Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

Kulturudvalget 2016-17
SB 13 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om forvaltning af

kulturarven

Oktober

2014

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06)

24. september 2014

RN 410/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om forvaltning af kulturarven, som blev

indledt med en beretning i 2007.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Beretningen om forvaltning af kulturarven viste, at der var problemer med bevaringen

af kulturgenstande på mange arkiver, biblioteker og museer. Desuden viste beretnin-

gen, at der var behov for at styrke indsamlings- og registreringsindsatsen på muse-

umsområdet.

Rigsrevisionens opfølgning på beretningen viser, at Kulturministeriet fortsat arbejder

med at finde en løsning på Nationalmuseets magasinproblemer, og at de statslige

museer stadig har et væsentligt efterslæb i indberetningen af deres samlinger til de 2

kulturarvsregistre.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at beretningssagen ikke kan afsluttes på

nuværende tidspunkt.

Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Kulturministeriets arbejde med at løse Nationalmuseets magasinproblemer. En

løsning af Nationalmuseets magasinproblemer er et af initiativerne i kulturbeva-

ringsplanen fra 2003.

Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at de statslige museer indhenter efterslæ-

bet med indberetningen af deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2007 en beretning om forvaltning af kulturarven. Beretningen

handlede om forvaltningen af den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og museer på Kul-

turministeriets område – de såkaldte ABM-institutioner. Beretningen viste, at Kulturministe-

riet som følge af ”Bevaring med perspektiv – regeringens plan for en langsigtet bevaring af

kulturarven” (herefter kulturbevaringsplanen) havde iværksat en række initiativer i forhold

til forvaltningen af kulturarven. Rigsrevisionen kunne imidlertid også konstatere, at der var

problemer med bevaringen af kulturgenstande på mange af ABM-institutionerne. Desuden

viste beretningen, at der var behov for at styrke indsamlings- og registreringsindsatsen på

museumsområdet.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at den danske kulturarv

generelt forvaltes hensigtsmæssigt. Statsrevisorerne fandt det dog også bekymrende, at

betydelige dele af kulturgenstandene er i fare for nedbrydning, og at magasinerne, hvor gen-

standene skal opbevares, er mangelfulde. Desuden fandt Statsrevisorerne det bekymrende,

at flere af de statslige museer har et omfattende registreringsefterslæb.

4. Som svar på beretningen afgav kulturministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i

oktober 2007. Heri oplyste ministeren, at beretningens konklusioner og anbefalinger ville

indgå i Kulturministeriets løbende justeringer af initiativerne i kulturbevaringsplanen.

5. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i december 2007 et notat i

henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølg-

ning på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for

2011. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:



Kulturministeriets gennemførelse af kulturbevaringsplanen, herunder særligt sikring af

kulturgenstande og magasinforhold

museernes anvendelse af de 2 centrale registre

Kulturministeriets arbejde med at fastsætte mål for de kulturbevarende institutioners

virksomhed

Kulturministeriets udvikling af strategier for en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn

ved de statsanerkendte museers indsats for forvaltningen af kulturarven.

6. Som led i den videre opfølgning på beretningen afgav Rigsrevisionen et notat i april 2012.

Notatet viste, at Kulturministeriet siden 2007 havde søgt at løse de problemer med bevarin-

gen af kulturgenstande, som beretningen omtalte, ligesom ministeriet havde arbejdet med

at styrke registreringsindsatsen på museumsområdet.

Kulturarvsregistrene

Museerne indberetter deres

museumsgenstande og -vær-

ker i 2 kulturarvsregistre: Mu-

seernes Samlinger og Kunstin-

deks Danmark.

Kulturarvsregistrene drives af

Kultursstyrelsen.

Registrene er væsentlige i sik-

ringen af kulturarven, da de

bl.a. skal give museerne et

landsdækkende overblik over

samlingerne og lette museer-

nes indsamling og udveksling

af museumsgenstande og

-værker.

Det registreringsefterslæb, der blev konstateret i beretningen i 2007 hos både statslige og

statsanerkendte museer, var imidlertid endnu ikke indhentet, selv om museerne havde øget

antallet af indberettede museumsgenstande og -værker i de 2 kulturarvsregistre betragteligt.

Kulturstyrelsen forventede i april 2012, at den fulde indberetning ville være tilendebragt i

2015.

