Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger for regnskabsåret 2002

Statsrevisorerne 2004
2
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 6. februar 2004

RN SEKR01/04

Faktuelt notat til statsrevisorerne

Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger

for regnskabsåret 2002

Resumé

1. Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om Den Europæiske Revi-

sionsrets årsberetning og særberetninger for regnskabsåret 2002. Årsberetningen inde-

holder Revisionsrettens revisionserklæring for regnskabsåret 2002 samt resultaterne af

de undersøgelser, Revisionsretten har gennemgået på de enkelte forvaltningsområder.

2. Det fremgår af revisionserklæringen, at Revisionsretten fortsat har nogle forbehold,

men finder at regnskabet giver et retvisende billede af EU’s indtægter og udgifter. Revi-

sionsretten påpeger i beretningen en række områder, hvor regnskabssystemet kan for-

bedres. Kommissionen arbejder på at forbedre regnskabssystemet, og der er også en for-

ventning om, at arbejdet med reformen af den økonomiske forvaltning i Kommissionen

vil medføre forbedringer.

Det samlede budgetoverskud er faldet, hvilket Revisionsretten finder positivt, men

større fokus på realisme i budgetterne vil gøre budgetoverskuddet endnu mindre.

3. For EU’s egne indtægter foretog Revisionsretten undersøgelsen af opkrævning af

told fra alle medlemsstater og de nationale regnskabssystemer. Revisionsretten påpege-

de et problem med afregning i Danmark. Told- og Skattestyrelsen har efterfølgende ret-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 2: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger for regnskabsåret 2002

-2-

tet op på problemet. Revisionsretten undersøgte også procedurerne for toldklaration i

lufthavne. Revisionsretten fandt mindre fejl i Danmark. Told- og Skattestyrelsen har ef-

terfølgende sørget for, at lovgrundlaget blev præciseret. Under EU’s fælles landbrugs-

politik, som er EU’s største udgiftsområde, fandt Revisionsretten, at der var høje fejl-

procenter. Revisionsretten undersøgte resultatet af inspektionerne af de områder, hvor

medlemsstaterne anvender det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS). Revi-

sionsretten konkluderede, at fejlrisikoen er lavere ved anvendelse af systemet. Revi-

sionsretten konkluderede, at IFKS fungerer tilfredsstillende i Danmark.

Revisionsretten foretog en stikprøve i Danmark, der viste en enkelt fejl, hvor støtte-

modtageren skulle betale 2.000 kr. tilbage. Direktoratet for FødevareErhverv har efter-

følgende kontrolleret ansøgerens samlede støtte.

Jeg finder det tilfredsstillende, at antallet af sager, hvor der er kritiske bemærknin-

ger til forvaltningen i Danmark, er begrænset.

Indledning

4. Revisionsrettens spanske formand Juan Manuel Fabra Vallés præsenterede årsbe-

retningen for regnskabsåret 2002 for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg den

17. november 2003. Revisionsretten offentliggjorde årsberetningen den 18. novem-

ber 2003.

Revisionsrettens afgivelse af årsberetningen er første led i godkendelsen af EU’s

årsregnskab. Herefter skal Europa-Parlamentet senest den 30. april det kommende år

meddele decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse efter indstilling fra

Rådet. Som led i dechargeproceduren skal medlemslandene svare på de bemærkninger

i årsberetningen, der vedrører deres forvaltning af EU-midlerne.

I Danmark er det Finansministeriet, der indkalder kommentarer fra de relevante mi-

nisterier og afgiver et samlet svar på omtalen af de danske forhold. Finansministeriet

sendte bemærkninger til omtalen af Danmark i Revisionsrettens årsberetning for 2002

til Kommissionen den 14. januar 2004.

Jeg orienterede statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgivelse af decharge for

regnskabsåret 2001 i mit notat af 20. august 2003.

