Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger for regnskabsåret 2003

Statsrevisorerne 2005
2
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 12. januar 2005

RN SEKR01/05

Faktuelt notat til statsrevisorerne

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger

for regnskabsåret 2003

I. Resumé

1. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om Den Europæiske Revi-

sionsrets (herefter Retten) årsberetning og særberetninger for regnskabsåret 2003. Års-

beretningen indeholder Rettens revisionserklæring for regnskabsåret 2003 samt resul-

taterne af de undersøgelser, som Retten har gennemført på de enkelte forvaltnings-

områder.

2. Det fremgår af revisionserklæringen, at regnskabet – når der ses bort fra nogle

forbehold – giver et retvisende billede af EU’s indtægter og udgifter. Forbeholdene

omhandler navnlig procedurerne for intern kontrol og regnskabssystemet.

Som helhed betragtet finder Retten de transaktioner, der ligger til grund for det kon-

soliderede regnskab, lovlige og formelt rigtige for så vidt angår indtægter, forpligtelser

og administrationsudgifter, mens Retten har fremsat en række forbehold på de øvrige

udgiftsområder (det drejer sig om landbrugsområdet, strukturfondsområdet, interne

politikker, foranstaltninger udadtil (herunder udviklingsbistand) og førtiltrædelsesstøt-

ten). Det betyder reelt at Retten tager forbehold, dvs. giver en negativ påtegning, for ca.

94 % af alle udgifterne, svarende til ca. 87 mia. euro. Retten bemærker, at der særlig er

problemer med de udgifter, der forvaltes ved delt forvaltning mellem Kommissionen og

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger for regnskabsåret 2003

-2-

medlemsstaterne (landbrugsområdet og strukturfondsområdet). Rettens konklusioner

bygger på en gennemgang af kontrolsystemerne, på stikprøver af transaktioner, på ana-

lyser af Kommissionens generaldirektoraters erklæringer og på arbejde udført af andre

revisorer, herunder rigsrevisionerne.

3. Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark. Dan-

mark er dog nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i forskel-

lige tabeller og figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2003

besøgt Danmark 3 gange.

II. Indledning

4. Rettens spanske formand præsenterede årsberetningen for regnskabsåret 2003 for

Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den 15. november 2004. Retten offentlig-

gjorde årsberetningen den 16. november 2004.

Rettens afgivelse af årsberetningen er første led i godkendelsen af EU’s årsregn-

skab. Herefter vil Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg på baggrund af en ind-

stilling fra Rådet forelægge et forslag til Europa-Parlamentet til beslutning om de-

charge (godkendelse) for 2003-regnskabet. Europa-Parlamentet skal senest den 30.

april 2005 meddele decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse.

Som led i dechargeproceduren skal medlemslandene svare på de bemærkninger i

årsberetningen, der vedrører deres forvaltning af EU-midlerne. I Danmark er det Fi-

nansministeriet, der indkalder kommentarer fra de relevante ministerier og afgiver et

samlet svar på omtalen af de danske forhold. Rigsrevisionen og Finansministeriet har

et godt samarbejde om Rettens årsberetning.

Rigsrevisionen samarbejder også med de andre EU-landes rigsrevisioner om rap-

portering om EU’s regnskaber til statsrevisorer/nationale parlamenter. P.t. rapporte-

rer rigsrevisionerne i Holland, England, Italien og Danmark om EU’s regnskaber til

deres statsrevisorer/parlamenter. Flere andre rigsrevisioner overvejer at etablere en

lignende rapportering, det drejer sig bl.a. om Sverige og en række af de 10 nye med-

lemsstater.

Jeg orienterede statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgivelse af decharge for

regnskabsåret 2002 i mit notat af 6. september 2004

-3-

5. Notatet er opbygget således, at jeg efter denne indledning omtaler:

•

Rettens bemærkninger i årsberetningen til Rettens revisionserklæring (”DAS’en”,

som er en forkortelse af ”la déclaration d’assurance”).

