Finansudvalget 2006-07
SB 5 2
Offentligt
Statsrevisoratet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansministeren
30. marts 2007
J.nr. 06-215-14
Redegørelse om beretning nr. 5 2006 om ansættelsesformer i
staten
Statsrevisoratet har ved brev af 1. februar 2007 fremsendt Statsrevisorernes
Beretning nr. 5 2006 om ansættelsesformer i staten. Finansministeriet har tidligere
afgivet bemærkninger til et udkast til beretningen.
Det overordnede formål med Rigsrevisionens undersøgelse har været at vurdere,
hvordan Finansministeriet forvalter anvendelsen af ansættelsesformerne, herunder
om Finansministeriet medvirker til, at statens institutioner anvender de forskellige
ansættelsesformer strategisk, så de fremmer en sparsommelig og effektiv
opgavevaretagelse.
Formålet er opdelt i følgende delformål:
Har Finansministeriet tilvejebragt hensigtsmæssige rammer for valg af
ansættelsesformer i staten?
Har Finansministeriet tilvejebragt hensigtsmæssige rammer på
tjenestemandsområdet i relation til lavere pligtig afgangsalder og
rådighedsløn?
Anvender statens institutioner de forskellige ansættelsesformer strategisk i
forhold til opgavevaretagelsen?
Ansættelsesformer
Som det fremgår af beretningen er det Finansministeriet, der fastsætter rammerne
for anvendelse af ansættelsesformer i staten, men det enkelte ministerium har
ansvaret for den konkrete anvendelse af ansættelsesformerne.
Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, at de overordnede rammer for valg af
ansættelsesformer i staten, som Finansministeriet har fastsat, understøtter den
statslige opgavevaretagelse ved at forsøge at begrænse anvendelsen af
tjenestemandsansættelse og øge brugen af overenskomstansættelse, som er en
mere fleksibel ansættelsesform.
Det konkluderes endvidere, at den konkrete anvendelse af ansættelsesformerne i
statens institutioner er tilfredsstillende.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
 Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 2: Finansministerens redegørelse af 30. marts 2007
2
Rigsrevisionen finder dog, at Finansministeriet bør fastlægge de overordnede
principper for, i hvilke typer af chefstillinger der bør ske tjenestemandsansættelse
Det kan i den forbindelse oplyses, at Finansministeriet har til hensigt at fastlægge
nye overordnede retningslinjer for anvendelse af tjenestemandsansættelse i
chefstillinger.
Da resultatet af en verserende voldgiftssag anlagt af Akademikernes
Centralorganisation som omtalt i beretningen kan have betydning for, hvorledes
nye principper for anvendelse af tjenestemandsansættelse kan gennemføres, vil
Finansministeriet afvente udfaldet af voldgiftssagen. Finansministeriet har noteret
sig, at Rigsrevisionen er enig i, at det er velbegrundet at afvente udfaldet af
voldgiftsagen.
Endvidere finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet bør rådgive de statslige
institutioner om anvendelse af
åremålsansættelse
samt fortsat overvåge anvendelsen
af åremålsansættelser i staten.
Som nævnt i beretningen vil Personalestyrelsen opfordre de enkelte ministerier til
nøje at overveje fordele og ulemper i forbindelse med valget mellem varig
ansættelse og åremålsansættelse. Personalestyrelsen har endvidere indført
forbedrede procedurer for indsamling af data om åremålsaftaler, således at
Personalestyrelsen kan sikre en bedre videndeling i staten om løn- og andre vilkår
ved åremålsansættelse.
Lavere pligtig afgangsalder
Rigsrevisionen konstaterer, at Finansministeriet har fokus på at udvide
arbejdsstyrken, bl.a. med udmøntningen af velfærdsaftalen, hvor der lægges op til
at løfte de lavere pligtige afgangsaldre. Tekniske forhandlinger med
Centralorganisationernes Fællesudvalg herom er påbegyndt primo 2007 med
henblik på at emnet inddrages i overenskomst- og aftalefornyelsen på 1. april
2008.
Rigsrevisionen noterer endvidere at Personalestyrelsen fortsætter forhandlingerne
om at udmønte den mulighed for individuel forlængelse af de lave pligtige
afgangsaldre, der blev aftalt ved overenskomst- og aftalefornyelsen i 2005.
