Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

Statsrevisorerne 2004
8
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 6. september 2004

RN B107/04

Udvidet notat til statsrevisorerne

handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede

arbejdsmarkedsuddannelser

I. Resumé

1. Statsrevisorerne bad den 14. januar 2004 Rigsrevisionen om at undersøge han-

delsskolernes muligheder for at opnå tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

Da statsrevisorernes anmodning særligt omhandler handelsskolers afholdelse af

uddannelser for private virksomheder, er undersøgelsen afgrænset til at omhandle ud-

dannelser, hvor alle deltagere er fra samme virksomhed. Sådanne kurser benævnes i

det følgende virksomhedsrettede kurser, ikke at forveksle med virksomhedstilpassede

kurser, der afholdes under indtægtsdækket virksomhed.

2. Formålet med undersøgelsen er at redegøre for betingelserne for afholdelse af

virksomhedsrettede kurser finansieret af AMU-tilskud, herunder at belyse de konkre-

te spørgsmål, som statsrevisorerne har stillet.

Statsrevisorerne har i anmodningen bl.a. bedt Rigsrevisionen undersøge, om det er

i overensstemmelse med reglerne,

•

hvis kurserne ikke er annonceret i skolens katalog, men alene henvender sig til en

konkret virksomhed

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-2-

•

hvis undervisningen ikke følger en godkendt uddannelsesplan

•

hvis undervisningen udbydes af eller i samarbejde med konsulentfirmaer, der ikke er

godkendt som udbydere, og hvis skolen ikke fører kontrol med indholdet af under-

visningen, samt hvis undervisningen foregår eksternt og ved eksterne undervisere

•

hvis undervisningen delvist finansieres af virksomhederne.

Derudover har statsrevisorerne særligt anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om

det er muligt delvist at finansiere privat kursusvirksomhed med tilskud fra AMU.

3. Undersøgelsen bygger på gennemgang af lovmateriale, herunder bemærkninger til

lovforslag, samt interviews og brevveksling med Undervisningsministeriet og 3 ud-

valgte handelsskoler. Skolerne er udvalgt bl.a. ud fra annonceringen af virksomheds-

rettede kurser på deres hjemmesider.

Undersøgelsen omhandler perioden 2001-2003 og delvist 2004.

Endvidere bygger undersøgelsen på gennemgang af 42 tilfældigt udvalgte virk-

somhedsrettede kurser. Rigsrevisionen har gennemgået 14 kurser fra hver af 3 ud-

valgte handelsskoler, henholdsvis Handelsskolen i Ballerup, Svendborg Handelssko-

le (fra 2004 Svendborg Erhvervsskole) og Roskilde Handelsskole.

Rigsrevisionen har i forbindelse med gennemgangen af de udvalgte uddannelser

efterspurgt materiale, der kunne belyse kursernes indhold, gennemførelse, offentlig-

gørelse samt finansiering.

4. Handelsskoler er selvejende institutioner, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen

er ansvarlig for institutionens drift, herunder forvaltningen af de offentlige tilskud.

Skolerne revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor reviderer

skolernes regnskab og kontrollerer, at indberetningerne til Undervisningsministeriet

er korrekte. Revisors opgaver er fastsat i en bekendtgørelse.

5. Undervisningsministeriet udbetaler tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser efter taxa-

meterprincippet, så skolen modtager taxametertilskud for hver årselev, der deltager i en

given uddannelse (undervisningstaxameter). Taksterne for en årselev fastsættes hvert

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-3-

år på finansloven. Desuden modtager skolen taxametertilskud til fællesudgifter og byg-

nings-/lokaleadministration.

Undervisningsministeriet fører tilsyn med handelsskolerne. Hvis ministeriet fin-

der, at skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, kan mini-

steriet udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed. Ministeriet

kan ligeledes tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde eller kræve tilskud tilbage-

betalt, hvis skolerne ikke følger reglerne eller ministeriets påbud.

6. AMU-konceptet er et arbejdsmarkedspolitisk værktøj, hvor målsætningen er at si-

kre uddannelsesmuligheder for faglærte og ufaglærte, og konceptet indeholder derfor

mulighed for, at en virksomhed kan sende medarbejdere på arbejdsmarkedsuddannel-

ser med forskellige former for statstilskud. For deltagere, der tilhører målgruppen,

ydes der ud over taxametertilskuddene en løntabsgodtgørelse. Godtgørelsen svarer til

den højeste dagpengesats, der pr. 1. januar 2004 udgjorde 641 kr. pr. dag. Hvis kur-

susdeltagerne får løn i kursusperioden, kan arbejdsgiveren søge godtgørelse.

7. Ifølge bemærkningerne til den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser er

det muligt at danne hold, der alene består af deltagere fra én virksomhed. Omvendt er

det ikke lovligt at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, som er lukket for andre end

virksomhedens medarbejdere.

Der findes ingen opgørelser, som viser, hvor mange kurser ud af de samlede ar-

bejdsmarkedsuddannelser, der afholdes som virksomhedsrettede kurser. Rigsrevisio-

nens undersøgelse har vist, at det for de 3 undersøgte handelsskoler er normal prak-

sis, at skolerne afholder virksomhedsrettede kurser.

Skal arbejdsmarkedsuddannelser annonceres i skolernes katalog?

8. Undersøgelsen har vist, at der ikke krav om, at kurserne skal annonceres i skolens

katalog. Der er dog krav om, at kurserne skal indberettes til det elektroniske og of-

fentligt tilgængelige informationssystem for voksenuddannelser VIDAR. Hvis kurset

er blevet indberettet til VIDAR, må kurset gerne afholdes med deltagere fra en enkelt

virksomhed.

Undersøgelsen af de udvalgte skolers indberetning til VIDAR har vist, at det kun

var en lille del af de udvalgte kurser, som var indberettet til VIDAR.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-4-

Undersøgelsen har endvidere vist, at det ikke fremgår af bekendtgørelsen om revi-

sion mv., at revisor skal kontrollere, om uddannelserne er blevet udbudt åbent.

Da offentliggørelsen af kurserne er en central tilskudsbetingelse, finder jeg, at det

i lighed med åben uddannelse bør fremgå eksplicit af bekendtgørelsen om revision

mv., at revisor skal kontrollere, om uddannelserne er indberettet til VIDAR.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ved en kommende ændring af

bekendtgørelse om revision mv. vil overveje at konkretisere kravene til revisors kon-

trol af de tilskudsbetingelser, der gælder vedrørende annoncering af arbejdsmarkeds-

uddannelser.

Skal arbejdsmarkedsuddannelserne følge en godkendt uddannelsesplan?

9. Undersøgelsen har vist, at det er i modstrid med loven, hvis undervisningen ikke

følger en uddannelsesplan/målbeskrivelse for arbejdsmarkedsuddannelsen.

Jeg kan imidlertid konstatere, at der ikke er krav om, at skolen efterfølgende kan

dokumentere, at indholdet af de uddannelser, skolen indberetter til Undervisningsmi-

nisteriet som tilskudsberettigede uddannelser, rent faktisk opfylder uddannelsesmålet.

Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets umiddelbare vurdering, at de gælden-

de regler giver tilstrækkelig sikkerhed for, at uddannelserne gennemføres i overens-

stemmelse med de fastsatte mål og rammer. Ministeriet vil dog på baggrund af Rigs-

revisionens undersøgelse lade denne problematik indgå i en generel udredning, som

ministeriet netop har iværksat.

Kan arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes af eller i samarbejde med private virk-

somheder?

10. Undersøgelsen har vist, at det under visse omstændigheder er i overensstemmel-

se med loven, at arbejdsmarkedsuddannelser udbydes af eller i samarbejde med pri-

vate kursusudbydere, selv om disse ikke er godkendt som udbydere. Udbud af ud-

dannelser skal dog altid ske under den godkendte kursusudbyders ansvar og opsyn.

11. Undersøgelsen har endvidere vist, at det er i overensstemmelse med loven at an-

vende eksterne undervisere, hvis de opfylder en række krav til uddannelsesniveau,

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-5-

erhvervserfaring og pædagogiske kompetencer. Endelig har undersøgelsen vist, at det

er i overensstemmelse med loven at afholde kurset eksternt.

12. På de udvalgte skoler har undersøgelsen vist, at Roskilde Handelsskole udbyder

arbejdsmarkedsuddannelser i et uformelt samarbejde med 2 private kursusudbydere.

Undersøgelsen har desuden vist, at der blandt de gennemgåede arbejdsmarkedsud-

dannelser på Roskilde Handelsskole har været 4 kurser, hvor den deltagende virk-

somheds medarbejdere underviste andre medarbejdere fra virksomheden.

Jeg finder, at de konstaterede forhold vedrørende Roskilde Handelsskoles samar-

bejde med private kursusudbydere gør det vanskeligt for skolen at sikre, at uddannel-

sesmålene nås. Dette gælder særligt, når opgavefordeling og -løsning ikke er præci-

seret i en formel aftale mellem skolen og de private kursusudbydere.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ethvert samarbejde med private kursusud-

bydere om uddannelsesopgaven skal være baseret på en præcis skriftlig beskrivelse

af, hvad opgaveløsningen omfatter. Ministeriet vil præcisere dette over for skolen.

