Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

Statsrevisorerne 2004
16
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 30. november 2004

RN B110/04

Udvidet notat til statsrevisorerne

Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

I. Resumé

1. Baggrunden for notatet er, at statsrevisorerne på deres møde den 8. oktober 2003

drøftede arbejdsløshedskassernes (a-kassernes) administration af dagpenge. I den for-

bindelse oplyste jeg, at Rigsrevisionen over sommeren 2004 ville igangsætte en for-

undersøgelse om Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kassernes administration af dag-

pengeområdet. A-kassernes udbetaling af dagpenge udgør i 2004 23 mia. kr.

Derudover har der været en del omtale i medierne af den nyoprettede tværfaglige

a-kasse Danske Lønmodtageres a-kasse (DL-a), fordi landsformanden for DL-a, som

også er landsformand for 2 fagforeninger, er blevet anklaget for misbrug af fagfore-

ningsmedlemmernes penge. Arbejdsdirektoratets tilsyn med DL-a har ikke afdækket

misbrug i perioden 2002-2004.

2. Formålet med Rigsrevisionens forundersøgelse har været at vurdere, om Arbejds-

direktoratets tilsyn med de tværfaglige a-kassers administration af dagpengeområdet

har været tilfredsstillende i perioden september 2002 - medio 2004. Formålet har me-

re specifikt været at vurdere følgende:

•

Er Arbejdsdirektoratets lovpligtige tilsyn med de tværfaglige a-kasser tilfredsstil-

lende?

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-2-

•

Har Beskæftigelsesministeriet sikret, at DL-a levede op til kravene, da ministeriet

anerkendte a-kassen?

•

Har Arbejdsdirektoratets konkrete tilsyn med DL-a været tilfredsstillende?

3. Forundersøgelsen er gennemført ved dokumentgennemgang, interviews og brev-

veksling med Arbejdsdirektoratet samt stikprøver af direktoratets tilsyn for 4 tvær-

faglige a-kasser. Rigsrevisionen har gennemgået det relevante lovgrundlag, direkto-

ratets kontorkontrakter og status på disse, officielle rapporter, mødereferater og nota-

ter fra direktoratet om deres tilsynsvirksomhed og benchmarkingrapporter.

4. På baggrund af gennemgangen af direktoratets tilsyn er det min vurdering, at di-

rektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser er tilfredsstillende, idet direktoratet i

overensstemmelse med arbejdsløshedsforsikringsloven gennemfører et omfattende

og grundigt tilsyn. Således kontrollerer direktoratet alle positive rådighedsvurderin-

ger fra a-kasserne samt vurderer og fører kontrol med a-kassernes øvrige administra-

tion af reglerne om rådighed ved at foretage stikprøver blandt alle a-kassernes rådig-

hedsvurderinger.

Endvidere fører direktoratet tilsyn med a-kassernes økonomi, dagpengeadministra-

tion og it-sikkerhed. Eftersom reglerne om a-kassernes dagpengeadministration er et

komplekst og omfangsrigt lovområde, kan der dog gå en årrække mellem undersø-

gelserne af a-kassernes administration af forskellige områder. I betragtning af dette

mener jeg, at direktoratet i den rullende planlægning af tilsynet, med udgangspunkt i

lovkravene og en samlet vurdering af risiko og væsentlighed, bør sikre, at tilsynet

over en årrække dækker alle a-kassernes lovpligtige opgaver vedrørende dagpenge-

administration.

5. Med hensyn til Beskæftigelsesministeriets anerkendelse af DL-a mener jeg, at aner-

kendelsen af DL-a er sket på et usikkert grundlag i forhold til lovens krav om 10.000

medlemmer ved anerkendelsen, idet gennemgangen har vist, at DL-a hverken havde

10.000 registrerede medlemmer ved anerkendelsen eller ved udgangen af regnskabs-

året 2002. I betragtning af at medlemstallet blev opnået primo 2003, og at tallet alle-

rede ultimo 2003 havde nået ca. 20.000 medlemmer, er jeg dog enig i direktoratets

beslutning om ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-3-

Jeg vil anbefale ministeriet at sørge for, at det af regelgrundlaget fremgår, hvordan

medlemmer skal defineres. Jeg har desuden anbefalet ministeriet at afklare eksplicit,

hvordan lovkravet om 10.000 medlemmer ved anerkendelsen af a-kassen kan over-

holdes. Fx kunne ministeriet stille krav om, at a-kassen inden for 3 måneder efter aner-

kendelsen skal have registreret 10.000 medlemmer.

Direktoratet har i høringsfasen tilkendegivet, at direktoratet ikke finder, at aner-

kendelsen er sket på et usikkert grundlag, da der på anerkendelsestidspunktet forelå

dokumentation for, at 10.000 personer skriftligt og utvetydigt havde meldt sig ind i

den ikke-anerkendte a-kasse. Direktoratet vil imidlertid på baggrund af Rigsrevisio-

nens notat drøfte med Beskæftigelsesministeriets departement, om det vil være hen-

sigtsmæssigt at skærpe reglerne, fx med krav om at en anerkendt a-kasse inden for 3

måneder efter anerkendelsen skal have registreret 10.000 medlemmer.

Jeg mener dog fortsat, at anerkendelsen er sket på et usikkert grundlag af oven-

nævnte grunde. Jeg synes derfor, at det er positivt, at direktoratet vil drøfte med Be-

skæftigelsesministeriets departement, om det vil være hensigtsmæssigt at skærpe reg-

lerne.

6. Med hensyn til direktoratets konkrete tilsyn med DL-a er det min vurdering, at til-

synet har været tilfredsstillende, idet direktoratet har reageret i tilstrækkeligt omfang

på problemer under hensyn til, at der er tale om en ny a-kasse og den offentlige inte-

resse for a-kassen og dens landsformand. Jeg mener, at direktoratet fortsat bør være

meget opmærksomt i sit tilsyn med DL-a i lyset af de problemer, som direktoratet har

registreret vedrørende håndteringen af reglerne i forbindelse med dagpengeudbetalin-

ger. Problemerne er bl.a., at der er sket fejludbetalinger, og at blanketmaterialet ikke

er blevet anvendt korrekt. Direktoratet er i gang med at undersøge, om problemerne

skyldes manglende rutine i sagsbehandlingen.

