Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

Statsrevisorerne 2005
7
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 13. april 2005

RN D202/05

Faktuelt notat til statsrevisorerne

DR’s byggeri i Ørestaden

I. Indledning

1. Statsrevisorerne bad den 20. oktober 2004 Rigsrevisionen om i et statusnotat at

redegøre for DR’s byggeri i Ørestaden.

Statsrevisorerne har i anmodningen bl.a. bedt Rigsrevisionen redegøre for

•

status og udvikling siden byggeriets start med hensyn til regnskab, budget og fi-

nansiering sammenholdt med byggeriet faktiske gennemførsel

•

hvordan DR styrer, dokumenterer og følger op på projektet såvel økonomisk som

byggeteknisk

•

status på byggeriet sammenholdt med de oplysninger og betingelser i Akt 251 2/9

1999, hvorved Folketinget har godkendt en statsgaranti for DR’s optagelse af et

30-årigt lån på 2,3 mia. kr.

DR har i oktober 2004 revideret byggebudgettet fra de 3,0 mia. kr., der fremgår af

Akt 251 2/9 1999, til 3,3 mia. kr.

Rigsrevisionen vil i notatet vurdere, om DR’s begrundelser for forhøjelsen af byg-

gesummen på byggeriet på 300 mio. kr. er dækkende.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-2-

2. Notatet bygger på en gennemgang af lovmateriale, årsrapporter, projektregnska-

ber, projektdirektørens rapporter fra januar 2002, 2003 og 2004, DR’s rapportering

til Kulturministeriet om byggeriets status mv., konsulentrapporten ”DR-By i Øresta-

den – beslutningsgrundlag, maj 1999”, diverse notater udarbejdet af DR og DR’s

projektledelse samt møder med DR og DR’s projektledelse.

Rigsrevisionen har ud over revisionen af årsrapporter endvidere foretaget projekt-

revision af byggeriet i 2002, 2003 og 2004.

3. Notatet omhandler DR’s byggeri i Ørestaden indtil 31. december 2004, herunder

de grænseflader, der er til teknologiprojektet (installering og implementering af tv-

og radioteknisk udstyr til produktion og udsendelse), men ikke selve teknologipro-

jektet. DR’s øvrige virksomhed vil ikke blive inddraget i undersøgelsen.

Notatet omhandler de forudsætninger og betingelser i Akt 251 2/9 1999, som ved-

rører byggeprojektet og finansieringen under byggeperioden, bortset fra opgørelse af

salgsprovenuet af TV-BYEN og Radiohuset. De øvrige forudsætninger og betingelser

om fx stigning i licens og udvikling i programaktivitet bliver heller ikke behandlet.

Gennemgangen omfatter ikke byggeriets funktionalitet og vurdering af, om det re-

viderede byggebudget og tidsplan kan overholdes.

4. Notatet har i udkast været forelagt Kulturministeriet og DR. Ministeriets og DR’s

bemærkninger til udkastet er i videst muligt omfang indarbejdet i notatet.

DR har i forbindelse med høringen særskilt oplyst, at DR i februar 2005 har mod-

taget opmandskendelser om temaer, som er aftalt mellem DR og entreprenøren på

grundlag af krav fra entreprenøren på segment 4 (koncertsalen) om ekstrabetaling og

tidsfristforlængelse. Disse krav kan henføres til, at kompleksiteten i byggeriet af rå-

huset er større end forudset af entreprenøren.

Entreprenøren og DR BYENs projektledelse har siden afholdt en række møder

med opmandens vurderinger som udgangspunkt, men der er ikke p.t. opnået enighed

om hverken økonomien eller tidsterminer på de konkrete temaer. Drøftelser med en-

treprenøren pågår fortsat.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at udfaldet af disse drøftelser kan få konse-

kvenser for oplysningerne i notatet om byggebudgettets størrelse, grænseflader og

tidspunktet for ibrugtagning af segment 4 (koncertsalen).

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-3-

5. Rigsrevisionen skal endvidere bemærke, at DR’s byggeri i Ørestaden er et omfat-

tende projekt med mange bygningsmæssige, kontraktmæssige og finansieringsmæs-

sige udfordringer. Byggeprojektet er langt fra færdig, og også i de afsluttende faser i

2005-2008 kan der forventes at opstå uforudsete vanskeligheder, der kan have konse-

kvenser for både udgifter og overholdelse af tidsplan.

