Kulturudvalget 2006-07
SB 13 2
Offentligt
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Statsrevisorernes sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Tlf.
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Kulturministerens redegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 13 2006 om
forvaltningen af kulturarven
Hermed redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som Statsrevisorernes
Beretning nr. 13/06 og Statsrevisorernes brev af 21. juni 2007 har givet anledning til.
Jeg konstaterer, at Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at den danske
kulturarv generelt forvaltes hensigtsmæssigt og at statsrevisorerne er opmærksomme
på, at der med kulturbevaringsplanen fra 2003 er iværksat en række
–
endnu
uafsluttede
–
initiativer, der skal imødekomme problemer med indsamling, registrering
og bevaring af kulturarven.
Af beretningen fremgår det, at Statsrevisorerne finder det bekymrende,
at betydelige dele af kulturgenstandene er i fare for nedbrydning, og at
magasinerne, hvor genstandene skal opbevares, er mangelfulde
at flere af de statslige museer har et omfattende registreringsefterslæb
at såvel statslige som statsanerkendte museer ikke overholder museumslovens krav
om at indberette genstande og værker i de centrale registre
at Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at
de centrale registre er opdaterede og tilgængelige for museerne
at Kulturministeriet ikke har fastsat klare mål for hvilke meraktiviteter der
forventes gennemført for kulturbevaringsplanens ekstra bevillinger til konservering
af genstande af enestående national betydning.
I Kulturministeriets udredning om bevaring af kulturarven fra 2003, blev det påvist, at
der var et efterslæb
–
ikke mindst hvad angår registrering, magasinkapacitet og
konserveringstilstand. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra udredningen og den
gennem de sidste 4-5 års intensiverede politiske interesse for forvaltningen af
kulturarven, har det været muligt at skaffe ekstra midler, herunder 40 mio. kr. pr. år
fra og med 2004 til en kulturbevaringsplan, der indeholder en forstærket indsats for
bevaringen af museers, arkiver og bibliotekers samlinger.
J. NR. 2004-17887-11
 Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 23. oktober 2007
Side 2
Der er med kulturbevaringsplanen iværksat en række initiativer, som skal
imødekomme problemer med indsamling, registrering og bevaring af kulturarven. Disse
initiativer er fortsat under udmøntning, og derfor kan det fulde resultat endnu ikke
registreres. Som det fremgår nedenfor, har Kulturministeriet således ikke afsluttet
vurderingen af behovet for mere konkrete forbedringsinitiativer.
For så vidt angår problemstillingen med hensyn til nedbrydning og mangelfulde
magasinforhold kan Kulturministeriet endvidere henvise til den iværksatte
gennemførelse af udbygningen af magasinkapaciteten ved Statens Arkiver og Det
Kongelige Bibliotek samt den planlagte udbygning af Nationalmuseets magasiner.
For så vidt angår Statsrevisorernes bemærkninger om opfyldelsen af museumslovens
krav om indberetning til de centrale registre over museumsgenstande og disse registres
opdatering og tilgængelighed skal det påpeges, at udviklingen af de centrale
kulturarvsregistre har stået på i mere end 20 år. Der er tale om en fortløbende proces,
der hele tiden forbedrer vort overblik over og forvaltning af kulturarven. Samtidig er
det en proces, hvor der også udvikles nye registre. Status er, at der i dag er registreret
mere end 1,3 mio. genstande og 88.000 kunstværker i de digitale brugerflader, der
centralt stilles til rådighed for museerne. Heraf er 361.000 genstande publiceret i det
kulturhistoriske
register ”Museernes Samlinger” og 77.000 kunstværker publiceret i det
kunsthistoriske
register ”Kunstindeks Danmark”. Det betyder, at 27
% af de
kulturhistoriske genstande indtil nu er gjort tilgængelige for offentligheden, mens 87 %
af kunstværkerne er publiceret. Det er korrekt, at et vist administrativt efterslæb gør
sig gældende på registreringsområdet. Det er imidlertid Kulturministeriets klare
forventning, at den iværksatte udvikling på registreringsområdet over en årrække vil
imødekomme den rejste kritik på dette punkt.
Med hensyn til fastsættelsen af mål for de i kraft af kulturbevaringsplanen muliggjorte
meraktiviteter på konserveringsområdet, er jeg enig med Rigsrevisionen i, at man
kunne have valgt at opstille Finanslovens anmærkninger til bevillingen bag
kulturbevaringsplanen på en måde, som mere tydeligt viser den ekstra
bevaringsindsats, som planen muliggør på den enkelte institution. Det havde imidlertid
krævet, at alle de berørte kulturbevaringsinstitutioner
–
allerede før
kulturbevaringsplanens iværksættelse
–
havde fastlagt en deltaljeret plan for
registrering og konservering mv. af egne samlinger. En sådan plan kunne have været
udbygget med de mertiltag, som regeringens kulturbevaringsplan muliggjorde.