7. Det er min vurdering, at resultatet af forundersøgelsen ikke giver anledning til at

iværksætte en større undersøgelse af området på nuværende tidspunkt. Jeg har derfor

valgt at orientere statsrevisorerne om resultatet af den foretagne forundersøgelse i et

udvidet notat.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-4-

II. Indledning, metode og afgræsning

8. Statsrevisorerne drøftede på deres møde den 8. oktober 2003 arbejdsløshedskas-

sernes (a-kassernes) administration af dagpenge. I den forbindelse oplyste jeg, at

Rigsrevisionen over sommeren 2004 ville igangsætte en forundersøgelse om Arbejds-

direktoratets tilsyn med a-kassernes administration af dagpengeområdet. A-kassernes

udbetaling af dagpenge udgør i 2004 23 mia. kr.

Derudover har der været en del omtale i medierne af den nyoprettede tværfaglige

a-kasse Danske Lønmodtageres a-kasse (DL-a), fordi landsformanden for DL-a, som

også er landsformand for 2 fagforeninger, er blevet anklaget for misbrug af fagfore-

ningsmedlemmernes penge. Arbejdsdirektoratets tilsyn med DL-a har ikke afdækket

misbrug i perioden 2002-2004.

9. Formålet med Rigsrevisionens forundersøgelse har været at vurdere, om Arbejds-

direktoratets tilsyn med de tværfaglige a-kassers administration af dagpengeområdet

har været tilfredsstillende i perioden september 2002 - medio 2004. Formålet har me-

re specifikt været at vurdere følgende:

•

Er Arbejdsdirektoratets lovpligtige tilsyn med de tværfaglige a-kasser tilfredsstil-

lende?

•

Har Beskæftigelsesministeriet sikret, at DL-a levede op til kravene, da ministeriet

anerkendte a-kassen?

•

Har Arbejdsdirektoratets konkrete tilsyn med DL-a været tilfredsstillende?

10. Det er min vurdering, at resultatet af forundersøgelsen ikke giver anledning til at

iværksætte en større undersøgelse af området på nuværende tidspunkt. Jeg har derfor

valgt at orientere statsrevisorerne om resultatet af den foretagne forundersøgelse i et

udvidet notat.

11. Forundersøgelsen har fokuseret på direktoratets lovpligtige tilsyn med de tvær-

faglige a-kasser, herunder tilsynet med a-kassernes regnskaber og revision, dagpen-

geadministration, it-sikkerhed samt rådighedsvurderinger. Forundersøgelsen inddra-

ger således ikke direktoratets tilsyn med a-kassernes administration af de øvrige for-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-5-

sikringsordninger som fx efterløn og overgangsydelser. Forundersøgelsen inddrager

heller ikke direktoratets tilsyn med medlemmernes oplysninger over for a-kasserne.

Direktoratet har oplyst, at tilsynet med de faglige og tværfaglige a-kasser er ens,

hvorfor der ikke er særlige regler eller hensyn i forhold til direktoratets tilsyn med de

tværfaglige a-kasser. Rigsrevisionen har ved vurderingen af tilsynet gennemgået sa-

ger vedrørende de tværfaglige a-kasser.

12. Forundersøgelsen er gennemført ved dokumentgennemgang, interviews og brev-

veksling med Arbejdsdirektoratet samt stikprøver af direktoratets tilsyn. Rigsrevisio-

nen har gennemgået det relevante lovgrundlag, direktoratets kontorkontrakter og sta-

tus på disse, officielle rapporter, mødereferater og notater fra direktoratet om deres

tilsynsvirksomhed og benchmarkingrapporter.

13. Rigsrevisionen har foretaget stikprøver af direktoratets tilsyn med de tværfaglige

a-kassers administration af dagpengeområdet. Der er i alt 33 a-kasser, hvoraf 8 er

tværfaglige a-kasser, som ultimo 2003 dækkede knap 0,5 mio. medlemmer, svarende

til godt 19 %, ud af i alt 2,4 mio. medlemmer.

Figur 1. Oversigt over fordelingen mellem faglige og tværfaglige a-kasser

Alle a-kasser,

33 stk.

Fagligt afgrænsede a-kasser,

25 stk.

Tværfaglige a-kasser,

8 stk.

Lønmodtagere,

12 stk.

Lønmodtagere

og selvstændige,

13 stk.

Lønmodtagere

og selvstændige,

4 stk.

Lønmodtagere,

3 stk.

Selvstændige,

1 stk.

14. Figur 1 viser fordelingen mellem faglige og tværfaglige a-kasser. Stikprøven har

omfattet 4

af de 8 tværfaglige a-kasser, der ultimo 2003 dækkede knap 15 % af det

A-kassen for Journalistik, kommunikation og sprog, Danske Lønmodtageres a-kasse, Kristelig a-kasse og A-kas-

sen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE).

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-6-

samlede antal a-kassemedlemmer, jf. den fremhævede kasse i figur 1. De 4 a-kasser

blev udvalgt, fordi de fra 2002 udvidede deres medlemsgruppe til at dække både

lønmodtagere og selvstændige. Dette bevirkede, at de som noget nyt skulle håndtere

regelsæt for begge disse grupper.

Rigsrevisionen har gennemgået sager vedrørende direktoratets tilsyn med de 4 ud-

valgte a-kassers økonomi og regnskab, rådighedsvurderinger, administration af dag-

pengeområdet samt it-sikkerhed. Der er i alt gennemgået 118 sager.

15. For at belyse Beskæftigelsesministeriets anerkendelse af DL-a samt direktoratets

konkrete tilsyn med DL-a har Rigsrevisionen gennemgået den statsautoriserede revi-

sors tiltrædelsesprotokollat vedrørende DL-a, revisionsprotokollater for regnskabs-

årene 2002 og 2003 samt øvrigt relevant materiale, herunder ansøgningsmateriale fra

Beskæftigelsesministeriet.

DL-a havde knap 20.000 medlemmer ved udgangen af 2003, svarende til godt

0,8 % af det samlede antal a-kassemedlemmer.