Rigsrevisionen følger fortsat byggeriet gennem den årlige revision af DR’s års-

regnskab og vil som hidtil have særlig fokus på byggeprojektet.

Baggrund

6. DR er en selvstændig offentlig virksomhed, som er omfattet af LBK nr. 506 af 10.

juni 2004 om lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med senere ændringer. DR af-

lægger regnskab efter årsregnskabsloven og finansieres gennem DR’s andel af li-

censafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, til-

skud, udbytte mv. Låneoptagelse ud over 4 % af indtægterne ifølge seneste årsregn-

skab til finansiering af DR’s investeringer skal godkendes af kulturministeren.

7. Finansudvalget godkendte ved Akt 251 2/9 1999, at DR kunne optage lån med

statsgaranti på 2,3 mia. kr. til finansiering af byggeri i Ørestaden. Heraf fremgår, at

byggeriet skulle være et multimediehus med en koncertsal med plads til 1.600 tilhø-

rere til en anslået byggesum på ca. 3,0 mia. kr. i indeks primo 1999. Restfinansierin-

gen skulle ske ved salg af TV-BYEN og Radiohuset for ca. 700 mio. kr.

II. Status på regnskab, budget og finansiering af DR’s byggeri i Ørestaden

Byggeregnskab december 2004

8. DR har ultimo 2004 afholdt udgifter for 2,2 mia. kr., svarende til 2,0 mia. kr. i

1999-priser. De anviste beløb udgør 65 % af det oprindelige budget på 3,0 mia. kr.

eller 59 % af det reviderede budget oktober 2004.

DR’s projektledelse har oplyst i projektdirektørens månedsrapport december 2004,

at byggeriet ultimo december 2004 er estimeret til at være 58 % færdigt totalt set.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-4-

9. Rigsrevisionen har gennemgået delregnskaberne for byggeprojektet (byggeregn-

skaberne) for regnskabsårene 2002, 2003 og 2004 i forbindelse med revisionen af

årsrapporten. Rigsrevisionen finder, at byggeregnskabet er retvisende.

Den økonomiske udvikling

10. DR har valgt at opføre et multimediehus i Ørestaden bestående af 4 separate

bygninger (segmenter), der bindes sammen af ”Den Indre Gade”. DR har som følge

heraf indgået aftaler med forskellige rådgivere og entreprenører for at opnå gunstige

licitationsresultater for det enkelte segment.

11. DR’s projektledelse udarbejder forskellige rapporter om DR BYENs fremdrift

og økonomi, herunder ”Projektdirektørens rapport januar 200x”, som er en statusrap-

port til DR’s bestyrelse. Rigsrevisionen har gennemgået projektdirektørens rapporter

fra januar måned for 2002, 2003 og 2004.

12. Projektdirektørens første rapport fra januar 2002 viste, at DR forventede at kun-

ne holde byggeriets udgifter inden for de godkendte projektrammer. Dette var under

forudsætning af, at der blev iværksat de fornødne ledelsesmæssige tiltag med yderli-

gere styrkelse af DR’s egen bygherreorganisation. Endvidere blev der fremdraget en

række udgifter (grænseflader), som ikke indgik i byggesummen, men var nødvendige

for at få et funktionsdygtigt multimediehus. Endelig blev det konstateret, at de hidti-

dige forsinkelser betød, at tidsplanen med en samlet ibrugtagning af byggeriet inden

udgangen af 2006 var presset.

13. Gennemgangen af projektdirektørens rapport fra januar 2003 viste, at byggepro-

jektet ville kunne holdes inden for budgettet på 3,0 mia. kr. i 1999-priser, og reser-

verne ultimo 2002 på 310 mio. kr. blev vurderet som nødvendige og tilstrækkelige.

DR havde ikke taget stilling til de grænsefladeudgifter, som var fremdraget i 2002-

rapporten for at få et funktionsdygtigt multimediehus. Det forventedes, at tidsplanen

stadig kunne overholdes.