•

Budgetforvaltningen

Egne indtægter

Landbrugsstøtten

Strukturfondene

3 af Rettens særberetninger for 2003 hvor Danmark er nævnt.

Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark. Danmark

er nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i forskellige tabeller

og figurer. Jeg kommenterer sagerne, hvor det er relevant.

Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2003 besøgt Danmark 3

gange:

Revisionsobjekter

Revision af gennemførte 4045–kontroller i Danmark

DAS 2003 – egne indtægter

DAS 2003

10/11-14/11 2003

2/2-4/2 2004

13/4-23/4 2004

Der var mindre bemærkninger til de 2 af besøgene om henholdsvis 4045-kontrollerne

og om egne indtægter, mens det tredje besøg ikke medførte nogen bemærkninger.

Retten har afsluttet alle sager. Jeg finder dette tilfredsstillende.

III. Revisionserklæring – samlet vurdering af regnskabet

6. Siden regnskabsåret 2002 har Retten afgivet sin revisionserklæring (DAS’en) ved

brug af en metode, hvor Retten anvender følgende 4 elementer:

1) Undersøgelser af de eksisterende overvågnings- og kontrolsystemers funktion,

både i fællesskabsinstitutionerne, i medlemsstaterne og i tredjelande.

-4-

2) Undersøgelser af stikprøver af transaktioner for hvert enkelt af de større områder,

hvor Retten kontrollerer transaktionerne helt ned til den enkelte støttemodtager.

3) Analyser af Kommissionens generaldirektørers erklæringer og af den procedure,

der var anvendt ved udarbejdelsen af dem.

4) Hvor det er relevant, undersøgelser af revisionsarbejde udført af andre revisorer,

som er uafhængige af Fællesskabets forvaltningsproces.

Retten har ønsket at forbedre grundlaget for sin revisionserklæring ved mere systema-

tisk at støtte sig til en undersøgelse af, hvordan overvågnings- og kontrolsystemer fun-

gerer på hvert af de større områder, jf. 1).

Retten har anvendt andre revisorers arbejde i de tilfælde, hvor det har været til-

gængeligt for Retten, jf. 4).

7. Det er Rettens opfattelse, at De Europæiske Fællesskabers regnskab for 2003 giver

et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter i regnskabsåret samt af

den finansielle status ved regnskabsårets udgang, men at Retten fortsat har nogle forbe-

hold. De fleste af forbeholdene er gået igen fra år til år. Som helhed betragtet finder

Retten, at transaktionerne, der ligger til grund for det konsoliderede regnskab, er lovlige

og formelt rigtige for så vidt angår indtægter, forpligtelserne og administrationsudgifter.

8. De overordnede forbehold omhandler:

•

Der er ingen effektive procedurer for intern kontrol af diverse indtægter og udbe-

talte forskud, og Retten kan derfor ikke få sikkerhed for, at transaktionerne på po-

sten ”diverse debitorer” er opgjort korrekt.

•

Regnskabssystemet er ikke udformet, så det sikrer, at alle aktiver og passiver op-

gøres. Som omtalt i mit notat om Rettens årsberetning for 2002, har Kommissio-

nen vedtaget en handlingsplan for modernisering af regnskabssystemet, som skul-

le være klar til brug pr. 1. januar 2005. Retten gør opmærksom på, at det vil kræve

en betydelig indsats, hvis det skal kunne nås. Da moderniseringen ikke er gen-

nemført, er regnskaberne pr. årets udgang i vid udstrækning baseret på opgørelser

uden for regnskabet.

-5-

Med hensyn til de øvrige udgifter konstaterer Retten:

•

På

landbrugsområdet

bør der fortsat ske forbedringer, så de omfattende svigt, der

blev konstateret i overvågnings- og kontrolsystemerne, kan afhjælpes.

•

På

strukturfondsområdet

er der svagheder i overvågnings- og kontrolsystemerne i

medlemslandene, hvilket betyder, at betalinger fortsat er behæftet med den samme

type fejl som i de foregående år, og med samme høje fejlfrekvens.