16. Notatet har i udkast været forelagt Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesministe-

riet, hvis bemærkninger i vidt omfang er indarbejdet i notatet. Beskæftigelsesministe-

riet har henholdt sig til Arbejdsdirektoratet bemærkninger.

III. Baggrund

A. A-kasserne

17. A-kasserne er private organisationer, hvis aktiviteter finansieres med både offent-

lige og private midler. A-kassernes udgifter til dagpenge, efterløn mv. til medlemmer

refunderes fuldt ud af offentlige midler. Beskæftigelsesministeren har i sit svar til et

§ 20-spørgsmål af 15. november 2002 oplyst, at refusionen ikke kan overstige sum-

men af dagpengebeløbene til medlemmerne. A-kasserne har ikke på noget tidspunkt

rådighed over refusionsbeløbet, da ydelserne udbetales direkte fra Nationalbanken til

de enkelte medlemmers konti i deres pengeinstitutter.

De private midler er medlemskontingenter til a-kasserne, som er sammensat på

følgende måde:

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-7-

•

Medlemsbidrag

, ATP samt eventuelt efterlønsbidrag (beløb fastsat af myndighe-

derne og betales til direktoratet én gang om måneden)

•

Administrationsbidrag (beløb fastsat af de enkelte a-kasser til dækning af løn, lo-

kaler, it mv.).

18. Det er a-kassernes opgave at varetage administrationen af lov om arbejdsløsheds-

forsikring mv., herunder gennemføre rådighedsvurdering, udbetale dagpenge, ferie-

dagpenge, efterløn og overgangsydelser samt yde vejledning og rådgivning til med-

lemmerne.

19. En a-kasse kan indgå en administrationsaftale med en tilknyttet faglig organisati-

on om hel eller delvis varetagelse af a-kassens administrative opgaver, hvilket 29 ud

af 33 a-kasser har benyttet sig af. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af arten og

omfanget af de opgaver, som er omfattet af aftalen, samt et budget for de forventede

fællesudgifter og fordelingsnøgler. Der er fastsat en række krav til, hvordan fællesud-

gifter skal opgøres, beregnes, fordeles og afregnes, ligesom der er klare regler for,

hvad aftalerne skal indeholde.

De faglige organisationer er ikke underlagt noget offentligt tilsyn, og da der er tale

om medlemsforeninger, er det alene op til medlemmerne af foreningen at reagere på

utilfredsstillende forhold, herunder fx mistanke om svig.

A-kasser, som helt eller delvist administreres af eller sammen med en faglig orga-

nisation, kan komme i en vanskelig situation, hvis den faglige organisation bliver ud-

sat for økonomisk sammenbrud og derfor ikke kan opfylde sin del af administrations-

aftalen. Beskæftigelsesministeren har i sit svar til et § 20-spørgsmål af 15. november

2002 oplyst, at der ikke er hjemmel til at fratage en anerkendt a-kasse ret til at indgå

administrationsaftale med en faglig organisation.

20. Siden september 2002 har det været muligt at oprette tværfaglige a-kasser for

lønmodtagere og/eller selvstændige erhvervsdrivende samt fagligt afgrænsede a-kas-

ser, hvis område dækker både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Indtil

En a-kasse skal for hvert medlem indbetale et medlemsbidrag til staten, som dækker en del af de udbetalte for-

sikringsydelser.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-8-

lovændringen trådte i kraft den 1. september 2002, skulle alle a-kasser være fagligt

afgrænsede og enten omfatte lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. En

enkelt a-kasse for lønmodtagere – Kristelig a-kasse – var dog tværfaglig i kraft af

særlig lovhjemmel.

Formålet med lovændringen var at fremme fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, øge

medlemmernes valgmuligheder, forbedre mulighederne for at give ledige medlem-

mer tilbud, der rækker uden for deres hidtidige fagområde, samt øge konkurrencen

mellem a-kasserne med henblik på at opnå bedre medlemsservice og lavere admini-

strationsomkostninger.

B. Arbejdsdirektoratet

21. Arbejdsdirektoratet er en enhed under Beskæftigelsesministeriet, der fører tilsyn

med a-kassernes administration af reglerne om arbejdsløshedsforsikring. Der er op-

rettet en særlig tilsynsafdeling med 3 tilsynskontorer under direktoratet, som skal si-

kre, at a-kasserne administrerer arbejdsløshedsforsikringslovens regler korrekt samt

afdække og forebygge misbrug af dagpengesystemet. Det er lovbestemt, at alle a-

kasser skal revideres af en statsautoriseret revisor.

22. Under ministeriet er der nedsat et tilsynsråd for arbejdsløshedsforsikringen (Til-

synsrådet), hvis hovedopgave er at rådgive ministeren i spørgsmål om direktoratets

tilsynsvirksomhed og tilse, at direktoratets tilsyn med a-kasserne forløber tilfredsstil-

lende. Direktoratet aflægger halvårlige tilsynsrapporter til Tilsynsrådet og orienterer

Tilsynsrådet om tilsynsafdelingens arbejde ved møder ca. 4 gange om året.

IV. Er Arbejdsdirektoratets lovpligtige tilsyn med de tværfaglige a-kasser tilfreds-

stillende?

23. Rigsrevisionen har undersøgt direktoratets tilsyn med udgangspunkt i regelgrund-

laget for tilsynet og via stikprøver vurderet, om direktoratet har foretaget det lovplig-

tige tilsyn, samt om direktoratet har reageret på eventuelle problemer, som direktoratet

har registreret i forbindelse med tilsynet med administrationen af dagpengeområdet.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

-9-

A. Direktoratets regelgrundlag og tilsynsopgaver

24. Arbejdsdirektoratets tilsyn udspringer af arbejdsløshedsforsikringslovens kap. 14,

som angiver de overordnede rammer for direktoratets tilsyn. Arbejdsløshedsforsi-

kringsloven er udmøntet i 102 bekendtgørelser, der indeholder de konkrete regler,

som direktoratet vurderer a-kassernes administration op imod. Ifølge direktoratet er

det dog primært de bekendtgørelser, der konkret og indholdsmæssigt beskriver med-

lemmernes rettigheder og pligter, som er genstand for tilsynet med a-kasser.

