Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

Statsrevisorerne 2004
15
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 29. november 2004

RN B109/04

Faktuelt notat til statsrevisorerne

økonomien på Centre for Videregående Uddannelser

I. Resumé

1. Statsrevisorerne anmodede på mødet den 15. september 2004 om et faktuelt notat

om den økonomiske udvikling på Centre for Videregående Uddannelser (CVU). For-

målet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om den generelle økonomiske

situation på CVU’erne.

2. Jeg kan på baggrund af undersøgelsen konkludere, at CVU’erne ikke som samlet

gruppe har økonomiske vanskeligheder, da der generelt er tale om institutioner med

en fornuftig egenkapital og god likviditet uden generelle problemer med at sikre en

god driftsøkonomi. Undersøgelsen har videre vist, at enkelte af CVU’erne har økono-

miske vanskeligheder.

Undervisningsministeriet har haft notatudkastet i høring og er enigt i notatets vur-

deringer og konklusioner.

3. Rigsrevisionens analyse af CVU’ernes generelle økonomiske situation er baseret

på økonomiske nøgletal fra regnskaberne for 2002 og 2003. De benyttede nøgletal er

årsresultat og overskudgrad (årsresultat set i forhold til omsætning), soliditetsgrad

(egenkapital set i forhold til den samlede investerede kapital) og likviditetsgrad (om-

sætningsaktiver set i forhold til den kortfristede gæld).

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-2-

4. Analysen af årsresultaterne samt overskudsgraderne for 2002 og 2003 viser, at de

fleste CVU’er grundlæggende har en sund driftsøkonomi. Analysen har dog vist, at

det gennemsnitlige overskud for CVU’erne er faldet fra 2002 til 2003. Dette tyder på

en mindre forringelse af driftsøkonomien.

Derudover er der enkelte institutioner, der har haft forholdsvis store negative års-

resultater i enten 2002 eller 2003.

5. Analysen af soliditetsgraderne viser, at hovedparten af CVU’erne har en fornuftig

egenkapital/soliditet og således kan tåle negative driftsresultater uden, at dette truer

institutionernes økonomiske fundament. Der er dog enkelte CVU’er med kritisk soli-

ditet, som ikke kan tåle større underskud.

Sammenholdelsen af CVU’ernes overskudsgrad og soliditetsgrad viser, at der er

enkelte CVU’er, som har problemer med at sikre et fornuftigt driftsresultat, og som

samtidig har soliditetsproblemer. Derudover er der enkelte CVU’er med en rimelig

soliditet/egenkapital, der har problemer med at sikre et fornuftigt driftsresultat, hvil-

ket betyder, at driftsøkonomien skal rettes op for at undgå soliditetsproblemer.

For hovedparten af CVU’erne viser analysen dog ikke tegn på økonomiske pro-

blemer.

6. Analysen af likviditetsgraderne viser, at CVU’erne samlet set har en fornuftig li-

kviditet. Gennemgangen har dog vist enkelte CVU’er med likviditetsproblemer både

i 2002 og 2003. Ud over de CVU’er, der allerede har vist sig at have problemer med

soliditeten, har gennemgangen af likviditeten ikke påvist yderligere institutioner med

økonomiske vanskeligheder.

7. Jeg kan på baggrund af undersøgelsen af CVU’ernes nøgletal konkludere, at CVU’-

erne ikke som samlet gruppe har økonomiske vanskeligheder, da der generelt er tale

om institutioner med en fornuftig egenkapital og god likviditet uden generelle pro-

blemer med at sikre en god driftsøkonomi.

Undersøgelsen har videre vist enkelte CVU’er med kritiske økonomiske nøgletal.

Disse CVU’er er delt i 2 kategorier:

CVU’er med sårbar økonomi

CVU’er med

ubalance i økonomien.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-3-

3 af de 23 CVU’er havde således ved udgangen af 2003

en sårbar økonomi.

CVU’er

i denne kategori har enten: a) en meget lav soliditetsgrad (dvs. mindre end 10 %), el-

ler b) en lav soliditetsgrad (dvs. mindre end 20 %) og negative årsresultater. Af disse

3 CVU’er er det ene opløst pr. 1. januar 2004.

Herudover har 3 andre CVU’er

ubalance i økonomien.

CVU’er i denne kategori

har negative årsresultater for 2003, men er ikke truet på kort sigt, da de har en fornuf-

tig egenkapital (soliditetsgrad).

8. CVU’ernes gennemsnitlige årsresultat er i 2003 fortsat positivt, men der er sket et

fald fra 2002 til 2003, hvilket tyder på en svækkelse af driftsøkonomien i sektoren.

Dette har imidlertid ikke ført til en stigning i antallet af institutioner med kritiske

økonomiske nøgletal fra 2002 til 2003. Fra 2003 til 2004 forventer Undervisningsmi-

nisteriet dog en mindre nedgang i antallet af studerende for sektoren generelt, som

kan være med til at svække det fremtidige økonomiske grundlag.

9. For de 6 CVU’er med økonomiske vanskeligheder har jeg på baggrund af en gen-

nemgang af ledelsesberetninger og revisionsprotokollater vurderet om de økonomi-

ske problemer har en generel karakter, eller om det er specifikke forhold for den en-

kelte institution, der resulterer i økonomiske vanskeligheder.

Undersøgelsen har vist, at de konstaterede problemer hovedsageligt skyldes insti-

tutionsspecifikke forhold. En del af de konstaterede vanskeligheder er samtidig for-

bundet med, at hovedparten af CVU’erne har håndteret store organisatoriske ændrin-

ger, der bl.a. har stillet særlige krav til økonomistyringen på grund af øget komplek-

sitet i aktiviteterne hos det enkelte CVU. De økonomiske problemer kan derfor skyl-

des tilpasningsproblemer. Dette gælder i særlig grad for CVU’er, der har overtaget

efter- og videreuddannelsesaktiviteter fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

10. I 2002 og 2003 var økonomien præget af, at dannelsen af CVU’erne krævede

store organisatoriske ændringer. Disse ændringer bl.a. i administrationsforhold og byg-

ningsforhold udløste samtidig tilskud fra Undervisningsministeriet. De kommende år

vil være de første driftsår, der ikke påvirkes af store tilpasningsomkostninger og sær-

lige tilskud fra Undervisningsministeriet. Regnskaberne for de kommende år vil vise,

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-4-

om CVU’ernes aktiviteter og generelle omkostningsniveau også på længere sigt kan

sikre en god driftsøkonomi.

