Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

Finansudvalget 2006-07
SB 5 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om ansættelsesformer

i staten

December

2012

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om ansættelsesformer i staten (beretning nr. 5/06)

26. november 2012

RN A412/12

1. I dette notat følger jeg op på sagen om ansættelsesformer i staten, som blev indledt med

en beretning i 2007. Notatet følger op på mit notat fra 30. april 2007 og handler om Moder-

niseringsstyrelsens initiativer med tjenestemandsstillinger og åremålsansættelse. Moderni-

seringsstyrelsen hører under Finansministeriet. Moderniseringsstyrelsen blev oprettet den

31. oktober 2011og varetager bl.a. den tidligere Personalestyrelses opgaver med overens-

komster og ledelse i staten. I dette notat bruges Moderniseringsstyrelsen også om den tid-

ligere Personalestyrelse.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Notatet indeholder følgende konklusion:

Moderniseringsstyrelsen har sat rammer for anvendelsen af tjenestemandsansættel-

ser i chefstillinger. Med rammeaftalen om kontraktansættelser er der sket en betyde-

lig begrænsning af anvendelsen af tjenestemandsansættelser i ministerierne. Frem-

over vil administrative chefstillinger i ministerierne med undtagelse af departements-

chefer skulle ske som kontraktansættelser. Jeg finder styrelsens initiativer tilfredsstil-

lende, og det er min opfattelse, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

Moderniseringsstyrelsen har undersøgt ministeriernes praksis for at genplacere tjene-

stemænd på rådighedsløn, og ministerierne er på møder blevet opfordret til i videst

muligt omfang at søge andre muligheder end afskedigelser med rådighedsløn. Jeg

finder, at styrelsens undersøgelse har vist, at ministerierne er opmærksomme på at

søge at omplacere tjenestemænd for derigennem at minimere afskedigelse med rå-

dighedsløn. Antallet af nye sager om nedlæggelse af tjenestemandsstillinger med der-

af følgende udbetaling af rådighedsløn er faldet, siden jeg afgav beretningen til Stats-

revisorerne. Jeg er samtidig opmærksom på, at det kan være vanskeligt helt at und-

gå sådanne sager, og det er min opfattelse, at denne del af beretningssagen derfor

kan afsluttes.

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

Moderniseringsstyrelsens rundspørge til ministerierne i 2010 om åremålsanvendel-

ser viste, at åremålsansættelser især blev begrundet med den fleksibilitet, som tids-

begrænsningen i ansættelsen medfører. Jeg konstaterer, at rundspørgen også viste,

at det kun var et fåtal af ministerierne, som havde en politik for anvendelsen af åre-

målsansættelser, selv om det fremgår af Personaleadministrativ Vejledning (PAV), at

der bør udarbejdes en politik for brugen af åremålsansættelser. Det var derfor ikke

muligt på baggrund af styrelsens rundspørge at konkludere, hvilke opgavetyper, mi-

nisterierne vurderede, der blev løst mere hensigtsmæssigt gennem åremålsansæt-

telser. Jeg finder det derfor naturligt, at styrelsen vil arbejde på, at alle ministerier får

udarbejdet skriftlige åremålspolitikker. Styrelsen modtager ikke automatisk oplysnin-

ger fra ministerier om deres anvendelse af åremålsansættelser, men styrelsen fore-

tager en lønovervågning af området. Styrelsens overvågning af åremålsområdet har

været koncentreret om udviklingen i antallet af åremålsstillinger og ikke i lønudviklin-

gen på området. Jeg er enig i, at det er vigtigt at følge udviklingen i antallet af åremåls-

stillinger, men jeg mener, at styrelsen også bør følge med i lønudviklingen for åremåls-

ansatte. Min opfølgning viser, at i marts 2012 var 18 % af de ansatte med åremålstil-

læg enten tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår. I disse tilfælde

har de pågældende ofte stadig en varig stilling ved ansættelsesstedet, selv om åre-

målsansættelsen ophører. Ifølge Moderniseringsstyrelsen vil tilbagegangsstillingerne