•

På området

interne politikker

er der konstateret forbedringer i de interne overvåg-

nings- og kontrolsystemer, men de er endnu ikke tilstrækkelige til, at væsentlige

fejl i betalingerne undgås.

•

På området

foranstaltningerne udadtil

(herunder udviklingsbistand) er der fortsat

mange fejl hvad angår lovlighed og formel rigtighed hos de organer, som gennem-

fører projekterne, såvel som i selve projekterne.

•

For

førtiltrædelsesstøtten

har de svigt i overvågnings- og kontrolsystemerne, som

allerede blev konstateret i 2002, givet sig udslag i fejl og forøget risiko, hvilket

indvirker på transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Der er derfor også i

2003 forbehold på dette område.

Det betyder reelt at Retten tager forbehold, dvs. giver en negativ påtegning, for ca. 94 %

af alle udgifterne, svarende til ca. 87 mia. euro. Retten fremhæver, at det navnlig er

transaktioner i forbindelse med delt forvaltning eller decentraliseret forvaltning –

dvs. hvor medlemsstaterne er involveret, der er behæftet med fejl med væsentlig ind-

virkning. Det drejer sig primært om landbrugs- og strukturfondsområdet. Der skal

gøres en større indsats for at sikre, at kontrol- og overvågningssystemerne fungerer.

Det drøftes bl.a. i Retten, i Kommissionen, i Rådet og i medlemsstaterne, hvordan

der kan rettes op på det negative billede, revisionserklæringen tegner. Et af de tiltag,

der overvejes i de forskellige organer, er ”single audit” – en enstrenget revisionsmo-

del – hvor de interne kontrolsystemer på de forskellige forvaltningsniveauer fungerer

sammen i ét system.

-6-

IV. Budgetforvaltningen

9. Kommissionens forvaltning af budgettet for 2003 resulterede i et budgetoverskud

på 5,5 mia. euro. Til sammenligning var overskuddet i 2002 på 7,4 mia. euro og i 2001

på 15,0 mia. euro. Den fortsatte underudnyttelse betyder, at der bliver stadig flere ude-

stående forpligtelser – midler, som der er indgået retlige forpligtelser for, men som

endnu ikke er udbetalt. Ved udgangen af 2003 var værdien af disse udestående forplig-

telser på 104,8 mia. euro, hvilket er en forværring i forhold til situationen på samme tid

i den foregående periode. Hertil kommer 95 mia. euro, som der blev indgået retlige

forpligtelser for til strukturfondene. Retten finder det ulogisk, at budgettet forhøjes

hvert år, når det ikke er muligt at absorbere midlerne inden for den fastsatte ramme.

Retten finder at dette bør give anledning til, at Kommissionen stiller mere realisti-

ske forventninger til, hvor mange midler man er i stand til at udnytte og hvornår, når

Kommissionen budgetterer for perioden 2007-2013.

V. Egne indtægter

10. Der er 3 kategorier af egne indtægter: traditionelle egne indtægter (told, land-

brugstold og sukkerafgifter) (13 %), egne indtægter beregnet ud fra momsgrundlaget

i medlemsstaterne (26 %) og egne indtægter beregnet ud fra medlemsstaternes brut-

tonationalindkomst (BNI) (61 %).

For så vidt angår BNI-indtægten understreger Retten, at Kommissionen bør styrke

sin direkte kontrol af dataene fra de underliggende nationale regnskaber, så bereg-

ningen bliver mere pålidelig.

11. Rettens revisionsarbejde omfattede evaluering af overvågnings- og kontrolsyste-

merne både i Kommissionen og i medlemsstaterne og test af toldangivelser og af de

nationale regnskabssystemer. Retten undersøgte organiseringen af toldkontrollen i 12

medlemsstater, herunder Danmark. Endvidere gennemgik Retten Kommissionens regn-

skab over de traditionelle egne indtægter og de underliggende nationale regnskabssy-

stemer i 12 medlemsstater, herunder Danmark. Derudover analyserede Retten strøm-

men af toldindtægter fra alle medlemsstater for at få rimelig sikkerhed for, at de regi-

strerede beløb på hvert enkelt stadium var fuldstændige og rigtige.