Direktoratet har med udgangspunkt heri udarbejdet en arbejdsgangbeskrivelse af

23. juni 2004 for de 3 tilsynskontorers gennemgang af a-kassernes revisionsprotokol-

later. Endelig har direktoratet udarbejdet en række tjekskemaer, som skal danne grund-

lag for tilsynet, fx ved gennemgang af årsregnskaber, administrationsaftaler og be-

handling af sager i rådighedstilsynet.

25. Rigsrevisionen har bedt direktoratet redegøre for direktoratets overordnede plan-

lægning eller strategi for tilrettelæggelsen af tilsynet med a-kasserne. Af direktoratets

strategipapir fremgår det, at direktoratet gennemfører et rullende og målrettet tilsyn,

der planlægges ud fra kriterier om væsentlighed og risiko. Direktoratet har herudover

oplyst, at tilsynet består af relativt faste opgaver, der enten udføres løbende, eller

som er årligt tilbagevendende. Herudover gennemfører direktoratet hvert år forskellige

projekter, der ligger ud over de faste opgaver.

De faste opgaver er beskrevet i loven/bekendtgørelserne og/eller fremgår af direk-

toratets resultat-/kontorkontrakter. Af faste opgaver kan nævnes rådighedstilsynet,

regnskabstilsynet, gennemgang af revisionsprotokollater i forhold til økonomi, admi-

nistration og it-sikkerhed samt administrationsundersøgelser.

De forskellige projekter fastsættes hvert år i forbindelse med indgåelse af både re-

sultat- og kontorkontrakterne. Som eksempel på et projekt i 2004 er en undersøgelse

af nye administrationsområder i 4 a-kasser.

Mere specifikke valg – fx hvilke a-kasser der skal gennemgås særligt grundigt el-

ler fokusområder i de årlige administrationsundersøgelser – baseres typisk på de en-

kelte tilsynskontorers erfaringer og viden om de konkrete områder.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 10 -

B. Tilsyn med a-kassernes regnskab og revision

26. Rigsrevisionen undersøger årligt direktoratets tilsyn med a-kasserne i forbindelse

med den finansielle revision. Således har Rigsrevisionen foretaget en udvidet gen-

nemgang af direktoratets årsrapport for 2003 samt en revision af tilskud til arbejds-

løshedsdagpenge, efterløn og overgangsydelser mv. i 2003 og i 2004 gennemgået di-

rektoratets tilsyn med a-kassernes årsregnskaber. Konklusionerne er, at området sam-

let set fungerer tilfredsstillende.

27. Rigsrevisionen har i denne forundersøgelse vurderet, om direktoratets tilsyn med

de tværfaglige a-kassers årsregnskaber og revision er tilfredsstillende. Gennemgan-

gen har vist, at direktoratet løbende modtager og gennemgår a-kassernes regnskaber

mv. samt sender eventuelle opklarende spørgsmål og kritikpunkter til høring i a-kas-

serne. Direktoratet foretager, efter regnskabsanalysen er afsluttet, en risikovurdering

af den enkelte a-kasse til det efterfølgende års revision. Ud fra en risiko- og væsent-

lighedsbedømmelse foretages der enten en mindre eller en normal revision. Direkto-

ratet har oplyst, at der højest kan foretages en mindre revision 2 år i træk på en a-kas-

se. Sondringen mellem en mindre og en normal revision blev, bl.a. på Rigsrevisio-

nens opfordring, indført i 2000 med det formål at fremskynde afslutningen af regn-

skabsgennemgangen uden at skulle bruge ekstra ressourcer.

28. Gennemgangen har desuden vist, at direktoratet har gennemgået a-kassernes ad-

ministrationsaftaler med de faglige organisationer og via brevveksling med a-kasser-

ne sikret, at administrationsaftalerne blev bragt i overensstemmelse med kravene til

aftalerne. A-kasserne skal årligt indsende administrationsaftaler til orientering, og den

egentlige sagsbehandling sker i forbindelse med gennemgangen af årsregnskaberne.

Direktoratets kontrol og tilsyn med administrationsaftalerne gennemføres med ud-

gangspunkt i et tjekskema.

29. Gennemgangen har endelig vist, at direktoratet udfører en række kontrolopgaver

i forlængelse af regnskabstilsynets arbejde, herunder kontrol af uretmæssig udbetalt

refusionsbeløb og inddrivelse af tilbagebetalingskrav. Direktoratet har siden 1999 fo-

retaget systematiske og sammenlignende undersøgelser af kvaliteten af a-kassernes

afgørelser i tilbagebetalingssager. Undersøgelserne er forelagt Tilsynsrådet.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 11 -

30. På baggrund af ovennævnte gennemgang og interviews med direktoratet er det

min vurdering, at direktoratets tilsyn med a-kassernes økonomi er tilfredsstillende.

C. Tilsyn med a-kassernes dagpengeadministration

31. Direktoratet skal ifølge loven foretage administrationsundersøgelser via tilsyns-

besøg i a-kasserne. Ved tilsynsbesøgene undersøger direktoratet forretningsgangene

og administrationen af reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og efterløn mv. Det gæl-

der bl.a. regler vedrørende beregning af dagpengesats, supplerende dagpenge, arbejds-

ophør og beskæftigelseskrav, herunder krav om at medlemmer skal stå til rådighed

og være aktivt arbejdssøgende. Direktoratet udvælger som nævnt administrationsun-

dersøgelserne ud fra kontorernes erfaringer og viden med de konkrete områder.

Rigsrevisionens gennemgang har vist, at direktoratet har foretaget årlige admini-

strationsundersøgelser af forskellige emner, og at der er fulgt op på disse med hø-

rings- og afslutningsskrivelser. I 2003 undersøgte direktoratet a-kassernes admini-

stration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og ar-

bejdsophør, mens direktoratet i 2004 undersøgte a-kassernes afgørelser om svig og

a-kassernes administration af fleksibel efterløn.

Eftersom reglerne om a-kassernes dagpengeadministration er et komplekst og om-

fangsrigt lovområde, kan der gå en årrække mellem undersøgelser af a-kassernes

administration af forskellige områder.

32. Derudover gennemgår direktoratet årligt samtlige a-kassers revisionsprotokolla-

ter og følger op på revisors eventuelle kritiske bemærkninger om administrationen.

Rigsrevisionens gennemgang har vist, at direktoratet har gennemgået a-kassernes re-

visionsprotokollater i forbindelse med dagpengeadministration og fulgt op på eventu-

elle kritiske bemærkninger fra revisor.

33. Endelig foretager direktoratet årlige projektundersøgelser. Fx foretog direktora-

tet i 2004 en undersøgelse af nye administrationsområder i 4 a-kasser (2 fagligt af-

grænsede og 2 tværfaglige), som efter lovændringen i september 2002 har optaget

nye medlemsgrupper (lønmodtagere og/eller selvstændige). DL-a var udvalgt som én

af de 4, da den var en nyetableret tværfaglig a-kasse. Direktoratet konstaterede, at der

i de 2 tværfaglige a-kasser var en del fejl i forhold til administrationen af dagpenge-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 12 -

området. Direktoratet vurderede, at fejlene skyldtes, at a-kasserne som noget nyt skulle

administrere regler for både lønmodtagere og selvstændige. Direktoratet er i færd med

at følge op over for a-kasserne.

Derudover gennemfører direktoratet årligt benchmarking af a-kasserne, hvor alle

a-kassers administration på udvalgte områder sammenlignes. Formålet med sammen-

ligningerne er at skabe større gennemsigtighed i a-kassesystemet og anspore a-kas-

serne til at kvalitetsudvikle sig.

34. Jeg mener, på baggrund af ovennævnte gennemgang samt interviews, at direkto-

ratet følger op på væsentlige bemærkninger, og at direktoratets tilsyn med a-kasser-

nes dagpengeadministration er tilfredsstillende.

I betragtning af reglernes omfang og kompleksitet mener jeg dog, at direktoratet i

den rullende planlægning af tilsynet, med udgangspunkt i lovkravene og en samlet

vurdering af risiko og væsentlighed, bør sikre, at tilsynet dækker alle a-kassernes

lovpligtige opgaver vedrørende dagpengeadministration over en årrække.

D. Tilsyn med a-kassernes it-sikkerhed

35. Direktoratet foretager en årlig standardgennemgang af samtlige a-kassers revisi-

onsprotokollater vedrørende it-sikkerhed. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at

direktoratet gennemgår og vurderer revisors udtalelse om administrationen af a-kas-

sernes it, og at direktoratet følger op på væsentlige bemærkninger.

Direktoratet udarbejdede i 2003 en oversigt over deres gennemgang af a-kassernes

revisionsprotokollater i forhold til a-kassernes it-sikkerhed, hvoraf det bl.a. fremgår,

om gennemgangen har givet eventuelle bemærkninger, som direktoratet skal følge op

på det efterfølgende år. Direktoratet har oplyst, at direktoratet vil fortsætte med at ud-

arbejde årlige oversigter over deres protokollatgennemgang.

36. Ud fra ovenstående gennemgang og interviews mener jeg, at direktoratets tilsyn

med de tværfaglige a-kassers it-sikkerhed er tilfredsstillende.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 13 -

E. Rådighedstilsynet

37. Direktoratets rådighedstilsyn blev etableret i 1995. Formålet er at kontrollere og

vurdere a-kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af indbe-

retninger fra Arbejdsformidlingen (AF). AF sender en elektronisk indberetning til a-

kassen, hvis et medlem ikke er dukket op til et kursus, arbejde mv. A-kassen stopper

herefter udbetaling af dagpenge og undersøger, om medlemmet er til rådighed for ar-

bejdsmarkedet. Direktoratet har oplyst, at rådighedstilsynet fra 1. juli 2003 er udvidet

fra at omfatte ca. 2.000 sager til at omfatte ca. 7.000 sager årligt.

38. Direktoratet skelner mellem 3 former for rådighedsvurderinger:

Positive rådighedsvurderinger

er sager, hvor medlemmet generelt set er til rådig-

hed for arbejdsmarkedet. Ved positive rådighedsvurderinger sker der således som

udgangspunkt ikke indgreb i medlemmets dagpenge. Medlemmet vil dog kunne

blive tildelt en sanktion i form af en effektiv karantæne på 3 uger, hvis der ikke

har været en gyldig grund til afslaget/ophøret. For at sætte ekstra fokus på a-kas-

sernes administration af rådighedsreglerne har direktoratet siden juli 2003 skullet

kontrollere alle rådighedsvurderinger i sager, der kan udløse en sanktion, men

hvor denne ikke er givet.

Negative rådighedsvurderinger

er sager, hvor medlemmet ikke er til rådighed for

arbejdsmarkedet i en periode, fx på grund af børnepasningsproblemer eller syg-

dom. Medlemmet vil blive udelukket, til den pågældende igen er til rådighed. Her-

udover vil medlemmet som ved de positive rådighedsvurderinger kunne blive til-

delt en sanktion i form af en effektiv karantæne på 3 uger. Direktoratet kontrolle-

rer også her alle rådighedsvurderinger i sager, der kan udløse en sanktion, men

hvor denne ikke er givet. Direktoratet skal føre tilsyn med de øvrige negative

hændelser ved stikprøver.

Irrelevante rådighedsvurderinger

er sager, hvor medlemmet ikke har pligt til at

stå til rådighed, fx fordi medlemmet er kommet i varigt/midlertidigt arbejde. Med-

lemmet er dermed ikke berettiget til dagpenge på hændelsestidspunktet. Direkto-

ratet skal føre tilsyn med disse sager ved stikprøver.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 14 -

39. Gennemgangen har vist, at direktoratet kontrollerer alle positive rådighedsvurde-

ringer fra a-kasserne. Direktoratet har oplyst, at det er et krav, at a-kasserne skal ind-

sende alle positive rådighedsvurderinger senest 1 måned efter, at a-kassen har regi-

streret hændelsen i AMANDA. Direktoratet fører hvert kvartal kontrol med, at direk-

toratet modtager alle sager ved at sammenkøre oplysninger indsendt fra den enkelte

a-kasse med oplysninger i AMANDA’s Datawarehouse. Direktoratet har endvidere

oplyst, at der pr. 1. oktober 2004 fortsat mangler indberetning fra a-kasserne for ca.

20 sager vedrørende 4. kvartal 2003. Gennemgangen har vist, at direktoratet følger

op over for de pågældende a-kasser.

40. Gennemgangen har desuden vist, at direktoratet vurderer og fører kontrol med

a-kassernes øvrige administration af reglerne om rådighed ved at foretage stikprøver

blandt alle 3 former for rådighedsvurderinger. Hvert år foretager direktoratet tilsyn

med, hvor mange procent af a-kassernes afgørelser der er forkerte – den såkaldte

fejlprocent. En forkert afgørelse er ifølge direktoratet en afgørelse, der som følge af

direktoratets tilsyn er endt med en anden afgørelse end den, som a-kassen oprindeligt

har truffet. De typiske fejl er enten, at a-kassen har foretaget en forkert vurdering af

medlemmets rådighed på hændelsestidspunktet eller udbetaling af uretmæssige dag-

penge. A-kassernes forkerte afgørelser kan både være til ugunst og gunst for med-

lemmerne.

Ifølge direktoratets undersøgelser er kvaliteten af a-kassernes rådighedsafgørelser

blevet markant forbedret siden 1995. I 1995 havde a-kasserne en fejlprocent på om-

kring 30 %, mens fejlprocenten i 2003 var på 4,4 %. Direktoratets målsætning for

2002 og 2003, som fremgår af resultatkontrakterne med Beskæftigelsesministeriet,

har været fastsat til en fejlprocent på maks. 3,3 %. Direktoratet opnåede ikke dette

mål hverken i 2002 og 2003. Direktoratet har oplyst, at der er tale om en retningsan-

givelse for, hvor mange fejl a-kasserne samlet bør have, da direktoratet ikke har en

direkte indflydelse på, om målet opfyldes.

Direktoratets målsætning for 2004 er fortsat en fejlprocent på maks. 3,3 %, men

direktoratet har oplyst, at direktoratet er i gang med at overveje nye principper for

målfastsættelsen. Direktoratets mål for a-kassernes fejlprocent i rådighedstilsynet tog

udgangspunkt i resultatet for det foregående år. Konkret har det været fejlprocenten i

de 5 bedste a-kasser (med over 20 sager), der har været bestemmende for det følgen-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 15 -

de års målsætning. Dette princip blev formuleret i slutningen af 1990’erne, hvor der

fortsat var problemer med de høje fejlprocenter.

I 2003 viste direktoratets rådighedsundersøgelse, at fejlprocenten i de 5 bedste a-kas-

ser var tæt på nul, men det er ifølge direktoratet hverken hensigtsmæssigt eller rea-

listisk at stille krav om en generel fejlprocent tæt på nul. Direktoratets rådighedsun-

dersøgelse i 2003 har således vist, at der var i alt 20 forkerte afgørelser ud af 453 sa-

ger. Ud af de 20 forkerte afgørelser var de 9 forekommet i a-kasser, som hver kun

havde én forkert afgørelse. Det vil sige, at en a-kasse, der fx havde én fejl i 23 sager,

havde en fejlprocent på 4,3 %. Derfor er direktoratet i gang med at formulere nye

principper for målfastsættelsen af fejlprocenten, der afspejler et mere realistisk krav

til a-kasserne, og som kan medvirke til, at direktoratets resultatmål kan opfyldes.

41. På baggrund af ovenstående gennemgang mener jeg, at direktoratets rådigheds-

tilsyn er tilfredsstillende.

42. Gennemgangen af direktoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser har samlet vist,

at direktoratet i overensstemmelse med arbejdsløshedsforsikringsloven gennemfører

et omfattende og grundigt tilsyn. På baggrund heraf er det min vurdering, at direkto-

ratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser er tilfredsstillende.

V. Har Beskæftigelsesministeriet sikret, at DL-a levede op til kravene, da ministe-

riet anerkendte a-kassen?

43. DL-a blev oprettet af fagforeningen Danmark og fagforeningerne Funktionær-

kartellet/Teknikersammenslutningen og blev anerkendt som tværfaglig a-kasse i sep-

tember 2002. Landsformanden for både a-kassen og begge fagforeninger har været

genstand for meget presseomtale, dels fordi han i 1998 fik en dom for dagpengesvig,

dels fordi han er blevet beskyldt for at anvende fagforeningernes midler til private

formål.

44. Rigsrevisionen har vurderet, om a-kassen levede op til lovkravene, da den blev

anerkendt. Det er Beskæftigelsesministeriet, der – i samarbejde med Arbejdsdirekto-

ratet – forestår anerkendelsen af a-kasser. Ifølge lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

er der 3 overordnede krav, der skal opfyldes ved anerkendelsen af en ny a-kasse. For

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 16 -

det første kan en a-kasse anerkendes, hvis den er fagligt eller tværfagligt afgrænset

og dækker lønmodtagere og/eller selvstændige. For det andet skal a-kassens vedtægt

være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som bl.a. vedrører a-kassens ledel-

se, regnskab og revision samt vedtægtsændringer og formuens anvendelse ved aner-

kendelsens bortfald. For det tredje skal a-kassen have mindst 10.000 medlemmer,

som opfylder en række betingelser vedrørende bopæl, alder og beskæftigelse.

45. Med hensyn til lovkravene om a-kasseafgrænsning har gennemgangen vist, at

DL-a ved anerkendelsen opfyldte de krav til afgrænsning, der er opstillet i loven, idet

DL-a er en tværfaglig a-kasse for lønmodtagere og selvstændige.

46. Med hensyn til lovkravene om vedtægter har gennemgangen vist, at direktoratet

har gennemgået DL-a’s vedtægter og via brevveksling med a-kassen sikret, at disse

blev bragt i overensstemmelse med standardvedtægterne.

I forbindelse med gennemgangen af DL-a’s vedtægter påpegede direktoratet bl.a.,

at der i udstrakt grad var personsammenfald mellem forretningsudvalget, hovedbe-

styrelsen og delegeretmøderne. Personsammenfaldet bestod i, at landsformanden samt

de 2 næstformænd for a-kassen var repræsenteret og havde stemmeret i hovedbesty-

relsen, forretningsudvalget og delegeretmøderne. Problemet var ifølge direktoratet

især, at hovedbestyrelsen var repræsenteret og havde stemmeret på delegeretmøder-

ne. Direktoratet bemærkede over for DL-a, at der i a-kasser med tilsvarende kon-

struktioner er en udtrykkelig begrænsning i hovedbestyrelsens stemmeret ved delege-

retmøderne.

Direktoratet godkendte dog vedtægterne med henvisning til, at medlemmerne hav-

de indirekte adgang til møderne via deres repræsentanter fra afdelingerne, og at

spørgsmålet om hovedbestyrelsens stemmeret ved delegeretmøderne var et forenings-

retligt spørgsmål, der i sidste instans var et domstolsanliggende. DL-a gennemførte

efterfølgende ikke begrænsninger i hovedbestyrelsens stemmeret på delegeretmøder-

ne med henvisning til, at hovedbestyrelsens andel af det samlede stemmetal er så lav,

at habilitetsproblemet fortoner sig.

47. Med hensyn til medlemskravene har gennemgangen vist, at Beskæftigelsesmini-

steriet anerkendte DL-a den 30. september 2002 med henvisning til en attestation fra

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 17 -

DL-a’s statsautoriserede revisor. Af attestationen fremgår det, at der på ansøgnings-

tidspunktet var mindst 10.000 medlemmer af den (ikke-anerkendte) a-kasse, der op-

fyldte betingelserne for optagelse i (den anerkendte) a-kassen.

Direktoratet har efterfølgende oplyst til Rigsrevisionen, at direktoratet ved med-

lemmer forstår personer, som skriftligt og utvetydigt har meldt sig ind i en ikke-stats-

anerkendte a-kasse, fx ved underskrift på en indmeldelsesblanket. Direktoratet har

endvidere over for Rigsrevisionen påpeget, at det ikke er muligt for a-kasserne at re-

gistrere medlemmer, før a-kassen er anerkendt, og at det i praksis må anses for

usandsynligt, at en helt ny a-kasse kan registrere 10.000 medlemmer i perioden umid-

delbart efter anerkendelsen.

Jeg kan dermed konstatere, at ministeriets anerkendelse ikke bygger på registrere-

de medlemmer, men på tilsagn via indmeldelsesblanketter. Jeg mener i lyset heraf, at

ministeriet bør sørge for, at det af regelgrundlaget fremgår, hvordan medlemmer skal

defineres.

48. I et § 20-spørgsmål fra januar 2003 til beskæftigelsesministeren blev ministeren

spurgt, om han var sikker på, at DL-a havde 10.000 medlemmer eller derover, da den

blev anerkendt. Ministeren svarede, at han var sikker og henviste til ovennævnte atte-

station fra DL-a’s statsautoriserede revisor. Samtidig anførte ministeren, at a-kassen

skulle have mindst 10.000 medlemmer ved regnskabsårets udgang. Ministeren henvi-

ste til lovens § 37, ifølge hvilken anerkendelsen af en a-kasse bortfalder ved udgan-

gen af vedkommende regnskabsår, hvis a-kassen ikke opfylder betingelserne for at

blive anerkendt. DL-a opfyldte betingelserne, da DL-a havde meddelt direktoratet, at

man den 31. december 2002 havde 10.067 medlemmer.

Jeg kan således konstatere, at ministeren tolker loven således, at det reelle antal

registrerede medlemmer af a-kassen først skal opgøres ved regnskabsårets afslutning.

49. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at DL-a ifølge de statslige medlemsbi-

drag, som a-kassen indbetaler til direktoratet, havde 7.347 medlemmer den 1. novem-

ber, 8.471 den 1. december og 10.067 medlemmer den 31. december 2002.

I begyndelsen af 2003 blev direktoratet i forbindelse med en samtale med lands-

formanden opmærksom på, at DL-a’s afregning for medlemsbidrag ikke skete efter

direktoratets retningslinjer. Direktoratet bad derfor a-kassens revisor om at gennem-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 18 -

gå medlemsoplysningerne og konstatere, om a-kassen havde det fornødne antal beta-

lende medlemmer pr. 1. januar 2003. I marts 2003 erklærede revisor, at antallet af

medlemmer pr. 1. januar 2003 udgjorde 9.330, men at medlemstallet for februar

2003 nu var oppe på 10.519.

Direktoratet meddelte på baggrund heraf DL-a, at direktoratet ikke ville foretage

sig yderligere.

50. Gennemgangen har vist, at DL-a blev anerkendt på baggrund af tilsagn via ind-

meldelsesblanketter i september 2002, og at DL-a herefter påbegyndte registreringen

af medlemmerne. Ved regnskabsårets udgang vurderede direktoratet på baggrund af

et tilsynsbesøg, hvor direktoratet gennemgik tilsagn via indmeldelsesblanketter, at

DL-a ville nå 10.000 registrerede medlemmer ved årets udgang. Efterfølgende viste

det sig imidlertid, at DL-a’s afregning for medlemsbidrag ikke var korrekt, og at DL-a’s

reelle medlemstal ved regnskabsårets udgang kun havde udgjort 9.330. DL-a nåede

først 10.000 korrekt registrerede medlemmer i februar 2003.

51. Jeg mener, at anerkendelsen af DL-a er sket på et usikkert grundlag i forhold til

lovens krav om 10.000 medlemmer ved anerkendelsen, idet gennemgangen har vist,

at DL-a hverken havde 10.000 registrerede medlemmer ved anerkendelsen eller ved

udgangen af regnskabsåret 2002. I betragtning af at medlemstallet blev opnået primo

2003, og at tallet allerede ultimo 2003 havde nået ca. 20.000 medlemmer, er jeg dog

enig i direktoratets beslutning om ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Jeg vil anbefale ministeriet at sørge for, at det af regelgrundlaget fremgår, hvordan

medlemmer skal defineres. Jeg har desuden anbefalet ministeriet at afklare eksplicit,

hvordan lovkravet om 10.000 medlemmer ved anerkendelsen af a-kassen kan over-

holdes. Fx kunne ministeriet stille krav om, at a-kassen inden for 3 måneder efter an-

erkendelsen skal have registreret 10.000 medlemmer.

52. Direktoratet har i høringsfasen tilkendegivet, at direktoratet ikke finder, at aner-

kendelsen er sket på et usikkert grundlag, da der på anerkendelsestidspunktet forelå

dokumentation for, at 10.000 personer skriftligt og utvetydigt havde meldt sig ind i

den ikke-anerkendte a-kasse. Direktoratet vil imidlertid på baggrund af Rigsrevisio-

nens notat drøfte med Beskæftigelsesministeriets departement, om det vil være hen-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 19 -

sigtsmæssigt at skærpe reglerne, fx med krav om at en anerkendt a-kasse inden for 3

måneder efter anerkendelsen skal have registreret 10.000 medlemmer.

53. Jeg mener dog fortsat, at anerkendelsen er sket på et usikkert grundlag af oven-

nævnte grunde. Jeg synes derfor, at det er positivt, at direktoratet vil drøfte med Be-

skæftigelsesministeriets departement, om det vil være hensigtsmæssigt at skærpe reg-

lerne.

VI. Har Arbejdsdirektoratets konkrete tilsyn med DL-a været tilfredsstillende?

54. Som tidligere nævnt består direktoratets tilsyn af gennemgang af a-kassernes års-

regnskaber, revisionsprotokollater og administrationsaftaler, gennemførelse af admi-

nistrationsundersøgelser, herunder tilsynsbesøg, samt benchmarking af alle a-kasser

på udvalgte områder.

Rigsrevisionen har vurderet, om direktoratet har gennemført ovenstående tilsyn

med DL-a, samt om direktoratet har reageret i tilstrækkeligt omfang på eventuelle

problemer under hensyn til, at der er tale om en ny a-kasse og den offentlige interes-

se for a-kassen og landsformanden.

55. Gennemgangen har vist, at direktoratet i oktober 2002 har tilbudt a-kassen assi-

stance og vejledningsforløb. Desuden har direktoratet foretaget et tilsynsbesøg i de-

cember 2002 for at få overblik over, hvor langt a-kassen var nået i etableringen af sin

administration. Det var direktoratets vurdering, at det var et problem, at a-kassen

manglede medarbejdere med erfaring i overordnet ledelse, planlægning og organise-

ring. Direktoratet informerede derfor Beskæftigelsesministeriet i et notat af 11. de-

cember 2002 om, at direktoratet ville følge a-kassen tæt i etableringsfasen såvel i for-

hold til opbygningen af a-kassens administration som i forhold til håndteringen af re-

gelsættet.

56. Gennemgangen har endvidere vist, at direktoratet har modtaget og gennemgået

administrationsaftalerne, årsregnskaberne og revisionsprotokollaterne i forhold til regn-

skab og økonomi, dagpengeadministration og it-sikkerhed samt reageret tilfredsstil-

lende i forhold hertil. Desuden har direktoratet anmodet om og modtaget halvårs-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 20 -

regnskab for 2004, fordi direktoratet ønsker at følge a-kassens økonomiske situation

tæt i etableringsfasen.

57. Direktoratet har foretaget 9 tilsynsbesøg i DL-a siden a-kassens oprettelse og

fulgt op på de konstaterede problemer i forbindelse med DL-a’s administration af

dagpengeområdet.

Direktoratet har ved et møde med Rigsrevisionen oplyst, at deres tilsynsbesøg i

juni 2004 havde vist, at der var problemer i forhold til håndtering af reglerne af dag-

pengeudbetalinger i praksis. Problemerne er bl.a., at der er sket fejludbetalinger, og

at blanketmaterialet ikke er blevet anvendt korrekt. Direktoratet er i gang med at un-

dersøge, om problemerne skyldes manglende rutine i sagsbehandlingen. DL-a er først

nu for alvor begyndt at administrere dagpengeudbetalinger, da det kun er beskæftige-

de medlemmer, som kan optages/overflyttes til a-kassen.

Direktoratet har derfor fulgt op med besøg i afdelingerne i Århus, Ålborg og Oden-

se i efteråret 2004. Resultaterne af tilsynsbesøgene foreligger ikke på nuværende tids-

punkt.

58. Rigsrevisionen har gennemgået direktoratets rådighedsvurdering af DL-a. Gen-

nemgangen viste, at direktoratet siden a-kassens oprettelse og indtil 13. oktober 2004

i alt har gennemgået 34 sager i relation til rådighedstilsynet. De 27 sager indgik i di-

rektoratets undersøgelse af a-kassens fejlprocent for 1. og 2. kvartal 2004. De 7 reste-

rende sager indgik i direktoratets udvidede rådighedstilsyn. Tilsynet viste, at der ikke

var forkerte afgørelser i a-kassens sager. Én sag er dog fortsat under behandling.

59. I 2003 indgik DL-a endvidere i direktoratets tilbagebetalingsundersøgelse. Di-

rektoratet har oplyst og dokumenteret, at DL-a fra september 2002 til oktober 2004 i

alt har tilbagebetalt 486.259 kr. til dækning af fejludbetalte ydelser. Beløbet dækker

fejludbetalinger vedrørende 163 personer.

Direktoratet har oplyst, at DL-a dermed har en lavere fejludbetalingsrate end an-

dre a-kasser, som har det samme udbetalingsniveau for dagpenge.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 16: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorerne om Arbejdsdirektoratets tilsyn med de tværfaglige a-kasser

- 21 -

60. Direktoratet har oplyst, at direktoratet har en god dialog med a-kassen, og at di-

rektoratet ikke mener, at der er særlige problemer med DL-a, som nødvendiggør ju-

steringer i tilsynet.

61. På baggrund af ovenstående gennemgang mener jeg, at direktoratets tilsyn med

DL-a har været tilfredsstillende, samt at direktoratet har reageret i tilstrækkeligt om-

fang på problemer under hensyn til, at der er tale om en ny a-kasse og den offentlige

interesse for a-kassen og landsformanden. Jeg mener, at direktoratet fortsat bør være

meget opmærksomt i sit tilsyn med DL-a i lyset af de problemer, som direktoratet har

registreret vedrørende håndteringen af reglerne i forbindelse med dagpengeudbetalin-

ger.

Henrik Otbo