Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Kulturudvalget 2006-07
SB 13 8
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

forvaltning af kulturarven

August 2018

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om beretning om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06)

25. juni 2018

RN 404/18

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om forvaltningen af kulturarven, som blev

indledt med en beretning i 2007. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne

af 29. november 2007, 10. april 2012 og 24. september 2014.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Nationalmuseets magasinproblemer endnu ik-

ke er løst 10 år efter, at beretningen er afgivet. Den langsommelige proces omkring

opførelsen af et nyt fælles magasin for Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek

har medført, at genstande på Nationalmuseet er gået tabt eller er blevet beskadiget

som følge af utilstrækkelige magasinforhold. Der er desuden en risiko for, at yderli-

gere genstande vil gå tabt eller blive beskadiget, inden et nyt magasin står færdigt. I

december 2017 tiltrådte Finansudvalget, at Kulturministeriet indgår en aftale med Fre-

derikssund Kommune om erhvervelsen af en byggegrund. Byggegrunden erhverves

med henblik på at opføre et fælles magasin for Det Kongelige Bibliotek og National-

museet. Kulturministeren forventer at forelægge et aktstykke for Finansudvalget i 2018

inden indgåelsen af en totalentreprisekontrakt for projektet.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet 10 år efter, at beretnin-

gen er afgivet, endnu ikke har sikret, at 3 af de 5 statslige museer overholder muse-

umslovens krav om at indberette museumsgenstande og -værker i centrale registre.

De 3 statslige museers samlede antal inventarnumre udgør ca. 1,8 mio., svarende

til 96 % af de 5 statslige museers samlede inventarnumre. De 3 statslige museer har

samlet foretaget ca. 231.000 indberetninger, svarende til ca. 14 % af deres inventar-

numre. Kulturministeriet har midlertidigt stoppet indhentningen af efterslæbet for 3 af

de 5 statslige museers indberetninger til de centrale kulturarvsregistre. Det skyldes,

at ministeriet har afventet idriftsættelsen af den nye museumsdatabase SARA. Det

var oprindeligt planen, at SARA skulle tages i brug i efteråret 2016. Systemudviklin-

gen har dog forsinket projektet, og ibrugtagningen forventes påbegyndt i efteråret

2018. Statens Museum for Kunst har indberettet 19 % af sin samling og forventer at

kunne færdiggøre deres indberetning ved udgangen af 2023. Nationalmuseet har ind-

berettet 13 % af sin samling og forventer at kunne afslutte sin indberetning ved ud-

gangen af 2020. Størrelsen på indberetningsefterslæbet er dog behæftet med en vis

usikkerhed, da Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet ikke har et fuldstæn-

digt overblik over samlingernes størrelse.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Den Hirschsprungske Samling har udelukkende et indberetningsefterslæb og ikke et

registreringsefterslæb. Dvs. at Den Hirchsprungske Samling har registreret alle sine

værker elektronisk, men at registreringen ikke er indberettet til de centrale registre end-

nu. Denne indberetning afventer implementeringen af SARA.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Kulturministeriets initiativ med at etablere et fælles magasin for Det Kongelige Bi-

bliotek og Nationalmuseet med planlagt indflytning medio 2021

hvilke initiativer Kulturministeriet tager for at sikre, at Statens Museum for Kunst

og Nationalmuseet når målene om at indhente efterslæbet af indberetninger i hen-

holdsvis 2023 og 2020.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2007 en beretning om forvaltning af kulturarven. Beretningen

handlede om forvaltningen af den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og museer på Kul-

turministeriets område. Beretningen viste, at Kulturministeriet som følge af

Bevaring med

perspektiv – regeringens plan for en langsigtet bevaring af kulturarven

(herefter kulturbeva-

ringsplanen) havde iværksat en række initiativer i forhold til forvaltningen af kulturarven. Rigs-

revisionen kunne imidlertid også konstatere, at der var problemer med bevaringen af kultur-

