Statsrevisorerne 2005
1
Offentligt
RIGSREVISIONEN
København, den 10. januar 2005
RN D201/05
Bilag
Notat til statsrevisorerne
om
revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
I. Indledning
1. Med dette notat ønsker jeg at give statsrevisorerne en kort orientering om revisio-
nen af de fællesnordiske aktiviteter for 2003 og Nordisk Råds kontrolkomités behand-
ling af de 3 beretninger om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nor-
disk Kulturfond. Komitéens betænkninger med tilhørende beslutningsforslag blev af-
givet til Nordisk Råds 56. session, der fandt sted i Stockholm den 1.-3. november
2004.
Efter Nordisk Råds plenarforsamlings behandling af kontrolkomitéens betænknin-
ger mv. er regnskabs- og revisionsprocessen vedrørende 2003 afsluttet og årsregn-
skaberne godkendt.
I kap. II er givet et resumé af revisionen for 2003 og i kap. III, IV og V er omtalt
henholdsvis Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond. Endelig har
jeg i kap. VI anført mine afsluttende bemærkninger.
2. Revisionen har været tilrettelagt med henblik på at efterprøve, om årsregnskaberne
er udarbejdet i overensstemmelse med økonomireglementerne mv. Det er påset, at års-
regnskaberne er retvisende og giver de fornødne oplysninger til bedømmelse af sekre-
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-2-
tariaternes forvaltning af budgetterne. Revisionen er udført efter de gældende regler i
det internordiske revisionsreglement.
3. Det anvendte regnskabsprincip for årsregnskaberne er uændret i forhold til sidste
år. Årsregnskaberne er således baseret på et modificeret bogføringsprincip (modified
accrual accounting), hvilket bl.a. betyder, at årsregnskaberne vil tilnærme sig de om-
kostningsbaserede regnskaber, hvor indtægter og udgifter henføres til den periode, de
vedrører.
Den anvendte regnskabspraksis, dvs. værdiansættelsesmetoder etc., er uændret i
forhold til tidligere år.
II. Resumé
4. Nordisk Råd havde i 2003 et overskud på 0,5 mio. kr. Præsidiet besluttede på sit
møde i september 2004 at anvende overskuddet dels til omkostninger for 2003, der er
fremkommet fra delegationernes sekretariater i 2004, dels til ekstraordinære omkost-
ninger ved Nordisk Råds temamøde i april 2004.
5. Nordisk Råd har gennem nogle år arbejdet på en administrativ håndbog. For at
kunne optimere brugen af håndbogen og samtidig aktualisere den forelå håndbogen
færdig i 2004 i elektronisk form og kunne findes på E-platformen under Nordisk Råd
efter endelig frigivelse. Håndbogen præsenteredes for landenes sekretariatsledere den
8. juni 2004.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Nordisk Råd med den nye elektroniske hånd-
bog har fået etableret et effektivt styringsredskab for de administrative aktiviteter samt
mulighed for at give de nødvendige informationer til omverdenen.
6. Rigsrevisionen har konstateret, at implementeringen af nyt it-system inkl. nyt øko-
nomisystem i Nordisk Ministerråd er forløbet tilfredsstillende som planlagt. Det nye
it-system vil efter en testperiode blive taget i brug pr. 1. januar 2005.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at implementeringen af det nye økonomisystem
vil bidrage til optimere økonomistyringen i overensstemmelse med det nye regnskabs-
princip.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-3-
7. Nordisk Ministerråd opfyldte i 2003 stort set budgettet og havde et overskud på 0,1
mio. kr. Overskuddet blev modregnet i indbetalingerne fra landene for 2. halvår 2004
i overensstemmelse med Ministerrådets økonomireglement.
8. I 2003 var i alt 31 fællesnordiske institutioner omfattet af Nordisk Ministerråds
budget. De 5 institutioner i Danmark blev revideret af Rigsrevisionen, mens rigsrevi-
sionerne eller private revisionsfirmaer i de øvrige nordiske lande reviderede de reste-
rende institutioner. 29 af institutionerne fik en revisionspåtegning uden forbehold og
supplerende oplysninger, mens der for 2 af institutionerne blev afgivet revisionspå-
tegning med supplerende oplysninger dels om det nye regnskabsprincip, dels om re-
visionens omfang.
