Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionsordningerne for den statslige revision, der udfører revision af statslige, selvejende institutioner

Statsrevisorerne 2004
12
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 3. november 2004

RN JUR06/04

Faktuelt notat til statsrevisorerne

revisionsordningerne for den statslige revision, den kommunale revision og den

privatpraktiserende revisor, der udfører revision af statslige, selvejende institutioner

– en sammenligning

I. Resumé

1. Statsrevisorerne bad mig den 16. juni 2004 om et faktuelt notat om revisionsord-

ninger. Notatet skulle kort beskrive henholdsvis den statslige revision, hvor rigsrevi-

sor har enekompetence, den kommunale revision og revisionen udført af de privat-

praktiserende revisorer ved fx selvejende institutioner mfl. i forhold til hinanden. Et

udkast til notatet har været til høring hos medlemmerne af Kontaktudvalget for Of-

fentlig Revision.

Lovregulering mv.

af den statslige revision fremgår af rigsrevisorloven. Regule-

ringen af den kommunale revision sker i medfør af kommunestyrelsesloven mv.,

mens der for private revisorer, der reviderer statslige, selvejende institutioner, gælder

særlovgivning og revisorlovgivning.

3. Revisorerne er uafhængige i alle 3 ordninger. Som det fremgår af det følgende,

skal uafhængighed vurderes både ud fra den lovbestemte

uafhængighed

og ud fra en

konkret vurdering af de 13 forhold, som statsrevisorerne ønsker belyst. Her knytter

spørgsmålet om uafhængighed sig navnlig til

valg af revisor, fastsættelse af revisi-

onsinstruks, betaling for revisionsydelsen

hvem der kan anmode om en undersø-

gelse.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 12: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om revisionsordningerne for den statslige revision, der udfører revision af statslige, selvejende institutioner - en sammenligning

-2-

Den statslige revision og Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune (Revi-

sionsdirektoratet) kan ikke fravælges af den reviderede. Kommunalbestyrelsen (ne-

denfor anvendt som dækkende såvel kommunalbestyrelsen som amtsrådet) i de øv-

rige kommuner kan som udgangspunkt frit vælge revisor. Bestyrelserne for de selv-

ejende institutioner vælger principielt frit revisor inden for de muligheder, som res-

sortministeriet har fastsat i lovgivningen.

Den statslige revision er ikke bundet af instrukser fra den reviderede. Den revide-

rede kan i de øvrige ordninger påvirke indholdet og omfanget af revisionen ved at

indgå aftaler om individuelle revisionsløsninger for de kommunale revisorer og pri-

vate revisorer i statslige, selvejende institutioner. Dette gælder ikke for Københavns

Kommune, hvor Revisionsvedtægten er bindende for Revisionsdirektoratet. Generelt

gælder i øvrigt for det kommunale område og den private revisor, at aftaler ikke kan

indskrænke revisors pligter og ansvar med hensyn til udførelsen af revisionen.

Når rigsrevisor er enerevisor inden for rigsrevisorlovens rammer, er der intet øko-

nomisk mellemværende mellem revisor og den reviderede. Rigsrevisor kan således –

uden at skulle drøfte det med den reviderede – udvide revisionen i det omfang, som

rigsrevisor finder det nødvendigt og under hensyntagen til Rigsrevisionens ressour-

cer. For Københavns Kommune gælder denne frihed i samme omfang med den mo-

difikation, at Revisionsdirektoratets budget fastsættes af Borgerrepræsentationen, dvs.

af den reviderede.

På det øvrige kommunale område og for den private revisor, der reviderer statsli-

ge, selvejende institutioner, må revisors beslutning om at foretage en ekstraordinær

revisionsindsats forud drøftes med den reviderede – også honorarmæssigt.

Den reviderede på det statslige område kan ikke anmode Rigsrevisionen om under-

søgelser, ligesom de heller ikke kan fravælge en revision eller en undersøgelse. Det er

alene statsrevisorerne, der kan anmode Rigsrevisionen om en undersøgelse. Kommu-

nalbestyrelserne kan anmode om udførelse af revision ud over de lovpligtige revisions-

ydelser. Det samme gælder for bestyrelsen i statslige, selvejende institutioner. Dette

gælder ikke Københavns Kommune, hvis revisionsordning her ligner den statslige.

4. Der er ingen væsentlige forskelle på de

faglige krav til revisionen

i de 3 ordnin-

ger.

Adgangen til oplysninger (access)

er reelt ens i de 3 ordninger.

Revisionsydelsen

i ordningerne er alle afgrænset af lovgivningen, og fælles for dem er kravet om finan-

-3-

siel revision. Revisors mulighed for at tage initiativ til og udføre udvidet forvalt-

ningsrevision er imidlertid forskellig. Såvel den statslige revision som Revisionsdi-

rektoratet kan udføre større undersøgelser på eget initiativ. På det øvrige kommunale

område kan revisor kun udføre udvidet forvaltningsrevision efter aftale med den revi-

derede. I de statslige, selvejende institutioner vil der i lovgivningen være fastsat krav

til forvaltningsrevisionen.

Revisors pligter

er i de 3 ordninger som udgangspunkt lovbestemte. Rigsrevisio-

nens pligter er dog mere vidtgående end de øvrige revisorers. Dette gælder pligten til

rapporteringen. Revisionsdirektoratets pligter har nogle lighedspunkter med Rigsre-

visionens, mens pligterne for revisor på det øvrige kommunale område og for revisor

i statslige, selvejende institutioner er fastsat i lovgivningen. Andre pligter herudover

fremgår af aftaler, som indgås med den reviderede om yderligere revisionsydelser.

6. I de 3 ordninger udføres finansiel revision samt foretages vurderinger af sparsom-

melighed, men herudover varierer

formerne for revision.

Der er betydelige variatio-

ner i udførelsen af de øvrige elementer i forvaltningsrevisionen, dvs. produktivitet,

effektivitet og økonomistyring. Forvaltningsrevision har et langt større omfang på det

statslige område end på de øvrige områder. Revisionsdirektoratet foretager også un-

dersøgelser. De øvrige kommunale revisorer udfører løbende forvaltningsrevision.

Udvidet forvaltningsrevision er ikke lovpligtig, og den aftales med den reviderede –

typisk med udgangspunkt i resultaterne af den løbende forvaltningsrevision. For de

statslige, selvejende institutioner gælder det, at lovgivningen fastsætter minimums-

kravene til revisionen

7. Forskellen mellem de 3 ordninger vedrørende

omfanget af revisionen

skyldes pri-

mært omfanget af større undersøgelser på det statslige område. Rigsrevisionen har

endvidere mulighed for at gennemføre større undersøgelser omfattende flere mini-

sterområder og på refusionsområdet i kommunerne (tværgående undersøgelser). Den

kommunale revision og de private revisorer har alene mulighed for at gennemføre

udvidet forvaltningsrevision inden for den enkelte kommune eller den enkelte statsli-

ge, selvejende institutioner.

-4-

På det kommunale område bliver der kun i et mindre omfang foretaget udvidet

forvaltningsrevision, bl.a. fordi dette ikke er lovpligtigt. Det er i henhold til kommu-

nestyrelsesloven den reviderede kommune – med undtagelse af Københavns Kom-

mune – der beslutter udførelse af sådanne yderligere revisionsydelser, ligesom kom-

munalbestyrelsen honorerer dette arbejde særskilt. De private revisorer i statslige,

selvejende institutioner kan på tilsvarende måde foretage yderligere revision, når det-

te efterspørges og betales af den reviderede.