genstande hos mange af institutionerne. Desuden viste beretningen, at der var behov for at

styrke indsamlings- og registreringsindsatsen på museumsområdet.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at den danske kulturarv

generelt forvaltes hensigtsmæssigt. Statsrevisorerne fandt det dog bekymrende, at betyde-

lige dele af kulturgenstandene var i fare for nedbrydning, og at magasinerne, hvor genstan-

dene skulle opbevares, var mangelfulde. Desuden fandt Statsrevisorerne det bekymrende,

at flere af de statslige museer havde et omfattende registreringsefterslæb.

4. Som svar på beretningen afgav kulturministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i ok-

tober 2007. Heri oplyste ministeren, at beretningens konklusioner og anbefalinger ville ind-

gå i Kulturministeriets løbende justeringer af initiativerne i kulturbevaringsplanen.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i december 2007 et notat i hen-

hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning

på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2011.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:



Kulturministeriets gennemførelse af kulturbevaringsplanen, herunder særligt sikring af

kulturgenstande og magasinforhold

museernes anvendelse af de 2 centrale registre

Kulturministeriets arbejde med at fastsætte mål for de kulturbevarende institutioners virk-

somhed

Kulturministeriets udvikling af strategier for en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn

ved de statsanerkendte museers indsats for forvaltningen af kulturarven.

Kulturarvsregistrene

Museerne indberetter deres

museumsgenstande og -vær-

ker i 2 kulturarvsregistre: Mu-

seernes Samlinger og Kunstin-

deks Danmark.

Kulturarvsregistrene drives af

Slots- og Kultursstyrelsen.

Registrene er væsentlige i sik-

ringen af kulturarven, da de

bl.a. skal give museerne et

landsdækkende overblik over

samlingerne og lette museer-

nes indsamling og udveksling

af museumsgenstande og

-værker.

6. Som led i den videre opfølgning på beretningen afgav Rigsrevisionen et notat i april 2012.

Notatet viste, at Kulturministeriet siden 2007 havde søgt at løse de problemer med beva-

ringen af kulturgenstande, som beretningen omtalte, ligesom ministeriet havde arbejdet med

at styrke registreringsindsatsen på museumsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Kulturministeriet havde således færdigudviklet de 2 centrale samlingsregistre og arbejdet

med at fastsætte mål for de kulturbevarende institutioners virksomhed, ligesom Kultursty-

relsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) havde udviklet deres tilsynsstrategier over for de stats-

anerkendte museer.

Det registreringsefterslæb, der blev konstateret i beretningen i 2007 hos både statslige og

statsanerkendte museer, var imidlertid endnu ikke indhentet, selv om museerne havde øget

antallet af indberettede museumsgenstande og -værker i de 2 kulturarvsregistre betragte-

ligt. Kulturstyrelsen (nu Slots- og Kulturstyrelsen) forventede i april 2012, at den fulde ind-

beretning ville være tilendebragt i 2015.

Derudover havde Kulturministeriet ikke gennemført det initiativ i kulturbevaringsplanen, der

handler om at løse Nationalmuseets magasinproblemer.

7. I september 2014 afgav Rigsrevisionen et fortsat notat om sagen. Notatet viste, at Kultur-

ministeriet fortsat arbejdede på at finde en løsning på Nationalmuseets magasinproblemer,

og at de statslige museer stadig havde et væsentligt efterslæb i indberetningen af deres sam-

linger til de 2 kulturarvsregistre.

8. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-

de punkter:

Opfølgningspunkt

1. Kulturministeriets udvikling af strategier for en

forøgelse af effekten og antallet af tilsyn ved de

statsanerkendte museers indsats for forvaltningen

af kulturarven.

2. Kulturministeriets arbejde med at fastsætte mål

for de kulturbevarende institutionernes virksomhed.

3. Kulturministeriets gennemførelse af initiativet fra

kulturbevaringsplanen om løsningen af National-

museets magasinproblemer.

