Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Miljø- og Planlægningsudvalget 2005-06
SB 11 1
Offentligt

11/05

Beretning om

sagsbehandlingstider

i 6 statslige nævn

Beretning fra rigsrevisor fremsendt

til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

KØBENHAVN 2006

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisoratet

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.folketinget.dk

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-251-7

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,

stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de

af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Statsrevisoratet, den 22. marts 2006

Peder Larsen

Helge Mortensen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Erik Larsen

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Indholdsfortegnelse

Side

II.

III.

Undersøgelsens resultater ...................................................................................................... 7

Undersøgelsens baggrund og formål...................................................................................... 9

Har sagsbehandlingstiden i de 6 udvalgte nævn udviklet sig tilfredsstillende i

perioden 2001-2004? ........................................................................................................... 13

A. Udviklingen i nævnenes sagsbehandlingstid i perioden 2001-2004............................... 14

B. Kvaliteten af nævnenes opgørelser af sagsbehandlingstiden.......................................... 15

Er de 6 nævns sagsbehandling tilrettelagt, så borgeren modtager en afgørelse på

klagen så hurtigt som muligt? .............................................................................................. 16

A. Analyse af lange liggetider............................................................................................. 17

B. Nævnenes tilrettelæggelse af sagsbehandlingen............................................................. 20

Har departementerne aktivt bidraget til, at de 6 nævns sagsbehandlingstid er så kort

som mulig?........................................................................................................................... 24

IV.

Statsrevisorernes bemærkning......................................................................................................... 31

Bilag:

Oversigt over nævn, som ministerierne har indsendt oplysninger om ................................. 33

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Beretningen vedrører især finanslovens § 9. Skatteministeriet, § 11.

Justitsministeriet, § 15. Socialministeriet, § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, § 18. Ministeriet for Flygt-

ninge, Indvandrere og Integration samt § 23. Miljøministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

I. Undersøgelsens resultater

1. Borgernes tilfredshed med statslige myndig-

heder afhænger bl.a. af myndighedernes sagsbe-

handlingstid. Lang sagsbehandlingstid kan have

såvel økonomiske som store personlige omkost-

ninger for borgerne.

I Folketinget er myndighedernes sagsbehand-

lingstid ofte til debat. I indeværende folketings-

år har der bl.a. været rejst spørgsmål om sags-

behandlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen, Erstat-

ningsnævnet, Lægeetisk Nævn samt de sociale

nævn.

I denne beretning bruges ”nævn” som fælles-

betegnelse for alle statslige ankeinstanser, uanset

om ordet indgår i det officielle navn eller ej.

2. Undersøgelsen kortlægger udviklingen i sags-

behandlingstiden i 6 af de største nævn i perio-

den 2001-2004. Det drejer sig om følgende nævn:

Landsskatteretten, Ankestyrelsen, Naturklage-

nævnet, Flygtningenævnet, Patientskadeanke-

nævnet og Erstatningsnævnet. Herudover har Ar-

bejdsskadestyrelsens sagsbehandling været ind-

draget i undersøgelsen, idet flere nævn er af-

hængige af informationer fra styrelsen.

Rigsrevisionen har gennemgået 40-50 sager

i 6 nævn med henblik på at vurdere sagstilrette-

læggelsen. Sagerne er udtaget med henblik på

at identificere områder, hvor sagsbehandlingen

kan forbedres, og der var derfor en overvægt af

sager med relativ lang sagsbehandlingstid i stik-

prøven.

Rigsrevisionens undersøgelse omfatter hele

sagsbehandlingsprocessen i de 6 nævn, lige fra

klagen modtages, til afgørelsen sendes til borge-

ren. I undersøgelsen vurderer Rigsrevisionen, i

hvilket omfang nævnssekretariaterne har tilret-

telagt en forsvarlig sagsbehandling, som mulig-

gør, at sagsbehandlingstiden bliver så kort som

mulig. Undersøgelsen rejser desuden spørgsmå-

let om, hvorvidt departementerne i tilstrækkelig

grad har sikret sig, at nævnenes sagsbehandlings-

tid er så kort som mulig.

3. Om en given sagsbehandlingstid er for lang,

afhænger af en konkret vurdering, hvor der også

tages andre forhold i betragtning såsom sagens

karakter, omfanget af de undersøgelser, myndig-

heden skal foretage, den sædvanlige sagsbehand-

lingstid, de løbende ekspeditioner i sagen samt

myndighedens resurser sammenholdt med antal-

let af sager.

Et vigtigt begreb i undersøgelsen er ”ligge-

tid”, hvorved forstås den tid, en sag ligger hos et

nævn, uden at der sagsbehandles, på trods af at

alle forudsætninger for sagsbehandlingen er op-

fyldt.

Undersøgelsens resultater:

Overordnet resultat

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at

sagsbehandlingstiderne i nævnene ofte er unød-

vendigt lange. Det er Rigsrevisionens generelle

opfattelse, at departementerne ikke tilstrække-

ligt aktivt har medvirket til at nedbringe sags-

behandlingstiden i de 6 statslige nævn.

Udviklingen i sagsbehandlingstiden er ikke til-

fredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

•

Landsskatterettens sagsbehandlingstid er ste-

get igennem hele undersøgelsesperioden og

var i 2004 i gennemsnit 13,7 måneder. Na-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

turklagenævnet og Ankestyrelsen har haft fal-

dende sagsbehandlingstider fra 2001 til 2003,

hvorefter sagsbehandlingstiden er steget mar-

kant i 2004. Af de 6 undersøgte nævn var det

kun Patientskadeankenævnet, der havde en

kortere sagsbehandlingstid i 2004 end i 2001,

men sagsbehandlingstiden i dette nævn er sta-

dig på et for højt niveau.

Kvaliteten af flere nævns opgørelser af sags-

behandlingstiden er mindre tilfredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

•

Erstatningsnævnet kunne ikke fremlægge op-

lysninger om den samlede sagsbehandlings-

tid og lever dermed ikke op til Justitsmini-

steriets cirkulæreskrivelse om mål for hur-

tig sagsbehandling mv.

•

Ankestyrelsen og Patientskadeankenævnet

medtager ikke den fulde sagsbehandlingstid,

fra sagen modtages, til afgørelsen sendes til

borgeren i opgørelsen. Endvidere medtager

Landsskatteretten og Ankestyrelsen rent ad-

ministrative afgørelser i opgørelsen af den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvilket

holder gennemsnittet kunstigt nede.

Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen i stats-

lige nævn sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at

borgerne modtager en afgørelse på deres kla-

ger hurtigst muligt.

Denne vurdering er baseret på:

Liggetid

•

Flere nævn begynder i gennemsnit først sags-

behandlingen 3-6 måneder efter, klagen er

modtaget. Mere end

⅓

af de undersøgte sa-

ger i Landsskatteretten lå over 8 måneder, før

sagsbehandlingen blev igangsat.

•

En del sager ligger i 1 år, efter at sagsbehand-

lingen er igangsat, uden at der sagsbehand-

les.

•

Lang sagsbehandlingstid skyldes generelt ik-

ke, at sagerne er komplekse, men at styrin-

gen, herunder resursetilpasningen, ofte er util-

strækkelig.

•

Nævnene anvender ikke ledelsesinformati-

onssystemer, fx i form af restancelister, i til-

strækkelig grad til at sikre sig, at alle sager

bliver behandlet så hurtigt, som det er muligt

og forsvarligt.

Sagsoplysningen

•

Nævnene orienterer borgerne om forventet

sagsbehandlingstid, men ikke altid hvis der

opstår forsinkelser. Rigsrevisionen finder, at

nævnene bør sikre, at borgeren orienteres,

hvis sagsbehandlingen trækker ud.

•

Sagsbehandlingen forsinkes ofte af, at under-

liggende myndigheder ikke fremskaffer sa-

gens akter hurtigst muligt. I nogle tilfælde ta-

ger det flere måneder og i enkelte tilfælde

over 1 år at foretage simple sagsbehandlings-

skridt.

•

Patientforsikringen brugte i et betydeligt an-

tal sager mere end 2 måneder på at sende det

nødvendige sagsmateriale med en udtalelse

til Patientskadeankenævnet.

•

Arbejdsskadestyrelsen brugte i ca. 30 % af

sagerne mere end 4 uger til at videresende sa-

gen til Ankestyrelsen.

•

Parterne overskrider ofte nævnenes tidsfri-

ster for høringssvar og er dermed selv del-

vist ansvarlige for lange sagsbehandlingsti-

der.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

•

Rigsrevisionen konstaterer, at de fleste nævn

sender afgørelsen til klageren, senest 2 uger

efter den er truffet. Det er dog ikke tilfældet

for Landsskatteretten og Patientskadeanke-

nævnet, som ofte er mere end 2 uger om at

sende afgørelsen, hvilket ikke er tilfredsstil-

lende.

Departementerne bør bidrage mere aktivt til

at nedbringe nævnenes sagsbehandlingstider.

Departementerne bør i højere grad opstille

ambitiøse mål herfor.

Denne vurdering er baseret på:

•

Departementernes opgave er at fastsætte mål

og rammer for nævnenes virksomhed. Rigs-

revisionens undersøgelse viste, at 4 ud af 6

departementer havde indgået resultatkontrak-

ter som led i rammestyringen. Rigsrevisionen

finder, at flere departementer bør overveje at

anvende resultatkontrakter som led i ramme-

styringen.

•

Skatteministeriet burde tidligere have taget

initiativer til at sikre, at Landskatterettens i

forvejen meget lange sagsbehandlingstider

ikke steg yderligere.

•

Socialministeriet kunne have fremskyndet en

kapacitetstilpasning i Ankestyrelsen med hen-

blik på at imødegå stigende sagsbehandlings-

tid i 2004.

•

Miljøministeriet burde i højere grad have ta-

get initiativ til at begrænse sagsbehandlings-

tiden i Naturklagenævnet, men tilpassede i

stedet resultatmålene til den faktiske udvik-

ling.

•

Integrationsministeriet har ikke indgået re-

sultatkontrakt med Flygtningenævnet, men

har sikret, at nævnets stigende sagsbehand-

lingstider løbende er vurderet og fundet ri-

melige.

•

Justitsministeriet burde have ført bedre tilsyn

med implementering af et nyt journalsystem

i Erstatningsnævnet, som medførte væsent-

ligt forlængede sagsbehandlingstider.

•

Justitsministeriets bestræbelser på at nedbrin-

ge sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet

har været utilfredsstillende. Justitsministeren

lovede i efteråret 2002 Folketinget, at næv-

nets sagsbehandlingstid ikke ville stige, men

alligevel steg den markant fra begyndelsen

af 2004.

•

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der kan

opnås effektiviseringsgevinster samt kortere

sagsbehandlingstider ved sammenlægning af

en række små nævn. Finansministeriet har

oplyst, at det forventes, at man i foråret 2006

vil overveje, i hvilken grad yderligere sam-

menlægning af små enheder er mulig inden

for staten.

II. Undersøgelsens baggrund og formål

Baggrund

4. Borgernes tilfredshed med statslige myndig-

heder afhænger bl.a. af myndighedernes sagsbe-

handlingstid. Lang sagsbehandlingstid kan have

såvel økonomiske som store personlige omkost-

ninger for borgerne.