9. Nordisk Kulturfond, det primært administrerer budgetmidler fra Nordisk Minister-
råd, opnåede i 2003 et overskud på 1,2 mio. kr.
10. På baggrund af den gennemførte revision er det min opfattelse, at årsregnskaber-
ne for Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond giver et retvisende
billede af institutionernes resultat for 2003 og finansielle stilling den 31. december
2003. Kontrolkomitéens gennemgang og behandling af årsregnskaberne og revisio-
nens beretninger bekræftede denne opfattelse, og kontrolkomitéen indstillede til Nor-
disk Råds plenarforsamling, at regnskaberne og beretningerne blev taget til efterret-
ning. Dette skete som nævnt ved Nordisk Råds 56. session den 1.-3. november 2004.
Revisionen af Nordisk Råd
11. Nordisk Råds indtægter var i 2003 32,5 mio. kr. og var stort set uændrede i for-
hold til 2002. Indtægterne bestod af bidrag fra delegationerne (30,0 mio. kr.), intern
afgift af løn og renteindtægter.
Udgifterne var på 32,0 mio. kr., hvilket var 0,5 mio. kr. mindre end i 2002. Udgif-
terne omfattede præsidiets almene virksomhed, rådsorganernes virksomhed, sekreta-
riatets administration, partistøtte, sessioner og konferencer samt informationsarbejde.
Det samlede resultat for 2003 var på 0,5 mio. kr., hvilket var 0,5 mio. kr. mere end
i 2002.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-4-
12. Egenkapitalen inkl. resterende hensættelser af tidligere års overskud for anven-
delse til jubilæumssessionen og specifikke formål udgjorde 0,8 mio. kr., hvoraf årets
resultat for 2003 udgjorde 0,5 mio. kr.
I henhold til § 7 i Nordisk Råds økonomireglement skal et eventuelt overskud som
hovedregel tilbagebetales til medlemslandene. Præsidiet kan dog beslutte, at beløb fra et
eventuelt overskud overføres til det følgende budgetår og længst til det derpå følgende
budgetår til et eller flere specifikke formål. Præsidiet har tidligere dispenseret fra øko-
nomireglementet, idet det blev besluttet at overføre overskud fra perioden 1998-2002 til
dels jubilæumssessionen i 2002, dels specifikke formål.
Nordisk Råds sekretariat oplyste, at der fortsat resterede omkostninger vedrørende
jubilæumssessionen, hvor fakturaer først er fremkommet i 2004 til Nordisk Råd. Rigs-
revisionen fandt det meget uheldigt, at der i 2004 fortsat kan restere udeståender i
forbindelse med sessionen i 2002.
13. Rigsrevisionen erfarede, at delegationernes sekretariater i et vist omfang først langt
inde i det nye regnskabsår indsendte anmodninger om omkostningsrefusion for det fo-
regående år.
14. Efter implementering af det nye regnskabsprincip skal der efter Rigsrevisionens
vurdering ikke foretages hensættelser i årsregnskabet til fremtidige specifikke formål.
Efter drøftelse med Nordisk Råds sekretariat anbefalede Rigsrevisionen, at even-
tuelle overskud bliver optaget under egenkapitalen til præsidiets disposition, og at præ-
sidiet tog stilling til, at en del af årets overskud skulle anvendes til de sene refusions-
anmodninger fra delegationernes sekretariater.
Efter Rigsrevisionens vurdering har præsidiet fulgt disse anbefalinger, idet præsidiet
på sit møde den 22. september 2004 har taget regnskabet til efterretning. Samtidig ved-
tog Præsidiet, at overskuddet for 2003 skulle anvendes til dels omkostninger for 2003,
der er fremkommet fra delegationernes sekretariater i 2004, dels til ekstraordinære
omkostninger ved Nordisk Råds temamøde i april 2004.
15. Rigsrevisionen havde tidligere henstillet, at Nordisk Råd fastlagde procedurer for
planlægning, gennemførelse og opfølgning af sessioner, temakonferencer og andre
rådsaktiviteter, herunder budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflæggelse.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-5-
I den forbindelse har en administrative håndbog været under udarbejdelse gennem
nogle år, hvor Nordisk Råds sekretariat selv har stået for udarbejdelsen. For at kunne
optimere brugen af håndbogen og samtidig aktualisere den foreligger håndbogen nu i
elektronisk form og vil kunne findes på E-platformen under Nordisk Råd efter endelig
frigivelse. Håndbogen præsenteredes for landenes sekretariatsledere den 8. juni 2004.
Rigsrevisionen finder, at den elektroniske håndbog imødekommer vore henstillinger
og opfylder det behov, Nordisk Råds medarbejdere har i relation til en effektivt styring
af de administrative aktiviteter, samt giver de nødvendige informationer til omverdenen.
16. Det er min opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med gælden-
de regler, og at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Råds resultat for
2003 og finansielle stilling den 31. december 2003.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og supplerende bemærkninger.
17. I kontrolkomitéens betænkning af 21. september 2004 over Rigsrevisionens be-
retning mv. fremkom komitéen bl.a. med nedenstående kommentarer:
Kontrolkomitéen konstaterede, at overskuddet for 2003 var 0,5 mio. kr., og at præ-
sidiet endnu ikke havde truffet beslutning om disponeringen af årets overskud.
Kontrolkomitéen var ligesom Rigsrevisionen af den opfattelse, at Nordisk Råds års-
regnskab var aflagt efter gældende regler og gav et retvisende billede af Nordisk Råds
resultat for 2003 og finansielle stilling den 31. december 2003. Komitéen foreslog, at
årsregnskabet og revisionsberetningen for Nordisk Råd for året 2003 blev taget til ef-
terretning.
Årsregnskabet og revisionsberetningen blev godkendt på Nordisk Råds session i
november 2004.
III. Revisionen af Nordisk Ministerråd
18. Nordisk Ministerråds sekretariat besluttede primo 2003 at anskaffe et nyt øko-
nomisystem. Efterfølgende blev Navision Axapta valgt blandt flere mulige systemer.
Tilpasnings- og implementeringsfasen af det nye økonomisystem påbegyndtes i
2003. I 2004 er der foretaget testkørsler på systemet, så det kan tages i brug pr. 1. ja-
nuar 2005.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-6-
Rigsrevisionen er orienteret om, at implementeringen, herunder arbejdet med at
tilrette systemet til anvendelse for Nordisk Ministerråds sekretariat samt uddannelse,
forløber planmæssigt. Det er vor vurdering, at implementeringsfasen er forløbet til-
fredsstillende, og at ibrugtagningstidspunktet kan overholdes. Det er samtidig vor
vurdering, at Nordisk Ministerråd fremover vil råde over et tidssvarende økonomi-
system, der dels lever op til anvendelsen af det nye regnskabsprincip, dels kan give
grundlag for en effektiv økonomistyring.
19. Nordisk Ministerråds indtægter bestod af bidrag fra de nordiske lande, intern af-
gift af løn, renteindtægter og andre indtægter. De samlede indtægter på 811,5 mio.
kr. i 2003 mod 791,0 mio. kr. i 2002. Af de samlede indtægter udgjorde bidrag fra
de nordiske lande i alt 795,8 mio. kr. Beløbet blev fastsat af samarbejdsministrene på
mødet den 30. oktober 2002.
De samlede udgifter udgjorde 811,4 mio. kr., hvilket var en stigning i forhold til
2002 på 24,1 mio. kr. Udgifterne var bevilgede og udbetalte projektmidler med netto
811,3 mio. kr. samt renteudgifter og afskrivninger med i alt 0,1 mio. kr.
Nordisk Ministerråds interne omkostninger afholdtes gennem drifts-/projektbevil-
linger til de selvstændige resultatenheder: sekretariatet, publikationsafdeling og in-
formationsafdeling.
Regnskabet viste et overskud for 2003 på 0,1 mio. kr. mod 3,7 mio. kr. i 2002.
20. Samarbejdsministrene besluttede på deres møde den 14. juni 2000 at reducere
ministerrådets likvide midler med 10,0 mio. kr. i hvert af årene 2001, 2002 og 2003.
Rigsrevisionen har konstateret, at reduktionen også er sket i 2003.