Undervisningsministeriet har ligeledes oplyst, at ministeriet vil præcisere over for sko-

lerne, om og i hvilket omfang kurser, hvor læreren også er ansat i den virksomhed,

der modtager undervisningen, er i overensstemmelse med reguleringen på området,

herunder uafhængigheds- og habilitetsreglerne.

Må arbejdsmarkedsuddannelser delvist finansieres af virksomhederne?

13. Undersøgelsen har vist, at det er lovligt, at virksomheder, der sender medarbejde-

re på arbejdsmarkedsuddannelser, finansierer en del af undervisningen, hvis det i fi-

nansloven er angivet, at uddannelsen skal udbydes med en given deltagerbetaling. Er

det omvendt ikke angivet i finansloven, at der er deltagerbetaling til den pågældende

uddannelse, må skolen ikke kræve betaling for tilskudsberettigede deltagere. Virk-

somhedernes finansiering må således kun omfatte den lovbestemte deltagerbetaling.

Undersøgelsen har desuden vist, at der på en fagforenings hjemmeside udbydes

arbejdsmarkedsuddannelser, hvortil der ud over en obligatorisk deltagerbetaling op-

kræves en kursuspris. Kurset udbydes af Roskilde Handelsskole, hvilket dog ikke

fremgår af hjemmesiden. Det fremgår heller ikke, hvilke udgifter kursusprisen dæk-

ker, samt at deltagerne kan få et tilsvarende kursus uden forplejning mv. med den ob-

ligatoriske deltagerbetaling på 500 kr. på en handelsskole.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-6-

14. Jeg finder, at Roskilde Handelsskole, som den ansvarlige kursusudbyder, burde

have sikret, at det klart fremgår af fagforeningens annoncering, hvilke omkostninger

kursusprisen dækker.

Jeg finder desuden, at det forhold, at skolen oplyser – selv om skolen har samar-

bejdet med fagforeningen siden 1997 – at have været uvidende om fagforeningens

annoncering og opkrævning af betaling for forplejning mv., viser, at skolen reelt ikke

har ført opsyn med kurserne.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil tage spørgsmålet om fagforeningens an-

noncering af arbejdsmarkedsuddannelser op over for Roskilde Handelsskole.

Er det muligt delvist at finansiere privat kursusvirksomhed med tilskud fra AMU?

15. Undersøgelsen har vist, at der forekommer eksempler på, at privat kursusvirk-

somhed delvist finansieres med den løntabsgodtgørelse, der ydes i forbindelse med

arbejdsmarkedsuddannelser. Ved for eksempel at sammensætte en programpakke af

offentligt finansierede arbejdsmarkedsuddannelser med kursusudbyderens egne ud-

viklede kurser sælger kursusudbyderen en samlet kursuspakke, hvor prisen typisk er

lig den løntabsgodtgørelse, som virksomheden kan få fra det offentlige.

16. Jeg kan hermed konstatere, at det i visse tilfælde har været muligt delvist at fi-

nansiere privat kursusvirksomhed med den løntabsgodtgørelse, som gives i tilknyt-

ning til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i

sådanne kursuspakker, ikke er tilskudsberettigede, og at ministeriet vil præcisere reg-

lerne, og at ministeriet i dets tilsyn vil have særlig opmærksomhed på området.

Undervisningsministeriets initiativer

17. Undersøgelsen har vist, at der kan sås tvivl om, hvorvidt en række af de gennem-

gåede arbejdsmarkedsuddannelser på Roskilde Handelsskole har været afholdt i over-

ensstemmelse med formålet og tilskudsbetingelserne.

18. Undervisningsministeriet har oplyst, at der på direkte foranledning af Rigsrevisio-

nens undersøgelse allerede er taget initiativer til en opfølgning over for institutionerne.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-7-

I forhold til en konkret opfølgning har ministeriet iværksat en tilsynsmæssig un-

dersøgelse på Roskilde Handelsskole. Ministeriet vil orientere Rigsrevisionen om re-

sultatet af undersøgelsen, når det foreligger.

I forhold til en generel opfølgning har ministeriet iværksat en intern udredning med

henblik på at tilvejebringe et grundlag for stillingtagen til, hvilken form for generel

opfølgning ministeriet skal foretage. Følgende spørgsmål indgår på nuværende tids-

punkt: Markedsføring af AMU, markedsføring af aktiviteter, der finansieres ved ind-

tægtsdækket virksomhed, private udbyderes samarbejde med godkendte offentlige ud-

bydere af AMU-aktivitet samt skolernes tilsyn med udlagt og udliciteret undervisning.

19. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet har taget initiativer til at følge op på

de konkrete og generelle problemer, som undersøgelsen har peget på. Når ministeriets

tilsynsbesøg på Roskilde Handelsskole og ministeriets interne udredning er afsluttet,

vil jeg samlet orientere statsrevisorerne om resultatet af ministeriets initiativer.

II. Indledning

20. Statsrevisorerne bad den 14. januar 2004 Rigsrevisionen om at undersøge han-

delsskolernes muligheder for at opnå tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

Statsrevisorerne har i anmodningen henvist til finanslovens § 20.72.13. AMU og

§ 20.72.31. Åben uddannelse finansieret af AUF og Grunduddannelse for voksne

(GVU). Da statsrevisorernes anmodning særligt omhandler handelsskolers afholdelse

af uddannelser for private virksomheder, er undersøgelsen afgrænset til at omhandle

uddannelser, hvor alle deltagere er fra samme virksomhed. Sådanne kurser benævnes

i det følgende virksomhedsrettede kurser, ikke at forveksle med virksomhedstilpas-

sede kurser, der afholdes under indtægtsdækket virksomhed.

21. Formålet med undersøgelsen er at redegøre for betingelserne for afholdelse af

virksomhedsrettede kurser finansieret af AMU-tilskud, herunder at belyse de konkre-

te spørgsmål, som statsrevisorerne har stillet.

Statsrevisorerne har i anmodningen bl.a. bedt Rigsrevisionen undersøge, om det er

i overensstemmelse med reglerne,

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-8-

•

hvis kurserne ikke er annonceret i skolens katalog, men alene henvender sig til en

konkret virksomhed

•

hvis undervisningen ikke følger en godkendt uddannelsesplan

•

hvis undervisningen udbydes af eller i samarbejde med konsulentfirmaer, der ikke

er godkendt som udbydere, hvis skolen ikke fører kontrol med indholdet af under-

visningen, samt hvis undervisningen foregår eksternt og ved eksterne undervisere

•

hvis undervisningen delvist finansieres af virksomhederne.

Derudover har statsrevisorerne særligt anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om

det er muligt delvist at finansiere privat kursusvirksomhed med tilskud fra AMU.

22. Undersøgelsen bygger på gennemgang af lovmateriale, herunder bemærkninger

til lovforslag, samt interviews og brevveksling med Undervisningsministeriet og 3

udvalgte handelsskoler. Skolerne er bl.a. udvalgt ud fra skolernes annoncering af

virksomhedsrettede kurser på deres hjemmesider. Undersøgelsen omhandler perio-

den 2001-2003 og delvist 2004.

Endvidere bygger undersøgelsen på gennemgang af 42 tilfældigt udvalgte virk-

somhedsrettede kurser. Rigsrevisionen har gennemgået 14 kurser fra hver af de 3 ud-

valgte handelsskoler, henholdsvis Handelsskolen i Ballerup, Svendborg Handelssko-

le (fra 2004 Svendborg Erhvervsskole) og Roskilde Handelsskole.

Rigsrevisionen har i forbindelse med gennemgangen af de udvalgte uddannelser

efterspurgt materiale, der kunne belyse kursernes indhold, gennemførelse, offentlig-

gørelse og finansiering.

23. Rigsrevisionen har anmodet de 3 skoler om at opgøre antallet af virksomhedsret-

tede kurser på henholdsvis AMU, åben uddannelse og GVU.

Skolerne har på oversigter over afholdte kurser markeret, hvilke kurser der er af-

holdt som virksomhedsrettede kurser. Blandt de markerede virksomhedsrettede kur-

ser er der ingen kurser under åben uddannelse og GVU, hvorfor disse uddannelser ik-

ke er repræsenteret i undersøgelsen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

-9-

Skolernes økonomiske dispositioner, skolernes indrapportering af oplysninger

vedrørende taxametertilskud samt administrationen af tilskud til kost, logi og befor-

dring har ikke været genstand for undersøgelsen.

24. I kap. III beskrives arbejdsmarkedsuddannelsernes formål og finansiering samt

handelsskolernes ledelse og revision. I kap. IV redegøres for betingelserne for afhol-

delse af arbejdsmarkedsuddannelser med udgangspunkt i statsrevisorernes spørgsmål

samt resultaterne af gennemgangen af de udvalgte uddannelser. I kap. V vurderes mu-

lighederne for delvist at finansiere privat kursusvirksomhed med tilskud fra AMU. I

kap. VI redegøres for ministeriets initiativer som følge af Rigsrevisionens undersø-

gelse.