I Folketinget er myndighedernes sagsbehand-

lingstid ofte til debat. I indeværende folketings-

år har der bl.a. været rejst spørgsmål om sagsbe-

handlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen, Erstat-

ningsnævnet, Lægeetisk Nævn samt de sociale

nævn.

Ligeledes har dagspressen jævnligt fokuseret

på tilfælde af langsommelig sagsbehandling. I

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

2005 var der bl.a. kritiske artikler om sagsbe-

handlingstiden i Naturklagenævnet og Erstat-

ningsnævnet.

5. I Danmark findes et stort antal administrative

nævn, der hverken hører til Folketinget, domsto-

lene eller den traditionelle statsforvaltning. Fæl-

les for disse nævn er, at de varierer meget i sam-

mensætning, arbejdsform og antal sager, der af-

gøres. Nogle nævn dækker et meget specifikt

område, mens andre har et meget bredt arbejds-

felt. Nogle nævn har en dommer som formand,

mens andre ikke har nogen juridisk deltagelse.

I nogle nævn skal medlemmerne have en særlig

sagkundskab, i andre nævn skal de være interes-

serepræsentanter, og i atter andre skal de udgø-

re et politisk islæt i den administrative beslut-

ningsproces.

Bortset fra nævn, der behandler meget få sa-

ger, har de administrative nævn normalt et sekre-

tariat, der forbereder sagerne til nævnets afgørel-

se.

Nævnenes bevillingsmæssige forhold er un-

derkastet ministeriel styring og tilsyn, men mi-

nisteren har ingen indflydelse på nævnenes af-

gørelse i de enkelte sager. Nævnene er omfat-

tet af forvaltningsretlige principper og forvalt-

ningslovens regler om partshøring og begrun-

delse.

I de fleste nævn har formanden kompetence

til at afvise sager, der falder uden for nævnets

kompetence, eller som er indgivet for sent eller

af en, der ikke er klageberettiget. I visse nævn

har formanden kompetence til på egen hånd at

afgøre sager uden principiel betydning og/eller

under en vis beløbsstørrelse.

I denne beretning bruges ”nævn” som fælles-

betegnelse for alle statslige ankeinstanser, uanset

om ordet indgår i det officielle navn eller ej.

Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke

private klage- og ankenævn, der er godkendt af

Forbrugerklagenævnet såsom Rejseankenævnet,

Ankenævnet for Forsikring mfl.

6. Kravet om, at offentlige myndigheder skal til-

stræbe kortest mulig sagsbehandlingstid, antages

at følge af en offentligretlig grundsætning. Der

findes ikke generelle lovregler om, hvor lang of-

fentlige myndigheders sagsbehandlingstid må væ-

re, bortset fra sager om aktindsigt og begrundel-

se, der ifølge forvaltningsloven skal besvares se-

nest henholdsvis 10 og 14 dage efter modtagel-

sen. Dog fremgår det af Justitsministeriets vej-

ledning om forvaltningsloven, at alle sager skal

behandles så enkelt, hurtigt og økonomisk som

muligt. Tilsvarende hedder det i Justitsministe-

riets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997

om mål for hurtig sagsbehandling mv., at det er

et grundlæggende krav til forvaltningen, at af-

gørelser skal træffes så hurtigt, som det er mu-

ligt og forsvarligt.

Om en given sagsbehandlingstid er for lang,

afhænger derfor af en konkret vurdering i hvert

enkelt tilfælde. Ved denne vurdering må ud over

den absolutte sagsbehandlingstid også tages an-

dre forhold i betragtning, herunder sagens karak-

ter, omfanget af de undersøgelser, myndigheden

skal foretage, den sædvanlige sagsbehandlings-

tid, de løbende ekspeditioner i sagen samt myn-

dighedens resurser sammenholdt med antallet af

sager.

7. Finansministeriet har gennemført 2 undersø-

gelser af sagsbehandlingstider i staten i 1996 og

2001, som har bidraget til at henlede opmærk-

somheden på, at sagsbehandlingstid er en vigtig

parameter, når det gælder borgernes tilfredshed

med den offentlige sektor. Der var tale om bredt

anlagte undersøgelser, som omfattede en lang

række myndigheder med meget forskellige op-

gaver.

Rigsrevisionens undersøgelse fokuserer på

sagsbehandlingstiden i ankesager, der er et for-

valtningsområde, som ikke tidligere har været til-

bundsgående undersøgt.

Vigtigheden af at begrænse ankesagers sags-

behandlingstid skal ses i forhold til, at borgerne

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

typisk har ventet længe på en afgørelse ved en

tidligere instans i det administrative klagesystem.

Formål og afgrænsning

8. Beretningen besvarer følgende 3 spørgsmål:

•

Har sagsbehandlingstiden i de 6 udvalgte

nævn udviklet sig tilfredsstillende i perioden

2001-2004?

•

Er de 6 nævns sagsbehandling tilrettelagt, så

borgeren modtager en afgørelse på klagen så

hurtigt som muligt?

•

Har departementerne aktivt bidraget til, at de

6 nævns sagsbehandlingstid er så kort som

mulig?

9. Med henblik på at belyse disse spørgsmål har

Rigsrevisionen bl.a. undersøgt, om de 6 nævns

opgørelser af sagsbehandlingstiden er valide, og

om sagsbehandlingsprocessen er tilrettelagt, så

sagsbehandlingstiden minimeres under hensyn

til en effektiv og forsvarlig sagsbehandling. I den

forbindelse er det bl.a. undersøgt, hvor lang tid

sagerne ligger i nævnene, uden at der sagsbe-

handles (liggetiden), samt om høring af andre

myndigheder forløber uden unødig forsinkelse.

Som led i besvarelsen af det tredje spørgs-

mål er undersøgt, om departementerne har haft et

grundlag for at vurdere nævnenes sagsbehand-

lingstid, om de har opstillet ambitiøse mål for

sagsbehandlingstiden, og om de har fulgt op på

de opstillede mål.

10. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter som

udgangspunkt statslige nævn, der 1) fungerer som

klageinstans, 2) er finansieret over finansloven

eller ved indtægter i henhold til lov samt 3) ikke

er underlagt en ministers instruktionsbeføjelse.

Som led i undersøgelsen blev ministerierne

bedt om at indsende en oversigt over nævn på

ministerområdet. I alt har ministerierne indsendt

oplysninger om 41 nævns sagsbehandlingstider.

Størstedelen af disse nævn har årlige driftsud-

gifter på under 5 mio. kr. Rigsrevisionen har kun

anmodet om oplysninger om sagsbehandlingsti-

den i 2004 for disse forholdsvis små nævn. Sags-

behandlingstiden for disse nævn fremgår af bi-

lag 1.

11. De 41 nævn spænder vidt i størrelse og

mængde af sager. Ankestyrelsen afgjorde fx over

17.000 sager i 2004, mens Ankenævnet i hen-

hold til militær retsplejelov slet ikke havde no-

gen sager i 2004. Tilsvarende får Ankenævnet

for tilskud til statsgaranterede studielån så få sa-

ger forelagt, at der kun afholdes ét årligt møde.

Sagsbehandlingsprocessen varierer ligeledes

fra nævn til nævn, ligesom sagsbehandlingen in-

den for samme ankeinstans kan variere betyde-

ligt mellem forskellige sagstyper. I 2004 var An-

kestyrelsen således i gennemsnit over 6 måne-

der om at afgøre en arbejdsskadesag, mens sager

om magtanvendelse, hvor den maksimale sags-

behandlingstid er fastlagt ved lov, i gennemsnit

blev afgjort på lidt over 1 måned.

På den baggrund giver det ikke mening at

sammenligne nævnene på tværs eller for den

sags skyld at beregne ét samlet nøgletal for næv-

nenes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2004.

12. På den anden side er de problemstillinger,

denne beretning omhandler, ikke blot relevante

for de 6 udvalgte nævn, men yderst væsentlige

for alle ministerier med tilknyttede nævn, der

fungerer som centrale klageinstanser.

Af bilag 1 fremgår det fx, at Ankenævnet for

patenter og varemærker i gennemsnit var 10,8

måneder om at afgøre en ankesag vedrørende

patenter i 2004. Erhvervsankenævnet var hen-

holdsvis 26 og 31 måneder om at afgøre sager

vedrørende lov om værdipapirhandel og lov om

forsikringsvirksomhed, mens Forbrugerklage-

nævnet var 13,1 måned om at afgøre nævnssa-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

ger. Lange sagsbehandlingstider i det admini-

strative ankesystem er således et udbredt fæno-

men.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der for-

mentlig vil kunne opnås effektiviseringsgevin-

ster ved sammenlægning af en række af de små

nævn i bilag 1. Finansministeriet har hertil be-

mærket, at der i forbindelse med vedtagelsen af

finansloven for 2002 blev nedlagt en række råd

og nævn. I løbet af foråret 2006 forventer Fi-

nansministeriet igen at ville overveje, om der er

mulighed for yderligere sammenlægning af små

enheder.

13. Undersøgelsen af de 6 udvalgte nævn foku-

serer på udviklingen i den gennemsnitlige sags-

behandlingstid i sager, der er afgjort i perioden

2001-2004. Hvor det har været muligt, er der

dog suppleret med oplysninger fra 2005.

14. Med henblik på at vurdere sagstilrettelæg-

gelsen har Rigsrevisionen nærmere gennemgå-

et 40-50 sager i 6 nævn. I de tilfælde, et nævn

behandler flere forskellige sagstyper, er sagerne

udvalgt fra det sagsområde, hvor nævnet afgjor-

de flest sager. Sagsgennemgangen har omfattet

følgende nævn:

Landsskatteretten

under Skatteministeriet

fungerer som øverste administrative klageinstans

på skatte-, moms-, afgifts-, told- og vurderings-

området. Retten behandler klager over afgørelser

fra de kommunale skatteforvaltninger, skattean-

kenævn, regionale told- og skattecentre, SKAT

samt Ligningsrådet. Rigsrevisionens sagsgen-

nemgang har omfattet indkomstområdet.

Ankestyrelsen

under Socialministeriet træffer

afgørelse i klagesager vedrørende den sociale og

beskæftigelsesmæssige lovgivning. Rigsrevisio-

nens sagsgennemgang i Ankestyrelsen har om-

fattet sager på arbejdsskadeområdet, hvor Ar-

bejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse som 1.

instans.

Naturklagenævnet

under Miljøministeriet be-

handler klager over kommuners og amters af-

gørelser. Afgørelserne er truffet i medfør af en

række love, der regulerer fast ejendom, herun-

der planloven, naturbeskyttelsesloven, råstoflo-

ven, skovloven, masteloven og sommerhusloven.

Rigsrevisionen har begrænset sin gennemgang

til planlovsområdet.

Flygtningenævnet

under Integrationsministe-

riet behandler klager over afgørelser truffet af

Udlændingestyrelsen som 1. instans. Sagsgen-

nemgangen har omfattet spontansager.

Patientskadeankenævnet

under Indenrigs- og

Sundhedsministeriet er oprettet med hjemmel i

patientforsikringsloven. Nævnet behandler kla-

ger over afgørelser truffet af Patientforsikringen

vedrørende erstatninger til patienter, som er ble-

vet påført skade under behandling i sundheds-

væsenet.

Erstatningsnævnet

under Justitsministeriet er

nedsat med hjemmel i offererstatningsloven.