21. Egenkapitalen udgjorde 0,1 mio. kr., svarende til årets resultat for 2003. Samar-
bejdsministrene har godkendt regnskabet. I overensstemmelse med Ministerrådets øko-
nomireglement blev overskuddet tilbagebetalt landene i 2004 ved modregning i ind-
betalingerne for 2. halvår 2004.
I forbindelse med tilbagebetalingen af overskuddet for 2002, hvilket skete i 2003,
blev der fejlagtigt tilbagebetalt 2,8 mio. kr. for meget. Rigsrevisionen har konstateret,
at beløbet er blevet opkrævet i 2004.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-7-
22. Rigsrevisionen har tidligere anbefalet Nordisk Ministerråd, at der bør etableres
en afstemningsprocedure for mellemværender med personalesager samt for afstem-
ninger mellem lønbogholderi og finansbogholderi. Vor anbefaling var ikke blevet
fulgt ved udgangen af 2003 bl.a. på grund af uheldigt sammenfald ved udskiftning af
personale, men vi er fra Nordisk Ministerråds sekretariat blevet orienteret om, at af-
stemningsproceduren vil blive mulig at effektuere i forbindelse med implementerin-
gen af det nye økonomisystem.
23. Vi har også tidligere anbefalet, at der fastlægges procedure, der tilsikrer en kor-
rekt periodisering af omkostninger i forbindelse med årsafslutningen, og at der skelnes
mellem periodeafgrænsningsposter og skyldige omkostninger.
Vi konstaterede i 2003, at der i flere tilfælde fortsat ikke var foretaget den fornødne
periodisering af omkostningerne og anbefalede igen, at der i forbindelse med regn-
skabsaflæggelsen var fokus på periodiseringsproblematikken.
24. Projekter, støtteordninger o.l., som administreres af statslige institutioner mv., re-
videres som hovedregel stikprøvevis af de enkelte landes rigsrevisioner som led i re-
visionen af pågældende institutions/forvaltningsorgans regnskab. Andre projekter og
støtteordninger mv. revideres af private revisorer. Rigsrevisionen har i 2003 stikprø-
vevist revideret de projekter, der administreredes af sekretariatet.
Rigsrevisionen har ved revisionen af projekter, støtteordninger mv. konstateret, at
udbetalinger sker på et korrekt grundlag, og at der er en tilfredsstillende administrativ
styring.
25. I 2003 var i alt 31 fællesnordiske institutioner omfattet af Nordisk Ministerråds
budget, hvoraf de 5 institutioner i Danmark blev revideret af Rigsrevisionen, mens
resten blev revideret af de øvrige nordiske landes rigsrevisioner eller private revisi-
onsfirmaer. Vi har derfra modtaget revisionsberetninger mv. om den gennemførte re-
vision vedrørende 2003. Ligeledes har vi modtaget sammendrag, der indeholdt såvel
generelle bemærkninger som mere specifikke bemærkninger om enkelte institutioner.
29 af institutionerne fik revisionspåtegninger uden forbehold og supplerende op-
lysninger. For én af institutionerne blev der afgivet revisionspåtegning med supple-
rende oplysninger om det nye regnskabsprincip, og for én institution blev der afgivet
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-8-
revisionspåtegning med supplerende oplysning om, at budget mv. ikke var omfattet af
revisionen.
26. Nordisk Ministerråds sekretariat udsendte i 2003 en vejledning til institutionerne
om fortolkninger om det nye regnskabsprincip og om opstilling af det interne regn-
skab og det eksterne årsregnskab. Rigsrevisionen har været enig med Nordisk Mini-
sterråds sekretariat i fortolkningen af det nye regnskabsprincip.
Generelt har det nye regnskabsprincip fortsat givet anledning til enkelte fortolk-
ningsspørgsmål ved institutionerne, men vi konstaterede, at den udsendte instruks hav-
de været anvendelig for institutionerne.
27. Rigsrevisionen har i 2003 aflagt revisionsbesøg ved informationskontorerne i Ri-
ga og Vilnius. Vi konstaterede, at der ved begge informationskontorer var sket en for-
bedring af økonomiforvaltningen i forhold til det foregående besøg i 2001, og at man
i vid udstrækning havde fået implementeret det nye regnskabsprincip.
