Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Udenrigsudvalget 2005-06
SB 16 1
Offentligt

16/05

Beretning om

Danmarks multilaterale

bistand og 2015-målene

Beretning fra rigsrevisor fremsendt

til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

KØBENHAVN 2006

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisoratet

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.folketinget.dk

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-258-4

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,

stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de

af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Statsrevisoratet, den 16. august 2006

Peder Larsen

Helge Mortensen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Erik Larsen

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Undersøgelsens resultater ...................................................................................................... 7

Indledning ............................................................................................................................ 10

A. Baggrund ........................................................................................................................ 10

B. Undersøgelsens formål og afgrænsning ......................................................................... 11

Udenrigsministeriets prioritering af 2015-målene i tilrettelæggelsen af den

multilaterale udviklingsbistand ............................................................................................ 12

A. Udenrigsministeriets prioritering af 2015-målene.......................................................... 13

B. Danmarks påvirkning af de multilaterale organisationer i samarbejde med andre

donorer ........................................................................................................................... 14

C. Danmarks bidrag til opfyldelsen af globalt partnerskab................................................. 16

Udenrigsministeriets opfølgning på organisationernes forvaltning af udviklings-

bistanden .............................................................................................................................. 18

A. Udenrigsministeriets monitorering af tilskuddene til de multilaterale

organisationer ................................................................................................................. 19

B. Brugen af oplysninger fra missioner og ambassader i prioriteringsprocessen................ 28

Organisationernes korruptionsbekæmpelse ......................................................................... 29

A. Udenrigsministeriets korruptionsbekæmpelsesindsats ................................................... 29

B. De multilaterale organisationers korruptionsbekæmpelsesindsats ................................. 31

Organisationernes brug af budgetstøtte................................................................................ 36

III.

IV.

VI.

Statsrevisorernes bemærkning......................................................................................................... 39

Bilag:

Ordliste og forklaringer........................................................................................................ 41

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Beretningen vedrører finanslovens § 6. Udenrigsministe-

riet. Bistand til udviklingslandene.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Beretning om

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

I. Undersøgelsens resultater

1. Denne beretning vedrører Udenrigsministeriets

tilrettelæggelse af Danmarks multilaterale bistand

set i sammenhæng med 2015-målene. 2015-må-

lene er en række mål om bekæmpelse af fattig-

dom, som verdens lande på baggrund af FN’s år-

tusindetopmøde er enedes om at ville opnå in-

den 2015. Målene vedrører ekstrem fattigdom og

sult, børns skolegang, kvinders rettigheder, bør-

nedødelighed og mødres sundhed, bekæmpelse

af hiv/aids og sikring af et bæredygtigt miljø. De

industrialiserede lande er særligt forpligtede til

at udvikle et globalt partnerskab for udvikling,

hvilket bl.a. indebærer støtte til udviklingslande-

ne ved at øge udviklingsbistanden, give gælds-

lettelse og fjerne handelshindringer.

2. Statsrevisorerne afgav i juni 2002 beretning

nr. 15/01 om Udenrigsministeriets forvaltning af

tilskud til multilaterale organisationer. Rigsrevi-

sor har fulgt op på beretningen i notat af 13. no-

vember 2002, jf. Endelig betænkning over stats-

regnskabet for 2001, s. 213, og har afsluttet be-

retningssagen med notat af 30. november 2004

om den fortsatte udvikling i sagen, jf. Endelig

betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 38.

3. I august 2004 aflagde statsrevisorerne besøg

i Sydafrika, Mozambique, Tanzania og Uganda.

Statsrevisorerne udarbejdede den 8. december

2004 et notat om besigtigelsesrejsen. I tilknyt-

ning hertil bad statsrevisorerne rigsrevisor om

et notat om tilrettelæggelsen af og indholdet i en

beretningsundersøgelse om udviklingen af Dan-

marks multilaterale udviklingsbistand. Beretnin-

gen skulle omfatte bistanden via FN’s institutio-

ner med særligt fokus på, hvorledes der følges

op på 2015-målene og en vurdering af, om re-

sultaterne af bistanden tilsiger, at en større an-

del kan kanaliseres via de internationale organi-

sationer. Statsrevisorerne henviste i deres anmod-

ning især til omtalen i notatet af 8. december

2004 af donorsamarbejde, misbrug og korruption

samt øgede krav til evaluering og monitorering.

Rigsrevisor afgav den 12. april 2005 et notat

om undersøgelsen til statsrevisorerne. Dette blev

tiltrådt på deres møde den 20. april 2005.

Rigsrevisionen påbegyndte undersøgelsen den

31. august 2005. Redaktionen er afsluttet den 30.

juni 2006.

4. Formålet med beretningen er at undersøge,

om Udenrigsministeriet har prioriteret 2015-må-

lene i tilrettelæggelsen af den multilaterale bi-

stand, og om Udenrigsministeriets opfølgning er

tilfredsstillende og omfatter en vurdering af or-

ganisationernes bidrag til opfyldelsen af 2015-

målene.

Rigsrevisionen har særligt vurderet, om Uden-

rigsministeriet følger op på, om organisationerne

bidrager til gennemførelsen af danske målsæt-

ninger for udviklingsbistanden, herunder særligt

2015-målene, og forvalter bistanden effektivt,

bl.a. i relation til korruptionsbekæmpelse og an-

vendelse af budgetstøtte.

Formålet er opdelt i følgende delmål:

•

Har Udenrigsministeriet tilrettelagt den mul-

tilaterale udviklingsbistand, så den understøt-

ter 2015-målene?

•

Har Udenrigsministeriet fulgt op på, om de

internationale organisationer forvalter bistan-

den effektivt og således bidrager tilfredsstil-

lende til gennemførelsen af 2015-målene?

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

•

Er Udenrigsministeriets overvågning af or-

ganisationernes korruptionsbekæmpelse til-

fredsstillende?

•

Hvornår skal der ydes budgetstøtte via mul-

tilaterale organisationer?

5. Undersøgelsen omfatter ministeriets centrale

og decentrale administration af udviklingsbistan-

den, herunder administrationen ved de danske

multilaterale repræsentationer, som varetager

samarbejdet med de internationale organisatio-

ners hovedsæder. Som genstand for undersøgel-

sen har Rigsrevisionen udvalgt FN-organisatio-

nerne UNDP (FN’s udviklingsfond) og UNICEF

(FN’s børnefond) og desuden særorganisatio-

nerne WHO (Verdenssundhedsorganisationen),

UNAIDS (FN’s aids-bekæmpelsesprogram) og

Verdensbanken med tilknytning til FN-syste-

met.

Undersøgelsens resultater

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at

Udenrigsministeriet har prioriteret 2015-måle-

ne i tilrettelæggelsen af den multilaterale bistand,

samt at Udenrigsministeriets opfølgning gene-

relt er tilfredsstillende og omfatter en vurdering

af de multilaterale organisationers bidrag til op-

fyldelsen af 2015-målene.

Denne samlede vurdering bygger på:

Udenrigsministeriet har tilrettelagt den mul-

tilaterale udviklingsbistand, så den understøt-

ter 2015-målene.

•

2015-målene er afspejlet i danske strategier

og udviklingspolitiske målsætninger.

•

Det fremgår af repræsentationernes resul-

tatkontrakter, at ministeriet vil fastholde et

stærkt dansk bidrag til opfyldelsen af 2015-

målene.

•

De multilaterale repræsentationer har indar-

bejdet strategier og målsætninger for den dan-

ske udviklingsbistand i organisationsstrategi-

er og handlingsplaner for organisationerne i

overensstemmelse med Udenrigsministeriets

retningslinjer herom.

•

Danmark indgår i alliancer med andre donor-

lande for bedre at kunne påvirke de interna-

tionale organisationers prioriteringer.

•

Danmark er blandt de største donorer, målt

i procent af BNI, og Udenrigsministeriet ar-

bejder for at påvirke de øvrige industrialise-

rede lande til at øge bistanden og fremme et

globalt partnerskab for udvikling.

Udenrigsministeriet følger generelt tilfredsstil-

lende op på, om de multilaterale organisatio-

ner forvalter bistanden effektivt og således bi-

drager tilfredsstillende til gennemførelsen af

2015-målene.

•

Udenrigsministeriet vurderer årligt på et ens-

artet grundlag organisationernes indsats ved-

rørende 2015-målene mv. ud fra de mål, mi-

nisteriet har opstillet i organisationsstrategi-

er og handlingsplaner.

•

Udenrigsministeriets system for monitorering

af bistanden til de internationale organisatio-

ner består af en lang række instrumenter, der

hver for sig anvendes i vurderingen af dele

af organisationernes indsats og således dæk-

ker både den generelle indsats, samarbejde og

harmonisering, evaluerings-, monitorerings-

og resultatmålingssystemer.

•

Udenrigsministeriet vurderer og evaluerer

de multilaterale organisationer – på eget

initiativ og i samarbejde med andre dono-

rer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

•

Undersøgelsen har dog vist, at de fælles do-

norvurderinger overvejende baseres på do-

norernes eget kendskab til organisationerne

eller udføres som peer reviews og ikke som

egentlige evalueringer baseret på selvstændi-

ge undersøgelser i organisationerne med do-

kumenterede resultater. For de udvalgte or-

ganisationer har undersøgelsen vist, at Dan-

mark ikke i de senere år har medvirket til at

iværksætte en ekstern evaluering af effekten

af disse organisationers indsats. Rigsrevisio-

nen anbefaler Udenrigsministeriet at arbejde

for, at der etableres en ordning, hvorefter mi-

nisteriet i et donorsamarbejde med bestemte

intervaller vurderer behovet for uafhængige

eksterne evalueringer af den enkelte organi-

sation.

•

Udenrigsministeriet har i organisationsstrate-

gier og handlingsplaner stillet krav til orga-

nisationernes egne evalueringer og deres an-

vendelse af resultaterne.

•

Undersøgelsen har vist, at organisationernes

eksterne revisorer ikke – eller næsten ikke –

udfører forvaltningsrevision af organisatio-

nerne. INTOSAI – sammenslutningen af rigs-

revisioner i hele verden – har stillet princip-

per op for revisionen af internationale orga-

nisationer. Disse principper indebærer bl.a.,

at der bør gennemføres forvaltningsrevision

ved forvaltningen af midlerne. Rigsrevisio-

nen finder, at Udenrigsministeriet bør arbej-

de for, at bl.a. FN’s revisionsråd, Board of

Auditors, regelmæssigt udfører forvaltnings-

revision som en integreret del af revisionen

af organisationerne.

•

Undersøgelsen har vist, at Udenrigsministe-

riets vurdering af de multilaterale organisa-

tioners effektivitet indgår i regeringens over-

ordnede prioritering af udviklingsbistanden.

Ministeriet understreger dog, at der også ind-

går andre parametre i beslutningsgrundlaget,

når der skal tildeles midler til de multilatera-

le organisationer, herunder en politisk priori-

tering af fordelingen af den danske bistand.

Udenrigsministeriets overvågning af de inter-

nationale organisationers korruptionsbekæm-

pelse er ikke helt tilfredsstillende.

•

Udenrigsministeriet iværksatte i 2003, som

en af de første donorer, en omfattende hand-

lingsplan for korruptionsbekæmpelse, som

også omfatter samarbejdet med de internatio-

nale organisationer. Udenrigsministeriet har

imidlertid ikke gennemført planens målsæt-

ning om en drøftelse af korruptionsbekæm-

pelse i årsforhandlingerne med alle organi-

sationerne senest i 2005.

•

Organisationernes politikker for bekæmpelse

af korruption er forskellige, men omfatter al-

le adfærdskodeks, nultolerance, undervisning,

undersøgelse af anmeldte mistanker og rap-

portering. UNICEF’s nye vejledning om or-

ganisationens politik for korruptionsbekæm-

pelse foreligger dog fortsat kun i udkast, og

flere af organisationerne har ikke gennemført

en fyldestgørende undervisning i emnet.

•

Udenrigsministeriets repræsentationer moni-

torerer de multilaterale organisationers ind-

sats i korruptionsbekæmpelsen, men Uden-

rigsministeriet har ikke udmeldt mål eller pa-

rametre for denne vurdering. Rigsrevisionen

anbefaler Udenrigsministeriet at opprioritere

monitoreringen af organisationernes korrup-

tionsbekæmpelsesindsats. Ministeriet er enig

i denne anbefaling.

Som udgangspunkt ydes der ikke finansiel

budgetstøtte via de multilaterale organisatio-

ner. Denne støtte ydes kun i de særlige tilfæl-

de, hvor organisationen har specifikke forde-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

le og ekspertise, som understøtter denne form

for udviklingsbistand.

•

Af de undersøgte organisationer bidrager kun

Verdensbanken finansielt til direkte budget-

støtte, mens UNDP yder teknisk bistand til

kapacitetsopbygning i forbindelse med bud-

getstøtte.

•

Udenrigsministeriet finder ikke, at FN-or-

ganisationerne bør yde generel budgetstøtte,

medmindre den pågældende organisation,

sammenlignet med Danmark, har særlige

fordele og administrative resurser, der gør

den bedre i stand til at håndtere dialogen

med modtagerlandet omkring det reformpro-

gram, som er knyttet til budgetstøtten. Mi-

nisteriet finder, at det ellers vil være for-

bundet med unødige administrative ekstra-

omkostninger at yde budgetstøtten gennem

disse organisationer. Rigsrevisionen er enig

med ministeriet heri.

•

Udenrigsministeriet finder, at Verdensbanken

som finansiel institution har særlige kompa-

rative fordele i form af både ekspertise og fi-

nansielle instrumenter, som kan understøtte

budgetstøtten. Budgetstøtteinstrumentet ses

endvidere som en hensigtsmæssig måde at

støtte gennemførelsen af policy-reformer og

af de nationale fattigdomsstrategier, som ban-

ken aktivt bidrager til udarbejdelsen af. Rigs-

revisionen finder, at ministeriets holdning er

velbegrundet.

2015-målene er en række mål om bekæmpelse

af fattigdom, som verdens lande er enedes om

at ville opnå i 2015.

7. Statsrevisorerne afgav i juni 2002 beretning

nr. 15/01 om Udenrigsministeriets forvaltning af

tilskud til multilaterale organisationer. Rigsrevi-

sor har fulgt op på beretningen i notat af 13. no-

vember 2002, jf. Endelig betænkning over stats-

regnskabet for 2001, s. 213, og har afsluttet be-

retningssagen med notat af 30. november 2004

om den fortsatte udvikling i sagen, jf. Endelig

betænkning over statsregnskabet for 2003, s. 38.

8. I august 2004 aflagde statsrevisorerne besøg

i Sydafrika, Mozambique, Tanzania og Uganda.

Statsrevisorerne udarbejdede den 8. december

2004 et notat om besigtigelsesrejsen. I tilknyt-

ning hertil bad statsrevisorerne rigsrevisor om et

notat om tilrettelæggelsen af og indholdet i en

beretningsundersøgelse om udviklingen af Dan-

marks multilaterale udviklingsbistand. Beretnin-

gen skulle omfatte bistanden via FN’s institutio-

ner med særligt fokus på, hvorledes der følges

op på 2015-målene og en vurdering af, om re-

sultaterne af bistanden tilsiger, at en større an-

del kan kanaliseres via de internationale orga-

nisationer. Statsrevisorerne henviste i deres an-

modning især til omtalen i notatet af 8. decem-

ber 2004 af donorsamarbejde, misbrug og kor-

ruption samt øgede krav til evaluering og moni-

torering.

