Statsrevisorerne 2004
1
Offentligt
RIGSREVISIONEN
København, den 5. januar 2004
RN D301/04
Notat til statsrevisorerne
om
revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
I. Indledning
1. Med dette notat ønsker jeg at give statsrevisorerne en kort orientering om revisio-
nen af de fællesnordiske aktiviteter for 2002 og Nordisk Råds kontrolkomités behand-
ling af de 3 beretninger om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nor-
disk Kulturfond. Komitéens betænkninger med tilhørende beslutningsforslag blev af-
givet til Nordisk Råds 55. session, der fandt sted i Oslo den 27.-29. oktober 2003.
Efter Nordisk Råds plenarforsamlings behandling af kontrolkomitéens betænknin-
ger mv. er regnskabs- og revisionsprocessen vedrørende 2002 afsluttet og regnska-
berne godkendt.
I kap. II er givet et resumé af revisionen for 2002 og i kap. III, IV og V er omtalt
henholdsvis Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond. Endelig har
jeg i kap. VI anført mine afsluttende bemærkninger.
2. Revisionen har været tilrettelagt med henblik på at efterprøve, om regnskaberne er
udarbejdet i overensstemmelse med økonomireglementerne mv. Det er påset, at regn-
skaberne er retvisende og giver de fornødne oplysninger til bedømmelse af sekretaria-
ternes forvaltning af budgetterne. Revisionen er udført efter de gældende regler i det
internordiske revisionsreglement.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-2-
II. Resumé
3. Årsregnskaberne er aflagt i overensstemmelse med de ændrede økonomiregle-
menter, der anvendes med virkning fra 1. januar 2002. Herefter skal årsregnskabet
være baseret på et modificeret bogføringsprincip, hvilket bl.a. betyder, at årsregnskabet
vil tilnærme sig et omkostningsbaseret regnskab, hvor indtægter og udgifter henføres
til den periode, de vedrører.
4. Nordisk Råd havde i 2002 indtægter på TDKK 32.557 og udgifter på TDKK
32.554. Overskuddet blev dermed på TDKK 3, som præsidiet på sit møde i december
2003 vil tage beslutning om anvendelsen af.
Der er for 2002 en ny samarbejdsaftale mellem Nordisk Råd og Nordisk Minister-
råds sekretariat om en række administrative tjenesteydelser, som ministerrådssekreta-
riatet mod betaling stiller til rådighed for Nordisk Råds sekretariat. Aftalen er revide-
ret i forhold til tidligere som følge af ændringer i Nordisk Råds udvalgsstruktur og er
nu baseret på en reel fordeling af de omkostningsarter, som aftalen omfatter.
I 2001 påbegyndte Nordisk Råd udarbejdelsen af en administrativ håndbog. Ud-
kast til håndbogen har været behandlet af præsidiet, der har fastlagt rammerne for
håndbogens indhold og struktur. Bogen forventes at blive færdiggjort i 2004.
5. Nordisk Ministerråds nuværende økonomisystem er af ældre dato og ikke tidssva-
rende. Samtidig er økonomisystemet ikke fuldt ud tilpasset, så det kan tilgodese an-
vendelse af det nye regnskabsprincip. Derfor blev der primo 2003 truffet beslutning
om, at der skal være implementeret nyt IT-system, herunder nyt økonomisystem, fra
medio 2004.
Nordisk Ministerråds samlede indtægter var i 2001 på TDKK 790.995, hvoraf stør-
steparten bestod af bidrag fra de nordiske lande. De samlede udgifter – som bl.a. kunne
specificeres på Nordisk Ministerråds sekretariat, nærområdeprogram, projektvirksom-
hed og institutioner – udgjorde TDKK 787.270. Overskuddet på TDKK 3.725 blev
modregnet i indbetalingerne fra landene for 2. halvår 2003 i overensstemmelse med
Ministerrådets økonomireglement.
