Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 3: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme

Statsrevisorerne 2005
3
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 21. januar 2005

RN A201/05

Faktuelt notat til statsrevisorerne

tilrettelæggelse af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af

statens ejendomme

1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres møde den 10. november 2004 om i et no-

tat at redegøre for, hvorledes en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af sta-

tens ejendomme og bygninger, hvor staten har vedligeholdelsespligten, kan tilrette-

lægges. Undersøgelsen skal især omfatte:

•

Regelgrundlaget for henholdsvis vedligeholdelse og renovering.

•

Bevillingsforudsætninger for vedligeholdelse.

•

Vedligeholdelsens gennemførelse på udvalgte områder.

•

De systemer eller metoder som de statslige myndigheder anvender i forbindelse

med vurdering af ejendommes værdi.

•

En redegørelse for hvorledes de statslige myndigheder i forbindelse med statens

overgang til omkostningsbaseret regnskab opgør værdierne af de statsligt ejede

ejendomme, bygninger og arealer.

2. Statens Ejendomsinformationssystem (SE) indeholder oplysninger om ejendom-

me eller dele af ejendomme, herunder arealer, bygninger og lokaler, som staten ejer

eller lejer. Ejendomme ejet af selskaber, hvori staten besidder aktier eller anden kapi-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 3: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme

-2-

tal, selvejende institutioner, folkekirken, Danmarks Radio og DSB, er dog ikke om-

fattet af SE-systemet.

3. Staten ejer i alt bygninger svarende til et areal på godt 6 mio. m², jf. et udtræk fra

SE-systemet. Tabel 1 angiver de statslige institutioner, som ejer flest bygninger målt

efter det samlede bygningsareal.

Tabel 1. Statslige institutioner med flest bygninger, 2004

Statslig institution

Forsvarets Bygningstjeneste

Statens Forsknings- og Uddannelses-

bygninger

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Skov- og Naturstyrelsen

Danmarks Jordbrugsforskning

Udlændingestyrelsen

Øvrige institutioner (med et bygnings-

areal på under 100.000 m²) i alt

I alt ........................................................................................................

Ministerium

Bygnings-

areal i m²

Andel i % af statens

samlede bygningsareal

100

Forsvarsministeriet .................. 2.185.976

Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling ............ 1.276.974

Finansministeriet .....................

Justitsministeriet ......................

Miljøministeriet ........................

Fødevareministeriet .................

Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet ................................

599.319

287.483

238.353

148.824

102.391

1.194.852

6.034.172

Bygningsarealet angiver ejendommens samlede bygningsareal, hvilket vil sige summen af etagernes areal,

men ekskl. kælder og tagetage.

Kilde: Statens Ejendomsregister.

Tabel 1 viser, at Forsvarets Bygningstjeneste ejer et bygningsareal på ca. 2,2 mio.

m², svarende til 36 % af det samlede bygningsareal på ca. 6,0 mio. m². Herefter føl-

ger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, der administrerer en række ud-

dannelsesinstitutioners ejendomme (bl.a. universiteter, arkitektskoler og musikkon-

servatorier), og Slots- og Ejendomsstyrelsen, der administrerer hovedparten af de

statslige kontorejendomme med et bygningsareal svarende til en andel på henholds-

vis 21 % og 10 %. Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. administrerer stats-

fængslerne, tegner sig for 5 % af det totale antal kvadratmeter. Tabellen viser videre,

at gruppen med øvrige institutioner administrerer bygninger svarende til ca. 1,2 mio.

m². Disse institutioner har hver et samlet bygningsareal på under 100.000 m². I denne

gruppe findes bl.a. bygninger under Rigspolitiet, Nationalmuseet og BaneDanmark.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 3: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme

-3-

4. For en stor del af de statslige institutioner gælder, at de ejede bygninger anvendes

til at dække institutionernes egne eller det pågældende ministerområdes lokalebehov.

Eksempelvis er de bygninger, der anvendes af Forsvarskommandoen, ejet af Forsva-

rets Bygningstjeneste under Forsvarsministeriet. Ansvaret for bygningsvedligehol-

delsen kan være placeret såvel centralt som decentralt under de enkelte ministerom-

råder, og udgifterne til vedligeholdelse afholdes typisk over de pågældende institutio-

ners driftsbevillinger. Det gælder imidlertid ikke for bygningerne under Statens Forsk-

nings- og Uddannelsesbygninger og Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har status som

statslige ejendomsvirksomheder. Bygningerne her udlejes til andre statslige institutio-

ner eller i mindre omfang til private mod en leje, der er fastsat ud fra en vurdering af

den enkelte ejendom. Huslejeindtægterne skal dække ejendomsvirksomhedens drifts-

udgifter, herunder også udgifter til den udvendige vedligeholdelse af bygningerne.