imidlertid i disse tilfælde normalt være placeret på et lavere stillingsniveau til en lave-

re løn end åremålsstillingen. Rigsrevisionens undersøgelse af åremålskontrakter for

tjenestemandsansatte ved et enkelt ministerium har vist, at samtlige åremålsstillinger

var indplaceret på et højere stillingsniveau end tilbagegangsstillingerne. Jeg finder det

i den forbindelse væsentligt, at der er forskel på åremålsstillingen og tilbagegangs-

stillingen, da åremålstillægget i modsat fald alene får karakter af et løntillæg. Jeg vil

fortsat følge sagen og orientere Statsrevisorerne om sammenhængen mellem åre-

målsansættelse og opgavevaretagelse på følgende punkter:



om der udarbejdes en politik for brugen af åremålsansættelse i de enkelte mini-

sterier

Moderniseringsstyrelsens generelle lønovervågning i forhold til udviklingen i bru-

gen af åremålsansættelser, herunder lønudviklingen for åremålsansatte.



Jeg bygger min konklusion på følgende:



Finansministeriet indgik ved overenskomstforhandlingerne i 2008 en rammeafta-

le om kontraktansættelse af chefer i staten. Aftalen indebærer, at det nu er fastsat,

hvilke stillingskategorier der fremover ikke kan besættes som tjenestemandsstil-

linger.

Moderniseringsstyrelsens undersøgelse i 2008 viste, at ministerierne forsøger at

genplacere tjenestemænd, så staten undgår at udbetale rådighedsløn. Genplace-

ring forudsætter imidlertid flere forhold som fx medarbejdernes kompetencer, der

skal matche til mulige genplaceringsstillinger, eller ansættelsesstop, der kan van-

skeliggøre genplaceringen. Styrelsen følger udviklingen på området. Antallet af

nye sager om rådighedsløn er faldet i 2011 i forhold til 2005.



Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012



Moderniseringsstyrelsens rundspørge til ministerierne i 2010 viste, at anvendelsen

af åremålsansættelser især blev begrundet med den fleksibilitet, som tidsbegræns-

ningen i ansættelsesforholdet gav. Ministeriernes besvarelser gav imidlertid gene-

relt ikke mulighed for at kvantificere fordele/merværdi ved anvendelse af åremåls-

ansættelser. Det var således kun et fåtal af ministerierne, som havde en politik for

anvendelsen af åremålsansættelser. Det er derfor heller ikke muligt at konkludere,

hvilke opgavetyper, ministerierne vurderer, der bliver løst mere hensigtsmæssigt

gennem åremålsansættelser. Styrelsen har i 2012 oplyst, at styrelsen dels vil ud-

bygge omtalen af åremålspolitikkerne i PAV, dels vil sende et brev til departemen-

terne med en opfordring til at udarbejde åremålspolitikker for at opnå en større ud-

bredelse af åremålspolitikker.

Moderniseringsstyrelsen modtager ikke længere automatisk oplysninger fra mini-

sterier om udnyttelsen og anvendelsen af åremålsansættelser, og styrelsen har

derfor heller ikke et detailkendskab til lønniveauet for åremålsansatte. Styrelsen

foretager imidlertid stadig en lønovervågning af området ved hjælp af lønstatistiske

værktøjer. Styrelsens overvågning har været koncentreret om udviklingen i antal-

let af åremålsansættelser og ikke om lønudviklingen.

I marts 2012 var 18 % af dem, der modtog et åremålstillæg, tjenestemænd eller

havde tjenestemandslignende ansættelser. Disse vil ofte have en tilbagegangs-

stilling og er derfor sikret en varig beskæftigelse, uanset om åremålsansættelsen

ophører. Ifølge Moderniseringsstyrelsen er tilbagegangsstillinger normalt placeret

på et lavere niveau end åremålsstillingen og derved også til en lavere løn. Rigsre-

visionens undersøgelse af åremålskontrakter for et enkelt ministerium med man-

ge tjenestemænd på åremål viste, at samtlige åremålsstillinger i det pågældende

ministerium var placeret på et højere stillingsniveau og til en højere løn end tilba-

gegangsstillingerne.