Rigsrevisor afgav den 12. april 2005 et no-

tat om undersøgelsen til statsrevisorerne. Dette

blev tiltrådt på deres møde den 20. april 2005.

Rigsrevisionen påbegyndte undersøgelsen

den 31. august 2005.

9. Danmark anvendte i 2005 i alt ca. 4,5 mia.

kr. til bistand gennem internationale institutio-

ner, såkaldt multilateral bistand, hvilket svarer til

ca. 39 % af den samlede offentlige danske ud-

viklingsbistand.

II. Indledning

A. Baggrund

6. Denne beretning vedrører Udenrigsministe-

riets tilrettelæggelse af Danmarks multilaterale

bistand set i sammenhæng med 2015-målene.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

FN-systemet udgør den største modtagergrup-

pe, idet ca. halvdelen af den danske multilatera-

le bistand går til FN-organisationer. Verdensban-

ken og de regionale udviklingsbanker og -fon-

de modtager tilsammen ca. 20 %, mens EU, som

den tredje store gruppe, modtager ca. 10 %. Den

resterende del af den danske multilaterale bi-

stand går bl.a. til danske og internationale ngo’er

(non-governmental organizations).

Den multilaterale udviklingsbistand gives dels

som medlemsbidrag og generelt tilskud til or-

ganisationerne, dels som øremærkede bidrag til

bestemte formål, aktiviteter eller konkrete pro-

jekter.

10. FN’s årtusindeerklæring, der blev til på FN’s

årtusindetopmøde i september 2000, indeholdt

et gensidigt løfte fra verdens statsledere og rege-

ringschefer om at samarbejde for at garantere

fred og sikkerhed og for at bekæmpe fattigdom.

På grundlag af erklæringen definerede og for-

mulerede FN’s generalsekretær Kofi Annan ef-

terfølgende 8 mål for fattigdomsbekæmpelsen

indtil 2015, de såkaldte 2015-mål. Målene frem-

går af boks 1.

Boks 1. 2015-målene

1. Udrydde ekstrem fattigdom og sult

2. Sikre primær skolegang for alle

3. Fremme ligestilling og styrke kvinders

rettigheder

4. Nedbringe børnedødeligheden

5. Forbedre mødres sundhed

6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre

sygdomme

7. Sikre et bæredygtigt miljø

8. Udvikle et globalt partnerskab for udvikling.

let omfatter bl.a. støtte til udviklingslandene gen-

nem øget udviklingsbistand, gældslettelser og

fjernelse af handelshindringer.

Som andre resolutioner i FN er årtusindeer-

klæringen ikke juridisk forpligtende. Imidlertid

er der med tilslutningen til 2015-målene skabt

en fælles politisk og moralsk forpligtelse for al-

le verdens lande til at arbejde for, at målene nås

senest i 2015.

B. Undersøgelsens formål og afgrænsning

11. Formålet med beretningen er at undersøge,

om Udenrigsministeriet har prioriteret 2015-må-

lene i tilrettelæggelsen af den multilaterale bi-

stand, og om Udenrigsministeriets opfølgning er

tilfredsstillende og omfatter en vurdering af or-

ganisationernes bidrag til opfyldelsen af 2015-

målene.

I den forbindelse har Rigsrevisionen særligt

vurderet, om Udenrigsministeriet følger op på,

om organisationerne bidrager til gennemførelsen

af danske målsætninger for udviklingsbistanden,

herunder særligt 2015-målene, og forvalter bi-

standen effektivt, bl.a. i relation til korruptions-

bekæmpelse og anvendelse af budgetstøtte.

Formålet er opdelt i følgende delmål:

•

Har Udenrigsministeriet tilrettelagt den mul-

tilaterale udviklingsbistand, så den understøt-

ter 2015-målene?

•

Har Udenrigsministeriet fulgt op på, om de

internationale organisationer forvalter bistan-

den effektivt og således bidrager tilfredsstil-

lende til gennemførelsen af 2015-målene?

•

Er Udenrigsministeriets overvågning af or-

ganisationernes korruptionsbekæmpelse til-

fredsstillende?

•

Hvornår skal der ydes budgetstøtte via mul-

tilaterale organisationer?

Ansvaret for at opfylde de første 6 mål på-

hviler primært udviklingslandene, mens det 7.

mål retter sig mod alle lande. Det 8. mål om at

udvikle et globalt partnerskab for udvikling ret-

ter sig især mod de industrialiserede lande. Må-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

12. Opfyldelsen af 2015-målene forudsættes at

skulle ske gennem et voksende samarbejde mel-

lem både donorlande, internationale organisatio-

ner og modtagerlande om udvikling af modtager-

landenes fattigdomsstrategier, politikker og prio-

riteringer samt om udvikling og opbygning af de-

res kapacitet og systemer. Der er imidlertid end-

nu ikke tilstrækkelige oplysninger om den rela-

tive effektivitet af Danmarks bistand og fx FN’s,

så det er ikke muligt at måle den enkelte orga-

nisations eller donors andel i målopfyldelsen.

13. Den undersøgte periode omfatter primo 2003

- medio 2006. Dette er primært begrundet i, at

Udenrigsministeriet for 2003, 2004 og 2005 har

udgivet rapporter om Danmarks status for opfyl-

delsen af 2015-målene, og at ministeriet i 2005

og 2006 har rapporteret om de multilaterale or-

ganisationers indsats i en ”Annual Performance

Report”.

Undersøgelsen af udviklingen i de danske

strategier og målsætninger for udviklingsbistan-

den omfatter dog perioden 2000-2006.

14. Undersøgelsen omfatter ministeriets centra-

le og decentrale administration af udviklingsbi-

standen, herunder administrationen ved de dan-

ske multilaterale repræsentationer, som vareta-

ger samarbejdet med de multilaterale organisa-

tioners hovedsæder.

Rigsrevisionen har udvalgt FN-organisatio-

nerne UNDP og UNICEF samt særorganisatio-

nerne WHO, UNAIDS og Verdensbanken som

genstand for undersøgelsen.

UNDP (United Nations Development Pro-

gramme) bistår udviklingslandene i deres udvik-

ling og kapacitetsopbygning samt koordinerer

FN’s udviklingsaktiviteter i de enkelte lande.

UNICEF (United Nations Children’s Fund)

forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheder

og hjælper børn og deres familier til udvikling.

WHO (World Health Organization) arbejder

for at sikre alle sundhed.

UNAIDS (Joint United Nations Programme

on HIV/AIDS) koordinerer indsatsen mod aids.

Verdensbanken omfatter Den Internationale

Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD),

der især yder lån til regeringer til noget nær mar-

kedsrente, og Den Internationale Udviklingssam-

menslutning (IDA), der yder billigere lån til de

fattigste lande. I Verdensbankgruppen indgår

desuden Den Internationale Finansieringsinsti-

tution (IFC), der investerer i private virksomhe-

der, Det Multilaterale Investeringsgaranti Agen-

tur (MIGA), der yder forsikring mod politiske

risici i forbindelse med private investeringer i

udviklingslandene, samt Det Internationale Cen-

ter for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID).

15. Beretningen har i udkast været forelagt for

Udenrigsministeriet, hvis bemærkninger er ind-

arbejdet.

III. Udenrigsministeriets prioritering

af 2015-målene i tilrettelæggelsen af

den multilaterale udviklingsbistand

Rigsrevisionens bemærkninger

Udenrigsministeriet har tilrettelagt den mul-

tilaterale udviklingsbistand, så den understøt-

ter 2015-målene.

Denne vurdering bygger på:

•

2015-målene er afspejlet i danske strategier

og udviklingspolitiske målsætninger.

•

Det fremgår af repræsentationernes resul-

tatkontrakter, at ministeriet vil fastholde et

stærkt dansk bidrag til opfyldelsen af 2015-

målene.

•

De multilaterale repræsentationer har indar-

bejdet strategier og målsætninger for den dan-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

ske udviklingsbistand i organisationsstrate-

gier og handlingsplaner for organisationerne

i overensstemmelse med Udenrigsministeri-

ets retningslinjer herom.

•

Danmark indgår i alliancer med andre donor-

lande for bedre at kunne påvirke de interna-

tionale organisationers prioriteringer.

•

Danmark er blandt de største donorer, målt

i procent af BNI, og Udenrigsministeriet ar-

bejder for at påvirke de øvrige industrialise-

rede lande til at øge bistanden og fremme et

globalt partnerskab for udvikling.

A. Udenrigsministeriets prioritering af 2015-

målene

16. Udenrigsministeriet bør fastlægge sine stra-

tegier og prioriteter for udviklingsbistanden, så

Danmark opfylder sin forpligtelse til at medvir-

ke til opfyldelsen af 2015-målene.

Rigsrevisionen har derfor vurderet, om 2015-

målene er afspejlet i Udenrigsministeriets stra-

tegier og målsætninger for udviklingsbistanden

fra 2000 til 2006.

Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om

Udenrigsministeriet har fastsat krav til, hvordan

de multilaterale repræsentationer skal arbejde

for, at organisationerne bidrager til opfyldelse

af 2015-målene.

Rigsrevisionen har vurderet, om repræsenta-

tionerne, i overensstemmelse med ministeriets

krav, har indarbejdet strategier og målsætninger

for den danske udviklingsbistand i organisations-

strategier og handlingsplaner for organisationer-

ne.

Danske strategier og prioriteter for udviklings-

bistanden

17. Danmarks strategiske grundlag for udvik-

lingsbistanden blev fastlagt af Udenrigsministe-

riet i ”Partnerskab 2000” (oktober 2000). Det

fremgår heraf, at fattigdomsbekæmpelse er det

overordnede formål i dansk udviklingspolitik,

mens partnerskab mellem donorer og modtager-

lande er et grundlag, der skal etableres, for at fat-

tigdomsbekæmpelsen kan lykkes.

Dette grundlag er videreført i regeringens

senere prioriteringer af udviklingsbistanden i

”En verden til forskel” (juni 2003), ”Sikkerhed,

vækst – udvikling” (august 2004) og ”Globali-

sering – fremskridt i fællesskab” (august 2005).

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at udvik-

lingen i danske strategier og målsætninger for

udviklingsbistanden er i overensstemmelse med

strømninger og vedtagelser på internationale top-

møder om fattigdomsbekæmpelse og opfølgning

på 2015-målene, herunder G8-topmødet i Dub-

lin i april 2004 og FN-topmødet i New York i

september 2005.

Undersøgelsen viser således, at 2015-måle-

ne er afspejlet i danske strategier og udviklings-

politiske målsætninger.

Krav til repræsentationernes indsats

18. Udenrigsministeriet iværksatte i 2003 en de-

centralisering af administrationen af den bilate-

rale udviklingsbistand til repræsentationerne i

programsamarbejdslandene. Denne videreførtes

i 2004 og 2005 med en decentralisering af sam-

arbejdet med de multilaterale organisationer til

de multilaterale repræsentationer, herunder FN-

missionerne i Geneve og New York og ambas-

saderne i Rom og Washington. Det overordne-

de formål med decentraliseringen af den multi-

laterale bistand var at skabe yderligere fokus i

den multilaterale bistandsindsats gennem fast-

læggelse af prioritetsområder og en klar opgave-

og ansvarsfordeling mellem ministeriets ude-

og hjemmetjeneste.

19. Udenrigsministeriet påbegyndte i 2003 ud-

arbejdelsen af organisationsstrategier og hand-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

lingsplaner for ministeriets eget samarbejde med

multilaterale organisationer, der modtager bidrag

på over 20 mio. kr., eller som på anden vis er af

strategisk betydning for dansk multilateral bi-

stand.

Efter ministeriets decentralisering af admi-

nistrationen af udviklingsbistanden er de multi-

laterale repræsentationer ansvarlige for udarbej-

delse og opdatering af organisationsstrategier og

handlingsplaner for organisationerne.

20. For at undersøge ministeriets krav til repræ-

sentationernes samarbejde med organisationerne

har Rigsrevisionen gennemgået resultatkontrak-

terne for FN-missionerne i Geneve og New York

og for ambassaden i Washington samt Udenrigs-

ministeriets retningslinjer vedrørende organisa-

tionsstrategier og handlingsplaner.

21. Resultatkontrakterne indeholder alle en mål-

sætning om at fastholde et stærkt dansk bidrag

til opfyldelse af 2015-målene, og der er for hver

af repræsentationerne knyttet årlige handlings-

planer og resultatkrav til denne målsætning.

22. Ifølge Udenrigsministeriets retningslinjer

vedrørende organisationsstrategier og handlings-

planer skal organisationsstrategierne indeholde

en overordnet beskrivelse af organisationen og

af de danske målsætninger for samarbejdet med

denne over en 3-årig periode. I tilknytning til

strategierne skal der udarbejdes en årlig hand-

lingsplan med konkrete mål og fastlagte indika-

torer for målopfyldelsen samt et format for rap-

portering i forhold til målopfyldelsen. Målene

skal klart afspejle de danske prioriteter og i så

stor udstrækning som muligt dække de aspekter,

der skal indgå i ministeriets vurdering af den

pågældende multilaterale organisation.

Udvælgelsen af de danske mål var for 2003

ikke koordineret med organisationernes rappor-

teringssystemer, hvilket gav problemer ved op-

følgningen. Udenrigsministeriet har derfor be-

stemt, at de prioriterede danske målsætninger og

indikatorer i videst muligt omfang skal udvælges

direkte fra organisationernes egne målsætninger,

så opfølgningen kan baseres på organisationens

egne rapporteringssystemer.

23. Organisationsstrategierne er et af Udenrigs-

ministeriets væsentligste ledelses- og styrings-

instrumenter over for de multilaterale organisa-

tioner. Strategierne indeholder det strategiske

grundlag for dansk støtte til organisationerne og

klart formulerede mål for det, ministeriet forven-

ter at opnå igennem det danske bidrag. Strategi-

erne skal således bidrage til at dokumentere sam-

menhængen mellem Danmarks udviklingspoli-

tiske målsætninger og samarbejdet med de en-

kelte organisationer.

Da 2015-målene er afspejlet i Danmarks ud-

viklingspolitiske målsætninger, indgår de også i

grundlaget for Udenrigsministeriets samarbejde

med organisationerne.

Opfyldelsen af kravene

24. Rigsrevisionen har gennemgået danske or-

ganisationsstrategier og handlingsplaner for de

udvalgte internationale organisationer.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de mul-

tilaterale repræsentationer har indarbejdet strate-

gier og målsætninger for den danske udviklings-

bistand i organisationsstrategier og handlingspla-

ner for organisationerne i overensstemmelse med

Udenrigsministeriets retningslinjer herom.

B. Danmarks påvirkning af de multilaterale

organisationer i samarbejde med andre

donorer

25. For at få størst mulig indflydelse på organi-

sationernes indsats til fremme af 2015-målene

bør Danmark gøre sine synspunkter herom gæl-

dende i medlemsorganerne og i samarbejdet med

ligesindede donorlande.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Rigsrevisionen har derfor undersøgt, hvordan

Danmark gør sin indflydelse gældende, dels som

medlemsland i organisationernes styrende orga-

ner mv., dels i samarbejdet med andre donorer i

forskellige grupperinger af ligesindede lande.

