Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Kulturudvalget 2006-07
SB 13 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om forvaltning af

kulturarven

April

2012

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06)

10. april 2012

RN A104/12

1. Dette notat følger op på sagen om forvaltning af kulturarven, som jeg indledte med en be-

retning i juni 2007. Notatet handler om Kulturministeriets gennemførelse af Kulturbevarings-

planen og udviklingen af de centrale kulturarvsregistre Museernes Samlinger (MS) og Kunst-

indeks Danmark (KID) arbejdet med at fastsætte mål for de kulturbevarende institutioners

virksomhed og udviklingen af tilsyn med de statsanerkendte museer.

2. Indtil januar 2012 var Kulturarvsstyrelsen den ansvarlige enhed for de statsanerkendte

museer. Styrelsen blev imidlertid pr. 1. januar 2012 lagt sammen med Kunststyrelsen og Sty-

relsen for Bibliotek og Medier og dannede Kulturstyrelsen. I notatet adresseres Kulturstyrel-

sen også i de forhold, der vedrører tiden før januar 2012.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Notatet indeholder følgende konklusion:

Kulturministeriet har siden 2007 søgt at løse de problemer med bevaringen af kultur-

genstande, som beretningen omtalte, ligesom ministeriet har arbejdet for at styrke

registreringsindsatsen på museumsområdet.

Jeg er således tilfreds med, at Kulturministeriet har færdigudviklet de 2 centrale sam-

lingsregistre og arbejdet med at fastsætte mål for de kulturbevarende institutioners

virksomhed, og jeg finder det tilfredsstillende, at Kulturstyrelsen har udviklet deres til-

synsstrategier over for de statsanerkendte museer. Jeg vil derfor afslutte sagen på

disse områder.

Denne del af min konklusion bygger jeg på følgende:



Kulturstyrelsen havde færdigudviklet de 2 centrale samlingsregistre MS og KID i

maj 2008. Styrelsen arbejder i dag på at modernisere registrene.

Kulturministeriet har formuleret resultatmål for forbedring af indsatsen omkring re-

gistrering og konservering af genstande på de 2 hovedmuseer Statens Museum

for Kunst og Nationalmuseet. Ministeriet har taget en ny resultatstyringsmodel i

brug, hvor institutionens effekter på det omgivende samfund er omdrejningspunkt.

Kulturstyrelsen har udarbejdet et nyt koncept for kvalitetsudviklingen på de stats-

anerkendte museer og øget antallet af kvalitetsvurderinger pr. år siden 2007. Sty-

relsen har ambitioner om med tiden at gennemføre kvalitetsvurderinger på hvert

af de statsanerkendte museer med 4-5 års mellemrum.

Fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

For så vidt angår gennemførelsen af kulturbevaringsplanen finder jeg det tilfredsstil-

lende, at Kulturministeriet har gennemført eller som planlagt er i færd med at gennem-

føre 9 af de 11 initiativer fra kulturbevaringsplanen, som er omfattet af Rigsrevisionens

opfølgning. Ét initiativ blev indstillet, da det viste sig ikke at være hverken fagligt eller

økonomisk bæredygtigt at gennemføre.

Kulturministeriet har imidlertid endnu ikke gennemført det initiativ i kulturbevaringspla-

nen, der handler om at løse Nationalmuseets magasinproblemer. Jeg kan konstate-

re, at ministeriet forventer, at der i løbet af 2012 vil blive truffet endelig beslutning om

finansiering og igangsætning af magasinbyggeriet. Jeg vil fortsat følge ministeriets

arbejde med at finde en løsning på Nationalmuseets magasinproblemer.

Det registreringsefterslæb, der blev konstateret i beretningen, for både statslige og

statsanerkendte museer på indberetning til de centrale kulturarvsregistre Museernes

Samlinger (MS) og Kunstindeks Danmark (KID) er heller ikke indhentet, selv om mu-

seerne siden 2007 har forøget antallet af indberettede værker og genstande betrag-

teligt. Jeg finder det utilfredsstillende, at en stor del af museernes samlinger fortsat

ikke er indberettet til de centrale registre, bl.a. fordi registrenes fuldstændighed er et

vigtigt fundament for en systematisk indsamlings- og kassationspolitik på museerne.

Kulturstyrelsen forventer, at den fulde indberetning er tilendebragt i 2015.

Jeg vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Kulturministeriets gennemførelse af initiativet fra kulturbevaringsplanen om løsnin-

gen af Nationalmuseets magasinproblemer, som ministeriet fortsat arbejder med.

Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at museerne indhenter efterslæbet på ind-

beretningen af museumsgenstande og -værker.

Statslige og statsan-

erkendte museer

Museumsloven omfat-

ter 8 statslige og 112

statsanerkendte muse-

er. Herudover findes

en række private og

fondsejede museer.

De statslige museer er

statsinstitutioner, som

refererer direkte til Kul-

turministeriets depar-

tement. Kulturministe-

riet indgår rammeafta-

ler og fører tilsyn med

museerne (undtagen

Statens Naturhistoriske

Museum, der hører un-

der Københavns uni-

versitet).

Kulturministeren kan

statsanerkende et mu-

seum som tilskudsbe-

rettiget, hvis det opfyl-

der visse krav fastlagt

i museumsloven. De

fleste statsanerkendte

museer er selvejende

institutioner. Kultursty-

relsen forvalter, rådgi-

ver og fører tilsyn med

de statsanerkendte

museer.



Baggrund

3. Jeg afgav i juni 2007 en beretning om forvaltning af kulturarven. Beretningen handlede

om forvaltningen af den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og museer på Kulturministe-

riets område, de såkaldte ABM-institutioner.