4. Kulturministeriets arbejde med at sikre, at de

statslige museer indhenter efterslæbet på indbe-

retning af museumsgenstande og -værker.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 10. april 2012.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 10. april 2012.

Behandles i dette notat.

9. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere er

afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

10. Rigsrevisionen afgav i marts 2014 en beretning om de statsanerkendte museers sikring

af kulturarven. Formålet med beretningen var at undersøge, om de statsanerkendte muse-

er sikrede kulturarven for fremtiden, og om Kulturministeriets tilsyn med dette var tilstrække-

ligt.

Beretningen blev efterfølgende behandlet i notat af 17. juni 2014, hvorefter sagen blev af-

sluttet. Dette notat omhandler derfor udelukkende forvaltningen af den fysiske kulturarv på

de statslige museer.

II.

Kulturministeriets initiativer

11. Vi gennemgår i det følgende Kulturministeriets initiativer i forhold til de udestående op-

følgningspunkter. Vi har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 24. september 2014

løbende fulgt området gennem dialog med Kulturministeriet og indhentning af materiale.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Nationalmuseets magasinforhold

12. Det fremgik af beretningen, at Nationalmuseet havde væsentlige udfordringer med de-

res magasinforhold. Nationalmuseet oplyste i beretningen, at mere end ⅓ af museets ma-

gasiner er uegnede til magasinformål, da de ikke opfylder basale klimakrav. Herudover har

Nationalmuseet forskellige sikringsproblemer i forhold til dele af museets ejendomme.

13. I notatet fra september 2014 fremgik det, at Kulturministeriet planlagde at etablere et fæl-

les magasin til Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum

og Medicinsk Museion for at sikre den mest optimale udnyttelse af resurserne. Det fremgik

videre, at det havde været tidskrævende at analysere mulighederne for et sådan byggeri og

opstille en brugbar finansieringsmodel, men det var ministeriets opfattelse, at det i sidste

ende ville give et bedre resultat.

Statsrevisorerne fandt det i forhold til notatet fra 2014 yderst kritisabelt, at der mere end 7

år efter, at beretningen blev afgivet, endnu ikke var fundet en løsning på Nationalmuseets

magasinproblemer.

14. I december 2017 tiltrådte Finansudvalget Akt 33 7/12 2017, hvoraf det fremgår, at Kul-

turministeriet indgår en aftale med Frederikssund Kommune om erhvervelsen af en bygge-

grund i byudviklingsområdet Vinge. Byggegrunden erhverves med henblik på at opføre et

fælles magasin for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet. Det fremgår af aktstykket,

at der arbejdes videre med projekteringen, og at et nyt aktstykke forelægges Finansudval-

get, inden en totalentreprisekontrakt bliver indgået i 2018.

Kulturministeriet har oplyst, at udfordringer i byudviklingsprojektet

Vinge Centrum

i Frede-

rikssund Kommune efter ministeriets vurdering ikke påvirker projektet i forhold til det fælles

magasin. Ministeriet har oplyst, at Frederikssund Kommunes forpligtelser i relation til grund-

erhvervelsen for fællesmagasinet omhandler etablering og fremføring af vej og forsyninger

til arealet. Arealet, som er erhvervet til fællesmagasinet, er ikke omfattet af Vinge Centrum-

projektet.

Kulturministeriet har oplyst, at Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk Museion har

trukket sig fra samarbejdet om opførelsen af et fælles magasin. Ministeriet har derfor valgt

at tilpasse projektet til Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet alene.

Kulturministeriet har videre oplyst, at totalentrepriseudbuddet er igangsat den 8. december

2017. Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling med 4 prækvalificerede tilbuds-

givere. Det forventes, at der kan udpeges en vinder af udbuddet i juni 2018, og at kontrak-

ten kan indgås i oktober 2018 efter tiltrædelse af et nyt aktstykke. Totalentreprenøren skal

forestå projekteringen, bidrage ved gennemførelsen af kommunens myndighedsbehandling

og udarbejdelsen af lokalplanen samt forestå byggeriet. Slots- og Kulturstyrelsen er bygher-

re på projektet. Byggeriet forventes igangsat ultimo 2019 med planlagt indflytning medio

2021.