Udøvelsen af dansk indflydelse over for

organisationerne i styrende organer mv.

26. Som medlemsland af en række multilaterale

organisationer er Danmark repræsenteret på ge-

neralforsamlinger og i bestyrelser og andre sty-

rende organer.

I en række organisationer, herunder UNDP,

UNICEF, WHO, UNAIDS og Verdensbanken,

er der et snævert samarbejde mellem de nordiske

lande, som derved med samlet vægt kan stille

fælles krav til organisationerne. Dette betyder,

at et af de nordiske lande som regel er medlem

af bestyrelsen, så de nordiske lande vil have et

godt fundament for samarbejdet.

I Verdensbanken er samarbejdet mellem lan-

dene formaliseret i en fælles nordisk-baltisk valg-

gruppe, så den fælles eksekutivdirektørpost (be-

styrelsespost) på skift besættes af de nordiske

lande. De baltiske lande har på grund af deres be-

grænsede bidrag til organisationen ikke for ti-

den mulighed for at besætte eksekutivdirektør-

posten.

Samarbejdet omkring bestyrelsesposter giver

landene en større indflydelse og gør det lettere

for det enkelte land at holde sig opdateret om

arbejdet på det øverste niveau i organisationer-

ne.

27. Danmark holder også bilaterale møder med

organisationerne. Danmark har således hvert 2.

år højniveaukonsultationer med de enkelte orga-

nisationer, hvor bl.a. de danske målsætninger for

bistanden drøftes.

Endvidere drøftes opfølgningen på de danske

handlingsplaner på årlige møder med organisa-

tionerne, ligesom det følgende års handlingsplan

og fastlæggelsen af indikatorer for målopfyldel-

sen drøftes.

Danmarks deltagelse i samarbejdet med andre

donorer i forskellige grupperinger af lige-

sindede lande

28. Danmark deltager i arbejdet i de forskellige

forsamlinger og fora i organisationerne, bl.a. ved

at holde indlæg og deltage i debatten. Ofte bli-

ver der dog holdt fælles nordiske indlæg eller

EU-indlæg, hvor en repræsentant for et nordisk

land eller EU-formandskabet udtaler sig på he-

le gruppens vegne. Samarbejdet med de nordi-

ske lande omfatter bl.a. sundhed for mødre og

børn, reproduktiv sundhed og ligestilling.

De nordiske lande er blandt de lande, der gi-

ver de største bidrag til organisationerne, og en

samlet alliance på nordisk plan kan derfor ofte

give større indflydelse, end landene kunne opnå

uden dette samarbejde.

Danmark samarbejder også i andre gruppe-

ringer af lande, afhængigt af hvilket emne og

hvilken organisation samarbejdet vedrører.

Udenrigsministeriet har bl.a. under overvejel-

se at koordinere indsatsen med udarbejdelse af

organisationsstrategier for organisationerne med

andre ligesindede donorer.

Boks 2 viser de lande, som Danmark primært

arbejder sammen med ved de udvalgte organi-

sationer.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Boks 2. Primære samarbejdspartnere for Danmark i de multilaterale organisationer

Primære samarbejdspartnere i alle organisationer

•

Nordisk gruppe: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island

•

EU-gruppen (EU-medlemslande)/europæiske lande.

Øvrige primære samarbejdspartnere i WHO

•

WEOG (Western European and Others Group): vestlige europæiske lande, Japan, Canada, USA, Austra-

lien og New Zealand

•

7+ gruppen: 10 lande, som tilsammen bidrager med 60 % af det frivillige budget: Danmark, Norge, Sverige,

Finland, Storbritannien, Irland og Holland samt som observatører Tyskland, Schweiz og Canada.

Øvrige primære samarbejdspartnere i UNAIDS

•

The Group of Friends: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Storbritannien, Irland, Tyskland, Belgien, Schweiz,

Italien, Frankrig, USA, Canada og Australien

•

WEOG: (samme som under WHO).

Øvrige primære samarbejdspartnere i Verdensbanken

•

Nordisk-baltisk valggruppe: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen

•

Philadelphia-gruppen: nordiske lande, Storbritannien, Tyskland, Holland og Canada.

Øvrige primære samarbejdspartnere i UNICEF

•

UTSTEIN-gruppen: nordiske lande, Storbritannien, Tyskland, Holland og Canada

•

WEOG: samme som under WHO.

Øvrige primære samarbejdspartnere i UNDP

•

Nordiske lande og Storbritannien

•

WEOG: samme som under WHO

•

UTSTEIN: samme som under UNICEF

•

UTSTEIN+: nordiske lande, Storbritannien, Tyskland, Holland, Frankrig, Schweiz, Belgien, Irland, Luxem-

bourg og Canada.

29. Repræsentationerne vælger således samar-

bejdspartnere, der har en holdning svarende el-

ler næsten svarende til den danske. Størrelsen af

samarbejdspartnernes bidrag til organisationen

er af betydning for den andel, parterne tilsammen

kan repræsentere af organisationens samlede fi-

nansiering.

Donorsamarbejdet foregår bl.a. ved, at sam-

arbejdspartnerne afstemmer synspunkterne og

koordinerer indsatsen på en række møder. Rigs-

revisionens materialegennemgang viser, at der

er et meget udbygget donorsamarbejde mellem

Danmark og en række lande i forskellige grup-

peringer, og at Danmark via samarbejdet har væ-

ret i stand til at præge organisationernes priori-

teringer. Ifølge Udenrigsministeriet har fx samar-

bejdet i forbindelse med Verdensbankens gælds-

lettelsesforhandlinger givet gode resultater i for-

hold til danske målsætninger.

30. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Dan-

mark indgår i alliancer med andre donorlande for

bedre at kunne påvirke de internationale organi-

sationers prioriteringer.

C. Danmarks bidrag til opfyldelsen af globalt

partnerskab

31. FN’s generalsekretær har opfordret alle med-

lemslandene til at gøre status for fremskridt mod

opfyldelsen af 2015-målene én gang om året.

For de industrialiserede landes vedkommende

har dette en særlig relevans for de forpligtelser,

landene har påtaget sig for at udvikle et globalt

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

partnerskab for udvikling i overensstemmelse

med Mål 8. Dette mål omfatter bl.a. udryddelse

af handelshindringer, øget udviklingsbistand og

gældslettelse. Danmark har på denne baggrund

siden 2003 som det første land systematisk ud-

arbejdet årlige Mål 8-rapporter.

Rigsrevisionen har gennemgået statusrappor-

ten for 2005 for at undersøge, hvordan Danmark

bidrager til opfyldelsen af målet om globalt part-

nerskab. I det følgende redegøres der for nogle

af de danske initiativer, der er omtalt i rapporten.

Handel og udvikling

32. Det fremgår af statusrapporten, at Danmark

lægger afgørende vægt på integration af handel

og udvikling, som er et af de væsentligste delmål

under Mål 8. Udenrigsministeriet har i 2004/2005

udarbejdet en ny strategi for handel, vækst og

udvikling. Ifølge denne skal handels- og udvik-

lingspolitikken i højere grad spille sammen. Må-

let er at afskaffe nationale og internationale bar-

rierer for de fattigste udviklingslandes udenrigs-

handel, vækst og bekæmpelse af fattigdom. Re-

geringen har i strategien ”Handel, vækst og ud-

vikling” nærmere identificeret en række nødven-

dige indsatsområder.

Danmark deltager som medlem af EU i den

fælles handels- og landbrugspolitik. Via sit EU-

medlemskab arbejder Danmark desuden for fort-

sat at sikre EU’s udviklingsvenlige forhandlings-

linje i de igangværende WTO-forhandlinger –

den såkaldte ”Doha-Runde”.

Danmark arbejder ifølge ministeriet også

sammen med andre reformlande, for at der op-

nås størst mulig åbning i adgang til markederne

for udviklingslandenes produkter – ikke mindst

for landbrugsprodukter.

På det multilaterale område har Danmark

over en 3-årig periode (2004-2006) afsat ca. 140

mio. kr. til støtte af aktiviteter inden for handel

og udvikling for at styrke udviklingslandenes ka-

pacitet til at drage nytte af øget markedsadgang

under de regionale og internationale handelsaf-

taler.

Donorlandenes bidrag

33. Udenrigsministeriet finder, at en forøgelse

af den statsligt finansierede udviklingsbistand er

et væsentligt delmål i sammenhæng med Mål 8.

Danmark arbejder for, at alle donorlandene le-

ver op til målsætningen om at yde 0,7 % af BNI

i udviklingsbistand, og har navnlig presset på i

forhold til EU-landene. Selv om den danske bi-

stand målt i procent af BNI har været faldende

de sidste år, har kun Danmark og 3 andre EU-

lande indtil nu nået eller passeret målet. Yderli-

gere 6 EU-lande har fremlagt planer for at nå

målet senest i 2015. Det forventes, at EU sam-

let når 0,42 % af BNI i 2006, hvilket overstiger

den målsætning om 0,39 %, der blev vedtaget på

Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002.

Gældslettelse

34. Behandlingen af udviklingslandenes gælds-

problemer er et andet vigtigt delmål i forbindelse

med Mål 8. Danmark støtter, at de mest forgæl-

dede lande skal have nedbragt deres gæld til et

bæredygtigt niveau. Danmark bidrog i den sidste

del af 1980’erne og den 1. halvdel af 1990’erne

til nedbringelse af gældsposter over for Verdens-

banken for flere programsamarbejdslande. Dan-

mark støtter det internationale gældsinitiativ til

fordel for de højt forgældede fattige lande (kaldet

HIPC-initiativet, Heavily Indebted Poor Coun-

tries), der blev påbegyndt i 1996, og har også ar-

gumenteret for en nedbringelse af disse landes

gæld til de multilaterale organisationer. Finansie-

ringen af den danske del af gældslettelserne er

foretaget inden for den samlede ulandsramme.

Danmark giver høj prioritet til en fuldstæn-

dig gennemførelse af HIPC-initiativet. Fra dansk

side ses det også gerne, at HIPC-landene bliver

hjulpet til selv at give gældsreduktion på de fa-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

vorable HIPC-vilkår over for andre HIPC-lan-

de, hvor de måtte have officielle fordringer.

35. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Dan-

mark er blandt de største donorer, målt i procent

af BNI, og at Udenrigsministeriet arbejder for at

påvirke de øvrige industrialiserede lande til at

øge bistanden og fremme et globalt partnerskab

for udvikling.

IV. Udenrigsministeriets opfølgning

på organisationernes forvaltning af

udviklingsbistanden

Rigsrevisionens bemærkninger

Udenrigsministeriet følger generelt tilfredsstil-

lende op på, om de multilaterale organisatio-

ner forvalter bistanden effektivt og således bi-

drager tilfredsstillende til gennemførelsen af

2015-målene.

Denne vurdering bygger på:

•

Udenrigsministeriet vurderer årligt på et ens-

artet grundlag organisationernes indsats ved-

rørende 2015-målene mv. ud fra de mål, mi-

nisteriet har opstillet i organisationsstrategi-

er og handlingsplaner.

•

Udenrigsministeriets system for monitorering

af bistanden til de internationale organisatio-

ner består af en lang række instrumenter, der

hver for sig anvendes i vurderingen af dele af

organisationernes indsats og således dækker

både den generelle indsats, samarbejde og

harmonisering, evaluerings-, monitorerings-

og resultatmålingssystemer.

•

Udenrigsministeriet vurderer og evaluerer de

multilaterale organisationer – på eget initia-

tiv og i samarbejde med andre donorer.

•

Undersøgelsen har dog vist, at de fælles do-

norvurderinger overvejende baseres på dono-

rernes eget kendskab til organisationerne el-

ler udføres som peer reviews og ikke som

egentlige evalueringer baseret på selvstændi-

ge undersøgelser i organisationerne med do-

kumenterede resultater. For de udvalgte or-

ganisationer har undersøgelsen vist, at Dan-

mark ikke i de senere år har medvirket til at

iværksætte en ekstern evaluering af effekten

af disse organisationers indsats. Rigsrevisio-

nen anbefaler Udenrigsministeriet at arbejde

for, at der etableres en ordning, hvorefter mi-

nisteriet i et donorsamarbejde med bestemte

intervaller vurderer behovet for uafhængige

eksterne evalueringer af den enkelte organi-

sation.

•

Udenrigsministeriet har i organisationsstra-

tegier og handlingsplaner stillet krav til orga-

nisationernes egne evalueringer og deres an-

vendelse af resultaterne.

•

Undersøgelsen har vist, at organisationernes

eksterne revisorer ikke – eller næsten ikke –

udfører forvaltningsrevision af organisatio-

nerne. INTOSAI – sammenslutningen af rigs-

revisioner i hele verden – har stillet princip-

per op for revisionen af internationale orga-

nisationer. Disse principper indebærer bl.a.,

at der bør gennemføres forvaltningsrevision

ved forvaltningen af midlerne. Rigsrevisio-

nen finder, at Udenrigsministeriet bør arbej-

de for, at bl.a. FN’s revisionsråd, Board of

Auditors, regelmæssigt udfører forvaltnings-

revision som en integreret del af revisionen

af organisationerne.

•

Undersøgelsen har vist, at Udenrigsministe-

riets vurdering af de multilaterale organisa-

tioners effektivitet indgår i regeringens over-

ordnede prioritering af udviklingsbistanden.

Ministeriet understreger dog, at der også ind-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

går andre parametre i beslutningsgrundla-

get, når der skal tildeles midler til de multi-

laterale organisationer, herunder en politisk

prioritering af fordelingen af den danske bi-

stand.

36. Udenrigsministeriet bør løbende følge, om

bidragene til en multilateral organisation har den

effekt, ministeriet ønsker at opnå, dvs. om orga-

nisationen opfylder ministeriets målsætninger for

bistanden.

Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om mi-

nisteriet monitorerer tilskuddene til de multila-

terale organisationer tilfredsstillende, og om ef-

fekten af organisationernes indsats indgår i be-

slutningsgrundlaget for regeringens overordne-

de prioritering af udviklingsbistanden.

A. Udenrigsministeriets monitorering af til-

skuddene til de multilaterale organisationer

37. Rigsrevisionen har undersøgt, om Udenrigs-

ministeriet monitorerer tilskuddene til de multi-

laterale organisationer tilfredsstillende.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen gen-

nemgået de instrumenter, der indgår i ministeri-

ets monitoreringssystem. Rigsrevisionen har i

den forbindelse undersøgt, om Udenrigsministe-

riet vurderer organisationernes indsats, herunder

deres bidrag til gennemførelsen af 2015-måle-

ne, på et ensartet grundlag.

Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om

ministeriet stiller krav til organisationernes egne

evalueringer og krav om forvaltningsrevision.

a. Udenrigsministeriets monitoreringssystem

38. Udenrigsministeriets system for monitore-

ring af tilskud til de multilaterale organisationer

er omtalt i rigsrevisors notat af 30. november

2004 (Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2003, s. 38) om den fortsatte udvikling i sa-

gen om Udenrigsministeriets forvaltning af til-

skud til multilaterale organisationer (beretning

nr. 15/01).