-7-

12. Retten konkluderede, at selv om de transaktioner, Retten undersøgte, som helhed

ikke er behæftet med væsentlige fejl, var der en række elementer i kontrol- og over-

vågningssystemerne og i medlemsstaternes regnskaber over traditionelle egne indtæg-

ter, som bør forbedres. Generelt er situationen for området stabil, og revisionen gav

tilfredsstillende resultater.

13. Retten konstaterede ingen væsentlige problemer med regnskabsføringen eller med

overdragelsen til Kommissionen af hovedparten af importafgifter gennem A-regn-

skabet

. Retten fremsatte til gengæld en række bemærkninger til B-regnskabet. B-

regnskabssaldoen omfatter nogle meget gamle fordringer, som det nu må betragtes

som meget tvivlsomt, om det fulde beløb kan indkasseres. Retten fremfører, at det ik-

ke tjener noget formål at lade fordringer stå i det uendelige i B-regnskabet, hvis det

er usandsynligt, at pengene bliver inddrevet. Kommissionen har på den baggrund fo-

reslået ændringer til forordningen, så medlemsstaterne skal slette beløb, der ikke er

inddrevet ved udløbet af en bestemt frist (5 år) at regne fra den dato, hvor betalings-

påkravet blev definitivt retskraftigt. Endvidere konstaterede Retten i lighed med tidli-

gere år, at der er systematiske problemer med B-regnskabet i flere medlemslande. Det-

te har Retten tidligere nævnt som et problem i Danmark, men Danmark nævnes ikke

længere blandt de lande, der er problemer i.

Retten aflagde revisionsbesøg i Danmark 2. februar 2004 - 4. februar 2004. Revi-

sionen dækkede A- og B-regnskaberne og generelle aspekter ved toldmyndigheder-

nes tilsyn. I Rettens tilbagemelding fremgik det, at Retten havde analyseret B-regn-

skabet for 2003. På den baggrund kunne Retten tilkendegive, at de danske myndighe-

der havde løst det problem, som Retten tidligere havde påpeget.

Jeg har med tilfredshed noteret mig, at de danske myndigheder ifølge Rettens rap-

port om revisionsbesøget har løst det problem, som Retten og Kommissionen har på-

peget med hensyn til opgørelse af toldskyld for beslaglagte varer.

Traditionelle egne indtægter fastlægges af medlemsstaternes toldmyndigheder eller andre myndighe-

der og opføres i første omgang i de nationale regnskabssystemer – A-regnskaber. Så længe det skyl-

dige beløb ikke er betalt, og der ikke er stillet sikkerhed, eller når der er stillet sikkerhed, men det

skyldige beløb anfægtes, opføres de i de såkaldte B-regnskaber.

-8-

VI. Den fælles landbrugspolitik

14. I 2003 beløb udgifterne til den fælles landbrugspolitik, dvs. Den Europæiske Ud-

viklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL, Garantifonden), sig til i alt 44 378

mio. euro. Den direkte støtte til landbrugerne, som fastsættes på grundlag af det dyr-

kede areal eller antallet af dyr på bedriften, tegner sig for den største andel (58 %) af

udgifterne til den fælles landbrugspolitik.

15. Revisionen omfattede en gennemgang af de attesterende organers arbejde, evalu-

ering af kontrolordninger, herunder IFKS

, test af udvalgte transaktioner og gennem-

gang af Generaldirektoratet for Landbrugs årlige aktivitetsrapport og erklæring.

16. De attesterende organers revision af de udbetalende organer

omfatter en gennem-

gang af regnskaberne og af behandlingen og kontrollen af ansøgninger om udbetaling

af støtte. Retten har gennemgået de attesterende organers rapporter og konkluderede

generelt:

•

Rapporterne giver sikkerhed for, at de finansielle oplysninger, som de udbetalende

organer har forelagt, i det store og hele er nøjagtige, men denne sikkerhed gælder

ikke en række udbetalende organers oplysninger om debitorer.

