Kulturudvalget 2006-07
SB 13 12
Offentligt
2670299_0001.png
Marts 2023
Rigsrevisionens notat om
beretning om
forvaltning af
kulturarven
Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 12: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2023
2670299_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven
(beretning nr. 13/06)
1. marts 2023
RN 304/23
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om forvaltningen af kulturarven, som
blev indledt med en beretning i 2007. Beretningen handlede om forvaltningen af den
fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og museer på Kulturministeriets område. Beret-
ningen viste, at Kulturministeriet som følge af
Bevaring med perspektiv
regeringens
plan for en langsigtet bevaring af kulturarven
(herefter kulturbevaringsplanen) havde
iværksat en række initiativer i forhold til forvaltningen af kulturarven. Rigsrevisionen
kunne imidlertid også konstatere, at der var problemer med bevaringen af kulturgen-
stande hos mange af institutionerne. Desuden viste beretningen, at der var behov for
at styrke indsamlings- og registreringsindsatsen på museumsområdet.
Rigsrevisionen har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 29. no-
vember 2007, 10. april 2012, 24. september 2014, 25. juni 2018 og 1. november 2021.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Konklusion
Rigsrevisionen har siden 2007 fulgt Kulturministeriets initiativer til at sikre tidssvaren-
de opbevaringsforhold for den danske kulturarv. Rigsrevisionen kan nu konstatere, at
ministeriet har opført et fælles magasin til opbevaring af kulturarvsmateriale fra Det
Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet, og at indflytningen er påbegyndt.
De statslige museer skal ifølge museumslovens krav indberette museumsgenstande og
-værker i centrale registre. Rigsrevisionen konstaterer, at Nationalmuseet har indhentet
efterslæbet af indberetninger og derved er nået i mål med indberetningerne i den natio-
nale museumsdatabase SARA. Rigsrevisionen vurderer derfor, at den del af sagen, der
omhandler Nationalmuseet, kan afsluttes.
Rigsrevisionen kan også konstatere, at Statens Museum for Kunst følger tidsplanen for
at nå i mål med indberetningerne i SARA i 2026.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Kulturministeriets initiativer til at sikre, at Statens Museum for Kunst når i mål med
indberetningerne i 2026.
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 12: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2023
2670299_0003.png
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i juni 2007 en beretning om forvaltning af kulturarven.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det tilfredsstillende, at den
danske kulturarv generelt forvaltes hensigtsmæssigt. Statsrevisorerne fandt det dog
bekymrende, at betydelige dele af kulturgenstandene var i fare for nedbrydning, og at
magasinerne, hvor genstandene skulle opbevares, var mangelfulde. Desuden fandt
Statsrevisorerne det bekymrende, at flere af de statslige museer havde et omfattende
registreringsefterslæb.
4. Statsrevisorerne behandlede senest sagen i november 2021 og konstaterede, at
Kulturministeriet 14 år efter, at beretningen var afgivet, endnu ikke havde sikret, at de
statslige museer overholdt museumslovens krav om at indberette museumsgenstan-
de og -værker i de centrale registre. Statsrevisorerne fandt dette særdeles kritisabelt
og bad Kulturministeriet om at redegøre for, hvornår arbejdet forventedes afsluttet.
Kulturministeren svarede i december 2021, at Nationalmuseet forventede at indberet-
te de sidste samlinger i SARA inden udgangen af 2022, mens indberetningen for Sta-
tens Museum for Kunst ville være gennemført inden udgangen af 2026.
5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Kulturministeriets udvikling af strategier for en
forøgelse af effekten og antallet af tilsyn ved de
statsanerkendte museers indsats for forvaltningen
af kulturarven.
2. Kulturministeriets arbejde med at fastsætte mål
for de kulturbevarende institutioners virksomhed.
3. Kulturministeriets initiativ med at etablere et fæl-
les magasin for Det Kongelige Bibliotek og National-
museet med planlagt aflevering og begyndende ind-
flytning i februar 2022.
4. Kulturministeriets initiativer til at sikre, at Natio-
nalmuseet når i mål med indberetningerne i SARA
i 2022, og at Statens Museum for Kunst når i mål
med endelig indberetning i SARA i 2026.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 10. april 2012.
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 10. april 2012.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
6. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-
ligere er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 12: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2023
3
II. Kulturministeriets initiativer
7. Vi gennemgår i det følgende Kulturministeriets initiativer i forhold til de udestående
opfølgningspunkter. Dette sker med henblik på at vurdere, om ministeriets initiativer
adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisio-
nens beretning. Gennemgangen er baseret på materiale fra Kulturministeriet.
Nationalmuseet og Det Kongelige Biblioteks fælles magasin
8. Det fremgik af beretningen, at Nationalmuseet havde væsentlige udfordringer med
sine opmagasineringsforhold. Nationalmuseet oplyste i forbindelse med undersøgel-
sen, at mere end
af museets magasiner var uegnede til opbevaring, da de ikke op-
fyldte basale klimakrav. Herudover havde Nationalmuseet forskellige sikringsproble-
mer i forhold til dele af museets ejendomme.
9. Det fremgik af Rigsrevisionens notat fra november 2021, at opførelsen af et fælles
magasin var påbegyndt, men forsinket. Den planlagte aflevering af magasinet til Natio-
nalmuseet og Det Kongelige bibliotek var således rykket til den 4. februar 2022. Kul-
turministeriet oplyste i forbindelse med notatet i 2021, at indflytningen på det fælles
magasin ville forløbe over flere år.