Kulturministeriet havde desuden gennemført eller var ved at gennemføre 9 af de 11 initiati-

ver fra kulturbevaringsplanen. Det ene af de sidste 2 initiativer var indstillet, da det ikke var

hverken fagligt eller økonomisk bæredygtigt. Initiativet omhandlede masseafsyring af papir,

men viste sig at være uhensigtsmæssigt, både ud fra en bevaringsfaglig og en økonomisk

betragtning. Kulturministeriet vurderede på den baggrund, at masseafsyring ikke var bære-

dygtigt, og det videre arbejde med initiativet blev derfor indstillet. Det andet af de sidste 2

initiativer, der handlede om at løse Nationalmuseets magasinproblemer, havde Kulturmini-

steriet ikke gennemført.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

7. Rigsrevisionen afgav i marts 2014 en beretning om statsanerkendte museers sikring af

kulturarven. Beretningen fulgte op på de statsanerkendte museers arbejde med kulturarven,

herunder indsamling, registrering og bevaring.

Beretningen viste, at de statsanerkendte museer generelt fortsat har væsentlige udfordrin-

ger inden for indsamling, registrering og bevaring. Udfordringerne gør sig særligt gældende

for de kulturhistoriske museer. Beretningen viste også, at Kulturministeriets og Kulturstyrel-

sens tilsyn med de statsanerkendte museer ikke er effektivt, idet Kulturstyrelsens tilsyn med

museerne mangler et strategisk og operationelt grundlag, der tydeliggør styrelsens overve-

jelser om og prioritering af tilsynet.

8. Der er på baggrund af ovenstående stadig 2 udestående punkter fra beretningen om for-

valtning af kulturarven fra 2007:



Kulturministeriets gennemførelse af initiativet fra kulturbevaringsplanen om løsningen af

Nationalmuseets magasinproblemer

Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at de statslige museer indhenter efterslæbet på

indberetning af museumsgenstande og -værker.

9. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Kulturministeriets initiativer

10. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Kulturministeriets initiativer i forhold til de ude-

stående punkter. Gennemgangen er baseret på møder og øvrig dialog med Kulturministeriet

og Kulturstyrelsen samt gennemgang af skriftligt materiale.

Nationalmuseets magasinforhold

11. Beretningen fra 2007 viste, at Nationalmuseet havde væsentlige udfordringer med deres

magasinforhold. Nationalmuseet oplyste i beretningen, at mere end ⅓ af museets magasiner

er uegnede til magasinformål, da de ikke opfylder de basale klimakrav. Herudover har Natio-

nalmuseet forskellige sikringsproblemer i forhold til dele af museets ejendomme.

12. Der var som led i aftale om finansloven for 2004 nedsat en arbejdsgruppe, som i septem-

ber 2005 fremlagde et forslag for Folketingets Økonomiudvalg om at opføre magasiner på

Nationalmuseets grund på Kongevejen.

Det blev efter drøftelser med Lyngby-Taarbæk Kommune imidlertid afklaret i slutningen af

2006, at planen ikke kunne realiseres på grund af bestemmelser i kommuneplanrammerne.

Efterfølgende forsøgte Nationalmuseet sig med et andet forslag til placering af magasinerne

på Frilandsmuseets grund, men museet kunne heller ikke få tilladelse fra Lyngby-Taarbæk

Kommune til dette projekt. Museet besluttede sig derfor i 2009 for at opgive planerne om et

magasinbyggeri i Lyngby-Taarbæk Kommune og i stedet finde en anden egnet grund til for-

målet. Nationalmuseet og Kulturministeriet arbejdede i 2012 med en plan om at opføre nye

magasinbygninger i Hillerød Kommune.

13. Kulturministeriet oplyser, at der har været behov for en noget længere proces end for-

ventet i april 2012, hvor forhåbningen var, at beslutningen kunne træffes inden udgangen af

2012.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

Den længere proces skyldes, at ministeriet nu planlægger at etablere ét fælles magasin til

Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum og Medicinsk

Museum for at sikre den mest optimale udnyttelse af resurserne. Det har været tidskræven-

de at analysere mulighederne for et sådan byggeri og opstille en brugbar finansieringsmo-

del, men det er ministeriets opfattelse, at det i sidste ende vil give et bedre resultat.

14. Kulturministeriet sendte medio januar 2014 et udkast til aktstykke og en finansierings-

plan til godkendelse i Finansministeriet forud for forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

Det var på daværende tidspunkt Kulturministeriets forventning, at beslutningsprocessen vil-

le blive afsluttet inden for få måneder.

