Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

Statsrevisorerne 2005
10
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 6. september 2005

RN A105/05

Udvidet notat til statsrevisorerne

effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

I. Resumé

1. Statsrevisorerne anmodede på mødet den 19. januar 2005 rigsrevisor om et notat

om effekten af de tilskud, som var ydet barmarksværkerne i form af 1. hjælpepakke i

2000 og 2. hjælpepakke i 2003. Statsrevisorerne ønskede effekten opgjort ved en

analyse af værkernes varmepriser.

2. Barmarksværkerne er mindre decentrale kraftvarmeværker, som blev opført i

1990’erne. En stor andel af disse værker fik midt i årtiet økonomiske vanskeligheder,

hvilket resulterede i høje varmepriser hos forbrugerne. Folketinget vedtog at hjælpe

de nødlidende værker i form af økonomiske hjælpepakker for at nedbringe værkernes

gældsbyrde. I forbindelse med udbetalingen af 2. hjælpepakke indgik desuden en æn-

dring af kraftvarmebeskatningen i det samlede støttetiltag.

Rigsrevisionen behandlede i beretningerne nr. 17/01 og nr. 6/03 Energistyrelsens

fordeling af hjælpepakkerne på henholdsvis 250 mio. kr. i 2000 (370 mio. kr. inkl.

støtten fra DONG) og 85 mio. kr. i 2003.

3. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere effekten af hjælpepakkerne på

baggrund af følgende spørgsmål:

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-2-

•

Har barmarksværkernes varmekunder betalt mere for varmen end forbrugere med

individuel oliefyring?

•

Har hjælpepakkerne og ændringen i kraftvarmebeskatningen haft væsentlig effekt?

4. Rigsrevisionens undersøgelse omhandler de 75 decentrale kraftvarmeværker, der

har modtaget støtte fra enten 1. eller 2. hjælpepakke, og som fortsat er i drift. Under-

søgelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af alle værkers varmetariffer fra 1999

til 2005 samt yderligere analyser af effekten af hjælpepakkerne for enkelte værker.

Har barmarksværkernes varmekunder betalt mere for varmen end forbrugere med

individuel oliefyring?

5. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at barmarksværkernes varmekunder ikke

generelt har betalt mere for varmen end forbrugere med individuel oliefyring i perio-

den fra 1999 til 2005. I de seneste 2 afsluttede varmesæsoner (2002-2003 og 2003-

2004) har varmeprisen for en standardforbruger i gennemsnit ligget på ca. 16.600 kr.,

mens prisen for forbrugere med individuel oliefyring (oliereferencen) i samme perio-

de har ligget på ca. 17.100 kr. Svaret på kapitlets overordnede spørgsmål er baseret

på følgende resultater:

Undersøgelsen har vist, at de gennemsnitlige varmepriser for barmarksværkerne i

store dele af perioden 1999-2005 har været marginalt lavere end oliereferencen, samt

at langt hovedparten af værkerne i perioden har haft priser, der var lavere eller på ni-

veau med oliereferencen.

Undersøgelsen har imidlertid også vist, at der generelt er stor spredning mellem de

enkelte værkers varmepriser. Enkelte værkers varmepriser afviger således væsentligt

fra gennemsnittet. Antallet af værker med priser meget over oliereferencen (mere end

15 % over) er dog blevet betydeligt mindre i løbet af perioden.

I det seneste afsluttede varmeår, 2003-2004, lå varmepriserne for 19 af de 75 vær-

ker 5-15 % over oliereferencen. Ingen værker havde i 2003-2004 varmepriser, der lå

mere end 15 % over oliereferencen. Rigsrevisionen skal i den forbindelse understre-

ge, at disse 19 værker ikke nødvendigvis har den dårligste økonomi. For 11 af de 19

værker er varmepriserne imidlertid ikke over oliereferencen, når priserne korrigeres

for driftsresultatet og det akkumulerede resultat. En korrektion for disse 2 parametre

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-3-

giver et billede af, om det enkelte værk kan justere varmeprisen ned og fortsat have

en balanceret økonomi. Fx vil en korrektion for et positivt driftsresultat påvirke var-

meprisen i nedadgående retning, mens et stort akkumuleret underskud vil påvirke

varmeprisen i opadgående retning.

For de resterende 8 af de 19 værker kan varmeprisen ikke komme på niveau med

oliereferencen, selv om der korrigeres for driftsresultatet og det akkumulerede resul-

tat. For 5 af disse værker er varmepriserne fortsat 5-15 % højere end oliereferencen,

efter at priserne er korrigeret for driftsresultatet og det akkumulerede underskud. For

de sidste 3 værker er varmeprisen

efter korrektion

mere end 15 % højere end oliere-

ferencen. Disse 3 værker har haft et negativt driftsresultat eller et så stort akkumule-

ret underskud, at varmepriserne stiger ved korrektionen.

Rigsrevisionen har set på, hvilke typer af forhold der kan begrunde, at varmepri-

serne for de 8 værker fortsat er over oliereferencen. For det første kan de høje priser

skyldes selvforskyldte forhold i henhold til fordelingsmodellens forudsætninger, som

fx akkumuleret underskud og høj afskrivningsbyrde. For det andet kan de høje priser

skyldes ændringer i værkernes økonomiske grundlag, siden hjælpepakkerne blev for-

delt, fx frafald af brugere og ekstraordinære omkostninger.

Har hjælpepakkerne og ændringen i kraftvarmebeskatningen haft væsentlig effekt?

6. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hjælpepakkerne og den ændrede kraft-

varmebeskatning har haft væsentlig effekt for barmarksværkernes varmepriser. Sva-

ret er baseret på følgende resultater:

For det første har undersøgelsen vist, at varmepriserne ville have været ca. 3.000

kr. højere for en standardforbruger pr. år, hvis ikke hjælpepakkerne havde nedbragt

omkostningerne, dvs. effekten af hjælpepakkerne har i gennemsnit været 3.000 kr.

Dette vurderes som væsentligt set i forhold til en årlig varmepris på ca. 16.600 kr. for

en forbruger ved et gennemsnitsværk.

For de 8 værker, der efter korrektion for driftsresultatet og det akkumulerede un-

derskud fortsat havde varmepriser over oliereferencen, har undersøgelsen vist, at den

gennemsnitlige effekt af hjælpepakkerne var ca. 3.800 kr. for en standardbruger pr.

år. For de 3 værker med priser, der efter korrektion ligger 15 % over oliereferencen,

har effekten af hjælpepakkerne i gennemsnit været ca. 6.000 kr.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-4-

For det andet har undersøgelsen vist, at den ændrede kraftvarmebeskatning isole-

ret set for de naturgasfyrede barmarksværker har haft en væsentlig effekt for varme-

priserne. Rigsrevisionen vurderer, at effekten er væsentlig, fordi den trods stor varia-

tion værkerne imellem i gennemsnit er ca. 1.400 kr. årligt pr. forbruger. Da effekten

af ændringen af kraftvarmebeskatningen ikke er gradvist aftagende, men konstant, og

også har effekt, efter værket er afskrevet, vurderes dette beløb som væsentligt i for-

hold til en varmepris på 16.600 kr. i gennemsnit. Effekten af hjælpepakkerne og æn-

dringen i kraftvarmebeskatningen har i gennemsnit været ca. 4.400 kr. pr. år for for-

brugerne ved de naturgasfyrede værker.

Undersøgelsen har desuden vist, at hjælpepakkerne samt den ændrede kraftvarme-

beskatning ikke generelt har resulteret i et fald i forbrugernes varmepriser svarende

til effekten af støttetiltagene. Hjælpepakkerne og den ændrede kraftvarmebeskatning

bidrog for mange værker primært til, at værkerne ikke blev nødsaget til at hæve tarif-

ferne for at få balance i økonomien.