15. Nationalmuseet har oplyst, at museet siden 2010 har nedlagt de sikrings- og bevarings-

mæssigt dårligste magasiner i forventning om det nye magasins snarlige opførelse. Muse-

et har siden 2007, hvor beretningen blev afgivet, haft en betydelig tilgang af genstande og

magasiner, heraf nogle med meget dårlige magasinforhold. Især fusionen med Statens For-

svarshistoriske Samling den 1. januar 2014 vægter i den sammenhæng, da fusionen med-

førte en fordobling af museets magasinbehov. Nationalmuseet har siden 2007 afviklet 11

magasiner. 9 af de afviklede magasiner har museet overtaget som følge af fusioner. Muse-

et har desuden afviklet 3 udstillingssteder med dårlige bevaringsforhold. Museet har 2 igang-

værende afviklingsprojekter af magasiner med utilstrækkelige magasinforhold.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

16. Nationalmuseet har oplyst, at særligt 2 magasiner – Andelsmagasinet og kældrene i Prin-

sens Palæ – har haft så dårlige forhold, at genstande er blevet beskadiget og enten er gået

tabt eller har haft behov for afrensning og konservering. Det drejer sig om følgende:



Andelsmagasinet

987 ud af 18.000 genstandsnumre er i perioden 2011-2014 udskilt ved kassation, bl.a.

på baggrund af skader og dårlig bevaringstilstand.

Kældermagasiner, Prinsens Palæ (Etnografisk Samling)

I december 2014 blev et omfattende skadedyrsangreb i 2 magasiner (Oceanien og Afri-

ka) konstateret. Selv om kun 11 genstande måtte kasseres på grund af skader, medfør-

te skaderne en stor resurseindsats med henblik på at redde samlingen.

Kældermagasiner, Prinsens Palæ (Oldtids- og Middelaldersamlingen)

I 2017 blev et omfattende skimmelangreb på arkæologiske genstande konstateret. Sa-

gen er endnu under behandling, men det ventes, at et ikke uvæsentligt antal genstande

vil blive indstillet til kassation.

Legetøjsmagasinet, Ørholm

I 2016 blev et omfattende skadedyrsangreb konstateret. Ingen genstande gik tabt, men

mange genstande blev skadet, og sagen afstedkom en stor resurseindsats med henblik

på at redde samlingen.



17. Nationalmuseet har oplyst, at der er en risiko for, at yderligere genstande går tabt eller

bliver beskadiget som følge af mangelfulde magasinforhold, inden det nye magasin bliver

færdigt. Museet har udarbejdet en klimakontrolstrategi for at imødegå denne risiko. Ifølge kli-

makontrolstrategien sker der en måling af klimaforhold mv. i p.t. ca. 80 % af magasinbestan-

den. De 20 %, hvor der ikke måles, består hovedsageligt af magasiner, der er besluttet af-

viklet, eller er en decideret midlertidig løsning, fx containere. Målingerne af klimaforholdene

omsættes i en årlig intern rapport om bevaringsforhold på museets magasiner. Et magasin

kan have kvaliteten: god, ok eller risiko. Den interne rapport danner udgangspunkt for den

konkrete indsats i året, dvs. i hvilke magasiner man skal gøre en specifik indsats for at for-

bedre situationen. Denne indsats må dog løbende afstemmes med egentlig nedpakning og

fraflytning af de dårligste magasiner, idet det er museets vurdering, at dette er den mest om-

kostningseffektive løsning på den samlede problemstilling.