14. Rigsrevisionen kunne konstatere ved gennemgang af projektdirektørens rapport

fra 22. marts 2004, at byggeriet ultimo 2003 ville kunne holdes inden for budgettet

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-5-

på 3,0 mia. kr. i 1999-priser under forudsætning af, at en handlingsplan med bespa-

relser på 108 mio. kr. blev gennemført.

I sommeren 2004 viste det sig, at effekten af handlingsplanen kun blev på 29 mio.

kr., da det blev vurderet, at yderligere besparelser ville have alvorlige konsekvenser

for byggeriets funktionalitet og arkitektur. Dette var en medvirkende årsag til, at DR

udarbejdede et revideret budget i efteråret 2004.

15. DR har løbende iværksat en række tiltag for at sikre, at byggeriet kunne holdes

inden for budgettet. DR har bl.a. styrket sin egen bygherreadministration, ligesom

der blev iværksat en handlingsplan i 2004 med besparelser på godt 100 mio. kr. De

grænseflader, der blev peget på i 2002, tog DR imidlertid først stilling til ved budget-

revisionen i 2004.

Rigsrevisionen kan konstatere, at DR løbende har fulgt den økonomiske udvikling

af projektet og fået informationer om relevante problemområder. De tiltag, DR’s pro-

jektledelse har sat i værk for at imødegå problemerne, har imidlertid vist sig ikke at

være tilstrækkelige til at fastholde budgettet.

Det reviderede byggebudget oktober 2004

16. DR’s reviderede byggebudget oktober 2004 er på 3,3 mia. kr. i 1999-priser, hvil-

ket er en udvidelse af byggesummen på 300 mio. kr. Udvidelsen kan relateres til

budgetoverskridelser vedrørende bl.a. rådgivningshonorarer og entreprisearbejder på

130-140 mio. kr., jf. pkt. 17-19, samt udgifter i relation til afklaring af grænseflader-

ne på ca. 150 mio. kr., jf. pkt. 20.

DR’s projektledelse har udarbejdet en risikovurdering på det reviderede budget i

forbindelse med fastlæggelsen af budgetrammen i efteråret 2004. Den samlede risiko

for samtlige segmenter vurderes til 75 mio. kr. i 1999-priser, hvor segment 4 (kon-

certsalen) rummer den betydeligste budgetmæssige usikkerhed og risiko. Risikoen

indgår som en del af reserverne på 91 mio. kr. DR’s projektledelse vurderer, at reser-

verne er tilstrækkelige, men også nødvendige.

17. Rigsrevisionens analyse af budgetoverskridelserne viser, at der er overskridelser

for bl.a. rådgivningshonorarer og entreprisearbejder på 130-140 mio. kr. Overskridel-

serne kan henføres til samtlige segmenter.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-6-

18. De budgetterede rådgivningshonorarer er steget med ca. 100 mio. kr. fra oktober

2003 til oktober 2004, svarende til 21 %. Stigningen kan i et vist omfang henføres til

omprojekteringer som følge af brugerønsker fra DR’s basisorganisation, yderligere

styrkelse af DR BYENs bygherreorganisation samt øget rådgiverhonorar på segment

4 (koncertsalen).

Under projekteringen af segment 4 (koncertsalen) har der været problemer med

overholdelse af de økonomiske rammer og tidsplanen. Dette medførte i december

2003, at den danske del af ingeniørrådgivningen blev udskilt fra totalrådgiverkon-

trakten. Efter DR’s opfattelse var den mest hensigtsmæssige løsning for afregning for

ingeniørrådgivning på daværende tidspunkt at anvende ”honorar efter regning” inden

for en økonomisk fastsat ramme. Den økonomiske ramme blev imidlertid overskre-

det i væsentligt omfang, da ingeniørrådgivningen viste sig at være mere omfattende

end forventet.

19. Budgetoverskridelserne for entreprisearbejderne er udtryk for, at de indgåede en-

treprisekontrakter har været højere end DR’s udbudte targetpriser (budget) eller for et

merforbrug i mængder. Sidstnævnte kan henføres bl.a. til regulerede mængder i pro-

jektforslag, som danner basis for udbudsmateriale eller uforudsigelige udgifter som

fx yderligere fundamentering og armering i segment 4 (koncertsalen).