Nævnet er ikke en egentlig klageinstans, men

træffer den endelige administrative afgørelse om

erstatning til personer, der har været udsat for en

forbrydelse. Sagsgennemgangen har omfattet sa-

ger om voldsforbrydelser og røverier.

15. De 6 nævn er udvalgt, fordi de alle behand-

ler sager, som typisk vedrører privatpersoners

retsstilling i forhold til det offentlige. Endvidere

har Rigsrevisionen lagt vægt på, at de 6 nævn

dækker forskellige ministerområder. Endelig er

der tale om nævn med ikke ubetydelige drifts-

udgifter, jf. tabel 1.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Tabel 1. Oversigt over driftsudgifter og afsluttede sager i de 6 nævn

Udgiftsbevilling 2004

Mio. kr.

119,1

48,5

28,4

49,0

14,9

4,7

Afsluttede sager 2004

Antal

17.100

3.639

1.861

1.248

1.166

ca. 3.900

Nævn

§ 15.11.21. Ankestyrelsen .............................................

§ 09.11.02. Landsskatteretten .......................................

§ 23.11.12. Naturklagenævnet.......................................

§ 18.21.05. Flygtningenævnet .....................................

§ 16.11.25. Patientskadeankenævnet ...........................

§ 11.11.21. Erstatningsnævnet ......................................

Flygtningenævnets udgifter inkluderer bl.a. vederlag til nævnsmedlemmer, men ikke udgifter til sekretariatet,

idet Integrationsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Landsskatteretten, Ankestyrelsen, Naturkla-

genævnet og Flygtningenævnet er de 4 største

statslige klageinstanser målt på driftsudgifter.

Det fremgår af tabel 1, at alle de 4 nævn havde

driftsudgifter på over 25 mio. kr. i 2004. Det

klart største nævn målt såvel i sagsmængde

som bevilling er Ankestyrelsen, som behandlede

17.100 sager i 2004 og havde en udgiftsbevil-

ling på 119,1 mio. kr.

16. Formålet med sagsgennemgangen har pri-

mært været at få indblik i de pågældende nævns

sagsbehandlingsprocesser. Rigsrevisionen har

vurderet sagsbehandlingstiden i nævnene isole-

ret, men konstaterede i undersøgelsen, at borge-

ren ofte allerede har ventet lang tid på en afgø-

relse hos 1. instans. Dette understreger betydnin-

gen af, at sagsbehandlingstiden i ankesystemet

er så kort som mulig.

17. Beretningen har i udkast været forelagt Fi-

nansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministe-

riet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, For-

svarsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Integrationsministeriet, Videnskabsministeriet,

Undervisningsministeriet, Kulturministeriet, Mil-

jøministeriet, Familie- og Forbrugerministeriet

og Transport- og Energiministeriet, der har ad-

ministrative nævn inden for deres område.

Ministeriernes bemærkninger er indarbejdet

i beretningen.

III. Har sagsbehandlingstiden i de 6

udvalgte nævn udviklet sig tilfredsstil-

lende i perioden 2001-2004?

Rigsrevisionens bemærkninger

Udviklingen i sagsbehandlingstiden er ikke til-

fredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

•

Landsskatterettens sagsbehandlingstid er ste-

get igennem hele undersøgelsesperioden og

var i 2004 i gennemsnit 13,7 måneder. Na-

turklagenævnet og Ankestyrelsen har haft fal-

dende sagsbehandlingstider fra 2001 til 2003,

hvorefter sagsbehandlingstiden er steget mar-

kant i 2004. Af de 6 undersøgte nævn var

det kun Patientskadeankenævnet, der havde

en kortere sagsbehandlingstid i 2004 end i

2001, men sagsbehandlingstiden i dette nævn

er stadig på et for højt niveau.

Kvaliteten af flere nævns opgørelser af sags-

behandlingstiden er mindre tilfredsstillende.

Denne vurdering er baseret på:

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

•

Erstatningsnævnet kunne ikke fremlægge op-

lysninger om den samlede sagsbehandlings-

tid og lever dermed ikke op til Justitsmini-

steriets cirkulæreskrivelse om mål for hurtig

sagsbehandling mv.

•

Ankestyrelsen og Patientskadeankenævnet

medtager ikke den fulde sagsbehandlingstid,

fra sagen modtages, til afgørelsen sendes til

borgeren i opgørelsen. Endvidere medtager

Landsskatteretten og Ankestyrelsen rent ad-

ministrative afgørelser i opgørelsen af den

Figur 1. Udvikling i sagsbehandlingstid

Måneder

9,2

2001

Landskatteretten

Patientskadeankenævnet

Naturklagenævnet

2002

gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvilket hol-

der gennemsnittet kunstigt nede.

A. Udviklingen i nævnenes sagsbehandlings-

tid i perioden 2001-2004

18. Udviklingen i de 6 undersøgte nævns sags-

behandlingstid i perioden 2001-2004 fremgår

af figur 1, idet der ikke forelå endelige tal for

nævnenes sagsbehandlingstid i 2005, da beret-

ningen blev afgivet til statsrevisorerne.

13,7

8,5

7,9

6,3

6,2

5,6

5,1

3,7

2003

2004

Ankestyrelsen (arbejdsskadesager)

Flygtningenævnet (vægtet gennemsnit)

Note: Der foreligger ikke oplysninger om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Erstatningsnævnets sager.

19. Figur 1 viser, at Landsskatterettens gennem-

snitlige sagsbehandlingstid har været jævnt sti-

gende efter 2001 og i 2004 var 13,7 måneder.

Ankestyrelsens og Naturklagenævnets gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstider faldt i perio-

den 2001-2003, hvorefter de steg betydeligt fra

2003 til 2004 og i begge nævn var over 6 må-

neder i 2004.

Flygtningenævnet skiller sig ud med en mar-

kant stigning i sagsbehandlingstiden i undersø-

gelsesperioden. Udviklingen kan delvist forkla-

res med, at et stort antal sager vedrørende iraki-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

ske statsborgere blev sat i bero i 2003 som føl-

ge af krigen i Irak. Dette medførte, at mange sa-

ger ikke blev færdigbehandlet, og sagsbehand-

lingstiderne steg som følge af dette betragteligt

i 2004. Ser man 2003 og 2004 under ét, har ira-

kersagerne dog mindre betydning, da berostillel-

sen i 2003 burde have betydet, at andre sager

kunne være afgjort hurtigere. Dette var ikke til-

fældet, idet sagsbehandlingstiden steg fra 4,2

måneder i 2002 til 5,9 måneder i 2003.

Patientskadeankenævnet er det eneste nævn,

der har haft et fald i den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid i undersøgelsesperioden. Udgangs-

punktet var en gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid i 2001 på 9,2 måneder, som er faldet til 7,9

måneder i 2004.

B. Kvaliteten af nævnenes opgørelser af sags-

behandlingstiden

20. Nævnenes oplysninger om sagsbehandlings-

tider er baseret på de registreringer, der bliver

foretaget i løbet af sagsbehandlingsprocessen.

Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilken udstræk-

ning registreringerne sker efter ensartede ret-

ningslinjer.

21. Undersøgelsen har vist, at nævnene ikke føl-

ger den samme praksis for opgørelse af nøgle-

tallet for sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen op-

gør fx sagsbehandlingstiden, fra sagen journali-

seres, til afgørelsen meddeles borgeren. Derved

er eventuel liggetid, fra sagen modtages, til sa-

gen journaliseres, ikke medtaget i opgørelsen.

Dette påvirker dog kun opgørelsen i meget be-

grænset omfang.

Sagsbehandlingstiden i Patientskadeankenæv-

net opgøres derimod som berammelsestid, dvs.

fra sagens oprettelsesdato til datoen for nævns-

mødet, hvor der træffes beslutning i sagen. Da

der normalt går op til 3 uger, fra afgørelsen fo-

religger, til den meddeles borgeren, kan Patient-

skadeankenævnets opgørelse forbedres.

Rigsrevisionen finder, at sagsbehandlingsti-

den bør opgøres fra modtagelsesdatoen, til afgø-

relsen sendes til borgeren, da formålet med re-

gistreringerne er at give de bevilgende myndig-

heder og borgerne et så præcist billede som mu-

ligt af sagsbehandlingstiden for borgeren. Anke-

styrelsen og Patientskadeankenævnet har taget

Rigsrevisionens anbefaling til efterretning.

22. I Erstatningsnævnet var det ikke muligt at

få oplyst sagsbehandlingstider for de 4 år, under-

søgelsen dækker over. Erstatningsnævnet har så-

ledes ikke været i stand til at fremlægge oplys-

ninger om den tid, der i alt går, fra en sag mod-

tages i nævnet, til den er afgjort, selv om det er

forudsat i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse

nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbe-

handling mv. For 2004 var det end ikke muligt

at få præcise oplysninger om antallet af påkend-

te sager på grund af tekniske problemer med et

nyt journalsystem.

Justitsministeriet har hertil bemærket, at selv

om den samlede sagsbehandlingstid ikke hidtil

har kunnet opgøres, har der siden 2002 været op-

stillet mål for sagsbehandlingen opgjort som an-

tallet af uekspederede sager ved årenes udgang.

23. Finansministeriet har i anden sammenhæng

oplyst Folketinget om, at alle ministerier med væ-

sentlige borgerrettede opgaver pr. 1. januar 2005

er forpligtet til at opstille klare mål for brugerret-

tede opgaver, herunder for sagsbehandlingstiden.

Ankestyrelsen og Landsskatteretten medta-

ger administrative afgørelser i opgørelsen af den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Administra-

tive afgørelser omfatter bl.a. sager, der bliver af-

vist grundet forkert myndighedskompetence,

overskridelse af fastsatte frister eller sager, der

bortfalder.

Ankestyrelsen har oplyst, at administrative

afgørelser har en gennemsnitlig sagsbehandlings-

tid på 15 dage. Administrative afgørelser kan

derved have indflydelse på den gennemsnitlige

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

sagsbehandlingstid. I Ankestyrelsen blev den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for arbejds-

skadesager i 2003 fx opgjort til 4,6 måneder.

Rigsrevisionens beregninger viser, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid uden administra-

tive afgørelser var 4,9 måneder i 2003. Ankesty-

relsen har oplyst, at styrelsen fremover ikke vil

inkludere administrative afgørelser i beregnin-

gen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

arbejdsskadesager.

Rigsrevisionen finder, at medtagelsen af ad-

ministrative afgørelser i opgørelsen af gennem-

snittet kan medføre en skævvridning i forhold til

formålet med nøgletallet, som er at give borger-

ne og de bevilgende myndigheder et retvisende

billede af sagsbehandlingstiden. Rigsrevisionen

finder derfor, at sagsbehandlingstiden bør opgø-

res, så den kun inkluderer sager, hvor der er truf-

fet en egentlig nævnsafgørelse, samt eventuelt

sager afgjort af nævnsformanden. Da de admi-

nistrative afgørelser i visse nævn beslaglægger

en del resurser i nævnene, kan dette eventuelt

afrapporteres særskilt i årsrapporten.

ger i Landsskatteretten lå over 8 måneder, før

sagsbehandlingen blev igangsat.

•

En del sager ligger i 1 år, efter at sagsbehand-

lingen er igangsat, uden at der sagsbehandles.

•

Lang sagsbehandlingstid skyldes generelt ik-

ke, at sagerne er komplekse, men at styrin-

gen, herunder resursetilpasningen, ofte er util-

strækkelig.