25. Notatet har i udkast været forelagt Undervisningsministeriet og de 3 handelssko-

ler. Ministeriets og skolernes bemærkninger til udkastet er i videst muligt omfang ind-

arbejdet i notatet.

III. Baggrund

26. Arbejdsmarkedsuddannelserne blev fra 1. januar 2001 til 31. december 2003 re-

guleret af lov nr. 399 af 31. maj 2000, og fra 1. januar 2004 af lov nr. 446 af 10. juni

2003. Såfremt der har været afgørende ændringer inden for de undersøgte områder,

vil det fremgå under de enkelte afsnit.

Formålet med den seneste lov var at sikre en bedre sammenhæng i den samlede

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, herunder at eliminere uhensigts-

mæssige overlap i uddannelsesudbuddet og skabe en klarere opgavefordeling mellem

uddannelserne.

A. Arbejdsmarkedsuddannelsernes formål

27. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse består af arbejdsmarkedsuddan-

nelserne og åben uddannelse. Formålet med den erhvervsrettede voksen- og efterud-

dannelse er at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifika-

tioner i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Ligeledes er det formålet at

afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kort sigt og at

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 10 -

medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på lang sigt, bl.a. ved at

bidrage til ikke-faglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsud-

dannelsesniveau.

28. For at sikre at arbejdsmarkedets behov bliver tilgodeset, er der nedsat en række

centrale rådgivende organer, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.

Rådet for Erhvervsrettet Voksen og Efteruddannelse (REVE) er nedsat af under-

visningsministeren og har til opgave at rådgive ministeren om grundlæggende ar-

bejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Før 2004 lå opgaverne i Uddannelsesrå-

det for arbejdsmarkedsuddannelserne og Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering

(AUF).

Efteruddannelsesudvalgene er nedsat af arbejdsmarkedets parter og har til opgave

at udarbejde analyser af uddannelsesbehovet samt forslag til indholdet af den udbud-

te undervisning.

De lokale uddannelsesudvalg er nedsat af skolen og har til opgave at rådgive sko-

len samt medvirke til et godt samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

29. Målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne er ikke-faglærte og personer med

en erhvervsuddannelse. Der er fri adgang, og der er adgang for både privat og offent-

ligt ansatte lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende samt visse grupper af ledi-

ge. Med den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser er der fra 1. januar 2004 mulig-

hed for, at skolen kan modtage taxametertilskud for deltagere med en videregående

uddannelse.

B. Arbejdsmarkedsuddannelsernes finansiering

30. Undervisningsministeriet udbetaler tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser efter

taxameterprincippet, så skolen modtager taxametertilskud for hver årselev, der delta-

ger i en given uddannelse (undervisningstaxameter). Taksterne for en årselev fastsæt-

tes hvert år på finansloven. Desuden modtager skolen taxametertilskud til fællesud-

gifter og bygnings-/lokaleadministration.

31. AMU-konceptet er et arbejdsmarkedspolitisk værktøj, hvor målsætningen er at

sikre uddannelsesmuligheder for faglærte og ufaglærte, og konceptet indeholder der-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 11 -

for mulighed for, at en virksomhed kan sende medarbejdere på arbejdsmarkedsud-

dannelser med forskellige former for statstilskud. For deltagere, der tilhører målgrup-

pen, ydes der ud over taxametertilskuddene en løntabsgodtgørelse, den såkaldte VEU-

godtgørelse. Godtgørelsen svarer til den højeste dagpengesats, der pr. 1. januar 2004

udgjorde 641 kr. pr. dag. Hvis kursusdeltagerne får løn i kursusperioden, kan ar-

bejdsgiveren søge godtgørelse. Løntabsgodtgørelsen administreres af A-kassen og ar-

bejdsformidlingen.

Desuden er der mulighed for, at deltagere inden for målgruppen kan få dækket

eventuelle udgifter til befordring, kost og logi efter de statslige regler. Dækning af

udgifter til befordring administreres af A-kassen og arbejdsformidlingen, mens dæk-

ning af udgifter til kost og logi administreres af skolen.

32. Skolerne har ligeledes mulighed for at udbyde kurser som indtægtsdækket virk-

somhed. Her kan skolerne udbyde kurser på markedsvilkår, der tilpasses virksomhe-

dens konkrete behov. Disse kurser skal være fuldt finansieret af brugerbetaling og

skal i økonomisk henseende kunne adskilles fra skolens øvrige opgaver.

C. Handelsskolernes ledelse og revision

33. Handelsskolerne er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

mv. Skolerne er selvejende institutioner, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen er an-

svarlig for institutionens drift, herunder forvaltningen af de offentlige tilskud.

Skolen foretager hvert kvartal en elektronisk indberetning af antal årselever til Un-

dervisningsministeriet, som på baggrund heraf beregner taxametertilskuddets størrelse.

Skolerne revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor reviderer

skolernes regnskab og kontrollerer, at indberetningerne til Undervisningsministeriet

er korrekte. Revisors opgaver er fastsat i en bekendtgørelse.

Revisor attesterer, at der er foretaget korrekt opkrævning af deltagerbetaling på de

områder, hvor deltagerbetaling er et krav, og at revisionsgennemgangen har været til-

rettelagt og gennemført med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at

indberetningen er uden fejl og mangler. Revisor skal desuden attestere, at grundlaget

og dokumentationen for de i indberetningen anførte oplysninger under gennemgan-

gen er blevet efterprøvet ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 12 -

34. Undervisningsministeriet fører tilsyn med handelsskolerne. Hvis ministeriet fin-

der, at skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, kan mini-

steriet udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed. Ministeriet

kan ligeledes tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde eller kræve tilskud tilbage-

betalt, hvis skolerne ikke følger reglerne eller ministeriets påbud.

IV. Virksomhedsrettede kurser under arbejdsmarkedsuddannelserne

35. Ifølge bemærkningerne til den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser er

det muligt at danne hold, der alene består af deltagere fra en enkelt virksomhed. Om-

vendt er det ikke lovligt at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, som er lukket for an-

dre end virksomhedens medarbejdere.

Der findes ingen opgørelser, som viser, hvor mange kurser ud af de samlede ar-

bejdsmarkedsuddannelser, der afholdes som virksomhedsrettede kurser. Rigsrevisio-

nens undersøgelse har vist, at det for de 3 undersøgte handelsskoler er normal prak-

sis, at skolerne afholder virksomhedsrettede kurser.

Undervisningsministeriet har oplyst, at skolerne ikke har pligt til at indberette, om

en arbejdsmarkedsuddannelse afholdes for deltagere fra kun en virksomhed. Ministe-

riet er derfor ikke vidende om, hvorvidt virksomhedsrettede kurser er normal praksis.

Arbejdsmarkedsuddannelser på handelsskoler omfatter alle typer af uddannelser

inden for det merkantile område, fx regnskabskurser, kurser i salgsteknik, kurser i

brug af it samt uddannelser i ledelse og samarbejde. Hvor mange, og hvilken type ar-

bejdsmarkedsuddannelser de enkelte handelsskoler udbyder, afhænger af flere for-

hold, herunder hvilke typer uddannelser skolen er godkendt til at udbyde, det arbejds-

markedspolitiske behov og efterspørgslen i lokalområdet.

36. I tabel 1 har Rigsrevisionen opgjort, hvor stor en andel af de 3 udvalgte skolers

arbejdsmarkedsuddannelser, der har været afholdt som virksomhedsrettede kurser.

Andelen er opgjort ud fra skolernes lister over uddannelser, der har været afholdt

som virksomhedsrettede kurser.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 13 -

Tabel 1. Antal gennemførte virksomhedsrettede kurser og arbejdsmarkedsuddannelser

i alt

2001

Handelsskolen i Ballerup:

Antal arbejdsmarkedsuddannelser i alt ............................

Antal virksomhedsrettede kurser .....................................

Andel virksomhedsrettede kurser, % ...............................

Svendborg Handelsskole:

Antal arbejdsmarkedsuddannelser i alt ............................

Antal virksomhedsrettede kurser......................................

Andel virksomhedsrettede kurser, % ...............................

Roskilde Handelsskole:

Antal arbejdsmarkedsuddannelser i alt ............................

Antal virksomhedsrettede kurser......................................

Andel virksomhedsrettede kurser, % ...............................

271

223

331

274

376

327

139

130

2002

2003

Som det fremgår af tabel 1, gennemførte de 3 handelsskoler alle virksomhedsrettede

kurser under AMU. For perioden 2001-2003 udgjorde andelen af virksomhedsrettede

kurser 32-54 % på Handelsskolen i Ballerup, 15-58 % på Svendborg Handelsskole

og 82-87 % på Roskilde Handelsskole.