Da DR opnåede et gunstigt licitationsresultat på segment 1 (de store studier), re-

sulterede det i en række kvalitetsløft som fx edb-gulve. På grund af de foretagne valg

i segment 1 (de store studier) blev mulighederne for at tilpasse de øvrige segmenter

til targetpris væsentligt reduceret, da en række af de anvendte løsninger skulle være

ensartet for hele byggeriet bl.a. af hensyn til de fremtidige drifts- og vedligeholdel-

sesomkostninger.

20. Rigsrevisionen har konstateret, at DR har taget stilling til at afklare grænsefla-

derne mellem byggeriet, teknologiprojektet, driften og andre anlægsinvesteringer ved

budgetrevisionen i oktober 2004. DR har besluttet, at produktionsudstyr, scenogra-

fisk udstyr og udgifter til produktionsteknologi, som er mur- og nagelfast, skal indgå

som en del af byggesummen og dermed finansieres af aktstykkebevillingen.

Øvrige udgifter til teknologiprojektet, andre anlæg, drift og flytning mv. indgår

ikke i byggesummen og skal dermed finansieres af DR’s driftsbudget. DR har beslut-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-7-

tet at købe den grund, som DR har forkøbsret til i Ørestaden til bl.a. parkering. Dette

køb er hverken inkluderet i Akt 251 2/9 1999 eller i den reviderede byggesum. Dette

køb finansieres ved låneoptagelse inden for 4 % af indtægterne. Udgifterne til etable-

ring af parkeringspladser indgår i den oprindelige byggesum, som fremgår af konsu-

lentrapporten, der lå til grund for de anslåede byggeudgifter, og finansieres af akt-

stykkebevillingen.

Rigsrevisionen har gennemgået udgifterne for at vurdere, om udgifterne er korrekt

placeret i relation til aktstykkebevillingen og DR’s ordinære driftsbudget. Rigsrevisi-

onen er enig i DR’s behandling af udgifterne.

21. Rigsrevisionens gennemgang af det reviderede byggebudget oktober 2004 viser,

at stigningen i byggesummen på 300 mio. kr. i 1999-priser skyldes dels udefrakom-

mende årsager som fx ekstra fundamentering og armering i segment 4 (koncertsalen),

dels brugerønsker fra DR’s basisorganisation i relation til byggeriet og dels afklaring

af grænseflader mellem byggeprojektet, teknologiprojektet og driften mv.

Rigsrevisionen har særligt noteret sig, at de budgetterede rådgiverhonorarer er ste-

get med 21 % fra 2003 til 2004, hvilket er usædvanligt på dette stade i byggeriet, da

den forholdsmæssige største del af sådanne honorarer normalt afholdes i starten af

byggeriet.

Finansiering af byggeriet

22. Byggeriets likviditetsvirkning fra start og frem til ultimo 2004 fremgår af tabel

1. Der er ikke medtaget renter mv. for hverken lån, obligationer eller salgssummen

for TV-BYEN og Radiohuset.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-8-

Tabel 1. Likviditetsvirkning i løbende priser ekskl. renter

1999

2000

2001

2002

----- Mio. kr. -----

Afholdte udgifter,

jf. projektregnskab .....................

Periodiseret afholdte udgifter

2003

2004

Total

÷267,7

÷18,5

÷286,2

÷65,1

782,9

÷487,4

295,5

230,4

÷55,8

÷259,1

÷21,0

÷280,1

÷335,9

÷643,2

708,2

÷23,4

390,0

1.074,8

431,6

95,7

÷989,6

÷87,6

÷1.077,2

990,8

÷512,8

330,0

808,0

÷269,2

÷173,5

÷2.243,2

÷87,6

÷2.330,8

2.481,9

÷1.044,6

720,0

2.157,3

÷173,5

Afholdte udgifter .........................

Låneoptagelse mv. ....................

Obligationer ................................

Frigivelse af salgssum for

TV-BYEN og Radiohuset

..........

Finansiering................................

Likviditetstræk ...........................

Akkumuleret likviditetstræk ........