Rigsrevisionen har gennemgået de instrumen-

ter, Udenrigsministeriet i 2004 og 2005 har an-

vendt i monitoreringen.

Organisationsstrategier og handlingsplaner

39. Som grundlag for Udenrigsministeriets mo-

nitorering af udviklingsbistanden har ministeri-

et udarbejdet 3-årige organisationsstrategier for

de multilaterale organisationer, jf. pkt. 22. I til-

knytning hertil er der udarbejdet 1-årige hand-

lingsplaner for organisationens indsats med an-

givelse af aktiviteter, tidsmæssig ramme og in-

dikatorer for opfyldelsen. Én gang om året føl-

ger repræsentationerne sammen med organisa-

tionen op på handlingsplanen og vurderer opfyl-

delsen samt udarbejder handlingsplanen for det

følgende år.

Tabel 1 viser eksempler på en sådan opfølg-

ning.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Tabel 1. Eksempler på krav i danske organisationsstrategier/handlingsplaner, som repræsentationen

har vurderet er blevet indfriet af den pågældende internationale organisation

Krav til den internationale

organisation i handlingsplanen

for 2004

UNICEF skulle anvende 60 % af

sine midler til de mindst udviklede

lande, og 50 % af midlerne skulle

gå til lande syd for Sahara.

Repræsentationens vurdering

i maj 2005

Tilfredsstillende.

Baggrunden for

vurderingen

UNICEF’s 1-årige allokering af mid-

ler til de mindst udviklede lande

steg fra 54 % i 2003 til 57 % i 2004

og var dermed på vej mod målet på

60 % i 2005.

Anvendelsen af midler til landene

syd for Sahara steg fra 50 % i 2003

til 51 % i 2004.

UNICEF’s resultatstyringssystem

skulle konstrueres, så det klart

fremgår, hvor meget der bliver

brugt på 2015-målene af organisa-

tionen.

Opfyldt.

Målet vurderedes som opfyldt, idet

resultatstyringssystemet nu havde

klare referencer til 2015-målene.

Tilfredsstillende.

UNDP skulle vise, at organisatio-

nen samarbejder med kolleger på

landeniveau om at fastsætte de

nationale 2015-mål, etablere monito-

reringsmekanismer og mobilisere

den offentlige støtte til målene,

samt at UNDP samarbejder om at

afgive en national rapport om frem-

skridtene hen imod målene.

Antallet af lande, i hvilke UNDP

assisterer med udviklingen af 2015-

målrapporter, var steget fra 41 lan-

de i 2003 til 44 lande i 2004. Des-

uden assisterede UNDP ved udar-

bejdelsen af 5 regionale rapporter i

2004.

Vurderingsinstrumenter

40. Tabel 2 viser en oversigt over de vurderings-

instrumenter, der indgår i ministeriets monitore-

ringssystem. Derefter følger en omtale af de en-

kelte vurderingsinstrumenter.

Tabel 2. Vurderingsinstrumenter i Udenrigsministeriets monitoreringssystem

Emne

1. Årlig vurdering af organisa-

tionens generelle indsats

Udføres af

Danske multilaterale

repræsentationer

Danske bilaterale

repræsentationer

2. Vurdering af samarbejde

ved fælles donorvurderinger

i MOPAN

3. Peer review af evaluerings-

systemer

4. Vurdering af resultatmålings-

system

5. Eksterne evalueringer af

organisationernes indsats

MOPAN-netværk

Niveau

Centralt

(hovedkvarter)

Decentralt

(landeniveau)

Decentralt

OECD/DAC-netværk

Danmark i donorsamarbejde

Danmark eller flere donorer

Centralt

Centralt og decentralt

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Ad 1. Årlig vurdering af organisationens

generelle indsats

41. De multilaterale repræsentationer ved de in-

ternationale organisationers hovedsæder vurde-

rer årligt organisationernes indsats på en række

centrale punkter. Repræsentationerne begrunder

deres vurdering og henviser til eventuelt mate-

riale, der dokumenterer denne, fx referater af be-

styrelsesmøder, budgetter, arbejdsprogrammer,

årsrapporter, revisionsrapporter, evalueringsrap-

porter mv.

Vurderingerne er foretaget for 2004 og 2005

og har omfattet organisationernes arbejde med at

opstille strategier og målsætninger for udviklin-

gen, fastsættelsen af mål og indikatorer, admini-

strativ og organisatorisk effektivitet og finansiel-

le systemer. Vurderingerne omfattede også over-

ensstemmelsen mellem organisationens mål og

2015-målene/fattigdomsstrategierne og organi-

sationens understøttelse af harmonisering, natio-

nalt ejerskab og fælles program- og bistandsar-

rangementer. Desuden omfattede vurderingen or-

ganisationernes bidrag til korruptionsbekæmpel-

se.

42. Resultatet af vurderingen for 2004 blev gen-

givet i Danidas ”Annual Performance Report”

som den procentvise andel af organisationer, der

overordnet eller for hvert emne vurderes til a)

meget tilfredsstillende, b) tilfredsstillende, c)

mindre tilfredsstillende eller d) utilfredsstillende.

Den organisatoriske og administrative effek-

tivitet blev for 2 organisationer vurderet som me-

get tilfredsstillende, mens den for 14 ud af 16 or-

ganisationer blev vurderet som tilfredsstillende.

43. Repræsentationerne i programsamarbejds-

landene vurderer organisationernes indsats på

landeniveau. Vurderingerne omfattede for 2004

organisationernes generelle indsats, deres tilpas-

ning af strategier til 2015-målene/fattigdoms-

strategierne, deres bidrag i overvågningen af fat-

tigdomsbekæmpelsen og deres resultater i de på-

gældende lande. Resultatet af undersøgelsen er

omtalt i Danidas ”Annual Performance Report”

for 2004.

Vurderingerne dækkede 13 multilaterale or-

ganisationer. Udenrigsministeriet valgte imidler-

tid kun at vise resultaterne for Verdensbanken,

UNDP, UNICEF og EU, idet informationerne

om de resterende var for sporadiske til at kunne

anvendes. Verdensbanken og UNDP blev vurde-

ret som tilfredsstillende, mens UNICEF’s ind-

sats på landeniveau var mindre tilfredsstillende

med hensyn til tilpasning til fattigdomsstrategi-

erne og til harmonisering.

44. I 2005 blev repræsentationerne bedt om at

vurdere de 3 vigtigste samarbejdspartnere blandt

organisationerne, hvilket betød, at flere organi-

sationer ikke blev vurderet af nogen repræsen-

tation.

Ministeriet har i ”Annual Performance Re-

port” for 2005 koncentreret præsentationen om

de 7 organisationer, der var bedst dækket af be-

svarelserne, og samlet resultaterne fra både de

multilaterale repræsentationer og repræsentatio-

nerne i programsamarbejdslandene.

FN-missionen vurderede i 2005 UNDP’s ind-

sats som overordnet tilfredsstillende og målop-

fyldelsen som meget tilfredsstillende. Missionen

fandt, at UNDP generelt havde forbedret sin ef-

fektivitet i de senere år, og at opfølgningen på

handlingsplanen viste passende fremskridt i ret-

ning af opfyldelse af specifikke danske mål.

FN-missionen vurderede UNAIDS’ overord-

nede indsats som tilfredsstillende og meget til-

fredsstillende med hensyn til harmonisering.

Også Verdensbankens indsats blev overord-

net vurderet som tilfredsstillende.

Vurderingen af WHO og UNICEF fremgår

ikke af rapporten.

45. Undersøgelsen har vist, at Udenrigsministe-

riet årligt på et ensartet grundlag vurderer orga-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

nisationernes indsats vedrørende 2015-målene

mv. ud fra de mål, ministeriet har opstillet i or-

ganisationsstrategier og handlingsplaner.

Ad 2. Fælles donorvurderinger i MOPAN

46. Danmark deltager i et samarbejde med en

række donorlande i MOPAN (Multilateral Orga-

nisations Performance Assessment Network) om

fælles vurderinger af kvaliteten af udvalgte mul-

tilaterale organisationers samarbejde med pro-

gramsamarbejdslandene og med andre multila-

terale organisationer. Siden 2003, hvor disse vur-

deringer blev påbegyndt, har alle de 5 organisa-

tioner, der er omfattet af Rigsrevisionens under-

søgelse, været genstand for en MOPAN-vurde-

ring. MOPAN-gruppen omfatter Østrig, Canada,

Danmark, Finland, Holland, Norge, Sverige,

Schweiz og Storbritannien. Resultatet af MO-

PAN-samarbejdet er vist i boks 3.

Boks 3. MOPAN-undersøgelser af de udvalgte organisationer

Verdensbanken

MOPAN Pilot Survey 2003, som fokuserede på sundhed, konkluderede:

•

Verdensbanken havde stærk indflydelse på nationale sundhedspolitikker.

•

Verdensbanken manglede tilstrækkelig teknisk kapacitet på landeniveau.

•

Verdensbanken var ikke decentraliseret, men snarere recentraliseret.

•

Verdensbanken var effektiv til at opbygge national kapacitet på centrale niveauer.

MOPAN Survey 2005 konkluderede:

•

Verdensbanken blev opfattet som en ledende aktør i politikudvikling og samarbejde.

•

Verdensbanken havde stærk nærværelse og indflydelse på landeniveau som hovedrolleindehaveren i den

politiske dialog om og støtte til nationale fattigdomsstrategier.

•

Verdensbanken var bedre til at fremme tilpasning og harmonisering, men fremgangen er langsom.

•

Der også var brug for forbedret kapacitetsudvikling og lydhørhed over for landene.

UNICEF

MOPAN Pilot Survey 2003 konkluderede:

•

UNICEF’s største styrke var organisationens brede netværk og erfaring på distrikts- og lokalniveau og

dens evne til kapacitetsopbygning fra grunden. UNICEF havde stor erfaring i at dække utilgængelige om-

råder og var førende i at tilpasse sine områder til lokale betingelser.

•

UNICEF arbejdede dog for isoleret i forhold til andre donorer.

•

Kvaliteten af UNICEF’s tekniske støtte var passende, og UNICEF var fleksibel og mødte værtslandets krav

og prioriteter.

•

UNICEF var en vigtig opinionsleder.

•

UNICEF var ikke en nøglespiller i at understøtte udarbejdelsen af fattigdomsstrategier eller generel national

sundhedspolitik.

UNDP

MOPAN Survey 2004 konkluderede:

•

UNDP var en afgørende spiller i udviklingsbestræbelserne, både som multilateral organisation med sit eget

program og i rollen som koordinator af FN’s udviklingssystem. Med et omfattende netværk og altomfatten-

de mandat skulle UNDP leve op til mange forskellige forventninger. Den almindelige opfattelse var, at

UNDP lever bedre op til forventningerne med hensyn til nationalt partnerskab end med hensyn til partner-

skab mellem organisationerne.

•

UNDP’s bidrag i den politiske dialog sås som vigtigt og positivt, særligt i forbindelse med 2015-målene.

UNDP var dog svag, når der var kontroversielle emner på spil.

•

UNDP udførte kapacitetsopbygning af god kvalitet.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

•

Dog syntes UNDP stadig at foretrække at støtte gennem egne projekter og underminerer derved varige ef-

fekter i forhold til kapacitetsudviklingen.

•

Der var udtrykt forbehold vedrørende UNDP’s evne til at skabe ejerskab på det nationale plan.

WHO

MOPAN Pilot Exercise 2003 konkluderede:

•

WHO opfattedes som effektiv til at hjælpe regeringen med at kontrollere nye projekter og initiativer.

•

WHO’s tekniske support og kapacitet ansås stort set som værende tilpas og fleksibel.

•

WHO opfattedes som en af de vigtigste meningsdannere i sundhedsspørgsmål, men klarede ikke altid at slå

igennem med hensyn til sundhedspolitikker. Nogle fandt, at WHO burde spille en mere aktiv rolle i koordina-

tionen mellem de respektive sundhedsministerier og andre partnere, herunder andre donororganisationer.

UNAIDS

MOPAN Synthesis Report, november 2005, konkluderede:

•

UNAIDS var et lille program med begrænsede resurser, som med disse begrænsninger gør et godt arbej-

de med at lette og støtte både nationale, FN-organisationernes og donorsammenslutningernes anstrengel-

ser for at bekæmpe hiv/aids.

•

UNAIDS lettede generelt den politiske dialog, dog var indsatsen i nogle lande for lille.

•

UNAIDS var blevet bedre til at imødekomme regeringernes krav og til at tilpasse programmerne til natio-

nale fattigdomsbekæmpelsesstrategier.

Ad 3. Peer review af evalueringssystemer

47. DAC (Development Assistance Committee)

er OECD’s udviklingskomité. Udenrigsministe-

riet deltager i DAC’s evalueringsnetværk i det in-

ternationale samarbejde om at øge effektiviteten

af evalueringsarbejdet. Netværket har på bag-

grund af en analyse i 2004-2005 af hidtidige er-

faringer med fællesevalueringer udarbejdet en

DAC-vejledning for fællesevalueringer, som blev

godkendt i marts 2006.

Netværket har endvidere i 2006 udarbejdet

nye kvalitetsstandarder for evaluering af udvik-

lingsbistand.

48. Fælles evalueringer af multilaterale organi-

sationer er omkostningstunge og tidskrævende

for alle parter, og det vil derfor være en fordel,

hvis organisationerne selv er i stand til at levere

relevant og troværdig dokumentation for deres

indsats. Som grundlag for at kunne basere sig

på organisationernes egne evalueringer har Dan-

mark i et donornetværk i OECD/DAC-regi væ-

ret med til at udvikle et koncept for fælles vur-

deringer af organisationens egne evalueringer.

Netværket foretager fælles reviews af de mul-

tilaterale organisationers monitorerings- og eva-

lueringssystemer, herunder deres kapacitet og

opgaveudførelse, og det vurderes – i overens-

stemmelse med internationale standarder – om

organisationernes evalueringer er uafhængige og

troværdige, veldokumenterede og anvendelige

som erfaringsopsamling og til læring i organisa-

tionen.

Netværket vil som næste skridt udarbejde et

system for evaluering af multilaterale organisa-

tioner baseret på organisationernes egne moni-

torerings- og evalueringssystemer.

49. Netværket foretog i 2005 et peer review (en

vurdering ved fagfæller af en organisations sy-

stemer mv.) af UNDP’s evalueringskontor. Vur-

deringen omfattede grundige analyser af kvalite-

ten af UNDP’s evalueringsrapporter samt inter-

view med UNDP’s bestyrelsesmedlemmer og de

uafhængige konsulenter, der udfører evaluerin-

ger for UNDP. Rapporten konkluderede over-

ordnet, at evalueringskontoret har en acceptabel

grad af uafhængighed og leverer evalueringer,

der er troværdige, veldokumenterede og anven-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

delige, især til erfaringsopsamling og læring i or-

ganisationen. Men ifølge rapporten udnyttes eva-

lueringers potentiale som dokumentation af op-

nåede resultater ikke tilstrækkeligt, dels fordi

evalueringerne ikke har tilstrækkeligt fokus på

resultatmåling, dels fordi den nødvendige basis

for resultatmåling i form af pålidelige data fra

økonomistyringssystemet og fra decentrale må-

linger ikke er til stede.