•

Generelt giver rapporterne sikkerhed for, at de udbetalende organer har kontrolleret

og gennemgået støtteansøgningerne i overensstemmelse med de gældende regler.

•

De attesterende organers arbejde er ikke beregnet til at give – og giver heller ikke –

direkte sikkerhed for, at støttemodtagernes oplysninger, som anvendes af de udbe-

talende organer til at beregne de skyldige beløb, er korrekte, og dermed om betalin-

gerne er lovlige og formelt rigtige.

IFKS står for Det Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem, og omfatter en elektronisk database

over landbrugsbedrifter og støtteansøgninger, et system til identifikation af marker, et system til

identifikation og registrering af dyr og en ordning for administrativ kontrol og kontrol på stedet.

I Danmark er det udbetalende organ på landbrugsområdet Direktoratet for FødevareErhverv og det

attesterende organ er Ernst & Young, som bl.a. inddrager arbejde udført af intern revision i Direkto-

ratet for FødevareErhverv.

-9-

17. Retten anbefaler Kommissionen at tage en række af kontrolordningerne op til gen-

overvejelse, navnlig på de områder, der ikke er omfattet af IFKS.

IFKS anvendes på udgifter til ordninger for arealstøtte og dyrepræmier. I lighed

med sidste år konstaterede Retten, at i de 14 medlemsstater, hvor IFKS var indført til-

fredsstillende (ikke Grækenland), var udgifterne til markafgrøder (arealstøtte) i den la-

veste risikokategori og omfattet af det mest effektive kontrolsystem. Kontrolsystemet

for husdyrpræmier var generelt tilfredsstillende og fungerer i praksis. Risikograden

for udgifterne til husdyrpræmier er imidlertid fortsat højere end risikograden for mark-

afgrødebetalingerne. IFKS er generelt en nyttig informationskilde til vurdering af be-

talingernes lovlighed og formelle rigtighed for så vidt angår de 58 % af landbrugsud-

gifterne, som systemet anvendes på.

Udgifter til producerede mængder (olivenolie, bomuld, tobak og tørret foder), land-

distrikternes udvikling, eksportrestitutioner og lagre er behæftet med højere risikogra-

der og er omfattet af mindre effektive kontrolsystemer. Under revisionen af disse om-

råder blev der konstateret inkonsekvenser og kontrolsvigt.

18. Retten foretog en undersøgelse af afholdelse af betalinger i medfør af forordning

nr. 4045/89, hvorefter hver medlemsstat skal opstille et program for kontrol af støtte-

modtagende eller betalingspligtige virksomheders forretningspapirer efter afholdelsen

af betalingerne.

Retten konkluderede bl.a., at medlemsstaterne generelt opstiller kontrolplanerne i

overensstemmelse med forordningen, men at det kun er halvdelen af kontrollerne, der

bliver udført til tiden. 1/5 af de kontroller, Retten undersøgte, var helt upålidelig.

I forbindelse med undersøgelsen aflagde Retten besøg i Kommissionen og i 11

medlemsstater, herunder Danmark, hvor Retten aflagde besøg 10.-14. november 2003.

Retten undersøgte, hvordan de enkelte medlemsstater planlagde og gennemførte kon-

trollen, og hvordan de aflagde beretning om og førte tilsyn med kontrollen. Retten un-

dersøgte kvaliteten af de systemer, som medlemsstaterne fremover vil anvende til

kontrol og om nødvendigt korrektion af den støtte, der blev udbetalt i 2003.

19. I forbindelse med Rettens besøg i Danmark havde Retten nogle mindre væsentli-

ge bemærkninger. Direktoratet for FødevareErhverv har taget Rettens rapport til efter-

retning og foretager de nødvendige justeringer.

- 10 -

20. Retten aflagde også revisionsbesøg i Danmark den 13.-23. april 2004 for at un-

dersøge transaktioner vedrørende hektarstøtte, eksportrestitutioner og støtte til yngre

landmænd. Det fremgår af Rettens redegørelse, at der ikke blev fundet fejl under revi-

sionen i Danmark. Jeg finder dette tilfredsstillende.

