RIGSREVISIONEN
København, den 11. februar 2004
RN C601/04
Notat til statsrevisorerne
om
statens tilskud til og Integrationsministeriets tilsyn med indvandrerorganisationer
I. Indledning
1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres møde den 5. november 2003 om i et no-
tat at redegøre for statens tilskud til og Integrationsministeriets tilsyn med indvan-
drerorganisationer, herunder hvor mange indvandrerorganisationer, og med hvilke
beløb, der modtager tilskud fra Integrationsministeriet eller andre ministerier, hvilke
tilskudsbetingelser der er fastsat, samt hvordan Integrationsministeriet administrerer
sin tilsynspligt.
2. Jeg har i det følgende lagt til grund, at en indvandrerorganisation er en organisati-
on, der overvejende er stiftet af indbyggere med anden etnisk oprindelse end dansk
med henblik på at varetage disses særlige interesser.
Notatet er udarbejdet på grundlag af en tilskudsrevision i Integrationsministeriet,
der blev udført af Rigsrevisionen i perioden november 2003 - januar 2004. Ved til-
skudsrevisionen blev Integrationsministeriets forretningsgange samt sager fra perio-
den 2000-2003 vedrørende Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal (POEM)
gennemgået og sammenholdt med kravene til god tilskudsforvaltning i Finansmini-
steriets vejledning i forvaltning af tilskud, maj 1996.
Notatet er endvidere baseret på oplysninger indhentet fra Integrationsministeriet,
Kulturministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet samt Økonomi-