UNDP har sideløbende med reviewet udar-

bejdet et udkast til en evalueringspolitik, der

sammen med rapporten blev præsenteret for

UNDP’s bestyrelse i marts 2006. Evalueringspo-

litikken, der i høj grad imødekommer rapportens

anbefalinger til forbedringer, er godkendt af be-

styrelsen på årsmødet i juni 2006.

Ad 4. Vurderinger af resultatmålingssystem

50. Udenrigsministeriet har udarbejdet et kon-

cept for fælles vurdering af organisationernes re-

sultatmålingssystemer. Vurderingerne skal dan-

ne baggrund for, at ministeriet kan anvende or-

ganisationernes egne vurderinger af deres målop-

fyldelse, herunder også målopfyldelsen på dan-

ske handlingsplaner og strategier for organisa-

tionerne. Udenrigsministeriet foretog i 2005 de

første 2 analyser vedrørende IFAD (International

Fund for Agricultural Development) og OHCHR

(Office of the High Commissioner for Human

Rights) og drøftede derpå resultaterne med an-

dre donorer. Der er efterfølgende foretaget ana-

lyser af UNDP og UNFPA (United Nations Fund

for Population Activities). Analyserne blev med

anbefalinger til forbedringer drøftet med dono-

rer og de 2 organisationer i slutningen af januar

2006 i forbindelse med bestyrelsesmøderne i or-

ganisationerne.

UNICEF forventes at være genstand for den

næste vurdering.

51. Analysen af UNDP viste, at organisationen

har gjort store fremskridt i udvikling, struktu-

rering og implementering af værktøjer og sy-

stemer til resultatbaseret ledelse.

Nye omfattende krav til det resultatbaserede

ledelsessystem på grund af et udviklet og kom-

plekst bistandsmiljø gør imidlertid, at UNDP bør

definere ønskede resultater i planlægningen. Ana-

lyserapporten giver anbefalinger til UNDP’s rap-

portering om resultater, der skal gøre UNDP’s

rapport lettere at læse, og anbefalinger om at ud-

vikle mere pålidelige data på visse områder. Det

anbefales også, at UNDP iværksætter målrette-

de initiativer for at integrere resultaterne i ledel-

sesprocessen og bl.a. skaber forbindelse mellem

resultater og resurseallokering.

Desuden anbefales det donorerne at være

mere klare i deres ønsker til UNDP’s resulta-

ter.

Ad 5. Eksterne evalueringer af organisatio-

nernes indsats

52. Udenrigsministeriet gennemfører selv eller i

samarbejde med andre donorer evalueringer af

organisationernes indsats.

Udenrigsministeriet udsendte i marts 2005 et

evalueringsprogram for 2005-2006, omfattende

i alt 24 evalueringer, bestående af tematiske eva-

lueringer på tværs af sektorer og lande, evalue-

ringer af bistandsformer, landeprogramevalue-

ringer, sektorevalueringer, igangværende eller

afsluttede projekter og programmer samt multi-

lateral bistand.

Et ajourført evalueringsprogram for 2006-

2007 blev udsendt i december 2005.

53. 5 evalueringer i 2005 vedrørte multilateral

bistand og udførtes i fællesskab med andre do-

norer. Evalueringerne vedrørte EU-bistanden,

IFAD, World Food Programme (WFP), Interna-

tional Trade Centre (ITC) og UNDP’s evalue-

ringskontor.

3 af disse evalueringer – IFAD, WFP og

UNDP’s evalueringskontor – blev afsluttet i

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

2005. Undersøgelsen af UNDP’s evaluerings-

kontor blev udført som et review og er omtalt i

pkt. 49.

Undersøgelsen af IFAD og WFP fokusere-

de ifølge ministeriet særligt på en vurdering af

konkrete resultater og målopfyldelse.

I 2006 er planlagt 2 fællesevalueringer af

multilaterale organisationer, dels den tidligere

påbegyndte evaluering af EU-bistanden, dels et

nyt påbegyndt review af UNICEF’s evaluerings-

kapacitet.

54. Tabel 3 viser de vurderinger og evaluerin-

ger, som Udenrigsministeriet har foretaget af de

udvalgte organisationer på eget initiativ eller i

samarbejde med andre donorer. Tabellen omfat-

ter evalueringer af organisationernes indsats, men

ikke evalueringer af projekter og programmer,

som organisationerne har været involveret i.

Det fremgår, at Danmark ikke i de seneste år

har medvirket i en egentlig evaluering af en af

disse organisationer i form af en direkte under-

søgelse i organisationen ved eksterne evaluatorer.

Tabel 3. Vurderinger af de undersøgte organisationer foretaget af Udenrigsministeriet alene eller

sammen med andre donorer i 2003-2005

Iværksætter

Generel overordnet Danmark

vurdering – multi-

laterale repræsenta-

tioner

Generel overordnet

vurdering – bilatera-

le repræsentationer

Vurdering af

samarbejde

(MOPAN)

Peer review af

evaluerings-

systemer

(OECD/DAC)

Vurdering af

resultatmålings-

systemer

Egentlige eksterne

evalueringer

Danmark

WHO

2004

2005

UNAIDS

UNDP

2004

2005

UNICEF

2004

2005

Verdensbanken

2004

2005

2004

2005

2004

2005

2003

2004

2005

2003

2005

Fælles

2003

2004

2005

(2006)

Fælles

Danmark/

Fælles

Danmark/

Fælles

2005

55. Undersøgelsen viser, at Udenrigsministeriet

– på eget initiativ og i samarbejde med andre do-

norer – vurderer og evaluerer de multilaterale or-

ganisationer.

Udenrigsministeriets system for monitorering

af bistanden til de internationale organisationer

består af en lang række værktøjer, der hver for

sig anvendes i vurderingen af dele af organisa-

tionernes indsats og således dækker både den

generelle indsats, samarbejde og harmonisering,

evaluerings-, monitorerings- og resultatmålings-

systemer.

Undersøgelsen har dog vist, at de fælles do-

norvurderinger overvejende baseres på donorer-

nes eget kendskab til organisationerne eller ud-

føres som peer reviews og ikke som egentlige

evalueringer baseret på selvstændige undersøgel-

ser i organisationerne med dokumenterede resul-

tater. For de udvalgte organisationer har under-

søgelsen vist, at Danmark ikke i de senere år har

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

medvirket til at iværksætte eksterne evalueringer

af effekten af organisationernes indsats, men at

ministeriet har medvirket ved eksterne evalue-

ringer af en række andre internationale organisa-

tioner.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Dan-

mark sammen med andre donorlande vurderer,

om organisationernes systemer er tilstrækkelig

pålidelige til, at man kan basere sig på organi-

sationernes egne evalueringer af deres effektivi-

tet.

Rigsrevisionen vil imidlertid anbefale Uden-

rigsministeriet at arbejde for, at der samtidig eta-

bleres en ordning, hvorefter ministeriet i et do-

norsamarbejde med bestemte intervaller vurde-

rer, i hvilket omfang der er behov for eksterne

evalueringer af den enkelte organisation.

I denne vurdering kan også indgå resultater-

ne af forvaltningsrevisionen ved uafhængige eks-

terne revisorer.

b. Udenrigsministeriets krav til bedre evalue-

ringer i organisationerne og til forvaltnings-

revision

56. Udenrigsministeriet bør medvirke til, at der

foretages pålidelige analyser af effekten af orga-

nisationernes indsats.

Det er et grundlæggende krav, at evaluerings-

enheder og revisionsenheder skal være uafhæn-

gige i udførelsen af deres opgaver.

Rigsrevisionen har undersøgt, om ministeri-

et i organisationsstrategier mv. stiller krav til de

multilaterale organisationers evalueringer og til

forvaltningsrevision.

57. INTOSAI (International Organization of Su-

preme Audit Institutions) er den internationale

sammenslutning af rigsrevisioner. Rigsrevisio-

nen er formand for en international taskforce, der

arbejder med implementeringen af INTOSAI’s

principper for revisionen af internationale insti-

tutioner.

Boks 4 viser de principper, som INTOSAI

har vedtaget for revisionen af internationale in-

stitutioner.

Boks 4. INTOSAI’s principper for revision af inter-

nationale institutioner

Principperne er:

1. Alle internationale institutioner, som finansieres

eller støttes af offentlige midler, bør være under-

lagt revision af rigsrevisioner for at fremme bed-

re ledelse, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Den eksterne revisor bør

2. være uafhængig i forbindelse med revisionen

3. have tilstrækkelig hjemmel til at udføre revisio-

nen i overensstemmelse med god offentlig revi-

sionsskik

4. have tilstrækkelige resurser til at gennemføre

revisionen

5. have ret og pligt til at rapportere om resultaterne

af revisionen til de berørte medlemslande gen-

nem institutionernes besluttende organer

6. udføre revisionen i overensstemmelse med re-

levante professionelle og etiske standarder

7. udnævnes gennem en åben, fair og gennemsig-

tig proces.

Under det 3. princip anbefaler INTOSAI, at

revisionen udføres i overensstemmelse med god

offentlig revisionsskik. Det fremgår af retnings-

linjerne, at dette bl.a. indebærer, at revisionsman-

datet skal omfatte både lovmæssighed og for-

valtningsrevision.

Organisationernes evalueringer

58. Rigsrevisionen har ved møder med de ud-

valgte organisationer orienteret sig om disses eva-

lueringsfunktioner.

Undersøgelsen viste, at UNDP, UNICEF og

Verdensbanken alle har særskilte evalueringsen-

heder, der er organisatorisk placeret uafhængigt

af de ledende funktioner og er uafhængige i ud-

førelsen af deres arbejde, mens WHO og UN-

AIDS fortsat arbejder på at forbedre deres eva-

lueringsfunktioner.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

59. Udenrigsministeriet har i organisationsstra-

tegier og handlingsplaner stillet krav til organi-

sationernes evalueringer og deres anvendelse af

resultaterne.

Ministeriet har således bl.a. stillet krav til

WHO om en klar politik for integrering af sund-

hedsrelaterede 2015-mål i monitorering og eva-

luering og til UNAIDS om at investere i monito-

rerings- og evalueringskapaciteten. UNICEF

skal fortsætte med at styrke sin monitorerings-

og evalueringsfunktion, og ministeriet vil følge

organisationens implementering af en ny evalue-

ringspolitik. Både UNICEF og UNDP skal sikre,

at resultaterne fra monitorerings- og evaluerings-

systemer anvendes i beslutningstagningen.

60. Som tidligere omtalt har Udenrigsministeri-

et i OECD/DAC-regi påbegyndt et samarbejde

med ligesindede donorlande om evaluering af de

multilaterale organisationers monitorerings- og

evalueringssystemer.

Revisionsorganernes forvaltningsrevision

61. Alle de 5 udvalgte organisationer har inter-

ne revisioner, som er uafhængigt placeret i or-

ganisationen. De interne revisioner udfører for-

valtningsrevision og vurderer herunder i et vist

omfang organisationernes målopfyldelse og ef-

fekten af deres indsats.

WHO, UNAIDS og Verdensbanken har som

særorganisationer i FN-systemet deres egne eks-

terne revisorer, mens FN’s revisionsråd, Board

of Auditors, er ekstern revisor for bl.a. UNDP

og UNICEF.

Boks 5 viser de forskellige revisionsorganer

i FN, de undersøgte FN-organisationer og Ver-

densbanken.

Boks 5. Revisionsorganerne i FN, de undersøgte FN-organisationer og Verdensbanken

FN’s interne revision,

Office of Internal Oversight (OIOS), bistår generalsekretæren med intern revision, un-

dersøgelser, evalueringer, monitoreringer og inspektioner. OIOS’ budget har hidtil kun omfattet revision af

Generalsekretariatet samt UN-Habitat og UNHCR.

OIOS udfører på ad hoc-basis og mod betaling revisionsmæssig assistance til fonde, programmer og sær-

organisationer.

FN’s revisionsråd,

Board of Auditors (BoA), varetager den eksterne revision af de organer, som helt eller del-

vis finansieres over FN’s regulære budget.

For FN’s særorganisationer udbydes den eksterne revision blandt medlemslandenes rigsrevisorer.

FN’s eksterne revisionspanel,

UN Panel of External Auditors, koordinerer den samlede revisionsindsats i FN.

FN’s fælles undersøgelsesenhed,

Joint Inspection Unit (JIU), har til opgave at foretage undersøgelser af

alle forhold vedrørende FN’s hovedorganer, fonde og programmer (herunder UNDP og UNICEF) og af sær-

organisationers (herunder WHO’s, men ikke Verdensbankens) effektivitet og udnyttelse af tildelte midler.

UNDP’s interne revisionskontor,

Office of Audit and Performance Review (OAPR), varetager den interne re-

vision af UNDP.

Den eksterne revision varetages af BoA.

UNICEF’s interne revisionskontor,

Office of Internal Audit (OIA), varetager den interne revision af UNICEF.

Den eksterne revision varetages af BoA.

WHO’s interne revisionskontor,

Internal Oversight Services (IOS), varetager den interne revision af WHO

og UNAIDS.

Den eksterne revision af WHO og UNAIDS varetages af den indiske rigsrevisor frem til 2008.

Verdensbankens interne revisionskontor

varetager den interne revision af Verdensbanken.

Verdensbankens eksterne revision

varetages af en privat ekstern revisor, som for tiden er Deloitte.

Verdensbankens revisionskomité,

Audit Committee (AC), bistår bestyrelsen i at overvåge og træffe beslut-

ninger vedrørende bankens finansielle og regnskabsmæssige forhold.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

62. FN’s fælles undersøgelsesenhed JIU (Joint

Inspection Unit) udfører evalueringer og tværgå-

ende undersøgelser i hele FN-systemet. JIU ar-

bejder for at forbedre administrative og finansi-

elle funktioner i FN-systemet og assisterer FN-

institutionernes ledelse med at forbedre effekti-

vitet og produktivitet, styrke koordinationen og

identificere ”best practice”.

63. Board of Auditors udfører bl.a. evalueringer

af programmernes udførelse og har også mulig-

hed for at udføre forvaltningsrevision, men un-

dersøgelsen har vist, at Board of Auditors kun

udfører forvaltningsrevision i beskedent omfang.

Board of Auditors giver anbefalinger om admi-

nistrative og budgetmæssige spørgsmål. Board

of Auditors samarbejder med de interne revisio-

ner for at undgå overlappende revision.

Udenrigsministeriet har hertil oplyst, at FN’s

revisionspanel har iværksat en analyse af, hvor-

dan medlemmerne af Board of Auditors gen-

nemfører forvaltningsrevision i deres hjemlande.

Formålet med analysen er bl.a. at styrke forvalt-

ningsrevisionen. Resultatet af dette arbejde for-

ventes at foreligge i december 2006.

64. Udenrigsministeriet har ikke i organisations-

strategier eller handlingsplaner opstillet krav til

revisionen af organisationerne.

Undersøgelsen har vist, at de multilaterale re-

præsentationer vurderer revisionen i forbindelse

med de årlige vurderinger af organisationernes

indsats. Ministeriet havde imidlertid ikke vurde-

ret, i hvilket omfang den interne eller eksterne re-

vision foretager forvaltningsrevision, eller om mi-

nisteriet finder udførelsen heraf tilfredsstillende.

65. Undersøgelsen har vist, at organisationernes

eksterne revisorer ikke – eller næsten ikke – ud-

fører forvaltningsrevision af organisationerne.

Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør ar-

bejde for, at bl.a. FN’s revisionsråd, Board of Au-

ditors, regelmæssigt udfører forvaltningsrevision

som en integreret del af revisionen af de multi-

laterale organisationer. Denne forvaltningsrevi-

sion kan med fordel udnytte den eksisterende vi-

den i JIU, de interne revisionsorganer og orga-

nisationernes evalueringsenheder.

B. Brugen af oplysninger fra missioner og

ambassader i prioriteringsprocessen

66. Rigsrevisionen har undersøgt, om effekten

af organisationernes indsats indgår i beslutnings-

grundlaget for regeringens overordnede priorite-

ring af udviklingsbistanden.

Det er i den forbindelse undersøgt, om rege-

ringen i sine årlige udviklingspolitiske udmeldin-

ger har taget højde for den viden, der er i ministe-

riet om de forskellige organisationers effektivitet.

67. I ”En verden til forskel” fra 2003 oplyses det

fx, at fokuseringen af den multilaterale bistand in-

debærer en markant nedprioritering af samarbej-

det med en række organisationer og programmer,

fx ILO, UNESCO og UNIDO, der ifølge Uden-

rigsministeriet ikke har tilstrækkelig gennem-

slagskraft på landeniveau. Disse 3 organisationer

fik således nedskåret det danske bidrag med til-

sammen 150 mio. kr. i perioden 2004-2008.

68. Udenrigsministeriet underkastede i 2005 –

som et led i indsatsen for at fokusere og effekti-

visere den danske bistand – Danmarks bidrag til

multilaterale organisationer et kritisk eftersyn og

rapporterede herom i ”Kritisk eftersyn af den

multilaterale bistand”. Der var ifølge ministeriet

lagt op til en vurdering af, om de enkelte organi-

sationers aktiviteter var i overensstemmelse med

danske udviklingspolitiske prioriteter, og om

organisationerne var effektive. I publikationen

nævnes det fx, at IFAD kun har en begrænset

merværdi i forhold til de andre organisationer,

hvorfor bevillingen til organisationen nedskæres.

Prioriteringerne fremgår af Udenrigsministeriets

publikation ”Globalisering – fremskridt i fælles-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

skab” fra 2005 med regeringens udviklingspoli-

tiske prioriteter for 2006-2010.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der

er overensstemmelse mellem repræsentationer-

nes vurderinger af Verdensbanken, UNDP og

UNICEF i ”Annual Performance Report” for

2004 og vurderingerne i ”Kritisk eftersyn af den

multilaterale bistand”.

69. Det kan også fremgå af finanslovens an-

mærkninger, at der er benyttet informationer fra

fx evalueringer ved udarbejdelsen af et bevil-

lingsforslag, som det fx er tilfældet for bevillin-

gen til FN’s befolkningsfond (UNFPA) på fi-

nansloven for 2005, hvor det oplyses, at organi-

sationen har ændret sine prioriteter på baggrund

af anbefalingerne i en evaluering af organisatio-

nens indsats over for unge.

70. Undersøgelsen har vist, at Udenrigsministe-

riets vurdering af de multilaterale organisatio-

ners effektivitet indgår i regeringens overordne-

de prioritering af udviklingsbistanden.

Udenrigsministeriet understreger dog, at der

også indgår andre parametre i beslutningsgrund-

laget, når der skal tildeles midler til de multila-

terale organisationer, herunder en politisk prio-

ritering af fordelingen af den danske bistand.

også omfatter samarbejdet med de internatio-

nale organisationer. Udenrigsministeriet har

imidlertid ikke gennemført planens målsæt-

ning om en drøftelse af korruptionsbekæm-

pelse i årsforhandlingerne med alle organisa-

tionerne senest i 2005.

•

Organisationernes politikker for bekæmpelse

af korruption er forskellige, men omfatter al-

le adfærdskodeks, nultolerance, undervisning,

undersøgelse af anmeldte mistanker og rap-

portering. UNICEF’s nye vejledning om or-

ganisationens politik for korruptionsbekæm-

pelse foreligger dog fortsat kun i udkast, og

flere af organisationerne har ikke gennemført

en fyldestgørende undervisning i emnet.

•

Udenrigsministeriets repræsentationer moni-

torerer de multilaterale organisationers ind-

sats i korruptionsbekæmpelsen, men Uden-

rigsministeriet har ikke udmeldt mål eller pa-

rametre for denne vurdering. Rigsrevisionen

anbefaler Udenrigsministeriet at opprioritere

monitoreringen af organisationernes korrup-

tionsbekæmpelsesindsats. Ministeriet er enig

i denne anbefaling.

71. For at vurdere om Udenrigsministeriets over-

vågning af organisationernes korruptionsbekæm-

pelse er tilfredsstillende, har Rigsrevisionen un-

dersøgt, om Udenrigsministeriet har en strategi

eller en handlingsplan for korruptionsbekæmpel-

se, om organisationerne har en strategi e.l. for

korruptionsbekæmpelse, og om ministeriet har

fastsat konkrete krav til organisationernes kor-

ruptionsbekæmpelse som grundlag for vurderin-

gen af deres indsats.

A. Udenrigsministeriets korruptionsbekæm-

pelsesindsats

72. Udenrigsministeriet iværksatte i 2003, som

en af de første donorer, en omfattende handlings-

V. Organisationernes korruptions-

bekæmpelse

Rigsrevisionens bemærkninger

Udenrigsministeriets overvågning af de inter-

nationale organisationers korruptionsbekæm-

pelse er ikke helt tilfredsstillende.

Denne vurdering bygger på:

•

Udenrigsministeriet iværksatte i 2003, som

en af de første donorer, en omfattende hand-

lingsplan for korruptionsbekæmpelse, som

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

plan for korruptionsbekæmpelse med det formål

at opprioritere korruptionsbekæmpelse i forvalt-

ningen af udviklingsbistanden og at integrere

korruptionsbekæmpelse som en naturlig del af

forvaltningen. Med iværksættelsen indførte mi-

nisteriet nultolerance over for korruption og be-

stikkelse både inden for egne rækker, i Danida-

støttede programmer og projekter og hos samar-

bejdspartnere.

Handlingsplanen beskriver aktiviteter til be-

kæmpelse af korruption og angiver frister for ak-

tiviteternes gennemførelse.

De overordnede mål i handlingsplanen er:

•

at forebygge korruption i bistandsadministra-

tionen

•

at forebygge korruption i modtagerlandenes

brug af dansk bistand

•

at hjælpe med at bekæmpe korruption bredt

i de lande, der modtager dansk bistand.

73. Ministeriet har etableret en særlig hotline,

hvor personer, der får kendskab til uregelmæs-

sig omgang med danske bistandsmidler, kan ind-

berette herom. Ministeriet har desuden udarbej-

det et adfærdskodeks, ”code of conduct”, med

anvisninger på, hvordan medarbejderne skal rea-

gere i tilfælde af mistanke om korruption.

Ministeriets medarbejdere, der udsendes til

udviklingslandene, gennemgår forinden et internt

kursus i antikorruption. Alle ministeriets medar-

bejdere har desuden adgang til et edb-baseret un-

dervisningsprogram herom.

74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

handlingsplanens primære fokus er den bilatera-

le bistand, men at den også omfatter samarbej-

det med de multilaterale organisationer.

Det indgår i planen, at Udenrigsministeriet

regelmæssigt i forbindelse med den årlige dialog

med organisationerne vil undersøge organisatio-

nernes interne politikker og procedurer for kor-

ruptionsbekæmpelse såvel som politikker, strate-

gier og implementering af aktiviteter til bekæm-

pelse af korruption i modtagerlandene. Det frem-

går ligeledes, at organisationernes korruptions-

bekæmpelsesindsats skal tages op i forbindelse

med ministeriets årsforhandlinger med organisa-

tionerne mindst én gang inden 1. januar 2005.

75. Undersøgelsen har vist, at spørgsmål i rela-

tion til korruptionsbekæmpelse blev bragt op fra

dansk side under højniveaukonsultationerne med

Verdensbanken i december 2005, mens det ik-

ke har indgået i årsforhandlingerne med UNDP,

UNICEF og WHO.

Ministeriet har oplyst, at antikorruption har

indgået i nogle af de årlige dialoger og i andre

sammenhænge i mere uformelle dialoger, og at

ministeriet ikke har fundet behov for at tage em-

net op på højt niveau. Ifølge ministeriet vurderes

afrapporteringen fra organisationerne og den ge-

nerelle forvaltning i de multilaterale organisatio-

ner løbende, ligesom ministeriet følger organisa-

tionernes politikker og procedurer vedrørende in-

tegritet, korruption og forvaltning samt imple-

menteringen heraf.

76. Udenrigsministeriet anfører i sin rapport fra

2004 vedrørende implementering af antikorrup-

tionshandlingsplanen for 2003-2008, at ministe-

riet i den kommende tid vil fokusere på at styr-

ke antikorruptionstiltagene i bl.a. den multilate-

rale bistand.

Udenrigsministeriet har endnu ikke fulgt op

på rapporten, men har i maj 2006 oplyst, at mi-

nisteriet planlægger at igangsætte følgende ini-

tiativer:

Ministeriet vil sikre løbende uddannelse i kor-

ruptionsbekæmpelse af alle ministeriets medar-

bejdere, som har berøring med dansk udviklings-

bistand i såvel ude- som hjemmetjenesten.

Ministeriet vil vurdere de multilaterale or-

ganisationers korruptionsbekæmpelse med ud-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

gangspunkt i Danidas handlingsplan og som en

del af den generelle vurdering af organisationens

forvaltning. Ministeriet har oplistet en række ele-

menter, der – afhængigt af behov og forholdene

i organisationerne – vil indgå i denne vurdering,

herunder bl.a. organisationens rapportering om

efterforskning, dens politikker, strategier eller

handlingsplaner samt retningslinjer for korrup-

tionsbekæmpelse, uddannelse af medarbejdere

og procedurer for behandling af henvendelser

om mistanke om korruption.

Ministeriet vil drøfte status for korruptions-

bekæmpelse internt i de multilaterale organisa-

tioner og ved højniveaukonsultationer, når vur-

deringen af deres korruptionsbekæmpelsesind-

sats tilsiger det.

Rigsrevisionen er enig med ministeriet i, at

de nævnte tiltag bør indgå i ministeriets monito-

rering af korruptionsbekæmpelsesindsatsen.

Krav i organisationsstrategier

77. Rigsrevisionens gennemgang af Udenrigs-

ministeriets organisationsstrategier og handlings-

planer for de undersøgte organisationer viser, at

Udenrigsministeriet ikke heri har stillet konkre-

te krav til organisationernes korruptionsbekæm-

pelse. Ministeriet har oplyst, at organisations-

strategierne er grundlaget for samarbejdet med

de respektive organisationer, og at disse strate-

gier fokuserer på områder af høj prioritet, som

kræver en særlig indsats i den pågældende pe-

riode.

Udenrigsministeriets vurdering

78. De multilaterale repræsentationer vurderer

årligt organisationernes bidrag til korruptionsbe-

kæmpelse som led i den samlede vurdering af

organisationernes indsats. Udenrigsministeriet

har for alle de undersøgte organisationer vurde-

ret organisationernes indsats som tilfredsstillen-

de i 2005.

B. De multilaterale organisationers korrup-

tionsbekæmpelsesindsats

79. Korruptionsbekæmpelse er et vigtigt element

til sikring af, at udviklingsbistanden når frem til

den primære målgruppe.

I FN-regi har særligt korruptionsskandalen

omkring FN’s olie-for-mad program været om-

talt i medierne.

Olie-for-mad programmet og de efterfølgen-

de reformtiltag er omtalt i boks 6.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Boks 6. FN’s olie-for-mad program

Olie-for-mad programmet blev iværksat af FN med Sikkerhedsrådets resolution nr. 986 den 14. april 1995 og

afsluttedes den 21. november 2003. Programmet havde til formål at yde humanitær bistand til Irak, indtil lan-

det overholdt sine forpligtelser over for FN. Programmet blev finansieret af Iraks indtægter fra olieeksporten,

som gennem programmet anvendtes til indkøb af humanitære varer.

En uafhængig undersøgelseskommission (også betegnet Volcker-kommissionen) blev oprettet af generalse-

kretær Kofi Annan i april 2004 for at undersøge administrationen af olie-for-mad programmet i forbindelse

med anklager om overtrædelser af programmets regler.

Kommissionen afleverede i oktober 2005 sin afsluttende rapport, hvori 2.253 virksomheder, heraf 22 danske,

beskyldtes for at have forbrudt sig mod olie-for-mad programmets regler gennem betaling af bestikkelse og re-

turkommission til Saddam Husseins regime. Komitéen vurderer, at Saddam Hussein hentede i alt knap 1,8

mia. USD ind til styret ved at manipulere med olie-for-mad programmet. Svindlen foregik på trods af, at alle

kontrakter mellem virksomhederne og Irak blev godkendt af sanktionskomitéen i New York, som skulle give

tilladelsen til eksporten.

Bl.a. som følge af olie-for-mad skandalen har FN’s generalsekretær lagt op til en række reformtiltag med hen-

blik på styrkelse af FN’s kontrol- og revisionskapacitet. Reformtiltagene indbefatter bl.a.:

Styrkelse af FN’s interne revision (OIOS).

Status: Generalforsamlingen godkendte i december 2005 en

tilførsel af ekstra resurser til OIOS, bl.a. til finansiering af 39 nye stillinger. Iværksættelsen afventer en eks-

tern evaluering af FN’s system for revision og overordnet intern kontrol med henblik på yderligere omorga-

nisering/tilpasning. Resultaterne af evalueringen, som ifølge det oplyste skulle foreligge i juli 2006, forven-

tes at skulle drøftes på Generalforsamlingen efter sommerferien.

Etablering af en implementeringskomité, ”oversight committee”,

som bl.a. skal sikre implementering af

anbefalinger fra Board of Auditors (BoA) og OIOS. Status: Afventer resultaterne og drøftelserne af den eks-

terne evaluering af FN’s system for revision og overordnet intern kontrol.

Etablering af en uafhængig rådgivende komité for overordnet intern kontrol, ”Independent audit ad-

visory committee”,

som skal sikre uafhængighed for FN-organisationernes overordnede kontrolorganer.

Komitéens rolle er defineret som ekspertrådgivning til Generalforsamlingen. Komitéen skal bl.a. sikre, at

BoA og OIOS ikke møder forhindringer som fx manglende adgang til information eller manglende resurser

til at udføre tilfredsstillende revision. Komitéen skal ligeledes deltage i udvælgelse af revisorer til BoA, og

BoA skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport, som skal inkludere information om BoA’s interne kvalitetssik-

ringsprocedurer til komitéen. Status: ”Terms of reference” for komitéen er vedtaget, men man afventer re-

sultaterne og drøftelserne af den eksterne evaluering af FN’s system for revision og overordnet intern kon-

trol med henblik på eventuelle tilpasninger af ”terms of reference”. Der forventes derfor først at kunne op-

nås enighed om tilpasning af ”terms of reference” i efteråret 2006.