VII. Strukturforanstaltninger

21. Da Danmark ikke er nævnt i dette kapitel, og Retten ikke har aflagt revisionsbe-

søg i Danmark på strukturfondsområdet, vil jeg ikke behandle det nærmere. I stedet

henviser jeg til, at Rigsrevisionen for nylig har udarbejdet en beretning om den del af

strukturfondene, der handler om Den Europæiske Socialfond, jf. beretning nr. 6/04

om administrationen af Den Europæiske Socialfond i Danmark.

VIII. Rettens særberetninger afgivet i 2004

22. Rettens særberetninger indgår i dechargeproceduren sammen med årsberetnin-

gen og revisionserklæringen. Jeg har i det følgende knyttet bemærkninger til de 3 sær-

beretninger, hvori Danmark er nævnt. I bilag 1 nævnes titlerne på de i alt 8 særberet-

ninger afgivet i 2004. Beretninger, hvor Danmark er nævnt, er mærket med

Nr. 3/2004 om inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb under den fælles land-

brugspolitik

23. Undersøgelsens formål var at vurdere Kommissionens og medlemsstaternes rolle

i forvaltningen og overvågningen af inddrivelserne af uregelmæssige betalinger un-

der den fælles landbrugspolitik. Undersøgelsen vedrører perioden 1971-2002.

Retten besøgte i forbindelse med undersøgelsen 9 medlemsstater, herunder Dan-

mark. Retten besøgte Danmark i perioden 25.-29. november 2002.

Generelt konstaterede Retten, at det samlede indberettede beløb siden 1971 var

3,1 mia. euro ved udgangen af 2002. Af de 3,1 mia. euro er de 2,3 mia. euro anført

som uafklaret, dvs. der er en inddrivelsesprocent på 25 %. En del af disse midler er

efterfølgende inddrevet eller afskrevet af Kommissionen eller medlemsstaterne. Det

fremgår af beretningen, at Danmark ligger langt over den gennemsnitlige inddrivelses-

procent. I Danmark inddrives 71 %. Danmark har i alt indberettet uregelmæssigheder

for 40 mio. euro, og af disse er de 28 mio. euro inddrevet. Retten anbefaler Kommis-

- 11 -

sionen at overveje ændringer i ordningerne for indberetning, inddrivelse og afskriv-

ning af uregelmæssige betalinger under den fælles landbrugspolitik.

Retten fremhæver bl.a. 3 forhold, som begrunder den lave inddrivelsesprocent:

•

Administrativt tungt system som giver forsinkelser

Anvendelse af forskellig praksis i de enkelte medlemsstater

Kommissionens modvilje mod delvis afvikling af mellemværende.

Rettens undersøgelse har vist, at medlemsstaterne giver de ønskede oplysninger til

Kommissionen om uregelmæssigheder, men ofte for sent. Medlemsstaterne skal iføl-

ge reglerne indberette uregelmæssigheder til Kommissionen senest 2 måneder efter

hver kvartalsafslutning. Det fremgår af beretningen, at den gennemsnitlige indberet-

ningstid for Danmark er 14 måneder. Rigsrevisionen er vidende om, at der i perioden

for dette revisionsbesøg var nogle meget store sagspukler på eksportstøtteområdet i

Direktoratet for FødevareErhverv. Sagspuklerne er nu afviklet. Det kan derfor forven-

tes, at en lignende revision af området i dag vil give et mere tilfredsstillende resultat.

Nr. 6/2004 om indførelsen af ordningen for identifikation og registrering af kvæg i EU

24. Bestemmelserne om identifikation og registrering af kvæg skal sikre, at alt okse-

kød kan spores fra oprindelsesstedet og videre. Overholdelsen af disse bestemmelser

er en betingelse for, at der kan ske udbetaling af de forskellige kvægpræmier, som i

2002 beløb sig til over 7.000 mio. euro.