Periodiseringsposter er fakturaer med datering i regnskabsåret, men hvor DR projektledelse først har godkendt

ydelsen, som leveret i nyt regnskabsår.

Frigivelse af salgssum for TV-BYEN og Radiohuset ekskl. rentetilskrivning.

23. Af tabel 1 fremgår det, at DR har afholdt udgifter for 2.330,8 mio. kr. Der er op-

taget lån på i alt 2.481,9 mio. kr., hvorved statsgarantien på 2,3 mia. kr. i 1999-priser

er næsten fuldt udnyttet. Herudover er der frigivet en del af den deponerede salgssum

for TV-BYEN og Radiohuset i 2003 og 2004.

Den del af låneprovenuet, som på lånetidspunktet overstiger de akkumulerede ud-

gifter til byggeriet er placeret i obligationer. Beholdningen i obligationer udgør ulti-

mo 2004 1.044,6 mio. kr.

Låneoptagelsen og salget af TV-BYEN og Radiohuset på den ene side samt udgif-

terne og placering i obligationer på den anden side indebærer tilsammen, at der er et

træk på likviditeten fra driften på 173,5 mio. kr.

Forskellen mellem obligationsbeholdningen på 1.044,6 mio. kr. og likviditetstræk-

ket på 173,5 mio. kr., som udgør 871,1 mio. kr. i løbende priser, har DR til rådighed

til at finansiere det resterende byggeri inden for rammerne i Akt 251 2/9 1999 med

mindre DR får en udvidelse af lånerammen.

24. Ifølge de gældende bestemmelser for pristalsregulering af DR’s låneramme bli-

ver alene den uudnyttede del af lånerammen pristalsreguleret. Som følge af at DR har

kunnet opnået gunstige rentevilkår på lån, har DR tidligt i byggefasen udnyttet store

dele af lånerammen. Dette medfører, at afholdte udgifter til byggeriet i løbende priser

efter låneoptagelsen ikke matcher til de optagne lån. Der vil derfor være en risiko for,

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

-9-

at der kan opstå likviditetsmæssige problemer i slutningen af byggeperioden, da der

ikke er parallelitet mellem betalinger af afholdte udgifter og låneoptagelsen, med-

mindre afkastet fra placeringen af overskudslikviditet kan opveje den manglende

pristalsregulering. En eventuel manglende finansiering under statsgarantien vil mu-

ligvis kunne dækkes af DR’s øvrige finansieringsmuligheder.

DR’s finansielle transaktioner inkl. låneoptagelsen med statsgaranti er hidtil sket

inden for rammerne af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet

og Nationalbanken om retningslinjerne for statsgaranterede enheders låneoptagelse.

25. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de afholdte udgifter i løbende priser, låne-

optagelse, køb og salg af obligationer samt frigivelserne af salgssummen for TV-

BYEN og Radiohuset er korrekt opgjort. Likviditeten er imidlertid stram, og Rigsre-

visionen har derfor over for DR gjort opmærksom på, at udviklingen i likviditeten

må følges nøje.

Konklusion

26. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at byggeregnskabet pr. 31. december 2004

på 2,2 mia. kr. i løbende priser er retvisende, og at stigningen i byggesummen på 300

mio. kr. i 1999-priser skyldes udefrakommende årsager og brugerønsker fra DR’s ba-

sisorganisation på i alt 130-140 mio. kr. samt en afklaring af grænsefladerne på ca.

150 mio. kr.

III. DR’s styring af byggeriet såvel økonomisk som byggeteknisk

Styring af byggeprojektet

27. Rigsrevisionen har ved byggerevisionen for 2002, 2003 og 2004 bl.a. gennemgå-

et DR’s projektledelses styring, dokumentering og opfølgning af byggeprocessen, så-

vel økonomiske som byggeteknisk.