Generelle FN-regler om bekæmpelse af

korruption

80. FN vedtog i 2003 en konvention mod kor-

ruption med ikrafttrædelse i slutningen af 2005

efter ratificering i hvert enkelt land. FN-konven-

tionen retter sig mod administrationen i de en-

kelte lande, såvel i den offentlige som i den pri-

vate sektor. Den handler bl.a. om gennemsigtig-

hed i administrationen og adfærdsregler for of-

fentligt ansatte, og den anbefaler at øge bevidst-

heden om korruption i samfundet og inddrage

ikke-offentlige aktører samt civilsamfundet i kor-

ruptionsbekæmpelsen. Endvidere pålægger den

landene at kriminalisere en række korruptions-

typer. Desuden indeholder den principper om til-

bageførsel af ulovlige eller konfiskerede midler

til oprindelseslandet.

FN-konventionen har fokus på udviklingslan-

denes egen bekæmpelse af korruption og pri-

mært i landenes egen administration.

81. FN har udgivet et globalt program mod kor-

ruption, som er en form for vejledning i, hvor-

dan korruption kan bekæmpes, med beskrivelse

af de værktøjer, FN-institutionerne kan bruge i

arbejdet mod korruption. Programmet anbefaler

FN-institutionerne at udarbejde og vedtage en

antikorruptionsstrategi som grundlag for senere

gennemførelse af mere konkrete tiltag.

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

FN har desuden udarbejdet generelle standar-

der for medarbejderes adfærd, de såkaldte ICSC-

standarder (International Civil Service Commis-

sion). Disse stiller bl.a. krav til god opførsel så-

som ærlighed, sandfærdighed, upartiskhed, re-

gelrethed, ukorrupthed, ikke-diskrimineren m.m.

Der lægges stor vægt på, at medarbejderne ale-

ne tjener organisationens interesser og undgår in-

teressekonflikter, og at der altid rapporteres til

overordnede, hvis man får kendskab til brud på

reglerne.

Organisationernes politikker for korruptions-

bekæmpelse

82. Rigsrevisionen har vurderet de undersøgte

organisationers korruptionsbekæmpelsesindsats

på følgende punkter:

•

Har organisationen en strategi/politik/hand-

lingsplan for bekæmpelse af korruption?

•

Er der nultolerance over for konstaterede til-

fælde af korruption?

•

Er der et adfærdskodeks for medarbejderne?

•

Undervises medarbejderne i håndtering af til-

fælde af korruption?

•

Er der etableret en hotline til anmeldelse af

mistanke om korruption?

•

Undersøges anmeldte anklager om korrup-

tion af særlige enheder?

•

Rapporteres der om korruption til medlems-

landene?

Strategier for korruptionsbekæmpelse

83. Undersøgelsen viste, at de undersøgte mul-

tilaterale organisationer ikke havde en fælles stra-

tegi, men hver deres politik for bekæmpelse af

korruption.

UNDP har udsendt en politisk erklæring ved-

rørende bedrageri mv. i organisationen og hos

aftalepartnere, en tilhørende politik om ansvar-

lighed og disciplinære sanktioner og procedurer,

et cirkulære om medarbejderes status, rettighe-

der og pligter samt retningslinjer for efterforsk-

ning af mistanker om bedrageri, korruption mv.

WHO har i april 2005 udsendt en revideret

korruptionsforebyggelsespolitik og retningslin-

jer for forøget opmærksomhed på korruptions-

bekæmpelse. UNAIDS følger WHO’s retnings-

linjer.

Verdensbanken har en samlet korruptionsbe-

kæmpelsesstrategi omfattende såvel korruptions-

bekæmpelse internt i organisationen som korrup-

tionsbekæmpelse i modtagerlandene.

84. UNICEF’s korruptionsbekæmpelsesstrategi

baserer sig på en finansiel vejledning nr. 29 fra

1988. UNICEF’s eksterne revisor, Board of Au-

ditors, har i revisionsrapporten for den 2-årige

regnskabsperiode 2002-2003 kritiseret, at dele

af vejledningen ikke var implementeret, og har

anbefalet UNICEF at revidere sin overordnede

antibedrageripolitik og opdatere vejledningen.

UNICEF’s interne revisionskontor har udarbej-

det et udkast til en ny vejledning med retnings-

linjer og procedurer for rapportering og behand-

ling af anklager om bedrageri, korruption og

dårlig opførsel. Rigsrevisionen har ikke modta-

get udkast til den nye vejledning, da denne end-

nu i juni 2006 har status som et internt arbejds-

dokument, der fortsat drøftes af ledelsesgruppen

i UNICEF.

Nultolerance

85. Alle organisationerne udviser nultolerance

over for korruption inden for organisationen.

Sanktionerne kan – afhængigt af skadens om-

fang og forholdets art – omfatte afskedigelse, an-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

meldelse til det lokale politi samt inddrivelse af

det uretmæssigt anvendte beløb. Nultolerance in-

debærer også, at der ikke tages hensyn til pågæl-

dende medarbejders status eller til ansættelsens

varighed.

Sanktionerne udadtil vil desuden ofte omfat-

te listning og udelukkelse af kontraktparter, der

har misbrugt organisationens midler.

Adfærdskodeks

86. Alle de undersøgte organisationer har et ad-

færdskodeks for medarbejderne. UNDP, UNI-

CEF, WHO og UNAIDS følger FN’s generelle

adfærdskodeks.

Et tilsvarende adfærdskodeks gælder i Ver-

densbanken.

Undervisning i forebyggelse af korruption

87. Alle organisationerne underviser i et eller

andet omfang medarbejderne i forebyggelse af

korruption (fraud awareness training) eller har

aktuelle planer om at indføre en sådan undervis-

ning. Verdensbanken har erkendt behovet for

særligt at intensivere undervisningen af medar-

bejdere i bankens landeafdelinger. WHO har i

2005 gennemført undervisning af seniorpersona-

let, mens undervisning af ikke-seniorpersonale

vil blive gennemført i 2006-2008.

UNDP’s undersøgelsessektion har udgivet en

diskette med værktøjer til forebyggelse af kor-

ruption.

Hotline

88. FN’s interne revision, UNDP (fra 2005) og

Verdensbanken har en hotline til undersøgel-

sessektionen, hvor alle kan rette henvendelse

ved mistanke om misbrug, forkerte handlinger

(”wrong doings”) eller dårlig ledelse, og hvor der

er mulighed for anonymitet. Banken har desuden

en beskyttelsespolitik for interne meddelere, så-

kaldte ”whistleblowers”, for at ingen skal holde

sig tilbage med en mistanke.

UNICEF vil også etablere en hotline og har

under overvejelse at etablere beskyttelse af

”whistleblowers”. I WHO og UNAIDS rappor-

teres til nærmeste overordnede eller direkte til

den interne revision, hvis der er mistanke om, at

den overordnede er involveret. Alle i FN-syste-

met kan ligeledes benytte hotlinen til FN’s in-

terne revision.

Undersøgelse af anmeldelser

89. Undersøgelsen har vist, at alle organisatio-

nerne har etableret mekanismer for undersøgel-

se af anklager om korruption. UNDP har i 2004

etableret en undersøgelsessektion i UNDP’s in-

terne revisionskontor.

I UNICEF, i WHO og UNAIDS undersøges

anmeldelser om formodet korruption af organi-

sationernes interne revision.

Verdensbanken etablerede i 2001 en afdeling

for institutionel integritet (INT), som varetager

indsatsen mod korruption.

90. FN’s interne revision udarbejdede i januar

2006 en rapport om en undersøgelse af indkøbs-

funktionen i FN’s afdeling for fredsbevarende

operationer i 2000-2005. Undersøgelsen viste,

at der var omfattende risiko for misbrug af mid-

ler ved indkøb til FN’s fredsbevarende operatio-

ner. Dette havde medført tab af midler og væ-

sentlige mangler i forudsætningerne for planlæg-

ningen af operationer.

Kontrollen med, at indkøb skete i overens-

stemmelse med reglerne, var utilstrækkelig. Fx

var der sket brud på de kontroller, der skulle si-

kre, at indkøbene blev foretaget økonomisk. I

flere tilfælde havde indkøbsbudgetterne været

oppustet, hvilket medførte en opbygning af re-

server af materiel ud over behovene.

Udenrigsministeriet har oplyst, at Generalfor-

samlingen følger op på sagen i sommeren 2006,

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

og at eventuelle sager om bedrageri mv. over-

gives til retsforfølgelse.

91. I perioden 2002-2003 undersøgte UNDP 20

anmeldelser om bedrageri, hvoraf tabet forbun-

det med de 13 sager beløb sig til 512.175 USD.

I samme periode undersøgte UNICEF 37 ankla-

ger om bedrageri. De samlede finansielle om-

kostninger er ikke estimeret, men det anslås, at

tabet i forbindelse med 24 af sagerne beløber sig

til 703.356 USD. Begge organisationer arbejder

på at få midlerne tilbagebetalt.

92. UNDP’s undersøgelsessektion behandlede i

2004 25 henvendelser om forkerte handlinger.

Disse resulterede i 12 egentlige undersøgelses-

rapporter, 5 afskedigelser og 1 skriftlig advarsel,

mens resten drejede sig om mindre forseelser.

UNDP har oplyst, at der i 2005 – efter indførel-

sen af en hotline – er modtaget 118 henvendel-

ser om forkerte handlinger.

UNICEF’s interne revisionskontor gennem-

gik i 2004 11 sager, som var anmeldt af lande-

kontorerne.

Verdensbankens sanktionskomité mødtes i

2004 8 gange og drøftede 16 sager, udelukkede

55 firmaer og 71 individer og udfærdigede 7

skriftlige advarsler. 9 medarbejdere blev afske-

diget. 3 medarbejdere modtog andre former for

disciplinære sanktioner.

Opgørelsen af de finansielle omkostninger for

den 2-årige regnskabsperiode 2004-2005 fore-

ligger endnu ikke. Boks 7 viser 2 eksempler på

korruption i danskfinansierede projekter.

Boks 7. Eksempler på korruption i danskfinansierede projekter

Administration af tilskudsmidler i Verdensbanken

En sag om misbrug af danske midler i Verdensbankens konsulenttrustfonde er omtalt i pkt. 105 i Rigsrevisio-

nens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2002. Verdensbanken har i december 2005 på baggrund

af en rapport fra bankens interne kvalitetssikringsenhed om gennemgang af 44 udvalgte bevillinger i 2004

konkluderet, at bankens forbedringer vedrørende kontrollen med trustfondene har været effektive. Udenrigs-

ministeriet er enig i denne konklusion.

UNICEF Vietnam

Ambassaden i Hanoi informerede den 29. august 2002 Udenrigsministeriet om formodet misbrug af midler,

finansieret af Danmark gennem UNICEF, i perioden 2001-2002. Udenrigsministeriet informerede Rigsrevisio-

nen den følgende dag. Sagen omhandlede midler til et gadebørnsprojekt, som på uregelmæssig måde var

gået til 2 ledende medarbejdere i den komité, der overvågede gennemførelsen af projektet. Sagen blev gen-

nemgået af revisionsfirmaet KPMG, og misbruget blev anslået til ca. 70.000 kr. Udenrigsministeriet indberet-

tede resultatet af sagen til Rigsrevisionen den 15. januar 2004, og sagen er nu afsluttet.

Information af medlemslandene

93. Organisationerne informerer medlemslande-

nes repræsentanter direkte om korruptionssager,

der involverer midler fra disse lande. Desuden

modtager repræsentanterne generel information

om korruptionssager via rapporter fra organisa-

tionernes revisionsenheder og undersøgelseskon-

torer.

Udenrigsministeriet orienterer rutinemæssigt

Rigsrevisionen om uregelmæssigheder med dan-

ske bistandsmidler.

94. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

Udenrigsministeriet har en handlingsplan for kor-

ruptionsbekæmpelse, der omfatter samarbejdet

med de internationale organisationer. Udenrigs-

ministeriet har dog ikke gennemført planens mål-

sætning om en drøftelse af korruptionsbekæm-

pelse i årsforhandlingerne med alle organisatio-

nerne senest i 2005.

Undersøgelsen har desuden vist, at organisa-

tionernes politikker for bekæmpelse af korrup-

tion er forskellige, men at de alle omfatter ad-

færdskodeks, nultolerance, undervisning, under-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

søgelse af anmeldte mistanker og rapportering.

UNICEF’s nye vejledning om organisationens

politik for korruptionsbekæmpelse foreligger dog

fortsat kun i udkast, og flere af organisationer-

ne har ikke gennemført en fyldestgørende under-

visning i emnet.

Udenrigsministeriets repræsentationer moni-

torerer de multilaterale organisationers indsats i

korruptionsbekæmpelsen, men ministeriet har

ikke udmeldt mål eller parametre for vurderin-

gen af indsatsen.

Rigsrevisionen anbefaler Udenrigsministeri-

et at opprioritere monitoreringen af organisatio-

nernes korruptionsbekæmpelsesindsats. Ministe-

riet er enig i denne anbefaling.

gerlandet omkring det reformprogram, som

er knyttet til budgetstøtten. Ministeriet finder,

at det ellers vil være forbundet med unødige

administrative ekstraomkostninger at yde

budgetstøtten gennem disse organisationer.

Rigsrevisionen er enig med ministeriet heri.

•

Udenrigsministeriet finder, at Verdensbanken

som finansiel institution har særlige kompa-

rative fordele i form af både ekspertise og fi-

nansielle instrumenter, som kan understøtte

budgetstøtten. Budgetstøtteinstrumentet ses

endvidere som en hensigtsmæssig måde at

støtte gennemførelsen af policy-reformer og

af de nationale fattigdomsstrategier, som ban-

ken aktivt bidrager til udarbejdelsen af. Rigs-

revisionen finder, at ministeriets holdning er

velbegrundet.

95. En del af de danske bidrag til organisatio-

nerne medgår til finansiering af administrations-

omkostninger. Ministeriet bør generelt sikre, at

udviklingsbistanden forvaltes effektivt, og bør

overvåge, at bidragene til organisationerne ikke

anvendes til formål, som varetages lige så godt

af danske repræsentationer i det bilaterale udvik-

lingsarbejde.

Rigsrevisionen har derfor undersøgt, hvor-

når der ydes budgetstøtte via multilaterale orga-

nisationer.

96. Ved generel budgetstøtte forstås støtte fra

en donor, som kanaliseres ind i modtagerlandets

statskasse, hvor den, som en integreret del af de

samlede resurser, medfinansierer det nationale

budget.

Sektorbudgetstøtte kanaliseres også ind i

modtagerlandets statskasse, men er øremærket.

Både generel budgetstøtte og sektorbudgetstøt-

te forvaltes efter modtagerlandets nationale reg-

ler og procedurer for økonomiforvaltning.