•

Nævnene anvender ikke ledelsesinformati-

onssystemer, fx i form af restancelister, i til-

strækkelig grad til at sikre sig, at alle sager

bliver behandlet så hurtigt, som det er mu-

ligt og forsvarligt.

Sagsoplysningen

•

Nævnene orienterer borgerne om forventet

sagsbehandlingstid, men ikke altid hvis der

opstår forsinkelser. Rigsrevisionen finder, at

nævnene bør sikre, at borgeren orienteres,

hvis sagsbehandlingen trækker ud.

•

Sagsbehandlingen forsinkes ofte af, at under-

liggende myndigheder ikke fremskaffer sa-

gens akter hurtigst muligt. I nogle tilfælde ta-

ger det flere måneder og i enkelte tilfælde

over 1 år at foretage simple sagsbehandlings-

skridt.

•

Patientforsikringen brugte i et betydeligt an-

tal sager mere end 2 måneder på at sende det

nødvendige sagsmateriale med en udtalelse

til Patientskadeankenævnet.

•

Arbejdsskadestyrelsen brugte i ca. 30 % af sa-

gerne mere end 4 uger til at videresende sa-

gen til Ankestyrelsen.

•

Parterne overskrider ofte nævnenes tidsfri-

ster for høringssvar og er dermed selv del-

IV. Er de 6 nævns sagsbehandling til-

rettelagt, så borgeren modtager en afgø-

relse på klagen så hurtigt som muligt?

Rigsrevisionens bemærkninger

Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen i stats-

lige nævn sikrer ikke i tilstrækkelig grad, at

borgerne modtager en afgørelse på deres kla-

ger hurtigst muligt.

Denne vurdering er baseret på:

Liggetid

•

Flere nævn begynder i gennemsnit først sags-

behandlingen 3-6 måneder efter, klagen er

modtaget. Mere end

⅓

af de undersøgte sa-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

vist ansvarlige for lange sagsbehandlingsti-

der.

•

Rigsrevisionen konstaterer, at de fleste nævn

sender afgørelsen til klageren, senest 2 uger

efter den er truffet. Det er dog ikke tilfældet

for Landsskatteretten og Patientskadeanke-

nævnet, som ofte er mere end 2 uger om at

sende afgørelsen, hvilket ikke er tilfredsstil-

lende.

24. Nævnenes arbejdsområder er meget forskel-

lige, men overordnet set er sagsbehandlingen i

de fleste nævn karakteriseret ved en lineær pro-

ces med ensartede sagsbehandlingsskridt, fra kla-

gen modtages, til afgørelsen sendes til borge-

ren. Det drejer sig bl.a. om: visitation, oplysning

af sagen, udarbejdelse af indstilling om kendelse,

forelæggelse af sagen for nævnet samt nævns-

behandling, jf. figur 2.

Hertil kommer særlige karakteristika for hvert

enkelt nævn, hvor fx antallet af obligatoriske

høringer, en sag skal igennem, før nævnet be-

handler den, har indflydelse på sagsbehandlings-

tiden. Hvis et nævn fx skal indhente suppleren-

de speciallægeerklæringer, foretage besigtigel-

ser eller afvente syns- og skønsforretning, kan

sagsbehandlingstiden forlænges i betydeligt om-

fang.

Desuden kan der være væsentlige forskelle i

sagsbehandlingsprocessen alt afhængigt af, om

nævnet træffer afgørelse ved formandsafgørel-

se, afgørelse ved skriftlig votering eller afgørel-

se på nævnsmøde.

Figur 2. Forenklet model over sagsbehandlingsskridt i statslige nævn

Visitering af

klagerne og brev

til borgeren

Sagens akter med

høringsudtalelse

indhentes hos

1. instans

Eventuel

partshøring

Sagsbehandling

og udarbejdelse

af udkast

til kendelse

Nævns-

behandling

Indledende liggetid

Liggetid i løbet af sagsbehandlingen

25. Som det fremgår af figur 2, er analysen af

liggetiden opdelt i 2 dele. Det drejer sig dels om

den indledende liggetid, der kan opstå, fra sa-

gens akter modtages i nævnet, til sagen fordeles

til en sagsbehandler, dels den liggetid, der op-

står i løbet af en sagsbehandlingsproces, fx som

følge af at høringssvar ikke umiddelbart sendes

videre til partshøring hos sagens andre parter, el-

ler at færdigbehandlede sager venter på at blive

sat på nævnsmøde. Liggetid er i Rigsrevisionens

undersøgelse defineret som den tid, hvor en sag

ligger hos et nævn, uden at der sagsbehandles, på

trods af at alle forudsætninger for sagsbehand-

lingen er opfyldt.

26. Ud over liggetiden vurderer Rigsrevisionen,

om sekretariaternes øvrige arbejdstilrettelæggel-

se sikrer en hurtig sagsbehandling. Dvs. at de

processer, som er en forudsætning for den egent-

lige sagsbehandling, er tilrettelagt på en tilfreds-

stillende måde. Rigsrevisionen vurderer her bl.a.,

om nævnenes sagsbehandlingstid er minimeret,

når sekretariaterne indhenter oplysninger fra sa-

gens parter, eksperter mv. samt i forbindelse med,

at sagerne forelægges for nævnene.

A. Analyse af lange liggetider

27. Med henblik på at vurdere, om nævnene si-

krer, at sagsbehandlingstiden er så kort som mu-

lig, har Rigsrevisionen gennemgået 40-50 sager

i hvert nævn. I undersøgelsen vurderer Rigsre-

visionen bl.a., hvor lang liggetid der er i de en-

kelte nævn. Liggetiden vurderes bl.a. i forhold

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

til de resurser, som nævnene anvender i sagsbe-

handlingen.

Sagerne har ikke været udtaget, så de udgør

en repræsentativ stikprøve, idet sager med en

sagsbehandlingstid længere end den gennemsnit-

lige har været overrepræsenteret. Dette er sket

for at rette fokus mod områder, hvor sagsbehand-

lingen kan forbedres.

Indledende liggetid, før nævnene begynder

sagsbehandlingen

28. Landsskatteretten sender en klagesag til hø-

ring, umiddelbart efter at retten har modtaget

klagen. I retten påbegyndes hovedparten af sa-

gerne inden for 6 måneder, efter at sagen er op-

lyst fra den tidligere instans. Men i over

⅓

af de

undersøgte sager er liggetiden 8-22 måneder. Da

den samlede sagsbehandlingstid var på 13,7 må-

neder i 2004, udgør den indledende liggetid i

gennemsnit omkring 50 % af den samlede sags-

behandlingstid i Landsskatteretten.

I en sag gik der 17 måneder, fra sagen var

oplyst af 1. instans, til Landsskatteretten igang-

satte sagsbehandlingen, ved at sagen blev sendt

til votering i retten. Der var tale om en ukom-

pleks sag, og der var ikke gennemført partshø-

ring, efter at materialet var modtaget fra 1. in-

stans. I en anden sag gik der 22 måneder, fra

sagen var oplyst fra 1. instans, til Landsskatte-

retten igangsatte behandlingen.

29. Ankestyrelsen havde i 2004 en indledende

liggetid på 3-4 måneder i gennemsnit i arbejds-

skadesager. Sagsgennemgangen viste, at ca. 75 %

af den samlede sagsbehandlingstid var indleden-

de liggetid, før Ankestyrelsen påbegyndte den

egentlige sagsbehandling.

30. I Flygtningenævnet er det vanskeligt præcist

at opgøre liggetiden i den indledende fase. Un-

dersøgelsen viste dog, at der i mange sager er

en liggetid på over 3 måneder i denne fase.

31. I Erstatningsnævnet vurderer Rigsrevisio-

nen ligeledes, at der typisk er tale om en indle-

dende liggetid på 3 måneder eller mere. I efter-

året 2005 var den ifølge Justitsministeriets op-

lysninger til Folketinget 5-9 måneder.

32. I Naturklagenævnet og Patientskadeanke-

nævnet blev sagsbehandlingen igangsat, umid-

delbart efter at sagerne blev modtaget.

33. Den indledende liggetid kan i visse tilfæl-

de skyldes, at nævnene – ud over at have fokus

på sagsbehandlingstiden – skal sikre en høj pro-

duktivitet. Hvis den indledende liggetid er re-

duceret til nul, er der en risiko for, at der er med-

arbejdere, som må vente på arbejdsopgaver.

På baggrund af Rigsrevisionens undersøgel-

se kan det konstateres, at flere nævn er meget

langt fra at være i en situation, hvor den indle-

dende liggetid ikke kan reduceres yderligere af

hensyn til produktiviteten.

Liggetid i forbindelse med nævnssekretariater-

nes sagsbehandlingsproces

34. Ud over den indledende liggetid har Rigsre-

visionen endvidere undersøgt, i hvilken udstræk-

ning sager henligger, efter at sagsbehandlingen

er igangsat, uden at der sagsbehandles. Rigsrevi-

sionen har fundet et betydeligt antal sager med

lange liggetider i løbet af sekretariaternes sags-

behandlingsproces.

Eksempelboks 1

Eksempler på lange liggetider i

sagsbehandlingsprocessen

I Landsskatteretten lå en sag 15 måneder, fra klageren le-

verede de ønskede oplysninger, til retten indhentede sup-

plerende materiale hos kommunen. I en anden sag var

Landsskatteretten 7 måneder om at videresende oplysnin-

ger fra en klager til høring i SKAT.

I en sag brugte Ankestyrelsen 7 måneder på at afklare, hvor

meget en nyuddannet bankassistent tjener.

Flygtningenævnet sendte først en rapport til høring 11 må-

neder efter, at rapporten var modtaget i nævnet. Dette ske-

te først, efter at asylansøgerens advokat havde rykket.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

35. I Landsskatteretten viste undersøgelsen, at

et større antal sager havde liggetider undervejs i

processen på 2 til over 15 måneder. I flere tilfæl-

de var der tale om berostillelse af sagsbehandlin-

gen på tidspunkter, hvor Landsskatterettens næ-

ste sagsbehandlingsskridt udelukkende bestod i

at videresende et høringssvar fx til sagens anden

part.

Skatteministeriet har anført, at hver enkelt

sagsbehandler har et meget stort antal sager un-

der behandling og derfor ofte må foretage en

prioritering af sagerne, så ældre sager behand-

les forud for yngre sager.

Herudover har ministeriet oplyst, at Lands-

skatteretten for at sikre en optimal resurseudnyt-

telse har valgt, at der som hovedregel ikke skal

ske sagsbehandlerskift ved sagsbehandlerens

midlertidige fravær på grund af ferie, kursus,

sygdom e.l. Dette kan i nogle situationer med-

virke til at forlænge sagsbehandlingstiden. Rigs-

revisionen finder ikke, at det relativt store antal

sager, der henligger uden sagsbehandling i 2-15

måneder, kan forklares med midlertidigt fravær.

36. I Ankestyrelsen blev hovedparten af sager-

ne afgjort uden unødig ventetid, men enkelte sa-

ger havde meget lang liggetid, efter at sagsbe-

handlingen var igangsat.

37. I Naturklagenævnet lå et antal af de under-

søgte sager 3-7 måneder, uden at der blev fore-

taget sagsbehandling. Herudover viste sagsgen-

nemgangen, at 4 sager lå uden at blive sagsbe-

handlet i en periode på 8 måneder eller mere.