Beretningen viste, at Kulturministeriet havde taget en række hensigtsmæssige initiativer i

forhold til forvaltningen af kulturarven i forbindelse med kulturbevaringsplanen. Rigsrevisi-

onen kunne imidlertid også konstatere, at der var problemer med bevaringen af kulturgen-

stande på mange af ABM-institutionerne. Desuden viste beretningen, at der var behov for

at styrke indsamlings- og registreringsindsatsen på museumsområdet.

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de bl.a., at de fandt det bekym-

rende, at en betydelig del af kulturgenstandene var under nedbrydning, og at magasinerne

til opbevaring af genstandene var mangelfulde. Desuden fandt Statsrevisorerne problemer-

ne med museernes registreringsefterslæb bekymrende.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Statsrevisorerne ytrede derudover ønske om, at Rigsrevisionen skulle inddrage emnerne

indsamling og kassation i opfølgningen på beretningen. Jeg vil behandle disse emner under

min gennemgang af Kulturministeriets arbejde med at gennemføre kulturbevaringsplanen,

hvor koordineret indsamling og kassation af genstande netop er et af initiativerne.

5. Som svar på beretningen afgav kulturministeren en ministerredegørelse til Statsrevisorer-

ne i oktober 2007. Heri oplyste ministeren, at beretningens konklusioner og anbefalinger vil-

le indgå i Kulturministeriets løbende justeringer af initiativerne i kulturbevaringsplanen.

6. På baggrund af ministerredegørelsen afgav jeg i december 2007 et notat til Statsreviso-

rerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori jeg fremlagde mine planer for den vi-

dere opfølgning på beretningen. I notatet lovede jeg, at jeg ville følge udviklingen på følgen-

de punkter:



Kulturministeriets gennemførelse af kulturbevaringsplanen, herunder særligt sikring af

kulturgenstande og magasinforhold

museernes anvendelse af de 2 centrale registre

Kulturministeriets arbejde med at fastsætte mål for de kulturbevarende institutioners virk-

somhed

Kulturministeriets udvikling af strategier for en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn

ved de statsanerkendte museers indsats for forvaltningen af kulturarven.

Dette notat indeholder min opfølgning på de nævnte punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk.

II.

Resultatet af opfølgningen

7. Jeg gennemgår i det følgende de udestående punkter. Opfølgningen er baseret på møde

og øvrig dialog med Kulturministeriets departement og Kulturstyrelsen samt gennemgang

af skriftligt materiale, der dokumenterer udviklingen i sagen i perioden 2007-2011, herunder

resultatkontrakter, rammeaftaler og årsrapporter fra de statslige institutioner på området.

Desuden har Rigsrevisionen gennemgået relevant talmateriale udleveret af Kulturministeri-

et, bl.a. om uddelingen af puljemidler som led i gennemførelsen af kulturbevaringsplanen.

Gennemførelsen af kulturbevaringsplanen

8. Aftalen om kulturbevaringsplanen blev indgået som led i aftale om finansloven for 2004.

Aftalen omfattede i alt 19 initiativer, og der blev til formålet afsat 40 mio. kr. årligt i perioden

2004-2007. Beretningen behandlede 12 af initiativerne, hvoraf de 11 endnu ikke var afslut-

tet, da beretningen blev afgivet i juni 2007.

9. Rigsrevisionen har fulgt op på Kulturministeriets arbejde med at gennemføre disse sidste

11 initiativer. Heraf handler 7 om sikringen af kulturgenstande, og 4 om magasinforhold.

Initiativer vedrørende sikring af kulturgenstande

10. Nedenstående tabel viser en oversigt over status på gennemførelsen af de 7 initiativer

fra kulturbevaringsplanen, som handler om sikring af kulturgenstande.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Tabel 1. Status på gennemførelse af initiativer vedrørende kulturgenstande

Initiativ

Øget indsats for bevaringen af den fysiske kulturarv

Der afsættes midler til konservering af genstande på centrale statslige

museer, arkiver og biblioteker.

Pulje til konservering af truede genstande af enestående national

betydning (ENB-genstande) på det ikke-statslige museumsområde

Puljen kunne søges af statsanerkendte museer til at løse påtrængende

bevaringsopgaver for ENB-genstande.

Masseafsyring af papir

En arbejdsgruppe bestående af specialister på papirafsyringsområdet

skulle udarbejde en handlingsplan for masseafsyring af samlinger på

arkiv- og biblioteksområdet. Institutionerne skulle herefter udarbejde

handlingsplaner for masseafsyring inden udgangen af 2007.

Bedre bevaring og håndtering af genstande

Kulturstyrelsen skulle udarbejde vejledende standarder for den daglige

bevaring og håndtering af genstande.

Koordineret indsamling og kassation af genstande

Kulturstyrelsen udarbejdede i 2005 retningslinjer for at forbedre koordine-

ringen af indsamling og kassation inden for det kulturhistoriske museums-

område. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at retningslinjerne endnu ikke

var fuldt implementeret.

Færdigudvikling af kulturhistorisk samlingsdatabase

Kulturstyrelsen skulle udvikle en database, hvor landets museer kunne

registrere alle deres samlinger.

Øget elektronisk samlingsregistrering

Der afsættes midler til en pulje til fremme af den elektroniske registrering

på de kulturhistoriske museer.

Status i marts 2012

Initiativet gennemføres løbende.

Initiativet blev gennemført i perioden 2004-

2008.

Initiativet blev indstillet i 2008.

Initiativet blev gennemført i 2007.

Siden beretningen har styrelsen arbejdet med

at gøre retningslinjerne nærværende ved at

inddrage indsamlings- og kassationsområdet

i kvalitetsudviklingskonceptet i 2010.