-3-

Figur 1. Dechargeprocedure (godkendelsesprocedure for årsregnskabet for 2002)

Maj 2003

Kommissionen

Kommissionen præsenterer årsregnskabet for 2002 for

Rådet, Europa-Parlamentet og Revisionsretten

Revisionsretten

Revisionsretten undersøger regnskaberne til revisions-

erklæringen og til årsberetningen for regnskabsåret 2002

November 2003

Revisionsretten

Revisionsretten præsenterer årsberetningen for 2002

Januar 2004

Europa-Parlamentet

Vurderer Revisionsrettens årsberetning

og revisionserklæring

Europarådet

Rådgiver Europa-Parlamentet

Februar 2004

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets budgetkontrol-

udvalg forbereder udkast til decharge-

resolution

Marts/april 2004

Europa-Parlamentet

Afstemning om dechargeresolutionen

Figur 1 viser processen, fra Kommissionen præsenterer årsregnskabet for 2002 til Eu-

ropa-Parlamentets endelige godkendelse heraf – den såkaldte dechargeprocedure.

5. I det følgende refererer jeg Revisionsrettens overordnede bemærkninger i årsberet-

ningen, herunder Revisionsrettens revisionserklæring, Revisionsrettens bemærkninger

om reformen af Kommissionen og budgetgennemførelsen. Derefter refererer jeg de

kapitler i årsberetningen, hvor forhold om Danmark er nævnt på baggrund af revisi-

onsbesøg i Danmark. Jeg inddrager Revisionsrettens breve i sagerne og de danske

myndigheders reaktioner på revisionsresultaterne. Jeg kommenterer sagerne, hvor det

er relevant. Endelig omtaler jeg nogle forhold vedrørende Danmark, som er behandlet

i 7 af Revisionsrettens særberetninger for 2002.

Bilag 1 er en oversigt over Revisionsrettens særberetninger for regnskabsåret 2002.

I bilag 2 er der en oversigt over Revisionsrettens besøg i Danmark vedrørende regn-

skabsåret 2002. Rigsrevisionen har deltaget i disse besøg. Jeg omtaler de 4 af besøge-

ne, som relaterer sig til sager nævnt i Revisionsrettens årsberetning.

-4-

Revisionserklæring – samlet vurdering af regnskabet (kapitel 1)

6. Det er Revisionsrettens opfattelse, at De Europæiske Fællesskabers regnskab for

2002, når der ses bort fra nogle få forbehold, giver et retvisende billede af Fællesska-

bernes indtægter og udgifter i regnskabsåret samt af den finansielle stilling ved regn-

skabsårets udgang. Revisionsretten understreger, at de fleste af forbeholdene er gået

igen fra år til år. Revisionsretten finder, at de konstaterede svagheder i stor udstræk-

ning skyldes Fællesskabernes regnskabssystem. Systemet er ikke udformet på en må-

de, der giver sikkerhed for en fuldstændig opgørelse af alle elementerne i Fællesska-

bets aktiver og passiver.

Revisionsretten finder det tilfredsstillende, at Kommissionen i slutningen af 2002

vedtog en handlingsplan for modernisering af regnskabssystemet.

7. Europa-Parlamentet udtrykte i forbindelse med decharge for 2001-regnskabet øn-

ske om, at revisionserklæringen blev udformet, så det i højere grad blev muligt at

vurdere de enkelte forvaltningsområder. Endvidere efterlyste Europa-Parlamentet et

instrument, der sætter decharge- og budgetmyndigheden i stand til at sammenligne

og overvåge fremskridt inden for den økonomiske forvaltning og kontrol. Bl.a. for at

imødekomme dette tager revisionen nu udgangspunkt i specifikke undersøgelser in-

den for de enkelte budgetområder og baserer sig på 4 søjler:

•

Vurdering af de interne kontrolsystemer

•

Andre revisorers arbejde

•

Generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter og erklæringer

•

Revisionsrettens egen substansrevision (stikprøver) på de enkelte områder.

På dette grundlag afgiver Revisionsretten den samlede erklæring for EU-regnskabet til-

lige med bemærkninger til de enkelte hovedområder. Revisionsretten præciserer her-

med sine revisionsmæssige vurderinger på de forskellige aktivitetsområder. Systemet

gør det også muligt at sammenligne konklusioner inden for det enkelte område fra et

finansår til det næste.