7. Jeg kan samlet konkludere, at hjælpepakkerne og ændringen af kraftvarmebeskat-

ningen har haft væsentlig effekt og derved har sikret, at barmarksværkernes varme-

priser generelt er kommet på niveau med oliereferencen.

II. Indledning

A. Formål

8. Statsrevisorerne anmodede på mødet den 19. januar 2005 rigsrevisor om et notat

om effekten af de tilskud, som var ydet barmarksværkerne i form af 1. hjælpepakke i

2000 og 2. hjælpepakke i 2003. Statsrevisorerne ønskede effekten opgjort ved en

analyse af værkernes varmepriser.

9. Barmarksværkerne er mindre decentrale kraftvarmeværker, som blev opført i

1990’erne. En stor andel af disse værker fik midt i årtiet tekniske og økonomiske

vanskeligheder, hvilket resulterede i høje varmepriser hos forbrugerne. Folketinget

vedtog at hjælpe de nødlidende værker i form af økonomiske hjælpepakker for at

nedbringe værkernes gældsbyrde. I forbindelse med udbetalingen af 2. hjælpepakke

indgik desuden en ændring af kraftvarmebeskatningen i det samlede støttetiltag.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-5-

Rigsrevisionen behandlede i beretningerne nr. 17/01 og nr. 6/03 Energistyrelsens

fordeling af hjælpepakkerne på henholdsvis 250 mio. kr. i 2000 (370 mio. kr. inkl.

støtten fra DONG) og 85 mio. kr. i 2003.

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten af hjælpepakkerne på bag-

grund af følgende spørgsmål:

•

Har barmarksværkernes varmekunder betalt mere for varmen end forbrugere med

individuel oliefyring?

•

Har hjælpepakkerne og ændringen i kraftvarmebeskatningen haft væsentlig effekt?

11. Rigsrevisionens undersøgelse tager udgangspunkt i en gennemgang af værkernes

varmetariffer fra 1999 til 2005 samt yderligere analyser af effekten af hjælpepakker-

ne for enkelte værker.

B. Baggrund

12. Rigsrevisionen har i de tidligere udførte beretninger undersøgt de politiske for-

udsætninger bag hjælpepakkerne og Energistyrelsens håndtering af udbetalingerne.

I beretning nr. 17/01 undersøgte Rigsrevisionen bl.a., om Energistyrelsen havde

dokumenteret en række væsentlige beslutninger i forbindelse med såvel opgørelsen af

støttebehovet som fordelingen af den statslige hjælpepakke. Det var Rigsrevisionens

vurdering, at dette ikke i tilstrækkeligt omfang var tilfældet. Derudover viste un-

dersøgelsen, at de forudsætninger, der lå til grund for fordelingen, ikke i alle tilfælde

hvilede på et realistisk grundlag. Rigsrevisionen anså det dog for hensigtsmæssigt, at

Energistyrelsen anvendte en fordelingsmodel baseret på balancerede langsigtede var-

mepriser sammenlignet med prisen på individuel oliefyring (oliereferencen). Det var

Rigsrevisionens vurdering, at modellen sikrede en ensartet og rimelig fordeling.

I beretning nr. 6/03 var det Rigsrevisionens vurdering, at forudsætningerne i 2.

hjælpepakkes fordelingsmodel, i modsætning til 1. hjælpepakke, generelt var baseret

på et realistisk grundlag. Beregningerne af de enkelte støttebeløb var i det store hele

korrekte og veldokumenterede. På denne baggrund var det Rigsrevisionens vurde-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-6-

ring, at eventuelle fejl fra 1. hjælpepakke blev udbedret af 2. hjælpepakke, hvor det

enkelte værk fik mulighed for at få en ny vurdering af, om de var nødlidende.

13. Konklusionen efter fordelingen af den 2. hjælpepakke var, at fordelingen af mid-

ler grundlæggende skete i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne. Bevil-

lingsforudsætningerne indeholder en række forudsætninger om, hvornår et værk kan

kategoriseres som nødlidende og derved støtteberettiget.

I de tidligere beretninger har Rigsrevisionen således vurderet, at det er i overens-

stemmelse med de politiske forudsætninger, at hjælpepakkerne ikke har dækket vær-

kernes underskud fra tidligere år, da disse anses for selvforskyldte. Det er ligeledes i

overensstemmelse med de politiske forudsætninger, at værker med høje administra-

tionsomkostninger ikke kompenseres fuldt ud af hjælpepakkerne. Det har ligeledes

været forudsat, at Energistyrelsen ved fordelingen ville sammenligne værkernes var-

mepriser med oliefyring for et gennemsnitsoliefyr.

C. Metode og afgrænsning

14. Rigsrevisionens undersøgelse omhandler de 75 decentrale kraftvarmeværker, der

har modtaget støtte fra enten 1. eller 2. hjælpepakke, og som fortsat er i drift

. I nota-

tet betegnes alle decentrale kraftvarmeværker som barmarksværker, uanset at enkelte

af værkerne i teknisk forstand ikke hører ind under denne kategori

Blandt de 75 undersøgte værker er produktionen hos de 65 baseret på naturgas. De

resterende 10 værker består af 3 biomasseværker (halm, flis, træpiller), 3 biogasvær-

ker og 4 varmeforsyningsselskaber (køber varmen eksternt, har ikke noget værk).

Hovedparten af værkerne er kraftvarmeværker, der både producerer el og varme.

Rigsrevisionen har i enkelte afsnit primært rettet fokus på de naturgasfyrede kraft-

varmeværker og har således ikke i alle tilfælde nævnt de specifikke årsagsforklarin-

ger, der kan ligge bag de økonomiske variationer for de forskellige værktyper.

De værker, der kun har modtaget økonomisk støtte fra puljen fra DONG, indgår ikke i undersøgel-

sen. 78 værker har modtaget statslig støtte. 3 af disse værker er ikke længere i drift på grund af sam-

menlægninger. De 3 værker indgår ikke i undersøgelsen. I undersøgelsen dækkes samlet ca. 360

mio. kr. af de 370 mio. kr., der blev uddelt i 1. hjælpepakke, samt hele 2. hjælpepakke.

Ved barmarksværker forstås mindre kraftvarmeværker, hvor fjernvarmenettet er anlagt samtidig

med selve produktionsanlægget.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-7-

15. Rigsrevisionens undersøgelse er struktureret efter de i pkt. 3 nævnte 2 hoved-

spørgsmål.

For det første har Rigsrevisionen undersøgt barmarksværkernes varmepriser set i

forhold til prisen for individuel olieopvarmning. Gennemgangen af varmepriserne vi-

ser, hvilken pris den enkelte forbruger har betalt for varmen i det pågældende varme-

år, vurderet i forhold til oliereferencen

For det andet har Rigsrevisionen foretaget en vurdering af effekten af støttetiltage-

ne på værkernes varmepriser.

16. Spørgsmålet om barmarksværkernes varmepris behandles i kap. III. Til brug for

sammenligningen af værkernes varmepriser har Rigsrevisionen indhentet oplysninger

om alle værkers varmetariffer for perioden fra 1. juli 1999 til 28. februar 2005. De

anvendte varmetariffer er afstemt af værkerne.

Når Rigsrevisionen i det følgende taler om et barmarksværks varmepris, er det den

årlige varmepris for en standardforbruger hos det pågældende værk. Alle priser er

inkl. moms. Varmeprisen er beregnet på baggrund af værkernes tariffer. For at kunne

sammenligne værkernes varmepriser er alle værkers varmepriser opgjort for en stan-

dardforbruger med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh (svarende til et normalfor-

brug i et standardhus på 130 m²)

. Varmepriser er endvidere tilpasset varmeåret fra

1. juli til 30. juni. Varmeåret er således forskudt i forhold til kalenderåret. Denne kor-

rektion er foretaget, for at priserne bliver sammenlignelige og modsvarer oliereferen-

cen for den tilsvarende periode

Hvert enkelt værk fastsætter årligt tarifferne for det kommende varmeår på bag-

grund af budgetterne. I tariffastsættelsen indgår bl.a. et skøn over afregningspriserne

Den oliereference, som anvendes i notatet, er i store træk identisk med den, som Energistyrelsen

benyttede ved tildelingen af 2. hjælpepakke. Den er fastlagt på baggrund af et oliefyr med en virk-

ningsgrad på 72 %, og der benyttes faste omkostninger til drift og vedligeholdelse på 2.500 kr.

(inkl. moms). Den benyttede oliepris er baseret på en standardolietype, og prisen er ikke graddage-

korrigeret.

Et standardhus er 130 m² med et årligt energiforbrug på 18,1 MWh (65 GJ). For barmarksværkerne

ligger det gennemsnitlige årlige energiforbrug på 19,1 MWh pr. forbruger. I dette tal indgår dog og-

så storforbrugere, såsom skoler og andre institutioner. Varmeforbruget for en standardforbruger på

et barmarksværk afviger derved ikke afgørende fra det benyttede standardforbrug.

Hovedparten af værkerne har tariffer, der fastsættes til at gælde i perioden 1. juli - 30. juni. Korrek-

tionen er blevet vægtet efter graddage, således at tarifferne i de kolde måneder har fået størst vægt i

de tilpassede varmepriser.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-8-

på el og indkøbsprisen på naturgas. Herudover indgår underskud fra tidligere år,

værkets produktionsomkostninger, afskrivninger samt de finansielle omkostninger.

17. Spørgsmålet om effekten af støttetiltagene behandles i kap. IV. I kapitlet vurde-

res den besparelse, som værkerne har opnået ved tildelingen af 1. og 2. hjælpepakke,

inkl. de 120 mio. kr. fra DONG. Vurderingen af hjælpepakkernes effekt tager ud-

gangspunkt i en gennemgang af 5 værker. Rigsrevisionens konklusioner er således

ikke baseret på en fuldstændig analyse af effekten af hjælpepakkerne. Effekten af den

ændrede kraftvarmebeskatning vurderes imidlertid ud fra en analyse af hvert enkelt

af de naturgasfyrede værker.

I de tidligere beretninger har Rigsrevisionen ikke vurderet effekten af hjælpepakker-

ne på baggrund af værkernes tariffer, fordi tarifferne ikke nødvendigvis afspejler vær-

kernes økonomiske situation. Tariffer kan således hverken anvendes som sammen-

ligningsgrundlag for en retfærdig fordeling eller til en effektvurdering af midlerne.

Dette skyldes, at tarifferne ikke nødvendigvis afspejler produktionsprisen på varmen i

det enkelte år, selv om varmeprisen – ifølge ”hvile i sig selv”-princippet

– burde af-

spejle værkets omkostningsniveau. Ved undersøgelsen af effekterne tager Rigs-

revisionen derfor udgangspunkt i en analyse af den isolerede effekt af hjælpepakkerne.

Den isolerede effekt fratrukket moms viser, hvad støttetiltagene nedbringer net-

toproduktionsprisen

med pr. forbruger. Den enkelte forbruger ville således opnå den-

ne besparelse på varmeprisen, hvis priserne ikke var påvirket af andre faktorer. Alle

opgjorte effekter i notatet er inkl. moms, da tallene skal afspejle effekten hos forbru-

gerne.

18. Notatet har i udkast været forelagt Energistyrelsen og Transport- og Energimini-

steriet. Ingen af parterne har haft bemærkninger til notatets konklusioner.

I henhold til ”hvile i sig selv”-princippet skal værkernes omkostninger og indtægter over tid mod-

svare hinanden.

Nettoproduktionsprisen afspejler værkets samlede omkostninger til produktion af el og varme fra-

trukket indtægterne fra værkernes elsalg.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

-9-

III. Har barmarksværkernes varmekunder betalt mere for varmen end forbrugere

med individuel oliefyring?

19. Formålet med at besvare ovennævnte spørgsmål er at belyse, hvordan varmepri-

serne har set ud i perioden fra 1999 til 2005 for barmarksværkerne set i forhold til

forbrugere med individuel oliefyring.

For det første undersøges, hvordan varmepriserne i gennemsnit har udviklet sig

for barmarksværkerne. Efterfølgende vurderes spredningen i varmepriserne værkerne

imellem – med særlig fokus på værker med varmepriser over oliereferencen.

A. Udviklingen i de gennemsnitlige varmepriser

20. Udviklingen i værkernes gennemsnitlige varmepris og prisen ved individuel

oliefyring (oliereferencen) i perioden 1999-2005 fremgår af figur 1. Priserne afspej-

ler, hvad det koster at opvarme et standardhus.

Figur 1. Barmarksværkernes gennemsnitlige varmepris set i forhold til prisen på individuel olie-

fyring 1999-2005

20.000

19.000

18.000

Kr.

17.000

16.000

15.000

14.000

1999-2000

2000-2001

2001-2002

2002-2003

2003-2004

2004-2005

Fyringssæson

Barmarksværker

Oliefyring

Note: Alle priser er pr. standardforbruger pr. år (inkl. moms). Priserne for barmarksværkerne i 2004-2005 er udmeldte

priser, der kan blive korrigeret efterfølgende.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 10 -

21. Figur 1 illustrerer for det første, hvordan udviklingen i den gennemsnitlige årlige

varmepris har været for de undersøgte værker.

Figuren viser en markant stigning i varmeprisen for forbrugere ved barmarksvær-

ker fra 1999-2000 til 2000-2001 (i gennemsnit ca. 2.000 kr.). Denne stigning kan

bl.a. forklares ved, at mange værker i varmesæsonerne 1998-1999 og 1999-2000 op-

arbejdede underskud, bl.a. på grund af stigninger i gaspriserne og ophøret af den 5-

årige introduktionsrabat på naturgas.

Efter et mindre fald i den gennemsnitlige varmepris i henholdsvis 2001-2002 og

igen i 2002-2003 har priserne været relativt konstante mellem 2002-2003 og 2003-

2004. Barmarksværkernes gennemsnitlige varmepris har ligget meget stabilt omkring

16.600 kr. pr. år siden 2002. I 2004-2005 ligger den gennemsnitlige varmepris fortsat

på samme niveau.

22. Af figur 1 fremgår videre, hvordan den gennemsnitlige varmepris har set ud

sam-

menlignet med oliereferencen

for den samme periode.

Figuren viser, at den gennemsnitlige varmepris lå lige under oliereferencen i 1999-

2000 og 2000-2001. I 2001-2002 faldt både varmepriserne og oliereferencen markant.

Faldet i oliereferencen var større end faldet i de gennemsnitlige varmepriser, hvilket

betød, at gennemsnitsprisen i 2001-2002 var lidt højere end oliereferencen.

Barmarksværkernes gennemsnitlige varmepris har i 2002-2003 og 2003-2004 lig-

get ca. 3 % under oliereferenceprisen. I de seneste 2 afsluttede varmesæsoner (2002-

2004) har varmeprisen for en standardforbruger i gennemsnit været på ca. 16.600 kr.

Oliereferencen har i samme periode ligget på ca. 17.100 kr.

For varmeåret 2004-2005 ligger den gennemsnitlige varmepris ca. 15 % under

oliereferencen. Den markante forskel i 2004-2005 skyldes hovedsageligt, at olierefe-

rencen er steget, mens den gennemsnitlige varmepris næsten er uændret i forhold til

året før. Udviklingen bør dog ikke tolkes som en tendens til, at barmarksværkernes

varmepriser nu ligger væsentligt lavere end oliereferencen. Dette skyldes, at værker-

ne som grundregel fastlægger tariffer årligt og derfor endnu ikke har tilpasset tarif-

ferne til det nye prisniveau på gas. Stigningen i olie- og gasprisen kan betyde, at en

del værker i løbet af året enten må opjustere tarifferne – eller ved årets afslutning ri-

sikerer at få et underskud på driften, der skal indregnes i de kommende års tariffer.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 11 -

23. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de gennemsnitlige varmepriser for bar-

marksværkerne i store dele af perioden 1999-2005 har været marginalt lavere end

oliereferencen. Dette har i særlig grad været tendensen i de seneste år.

B. Spredning i barmarksværkernes priser

24. Efter gennemgangen af barmarksværkernes gennemsnitspriser belyses i dette af-

snit variationen mellem værkernes varmepriser. Formålet er at vurdere variationer

bag gennemsnitstallene.

25. Figur 2 viser spredningen i værkernes varmepriser pr. varmeår set over hele den

undersøgte periode. Figuren viser den højeste varmepris (maks.) og den laveste var-

mepris (min.), som et værk har opkrævet i det enkelte varmeår. Derudover viser figu-

ren 25 %-, 50 %- og 75 %-fraktilerne. Fraktilerne viser, hvad henholdsvis 25 %,

50 % og 75 % af værkerne maksimalt har opkrævet for varmen i det enkelte varmeår.

Figur 2. Spredning i værkernes varmepriser 1999-2005

24.000

22.000

20.000

18.000

Kr.

16.000

14.000

12.000

10.000

1999-2000

2000-2001

2001-2002

2002-2003

2003-2004

2004-2005

Fyringssæson

Min.

Fraktil 25

Fraktil 50

Fraktil 75

Maks.

Note: Alle priser er pr. forbruger pr. år (inkl. moms). Priserne for barmarksværkerne i 2004-2005 er udmeldte priser,

der kan blive korrigeret efterfølgende.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 12 -

26. Det fremgår af figur 2, at der i hele perioden er stor spredning i værkernes var-

mepriser. Figur 2 viser fx, at for 2003-2004 har 25 % af værkerne priser mellem

11.600 kr. og 15.700 kr., andre 25 % af værkerne har priser mellem 15.700 kr. og

16.600 kr., de næste 25 % af værkerne har priser mellem 16.600 kr. og 18.000 kr., og

endelig har de sidste 25 % af værkerne priser mellem 18.000 kr. og 19.700 kr.

Figuren viser generelt for alle år, at varmepriserne hos den halvdel af værkerne,

som befinder sig mellem 25 %-fraktilen og 75 %-fraktilen, varierer med ca. 1.000 kr.

i forhold til 50 %-fraktilen inden for det enkelte år. 75 % af værkerne har således si-

den 2001-2002 maksimalt opkrævet ca. 18.000 kr. årligt, mens 25 % maksimalt har

opkrævet ca. 16.000 kr.

Det fremgår videre, at der fortsat er enkelte værker med meget høje henholdsvis

lave priser i de enkelte varmeår. Der er dog få værker med priser, som er i nærheden

af minimums- og maksimumsværdierne.

a. Varmeprisernes fordeling i forhold til oliereferencen

27. På baggrund af de ovennævnte resultater har Rigsrevisionen foretaget yderligere

analyser til belysning af spredningen for den gruppe værker, som har varmepriser,

der afviger fra oliereferencen. Tabel 1 viser antallet af værker fordelt efter deres var-

mepris set i forhold til oliereferencen.

Tabel 1. Antal værker fordelt efter varmepris i forhold til oliereferencen

1999-2000

2000-2001

2001-2002

2002-2003

2003-2004

2004-2005

----- Antal værker -----

Over oliereferencen ...................

Meget over oliereferencen

(mere end 15 % over)..............

Lidt over oliereferencen

(5-15 % over) ..........................

På niveau med oliereferencen

(± 5 %) ......................................

Under oliereferencen .................

Lidt under oliereferencen

(5-15 % under) ........................

Meget under oliereferencen

(mere end 15 % under) ...........

I alt ............................................

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 13 -

28. Det fremgår af tabel 1, at antallet af værker med en gennemsnitlig årlig varme-

pris under oliereferencen generelt har været højere end antallet af værker med en

varmepris over. Dette var dog ikke tilfældet i 2001-2002, hvilket bl.a. kan forklares

ved faldet i oliereferencen i det pågældende år. Faldet i oliereferencen var på ca.

1.100 kr. mellem fyringssæsonen 2000-2001 og 2001-2002, jf. figur 1.

Tallene for 2004-2005 viser, at kun 2 værker har varmepriser over oliereferencen.

Som nævnt i pkt. 22 giver dette tal dog ikke et retvisende billede, da oliereferencen

er steget væsentligt i denne periode, uden at værkerne endnu har opjusteret varmeta-

rifferne.

29. Tabellen viser videre, at hovedparten af værkerne i de senere år har haft varme-

priser under eller på niveau med oliereferencen. Samtidig har der siden 2001-2002

været et markant fald i antallet af værker med priser, der er meget højere end oliere-

ferencen. Antallet af værker, der har varmepriser, der ligger 15 % eller mere over

oliereferencen, er således faldet fra 12 værker i 2001-2002 til 0 værker i 2003-2004.

30. Rigsrevisionen kan på denne baggrund konkludere, at langt hovedparten af vær-

kerne i perioden har haft priser, der var lavere eller på niveau med oliereferencen.

Rigsrevisionen kan videre konstatere, at der generelt er stor spredning mellem de

enkelte værkers varmepriser. Enkelte værkers varmepriser afviger således væsentligt

fra gennemsnittet. Antallet af værker med priser meget over oliereferencen er dog

blevet betydeligt mindre i løbet af perioden.

b. Mulige årsager til at 19 værker har højere varmepriser i 2003-2004

31. Som det fremgår af tabel 1, havde i alt 19 værker varmepriser, der lå mere end

5 % over oliereferencen i 2003-2004. Den følgende analyse tager udgangspunkt i dis-

se 19 værker. Rigsrevisionen skal i den forbindelse understrege, at disse 19 værker

ikke nødvendigvis har den dårligste økonomi.

Rigsrevisionen benytter tal for 2003-2004 i analysen, fordi dette år er det første,

hvor værkerne uanset tarifperiode har haft mulighed for at indregne støttetiltagene i

varmetarifferne. Samtidig har olie- og dermed naturgaspriserne været forholdsvis sta-

bile i perioden fra 2002 til 2004, hvilket også øger sandsynligheden for, at tarifferne i

rimelig grad afspejler værkernes økonomiske situation.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 14 -

32. Rigsrevisionen har korrigeret de 19 værkers varmepriser for driftsresultatet og

det akkumulerede resultat

for at vurdere, om værkernes varmepriser efter denne

korrektion vil være på niveau med oliereferencen. På niveau med oliereferencen vil i

denne analyse sige, at varmepriserne kan afvige med 5 % i forhold til oliereferencen.

I beregningen forudsættes det, at værkerne indregner deres akkumulerede over-/un-

derskud lineært over 5 år, så den årlige varmepris påvirkes af 1/5 af det akkumulere-

de resultat.

Rigsrevisionen korrigerer for driftsresultatet for at give et bedre billede af værker-

nes faktiske omkostninger til varmeproduktion, end det tarifferne kan give. Et posi-

tivt driftsresultat er udtryk for, at indtægterne fra varmesalg er højere end nettopro-

duktionsomkostningerne, mens et negativ driftsresultat er udtryk for, at indtægterne

fra varmesalget er lavere.

Rigsrevisionen korrigerer for det akkumulerede resultat, fordi værkerne ifølge

”hvile i sig selv”-princippet skal indregne det akkumulerede resultat i tarifferne. Hvis

et værk har et akkumuleret underskud, skal værket således budgettere med drifts-

overskud for at overholde ”hvile i sig selv”-princippet. Et stort akkumuleret under-

skud kan derfor være en årsag til, at værkerne genererer driftsoverskud i enkelte år.

Den korrigerede pris er således den pris, som værkerne skulle have opkrævet, hvis

de ved tariffastsættelsen kunne sætte priserne efter de faktiske nettoproduktionsom-

kostninger tillagt 1/5 af det akkumulerede resultat.

33. Korrektionen af værkernes varmepriser for driftsresultatet og for det akkumule-

rede resultat kan for 11 af de 19 værker forklare de høje varmepriser. Hvis disse 11

værker havde fastsat deres varmepriser på niveau med oliereferencen, ville driftsre-

sultatet vise et over- eller underskud svarende til indregningen af det akkumulerede

resultat.

34. For de resterende 8 værker har korrektionen for driftsresultatet og for det akku-

mulerede resultat ikke alene kunnet forklare de høje varmepriser.

6 af de 8 værker havde i 2003-2004 driftsoverskud og akkumuleret underskud.

Hvis varmepriserne for disse værker var blevet fastsat på niveau med oliereferencen,

Driftsresultatet og det akkumulerede resultat for det enkelte værk er ikke korrigeret for forskelle i

værkernes regnskabspraksis.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 15 -

ville værkerne ikke opnå et driftsresultat, der samtidig ville gøre det muligt at ned-

bringe deres akkumulerede underskud. Af de 6 værker har 1 værk – efter korrektio-

nen – varmepriser, der er mere end 15 % over oliereferencen. De sidste 5 værker har

– efter korrektionen – fortsat priser mellem 5 % og 15 % over oliereferencen.

De resterende 2 værker havde i 2003-2004 et negativt driftsresultat og akkumule-

ret underskud. For disse 2 værker fører korrektionen derfor til en højere varmepris.

Korrektionen vil for begge værker medføre, at varmeprisen kommer til at afvige me-

re end 15 % fra oliereferencen.

35. Samlet set har 11 af de 19 værker ikke varmepriser over oliereferencen, når der

korrigeres for driftsresultatet og det akkumulerede resultat. Hvis disse værker havde

fastsat varmepriserne i overensstemmelse med de faktiske nettoproduktionsomkost-

ninger og indregnet det akkumulerede resultat, ville de således ikke have haft priser

over oliereferencen

For de resterende 8 værker kan korrektionen ikke forklare de høje varmepriser.

Disse værker skal derfor opkræve højere priser end oliereferencen for både at dække

årets nettoproduktionsomkostninger og samtidig nedbringe det akkumulerede resultat

med 1/5. I den forbindelse skal det understreges, at resultaterne kun er baseret på data

for et regnskabsår, og der er ikke korrigeret for forskelle i værkernes regnskabsprak-

sis. Det er således ikke nødvendigvis de 8 værker, der har den dårligste økonomi.

36. Rigsrevisionen har gennemgået de tidligere udarbejdede revisionsrapporter samt

folketingssvar om de støttede værker for at belyse mulige årsager til, at værkerne

fortsat har priser over oliereferencen. I dette materiale peges på en række forskellige

årsager til, at der fortsat er værker med høje priser, efter at hjælpepakkerne er uddelt.

Disse årsager kan opdeles i 2 typer: årsager der er relateret til fordelingsmodellens

forudsætninger, og årsager der er teknisk relaterede.

Værkerne har ved fastsættelsen af tarifferne selvfølgelig ikke haft kendskab til de efterfølgende net-

toproduktionsomkostninger. Rigsrevisionen har ikke vurderet, om værkernes budgetter forud for ta-

riffastsættelsen har været realistiske.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 16 -

Fordelingsmodellen

37. Hjælpepakkerne havde ikke til formål at bringe værkernes priser på niveau med

oliereferencen for enhver pris. Der var en række fordelingsforudsætninger ved hjæl-

pepakkerne, som sikrede, at forhold, der var defineret som selvforskyldte, ikke blev

kompenseret. Heraf beskrives de mest centrale i det følgende.

38. Værker med akkumulerede underskud blev ikke kompenseret herfor ved forde-

lingen af hjælpepakkerne. Det skyldes, at et stort akkumuleret underskud kan henfø-

res til, at værket har opkrævet for lave tariffer i de foregående år og således ikke har

efterlevet ”hvile i sig selv”-princippet. Et akkumuleret underskud er således blevet

anset for et af de selvforskyldte forhold ved fordelingen af midlerne.

Alle de 8 værker med høje varmepriser efter korrektionen har, som tidligere

nævnt, akkumulerede underskud. De akkumulerede underskud må derfor anses som

en af årsagerne til, at varmepriserne – trods hjælpepakkerne – fortsat er over olierefe-

rencen.

39. En anden årsag, der kan relateres til afvigelser i forhold til fordelingsmodellens

antagelser, er værkets afskrivningsbyrde. Ved fordelingen af hjælpepakkerne blev

værkernes afskrivninger standardiseret. For de værker, som afskriver mere end for-

udsat i modellen, vil værkernes priser også skulle dække de yderligere afskrivninger i

det enkelte år. Disse værker vil dog senere kunne nyde godt af lavere afskrivninger,

hvis ikke de høje afskrivninger skyldes, at værkerne i tidligere regnskabsår har af-

skrevet mindre end forudsat i modellen.

40. Ud over de ovennævnte faktorer har en del værker ikke udgiftsført deres indeks-

tillæg, som forudsat ved fordelingen. Dette har i praksis betydet, at værkerne har ud-

sat en omkostning til et senere regnskabsår.

Endelig har enkelte værker haft større administrationsomkostninger end de stan-

dardiserede, der blev benyttet i fordelingsmodellen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 17 -

De tekniske årsager

41. Fordelingen af 2. hjælpepakke var primært baseret på værkernes regnskabsdata

for varmeåret 2001-2002. Efter fordelingen kan der være indtruffet forhold af teknisk

karakter, som har forværret værkernes økonomiske forhold.

Dette kunne fx være frafald af forbrugere, motorhavarier, ekstraordinære omkost-

ninger til vedligehold, tabsførte tilgodehavender e.l. Derudover har værkerne forskel-

lig følsomhed over for ændringer i prisen på naturgas og elafregningsprisen samt

over for udsving i varmesalget. Endelig kan værkerne have indgået mere eller mindre

gunstige aftaler om prisen på naturgas.

42. Både faktorer relateret til fordelingsmodellens forudsætninger og de tekniske

faktorer kan således påvirke varmepriserne og kan derved være mulige forklaringer

på afvigelsen i forhold til hjælpepakkernes overordnede mål om, at værkernes priser

skal på niveau med oliereferencen.

For de 8 værker, der har varmepriser over oliereferencen efter korrektion for

driftsresultatet og det akkumulerede resultat, har Rigsrevisionen set på, hvilke typer

forhold der kan begrunde de højere varmepriser efter hjælpetiltagene. For det første

kan de høje priser skyldes selvforskyldte forhold i henhold til fordelingsmodellens

forudsætninger, som fx akkumuleret underskud og høj afskrivningsbyrde. For det

andet kan de høje priser skyldes ændringer i værkernes økonomiske grundlag, siden

hjælpepakkerne blev fordelt, fx frafald af brugere og ekstraordinære omkostninger.

43. Svaret på kapitlets overordnede spørgsmål er, at barmarksværkernes varmekun-

der ikke generelt har betalt mere for varmen end forbrugere med individuel oliefy-

ring i perioden fra 1999 til 2005. I de seneste 2 afsluttede varmesæsoner (2002-2003

og 2003-2004) har varmeprisen for en standardforbruger i gennemsnit ligget på ca.

16.600 kr., mens oliereferencen i samme periode har ligget på ca. 17.100 kr. Svaret

på kapitlets overordnede spørgsmål er baseret på følgende resultater:

Undersøgelsen har vist, at de gennemsnitlige varmepriser for barmarksværkerne i

store dele af perioden 1999-2005 har været marginalt lavere end oliereferencen, samt

at langt hovedparten af værkerne i perioden har haft priser, der var lavere eller på ni-

veau med oliereferencen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 18 -

Undersøgelsen har imidlertid også vist, at der generelt er stor spredning mellem de

enkelte værkers varmepriser. Enkelte værkers varmepriser afviger således væsentligt

fra gennemsnittet. Antallet af værker med priser meget over oliereferencen (mere end

15 % over) er dog blevet betydeligt mindre i løbet af perioden.

I 2003-2004 lå varmepriserne for 19 af de 75 værker 5-15 % over oliereferencen.

Ingen værker havde i 2003-2004 varmepriser, der lå mere end 15 % over oliereferen-

cen. Rigsrevisionen skal i den forbindelse understrege, at disse 19 værker ikke nød-

vendigvis har den dårligste økonomi. For 11 af de 19 værker er varmepriserne imid-

lertid ikke over oliereferencen, når priserne korrigeres for driftsresultatet og det akku-

mulerede resultat. En korrektion for disse 2 parametre giver et billede af, om det en-

kelte værk kan justere varmeprisen ned og fortsat have en balanceret økonomi. Fx vil

en korrektion for et positivt driftsresultat påvirke varmeprisen i nedadgående retning,

mens et stort akkumuleret underskud vil påvirke varmeprisen i opadgående retning.

For de resterende 8 af de 19 værker kan varmeprisen ikke komme på niveau med

oliereferencen, selv om der korrigeres for driftsresultatet og det akkumulerede resul-

tat. For 5 af disse værker er varmepriserne fortsat 5-15 % højere end oliereferencen,

efter at priserne er korrigeret for driftsresultatet og det akkumulerede underskud. For

de sidste 3 værker er varmeprisen

efter korrektion

mere end 15 % højere end oliere-

ferencen. Disse 3 værker har haft et negativt driftsresultat eller et så stort akkumule-

ret underskud, at varmepriserne stiger ved korrektionen.

Rigsrevisionen har set på, hvilke typer af forhold der kan begrunde, at varmepri-

serne for de 8 værker fortsat er over oliereferencen. For det første kan de høje priser

skyldes selvforskyldte forhold i henhold til fordelingsmodellens forudsætninger, som

fx akkumuleret underskud og høj afskrivningsbyrde. For det andet kan de høje priser

skyldes ændringer i værkernes økonomiske grundlag, siden hjælpepakkerne blev for-

delt, fx frafald af brugere og ekstraordinære omkostninger.

IV. Har hjælpepakkerne og ændringen i kraftvarmebeskatningen haft væsentlig

effekt?

A. Hjælpepakkernes effekt

44. Hjælpepakkerne havde til formål at nedbringe værkernes finansielle omkostnin-

ger ved at give gældslettelse til det enkelte værk. Tanken med gældsnedbringelsen

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 19 -

var, at varmeprisen kunne nedsættes ved at lette værkernes rentebyrde og minimere

værkernes afskrivningsbyrde. I praksis har gældslettelsen haft en direkte betydning

for nettoproduktionsprisen på varmen, som varmekunderne er de eneste til at betale.

Værkernes tariffastsættelse afhænger i praksis dog også af mange andre forhold

end de finansielle omkostninger. Konsekvensen af dette er, at varmepriserne ikke

nødvendigvis er faldet svarende til den isolerede effekt af gældsnedbringelsen.

45. Analysen af den isolerede effekt viser, hvor meget højere varmepriserne havde

været for den enkelte forbruger, hvis ikke værkerne havde fået støtte. Den isolerede

effekt af hjælpepakkerne afspejler, hvor meget nettoproduktionsprisen på varme er

faldet pr. standardforbruger pr. år på grund af lettelse af gældsbyrden. Undersøgelsen

af effekten tager udgangspunkt i analyser af 5 værkers økonomi fra foråret 2005.

Analyserne er udarbejdet i andet øjemed af et større privat revisionsfirma for Energi-

styrelsen.

På baggrund af data for førnævnte 5 værker estimerer Rigsrevisionen efterfølgen-

de den isolerede effekt af hjælpepakkerne for de øvrige 70 værker. Estimaterne bi-

drager til et overblik over, hvilken betydning støttetiltagene generelt set har haft for

de støttede værker, hvilket er målet med analysen. Det er således ikke et mål for dette

afsnit at opgøre den eksakte effekt for hvert enkelt værk.

46. Tabel 2 viser den isolerede effekt af hjælpepakkerne på varmepriserne for de 5

undersøgte værker. Den isolerede effekt afspejler, hvor meget højere varmeprisen

skulle være pr. forbruger, hvis ikke gælden og afskrivningerne var blevet nedbragt

med støttebeløbet. Den anførte isolerede effekt viser effekten på varmeprisen det før-

ste år, efter tilskuddet blev givet, dvs. for 1. hjælpepakke i 2000-2001 og for 2. hjæl-

pepakke i 2003-2004. Effekten af hjælpepakkerne vil være gradvist aftagende, indtil

værket er afskrevet, hvorefter effekten vil ophøre.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 20 -

Tabel 2. Isoleret effekt af statstilskuddet på den årlige varmepris pr. forbruger – belyst ved

5 værker

Værk A

Værk B

Værk C

----- Kr. -----

Tilskud 1. hjælpepakke .................................

Tilskud 2. hjælpepakke .................................

Samlet tilskud pr. standardforbruger .............

Isoleret effekt af hjælpepakkerne på én

standardforbrugers årlige varmepris .............

Isoleret effekt pr. støttekrone på én

standardforbrugers årlige varmepris .............

3.699.000

113.910

15.748

10.684.344

15.834

5.596.000

18.389

2.470.000

570.950

21.034

4.927.577

34.001

Værk D

Værk E

1.936

0,12

2.220

0,14

2.461

0,13

3.450

0,16

4.734

0,14

Note: Den isolerede effekt af hjælpepakkerne er beregnet som en simpel sum af effekten af 1. hjælpepakke i

2000-2001 og effekten af 2. hjælpepakke i 2003-2004. Der er således ikke taget højde for faldet i effekten af

1. hjælpepakke i perioden frem til 2. hjælpepakke, da det påvirker resultatet minimalt.

Antallet af standardforbrugere er fremkommet ved en division af det graddagekorrigerede varmesalg i de

enkelte værker med standardforbruget pr. bruger på 18,1 MWh.

”Isoleret effekt pr. støttekrone på én standardforbrugers årlige varmepris” er beregnet ved at dividere ”Isole-

ret effekt af hjælpepakkerne på én standardforbrugers årlige varmepris.” med ”Samlet tilskud pr.

standardforbruger”.

Alle effekter er inkl. moms.

47. Tabel 2 viser, at hjælpepakkerne for de 5 undersøgte værker har haft en isoleret

effekt på mellem 1.936 kr. og 4.734 kr. på den årlige varmepris for en standardfor-

bruger. De årlige varmepriser pr. standardforbruger ville således have været mellem

1.936 kr. og 4.737 kr. højere, hvis ikke hjælpepakken havde nedbragt værkernes fi-

nansielle omkostninger.

Tilskuddenes årlige effekt er gradvist aftagende, indtil værket er afskrevet. Heref-

ter har tilskuddene ikke længere effekt.

48. Tabellen viser samtidig, at der har været en rimelig entydig sammenhæng mel-

lem tilskudsstørrelsen pr. forbruger og effekten for forbrugernes varmepriser. Den

isolerede effekt på den årlige varmepris pr. forbruger varierer mellem 12 øre og 16

øre pr. støttekrone og er i gennemsnit ca. 14 øre. Dvs. for hver krone, der er ydet i

statstilskud til værket, er den årlige varmepris på varme for én standardforbruger i

gennemsnit nedsat med 14 øre. Fx vil 1 mio. kr. i støtte til et værk med 100 standard-

brugere (dvs. 10.000 kr. pr. forbruger) give en årlig besparelse på ca. 1.400 kr. pr.

forbruger.

49. Rigsrevisionen har foretaget en analyse, der sandsynliggør, at støttebeløbet pr.

standardforbruger også for de øvrige 70 barmarksværker må antages at have en rime-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 21 -

lig ensartet isoleret effekt på varmepriserne

10)

. Den følgende analyse er baseret på

denne antagelse. Rigsrevisionen kan dog ikke på denne baggrund udtale sig om den

eksakte isolerede effekt for hvert enkelt værk.

50. Hvis effekten på 14 øre pr. støttekrone overføres på de øvrige 70 værker, viser

det, at hjælpepakkerne i sig selv har betydet, at varmeregningerne for de ca. 20.000

forbrugere i gennemsnit er blevet ca. 3.000 kr. mindre pr. år. For de enkelte værker

svinger den isolerede effekt af hjælpepakkerne således mellem ca. 350 kr. og op til

ca. 10.000 kr. pr. forbruger pr. år

11)

51. Hvis effekten vurderes særskilt for 1. hjælpepakke, viser analysen, at de værker,

der har modtaget penge fra 1. hjælpepakke, i gennemsnit har haft en årlig besparelse

pr. forbruger på ca. 2.600 kr. Dette er baseret på en antagelse om, at effekten på 14

øre i besparelse på den årlige varmeudgift pr. støttekrone også er gældende for de 2

hjælpepakker separat. For værker, der har modtaget penge fra 2. hjælpepakke, har

den isolerede effekt af 2. hjælpepakke været ca. 1.500 kr. pr. forbruger pr. år.

52. Kap. III har vist, at 8 værker – efter korrektion for driftsresultatet og det akku-

mulerede underskud – fortsat havde varmepriser over oliereferencen. Rigsrevisionen

har undersøgt effekten af hjælpepakkerne og den ændrede kraftvarmebeskatning for

disse værker. Undersøgelsen har vist, at den gennemsnitlige årlige effekt af hjælpe-

pakkerne var ca. 3.800 kr. for disse 8 værker. Forbrugerne hos disse værker har såle-

des i gennemsnit fået en større besparelse af hjælpepakkerne end gennemsnitsværket.

For de 3 værker, der efter korrektionen har priser 15 % over oliereferencen, har ef-

fekten af hjælpepakkerne i gennemsnit været ca. 6.000 kr. Effekten varierer dog mel-

lem 1.400 kr. og 8.800 kr.

10)

Denne vurdering er bl.a. baseret på den høje korrelationskoefficient (0,97) mellem effekten pr. for-

bruger pr. år og støttebeløbet pr. forbruger, en analyse af værkernes gældsforhold samt resterende

afskrivningsperiode.

Disse tal er baseret på en simpel summering af effekten af 1. hjælpepakke i 2000 og effekten af 2.

hjælpepakke i 2003. Den faktiske effekt af 1. hjælpepakke er lidt mindre i 2003, da effekten aftager

med tiden.

11)

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 22 -

53. Det er Rigsrevisionens vurdering på baggrund af gennemgangen, at hjælpepak-

kerne har haft en væsentlig betydning på varmepriserne for barmarksværkerne. Dette

vurderes som væsentligt set i forhold til en årlig varmepris på ca. 16.600 kr. for et

gennemsnitsværk. Varmepriserne ville således have været ca. 3.000 kr. højere for en

standardforbruger pr. år, hvis ikke hjælpepakkerne havde nedbragt omkostningerne.

For de 8 værker, der efter korrektion for driftsresultatet og det akkumulerede under-

skud fortsat havde varmepriser over oliereferencen, har undersøgelsen vist, at den

gennemsnitlige effekt af hjælpepakkerne var ca. 3.800 kr. For de 3 værker med pri-

ser, der ligger 15 % over oliereferencen, har effekten af hjælpepakkerne i gennemsnit

været ca. 6.000 kr.

B. Effekt af ændringen i kraftvarmebeskatningen

54. Formålet med dette afsnit er at vurdere, hvor stor effekt ændringen af kraftvar-

mebeskatningen i 2002 har haft på den enkelte forbrugers årlige varmeregning.

Effekten af kraftvarmebeskatningen vedrører hovedsageligt de naturgasfyrede an-

læg. Fra 1. juli 2002 er afgiften på naturgas til varmeproduktion omlagt for de decen-

trale kraftvarmeværker, og samtidig er elproduktionstilskuddet for de fleste decentra-

le kraftvarmeværker sat ned med 2 øre pr. KWh. Omlægningen af afgiften på natur-

gas har ført til besparelser for alle naturgasfyrede værker. Modsat har faldet i elpro-

duktionstilskuddet ført til større nettoproduktionsomkostninger. Samlet har ændrin-

gen af kraftvarmebeskatningen dog været gunstig for alle værker.

Rigsrevisionen har baseret vurderingen af effekten på en analyse af de 57 natur-

gasfyrede værker, som søgte om støtte fra den 2. hjælpepakke.

Tabel 3 viser fordelingen af værker efter effekten af den ændrede kraftvarmebe-

skatning. Effekten er udtryk for, hvor meget højere varmepriserne ville være, hvis ik-

ke kraftvarmebeskatningen var ændret.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 23 -

Tabel 3. Årlig effekt af den ændrede kraftvarmebeskatning for de naturgasfyrede værker

Årlig effekt pr. forbruger

Kr.

800-1.200

1.200-1.600

1.600-2.000

Over 2.000

I alt

Gennemsnit

Andel af værker

100

1.400 kr. pr. forbruger

Note: Tabellen er baseret på de 57 naturgasfyrede værker, der søgte om støtte fra 2. hjælpepakke, og som indgår

i denne undersøgelse. Analysen er baseret på graddagekorrigerede oplysninger om varmesalg og elsalg

baseret på regnskabsåret 2001-2002. Effekten er beregnet for en standardforbruger. I beregningerne har vi

antaget, at værkerne har benyttet den optimale model til beregning af den afgiftspligtige del af naturgasfor-

bruget. Vi har endvidere korrigeret for et fald i elproduktionstilskuddet på 2 øre pr. KWh.

Alle tal er inkl. moms.

55. Det fremgår af tabel 3, at den gennemsnitlige årlige effekt var ca. 1.400 kr. pr.

forbruger. Tabellen viser videre, at ændringen i kraftvarmebeskatningen for hoved-

parten af værkerne havde en effekt på mellem 800 kr. og 1.600 kr.

Et enkelt af værkerne har en årlig effekt på 4.600 kr. pr. forbruger. Hvor stor ef-

fekt, det enkelte værk har fået af afgiftslempelsen, afhænger bl.a. af forholdet mellem

varme- og elproduktion.