Initiativet blev gennemført i 2008.

Initiativet gennemføres løbende.

ENB-genstande

genstande af enestå-

ende national betyd-

ning. Udvælgelsen af

ENB-genstande er fo-

retaget af det enkelte

museum ud fra en vur-

dering af genstandens

historie, videnskabeli-

ge betydning, symbol-

ske værdi i forhold til

den danske kulturarv

mv.

Eksempler på ENB-

genstande er H.C.

Andersens førsteudga-

ver, de originale grund-

love, det centrale ar-

bejde i en betydende

kunstners samlede

værk eller en helt sær-

lig genstand som fx

Solvognen.

Som det fremgår af tabel 1, er alle 7 initiativer vedrørende kulturgenstande enten gennem-

ført eller gennemføres løbende med undtagelse af ét initiativ om masseafsyring af papir, som

er blevet indstillet. Gennemførelsen af de enkelte initiativer uddybes i det følgende.

11. For så vidt angår initiativet om

øget indsats for bevaringen af den fysiske kulturarv

er der

siden 2004 årligt blevet afsat midler til konservering af genstande på centrale statslige mu-

seer, arkiver og biblioteker. Ud af de 40 mio. kr. pr. år, som er afsat på finansloven til gen-

nemførelse af kulturbevaringsplanen, blev der afsat 16,5 mio. kr. i 2004, 16,7 mio. kr. årligt i

perioden 2005-2007 og 17,8 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 til konservering på de cen-

trale statslige arkiver, biblioteker og museer. Initiativet omfatter Det Kongelige Bibliotek, Sta-

tens Arkiver, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Initiativet sigter dels på den fore-

byggende konservering, dels på at indhente det konserveringsefterslæb, som blev konstate-

ret i ”Udredning om bevaring af kulturarven” i 2003.

Kulturministeriet har oplyst, at konserveringsarbejdet forløber i overensstemmelse med de

handlingsplaner, som institutionerne udarbejdede på foranledning af kulturbevaringsplanen,

og som fastsætter mål for den løbende konserveringsindsats. Institutionernes årsrapporter

viser således, at institutionerne i store træk har nået de mål, de har sat for konservering af

ENB-genstande for perioden 2007-2010.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Årsrapporterne for 2011 er endnu ikke udarbejdet, men Kulturministeriet oplyser, at Det Kon-

gelige Bibliotek og Statens Museum for Kunst har nået deres mål for konservering af ENB-

genstande for 2011, mens Nationalmuseet allerede nåede deres mål for 2011 i 2010. Sta-

tens Arkiver har i 2011 en målopfyldelse på 75 %, men forventer at nå 2011-målet i løbet af

2012.

Det er samlet set Kulturministeriets vurdering, at indsatsen i forhold til det samlede konser-

veringsefterslæb, som blev beskrevet i beretningen, forløber som planlagt.

12. Til initiativet om en

pulje til konservering af ENB-genstande på det ikke-statslige muse-

umsområde

har Kulturministeriet afsat 6 mio. kr. i 2004 og 4,6 mio. kr. årligt i perioden 2005-

2007. Kulturstyrelsen har administreret puljen, der blev uddelt i perioden 2004-2008. Styrel-

sen oplyser, at puljen indfriede det akutte behov for at finansiere konserveringsindsatsen på

de statsanerkendte museer.

Fra 2008 blev puljen til konservering af truede genstande af enestående national betydning

afløst af en pulje til forbedring af bevaringsforholdene og samlingernes bevaringstilstand på

de statsanerkendte museer.

13. For så vidt angår initiativet vedrørende

masseafsyring af papir

afgav den nedsatte ar-

bejdsgruppe sin rapport i 2008. Arbejdsgruppen konkluderede imidlertid, at masseafsyring

ikke var hensigtsmæssigt, hverken ud fra en bevaringsfaglig eller en økonomisk betragtning.

Rapporten pegede i stedet på forbedring af magasinforholdene som alternativ bevarings-

strategi. Kulturministeriet vurderede på den baggrund, at masseafsyring ikke var bæredyg-

tigt, og det videre arbejde med initiativet blev derfor indstillet.

14. Initiativet for

bedre bevaring og håndtering af genstande

blev gennemført i 2007, hvor

Kulturstyrelsen udarbejdede retningslinjer for bevaring og håndtering af kulturarvsgenstan-

de. Retningslinjerne er tilgængelige på Kulturstyrelsens hjemmeside, og styrelsen har op-

lyst, at retningslinjerne i dag indgår som en naturlig del af arbejdet med bevaring på arkiver,

biblioteker og museer.

15. Kulturstyrelsen er ansvarlig for at sikre en

koordineret indsamling og kassation af gen-

stande

på de statsanerkendte museer. Styrelsen løfter denne opgave på flere måder:



Kulturstyrelsens retningslinjer for indsamling, udskillelse og kassation er tilgængelige på

styrelsens hjemmeside.

Som led i kvalitetsvurderingerne vurderer Kulturstyrelsen de statsanerkendte museers

indsamlingspraksis i forhold til, om der er en nedskreven indsamlingspolitik, om indsam-

lingen er systematisk inden for museets vedtægtsbestemte ansvarsområde og udspringer

af museets forskning, om indsamling og udvælgelse er fagligt begrundet og prioriteret

med henblik på at opnå ny viden, og om indsamlingen koordineres med andre museer.

Som led i kvalitetsvurderingerne gennemgår Kulturstyrelsen udskillelser og kassationer

foretaget de sidste 4 år i forhold til formål og begrundelse, ligesom styrelsen undersøger,

om museet har nedskrevne retningslinjer for udskillelse og kassation.