18. Nationalmuseet har videre oplyst, at museet indtil indflytningen i det nye magasin kon-

kret arbejder på at minimere risikoen for yderligere skade ved at have særligt fokus på ned-

pakning af de dårligste magasiner, der har fået kategorien risiko. Museet nedpakker såle-

des primært magasiner, hvor der er risiko for eller allerede er konstateret skader fra mug,

skadedyr eller oversvømmelse. Dertil kommer magasiner med genstande, der er så sarte

eller følsomme, at de vil få mærkbar gavn af det bedre klima, det nye magasin kan tilbyde.

Det er fx tekstiler og etnografiske genstande. Indsatsen er i 2018 primært centreret om at

få nedpakket genstandene i kældrene under Prinsens Palæ og på enkelte andre lokatio-

ner, der er problematiske ud fra et bevaringssynspunkt. Sideløbende hermed arbejder mu-

seet også på at optimere den del af bygningsmassen, der fortsat skal anvendes som ma-

gasin, primært lokaliteterne i Brede og Ørholm. I Brede har museet fra 2016 til 2017 såle-

des opnået en forbedring af bevaringsforholdene ved at ændre på klimatiseringskonceptet.

En tilsvarende proces undersøges for dele af bygningskomplekset i Ørholm.

19. Rigsrevisionen kan konstatere, at Kulturministeriet 10 år efter, at beretningen er afgivet,

har taget initiativ til at erhverve en grund med henblik på at opføre et magasin. Magasinet

forventes færdigt medio 2021.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at den langsommelige proces omkring opførelsen af et

nyt magasin til Nationalmuseet har medført, at genstande er gået tabt eller er blevet beska-

diget med en betydelig resurseindsats til følge. Der er desuden risiko for, at flere genstande

vil gå tabt eller blive beskadiget, inden det nye magasin står færdigt.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Rigsrevisionen vil fortsat følge Kulturministeriets initiativ med at etablere et fælles magasin

for Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet med planlagt indflytning medio 2021.

De statslige museers indberetningsefterslæb

20. Det fremgik af beretningen, at de statslige museer kun i ringe omfang indberettede til de

2 kulturarvsregistre (Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark), som museumsloven

ellers foreskriver. Beretningen viste desuden, at Nationalmuseet, Statens Forsvarshistoriske

Museum og Dansk Landbrugsmuseum ikke anvendte de 2 registre, og at 3 andre statslige

museer kun havde registreret op til 5 % af deres samlinger. Et enkelt af de statslige museer

(Ordrupgaard) havde registreret en større del af samlingen (85 %) i registrene.

Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det bekymrende, at flere af de statslige museer

havde et omfattende registreringsefterslæb, og at såvel statslige som statsanerkendte mu-

seer ikke overholdt museumslovens krav om at indberette museumsgenstande og -værker

i de centrale registre. Det bekymrede endvidere Statsrevisorerne, at Kulturarvsstyrelsen (nu

Slots- og Kulturstyrelsen) og Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at de

centrale registre var opdaterede og tilgængelige for museerne.

I Rigsrevisionens notat fra september 2014 fremgik det, at enkelte museer (Ordrupgaard

og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum) havde indberettet hele deres samling i de centrale

registre, men at de statslige museer i alt kun havde indberettet 13 % af deres samlinger i re-

gistrene.

SARA

har som mål at udvikle

en infrastruktur, der består af

en national museumsdatabase

med tilhørende applikationer til

samlingsregistrering, magasin-

styring og digital asset mana-

gement.

SARA skal være med til at sik-

re et nationalt overblik over de

danske museers samlinger, øge

kvaliteten af data og ikke mindst

sikre, at data bliver tilgængelige

og genanvendelige for museer-

ne selv, for forskere, virksom-

heder, skoletjenester, turistor-

ganisationer mfl.

SARA er en forkortelse for sam-

lingsregistrering og -administra-

tion og er tidligere kendt som

Projekt Fælles Museums-it.

Det var planen, at SARA skulle

have været taget i brug i 2016.