II. Indledning

11. Statsrevisorerne anmodede på mødet den 15. september 2004 om et faktuelt no-

tat om den økonomiske udvikling på CVU. Baggrunden for anmodningen var bl.a.

oplysninger i dagspressen om, at CVU’ernes økonomiske grundlag var forringet væ-

sentligt, hvilket resulterede i alvorlige økonomiske vanskeligheder for flere CVU’er.

Formålet med dette notat er at orientere statsrevisorerne om den generelle økono-

miske situation på CVU’erne.

12. Et CVU er en selvejende institution, der udbyder mellemlange videregående ud-

dannelser, som fx folkeskolelærer, pædagog, diplomingeniør, socialrådgiver, jorde-

moder og fysioterapeut mv. CVU’erne er oftest stiftet af 2 eller flere selvejende ud-

dannelsesinstitutioner, men består i enkelte tilfælde af en enkelt institution.

Siden det i 2000 blev muligt for institutioner, der udbyder mellemlange videregå-

ende uddannelser, at slå sig sammen i centre, er der oprettet 23 CVU’er, bestående af

96 institutioner. Statstilskuddet til institutionerne androg i 2003 2,6 mia. kr.

13. Analysen af CVU’ernes økonomi starter med en kortfattet gennemgang af, hvil-

ke institutioner der på baggrund af Undervisningsministeriets overvågning er under

observation for økonomiske vanskeligheder.

Herefter følger Rigsrevisionens vurdering af sektorens generelle økonomiske situ-

ation med udgangspunkt i en gennemgang af økonomiske nøgletal for 2002 og 2003.

For de CVU’er, der har kritiske økonomiske nøgletal, vil jeg efterfølgende – på

baggrund af institutionernes egne oplevelser af de bagvedliggende årsager – vurdere,

om de økonomiske problemer har en generel karakter, eller om problemerne skyldes

specifikke forhold for den enkelte institution.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-5-

Metode og afgrænsning

14. For at belyse ministeriets vurdering af CVU’ernes situation har Rigsrevisionen

indhentet materiale fra Undervisningsministeriet om ministeriets løbende kontrol med

økonomien i CVU’erne. Rigsrevisionen har endvidere indhentet de redegørelser, som

ministeriet udarbejdede til internt brug som reaktion på pressens fokus på CVU’ernes

økonomiske vanskeligheder i juni 2004.

Rigsrevisionen har ved udarbejdelsen af notatet haft løbende kontakt med Under-

visningsministeriet.

15. For at belyse den generelle økonomiske situation i sektoren er undersøgelsen ba-

seret på skriftligt materiale i form af CVU-regnskaber for 2001-2003. Rigsrevisionen

har ikke inddraget regnskaber, fra før institutionerne fik CVU-status. Rigsrevisionen

har foretaget en overordnet gennemgang af regnskabstallene.

Budgetterne for 2004 og fremefter har Rigsrevisionen ikke benyttet i vurderingen

af CVU’ernes faktiske økonomiske situation, da budgetterne generelt er behæftet med

usikkerhed. Rigsrevisionen har derimod inddraget prognoser for 2004 for tilskud fra

Undervisningsministeriet, da disse tilskud er CVU’ernes primære indtægtskilde.

Rigsrevisionen har valgt ikke at foretage generelle konklusioner på baggrund af

regnskabstal for 2001, da kun 9 CVU’er var fuldt etableret på dette tidspunkt. De re-

sterende 14 CVU’er blev etableret pr. 1. januar 2002. For flertallet af CVU’er eksi-

sterer således kun 2 års regnskabsdata, hvilket begrænser muligheden for at foretage

en større analyse af udviklingstendensen. Dertil kommer, at den anvendte regnskabs-

praksis har undergået mindre ændringer fra 2002 til 2003, hvilket betyder, at en del

regnskabstal ikke er direkte sammenlignelige årene imellem.

16. For at belyse de specifikke problemer for institutioner med kritiske økonomiske

nøgletal er hovedvægten i analysen af årsagerne baseret på forklaringer, der fremgår

af ledelsesberetningen og revisionsprotokollater til årsrapporten for 2003. Som bag-

grund for denne analyse har Rigsrevisionen endvidere gennemgået budgetter for de

pågældende CVU’er for perioden 2001-2004. I den forbindelse skal det bemærkes, at

variationen mellem de enkelte CVU’er er stor, da både antallet af institutioner og ud-

buddet af uddannelser varierer meget institutionerne imellem. Dette betyder, at vi ikke

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-6-

har at gøre med en homogen gruppe af uddannelsesinstitutioner, samt at en del regn-

skabsdata ikke er direkte sammenlignelige.

17. Der findes 2 typer CVU’er – betingede og ubetingede. I et

ubetinget

CVU har de

selvejende institutioner lagt sig sammen til én selvejende institution med udbud af

flere uddannelser. I et

betinget

CVU har de selvejende institutioner stiftet en ny insti-

tution (CVU’et), men de er fortsat selvstændige institutioner. Det betingede CVU stif-

tes på betingelse af, at de stiftende institutioner senest efter en overgangsperiode på

11 år sammenlægges samt godkendes som ubetinget CVU. Figur 1 viser CVU’ernes

opbygning.

Figur 1. Illustration af CVU’ernes opbygning

Betinget CVU

Ubetinget CVU

Stiftende

institutioner

Stiftende

institutioner

Partner

CVU

Partner

Stiftende

institutioner

Det fremgår af figur 1, hvordan henholdsvis de betingede og ubetingede CVU’er er

opbygget.