8. Også vedrørende

revisors rapportering

er der forskelle mellem de 3 ordninger. Den

statslige rapportering går videre end rapporteringen i de 2 øvrige ordninger. Således

bliver også Folketinget inddraget i forbindelse med rapporteringen, og der er endvidere

fokus på ministerens opgavevaretagelse og ansvar. Samlet set øger dette den statslige

revisions gennemslagskraft. Derudover bliver resultaterne af den statslige revisions ar-

bejde offentliggjort ved statsrevisorernes foranstaltning, mens der ikke sker en tilsva-

rende offentliggørelse fra en ekstern part af revisionsresultaterne i de 2 øvrige ordnin-

ger. I kommunerne fremgår det af dagsordenen til udvalgs- og byrådsmøderne, hvornår

revisionsberetningerne behandles, ligesom disse er offentligt tilgængelige. I Køben-

havns Kommune medvirker revisionsudvalget ved at offentliggøre deres bemærknin-

ger i revisionsbetænkningen vedrørende sagerne i årsberetning om revisionen.

9. Der er en klar sammenhæng mellem den statslige revisions rapportering og

op-

følgning,

idet disse udføres som led i Folketingets vurdering af ministerens udøvelse

af sine beføjelser og pligter – dvs. den parlamentariske kontrol. Kombinationen af

rapportering og offentliggørelse af revisionsresultaterne sikrer efter min opfattelse en

grundig og uafhængig opfølgning på revisionen. Dette er et særkende for den statsli-

ge revision. Dog har revisionsudvalget i Københavns Kommune på tilsvarende måde

et samarbejde med Revisionsdirektoratet, når udvalget afgiver sine bemærkninger og

offentliggør dem i revisionsbetænkningen.

På det øvrige kommunale område offentliggøres alene mødedato og ofte også dags-

orden hertil, hvoraf det fremgår, hvornår revisionsberetninger mv. behandles.

Der sker ingen offentliggørelse af rapporteringen om den private revision i statsli-

ge, selvejende institutioner, medmindre dette sker som led i Rigsrevisionens kontrol

af, om ministeriet har sikret betryggende revision af området.

-5-

10. Alt i alt viser sammenligningen, at forskellene mellem de 3 revisionsordninger er

større end lighederne. Dog ligner den statslige revisionsordning og ordningen for Kø-

benhavns Kommune hinanden på en række punkter.

Jeg fremhæver afslutningsvis særligt forskellene på revisors uafhængighed, revi-

sors overordnede pligter, rapportering og opfølgning på revisionen. Revisorerne i alle

3 ordninger er uafhængige, men en række forhold, jf. statsrevisorernes spørgsmål,

påvirker graden af uafhængighed.

Den statslige revision omfatter såvel ministeriernes administration som ministre-

nes opgavevaretagelse og ansvar i forbindelse hermed, hvorimod den kommunale re-

vision alene vedrører en vurdering af udførelsen af de politiske beslutninger og øvri-

ge administrative tiltag i forbindelse hermed. Den private revision i statslige, selv-

ejende institutioner fremgår af lovgivningen på området.

I den statslige revisionsordning udgør statsrevisorerne en uafhængig myndighed,

der følger op på revisionssagerne over for de relevante ministre og Folketinget.

II. Indledning

11. Statsrevisorerne bad mig på mødet den 16. juni 2004 om et faktuelt notat om re-

visionsordninger. Notatet skulle kort beskrive henholdsvis den statslige revision,

hvor rigsrevisor har enekompetence, den kommunale revision og revisionen udført af

de privatpraktiserende revisorer ved fx selvejende institutioner mfl. i forhold til hin-

anden. Notatet skulle bl.a. indeholde en sammenligning og vurdering af følgende for-

hold vedrørende de 3 revisionsordninger:

•

Uafhængighed

•

Faglige krav til revisionen

•

Revisionsadgang

•

Revisionsydelsen

•

Rapportering

•

Opfølgning på revisionen.

Det var endvidere statsrevisorernes ønske at få besvaret konkrete spørgsmål vedrø-

rende uafhængigheden og vedrørende revisionsydelsen.

-6-

12. I kap. III beskriver jeg den overordnede lovregulering mv., som de 3 ordninger

er underlagt. I kap. IV er en oversigt, og de 3 ordninger er nærmere beskrevet, sam-

menlignet og vurderet med udgangspunkt i de af statsrevisorerne stillede spørgsmål.

I det afsluttende kap. V afrundes med mine bemærkninger.

Et udkast til notatet har været til høring hos medlemmerne af Kontaktudvalget for

Offentlig Revision, som ud over Rigsrevisionen er Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer (FSR), Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kom-

mune (Revisionsdirektoratet) og Revisionsaktieselskabet af 1/12 1962. Bemærkninger-

ne er i videst muligt omfang indarbejdet i notatet. Det er af ovennævnte samarbejds-

parter ønsket fremhævet, at notatet fokuserer på de 3 revisionsordninger og ikke på

revisor. Jeg deler til fulde denne opfattelse.

Der er i notatet lagt særlig vægt på omtalen af den statslige og kommunale revisi-

onsordning, og jeg har ud fra statsrevisorernes spørgsmål i øvrigt alene beskrevet den

revisionsordning, der gælder for privatpraktiserende revisorer i statslige, selvejende

institutioner.

III. Lovregulering mv. af den statslige revision, den kommunale revision og den

private revision i staten

A. Den statslige revision

13. Rigsrevisionens kompetence til at revidere statsregnskabet fremgår af rigsrevisor-

lovens § 2. Bestemmelsen gælder også, hvor staten yder tilskud, der dækker fx fondes,

selvejende institutioners mv. regnskabsmæssige underskud, hvad enten dette sker som

statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Der er således

en række selvejende institutioner (ledet af bestyrelser), der direkte er omfattet af rigsre-

visors enekompetence, bl.a. universiteterne og CVU-området, der er omfattet af lov-

givningen om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner

for videregående uddannelser mv., fx Den Grafiske Højskole, Danmarks Erhvervspæ-

dagogiske Læreruddannelse og Danmarks Forvaltningshøjskole.

Rigsrevisionens kompetence til at foretage revision kan endvidere hidrøre fra an-

den hjemmel, navnlig særlovgivning, fx Danmarks Radio og TV 2-regionerne.

Rigsrevisors andre opgaver i henhold til rigsrevisorloven vedrører regnskaber,

som er nævnt i lovens §§ 4-5, jf. § 6, dvs. situationer, hvor det er en valgt revisor, der

-7-

udfører revisionen. Rigsrevisionen foretager på dette område regnskabsgennemgang

og forvaltningsrevision, herunder større undersøgelser, mens den valgte revisor udfø-

rer den finansielle revision og tillige forvaltningsrevision.

Rigsrevisorlovens § 5 omfatter de kommunale regnskaber, hvor der sker afregning

over for staten (refusion). Den statslige revision har også her adgang til at udføre regn-

skabsgennemgang og forvaltningsrevision, herunder større undersøgelser.

B. Den kommunale revision

14. Revisionen af kommunale regnskaber, dvs. alle (amts)kommunale regnskaber

inkl. Københavns og Frederiksberg Kommuners og Bornholms Regionskommunes

regnskaber, udføres af valgte revisorer – for Københavns Kommunes vedkommende

dog altid af Revisionsdirektoratet – og omfatter finansiel revision og løbende forvalt-

ningsrevision (forstået som den vurdering af kommunens økonomiske forvaltning,

som den valgte revisor har pligt til at udføre samtidig med den finansielle revision).