10. Rigsrevisionens opfølgning viser, at det fælles magasin nu er opført, og at magasi-
net blev overdraget til Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet den 4. februar 2022
i overensstemmelse med tidsplanen.
11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har etableret det fæl-
les magasin, og at Nationalmuseet og Det Kongelige Biblioteks indflytning er gået i
gang. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Statens Museum for Kunsts og Nationalmuseets indberetningsefterslæb
12. Det fremgik af beretningen, at de statslige museer kun i ringe omfang indberette-
de til de 2 kulturarvsregistre Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark, som mu-
seumsloven ellers foreskriver.
13. Statsrevisorerne fandt det bekymrende, at flere af de statslige museer havde et
omfattende registreringsefterslæb, og at såvel statslige som statsanerkendte museer
ikke overholdt museumslovens krav om at indberette genstande og værker i de cen-
trale registre. Statsrevisorerne fandt det desuden bekymrende, at Kulturarvsstyrelsen
(nu Slots- og Kulturstyrelsen) og Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sik-
ret, at de centrale registre var opdaterede og tilgængelige for museerne.
14. Det fremgik af Rigsrevisionens notat fra september 2014, at Kulturministeriet hav-
de iværksat et nyt udviklingsprojekt
museumsdatabasen SARA
som bl.a. skulle er-
statte Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark. En række museer anvendte
systemer, der ikke kunne eksportere registreringer direkte til SARA. Ministeriet valgte
derfor at udskyde fristen for indberetninger for Nationalmuseet, Statens Museum for
Kunst og Den Hirschsprungske Samling, indtil SARA efter planen kunne tages i brug i
2016.
SARA
SARA er Slots- og Kultursty-
relsens nationale museums-
database med tilhørende ap-
plikationer til samlingsregi-
strering, magasinstyring og
digital asset management.
SARA skal være med til at sik-
re et nationalt overblik over de
danske museers samlinger,
øge kvaliteten af data og sikre,
at data bliver tilgængelige og
genanvendelige for museerne
selv, for forskere, virksomhe-
der, skoletjenester, turistorga-
nisationer mfl.
Det var planen, at SARA skulle
have været taget i brug i 2016.
Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 12: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. marts 2023
4
Statsrevisorerne tilkendegav i forbindelse med notatet fra september 2014, at de alle-
rede 2�½ år tidligere fandt det bekymrende, at der var så store efterslæb i registrerin-
gen af museumsgenstande og -værker i Museernes Samlinger og Kunstindeks Dan-
mark. Bekymringen blev ikke mindre af, at man afventede ibrugtagningen af SARA.
15. Det fremgik af Rigsrevisionens notat fra juni 2018, at Kulturministeriet endnu ikke
havde sikret, at Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Den Hirschsprungske
Samling opfyldte museumslovens krav om at indberette museumsgenstande og -vær-
ker i kulturarvsregistrene.
16. Ved opfølgningen i november 2021 konstaterede Rigsrevisionen, at Nationalmuse-
et og Statens Museum for Kunst endnu ikke havde indhentet efterslæbet af indberet-
ninger og ikke kunne indfri de aktuelle mål om indhentning af efterslæbet i henholds-
vis 2020 og 2023.
Da Statsrevisorerne behandlede notatet i november 2021 konstaterede de, at Kultur-
ministeriet 14 år efter, at beretningen var afgivet, endnu ikke havde sikret, at de stats-
lige museer overholdt museumslovens krav om at indberette museumsgenstande og
-værker. Statsrevisorerne fandt dette særdeles kritisabelt og bad Kulturministeriet om
at redegøre for, hvornår arbejdet forventedes afsluttet.
Kulturministeren svarede i december 2021, at Nationalmuseet forventede at indberet-
te de sidste samlinger i SARA inden udgangen af 2022, mens indberetningen for Sta-
tens Museum for Kunst ville være gennemført inden udgangen af 2026.
17. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Kulturministeriet i december 2022 iværksatte
en handlingsplanfor Nationalmuseet, der betød, at Nationalmuseet kom i mål med ind-
beretningerne i SARA i januar 2023.
Rigsrevisionens opfølgning viser også, at Statens Museum for Kunst har reduceret sit
efterslæb af registreringer af museets værker i SARA.
18. Ifølge rammeaftalen for 2022-2025 mellem Statens Museum for Kunst og Kultur-
ministeriet skal Statens Museum for Kunst årligt registrere og indberette 20.500 vær-
ker i SARA. Statens Museum for Kunst skal samlet have registreret efterslæbet på
102.500 værker inden udgangen af 2026.
19. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Statens Museum for Kunst i november 2021
udarbejdede en handlingsplan for registrering af værkerne. Kulturministeriet har op-
lyst, at Statens Museum for Kunst i december 2022 var forud for denne handlingsplan,
da Statens Museum for Kunst begyndte med at registrere de værker, der er lettest at
registrere. Statens Museum for Kunst har pr. 1. oktober 2022 reduceret efterslæbet
fra 102.500 værker til 66.878 værker.
20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Nationalmuseet er nået i mål med ind-
beretningerne i SARA. Rigsrevisionen vil fortsat følge Kulturministeriet initiativer til at
sikre, at Statens Museum for Kunst når i mål med indberetningerne i SARA i 2026.
Birgitte Hansen