Nævnet har oplyst, at sagsbehandlingen trak ud

på grund af stort arbejdspres blandt nævnets sags-

behandlere.

38. I Flygtningenævnet viste Rigsrevisionens un-

dersøgelse, at et betydeligt antal sager henlå i en

længere periode, uden at nævnet foretog sags-

behandling, herunder 7 sager, som henlå i mere

end 6 måneder.

I 3 sager var der problemer med at få den be-

skikkede advokat til at medvirke i sagsbehand-

lingen, og derfor tog det henholdsvis 4, 10 og 13

måneder at få sagerne berammet. Flygtninge-

nævnet har oplyst, at man overvejer at præcise-

re nævnets adgang til at afbeskikke en advokat.

Rigsrevisionen finder, at undersøgelsen har do-

kumenteret behov herfor.

Herudover henlå 4 sager ubehandlet i læn-

gere tid i nævnet. Flygtningenævnet har i januar

2005 taget et ledelsesinformationssystem i brug,

der skal sikre, at sagerne bliver behandlet uden

unødvendige forsinkelser. Sekretariatet modta-

ger månedligt en oversigt over de 10 % af sager-

ne, som har den længste liggetid. Dette betyder

ifølge nævnet, at det er usandsynligt, at fx sags-

forløbet i eksempelboks 1 kan ske igen.

39. I Patientskadeankenævnet blev hovedpar-

ten af sagerne afgjort uden unødig ventetid, idet

Rigsrevisionens undersøgelse dog viste, at en-

kelte sager havde meget lang liggetid, efter at

sagsbehandlingen var igangsat.

40. I Erstatningsnævnet forløb sagsbehandlin-

gen uden unødige liggetider, efter at sagsbehand-

lingen var igangsat.

41. Nævnssekretariaternes resurseforbrug, målt

som sagsbehandlingstid pr. sag, er meget begræn-

set. Patientskadeankenævnet afgjorde fx 99,7 sa-

ger pr. sagsbehandlerårsværk i 2004. Det svarer

til, at en sagsbehandler i gennemsnit bruger om-

kring 2 arbejdsdage pr. sag.

Ingen af de nævn, der indgik i undersøgel-

sen, anvendte i gennemsnit mere end 1 uge i

sagsbehandlertid pr. sag. Det er således undta-

gelsen, at en lang sagsbehandlingstid kan for-

klares med, at nævnet selv skal gennemføre

mere omfattende undersøgelser. Sagsbehandlin-

gen kan dog i et mindre antal sager trække ud

som følge af, at der fx skal indhentes ekspert-

udsagn.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

B. Nævnenes tilrettelæggelse af sagsbehand-

lingen

Visitation og orientering af klageren om sags-

behandlingstid

42. Der sker i alle de undersøgte nævn en visi-

tation af sagerne, når de modtages. Visitationen

har typisk til formål at identificere sager, der

umiddelbart kan afvises.

I nogle tilfælde sker dette også med henblik

på at prioritere mellem sagerne og således frem-

skynde sagsbehandlingen for sager med fx kri-

tisk syge patienter, eller i tilfælde hvor klagens

opsættende virkning er til skade for borgeren.

Flere nævn har forholdt sig til, hvorledes den-

ne delproces kan optimeres. Ankestyrelsen har fx

fra 1. februar 2006 etableret et visiteringsteam,

som på forhånd prioriterer sagerne efter kom-

pleksitet med henblik på at fremskynde behand-

lingen af ukomplicerede sager.

43. Rigsrevisionen har, ud over undersøgelsens

fokus på sagsbehandlingstiderne, undersøgt, i

hvilken udstrækning nævnene orienterer borge-

ren om den forventede sagsbehandlingstid, samt

om sagsbehandlingen generelt er tilrettelagt med

henblik på klagerens behov.

Undersøgelsen har vist, at nævnene oriente-

rer klageren om forventet sagsbehandlingstid, når

klagen modtages. Det er god forvaltningsskik.

Rigsrevisionens undersøgelse har også vist, at

klageren ikke altid orienteres, hvis sagsbehand-

lingstiden bliver længere end oprindelig forven-

tet. Det er ikke god forvaltningsskik. Efter Rigs-

revisionens opfattelse bør flere nævn opbygge ad-

ministrative rutiner, som sikrer, at borgerne ikke

venter i uvished på en afgørelse, som trækker ud.

Sagsoplysningen

44. Sagsoplysningen omfatter bl.a. indhentelse

af sagsmateriale hos 1. instans, partshøring, ind-

kaldelse af supplerende ekspertudtalelser og even-

tuel høring af andre offentlige instanser.

45. Nævnene indhenter typisk materiale hos am-

ter og kommuner (herunder hospitaler), statsli-

ge myndigheder under et andet ministerium og

statslige myndigheder under samme ministerium

som nævnet. I sidstnævnte tilfælde har ressort-

ministeriet selv adgang til at fastsætte frister for

fremsendelse af materiale. Nævnene har ikke

denne mulighed over for kommunerne, og under-

søgelsen har vist, at kommunerne ofte er lang-

somme til at sende det materiale, som nævnene

har brug for.

Indhentelse af sagsakter fra 1. instans

46. I nogle tilfælde klager borgeren direkte til 2.

instans, i andre tilfælde skal klagen sendes til 1.

instans, som videresender klagen til ankeinstan-

sen. Rigsrevisionen har kortlagt, i hvilket om-

fang indhentelse af sagsakter fra 1. instans bety-

der, at den samlede sagsbehandlingstid forlæn-

ges.

47. Sagsgennemgangen viste, at Landsskatteret-

ten generelt igangsætter sagsforberedelsen umid-

delbart efter modtagelsen. Den tidligere instans

(kommunal ligningsmyndighed, skatteankenævn

eller SKAT) bruger fra 1-2 uger til omkring 2

måneder til at fremsende sagsmaterialet. I flere

tilfælde var det nødvendigt for Landsskatteretten

at rykke for materialet.

Ventetiden har, som sagsbehandlingen er or-

ganiseret i dag, kun begrænset betydning for

sagsbehandlingstiden, da næsten alle sager ligger

en længere periode i Landsskatteretten, før sags-

behandlingen iværksættes.

48. Arbejdsskadestyrelsen modtager klager over

styrelsens afgørelser. Rigsrevisionens undersø-

gelse viste, at der i gennemsnit går 28 dage, fra

klagen over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

modtages i Arbejdsskadestyrelsen, til den vide-

resendes til Ankestyrelsen. Arbejdsskadestyrel-

sens egen undersøgelse viste, at ca. 30 % af de

undersøgte sager først blev videresendt efter 4

uger.

Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at der ik-

ke – som anbefalet i Justitsministeriets cirkulæ-

reskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for

hurtig sagsbehandling mv. – foretages en indle-

dende screening eller visitation af klagerne med

særligt henblik på hurtig videresendelse til An-

kestyrelsen. Det er Rigsrevisionens opfattelse,

at en sådan indledende screening vil kunne re-

ducere andelen af klager, som først videresendes

til Ankestyrelsen efter 4 uger.

Beskæftigelsesministeriet har supplerende op-

lyst, at det ifølge regeringsgrundlaget fra febru-

ar 2005 skal vurderes, hvordan det er muligt at

etablere et enstrenget personskadeerstatningssy-

stem, som bl.a. kan spare tid i forbindelse med

sagsoplysning og indhentning af lægelige oplys-

ninger.

49. I Patientskadeankenævnets sager klager bor-

geren direkte til ankenævnet, hvorefter 1. instans,

Patientforsikringen, bliver anmodet om at frem-

sende sagens oplysninger med en udtalelse om

klagen. Sagsgennemgangen har vist, at Patient-

forsikringens evne til at svare Patientskadean-

kenævnet hurtigt svinger meget. Kun 18 ud af de

44 undersøgte sager blev fremsendt til Patient-

skadeankenævnet inden for 1 måned, mens det

for 8 af sagerne tog 2-7 måneder.

Patientskadeankenævnet har først rykket Pa-

tientforsikringen for svar efter 3 måneder. Næv-

net har dog oplyst, at man har fokus på proble-

met, og at det i de senere år er lykkedes at ned-

bringe ventetiden. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet vil anmode Patientforsikringen om at ned-

bringe den gennemsnitlige tid, som på nuvæ-

rende tidspunkt er mere end 2 måneder, til at

oversende sagens materiale og afgive en udta-

lelse.

Indkaldelse af supplerende oplysninger samt

høring af 1. instans

50. En forudsætning for, at nævnene kan afslut-

te sagsbehandlingen uden unødig forsinkelse, er,

at 1. instansernes forberedelse af sagerne er fyl-

destgørende.

Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilken ud-

strækning dette er tilfældet.

51. I et antal sager er SKAT part i Landsskatte-

rettens sager. Der er i forretningsordenen fastsat

en svarfrist på 1 måned vedrørende henvendel-

ser fra Landsskatteretten til SKAT i disse sager.

Sagsgennemgangen viste, at det ofte var nød-

vendigt for Landsskatteretten at rykke SKAT

for svar ved fristens udløb. I 2 tilfælde lå sager-

ne over 2 måneder, og SKAT svarede hverken

inden for den oprindelige tidsfrist eller inden

for den frist, der var fastsat i rykkeren.

Landsskatterettens forretningsorden er i for-

bindelse med denne undersøgelse ændret, så

SKATs svarfrist er reduceret til 2 uger, hvilket

svarer til den frist, klageren får ved partshørin-

gen. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at

SKAT i fremtiden overholder den fastsatte frist.

52. På trods af at Ankestyrelsens sager bør væ-

re tilstrækkeligt oplyst, når Ankestyrelsen mod-

tager sagerne fra Arbejdsskadestyrelsen, sker det

ofte, at der er behov for at indhente supplerende

oplysninger enten hos skadelidte, arbejdsgiver

eller dennes forsikringsselskab.

53. Sagsgennemgangen i Naturklagenævnet har

vist et forholdsvist stort antal sager, hvor 1. in-

stans er direkte årsag til, at sagsbehandlingstiden

bliver forlænget. I 6 sager var kommune eller

amt meget længe om at fremsende materiale,

selv om Naturklagenævnet rykkede herfor. I 1

sag gik der mere end 1�½ år, fra Naturklage-

nævnet sendte sagen i høring i kommunen, til

nævnet modtog høringssvaret. I den mellemlig-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

gende periode rykkede Naturklagenævnet 6 gan-

ge for svar.

Undersøgelsen viste, at Naturklagenævnet

rykker 1. instans i forventeligt omfang, men at

rykkerskrivelserne ikke har den store effekt. Na-

turklagenævnet angiver ikke systematisk en svar-

frist i forbindelse med, at der rykkes for det

manglende svar/materiale.

Partshøring af klageren

54. Partshøringen af klager bidrager ofte til at

forlænge sagsbehandlingstiden, og nævnene gi-

ver i vid udstrækning klageren fristforlængelse.

Ud over at sikre en hurtig sagsbehandling er det

naturligvis væsentligt, at nævnenes afgørelser er

korrekte, og dispensationer fra høringsfrister tje-

ner ofte dette formål.

Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til, at

nævnene ud fra en konkret vurdering dispense-

rer fra de relativt korte tidsfrister, som klagerne

skal afgive høringssvar inden for, selv om dette

bidrager til at forlænge sagsbehandlingstiden.

Rigsrevisionen finder dog, at nævnene bør of-

fentliggøre, at der ud fra en konkret vurdering

kan dispenseres fra tidsfristen.

55. Undersøgelsen har vist, at de svarfrister, der

er opstillet for borgerens partshøring, ofte er kor-

tere end den tid, 1. instans får til at sende sit hø-

ringssvar eller sagsmateriale. Herudover er der

flere eksempler på, at sager er sendt i partshø-

ring i den normale sommerferie med en svarfrist

på 14 dage. I et enkelt tilfælde havde en sag lig-

get i månedsvis uden at blive sagsbehandlet,

hvorefter sagen blev sendt i høring i sommerfe-

rieperioden med en svarfrist på 14 dage.

Indkaldelse af udtalelser mv. fra eksperter og

andre offentlige myndigheder

56. Ankestyrelsen og Patiensskadeankenævnet

anvender egne lægekonsulenter til at vurdere et

eventuelt lægeligt skøn i 1. instans’ afgørelse. Op

imod 70 % af alle arbejdsskadesager i Ankesty-

relsen sendes til udtalelse hos en lægekonsulent.

Svartiden fra lægerne er ifølge Ankestyrelsen ty-

pisk 1-2 uger.

Patientskadeankenævnets obligatoriske hø-

ring af nævnets egne lægekonsulenter forløber

ligeledes hurtigt og effektivt. Lægen er ofte hur-

tig til at svare, og der er kun få tilfælde, hvor læ-

gen er årsag til, at sagen trækker ud. I disse til-

fælde er Patientskadeankenævnet generelt hur-

tig til at rykke lægen for udtalelsen.

57. Den lange sagsbehandlingstid, som under-

søgelsen i visse tilfælde har afdækket, skyldes

også i enkelte tilfælde, at sagerne er komplek-

se og således ikke altid umiddelbart kan afgø-

res.

I Landsskatteretten kan det fx være nødven-

digt at afholde syns- og skønsforretning, hvil-

ket kan forsinke sagsbehandlingen i op til 1 år.

Landsskatteretten har ingen indflydelse på syns-

og skønforretningers varighed.

I Ankestyrelsen og Patientskadeankenævnet

kan fremskaffelse af speciallægeerklæringer og

forelæggelse for Retslægerådet ofte være årsag

til, at sagsbehandlingen forlænges betydeligt. An-

kestyrelsen og Patientskadeankenævnet har kun

begrænset indflydelse på, hvor lang tid det tager

at fremskaffe speciallægeerklæringer mv.

58. Sagsgennemgangen viste, at Patientskadean-

kenævnets og Erstatningsnævnets sagsbehand-

ling i flere tilfælde blev forsinket i lang tid, når

der skulle indhentes supplerende oplysninger hos

Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen var inddraget i 3 af de

sager, som Rigsrevisionen gennemgik i Patient-

skadeankenævnet. I 2 af sagerne var Arbejds-

skadestyrelsen henholdsvis 7 og 9 måneder om

at udarbejde en udtalelse.

Erstatningsnævnet har oplyst, at forelæggel-

se af en sag for Arbejdsskadestyrelsen typisk for-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

længer den samlede sagsbehandlingstid med 6-

18 måneder.

Arbejdsskadestyrelsen har hertil bemærket,

at sager fra Erstatningsnævnet som udgangs-

punkt skal oplyses fra grunden af, hvilket i sig

selv er tidskrævende.

Nævnsforelæggelsen og fremsendelse af

kendelse til klageren

59. Undersøgelsen har vist, at forelæggelsen for

nævnene er en potentiel flaskehals. Generelt gør

nævnene sig store anstrengelser for at sikre, at

der er minimal liggetid i denne fase. Særligt i de

sager, hvor klageren har bistand fra en advokat,

kan der dog opstå liggetid, idet det kan være

vanskeligt at finde et mødetidspunkt, som pas-

ser klientens advokat.

60. Undersøgelsen viste også, at nævnsbehand-

lingen i nogle tilfælde trak ud, uden at det skyl-

des eksterne faktorer.

I Landsskatteretten var den skriftlige vote-

ring i godt halvdelen af sagerne afsluttet inden

for 3 uger. 2 sager tog mere end 6 uger. Heraf

var den ene en genoptagelsessag, hvor 1. instans

havde erklæret sig enig med klager. Sagen klar-

gjordes til retsbehandling på under 1 måned i

Landsskatteretten.

61. I Flygtningenævnet tog den skriftlige vote-

ring mindst 2 måneder i de sager, som Rigsre-

visionen gennemgik. I 2 sager varede den skrift-

lige sagsbehandling 9 måneder, idet der dog i

den ene sag var tale om 2 voteringer, som tog

henholdsvis 4 og 5 måneder.

Det skal understreges, at problemet kun har

betydning for en mindre del af Flygtningenæv-

nets sager, idet sagerne typisk afgøres endeligt

på et mundtligt nævn. Disse var tilrettelagt med

minimal ventetid.

Flygtningenævnet har oplyst, at nævnet har

strammet procedurerne for den skriftlige vote-

ring, så nævnsmedlemmerne nu systematisk ryk-

kes for afgivelse af deres votering. Nævnet over-

vejer endvidere at præcisere adgangen til at af-

holde telefonmøder i forbindelse med den skrift-

lige votering.

62. Afgørelsen meddeles typisk borgerne senest

2 uger efter, at der er blevet truffet beslutning i

sagen, men i visse nævn tager det i et betydeligt

antal sager længere tid.

I Landsskatteretten tog det i sager, som blev

voteret skriftligt, i gennemsnit godt 13 dage fra

det sidste nævnsmedlem havde voteret, til ken-

delsen blev sendt til klageren. Dette gennemsnit

dækker over, at kendelsen i mere end halvdelen

af sagerne blev sendt inden for 9 dage. I 4 af de

24 sager tog det 3 uger eller mere, inden ken-

delsen blev sendt. Rigsrevisionen finder det væ-

sentligt, at Landsskatteretten reducerer perioden,

fra en afgørelse træffes, til klageren orienteres

herom.

Skatteministeriet har hertil bemærket, at frem-

sendelse af afgørelsen indebærer et ikke ubety-

deligt arbejde, og ministeriet finder det på in-

gen måde kritisabelt, hvis der gennemsnitligt går

13 dage fra sidste votering, til kendelsen afsen-

des.

Rigsrevisionen finder, at Landsskatteretten

bør sikre, at klageren altid skal have modtaget

afgørelsen senest 14 dage efter, at et nævn har

afsagt kendelse i en sag. Dette svarer typisk til

den frist, retten giver klageren i forbindelse med

partshøringen.

63. I Patientskadeankenævnet går der i gennem-

snit 3 uger, fra beslutningen er truffet, til afgø-

relsen sendes til borgeren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har op-

lyst, at der er taget initiativ til at nedbringe ti-

den fra nævnsmødet, til klageren modtager af-

gørelsen. Patientskadeankenævnet har en mål-

sætning om, at der anvendes mindre end 2

uger.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

V. Har departementerne aktivt bidraget

til, at de 6 nævns sagsbehandlingstid

er så kort som mulig?

Rigsrevisionens bemærkninger

Departementerne bør bidrage mere aktivt til

at nedbringe nævnenes sagsbehandlingstider.

Departementerne bør i højere grad opstille

ambitiøse mål herfor.

Denne vurdering er baseret på:

•

Departementernes opgave er at fastsætte mål

og rammer for nævnenes virksomhed. Rigs-

revisionens undersøgelse viste, at 4 ud af 6

departementer havde indgået resultatkontrak-

ter som led i rammestyringen. Rigsrevisionen

finder, at flere departementer bør overveje at

anvende resultatkontrakter som led i ramme-

styringen.

•

Skatteministeriet burde tidligere have taget

initiativer til at sikre, at Landskatterettens i

forvejen meget lange sagsbehandlingstider

ikke steg yderligere.

•

Socialministeriet kunne have fremskyndet en

kapacitetstilpasning i Ankestyrelsen med hen-

blik på at imødegå stigende sagsbehandlings-

tid i 2004.

•

Miljøministeriet burde i højere grad have ta-

get initiativ til at begrænse sagsbehandlings-

tiden i Naturklagenævnet, men tilpassede i

stedet resultatmålene til den faktiske udvik-

ling.

•

Integrationsministeriet har ikke indgået re-

sultatkontrakt med Flygtningenævnet, men

har sikret, at nævnets stigende sagsbehand-

lingstider løbende er vurderet og fundet ri-

melige.

•

Justitsministeriet burde have ført bedre til-

syn med implementering af et nyt journalsy-

stem i Erstatningsnævnet, som medførte væ-

sentligt forlængede sagsbehandlingstider.

•

Justitsministeriets bestræbelser på at nedbrin-

ge sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet

har været utilfredsstillende. Justitsministeren

lovede i efteråret 2002 Folketinget, at næv-

nets sagsbehandlingstid ikke ville stige, men

alligevel steg den markant fra begyndelsen af

2004.

•

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der kan

opnås effektiviseringsgevinster samt kortere

sagsbehandlingstider ved sammenlægning af

en række små nævn. Finansministeriet har

oplyst, at det forventes, at man i foråret 2006

vil overveje, i hvilken grad yderligere sam-

menlægning af små enheder er mulig inden

for staten.

64. Mål- og resultatstyring har været det over-

ordnede styringsprincip i den statslige økonomi-

forvaltning i en årrække. Mål- og resultatstyring

forudsætter, at departementerne engagerer sig ak-

tivt i formuleringen af strategier og mål.

På den baggrund har Rigsrevisionen vurderet,

om departementerne har haft et grundlag for at

vurdere de 6 nævns sagsbehandlingstid, om de-

partementerne har opstillet realistiske og ambi-

tiøse mål for sagsbehandlingstiden, samt om de-

partementerne har fulgt op på de opstillede mål.

Skatteministeriet og Landsskatteretten

65. Skatteministeriet har anvendt resultatkon-

trakter i styringen af Landsskatterettens sagsbe-

handlingstider. Tabel 2 viser en oversigt over ud-

viklingen i Landsskatterettens sagsbehandlings-

tider for alle sager under ét og særskilt for ind-

komstområdet sammenholdt med de mål, der

var opstillet i resultatkontrakten for 2001-2004.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Tabel 2. Mål og faktiske sagsbehandlingstider i Landsskatteretten

Mål ifølge resultatkontrakt

Alle sager:

2001 .................................................

2002 .................................................

2003 .................................................

2004 .................................................

Indkomstsager:

2001 .................................................

2002 .................................................

2003 .................................................

2004 .................................................

12,0

13,0

11,0

12,6

13,7

13,6

12,0

13,0

11,0

12,4

13,3

13,7

Realiseret ifølge årsrapport

----- Måneder -----

Det fremgår af tabel 2, at Landsskatteretten

i 2001 og 2002 opfyldte resultatmålene for hen-

holdsvis alle sager under ét og for indkomstsa-

gerne, mens der var mindre overskridelser på

begge områder såvel i 2003 som i 2004. Den

manglende målopfyldelse i 2003 og 2004 skal

ses på baggrund af, at resultatkontrakten tillod

de gennemsnitlige sagsbehandlingstider at stige

i kontraktperioden, hvilket Rigsrevisionen fin-

der mindre ambitiøst.