28. DR’s samlede byggeorganisation består af en byggeorganisation i DR’s basisor-

ganisation og en projektorganisation i DR BYEN. DR’s bestyrelse har det overordne-

de ansvar for DR’s økonomi og er dermed bygherre på byggeriet i Ørestaden.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

- 10 -

DR konstaterede ved en evaluering i 2001 af byggeprojektet, at DR skulle styrke

sin egen bygherreorganisation for at sikre rettidig og kvalitetsmæssig færdiggørelse

af byggeriet med størst mulig opfyldelse af brugerkrav. DR’s projektledelse har fra

oktober 2001 varetaget den overordnede ledelse og har den styrende og initiativta-

gende rolle i byggesagen, mens bygherrerådgivningen primært omfatter byggefaglig

rådgivning.

DR gennemfører byggeriet efter et særligt partnerings-koncept, hvor formålet er at

skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne, bygherrerådgiveren

og DR, så projektets kvalitet, økonomi og tid overholdes. Det er DR’s projektledelses

opfattelse af partnering, at det er en krævende proces, men også at partnering har haft

en positiv effekt og mindsket omfanget af potentielle konflikter mellem byggesagens

parter.

29. Rigsrevisionen finder, at de udarbejdede manualer er hensigtsmæssige. I DR’s

projektmanual findes bl.a. beskrivelse af tilrettelæggelse af økonomistyring, tidsplan-

lægning og kvalitetsstyring – herunder ansvars- og kompetencefordeling.

Rapportering af økonomi, tid og væsentlige forhold for projektets fremdrift til

DR’s bestyrelse, DR’s direktion, Byggekoordineringsgruppen og de ansvarlige pro-

jektchefer fremgår af projektmanualen. Endvidere fremgår det af mødereferaterne fra

de respektive fora, at de pågældende rapporter har været behandlet.

Rigsrevisionen har gennemgået DR’s forretningsgange om rapportering, gransk-

ning og tilsyn, herunder om rapporteringen er foretaget på et opdateret grundlag.

30. DR’s økonomiske og byggetekniske forretningsgange til styring, dokumentation

og opfølgning har været hensigtsmæssigt tilrettelagt. DR har løbende fulgt den øko-

nomiske udvikling af projektet og fået informationer om relevante problemer.

DR har løbende iværksat en række tiltag for at sikre, at byggeriet kunne holde sig

inden for budgettet. DR har bl.a. styrket sin egen bygherreadministration, ligesom

man i 2004 iværksatte en handlingsplan med besparelser på godt 100 mio. kr. De

grænsefladeudgifter, der blev peget på i 2002, tog DR imidlertid først stilling til ved

budgetrevisionen i 2004.

De tiltag, DR’s projektledelse har sat i værk for at imødegå problemerne, har

imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkelige til at fastholde budgettet.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

- 11 -

Den tidsmæssige styring af projektet

31. Det fremgik af den oprindelige tidsplan, at indflytningen i multimediehuset i

Ørestaden kunne ske hen over efteråret 2006 med senest flytning fra TV-BYEN og

Radiohuset den 1. december 2006. Byggeriet af segment 1 (de store studier) skulle

være færdig i foråret 2005 og de øvrige segmenter i foråret 2006, hvorefter DR skulle

påbegynde at installere det teknologiske udstyr.

Af den seneste reviderede tidsplan fremgår det, at byggeriet ekskl. koncertsalen

forventes at kunne ibrugtages i henhold til den oprindelige tidsplan i december 2006,

selv om tidsplanen er presset. Koncertsalen forventedes at blive færdig i løbet af for-

året 2007 med ibrugtagning ved sæsonstart i september 2007.

Der er som nævnt opstået problemer med opførsel af segment 4 (koncertsalen)’s

råhus. DR har i april 2005 oplyst, at dette efter DR’s vurdering vil udsætte ibrugtag-

ning af koncertsalen til maj 2008.

32. Rigsrevisionen kan konstatere, at tidsplanen siden januar 2002 har været presset.

Efter den seneste revision af tidsplanen i september 2004 forventer DR stadig, at ho-

vedparten af byggeriet kan tages i brug i december 2006, bortset fra koncertsalen.

Koncertsalen forventes først at kunne tages i brug i maj 2008.

Konklusion

33. Det er Rigsrevisionens vurdering, at DR’s økonomiske og byggetekniske forret-

ningsgange til styring, dokumentation og opfølgning har været hensigtsmæssigt til-

rettelagt, men at de tiltag, DR har sat i værk for at imødegå problemerne, imidlertid

har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at fastholde budgettet og tidsplanen.