Det var imidlertid først med Kulturbevaringsplanen i 2003, at der for alvor blev sat
fokus på behovet for konservering af genstande af enestående national betydning.
Derfor har Kulturministeriet først i tilknytning til udmøntningen af den første del af
den med planen forbundne merbevilling i 2004, pålagt institutionerne at udarbejde en
handlingsplan, som redegør for den konkrete bevaringsindsats. Som opfølgning på dette
skal institutionerne hvert år i deres årsrapport redegøre for, hvordan
konserveringsarbejdet skrider frem. For en række institutioners vedkommende er det
således først på foranledning af kulturbevaringsplanen, at institutionerne har
formuleret en samlet strategi på bevaringsområdet. Dermed bliver de ny lokale
 Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 23. oktober 2007
Side 3
handlingsplaner udtryk for en planlægning af institutionernes samlede virksomhed på
bevaringsområdet.
Med andre ord er det ikke muligt at sammenligne den konserveringsindsats, som
museerne havde før, med den, de har kunnet iværksætte efter tilførsel af midler fra
kultur-bevaringsplanen.
Statsrevisorerne har i bemærkningerne anført, at man forventer, at kulturministeren
lader beretningens bemærkninger og anbefalinger indgå i den videre planlægning af,
hvordan kulturarven skal bevares, herunder en vurdering af tidshorisonten for løsning
af problemerne
Som nævnt er det endnu ikke muligt i fuldt omfang at registrere resultaterne af de
initiativer, som er iværksat i henhold til kulturbevaringsplanen. Det hænger sammen
med, at de praktiske fremgangsmåder i flere tilfælde har skullet udvikles fra bunden,
før en egentlig indsats har kunnet igangsættes. Kulturbevaringsplanen blev iværksat i
2004 og beretningen tager udgangspunkt i forhold, som kunne konstateres i midten af
2006, dvs. kun 2 1/2 år inde i et i forløb, der er planlagt til at strække sig over en
længere årrække. På flere områder har Kulturministeriet således kun i begrænset
omfang mulighed for at registrere effekten af de allerede iværksatte initiativer. På den
baggrund vil ministeriet nøje overveje, om der allerede nu skal iværksætte yderligere
initiativer.
Statsrevisorernes beretning, dens konklusioner og anbefalinger vil indgå i
Kulturministeriets arbejde med løbende at justere de i Kulturbevaringsplanen
indeholdte initiativer. Beretningen vil derfor naturligt indgå som et helt centralt
element i Kulturministeriets forvaltning af kulturarven.
Blandt de mere konkrete fremadrettede initiativer til forbedringer på området vil jeg
først og fremmest pege på de overordnede styringsmuligheder, som ministeriet tager i
anvendelse i forbindelse med forhandlingerne af de flerårige resultatkontrakter, der
indgås med kulturbevaringsinstitutionerne. Det er i den forbindelse ministeriets plan
at opstille resultatmål med henblik på gennemførelse af opfølgningstiltag, herunder en
forbedring af indsatsen omkring registrering og konservering af genstande på de to
hovedmuseer Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Udviklingen og
opstillingen af de konkrete forbedringstiltag på registreringsområdet vil blive
gennemført i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen for at sikre en fornuftig
sammenhæng mellem registreringsindsatsen på henholdsvis de statslige og de
statstilskudsberettigede museer, herunder en opfølgning på de enkelte museers
registreringsindsats.
Kulturarvsstyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen som tilkendegivet overfor
Rigsrevisionen vil udvikle strategier for en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn
med de statsanerkendte museers indsats for forvaltning af kulturarven. Dette vil dels
ske ved fortsatte kvalitetsvurderinger af en række museer, dels ved udvikling af en
 Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 2: Kulturministerens redegørelse af 23. oktober 2007
Side 4
generel indikator-model, hvorefter der med et passende interval kan skabes et grundlag
for styrelsens vurderinger afmuseernes forvaltning af kulturarven.
Ministeriet har fremsendt kopi af denne redegørelse til Rigsrevisor, St. Kongensgade
45, 1264 København K. En kopi er endvidere sendt til Folketingets Kulturudvalg.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen