Finansudvalget 2005-06
EB 2005 1
Offentligt
1022584_0001.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Endelig betænkning
over statsregnskabet
for finansåret 2005
KØBENHAVN 2007
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0002.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Sekretariatet
Christiansborg
Prins Jørgens Gård 2
1240 København K
Telefon: 33 37 55 00
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:
Schultz Information
Herstedvang 12
2620 Albertslund
Telefon: 43 63 23 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.schultz.dk
ISSN 1602-9216
ISBN 87-7434-268-1
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0003.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
III
Indholdsfortegnelse
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
IX
Afgivelsesbemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
X
Statsrevisorernes besigtigelse af statslig virksomhed mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . XV
Oversigt over statsrevisorernes bemærkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . XVII
Afsnit 1
Fortsatte beretninger vedrørende 1996
Nr. 2
Flere ministerier
Eksportkreditordningen, herunder Danmarks Erhvervsfonds regnskabs-
aflæggelse
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansministeriet
Finansministeriets administration mv. af lov om en satsreguleringsprocent
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisningsministeriet
Statslig erhvervsrettet efteruddannelse
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fortsatte beretninger vedrørende 1999
§ 17
Nr. 14
Arbejdsministeriet
Arbejdstilsynets styring af tilsynsfunktionen
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fortsatte beretninger vedrørende 2001
§6
Nr. 5
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Revisionen af statsregnskabet for 2001
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2
3
§7
Nr. 5
4
5
§ 20
Nr. 16
6
8
9
13
17
Nr. 18
18
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0004.png
IV
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Fortsatte beretninger vedrørende 2002
Nr. 9
Flere ministerier
Udlændingestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og opholdsområdet
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Revisionen af statsregnskabet for 2002
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fortsatte beretninger vedrørende 2003
Nr. 1
Flere ministerier
Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorernes bemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrations-
indsatsen
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Statens selvforsikringsordning
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udenrigsministeriet
Danmarks Eksportråd
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med energibesparende
tilskud
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Revisionen af statsregnskabet for 2003
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fortsatte beretninger vedrørende 2004
§ 28
Nr. 3
Transport- og Energiministeriet
Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2)
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Revisionen af statsregnskabet for 2004
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
19
21
Nr. 18
22
23
24
27
§ 18
Nr. 2
28
31
Nr. 5
§6
Nr. 8
§8
Nr. 14
32
34
39
Nr. 15
42
44
Nr. 18
48
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0005.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
V
Afsnit 2
Beretninger vedrørende 2005
§ 28
Nr. 1
Transport- og Energiministeriet
7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg
Transport- og Energiministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorernes bemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
ToldSkats indsats mod sort økonomi
Skatteministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvarsministeriet
Forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars
Forsvarsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Digitale løsninger i staten
Finansministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomi- og Erhvervsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Videnskabsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisningsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulturministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fødevareministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Vedligeholdelse af statens bygninger
Finansministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvarsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Videnskabsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Socialministeriet
Administration af folkepension
Socialministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Socialministeriet
Pulje til socialt ansatte
Socialministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulturministeriet
Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006
Kulturministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
52
67
70
Nr. 2
71
76
78
§ 12
Nr. 3
81
84
Nr. 4
87
90
92
93
94
95
97
98
Nr. 5
102
103
104
107
108
§ 15
Nr. 6
110
111
§ 15
Nr. 7
112
115
§ 21
Nr. 8
117
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0006.png
VI
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
§6
Nr. 9
Udenrigsministeriet
Harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamar-
bejdslandene
Udenrigsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udviklingsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Integrationsministeriet
Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt for-
retningsvisa
Integrationsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Finansministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomiministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skatteministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvarsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Socialministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indenrigs- og Sundhedsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskæftigelsesministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Integrationsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Videnskabsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisningsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulturministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Miljøministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Familieministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transport- og Energiministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorernes bemærkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskæftigelsesministeriet
AF´s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindustrien
Beskæftigelsesministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
Staten som indkøber
Finansministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomi- og Erhvervsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskæftigelsesministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Videnskabsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisningsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transport- og Energiministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
118
119
120
121
§ 18
Nr. 10
122
126
129
Nr. 11
130
131
132
135
136
137
139
140
141
144
145
146
147
149
150
153
157
§ 17
Nr. 12
158
162
Nr. 13
165
167
169
170
171
172
173
174
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0007.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
VII
§ 19
Nr. 14
Videnskabsministeriet
Videnskabsministeriets innovationsindsats – med særlig fokus på samspillet mel-
lem videninstitutioner og erhvervsliv
Videnskabsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvarsministeriet
Forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken
Forsvarsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udenrigsministeriet
Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene
Udviklingsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Statsrevisorbemærkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Flere ministerier
indsatsen mod momskarruselsvindel
Økonomi- og Erhvervsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skatteministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Afsnit 3
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
177
178
§ 12
Nr. 15
180
182
184
§6
Nr. 16
185
187
188
Nr. 17
189
190
196
199
§5
§6
Statsministeriet
Statsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udenrigsministeriet
Udenrigsministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udviklingsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansministeriet
Finansministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Økonomi- og Erhvervsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skatteministeriet
Skatteministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Justitsministeriet
Justitsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsvarsministeriet
Forsvarsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Socialministeriet
Socialministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
204
205
207
208
212
214
215
216
221
§7
§8
§9
§ 11
§ 12
§ 15
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0008.png
VIII
§ 16
§ 17
§ 18
§ 19
§ 20
§ 21
§ 22
§ 23
§ 24
§ 27
§ 28
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministerens redegørelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Integrationsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Videnskabsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Undervisningsministeriet
Undervisningsministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulturministeriet
Kulturministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kirkeministeriet
Kirkeministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Miljøministeriet
Miljøministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Familieministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transport- og Energiministeriet
Transportministerens redegørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Rigsrevisors notat
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indstilling til Folketingets beslutning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
222
223
224
225
228
231
232
233
236
237
239
242
253
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0009.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
IX
Indledning
I henhold til lov om statsrevisorerne og folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virk-
somhed valgte Folketinget i sit møde den 9. maj 2006 følgende til statsrevisorer og stedfortrædere
for tiden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2010:
Statsrevisorer:
Peder Larsen (udpeget af SF)
Henrik Thorup (udpeget af DF)
Helge Adam Møller (KF)
Johannes Lebech (udpeget af RV)
Svend Erik Hovmand (V)
Mogens Lykketoft (S)
Stedfortrædere:
Flemming Øberg Palsøe (udpeget af SF)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Carina Christensen (KF)
Pia Gjellerup (S)
Kim Andersen (V)
Klaus Hækkerup (S)
Statsrevisorerne konstituerede sig den 11. oktober 2006 med
Peder Larsen
som formand og
Hen-
rik Thorup
som næstformand.
Folketingets formand meddelte den 30. januar 2007, at i stedet for Pia Gjellerup er Carsten Hansen
(S) udpeget som ny stedfortræder for Johannes Lebech.
Den konservative folketingsgruppe pegede den 29. marts 2007 på Pia Christmas Møller som ny
stedfortræder for Helge Adam Møller i stedet for Carina Christensen.
Sekretariatschef
Gitte Korff
er leder af Statsrevisorernes sekretariat med souschef
Jens Frederik
Rasmussen
som stedfortræder.
Statsrevisorerne afgiver hermed Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2005 med
indstilling af regnskabet til Folketingets godkendelse.
Statsrevisorerne, den 28. marts 2007
Peder Larsen
Johannes Lebech
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Mogens Lykketoft
Svend Erik Hovmand
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0010.png
X
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Afgivelsesbemærkning
Om indholdet af Endelig betænkning over Statsregnskabet for finansåret 2005
Endelig betænkning 2005 indeholder resultatet af revisionen af statsregnskabet for finansåret
2005.
Statsrevisorerne har løbende afgivet enkeltberetninger for 2005 med deres bemærkninger til Fol-
ketinget. Emnerne for disse enkeltberetninger er dels en følge af Statsrevisorernes anmodninger om
undersøgelser og dels resultatet af Rigsrevisionens revisionsplanlægning.
Endelig betænkning 2005 følger op på disse revisionsberetninger på grundlag af ministrenes §
18-redegørelser og rigsrevisors opfølgende notater. Statsrevisorerne har således løbende behandlet
disse opfølgninger, og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger til de enkelte sager er optrykt efter
hver sag.
Endelig betænkning 2005 indeholder derudover Statsrevisorernes opfølgning på uafsluttede be-
retningssager tilbage fra beretningsåret 1996.
Generelle bemærkninger
Under behandlingen af sager til denne betænkning følger Statsrevisorerne det princip, at der er
knyttet statsrevisorbemærkninger til sager, hvor kritik, henstillinger eller lignende er skønnet på-
krævede eller hensigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbemærkning er – alt efter den pågældende
sags karakter – et udtryk for, enten at den er tilfredsstillende afsluttet, at rigsrevisor fortsat følger
sagen, eller at den er bragt så langt frem, som det skønnes muligt under en rimelig sagsbehandling.
Resultatet af Statsrevisorernes behandling af sager til Endelig betænkning vil enten være, at sagen
afsluttes uden yderligere opfølgning eller, at sagens afslutning udsættes med henblik på en yderligere
afklaring. De fortsatte sager kan fx skyldes, at der foregår et administrativt undersøgelses- eller ud-
redningsarbejde, som skal afsluttes, før egentlige foranstaltninger kan træffes, eller at en udvikling
skal holdes under observation gennem en længere periode.
Oplysninger om habilitet
En statsrevisor er inhabil i en revisionssag, hvis vedkommende har en personlig eller økonomisk
interesse i sagens udfald eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en
sådan interesse. Det gælder også i de tilfælde, hvor en statsrevisors ægtefælle, beslægtede eller be-
svogrede, søskendebørn eller andre nærtstående har interesse i sagens udfald. Inhabilitet foreligger
også, hvis en statsrevisor deltager eller har deltaget i ledelsen eller har været nært tilknyttet en of-
fentlig myndighed, selskab, en forening eller anden privat juridisk person, der har særlig interesse
i sagens udfald. Endvidere er en statsrevisor inhabil, når sagen vedrører revision af en offentlig myn-
dighed, hvor den pågældende statsrevisor tidligere har medvirket ved en afgørelse hos denne myn-
dighed eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, som revisionssagen vedrører. Det kan være
tilfældet, hvis en statsrevisor er tidligere minister. Set over en årrække er dette den hyppigste årsag
til statsrevisorernes erklæringer om inhabilitet. Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der i øvrigt
kan opstå tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er en statsre-
visor inhabil i forhold til en revisionssag, er det således fast kutyme, at han/hun ikke medvirker ved
behandlingen af sagen. I praksis foregår det på den måde, at den pågældende statsrevisor forlader
statsrevisormødet, mens sagen behandles. Oplysninger om inhabilitet er anført i afgivelsesbemærk-
ningen til den pågældende beretning og som note til de enkelte sager i Endelig betænkning.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0011.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
XI
Særlige regnskaber
Med henblik på at sikre Folketingets indsigt i de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver henlagt
til selskaber og virksomheder uden for finansloven, men hvor staten fortsat har ansvar, har Stats-
revisorerne og rigsrevisor direkte adgang til fuldt statsejede aktieselskaber og aktieselskaber, hvor
staten i øvrigt har bestemmende indflydelse. For aktieselskaber, der har aktier optaget til notering
på en børsfond, skal rigsrevisor indkræve regnskaberne gennem vedkommende minister.
De særligt klassificerede regnskaber for Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterret-
ningstjeneste har medført, at revisionen, som principielt gennemføres på samme måde som revisi-
onen af statens øvrige regnskaber under Statsrevisorernes og rigsrevisors ansvar, foretages af en der-
til særlig beskikket medarbejder i Rigsrevisionen. Der redegøres for den foretagne revision over for
rigsrevisor, mens der over for Statsrevisorerne kun rapporteres i klassificeret form, hvis særlige for-
hold undtagelsesvis nødvendiggør dette.
Særlige bemærkninger til beretninger vedrørende beretningsåret 2005
I beretningsåret er afgivet 18 beretninger, hvoraf 16 ikke er afsluttede i Endelig betænkning 2005,
da det vil tage længere tid at gennemføre og vurdere ministrenes initiativer.
Statsrevisorerne har i år fundet anledning til at gøre Folketinget opmærksom på følgende beret-
ninger:
Beretning nr. 1 2005 om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg
blev udarbejdet på baggrund af en anmodning fra Finansudvalget til Statsrevisorerne. Beretningen
var meget kritisk over for Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark, Banedanmarks
økonomistyring og ministeriets behandling af aktstykker. Statsrevisorerne påtalte ministerens tilsyn
og påtalte skarpt, at ministeren ikke under et samråd havde givet Finansudvalget fuldt dækkende
oplysninger om årsagerne til, at bevillingsreglerne ikke blev overholdt. Sagen er nu afsluttet, idet
Statsrevisorerne har anmodet rigsrevisor om en ny beretningsundersøgelse om genopretningen af
jernbaneinfrastrukturen, om Banedanmarks styring og om transport- og energiministerens opfølg-
ning herpå. Undersøgelsen vil blive iværksat i begyndelsen af 2007.
På baggrund af beretningen bad Statsrevisorerne rigsrevisor om et notat, der belyste Finansmi-
nisteriets ansvar og rolle i forbindelse med bevillingsansøgning til Finansudvalget. Rigsrevisors ud-
videde notat herom af 15. februar 2006 er offentliggjort på Statsrevisorernes hjemmeside. I et op-
følgende notat af 13. september 2006 oplyste rigsrevisor, at Finansministeriet nu har udarbejdet en
vejledning om Finansministeriets ansvar og rolle i forbindelse med bevillingsansøgninger til Fi-
nansudvalget. Vejledningen giver et overblik over Finansministeriets sagsbehandling af udkast til
aktstykker og giver dermed Finansudvalget, ressortministerier og andre interessenter indsigt i Fi-
nansministeriets muligheder og begrænsninger i sagsbehandlingen af udkast til aktstykker.
Beretning nr. 2 2005 om ToldSkats indsats mod sort økonomi
viste, at ToldSkat (nu SKAT)
på en række områder kunne styrke indsatsen mod sort økonomi. Sort økonomi indebærer betydelige
indtægtstab for staten, og unddragelse af betaling af skatter og afgifter går ud over lovlydige borgere
og virksomheder samt udhuler tilliden til SKAT. Statsrevisorerne fandt, at indsatsen mod sort øko-
nomi ikke havde været tilstrækkelig og kritiserede, at sagsbehandling, efterforskning og opfølgning
ved SKATs kontrolaktioner og de efterfølgende ansvarssager tog for lang tid. Skatteministeren og
justitsministeren har taget en række hensigtsmæssige initiativer på baggrund af beretningen, men
det er endnu for tidligt at vurdere, hvordan det medfører en styrket indsats mod sort økonomi.
Beretning nr. 3 2005 om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars
viste,
at anskaffelse og ibrugtagning generelt havde været tilfredsstillende. Statsrevisorerne kritiserede
dog, at forsvarets ledelsesinformationssystem baseret på DeMars endnu ikke fuldt ud var taget i brug,
og at forsvaret stadig ikke kunne belyse udviklingen i produktivitet og effektivitet. Når DeMars er
taget i fuld anvendelse, vil rigsrevisor i en ny undersøgelse vurdere, om anvendelsen af DeMars støt-
ter forsvarets økonomistyringsmodel, hvis formål er at tilvejebringe et optimalt økonomisk beslut-
ningsgrundlag for alle ledelsesniveauer inden for Forsvarsministeriets ansvarsområde. Sagen er ikke
afsluttet, idet rigsrevisor fortsat vil følge fremdriften i en lang række forhold.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0012.png
XII
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Baggrunden for
Beretning nr. 10 2005 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og er-
hvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa
var bl.a., at Udlændingestyrelsen (nu Udlændin-
geservice) havde overgivet et antal sager til politiet vedrørende tildeling af studieopholdstilladelser
til kinesiske studerende. Beretningen viste, at sagsbehandlingen ikke var betryggende ved tildeling
af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt visa. Statsrevisorerne påtalte, at Udlændingestyrelsen
ikke i tilstrækkelig grad kontrollerede ansøgernes oplysninger om opholdsgrundlag og selvforsør-
gelse. Statsrevisorerne påtalte også, at sagsbehandlingstiderne var steget væsentligt i perioden 2002-
2005, og kvaliteten af sagsbehandlingen ikke var tilfredsstillende. Endelig fandt Statsrevisorerne det
kritisabelt, at integrationsministeren ikke havde sikret en it-understøttet, effektiv og betryggende
sagsbehandling i Udlændingestyrelsen. Denne kritik understregede Statsrevisorerne, da de i januar
2007 afsluttede Beretning nr. 9 2002 om Udlændingestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og op-
holdsområdet. Denne beretning blev afsluttet under henvisning til, at opfølgningen vil ske i forbin-
delsen med den fortsatte behandling af Beretning nr. 10 2005 om Udlændingestyrelsens tildeling
af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa. Statsrevisorerne fandt det utilfreds-
stillende, at det vil tage op til 6 år at digitalisere sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. Integra-
tionsministeren havde i august 2003 oplyst, at Udlændingestyrelsen havde færdiggjort en foranalyse
med henblik på digitalisering af sagsbehandlingen, men det viser sig nu, digitaliseringen tidligst vil
finde stede i 2009.
I
Beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
kritiserede Statsrevisorerne
skarpt, at sagsbehandlingstiderne ofte er unødvendigt lange i de 6 statslige nævn, som beretningen
vedrørte: Landsskatteretten, Ankestyrelsen, Naturklagenævnet, Flygtningenævnet, Patientskadean-
kenævnet og Erstatningsnævnet. I forbindelse med mødebehandlingen var Statsrevisorerne enige
om, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved 6 nævn under Økonomi- og Erhvervsministeriet
så ud til at være lang (jf. bilaget i beretningen). Statsrevisorerne anmodede derfor rigsrevisor om
at vurdere disse sagsbehandlingstider nærmere, hvilket er sket i
Beretning nr. 1 2006 om sagsbe-
handlingstider i 6 nævn under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transport- og Energimi-
nisteriet.
Også denne beretning gav anledning til kritik af sagsbehandlingstiden, idet Statsreviso-
rerne generelt finder, at sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så borgere og virksomheder får afgjort
deres klager både kompetent og hurtigt.
Beretning nr. 15 2005 om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken
– et projekt om
små fjernbetjente ubemandede luftfartøjer, som blev afviklet i 2005 efter mere end 8 års forbere-
delse, anskaffelse, ibrugtagning og drift – viste, at beslutningerne om at anskaffe og afvikle projekt
Tårnfalken havde været velbegrundede. Imidlertid var en række forhold omkring leverancen, for-
holdet til leverandøren og gennemførelsen af projektet kritisable og Statsrevisorerne påtalte:
•
at Finansudvalget ikke blev orienteret om, at der var risici ved leverancen
•
at Flyvematerielkommandoen accepterede at modtage Tårnfalken kort efter, at det var havareret
under test og stadig var fejlbehæftet og ikke funktionsdygtigt
•
at Flyvematerielkommandoen ikke konsekvent fulgte op over for leverandøren vedrørende pro-
blemer med kvaliteten og leveringstiden på komponenter og reservedele
•
at gennemførelsen af projektet var præget af en kompleks og ineffektiv organisering med lange
beslutningsveje og uklar ansvarsfordeling
•
at bemandingen af projektet var utilstrækkelig som følge af for få normerede stillinger, som dels
ikke var besat og dels var besat med personel, som ikke alle fik tilstrækkelig uddannelse.
Endelig kritiserede Statsrevisorerne skarpt, at hærens og flyvevåbnets øverste kommandomyn-
digheder samt forsvarets øverste ledelse ikke havde udvist det nødvendige engagement i projektet.
Forsvarsministeren har efterfølgende iværksatte en række relevante tiltag med fokus på, at materi-
elanskaffelser i forsvaret fremover skal ske på et mere sikkert og professionelt grundlag, hvilket
Statsrevisorerne har bemærket med tilfredshed. Advokat fa. Jonas Bruun har den 27. februar 2007
afgivet den uvildige advokatundersøgelse, som ministeren har iværksat. Statsrevisorerne har endnu
ikke færdigbehandlet sagen, men konstaterer, at det af advokatundersøgelsen bl.a. fremgår, at ori-
enteringen af Finansudvalget om projektet var kritisabel, samt at der ikke er grundlag for at rejse
disciplinærsager mod de embedsmænd, som har været inddraget i projektet.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0013.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
XIII
I
Beretning nr. 18 2005 om revisionen af statsregnskabet for 2005 –
der indeholder resultatet
af Rigsrevisionens finansielle revision og Rigsrevisionens vurdering af ministerområdernes regn-
skabsforvaltning – konstaterede Statsrevisorerne, at statsregnskabet for finansåret 2005 var fundet
rigtigt, og at dispositionerne generelt er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrif-
ter. 90 % af de udførte revisioner fik bedømmelsen »tilfredsstillende« eller »meget tilfredsstillende«.
Revisionen havde dog også afdækket svagheder i regnskabsforvaltningen og fejl i regnskaberne,
særligt fejl vedrørende status. Statsrevisorerne fremhævede særligt to områder, hvor regnskabsfor-
valtningen snarest skal forbedres.
For det første kritiserede Statsrevisorerne skarpt, at Banedanmarks regnskab for andet år i træk
ikke var rigtigt, og at regnskabsforvaltningen endnu ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisor ville fort-
sat følge op på Transport- og Energiministeriets bestræbelser på generelt at forbedre økonomistyring
og regnskabsaflæggelse hos Banedanmark,
For det andet kritiserede Statsrevisorerne, at en række virksomheder på Forsvarsministeriets om-
råde ikke har haft en tilfredsstillende regnskabsforvaltning. Rigsrevisor vil fortsat følge Forsvars-
ministeriets bestræbelser på forbedring af datakvaliteten i it-systemet DeMars, departementets ud-
førelse af kontroller og afstemninger efter overgangen til omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse,
Redningsberedskabets gennemførelse af en handlingsplan til styrkelse af regnskab og systemer efter
overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper og løsning af regnskabsmæssige proble-
mer hos Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet og Farvandsvæsenet.
Statsregnskabet for 2005 er som hidtil aflagt efter udgiftsbaserede regnskabsprincipper, men for
første gang er også anvendt de nye omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Driftsregnskaberne
for statens virksomheder var således både aflagt efter udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regn-
skabsprincipper og statens status blev opgjort omkostningsbaseret.
Særlige bemærkninger til tidligere års beretninger
Statsrevisorerne har fundet anledning til enkelte særlige bemærkninger vedrørende behandlingen
af enkelte af tidligere års beretninger.
Til
Beretning nr. 2 2003 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med
integrationsindsatsen
bemærkede Statsrevisorerne ved afgivelsen i oktober 2003 bl.a., at ministe-
ren har en almindelig pligt til at følge, om hensigten med lovgivningen opfyldes, så ministeren er
i stand til at give Folketinget de fornødne oplysninger. Ved den fortsatte behandling i november
2006 fandt Statsrevisorerne det derfor klart utilfredsstillende, at integrationsministeren først da på-
tænkte at undersøge indfrielsen af integrationslovens målsætninger, da der var lagt op til dette i mi-
nisterens redegørelse fra december 2003. Det har endvidere taget for lang tid for ministeriet at til-
vejebringe data om effekten af integrationsindsatsen. Statsrevisorerne har derfor optaget den som
fortsat sag med kritik af, at der stadig ikke findes sammenhængende og aktuelle data om integra-
tionsindsatsens aktiviteter og effekter og kritik af, at integrationsministeren endnu ikke har under-
søgt, om integrationslovens formål indfries.
Beretning nr. 1 2003 om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen
er på flere
punkter principiel – ikke mindst i forhold til tilsynet med selvejende institutioner. Statsrevisorerne
har derfor afsluttet sagen med en understregning af, hvor vigtigt det er at føre et tilstrækkeligt tilsyn
med selvejende institutioner. Statsrevisorerne konstaterer således med tilfredshed, at Undervisnings-
ministeriet omsider har skærpet det faglige og økonomiske tilsyn med de selvejende uddannelses-
institutioner. Sagen har også vist, at bestyrelse og direktion kan gøres ansvarlig i de tilfælde, hvor
økonomistyringen er mangelfuld og gældende regler tilsidesættes. I rigsrevisors afsluttende notat
fra august 2006 omfatter således en tilfredsstillende status på ministeriets arbejde med sanktions-
politikken, erstatningsansvaret og tilsynsplanerne.
Statsrevisorerne har endelig afsluttet
Beretning nr. 16 1996 om statslig erhvervsrettet efter-
uddannelse
med en usædvanlig skarp påtale. Da Statsrevisorerne afgav beretningen i december
1997 påtalte man skarpt, at arbejdsministeren oplyste Finansudvalget om, at samtlige udbygnings-
projekter på AMU-området var baseret på nøje lokale analyser og vurderinger af behovet for ka-
pacitetsudvidelser – til trods for, at det ikke var korrekt og til trods for, at der var ledig kapacitet
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0014.png
XIV
ENDELIG BETÆNKNING 2005
på erhvervsskoler og AMU-centre. Statsrevisorerne kritiserede endvidere, at hverken arbejdsmini-
steren eller undervisningsministeren havde undersøgt, om de mål, som Folketinget havde vedtaget
for henholdsvis arbejdsmarkedsuddannelserne og de åbne uddannelser, var blevet opfyldt. I april
2006 måtte Statsrevisorerne afslutte sagen med at henlede Folketingets opmærksomhed på, at sagen
havde haft et unødigt langt og helt uacceptabelt forløb, og oplyste, at Undervisningsministeriet end-
nu ikke var i stand til at gennemføre en detaljeret og retvisende produktivitetsundersøgelse af ud-
gifterne til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Statsrevisorerne kan oplyse, at sagen følges
op i rigsrevisors nye undersøgelse af Undervisningsministeriets forvaltning af AMU-området med
særlig fokus på takstfastsættelsen.
Afgivelse af Endelig betænkning
Statsrevisorerne afgiver med disse bemærkninger den endelige betænkning over statsregnskabet
for finansåret 2005 med den på side 253 optrykte indstilling af regnskabet til Folketingets godken-
delse.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0015.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
XV
Statsrevisorernes besigtigelse af statslig virksomhed og andre aktiviteter
Statsrevisorernes besigtigelsesrejser indebærer ikke egentlig revision. Ved besøg på stedet ønsker
Statsrevisorerne at se institutioner og realiserede og igangværende projekter for selv at kunne vur-
dere de forskellige aktiviteter.
Statsrevisorerne var den 3. – 13. marts 2006 på besigtigelsesrejse til Vietnam og Thailand.
Vietnam er et programsamarbejdsland, og det er Statsrevisorernes indtryk, at landestrategien for
Vietnam lever op til de grundlæggende principper for Danmarks støtte til programsamarbejdslande,
herunder langsigtet fattigdomsbekæmpelse. Det er tillige Statsrevisorernes indtryk, at disse lande-
strategier er i overensstemmelse med de behov, som Vietnam har for udviklingshjælp – og at disse
behov og strategier er tilpasset Vietnams egne udviklingsstrategier.
Støtten til Vietnam lever tillige i stigende omfang op til de langsigtede målsætninger i de inter-
nationale erklæringer om udviklingsbistand, som Danmark har tilsluttet sig. Det drejer sig om FN’s
Årtusinderklæring om 2015-målene samt Rom- og Pariserklæringerne.
Statsrevisorernes primære formål med at besigtige den danske ambassade i Thailand under hjem-
rejsen var at få en orientering om ambassadens håndtering af Tsunamien i slutningen af 2004 og
om den efterfølgende opstramning af kriseberedskabet. Det er Statsrevisorernes indtryk, at krise-
beredskabet er blevet væsentlig forbedret, så man fremover bedre vil kunne håndtere kriser af et
massivt omfang.
Statsrevisorerne har på besigtigelsesrejsen til Vietnam og Thailand ikke erfaret sådanne forhold,
som nødvendiggør, at ministeren afgiver en redegørelse
I dagene 10.-16. september 2006 gennemførte Statsrevisorerne en rejse til Washington DC og
New York.
Statsrevisorerne fulgte bl.a. op på beretning nr. 6/93 om deres besøg ved FN’s hovedkvarter i New
York i 1994. Det er Statsrevisorernes konklusion, at FN har iværksat en række relevante reformer,
og at der er sket forbedringer på samtlige de punkter, som for 12 år siden blev kritiseret. Der er
dog stadig mulighed for øget effektivitet gennem forenkling, koordination og harmonisering af or-
ganisationens administrative processer og Statsrevisorerne vurderer, at der tager et stykke tid, før
FN kan betegnes som en helt velfungerende organisation på udviklingsområdet og mht. administra-
tionen af de fredsbevarende indsatser.
Statsrevisorerne erfarede tillige, hvorledes Udenrigsministeriet og repræsentationerne samarbej-
der med FN-systemet og Verdensbanken om tilrettelæggelse af Danmarks multilaterale bistand. Ved
besøget fik Statsrevisorerne bekræftet, at Udenrigsministeriet følger op på, om FN-organisationerne
og Verdensbanken bidrager til gennemførelsen af danske målsætninger for udviklingsbistanden og
forvalter bistanden effektivt.
Endelig besøgte Statsrevisorerne den amerikanske rigsrevision, Government Accountability Of-
fice (GAO) og de udvalg i den amerikanske føderale lovgivende forsamling, Senatet og Repræsen-
tanternes Hus, som behandler rapporterne fra GAO. GAO har kun begrænsede ressourcer til gen-
nemførelse af egne, uafhængige undersøgelser, da langt den største del af GAO’s undersøgelser ud-
arbejdes på initiativ fra Kongressen. I den danske statslige revisionsordning er det alene Statsrevi-
sorerne, som kan anmode rigsrevisor om undersøgelser. Statsrevisorerne initierer ca. 1/3-del af de
undersøgelser, som Rigsrevisionen gennemfører.
Statsrevisorerne har på besigtigelsesrejsen til Washington DC og New York ikke erfaret forhold,
som nødvendiggør, at ministeren afgiver en redegørelse, eller funder anledning til at anmode rigs-
revisor om yderligere undersøgelser.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0016.png
XVI
ENDELIG BETÆNKNING 2005
•
afholdt intern temadebat om Statsrevisorernes virksomhed (på baggrund af en interviewundersø-
I det seneste år har Statsrevisorerne endvidere:
gelse) som led i overlevering af erfaringer til det nye kollegium pr. 1. oktober 2006,
•
deltaget i Folketingets konference om »Samspillet mellem Folketing og regering«
•
haft besøg fra parlamentariske delegationer fra Vietnam – herunder Nationalforsamlingens øko-
nomi og budgetudvalg, CEBA, af det grønlandske Landstings Udvalg til revision af Landskassens
Regnskaber og af delegation fra Rigsrevisionen i Bangladesh, og
•
afholdt orienteringsmøde for medlemmer af Folketingets Presseloge.
Endelig kan nævnes, at der – bl.a. som følge af kommunalreformen og ændrede krav til statsre-
visorers uafhængighed – er udarbejdet og i Folketinget vedtaget forslag til ændring af lov om stats-
revisorerne og rigsrevisorloven, ændring af folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og
virksomhed samt af Folketingets instruks for rigsrevisor.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0017.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
XVII
Oversigt over Statsrevisorernes bemærkninger
Vedr. 1996
Nr. 2
Eksportkreditordningen, herunder Danmarks Erhvervsfonds regnskabs-
aflæggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nr. 5
Finansministeriets administration mv. af lov om en satsreguleringsprocent.. . . .
Nr. 16
Statslig erhvervsrettet efteruddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vedr. 2001
Nr. 5
Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand . . . . . . . . . . . . .
Vedr. 2002
Nr. 9
Udlændingestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og opholdsområdet . . . . . . . .
Nr. 18
Revisionen af statsregnskabet for 2002. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vedr. 2003
Nr. 1
Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nr. 2
Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrations-
indsatsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vedr. 2005
Nr. 1
7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg . . . . . . . . . .
Nr. 10
Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt
forretningsvisa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nr. 11
Sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nr. 15
Forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nr. 16
Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
5
8
17
21
23
27
31
70
129
157
184
188
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
XVIII
ENDELIG BETÆNKNING 2005
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
Afsnit 1
Fortsatte beretninger vedrørende 1996, 1999, 2001, 2003 og 2004
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0020.png
2
Nr. 2 1996
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 13. februar 2007
Beretning om eksportkreditordningen, herunder Danmarks Erhvervsfonds
regnskabsaflæggelse
Notat (nr. 3) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om eksportkreditordningen,
herunder Danmarks Erhvervsfonds regnskabsaflæggelse
(beretning nr. 2/96)
1. Jeg har i notat af 8. september 1997 til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18,
stk. 4, om beretningen og efterfølgende i 2 notater af 20. maj 1998 og 6. april 2001 om den fortsatte
udvikling i sagen orienteret om forløbet af de udestående forhold, jf. Endelig betænkning over stats-
regnskabet for finansåret 1996, s. 408 og s. 409, samt Endelig betænkning over statsregnskabet for
finansåret 1999, s. 45.
Det fremgik heraf, at advokatundersøgelsen af administrationen af inkassosagerne i Eksportkre-
ditrådet og A/S EKR var afsluttet, og at anklagemyndigheden derefter havde indstillet efterforsk-
ningen i hovedparten af sagerne bortset fra 3 forhold. Baggrunden herfor var, at der verserede civile
søgsmål om erstatning mod de pågældende, og at det ikke kunne udelukkes, at der eventuelt frem-
kom oplysninger i disse, som havde betydning for statsadvokatens afgørelse af, om der skulle rejses
strafferetlig tiltale for de 3 forhold.
2. De civile sager drejer sig om et samlet erstatningskrav på ca. 34 mio. kr. ekskl. renter og om-
kostninger. Sagerne er rejst dels over for en konsulent og dennes anpartsselskab, dels over for en
advokat, der havde til opgave at kontrollere konsulentens arbejde og godkende dennes dispositioner.
Kravene mod advokaten er noget lavere end mod konsulenten.
Sagerne handler om forskellige forhold som fx krav på ikke afregnede indkasserede beløb, tilba-
gesøgnings- og erstatningskrav, krav om forrentning af for sent afregnede beløb, for lave valuta-
kurser ved omregning samt udokumenterede rejseudgifter mv.
3. Rigsrevisionen har siden løbende indhentet information fra Økonomi- og Erhvervsministeriet
om udviklingen i de 4 verserende civile retssager. Ministeriet har senest ultimo 2006 oplyst, at de
civile sager har været meget længe undervejs og endnu ikke er berammet til domsforhandling. Dette
skyldes bl.a. langsommelighed hos modparten og gentagne sagsudsættelser, samt at 2 procedure-
spørgsmål har været udskilt til særskilt pådømmelse. Eksport Kredit Fonden har oplyst, at modparten
nu har frist til marts 2007 til udarbejdelse af procesdokumenter, hvorefter domsforhandling forventes
berammet tidligst ultimo 2007, måske først primo 2008. Herefter vil statsadvokatens stillingtagen
til eventuel tiltalerejsning kunne finde sted.
4. Der er nu forløbet 10 år siden afgivelsen i februar 1997 af beretningen til statsrevisorerne. Det
er min vurdering, at det usædvanligt lange tidsmæssige forløb har bevirket, at det sidste udestående
spørgsmål omkring beslutningen om eventuel tiltalerejsning i de 3 forhold har mistet sin aktualitet.
5. Hvis statsrevisorerne kan tilslutte sig dette, vil jeg derfor betragte beretningssagen for afsluttet.
Hvis der mod forventning skulle fremkomme væsentlige nye oplysninger i sagen, vil jeg naturligvis
vende tilbage og orientere statsrevisorerne herom.
Kirsten Leth-Nissen
fg.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0021.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
3
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne vil fortsat følge denne udsædvanligt langvarige, men uafsluttede sag.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0022.png
4
Nr. 5 1996
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 6. marts 2007
Beretning om Finansministeriets administration mv. af lov om en satsreguleringsprocent*)
Notat (nr. 4) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Finansministeriets administration mv. af
lov om en satsreguleringsprocent (beretning nr. 5/96)
1. har senest været omtalt i mit notat af 2. september 2004, jf. Endelig betænkning over statsregn-
skabet for finansåret 2003, s. 2-3.
Det fremgik af notatets pkt. 7, at jeg ville orientere statsrevisorerne, når Højesterets afgørelse i
sagen forelå.
Den 15. december 2006 afsagde Højesteret dom i sagen.
Nedenfor gengives rettens konklusion.
2. Appellanten (boet efter H.P. Scharla Nielsen), der havde fri proces, havde gentaget påstandene,
men dog frafaldet påstanden om afvisning af de indstævntes, Skatteministeriets og Socialministe-
riets, subsidiære påstand.
Skatteministeriet og Socialministeriet påstod stadfæstelse og gentog deres subsidiære påstande.
3. Sagen, der vedrører perioden 1994-1998, var koncentreret om 7 punkter, nemlig:
a) forholdet til grundlovens § 43
b) 1993-lovens virkningstidspunkt
c) fradrag for AUD-bidrag for 1991 i 1991-lønnen ved beregningen af satsreguleringsprocenten mv.
for 1994
d) det statistiske grundlag for beregningen af satsreguleringsprocenten mv. for 1994
e) det statistiske grundlag for beregningen af satsreguleringsprocenten mv. for 1995
f) faste vægte og identiske virksomheder
g) fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede private pensioner.
4. Højesterets konklusioner:
Ad a) Satsreguleringsloven anvendes ved beregningen af skatter og har herved direkte betydning
for skattens størrelse. Højesteret finder, at loven dermed er omfattet af grundlovens § 43. Satsregule-
ringsloven fastlægger de grundlæggende regler for beregningen af lønudviklingen på arbejdsmarke-
det. Den praktiske beregning af lønudviklingen må nødvendigvis bero på en række statistisk-faglige
valg, og Højesteret finder det ubetænkeligt, at disse valg ikke i detaljer er reguleret i loven. Bemyn-
digelsen til finansministeren til at fastsætte nærmere regler for beregningen af tilpasningsprocenten
mv., som er indeholdt i loven, kan på denne baggrund ikke anses for stridende mod det delegati-
onsforbud, som følger af grundlovens § 43.
Ad b) Som anført af landsretten fremgår det af ordlyden af forarbejderne til og formålet med 1993-
loven om ændring af satsreguleringsloven, at ændringsloven også skulle finde anvendelse ved be-
regningen af satsreguleringsprocenten mv. for 1994. Højesteret tiltræder derfor, at der ikke er grund-
lag for at give boet medhold på dette punkt.
*) Statsrevisor Mogens Lykketoft har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0023.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
5
Ad c) Højesteret bemærker, at efter ordlyden var fradraget af AUD-bidrag i 1991-lønnen en fra-
vigelse af lovens § 3, således som denne bestemmelse var formuleret i 1993-loven, og der burde i
loven have været medtaget en overgangsbestemmelse, som indeholdt en udtrykkelig hjemmel for
denne fravigelse. Denne mangel ved lovens udformning giver imidlertid ikke grundlag for at fastslå,
at Finansministeriet har administreret i strid med loven.
Ad d) og e) Højesteret konkluderer, at Finansministeriet ikke har administreret i strid med loven.
Ad f) Højesteret finder, at Finansministeriets beslutning om at anvende faste vægte og identiske
virksomheder havde hjemmel i satsreguleringslovens § 5.
Ad g) Højesteret tiltræder boets synspunkt om, at satsreguleringslovens begreber »arbejdsmar-
kedspensioner« og »arbejdsmarkedspensioner mv.« ikke omfatter bidrag til arbejdsgiveradministre-
rede private pensionsordninger. Højesteret anfører herefter, at det ikke er muligt at udskille disse
pensionsordninger i DA’s lønstatistik, og at det samtidig må antages, at udeholdelse af disse bidrag
ikke har nogen praktisk betydning ved beregningen af lønudviklingen. På den baggrund finder Hø-
jesteret, at Finansministeriet ikke har handlet i strid med loven ved at holde alle typer af arbejdsgi-
veradministrerede pensionsordninger uden for beregningen af lønudviklingen og dermed af satsre-
guleringsprocenten mv.
5. Højesteret stadfæster landsrettens dom, hvilket indebærer frifindelse af Skatteministeriet og So-
cialministeriet. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen – som følge af, at H.P. Scharla
Nielsen havde opnået fri proces – betale 500.000 kr. til Skatteministeriet og 500.000 kr. til Social-
ministeriet.
6. Højesteret konstaterer, at Finansministeriet ikke har administreret i strid med den dagældende
satsreguleringslov. Dommen har derfor ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for sta-
ten.
7. Beretningssagen nr. 5/96 omhandlede en konstateret fejl på 1,5 mia. kr. i forbindelse med be-
regningen af satsreguleringsprocenten for 1996, som Finansministeriet erkendte. Hertil kom proble-
mer vedrørende fortolkningen af loven fra 1993 om ændring af lov om en satsreguleringsprocent,
idet det ikke var åbenbart i loven, hvordan beregningen skulle foretages for 1994. Endelig omhand-
lede beretningen et spørgsmål om borgernes retssikkerhed i forbindelse med fastsættelsen af bereg-
ningsgrundlaget for satsreguleringsprocenten.
Fortolkningsproblemet vedrørende 1993-loven er endeligt afklaret ved Højesterets dom, jf. pkt.
4, ad c). I øvrigt har Folketinget vedtaget en ny satsreguleringslov, lov nr. 373 af 28. maj 2003, hvori
en række bestemmelser er nærmere præciseret i forhold til den tidligere lov.
Spørgsmålet om borgernes retssikkerhed blev afklaret ved Finansministeriets udstedelse af bekendt-
gørelse nr. 556 af 27. juni 1997 om beregningen af satsreguleringsprocenten mv. Den nugældende
bekendtgørelse er nr. 876 af 23. august 2004.
8. Da det sidste udestående spørgsmål om fortolkningen af 1993-loven er endeligt afklaret med
Højesterets dom, betragter jeg beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne konstaterer, at der med ny lovgivning og Højesterets dom fra december 2006
er skabt klarhed over administrationen af satsreguleringsprocenten.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0024.png
6
Nr. 16 1996
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 5. april 2006
Beretning om statslig erhvervsrettet efteruddannelse
Notat (nr. 5) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om statslig erhvervsrettet efteruddannelse
(beretning nr. 16/96)
1. I mit notat af 26. februar 2004, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2002,
s. 4-5, anførte jeg, at Undervisningsministeriet planlagde at gennemføre produktivitetsundersøgelser
af arbejdsmarkedsuddannelser på erhvervsskolerne for 2004 som led i et samlet taksteftersyn i 2005.
I beretning nr. 16/96 fra december 1997 om statslig erhvervsrettet efteruddannelse fandt Rigsre-
visionen bl.a., at det var uheldigt, at der kun i meget begrænset omfang blev foretaget systematiske
produktivitetsanalyser af arbejdsmarkedsuddannelserne og åben uddannelse ved erhvervsskolerne.
Udarbejdelsen af sådanne analyser har siden været drøftet indgående med henholdsvis Undervis-
ningsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge af ressortomlægninger i 2001, hvor ar-
bejdsmarkedsuddannelserne blev overdraget til Undervisningsministeriet, er det nu alene Undervis-
ningsministeriet, der skal varetage denne opgave.
I ovennævnte notat fra 2004 anførte jeg, at jeg, uanset at ministeriet på et langt tidligere tidspunkt
burde have udført produktivitetsanalyserne, dog fandt det velbegrundet, at ministeriet ikke havde
gennemført produktivitetsanalyser for 2003. I stedet ville Undervisningsministeriet udarbejde ana-
lyserne på grundlag af data fra 2004 som led i et taksteftersyn. Jeg tilkendegav i notatet, at jeg for-
ventede, at der ikke ville ske yderligere forsinkelser i udarbejdelsen af produktivitetsundersøgelser-
ne, så disse ville foreligge i 2005.
I bemærkningerne til notatet meddelte statsrevisorerne, at de ville følge sagen med skærpet op-
mærksomhed.
2. Jeg vil med dette notat orientere statsrevisorerne om den videre udvikling i sagen om Under-
visningsministeriets udarbejdelse af produktivitetsundersøgelser af arbejdsmarkedsuddannelser på
erhvervsskolerne.
3. Undervisningsministeriet har i 2005 foretaget et eftersyn af taksterne for 2004 på området for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE-området). Formålet har været at afdække sammen-
hængen mellem de direkte udgifter og taksterne for derved at forbedre det informationsgrundlag,
der ligger til grund for fastsættelse af taksterne.
Ministeriets taksteftersyn omfatter bl.a. skolernes direkte undervisningsudgifter i 2004 fordelt ef-
ter takstgruppen for den pågældende uddannelsesaktivitet. Undersøgelsen omfatter i alt 87 skoler
(institutioner for erhvervsrettet uddannelse), der i 2004 udbød erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse inden for i alt 13 takstgrupper.
Undervisningsministeriet har oplyst, at der på baggrund af taksteftersynets resultater vedrørende
taksternes dækningsgrad er foretaget en justering af taksterne på finansloven for 2006. Justeringen
af taksterne forventes at tilføre skolerne ca. 30 mio. kr. i forbindelse med aktiviteten på EVE-om-
rådet.
4. På grundlag af data fra taksteftersynet har Undervisningsministeriet efterfølgende gennemført
en produktivitetsundersøgelse på området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Undersø-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0025.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
7
gelsen omfatter 2 elementer: De gennemsnitlige udgifter pr. årselev og udgiftsspredningen mellem
skolerne inden for takstgrupperne.
Ministeriet har oplyst, at de samlede gennemsnitlige direkte undervisningsudgifter i 2004 udgjor-
de 78.524 kr. pr. årselev på området for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Undersøgelsen
viser endvidere, at der er en betydelig forskel i de gennemsnitlige udgifter pr. årselev mellem de
enkelte takstgrupper. Generelt følger niveauet for de gennemsnitlige udgifter dog takststrukturen,
så niveauet for skolernes direkte undervisningsudgifter er lavere inden for uddannelser, hvor un-
dervisningstaksten er mindre, end inden for uddannelser, hvor der ydes højere undervisningstakster.
Som det andet element i produktivitetsundersøgelsen har ministeriet undersøgt udgiftssprednin-
gen mellem skolerne inden for de enkelte takstgrupper. Undersøgelsen viser, at der er tale om en
meget betydelig spredning i udgiftsniveauet mellem skolerne. Undervisningsministeriet har dog ikke
kommenteret den betydelige spredning eller undersøgt baggrunden herfor nærmere.
5. Rigsrevisionen har efterfølgende bedt ministeriet om en mere detaljeret opgørelse af sprednin-
gen samt en redegørelse for, hvilke forklaringer der ligger til grund for den store spredning. Det
fremgår af ministeriets svar, at der inden for hver enkelt af de 13 takstgrupper er tale om meget
stor variation i skolernes udgiftsniveau pr. årselev. Fx fremgår det, at 83 af de 87 skoler udbyder
uddannelser inden for takstgruppe 2, hvor taksten ligger på 46.556 kr. pr. årselev. I denne takst-
gruppe har de 10 % af skolerne, der kan udbyde uddannelserne billigst, en årlig direkte undervis-
ningsudgift på 33.798 kr. pr. årselev, mens de 10 %, der udbyder uddannelserne dyrest, har en årlig
udgift på 88.630 kr. pr. årselev. For de resterende skoler, der udbyder uddannelser inden for takst-
gruppe 2, fordeler de direkte undervisningsudgifter sig bredt inden for dette spænd. I ministeriets
opgørelse af spredningen er der kun én anden takstgruppe, hvor spændet er mindre end eksemplet
for takstgruppe 2. For de resterende 11 takstgrupper er spændet større. Generelt viser opgørelsen
af spredningen, at de direkte undervisningsudgifter fordeler sig bredt inden for et stort spænd i alle
13 takstgrupper, dvs. at det ikke er enkelte afvigende skoler, der kan forklare den store spredning.
Undervisningsministeriet har ikke umiddelbart kunne bidrage til en nærmere forklaring på den
store spredning, men henviser til, at 2004 er det første år, hvor skolerne har skullet kontere efter
de nye kontoplaner og den nye konteringsvejledning for EVE-området.
6. Undervisningsministeriet har efterfølgende oplyst over for Rigsrevisionen, at ministeriet finder
behov for at foretage en afdækning af årsagerne til den observerede spredning mellem skolerne med
hensyn til de direkte undervisningsudgifter på EVE-området. Ministeriet vil i forlængelse heraf fore-
tage en nærmere undersøgelse af de indberettede forbrugsoplysninger og konteringspraksis for et
repræsentativt udsnit på 10-15 skoler, som udbyder uddannelser på EVE-området.
Undervisningsministeriet har endvidere over for Rigsrevisionen oplyst, at ministeriet vil igang-
sætte et udviklingsarbejde omkring taksteftersyn, hvorunder der vil være mulighed for at gå i dybden
med fx udvalgte takstgrupper samt forbedre grundlaget for eftersynet. Som følge af den store ud-
giftsspredning inden for takstgrupperne vil ministeriet, som et element i opfølgningen på takstef-
tersynet for 2004 og den generelle metodeudvikling på området, fokusere særskilt på udgiftssiden
med henblik på en styrkelse og harmonisering af konteringspraksis. Ministeriet har oplyst, at der
er indledt en drøftelse med skoleforeningerne om indhold og omfang af fremtidige taksteftersyn,
herunder produktivitetsanalyser, med henblik på metodeudvikling og opfølgning i forhold til ud-
valgte problemstillinger i det gennemførte taksteftersyn.
Undervisningsministeriet vil løbende holde Rigsrevisionen orienteret om resultaterne af dette ar-
bejde og forventer, at de første resultater herom vil kunne fremsendes til Rigsrevisionen i løbet af
juni 2006.
Sammenfatning
7. Jeg finder det uacceptabelt, at Undervisningsministeriet endnu ikke har etableret et system, der
sikrer et tilstrækkeligt retvisende datagrundlag, så ministeriet kan gennemføre en detaljeret, retvi-
sende produktivitetsundersøgelse af arbejdsmarkedsuddannelserne på erhvervsskolerne.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0026.png
8
ENDELIG BETÆNKNING 2005
8. Undervisningsministeriet har, som grundlag for en justering af taksterne, gennemført et takst-
eftersyn for 2004 på området for statslig erhvervsrettet efteruddannelse. Ministeriet har på grundlag
af data fra taksteftersynet udarbejdet en produktivitetsundersøgelse af udgifterne til erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Min gennemgang af data har vist, at der er en betydelig spredning i de
data, der er basis for analysen. Det er min vurdering, at den meget betydelige spredning i skolernes
direkte undervisningsudgifter kan tyde på, at det anvendte datagrundlag ikke er tilstrækkelig påli-
deligt.
Jeg må endvidere konstatere, at Undervisningsministeriet ikke har kunnet forklare den betydelige
spredning i data og først nu finder behov for at foretage en afdækning af årsagerne til den obser-
verede spredning mellem skolerne.
9. Denne sag har fra sin begyndelse til nu, efter min vurdering, haft et helt usædvanligt langt og
uacceptabelt forløb. Jeg har derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse af Undervisningsmini-
steriets forvaltning af AMU-området med særligt fokus på takstfastsættelsen. Jeg vil i den forbin-
delse inddrage og følge op på de aspekter, som jeg har omtalt i dette notat. Statsrevisorerne vil så-
ledes blive orienteret om Undervisningsministeriets videre arbejde med produktivitetsundersøgelser
af arbejdsmarkedsuddannelserne, når jeg afrapporterer undersøgelsen.
Med dette notat betragter jeg beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne ønsker at henlede Folketingets opmærksomhed på, at denne sag har haft et unø-
digt langt og helt uacceptabelt forløb. Undervisningsministeriet er endnu ikke i stand til at gen-
nemføre en detaljeret og retvisende produktivitetsundersøgelse af udgifterne til erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse.
Statsrevisorerne afslutter hermed denne beretningssag med henvisning til, at sagen følges op i
rigsrevisors nye undersøgelse af Undervisningsministeriets forvaltning af AMU-området med særlig
fokus på takstfastsættelsen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0027.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
9
RIGSREVISIONEN
Den 11. januar 2007
Nr. 14 1999
Beretning om Arbejdstilsynets styring af tilsynsfunktionen
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Arbejdstilsynets styring af tilsynsfunktionen
(beretning nr. 14/99)
1. I mit supplerende notat af 4. september 2001, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for
finansåret 2000, s. 118, redegjorde jeg for den fortsatte udvikling i sagen om Arbejdstilsynets styring
af tilsynsfunktionen.
Jeg oplyste således, at jeg ville følge det videre arbejde med:
•
evaluering af Handleplan 99
•
måling af fremdriften i relation til Handlingsprogram 2005
•
udvikling af mål for og måling af effekt
•
udvikling af mål for og måling af produktivitet
•
udvikling af mål for og måling af kvalitet
•
opfølgning på anvendelse af prioriteringskriterierne
•
opbygning af et ledelsesinformationssystem, herunder arbejde med løsning af problemerne ved-
rørende Arbejdstilsynets Informationssystemer (ATIS).
2. Rigsrevisionens opfølgning har omhandlet systemerne, som Arbejdstilsynet benytter i plan-
lægningen, prioriteringen og styringen af resurseindsatsen i relation til tilsynsfunktionen.
3. Rigsrevisionen har løbende bedt Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet redegøre for op-
følgningen på undersøgelsen af Arbejdstilsynets styring af tilsynsfunktionen. Notatet er baseret på
disse redegørelser samt på gennemgang af relevante styringsdokumenter og eksternt udarbejdede
analyser og undersøgelser i relation til Arbejdstilsynets tilsynsfunktion, herunder resultatkontrakter
for Arbejdstilsynet 2005-2008, centerkontrakter 2005 for 2 af tilsynscentrene, statusrapport over ef-
fektevaluering i Arbejdstilsynet samt overvågningsrapporter vedrørende virksomhedernes forebyg-
gende aktiviteter og udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de 7 visioner i handlingsprogrammet
om et rent arbejdsmiljø 2005.
Rigsrevisionen har tillige i 2003 og 2006 under revisionsbesøg gennemgået Arbejdstilsynets le-
delsesinformationssystem og opfølgning på påbud gennem ATIS.
Evaluering af Handleplan 99 – jf. pkt. 7 i mit supplerende notat
4. Jeg fandt i mit supplerende notat, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at gennemføre
en effektvurdering af Handleplan 99.
5. Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet ikke kan gennemføre en egentlig effektmåling af
indsatsen vedrørende første runde af 10 farlige job, der er omtalt i Handleplan 99, fordi Arbejds-
tilsynet ikke har foretaget en førmåling.
Arbejdstilsynet har imidlertid oplyst, at Arbejdstilsynet er i færd med at gennemføre effektmå-
linger vedrørende de 10 farlige job, der blev udpeget i foråret 2001.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0028.png
10
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Måling af fremdriften i relation til Handlingsprogram 2005 – jf. pkt. 4, 5 og 6 i mit supplerende
notat
6. Jeg konstaterede i mit supplerende notat, at Arbejdstilsynet ikke havde redegjort for alle cen-
trale elementer i Handlingsprogram 2005.
Rigsrevisionen har efterfølgende gennemgået rapporterne »Overvågning 2003 – Udviklingsten-
denser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø år 2005«
og »Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne 2004«, hvor Arbejdstilsynet
redegør for, hvor langt Arbejdstilsynet er nået i relation til handlingsprogrammet. Gennemgangen
viste, at indikatorerne til overvågning af fremdriften, som Arbejdstilsynet anvender i rapporterne,
dækker de centrale elementer i Handlingsprogram 2005.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
7. Jeg konstaterede endvidere i mit supplerende notat, at Arbejdstilsynet i »Overvågningsrapport
1999« ikke redegjorde for konkrete målsætninger og målbare delmål i relation til handlingspro-
grammet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at de 2 overvågningsrapporter indeholder målsætninger og delmål,
som Arbejdstilsynet anvender til at følge op på fremdriften i relation til Handlingsprogram 2005.
8. Jeg fandt desuden i mit supplerende notat, at Arbejdstilsynet, i det omfang det var muligt, burde
inddrage overvejelser om sammenhænge mellem Arbejdstilsynets aktiviteter og effekten på hand-
lingsprogrammets centrale elementer i overvågningsrapporterne.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der i de 2 overvågningsrapporter indgår overvejelser om sam-
menhænge mellem årsag og virkning i vurderingen af fremdriften.
Udvikling af mål for og måling af effekt – jf. pkt. 24 i mit supplerende notat
9. Jeg fandt i mit supplerende notat, at Arbejdstilsynet kun i meget begrænset omfang havde op-
stillet mål for og udførte målinger af effekten af Arbejdstilsynets aktiviteter.
10. Det fremgår af Arbejdstilsynets rapport »Status over effektevaluering i Arbejdstilsynet 2003
og 2004«, at Arbejdstilsynet i løbet af 2003 og 2004 iværksatte 18 effektevalueringer, der skulle
måle effekter af Arbejdstilsynets aktiviteter i relation til det faktiske arbejdsmiljø på virksomheder-
ne. Af de 18 effektevalueringer er 2 senere udgået på grund af utilstrækkeligt datagrundlag. Der fore-
ligger afrapportering af 8 af de resterende 16 effektevalueringer. Arbejdstilsynet forventer at have
afrapporteret alle 16 evalueringer ultimo 2007.
11. Arbejdstilsynet har i relation til de 16 effektevalueringer opstillet generelle mål for, at der
sker en reduktion i antallet af ansatte, der er udsat for de arbejdsmiljøbelastninger, som evaluerin-
gerne omhandler. Disse mål for effekt er indarbejdet i såvel kontrakterne for Arbejdstilsynets lokale
enheder som Arbejdstilsynets resultatkontrakt.
Arbejdstilsynet har imidlertid ikke kvantificeret de generelle mål, idet disse ikke angiver, hvor
høj virksomhedernes efterlevelsesprocent og reduktionen i antallet af ansatte, der er udsat for ar-
bejdsmiljøbelastning, skal være, for at målene er opfyldt.
Arbejdstilsynet har oplyst, at det skyldes, at det er første gang, der udføres effektevalueringer,
og at Arbejdstilsynet arbejder på at opstille kvantitative mål for effekt.
12. Jeg finder det samlet tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet arbejder med at måle effekten af Ar-
bejdstilsynets aktiviteter systematisk. Jeg finder det desuden tilfredsstillende, at der indgår mål for
effekt i kontrakterne for de lokale enheder og Arbejdstilsynets resultatkontrakt, og at Arbejdstilsynet
arbejder videre med at udvikle kvantitative mål for effekt.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0029.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
11
Udvikling af mål for og måling af produktivitet – jf. pkt. 9 og 14 i mit supplerende notat
13. Jeg fandt i mit supplerende notat, at det var vigtigt, at Arbejdstilsynet beregnede produktivi-
tetsmål, der kunne anvendes som styringsinformation i relation til de lokale enheder og den centrale
enhed. Jeg fandt det således hensigtsmæssigt, at Arbejdstilsynet indarbejdede relevante produktivi-
tetsmål i kontrakterne for både de lokale enheder og den centrale enhed, samt at Arbejdstilsynet an-
vendte produktivitetsmålinger til at foretage benchmarking mellem de lokale enheder.
14. Arbejdstilsynet blev i 2004 omstruktureret, hvilket indebar, at Arbejdstilsynets lokale enheder
(16 kredskontorer) blev erstattet af 4 tilsynscentre. Arbejdstilsynets centrale enhed indgår center-
kontrakter med de 4 tilsynscentre, der opstiller mål for centrenes tilsynsvirksomhed.
Rigsrevisionens gennemgang i 2006 af Arbejdstilsynets resultatkontrakt samt 2 af centerkontrak-
terne viste, at kontrakterne indeholder relevante mål for produktivitet. Arbejdstilsynet anvender des-
uden målinger af produktiviteten til benchmarking af tilsynscentrenes opfyldelse af målene i cen-
terkontrakterne.
Beskæftigelsesministeriet har i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005, pkt. 191, op-
lyst, at der i 2007 vil blive indført et nyt koncept for resultatkontrakterne. Konceptet vil styrke afrap-
porteringen ved anvendelse af tidsserier, og færre resultatkrav vil give bedre plads til analyser i års-
rapporten.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
Udvikling af mål for og måling af kvalitet – jf. pkt. 16 i mit supplerende notat
15. Jeg fandt i mit supplerende notat, at det var mindre tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet ikke
fulgte op på kredsenes anvendelse af kvalitetsprocedurer.
16. Arbejdstilsynet gennemførte i 2001 for første gang interne auditeringer af kvaliteten af kred-
senes tilsyn.
Med udgangspunkt i auditeringerne har Arbejdstilsynet foretaget analyser af auditeringsresulta-
terne i relation til de enkelte kredse og kredsene samlet. Arbejdstilsynet har i den forbindelse lagt
vægt på målopfyldelsesgrad, emner og områder, som kredsene skal være opmærksomme på, samt
forbedringspotentialer og anbefalinger.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
17. Arbejdstilsynet har i forbindelse med omstruktureringen i 2004 indføjet mål for kvalitet og
tilsynscentrenes efterlevelse af kvalitetsprocedurerne i centerkontrakterne. Arbejdstilsynet har siden
da gennemført årlige auditeringer af tilsynscentrene. Auditeringens fokusområde er angivet i ar-
bejdstilsynets resultatkontrakt for det pågældende år, og auditeringsresultatet indgår i benchmarking
af tilsynscentrenes tilsynsvirksomhed.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
Opfølgning på anvendelse af prioriteringskriterierne – jf. pkt. 25 i mit supplerende notat
18. Det fremgik af mit supplerende notat, at jeg ville holde mig orienteret om Arbejdstilsynets
opfølgning på anvendelse af prioriteringskriterierne i relation til resurseanvendelse.
19. Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet til og med 2004 har fulgt op på kredsenes og
efterfølgende tilsynscentrenes anvendelse af prioriteringskriterier til udtrækning af virksomheder til
tilsynsbesøg. Fra 2005 er prioriteringskriterierne ikke længere relevante, da Arbejdstilsynet som føl-
ge af arbejdsmiljøreformen skal screene samtlige virksomheder i Danmark i løbet af de næste 7 år
og gennemføre efterfølgende tilsyn på de virksomheder, der ikke umiddelbart ser ud til at leve op
til lovens krav. Screeningen træder i stedet for Arbejdstilsynets tidligere prioriteringskriterier.
Jeg har ingen bemærkninger hertil.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0030.png
12
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Opbygning af et ledelsesinformationssystem, herunder arbejde med løsning af problemerne ved-
rørende ATIS – jf. pkt. 27 og 28 i mit supplerende notat
20. Det fremgik af mit supplerende notat, at jeg ville følge Arbejdstilsynets etablering af et le-
delsesinformationssystem, der sikrer systematisk og ensartet opfølgning vedrørende resultater, kva-
litet, produktivitet og effekt.
21. Arbejdstilsynets ledelsesinformation består i dag af en række faste rapporter og status- og re-
sultatopgørelser. Rigsrevisionens gennemgang i 2006 af Arbejdstilsynets centrale enheds anvendel-
se af ledelsesinformationen viste, at Arbejdstilsynet sammenfatter målrapporter fra tilsynscentrene.
Arbejdstilsynet anvender rapporterne til benchmarking mellem centrene af resultater, kvalitet, pro-
duktivitet og effekt.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet indsamler systematisk og ensartet ledelsesin-
formation, og at Arbejdstilsynet anvender ledelsesinformationen aktivt til at følge op på og sam-
menligne tilsynscentrenes målopfyldelse i relation til centerkontrakterne.
22. Jeg fandt det i mit supplerende notat utilfredsstillende, at Arbejdstilsynet ikke havde udviklet
et system, der gjorde det muligt at se, hvilke påbud der var afgivet, hvornår tilbagemelding skulle
foreligge, og hvorvidt tilbagemeldingen var modtaget.
23. Arbejdstilsynet har videreudviklet ATIS således, at ATIS i dag giver mulighed for systematisk
opfølgning på påbud og tilbagemeldingsfrister for virksomhederne. Arbejdstilsynet har desuden ud-
bygget ATIS, så måling vedrørende virksomhedernes efterlevelse af Arbejdstilsynets påbud fra ja-
nuar 2006 bliver mindre resursekrævende, fordi målingen kan foretages via dataudtræk i ATIS.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
Sammenfatning
24. Jeg finder sammenfattende, at Arbejdstilsynets tiltag gør Arbejdstilsynet bedre i stand til at
styre tilsynsfunktionen og varetage sin tilsynsopgave.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet nu tilvejebringer et datagrundlag for at evaluere
effekten af indsatsen vedrørende de farlige job udpeget i 2001. Jeg finder det desuden tilfredsstil-
lende, at Arbejdstilsynet overvåger fremdriften i arbejdsmiljøet i relation til Handlingsprogram
2005.
Jeg finder det derudover tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet anvender produktivitetsmålinger og
indføjer mål for kvalitet i tilsynscentrenes tilsynsvirksomhed, samt at Arbejdstilsynet arbejder med
at måle effekten af Arbejdstilsynets aktiviteter systematisk. Det er desuden tilfredsstillende, at Ar-
bejdstilsynet har etableret et ledelsesinformationssystem, der muliggør systematisk opfølgning på
påbud og tilbagemeldingsfrister for virksomhederne.
Jeg betragter derfor beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0031.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
13
RIGSREVISIONEN
Den 1. februar 2007
Nr. 5 2001
Beretning om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand
Notat (nr. 2) til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af
den bilaterale udviklingsbistand
(beretning nr. 5/01)
1. I mit notat af 12. januar 2005 tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge sagen og orientere stats-
revisorerne om udviklingen i Udenrigsministeriets videre arbejde med styringen af den bilaterale
udviklingsbistand.
Jeg ville særligt undersøge og orientere statsrevisorerne om følgende forhold:
•
om der ved ministeriets fremtidige planlægning og implementering af programmer og projekter er
en klar sammenhæng mellem den overordnede bistandsstrategi og ministeriets indsatser
•
om ministeriets valg af sektorer i programsamarbejdslandene er konsekvent og gennemskueligt
•
om ministeriets rapportering om den udviklingsmæssige effekt af den danske udviklingsbistand
giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere effekten på landeniveau.
2. Rigsrevisionens opfølgning er baseret på brevveksling med Udenrigsministeriet samt gennem-
gang af materiale, som dels er offentligt tilgængeligt på ministeriets hjemmeside, dels er tilvejebragt
af ministeriet.
Rigsrevisionen har siden statsrevisorernes beretning nr. 5/01 udarbejdet endnu en beretning om
den bilaterale udviklingsbistand, nemlig statsrevisorernes beretning nr. 9/05 om harmonisering og
tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. I deres bemærkninger til
denne beretning anførte statsrevisorerne bl.a., at beretningen viste, at Udenrigsministeriet i vid ud-
strækning havde sikret, at Danmarks bilaterale udviklingsbistand til programsamarbejdslandene le-
ver op til internationale erklæringer om at effektivisere udviklingsbistanden gennem harmonisering
af donorernes indsats og tilpasning til modtagerlandenes egne udviklingsstrategier.
Et udkast til dette notat har været forelagt Udenrigsministeriet, hvis bemærkninger er indarbejdet
i notatet.
I. Sammenhængen mellem den overordnede bistandsstrategi og ministeriets
indsatser
3. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriets policy-dokument fra 2003 om den såkaldte »Ope-
rationalisering af fattigdomsmålsætningen i Danmarks bilaterale udviklingspolitik« fortsat er ud-
gangspunktet for de processer, som skal sikre, at der er en sammenhæng mellem den overordnede
bistandsstrategi på det bilaterale område og ministeriets indsatser. Til brug for sin styring på dette
område anvender ministeriet bl.a. et sæt retningslinjer (Aid Management Guidelines), et internt, råd-
givende organ, »Programkomitéen«, samt uafhængige evalueringer.
4. Aid Management Guidelines, der kan findes på ministeriets hjemmeside, indeholder alle de vig-
tigste dokumenter og informationer vedrørende styringen og implementeringen af den danske bi-
stand. Blandt de vigtigste er retningslinjerne for forberedelse af landestrategier, der senest er blevet
revideret i efteråret 2006, ifølge ministeriet primært for at afspejle udviklingen på bistandsområdet
– også internationalt – i de seneste år. Denne udvikling er gået i retning af at øge samarbejdet og
koordineringen mellem donorerne og modtagerlandene, jf. statsrevisorernes ovennævnte beretning
nr. 9/05, og har bl.a. ført til, at man er begyndt at udarbejde fælles landestrategier for en række lande.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0032.png
14
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ved en fælles landestrategi forstås, at donorerne og modtagerlandet sammen udarbejder en samlet
landestrategi.
De nye retningslinjer giver de danske bistandsmyndigheder og deres samarbejdspartnere mulig-
hed for at håndtere både bilaterale landestrategier og fælles landestrategier inden for samme regel-
sæt. Retningslinjerne understreger vigtigheden af, at der er en strategisk tilgang ved valget af danske
indsatsområder i en fælles landestrategiproces, og fremhæver, at de strategiske valg skal foretages
og begrundes med henvisning til modtagerlandets strategi for reduktion af fattigdom og den danske
bistands forventede fattigdomsreducerende indflydelse. I de strategiske valg skal også indgå vur-
deringer af, hvordan de tværgående hensyn (miljø, ligestilling mellem kønnene, demokrati og god
regeringsførelse) i den danske bistandspolitik skal håndteres, og hvordan de danske hovedprioriteter
mere generelt kan indarbejdes i den fælles strategi.
5. Det første eksempel på en fælles landestrategi, som Danmark er involveret i, er udarbejdet for
Tanzania og ganske ny, idet strategien for Danmarks udviklingssamarbejde med Tanzania for pe-
rioden 2007-2011 blev behandlet af Danidas styrelse i november 2006. Den danske bistand er en
del af en betydelig international bistand til landet, hvor størstedelen ydes i overensstemmelse med
en fælles strategi, som den tanzaniske regering og donorerne har formuleret i fællesskab.
Desuden har Danmark for nylig tilsluttet sig en fælles landestrategi for programsamarbejdslandet
Uganda, som 8 andre donorlande (udviklingspartnere) indgik i foråret 2006.
6. I 2004 blev Programkomitéerne for henholdsvis bilaterale og multilaterale anliggender inte-
greret i en fælles Programkomité. Det fremgår af retningslinjerne for komitéens virksomhed fra
august 2005 (revideret i november 2006), at komitéen nu er blevet et egentligt strategisk instrument
for ministeriet ved forberedelsen af den danske bistand. Programkomitéen skal ifølge ministeriet
være et forum for strategiske drøftelser, idet den har til opgave at forbedre kvaliteten af udviklings-
bistanden ved at sikre, at der er overensstemmelse mellem specifikke strategier/politikker og den
overordnede danske bistandspolitik. Ifølge de nye retningslinjer skal komitéen fremover primært
drøfte forberedelse af landestrategier og sektorprogrammer (over 30 mio. kr.), og dette skal ske på
grundlag af oplæg fra vedkommende ambassade. De enkelte oplæg til komitéen skal være korte og
indledes med 2-4 strategiske spørgsmål, som kan være retningsgivende for komitéens drøftelser.
7. Evalueringer bruges også i ministeriets langsigtede strategiske styring af den bilaterale udvik-
lingsbistand. Evalueringerne skal ifølge de gældende regler normalt omfatte emner som effektivitet,
produktivitet, virkning, bæredygtighed og relevans. Specielt med hensyn til det sidste punkt skal
det vurderes, om bistanden er relevant i forhold til Danmarks og modtagerlandets udviklingspoli-
tikker, mål og strategier samt højt prioriterede globale mål som fattigdomsbekæmpelse, ligestilling
mellem kønnene, demokratisering og menneskerettigheder. Det er herefter ministeriets og ambas-
sadernes opgave at sikre, at vigtige anbefalinger fra evalueringer indarbejdes i planerne for nye sek-
torprogrammer eller nye faser af sådanne.
I de seneste år har udviklingen medført et stigende samarbejde med andre donorer om evalueringer
og en harmonisering af evalueringsarbejdet, og Danmark har været i forreste linje i denne udvikling.
Udenrigsministeriet har i november 2006 offentliggjort nye retningslinjer for evalueringer og en op-
datering af Danidas evalueringspolitik, som afspejler denne tendens.
8. Jeg finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet har videreført sit arbejde med at skabe
en bedre sammenhæng mellem den overordnede bistandspolitik og de konkrete danske indsatser.
Dette er bl.a. sket ved opdatering og videreudvikling af Aid Management Guidelines. Rigsrevisionen
har gennemgået referater fra møderne i Programkomitéen i 2005-2006, og gennemgangen har vist,
at komitéen i høj grad beskæftiger sig med strategiske overvejelser og lægger vægt på, at den danske
bistandspolitik afspejles i indsatserne. Jeg har også med tilfredshed noteret mig, at komitéen frem-
over skal medvirke ved planlægningen af landestrategier, herunder fælles strategier, og kan kon-
statere, at dette allerede er sket i forhold til Tanzania.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0033.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
15
II. Valget af sektorer i programsamarbejdslandene
9. Ministeriet har oplyst, at valget af sektorer i et programsamarbejdsland altid aftales med ved-
kommende modtagerland. Ved udarbejdelse af fælles landestrategier skal der sammen med modta-
gerlandet aftales en arbejdsdeling mellem de involverede donorer, og de danske repræsentationer
får i den forbindelse et mandat til at sikre, at de danske udviklingspolitiske prioriteter fremmes bedst
muligt i den fælles strategi. Mandatet vil også indeholde en udmelding om, hvilke sektorer Danmark
fortsat ønsker at støtte. Retningslinjerne for udarbejdelse af landestrategier indeholder de nærmere
regler for udarbejdelse af mandatet. Det er bl.a. fastsat, at Danmark fremover som hovedregel højst
vil støtte 3 sektorer og maks. 3 delkomponenter i en sektor, og at støtten til de valgte sektorer frem-
over skal være mere fokuseret end tidligere.
10. En aktuel oversigt over den danske sektorstøtte til de 15 programsamarbejdslande viser, at
Danmark altovervejende støtter de 7 hovedområder, som efter dansk opfattelse bidrager særligt ef-
fektivt til fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig om landbrug, sundhed, uddannelse, vand/sanitet,
transport/biveje, erhvervssektoren samt miljø. I de enkelte programsamarbejdslande yder Danmark
typisk støtte til 3-4 sektorer. I nogle tilfælde, hvor Danmark p.t. er involveret i mere end 3 sektorer,
er støtten til visse sektorer under udfasning, det gælder fx energiområdet.
I et vist omfang ydes der dog også dansk bistand til tværgående aktiviteter, hvorfor bistandsak-
tiviteterne i flere programsamarbejdslande fortsat er spredt over et stort antal sektorer. I statsrevi-
sorernes beretning nr. 9/05 noterede Rigsrevisionen sig, at Udenrigsministeriet havde anført, at der
generelt endnu ikke var foretaget en tilstrækkelig fokusering af de danske programindsatser, og at
ministeriet fandt det velbegrundet, at regeringen i sin plan for de udviklingspolitiske prioriteringer
2006-2010 havde lagt vægt på at fortsætte tidligere års indsats for at fokusere den danske bistand.
11. Som tidligere nævnt foregår der strategiske drøftelser i Programkomitéen i forbindelse med
udarbejdelse af landestrategier, herunder med hensyn til sektorvalgene. Når en (fælles) landestrategi
er udarbejdet, skal den forelægges for udviklingsministeren og Folketinget. Udenrigsministeriet har
oplyst, at da det i sagens natur er vanskeligere at fremhæve de danske strategiske overvejelser i en
fælles strategi end i en bilateral strategi, skal fremsendelsen af en fælles strategi til ministeren og
Folketinget normalt ledsages af en tosiders note, der kort redegør for baggrunden for de danske stra-
tegiske valg.
12. Til illustration peger Udenrigsministeriet på udviklingssamarbejdet med Tanzania, hvor der
som nævnt for nylig er udarbejdet en fælles landestrategi. Strategien er udarbejdet med udgangs-
punkt i Tanzanias egen fattigdomsstrategi, og Tanzania har selv siddet i førersædet under forhand-
lingerne med donorerne, hvilket er i god overensstemmelse med de udviklingspolitiske målsætnin-
ger om, at modtagerlandene skal tage ansvar for egen udvikling, og at donorerne skal tilpasse bi-
standen til modtagerlandenes egne udviklingsstrategier, jf. Paris-erklæringen, som blev vedtaget i
marts 2005 af en lang række donorer, modtagerlande og institutioner mv., bl.a. Danmark. Erklæ-
ringen indeholder bl.a. en konkretisering af indsatsområderne ejerskab, harmonisering, resultatsty-
ring og gensidig ansvarlighed.
Den samlede danske bistand til Tanzania i perioden 2007-2011 forventes at ligge på ca. 500 mio.
kr. om året, hvoraf der er afsat 400 mio. kr. om året til sektorprogrammer, budgetstøtte og tværgå-
ende reformer. I strategiperioden sker der en fokusering på færre sektorer med vægt på mere sam-
menhængende og koncentrerede indsatser i såvel de 3 valgte sektorprogrammer (sundhed, miljø og
erhverv), der alle ligger inden for de 7 danske prioritetsområder, som på de tværgående områder,
bl.a. demokrati og god regeringsførelse. Koncentrationen af bistanden på færre sektorer medfører
ikke en nedgang i den samlede danske bistand til Tanzania, men anvendelsen af midlerne på færre
fagområder skal medvirke til at øge effekten af de danske indsatser.
13. Jeg finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet i sit arbejde med landestrategier gør rede
for de strategiske overvejelser i forbindelse med valget af sektorprogrammer. Udviklingen går, som
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0034.png
16
ENDELIG BETÆNKNING 2005
oplyst af ministeriet, i retning af fælles landestrategier med et styrket donorsamarbejde og en vok-
sende inddragelse af modtagerlandet i bistandssamarbejdet, så dette i øget omfang foregår på mod-
tagerlandets præmisser. Et aktuelt eksempel på dette er Tanzania, som har været hovedmodtager af
dansk udviklingsbistand i mange år.
Jeg finder det positivt, at der nu er en proces i gang, hvor Udenrigsministeriet søger at koncentrere
den danske indsats på relativt få sektorer (fagområder). Målet er, at der efterhånden skal ske en ud-
fasning af enkeltstående projekter uden sammenhæng med den øvrige bistand.
III. Udviklingseffekten på landeniveau
14. Udenrigsministeriets vurdering af udviklingseffekten på landeniveau (realiseringen af mål mv.
i landestrategier) foretages primært på grundlag af de årlige resultatkontrakter mellem ministeriet
og ambassaderne. En integreret del af resultatkontrakten er den såkaldte virksomhedsplanlægnings-
aftale (VPA) med tilhørende vurdering af landeprogrammet, der indgås med ambassader i alle pro-
gramsamarbejdslande samt enkelte andre lande. VPA’en, der udarbejdes af vedkommende ambas-
sade, beskriver landeprogrammets forventede aktiviteter samt input og output, ligesom ambassaden
vurderer landeprogrammets resultater. Vurderingen fokuserer på den danske bistands bidrag til at
nå de nationale mål for reduktion af fattigdom, på fremdriften i sektorprogrammerne og på de tvær-
gående indsatser mv. Vurderingen af landeprogrammets resultater anvendes også som input i dia-
logen mellem ambassaden og Udenrigsministeriet om det følgende års resultatkontrakt.
Endvidere udarbejder ambassaderne og Danidas bistandsfaglige tjeneste programvurderinger
mindst hvert 2. år. Disse beskriver de enkelte sektorprogrammers og andre større programmers frem-
drift i forhold til de opstillede målsætninger.
I programsamarbejdslandene og andre lande med betydelige bistandsaktiviteter anvender mini-
steriet endelig »Performance review« til at dokumentere, om landeprogrammet og forvaltningen –
herunder økonomistyringen – af dette følger de opstillede planer og procedurer, og om de fastsatte
mål og politikker bliver gennemført. Denne form for gennemgange, der udføres af ministeriets kva-
litetssikringskontor, bruges også til at justere programmerne mv. og gennemføres ca. hvert 3. år eller
efter behov.
De ovennævnte rapporteringer om resultaterne af den bilaterale bistand offentliggøres i Uden-
rigsministeriets »Annual Performance Report«, der findes på ministeriets hjemmeside. Rapporterne
for 2004 og 2005 vidner om, at ministeriet søger at forbedre effektiviteten og kvaliteten af den dan-
ske bistand gennem større fokus på resultater.
15. Jeg finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet bl.a. gennem sine resultatkontrakter med
ambassaderne har etableret et system med typisk årligt tilbagevendende rapporteringer om resulta-
terne af den danske bistandsindsats i de enkelte lande. Det ligger i sagens natur, at ministeriet lø-
bende må arbejde med at forbedre kvaliteten af denne rapportering, men de eksisterende rammer
herfor giver efter min vurdering et godt grundlag for på sigt at kunne vurdere effekten på landeni-
veau.
IV. Afslutning
16. Sammenfattende finder jeg, at ministeriets flerårige arbejde med at forbedre styringen af den
bilaterale udviklingsbistand er resulteret i, at der er tilvejebragt en hensigtsmæssig ramme for med
tiden at kunne vurdere effekten af udviklingsbistanden. Der er således skabt en bedre systemmæssig
sammenhæng mellem på den ene side mål og intentioner med den danske bistandspolitik og på den
anden side de konkrete bistandsindsatser. Samtidig er rapporteringen om resultaterne og effekterne
af den danske indsats blevet forbedret, og jeg finder det i sig selv positivt, at denne rapportering i
sammenfattende form er gjort offentligt tilgængelig, bl.a. via ministeriets hjemmeside.
Med dette notat betragter jeg hermed beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0035.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
17
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne konstaterer med tilfredshed, at Udenrigsministeriet nu har etableret en mål- og
resultatstyring, som skaber bedre styringsmæssig sammenhæng mellem de overordnede mål for den
bilaterale udviklingsbistand og den konkrete indsats, ligesom rapporteringen herom er forbedret.
Statsrevisorerne noterer sig også, at der nu er etableret rammer og systemer, som muliggør en vur-
dering af effekten af udviklingsbistanden. Statsrevisorerne afslutter hermed sagen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0036.png
18
Nr. 18 2001
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 8. februar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 2 sager
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001
(beretning nr. 18/01)
Ad beretningens kap. III.F. § 9. Skatteministeriet, herunder § 34. Arbejdsmarkedsfond og § 38.
Skatter og afgifter, pkt. 188
1. I mit notat til statsrevisorerne af 17. marts 2005, pkt. 9, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge
og redegøre for udviklingen i sagen om toldsystemet i et fortsat notat til beretningen, jf. Endelig
betænkning over statsregnskabet for finansåret 2003, s. 53-54.
Da sagen ikke umiddelbart kunne afsluttes, fulgte jeg sagen som et særligt fokusområde ved re-
visionen af SKAT i 2005 og redegjorde for udviklingen i sagen i beretning om revisionen af stats-
regnskabet for 2005, jf. beretningens pkt. 102, og jeg betragter derfor sagen som afsluttet i relation
til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001.
Ad beretningens kap. IV.G. Formålsbestemte afgifter, pkt. 773-774
2. I mit notat til statsrevisorerne af 17. marts 2005, pkt. 9, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge
sagen vedrørende indsamlingsordningerne vedrørende blyakkumulatorer og biler.
Indsamlingsordningen vedrørende blyakkumulatorer havde ultimo 2001 et akkumuleret overskud
på 43,2 mio. kr. Dette overskud var ultimo 2006 steget til 61 mio. kr. Miljøministeriet halverede
pr. 1. januar 2001 gebyrerne for at nedbringe det akkumulerede overskud, og pr. 1. januar 2007 er
gebyret sat ned til 0 kr. Stigningen i det akkumulerede overskud skyldes primært, at der ikke har
været udgifter ved ordningen i perioden 2004-2006. Ministeriet har oplyst, at der i september 2008
skal etableres et producentansvar for sikring af indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer,
jf. Batteridirektivet. Der vil fra dette tidspunkt ikke længere være behov for ordningen. December
2007 er det planen at fremlægge et lovforslag, der skaber grundlaget for etableringen af produ-
centansvaret. Forslaget vil samtidig forholde sig til, hvordan eventuelt resterende opsparede midler,
når lovforslaget træder i kraft, skal anvendes. Ministeriet har endvidere oplyst, at det akkumulerede
overskud således er afviklet senest i 2008, når producentansvaret træder i kraft.
Indsamlingsordningen vedrørende biler havde ultimo 2001 et akkumuleret overskud på 221,7 mio.
kr. Dette overskud var ultimo 2006 på 138 mio. kr. Overskuddet nedbringes for tiden med ca. 40
mio. kr. årligt.
Jeg finder ministeriets tiltag på de 2 områder tilfredsstillende, desuagtet at ministeriet burde have
reageret hurtigere. Med forventning om at ministeriets tiltag vil afvikle de akkumulerede overskud,
anser jeg de 2 sager for afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0037.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
19
RIGSREVISIONEN
Den 11. februar 2007
Nr. 9 2002
Beretning om Udlændingestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og opholdsområdet
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om
Udlændingestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og opholdsområdet
(beretning nr. 9/02)
I. Indledning
1. Jeg oplyste i mit notat af 24. september 2003, at jeg vil følge arbejdet med implementeringen
af digitaliseringen i Udlændingestyrelsen (nu Udlændingeservice) og i et fortsat notat orientere stats-
revisorerne om de beslutninger, der på den baggrund er truffet med hensyn til at kortlægge årsagerne
til liggetider for ansøgninger.
Rigsrevisionen har fulgt op på forholdene over for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In-
tegration (herefter Integrationsministeriet) i 2004 og 2006, hvor ministeriet har givet Rigsrevisionen
en status for henholdsvis fremdriften i færdiggørelsen og indholdet af de igangsatte initiativer.
Jeg har allerede i beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervs-
opholdstilladelser samt forretningsvisa, pkt. 59 ff., oplyst om problemer med fremdriften i digita-
liseringsprojektet. Jeg skal derfor ikke her behandle årsagerne til forsinkelsen med projektet yder-
ligere.
Uanset at digitaliseringen endnu ikke er afsluttet, har jeg, under hensyn til den tid der er gået,
siden statsrevisorerne behandlede beretningen, fundet det rigtigt at give statsrevisorerne en orien-
tering om status for sagen.
II. Digitalisering af Udlændingeservice
2. Integrationsministeriet har i november 2006 oplyst, at indførelsen af ESDH (Elektronisk Sags-
og DokumentHåndtering) i Udlændingeservice er en forudsætning for, at der kan foretages direkte
registreringer af liggetider.
Ministeriet har medio 2006 besluttet, at det kommende ESDH-system skal anskaffes inden for
FESD-projektet (Fællesoffentligt Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). FESD-projektet ud-
springer af Den Digitale Taskforce, der blev oprettet i 2001 med det formål at fremme omstillingen
til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Inden for FESD-projektet er der indgået ram-
meaftaler med 3 leverandører af ESDH-systemer.
3. Ministeriet har herefter iværksat en afdækning af behov og muligheder med henblik på at ud-
arbejde en kravspecifikation, som ministeriet forventer at have færdiggjort til april 2007. Indførelsen
af ESDH-systemet forventes at kunne begynde primo 2008 og være afsluttet medio 2009. ESDH-
systemer inden for FESD-projektet kan som udgangspunkt ikke levere brutto- og nettosagsbehand-
lingstider. Det er derfor nødvendigt at få foretaget systemtilpasninger.
Ministeriet har samtidig nedsat en projektgruppe, der skal udarbejde forslag til en kortlægning
af behovet for ledelsesinformation, da ministeriets ønsker til omfanget af ledelsesinformation om
brutto- og nettosagsbehandlingstider i Udlændingeservice skal indgå i kravspecifikationen til
EDSH-systemet. Arbejdet med kortlægningen af behovet for ledelsesinformation skal videre resul-
tere i forberedelsen af et samlet ledelsesinformationssystem for hele ministerområdet.
Ministeriet har oplyst, at det ikke vil være muligt løbende at opgøre liggetider, før det samlede
EDSH-system er implementeret.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0038.png
20
ENDELIG BETÆNKNING 2005
4. Jeg kan konstatere, at Udlændingeservice først i løbet af 2009 vil få de oplysninger, der mu-
liggør en løbende kortlægning og kvantificering af de enkelte elementer i sagsbehandlingstiden, her-
under årsagerne til liggetider for ansøgninger.
Jeg vil fortsat følge sagen.
III. Udlændingeregisteret
5. Integrationsministeriet har videre meddelt, at en yderligere udbygning af det nuværende Ud-
lændingeregister, så Udlændingeservice midlertidigt kan hente oplysninger om nettosagsbehand-
lingstider fra Udlændingeregisteret, ikke er en reel mulighed. Ministeriet henviser til, at Udlændin-
geregisteret allerede anvendes langt ud over sine begrænsninger, og en udbygning vil alligevel ikke
give tilstrækkeligt pålidelige oplysninger.
6. Jeg er bekendt med ministeriets oplysning om mulighederne for at hente oplysningerne fra Ud-
lændingeregisteret. Oplysningen indgik også i pkt. 63 i beretningen.
Jeg er enig i ministeriets principielle vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende resurser
til en udbygning af Udlændingeregisteret, når udbygningen alligevel ikke vil give tilstrækkeligt på-
lidelige oplysninger.
IV. Nye initiativer
7. Integrationsministeriet har endelig oplyst, at Udlændingeservice allerede er bekendt med de
væsentligste årsager til liggetider for forskellige sagstyper ud fra det eksisterende registrerings-
grundlag og generelle kendskab til sagsbehandlingen.
Udlændingeservice har endvidere taget et nyt analyseværktøj i brug, der skal anvendes til brug
for sagsstyringen. Fremover vil det være muligt at få et overblik over sagsporteføljen på sagsom-
rådeniveau, organisationsniveau og medarbejderniveau. Det er samtidig ministeriets opfattelse, at
nettosagsbehandlingstider i det væsentlige ikke vil give et bedre styringsgrundlag sammenholdt
med, at der er sket et skift i sagsområdet. I dag er erhvervs- og studieområderne de største sagsom-
råder for Udlændingeservice, hvor der er en relativ kort sagsbehandlingstid og få høringsskridt.
Udlændingeservice har endelig iværksat en LEAN-optimering (Toyota-metoden eller »trimmet
produktion«) på alle sagsprocesser med henblik på en løbende effektivisering af sagsgange og en
eliminering af spildtid. Udlændingeservice opnår i den forbindelse samtidig et detaljeret indblik i
årsager til liggetider.
8. Integrationsministeriet er generelt af den opfattelse, at bruttosagsbehandlingstiden har størst re-
levans set ud fra et borgerperspektiv. I 2007 vil der derfor blive indført nye afgørelsesfrister for sags-
behandlingen i Udlændingeservice.
Integrationsministeriet har supplerende oplyst, at der i forbindelse med valg af løsninger til
EDSH-systemet og ledelsesinformationssystemet vil blive foretaget en vurdering på de enkelte sags-
områder af de økonomiske omkostninger ved specialtilretninger sammenholdt med nytteværdien
heraf. Ministeriet vil til den tid drøfte denne vurdering nærmere med Rigsrevisionen.
9. Jeg er enig i den opfattelse, at sagsbehandlingstidens længde har betydning for enhver ansøger
inden for de forskellige sagsområder i Udlændingeservice, og det er derfor også vigtigt at have op-
mærksomheden rettet mod mulige reduktioner i bruttosagsbehandlingstiden. Jeg er ligeledes enig i
det overordnede synspunkt, at værdien af præcise oplysninger om sagsbehandlingstider også skal
vurderes i forhold til udgifterne til at få sådanne oplysninger, og jeg ser frem til drøftelserne med
Integrationsministeriet.
V. Sammenfatning
10. Jeg kan konstatere, at Udlændingeservice først i løbet af 2009 vil have implementeret EDSH-
systemet i Udlændingeservice.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0039.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
21
Jeg kan videre konstatere, at Integrationsministeriet har iværksat forskellige tiltag, der samlet skal
medvirke til at give Udlændingeservice en bedre indsigt i sagsbehandlingstider for de forskellige
sagsområder. Det finder jeg tilfredsstillende.
Jeg vil fortsat følge sagen og orientere statsrevisorerne. Jeg vil foretage orienteringen i forbindelse
med min opfølgning på beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og er-
hvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa. Jeg betragter hermed beretningssagen om Udlændin-
gestyrelsens opgavevaretagelse på asyl- og opholdsområdet for afsluttet.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne bemærkede i Beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie-
og erhvervsopholdstilladelser, at statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at integrationsministeren
ikke har sikret en it-understøttet, effektiv og betryggende sagsbehandling i Udlændingestyrelsen (nu
Udlændingeservice).
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det vil tage op til 6 år at digitalisere sagsbehand-
lingen i Udlændingeservice.
Med denne bemærkning afslutter statsrevisorerne denne beretningssag, idet statsrevisorerne vil
følge op på sagen i forbindelse med Beretning nr. 10/05.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0040.png
22
Nr. 18 2002
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 7. februar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 2 sager
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002
(beretning nr. 18/02)
Ad beretningens kap. III.K. § 17. Beskæftigelsesministeriet, pkt. 217
1. I mit notat til statsrevisorerne af 10. februar 2006, pkt. 2, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville
følge Beskæftigelsesministeriets implementering af et nyt it-system, der skulle styrke den regn-
skabsmæssige håndtering af administrationen af sygedagpengelovens forsikringsordninger, jf. En-
delig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2004, s. 46.
Som det fremgik af mit tidligere notat, forventede Beskæftigelsesministeriets Administrations-
Center (BAC) i januar 2006, at it-systemet ville kunne tages i brug ultimo maj 2006. Systemet blev
imidlertid yderligere forsinket som følge af fejl og tilretninger af systemet.
BAC har i januar 2007 oplyst, at man i december 2006 har overtaget leverancen af den del af
systemet, der vedrører forsikringsordningen for selvstændige erhvervsdrivende (F-ordningen), med
henblik på drift i februar 2007. Den sidste del af leverancen, der vedrører forsikringsordningen for
mindre private arbejdsgivere (A-ordningen), forventes leveret og klar til drift medio 2007.
BAC har oplyst, at projektledelsen og styregruppen fortløbende har foretaget risikoanalyser og
korrigerende handlinger for at håndtere og minimere risici i det videre forløb. For at sikre fremdriften
i udskiftningen af systemet har direktørerne for henholdsvis BAC og systemleverandøren siden me-
dio 2006 afholdt månedlige møder. BAC har desuden besluttet fra januar 2007 at styrke kontrollen
med sagsbehandlingen på A-ordningen, indtil denne del af systemet kan sættes i drift.
BAC har endvidere oplyst, at forsinkelserne har betydet merudgifter i forhold til kontrakten, men
at udgifterne fortsat holdes inden for rammerne i foranalysen.
Jeg har noteret mig, at BAC nu forventer at kunne sætte systemet i drift i februar 2007 for så
vidt angår F-ordningen. Jeg har endvidere noteret mig, at BAC har besluttet at styrke kontrollen med
sagsbehandlingen under A-ordningen, indtil delsystemet for denne ordning kan sættes i drift. Jeg
forventer, at BAC også styrker kontrollen med F-ordningen, hvis der skulle indtræffe yderligere for-
sinkelser i idriftsættelsen af delsystemet for denne ordning.
Jeg vil fortsat følge implementeringen af det nye system.
Ad beretningens kap. IV.C. It-revision og IV.D. Digitalisering, pkt. 410-458
2. I mit notat til statsrevisorerne af 10. februar 2006, pkt. 3, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville
følge implementeringen af en norm for statslig it-sikkerhed, jf. Endelig betænkning over statsregn-
skabet for finansåret 2004, s. 46.
Ved udgangen af 2006 udløb den indkøringsperiode på 3 år, som statens institutioner ifølge en
regeringsbeslutning havde til at indarbejde den danske standard for informationssikkerhed, DS 484-
2005. Det er herefter obligatorisk for statens institutioner at følge standarden.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0041.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
23
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne finder det vigtigt, at Beskæftigelsesministeriet fastholder fokus på implemente-
ringen af det nye it-system til administration af sygedagpengelovens forsikringsordninger. Sigtet
hermed bør være, at leverancen ikke forsinkes yderligere, så kontroller og regnskab styrkes som
forudsat. Statsrevisorerne vil følge sagen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0042.png
24
Nr. 1 2003
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 1. august 2006
Beretning om Undervisningsministeriets tilsynt med Luftfartsskolen
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets
tilsyn med Luftfartsskolen
(beretning nr. 1/03)
I Indledning
1. Jeg afgav den 15. august 2005 et notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen
om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen, jf. Endelig betænkning over statsregn-
skabet for 2004, s. 47ff. I notatets pkt. 36 oplyste jeg, at jeg senere ville orientere statsrevisorerne om:
•
den endelige tilrettelæggelse af sanktionspolitikken
•
resultatet af sagerne om erstatningsansvar.
I deres bemærkninger til notatet gav statsrevisorerne udtryk for, at Undervisningsministeriets til-
synsprojekt snarest burde færdiggøres, og at det var utilfredsstillende, at ministeriets ledelse endnu
ikke havde godkendt tilsynsplanerne for 2005.
2. Kap. II i dette notat indeholder en beskrivelse af status for tilrettelæggelse og implementering
af ministeriets nye sanktionspolitik. I kap. III omtales status i sagerne om erstatningsansvar for Luft-
fartsskolens bestyrelse og daglige ledelse. Endelig indeholder kap. III en omtale af ministeriets ar-
bejde med tilsynsplaner for 2005-2007.
II. Sanktionspolitikken
3. Undervisningsministeriet har oplyst, at sanktionspolitikken er endeligt fastlagt i februar 2006
og nu er tilgængelig på ministeriets hjemmeside.
Jeg har omtalt sanktionspolitikkens elementer i mit notat af 31. august 2004 om den fortsatte ud-
vikling i sagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen pkt. 9-13, hvor jeg fandt
udgangspunktet for politikken tilfredsstillende.
Elementerne i sanktionspolitikken er:
•
Sanktionspolitikken skal være tværgående og bygge på et fælles værdigrundlag og en bevidst an-
vendelse af lovgivningens sanktionsregler.
•
Der skal være proportionalitet i sanktionsanvendelsen, når der indgår et skønselement i valget af
sanktion.
•
Det forvaltningsretlige princip om, at skøn ikke må sættes under regel, skal iagttages.
•
Præventive hensyn skal indgå i sanktionspolitikken og i sanktionsanvendelsen.
•
Sanktionspolitikken skal offentliggøres.
•
Sanktionsstrategi, sanktionspraksis og lovgivningens sanktionsregler skal evalueres løbende.
Da elementerne i den endelige politik i al væsentlighed er i overensstemmelse med det oprindelige
forslag, har jeg ikke nye bemærkninger til politikken, der herefter skal implementeres såvel internt
i ministeriet som eksternt i forhold til uddannelsesinstitutionerne.
4. Undervisningsministeriet afsluttede i efteråret 2005 en analyse af ministeriets styringssystem
for selvejende uddannelsesinstitutioner. Analysen, der var en opfølgning på kommunalreformen,
omfattede også ministeriets tilsyn, herunder sanktionspolitikken. I analysen pegede man på, at der
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0043.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
25
var behov for nye sanktionsformer, som ligger mellem den eksisterende lovgivnings sanktioner, som
enten er meget vidtgående eller meget lidt vidtgående. De nye reaktionsmuligheder skulle omfatte:
•
krav om indsatsaftaler med mulig indbygget sanktion for manglende overholdelse af aftalen
•
iværksættelse af eksterne undersøgelser
•
offentliggørelse af konkrete afgørelser om sanktionsanvendelse/offentliggørelse af resultater.
Analysen har dannet udgangspunkt for 2 lovforslag, der blev fremsat i Folketinget i slutningen
af marts 2006 og vedtaget i juni 2006, jf. lov nr. 575 og lov nr. 576, begge af 9. juni 2006. Lov nr.
575 vedrører institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., mens
lov nr. 576 bl.a. vedrører Centre for Videregående Uddannelse og institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse.
I overensstemmelse med ministeriets sanktionspolitik indeholder de 2 love bestemmelse om ind-
satsaftaler. Ministeren kan herefter pålægge institutionsbestyrelsen at indgå en indsatsaftale med mi-
nisteren, hvis det konstateres, at kvaliteten af institutionens undervisning eller uddannelse er util-
strækkelig. Formålet er at forpligte bestyrelsen til at iværksætte nærmere angivne foranstaltninger for
at rette op på utilfredsstillende uddannelses- eller institutionskvalitet, utilfredsstillende resultater eller
dårlig økonomi.
Pålagte eksterne undersøgelser vil ifølge ministeriet altid indgå som en del af en indsatsaftale. I
en indsatsaftale skal bl.a. fastsættes de mål og initiativer, som institutionen skal iværksætte for at
udvikle undervisnings- og uddannelseskvaliteten, og i aftalen skal ligeledes fastsættes de reaktioner/
sanktioner, ministeriet vil tage i anvendelse, hvis institutionen ikke efterlever aftalen.
Offentliggørelse af konkrete afgørelser kræver ikke særskilt hjemmel. Ministeriet finder denne
reaktionsmulighed mest hensigtsmæssig at anvende, hvor offentliggørelsen enten har et præventivt
eller oplysende sigte.
5. Implementeringen af sanktionspolitikken i ministeriet er endnu ikke helt afsluttet, hvad angår
den interne organisering i ministeriet. Ministeriet har i slutningen af april 2006 etableret netværk
bestående af de relevante sagsbehandlere i de enkelte kontorer, bl.a. for at sikre erfaringsudveksling,
erfaringsopsamling, ensartethed i sagsbehandlingen og informationer på tværs af kontorerne. Lige-
ledes har man i tilknytning til Undervisningsministeriets tilsynskreds etableret et særligt netværk
med henblik på at sikre erfaringsudveksling og sammenhæng i ministeriets sanktionspolitik.
Netværkenes funktion vil blive vurderet i forbindelse med det løbende tilsynsarbejde. Erfaringer
og behov for ændringer vil blive drøftet i ministeriets tilsynskreds og besluttet inden den 1. december
2006.
I forhold til uddannelsesinstitutionerne vil sanktionspolitikken ifølge ministeriet blive gennemført
som led i ministeriets tilsyn for 2006.
Ministeriet har oplyst, at man som led i implementeringen vil fastlægge, hvorledes konkrete sager
om regelovertrædelser og kvalitetssvigt mv. skal gribes an, bringes i anvendelse og gennemføres
konsekvent. De nævnte netværk skal medvirke hertil.
6. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet endelig har fået fastlagt en sanktionspolitik. Jeg
går ud fra, at ministeriet som oplyst foretager såvel den interne som eksterne implementering inden
årets udgang. Jeg forudsætter ligeledes, at ministeriet fremover vil anvende politikken hurtigt og
konsekvent.
III. Erstatningssagerne
7. I mit notat af 15. august 2005 omtalte jeg, at Undervisningsministeriet havde rejst erstatningssag
over for Luftfartsskolens tidligere bestyrelse og daglige ledelse. Ministeriet skønnede på daværende
tidspunkt, at skolen havde lidt et tab på ca. 6 mio. kr. som følge af mangelfuld budget- og økono-
mistyring, tilsidesættelse af gældende regler om løn- og ansættelsesvilkår og visse beslutninger om
større investeringer. Jeg omtalte ligeledes, at ministeriet havde antaget et revisionsfirma som bistand
til en regnskabsmæssig opgørelse af erstatningskravet. Firmaet opgjorde i september 2005 det sam-
lede tab til 37,6 mio. kr.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0044.png
26
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ministeriet har oplyst, at revisionsfirmaets opgørelse er forbundet med mange forbehold og stor
usikkerhed, og at Kammeradvokaten har vurderet, at en domstolsafgørelse vil nedsætte en eventuel
erstatning til et væsentligt mindre beløb. Ministeriet har videre oplyst, at den advokat, der repræ-
senterer bestyrelsesmedlemmerne, har fremsat et forligsforslag på 3.250.000 kr., som Undervis-
ningsministeriet efter Kammeradvokatens anbefaling har accepteret.
Undervisningsministeriet har tilkendegivet, at man vurderer, at en erstatningssum på ca. 3,3 mio.
kr. skønnes at ville have en præventiv effekt i forhold til andre bestyrelsesmedlemmer i lignende
situationer.
Erstatningskravet mod Luftfartsskolens tidligere direktør begrænses herefter til tabet for disposi-
tioner i skolens simulationsafdeling, for hvilke direktøren er blevet straffet med betinget fængsel i 1
år og 3 måneder for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed. Ifølge revisionsfirmaet udgør dette
tab ca. 1,1 mio. kr. Spørgsmålet om erstatning er endnu ikke afklaret i forhold til direktøren. Hvis
der ikke indgås forlig med direktøren herom, vil det være op til Teknisk Erhvervsskole Center at
inddrive erstatningskravet via civilt søgsmål.
8. Jeg finder det tilfredsstillende, at den principielle sag om bestyrelsesmedlemmers ansvar er af-
sluttet med, at bestyrelsen har indvilget i at yde erstatning, og da der er faldet dom i sagen vedrørende
den tidligere direktør, vil jeg ikke følge denne enkeltstående sag om erstatning yderligere.
IV. Tilsynsplaner
9. Det fremgik af notatet af 15. august 2005, at ministeriet på daværende tidspunkt ikke havde
fastlagt en endelig tilsynsplan for 2005. Statsrevisorerne bemærkede hertil, at det var utilfredsstil-
lende, at ministeriets ledelse endnu ikke havde godkendt tilsynsplaner for 2005 for de enkelte ud-
dannelses- og institutionsområder.
Ministeriet godkendte planen i oktober 2005.
10. Ministeriet har oplyst, at planen for 2006 er godkendt af undervisningsministeren medio juni
2006. Planen vil tillige omfatte året 2007. Der skal også fremover årligt fastlægges en tilsynsplan,
men det tidsmæssige perspektiv udvides til at omfatte 2 år med særligt fokus på det første år.
Undervisningsministeriet har vedrørende det sene godkendelsestidspunkt oplyst, at et udkast til
tilsynsplan har været anvendt internt i ministeriet som samlet grundlag for tilsynet, siden den blev
færdiggjort i april 2006. Indtil da har de enkelte kontorer i ministeriet anvendt deres egne bidrag
til udkastet til den samlede tilsynsplan som grundlag for de tilsynsopgaver, som de har ansvaret for.
Det er første gang, tilsynsplanen er udarbejdet med henblik på offentliggørelse, hvilket ifølge mi-
nisteriet har været medvirkende til, at planen ikke som tilstræbt har kunnet færdiggøres inden ud-
gangen af 1. kvartal. På grundlag af de erfaringer, som ministeriet har gjort sig i forbindelse med
udarbejdelsen af dette års tilsynsplan, vil ministeriet foretage en opstramning af tilrettelæggelsen af
arbejdet med udarbejdelsen af de næste års tilsynsplaner, så det kan sikres, at tilsynsplanen fremover
rettidigt vil være klar til offentliggørelse.
Jeg finder det utilfredsstillende, at der fortsat er væsentlige forsinkelser med godkendelsen af til-
synsplanerne. Jeg har dog noteret mig, at ministeriet fremover vil foretage en opstramning for at kun-
ne leve op til egne målsætninger om, at tilsynsplanen for de enkelte år skal være klar til offentlig-
gørelse i 1. kvartal i året.
11. Jeg betragter herefter beretningssagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartssko-
len som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0045.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
27
Statsrevisorernes bemærkning
Denne sag om Luftfartsskolen viser, hvor vigtigt det er at føre et tilstrækkeligt tilsyn med selv-
ejende institutioner. Den viser også, at bestyrelse og direktion kan gøres ansvarlig i de tilfælde, hvor
økonomistyringen er mangelfuld og gældende regler tilsidesættes.
Statsrevisorerne konstaterer med tilfredshed, at Undervisningsministeriet omsider har skærpet
det faglige og økonomiske tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioner. Hermed afslutter stats-
revisorerne beretningssagen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0046.png
28
Nr. 2 2003
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 24. oktober 2006
Beretning om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med
integrationsindsatsen
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med
integrationsindsatsen
(beretning nr. 2/03)
I. Indledning
1. Rigsrevisionen afgav i 2003 beretning nr. 2/03 om Integrationsministeriets opgavevaretagelse
i forbindelse med integrationsindsatsen.
I forbindelse med ikrafttrædelsen af en ny integrationslov i 1999 blev udførelsen af integrations-
indsatsen overført fra ministeriet til kommunerne. Integrationsministeriet har dog fortsat en række
opgaver i relation til integrationsindsatsen, fx udbetaling og kontrol med refusion og tilskud, an-
skaffelse af aktuel og systematisk viden om aktiviteterne og om effekterne heraf. Det er varetagelsen
af disse opgaver, beretningen omhandler.
Samlet set havde Integrationsministeriet tilrettelagt udbetaling, afregning og kontrol med refusion
og tilskud til kommunerne på en tilfredsstillende måde, men der var problemer med ministeriets ind-
samling af data om integrationsindsatsen i kommunerne. Endvidere havde Integrationsministeriet
ikke konkretiseret integrationslovens overordnede mål eller undersøgt, om integrationslovens formål
indfries.
På baggrund af integrationsministerens redegørelse af 4. december 2003 blev beretningen fulgt
op af et notat til statsrevisorerne i januar 2004, afgivet i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4,
jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2003, s. 96-115. Af dette notat fremgår
flere initiativer, som ministeren havde iværksat for at forbedre opgavevaretagelsen. I notatet tilken-
degav jeg, at jeg ville følge og orientere statsrevisorerne om de initiativer, Integrationsministeriet
ville iværksætte. Det drejer sig om:
a. Forbedring af registreringen af udlændinge omfattet af integrationsloven.
b. Status for sikringen af aktuel og sammenhængende viden i Integrationsministeriet om integrati-
onsindsatsens aktiviteter og effekter.
c. Initiativer til en systematisering af ministeriets ad hoc-undersøgelser i forbindelse med sin eva-
luering af kommunernes integrationsindsats.
d. Integrationsministeriets videre arbejde med at måle, om hver af integrationslovens brede målsæt-
ninger opfyldes.
2. Jeg forudsatte i notatet, at ministerens initiativer ville være gennemført inden udgangen af 2005.
Rigsrevisionen har undersøgt status på de ovenfor nævnte initiativer ved brevveksling og ved møde
med Integrationsministeriet medio 2006.
Status for initiativerne behandles i det følgende.
Ad a. Forbedring af registreringen af udlændinge omfattet af integrationsloven
3. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at Integrationsministeriet på baggrund af
Udlændin-
gedatabasen
ikke kunne skelne mellem udlændinge omfattet af integrationsloven og andre udlæn-
dinge. Ministeren oplyste i sin redegørelse af 4. december 2003, at ministeren sammen med Ud-
lændingestyrelsen – nu benævnt Udlændingeservice – og Danmarks Statistik havde arbejdet med
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0047.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
29
at forbedre registreringen, så udlændinge omfattet af integrationsloven entydigt kan afgrænses i sta-
tistisk materiale.
4. Integrationsministeriet oplyser i skrivelse af 5. maj 2006, at ministeriet i 2003 iværksatte et
arbejde med at tilføje
Udlændingedatabasens
oplysninger om indvandrere og deres efterkommeres
opholdsgrundlag samt oplysninger om, hvorvidt de nyankomne flygtninge og familiesammenførte
er omfattet af integrationsloven. I dag foreligger der derfor oplysninger om nyankomne flygtninge
og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. Dette gør det muligt i fremtiden at skelne mel-
lem udlændinge omfattet af integrationsloven og andre udlændinge. Dog har der været forsinkelser
i indberetningen af data for hele 2005. Således er der først i maj 2006 fremsendt dataudtræk fra 1.
januar 2005. Integrationsministeriet har på møde den 2. juni 2006 meddelt, at forsinkelsen skyldes
omstruktureringer i Udlændingestyrelsen. Efterfølgende har Integrationsministeriet den 11. septem-
ber 2006 fremsendt et nyere dataudtræk med tal fra 1. januar 2006. Det er fremover ambitionen, at
databasen skal opdateres halvårligt.
5. Jeg finder det tilfredsstillende, at det nu – om end med forsinkelse – er muligt entydigt at af-
grænse udlændinge omfattet af integrationsloven i data fra
Udlændingedatabasen.
Ad b. Status for sikringen af aktuel og sammenhængende viden i Integrationsministeriet om in-
tegrationsindsatsens aktiviteter og effekter
6. Integrationsministeriets væsentligste kilder til at indsamle data om effekten af integrationsind-
satsen er – ud over ad hoc-undersøgelser – 2 databaser:
Danskundervisningsdatabasen
og
Udlæn-
dingedatabasen.
I forbindelse med beretningen fandt Rigsrevisionen, at disse databaser gav en ræk-
ke relevante oplysninger, men at Integrationsministeriet burde sikre sig mere aktuelle data. På den
baggrund oplyste ministeren i sin redegørelse af 4. december 2003, at Integrationsministeriet havde
flere tiltag med hensyn til videreudvikling af ministeriets databaser. Bl.a. havde ministeriet i august
2003 nedsat en projektgruppe, der skulle udvikle et målesystem, der kunne sikre aktuel og sam-
menhængende viden om integrationsindsatsens aktiviteter og effekter.
7. Ministeriet oplyser i sin skrivelse af 5. maj 2006, at der er iværksat flere tiltag i retningen af
en omfattende videreudvikling af ministeriets databaser, der skal sikre mere aktuel og sammenhæn-
gende data. For det første nævnes tiltag vedrørende udvikling af AMFORA (Arbejdsmarkedspoli-
tiske foranstaltninger) – en database, som Danmarks Statistik har igangsat, og som indeholder op-
lysninger om de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Oplysninger, der indberettes kvartalsvis
af kommuner, Arbejdsmarkedsstyrelsen og SUstyrelsen og månedsvis fra Arbejdsdirektoratet. For
det andet nævnes tiltag til samarbejde om brugen af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database,
der modtager kommunale data fra de kommunale beregningssystemer. Endelig nævnes tiltag ved-
rørende en større omlægning af
Danskundervisningsdatabasen
– en database, der indeholder stati-
stisk dokumentation for aktiviteterne på sprogcentrene, og som er baseret på kvartalvise indberet-
ninger fra udbydere af danskuddannelse. Der er tale om initiativer, som ministeriet også oplyste om
i sin ministerredegørelse af 4. december 2003. Efterfølgende har Integrationsministeriet oplyst, at
de databaser, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, er 1�½ år forsinket, og at DREAM-databasen
kan levere nyere data, men at den er opbygget på en sådan måde, at Integrationsministeriet ikke kan
bygge på DREAM-databasen alene. Dette medfører, at der stadig ikke foreligger sammenhængende
og aktuelle data.
8. Integrationsministeriet har oplyst, at fremrykning af dataleveringen fra Danmarks Statistik ikke
er mulig p.t., og at det er en generel problemstilling, som ikke kun vedrører Integrationsministeriet.
Integrationsministeriet har videre oplyst, at Danmarks Statistik har igangsat et projekt om etablering
af en ny samlet database med aktuel statistik for »arbejdsmarkedets udkant«, der bl.a. vil omfatte
data om udlændinges deltagelse i tilbud efter integrationsloven og data om, hvorvidt udlændinge
modtager en ydelse i forbindelse med ledighed. Udviklingen af databasen forventes færdig i foråret
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0048.png
30
ENDELIG BETÆNKNING 2005
2007, og Integrationsministeriet følger udviklingsprocessen tæt. Det er forventningen, at denne nye
database skal opdateres hvert kvartal. Ministeriet har endelig oplyst, at man forventer at kunne drage
nytte af de muligheder for statistikudtræk, som etableringen af et nyt indkomstregister (eIndkomst)
vil give. Dette register forventes dog først implementeret primo 2008.
9. Selv om der i løbet af 2007 er taget initiativ til at sikre mere aktuelle data på visse områder,
finder jeg det utilfredsstillende, at der fortsat ikke foreligger aktuelle og sammenhængende data, der
er dækkende for effekten af integrationsindsatsen.
Ad c. Initiativer til en systematisering af ministeriets ad hoc-undersøgelser i forbindelse med sin
evaluering af kommunernes integrationsindsats
10. I forbindelse med beretningen gennemgik Rigsrevisionen Integrationsministeriets ad hoc-un-
dersøgelser. Denne gennemgang viste, at ad hoc-undersøgelserne berørte relevante problemstillin-
ger, men at undersøgelserne ikke var systematiske og dermed ikke kunne sammenlignes over tid.
Det fremgik af ministerens redegørelse af 4. december 2003, at ministeriet i 2004 ville gentage eva-
lueringen af kommunernes implementering af integrationsloven fra 2000. Integrationsministeriet har
oplyst, at evalueringen blev gennemført i 2005.
11. Integrationsministeriet har oplyst, at der nu er udarbejdet en handlingsplan for ministeriets
analyseaktivitet. Planen beskriver formål med analyserne, fokus for analyserne, frekvens for ana-
lyserne, tidsplan og en beskrivelse af handlinger i 2006. Et af de beskrevne tiltag i handlingsplanen
er gentagelse af forskellige analyser.
12. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet nu endelig har udarbejdet en handlingsplan for
analyseaktiviteten, der systematiserer ad hoc-undersøgelserne og derved bl.a. sikrer sammenligne-
lige data over tid.
Ad d. Integrationsministeriets videre arbejde med at måle, om hver af integrationslovens brede
målsætninger opfyldes
13. Det fremgår af beretningen, at Integrationsministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang havde un-
dersøgt, om integrationslovens formål blev indfriet, og at ministeriet ikke havde konkretiseret, hvad
integrationslovens abstrakte mål nærmere indeholdt. Efter Rigsrevisionens opfattelse gjorde den
manglende konkretisering det vanskeligt at undersøge, om lovens aktiviteter førte til den ønskede
effekt. I ministerens redegørelse af 4. december 2003 oplystes det, at ministeriet var enig i, at der
også burde foretages en opfølgning på de bredere mål – som fx deltagelse i samfundslivet. Mini-
steriet ville derfor udbyde en undersøgelse, som havde til formål at opbygge en metode til løbende
måling af, hvorvidt hver af integrationslovens brede målsætninger opfyldes.
14. Integrationsministeriet oplyser nu, at der i oktober 2005 på baggrund af Rigsrevisionens be-
retning blev udarbejdet et oplæg fra et eksternt konsulentfirma om metoder til, hvordan de bredere
målsætninger i integrationsloven kunne måles. Oplægget foreslog 2 konkrete undersøgelser. Dels
en undersøgelse rettet mod kommunerne, dels en undersøgelse rettet mod udlændinge, der er eller
har været omfattet af integrationsloven. Undersøgelsen rettet mod kommunerne har til dels været
gennemført i evalueringen af kommunernes implementering af integrationsloven, udgivet i maj
2005. Med hensyn til undersøgelsen rettet mod udlændinge oplyste ministeriet i maj 2006, at det
arbejdede videre med denne idé i form af en brugerundersøgelse af personer under integrationsloven.
Derudover oplyste ministeriet, at flere af formålene i integrationslovens § 1 undersøges som en del
af andre analyser.
15. Efterfølgende har Integrationsministeriet den 11. september 2006 oplyst, at den omtalte bru-
gerundersøgelse indledes med en pilotundersøgelse, der forventes afsluttet ved årsskiftet 2006/07,
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0049.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
31
og at den egentlige undersøgelse påbegyndes primo 2007. Integrationsministeriet forventer analy-
seresultaterne klar i foråret 2008. Endvidere har Integrationsministeriet oplyst, at Integrationsmini-
steriet derefter påtænker at opdatere undersøgelsen årligt.
16. Jeg anser det for ikke tilfredsstillende, at Integrationsministeriet først nu påtænker at igang-
sætte den undersøgelse, som ministeren lagde op til i sin redegørelse af 4. december 2003, og som
skal vise, om integrationslovens brede målsætninger er opfyldt. Undersøgelsens resultater kan så-
ledes først forventes klar i foråret 2008.
II. Sammenfatning
17. Integrationsministeriet har i forlængelse af beretningen iværksat flere initiativer. Men der er
dog stadig uløste problemer. Mine bemærkninger til Integrationsministeriets initiativer kan sam-
menfattes til:
Jeg finder det tilfredsstillende, at det nu – om end med forsinkelse – er muligt entydigt at afgrænse
udlændinge omfattet af integrationsloven i data fra
Udlændingedatabasen.
Selv om der i løbet af 2007 er taget initiativ til at sikre mere aktuelle data på visse områder, finder
jeg det utilfredsstillende, at der fortsat ikke foreligger aktuelle og sammenhængende data, der er
dækkende for effekten af integrationsindsatsen.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet nu endelig har udarbejdet en handlingsplan for ana-
lyseaktiviteten, der systematiserer ad hoc-undersøgelserne og derved bl.a. sikrer sammenlignelige
data over tid.
Jeg anser det for ikke tilfredsstillende, at Integrationsministeriet først nu påtænker at igangsætte
den undersøgelse, som ministeren lagde op til i sin redegørelse af 4. december 2003, og som skal
vise, om integrationslovens brede målsætninger er opfyldt. Undersøgelsens resultater kan således
først forventes klar i foråret 2008.
18. Jeg vil derfor fortsat følge udviklingen på de uafklarede områder og informere statsrevisorerne
herom.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne kritiserer, at der stadig ikke foreligger sammenhængende og aktuelle data om
integrationsindsatsens aktiviteter og effekter. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at inte-
grationsministeren endnu ikke har undersøgt, om integrationslovens formål indfries - når en sådan
undersøgelse blev stillet statsrevisorerne i udsigt i ministerens redegørelse fra december 2003.
Statsrevisorerne vil nøje følge sagens videre udvikling.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0050.png
32
Nr. 5 2003
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 14. september 2006
Beretning om statens selvforsikringsordning
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om statens selvforsikringsordning
(beretning nr. 5/03)
1. I mit notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, af 1. juli 2004 ori-
enterede jeg statsrevisorerne om, at Rigsrevisionen ville følge op på resultatet af Finansministeriets
interne udredningsarbejde om selvforsikringsordningen vedrørende spørgsmålet om registrering af
skader og udgifter til udbedring af skader, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret
2003, s. 151-155.
2. Finansministeriet har i forbindelse med den igangværende overgang fra udgifts- til omkost-
ningsbaserede budget- og regnskabsprincipper foretaget det bebudede interne udredningsarbejde om
behovet og mulighederne for at revidere statens selvforsikringsordning. Finansministeriet fuldførte
udredningsarbejdet i januar 2006 med afgivelse af rapporten »Omkostningsprincipper for statens
selvforsikring«. Det er anført i rapporten, at rapporten også tjener som opfølgning på Rigsrevisio-
nens beretning om statens selvforsikring (beretning nr. 5/03). Rapportens hovedkonklusion er, at
selvforsikringsordningen i det store hele er fordelagtig i sin nuværende form, hvor staten med enkelte
undtagelser er selvforsikret.
3. Finansministeriet giver 3 konkrete anbefalinger i rapporten. For at sikre iværksættelsen af rap-
portens anbefalinger har Finansministeriet anmodet Økonomistyrelsen om at gennemføre 3 projek-
ter, så de er afsluttet senest 1. januar 2007. Økonomistyrelsen har på baggrund af Finansministeriets
anmodning udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser, som er godkendt af Finansministeriet i juni
2006.
4. For det første anbefaler Finansministeriet, at der etableres en fælles statslig systemmæssig un-
derstøttelse af de statslige institutioners skadesregistrering. Dette er i overensstemmelse med Rigs-
revisionens anbefaling i beretningen om at skabe et grundlag for en forbedret skadesregistrering.
Den systemmæssige understøttelse forbedrer skadesregistreringen, idet institutionerne efterføl-
gende kan lave udtræk af forekomsten af forskellige typer af skader, skadesomkostningerne samt
eventuelle årsager til, at skaderne er sket. Disse udtræk skal dels kunne foretages inden for den en-
kelte institution, men de skal også kunne foretages på tværs af staten for derved at kunne bidrage
til at skabe overblik og skabe grundlag for at minimere antallet af skader. Registrering af skader
skal som udgangspunkt være op til den enkelte institution. Det er dog et krav, at skaden er registreret
for at være dækket af statens selvforsikringsordning. Derved er der skabt et konkret incitament til
at sikre, at skaderne registreres. Af Økonomistyrelsens projektbeskrivelse fremgår det, at Økono-
mistyrelsen den 1. november 2006 skal have udarbejdet kravspecifikation og udbudsmateriale til et
fælles statsligt skadesregistreringssystem.
5. For det andet anbefaler Finansministeriet, at der udarbejdes en vejledende pjece om risikosty-
ring i staten. Det fremgår af Økonomistyrelsens projektbeskrivelse, at Økonomistyrelsen den 15.
oktober 2006 skal have udarbejdet første udkast til denne vejledende pjece. Vejledningen skal in-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0051.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
33
deholde procedurer og handlingsplaner for risikohåndtering i institutionerne samt best practices fra
de institutioner, der allerede har erfaringer på området. Samtidig skal vejledningen forberede insti-
tutionerne til en fremtidig skadesregistreringsmodel.
6. For det tredje anbefaler Finansministeriet i rapporten, at der foretages en nærmere analyse af
potentialet ved at outsource skadesadministrationen for statens køretøjer og for skader, som i øvrigt
involverer tredjeparter. Dette er i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefaling i beretningen
om, at det bør overvejes at overlade skadesadministrationen til et privat selskab, i de tilfælde hvor
statslige aktiviteter kan medføre skader på privat ejendom, fx statslige køretøjer.
Af Økonomistyrelsens projektbeskrivelse fremgår det, at Økonomistyrelsen den 30. september
2006 skal have udarbejdet en rapport, der analyserer potentialet ved outsourcing af skadesadmini-
strationen for statens køretøjer samt omfanget af administrationen. På baggrund af rapporten skal
Økonomistyrelsen den 1. november 2006 have udarbejdet kravspecifikation og udbudsmateriale til
outsourcing af skadesadministrationen for statens køretøjer.
7. Jeg kan for det første med tilfredshed konstatere, at Finansministeriet har iværksat etableringen
af et fælles statsligt skadesregistreringssystem, der vil understøtte en systematisk registrering af ska-
der og udgifter til udbedring af skader til gavn for institutionernes risikostyring og overblikket over
statens selvforsikringsordning.
For det andet kan jeg konstatere, at Finansministeriet har iværksat udarbejdelsen af en vejledende
pjece om god risikostyring. Jeg er enig med Finansministeriet i, at for at høste gevinsten af en sy-
stematisk skadesregistrering er det op til den enkelte institution at styrke de administrative rutiner,
der anvendes til kontrol af risici med henblik på at eliminere og begrænse tab. Jeg finder, at en vej-
ledende pjece kan medvirke til at styrke de enkelte institutioners risikostyring.
For det tredje kan jeg konstatere, at Finansministeriet har iværksat en analyse af potentialet ved
outsourcing af skadesadministrationen for statens køretøjer. Jeg finder initiativet positivt, idet staten
til stadighed bør sikre en effektiv opgavevaretagelse.
8. Jeg finder, at Finansministeriet har gennemført et grundigt internt udredningsarbejde, der har
resulteret i konkrete anbefalinger og iværksættelse af konkrete projekter, der har til hensigt at for-
bedre statens selvforsikringsordning inden for en overskuelig fremtid.
Samlet finder jeg Finansministeriets initiativer tilfredsstillende og betragter hermed beretnings-
sagen om statens selvforsikringsordning som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0052.png
34
Nr. 8 2003
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 15. marts 2007
Beretning om Danmarks Eksportråd*)
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Danmarks Eksportråd
(beretning nr. 8/03)
I. Indledning
1. Jeg orienterede statsrevisorerne i mit notat af 2. september 2004 i henhold til rigsrevisorlovens
§ 18, stk. 4, om, at jeg ville følge op på 5 forhold vedrørende Danmarks Eksportråds opgavevaretagelse.
Jeg ville følge op på, om Udenrigsministeriet har hjemmel til salg af ydelser til en lavere pris end om-
kostningerne, om Danmarks Eksportråd har implementeret et tidsregistreringssystem, der anvendes
af alle eksportmedarbejdere, om Danmarks Eksportråd har sikret, at der sker en ensartet behandling
af kunderne, om Danmarks Eksportråd har opstillet ambitiøse og dækkende mål for Danmarks Eks-
portråds aktiviteter og endelig, om Udenrigsministeriet har sikret en bedre udnyttelse af resurserne,
herunder om der har været en positiv udvikling i produktiviteten, jf. Endelig betænkning over stats-
regnskabet for finansåret 2003, s. 167.
2. Rigsrevisionen har i forbindelse med opfølgningen afholdt møder og brevvekslet med Uden-
rigsministeriet vedrørende de udestående forhold samt gennemgået det materiale, Udenrigsministe-
riet har sendt som dokumentation for udviklingen på de enkelte områder.
Notatudkastet har været forelagt Udenrigsministeriet, og ministeriets bemærkninger er indarbejdet
i notatet.
II. Hjemmel til salg af ydelser til en lavere pris end omkostningerne
3. I mit notat af 2. september 2004 fremgik det, at jeg ikke på det foreliggende grundlag kunne
vurdere, om Danmarks Eksportråds aktiviteter faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i budget-
vejledningens pkt. 2.3.2. Undtagelsesbestemmelsen gælder områder, hvor en fuldt dækkende pris-
fastsættelse ville hindre formålet med ydelsen, og hvor fx sociale, miljømæssige e.l. hensyn konkret
tilsiger en lavere omkostningsdækning. Jeg bad i den forbindelse Udenrigsministeriet forelægge sa-
gen for Finansministeriet.
4. Udenrigsministeriet har forelagt sagen vedrørende hjemmel til salg af ydelser til en lavere pris
end omkostningerne for Finansministeriet, og Finansministeriet har erklæret sig enig i, at Danmarks
Eksportråds aktiviteter har en sådan karakter, at budgetvejledningens undtagelsesbestemmelse gæl-
der. Udenrigsministeriet har på finansloven for 2005 (og efterfølgende år) optaget en særlig bevil-
lingsbestemmelse om undtagelsesbestemmelsen i budgetvejledningen, og denne er oprettet med Fi-
nansministeriets tilslutning. Dette finder jeg tilfredsstillende.
*) Statsrevisor Mogens Lykketoft har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0053.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
35
III. Implementering af et tidsregistreringssystem
5. I notatet af 2. september 2004 fremgik det, at jeg ville følge Udenrigsministeriets arbejde med
at implementere et tidsregistreringssystem for Danmarks Eksportråd, omfattende alle eksportfrem-
memedarbejdere.
6. Udenrigsministeriet besluttede i 2004 at implementere et tidsregistreringssystem, UMtid, for
hele udenrigstjenesten. I den forbindelse besluttede ministeriet, at alle medarbejdere med handelspo-
litiske og eksportfremmeopgaver og med adgang til Udenrigsministeriets netværk, U2000, skulle
være de første til at tidsregistrere. Tidsregistreringen for denne medarbejdergruppe blev påbegyndt
1. januar 2005.
1. januar 2006 blev tidsregistreringssystemet i en revideret form indført i hele Udenrigsministeriet.
Siden 1. januar 2006 har tidsregistreringssystemet desuden haft en løbende interaktion med Dan-
marks Eksportråds kunderelationssystem (CRM), så der automatisk udveksles data mellem de 2 sy-
stemer. Dermed kan en medarbejder registrere tid direkte på de enkelte betalingssager.
Rigsrevisionen har på et møde med ministeriet fået forevist tidsregistreringssystemet.
7. Udenrigsministeriet vurderer, at registreringsgraden er på et tilfredsstillende niveau, når der ses
bort fra handelskontorerne. Handelskontorerne har ifølge Udenrigsministeriet haft adgang til den
fornødne soft- og hardware med henblik på at kunne logge på UMtid, men tekniske problemer med
at logge på Udenrigsministeriets netværk har påvirket registreringsgraden i negativ retning. Uden-
rigsministeriet forventer, at registreringsgraden for handelskontorerne vil komme op på et normalt
niveau, når disse enheder i løbet af 2007 får de samme adgangsmuligheder til UMtid som Uden-
rigsministeriets øvrige enheder.
8. Udenrigsministeriet vurderer, at den overordnede tidsregistrering af betalingsbelagte sager er
tilfredsstillende. Det er dog samtidig Udenrigsministeriets vurdering, at tidsregistreringen på de en-
kelte betalingsbelagte sager har vist sig mangelfuld. Ministeriet har oplyst, at Danmarks Eksportråd
løbende følger op på tidsregistreringen, bl.a. gennem dialog med repræsentationerne, for at klar-
lægge, i hvilket omfang den manglende tidsregistrering er af tekniske eller adfærdsmæssige årsager.
Udenrigsministeriet forventer, at der med udgangen af 2007 vil være tilvejebragt et tilstrækkeligt
validt og dækkende datagrundlag til at påbegynde en systematisk opfølgning på analyser af tids-
forbruget på Danmarks Eksportråds område, ikke kun på de enkelte faktureringsopgaver, men på
hele tidsforbruget fordelt på den generelle forretningsservice og Invest in Denmark-opgaverne.
Udenrigsministeriet har oplyst, at Danmarks Eksportråd i den forbindelse har haft særlig fokus på
spørgsmålet om tidsforbruget på de betalingsbelagte sager.
9. Jeg finder det tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet, herunder Danmarks Eksportråd, har indført
et tidsregistreringssystem, der efter en indkøringsfase såvel kan anvendes til at underbygge resur-
seanvendelsen som til at understøtte mål- og resultatstyringen.
IV. Ensartet behandling af Danmarks Eksportråds kunder
10. Det fremgik af mit notat af 2. september 2004, at jeg ville følge arbejdet med at sikre, at Dan-
marks Eksportråds kunder får en ensartet behandling, herunder at den betydelige underfakturering
blev begrænset.
11. Danmarks Eksportråd har som opfølgning på beretningen iværksat en række tiltag med henblik
på at imødegå en forskelsbehandling af kunderne, under hensyntagen til de forskellige situationer
kunderelationen indgår i.
Udenrigsministeriet har revideret betalingsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning med hen-
blik på at præcisere Danmarks Eksportråds prispolitik og for at etablere klare retningslinjer for, hvil-
ke opgaver der ligger inden for Danmarks Eksportråds formål, og for hvem disse opgaver kan løses.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0054.png
36
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Udenrigsministeriet har etableret Global Markets, der er en enhed i Danmarks Eksportråd i Kø-
benhavn. Global Markets fungerer som kundernes centrale indgang til Danmarks Eksportråds ser-
viceydelser. Formålet med oprettelsen af Global Markets var at imødegå en forskelsbehandling af kun-
derne, særligt i forbindelse med opgaver, der involverer flere repræsentationer. Danmarks Eksportråd
vurderer, at Global Markets har været gavnlig i forhold til at kunne identificere og udligne forskelle
i repræsentationernes tilgang til opgaverne og identificere og udligne forskelle i kvalitetsniveau.
Danmarks Eksportråd har udarbejdet en række skabeloner for, hvordan et standardtilbud bør op-
bygges. Formålet er at opnå en større ensartethed i medarbejdernes måde at afgive tilbud og udar-
bejde rapporter på. Skabelonerne skal sikre en ensartet opfattelse af, hvad de enkelte opgaveforløb
bør indeholde, og dermed sikre en mere ensartet prisfastsættelse for kunden.
Danmarks Eksportråds kvalitetssikringsenhed, Flying Squad, gennemfører kvalitetssikring gennem
besøg på udvalgte repræsentationer, sparring med repræsentationerne om erkendte udfordringer, vi-
dendeling, undervisning m.m. Flying Squad gennemfører stikprøvevise gennemgange af repræsen-
tationernes opgaveportefølje med henblik på at drøfte, hvorvidt opgaverne er løst tilfredsstillende
og i henhold til gældende regler og retningslinjer. Udenrigsministeriet har oplyst, at når Flying Squad
finder eksempler på underfakturering, bliver dette påtalt.
Stedlige gennemgange af repræsentationernes opgaveportefølje er efter Rigsrevisionens vurdering
vigtige og nødvendige, hvilket bl.a. understreges af, at Udenrigsministeriets controllerteam ved be-
søg på en repræsentation i 2006 fandt, at repræsentationen på en række helt centrale områder havde
tilsidesat udenrigstjenestens betalingsordning med henblik på at øge repræsentationens eksportfrem-
meindtægter. Der var indgået kontrakter, som var i klar strid med betalingsordningen, og der var ind-
tægtsført betydelige midler som eksportfremme, der skulle være behandlet som refusion af udlæg.
Udenrigsministeriet har taget en række disciplinære skridt i denne sag, men det understreger efter
Rigsrevisionens vurdering nødvendigheden af, at Udenrigsministeriet sikrer, at repræsentationerne
følger Udenrigsministeriets regler, herunder betalingsbekendtgørelsen og den dertil hørende vejled-
ning.
Rigsrevisionen vil ved planlægningen af sine stedlige revisionsbesøg på repræsentationerne være
særlig opmærksom på eksportfremmeområdet.
12. Udenrigsministeriet har oplyst, at den gennemsnitlige pris for en række standardprodukter si-
den 2004 er steget mellem 15 % og 23 % (korrigeret for prisstigninger), hvilket efter Rigsrevisionens
opfattelse indikerer, at Danmarks Eksportråds arbejde med at kvalitetssikre og ensarte ydelserne har
ført til, at den uønskede underfakturering er reduceret.
13. Danmarks Eksportråd vurderer, at der med disse tiltag er taget højde for den utilsigtede for-
skelsbehandling af virksomhederne, og har bl.a. til grund for denne vurdering lagt, at 96 % af Dan-
marks Eksportråds kunder er tilfredse med den leverede service. Jeg finder dette tilfredsstillende.
V. Ambitiøse og dækkende mål for aktiviteterne
14. Det fremgik af mit notat af 2. september 2004, at jeg ville følge Danmarks Eksportråds arbejde
med at udmønte mål for aktiviteterne, herunder om der opstilles ambitiøse og dækkende mål for Dan-
marks Eksportråds aktiviteter, og hvordan målene operationaliseres.
15. En af de problemstillinger, Rigsrevisionen rejste i beretningen om Danmarks Eksportråd, var,
at den generelle forretningsservice med op mod halvdelen af Danmarks Eksportråds aktiviteter burde
være afspejlet i Danmarks Eksportråds resultatkontrakt ved mere dækkende mål for området og gen-
nem en operationalisering af målene i de lokale kontrakter.
Danmarks Eksportråd udarbejdede i 2004 en ny rullende strategi for 2005-2007, hvor 3 nye fo-
kusområder i 2005 blev fremhævet: kundehåndtering, generel forretningsservice og kommunikations-
indsatsen. Alle måltal på eksportfremmeområdet blev ligeledes opjusteret i forhold til målene for
2004, så de fremstår mere ambitiøse. Desuden blev de årlige målinger af den samfundsmæssige nytte
af Danmarks Eksportråd udvidet til også at omfatte en måling af effekten af Danmarks Eksportråds
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0055.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
37
generelle forretningsservice. Målingerne viste, at henholdsvis 63 % af kunderne i 2004 og 59 % af
kunderne i 2005 har oplevet positiv nytteværdi af de ikke-betalingsbelagte ydelser.
16. I 2005 udarbejdede Danmarks Eksportråd en ny strategi, der fastlægger målsætningerne for
Danmarks Eksportråds indsats for perioden 2006-2009. Der er 5 strategiske målsætninger i strate-
gien, én for hvert af de 4 forretningsområder: internationalisering, internationale rammebetingelser,
innovation og investeringsfremme samt én tværgående strategisk målsætning for fokusområdet: små
og mellemstore virksomheder, SMV. På baggrund af den nye strategi har Danmarks Eksportråd ar-
bejdet med formulering af en ny effektmåling til afløsning af samfundsnyttemålingen. Hensigten
med den nye effektmåling er at måle mere bredt på effekten af Danmarks Eksportråds arbejde end
blot måling af mereksport. Desuden er det meningen, at målingen skal danne basis for opstilling af
nye mål i repræsentationernes resultatkontrakter til supplering af indtjeningsmålet, så fokus flyttes
fra indtjening for Danmarks Eksportråd til, hvilke ydelser der skaber effekt for virksomhederne, og
hvor Danmarks Eksportråds ydelser har en afgørende effekt.
Dette tiltag imødekommer den kritik, Rigsrevisionen rejste i beretningen, om, at der var et for en-
sidigt fokus på indtjeningsmålet i resultatkontrakter mellem Danmarks Eksportråd og repræsenta-
tionerne.
17. Danmarks Eksportråd havde tidligere egne resultatkontrakter med repræsentationerne, men
fra 2005 er der indført én fælles resultatkontrakt for repræsentationerne for hele Udenrigsministeriets
område, hvori Danmarks Eksportråds resultatmål indgår som en integreret del. Der er som noget
nyt etableret en kobling mellem resultatkontrakterne og UMtid, som i praksis vil sige, at de relevante
tidsregistreringskonti for de enkelte mål identificeres i kontrakterne. Dette skal sikre en større sam-
menhæng mellem resultatkontrakten og den resursemæssige del af mål- og resultatstyringen.
18. Jeg finder det tilfredsstillende, at Danmarks Eksportråd har arbejdet målrettet med at opsætte
mere ambitiøse og dækkende mål for aktiviteterne, og at disse er blevet operationaliseret i strategi-
handlingsplaner og i resultatkontrakter.
VI. Bedre udnyttelse af resurserne, herunder positiv udvikling i produktiviteten
19. Det fremgik af mit notat af 2. september 2004, at jeg ville følge, om Udenrigsministeriet sikrer
en bedre udnyttelse af resurserne, herunder en positiv udvikling i produktiviteten.
20. Danmarks Eksportråd har udarbejdet en produktivitetsanalyse med henblik på at sammenligne
produktivitetsforskelle mellem de enkelte repræsentationer. Danmarks Eksportråd har anvendt den
samme analysemodel, som den Rigsrevisionen anvendte i beretningen om Danmarks Eksportråd.
Analysen viser, at der har været en indsnævring af produktivitetsforskelle på omkring 10 % mellem
repræsentationerne. På baggrund af analysen har Danmarks Eksportråd beregnet den gennemsnitlige
produktivitetsfremgang fra 2003 til 2006 til 52 %.
21. Danmarks Eksportråds globale resurseanvendelse tilpasses grundlæggende én gang årligt i for-
bindelse med Udenrigsministeriets samlede mål- og resultatstyringsproces. Den overordnede trend
har i de seneste år været en styrkelse af indsatsen i Asien og nedjustering af indsatsen i Vesteuropa.
Baggrunden herfor er såvel regeringens som Danmarks Eksportråds bestyrelses ønske om, at Uden-
rigsministeriet generelt skal styrke resurseanvendelsen gradvist uden for Vesteuropa, især på van-
skelige, potentielle vækstmarkeder.
Danmarks Eksportråd har i forbindelse med de sidste 3 års mål- og resultatstyringsproces og ved
åbning af nye handelskontorer omprioriteret resurseallokeringen på en række repræsentationer samt
gennemført konverteringer af udsendte stillinger til lokalt ansatte medarbejdere for at styrke de op-
prioriterede markeder og sektorer.
Danmarks Eksportråd har oplyst, at opfølgningen over for de repræsentationer, der ifølge kun-
derelationssystemet vil have svært ved at nå årets resultatmål, normalt finder sted 3-4 gange om året.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0056.png
38
ENDELIG BETÆNKNING 2005
22. Det er min opfattelse, at Danmarks Eksportråd arbejder målrettet med at optimere resurseal-
lokeringen og øge repræsentationernes produktivitet. Jeg konstaterer, at der har været en vis indsnæv-
ring i produktivitetsforskellene mellem repræsentationerne. Jeg konstaterer ligeledes, at der har væ-
ret en positiv udvikling i produktiviteten for gennemsnitsrepræsentationen. Dette finder jeg tilfreds-
stillende.
VII. Sammenfatning
23. Det er min samlede vurdering, at Udenrigsministeriet og Danmarks Eksportråd har arbejdet til-
fredsstillende med de områder, som blev fremhævet i beretningen og i statsrevisorernes bemærkninger
til beretningen.
Danmarks Eksportråd har forelagt sagen vedrørende brug af budgetvejledningens undtagelsesbe-
stemmelse for Finansministeriet, som har erklæret sig enig i, at Danmarks Eksportråds aktiviteter har
en sådan karakter, at de falder ind under budgetvejledningens undtagelsesbestemmelse. Udenrigs-
ministeriet har indført et tidsregistreringssystem, der i løbet af 2007 forventes at kunne anvendes af
alle medarbejdere. Danmarks Eksportråd har desuden iværksat en række initiativer for at dæmme
op for den uensartede behandling af Danmarks Eksportråds kunder, herunder den omfattende un-
derfakturering. Ligeledes har Danmarks Eksportråd arbejdet målrettet med at opsætte mere ambi-
tiøse og dækkende mål for aktiviteterne, og disse er blevet operationaliseret i strategihandlingsplaner
samt interne og eksterne resultatkontrakter. Endelig er det min vurdering, at Danmarks Eksportråd
arbejder målrettet med at optimere resurseallokeringen og øge repræsentationernes produktivitet.
Med dette notat betragter jeg hermed beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0057.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
39
RIGSREVISIONEN
Den 3. april 2006
Nr. 14 2003
Beretning om Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med
energibesparende tilskud
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Energistyrelsens tilsyn med energikonsulenter og kontrol med
energibesparende tilskud
(beretning nr. 14/03)
I. Indledning
1. Jeg ville på 2 områder følge Energistyrelsens fortsatte initiativer, jf. Endelig betænkning over
statsregnskabet for finansåret 2003, s. 211. Jeg ville for det første følge arbejdet med at forbedre
tilsynet og kontrollen med ordningerne. Dette omfatter, om Energistyrelsen har sikret opfyldelsen
af de opstillede mål for kvalitetskontrollen. Herudover ville jeg følge opfølgningen af pensionist-
sagerne, idet Energistyrelsens overvejelser om at gennemføre yderligere kontrolundersøgelser – set
i relation til udbyttet heraf – ville blive forelagt bevillingsmyndighederne.
II. Tilsynet og kontrollen med ordningerne
Energimærkningsordningen
2. Rigsrevisionen har modtaget oplysninger om antal kontroller og resultatet heraf vedrørende
energimærkningsordningen (små bygninger mv.) for 2004 og 2005 fra Energistyrelsen. Resultatet
af kvalitetssikringen fremgår af tabel 1, hvor resultaterne fra 2003, som fremgår af beretning nr.
14/03, ligeledes er bragt.
Tabel 1. Antal gennemførte kontroller og resultatet heraf 2003-2005 (energimærkningsord-
ningen)
2003
Antal kontroller:
Planlagte kontroller .................................................
Gennemførte kontroller ...........................................
Resultat af kontrollen:
I orden .....................................................................
Mindre væsentlige fejl.............................................
Væsentlige fejl.........................................................
2004
----- Antal -----
100
100
----- % -----
48
30
22
2005
100
100
100
112
55
19
26
61
21
18
Det fremgår af tabellen, at der blev gennemført henholdsvis 100 og 112 kontroller i 2004 og 2005.
Kontrolantallet levede således op til planen.
Det fremgår endvidere, at antallet af mærker med væsentlige fejl er faldet fra 26 % i 2003 til 18
% i 2005. Udviklingen i antallet af mærker, der betegnes som i orden, er mindre entydig. Jeg be-
mærker dog, at flest mærker fik karakteren i orden i 2005.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0058.png
40
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Jeg finder det tilfredsstillende, at antallet af kontroller i 3 år har levet op til det planlagte. Jeg noterer
samtidig, at der en tendens til, at kvaliteten af mærkerne forbedres.
Energiledelsesordningen
3. Rigsrevisionen har modtaget oplysninger om antal kontroller og resultatet heraf vedrørende
energiledelsesordningen (store bygninger mv.) for 2004 og 2005 fra Energistyrelsen. Da vurderings-
kriterierne blev ændret fra 2003 til 2004, har det ikke været muligt at sammenligne kvaliteten af mær-
kerne i 2003 med kvaliteten i 2004 og 2005 for energiledelsesordningen. Resultatet af kvalitetssik-
ringen fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Antal gennemførte kontroller og resultatet heraf 2004-2005 (energiledelsesordningen)
2003
Antal kontroller:
Planlagte kontroller .................................................
Gennemførte kontroller ...........................................
2004
----- Antal -----
192
192
----- % -----
82
13
6
2005
-
113
192
179
1)
Resultat af kontrollen:
Ingen bemærkninger................................................
-
Væsentlige bemærkninger .......................................
-
Ikke acceptabelt .......................................................
-
1)
Resultaterne af kontrollerne for 2005 er opgjort pr. 5. april 2006.
74
16
11
Det fremgår af tabel 2, at 179 af de planlagte 192 kontroller i 2005 var færdiggjort med udgangen
af 1. kvartal 2006. Antallet af kontroller er dermed forøget i forhold til 2003, hvor der kun blev gen-
nemført 113 kontroller.
Når målet for 2005 ikke helt blev opfyldt, skyldes det, at formanden for registreringsudvalget af-
kortede kontrakten med det firma, der foretog kontrollerne, før de sidste kontroller var gennemført.
Begrundelsen for dette skridt var, at udvalget flere gange havde klaget over upræcise indstillinger
fra firmaet. For at sikre at ca. 2 % af mærkerne fortsat blev underkastet teknisk revision, lod udvalget
et andet firma udføre revision af et mindre antal mærker. Jeg konstaterer, at der i 2004 blev gen-
nemført det planlagte antal kontroller, og at Energistyrelsen med udgangen af 1. kvartal 2006 næsten
har opfyldt målet for 2005.
4. Jeg har også vurderet kvaliteten af mærkerne vedrørende energiledelsesordningen. Energisty-
relsen gennemførte en opstramning af ordningens kvalitetskrav i april 2005 på baggrund af stats-
revisorernes beretning.
Det fremgik af beretning nr. 14/03, at først når afvigelsen mellem et kontrolmærke og det oprin-
delige mærke var over 75 %, betød det, at energimærket ikke kunne accepteres. Det nye admini-
strationsgrundlag fra april 2005 fastsætter, at afvigelser på over 50 % på beregning af energi- eller
vandbesparelser eller økonomi betyder, at et energimærke ikke accepteres. Som det fremgår af tabel
2, er kvaliteten af energiledelsesordningens mærker generelt bedre end for energimærkeordningen,
idet der ikke var bemærkninger til ca. 80 % af mærkerne i 2004 og 2005. Dog fremgår det af tabel
2, at der er sket en stigning i antal mærker, som ikke kan accepteres, fra 6 % i 2004 til 11 % i 2005.
Energistyrelsen har oplyst, at stigningen fra 2004 til 2005 i ikke acceptable mærker, som det fremgår
af det reviderede administrationsgrundlag for kvalitetssikring af ordningen, kan tilskrives de øgede
krav til mærkernes kvalitet.
Jeg finder derfor samlet set, at kontrollen med og tilsynet med mærkerne på energiledelsesområdet
er blevet forbedret.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0059.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
41
III. Opfølgningen på pensionistsagerne
5. Jeg bemærkede i mit notat til statsrevisorerne af 5. maj 2003, at overvejelser om at gennemføre
yderligere kontrolundersøgelser af pensionistordningerne set i relation til udbyttet heraf ville blive
forelagt bevillingsmyndighederne.
6. Transport- og energiministeren orienterede ved Akt 129 11/5 2005 Finansudvalget om, at mi-
nisteriet ikke ville gennemføre yderligere undersøgelser af tilskud udbetalt under pensionistordnin-
gen. Beslutningen blev truffet med udgangspunkt i resultatet af stikprøveundersøgelsen af tilskud ud-
betalt i 1999. Finansudvalget tog ministerens orientering til efterretning.
Når ministeriet valgte ikke at gennemføre yderligere undersøgelser, skyldtes det bl.a.:
•
Ordningen ophørte den 31. december 2003, og der ville derfor ikke være en præventiv effekt af
yderligere undersøgelser.
•
Der ville ikke være en samfundsøkonomisk gevinst ved at gennemføre kontrolundersøgelser også
for perioden 2000-2003. Udgifterne til en gennemgang af sager for denne periode forventedes
ifølge Energistyrelsen at udgøre 15-20 mio. kr. Et forventet tilbagebetalingskrav forventedes
højst at udgøre 16 mio. kr. Der var her tale om et beløb, der i givet fald ville blive overført fra den
kommunale sektor til staten.
7. Jeg konstaterer, at Transport- og Energiministeriet har besluttet ikke at gennemføre yderligere
kontrolundersøgelser, og finder, at spørgsmålet er afsluttet tilfredsstillende med ministerens orien-
tering af Finansudvalget.
IV. Afslutning
8. Jeg finder samlet, at Energistyrelsen har forbedret tilsynet og kontrollen med ordningerne. I
2004 og 2005 blev der stort set gennemført det antal kontroller med kvaliteten af mærkerne, som
var planlagt. Jeg konstaterer samtidig, at der er en tendens til, at kvaliteten af mærkerne under ener-
gimærkningsordningen er forbedret. Samtidig er der sket en væsentlig opstramning af kvalitetskra-
vene til energiledelsesordningen.
Med orienteringen af Folketingets Finansudvalg finder jeg, at opfølgningen vedrørende pensio-
nistordningen er afsluttet tilfredsstillende.
Med dette notat betragter jeg beretningssagen som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0060.png
42
Nr. 15 2003
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 7. februar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 3 sager
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003
(beretning nr. 15/03)
Ad beretningens kap. III.I. § 15. Socialministeriet, pkt. 179
1. I mit notat til statsrevisorerne af 14. februar 2006, pkt. 2, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville
følge budgetteringen af bevillingen til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. Endelig betænkning
over statsregnskabet for finansåret 2004, s. 57.
Jeg kan konstatere, at Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har indgået midlertidig
aftale med Danmarks Statistik om leverance af data på området for 2006 og 2007, hvorefter mini-
steriet forventer at indgå en permanent aftale om leverance af data.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
Ad beretningens kap. III.I. § 15. Socialministeriet, pkt. 181
2. I mit notat til statsrevisorerne af 14. februar 2006, pkt. 3, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville
følge Ankestyrelsens arbejde med at udligne kontoen for årsafslutningsdifferencer, som afventede
en endelig afklaring, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2004, s. 57.
Differencen opstod i forbindelse med en ressortomlægning i november 2001, hvor de frivillige
forsikringsordninger for selvstændige og mindre private arbejdsgivere overgik fra Ankestyrelsen til
Beskæftigelsesministeriet.
I marts 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at afdække årsagerne til differencen.
Ankestyrelsen, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Økonomistyrelsen var repræsenteret
i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har ikke fundet en entydig forklaring på årsagen til differencen,
men derimod fundet indikationer, der kan pege på årsagen til differencens opståen. Arbejdsgruppens
konklusion er, at differencen skyldes en række bogføringsfejl vedrørende forsikringsordningerne.
Arbejdsgruppen finder samtidig, at det ikke er sandsynligt, at der er sket svig eller andre former
for bedrageri.
Det er Ankestyrelsens opfattelse, at differencen inden afslutningen af regnskabet for 2006 bør ud-
lignes ved en udgiftsførsel i Beskæftigelsesministeriet på § 34.11.01. Arbejdsmarkedsfond, under-
konto 40. Bidrag fra frivilligt forsikrede eller underkonto 50. Bidrag fra forsikrede mindre arbejds-
givere. Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Økonomistyrelsen har tilsluttet sig denne løs-
ning.
Jeg kan tilslutte mig den foreslåede løsning til udligning af differencen og forventer, at denne bli-
ver foretaget inden afslutningen af regnskabet for 2006. Jeg finder det imidlertid utilfredsstillende,
at en årsafslutningsdifference konstateret i 2002 først finder en afklaring efter mere end 4 år.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
Ad beretningens kap. III.J. § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, pkt. 192
3. I mit notat til statsrevisorerne af 14. februar 2006, pkt. 4, tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville
følge udviklingen i Sundhedsstyrelsens opsparing, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for
finansåret 2004, s. 57-58.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0061.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
43
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i december 2006 oplyst, at Sundhedsstyrelsens opsparing
forventes at falde med 29,4 mio. kr. i 2006, så opsparingen ultimo 2006 forventes at være på ca.
48 mio. kr. Heraf vedrører de 4,2 mio. kr. andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Der er ingen op-
sparing fra den indtægtsdækkede virksomhed. Af de resterende 43,6 mio. kr. er ca. 18,3 mio. kr.
disponeret til det forløbsbaserede landspatientregister, 13,3 mio. kr. er afsat til andre projekter, 4,5
mio. kr. skyldes for sene leverancer på indkøb i 2006, mens de resterende midler er afsat til et højere
aktivitetsniveau i 2007.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Sundhedsstyrelsens opsparing er faldet i 2006, samt at Sund-
hedsstyrelsen har en plan for anvendelse af de opsparede midler.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0062.png
44
Nr. 3 2004
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 8. august 2006
Beretning om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2)
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i sagen om Ørestads- og Metroprojektet (nr. 2)
(beretning nr. 3/04)
I. Indledning
1. I mit notat af 29. april 2005 oplyste jeg, at jeg i et fortsat notat ville orientere statsrevisorerne
om status for reorganiseringen af Ørestadsselskabet I/S og om selskabets økonomi samt om de nye
styringsmæssige rammer for selskabet.
II. Reorganiseringen af Ørestadsselskabet I/S
2. Transport- og energiministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at regeringen i oktober
2004 havde taget initiativ til en reorganisering af Ørestadsselskabet I/S og en etablering af en city-
ring.
Transport- og Energiministeriet har i juni 2006 oplyst, at reorganiseringen af Ørestadsselskabet
I/S sker i forbindelse med udvidelsen af Metroen med en cityring. Regeringen indgik i februar 2006
en aftale med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om etablering af en
cityring. Socialistisk Folkeparti har efterfølgende tilsluttet sig aftalen om cityringen.
3. Aftalen om cityringen skal udmøntes i 3 lovforslag samt en bekendtgørelse om indtægtsdelingen
af passagerindtægter i den kollektive trafik i hovedstadsområdet.
Det første lovforslag blev fremsat i januar 2006 og vedrører en opløsning af Østamagerbanesel-
skabet I/S. Transport- og Energiministeriet har oplyst, at Østamagerbaneselskabet I/S’ forventede
gæld pr. 1. januar 2007 udgør 120 mio. kr. ifølge selskabets likviditetsbudget, hvoraf ca. 55 mio.
kr. skulle have været finansieret af Københavns Amt, hvis ikke amtet var blevet nedlagt. Lovfor-
slaget er en konsekvens af, at Københavns Amt, som ejer 45 % af Østamagerbaneselskabet I/S, bliver
nedlagt i forbindelse med kommunalreformen. Efter lovforslaget overtager Ørestadsselskabet I/S
med virkning fra 1. januar 2007 Østamagerbaneselskabet I/S’ aktiver og passiver, rettigheder og plig-
ter, ligesom Ørestadsselskabet I/S overtager Københavns Amts rettigheder og pligter over for
Østamagerbaneselskabet I/S. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 310 af 19. april 2006 af Fol-
ketinget.
Københavns Amt har i KommuneKredit optaget kortfristede lån til finansiering af indskud i
Østamagerbaneselskabet I/S. Amtets gæld kan opgøres til ca. 695 mio. kr. pr. 1. januar 2007. Disse
lån er ikke omfattet af loven om opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S og vil derfor ikke blive
overtaget af Ørestadsselskabet I/S, men vil i stedet indgå i de almindelige forhandlinger i forbindelse
med opgørelse og fordeling af amtskommunens nettoformue efter bestemmelserne i lov nr. 539 af
24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (proce-
dureloven).
I medfør af loven er der udstedt bekendtgørelse nr. 877 af 16. september 2005 om fordeling af
aktiver og passiver, rettigheder og pligter og ansatte som følge af opgaveflytninger. Ifølge bekendt-
gørelsens § 4, stk. 2, fordeles amtskommunernes nettoformue med 11 % til staten, 74 % til regionerne
og 15 % til kommunerne. For Københavns Amt vil fordelingen af nettoformuen ske til staten, Ho-
vedstadsregionen og kommunerne i Københavns Amt.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0063.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
45
4. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget stillede Trafikudvalget en række
spørgsmål til ministeren om gældsproblematikken. Trafikudvalget spurgte således til bl.a. rimelig-
heden af, at gælden bliver overført til Hovedstadsregionen og kommunerne i regionen samt til for-
delingsmodellen mellem gæld og selskab.
Jeg kan konstatere, at det i bemærkningerne til lovforslaget om opløsning af Østamagerbanesel-
skabet I/S direkte er nævnt, at amtets gæld på ca. 695 mio. kr. ikke er omfattet af lovforslaget, men
derimod skal behandles efter reglerne i procedureloven.
Transport- og energiministeren oplyste i den forbindelse i en række svar til Trafikudvalget, bl.a.
svar af 14. marts 2006 på spørgsmål nr. 5, 10 og 15, at en forudsætning for anlægget af Østamager-
banen var, at Københavns Amt, hvilket vil sige borgerne i amtet, forpligtede sig til at finansiere sin
andel af anlægsudgifterne. Ved en nedlæggelse af amtet er det derfor rimeligt, at gælden primært til-
falder de borgere, der oprindeligt havde gælden, og som også skulle bære gælden, hvis amtet ikke
blev nedlagt. Særligt om fordelingsmodellen oplyste ministeren, at modellen var valgt for at sikre et
klart ejeransvar for Metroprojektet med kun 2 ejere, selv om modellen indebar en afvigelse fra det
almindelige princip ved procedureloven, hvorefter beløbet på de 55 mio. kr. også skulle have indgået
i delingsforhandlingerne. Ministeren oplyste om Ørestadsselskabet I/S’ økonomiske muligheder for
at overtage gælden, at finansieringen af Københavns Amts ejerandel aldrig var indgået i Ørestads-
selskabet I/S’ låneramme, ligesom det ikke havde været forudsat, at lånerammen skulle kunne hånd-
tere amtets forpligtelser i forbindelse med Østamagerbanen. Ørestadsselskabet I/S’ låneramme ville
kunne håndtere den økonomiske belastning med overtagelse af amtets aktiviteter i Østamagerbane-
selskabet I/S pr. 1. januar 2007, men amtets finansieringsgæld vil ikke kunne håndteres inden for
den nuværende låneramme.
5. Transport- og Energiministeriet forventer, at de 2 øvrige lovforslag bliver fremsat for Folke-
tinget i november 2006. Lovforslagene vedrører henholdsvis et projekterings- og anlægsforslag af ci-
tyringen og en reorganisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S.
Transport- og Energiministeriet forventer endelig, at et forslag til en bekendtgørelse om indtægts-
fordelingen af passagerindtægter i den kollektive trafik i hovedstadsområdet bliver fremsat for Fol-
ketinget i november 2006.
6. Jeg vil fortsat følge reorganiseringen af Ørestadsselskabet I/S og orientere statsrevisorerne, når
der foreligger nyt i sagen.
III. Ørestadsselskabet I/S’ økonomi
7. I den politiske aftale om etablering af en cityring indgår også en løsning på uenigheden i det
fælles takstsamarbejde om indtægtsfordelingen for passagerer i Metroen. Ifølge aftalen vil Metroen
fra 2007 modtage en passagerindtægt pr. metrorejse, som svarer til det beløb på 8,16 kr., som Øre-
stadsselskabet I/S har forudsat i likviditetsbudgetter fra 2003. Ørestadsselskabet I/S vil frem til 2007
modtage en afregning på 6,18, kr. svarende til det forslag, som HUR (Hovedstadens Udviklingsråd)
har fremlagt.
Transport- og energiministeren har i februar 2006 orienteret Ørestadsselskabet I/S ved dets be-
styrelsesformand om aftalen og henstillet, at Ørestadsselskabet I/S’ budgetter og regnskaber bliver
indrettet efter den nye model. Ministeren har samtidig understreget, at indtægtsfordelingen skal ud-
møntes i den i pkt. 3 nævnte bekendtgørelse, som skal forelægges for Folketinget, forinden ind-
tægtsfordelingen træder i kraft.
8. Det fremgår videre af den politiske aftale, at reinvesteringer i cityringen skal indgå i den sam-
lede anlægsudgift.
Ørestadsselskabet I/S har ikke indeholdt reinvesteringer i likviditetsbudgetter for den eksisterende
Metro. Ifølge den politiske aftale af februar 2006 vil reinvesteringer i den eksisterende Metro blive
finansieret af ejerne.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0064.png
46
ENDELIG BETÆNKNING 2005
9. Passagertallet for Metroen i 2005 blev på 36 mio. passagerer. Ørestadsselskabet I/S havde i de-
cember 2004 forventet, at passagertallet ville blive 44 mio. passagerer. Ørestadsselskabet I/S redu-
cerede skønnet på 44 mio. passagerer med 18 % i oktober 2005 til 36 mio. passager, hvilket blev
det endelige resultat.
Ørestadsselskabet I/S begrundede det lavere passagertal som en afledet effekt af dels bombe-
sprængningerne i Londons undergrundsbane, dels problemer med driftsstabilitet på øvrige tog.
Ørestadsselskabet I/S anvender en trafikmodel OTM (ØrestadsTrafikModellen) til at udarbejde
sine langsigtede passagerprognoser for Metroen. Ifølge OTM-prognoseberegningen fra 2002 blev
der forudsat et passagertal på 61 mio. i 2005. Transport- og Energiministeriet har henvist til, at OTM-
prognosen ikke tager højde for indsvingsperioden, dvs. den periode, der går, inden passagerer har
tilpasset vaner og rejsemønstre på Metroen.
10. Transport- og Energiministeriet har oplyst, at entreprenørselskabet COMET har rejst et krav
på ca. 2 mia. kr., som Ørestadsselskabet I/S i det væsentlige har afvist. COMET har efterfølgende
indbragt kravet for voldgift. Voldgiftssagen forventes først afgjort i 2008-2009.
11. Transport- og Energiministeriet har med henvisning til Kammeradvokaten oplyst, at i retssa-
gen Amager Metro Gruppen mfl. mod Naturklagenævnet, der vedrører Naturklagenævnets afgørelse
af plangrundlaget for Metroens 3. etape (Østamagerbanen), kan Østre Landsrets dom i sagen for-
ventes at foreligge i januar 2007. Dommen vil kunne ankes til Højesteret. I retssagen De Samvir-
kende Købmænd (DSK) mod Naturklagenævnet, der vedrører Naturklagenævnets afgørelse om,
hvorvidt projektet for butikscentret Fields er i overensstemmelse med lokalplanen for området, er
der endnu ikke berammet domsforhandling. Det er derfor ikke muligt at oplyse nærmere om, hvornår
en dom kan forventes at foreligge.
12. Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2006 er tiltrådt af Ørestadsselskabet I/S’ bestyrelse den 17.
maj 2006. Det fremgår af kvartalsrapporten, at periodens resultat udviser et overskud på 1.062 mio.
kr. mod et budgetteret underskud på 33 mio. kr. For hele 2006 budgetteres der nu med et overskud
på 497 mio. kr. i forhold til det tidligere budgetterede underskud på 690 mio. kr. Årsagen til for-
bedringerne er i det væsentlige et forbedret salg af arealer i Ørestad. Salget i 1. kvartal 2006 udgør
1.487 mio. kr. mod budgetteret 250 mio. kr., og resultatet for arealudvikling ligger 1.200 mio. kr.
over sidste års resultat og 1.085 mio. kr. over budgettet. Som følge af den gunstige udvikling i are-
alsalget har Ørestadsselskabet I/S pr. 15. marts 2006 hævet priserne på erhvervsjord til 4.000 kr.
ekskl. infrastrukturbidrag.
Som følge af ændring i en række forudsætninger i det tidligere likviditetsbudget, herunder bl.a.
større arealsalg end forventet og afklaring af takstindtægterne for perioden 2004-2006, har Ørestads-
selskabet I/S udarbejdet et nyt likviditetsbudget for 2006 i april 2006. Af det udarbejdede likvidi-
tetsbudget fremgår det, at det er selskabets forventning, at likviditetstrækket vil være på sit maksi-
mum i 2005 med 14,7 mia. kr., og at gælden forventes tilbagebetalt i 2038, hvilket er 10 år tidligere
end forudsat i selskabets tidligere likviditetsbudget for 2005 udarbejdet i december 2004.
13. Jeg vil fortsat følge sagerne om Ørestadsselskabet I/S’ økonomi og orientere statsrevisorerne,
når der foreligger nyt i sagerne.
IV. Nye styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet I/S
14. Transport- og energiministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at lånerammestyrin-
gen skal erstattes/suppleres med nye styringsmæssige rammer i forbindelse med reorganiseringen
af Ørestadsselskabet I/S.
Transport- og Energiministeriet har i juni 2006 oplyst, at der i arbejdet med lovforslaget om den
fremtidige organisering af Ørestadsselskabet I/S og Københavns Havn A/S indgår modeller for den
fremtidige styring af Ørestadsselskabet I/S. Ministeriet har endnu ikke fastlagt en konkret model.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0065.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
47
15. Jeg vil fortsat følge sagen om de nye styringsmæssige rammer for Ørestadsselskabet I/S og
orientere statsrevisorerne, når der foreligger nyt i sagen.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0066.png
48
Nr. 18 2004
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 7. februar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
Notat til statsrevisorerne
om
den fortsatte udvikling i 4 sager
i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004
(beretning nr. 18/04)
Ad beretningens kap. III.E. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, pkt. 100
1. I mit notat til statsrevisorerne af 1. marts 2006, pkt. 10, tilkendegav jeg, at jeg ville følge gen-
nemførelsen af Energitilsynets initiativer vedrørende varmeforsyningsvirksomheder, jf. Endelig be-
tænkning over statsregnskabet for finansåret 2004, s. 272.
Initiativerne bestod i at iværksætte rykkerprocedurer ved manglende indberetninger, foretage ana-
lyser af virksomhedernes regnskabsdata om indtægts- og omkostningsforhold, etablere et digitali-
seret indberetnings- og registreringssystem og offentliggøre de anmeldte forbrugerpriser.
Energitilsynet oplyste i januar 2007, at der er etableret rykkerprocedurer for rykning af fjernvar-
meforsyningsvirksomheder, og at der i 2007/2008 arbejdes på at etablere elektroniske rykkerpro-
cedurer.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
Energitilsynet har i 2006 gennemført en stikprøveundersøgelse af 26 fjernvarmeforsyningers bud-
getter og regnskaber. Undersøgelsen viste fejl og regnskabsmæssig overdækning i en række forsy-
ninger og resulterede i, at 10 fjernvarmeværker blev pålagt at betale 90 mio. kr. tilbage til varme-
kunderne. Energitilsynet har som opfølgning på undersøgelsen besluttet at gennemgå samtlige fjern-
varmeværkers opsparing og henlæggelser i 2007.
Jeg finder Energitilsynets stikprøveanalyse i 2006 tilfredsstillende og forventer, at Energitilsynet
også fremover udarbejder periodiske analyser af anlæggenes indtægts- og omkostningsforhold.
Energitilsynet oprettede i 2006 i samarbejde med Energistyrelsen et elektronisk indberetnings-
og registreringssystem, EnergiData Online. Systemet er blevet idriftsat etapevis, og Energitilsynet
forventer, at systemet vil være færdigudviklet medio 2007. Den del af systemet, der er idriftsat, in-
deholder januar 2007 sammenlignelige forbrugerpriser for 260 af de i alt 450 varmeforsyningsvirk-
somheder. Energitilsynet forventer, at forbrugerpriserne på fjernvarme offentliggøres i februar 2007.
Jeg vil fortsat følge Energitilsynets initiativer for at sikre et opdateret, offentligt tilgængeligt re-
gister over samtlige varmeforsyningsvirksomheder.
Ad beretningens kap. III.M. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, pkt. 199
2. I mit notat til statsrevisorerne af 1. marts 2006, pkt. 24, tilkendegav jeg, at jeg ville følge Syd-
dansk Universitets (SDU) arbejde med at forbedre it-sikkerheden, jf. Endelig betænkning over stats-
regnskabet for finansåret 2004, s. 274.
Rigsrevisionen har i november 2006 ved et revisionsbesøg undersøgt status for SDU’s arbejde
med at forbedre it-sikkerheden. Det er min vurdering, at der er sket en betydelig forbedring i SDU’s
it-sikkerhed, og at denne, på trods af enkelte mangler vedrørende risikovurderinger, beredskabsplan
og klassificering af data, nu er tilfredsstillende.
Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0067.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
49
Ad beretningens kap III.N. § 20. Undervisningsministeriet, pkt. 215
3. I mit notat til statsrevisorerne af 1. marts 2006, pkt. 28, tilkendegav jeg, at jeg forventede, at
Undervisningsministeriet sikrede, at regnskabsaflæggelsen for Nævnet vedrørende EU-oplysning
blev forbedret, og at jeg ville følge sagen, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret
2004, s. 275.
Drøftelser mellem nævnet og Undervisningsministeriet resulterede i, at ministeriet fremsatte et
aktstykke, hvoraf det fremgik, at nævnet fandt det nødvendigt at sikre en optimal sekretariatsbetje-
ning af nævnet, herunder sikre en forsvarlig forvaltning af nævnets opgaver. Det var nævnets op-
fattelse, at der så hurtigt som muligt og uden unødig forstyrrelse af nævnets varetagelse af dets op-
gaver burde ske en ændring af den sekretariatsmæssige betjening af nævnet for resten af den inde-
værende 3-årige periode, der løber fra 2005 til 2007. Nævnet anmodede derfor undervisningsmini-
steren om, at sekretariatsbetjeningen af nævnet hurtigst muligt overgik til Undervisningsministeriet.
Nævnet indgik en aftale om overdragelse af sekretariatsopgaven til Undervisningsministeriet pr. 1.
juli 2006. Ved Akt 123 11/5 2006 tiltrådte Folketingets Finansudvalg, at der af bevillingen til næv-
nets administration blev overført ca. 0,8 mio. kr. til dækning af udgifter til sekretariatsbetjening af
nævnet i Undervisningsministeriets departement.
Jeg har noteret mig, at sekretariatsbetjeningen, herunder nævnets regnskabsaflæggelse, er over-
gået til departementet og betragter hermed sagen som afsluttet.
Ad beretningens kap. III.R. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, pkt. 264
4. I mit notat til statsrevisorerne af 1. marts 2006, pkt. 36, tilkendegav jeg, at jeg ville følge Dan-
marks Fødevareforsknings økonomistyring, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for finans-
året 2004, s. 276.
Rigsrevisionen har i december 2006 konstateret, at der er sket forbedringer af Danmarks Føde-
vareforsknings økonomistyring, men at der stadig er områder, hvor økonomistyringen ikke er helt
tilfredsstillende. Det drejer sig bl.a. om forvaltningen af eksterne tilskudsmidler, den regnskabs-
mæssige registrering og betalingsforretningerne.
Jeg vil fortsat følge Danmarks Fødevareforsknings økonomistyring og rapportere herom i beret-
ning om revisionen af statsregnskabet for 2006. Jeg betragter derfor sagen som afsluttet i relation
til beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
50
ENDELIG BETÆNKNING 2005
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
Afsnit 2
Beretninger vedrørende 2005
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0070.png
52
Nr. 1 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
TRANSPORT- OG ENERGIMINISTEREN
Den 8. februar 2006
Beretning om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg
Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes Beretning
nr. 1 2005 om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg
Statsrevisoratet har med brev af 13. oktober 2005 fremsendt den ovenfor anførte beretning.
I henhold til lov om revisionen af statens regnskaber mm. § 18, stk. 2, skal jeg inden fire måneder
efter statsrevisorernes fremsendelse af en beretning afgive en redegørelse til statsrevisorerne for de
foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Jeg skal i den anledning frem-
komme med nedenstående redegørelse.
1. Statsrevisorernes bemærkninger
Statsrevisorerne bemærker på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at:
•
Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark ikke har været tilstrækkeligt. Tværti-
mod var tilsynet begrænset i en periode, hvor det burde have været øget på grund af usikkerhed i
Banedanmarks styring.
•
Banedanmarks økonomistyring har været så utilstrækkelig, at oplysningerne til Folketingets Fi-
nansudvalg om Banedanmarks fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter har været usikre, fejlbe-
hæftede og i flere tilfælde i strid med gældende bevillingsregler.
•
Transport- og Energiministeriets sagsbehandling og kvalitetssikring af aktstykkerne har været
mangelfuld og tilfældig, selv om departementet kendte til problemerne med Banedanmarks sty-
ring.
I forlængelse heraf påtaler Statsrevisorerne, at transport- og energiministeren har ført et utilstræk-
keligt tilsyn med Banedanmark. Statsrevisorerne noterer i denne forbindelse, at de tidligere har un-
derstreget, at det centrale mål for Transport- og Energiministeriets koncern skal være at sikre op-
fyldelse af de af Folketinget centralt fastsatte mål inden for de økonomiske rammer. Endvidere på-
taler Statsrevisorerne skarpt, at ministeren ikke ved samrådet den 13. april 2005 gav fuldt dækkende
oplysninger til Finansudvalget om årsagerne til, at bevillingsreglerne ikke blev overholdt.
Jeg vil indledningsvist beskrive Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark, som
det var tilrettelagt forud for Rigsrevisionens undersøgelse samt beskrive årsagerne til valget af til-
synsform.
Derefter vil jeg gennemgå Rigsrevisionens bemærkninger og Transport- og Energiministeriets be-
handling af de seks sager (af de syv), herunder hvilke overvejelser departementet gjorde sig om de
seks sager.
Derefter vil jeg beskrive Banedanmarks tiltag til forbedring af virksomhedens økonomistyring og
derefter processen for overgang til ansvarshavende bestyrelse.
Sluttelig vil jeg beskrive de overvejelser, som departementet har gjort sig i anledning af Rigsre-
visionens kritik. I forlængelse heraf vil jeg beskrive departementets nuværende skærpede tilsyn med
Banedanmark, som er etableret med henblik på at sikre, at departementets tilsyn med Banedanmark
fremover er tilstrækkeligt. Redegørelsen bygger på den redegørelse, jeg har givet Folketingets Fi-
nansudvalg i forbindelse med samrådet den 21. september 2005.
2. Departementets tilsyn med Banedanmark forud for Rigsrevisionens undersøgelse
Transport- og Energiministeriet havde forud for Rigsrevisionens beretning tilrettelagt tilsynet med
Banedanmark ud fra Banedanmarks status som produktionsvirksomhed. Lov om Banedanmark, der
blev vedtaget af Folketinget i 2003, lægger fast, at Banedanmark er en særlig type statsvirksomhed,
der skal styres både som et selskab og som en statsvirksomhed.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0071.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
53
Transport- og Energiministeriet fører tilsyn med Banedanmark på tre områder: Et bevillingsmæs-
sigt tilsyn, et kontraktligt tilsyn og et selskabstilsyn.
Det bevillingsmæssige tilsyn
tager udgangspunkt i departementets tilsyn med Banedanmark som
finanslovsinstitution. Banedanmark er en statsvirksomhed og derfor underlagt en række budget- og
bevillingsregler. Departementet skal føre tilsyn med, at bevillingerne og bevillingsreglerne over-
holdes. Departementet skal forelægge aktstykker for Folketingets Finansudvalg, når dette er nød-
vendigt, og sikre, at de oplysninger, der fremgår af aktstykkerne, er korrekte.
Departementets tilsyn med bevillingsopfølgning var baseret på en kendt tilsynsmetode med tre
årlige rammeredegørelser med status for bevillingsoverholdelse og aktstykker samt løbende opfølg-
ning herpå. Dertil kommer tilsynet i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslag samt årsrap-
porter, hvori også indgår bevillingsafregninger.
Det kontraktlige tilsyn
tager udgangspunkt i »Kontrakt mellem Transport- og Energiministeriets
departement og Banedanmark om forvaltning af statens jernbaneinfrastruktur i perioden 2005-
2006«, som blev indgået i foråret 2005. Indtil indgåelsen af denne tog det kontraktlige tilsyn ud-
gangspunkt i Resultatkontrakt for Banestyrelsen 2001-2004.
Den nuværende kontrakt udmønter »Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Fol-
keparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om Trafik« af 5. novem-
ber 2003, og indeholder, i modsætning til den tidligere resultatkontrakt med Banestyrelsen, konkrete
krav til jernbanenettets ydeevne og tilstand. Derudover indeholder kontrakten et krav om, at Bane-
danmark skal udvikle et Asset Management system, der skal gøre det muligt at foretage opgørelser
af Banedanmarks anlæg og anlæggets tilstand.
Formålet med departementets kontraktlige tilsyn er at opnå sikkerhed for, at Banedanmark lever
op til såvel de trafikale ydelseskrav som kravet til udviklingen i tilstanden på nettet, der fremgår af
Trafikaftalen fra november 2003.
Selskabstilsynet
blev tilføjet i marts 2004 og tager udgangspunkt i tilsynet med Banedanmark som
en virksomhed med en bestyrelse.
I forlængelse af Folketingets beslutning om at rendyrke Banedanmarks opgaveportefølje blev der
truffet beslutning om, at Banedanmark skulle have en bestyrelse med henblik på at understøtte en
styrkelse af ledelsen.
Selskabstilsynets formål er at sikre, at Banedanmark er veldrevet og at forudsætningerne for at
blive en veldrevet virksomhed løbende udvikles. Selskabstilsynet er centreret omkring kvartalsmø-
der mellem transport- og energiministeren og bestyrelsens formandskab samt den administrerende
direktør for Banedanmark.
Selskabstilsynet tager udgangspunkt i det tilsyn Transport- og Energiministeriet anvender over
for aktieselskaber og aktieselskabslignende selskaber. Det vil sige det tilsyn, departementet fører
med f.eks. DSB og Bornholmstrafikken A/S. Her foregår departementets tilsyn med forhold vedr.
selskabets udvikling med bestyrelsen som omdrejningspunkt. Baggrunden for at tilrettelægge tilsy-
net sådan er beskrevet i rapporten »Staten som aktionær«, der er udarbejdet af Transport- og Ener-
giministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2003.
Denne metode blev dels valgt på baggrund af Transport- og Energiministeriets gode erfaringer
med et sådant tilsyn i forhold til selskaberne på ministerområdet, og dels med henblik på at under-
støtte bestyrelsens platform i Banedanmark. Målet var, at give bestyrelsen de bedste forudsætninger
for at tage fat på de fundamentale og alvorlige problemer i Banedanmark.
Overfor Folketingets Finansudvalg har jeg ved samrådet den 21. september 2005 erkendt, at til-
synet med Banedanmark som skitseret ovenfor, ikke var tilstrækkeligt. Der har ikke været en til-
strækkelig skarp skelnen mellem de behov, der er for overordnet tilsyn med selskaberne på mini-
sterområdet, og som godt kan centreres omkring selskabsmetoden med kvartalsmøderne, og de be-
hov, der er for et mere detaljeret tilsyn med bevillingsoverholdelse, forudsætninger i aktstykker mv.
overfor Banedanmark, og som jeg nu må erkende, ikke kan centreres omkring selskabsmetoden. Me-
toden er ikke god nok, når der er utryghed om økonomistyringen i virksomheden.
I bestræbelserne på at understøtte bestyrelsen er en uhensigtsmæssig stor del af tilsynet blevet
håndteret ved kvartalsmøderne. Banedanmark er fortsat underlagt traditionel bevillingsstyring, og
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0072.png
54
ENDELIG BETÆNKNING 2005
opfølgning via finansloven, rammeredegørelser, aktstykkebehandling mv. finder stadig sted. Men
det store fokus på selskabsmodellen har ikke ført til den
skærpelse
af departementets tilsyn med be-
villingsoverholdelse og sikring af korrekt og rettidig information af Folketingets Finansudvalg i for-
bindelse med aktstykker mv., som der er brug for.
Det var tanken, at introduktionen af den tredje tilsynsmetode (selskabstilsynet) oven på de eksi-
sterende to tilsynsmetoder var en skærpelse af det samlede tilsyn med Banedanmark, også selvom
Banedanmark ved konstitueringen af bestyrelsen udtrådte af departementets koncernledelse og le-
delsesinformationssystem. I dag må jeg erkende, at det ikke blev en skærpelse. I stedet kom de for-
skellige former for tilsyn til at skygge for hinanden, og derfor blev tilføjelsen af selskabstilsynet
ikke – som tiltænkt – en styrkelse.
Jeg har siden konstateret, at departementet burde have taget initiativer til at skærpe det direkte
tilsyn med Banedanmarks bevillingsoverholdelse i erkendelse af Banedanmarks mange økonomi-
styringsproblemer.
3. Rigsrevisionens bemærkninger til de 7 sager
Rigsrevisionens beretning omhandler 7 sager, herunder 6 af de 21 aktstykker vedr. Banedanmark,
som Transport- og Energiministeriet i perioden 2003-2005 sendte til Folketingets Finansudvalg.
Rigsrevisionen kritiserer departementets sagsbehandling i 6 af de 7 omtalte sager. I det følgende
gennemgås departementets behandling af de 6 sager, herunder hvilke overvejelser departementet har
gjort sig herom.
Rigsrevisionens bemærkninger ang. sag nr. 1
Sag nr. 1 omhandler overskridelsen af den negative udsvingsgrænse på § 28.63.05 med 60,9 mio.
kr. i 2004. Rigsrevisionen kritiserer departementet for ikke at have fulgt grundigt nok op på udvik-
lingen via finanslovstilsynet trods det forhold, at departementet allerede i maj 2004 vidste, at Ba-
nedanmark opererede i det negative udsvingsområde. Rigsrevisionen kritiserer departementet for at
have ført et for overordnet tilsyn baseret på selskabstilsynet.
Jeg har noteret mig Rigsrevisionens bemærkning om, at departementets tilsyn med Banedanmark
var for overordnet. Jeg vil dog gerne bemærke, at departementet nøje fulgte Banedanmarks økonomi
i tilknytning til rammeredegørelserne. I forbindelse med rammeredegørelserne modtog departemen-
tet information fra Banedanmark om prognosen for forbrug over udsvingsgrænsen, i april 2004 på
66 mio. kr., i september 2004 121 mio. kr. og i november 2004 122 mio. kr. Det maksimale udsving
måtte være 135 mio. kr. Banedanmarks udsving endte med at være 196 mio. kr.
Det skal i den forbindelse anføres, at Banedanmark i tidligere år havde realiseret et lavere forbrug
ved udgangen af året end det, der blev indmeldt på rammeredegørelserne.
I forbindelse med kvartalsmødet den 17. juni 2004, hvor Banedanmark indmeldte det forventede
forbrug på kontoen, blev det fra min side påpeget og fastslået, at der ikke var overensstemmelse
mellem budgettallene og de bevillinger, der fremgik af finansloven.
Dette forhold var fortsat et problem i forbindelse med rapporteringen til kvartalsmødet i september
2004. Derfor blev det også på det pågældende møde fra ministeriets side kraftigt indskærpet, at Ba-
nedanmarks rapportering skulle tage udgangspunkt i de bevillingsmæssige rammer og ikke i interne
budgetforudsætninger i Banedanmark.
I forbindelse med det ekstraordinære kvartalsmøde med Banedanmark i nov. 2004, (som depar-
tementet indkaldte på grund af de mange store udeståender på Banedanmarks område, samt Rigs-
revisionens tidligere anbefalinger om et tættere tilsyn med Banedanmark i perioden frem til, at be-
styrelsen skulle gøres ansvarshavende), fremlagde Banedanmarks bestyrelse en prognose for for-
bruget på § 28.63.05, som lå inden for udsvingsordningen.
I december 2004 blev Banedanmarks prognose øget med nogle få mio. kr., men samtidig orien-
terede direktionen om, at man havde iværksat en række tiltag, som ville medføre bevillingsover-
holdelse.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0073.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
55
Departementet fulgte altså udviklingen i Banedanmarks træk på udsvingsordningen under
§ 28.63.05. Jeg må dog erkende, at tilsynet ikke var tilstrækkeligt.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen desuden kritiserer, at departementet gennem selskabsmo-
dellen udøvede et overordnet tilsyn med Banedanmark i forhold til et væsentligt økonomisk sty-
ringsproblem, som ellers krævede en langt hyppigere og mere dækkende dialog mellem departe-
mentet og Banedanmark. Det er også min vurdering, at departementets tilsyn gennem selskabsmo-
dellen utilsigtet har virket begrænsende for departementets tilsyn med Banedanmarks bevil-
lingsoverholdelse. Det beklager jeg.
Rigsrevisionens bemærkninger angående sag nr. 2
Sag nr. 2 drejer sig om fordyrelser af projekter finansieret af den såkaldte 360 mio. kr. pulje. Det
er Rigsrevisionens opfattelse, at departementet indtog en særegen uvidende rolle i dialogen med Ba-
nedanmark om planlægningen af projekterne under 360 mio. kr. puljen, og at departementet indtog
en passiv rolle i opfølgningen på projekterne.
Rigsrevisionen baserer sin vurdering på, at departementet ville afvente en sporanalyse, før pro-
jekterne skulle sættes i gang, men at departementet ikke var klar over, at projekterne derved blev
forsinkede og fordyrede.
Rigsrevisionen kritiserer desuden, at departementet først fulgte op på projekterne i september
2004, efter at aktstykket om udmøntningen af puljen var tiltrådt i maj måned 2003.
Det første forhold drejer sig om dialogen med Banedanmark, som jeg erkender ikke har været
god nok i den pågældende sag. Der har, trods bestræbelser på det modsatte, ikke har været en fælles
forståelse mellem departementet og Banedanmark om grundlæggende forhold vedr. puljen. Det be-
klager jeg.
Jeg skal desuden beklage sagens andet forhold, departementets rolle i opfølgningen på projek-
terne, som ikke var aktiv nok. I en situation hvor en virksomhed udviser dårlig performance på øko-
nomistyringen, er det departementets opgave at sikre, at virksomheden har den rette forståelse af,
hvad bevillinger kan og ikke kan bruges til.
Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger vedr. sagen til efterretning.
Rigsrevisionens bemærkninger angående sag nr. 3
Sag nr. 3 fokuserer på Aktstykke 85 fra marts 2005. I aktstykket blev der anmodet om tilslutning
til, at Banedanmark gennemførte fornyelsesarbejder på jernbanenettet på strækningen Haslev – Hol-
me Olstrup, fordi der var konstateret skinnebrud på strækningen.
Det fremgik af aktstykket, at det på grund af sporets tilstand og af hensyn til jernbanesikkerheden
havde været nødvendigt at påbegynde arbejdet den 21. februar 2005. På grund af folketingsvalget
blev arbejdet således påbegyndt, inden Folketingets Finansudvalg havde haft mulighed for at be-
handle aktstykket. Departementet baserede sig i denne sag på Banedanmarks sikkerhedsvurdering.
Rigsrevisionen bemærker, at departementet burde have forelagt aktstykket for Folketingets Fi-
nansudvalg, inden arbejdet blev sat i gang. Rigsrevisionen underbygger denne vurdering med, at
der ifølge Trafikstyrelsens efterfølgende vurdering ikke var noget sikkerhedsproblem i at fortsætte
togdriften indtil primo marts 2005, hvor Folketingets Finansudvalg kunne have taget stilling til akt-
stykket. Det skal dog understreges, at Trafikstyrelsens vurdering først forelå efter valget, og at mak-
simalhastigheden på banen ifølge denne vurdering ikke måtte overskride 40 km./t.
Departementet var i denne sag henvist til at basere sig på oplysninger fra Banedanmark, fordi Tra-
fikstyrelsen ikke har ansvaret for konkrete hastighedsnedsættelser, fejlretninger, sporspærring og
ombygning, som infrastrukturforvalteren iværksætter inden for gældende regler, normer og proce-
durer. Det er infrastrukturforvalterens ansvar at gennemføre dette. Trafikstyrelsens rolle er at føre
tilsyn med infrastrukturforvalterens udøvelse af forvalterens ansvar samt at udstede påbud eller for-
bud, såfremt det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt.
Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger om denne sag til efterretning.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0074.png
56
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Rigsrevisionens bemærkninger angående sag nr. 4
Sag nr. 4 drejer sig om en dækning af en negativ videreførelse ved overførsel fra LOKO-projektet.
LOKO-projektet (Lille Opgradering af København og Omegn) er iværksat med henblik på at øge
kapaciteten på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport, som er en af jern-
banenettets største flaskehalse.
Aktstykket blev fremsat for at hindre overtrædelse af en bevillingsregel om, at der 4 år i træk
ikke må være negativ akkumuleret videreførelse på § 28.63.01 på finansloven. Med aktstykket blev
der søgt om hjemmel til at overføre midler fra et anlægsprojekt til at dække et underskud på drifts-
kontoen. Det har efterfølgende vist sig, at der ikke var basis for at forvente et mindreforbrug i den
størrelsesorden, som blev oplyst i aktstykket.
Rigsrevisionen kritiserer departementet for ikke at have kvalitetssikret Banedanmarks oplysninger
om mindreforbruget på LOKO-projektet ved at anmode om dokumentation for det forventede min-
dreforbrug. Jeg anerkender, at departementet burde have undersøgt sagen nærmere, idet departe-
mentet selv fandt sagen unormal og var vidende om, at Banedanmarks økonomistyring var usikker.
Omkring LOKO-projektet bekræftede Banedanmark den 3. september 2004, at selvom budgettet
til projektet reduceredes med 25 mio. kr., ville der fortsat være midler i projektet til at gennemføre
en forlængelse af gangbroen ved Østerport. I forbindelse med udarbejdelsen af aktstykket i oktober
2004 blev det igen bekræftet fra Banedanmarks side, at der kunne overføres midler fra LOKO-pro-
jektet.
Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger om denne sag til efterretning, og erkender, at op-
følgningen overfor Banedanmark burde have været mere intensiv, og at departementet i højere grad
burde have kvalitetssikret Banedanmarks oplysninger frem for blot at stole på oplysningerne.
Rigsrevisionens bemærkninger angående sag nr. 5
Sag nr. 5 omhandler Aktstykke 61 fra december 2004 vedr. fordyrelse af ATC-togstop-projektet.
I aktstykket blev der anmodet om tilslutning til at afholde udgifter på i alt 18,7 mio. kr. ud over
den totaludgift på 87,9 mio. kr. til jernbanesikkerhed, der fremgik af bevillingen på finansloven for
2004. Baggrunden for dette var, at projektet var blevet dyrere end forventet.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at departementet generelt burde have fulgt projektet
tættere, fordi projektet ikke havde fulgt et normalt planlægningsforløb. Det gælder særligt i 2004
hvor departementet blev overrasket over yderligere fordyrelser af projektet end først angivet fra Ba-
nedanmark. Departementet kritiseres desuden for ikke at have fremlagt aktstykket hurtigt nok for
Folketingets Finansudvalg.
Det er min opfattelse, at vi har fulgt nøje med i ATC-togstop-projektet. Dette førte til, at jeg i
oktober 2003 indkaldte trafikordførerne for forligspartierne bag aftalen til et møde, hvor jeg frem-
lagde de fordyrelser i projektet, som Banedanmark forventede.
Det var nyt for departementet, da det fremgik af Banedanmarks årsrapport vedr. 2003, som blev
forelagt departementet i foråret 2004, at Banedanmark forventede yderligere fordyrelser af projektet.
Her havde det været ønskeligt, at departementet af Banedanmark var blevet gjort særskilt opmærk-
som på fordyrelsen, især fordi jeg kort tid forinden havde drøftet den første fordyrelse med forligs-
partierne.
På dette tidspunkt var der stadig usikkerhed om fordyrelsens størrelse, hvorfor jeg i brev af 17.
juni 2004 orienterede Folketingets Finansudvalg om, at der ville blive tale om en fordyrelse af ATC-
togstop-projektet, og at jeg ville forelægge et aktstykke for udvalget, når en endelig opgørelse over
fordyrelsen forelå.
Jeg har desuden noteret mig, at Rigsrevisionen bemærker, at der ikke var grund til at vente med
aktstykket om fordyrelsen på de 18,7 mio. kr. til december 2004, idet departementet modtog et en-
deligt udkast til aktstykke ultimo september 2004. Jeg har taget Rigsrevisionens kritik til efterretning
og anerkender, at aktstykket burde være sendt til Folketingets Finansudvalg tidligere herefter.
Jeg skal beklage, at Finansudvalget ikke er blevet informeret hurtigt nok om fordyrelsen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0075.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
57
Rigsrevisionens bemærkninger angående sag nr. 6
Sag nr. 6 drejer sig om en fordyrelse af et IT-anlægsprojekt. Sagen omhandler et brev af 30. juni
2004 til Folketingets Finansudvalg, hvori der orienteres om, at et IT-anlægsprojekts totaludgift endte
med at udgøre 32,3 mio. kr. Dermed blev forelæggelsesgrænsen for Folketingets Finansudvalg på
30 mio. kr. overskredet.
Rigsrevisionen kritiserer departementet for ikke at have forelagt sagen for Finansudvalget allerede
i november 2003, da departementet modtog et aktstykkeudkast fra Banedanmark. Rigsrevisionen
bemærker, at det ikke er bevillingsmæssigt korrekt at orientere Folketingets Finansudvalg om så-
danne forhold i årsrapporter.
Jeg tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Jeg skal dog anføre, at Folketingets Fi-
nansudvalg blev orienteret om sagen i det omtalte brev af 30. juni 2004.
Rigsrevisionen kritiserer også, at bevillingsreglerne blev overskredet. Årsagen er, at det første be-
løb departementet fik oplyst fra Banedanmark lå under 30 mio. kr. og derfor ikke krævede fore-
læggelse for Folketingets Finansudvalg. Først i forbindelse med afslutningen af projektet stod det
klart, at projektets endelige udgift overskred grænsen for forelæggelse for Folketingets Finansud-
valg. I udgangspunkt skulle IT-anlægsprojektet ikke forelægges for Folketingets Finansudvalg, da
projektets budget var mindre end 30 mio. kr.
Rigsrevisionen kritiserer også, at departementet ikke, som anført i brevet til Folketingets Finans-
udvalg, indhentede en supplerende udtalelse fra Banedanmark. Jeg beklager, at dette først skete i
sommeren 2005.
Jeg tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning og skal beklage, at sagen ikke har været
behandlet korrekt.
Rigsrevisionens bemærkninger angående samrådet den 13. april 2005
Endelig har Rigsrevisionen vurderet de oplysninger, der tilgik Folketingets Finansudvalg i for-
bindelse med udvalgets samråd med mig den 13. april 2005.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at jeg burde have redegjort mere nuanceret og omtalt flere fak-
tuelle forhold vedr. departementets rolle i årsagerne til, at bevillingsreglerne ikke blev overholdt.
I forlængelse heraf er det Rigsrevisionens opfattelse, at jeg i mit baggrundsmateriale på samrådet
indikerede, at departementet fulgte særligt op over for Banedanmark, idet jeg henviste til, at der i
modsætning til eksempelvis DSB var tale om dobbelt opfølgning via såvel selskabstilsynet som til-
synet med bevillingsoverholdelse.
Rigsrevisionens efterfølgende undersøgelse har vist, at departementets løbende tilsyn med Bane-
danmark ikke blev styrket i en periode, hvor det burde have været styrket. Jeg skal beklage, at mit
materiale i forbindelse med samrådet fremstår unuanceret, hvilket beror på en undervurdering af de-
partementets rolle i årsagerne til, at bevillingsreglerne blev overtrådt.
Jeg tager Rigsrevisionens bemærkninger på dette punkt til efterretning. Jeg vil dog anføre, at det
på tidspunktet for samrådet var departementets opfattelse, at der med etableringen af det supplerende
tilsyn, selskabstilsynet, var tale om en styrket opfølgning på Banedanmark.
Jeg erkender nu, at dette i praksis ikke var tilfældet. Det beklager jeg.
4. Rigsrevisionens bemærkninger til Banedanmarks økonomistyring
Rigsrevisionen bemærker om Banedanmarks rolle i de 7 sager, at Banedanmarks økonomistyring
og interne kommunikation ikke fungerede tilfredsstillende, og at disse forhold resulterede i mang-
lende overholdelse af gældende regler.
Rigsrevisionen bemærker derudover, at de 7 sager alle havde relation til et eller flere af de såkaldte
Her & Nu projekter i Banedanmark. Rigsrevisionen bemærker endvidere, at effekten af tre centrale
Her & Nu projekter endnu udestår (Her & Nu projekterne 1, 3 og 8).
I perioden fra Banedanmark blev etableret (under navnet Banestyrelsen i 1997) og frem til igang-
sætning af de såkaldte Her & Nu projekter ultimo 2003 gav Rigsrevisionen flere gange Banedanmark
alvorlige bemærkninger for utilstrækkelig projekt- og økonomistyring. Banedanmark fik i denne pe-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0076.png
58
ENDELIG BETÆNKNING 2005
riode ny direktør to gange, og den samlede anlægsproduktion, herunder især fornyelsen, var for lav
i forhold til det forudsatte i finanslovsbevillingerne.
De i alt 15 Her & Nu projekter blev sidst i 2003 formuleret og etableret indenfor en projektor-
ganisering med henblik på bl.a. at sikre forbedringer i Banedanmarks fremtidige projekt- og øko-
nomistyring. Projekterne skulle gennemføres i 2004. Der blev dog under forløbet tale om visse ju-
steringer og forsinkelser. I dag er 14 af de 15 Her & Nu projekter afsluttet, og opfølgningen er over-
ført til basisorganisationen, idet der er tale om opgavetyper, der som hovedregel skal videreføres
og videreudvikles, ligesom projekterne kan indebære planer for en længere periode. I nogle tilfælde
har Banedanmark besluttet at gennemføre efterfølgende interne auditeringer og effektmålinger mv.,
der for en stor del er afsluttet med udgangen af 2005.
Her & Nu projekterne blev gennemført i perioden efter december 2003. Det var en periode, hvor
Banedanmark gennemgik en lang række forandringer. I forhold til udgangspunktet er der således
sket væsentlige ændringer i forudsætningerne for at rette op på Banedanmarks styring, og dermed
også i forudsætningerne for Her & Nu projekterne.
Departementet er blevet holdt orienteret om status og fremdrift for Her & Nu projekterne. De-
partementet modtog i februar 2005 en statusrapport for de 15 såkaldte Her & Nu projekter fra Ba-
nedanmark. Rapporten er tilgået Rigsrevisionen. Rapporten viser, at de fleste projekter var gennem-
ført, men at effekten af de gennemførte projekter først kunne forventes at slå i gennem i 2005.
Efter modtagelsen af statusrapporten i februar 2005, blev spørgsmålet om opfølgning på Her &
Nu projekterne rejst ved kvartalsmøde mellem Banedanmarks formandskab og mig den 11. april
2005. Ved mødet anmodede jeg Banedanmark om at følge yderligere op på de 15 Her & Nu pro-
jekter.
Derudover blev det ved kvartalsmødet aftalt, at der skulle gennemføres en ekstern auditering af
Her & Nu projekt 1 (Asset Management) og at Her & Nu projekterne 8 (Hurtig og forbedret frem-
driftsvurdering og prognoser) og 10 (Regnskabskvalitet, formaliseret controlling og forretningsgan-
ge) skulle gennemgås af Banedanmarks Interne Revision.
I juni 2005 modtog departementet Banedanmarks handlingsplan til bevillingsoverholdelse, hvori
der følges op på Banedanmarks bestyrelses håndtering af de 15 Her & Nu projekter. Det fremgår,
at Banedanmarks bestyrelse løbende vil følge op på Her & Nu projekterne ved bestyrelsesmøderne.
Det fremgår derudover af handlingsplanen, at Banedanmark har truffet beslutning om at lade Her
& Nu projekterne 8 og 10 underkaste ekstern audit, som afløsning for den planlagte gennemgang
ved Intern Revision. På tidspunktet for handlingsplanens udarbejdelse var Her & Nu projekt 3 (God-
kendelsesproces for projektplan) færdiggjort og implementeret, og intern auditering har siden hen
fundet sted.
Der er således løbende blevet fulgt op på Her & Nu projekterne dels ved Banedanmarks besty-
relsesmøder, og dels i departementet via afrapportering fra Banedanmark. Der er gennemført audi-
tering af de tre centrale Her & Nu projekter 1, 3 og 8, der nævnes i beretningen, mhp. at sikre at
den fulde effekt af projekterne vil slå igennem i Banedanmarks økonomistyring.
Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger til Banedanmarks økonomistyring og interne kom-
munikation til efterretning. Jeg skal anføre, at det er min hensigt at bringe de resterende Her & Nu
projekter, for hvilke endelig afrapportering på effekten endnu udestår, op ved det førstkommende
kvartalsmøde mellem departementet og Banedanmark. Det er tanken, at der skal skelnes mellem
gennemførelsen og effekten af Her & Nu projekterne, sådan at Banedanmark giver status på pro-
jekter, der stadig er åbne, og en vurdering af effekten af de afsluttede projekter. Således udestår end-
nu en endelig vurdering af Her & Nu projekternes effekter i 2005.
Rigsrevisionen bemærker endvidere, at Rigsrevisionen finder, at Banedanmark har taget skridt
til at sikre en bedre økonomistyring, men at Transport- og Energiministeriet bør føre et skærpet tilsyn
med Banedanmark. Jeg har taget Rigsrevisionens bemærkninger om Banedanmarks økonomistyring
til efterretning, og skal i det følgende gøre rede for det skærpede tilsyn med Banedanmark, som er
etableret i departementet.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0077.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
59
5. Banedanmarks ledelse, herunder overgang til ansvarshavende bestyrelse
Rigsrevisionens kritik af departementets tilsyn med Banedanmark er ganske omfattende, og kri-
tikken har ført til en række tiltag vedrørende departementets tilsyn med Banedanmark.
Der vil, selvom økonomistyringen i Banedanmark optimeres, fortsat være en usikkerhed knyttet
til tilstanden og alderen på det danske jernbanenet. Derfor er det ikke usandsynligt, at det igen vil
blive nødvendigt at foretage sikkerhedsbaserede indgreb til gene for trafikken. Hvor der fortsat vil
skulle udføres akut vedligehold, hvor forløbet af fornyelsesprojekter ikke til fulde kan forudsiges,
før man er gået i gang, og hvor der fortsat vil eksistere usikkerhed på licitationer og udbud.
Derfor må det også forventes, at der fremover vil forekomme situationer, hvor der er brug for at
omdisponere og håndtere pres på Banedanmarks bevillinger.
Banedanmark er, uanset tilstanden på det danske jernbanenet, en virksomhed med alvorlige pro-
blemer med styring af sit produkt og sin økonomi. Det skal der sættes ind overfor. Det er derfor
afgørende vigtigt, at virksomheden kommer til at fungere langt bedre og med langt større driftssik-
kerhed end i dag.
Jeg erkender imidlertid samtidig, at en skærpelse af departementets tilsyn ikke gør det alene. Et
skærpet tilsyn vil få problemerne hurtigere og klarere frem i lyset og give Folketinget mere præcise
informationer at arbejde med. Men også Banedanmark skal blive bedre og dygtigere til sin opgave,
og der skal strammes op på Banedanmarks økonomistyring. Ansvaret for dette ligger hos Banedan-
marks ledelse. Med henblik på at etablere en varig løsning på problemet er det nødvendigt, at dette
ansvar løftes.
Banedanmark har siden 1. marts 2004 haft en rådgivende bestyrelse. Det har dog siden da været
tanken, at en række bestemmelser i loven efter en overgangsperiode skulle træde i kraft, hvorved
Banedanmarks bestyrelse skulle gøres ansvarshavende, og således være Banedanmarks øverste le-
delse.
Det fremgår af lov om Banedanmark, at tre forudsætninger skulle være opfyldt før end Banedan-
marks bestyrelse kunne gøres ansvarshavende (jf. bemærkningerne til lov om Banedanmark § 13):
1. En kontrakt mellem Banedanmark og ministeren skal foreligge
2. Ministeren skal vurdere, at de nødvendige forudsætninger er på plads
3. Bestyrelsen skal have opnået den fornødne indsigt i Banedanmarks økonomi og drift til at kunne
varetage det overordnede ansvar for virksomheden over for ministeren
Ultimo 2005 blev Banedanmarks bestyrelse gjort ansvarshavende.
Der er i foråret 2005 indgået en kontrakt mellem transport- og energiministeren og Banedanmark;
»Kontrakt mellem Transport- og Energiministeriets departement og Banedanmark om forvaltning
af statens jernbaneinfrastruktur i perioden 2005-2006«.
Den rådgivende bestyrelse for Banedanmark erklærede ved et bestyrelsesmøde i december 2004
at have opnået den fornødne indsigt i virksomheden, hvilket blev meddelt departementet. Senest i
juni 2005 har bestyrelsen i forbindelse med bestyrelsens handlingsplan for sikring af bevillingsover-
holdelse tilkendegivet at kunne indestå for bevillingsoverholdelsen.
Dermed var to af de i loven anførte forudsætninger for at gøre bestyrelsen ansvarshavende opfyldt
i foråret 2005. Det var dog ikke før oktober 2005, at jeg vurderede, at de nødvendige forudsætninger
var på plads, og indstillede til Regeringens Økonomiudvalg, at jeg kunne iværksætte overgangen
til ansvarshavende bestyrelse. Det skal ses i sammenhæng med, at det har været min erkendelse, at
modellen med en rådgivende - og dermed i sidste instans ansvarsfri – bestyrelse ikke kunne fortsætte.
Det er min vurdering, at en effektiv ledelse af Banedanmark fra bestyrelsens side forudsætter, at
bestyrelsen pålægges et reelt ansvar. Forud for beslutningen har der været arbejdet indgående med
at bringe de styringsmæssige forudsætninger på plads. Banedanmarks bestyrelse afleverede i juni
2005 »Handlingsplan til sikring af bevillingsoverholdelse i Banedanmark«. Handlingsplanen skal
sikre, at økonomistyringen sikrer overholdelse af Banedanmarks bevillinger. Handlingsplanen har
ligeledes fokus på, at Her & Nu projekterne implementeres og forankres i organisationen på en måde,
som sikrer opfyldelsen af projekternes styringsmæssige formål.
Der blev i forbindelse med ændringen af Banedanmarks status udarbejdet en fælleserklæring, som
er en aftale mellem Banedanmarks bestyrelsesformand og mig. I fælleserklæringen lægges rammer-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0078.png
60
ENDELIG BETÆNKNING 2005
ne for den ansvarshavende bestyrelses arbejde fast. (Kopi af fælleserklæringen er vedlagt til orien-
tering.) Der er derudover truffet beslutning om at udarbejde en egentlig resultatkontrakt for Bane-
danmark, hvori en række målbare krav skal opstilles mhp. at stille specifikke krav til Banedanmarks
udvikling, adfærd og produkt. Fælleserklæringen er gældende indtil resultatkontrakten for Bane-
danmark er udarbejdet og træder i kraft. Dette forventes at kunne ske i marts 2006.
Det er min vurdering, at der med Her & Nu projekterne og fælleserklæringen er etableret den for-
nødne opfølgning til at sikre en afklaring af bestyrelsens status ved at gøre den ansvarshavende. Jeg
skal derudover anføre, at det følger af »Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Fol-
keparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet« af 4. november 2005, at
Banedanmarks bestyrelse gøres ansvarshavende, og at Transport- og Energiministeriets tilsyn med
Banedanmark styrkes og intensiveres.
Jeg vurderer således, at de nødvendige forudsætninger for at gøre Banedanmarks bestyrelse an-
svarshavende var til stede i oktober 2005, idet
•
Der forelå en kontrakt mellem Banedanmark og Transport- og Energiministeriet
•
Bestyrelsen erklærede at have den fornødne indsigt i Banedanmarks økonomi og drift til at kunne
varetage det overordnede ansvar for Banedanmark overfor mig
Og at styringskonceptet for Banedanmark var på plads, idet:
•
Der forelå en handlingsplan fra Banedanmarks bestyrelse til sikring af bevillingsoverholdelse
•
Handlingsplanen indeholder en plan for Her & Nu projekternes implementering og forankring i
organisationen på en måde, som sikrer opfyldelsen af projekternes styringsmæssige formål
•
Der blev udarbejdet en fælleserklæring, hvori rammerne for den ansvarshavende bestyrelse læg-
ges fast
•
Rammerne for en ny resultatkontrakt med Banedanmark blev skitseret i bilag 1 til fælleserklæ-
ringen
Målet med at gøre Banedanmarks bestyrelse ansvarshavende er at styrke den overordnede ledelse
af Banedanmark. Derudover skal den ansvarshavende bestyrelse bl.a.:
•
Sikre fuld respekt for politiske beslutninger, herunder fuld efterlevelse af bevillingsmæssige for-
hold, samt levering af information mhp. præcis og rettidig information af Folketinget
•
Skabe en sammenhængende virksomhed og sikre tilstrækkelig faglig kompetence på alle niveauer
samt klare og hurtige forretningsgange, der understøtter en effektiv virksomhedsdrift og en til-
fredsstillende økonomistyring og intern kommunikation
•
Sikre en fortsat effektivisering og strømlining af Banedanmark, så Banedanmark kan imødekom-
me de politisk fastsatte produktionsmål
Også den daglige ledelse af Banedanmark skal styrkes. Som en midlertidig løsning konstituerede
jeg i september 2005 en administrerende direktør, ligesom Banedanmarks ledelse er styrket gennem
udlån af en afdelingschef fra departementet. Herved imødekommer vi bestyrelsens ønske om at få
tilført Banedanmark en betydelig viden og erfaring i samspillet med det politiske niveau.
Der skal dog findes en permanent administrerende direktør, hvorfor stillingen blev slået op i de-
cember 2005. Jeg håber, at Banedanmarks bestyrelse inden længe kan ansætte en ny administrerende
direktør, der skal referere til den ansvarshavende bestyrelse.
6. Skærpet tilsyn med Banedanmark
En styrkelse af Banedanmarks ledelse kan dog ikke alene løse problemerne eller imødekomme
Rigsrevisionens kritik. Der vil fortsat i den kommende tid opstå problemer med gennemførelse af
projekter og overholdelse af budgetter.
Det er afgørende, at departementet i den situation grundigt og systematisk søger at skabe et fuld-
stændigt overblik over problemerne. Banedanmark skal rapportere rettidigt og korrekt til departe-
mentet, således at jeg kan informere Folketinget rettidigt og korrekt. Det gælder også, hvis der skulle
opstå behov for at korrigere tidligere afgiven information. Men jeg vil i det hele taget bestræbe mig
på at øge kommunikationen om de usikkerheder, der knytter sig til den information, jeg afgiver ved-
rørende Banedanmark. En betydelig skærpelse af departementets tilsyn med Banedanmark har der-
for fundet sted.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0079.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
61
Denne skærpelse er baseret på de grundpiller i tilsynet, som jeg har nævnt tidligere; tilsynet med
bevillingsoverholdelse, kontrakttilsynet og selskabstilsynet.
Der er blevet tilført flere ressourcer til området, og der er nedsat en intern task force i departe-
mentet, der mødes ugentligt og har til opgave at sikre koordinering af de forskellige tilsyn og frem-
drift i arbejdet med Banedanmark. Departementet har styrket samarbejdsrelationerne med Banedan-
mark gennem etablering af regelmæssige møder, minimum én gang pr. måned, på relevant chefni-
veau.
Det er min vurdering, at det er gode og fornuftige initiativer, men det er ikke tilstrækkeligt i for-
hold til de problemer, der er påpeget. Departementets tilsyn er derfor yderligere styrket.
For så vidt angår
tilsynet med bevillingsoverholdelse
er der udviklet nye procedurer for aktstyk-
keudarbejdelse bl.a. med henblik på at øge kvalitetssikringen af oplysningerne, at sikre flere rettidige
oplysninger til Folketingets Finansudvalg samt at forbedre opfølgningen på tiltrådte aktstykker. Som
et element i dette vil det fremover være sådan, at Banedanmark i forbindelse med rammeredegørelser
skal aflevere status for tilsagn og forudsætninger i tiltrådte aktstykker. Banedanmark og departe-
mentet har foretaget en gennemgang af alle aktstykker vedr. Banedanmark siden 1997. Departe-
mentet udarbejder pt. et konklusionsnotat vedr. denne gennemgang, der snarest sendes til Folketin-
gets Finansudvalg og Rigsrevisionen til orientering.
Udover en konkret forbedring af procedurerne i forbindelse med udarbejdelse af aktstykkerne,
er en yderligere opfølgning igangsat, der skal forbedre tilsynet med Banedanmarks overholdelse af
bevillinger og bevillingsregler, herunder:
•
at departementet har etableret en komplet liste over igangværende bevillingssager, der løbende,
minimum én gang pr. måned, men pt. ugentligt, drøftes og opdateres med Banedanmark.
•
at Banedanmark etablerer en liste med alle projekter over 20 mio. kr., der gennemgås med de-
partementet en gang pr. måned.
•
at departementet gennemgår Banedanmarks fremsendte bestyrelsesgodkendte årsbudgetter grun-
digere, og at departementet sikrer sig bedre indsigt i væsentlige budgetkorrektioner i løbet af året.
•
at departementet modtager en månedlig økonomirapport fra Banedanmark, udarbejdet på bag-
grund af en ny skabelon, der er udviklet i samarbejde mellem Banedanmark og departementet,
med skærpet fokus på bevillings- frem for budgetopfølgning.
•
at departementet sikrer sig indsigt i Banedanmarks interne revisions protokollater og Banedan-
marks plan for aktiviteter.
For så vidt angår
kontrakttilsynet,
har departementet indført nye procedurer for afrapportering på
Banedanmarks opfyldelse af »Kontrakt mellem Transport- og Energiministeriets departement og
Banedanmark om forvaltning af statens jernbaneinfrastruktur i perioden 2005-2006«. Således afrap-
porterer Banedanmark nu månedligt på opfyldelsen af en række af kontraktkravene.
Der er derudover truffet beslutning om at udarbejde en egentlig resultatkontrakt for Banedanmark.
For så vidt angår
selskabstilsynet
med Banedanmark, finder jeg, at kvartalsvis opfølgning ikke
er tilstrækkelig, før virksomhedens drift er væsentligt forbedret. Kvartalsmøderne er derfor blevet
suppleret med en række såkaldte direktørmøder, hvor Banedanmarks administrerende direktør og
departementschefen mødes umiddelbart forud for Banedanmarks bestyrelsesmøder. Formålet er at
drøfte eventuelle problemstillinger det måtte være hensigtsmæssigt at bringe op på det efterfølgende
bestyrelsesmøde i Banedanmark eller på kvartalsmødet mellem Banedanmarks formandskab og mig.
Den rådgivende bestyrelse udarbejdede som nævnt i forsommeren 2005 en handlingsplan til sik-
ring af Banedanmarks bevillingsoverholdelse. Planen omhandler generelt målsætninger og milepæle
for en forbedret økonomistyring og bevillingsoverholdelse i Banedanmark. Departementet følger lø-
bende op på handlingsplanens milepæle.
Et overblik over de samlede styringsmæssige rammer og procedurer for tilsynet med Banedan-
mark er etableret i en tilsynsmappe, som departementet og Banedanmark skal kende og efterleve.
Alle, der arbejder med styring, tilsyn og udvikling af Banedanmark, får gennem tilsynsmappen viden
om, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan.
Jeg har bedt om, at jeg personligt løbende får forelagt referater fra de møder, der er mellem de-
partementet og Banedanmark. Dette sikrer, at jeg er løbende har en opdateret viden om de drøftelser,
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0080.png
62
ENDELIG BETÆNKNING 2005
der pågår mellem departementet og Banedanmark, og at jeg har et dybdegående kendskab til ver-
serende sager på Banedanmarks område.
Tilsynsmappen har været tilsendt Rigsrevisionen i efteråret 2005 i en ikke helt færdigudviklet ver-
sion, og er derudover blevet drøftet ved kvartalsmøde mellem departementet og Rigsrevisionen i
januar 2006. Der sker løbende udvikling af tilsynsmappen på baggrund af de erfaringer, vi opnår.
For eksempel er departementet og Banedanmark aktuelt i gang med at foretage visse justeringer i
de tidligere omtalte procedurer for aktstykkeudarbejdelse, som yderligere vil styrke dette centrale
element i Banedanmarks forvaltning.
Hertil kommer, at der skal lægges endnu flere kræfter i at sikre et bedre styringsgrundlag i Ba-
nedanmark gennem de allerede aftalte mål om etablering af et Asset Management system og om
konkrete projekter til forbedring af økonomistyringen.
Det er min vurdering, at de mange tiltag, departementet har gennemført over for Banedanmark
sammen med de initiativer, som gennemføres af Banedanmark, vil føre til en bedre styring af virk-
somheden. Der må dog forventes en længere periode, hvor der stadig vil kunne dukke problemstil-
linger op, som er udtryk for de problemer, der er med at få overblik og styr på produktion og øko-
nomi.
Sluttelig skal jeg anføre, at det med »Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Fol-
keparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet« af 4. november 2005 an-
erkendes, at der er allerede taget væsentlige skridt mod en genopretning af Banedanmark. Der er
med aftalen bevilget ekstra 220 mio. kr. til området. Heraf er 20 mio. kr. afsat til udarbejdelse af
et beslutningsgrundlag vedr. fremtidens signalsystem, mens de resterende ekstra 200 mio. kr. af-
sættes direkte til øget fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
Fælleserklæring om samarbejdet mellem transport- og energiministeren og Banedanmarks
bestyrelsesformand
1. Erklæringens rammer
1.1. Ved ikraftsættelsen af lov om Banedanmark § 2 stk. 3 og 4, § 3 - § 9 samt § 11 - § 12 i no-
vember 2005 gøres Banedanmarks bestyrelse ansvarshavende. Loven fastsætter, at Banedanmark
er en statsvirksomhed under Transport- og Energiministeriet. Den ansvarshavende bestyrelse har an-
svaret for Banedanmarks drift, overholdelse af Folketingets bevillinger og efterlevelse af Folketin-
gets besluttede målsætninger for Banedanmark, som udmøntes via kontrakter mellem transport- og
energiministeren og Banedanmark.
1.2 Loven fastsætter, at bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Banedanmark under an-
svar for transport- og energiministeren, jf. lovens § 5.
1.3. Der fastsættes i henhold til loven en vedtægt for Banedanmark.
2. Erklæringens formål
2.1. Der indgås primo 2006 en resultatkontrakt mellem Transport- og Energiministeriets depar-
tement og Banedanmark, der skal fungere som en bred ramme for opfølgning på Banedanmarks sam-
lede virksomhed. Det vil sige, at resultatkontrakten skal regulere Banedanmarks trafikproduktion,
og derudover en række andre områder, der ikke eksplicit vedrører trafikproduktionen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0081.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
63
2.2. Parterne er enige om, at der i overgangsperioden frem til denne resultatkontrakt foreligger,
er et behov for nærværende fælleserklæring mellem transport- og energiministeren og Banedan-
marks bestyrelse.
3. Tilsyn
3.1. Parterne er enige om, at departementet fører tre former for tilsyn med Banedanmark: Et be-
villingsmæssigt tilsyn, et tilsyn med kontraktoverholdelse og et ejermæssigt tilsyn med virksomhe-
dens udvikling. Den nærmere tilrettelæggelse af de tre former for tilsyn beskrives i den tilsynsmappe,
som departementet og Banedanmark løbende vedligeholder.
3.2. Departementets tilsyn med Banedanmark er skærpet indtil den økonomiske, trafikale og le-
delsesmæssige situation omkring Banedanmark er normaliseret.
4. Afrapportering om Banedanmarks virksomhed
4.1. Banedanmarks afrapportering til departementet tilrettelægges som det er beskrevet i tilsyns-
mappen. Hovedpunkterne i afrapporteringen omfatter:
4.1a. På anlæg afgiver Banedanmark i dag halvårlige statusrapporter til Finansudvalget og Tra-
fikudvalget. Disse rapporter afgives fra Banedanmark via Trafikstyrelsen til departementet. Frem-
over afgives status for anlægsprojekterne fra Banedanmark via Banedanmarks bestyrelse til Trafik-
styrelsen. Detailgennemgang af den modtagne status foretages af Trafikstyrelsen på departementets
vegne.
4.1b. Banedanmark fremsender årligt udkast til årsrapport for virksomheden, inden en endelig ud-
gave underskrives af Transport- og Energiministeriets departementschef og Banedanmarks besty-
relsesformand. Udkast til årsrapporten, der fremsendes til departementet fra Banedanmark, har ka-
rakter af et endeligt udkast.
Årsrapporten skal inkludere en beretning om Banedanmarks jernbanesikkerhedsmæssige arbejde,
herunder en beskrivelse af alle større hændelser af sikkerhedsmæssig karakter, praksisændringer på
sikkerhedsområdet, dialog med Trafikstyrelsen mv.
Beretningen om Banedanmarks jernbanesikkerhedsmæssige arbejde afstemmes med Trafiksty-
relsen.
4.1c. Bestyrelsen redegør løbende for opfølgningen på bestyrelsens »Handlingsplan til sikring af
bevillingsoverholdelse i Banedanmark«. Opfølgningen på gennemførelsen af de enkelte elementer
i handlingsplanen, herunder Her & Nu projekterne, finder sted på kvartalsmøderne, der afholdes mel-
lem transport- og energiministeren og formandskabet for Banedanmarks bestyrelse.
5. Kommunikation og samarbejde
5.1. Bestyrelsen etablerer retningslinier for Banedanmarks kommunikation, der sikrer, at kom-
munikationen i sager af større politisk relevans koordineres med departementet, ved departementets
pressechef. Retningslinierne godkendes af transport- og energiministeren.
5.2. Banedanmarks bestyrelse påser, at Banedanmark har en god dialog i form af regelmæssige
møder med andre relevante aktører i jernbanebranchen.
Der lægges særlig vægt på samarbejdet med den statslige myndighed på jernbaneområdet (Tra-
fikstyrelsen). Der lægges ligeledes særlig vægt på samarbejdet med DSB, der via forhandlede kon-
trakter om offentlig servicetrafik og som ejer af stationer mv. disponerer væsentlige elementer af
den samlede jernbane.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0082.png
64
ENDELIG BETÆNKNING 2005
6. Resultatkontrakt
6.1. Der indgås primo 2006 en resultatkontrakt mellem Transport- og Energiministeriets depar-
tement og Banedanmark.
6.2. Resultatkontrakten skal (som den nuværende kontrakt) regulere Banedanmarks trafikale pro-
duktion. Resultatkontrakten skal desuden regulere en række andre områder, der ikke eksplicit ved-
rører den trafikale produktion. Rammerne for udformningen af resultatkontrakten er nærmere be-
skrevet i særskilt notat, der vedlægges som bilag 1. Beskrivelsen er ikke udtømmende.
6.3. Resultatkontrakten skal tilpasses resultatet af den trafikaftale, der er indgået den 4. november
2005, med henblik på at indarbejde fx nye mål for virksomheden.
7. Ikrafttræden og ophør
7.1. Erklæringen træder i kraft når de resterende paragraffer i lov om Banedanmark sættes i kraft,
jf. pkt. 1.1.
7.2. Erklæringen bortfalder ved underskrivelse af ny resultatkontrakt jf. pkt. 2.2.
8. Bilag
8.1. Bilag
Bilag 1. Rammer for ny resultatkontrakt for Banedanmark
København, december 2005:
Flemming Hansen
Transport- og energiminister
Hans Skov Christensen
Bestyrelsesformand
Bilag 1 til fælleserklæring om samarbejdet mellem transport- og energiministeren og Bane-
danmarks bestyrelsesformand
Rammer for ny resultatkontrakt med Banedanmark
Primo 2006 udarbejdes en ny resultatkontrakt for Banedanmark, der er baseret på principperne i
balanced scorecard-tankegangen. Der kan med dette udgangspunkt opstilles følgende foreløbige op-
listning af forhold, der skal reguleres i resultatkontrakten. Oplistningen er ikke udtømmende.
Kundeperspektivet
Kundeperspektivet i resultatkontrakten vil indeholde de krav til Banedanmarks ydelser og Asset
Management, der indgår i den nuværende kontrakt. På området trafikal drift lægges der vægt på,
at Banedanmark inden for de givne rammer leverer en ydelse, der så vidt muligt understøtter ope-
ratørernes behov, og at der løbende er en god dialog mellem Banedanmark, Trafikstyrelsen og ope-
ratørerne om håndteringen af nettet.
Dialog med større operatører
Det er derfor vigtigt, at der også på de øverste ledelsesniveauer er regelmæssig kontakt mellem
Banedanmark og henholdsvis de største operatører og Trafikstyrelsen.
Det skal indgå i resultatkontrakten, at bestyrelsesformanden i Banedanmark med mellemrum mø-
des med bestyrelsesformanden i DSB og andre operatører på nettet, der måtte have ønske herom.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0083.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
65
Herved opnås der en dialog om Banedanmarks organisering af den trafikale drift, og bestyrelsen
får et grundlag for løbende at vurdere, om denne er hensigtsmæssigt tilrettelagt.
Opfølgning på relation til operatørerne
Udgangspunktet for det økonomiske perspektiv er bevillingsoverholdelse.
For Banedanmarks relation til operatørerne gælder i øvrigt, at Banedanmark klart og til enhver
tid skal melde ud, hvilke forventninger operatørerne kan have til infrastrukturens kvalitet samt hvilke
sporarbejder, der kan påvirke operatørernes ydelser.
For at sikre målopfyldelse på dette punkt, forpligtes Banedanmark til at foretage regelmæssige
undersøgelser af operatørernes forventning til Banedanmark.
Opfølgning på trafikal produktion
Regulariteten opgøres på strækningsniveau, og der redegøres strækningsvis for årsagerne til evt.
manglende regularitet. Opgørelserne suppleres med opgørelser af omfanget af hastighedsnedsættel-
ser på den enkelte strækning.
Systemet suppleres med en rapporteringsmulighed for operatørerne
Anlæg
På den del af driftsområdet, der vedrører anlæg, afgiver Banedanmark i dag halvårlige statusrap-
porter til Finansudvalget og Trafikudvalget. Disse rapporter afgives fra Banedanmark via Trafik-
styrelsen til departementet. Fremover afgives anlægsstatus via bestyrelsen.
Desuden ville den nuværende kontrakts bestemmelser om samarbejdet med Trafikstyrelsen i for-
bindelse med anlægsprojekter videreføres. Kontraktkrav om samarbejdsrelationen mellem Bane-
danmark og Trafikstyrelsen gøres til genstand for årlig opfølgning og evaluering.
Sikkerhed
Banedanmark er underlagt tilsyn fra sikkerhedsmyndigheden i Trafikstyrelsen. Denne opgave-
fordeling, der svarer til EU-reguleringen af området, ligger fast.
Det indgår i resultatkontrakten, at årsrapporten fremover skal indeholde et afsnit om Banedan-
marks organisering og håndtering af jernbanesikkerhedsområdet. Det nærmere indhold afstemmes
med sikkerhedsmyndigheden, og afsnittet kan af ministeren sendes til udtalelse i sikkerhedsmyn-
digheden. Herved opnås en formaliseret årlig dialog mellem Banedanmark, sikkerhedsmyndighed
og minister om Banedanmarks sikkerhedsarbejde.
Økonomisk perspektiv
I den økonomiske rapportering fastlægges med udgangspunkt i Banedanmarks budgetter delmål
for bevillingsforbruget fordelt på forskellige formål eventuelt suppleret med mål for periodiseringen
af udgifterne over året.
Delmålene skal understøtte opfølgningen i økonomirapporter og rammeredegørelser, således at
der på forhånd er opstillet og afstemt klare forventninger til bevillingstrækket. Herved vil eventuelle
afvigelser lettere kunne konstateres.
Udover entreprenørarbejder (Entreprise) befinder Banedanmark sig i konkurrence med private
virksomheder på en række områder. Det drejer sig om f.eks. reklame- og teleaktiviteter. For at sikre,
at der ikke på sigt overføres statslige ressourcer fra jernbaneformål til konkurrenceformål, skal der
overvejes en regulering for Banedanmark. Konkurrenceudsatte aktiviteter drøftes som minimum år-
ligt på kvartalsmøde i forbindelse med afgivelsen af årsrapporten.
Internt perspektiv
Det interne perspektiv vil tage udgangspunkt i bestyrelsens handlingsplan for sikring af bevil-
lingsoverholdelse i Banedanmark, herunder den opfølgning på Her & Nu projekterne, der indgår
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0084.png
66
ENDELIG BETÆNKNING 2005
heri. Kontraktens nuværende bestemmelser om Banedanmarks effektivisering indgår tilsvarende i
det interne perspektiv.
I handlingsplanen er den overordnede målsætning for økonomistyring ud over en række konkrete
opfølgnings- og koordineringsprocesser, at Banedanmark i ved udgangen af 2006 skal have nået ni-
veau 3 i Økonomistyrelsens udviklingsmodel for god økonomistyring.
Økonomistyrelsens model anvendes som grundlag for en systematisk dialog og opfølgning på ud-
viklingen af Banedanmarks økonomistyring, således at de 11 nøgleområder i modellen gøres til gen-
stand for nærmere dialog og således at der kan opstilles mere detaljerede milepæle for udviklingen
af Banedanmarks økonomistyring med udgangspunkt i modellens nøgleområder.
Banedanmarks fremtidige årsrapporter afgives af bestyrelse og direktion.
Departementets tilsynsforpligtelse over for Banedanmark på bevillingsområdet, udmøntes i en di-
rekte dialog mellem departementet og Banedanmark om bevillingsmæssige forhold.
I Transport- og Energiministeriets kontrakt med Banedanmark er det forudsat, at Banedanmark
i efteråret 2006 afslutter udviklingen af Asset Management-systemet i en fase 1, jf. bilag 11 i kon-
trakten mellem departementet og Banedanmark. Banedanmark skal ultimo 2005 afgive en status for
udviklingsarbejdet.
For at sikre, at systemet understøtter en systematisk opfølgning på Banedanmarks output via kom-
mende kontrakter skal der desuden senest primo 2006 indledes en dialog mellem departementet og
Banedanmark om udformningen af den kommende resultatkontrakt og Asset Management-syste-
mets muligheder for at understøtte denne. Denne proces beskrives i resultatkontrakten.
Når systemet er på plads, vil der indarbejdes målsætninger i kontrakten om at bruge systemet til
at arbejde aktivt med optimering af Banedanmarks arbejder.
Forvaltningen af regnskabsområdet er af stor vigtighed for styringen af virksomheden. Hvis der
ikke sker en korrekt og rettidig bogføring, giver det forsinkelser i registreringen, hvilket mindsker
gennemsigtigheden og giver slør i styringen, som igen mindsker muligheden for et vellykket tilsyn.
Bestyrelsen skal derfor opstille kvalitetsmål for regnskabsaflæggelsen, [og opfyldelsen heraf skal
kunne verificeres ved ekstern auditering].
Der udvikles et budgetteringsredskab, som kan anvendes i forbindelse med fastsættelse af øgede
driftsomkostninger ved f.eks. ibrugtagning af nye strækninger, mertrafik og teknisk opgradering
(f.eks. hvor meget dyrere bliver vedligeholdelsen af en strækning efter udrustning med ATC). Så-
fremt Asset Management Systemet ikke umiddelbart indeholder mulighed for afgivelse af drifts-
regnskab på stræknings- og fagniveau (f.eks. spor og sikring) bør systemet videreudvikles.
Måden hvorpå effektiviseringskravene realiseres drøftes på et kvartalsmøde på grundlag af en år-
lig rapportering af udviklingen i centrale enhedspriser og produktivitet.
Bestyrelsen redegør årligt for Banedanmarks mål med virksomhedens personalepolitik og graden
af målopfyldelse for f.eks. arbejdsskader, personaleomsætning og sygefravær.
Vækst- og læringsperspektivet
Banedanmarks strategiske sigtelinier fastlægges efter drøftelser mellem ministeren og formand-
skabet på virksomhedsmødet. Da de strategiske sigtelinier altid vil være et vitalt element i udøvelse
af ejerskabet, skal de drøftes årligt på et kvartalsmøde med henblik på eventuel revision.
Banedanmark udvikler en kommunikationspolitik, der kan sikre, at Banedanmark alene udtaler
sig om rent tekniske forhold. Kommunikationspolitikken indeholder desuden rammer for dialogen
mellem departementet og Banedanmark i forbindelse med aktindsigtssager.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0085.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
67
RIGSREVISIONEN
Den 15. februar 2006
Nr. 1 2005
Beretning om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Finansudvalg
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Folketingets Fi-
nansudvalg
Transport- og energiministerens redegørelse af 8. februar 2006
1. Transport- og energiministeren behandler i sin redegørelse Transport- og Energiministeriets
sagsbehandling i 6 af de 7 sager, samrådet i Folketingets Finansudvalg den 13. april 2005, styrkelsen
af ministeriets tilsyn med Banedanmark, samt Banedanmarks tiltag til forbedring af virksomhedens
økonomistyring og processen for overgang til ansvarshavende bestyrelse i Banedanmark.
Ministeren oplyser, at redegørelsen bygger på den redegørelse, som ministeren gav Folketingets
Finansudvalg i forbindelse med et samråd den 21. september 2005.
Sagsbehandlingen i sagerne forelagt for Folketingets Finansudvalg
2. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Transport- og Energiministeriets sagsbehandling i 6 af de
7 sager generelt ikke var grundig, selv om departementet vidste, at Banedanmarks økonomistyring
var usikker.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren i sin redegørelse tager Rigsrevisionens kritik af sags-
behandlingen i de 6 sager til efterretning.
Samrådet i Folketingets Finansudvalg
3. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at transport- og energiministeren i samrådet i Folketingets
Finansudvalg den 13. april 2005 burde have redegjort mere nuanceret og omtalt flere faktuelle for-
hold om departementets rolle i årsagerne til, at bevillingsreglerne blev overtrådt.
Jeg konstaterer, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning, hvilket jeg fin-
der tilfredsstillende.
Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark
4. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Transport- og Energiministeriets tilsyn ikke var tilstræk-
keligt, og at tilsynet blev begrænset i en periode, hvor det modsatte burde have været tilfældet.
Det fremgår af ministerens redegørelse, at ministeren allerede ved samrådet i Finansudvalget den
21. september 2005 erkendte, at det hidtidige tilsyn ikke var tilstrækkeligt.
Tilsynet består af 3 former for tilsyn: et bevillingsmæssigt tilsyn, et kontraktligt tilsyn, og fra marts
2004 blev der tilføjet et selskabstilsyn. Det var tanken, at introduktionen af selskabstilsynet oven
på de eksisterende 2 tilsynsmetoder ville medføre en skærpelse af det samlede tilsyn med Bane-
danmark. Ministeren erkender i sin redegørelse, at de forskellige former for tilsyn i stedet kom til
at skygge for hinanden.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren er enig i Rigsrevisionens kritik.
5. Ministeren redegør endvidere for en række tiltag, som har medført, at departementets tilsyn
med Banedanmark nu er blevet skærpet.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0086.png
68
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Det nævnes bl.a., at der for det bevillingsmæssige tilsyn er udviklet nye procedurer for aktstyk-
keudarbejdelse, herunder for opfølgning på tiltrådte aktstykker. Endvidere har departementet igang-
sat en række tiltag for at forbedre tilsynet med Banedanmarks overholdelse af bevillinger og bevil-
lingsregler.
Det kontraktlige tilsyn er udvidet med nye procedurer for afrapportering på Banedanmarks op-
fyldelse af kontrakten mellem Transport- og Energiministeriets departement og Banedanmark om
forvaltning af statens jernbaneinfrastruktur i perioden 2005-2006. Det nævnes, at Banedanmark nu
afrapporterer månedligt på en række af kontraktkravene.
Endelig er der sket ændringer i selskabstilsynet, hvor kvartalsmøderne er blevet suppleret med
en række såkaldte direktørmøder mellem Banedanmarks administrerende direktør og departements-
chefen.
Der arbejdes ligeledes på at færdiggøre en tilsynsmappe, som departementet og Banedanmark skal
kende og efterleve. Tilsynsmappen skal give et overblik over de samlede styringsmæssige rammer
og procedurer for tilsynet med Banedanmark.
Det fremgår af »Fælleserklæring om samarbejdet mellem transport- og energiministeren og Ba-
nedanmarks bestyrelsesformand« af 22. november 2005, pkt. 3.2, at departementets tilsyn med Ba-
nedanmark er skærpet, indtil den økonomiske, trafikale og ledelsesmæssige situation omkring Ba-
nedanmark er normaliseret.
6. Ministeren oplyser endvidere, at ministeren løbende får forelagt referater fra møderne mellem
departementet og Banedanmark, hvorved det sikres, at ministeren har en opdateret viden om drøf-
telser med Banedanmark og et dyberegående kendskab til verserende sager på Banedanmarks om-
råde.
7. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren har skærpet departementets tilsyn med Banedan-
mark, og at ministeriet er ved at gennemføre tiltag, som vil forbedre departementets viden om Ba-
nedanmarks forhold og skærpe tilsynet med Banedanmark yderligere.
Jeg vil følge udviklingen i Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmarks økonomi-
og projektstyring.
Banedanmarks økonomistyring
8. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Banedanmarks økonomistyring ikke var tilstrækkelig,
og at Banedanmarks værktøjer til økonomistyring og intern kommunikation ikke fungerede hen-
sigtsmæssigt og betød manglende overholdelse af gældende regler.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.
9. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at effekten af 3 centrale såkaldte Her & Nu projekter, som
skal forbedre økonomistyringen i Banedanmark, fortsat udestod.
Det fremgår af redegørelsen, at 14 ud af de i alt 15 Her & Nu projekter er afsluttet, bortset fra
Her & Nu projekt 1 (Asset Management), og at opfølgningen er overført til basisorganisationen.
Der er gennemført ekstern auditering af de 3 centrale projekter. De Her & Nu projekter, hvor den
endelige afrapportering på effekten endnu udstår, vil blive taget op af ministeren ved det førstkom-
mende kvartalsmøde mellem departementet og Banedanmark.
Jeg finder ministerens initiativ tilfredsstillende.
Ændringer i Banedanmarks forhold, herunder overgang til ansvarshavende bestyrelse
10. Ministeren påpeger i sin redegørelse, at Banedanmark, uanset tilstanden på det danske jern-
banenet, er en virksomhed med alvorlige problemer med styring af sit produkt og sin økonomi, og
at en skærpelse af departementets tilsyn ikke alene gør det.
Jeg er enig med ministeren i disse betragtninger.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0087.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
69
11. Det fremgår af ministerens redegørelse, at ministeren har vurderet, at en effektiv ledelse af
Banedanmark fra bestyrelsens side forudsætter, at bestyrelsen pålægges et reelt ansvar. Det fremgår
af lov om Banedanmark, at der skulle være opfyldt 3 betingelser, førend Banedanmarks bestyrelse
kunne gøres ansvarshavende. Ministeren vurderede, at den sidste af de nødvendige forudsætninger
for, at bestyrelsen i Banedanmark overgik fra at være rådgivende til at blive ansvarshavende, var
til stede ultimo 2005.
Ministeren redegør endvidere for tiltag, der er sket i Banedanmark for at forbedre den interne sty-
ring, herunder bl.a. for den i 2005 iværksatte plan for genopretning af Banedanmarks økonomi- og
projektstyring.
Det var Rigsrevisionens vurdering i beretningen, at Banedanmark med handlingsplanen har taget
skridt til at sikre en bedre økonomistyring.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der arbejdes med forskellige tiltag til forbedring af Banedan-
marks økonomi- og projektstyring.
Aftale om trafikområdet
12. Endelig påpeger ministeren, at det med »Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konser-
vative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet« af 4. november
2005 anerkendes, at der allerede er taget væsentlige skridt mod en genopretning af Banedanmark.
Med aftalen blev der bevilget ekstra 220 mio. kr. til området. Heraf blev 20 mio. kr. afsat til udar-
bejdelse af et beslutningsgrundlag vedrørende fremtidens signalsystem, mens de resterende 200 mio.
kr. er afsat til øget fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.
Jeg vil undersøge fremdriften i udredningsarbejdet vedrørende beslutningsgrundlaget for fremti-
dens signalsystem, fremdriften i ekstrabevillingen på de 200 mio. kr. og Banedanmarks Asset Ma-
nagement System (et af de centrale Her & Nu projekter) samt undersøge omfanget af Transport-
og Energiministeriets opfølgning på fremdriften.
Jeg vil afrapportere resultaterne i et notat medio 2006.
Sammenfatning
13. Det er sammenfattende min opfattelse, at ministerens redegørelse for de foranstaltninger, be-
retningen har givet anledning til, er tilfredsstillende.
For så vidt angår de konkrete forhold i forbindelse med de 7 sager finder jeg, at jeg på baggrund
af ministerens redegørelse kan afslutte behandlingen af disse.
De generelle forhold omkring såvel ministeriets tilsyn med Banedanmark som Banedanmarks
økonomi- og projektstyring vil jeg derimod fortsat følge fremover.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at der efter aftale med statsrevisorerne skal gennemføres
en beretningsundersøgelse af genopretningen af jernbaneinfrastrukturen, Banedanmarks styring og
transport- og energiministerens opfølgning herpå.
14. På denne baggrund betragter jeg beretningssagen om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for
Folketingets Finansudvalg som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0088.png
70
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne har anmodet rigsrevisor om en ny beretningsundersøgelse om genopretningen
af jernbaneinfrastukturen, om Banedanmarks styring og om transport- og energiministerens op-
følgning herpå. Undersøgelsen vil imidlertid afvente et større udredningsarbejde, som er et led i
den aftale om trafikområdet, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre
den 4. november 2005, hvorfor statsrevisorerne tillige har anmodet rigsrevisor om medio 2006 at
undersøge fremdriften i udredningsarbejdet i et notat.
Statsrevisorerne skal endvidere henvise til rigsrevisors udvidede notat af 15. februar 2006 om
Finansministeriets ansvar og rolle i forbindelse med bevillingsansøgning til Finansudvalget. Notatet
er udarbejdet med baggrund i beretning nr. 1 2005 om 7 sager (om Banedanmark) forelagt for Fol-
ketingets Finansudvalg og er offentliggjort på statsrevisorernes hjemmeside.
På ovenstående baggrund er statsrevisorerne enige med rigsrevisor i at afslutte nærværende be-
retningssag om 7 sager om Banedanmark.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0089.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
71
SKATTEMINISTEREN
Den 9. februar 2006
Nr. 2 2005
Beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi
Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/05 om ToldSkats indsats
mod sort økonomi
Rigsrevisionens undersøgelse konkluderer, at ToldSkat fra 2004 har taget en række væsentlige
initiativer i brug for at styrke indsatsen mod sort økonomi.
Der er, som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, stor usikkerhed forbundet med må-
lingen af den sorte økonomi. Men under alle omstændigheder har den sorte økonomi et så stort om-
fang, at regeringen har fundet det nødvendigt at iværksætte en særlig indsats herimod.
Indsatsen udmønter sig primært i indsatsstrategien og i et tæt tværministerielt samarbejde i form
af fair play-initiativerne. Indsatsstrategien og fair play-initiativerne uddybes i det følgende sammen
med en række andre initiativer.
Indsatsstrategien
Rigsrevisionen fastslår, at ToldSkats indsatsstrategi fra 2004 følger Rigsrevisionens model for god
praksis.
Det overordnede mål med strategien er at øge antallet af borgere og virksomheder, som af sig
selv overholder reglerne.
Efter indsatsstrategien, ydes der service til borgere og virksomheder, som ønsker at holde sig in-
den for loven. Der gennemføres ligeledes målrettet kontrol hos dem, som bevidst omgår reglerne.
Den 1. november 2005 fusionerede ToldSkat og de kommunale skatteforvaltninger til SKAT. Den
fusionerede organisation har helt nye muligheder for at tilrettelægge og differentiere indsatsen over
for borgere og virksomheder.
SKAT har udarbejdet en ny indsatsstrategi for det samlede SKAT, som ligger tæt op ad indsats-
strategien for ToldSkat. Rigsrevisionens anbefalinger om at inddrage nye virkemidler for nedbrin-
gelsen af omfanget af den sorte økonomi, er indgået i dette arbejde. Det drejer sig bl.a. om at pri-
oritere kontrolindsatsen ved hjælp af brancheanalyser. Herunder at den årlige indsatsplan baseres
på metodiske risikoanalyser og overvågning af udviklingen.
For yderligere information om indsatsstrategien se
bilag 1
(fås i ministeriet).
Indsatsplanen til udmøntning af indsatsstrategien
For 2006 er der udarbejdet en indsatsplan, som udmønter indsatsstrategien i praksis. Indsatsplanen
tager udgangspunkt i en række udvalgte fokusområder, heriblandt sort økonomi og sort arbejde.
SKAT vil i den sammenhæng foretage to målrettede undersøgelser for at belyse omfanget af un-
derdeklarationen. Dette gøres med henblik på at fastsætte sigtelinjer for nedbringelse af omfanget
af den sorte økonomi. Som særligt indsats vil der blive gennemført initiativer, som har fokus på
brancherelaterede problemstillinger.
Endvidere vil der blive foretaget en undersøgelse af, i hvilken grad de danske momsregler omgås
i forbindelse med grænsehandel med udvalgte varegrupper.
Indsatsplanen 2006 er et overgangsprodukt til fremtidige mere sammenhængende indsatsplaner.
Ambitionen er, at indsatsen i det kommende år fremover beskrives med afsæt i en redegørelse
for det forgangne års service- og kontrolerfaringer. Denne fremstillingsform forudsætter dog til dels,
at der med Finansministeriet aftales ét samlet måltal for den fusionerede organisation. – Ét samlet
måltal som i større grad gør det muligt fleksibelt at tilrettelægge målrettet service- og kontrolindsats
i forhold til den enkelte virksomheds samlede portefølje. Der er i SKAT udarbejdet et forslag til ét
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0090.png
72
ENDELIG BETÆNKNING 2005
samlet pointmåltal for den fusionerede organisation gældende fra og med kalenderåret 2007, som
skal drøftes med Finansministeriet i løbet af foråret 2006.
Regeringens fair play-initiativer
Regeringen har prioriteret bekæmpelsen af sort og illegalt arbejde og andre former for skatte- og
afgiftssnyd højt. Den tværministerielle indsats har været lanceret under betegnelsen fair play-kam-
pagnen.
Fair play-kampagnens overordnede formål er at skabe et samfund, hvor der konkurreres på lige
vilkår virksomhederne imellem. Kampagnen består af en række lovinitiativer vendt mod sort og il-
legalt arbejde og skatte- og afgiftssnyd generelt, en skærpet kontrolindsats og to mediekampagner.
Regeringens fair play-kampagne er nærmere beskrevet i regeringspjecen »Fair play – fokus på
holdninger« fra oktober 2004. I pjecen er beskrevet en række initiativer – herunder lovinitiativer –
som iværksættes i 2005/2006.
Lovgivningen
Den første »fair play-lov« blev vedtaget som lov nr. 325 af 18. maj 2005. Denne lov indeholder
en række konkrete lovinitiativer rettet mod sort arbejde og afgiftssnyd mv.
Loven består af følgende elementer:
•
Mulighed for at fratage tips- og lottoforhandlere forhandlingsretten, hvis der sker grov eller gen-
tagen overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
•
Mulighed for at foretage kontrol på fysiske arbejdssteder og ikke – som hidtil – kun på firma-
adressen.
•
Mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en daglig logbog over virksomhedens ansatte.
•
Mulighed for at antage en revisor på den erhvervsdrivendes regning til at udarbejde virksomhe-
dens regnskab, hvis det er mangelfuldt eller ikke findes.
•
Udvidede beføjelser på pantområdet, herunder mulighed for beslaglæggelse.
•
Mulighed for på ensartet vis at straffe alle former for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivnin-
gen efter straffelovens § 289.
Den anden »fair play lov« er fremsat som L 145 den 25. januar 2005. Med dette lovforslag (Fair
play II) gennemføres bl.a. hovedparten af de lovinitiativer, der er nævnt i pjecen.
Lovforslaget indeholder i overskrifter følgende elementer:
•
Skærpede regler om indberetning af udstationerede indenfor bygge- og anlægsbranchen.
•
Bekæmpelse af momskarruseller.
•
Skærpede regler om sikkerhedsstillelse bl.a. som led i indsatsen mod momskarruseller.
•
Som led i bekæmpelse af ulovlig import og salg af punktafgiftspligtige varer stilles der krav om
registrering af varemodtagere.
•
Fastsættelse af større og kumulative bøder, herunder etablering af hjemmel til udstedelse af ad-
ministrative bøder i forbindelse med håndhævelse af pantreglerne.
•
Justering af registeret over næringsbreve (Næringsbasens) anvendelsesområde.
For uddybning af lovforslaget med tilhørende bemærkninger henvises til
bilag 2
(se lovforslag
L 145 på www.ft.dk)
Derimod indeholder lovforslaget ikke det initiativ fra regeringspjecen, som omhandler hæftelse
for underleverandører, der ikke betaler skatter og afgifter.
Essensen i forslaget er, at en virksomhed, der benytter sig af underleverandører, under visse om-
stændigheder kan komme til at hæfte for underleverandørens forsætlige eller groft uagtsomme und-
ladelse af at afregne skatter og afgifter. – Herunder indeholdt A-skat og AM-bidrag, der kan henføres
til den indgåede aftale om levering af vare- eller tjenesteydelser.
Selvom forslaget udformes således, at virksomhederne kan frigøre sig fra et eventuelt hæftelses-
ansvar ved f.eks. at indberette oplysninger om indgåede underleverandøraftaler til told- og skatte-
forvaltningen, dvs. at der ikke bliver tale om en fuldstændig objektiv hæftelsesbestemmelse, er der
grundlæggende tale om et meget vidtgående initiativ.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0091.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
73
Skatteministeriet har arbejdet grundigt med forslaget. Udfordringen har været at finde en balance
mellem på den ene side retssikkerhedsmæssige hensyn og på den anden side en ordning, der tilgo-
deser hensynet til ikke at pålægge virksomhederne unødige administrative byrder.
Skatteministeriet har måttet konstatere, at disse – til en vis grad modsatrettede – hensyn ikke har
kunnet udmøntes i en acceptabel løsning. Forslaget indebærer under alle omstændigheder, at også
lovlydige virksomheder vil blive berørt. Enten i form af at de mere eller mindre uforvarende risikerer
at komme til at hæfte for en anden virksomheds skatte- og afgiftsunddragelse, eller at de for at frigøre
sig fra denne risiko må påtage sig den administrative byrde at indberette indgåede underleveran-
døraftaler og oplyse om vilkårene herfor.
Forslaget kan endvidere få negative afledte effekter på konkurrencevilkårene. Det kan således ikke
afvises, at virksomhederne vil benytte sig af velrenommerede og kendte samarbejdsparter som un-
derleverandører for at slippe for risikoen og indberetningspligten til ugunst for mindre og nystartede
virksomheders muligheder for at komme ind på markedet eller vinde markedsandele.
Regeringen har derfor besluttet, at forslaget om hæftelsesgennembrud i den foreliggende form
ikke vil blive fremmet yderligere. I stedet vil der blive overvejet alternative muligheder. De skal
mere målrettet ramme de virksomheder, der bevæger sig på kanten af eller overtræder lovgivningen.
Den skærpede kontrolindsats
I 2005 var en væsentlig del af ToldSkats kontrolindsats målrettet mod sort arbejde/sort økonomi.
Kontrolindsatsen mod sort økonomi i 2005 gav følgende resultater:
•
Antal kontroller:
7.295
•
Reguleringer i 1.000 kr.
228.650
•
Ansvarssager
1.386
Kontrolindsatsen i 2005 kan opdeles i følgende hovedgrupper:
•
Tværministerielle kontrolaktioner:
I 2005 er der som led i fair play-kampagnen gennemført to
bølger af kontrolaktioner mod sort og illegalt arbejde og andre former for virksomhedssnyd. Den
første bølge blev gennemført mod 841 virksomheder i perioden 19.-29. maj 2005, mens den anden
bølge blev gennemført mod 651 virksomheder i perioden 15.-25. september 2005. Kontrolaktio-
ner er gennemført i samarbejde med politiet, Arbejdsdirektoratet, de kommunale skatte- og so-
cialforvaltninger samt fødevareregionerne, dog har ikke alle myndighederne deltaget i alle kon-
trolaktionerne.
•
Lokalt initierede kontrolaktioner:
Udover de to store koordinerede kontrolaktioner er der også
gennemført en lang række lokalt initierede kontrolaktioner mod en bred vifte af forskellige bran-
cher, f.eks. restaurationsbranchen, bygge- og anlægssektoren, prostitution, avisdistribution, land-
brug og gartneri, frisører, vognmandsbranchen, markeder mv.
•
Indsatsen mod afgiftssnyd med visse varegrupper – herunder mineralvand:
I 2005 har der
været gennemført en del kontroller med henblik på at bekæmpe svindlen med det illegale salg af
sodavand mv. I starten af året foregik det med ændring til loven om afgifter af mineralvand mv.,
herunder med udstedelse af såkaldte colabøder. Pr. 15. juli 2005 blev ToldSkat tilsynsmyndighed
på lige fod med Miljøstyrelsen, således at ToldSkat kunne beslaglægge ikke-pantmærkede soda-
vand mv., jf. omtalen af den »første fair play-lov« ovenfor. Med de nye pantregler har ToldSkat
(SKAT) to instrumenter for at kommet svindlen til livs. SKAT afholder månedlige statusmøder
med Miljøstyrelsen om de nye regler.
•
»Gadeteams«:
Flere steder i landet bruges »gadeteams« til bekæmpelsen af den sorte økonomi
hos de mindre detailvirksomheder og i restaurationsbranchen. Et gadeteam er et kontrolhold, der
er sammensat af mindst to medarbejdere samt evt. repræsentanter fra andre myndigheder. Gade-
teamet foretager uanmeldte kontrolbesøg i udvalgte virksomheder inden for nærmere definerede
brancher med henblik på at afsløre uregistreret virksomhed, anvendelse af sort arbejdskraft, ude-
holdt omsætning samt unddragelse af moms, punktafgifter og skat.
•
Anmeldelser om sort arbejde og alm. risikovurdering:
SKAT modtager mange anmeldelser
om sort arbejde og andre former for virksomhedssnyd. Disse anmeldelser indgår i den samlede ri-
sikovurdering af virksomhederne, som også indbefatter erfaringer fra tidligere kontrolbesøg, ob-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0092.png
74
ENDELIG BETÆNKNING 2005
servationer, lokalkendskab, annoncering i dagblade, ugeaviser og reklamemateriale, virksomhe-
der med jævnligt ejerskifte og andre kontroloplysninger samt udsøgninger i SKATs systemer ved-
rørende registreringsforhold, angivelsesmønstre, omsætning, bruttoavance, antal registrerede an-
satte mv.
Der henvises til
bilag 3
(fås i ministeriet) for en uddybning af kontrolindsatsen for de to ovenfor
nævnte perioder i 2005 samt for perioden d. 3.-13. juni 2004.
Mediekampagnerne
Der er i efteråret 2005 gennemført to kampagner. De havde til formål at flytte holdninger og ad-
færd. Den første, der blev lanceret under overskriften »Vi spiller på samme hold«, benyttede sig af
kendte sportsprofiler på go cards, stillads- og busreklamer. Den anden, som var en målrettet unge-
kampagne efter svensk forbillede, blev lanceret under overskriften »Tænk hvis alle arbejdede sort«.
Yderligere information om kampagnerne kan findes på Skatteministeriets hjemmeside
www.skm.dk/om_ministeriet/projekter/fairplay/.
Øvrige initiativer
Rigsrevisionen har peget på nogle områder, hvor SKAT yderligere kan styrke sin indsats.
Planlægning af og opfølgning på kontrolaktioner
Skatteministeriet vil i samarbejde med andre myndigheder i fair play-regi arbejde på en model
for, hvordan man kan samle op på de problemer, som Rigsrevisionen påpeger. Her tænkes mere
specifikt på planlægning af og opfølgning på kontrolaktioner med henblik på blandt andet at evaluere
effekten af indsatsen.
For så vidt angår opfølgning vil SKAT-Hovedcentret arbejde mod mål og målinger. Det gøres
ved at foretage mere detaljerede opgørelser over ressourcer brugt bl.a. i forbindelse med kontrol-
aktioner. Herigennem skal det sikres, at der bedre kan foretages effektmålinger. Skatteministeriet
vil i forlængelse af dette arbejde udbrede modellen for planlægning og opfølgning etc. over for andre
ministerområder.
Med hensyn til et ensartet grundlag for gennemførelse af kontrolaktioner har SKAT i relation til
Fairplay-aktionerne udarbejdet en drejebog. Sådanne drejebøger vil også blive udarbejdet ved frem-
tidige kontrolaktioner.
Inddragelse af brancheorganisationer
I fair play-regi har der på forskellig vis været etableret et samarbejde og en dialog mellem Skat-
teministeriet og en række toneangivende branche-, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, som
har problemstillingerne tæt inde på livet.
Organisationerne har således været stærkt involveret i dele af mediekampagnerne. Der har været
afholdt møder og korresponderet på ministerniveau med flere af de berørte organisationer. Dette med
henblik på udveksling af ideer til indsatsområder i den fælles kamp mod sort arbejde og anden skatte-
og afgiftssvig. Der vil blive lagt vægt på at udbygge dette samarbejde yderligere.
Internationalt samarbejde og erfaringsudveksling
SKAT har i dag på mange områder et godt samarbejde og stor erfaringsudveksling med de øvrige
nordiske lande samt i EU- og OECD-regi. Dette arbejde vil også i fremtiden blive prioriteret og ud-
videt med henblik på løbende at få inspiration til nye virkemidler, som kan være med til at bekæmpe
den sorte økonomi.
Specifikt vedrørende ansvarssager
Rigsrevisionen konkluderer angående straffesagerne, at SKAT ikke har fulgt op på årsagerne til,
at en stor del af ansvarssagerne i undersøgelsen endnu ikke er afsluttet. Det skal understreges, at
Rigsrevisionens undersøgelse af ansvarssagerne alene vedrører den gruppe sager, der er oversendt
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0093.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
75
til politiet, som dermed overtager ansvaret for sagsbehandlingen. SKAT har ingen indflydelse på
sagsgang og prioritering hos en anden offentlig myndighed.
Der har været afholdt møde med Rigsadvokaten i efteråret 2005. Rigsadvokaten har oplyst, at re-
geringens forslag til en reform af politiet, som skal træde i kraft den 1. januar 2007, medfører en
væsentlig ændring af organiseringen af politiet, og at det derfor på nuværende tidspunkt er uhen-
sigtsmæssigt at etablere nye formaliserede samarbejdsstrukturer mellem politiet og skattemyndig-
hederne.
Når det gælder de ansvarssager, som SKAT kan afgøre administrativt, er der taget initiativer til
at sikre fremdrift i sagsbehandlingen gennem en intern instruks af 5. februar 2004, hvor der er sat
frister på de væsentligste sagsbehandlingsskridt i forløbet af en ansvarssag.
Der er foretaget en stikprøveundersøgelse af fire områder angående behandling af sager, der er
indgået i perioden 1. april 2004 til 31. maj 2004. Resultatet af denne undersøgelse viser, at 66,8 %
af sagerne er afgjort eller sendt videre til politiet inden for 6 måneder, og 83,4 % af sagerne er afgjort
inden for et år. Der er ikke foretaget senere undersøgelser, men SKAT oplyser, at tilbagemeldinger
fra sagsbehandlerne giver indtryk af, at fristerne stadig overholdes.
Specifikt vedrørende bilag 1 om virkemidler, som kan styrke indsatsen mod sort økonomi
Rigsrevisionen har i bilag 1 til beretningen opstillet en række forslag til virkemidler, som kan styr-
ke indsatsen mod sort økonomi.
Skatteministeriet har tidligere afgivet bemærkninger til bilag 1 i Rigsrevisionens beretning, som
jeg kan henholde mig til – jf.
bilag 4
(fås i ministeriet).
Det er – som det også er fremgået af min redegørelse – fortsat holdningen, at Skatteministeriet
vil arbejde videre med Rigsrevisionens foreslåede virkemidler.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0094.png
76
Nr. 2 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
JUSTITSMINISTEREN
Den 13. februar 2006
Beretningn om ToldSkats indsats mod sort økonomi
1.
Ved brev af 13. oktober 2005 har Statsrevisoratet sendt Statsrevisorernes beretning nr. 2 fra
2005 om ToldSkats indsats mod sort økonomi til Justitsministeriet.
Statsrevisoratet har samtidig anmodet Justitsministeriet om i medfør af § 18, stk. 2, i lov om re-
visionen af statens regnskaber at afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningen giver anledning til.
Det fremgår bl.a. af beretningen, at Rigsrevisionen ikke finder det tilfredsstillende, at der er an-
svarssager om sort økonomi, der ikke rejses på grund af forældelse som følge af lang sagsbehand-
lingstid.
Rigsrevisionen anser det endvidere for god praksis, at sagsbehandling, efterforskning og opfølg-
ning på sager vedrørende sort økonomi sker i et tæt formaliseret samarbejde mellem skattemyndig-
hederne, politiet og andre relevante offentlige myndigheder. Rigsrevisionen finder derfor, at der er
behov for et mere formaliseret samarbejde mellem skattemyndighederne, politiet og andre relevante
offentlige myndigheder for at effektivere indsatsen mod sort økonomi.
2.
Justitsministeriet skal i anledning af beretningen bemærke, at ministeriet er helt enig i, at der
er behov for et tæt samarbejde mellem politiet og skattemyndighederne.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der dog ikke behov for at etablere et nyt formaliseret sam-
arbejde mellem politi og skattemyndighederne, idet de nødvendige rammer for samarbejdet mellem
politiet og skattemyndighederne efter Justitsministeriets opfattelse allerede er til stede.
Justitsministeriet finder således, at samarbejdet myndighederne imellem skal gøres mere effektivt
inden for rammerne af det eksisterende samarbejde med fokus på et tættere samarbejde i det daglige,
praktiske samspil mellem myndighederne.
Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. henvise til de initiativer, der blev iværksat i forbin-
delse med regeringens »Fairplay«-kampagne i efteråret 2004. Som et led heri indgår bl.a., at det
eksisterende samarbejde mellem told- og skattemyndighederne, politiet og anklagemyndigheden
skal søges yderligere udbygget og effektiviseret, således at told- og skattemyndighederne fra sagens
start er opmærksomme på at gøre sagen klar til strafforfølgning og sikre, at de rette oplysninger er
til rådighed for anklagemyndigheden, ligesom politi og anklagemyndighed skal sørge for at gøre
brug af told- og skattemyndighedernes faglige kompetence med henblik på at fremskynde behand-
lingen af skattestraffesagerne.
Endvidere er der som et led i »Fairplay-kampagnen« etableret en såkaldt »taskforce« i et samar-
bejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Justitsministeriet. Formålet med
»taskforcen« er at etablere et samarbejde mellem ministerierne til bekæmpelse af sort arbejde og
socialt bedrageri, således at »taskforcen« koordinerer indsatsen mod sort arbejde på tværs af mini-
sterierne og overvåger myndighedernes samlede resultat af indsatsen mod sort arbejde. »Taskfor-
cen« fungerer endvidere som central vidensbank for indsatsen.
3.
For så vidt angår Rigsrevisionens bemærkninger i beretningen om erfaringer fra andre lande,
herunder den svenske »Ekobrott-enhet«, kan Justitsministeriet oplyse, at Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet for hele landet varetager sager om større økonomiske forbrydelser, og at
der således allerede er etableret en særlig statsadvokat til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.
Justitsministeriet skal endvidere pege på regeringens lovudkast om en reform af politiet, der blev
sendt i høring den 16. december 2005 hos de berørte myndigheder og organisationer. Udkastet byg-
ger på Visionsudvalgets rapport af 18. maj 2005 om »Fremtidens Politi«, og reformen skal efter lov-
udkastet træde i kraft den 1. januar 2007 samtidig med kommunalreformen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0095.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
77
Det fremgår af lovudkastet, at Justitsministeriet bl.a. er enig i Visionsudvalget analyse af, at en
politikreds må have et samlet personaletal på 700-800 medarbejdere og et befolkningsgrundlag på
mindst 400.000 indbyggere, for at den enkelte politikreds fremover med undtagelse af helt ekstra-
ordinære situationer kan løse alle sine opgaver på egen hånd.
Antallet af landets politikredse foreslås derfor reduceret fra de nuværende 54 politikredse til 12,
hvilket bl.a. vil sikre, at der kan blive behandlet tilstrækkeligt mange sager til at opnå og vedlige-
holde specialkompetencer og fornøden i rutine i mere komplicerede sagstyper som f.eks. økonomisk
kriminalitet.
Høringsfristen for lovudkastet udløb den 23. januar 2006, og regeringen forventer at fremsætte
lovforslaget for Folketinget ultimo februar 2006.
En gennemførelse af politireformen vil medføre væsentlige ændringer af organiseringen af poli-
tiet, og Justitsministeriet finder også på den baggrund, at det på nuværende tidspunkt vil være uhen-
sigtsmæssigt at etablere nye formaliserede samarbejdsstrukturer mellem politiet og skattemyndig-
hederne.
Justitsministeriet har ikke i øvrigt bemærkninger til beretningen.
Denne redegørelse er også sendt elektronisk til Statsrevisoratet, ligesom der er sendt en kopi af
redegørelsen til Rigsrevisor.
Lene Espersen
/ Mette Lyster Knudsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0096.png
78
Nr. 2 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 2. marts 2006
Beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 2/05 om ToldSkats indsats mod sort økonomi
Skatteministerens redegørelse af 9. februar 2006
Justitsministerens redegørelse af 13. februar 2006
1. Det var sammenfattende Rigsrevisionens vurdering, at ToldSkat fra 2004 havde taget en række
væsentlige initiativer i brug for at styrke indsatsen mod sort økonomi, men at indsatsen kunne styrkes
yderligere. Statsrevisorerne fandt, at indsatsen mod sort økonomi ikke havde været tilstrækkelig.
Skatteministeren har i sin redegørelse oplyst om en række initiativer til at styrke indsatsen mod
sort økonomi yderligere.
Grundlaget for at evaluere indsatsen
2. Det fremgik af beretningen, at ToldSkat ikke helt havde fulgt god praksis, idet der ikke var
etableret et grundlag for at evaluere indsatsen mod sort økonomi. Rigsrevisionen lagde vægt på, at
der som grundlag for indsatsen var opstillet langsigtede og strategiske målsætninger for nedbrin-
gelsen af den sorte økonomi. Målsætningerne skulle være baseret på dataindsamling og analyser,
der viser, hvorledes den sorte økonomi fordeler sig geografisk og på forskellige grupper og brancher
i samfundet.
Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at SKAT vil foretage 2 målrettede undersøgelser for
at belyse omfanget af den sorte økonomi. Dette gøres med henblik på at fastsætte sigtelinjer for ned-
bringelse af omfanget af den sorte økonomi. Som en særlig indsats vil der endvidere blive gennem-
ført initiativer, som har fokus på brancherelaterede problemstillinger.
Jeg finder det tilfredsstillende, at SKAT på grundlag af målrettede undersøgelser vil fastsætte mål
i form af sigtelinjer for nedbringelsen af den sorte økonomi. Jeg vil følge SKATs målfastsættelse
for nedbringelsen af den sorte økonomi.
Strategier for indsatsen
3. Det fremgik af beretningen, at ToldSkats strategier indtil 2004 primært havde fokuseret på kon-
trol som virkemiddel for indsatsen, og at strategierne kun i mindre omfang havde prioriteret en fore-
byggende indsats. Strategierne indikerede endvidere ikke, hvilken prioritering opgaven vedrørende
sort økonomi havde i forhold til andre kontrolemner.
Skatteministeren oplyser, at SKAT i forbindelse med udarbejdelsen af en ny indsatsstrategi har
inddraget Rigsrevisionens anbefalinger om at anvende nye virkemidler for nedbringelsen af den sor-
te økonomi. Dette sker bl.a. ved at prioritere kontrolindsatsen ved hjælp af brancheanalyser.
Skatteministeren oplyser endvidere, at indsatsplanen, der er en udmøntning af Indsatsstrategien,
vil tage udgangspunkt i en række fokusområder, heriblandt sort økonomi og sort arbejde. Dette skal
ske på grundlag af metodiske risikoanalyser og overvågning af udviklingen.
Jeg finder det tilfredsstillende, at SKAT vil anvende andre virkemidler i indsatsen end kontrol,
og at SKAT fremover vil prioritere indsatsen ved at opstille fokusområder for bl.a. sort økonomi
og sort arbejde. Jeg vil følge SKATs Indsatsstrategi, herunder anvendelsen af nye virkemidler og
prioriteringen af indsatsen vedrørende sort økonomi.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0097.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
79
Kontrolplaner og risikovurderinger
4. SKAT indførte i 2003 Indsatsmodellen, der var en inddeling af virksomhederne i 4 hovedseg-
menter. Indsatsmodellen lå bl.a. til grund for ToldSkats risikovurderinger af virksomhederne. Det
var Rigsrevisionens vurdering, at ToldSkat kunne forbedre den praktiske anvendelse af modellen
bl.a. ved at benytte brancheanalyser.
Skatteministeren oplyser, at SKAT fremover vil prioritere indsatsen mod sort økonomi bl.a. ved
hjælp af brancheanalyser. Som en del af Indsatsplanen vil der endvidere blive gennemført initiativer,
der har fokus på brancherelaterede problemstillinger.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende, og jeg vil følge SKATs praktiske anvendelse af Indsats-
modellen, herunder brugen af brancheanalyser.
Kontrolindsatsen
5. Det fremgik af beretningen, at ToldSkats indsats ikke havde været helt tilstrækkelig til at sikre
en effektiv indsats, og at ToldSkat ikke havde haft de rette vilkår for at kunne udføre en effektiv
og præventiv kontrol. Fx havde ToldSkat ikke haft en overordnet drejebog for gennemførelsen af
kontrolaktioner, ligesom ToldSkats kontrolbeføjelser var indeholdt i ca. 50 forskellige love. End-
videre havde ToldSkat ikke beføjelser til at gennemføre kontrol på de steder, hvor den sorte økonomi
finder sted, og der var ikke i alle tilfælde sanktionsmuligheder, som kunne stoppe aktiviteterne.
Skatteministeren anfører i redegørelsen, at der som led i regeringens Fairplay-kampagne er gen-
nemført en række lovinitiativer vendt mod sort og illegalt arbejde samt skatte- og afgiftssnyd ge-
nerelt. Lovinitiativerne giver bl.a. mulighed for fremover at gennemføre kontrol på arbejdssteder,
hvor den sorte økonomi finder sted, og ikke som nu kun på firmaadressen. Endvidere giver initia-
tiverne udvidede muligheder for beslaglæggelser samt fastsættelse af større bøder ved gentagne lov-
overtrædelser.
Derudover har ToldSkat udarbejdet en drejebog, der skal sikre et ensartet grundlag for gennem-
førelse af kontrolaktioner.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der er blevet taget initiativer med henblik på at styrke ToldSkats
kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder. Jeg konstaterer, at der med udarbejdelse af en drejebog
er sket en styrkelse af grundlaget for kontrollens udførelse. Jeg vil følge op på, om grundlaget for
kontrollen er blevet styrket.
Ministeren har ikke specifikt forholdt sig til bemærkningen om at samle kontrolbeføjelserne i én
lov. Jeg mener fortsat, at det bør overvejes at samle kontrolbeføjelserne, hvilket, efter Rigsrevisi-
onens vurdering, vil kunne styrke grundlaget for kontrollen.
Opfølgning på kontrollen
6. Det fremgik af beretningen, at ToldSkat ikke i tilstrækkelig grad havde fulgt op på resultaterne
og effekterne af kontrollen samt ikke kunne opgøre resurseforbruget til de gennemførte kontrolak-
tioner vedrørende sort økonomi.
Statsrevisorerne kritiserede, at sagsbehandling, efterforskning og opfølgning ved kontrolaktio-
nerne og ansvarssagerne tog for lang tid.
Skatteministeren oplyser, at ministeriet i fairplay-regi i samarbejde med andre myndigheder vil
arbejde på en model for, hvordan man kan evaluere effekten af indsatsen. Endvidere oplyser mini-
steren, at Hovedcentret i SKAT vil arbejde med at foretage detaljerede opgørelser og målinger af
resurseforbruget i forbindelse med kontrolaktioner. Herigennem skal det bl.a. sikres, at der kan fore-
tages bedre effektmålinger.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der opstilles en model for evaluering af effekterne af indsatsen,
samt at der fremover vil blive foretaget detaljerede målinger af resurseforbruget ved kontrolaktioner.
Jeg finder det derudover tilfredsstillende, at der ved udarbejdelse af en instruks fra 2004 er taget
initiativ til at sikre fremdrift i sagsbehandlingen. Jeg vil følge evalueringen af effekterne af kon-
trollen samt udviklingen i sagsbehandlingstiden for sager vedrørende sort økonomi.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0098.png
80
ENDELIG BETÆNKNING 2005
7. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen lagde vægt på, at sagsbehandling, efterforskning
og opfølgning på sager vedrørende sort økonomi sker i et formaliseret samarbejde mellem politiet
og skattemyndighederne.
Justitsministeren oplyser, at ministeren er enig i, at der er behov for et tæt samarbejde mellem
politiet og skattemyndighederne. Ministeren henviser i den forbindelse til regeringens Fairplay-kam-
pagne, hvor det eksisterende samarbejde mellem skattemyndighederne, politiet og anklagemyndig-
heden skal søges yderligere udbygget for at fremskynde sagsbehandlingen.
Ministeren oplyser videre, at der er nedsat en taskforce med det formål at etablere et samarbejde
mellem Justitsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet og koordinere indsatsen på
tværs af ministerierne. Ministeren peger endelig på den kommende politireform, som forventes at
kunne sikre, at der kan blive behandlet tilstrækkelig mange sager til at opnå og vedligeholde spe-
cialkompetencer og fornøden rutine i mere komplicerede sagstyper som fx økonomisk kriminalitet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der er taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem myndig-
hederne, bl.a. med henblik på at fremskynde behandlingen af skattestraffesager. Jeg vil følge op på
samarbejdet mellem skattemyndighederne, politiet og anklagemyndigheden i sager vedrørende sort
økonomi.
Sammenfatning
8. Jeg finder sammenfattende ministrenes initiativer tilfredsstillende. Skatteministeren har dog,
jf. pkt. 5, ikke specifikt forholdt sig til bemærkningen om at samle kontrolbeføjelserne i én lov. Jeg
forventer, at sådanne overvejelser vil indgå i det fremtidige arbejde på området, og jeg vil fortsat
følge gennemførelsen af de omtalte initiativer.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0099.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
81
FORSVARSMINISTEREN
Den. 31. januar 2006
Nr. 3 2005
Beretning om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars
REDEGØRELSE VEDR. BERETNING OM DEMARS (NR. 3 2005)
Statsrevisoratet har den 1. december 2005 fremsendt Statsrevisorernes Beretning nr. 3 2005 om
forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars. Her fremsendes min redegørelse for
de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen er samtidig
sendt til Rigsrevisor.
Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen vurderer, at forsvarets ibrugtagning af DeMars
generelt har været tilfredsstillende. Jeg erkender samtidig, at der er behov for fortsat fokus på de
områder, som Rigsrevisionen anbefaler styrket, især spørgsmålene om nøgletal for produktivitet,
fordeling af interne omkostninger og anvendelse af ledelsesinformation. Hertil kommer spørgsmå-
lene om datakvalitet, brugeruddannelse samt opfølgning på brugerhenvendelser, hvilket skal for-
bedres. Jeg vil nedenfor kort redegøre for nogle af de tiltag, som forsvaret er i gang med for at styrke
netop disse områder.
Nøgletal
På nuværende tidspunkt planlægges rapporteringen af den operative virksomhed at ske månedligt.
Det drejer sig om nøgletal vedrørende de dele af Forsvarskommandoens styrkeindsættelsesplan,
hvor en myndighed er defineret som ansvarlig for opgaveløsningen. De implementerede nøgletal
fokuser på de overordnede opgaver i Forsvarskommandoens årsprogram, idet det dog bemærkes,
at opgaven »Krisestyring og kollektivt forsvar« er under ændring, bl.a. som følge af forsvarsforliget
2005-2009.
Næste trin i nøgletalsprocessen er implementering af nøgletalsmodellen i støttevirksomheden. Det
er målet, at der i 2006 udarbejdes et samlet opgavekompleks indeholdende krav, vilkår og kriterier
samt målepunkter og nøgletal for samtlige niveau II myndigheder og funktionelle tjenester med af-
sæt i de operative opgaver.
Endvidere er der iværksat initiativer til at videreudvikle mål og resultatkravene for Forsvarskom-
mandoens operative virksomhed, så de lever op til de vejledende principper for statens område. Så-
danne mål og resultatkrav indgik i styringsdokumentet for 2005 mellem Forsvarsministeriet og For-
svarskommandoen, der i hovedtræk svarer til en resultatkontrakt. Mål og resultatkravene vil således
danne udgangspunkt for Forsvarskommandoens årsrapport 2005. Mål og resultatkravene vil løbende
blive evalueret, og det er hensigten at udvikle yderligere resultatkrav, herunder for operative kapa-
citeter.
Omkostningsfordeling
Fokus i arbejdet med omkostningsfordelinger er også rettet mod støttevirksomheden og fordeling
af støttevirksomhedens omkostninger videre til den operative virksomhed og i sidste ende til de ope-
rative opgaver. Fordeling af omkostninger fra støttevirksomheden er indført successivt, jf. oversigt
1 nedenfor.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0100.png
82
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Oversigt 1: Status for indførelsen af omkostningsfordelinger.
Område
Etablissement
Skoler (pilotprojekt 2001)
Materiel, leasing (anlæg)
Lønomkostninger, tidsregistrering
IT-omkostninger (delvis)
Forbrug fra lager
Lager Danmark abonnement.
Vedligeholdelsesomkostninger, materiel
IT-omkostninger, samlet model
År
2001
2002
2002
2003
2003
2002/2003
2005
2005
2006
Forsvarsforliget indebærer dog behov for nye eller tilpassede fordelingsmodeller. I oversigt 2 ne-
denfor har jeg anført den gældende plan for udvikling af fordelingsmodeller under hensyntagen til
forsvarsforliget.
Den nyoprettede Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har pr. 1. januar 2007 ansvaret
for hele bygnings- og etablissementsområdet, hvilket formentlig vil give anledning til ændringer i
fordelingsmodellerne.
Oversigt 2: Plan for den videre udvikling af fordelingsmodeller
Område
Iværksæt.
år
Materiel, aktivitetsbestemte satser
2006
Personelforvaltningsomkostninger
2006
Strukturbestemt uddannelse
2006
Sundhedsydelser
2006
Materielydelser, ledelse og forvaltning
2007
Etablissementsydelser, ledelse og forvalt- 2007
ning
Regnskabsydelser
2008
Medie- og kommunikationsydelser
Den operative struktur/opgaver
2007
2007
Bemærkninger
Afregning fra 2. kvartal 2006
Afregning fra 2. kvartal 2006
Afregning fra 2. kvartal 2006
Afregning fra 2. kvartal 2006
Udvikles i 06, klar til brug primo 07
Udvikles i 06, klar til brug primo 07
Udvikles i samarbejde med Forsvarets
Regnskabstjeneste
Udvikles i samarbejde med Forsvarets
Mediecenter i løbet af 2006
Fordelingsmodeller internt i operativ
struktur skal revideres og forbedres
Den nyoprettede Forsvarets Materieltjeneste påregnes fuldt ud implementeret pr. 1. januar 2007
og skal fra da indregne alle de forskellige typer materielomkostninger.
Hertil kommer Forsvarets Personeltjeneste, der pr. 1. april 2005 overtog ansvaret for personel-
forvaltning mv., samt for lønbudgettering og lønsumsstyring.
Oprettelsen af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste har medført, at der er udviklet en for-
delingsmodel, som fordeler såvel afskrivninger som drifts- og forvaltningsomkostninger ved de for-
skellige typer IT-serviceydelser til brugerne.
Med oprettelsen af Forsvarets Sundhedstjeneste som en myndighed i støttestrukturen i det nye
forlig, er der også udarbejdet en model for fordeling af omkostninger ved sundhedsydelser.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0101.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
83
Inden for regnskabsområdet oprettes i 2006 Forsvarets Regnskabstjeneste og udbygges, indtil den
er fuldt bemandet og har overtaget porteføljen af regnskabsopgaver medio 2008. Regnskabstjenesten
skal i løbet af opbygningsperioden udarbejde en model for afregning og fordeling af omkostningerne
ved regnskabsydelser i samarbejde med Forsvarskommandoen.
Ledelsesinformationssystem (LIS)
Jeg er enig med beretningens bemærkninger om ledelsesinformation og især behovet for at styrke
anvendelsen af de rapporter, der dannes i DeMars. Jeg kan oplyse, at LIS uddannelserne blev revi-
deret i 2005, bl.a. med oprettelse af rapportkurser for bruger og designere i DeMars. I 2005 er der
afholdt en række af disse kurser, ligesom der er planlagt adskillige kurser i 2006. Det forventes, at
denne aktivitet vil medvirke til at gøre det nemmere at tilpasse standardrapporterne til behovet ved
myndighederne, så DeMars i større udstrækning kan understøtte varetagelsen af ledelsesopgaver.
Datakvalitet
I Rigsrevisionens beretning påpeges en række allerede iværksatte tiltag til forbedring af datakva-
liteten i DeMars, herunder udarbejdelse og opdatering af brugervejledninger mv. Antallet af fejlre-
gistreringer er på baggrund af disse tiltag mindsket væsentligt. De iværksatte tiltag optimeres lø-
bende, hvorfor datakvaliteten fortsat forbedres. Som en del af datakvalitetsprojektet vil der i løbet
af 2006 desuden blive gennemført en række seminarer, som primært omhandler chefens rolle i ar-
bejdet med DeMars datakvalitet.
Opfølgning på brugerhenvendelser
Vedr. brugerhenvendelser skal jeg bemærke, at der i forbindelse med oprettelsen af Forsvarets
Koncernfælles Informatiktjeneste pr. 1. januar 2006 sker en organisatorisk sammensmeltning mel-
lem den centrale Service Desk og DeMars kompetencecenter på det udførende niveau, hvilket vil
sikre, at procesgennemførelse og serviceprincipper bliver ensrettet på tværs af organisationen. Her-
ved opnås en bedre styring på området.
Uddannelse i DeMars
Endelig skal jeg vedrørende uddannelse i DeMars nævne, at der på baggrund af et analysearbejde
er iværksat en række tiltag til forbedring af uddannelserne i DeMars. Det gælder indenfor slutbru-
geruddannelsen og tildeling af kvalifikationer i DeMars, der centraliseres. Endvidere bliver de De-
Mars uddannelser, der tidligere har været »værktøjsorienterede«, integreret med forvaltningsuddan-
nelsen på området, således at sammenhængene synliggøres.
Søren Gade
/ Trine Kristiansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0102.png
84
Nr. 3 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 28. februar 2006
Beretning om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet DeMars
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 3/05 om forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af it-systemet De-
Mars
Forsvarsministerens redegørelse af 1. februar 2006
1. Beretningen omhandlede Rigsrevisionens undersøgelse af forsvarets anskaffelse og ibrugtag-
ning af it-systemet DeMars.
Forsvarsministeren erkender i sin redegørelse, at der er behov for fortsat fokus på de områder,
som Rigsrevisionen anbefaler styrket, især spørgsmålene om nøgletal for produktivitet mv., forde-
ling af interne omkostninger og anvendelse af ledelsesinformation. Hertil kommer forbedring af da-
takvaliteten, opfølgning på brugerhenvendelser samt uddannelse af brugere i DeMars.
Nøgletal
2. Det fremgik af beretningen, at Forsvarskommandoen endnu ikke har færdiggjort den nøgle-
talsmodel, der skal belyse udviklingen i forsvarets produktivitet mv. Statsrevisorerne fandt det kri-
tisabelt, at forsvaret stadig ikke kan belyse udviklingen i produktivitet og effektivitet.
De nøgletal, der indtil nu er indført, omfatter forsvarets overordnede opgaver, bl.a. styrkeindsæt-
telse. Forsvarsministeren anfører i sin redegørelse, at det er målet, at der i 2006 udarbejdes måle-
punkter og nøgletal for samtlige niveau II-myndigheder og de funktionelle tjenester.
Jeg konstaterer, at det er målet, at der i 2006 udarbejdes målepunkter og nøgletal for niveau II-
myndighederne og de funktionelle tjenester, så produktivitet mv. for disse myndigheder kan belyses.
Jeg vil følge udviklingen på dette område.
3. Ministeren anfører endvidere, at der er iværksat initiativer til at videreudvikle mål og resultat-
krav til forsvaret, så de lever op til de vejledende principper for statens område. Disse mål og re-
sultatkrav vil danne udgangspunkt for Forsvarskommandoens årsrapport for 2005. Mål og resultat-
kravene vil løbende blive evalueret, og det er hensigten at udvikle yderligere resultatkrav, herunder
for operative kapaciteter.
Jeg vil følge ministeriets videreudvikling af mål og resultatkravene.
Fordeling af støttevirksomhedens omkostninger
4. Det fremgik af beretningen, at der fortsat udestår et arbejde med fordeling af forsvarets interne
omkostninger.
Ministeren oplyser, at arbejdet med omkostningsfordelinger er rettet mod fordeling af støttevirk-
somhedens omkostninger til den operative virksomhed og i sidste ende de operative opgaver. For-
deling af støttevirksomhedens omkostninger er sket successivt over en årrække, og der udestår fort-
sat fordeling af it-omkostninger. Fordelingen af disse omkostninger forventes gennemført i 2006.
Ifølge redegørelsen vil forsvarsforliget samt etableringen af de funktionelle tjenester dog indebære
behov for nye eller tilpassede fordelingsmodeller. Der er udarbejdet en plan for det videre arbejde
med udvikling af fordelingsmodellerne som følge af forsvarsforliget.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0103.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
85
Jeg konstaterer, at forsvaret fortsat arbejder med at fordele de interne omkostninger, og vil følge
dette arbejde.
Datakvalitet
5. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at forsvaret i de kommende år styrker kvaliteten af
de data, der lægges ind i DeMars.
Forsvarsministeren oplyser i redegørelsen, at der er iværksat en række tiltag til forbedring af da-
takvaliteten i DeMars, herunder udarbejdelse og opdatering af brugervejledninger mv. De iværksatte
tiltag optimeres løbende, og det er ministerens vurdering, at datakvaliteten fortsat forbedres. Det op-
lyses desuden, at der i løbet af 2006 vil blive gennemført en række seminarer, som primært om-
handler chefens rolle i arbejdet med DeMars’ datakvalitet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der fortsat er fokus på forbedring af datakvaliteten, og jeg vil
følge de iværksatte tiltag.
Opfølgning på brugernes henvendelser
6. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at forsvaret styrker opfølgningen på brugernes hen-
vendelser vedrørende DeMars.
Forsvarsministeren oplyser, at der med oprettelsen af Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste
pr. 1. januar 2006 opnås en styrkelse på området, idet brugernes henvendelser organisatorisk samles
hos Informatiktjenesten.
Jeg finder det tilfredsstillende, at forsvaret med oprettelsen af Forsvarets Koncernfælles Infor-
matiktjeneste vil styrke opfølgningen på brugernes henvendelser, og vil følge udviklingen på om-
rådet.
Uddannelse af brugerne i DeMars
7. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at forsvaret i de kommende år styrker uddannelsen
af brugerne i DeMars.
Ifølge ministeren har forsvaret iværksat en række tiltag til forbedring af uddannelserne i DeMars.
Bl.a. bliver slutbrugeruddannelsen centraliseret, samtidig med at de uddannelser, som tidligere var
»værktøjsorienterede«, bliver integreret i forvaltningsuddannelsen, så sammenhængen mellem ud-
dannelserne synliggøres.
Jeg vil følge forsvarets implementering af tiltagene.
Anvendelsen af ledelsesinformation
8. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at der skete en styrkelse af anvendelsen af ledelses-
information fra DeMars. Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at for-
svarets ledelsesinformation baseret på DeMars endnu ikke fuldt ud var taget i brug.
Forsvarsministeren er enig i behovet for at styrke anvendelsen af de rapporter, der dannes i De-
Mars, samt beretningens anbefalinger om ledelsesinformation. Det oplyses i redegørelsen, at ud-
dannelserne i ledelsesinformationssystemet blev revideret i 2005, hvilket bl.a. resulterede i opret-
telse af rapportkurser for brugerne. Der er afholdt kurser i 2005, og der er planlagt adskillige kurser
i 2006. Det er ministerens forventning, at gennemførelsen af kurserne vil medvirke til at gøre det
nemmere at tilpasse standardrapporterne til behovet hos myndighederne. Hermed kan DeMars i stør-
re udstrækning understøtte varetagelsen af ledelsesopgaverne.
Jeg finder det positivt, at forsvaret har revideret uddannelserne i ledelsesinformationssystemet og
gennem kursusvirksomheden søger at styrke myndighedernes anvendelse af ledelsesinformation.
Jeg vil følge op på, om der sker en styrkelse af anvendelsen af ledelsesinformation fra DeMars.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0104.png
86
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Sammenfatning
9. Jeg konstaterer, at det er målet, at der i 2006 udarbejdes målepunkter og nøgletal for samtlige
niveau II-myndigheder og de funktionelle tjenester. Jeg vil desuden følge ministeriets videreudvik-
ling af mål og resultatkravene til forsvaret.
Forsvarsministeriet arbejder fortsat med at fordele de interne omkostninger. Jeg vil følge udvik-
lingen på dette område og vil desuden følge op på forsvarets initiativer og tiltag med henblik på at
styrke datakvaliteten, opfølgningen på brugernes henvendelser, uddannelsen af brugerne i DeMars
samt anvendelsen af ledelsesinformation.
Som det fremgår af beretningen, vil jeg, når DeMars er taget i fuld anvendelse, nærmere vurdere,
om omlægningen til totalomkostningsprincippet og anvendelsen af DeMars har medført den nød-
vendige styrkelse af forsvarets økonomistyring.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0105.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
87
FINANSMINISTEREN
Den 26. april 2006
Nr. 4 2005
Beretning om digitale løsninger i staten
Redegørelse om beretning om digitale løsninger i staten
Ved brev af 15. december 2005 har Statsrevisoratet fremsendt Statsrevisorernes beretning nr. 4
fra 2005 om digitale løsninger i staten.
I det følgende vil jeg – under henvisning til § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. – redegøre for de foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til.
Jeg er enig i opfattelsen af, at der stadig er et potentiale for, at flere serviceydelser og indberet-
ninger kan digitaliseres. Udfordringen med at højne digitaliseringsgraden af offentlige ydelser adres-
seres løbende i regi af Projekt Digital Forvaltning (PDF), der søger at tilvejebringe bedre muligheder
for digitaliseringsarbejdet – det være sig teknisk, styringsmæssigt, lovgivningsmæssigt såvel som
økonomisk.
For øjeblikket arbejdes der i regi af virksomhedsportalen Virk.dk på at indfri en af målsætningerne
om, at alle virksomhedsblanketter med over 100 indberetninger om året skal være digitaliserede in-
den 1. juli 2006.
Digitaliseringen af virksomhedsblanketterne er samtidig et skridt mod at indfri regeringens mål-
sætning, fra udkastet til globaliseringsstrategien, om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem
virksomheder, borgere og den offentlige sektor skal kunne foregå digitalt senest i 2012. For er-
hvervslivet er det målet, at alle relevante breve, indberetninger, ansøgninger mv. herefter kun kan
sendes via digitale kanaler. I forhold til borgerne er der tale om en mulighed og ikke en pligt.
På borgerområdet undersøges det for øjeblikket, om der kan etableres en fællesoffentlig borger-
portal i stil med den norske internetbaserede borgerserviceløsning www.minside.no.
En sådan løsning vil kunne gøre det nemmere for borgerne at danne sig et overblik over udbuddet
af offentlige digitale serviceydelser og indberetninger. Dette vil ikke alene kunne bedre mulighe-
derne for en større anvendelsesgrad af de digitale offentlige selvbetjeningsløsninger, men vil sam-
tidig også give de offentlige institutioner øgede incitamenter til at udbyde flere digitale tjenester.
Jeg er også enig i RR’s vurdering af, at jo større integration mellem den digitale brugergrænseflade
og de bagvedliggende fag- og sagsstyringssystemer der er, desto større bliver effektiviseringspo-
tentialet ved at digitalisere en løsning.
Hele arbejdet med at sikre større interoperabilitet – herunder standardiseringsarbejdet og bruger-
/rettighedsstyringen – søger således generelt at adressere problemstillingen med sammenhængende
systemer.
Konkret kan nævnes, at FESD-projektet (Fællesoffentligt Elektronisk Sags- og Dokumenthånd-
tering) sikrede muligheden for interoperabilitet i dokumenthåndteringen på tværs af myndigheder,
ligesom erhvervsportalen Virk.dk kontinuerligt medvirker til at udvikle digitale løsninger, der kan
integreres med de bagvedliggende sagsbehandlingssystemer. Senest sygedagpenge-projektet, der
udnytter muligheden for at myndighederne, efter implementeringen af eDag2, kan kommunikere
personfølsomme oplysninger digitalt.
I forhold til spørgsmålet om brugeranvendelsen af de udbudte løsninger er jeg enig i RR’s kon-
statering af, at der er et uudnyttet potentiale i borgernes og virksomhedernes anvendelse af de digitale
løsninger. Dette hænger bl.a. sammen med graden af kendskabet til de udbudte løsninger, hvilket
er noget TF har haft fokus på sideløbende med, at RR gennemførte deres undersøgelse.
I efteråret 2005 gennemførte TF en fællesoffentlig kampagne for offentlige digitale selvbetje-
ningsløsninger, der havde som sit formål positivt at påvirke befolkningens og virksomhedernes
kendskab og holdning til digitale selvbetjeningsløsninger. Dermed skulle den understøtte målet i
strategi for digital forvaltning om, at mindst 60 pct. af befolkningen og mindst 95 pct. af virksom-
hederne skal benytte digitale offentlige selvbetjeningsløsninger ved udgangen af 2006.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0106.png
88
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Det overordnede mål for kampagnen var, at flere skulle foretrække at anvende internettet i kon-
takten med det offentlige. Inden kampagnen foretrak 42 procent af målgruppen at henvende sig via
internettet og andre 42 procent foretrak telefonisk henvendelse, når de skulle i kontakt med det of-
fentlige. Efter kampagnen foretrak 46 procent internettet, mens andelen, der foretrak telefonisk kon-
takt var faldet til 38 pct.
Kampagnens partnere oplevede i gennemsnit en stigning på hele 45 procent i besøg på deres hjem-
mesider og en stigning på 42 procent i anvendelse af deres løsninger. De lokale frontløber kampagner
havde også succes. Her kunne måles en stigning på 17 pct. i antallet af unikke brugere, og en stigning
på 29 pct. i antallet af transaktioner.
Det er min forhåbning, at de positive resultater kampagnen har affødt vil vise sig at have en varig
positiv effekt på anvendelsen af de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger.
Endvidere er der som nævnt ovenfor flere initiativer i gang, der vil have den dobbelte effekt, at
udbuddet af offentlige digitale løsninger stiger samtidig med det også gøres nemmere for borgere
og virksomheder at anvende dem, givet at de alle gøres tilgængelige fra få fællesoffentlige inter-
netportaler.
Jeg er ligeledes enig i, at institutionerne i langt højere grad bør have kendskab til anvendelses-
graden for deres digitale løsninger, samt at de i langt højere grad bør opstille mål for, hvor mange
brugere, der forventes at anvende løsningerne.
Konkret har TF søgt at styrke rammerne omkring offentlige digitaliseringsprojekter ved i foråret
2005 at lancere en projektmodel, som har til formål at skabe bedre resultater i styringen af digita-
liseringsprojekter. I projektmodellen indgår bl.a. vejledninger til at sikre klare målsætninger og do-
kumentation for graden af målopfyldelse i et digitaliseringsprojekt. Nedenfor uddybes konkrete ge-
vinster ved at anvende projektmodellen.
I sammenhæng med projektmodellens fokus på bedre styring af digitaliseringsprojekter offent-
liggjorde TF også rapporten ’ledelse af digitalisering i den offentlige sektor’. Rapporten sætter fokus
på ledelsens vigtige rolle i forhold til initieringen af succesfulde digitaliseringsprojekter.
I forhold til spørgsmålet om de digitale løsninger har ført til serviceforbedringer og effektivise-
ringer er det RR’s vurdering, at indførelsen af digitale løsninger har ført til serviceforbedringer og/
eller effektiviseringer, hvor institutionerne har redegjort for gevinsterne. Dette stemmer overens med
de erfaringer TF har på området, og giver samtidig et løfte om, at flere gevinster vil blive gjort syn-
lige efterhånden som institutionerne bliver mere konsistente i deres arbejde med at dokumentere re-
sultaterne af digitaliseringsarbejdet.
Beretningens resultater bekræfter derfor, at regeringens fokus på ’mål og målinger’ er et rigtigt
fokus. De offentlige institutioner skal blive bedre til både at estimere potentialet ved at indføre di-
gitale løsninger, og efterfølgende kunne redegøre for i hvilken grad målene er nået.
RR’s kritik af, at ikke flere myndigheder har opstillet konkrete mål for deres it-projekter er derfor
berettiget, men jeg vil samtidig påpege, at TF i det seneste år har arbejdet meget for at udbrede kend-
skabet til vores projektmodel, der netop tilbyder redskaberne til bedre målinger, til flest mulige of-
fentlige institutioner.
Ved at anvende de business case værktøjer, der indgår i projektmodellen og samtidig er til fri af-
benyttelse på PDF’s hjemmeside www.e.gov.dk, kan myndighederne sikre sig, at de løbende opnår
fyldestgørende dokumentation for gevinsterne forbundet med et givent digitaliseringsprojekt.
Webstatistikkerne for e.gov.dk viser, at der foretages gennemsnitligt ca. 1.300 månedlige downloads
af projektmodellen, hvorfor jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til udbredelsen af kendskabet til
modellen.
TF indgår derudover i udviklingen af et IT-lønsomhedsværktøj, der kan anskueliggøre hvilken
type gevinster et digitaliseringsprojekt giver løfte om, og i hvilken grad det gør det. Dette sker ved
at målrette business case værktøjet til den offentlige sektor på en måde, så gevinsterne ved digita-
liseringsprojekterne måles i forhold til de mangeartede hensyn offentlige it-projekter kan tænkes at
skulle imødekomme.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0107.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
89
Denne redegørelse er også sendt elektronisk til Statsrevisoratet, ligesom der er sendt ét eksemplar
af redegørelsen til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0108.png
90
Nr. 4 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
ØKONOMIMINISTEREN
Den 18. april 2006
Beretning om digitale løsninger i staten
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 4 2005 om digitale løsninger i staten
I anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 4 2005 om digitale løsninger i staten samt ledsa-
gende statsrevisorbemærkning vil jeg i det følgende – under henvisning til § 18, stk. 2 i lov om re-
vision af statens regnskaber m.m. – redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som beretnin-
gen på mit område giver anledning til.
Statsrevisorerne udtrykker utilfredshed med, at der generelt i staten:
1. Er uudnyttede muligheder for digitalisering
2. Ikke er en større andel af borgere og virksomheder, som benytter de allerede digitaliserede ydelser
3. Kun i forbindelse med 60 % af de digitale løsninger er opgjort, hvor mange brugere, der har valgt
at anvende den digitale løsning frem for andre muligheder
4. Kun for 21 % af løsningerne er undersøgt, om digitaliseringen har medført serviceforbedringer
5. Kun ved 19 % af de digitale løsninger er undersøgt, om de har medført en mere effektiv forvalt-
ning i institutionerne
Uudnyttede muligheder for digitalisering
Beretningen omfatter 61 indberetninger og serviceydelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets
område og har vist, at 49 heraf var digitale, 1 var delvist digitale mens 11 var papirbåren.
Jeg kan oplyse, at Økonomi- og Erhvervsministeriet er ved at igangsætte eller har igangsat digi-
talisering af 6 ud af de 11 papirbårne ydelser. Endvidere afventer en ydelse international afklaring
og to ydelser vil blive digitaliseret, når såvel de lovgivningsmæssige som de tekniske barrierer er
overvundet.
Tilbage er to ydelser, som ikke bliver digitaliseret foreløbig. Den ene er Patent- og Varemærke-
styrelsens erhvervsservice. Erhvervsservicen er så individualiseret i forhold til den enkelte kunde,
at fuld digitalisering ikke vil give mening. Den anden er designering af Danmark i MP-varemærke-
sager, hvor en fuld digitalisering vil være meget byrdefuld økonomisk. Endvidere er graden af di-
gitalisering i et vist omfang afhængig af internationalt fastsatte regler.
Anvendelsen af de digitale løsninger
Beretningen har vist, at ministeriet ikke har tilstrækkeligt kendskab til anvendelsesgraden af alle
de digitale løsninger. Af beretningen fremgår ikke, hvordan anvendelsesgraderne ser ud fordelt på
ministerområder eller institutioner. Jeg kan orientere om, at området vil have opmærksomhed i Øko-
nomi- og Erhvervsministeriet. For eksempel vil der blive udarbejdet statistikker, som dokumenterer
anvendelsesgraderne af de digitale løsninger.
Undersøgelser af effekten af digitalisering
Beretningen har vist, at Økonomi- og Erhvervsministeriet kun for 24 pct. af de implementerede
løsninger havde undersøgt, om digitaliseringen havde medført serviceforbedringer og kun for 29 pct.
havde undersøgt, om de har medført en mere effektiv forvaltning i institutionerne. Selvom ministe-
riet ligger over gennemsnittet i staten, finder jeg ikke dette tilfredsstillende. Ministeriet vil se på,
hvorledes der kan sker forbedringer på dette område.
Ministeriets generelle initiativer
Øget fokus på ministeriets kunder
Ministeriet fokuserer på, at kunderne er tilfredse med alle koncernens ydelser. Konkret er målet,
at alle styrelser minimum hvert andet år gennemfører en måling af kundernes tilfredshed med de
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0109.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
91
leverede ydelser. Resultatet af styrelsernes kundetilfredshedsmålinger kortlægges og udbredes i kon-
cernen. Både for at sikre videndeling af de gode eksempler og for en løbende vurdering af behovet
for igangsættelse af yderligere tiltag i ministeriet.
Etablering af et koncern it-koordinationsforum
Ministeriet vil styrke koordinationen og styringen af it-projekterne i koncernen og har derfor ned-
sat et tværgående forum bestående af relevante ledende medarbejdere fra koncernens styrelser. Fo-
rummet vil blandt andet:
– diskutere og løbende følge op på, hvordan ministeriet understøtter den borger- og virksomheds-
rettede service samt de interne arbejdsprocesser med it.
– fremme og stille krav til konkrete digitaliseringsinitiativer, som for eksempel fælles forretnings-
systemer og eksternt rettede borger samt virksomhedsrettede løsninger. Det kan for eksempel
være krav til kvalitetssikring, økonomien og projektledelsen mv. i forbindelse med projekterne i
koncernen.
Business Case metode
Ministeriet arbejder på at indføre en business case metode, som alle institutioner i koncernen skal
anvende i forbindelse med beslutninger om igangsætning af og løbende opfølgning på it-projekter
i koncernen. Metoden skal medvirke til at sikre, at koncernens it-projekter er dokumenterede og le-
verer de lovede gevinster, uanset om de er økonomiske, organisatoriske/politiske eller har som mål-
sætning at tilbyde en bedre service til borgere og virksomheder.
Jeg forventer, at anvendelsen af en fælles model og referenceramme vil skærpe fokus på, hvilke
gevinster projektet helt præcist skal levere. Derudover sikrer den en bedre dokumentation af hele
projektforløbet og diskussionerne omkring projektets lønsomhed. Derved øges sandsynligheden for,
at de lovede gevinster og forventninger bliver indfriet.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0110.png
92
Nr. 4 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
JUSTITSMINISTEREN
Den 7. april 2006
Beretning om digitale løsninger i staten
Kære Statsrevisorer
Jeg vil indledningsvist udtrykke min tilfredshed med, at Rigsrevisionen har lavet en beretning om
digitale løsninger i staten, og jeg tager Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger til ef-
terretning.
På Justitsministeriets område skal der i de kommende år gennemføres en række store it-udvik-
lingsprojekter navnlig i relation til domstols- og politireformen. Disse projekter giver både en mere
effektiv forvaltning og mulighed for yderligere digitalisering af borger- og virksomhedsrettede ydel-
ser. I de nævnte projekter indgår blandt andet en digitalisering af tinglysningen. Konsulentfirmaet
Deloitte Consulting har skønnet, at digitaliseringen af tinglysningen vil indebære administrative let-
telser for borgere og virksomheder i størrelsesordnen 300-400 mio. kr. årligt, ligesom der skønnes
at kunne opnås en betydelig effektivisering af den statslige opgavevaretagelse på området.
Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende de nuværende digitale løsninger
i staten vil indgå i arbejdet med etableringen fremtidens digitale løsninger på Justitsministeriets om-
råde.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0111.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
93
VIDENSKABSMINISTEREN
Den 6. april 2006
Nr. 4 2005
Beretning om digitale løsninger i staten
Redegørelse vedrørende Beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Rigsrevisionen har i Beretning 4/05 i forbindelse med en undersøgelse af digitale løsninger i staten
fundet, at hovedparten af institutionerne har udnyttet mulighederne for etablering af borger- og virk-
somhedsrettede digitale løsninger, men at disses udbredelse er meget uens på tværs af minister- og
institutionsområder, og at der er en række barrierer for udvikling og implementering af digitale løs-
ninger.
Endvidere har Rigsrevisionen fundet, at adskillige borgere og virksomheder anvender de digitale
løsninger, men at der er uudnyttet potentiale i anvendelsen.
Endelig har Rigsrevisionen vurderet, at indførelsen af digitale løsninger i et vist omfang har med-
ført serviceforbedringer og effektiviseringer, men at institutionerne for en langt større del af de di-
gitale løsningers vedkommende bør kunne redegøre for, om de respektive digitale løsninger bidrager
til effektivisering og i givet fald på hvilken måde.
Statsrevisorerne kritiserer at institutionerne kun i forbindelse med 60 % af de digitale løsninger
har opgjort, hvor mange brugere der har valgt at anvende den digitale løsning frem for andre mu-
ligheder – og kun for 21 % af løsningerne har undersøgt, om digitaliseringen har medført service-
forbedringer.
Endvidere finder statsrevisorerne det utilfredsstillende, at kun 19 % af de digitale løsninger er
undersøgt, om de har medført en mere effektiv forvaltning i institutionerne.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik om, at myndighederne
generelt bør blive bedre til at måle anvendelse og effekt af de digitale løsninger, såvel for borgere
og virksomheder i form af serviceforbedringer og forenklinger, som i form af effektiviseringsgevinster
for myndigheden selv i form af realiserede besparelser og forbedret kvalitet i opgaveløsningen.
Videnskabsministeriet vil støtte myndighederne heri ved udvikling af en model for målingen af
realiseret effekt af investeringer i udviklingen af digitale løsninger. Denne model vil blive koblet
med en model for måling af evnen til at gennemføre it-baserede forretningsudviklingsprojekter, der
påbegyndes udarbejdet i 2. halvår 2006. Finansministeriets administrationspolitiske center og Rigs-
revisionen vil blive søgt inddraget i arbejdet hermed.
Videnskabsministeriet vil endvidere overvåge udviklingen i myndighedernes evne til at gennem-
føre disse målinger ved i øget grad at have fokus på myndighedernes it-styring i de årlige under-
søgelser af myndighedernes it-anvendelse, som gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik.
Endelig vil Videnskabsministeriet, på baggrund af beretningens konstatering af at teknologiske
barrierer hovedsageligt dækker over manglende mulighed for integration med de bagvedliggende
sagsbehandlingssystemer, sammenholdt med at teknologiske barrierer af myndighederne opleves
som langt den væsentligste barriere for digitaliseringen, fortsætte indsatsen for gennem fastlæggelse
og anvendelse af standarder at gøre det nemmere at foretage denne integration.
For så vidt angår beretningens konkrete vurderinger af Videnskabsministeriets egne digitale løs-
ninger kan jeg oplyse, at ministeriets tilsyn med institutionernes it-anvendelse fremover vil have øget
fokus på, at disse skal foretage målinger af omfanget af anvendelsen af de digitale løsninger, af den
realiserede nytteværdi for anvenderne af de digitale løsninger (serviceforbedring) og af den reali-
serede effektiviseringsgevinst for institutionerne.
Nærværende redegørelse er tillige fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Helge Sander
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0112.png
94
Nr. 4 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Den 10. april 2006
Beretning om digitale løsninger i staten
Til statsrevisorernes beretning om digitale løsninger i staten (Beretning 4/05) har jeg følgende be-
mærkninger.
Undervisningsministeriets departement og SUstyrelsen har bidraget til undersøgelsen ved at be-
svare en række spørgsmål under følgende overskrifter:
1) Har institutionerne udnyttet mulighederne for etablering af borger- og virksomhedsrettede digi-
tale løsninger?
2) Anvender brugerne de udbudte digitale løsninger?
3) Har de digitale løsninger ført til serviceforbedringer og effektiviseringer?
Det fremgår af resuméet i beretningen vedrørende ovenstående punkt 1, at alle Undervisnings-
ministeriets serviceydelser og indberetninger er digitaliserede (afsnit 5), og vedrørende ovenstående
punkt 2, at institutionerne under Undervisningsministeriet har opgjort anvendelsesgraden for alle
deres digitale løsninger (afsnit 6). Undervisningsministeriet er ikke eksplicit omtalt vedrørende
ovenstående punkt 3 (afsnit 7 i beretningen), men jeg kan oplyse, at det er Undervisningsministeriets
politik, at de digitale løsninger skal søges udnyttet, i det omfang de kan føre til serviceforbedringer
og effektiviseringer.
Jeg kan med hensyn til videreudviklingen af den digitale forvaltning som et redskab til effekti-
viseringer oplyse, at ministeriets effektiviseringsstrategi for tiden er under revision.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen, Landgreven 4, 1022 København K.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0113.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
95
KULTURMINISTEREN
Den 5. april 2006
Nr. 4 2005
Beretning om digitale løsninger i staten
Vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 4, 2005 om digitale løsninger i staten
Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 15. december 2005 skal jeg i det følgende re-
degøre for de overvejelser, som beretning nr. 4, 2005 om digitale løsninger i staten har givet an-
ledning til.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionens undersøgelse har påvist, at departemen-
terne og institutionerne generelt har gjort sig strategiske overvejelser om muligheden for at digita-
lisere borger- og virksomhedsrettede ydelser. Samt at de serviceydelser, som har mange transakti-
oner, og hvor der er størst effektiviserings-potentiale, er digitaliserede. Endvidere kan jeg konstatere,
at de digitale løsninger, der indgår i undersøgelsen på Kulturministeriets område, fungerer tilfreds-
stillende og med en høj grad af digitalisering og integration med bagvedliggende systemer.
Overordnet kan jeg tilslutte mig Finansministeriets vurdering af betydningen af indførelse af esdh-
systemer (elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer), som en forudsætning for effektive
og rationelle sagsgange og arbejdsprocesser, herunder håndteringen af borgerhenvendelser i de bag-
vedliggende systemer. Departementet og et par styrelser/institutioner har således implementeret
esdh-løsninger i de forgangne år, og flere institutioner/styrelser på Kulturministeriets område vil føl-
ge trop i de kommende år.
I forlængelse heraf vil jeg nævne, at Kulturministeriet i september 2005 oprettede et administra-
tionscenter (KUMADM), som på it-området skal fungere som koncern-it-funktion for ministerom-
rådet. Administrationscentret varetager implementering og videreudvikling af Kulturministeriets
overordnede it-strategi for hele ministerområdet, hvor én af de primære målsætninger er at skabe
øget samarbejde samt standardisering og genbrug af it-løsninger på tværs af ministerområdet, ek-
sempelvis for esdh. Dette for at sikre en bedre ressourceanvendelse og for at højne serviceniveauet.
Parallelt med den overordnede it-strategi – som i første omgang er rettet mod de interne forret-
ningsgange – er der udarbejdet fire delstrategier for henholdsvis biblioteks-, arkiv-, uddannelses-
og kulturbevaringsområdet.
1)
Delstrategierne for de nævnte områder indeholder hver især planer om
bedre udnyttelse af allerede eksisterende digitale løsninger samt udvikling af nye selvbetjenings-
løsninger i takt med, at den teknologiske udvikling og økonomien tillader det.
På
biblioteksområdet,
hvor der i forvejen findes en række velfungerende selvbetjeningsløsninger,
bestræber man sig fx på, at borgerne får større adgang til elektroniske værker i fuld tekst samt at
borgere med handicap får mulighed for at anvende fuldt tilgængelige handicapkompenserende por-
taler. På
arkivområdet
arbejdes der på at digitalisere og tilgængeliggøre arkivalieoplysninger og vis-
se arkivalier samt at muliggøre elektronisk bestilling over nettet, således at borgerne så vidt muligt
har digital adgang til de statslige arkiver 24 timer i døgnet.
Uddannelses-institutionernes
vision for
selvbetjeningsløsninger omfatter bl.a. etablering af en portal for de uddannelsessøgende og stude-
rende ud fra et »vugge til grav«-princip, som skal indeholde services fra informationssøgning om
uddannelsen til afgang fra skolerne. På
kulturbevaringsområdet
koncentrerer udviklingsopgaverne
sig om en videreudvikling af elektroniske centralregistre, elektronisk indberetning til disse samt til-
gængeliggørelse og formidling af den information, som de rummer, herunder etableringen af flere
borgerrettede webservices.
1)
Den overordnede it-strategi for Kulturministeriets område samt delstrategierne for de fire områder kan hen-
tes på KUMADM’s hjemmeside: http://www.kum.dk/sw32037.asp
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0114.png
96
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Endelig skal det nævnes, at der vedrørende arkiver, biblioteker og museer foregår et samarbejde
på det digitale område om fælles udvekslingsformater bl.a. med henblik på udviklingen af en fælles
portal.
Delstrategierne er og vil blive knyttet til institutionernes resultatkontrakter og klare mål for bru-
gerrettede opgaver. Opfølgningen på kontrakter og klare mål sker gennem årsrapporterne og de år-
lige virksomhedsmøder.
Jeg kan derfor konkludere, at arbejdet med at fremme brugerrettede digitale løsninger på Kultur-
ministeriets område er i en positiv udvikling, og at der sker en systematisk resultatopfølgning på
denne udvikling.
Ministeriet har fremsendt kopi af denne redegørelse til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264
København K.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0115.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
97
FØDEVAREMINISTEREN
Den 10. april 2006
Nr. 4 2005
Beretning om digitale løsninger i staten
Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nr. 04/2005 om digitale løsninger i staten
Statsrevisoratet har i brev af 15. december 2005 fremsendt beretning nr. 04/2005 om digitale løs-
ninger i staten.
Under henvisning til lov om revision af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2, skal jeg herved afgive
følgende redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.
Øget anvendelse af digitale løsninger giver en række muligheder for at forbedre servicen og be-
tjeningen af brugerne, hvilket Fødevareministeriet har arbejdet målrettet på at anvende internt og
eksternt gennem flere år. Det er min vurdering, at erhvervet i stigende omfang gør brug af disse
digitale løsninger, som allerede er i brug inden for ministeriets område. Som eksempel kan nævnes,
at mere end 50 pct. af landets 55.000 jordbrugsvirksomheder har foretaget elektronisk indberetning
af gødningsregnskaberne i 2006, som er fuldt integreret med Plantedirektoratets fagsystem.
Ministeriet har igangsat flere IT-projekter, der ventes at blive implementeret i løbet af 2006 og
2007. Når IT-projekterne er implementeret, vil de øge digitaliseringsgraden betragteligt. IT-løsnin-
gerne udvikles bl.a. i samarbejde med erhvervet og vil være integreret med de faglige IT-systemer.
Samtidig arbejder ministeriet på skabe integration via virk.dk, så brugere hurtigt og enkelt kan frem-
skaffe sig oplysninger om ministeriets ordninger. Implementeringen af virk.dk er indarbejdet som
mål i institutionernes resultatkontrakter i 2006.
Udviklingen af nye digitale løsninger foregår i takt med, at der er udviklet en teknologi, der rum-
mer et effektiviseringspotentiale og et kvalitetsløft i opgavevaretagelsen. Et andet væsentligt ele-
ment er vedtagelsen af nye politiske rammeprogrammer inden for landbrugs- og fiskeripolitikken
i EU, som udfordrer IT-understøtningen betydeligt. Reformen af EU’s landbrugspolitik berører
70.000 danske jordbrugere, der modtager 7 mia. kr i landbrugsstøtte. Reformen forudsætter udvik-
ling af et smidigt og robust IT-system til understøtning af forvaltning af EU’s landbrugsstøtte, hvor
Direktoratet for FødevareErhverv har igangsat et af statens større igangværende IT-projekter. Pro-
jektet skal forelægges Folketinget inden sommerferien 2006. Det ventes, at der indgåes kontrakt med
en leverandør i løbet af juni 2006 og at IT-systemet implementeres i slutningen af 2008.
Jeg vil lægge op til, at den digitale udvikling i Fødevareministeriet følges tæt i de kommende år.
Ministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkninger om hensigtsmæssigheden af at udarbejde et stra-
tegisk fundament for IT-understøtningen til efterretning, og vil fremover sikre, at disse betragtninger
indgår i Fødevareministeriets IT-strategi. Det omfatter fx oplysninger om brugernes erfaringer med
at anvende ministeriets digitale løsninger.
Hans Christian Schmidt
/ Eva Meiling
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0116.png
98
Nr. 4 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 10. maj 2006
Beretning om digitale løsninger i staten
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Kulturministerens redegørelse af 5. april 2006
Videnskabsministerens redegørelse af 6. april 2006
Justitsministerens redegørelse af 7. april 2006
Fødevareministerens redegørelse af 10. april 2006
Undervisningsministerens redegørelse af 10. april 2006
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 18. april 2006
Finansministerens redegørelse af 26. april 2006
Indledning
1. Beretningen viste, at store dele af statens borger- og virksomhedsrettede ydelser er digitalise-
rede. Der er dog uudnyttede muligheder for digitalisering, ligesom der kunne være en større andel
af borgerne og virksomheder, som benytter de allerede digitaliserede ydelser.
Da et af formålene med digitalisering er at yde borgere og virksomheder bedre statslig service,
fandt statsrevisorerne det utilfredsstillende, at institutionerne kun for 60 % af de digitale løsninger
havde opgjort, hvor mange brugere der havde valgt at anvende den digitale løsning frem for andre
muligheder – og kun for 21 % af løsningerne havde undersøgt, om digitaliseringen havde medført
serviceforbedringer. Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at det kun ved 19 % af de di-
gitale løsninger var undersøgt, om de havde medført en mere effektiv forvaltning i institutionerne.
Kulturministerens redegørelse
2. Det fremgår af kulturministerens redegørelse – i tilknytning til spørgsmålet om den digitale
brugergrænseflade er integreret med de bagvedliggende fag- og sagsstyringssystemer – at departe-
mentet og et par styrelser/institutioner har implementeret elektroniske sags- og dokumenthåndte-
ringssystemer (ESDH), og at flere vil følge trop i de kommende år. Det fremgår endvidere, at Kul-
turministeriets administrationscenter varetager implementering og videreudvikling af Kulturmini-
steriets overordnede it-strategi for hele ministerområdet, hvor en af de primære målsætninger er at
skabe øget samarbejde samt standardisering og genbrug af it-løsninger på tværs af ministerområdet,
fx for ESDH. Dette for at sikre en bedre resurseanvendelse og for at højne serviceniveauet.
Parallelt med den overordnede it-strategi – som i første omgang er rettet mod de interne forret-
ningsgange – har kulturministeren oplyst, at der er udarbejdet 4 delstrategier for henholdsvis bib-
lioteks-, arkiv-, uddannelses- og kulturbevaringsområdet. Ifølge ministeren er og vil ministerområ-
dets 4 it-delstrategier blive knyttet til institutionernes resultatkontrakter og klare mål for brugerret-
tede opgaver. Opfølgningen på kontrakter og klare mål sker gennem årsrapporterne og de årlige virk-
somhedsmøder.
Jeg finder kulturministerens svar tilfredsstillende.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0117.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
99
Videnskabsministerens redegørelse
3. Det fremgår af videnskabsministerens redegørelse, at ministeren fuldt ud kan tilslutte sig Rigs-
revisionens og statsrevisorernes kritik om, at myndighederne generelt bør blive bedre til at måle an-
vendelse og effekt af de digitale løsninger. Dette såvel for borgere og virksomheder i form af ser-
viceforbedringer og forenklinger som i form af effektiviseringsgevinster for myndigheden selv ved
realiserede besparelser og forbedret kvalitet i opgaveløsningen.
Videnskabsministeren oplyser, at ministeriet vil støtte myndighederne heri ved udvikling af en
model for måling af realiseret effekt af investeringer i udviklingen af digitale løsninger. Denne mo-
del vil blive koblet med en model for måling af evnen til at gennemføre it-baserede forretningsud-
viklingsprojekter, der påbegyndes udarbejdet i 2. halvår 2006.
Jeg går ud fra, at dette arbejde koordineres med Finansministeriets arbejde i regi af Den Digitale
Taskforce.
4. Videnskabsministeriet vil endvidere overvåge udviklingen i myndighedernes evne til at gen-
nemføre disse målinger ved i øget grad at have fokus på myndighedernes it-styring i de årlige un-
dersøgelser af deres it-anvendelse, som gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik.
Endelig vil Videnskabsministeriet fortsætte indsatsen for at gøre det nemmere at foretage inte-
gration med de bagvedliggende sagsbehandlingssystemer gennem fastlæggelse og anvendelse af
standarder.
5. For så vidt angår beretningens konkrete vurderinger af Videnskabsministeriets egne digitale
løsninger oplyser videnskabsministeren, at ministeriets tilsyn med institutionernes it-anvendelse
fremover vil have øget fokus på, at disse skal foretage målinger af omfanget af anvendelsen af de
digitale løsninger, af den realiserede nytteværdi for brugerne af de digitale løsninger (servicefor-
bedring) og af den realiserede effektiviseringsgevinst for institutionerne.
Jeg finder videnskabsministerens redegørelse tilfredsstillende.
Justitsministerens redegørelse
6. Det fremgår af justitsministerens redegørelse, at ministeren har taget statsrevisorernes og Rigs-
revisionens bemærkninger til efterretning.
Ministeren redegør for, at der i de kommende år skal gennemføres en række store it-udviklings-
projekter navnlig i relation til domstols- og politireformen, som skal give både en mere effektiv for-
valtning og mulighed for yderligere digitalisering af borger- og virksomhedsrettede ydelser. Speci-
fikt nævner ministeren digitalisering af tinglysningen, som skønnes at indebære administrative let-
telser for borgere og virksomheder i størrelsesordenen 300-400 mio. kr. årligt, ligesom der skønnes
at kunne opnås en betydelig effektivisering af den statslige opgavevaretagelse på området.
Justitsministeren oplyser sluttelig, at statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger vedrø-
rende de nuværende digitale løsninger i staten vil indgå i arbejdet med etablering af fremtidens di-
gitale løsninger på Justitsministeriets område.
Jeg finder justitsministerens redegørelse tilfredsstillende, herunder at statsrevisorernes og Rigs-
revisionens bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med digitaliseringen på Justitsministeriets
område.
Fødevareministerens redegørelse
7. Fødevareministeren oplyser i sin redegørelse bl.a., at Fødevareministeriet har igangsat flere it-
projekter, der ventes implementeret i løbet af 2006 og 2007. Når disse projekter er implementeret,
vil digitaliseringsgraden være øget betragteligt. Det fremgår videre, at it-løsningerne bl.a. udvikles
i samarbejde med erhvervet, og at de vil blive integreret med de faglige it-systemer. Desuden ar-
bejder ministeriet på at skabe integration via Virk.dk, så brugere hurtigt og enkelt kan fremskaffe
oplysninger om ministeriets ordninger.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0118.png
100
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ministeren har taget Rigsrevisionens bemærkninger om hensigtsmæssigheden af at udarbejde et
strategisk fundament for it-understøtningen til efterretning. Fødevareministeren oplyser således, at
den digitale udvikling i Fødevareministeriet vil blive fulgt tæt i de kommende år, og ministeriet vil
bl.a. indhente oplysninger om brugernes erfaringer med at anvende ministeriets digitale løsninger.
Jeg finder fødevareministerens redegørelse tilfredsstillende.
Undervisningsministerens redegørelse
8. Som nævnt indledningsvist fandt statsrevisorerne det utilfredsstillende, at det kun for 21 % af
alle digitale løsninger, som indgik i undersøgelsen, var undersøgt, om digitaliseringen har medført
serviceforbedringer, og tilsvarende at det kun for 19 % af løsningerne var undersøgt, om de har med-
ført en mere effektiv forvaltning i institutionerne.
Det fremgår således af beretningens kap. V vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de digitale løs-
ninger har ført til serviceforbedringer og effektiviseringer, at bl.a. institutionerne under Undervis-
ningsministeriet ikke har undersøgt dette.
Ministeren oplyser i sin redegørelse hertil, at det er ministeriets politik, at de digitale løsninger
skal søges udnyttet, i det omfang de kan føre til serviceforbedringer og effektiviseringer. Ministeren
tilføjer, med hensyn til videreudviklingen af den digitale forvaltning som redskab til effektiviserin-
ger, at ministeriets effektiviseringsstrategi for tiden er under revision.
Jeg går ud fra, at undervisningsministeren i forbindelse med revisionen af ministeriets effektivi-
seringsstrategi inddrager aspektet om serviceforbedringer og effektiviseringer – herunder at insti-
tutionerne efterfølgende kan redegøre for, i hvilket omfang målet er nået.
Bortset herfra finder jeg ministerens redegørelse tilfredsstillende.
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse
9. Økonomi- og erhvervsministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeriet er ved at igangsætte
digitaliseringen af 6 ud af 11 papirbårne ydelser. Hertil kommer, at én ydelse afventer international
afklaring, og 2 ydelser vil blive digitaliseret, når såvel de lovgivningsmæssige som de tekniske bar-
rierer er overvundet. Tilbage er 2 ydelser, som ikke bliver digitaliseret foreløbig.
Det fremgår videre af redegørelsen, at anvendelsesgraden af de digitale løsninger vil have op-
mærksomhed i ministeriet, og at ministeriet vil udarbejde statistikker, som dokumenterer anvendel-
sesgraderne af de digitale løsninger.
Ministeriet vil endvidere se på, hvorledes der kan ske forbedringer med hensyn til undersøgelser
af effekten af digitalisering. Ministeriet fokuserer på, at alle kunderne er tilfredse med alle koncer-
nens ydelser. Konkret er målet, at alle styrelser minimum hvert 2. år gennemfører en måling af kun-
dernes tilfredshed med de leverede ydelser.
Endvidere oplyser ministeren i sin redegørelse, at Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder på
at indføre en business-case-metode, som alle institutioner i koncernen skal anvende i forbindelse
med beslutninger om igangsætning af og løbende opfølgning på it-projekter i koncernen. Metoden
skal medvirke til at sikre, at koncernens it-projekter er dokumenterede og leverer de lovede gevin-
ster, uanset om de er økonomiske, organisatoriske/politiske eller har som målsætning at tilbyde en
bedre service til borgere og virksomheder.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.
Finansministerens redegørelse
10. Det fremgår af redegørelsen, at ministeren er enig i opfattelsen af, at der stadig er et potentiale
for, at flere serviceydelser og indberetninger kan digitaliseres, og at der er et uudnyttet potentiale
i borgernes og virksomhedernes anvendelse af de digitale løsninger. Ligeledes er finansministeren
enig i Rigsrevisionens vurdering af, at jo større integration der er mellem den digitale brugergræn-
seflade og de bagvedliggende fag- og sagsstyringssystemer, desto større bliver effektiviseringspo-
tentialet ved at digitalisere en løsning.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0119.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
101
Ministeren oplyser, at der i regi af virksomhedsportalen Virk.dk. arbejdes på at indfri en af mål-
sætningerne om, at alle virksomhedsblanketter med over 100 indberetninger om året skal være di-
gitaliserede inden 1. juli 2006. Det fremgår videre, at det på borgerområdet undersøges, om der kan
etableres en fællesoffentlig borgerportal i stil med den norske internetbaserede borgerserviceløsning.
Hvad angår statsrevisorernes bemærkning om, at der kun for 60 % af de digitale løsninger er op-
gjort, hvor mange brugere der har valgt at anvende den digitale løsning frem for andre muligheder,
er ministeren enig i, at institutionerne i langt højere grad bør have kendskab til anvendelsesgraden
for deres digitale løsninger, samt at de i langt højere grad bør opstille mål for, hvor mange brugere
der forventes at anvende løsninger.
Hvad angår statsrevisorernes bemærkning om, at det kun ved 19 % af de digitale løsninger er un-
dersøgt, om de har medført en mere effektiv forvaltning i institutionerne, oplyser ministeren, at de
offentlige institutioner skal blive bedre til både at estimere potentialet ved at indføre digitale løs-
ninger og efterfølgende kunne redegøre for, i hvilken grad målene er nået.
Ministeren tilføjer, at ved at anvende de business-case-værktøjer, som Den Digitale Taskforce stil-
ler til rådighed, kan myndighederne sikre sig, at de løbende opnår fyldestgørende dokumentation
for gevinsterne forbundet med et givent digitaliseringsprojekt. Ministeren oplyser i forlængelse her-
af, at Den Digitale Taskforce for tiden er i gang med at målrette business-case-værktøjet til den of-
fentlige sektor på en måde, så gevinsterne ved digitaliseringsprojekterne måles i forhold til de man-
geartede hensyn, offentlige it-projekter kan tænkes at skulle imødekomme.
Sluttelig redegør ministeren for effekten af kampagnen »Det offentlige – brug os på nettet«, som
bl.a. er omtalt i beretningens pkt. 8, og udtrykker forhåbning om, at de positive resultater, kampag-
nen har affødt, vil vise sig at have en varig positiv effekt.
11. Jeg finder finansministerens redegørelse tilfredsstillende. Jeg har således med tilfredshed no-
teret mig ministerens initiativer i relation til at øge udbuddet og anvendelsen af digitale løsninger
og institutionernes muligheder for at dokumentere resultaterne af digitaliseringsarbejdet.
Afslutning
12. Målet med digitalisering er bl.a. at yde borgere og virksomheder bedre statslig service og sam-
tidig frigøre resurser. Som beretningen viste, var der stadig uudnyttede muligheder for digitalisering,
bl.a. kunne flere ydelser digitaliseres, og anvendelsesgraden kunne øges. Hertil kom, at mange in-
stitutioner ikke havde kendskab til, om de digitale løsninger havde medført serviceforbedringer og/
eller effektiviseringer.
Ministrenes redegørelser viser, at der yderligere er igangsat en række initiativer med henblik på
at øge udbuddet og anvendelsen af digitale løsninger samt institutionernes muligheder for at doku-
mentere resultaterne af digitaliseringsarbejdet.
Da resultaterne af dette arbejde udestår, vil jeg i 2008 følge op på ministeriernes initiativer.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0120.png
102
Nr. 5 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FINANSMINISTEREN
Den 6. marts 2006
Beretning om vedligeholdelse af statens bygninger
Statsrevisoratet har den 15. december 2005 fremsendt beretning nr. 5/2005 om vedligeholdelse
af statens bygninger.
Jeg noterer med tilfredshed, at det konkluderes i beretningen, at der samlet set har været en mindre
forbedring af vedligeholdelsesstanden på Slots- og Ejendomsstyrelsens bygninger, samt at Slots- og
Ejendomsstyrelsen gennemfører de anbefalede vedligeholdelsesarbejder med højeste prioritet.
Jeg noterer mig ligeledes, at Slots- og Ejendomsstyrelsen opfylder kravene i cirkulæret om ved-
ligeholdelse af statens bygninger, og at styrelsen har sikret, at der gennemføres regelmæssige syn
på bygningerne.
Det fremgår endvidere af beretningen, at Rigsrevisionen finder, at retningslinjerne i cirkulære nr.
160 af 10. december 2002 om vedligehold af statens bygninger kan præciseres. Rigsrevisionen an-
befaler, at det tydeliggøres, at bygningssyn alene skal baseres på byggefaglige hensyn, og ikke på
økonomiske prioriteringer. På baggrund af det byggefaglige syn, må ejeren af bygningen efterføl-
gende vurdere, hvilke vedligeholdelsesarbejder, der kan gennemføres inden for den økonomiske
ramme. Derudover finder Rigsrevisionen, at der med fordel kan fastsættes minimumsgrænse for,
hvor hyppigt, der skal gennemføres bygningssyn.
Jeg er enig i Rigsrevisionens bemærkninger, og jeg har bedt Slots- og Ejendomsstyrelsen om at
tilse, at disse præciseringer indarbejdes i regelgrundlaget for vedligehold af statens bygninger.
Slots- og Ejendomsstyrelsen skal i løbet af 2006 forberede udbud af rammeaftaler om tilsyn med
statens bygninger 12007. Finansministeriet vil i den forbindelse overveje, om det er hensigtsmæs-
sigt, at Rigsrevisors anbefalinger indarbejdes i aftalegrundlaget med rådgivere og brugere. Derud-
over vil anbefalingerne blive indarbejdet i forbindelse med den førstkommende revision af cirkulære
nr. 160 om vedligehold af statens bygninger.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0121.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
103
JUSTITSMINISTEREN
Den 18. april 2006
Nr. 5 2005
Beretning om vedligeholdelse af statens bygninger
Kære Statsrevisorer
Jeg tager Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger i beretning nr. 5 2005 vedr. vedli-
geholdelse af statens bygninger til efterretning.
Kriminalforsorgen gennemfører løbende vedligeholdelse af sin bygningsmasse, og jeg har noteret
mig, at Rigsrevisionen i sin beretning konstaterer, at kriminalforsorgen har et tilfredsstillende grund-
lag for prioritering af vedligeholdelsen og overblik over bygningernes vedligeholdelsesstand.
Som anført i beretningen har kriminalforsorgen et betydeligt vedligeholdelses- og genopretnings-
efterslæb, der i en bygningsanalyse i 1998 blev opgjort til over 1 mia. kr. Dette skal dog ses i lyset
af, at ethelt nyt fængsel på Enner Mark i Østjylland bliver åbnet i 2006, og at det i forbindelse med
kriminalforsorgens nuværende flerårsaftale er besluttet også at bygge et nyt fængsel øst for Store-
bælt.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0122.png
104
Nr. 5 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FORSVARSMINISTEREN
Den 12. april 2006
Beretning om vedligeholdelse af statens bygninger
REDEGØRELSE VEDRØRENDE BERETNING OM VEDLIGEHOLDELSE AF STATENS
BYGNINGER (NR. 5 2005)
Statsrevisoratet har den 15. december 2005 fremsendt Statsrevisorernes Beretning nr. 5 2005 om
vedligeholdelse af statens bygninger. Hermed fremsendes min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen er samtidig sendt til Rigsrevisor.
Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen finder, at forsvarets allerede iværksatte tiltag
– især på det organisatoriske område – vil medvirke til at forbedre ressourceanvendelsen på området.
Jeg erkender samtidigt, at der er behov for fortsat fokus på de områder, som Rigsrevisionen anbefaler
styrket, især et bedre overblik, overholdelse af planerne for bygningssyn, prissætning af vedlige-
holdelsesarbejder, samt udarbejdelse af en prioriteret plan for gennemførelse af vedligeholdelses-
arbejderne. Jeg vil nedenfor kort redegøre for nogle af de tiltag, som forsvaret er i gang med for at
styrke netop disse områder.
Generelt
De seneste forsvarsaftaler har medført store omstillinger af forsvaret, herunder et øget fokus på
det operative område. Denne transformation har medført et behov for at prioritere de rådige res-
sourcer, herunder bl.a. vedligeholdelse af bygningsmassen. Herudover vil der også i dette forlig blive
afhændet en række større etablissementer mv. Dette har været en nødvendig proces med henblik
på at skabe det nødvendige økonomiske råderum for gennemførelse af forsvarets primære opgaver.
Forligspartierne er løbende blevet informeret om behovet for at bringe overensstemmelse mellem
mål og midler.
Organisatoriske tiltag
Forsvaret er bevidst om behovet for, at bygningsvedligeholdelse fremover skal tillægges forøget
opmærksomhed. Dette fokus er, som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, allerede etab-
leret, idet der er taget skridt til optimering ved såvel organisatoriske som forvaltningsmæssige tiltag.
I indeværende forsvarsforlig er der således iværksat en forbedret organisering og styring af området
ved oprettelse af én ansvarlig myndighed, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Opret-
telsen af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste primo 2007 vil i stor udstrækning imøde-
komme de organisatoriske og kompetencemæssige uhensigtsmæssigheder, som er forekommet i den
struktur, der eksisterede i den periode, som Rigsrevisionens undersøgelse omfatter.
Der er endvidere udført en gennemgribende opdatering af de forvaltningsbestemmelser, der fast-
sætter standarder for vedligeholdelse og som fremadrettet regulerer den vedligeholdelsesmæssige
indsats ud fra mere ensartede kriterier. Tilsvarende forventes en forbedring af beslutnings- og in-
formationsgrundlaget – gennem en integration i DeMars – at medvirke til en bedre sammenkædning
mellem resultater af gennemførte bygningstilsyn og de nødvendige vedligeholdelsesmæssige initi-
ativer.
Gennemgang af forsvarets bygninger
Efterslæbet på forsvarets bygninger har, som det fremgår af Rigsrevisionens beretning, været ba-
seret på et uensartet skøn. Projektorganisation for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
har derfor – med udgangspunkt i de reviderede forvaltningsbestemmelser på området – iværksat en
fornyet gennemgang af bygningernes tilstand med henblik på at tilvejebringe et opdateret overblik
over behovet for investeringer til bygningsvedligeholdelsesområdet. Denne opgave har netop været
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0123.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
105
udbudt i licitation, og kontrakterne er indgået primo april 2006, hvorefter udførelsen af opgaven vil
blive iværksat.
Gennemgangen af forsvarets bygninger forventes afsluttet primo november 2006. Herefter vil der
blive foretaget en detaljeret og prioriteret planlægning af de samlede vedligeholdelsesopgaver, som
derfor vil kunne iværksættes i 1. halvår 2007, hvor netop Forsvarets Bygnings- og Etablissements-
tjeneste overtager det samlede ansvar for bygningsvedligeholdsområdet.
Øget anvendelse af DeMars
Den forestående planlægnings- og prioriteringsopgave inden for bygningsvedligeholdelse har
medført behov for en omlægning fra de tidligere decentrale registrerings- og styringsværktøjer til
en central integration af det samlede etablissementsområde i Forsvarskommandoens virksomheds-
styringssystem, DeMars. Hensigten er at opnå en målrettet og tværgående monitering samt styring
af bl.a. bygningsvedligeholdelse. Derudover er målet en effektiv projektstyring af bygge- og an-
lægsopgaver, samt renoveringsprojekter.
Planlægning af bygningstilsyn og efterfølgende inspektionsrapporters resultater vil blive en in-
tegreret del af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste informations- og beslutningsgrundlag
med henblik på at opnå en optimering af den fremtidige opgavevaretagelse og ressourceudnyttelse.
Integrationen i DeMars vil endvidere skabe bedre mulighed for et kontinuerligt og opdateret billede
af bygningsmassens vedligeholdstilstand og -behov. Fremadrettet vil overholdelse af tilsyn og plan-
lægning af inspektionshyppighed blive en styrende faktor for tjenestens produktion. De opgjorte
vedligeholdelsesbehov og den medfølgende prissætning vil tilsvarende blive en integreret del af den
DeMars systemunderstøttede planlægning og budgettering. Dette arbejde er allerede iværksat og for-
ventes tilendebragt i 1. halvår 2007.
Økonomisk prioritering
Forsvarskommandoen har i forbindelse med konsolidering af forsvarsforligets økonomiske plan-
lægningsgrundlag afsat midler til såvel bygningsvedligeholdelse som bygge- og anlægsprojekter.
Dette forventes umiddelbart at medvirke til en forbedring af vedligeholdstilstanden af forsvarets
bygningsmasse. Der er således afsat ca. 2,5 mia. kr. til forligsrelateret og ordinært byggeri i inde-
værende forlig. Dette vil have en positiv afsmittende virkning på efterslæbet. Forsvarskommandoen
vil samtidig anvende i alt ca. 1,25 mia. kr. til bygningsvedligehold i forligsperioden 2005-2009. Der
vil herunder blive foretaget en prioriteret anvendelse af beløbet i overensstemmelse med den gen-
nemførte revurdering af bygningsmassens vedligeholdstilstand. Prioriteringen vil blive gennemført
under en helhedsbetragtning, hvor både vedligeholdelse samt de strukturelle og ordinære bygge –
og anlægsprojekter i forligsperioden inddrages.
Nyboder
I Rigsrevisionens beretning er det særskilt anført, at vedligeholdelsestilstanden vedrørende Ny-
boder ikke er en del af det anførte efterslæb på 1,56 mia. kr., og at der i forbindelse med Nyboder
figurerer et ikke ubetydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.
Der er for nærværende afsat ca. 150 mio. kr. til den igangværende renovering af de grå stokke i
Nyboder. For så vidt angår de gule stokke i Nyboder er der, henset til de store omstillinger i forsvaret
samt det ikke ubetydelige vedligeholdelsesmæssige efterslæb, iværksat en undersøgelse med henblik
på at kortlægge det samlede behov for tjeneste- og lejeboliger i forsvaret. På baggrund af kortlæg-
ningen af det fremtidige behov vil forsvaret udarbejde en handlingsplan, der redegør for, hvorledes
det nødvendige antal tjeneste- og lejeboliger kan tilvejebringes, herunder en håndtering af det ved-
ligeholdelsesmæssige efterslæb i de gule stokke, Nyboder. Undersøgelsen, herunder handlingsplan,
forventes at foreligge i efteråret 2006 og vil endvidere behandle mulighederne for et eventuelt of-
fentligt-privat samarbejde, for derigennem at få skabt en hensigtsmæssig udnyttelse af de rådige res-
sourcer. Undersøgelsen betyder samtidig, at pilotprojektet vedrørende de gule stokke, Nyboder, sæt-
tes midlertidigt i bero.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0124.png
106
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Afsluttende bemærkninger
Det har igennem de seneste forsvarsforlig været nødvendigt at tillægge vedligeholdelse af for-
svarets bygninger mindre prioritet. Dette har ikke været nogen ønskværdig situation, men har efter
forholdene været en nødvendig prioritering for at kunne tilgodese forsvarets kerneopgaver.
Efterslæbets størrelse bør imidlertid ses i sammenhæng med forsvarets samlede ejendomsmasse,
herunder karakteren af bygningsmassen mv. Det vurderes, at en samlet investering på i alt ca. 3,7
mia. kr. i indeværende forligsperiode vil have en betydelig positiv effekt på bygningsvedligehol-
delsesområdet.
De iværksatte initiativer – udover at give et opdateret billede over bygningernes vedligeholdsstand
– vil tillige give en fornyet og effektiv mulighed for at optimere såvel behovet for indsats, samt en
optimering af ressourceanvendelsen. Det vurderes, at de nævnte initiativer i sammenhæng med de
afsatte økonomiske midler vil medføre, at hovedparten af bygningsefterslæbet vil være indhentet i
2009.
Søren Gade
/ Trine Kristiansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0125.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
107
VIDENSKABSMINISTEREN
Den 30. marts 2006
Nr. 5 2005
Beretning om vedligeholdelse af statens bygninger
Redegørelse vedrørende beretning nr. 05/05 om vedligeholdelse af statens bygninger
Rigsrevisionen har i Beretning 5/05 i forbindelse med en undersøgelse af vedligeholdelse af sta-
tens bygninger fundet, at ikke alle institutionerne vedligeholder de statslige bygninger tilfredsstil-
lende.
Endvidere har Rigsrevisionen fundet, at lovgrundlaget for vedligeholdelse og renovering med et
par undtagelser er klart, og at de generelle bevillingsbestemmelser ikke indeholder konkrete forud-
sætninger om et givet niveau for bygningsvedligeholdelse.
Endelig har Rigsrevisionen fundet, at institutionerne i varierende grad sikrer, at bygningernes ved-
ligeholdelsesstand opretholdes, men at de statslige bygningers vedligeholdelsesstand, herunder
eventuelle efterslæb, ikke vil fremgå af de omkostningsbaserede regnskaber.
Jeg noterer med tilfredshed, dels at den centralisering og professionalisering af den statslige ved-
ligeholdelsesindsats, som huslejeordningen bl.a. havde som målsætning, virker efter hensigten, dels
at det siden huslejeordningens start i 2001 er lykkedes at opretholde vedligeholdelsesniveauet på
universiteterne uden at der har været tilført sektoren særskilt bevilling til at imødekomme behov
for genopretning.
Videnskabsministeriet har taget skridt til at der opsamles datamateriale, der kan understøtte om
vedligeholdelsesniveauet også fremover vil kunne opretholdes under denne forudsætning.
Nærværende redegørelse er tillige fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Helge Sander
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0126.png
108
Nr. 5 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 18. maj 2006
Beretning om vedligeholdelse af statens bygninger
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 5/05 om vedligeholdelse af statens bygninger
Finansministerens redegørelse af 6. marts 2006
Videnskabsministerens redegørelse af 30. marts 2006
Forsvarsministerens redegørelse af 12. april 2006
Justitsministerens redegørelse af 18. april 2006
1. Beretningen omhandlede vedligeholdelsen af statens bygninger og omfattede konkret bygnin-
ger hørende under forsvaret, Kriminalforsorgen, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger samt
Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkninger til beretningen, at Kriminalforsorgen og for-
svaret kun delvist havde opretholdt bygningernes vedligeholdelsesstand, hvorved der var oparbejdet
betydelige efterslæb på vedligeholdelsen. Statsrevisorerne påtalte endvidere, at forsvaret ikke havde
et opdateret overblik over bygningernes vedligeholdelsesbehov.
Forsvarsministerens redegørelse
2. Forsvarsministeren har i sin redegørelse oplyst, at der i indeværende forsvarsforlig er iværksat
en forbedret organisering og styring af området ved oprettelse af én ansvarlig myndighed, Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjeneste. Tjenesten vil blive oprettet i 2007.
Det fremgår af redegørelsen, at forsvaret har iværksat en fornyet gennemgang af bygningernes
tilstand med henblik på at tilvejebringe et opdateret overblik over behovet for investeringer til byg-
ningsvedligeholdelsesområdet. Denne opgave har netop været udbudt i licitation, og kontrakterne
er indgået primo april 2006, hvorefter udførelsen af opgaven vil blive iværksat. Gennemgangen af
forsvarets bygninger forventes afsluttet primo november 2006. Herefter vil der blive foretaget en
detaljeret og prioriteret planlægning af de samlede vedligeholdelsesopgaver, som derfor vil kunne
iværksættes i 1. halvår 2007, hvor netop Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste overtager
det samlede ansvar for bygningsvedligeholdsområdet.
Det fremgår videre, at planlægning og prioritering inden for bygningsvedligeholdelse vil blive om-
lagt fra de tidligere decentrale registrerings- og styringsværktøjer og integreret i Forsvarskomman-
doens virksomhedsstyringssystem DeMars. Ministeren forventer, at integrationen af de opgjorte
vedligeholdelsesbehov og den medfølgende prissætning i DeMars vil skabe bedre mulighed for et
kontinuerligt og opdateret billede af bygningsmassens vedligeholdstilstand og -behov samt en op-
timering af den fremtidige opgavevaretagelse og resurseudnyttelse. Fremadrettet vil overholdelse
af tilsyn og planlægning af inspektionshyppighed blive en styrende faktor for tjenestens produktion.
Det er oplyst, at arbejdet er iværksat og forventes tilendebragt i 1. halvår 2007.
3. Ifølge forsvarsministerens redegørelse er det vurderingen, at de organisatoriske tiltag og den
øgede inddragelse af DeMars i sammenhæng med de afsatte økonomiske midler, svarende til ca.
3,7 mia. kr. i indeværende forligsperiode, vil medføre, at hovedparten af bygningsefterslæbet vil
være indhentet i 2009.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0127.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
109
Forsvarsministeren oplyser særskilt, at et pilotprojekt for renovering af de gule stokke i Nyboder,
der repræsenterer et ikke ubetydeligt vedligeholdelsesefterslæb, er sat midlertidigt i bero. Projektet
vil afvente en kortlægning af det samlede behov for tjeneste- og lejeboliger i forsvaret. På baggrund
heraf vil forsvaret udarbejde en handlingsplan for, hvorledes det nødvendige antal tjeneste- og le-
jeboliger kan tilvejebringes, herunder en håndtering af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb i de
gule stokke i Nyboder. Undersøgelsen, herunder handlingsplanen, forventes at foreligge i efteråret
2006 og vil endvidere behandle mulighederne for et eventuelt offentligt-privat samarbejde for der-
igennem at få skabt en hensigtsmæssig udnyttelse af de rådige resurser.
Jeg har med tilfredshed noteret mig forsvarets initiativer med henblik på at skabe et opdateret
overblik over bygningernes vedligeholdelsesstand, ligesom jeg finder det tilfredsstillende, at ho-
vedparten af bygningsefterslæbet forventes at være indhentet i 2009. Jeg vil følge op på de iværksatte
initiativer.
Justitsministerens redegørelse
4. Justitsministeren tager i sin redegørelse statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger til
efterretning. Ministeren oplyser, at Kriminalforsorgens betydelige vedligeholdelses- og genopret-
ningsefterslæb skal ses i lyset af, at et helt nyt fængsel på Emner Mark i Østjylland bliver åbnet i
2006, og at det i forbindelse med Kriminalforsorgens nuværende flerårsaftale er besluttet også at byg-
ge et nyt fængsel øst for Storebælt.
Jeg tager ministerens tilkendegivelser som udtryk for, at Kriminalforsorgen vil udarbejde en lang-
sigtet plan for nedbringelse af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på Kriminalforsorgens byg-
ninger, og at de nye fængsler vil indgå heri. Jeg vil følge udarbejdelsen af en sådan plan.
Finansministerens redegørelse
5. Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at Finansministeriet agter at foretage de præcise-
ringer i regelgrundlaget for vedligeholdelse af statens bygninger, som Rigsrevisionen har anbefalet.
Ministeriet vil overveje, om det er hensigtsmæssigt, at anbefalingerne indarbejdes i de rammeaftaler
om tilsyn med statens bygninger i 2007, som skal i udbud i løbet af 2006. Derudover vil anbefalin-
gerne blive indarbejdet i forbindelse med den førstkommende revision af cirkulære nr. 160 om ved-
ligehold af statens bygninger.
Jeg finder finansministerens redegørelse tilfredsstillende.
Videnskabsministerens redegørelse
6. Videnskabsministeren noterer sig i sin redegørelse, at det er lykkedes at opretholde vedlige-
holdelsesniveauet på universiteterne, og oplyser, at Videnskabsministeriet har taget skridt til, at der
opsamles datamateriale, der kan understøtte, om vedligeholdelsesniveauet også fremover vil kunne
opretholdes.
Jeg har med tilfredshed noteret mig ministeriets tiltag.
Afslutning
7. Sammenfattende anser jeg ministrenes initiativer eller tilkendegivelser for tilfredsstillende.
Jeg vil fortsat følge forsvarets initiativer med henblik på at skabe et opdateret overblik over byg-
ningernes vedligeholdelsesstand. Jeg vil desuden følge arbejdet med en langsigtet plan for nedbrin-
gelse af det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på Kriminalforsorgens bygninger.
Jeg forventer at orientere statsrevisorerne i et notat herom i 2007.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0128.png
110
Nr. 6 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
SOCIALMINISTEREN
Den 23. januar 2006
Beretning om administration af folkepension
I skrivelse af 15. december 2005 har statsrevisorerne sendt Beretning nr. 6/05 om administration
af folkepension og bedt om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen
har givet anledning til.
Beretningen handler om kommunernes og Socialministeriets administration af folkepensionen og
tillæg til pensionister i 2004. Undersøgelsen er gennemført som Socialministeriets temarevision for
2004.
Rigsrevisionen vurderer samlet set, at kommunernes administration af folkepension og øvrige til-
læg til pensionister er tilfredsstillende, dog bør dokumentationen i kommunernes sager om folke-
pension forbedres. Denne vurdering er baseret på følgende resultater:
•
Antallet af udbetalingsfejl og formelle fejl i kommunernes folkepensionssager og derigennem
fejludbetalinger har et beskedent omfang.
•
Antallet af mangler i dokumentationen i kommunernes folkepensionssager bør nedbringes for at
sikre, at udbetalingen af folkepension og øvrige tillæg kan ske korrekt.
•
Socialministeriet bør derfor opfordre kommunerne til at styrke sagskvaliteten.
Dernæst er det Rigsrevisionens samlede vurdering, at Socialministeriets administration af folke-
pension og øvrige tillæg er tilfredsstillende. Denne vurdering er baseret på følgende resultater:
•
Socialministeriets forretningsgange sikrer, at ministeriet følger op på problemer konstateret af
kommunale revisorer.
•
Rigsrevisionen finder overordnet, at Socialministeriets refusionsprocedurer er velfungerende.
•
Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet ved budgettering af folkepension og øvrige tillæg an-
vender en budgetmetode, der inddrager relevante oplysninger.
•
Socialministeriets budgettering af folkepension for perioden 1997-2004 har været meget præcis.
•
Socialministeriets budgettering af øvrige tillæg for perioden 1997-2004 har været mere usikker
end for folkepension. Budgetusikker-heden skyldes forhold, som ministeriet ikke har indflydelse
på.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen konkluderer, at såvel kommunernes som
Socialministeriets administration af folkepension samlet set er tilfredsstillende. Folkepension er et
meget væsentligt udgiftsområde, der vedrører mange borgere. Jeg finder det derfor særligt tilfreds-
stillende, at fejludbetalinger kun har et beskedent omfang i kommunerne, og at Rigsrevisionen vur-
derer, at Socialministeriets refusionsprocedurer og budgetmetode er velfungerende og præcise.
Jeg har desuden noteret mig, at Rigsrevisionen konkluderer, at antallet af mangler i dokumenta-
tionen i kommunernes folkepensionssager bør nedbringes, og at Socialministeriet bør opfordre kom-
munerne til at styrke sagskvaliteten.
Socialministeriet vil på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse orientere kommunerne om un-
dersøgelsens resultater og samtidig opfordre kommunerne til at have særligt fokus på at sikre, at
de har den fornødne dokumentation i sagerne.
Statsrevisorerne bemærker på baggrund af undersøgelsen, at man finder det: »tilfredsstillende, at
kommunernes og Socialministeriets administration af folkepension stort set må anses for at være i
orden.«
Statsrevisorernes konklusion giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Eva Kjer Hansen
/ Mikael Lynnerup Kristensen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0129.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
111
RIGSREVISIONEN
Den 30. januar 2006
Nr. 6 2005
Beretning om administration af folkepension
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 6/05 om administration af folkepension
Socialministerens redegørelse af 23. januar 2006
1. Rigsrevisionens undersøgelse viste bl.a., at antallet af mangler i dokumentation i kommunernes
folkepensionssager burde nedbringes for at sikre, at udbetalingen af folkepension og øvrige tillæg
kunne ske korrekt.
Jeg henstillede til Socialministeriet, at ministeriet opfordrede kommunerne til at styrke sagskva-
liteten.
2. Socialministeren oplyser, at ministeriet vil orientere kommunerne om resultaterne af Rigsre-
visionens undersøgelse og samtidig opfordre kommunerne til at have særlig fokus på at sikre, at de
har den fornødne dokumentation i sagerne.
3. Jeg finder socialministerens initiativ tilfredsstillende. Ministerens øvrige kommentarer i rede-
gørelsen giver mig ikke anledning til bemærkninger, og jeg betragter hermed sagen for afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0130.png
112
Nr. 7 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
SOCIALMINISTEREN
Den 27. marts 2006
Beretning om pulje til socialt udsatte grupper
Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes Beretning nr.
7 2005 om puljen til socialt udsatte grupper
Statsrevisoratet har i brev af 26. januar 2006 anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som ovennævnte beretning har givet anledning til.
Statsrevisorernes bemærkninger
Det nævnes i beretningen, at midlerne er kommet hurtigt ud til projekterne, og at Socialministeriet
har administreret puljen korrekt. Statsrevisorerne finder det dog mindre tilfredsstillende, at Social-
ministeriet:
•
Ikke har uddybet puljens målsætninger eller sat aktiviteterne i forhold til målsætningerne.
•
Ikke har tilrettelagt en opfølgning, som muliggør måling af effekt.
•
Ikke har fastsat, hvordan intentionerne om tilvækst og forankring skal opgøres.
Puljens målsætninger og sammenholdelse heraf med ansøgningerne
Rigsrevisionen har vurderet, at Socialministeriet med fordel kunne have foretaget en yderligere
operationalisering af målsætningerne samt en prioritering mellem aktiviteterne, hvilket vurderes
blandt andet kunne have givet sagsbehandlerne et bedre grundlag for at begrunde indstillinger og
afslag.
For puljen er der udarbejdet en vejledning, der beskriver, at de overordnede målsætninger er at
sikre en samlet indsats, der:
•
sikrer de svageste grupper en meningsfuld tilværelse,
•
afspejler og respekterer de svagestes egne behov og ønsker og
•
styrker deres muligheder for at indgå og bidrage til samfundets fællesskab.
Rigsrevisionen vurderer, at disse målsætninger ikke er operationaliseret yderligere. For den kon-
krete pulje fremgår det af kap. 2 i puljens vejledning, at der er prioriteret en række indsatsområder.
Disse indsatsområder er udvalgt for på bedst mulig vis at kunne indfri puljens målsætninger. De
prioriterede områder er:
•
Etablering af flere midlertidige/varige botilbud og alternative plejehjemspladser.
•
Bostøtte, herunder aktivitetstilbud, til fastholdelse af boligen.
•
Etablering af flere lettilgængelige tilbud om akutbistand – uden for normal åbningstid.
•
Styrkelse af den frivillige indsats, herunder brugerorganisering og udvikling i samarbejdsformer.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at koblingen mellem målsætninger og indsatsområder kunne
have været beskrevet tydeligere. En yderligere operationalisering af målsætningerne ville også bi-
drage til at fremme mulighederne for en bedre effektmåling.
Socialministeriet vil derfor tilstræbe fremover i udmøntningen af lignende puljer at tydeliggøre
operationaliseringen af puljens målsætninger, og dermed koblingen mellem målsætninger, aktivi-
teter og målgrupper.
En yderligere mulighed, der overvejes for at understøtte koblingen mellem målsætninger og ak-
tiviteter, er, om dokumentationen i ministeriets puljeadministrative system foruden at være en vur-
dering af det enkelte projekt, også i højere grad kan få karakter af en tjekliste i forhold til den kon-
krete puljes udmeldte målsætninger og eventuelle vurderingskriterier.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0131.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
113
Opfølgning og måling af effekt
Rigsrevisionen har vurderet, at opfølgningen på puljens effekt over for målgrupperne burde sy-
stematiseres yderligere.
Rigsrevisionen bygger dette på, at projektansøgningerne ikke systematisk har skullet beskrive for-
ventede effekter, som man på et senere tidspunkt kunne sammenholde med de opnåede resultater.
En vurdering af effekten er dog ikke udeladt, idet dette indgår i en evaluering af storbydelen af
puljen. Evalueringen gennemføres af Socialforskningsinstituttet (SFI). Som en del af denne evalu-
ering undersøges effekten af indsatsen i projekterne støttet af puljen. Der belyses fire aspekter med
henblik på at foretage en samlet vurdering af effekten:
•
Projekternes/aktiviteternes organisering i forhold til brugernes behov/problemer og i forhold til
de effekter, man ønsker at opnå.
•
Projekternes og/eller aktiviteternes sammenhæng til øvrige indsatser for de udvalgte grupper.
•
Samspillet mellem myndighed og leverandør, herunder samspillet med frivillige og private.
•
Effekten af de fire indsatsområder
1)
i forhold til de opstillede målsætninger og i forhold til den
forebyggende og/eller rehabiliterende indsats og/eller i forhold til efterværn.
Delrapporten vedr. effektvurdering forventes færdig i juni 2006.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at effektmåling generelt bør prioriteres højere. Derfor er der
også iværksat en række tiltag på ministerområdet, der skal bidrage til at styrke grundlaget for kom-
mende effektmålinger. Blandt andet skal projekter, der indgår i satspuljeforhandlingerne, fremover
redegøre for forventede effekter.
Endvidere har Socialministeriet etableret et samarbejde med SFI om at udarbejde en model for
måling af effekten af ministeriets forskellige puljer.
Opgørelse af tilvækst og forankring
Jeg anerkender Rigsrevisionens synspunkt om, at tilvækst og forankring burde have været tyde-
ligere defineret ved puljens opstart, hvilket ville have givet en mere entydig begrebsforståelse.
Socialministeriet har dog hele tiden arbejdet på at iværksætte initiativer, som kan bidrage til at
dokumentere en tilvækst.
Ad tilvækst
Rigsrevisionen vurderer, at Socialministeriet ikke har fastlagt, hvordan tilvækst skal opgøres. Kri-
terierne var ikke fastlagt fra puljens start, men er sideløbende med puljens udmøntning udviklet i
et samarbejde med SFI.
SFI har gennemgået puljens initiativer i forholdt til storbyerne, og vurderet at de støttede projekter
har skabt en tilvækst på området:
»Det generelle billede, der tegner sig på baggrund af undersøgelsen af puljeindsatsen og den
øvrige indsats for de socialt udsatte grupper i de seks bysamfund, er, at puljeprojekterne har
bidraget med en tilvækst på området.«(
SFI – 2. delrapport (arbejdspapir))
Konklusionen er baseret på en mere systematiseret model for opgørelse af tilvækst, som er ud-
viklet i løbet af 2005 i samarbejde med SFI. Modellen er anvendt i SFI’s 2. delrapport (arbejdspapir)
Denne model kunne med fordel have været beskrevet ved puljens opstart.
Tilvæksten vurderes på baggrund af udviklingen i udgifter, antal pladser og personaleforbrug, set
i forhold til hinanden. Tilvæksten vurderes indenfor de enkelte indsatsområder, fx botilbud til sinds-
lidende. For puljeprojekterne indhentes oplysninger om:
•
Driftsudgifter i løbende priser
•
Antal pladser (/brugere)
1)
Evalueringen omfatter puljens fire delindsatsområder: alternative plejehjem, botilbud/intensiveret bostøtte,
indsats for udsatte grønlændere samt samarbejde mellem frivillige/private.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0132.png
114
ENDELIG BETÆNKNING 2005
•
Personaleforbrug (omregnet i antal fuldtidsansatte)
•
•
•
•
•
For indsatsområderne generelt indhentes oplysninger om bl.a. :
Driftsudgifter i løbende priser
Antal pladser (/brugere)
Personaleforbrug omregnet til antal fuldtidsansatte
Driftsudgifter i faste priser pr. plads
Personaleforbrug pr. plads
Ad forankring
Rigsrevisionen vurderer, at der ikke har været meldt noget ud om forankringen i den generelle
ansøgningsdel. Jeg er enig i, at ordet forankring ikke direkte er nævnt i vejledningen om Pulje til
socialt udsatte grupper. Det fremgår dog af vejledningen, at der efter en konkret vurdering er mu-
lighed for at få et fortsat tilskud til projektet efter de første 3 år.
Begrundelsen er, at Socialministeriet efter den første bevillingsperiode ville have mulighed for
at vurdere projekternes bæredygtighed, inden beslutning om fortsat tilskud blev taget. I praksis har
det således været de samme vilkår om forankring, der var gældende i ansøgningsdelen, som for stor-
bydelen, hvor projekterne forankres i en kommune eller amt under hele tilskudsperioden i takt med
at statsstøtten udfases. Det vil sige, at intentionen om forankring har været identisk for både »stor-
bydelen« og den generelle ansøgningsdel.
Puljen giver mulighed for at yde støtte med en attraktiv finansieringsmodel, hvor tilskuddet lang-
somt aftrappes. Det er opfattelsen, at finansieringsmodellen med aftrapning af tilskud giver en god
tilskyndelse til, at projekterne fortsætter efter ophøret af det direkte statstilskud. Det skyldes bl.a.,
at den lange tilskudsperiode som udgangspunkt betyder, at projektet bliver en integreret del af kom-
munens samlede tilbud til socialt udsatte grupper.
Denne redegørelse er også sendt elektronisk til Statsrevisoratet, ligesom der er sendt en kopi til
Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0133.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
115
RIGSREVISIONEN
26. april 2006
Nr. 7 2005
Beretning om pulje til socialt udsatte grupper
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 7/05 om pulje til socialt udsatte grupper
Socialministerens redegørelse af 27. marts 2006
1. Statsrevisorerne fandt det mindre tilfredsstillende, at Socialministeriet ikke havde uddybet mål-
sætningerne for puljen eller sat aktiviteterne i forhold til målsætningerne. En uddybning af målsæt-
ningerne ville give Socialministeriet et bedre grundlag for sagsbehandlingen og for efterfølgende
at vurdere, om projekterne fører til forbedringer for målgruppen.
2. Socialministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren er enig i, at koblingen mellem mål-
sætninger og indsatsområder kunne have været beskrevet tydeligere. Socialministeren konstaterer
endvidere, at en yderligere operationalisering af målsætningerne også vil bidrage til at fremme mu-
lighederne for en bedre effektmåling.
Ministeriet vil derfor i udmøntningen af lignende puljer fremover tilstræbe, at operationaliseringen
af puljens målsætninger og dermed koblingen mellem målsætninger, aktiviteter og målgrupper ty-
deliggøres.
Ministeren oplyser endvidere, at ministeriet overvejer, om dokumentationen i det puljeadmini-
strative it-system i højere grad kan få karakter af en tjekliste i forhold til den konkrete puljes ud-
meldte målsætninger og eventuelle vurderingskriterier.
Jeg finder, at Socialministeriet med de foreslåede tiltag vil opnå et væsentligt bedre grundlag for
sagsbehandlingen og for efterfølgende at vurdere, om projekterne fører til forbedringer for målgrup-
pen. Jeg vil følge gennemførelsen af Socialministeriets tiltag.
3. Det fremgik af beretningen, at Socialministeriet vil foretage en revurdering af tilrettelæggelsen
af den faglige og økonomiske opfølgning med henblik på at udbygge ministeriets vurderinger af
sammenhængen mellem den økonomiske og den faglige udvikling i projekterne.
Endvidere fremgik det af beretningen, at Socialministeriet overvejer modeller til etablering af sy-
stemer, der understøtter en systematisk registrering af de socialt udsatte grupper.
Jeg vil følge ministeriets overvejelser og initiativer vedrørende tilrettelæggelsen af den økono-
miske og faglige opfølgning samt registreringen af de socialt udsatte grupper.
4. Statsrevisorerne bemærkede, at Socialministeriet ikke har tilrettelagt en opfølgning på puljen,
som muliggør måling af effekten af puljen.
Det fremgår af socialministerens redegørelse, at effektmålinger af projekter støttet af ministeriets
puljer fremover prioriteres højere. Socialministeren oplyser, at der er igangsat en række tiltag, der
skal bidrage til at styrke grundlaget for kommende effektmålinger, herunder at projekter, der indgår
i satspuljeforhandlingerne, fremover skal redegøre for forventede effekter. Ministeren oplyser end-
videre, at der er etableret et samarbejde med Socialforskningsinstituttet om at udarbejde en model
for måling af effekten af ministeriets forskellige puljer.
Jeg vil følge ministeriets tiltag med at prioritere effektmålinger højere.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0134.png
116
ENDELIG BETÆNKNING 2005
5. Statsrevisorerne fandt det mindre tilfredsstillende, at Socialministeriet ikke har fastsat, hvordan
puljens intentioner om tilvækst og forankring opgøres.
Det fremgår af socialministerens redegørelse, at ministeren er enig i, at tilvækst og forankring
burde have været defineret tydeligt ved puljens opstart.
Ministeren oplyser, at kriterierne for opgørelsen af tilvækst sideløbende med puljens udmøntning
er udviklet i samarbejde med Socialforskningsinstituttet. Socialforskningsinstituttet har således ud-
arbejdet en mere systematisk model for opgørelse af tilvækst, som tager udgangspunkt i en vurdering
af udviklingen i udgifter, antal pladser og personaleforbrug set i forhold til hinanden. Tilvæksten
vurderes inden for de enkelte indsatsområder.
Jeg finder, at de nævnte elementer er relevante for opgørelse af tilvæksten, og vil følge ministeriets
vurdering af resultaterne.
6. Socialministeren er enig i, at begrebet »forankring« ikke har indgået i »Vejledning om Pulje
til socialt udsatte grupper«, som omfatter ansøgningspuljen. Ifølge beretningen fremgik forudsæt-
ningen om forankring alene af storbyaftalerne, og udmeldingerne om forankring var dermed for-
skellige for henholdsvis ansøgningspuljen og storbypuljen. Ministeren anfører i sin redegørelse, at
det dog fremgår af vejledningen, at der efter en konkret vurdering er mulighed for at få et fortsat
tilskud til projektet efter de første 3 år. Ifølge ministeren har der i praksis således været de samme
vilkår for forankring for såvel ansøgningsdelen som storbydelen.
Jeg er enig i, at forudsætningen om forankring burde have været tydeligt defineret ved puljens
opstart. Jeg har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.
7. Det er sammenfattende min opfattelse, at ministerens redegørelse er tilfredsstillende.
Jeg vil følge ministerens initiativer og orientere statsrevisorerne om følgende punkter:
ministeriets bestræbelser på at operationalisere målsætninger for lignende puljer
udviklingen af det puljeadministrative it-system, så det fungerer som en tjekliste i forhold til kob-
lingen mellem puljens målsætninger og vurderingskriterier
ministeriets overvejelser vedrørende tilrettelæggelsen af den økonomiske og faglige opfølgning
ministeriets overvejelser vedrørende modeller til registrering af de udsatte grupper
ministeriets tiltag for at prioritere effektmålinger højere
ministeriets arbejde med at måle tilvækst.
Henrik Otbo
•
•
•
•
•
•
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0135.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
117
KULTURMINISTEREN
Den 24. februar 2006
Nr. 8 2005
Beretning om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006
Kulturministerens redegørelse til Statsrevisorernes Beretning nr. 8 om Flerårsaftalen for Kul-
turministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006
Hermed redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som Statsrevisorernes Beretning nr.
8/05 og Statsrevisoratets brev af 26. januar 2006 har givet anledning til.
Jeg har med tilfredshed konstateret, at Statsrevisorerne i deres bemærkninger har noteret sig, at
Kulturministeriet har udmøntet Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser tilfredsstillende,
bl.a. ved at Flerårsaftalens indsatsområder indgår i kontraktstyringen af ministeriets uddannelses-
institutioner.
Af beretningen fremgår det, at Kulturministeriet i den første del af aftaleperioden ikke har sikret
tilstrækkelig fremdrift i etableringen af Center for Designforskning. Statsrevisorerne finder dette
mindre tilfredsstillende.
Som det også fremgår af Statsrevisorernes beretning, har Kulturministeriet nu indsat en ekstern
formand for Center for Designforsknings styregruppe for at sikre fremdriften i centrets videre etab-
lering. Kulturministeriet følger i øvrigt Rigsrevisionens anbefaling om at følge centret tæt, indtil det
er veletableret. Rigsrevisionen har i deres undersøgelse fundet disse tiltag tilfredsstillende.
Rigsrevisionen konkluderer i deres undersøgelse, at beskæftigelsesrapporten udarbejdet af Kul-
turministeriets uddannelsesinstitutioner ikke viser sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet,
beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov, som det er afkrævet i de enkelte institutioners
resultatkontakt. Statsrevisorerne finder dette mindre tilfredsstillende.
Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet har pålagt institutionerne
fremover at indhente oplysninger, der viser sammenhængen. Rigsrevisionen har i deres undersøgelse
fundet dette tilfredsstillende.
Som det også fremgår af beretningen, udgør beskæftigelsesrapporten et blandt flere resultatmål
indenfor indsatsområdet om beskæftigelse. Udarbejdelse af beskæftigelsesrapporten er et resultat-
mål for 2005, hvorfor ministeriet i forbindelse med institutionernes virksomhedsmøder i foråret 2006
naturligt vil følge op på dette mål i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger.
Statsrevisorernes beretning og dens konklusioner vil naturligt indgå som et helt centralt element
i Kulturministeriets forvaltning i den sidste del af Flerårsaftalen samt i forberedelserne af en eventuel
ny flerårsaftale, sådan som der også er lagt op til det i Rigsrevisionens undersøgelse.
Ministeriet har fremsendt kopi af denne redegørelse til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264
København K.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0136.png
118
Nr. 8 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 14. marts 2006
Beretning om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 8/05 om flerårsaftalen for Kulturministeriets
uddannelsesinstitutioner 2003-2006
Kulturministerens redegørelse af 24. februar 2006
1. I bemærkningerne til beretningen fandt statsrevisorerne det mindre tilfredsstillende, at Kultur-
ministeriet ikke har fulgt tilstrækkeligt tæt op på etableringen af Center for Designforskning og ind-
satsområdet om beskæftigelse.
2. Kulturministeren oplyser, at fremdriften i Center for Designforskning vil blive sikret via en eks-
tern formand for centrets styregruppe, ligesom man vil følge Rigsrevisionens anbefaling om at følge
centret tæt, indtil det er veletableret.
Med hensyn til beskæftigelsessituationen har ministeriet pålagt institutionerne fremover at indhente
oplysninger, der viser sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og
arbejdsmarkedets behov. Ministeriet vil følge op herpå i foråret 2006 i overensstemmelse med Rigs-
revisionens anbefalinger.
Jeg finder disse tiltag tilfredsstillende.
3. Kulturministeren oplyser desuden, at beretningen naturligt vil indgå som et helt centralt element
i ministeriets forvaltning i den sidste del af flerårsaftaleperioden samt i forberedelsen af en eventuel
ny flerårsaftale.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
4. Da Rigsrevisionens undersøgelse er en midtvejsundersøgelse, vil jeg ved udløbet af flerårsaf-
taleperioden samlet gennemgå og vurdere ministeriets forvaltning af flerårsaftalen med særligt fokus
på Center for Designforskning og indsatsområdet om beskæftigelse. Jeg vil ligeledes vurdere, i hvil-
ket omfang ministeriet har inddraget erfaringerne fra den første flerårsaftale i udmøntningen af en
eventuel ny flerårsaftale.
Jeg forventer at kunne orientere statsrevisorerne herom i slutningen af 2007.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0137.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
119
UDENRIGSMINISTEREN
Den 9. maj 2005
Nr. 9 2005
Beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand
til programarbejdslandene
Beretning nr. 9 2005 om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til pro-
gramarbejdslandene
På baggrund af statsrevisorernes beretning nr. 9/2005 om harmonisering og tilpasning af Dan-
marks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene afgav udviklingsministeren den 2. maj 2006
redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at udenrigsministeren ikke har bemærkninger til sagen og
kan henholde sig til udviklingsministerens redegørelse.
Med venlig hilsen
Vibeke Rovsing Lauritzen
Kontorchef
Økonomikontoret, Udenrigsministeriet
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0138.png
120
Nr. 9 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
UDVIKLINGSMINISTEREN
Den 2. maj 2006
Beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til
programsamarbejdslandene
Vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 9 2005 om harmonisering og tilpasning af Danmarks bi-
laterale bistand til programsamarbejds-landene.
Jeg har modtaget Statsrevisorernes beretning om Udenrigsministeriets arbejde med at øge effek-
tiviteten af udviklingsbistanden. Beretningen konkluderer overordnet, at Udenrigsministeriet gene-
relt har tilrettelagt grundlaget for den bilaterale bistand, så det understøtter de internationa-le er-
klæringer om harmonisering og tilpasning, hvilket jeg ligesom Stats-revisorerne finder tilfredsstil-
lende.
Jeg er enig i resultaterne af undersøgelsen, som jeg mener, er et fremad-rettet bidrag til det vigtige
og hastende arbejde med at sikre en mere ef-fektiv og resultatorienteret international udviklingsbi-
stand. Målet er at sikre mest mulig bistand for hver bistandskrone til gavn for de fattige mennesker
i udviklingslandene.
Jeg er tilfreds med, at beretningen er positiv i vurderingen af den interna-tionale dagsorden om
harmonisering og tilpasning og understreger, at alle involverede aktører fortsat bør prioritere ind-
satsen højt med henblik på at opnå en effektiv international udviklingsbistand. Beretningen op-for-
drer bl.a. Udenrigsministeriet til at fortsætte overvejelser om øget fo-kusering af den danske udvik-
lingsbistand til programsamarbejdslandene, udviklingen af retningslinjer for at indgå i fælles lan-
destrategier og an-vendelsen af delegeret samarbejde. Endvidere fremhæves ministeriets positive bi-
drag til øget bistandseffektivitet i Tanzania og Vietnam.
Statsrevisorerne bemærker, at ambassadernes rapportering om initiati-verne til harmonisering og
tilpasning bør være mere ensartede og præci-se. Hertil kan jeg oplyse, at Udenrigsministeriet plan-
lægger en revision af det format, som ambassaderne rapporterer efter om initiativer til harmo-nise-
ring og tilpasning med henblik på at sikre ensartede og præcise rap-porteringer. Rapporteringen vil
også blive forbedret ved yderligere at styrke de skriftlige tilbagemeldinger til ambassaderne om rap-
porteringen og de drøftelser, der finder sted på videomøder og i forbindelse med besøg, med henblik
på at sikre en fælles forståelse af alle spørgsmål.
Statsrevisorerne anfører, at det ikke er tilfredsstillende, at Udenrigsmini-steriets systemer ikke er
i stand til at opgøre præcise tal for omfanget af de forskellige støtteformer inden for udviklingsbi-
standen. Det er jeg enig i. Det er vigtigt at få rettet op på dette forhold, idet budgetstøtte og sek-
torprogramstøtte indgår som centrale parametre i Paris-erklæringen. Jeg vil dog i lyset af Statsre-
visorernes sidste bemærkning anføre, at projekt- og programstøtte fortsat vil udgøre den langt største
del af den danske bistand.
En intern arbejdsgruppe i Udenrigsministeriet er i gang med at afdække de tekniske udfordringer.
Udenrigsministeriets systemer PDB og UM Finans vil herefter blive modificeret, således at det i
fremtiden vil blive muligt at rapportere mere præcist på udviklingen i de anvendte bistands-former.
Det er min ambition, afhængig af de tekniske udfordringer, at få dette arbejde tilendebragt i løbet
af 2006.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at beretningen er et velkomment ind-spil til det fortsatte arbejde
med at effektivisere udviklingsbistanden, og derved sikre at Danmark bedst muligt bidrager til be-
kæmpelse af fattig-dommen i udviklingslandene.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0139.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
121
RIGSREVISIONEN
Den 30. maj 2006
Nr. 9 2005
Beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand
til programsamarbejdslandene
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 9/05 om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale
bistand til programsamarbejdslandene
Udviklingsministerens redegørelse af 2. maj 2006
Udenrigsministerens redegørelse af 9. maj 2006
Udviklingsministerens redegørelse
1. Ministeren noterer sig, at statsrevisorerne generelt fandt det tilfredsstillende, at Udenrigsmini-
steriet har gennemført og tilrettelagt den bilaterale bistand i overensstemmelse med de internationale
erklæringer, som Danmark har tiltrådt.
Statsrevisorerne anførte dog tillige i bemærkningerne til beretningen, at ambassadernes rappor-
tering om initiativer til harmonisering og tilpasning bør være mere ensartede og præcise. Hertil op-
lyser ministeren i sin redegørelse, at Udenrigsministeriet planlægger en revision af det format, som
ambassaderne rapporterer efter, om initiativer til harmonisering og tilpasning med henblik på at sikre
ensartede og præcise rapporteringer.
Jeg finder dette tilfredsstillende. Jeg vil orientere statsrevisorerne om det nye format.
2. Statsrevisorerne bemærkede endvidere, at det ikke er tilfredsstillende, at Udenrigsministeriets
systemer ikke er i stand til at opgøre præcise tal for omfanget af de forskellige støtteformer – bl.a.
fordi Danmark har til hensigt at yde mere bistand i form af budgetstøtte frem for som sektorpro-
gramstøtte.
Ministeren tilslutter sig dette synspunkt med den tilføjelse, at projekt- og programstøtte dog fortsat
vil udgøre langt den største del af bistanden. Ministeren oplyser, at en modificering af ministeriets
it-systemer vil gøre det muligt at rapportere mere præcist om udviklingen i de anvendte bistandsfor-
mer. Arbejdet hermed er igangsat og ventes – afhængigt af eventuelle tekniske problemer – at være
tilendebragt i løbet af 2006.
Jeg finder dette tilfredsstillende og vil orientere statsrevisorerne om omfanget af de forskellige
støtteformer, når de systemmæssige ændringer er gennemført.
Udenrigsministerens redegørelse
3. Udenrigsministeren har ikke bemærkninger til sagen og henholder sig til udviklingsministerens
redegørelse.
Det har jeg ingen bemærkninger til.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0140.png
122
Nr. 10 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
INTEGRATIONSMINISTEREN
Den 1. maj 2006
Beretning om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt
forretningsvisa
Statsrevisoratet har ved brev af 30. marts 2006 fremsendt Statsrevisorernes beretning nr. 10 2005
om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa.
I den anledning redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen med hensyn
til Integrationsministeriets område har givet anledning til.
Statsrevisorernes beretning indeholder en række kritikpunkter af Udlændingestyrelsens tildeling
af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa, som jeg tager til efterretning.
Statsrevisorerne anfører, at beretningen viser, at sagsbehandlingen i forbindelse med tildeling af
studie- og erhvervsopholdstilladelser samt visumområdet ikke er betryggende.
Endvidere anfører statsrevisorerne:
•
at Udlændingestyrelsen – særligt på studieområdet – ikke har sikret en tilstrækkelig kontrol af an-
søgernes oplysninger om opholdsgrundlag og selvforsørgelse
•
at Udlændingestyrelsens sagsbehandling ikke har været tilstrækkelig sikker, og at organiseringen
af og kvaliteten i sagsbehandlingen ikke har været tilfredsstillende
•
at sagsbehandlingstiderne er steget væsentligt i perioden 2002-2005, særligt på studie- og er-
hvervsområdet.
Det skal bemærkes, at Udlændingestyrelsen generelt foretager en grundig og kvalitetsbevidst
sagsbehandling, men at der er behov for at vurdere de nødvendige kontrolforanstaltninger og krav
til dokumentation af sagsbehandlingen. Jeg vil følge op på beretningens konklusioner og statsrevi-
sorernes bemærkninger og vil iværksætte løsninger, så styrelsen forvalter sine forskellige opgaver
effektivt og fleksibelt med borgeren i centrum. Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning er der
allerede iværksat nogle initiativer, og jeg har fremlagt en handlingsplan for Udlændingestyrelsen
(kan fås i ministeriet).
Handlingsplanen for en nyorientering af Udlændingestyrelsen indeholder initiativer med hensyn
til
brugervenlighed
(self-service, klar besked, bedre telefonbetjening, it-baseret brugerportal og bru-
gerrettet organisation),
effektivitet
(LEAN-optimering, forenklede procedurer, frigørelse af ressour-
cer til øget kontrol, målrettet intelligent kontrol, ny organisation afspejlende den nye udlændinge-
politik),
styrket kontrol
(nyt opdateret forsørgelseskrav (automatisk indberetning), smidigere be-
handling af ansøgninger om forlængelse (erfaringsbaseret stikprøvekontrol), reform af studieområ-
det (godkendelsesordning for uddannelser og obligatorisk indberetning fra studiesteder), og
en bedre
arbejdsplads
(indførelse af Lean-principper, medarbejderinddragelse og anerkendelse, værdibaseret
ledelse med udsyn, styrket dialog med samarbejdspartnere).
Ad beretningens kapitel III: »Har Udlændingestyrelsen sikret en tilstrækkelig kontrol af op-
holdsgrundlag og selvforsørgelse?«
I beretningens
punkt 29
om uddannelsessagerne anføres, at »Rigsrevisionen [ikke] finder det til-
fredsstillende, at der i nogle sager manglede dokumentation, eller at dokumentationen ikke var gyl-
dig på afgørelsestidspunktet, da oplysningerne er en forudsætning for sagsbehandlerens vurdering
af, om ansøger har forelagt den fornødne dokumentation for at opholde sig i landet og kan forsørge
sig under opholdet.« Endvidere kritiseres den interne kontrol i styrelsen i pkt. 30, 31, 32 og 35.
Som det fremgår af Statsrevisorernes beretning, har jeg taget initiativ til et tværministerielt sam-
arbejde mellem Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet med det
formål at drøfte nye tiltag på studieområdet. De tre ministerier har i den forbindelse besluttet en
række nye initiativer, der forenkler og smidiggør sagsbehandlingen på studieområdet, samt initia-
tiver, der skaber et værn mod misbrug på området. Blandt andet indføres der en obligatorisk ind-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0141.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
123
beretningspligt for uddannelsesinstitutionerne for så vidt angår oplysning om, hvorvidt de uden-
landske studerende er studieaktive. Endvidere forpligtes uddannelsesinstitutionerne til automatisk
at oplyse til styrelsen, når en studerende optages.
Herudover indgår det i handlingsplanen for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, at der ind-
føres obligatorisk indberetning fra de offentlige myndigheder ved ansøgning om offentlige ydelser
med den følge, at studerende, der modtager offentlige ydelser, får deres opholdstilladelse inddraget.
Som konsekvens af indførelse af studieafgift på visse af de videregående uddannelser fjernes kravet
om sikkerhedsstillelse på kr. 50.000 for udenlandske studerende på disse videregående uddannelser,
mens kravet om sikkerhedsstillelse opretholdes for alle øvrige udenlandske studerende.
De nævnte tiltag til styrkelse af kontrollen på studieområdet kræver ændring af udlændingeloven.
Endvidere indføres øget brug af målrettede stikprøvekontroller i forhold til studieaktivitet og den
fortsatte tilstedeværelse og rådighed over den bankgaranti, der i dag kræves i forbindelse med ud-
stedelse af opholdstilladelse til studerende.
Styrelsen har endvidere oplyst, at man har iværksat følgende initiativer:
•
Indførelse af et særligt tjek- og resolutionsark i uddannelsessagerne, der skal bidrage til dels at
sikre, at den enkelte sag er tilstrækkeligt oplyst, dels at støttefunktionen har et sikkert grundlag at
skrive selve afgørelsen på.
•
Pr. 1. april 2006 ændring af praksis således, at længden af opholdstilladelsen ikke strækkes ud
over det konkrete praktiksteds godkendelse som praktikplads.
•
Sikring af, at kopier af dokumenter, hvor originalen er forevist i styrelsens Servicecenter, nu for-
synes med et stempel med angivelse heraf.
•
Et øget fokus på at følge op i sager, hvor der modtages nye oplysninger.
I
punkt 42
anføres, at »Rigsrevisionen finder, at Udlændingestyrelsen så vidt muligt bør anvende
standardskemaer i alle uddannelsessager, som giver en konkret vejledning i, hvilke oplysninger der
skal vedlægges ansøgningen.«
Revision af ansøgningsskemaer m.v. indgår i handlingsplanen for Udlændingestyrelsen, og revi-
sionen af de eksisterende skemaer på uddannelsesområdet vil ske i forbindelse med de forventede
ændringer i regelsættet på uddannelsesområdet.
I
punkt 44
anføres bl.a., at »Kontrollen af opholdsgrundlaget bygger på for få oplysninger« og
at »Det [endvidere] ikke fremgår af sagerne, hvilke vurderinger og skøn Udlændingestyrelsen har
lagt til grund for den konkrete tilladelse«, hvilket Rigsrevisionen finder »burde være sket ved et kort
notat i sagen eller afkrydsning på et tjekliste, så sagsbehandlingen kan dokumenteres og kontrolleres,
herunder af andre i styrelsen.« Samme forhold gør sig gældende for punkt 54 vedrørende forret-
ningsvisumområdet.
Ministeriet finder fortsat, at oplysningsgrundlaget i erhvervssagerne og forretningsvisumsagerne
generelt er fuldt tilstrækkeligt. Styrelsen modtager de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
en afgørelse. Eventuelle initiativer i forhold til tilvejebringelse af nye oplysninger vil blive drøftet
mellem Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet. Det skal dog bemærkes, at indførelsen af
Lean-principper i styrelsen forventes generelt at indebære øget brug af standardskemaer og tjeklister.
Beretningens kapitel IV: »Har Udlændingestyrelsen it-systemer og forretningsgange, der i til-
strækkeligt omfang understøtter en sikker sagsbehandling
Det fremhæves i
punkt 59,
at Udlændingestyrelsen ikke har et it-system til sagsbehandling af
sager på hovedparten af studie- og erhvervsområdet, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse er
uholdbart i betragtning af de betydelige sagsmængder. Endvidere vurderes det, at Udlændingesty-
relsens it-systemer og forretningsgange efter Rigsrevisionens opfattelse ikke i tilstrækkeligt omfang
understøtter en sikker sagsbehandling.
Hertil skal bemærkes, at ministeriet som det også fremføres i Statsrevisorernes beretning, i ef-
teråret 2004, har igangsat arbejdet med en digitaliseringshandlingsplan, der som et af kerneprojek-
terne har udrulning af Elektronisk Sags og DokumentHåndtering (ESDH) til understøttelse af mi-
nisterområdets interne arbejdsgange og sagsbehandling. Udrulning af ESDH vil ske etapevis til mi-
nisterområdets forskellige sagsområder. Dette forudsættes at ske i handlingsplanens fase 2 og 3. Ar-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0142.png
124
ENDELIG BETÆNKNING 2005
bejdet med handlingsplanens fase 1 afsluttes medio 2006. Heri indgår forberedelsen af det nærmere
indhold af fase 2 og 3 – bl.a. ESDH-udrulningen. Indholdet af handlingsplanens fase 2 og 3 forventes
forelagt Folketingets Finansudvalg til godkendelse først i den nye folketingssamling 2006/2007, for-
mentlig i oktober måned 2006. For nuværende forventes ESDH-udrulningen i fase 2 som de to første
områder at vedrøre understøttelse af Udlændingestyrelsens sagsbehandling på en del af familiesam-
menføringsområdet og på de såkaldte 1.gangs erhvervssager. Dette vil ske i sammenhæng med de
LEAN-analyser som påtænkes gennemført.
Herudover vurderer Rigsrevisionen i
punkt 61,
at departementet ikke har sikret, at første fase i
ministeriets digitaliseringshandlingsplan har haft tilstrækkelig fremdrift og derfor er blevet forsinket.
Som det fremgår af Statsrevisorernes beretning har Integrationsministeriet i efteråret 2005 frem-
lagt et orienterende aktstykke for finansudvalget, hvor der orienteres om den opståede forsinkelse
i digitaliseringsarbejdet samt om baggrunden for forsinkelsen, der for en væsentlig dels vedkom-
mende skyldes, at det har været nødvendigt at afsætte ledelses- og projektressourcer til gennemfø-
relse af digitalisering, som ikke er en del af handlingsplanen, men som har skullet gennemføres som
en del af udmøntningen af ny lovgivning, EU-forordninger eller andre administrative beslutninger.
I det orienterende aktstykke redegøres for de genopretningsinitiativer som blev besluttet og som
nu efterfølgende er effektueret af Integrationsministeriet. Dette vedrører gennemførelse af en prio-
riteringsøvelse med henblik på at fokusere på de væsentligste digitaliseringsprojekter, foretage en
løbende porteføljestyring af nye og eksisterende projekter, outsourcing af egnede opgaver, en per-
sonalemæssig opnormering af digitaliseringsafdelingen og endelig en omorganisering af minister-
områdets it- og digitaliseringsarbejde, sådan at al it-drift og -udvikling nu er lagt sammen i et kon-
cernfællesskab. For at minimere risiciene for yderligere forsinkelser og for at sikre fremdriften i di-
gitaliseringsarbejdet er der etableret en mini-it-styregruppe repræsenteret ved ledelsen i departe-
mentet og Udlændingestyrelsen og med departementschefen som formand. Styregruppen holder
møde ugentligt.
For i fremtiden at imødegå udfordringen omkring håndtering af lovbestemte it- og digitaliserings-
projekter sideløbende med ministerområdets digitaliseringshandlingsplan, er det ministeriets hensigt
at foreslå en mere dynamisk styringsramme for det fremtidige digitaliseringsarbejde over for Fol-
ketingets Finansudvalg. Erfaringen er, at det er vanskeligt med kort varsel at skalere bemanding,
kompetencer og erfaring til en forøgelse i opgavemængden på digitaliseringsområdet, uanset man
også benytter sig af outsourcing. Endvidere er det erfaringen, at der er en grænse for, hvor mange
projekter og indførelse af nye løsninger som forretningsorganisationen kan løfte samtidig. Der vil
derfor være behov en større fleksibilitet i forhold til at udskyde projekter i handlingsplanen og til-
svarende medfølgende investeringer og effektiviseringsgevinster, hvis opgaver afledt af ny lovgiv-
ning e. lign. kommer til, uden at dette kræver en forelæggelse for Finansudvalget.
Forslag til revideret styringsramme forventes fremlagt i sammenhæng med Finansudvalgets god-
kendelse af arbejdet med opstart af fase 2 i efteråret 2006. Der er allerede taget initiativ til en ind-
ledende afklaring heraf med Finansministeriet, ligesom Rigsrevisionen forventes orienteret om de
nærmere overvejelser herom på førstkommende orienteringsmøde mellem Rigsrevisionen og Digi-
taliseringsafdelingen inden sommerferien 2006.
I
punkt 64
anføres bl.a., at »Rigsrevisionen vurderer samlet, at Udlændingestyrelsen ikke har haft
fyldestgørende sagsbehandlervejledninger, som på en enkelt måde understøtter sagsbehandlingen.«
Integrationsministeriet kan oplyse, at styrelsen har udarbejdet en sagsbehandlingsvejledning på
visumområdet, som blev udsendt til medarbejderne den 30. marts 2006. Vejledningerne på studie-
og erhvervsområderne forventes at være udarbejdet inden udgangen af juni måned 2006. Dertil kom-
mer, at der som anført ovenfor er indført et resolutionsark i uddannelsessagerne, mens der i sager
vedrørende au pair-ophold og praktikantophold netop er indført sagsstyringsark.
I
punkt 65
anføres bl.a., at »Efter Rigsrevisionens opfattelse bør Udlændingestyrelsen udarbejde
en oversigt over uddannelser og kurser, der giver anledning til ophold på studieområdet.«
I forbindelse med handlingsplanen for Udlændingestyrelsen vil der bl.a. blive skabt øget gen-
nemsigtighed for brugerne og en mere effektiv sagsbehandling på studieområdet. Bl.a. vil der blive
etableret en godkendelsesprocedure for uddannelser og kurser, således at hovedlinjen bliver, at op-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0143.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
125
holdstilladelse som studerende er betinget af, af uddannelsen eller kurset er godkendt af det relevante
ressortministerium. Udenlandske studerende vil således kunne se på en liste, om den ønskede ud-
dannelse er godkendt og derfor vil kunne danne grundlag for opholdstilladelse.
Ministeriet henviser endvidere til det tværministerielle samarbejde vedrørende reformen af stu-
dieområdet, jf. ovenfor.
I
punkt 70
anføres bl.a., at »Udlændingestyrelsen var dog ikke opmærksom på det fulde omfang
af sit tilsynsansvar over for de øvrige myndigheder, der udsteder stickers. Departementet har nu klar-
lagt, at Udlændingestyrelsen har et samlet distributions- og tilsynsansvar….«
Styrelsen har oplyst, at styrelsen er i færd med at følge op i forhold til de berørte myndigheder
i overensstemmelse med tilsynsopgaven, som den er beskrevet i departementets brev af 7. marts
2006 til Rigsrevisionen.
I
punkt 72
anføres bl.a.: »For at mindske risikoen for, at der træffes forkerte afgørelser af den
enkelte medarbejder, bør Udlændingestyrelsen under hensyntagen til resurseforbruget overveje en
form for kvalitetssikring af afgørelserne, fx ved at foretage stikprøver af sagsbehandlingen.«
Ministeriet kan oplyse, at styrelsen i marts 2006 har indført en stikprøveordning for sagerne på
styrelsens sagsproducerende områder. Visse sager skal som minimum indgå i stikprøvekontrollen,
der gennemføres to gange årligt. Disse sager er karakteriseret ved, at der er truffet en for borgeren
begunstigende afgørelse, og at alene én medarbejder har truffet afgørelsen. Den første stikprøve-
kontrol skal være gennemført ved udgangen af maj måned 2006.
I
punkt 76
anføres bl.a., at »Udlændingestyrelsens egne kvalitetsmålinger understøtter dermed
ikke i tilstrækkeligt omfang en sikker sagsbehandling.« Endvidere anføres i
punkt 78
og
79,
at der
bør iværksættes risikoanalyser og risikobaserede stikprøveundersøgelser.
Det bemærkes, at det følger af styrelsens resultatkontrakt for 2006, at der i første halvår af 2006
i samarbejde med Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed skal iværksættes et metode-
udviklingsprojekt med henblik på en kvalitetssikring af kvalitetsmålingerne, således at erfaringerne
herfra eventuelt kan indarbejdes fra og med kvalitetsmålingen i 2. halvår 2006. Arbejdet hermed
er sat i værk.
Ad beretningens kapitel V: »Har Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriets departe-
ment sikret en tilfredsstillende udvikling i sagsbehandlingstiderne«
Det anføres i
punkterne 81 og 82,
at sagsbehandlingstiderne på det samlede erhvervs- og stu-
dieområde er steget væsentligt i perioden 2002-2005. På visumområdet er sagsbehandlingstiden ste-
get i 2005 men har været tilfredsstillende 2002-2004.
Udlændingestyrelsen har i 2005 ved tilførsel af yderligere ressourcer formået at nedbringe puklen
af verserende sager på erhvervs- og studieområdet. Sagsbehandlingstiderne i 2005 er nedbragt og
er fortsat faldende.
I forbindelse med handlingsplanen for styrelsen indføres self-serviceinitiativer med henblik på
øget kundeorientering. "Noget-for-noget-princippet" forventes indført på familiesammenføringsom-
rådet, for tidsubegrænset opholdstilladelse, au-pair-, studie og praktikantområdet. Endvidere indfø-
res servicemål for afgørelsesfrister inden for alle relevante sagstyper.
Dette brev er sendt i 15 eksemplarer samt elektronisk. Kopi af dette brev er endvidere sendt i 1
eksemplar til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Rikke Hvilshøj
/ Heino Jespersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0144.png
126
Nr. 10 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 10. maj 2006
Beretning om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt
forretningsvisa
Notat til statsrevisorerne i henhold til § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervs-
opholdstilladelser samt forretningsvisa
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations redegørelse af 1. maj 2006
1. Statsrevisorerne påpegede, at beretningen viser, at sagsbehandlingen i forbindelse med tildeling
af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt visumområdet ikke er betryggende. Statsrevisorerne
påtalte, at Udlændingestyrelsen – særligt på studieområdet – ikke har sikret en tilstrækkelig kontrol
af ansøgernes oplysninger om opholdsgrundlag og selvforsørgelse, at Udlændingestyrelsens sags-
behandling ikke har været tilstrækkelig sikker, og at organiseringen af sagsbehandlingen ikke har
været tilfredsstillende, samt at sagsbehandlingstiderne er steget væsentligt i perioden 2002-2005,
særligt på studie- og erhvervsområdet. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at integrationsministe-
ren ikke har sikret en it-understøttet, effektiv og betryggende sagsbehandling i Udlændingestyrelsen.
2. Integrationsministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren tager beretningens kritikpunkter
vedrørende Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser og forretnings-
visa til efterretning. Ministeren anfører, at Udlændingestyrelsen generelt foretager en grundig og kva-
litetsbevidst sagsbehandling, men at der er behov for at vurdere de nødvendige kontrolforanstalt-
ninger og krav til dokumentationen af sagsbehandlingen. Det fremgår af redegørelsen, at ministeren
har fremlagt en handlingsplan for Udlændingestyrelsen, der indeholder initiativer med hensyn til
brugervenlighed, effektivitet, styrket kontrol, smidigere behandling af ansøgninger om forlængelse,
reform af studieområdet og en bedre arbejdsplads.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren har iværksat en handlingsplan til opfølgning på kri-
tikken. Generelt skal jeg understrege, at det er afgørende, at gennemførelsen af handlingsplanen ikke
alene sigter på at rationalisere sagsbehandlingen, men at fokus bliver på at styrke sagsbehandlingen
i Udlændingestyrelsen og sikre en bedre kontrol og mere sikker sagsbehandling. Jeg savner derfor
en klar prioritering i handlingsplanen og en understregning af, at det er afgørende, at Udlændinge-
styrelsen får den nødvendige it-understøttelse. Jeg vil følge gennemførelsen af handlingsplanen for
Udlændingestyrelsen.
3. Integrationsministeren har i sin redegørelse oplyst om en række yderligere initiativer til at styrke
Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa i for-
længelse af beretningen.
Kontrol af opholdsgrundlag og selvforsørgelse
4. Af beretningen fremgik det, at Udlændingestyrelsen ikke i alle tilfælde havde sikret en til-
strækkelig kontrol af opholdsgrundlag og selvforsørgelse.
Af ministerens redegørelse fremgår det, at ministeren har taget initiativ til et tværministerielt sam-
arbejde mellem Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet med det
formål at drøfte nye tiltag på studieområdet. Ministeren oplyser, at de 3 ministerier har besluttet en
række nye initiativer, der forenkler og smidiggør sagsbehandlingen på studieområdet, samt initiativer,
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0145.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
127
der skaber et værn mod misbrug på området. Initiativerne omfatter bl.a. obligatorisk indberetnings-
pligt for uddannelsesinstitutionerne vedrørende studieaktivitet og -optagelse samt obligatorisk ind-
beretning fra offentlige myndigheder vedrørende ansøgning om offentlige ydelser. Ministeren op-
lyser, at tiltagene kræver ændring af udlændingeloven. Endvidere oplyser ministeren, at styrelsen
selv har iværksat en række initiativer med henblik på at styrke sagsbehandlingen af studiesagerne,
herunder brug af målrettede stikprøver, indførelse af tjek- og resolutionsark i uddannelsessagerne,
praksisændring for godkendelse af praktikophold, angivelse af at der for kopier af dokumenter har
været forevist original, et øget fokus på at følge op i sager, hvor der modtages nye oplysninger i
sagerne, samt revision af ansøgningsskemaer.
Jeg finder, at initiativerne samlet vil bidrage til at styrke kontrollen på studieområdet, og vil følge
ministeriets tiltag på dette område.
5. Af beretningen fremgår det, at kontrollen af opholdsgrundlaget i erhvervssager bygger på for
få oplysninger, samt at Udlændingestyrelsens skøn og vurderinger i erhvervs- og forretningsvisum-
sager burde fremgå af sagerne.
Ministeren anfører, at ministeriet finder, at oplysningsgrundlaget i erhvervs- og forretningsvisum-
sagerne generelt er fuldt tilstrækkeligt. Ministeren oplyser, at eventuelle initiativer i forhold til til-
vejebringelse af nye oplysninger vil blive drøftet mellem Udlændingestyrelsen og Integrationsmi-
nisteriet, samt at det forventes, at indførelsen af såkaldte LEAN-principper i styrelsen i forbindelse
med gennemførelse af handlingsplanen forventes generelt at indebære øget brug af standardskemaer
og tjeklister.
Jeg tager dette som udtryk for, at ministeriet vil følge op på kontrollen af opholdsgrundlaget i er-
hvervs- og forretningsvisumsagerne, da der også på disse områder er behov for at styrke kontrollen.
Gennemførelsen af LEAN-analyser kan ikke i sig selv styrke kontrollen af opholdsgrundlaget, og
derfor er der behov for at supplere dette med en indsats for at styrke oplysningsgrundlaget og kon-
trollen af opholdsgrundlaget. Jeg vil følge ministeriets tiltag vedrørende oplysningsgrundlaget, kon-
trollen af opholdsgrundlaget samt brugen af standardskemaer og tjeklister i erhvervs- og forret-
ningsvisumsagerne.
It-systemer og forretningsgange
6. Af beretningen fremgår det, at Udlændingestyrelsens it-systemer og forretningsgange ikke i til-
strækkeligt omfang understøtter en sikker sagsbehandling. Beretningen viste, at Udlændingestyrel-
sen ikke har et it-system til sagsbehandling af sager på hovedparten af studie- og erhvervsområdet,
og at departementet ikke har sikret, at digitaliseringshandlingsplanens første fase har haft tilstrækkelig
fremdrift og derfor er blevet forsinket.
Ministeren anfører, at ministeriet har igangsat arbejdet med en digitaliseringshandlingsplan, hvori
et af kerneprojekterne er udrulning af et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem til un-
derstøttelse af ministerområdets interne arbejdsgange og sagsbehandling. Ministeriet har i efteråret
2005 fremlagt et orienterende aktstykke for Finansudvalget, hvor der orienteres om den opståede for-
sinkelse, baggrunden herfor samt en række genopretningsinitiativer. Ministeren oplyser, at det er mi-
nisteriets hensigt at foreslå en mere dynamisk styringsramme for det fremtidige digitaliseringsar-
bejde over for Folketingets Finansudvalg. Det skal ske for i fremtiden at imødegå udfordringen om-
kring håndtering af lovbestemte it- og digitaliseringsprojekter sideløbende med ministerområdets
digitaliseringshandlingsplan.
Som nævnt ovenfor er det afgørende for at styrke sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen, at sty-
relsen får den nødvendige it-understøttelse. Jeg finder ministeriets tiltag for at minimere risici for
yderligere forsinkelser og sikre fremdriften i digitaliseringsarbejdet hensigtsmæssige. Jeg forudsæt-
ter dog, at ministeriet nu vil prioritere digitaliseringen, så Udlændingestyrelsens sagsbehandling hur-
tigst muligt bliver it-understøttet med henblik på at opnå en mere betryggende sagsbehandling på
alle områder. Jeg vil følge fremdriften i ministeriets arbejde med det elektroniske sags- og doku-
menthåndteringssystem i Udlændingestyrelsen, og om det bliver implementeret rettidigt.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0146.png
128
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Sagsbehandlingsvejledninger
7. Beretningen viste, at Udlændingestyrelsen ikke har udarbejdet samlede sagsbehandlingsvejled-
ninger for hverken studie-, erhvervs- eller visumområdet.
Ministeren oplyser, at styrelsen har udarbejdet en sagsbehandlingsvejledning på visumområdet, og
at vejledninger på studie- og erhvervsområdet forventes at være udarbejdet inden udgangen af juni
2006. Endvidere er der på nogle områder indført resolutions- og sagsstyringsark. Jeg finder dette
tilfredsstillende og vil følge udarbejdelsen af vejledninger på erhvervs- og visumområdet, samt om
vejledningerne på de 3 områder understøtter sagsbehandlingen.
8. Rigsrevisionen fandt, at Udlændingestyrelsen burde udarbejde en oversigt over uddannelser og
kurser, der giver anledning til ophold på studieområdet.
Af ministerens redegørelse fremgår det, at der vil blive etableret en godkendelsesprocedure for
uddannelser og kurser. Hovedlinjen bliver, at opholdstilladelse som studerende er betinget af, at ud-
dannelsen eller kurset er godkendt af det relevante ressortministerium. Jeg finder dette tiltag til-
fredsstillende. Jeg vil følge etableringen af en godkendelsesprocedure for uddannelser og kurser.
Organisering af sagsbehandlingen
9. Det fremgik af beretningen, at Udlændingestyrelsen ikke havde været opmærksom på det fulde
omfang af sit tilsynsansvar over for de øvrige myndigheder, der udsteder stickers (selvklæbende mær-
kater, der isættes ansøgers pas efter udstedelse af opholdstilladelse eller visum).
Ministeren oplyser, at styrelsen er i gang med at følge op i forhold til de berørte myndigheder i
overensstemmelse med Udlændingestyrelsens tilsynsopgave. Jeg finder det tilfredsstillende, at sty-
relsen har iværksat opfølgning på tilsynsopgaven, og jeg vil følge Udlændingestyrelsens varetagelse
af tilsynsopgaven.
Kvalitet i sagsbehandlingen
10. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at Udlændingestyrelsen, for at mindske risikoen for at der
træffes forkerte afgørelser af den enkelte sagsbehandler, bør overveje en form for kvalitetssikring
af afgørelserne, fx ved at foretage stikprøver af sagsbehandlingen.
Af redegørelsen fremgår det, at styrelsen i marts 2006 har indført en stikprøveordning for sagerne
på styrelsens sagsproducerende områder, og at den første stikprøvekontrol skal være gennemført ved
udgangen af maj måned 2006.
Jeg finder det positivt, at styrelsen har indført en stikprøvekontrol af styrelsens sager, og jeg vil
følge op på udformningen og gennemførelsen af stikprøvekontrollen.
11. Af beretningen fremgår det, at Udlændingestyrelsens egne kvalitetsmålinger ikke i tilstræk-
keligt omfang understøtter en sikker sagsbehandling. Endvidere fremgår det, at Udlændingestyrelsen
bør iværksætte risikoundersøgelser og risikobaserede stikprøver med henblik på at undgå misbrug
og sikre, at grundlaget for en opholdstilladelse er til stede i hele opholdsperioden.
Ministeren har anført, at der er iværksat et metodeudviklingsprojekt med henblik på kvalitetssikring
af kvalitetsmålingerne. Projektet indgår i styrelsens resultatkontrakt for 2006 og gennemføres i sam-
arbejde med Integrationsministeriets Kontrol- og Analyseenhed. Det fremgår endvidere af redegø-
relsen, at ministeriet vil indføre øget brug af målrettede stikprøvekontroller på studieområdet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet arbejder med at udvikle kvalitetsmålingerne, og vil
følge arbejdet hermed. Jeg går ud fra, at ministeriets arbejde med målrettede stikprøver samt arbejdet
i Kontrol- og Analyseenheden også vil omfatte andre områder end studieområdet med henblik på
en løbende afdækning af mulige risikoområder. Det er afgørende for at sikre en mere betryggende
sagsbehandling, at ministeriet og styrelsen fremover på alle områder systematisk undersøger, hvor
der er risiko for misbrug og for, at opholdsgrundlaget ikke er til stede i hele opholdsperioden. Jeg
vil følge op herpå.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0147.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
129
Sagsbehandlingstider
12. Af beretningen fremgik det, at Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriets departement
ikke har sikret en tilfredsstillende udvikling i sagsbehandlingstiderne.
Ministeren anfører, at Udlændingestyrelsen i 2005 ved tilførsel af yderligere resurser har nedbragt
puklen af verserende sager på erhvervs- og studieområdet, og at sagsbehandlingstiderne i 2005 er
nedbragt og fortsat faldende. Jeg opfatter det sådan, at ministeren finder, at dette vil sikre, at målene
for sagsbehandlingstider fremover kan opfyldes. Det oplyses endvidere i redegørelsen, at der ind-
føres servicemål for afgørelsesfrister for alle relevante sagstyper, samt at der i forbindelse med hand-
lingsplanen indføres såkaldte self-service initiativer med henblik på øget kundeorientering.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne og
sikre målopfyldelsen. Jeg vil følge udviklingen i sagsbehandlingstiderne på studie-, erhvervs- og vi-
sumområdet samt initiativerne omkring indførelse af servicemål og øget kundeorientering.
Sammenfatning
13. Sammenfattende er det min opfattelse, at ministerens redegørelse er tilfredsstillende. Det er
imidlertid afgørende, at ministeriet i forbindelse med den nyorientering, der er blevet lagt op til med
handlingsplanen for Udlændingestyrelsen, og de foreslåede initiativer har fokus på at sikre kvaliteten
i sagsbehandlingen og gennemførelsen af digitaliseringen af styrelsen med henblik på at sikre en
mere betryggende sagsbehandling. Samtidig er der behov for en klar prioritering af de mange ini-
tiativer.
Jeg vil følge ministerens initiativer og prioritering heraf og orientere statsrevisorerne om følgende
punkter:
•
gennemførelsen af handlingsplanen for Udlændingestyrelsen
•
ministeriets tiltag med at styrke kontrollen på studieområdet
•
ministeriets tiltag vedrørende oplysningsgrundlaget, kontrollen af opholdsgrundlaget samt brugen
af standardskemaer og tjeklister i erhvervs- og forretningsvisumsagerne
•
fremdriften i ministeriets arbejde med det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem i
Udlændingestyrelsen, og om det bliver implementeret rettidigt
•
udarbejdelsen af vejledninger på erhvervs- og visumområdet, samt om vejledningerne på studie-,
erhvervs- og forretningsvisumområdet understøtter sagsbehandlingen
•
etableringen af en godkendelsesprocedure for uddannelser og kurser
•
Udlændingestyrelsens varetagelse af tilsynsopgaven over for de øvrige stickerudstedende myn-
digheder
•
udformningen og gennemførelsen af stikprøvekontrol af styrelsens sager
•
ministeriets arbejde med at udvikle kvalitetsmålingerne, målrettede stikprøver samt arbejdet i Kon-
trol- og Analyseenheden med afdækning af mulige risikoområder på alle sagsområder
•
udviklingen i sagsbehandlingstiderne på studie-, erhvervs- og visumområdet samt initiativerne
omkring indførelse af servicemål og øget kundeorientering.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne vil følge integrationsministerens initiativer med henblik på, at der snarest etab-
leres en it-understøttet, effektiv og betryggende sagsbehandling i Udlændingestyrelsen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0148.png
130
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FINANSMINISTEREN
Den 23. maj 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 nævn
Ang. beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisorerne har i brev af 30. marts 2006 anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn giver mig
anledning til.
Statsrevisorerne konkluderer i beretningen,
(1)
at sagsbehandlingstiderne i de 6 undersøgte nævn
ofte er unødvendigt lange,
(2)
at kvaliteten af flere nævns opgørelser af sagsbehandlingstiden er min-
dre tilfredsstillende,
(3)
at tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen i statslige nævn ikke i tilstrækkelig
grad sikrer, at borgerne modtager en afgørelse på deres klage hurtigst muligt, samt
(4)
at departe-
menterne bør bidrage mere aktivt til at nedbringe nævnenes sagsbehandlingstider, og at departe-
menterne derfor bør i højere grad bør opstille ambitiøse mål herfor.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker
en enkel, effektiv og serviceorienteret offentlig sektor.
Konkret har Finansministeriet i oktober 2003 udgivet publikationen »sagsbehandlingstider i sta-
ten«, der beskriver, hvordan sagsbehandlingstiderne kan nedbringes ved gennemgang af hørings-
procedurer, bedre udnyttelse af ESDH-systemer gennem omlægning af arbejdsgange og organisa-
tion, opstilling af mål og målinger af sagsbehandlingstider, en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse,
regelforenkling samt benchmarking.
Det er min opfattelse, at regeringens mål og anvendelsen af de anførte værktøjer til opnåelse heraf
også gælder for råd og nævn.
Statsrevisorerne bemærker endvidere, at »Finansministeriet har oplyst, at der i foråret 2006 på
ny forventes gennemført en total gennemgang af statslige råd og nævn. Med afsæt heri vil det blive
overvejet igen at se nærmere på muligheden for sammenlægninger af små enheder, herunder med
henblik på at opnå effektiviseringsgevinster«.
Finansministeriet har netop afsluttet den fornyede totale gennemgang af statslige råd og nævn.
Resultatet af gennemgangen er:
•
at der i forhold til den seneste opgørelse fra 2005 kun er taget initiativ til oprettelsen af 21 nye råd,
nævn, centre mv., hvoraf mere end halvdelen er oprettet med et tidsbegrænset mandat.
•
at sammenlægning af 298 enheder til 36 enheder, nedlæggelse af i alt 148 enheder og oprettelse
af 56 permanente og 58 midlertidige enheder betyder, at der medio maj 2006 er ca. 348 færre råd,
nævn, centre mv. end ved regeringens tiltrædelse i 2001.
Jeg vurderer på denne baggrund, at der ikke for nærværende er tilstrækkelig basis for en fornyet
sanering af statslige råd, nævn centre mv.
Den generelle udvikling i antallet af råd og nævn samt muligheden for at opnå effektiviserings-
gevinster gennem sammenlægning af små enheder vil imidlertid blive fulgt løbende som en del af
det daglige budgetarbejde i Finansministeriet.
En kopi af dette brev er sendt til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0149.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
131
Nr. 11 2005
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Den 1. juni 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6
statslige nævn
I anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
samt ledsagende statsrevisorbemærkning vil jeg i det følgende – under henvisning til § 18, stk. 2 i
lov om revision af statens regnskaber m.m. – redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som
beretningen på mit område giver anledning til.
Beretningen omhandler ikke nogle institutioner under Økonomi- og Erhvervsministeriet, men det
fremgår af bilag 1 i beretningen, at ministeriets nævn generelt har lange sagsbehandlingstider sam-
menlignet med de andre statslige nævn.
Som beretningen også kommer ind op er det meget svært at sammenligne gennemsnitlige sags-
behandlingstider på tværs af nævn, ikke mindst på grund af de store forskelle i nævnenes sager. Øko-
nomi- og Erhvervsministeriets nævns sager er meget forskellige, men sagerne er generelt store og
komplicerede. Kompleksiteten giver sig til blandt andet til udtryk ved, at sagerne ofte kræver møder
mellem parterne, at parterne typisk har egne advokater, og at en del sager kræver ekspertudsagn.
Økonomi- og Erhvervsministeriets nævn er relativt små og har kun få sager om året. Det lille antal
sager gør blandt andet, at en ekstra kompliceret sag påvirker den gennemsnitlige sagsbehandlings
tid mere. Med henblik på at kunne få stordriftsfordele blev det i oktober 2005 besluttet at kigge nær-
mere på mulighederne for en sammenlægning af sekretariatsbetjeningen af ministeriets nævn. Der
er nedsat en arbejdsgruppe, som jeg forventer snarest kommer med en afklaring af, om en sådan
sammenlægning vil være fordelagtig.
På baggrund af beretningen har jeg øget fokus på ministeriets nævns sagsbehandlingstider. Der
blev taget initiativ til en undersøgelse af, om sagsbehandlingstiderne vil kunne reduceres uden en
samtidig forringelse af kvaliteten af sagsbehandlingen.
For ikke at overbelaste ministeriets relativt små nævn med to ensartede større undersøgelser blev
ministeriets egen undersøgelse sat i bero, da ministeriet blev informeret om, at Rigsrevisionen havde
igangsat en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne i Økonomi- og Erhvervsministeriets nævn. Mi-
nisteriet vil i stedet prioritere at hjælpe Rigsrevisionen med deres undersøgelse og derefter bruge
det til Rigsrevisionen indsamlede datamateriale i ministeriets bestræbelser på at have de lavest mu-
lige sagsbehandlingstider i alle nævn.
Jeg ser frem til at læse Rigsrevisionens beretning om sagsbehandlingstider i nævn under Økono-
mi- og Erhvervsministeriet. På baggrund af denne beretnings konklusioner vil jeg derefter vurdere,
om der er behov for igangsættelse af initiativer.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0150.png
132
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
SKATTEMINISTEREN
Den 31. maj 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 11/05 om sagsbehandlings-
tider i 6 statslige nævn
Rigsrevisionens samlede vurdering er, at sagsbehandlingstiderne i nævnene ofte er unødvendigt
lange, og at sagsbehandlingen i de 6 undersøgte nævn ikke er tilrettelagt på en måde, så den sikrer,
at borgerne får afgjort deres klager hurtigst muligt. Samtidig er det Rigsrevisionens opfattelse, at
departementerne ikke tilstrækkeligt aktivt har medvirket til at nedbringe sagsbehandlingstiden i de
6 statslige nævn.
Som opfølgning på Statsrevisorernes beretning nr. 11/05 har jeg igangsat en undersøgelse, som
skal pege på konkrete forslag til at få nedbragt sagsbehandlingstiden yderligere i Landsskatteretten.
Undersøgelsens kommissorium er vedlagt dette brev.
Forslagene skal naturligvis kunne gennemføres uden at forringe hverken retssikkerheden eller
kvaliteten af afgørelserne i Landsskatteretten. Undersøgelsen organiseres i form af et koncernprojekt
med bistand fra eksterne konsulenter. Undersøgelsen skal dække forslag til ændringer som ligger
såvel inden for som uden for Landsskatterettens råderum.
Af områder, som blandt andet skal undersøges, og som ligger uden for Landsskatterettens råderum
kan nævnes samspillet mellem Skatteministeriets øvrige institutioner og spørgsmålet om forbedring
af materiel skatte- og afgiftslovgivning. Af områder inden for Landsskatterettens råderum kan blandt
andet nævnes undersøgelse af forbedringer af liggetider og af virkningen af incitamentsdrevne sty-
ringsformer.
Undersøgelsen forventes at være færdig medio 2007, hvorefter jeg vil forelægge Rigsrevisionen
den endelige undersøgelse og Skatteministeriets beslutninger om tiltag til forbedringer i sagsbe-
handlingen i Landsskatteretten.
I relation til den periode, som Rigsrevisionens undersøgelse bygger på, vil jeg gerne bemærke,
at ministeriets rammer i kontraktperioden gjorde, at det var nødvendigt at foretage bevillingsmæs-
sige prioriteringer. Det indebar desværre, at sagsbehandlingstiden i kontraktperioden var stigende.
Men indgåelsen af den nye resultatkontrakt 2005-2008 har der været meget stor fokus på nedbrin-
gelse af rettens sagsbehandlingstider. Det var magtpåliggende for Skatteministeriet at sætte resul-
tatkrav for sagsbehandlingstiderne, så de i gennemsnit kan nedsættes til 8 måneder med udgangen
af 2008.
For at opnå dette mål over den 4-årige periode, hvor resultatkontrakten løber, har Landsskatte-
retten fået tilført ekstra ressourcer. Resultatkontrakten 2005-2008 lægger ligeledes op til ændringer
i Landsskatterettens struktur og arbejdsformer – blandt andet set i lyset af fusionen på skatteområdet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0151.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
133
Kommissorium for koncernprojekt om indsats til kortere sagsbehandlingstider i Landsskat-
teretten mv.
Som opfølgning på rigsrevisors beretning 11/05 (2006) igangsættes en undersøgelse, som skal
pege på konkrete forslag til at få nedbragt sagsbehandlingstiden hos Landsskatteretten.
Forslagene skal kunne gennemføres uden at forringe retssikkerhed og kvaliteten af afgørelserne
i Landsskatteretten. Undersøgelsens udgangspunkt er de aftalte mål for sagsbehandlingstiden i re-
sultatkontrakten med Landsskatteretten.
1. Opgave
Undersøgelsen foreslås at blive bredt anlagt og derfor også at inddrage ekstern konsulentbistand
med viden om nyere værktøjer inden for processtyring. Den skal derfor også tage højde for forslag
til forbedringer
uden for
Landsskatterettens eget råderum, herunder
•
om justeringer i lovgrundlaget for Landsskatterettens virke kan bidrage til lavere sagsbehand-
lingstider uden at forringe retssikkerheden og afgørelseskvaliteten.
•
om samspillet med de øvrige institutioner inden for Skatteministeriet kan forbedres med henblik
på eksempelvis at fjerne
unødvendigt
dobbeltarbejde o. lign.
•
om der kan være mulighed for indsatser vedrørende sagsbehandlingskvaliteten i SKAT, som kan
lette Landsskatteretten. I den sammenhæng kan spørgsmålet om eventuel forbedring af materiel
skatte- og afgiftslovgivning vendes.
•
om der kan være andre mulige ændringer i regler eller aftaler, som kan lette flowet i Landsskat-
terettens sagsbehandling. Det kan eksempelvis vedrøre nedbringelse af rykkere i forhold til eks-
terne parter.
Herudover undersøges mulige initiativer inden for Landsskatterens eget råderum, herunder
•
om liggetider kan begrænses og et bedre flow i rettens arbejde kan opnås ved f.eks.
– yderligere sagsopdeling og –specialisering eksempelvis på medarbejder eller emne.
– muligheder for yderligere standardisering samt automatisering af sagsbehandlingen.
– bedre kapacitetsudjævning og større fleksibilitet, f.eks. i tilfælde af fravær hos retsmedlemmer,
sagsbehandlere m.v.
•
om incitamentsdrevne styringsformer kan bidrage til hurtigere sagsbehandling uden at forringe
retssikkerhed og afgørelseskvalitet, f.eks. på organisationsstruktur samt ansættelses- og afløn-
ningsformer.
•
om der er mulighed for at spare på hjælpefunktioner med henblik på omprioritering til fordel for
»kerne«aktiviteterne.
•
om der er mulighed for en bedre udnyttelse af IT-værktøjer samt bedre ledelsesinformationssy-
stemer.
Endelig inddrages vurderinger og erfaringer fra de hidtidige undersøgelser af Landsskatteretten,
og virkningen for sagsgangene kan evalueres.
2. Organisation
Undersøgelsen organiseres i form af et koncernprojekt og med bistand fra eksterne konsulenter.
Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af departementet, Landsskatteretten samt SKAT, skat-
teankenævnssekretariatet og retssikkerhedschefen. Det er styregruppen, der tilrettelægger undersø-
gelsen. Formandskabet for styregruppen sammen med projektejerskabet ligger hos departementet.
Antal medlemmer af styregruppen er 9 faste medlemmer, heraf 3 fra departementet (inkl. for-
mand), 3 fra Landsskatteretten, 1 fra SKAT, 1 fra skatteankenævnssekretariatet samt retssikker-
hedschefen. På ad hoc basis kan supplerende medlemmer deltage fra SKAT mv. Sekretariatet va-
retages af en projektgruppe, hvor departementet, Landsskatteretten samt SKAT m.fl. deltager. Pro-
jektlederen kommer fra departementet.
Andre parter kan ligeledes inddrages ad hoc som led i undersøgelsen, f.eks. advokater.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0152.png
134
ENDELIG BETÆNKNING 2005
3. Tidsfrist
Styregruppen planlægger afrapporteringen, således at der fremlægges forslag i faser ud fra hensyn
til modenhed i forhold til implementering. Undersøgelsen afsluttes medio 2007 med midtvejsstatus
ultimo 2006.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0153.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
135
JUSTITSMINISTEREN
Den 1. juni 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Kære statsrevisorer
Jeg vil gerne indledningsvis udtrykke min tilfredshed med, at Rigsrevisionen har foretaget en un-
dersøgelse af sagsbehandlingstiden i perioden 2001-2004 i en række forskellige statslige nævn. Det
er af stor betydning, at sagsbehandlingen hos de offentlige myndigheder, herunder i de omhandlede
nævn, sker på en korrekt, hurtig og effektiv måde. Der er ingen tvivl om, at en lang sagsbehand-
lingstid i sig selv opleves som en yderligere belastning af de berørte parter.
Jeg tager statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger om Erstatningsnævnets sagsbehand-
ling til efterretning. Som det også til dels fremgår af beretningen, er der allerede blevet iværksat en
række tiltag i forhold til Erstatningsnævnets sagsbehandling efter udløbet af den periode, som Rigs-
revisionens undersøgelse har omfattet.
Disse tiltag, der er iværksat dels i 2004 dels i 2005, omfatter bl.a. en nedbringelse af liggetiden
i Erstatningsnævnets sager, effektiviseringer af nævnets sagsgange, udvikling og implementering
af nye og bedre, it-understøttede sagsstatistikker, herunder med henblik på måling af den samlede
sagsbehandlingstid i nævnets sager, samt iværksættelse af en ny og mere effektiv mål- og resultat-
styring af nævnet med baggrund heri.
De nævnte tiltag er omtalt i den samlede handlingsplan for en varig nedbringelse af sagsbehand-
lingstiderne i Erstatningsnævnet, som Justitsministeriet sammen med nævnet og Civilstyrelsen har
udarbejdet i 2005. Handlingsplanen er vedlagt nærværende redegørelse til statsrevisorernes orien-
tering.
Justitsministeriet kan tilføje, at implementeringen af de nye it-værktøjer i Civilstyrelsen, herunder
bl.a. til Erstatningsnævnet, er gennemført og afsluttet som planlagt tidligere i år, og at der således
fremover vil ske en løbende måling af sagsbehandlingstiderne i nævnet, herunder med henblik på
opgørelse af den samlede sagsbehandlingstid i nævnets sager. Det kan samtidig bemærkes, at ar-
bejdet med at nedbringe liggetiden og effektivisere sagsgangene i nævnets sager fortsat pågår. Det
er uændret forventningen, at antallet af ikke ekspederede sager i Erstatningsnævnet vil kunne ned-
bringes til under 450 sager ved udgangen af i år i overensstemmelse med det mål, der i handlings-
planen er opstillet for 2006.
Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger vil indgå i den videre opfølgning på de tiltag,
der er iværksat i forhold til sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet.
Kopi af denne redegørelse er samtidig sendt til rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
Bilag: »Handlingsplan for en varig nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet«,
september 2005 er ikke optrykt, men kan rekvireres hos Justitsministeren.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0154.png
136
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FORSVARSMINISTEREN
Den 31. maj 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Ministerredegørelse – beretning nr. 11, 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisoratet har den 30. marts 2006 fremsendt Statsrevisorernes Beretning nr. 11 2005 om
sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. Her fremsendes min redegørelse for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen er samtidig sendt til Rigsrevisor.
Jeg konstaterer, at Rigsrevisionen i beretningen behandler seks statslige nævn, som ikke ligger
under Forsvarsministeriets ressort. Forsvarsministeriet har derimod bidraget med oplysninger om-
kring to nævn – Værnepligtsnævnet og Diciplinarnævnet i henhold til militærretsplejen (nu Dici-
plinarnævnet). Det er min vurdering, at Forsvarsministeriet kan anvende beretningens resultater til
at sikre en effektiv og rettidig sagsbehandling i de to føromtalte nævn.
Jeg har noteret mig, at både Rigsrevisionen og statsrevisorerne rejser en skarp kritik af de ofte
lange sagsbehandlingstider i de seks statslige nævn. Jeg kan også konstatere, at kvaliteten af flere
nævns opgørelse af sagsbehandlingstiden ifølge beretningen har været mindre tilfredsstillende. Li-
geledes bemærker jeg mig, at statsrevisorerne finder det kritisabelt, at tilrettelæggelsen af sagsbe-
handlingen ikke sikrer, at borgerne får deres klager afgjort hurtigst muligt.
Sagsbehandlingstiden i Værnepligtsnævnet og Diciplinarnævnet i henhold til militærretsplejen
var i 2004 og 2005 henholdsvis 1 og 1-2 måneder, hvilket jeg finder tilfredsstillende. Jeg vil dog
fortsat være opmærksom på, at disse to nævn, også i fremtiden fastholder en effektiv og rettidig
sagsbehandling.
Rigsrevisionen skriver i beretningen, at departementerne bør bidrage mere aktivt til at nedbringe
nævnenes sagsbehandlingstider, herunder opstille ambitiøse mål herfor. Forsvarsministeriet er, jf.
aktstykke 112 af 21. april 2006, i gang med implementeringen af ESDH – et elektronisk sagsbe-
handlings- og dokumenthåndteringssystem, som bl.a. forventes at ville forbedre den nuværende
sagsbehandling. Indførelsen af et koncernfælles ESDH-system er et led i Forsvarsministeriets over-
gang til digital forvaltning i forbindelse af effektiviseringen af ministerområdet. Jeg lægger vægt
på, at implementeringen af dette system medfører en tidssvarende og effektiv sagsbehandling. Jeg
vil i øvrigt være opmærksom på sagsbehandlingstider i forbindelse med udarbejdelsen af kommende
mål- og resultatkontrakter. I den sammenhæng vil jeg følge Finansministeriets arbejde med en gen-
nemgang af nævn i staten.
Sammenfattende vil jeg bemærke, at beretningen har givet anledning til, at der fra departementets
side også fremover vil være fokus på en effektiv og rettidig sagsbehandling.
Med venlig hilsen
Søren Gade
/ Trine Kristiansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0155.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
137
SOCIALMINISTEREN
Den 1. juni 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Vedr. Statsrevisorernes Beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Ved brev af 30. marts 2006 har Statsrevisorerne bedt om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som Statsrevisorernes beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige
nævn giver anledning til.
Statsrevisorerne finder i beretningen, at sagsbehandlingstiderne i de undersøgte nævn – her under
Ankestyrelsen – er for lange, og at Socialministeriet kunne have fremskyndet en kapacitetstilpasning
i Ankestyrelsen med henblik på at imødegå stigende sagsbehandlingstider.
Socialministeriet har fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen og følger lø-
bende udviklingen.
Nedbringelse af sagsbehandlingstiden er således et fokuspunkt i Ankestyrelsens resultatkontrakt
for 2006. Det afspejler sig i en mere ambitiøs målsætning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for arbejdsskadesager i 2006 på 5 måneder. Det er en opstramning i forhold til målet for 2005 med
1 måned. Målet forventes nået på baggrund af dels ansættelse af mere personale og dels ved effek-
tivisering af arbejdsgangene.
Siden 2003 har Ankestyrelsen oplevet en kraftig stigning i antallet af oprettede arbejdsskadesager.
Oversigt over oprettede og afsluttede arbejdsskadesager i Ankestyrelsen 2001 – 2005
Oprettede
Afsluttede
2001
9.753
10.273
2002
10.272
10.603
2003
12.127
9.833
2004
12.450
11.311
2005
12.406
13.318
For at tilpasse sig det øgede sagspres har styrelsen siden 2. halvår af 2003 iværksat en række per-
sonalemæssige og organisatoriske tiltag.
I 2004 blev der gennemført betydelige udvidelser i arbejdsskadeafdelingen. I løbet af 2004 blev
der nyansat yderligere 24 sagsbehandlere, heraf 13 i årets første 5 måneder.
I 2005 blev arbejdsskadeafdelingen omorganiseret. Afdelingen blev udvidet fra 3 til 4 kontorer,
og der blev tilført flere sagsbehandlerressourcer i form af 12 nyansættelser.
Ankestyrelsens muligheder for at foretage kapacitetstilpasning ved at forøge personalet begrænses
af styrelsens uddannelsesressourcer, af et hensyn til den løbende drift samt ikke mindst et krav om
opretholdelse af et højt kvalitetsniveau. Nyansatte juridiske sagsbehandlere skal have en betydelig
oplæring, hvilket indebærer en reduktion af det øvrige personales produktivitet. Det tager skøns-
mæssigt et halvt år før en nyuddannet jurist opnår den fornødne kompetence til at behandle sager
selvstændigt og med den fornødne kvalitet. Der er derfor grænser for hvor stort et antal nyansatte,
Ankestyrelsen kan opsuge inden for en kort periode.
For yderligere at forøge produktiviteten er der i foråret 2006 foretaget en omlægning af arbejds-
gangene på basis af LEAN-principper.
Den nye ordning er introduceret 1. februar 2006 og gælder for alle nye ankesager på arbejdsska-
deområdet, som Ankestyrelsen modtager fra denne dato. Sagerne bliver behandlet efter kompleksitet
og medicinsk indhold på baggrund af en visitation straks ved modtagelsen af ankesagen.
Cirka halvdelen af Ankestyrelsens sager kræver enten ikke en lægelig belysning af særlige spørgs-
mål eller vedrører skader, hvor Ankestyrelsen har en sikker og veldokumenteret praksis. Disse sager
vil fremover blive afgjort hurtigt lige så snart oplysningsgrundlaget er fyldestgørende. Ankestyrelsen
forventer, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager vil blive nedsat til 2 måneder.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0156.png
138
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Pr. 1. april 2006 har Ankestyrelsen besluttet at forøge personalet yderligere i arbejdsskadeafde-
lingen og der er i april-maj ansat 15 nye sagsbehandlere. Styrelsen budgetterer nu med at afslutte
ca. 14.000 arbejdsskadesager (13.300 mødebehandlede sager) i 2006. Det svarer til en forøgelse af
produktionen på over 40 pct. i forhold til 2003.
Endelig mødes Socialministeriets departementschef hver anden måned med Ankestyrelsens di-
rektør. På møderne drøftes emner af betydning for styrelsen herunder udviklingen i sagsbehand-
lingstiderne.
Rigsrevisor har modtaget kopi af dette brev.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0157.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
139
Nr. 11 2005
INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTEREN
Den 8. maj 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Redegørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. Statsrevisorernes Beretning 11/05
om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisorerne har med brev af 30. marts 2006 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om
bemærkninger til Beretning 18/05 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn.
Rigsrevisionen har haft enkelte bemærkninger vedr. sagsbehandlingstiden i Patientskadeanke-
nævnet.
Rigsrevisionen konkluderer, at Patientskadeankenævnet havde en kortere sagsbehandlingstid i
2004 end i 2001, men at sagsbehandlingstiden stadig er på et for højt niveau. I den forbindelse kan
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2005 var 7,5
måned, altså kortere end resultatkravet i resultatkontrakten og kortere end i 2004. Målet er at have
en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6 måneder i 2008.
Rigsrevisionen påpeger, at Patientskadeankenævnet som ofte er mere end 2 uger om at sende af-
gørelsen til klageren, hvilket ikke er tilfredsstillende. Endvidere at Patientskadeankenævnet ikke
medtager den fulde sagsbehandlingstid fra sagen modtages til afgørelsen sendes til klageren i op-
gørelsen af sagsbehandlingstiden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der er taget ini-
tiativer til at nedbringe tiden fra nævnsmødet til klager modtager sin afgørelse, samt at fra 2006 vil
sagsbehandlingstiden blive opgjort fra anken modtages til afgørelsen sendes til klager
I forbindelse med nævnets indhentning af eksterne oplysninger påpeger Rigsrevisionen ligeledes,
at Patientforsikringen i et betydeligt antal sager brugte mere end 2 måneder på at sende det nød-
vendige sagsmateriale med en udtalelse. Til det skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at
Patientforsikringen er blevet anmodet om at nedbringe den gennemsnitlige tid til at oversende sagens
materiale og afgive sin ankeudtalelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i øvrigt ingen bemærkninger til beretningen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
/ Jens Kristian Poulsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0158.png
140
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Den 14. juni 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Beretning nr. 11/2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisoratet har i brev af 30. marts 2006 fremsendt beretning nr. 11/2005 om sagsbehand-
lingstider i 6 statslige nævn. I henhold til § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m.
skal jeg bemærke følgende om de overvejelser og bemærkninger, som beretningen giver anledning
til.
Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med én af Rigsrevisionens væsentligste kon-
klusioner – nemlig at der kan opnås effektiviseringsgevinster og kortere sagsbehandlingstid ved
sammenlægning af en række små nævn.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har enkelte bemærkninger til sagsbehandlingstiden i Arbejds-
skadestyrelsen. Hertil kan jeg oplyse, at Arbejdsskadestyrelsen løbende arbejder med arbejdspro-
cesser og sagsgange for at opnå forbedringer i produktiviteten og dermed også faldende sagsbe-
handlingstider. Senest har Arbejdsskadestyrelsen iværksat et samarbejde med et konsulentfirma om
at organisere arbejdet efter LEAN-principper. Øget produktivitet er de seneste måneder påvist, og
produktiviteten ventes yderligere forøget, når LEAN-modellen har været realiseret over længere tid.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
/ Johan H. Karlsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0159.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
141
INTEGRATIONSMINISTEREN
Den 1. juni 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisoratet har ved brev af 30. marts 2006 fremsendt Statsrevisorernes beretning nr. 11 2005
om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. I den anledning redegøres for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen med hensyn til Integrationsministeriets område har givet anledning
til. Idet Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ er udtalelser fra nævnet vedrø-
rende statsrevisorernes beretning indhentet.
1. Sagsbehandlingstiderne
Statsrevisorerne vurderer samlet set, at sagsbehandlingstiderne har været unødvendigt lange i bl.a.
Flygtningenævnet.
Som anført i statsrevisorernes beretning, pkt. 19, kan udviklingen i sagsbehandlingstiden i un-
dersøgelsesperioden delvist forklares med berostillelsen af ca. 400 irakersager i 2003 som følge af
krigen i Irak. Det anføres endvidere, at »mange sager ikke blev færdigbehandlet, og sagsbehand-
lingstiderne steg som følge af dette betragteligt i 2004. Ser man 2003 og 2004 under ét, har iraker-
sagerne dog mindre betydning, da berostillelsen i 2003 burde have betydet, at andre sager kunne
være afgjort tidligere. Dette var ikke tilfældet, idet sagsbehandlingstiden steg fra 4,2 måneder i 2002
til 5,9 måneder i 2003«
Flygtningenævnet har udtalt følgende:
»Flygtningenævnet deler ikke Rigsrevisionens opfattelse. Berostillelsen af sagerne vedrørende
irakiske statsborgere indebar, at nævnets øvrige spontane asylsager blev afgjort hurtigere, end det
ville have været tilfældet, hvis irakersagerne ikke var blevet stillet i bero. Det var imidlertid ikke
muligt indenfor de daværende fysiske og personalemæssige rammer mv. at undgå, at den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid steg på grund af det meget store antal sager, som nævnet modtog i 2002.
Flygtningenævnet modtog således i perioden 2000 – 2004 følgende antal nye spontansager:
2000
1.509
2001
1.629
2002
3.372
2003
1.221
2004
970«
Integrationsministeriet kan oplyse, at der allerede i slutningen af 2004 skete en væsentlig ned-
bringelse af sagsbehandlingstiden. Flygtningenævnet har oplyst, at sagsbehandlingstiden i nye spon-
tansager afgjort på mundtligt nævn i fjerde kvartal 2004 var nedbragt til 148 dage (4,9 mdr.). Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2005 på 127 dage (4,2 mdr.). Sagsbeholdningen er for tiden
nedbragt til et operationelt minimum. Flygtningenævnet havde ultimo april 2006 148 verserende sa-
ger.
Flygtningenævnet har på den baggrund udtalt, at nævnet ikke finder det realistisk, at sagsbehand-
lingstiden generelt kan nedbringes yderligere.
2. Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen
Statsrevisorerne finder det endvidere samlet set kritisabelt, at »sagsbehandlingen i de 6 undersøgte
nævn ikke er tilrettelagt på en måde, så den sikrer, at borgerne får afgjort deres klager hurtigst mu-
ligt«.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0160.png
142
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Flygtningenævnet har oplyst følgende:
»Af statsrevisorernes beretning, pkt. 38, fremgår blandt andet, at der i tre sager var problemer
med at få den beskikkede advokat til at medvirke til berammelsen, og at Flygtningenævnet har op-
lyst, at man overvejer at præcisere nævnets adgang til at afbeskikke en advokat.
Flygtningenævnet kan oplyse, at der nu i § 28, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006
om Forretningsorden for Flygtningenævnet, er indsat en bestemmelse, hvorefter beskikkelsen af en
advokat kan tilbagekaldes under hensyn til sagens fremme.
Herudover har Rigsrevisionen udtalt kritik af sagsbehandlingstiden i enkelte konkrete sager. Som
det fremgår af rapporten, har nævnssekretariatet inden Rigsrevisionens undersøgelse indført admi-
nistrative procedurer med henblik på at optimere sagsbehandlingen.
Rigsrevisionen har endvidere anført i beretningens pkt. 61, at skriftlig votering i Flygtningenæv-
nets få udsatte sager tog mindst 2 måneder i de sager, som er gennemgået af Rigsrevisionen.
Som det fremgår af rapporten, har nævnet strammet procedurerne for skriftlig votering. Herudover
har Flygtningenævnet i § 43 i Forretningsorden for Flygtningenævnet præciseret, at voteringen i en
udsat sag også kan ske ved et telefonmøde med henblik på at sikre en hurtig behandling af sagen.
Flygtningenævnet skal for en god ordens skyld bemærke, at når det i beretningens i pkt. 69 er
anført, at prognoserne viste, at en stramning af udlændingeloven ville medføre et snarligt og markant
fald i antallet af asylansøgere, er det ikke korrekt. Som anført i Flygtningenævnets brev af 27. januar
2006 til Integrationsministeriet er prognoserne på området, herunder de i beretningen omhandlede
prognoser, udarbejdet på baggrund af en opgørelse over det faktiske antal indrejste asylansøgere.
…
I forhold til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af sagerne kan endvidere henvises til beretningens
pkt. 61, hvor Rigsrevisionen har anført følgende om sagsbehandlingen i nævnets mundtlige sager,
der i 2004 omfattede 94 % af nævnets spontansager:
»… idet sagerne typisk afgøres på mundtligt nævn. Disse var tilrettelagt med minimal ventetid«.
Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage videre i anledning af
Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger«.
3. Integrationsministeriets tilsyn med sagsbehandlingstiden.
Endelig finder statsrevisorerne Integrationsministeriets tilsyn med nævnets sagsbehandlingstid
utilstrækkeligt.
Flygtningenævnets sekretariat afrapporterer for så vidt angår spontane asylsager månedligt til kon-
cernledelsen vedrørende udviklingen i sagsbehandlingstid, produktivitet, sagsbehandlingseffektivi-
tet og antal verserende sager. Endvidere følger Integrationsministeriet bemandingen af Flygtninge-
nævnets sekretariat, idet personalet i Flygtningenævnets sekretariat organisatorisk hører under In-
tegrationsministeriet.
Udviklingen i nævnets sagsbehandlingstid i undersøgelsesperioden skal som anført ovenfor ses
i lyset af et ekstraordinært stort antal modtagne sager i 2002. I forbindelse med udarbejdelsen af
rapporten »Analyse af præasylforløbet«, november 2002, hvor Finansministeriet deltog, blev det
drøftet, hvorvidt der skulle tages initiativ til en kapacitetsudvidelse i Flygtningenævnet. Integrati-
onsministeriet vurderede imidlertid, da den stigende sagstilgang alene forventedes at være midler-
tidig, at det ikke ville være en ressourcemæssig effektiv løsning at udvide kapaciteten ud over det
niveau, der kunne rummes inden for de eksisterende personalemæssige- og fysiske rammer.
Som det fremgår af statsrevisorernes beretning, pkt. 69, har Integrationsministeriet indtil nu ikke
indgået resultatkontrakt med Flygtningenævnet pga. nævnets særlige status og uafhængighed. Flygt-
ningenævnet fastsætter derfor selv interne målsætninger. På baggrund af Rigsrevisionens anbefa-
linger og øvrige ministeriers erfaringer vil ministeriet drøfte med nævnet, hvorledes en resultatkon-
trakt for 2007 kan udarbejdes.
Idet jeg kan henvise til det ovenfor anførte om baggrunden for den stigende sagsbehandlingstid
i Flygtningenævnet i undersøgelsesperioden, og idet sagsbehandlingstiderne efterfølgende er ned-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0161.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
143
bragt væsentligt, finder jeg heller ikke anledning til at iværksætte yderligere tiltag, men ministeriet
følger fortsat udviklingen i sagsbehandlingstiderne nøje.
Med venlig hilsen
Rikke Hvilshøj
/ Heino Jespersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0162.png
144
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
VIDENSKABSMINISTEREN
Den 30. maj 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Rigsrevisionen har i Beretning nr. 11/05 i forbindelse med en undersøgelse af sagsbehandlings-
tider i 6 statslige nævn fundet, at sagsbehandlingstiderne i nævnene ofte er unødvendigt lange, og
at departementerne ikke tilstrækkeligt aktivt har medvirket til at nedbringe sagsbehandlingstiden i
de 6 statslige nævn. På den baggrund finder Rigsrevisionen, at der kan opnås effektiviseringsge-
vinster samt kortere sagsbehandlingstider ved sammenlægning af en række små nævn.
Inden for Videnskabsministeriets område har Rigsrevisionen indhentet oplysninger fra Telekla-
genævnet. Teleklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 2004 er beregnet til 5,1 måned.
Jeg har ingen bemærkninger til denne beregning, men kan oplyse at der i behandlingen af Telekla-
genævnets sager ikke forekommer »liggetid«, idet Sekretariatet for Teleklagenævnet indleder sags-
behandlingen, så snart gebyret for behandlingen af klagen er indbetalt.
For så vidt angår beretningens gennemgang af problemstillinger omkring sags-oplysning er ho-
vedparten af de forhold, der beskrives som forsinkende, ikke forhold, der gør sig gældende ved de
klager, der indbringes for Teleklagenævnet. Det er således i beretningen nævnt, at sagsbehandlingen
i de undersøgte nævn ofte forsinkes, fordi den underliggende myndighed ikke fremskaffer sagens
akter hurtigst muligt. Dette forhold gør sig ikke gældende ved Teleklagenævnets behandling, idet
IT- og Telestyrelsen normalt er mindre end en uge om at tilsende sagens akter.
Der kan imidlertid forekomme sager, der kan være længe under behandling i Teleklagenævnet.
Det skyldes som regel, at klagen vedrører en vanskelig juridisk problemstilling, der ikke tidligere
har været behandlet af Teleklagenævnet, eller at der er indgivet flere modsatrettede klager over den
samme afgørelse truffet af IT- og Telestyrelsen. Endelig kan det skyldes, at andre teleselskaber, der
er berørt af den påklagede afgørelse, ønsker at biintervenere i klagesagen.
Jeg finder på denne baggrund Teleklagenævnets sagsbehandlingstider rimelige, og vil naturligvis
medvirke til at dette også vil være tilfældet fremover.
Nærværende redegørelse er tillige fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Helge Sander
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0163.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
145
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Den 1. juni 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Vedrørende statsrevisorernes beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn (beretning 11/
05) kan jeg oplyse, at jeg ikke har bemærkninger til beretningen om sagsbehandlingstider i 6 statslige
nævn, ligesom jeg intet har at indvende mod de generelle anbefalinger i beretningen.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen, Landgreven 4, 1022 København K.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0164.png
146
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
KULTURMINISTEREN
Den 20. juni 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisorernes Beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Rigsrevisionen har i 2005 gennemført en undersøgelse vedrørende udviklingen af sagsbehand-
lingstiden i 6 udvalgte nævn i perioden 2001 – 2004. Undersøgelsen har bl.a. belyst, i hvilket omfang
nævnssekretariaterne har tilrettelagt en forsvarlig sagsbehandling samt, hvorvidt departementerne i
tilstrækkelig grad har sikret sig, at nævnenes sagsbehandlingstid er så kort som mulig. Rigsrevisi-
onen peger i den sammenhæng på resultatkontrakter som et effektivt instrument til at fastsætte næv-
nenes mål og rammer samt formulering og indfrielse af klare mål. Dette synspunkt er jeg helt enig i.
Kulturministeriet har bidraget til undersøgelsen ved at indberette oplysninger om sagsbehand-
lingstiderne fra Radio- og tv-nævnet, som bl.a. behandler klager vedrørende lokalradio- og lokal-
tv-området samt klagesager vedrørende reklamer og sponsorering. Radio- og tv-nævnet betjenes af
Mediesekretariatet, som er én af ministeriets statsinstitutioner.
Mediesekretariatet har siden 1. januar 2004 haft en resultatkontrakt med Kulturministeriet, som
bl.a. indeholder krav til sagsbehandlingstiderne i de nævnte typer af klagesager. For klagesager ved-
rørende lokalradio- og lokal-tv er den maksimale sagsbehandlingstid fastsat til 12 uger, hvor den
faktiske sagsbehandlingstid i 2005 i gennemsnit var 9 uger. For klagesager vedrørende reklamer er
sagsbehandlingstiden fastsat til 10 uger, hvor den faktiske sagsbehandlingstid i 2005 i gennemsnit
var 15 uger. Sidstnævnte forhold skyldes ifølge sekretariatet bl.a., at der i flere af sagerne skulle
foretages en lovpligtig høring af Forbrugerombudsmanden med en frist på 4 uger, hvilket forlængede
sagsbehandlingstiden. I forbindelse med opfølgning af Mediesekretariatets virksomhed er det na-
turligvis et forhold, jeg er opmærksom på og følger nøje, da det indgår i den samlede vurdering af
sekretariatets målopfyldelse. Spørgsmålet er senest blevet drøftet i forbindelse med gennemgangen
af sekretariatets årsrapport for 2005.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at jeg er enig i beretningens anbefaling om en mere ambitiøs le-
delsesmæssig styring af de statslige ankeinstanser og synes, at Kulturministeriets egne erfaringer
på området er gode.
Ministeriet har fremsendt en kopi af denne redegørelse til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264
København K.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0165.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
147
MILJØMINISTEREN
Den 30. maj 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Vedrørende beretning 11/2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Jeg har med statsrevisorernes brev af 30. marts 2006 modtaget rigsrevisionens beretning nr. 11/
2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn.
I henhold til § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. skal jeg bemærke følgende:
Udvikling i sagsbehandlingstider
Rigsrevisionen finder ikke udviklingen i sagsbehandlingstider tilfredsstillende. For Naturklage-
nævnet er det baseret på, at nævnet havde faldende sagsbehandlingstider fra 2001 til 2003, hvorefter
sagsbehandlingstiderne steg i 2004.
Hertil vil jeg bemærke, at stigningen i 2004 skyldes et efterslæb fra de foregående år, hvor mæng-
den af sager steg. Sager indgår først i statistikken, når de er afsluttet. For at imødegå den stigende
sagsbehandlingstid tog Miljøministeriets departement, i samarbejde med Naturklagenævnet, i 2002
initiativ til at indføre et klagegebyr. Formålet var at nedbringe antallet af indkomne klagesager, for
dermed at kunne nedbringe sagsbehandlingstiderne generelt på Naturklagenævnets sager.
Effekten af gebyret er, at 6-7 % af de indkomne klager ikke behandles, fordi gebyret ikke er betalt.
I 2004 var det 121 sager og i 2005 var det 149 sager der ikke blev behandlet, grundet manglende
indbetaling af gebyr. Imidlertid er antallet af indkomne klager hvor gebyret betales steget med 12
% i 2005 i forhold til 2004. Hvis klagegebyret yderligere skal reducere antallet af klagesager, er
det Naturklagenævnets vurdering, at gebyret skal forøges fra det nuværende niveau på 500 kr. til
1500-2000 kr. Man vil dermed komme op på et niveau, hvor det vil få en uhensigtsmæssig virkning
på borgernes klageadgang.
Herudover kan jeg bemærke, at Naturklagenævnets bevilling på Finansloven for 2006 er forhøjet
med 2,0 mio. kr. Forhøjelsen skal benyttes til sagsbehandling, herunder til at nedbringe den sags-
pukkel der ligger i Naturklagenævnet.
Departementets rolle
Rigsrevisionen har bemærket, at departementerne bør bidrage mere aktivt til at nedbringe næv-
nenes sagsbehandlingstider. For Naturklagenævnet er det begrundet i, at der ikke er indgået resul-
tatkonktrakt med nævnet.
Til dette kan jeg bemærke, at departementet fra 2007 vil indgå en resultatkontrakt med Natur-
klagenævnet. Kontrakten vil omfatte flerårige mål for sagsbehandlingstiderne. Derudover vil de-
partementet i samarbejde med Naturklagenævnet undersøge andre relevante mål end den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid. Disse mål vil også indgå i resultatkontrakten.
Øvrige bemærkninger
Jeg kan yderligere bemærke, at Naturklagenævnet i januar 2006 har iværksat en ændret struktur,
med bl.a. en visitationsenhed og en højere grad af specialisering som forventes at bidrage til en mere
effektiv udnyttelse af sagsbehandlingsressourcerne. Visitationsenheden skal screene alle indkomne
sager inden sagsbehandlingen går i gang, for herefter at kunne tilrettelægge et mere optimalt sags-
behandlingsforløb. En følge af denne screening bliver, at de juridisk enkle sager bliver fundet og
afgjort med det samme.
Derudover bliver der i 2006 implementeret et ESDH-system, som giver en bedre IT-løsning til
understøttelse af optimeringen af sagsbehandlingen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0166.png
148
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Til sidst vil jeg bemærke, at Naturklagenævnet som følge af kommunalreformen fra 2007 får til-
ført nye opgaver med tilhørende ressourcer. Departementet vil i den forbindelse, i samarbejde med
Naturklagenævnet, se på organiseringen af nævnets opgaver samt løbende følge udviklingen i sags-
behandlingstiderne.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0167.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
149
FAMILIEMINISTEREN
Den 31. maj 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 11 2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Statsrevisoratet har ved skrivelse af 30. marts 2006 fremsendt Statsrevisorernes beretning nr. 11
2005 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. Det fremgår af beretningen, at Rigsrevisionen har
undersøgt sagsbehandlingsprocessen, herunder sagsbehandlingstiden, i følgende statslige nævn:
Landsskatteretten, Ankestyrelsen, Naturklagenævnet, Flygtningenævnet, Patientskadeankenævnet
og Erstatningsnævnet. Herudover har Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling været inddraget i un-
dersøgelsen, idet flere nævn er afhængige af informationer fra styrelsen.
Rigsrevisionens samlede vurdering er, at sagsbehandlingstiden i nævnene er unødvendigt lange,
og set i lyset af den offentligretlige grundsætning om, at offentlige myndigheder skal stræbe efter
kortest muligt sagsbehandlingstid, er denne udvikling ikke tilfredsstillende.
Dette er jeg enig i, og Rigsrevisionens bemærkninger er taget til efterretning, således at sager,
som behandles af de administrative nævn inden for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggen-
ders område, også skal ske så enkelt, hurtigt og økonomisk som muligt.
Jeg kan konstatere, at Adoptionsnævnet i 2004 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 1,6
måned, hvilket ikke giver mig anledning til bemærkninger.
For så vidt angår Forbrugerklagenævnet, som i samme periode havde en gennemsnitlig sagsbe-
handlingstid på 13,1 måned for nævnssager og 4,6 måned for sekretariatssager, har Forbrugersty-
relsen oplyst, at styrelsen igennem længere tid har haft fokus på de problemstillinger, der rejses af
Rigsrevisionen. Forbrugerstyrelsen har derfor iværksat en række initiativer for at imødekomme dis-
se. I efteråret 2005 gennemførte styrelsen et Lean-projekt, som havde til formål at afdække sags-
gangene i Forbrugerklagenævnet og gennemføre evt. forbedringer af disse.
Lean-analysen har således kunnet komme med konkrete løsningsforslag til effektivisering af for-
brugerklageprocessen og herunder opstillet anbefalinger for, hvordan Forbrugerrettighedsenhedens
videre arbejde med at sikre løbende forbedringer kan tilrettelægges. Med effektivisering forstås ho-
vedsageligt kortere sagsbehandlingstid og dermed kortere gennemløbstid for en gennemsnitlig sag.
Arbejdsgangene inden for forbrugerklageprocessen skal blive så effektive som muligt og understøtte
kundefokuseret sagsbehandling.
Sideløbende hermed har Forbrugerstyrelsen styrket bemandingen med ca. 5 årsværk i Forbruger-
klagenævnet i 2005 for derigennem at bidrage til en mere effektiv og hurtigere sagsbehandling.
Det fremgår af beretningens side 12, at Finansministeriet i løbet af foråret 2006 forventer at ville
overveje, om der er mulighed for yderligere sammenlægning af små nævn. Sådanne sammenlæg-
ninger kan medføre effektiviseringsgevinster. Det er imidlertid min opfattelse, at sådanne tiltag kun
bør ske under forudsætning af, at afgørelserne fortsat kan træffes på et oplyst og sagligt grundlag.
Med venlig hilsen
Lars Barfoed
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0168.png
150
Nr. 11 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
TRANSPORT- OG ENERGIMINISTEREN
Den 9. juni 2006
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Redegørelse i anledning af Beretning 11/05 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Transport- og Energiministeriet har fra Statsrevisoratet modtaget ovennævnte beretning om sags-
behandlingstider i 6 statslige nævn. Statsrevisoratet har anmodet om en redegørelse for de foran-
staltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at sagsbehandlingstiderne i de undersøgte nævn ofte
er unødvendig lange. Det er endvidere Rigsrevisionens opfattelse, at departementerne ikke tilstræk-
keligt aktivt har medvirket til at nedbringe sagsbehandlingstiden i de 6 statslige nævn. I statsrevi-
sorbemærkningen kritiserer statsrevisorerne skarpt, at sagsbehandlingstiderne ofte er unødvendig
lange i de 6 statslige nævn, som beretningen vedrører.
Transport- og Energiministeriet skal indledningsvis bemærke, at ingen af de undersøgte nævn hen-
hører under Transport- og Energiministeriet.
På Transport- og Energiministeriets område vurderes beretningen alene at være relevant for Ener-
giklagenævnet, som – sammen med ressortansvaret for energilovgivningen – i februar 2005 blev
overført fra økonomi- og erhvervsministeren til trafikministeren (nu transport- og energiministeren).
De øvrige nævn på ministeriets område (Jernbaneklagenævnet og Havneklagenævnet) har ganske
få klagesager. I øjeblikket er der således ingen verserende sager i Jernbaneklagenævnet, mens der
er én verserende sag i Havneklagenævnet.
I det følgende gives en kort beskrivelse af Energiklagenævnet, herunder de initiativer, som er
igangsat med fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.
1. Energiklagenævnet
Energiklagenævnet er et uafhængigt sagkyndigt klageorgan. Nævnet blev oprettet i 1996 efter § 5,
stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kul-dioxidafgift i visse virksomheder med et
stort energiforbrug, hvorefter der nedsættes »et ankenævn bestående af op til 7 medlemmer, der skal
repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde teknisk og
juridisk sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren«.
Energiklagenævnet består af en formand, en næstformand samt en række sagkyndige medlemmer
med alsidigt kendskab til energimæssige forhold. Nævnet har for øjeblikket 20 medlemmer, som
udpeges for 4-årige perioder. Nævnet sammensættes af de sagkyndige medlemmer under hensyn
til sagens karakter, herunder om antallet – udover formanden – skal være to, fire eller seks.
De afgørelser, der indbringes for nævnet, er truffet af transport- og energiministeren, Energisty-
relsen, Energitilsynet og kommunerne. Klagerne er slutbrugere af energi, de professionelle aktører
på energimarkederne og sjældnere de berørte myndigheder. Et stigende antal sager vedrører kom-
plekse juridiske, økonomiske og tekniske problemstillinger, af stor økonomisk betydning for bran-
chen. Branchen er ofte repræsenteret af advokater med energiret som speciale.
De seneste år har der været en betydelig øget sagstilgang til Energiklagenævnet. Denne udvikling
må forventes at fortsætte. Baggrunden herfor er, at Energiklagenævnet siden sin oprettelse er blevet
tildelt yderligere beføjelser og nu er sidste administrative klageinstans for myndighedsafgørelser ef-
ter 12 love inden for energiområdet. Hertil kommer, at klagenævnets eksistens og kompetence ef-
terhånden er blevet etableret blandt branchens parter, hvorfor flere benytter sig af klagemulighe-
derne.
På den baggrund har Transport- og Energiministeriet i samarbejde med Energiklagenævnet igang-
sat følgende initiativer for så vidt muligt at undgå stigende sagsbehandlingstider.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0169.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
151
•
Effektivisering af klagesagsbehandlingen i Energiklagenævnets sekretariat
Energiklagenævnets sekretariat er i dag bemandet med en sekretariatschef, 3 fuldmægtige, 1 stu-
dentermedhjælp og 1 nævnssekretær. Sekretariatet bistår med forberedelsen og udførelsen af
nævnets beslutninger, herunder udarbejdelse af udkast til nævnets afgørelser.
Den tidligere formand for Energiklagenævnet, Christen Boye Jacobsen, der døde i efteråret 2005,
var fuldtidsansat og varetog både funktionen som nævnsformand og som sekretariatschef.
For at effektivisere klagesagsbehandlingen har Transport- og Energiministeriet ændret Energik-
lagenævnets organisering, således at ledelsen af sekretariatet i dag udøves af en formand (aflønnet
på timebasis) og en fuldtidsansat sekretariatschef i forening. Dommer ved Retten i Slagelse, Poul
Kejlskov Egan, er således med virkning fra den 3. maj 2006 udpeget som ny formand for Ener-
giklagenævnet, og sekretariatschef, cand. jur. Henrik Chieu er tiltrådt medio marts 2006.
Formålet med organisationsændringen er bl.a., at sekretariatschefen skal have særligt fokus på
driften af sekretariatet, herunder en effektivisering af sekretariatets arbejde. Formanden kan her-
efter koncentrere sin indsats om at kvalitetssikre nævnets afgørelser.
Den daglige ledelse af sekretatriatet varetages således i dag af sekretariatschefen. Endvidere har
sekretariatschefen ansvaret for budget, regnskab, personaleledelse samt udarbejdelse af og op-
følgning på Energiklagenævnets resultatkontrakt.
Hertil kommer, at sekretariatschefen har fået en række beføjelser til at træffe visse beslutninger
om sagernes behandling, herunder bestemme hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer – udover
formanden – der skal deltage i en sags behandling, og om antallet skal være to, fire eller seks.
Efter organisationsændringen har sekretariatschefen inden for de eksisterende ressourcer iværksat
en række initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne og sikre kvaliteten af
nævnets afgørelser. Det drejer sig bl.a. om følgende:
•
Der er indført et aktivt
sagsstyringssystem
– et såkaldt milestonesystem. Hver sagsbehandler
drøfter sine sager med sekretariatschefen efter henholdsvis 1, 3, 6 og 12 måneder regnet fra sa-
gens modtagelse. Målet er at sikre, at sagerne forberedes hurtigt og effektivt, herunder at der lø-
bende foretages relevante sagsbehandlingsskridt i den enkelte sag, og at sagsbehandleren får
mulighed for faglig sparring.
•
Medarbejderne tilbydes i juni 2006 en
resultatlønskontrakt
med nogle måneders varighed. Le-
delsen og medarbejderne aftaler en række delmål, f.eks. en bestemt nedgang i antal verserende
sager eller et bestemt fald i sagsbehandlingstiden. Hvert delmål udløser et engangsvederlag til
medarbejderne. Målet er at motivere medarbejderne til at yde en ekstraordinær indsats for at
nedbringe den pukkel af sager, som genererer lange sagsbehandlingstider.
•
De
svarfrister,
som sekretariatet meddeler parter og andre for afgivelse af høringssvar eller an-
den information til brug for sagsforberedelsen, afkortes og standardiseres. Målet er, at den del
af sagsbehandlingstiderne, der angår sagernes oplysning, nedbringes.
•
Der har været en stor stigning i sagstilgangen i 2005, som navnlig skyldes liberaliseringen af el-
forsyningsmarkedet. Der er således i 2005 oprettet 84 såkaldte priskontrolsager mod ca. 5 lig-
nende sager året før. Der er tale om juridisk og økonomisk meget komplekse sager, hvor par-
terne er repræsenteret ved advokat. Den økonomiske sagsgenstand er meget stor, og det må for-
ventes, at Energiklagenævnet vil være eksponeret for et betydeligt antal potentielle sagsanlæg,
hvis parterne ønsker sagerne videreført ved domstolene. Fra juni 2006 vil disse sager blive be-
handlet af
et særligt sagsbehandlerteam,
der består af 1 sagsbehandler og sekretariatschefen.
Målet er en hurtig, effektiv og smidig sagsbehandling på et højt juridisk niveau.
Af øvrige tiltag kan bl.a. nævnes, at sekretariatet jævnligt afholder møder, hvor sagsbehandlerne
drøfter generelle juridiske spørgsmål i tilknytning til sagerne og udveksler erfaringer. Endvidere
iværksættes en række tiltag for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Målet er at op-
bygge det juridiske vidensgrundlag i sekretariatet inden for det relativt specialiserede fagområde,
som Energiklagenævnet virker indenfor.
•
Vurdering af Energiklagenævnets ressourcemæssige situation i forbindelse med finanslovforsla-
get for 2007
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0170.png
152
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Uanset at ovennævnte initiativer må forventes at have en positiv indvirkning på sagsbehandlings-
tiden i Energiklagenævnet, er det Transport- og Energiministeriets vurdering, at det i forbindelse
med udarbejdelsen af FFL 07 er nødvendigt nærmere at vurdere ressourcesituationen i Energik-
lagenævnet.
2. Rigsrevisionens undersøgelse af Energiklagenævnet i 2006
Rigsrevisionen har ved brev af 26. april 2006 meddelt, at Rigsrevisionen har besluttet at gennem-
føre en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne i nævn under Økonomi- og Erhvervsministeriet samt
Energiklagenævnet under Transport- og Energiministeriet. Denne undersøgelse ventes afrapporteret
i et notat til statsrevisorerne.
Transport og Energiministeriet vil naturligvis på enhver måde medvirke til gennemførelse af un-
dersøgelsen. Som nævnt er det samtidig forventningen, at de igangsatte initiativer vil have haft en
positiv indvirkning på sagsbehandlingstiden.
Redegørelsen vedlægges i 15 eksemplarer og er samtidig sendt elektronisk til [email protected].
Kopi af redegørelsen er sendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0171.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
153
RIGSREVISIONEN
Den 20. juli 2006
Nr. 11 2005
Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 11/05 om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn
Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 8. maj 2006
Finansministerens redegørelse af 23. maj 2006
Miljøministerens redegørelse af 30. maj 2006
Videnskabsministerens redegørelse af 30. maj 2006
Familie- og forbrugerministerens redegørelse af 31. maj 2006
Forsvarsministerens redegørelse af 31. maj 2006
Skatteministerens redegørelse af 31. maj 2006
Integrationsministerens redegørelse af 1. juni 2006
Justitsministerens redegørelse af 1. juni 2006
Socialministerens redegørelse af 1. juni 2006
Undervisningsministerens redegørelse af 1. juni 2006
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 1. juni 2006
Transport- og energiministerens redegørelse af 9. juni 2006
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 14. juni 2006
Kulturministerens redegørelse af 20. juni 2006
I. Indledning
1. Statsrevisorerne kritiserede skarpt de ofte unødvendigt lange sagsbehandlingstider i de 6 stats-
lige nævn, som beretningen vedrører: Landsskatteretten, Ankestyrelsen, Naturklagenævnet, Flygt-
ningenævnet, Patientskadeankenævnet samt Erstatningsnævnet. Statsrevisorerne kritiserede endvi-
dere, at sagsbehandlingen i de undersøgte nævn ikke er tilrettelagt på en måde, så den sikrer, at bor-
gerne får afgjort deres klager hurtigst muligt. Statsrevisorerne fandt, at Skatteministeriets, Social-
ministeriets, Miljøministeriets, Integrationsministeriets og Justitsministeriets tilsyn med nævnenes
sagsbehandlingstider er utilfredsstillende, herunder at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad benytter
sig af mål- og resultatstyring i indsatsen for at forkorte nævnenes sagsbehandlingstider. Endelig
fandt statsrevisorerne det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret, at Erstatningsnævnet
kan opgøre sin samlede sagsbehandlingstid, selv om det er forudsat i Justitsministeriets cirkulære-
skrivelse fra 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v.
Beretningen har været sendt til en række ministerier ud over de direkte undersøgte. Jeg vil ne-
denfor redegøre for de enkelte ministeriers tiltag og mine bemærkninger dertil, idet jeg først redegør
for de 6 direkte involverede ministeriers tiltag.
II. Redegørelser fra ministerier omfattet af undersøgelsen
Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse
2. Det fremgår af indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse, at den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid i Patientskadeankenævnet faldt til 7,5 måneder i 2005, hvilket er 0,4 måneder kortere
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0172.png
154
ENDELIG BETÆNKNING 2005
end i 2004. Endvidere er der taget initiativ til at sikre en mere retvisende opgørelse af nævnets sags-
behandlingstid, ligesom Patientforsikringen er blevet anmodet om at fremsende sagsakterne til Pa-
tientskadeankenævnet hurtigere.
Jeg finder indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse tilfredsstillende.
Miljøministerens redegørelse
3. Miljøministeren oplyser, at Naturklagenævnet har fået forhøjet bevillingen på finansloven for
2006 med 2,0 mio. kr. bl.a. med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Endvidere er ar-
bejdstilrettelæggelsen i nævnet forbedret, og der er indført en bedre it-understøttelse af sagsbehand-
lingen. Desuden fremgår det af redegørelsen, at departementet fra og med 2007 vil indgå resultat-
kontrakt med Naturklagenævnet.
Jeg finder miljøministerens redegørelse tilfredsstillende.
Integrationsministerens redegørelse
4. Det fremgik af beretningen, at Flygtningenævnets sagsbehandlingstid steg fra 2002 til 2004,
selv om irakersagerne var berostillet, og andre sager derfor burde kunne sagsbehandles hurtigere.
Ministeren har i sin redegørelse anført, at berostillelsen af sagerne vedrørende irakiske statsbor-
gere indebar, at nævnets øvrige spontane asylsager blev afgjort hurtigere, end det ville have været
tilfældet, hvis irakersagerne ikke var blevet stillet i bero. Det var imidlertid ikke muligt inden for
de daværende fysiske og personalemæssige rammer at undgå, at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid steg på grund af det meget store antal sager, som nævnet modtog i 2002.
Som det fremgår af beretningen, var stigningen i sagsbehandlingstiden forudset, idet måltallet for
sagsbehandlingstiden blev sat op fra 3,9 måneder i 2002 til 6,6 måneder i 2003 og 2004. Ministeriet
har således taget højde for den midlertidige berostillelse og den store tilstrømning af sager i 2002.
Jeg konstaterer dog, at ministeriet ikke kunne opfylde målsætningerne vedrørende sagsbehandlings-
tiderne i 2004, selv om disse var opstillet efter, at den forøgede sagstilstrømning i 2002 var kendt.
5. Det fremgår af integrationsministerens redegørelse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i Flygtningenævnet er nedbragt fra 4,9 måneder i 4. kvartal 2004 til 4,2 måneder i 2005.
Endvidere fremgår det, at Flygtningenævnet har strammet procedurerne for skriftlig votering og
præciseret, at votering i en udsat sag også kan ske ved et telefonmøde. Endvidere er der i forret-
ningsordenen indsat en bestemmelse, hvorefter en advokatbeskikkelse kan tilbagekaldes af hensyn
til sagens fremme. For så vidt angår ministeriets tilsyn oplyses, at ministeriet vil drøfte med nævnet,
hvordan en resultatkontrakt for 2007 kan udarbejdes.
Jeg finder integrationsministerens redegørelse tilfredsstillende.
Justitsministerens redegørelse
6. Justitsministeren har taget statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger om Erstatnings-
nævnets sagsbehandlingstid til efterretning. I forlængelse heraf er der implementeret nye it-værk-
tøjer, som bl.a. skal bidrage til bedre sagsstatistikker. Ministeren forventer, at antallet af ikke eks-
pederede sager i Erstatningsnævnet vil kunne nedbringes til under 450 sager ved udgangen af 2006
i overensstemmelse med det mål, der er opstillet i handlingsplanen for indeværende år.
Jeg finder justitsministerens redegørelse tilfredsstillende, idet jeg navnlig har noteret mig, at der
fremover vil ske en løbende måling af sagsbehandlingstiderne i nævnet, herunder med henblik på
opgørelse af den samlede sagsbehandlingstid. Jeg finder det væsentligt, at Justitsministeriet senest
fra 2007 kan opgøre den samlede sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet.
Skatteministerens redegørelse
7. Det fremgår af skatteministerens redegørelse, at der som opfølgning på statsrevisorernes be-
retning er igangsat en undersøgelse, som skal pege på konkrete forslag til at få nedbragt sagsbe-
handlingstiden i Landsskatteretten. Undersøgelsen organiseres i form af et koncernprojekt med bi-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0173.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
155
stand fra eksterne konsulenter. Af områder, som bl.a. skal undersøges, men som ligger uden for
Landsskatterettens råderum, er samspillet med Skatteministeriets øvrige institutioner og spørgsmålet
om forbedring af materiel skatte- og afgiftslovgivning. Af områder inden for Landsskatterettens rå-
derum er bl.a. liggetider og virkningen af incitamentsdrevne styringsformer. Undersøgelsen forven-
tes færdig medio 2007, og ministeren vil orientere Rigsrevisionen om resultatet.
Ministeren gør endvidere opmærksom på, at den nye resultatkontrakt for 2005-2008 har meget
stor fokus på at nedbringe rettens sagsbehandlingstid, idet det er magtpåliggende for ministeriet at
få den ned på 8 måneder i gennemsnit ved udgangen af kontraktperioden. Med henblik herpå er
Landsskatteretten tilført ekstra resurser, ligesom der er lagt op til ændringer i rettens struktur og ar-
bejdsformer i lyset af fusionen på skatteområdet.
Jeg finder skatteministerens redegørelse tilfredsstillende.
Socialministerens redegørelse
8. Det fremgår af socialministerens redegørelse, at ministeriet har fokus på at nedbringe sagsbe-
handlingstiden i Ankestyrelsen. For yderligere at forøge produktiviteten er styrelsens arbejdsgange
pr. 1. februar 2006 omlagt efter LEAN-principper. Det indebærer bl.a., at sagerne bliver behandlet
efter kompleksitet og medicinsk indhold på baggrund af en visitation straks ved modtagelsen af an-
kesagen. Styrelsen forventer på den baggrund, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ukom-
plicerede sager vil blive nedbragt til 2 måneder. Hertil kommer, at Ankestyrelsen pr. 1. april 2006
har ansat 15 nye sagsbehandlere i arbejdsskadeafdelingen med henblik på at øge sagsbehandlings-
kapaciteten.
Jeg finder socialministerens redegørelse tilfredsstillende.
Beskæftigelsesministerens redegørelse
9. Det fremgår af beskæftigelsesministerens redegørelse, at der er igangsat et rationaliseringspro-
jekt i Arbejdsskadestyrelsen efter LEAN-principper med henblik på at øge produktiviteten og der-
med nedbringe sagsbehandlingstiden. Ifølge det oplyste er produktiviteten allerede blevet bedre, og
den ventes at stige yderligere, når LEAN-principperne har virket nogen tid.
Jeg skal hertil bemærke, at jeg går ud fra, at ministeren i den forbindelse også har indført den
indledende screening af sagerne, som utvivlsomt vil kunne nedbringe andelen af klagesager, der først
videresendes efter 4 uger, jf. beretningens pkt. 48.
10. Arbejdsskadestyrelsen har fastsat 3 mål for sagsbehandlingstiden i 2006. For det første må
sagsbehandlingstiden ikke overstige 1 år for 90 % af de rettidigt anmeldte skader efter den nye ar-
bejdsskadesikringslov. For det andet må højst 5 % af sagerne have en sagsbehandlingstid, der over-
stiger 1�½ år. For det tredje må ingen sager have en sagsalder på over 2 år i forhold til anmeldetids-
punktet eller tidspunktet, hvor sagen er taget op til revision, genoptagelse eller hjemvisning. Jeg vil
orientere statsrevisorerne, om det lykkes at opfylde disse mål.
Jeg finder beskæftigelsesministerens redegørelse tilfredsstillende.
III. Redegørelser fra de ikke undersøgte ministerier
Finansministerens redegørelse
11. Det fremgår af finansministerens redegørelse, at ministeriet i 2003 udgav en publikation med
anvisninger på, hvordan sagsbehandlingstiderne kan nedbringes bl.a. ved omlægning af arbejdsgan-
ge og bedre udnyttelse af ESDH-systemer.
Endvidere fremgår det af redegørelsen, at Finansministeriet netop har afsluttet den fornyede totale
gennemgang af statslige råd og nævn, som blev bebudet i beretningens pkt. 72. På den baggrund
vurderer ministeren, at der ikke for nærværende er basis for sammenlægning af en række små nævn,
men at sådanne sammenlægningsmuligheder løbende overvejes med henblik på at opnå effektivi-
seringsgevinster.
Jeg finder finansministerens redegørelse tilfredsstillende.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0174.png
156
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Familie- og forbrugerministerens redegørelse
12. Det fremgår af familie- og forbrugerministerens redegørelse, at der er taget en række initiativer
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Forbrugerklagenævnet.
Jeg finder familie- og forbrugerministerens redegørelse tilfredsstillende.
Forsvarsministerens redegørelse
13. Forsvarsministeren oplyser, at de 2 små nævn under Forsvarsministeriet havde en sagsbe-
handlingstid på 1-2 måneder i 2004 og 2005. Ministeren vil være opmærksom på, at nævnene også
i fremtiden fastholder en effektiv og rettidig sagsbehandling.
Jeg finder forsvarsministerens redegørelse tilfredsstillende.
Undervisningsministerens redegørelse
14. Undervisningsministeren har intet at indvende mod beretningens generelle anbefalinger.
Jeg finder undervisningsministerens redegørelse tilfredsstillende.
Videnskabsministerens redegørelse
15. Det fremgår af videnskabsministerens redegørelse, at han finder Teleklagenævnets sagsbe-
handlingstider rimelige, og at han vil medvirke til, at dette også vil være tilfældet fremover.
Jeg finder videnskabsministerens redegørelse tilfredsstillende.
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse
16. Det fremgår af økonomi- og erhvervsministerens redegørelse, at han på baggrund af beret-
ningen igangsatte en undersøgelse af, om sagsbehandlingstiderne i ministeriets nævn kunne redu-
ceres uden en samtidig forringelse af kvaliteten af sagsbehandlingen.
Da ministeriet blev informeret om, at statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om et notat om
sagsbehandlingstider i nævn under Økonomi- og Erhvervsministeriet, har ministeriet sat sin egen
undersøgelse i bero og vil i stedet prioritere at hjælpe Rigsrevisionen. På baggrund af Rigsrevisio-
nens undersøgelse vil ministeren vurdere, om der er behov for at igangsætte initiativer.
Jeg finder økonomi- og erhvervsministerens redegørelse tilfredsstillende, idet jeg kan oplyse, at
jeg forventer, at resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse kan afrapporteres til statsrevisorerne in-
den udgangen af 2006.
Transport- og energiministerens redegørelse
17. Det fremgår af transport- og energiministerens redegørelse, at der er iværksat en række tiltag
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Energiklagenævnet. Endvidere vil ministeren
overveje, om nævnet skal tilføres yderligere resurser i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til
finanslov for 2007.
Jeg vil orientere statsrevisorerne nærmere om Energiklagenævnets sagsbehandlingstider sammen
med undersøgelsen af sagsbehandlingstiderne i nævn under Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Jeg finder transport- og energiministerens redegørelse tilfredsstillende.
Kulturministerens redegørelse
18. Det fremgår af kulturministerens redegørelse, at ministeriet løbende er opmærksom på, at
sagsbehandlingstiderne i Radio- og tv-nævnet ikke bliver for lange.
Jeg finder kulturministerens redegørelse tilfredsstillende.
IV. Afslutning
19. Beretningen konkluderede, at der ofte er unødvendigt lange sagsbehandlingstider i statslige
nævn.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0175.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
157
Ministrenes redegørelser viser, at der er iværksat en række tiltag med henblik på at nedbringe den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Jeg vil følge udviklingen vedrørende de 6 nævn, der var omfattet
af beretningen, samt Arbejdsskadestyrelsen og på et senere tidspunkt orientere statsrevisorerne om
effekten af de tiltag, som ministerierne har iværksat.
Rigsrevisionens igangværende undersøgelse af nævnene under Transport- og Energiministeriet
og Økonomi- og Erhvervsministeriet vil jeg afrapportere til statsrevisorerne inden udgangen af 2006.
For de øvrige ministerier, som kun var behandlet i bilaget til beretningen, anser jeg sagen for af-
sluttet med ministrenes redegørelser.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne finder anledning til at gentage, at sagsbehandlingen i statslige nævn bør være
tilrettelagt på en måde, så den sikrer, at borgerne får afgjort deres klager hurtigst muligt.
Statsrevisorerne vil derfor nøje følge ministeriernes nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i de
6 statslige nævn, som beretningen vedrører, samt i nævnene under Økonomi- og Erhvervsministeriet
og Transport- og Energiministeriet.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0176.png
158
Nr. 12 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Den 20. juni 2006
Beretning om AF's inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af Statsrevisorernes Beretning nr.
12 2006 om AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
Statsrevisoratet har i brev af 27. april 2006 anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som ovennævnte beretning har givet anledning til. Redegørelsen vil forholde sig
til såvel beretningens indhold og konklusioner som til statsrevisorernes bemærkninger.
Redegørelse for Rigsrevisionens beretning og iværksatte initiativer
Som det fremgår af beretningen, er det Rigsrevisionens samlede vurdering, at Beskæftigelsesmi-
nisteriets og AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen i for høj grad har fået ka-
rakter af en generel ordning. Rigsrevisionen har baseret deres vurdering på, at
•
»AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for
særlige
målgrupper af ledige.
•
AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få de ledige i varigt, or-
dinært job så hurtigt og direkte som muligt.
•
AF’s opfølgning på andre aktørers beskæftigelsesindsats er på centrale områder ikke tilfredsstil-
lende. AF opgør ikke, i hvilket omfang aktørerne får de ledige i ordinært job.«
Jeg vil gennemgå de tre hovedkonklusioner hver for sig og redegøre for, hvilke initiativer der al-
lerede er eller vil blive iværksat som følge af den handlingsplan for fremtidig brug af andre aktører
i beskæftigelsesindsatsen, som jeg lancerede allerede i juli 2005.
Handlingsplanen er en opfølgning på en landsdækkende evaluering af brugen af andre aktører,
som blev udarbejdet for ministeriet i efteråret 2004. Handlingsplanen vil bidrage til:
1. at inddragelsen af andre aktører fremover bliver mere målrettet,
2. at andre aktører kun bliver betalt for deres resultater,
3. at andre aktørers resultater kommer frem i lyset, og
4. at tilsynet med andre aktører skærpes.
Rigsrevisionen har undersøgt perioden fra opstarten i 2003 og frem til oktober 2005. Men allerede
i juli 2005 tog jeg initiativ til en markant stramning af AF’s brug af andre aktører, hvilket også frem-
går af beretningen.
Ad beretningens kap III. Udlicitering af særlige målgrupper til andre aktører:
Rigsrevisionen har i deres undersøgelse konstateret, at »AF
ikke tilstrækkeligt målrettet har ind-
draget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige målgrupper af ledige«.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at der i nogle tilfælde blev lagt for brede målgrupper ud til andre
aktører.
Det blev overladt til de regionale arbejdsmarkedsråd at vurdere, hvor det arbejdsmarkedspolitisk
gav bedst mening at bruge andre aktører i indsatsen i netop deres region. Det er korrekt – der har
været enkelte eksempler på AF-regioner, hvor fokus for inddragelsen i højere grad var på volumen,
end at bruge andre aktører dér, hvor de kan gøre en forskel over for de ledige.
Derfor indskærpede jeg som led i handlingsplanen fra juli 2005, at der skal ske en yderligere til-
pasning og målretning af brugen af andre aktører. Som følge heraf kan AF ikke fremover bruge andre
aktører alene til minimumskontaktforløb, ligesom det blev præciseret, at AF kun skal henvise ledige
til andre aktører inden for de første 6 måneder af ledighedsforløbet, når der er behov for en særlig
indsats tidligt i ledighedsforløbet.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0177.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
159
Herudover skal der i alle nye udbud, som gennemføres efter handlingsplanen, være en beskrivelse
af målgruppens beskæftigelsesmæssige situation, herunder de særlige forhold, der vanskeliggør
gruppens arbejdsmarkedstilknytning. Fx dagpengemodtagere fra 30 år og frem med forhøjet risiko
for langvarig ledighed eller ældre ledige (over 50 år) med ensidig erhvervserfaring.
Afgørende for, om der er tale om en særlig målgruppe er, at der er en arbejdsmarkedspolitisk be-
grundelse for at inddrage andre aktører. Dvs. at det skal kunne begrundes, hvorfor netop indsatsen
for disse personer lægges ud til andre aktører – hvad det er for en fælles barriere, de har i forhold
til at komme i arbejde.
Hvornår der er tale om en »særlig målgruppe« vil altid være en dynamisk fortolkning afhængig
af bl.a. udviklingen på arbejdsmarkedet og den førte arbejdsmarkedspolitik. Folketinget har i vidt
omfang overladt det til beskæftigelsesministeren at udmønte lovens intentioner, herunder at fast-
lægge den arbejdsmarkedspolitiske strategi for inddragelsen af andre aktører.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at der ved fastsættelsen af måltal skal tages højde for kravet
om, at udliciteringen kun skal omfatte særlige målgrupper. Jeg vil i den forbindelse gerne under-
strege, at kravet om, at andre aktører skal inddrages i forhold til særlige målgrupper og kravet om,
at andre aktører skal inddrages i betydeligt omfang, ikke er uforenelige ud fra en arbejdsmarkeds-
politisk betragtning. Et stort antal ledige kan således godt have sammenfaldende arbejdsmarkeds-
politisk problemstillinger. Ligesom det heller ikke er statisk, hvad der kan anses som en særlig mål-
gruppe.
Inddragelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen skal fortsat løbende tilpasses og målrettes
udviklingen på arbejdsmarkedet og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som vi står over for.
Ad beretningens kap. IV. Andre aktørers incitament til at få de ledige i job:
Rigsrevisionens konstaterer, »at
AF ikke har givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament
til at få de ledige i varigt, ordinært job så hurtigt og direkte som muligt«.
Det fremgår af Rigsrevisionens undersøgelse, at AF altid betaler aktørerne bonus, hvis de ledige
kommer i ordinært job, men at aktørerne i mange tilfælde også modtager resultatafhængig betaling
for andre resultater, fx hvis den ledige påbegynder en ordinær uddannelse eller et voksenlærlinge-
forløb.
Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at man nøje bør overveje, hvilke resultater man belønner andre
aktører for at opnå, og at ordinær beskæftigelse som altovervejende hovedregel er det resultat, der
skal udløse bonus.
Men for mange ledige – fx unge uden en kompetencegivende uddannelse – kan uddannelse være
den rigtige vej til et varigt ordinært job. Ordinær uddannelse bør derfor også kunne udløse bonus
til andre aktører. På samme måde kan job med løntilskud eller en plads som voksenlærling være et
afgørende skridt på vejen til ustøttet beskæftigelse.
Jeg er enig i, at ikke alle anvendte betalingsmodeller i de 40 undersøgte udbud er lige hensigts-
mæssige, men skal bemærke, at brugen af den nævnte bonus må ses som et led i AF-regionernes
afprøvning og udvikling af betalingsmodeller. Som led i min handlingsplan blev der i efteråret 2005
derfor også præsenteret én ny fælles betalingsmodel, som skal bruges i alle nye statslige udbud, når
andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Betalingsmodellen sikrer, at de andre aktører
fremover altid har et stærkt incitament til at få de ledige i varigt ordinært arbejde.
Efter betalingsmodellen vil andre aktører alene belønnes, når de får de ledige i ordinær beskæf-
tigelse, bliver voksenlærlinge, kommer i ordinær uddannelse eller i et privat løntilskudsjob. Frem-
over skal den resultatafhængige betaling til andre aktører udgøre 75 pct. af den samlede betaling.
For ordinær beskæftigelse, voksenlærlinge og ordinær uddannelse betales fuld bonus, mens der for
privat løntilskud betales halv bonus. Herudover kan der alene udbetales bonus, når der er dokumen-
tation for bonusudløsende aktiviteter i 13 uger inden for 26 uger
Jeg har i den forbindelse taget initiativ til, at Arbejdsmarkedsstyrelsens udbudsvejledning opda-
teres, så den afspejler initiativerne i min handlingsplan fra juli 2005, og er klar til brug, når de nye
jobcentre etableres 1. januar 2007.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0178.png
160
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ad beretningens kap. V. AF’s opfølgning på andre aktørers beskæftigelsesindsats:
Rigsrevisionen konstaterer, »at
AF’s opfølgning på andre aktørers beskæftigelsesindsats på cen-
trale områder er ikke tilfredsstillende. AF opgør ikke, i hvilket omfang aktørerne får de ledige i or-
dinært job«.
Jeg vil indledningsvist bemærke, at det fremgår af beretningen, at AF fra begyndelsen har fulgt
op på, om de ledige får deres aktiveringstilbud til tiden, når de er hos en anden aktør.
Kontaktsamtaler og aktivering af de ledige er kerneopgaver i beskæftigelsesindsatsen, og jeg er
derfor enig med Rigsrevisionen i, at der skal reageres med konsekvens over for de aktører, der ikke
aktiverer rettidigt. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det fremgår af beretningen, at AF generelt
har reageret med konsekvens.
Oplysninger fra AF-regionerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen viser også, at AF-regionerne løbende
følger op på manglende kvalitet hos andre aktører, og at AF reagerer med konsekvens, når det er
nødvendigt. Der er en løbende dialog mellem AF og aktørerne. Hvis AF finder, at en aktør ikke
lever op til det aftalte, vil AF derfor i første omgang tage en drøftelse med aktøren. Aktøren retter
som oftest ind, som følge af »kritikken«. Herudover sker der jævnligt en prioritering af aktørerne,
således at de aktører, der skaber de bedste resultater, får henvist flest personer. Som yderste kon-
sekvens afbrydes samarbejdet, hvis aktørerne ikke lever op til de indgåede aftaler. Det er sket i ca.
3 pct. af tilfældene.
Rigsrevisionens vurdering af AF’s opfølgning som utilfredsstillende på centrale områder er ho-
vedsageligt baseret på, at AF ikke har fulgt op på, om andre aktører rettidigt har holdt kontaktsam-
taler med de ledige, som de skal efter loven, og at AF ikke særskilt opgør, om bonus er opnået via
ordinært job eller andre resultater, som udløser bonus, fx ordinær uddannelse.
Hertil skal jeg indledningsvist bemærke, at der i hele perioden fra central side har været stillet
krav til AF om, at aktørernes resultater og effekter skal dokumenteres.
Jeg er imidlertid enig med Rigsrevisionen i, at AF’s opfølgning på aktørernes effekter – især i
starten – har været meget uensartet og til tider utilstrækkelig. Der har været anvendt meget forskel-
lige metoder – og ikke alle har været lige gode.
Det var også derfor, at jeg allerede sidste år – som led i handlingsplanen – tog initiativ til, at alle
aktører skal måles og sammenlignes på en ensartet måde. I 2007 vil man på www.jobindsats.dk kun-
ne sammenligne bl.a. effekterne af de enkelte aktørers indsats. Herudover vil man kunne se, hvilke
resultater, aktørerne opnår med de ledige, herunder om der er udbetalt bonus for ordinært job, or-
dinær uddannelse, voksenlærlingeforløb eller privat løntilskud.
For yderligere at sikre, at vi også får dét, vi betaler for, og for at de ledige får den indsats, de
skal have, er et af initiativerne i min handlingsplan fra 2005 også at tilvejebringe en skærpet til-
synsmodel for brugen af andre aktører.
Det skærpede tilsyn skal sikre, at brugen af andre aktører er i overensstemmelse med reglerne
og med de arbejdsmarkedspolitiske principper samt administrative retningslinjer.
Tilsynsmodellen skal være klar til brug for de nye jobcentre 1. januar 2007 og skal sikre et sy-
stematisk tilsyn og opfølgning med brugen af andre aktører på alle niveauer – i jobcentret, regionalt
og centralt.
På foranledning af Rigsrevisionens undersøgelse har jeg bedt Arbejdsmarkedsstyrelsen om straks
i 2006 at skærpe tilsynet med, om de ledige får de kontaktsamtaler og aktive tilbud, som de har krav
på efter loven, herunder særligt at følge op på om andre aktører rettidigt har holdt kontaktsamtaler
med de ledige. Arbejdsmarkedsstyrelsen har med brev af 20. april indskærpet, at AF-regionerne har
ansvaret for:
•
At sikre, at de lediges minimumsrettigheder, herunder kontaktsamtaler, overholdes, når andre ak-
tører varetager indsatsen.
•
At sikre, at det har en konsekvens, hvis andre aktører ikke lever op til de indgåede aftaler og som
yderste konsekvens, at samarbejdet afbrydes på grund af misligholdelse.
•
At opgøre, hvorvidt aflønningen af andre aktører er opnået via ordinært job eller andre bonusgi-
vende resultater (fx uddannelse).
•
At følge op på effekterne hos andre aktører.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0179.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
161
Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden taget initiativ til at understøtte AF regionernes opfølgning
på, om andre aktører rettidigt afholder kontaktsamtaler med de ledige. Styrelsen har i den forbindelse
udviklet en standardrapport, der automatisk generer oplysninger om, hvorvidt kontaktsamtalen er
afholdt til tiden. Standardrapporten vil snarest muligt blive stillet til rådighed for regionerne.
Øvrige initiativer
Jeg må konstatere, at markedet for andre aktører ikke har fungeret godt nok i starten. Det er også
grunden til, at regeringen allerede sidste år lancerede handlingsplanen for brugen af andre aktører.
Med handlingsplanen har vi taget initiativ til en lang række ændringer i den måde, som andre aktører
inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Ændringer, der efter min opfattelse vil gøre markedet mere gen-
nemsigtigt og velfungerende.
Herudover vil Arbejdsmarkedsstyrelsen – som en service over for de kommende jobcentre – gen-
nemføre landsdækkende rammeudbud med henblik på at indgå rammeaftaler med aktørerne, som
efterfølgende vil blive stillet til rådighed for jobcentrene.
De fælles rammeaftaler vil bidrage til et mere ensartet prisniveau i hele landet. Der vil naturligvis
være forskellige priser i aftalerne, men de vil afspejle de forskelle, der er på tværs af de ledige, der
tilbydes en indsats hos andre aktører. Hvis nogle jobcentre vælger at indgå aftaler med andre aktører
på egen hånd, vil priserne fra de fælles rammeaftaler være et godt udgangspunkt, når jobcentrene
skal indgå deres egne aftaler.
Det er min vurdering, at de initiativer, der følger af min handlingsplan fra 2005 og nye kommende
landsdækkende rammeaftaler vil medvirke til at skabe en mere gennemskuelig og bedre inddragelse
af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen fremover.
Afslutningsvist skal jeg for god ordens skyld bemærke, at det er min opfattelse, at vi løbende har
tilpasset brugen af andre aktører i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet inden for lovgivnin-
gens rammer. Det fremgår således heller ikke af Rigsrevisionens beretning, at ministeriet ikke har
handlet i overensstemmelse med lovgrundlaget og de politiske intentioner for så vidt angår inddra-
gelsen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Dette brev er sendt i 15 eksemplarer samt elektronisk. Kopi af dette brev er endvidere sendt i 1
eksemplar til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0180.png
162
Nr. 12 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 20. juli 2006
Beretning om AF's inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 12/05 om AF’s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesind-
satsen
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 20. juni 2006
I. Indledning
1. Beretningen omhandler Beskæftigelsesministeriets – i praksis Arbejdsformidlingens (AF) – ud-
licitering af beskæftigelsesaktiviteter til en række private og halvoffentlige virksomheder, under ét
benævnt andre aktører.
Statsrevisorerne anførte i deres bemærkninger til beretningen, at intentionerne med »Flere i ar-
bejde«-aftalen og den dertil knyttede lovgivning var at få flere i arbejde ved bl.a. at udlicitere be-
skæftigelsesindsatsen til andre aktører med speciale i at finde tilbud til særlige grupper af ledige.
Statsrevisorerne kritiserede, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde udmøntet
og fulgt op på lovgivningens intentioner, herunder at ministeriet og AF ikke siden ordningens ind-
førelse i 2003 havde fulgt systematisk op på andre aktørers evne til at få de ledige i ordinært job.
Statsrevisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende, at AF i for høj grad har anvendt andre ak-
tører i den generelle beskæftigelsesindsats og ikke i indsatsen for at få særlige målgrupper i ordinært
job, og at den resultatafhængige betaling til andre aktører ikke i tilstrækkelig grad har været betinget
af disses evne til at få de ledige i varigt, ordinært job.
Beskæftigelsesministeren er på en lang række punkter enig i statsrevisorernes og Rigsrevisionens
kritik og redegør for, hvilke initiativer der allerede er eller vil blive iværksat, bl.a. som led i hand-
lingsplanen for den fremtidige brug af andre aktører, som ministeren lancerede i juli 2005.
II. Udlicitering af særlige målgrupper til andre aktører
2. Beskæftigelsesministeren oplyser i sin redegørelse, at han er enig med Rigsrevisionen i, at der
i nogle tilfælde er blevet lagt for brede målgrupper ud til andre aktører, og at der har været eksempler
på AF-regioner, hvor fokus for inddragelsen i højere grad var på volumen end på at bruge andre
aktører i de situationer, hvor de kunne gøre en forskel i forhold til de ledige. Ministeren har derfor
som led i handlingsplanen indskærpet, at der fremover skal ske en tilpasning og målretning i brugen
af andre aktører. Dette har resulteret i følgende tiltag:
For det første kan AF ikke fremover bruge andre aktører alene til minimumskontaktforløb.
For det andet kan AF kun henvise ledige inden for de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvis
der er behov for en særlig indsats tidligt i forløbet.
Endelig skal der i alle nye udbud, som gennemføres efter handlingsplanen, være en beskrivelse
af målgruppens beskæftigelsesmæssige situation, herunder de særlige forhold, der vanskeliggør
gruppens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren har indskærpet, at brugen af andre aktører skal mål-
rettes i forhold til særlige målgrupper af ledige. Jeg vil følge op på, om ministerens initiativer ef-
terleves i fremtidige udbud.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0181.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
163
III. Andre aktørers incitament til at få de ledige i job
3. Det fremgår af beretningen, at AF ikke har givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament
til at få de ledige i varigt, ordinært job så hurtigt og direkte som muligt. Andre aktører får således
i mange tilfælde resultatafhængig betaling for andet end ordinært job, fx ordinær uddannelse eller
et voksenlærlingeforløb.
Ministeren oplyser, at han er enig med Rigsrevisionen i, at det nøje bør overvejes, hvilke resultater
andre aktører skal belønnes for at opnå, og at ordinær beskæftigelse som altovervejende hovedregel
er det resultat, der skal udløse bonus. Ministeren finder dog også, at uddannelse, et job med løntil-
skud eller en plads som voksenlærling for mange kan være den rigtige vej til et varigt, ordinært job
og derfor fortsat bør udløse bonus til andre aktører.
Ministeren er enig med Rigsrevisionen i, at ikke alle de anvendte betalingsmodeller er lige hen-
sigtsmæssige, men at de efter ministerens opfattelse må ses som led i en afprøvning og udvikling
af betalingsmodeller fra AF’s side. I forlængelse af den omtalte handlingsplan blev der i efteråret
2005 lanceret én ny fælles betalingsmodel, som skal bruges i alle nye statslige udbud. Ifølge denne
model udgør den resultatafhængige betaling 75 % af den samlede betaling. For ordinær beskæfti-
gelse, voksenlærlinge og ordinær uddannelse betales der fuld bonus, mens privat løntilskud udløser
halv bonus. Ministeren finder, at denne model vil kunne sikre, at andre aktører fremover får et stærkt
incitament til at få de ledige i varigt, ordinært job.
Endvidere kan jeg oplyse, at Beskæftigelsesministeriet tidligere har oplyst, at den nye fælles be-
talingsmodel desuden har til formål at reducere den administrative belastning af AF og andre aktører.
4. Rigsrevisionen anbefalede i beretningen, at Beskæftigelsesministeriet skulle opdatere sin ud-
budsvejledning, så den kommer til at afspejle initiativerne i ministerens handlingsplan. Ministeren
har i sin redegørelse anført, at han nu har taget initiativ til en opdatering af udbudsvejledningen, så
den er klar til brug, når de nye jobcentre etableres den 1. januar 2007.
5. Endelig oplyser ministeren, at Arbejdsmarkedsstyrelsen – som en service over for de kom-
mende jobcentre – vil gennemføre landsdækkende rammeudbud med henblik på at indgå ramme-
aftaler med andre aktører. Disse rammeaftaler vil efterfølgende blive stillet til rådighed for jobcen-
trene.
6. Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende, og jeg vil følge op på, om den nye betalings-
model anvendes i nye statslige udbud, og vurdere, om modellen har de tilsigtede virkninger.
IV. AF’s opfølgning på andre aktørers beskæftigelsesindsats
7. Det fremgår af beretningen, at AF’s opfølgning på andre aktørers beskæftigelsesindsats på cen-
trale områder ikke har været tilfredsstillende. AF opgør således ikke, i hvilket omfang aktørerne får
de ledige i ordinært job.
Ministeren oplyser, at han er enig med Rigsrevisionen i, at AF’s opfølgning på andre aktørers
effekter – især i starten – har været meget uensartet og til tider utilstrækkelig. Ministeren er desuden
enig med Rigsrevisionen i, at AF skal følge op i forhold til andre aktører, hvis disse ikke afholder
kontaktsamtaler eller afgiver aktiveringstilbud rettidigt.
Ministeren anfører i sin redegørelse, at der som led i handlingsplanen vil blive indført en skærpet
tilsynsmodel. Tilsynsmodellen skal være klar til brug for de kommende jobcentre fra starten den 1.
januar 2007 med henblik på at sikre et systematisk tilsyn og opfølgning med brugen af andre aktører
på alle niveauer – i såvel jobcentret som regionalt og centralt. I løbet af 2007 vil effekterne af de
enkelte aktørers indsats desuden kunne sammenlignes på www.jobindsats.dk, og det vil herunder
fremgå, hvilke resultater de enkelte aktører opnår med de ledige, og hvilke resultater der er udbetalt
bonus for.
Ministeren oplyser desuden, at han på foranledning af Rigsrevisionens undersøgelse har bedt Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen om straks i 2006 at skærpe tilsynet med, om de ledige får de kontaktsamtaler
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0182.png
164
ENDELIG BETÆNKNING 2005
og de aktive tilbud, som de har krav på efter loven. Arbejdsmarkedsstyrelsen har herefter i april 2006
indskærpet over for AF-regionerne, at de har ansvaret for
•
at sikre, at de lediges minimumsrettigheder, herunder kontaktsamtaler, overholdes, når andre ak-
tører varetager indsatsen
•
at sikre, at det har konsekvens, hvis andre aktører ikke lever op til de indgåede aftaler og som
yderste konsekvens, at samarbejdet afbrydes på grund af misligholdelse
•
at opgøre, hvorvidt aflønningen af andre aktører er opnået via ordinært job eller andre bonusgi-
vende resultater
•
at følge op på effekterne hos andre aktører.
8. Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende, og jeg vil følge op på indførelsen af den skær-
pede tilsynsmodel for de nye jobcentre. Jeg vil desuden følge op på offentliggørelsen af de enkelte
aktørers indsats på www.jobindsats.dk, men bemærker dog, at offentliggørelsen flere gange er blevet
udskudt. Jeg finder på denne baggrund, at informationen snarest muligt bør gøres tilgængelig på
hjemmesiden.
V. Sammenfatning
9. Jeg finder sammenfattende beskæftigelsesministerens redegørelse tilfredsstillende og finder det
positivt, at ministeren har taget en række initiativer med henblik på at forbedre den måde, hvorpå
andre aktører fremover skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Som det fremgår, vil der imidlertid
gå nogen tid, før det er muligt at vurdere virkningen af de forskellige tiltag, bl.a. som følge af over-
gangen til en ny administrativ struktur med jobcentre mv. pr. 1. januar 2007.
Jeg vil fortsat følge sagen og orientere statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0183.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
165
FINANSMINISTEREN
Den 9. august 2006
Nr. 13 2005
Beretning om staten som indkøber
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes Beretning nr. 13 2005 om staten som indkøber
Jeg vil indledningsvist udtrykke min tilfredshed med, at Rigsrevisionen har udarbejdet en beret-
ning om staten som indkøber. Det er vigtigt, at der løbende er fokus på det statslige indkøb. Fi-
nansministeriet har selv i februar og marts 2006 gennemført en analyse af det statslige indkøb, som
på en række punkter er kommet frem til tilsvarende konklusioner.
Statsrevisoratet har ved brev af 27. april 2006 fremsendt Statsrevisoratets beretning nr. 13 2005
om staten som indkøber. Jeg tager Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger til efterret-
ning.
Det fremgår af beretningen, at Statsrevisorerne bemærker, at der ikke i tilstrækkelig grad udvises
sparsommelighed ved statens indkøb. Det fremgår endvidere, at Statsrevisorerne finder det util-
fredsstillende, at ikke alle ministerier yder en aktiv indsats for at effektivisere statens indkøb.
Rigsrevisionen anfører tre hovedpunkter i beretningens gennemgang af undersøgelsens resultater:
1. »Staten erhverver ikke i tilstrækkelig grad varer og tjenesteydelser under hensyntagen til spar-
sommelighed. Undersøgelsen har vist at myndighederne kan opnå besparelser ved i højere grad,
på forhånd, at forpligte sigt til at købe en vis mængde samt ved at koordinere og standardisere de-
res indkøb«.
2. »Ministerierne har fortsat mulighed for at effektivisere deres indkøbsvirksomhed, bl.a. ved at ko-
ordinere indkøbene, digitalisere indkøbsprocessen og ved at sætte fokus på indkøbernes kompe-
tencer. Endvidere kan udarbejdelsen af relevant information vedrørende indkøbsområdet med-
virke til at styrke statens position som indkøber«.
3. »Finansministeriets initiativer har efter Rigsrevisionens vurdering været medvirkende til at ef-
fektivisere indkøbsområdet«.
I det følgende vil jeg – under henvisning til § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. – redegøre for de foranstaltninger og overvejelser som beretningen giver anledning til for staten
som indkøber. Min redegørelse omhandler således ikke bemærkninger vedrørende de enkelte mi-
nisteriers indsats.
Først og fremmest har jeg med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at Finansmini-
steriet siden 2003 har taget flere initiativer, der har været med til at effektivisere statens indkøbs-
virksomheder.
Regeringen har med moderniseringsprogrammet og de tilhørende indkøbsvejledninger sikret en
række instrumenter til effektivisering og styrkelse af det decentrale indkøb. Det er vurderingen, at
initiativerne i vejledning om indkøbspolitikker og udbudspolitikker fra oktober 2003 har været med-
virkende til, at der – udover effektiviseringen – er sket en modning af de statslige indkøbsvirksom-
heder.
Moderniseringsprogrammet har således været med til at bane vejen for en yderligere effektivi-
sering af det statslige indkøb i de enkelte institutioner og på tværs af ministerområderne.
Finansministeriet afsluttede i marts 2006 en analyse af det statslige indkøb, som i lighed med Rigs-
revisionens analyse påviste, at der kan opnås yderligere effektiviseringer på indkøbsområdet gennem
standardisering, koordinering og forpligtelse af det statslige indkøb.
Regeringen har derfor iværksat et indkøbsprogram, som skal sikre konkrete effektiviseringstiltag
udover effektiviseringen som følge af den fremtidige indkøbsstrategi.
Der er i den forbindelse etableret et indkøbssekretariat i Finansministeriet som i tæt samarbejde
med ministerierne bl.a. har til opgave at indgå nye indkøbsaftaler for hele staten på en række fæl-
lesstatslige indkøbsområder. De fællesstatslige indkøbsområder er karakteriseret ved at have en bred
anvendelse i staten og omfatter således ikke ressortspecifikke indkøb som f.eks. jernbanemateriel
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0184.png
166
ENDELIG BETÆNKNING 2005
og forsvarsmateriel. De nye aftaler skal sikre standardisering, koordinering og forpligtelse af det
fællesstatslige indkøb.
Effektiviseringen af indkøbsområderne gennemføres i faser. Første fase, som i øjeblikket er under
gennemførsel, består af fire indkøbsområder (kontorvarer, kontormaskiner, PCer og kontormøbler)
omfattende et samlet indkøb i 2005 på i størrelsesordenen 1,2 mia.kr. Der vil på disse fire områder
blive indgået nye indkøbsaftaler pr. 1. januar 2007 på baggrund af udbud, som vil være forpligtende
for de statslige myndigheder. Der forventes betydelige besparelser som følge af de nye indkøbsaf-
taler.
Indkøbsaftalerne indgås i samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S og of-
fentliggøres løbende på www.statensindkob.dk. Hjemmesiden er oprettet med henblik på, at både
brugere i staten og potentielle statslige leverandører løbende kan få informationer om projektet, her-
under de igangværende udbud.
De konkrete effektiviseringstiltag vil blive understøttet gennem udarbejdelse af en overordnet
strategi for det fremtidige statslige indkøb, herunder organiseringen.
I den forbindelse vil Finansministeriet i den kommende tid udarbejde nye reviderede indkøbs-
vejledninger, som bygger videre på de effektiviseringstiltag, som allerede er gennemført. Vejled-
ningerne vil bl.a. omfatte øgede mål og resultatkrav til ministerierne og den organisatoriske tilret-
telæggelse af indkøbsvirksomhederne.
Denne redegørelse er også sendt elektronisk til Statsrevisoratet, ligesom der er sendt ét eksemplar
af redegørelsen til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0185.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
167
Nr. 13 2005
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Den 14. august 2006
Beretning om staten som indkøber
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 13 2005 om staten som indkøber
I anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 13 2005 om staten som indkøber vil jeg i det føl-
gende – under henvisning til § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m. – redegøre
for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til på mit område.
Statsrevisorerne bemærker, at der ikke i tilstrækkelig grad udvises sparsommelighed ved statens
indkøb samt udtrykker utilfredshed med, at ikke alle ministerier yder en aktiv indsats for at effek-
tivisere statens indkøb.
For at effektivisere statens indkøb generelt har regeringen taget initiativ til at gennemføre et ind-
købsprojekt, der forventes at kunne medføre samlede besparelser i størrelsesorden 300 mio. kr. årligt
allerede i 2007 på det statslige område.
På Økonomi- og Erhvervsministeriets område kan jeg oplyse, at ministeriet er ved at afslutte sit
arbejde med at revidere sin effektiviseringsstrategi, som bl.a. omhandler en ny politik for ministeriets
indkøb og udbud. I den nye politik tages der hensyn til de konkrete anbefalinger og kritikpunkter,
der fremgår af Statsrevisorernes beretning. I det følgende redegøres der kort for disse initiativer.
Forpligtelse og koordinering
Økonomi- og Erhvervsministeriet har siden 2003 koordineret en del af indkøbet via en central
indkøbsfunktion, KoncernIndkøb. KoncernIndkøb skal koordinere og indgå rammeaftaler, sikre ko-
ordineringskøb mv. for koncernen samt formidle viden om aftaler osv. I den reviderede indkøbs-
og udbudspolitik forbedres tiltag i forhold til koordinering, indgåelse af fælles aftaler og den pro-
centvise anvendelse af aftalerne. Ministeriet skal i endnu højere grad sikre, at der gennemføres ko-
ordinerede og standardiserede indkøb via KoncernIndkøb.
For at understøtte den ønskede udvikling vil der blive fastsat klare mål for den procentvise an-
vendelse af aftalerne både på kort og lidt længere sigt. Endvidere vil der blive opstillet mål for hvor
stor en andel af ministeriets samlede indkøbsområde, der skal være dækket af statslige SKAL-aftaler,
SKI-rammeaftaler, tværministerielle-aftaler eller koncernspecifikke-aftaler. Rækkefølgen af de
nævnte aftaletyper er også et udtryk for en prioritering af hvilke aftaletyper Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet primært anvender. Endelig vil der blive opsat mål for produktsanering på alle varekate-
gorier ved indgåelse af nye aftaler.
Effektivisering af indkøbsprocessen (digitalisering)
Målet er at nedbringe ministeriets procesomkostninger. Der er derfor igangsat et projekt, der skal
munde ud i et fuldt implementeret e-indkøbssystem forventeligt inden udgangen af 2007. E-ind-
købssystemet skal understøtte arbejdet med at standardisere og effektivisere indkøb. Endvidere skal
aftaleinformationer gøres bredt tilgængelige for hele ministeriet og der skal udarbejdes en imple-
menteringsstrategi for alle koncernaftaler, hvori der skal indgå en klar rollefordeling i forhold til
informationsniveau og synliggørelse, forankring, opfølgning, den procentvise anvendelse af aftaler,
tilbagemeldinger mv.
Kompetenceudvikling af indkøbere
Kompetencerne hos ministeriets indkøbere skal forbedres. Det skal bl.a. ses i lyset af, at indkøbs-
funktionen har ændret indhold fra primært at være en funktion, der i høj grad varetog forhandlinger
af priser og vilkår til at være en funktion, der skal gennemføre »total cost of ownership« beregninger,
udarbejde businesscase-modeller, deltage i tværgående samarbejde om indkøb, varetage kommuni-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0186.png
168
ENDELIG BETÆNKNING 2005
kationen vedrørende aftaler mv. Af konkrete tiltag på kompetenceudvikling kan nævnes indgåelse
af medlemskab af Dansk Indkøbs og Logistik Forum samt opsætning af mål for gennemførelse af
Økonomistyrelsens indkøbsuddannelse for indkøbere i ministeriet.
Optimering af ledelsesinformation
Endelig skal ledelsesinformationen på indkøbsområdet forbedres betydeligt. Ledelsesinformati-
onen skal løbende give ledelsen relevante oplysninger at træffe beslutninger ud fra og derved sikre
en effektiv styring af indkøb på ministerområdet. Der vil fremover ske en halvårlig afrapportering
til ledelsen på bl.a. den procentvise anvendelse af aftaler, opnåede besparelser, nøgletal for indkøb
og udbud vil blive fastlagt og der vil ske kvartalsvis rapportering på nøgletal for ministeriets indkøb
og udbud.
Samlet set forventer jeg, at regeringens indkøbsprojekt og Økonomi- og Erhvervsministeriets nye
indkøbs- og udbudspolitik samlet set vil medføre betydelige effektiviseringer af ministeriets indkøb
i de kommende år.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor, Landgreven 4, 1022 København K.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0187.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
169
JUSTITSMINISTEREN
Den 14. august 2006
Nr. 13 2005
Beretning om staten som indkøber
Kære Statsrevisorer
Jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med, at Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af
det statslige indkøb, og jeg tager Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger herom til ef-
terretning.
I forlængelse af Rigsrevisionens beretning har Finansministeriet gennemført en konsulentanalyse
af statens indkøb, og på den baggrund er der nu iværksat et tværministerielt samarbejde med henblik
på at opnå lavere priser for staten som helhed ved at samle det statslige indkøb af varer, der anvendes
bredt, og som kan standardiseres på tværs af institutionerne.
På Justitsministeriets område anvendes navnlig i politiet og kriminalforsorgen en lang række in-
stitutionsspecifikke varer, der ikke tilsvarende skal indkøbes af andre statslige institutioner. Disse
varer vil således også fremover skulle indkøbes af politiet og kriminalforsorgen, og institutionerne
vil i samarbejde med departementet fortsætte bestræbelserne på at effektivisere indkøbet på mini-
sterområdet yderligere. Rigsrevisionens analyser og bemærkninger i beretningens afsnit IV vedrø-
rende effektivisering af indkøbsvirksomheden i ministerierne vil blive inddraget i dette arbejde.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0188.png
170
Nr. 13 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Den 23. august 2006
Beretning om staten som indkøber
Beretning nr. 13 2005 om staten som indkøber
Statsrevisoratet har i brev af 19. april 2006 fremsendt beretning nr. 13 2005 om staten som ind-
køber. I henhold til § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m. skal jeg bemærke føl-
gende om de overvejelser og bemærkninger, som beretningen giver anledning til.
Jeg har noteret mig Statsrevisorernes bemærkning om, at der efter revisorernes vurdering ikke i
tilstrækkelig grad udvises sparsommelighed ved statens indkøb samt at det er utilfredsstillende, at
ikke alle ministerier yder en aktiv indsats for at effektivisere statens indkøb.
Jeg har taget det til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at der er et betydeligt potentiale for
effektivisering af statens indkøbsvirksomhed samt at potentialet udnyttes ved, at de offentlige in-
stitutioner skaber sig det bedst mulige overblik over markedspriser, anvender rammekontrakter samt
generelt holder sig orienteret på indkøbsområdet.
Jeg er meget enig i Rigsrevisionens anbefalinger med hensyn til hvordan effektiviseringer bedst
opnås.
Konkret er der på Beskæftigelsesministeriets område taget initiativ til at indføre en ny indkøbs-
organisation, der skal sikre en trinvis implementering af en centralt koordineret indkøbsfunktion.
Der arbejdes endvidere hen imod en digitalisering af behandling af fakturaer og anvendelse af e-
handel ved indkøb, ligesom indkøbernes kompetencer søges styrket ved at disse blandt andet gen-
nemgår Økonomistyrelsens nye indkøbsuddannelse, der netop har til formål at understøtte en ef-
fektivisering af indkøbsprocessen.
Det er en del af Beskæftigelsesministeriets effektiviseringsstrategi, at SKI-rammeaftaler skal an-
vendes, hvor det er muligt. Det er hensigten, at der med den øgede planlagte professionalisering vil
kunne sikres en fortsat vækst på ministeriets samlede omsætning på SKI-aftaler med henblik på sam-
let set at opnå besparelser.
Rigsrevisionens beretning har ikke givet anledning til yderligere overvejelser og foranstaltninger
i Beskæftigelsesministeriet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
/ Johan H. Karlsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0189.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
171
VIDENSKABSMINISTEREN
Den 15. august 2006
Nr. 13 2005
Beretning om staten som indkøber
Redegørelse vedrørende Beretning nr. 13/05 om staten som indkøber
Rigsrevisionen har i Beretning nr. 13/05 i forbindelse med en undersøgelse af staten som indkøber
fundet, at staten ikke i tilstrækkelig grad erhverver varer og tjenesteydelser under hensyntagen til
sparsommelighed.
Endvidere har Rigsrevisionen fundet, at Finansministeriets initiativer har været medvirkende til
at effektivisere indkøbsområdet, men at ministerierne fortsat har mulighed for at effektivisere der
indkøbsvirksomhed.
Jeg kan hertil oplyse, at Videnskabsministeriet allerede i 2005 iværksatte betydelige ændringer
med hensyn til indkøbsproceduren, hvorfor konklusionerne vedrørende elektronisk indkøb og an-
vendelse af Skikindkøbsaftaler ikke vil være dækkende for ministeriet, og at prisundersøgelsens re-
sultat ikke er retvisende for Videnskabsministeriets vedkommende.
For så vidt angår den manglende udnyttelse af muligheden for at digitalisere indkøbsprocessen
skyldes dette primært problemer med funktionaliteten i Gatetrades elektroniske faktureringssystem.
Problemerne er først blevet løst i foråret 2006, men på grund af strukturændringerne i ministeriet
vil systemet først kunne tages i brug i efteråret 2006.
Jeg er i øvrigt enig i, at det statslige indkøb skal effektiviseres mest muligt, og at staten i endnu
højere grad skal drage fordel af sit samlede indkøbsvolumen. Derfor støtter Videnskabsministeriet
aktivt det indkøbssekretariat, som i foråret 2006 er blevet etableret i Finansministeriet. Udover del-
tagelse i den styregruppe, som fastlægger de overordnede retningslinier for indkøbssekretariatets ar-
bejde deltager Videnskabsministeriet i de fire arbejdsgrupper (varekategorigrupper), som inden årets
udgang, skal forberede et samlet og dermed mere effektivt statsligt indkøb inden for blandt andet
pc-arbejdsstationer, kontormøbler og inventar.
Endvidere er der med virkning fra 2006 ændret i indkøbsproceduren i Videnskabsministeriets kon-
cern, som udover departementet omfatter IT- og Telestyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, således, at alle indkøb, i det omfang det er muligt, skal
ske via SKI's rammeaftaler og dernæst Den Offentlige Indkøbsportal (DOIP).
Endelig skal det nævnes, at der i efteråret 2006 opslås en stilling som koncernindkøber i Viden-
skabsministeriet. Det er hensigten, at koncernindkøberen skal medvirke til at effektivisere indkøbet
yderligere samt yde rådgivning til ministeriets øvrige institutioner. Derudover skal koncernindkø-
beren fungere som bindeled og kontaktperson i forhold til Finansministeriets centrale initiativ på
indkøbsområdet.
Nærværende redegørelse er tillige fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Helge Sander
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0190.png
172
Nr. 13 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Den 16. august 2006
Beretning om staten som indkøber
Statsrevisorernes har fremsendt beretning om staten som indkøber (beretning 13/5) med henblik
på mine bemærkninger.
Jeg deler statsrevisorernes vurdering af staten som indkøber.
Det er nødvendigt at effektivisere statens indkøb, og det er blandt andet baggrunden for, at det i
forbindelse med den generelle effektivisering af Undervisningsministeriet er besluttet at gennemføre
en organisationsændring i ministeriet med virkning fra 1. januar 2007. Der vil blive oprettet en ny
administrativ afdeling i Departementet, der skal samle de administrative funktioner i Departementet
og i en senere fase i koncernen. I den forbindelse vil der ske en styrkelse med hensyn til både fokus
og ressourcer af den interne økonomistyring, herunder formulering af en ny indkøbspolitik og im-
plementering af en indkøbshandlingsplan.
Om Undervisningsministeriets indsats på indkøbsområdet kan jeg nævne, at man har valgt at pri-
oritere de selvejende institutioners indkøb, der har et meget betydeligt volumen. Ministeriet har så-
ledes allerede i 2001 taget initiativ til et samarbejde med de erhvervsrettede og videregående ud-
dannelsesinstitutioner om effektivisering af indkøb. Hovedformålet med projektet har været at iden-
tificere, beskrive og formidle viden om effektiv indkøbspraksis på institutioner.
I forbindelse med dette arbejde er der gennemført en lang række konkrete projekter og aktiviteter,
der har bidraget til at effektivisere institutionernes indkøb. Ministeriet har gennem sin deltagelse i
dette arbejde desuden opnået en stor viden på området, der med fordel kan anvendes på det depar-
tementale niveau.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen, Landgreven 4, 1022 København K.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0191.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
173
Nr. 13 2005
TRANSPORT- OG ENERGIMINISTEREN
Den 1. august 2006
Beretning om staten som indkøber
Redegørelse i anledning af statsrevisorernes beretning nr. 13/05 om staten som indkøber
Statsrevisorerne har ved brev af 3. maj 2006 fremsendt ovenfor anførte beretning og har anmodet
om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, beretningen giver anledning til. Den øn-
skede redegørelse følger nedenfor.
Jeg har noteret, at Rigsrevisionen vurderer, at staten ikke i tilstrækkelig grad erhverver varer og
tjenesteydelser under hensyntagen til sparsommelighed. Der peges på, at det vil være muligt at opnå
besparelser ved at indgå forpligtende aftaler om indkøb samt ved at koordinere og standardisere ind-
købet. Endvidere konstateres det, at der fortsat er mulighed for at effektivisere indkøbene. Det vur-
deres fra Rigsrevisionen, at Finansministeriets initiativer har været medvirkende til at effektivisere
indkøbsområdet.
På baggrund af Rigsrevisionens vurderinger må det konstateres, at der fortsat er behov for at have
fokus på udvikling og effektivisering af indkøbsområdet i staten. Jeg har samtidig noteret, at Rigs-
revisionen anerkender nogle af de initiativer, som allerede er taget mhp. at effektivisere indkøbet,
herunder nævnes bl.a. Transport- og Energiministeriets anvendelse af internettet til indkøb.
Jeg kan oplyse, at Transport- og Energiministeriet i de senere år har haft øget fokus på effekti-
visering af indkøbsområdet. Der er på ministerområdet nedsat et koncernindkøbsforum med delta-
gelse fra ministeriets institutioner, hvor en række koncernfælles initiativer er forankret, og hvor der
udveksles erfaringer og information. Arbejdet i dette forum har givet gode resultater, men det har
samtidig været vurderingen, at det er nødvendigt at afsætte flere ressourcer, hvis der for alvor skal
nås resultater. At en større ressourceindsats i forbindelse med bl.a. koordinering kan give bedre øko-
nomisk resultat er bl.a. konstateret i forbindelse med ministeriets deltagelse i tværministerielt udbud
af rengøring.
Det blev på denne baggrund ultimo 2005 besluttet at ansætte en indkøbskoordinator i ministeriet,
som har til opgave at sikre effektivisering og koordinering af indkøb på ministerområdet. Indkøbs-
koordinatoren er tiltrådt pr. 1. juli 2006, og vil i samarbejde med ministeriets institutioner i løbet
af de kommende måneder udarbejde en plan for det videre arbejde med fokus på standardisering,
effektivisering og koordinering. I den forbindelse vil formulering af mål, herunder kvantitative mål
for effektivisering af indkøbsområdet, blive drøftet nærmere.
Det er min forventning, at de initiativer, som allerede er igangsat, vil bidrage til at sikre effekti-
visering af indkøbene på Transport- og Energiministeriets område. Rigsrevisionens anbefalinger i
beretning 13/o5 har fokus på en række centrale problemstillinger i forbindelse med effektivisering
af indkøbsområdet i staten, og vi vil lade anbefalingerne herfra indgå i det videre arbejde på mini-
sterområdet.
Jeg fremsender samtidig en kopi af dette brev til rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 Køben-
havn K.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0192.png
174
Nr. 13 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 13. september 2006
Beretning om staten som indkøber
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 13/05 om staten som indkøber
Transport- og energiministerens redegørelse af 1. august 2006
Finansministerens redegørelse af 9. august 2006
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 14. august 2006
Justitsministerens redegørelse af 14. august 2006
Videnskabsministerens redegørelse af 15. august 2006
Undervisningsministerens redegørelse af 16. august 2006
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 23. august 2006
I. Indledning
1. Statsrevisorerne anførte i deres bemærkninger til beretningen, at der ikke i tilstrækkelig grad
udvistes sparsommelighed ved statens indkøb. Statsrevisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende,
at ikke alle ministerier yder en aktiv indsats for at effektivisere deres indkøb.
2. Min gennemgang af ministeriernes redegørelser viser, at de generelt har noteret sig statsrevi-
sorernes bemærkninger samt Rigsrevisionens vurdering af, at der er et potentiale for yderligere ef-
fektiviseringer af deres indkøb. Endvidere fremgår det, at ministerierne vil arbejde systematisk på
at effektivisere deres indkøbsvirksomhed.
3. Jeg behandler først finansministerens redegørelse, hvoraf det fremgår, at ministeriet har iværksat
et indkøbsprojekt, som skal sikre konkrete effektiviseringstiltag på indkøbsområdet. Derefter rede-
gøres der for de specifikke initiativer, der er taget vedrørende indkøbsvirksomheden i de 6 undersøgte
ministerier.
II. Finansministerens redegørelse
4. Finansministeriet er ikke blandt de 6 undersøgte ministerier i beretningen, men indgår som an-
svarlig for regeringens moderniseringsprogram, der bl.a. rummer vejledninger om indkøb.
5. Det fremgår af beretningen, at Finansministeriets initiativer efter Rigsrevisionens vurdering
havde været medvirkende til at effektivisere indkøbsområdet, men at der fortsat ikke i tilstrækkelig
grad udvistes sparsommelighed ved statens indkøb. Finansministeriet kunne efter Rigsrevisionens op-
fattelse styrke vejledningen af ministerierne, bl.a. vedrørende udarbejdelsen af indkøbspolitikker
samt ved at organisere indkøbsvirksomheden mere hensigtsmæssigt.
Det fremgår af finansministerens redegørelse, at ministeren er enig heri. Finansministeriet har der-
for iværksat et indkøbsprojekt, som skal sikre konkrete effektiviseringstiltag på indkøbsområdet,
herunder indgåelse af foreløbig 4 nye indkøbsaftaler for hele staten på en række fællesstatslige ind-
købsområder. Finansministeren oplyser videre, at der i forbindelse med indgåelsen af de 4 nye ind-
købsaftaler er etableret et indkøbssekretariat i ministeriet. Dette indkøbssekretariat skal i tæt sam-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0193.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
175
arbejde med ministerierne sikre standardisering, koordinering og forpligtelse af det fællesstatslige ind-
køb.
6. Finansministeren oplyser desuden, at ministeriets konkrete effektiviseringstiltag på indkøbsom-
rådet vil blive understøttet ved udarbejdelsen af en ny overordnet strategi for statens indkøb. I den
forbindelse vil Finansministeriet i den kommende tid udarbejde nye, reviderede indkøbsvejlednin-
ger, som bygger videre på de effektiviseringstiltag, som allerede er gennemført. Vejledningerne vil
bl.a. omfatte øgede mål og resultatkrav til ministerierne og krav til den organisatoriske tilrettelæggelse
af indkøbsvirksomhederne.
7. Jeg finder ministerens redegørelse tilfredsstillende og anser det for positivt, at Finansministeriet
vil bygge videre på de effektiviseringstiltag, der allerede er gennemført.
III. Ministeriernes redegørelser
8. Det fremgår af
transport- og energiministerens
redegørelse, at Transport- og Energiministeriet
ultimo 2005 har besluttet at ansætte en indkøbskoordinator i ministeriet, som har til opgave at sikre
effektivisering og koordinering af indkøb på ministerområdet. Indkøbskoordinatoren er tiltrådt pr.
1. juli 2006 og vil i samarbejde med ministeriets institutioner i løbet af de kommende måneder ud-
arbejde en plan for det videre arbejde med fokus på standardisering, effektivisering og koordinering.
I den forbindelse vil formulering af mål, herunder kvantitative mål for effektivisering af indkøbs-
området, blive drøftet nærmere.
9. Det fremgår af
økonomi- og erhvervsministerens
redegørelse, at ministeriet er ved at afslutte
sit arbejde med at revidere sin effektiviseringsstrategi, som bl.a. omhandler en ny politik for mini-
steriets indkøb og udbud. Med den nye politik tages der hensyn til de konkrete anbefalinger og kri-
tikpunkter, der fremgår af statsrevisorernes beretning, og økonomi- og erhvervsministeren oplyser,
at initiativerne i den ny effektiviseringsstrategi vil omfatte koordinering af ministeriets indkøb, di-
gitalisering af indkøbsprocessen, kompetenceudvikling af ministeriets indkøbere samt optimering af
ledelsesinformationen på indkøbsområdet. Det er desuden økonomi- og erhvervsministerens for-
ventning, at ministeriets nye indkøbs- og udbudspolitik samlet set vil medføre betydelige effektivi-
seringer af ministeriets indkøb i de kommende år.
10. Det fremgår af
justitsministerens
redegørelse, at Rigsrevisionens bemærkninger er taget til ef-
terretning, og at Justitsministeriets departement i samarbejde med politiet og kriminalforsorgen vil
fortsætte bestræbelserne på at effektivisere indkøbet på ministerområdet. Ministeren oplyser, at Rigs-
revisionens analyser og bemærkninger vedrørende effektivisering af indkøbsvirksomheden vil blive
inddraget i dette arbejde.
11. Det fremgår af
videnskabsministerens
redegørelse, at videnskabsministeren er enig i, at det stats-
lige indkøb skal effektiviseres mest muligt, og at staten i endnu højere grad skal drage fordel af sin
samlede indkøbsvolumen. Det fremgår videre af redegørelsen fra videnskabsministeren, at der med
virkning fra 2006 er ændret i indkøbsproceduren i Videnskabsministeriets koncern. Alle indkøb i
ministeriet skal således fremover, i det omfang det er muligt, ske via SKI’s rammeaftaler og dernæst
Den Offentlige Indkøbsportal (DOIP).
Videnskabsministeren oplyser desuden, at der i efteråret 2006 vil blive opslået en stilling som kon-
cernindkøber i Videnskabsministeriet. Det er hensigten, at koncernindkøberen skal medvirke til at ef-
fektivisere indkøbet yderligere samt yde rådgivning til ministeriets øvrige institutioner.
12. Det fremgår af
undervisningsministerens
redegørelse, at det er besluttet at gennemføre en or-
ganisationsændring i ministeriet med virkning fra 1. januar 2007, og at der i den forbindelse vil blive
oprettet en ny administrativ afdeling i departementet, der skal samle de administrative funktioner i
departementet og i en senere fase i koncernen. Der vil i den forbindelse ske en styrkelse af fokus
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0194.png
176
ENDELIG BETÆNKNING 2005
og resurser vedrørende den interne økonomistyring, herunder formulering af en ny indkøbspolitik
og implementering af en indkøbshandlingsplan.
13. Det fremgår af
beskæftigelsesministerens
redegørelse, at der på Beskæftigelsesministeriets om-
råde er taget initiativ til at indføre en ny indkøbsorganisation, der skal sikre en trinvis implemen-
tering af en centralt koordinerende indkøbsfunktion. Der arbejdes endvidere hen imod en digitali-
sering af behandling af fakturaer og anvendelse af e-handel ved indkøb, ligesom indkøbernes kom-
petencer søges styrket ved at disse bl.a. gennemgår Økonomistyrelsens nye indkøbsuddannelse, der
netop har til formål at understøtte en effektivisering af indkøbsprocessen.
IV. Sammenfatning
14. Jeg finder sammenfattende, at ministrenes redegørelser er tilfredsstillende. Jeg finder det lige-
ledes tilfredsstillende, at Finansministeriet har iværksat et overordnet indkøbsprojekt, som skal sikre
konkrete effektiviseringstiltag.
Jeg vil fortsat følge bestræbelserne på at effektivisere statens indkøb, herunder Finansministeriets
konkrete effektiviseringstiltag på indkøbsområdet og ministeriernes arbejde med at effektivisere ind-
købsvirksomheden, og orientere statsrevisorerne herom.
Kirsten Leth-Nissen
fg.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0195.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
177
VIDENSKABSMINISTEREN
Den 30. august 2006
NR. 14 2005
Beretning om Videnskabsministeriets innovationsindsats - med særlig fokus på samspillet
mellem videninstitutioner og erhvervsliv
Redegørelse vedrørende beretning nr. 14/05 om Videnskabsministeriets innovationsindsats.
Rigsrevisionen har i Beretning 14/05 i forbindelse med en undersøgelse af den faglige styring af
og opfølgning på Videnskabsministeriet innovationsindsats, med særlig fokus på de tiltag, der er
rettet mod at styrke samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv fundet, at Videnskabsmi-
nisteriet har etableret et godt og konkret udgangspunkt for ministeriets innovationsindsats.
Samtidig påpeger Rigsrevisionen, at Videnskabsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op
på tidligere målinger af innovationsindsatsen, og at ministeriet kun i begrænset omfang opstiller mål
for, hvilken effekt initiativerne skal have i forhold til en løsning af de problemer med samspillet
mellem videninstitutioner og erhvervsliv, som ministeriet identificerede med samspilsindekset i
2003.
På baggrund heraf kritiserer Statsrevisorerne, at Videnskabsministeriet kun i begrænset omfang
har fulgt op på, i hvilket omfang innovationsindsatsen har den ønskede effekt.
Endelig finder Rigsrevisionen det væsentligt, at Videnskabsministeriet i opfølgningen på den
fremtidige innovationsindsats anvender de indikatorer, ministeriet nu er i færd med at udvikle, til
løbende at måle og vurdere effekten af innovationsindsatsen.
Jeg kan tilslutte mig Rigsrevisionens og Statsrevisorernes opfattelse af, at Videnskabsministeriet
skal arbejde på at blive bedre til at følge op på og måle effekten af innovationsindsatsen.
I den forbindelse kan jeg oplyse, at Videnskabsministeriet allerede har påbegyndt arbejdet med
at styrke måle- og monitoreringsindsatsen for at sikre en effektiv opfølgning på innovationsindsat-
sen. Helt konkret er der igangsat et udviklingsarbejde, der skal identificere de relevante metoder
og indikatorer til løbende at måle effekterne af innovationsindsatsen. Samtidig arbejdes der med sy-
stematisk at opstille klare mål for, hvilke effekter Videnskabsministeriets initiativer skal have i for-
hold til de problemer, som søges løst.
Ministeriet er således i godt gang med at udvikle klare og målbare indikatorer samt nye monito-
reringsværktøjer, som kan udgøre et godt og brugbart grundlag for fremover løbende at kunne måle
og vurdere effekten af innovationsindsatsen.
Videnskabsministeriets planer går dermed ud på at følge Rigsrevisionens anbefaling om at an-
vende resultaterne af dette arbejde i de løbende målinger af innovationsindsatsen fremover.
Nærværende redegørelse er tillige fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Helge Sander
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0196.png
178
Nr. 14 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 2. oktober 2006
Beretning om Videnskabsministeriets innovationsindsats – med særlig fokus på samspillet
mellem videninstitutioner og erhvervsliv
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning 14/05 om Videnskabsministeriets innovationsindsats – med særlig
fokus på samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv
Videnskabsministerens redegørelse af 30. august 2006
I. Indledning
1. Beretningen omhandler Videnskabsministeriets innovationsindsats, særligt samspillet mellem vi-
deninstitutioner og erhvervsliv. Beretningen fokuserer på, hvordan Videnskabsministeriet anvender
den årlige bevilling til et styrket samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv.
Statsrevisorerne anførte i deres bemærkninger til beretningen, at Videnskabsministeriet med sam-
spilsindekset havde haft et godt grundlag for indsatsen for at styrke samspillet mellem videninstitu-
tioner og erhvervsliv. Videnskabsministeriet havde imidlertid ikke i tilstrækkelig grad benyttet dette
grundlag, da ministeriet fastsatte og fulgte op på mål for innovationsindsatsen – herunder de initiativer,
som skulle løse de identificerede problemer med samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv.
Statsrevisorerne kritiserede, at Videnskabsministeriet kun i begrænset omfang havde fulgt op på, i
hvilket omfang innovationsindsatsen havde den ønskede effekt.
2. Videnskabsministeren anfører i sin redegørelse, at ministeren tilslutter sig Rigsrevisionens og
statsrevisorernes opfattelse af, at Videnskabsministeriet skal blive bedre til at følge op på og måle
effekten af innovationsindsatsen.
II. Videnskabsministeriets målfastsættelse af de innovationsfremmende initiativer
3. Det fremgår af beretningen, at Videnskabsministeriet med samspilsindekset har etableret et godt
udgangspunkt for indsatsen for at styrke samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv. Sam-
spilsindekset sammenligner Danmarks evner til samspil med andre OECD-lande og peger på en ræk-
ke problemer med samspillet i Danmark. Videnskabsministeriet har på baggrund af de analyser, der
ligger til grund for indekset, udarbejdet Samspilshandlingsplanen, hvori der identificeres en række
konkrete udfordringer med tilhørende aktiviteter. Handlingsplanen fungerer desuden som strategisk
ramme for ministeriets innovationsfremmende initiativer.
4. Vedrørende målfastsættelsen for de innovationsfremmende initiativer viste beretningen, at Vi-
denskabsministeriet i målfastsættelsen for de enkelte initiativer fokuserer på, at initiativerne gen-
nemføres som planlagt, men at ministeriet kun i begrænset omfang opstiller mål for, hvilken effekt
initiativerne skal have i forhold til en løsning af problemerne fra samspilsindekset.
Videnskabsministeriet oplyste i beretningen, at ministeriet i sit videre arbejde i højere grad ville
opstille målbare mål og udgangspunkter for målinger på områder, hvor der allerede i dag findes in-
dikatorer for initiativerne, eller hvor igangværende evalueringer ville medvirke til at etablere så-
danne.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0197.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
179
5. Videnskabsministeren oplyser i sin redegørelse, at Videnskabsministeriet arbejder med syste-
matisk at opstille klare mål for, hvilke effekter ministeriets initiativer skal have i forhold til de pro-
blemer, som søges løst.
6. Jeg finder det positivt, at Videnskabsministeriet arbejder systematisk med målfastsættelsen. Jeg
vil følge op på, om ministeriets arbejde medfører en opstilling af klare og målbare mål for effekterne
af Videnskabsministeriets initiativer i forhold til problemerne.
III. Videnskabsministeriets opfølgning
7. Det fremgår af beretningen, at Videnskabsministeriet generelt følger op på, om de enkelte ini-
tiativer i sig selv er vellykkede, fx om målgruppen er tilfreds med initiativet. Ministeriet havde dog
kun for 2 af de 6 nærmere undersøgte initiativer vurderet, om initiativerne havde bidraget til at løse
de identificerede problemer med samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv.
Beretningen viste desuden, at Videnskabsministeriet endnu ikke havde fulgt op på, i hvilket om-
fang disse problemer, som ministeriet identificerede med samspilsindekset i 2003, var blevet løst.
Ministeriet var i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens Konkurrenceevneredegørelse 2006
ved at udvikle nye indikatorer til måling af Danmarks innovationsevne. Rigsrevisionen fandt det i
beretningen væsentligt, at Videnskabsministeriet i opfølgningen på den fremtidige innovationsind-
sats anvender de indikatorer, som ministeriet var i færd med at udvikle, til løbende at måle og vurdere
effekten af innovationsindsatsen.
8. Videnskabsministeren anfører i sin redegørelse, at Videnskabsministeriet allerede har påbe-
gyndt arbejdet med at styrke måle- og monitoreringsindsatsen for at sikre en effektiv opfølgning
på innovationsindsatsen. Ministeren oplyser desuden, at der konkret er igangsat et udviklingsarbej-
de, der skal identificere de relevante metoder og indikatorer til løbende at måle effekterne af inno-
vationsindsatsen.
Det fremgår videre af redegørelsen, at ministeren finder, at ministeriet er godt i gang med at udvikle
klare og målbare indikatorer samt nye monitoreringsværktøjer, som kan udgøre et godt og brugbart
grundlag for fremover løbende at kunne måle og vurdere effekten af innovationsindsatsen. Mini-
steren anfører desuden, at Videnskabsministeriets planer dermed går ud på at følge Rigsrevisionens
anbefalinger om at anvende resultaterne af dette arbejde i de løbende målinger af innovationsind-
satsen fremover.
9. Jeg finder det positivt, at Videnskabsministeriet har fortsat udviklingsarbejdet for at sikre en ef-
fektiv opfølgning på innovationsindsatsen, og konstaterer, at dette arbejde stadig pågår. Jeg noterer
mig, at ministeren ikke har angivet en tidshorisont for det igangværende udviklingsarbejde.
Jeg vil følge op på, om Videnskabsministeriet anvender de klare og målbare indikatorer og nye mo-
nitoreringsværktøjer til løbende at måle og vurdere effekten af innovationsindsatsen i forhold til de
problemer, som søges løst. Min opfølgning vil omfatte ministeriets opfølgning på effekten af såvel
de enkelte som de samlede initiativer.
IV. Sammenfatning
10. Sammenfattende finder jeg videnskabsministerens redegørelse tilfredsstillende. Jeg vil løbende
følge sagen og orientere statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0198.png
180
Nr. 15 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FORSVARSMINISTEREN
Den 31. august 2006
Beretning om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken
Ministerredegørelse – beretning nr. 15 om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken
Statsrevisoratet har den 16. juni 2006 fremsendt Statsrevisorernes Beretning nr. 15 2005 om for-
svarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken. Her fremsendes min redegørelse for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Redegørelsen er samtidig sendt til
Rigsrevisor.
Overordnet har jeg noteret mig, at statsrevisorerne finder, at beslutningen om at afvikle Tårnfalken
var velbegrundet. Beslutningen om at afvikle Tårnfalken har medført et beklageligt økonomisk tab,
men med beslutningen blev et yderligere forbrug af ressourcer forhindret. Jeg kan i den forbindelse
oplyse, at forsvaret hen over sommeren har forhandlet med leverandøren om de afsluttende kon-
traktmæssige forhold, samt med det canadiske forsvar om et salg af Tårnfalken. Forsvaret har netop
indgået forlig med leverandøren, samt gennemført salg af Tårnfalken til det canadiske forsvar. Salg
og forlig samt uforbrugte midler fra aktstykkebevillingen og genanvendelse af materiel og bygninger
har medført, at forsvarets samlede tab på projektet vil beløbe sig til ca. 285 mio. kr. (2006 prisni-
veau). Samlet set er der stadig tale om et ærgerligt ressourcetab, som ikke må gentage sig ved frem-
tidige materielprojekter.
Undersøgelsen har vist, at forsvaret forberedte anskaffelsen tilfredsstillende. Jeg må dog konsta-
tere, at forsvaret på trods af den grundige forberedelse ikke fik den tilsigtede operative ibrugtagning
af Tårnfalken. Jeg vil i mine bemærkninger til den kontraktmæssige del komme nærmere ind på de
initiativer, som skal sikre, at forsvaret fremover opnår den forudsatte nytteværdi af materielanskaf-
felser.
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen finder, at Finansudvalget ikke blev tilstrækkeligt ori-
enteret om den risiko, der var forbundet med anskaffelsen. For at undgå lignende situationer i frem-
tiden vil jeg fremover indarbejde et afsnit i aktstykkerne, som anfører de risici, der er kendte på det
tidspunkt, hvor de forelægges Finansudvalget.
Jeg tager ligeledes Rigsrevisionens og statsrevisorernes bemærkninger omkring kontrakten med
leverandøren til efterretning. Med udgangspunkt i aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005
– 2009 (forsvarsforliget) har forsvaret oprettet en værnsfælles materieltjeneste, som bl.a. skal samle
den materielfaglige, logistiske og kontraktmæssige ekspertise. Jeg er overbevist om, at oprettelsen
af Forsvarets Materieltjeneste vil betyde, at forsvaret i fremtiden vil være rustet til at indgå kon-
trakter, som tager højde for de specifikke behov, der er knyttet til de enkelte projekter. Forsvarets
Materieltjeneste bygger på en procestilgang, hvor alle væsentlige procedurer er beskrevet. Dette
skulle gerne medføre en forbedret håndtering af kontraktindgåelse og opfølgning. Ved indgåelse af
større kontrakter vil Kammeradvokaten i fremtiden blive inddraget i et videre omfang end tidligere.
Procedurerne omkring Kammeradvokatens inddragelse vil endvidere blive indarbejdet i den nye
centrale organisering af forsvarets materielkontraktstyring ved Forsvarets Materieltjeneste.
Jeg har noteret mig Rigsrevisionens kritik af forsvarets projektorganisering. Jeg hæfter mig blandt
andet ved, at forsvaret kritiseres for ikke at have etableret en tilstrækkelig stærk organisation og le-
delse til at løse de opståede problemer. Forsvarets Materieltjeneste vil på dette område kunne imø-
degå lignende situationer i fremtiden, da der ved oprettelsen netop er lagt vægt på projektledelse.
Det styrkede fokus på projektledelse gør, at organiseringen og ansvarsfordelingen i fremtiden vil
være helt klar. Forsvarets Materieltjeneste har overfor mig oplyst, at den prioriterer denne opgave
meget højt.
Rigsrevisionen og statsrevisorerne har endvidere rejst kritik af projektets bemanding, hvilket jeg
tager til efterretning. Oprettelsen af servicefællesskaber, inden for rammerne af forsvarsforliget,
dækker også oprettelsen af en værnsfælles personeltjeneste. Jeg forventer, at Forsvarets Personel-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0199.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
181
tjeneste fremover vil sikre en tilstrækkelig kvalificeret og veluddannet bemanding af forsvarets ma-
terielprojekter. Forløbet omkring Tårnfalken har understreget, at der i fremtiden skal være ledel-
sesmæssigt fokus på en tilstrækkelig bemanding af materielprojekterne fra første færd. Bemanding
og uddannelse er en af de primære forudsætninger for succesfuld operativ ibrugtagning af nyt ma-
teriel.
Jeg vil gerne understrege, at jeg hele tiden har været overbevist om, at der med beslutningen om
at afvikle Tårnfalken blev udvist ansvarlighed og rettidig omhu. Derfor tilslutter jeg mig Rigsrevi-
sionens anbefaling af, at det både er nyttigt og nødvendigt, at der foretages løbende overvejelser
omkring de igangsatte projekter. Det er vigtigt, at forsvaret også i fremtiden nøje følger og overvejer
udviklingen i alle projekter.
Statsrevisorerne kritiserede, i forbindelse med Rigsrevisionens beretning, forsvarets øverste le-
delse skarpt for ikke at have udvist det nødvendige engagement i projektet. Denne kritik tager jeg
meget alvorligt, hvilket jeg har meddelt forsvarschefen. Jeg har således overfor forsvarschefen ind-
skærpet vigtigheden af, at det skal tilsikres, at materielanskaffelsesprojekter planlægges, tilrette-
lægges og gennemføres på en sådan måde, at der løbende følges op på projekterne, og således at
de gennemføres som forudsat – både i forhold til den fastsatte tidsplan og økonomiske ramme, men
også i forhold til de operative krav og formål. Jeg har i den forbindelse understreget, at det er helt
afgørende med et ledelsesmæssigt fokus, som er afpasset efter de enkelte projekters størrelse og ri-
sici. På trods af omhyggelig planlægning m.v. kan forudsætningerne for et projekt naturligvis æn-
dres. I så fald skal det øgede organisatoriske fokus sikre, at der rettidigt gribes regulerende og ef-
fektivt ind.
Hele forløbet omkring Tårnfalken har givet mig anledning til at tage initiativ til en uvildig ad-
vokatundersøgelse med henblik på at få afklaret, om der kan placeres et ansvar for projektet. For-
svarschefen er enig med mig i beslutningen om en uvildig advokatundersøgelse. Undersøgelsen er
igangsat.
Søren Gade
/ Trine Kristiansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0200.png
182
Nr. 15 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 28. september 2006
Beretning om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 15/05 om forsvarets anskaffelse og afvikling af Tårnfalken
Forsvarsministerens redegørelse af 31. august 2006
I. Indledning
1. Beretningen vedrørte Rigsrevisionens undersøgelse af forsvarets anskaffelse og afvikling af
Tårnfalken, herunder forsvarets forberedelse, orientering af Finansudvalget om anskaffelsen af
Tårnfalken, kontraktindgåelse og kontraktopfølgning, gennemførelse af projektet samt afvikling.
2. Statsrevisorerne bemærkede, at beslutningerne om at anskaffe og afvikle projekt Tårnfalken
havde været velbegrundede, men at en række forhold omkring leverancen, forholdet til leverandøren
og gennemførelsen af projektet havde været kritisable. Statsrevisorerne påtalte således:
•
at Finansudvalget ikke blev orienteret om, at der var risici ved leverancen
•
at Flyvematerielkommandoen accepterede at modtage Tårnfalken, kort efter at det var havareret
under test og stadig var fejlbehæftet og ikke funktionsdygtigt
•
at Flyvematerielkommandoen ikke konsekvent fulgte op over for leverandøren vedrørende pro-
blemer med kvaliteten og leveringstiden på komponenter og reservedele
•
at gennemførelsen af projektet var præget af en kompleks og ineffektiv organisering med lange
beslutningsveje og uklar ansvarsfordeling
•
at bemandingen af projektet var utilstrækkelig som følge af for få normerede stillinger, som dels
ikke var besat og dels var besat med personel, som ikke alle fik tilstrækkelig uddannelse.
Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at hærens og flyvevåbnets øverste kommandomyndigheder
samt forsvarets øverste ledelse ikke havde udvist det nødvendige engagement i projektet.
II. Orienteringen af Finansudvalget
3. Det fremgår af beretningen, at Finansudvalget ikke blev tilstrækkeligt orienteret om anskaf-
felsen, fordi aktstykket ikke omtalte de risici, der var forbundet med projektet.
Forsvarsministeren tager bemærkningen til efterretning og oplyser, at der fremover vil blive ind-
arbejdet et afsnit i aktstykkerne, som anfører de risici, der er kendte på det tidspunkt, hvor de fore-
lægges Finansudvalget.
Jeg finder ministerens initiativ tilfredsstillende.
III. Opfølgningen på kontrakten
4. Det fremgår af beretningen, at opfølgningen på kontrakten ikke blev gennemført tilstrækkeligt
konsekvent. Bl.a. accepterede forsvaret at modtage Tårnfalken, selv om systemet var fejlbehæftet.
Forsvarsministeren tager statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger omkring kontrakten
til efterretning. Ministeren vurderer, at oprettelsen af den værnsfælles Forsvarets Materieltjeneste
vil betyde, at forsvaret i fremtiden vil være rustet til at indgå kontrakter, som tager højde for de spe-
cifikke behov, der er knyttet til de enkelte materielprojekter. Ministeren forventer, at dette vil med-
føre en forbedret håndtering af kontraktindgåelse og opfølgning. Ved indgåelse af større kontrakter
vil Kammeradvokaten i fremtiden blive inddraget i et videre omfang end tidligere.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0201.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
183
Jeg finder ministerens redegørelse om mulighederne for en bedre styring af kontrakter tilfreds-
stillende.
IV. Gennemførelsen af projektet
5. Det fremgår af beretningen, at forsvaret ikke fik sikret en effektiv organisation til varetagelse
af projektet.
Forsvarsministeren oplyser, at der ved oprettelsen af Forsvarets Materieltjeneste er et styrket fokus
på projektledelse, som gør, at organiseringen og ansvarsfordelingen i fremtiden vil være helt klar.
Forsvarets Materieltjeneste har over for ministeren oplyst, at denne opgave er meget højt prioriteret.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.
6. Forsvarsministeren tager endvidere kritikken af forsvarets bemanding af projektet til efterret-
ning. Ministeren fremfører, at han forventer, at den værnsfælles Forsvarets Personeltjeneste frem-
over vil sikre en tilstrækkelig kvalificeret og veluddannet bemanding af forsvarets materielprojekter.
Ministeren oplyser videre, at forløbet omkring Tårnfalken har understreget, at der i fremtiden skal
være ledelsesmæssigt fokus på tilstrækkelig bemanding af materielprojekterne fra første færd.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
V. Det ledelsesmæssige engagement i projektet
7. Statsrevisorerne kritiserer bl.a. forsvarets øverste ledelse skarpt for ikke at have udvist det nød-
vendige engagement i projektet.
Forsvarsministeren anfører i sin redegørelse, at han har meddelt forsvarschefen, at han tager denne
kritik meget alvorligt. Ministeren har over for forsvarschefen indskærpet vigtigheden af, at det skal
sikres, at materielanskaffelsesprojekter planlægges, tilrettelægges og gennemføres på en sådan må-
de, at der løbende følges op på projekterne, og således at de gennemføres som forudsat – både i
forhold til den fastsatte tidsplan og økonomiske ramme, men også i forhold til de operative krav
og formål. Ministeren anfører endvidere, at han har understreget, at det er helt afgørende med et
ledelsesmæssigt fokus, som er afpasset efter de enkelte projekters størrelse og risici.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
VI. Afslutning
8. Ministeren oplyser, at forsvaret hen over sommeren har forhandlet med leverandøren om de
afsluttende kontraktmæssige forhold samt med det canadiske forsvar om et salg af Tårnfalken. For-
svaret har netop indgået forlig med leverandøren samt gennemført salg af Tårnfalken til det cana-
diske forsvar. Ministeren oplyser videre, at salg og forlig samt uforbrugte midler fra aktstykkebe-
villingen og genanvendelse af materiel og bygninger har medført, at forsvarets samlede tab på pro-
jektet vil beløbe sig til 285 mio. kr. (prisniveau 2006).
9. Ministeren har endelig meddelt, at hele forløbet omkring Tårnfalken har givet anledning til en
uvildig advokatundersøgelse med henblik på at få afklaret, om der kan placeres et ansvar for pro-
jektet. Undersøgelsen er igangsat i august 2006.
10. Samlet set finder jeg ministerens redegørelse tilfredsstillende, herunder at der er taget initi-
ativer til at imødegå lignende problemer ved andre materielanskaffelsesprojekter. Jeg vil i forbin-
delse med årsrevisionen redegøre for revisionen af det endelige projektregnskab og opgørelsen af
det endelige tab vedrørende projektet. Endelig vil jeg i et fortsat notat orientere statsrevisorerne om,
hvilke initiativer ministeren agter at tage på baggrund af resultaterne af den igangværende advoka-
tundersøgelse.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0202.png
184
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne bemærker med tilfredshed, at forsvarsministeren på baggrund af sagen om Tårn-
falken har iværksat en række tiltag, der skal forbedre forsvarets anskaffelse af materiel fremover.
Statsrevisorerne vil følge den endelige opgørelse af tabet ved projekt Tårnfalken og vil ligeledes
følge resultaterne af den uvildige advokatundersøgelse.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0203.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
185
UDVIKLINGSMINISTEREN
Den 17. oktober 2006
Nr. 16 2005
Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene
Vedr. beretning nr. 16/05 om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene.
Jeg har modtaget beretning fra Rigsrevisor om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene
samt Statsrevisorernes bemærkninger hertil. Som angivet i Statsrevisorernes bemærkninger viser be-
retningen, at Danmark opfylder sin forpligtelse til at medvirke til opfyldelsen af 2015 Målene, og
at Udenrigsministeriet har tilrettelagt den multilaterale udviklingsbistand, så den understøtter 2015-
Målene. Denne konklusion er jeg overordentlig tilfreds med, og jeg håber, at Statsrevisorerne har
fået bekræftet dette indtryk under deres rejse til Washington og New York i september 2006.
Jeg er samtidig glad for, at Statsrevisorerne og Rigsrevisor kommer med anbefalinger til, hvordan
vi kan blive endnu bedre.
Som opfølgning på anbefalingerne har jeg igangsat en række initiativer, der skal styrke monito-
reringen af de multilaterale bistandsorganisationers indsats mod korruption. Initiativerne omfatter
bl.a. et styrket fokus på monitoreringen af korruption i fremtidige danske organisationsstrategier for
de multilaterale organisationer og de tilhørende vurderingsskemaer. Endvidere vil der blive taget
skridt til revision af vejledningen om underretning af Rigsrevisionen om uregelmæssigheder, så det
multilaterale område kommer til at fremstå mere specifikt. Endelig er der taget skridt til, at den ob-
ligatoriske kompetenceudvikling i anti-korruption af medarbejdere på systematisk vis udbredes til
de danske multilaterale repræsentationer.
Med hensyn til Statsrevisorernes og Rigsrevisors anbefaling om, at FN's revisionsråd regelmæs-
sigt udfører forvaltningsrevision har vi fra dansk side arbejdet for tiltag, der på sigt kan være med
til at styrke revisionsrådets opgavevaretagelse på dette område. Med stærk dansk støtte blev der i
opfølgningen på FN-topmødet i september sidste år iværksat en administrativ reformproces i FN,
som bl.a. omfatter gennemgang af de finansielle kontrolsystemer og kvalitetssikringen i hele FN-
systemet. Som led i denne proces er det besluttet, at FN-systemet fremover skal anvende et sæt nye
revisionsstandarder (International Public Sector Accounting Standards, IPSAS). Det er ligeledes be-
sluttet, at der skal indføres et nyt IT-system i hele FN, der kan understøtte IPSAS. Der sigtes mod
fuld implementering af de nye revisionsstandarder fra 2010. FN's revisionsråd udfører principielt
allerede forvaltningsrevision. Denne revision vurderes p.t. at være af varierende omfang og kvalitet,
hvilket ikke mindst er et ressourcespørgsmål. FN’s Revisionsråd er således afhængig af de ressour-
cer, der stilles til rådighed af de lande (p.t. Frankrig, Sydafrika og Filippinerne), som FN’s gene-
ralforsamling vælger til at sidde i rådet. Med den gradvise implementering af de nye revisionsstan-
darder vil der imidlertid foreligge et væsentlig bedre grundlag for, at Danmark sammen med lige-
sindede lande presser på for mere systematisk gennemførsel af forvaltningsrevision af høj kvalitet.
Danmark vil således arbejde for, at mere regelmæssig forvaltningsrevision medtages som en af EU's
langsigtede prioriteter for FN-systemet.
Statsrevisorerne fremhæver vigtigheden af, at der også gennemføres selvstændige undersøgelser,
som kan dokumentere de multilaterale bistandsorganisationers resultater. Jeg kan kun være enig i,
at de multilaterale organisationer skal dokumentere opnåede resultater. Det kan sikres på flere må-
der. Den mest hensigtsmæssige måde er efter min opfattelse ikke - som foreslået i beretningen - at
der etableres en ordning, hvor donorerne i en nærmere fastlagt cyklus vurderer behovet for uafhæn-
gige eksterne evalueringer af den enkelte organisation. En sådan ordning harmonerer ikke med Dan-
marks og andre donorers bestræbelser på at vurdere de multilaterale organisationers resultater på
basis af deres egne uafhængige evalueringer og så gennem donorernes gennemgang af de multila-
terale organisationers evalueringssystemer at sikre sådanne evalueringers uafhængighed og kvalitet.
Som anført i beretningen har såvel UNDP, UNICEF og Verdensbanken alle organisatorisk uafhæn-
gige evalueringsenheder, mens WHO og UNAIDS arbejder på at forbedre deres evalueringsfunk-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0204.png
186
ENDELIG BETÆNKNING 2005
tioner. Det centrale må være, at der ved gennemgangene af organisationernes evalueringssystemer
og opfølgende dialog med evalueringsenhederne arbejdes på at sikre og forbedre uafhængigheden
og kvaliteten af evalueringsfunktionerne i de multilaterale organisationer. Dette er en væsentligt
mere omkostningseffektiv metode end at donorerne i en nærmere fastlagt cyklus vurderer behovet
for uafhængige eksterne evalueringer af de multilaterale organisationer. Danmarks og andre dono-
rers bestræbelser på dette område udelukker ikke, at donorerne vurderer behovet for eksterne eva-
lueringer af organisationer, der vurderes ikke at have en tilstrækkeligt uafhængig og kvalificeret eva-
lueringsfunktion.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at beretningen er et velkomment indspil til det fortsatte arbejde
med at effektivisere udviklingsbistanden, og derved sikre at Danmark bedst muligt bidrager til be-
kæmpelse af fattigdommen i udviklingslandene.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0205.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
187
RIGSREVISIONEN
Den 16. november 2006
Nr. 16 2005
Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 16/05 om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene
Udviklingsministerens redegørelse af 17. oktober 2006
1. Ministeren er overordentlig tilfreds med, at statsrevisorerne i bemærkningerne finder, at Dan-
mark opfylder sin forpligtelse til at medvirke til opfyldelse af 2015-målene, og at Udenrigsmini-
steriet har tilrettelagt den multilaterale udviklingsbistand, så den understøtter 2015-målene. Mini-
steren er samtidig glad for, at statsrevisorerne og rigsrevisor kommer med anbefalinger til, hvordan
Udenrigsministeriet kan blive endnu bedre.
2. Statsrevisorerne fremhæver i bemærkningerne vigtigheden af, at der gennemføres selvstændige
undersøgelser, som kan dokumentere de multilaterale bistandsorganisationers resultater. Ministeren
er enig i, at de multilaterale organisationer skal dokumentere opnåede resultater. Ministeren bemær-
ker endvidere, at dette ikke mest hensigtsmæssigt sikres ved, at der – som foreslået i beretningen
– etableres en ordning, hvor donorerne med bestemte intervaller vurderer behovet for uafhængige
eksterne evalueringer af den enkelte organisation. Ifølge ministeren harmonerer en sådan ordning
ikke med Danmarks og andre donorers bestræbelser på at vurdere de multilaterale organisationers
resultater på basis af deres egne uafhængige evalueringer og så gennem donorernes gennemgang
af de multilaterale organisationers evalueringssystemer at sikre sådanne evalueringers uafhængighed
og kvalitet. Samtidig bemærker ministeren, at Danmarks og andre donorers bestræbelser på dette
område ikke udelukker, at donorerne vurderer behovet for eksterne evalueringer af organisationer,
der vurderes ikke at have en tilstrækkelig uafhængighed og kvalificeret evalueringsenhed.
Jeg er enig med ministeren i, at Udenrigsministeriet i videst muligt omfang må basere sig på or-
ganisationernes egne evalueringssystemer. Jeg finder samtidig, at donorerne bør være opmærksom-
me på dels, at en sådan evalueringsenhed ikke kan være reelt uafhængig, dels at det er nødvendigt
at bedømme kvaliteten af evalueringsenhedens arbejde. Hvis den samlede kvalitet er for dårlig, er
det vigtigt, at ministeriet sammen med andre medlemslande overvejer muligheden for en egentlig
ekstern evaluering for at fastholde organisationen på kravet om tilfredsstillende evalueringer.
Jeg vil følge udviklingen i dette spørgsmål.
3. I bemærkningerne til beretningen opfordrer statsrevisorerne til, at Udenrigsministeriet oppri-
oriterer gennemførelsen af ministeriets handlingsplan for korruptionsbekæmpelse og overvågning
af de internationale organisationers indsats mod korruption.
Hertil oplyser ministeren i sin redegørelse, at der er igangsat en række initiativer, der skal styrke
monitoreringen af de multilaterale bistandsorganisationers indsats mod korruption. Initiativerne om-
fatter bl.a. et styrket fokus på monitoreringen af korruption i fremtidige danske organisationsstra-
tegier for de multilaterale organisationer og de tilhørende vurderingsskemaer. Endvidere vil vejled-
ningen om underretning af Rigsrevisionen om uregelmæssigheder i de multilaterale organisationer
blive revideret. Endelig vil den obligatoriske kompetenceudvikling i antikorruption af medarbej-
derne på systematisk vis udbredes til de danske multilaterale repræsentationer.
Jeg finder dette tilfredsstillende. Jeg vil følge implementeringen af disse initiativer.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0206.png
188
ENDELIG BETÆNKNING 2005
4. Statsrevisorerne anbefalede endvidere, at Udenrigsministeriet arbejder for, at FN’s revisions-
råd, Board of Auditors, regelmæssigt udfører forvaltningsrevision som en integreret del af revisionen
af FN’s organisationer.
Hertil oplyser ministeren, at FN’s revisionsråd principielt allerede udfører forvaltningsrevision.
Denne revision vurderes p.t. at være af varierende omfang og kvalitet, hvilket ikke mindst er et re-
sursespørgsmål. FN’s revisionsråd er således afhængig af de resurser, der stilles til rådighed af de
enkelte lande (p.t. Frankrig, Sydafrika og Filippinerne), som FN’s generalforsamling vælger til at
sidde i rådet. Danmark vil arbejde for, at mere regelmæssig forvaltningsrevision medtages som en
af EU’s langsigtede prioriteter for FN-systemet.
Jeg finder dette tilfredsstillende. Jeg vil følge udviklingen på dette område.
Sammenfatning
5. Det er sammenfattende min opfattelse, at ministerens redegørelse er tilfredsstillende. Jeg vil
følge implementeringen af ministerens initiativer og orientere statsrevisorerne om følgende:
•
undersøgelser, som dokumenterer de multilaterale organisationers resultater
•
styrkelse af monitoreringen af de multilaterale bistandsorganisationers indsats mod korruption
•
en mere regelmæssig forvaltningsrevision af FN.
Henrik Otbo
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne drøftede ved deres besøg i FN i september 2006 spørgsmålet om, at FN’s revi-
sionsråd mere regelmæssigt skulle udføre forvaltningsrevision som en integreret del af revisionen
af FN’s organisationer. Der var bred tilslutning til det ønskelige i at styrke forvaltningsrevisionen,
om end man forudså, at det ville tage en årrække at gennemføre. FN’s revisionsråd overvejer således
at etablere en særlig enhed for forvaltningsrevision, hvilket ikke mindst er et resursespørgsmål.
Der henvises til statsrevisorernes rapportering af besigt i Washington DC og New York, FN, 10.-
16. september 2006, i afgivelsesbemærkningen til denne betænkning.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0207.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
189
Nr. 17 2005
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Den 2. februar 2007
Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel*)
Redegørelse vedrørende statsrevisorernes Beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarru-
selsvindel
I anledning af statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel samt
ledsagende statsrevisorbemærkning af den 27. september 2006 vil jeg i det følgende – under hen-
visning til § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m. – redegøre for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Rigsrevisionen har fundet samarbejdet mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og SKAT til-
fredsstillende, og jeg har ligeledes med glæde noteret mig, at statsrevisorerne ikke har haft bemærk-
ninger til den del af arbejdet som udføres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Jeg har på baggrund af beretningen gjort mig følgende overvejelser. Jeg finder det relevant at de
kontroller, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har pligt til at udføre i henhold til aftalen med
SKAT om grundregistrering af virksomheder, udføres så tidligt i registreringsfasen som muligt.
Derudover er det vigtigt, at den kontrolindsats, som skal udføres for at fange de få store moms-
karruselsvindlere, ikke influerer på det serviceniveau, som i dag leveres til de mange små og mel-
lemstore virksomheder, som fører lovlydig forretning.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
*) Statsrevisor Svend Erik Hovmand har ikke deltaget i behandlingen af denne sag.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0208.png
190
Nr. 17 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
SKATTEMINISTEREN
Den 19. januar 2007
Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel
Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel 17/05
Hermed fremsender jeg min redegørelse vedrørende SKATs indsats mod momskarruselsvindel.
Redegørelsen er ligeledes fremsendt i et eksemplar til Rigsrevisionen.
Indledningsvis har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen i sin beretning samlet set finder, at myn-
dighederne, under de givne vilkår, har tilrettelagt indsatsen tilfredsstillende. Herunder at SKATs ind-
satsstrategi omfatter bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og dermed momskarruselsvindel, og at
den betoner vigtigheden af, at en større del af ressourcerne til kontrol prioriteres til dette formål.
Ligeledes har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT løbende vur-
derer, hvilke mellemhandlere, der skal overvåges og udveksling af oplysninger med andre EU-lande
også generelt vurderes tilfredsstillende.
Derudover er det min opfattelse, at Rigsrevisionen overordnet set også ser positivt på den task
force, som SØK og SKAT nedsatte i 2005, ligesom de erfaringer, der er gjort på området, indgår
i kurser og efteruddannelse af de medarbejdere, der udfører kontrollen og efterforskningsarbejdet.
Uagtet at vi har styrket indsatsen de senere år, har beretningen dog givet anledning til nogle an-
befalinger, som vi er enige i dels vil kunne styrke indsatsen mod momskarruseller yderligere, men
også generelt forbedre mulighederne for bekæmpelse af svindel.
Nedenfor redegør jeg for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning
til.
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne bemærkede:
1. »At momskarruselsvindel er et meget alvorligt problem henset til de tabte momsindtægters mulige
omfang, men også henset til at svindlen strider mod retsbevidsthed og moral hos lovlydige bor-
gere og virksomheder.
2. At SKAT bør arbejde for at problemets omfang kvantificeres, så der bliver mulighed for at vur-
dere i hvilket omfang, der er behov for øget kontrol og andre præventive indsatser.«
Siden midten af 1990’erne og frem til primo 2005 har der været ca. 140 sager om momskarru-
selsvindel i Danmark med tab for den danske stat. Det samlede provenutab i disse sager anslås til
1 mia. kr. SKAT har ikke umiddelbart overblik over omfanget af danske virksomheders medvirken
i momskarruseller, hvor tabet er placeret uden for Danmark.
Siden primo 2005 er der ikke konstateret sager om momskarruselsvindel med betydende tab for
den danske stat.
Der er ingen umiddelbare planer om, at tilføre dette specifikke område ekstra personalemæssige
og andre ressourcer fremover, idet SKATs nye indsatsstrategi tager højde for en samlet afvejning
af de indsatsformer og de ressourcer, der samlet set skal anvendes for at opfylde målsætningen i
finanslovsforslaget for 2007 om, at skattegabet ikke vokser, og at indsatsen overfor skatteyderne
differentieres alt afhængig af, om de er medspillere eller modspillere.
Ovenstående skal også ses i lyset af, at Rigsrevisionen overordnet finder SKATs indsats overfor
momskarruselsvindel tilfredsstillende, samt at de ændringer, der er gennemført med lov nr. 408 af
08/05/2006 (indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair play II), betyder, at der ikke umiddelbart
er behov for ekstra ressourcer.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0209.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
191
Hvis der samtidig bliver mulighed for at gennemføre systemmæssige ændringer med bl.a. auto-
matisk behandling af data i KINFO-registeret i forbindelse med registreringskontrollen, vil det med-
føre en endnu mere effektiv risikovurdering, og dermed kan kontrolressourcerne målrettes og ud-
nyttes endnu mere effektivt jf. side 3.
Behovet for ressourcer til området vil løbende blive vurderet under hensyntagen til SKATs er-
faringer med implementeringen af indsatsstrategien og SKATs aftale med Finansministeriet, der lø-
ber frem til 2010 - som forudsat i finansloven for 2007.
Tilrettelæggelse af kontrollen af virksomheder, som ønsker at blive registreret for moms
Vedrørende tilrettelæggelse af kontrollen af virksomheder, som ønsker at blive registreret for
moms bemærkede rigsrevisorerne:
»SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (E&S) har etableret et formaliseret samarbejde ved-
rørende kontrollen af virksomheder, som ønsker at blive registreret for moms. SKATs tilrettelæg-
gelse af registreringskontrollen er i nogen grad rettet mod afdækning af momskarruselsvindel, men
kan styrkes ved at gøre kontrollen mere ensartet.«
Det er aftalt via en specificeret samarbejdsaftale mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
SKAT, hvilke sager Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal placere på sagslisten. Der bliver desuden
placeret nogle yderligere sager på sagslisten, som følge af en maskinel restance- og risikovisitering,
der er baseret på forskellige risikoparametre f.eks. virksomhedens branche.
Samarbejdsaftalen og den maskinelle restance- og risikovisitering sikrer, at sagerne bliver placeret
på sagslisten ud fra ensartede principper.
Det bemærkes, at der med hensyn til den videre kontrol af sager, i dag ikke er lovhjemmel til at
foretage en registersamkøring med KINFO-registeret (SKATs register over personer dømt for øko-
nomisk kriminalitet), som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning.
Det har den konsekvens, at sager skal kontrolleres manuelt i KINFO-registeret, og det sker, når
SKAT finder det nødvendigt ud fra sagens karakter (risikovurdering mv.). SKAT har vurderet, at
det vil indebære en uforholdsmæssig stor ressourcebelastning at udføre kontrollen manuelt i alle sa-
ger.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT bør overveje mulighederne for at skabe lovhjemmel
til at gennemføre en maskinel kontrol i alle sager mod KINFO. Dette ville efter Rigsrevisionens
vurdering kunne styrke den samlede registreringskontrol.
Der er derfor igangsat en undersøgelse af konsekvenserne af en eventuel lovgivning på området,
der giver denne mulighed for registersamkøring med KINFO-registeret, så denne kontrol bliver auto-
matisk i alle sager i forbindelse med den maskinelle restance- og risikovisitering. I denne undersø-
gelse vil også indgå en vurdering af de retssikkerhedsmæssige aspekter.
Rigsrevisionen påpeger, at virksomhedernes angivelser af forkerte brancher, brug af stråmænd og
dækadresser bedst afdækkes ved strikprøvevise kontrolbesøg. Flere kontrolbesøg i forbindelse med
registrering kan efter Rigsrevisionens vurdering virke præventivt, da risikoen for at blive opdaget
derved er større.
SKAT har dog ikke umiddelbart planer om mere systematisk at gennemføre kontrolbesøg før en
virksomhed registreres.
SKATs udgangspunkt er en systemmæssig tilgang til kontrol i forbindelse med registreringsfasen,
baseret på risikovurdering, som der også er gjort rede for i beretningen. I registreringsfasen er det
vigtigt at opretholde et højt kontrolniveau, samtidig med at registreringsprocessen er effektiv. En
effektiv registreringsproces er til gavn for alle de reelle iværksættere og sikrer, at SKAT bruger sine
ressourcer hensigtsmæssigt.
Spørgsmålet om en effektivisering af SKATs registrering og nødvendigheden af at gennemføre
kontrolbesøg i nye virksomheder, skal endvidere ses i sammenhæng med muligheden for register-
samkøring med KINFO-registeret.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0210.png
192
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Endelig indeholder lov nr. 408 af 08/05/2006 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair
play II) som trådte i kraft den 1. juli 2006 en række ændringer med henblik på styrkelse af indsatsen
mod momskarruseller. Loven giver mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse for allerede registre-
rede virksomheder, hvor der er risiko for, at de indgår i en momskarrusel eller andre transaktioner,
hvor der er risiko for at staten lider et betydeligt momstab. Såfremt en virksomhed ikke stiller den
krævede sikkerhed kan den afmeldes fra registrering. Det er samtidigt præciseret i loven, at en fort-
sættelse af aktiviteterne efter en sådan afmeldelse er strafbar, og at personerne bag virksomheden
hæfter personligt for de tab, som opstår som følge af denne virksomhed. På den måde kan karru-
selsvindlerne ikke længere omgå sikkerhedsstillelsesreglerne i registreringsfasen ved at benytte
skuffeselskaber eller stråmænd, og endvidere sikres det, at SKAT kan reagere hurtigt og effektivt
overfor de virksomheder, der ikke burde have været registreret eller som burde have været mødt
med krav om sikkerhedsstillelse inden registreringen, men som alligevel er smuttet igennem sik-
kerhedsnettet i forbindelse med registreringskontrollen.
Med en stærk systemmæssig kontrol i forbindelse med registrering og skærpede muligheder for
kontrol efter registrering synes behovet for mere systematisk at gennemføre kontrolbesøg i forbin-
delse med registreringsfasen at være begrænset.
SKAT vil dog undersøge, om det er muligt, at etablere et register over kendte dækadresser (kon-
torhoteller) og eventuelt også et register over de personer, der fremover bliver tvangsafmeldt som
følge af de nye muligheder, som SKAT har fået i opkrævningslovens § 11 efter vedtagelsen af lov
nr. 408 af 08/05/2006 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair play II), jfr. nedenfor. Disse
sagstyper skulle i givet fald så også overføres automatisk til sagslisten.
SKATs registreringskontrol kan tillige styrkes, hvis SKAT får direkte adgang til at kontrollere i
forhold til politiets oplysninger om personer, der er mistænkt for økonomisk kriminalitet. Dette vil
imidlertid kræve en lovændring.
Rigsrevisionens forslag til lovændring bør overvejes nærmere, og eventuelt drøftes med justits-
ministeren.
SKATs tilrettelæggelse af kontrollen af momsregistrerede virksomheder
Vedrørende tilrettelæggelsen af kontrollen af momsregistrerede virksomheder bemærkede rigs-
revisorerne:
»SKAT har rettet kontrollen af momsregistrerede virksomheder mod afdækning af momskarru-
selsvindel. Undersøgelsen har dog givet anledning til enkelte anbefalinger.«
SKAT har fra 2005 anvendt et nyt udsøgningssystem, der samlet set har givet SKAT bedre mu-
ligheder for at udsøge virksomheder, som kan tænkes at deltage i momskarruselsvindel. Systemet
bygger dog bl.a. på oplysninger fra det fælles EU-system »Value added tax Information Exchange
System« (VIES), hvor oplysningerne ikke altid er pålidelige og opdaterede. Endvidere omfatter sy-
stemet ikke hvilende virksomheder. En hvilende virksomhed angiver ikke moms, hvilket kan indi-
kere, at virksomheden ikke har nogen aktivitet, men også at virksomheden uretmæssigt ikke opgiver
eller indbetaler moms. Rigsrevisionen finder, at SKAT bør inddrage hvilende virksomheder, så ud-
søgningssystemet også tager højde for disse.
SKATs nye udsøgningssystem indeholder en række parameter, der giver mulighed for at udsøge
de virksomheder, hvor der er mulighed for karruselsvindel.
Udsøgningssystemet er hele tiden under udvikling og er på nuværende tidspunkt ved at blive ud-
videt med risikovurderinger, hvilket skulle gøre udvælgelsen af virksomheder, der deltager i moms-
karruseller endnu mere effektiv og målrettet.
Det er imidlertid korrekt, når Rigsrevisionen fremhæver, at udsøgningssystemet ikke specifikt kan
anvendes til at udpege virksomheder, der har gennemført momskarruselsvindel. Det skyldes, at
momskarruselsvindlere udsøges med en række indikatorer, hvor træfprocenten ikke er 100 pct.
Ligeledes er det korrekt, at udsøgningssystemet ikke omfatter hvilende virksomheder.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0211.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
193
Udsøgning og kontrol af selskaber, der indsender nul-angivelser, vil isoleret set ikke kunne an-
vendes, da en sådan udsøgning formentlig vil resultere i adskillige virksomheder uden relation til
momskarruselsvindel. Hvilende selskaber kan blive udsøgt på difference mellem de hvilende sel-
skabers nul-angivelser og kontroloplysninger indhentet hos samhandelspartner (f.eks. via broker-
kontrol), VIES data og EUROCANET, hvilket vil blive forsøgt implementeret i udsøgningssyste-
met.
SKATs generelle momsrisikosystem omfatter alle igangværende virksomheder, men dette system
giver ikke risikopoint til virksomheder, der løbende indsender nul-angivelser. Hvis en hvilende virk-
somhed ukorrekt ikke angiver og betaler moms, er der umiddelbart ikke noget, der signalerer, at
der er noget galt, medmindre der opstår en mistanke om, at virksomheden indsender urigtige nul-
angivelser eller på anden måde søger at krympe angivelserne f.eks. ved at angive mindre beløb for
at holde SKATs opmærksomhed væk.
De hvilende virksomheder er som nævnt medtaget i systemet og kan således udsøges til kontrol,
selvom der ikke tildeles risikopoint.
SKAT sender ikke automatisk besked til virksomhederne ved differencer i VIES, så virksomhe-
derne kan efterkontrollere indberetningerne. Automatisk besked til virksomhederne ville formentlig
kunne forbedre oplysningernes kvalitet. Rigsrevisionen finder, at SKAT bør overveje at udvikle et
system, der automatisk sender besked til virksomhederne ved fejlagtige indberetninger til VIES-sy-
stemet. Systemet bør dog afvente et nyt VIES-system.
VIES er et EU-kontrolsystem til indsamling og udveksling af oplysninger i forbindelse med virk-
somhedernes interne momspligtige EU handel. Systemet blev indført i forbindelse med etableringen
af det indre marked. De enkelte medlemsstater skal indsamle handelsoplysninger hos egne moms-
registrerede virksomheder og gøre de indsamlede oplysninger tilgængelige for myndighederne i de
EU-lande, hvor de virksomheder, der har erhvervet varerne, er momsregistreret (Rådets forordning
nr. 1798/2003).
Sådan som VIES-systemet er opbygget i dag, er det ikke muligt automatisk at sammenligne op-
lysninger om vareleverancer fra Danmark med andre EU-landes virksomheders oplysninger om er-
hvervelser.
Danmark kan derfor ikke uden videre stille de udenlandske data til rådighed for egne virksom-
heder. Medlemsstaterne må i EU-regi tiltræde et eventuelt fælles system i enighed. Der er også et
juridisk aspekt at tage højde for, idet der skal være enighed mellem staterne om, hvorvidt det enkelte
lands oplysninger kan tillades at blive stillet til rådighed for virksomhederne i erhvervelseslandet.
SKAT vil i forbindelse med udviklingen af et nyt VIES-system, et arbejde som i øjeblikket pågår
i regi af EU-kommission, overveje muligheden for at køre oplysninger om vareleverancer fra andre
EU-lande op mod oplysninger fra virksomhedernes momsangivelser.
VIES-systemet udveksler indsamlet information om leverancer hvert kvartal. Da det drejer sig
om hundredtusindvis af data, som der efterfølgende kommer ganske mange opdateringer og rettelser
til, anses det ikke for realistisk og heller ikke hensigtsmæssigt at udsende besked automatisk til virk-
somhederne i tilfælde af differencer. Det vil ganske givet i stort omfang bevirke unødige gener og
administrative byrder for virksomhederne og merarbejde i SKAT. Det stemmer bedre med god ser-
vice og en effektiv forvaltning, at SKAT selv søger at afklare så mange tekniske fejl og rettelser
som muligt, inden der rettes henvendelse til virksomhederne. Derfor vil der ikke blive taget initiativ
til at give virksomhederne automatisk besked ved alle differencer.
SKAT har opstillet måltal for overholdelse af tidsfrister vedrørende sagsbehandlingen. Anmod-
ninger fra andre landes skattemyndigheder indgår dog ikke i SKATs måltal. SKAT opfylder ikke
i alle tilfælde kravet om at besvare anmodninger fra andre landes skattemyndigheder inden for den
tidsfrist på 3 måneder, som er fastsat af EU. Rigsrevisionen finder, at anmodninger fra andre lande
bør inddrages i SKATs måltal, hvilket vil motivere til i højere grad at besvare henvendelserne inden
for tidsfristen.
Rigsrevisionen konkluderer, at SKAT i 80 pct. af tilfældene besvarer henvendelser om moms-
karruseller fra andre landes myndigheder inden for den aftalte tidsfrist.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0212.png
194
ENDELIG BETÆNKNING 2005
SKAT er opmærksom på vigtigheden af en hurtig og effektiv informationsudveksling med andre
lande, og det vil derfor blive indskærpet overfor skattecentrene, at tidsfristen skal overholdes ved
alle henvendelser fra andre landes skattemyndigheder. Endvidere vil SKAT overveje, om der kan
etableres effektive interne kontroller, der sikrer at tidsfristerne overholdes, uden at man går på kom-
promis med kvaliteten.
SKAT har ikke hidtil udarbejdet måltal vedrørende sagsbehandlingstider på dette område og agter
ikke at indføre sådanne måltal, da SKAT fremover fokuserer på at måle effekten af SKATs indsats
jf. indsatsstrategien.
SKATs samarbejde med politiet og anklagemyndigheden om momskarruselsager
Vedrørende SKATs samarbejde med politiet og anklagemyndigheden bemærkede rigsrevisorerne:
»Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen vedrørende sager om momskarruselsvindel er tilfreds-
stillende. SKAT, politiet og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har i de senere
år taget initiativer til at styrke samarbejdet mellem myndighederne og har løbende inddraget erfa-
ringer fra momskarruselsager for at styrke kontrol og efterforskning. Myndighedernes behandling
af momskarruselsager kan dog styrkes yderligere, bl.a. ved en bedre tilrettelæggelse af sagsbehand-
lingen.«
SØK, politiet og SKAT har ikke i alle sager opstillet mål og tidsrammer for sagsbehandlingen.
Desuden er det ikke i alle sager fra starten gjort klart, hvilke kompetencer der er nødvendige for
sagernes fremdrift. Dette kan medvirke til, at sagerne trækker ud. Rigsrevisionen finder, at SØK,
politiet og SKAT i alle sager fra starten bør gøre klart, hvilke kompetencer der er nødvendige for
sagernes fremdrift. Dette kan gøres ved at organisere samarbejdet i fælles projektgrupper, så alle
relevante kompetencer inddrages. Der bør endvidere opstilles mål og tidsrammer for sagsbehand-
lingen.
SKAT har generelt ikke fastsat mål og tidsrammer for momskarruselsager, da det ikke er muligt
i disse meget tunge og tidskrævende sagstyper at fastsætte vejledende tidsforbrug på sagerne. Det
skyldes, at der altid er flere virksomheder involveret i transaktionerne, at transaktionerne er græn-
seoverskridende, og derfor er kontrollen afhængig af hastigheden og kvaliteten af det internationale
samarbejde. Endvidere er det hovedreglen, at sagerne relativt tidligt i forløbet anmeldes til politiet
med henblik på strafferetslig efterforskning, og fra det tidspunkt er det anklagemyndigheden, der
overtager ansvaret og styringen af sagsforløbet.
Som regel medfører sagerne også, at der må gennemføres arrestforretninger i henhold til retsple-
jelovens bestemmelser, og at der efterfølgende indtræder konkurs. For at SKAT kan få dækket sine
afgiftskrav, og dermed minimerer momstabet, er det hovedreglen, at SKAT anmoder Kammerad-
vokaten om at indtræde som kurator i konkursboet. De sager behandles efter Konkurslovens be-
stemmelser, dvs. at det er Skifteretten der er »overordnet« procesansvarlig.
I de sager, hvor der er mulighed for at træffe en administrativ afgørelse, f.eks. at nægte moms-
fradrag for en broker, er SKAT underlagt de tidsfrister, der er fastsat for sagsbehandlingen i Skat-
teforvaltningslovens kapitel 11. I praksis bliver disse sager imidlertid ofte udsat ifm klagebehand-
lingen ved Landskatteretten og domstolene, idet de ofte kædes sammen med eller afventer udfaldet
af en eventuel straffesag.
SKAT har mulighed for at påvirke mål og tidsrammer for sagsbehandlingen i de indledende faser
af sagens opklaring. Dette kræver et tæt samarbejde med politi- og anklagemyndighed, og eventuelt
kurator, for at fastlægge en fælles målsætning og strategi for sagens forløb og afslutning.
SKAT er enig med Rigsrevisionen i deres anbefaling om at styrke det projektorienterede arbejde
og vil derfor arbejde endnu mere målrettet på, at få etableret et formaliseret projektorienteret sam-
arbejde med Politi/SØK vedrørende sager om momskarruselsvindel (og anden økonomisk krimina-
litet).
Et sådant arbejde var allerede igangsat forsøgsvis inden Rigsrevisionen påbegyndte deres under-
søgelse dels ved den fælles SKAT/SØK projektgruppe, der er etableret omkring momskarruselsvig,
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0213.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
195
dels på andre projekter f.eks. projektet om udenlandske kreditkort og task forcen omkring varemær-
keforfalskning. Projektmodellen vil løbende blive evalueret, og SKAT vil arbejde på, at modellen
bliver udbredt på lokalt niveau i forbindelse med den nye Politireform.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
/ Jens Madsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0214.png
196
Nr. 17 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
JUSTITSMINISTEREN
Den 20. februar 2007
Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel
Ved brev af 6. oktober 2006 har Statsrevisoratet anmodet Justitsministeriet om at redegøre for
de foranstaltninger og overvejelser, som Statsrevisorernes beretning nr. 17/2005 om indsatsen mod
momskarruselsvindel har givet anledning til.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet:
»1. Rigsrevisionen har i sin beretning samlet set fundet, at myndighedernes tilrettelæggelse af
sagsbehandlingen vedrørende sager om momskarruselsvindel er tilfredsstillende.
Rigsrevisionen har ligeledes noteret sig, at SKAT, politiet og Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk Kriminalitet (SØK) i de senere år har taget initiativer til at styrke samarbejdet mellem myn-
dighederne og løbende har inddraget erfaringer fra momskarruselsager for at styrke kontrol og ef-
terforskning.
Rigsrevisionen har således fundet det tilfredsstillende, at myndighederne i større omfang anvender
projektorienterede efterforskningsforløb, og at undersøgelsen har vist, at SKAT, politiet og SØK
har inddraget erfaringerne fra momskarruselsagerne til at opnå et bedre grundlag for kontrol og ef-
terforskning. Dette er sket i form af kompetenceudvikling hos de medarbejdere, der udfører kon-
trollen og efterforskningen, ved løbende at gennemføre kurser og uddannelse om økonomisk kri-
minalitet.
Endvidere peger Rigsrevisionen på, at SKAT og SØK i 2005 nedsatte en enhed – en såkaldt task-
force – med det formål at styrke indsatsen mod grov momssvindel, herunder momskarruselsvindel.
Taskforcen er kommet med en række anbefalinger, herunder at der på baggrund af de foreliggende
momskarruselsager udvikles en risikoprofil, som gør, at myndighederne hurtigere er i stand til at
identificere virksomheder, der kan tænkes at deltage i momskarruselsvindel. Samtidig er der etab-
leret en model for myndighedernes samarbejde i form af et aktivitets- og informationsflow, der skal
gøre myndighederne i stand til hurtigere at udveksle informationer om mistænkte.
Rigsrevisionen har fundet det tilfredsstillende, at myndighederne har taget dette initiativ, som iføl-
ge myndighederne vil kunne styrke indsatsen mod momssvindel.
Endelig har Rigsrevisionen fundet det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har oplyst, at Rigsre-
visionens anbefalinger nu er fast praksis i SØK, herunder projektorienteret arbejde og tidlig ankla-
gerindsats.
Rigsrevisionen har dog påpeget visse steder, hvor myndighedernes behandling af momskarrusel-
sager kan styrkes yderligere, jf. nedenfor under pkt. 3.
2.
Statsrevisorerne har ligeledes bemærket, at SKAT, politiet og SØK har tilrettelagt en tilfreds-
stillende behandling af momskarruselsager, men at sagsbehandlingen dog kan styrkes yderligere,
bl.a. gennem projektorganisering, opstilling af mål og tidsrammer mv.
3.
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen og statsre-
visorernes bemærkninger har givet anledning til.
Rigsrevisionen har bemærket, at SØK, politiet og SKAT ikke i alle sager har opstillet mål og tids-
rammer for sagsbehandlingen. Desuden er det ikke i alle sager fra starten gjort klart, hvilke kom-
petencer der er nødvendige for sagernes fremdrift. Dette kan medvirke til, at sagerne trækker ud.
Rigsrevisionen finder således, at SØK, politiet og SKAT i alle sager bør gøre klart, hvilke kom-
petencer der er nødvendige for sagernes fremdrift. Dette kan gøres ved at organisere samarbejdet i
fælles projektgrupper, så alle relevante kompetencer inddrages. Der bør endvidere opstilles mål og
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0215.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
197
tidsrammer for sagsbehandlingen. Endvidere har Rigsrevisionen bemærket, at anklageren kun i få
sager har været inddraget fra starten.
Som nævnt ovenfor har der for så vidt angår SØK i større sager i en længere periode været arbejdet
projektorienteret. Der blev således i 2000 udarbejdet en vejledning for arbejdet med den kompli-
cerede, økonomiske kriminalitet – den såkaldte Efterforskningsmodel 2000, og denne model for pro-
jektorienterede efterforskningsforløb er siden blevet videreudviklet til Efterforskningsmodel 2005.
Det er et af SØK’s mål for 2007, at Efterforskningsmodel 2005 nu skal anvendes i alle sager for
at sikre kvalitet, effektivitet og legalitet, og der er blevet udarbejdet en konkret handleplan for denne
målsætning. Endvidere har SØK i perioden september-november 2006 gennemført et internt kursus
vedrørende implementeringen af Efterforskningsmodel 2005 med deltagelse af alle faggrupper på
alle niveauer.
Mål- og tidsrammestyring er indbygget i selve modellen, og anvendelsen af modellen er under-
givet en løbende evaluering. Endvidere indgår det som en del af det projektorienterede arbejde, at
efterforskere og anklagere inddrages fra starten, ligesom det forudsættes, at alle relevante kompe-
tencer og ekstern bistand inddrages i projektarbejdet. Herudover er der særlig fokus på, at sagssty-
ringen sikres gennem løbende evalueringer.
For så vidt angår politikredsene giver etableringen af politiadvokaturer for økonomisk kriminalitet
som led i udmøntningen af politireformen grundlag for mere projektorienterede efterforskningsfor-
løb.
Der vil i forbindelse med gennemførelsen af politikredsreformen fra Rigsadvokatens side frem-
over årligt blive opstillet en række generelle mål- og resultatkrav til politikredsenes indsats, som
yderligere vil kunne medvirke til at sikre, at sagerne bliver hurtigt og effektivt behandlet.
Endvidere giver politikredsreformen mulighed for at udbygge og fastholde specialkompetencer
og den fornødne rutine hos efterforskere og anklagere, hvilket efter SØK’s opfattelse vil styrke ind-
satsen.
Endelig kan det nævnes, at der som et led i anklagemyndighedens udviklingsplan 2007-2009 skal
etableres en række fagudvalg for anklagemyndigheden med repræsentation af politikredsene, stats-
advokaturerne og Rigsadvokaturen.
Fagudvalget om økonomisk kriminalitet skal bl.a. drøfte den generelle udvikling på områderne
for bl.a. formueforbrydelser og sager vedrørende overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, sær-
lige fokusområder og behovet for nye initativer, herunder med henblik på vidensdeling. Etableringen
af fagudvalg vil således kunne medvirke til at optimere sagernes behandling.
En væsentlig problemstilling for sager om momskarruselsvindel er sagstilskæring, dels i relation
til sagsgenstanden, og dels i relation til involverede personer. Omfanget af sagsbeskæring er afgø-
rende for sagernes omfang og i sidste ende for ressourceforbruget og den tidsmæssige udstrækning
af sagerne. Der indgår nødvendigvis i beslutninger vedrørende sagsbeskæring en række modsatret-
tede hensyn, herunder:
– Bevismæssige og juridiske hensyn kan tilsige, at der efterforskes større dele af sagskomplekset
mod flere personer, hvoraf nogle vil være bosat i udlandet.
– Ressourcemæssige hensyn kan tilsige, at der sker en omfattende sagsbeskæring.
– Retshåndhævelseshensyn kan tale imod en for omfattende beskæring.
– Politiets og anklagemyndighedens almindelige ressourcemæssige prioriteringer.
Sagsbeskæring er en nødvendig del af den projektorienterede arbejdsform og er dermed en del
af den løbende sagsbehandling i SØK. Det må forventes, at gennemførelsen af den nye struktur inden
for politi- og anklagemyndighed med færre politikredse og oprettelse af specialadvokaturer med an-
klagere, der kan opbygge erfaring med særlige sagskategorier, yderligere vil forbedre forudsætnin-
gerne for sagstilskæring.
Rigsrevisionen har ligeledes fundet det væsentligt, at der er kontinuitet i sagsbehandlingen, så der
f.eks. ved skift af anklager sikres en fortsat fremdrift i behandlingen af sagerne.
SØK er enig i, at det er vigtigt at sikre kontinuitet i sagsbehandlingen. I den forbindelse skal det
oplyses, at Rigsadvokaten med det formål at sikre, at større straffesager fremmes mest muligt, den
18. september 2006 indførte en ordning for bl.a. politikredsene og SØK, hvorefter der skal ske ind-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0216.png
198
ENDELIG BETÆNKNING 2005
beretning om alle sigtelser, der har verseret i 2 år, uden at der er taget stilling til tiltalespørgsmålet.
Samtidig skal forsvareren for den sigtede orienteres om, at sagen indberettes, ligesom forsvareren
skal oplyses om muligheden for at klage over sagsbehandlingstiden til den overordnede anklage-
myndighed.
Vurderingen af sagsforløbet kan bl.a. give klageinstansen anledning til at pålægge myndigheden
at fremme sagen, at foretage nærmere angivne konkrete efterforskningsskridt, eller at efterforsk-
ningen skal afsluttes og/eller tiltalespørgsmålet skal afgøres inden for en nærmere anført kortere
frist.«
Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet henholdt sig til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk Kriminalitets udtalelse.
Justitsministeriet kan ligeledes henholde sig til udtalelsen.
Justitsministeriet skal herudover bemærke, at Rigsrevisionen har peget på, at SKAT’s kontrol af
virksomheder, som ønsker at blive registreret, vil kunne styrkes, hvis SKAT får direkte adgang til
at kontrollere i forhold til politiets oplysninger om personer, der er mistænkt for økonomisk krimi-
nalitet. Som Rigsrevisionen også anfører, vil en sådan direkte adgang for SKAT kræve en lovæn-
dring.
SØK har over for Justitsministeriet oplyst, at SKAT i praksis efter en konkret vurdering får ud-
leveret de oplysninger, som politiet er i besiddelse af, og som er nødvendige for SKAT’s kontrol-
virksomhed. SØK finder på den baggrund ikke, at der er behov for en lovændring på området med
henblik på at give SKAT direkte adgang til de oplysninger, som politiet måtte have.
Justitsministeriet kan tilslutte sig SØK’s vurdering, og ministeriet finder således heller ikke, at
der er behov for ny lovgivning på området.
Kopi af redegørelsen er sendt til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.
Lene Espersen
/ Lene Volke Roesen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0217.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
199
RIGSREVISIONEN
Den 15. marts 2007
Nr. 17 2005
Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel
Skatteministerens redegørelse af 19. januar 2007
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 2. februar 2007
Justitsministerens redegørelse af 20. februar 2007
I. Indledning
1. Det fremgik af statsrevisorernes bemærkninger til beretningen, at myndighedernes indsats mod
momskarruselsvindel var styrket i de senere år. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at beretningen
viste, at myndighedernes indsats var tilfredsstillende, idet der dog kunne peges på forbedringsmu-
ligheder på nogle områder, jf. nedenfor.
Statsrevisorerne fandt endvidere, at SKAT burde arbejde for, at omfanget af momskarruselsvindel
kvantificeredes, så der bliver bedre mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er behov for øget
kontrol eller andre præventive indsatser.
2. Det fremgår af ministrenes redegørelser, at de generelt er enige i de forbedringsmuligheder, Rigs-
revisionen peger på vedrørende bekæmpelse af momssvindel.
II. Tilrettelæggelse af kontrollen af virksomheder, som ønsker at blive momsregistreret
3. Det fremgik af beretningen, at SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde etableret et for-
maliseret samarbejde vedrørende kontrollen af virksomheder, der ønsker at blive registreret for moms,
hvilket Rigsrevisionen fandt tilfredsstillende. SKAT foretog dog ikke i alle tilfælde en vurdering af
risikoen for økonomisk kriminalitet ved registrering af virksomhederne, ligesom den efterfølgende
kontrol ikke var ensartet og dækkende. Rigsrevisionen anbefalede, at SKAT overvejede at skabe lov-
hjemmel til at gennemføre en maskinel kontrol i alle sager ved opslag i bl.a. SKATs register over
personer dømt for økonomisk kriminalitet (KINFO). Endvidere vurderede Rigsrevisionen, at kontrol-
len kunne styrkes, hvis SKAT fik direkte adgang til politiets oplysninger over personer, der er mis-
tænkt for økonomisk kriminalitet.
4. Skatteministeren har oplyst, at der er igangsat en undersøgelse af konsekvenserne af lovgivning
på området, der giver mulighed for registersamkøring med KINFO-registret, så denne kontrol bliver
automatisk i alle sager. SKAT vil endvidere undersøge, om det er muligt at etablere et register over
kendte dækadresser og eventuelt også et register over de personer, der bliver tvangsafmeldt som
grundlag for kontrollen.
5. Justitsministeren har vedrørende SKATs adgang til politiets oplysninger om personer mistænkt
for økonomisk kriminalitet oplyst, at SKAT i praksis efter en konkret vurdering får udleveret de op-
lysninger, politiet er i besiddelse af. Justitsministeren finder derfor ikke, at der er behov for en lov-
ændring på området, som giver SKAT direkte adgang til politiets oplysninger.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0218.png
200
ENDELIG BETÆNKNING 2005
6. Økonomi- og erhvervsministeren har oplyst, at den kontrolindsats, som skal udføres for at fange
de få tilfælde af momskarruselsvindel, ikke må influere på serviceniveauet, og at de kontroller, som
Økonomi- og Erhvervsministeriet har pligt til at udføre, bør udføres så tidligt i registreringsfasen
som muligt.
7. Jeg finder Skatteministeriets initiativer med hensyn til forbedring af kontrollen af virksomhe-
der, som anmoder om registrering, tilfredsstillende.
Jeg har endvidere noteret mig, at skatteministeren vedrørende SKATs adgang til politiets oplys-
ninger om personer mistænkt for økonomisk kriminalitet har oplyst, at adgangen bør overvejes nær-
mere og drøftes med justitsministeren.
Desuden er jeg enig i økonomi- og erhvervsministerens bemærkning om, at kontrollen af moms skal
foretages så tidligt i registreringsfasen som muligt. Efter min vurdering vil en udvidet maskinel kon-
trol som skitseret af skatteministeren, jf. pkt. 4, give mulighed for en tidlig indsats i forhold til moms-
karruselsvindel, uden at serviceniveauet forringes.
Jeg vil fortsat følge SKATs initiativer med henblik på at styrke registreringskontrollen, herunder
samkøring med KINFO-registret og muligheden for at etablere et register over bl.a. dækadresser.
III. Kontrolbesøg som led i registrering af virksomheder
8. Det fremgik videre af beretningen, at SKAT kun i få tilfælde gennemførte kontrolbesøg i for-
bindelse med registreringen.
9. Skatteministeren har oplyst, at SKATs udgangspunkt for kontrol af virksomheder, som ønsker
registrering, er en systemmæssig tilgang baseret på risikovurdering, og kontrolbesøg i virksomhe-
derne skal ses i sammenhæng med muligheden for samkøring med KINFO-registret. Det anføres til-
lige, at lovgivningen nu også giver SKAT mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse for allerede re-
gistrerede virksomheder. Dette betyder, at virksomheder ikke længere kan omgå reglerne for sik-
kerhedsstillelse i registreringsfasen ved at benytte skuffeselskaber eller stråmænd. Behovet for mere
systematisk at gennemføre kontrolbesøg i forbindelse med registrering af virksomheder synes derfor
begrænset.
10. Jeg er enig i, at bl.a. samkøring med KINFO-registret vil reducere behovet for kontrolbesøg
ved registrering af virksomheder. Jeg finder initiativet tilfredsstillende.
IV. SKATs udsøgningssystem
11. Det fremgik af beretningen, at SKATs udsøgningssystem ikke omfatter hvilende virksomhe-
der, som er virksomheder, der ikke angiver moms. Rigsrevisionen fandt, at SKAT bør inddrage hvi-
lende virksomheder i udsøgningssystemet.
12. Skatteministeren har oplyst, at SKAT vil forsøge at inkludere hvilende virksomheder i udsøg-
ningssystemet, bl.a. via kontroloplysninger indhentet hos samhandelspartnere.
Jeg finder initiativet tilfredsstillende.
V. Automatisk besked til virksomhederne ved differencer i VIES
13. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke automatisk sender besked til virksomhederne ved
differencer i VIES, som er EU’s fælles kontrolsystem. SKAT burde derfor overveje at udvikle et sy-
stem, der automatisk sender besked til virksomhederne ved fejlagtige indberetninger til VIES.
14. Skatteministeren har oplyst, at SKAT vil søge at afklare så mange tekniske fejl og rettelser
som muligt, inden der rettes henvendelse til virksomhederne. Ministeren anser det derfor ikke for nød-
vendigt, at der automatisk rettes henvendelse til virksomhederne i tilfælde af differencer, da dette
bl.a. vil pålægge virksomhederne yderligere administrative byrder.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0219.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
201
15. Jeg har noteret mig, at SKAT selv vil forsøge at rette så mange fejl som muligt, inden der
rettes henvendelse til virksomhederne. Dette finder jeg tilfredsstillende.
VI. Anmodninger fra andre landes skattemyndigheder
16. Det fremgik af beretningen, at godt 20 % af samtlige anmodninger om kontroloplysninger mel-
lem SKAT og udenlandske skattemyndigheder ikke besvares inden for tidsfristen på 3 måneder.
17. Skatteministeren har oplyst, at SKAT vil overveje, om der kan etableres effektive interne kon-
troller, der sikrer, at tidsfristerne overholdes. Det vil endvidere blive indskærpet over for skattecen-
trene, at fristerne skal overholdes. SKAT agter dog ikke at indføre måltal for udenlandske landes
henvendelser.
18. Jeg vil fortsat følge SKATs initiativ med henblik på overholdelse af tidsfrister for henvendelser
fra andre landes skattemyndigheder.
VII. SKATs samarbejde med politiet og SØK om momskarruselsager
19. Det fremgik af beretningen, at SØK, politiet og SKAT ikke i alle sager opstillede mål og tids-
rammer for sagsbehandlingen, og at det ikke i alle tilfælde var gjort klart, hvilke kompetencer der
var nødvendige for sagernes fremdrift.
20. Skatteministeren har oplyst, at SKAT er enig i Rigsrevisionens anbefaling om at styrke det
projektorienterede arbejde, og at SKAT vil arbejde endnu mere målrettet på at få etableret et for-
maliseret projektorienteret samarbejde med politiet og SØK om sager vedrørende bl.a. momskarru-
selsvindel. SKAT vil arbejde på, at modellen bliver udbredt på lokalt niveau i forbindelse med den
nye politireform.
21. Justitsministeren har oplyst, at SØK i større sager om økonomisk kriminalitet i en længere
periode har arbejdet projektorienteret i overensstemmelse med en særlig efterforskningsmodel. SØK
har for 2007 opstillet et mål om, at denne efterforskningsmodel skal anvendes i alle sager, og SØK
har udarbejdet en konkret handleplan for denne målsætning. Mål og tidsrammer for sagsbehandlin-
gen er indbygget i selve modellen, og det indgår som en del af det projektorienterede arbejde, at
efterforskere og anklager inddrages fra starten, ligesom det forudsættes, at alle relevante kompe-
tencer og ekstern bistand inddrages i projektarbejdet.
Ministeren har endvidere oplyst, at etableringen af politireformen giver grundlag for mere projekt-
orienterede efterforskningsforløb i politikredsene, og at der som led i politireformen bliver opstillet
mål og resultatkrav for indsatsen, som yderligere vil kunne medvirke til, at sagerne bliver effektivt
og hurtigt behandlet.
22. Jeg finder det tilfredsstillende, at såvel skatteministeren som justitsministeren vil lægge endnu
mere vægt på det allerede eksisterende samarbejde om momskarruselsager via bl.a. styrkelse af pro-
jektarbejdet. Jeg finder det ligeledes tilfredsstillende, at politiet og SØK vil forbedre styringen af
sagsbehandlingen ved opstilling af mål og tidsrammer i alle sager om økonomisk kriminalitet, her-
under momskarruselsvindel.
VIII. Statsrevisorernes bemærkninger vedrørende kvantificering af momskarruselsvindel
23. Det fremgik af statsrevisorernes bemærkninger, at SKAT bør arbejde for, at omfanget af
momskarruselsvindel kvantificeres.
24. Skatteministeren har oplyst, at der i Danmark fra midten af 1990’erne og frem til primo 2005
har været ca. 140 sager om momskarruselsvindel med et momstab på ca. 1 mia. kr. Der er ikke siden
konstateret sager om momskarruselsvindel med betydeligt tab for den danske stat.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0220.png
202
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ministeren har videre oplyst, at SKATs nye indsatsstrategi tager højde for en samlet afvejning
af de indsatsformer og de resurser, der skal anvendes for at opfylde målsætningen i finansloven for
2007 om, at skattegabet ikke vokser. SKAT vil dog ud fra erfaringerne med indsatsstrategien, ud-
viklingen vedrørende skattegabet og SKATs aftale med Finansministeriet, jf. finansloven for 2007,
løbende vurdere behovet for resurser til området.
25. Jeg vil fortsat følge udviklingen vedrørende tabet for den danske stat i sager om momskar-
ruselsvindel.
IX. Afslutning
26. Jeg finder samlet ministrenes redegørelser tilfredsstillende. Jeg vil fortsat følge:
•
SKATs initiativer for at styrke registreringskontrollen, herunder samkøring med KINFO-registret
og muligheden for at etablere et register over bl.a. dækadresser
•
SKATs initiativ med henblik på overholdelse af tidsfrister for henvendelser fra andre landes skat-
temyndigheder
•
udviklingen vedrørende tabet for den danske stat i sager om momskarruselsvindel.
Jeg vil orientere statsrevisorerne om udviklingen.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
Afsnit 3
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0222.png
204
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
STATSMINISTEREN
Den 21. december 2006
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Statsrevisoratet har med skrivelse af 16. november 2006 fremsendt beretning nr. 18 2005 om re-
visionen af statsregnskabet for 2005. Statsrevisoratet anmoder i samme skrivelse om en redegørelse
til statsrevisorerne vedrørende beretningen.
Jeg har ingen bemærkninger til beretningen for Statsministeriets område.
Kopi af dette brev fremsendes til Rigsrevisionen til orientering.
Med venlig hilsen
Anders Fogh Rasmussen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0223.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
205
UDENRIGSMINISTEREN
Den 15. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Med henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 16. november 2006, hvormed beretning nr. 18/
05 om revisionen af statsregnskabet for 2005 blev fremsendt, redegøres herved for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. For udviklingsbistandens område hen-
vises til særskilt redegørelse fra udviklingsministeren.
Jeg har ligesom sidste år med tilfredshed noteret mig Rigsrevisionens positive vurdering af regn-
skabsaflæggelsen og regnskabsforvaltningen på Udenrigsministeriets område, herunder at tilskuds-
forvaltningen samlet set er vurderet som tilfredsstillende.
Det er således tilfredsstillende, at Rigsrevisionen har vurderet, at Udenrigsministeriets regnskab
samlet set er rigtigt, samt at Rigsrevisionen har vurderet, at ministeriets forretningsgange og interne
kontroller i videst muligt omfang sikrer, at ministeriets dispositioner er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love m.v.
Jeg lægger fortsat stor vægt på, at Udenrigsministeriet lever op til principperne for god statslig
økonomiforvaltning og til egne effektivitetsmålsætninger. Det er derfor glædeligt, at det kan kon-
stateres, at Udenrigsministeriets økonomiforvaltning og regnskabsaflæggelse fortsat forbedres og
styrkes.
Vedrørende den såkaldte
revision i årets løb ved Udenrigstjenesten,
som har omfattet hjemme-
tjenesten samt 10 repræsentationer, har jeg noteret mig Rigsrevisionens samlede bedømmelse heraf
som tilfredsstillende. Jeg har desuden med glæde noteret mig Rigsrevisionens konstatering af, at
der er sket fremskridt siden sidste år, og at Udenrigsministeriet har haft fokus på opfølgningen af
forhold påpeget af Rigsrevisionen. Udenrigsministeriet agter også fremover at følge målrettet op på
Rigsrevisionens anbefalinger, herunder også de enkelte anbefalinger, som Rigsrevisionen har givet
på baggrund af Rigsrevisionens besøg på repræsentationerne.
Vedrørende
tilskudsrevisionen ved Udenrigstjenesten,
som også har omfattet tilskudsforvaltning
uden for udviklingsbistandens område, har jeg foruden den samlede tilfredsstillende bedømmelse
bemærket, at Rigsrevisionen lægger vægt på den fortsatte positive udvikling, Rigsrevisionen har
konstateret, og på de iværksatte initiativer, bl.a. kortlægning af de resterende tilskudsområder uden
for udviklingsbistandens område. For så vidt angår tilskudsforvaltningen uden for udviklingsbistan-
dens område kan jeg oplyse, at Udenrigsministeriet, bl.a. under hensyntagen til kravene vedrørende
god statslig tilskudsforvaltning, nu har etableret et centralt system til opfølgning og registrering af
udestående tilskudsregnskaber, som supplerer og understøtter den decentrale opfølgning og gen-
nemgang af tilskudsregnskaber, som finder sted i de enkelte tilskudsforvaltende enheder. Det kan
endvidere oplyses, at ministeriets fortsatte arbejde med udarbejdelse af vejledninger m.v. til brug
ved tilskudsforvaltningen uden for udviklingsbistandens område vil understøtte Udenrigsministeri-
ets mulighed for at leve op til kravet om, at samtlige tilskudsregnskaber revideres i overensstem-
melse med principperne for god offentlig revisionsskik. For så vidt angår ministeriets kontrol af han-
delskontorernes månedsregnskaber samt opfølgning på ministeriets tilsynsbesøg har Udenrigsmini-
steriet i 2006 foretaget en systematisk kontrol og opfølgning. Således har ministeriet i 2006 gen-
nemført i alt 18 stikprøvekontroller af handelskontorernes regnskaber og har gennemført 5 besøg
på handelskontorerne foruden 3 kvartalsvise udmeldinger til handelskontorerne om resultaterne af
ministeriets kontrol og tilsyn. Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet agter at fortsætte med denne
styrkede systematiske kontrol og tilsyn på dette område.
Vedrørende
gennemgang af Udenrigsministeriets åbningsbalance
har jeg med tilfredshed bemær-
ket Rigsrevisionens samlede vurdering, hvorefter oplysningerne i den korrigerede åbningsbalance
generelt er pålidelige og dokumenterede og ikke indeholder væsentlige, åbenlyse fejl og mangler.
Som statsrevisorerne bemærker, har Udenrigsministeriet sammen med de øvrige statslige virksom-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0224.png
206
ENDELIG BETÆNKNING 2005
heder hermed løst en stor og kompleks opgave, der bidrager til videreudviklingen af statens øko-
nomistyring. I den forbindelse har jeg også noteret mig, at Rigsrevisionen forventer, at der vil være
behov for yderligere reguleringer af de indarbejdede poster i takt med, at de statslige virksomheder
får mere erfaring med de nye regnskabsprincipper.
For så vidt angår den selvejende institution
Dansk Center for Internationale Studier og Menne-
skerettigheder (DCISM)
har jeg med tilfredshed bemærket Rigsrevisionens konstatering af, at
DCISM har foretaget forbedringer af de regnskabsmæssige forretningsgange, og at disse har medført
en forbedring af regnskabsfunktionen. Som jeg oplyste i min redegørelse sidste år, anmodede Uden-
rigsministeriet ultimo 2005 DCISM om en samlet redegørelse for centrets fremadrettede opfølgning
og initiativer på det økonomiske og regnskabsmæssige område. På den baggrund udarbejdede
DCISM en handlingsplan og implementeringen af denne er løbende blevet drøftet med DCISM.
Udenrigsministeriet vil fortsat nøje følge DCISM’s gennemførelse af handlingsplanen.
Kopi af denne skrivelse er samtidig fremsendt til rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Per Stig Møller
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0225.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
207
UDVIKLINGSMINISTEREN
Den 17. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Redegørelse vedr. statsrevisorernes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Med henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 16. november 2006, hvormed beretning nr. 18/
05 om revisionen af statsregnskabet for 2005 blev fremsendt, skal jeg herved redegøre for de for-
anstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til på udviklingsbistandens område.
For Udenrigsministeriets områder i øvrigt henvises til udenrigsministerens redegørelse.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen ligesom sidste år har vurderet, at regn-
skabsforvaltningen på Udenrigsministeriets område samlet set har været
tilfredsstillende,
herunder
at tilskudsforvaltningen, som udgør en meget væsentlig del af Udenrigsministeriets udgiftsområde,
samlet set er vurderet som tilfredsstillende. Jeg er samtidig glad for at læse, at beretningen positivt
omtaler de anstrengelser, der også i 2005 er blevet gjort ude på ambassaderne og i enhederne i Kø-
benhavn for at få nedbragt antallet af udestående tilskudsregnskaber.
Jeg har endvidere noteret mig, at konklusionen i afsnittet om Udenrigsministeriets indberetninger
om uregelmæssigheder samlet set er tilfredsstillende. Rigsrevisionen har noteret, at Udenrigsmini-
steriet har etableret et velfungerende styringssystem til registrering af indberettede uregelmæssig-
heder. Rigsrevisionen finder endvidere, at repræsentationernes og Udenrigsministeriets efterfølgen-
de behandling og håndtering af sagerne har været aktiv og velunderbygget.
For så vidt angår statsrevisorernes kritik af, at Udenrigsministeriet udover at sikre hjemmel på
tillægsbevillingsloven for 2005 særskilt burde have anmodet om Finansudvalgets tilslutning til en
bevillingsoverførsel mellem 2 aktivitetsområder, kan det oplyses, at kontrollen med bevillingsover-
førsler efterfølgende er blevet styrket i ministeriets interne rammestyring for at sikre, at sådanne fejl
ikke gentages. Udenrigsministeriet har endvidere øget ressourceanvendelsen ved udarbejdelsen af
tillægsbevillingsloven for 2006 for at sikre at anmærkningerne og de tal, som opføres i specifika-
tionerne på tillægsbevillingsloven, er retvisende.
Jeg vil endvidere nævne, at Udenrigsministeriet, som bemærket af Rigsrevisionen i beretningen,
har igangsat en opgradering af regnskabssystemet med styrkede controllerværktøjer. Denne opgra-
dering skal være med til at sikre, at Udenrigsministeriet fuldt ud lever op til budgetvejledningens
retningslinjer for reservationsbevillinger.
Som det tidligere er blevet oplyst overfor Rigsrevisionen, har Udenrigsministeriet i løbet af de
sidste par år generelt styrket indsatsen på kontrol og tilsynsområdet. Udenrigsministeriets kontor
for kvalitetssikring gennemfører bl.a. Performance Reviews på ambassaderne i Programsamarbejds-
landene ca. hvert andet år bl.a. med henblik på at vurdere ambassadernes systemer for finansiel kon-
trol og monitorering.
Efter konstateringen af de problematiske forhold i Zambezia provinsen i Mozambique har am-
bassaden i Maputo endvidere primo januar 2005 udarbejdet og implementeret en ganske omfattende
handlingsplan med henblik på at styrke ambassadens økonomi- og regnskabsforvaltning bl.a. gen-
nem en mere præcis beskrivelse af og forståelse for fordelingen af ansvar, især mellem rådgivere
og ambassadeansatte men også i form af præciseringer af ansvar og arbejdsgange internt på am-
bassaden.
Kopi af denne skrivelse er samtidig fremsendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0226.png
208
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FINANSMINISTEREN
Den 12. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Statsrevisorernes Beretning nr. 18 2005 om revision af statsregnskabet for 2005
Vedlagt fremsender jeg svar på Beretning nr. 18 2005 om revision af statsregnskabet for 2005.
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen og statsrevisorer-
nes bemærkninger giver mig anledning til.
Mine bemærkninger er for det første knyttet til den almindelige revision på Finansministeriets
område. Rigsrevisionen vurderer, at Finansministeriets regnskab samlet set er rigtigt, og at dispo-
sitionerne har været i overensstemmelse med bevillinger og love mv.
For det andet knytter mine bemærkninger sig til afsnittene om klare mål for brugerrettede opgaver,
e-fakturering og omkostningsreformen.
Afsnit III.C.d. Statens kapitalindskud i Højteknologifonden og i Finansieringsfonden til øgede
uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond.
I beretningen bemærkes det, at indskuddene i Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øge-
de uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond på tilsammen 3.927,3 mio. kr. blev udgiftsført
på § 7.15.07, standardkonto 81 - Udlån mv. Rigsrevisionen konstaterede ved bevillingskontrollen,
at anvendelse af denne standardkonto bevirkede, at opgørelsen af statens udgifter og indtægter i 2005
var korrekt, men at indskuddene samtidig blev opført som et aktiv i statsregnskabets balance, hvilket
ikke var korrekt.
Som det påpeges i beretningen er Finansministeriet enig med Rigsrevisionen i, at indskuddet bur-
de have været registreret på standardkonto 55 - Investeringstilskud, og fremover vil denne konto
blive anvendt. I statsregnskabet for 2006 vil der desuden blive foretaget en ompostering af indskud-
dene for 2005, så disse ikke længere vil optræde som et aktiv i statsregnskabets balance.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
Afsnit III.C.d. Revision af Personalestyrelsen
I beretningens pkt. 68 og 69 anføres, at Rigsrevisionen vurderer, at Personalestyrelsens regnskab
er rigtigt og at de konstaterede fejl repræsenterer en mindre del af virksomhedens udgifter og ind-
tægter.
Rigsrevisionen vurderer dog også, at regnskabsforvaltningen ikke var helt tilfredsstillende. Rigs-
revisionen fremhæver, at den løbende afstemning i Personalestyrelsen ikke altid blev foretaget ret-
tidigt, samt at koordineringen med Finansministeriets Administrative Fællesskab (FAF) og sikring
af afstemninger ved kvartalsafslutningerne kunne forbedres. Herudover fremhæves det, at der blev
konstateret en række fejl i regnskabet, og at Personalestyrelsen i den forbindelse vil foretage en kor-
rektion på 0,7 mio. kr. over statsregnskabet i 2006.
I den anledning bemærkes følgende:
Personalestyrelsen indgik i foråret 2006 en ny kundeaftale med FAF, hvori arbejds- og ansvars-
fordeling er præciseret. Samtidig har Personalestyrelsen, som forberedelse til overgang til omkost-
ningsbevillinger pr. 1. januar 2007, opstrammet de interne afstemningsrutiner i forbindelse med
kvartalsafslutningerne. Dette omfatter bl.a. gennemgang af en checkliste, som med eventuelle be-
mærkninger videresendes til Finansministeriets departement.
Personalestyrelsen har oplyst, at der, med bistand fra Finansministeriets koncernrevision, er fore-
taget de nødvendige korrektioner i 2006 vedr. de i beretningen omtalte 0,7 mio.kr.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0227.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
209
Afsnit III.C. Revision af Slots- og Ejendomsstyrelsen
Rigsrevisionen fremhæver i beretningens punkt 60, at Slots- og Ejendomsstyrelsens åbningsba-
lancer blev korrigeret inden afslutningen af regnskabet for 2005. Korrektionen vedrørte især for-
tolkningen af regnskabsprincipperne i SEA-reformen (Statens Ejendomsadministration). Det kan be-
mærkes, at disse regnskabsprincipper efterfølgende er implementeret i regnskabspraksis for 2006.
Jeg noterer mig Rigsrevisionens vurdering af, at oplysningerne i balancerne for Slots- og Ejen-
domsstyrelsen, som de forelå efter afslutningen af regnskabet for 2005, generelt var pålidelige og
dokumenterede og ikke indeholdt væsentlige, åbenlyse fejl og mangler.
I beretningens punkt 70 vurderer Rigsrevisionen, at Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab er rig-
tigt. Rigsrevisionen har i den forbindelse lagt vægt på, at de konstaterede fejl i virksomhedens regn-
skab repræsenterer en mindre del af virksomhedens udgifter og indtægter.
Rigsrevisionen finder dog, at regnskabsforvaltningen ikke var helt tilfredsstillende. Hertil kan det
bemærkes, at Rigsrevisionen efterfølgende ved rapport af oktober 2006 har fulgt op på tidligere re-
vision af Slots- og Ejendomsstyrelsens administration af lejernes betaling af driftsomkostninger, var-
me, el samt telefoni. Gennemgangen og anbefalingerne i rapporten har dannet udgangspunkt for et
projekt vedr. forbedrede arbejdsgangs- og systembeskrivelser på de behandlede områder. Det vur-
deres, at hovedparten af dette projekt er gennemført og at den resterende del vil blive gennemført
i forbindelse med årsafslutningen.
Vedr. beretningens punkt 71. om den afsluttende revision og årsrapport i Slots- og Ejendomssty-
relsen fremhæver Rigsrevisionen, at Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab indeholdt en del fejl. I
Slots- og Ejendomsstyrelsens årsrapport blev de væsentligste fejl og mangler specificeret. Flere af
fejlene havde alene betydning for den omkostningsbaserede årsrapport, men ikke statsregnskabet.
Det kan bemærkes, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har rettet disse fejl i 2006.
Jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen forventer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen forbedrer sine
regnskabsprocedurer både vedrørende den løbende kvalitetssikring samt ved periodeafslutningerne.
I den anledning kan det bemærkes, at Slots- og Ejendomsstyrelsen vedr. regnskabsforvaltningen
deltager i Finansministeriets Regnskabsprojekt, som har til formål at standardisere og forbedre pe-
riodeafslutningerne. Der er aflagt regnskab efter 3. kvartal 2006 i overensstemmelse med konceptet
og der arbejdes løbende på at sikre korrekte afstemninger, specifikationer samt dokumentation for
disse. Der er specielt i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsmateriale til brug for årsafslutningen
udarbejdet instrukser til brug herfor, ligesom der for en række regnskabsmæssige funktioner er
igangsat et arbejde for at styrke regnskabsprocedurer både vedrørende den løbende kvalitetssikring
samt ved periodeafslutningerne.
Endvidere har Slots- og Ejendomsstyrelsen på det seneste styrket regnskabsfunktionen ved at sam-
le både ejendomsadministration og regnskab i en afdeling, der skal ledes af en kommende regn-
skabschef. Ledelsen varetages indtil da af chefkonsulenten i Økonomi. Stillingen forventes besat
primo 2007.
Afsnit III.C.d. Opfølgning på ændringer i den statslige betalingsformidling
Rigsrevisionen har tidligere vurderet, at sikkerheden i det statslige betalingssystem blev forringet
ved indførelsen af Statens Koncern Betalinger og Jyske Netbank Erhverv. Finansministeriet har i
den forbindelse tidligere oplyst, at Økonomistyrelsen i forbindelse med et kommende udbud af be-
talingssystemet ville sikre, at der blev stillet mere præcise krav til sikkerheden. Udbuddet forven-
tedes gennemført i efteråret 2005.
Økonomistyrelsen besluttede dog i september 2005 at udskyde udbudsforretningen. Det skyldes
bl.a., at styrelsen ikke ønskede et tidsmæssigt sammenfald mellem implementeringen af et nyt be-
talingssystem og gennemførelsen af betydelige forvaltnings- og strukturmæssige reformer, fx ny
statslig kontoplan, elektronisk fakturering, omkostningsbaserede bevillinger og kommunalreformen.
I beretningen anfører Rigsrevisionen, at det ved revisionsbesøg hos flere statslige klienter er kon-
stateret, at den nuværende løsning er så teknisk forældet, at det i praksis er meget vanskeligt at følge
Økonomistyrelsens vejledninger på området. Rigsrevisionen finder dette uheldigt.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0228.png
210
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Økonomistyrelsen har noteret sig, at den yderligere sikkerhedsforanstaltning, der blev indført ved
at kræve sikkerhedsfilen placeret på diskette frem for computerens harddisk, er vanskelig at følge
for moderne computere, der leveres uden diskettedrev.
Økonomistyrelsen har i 2006 igangsat arbejdet med udbud af den statslige betalingsformidling.
I den forbindelse indgår en vurdering af de sikkerhedsmæssige krav, der skal stilles til den kom-
mende statslige betalingsformidlingsløsning. Det vil være et afgørende mål at få en løsning, der er
tidssvarende, brugervenlig og så vidt muligt baseret på standardsystemer, således at fordyrende og
forsinkende specialudvikling undgås i videst muligt omfang, og således at tekniske og manuelle kon-
troller tilsammen giver en tilfredsstillende sikkerhed. I udbudsmaterialet vil endvidere blive indar-
bejdet krav til fremtidssikring af løsningen.
Udbuddet blev offentliggjort i december 2006, og efter den beskrevne hovedtidsplan forventes
kontrakt indgået inden sommeren 2007, hvorefter tilpasning af leverandørens løsning kan igang-
sættes forud for den egentlige implementering af den ny betalingsformidlingsløsning i statens in-
stitutioner.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Økonomistyrelsen nu er på vej
til at få etableret et mere tidssvarende system til håndtering af den statslige betalingsformidling.
Afsnit V.A. Klare mål for brugerrettede opgaver
I beretningens sammenfatning anføres det, at Rigsrevisionen finder det positivt, at mange af mi-
nisterierne er kommet godt i gang med ordningen, og at departementerne i disse ministerier sikrer,
at de enkelte virksomheder opstiller, formidler og følger op på klare mål i henhold til Finansmini-
steriets vejledning og regeringens moderniseringsprogram. Yderligere konstaterer Rigsrevisionen,
at der er betydelige variationer i ministeriernes indsats og engagement i arbejdet med klare mål. Da
ordningen har eksisteret i mere end 2 år lægger Rigsrevisionen vægt på, at samtlige ministerier frem-
over prioriterer arbejdet med klare mål i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning.
I den anledning bemærkes følgende:
Rigsrevisionens »bedste praksis model« samt Rigsrevisionens anbefalinger til de enkelte punkter
er i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning. Rigsrevisions »bedste praksis model« er
dog sammensat af punkter, der indeholder såvel krav som anbefalinger fra Finansministeriets vej-
ledning. Finansministeriet lægger vægt på, at ministerierne følger vejledningens krav – herunder of-
fentliggørelse af resultatet af opfølgningen på de enkelte klare mål. Samtidig ønsker Finansmini-
steriet at påpege, at der bør være større frihedsgrader i opfyldelsen af enkelte af vej-ledningens an-
befalinger.
Finansministeriet vil i løbet af maj 2007 foretage en kontrol af, at virksomhederne med udgangen
af april 2007 har offentliggjort resultatet af opfølgningen på de enkelte klare mål for 2006 på deres
hjemmesider.
Afsnit V.B. Elektronisk fakturering
I beretningen anfører Rigsrevisionen, at Økonomistyrelsen burde have sikret sig, at alle system-
mæssige forhold og vejledninger var på plads i rimelig tid, inden e-fakturering blev iværksat.
I den anledning bemærkes følgende:
Som det fremgår af pkt. 431 i beretningen anerkender Finansministeriet, at det havde været hen-
sigtsmæssigt, hvis vejledninger og bekendtgørelser havde været færdige og udsendt i bedre tid op
til indførelsen af e-fakturering den 1. februar 2005.
Ved iværksættelsen af fremtidige tiltag vil Økonomistyrelsen inddrage disse erfaringer fra ind-
førelsen af e-faktura.
Endelig noterer jeg med tilfredshed Rigsrevisionens samlede vurdering af, at e-fakturaprojektet
har været visionært og på mange måder hensigtsmæssigt tilrettelagt, således at det understøtter og
fremskynder en udvikling, som allerede var i gang på området. Tilsvarende gælder Rigsrevisionens
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0229.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
211
opfattelse af, at dette har været en gevinst for både de offentlige virksomheder og de private leve-
randører.
Afsnit VII. Omkostningsreformen
I kapitel 7 i beretningen anføres, at Rigsrevisionen er positivt indstillet over for omkostningsre-
formen og finder, at indførelsen af omkostningsprincippet er et godt grundlag for videreudviklingen
af den statslige økonomistyring. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at de regler i Budgetvej-
ledningen, der vedrører omkostningsreformen, er hensigtsmæssige. Endelig anføres det, at Rigsre-
visionen ved de løbende drøftelser med Finansministeriet har lagt vægt på, at regnskabs- og bud-
getreglerne blev udformet, så de tilgodeså de særlige statslige behov. Rigsrevisionen har med hen-
blik på sikring heraf over for Finansministeriet fremsat en række anbefalinger om udformningen af
reglerne.
I den anledning bemærkes følgende:
Et udkast til Budgetvejledning 2006 har været drøftet med Rigsrevisionen. Rigsrevisionens be-
mærkninger vedrørte blandt andet en tydeliggørelse og afklaring af de ændrede budgetregler som
følge af regnskabs- og budgetreformen. Rigsrevisionens bemærkninger er indarbejdet i det udkast
til budgetvejledning, der blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg.
Med venlig hilsen
Thor Pedersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0230.png
212
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
Den 16. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes Beretning nr. 18/2005 om revisionen af statsregn-
skabet for 2005
I anledning af statsrevisorernes beretning nr. 18/2005 om revisionen af statsregnskabet for 2005
samt ledsagende statsrevisorbemærkninger af d. 8. november 2006 vil jeg i det følgende – under
henvisning til § 18, stk. 2 i lov om revision af statens regnskaber m.m. – redegøre for de foranstalt-
ninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.
Statsrevisorerne har bemærket, at interne kontroller og forretningsgange ved Økonomi- og
Erhvervsministeriets departement
ikke er helt tilfredsstillende, blandt andet på grund af mang-
lende funktionsadskillelse og uklar fordeling af opgaver mellem departementet og koncernens ad-
ministrative fællesskab. Til denne bemærkning kan jeg oplyse, at departementet har iværksat føl-
gende initiativer:
Departementet har udarbejdet en handlingsplan for at imødekomme de kritikpunkter, som Rigs-
revisionen pointerede i forbindelse med revisionen i årets løb 2005. Handlingsplanen blev afsluttet
i juni 2006 med kommunikation til de relevante dele af departementet omkring de ændrede ret-
ningslinier. Endvidere er der blevet indgået en ny og revideret serviceaftale mellem departementet
og koncernens administrative fællesskab, hvor ansvarsfordelingen er præciseret. Jeg kan med glæde
læse i beretningen, at Rigsrevisionen har fundet departementets initiativer tilfredsstillende.
Der er efterfølgende sket yderligere revideringer og forbedringer i regnskabsinstruksen, hvoraf
den seneste version trådte i kraft i november 2006. Departementet vil fortsat arbejde på at forbedre
regnskabsforvaltningen, herunder følge op på om de implementerede forretningsgange også efter-
leves i praksis.
Bevillingskontrol af mellemværender med Eksport Kredit Fonden
Ministeriet har oplyst, at administrationsaftalen med Eksport Kredit Fonden vil blive opdateret,
og at der heri vil blive præciseret et opgørelsestidspunkt for fondens renter, således at disse kan blive
posteret rettidigt i statsregnskabet. Rigsrevisionen har fundet dette initiativ tilfredsstillende, og der
er derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.
Bevillingskontrol af reserver og budgetregulering
Ministeriet har oplyst, at fejlen vedrørende registreringer af Akt 191 22/6 2005 vil blive søgt rettet
ved en primokorrektion og ved oprettelse af en ny hovedkonto på tillægsbevillingsloven for 2006.
Rigsrevisionen har fundet dette initiativ tilfredsstillende, og der er derfor ikke yderligere bemærk-
ninger til dette punkt.
Lønrevision ved Konkurrencestyrelsen
Koncernens administrative fællesskab, KoncernØkonomi, har oplyst, at der udarbejdet nye og re-
viderede serviceaftaler, hvori ansvarsfordelingen er præciseret. Endvidere er der i 2006 udarbejdet
koncernfælles retningslinier vedr. uddatakontrol af lønbilag, og at der fremover i videst muligt om-
fang fremsendes grunddokumentation. Rigsrevisionen har fundet disse initiativer tilfredsstillende,
og der er derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.
Opfølgning på Søfartsstyrelsens afstemninger
Søfartsstyrelsen har oplyst, at driftsaftalen mellem Søfartsstyrelsen og MARTEC er blevet un-
derskrevet. Rigsrevisionen anser Søfartsstyrelsens initiativer som tilfredsstillende, og der er derfor
ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0231.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
213
Revision af EU-midler i Danmark: tilskudsrevision ved Erhvervs- og Byggestyrelsen
Rigsrevisionen fandt Erhvervs- og Byggestyrelsens tilskudsforvaltning vedr. Regionalfonden og
Socialfonden tilfredsstillende, og der er derfor ikke yderligere bemærkninger til dette punkt.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor, St. Kongensgade 45, 1264 København K.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0232.png
214
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
SKATTEMINISTEREN
Den 16. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Statsrevisorernes beretning nr. 18. 2005 om revisionen af statsregnskabet for 2005
Statsrevisorerne har ved brev af 16. december 2006 fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 18.
2005 om revision af statsregnskabet. Nedenfor følger en redegørelse for de foranstaltninger og over-
vejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen er samtidig sendt i 1 eksemplar til Rigs-
revisor.
Ad. Beretningens punkt 102 om bemærkning til undersøgelse af SKATs afhjælpning af fejl ved
Importsystemet
I beretningen anføres det, at den interne revision i SKATs regnskabsforvaltning samlet set var
tilfredsstillende. Bevillingskontrollen gav anledning til 1 bemærkning, da hverken den interne re-
vision eller Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at SKAT endnu ikke, mere end 5 år efter
at Importsystemet blev taget i brug, har afhjulpet alle systemmæssige fejl og færdiggjort oprydnin-
gen i ikke-færdigbehandlede angivelser.
SKAT oplyser, at afhjælpningen af systemmæssige fejl er tilendebragt.
Årsagen til, at oprydningen har taget uforholdsmæssig lang tid, skal findes i en kombination af
ressourcesituationen i fagkontoret og kompleksiteten i importsystemet i forhold til tilgængeligheden
af spidskompetencerne på importsystemet. Det komplekse edb-system bidrager desuden til fejl be-
gået af brugerne, samt manglende inddatering af supplerende oplysninger, som også medvirker til,
at fortoldningsangivelser ikke afsluttes som forudsat.
Der er taget følgende initiativer mhp. at tilendebringe oprydningen i ikke-færdigbehandlede an-
givelser:
•
Primo 2006 er der igangsat en systematisk oprydning af samtlige angivelser for perioden medio
2001 til ultimo 2004. Denne opgave er afsluttet ved udgangen af 2006. Oprydningen forventes at
afdække en mindre korrektion af de allerede opgjorte toldbeløb for perioden. Behandlingen af ud-
dataliste fra 2005 og 2006 pågår stadig og forventes at blive afsluttet hurtigst muligt.
•
Periodiske markedsføringsinitiativer samt målrettet kontrol af visse typer fortoldninger blev ud-
ført i løbet af 2006 for at rette op på brugernes manglende inddateringer af supplerende oplys-
ninger mhp. at færdiggøre importangivelserne. De foreløbige resultater viser desværre, at der ikke
er begrundet overbevisning om, at brugerne har en tilfredsstillende adfærd på dette felt.
•
SKAT har derfor i sin Indsatsplan for 2007 valgt et landsdækkende tema om »Kvalitet i fortold-
ning« med fokus på at fremme brugernes adfærd mht. importangivelserne (inddatering af nød-
vendige oplysninger samt opbevaring af dokumentation af de inddaterede oplysninger).
Afslutningsvis kan det oplyses, at Rigsrevisionen, EU-kommissionen samt SKATs interne revi-
sion løbende orienteres om fremdriften i oprydningen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
/ Jens Madsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0233.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
215
JUSTITSMINISTEREN
Den 26. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Kære Statsrevisorer
Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen i Statsrevisorernes Beretning nr. 18/2005
om revision af statsregnskabet for 2005 har konkluderet, at Justitsministeriets regnskab samlet set
var rigtigt. Det er videre Rigsrevisionens vurdering, at der er etableret forretningsgange og interne
kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen
er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og
sædvanlig praksis.
Jeg har samtidig noteret mig, at Rigsrevisionens beretning indeholder en bemærkning om, at et
underskud på kontoen for Politiklagenævnene, burde være optaget på forslag til lov om tillægsbe-
villing for 2005. I den anledning kan jeg oplyse, at underskuddet er dækket ind på forslag til lov
om tillægsbevilling for 2006, og at der på finansloven for 2007 er optaget et varigt løft i bevillingen
til Politiklagenævnene med henblik på at sikre balance mellem udgifter og bevilling.
Statsrevisorerne konstaterer, at flere ministerier kan gøre en bedre indsats i arbejdet med klare
mål for den service og kvalitet, ministeriets virksomheder yder borgere og virksomheder. Jeg tager
dette til efterretning.
Kopi af denne skrivelse er sendt til Rigsrevisor, Landgreven 4, Postboks 9009, 1022 København
K.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0234.png
216
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
FORSVARSMINISTEREN
Den 17. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet 2005
MINISTERREDEGØRELSE VEDRØRENDE BERETNINGEN OM STATSREGNSKABET
2005
Jeg fremsender hermed min redegørelse til beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2005
(18/05), som statsrevisorerne offentliggjorde den 8. november 2006. Redegørelsen omhandler de
foranstaltninger og overvejelser, beretningen har givet anledning til på Forsvarsministeriets område.
Redegørelsen er samtidig sendt til Rigsrevisor.
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen i beretningen vurderer, at regnskabsforvaltningen for
departementet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet, Forsvarsmi-
nisteriets særstatusområder og Redningsberedskabet ikke har været tilfredsstillende. Jeg noterer mig
ligeledes, at Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning har fundet anledning til at
rejse kritik af regnskabsforvaltningen ved ovennævnte myndigheder. Derudover hæfter jeg mig ved,
at Rigsrevisionen vurderer, at myndighedernes driftsregnskaber samlet set er rigtige, og at der er
etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at dispositionerne
omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter.
Jeg tager den rejste kritik alvorligt. Rigsrevisionens beretning har givet anledning til et forhøjet
fokus – ikke mindst ledelsesmæssigt fokus - for at få rettet de konstaterede fejl, og i særdeleshed
at få tilsikret en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse fremover.
I det nedenstående vil jeg redegøre for de konkrete forhold, Rigsrevisionen har fundet anledning
til at kommentere, samt de sager, der er udvalgt af Rigsrevisionen.
Vedrørende den udførte revision
Der gennemføres i øjeblikket en omfattende regnskabsreform i hele staten. Det betyder, at staten
går fra de hidtidige udgiftsbaserede principper til nye omkostningsbaserede principper. Dette er en
betydelig ændring af statens anvendte regnskabsprincipper over mod den regnskabspraksis, der an-
vendes i det private erhvervsliv. Ved flere myndigheder under Forsvarsministeriet var omstillingen
til disse nye regnskabsprincipper ikke tilendebragt, da regnskabsåret 2005 blev afsluttet. Derfor var
flere myndigheder på daværende tidspunkt ikke i stand til at aflægge et tilfredsstillende omkost-
ningsbaseret regnskab, som jf. regnskabsreformen for første gang skulle aflægges for regnskabsåret
2005. Parallelt med implementeringen af det omkostningsbaserede regnskab skal forsvarets myn-
digheder aflægge et udgiftsbaseret regnskab som hidtil. Flere af Forsvarsministeriets myndigheder
er store og komplekse i forhold til resten af staten, specielt på materiel- og lagerområdet. Dette med-
førte, at der fortsat var udeståender i forhold til omkostningsregnskabet, da regnskabsåret 2005 slut-
tede. Der har ganske enkelt været behov for mere tid til at omlægge hele regnskabsaflæggelsen uden,
at det måtte influere på den måde, hvorpå det udgiftsbaserede regnskab skulle aflægges.
Det fremgår af beretningen, at reformen af statens regnskabspraksis sker samtidig med, at for-
svaret er i gang med en større omstillings- og omstruktureringsproces som følge af forsvarsforliget.
Dette har i sig selv medført en række regnskabsmæssige ekstraopgaver, samtidig med at personalet
i økonomifunktionerne i stort omfang har været berørt af fysiske og organisatoriske flytninger. Dertil
kommer, at rekruttering og fastholdelse af de nødvendige regnskabsmæssige kompetencer har været
vanskelig i en sådan brydningstid, der forløber samtidig med generelt gunstige vilkår på det øvrige
arbejdsmarked. Når den nuværende omstillingsproces er tilendebragt, er det målet, at det samlede
regnskabsområde i forsvaret vil fremstå styrket, bl.a. med oprettelsen af det koncernfælles admini-
strative fællesskab Forsvarets Regnskabstjeneste.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0235.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
217
Omfanget og karakteren af de udeståender, der var forbundet med det omkostningsbaserede regn-
skab, blev erkendt ultimo 2005. De berørte myndigheder har siden december 2005 gennemført en
lang række justeringer og korrektioner.
Som det er Rigsrevisionen bekendt og beskrevet i beretningen, er der indenfor hele Forsvarsmi-
nisteriets område iværksat en lang række tiltag, der allerede har forbedret regnskabsaflæggelsen i
2006, herunder en styrkelse af regnskabsforvaltningen og det ledelsesmæssige fokus. Disse tiltag
forventer jeg vil være med til at sikre, at der ikke fremover sker forsinkelser eller forekommer man-
gelfuld kontrol og afstemning i regnskabsmaterialet til brug for revisionen. Jeg finder det positivt,
at Rigsrevisionen også har bemærket, at der allerede er sket fremskridt i 2006, og at det ledelses-
mæssige fokus samt regnskabsforvaltningen er blevet styrket betydeligt.
Jeg kan oplyse, at alle problemområder på nuværende tidspunkt enten er løst eller er dækket af
en række kortere- eller længerevarende handleplaner, der skal sikre en korrekt regnskabsaflæggelse
fremover. Handleplanerne har været forelagt Rigsrevisionen, og arbejdet med implementeringen føl-
ges tæt af Forsvarsministeriets Interne Revision og Forsvarsministeriet.
Handleplanerne omfatter flere hovedområder, som både adresserer Rigsrevisionens bemærknin-
ger samt en række internt rettede forhold. Hovedområderne vedrører regnskabsprincipper, validering
af fysiske lagre, chef- og sagsbehandleruddannelse i DeMars, forretningsgange, kontrolvirksomhed
samt systemtilpasninger. Der gennemføres endvidere en selvstændig handleplan på lønområdet.
DeMap og DeMars
Da forsvaret anskaffede IT-systemet DeMars i 1998, blev de regnskabsprincipper, som skulle un-
derstøtte forsvarets regnskabsaflæggelse, defineret. Efterfølgende blev det i juni 2004 besluttet, at
hele staten skulle overgå til omkostningsbaserede regnskabsprincipper fra 2005. Disse principper
adskilte sig på en række områder væsentligt fra forsvarets principper. På andre områder var der ikke
taget specifikt stilling til de særegne områder inden for forsvaret. Forsvaret har igangsat analyser,
der vil føre til tilpasning af regnskabsprincipperne. Dette er en stor og kompleks opgave, som har
stor betydning for de styringsprincipper, som anvendes i forsvaret, og det har derfor endnu ikke væ-
ret muligt at gennemføre tilpasningen fuldt ud. Tilpasningen følger både principperne for imple-
menteringen af bevillingsreformen samt en handleplan, der har været forelagt Rigsrevisionen.
DeMars har generelt bidraget til en effektivisering af økonomistyringen ved Forsvarsministeriets
myndigheder. Rigsrevisionen anfører, at forsvaret kører efter de DeMars-principper, som er god-
kendt af Finansudvalget. Statens omkostningsreform afviger herfra, og forsvaret er i gang med en
omstilling af styringsprincipperne og regnskabsprincipperne i overensstemmelse hermed (se neden-
for). Omstillingen af styringsprincipper er som nævnt en stor opgave, som har store konsekvenser
for flere myndigheder inden for ministerområdet. Opgaven kunne derfor ikke løses på alle punkter
inden for den givne tidsfrist.
Rigsrevisionen påpeger, at datakvaliteten i DeMars vedrørende forsvarets beholdninger ikke i alle
henseender er tilfredsstillende, herunder at der ikke har været afsat tilstrækkelige ressourcer til at
skabe et validt datagrundlag. Forsvarskommandoen har været i gang med en større omstilling som
følge af implementeringen af forsvarsforliget. Denne omstilling har medført en række ekstraopgaver,
samtidig med at personalet har været berørt af fysiske og organisatoriske ændringer.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen finder forsvarets tiltag for at forbedre datakvaliteten tilfreds-
stillende, og løbende følger implementeringen af initiativerne. Rigsrevisionens vurdering af DeMars
er ikke rettet mod selve IT-systemets kvaliteter eller implementeringen heraf. DeMars er baseret på
det anerkendte IT system SAP, som anvendes til bl.a. regnskabsaflæggelse i flere store danske og
internationale private og offentlige koncerner. Det kan endvidere oplyses, at anskaffelsen og ibrug-
tagningen af DeMars er fundet tilfredsstillende af Rigsrevisionen i en tidligere beretning.
Bevillingskontrol
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen har haft tre bemærkninger til bevillingskontrollen på
Forsvarsministeriets område. Rigsrevisionen anfører i beretningen, at justeringen af de omtalte fejl
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0236.png
218
ENDELIG BETÆNKNING 2005
burde have været foretaget i forbindelse med årsafslutningen. Jeg kan dog oplyse, at fejlene primært
skyldtes en fejlagtig genindlæsning af bilag, som ikke havde indvirkning på driftsudgifterne. Fejlene
er efterfølgende blevet korrigeret, og det er nu blevet tilsikret, at der ikke sker en gentagelse i for-
bindelse med de kommende årsafslutninger.
Forsvarsministeriets departement
Rigsrevisionen anfører i beretningen, at Forsvarsministeriets departement i 2005 ikke i tilstræk-
keligt omfang havde de regnskabskompetencer, der var nødvendige for at sikre tekniske procedurer
og kontroller i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Jeg kan
oplyse, at der nu er gennemført tiltag, som sikrer, at der nu foretages de nødvendige afstemninger
og kontroller mv. Dette arbejde har allerede medført, at Rigsrevisionen i beretningen konkluderer,
at departementets endelige dokumentation og afstemninger var tilfredsstillende.
Redningsberedskabet
Regnskabsreformen har været en krævende, intens og kompleks proces, der har stillet nye og be-
tydelige regnskabs- og systemmæssige krav og udfordringer. Opgaven har skullet løses inden for
snævre rammer sammen med andre væsentlige opgaver. Redningsberedskabet undervurderede de
betydelige regnskabstekniske og systemmæssige krav, herunder konsekvenserne af den betydelige
og uventede personaleafgang på regnskabsområdet. Redningsberedskabets ledelse iværksatte om-
gående efter erkendelsen af regnskabsproblemerne en handlingsplan, som er tilendebragt ved ud-
gangen af 2006. Der har ligeledes været gennemført en kompetenceudviklingsproces vedrørende det
omkostningsbaserede regnskab, som vil blive fortsat gennem 2007. Jeg finder det derfor positivt,
at Rigsrevisionen allerede i beretningen konkluderer, at redningsberedskabets endelige dokumen-
tationer og afstemninger var tilfredsstillende.
Forsvarsministeriets særstatusområder (Christiansø)
Rigsrevisionen har fundet, at Christiansø i 2005 ikke har haft en tilfredsstillende regnskabsfor-
valtning. Jeg kan oplyse, at da problemerne blev konstateret iværksatte departementet i samarbejde
med Farvandsvæsenet og Christiansø tiltag, som skulle korrigere for de udestående forhold. Stør-
stedelen af disse korrektioner er nu foretaget, og Rigsrevisionen anfører også, at endelige doku-
mentationer og afstemninger var tilfredsstillende. Christiansø er pr. 1. januar 2007 blevet underlagt
Forsvarsministeriets departement, hvilket gerne skulle bidrage til at sikre en forbedret regnskabs-
aflæggelse, da arbejdsgange mv. derved bliver mere entydige.
Lønrevision ved Forsvarskommandoen og hjemmeværnet
Rigsrevisionen har i 2005 gennemført lønrevision ved Forsvarskommandoen samt hjemmeværnet
og fundet, at forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede helt tilfredsstillende. Jeg tager
kritikken til efterretning, og jeg kan samtidig konstatere, at de iværksatte tiltag ved begge myndig-
heder findes tilfredsstillende. Herudover noterer jeg mig, at Forsvarskommandoen i oktober 2006
har leveret en lønafstemning, som Rigsrevisionen har fundet tilfredsstillende. Jeg kan endvidere op-
lyse, at der vil være et øget tilsyn på lønområdet fremover.
Revision af Forsvarskommandoen
Jeg noter mig, at revisionen ved Forsvarskommandoen på flere områder ikke har været tilfreds-
stillende. Forsvarskommandoens størrelse og kompleksitet har i forbindelse med overgangen til om-
kostningsbaserede regnskaber medført en række komplikationer specielt i lyset af den relativt korte
implementeringstid for reformen samt det forhold, at Forsvarskommandoen adskiller sig væsentligt
fra øvrige myndigheder i staten og derfor har haft behov for at analysere og tilpasse væsentlige regn-
skabs- og styringsmæssige forhold. Jeg er bekendt med, at der i Forsvarskommandoen blev iværksat
et meget omfattende arbejde indenfor en større og altomfattende handleplan ved erkendelsen af de
regnskabsmæssige problemer. Disse tiltag adresserer både de forhold, som Rigsrevisionen har kon-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0237.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
219
stateret i beretningen samt en række øvrige forhold, som i forbindelse med implementeringen samlet
set vil sikre et solidt fundament for den fremtidige regnskabsaflæggelse. Jeg finder det positivt, at
Rigsrevisionen vurderer det iværksatte arbejde tilfredsstillende og samtidig følger udviklingen i den
igangværende proces. Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at der er behov for et betydeligt ledelses-
mæssigt fokus i forbindelse med de store regnskabsmæssige udfordringer, og jeg har ved møder med
forsvarets øverste ledelse med tilfredshed konstateret, at arbejdet med de regnskabsmæssige initi-
ativer følges meget tæt.
Revision af hjemmeværnet og Farvandsvæsenet
Jeg tager til efterretning, at regnskabsforvaltningen ved hjemmeværnet ikke har været tilfreds-
stillende. De problemer, der har været på hjemmeværnets område kan hovedsagelig henføres til op-
gørelsen af lagre, som nu adresseres i ovennævnte handleplan sammen med Forsvarskommandoen.
Hjemmeværnet har foretaget fejlrettelser og afstemninger, således at antallet af afvigelser fortsat bli-
ver færre. Det må forudses, at der for 2006 vil være enkelte områder, der fortsat ikke vil være løst
fuldt tilfredsstillende. Disse problemer løses gennem de iværksatte flerårige handleplaner i samar-
bejde med Forsvarskommandoen. Jeg kan oplyse, at hjemmeværnets materiel som en del af imple-
menteringen af forsvarsforliget i år er overdraget til Forsvarskommandoen og forvaltes nu af det
administrative fællesskab – Forsvarets Materieltjeneste. Jeg er tilfreds med, at der omgående blev
iværksat initiativer med henblik på at få adresseret de udestående forhold på hjemmeværnets område,
og jeg hæfter mig ved, at Rigsrevisionen finder, at handleplanerne dækker de nødvendige områder.
Jeg tager ligeledes Rigsrevisionens kritik af regnskabsforvaltningen ved Farvandsvæsenet til ef-
terretning. Der er flere årsager til, at Farvandsvæsenets omkostningsregnskab for 2005 ikke var til-
fredsstillende. Der har været personaleudskiftninger, som har vanskeliggjort arbejdet med et om-
kostningsbaseret regnskab. Endvidere medførte Farvandsvæsenets status som pilotvirksomhed med
hensyn til statens regnskabs- og bevillingsreformer, at reformens tempo og omfang pålagde et be-
grænset antal medarbejdere i Farvandsvæsenet betydelige arbejdsbyrder uden mulighed for at kon-
solidere rutinerne mellem de enkelte reformfaser. Farvandsvæsenet har med hjælp fra Forsvarsmi-
nisteriets Interne Revision iværksat en handlingsplan for at rette konstaterede fejl i omkostnings-
regnskabet for 2005. Endelig tilstræber Farvandsvæsenet en optimering af personalesammensæt-
ningen forud for aflæggelsen af omkostningsregnskabet for 2006. Farvandsvæsenet har oplyst, at
der siden problemerne blev konstateret har været iværksat et betydeligt arbejde med at rette op herpå.
Gennemgang af åbningsbalancerne
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen har haft anledning til at rejse kritik af flere myndigheders
åbningsbalancer på Forsvarsministeriets område. Rigsrevisionen fremsendte afmeldingsskrivelser i
december 2005 for flere myndigheder, hvori der blev rejst kritik af flere forhold ved Forsvarskom-
mandoen, hjemmeværnet og Farvandsvæsenet. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at ved erkendelsen
af de påpegede forhold, blev der omgående taget initiativ til at få adresseret problemerne. Forsvars-
kommandoen, hjemmeværnet og Farvandsvæsenet udarbejdede konkrete handleplaner for løsningen
af de konstaterede problemer. De forhold, som umiddelbart kunne afklares, blev løst inden årsaf-
slutningen for 2005, mens øvrige problemer, som krævede nærmere analyse, blev indarbejdet i hand-
leplanerne.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at de aftalte forhold blev løst
inden årsafslutningen for 2005, og de øvrige forhold i handleplanerne er ved at blive løst. Jeg vil i
den forbindelse understrege, at Forsvarskommandoens og hjemmeværnets handleplan løber frem til
medio 2008, hvilket betyder, at der i de kommende regnskaber vil være områder, hvor der endnu
er udestående forhold.
Omkostningsreformen
Jeg har konstateret, at Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af beretningen om statsregn-
skabet for 2005 har fundet anledning til at nævne omkostningsreformen. Rigsrevisionen anfører i
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0238.png
220
ENDELIG BETÆNKNING 2005
vurderingen, at der på enkelte ministerområder har været væsentlige problemer. To ministerområder
herunder Forsvarsministeriet bliver nævnt i denne forbindelse, og jeg kan konstatere, at der på begge
områder er tale om myndigheder med meget betydelige og forskelligartede aktiver i balancen, og
endvidere meget særegne betingelser for udførelsen af opgaver. Jeg er på den baggrund tilfreds med,
at Rigsrevisionen i denne sammenhæng anfører, at implementeringen af omkostningsreformen har
været en stor og kompleks opgave, hvilket jeg er enig i. Det er væsentligt at anerkende, at omkost-
ningsreformen på forsvarets område er en ganske kompleks og betydelig opgave, som er blevet gen-
nemført samtidig med de største omlægninger af dansk forsvar i nyere tid. Området har fået et væ-
sentlig øget ledelsesmæssig fokus, og jeg er sikker på, at forsvaret vil gennemføre de iværksatte
handleplaner tilfredsstillende, og dermed skabe forudsætningerne for en tilfredsstillende regnskabs-
aflæggelse efter handleplanernes afslutning. Jeg vil tilsikre, at Rigsrevisionen holdes løbende ori-
enteret om handleplanernes fremdrift og gennemførelse.
Søren Gade
/ Trine Kristiansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0239.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
221
SOCIALMINISTEREN
Den 17. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Beretning om revision af statsregnskabet for 2005
Statsrevisoratet har med brev af 16. november 2006 fremsendt beretning nr. 18 2005 om revisi-
onen af statsregnskabet for 2005.
V. Udvalgte emner, pkt. C 15 kommuners forvaltning af ydelser til familier med børn med nedsat
funktionsevne
I 2005 besøgte Rigsrevisionen 15 kommuner og gennemførte en særskilt undersøgelse af kom-
munernes administration af § 28 om merudgiftsydelse og § 29 om tabt arbejdsfortjeneste i lov om
social service, der omfattede støtte til forsørgelse i hjemmet af børn med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Rigsrevisionen fandt det i den forbindelse uheldigt, at ministeriet ikke havde udsendt en vejled-
ning til kommunerne om ændrede dokumentationskrav i sager af ovennævnte type.
Jeg kan hertil oplyse, at ministeriet, som opfølgning på Rigsrevisionens undersøgelse, har sendt
et orienteringsbrev til kommunerne, hvor de gældende regler præciseres. Folketingets Socialudvalg
er d. 10. oktober 2006 ligeledes orienteret herom.
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til beretningen for Socialministeriets område.
Kopi af dette brev fremsendes til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0240.png
222
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
INDENRIGSMINISTEREN
Den 11. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Redegørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. Statsrevisorernes Beretning nr. 18.
2005 om revision af statsregnskabet for 2005.
Statsrevisorerne har med brev af 16. november 2006 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeren
om bemærkninger til Beretning nr. 18 om revision af statsregnskabet for 2005.
Det fremgår at beretningen, at gennemgangen af Statsamternes forretningsgange og interne kon-
troller samlet set ikke opfylder kravene til korrekt regnskabsforvaltning. Rigsrevisionen finder, at
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at de fornødne afstemninger
var foretaget, inden regnskabet blev godkendt, men at revisionen ikke havde vist væsentlige, helt
åbenlyse fejl og mangler i statsamternes regnskab. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan i den an-
ledning oplyse, at den manglende udligning vedr. Statsamtet Viborg, er rettet. Desuden er der fore-
taget fornødne opstramninger i forbindelse med bankafstemning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i øvrigt ingen bemærkninger til beretningen.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
/ Jens Kristian Poulsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0241.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
223
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Den 15. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Beretning om revision af statsregnskabet for 2005
Med skrivelse af 16. november 2006 har statsrevisoratet fremsendt beretning nr. 18 om revision
af statsregnskabet for 2005. I henhold til lov om revision af statens regnskaber § 18, stk. 2, skal
jeg bemærke følgende om de overvejelser og bemærkninger, som beretningen giver anledning til.
Ad. 189 Gennemgang af åbningsbalancer for departementet, Arbejdstilsynet, Arbejdsdirektoratet
og Arbejdsmarkedsstyrelsen
I relation til Rigsrevisionens bemærkninger om åbningsbalancerne for departementet, Arbejds-
tilsynet, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen har Beskæftigelsesministeriet sikret, at der
sker en opsplitning af bogføringskredsene, så der kan aflægges et omkostningsbaseret regnskab for
2006.
Til Statsrevisorernes omtale af Arbejdsmarkedsstyrelsens fejl i åbningsbalancen på værdiansæt-
telsen af IT-systemet AMANDA, vil jeg henvise til omtalen under punkt 189, hvor det oplyses, at
fejlen blev rettet i 2006. Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden oplyst, ar fejlen ikke har haft ind-
virkning på aflæggelsen af det omkostningsbaserede regnskab.
Ad. 190 Revision af kommunal afregning ved Beskæftigelsesministeriet
I relation til Rigsrevisionens bemærkninger til den kommunale afregning har jeg med tilfredshed
noteret, at Rigsrevisionen vurderer området som tilfredsstillende.
Ad. 191 Udvidet gennemgang af Arbejdstilsynets årsrapport
I relation til Rigsrevisionens bemærkninger til Arbejdstilsynets årsrapport vil jeg henvise til om-
talen under punkt 191, hvor det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet fra 2007 har indført et nyt
koncept for udarbejdelse af resultatkontrakter. Konceptet vil samtidig styrke afrapporteringen ved
anvendelse af tidsserier, og færre resultatkrav vil give bedre plads til analyser i årsrapporten.
Ad. 192 Revision af Arbejdsformidlingen
I relation til Rigsrevisionens bemærkninger til revisionen af Arbejdsformidlingen har jeg med til-
fredshed noteret, at Rigsrevisionen fortsat vurderer regnskabsforvaltningen som tilfredsstillende.
Rigsrevisionens beretning har ikke givet anledning til yderligere foranstaltninger og overvejelser
i Beskæftigelsesministeriet, udover hvad der fremgår af de indarbejdede bemærkninger i beretnin-
gen. I forlængelse heraf har jeg med tilfredshed noteret mig, at Rigsrevisionen finder ministerom-
rådets samlede regnskab for 2005 tilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
/ Dan Folke Pedersen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0242.png
224
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
MINISTEREN FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION
Den 23. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Under henvisning til brev af 16. november 2006 vedr. statsrevisorernes beretning nr. 18. 2005
om revisionen af statsregnskabet for 2005 kan oplyses, at ministeriet ingen bemærkninger har.
Redegørelsen, der fremsendes i 15 eksemplarer samt elektronisk, er samtidig sendt til Rigsrevi-
sionen.
Med venlig hilsen
Rikke Hvilshøj
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0243.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
225
Nr. 18 2005
MINISTEREN FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLING
Den 17. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Redegørelse vedrørende Beretning nr. 18/05 om revisionen af statsregnskabet for 2005.
Rigsrevisionen har i sin beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005 inden for Viden-
skabsministeriets område redegjort for, at man allerede har været i dialog med ministeriet om en
række af forholdene i beretningen, og at Rigsrevisionen finder de initiativer, ministeriet vil tage,
tilfredsstillende.
Jeg kan således generelt tilslutte mig Rigsrevisionens bemærkninger.
I beretningen og statsrevisorernes bemærkninger er dog en række forhold, der fordrer mine be-
mærkninger. Det drejer sig specielt om:
•
Galathea 3-ekspeditionen
•
Styringen af lønudviklingen for universiteternes ledelse
•
Regnskabsaflæggelsen i Rektorkollegiets Sekretariat
•
Oprettelse af studieordninger i de studieadministrative systemer
•
Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
•
Aktstykket om løsøre om inventar
Ad. Galathea 3-ekspeditionen (statsrevisorernes bemærkninger og punkt 217 og 218)
Statsrevisorerne fremhæver i bemærkningerne følgende;
Videnskabsministeriets utilstrækkelige
oplysninger til Finansudvalget om, at Dansk Ekspeditionsfond, som skal varetage gennemførelsen
af Galathea 3-ekspeditionen, havde disponeret på en måde, som ikke var i overensstemmelse med
Budgetvejledningens regler, og at fonden havde påtaget sig forpligtelser, som oversteg de indkomne
tilsagn om støtte.
Jeg kan oplyse, at ministeriet altid bestræber sig på at give Finansudvalget tilstrækkelige oplys-
ninger. Jeg beklager, at det ikke har været tilfældet i den konkrete sag.
Ad. Styringen af lønudviklingen for universiteternes ledelse (statsrevisorernes bemærkninger
og punkt 230-235)
Statsrevisorerne fremhæver i bemærkningerne følgende;
Endvidere var der i Videnskabsministe-
riet utilstrækkelig styring af lønudviklingen for universiteternes ledelser efter overgangen til selveje.
Jeg er enig heri og beklager forløbet.
Med henblik på at sikre, at der inddrages lønstatistisk materiale ved fremtidige lønforhandlinger
samt tages højde for en afsmittende effekt fra rektorerne til de øvrige lederes lønninger, har Mini-
steriet med brev af 8. december 2006 til bestyrelsesformænd og rektorer bl.a. præciseret følgende
forhold:
•
Ved årsskiftet kan der alene udbetales engangsvederlag til rektorer med en samlet løn på under 1,5
mio. kr. årligt inkl. pension.
•
Fælles retningslinier for aflønningen af institutledere, hvor det foreslås, at den faste løn, dvs. ba-
sisløn med op til 25 videnskabelige årsværk fastsættes til maks. 565.000 kr. årligt inkl. pension, at
•
lønnen til institutledere ved institutter med mellem 26 og 100 videnskabelige årsværk fastsættes
til maks. 635.000 kr. årligt, mens den faste løn til institutledere ved institutter med mere end 100
årsværk fastsættes til maks. 705.000 kr. årligt inkl. pension.
Hertil kan eventuelt komme åremålstillæg og engangsvederlag.
I brevet opfordres universiteterne endvidere til at udvise tilbageholdenhed. Ministeriet vil i starten
af 2007 drøfte lønstruktur og grundlag for aflønning af rektorer med bestyrelserne for universiteterne
for at opnå en fælles forståelse og et klarere grundlag for aflønningen af rektorerne.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0244.png
226
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ad. Regnskabsaflæggelsen i Rektorkollegiets Sekretariat (punkt 212 og 213)
I beretningen Pkt. 212 fremgår;
Det er rigsrevisionens vurdering, at ledelsen ikke havde sikret
en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse ved i tide at iværksætte foranstaltninger til at imødegå de
konstaterede problemer ved flytningen af bogføringsopgaven.
Videnskabsministeriet oplyste ultimo september 2006, at der fortsat er udeståender i forbindelse
med aflæggelse af regnskab for Rektorkollegiets Sekretariat, og at de udestående punkter bliver rettet
inden udgangen af 2006.
Rigsrevisionen forventer, at ministeriet sikrer, at alle udeståender snarest bliver rettet.
Ministeriet vil sikre, at alle udestående punkter for 2006 bliver rettet inden udgangen af supple-
mentsperioden.
I beretningen Pkt. 213 fremgår;
Den udvidede gennemgang af årsrapporten for Rektorkollegiets
Sekretariat, der som følge af de nævnte forhold blev foretaget på grundlag af et udkast, viste, at
Rektorkollegiets Sekretariat havde afgivet en ikke helt tilfredsstillende årsrapport.
Rigsrevisionens vurdering er baseret på, at målopstillingen i årsrapporten ikke var fuldstændigt
dækkende for virksomheden, samt at målrapporteringen ikke var tilstrækkeligt afbalanceret, idet der
ikke blev afrapporteret om baggrunden for lav eller manglende målopfyldelse for flere mål.
Rigsrevisionen modtag ultimo august 2006 en årsrapport, der var påtegnet af Rektorkollegiets Se-
kretariats ledelse og departementet. I en note til årsrapporten er redegjort for den manglende bog-
føring. Herudover var der ikke foretaget ændringer i forhold til udkastet.
Ministeriet har i brev af 10. januar 2007 til Rektorkollegiets Sekretariat præciseret, at målopstil-
lingen i årsrapporten skal være dækkende for virksomheden, samt at målrapporteringen skal være
afbalanceret og rapportere om baggrunden for lav eller manglende målopfyldelse.
Ad. Oprettelse af studieordninger i de studieadministrative systemer
I beretningen Pkt. 225 fremgår;
Oprettelse af studieordninger i it-systemerne er en kompleks op-
gave, som både stiller krav til overblik og til fokus på detaljen, især når det gælder indholdet af
den enkelte studieordning. Rigsrevisionen vurderer derfor, at universiteterne med fordel kunne ud-
arbejde procesbeskrivelser for oprettelse af studieordninger i de studieadministrative systemer. Pro-
cesbeskrivelserne kunne bl.a. omfatte indholdsmæssige krav, fx hvornår en studieordning er ændret
så omfattende, at der skal udarbejdes en ny studieordning i systemet, hvordan grupper af valgfag
opbygges i systemet, samt hvilke regler en studieordning normalt bør indeholde. Dette for at sikre
at viden bevares i organisationen ved fratræden og sygdom mv., og for at sikre at eventuelle de-
centrale oprettelser af studieordninger sker på en hensigtsmæssig og ensartet måde.
Ministeriet vil drøfte Rigsrevisionens anbefaling om, at universiteterne med fordel kunne udar-
bejde procesbeskrivelser for oprettelse af studieordninger i de studieadministrative systemer med
universitetsdirektørudvalget.
Ad. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed
I beretningen Pkt. 227 fremgår;
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de centrale regnskabsfor-
valtninger bør sikre, at projekter opfylder betingelserne for tilskudsfinansieret forskningsvirksom-
hed i forbindelse med oprettelsen i regnskabssystemet. Det er videre Rigsrevisionens opfattelse, at
en systematisk, løbende kontrol omfatter periodisk opfølgning på lister over projekter uden aktivitet,
overskredet slutdato, likviditetsmæssigt underskud m.m. Endvidere vil en gennemgang på de enkelte
institutter, for at påse at institutterne efterlever de fastsatte forretningsgange, sikre de centrale regn-
skabsforvaltninger et konkret grundlag for at basere sig på institutternes oplysninger.
Ministeriet vil drøfte den regnskabsmæssige sikring af, at projekter opfylder betingelserne for til-
skudsfinansieret forskningsvirksomhed i forbindelse med oprettelsen i regnskabssystemet samt den
systematiske, løbende kontrol af projekterne, med universitetsdirektørudvalget.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0245.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
227
Ad. Aktstykket om løsøre om inventar
I beretningen Pkt. 229 fremgår;
Rigsrevisionen har noteret sig, at aktstykket om overdragelse af
løsøre og inventar mv. ikke var forelagt Finansudvalget, selvom det fremgik af finansloven for 2005,
at dette ville ske senest i efteråret 2005. Forsinkelsen skyldes, at man er blevet opmærksom på mu-
ligheden for, at løsøre og samlinger, der kan være en del af kulturarven, kunne blive genstand for
udlæg, hvis de blev overdraget til universiteterne. Der er derfor gennemført et udredningsarbejde,
og Videnskabsministeriet er på dette grundlag i gang med at formulere de principper for overdra-
gelsen, som skal forelægges for Finansudvalget. Videnskabsministeriet oplyste i et brev til univer-
siteterne ultimo januar 2006 om de principper, som overdragelsen forventedes at blive baseret på,
til brug for universiteternes udarbejdelse af årsrapporter. Der er heller ikke forelagt aktstykke om
overdragelse af KU´s og CBS´ ejerandele i Symbion A/S. Rigsrevisionen forventer, at Videnskabs-
ministeriet tager initiativ til at afvikle disse udeståender.
For så vidt angår Videnskabsministeriets dispensationer fra regnskabsreglerne skal bemærkes, at
disse i det væsentligste var begrundet i, at Videnskabsministeriet ønskede at indhente erfaringer på
området til brug for en opdatering af regnskabsreglerne. Ministeriet forventer at opdatere tilskuds-
og regnskabsbekendtgørelsen i 2006
Videnskabsministeriet har oplyst, at der inden udgangen af 2006 forventes forelagt et aktstykke
om overdragelse af løsøre og inventar mv. og om overdragelse af KU´s og CBS´ ejerandele i Sym-
bion A/S. Aktstykket er under udarbejdelse og har været forelagt Rigsrevisionen i udkast.
Ministeriet beklager, at aktstykket er yderligere forsinket. Aktstykket forventes fremsat primo
2007.
Ministeriet har i brev af 14. november 2006 til Rigsrevisionen meddelt, at alle dispensationer i
forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2005 videreføres til regnskabsåret 2006. Dette gælder
også dispensationen vedrørende optagelse af inventar og løsøre i åbningsbalancen.
Ministeriet vil udstede en revideret tilskuds- og regnskabsbekendtgørelsen i 2007, der vil få virk-
ning for regnskabsåret 2007.
Nærværende redegørelse er sendt til Rigsrevisionen i 1 eksemplar.
Med venlig hilsen
Helge Sander
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0246.png
228
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
UNDERVISNINGSMINISTEREN
Den 15. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Til statsrevisorernes beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005 (Beretning nr. 18 – 2005)
kan jeg oplyse følgende til de omtalte forhold, der vedrører Undervisningsministeriets område:
Punkt 246. Revision i årets løb og afsluttende revision ved departementet
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at revisionen i årets løb for 2005 har vist, at disposi-
tionerne i departementet generelt var i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Rigsrevisionen fandt, at de gennemgåede
forretningsgange og interne kontroller stadig ikke var helt tilfredsstillende, idet de ikke fuldt ud op-
fyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Rigsrevisionen bemærker,
at det trods en stor indsats fra ministeriets side med at udrede beholdningskontiene fortsat var væ-
sentlige beløb, som for længst burde være udlignet. Dertil kommer, at mange bilag var betalt for
sent, og at momsafløftningen på visse områder fortsat var meget usikker. Endelig konstaterede Rigs-
revisionen, at regnskabsinstruksen ikke var ajourført.
Rigsrevisionen omtaler de tiltag, som ministeriet har iværksat, og som omfatter, at det er blevet
indskærpet over for personalet, at leverandørfakturaer skal kontrolleres, og at fejl i fakturaerne skal
påtales over for leverandørerne. Herudover har ministeriet instrueret medarbejderne om korrekt
momsafløftning, ligesom der er strammet op på arbejdsgangene i forhold til periodisering af udgifter
og indtægter.
Ministeriet har i foråret 2006 udstedt en revideret Regnskabsinstruks og fulgt den op med 3 interne
vejledninger udsendt i juni 2006, hvor regnskabsinstruksens regler om disponering, bilagskontrol,
kontering og godkendelse er uddybet.
Om beholdningskontiene, der vedrører saldi opstået i forbindelse med finansieringsomlægningen,
hvor AF-regioner og kommuner skulle betale for aktiveredes skoleophold, kan jeg oplyse, at der
resterer tre mellemværender med AF regioner (to tilgodehavender og en gældspost). Ministeriet har
nu aftalt med Arbejdsmarkedsstyrelsen, at sagen bliver afsluttet, således at ministeriet afskriver sine
tilgodehavender og indtægtsfører sin gældspost i forbindelse med TB2006, da det ikke har været
muligt at sikre en tilstrækkelig dokumentation for beløbenes størrelse.
Statsrevisorerne udtaler kritik af, at der som ved regnskabsaflæggelsen i 2004 må konstateres
svagheder i interne kontroller og forretningsgange ved Undervisningsministeriets departement, sær-
ligt vedrørende beholdningskonti.
Jeg er enig i, at det er kritisabelt, at der fortsat er svagheder, og jeg finder, at det har taget al for
lang tid at løse sagerne om beholdningskonti. Jeg vil derfor orientere om de tiltag, der yderligere
er iværksat:
Ministeriets departement gennemfører en organisationsændring pr. 1. januar 2007, hvor der bliver
oprettet en koncernafdeling med 3 kontorer, hvor det ene bliver et økonomikontor, hvis hovedom-
råder bliver regnskab, internt budget, omkostningsreformen, årsrapporter og finanslovsarbejde for
koncernen. Det er min opfattelse, at denne organisatoriske ændring vil øge fokus på og styrke ar-
bejdet med at forebygge regnskabsmæssige fejl, som de beskrevne.
Punkt 247. Tilskudsrevision i departementet
Rigsrevisionen har fundet, at ministeriets tilskudsforvaltning samlet set fungerer tilfredsstillende.
Rigsrevisionen anbefaler, at procedurebeskrivelserne og retningslinierne for regnskabsgennemgang
bliver ajourført, da dette kan bidrage til sikkerhed og ensartethed i administrationen. Hertil kan jeg
oplyse, at der løbende pågår ajourføringsarbejde.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0247.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
229
Punkt 248. Tilskudsrevision ved SUstyrelsen
Jeg har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt, da det fremgår af beretningen, at Rigsre-
visionen finder tilskudsforvaltningen tilfredsstillende og de øvrige punkter fra revisionen hos SU-
styrelsen meget tilfredsstillende.
Punkt 249. Lønrevision ved Sorø Akademis Skole
Lønrevisionen ved Sorø Akademis Skole viste, at lønregnskabet var rigtigt. Rigsrevisionens gen-
nemgang viste dog, at forretningsgangene på løn- og personaleområdet ikke var helt tilfredsstillende.
Jeg tager beretningspunktet til efterretning. Det er dog min forventning, at de initiativer, der er iværk-
sat på Sorø Akademis Skole, herunder ekstra ressourcer til lønområdet og ændrede procedurer, vil
rette op på de kritisable punkter.
Punkt 250. Revision i årets løb ved Folkeuniversitetet
Revisionen i årets løb omfattede Folkeuniversitetet i København. Rigsrevisionens samlede vur-
dering var, at regnskabsaflæggelsen var rigtig, og at dispositionerne var i overensstemmelse med
meddelte bevillinger love m.m. De undersøgte forretningsgange og interne kontroller fungerede dog
ikke helt tilfredsstillende, og der forelå ikke en regnskabsinstruks med beskrivelse af afdelingens
interne kontroller.
Ministeriet har i 2006 gennemgået udkast til regnskabsinstruks for bl.a. Folkeuniversitetet i Kø-
benhavn og stillet krav om præciseringer. Folkeuniversitetsnævnet har nu godkendt regnskabsin-
struksen.
Punkt 251. Opfølgning på revision i årets løb ved Folkeuniversitetet
Rigsrevisionen fulgte op på sagen om revision af Folkeuniversitetets komitéstyrelse, der var om-
talt i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2004, s. 255-56. Rigsrevisionen finder det uhel-
digt, at et etableringstilskud på 0,2 mio. kr. og forbruget heraf ikke som forudsat var medtaget i ko-
mitéstyrelsens resultatopgørelse for 2005.
Rigsrevisionen finder det endvidere uheldigt, at ingen af Folkeuniversitetets enheder havde god-
kendte regnskabsinstrukser så sent som i august 2006, hvor Folkeuniversitetets nye struktur trådte
i kraft pr. 1. januar 2004.
Jeg er enig med Rigsrevisionens vurdering i begge forhold. Folkeuniversitetsnævnet godkendte
regnskabsinstrukserne på sit møde i september 2006 efter pålæg fra ministeriet, som desuden har
taget initiativ til at sikre en bedre regnskabsaflæggelse og mere ensartet praksis mellem Folkeuni-
versitetets enheder. Rigsrevisionen har fået et udkast til regnskabsmodel for Folkeuniversitetets en-
heder til høring, og det er meningen, at modellen skal implementeres i 2007, når den er færdiggjort
bl.a. på grundlag af Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger.
Punkt 252. Revision af 52 CVU’er mv.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen på området er tilfredsstillende, og
at kravene i regnskabsbekendtgørelsen og revisionsbekendtgørelsen er opfyldt. Rigsrevisionens
samlede vurdering er, at regnskaberne på området er rigtige. Jeg har ingen yderligere bemærkninger
til dette punkt.
Punkt 253. Tværgående undersøgelse af institutionernes kantinedrift
Rigsrevisionens gennemgang af årsrapporter og revisionsprotokoller for CVU’er mv. har afdæk-
ket, at nogle institutioner ikke har overholdt de regler om kantinedrift, som ministeriet har fastsat.
På baggrund af ministeriets redegørelse om sit tilsyn med institutionernes kantinedrift finder Rigs-
revisionen det uheldigt, at ministeriet har været klar over, at reglerne ikke har været overholdt, men
ikke løbende har fulgt op på påtaler.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0248.png
230
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Jeg er enig i, at det er uheldigt, at ministeriet ikke løbende har fulgt op på påtalerne, men som
det fremgår af beretningen følger ministeriet op på dette område i forbindelse med gennemgangen
af institutionernes årsrapporter for 2005.
Jeg kan oplyse, at ministeriet på nuværende tidspunkt i fire tilfælde har konstateret, at reglerne
ikke blev overholdt i 2005 og har bedt institutionens bestyrelse om at redegøre for, hvordan besty-
relsen sørger for at bringe forholdene i orden. Jeg kan tilføje, at forholdene i to af de fire tilfælde
nu er bragt i orden, idet kantinerne er blevet udliciteret, mens en institution iværksætter en udlici-
tering først i 2007, og en institution endnu ikke har svaret. Ministeriet vil orientere Rigsrevisionen
om den videre udvikling i sagen.
Sluttelig kan jeg oplyse, at der er sendt en kopi af denne redegørelse til Rigsrevisionen, Land-
greven 4, Postboks 9009, 1022 København K, e-mail: [email protected]
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0249.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
231
KULTURMINISTEREN
Den 25. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Revision af statsregnskabet for 2005
Under henvisning til Statsrevisoratets skrivelse af 16. november 2006 skal jeg herved redegøre
for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 18/05 om revisionen af statsregnskabet
for 2005 giver anledning til:
§ 21. Kulturministeriet, jf. pkt. 255-271.
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen har vurderet, at Kulturministeriets regnskab samlet set har
været rigtigt, og at de dispositioner, som har været omfattet af regnskabsaflæggelsen, har været i
overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler
og sædvanlig praksis.
Jeg finder anledning til at knytte særlige kommentarer til nedenstående punkter:
Pkt. 266. Der har tidligere været udtrykt kritik af regnskabsprincipperne på Nationalmuseet, hvil-
ket har medført en opfølgning, hvor museet nu har rettet op på de kritisable punkter, hvorefter det
nu kan konstateres at Rigsrevisionen nu bemærket at »samlet set viste Rigsrevisionens gennemgang,
at der var sket væsentlige forbedringer af Nationalmuseets forretningsgange og kontroller i forhold
til sidste revision«. Efterfølgende har Rigsrevisionen afleveret en revisionsrapport vedrørende re-
vision i årets løb, i december 2006, hvor de også har konstateret at der er rettet op på de kritisable
forhold.
Pkt. 267. Rigsrevisionen udtrykker kritik af it-sikkerheden på Nationalmuseet, især brugen af ad-
ministratoradgang til systemerne. Rigsrevisionen konstaterer derfor, at it-sikkerheden ikke er til-
fredsstillende.
Kulturministeriet har, som led i implementeringen af DS 484 (fælles informationssikkerhedsstan-
dard) på ministerområdet, gennemført en styrkelse af tilsynet med institutionernes it-anvendelse.
Opgaven med at føre tilsyn med informationssikkerheden på Kulturministeriets område er tillagt
Kulturministeriets Administrationscenter.
Foranlediget af Rigsrevisionens it-revisionsbesøg på Nationalmuseet – og den efterfølgende rap-
port, har Kulturministeriets Administrationscenter gennemført et skriftligt tilsyn af museets it-an-
vendelse i december 2006. Administrationscentret er på nuværende tidspunkt ved at vurdere den af
Nationalmuseet fremsendte redegørelse.
Pkt. 268. Vedrørende tidshorisonten for Statens Museum for Kunsts færdiggørelse af registrerin-
gen af Kobberstiksamlingens værker, planlægger vi at prioritere sagen i tilslutning til forhandlin-
gerne med museet af den kommende resultatkontrakt, der skal dække perioden efter 2009.
Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til rigsrevisor, Landgreven 4, Postboks 9009, 1022
København K.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0250.png
232
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
KIRKEMINISTEREN
Den 22. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Vedr. Statsrevisorernes Beretning nr. 18 2005 om revisionen af statsregnskabet for 2005
Jeg har modtaget statsrevisorernes Beretning nr. 18 2005 om revisionen af statsregnskabet for
2005. Kirkeministeriet har fået bedømmelsen tilfredsstillende, og jeg har taget beretningen til ef-
terretning.
Jeg kan oplyse, at folkekirkens fællesfonds årsregnskab for 2005 er blevet påtegnet af Rigsrevi-
sionen, og der er udsendt en ny regnskabsbekendtgørelse for folkekirkens fællesfond med tilhørende
institutioner, der er tilpasset de statslige regler. Navision Stat blev taget i brug i de 10 stifter i oktober
2006, og i foråret 2007overgår folkekirkens 6 uddannelsesinstitutioner til Navison Stat. Herudover
er der blevet etableret oprettet et økonomiadministrativt fællesskab i tilknytning til Lolland-Falster
Stift, der håndterer alle centrale ind- og udbetalinger for folkekirkens fællesfond samt grundlæg-
gende bogførings- og regnskabsopgaver for foreløbig et stift og i tilknytning til overgangen til Na-
vision Stat for alle uddannelsesinstitutionerne.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0251.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
233
MILJØMINISTEREN
Den 20. januar 2007
Nr. 18 2005
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Vedrørende beretning nr. 18 2005 om revisionen af statsregnskabet for 2005
Jeg har med Statsrevisoratets skrivelse af 17. november 2006 modtaget Rigsrevisors Beretning
nr. 18/2005 til Folketinget om revisionen af statsregnskabet for 2005.
I henhold til § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. skal jeg bemærke følgende:
Det er på baggrund af den udførte revision Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriets regn-
skab samlet set er rigtigt, og at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst
muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis.
Rigsrevisionen har gennemført 22 særlige revisioner. Resultatet heraf bedømmes af Rigsrevisi-
onen i et enkelt tilfælde som meget tilfredsstillende, i sytten tilfælde som tilfredsstillende og i fire
tilfælde som ikke helt tilfredsstillende. Sidstnævnte revisioner drejer sig om revision af Danmarks
Miljøundersøgelser (DMU) samt om it-revision ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersø-
gelse (GEUS). Rigsrevisionen har endvidere peget på mangler i Miljøstyrelsens debitoradministra-
tion. Styrelsens regnskab karakteriseres i øvrigt generelt som tilfredsstillende.
Vedrørende revision af DMU
Rigsrevisionen har bemærket, at DMU har anvendt 2 forskellige principper i forbindelse med
regnskabsføringen af projektindtægter det ene byggende på opgørelse af det medgåede ressource-
forbrug ved aktiviteten, det andet byggende på en stadevurdering, der baserer sig på færdiggørel-
sesgraden af projektet. Rigsrevisionen finder, at projektindtægter ikke blev indregnet i regnskabet
på et tilstrækkeligt pålideligt grundlag, når de strakte sig over flere år og skulle indregnes på grund-
lag af en stadevurdering.
DMU har på denne baggrund implementeret stadevurdering af projekter (vurdering af værdien
af igangværende arbejder) pr. 31. december 2006. Der er endvidere gennemført et LEAN-udvik-
lingsprojekt vedrørende strømlining og standardisering af en række økonomiadministrative proces-
ser. Projektet er færdiggjort ultimo 2006, og resultaterne heraf er planlagt implementeret i første
halvår af 2007.
For så vidt angår budgetteringen af DMU’s indtægter på finansloven har DMU taget Rigsrevisi-
onens anbefalinger herom til efterretning og vil sikre, at budgetteringen af indtægterne på finans-
loven fremtidigt vil ske på grundlag af så realistiske skøn som muligt, og at eventuel usikkerhed
om indtægternes størrelse vil fremgå af anmærkningerne til finanslovforlaget.
Rigsrevisionen har bemærket, at DMU’s forretningsgange og interne kontroller vedrørende eks-
terne indtægter ikke fungerede tilfredsstillende. Forretningsgangene fandtes af Rigsrevisionen util-
strækkeligt beskrevet i regnskabsinstruksen, hvilket efter Rigsrevisionens vurdering har medført, at
afdelingernes budgetterings- og regnskabspraksis var uensartet og dermed ikke sikrede regnskabets
rigtighed.
DMU har på denne baggrund - ud over den ovennævnte generelle stramning af de økonomiad-
ministrative processer som følge af LEAN-projektet - taget følgende initiativer:
•
DMU har i foråret 2006 foretaget en generel opdatering af DMU’s regnskabsinstruks.
•
DMU har i oktober-november 2006 ajourført sin regnskabsinstruks i forhold til a) håndteringen af
frihedssaldi, b) stadevurdering og c) digital bilagshåndtering.
•
DMU har i 2006 implementeret standardiserede retningslinjer og vejledninger for stadevurdering
af eksternt finansierede projekter.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0252.png
234
ENDELIG BETÆNKNING 2005
•
DMU har i 2006 ajourført sine standardiserede retningslinjer og vejledninger for administration
og afregning af forskningsprojekter finansieret af EU.
Rigsrevisionen anbefaler, at DMU opdeler sine indtægter på finansloven i almindelige driftsind-
tægter, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter eller tilskudsfinansierede forsk-
ningsprojekter. Rigsrevisionen finder, at en sådan opdeling af indtægterne kan styrke DMU’s øko-
nomistyring på indtægtssiden.
DMU’s hidtidige praksis for budgettering af indtægter på finansloven har været anvendt i en år-
række og har hidtil ikke givet anledning til bemærkninger fra Rigsrevisionens eller Finansministe-
riets side. En opdeling af DMU’s indtægter på finanslovforslaget som den af Rigsrevisionen fore-
slåede vil næppe kunne gennemføres med en tilstrækkelig sikkerhed, bl.a. som følge af at budget-
teringstidspunktet for finansloven ligger omkring trekvart år før det aktuelle finansårs begyndelse.
Det er DMU’s opfattelse at den ovenfor nævnte opdeling ikke vil medvirke til en mere hensigts-
mæssig styring af DMU.
DMU har siden sin oprettelse i 1989 via en dimension i økonomisystemet registreret forskellige
indtægtstyper på et langt mere detaljeret og for DMU styringsrelevant niveau. Opdelingen omfatter
25-30 kategorier.
Rigsrevisionen har endelig fundet, at it-sikkerheden i og omkring DMU’s aktivitets- og ressour-
cestyringssystem ARS ikke var helt tilfredsstillende. I regi af DMU’s it-sikkerhedsudvalg er der i
efteråret 2006 igangsat en generel opdatering af DMU’s sikkerhedsinstruks, således at den lever op
til kravene i Dansk Standard DS 484, herunder også sikkerhedsinstruksen for Navision Stat.
Vedrørende it-revision ved GEUS
Rigsrevisionen har peget på, at der ikke efter Rigsrevisionens opfattelse var et tilstrækkeligt fokus
på en overordnet risikovurdering og den tilhørende overordnede it-sikkerhedsstyring. Rigsrevisio-
nen anbefaler, at GEUS foretager en forretningsrelevant risikovurdering og etablerer en it-sikker-
hedskoordinatorfunktion med beføjelser, der går på tværs af organisationen.
Rigsrevisionens anbefalinger er søgt imødekommet med følgende initiativer:
Med bistand fra Devoteam Consulting er der gennemført en forretningsmæssig og teknisk risi-
kovurdering af alle GEUS' it-systemer. Denne risikovurdering ligger til grund for arbejdet med at
sikre fuld overholdelse af DS 484-2005 ved udgangen af 2006.
Alle data er klassificeret i en af tre mulige klasser, og systemejerne har implementeret og beskrevet
adgangsstyringen, så den er i overensstemmelse med risikovurderingen og denne klassifikation, eller
er i færd med at gøre det.
GEUS' it-sikkerhedskoordinator har været i funktion i hele 2006, primært med risikovurderingen,
med gennemgang af den eksisterende it-sikkerhed set i relation til DS 484-2005 og med planlægning
af opfølgningen på øvrige mangler. De første møder i it-sikkerhedsudvalget har været holdt.
Der er optaget forhandlinger med Miljøministeriets Center for Koncernforvaltning (CFK) om
egentlige driftsaftaler inkl. serviceniveau-aftaler for wan, firewall, spamfilter, ESDH-system m.fl.
services som GEUS modtager derfra.
Antallet af personer i It-afdelingen der er medlem af 'administrator'-gruppen er skåret ned, og den
enkelte systemejer har implementeret og beskrevet den relevante adgangsstyring. Der er tillige skre-
vet kontrakt med firmaet elint aps om installation af en snare-server for overvågning af logs.
Backup-bånd fra arkiv skal nu rekvireres gennem It-afdelingens chef eller sekretær, der som de
eneste kender koden til det brandsikre skab hvor båndene opbevares. Disse to har ikke nøgle til ma-
skinstuen eller backup-maskinstuen. Stikprøvevis kontrol med backupbåndenes læsbarhed sættes i
værk.
Vedrørende Miljøstyrelsens debitoradministration
Rigsrevisionen har peget på, at styrelsen ikke havde en effektiv debitorpleje, bl.a. som følge af
en utilstrækkelig rykkerprocedure.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0253.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
235
Rykkerproceduren for fakturaer udstedt af Miljøstyrelsen varetages af Miljøministeriets Center
for Koncernforvaltning (CFK). Procedurerne har ikke fungeret tilfredsstillende i 2005 og 2006 bl.a.
som følge af visse tekniske problemer i forbindelse med konverteringen af databaser ved overdra-
gelsen af opgaverne til CFK. Disse tekniske problemer er løst i december 2006.
CFK vil i 2007 oprette en egentlig debitor-funktion, som har til opgave at varetage debitorplejen
for institutionerne. Dette forventes at ville medvirke til at skabe større fokus og en mere hensigts-
mæssig administration af Miljøstyrelsens debitorforhold.
Beretningen giver mig ikke herudover anledning til bemærkninger eller særlige foranstaltninger.
Nærværende redegørelse er samtidig sendt til Rigsrevisor.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0254.png
236
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
MINISTEREN FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI
Den 2. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Ministerredegørelse til beretning nr. 18/2005 om revision af statsregnskabet for 2005
Statsrevisoratet har i brev af 16. november 2006 fremsendt beretning nr. 18/2005 om
revision af statsregnskabet for 2005.
Under henvisning til lov om revision af statens regnskaber m.m. § 18, stk. 2, skal jeg herved afgive
følgende redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til.
Jeg har noteret, at Rigsrevisionen finder regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende.
Statsrevisorerne har hæftet sig ved Rigsrevisionens forbehold for revisionspåtegningen i Fiske-
ribankens årsrapport vedrørende størrelsen af merhensættelsen til tab på bankens engagementer.
Fiskeribanken bliver som bekendt nedlagt med virkning fra udgangen af 2008, jf. lov nr. 1393
af 21. december 2005 om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank (Afvikling og ned-
læggelse m.v. af Kongeriget Danmarks Fiskeribank). Ved nedlæggelsen overgår bankens tilbage-
værende udlånstilgodehavender og obligationsforpligtelser m.v. til staten.
Ved akt 179 29/6 2006 har jeg orienteret Folketingets Finansudvalg om Fiskeribankens økono-
miske situation. I aktstykket er fremhævet, at bankens betalingsevne indtil nedlæggelsen vil blive
sikret gennem en ansøgning om tilførsel af kapital fra staten, såfremt udviklingen i fiskerierhvervet
måtte medføre behov herfor. Så vidt jeg er orienteret fra bankens bestyrelse, er dette ikke aktuelt
på nuværende tidspunkt. Jeg vil i forbindelse med bankens regnskabsaflæggelse løbende følge op
på bankens likviditet således at betalingsevnen er sikret frem til nedlæggelsen.
Hans Christian Schmidt
/ Eva Meiling
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0255.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
237
Nr. 18 2005
MINISTEREN FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER
Den 1. februar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Vedrørende statsrevisorernes beretning nr. 18 2005 om revision af statsregnskabet for 2005
Statsrevisorerne har ved skrivelse af 16. november 2006 fremsendt beretning nr. 18 2005 om re-
vision af statsregnskabet for 2005.
Rigsrevisionen har udvalgt nogle sager til nærmere undersøgelse, som derfor gives en nærmere
omtale i Statsrevisorernes beretning. Disse berøreres nærmere i det følgende.
§ 27 pkt 327: Revision i årets løb ved departementet
Selvom departementet regnskabsaflæggelse var rigtig og dispositionerne samlet set var i over-
ensstemmelse med de meddelte bevillinger, love osv., har Rigsrevisionen fundet, at de af revisionen
gennemgåede forretningsgange og interne kontroller
ikke fungerede helt tilfredsstillende,
samt at in-
strukserne ikke var fuldt ud gennemarbejdet og tilpasset departementets organisation og opgaver.
Jeg kan hertil meddele, at departementet på den baggrund har gennemgået instrukser og forret-
ningsgange. Regnskabsinstruksen er tilpasset, herunder til omkostningsreformen og likviditetsre-
formen. Ministeriet er af den opfattelse, at forretningsgangene nu er fuldt tilfredsstillende.
Rigsrevisionen fandt endvidere, at der ikke var udarbejdet samarbejdsaftaler med virksomheder
tilknyttet det administrative center liggende i departementet.
Jeg kan oplyse, at der efterfølgende er udarbejdet de nødvendige serviceaftaler med alle tilknyt-
tede virksomheder.
Endelig har Rigsrevisionen fundet, at departementet generelt ikke havde foretaget tilsyn med de
underliggende virksomheders godkendelse af regnskaber og fremsendelse af redegørelser i henhold
til ministerieinstruksen.
Jeg kan oplyse, at ministeriet efterfølgende har iværksat de nødvendige procedurer, som sikrer
denne tilsynsopgave.
§ 27 pkt 328 : It-revision ved departementet
Rigsrevisionens It-revision ved departementet viste, at den generelle it-sikkerhed samlet set var
tilfredsstillende,
idet det indgik i vurderingen, at ministeriet var nyetableret, og at der var igangsat
initativer til forbedring af It-sikkerheden. Ved efterfølgende besøg i september 2006 har Rigsrevi-
sionen konstateret, at der var fremdrift i de planlagte aktiviteter og finder på den baggrund de iværk-
satte aktiviteter tilfredsstillende.
Jeg kan hertil bemærke, at der siden Rigsrevisionens seneste besøg desangående er foregået en
videre fremdrift i arbejdet med It-sikkerhed, herunder udarbejdelse af guidelines mv.
§ 27 pkt 329 : Revision af kommunal afregning ved departementet
Vedrørende ministeriets samlede administration af statsrefusioner til kommunerne konkluderer
Rigsrevisionen, at den
ikke var helt tilfredsstillende,
idet Rigsrevisionen i sin vurdering har lagt vægt
på, at korrekt kontering af udbetalte refusioner til kommunerne i 1. halvår 2005 først var sket i no-
vember 2005. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet burde sikre en hurtigere procedure for godkendelse
af anmodninger om udligning af Socialministeriets udlæg for udbetalte refusioner til kommunerne.
Jeg kan hertil oplyse, at ministeriet har implementeret system, så der sikres rettidig afregning.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0256.png
238
ENDELIG BETÆNKNING 2005
§ 27 pkt 330 : Afsluttende revision af Danmarks Fødevareforskning
Rigsrevisionen fandt det
ikke helt tilfredsstillende,
at der i Danmarks Fødevareforskning ikke var
sikret den basale regnskabsmæssige afstemning for alle konti, inden regnkabet blev godkendt af le-
delsen, idet dette indebar en risiko for, at aktiver og passiver ikke var opgjort korrekt.
Jeg kan hertil bemærke, at der grundet ovennævnte forhold for 2006 blev iværksat særlig fokus
på de afstemninger, der i beløbsmæssigt omfang er i en betydelig størrelsesorden, således at den
angivne risiko er minimeret.
Opgørelsen af både tilgodehavender og forudbetalinger på projekter var ved udgangen af 2005
fejlagtigt opført som henholdsvis positive og negative tilgodehavender (på aktivsiden i balancen).
I efteråret 2006 er tilgodehavender fortsat opført på aktivsiden, medens forudbetalingerne er konteret
på passivsiden. Derudover er forudbetalingerne adskilt således, at forudbetalinger, der senere for-
ventes at tilgå Danmarks Fødevareforskning (dvs. i 2007 Veterinærinstituttet og Fødevareinstituttet,
DTU), er registreret på én konto, medens forudbetalinger, der skal videreformidles til andre pro-
jektpartnere, er registreret på anden konto.
Dertil kommer, at Danmarks Fødevareforskning i 2006 har lagt betydelige ressourcer i opgørelsen
af de enkelte projekttilgodehavender og -forudbetalinger, således at fejlene er minimeret. Materialet
for 2006-opgørelserne vil således være opgjort, så beregningerne er dokumenteret.
Hvad angår debitorerne, så er der i 2006 etableret procedurer for opfølgning på forfaldne tilgo-
dehavender. Ved udgangen af 2006 er forfaldne debitorer således minimeret til normalniveau. Det
skal hertil bemærkes, at det i høj grad har været mellemværender mellem Fødevarestyrelsen og Dan-
marks Fødevareforskning der har været udestående. Disse er i samarbejde med Fødevarestyrelsen
bragt på acceptabelt niveau.
§ 27 pkt 331 : Gennemgang af Danmarks Fødevareforsknings åbningsbalance
Rigsrevisionen bemærker, at det materiale som Rigsrevisionen modtog ultimo juni 2005 vedrø-
rende åbningsbalance pr. 1. januar 2005 for Danmarks Fødevareforskning ikke var komplet. En kor-
rigeret åbningsbalance blev først fremsendt juni 2006.
Jeg vil hertil gerne bemærke, at det beklageligt, at godkendelse af åbningsbalancen på denne måde
blev trukket uhensigtsmæssigt ud.
Endvidere noterer jeg mig, at Rigsrevisionen finder, at ministeriets håndtering af tabet på de 14
mio.kr. fra 2004 er tilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Carina Christensen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0257.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
239
Nr. 18 2005
TRANSPORT- OG ENERGIMINISTEREN
Den 17. januar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af statsrevisorernes beretning nr.
18/2005 om revisionen af statsregnskabet for 2005
Statsrevisorerne har ved brev af 16. november 2006 fremsendt ovenfor anførte beretning og har
anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning
til. Den ønskede redegørelse følger nedenfor.
Rigsrevisionens bedømmelse af Transport- og Energiministeriets institutioner
Rigsrevisionen har på baggrund af de foretagne revisioner i Transport- og Energiministeriet be-
dømt 35 områder som tilfredsstillende og 4 områder som ikke helt tilfredsstillende. Samtidig er der
gennemført 19 bevillingskontroller, hvoraf kun 1 har givet anledning til bemærkninger.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen har fundet, at Transport- og Energiministeriets regnskab samlet
set er rigtigt, dog med undtagelse af Banedanmarks regnskab, og at der på ministerområdet er etab-
leret forretningsgange og interne kontroller, som sikrer, at regnskabsaflæggelsen er i overensstem-
melse med givne bevillinger, love mv.
Jeg noterer ligeledes, at Rigsrevisionen vurderer, at Banedanmark har forstærket sit fokus på gen-
opretningen af økonomistyring og regnskabsvæsen og samtidig vurderer, at Banedanmark har gjort
fremskridt siden sidste år. Jeg tager de problemer, som Rigsrevisionen i beretningen nævner i forhold
til Banedanmark, til efterretning.
Rigsrevisionens bemærkninger vedr. revision i årets løb ved Energistyrelsen
Rigsrevisionen har bemærket, at der genstod et efterslæb i forhold til afstemning af balancekonti,
herunder konti omfattende medarbejdernes køb på kreditkort. Rigsrevisionen har påset ved den af-
sluttende revision, at afstemningerne er foretaget.
Energistyrelsen har hertil yderligere oplyst, at Energistyrelsen medio 2006 har afsluttet en om-
lægning af proceduren for afstemning af balancekonti. Omlægningen sikrer, at balancekontiene, her-
under konti omfattende medarbejdernes køb på kreditkort, afstemmes månedligt.
Endvidere sikrer omlægningen af proceduren for afstemning af balancekonti, at der bliver fore-
taget omfattende kontrol og sandsynligheden for, at et evt. misbrug af kreditkortene ikke opdages,
er minimeret.
Rigsrevisionens bemærkninger vedr. bygge- og anlægsrevision ved Naviair
Rigsrevisionen har konstateret, at CASIMO-programmet var blevet fordyret, så en merbevilling
på 123 mio. kr. (ud af en totaludgift på 1,1 mia. kr.) var nødvendig for at gennemføre CASIMO-
programmet som forudsat. Merbevillingen blev søgt på forslag til finanslov for 2006. Rigsrevisionen
finder forløbet ikke helt tilfredsstillende idet man mener, at orienteringen til de bevilgende myn-
digheder burde have været foretaget tidligere. Jeg tager dette til efterretning.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen har fundet, at anlægsregnskabet er rigtigt samt at Rigsrevisi-
onen er opmærksom på den særegne bevillingssituation, som Naviair var i, i foråret 2005, hvor in-
stitutionen overgik til omkostningsbaserede bevillinger som forsøgsinstitution på finansloven for
2006. Denne overgang gav anledning til mange drøftelser mellem Transport- og Energiministeriet
og Finansministeriet i foråret 2005 med henblik på fastlæggelse af det konkrete merbevillingsbehov.
Jeg finder det generelt væsentligt, at Folketinget orienteres løbende om anlægsprojekters fremdrift
og økonomi. På den baggrund har Transport- og Energiministeriet indarbejdet en status for Naviairs
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0258.png
240
ENDELIG BETÆNKNING 2005
anlægsprojekter i den halvårlige orientering til Folketinget om anlægsprojekter på ministeriets om-
råde.
Rigsrevisionens bemærkninger vedr. Banedanmark
Som bemærket indledningsvist, har Rigsrevisionen vurderet, at Banedanmark har gjort fremskridt
i forhold til at genoprette Banedanmarks økonomistyring og regnskabsvæsen.
Som led i forbedringen af regnskabskvaliteten er der indledt et samarbejde mellem Rigsrevisio-
nen, Banedanmark og departementet, som bl.a. indebærer
•
At der foretages en tidligere revision af regnskabet med henblik på, at uhensigtsmæssigheder i
regnskabsaflæggelsen kan blive rettet før regnskabsafslutningen.
•
Et regnskabskvalitetsprojekt, hvor der blandt andet er udarbejdet en regnskabsmanual, hvori in-
terne processer og kontroller er beskrevet.
En del af de problemer, som Rigsrevisionen påpeger, er relateret til opstarten af omkostningsre-
formen samt opdelingen mellem infrastruktur og ikke-infrastruktur aktiver. Denne opdeling har væ-
ret særlig vanskelig for Banedanmark, og har krævet en betydelig medvirken samt særlig stilling-
tagen fra Økonomistyrelsen.
Manglende hensættelse til rådighedsløn
Rigsrevisionen har konstateret, at der ikke er foretaget en korrekt hensættelse til afskedigelse af
tjenestemænd, jf. reglerne om det omkostningsbaserede regnskab. Banedanmarks entreprenørdel
»Entreprise« har kun optaget den faktiske udgift til afskedigelser i regnskabet. Rigsrevisionen be-
mærker, at problemstillingen burde have været beskrevet tydeligere i Banedanmarks årsrapport.
Den fremtidige håndtering af spørgsmålet om rådighedsløn er nu aftalt med Finansministeriet, li-
gesom den konkrete bogføring vil blive aftalt med Økonomistyrelsen. I forbindelse med årsregn-
skabet for 2006 vil der ske en udskillelse af forpligtigelsen til at betale rådighedsløn fra både re-
sultatet og balancen.
Lønrevision og lønafstemninger
Rigsrevisionens lønrevision har vist, at lønregnskabet var rigtigt, men at de interne kontroller på
løn- og personaleområdet ikke fuldt ud opfylder de krav, der kan stilles til en god og pålidelig per-
sonaleforvaltning. Ydermere er Banedanmarks regnskabsinstruks heller ikke blevet opdateret gen-
nem længere tid. Endelig var cheflønspuljen overskredet betydeligt, og reglerne om stillingskon-
trollen var omgået. Ligeledes har revisionen vist, at der har været sket en sammenblanding af for-
skellige løndele, herunder skattepligtig A-indkomst og ikke skattepligtige ydelser.
I løbet af efteråret 2006 er der, som en del af regnskabskvalitetsprojektet, foretaget en gennemgang
af Banedanmarks regnskabsinstruks. Selve regnskabsinstruksens afsnit om gager og lønninger er re-
videret og godkendt i oktober 2006. Det er Banedanmarks vurdering, at der i dag er kommet styr
på de interne processer og kontroller. Disse interne processer og kontroller er beskrevet i Banedan-
marks regnskabsmanual.
Banedanmark har siden den seneste lønrevision i 2005 nedbragt forbruget af cheflønsmidler, så-
ledes at cheflønspuljen ikke længere er overskredet.
Med hensyn til opretning af området for reglerne om stillingskontrol, der er i januar 2007 kommet
en afklaring af, hvor mange stillinger i Banedanmark, der kan klassificeres. Der udestår nu en dialog
med Finansministeriet om lukning/overførsel af de overskydende stillingsnumre, samt en opfølgning
på, om der sker korrekt indrapportering i Statens Lønsystem, således at ingen besatte stillinger fi-
gurerer som ledige.
Banedanmarks lønadministration er også forbedret, og Banedanmark vurderer, at der ikke længere
forekommer en sammenblanding af forskellige løndele.
Rigsrevisionen har i efteråret 2006 foretaget revision af lønområdet i Banedanmark. Ved lønre-
visionen var det Rigsrevisionens samlede vurdering, at lønregnskabet var rigtigt, at de gennemgåede
forretningsgange og de interne kontroller på løn- og personaleområdet var tilfredsstillende og ge-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0259.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
241
nerelt opfyldte de krav, der stilles til en god og pålidelig personale- og lønforvaltning, jf. brev fra
Rigsrevisionen til Banedanmark af 14. december 2006.
Anlægsregistrering
Rigsrevisionen har tilsluttet sig Banedanmarks Interne revisions forbehold og bemærkninger ved-
rørende anlægsregistreringen. Intern revision har konstateret, at optagelsen og værdiansættelsen af
anlægsaktiverne har været forbundet med væsentlig usikkerhed.
Banedanmarks optagelse af aktiverne i årsrapporten for 2005 er sket på baggrund af et af Øko-
nomistyrelsen godkendt notat (notatet »Opdeling af Banedanmarks aktiver i infrastrukturaktiver og
andre aktiver pr. 2005« af 19. december 2005 udarbejdet af Banedanmark).
Med hensyn til spørgsmålet om selve værdiansættelsen, har Banedanmark aftalt med Rigsrevisi-
onen, at man i 2007 igangsætter en proces med at få beskrevet værdiansættelsesmetoderne. Det er
hensigten, at værdiansættelsen skal være fuldt implementeret fra 2008. Baggrunden for denne tids-
horisont er, at værdiansættelsen efter overgangen til omkostningsprincippet kræver en væsentlig sik-
kerhed omkring metoderne for optagelse og afskrivning på aktiverne, samt for koblingen til Asset
Managementsystemet og dette projekts endelige afslutning.
Overførsel af koncernbidrag
Rigsrevisionen har gennemgået koncernbidraget for 2005 fra Banedanmark »Entreprise« virk-
somhed. Rigsrevisionen konstaterede, at koncernbidraget er opgjort efter samme arbitrære princip-
per, som man vurderede koncernbidraget efter i 2004.
Transport- og Energiministeriet har tidligere tilkendegivet, at der vil blive rettet op på dette for-
hold i 2006, hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende. Banedanmark har således igennem 2006
foretaget en analyse og nyberegning af koncernbidraget. Dette er sket i samarbejde med Banedan-
marks interne revision.
Nærbaneprojektet
Rigsrevisionen finder, at Transport- og Energiministeriets reaktion overfor Banedanmark i august
2006 kom for sent, da Transport- og Energiministeriet allerede i januar 2006 var i besiddelse af un-
dersøgelsesnotater, som viste, at det allerede medio 2004 burde have stået klart for Banedanmark,
at bevillingerne ville blive væsentligt overskredet.
Jeg har tidligere erklæret mig enig i, at det er uheldigt, at afklaringen af nærbaneprojektet har
haft et så langstrakt forløb, og at jeg fremover vil søge at opnå en hurtigere afklaring af sager af
denne karakter. Dette vil ske under hensynet til at kunne forelægge Folketinget fyldestgørende op-
lysninger.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Transport- og Energiministeriet har taget initiativ
til at forelægge aktstykke for Folketingets Finansudvalg, som redegør for sagen og de væsentligt
ændrede projektforudsætninger for nærbaneprojektet. Jeg kan hertil oplyse, at aktstykke vedr. nær-
banen blev tiltrådt af Finansudvalget den 14. december 2006.
Økonomiforvaltning og regnskabsaflæggelse
Banedanmark oplyser, at Banedanmark generelt har fulgt op på Rigsrevisionens anbefalinger i
relation til økonomiforvaltningen. Således er der en beskrivelse af procedurer og forretningsgange
i Banedanmarks regnskabsmanual. En afprøvning og verificering af procedurerne vil ske i samar-
bejde med Banedanmarks interne revision. Projekterne vedr. regnskabskvalitet og Asset Manage-
ment vil blive videreført, og indgår i Banedanmarks strategi »Styr på banen.«
Mit svar fremsendes i 15 eksemplarer og der fremsendes samtidig en kopi til Rigsrevisor, Land-
greven 4, 1022 København K.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0260.png
242
Nr. 18 2005
ENDELIG BETÆNKNING 2005
RIGSREVISIONEN
Den 28. februar 2007
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2005
Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 18/05 om revisionen af statsregnskabet for 2005
Introduktion, I. Erklæring om statsregnskabet og II. De væsentligste sager under ministerområ-
derne, jf. beretningens pkt. 1-26
Ingen ministre har afgivet redegørelse til afsnittene.
1. Jeg har ikke bemærkninger hertil.
III.A. § 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 27-37
Statsministerens redegørelse af 21. december 2006
2. Statsministerens redegørelse til afsnittet finder jeg tilfredsstillende.
III.B. § 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 38-53
Udviklingsministerens redegørelse af 17. januar 2007
Udenrigsministerens redegørelse af 15. januar 2007
3. Udviklingsministeren har i sin redegørelse til
pkt. 48
oplyst, at kontrollen med bevillingsover-
førsler er blevet styrket for at sikre, at bevillingsoverførsler mellem aktivitetsområder fremover fore-
lægges for Folketingets Finansudvalg. Ministeriet har endvidere øget resurseanvendelsen ved udar-
bejdelsen af tillægsbevillingsloven for 2006 for at sikre, at anmærkningerne og de tal, som opføres
i specifikationerne på tillægsbevillingsloven, er retvisende.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.
4. Udenrigsministeren har i sin redegørelse til
pkt. 51
oplyst, at ministeriet for tilskudsforvaltnin-
gen uden for udviklingsbistandens område, bl.a. under hensyntagen til kravene til god statslig til-
skudsforvaltning, har etableret et centralt system til opfølgning og registrering af udestående til-
skudsregnskaber. Endvidere har ministeriet oplyst, at det fortsatte arbejde med udarbejdelse af vej-
ledninger mv. vil understøtte ministeriets mulighed for at leve op til kravet om, at samtlige tilskuds-
regnskaber revideres i overensstemmelse med principperne for god offentlig revisionsskik. Mini-
steren har vedrørende ministeriets kontrol af handelskontorernes månedsregnskaber samt opfølgning
på ministeriets tilsynsbesøg oplyst, at ministeriet i 2006 har foretaget en systematisk kontrol og op-
følgning. Ministeriet agter at fortsætte med denne styrkede systematiske kontrol og tilsyn på området.
Jeg finder ministeriets initiativer tilfredsstillende og vil følge ministeriets anvendelse af det centrale
system til opfølgning og registrering af udestående tilskudsregnskaber uden for udviklingsbistan-
dens område.
5. Udenrigsministeren har i sin redegørelse til
pkt. 53
oplyst, at ministeriet fortsat nøje vil følge
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheders (DCISM) gennemførelse af hand-
lingsplanen på det økonomiske og regnskabsmæssige område.
Jeg vil følge DCISM’s implementering af handlingsplanen.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0261.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
243
6. Udviklingsministerens og udenrigsministerens redegørelser til de øvrige punkter finder jeg til-
fredsstillende.
III.C. § 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 54-73
Finansministerens redegørelse af 12. januar 2007
7. Finansministeren har i sin redegørelse til
pkt. 68 og 69
oplyst, at Personalestyrelsen i foråret 2006
indgik en ny kundeaftale med Finansministeriets Administrative Fællesskab (FAF), hvori bl.a. ar-
bejds- og ansvarsfordeling vedrørende løbende afstemninger er præciseret. Personalestyrelsen har
tillige, som forberedelse til overgang til omkostningsbevillinger pr. 1. januar 2007, opstrammet de
interne afstemningsrutiner vedrørende kvartalsafslutninger.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende.
8. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 70
oplyst, at Slots- og Ejendomsstyrelsen har igangsat
et projekt vedrørende forbedrede arbejdsgangs- og systembeskrivelser for områderne lejernes beta-
ling af driftsomkostninger, varme, el samt telefoni. Hovedparten af projektet er gennemført, og den
resterende del vil blive gennemført i forbindelse med årsafslutningen.
Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 71
oplyst, at Slots- og Ejendomsstyrelsen deltager i Fi-
nansministeriets regnskabsprojekt, som har til formål at standardisere og forbedre periodeafslutnin-
gerne.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende.
9. Ministerens redegørelser til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.D. § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, jf. beretningens pkt. 74-87
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 16. januar 2007
10. Økonomi- og erhvervsministeren har i sin redegørelse til
pkt. 83
oplyst, at departementet fort-
sat vil arbejde på at forbedre regnskabsforvaltningen, herunder følge op på, om de implementerede
forretningsgange også efterleves i praksis.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
11. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.E. § 9. Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 88-103
Skatteministerens redegørelse af 16. januar 2007
12. Skatteministeren har i sin redegørelse til
pkt. 102
om SKATs afhjælpning af fejl ved Import-
systemet oplyst, at afhjælpningen af de systemmæssige fejl er tilendebragt, og at der er taget initi-
ativer med henblik på at tilendebringe oprydningen i ikke-færdigbehandlede angivelser.
Med udgangen af 2006 er oprydningen af samtlige angivelser for perioden medio 2001 - ultimo
2004 afsluttet. Oprydningen forventes at afdække en mindre korrektion af de allerede opgjorte told-
beløb. Behandlingen af angivelser for 2005 og 2006 pågår stadig, men forventes afsluttet hurtigst
muligt. Rigsrevisionen, Europa-Kommissionen og SKATs interne revision vil løbende blive orien-
teret om fremdriften i oprydningen.
Periodiske markedsføringsinitiativer samt en målrettet kontrol af visse typer fortoldninger har vist,
at der stadig er problemer med brugernes inddateringer af supplerende oplysninger med henblik på
at færdiggøre importangivelserne. SKAT har derfor i sin Indsatsplan for 2007 valgt et landsdækkende
tema om »Kvalitet i fortoldning« med fokus på at fremme brugernes adfærd med hensyn til impor-
tangivelserne.
Jeg finder det positivt, at SKAT har taget initiativ til at forbedre virksomhedernes datadisciplin,
så SKATs arbejde med at færdigbehandle angivelserne lettes.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0262.png
244
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Jeg har noteret mig, at SKAT nu har afhjulpet alle systemmæssige fejl ved Importsystemet og til-
endebragt oprydningen af angivelser for perioden medio 2001 - ultimo 2004.
Jeg vil følge oprydningen af angivelserne for 2005 og 2006.
III.F. § 11. Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 104-118
Justitsministerens redegørelse af 30. januar 2007
13. Justitsministeren har oplyst, at underskuddet på kontoen for Politiklagenævnene er dækket
ind på forslag til tillægsbevillingsloven for 2006, og at der på finansloven for 2007 er optaget et
varigt løft i bevillingen til Politiklagenævnene med henblik på at sikre balance mellem udgifter og
bevilling.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
14. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.G. § 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 119-153
Forsvarsministerens redegørelse af 17. januar 2007
15. Forsvarsministeren tager i sin redegørelse til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at regn-
skabsforvaltningen for departementet, Forsvarskommandoen (FKO), Hjemmeværnet, Farvandsvæse-
net, Forsvarsministeriets Særstatusområder og Redningsberedskabet ikke er tilfredsstillende. Mini-
steren tager den rejste kritik alvorligt og oplyser, at Rigsrevisionens beretning har givet anledning
til et forhøjet fokus – ikke mindst ledelsesmæssigt – for at få rettet de konstaterede fejl og i særde-
leshed for at få tilsikret en tilfredsstillende regnskabsaflæggelse fremover.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
16. Ministeren har i sin redegørelse oplyst, at der inden for hele Forsvarsministeriets område er
iværksat en lang række tiltag, herunder en styrkelse af regnskabsforvaltningen og det ledelsesmæs-
sige fokus, hvilket allerede har forbedret regnskabsaflæggelsen i 2006. Ministeren forventer, at disse
tiltag vil være med til at sikre, at der ikke fremover sker forsinkelser eller forekommer mangelfuld
kontrol og afstemning i regnskabsmaterialet. Endvidere oplyser ministeren, at alle problemområder
på nuværende tidspunkt er løst eller dækket af en række kortere- eller længerevarende handleplaner,
der omfatter flere hovedområder.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
17. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 124
om datakvaliteten i it-systemet DeMars oplyst,
at FKO som følge af implementeringen af forsvarsforliget har været i gang med en større omstilling,
der her medført en række ekstraopgaver samtidig med, at personalet har været berørt af fysiske og
organisatoriske ændringer.
Jeg vil følge initiativerne med at forbedre datakvaliteten.
18. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 131-134
om bevillingskontrollen oplyst, at fejlene ef-
terfølgende er blevet korrigeret, og at det nu er tilsikret, at der ikke sker en gentagelse i forbindelse
med kommende årsafslutninger.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
19. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 135
oplyst, at der efter overgangen til omkostnings-
baserede regnskabsprincipper nu er gennemført tiltag, som sikrer, at Forsvarsministeriets departe-
ment foretager de nødvendige afstemninger og kontroller.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende og vil følge sagen.
20. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 136
oplyst, at Redningsberedskabet undervurderede de
betydelige regnskabstekniske og systemmæssige krav i forbindelse med overgangen til omkostnings-
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0263.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
245
baserede regnskabsprincipper, herunder konsekvenserne af en betydelig og uventet personaleafgang
på regnskabsområdet. Redningsberedskabets ledelse iværksatte en handleplan, som er tilendebragt
ved udgangen af 2006.
Jeg finder initiativerne tilfredsstillende og vil følge sagen.
21. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 137
oplyst, at størstedelen af de udestående forhold i
forbindelse med den ikke tilfredsstillende regnskabsforvaltning ved Forsvarsministeriets Særstatus-
områder (Christiansø) nu er korrigeret. Christiansø er pr. 1. januar 2007 blevet underlagt departe-
mentet, hvilket gerne skulle bidrage til at sikre en forbedret regnskabsaflæggelse.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
22. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 138
oplyst, at der fremover vil være et øget tilsyn på
lønområdet ved FKO og Hjemmeværnet.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
23. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 139-142
oplyst, at komplikationerne i forbindelse med
FKO’s overgang til omkostningsbaserede regnskaber skal ses i lyset af den relativt korte imple-
menteringstid for reformen samt det forhold, at FKO som følge af sin størrelse og kompleksitet ad-
skiller sig væsentligt fra øvrige myndigheder i staten og derfor har haft behov for at analysere og
tilpasse væsentlige regnskabs- og styringsmæssige forhold. Ministeren oplyser endvidere, at der ef-
ter erkendelsen af de regnskabsmæssige problemer blev iværksat et meget omfattende arbejde inden
for en større og altomfattende handleplan. Ministeren er enig i, at der – som påpeget af Rigsrevisionen
– var behov for et betydeligt ledelsesmæssigt fokus i forbindelse med de store regnskabsmæssige
udfordringer. Ministeren har endvidere oplyst, at han ved møder med forsvarets øverste ledelse har
konstateret, at arbejdet med regnskabsmæssige initiativer følges meget tæt.
Jeg finder det tilfredsstillende, at FKO har iværksat initiativer til løsning af de regnskabsmæssige
problemer. Jeg vil følge sagen.
24. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 144
oplyst, at de problemer, der har været på Hjem-
meværnets område, hovedsageligt kan henføres til opgørelsen af lagre, og at problemerne nu adres-
seres i en handleplan sammen med FKO. Hjemmeværnet har foretaget fejlrettelser og afstemninger,
så antallet af afvigelser fortsat bliver færre. For 2006 vil der være enkelte områder, der fortsat ikke
vil være løst, men disse løses gennem de iværksatte handleplaner i samarbejde med FKO. Hjem-
meværnets materiel er i 2007 overdraget til FKO.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Hjemmeværnet har iværksat initiativer til løsning af de regn-
skabsmæssige problemer. Jeg vil følge sagen.
25. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 145
oplyst, at personaleudskiftninger har vanskeliggjort
Farvandsvæsenets arbejde med det omkostningsbaserede regnskab, samt at Farvandsvæsenets status
som pilotvirksomhed i forbindelse med indførelsen af regnskabs- og bevillingsreformen pålagde et
begrænset antal medarbejdere betydelige arbejdsbyrder. Farvandsvæsenet har med assistance af For-
svarsministeriets Interne Revision iværksat en handleplan for at få rettet de konstaterede fejl. Endelig
tilstræber Farvandsvæsenet en optimering af personalesammensætningen forud for aflæggelsen af
regnskabet for 2006.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Farvandsvæsenet har iværksat initiativer til løsning af de regn-
skabsmæssige problemer. Jeg vil følge sagen.
26. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 147-153
om gennemgang af åbningsbalancer for FKO,
Hjemmeværnet og Farvandsvæsenet oplyst, at myndighederne har udarbejdet konkrete handleplaner
for løsning af de konstaterede problemer, hvoraf nogle blev løst inden årsafslutningen for 2005. FKO
og Hjemmeværnets handleplan løber frem til medio 2008, hvilket betyder, at der i kommende regn-
skaber vil være områder, hvor der endnu er udestående forhold.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0264.png
246
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Jeg finder det tilfredsstillende, at der er iværksat handleplaner til løsning af de regnskabsmæssige
problemer. Jeg vil følge sagen.
27. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.H. § 15. Socialministeriet, jf. beretningens pkt. 154-166
Socialministerens redegørelse af 17. januar 2007
28. Socialministerens redegørelse til afsnittet finder jeg tilfredsstillende.
III.I. § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. beretningens pkt. 167-178
Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse af 11. januar 2007
29. Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til afsnittet finder jeg tilfredsstillende.
III.J. § 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. beretningens pkt. 178-192
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 15. januar 2007
30. Beskæftigelsesministeren har i sin redegørelse til
pkt. 191
oplyst, at Beskæftigelsesministeriet
fra 2007 har indført et nyt koncept for udarbejdelse af resultatkontrakter, som fra 2007 vil styrke
målrapporteringen i Arbejdstilsynets årsrapporter.
Jeg forventer, at ministeriet vil arbejde for, at målrapporteringen forbedres allerede i årsrapporten
for 2006. Jeg forventer ligeledes, at ministeriet vil sikre, at der rapporteres korrekt i årsrapporterne
om opnåede resultater, og at oplysningerne kan dokumenteres.
Jeg vil følge sagen.
31. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.K. § 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. beretningens pkt. 193-202
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations redegørelse af 23. januar 2007
32. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations redegørelse til afsnittet finder jeg tilfreds-
stillende.
III.L. § 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. beretningens pkt. 203-236
Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings redegørelse af 17. januar 2007
33. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har i sin redegørelse til
pkt. 212
oplyst, at
ministeriet vil sikre, at alle udeståender i forbindelse med Rektorkollegiets Sekretariats regnskabs-
aflæggelse for 2006 vil blive rettet inden udgangen af supplementsperioden.
Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 213
oplyst, at ministeriet i et brev til Rektorkollegiets Se-
kretariat primo 2007 har præciseret, at målopstillingen i årsrapporten skal være dækkende for virk-
somheden, samt at målrapporteringen skal være afbalanceret og rapportere om baggrunden for lav
eller manglende målopfyldelse.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.
34. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 225 og 227
om studieadministrative systemer samt
tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed oplyst, at Rigsrevisionens bemærkninger og anbefalinger
vil blive drøftet med universitetsdirektørerne og Rektorkollegiet.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
35. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 229
beklaget, at aktstykket om løsøre og inventar er
yderligere forsinket. Aktstykket forventes fremsat primo 2007.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0265.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
247
Ministeren har videre oplyst, at alle dispensationer vedrørende regnskabsaflæggelsen for 2005 er
videreført til regnskabsåret 2006, herunder dispensationer vedrørende inventar og løsøre, samt at
ministeriet vil udstede en revideret tilskuds- og regnskabsbekendtgørelse i 2007 med virkning fra
regnskabsåret 2007.
Jeg finder ministerens redegørelse tilfredsstillende, idet jeg forventer, at aktstykke om overdra-
gelse af inventar mv. nu bliver forelagt Finansudvalget. Jeg forventer endvidere, at ministeriet prio-
riterer arbejdet med en evaluering og opdatering af tilskuds- og regnskabsbekendtgørelsen, så denne
kan udstedes på et tidspunkt, hvor universiteterne har mulighed for at tilrettelægge deres regnskabs-
mæssige registreringer i overensstemmelse med den.
36. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 230
oplyst, at han er enig i statsrevisorernes bemærk-
ning om ministeriets utilstrækkelige styring af lønudviklingen og beklager forløbet. Ministeriet har
ved brev til bestyrelsesformænd og rektorer præciseret, at der fremover skal inddrages lønstatistisk
materiale ved lønforhandlinger, og at der skal tages højde for en afsmittende effekt fra rektorerne til
de øvrige lederes lønninger. For at sikre dette har ministeriet fastlagt retningslinjer for udbetaling af
engangsvederlag til rektorer og retningslinjer for aflønningen af institutlederne. Ministeriet vil des-
uden på et møde med bestyrelserne for universiteterne drøfte lønstruktur og grundlag for aflønning
af rektorer.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.
37. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.M. § 20. Undervisningsministeriet, jf. beretningens pkt. 237-253
Undervisningsministerens redegørelse af 15. januar 2007
38. Undervisningsministeren har i sin redegørelse til
pkt. 246
erklæret sig enig i statsrevisorernes
kritik af, at der – som ved regnskabsaflæggelsen i 2004 – må konstateres svagheder i de interne kon-
troller og forretningsgange ved Undervisningsministeriets departement, særligt vedrørende behold-
ningskonti. Ministeren har oplyst, at departementet ud over de initiativer til forbedring af regnskabs-
forvaltningen, der er omtalt i beretningen, har gennemført en organisationsændring fra 1. januar
2007. Der er således oprettet en koncernafdeling med 3 kontorer, hvoraf det ene er et økonomikontor.
Ministeren forventer, at organisationsændringen vil øge fokus på og styrke arbejdet med at fore-
bygge regnskabsmæssige fejl.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende og vil følge ministeriets videre arbejde på området.
39. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 250
oplyst, at Folkeuniversitetet i København nu har
en regnskabsinstruks, som er godkendt af Folkeuniversitetsnævnet. Jeg kan tilføje, at de konstaterede
svagheder i forretningsgange og interne kontroller er udbedret.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
40. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 251
oplyst, at Folkeuniversitetsnævnet nu har godkendt
Folkeuniversitetets regnskabsinstrukser. Med henblik på at sikre en bedre regnskabsaflæggelse og
mere ensartet praksis har ministeriet udarbejdet en regnskabsmodel for Folkeuniversitetets enheder,
som i udkast har været til høring hos Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har anbefalet, at modellen for
opstilling af regnskaber indarbejdes i en egentlig regnskabsvejledning, ligesom Rigsrevisionen har
foreslået ændringer i modellen.
Jeg vil følge ministeriets arbejde med regnskabsmodellen.
41. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 253
erklæret sig enig i, at det er uheldigt, at ministeriet
ikke har fulgt op på påtalerne over for de institutioner, der ikke har overholdt de regler, som mini-
steriet har fastsat for kantinedrift.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0266.png
248
ENDELIG BETÆNKNING 2005
Ministeren har oplyst, at gennemgangen af årsrapporterne for 2005 viste 4 tilfælde, hvor reglerne
for kantinedrift ikke var overholdt. Ministeriet har bedt institutionernes bestyrelser om at redegøre
for, hvordan bestyrelserne vil sørge for at bringe forholdene i orden. Forholdene er allerede nu bragt
i orden for 2 af disse institutioner.
Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet har iværksat de nævnte initiativer.
42. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
III.N. § 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 254-271
Kulturministerens redegørelse af 25. januar 2007
43. Kulturministerens redegørelse til
pkt. 266
finder jeg tilfredsstillende.
44. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 267
oplyst, at der som led i implementeringen af Dansk
Standard (DS) 484 på ministerområdet gennemføres en styrkelse af tilsynet med institutionernes it-
anvendelse. Til imødegåelse af Rigsrevisionens kritik af it-sikkerheden på Nationalmuseet er Kul-
turministeriets Administrationscenter ved at gennemføre et tilsyn af Nationalmuseets it-anvendelse.
Rigsrevisionen har i januar 2007 konstateret, at Nationalmuseet i betydeligt omfang har fulgt op på
Rigsrevisionens bemærkninger.
Jeg finder dette tilfredsstillende og vil følge museets it-anvendelse.
45. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 268
oplyst, at færdiggørelse af registreringen af Kob-
berstiksamlingens værker ved Statens Museum for Kunst vil blive prioriteret ved forhandlingerne
med museet om den kommende resultatkontrakt, der skal dække perioden efter 2009.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
III.O. § 22. Kirkeministeriet, jf. beretningens pkt. 272-281
Kirkeministerens redegørelse af 22. januar 2007
46. Kirkeministerens redegørelse til afsnittet finder jeg tilfredsstillende.
III.P. § 23. Miljøministeriet, jf. beretningens pkt. 282-302
Miljøministerens redegørelse af 20. januar 2007
47. Miljøministeren har i sin redegørelse til
pkt. 293, 296 og 297
oplyst, at Danmarks Miljøun-
dersøgelse (DMU) har implementeret stadevurdering af projekter pr. 31. december 2006 og gen-
nemført et LEAN-udviklingsprojekt vedrørende strømlining og standardisering af en række økono-
miadministrative processer. Projektet er færdiggjort ultimo 2006, og resultaterne er planlagt imple-
menteret i 1. halvår 2007. DMU har endvidere i foråret 2006 foretaget en generel opdatering af regn-
skabsinstruksen og har i oktober-november 2006 ajourført regnskabsinstruksen vedrørende håndte-
ring af frihedssaldi, stadevurdering og digital bilagshåndtering. DMU har endelig i 2006 implemen-
teret standardiserede retningslinjer og vejledninger for administration og afregning af forskningspro-
jekter finansieret af EU.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
48. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 295
oplyst, at DMU har taget Rigsrevisionens anbe-
falinger om budgetteringen af DMU’s indtægter på finansloven til efterretning og vil sikre, at bud-
getteringen af indtægterne på finansloven fremtidigt vil ske på grundlag af så realistiske skøn som
muligt. Eventuel usikkerhed om indtægternes størrelse vil fremgå af anmærkningerne til finanslo-
ven.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0267.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
249
49. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 298
oplyst, at en opdeling af DMU’s indtægter på fi-
nansloven på underkonti for driftsindtægter, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede ak-
tiviteter og tilskudsfinansierede forskningsprojekter næppe vil kunne gennemføres med en tilstræk-
kelig sikkerhed. Det er DMU’s opfattelse, at en opdeling ikke vil medvirke til en mere hensigts-
mæssig styring af DMU. DMU har siden sin oprettelse i 1989 i økonomisystemet registreret for-
skellige indtægtstyper på et langt mere detaljeret og for DMU styringsrelevant niveau.
Jeg skal bemærke, at DMU pr. 1. januar 2007 er fusioneret med Aarhus Universitet og dermed
vil komme til at følge reglerne på universitetsområdet.
50. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 299
om DMU’s Aktivitets- og Ressourcestyringssystem
(ARS) oplyst, at DMU i efteråret 2006 har igangsat en generel opdatering af DMU’s sikkerhedsin-
struks, så den lever op til kravene i Dansk Standard (DS) 484.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
Jeg forventer, at ministeren tillige tager initiativ til, at der etableres de nødvendige brugerroller
til at sikre tilstrækkelig funktionsadskillelse i ARS, og at vejledningen bliver mere overskuelig, så
brugerne i mindre omfang overlades til at træffe valg.
Jeg vil følge DMU’s arbejde med at opdatere sikkerhedsinstruksen, etablere de nødvendige bru-
gerroller og præcisere vejledningen.
51. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 300
oplyst, at der er gennemført en forretningsmæssig
og teknisk risikovurdering af alle it-systemer i Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
(GEUS), og at denne vurdering ligger til grund for arbejdet med at sikre fuld overholdelse af Dansk
Standard (DS) 484 ved udgangen af 2006. Der er optaget forhandlinger med Miljøministeriets Center
for Koncernforvaltning (CFK) om driftsaftaler for wan, firewall, spamfilter, ESDH-system mfl. ser-
vicer, som GEUS modtager fra CFK. Antallet af administratorer i it-afdelingen er skåret ned, og den
enkelte systemejer har implementeret og beskrevet den relevante adgangsstyring.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
52. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 302
oplyst, at når Miljøstyrelsens rykkerprocedurer
ikke har fungeret tilfredsstillende, skyldes det tekniske problemer ved konverteringen af databaser i
forbindelse med overdragelsen af rykkerprocedurerne til Miljøministeriets Center for Koncernforvalt-
ning (CFK). De tekniske problemerne er løst i december 2006, og CFK vil i 2007 oprette en egentlig
debitorfunktion, som har til opgave at varetage debitorplejen for institutionerne.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
III.Q. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. beretningens pkt. 303-315
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris redegørelse af 2. januar 2007
53. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har i sin redegørelse til
pkt. 313-314
oplyst, at
han i forbindelse med Fiskeribankens regnskabsaflæggelse vil følge op på bankens likviditet, så be-
talingsevnen er sikret frem til bankens nedlæggelse gennem ansøgning om tilførsel af kapital, så-
fremt udviklingen i fiskerierhvervet medfører behov herfor.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
III.R. § 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, jf. beretningens pkt. 316-331
Ministeren for familie- og forbrugeranliggenders redegørelse af 1. februar 2007
54. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender har i sin redegørelse til
pkt. 327
oplyst, at
departementet har gennemgået instrukser og forretningsgange. Regnskabsinstruksen er tilpasset,
herunder til omkostningsreformen og likviditetsreformen. Der er endvidere udarbejdet samarbejds-
aftaler med virksomhederne tilknyttet det administrative center i departementet. Ministeriet har en-
delig iværksat procedurer, som sikrer tilsyn med underliggende virksomheders godkendelse af regn-
skaber mv.
Jeg finder ministeriets initiativer tilfredsstillende.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0268.png
250
ENDELIG BETÆNKNING 2005
III.S. § 28. Transport- og Energiministeriet, jf. beretningens pkt. 332-355
Transport- og energiministerens redegørelse af 17. januar 2007
55. Transport- og energiministeren har i sin redegørelse til
pkt. 341
oplyst, at Energistyrelsens
efterslæb i forhold til afstemning af balancekonti nu var indhentet. Energistyrelsen har medio 2006
afsluttet en omlægning af proceduren for afstemning af balancekonti, som sikrer, at balancekontiene
afstemmes månedligt.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
56. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 342
om bygge- og anlægsrevision ved Naviair oplyst,
at ministeren har taget Rigsrevisionens bemærkning om orienteringen af de bevilgende myndigheder
til efterretning. Desuden har ministeren oplyst, at ministeriet fremover indarbejder en status for Na-
viairs anlægsprojekter i den halvårlige rapportering til Folketinget om anlægsprojekter inden for mi-
nisterområdet.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende.
57. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 344 og 354
oplyst, at Banedanmark generelt har fulgt
op på Rigsrevisionens anbefalinger, og at der som led i forbedringen af Banedanmarks regnskabs-
kvalitet er indledt et samarbejde mellem Rigsrevisionen, Banedanmark og departementet. Samarbej-
det indebærer bl.a., at revisionen af regnskabet vil blive udført på et tidligere tidspunkt, så uhen-
sigtsmæssigheder i regnskabsaflæggelsen kan blive rettet før regnskabsafslutningen. Desuden er der
iværksat et regnskabskvalitetsprojekt, hvor der bl.a. er udarbejdet en regnskabsmanual med beskri-
velser af interne processer og kontroller.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende, og jeg vil følge udviklingen i ministerens be-
stræbelser på at forbedre Banedanmarks økonomistyring og regnskabskvalitet.
58. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 346
oplyst, at den fremtidige håndtering af rådighedsløn
i Banedanmarks regnskab nu er aftalt med Finansministeriet, og at den konkrete bogføring vil blive
aftalt med Økonomistyrelsen. I forbindelse med årsregnskabet for 2006 vil der ske en separat visning
af forpligtelsen til at betale rådighedsløn i resultatopgørelsen samt en udskillelse af forpligtelsen fra
egenkapitalen.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
59. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 347 og 348
oplyst, at afsnittet om gager og lønninger
i Banedanmarks regnskabsinstruks er ajourført, og at forbruget af cheflønsmidlerne er nedbragt, så
cheflønspuljen ikke længere er overskredet. Ministeren har videre oplyst, at stillingsregistret er gen-
nemgået, og at det er afklaret, hvor mange stillinger i Banedanmark der kan klassificeres. Der udestår
nu en dialog med Finansministeriet om lukning/overførsel af de overskydende stillingsnumre samt
en opfølgning på, om der sker en korrekt indrapportering i SLS, så ingen besatte stillinger figurerer
som ledige. Ministeren oplyser videre, at Banedanmarks lønadministration også er forbedret, og at
Banedanmark vurderer, at der ikke længere forekommer en sammenblanding af forskellige løndele.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende og vil følge Banedanmarks løn- og personale-
administration.
60. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 349 og 350
oplyst, at problemerne vedrørende Bane-
danmarks anlægsregistrering er relateret til opstarten af omkostningsreformen samt opdelingen mel-
lem infrastrukturaktiver og ikke-infrastrukturaktiver. Denne opdeling har været særlig vanskelig for
Banedanmark og har krævet en betydelig medvirken samt særlig stillingtagen fra Økonomistyrelsen.
Banedanmarks optagelse af aktiver i årsrapporten for 2005 er således sket på baggrund af et af Øko-
nomistyrelsen godkendt notat. Ministeren oplyser videre, at Banedanmark i 2007 igangsætter en pro-
ces med at få beskrevet værdiansættelsesmetoderne for aktiver. Det er hensigten, at værdiansættelsen
skal være fuldt implementeret fra 2008. Baggrunden for tidshorisonten er, at værdiansættelsen efter
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0269.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
251
overgangen til omkostningsprincippet kræver en væsentlig sikkerhed omkring metoderne for opta-
gelse og afskrivning på aktiverne.
Jeg finder ministerens initiativer tilfredsstillende. Jeg vil følge, om Banedanmark får registreret
og værdiansat sine anlægsaktiver korrekt.
61. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 352
oplyst, at Banedanmarks koncernbidrag ikke læn-
gere opgøres på et arbitrært grundlag. Banedanmark har således igennem 2006 foretaget en analyse
og nyberegning af koncernbidraget, hvilket er sket i samarbejde med Banedanmarks interne revision.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
62. Ministeren har i sin redegørelse til
pkt. 353
anført, at han tidligere har erklæret sig enig i, at
det er uheldigt, at afklaringen af Nærbaneprojektet har haft et så langstrakt forløb, og at han fremover
vil søge at opnå en hurtigere afklaring af sager af denne karakter. Dette vil ske under hensyn til at
kunne forelægge Folketinget fyldestgørende oplysninger. Ministeren oplyser videre, at et aktstykke
vedrørende Nærbaneprojektet blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 14. december 2006.
Jeg finder det tilfredsstillende, at der nu er forelagt et aktstykke for Finansudvalget, som redegør
for sagen og de væsentligt ændrede projektforudsætninger for Nærbaneprojektet.
63. Ministerens redegørelse til de øvrige punkter finder jeg tilfredsstillende.
IV. Revision af EU-midler i Danmark, jf. beretningens pkt. 356-370
Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 16. januar 2007
64. Økonomi- og erhvervsministerens redegørelse til afsnittet finder jeg tilfredsstillende.
V.A. Klare mål for brugerrettede opgaver, jf. beretningens pkt. 371-407
Finansministerens redegørelse af 12. januar 2007
Justitsministerens redegørelse af 30. januar 2007
65. Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at ministeriet vil foretage en kontrol af, at virk-
somhederne med udgangen af april 2007 har offentliggjort resultatet af opfølgningen på de enkelte
klare mål for 2006 på deres hjemmesider.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
66. Justitsministerens redegørelse finder jeg tilfredsstillende.
67. Jeg lægger vægt på, at alle ministerier prioriterer arbejdet med klare mål og lever op til Fi-
nansministeriets krav i vejledningen.
V.B. E-faktura, jf. beretningens pkt. 408-441
Finansministerens redegørelse af 12. januar 2007
68. Finansministeren har i sin redegørelse oplyst, at Økonomistyrelsen ved iværksættelsen af frem-
tidige tiltag vil inddrage erfaringerne fra indførelsen af e-fakturering.
Dette finder jeg tilfredsstillende.
V.C. 15 kommuners forvaltning af ydelser til familier med børn med nedsat funk-
tionsevne, jf. beretningens pkt. 442-489
Socialministerens redegørelse af 17. januar 2007
69. Socialministerens redegørelse finder jeg tilfredsstillende.
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0270.png
252
ENDELIG BETÆNKNING 2005
V.D. Udenrigsministeriets indberetninger om uregelmæssigheder, jf. beretningens pkt. 490-523
Udviklingsministerens redegørelse af 17. januar 2007
70. Udviklingsministerens redegørelse finder jeg tilfredsstillende.
VI. Statsregnskabet, jf. beretningens pkt. 524-549
Ingen ministre har afgivet redegørelse til afsnittet.
71. Jeg har ikke bemærkninger hertil.
VII. Omkostningsreformen, jf. beretningens pkt. 550-570
Finansministerens redegørelse af 12. januar 2007
Forsvarsministerens redegørelse af 17. januar 2007
72. Finansministeren har i sin redegørelse til
pkt. 550-563
oplyst, at Rigsrevisionens bemærknin-
ger til omkostningsreformen er indarbejdet i det udkast til budgetvejledningen, der blev tiltrådt af Fol-
ketingets Finansudvalg.
Jeg finder dette tilfredsstillende.
73. Forsvarsministerens redegørelse til afsnittet finder jeg tilfredsstillende.
VIII. Baggrundsoplysninger om revisionen, jf. beretningens pkt. 571-587
Ingen ministre har afgivet redegørelse til afsnittet.
74. Jeg har ikke bemærkninger hertil.
Afslutning
75. Det er min generelle vurdering, at de afgivne ministerredegørelser er fyldestgørende og til-
fredsstillende.
Jeg vil følge sagerne omtalt i notatets pkt. 4, 5, 12, 17, 19, 20, 23, 24, 25, 26, 30, 38, 40, 44, 50,
57, 59 og 60.
Jeg betragter de øvrige sager som afsluttet.
Henrik Otbo
 Statsrevisorerne betænkning EB2005 - Bilag 1: Endelig betænkning
1022584_0271.png
ENDELIG BETÆNKNING 2005
253
Med afgivelse af denne endelige betænkning over statsregnskabet er revisionen af statsregnskabet
for finansåret 2005 tilendebragt, og Statsrevisorerne kan herefter i overensstemmelse med grund-
lovens § 47, stk. 3, foretage
Indstilling
til
Folketingets beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2005
Statsregnskabet for finansåret 2005 godkendes.
Statsrevisorerne, den 28. marts 2007
Peder Larsen
Johannes Lebech
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Mogens Lykketoft
Svend Erik Hovmand