I 2001 var i alt 32 fællesnordiske institutioner omfattet af Nordisk Ministerråds
budget. De 5 institutioner i Danmark blev revideret af Rigsrevisionen, mens rigsrevi-
sionerne eller private revisionsfirmaer i de øvrige nordiske lande reviderede de reste-
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-3-
rende institutioner. 31 af institutionerne fik en ”blank” revisionspåtegning uden for-
behold eller supplerende oplysninger. For 1 af institutionerne blev der afgivet revisi-
onspåtegning med supplerende oplysninger omkring det nye bogføringsprincip.
6. Folketingsmedlem Flemming Oppfeldt og rigsrevisor Henrik Otbo har revideret
regnskabet for Nordisk Kulturfond for 2002. Regnskabet viste indtægter på TDKK
34.573 og udgifter på TDKK 35.594. De primære indtægter omfattede bevilgede bud-
getmidler fra Nordisk Ministerråd på TDKK 28.475. Fondens resultat var et under-
skud på TDKK 1.021.
I 2001 blev der udarbejdet ændringer til overenskomsten for Nordisk Kulturfond
om bl.a. fondens juridiske status samt ansvar og kompetence. Den nye overenskomst
blev underskrevet af kulturministrene i april 2002 og sendt til ratificering i august
2002. Finland mangler fortsat at foretage ratificering, hvilket efter oplysning fra fon-
den forventes gennemført inden udgangen af 2003.
7. På baggrund af den gennemførte revision er det min opfattelse, at årsregnskaberne
for Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond giver et retvisende bille-
de af institutionernes resultat for 2002 og finansielle stilling den 31. december 2002.
Kontrolkomitéens gennemgang og behandling af årsregnskaberne og revisionens be-
retninger bekræftede denne opfattelse, og kontrolkomitéen indstillede til Nordisk Råds
plenarforsamling, at regnskaberne og beretningerne blev taget til efterretning. Dette
skete som nævnt ved Nordisk Råds 55. session den 27.-29. oktober 2003.
III. Revisionen af Nordisk Råd
8. Ændringer i økonomireglementet for Nordisk Råd blev godkendt af Nordisk Råds
Præsidium den 25. september 2001 med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2002. Herefter skal
årsregnskabet være baseret på et modificeret bogføringsprincip, hvilket bl.a. betyder, at
årsregnskabet vil tilnærme sig et omkostningsbaseret regnskab, hvor indtægter og ud-
gifter henføres til den periode, de vedrører.
Årsregnskabet for 2002 er det første årsregnskab, der blev aflagt efter det nye
regnskabsprincip. Den anvendte regnskabspraksis, dvs. værdiansættelsesmetoder etc.,
er uændret i forhold til tidligere år.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-4-
Samtidig har Nordisk Råd valgt at ændre regnskabsopstillingen på få punkter i for-
hold til tidligere for dermed at give et mere forståeligt billede af de samlede aktiviteter
i Nordisk Råd.
9. Nordisk Råds indtægter var i 2002 TDKK 32.557 og var stort set uændrede i for-
hold til 2001. Indtægterne bestod af bidrag fra delegationerne (TDKK 30.000), intern
afgift af løn og renteindtægter.
Udgifterne var på TDKK 32.554, hvilket var TDKK 785 mere end i 2001. Udgif-
terne omfattede præsidiets almene virksomhed, rådsorganernes virksomhed, sekreta-
riatets administration, partistøtte, sessioner og konferencer samt informationsarbejde.
Det samlede resultat for 2002 var på TDKK 3, hvilket var TDKK 780 mindre end
i 2001.
10. Egenkapitalen inkl. resterende hensættelser af tidligere års overskud for anven-
delse til jubilæumssessionen og specifikke formål udgjorde TDKK 510, hvoraf årets
resultat for 2002 udgjorde TDKK 3.