Baggrund

2. Jeg afgav i januar 2007 en beretning om ansættelsesformer i staten. Beretningen viste

bl.a., at Finansministeriet havde tilvejebragt de overordnede rammer for, at statens institutio-

ner kunne anvende de forskellige ansættelsesformer hensigtsmæssigt. Beretningen viste

samtidig, at Finansministeriet burde iværksætte nogle initiativer i forhold til chefansættelse,

rådighedsløn og åremålsansættelse, som kunne være retningsgivende for ministerierne.

Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Finansministeriet burde

iværksætte konkrete initiativer i forhold til chefansættelse, rådighedsløn og åremålsansæt-

telse. Statsrevisorerne fandt samtidig, at fleksibilitet burde prioriteres højt ved statslige an-

sættelser, og at statens institutioner derfor burde have en politik for anvendelse af åremåls-

ansættelser. Finansministeriet burde i den forbindelse undersøge, hvilken sammenhæng

der var mellem åremålsansættelser og en bedre opgavevaretagelse.

Som svar på beretningen afgav finansministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i marts

2007. Ministeren gav i redegørelsen udtryk for, at ministeriet ville tage initiativer på de om-

råder, som der var peget på i beretningen. Ministeren var enig i, at fleksibilitet er et vigtigt

hensyn ved ansættelsesformer.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i april 2007 et notat i henhold til rigsrevisor-

lovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den videre opfølgning på beretnin-

gen. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006, s. 112.

I dette notat lovede jeg, at jeg ville følge udviklingen på følgende områder:



Finansministeriets fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for anvendelse af tjene-

stemandsansættelse i chefstillinger

Finansministeriets gennemførelse af initiativer, der kan fremme ministeriernes mulighe-

der for genplacering af tjenestemænd på rådighedsløn

Finansministeriets vurdering af sammenhængen mellem åremålsansættelser og opgave-

varetagelsen i den statslige administration.

3. I dette notat redegør jeg for resultaterne af min opfølgning.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk. og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Resultaterne af opfølgningen på beretningen om ansættelsesformer i staten

4. Jeg gennemgår i det følgende finansministerens initiativer i forhold til de udestående punk-

ter. Gennemgangen er baseret på brevveksling og møder med Moderniseringsstyrelsen samt

på en rundspørge til ministerierne, som Moderniseringsstyrelsen gennemførte i 2010. End-

videre er der brevvekslet med Skatteministeriet.

Retningslinjer for anvendelse af tjenestemandsansættelse i chefstillinger

5. Finansministeriet indgik ved overenskomstforhandlingerne i 2008 en aftale med en række

forhandlingsorganisationer om kontraktansættelse af chefer i staten. Aftalen udmøntede sig

i cirkulæret ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten”, der havde virkning fra

juni 2009. Rammeaftalen betyder, at der i en række administrative chefstillinger i departe-

menter, styrelser og direktorater fremover ikke kan ske ansættelse som tjenestemænd. Che-

fer defineres efter rammeaftalen som stillinger som afdelingschef, direktør, vicedirektør, kon-

torchef, sekretariatschef mv., dvs. stillinger, der tidligere var klassificeret i lønramme 37-40.

Departementschefer er blandt andre ikke omfattet af rammeaftalen.

6. Rammeaftalen blev ved overenskomstforhandlingerne i 2011 udvidet til også at omfatte en

række andre stillingskategorier, bl.a. inden for dele af forsvaret. Aftalen mangler at blive en-

deligt tiltrådt af forhandlingsparterne, inden den træder i kraft.

7. Jeg finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet samtidig med indførelsen af rammeaf-

talen har fået fastlagt overordnede retningslinjer for anvendelsen af tjenestemandsansæt-

telser i chefstillinger i staten. Fremover vil ansættelse af chefer som hovedregel skulle ske

på kontrakt, og ansættelse som tjenestemand skal udelukkende ske for særlige stillingsgrup-

per.