Revisionsbesøget gav anledning til at rejse få principielle spørgsmål omkring øko-
nomistyringen og de anvendte økonomisystemer. Informationskontorerne har efterføl-
gende fået løst disse forhold med bistand fra Nordisk Ministerråds sekretariat.
Vort besøg resulterede endvidere i enkelte anbefalinger omkring forretningsgange
og interne kontroller i informationskontorernes økonomifunktioner. Vi vil følge op
på disse forhold ved vort næste revisionsbesøg ved informationskontorerne.
28. Det er min opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med gælden-
de regler, og at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds re-
sultat for 2003 og finansielle stilling den 31. december 2003.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og supplerende bemærkninger.
29. I betænkning af 21. september 2004 konstaterede kontrolkomitéen bl.a., at Rigs-
revisionen gennem de seneste år har haft yderst få bemærkninger til Nordisk Mini-
sterråds årsregnskab og virksomhed.
Kontrolkomitéen kunne med udgangspunkt i beretningen konstatere, at de tidlige-
re rejste spørgsmål for informationskontorerne i Skt. Petersborg og Tallinn var løst.
Rigsrevisionens bemærkninger til informationskontorerne i Riga og Vilnius vidner om,
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
-9-
at Nordisk Ministerråds sekretariat bør have speciel opmærksomhed på økonomi-
funktionen ved informationskontorerne.
Sluttelig foreslog kontrolkomitéen, at Nordisk Råd tog årsregnskabet og revisions-
beretningen om Nordisk Ministerråds virksomhed 2003 til efterretning.
Årsregnskabet og revisionsberetningen blev godkendt på Nordisk Råds session i
november 2004.
IV. Revisionen af Nordisk Kulturfond
30. Nordisk Kulturfonds årsregnskab for 2003 viste faktiske indtægter på 36,7 mio.
kr. mod 34,6 mio. kr. i 2002 og faktiske udgifter på 35,5 mio. kr. inkl. bevilgede pro-
jektmidler mod 35,6 mio. kr. i 2002.
Fondens resultat for 2003 blev et overskud på 1,2 mio. kr. mod et underskud på
1,0 mio. kr. i 2002.
31. Indtægterne bestod primært af bevilgede budgetmidler fra Nordisk Ministerråd
på i alt 29,1 mio. kr. Derudover havde fonden til disposition en tilbageførsel af ikke-
anvendte midler på 2,1 mio. kr. samt renteindtægter på 0,8 mio. kr.
Fonden bevilgede i 2003 26,4 mio. kr. til eksterne projekter og 4,0 mio. kr. til in-
terne projekter, der bl.a. omfattede fondens temaområder samt implementering af det
nye datasystem til projektstyring. Administrationsudgifterne udgjorde 5,2 mio. kr.
32. Revisorerne konstaterede, at Nordisk Kulturfond stadig fortsatte bestræbelserne
på at en nøje opfølgning af projekter. Der var således et fortsat fald i ældre uafslutte-
de sager, der pr. 31. december 2003 udgjorde i alt 8 mod 16 pr. 31. december 2002.
Revisorerne har anbefalet, at de resterende 8 ældre sager bliver afsluttet i 2004.
Fra 2003 blev der indført 6 ansøgningsrunder mod tidligere kun 2 for ansøgninger
om projektmidler på indtil 0,1 mio. kr. Nordisk Kulturfonds bestyrelse besluttede på
sit møde i november 2003, at alle ansøgninger – som en forsøgsordning – også skal
vurderes af sagkyndige eksterne eksperter. Forsøgsordningen skal starte fra 2004 og
vil blive evalueret i sommeren 2005.
33. I løbet af 2001 blev der udarbejdet ændringer til overenskomsten for Nordisk
Kulturfond. Ændringerne er indarbejdet i en ny overenskomst, der blev underskrevet
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
- 10 -
af kulturministrene den 5. april 2002. Den nye overenskomst blev endeligt vedtaget
den 16. marts 2004 efter ratificering i de nordiske lande. Ikraftstrædelsestidspunktet er
5. marts 2004.