37. Roskilde Handelsskole har oplyst, at det forhold, at Roskilde Handelsskole af-

holder relativt flere virksomhedsrettede kurser under AMU end andre handelsskoler,

må ses i sammenhæng med skolens virksomhedsnetværk, der ud over virksomheder i

skolens opland omfatter regionale og landsdækkende kæder, som gennem en årrække

har været skolens kunder. Skolen lægger således stor vægt på at udbyde relevante ud-

dannelser i tæt dialog med målgruppen, der som interessenter på kundesiden er af af-

gørende betydning for skolens virke. Det er skolens opfattelse, at netop Roskilde Han-

delsskoles kvalitet og erfaring inden for detail, ledelse og it har bidraget til søgningen.

A. Offentliggørelse af kurser

38. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om det er i over-

ensstemmelse med reglerne, hvis kurserne ikke er udbudt i skolens katalog, men ale-

ne henvender sig til en konkret virksomhed.

39. Det fremgår ikke af loven om arbejdsmarkedsuddannelser, at arbejdsmarkedsud-

dannelser skal udbydes åbent. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til den gæl-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 14 -

dende lov om arbejdsmarkedsuddannelser, at både den tidligere og den nugældende

lov om arbejdsmarkedsuddannelser skal fortolkes sådan, at arbejdsmarkedsuddannel-

ser, for at udløse statstilskud, skal udbydes åbent.

40. Ifølge bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR)

skal skolerne indberette oplysninger om udbudte kurser samt aktuelle udbud af kur-

ser, herunder tid og sted for undervisningens gennemførelse til det elektroniske og

offentligt tilgængelige informationssystem VIDAR. Det er dog ikke specificeret, hvor

lang tid før afholdelsen af kurserne indberetningen til VIDAR skal foregå.

41. Undersøgelsen har vist, at det ikke fremgår af bekendtgørelsen om revision mv.,

at revisor skal kontrollere, om uddannelserne er blevet udbudt åbent.

Da det er en central tilskudsbetingelse, at uddannelserne udbydes åbent, finder

jeg, at det i lighed med åben uddannelse bør fremgå eksplicit af bekendtgørelsen om

revision mv., at revisor skal kontrollere, om uddannelserne er indberettet til VIDAR.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ved en kommende ændring af

bekendtgørelse om revision mv. vil overveje at konkretisere kravene til revisors kon-

trol af de tilskudsbetingelser, der gælder vedrørende annoncering af arbejdsmarkeds-

uddannelser.

42. Undersøgelsen af de udvalgte skolers indberetning til VIDAR har vist, at det kun

var en lille del af de udvalgte kurser, som var indberettet til VIDAR. For Handels-

skolen i Ballerups vedkommende drejer det sig om 4 af 14 kurser, for Svendborg

Handelsskoles vedkommende om 4 af 14 kurser og for Roskilde Handelsskoles ved-

kommende om 2 af 14 kurser.

43. Handelsskolen i Ballerup har oplyst, at den manglende oprettelse skyldes sy-

stemtekniske problemer. Selv om skolen tastede ”ja” til oprettelse i VIDAR, blev

kurset ikke registreret i VIDAR. Skolen har ikke været opmærksom på, at det var

nødvendigt at sikre, at kurset var blevet registreret. Skolen er nu opmærksom på dette

og har ændret deres administrative rutiner for at sikre, at uddannelserne rent faktisk

registreres i VIDAR.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 15 -

44. Svendborg Erhvervsskole har oplyst, at skolen, i forhold til indberetningen til

VIDAR, ikke har været tilstrækkeligt omhyggelige under hensyntagen til de krav,

som lovgivningen påbyder dem. Skolens kursusadministration er blevet orienteret

om dette.

45. Roskilde Handelsskole har oplyst, at der har været flere problemer med indberet-

ningen til VIDAR. Disse problemer må ses i sammenhæng med funktionaliteten i

EASY-systemet, der skal generere indberetningen. Skolen finder således, at proble-

merne med VIDAR, og den usikkerhed dette har skabt om systemets brug, må tages i

betragtning, når man ser på den lille del af kurserne, som var indberettet til VIDAR.

46. Roskilde Handelsskole har endvidere oplyst, at skolen i 2002 som konsekvens af

et fra ministeriet udmeldt loft ikke kunne optage flere deltagere på allerede godkend-

te virksomhedsrettede kurser. Derfor er der i forbindelse med oprettelsen af disse

hold ikke anmodet om registrering i VIDAR. Dette ”stop” for anmodning om regi-

strering af virksomhedsrettede kurser i VIDAR er fejlagtigt ikke blevet ophævet for

2003. Skolen har oplyst, at skolen fra og med januar 2004 igen har anmodet om op-

rettelse af virksomhedsrettede kurser i VIDAR.

47. Undervisningsministeriet har bekræftet, at der har været tekniske problemer med

indberetningen til VIDAR, hvorfor den manglende offentliggørelse i VIDAR ikke

udelukkende kan henføres til forhold på skolerne.

Jeg finder det meget utilfredsstillende, at hovedparten af kurserne, i strid med be-

kendtgørelsen om VIDAR, ikke var indberettet til VIDAR.

Rigsrevisionens bemærkninger

Undersøgelsen har vist, at der ikke er krav om, at kurserne skal annonceres i skolens

katalog. Der er dog krav om, at kurserne skal indberettes til det elektroniske og of-

fentligt tilgængelige informationssystem for voksenuddannelser, VIDAR. Hvis kur-

serne er blevet indberettet til VIDAR, må de gerne afholdes med deltagere fra en en-

kelt virksomhed. Undersøgelsen har desuden vist, at det ikke fremgår af bekendtgø-

relsen om revision mv., at revisor skal kontrollere, om uddannelserne er blevet ud-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 16 -

budt åbent. Undersøgelsen har endelig vist, at det kun var en lille del af de udvalgte

kurser på de 3 handelsskoler, som var indberettet til VIDAR.

Jeg finder det meget utilfredsstillende, at hovedparten af kurserne ikke var indbe-

rettet til VIDAR.

Da offentliggørelsen af kurserne er en central tilskudsbetingelse, finder jeg, at det

i lighed med åben uddannelse bør fremgå eksplicit af bekendtgørelsen om revision

mv., at revisor skal kontrollere, om uddannelserne er indberettet til VIDAR.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ved en kommende ændring af

bekendtgørelse om revision mv. vil overveje at konkretisere kravene til revisors kon-

trol af de tilskudsbetingelser, der gælder vedrørende annoncering af arbejdsmarkeds-

uddannelser.

B. Kursernes indhold

48. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om det er i over-

ensstemmelse med reglerne, hvis undervisningen ikke følger en godkendt uddannel-

sesplan.

49. Uddannelsernes indhold skal både i henhold til den nye og den gamle lov tage

udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov.

Kvalifikationsbehovene fastsættes af efteruddannelsesudvalgene. Efteruddannel-

sesudvalgene udarbejdede indtil 2004 uddannelsesplaner, der for hver enkelt uddan-

nelse angav uddannelsens mål og rammer, herunder varighed samt vejledende nor-

mer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav til lærer-

kvalifikationer.

Med den nye lov er der introduceret et nyt koncept kaldet fælles kompetencebe-

skrivelser, der også udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene. Kompetencebeskrivel-

serne angiver et jobområde, de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, der

skønnes at være behov for, samt de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som

kan føre til de ønskede kompetencer. Introduktionen af fælles kompetencebeskrivel-

ser indebærer, at reguleringen af arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og gennem-

førelse er blevet mere overordnet.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 17 -

50. Fra 1. januar 2004 kan skolerne udbyde uddannelserne med det omfang og den

afholdelsesform, der efterspørges, blot uddannelsens mål opfyldes. Uddannelsesste-

det udsteder et uddannelsesbevis til de deltagere, der har nået det fastsatte mål med

uddannelsen.

Nogle arbejdsmarkedsuddannelser giver desuden merit til erhvervsrettede grund-

uddannelser, så en deltager, der har opnået uddannelsesbevis for en meritgivende ar-

bejdsmarkedsuddannelse, kan få afkortet uddannelsestiden på en erhvervsuddannelse

e.l. efter en konkret vurdering. Der er ikke krav om, at en arbejdsmarkedsuddannelse

skal give merit for at udløse et taxametertilskud.

51. Som det fremgår ovenfor, skulle indholdet af de enkelte uddannelser i henhold

til den tidligere lov følge en godkendt uddannelsesplan.

Rigsrevisionen har i forbindelse med gennemgangen af de udvalgte kurser bedt

skolerne fremlægge materiale, der beskriver de afholdte kursers indhold og gennem-

førelse. Skolerne har i den forbindelse henvist til de tidligere uddannelsesplaner fra

efteruddannelsesudvalgene, men har ikke kunnet fremvise materiale, der dokumente-

rer, at kurserne er gennemført i overensstemmelse med de fastsatte planer.

52. Undervisningsministeriet har i den sammenhæng bemærket, at det er den god-

kendte skoles ansvar at påse, at gennemførelsen af den enkelte uddannelse sker i

overensstemmelse med de for uddannelsen fastsatte mål og rammer. Det betyder fx,

at de anvendte lærerkvalifikationer, det anvendte udstyr og de emner, der undervises

i, ligger inden for de fastlagte rammer for uddannelsen.