Museerne skal ansøge Kulturstyrelsen om tilladelse, hvis de ønsker at udskille til andre

end statslige eller statsanerkendte museer, eller hvis de ønsker at kassere en genstand.

Forinden skal museet have undersøgt, om andre statsanerkendte eller statslige museer

ønsker at overtage genstanden.

Koordineringen af indsamling og kassation understøttes endelig gennem tilskud til tema-

tisk bestemte samarbejder mellem museerne i puljer, fx søfartspulje og landbrugspulje.

Udskillelse og kassa-

tion

Udskillelse

af en mu-

seumsgenstand bety-

der, at de statsaner-

kendte museer over-

drager genstanden til

den oprindelige giver,

til andre museer, eller

at genstanden overgår

til andre formidlingsfor-

mål på museet.

Kassation

vil sige, at

genstanden destrue-

res. Begrundelser for

kassation kan fx være,

at der findes en dublet

på museet eller på an-

dre statsanerkendte el-

ler statslige museer, el-

ler at omkostningerne

til konservering ikke

står mål med genstan-

dens forsknings- eller

formidlingsmæssige

værdi.

Et statsanerkendt mu-

seum kan udskille til

andre statslige og

statsanerkendte muse-

er uden at søge om til-

ladelse. Hvis museet

vil udskille til andre end

statslige eller statsan-

erkendte museer eller

ønsker at kassere en

genstand, skal det

imidlertid ansøge Kul-

turstyrelsen om tilladel-

se. Ansøgningen skal

indeholde:



museumsnummer



beskrivelse af gen-

standen



proveniens (dvs. op-

lysninger indsamlet

i forbindelse med er-

hvervelsen)



begrundelse for ud-

skillelse eller kassa-

tion



foto af genstanden.



Kulturstyrelsen vurderer, at der fortsat er udfordringer på indsamlingsområdet i forhold til at

sikre en systematisk koordinering mellem museerne. Koordineringen udfordres bl.a. af, at der

endnu udestår et betydeligt registreringsarbejde, før de 2 centrale registre over værker og

genstande kan give et fuldstændigt overblik over museernes samlinger.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

På kassationsområdet lægger museumsloven op til en restriktiv praksis. Dette begrundes i

bemærkningerne til museumsloven fra 2001 med, at en genstands kulturhistoriske eller bil-

ledkunstneriske værdi kan variere over tid, og at samlingerne i sig selv kan være udtryk for,

hvad der på indsamlingstidspunktet blev opfattet som væsentlige bevaringsværdier. Hertil

kommer et ønske om at sikre sig, at kassationen er velbegrundet og således sker med re-

spekt for de oprindelige givere. Derfor er der tale om en relativt omstændelig proces, når et

museum vil kassere en genstand fra sin samling, hvilket er med til at forklare, at omfanget af

sager om kassation traditionelt har været begrænset.

Det er Kulturstyrelsens vurdering, at der er en begyndende stigning i antallet af ansøgninger

om kassation. Nedenstående figur viser udviklingen antallet af udskillelsessager i perioden

2005-2012, hvoraf hovedparten handler om kassation.

Figur 1. Udskillelsessager i perioden 2005-2012

(Antal)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

(jan.-mar.)

Kilde: Kulturstyrelsen.

Som det fremgår af figur 1, har antallet af udskillelsessager været stigende i perioden 2005-

2012, om end der fortsat behandles relativt få sager. Således var der 27 sager i 2011 mod 5

sager i 2005. I 2012 har Kulturstyrelsen foreløbig behandlet 12 sager. Sagerne har hovedsa-

geligt været ansøgninger om kassation. De dækker sammenlagt over ca. 8.000 genstande.

Styrelsen forventer, at der over de næste år vil komme flere ansøgninger om kassation fra

museerne. Dette skyldes dels en øget bevidsthed på museerne om betydningen af en pro-

fessionel samlingsvaretagelse, dels at flere museer søger om tilskud fra puljemidler til beva-

ring med henblik på en gennemgang af samlingen, hvilket ofte aktualiserer behovet for ud-

skillelse eller kassation.

16. Initiativet vedrørende

færdigudvikling af kulturhistorisk samlingsdatabase

blev gennem-

ført i 2008, hvor de centrale kulturarvsregistre MS og KID var færdigudviklede. Museerne an-

vender i dag registrene som redskab til landsdækkende koordinering af deres indsamling,

som opslagsværk ved forberedelse af særudstillinger og som redskab til formidling på inter-

nettet, jf. pkt. 25-33 om museernes anvendelse af de 2 centrale registre.

17. For at gennemføre initiativet om

øget elektronisk samlingsregistrering

er der siden 2005

blevet afsat midler på finansloven til en pulje til fremme af den elektroniske registrering på de

kulturhistoriske museer. Der blev afsat 2,7 mio. kr. i 2005, 2,6 mio. kr. årligt i perioden 2006-

2007, 4,8 mio. kr. i 2008, 4,9 mio. kr. i 2009 og 3,1 mio. kr. årligt i perioden 2010-2011. Pul-

jen ”Elektronisk registrering på museer” administreres af Kulturstyrelsen, der oplyser, at søg-

ningen til puljen er stor og hvert år overstiger det afsatte beløb. Midlerne blev i de første år

brugt til OCR-scanning, dvs. automatisk konvertering af papirbaserede registreringstekster

til digitalt format. I dag bruges midlerne primært til indtastning.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Initiativer vedrørende magasinforhold

18. Tabel 2 viser en oversigt over status på gennemførelsen af de 4 initiativer fra kulturbeva-

ringsplanen, som handler om magasinforhold.

Tabel 2. Status på gennemførelse af initiativer vedrørende magasinforhold

Initiativ

Manual for god magasinering

Kulturstyrelsen skulle udarbejde en manual for god magasinering i sam-

arbejde med relevante aktører på området.

Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland

Der blev afsat 565 mio. kr. på finansloven for 2004 til etablering af fælles

magasiner for Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland. Rigsdagsgården

skulle brandsikres.

Det Kongelige Bibliotek

Udbygning af Det Kongelige Biblioteks læsesale og magasiner ved

Københavns Universitet på Amager.

Nationalmuseet

Der blev ultimo 2003 nedsat en arbejdsgruppe, som skulle belyse, hvor-

dan Nationalmuseets magasinproblemer langsigtet kunne løses. Arbejds-

gruppen kunne også inddrage spørgsmål om løsning af magasinproble-

mer for andre institutioner under Kulturministeriet i hovedstadsområdet.

Arbejdsgruppen skulle afslutte sit arbejde inden sommeren 2004.

Initiativet blev gennemført i 2010.

Status i marts 2012

Initiativet blev gennemført i 2007.

Initiativet blev gennemført i 2009.

Initiativet er endnu ikke gennemført.

Som det fremgår af tabel 2, er 3 af de 4 initiativer vedrørende magasinforhold gennemført.

Gennemførelsen af de enkelte initiativer uddybes i det følgende.

19. Kulturstyrelsen udarbejdede i 2007 en

manual for god magasinering.

Manualen har form

af en elektronisk magasinmanual, som skal formidle erfaringer, viden og god praksis om al-

le emner inden for magasinering, fx byggematerialer, klimatiseringsprincipper og energifor-

brug. Magasinmanualen findes på Nationalmuseets hjemmeside, men er også publiceret og

oversat til engelsk.

20. Etableringen af de fælles magasiner for

Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland

brandsikring af Rigsdagsgården er gennemført, og magasinerne blev taget i brug i juni 2009.

Det nye rigsarkiv er etableret som et offentligt-privat partnerskab (OPP), hvor et privat firma

udlejer bygningerne til staten. Aftalen om byggeriet var statens første OPP-kontrakt. En del

af aftalen er, at den private part, der står for byggeriet, også skal stå for den efterfølgende

drift og vedligeholdelse.

21.

Det Kongelige Biblioteks magasiner

ved Københavns Universitet på Amager er opført og

taget i brug. De planlagte forbedringer af magasinforholdene blev gennemført i 2010, hvor

biblioteket dog samtidig kunne konstatere, at der stadig manglede magasinkapacitet. Derfor

har biblioteket siden 2011 lånt dele af Statens Arkivers magasinplads på Kalvebod Brygge,

som biblioteket efter planen igen skal fraflytte i 2018. Kulturministeriet og Det Kongelige Bib-

liotek arbejder i øjeblikket på at finde en løsning på bibliotekets behov for magasiner til sam-

lingerne fra 2018.

22. For at løse

Nationalmuseets magasinproblemer

blev der som led i aftale om finansloven

for 2004 nedsat en arbejdsgruppe, som i september 2005 fremlagde et forslag for Folketin-

gets Økonomiudvalg om at opføre magasiner på Nationalmuseets grund på Kongevejen

83-85.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Efter længere tids drøftelser med Lyngby-Taarbæk Kommune blev det imidlertid i slutningen

af 2006 afklaret, at planen ikke kunne realiseres på denne grund på grund af bestemmelser

i kommuneplanrammerne. Efterfølgende forsøgte Nationalmuseet sig med et andet forslag

til placering af magasinerne på Frilandsmuseets grund, men museet kunne heller ikke få til-

ladelse fra Lyngby-Taarbæk Kommune til dette projekt, idet byplansudvalget på et møde i

2009 afgjorde, at projektet ikke var i overensstemmelse med kommunens bestemmelser om

kun at tillade mindre bygninger, der er nødvendige for områdets anvendelse. Museet beslut-

tede sig derfor i 2009 for at opgive planerne om et magasinbyggeri i Lyngby-Taarbæk Kom-

mune og i stedet finde en anden egnet grund til formålet. Nationalmuseet og Kulturministe-

riet arbejder således i dag med en plan om at etablere nye magasinbygninger i Hillerød Kom-

mune.

23. I forhold til finansieringen af magasinbyggeriet har det siden 2004 ligget fast, at maga-

sinbyggeriet delvist skulle finansieres gennem salg af Nationalmuseets ejendomme. Med

Akt 197 af 19. august 2004 blev der således indskudt 10 ejendomme til en samlet værdi af

13 mio. kr. i Statens Ejendomsselskab. For at finansiere de nye planer om byggeri i Hillerød

Kommune har Kulturministeriet og Nationalmuseet besluttet ydermere at indskyde ejendom-

mene på Kongevejen 79-81 og 83-85. Disse ejendomme havde ifølge den offentlige vur-

dering en værdi af 60,4 mio. kr. I forbindelse med indskydelsen blev ejendommene imid-

lertid vurderet på ny af en valuar, som vurderede, at ejendommene kun havde en værdi af

8,7 mio. kr.

Af finansloven for 2012 fremgår det, at Nationalmuseet i 2012 iværksætter et nyt magasin-

byggeri, og at byggeriet bl.a. skal finansieres ved frasalg af Kulturministeriets eksisterende

ejendomme og ved omlægning af eksisterende anlægsbevilling. Finansieringen af byggeri-

et er således endnu ikke helt afklaret.

Ministeriet forventer, at der i løbet af 2012 vil blive truffet endelig beslutning om finansiering

og igangsætning af magasinbyggeriet.