IV. Betingelserne i Akt 251 2/9 1999 om det faktiske byggeri

Grundlaget for Akt 251 2/9 1999

34. Akt 251 2/9 1999 er et tilsagn for DR om at kunne optage lån til finansiering af

byggeriet i Ørestaden. DR’s bestyrelses grundlag for anmodning om låneoptagning

er baseret på konsulentrapporten ”DR-By i Ørestaden – beslutningsgrundlag, maj

1999”. Rigsrevisionen har anvendt konsulentrapporten som grundlag for at vurdere,

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

- 12 -

om DR bygger det, som aktstykket omfatter. Konsulentrapporten tilgik Finansudval-

get i forbindelse med behandlingen af aktstykket.

35. Ifølge konsulentrapporten skulle byggeriet være mellem 100.000-150.000 etage-

meter med arbejdspladser for ca. 3.000 medarbejdere. Endvidere skulle DR opføre en

international koncertsal med plads til 1.600 tilhørere, som skulle være markant og

synlig placeret samt tillige være en af de bedste i Europa.

I konsulentrapporten er DR’s behov til kontorer, tekniske områder, værksteder,

garage til tjenestebiler og personbiler mv. opgjort til 135.000 m², heraf kælder på

38.000 m². Koncertsalens areal er opgjort til 15.000 m², heraf 3.000 m² til kælder.

De anslåede udgifter for bygningskomplekset ekskl. koncertsal udgør 2.326 mio.

kr. i primo 1999-priser ekskl. moms. Byggesummen af koncertsal af højt internatio-

nalt kvalitetsniveau med plads til 1.600 tilhørere udgør 710 mio. kr.

Ifølge konsulentrapporten er anlægsudgiften på 3,0 mia. kr. ekskl. inventar, data-

udstyr, tv- og radioteknisk udstyr (grænsefladerne). Usikkerheden i byggeriet er esti-

meret til ca. +15 % eller ÷10 %, svarende til henholdsvis et maksimum på 3,5 mia.

kr. og et minimum på 2,7 mia. kr.

36. Ved gennemgang af byggesagen fremgår det, at byggeriet af DR BYEN udgør

132.500 m², hvoraf der er kælder på 26.400 m², samt opførsel af en koncertsal med

plads til 1.800 tilhørere.

37. Ved gennemgang af grænsefladerne til teknologiprojektet, andre anlæg, drift og

flytning mv. er Rigsrevisionen enig i DR’s afgrænsning af grænsefladeudgifterne, jf.

pkt. 20. Mur- og nagelfast udstyr og installationer mv. indgår som en del af byggeriet

og er omfattet af finansieringen i aktstykket, mens teknologiprojektet, øvrigt udstyr

og drift mv. finansieres af DR’s driftsbudget.

38. Rigsrevisionen kan konstatere, at betingelsen om byggeriets anlægsudgifter på ca.

3,0 mia. kr. i 1999-priser ikke kan overholdes, men at byggesummen på nuværende

tidspunkt dog er inden for den nævnte usikkerhed på +15 %, svarende til 3,5 mia. kr.

Endvidere kan Rigsrevisionen konstatere, at DR’s byggeri overholder de fastsatte

rammer med hensyn til areal og tilhørere i koncertsalen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

- 13 -

Rigsrevisionen har gennemgået byggeudgifterne for at vurdere, om udgifterne er

korrekt placeret i relation til Akt 251 2/9 1999 og DR’s øvrige drift. Rigsrevisionen

er enig i DR’s behandling af udgifterne.

Konklusion

39. Rigsrevisionen kan konstatere, at betingelsen om byggeriets anlægsudgifter på

ca. 3,0 mia. kr. i 1999-priser ikke kan overholdes, men at byggesummen på nuværen-

de tidspunkt holder sig inden for den nævnte usikkerhed på +15 %, svarende til 3,5

mia. kr., samt at udgifterne er korrekt placeret i relation til Akt 251 2/9 1999 og DR’s

øvrige drift.