-5-

Reform af Kommissionens økonomiske forvaltning

8. Reformen af Kommissionens økonomiske forvaltning begyndte i 2000. Reformen

omfatter en række ambitiøse og fundamentale foranstaltninger, herunder en ny fi-

nansforordning (en budgetvejledning). Kommissionen har siden 2000 gennemført en

række forandringer som led i reformen, bl.a. ændring af regnskabssystemet, udvidel-

se af ansvaret for den interne kontrol, fastlæggelse og anvendelse af standarder for

intern kontrol, indførelse af aktivitetsbaseret forvaltning og indførelse af en central

intern revisionstjeneste.

Jeg omtalte reformen i mit notat om Revisionsrettens Årsberetning 2001 af 7. januar

2003.

9. Kommissionen vedtog den 17. december 2002 en handlingsplan for modernise-

ring af regnskabssystemet. Planen imødekommer mange af Revisionsrettens tidligere

bemærkninger. Regnskabssystemet vil bl.a. overholde principperne for periodiserede

regnskaber fuldt ud. Kommissionen forventer, at regnskabssystemet vil have fuld ef-

fekt fra regnskabsåret 2005.

Revisionsretten finder det tilfredsstillende, at Kommissionen moderniserer regn-

skabssystemet, men at tidsplanen for gennemførelsen muligvis er for ambitiøs.

10. Revisionsretten finder det ligeledes tilfredsstillende, at der er indført standarder

for intern kontrol. Standarderne skal medvirke til at sikre, at den økonomiske for-

valtning i Kommissionen er forsvarlig. Standarderne skal anvendes ved opbygning af

interne kontrolsystemer i Kommissionens generaldirektorater. Der er 24 interne kon-

trolstandarder, som fordeler sig på områderne kontrolmiljø, resultat- og risikostyring,

information og kommunikation, kontrolaktiviteter samt revision og evaluering. Stan-

darderne skal give sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og for-

melt rigtige.

Revisionsrettens revision viste, at standarderne ved udgangen af 2002 ikke blev

anvendt på minimumsniveau i alle generaldirektorater, selv om de skulle have været

implementeret et år før. Revisionsretten understregede vigtigheden af, at standarder-

ne anvendes effektivt og fuldt ud.

-6-

Budgetforvaltningen (kapitel 2)

11. Bemærkningerne om EU’s budgetforvaltning var tidligere spredt i hele årsberet-

ningen. Efter Parlamentets ønske giver Revisionsretten nu en sammenfattende analy-

se af budgetforvaltningen.

I forhold til regnskabsåret 2001 er de traditionelle egne indtægter (told og land-

brugsafgifter mv.) i 2002 faldet med 23 %, mens BNI-indtægterne er steget med

32 %. Budgetoverskuddet er faldet fra 15 mia. euro til 7,4 mia. euro, heraf 4,9 mia.

euro fra strukturforanstaltninger.

Revisionsretten finder, at budgetoverskuddet stadig er for højt, hvilket indikerer

systematiske problemer. Med en aktiv politik, hvor budgettet ændres, når det er nød-

vendigt, opnås en bedre balance mellem indtægter og udgifter, og dermed begrænses

overskuddet. Som følge af at udgifterne systematisk er sat for højt, er de uindfriede

forpligtelser på strukturfondsområdet vokset i volumen. Ved udgangen af regnskabs-

året 2002 var forpligtelserne på over 66 mia. euro, hvilket var næsten 10 mia. euro

mere end det foregående år. Betalingsbevillingerne blev generelt udnyttet bedre i for-

hold til tidligere.

Revisionsretten anbefaler mere realistiske overslag fra medlemsstaterne, og at der fo-

retages en reduktion af indtægter, hvis bevillingerne ikke kan udnyttes. Revisionsretten

påpeger, at underforbrug for fx strukturprogrammerne for 2000-2006 nu kan medføre

ophobning af bevillinger, som det kan blive svært at forbruge sidst i perioden.

Egne indtægter (kapitel 3)

12. Revisionsrettens revision af EU’s egne indtægter har omfattet ordningerne for re-

gistrering af fastlagt told og en særlig undersøgelse af toldmyndighedernes kontrol af

varer ved ankomsten til lufthavne. Endvidere har revisionen omfattet opgørelsen af

moms- og BNI-indtægter og gennemførslen af indtægtsbudgettet. Derudover har Re-

visionsretten gennemført en særlig undersøgelse af saldiene for disse indtægter samt

justeringer af saldiene og af tilbageførslerne til medlemsstaterne. Revisionen har også

omfattet medlemsstaternes opkrævning af moms.