53. Undersøgelsen har vist, at der ikke er krav om, at skolen efterfølgende skal kun-

ne dokumentere, at indholdet af de uddannelser, skolen indberetter til Undervisnings-

ministeriet som tilskudsberettigede uddannelser, rent faktisk opfylder uddannelses-

målet.

54. Ministeriet har oplyst, at det foretager en løbende overvågning af institutionernes

evaluering af uddannelsernes kvalitet gennem målinger af effekt og tilfredshed hos

deltagere og virksomheder. Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at de gælden-

de regler giver tilstrækkelig sikkerhed for, at uddannelserne gennemføres i overens-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 18 -

stemmelse med de fastsatte mål og rammer. Ministeriet vil dog på baggrund af Rigs-

revisionens undersøgelse lade denne problematik indgå i den generelle udredning,

som ministeriet netop har iværksat.

Rigsrevisionens bemærkninger

Undersøgelsen har vist, at det er i modstrid med loven, hvis undervisningen ikke føl-

ger en uddannelsesplan/målbeskrivelse for arbejdsmarkedsuddannelsen.

Jeg kan imidlertid konstatere, at der ikke er krav om, at skolen efterfølgende skal

kunne dokumentere, at indholdet af de uddannelser, skolen indberetter til Undervis-

ningsministeriet som tilskudsberettigede uddannelser, rent faktisk opfylder uddannel-

sesmålet.

Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets umiddelbare vurdering, at de gælden-

de regler giver tilstrækkelig sikkerhed for, at uddannelserne gennemføres i overens-

stemmelse med de fastsatte mål og rammer. Ministeriet vil dog på baggrund af Rigs-

revisionens undersøgelse lade denne problematik indgå i den generelle udredning,

som ministeriet netop har iværksat.

C. Samarbejde med private virksomheder

55. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om det er i over-

ensstemmelse med reglerne, hvis undervisningen udbydes af eller i samarbejde med

konsulentfirmaer, der ikke er godkendt som udbydere, hvis skolen ikke fører kontrol

med indholdet af undervisningen, samt hvis undervisningen foregår eksternt og ved

eksterne undervisere.

a. Kursusudbydere

56. Der er i loven flere muligheder for, at private kursusudbydere kan udbyde eller

deltage i udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser. For det første kan ministeren god-

kende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesin-

stitutioner samt private udbydere til at udbyde kompetencegivende uddannelser.

For det andet kan godkendte uddannelsesinstitutioner eller private udbydere indgå

aftale med andre uddannelsesinstitutioner eller private udbydere om gennemførelse

af uddannelser på den godkendte udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 19 -

Der er her tale om et samarbejde mellem godkendte udbydere, som i praksis sker ved

aftale om udlægning af et helt kursus fra en godkendt udbyder til en anden skole,

som ikke har den konkrete udbudsgodkendelse.

Endelig kan dele af en uddannelse udliciteres til en privat kursusudbyder, men og-

så i udliciteringssituationen sker det på den godkendte udbyders vegne og under den-

nes ansvar.

57. Rigsrevisionen har undersøgt, om skolerne i forbindelse med de udvalgte kurser

har samarbejdet med private kursusudbydere.

Undersøgelsen har vist, at Handelsskolen i Ballerup og Svendborg Handelsskole

selv udbød og afholdt de udvalgte kurser.

58. Ved gennemgangen af de udvalgte kurser på Roskilde Handelsskole har under-

søgelsen vist, at skolen samarbejder med en fagforening, der også udbyder kurser,

samt et konsulentfirma, som bl.a. planlægger uddannelsesforløb til virksomheder.

59. Roskilde Handelsskole har oplyst, at samarbejdet er uformelt, og at der hverken

er eller har været en formel aftale eller et økonomisk mellemværende med fagfore-

ningen vedrørende udbud af, samarbejde om udbud af eller betaling for og gennem-

førelse af undervisningsaktivitet.

Skolen har endvidere oplyst, at skolen samarbejder med fagforeningen om udbud

af en arbejdsmarkedsuddannelse som efteruddannelse for fagforeningens medlem-

mer. Fagforeningen annoncerer det nævnte kursus i fagforeningens månedsmagasin.

Skolen lejer desuden lokaler af fagforeningen til kurset, men oplyser, at dette er det

eneste økonomiske mellemværende mellem skolen og fagforeningen.

60. I 2003 udbød Roskilde Handelsskole 21 virksomhedsrettede kurser til fagfore-

ningen. Gennemgangen har vist, at alle kurserne var annonceret i fagforeningens må-

nedsmagasin, men ikke i VIDAR. Det fremgår af månedsmagasinet, at den pågæl-

dende arbejdsmarkedsuddannelse var et modul i en diplomuddannelse. Det fremgår

derimod ikke, at kurserne var tilskudsberettigede arbejdsmarkedsuddannelser, og at

kurserne blev udbudt af Roskilde Handelsskole.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 20 -

Gennemgangen har endvidere vist, at deltagernes ansøgningsskemaer til kurserne

for fagforeningen er sendt til fagforeningen – og ikke til Roskilde Handelsskole.

61. Skolen har oplyst, at det er fagforeningen, der uden nogen form for aftale med

Roskilde Handelsskole, endsige forudgående godkendelse fra skolen, står for omtale

af skolens kurser i deres månedsmagasin.

Skolen har endvidere oplyst, at skolen står fuldt ud for kursusadministrationen,

herunder ekspedition af tilmeldinger. Fagforeningen er kun postkontor for tilmel-

dingsblanketterne og indbetalte kursusgebyrer, der bliver videreekspederet til Roskil-

de Handelsskole.

Skolen vil derfor fremover sørge for, at tilmeldingerne til den enkelte arbejdsmar-

kedsuddannelse bliver sendt direkte til skolen, og at deltagerbetalingen for kurset

fremover vil blive opkrævet direkte af og indbetalt direkte til Roskilde Handelsskole.

Skolen vil desuden anmode fagforeningen om i deres annoncering af kurserne i deres

månedsmagasin at tydeliggøre, at det drejer sig om arbejdsmarkedsuddannelser ud-

budt af Roskilde Handelsskole med en given deltagerbetaling.

62. For så vidt angår samarbejdet med konsulentfirmaet har gennemgangen vist, at

der blandt de 14 gennemgåede kurser på Roskilde Handelsskole er 5 kurser, hvor un-

derviseren, der var ansat som timelønnet underviser på Roskilde Handelsskole, var

ansat i konsulentfirmaet.

Skolen har oplyst, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler med konsu-

lentfirmaet. Skolen har desuden oplyst, at skolens samarbejde med konsulentfirmaet

er et uformelt samarbejde, hvor firmaet i forbindelse med deres virksomhed henviser

kunder, der har behov for arbejdsmarkedsuddannelser, til skolen. Ifølge skolen er det

altid Roskilde Handelsskole, der indgår aftalen med kunden, og der er ikke noget

økonomisk mellemværende mellem konsulentfirmaet og Roskilde Handelsskole.

Skolen har endvidere oplyst, at skolen har en uformel aftale med konsulentfirmaet

om, at skolen kan ansætte konsulenter fra firmaet som timelærere til kurser inden for

et særligt kompetenceområde. Skolen har i den forbindelse bemærket, at skolen igen-

nem mange år har samarbejdet med en stamme af lærere, hvoraf nogle tidligere har

været ansat på forskellige handelsskoler.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 21 -

63. Roskilde Handelsskole har generelt om samarbejdet med de 2 private kursusud-

bydere oplyst, at det er skolen, der står for alt arbejdet vedrørende kurserne – det væ-

re sig planlægning, bemanding, afholdelse af uddannelser mv. Skolen har samtidig

sikret sig muligheden for at leve op til varetagelsen af det pædagogiske ansvar.

Desuden har skolen oplyst, at alle lærerne på de kurser, hvor fagforeningen og

konsulentfirmaet har henvist medlemmer/kunder til skolen, er ansat som privatperso-

ner af skolen helt i overensstemmelse med gældende regler og procedurer.

64. Foranlediget af den konkrete sag har Undervisningsministeriet oplyst, at kravet i

institutionslovgivningen til en forsvarlig forvaltning af institutionens midler og hen-

synet til dokumentationskravet ved institutionens aflæggelse af regnskab og i forbin-

delse med ministeriets tilsyn med institutionerne indebærer, at ethvert samarbejde

med private kursusudbydere om uddannelsesopgaven skal være baseret på en præcis

skriftlig beskrivelse af, hvad opgaveløsningen omfatter, så der ikke på nogen måde

kan herske tvivl om opgavefordelingen mellem aftaleparterne. Ministeriet vil præci-

sere dette over for skolen.

b. Skolens kontrol med undervisningen

65. Som tidligere nævnt skal udbuddet af uddannelser ske på skolens vegne og under

dennes ansvar og opsyn. Det er ifølge Undervisningsministeriet kursusudbyders (i det-

te tilfælde skolens) ansvar at sikre, at uddannelsesmålene nås. Dvs. at uanset hvem el-

ler hvordan skolen samarbejder med private kursusudbydere om udbuddet af uddannel-

ser, er det altid skolens ansvar at sikre, at kursernes indhold lever op til kravene.