SARA er forankret i Slots- og

Kulturstyrelsen, og repræsen-

tanter for museerne er inddra-

get i arbejdet.

Det fremgik videre af notatet, at Kulturministeriet havde iværksat et nyt udviklingsprojekt –

museumsdatabasen SARA – som bl.a. skal erstatte de 2 registre. Nationalmuseet havde

ifølge notatet tilkendegivet, at kvaliteten af indberetningerne ville blive bedre, hvis museet

ventede med at indberette data, til SARA var færdigudviklet. Kulturstyrelsen (nu Slots- og

Kulturstyrelsen) oplyste i notatet, at de var tilbøjelige til at genoverveje fristen for National-

museets indberetninger og dermed afvente implementeringen af SARA.

Statsrevisorerne tilkendegav i forbindelse med notatet fra september 2014, at de allerede

2�½ år tidligere var bekymrede over det store efterslæb i registreringen af museumsgenstan-

de og -værker i de 2 centrale kulturarvsregistre: Museernes Samlinger og Kunstindeks Dan-

mark. Denne bekymring var desværre stadig aktuel. Bekymringen blev ikke mindre af, at

man afventede ibrugtagningen af SARA – et endnu ikke færdigudviklet it-system, der skal

sikre et nationalt overblik over de danske museers samlinger og øge dataenes kvalitet og

tilgængelighed.

21. SARA blev oprindeligt igangsat af Kulturministeriet i 2011, og i 2014 indgik Slots- og Kul-

turstyrelsen kontrakt med det hollandske firma Axiell A/B om udviklingen af systemet. Sty-

relsen havde oprindeligt en forventning om, at SARA kunne tages i brug i efteråret 2016.

Slots- og Kulturstyrelsen oplyste i februar 2017 til Rigsrevisionen, at styrelsen havde valgt

at afvente, at SARA idriftsættes, før Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Den

Hirchsprungske Samling fuldender deres indberetninger. Dette skyldes, at styrelsen ønske-

de at spare museerne for en konvertering. Styrelsen har videre oplyst, at hvis de havde fast-

holdt kravet om, at de 3 museer skulle have afsluttet deres indberetning inden udgangen af

2015, skulle de først have konverteret data over i Regin (der leverer data til de 2 kulturarvs-

registre) og derfra et år senere konverteret over i SARA. Det er styrelsens erfaring, at der

er datatab ved enhver konvertering fra én teknisk platform til en anden. Styrelsen har på den

baggrund valgt at afvente implementeringen af SARA og derved gøre det muligt at ekspor-

tere direkte fra de 3 museers egne systemer over i SARA.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Kulturministeriet har oplyst, at en test af SARA i november 2016 viste en række systemfejl,

som skulle rettes, inden systemet kunne tages i brug. Disse systemrettelser blev foretaget

frem til september 2017, hvor systemet blev testet af et brugerpanel. Testen resulterede i en

række fejlrettelser og tilpasninger på baggrund af brugernes ønsker. Ibrugtagningen af sy-

stemet forventes påbegyndt i efteråret 2018. Det er hensigten, at systemet først skal tages

i brug på de ca. 100 statsanerkendte museer, som i dag anvender styrelsens nuværende re-

gistreringssystem Regin. Ministeriet forventer, at data fra Regin er overført til SARA ved ud-

gangen af 2018. Herefter kan Statens Museum for kunst, Nationalmuseet og Den Hirch-

sprungske Samling tage systemet i brug og overføre deres eksisterende data til SARA. Det

skyldes, at disse 3 museer anvender deres eget system og ikke Regin.

22. Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet har oplyst, at de forventer, at indberet-

ningsefterslæbet er indhentet henholdsvis ved udgangen af 2023 og 2020. Før museerne kan

indberette den resterende del af deres samlinger, skal disse først digitaliseres, dvs. digitali-

sering af eksisterende analoge registreringer. Statens Museum for Kunst har ikke udarbej-

det en detaljeret plan med milepæle, som dækker hele perioden frem til 2023, og som kan

understøtte styringen af registreringsindsatsen.