Skatteministeriet har hertil bemærket, at am-

bitionsniveauet i resultatkontrakten afspejler de

politiske prioriteringer og økonomiske rammer,

som gjorde sig gældende, da kontrakten blev ind-

gået. Hertil kommer, at kontrakten indeholdt re-

lativt skrappe krav til produktivitetsudviklingen.

På den baggrund mener Skatteministeriet ikke,

at Landsskatterettens resultatkontrakt for 2001-

2004 var uambitiøs. Rigsrevisionen konstate-

rer, at heller ikke produktivitetsmålene blev op-

fyldt, idet produktiviteten i 2004 var på niveau

med 2000. Skatteministeriet har hertil oplyst, at

produktivitetsmålene ikke blev opfyldt på grund

af øget sagskompleksitet. Det har således ikke

været muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om

resultatkontraktens mål blev opfyldt.

Ministeriet tilføjede, at der siden er kommet

større fokus på sagsbehandlingstiden og større

politisk velvilje til at finde de nødvendige resur-

ser, og derfor er målsætningen i den nye resultat-

kontrakt for 2005-2008 at nedbringe den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for alle nævnssa-

ger under ét til 8 måneder i løbet af kontraktpe-

rioden.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skatte-

ministeriets departement tidligere burde have ta-

get initiativer til at sikre, at Landsskatterettens i

forvejen meget lange sagsbehandlingstider ikke

steg yderligere.

Socialministeriet og Ankestyrelsen

66. Socialministeriet har anvendt resultatkon-

trakter i styringen af Ankestyrelsens sagsbehand-

lingstider.

Tabel 3 viser en oversigt over udviklingen i

Ankestyrelsens sagsbehandlingstider i arbejds-

skadesager sammenholdt med de mål, der var op-

stillet i resultatkontrakten for 2001-2004.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Tabel 3. Mål og faktiske sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen

Mål ifølge resultatkontrakt

Realiseret ifølge årsrapport

----- Måneder -----

2001 .................................................

2002 .................................................

2003 .................................................

2004 .................................................

2005 .................................................

4,0

3,5

4,0

6,0

4,6

4,7

4,6

6,2

Arbejdsskadesager.

Tabel 3 viser, at Ankestyrelsen ikke opfyldte

resultatkontraktens mål for gennemsnitlig sags-

behandlingstid i perioden 2002-2004.

Tabellen viser endvidere, at fra og med 2003

er målet i resultatkontrakten slækket, så der i

2005 kun blev stillet krav om en gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid på 6 måneder i modsæt-

ning til de 3,5 måneder, der blev stillet krav om

i 2003.

Efter Rigsrevisionens opfattelse burde Social-

ministeriet i højere grad være gået i dialog med

Ankestyrelsen med henblik på at sikre en mere

ambitiøs målsætning for sagsbehandlingstiden i

arbejdsskadesager.

Socialministeriet har hertil bemærket, at ned-

bringelse af sagsbehandlingstiden i arbejdsska-

desager er et fokuspunkt i 2006, og at målsæt-

ningen for den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid derfor er fastsat til 5 måneder.

67. Det fremgår af Ankestyrelsen årsrapport for

2004, at den lange sagsbehandlingstid i arbejds-

skadesager i 2004 primært skyldtes, at styrelsen

både i 2003 og i 2004 konstaterede en tilgang

af sager på ca. 20 % over niveauet for de fore-

gående år. Videre fremgår det af årsrapporten,

at der både i 2003 og i 2004 blev gjort en sær-

lig indsats for at øge antallet af afsluttede sager,

men at det på trods heraf ikke lykkedes at kom-

pensere for den ekstraordinære sagstilgang. Der-

for etablerede Ankestyrelsen i 2005 et nyt ar-

bejdsskadekontor med henblik på at øge produk-

tionen og nedbringe sagsbehandlingstiden.

Den øgede sagsmængde i Ankestyrelsen –

og dermed den forlængede sagsbehandlingstid i

2004 – må efter Rigsrevisionens opfattelse ses

på baggrund af den arbejdsskadereform, der blev

vedtaget i sommeren 2003, og som bl.a. havde

til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden, jf.

bemærkningerne til lov nr. 422 af 10. juni 2003

om arbejdsskadesikring.

Som led i reformen ansatte Arbejdsskadesty-

relsen allerede i efteråret 2003 en række medar-

bejdere og nåede i marts måned 2004 op på 25

nye medarbejdere.

Tilgangen af arbejdsskadesager i Ankestyrel-

sen er primært bestemt af sagsbehandlingskapa-

citeten i Arbejdsskadestyrelsen.

Ankestyrelsen udvidede sin kapacitet med 19

nye medarbejdere i 2004 og 6 nye medarbejde-

re i 2005. Rigsrevisionen finder, at Socialmini-

steriet kunne have fremskyndet Ankestyrelsens

kapacitetstilpasning med henblik på at imødegå

den stigende sagsbehandlingstid i 2004. Ved

denne vurdering er der lagt vægt på, at Ankesty-

relsens behandling af arbejdsskadesager er ind-

tægtsdækket virksomhed, og at der derfor ikke

var økonomiske hindringer for en hurtigere ka-

pacitetstilpasning, samt at det var et mål med ar-

bejdsskadereformen at nedbringe den samlede

sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager efter an-

ke, genoptagelse og eventuelt retssag.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Miljøministeriet og Naturklagenævnet

68. Miljøministeriet har ikke indgået resultat-

kontrakt med Naturklagenævnet, idet der alene

har været ført drøftelser om de mål, der er anført

i anmærkningerne til nævnets hovedkonto på de

årlige finanslove. Tabel 4 viser en oversigt over

udviklingen i Naturklagenævnets sagsbehand-

lingstider sammenholdt med de mål, der var

opstillet i finansloven for 2001-2004.

Tabel 4. Mål og faktiske sagsbehandlingstider i Naturklagenævnet

Mål ifølge finansloven

Realiseret ifølge årsrapport

----- Måneder -----

Retlige klager (planloven):

2001 .................................................

2002 .................................................

2003 .................................................

2004 .................................................

Alle sager (gennemsnit):

2001 .................................................

2002 .................................................

2003 .................................................

2004 .................................................

5,5

6,2

5,6

5,0

5,2

6,3

4,9

5,4

6,2

5,7

5,0

5,1

6,7

Tabel 4 viser, at målene for Naturklagenæv-

nets sagsbehandlingstid er steget i undersøgel-

sesperioden. Miljøministeriet har således ikke i

tilstrækkeligt omfang taget initiativ til at begræn-

se sagsbehandlingstiden, men tilpassede i stedet

resultatmålene til den faktiske udvikling. Rigsre-

visionen konstaterer på den baggrund, at resul-

tatmål på Naturklagenævnets område tilsynela-

dende ikke har været brugt som et strategisk sty-

ringsinstrument.

Hertil har Miljøministeriet bl.a. bemærket, at

departementet i samarbejde med Naturklagenæv-

net har indført et klagegebyr med henblik på at

nedbringe antallet af klager og dermed også sags-

behandlingstiden. Endvidere er der overført ik-

ke-forbrugte lønmidler fra Miljøklagenævnet til

Naturklagenævnet med henblik på reduktion af

sagsbehandlingstiden. På finansloven for 2006

er nævnets bevilling forhøjet med 2,0 mio. kr. på

grund af øget sagstilgang. Fremadrettet vil de-

partementet i samarbejde med nævnet undersøge

andre relevante styringsparametre end den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid.

Integrationsministeriet og Flygtningenævnet

69. Integrationsministeriet har ikke indgået re-

sultatkontrakt med Flygtningenævnet. Måltal for

sagsbehandlingstiden fastsættes af formandska-

bet og beregnes på baggrund af prognoser for

sagstilgang fra Udlændingestyrelsen sammen-

holdt med nævnets indeværende sagsmængde og

det forventede antal medarbejdere i nævnets se-

kretariat. Målsætningen sendes til departementet.

Integrationsministeriet har oplyst, at det lø-

bende har været overvejet at indgå resultatkon-

trakt med Flygtningenævnet, men på grund af

nævnets særlige status og uafhængighed er det

fundet mindre hensigtsmæssigt at indgå en re-

sultatkontrakt. Rigsrevisionen skal hertil bemær-

ke, at hensynet til nævnets uafhængighed ikke er

til hinder for, at der indgås resultatkontrakt.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Tabel 5 viser en oversigt over udviklingen i

Flygtningenævnets sagsbehandlingstider sam-

menholdt med de mål, som nævnet havde op-

stillet.

Tabel 5. Mål og faktiske sagsbehandlingstider i Flygtningenævnet

Mål

2001 ..................................................................................

2002 ..................................................................................

2003 ..................................................................................

2004: Spontansager, som var stillet i bero i 2003 ...........

2004: Nye spontansager afgjort på mundtligt nævn .........

Realiseret

----- Måneder -----

3,5

4,2

6,3

8,8

6,1

3,9

6,6

3,6

Opdelingen i 2 måltal for 2004 skyldes, at mange af Flygtningenævnets sager var stillet i bero som følge af,

at situationen i Irak var uafklaret.

Det fremgår af tabel 5, at måltallet for 2003

forudsatte en stigning i sagsbehandlingstiden fra

3,9 måneder i 2002 til 6,6 måneder i 2003. Flygt-

ningenævnet har oplyst, at forudsætningen for

at nedbringe sagsbehandlingstiden i 2003 var,

at der skete en væsentlig udvidelse af Flygtnin-

genævnet med betydelige administrative udgif-

ter til følge. Samtidig viste prognoserne, at en

stramning af udlændingeloven ville medføre et

snarligt og markant fald i antallet af asylansø-

gere. På den baggrund valgte Integrationsmini-

steriet efter omstændighederne at acceptere et

væsentligt højere måltal for nævnets gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid i 2003.

Flygtningenævnet har supplerende oplyst, at

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de 3 før-

ste kvartaler i 2005 var 4,9 måneder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Patient-

skadeankenævnet

70. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har an-

vendt resultatkontrakter i styringen af Patient-

skadeankenævnets sagsbehandlingstider.

Tabel 6 viser en oversigt over udviklingen i

Patientskadeankenævnets sagsbehandlingstider

i nævnssager sammenholdt med de mål, der er

opstillet i resultatkontrakterne.

Tabel 6. Mål og faktiske sagsbehandlingstider i Patientskadeankenævnet

Mål ifølge resultatkontrakten for

2001-2004

2004-2007

2005-2008

Realiseret

ifølge

årsrapport

----- Måneder -----

2001 .................................................

2002 .................................................

2003 .................................................

2004 .................................................

2005 .................................................

2006 .................................................

2007 .................................................

2008 .................................................

8,0

7,0

6,0

9,0

9,3

9,6

7,8

7,9

8,0

7,0

6,0

Resultatkontrakten indeholdt kun et mål for det første og sidste år i kontraktperioden.

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Tabellen viser, at Patientskadeankenævnets

sagsbehandlingstid er faldet fra 9,3 måneder i

2001 til 7,9 måneder i 2004. Det fremgår samti-

dig, at Patientskadeankenævnet ikke var i stand

til at opfylde målene i resultatkontrakten for

2001-2004. Endvidere viser tabellen, at målfast-

sættelsen har været mindre ambitiøs, da kontrak-

terne bliver ved med at udskyde det årstal, hvor

målet for den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid når ned på 6 måneder. I den nyeste kontrakt

er dette mål udskudt til 2008.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har hertil

bemærket, at målene i de 2 seneste resultatkon-

trakter er fastsat ud fra en vurdering af, hvad

der er realistisk. Der er under alle omstændig-

heder sket en forbedring af sagsbehandlingsti-

den i Patientskadeankenævnet siden slutningen

af 1990’erne.

Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør fast-

holde nævnet på, at den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid skal ned på 6 måneder i 2008.

Justitsministeriet og Erstatningsnævnet

71. Erstatningsnævnets årsberetninger indehol-

der kun tal for de indledende liggetider. Ifølge

årsberetningerne for 2001-2004 har der været

indledende liggetider på op til 7 måneder, men

også perioder med indledende liggetider på 2

måneder, hvilket var tilfældet ved udgangen af

2003.

I marts 2004 tog Erstatningsnævnet et nyt

elektronisk journalsystem i brug med henblik på

at forbedre sagsstyringen og sagsstatistikken,

men implementeringen voldte så store vanske-

ligheder, at der pr. 1. november 2005 var en ind-

ledende liggetid på 5-9 måneder, jf. justitsmini-

sterens svar på § 20-spørgsmål nr. S 858 i Fol-

ketingssamling 2005-06. Rigsrevisionen finder

det meget beklageligt, at implementeringen af

det nye journalsystem medførte store forsinkel-

ser i nævnets sagsbehandling gennem mere end

1�½ år.

Justitsministeriet har ikke indgået resultat-

kontrakter med Erstatningsnævnet. Nævnets mål-

sætninger er i stedet blevet fastlagt i en række

handlingsplaner, og det er Justitsministeriets op-

fattelse, at sekretariatschefen og medarbejderne

har arbejdet ihærdigt på at nå de fastsatte mål.

På den baggrund – og under hensyn til nævnets

beskedne størrelse – har ministeriet ikke hidtil

fundet grundlag for at anvende resultatkontrakt

som styringsredskab.

Der er nu etableret en ny administrativ ord-

ning for Erstatningsnævnets sekretariatsbetje-

ning. Som en del heraf indgår mål for Erstat-

ningsnævnets sekretariat i Civilstyrelsens resul-

tat- og direktørkontrakt. Endvidere er nævnet

fra 2006 inddraget i Civilstyrelsens journalsy-

stem, hvilket Justitsministeriet forventer vil ef-

fektivisere sagsbehandlingen og muliggøre må-

ling af den samlede sagsbehandlingstid.

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriets

bestræbelser på at nedbringe sagsbehandlingsti-

den i Erstatningsnævnet har været utilfredsstil-

lende. Ved denne vurdering er der navnlig lagt

vægt på, at justitsministeren i efteråret 2002 lo-

vede Folketinget, at sagsbehandlingstiden ikke

ville stige, jf. ministerens svar på § 20-spørgs-

mål nr. S 237 i Folketingssamling 2002-03.

Derfor burde ministeriet have fulgt implemen-

teringen af det nye journalsystem tættere og gre-

bet ind, da implementeringen viste sig at med-

føre markant længere sagsbehandlingstid i Er-

statningsnævnet. Hertil kommer, at Justitsmini-

steriet ikke har sikret, at Erstatningsnævnet kun-

ne opgøre sin samlede sagsbehandlingstid, selv

om det er forudsat i Justitsministeriets cirkulæ-

reskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for

hurtig sagsbehandling mv.

Generelle bemærkninger

72. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der kan

opnås effektiviseringsgevinster samt kortere sags-

behandlingstider ved sammenlægning af en ræk-

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

ke små nævn. Mange af de generelle problem-

stillinger, som er skildret i denne beretning, vil

med fordel kunne løses inden for større organi-

satoriske enheder, hvor fx ambitiøs ledelsesmæs-

sig styring, fleksible personaleløsninger samt

større bevillingsmæssigt manøvrerum alt andet

lige bør kunne sikre en mere effektiv opgaveva-

retagelse. Finansministeriet har oplyst, at der i

foråret 2006 på ny forventes gennemført en to-

tal gennemgang af statslige råd og nævn. Med

afsæt heri vil det blive overvejet igen at se nær-

mere på muligheden for sammenlægninger af

små enheder, herunder med henblik på at opnå

effektiviseringsgevinster.

Rigsrevisionen, den 15. marts 2006

Henrik Otbo

/Bjørn Olsen

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Statsrevisorernes bemærkning

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-

stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i

forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at sagsbehandlingstiderne ofte er unødvendigt lange i de

6 statslige nævn, som beretningen vedrører: Landsskatteretten, Ankestyrelsen, Naturklage-

nævnet, Flygtningenævnet, Patientskadeankenævnet og Erstatningsnævnet.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at sagsbehandlingen i de 6 undersøgte nævn ikke er tilret-

telagt på en måde, så den sikrer, at borgerne får afgjort deres klager hurtigst muligt.

Statsrevisorerne finder Skatte-, Social-, Miljø-, Integrations- og Justitsministeriets tilsyn med næv-

nenes sagsbehandlingstider utilfredsstillende. Ministerierne har ikke i tilstrækkelig grad benyttet sig

af mål- og resultatstyring i indsatsen for at forkorte nævnenes sagsbehandlingstider.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ikke har sikret, at Erstatnings-

nævnet kan opgøre sin samlede sagsbehandlingstid, selv om det er forudsat i Justitsministeriets cir-

kulæreskrivelse fra 1997 om mål for hurtige sagsbehandlingstider mv.

Bilag 1

Oversigt over nævn, som ministerierne har indsendt oplysninger om

Ministerområde

Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet

Nævn

Klagenævnet for udbud ......................................

Ankenævnet for patenter og varemærker:

Patenter ...........................................................

Varemærker.....................................................

Erhvervsankenævnet:

Lov om banker og sparekasser og lov om

udstedere af elektroniske penge......................

Lov om finansiel virksomhed ...........................

Lov om forsikringsvirksomhed .........................

Lov om firmapensionskasser ...........................

Lov om værdipapirhandel ................................

Lov om aktieselskaber og lov om anparts-

selskaber .........................................................

Årsregnskabsloven ..........................................

Lov om omsætning af fast ejendom.................

Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri .....

Konkurrenceankenævnet ...................................

Besætningsankenævnet ...................................

Tilbageholdelsesankenævnet ...........................

Helbredsnævnet ...............................................

Energiklagenævnet :

Elforsyning .......................................................

Varmeforsyning................................................

Naturgasforsyning............................................

Kuldioxidafgift ................................................

Besparelser i energiforbruget ..........................

Undergrundsloven ...........................................

Skatteministeriet

Ligningsrådet ......................................................

Vurderingsankenævn .........................................

Spilleankenævnet ...............................................

Landsskatteretten ...............................................

Indkomstområdet .............................................

Vurderingsområdet ..........................................

Moms-, afgifts- og toldområdet ........................

Justitsministeriet

Erstatningsnævnet..............................................

Datatilsynet.........................................................

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid 2004

Måneder

6,4

10,8

9,6

12,0

11,0

31,0

13,5

26,0

13,0

12,0

14,5

9,5

13,6

15,5

15,4

4,6

11,1

6,4

22,4

9,3

3,5

14,0

10,0

17,0

5,8

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Ministerområde

Forsvarsministeriet

Socialministeriet

Nævn

Værnepligtsnævnet ............................................

Diciplinarnævnet i henhold til militærretsplejen ..

Ankestyrelsen .....................................................

Børnesager ......................................................

Magtanvendelsessager....................................

Afviste P-sager ................................................

Antagne P-sager..............................................

Genoptagelsessager........................................

Ordinære sociallovssager ................................

Arbejdsskadesager ..........................................

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sygdomsforsikring...............................................

Arbejdsmarkeds Ankenævn .............................

Arbejdsmiljøklagenævnet .................................

Den Sociale Sikringsstyrelse:

Klager over kontanthjælp.................................

Klager over § 7-afgørelser ...............................

Klager over aktivering ....................................

Klager over hjemmehjælp under 67 år ............

Sager angående psykisk handicappede

med frist ...........................................................

Sager angående psykisk handicappede

den frist ..........................................................

Klagesager om førtidspension .........................

Klagesager om almindelige betingelser for

pension ............................................................

Dagpengesager ...............................................

Boligstøttesager...............................................

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid 2004

Måneder

1-2

1,0

4,9

1,6

1,1

0,4

5,1

4,7

4,1

6,2

4,6

4,1

5,0

7,9

7,4

0,6

6,0

4,3

5,5

7,9

9,7

3,3

0,3

4,0

1,0

8,5

8,6

2,0

6,2

Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet

Patientskadeankenævnet ...................................

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ..............

De Sociale Nævn................................................

De psykiatriske Patientklagenævn .....................

Beskæftigelsesministeriet

Integrationsministeriet

ATP’s ankenævn ................................................

Arbejdsdirektoratet .............................................

Flygtningenævnet: ..............................................

Spontansager ..................................................

Nye spontansager, mundtligt nævn .................

Spontansager i hasteprocedure.......................

Nye spontansager afgjort med formands-

kompetencen ...................................................

Statsrevisorerne beretning SB11/2005 - Bilag 1: Beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn

Ministerområde

Nævn

Ambassadesager.............................................

Statusændringssager.......................................

Anmodning om genoptagelse ..........................

Anmodning om genoptagelse, formands-

procedure.........................................................

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid 2004

Måneder

12,7

8,7

1,7

1,0

5,1

1-3

3,5

6,0

2,6

7,7

4,7

11,1

9,2

12,4

2,5

6,7

5,8

5,7

4,3

5,1

8,4

12,5

4,7

13,1

4,6

1,6

Videnskabsministeriet

Undervisningsministeriet

Teleklagenævnet ................................................

Ankenævnet for uddannelsesstøtte....................

Biblioteksafgiftsnævnet.......................................

Nævnet for markedsføring mv. under åben

uddannelse .........................................................

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Radio- og tv-nævnet ...........................................

Miljøklagenævnet: ..............................................

Miljøbeskyttelsesloven.....................................

Jordforureningsloven .......................................

Vandforsyningsloven .......................................

Havmiljøloven ..................................................

Lov om kemiske stoffer og produkter...............

Aktindsigtsafgørelser .......................................

Naturklagenævnet:

Retlige klager, jf. planloven..............................

Landzoneklager, jf. planloven ..........................

Naturbeskyttelsesloven....................................

Råstofloven......................................................

Skovloven ........................................................

Sommerhussager ............................................

Fredningssager................................................

Fredningsdispensationssager..........................

Familie- og Forbruger-

ministeriet

Forbrugerklagenævnet:

Nævnssager ....................................................

Sekretariatssager.............................................

Adoptionsnævnet................................................

Følgende nævn har oplyst, at de enten kun afholder 1 møde om året, kun har behandlet 1 sag eller slet

ingen sager i 2004, hvorfor de ikke medtages i tabellen: Ankenævnet for tilskud til statsgaranterede studie-

lån (Finansministeriet), Ankenævnet i henhold til militær retspleje, Diciplinarnævnet for værnepligtige, Anke-

nævnet for værnepligtige (Forsvarsministeriet).

Pr. 1. april 2005 slået sammen til Ankenævnet for Søfartsforhold.

Henhører nu under Transport- og Energiministeriet.

2003-tal.