Revisionsretten konkluderede, at revisionen generelt har vist tilfredsstillende re-

sultater for såvel de traditionelle egne indtægter som for moms- og BNI-intægterne,

-7-

revisionens omfang taget i betragtning. Dette gælder dog ikke forhold vedrørende B-

regnskaberne, jf. nedenfor.

13. Revisionsretten gennemgik Kommissionens regnskab over traditionelle egne ind-

tægter, analyserede flowet af told fra alle medlemsstater og undersøgte de nationale

regnskabssystemer i 11 medlemsstater, herunder Danmark. Revisionsretten aflagde i

den forbindelse revisionsbesøg i Danmark i november 2002.

Traditionelle egne indtægter fastlægges af medlemsstaternes toldmyndigheder eller

andre myndigheder og opføres i første omgang i de nationale regnskabssystemer – A-

regnskaber. Så længe det skyldige beløb ikke er betalt, og der ikke er stillet sikkerhed,

eller når der er stillet sikkerhed, men det skyldige beløb anfægtes, opføres de i de så-

kaldte B-regnskaber.

Revisionsrettens revision viste, at 7 medlemsstater, herunder Danmark, ikke udar-

bejder opgørelserne over A- og/eller B-regnskaberne helt i overensstemmelse med

forskrifterne. Det har ingen betydning for de beløb, der overdrages, men det ind-

skrænker Kommissionens mulighed for løbende at overvåge og analysere udviklin-

gen i dataene. Revisionsretten fandt, at 4 medlemsstater, herunder Danmark, har sy-

stematiske mangler og fejl i føringen af B-regnskaber. Ligeledes blev der konstateret

adskillige usædvanlige forhold i indberetningerne af B-regnskabernes saldi i 6 med-

lemsstater, herunder Danmark.

Told- og Skattestyrelsen har i et svar på Revisionsrettens bemærkninger meddelt, at

der gennemføres en opretning af B-regnskabet, så de retningslinjer, EU har anvist for

den regnskabsmæssige behandling af beslaglagte varer, som ikke er gået i fri omsæt-

ning, fremover følges. Told- og Skattestyrelsen har derudover udsendt interne meddel-

elser om bogføring af beløb i B-regnskabet, så indsmuglede beslaglagte varer ikke læn-

gere bogføres i B-regnskabet.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen på baggrund af de konsta-

terede problemer med B-regnskaberne har ændret og indskærpet retningslinjerne for

bogføring i B-regnskaberne. Told- og Skattestyrelsen overvejer i øjeblikket den revisi-

onsmæssige vurdering af afregning af egne indtægter.

Som jeg tidligere har orienteret om i mit notat til statsrevisorerne af 17. marts 2003

vedrørende beretning nr. 18/01 om revisionen af statsregnskabet for 2001, følger jeg

sagen.

-8-

14. Revisionsrettens undersøgelse af toldklarationsprocedurerne i lufthavne i 11 med-

lemsstater omfattede også Danmark. Revisionen omfattede evaluering af toldovervåg-

ning og toldkontrol, der har til formål at give sikkerhed for, at alle varer er anmeldt

korrekt og i tide, og at importtolden er fastlagt korrekt. Varerne i luftfragt angives en-

ten med et ”C” for fællesskabsvarer eller med et ”T” for varer fra et tredjeland.

Revisionsretten tog i Danmark en stikprøve på 30 angivelser. Stikprøven viste, at

der var mindre fejl i ca. 30 % af angivelserne. Fejlene havde ikke nogen finansiel be-

tydning.

I 4 medlemsstater, herunder Danmark, får toldmyndighederne kun adgang til edb-

oplysninger om fly fra tredjelande. Fly fra fællesskabet kan imidlertid også transporte-

re ikke-fællesskabsvarer i transit.