Revisionsdirektoratet udfører endvidere udvidet forvaltningsrevision (forstået som

yderligere forvaltningsrevision i form af særlige undersøgelser på udvalgte områder).

Det samme gælder de øvrige kommunale revisorer, når det aftales med den enkelte

kommune. Den finansielle revision og den løbende forvaltningsrevision er lovpligtig

i medfør af kommunestyrelseslovens §§ 42-42a og bekendtgørelse nr. 1095 af 12. de-

cember 2003 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Den del af

de kommunale regnskaber, hvor der sker afregning over for staten (refusion), revide-

res også af den kommunale revision, idet dette tillige sker i henhold til bestemmelser

fastsat af ressortministerierne, som bl.a. indeholder krav om udførelse af løbende og

udvidet forvaltningsrevision. Hvor en kommunal valgt revisor er omfattet af lov nr.

302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer (som ændret ved

lov nr. 364 af 19. maj 2004) med tilhørende bekendtgørelser (revisorlovgivningen)

gælder tillige bestemmelser heri af relevans for revisionen af kommunale regnskaber.

C. Den private revision i statslige, selvejende institutioner

15. I nogle tilfælde reviderer private revisorer statslige, selvejende institutioner. Det

drejer sig konkret om revision af erhvervsrettet uddannelse (handelsskoler, tekniske

skoler og AMU-centre). For disse institutioner, der som regel har en bestyrelse som

-8-

øverste ledelse, gælder særlovgivning, fx lov om erhvervsrettede uddannelser mv.,

der også regulerer revisionen. De private revisorer foretager med hjemmel heri revi-

sionen, der ellers falder inden for rigsrevisorlovens § 2.

For de private revisorer, der arbejder med revision af statslige, selvejende institu-

tioner, gælder tillige revisorlovgivningen. Her er især erklæringsbekendtgørelsen re-

levant, da denne normerer revisors arbejde med erklæringer og sikring af, at revisor

har modtaget alle efterspurgte oplysninger. Endvidere reguleres området tillige af af-

tale mellem revisor og den reviderede.

IV. Oversigt og beskrivelse, sammenligning og vurdering af de 3 revisionsordninger

16. En overordnet sammenligning mellem de 3 revisionsordninger fremgår af skemaet.

Undersøgte

forhold

1. Revisors uafhængig-

hed – herunder

Statslig

revision

Rigsrevisorlovens § 1,

stk. 3.

Kommunal

revision

Kommunestyrelseslovens

§ 42, stk. 1, jf. stk. 6.

Privat revision

af statslige, selvejende

institutioner

Krav fastsat i lovgivning

(revisionsbekendtgørelse/

-instruks) og i lov om stats-

autoriserede og registrere-

de revisorer, § 11.

Den reviderede inden for

rammerne af ressortmini-

steriets revisionsbestem-

melser.

Valg af revisor

Lovbestemt i medfør

af rigsrevisorloven,

særlovgivning og/eller

vedtægt mv.

Kommunalbestyrelsen

efter godkendelse hos

tilsynsmyndigheden, jf.

kommunestyrelseslovens

§ 42, stk. 1. Dog lovbe-

stemt for Københavns

Kommune.

Fastsættelse af revisions-

instruks

Revisionens omfang frem-

går af rigsrevisorloven.

I visse tilfælde fastlægger

en revisionsinstruks opga-

verne for intern statslig

revision.

Kommunalbestyrelsen,

Krav fastsat i lovgivning

jf. bekendtgørelse nr. 1095 (revisionsbekendtgørelse/

af 12. december 2003, § 4, -instruks).

stk. 3 (fastlægges i et

revisionsregulativ og i Re-

visionsvedtægten for Revi-

sionsdirektoratet).

På refusionsområdet fast-

sætter staten endvidere

særlige krav.

Kommunen ifølge tilbud

(udbud hvert 4. år) eller

aftale/kontrakt.

I enkelte tilfælde betaler

staten for særlige under-

søgelser på refusions-

området.

Kommunalbestyrelsen

inden for grænserne af

revisors uafhængighed,

suppleret af lovbestemte

krav til revisionen på

refusionsområdet (eventu-

elt temarevision).

Revisionsstandarder:

”God Offentlig Revisions-

skik”, ISA-standarder

(RS-standarder).

Den reviderede ifølge afta-

le eller timebetalt honorar.

Hvem betaler for revisions- Som udgangspunkt er den

ydelsen

gratis, men andet kan

fremgå af lovgivningen

eller omstændighederne.

Hvem kan anmode om en

undersøgelse

Det kan alene statsreviso-

rerne, men ikke i relation til

metodevalg (rigsrevisor-

loven, statsrevisorloven).

Den reviderede inden for

grænserne af revisors

uafhængighed og under

fortsat opfyldelse af de

af ressortministeriet fast-

satte rammer.

Revisionsstandarder:

”God Offentlig Revisions-

skik” (rigsrevisorlovens

§ 3), ISA-standarder.

2. Faglige krav til revisio-

nen

Revisionsstandarder:

”God Offentlig Revisions-

skik” (rigsrevisorlovens

§ 3), INTOSAI-standarder.

-9-

Undersøgte

forhold

Statslig

revision

Kommunal

revision

Fuld adgang i medfør af

bekendtgørelse nr. 1095

af 12. december 2003,

§ 4, stk. 2.

Kommunestyrelseslovens

krav og kommunalbestyrel-

sens ønsker samt ressort-

ministeriets revisionsbe-

kendtgørelse/-instruks.

Privat revision

af statslige, selvejende

institutioner

Krav fastsat i lovgivning

(revisionsbekendtgørelse/

-instruks).

Lovgivning (revisionsbe-

kendtgørelse/-instruks), af-

tale og erklæringsbekendt-

gørelsen.

3. Adgang til oplysninger

Fuld adgang i medfør af

(access)

rigsrevisorlovens §§ 12

og 13.

4. Revisionsydelsen –

herunder

Revisionen af statsregn-

skabet, andre § 2-regn-

skaber og særlovsregn-

skaber. Hertil kommer

rigsrevisors beslutninger

og statsrevisorernes

anmodninger.

Rigsrevisorloven.

Revisors pligter

Kommunestyrelsesloven

(regulativ/Revisionsved-

tægten for Revisionsdirek-

toratet) og eventuel aftale

med kommunalbestyrel-

sen.

Finansiel revision, herun-

der juridisk-kritisk revision,

bevillingskontrol og løben-

de forvaltningsrevision

samt udvidet forvaltnings-

revision på bestilling af

kommunalbestyrelsen.

Lovgivning (revisionsbe-

kendtgørelse/-instruks) og

eventuel aftale. Revisor-

lovgivningen.

Hvilken form for revision

skal udføres

Finansiel revision, herun-

der bevillingskontrol, og

forvaltningsrevision.

Finansiel revision og

forvaltningsrevision.

Hvor stort er omfanget

Alle regnskaber omfattet

af rigsrevisorlovens § 2,

regnskabsgennemgang

efter lovens § 4, gennem-

gang af de kommunale

afregninger efter lovens

§ 5 samt regnskaber efter

særlig hjemmel.

Skriftlig afrapportering til

den reviderede/ressortmini-

steriet samt beretninger til

statsrevisorerne, som sen-

der deres beretning (med

eventuelle bemærkninger)

til pågældende ministre og

til Folketinget.

Alle kommunale regn-

Revision af området og

skabsområder og hvad den hvad den reviderede ellers

reviderede ønsker.

ønsker.

5. Revisors rapportering

Årsberetning om revisionen

med påtegning og del-

beretninger efter revisio-

nens skøn, jf. bekendtgø-

relse nr. 1095 af 12. de-

cember 2003, § 5, og rap-

porter vedrørende det af

kommunalbestyrelsen

bestilte revisionsarbejde.

På refusionsområdet har

staten fastsat krav til rap-

porteringen.

Påtegning af regnskabet

og eventuel revisorerklæ-

ring, revisionsprotokollater

og eventuelle breve til le-

delsen (management let-

ters). Rapportering til res-

sortministeriet i henhold til

lov.

6. Opfølgning på revisio-

nen

Ministerredegørelse,

rigsrevisors svar hertil

samt statsrevisorernes

eventuelle bemærkninger

optages i Endelig betænk-

ning over statsregnskabet,

jf. rigsrevisorlovens § 18.

Ikke-afsluttede sager

følges op af rigsrevisor og

statsrevisorerne i følgende

års Endelig betænkning.

Politisk opfølgning (i Folke-

tinget), jf. grundlovens

§ 47.

Kommunalbestyrelsens

Den reviderede, ressortmi-

lovpligtige opfølgning

nisteriet og Rigsrevisionen,

sendes til tilsynsmyndighe- jf. rigsrevisorlovens § 6.

den, jf. bekendtgørelse nr.

1095 af 12. december

2003, §§ 6 og 7.

Staten gennemgår beret-

ningerne på refusionsom-

rådet og træffer beslutning

herom.

- 10 -

17. Sammenligningen af ordningerne for den statslige og den kommunale revision

og for de private revisorer, der udfører revisionen i statslige, selvejende institutioner,

fremgår af det følgende, hvor statsrevisorernes hovedspørgsmål med underspørgsmål

gennemgås i den i skemaet anførte rækkefølge.

a. Revisors uafhængighed

18. Revisors uafhængighed er et grundlæggende krav i såvel den statslige, den

kommunale som i den private revision i staten. Denne uafhængighed er fastlagt i

henholdsvis rigsrevisorlovens § 1, stk. 3, i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 1, jf.

stk. 6, og § 42a i denne lov samt § 2, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, i Revisionsvedtægten for

Revisionsdirektoratet og endelig i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer,

§ 11.

Revisorerne er således uafhængige i alle 3 ordninger. Som det fremgår af det føl-

gende, skal uafhængighed vurderes både ud fra den lovbestemte uafhængighed og ud

fra en konkret vurdering af de 13 forhold, som statsrevisorerne ønsker belyst. Her

knytter spørgsmålet om uafhængighed sig navnlig til valg af revisor, fastsættelse af

revisionsinstruks, betaling for revisionsydelsen og hvem der kan anmode om en un-

dersøgelse.

19. Min vurdering af revisors uafhængighed er, at idealsituationen inden for det of-

fentlige område er, at valg af revisor bestemmes af andre end de reviderede. Dette

gælder alene for Rigsrevisionen og for Revisionsdirektoratet.

For så vidt angår fastsættelse af revisionsinstruks er det af betydning for uafhæng-

igheden, at revisor ikke er bundet af instrukser fra den reviderede og af aftaler mel-

lem revisor og den reviderede. Dette gælder alene for Rigsrevisionen og for Revisi-

onsdirektoratet, idet jeg er opmærksom på, at instruks/aftale for det øvrige kommu-

nale område og for den privatpraktiserende revisor, der udfører revision af statslige,

selvejende institutioner, ikke kan indskrænke revisors pligter og ansvar med hensyn til

udførelsen af revisionen.

For så vidt angår betaling for revisionsydelsen gælder det, at der ikke direkte er et

økonomisk mellemværende mellem Rigsrevisionen og de statslige institutioner og

heller ikke mellem Revisionsdirektoratet og kommunens administration. I den statsli-

ge revision er Rigsrevisionens budget en del af Folketingets budget og dermed ikke

- 11 -

en del af den revideredes budget. Revisionens budgetmæssige uafhængighed genfin-

des hos Revisionsdirektoratet, som har sit eget budget, men dette fastsættes imidler-

tid af Borgerrepræsentationen (den reviderede). Her er der således ingen direkte øko-

nomiske relationer mellem revisor og den reviderede. Det er der derimod mellem

kommunalbestyrelserne henholdsvis bestyrelserne i de statslige, selvejende institutio-

ner og de respektive revisorer, idet der her er et ”kunde-leverandør-forhold”. Dette er

en følge af den revideredes lovgivningsmæssige frihed til selv at vælge revisor og af,

at udgifterne til revisionen skal dækkes af den revideredes budget. Jeg vurderer tilli-

ge, at det kan have betydning, at prisen på revisionsydelsen kan være en konkurren-

ceparameter.

Endelig spiller det en rolle, hvem der kan anmode om en undersøgelse. I den stats-

lige revision er det kun statsrevisorerne, der som et uafhængigt parlamentarisk, grund-

lovsfæstet organ kan anmode Rigsrevisionen om undersøgelser. I de øvrige ordninger

er der sammenfald mellem betaler og bestiller, bortset fra Københavns Kommune,

hvor alene revisionsudvalget kan anmode om undersøgelser.

b. Valg af revisor

20. Valg af revisor er for den statslige revision fastlagt i rigsrevisorloven. Institutio-

ner omfattet af den statslige revision har således som udgangspunkt ikke mulighed

for selv at vælge revisor. Dog kan Folketinget ved lov fravige rigsrevisorloven.

For så vidt angår den kommunale revision er det kommunalbestyrelsen (nedenfor

anvendt som dækkende såvel kommunalbestyrelsen som amtsrådet) som vælger en

sagkyndig revisor. Valg af revisor – og afskedigelse – skal godkendes af den statslige

tilsynsmyndighed i henhold til kommunestyrelsesloven. Tilsynsmyndighederne har

godkendt statsautoriserede revisionsfirmaer, Kommunernes Revision og Revisions-

aktieselskabet af 1/12 1962 som kommunale revisorer. Revisionsdirektoratet udfører

i medfør af kommunestyrelsesloven revisionen af Københavns Kommunes regnska-

ber og kan ikke fravælges.

Valg af privat revisor foretages af de statslige, selvejende institutioners bestyrel-

ser. Dog skal dette valg træffes inden for de rammer, som ressortministeriet sætter i

lovgivningen.

- 12 -

21. Jeg konstaterer, at der er forskelle mellem de 3 ordninger, idet den statslige revi-

sion ikke kan fravælges af den reviderede. Dette gælder endvidere for Revisionsdi-

rektoratet. Kommunalbestyrelsen i de øvrige kommuner kan derimod som udgangs-

punkt frit vælge revisor. Valg af revisor skal dog kunne godkendes af tilsynsmyndig-

heden. Bestyrelserne for de selvejende skoler mv. vælger principielt frit revisor inden

for de muligheder, som ressortministeriet har fastsat i lovgivningen.

c. Fastsættelse af revisionsinstruks

22. Der er ikke fastsat en revisionsinstruks for rigsrevisor, idet opgaverne for den

statslige revision fremgår af rigsrevisorloven.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til kommunestyrelsesloven fastlægge revisi-

onen i et revisionsregulativ – for Københavns Kommune i en revisionsvedtægt stad-

fæstet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Når kommunerne afregner over for sta-

ten (refusion), fastsætter ressortministeriet regler for udførelsen af og rapporteringen

om revisionen.