V. Er DR’s begrundelse for forhøjelse af statsgarantien til byggeriet dækkende?

DR’s begrundelse for forhøjelsen af byggesummen

40. DR har i skrivelse af 8. december 2004 til Kulturministeriet sammenfattet årsa-

gen til budgetoverskridelsen på 0,3 mia. kr. i 1999-priser til 4 hovedpunkter:

•

at der er behov for større og dybereliggende betonfundamenter inkl. armering for

at bære koncertsalen

•

udvikling i byggekonjunkturerne

at en række tiltænkte besparelser har vist sig ikke at kunne gennemføres uden al-

vorlige konsekvenser for byggeriets funktionalitet og arkitektur

•

undervurdering af udgifter i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriets projek-

tering og planlægning.

Der er endnu ikke forelagt et aktstykke for Finansudvalget om budgetoverskridelsen.

41. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de 2 førstnævnte forhold i DR’s årsagsfor-

klaring til budgetoverskridelsen skyldes eksterne forhold, som DR ikke har haft ind-

flydelse på, jf. pkt. 19.

De 2 sidstnævnte forhold i DR’s årsagsforklaring kan sammenfattes til, at disse

besparelser eller udgifter på et tidligere tidspunkt i byggesagens forløb er blevet vur-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

- 14 -

deret på et utilstrækkeligt grundlag eller forslag, hvor konsekvenserne ikke er til-

strækkelig belyst, jf. pkt. 14 og 19.

Dertil kommer, at DR’s basisorganisation har ændret kravene til indretning af

byggeriet under detailprojekteringen og udførslen, hvilket har medført fordyrelse af

byggeriet, jf. pkt. 18.

Konklusion

42. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at DR’s begrundelser forklarer en del af stig-

ningen i byggesummen, men at der også kan peges på andre forhold som fx udskil-

ning af den danske del af ingeniørrådgivningen af totalrådgiverkontrakten på seg-

ment 4 (koncertsalen) og afgrænsningen til teknologiprojektet, drift og andre anlæg.

VI. Sammenfatning

43. Det er min opfattelse, at byggeregnskabet pr. 31. december 2004 på 2,2 mia. kr. i

løbende priser er retvisende, og at stigningen i byggesummen på 300 mio. kr. i 1999-

priser skyldes dels udefrakommende årsager, dels brugerønsker fra DR’s basisorga-

nisation, og dels en afklaring af grænsefladerne.

44. Det er endvidere min opfattelse, at DR’s økonomiske og byggetekniske forret-

ningsgange om styring, dokumentation og opfølgning har været hensigtsmæssigt til-

rettelagt, men at de tiltag, DR’s projektledelse har sat i værk for at imødegå proble-

merne, imidlertid har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at fastholde budgettet og

tidsplanen.

45. Jeg kan herudover konstatere, at betingelsen om byggeriets anlægsudgifter på ca.

3,0 mia. kr. i 1999-priser ikke kan overholdes, men at byggesummen på nuværende

tidspunkt holder sig inden for den nævnte usikkerhed på +15 %, svarende til 3,5 mia.

kr., samt at udgifterne er korrekt placeret i relation til Akt 251 2/9 1999 og DR’s øv-

rige drift.

46. Det er min opfattelse, at DR’s begrundelser for forhøjelsen af byggesummen kun

dækker en del af stigningen i byggesummen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 7: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om DR's byggeri i Ørestaden

- 15 -

47. Jeg skal understrege, at notatet ikke omfatter de yderligere konsekvenser, som

udfaldet af drøftelserne med entreprenøren for segment 4 (koncertsalen) kan få på så-

vel byggebudgettet, grænseflader som tidspunktet for ibrugtagning af koncertsalen.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at DR’s byggeri i Ørestaden er et omfattende

projekt med mange bygningsmæssige, kontraktmæssige og finansieringsmæssige ud-

fordringer. Byggeprojektet er langt fra færdig, og også i de afsluttende faser i 2005-

2008 kan der forventes at opstå uforudsete vanskeligheder, der kan have konsekven-

ser for både udgifter og overholdelse af tidsplan.

Rigsrevisionen følger fortsat byggeriet gennem den årlige revision af DR og vil

som hidtil have særlig fokus på byggeprojektet.

Henrik Otbo