Told- og Skattestyrelsen oplyste i deres svar på Revisionsrettens bemærkninger, at

den danske toldlov med virkning fra 1. januar 2004 er ændret, så det er præciseret, at

virksomheder, der driver trafik med fly, skal give de nødvendige oplysninger. Endvi-

dere oplyste Told- og Skattestyrelsen, at de danske myndigheder er opmærksomme på

og nu fører stikprøvevis kontrol med gods, der ankommer fra andre EU-lande, og

hvor godset endnu ikke er overgået til fri omsætning i EU. Der sker nu en stikprøvevis

sammenligning mellem flymanifester og de faktisk medbragte varer.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Told- og Skattestyrelsen har ændret procedurerne,

så kontrollen er skærpet.

15. Revisionsretten undersøgte opkrævning af moms i 7 medlemsstater, herunder

Danmark. Revisionen viste, at beregning af de data og beløb, som ligger til grund for

beløb, der fremlægges i medlemsstaternes momsopgørelser, og sammensætningen af

nettobeløbet for den opkrævede moms, varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Medlemsstaterne fremlægger ikke tallene på en ensartet måde og anvender ikke en

ensartet terminologi. Det kan gøre det vanskeligt at kontrollere og sammenholde den-

ne del af momsopgørelsen.

Revisionsretten aflagde i den forbindelse revisionsbesøg i Danmark i oktober 2002.

Revisionsretten meddelte i februar 2003, at den ikke havde væsentlige bemærkninger

til besøget i Danmark.

-9-

Den fælles landbrugspolitik (kapitel 4)

16. Revisionsretten konstaterede, at udgifterne til Den Europæiske Udviklings- og Ga-

rantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL), i regnskabsåret 2002 androg

43.521 mio. euro. Direkte støtte til landbrugerne, som fastsættes på grundlag af det

dyrkede areal eller antallet af dyr på bedriften, tegner sig for den største andel (58 %)

af udgifterne til den fælles landbrugspolitik. Stort set alle disse udgifter afholdes af de

udbetalende organer i medlemsstaterne.

Revisionsretten fandt i lighed med tidligere år, at de fælles landbrugsudgifter var

behæftet med en væsentlig fejlprocent. Fejlene forekommer hyppigst på støttemodta-

gerniveau.

17. Hver medlemsstat skal oprette et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

bl.a. for at nedbringe fejlprocenten. Systemet omfatter en elektronisk database over

landbrugsbedrifter og støtteansøgninger, et system til identifikation af marker, et sy-

stem til identifikation og registrering af dyr og et integreret kontrolsystem for admini-

strativ kontrol og kontrol på stedet. Ca. 58 % af landbrugsudgifterne var omfattet af

disse procedurer og systemer i 2002. De berørte støtteordninger – først og fremmest

arealstøtten og kreaturstøtten – forvaltes af medlemsstaternes udbetalende organer,

som skal foretage de administrative kontroller.

Revisionsretten undersøgte resultaterne af IFKS-inspektionerne. Revisionsretten

konkluderede, at fejlrisikoen er lavere ved den støtte, der kontrolleres gennem IFKS.

Udgifterne til støtte til markafgrøder, hvor støtten udbetales på grundlag af det an-

meldte areal, beløb sig i 2002 til 18.266 mio. euro. Det svarer til 42 % af EU’s land-

brugsudgifter. Alle disse udgifter er omfattet af IFKS. I de 14 medlemsstater, som har

gennemført IFKS (ikke Grækenland), var den samlede fejlprocent på 1,2 %. For Dan-

mark var fejlprocenten på 0,4 %. Det gjaldt generelt for de 14 berørte medlemsstater,

at de kontrollerede knap 10 % af ansøgningerne, hvilket svarer til 11,75 % af de area-

ler, der var ansøgt om støtte til. I Danmark var der fejl i 10 % af støtteansøgningerne.

Til sammenligning blev der for alle 14 lande i gennemsnit fundet fejl i 30,4 % af an-

søgningerne, varierende fra 6,4 % i Italien til 89,7 % i Luxembourg.

I forbindelse med revisionsundersøgelsen aflagde Revisionsretten besøg i Danmark

i marts 2003. Revisionsretten sendte efterfølgende en revisionsrapport om besøget til

- 10 -

Rigsrevisionen, der konkluderede, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem

generelt fungerer tilfredsstillende i Danmark.