18. De ubetingede CVU’er aflægger ét regnskab for hele CVU’et. De betingede

CVU’er aflægger ét regnskab for hver af de stiftende institutioner, ét for selve CVU’et

og ét samlet (konsolideret).

I den kritiske omtale af CVU’ernes økonomiske situation i dagspressen var fokus

for de betingede CVU’er på regnskabstal for selve CVU’et og ikke på de konsolide-

rede regnskaber.

Rigsrevisionen har i analysen af de betingede CVU’er anvendt regnskabstal fra

CVU’ernes konsoliderede regnskaber. Rigsrevisionen har vurderet, at det konsolide-

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-7-

rede regnskab udtrykker CVU’ernes fremtidige økonomi bedst, fordi 3 af de 6 betin-

gede CVU’er forventes at få status af ubetinget pr. 1. januar 2005, 2 forventes at

overgå pr. 1. januar 2006, mens én har fået udsættelse til 1. januar 2008. Når de 6 re-

sterende CVU’er får status af ubetingede CVU’er, vil det konsoliderede regnskab,

som er udarbejdet, mens CVU’et var betinget, svare til CVU’ets fremtidige regnskab

som ubetinget.

19. Rigsrevisionens notat indeholder ikke en vurdering af kvaliteten af undervisnin-

gen i den undersøgte perioden.

20. Undervisningsministeriet har haft notatudkastet i høring og er enig i notatets vur-

deringer og konklusioner.

III. Undervisningsministeriets løbende vurdering af sektorens situation

21. Undervisningsministeriet fører et løbende tilsyn med alle deres underliggende ud-

dannelsesinstitutioner. Som led i dette tilsyn gennemgår ministeriet CVU’ernes regn-

skabsmæssige nøgletal, der er udarbejdet på baggrund af CVU’ernes årsregnskaber.

Undervisningsministeriet gennemfører en prioriteret gennemgang af CVU’ernes regn-

skaber for at vurdere, om enkelte CVU’er skal under observation. Prioriteringen af-

hænger af CVU’ernes nøgletal, og om revisionen af CVU’ernes årsregnskaber giver

anledning til forbehold eller supplerende oplysninger fra CVU’ets revisor.

Undervisningsministeriet har til dette formål udarbejdet 3 observationskategorier,

hvor de institutioner med økonomiske vanskeligheder havner. Gennemgangen af de

23 CVU-regnskaber for 2002 placerede både CVU Øst og CVU Fyn under observati-

on. Undervisningsministeriets indledende gennemgang af regnskaberne for 2003 (pr.

juni 2004) har ikke ændret denne vurdering. Den endelige gennemgang af de højest

prioriterede CVU-regnskaber for 2003 afsluttes primo december 2004, hvorefter ob-

servationskategorierne revurderes.

22. Ud over disse observationskategorier kan ministeriet anmode den enkelte institu-

tion om økonomiske redegørelser. I særlige tilfælde kan institutionen komme under

skærpet tilsyn. CVU Øst og CVU Fyn har begge været under skærpet tilsyn i 2004.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-8-

En institution under skærpet tilsyn skal bl.a. kvartalsvis indsende statusinformation til

ministeriet.

Årsagen til det skærpede tilsyn for CVU Fyn er, at én af partnerinstitutionerne i

2001 fik et lån på 7 mio. kr. fra Undervisningsministeriet på grund af likviditetspro-

blemer. Lånet skal afdrages over 4 år. Det er ministeriets opfattelse, at CVU Fyn ikke

længere har alvorlige økonomiske vanskeligheder. Ministeriet opretholder dog det

skærpede tilsyn med CVU Fyn, indtil likviditetslånet er tilbagebetalt.

Årsagen til det skærpede tilsyn hos CVU Øst var bl.a. forbehold fra revisor vedrø-

rende regnskabets rigtighed, hvilket bl.a. skyldtes store økonomistyringsproblemer

og svage forretningsgange. CVU Øst er blevet opløst den 29. september 2004 med

virkning pr. 1. januar 2004. Undervisningsministeriet har oplyst, at en forklaring på

opløsningen først og fremmest skal søges i relationerne mellem partnerne kombineret

med de økonomiske problemer, som CVU’et stod overfor. Ministeriet oplyser videre,

at det grundlæggende problem synes at have været, at partnerne i det ubetingede CVU

Øst ikke opfattede sig som og agerede som én juridisk og økonomisk enhed.

CVU Fyn er således primo november 2004 det eneste CVU, som indgår på mini-

steriets observationsliste.

23. Undervisningsministeriet har på Rigsrevisionens anmodning udarbejdet en min-

dre prognose for optaget på de mellemlange videregående uddannelser for 2004 samt

for antallet af STÅ (studenterårsværk) på CVU’ernes ordinære uddannelser i 2004.

Optaget på de mellemlange videregående uddannelser er faldet med ca. 4,7 % fra

2003 til 2004. Faldet skyldes hovedsageligt et reduceret optag på det pædagogiske

hovedområde og et stort fald i søgningen på det tekniske og humanistiske hovedom-

råde. Disse fald kan resultere i negative driftsresultater for de implicerede CVU’er,

hvis ikke omkostningerne tilpasses til det faldende aktivitetsniveau.

Undervisningsministeriets prognoser for 2004 viser, at ministeriet forventer et min-

dre fald (2 %) i STÅ på de ordinære mellemlange uddannelser for CVU’erne. Der er

dog stor forskel i prognosen mellem de enkelte CVU’er.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

-9-

IV. CVU’ernes generelle økonomiske situation

24. Rigsrevisionen har i sin vurdering af CVU’ernes generelle økonomiske situation

beregnet og vurderet en række økonomiske nøgletal:

•

Årsresultat og overskudsgrad

•

Soliditetsgrad

•

Likviditetsgrad.

Disse tal er alle indikatorer for økonomiens tilstand. Der findes dog ingen entydige

grænseværdier for, hvornår nøgletallene kan betegnes som kritiske.

25. Rigsrevisionen har opdelt CVU’er med kritiske økonomiske nøgletal i 2 katego-

rier. Den første kategori betegnes

CVU’er med sårbar økonomi.

For at tilhøre denne

kategori skal CVU’et enten have: a) en meget lav soliditetsgrad (dvs. mindre end

10 %), eller b) en lav soliditetsgrad (dvs. mindre end 20 %) og negative årsresultater.

Den anden kategori betegnes

CVU’er med økonomisk ubalance.

CVU’er i denne

kategori har negative årsresultater i 2003, men er ikke truet på kort sigt, da de har en

fornuftig soliditetsgrad.

CVU’er med økonomisk ubalance

skal således have negative

årsresultater over en periode for at ende i kategorien af

CVU’er med sårbar økonomi.

De CVU’er, der ud fra gennemgangen af de økonomiske nøgletal ikke falder ind

under disse 2 kategorier, har således ikke økonomiske vanskeligheder.

26. Analysen indeholder endvidere likviditetsgraden til yderligere belysning af, om

der er CVU’er, som konkret har likviditetsproblemer, men som ikke falder ind under

de ovennævnte kategorier. Likviditetsproblemer kan betyde, at soliditetsgraden ikke

viser det fulde billede af økonomiens tilstand.

A. Årsresultat og overskudsgrad

27. Rigsrevisionens vurdering af den økonomiske situation tager udgangspunkt i

CVU’ernes årsresultater for 2002 og 2003. Som et supplement til analysen af årsre-

sultaterne vurderes CVU’ernes overskudsgrad, der sætter årsresultatet i forhold til in-

stitutionernes omsætning.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 10 -

28. Rigsrevisionen gennemgang har vist, at CVU’ernes gennemsnitlige overskud var

på 4,9 mio. kr. i 2002 og 2,8 mio. kr. i 2003. Fra 2002 til 2003 er der således sket et

fald i det gennemsnitlige overskud med 2,1 mio. kr., hvilket indikerer en generel for-

ringelse af driftsøkonomien.

29. Figur 2 viser årets resultat for alle CVU’er for 2001, 2002 og 2003.

Figur 2. Årets resultat for 2001-2003

Mio. kr.

-5

-10

rin

Sø

lla

VU nd

ør

hø

llin

øb

VU rhø

-F

iku

ør

hø e -

Ål

iÅ

VU bjer

Kø

lla

k ø and

lla

øj

2001

2002

2003

Note: Årsresultatet er opgivet efter ekstraordinære poster. For de betingede CVU’er er figuren baseret på års-

resultatet fra de konsoliderede regnskaber.

Det fremgår af figur 2, at variationen mellem de enkelte CVU’ers årsresultater er

stor. Resultaterne for 2003 spænder således mellem et overskud på 12,8 mio. kr. for

CVU Nordjylland og et underskud på 6,5 mio. kr. hos CVU Handels- og Ingeniør-

højskolen i Herning (CVU HIH).

Figuren viser, at hovedparten af CVU’erne havde overskud i 2002 og 2003, mens

4 CVU’er i 2002 og 5 CVU’er i 2003 havde underskud. Figuren viser videre, at 15 af

de 23 institutionerne har oplevet et faldende resultat fra 2002 til 2003.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 11 -

30. Ovennævnte gennemgang af årsresultaterne tager ikke højde for CVU’ernes for-

skellige størrelse og omsætning. For at vurdere årets resultat i forhold til de enkelte

institutioners størrelse har Rigsrevisionen endvidere gennemgået CVU’ernes over-

skudsgrad. Overskudsgraden afspejler årets driftsresultat

set i forhold til omsætnin-

gen (indtægterne). Overskudsgraden udtrykker, hvor stor en procentdel af institutio-

nens aktivitet, der bliver til overskud.

Der findes ikke nogen objektiv eller entydig grænse for, hvornår en overskudsgrad

er tilfredsstillende, men det kræver en positiv overskudsgrad at sikre en forbedret

konsolidering.

Overskudsgraden er anført for 2002 og 2003 i figur 3. Figuren viser, at der er stor

variation mellem CVU’ernes årsresultat, også når der kompenseres for institutionens

omsætning.

Figur 3. CVU’ernes overskudsgrader for 2002 og 2003

Overskudsgrad 2003 (i %)

-6

-4

-2

-4

-6

Overskudsgrad 2002 (i %)

Note: Hver enkel prik på figuren viser det enkelte CVU. På x-aksen kan man aflæse overskudsgraden for 2002 og

på y-aksen overskudsgraden for 2003

Overskudsgraden er beregnet på grundlag af institutionernes driftsresultat efter renter. Rigsrevisionen har valgt, i

denne sammenhæng, at benytte dette overskudsbegreb for på den måde bedre at kunne sammenligne institutio-

nerne, hvad enten de er ejere eller lejere af deres bygninger.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 12 -

Figur 3 viser, at 15 af CVU’erne befinder sig i 1. kvadrant, som afspejler, at CVU’et

har haft overskud i 2002 og 2003. CVU’erne i 2. eller 3. kvadrant har alle enten haft

underskud i 2002 (3. kvadrant) eller i 2003 (2. kvadrant). Figuren viser videre, at der

er 2 CVU’er i 4. kvadrant, som har haft underskud i begge år. Ingen af disse 2 har

dog haft væsentlige underskud i begge år.

31. Gennemgangen af årets resultat samt overskudsgraden i 2002 og 2003 indikerer,

at der ikke er tale om generelle økonomiske vanskeligheder for CVU’erne, da over-

skudsgraderne viser, at de fleste CVU’er grundlæggende har en sund driftsøkonomi.

Der er dog enkelte institutioner, der har haft forholdsvis store negative årsresultater i

enten 2002 eller 2003.

Hovedparten af institutionerne har haft et faldende årsresultat og deraf faldende

overskudsgrad fra 2002 til 2003. Dette tyder på en mindre forringelse af driftsøkono-

mien.

B. Soliditetsgrad

32. Rigsrevisionen har analyseret CVU’ernes soliditet for at vurdere deres økonomi-

ske sårbarhed over for negative årsresultater. Soliditetsgraden afspejler en institutions

evne til at imødegå tab ved at være et udtryk for, hvor stor en del af de samlede værdi-

er, der er egenfinansierede. Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalens andel af den

samlede investerede kapital.

Det er vanskeligt at fastsætte en objektiv og entydig grænse for, hvornår en solidi-

tetsgrad er kritisk. Generelt gælder det, at handlefriheden til at foretage investeringer

bl.a. er afhængig af soliditetsgradens størrelse. Jo lavere soliditet jo større andel af

kapitalen er baseret på fremmedkapital. Rigsrevisionen har i denne analyse valgt en

kritisk grænse for soliditetsgraden på 20 %. Denne grænseværdi benyttes også af Un-

dervisningsministeriet, som har det faglige kendskab til institutionerne.

33. Rigsrevisionens gennemgang af soliditetsgraderne har vist, at CVU’erne i gen-

nemsnit har en soliditetsgrad på 29 % både i 2002 og 2003. Figur 4 viser CVU’ernes

soliditetsgrad ved udgangen af 2002 og 2003.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 13 -

Figur 4. CVU’ernes soliditetsgrad i 2002 og 2003

sh CV st

øj

ec d

CV tre

U t

CV CV es

CV ing

Sø U

nd HIH

CV ylla

ør

U nd

hø

CV Je

jsk

llin

U US

en Ør e g

ge nd

i K su

øb nd

ør

hø su

jsk dd

CV a vn

he en

O lse

rn yn

CV ud

ns e -

In ann e T Fy

n i lse kni

ør

hø

jsk - Å

en o rg

CV i År

CV Es s

Kø

U b je

lla

o g Jys

CV N o

rd VU

sjæ

kø lla

CV b e nd

CV Mid vn

No Ves

lla

2002

2003

Kritisk værdi

34. Figur 4 viser, at hovedparten af CVU’erne har en god soliditet. Figuren viser

dog, at 5 institutioner i 2003 har en soliditetsgrad under 20 %, hvoraf én har en be-

tænkelig lav soliditetsgrad på ca. 3 %.

Endelig viser figuren, at der ikke for de enkelte CVU’er er sket den store udvik-

ling i soliditeten fra 2002 til 2003.

35. Det er Rigsrevisionens vurdering, at hovedparten af CVU’erne er forholdsvis

velkonsoliderede og således kan tåle dårlige driftsresultater uden, at dette truer insti-

tutionernes økonomiske fundament. Der er dog enkelte CVU’er med kritisk soliditet,

som ikke kan tåle større underskud.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 14 -

Sammenholdelse af overskudsgrad og soliditet

36. Sammenholdes institutionernes overskudsgrad med soliditetsgraden fås et mere

nuanceret billede af det enkelte CVU’s økonomiske situation. Nedenstående figur vi-

ser CVU’erne fordelt på overskudsgrad og soliditetsgrad for 2003.

Figur 5. CVU’erne fordelt efter soliditetsgrad og overskudsgrad 2003

Soliditetsgrad (i %)

-6

-4

-2

Overskudsgrad (i %)

Ubetinget

Betinget

Note: Hver prik på figuren symboliserer det enkelte CVU. På x-aksen kan man aflæse overskudsgraden for 2003 og

på y-aksen aflæses soliditetsgraden.

Figur 5 viser, at hovedparten af CVU’erne ligger i området med en positiv overskuds-

grad og en soliditetsgrad over 20 %. Alle disse CVU’er har en fornuftig soliditets- og

overskudsgrad.

Enkelte institutioner har en positiv overskudsgrad, men en soliditetsgrad, der trods

overskuddet fortsat er under 20 %. Såfremt disse institutioner kan fastholde positive

driftsresultater, vil soliditeten blive forbedret. Disse institutioner er dog fortsat sårba-

re over for negative årsresultater. Dette gælder særligt for CVU Storkøbenhavn, som

trods et mindre overskud i 2003 fortsat har en meget kritisk soliditetsgrad (ca. 3 %).

Figuren viser videre en mindre gruppe af CVU’er med negativ overskudsgrad, men

som har en høj soliditetsgrad. Disse CVU’er er ikke i en kritisk økonomisk situation,

men de risikerer at få økonomiske problemer, hvis ikke driftsresultatet forbedres. 2 af

disse institutioner har dog så høj en soliditetsgrad, at de kan tåle underskud i en år-

række.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 15 -

Den sidste gruppe på 2 CVU’er har både en kritisk soliditet og en negativ over-

skudsgrad. Disse CVU’er skal forholdsvis hurtigt sikre driftsoverskud for at undgå

insolvens.

Ud over de ovennævnte grupperinger viser figur 5 videre, at der ikke er en syste-

matisk forskel på de økonomiske nøgletal i de betingede og ubetingede CVU’er.

37. Sammenholdelsen af CVU’ernes overskudsgrad og soliditetsgrad viser, at der er

enkelte CVU’er, som har problemer med at sikre et fornuftigt driftsresultat, og som

samtidig har soliditetsproblemer. Derudover er der enkelte CVU’er med en rimelig

soliditet/egenkapital, der har problemer med at sikre et fornuftigt driftsresultat, hvil-

ket betyder, at driftsøkonomien skal rettes op for at undgå soliditetsproblemer.

For hovedparten af CVU’erne viser analysen dog ikke tegn på økonomiske pro-

blemer.

C. Likviditetsgrad

38. Som supplement til årets resultat og soliditeten, som giver et billede af driftsøko-

nomien og den økonomiske sårbarhed, afspejler likviditeten institutionens betalings-

evne. Likviditetsgraden afspejler en institutions evne til at svare sine forpligtelser in-

den for en kort periode. Nøgletallet beregnes som omsætningsaktiver (likvide midler,

tilgodehavender) sammenholdt med den kortfristede gæld (ekskl. feriepengeforplig-

telser).

Som for de øvrige tal er der ikke en generel målestok for, hvornår likviditeten er

god. For at undgå at likviditeten kommer til at hæmme det økonomiske spillerum,

anbefales dog en likviditet på over 100 %, hvilket Rigsrevisionen betragter som den

kritiske værdi. Likviditeten kan i korte perioder være under 100 %, uden at det er et

tegn på økonomiske vanskeligheder. Nøgletallet benyttes derfor som supplement til

analyserne af soliditetsgraden og overskudsgraden.

39. Rigsrevisionens gennemgang af CVU’ernes likviditetsgrad viser, at den gennem-

snitlige likviditetsgrad var på henholdsvis 172 % ultimo 2002 og 163 % ultimo 2003.

Der er således tale om et mindre fald i den gennemsnitlige likviditetsgrad.

Figur 6 viser, hvordan likviditeten har været for hvert enkelt CVU i 2002 og 2003.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 16 -

Figur 6. Likviditetsgrad 2002-2003

400

350

300

250

200

150

100

sh CV st

øj

ec d

CV tre

U t

CV CV es

CV ing

Sø

nd HIH

CV ylla

ør

U nd

hø

CV Je

jsk

llin

U US

en Ør e g

ge nd

i K su

øb nd

ør

hø su

jsk dd

CV a vn

he en

O lse

rn yn

CV ud

ns e -

In ann e T Fy

n i lse kni

ør

hø

jsk - Å

en o rg

CV i År

CV Es s

Kø

U b je

lla

o g Jys

N kC

U ord VU

St sjæ

kø lla

CV b e nd

id vn

No Ves

lla

2002

2003

Kritisk værdi

Note: Ved udregningen af likviditetsgraden er hensættelser til feriepenge ikke indregnet i den kortfristede gæld.

Figur 6 viser, at der er stor spredning i likviditetsgraden mellem CVU’erne, samt at

der kan være stor variation i likviditetsgraderne for det enkelte CVU fra 2002 til

2003. Figuren viser samtidig, at 18 CVU’er i 2002 og 17 i 2003 har en likviditetsgrad

over 120 %, og at der både i 2002 og 2003 var 3 institutioner med en kritisk likviditet

(under 100 %).

40. Samlet set har CVU’erne ved udgangen af 2003 en rimelig likviditet. Gennem-

gangen har dog vist, at enkelte CVU’er har haft likviditetsproblemer både i 2002 og

2003.

CVU Vitus Bering er den eneste institution, som har haft likviditetsproblemer i

2003, uden at have problemer med enten overskudsgraden eller soliditeten. Rigsrevi-

sionen anser ikke CVU’ets økonomiske situation som kritisk, da CVU Vitus Bering

har mulighed for at forbedre likviditeten, uden at soliditeten bliver kritisk.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 17 -

D. Opsamling på nøgletal

41. Efter at have vurderet CVU’ernes nøgletal baseret på regnskabsgennemgangen

for 2001-2003 kan jeg konkludere, at sektoren ikke generelt har økonomiske vanske-

ligheder. Jeg kan samtidig konstatere, at antallet af CVU’er med kritiske økonomiske

nøgletal fra 2002 til 2003 næsten er uforandret. Denne konklusion baseres på gen-

nemgangen af årsresultater, overskudsgrader, soliditetsgrader og likviditetsgraderne

for alle CVU’er i 2002 og 2003. Enkelte CVU’er har dog

en sårbar økonomi

eller

ubalance i økonomien

ved udgangen af 2003.

I den forbindelse kan det tilføjes, at det ligeledes er Undervisningsministeriets vur-

dering, at CVU-sektoren generelt er velkonsolideret og har et tilfredsstillende grund-

lag for den fortsatte drift. Det er samtidig ministeriets vurdering, at visse institutioner

har økonomiske problemer.

42. Figur 7 giver et overblik over soliditetsgraden og overskudsgraden for CVU’erne

med kritiske nøgletal.

Figur 7. Udvalgte CVU’er fordelt efter soliditetsgrad og overskudsgrad 2003

CVU Ingeniørhøjskolen

Odense Teknikum

Soliditetsgrad (i %)

CVU København

og Nordsjælland

CVU Ingeniørhøjskolen

København

CVU Fyn

CVU Handels- og Ingeniør-

højskolen i Herning

CVU Øst

CVU Storkøbenhavn

-5

-4

-3

-2

-1

Overskudsgrad (i %)

Note: Hver enkel prik på figuren symboliserer det enkelte CVU. På x-aksen kan man aflæse overskudsgraden for

2003 og på y-aksen aflæses soliditetsgraden.

Det fremgår af figur 7, at CVU Fyn kun har meget begrænsede økonomiske vanske-

ligheder i 2003 med et overskud på 2,0 mio. kr. og en soliditetsgrad på 18 %. CVU

Fyn er dog fortsat under skærpet økonomisk tilsyn fra Undervisningsministeriets side

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 18 -

på grund af, at ministeriet har ydet CVU’et et likviditetslån. Såfremt Undervisnings-

ministeriets prognoser for STÅ i 2004 holder, vil CVU’et opleve et markant fald på

indtægterne fra de ordinære uddannelser, hvilket kan svække institutionens fremtidi-

ge økonomiske grundlag.

Herudover har Rigsrevisionen kategoriseret de øvrige CVU’er efter graden af de-

res økonomiske problemer.

Kategorien af CVU’er med

en sårbar økonomi

indeholder:

•

CVU Storkøbenhavn har en meget kritisk soliditetsgrad bl.a. på grund af et stort

underskud i 2002. Trods et mindre overskud i 2003 var soliditeten fortsat meget

kritisk ultimo 2003, og CVU’et er derfor sårbart over for udsving i driftsresultatet.

CVU’et har også likviditetsproblemer.

•

CVU Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning har med et større underskud i 2003

og en soliditetsgrad på 12 % i 2003 også økonomiske vanskeligheder. CVU’et har

dog en fornuftig likviditet. Undervisningsministeriet forventer et faldende aktivi-

tetsniveau på de ordinære uddannelser i 2004, som kan svække institutionens frem-

tidige økonomiske grundlag.

•

CVU Øst havde i 2003 et mindre underskud samt en soliditetsgrad og en likvidi-

tetsgrad, som begge lå væsentligt under de kritiske værdier. CVU’et havde således

problemer med at sikre en god driftsøkonomi og var samtidig sårbart over for

fremtidige underskud på grund af den lave soliditet. CVU’et er nu opløst.

I kategorien af CVU’er med

ubalance i økonomien

er:

•

CVU København & Nordsjælland, CVU Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum og

CVU Ingeniørhøjskolen i København, der alle har haft et negativt årsresultat i

2003. CVU’erne har dog alle en fornuftig soliditets- og likviditetsgrad, hvilket be-

tyder, at de ikke har økonomiske vanskeligheder. CVU’erne risikerer dog at få

problemer på sigt, hvis ikke driftsresultatet forbedres.

I det følgende afsnit følges op på ovennævnte CVU’er, som Rigsrevisionen vurderer,

har kritiske økonomiske nøgletal. CVU Fyn indgår på grund af ministeriets skærpede

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 19 -

tilsyn med CVU’et. Derimod indgår CVU Øst ikke, da CVU’et er opløst med virk-

ning pr. 1. januar 2004.

V. Baggrunden for de økonomiske vanskeligheder

43. Formålet med dette afsnit er at vurdere årsagerne til de økonomiske problemer

ved de 6 CVU’er, hvor Rigsrevisionen har konstateret kritiske økonomiske nøgletal.

Mere specifikt er formålet at belyse, om CVU’ernes problemer er af generel karakter,

eller om problemerne skyldes specifikke forhold på det enkelte CVU.

Analysen er baseret på forklaringer fra ledelsen på det enkelte CVU og revisors

vurderinger – i henholdsvis ledelsesberetningen og revisionsprotokollater for 2003.

44. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at en række forskellige faktorer har påvir-

ket årsresultaterne for 2003 negativt. I det følgende gennemgås disse faktorer.

De institutioner, der har problemer, falder i 2 hovedgrupper:

•

Ingeniørhøjskoler:

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (HIH), Ingeniørhøj-

skolen København (IHK), Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum (IHOT).

•

CVU’er, der har overtaget aktiviteter fra Danmarks Pædagogisk Universitet (DPU):

CVU Fyn, CVU Storkøbenhavn og CVU København & Nordsjælland.

45. De

gennemgåede ingeniørhøjskoler

er kendetegnet ved, at overgangen til CVU

kun har resulteret i mindre organisationsændringer og deraf afledte ændringer i den

økonomiske styring. Derudover har de gennemgåede ingeniørhøjskoler været kende-

tegnet ved, at de alle har budgetteret med underskud i 2003. Det har den betydning,

at CVU’et ikke nødvendigvis har fremført forklaringer på underskuddet, da det er

normal praksis kun at redegøre for budgetafvigelser.

Undervisningsministeriets forventning til udviklingen i STÅ for de ordinære ud-

dannelser for ingeniørhøjskolerne viser ikke nogen generel tendens. Optaget på det

tekniske område inden for de mellemlange videregående uddannelser har vist et fald

på ca. 17 % fra 2003 til 2004. Såfremt dette slår igennem i form af faldende STÅ,

kan det øge de økonomiske problemer for de 3 gennemgåede ingeniørhøjskoler.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 20 -

Gennemgangen har vist de nedennævnte forklaringer på, hvilke faktorer der har

påvirket årsresultat for 2003 negativt:

•

Kurstab ved låneomlægning (HIH)

Omlægning af CVU’ets lån har resulteret i et stort kurstab (4,1 mio. kr.), der på-

virker årets resultat negativt. CVU’et forventer et fald i renteudgifterne på det nye

lån til gavn for de fremtidige driftsresultater.

•

Store udviklingsaktiviteter (HIH)

CVU’et har igangsat mange udviklingsaktiviteter, som har resulteret i en forøgelse

af personaleudgifterne.

•

Faldende aktivitetsniveau på specifikke uddannelsesretninger (IHK, IHOT)

På disse CVU’er har der været fald i STÅ inden for specifikke uddannelsesretnin-

ger, hvor omkostningsniveauet endnu ikke har fulgt nedgangen i aktivitetsniveau-

et på de pågældende uddannelser.

•

Tilbagebetaling af tilskud til Undervisningsministeriet (IHOT)

Ifølge aftale med Undervisningsministeriet har CVU’et tilbagebetalt 1,3 mio. kr.

af et tilskud bevilget ved overgangen til CVU.

46.

De øvrige gennemgåede institutioner

har det til fælles, at de alle har overtaget

efter- og videreuddannelsesaktiviteter fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Disse institutioner er kendetegnet ved, at etableringen af CVU’et har krævet store or-

ganisatoriske ændringer, herunder store ændringer i den økonomiske styring. Under-

visningsministeriets forventning til udviklingen i STÅ for de ordinære uddannelser

viser ikke nogen generel tendens for udviklingen. Undervisningsministeriet forventer

dog et væsentligt fald (9 %) i STÅ på de ordinære uddannelser for CVU Fyn, hvilket

svækker det fremtidige økonomiske grundlag.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 21 -

Gennemgangen har vist de nedennævnte forklaringer på, hvilke faktorer der har

påvirket årsresultat negativt:

•

Høje omkostninger på grund af manglende tilpasning af bygningsmassen (CVU

Fyn)

CVU’et har endnu ikke opnået den optimale udnyttelse af bygningsmassen, idet

det fortsat kræver, at uddannelsesretninger flyttes til andre af CVU’ets lokaler, og

lejemål opsiges.

•

Underskudsdækning DPU (CVU København & Nordsjælland)

CVU’et havde forventet et ekstra tilskud fra Undervisningsministeriet til dækning

af underskud og lejeomkostninger i forbindelse med overtagelsen af aktiviteter fra

DPU i 2002. Begge institutioner indregnede det forventede tilskud i regnskabet for

2002, selv om tilskuddet først kunne udbetales i 2003. Tilskuddet, der faktisk blev

udbetalt i 2003, var ikke så stort som forventet, hvilket betød, at årsresultatet i 2003

blev påvirket negativt af forskellen på det forventede og det realiserede tilskud.

•

Tilbageførsel af refusion ved køb af ejendom (CVU Fyn)

CVU Fyn modtog en refusion fra Undervisningsministeriet i forbindelse med køb

af ejendom. Refusionen blev tilbageført, da ministeriet vurderede, at CVU Fyn ik-

ke havde noget tilgodehavende.

•

Driftsunderskud på DPU-aktiviteter (CVU Storkøbenhavn, CVU København &

Nordsjælland)

Overtagelsen af aktiviteter fra DPU har været præget af store underskud og pro-

blemer i forhold til budgetlægningen, da aktivitetsniveauet ikke var kendt. Enkelte

institutioner har i årets løb tilpasset antal af ansatte for at begrænse driftstabet på

de tidligere DPU-aktiviteter.

•

Bogholderiproblemer (CVU Fyn, CVU København & Nordsjælland, CVU Stor-

københavn)

Institutionerne har haft basale problemer med at sikre en ajourført bogføring med

de mange nye aktiviteter, bl.a. på grund af problemer med IT-systemer. Herudover

er der fortsat krav om tilpasning af bogholderiets struktur og organisation til de

nye opgaver.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 22 -

•

Økonomistyringsproblemer (CVU København & Nordsjælland, CVU Storkøben-

havn)

Som resultat af problemer med bogføringen har det ikke været muligt at udarbejde

løbende økonomirapportering. Dette kombineret med generel mangelfuld økono-

mistyring har resulteret i, at det ikke har været muligt løbende at følge CVU’ernes

økonomi og driftsøkonomien for hver enkel aktivitet. Den generelle melding fra

revisorerne er dog, at økonomistyringen er forbedret kraftigt siden 2002, og at der

er forventninger om, at styringen stabiliseres i 2004. Økonomistyringen vanske-

liggøres af, at flere CVU’er har været præget af en række udviklingsprojekter,

som er vanskelige at vurdere omfanget af, og som derfor er behæftet med en vis

økonomisk usikkerhed.

47. Samlet set har det vist sig, at der ikke har været generelle årsager til de økonomi-

ske problemer. Det har derimod hovedsageligt drejet sig om institutionsspecifikke

problemer, som ikke kan henføres til hele sektoren.

Enkelte grupper af institutioner har dog haft ensartede problemer, der har haft ne-

gativ betydning for økonomien. Det drejer sig bl.a. om CVU’er, der har overtaget ak-

tiviteter fra DPU, og som samtidig er blevet væsentlig mere komplekse organisatio-

ner. Herudover har visse vanskeligheder med økonomistyringen resulteret i, at opga-

ven er blevet vanskeliggjort yderligere.

VI. Konklusion

48. Jeg kan på baggrund af undersøgelsen konkludere, at CVU’erne ikke som samlet

gruppe har økonomiske vanskeligheder, da der generelt er tale om forholdsvis vel-

konsoliderede institutioner med god likviditet uden generelle problemer med at sikre

en god driftsøkonomi. Jeg kan dog samtidig konstatere, at 2 af de 22 eksisterende

CVU’er har

en sårbar økonomi.

Faldet i CVU’ernes gennemsnitlige driftsoverskud fra 2002 til 2003 tyder på en

svækkelse af driftsøkonomien. Dette har imidlertid ikke ført til en stigning i antallet

af institutioner med kritiske økonomiske nøgletal fra 2002 til 2003. Fra 2003 til 2004

forventer Undervisningsministeriet dog en mindre nedgang i antallet af studerende

for sektoren generelt, som kan være med til at svække det fremtidige økonomiske

grundlag.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 15: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om økonomien på Center for videregående Uddannelser

- 23 -

49. Gennemgangen har samlet vist, at 3 af de 23 CVU’er ved udgangen af 2003 hav-

en sårbar økonomi

i form af problemer med driftsøkonomien og soliditeten. Af

disse 3 er det ene CVU opløst pr. 1. januar 2004. Ud over disse 3 har 3 andre CVU’er

ubalance i økonomien

på baggrund af negative driftsresultater for 2003.

De konstaterede problemer skyldes hovedsageligt institutionsspecifikke forhold.

En del af de konstaterede vanskeligheder er samtidig forbundet med, at hovedparten

af CVU’erne har håndteret store organisatoriske ændringer, der bl.a. har stillet særli-

ge krav til økonomistyringen på grund af øget kompleksitet i aktiviteterne hos det en-

kelte CVU. De ovennævnte problemer kan derfor skyldes tilpasningsproblemer. Det-

te gælder i særlig grad for CVU’er, der har overtaget aktiviteter fra DPU.

50. I 2002 og 2003 var økonomien præget af, at dannelsen af CVU’erne krævede

store organisatoriske ændringer. Disse ændringer bl.a. i administrationsforhold og

bygningsforhold udløste samtidig tilskud fra Undervisningsministeriet. De kommen-

de år vil være de første driftsår, der ikke påvirkes af store tilpasningsomkostninger

og særlige tilskud fra Undervisningsministeriet. Regnskaberne for de kommende år

vil vise, om CVU’ernes aktiviteter og generelle omkostningsniveau også på længere

sigt kan sikre en god driftsøkonomi.

Henrik Otbo