Det er min opfattelse, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

Genplacering af tjenestemænd på rådighedsløn

8. Moderniseringsstyrelsen gennemførte en undersøgelse i 2008 af de initiativer, som mini-

sterierne foretog for at undgå afskedigelse af tjenestemænd med ret til rådighedsløn.

Undersøgelsen viste, at stillingsnedlæggelser ofte sker i forbindelse med omstruktureringer,

reformer eller større besparelsesrunder. Det er i disse tilfælde almindelig praksis, at ministe-

rierne bestræber sig på at omplacere tjenestemænd, så afsked med rådighedsløn kan und-

gås. I det omfang det ikke er muligt at omplacere tjenestemænd, vurderer ministerierne, om

det i den konkrete situation vil være formålstjenligt at henvende sig til andre ministerier. Mo-

derniseringsstyrelsens undersøgelse viste, at genplacering af tjenestemænd ikke altid er li-

getil af flere årsager. I det omfang stillingsnedlæggelsen sker som følge af et ønske om at

gennemføre besparelser, vil en genplacering kunne modvirke besparelserne på langt sigt, li-

gesom der i disse tilfælde også kan være tale om indførelse af ansættelsesstop. Et andet

forhold er medarbejdernes kompetencer, som skal matche mulige genplaceringsstillinger.

Undersøgelsen viste også, at ministerier har taget andre initiativer såsom jobbankordninger

eller genplaceringslister, ligesom afskedigede tjenestemænd med rådighedsløn indgår i over-

vejelserne ved besættelse af ledige stillinger.

9. Moderniseringsstyrelsen har løbende på møder med departementerne opfordret til, at mi-

nisterierne undersøger mulighederne for at undgå afskedigelse med rådighedsløn. Moder-

niseringsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fortsat vil følge udviklingen på området.

10. Beretningen viste, at der i 2005 var 247 nye sager om nedlæggelse af tjenestemands-

stillinger, dvs. personer, der overgik til rådighedsløn. Der blev i 2005 udbetalt i alt ca. 257

mio. kr. til personer på rådighedsløn. Antallet af nye sager var 130 i 2011 med et samlet be-

løb på 132 mio. kr.

11. Jeg finder det velbegrundet, at Moderniseringsstyrelsen fortsat har fokus på at følge ud-

viklingen på området, da staten ikke får nogen modydelse ved udbetaling af rådighedsløn.

Jeg kan konstatere, at antallet af nye sager er reduceret i 2011 i forhold til 2005. Jeg er enig

med Moderniseringsstyrelsen i, at genplacering af tjenestemænd forudsætter forhold, som

ministerierne ikke altid selv er herre over – fx at der er en ledig stilling, og at kompetencer

matcher – og at det derfor kan være vanskeligt at genplacere tjenestemænd på rådigheds-

løn.

Det er min opfattelse, at denne del af beretningssagen kan afsluttes.

Sammenhængen mellem åremålsansættelser og opgavevaretagelsen i den statslige

administration

12. Moderniseringsstyrelsen gennemførte i 2010 en kvalitativ rundspørge i ministerierne af

åremålsansættelser, herunder af de fordele/merværdier, som ministerierne opnåede ved at

bruge åremålsansættelse i forhold til varige ansættelser. Rundspørgen blev gennemført på

baggrund af finansministerens redegørelse i 2007 til beretningen om ansættelsesformer i sta-

ten, hvor ministeren oplyste, at Finansministeriet ville tage åremålsansættelse op til vurde-

ring, når datagrundlaget var mere udbygget.

Undersøgelsen i 2010 gav ikke et entydigt svar, men ministerierne pegede især på følgende

3 begrundelser for anvendelsen af åremålsansættelser:



ønsket om fleksibilitet, idet åremålsansættelser gør det nemmere at tilpasse medarbej-

derantallet i forhold til skiftende arbejdsopgaver og organisatoriske ændringer

større pres på den ansatte, idet en forlængelse af åremålsansættelsen forudsætter, at

den ansatte leverer resultater

åremålsansættelser muliggør i kraft af den højere løn, at ministerierne kan tiltrække me-

re kvalificerede ansøgere.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

13. Ministeriernes besvarelser viste, at det kun var få ministerier, som havde en nedskreven

politik for anvendelse af åremålsansættelser. Af PAV’s kap. 13, pkt. 7, fremgår det, at ”der

bør udarbejdes en politik for brugen af åremål ud fra de strategiske overvejelser, som mini-

steriet lægger vægt på, ved afgørelse af om det er hensigtsmæssigt, at en stilling besættes

på åremål.”