18. Det fremgår ikke af årsberetningen, men i forbindelse med revisionserklæringen

for regnskabsåret 2002 (DAS 2002) aflagde Revisionsretten besøg i Danmark i decem-

ber 2002. Revisionsretten udvalgte 5 stikprøver. Der blev konstateret fejl i den ene

stikprøve vedrørende udbetaling af hektarstøtte. Fejlen bestod i en overdeklarering for

3 marker (korn) på 0,23 ha. Efter Revisionsrettens besøg besluttede Direktoratet for

FødevareErhverv at gennemføre en kontrol af ansøgerens samlede hektarstøtte for bå-

de 2001 og 2002. Resultatet af denne undersøgelse viste en overdeklarering med 0,82

ha for 2001, svarende til hektarstøtte på ca. 2.000 kr., hvilket ansøgeren blev anmodet

om at tilbagebetale. For 2002 viste kontrollen, at arealerne var anmeldt korrekt.

Jeg finder det tilfredsstillende, at Direktoratet for FødevareErhverv umiddelbart ef-

ter Revisionsrettens besøg foretog en kontrol af ansøgerens samlede hektarstøtte for

2001 og 2002.

Revisionsrettens særberetninger for regnskabsåret 2001

19. Revisionsrettens særberetninger indgår i dechargeproceduren sammen med års-

beretningen og revisionserklæringen (se figur 1). Jeg har i det følgende knyttet be-

mærkninger til de 7 særberetninger, hvori Danmark er nævnt. I bilag 1 nævnes titler-

ne på de i alt 13 særberetninger vedrørende regnskabsåret 2002. Beretninger, hvor

Danmark er nævnt, er mærket med

Nr. 1/2003 om forudbetaling af eksportrestitutioner

20. Revisionsrettens revision dækkede forudbetaling af eksportrestitutioner for okse-

kød og korn. Revisionen blev gennemført i Kommissionen og i medlemsstaterne hos

de udbetalende organer, toldmyndigheder og støttemodtagere samt i havne og lager-

bygninger. Revisionsretten valgte oksekød og korn, der tegner sig for 90 % af forud-

betalingerne. Revisionsretten besøgte 8 medlemsstater, herunder Danmark. Revisions-

retten undersøgte, hvordan Kommissionen forvaltede ordningen, og hvordan de natio-

nale myndigheder implementerede ordningen. Derudover udtog Revisionsretten en

- 11 -

stikprøve på 117 betalinger fra EUFGL-udbetalingsåret 1999 og undersøgte, om de

var lovlige og formelt rigtige.

Revisionsrettens konklusion var, at Kommissionens procedurer for fastlæggelse af

restitutionssatser ikke var klare nok. Dette gjaldt i særlig grad for oksekød og i mindre

omfang for korn.

Danmark er nævnt i 2 tabeller, hvori det anføres, hvor stor en del af restitutionerne

for henholdsvis oksekød og korn der forudbetales. Udbetalingen af restitutioner udgør i

Danmark for oksekød 10.281.015 euro, hvoraf 25 % er forudbetalt, og gennemsnitspe-

rioden for forudbetalingen er 54 dage. Udbetalingen af restitution for korn i Danmark

udgør 37.619.784 euro, hvoraf 15 % er forudbetalt, og gennemsnitsperioden for disse

forudbetalinger er 118 dage.

Revisionsrettens undersøgelse i Danmark viste, at der i nogle tilfælde vedrørende

restitutionerne for oksekød var problemer med at få frigivet den sikkerhed, der var

stillet for forudbetalte restitutionsbeløb, tilstrækkelig hurtigt.

Intern revision i Direktoratet for FødevareErhverv afgav i juni 2002 en revisions-

rapport om netop dette emne. Der har tidligere været en stor pukkel af licenser, som

ikke var blevet endeligt afstemt. Dette svarer til Revisionsrettens bemærkninger. Pro-

blemet blev reduceret ved målrettet at tilføre medarbejdere til det ansvarlige kontor i

Direktoratet for FødevareErhverv. Medio april 2002 var antallet af licenser under be-

handling halveret til 4.908 licenser fra 9.118 licenser primo 2002.

I notat til statsrevisorerne af 21. november 2003 fremgår det, at antallet af uafsluttede

sager fra før januar 2001 er faldet til 12.

Jeg finder denne udvikling tilfredsstillende.

Nr. 4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder

21. Revisionsretten foretog en undersøgelse af støtte til ugunstigt stillede områder.

Undersøgelsen omfattede ikke Danmark, men Danmark er nævnt i flere oversigtsta-

beller, hvoraf det bl.a. fremgår, at de ugunstigt stillede områder i Danmark udgør un-

der 1 %, hvilket er det laveste i EU.

- 12 -

Nr. 6/2003 om twinning, det vigtigste redskab til støtte for institutionsopbygningen i

kandidatlandene

22. Twinning er en metode til opbygning af institutioner i EU-kandidatlandene. Twin-

ning foregår i praksis ved, at eksperter fra offentlige myndigheder i EU-medlemsstater

udstationeres i kandidatlandene for her at hjælpe med institutionsopbygningen.

Sigtet med Revisionsrettens revision var først og fremmest at vurdere, om twinning-

instrumentet var blevet forvaltet produktivt og effektivt af Kommissionen, medlems-

staterne og kandidatlandene. Revisionen omfattede ikke en vurdering af forpligtel-

sernes og betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten baserede sin

vurdering af forvaltningens effektivitet på en undersøgelse af en stikprøve på 45 af

de i alt 98 projekter, som var blevet gennemført inden februar 2002.

Revisionsretten konkluderede, at twinningprojekterne var et væsentligt instrument

til styrkelse af den administrative kapacitet i EU-tiltrædelseslandene. Revisionsretten

fandt generelt, at målene for projekterne var for ambitiøse, mens resultaterne var be-

grænsede. På den baggrund vurderede Revisionsretten, at der bør formuleres færre

mål. Målene skal være realistiske og fokusere på svagheder i den administrative ka-

pacitet. Derudover konkluderede Revisionsretten, at twinningprocedurerne bør gøres

hurtigere og mindre komplekse. Endelig anbefalede Revisionsretten, at der opbygges

et netværk, fx på internettet, af de eksperter, der allerede har gennemført twinning-

projekter, så deres viden og erfaring kan anvendes i kommende projekter.

Danmark er nævnt i en tabel vedrørende de twinningprojekter, som medlemsstater-

ne deltager i som ledere eller partnere. Danmark deltog i perioden 1998-2001 i sam-

menlagt 42 projekter.

Jeg kan tilføje, at Rigsrevisionen i perioden 2000-2003 deltog som partner i 3 twin-

ningprojekter i Ungarn, Litauen og Slovenien.

Nr. 7/2003 om programmeringen af strukturfondsinterventionerne i perioden 2000-

2006

23. Revisionen omfattede først og fremmest programmeringen af strukturfondsinter-

ventionen inden for rammerne af mål 1. Danmark er ikke med under mål 1, men er

nævnt i forbindelse med kriterier for udvælgelse af mål 2-områder.

- 13 -

Nr. 9/2003 om procedurerne for fastsættelse af satserne for tilskud til eksport af

landbrugsprodukter (eksportrestitutioner)

24. Beretningen handler om, hvordan Kommissionen forvalter fastsættelse af eksport-

restitutionssatser. Sigtet med undersøgelsen var at besvare det centrale spørgsmål, om

Kommissionen fastsætter eksportrestitutionssatserne på en rationel, konsekvent og for-

svarlig måde. Revisionsrettens konklusion var, at dette ikke var tilfældet. Revisionsret-

ten anbefalede på den baggrund, at hele forudbetalingsordningen gennemgås, og at det

overvejes at ophæve den.

Danmark er nævnt i en tabel, der indeholder de årlige gennemsnitspriser, som de

enkelte medlemsstater har indberettet til Kommissionen i 2000.

Smør

Skummetmælks-

pulver

Oksekød

Hvede

----- Euro/100 kg -----

Danmark...............................................

Højest ...................................................

Lavest...................................................

Note: Fra tabel 2 i særberetningen.

377

443 (GR)

252 (I)

245

249 (GB)

214 (E)

104

208 (GR)

81 (I)

132

151 (I)

119 (F)

De priser, der indberettes for oksekød og mejeriprodukter, varierer meget mellem med-

lemsstaterne for samme produkt, hvilket gør det vanskeligt at beregne den vejledende,

teoretiske forskel mellem EU-priserne og verdensmarkedspriserne. Der findes ingen

retningslinjer for, hvordan den interne EU-pris, der anvendes ved fastsættelsen af resti-

tutionssatsen, skal beregnes på grundlag af datakilder.

Nr. 11/2003 om det finansielle instrument for miljøet (LIFE)

25. Revisionsretten foretog revision i 8 medlemsstater. Undersøgelsen omfattede ik-

ke Danmark, men Danmark er nævnt i en oversigtstabel.

Nr. 12/2003 om forsvarlig økonomisk forvaltning af den fælles markedsordning for

tørret foder

26. Revisionsretten foretog revision i 3 medlemsstater. Undersøgelsen omfattede ikke

Danmark, men Danmark er nævnt i et bilag over udviklingen i de enkelte medlemssta-

ters produktion af tørret foder.

- 14 -

27. Jeg har i dette notat orienteret om Revisionsrettens årsberetning, revisionserklæ-

ring og særberetninger for regnskabsåret 2002. Når der ses bort fra nogle få forbehold,

er det Revisionsrettens opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af EU’s

indtægter og udgifter. Reformen af Kommissionen, og herunder moderniseringen af

regnskabssystemet, skulle gerne afhjælpe nogle af de mangler, der ligger til grund for

Revisionsrettens forbehold i revisionserklæringen. Årsberetningen viser også, at bud-

getoverskuddet er faldende, men stadigvæk for stort.

28. Jeg finder det tilfredsstillende, at antallet af sager, hvor der er kritiske bemærk-

ninger til forvaltningen i Danmark, herunder sagen om fejl og mangler i føring af B-

regnskaber, sagen om procedurer for toldklarationer og en mindre fejl i en stikprøve i

landbrugsstøtten, er begrænset, og at myndighederne i disse sager har truffet foran-

staltninger for at rette op på kritikken.

29. Jeg vil orientere statsrevisorerne, når Europa-Parlamentet har behandlet 2002-

regnskabet.

Henrik Otbo

- 15 -

Bilag 1

Oversigt over den Europæiske Revisionsrets særberetninger for regnskabsåret 2002

•

Nr. 1/2003 om forudbetaling af eksportrestitutioner

•

Nr. 2/2003 om gennemførelsen i udviklingslande af den politik vedrørende føde-

varesikkerhed, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget

•

Nr. 3/2003 om de europæiske institutioners invalidepensionsordning

•

Nr. 4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder

•

Nr. 5/2003 om Phare- og ISPA-støtte til miljøprojekter i kandidatlandene

•

Nr. 6/2003 om twinning, det vigtigste redskab til støtte for institutionsopbygningen

i kandidatlandene

•

Nr. 7/2003 om programmeringen af strukturfondsinterventionerne i perioden 2000-

2006

•

Nr. 8/2003 om udførelsen af infrastrukturarbejder, der finansieres af EUF

•

Nr. 9/2003 om procedurerne for fastsættelse af satserne for tilskud til eksport af

landbrugsprodukter (eksportrestitutioner)

•

Nr. 10/2003 om hvor effektivt Kommissionen i sin forvaltning af udviklingsbistan-

den til Indien har opfyldt målet om at rette bistanden mod de fattige og sikre en

bæredygtig udvikling

•

Nr. 11/2003 om det finansielle instrument for miljøet (LIFE)

•

Nr. 12/2003 om forsvarlig økonomisk forvaltning af den fælles markedsordning

for tørret foder

•

Nr. 13/2003 om støtten til bomuldsproduktionen

Beretninger, hvor Danmark er nævnt.

- 16 -

Bilag 2

Oversigt over Den Europæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Danmark vedrørende

regnskabsåret 2002

Revisionsobjekter

Moms 2002

DAS 2002 told

Forvaltning af uregelmæssigheder

DAS 2002

Revision af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

Forberedende undersøgelse af den fælles markedsordning for markfrø

21/10-25/10 2002

18/11-22/11 2002

25/11-29/11 2002

4/12-10/12 2002

17/3-25/3 2003

16/6-18/6 2003