Budgetstøtte indebærer fleksibel medfinan-

siering af landenes offentlige udgifter. Forud for

VI. Organisationernes brug af budget-

støtte

Rigsrevisionens bemærkninger

Som udgangspunkt ydes der ikke finansiel

budgetstøtte via de multilaterale organisatio-

ner. Denne støtte ydes kun i de særlige tilfæl-

de, hvor organisationen har specifikke forde-

le og ekspertise, som understøtter denne form

for udviklingsbistand.

Denne vurdering bygger på:

•

Af de undersøgte organisationer bidrager kun

Verdensbanken finansielt til direkte budget-

støtte, mens UNDP yder teknisk bistand til

kapacitetsopbygning i forbindelse med bud-

getstøtte.

•

Udenrigsministeriet finder ikke, at FN-organi-

sationerne bør yde generel budgetstøtte, med-

mindre den pågældende organisation, sam-

menlignet med Danmark, har særlige fordele

og administrative resurser, der gør den bedre

i stand til at håndtere dialogen med modta-

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

beslutningen om eventuel budgetstøtte til et gi-

vet land foregår en dialog med regeringen om

prioriteringerne i landets fattigdomsstrategi, her-

under hvordan disse omsættes til praksis i lan-

dets årlige budgetter, samt hvilke resultater der

forventes opnået ved gennemførelsen af strate-

gien. Gennem budgetstøtte kan donorerne såle-

des hjælpe landene med at formulere deres øko-

nomiske og sociale politikker, med reformer til

fremme af god regeringsførelse samt med priori-

teringen af de midler, modtagerlandet råder over

til finansieringen af sit budget.

97. Det indgår som et element i Rom-erklærin-

gen om harmonisering af bistandsindsatsen, at do-

norerne bør tilstræbe at give bistanden som bud-

get- eller sektorprogramstøtte, og der ses i en ræk-

ke lande en tydelig stigning i anvendelsen af bud-

getstøtte. OECD’s DAC har i 2004 estimeret, at

den direkte budgetstøtte i nær fremtid må forven-

tes at udgøre

⅓

af den samlede udviklingsbistand.

98. Danmark anvender ca. 5 % af den bilatera-

le udviklingsbistand som generel budgetstøtte til

udviklingslandene, og Udenrigsministeriet for-

venter ikke nogen særlig forøgelse af denne an-

del i de kommende år.

99. Den internationale dagsorden for udviklings-

samarbejdet med fokus på ejerskab, harmonise-

ring og tilpasning medfører, at donorernes rol-

ler i bistandssamarbejdet ændres.

Med FN som en verdensomspændende do-

nor har FN-organisationerne haft en klar kom-

parativ fordel. Navnlig UNDP har i høj grad haft

en koordinerende rolle og været aktiv i dialo-

gen med modtagerlandenes regeringer.

Denne rolle er ikke længere givet på forhånd.

I takt med donorernes stigende anvendelse af

budgetstøtte og som følge af ønsket om øget do-

norharmonisering finder donorerne i stigende

grad sammen om at koordinere denne form for

bistand og indgår herunder i tæt dialog med mod-

tagerlandets regering om bl.a. landets udviklings-

og fattigdomsstrategi.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at FN-

organisationerne er opmærksomme på deres æn-

drede rolle i udviklingssamarbejdet og behovet

for at definere/kende organisationernes kompa-

rative fordele. UNDG (FN’s udviklingsgruppe)

har således i februar 2005 udarbejdet et stand-

punktspapir om FN’s rolle i et udviklingsmiljø

under forandring.

Behovet for reformer er også et resultat af, at

FN-systemet gennem årene har udviklet sig ved

”knopskydning” og uden en samlet plan for den

internationale arbejdsdeling. Udenrigsministeri-

et har oplyst, at der i en længere årrække har væ-

ret bestræbelser på at effektivisere FN-systemet,

herunder eventuelt gennem sammenlægninger af

FN-organisationer med overlappende mandater.

FN-topmødet i september 2005 vedtog, at dette

arbejde skulle opprioriteres, og generalsekretæ-

ren har nedsat et højniveaupanel, som skal ud-

arbejde konkrete forslag til reformer til drøftel-

se på FN’s generalforsamling i efteråret 2006.

100. Af de undersøgte organisationer bidrager

kun Verdensbanken finansielt til direkte budget-

støtte, men der er eksempler på, at både UNDP

og UNICEF har bidraget til såkaldt ”basket fund-

ing”, hvor de sammen med andre donorer finan-

sierer et sæt aktiviteter gennem en fælles, sepa-

rat administreret konto. Desuden yder UNDP tek-

nisk bistand til kapacitetsopbygning i forbindel-

se med budgetstøtte.

101. Verdensbankens anvendelse af budgetstøt-

te (i form af ”Development Policy Lending”) va-

rierer fra år til år. De seneste år har bankens bud-

getstøtte udgjort ca. 30 % af den samlede lån-

givning.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet

støtter Verdensbankens anvendelse af budgetstøt-

te, idet banken som finansiel institution besidder

både ekspertise og finansielle instrumenter, som

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

kan understøtte budgetstøtten. Budgetstøttein-

strumentet ses endvidere som en hensigtsmæs-

sig måde at støtte gennemførelsen af policy-re-

former og af de nationale fattigdomsstrategier,

som banken aktivt bidrager til udarbejdelsen af.

Bankens brug af budgetstøtte betragtes således

som et godt instrument til at sikre nationalt ejer-

skab til bistanden. Rigsrevisionen finder ministe-

riets holdning velbegrundet.

102. UNDP har i november 2005 udgivet en vej-

ledning i UNDP’s anvendelse af direkte budget-

støtte, sektorbudgetstøtte og ”basket funds”. Vej-

ledningen skal anvendes i en pilotfase fra januar

til december 2006.

Det fremgår af vejledningen, at UNDP ikke

vil give finansielle bidrag til direkte budgetstøt-

te, men at UNDP’s typiske engagementer er:

•

støtte til kapacitetsudvikling for national sty-

ring, monitorering og implementering af di-

rekte budgetstøtte

•

at styre ”basket funds” og ”pooled funds”

(øremærket støtte til et bestemt formål i sek-

torbudgettet med en særlig aftale om betin-

gelser, rapportering, regnskabsaflæggelse og

kontrol) på vegne af donorer og regeringen

•

at bidrage finansielt til ikke UNDP-ledede

”basket funds” på særlige betingelser og vil-

kår, hvor den værdi, UNDP tilfører, er klart

defineret.

UNDP har defineret en række støtteområder,

hvor organisationens medvirken specifikt kan til-

føre værdi for modtagerlandets regering i ledel-

sen af et nyt bistandsmiljø.

Udenrigsministeriet har ikke over for Rigs-

revisionen kommenteret UNDP’s vejledning.

103. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministe-

riet ikke finder, at FN-organisationerne bør yde

generel budgetstøtte, medmindre den pågælden-

de FN-organisation, sammenlignet med Dan-

mark, har særlige fordele og administrative resur-

ser, der gør den bedre i stand til at håndtere dia-

logen med modtagerlandet omkring det reform-

program, som er knyttet til budgetstøtten.

Såfremt betingelserne for ydelse af budget-

støtte til et land er til stede, finder Udenrigsmini-

steriet, at det vil være forbundet med unødven-

dige administrative ekstraomkostninger at yde

en sådan bistand gennem FN-organisationer i

stedet for direkte til modtagerlandets myndighe-

der, medmindre de nævnte forhold gør sig gæl-

dende.

Rigsrevisionen er enig med ministeriet heri.

104. Udenrigsministeriet har oplyst, at ministe-

riet i flere tilfælde har opfordret organisationer-

ne til brug af ”basket funding” bl.a. med henblik

på at sikre, at FN-organisationerne bidrager til

øget bistandseffektivitet gennem simplificering

og harmonisering af bistandsprocesser.

Ifølge ministeriet vil FN-organisationerne

gennem deltagelse i fælles finansieringsarrange-

menter endvidere naturligt deltage i de løbende

konsultationer mellem donorerne og modtager-

landets myndigheder om det pågældende sektor-

program, hvorved de pågældende organisationers

faglige ekspertise kan udnyttes optimalt.

Rigsrevisionen, den 9. august 2006

Henrik Otbo

/Bjørn Olsen

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Statsrevisorernes bemærkning

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-

stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i

forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Beretningen viser, at Danmark opfylder sin forpligtigelse til at medvirke til opfyldelsen af FN’s

mål for bekæmpelse af fattigdom i verden indtil 2015 – de såkaldte 2015-mål. Udenrigsministeriet

har således tilrettelagt den multilaterale udviklingsbistand, så den understøtter 2015-målene.

Statsrevisorerne finder det positivt, at Udenrigsministeriet løbende vurderer, hvor effektive de

multilaterale organisationer er, og at disse vurderinger indgår i den overordnede prioritering af

udviklingsbistanden. Det er derfor vigtigt, at der også gennemføres selvstændige undersøgelser, som

kan dokumentere organisationernes resultater.

Statsrevisorerne skal opfordre Udenrigsministeriet til at opprioritere gennemførelsen af mini-

steriets handlingsplan for korruptionsbekæmpelse og overvågningen af de internationale organi-

sationers indsats mod korruption.

Statsrevisorerne vil følge op på Rigsrevisionens anbefaling af, at Udenrigsministeriet bør ar-

bejde for, at FN’s revisionsråd, Board of Auditors, regelmæssigt udfører forvaltningsrevision som

en integreret del af revisionen af FN’s organisationer. Det vil ske i forbindelse med statsrevisorer-

nes besøg ved FN-missionen i september 2006.

Bilag 1

Ordliste og forklaringer

Budgetstøtte

Finansiel støtte fra en donor, som kanaliseres ind i mod-

tagerlandets statskasse, hvor den indgår som en inte-

greret del af de samlede resurser til at finansiere det na-

tionale budget. Støtten er således ikke øremærket, og

den forvaltes efter de nationale regler og procedurer for

økonomiforvaltning.

Bruttonationalindkomst. Beregnes som BNP minus netto-

overførsler til udlandet.

OECD’s udviklingskomité. Tager sig af spørgsmål ved-

rørende samarbejde med udviklingslandene.

Næsten alle verdens lande er medlemmer. Generalfor-

samlingen holdes én gang årligt. Hvert land har én stem-

me.

Undersøgelse af, om der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af midler. Indeholder undersø-

gelser af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

ved forvaltningen.

Mødeforum for verdens største økonomiske stormagter

(Canada, Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritan-

nien, Tyskland og USA).

Gældsinitiativ for fattige lande med særlig stor gælds-

byrde.

Den internationale fond for landbrugsudvikling. Har til

formål at finansiere investeringer i landområder i ud-

viklingslandene.

Den internationale arbejderorganisation. Arbejder for at

fremme social retfærdighed samt de internationalt an-

erkendte menneske- og arbejdstagerrettigheder.

Sammenslutningen af rigsrevisioner i hele verden.

Det internationale handelscenter under UNCTAD og

WTO, der bistår udviklingslandene med at fremme de-

res eksport.

Netværk for vurdering af multilaterale organisationer.

De danske repræsentationer, der varetager samarbejdet

med de internationale organisationers hovedsæder.

Betegnelse for ikke-statslige organisationer.

BNI

DAC

(Development Assistance Committee)

(Forenede Nationer)

Forvaltningsrevision

G8-topmøde

HIPC

(Heavily Indebted Poor Countries)

IFAD

(International Fund for Agricultural

Development)

ILO

(International Labour Organization)

INTOSAI

(International Organization of Supreme

Audit Institutions)

ITC

(International Trade Centre)

MOPAN

(Multilateral Organisations Performance

Assessment Network)

Multilaterale repræsentationer

Ngo’er

(non-governmental organizations)

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

OECD

(Organisation for Economic Co-operation

and Development)

Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling,

hvis formål er at fremme samarbejdet om en hurtig og

sund økonomisk udvikling i de 30 medlemslande som i

verden i øvrigt.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Har til

formål at fremme og beskytte menneskerettighederne

for alle.

En opfølgning på Rom-erklæringen, vedtaget i marts

2005 af en lang række donorer, modtagerlande og insti-

tutioner. Paris-erklæringen indeholder et mere præcist

begrebsapparat, og der er foretaget en udvikling, kon-

kretisering og kvantificering af indsatsområderne: ejer-

skab, harmonisering, tilpasning, resultatstyring og gen-

sidig ansvarlighed.

En vurdering ved fagfæller af en organisations systemer

mv.

En hensigtserklæring fra februar 2003, hvori en lang

række donorlande forpligter sig til at respektere modta-

gerlandenes udviklingsprioriteter og til i samarbejde med

andre donorer at harmonisere bistandsindsatsen på

grundlag af landenes egne procedurer.

FN-program, der koordinerer indsatsen mod aids.

FN's konference for handel og udvikling.

Bistår udviklingslandene i deres udvikling og kapacitets-

opbygning. Koordinerer FN’s udviklingsaktiviteter i de

enkelte lande.

FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.

Arbejder for at fremme fred og sikkerhed gennem frem-

me af samarbejde inden for uddannelse, videnskab, kul-

tur og kommunikation.

FN’s befolkningsfond. Arbejder for at fremme reproduk-

tiv sundhed (sundhed i forbindelse med familieplanlæg-

ning, graviditet, fødsel) og skabe opmærksomhed om

de sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeli-

ge aspekter ved befolkningsudvikling.

FN’s børnefond. Forsvarer, fremmer og beskytter børns

rettigheder. Hjælper børn og deres familie til udvikling.

FN’s organisation for industriel udvikling. Har til formål

at støtte udviklingslandene i deres kamp for at undgå at

blive marginaliseret i globaliseringsprocessen.

OHCHR

(Office of the High Commissioner for

Human Rights)

Paris-erklæring

Peer review

Rom-erklæring

UNAIDS

(Joint United Nations Programme on

HIV/AIDS)

UNCTAD

(United Nations Conference on Trade

and Development)

UNDP

(United Nations Development Programme)

UNESCO

(United Nations Educational, Scientific

and Cultural Organization)

UNFPA

(United Nations Fund for Population

Activities)

UNICEF

(United Nations Children’s Fund)

UNIDO

(United Nations Industrial Development

Organization)

Statsrevisorerne beretning SB16/2005 - Bilag 1: Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Verdensbanken

Verdensbankgruppen omfatter Den Internationale Bank

for Genopbygning og Udvikling (IBRD), der især yder

lån til regeringer til noget nær markedsrente, Den In-

ternationale Udviklingssammenslutning (IDA), der yder

billige lån til de fattigste lande, Den Internationale Finan-

sieringsinstitution (IFC), der investerer i private virksom-

heder, Det Multilaterale Investeringsgaranti Agentur

(MIGA), der yder forsikring mod forskellige risici i for-

bindelse med private investeringer i udviklingslandene

og Det Internationale Center for Bilæggelse af Investe-

ringstvister (ICSID). Hvert land har stemmevægt efter

indskud.

Verdensfødevareprogrammet. Verdens største fødevare-

nødhjælpsorganisation.

FN’s verdenssundhedsprogram. Arbejder for at sikre al-

le sundhed. Yder især bistand til udviklingslandene samt

Central- og Østeuropa.

Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fælles

handelsregler for alle verdens lande.

WFP

(World Food Programme)

WHO

(World Health Organization)

WTO

(World Trade Organization)