Ministeriernes besvarelse gav generelt ikke mulighed for at kvantificere fordele/merværdi ved

anvendelse af åremålsansættelser. Det skyldes bl.a., at ministeriernes erfaringsgrundlag sta-

dig var for spinkelt og for varieret til at drage håndfaste konklusioner ud fra, men der var en

klar tendens til, at især ønsket om fleksibilitet var udslagsgivende for anvendelsen af åre-

målsansættelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at åremålsansættelse normalt er tids-

mæssigt begrænset til 6 år med mulighed for en forlængelse på 3 år, hvorefter ansættelses-

forholdet ophører.

Moderniseringsstyrelsen har i 2012 oplyst, at styrelsen dels vil udbygge omtalen af åremåls-

politikkerne i PAV, dels vil sende et brev til departementerne med en opfordring til at udar-

bejde åremålspolitikker for at opnå en større udbredelse af åremålspolitikker.

14. Moderniseringsstyrelsen stoppede i 2009 med automatisk at modtage oplysninger fra mi-

nisterier om udnyttelsen og anvendelsen af åremålsansættelser. Tidligere havde styrelsen

haft en database, hvor ministerierne elektronisk skulle indberette åremålsansættelser. Data-

basen blev oprettet, fordi ministerierne efterspurgte oplysninger om dels praksis for åremåls-

vilkår i staten, dels statistiske oplysninger. Indgåelsen af rammeaftalen om kontraktansæt-

telse af chefer i staten i 2009 åbnede mulighed for individuelle forhandlinger om løn- og an-

sættelsesforhold, og styrelsen vurderede på den baggrund, at det ikke gav mening fremover

at opretholde et særligt register for en del af ansættelsesvilkårene, mens andre dele af an-

sættelsesvilkårene beroede på individuelle aftaler. Ifølge styrelsens oplysninger har styrelsen

ikke indflydelse på og ansvar for, hvordan ordningen administreres i ministerierne, bortset

fra den generelle lønovervågning af lønudviklingen gennem lønstatistiske værktøjer såsom

statistiksystemet ISOLA, der anvendes til at udarbejde forskellige statistikker om lønudvik-

ling m.m.

Moderniseringsstyrelsen har i 2012 oplyst, at styrelsen især har haft fokus på udviklingen i

antallet af åremålsstillinger ved den generelle lønovervågning. Stigningen i antallet af åre-

målsansættelser kan henføres til de højere læreanstalter, hvor åremålsansættelser er ble-

vet mere udbredt. Styrelsen har konstateret, at stigningen i antallet af åremålsansættelser

er ophørt, og at der endda på det seneste er sket et svagt fald i antallet af åremålsstillinger.

15. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at åremålsansættelse ofte anvendes i stedet for tje-

nestemandsstillinger. På de områder, hvor rammeaftalen om kontraktansættelse anvendes,

kan der som udgangspunkt ikke længere vælges tjenestemandsansættelse, idet nybesæt-

telse af stillinger sker efter rammeaftalen. Styrelsen vil ved fremtidige overenskomstforhand-

linger arbejde for, at rammeaftalens dækningsområde udvides yderligere. Muligheden for at

knytte fordele som åremålstillæg, tilbagegangsstilling og fratrædelsesgodtgørelse til åremåls-

stillinger skal ifølge styrelsen ses som ”betalingen” for den usikkerhed, der er ved den tids-

begrænsede ansættelsesform. I forhold til en tjenestemandsstilling, der i udgangspunktet er

en varig ansættelse, kan åremålsansættelsen ses som en mindre omkostningsfuld ansæt-

telsesform for tjenestestedet.