Opsamling

24. Kulturministeriet har gennemført eller er som planlagt i færd med at gennemføre 9 af de

11 initiativer fra kulturbevaringsplanen, som er omfattet af Rigsrevisionens opfølgning, mens

ét initiativ blev indstillet, da det viste sig ikke at være hverken fagligt eller økonomisk bære-

dygtigt at gennemføre. Dette finder jeg tilfredsstillende.

Ministeriet har imidlertid endnu ikke gennemført det initiativ i kulturbevaringsplanen, der

handler om at løse Nationalmuseets magasinproblemer. Jeg kan konstatere, at ministeriet

forventer, at der i løbet af 2012 vil blive truffet endelig beslutning om finansiering og igang-

sætning af magasinbyggeriet. Jeg vil fortsat følge ministeriets arbejde med at finde en løs-

ning på Nationalmuseets magasinproblemer.

Museernes anvendelse af de 2 centrale registre

25. Museerne er forpligtet til løbende at indberette genstande og oplysninger til Kulturstyrel-

sens centrale kulturarvsregistre, der omfatter MS og KID. Formålet med registrene er at ska-

be et landsdækkende overblik over den samlede kulturarv, bl.a. med henblik på at sikre

grundlaget for en koordineret indsamlings- og kassationspraksis.

26. Statsrevisorerne bemærkede ved deres behandling af beretningen, at de fandt det be-

kymrende, at flere af de statslige museer havde et omfattende registreringsefterslæb, og at

såvel statslige som statsanerkendte museer ikke overholdt museumslovens krav om at ind-

berette genstande og værker i de centrale registre. Det bekymrede endvidere Statsrevisorer-

ne, at Kulturstyrelsen og Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at MS og KID

var opdaterede og tilgængelige for museerne, idet beretningen viste, at udviklingen af regi-

strene havde været præget af en række forsinkelser.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

27. Kulturministeren skrev i sin redegørelse til Statsrevisorerne i oktober 2007, at det var

Kulturministeriets klare forventning, at den iværksatte udvikling på området over en årræk-

ke ville imødekomme den rejste kritik.

28. Kulturministeriet oplyser, at status på den lokale

registrering

af værker og genstande

på museerne er tilfredsstillende, men at der stadig er et efterslæb i forhold til museernes

indberetning

af registreringerne til MS og KID.

29. MS og KID var færdigudviklede i maj 2008. Efterfølgende har Kulturstyrelsen besluttet at

modernisere registrene, så der etableres en ny fælles museumsdatabase. Med modernise-

ringen ønsker styrelsen bl.a. at udvikle placeringshenvisninger og arkiveringsfunktioner, så

registrene i højere grad matcher museernes registreringsbehov. Udviklingen af det samlede

registersystem følger den fællesstatslige it-projektmodel og forventes at være afsluttet i 2014.

30. For at imødegå problemet med indberetningsefterslæbet bad Kulturstyrelsen i 2008 alle

museer om at indsende en plan med milepæle for, hvornår de forventer at have foretaget

en fuldstændig registrering og indberetning af deres samlinger. På baggrund af museernes

handlingsplaner har styrelsen indgået individuelle aftaler med museerne om færdiggørelsen

af deres indberetning inden for perioden 2010-2015. Styrelsen fører løbende tilsyn med, om

museerne følger deres planer gennem kvalitetsvurderinger og ”Danske museer i tal”.

31. Kulturstyrelsen udarbejdede i februar 2009 en handlingsplan for at fremskynde museer-

nes indberetning til MS og KID. Styrelsen ville bl.a. kontakte museerne med størst efterslæb

for at drøfte muligheden for et særtilskud fra puljen ”Elektronisk registrering på museer”, præ-

cisere definitionen af en museumsgenstand, arbejde med at gøre de digitale systemer mere

brugervenlige og tilbyde kurser og support i forbindelse med registreringen. På baggrund af

arbejdet med handlingsplanen vurderer styrelsen, at den fulde indberetning fra de statsan-

erkendte og statslige museer forventes at være tilendebragt i 2015.

32. Tabel 3 viser status for registreringsarbejdet i 2012 sammenlignet med situationen i 2007

og set i forhold til skønnet over det samlede antal genstande og værker.

Tabel 3. Status for registrering i Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark i 2007 og 2012

(Antal)

Genstande/værker i alt (skøn)

2003

Museernes Samlinger

(MS)

Kunstindeks Danmark

(KID)

Registrerede genstande/værker

2007

361.000

genstande.

77.000

værker.

Marts 2012

2.680.199

genstande.

195.964

værker.

2009

Ca. 5 mio.

genstande.

Ca. 21 mio.

genstande.

Ca. 500.000 værker

på de statsanerkend-

te museer. Hertil

kommer værkerne på

de statslige museer.

Ifølge Kulturministeriets ”Udredning om bevaring af kulturarven” (2003).

Ifølge Kulturstyrelsens evaluering af museernes handlingsplaner for registrering og indberetning (2009).

Kilde: Kulturarvsstyrelsen samt opslag i MS og KID.

Tabel 3 viser, at skønnet over det samlede antal genstande, der skal registreres i MS, har

ændret sig fra ca. 5 mio. genstande i 2003 til ca. 21 mio. genstande i 2009. Skønnet i 2003

fremgår af Kulturministeriets udredning fra 2003 ”Udredning om bevaring af kulturarven”. I

forbindelse med en evaluering, som Kulturstyrelsen gennemførte i 2009, blev de statsaner-

kendte museer imidlertid bedt om at indberette, hvor mange genstande de mente at have i

deres samlinger, hvilket resulterede i en revurdering af skønnet til 21 mio. genstande.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

Videre viser tabel 3, at der er sket en betydelig vækst i antallet af registrerede genstande og

værker siden 2007. Ca. 18,5 mio. genstande og over 300.000 værker, som er registreret på

de statsanerkendte og statslige museer, er dog endnu ikke indberettet til MS og KID.