56. Rigsrevisionen vurderer, at den ændrede kraftvarmebeskatning isoleret set for de

naturgasfyrede barmarksværker har haft en væsentlig effekt for varmepriserne. Ef-

fekten vurderes som væsentlig, fordi den – trods stor variation værkerne imellem – i

gennemsnit ligger på ca. 1.400 kr. årligt pr. forbruger. Effekten af ændringen af

kraftvarmebeskatningen aftager ikke over tid. Ændringen har således også effekt, ef-

ter at værket er afskrevet. Derfor vurderes en gennemsnitlig effekt på 1.400 kr. som

væsentlig set i forhold til en gennemsnitlig varmepris på 16.600 kr.

C. Udviklingen i varmepriserne set i lyset af den isolerede effekt

57. Rigsrevisionen har i dette afsnit vurderet, i hvilken grad hjælpepakkernes isole-

rede effekt i praksis har resulteret i lavere varmepriser for forbrugerne.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 24 -

58. Rigsrevisionen har undersøgt varmepriserne for de 5 værker, hvis økonomi er

gennemgået af et større revisionsfirma. Rigsrevisionen har set nærmere på, om 1.

hjælpepakke har ført til en nedsættelse i de faktiske varmepriser i 2001-2002, og

sammenlignet resultatet med de isolerede effekter af 1. hjælpepakke. Undersøgelsen

er afspejlet i tabel 4. Tabellen viser udviklingen i de korrigerede varmepriser for hele

regnskabsåret sammenlignet med den isolerede effekt.

Tabel 4. Isoleret effekt sammenholdt med faktisk udvikling i varmepriserne efter 1. hjælpepakke

Værk A

Værk B

Værk C

----- Kr. -----

Isoleret effekt af 1. hjælpepakke på den årlige

varmepris i 2001-2002 pr. forbruger ............................

Faktisk nedsættelse i varmepriserne fra 2000-2001

til 2001-2002...............................................................

1.874

2.220

ca. 600

2.461

ca. 300

2.739

ca. ÷300

4.734

ca. ÷2.000

Værk D

Værk E

Note: Tabellen viser forskellen i de korrigerede varmepriser for hele varmeåret. Positive tal viser et fald i prisen.

Tarifferne for værk C er blevet korrigeret, efter at hjælpepakken er blevet uddelt i december 2000, men

inden for regnskabsåret 2000-2001. Den faktiske nedsættelse af varmeprisen efter hjælpepakken er således

større end angivet for værk C.

Alle priser er inkl. moms.

59. Tabel 4 viser, at værkerne efter 1. hjælpepakke generelt ikke har nedsat deres

varmepriser så meget, som gældsnedbringelsen isoleret set har lempet værkets om-

kostninger. Den isolerede effekt er således for alle værker væsentligt højere end fal-

det i varmepriserne i praksis. For 2 af værkerne er der endog tale om, at varmepriser-

ne steg, selv om værkerne modtog store støttebeløb.

60. Figur 3 illustrerer varmepriserne henholdsvis med og uden 1. og 2. hjælpepakke

samt ændringen i kraftvarmebeskatningen for et gennemsnitligt naturgasfyret værk.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 25 -

Figur 3. Effekten af støttetiltagene på varmepriserne for naturgasfyrede værker

22.500

20.000

17.500

15.000

12.500

Kr.

10.000

7.500

5.000

2.500

1999-2000

2000-2001

2001-2002

2002-2003

2003-2004

2004-2005

Fyringssæson

Faktiske priser

Effekt af 1.pakke

Effekt af tilskud 2. pakke

Effekt kraftvarmebeskatning

Note: Effekten af 1. og 2. hjælpepakke er baseret på et gennemsnit for alle værker og ikke blot for de værker, der

har modtaget støtte fra den pågældende pakke.

61. Figur 3 viser, hvordan varmepriserne i gennemsnit ville være for barmarksvær-

kerne, hvis ikke de havde fået støtte. Figuren viser også, hvad hvert støttetiltag har

haft af betydning i det enkelte år for et gennemsnitsværk.

Den nederste del af søjlerne viser den faktiske udvikling i varmepriserne for et

gennemsnitligt gasfyret værk, mens de øvrige dele af søjlerne viser, hvor meget de

forskellige støttetiltag har påvirket prisen for den enkelte forbruger. Figuren viser så-

ledes, at priserne alt andet lige ville være steget markant i årene efter 2000-2001,

hvis ikke støttetiltagene havde haft en væsentlig effekt. Uden støtte ville de naturgas-

fyrede værker i gennemsnit således i 2003-2004 skulle betale ca. 21.000 kr. i stedet

for de faktiske priser på ca. 16.600 kr.

Effekten af støttetiltagene varierer meget værkerne imellem, hvilket fremgår af af-

snittene om effekten af henholdsvis hjælpepakkerne og ændringen af kraftvarmebe-

skatningen. Enkelte værker har således opnået en samlet effekt, som var markant hø-

jere end gennemsnittet.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 26 -

62. Rigsrevisionen har yderligere undersøgt udviklingen i varmepriser for forbruger-

ne hos de værker, der har modtaget støtte i den enkelte hjælpepakke. For forbrugerne

hos de værker, der har modtaget støtte fra 1. hjælpepakke, er varmeprisen faldet med

ca. 600 kr. pr. forbruger pr. år i varmeåret efter uddelingen af 1. hjælpepakke (2001-

2002). Til sammenligning var den isolerede effekt af 1. hjælpepakke ca. 2.600 kr. pr.

forbruger pr. år.

For forbrugerne hos værker, der har modtaget støtte fra 2. hjælpepakke, er varme-

prisen i gennemsnit faldet med ca. 100 kr. pr. forbruger pr. år i varmeåret efter udde-

lingen af 2. hjælpepakke (2003-2004). Til sammenligning var den isolerede effekt af

2. hjælpepakke ca. 1.500 kr. pr. forbruger pr. år.

Den ændrede kraftvarmebeskatning har påvirket værkernes økonomi fra varme-

året 2002-2003. For hovedparten af værkerne har afgiftsændringen dog først påvirket

værkernes fastlæggelse af tariffer fra 2003 til 2004.

63. Rigsrevisionen kan på baggrund af gennemgangen i dette afsnit konkludere, at

støttetiltagene ikke har resulteret i et fald i forbrugernes varmepriser svarende til den

isolerede effekt af støttetiltagene. Støttetiltagene bidrog for mange værker primært til,

at værkerne ikke blev nødsaget til at hæve tarifferne for at få balance i økonomien.

64. Svaret på kapitlets overordnede spørgsmål er, at hjælpepakkerne og den ændrede

kraftvarmebeskatning har haft væsentlig effekt for barmarksværkernes varmepriser.

Svaret er baseret på følgende resultater:

For det første har undersøgelsen vist, at varmepriserne ville have været ca. 3.000

kr. højere for en standardforbruger pr. år, hvis ikke hjælpepakkerne havde nedbragt

omkostningerne, dvs. effekten af hjælpepakkerne er i gennemsnit 3.000 kr. Dette

vurderes som væsentligt set i forhold til en årlig varmepris på ca. 16.600 kr. for en

forbruger ved et gennemsnitsværk.

For de 8 værker, der efter korrektion for driftsresultatet og det akkumulerede un-

derskud fortsat havde varmepriser over oliereferencen, har undersøgelsen vist, at den

gennemsnitlige effekt af hjælpepakkerne var ca. 3.800 kr. for en standardforbruger

pr. år. For de 3 værker med priser efter korrektion, der ligger 15 % over oliereferen-

cen, har effekten af hjælpepakkerne i gennemsnit været ca. 6.000 kr.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 10: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne

- 27 -