Den indvendige vedligeholdelse af bygningerne varetages typisk af lejerne.

5. Undersøgelsen vil omfatte vedligeholdelse af de statsligt ejede bygninger under

følgende statsinstitutioner:

•

Forsvarets Bygningstjeneste

•

Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger

•

Slots- og Ejendomsstyrelsen

•

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

6. De udvalgte bygninger dækker knap ¾ af det bygningsareal, som staten ejer. Un-

dersøgelsen vil omfatte såvel de statslige ejendomsvirksomheder som 2 institutioner,

hvor bygningerne anvendes til dækning af egne lokalebehov. For så vidt angår de

statslige ejendomsvirksomheder vil undersøgelsen fokusere på den udvendige vedli-

geholdelse af bygningerne.

7. Rigsrevisionen igangsatte i 2004 en analyse af forsvarets udgifter til vedligehol-

delse af bygninger. Udgangspunktet var Forsvarskommandoens oplysninger om, at

forsvarets prioritering af opgaveløsningen havde medført, at der gennem nogle år var

blevet oparbejdet et efterslæb på bygningsvedligeholdelse. Forsvarsministeriet havde

oplyst, at efterslæbet udgjorde 1.560 mio. kr. ultimo 2003. Ministeriet oplyste desu-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 3: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme

-4-

den, at efterslæbet vedrørte bygninger, hvis tilstand var bedømt som ”mindre god”

eller ”dårlig”, men at man ikke umiddelbart var i stand til at specificere efterslæbet,

herunder i hvilket omfang der var tale om ”mindre god” vedligeholdelsesstand, hvor

en intensiveret vedligeholdelsesindsats var påkrævet, henholdsvis ”dårlig” vedlige-

holdelsesstand, hvor opretning eller sanering var påkrævet.

Resultatet af analysen vil indgå i den del af undersøgelsen, der vedrører vedlige-

holdelse af forsvarets bygninger.

8. Undersøgelsen vil ikke omfatte de bygninger, som staten lejer af ikke-statslige ud-

lejere, da staten for disse bygningers vedkommende kun står for den normalt mindre

væsentlige indvendige vedligeholdelse.

9. På baggrund af møder og en foreløbig gennemgang af materiale på de udvalgte

områder forventer jeg, at undersøgelsen vil fokusere på følgende forhold:

•

En gennemgang af reglerne for henholdsvis vedligeholdelse og renovering af sta-

tens bygninger samt de bevillingsmæssige forudsætninger for vedligeholdelse. På

baggrund heraf vil det blive vurderet, om reglerne udgør et klart og dækkende sty-

ringsgrundlag, og om de givne bevillinger stiller særlige krav om anvendelse af

midler til vedligeholdelse.

•

En undersøgelse af hvordan vedligeholdelsen af bygninger på de udvalgte institu-

tioners områder er tilrettelagt. Institutionernes systemer og metoder vil blive vur-

deret bl.a. for at undersøge, om der gennemføres de nødvendige bygningssyn, om

de deraf følgende rapporter anvendes til en effektiv planlægning af bygningsved-

ligeholdelsen, og om de udførte vedligeholdelsesarbejder følges op, kontrolleres

og registreres.

•

En undersøgelse af den udførte bygningsvedligeholdelse på de udvalgte institutio-

ners områder. Med udgangspunkt i de gennemførte bygningssyn, planer for vedli-

geholdelse, budgetter, regnskabstal mv. samt på baggrund af en gennemgang af

konkrete vedligeholdelsessager vil det blive vurderet, om bygningernes arkitekto-

niske, brugsmæssige og tekniske tilstand opretholdes, og om de fremtræder i for-

svarlig stand. I de tilfælde, hvor vedligeholdelsen vurderes utilstrækkelig, søges

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 3: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en tværgående undersøgelse af vedligeholdelsen af statens ejendomme

-5-

årsagerne hertil angivet, herunder om et eventuelt efterslæb er opstået over flere

år.

•

En gennemgang af hvilke metoder til opgørelse af værdien af bygningerne de ud-

valgte institutioner anvendte tidligere og vil anvende i forbindelse med overgan-

gen til omkostningsbaseret regnskab. Det vil i den forbindelse blive undersøgt, om

et eventuelt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb fremgår af regnskaberne.

10. For en god ordens skyld skal jeg understrege, at undersøgelsens tilrettelæggelse

og afgrænsning skal tages med forbehold for, at forundersøgelsens resultater kan med-

føre ændringer heraf. Undersøgelsen vil blive søgt gennemført, så en beretning kan

afgives til statsrevisorerne i efteråret 2005.

Henrik Otbo