Styrelsen bemærker i den forbindelse, at opgaven med at indhente indberetningsefterslæbet

er omfangsrigt, omstændeligt og meget resursekrævende for museerne. Det er Kulturmini-

steriets vurdering, at det ikke er muligt yderligere at fremskynde museernes arbejde inden

for rammerne af de resurser, de har til rådighed.

Opsamling

33. Jeg kan konstatere, at museerne siden 2007 har forøget antallet af indberettede værker

og genstande betragteligt. Der er dog fortsat et betydeligt efterslæb i forhold til museernes

samlede indberetninger, hvilket bl.a. betyder, at der fortsat mangler et sikrere grundlag for

en bedre indsamlings- og kassationspraksis på museerne. Dette finder jeg utilfredsstillen-

de. Kulturstyrelsen forventer, at den fulde registrering er tilendebragt i 2015. Jeg vil fortsat

følge styrelsens arbejde med at sikre, at museerne gennemfører den fulde indberetning.

Målfastsættelsen for de kulturbevarende institutioner

34. Kulturministeren omtalte i sin redegørelse til Statsrevisorerne i oktober 2007, at Kultur-

ministeriet i forbindelse med indgåelsen af resultatkontrakter med de 2 hovedmuseer Natio-

nalmuseet og Statens Museum for Kunst ville opstille resultatmål for forbedring af indsatsen

omkring registrering og konservering af genstande.

Tabel 4 viser de mål, der er formuleret for omfanget af registrering og konservering af gen-

stande i Kulturministeriets resultatkontrakt med Nationalmuseet for perioden 2008-2011 og

rammeaftale med Statens Museum for Kunst for perioden 2010-2013.

Tabel 4. Mål for registrering og konservering af genstande på de 2 hovedmuseer

Mål for registrering

Nationalmuseets

resultatkontrakt for

perioden 2008-2011

Med et 12-årigt sigte (dvs. i 2020) er museets

samlinger registreret. Undermål:



Museet vil i perioden 2008-2011 indhente

den resterende del af museets registrerings-

efterslæb med ¼ årligt.



Museet vil i hvert af årene i perioden 2009-

2011 overføre data vedrørende 10.000 gen-

stande til registreringssystemet Museernes

Samlinger (MS).



Museet udarbejder en plan for revision af

museets samlingsforvaltning, der sikrer et

komplet overblik over museets genstande.



Museet rapporterer årligt om status for re-

gistreringen af samlingerne.

Museet skal elektronisk registrere 1.200 gen-

stande/værker pr. år i aftaleperioden.

Mål for konservering

Alle genstande er opbevaret under tilfredsstillen-

de sikrings- og klimamæssige forhold (4-6-årigt

sigte) (dvs. i 2014). Undermål:



Museet bringer i løbet af aftaleperioden

10.000 af museets enestående nationalt be-

varingsværdige genstande fra behandlings-

krævende tilstand til formidlingsegnet eller

stabiliseret tilstand.

Statens Museum

for Kunsts ramme-

aftalefor perioden

2010-2013

Museet skal færdigkonservere 165 genstan-

de/værker pr. år i aftaleperioden. Heraf er be-

handlingen af de 160 genstande/værker mulig-

gjort af den særskilte finanslovsbevilling til kon-

servering i medfør af kulturbevaringsplanen.

Som det fremgår af tabel 4, er de 2 museers mål for konservering og registrering både kon-

krete, målbare og tidsfastsatte.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

For så vidt angår målene for

konservering

viser museernes årsrapporter, at begge museer

har nået deres mål for 2010.

Med hensyn til målene for

registrering

har Nationalmuseet kun opfyldt 2 af 4 mål for 2010.

Museet begrunder i årsrapporten den manglende målopfyldelse med arbejdet med andre

opgaver og problemer med at overføre data fra museets eget registreringssystem til MS.

35. Kulturministeriet har siden 2008 arbejdet med en ny model for resultatstyring af de 28

statslige kulturinstitutioner, som Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst tilhører. Iføl-

ge den nye model skal styringen finde sted på et niveau, hvor det er institutionens effekter

på det omgivende samfund, der er omdrejningspunktet, i højere grad end de umiddelbare

produkter. Institutionerne skal således formulere en forandringsteori, som beskriver sammen-

hængen mellem aktiviteter og effekter.

De konkrete mål for, hvilke resultater institutionen skal opnå, formuleres i en rammeaftale,

der indgås mellem ministeriet og institutionen. Ministeriet har oplyst, at rammeaftalerne med

statsinstitutionerne udarbejdes, efterhånden som de gældende resultatkontrakter udløber.

Kulturministeriet og Statens Museum for Kunst har allerede indgået en rammeaftale for pe-

rioden 2010-2013, mens Nationalmuseets rammeaftale er under udarbejdelse.

Opsamling

36. Jeg finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har formuleret resultatmål for forbed-

ring af indsatsen omkring konservering og registrering af genstande på de 2 hovedmuseer.

Jeg kan i øvrigt konstatere, at ministeriet har taget en ny resultatstyringsmodel i brug, hvor

institutionens effekter på det omgivende samfund er omdrejningspunktet.

Kulturministeriets tilsynsstrategier på de statsanerkendte museer

37. Kulturministeren oplyste i sin redegørelse til Statsrevisorerne i oktober 2007, at Kultur-

styrelsen ville udvikle strategier for en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn på de 112

statsanerkendte museer.