Den private revisor, som udfører revision i statslige, selvejende institutioner, skal

opfylde krav til revisionen af regnskaber fastsat af ressortministeriet. Staten fastsæt-

ter således kravene i revisionsbekendtgørelser/-instrukser, men den reviderede insti-

tutions bestyrelse kan frit med revisor aftale andre revisionsydelser med respekt af

ressortministeriets krav.

23. Den statslige revision er ikke bundet af instrukser fra den reviderede. Den revi-

derede kan i de øvrige ordninger påvirke indholdet og omfanget af revisionen ved at

indgå aftaler om individuelle revisionsløsninger for de kommunale revisorer og pri-

vate revisorer i statslige, selvejende institutioner. Dette gælder ikke for Københavns

Kommune, hvor Revisionsvedtægten er bindende for Revisionsdirektoratet.

Generelt gælder i øvrigt for det kommunale område og den private revisor, at afta-

ler ikke kan indskrænke revisors pligter og ansvar med hensyn til udførelsen af revi-

sionen.

d. Betaling for revisionsydelsen

- 13 -

24. Når rigsrevisor er enerevisor inden for rigsrevisorlovens rammer, sker der ikke

betaling for revisionsydelsen.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at ansætte og betale revisionen. I øvrigt

sker ansættelsen af revisor som regel ved, at revisionsopgaven sendes i udbud. I hen-

hold til EU’s tjenesteydelsesdirektiv er der pligt hertil hvert 4. år, såfremt revisions-

honoraret, som betales af kommunen, forventes at overstige tærskelværdien, der for

2004 og 2005 er fastsat til 1,76 mio. kr. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker særlige

undersøgelser herudover, fx udvidet forvaltningsrevision, vederlægges disse særskilt

efter timeforbrug. For Københavns Kommune fastsætter kommunestyrelsesloven, at

revisionen foretages af Revisionsdirektoratet, der har sit eget budget.

De private revisorer i statslige, selvejende institutioner modtager revisionshonorar

efter forudgående aftale med bestyrelsen om forventet timeforbrug eller et aftalt ho-

norar. Hvis der ikke er indgået aftale, honoreres der efter medgået tid.

25. På det statslige område – når rigsrevisor er enerevisor inden for rigsrevisorlo-

vens rammer – er der intet økonomisk mellemværende mellem revisor og den revide-

rede. Rigsrevisor kan således – uden at skulle drøfte det med den reviderede – udvide

revisionen i det omfang, som rigsrevisor finder det nødvendigt og under hensyntagen

til Rigsrevisionens ressourcer. For Københavns Kommune gælder denne frihed i

samme omfang med den modifikation, at Revisionsdirektoratets budget fastsættes af

Borgerrepræsentationen, dvs. af den reviderede.

På det øvrige kommunale område og for den private revisor, der reviderer statsli-

ge, selvejende institutioner, må revisors beslutning om at foretage en ekstraordinær

revisionsindsats forud drøftes med den reviderede – også honorarmæssigt.

e. Hvem kan anmode revisor om en undersøgelse

26. Alene statsrevisorerne kan anmode Rigsrevisionen om at foretage undersøgelser

og afgive beretninger om forhold, som de ønsker belyst. Den manglende adgang for

andre, herunder de reviderede, til at anmode Rigsrevisionen om en undersøgelse er

en følge af Rigsrevisionens uafhængighed i forhold til såvel regering som Folketing.

På det kommunale område – bortset fra Københavns Kommune – er det borgme-

steren, økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen, der, dels ved udbuddet af revi-

sionsydelsen under overholdelse af revisionsregulativet, dels ved ønsker om yderli-

- 14 -

gere revision, fastlægger det nærmere omfang heraf. Dette sker under respekt af lov-

givningens krav og revisors lovfæstede uafhængighed. For Revisionsdirektoratet gæl-

der, at Borgerrepræsentationens revisionsudvalg er det eneste, som kan anmode Re-

visionsdirektoratet om at udføre undersøgelser. Herudover kan ressortministeren på

refusionsområdet stille krav til den kommunale revision.

De private revisorer, der reviderer statslige, selvejende institutioner, er underlagt

bestyrelsens ønsker vedrørende revisionen, dog under respekt af revisors uafhængig-

hed samt i øvrigt under opfyldelse af de krav, som ressortministerierne stiller.

27. Den reviderede på det statslige område kan ikke anmode Rigsrevisionen om un-

dersøgelser, ligesom de heller ikke kan fravælge en revision eller en undersøgelse.

Det er alene statsrevisorerne, der kan anmode Rigsrevisionen om en undersøgelse.

Kommunalbestyrelserne kan anmode om udførelse af revision ud over de lovpligtige

revisionsydelser. Det samme gælder for bestyrelsen i statslige, selvejende institutio-

ner. Dette gælder ikke Københavns Kommune, hvis revisionsordning her ligner den

statslige.

f. De faglige krav til revisionen

28. Offentlig revision udføres ud fra princippet ”God Offentlig Revisionsskik”, og

jeg har derfor fundet det hensigtsmæssigt at introducere dette begreb. ”God Offentlig

Revisionsskik” tager afsæt i rigsrevisorlovens § 3. Det er en standard, at revisionen

tilrettelægges ud fra væsentlighed og risiko. ”God Offentlig Revisionsskik” er nær-

mere beskrevet i Rigsrevisionens publikation ”Begrebet God Offentlig Revisionsskik

– en vejledning” fra november 1998.

Herudover øver internationale standarder fra International Organization of Supre-

me Audit Institutions (INTOSAI) indflydelse på revisionens udførelse. INTOSAI-

standarderne bygger delvis på de generelle internationale revisionsstandarder for fi-

nansiel revision (ISA-standarder). Der er desuden et særligt samarbejde om bl.a. best

practice på området mellem rigsrevisioner i EU-landene.

Inden for den kommunale revision kræves det, at revisor er sagkyndig. Samtidig

beskrives i kommunestyrelseslovens § 42, stk. 3, de faglige krav, der stilles til revisi-

onen. Disse svarer til rigsrevisorlovens § 3, når bortses fra, at der ikke for kommu-

nerne er et obligatorisk krav om udvidet forvaltningsrevision. Inden for den kommu-

- 15 -

nale revision stilles således krav i henhold til ISA- og INTOSAI-standarder, dvs. god

revisionsskik og løbende forvaltningsrevision. I oversigten under spørgsmålet om

faglige krav til revisionen er disse krav tilsammen angivet som ”God Offentlig Revi-

sionsskik”.

De private revisorer anvender som udgangspunkt ISA-standarder. Det bemærkes,

at FSR har oversat disse standarder og publiceret dem som revisionsstandarder (RS’er),

der er regler om ”god revisionsskik”. Disse skal anvendes sammen med ”God Offent-

lig Revisionsskik”, når de private revisorer udfører revision af statslige, selvejende

institutioner.

29. Der er således ingen væsentlige forskelle på de faglige krav til revisionen i de 3

ordninger. ”God Offentlig Revisionsskik” skal anvendes i alle 3 ordninger, idet der

dog ikke for kommunerne er et obligatorisk krav om udvidet forvaltningsrevision.

For alle ordningerne gælder endvidere, at der som en del af den faglige standard fore-

tages intern kvalitetssikring. For de private revisorer, der er statsautoriserede og regi-

strerede, er dette endvidere lovfæstet for al revision, der ikke udelukkende er til hverv-

givers eget brug.

g. Adgang til oplysninger (access)

30. Rigsrevisionen har, hvor der er revisionskompetence, adgang til at indhente alle

oplysninger af enhver art, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for revisionens

udførelse. Rigsrevisionen kan yderligere til enhver tid foretage revision og regnskabs-

gennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materia-

le findes.

Denne adgang til oplysninger genfindes på det kommunale område, jf. § 4, stk. 2,

i bekendtgørelse nr. 1095 af 12. december 2003 om kommunernes budget- og regn-

skabsvæsen, revision mv.

De private revisorers adgang til oplysninger fremgår af lovgivningen, der regule-

rer de statslige, selvejende institutioner.

31. Adgangen til oplysninger er reelt ens i de 3 ordninger.

- 16 -

h. Revisionsydelsen

32. Den statslige revisionsydelse består primært af revisionen af statsregnskabet og

andre regnskaber omfattet af rigsrevisorlovens § 2. Desuden fastlægges omfanget ud

fra statsrevisorernes anmodninger om undersøgelser og i øvrigt på baggrund af rigs-

revisors beslutninger om at iværksætte større undersøgelser.

Kommunestyrelsesloven bestemmer, at revisionsydelsen skal fastlægges i et revisi-

onsregulativ. Revisionsydelsen er primært revision af kommunens årsregnskab. Endvi-

dere stiller ressortministerierne krav til revisionsydelsen vedrørende refusionsområdet.

Herudover kan kommunalbestyrelsen anmode om udvidet forvaltningsrevision. I Revi-

sionsvedtægten for Revisionsdirektoratet er det endvidere fastslået, at Revisionsdirekto-

ratet kan beslutte at udføre undersøgelser og afgive beretning om alle forhold, som di-

rektoratet finder anledning til at gøre Borgerrepræsentationen bekendt med. Herudover

kan revisionsudvalget anmode direktoratet om udførelse af undersøgelser.

For den private revision i staten fremgår revisionsydelsen af lovgivningen, erklæ-

ringsbekendtgørelsen samt af en eventuel aftale med den reviderede.

33. Revisionsydelsen i ordningerne er alle afgrænset af lovgivningen, og fælles for

dem er kravet om finansiel revision. Revisors mulighed for at tage initiativ til og ud-

føre udvidet forvaltningsrevision er imidlertid forskellig. Såvel den statslige revision

som Revisionsdirektoratet kan udføre større undersøgelser på eget initiativ. På det

øvrige kommunale område kan revisor kun udføre udvidet forvaltningsrevision efter

aftale med den reviderede. I de statslige, selvejende institutioner vil der i lovgivnin-

gen være fastsat krav til forvaltningsrevisionen.

i. Revisors pligter

34. Den statslige revision omfatter såvel ministeriernes administration som ministre-

nes opgavevaretagelse og ansvar i forbindelse hermed. Inden for den statslige revision

fremgår revisors pligter i øvrigt af rigsrevisorloven, dvs. navnlig af lovens § 3, hvoref-

ter det ved revisionen skal efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositio-

ner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte be-

villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Rigsrevisionen foretager endvidere vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økono-

- 17 -

miske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er

omfattet af regnskabet. Samme pligter gælder på §§ 4-5-området, jf. § 6, bortset fra, at

revisionen udføres af andre revisorer, hvorfor Rigsrevisionen skal påse, at denne revi-

sion er betryggende. Endvidere er rigsrevisor forpligtet til at levere en årlig beretning

om bevillingskontrollen (beretning om revisionen af statsregnskabet) og en årlig be-

retning om Rigsrevisionens virksomhed. Herudover skal rigsrevisor afgive beretning

til statsrevisorerne i sager, som er af økonomisk væsentlig eller principiel betydning.

Rigsrevisor har således pligt til at overveje, om en sag falder inden for disse kriterier.

Den kommunale revision vedrører en vurdering af udførelsen af de politiske be-

slutninger og øvrige administrative tiltag i forbindelse hermed. De kommunale revi-

sorers pligter fremgår af kommunestyrelsesloven og ligner næsten den statslige revi-

sors. Herunder skal revisor regelmæssigt foretage kritisk gennemgang af kommunens

regnskabsføring og efterprøve de i forbindelse hermed etablerede kontrolforanstalt-

ninger for at vurdere, om disse er betryggende. Der kan herudover følge særlige plig-

ter i henhold til en eventuel aftale med kommunalbestyrelsen.

For den private revisor i statslige, selvejende institutioner fremgår revisors pligter af

loven, herunder de fastsatte revisionsinstrukser og af eventuel aftale med bestyrelsen.

35. Revisors pligter er i alle 3 ordninger som udgangspunkt lovbestemte. Rigsrevisi-

onens pligter er dog mere vidtgående end de øvrige revisorers. Dette gælder pligten

til rapporteringen. Revisionsdirektoratets pligter har nogle lighedspunkter med Rigs-

revisionens, mens pligterne for revisionen på det øvrige kommunale område og for

revisionen i statslige, selvejende institutioner er fastsat i lovgivningen. Andre pligter

herudover fremgår af aftaler, som indgås med den reviderede om yderligere revisi-

onsydelser.

j. Former for revision

36. Den statslige revision skal udføre finansiel revision, herunder juridisk-kritisk re-

vision, bevillingskontrol og forvaltningsrevision (sparsommelighed, produktivitet, ef-

fektivitet og økonomistyring), jf. rigsrevisorlovens § 3 og betænkning nr. 729/1975

om den statslige revisions struktur m.m. Under den finansielle revision udføres regn-

skabsanalyser og systemrevision fulgt op af substansrevision. Derudover udfører

Rigsrevisionen på § 4-området regnskabsgennemgang med nøgletalsberegninger mv.

- 18 -

og forvaltningsrevision, jf. rigsrevisorlovens § 6, og tillige tilskudsrevision hos res-

sortministeriet efter lovens § 2.

De kommunale revisorer skal med udgangspunkt i kommunestyrelseslovens § 42,

stk. 2 og 3, udføre finansiel revision, herunder juridisk-kritisk revision, bevillings-

kontrol og samtidig hermed løbende forvaltningsrevision. Endvidere kan kommunal-

bestyrelsen mod betaling bestille udvidet forvaltningsrevision hos revisor. For Revi-

sionsdirektoratet gælder det, at direktoratet udfører undersøgelser og afgiver beret-

ninger om forhold, herunder udvidet forvaltningsrevision, når direktoratet finder an-

ledning til, at Borgerrepræsentationen skal gøres bekendt hermed. Desuden udfører

direktoratet regnskabsgennemgang på tilskudsområdet.

Private revisorer i statslige, selvejende institutioner skal i henhold til loven, der re-

gulerer området, udføre finansiel revision og forvaltningsrevision. Der udføres nor-

malt ikke yderligere undersøgelser, medmindre den reviderede særligt ønsker dette.

37. I de 3 ordninger udføres finansiel revision samt foretages vurderinger af spar-

sommelighed. Der er betydelige variationer i udførelsen af de øvrige elementer i for-

valtningsrevisionen, dvs. produktivitet, effektivitet og økonomistyring. Forvaltnings-

revision har et langt større omfang på det statslige område end på de øvrige områder.

Jeg har ved denne vurdering lagt vægt på, at den statslige revision gennemfører stør-

re undersøgelser af produktivitet og effektivitet som led i sit løbende revisionsarbej-

de. Undersøgelserne kan omfatte en vurdering af administrationens forvaltning og af

ministerens varetagelse af sine beføjelser og pligter. Revisionsdirektoratet foretager

også undersøgelser (sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og ledelsesrevision).

De øvrige kommunale revisorer udfører løbende forvaltningsrevision. Udvidet for-

valtningsrevision er ikke lovpligtig, og den aftales med den reviderede – typisk med

udgangspunkt i resultaterne af den løbende forvaltningsrevision. For de statslige,

selvejende institutioner gælder det, at lovgivningen fastsætter minimumskravene til

revisionen

k. Omfanget af revisionen

38. Den statslige revision dækker alle regnskaber omfattet af rigsrevisorlovens § 2,

regnskabsgennemgange efter lovens § 4 og gennemgang af de kommunale afregnin-

ger efter § 5 samt revision af regnskaber efter særlig hjemmel. Rigsrevisionen har

- 19 -

stor erfaring med udførelse af forskellige typer af større undersøgelser, fx økono-

misk-kritiske og juridisk-kritiske undersøgelser. Der udføres endvidere tværgående

forvaltningsrevisionsundersøgelser på større revisionsområder, fx omfattende flere

ministerområder eller kommuner (på revisionsområdet).

Under den løbende revision reviderer Rigsrevisionen udvalgte statslige regnskaber,

mens alle statslige regnskaber revideres i forbindelse med årsregnskabsafslutningen.

For statsregnskabets vedkommende foretages derudover en årlig bevillingskontrol på

alle hovedkonti, og i den forbindelse gennemlæser Rigsrevisionen alle årsrapporter på

de enkelte ministerområder. Desuden gennemfører Rigsrevisionen hvert år en tværgå-

ende stikprøverevision på løn og øvrig drift samt et antal tværgående undersøgelser,

der rapporteres særskilt i beretningen om revisionen af statsregnskabet. Endvidere fo-

retages løbende regnskabsanalyser bl.a. for at vurdere, om der skal udføres uddybende

revision, eventuelt forvaltningsrevision. Rigsrevisionen udtager tillige tilskudsregn-

skaber til gennemgang på baggrund af vurderinger af væsentlighed og risiko.

Inden for det kommunale område udfører revisor årlig revision (finansiel revision

og løbende forvaltningsrevision) af alle kommunale regnskabsområder, herunder ju-

ridisk-kritisk revision og bevillingskontrol. Omfanget af revisionen herudover er

fastlagt i forbindelse med udbudsforretningen. Revisionen udføres for at konstatere,

om regnskabet er korrekt. Endvidere udfører revisor enkelte udvidede forvaltningsre-

visioner mod særskilt honorar. På refusionsområdet skal der udføres revisionsarbejde

dels til brug for afgivelse af de af ressortministerierne krævede erklæringer/beretnin-

ger, og dels vedrørende særlige temaundersøgelser bestilt og betalt af ressortministe-

rierne. I Københavns Kommune er revisionen principielt som i staten.

De private revisorer foretager revision af regnskabet hos den reviderede i henhold

til lovgivningen, og hvad den reviderede i øvrigt har ønsket udført.

39. Forskellen mellem de 3 ordninger vedrørende omfanget af revisionen skyldes

primært omfanget af større undersøgelser på det statslige område. Rigsrevisionen har

endvidere mulighed for at gennemføre større undersøgelser omfattende flere mini-

sterområder og på refusionsområdet i kommunerne (tværgående undersøgelser). Den

kommunale revision og de private revisorer har alene mulighed for at gennemføre

udvidet forvaltningsrevision inden for den enkelte kommune eller den enkelte statsli-

ge, selvejende institution.

- 20 -

På det kommunale område bliver der kun i et mindre omfang foretaget udvidet

forvaltningsrevision, bl.a. fordi dette ikke er lovpligtigt. Det er i henhold til kommu-

nestyrelsesloven den reviderede kommune – med undtagelse af Københavns Kom-

mune – der beslutter udførelse af sådanne yderligere revisionsydelser, ligesom kom-

munalbestyrelsen honorerer dette arbejde særskilt. De private revisorer i statslige,

selvejende institutioner kan foretage yderligere revision, når dette efterspørges og be-

tales af den reviderede.

l. Hvordan og til hvem rapporterer revisor

40. Rapporteringen om den statslige revision sker til institutionen og ressortministe-

riet og i givet fald til statsrevisorerne. I mindre revisionssager rapporteres skriftligt til

den reviderede, mens der i væsentlige enkeltsager rapporteres såvel til institutionen

som til dennes departement. De større undersøgelser rapporteres til statsrevisorerne

efter forudgående høring hos den reviderede og ressortministeriet. Statsrevisorerne

offentliggør alle beretninger før deres møde og alle notater til Endelig betænkning.

Efter statsrevisorernes behandling af beretningerne sendes disse – og eventuelle be-

mærkninger – til vedkommende minister og Folketinget. Denne sidstnævnte rappor-

tering foretages af statsrevisorerne som led i den grundlovsfæstede statslige revision

og den parlamentariske kontrol.

På det kommunale område rapporterer revisor til de reviderede institutioner mv.

og til kommunalbestyrelsen dels i form af delberetninger i løbet af regnskabsåret og i

et vist omfang i form af management letters til ledelsen af institutioner/regnskabsom-

råder, dels i en årlig beretning om revisionen af årsregnskabet med revisors påteg-

ning. Revisionsdirektoratet sender revisionsprotokollater til udvalgene, der optager

dem på mødedagsordenen, som offentliggøres. Derefter samles revisionsbemærknin-

gerne i en årsberetning om revisionen til Borgerrepræsentationen.

På områder med statsrefusion udarbejder de kommunale revisorer beretninger, og

rapporteringskravene hertil er fastsat af ressortministerierne i lovgivningen. Denne

type beretninger tilgår kommunalbestyrelsen/Borgerrepræsentationen og tillige de re-

spektive ressortministerier.

De private revisorer i statslige, selvejende institutioner påtegner det reviderede

regnskab, som sendes til ressortministeriet, eller revisor afgiver erklæringer over for

ministeriet. Endvidere udfærdiges revisionsprotokollater til bestyrelsen vedrørende

- 21 -

den udførte revision og eventuelt i visse tilfælde ledelsesbreve (management letters).

Desuden vil der ofte være krav fra ressortministeriet om ”straksrapportering”, dvs. at

revisor uden ugrundet ophold skal rapportere om uregelmæssigheder og om andre

væsentlige forhold af betydning for forvaltningen af området. Denne rapportering

sker til bestyrelsen, som skal orientere ressortministeriet. Rigsrevisionen orienteres

om rapporteringen, da Rigsrevisionen skal påse, at ressortministeriet har sikret, at re-

visionen er betryggende.

41. Jeg konstaterer, at den statslige revisions rapportering går videre end rapporte-

ringen i de 2 øvrige ordninger. Således bliver også Folketinget inddraget i forbindel-

se med rapporteringen, og der er endvidere fokus på ministerens opgavevaretagelse

og ansvar. Samlet set øger dette den statslige revisions gennemslagskraft. Derudover

bliver resultaterne af den statslige revisions arbejde offentliggjort ved statsrevisorer-

nes foranstaltning, mens der ikke sker en tilsvarende offentliggørelse af revisionsre-

sultaterne i de 2 øvrige ordninger. I kommunerne fremgår det af dagsordenen til ud-

valgs- og byrådsmøderne, hvornår revisionsberetningerne behandles, ligesom disse er

offentligt tilgængelige. I Københavns Kommune medvirker revisionsudvalget ved at

offentliggøre deres bemærkninger i revisionsbetænkningen vedrørende sagerne i års-

beretning om revisionen.

m. Opfølgning på revisionen

42. Den statslige revision følger op på revisionen, idet både ministerredegørelsen,

rigsrevisors svar hertil i et notat til statsrevisorerne og statsrevisorernes eventuelle

bemærkninger optages i Endelig betænkning over statsregnskabet, der offentliggøres

af statsrevisorerne. Ved afslutningen af en revisionssag vurderes, om en ministers re-

aktion på problemer i forvaltningen mv. inden for ministerens ressort har været hen-

sigtsmæssig, og/eller om ministeren har givet Folketinget korrekte eller fyldestgøren-

de oplysninger til bedømmelsen af en sag. Det er også i Endelig betænkning, at stats-

revisorerne og rigsrevisor følger de sager, som af forskellige årsager endnu ikke har

kunnet sluttes. I øvrigt sker der med henblik på godkendelse af statsregnskabet op-

følgning i Finansudvalget og i Folketinget, jf. grundlovens § 47.

Inden for den kommunale revision forelægger revisor revisionsberetningerne for

kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget sender efterfølgende beretningerne til de øv-

- 22 -

rige stående udvalg med henblik på forvaltningernes besvarelse af revisionsbemærk-

ningerne. Kommunalbestyrelsen skal, når alle besvarelser er samlet, træffe afgørelse

vedrørende revisionens bemærkninger og eventuelt andre spørgsmål vedrørende regn-

skabet. For Københavns Kommune er det revisionsudvalget, der afgiver udkast til

betænkning over regnskabet til økonomiudvalget med udvalgets, Revisionsdirektora-

tets og forvaltningens bemærkninger. Udvalget afgiver betænkningen til Borgerrepræ-

sentationen, som træffer afgørelse herom.

Den lovpligtige kommunale opfølgning på revisionsberetningerne sendes herefter

til den statslige tilsynsmyndighed, som gennemgår disse i forbindelse med kontrollen

af, om lovgivningen er overholdt. På kommunale områder med statsrefusion gennem-

går ressortministeriet revisionsberetningerne og træffer beslutning herom. På dette

grundlag foretager den kommunale revision opfølgning af, om anbefalingerne mv.

efterleves.

For den private revisor i statslige, selvejende institutioner følger revisor og res-

sortminister op på revisionssager. Ressortministeriet skal således foretage opfølgning

vedrørende de forhold, som den private revisor over for den reviderede har påpeget

skal forbedres, og forhold, som Rigsrevisionen i forbindelse med sin undersøgelse af,

om ressortministeriet har sikret, at der udføres betryggende revision på området, har

haft bemærkninger til. Denne opfølgning fokuserer navnlig på, om de påpegede for-

hold er bragt i orden.

43. Som det fremgår, er der en klar sammenhæng mellem den statslige revisions

rapportering og opfølgning, idet disse udføres som led i Folketingets vurdering af

ministerens udøvelse af sine beføjelser og pligter – dvs. den parlamentariske kontrol.

Kombinationen af rapportering og offentliggørelse af de væsentligste revisionsresul-

tater sikrer efter min opfattelse en grundig og uafhængig opfølgning på revisionen.

Dette er et særkende for den statslige revision. Dog har revisionsudvalget i Køben-

havns Kommune på tilsvarende måde et samarbejde med Revisionsdirektoratet, når

udvalget afgiver sine bemærkninger og offentliggør dem i revisionsbetænkningen.

På det øvrige kommunale område offentliggøres alene mødedato og ofte også

dagsorden hertil, hvoraf det fremgår, hvornår revisionsberetninger mv. behandles.

- 23 -

Der sker ingen offentliggørelse af rapporteringen om den private revision i statsli-

ge, selvejende institutioner, medmindre dette sker som led i Rigsrevisionens kontrol

af, om ministeriet har sikret betryggende revision af området.

V. Afslutning

44. Som det fremgår af sammenligningen i kapitel IV, er revisionsordningerne for-

skellige vedrørende følgende forhold:

•

Revisors uafhængighed (afsnit a)

•

Valg af revisor (afsnit b)

•

Fastsættelse af revisionsinstruks (afsnit c)

•

Betaling for revisionsydelsen (afsnit d)

•

Hvem kan anmode om en undersøgelse (afsnit e)

•

Revisionsydelsen (afsnit h)

•

Revisors pligter (afsnit i)

•

Former for revision (afsnit j)

•

Omfanget af revision (afsnit k)

•

Hvordan og til hvem rapporterer revisor (afsnit l)

•

Opfølgning på revisionen (afsnit m).

Der er i høj grad sammenfald mellem revisionsordningerne for den statslige revision

og Københavns Kommune vedrørende 4 af de 11 forhold, nemlig: valg af revisor,

hvem kan anmode om en undersøgelse, revisionsydelsen, former for revision samt

omfanget af revisionen.

Der er endvidere ligheder for alle 3 revisionsordninger vedrørende faglige krav til

revisionen og adgang til oplysninger (access).

45. Jeg fremhæver afslutningsvis særligt forskellene på revisors uafhængighed, revi-

sors overordnede pligter, rapportering og opfølgning på revisionen i de 3 behandlede

revisionsordninger. Revisorerne er i alle 3 ordninger uafhængige, men en række for-

hold, jf. statsrevisorernes spørgsmål, påvirker graden af uafhængighed.

- 24 -

Det er min vurdering, at idealsituationen inden for det offentlige område er, at val-

get af revisor bestemmes af andre end de reviderede. Dette gælder alene for Rigsrevi-

sionen og for Revisionsdirektoratet. Jeg vurderer endvidere, at størst grad af uaf-

hængighed opnås, når revisor ikke er bundet af instrukser fra den reviderede og af af-

taler mellem revisor og den reviderede. Dette gælder alene for Rigsrevisionen og for

Revisionsdirektoratet. Jeg finder det understøttende for uafhængigheden i den statslige

revision, at der ikke er en økonomisk relation mellem revisor og den reviderede. Det er

der heller ikke mellem Revisionsdirektoratet og de reviderede. Endelig har det betyd-

ning for uafhængigheden, hvem der kan anmode om en undersøgelse. For så vidt angår

den statslige revision er det kun statsrevisorerne, der som et uafhængigt parlamenta-

risk, grundlovsfæstet organ kan anmode Rigsrevisionen om undersøgelser. I Køben-

havns Kommune kan alene revisionsudvalget anmode Revisionsdirektoratet om under-

søgelser.

46. Den statslige revision omfatter såvel ministeriernes administration som ministre-

nes opgavevaretagelse og ansvar i forbindelse hermed, hvorimod den kommunale re-

vision alene vedrører en vurdering af udførelsen af de politiske beslutninger og øvri-

ge administrative tiltag i forbindelse hermed. Den private revision i statslige, selv-

ejende institutioner fremgår af lovgivningen på området.

47. Rapportering og opfølgning på revisionen har betydning for revisionens gen-

nemslagskraft. Den statslige revision rapporterer de væsentligste resultater af den fi-

nansielle revision og resultaterne af et antal større undersøgelser til såvel ministerier-

ne som til statsrevisorerne, som med deres eventuelle bemærkninger sender beretnin-

gerne mv. til Folketinget. Opfølgning herpå sker i Endelig betænkning over stats-

regnskabet, som sammen med Finansudvalgets betænkning og indstilling er beslut-

ningsgrundlag for Folketingets godkendelse af statsregnskabet.

I den statslige revisionsordning udgør statsrevisorerne en uafhængig myndighed,

der følger op på revisionssagerne over for de relevante ministre og Folketinget.

Kirsten Leth-Nissen

fg.