Aktstykket var i juni 2014 endnu ikke forelagt for Finansudvalget. Kulturministeriet oplyser,

at Finansministeriet har anbefalet, at der gennemføres en analyse af mulighederne for at op-

føre magasinet som et OPP-projekt. Derudover ønsker Finansministeriet en vurdering af,

om Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme skal være bygherre på projektet.

Kulturministeriet oplyser, at analysen gennemføres af Bygningsstyrelsen efter anmodning

fra Finansministeriet. Ifølge Kulturministeriet har Bygningsstyrelsen oplyst, at analysen for-

ventes færdiggjort ultimo september/primo oktober 2014.

Den videre proces afhænger af, om projektet skal gennemføres som hidtil forudsat eller i

stedet konverteres til et OPP-projekt. Kulturministeriet ønsker på den baggrund ikke at give

en specifik dato for, hvornår ministeriet forventer, at det nye magasin vil stå klart.

15. Rigsrevisionen kan konstatere, at der – 7 år efter, at beretningen blev afgivet – endnu ik-

ke er fundet en løsning på Nationalmuseets magasinproblemer. Rigsrevisionen forventer, at

Kulturministeriet sikrer, at der snarest findes en tilfredsstillende løsning på Nationalmuseets

magasinproblemer.

Rigsrevisionen vil fortsat følge etableringen af et nyt magasin til Nationalmuseet.

De statslige museers indberetninger i de 2 kulturarvsregistre

16. Beretningen fra 2007 viste, at de statslige museer kun i ringe omfang indberettede til

registrene. Beretningen viste desuden, at Nationalmuseet, Statens Forsvarshistoriske Mu-

seum og Dansk Landbrugsmuseum ikke anvendte de 2 registre, og at 3 andre statslige mu-

seer kun havde registreret op til 5 % af deres samlinger. Et enkelt af de statslige museer

(Ordrupgaard) havde registreret en større del af samlingen (85 %) i registrene.

Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det bekymrende, at flere af de statslige museer

har et omfattende registreringsefterslæb, og at såvel statslige som statsanerkendte museer

ikke overholder museumslovens krav om at indberette museumsgenstande og -værker i de

centrale registre. Det bekymrede endvidere Statsrevisorerne, at Kulturarvsstyrelsen (nu Kul-

turstyrelsen) og Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at de centrale registre

er opdaterede og tilgængelige for museerne.

17. Kulturstyrelsen bad i 2008 alle museer om at indsende en plan med milepæle for, hvor-

når de forventede at have en fuldstændig registrering og indberetning af deres samlinger.

På baggrund af museernes planer har styrelsen indgået individuelle aftaler med museerne

om at færdiggøre deres indberetning inden for perioden 2010-2015.

Kulturstyrelsen fulgte i maj 2014 op på de statslige museers indberetninger til kulturarvs-

registrene Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Tabel 1 viser, hvor langt de

statslige kultur- og kunsthistoriske museer er med at indberette deres samlinger.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

Tabel 1. De statslige museers indberetninger til kulturarvsregistrene Musernes Samlin-

ger (MS) og Kunstindeks Danmark (KID), opgjort i maj 2014

Antal

inventarnumre

Kulturhistorisk museum (MS)

Kunsthistorisk museum (KID)

I alt

1.804.968

253.762

2.058.730

Antal

indberetninger

221.884

47.777

269.661

Andel

indberettet

12 %

19 %

13 %

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Kulturstyrelsen.

Tabel 1 viser, at de statslige museer i alt har indberettet 13 % af deres samlinger i Museer-

nes Samlinger og Kunstindeks Danmark. Tabellen viser videre, at 12 % af samlingerne på

de kulturhistoriske museer er indberettet, mens 19 % af samlingerne på de kunsthistoriske

museer er indberettet.

Ordrupgaard og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum har indberettet hele deres samling til de

centrale registre.

Den Hirschsprungske Samling har fået en forlængelse af fristen for indberetning af deres

samling, indtil Projekt SARA er færdigudviklet i 2016. Kulturstyrelsen oplyser, at Den Hirsch-

sprungske Samling har fået forlænget fristen, fordi de benytter en ældre version af The Mu-

seum System, som ikke umiddelbart kan eksportere data til Reginsystemet og dermed til

Kunstindeks Danmark. Ifølge styrelsen vil det kræve ny programmering og belaste museets

økonomi, hvis museet skal indberette samlingen, inden Projekt SARA er færdigudviklet.

Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Dansk Landbrugsmuseum og Statens Forsvars-

historiske Museum har aftalt en deadline med Kulturstyrelsen for fuld indberetning til den

31. december 2015, men 3 af museerne mangler stadig at få indberettet en væsentlig del af

deres samlinger.

Kulturstyrelsen har i juni 2014 henvendt sig til de 4 museer og bedt om deres vurdering af,

om de kan have indberettet deres samlinger ved udgangen af 2015.

Kulturstyrelsen oplyser, at Nationalmuseets samlinger (med undtagelse af Den Kgl. Mønt-

og Medaillesamling og samlingen modtaget fra Statens Forsvarshistoriske Museum) er re-

gistreret digitalt, og at det er teknisk muligt og resursemæssigt overkommeligt at indberette

samlingerne inden udgangen af 2015. Styrelsen oplyser dog, at Nationalmuseet vurderer,

at kvaliteten af indberetninger vil være bedre, hvis museet venter med at indberette data, til

Projekt SARA er færdigudviklet. Kulturstyrelsen oplyser, at styrelsen er indstillet på at gen-

overveje fristen.

Kulturstyrelsen oplyser, at Statens Forsvarshistoriske Museum, der fra 2014 er en afdeling

under Nationalmuseet, for tiden er ved at danne sig et overblik over de forsvarshistoriske

samlingers omfang. Styrelsen oplyser, at Statens Forsvarshistoriske Museum umiddelbart

vurderer, at det ikke vil være muligt at overholde fristen.

Kulturstyrelsen oplyser, at Statens Museum for Kunst forventer, at Den Kgl. Malerisamling

og Den Kgl. Afstøbningssamling samt dele af Grafiksamlingen vil kunne være fuldt indbe-

rettet inden udgangen af 2015. Kulturstyrelsen oplyser dog, at museets samling af værker

på papir er så omfattende, at ca. 200.000 værker på papir fortsat kun vil være analogt regi-

streret og dermed ikke indberettet til Kunstindeks Danmark ved udgangen af 2015.

Projekt SARA

har som mål at

udvikle en infrastruktur bestå-

ende af en national museums-

database med tilhørende appli-

kationer til samlingsregistrering,

magasinstyring og digital asset

management.

SARA skal være med til at sikre

et nationalt overblik over de

danske museers samlinger, øge

kvaliteten af data og ikke mindst

sikre, at data bliver tilgængelige

og genanvendelige for museer-

ne selv, for forskere, virksom-

heder, skoletjenester, turistor-

ganisationer m.fl.

Det kommende system har fået

navnet SARA, som er en forkor-

telse for Samlingsregistrering

og -administration. Projektet er

tidligere kendt som Projekt Fæl-

les Museums-it. Det nye system

skal tages i brug i løbet af 2016.

Projekt SARA er forankret i Kul-

turstyrelsen, og repræsentanter

for museerne er inddraget i ar-

bejdet på alle niveauer.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 6: Rigsrevisionens notat af 24. september 2014

Kulturstyrelsen oplyser, at Dansk Landbrugsmuseum forventer, at samlingen vil være ind-

berettet inden udgangen af 2015.

18. Rigsrevisionen kan på baggrund af ovenstående konstatere, at de statslige museer sta-

dig er væsentligt bagud med indberetninger i de centrale registre, og at det ikke kan forven-

tes, at samlingerne vil være indberettet ved udgangen af 2015. Dermed er der fortsat en stor

del af de statslige museers genstande og værker, som ikke er indberettet.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i de statslige museers indberetninger til de 2 kul-

turarvsregistre.

19. Rigsrevisionen finder samlet set, at Kulturministeriet bør have et aktivt og målrettet fokus

på Nationalmuseets magasinproblemer og museernes indberetninger, fordi forholdene nu

har været under behandling i en årrække, uden at målene herfor er indfriet. Kulturstyrelsen

bør sikre, at Projekt SARA bliver implementeret til tiden, da fremdriften i indberetningerne

delvist er afhængig heraf.

III.

Næste skridt i sagen

20. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:



Kulturministeriets arbejde med at løse Nationalmuseets magasinproblemer. En løsning af

Nationalmuseets magasinproblemer er et af initiativerne i kulturbevaringsplanen fra 2003.

Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at de statslige museer indhenter efterslæbet med

indberetningen af deres samlinger i de 2 kulturarvsregistre.

Lone Strøm