Selv om den nye overenskomst formelt ikke er trådt i kraft med virkning for 2003,
har Nordisk Kulturfond i lighed med sidste år indgået en formel samarbejdsaftale med
Nordisk Ministerråds sekretariat om administrationsydelser fra Nordisk Ministerråds
sekretariat.
34. Nordisk Kulturfond har hidtil været omfattet af retsstillingsaftalen gældende for
Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Ministerråds sekretariat, men som en integreret
del af Nordisk Ministerråds sekretariat. I forbindelse med ændringerne til overens-
komsten for Nordisk Kulturfond, hvorved fonden bliver et selvstændigt retssubjekt,
er der foreslået ændringer i retsstillingsaftalen. Derved skulle Nordisk Kulturfond få
opretholdt sin status i relation til retsstillingsaftalen.
Samarbejdsministrene godkendte ved et møde den 16. december 2002 forslaget
til ændringer af den nordiske retsstillingsaftale. Vi har fra fonden modtaget informa-
tion om, at den ændrede retsstillingsaftale er underskrevet af de nordiske regeringer
den 29. oktober 2004. Den endelige ratificering mangler fortsat, for at den ændrede
retsstillingsaftale kan træde i kraft.
35. Bestyrelsen er med virkning fra 2003 udvidet til 13 medlemmer. Kulturmini-
strene underskrev på et møde den 31. oktober 2001 et forslag om ændring af fondens
overenskomst, så de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland, hver får
et bestyrelsesmedlem mod tidligere kun at være repræsenteret gennem ét fælles be-
styrelsesmedlem. Ændringen trådte i kraft den 22. januar 2003.
36. Det er revisorernes opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
gældende regler, herunder de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter, og at
årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Kulturfonds resultat for 2003 og
finansielle stilling den 31. december 2003.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold og supplerende oplysninger.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
- 11 -
37. I kontrolkomitéens betænkning af 21. september 2004 fremgik det bl.a., at Nor-
disk Kulturfond på grundlag af Nordisk Råds og revisorernes tidligere anmærkninger
på tilfredsstillende måde har forsøgt at afslutte ældre projektsager.
Kontrolkomitéen har desuden anset, at behandlingstiden for en ratificering af den
nye retsstillingsaftale i de nordiske lande bør kunne ske hurtigere.
Kontrolkomitéen kunne på baggrund af revisorernes beretning konstatere, at fon-
den efter mange år med uløste administrative problemer nu har en god kontrol i sin
organisation.
Med baggrund i ovenstående anbefalede kontrolkomitéen, at Nordisk Råd god-
kendte Nordisk Kulturfonds årsregnskab for 2003, bevilgede fondens bestyrelse an-
svarsfrihed for 2003 og tog virksomheds- og revisionsberetningen for 2003 til efter-
retning.
Desuden foreslog kontrolkomitéen, at Nordisk Råd anbefaler de nordiske landes
regeringer at ratificere den nye retstillingsaftale.
Årsregnskabet og revisionsberetningen blev godkendt på Nordisk Råds session i
november 2004.
V. Afsluttende bemærkninger
38. Jeg har konstateret, at der på væsentlige områder fortsat iværksættes initiativer
til at forbedre økonomiforvaltningen af de fællesnordiske aktiviteter. Samtidig kan
jeg konstatere, at implementeringen af det nye regnskabsprincip er sket på en tilfreds-
stillende måde, og at regnskabsaflæggelsen på alle 3 områder har været tilfredsstil-
lende.
For yderligere at styrke de administrative rutiner i økonomiforvaltningen og for at
kunne foretage en bedre økonomistyring bliver der fra 1. januar 2005 anvendt et nyt
økonomisystem, hvilket jeg finder tilfredsstillende.
Det er min opfattelse, at årsregnskaberne på de 3 områder giver et retvisende bil-
lede af institutionernes resultater for 2003.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2005 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2003
- 12 -
39. Jeg vedlægger til statsrevisorernes orientering revisionsberetningerne for 2003
vedrørende Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond. Endvidere ved-
lægger jeg kopi af kontrolkomitéens 3 betænkninger vedrørende beretningerne mv.
Kirsten Leth-Nissen
fg.