I henhold til § 7 i Nordisk Råds økonomireglement skal et eventuelt overskud som
hovedregel tilbagebetales til medlemslandene. Præsidiet kan dog beslutte, at beløb fra et
eventuelt overskud overføres til det følgende budgetår og længst til det derpå følgende
budgetår til et eller flere specifikke formål. Der har for perioden 1998-2001 været di-
spenseret herfor, idet der har været foretaget hensættelser til dels specifikke formål, dels
jubilæumssessionen i 2002.
Af tidligere års overførte overskud blev der således i 2002 anvendt TDKK 4.360
vedrørende jubilæumssessionen og TDKK 1.654 til specifikke formål efter præsidiets
beslutninger. Den 31. december 2002 udgjorde ikke-anvendte hensatte midler i alt
TDKK 507, hvoraf TDKK 163 var resterende midler vedrørende jubilæumssessionen.
11. Præsidiet har på sit møde den 23. september 2003 taget regnskabet til efterretning.
Der blev på daværende tidspunkt ikke taget stilling til anvendelse af årets overskud,
men det er oplyst fra Nordisk Råds sekretariat, at præsidiet på sit møde i december
2003 vil tage stilling til overskuddets anvendelse.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-5-
12. Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Ministerråds sekretariat har i 2002 – som
for tidligere år – haft samarbejde om en række administrative tjenesteydelser, som
ministerrådssekretariatet mod betaling stiller til rådighed for Nordisk Råds sekretari-
at. Aftalen blev for 2002 revideret i forhold til tidligere som følge af ændringer i
Nordisk Råds udvalgsstruktur og er nu baseret på en reel fordeling af de omkostnings-
arter, som aftalen omfatter. Det drejer sig bl.a. om løn- og personaleadministration,
regnskabsopgaver, databehandling, lokaler, kantinedrift og reception. Den nye sam-
arbejdsaftale blev godkendt af Nordisk Råds Præsidium den 10. december 2001. Der-
udover har Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd haft et fælles informationssamarbejde.
13. Nordisk Råd har siden 2001 arbejdet på udarbejdelse af en administrativ hånd-
bog, hvori der bl.a. fastlægges procedurer for planlægning, gennemførelse og opfølg-
ning af sessioner, temakonferencer og andre rådsaktiviteter, herunder budgetlægning,
økonomistyring og regnskabsaflæggelse.
Færdiggørelsen af håndbogen har været udskudt bl.a. på grund af ressourcealloke-
ring i forbindelse med Nordisk Råds 50-års jubilæum i efteråret 2002. Udkast til
håndbogen har løbende været behandlet af Nordisk Råds præsidium i 2003, og der er
vedtaget en ramme for indholdet af og strukturen i den administrative håndbog. Efter
det oplyste forventes den administrative håndbog færdig i 2004, hvor der samtidig vil
blive oprettet en elektronisk version på Nordisk Råds intranet.
14. Det er min opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med gælden-
de regler, og at årsregnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Råds resultat for
2002 og finansielle stilling den 31. december 2002.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
15. I kontrolkomitéens betænkning af 23. september 2003 over Rigsrevisionens be-
retning mv. fremkom komitéen bl.a. med nedenstående kommentarer:
Kontrolkomitéen konstaterede, at det nye regnskabsprincip var gennemført i 2002,
og at den samlede aktivitet for Nordisk Råd nu bedre kunne læses ud af regnskabet.
Kontrolkomitéen konstaterede også, at overskuddet på TDKK 3 var TDKK 780
mindre end for 2001, hvilket vidnede om en effektiv økonomistyring.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-6-
Kontrolkomitéen var ligesom Rigsrevisionen af den opfattelse, at Nordisk Råds
regnskab var aflagt efter gældende regler og gav et retvisende billede af Nordisk
Råds resultat for 2002 og økonomiske stilling den 31. december 2002. Komitéen fo-
reslog, at plenarforsamlingen tog regnskab og revisionsberetning for Nordisk Råd for
året 2002 til efterretning.
IV. Revisionen af Nordisk Ministerråd
16. Ifølge økonomireglementet skal årsregnskabet skal være baseret på et modifice-
ret bogføringsprincip, dvs. at årsregnskabet skal tilnærme sig et omkostningsbaseret
regnskab, hvor indtægter og udgifter henføres til den periode, de vedrører.
Årsregnskabet for 2002 var det første årsregnskab, der blev aflagt efter det nye
regnskabsprincip. Regnskabsopstillingen indeholdt derfor få ændringer i forhold til
tidligere år, men var ikke fuldt ud opstillet i henhold til det nye regnskabsprincip med
fx sammenligningstal pr. regnskabspost. Den anvendte regnskabspraksis, dvs. værdi-
ansættelsesmetoder etc., er uændret i forhold til tidligere år.
Nordisk Ministerråd udsendte i 2001 en vejledning til institutionerne. Vejlednin-
gen beskrev, hvorledes institutionerne skulle opstille deres regnskab efter det nye
princip. Generelt har institutionerne formået at efterkomme det nye regnskabsprincip.
17. Det nuværende økonomisystem er af ældre dato. Selv om det fortsat er muligt at
generere korrekte regnskabsdata, er økonomisystemet ikke tidssvarende, og det er
tvivlsomt, om der fortsat er mulighed for support på softwaren. Samtidig er økono-
misystemet ikke fuldt ud tilpasset, så det kan tilgodese anvendelse af det nye regn-
skabsprincip.
Vi har konstateret, at der i 2003 er truffet beslutning om, at der skal være imple-
menteret nyt IT-system, herunder nyt økonomisystem, i Nordisk Ministerråd fra me-
dio 2004 og er orienteret om, at der i 2003 har været intense forhandlinger om an-
skaffelse af et nyt IT-system.
Vi vil fortsat følge implementeringen heraf nøje.
18. Nordisk Ministerråds indtægter bestod af bidrag fra de nordiske lande, intern af-
gift af løn, renteindtægter og andre indtægter. De samlede indtægter på TDKK
790.995 i 2002 var stort set uændrede i forhold til 2001. Af de samlede indtægter ud-
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-7-
gjorde bidrag fra de nordiske lande i alt TDKK 770.300. Beløbet blev fastsat af sam-
arbejdsministrene i oktober 2001.
De samlede udgifter udgjorde TDKK 787.270, hvilket var en stigning i forhold til
2001 på TDKK 11.963. Udgifterne var bevilgede og udbetalte projektmidler med
netto TDKK 787.220 samt renteudgifter og afskrivninger med i alt TDKK 50.
Nordisk Ministerråds interne omkostninger afholdtes gennem drifts-/projektbevil-
linger til de selvstændige resultatenheder: sekretariatet, publikationsafdeling og in-
formationsafdeling.
Regnskabet viste et overskud for 2002 på TDKK 3.725 mod TDKK 6.529 i 2001.
19. De faktiske udgifter kunne specificeres på følgende interne resultatenheder: Nor-
disk Ministerråds sekretariat, TDKK 62.257, Nordisk Ministerråds publikations-af-
deling, TDKK 484, samt Nordisk Ministerråds informationsafdeling, TDKK 3.672.
Herudover var der bevillinger til Nordisk Ministerråds ”Nordisk nærområdepro-
gram”, TDKK 67.873, herunder Nordisk Ministerråds informationskontorer i Balti-
kum og Nordvestrusland, TDKK 12.725, Nordisk Ministerråds projektvirksomhed
mv. inkl. Nordisk Kulturfond, TDKK 397.459, samt Nordisk Ministerråds institutio-
ner, TDKK 255.475.