16. Jeg konstaterer, at Moderniseringsstyrelsens rundspørge i 2010 viste, at åremålsansæt-

telser i ministerierne især blev begrundet med den fleksibilitet, som tidsbegrænsningen i an-

sættelsen medfører. Det var dog kun et fåtal af ministerierne, der i 2010 havde en politik for

anvendelsen af åremålsansættelser, selv om det fremgår af PAV, at der bør udarbejdes en

politik for åremålsansættelser. Det er derfor heller ikke muligt på baggrund af styrelsens rund-

spørge at konkludere, hvilke opgavetyper, ministerierne vurderer, der bliver løst mere hen-

sigtsmæssigt gennem åremålsansættelser. Jeg finder derfor styrelsens tiltag for at få udbredt

indførelsen af skriftlige åremålspolitikker i staten velbegrundet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 26. november 2012

17. Jeg kan oplyse, at et udtræk fra Statens Lønsystem (SLS) fra 2012 viste, at der var ca.

1.100 åremålsansatte, mens der i 2005 var 669 åremålsansatte. Åremålstillæggenes størrel-

se varierede, men lå i gennemsnit i 2010-lønniveau for de enkelte institutioner mellem knapt

100.000 kr. og knapt 230.000 kr., idet gennemsnittet for institutionerne var knapt 130.000 kr.

pr. åremålstillæg. I de tilfælde, hvor åremålstillægget oversteg 200.000 kr., var der tale om

institutioner med kun en enkelt person, som modtog åremålstillæg. Moderniseringsstyrelsen

stoppede i 2009 med automatisk at modtage oplysninger fra ministerier om udnyttelsen og

anvendelsen af åremålsansættelser, og styrelsen har derfor heller ikke et detailkendskab til

lønniveauet for åremålsansatte. Styrelsen foretager imidlertid stadig en lønovervågning af

området ved hjælp af lønstatistiske værktøjer. Styrelsens overvågning har været koncentre-

ret om udviklingen i antallet af åremålsansættelser. Jeg er enig i, at det er vigtigt at følge den-

ne udvikling, men jeg finder, at styrelsen også bør følge med i lønudviklingen for åremålsan-

satte.

Ifølge SLS-udtrækket udgjorde tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte ca. 18 %

af de åremålsansatte. For et enkelt ministerium (Skatteministeriet) med 98 åremålsansatte

udgjorde antallet af tjenestemandsansatte endda 62 % af de åremålsansatte. I disse tilfæl-

de vil de tjenestemandsansatte ofte stadig have en varig stilling ved ansættelsesstedet, selv

om åremålsansættelsen ophører. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at tilbagegangsstillin-

ger for tjenestemænd normalt er placeret på et lavere niveau end åremålsstillingen og der-

ved også til en lavere løn. Rigsrevisionen har undersøgt åremålskontrakterne for Skattemi-

nisteriet, hvor antallet af tjenestemandsansatte udgjorde flertallet af de åremålsansatte. Un-

dersøgelsen viste, at tilbagegangsstillingerne i alle tilfælde var placeret på et lavere stillings-

niveau og til en lavere løn end åremålsstillingerne. Jeg finder det væsentligt, at der er den-

ne forskel på åremålsstillingen og tilbagegangsstillingen, da åremålstillægget i modsat fald

alene får karakter af et løntillæg. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet fremover ved ud-

nævnelser af ledere, der allerede er tjenestemænd, vil forholde sig bevidst til, om den pågæl-

dende leder skal beholde sine tjenestemandsvilkår. Skatteministeriet var et af de ministeri-

er, som ikke havde en politik for brugen af åremålsansættelser, da Moderniseringsstyrelsen

undersøgte området i 2010. Skatteministeriet har efterfølgende i januar 2011 fastsat en po-

litik for løn- og ansættelsesforhold.

III.

Næste skridt i sagen

18. Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:



om der udarbejdes en politik for brugen af åremålsansættelse i de enkelte ministerier

Moderniseringsstyrelsens generelle lønovervågning i forhold til udviklingen i brugen af

åremålsansættelser, herunder lønudviklingen for åremålsansatte.

Lone Strøm