Tabel 1 viser status på de statslige museers indberetninger til de 2 kulturarvsregistre.

Tabel 1. De statslige museers indberetninger til kulturarvsregistrene Museernes Samlinger (Kulturhistoriske museer) og

Kunstindeks Danmark (Kunsthistoriske museer), opgjort februar 2018

Antal inventarnumre

Nationalmuseet

Antal indberetninger

183.905

68.333

252.238

46.436

437

921

47.794

300.020

Andel indberettet

13 %

99 %

17 %

19 %

100 %

28 %

19 %

17 %

1.455.061

69.122

1.524.183

250.000

437

3.348

253.785

1.777.968

Det Grønne Museum

Kulturhistoriske museer i alt

Statens Museum for Kunst

Ordrupgaard

Den Hirschsprungske Samling

Kunsthistoriske museer i alt

I alt

Forsvarshistorisk Museum er fusioneret med Nationalmuseet, og deres inventarnumre indgår derfor i denne opgørelse.

Den 1. januar 2017 fusionerede Dansk Landbrugsmuseum og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum og fik navnet Det Grønne

Museum.

Det fremgik af Rigsrevisionens notat fra 2014, at der var i alt 1.804.968 inventarnumre på kulturhistoriske museer. Det frem-

går af tabellen, at der nu er 1.777.968 inventarnumre. Kulturministeriet har oplyst, at forskellen skyldes, at registreringsprak-

sis er forbedret, og at museerne efter godkendelse fra ministeriet har kasseret genstande.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at de statslige museer har indberettet 300.020 inventarnumre ud af

1.777.968 i de 2 registre, svarende til 17 %. Det fremgår videre, at Nationalmuseet, Statens

Museum for Kunst og Den Hirchsprungske Samling har et indberetningsefterslæb. De 3 stats-

lige museers samlede antal inventarnumre udgør ca. 1,8 mio., svarende til 96 % af de 5

statslige museers samlede inventarnumre. De 3 statslige museer har samlet foretaget ca.

231.000 indberetninger, svarende til ca. 14 % af deres inventarnumre.

Det skal dog bemærkes, at Den Hirschsprungske Samling udelukkende har et indberetnings-

efterslæb og ikke et registreringsefterslæb. Dvs. at Den Hirchsprungske Samling har regi-

streret alle deres værker elektronisk, men at registreringen ikke er indberettet til de centra-

le registre endnu. Denne indberetning afventer implementeringen af SARA.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 8: Rigsrevisionens notat af 25. juni 2018

Kulturministeriet har oplyst, at der er stor usikkerhed forbundet med det samlede antal in-

ventarnumre på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Ministeriet har oplyst, at de

1.455.061 genstande på Nationalmuseet dækker over det antal genstande, der er elektronisk

registreret i Nationalmuseets systemer. Museet har skønnet, at samlingen sandsynligvis er

større og udgøres af ca. 1.800.000 genstande. Det er dog behæftet med en vis usikkerhed.

I forhold til Statens Museum for Kunst har ministeriet oplyst, at dele af de 250.000 inventar-

numrene ikke er selvstændige værker, men dubletter og kopier af grafik, som er repræsen-

teret andre steder i samlingen. Ministeriet anslår, at ca. 100.000 af de 250.000 inventarnum-

re ikke er selvstændige værker.

23. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet 10 år efter, at beretningen

er afgivet, endnu ikke har sikret, at de statslige museer overholder museumslovens krav om

at indberette museumsgenstande og -værker i de centrale registre.

Rigsrevisionen vil fortsat følge, hvilke initiativer Kulturministeriet tager for at sikre, at Statens

Museum for Kunst og Nationalmuseet når målene om at indhente efterslæbet i henholdsvis

2023 og 2020.

Lone Strøm