Regeringen lægger stor vægt på opblødning af aldersgrænser på arbejdsmarkedet,
og jeg ser Rigsrevisionens beretning som en støtte hertil.
Rådighedsløn
Rigsrevisionen har konstateret, at det kun i ganske få tilfælde lykkes at få
genplaceret tjenestemænd, der afskediges med krav på rådighedsløn. Det betyder,
at der udbetales betydelige beløb, hvor staten ikke får en modydelse.
Rigsrevisionen finder derfor, at Personalestyrelsen bør iværksætte en analyse af
ansatte på rådighedsløn, herunder de enkelte ministeriers forsøg på genplacering,
 Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 2: Finansministerens redegørelse af 30. marts 2007
3
og på baggrund af analysens resultater bør overveje eventuelle nye initiativer, der
kan fremme genplacering.
Det fremgår af beretningen, at de undersøgte institutioner har iværksat forskellige
tiltag for at genplacere tjenestemænd på rådighedsløn. Alligevel er det kun i få
tilfælde lykkedes at udlåne eller genplacere tjenestemænd på rådighedsløn.
Institutionerne har derfor også valgt at begrænse anvendelsen af tjenestemænd for
at undgå risikoen for at skulle udbetale rådighedsløn.
Rigsrevisionen kan på den baggrund ikke fremdrage eksempler på god praksis for
genplacering.
Det er Finansministeriets opfattelse, at det incitament, der ligger i, at det enkelte
ministerområde selv afholder udgiften til rådighedsløn, medfører, at mange
ministerier allerede gør en væsentlig indsats for at genplacere tjenestemænd
afskediget med rådighedsløn.
Som opfølgning på Rigsrevisionens beretning vil Finansministeriet indhente
oplysninger fra samtlige ministerier om, hvilke procedurer de følger for at sikre
genplacering af tjenestemænd på rådighedsløn i videst muligt omfang, og i hvilket
omfang det er lykkedes.
Hvis svarene giver grundlag herfor, vil samtlige ministerier blive orienteret om
resultatet af undersøgelsen med henblik på at inspirere til fremtidige tiltag, der kan
fremme genplaceringen af tjenestemænd på rådighedsløn.
De undersøgte institutioner
Beretningen vurderer, at de undersøgte institutioner anvender de faste
ansættelsesformer strategisk i forhold til opgavevaretagelsen, mens den dyrere
ansættelsesform åremålsansættelse kun i mindre omfang anvendes strategisk.
Ministerierne bør derfor overveje, hvad man vil opnå ved åremålsansættelse, og
om brugen af åremålsansættelse sker målrettet.
Endvidere bør Finansministeriet om nogle år
–
når de foreligger et mere udbygget
datagrundlag
–
vurdere, om der er en sammenhæng mellem åremålsansættelse og
bedre opgavevaretagelse.
Som nævnt vil Personalestyrelsen opfordre ministerierne til nøje at overveje
fordele og ulemper ved åremålsansættelse contra varig ansættelse.
Finansministeriet vil endvidere følge opfordringen om at tage åremålsansættelse
op til vurdering, når datagrundlaget er mere udbygget. Vurderingen vil bl.a. skulle
baseres på ministeriernes erfaringer, idet de enkelte ministerier har de bedste
forudsætninger for at vurdere sammenhængen mellem åremålsansættelse og
opgaveløsningen. Spørgsmålet kan under alle omstændigheder vise sig vanskeligt
at besvare helt entydigt. Ansættelsesformen er kun ét blandt flere elementer, når
det drejer sig om at rekruttere dygtige ledere til staten og at fastlægge en aflønning,
der afspejler de krav, der stilles til lederne.
 Statsrevisorerne beretning SB5/2006 - Bilag 2: Finansministerens redegørelse af 30. marts 2007
4
Statsrevisorernes bemærkning
Jeg har noteret med tilfredshed, at der i statsrevisorernes bemærkning peges på
ansættelsesformerne som middel til at fremme effektivitet, fleksibilitet og
mobilitet. Hensynet til fleksibiliteten er vigtigt ikke mindst i en tid, hvor staten
gennemgår store reformer og andre omstillingsprocesser.
Jeg har i denne redegørelse peget på forskellige tiltag fra Finansministeriets side,
og vi vil som også nævnt løbende følge op på ansættelsesformernes
hensigtsmæssighed og anvendelighed.
Et eksemplar af denne redegørelse er samtidig sendt til rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen