Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 11: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for 2002

Statsrevisorerne 2004
11
Offentligt

RIGSREVISIONEN

København, den 6. september 2004

RN SEKR03/04

Faktuelt notat til statsrevisorerne

Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af

Den Europæiske Unions budget for 2002

I. Indledning

1. Jeg vil hermed orientere statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om

decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for 2002.

II. Europa-Parlamentets beslutninger om decharge

2. Europa-Parlamentet traf sin afgørelse om decharge på baggrund af 6 betænknin-

ger fra Budgetkontroludvalget afgivet i marts og april 2004

. De 6 betænkninger

blev præsenteret af de respektive ordførere på Europa-Parlamentets møde den 21.

april 2004. Det drejer sig om følgende betænkninger:

1. Betænkning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almin-

delige budget – Kommissionen

Budgetkontroludvalget stiller bl.a. på baggrund af Revisionsrettens årsberetning en række spørgs-

mål til Kommissionen og de øvrige institutioner om deres budgetgennemførelse for 2002 i et spør-

geskema. På baggrund af årsberetningen, svarerne på spørgeskemaerne og andre informationer ud-

arbejder Budgetkontroludvalget betænkningerne om de forskellige institutioner til Europa-Parla-

mentet med anbefaling af, om Europa-Parlamentet skal gives decharge eller ej. Dette skal kvalifice-

re Europa-Parlamentets beslutning om decharge. Budgetkontroludvalget udarbejder desuden et ud-

kast til decharge-resolution, som Europa-Parlamentet træffer beslutning om på deres møde.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 11: Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for 2002

-2-

2. Betænkning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almin-

delige budget – Europa-Parlamentet

3. Betænkning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almin-

delige budget – øvrige sektioner: Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Det Økono-

miske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Ombudsmanden

4. Betænkning om decharge for Decentraliserede agenturer

5. Betænkning om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 6., 7. og 8. Eu-

ropæiske Udviklingsfond

6. Betænkning om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Det Europæi-

ske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) budget

Efter præsentationen og den efterfølgende debat blev Budgetkontroludvalgets forslag

til beslutninger om decharge vedtaget uden ændringer. Europa-Parlamentet fulgte der-

med Rådets henstillinger af 9. marts 2004 og gav decharge til alle dele af Den Europæ-

iske Unions budget for 2002.

3. Europa-Parlamentet fremsatte i tilknytning til beslutningen om decharge for 2002-

regnskabet en række bemærkninger af mere generel karakter. Jeg har valgt kort at re-

ferere nogle af de fremsatte bemærkninger i dette notat ud fra en betragtning om,

hvilke emner Europa-Parlamentet har fremhævet, og hvilke emner jeg allerede har

gjort rede for i mit faktuelle notat af 6. februar 2004, hvori jeg orienterede statsrevi-

sorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og sær-

beretninger for regnskabsåret 2002.

4. I det følgende vil jeg kort beskrive bemærkningerne om Kommissionens admini-

stration for hvad angår problemerne med delt forvaltning, reformprocessen i Kommis-

sionen og konsekvenserne af udvidelsen. Derudover vil jeg komme ind på bemærknin-

gerne om Revisionsrettens arbejde og bemærkningerne, hvori Danmark er nævnt.

-3-

III. Bemærkninger om Kommissionens administration

Problemer med delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne

5. Revisionsretten har siden 1994 påpeget, at de underliggende transaktioner ofte er

behæftet med fejl, navnlig ved betalinger foretaget i medlemsstaterne på de områder,

hvor der er delt forvaltning. De 2 største udgiftsområder i budgettet, landbrug og

strukturfondene, er underlagt delt forvaltning. Forvaltningen på disse 2 områder fore-

går på mange forskellige niveauer, hvilket øger kompleksiteten. Europa-Parlamentet

beklager, at situationen for 2002 ikke er forskellig fra tidligere regnskabsår.

6. På landbrugsområdet har de attesterende organer

taget forbehold over for udgif-

ter på 300 mio. euro på grund af problemer i forbindelse med de udbetalende organer

i medlemsstaterne. Det har vist sig, at der opstår færre fejl ved de midler, der betales

til fx markafgrøder, hvor det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) an-

vendes. Det er imidlertid kun 58 % af betalingerne, der er dækket af IFKS, og det er

kun 14 medlemsstater, der har indført IFKS fuldt ud.

Europa-Parlamentet mener, at der bør indføres sanktioner i form af fratagelse af

retten til landbrugsstøtte i de medlemsstater, der ikke anvender IFKS.

7. Europa-Parlamentet understreger, at selvom Kommissionen på områder med delt

forvaltning overdrager budgetgennemførelsesopgaver til medlemsstaterne, så har

Kommissionen stadig det endelige ansvar for budgetgennemførslen.

8. Europa-Parlamentet anbefaler, at der skabes mere koordination, samarbejde og

dialog mellem de organer, der deltager i budgetgennemførelsen. Desuden anbefaler

Europa-Parlamentet, at overvågnings- og kontrolbestemmelserne (herunder IFKS)

gennemføres fuldstændigt, og Europa-Parlamentet understeger, at eftergivenhed fra

Kommissionens side på dette område kan medføre en udhulning af dens position på

områder med delt forvaltning.

Privat revisionsfirma der udpeges af myndighederne i medlemsstaterne. I Danmark har Fødevare-

ministeriets departement udpeget Ernst & Young til attesterende organ.

-4-

Problemer med gennemførelsen af reformen af Kommissionen

9. Europa-Parlamentet mener, at Kommissionens annoncerede administrative refor-

mer kun var ren facade, og at der ikke er mange konkrete fremskridt. Europa-Parla-

mentet bemærker, at de opnåede fremskridt med gennemførslen af de forskellige refor-

mer er af forskelligt omfang, og konstaterer, at der på trods af disse fremskridt stadig er

forsinkelser og problemer. Europa-Parlamentet finder, at problemerne navnlig drejer

sig om de menneskelige ressourcer og iværksættelsen af de 24 kontrolstandarder.

De 24 kontrolstandarder er standarder for intern kontrol, der skal anvendes i de in-

terne kontrolsystemer i Kommissionens generaldirektorater. Standarderne skal sikre,

at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Europa-Parlamentet

har konstateret, at Kommissionen endnu ikke anvender de 24 kontrolstandarder i

fuldt omfang.

Europa-Parlamentet forventer, at udviklingen af de menneskelige ressourcer og de

24 kontrolstandarder fra nu af vil fremgå af de årlige aktivitetsrapporter.

Konsekvenser af udvidelsen

10. Udvidelsen fra 15 til 25 medlemsstater skærper kravene til Kommissionens øko-

nomiske forvaltning. Europa-Parlamentet henleder opmærksomheden på, at udvidel-

sen vil lægge pres på de økonomiske ressourcer, gøre allerede komplicerede beslut-

ningsprocedurer endnu mere komplicerede og dermed stille større krav til den økono-

miske forvaltning. Europa-Parlamentet finder, at Kommissionen og medlemsstaterne

bør benytte lejligheden til at indlede en proces, hvis mål bør være at øge gennemsku-

eligheden i den økonomiske forvaltning for dermed at styrke offentlighedens tillid til

den europæiske forvaltning.

11. Europa-Parlamentet opfordrer de øverste nationale revisionsorganer (rigsrevisio-

nerne) til aktivt at deltage i denne proces ved at vedtage en specifik politik for revisi-

on af EU-midlernes anvendelse og udarbejde en årsrapport om forvaltningen og an-

vendelsen af EU-midler i de respektive lande og til at sende denne rapport til de en-

kelte regeringer og parlamenter, de øvrige medlemsstaters regeringer, parlamenter og

revisionsinstitutioner samt Kommissionen og Europa-Parlamentet.

-5-

Rigsrevisionen deltager p.t. i en arbejdsgruppe under EU-Kontaktkomitéen, der

netop arbejder med at fremme rapporteringen om EU-forhold til de nationale parla-

menter og myndigheder, svarende til mine årlige notater om Revisionsrettens årsbe-

retning og decharge. Jeg skal for god ordens skyld fastslå, at det efter gældende reg-

ler ikke tilkommer hverken Europa-Parlamentet, Revisionsretten eller Kommissionen

at stille krav til, hvilke emner Rigsrevisionen rapporterer om, eller hvordan Rigsrevi-

sionen rapporterer.

12. Europa-Parlamentet finder det nødvendigt både at øge antallet af revisioner af

anvendelsen af EU-midler og at effektivisere revisionen og henstiller til alle involve-

rede parter om at medvirke ved:

•

Kontrolorganerne indfører fælles revisionsstandarder i nuværende og kommende

medlemslande

•

De øverste nationale revisionsorganer i nuværende og kommende medlemslande

indfører mekanismer, der gør det muligt at udføre samme revisionsarbejde, som

Den Europæiske Revisionsret udfører på fællesskabsplan

•

De øverste nationale revisionsorganer fremmer deres indbyrdes samarbejdet.

Jeg er meget enig i Europa-Parlamentets holdning til samarbejde mellem EU’s rigs-

revisioner. EU-rigsrevisionerne har allerede et tæt samarbejde. Rigsrevisionen delta-

ger aktivt i at forstærke og udbygge dette samarbejde. Det er min opfattelse, at EU-

rigsrevisionerne bør arbejde for at synliggøre resultaterne af samarbejdet, og jeg vil

medvirke hertil. Dertil kommer, at Rigsrevisionen deltager i udviklingen af fælles re-

visionsstandarder for hele INTOSAI, som også anvendes i alle EU medlemsstaterne.

IV. Bemærkninger om Revisionsrettens arbejde

13. Dechargeproceduren er en proces, der bl.a. har til formål at forbedre den økono-

miske forvaltning i EU. Europa-Parlamentet anvender bl.a. Revisionsrettens beret-

ninger til at træffe beslutning om decharge. Europa-Parlamentet glæder sig over, at

Revisionsretten i sit arbejde ikke blot medvirker til fejlretning, men også til at udvik-

-6-

le og forbedre forvaltningen af EU ved at identificere løsninger, der vil kunne medfø-

re forbedringer.

14. Europa-Parlamentet ønsker med reference til finansforordningens art. 143, stk. 3

og 4, at Revisionsretten tilretter årsberetningens struktur, så den indeholder et afsnit

for hver institution. Dette vil gøre Europa-Parlamentets dechargearbejde lettere. Re-

visionsretten har meddelt Europa-Parlamentet, at den vil imødekomme dette ønske.

15. Europa-Parlamentet har noteret sig, at Revisionsretten som led i udvidelsen fra

15 til 25 medlemsstater har lagt en større del af sit arbejde ud til revisionsgrupperne.

16. Revisionsrettens revisionserklæring om regnskabet (DAS’en, forkortelse af ”la

déclaration d’assurance”) er frem for alt baseret på stikprøvekontrol. Europa-Parla-

mentet finder derfor, at DAS’en ikke er et instrument, der målrettet kan bruges til op-

klaring af bedragerisager mv. DAS’en er et redskab til at give en samlet vurdering af

de reviderede institutioners økonomiske forvaltning. Europa-Parlamentet ønsker, at

Revisionsretten sikrer, at DAS’en og de vurderinger, der bliver foretaget ud fra

DAS’en, er baseret på de nyeste internationale regnskabsmetoder og -principper.

V. Bemærkninger hvori Danmark nævnes

17. Danmark deltager i et pilotprojekt på strukturfondsområdet. Projektet handler

om samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes kontrolorganer. Samar-

bejdet foregår som en ”tillidsaftale” mellem Kommissionen og kontrolorganet i med-

lemsstaten. Pilotprojektet i Danmark omhandler Regionalfonden, og tillidsaftalen er

indgået mellem Erhvervs- og Byggestyrelsens controller og Kommissionen. Europa-

Parlamentet glæder sig over grundtanken bag tillidsaftalerne, som indtil videre er på-

begyndt som pilotprojekter i Østrig og Danmark. Europa-Parlamentet henstiller til, at

alle øvrige medlemsstater følge disse 2 landes eksempler.

18. Europa-Parlamentet har konstateret, at støtteordningen til ”ugunstigt stillede om-

råder” (omfatter fx bjergområder og områder med særlige ulemper i forhold til dyrk-

ning af områderne) ikke er blevet evalueret siden 1975, da den blev etableret. Euro-

pa-Parlamentet anfører, at kriterierne for, hvad der er ugunstigt stillede områder, kan

-7-

tilpasses. Europa-Parlamentet mener, at det er et problem, at det tilsyneladende er

vanskeligt for Kommissionen at gøre fællesskabernes interesser gældende over for de

nationale interesser, og er betænkelig ved klassificeringen af de ugunstigt stillede

områder. Som det er nu, er ca. 56 % af EU’s disponible landbrugsareal klassificeret

som ugunstigt stillede områder. Denne procentvise andel varierer fra 1 % i Danmark

til 98 % i Luxembourg. Europa-Parlamentet er af den holdning, at støtteordningen

bør evalueres og opstrammes.

VI. Afslutning

19. Afslutningsvis kan jeg konstatere, at Europa-Parlamentet har givet decharge for

gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for 2002.

Henrik Otbo