20. Samarbejdsministrene besluttede på deres møde den 14. juni 2000 at reducere
ministerrådets likvide midler med TDKK 10.000 i hvert af årene 2001, 2002 og
2003. Nordisk Ministerråd har i 2002 indtægtsført TDKK 770.300 og modtaget TDKK
760.300 fra de nordiske lande i 2002. Ministerrådet havde samlet et tilgodehavende
på landene på i alt TDKK 20.000 pr. 31. december 2002.
21. Egenkapitalen udgjorde TDKK 3.725, svarende til årets resultat for 2002. Sam-
arbejdsministrene har godkendt regnskabet. I overensstemmelse med Ministerrådets
økonomireglement blev overskuddet tilbagebetalt landene i 2003 ved modregning i
indbetalingerne for 2. halvår 2003.
22. I forbindelse med gennemgang af tilgodehavender har Rigsrevisionen anbefalet
Nordisk Ministerråd, at der bør etableres en afstemningsprocedure for mellemværen-
der med personalesager samt for afstemninger mellem lønbogholderi og finansbog-
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-8-
holderi. Endvidere blev det anbefalet, at etablere procedure i forbindelse med perio-
deafgrænsning ved regnskabsafslutningen.
23. Projekter, støtteordninger o.l., som administreres af statslige institutioner mv., re-
videres som hovedregel stikprøvevis af de enkelte landes rigsrevisioner som led i re-
visionen af pågældende institutions/forvaltningsorgans regnskab. Andre projekter og
støtteordninger mv. revideres af private revisorer. Rigsrevisionen har i 2002 stikprø-
vevist revideret de projekter, der administreredes af sekretariatet.
Revisionen af projekter, støtteordninger mv. har ikke givet anledning til væsentli-
ge bemærkninger for 2002.
24. I 2002 var i alt 32 fællesnordiske institutioner omfattet af Nordisk Ministerråds
budget, hvoraf de 5 institutioner i Danmark blev revideret af Rigsrevisionen. Rigsre-
visionen har fra de øvrige nordiske landes rigsrevisioner eller private revisionsfirma-
er modtaget revisionsberetninger mv. om den gennemførte revision vedrørende 2002.
Ligeledes har vi modtaget sammendrag, der indeholdt såvel generelle bemærkninger
som mere specifikke bemærkninger om enkelte institutioner.
Ingen af institutionerne har fået revisionspåtegninger med forbehold. Derimod blev
der for en institution afgivet revisionspåtegning med supplerende oplysninger om det
nye regnskabsprincip.
Generelt har det nye regnskabsprincip givet anledning til fortolkningsspørgsmål ved
institutionerne. Vi har derfor anbefalet Nordisk Ministerråds sekretariat at forsyne in-
stitutionerne med en mere fyldestgørende vejledning om regnskabsaflæggelsen for
2003 for dermed at imødegå eventuelle uoverensstemmelser. Rigsrevisionen har der-
for i november 2003 bistået Nordisk ministerråds sekretariat med udformningen af en
vejledning, der opfylder Nordisk Ministerråds sekretariats krav om regnskabsinforma-
tion og samtidig tilgodeser revisionen ud fra det nugældende fællesnordiske revisions-
reglement.
25. Rigsrevisionen har i 2002 aflagt revisionsbesøg ved informationskontorerne i Skt.
Petersborg og Tallinn. Rigsrevisionen konstaterede, at der ved begge informationskon-
torer var sket en forbedring af økonomiforvaltningen i forhold til det foregående be-
søg, og at man i vid udstrækning havde fået implementeret det nye regnskabsprincip.
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
-9-
Revisionsbesøget gav anledning til at rejse få principielle spørgsmål til Nordisk
Ministerråds sekretariat. Vi blev fra Nordisk Ministerråds sekretariat orienteret om,
at der ville blive iværksat undersøgelser til afklaring af de rejste spørgsmål, og at de
ville blive afklaret i løbet af 2003.
Rigsrevisionen har efterfølgende fået underretning om, at den medarbejder, der i
Nordisk Ministerråd sekretariat havde tilsynet med informationskontorerne, var fra-
trådt medio 2003. Derfor er afklaringen af forholdene for begge informationskonto-
rerne endnu ikke sket fuldt ud. Vi vil følge den videre afklaring heraf nøje.
26. Det er min opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med gælden-
de regler, og at regnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Ministerråds resultat
for 2002 og finansielle stilling den 31. december 2002.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
27. I betænkning af 23. september 2003 konstaterede kontrolkomitéen bl.a., at Rigs-
revisionen gennem de seneste år har haft yderst få bemærkninger til Nordisk Mini-
sterråds regnskab og virksomhed.
Desuden konstateredes, at Rigsrevisionens bemærkninger i 2002 primært relatere-
de sig til anvendelse af det nye regnskabsprincip, og at anvendelsen heraf i institutio-
nerne ikke var sket lige så smidigt som i Nordisk Ministerråds sekretariat. Årsagen
skulle findes i forældet hardware og software.
Kontrolkomitéen forudsatte endvidere, at de rejste spørgsmål ved informations-
kontorerne blev afklarede.
Sluttelig foreslog kontrolkomitéen, at Nordisk Råd tog revisionsberetningen om
Nordisk Ministerråds virksomhed 2002 til efterretning.
V. Revisionen af Nordisk Kulturfond
28. Nordisk Råd havde ved sessionen i Helsingfors i oktober 2002 valgt folketings-
medlem Flemming Oppfeldt og rigsrevisor Henrik Otbo som revisorer af Nordisk
Kulturfond for årene 2003 og 2004.
29. Nordisk Kulturfond aflægger årsregnskab efter samme regelsæt, som er gældende
for Nordisk Ministerråd, hvorefter årsregnskabet skal være baseret på et modificeret
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
- 10 -
bogføringsprincip. Det betyder bl.a., at årsregnskabet vil tilnærme sig et omkostnings-
baseret regnskab, hvor indtægter og udgifter henføres til den periode, de vedrører.
Årsregnskabet for 2002 er det første årsregnskab, der blev aflagt efter det nye regn-
skabsprincip. Det har betydet, at regnskabsopstillingen på få punkter er ændret i for-
hold til tidligere – bl.a. er tidligere års akkumulerede overskud ikke indtægtsført i re-
sultatopgørelsen, men indgår i fondens egenkapital. Den anvendte regnskabspraksis,
dvs. værdiansættelsesmetoder etc., er uændret i forhold til tidligere år.
30. Nordisk Kulturfonds regnskab for 2002 viste faktiske indtægter på TDKK 34.573
mod TDKK 30.837 i 2001 og faktiske udgifter på TDKK 35.594 inkl. bevilgede pro-
jektmidler mod TDKK 34.287 i 2001.
Fondens resultat for 2002 blev et underskud på TDKK 1.021 mod et underskud på
TDKK 3.450 i 2001.
31. Indtægterne bestod primært af bevilgede budgetmidler fra Nordisk Ministerråd
på i alt TDKK 28.475. Derudover havde fonden til disposition en tilbageførsel af ik-
ke-anvendte midler på TDKK 4.625 samt renteindtægter på TDKK 1.473.
Fonden bevilgede i 2003 TDKK 26.588 til eksterne projekter og TDKK 2.300 til
interne projekter, der omfattede et projekt vedrørende sprogområdet, et projekt om
nordisk kulturpolitik og et projekt for anskaffelse af nyt projektstyringsprogram.
Administrationsudgifterne udgjorde TDKK 6.706, hvoraf ca. TDKK 800 var afholdt
i forbindelse med etablering af og flytning til nye lokaler i 2002.
32. Revisorerne konstaterede, at fonden har fortsat bestræbelserne på at en nøje op-
følgning af projekter. Der var således et fortsat fald i ældre uafsluttede sager, der pr.
31. december 2002 udgjorde i alt 16 mod 94 pr. 31. december 2001.