Kvalitetsudviklingskonceptet

38. I 2010 indførte Kulturstyrelsen et nyt kvalitetsudviklingskoncept, som bygger videre på

det kvalitetsvurderingsredskab, som styrelsen indførte i 2004. Formålet med konceptet var

at effektivisere styringen, så både styrelsen og museerne bruger færre resurser på kvalitets-

udviklings- og tilsynsopgaverne. Desuden ønskede styrelsen at indtage en mere proaktiv

rolle i opfølgningen på kvalitetsvurderingerne af museerne.

Kvalitetsudviklingskonceptet består af følgende 5 elementer:



Kvalitetsvurderinger af museerne

med henblik på at sikre, at museerne opfylder relevan-

te kvalitetskrav. Kulturstyrelsen gennemgår museets virksomhed på baggrund af fastlag-

te standarder for bl.a. indsamling, registrering og bevaring og udarbejder en rapport. Mu-

seet skal på baggrund af rapporten udarbejde en opfølgningsplan, som styrelsen skal

godkende, og museet skal efter ca. 12 måneder kunne dokumentere opfølgningen. Når

styrelsen har godkendt opfølgningen, er kvalitetsvurderingsprocessen afsluttet. Styrelsen

har fra 2010 udvalgt museer til kvalitetsvurdering på baggrund af indberetningerne til

”Danske museer i tal”.

”Danske museer i tal”

er en statistisk årsrapport med de væsentligste tal for de statsan-

erkendte museer baseret på indberetninger fra museerne om bl.a. deres arbejde på de

museale hovedområder: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling samt

andre dele af museets virksomhed. Formålet med udgivelsen er at skabe en bredere sta-

tistik på museumsområdet og skabe overblik over museernes arbejde. ”Danske museer i

tal” er hidtil udkommet én enkelt gang – i 2011 på baggrund af tal fra 2009.



Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012



Museernes 4-årige arbejdsplaner,

hvor museerne redegør for status og strategi i for-

hold til hovedopgaverne (indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling),

herunder opstilling af milepæle.

Årlige ledelsesmøder

mellem Kulturstyrelsen og museernes ledelser, herunder muse-

umsleder og museumsbestyrelse, om de krav, der stilles til museumsdrift.

Eventuelle resultataftaler/rammeaftaler

mellem Kulturstyrelsen og de statsanerkendte

museer, hvor styrelsen finder, at der er behov herfor.



39. Kulturstyrelsen har endnu ikke foretaget en vurdering af, i hvilket omfang kvalitetsvur-

deringskonceptet lever op til sit formål om at effektivisere styringen af de statsanerkendte

museer. De første 60 kvalitetsvurderinger var dog med til at danne grundlag for Kulturmini-

steriets museumsudredning i april 2011. Udredningen er udformet af en arbejdsgruppe un-

der ministeriet og indeholder en række anbefalinger til udviklingen af det samlede museums-

område.

40. Kulturstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil foretage en samlet gennemgang af kvalitets-

vurderingerne, når alle de statsanerkendte museer er blevet kvalitetsvurderet om ca. 3 år.

I den forbindelse vil styrelsen genoverveje kvalitetsvurderingskonceptets udformning.

Antallet af kvalitetsvurderinger pr. år

41. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at Kulturstyrelsen udvidede antallet af tilsyn

ved de statsanerkendte museer. Det fremgår af styrelsens resultatkontrakt med Kulturmi-

nisteriet for perioden 2008-2011, at styrelsen skal foretage 10 kvalitetsvurderinger pr. år i

aftaleperioden.

42. Antallet af gennemførte kvalitetsvurderinger pr. år er steget fra 7 i 2007 til 12 i 2011.

Bortset fra i 2008 har Kulturstyrelsen opfyldt kravet i resultatkontrakten for perioden 2008-

2011 om 10 kvalitetsvurderinger pr. år.

Siden kvalitetsvurderingerne blev indført i 2004, har styrelsen i alt gennemført 81 kvalitets-

vurderinger, hvoraf 2 museer er blevet vurderet 2 gange, dvs. at der indtil videre er gennem-

ført kvalitetsvurderinger på 79 af landets 112 statsanerkendte museer. Styrelsen oplyser, at

alle museer forventes at være kvalitetsvurderet om ca. 3 år, dvs. i 2015.

43. Det er Kulturstyrelsens mål i fremtiden at kunne gennemføre flere kvalitetsvurderinger,

så det enkelte museum med tiden vil blive kvalitetsvurderet med 4-5 års mellemrum. Dette

er i overensstemmelse med anbefalingen i museumsudredningen. Kulturstyrelsen lægger

dog den præmis til grund, at det samlede antal statsanerkendte museer reduceres over tid.

Opsamling

44. Jeg kan konstatere, at Kulturstyrelsen har indført et nyt kvalitetsudviklingskoncept, der

bygger videre på det kvalitetsvurderingsredskab, som styrelsen indførte i 2004. Jeg kan til-

lige konstatere, at antallet af kvalitetsvurderinger er steget siden 2007, hvilket er i tråd med

Rigsrevisionens anbefalinger i beretningen. Jeg havde dog gerne set, at endnu flere stats-

anerkendte museer på nuværende tidspunkt var blevet kvalitetsvurderet, og jeg er derfor til-

freds med styrelsens ambition om med tiden at kunne gennemføre flere årlige kvalitetsvurde-

ringer.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 4: Rigsrevisors fortsatte notat af 10. april 2012

III.

Næste skridt i sagen

45. Jeg vil følge udviklingen på følgende punkter:



Kulturministeriets gennemførelse af initiativet fra kulturbevaringsplanen om løsningen

af Nationalmuseets magasinproblemer, som ministeriet fortsat arbejder med.

Kulturstyrelsens arbejde med at sikre, at museerne indhenter efterslæbet på indberet-

ningen af museumsgenstande og -værker.



Annie Nørskov