Retten har revideret Kommissionens indførelse og administration af ordningen.

Revisionen er gennemført ved revisionsbesøg i Kommissionen og i Tyskland, Italien,

Frankrig og England. Danmark blev ikke besøgt i forbindelse med revisionen, men er

nævnt i figurer og tabeller, som Retten anvendte til at sammenligne på tværs af med-

lemsstaterne.

Retten konkluderede, at formålet med at etablere en effektiv ordning på dette områ-

de ikke er fuldt ud opfyldt. Det er ikke sikret, at der er fuld sporbarhed af kvæg, der

flyttes inden for EU, da administrationen af ordningen er for forskellig i de enkelte

medlemsstater.

- 12 -

Nr. 8/2004 om Kommissionens administration og overvågning af foranstaltningerne

til bekæmpelse af mund- og klovsyge og de dertil knyttede udgifter

25. Revisionen omhandler nødordningen, hvor medlemsstaterne kan anmode Kommis-

sionen om at få refunderet dele af de udgifter, som de pådrager sig i forbindelse med

bekæmpelsen af en mund- og klovsyge (MKS) krise. Revisionens fokus er MKS-krisen

i 2001, som udløste en anmodning om støtte fra medlemsstaterne på i alt 1,6 mia. euro.

Retten kritiserer Kommissionen for ikke forud for krisen i 2001 at have opdateret

beredskabsplanen og sikret, at de enkelte medlemsstater havde indarbejdet EF-direk-

tiverne på området korrekt. Retten anbefaler Kommissionen at foretage analyser af

ovenstående kriser i ikke-krise perioder og på den baggrund tilrette lovgivningen.

Danmark søgte ikke om at få midler refunderet efter 2001-krisen. Danmark er kun

nævnt i en fodnote, hvoraf det fremgår, at praksis i Danmark ved MKS-udbrud er, at

hele den pågældende besætning slås ned.

IX. Afslutning

26. Jeg har i dette notat orienteret om Rettens årsberetning, revisionserklæring og sær-

beretninger for regnskabsåret 2003. Når der ses bort fra nogle forbehold, er det Ret-

tens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af EU’s indtægter og ud-

gifter. Som helhed betragtet finder Retten de transaktioner, der ligger til grund for det

konsoliderede regnskab, lovlige og formelt rigtige for så vidt angår indtægter, forplig-

telser og administrationsudgifter, mens Retten har fremsat en række forbehold på de øv-

rige udgiftsområder, svarende til ca. 94 % af de samlede udgifter.

27. Jeg har bemærket, at Rettens årsberetning ikke indeholder kritiske bemærkninger

til forvaltningen i Danmark, og at de sager, der har været i forbindelse med Rettens be-

søg i Danmark, er afsluttet med et tilfredsstillende resultat.

28. Jeg vil orientere statsrevisorerne, når Europa-Parlamentet har behandlet 2003-regn-

skabet.

Henrik Otbo

- 13 -

Bilag 1

Oversigt over den Europæiske Revisionsrets særberetninger afgivet i 2004

Nr. 1/2004 om forvaltning af indirekte FTU-aktioner under det femte rammeprogram

(5. RP) for forskning og teknologisk udvikling (1998-2002)

Nr. 2/2004 om førtiltrædelsesstøtte – Er SAPARD blevet forvaltet godt?

Nr. 3/2004 om inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb under den fælles land-

brugspolitik

Nr. 4/2004 om programmeringen af fællesskabsinitiativet vedrørende tværeuropæisk

samarbejde Interreg III

Nr. 5/2004 om Phare-programmet anvendt som støtte til at forberede kandidatlande-

ne på at forvalte strukturfondene

Nr. 6/2004 om indførelsen af ordningen for identifikation og registrering af kvæg i

Nr. 7/2004 om den fælles markedsordning for tobak

Nr. 8/2003 om Kommissionens administration og overvågning af foranstaltningerne

til bekæmpelse af mund- og klovsyge og de dertil knyttede udgifter

Beretninger, hvor Danmark er nævnt.