33. I løbet af 2001 blev der udarbejdet ændringer til overenskomsten for Nordisk
Kulturfond om bl.a. præcisering af juridisk status for fonden, af ansvar og kompeten-
ce samt bestemmelse om indgåelse af samarbejdsaftale vedrørende administration mv.
Ændringerne var indarbejdet i en ny overenskomst, der blev underskrevet af kul-
turministrene den 5. april 2002. Den nye overenskomst blev herefter sendt til ratifice-
ring hos de nordiske lande. Finland mangler fortsat at foretage ratificering, hvilket
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
- 11 -
efter oplysning fra fonden blev drøftet under Nordisk Råds session i oktober 2003.
Den finske samarbejdsminister oplyste, at den manglende ratificering ikke skyldtes
faktuelle forhold, og at ratificeringen forventedes gennemført inden udgangen af 2003.
Selv om den nye overenskomst formelt endnu ikke er trådt i kraft, har Nordisk Kul-
turfond på et enkelt område ageret som om, dette var tilfældet. Fonden har således i for-
ventning om status som selvstændigt retssubjekt indgået en formel samarbejdsaftale
med Nordisk Ministerråds sekretariat, hvorefter Nordisk Kulturfond oppebærer ekstra
bundne budgetmidler mod til gengæld selv at afholde personaleomkostninger og betale
for administrationsydelser fra Nordisk Ministerråds sekretariat. Derfor var der i års-
regnskabet optaget omkostninger for løn og administration samt en indtægt vedrøren-
de ekstra budgetmidler til dækning heraf.
Det daglige arbejde varetages således af Nordisk Kulturfonds sekretariat, mens bog-
føring, lønadministration mv. varetages af Nordisk Ministerråds sekretariats økonomi-
afdeling
34. Det er revisorernes opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
gældende regler, herunder de af Nordisk Ministerråd udarbejdede forskrifter, og at
regnskabet giver et retvisende billede af Nordisk Kulturfonds resultat for 2002 og fi-
nansielle stilling den 31. december 2002.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
35. I kontrolkomitéens betænkning af 23. september 2003 fremgik det bl.a., at besty-
relsen i 2003 vil debattere, om 2-års reglen for projekternes varighed bør/kan forlæn-
ges til 3 år, da projekterne generelt bliver forlænget ud over 2 år.
Kontrolkomitéen har taget til efterretning, at Nordisk Kulturfonds sekretariat vil
tilstræbe at aflægge årsberetning senest 1. april for dermed at fremme den samlede
revision forud for bestyrelsesmødet i slutningen af april måned, og at det er den til
enhver tid siddende bestyrelse, der skal underskrive det aktuelle årsregnskab.
Kontrolkomitéen kunne konstatere, at fonden efter bestyrelsens opfattelse først vil
blive selvstændigt registeret, når den nye overenskomst er ratificeret.
Med baggrund i ovenstående anbefalede kontrolkomitéen, at Nordisk Råd god-
kendte Nordisk Kulturfonds regnskab for 2002, bevilgede fondens bestyrelse an-
 Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2004 nr. 1: Rigsrevisors notat til Statsrevisorerne om revisionen af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond for 2002
- 12 -
svarsfrihed for 2002 og tog virksomheds- og revisionsberetningerne for 2002 til ef-
terretning.
VI. Afsluttende bemærkninger
36. Jeg har konstateret, at der på væsentlige områder er iværksat initiativer til fortsat
at forbedre økonomiforvaltningen af de fællesnordiske aktiviteter, herunder at for-
bedre den økonomiske rapportering i form af årsregnskaberne. Jeg finder dette til-
fredsstillende.
37. Jeg vedlægger til statsrevisorernes orientering revisionsberetningerne for 2002
vedrørende Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond. Endvidere ved-
lægger jeg kopi af kontrolkomitéens 3 betænkninger vedrørende beretningerne mv.
Henrik Otbo