66. Rigsrevisionen har anmodet Roskilde Handelsskole om at redegøre for, hvordan

skolen, når de samarbejder med private virksomheder, har sikret, at deltagerne tileg-

ner sig de kvalifikationer, der er beskrevet i uddannelsesplanerne/målbeskrivelserne

for uddannelserne.

Skolen har i den forbindelse oplyst, at skolen sørger for, at underviseren er ”klædt

på” til undervisningen ved, at underviseren altid får den sidste version af uddannel-

sesplanen/målbeskrivelsen. Derudover sikrer skolen sig, at underviseren anvender

det for kurset relevante undervisningsmateriale. Endelig evalueres alle kurser af såvel

deltagere som underviser ved afslutningen af kurset.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 22 -

c. Eksterne undervisere og ekstern afholdelse

67. Der findes i loven en række faglige og pædagogiske krav til underviseren, bl.a.

krav til uddannelsesniveau, erhvervserfaring og pædagogiske kompetencer. Det er

kursusudbyderens ansvar at sikre, at underviseren opfylder disse krav. Der er imidler-

tid ingen krav til underviserens ansættelsesforhold, og underviseren kan således enten

være fastansat på skolen eller ansat som timelønnet underviser (ekstern underviser).

Ifølge den tidligere AMU-lov var der enkelte begrænsninger i forhold til skolernes

mulighed for at vælge afholdelsesform for undervisning om natten, åbent værksted

og fjernundervisning. Ifølge den gældende lov kan skolen frit afholde kurser i den

form, der efterspørges. Undervisningen kan fx afholdes som fjernundervisning eller

forlægges til en virksomhed.

68. Med hensyn til underviserens ansættelsesforhold har gennemgangen vist, at Han-

delsskolen i Ballerup i 4 af 14 kurser har anvendt timelønnede undervisere. Svend-

borg Handelsskole har i 2 af 14 kurser anvendt timelønnede undervisere, og Roskilde

Handelsskole har i 13 af 14 kurser anvendt timelønnede undervisere.

Roskilde Handelsskole har gjort opmærksom på, at der er tale om en fast grund-

stamme af timelærere, som Roskilde Handelsskole igennem mange år har samarbej-

det med.

69. Med hensyn til afholdelsen af kurserne har gennemgangen vist, at en del af de

gennemgåede kurser er afholdt uden for skolen. På Handelsskolen i Ballerup er 7 af

14 kurser afholdt på virksomheden, et kursus er afholdt på hotel, og de øvrige 6 kur-

ser er afholdt på skolen. På Svendborg Handelsskole er et enkelt kursus afholdt på

hotel, mens 13 er afholdt på skolen. På Roskilde Handelsskole er 5 kurser afholdt på

virksomheden, mens 8 kurser er afholdt på kursuscenter/hotel, og et enkelt kursus er

afholdt på skolen.

d. Inddragelse af eksempler fra virksomhederne

70. Ifølge bemærkningerne til loven var og er der intet til hinder for, at der i den

konkrete tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser inddrages cases fra en eller

flere konkrete virksomheder, fx hvis en uddannelsesaktivitet afholdes med deltagere

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 23 -

fra en enkelt virksomhed. Dog må undervisningen ikke have karakter af konsulent-

hjælp rettet mod den enkelte virksomheds problemer.

Undervisningsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det er underviserens op-

gave at sikre, at de eksempler, der inddrages i undervisningen, anvendes under hen-

syn til uddannelsens mål, og at deltagerne forstår eventuelle cases som eksempler for

den generelle problematik, uddannelsen omhandler.

71. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at underviserne i 4 af 14 kurser på Roskilde

Handelsskole var ansat i de virksomheder, der stod som modtagere af undervisningen.

Idet der ikke foreligger materiale, der beskriver det konkrete indhold af kurserne,

er det ikke muligt at vurdere, om de nævnte kurser har opfyldt uddannelsesplanerne.

72. Foranlediget af de konkrete sager, hvor lærere på kurset også er ansat i de virk-

somheder, som modtager undervisningen, har Undervisningsministeriet oplyst, at det

over for skolerne vil blive præciseret, om og i hvilket omfang den type læreransættel-

se er i overensstemmelse med reguleringen på området, herunder uafhængigheds- og

habilitetsreglerne.

Rigsrevisionens bemærkninger

Undersøgelsen har vist, at det under visse omstændigheder er i overensstemmelse

med loven, at arbejdsmarkedsuddannelser udbydes af eller i samarbejde med private

kursusudbydere, selv om disse ikke er godkendt som udbydere. Udbud af uddannel-

ser skal dog altid ske under den godkendte kursusudbyders ansvar og opsyn.

Undersøgelsen har endvidere vist, at det er i overensstemmelse med loven at an-

vende eksterne undervisere, hvis de opfylder en række krav til uddannelsesniveau,

erhvervserfaring og pædagogiske kompetencer. Endelig har undersøgelsen vist, at det

er i overensstemmelse med loven at afholde kurset eksternt.

På de udvalgte skoler har undersøgelsen vist, at Roskilde Handelsskole udbyder

arbejdsmarkedsuddannelser i et uformelt samarbejde med 2 private kursusudbydere.

Skolen samarbejder med en fagforening om tilmelding til og betaling for arbejdsmar-

kedsuddannelserne samt med et konsulentfirma om henvisning af kunder og gennem-

førelsen af undervisningen inden for visse uddannelser. Kurserne, som afholdes for

fagforeningen, er annonceret i fagforeningens månedsmagasin, men ikke i det offent-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 24 -

ligt tilgængelige VIDAR. Undersøgelsen har desuden vist, at der blandt de gennem-

gåede arbejdsmarkedsuddannelser på Roskilde Handelsskole har været 4 kurser, hvor

den deltagende virksomheds medarbejdere underviste andre medarbejdere fra virk-

somheden.

Jeg finder, at Roskilde Handelsskole ved kun at annoncere kurserne i fagforenin-

gens månedsmagasin udelukker andre end fagforeningens medlemmer fra at deltage i

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det er ligeledes min vurdering, at Roskilde Handelsskole ikke har kunnet sikre, at

det kun er personer inden for målgruppen, der optages på kurset, når det er fagfore-

ningen, der indsamler ansøgningsskemaerne og opkræver kursusgebyrerne, idet til-

meldingen i praksis sker ved indbetaling af deltagerbetalingen.

Jeg finder endelig, at de forhold, at tilmeldingen til kurserne sker via eksterne

samarbejdspartnere, og at kurserne afholdes uden for skolen med timelønnede under-

visere, der i visse tilfælde er ansat i den virksomhed, hvis medarbejdere deltager i

kurset, gør det vanskeligt for Roskilde Handelsskole at sikre, at uddannelsesmålene

nås. Dette gælder særligt, når opgavefordeling og -løsning ikke er præciseret i en

formel aftale mellem skolen og de eksterne samarbejdspartnere.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ethvert samarbejde med private kursusud-

bydere om uddannelsesopgaven skal være baseret på en præcis skriftlig beskrivelse

af, hvad opgaveløsningen omfatter. Ministeriet vil præcisere dette over for skolen.

Undervisningsministeriet har ligeledes oplyst, at ministeriet vil præcisere over for

skolerne, om og i hvilket omfang kurser, hvor læreren også er ansat i den virksom-

hed, der modtager undervisningen, er i overensstemmelse med reguleringen på områ-

det, herunder uafhængigheds- og habilitetsreglerne.

D. Finansiering af arbejdsmarkedsuddannelser

73. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om det er i overens-

stemmelse med reglerne, hvis undervisningen delvist finansieres af virksomhederne.

a. Taxametertilskud og deltagerbetaling

74. Arbejdsmarkedsuddannelserne finansieres primært ved taxametertilskud fra sta-

ten. Før 2004 kunne skolerne kun modtage taxametertilskud for deltagere, som til-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 25 -

hørte AMU-målgruppen. Personer uden for målgruppen kunne også deltage, men skul-

le betale fuld pris for kurserne.

Fra 2004 er der åbnet mulighed for, at skolen også kan modtage taxametertilskud

for deltagere uden for målgruppen. Dette skyldes ifølge lovbemærkningerne hensy-

net til ønsket om, at en virksomhed kan deltage samlet i kurser på områder med ny

teknologi eller organisationsudvikling med fx et team, der består af timelønnede og

funktionærer med grundlæggende uddannelser og ledere med forskellige uddannel-

sesniveauer.

75. Fra 1. juni 2002 er der tillige (bortset fra særligt prioriterede områder) indført ge-

nerel deltagerbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne. Taxametertakster og størrel-

sen af deltagerbetalingen fremgår af de årlige finanslove. Det er ikke tilladt for skoler-

ne at opkræve et større beløb end den i finansloven fastsatte deltagerbetaling til dæk-

ning af udgiften til undervisningen, hvis skolen samtidig modtager taxametertilskud

for deltageren.

76. I forbindelse med undersøgelsen af finansieringen af arbejdsmarkedsuddannelser

har Rigsrevisionen konstateret, at der på en fagforenings hjemmeside i april 2004 var

udbudt 14 arbejdsmarkedsuddannelser til en kursuspris på 3.875 kr. samt 500 kr. i

deltagerbetaling. Tilmeldingen til uddannelserne foregik via et skema på hjemmesi-

den. Arbejdsmarkedsuddannelserne var udbudt af Roskilde Handelsskole, hvilket dog

ikke fremgik af hjemmesiden.

77. Roskilde Handelsskole har oplyst, at skolen alene har opkrævet den lovpligtige

deltagerbetaling på 500 kr. for de arbejdsmarkedsuddannelser, som er afholdt for del-

tagere fra fagforeningen. Skolen har ikke modtaget nogen form for betaling herud-

over, hverken fra deltagerne eller fra fagforeningen.

Skolen har endvidere oplyst, at skolen ikke har været opmærksom på, at fagfore-

ningen har opkrævet betaling fra deltagerne, og at den for nærværende ikke er be-

kendt med, hvad en sådan betaling vedrører. Skolen har, foranlediget af Rigsrevisio-

nens analyse, taget dette op med fagforeningen. Fagforeningen har oplyst over for

skolen, at den af fagforeningen opkrævede betaling vedrører forplejning under kur-

susforløbet, videoudstyr og -bånd samt gruppelokaler.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 26 -

78. Jeg finder, at Roskilde Handelsskole, som den ansvarlige kursusudbyder, burde

have sikret, at det klart fremgår af fagforeningens annoncering, hvilke omkostninger

kursusprisen dækker.

Jeg finder desuden, at det forhold, at skolen – selv om skolen har samarbejdet med

fagforeningen siden 1997 – har været uvidende om fagforeningens annoncering og

opkrævning af betaling for forplejning mv., viser, at skolen reelt ikke har ført opsyn

med kurserne.

79. Roskilde Handelsskole har efterfølgende henvist til en korrespondance fra 1997

mellem fagforeningen og Arbejdsmarkedsstyrelsen, der administrerede arbejdsmar-

kedsuddannelserne indtil 2001. Det fremgår heraf, at Arbejdsmarkedsstyrelsen var

bekendt med, at fagforeningen udbød en arbejdsmarkedsuddannelse, selv om fagfor-

eningen ikke var godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, og at fagfore-

ningen opkrævede en betaling for uddannelsen på 1.875 kr. Som følge heraf havde

styrelsen bedt fagforeningen om at redegøre for, hvem der modtog betalingen, hvilke

institutioner der afholdt uddannelsen, samt hvem der visiterede til uddannelserne.

Fagforeningen havde i september 1997 svaret Arbejdsmarkedsstyrelsen, at den på-

gældende uddannelse blev udbudt af Roskilde Handelsskole, som også modtog beta-

lingen, afholdt uddannelserne og forestod visiteringen.

Roskilde Handelsskole har over for Rigsrevisionen oplyst, at denne praksis er

fortsat i god tro, da fagforeningen ikke modtog yderligere i sagen efter indsendelse af

deres svar til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Roskilde Handelsskole har endvidere oplyst, at skolen på baggrund af Rigsrevisi-

onens holdning til sagen vil anmode fagforeningen om i deres annoncering af kurser-

ne at tydeliggøre, at det drejer sig om arbejdsmarkedsuddannelser udbudt af Roskilde

Handelsskole med en given deltagerbetaling. Skolen vil lægge afgørende vægt på, at

dette holdes klart adskilt fra konkrete omkostninger, som fagforeningen måtte lægge

ud og opkræve i forbindelse med den enkelte deltagers forplejning m.m.

80. Undervisningsministeriet er også blevet gjort bekendt med korrespondancen mel-

lem Arbejdsmarkedsstyrelsen og fagforeningen i 1997.

Ifølge Undervisningsministeriet var brevvekslingen i 1997 et led i en undersøgelse

af eventuelle konkurrenceforvridende aktiviteter, herunder om AMU havde bredt sig

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 27 -

for meget ind over områder, hvor udbuddet kunne have været varetaget af private ud-

bydere. Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderede imidlertid, at der ikke var grund til at an-

tage, at arbejdsmarkedsuddannelserne havde bredt sig for vidt.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil tage spørgsmålet op over for Roskilde

Handelsskole.

b. Deltagernes ansøgningsskemaer

81. For at sikre at de deltagere, der deltog i arbejdsmarkedsuddannelserne, var til-

skudsberettigede, var det før 2004 en betingelse for optagelse på arbejdsmarkedsud-

dannelser, at hver deltager skulle udfylde et ansøgningsskema til skolen. På dette

skema skulle deltageren angive og underskrive oplysninger om uddannelsesbaggrund

og beskæftigelse mv. Fra 2004 er der ikke længere krav om, at deltagere skal udfylde

et ansøgningsskema.

Rigsrevisionen har gennemgået ansøgningsskemaerne for de udvalgte kurser.

82. Undersøgelsen har vist, at ansøgningsskemaerne forelå og var korrekt udfyldt på

Handelsskolen i Ballerup og Svendborg Handelsskole.

På Roskilde Handelsskole var ansøgningsskemaer til 2 af de 14 udvalgte kurser

bortkommet under en flytning. Desuden var en del af ansøgningsskemaerne ikke fyl-

destgørende udfyldt, idet oplysninger om uddannelse og eventuel beskæftigelse in-

den for de seneste 5 år ikke var udfyldt. Da disse oplysninger var relevante for, om

skolen kan modtage taxametertilskud for den pågældende deltager, burde skolen ha-

ve sikret, at disse oplysninger var udfyldt på alle skemaer.

83. Desuden var der på en række skemaer rettet i oplysningerne, så der var svaret

”ja” til spørgsmålet, om hvorvidt deltageren havde en videregående uddannelse og

havde været beskæftiget inden for dette uddannelsesområde i de sidste 5 år, hvorefter

svaret var rettet til ”nej” i begge tilfælde.

Roskilde Handelsskole har oplyst, at deltagerne langt fra altid udfylder ansøgnings-

skemaerne korrekt, og at de ofte har foretaget rettelser i det skema, skolen modtager. I

det omfang mangelfulde skemaer er af betydning for den videre sagsbehandling, søger

skolens elevadministration at indhente de manglende oplysninger og få de rette svar på

eventuelle fejlagtige oplysninger. I sådanne situationer er rettelserne påført skemaet.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 28 -

84. Undersøgelsen har desuden vist, at der i nogle få tilfælde er udbetalt tilskud for

personer, der ikke var tilskudsberettigede. Det drejer sig om personer med en videre-

gående uddannelse, der var uden for AMU-målgruppen og derfor ikke tilskudsberet-

tigede på daværende tidspunkt.

På Svendborg Handelsskole er der ét enkelt tilfælde, hvor skolen har modtaget til-

skud for en deltager, som ikke var tilskudsberettiget.

På Roskilde Handelsskole er der i alt 4 deltagere, hvor skolen har modtaget til-

skud for personer, som havde en uddannelse, der oversteg erhvervsuddannelsesni-

veau. Disse personer var derfor ikke tilskudsberettigede efter de regler, som var gæl-

dende før 1. januar 2004.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil undersøge, om disse tilskud skal kræves

tilbagebetalt.

Rigsrevisionens bemærkninger

Undersøgelsen har vist, at det er lovligt, at virksomheder, der sender medarbejdere på

arbejdsmarkedsuddannelser, finansierer en del af undervisningen, hvis det i finanslo-

ven er angivet, at uddannelsen skal udbydes med en given deltagerbetaling. Er det

omvendt ikke angivet i finansloven, at der er deltagerbetaling til den pågældende ud-

dannelse, må skolen ikke kræve betaling for undervisningen for tilskudsberettigede

deltagere. Virksomhedernes finansiering må således kun omfatte den lovbestemte del-

tagerbetaling.

Undersøgelsen har desuden vist, at der på en fagforenings hjemmeside udbydes

arbejdsmarkedsuddannelser, hvortil der ud over en obligatorisk deltagerbetaling på

500 kr. opkræves en kursuspris på 3.875 kr. Kurset udbydes af Roskilde Handelssko-

le, hvilket dog ikke fremgår af hjemmesiden. Det fremgår heller ikke, hvilke udgifter

kursusprisen dækker, samt at deltagerne kan få et tilsvarende kursus uden forplejning

mv. med en deltagerbetaling på 500 kr. på en handelsskole.

Jeg finder, at Roskilde Handelsskole, som den ansvarlige kursusudbyder, burde

have sikret, at det klart fremgår af fagforeningens annoncering, hvilke omkostninger

kursusprisen dækker.

Jeg finder desuden, at det forhold, at skolen oplyser – selv om skolen har samar-

bejdet med fagforeningen siden 1997 – at have været uvidende om fagforeningens

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 29 -

annoncering og opkrævning af betaling for forplejning mv., viser, at skolen reelt ikke

har ført opsyn med kurserne.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil tage spørgsmålet om fagforeningens an-

noncering af arbejdsmarkedsuddannelser op over for Roskilde Handelsskole.

Undersøgelsen har endelig vist, at ansøgningsskemaerne for deltagerne i arbejds-

markedsuddannelserne på Roskilde Handelsskole i en del tilfælde enten mangler el-

ler er ufuldstændigt udfyldt. Undersøgelsen har ligeledes vist, at Svendborg Handels-

skole i ét tilfælde og Roskilde Handelsskole i 4 tilfælde modtog tilskud for deltagere,

der ikke var tilskudsberettigede.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet vil undersøge, om disse tilskud skal kræves

tilbagebetalt.

V. Finansiering af privat kursusvirksomhed

85. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, om det er muligt

delvist at finansiere privat kursusvirksomhed med tilskud fra AMU.

86. Undervisningsministeriet har i forbindelse med undersøgelsen redegjort for et

eksempel på, at virksomheder finansierer private kurser sammen med arbejdsmar-

kedsuddannelser.

Undervisningsministeriet har oplyst, at en landsdækkende kursusudbyder kobler

arbejdsmarkedsuddannelser sammen med egne udviklede uddannelser. Kursusudby-

derens forretningskoncept bygger på, at kursusudbyderen uopfordret retter henven-

delse til virksomheder med tilbud om uddannelser, som under visse forudsætninger

er omkostningsneutrale for virksomhederne.

I kursusudbyderens markedsføring sættes der fokus på tilskudsmulighederne via

det offentlige uddannelsessystem, herunder den løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørel-

se), som virksomhederne kan få udbetalt, når de sender medarbejdere på en arbejds-

markedsuddannelse med løn under uddannelsen. Ved at sammensætte en program-

pakke af offentligt finansierede arbejdsmarkedsuddannelser, herunder især fjernun-

dervisning med kursusudbyderens egne udviklede produkter, sælger kursusudbyde-

ren en sådan samlet uddannelsespakke, hvor prisen typisk er lig den løntabsgodtgø-

relse, som virksomheden kan få fra det offentlige.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 30 -

87. Rigsrevisionens undersøgelse af mulighederne for at finansiere privat kursus-

virksomhed med tilskud fra AMU har endvidere vist, at en fagforening i samarbejde

med Roskilde Handelsskole udbyder kursuspakker bestående af arbejdsmarkedsud-

dannelser og private kurser. Ved at lade en arbejdsmarkedsuddannelse indgå i en

samlet kursuspakke bliver arbejdsmarkedsuddannelsen et hjælpeprodukt for salg af

fagforeningens egne kurser.

88. Ministeriet har bl.a. på baggrund af ovennævnte eksempel og Rigsrevisionens

undersøgelse informeret samtlige godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser

om, at ministeriet er blevet gjort bekendt med, at flere godkendte AMU-udbydere

opererer med et uddannelseskoncept, som går ud på at tilbyde virksomheder et sam-

let produkt bestående af tilskudsberettiget AMU-aktivitet og institutionens egne ud-

viklede produkter eller ydelser, der sælges som indtægtsdækket virksomhed. Ifølge

ministeriets oplysninger informeres virksomhederne således ofte om, at det samlede

produkt er omkostningsneutralt for virksomheden, idet faktureringen til virksomhe-

den – som består af den offentligt fastsatte deltagerbetaling og prisen for institutio-

nens eget udviklede uddannelsestilbud – svarer til eller matcher den løntabsgodtgø-

relse, som udbetales fra det offentlige til virksomheden. Der er også eksempler på, at

salget af det samlede produkt forestås af en privat virksomhed, som ikke er godkendt

til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Den tilskudsberettigede AMU-aktivitet fun-

gerer i begge tilfælde som et hjælpeprodukt for salg af andre ydelser, der ikke er til-

skudsberettiget, idet hele ydelsen sælges som en pakkeløsning.

89. Det er ministeriets opfattelse, at markedsføring, salg og gennemførelse af den ty-

pe pakkeløsninger, hvor de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser ikke markedsføres,

sælges og gennemføres særskilt, men som en integreret del af et sammensat koncept,

der også indeholder produkter eller ydelser, der kun kan sælges efter reglerne for ind-

tægtsdækket virksomhed, ikke er tilskudsberettiget. Hertil kommer, at det ikke er i

overensstemmelse med markedsføringsreglerne eller forbuddet mod konkurrencefor-

vridning i reglerne for indtægtsdækket virksomhed og § 11 a i konkurrenceloven.

Ministeriet har derfor i juli 2004 over for de godkendte udbydere af arbejdsmar-

kedsuddannelser indskærpet, at det er de enkelte udbyderes ansvar at sikre, at sådan

ikke-tilskudsberettiget aktivitet straks bringes til ophør eller alene foregår efter reg-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 31 -

lerne for indtægtsdækket virksomhed. Ministeriet har desuden oplyst, at ministeriet i

sit tilsyn fremover vil have særlig opmærksomhed på dette område.

Endvidere har ministeriet over for Rigsrevisionen oplyst, at regelsættet vil blive

rettet til, så det bliver en tilskudsforudsætning, at det fremgår af markedsføringen,

hvad AMU-ydelsen består af samt eventuelt prisen herfor.

Rigsrevisionens bemærkninger

Undersøgelsen har vist, at der forekommer eksempler på, at privat kursusvirksomhed

delvist finansieres med den løntabsgodtgørelse, der ydes i forbindelse med arbejds-

markedsuddannelser. Ved for eksempel at sammensætte en programpakke af offent-

ligt finansierede arbejdsmarkedsuddannelser med kursusudbyderens egne udviklede

kurser sælger kursusudbyderen en samlet kursuspakke, hvor prisen typisk er lige den

løntabsgodtgørelse, som virksomheden kan få fra det offentlige.

Jeg kan hermed konstatere, at det i visse tilfælde har været muligt delvist at finan-

siere privat kursusvirksomhed med den løntabsgodtgørelse, som gives i tilknytning

til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at arbejdsmarkedsuddannelser, der indgår i

sådanne kursuspakker, ikke er tilskudsberettigede, og at ministeriet vil præcisere reg-

lerne, og at ministeriet i dets tilsyn vil have særlig opmærksomhed på området.

VI. Undervisningsministeriets initiativer

90. Som det fremgår af notatet, kan der sås tvivl om, hvorvidt en række af de gen-

nemgåede arbejdsmarkedsuddannelser på Roskilde Handelsskole har været afholdt i

overensstemmelse med formålet og tilskudsbetingelserne.

Undervisningsministeriet har oplyst, at der på direkte foranledning af Rigsrevisio-

nens undersøgelse allerede er taget initiativer til såvel en konkret som en generel op-

følgning over for institutionerne.

91. I forhold til en konkret opfølgning har ministeriet iværksat en tilsynsmæssig un-

dersøgelse på Roskilde Handelsskole og har i den anledning anmodet om og modta-

get et omfattende materiale fra skolen, der vil indgå i den videre behandling af sagen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 8: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om handelsskolernes afholdelse af virksomhedsrettede arbejdsmarkedsuddannelser

- 32 -

Ministeriet har indkaldt Roskilde Handelsskole til møder i ministeriet, hvor Rigsre-

visionens udkast til notat er blevet gennemgået, og de af Rigsrevisionen anførte pro-

blemer drøftet. Ministeriet har over for Roskilde Handelsskole oplyst, at den iværksat-

te undersøgelse vil blive fortsat, og at der som led heri kan forventes at blive behov

for at foretage tilsynsbesøg på skolen.

Ministeriet vil orientere Rigsrevisionen om resultatet af undersøgelsen, når det fo-

religger.

92. I forhold til en generel opfølgning på Rigsrevisionens undersøgelse har Undervis-

ningsministeriet oplyst, at det har iværksat en intern udredning med henblik på at til-

vejebringe et grundlag for stillingtagen hos ministeriets ledelse til, hvilken form for

generel opfølgning ministeriet skal foretage. Ministeriet har oplyst, at følgende spørgs-

mål på nuværende tidspunkt indgår i ministeriets opfølgning: Markedsføring af AMU,

markedsføring af aktiviteter, der finansieres ved indtægtsdækket virksomhed, private

udbyderes samarbejde med godkendte offentlige udbydere af AMU-aktivitet samt

skolernes tilsyn med udlagt og udliciteret undervisning.

Ministeriet forventer, at resultatet af den interne udredning kan foreligge så betids,

at ministeriets ledelse i efteråret kan træffe beslutning om, hvilken opfølgning mini-

steriet skal foretage. Ministeriet har desuden oplyst, at Rigsrevisionens kommentarer

vil blive inddraget i beslutningen om en generel opfølgning på sagen.

Rigsrevisionens bemærkninger

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeriet har taget initiativer til at følge op på de

konkrete og generelle problemer, som undersøgelsen har peget på. Når ministeriets

tilsynsbesøg på Roskilde Handelsskole og ministeriets interne udredning er afsluttet,

vil jeg samlet orientere statsrevisorerne om resultatet af ministeriets initiativer.

Henrik Otbo