Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling)
SB 8 2
Offentligt
965703_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om Helsinki-konventionens
bestemmelser om forurening af
havmiljøet
December
2010
Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 7. december 2010
965703_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af
havmiljøet (beretning nr. 8/04)
7. december 2010
RN A512/10
I.
Indledning
1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 5. marts 2008, at jeg fortsat ville følge:
Forsvarsministeriets revurdering af beredskabsplanen, herunder hvorledes en eventuel
tilpasning af beredskabet skal finansieres
Forsvarsministeriets undersøgelse af flyovervågningen, og hvilke initiativer ministeriet
vil tage for at sikre den mest effektive overvågning af havmiljøet
Miljøministeriets arbejde med lovforslaget til ændring af havmiljøloven og udarbejdelse
af planer for nødområder.
Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006, s. 31-34.
2. Statsrevisorerne fandt i deres bemærkninger til notatet, at forsvarsministerens og miljø-
ministerens opfølgning på beretningen fortsat var utilfredsstillende, da der ikke havde væ-
ret tilstrækkelig fremdrift i sagen.
Statsrevisorerne kritiserede videre, at Forsvarsministeriet stadig ikke havde færdiggjort ar-
bejdet med at revurdere planen for havmiljøberedskabet. Arbejdet med at vurdere, om for-
svarets flyovervågning var den mest effektive overvågning af havmiljøet, var heller ikke til-
endebragt.
3. Statsrevisorerne fandt det endvidere meget utilfredsstillende, at Miljøministeriet ikke hav-
de færdiggjort udpegningen af og planerne for de nødområder, der skal anvendes til skibe,
som er ved at synke o.l. Planerne for nødområderne skulle have været udarbejdet senest i
februar 2004, jf. artikel 20 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/59 af 27. juni 2002
om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fælles-
skabet (overvågningsdirektivet).
4. Notatet er baseret på møder med Forsvarsministeriet og Miljøministeriet og gennemgang
af materiale, der dokumenterer ministeriernes initiativer og resultater på de enkelte områder,
bl.a. Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse og rapport om tilrettelæggelsen af flyover-
vågningen af havmiljøet samt Miljøministeriets nødområdeplaner.
Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 7. december 2010
965703_0003.png
2
II. Forsvarsministeriets revurdering af beredskabsplanen og finansiering af en
eventuel tilpasning af beredskabet
5. Det fremgik af mit notat til Statsrevisorerne af 5. marts 2008, at Forsvarsministeriet i marts
2008 havde færdiggjort en kapacitetsundersøgelse af havmiljøberedskabet. Formålet med
denne undersøgelse var at analysere, om der var mangler i beredskabet i forhold til de risi-
ci, som risikoanalysen fra oktober 2007 afdækkede. Risikoanalysen havde til formål at be-
lyse sandsynligheden for og konsekvensen af olie- og kemikalieforurening i de danske far-
vande.
6. Kapacitetsundersøgelsen indeholder 7 hovedanbefalinger, der er udmøntet i en række ak-
tiviteter. Forsvarsministeriet har oplyst, at 6 ud af de 7 anbefalinger er gennemført eller be-
sluttet gennemført inden for perioden 2009-2014. Det drejer sig om:
flytning af 2 miljøskibe fra København til Frederikshavn og risikoreducerende foranstalt-
ninger i Øresund
omplacering af marinehjemmeværnets enheder til Øresund og forlængelse af op til 2
marinehjemmeværnsfartøjer af 800-klassen
styrkelse af de subregionale og regionale samarbejdsaftaler med regionerne omkring
Østersøen
styrkelse af beredskabet i kystzonen
brandbekæmpelse til søs ved oprettelse af 2 landbaserede, mobile slukningsenheder –
ét øst for og ét vest for Storebælt
eventuel udlicitering af dele af havmiljøopgaven, primært opgaven vedrørende forure-
ningsbekæmpelse.
Ministeriet har dog for en enkelt aktivitet under én af de 6 anbefalinger truffet beslutning om
at gennemføre en anden løsning. Det drejer sig om aktiviteten om uddybning af Drogden-
sejlrende under den 1. anbefaling om risikoreducerende foranstaltninger i Øresund. Ministe-
riet har således i samarbejde med Farvandsvæsenet vurderet, at uddybningen af sejlrenden
ikke er økonomisk realiserbar, og undersøger derfor nærmere mulighederne for eventuelt at
etablere sidekanaler og i stedet ændre afmærkningen af sejlrenden.
Derudover har ministeriet truffet beslutning om nærmere at undersøge den 7. anbefaling om
etablering af risikoreducerende foranstaltninger i flere danske farvande.
7. Forsvarsministeriet har oplyst, at finansieringen af beredskabsplanen i forhold til imple-
menteringen af de 7 anbefalinger fra kapacitetsundersøgelsen sker inden for den bevillings-
ramme, som ministeriets underliggende myndigheder har fået. Udgifter til investeringer i
nyt materiel vil ligeledes blive afholdt af de underliggende myndigheders ramme for mate-
rielinvesteringer i forsvarsforligsperioden 2010-2014.
8. Jeg finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har opdateret beredskabsplanen og
på grundlag af dette har implementeret eller er i gang med at implementere 6 ud af 7 hoved-
anbefalinger. Jeg konstaterer, at en delaktivitet om uddybning af Drogden-sejlrende og an-
befalingen om etablering af risikoreducerende foranstaltninger i flere danske farvande under-
søges nærmere.
Jeg betragter dermed punktet som afsluttet.
Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 7. december 2010
965703_0004.png
3
III. Forsvarsministeriets undersøgelse af flyovervågningen og initiativer til effektiv
overvågning af havmiljøet
9. I mit notat af 5. marts 2008 fandt jeg ikke fremdriften i Forsvarsministeriets arbejde med
undersøgelsen af havmiljøovervågningen tilfredsstillende, men jeg konstaterede, at Forsvars-
ministeriet ville iværksætte en undersøgelse af, om flyovervågningen af havmiljøet var effek-
tiv.
Et privat konsulentfirma har i 2008 og primo 2009 udarbejdet en rapport om, hvordan tilret-
telæggelsen af flyovervågningen kan ske mest effektivt. Rapporten beskriver 6 mulige sce-
narier for overvågningen.
10. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2010 som forsøgsordning afprøver det sce-
narie, som rapporten anbefaler. Dette er sket, efter at Forsvarskommandoen har vurderet,
at anbefalingen er operationelt gennemførlig.
Det udvalgte scenarie indbefatter bl.a., at flyvehastigheden øges, hvormed flyvetimeforbru-
get reduceres fra 500 timer pr. år til ca. 450 timer pr. år, og at flyvningen over de enkelte hav-
områder foretages i forhold til risikovurderinger. Efter forsøgsperiodens afslutning vil For-
svarsministeriet primo 2011 igangsætte en evaluering af resultaterne med ekstern bistand.
Resultaterne heraf forventes at foreligge i løbet af foråret 2011.
Forsvarsministeriet har oplyst, at processen vedrørende udviklingen, vurdering og afprøv-
ning af optimeringstiltag for havmiljøflyvningerne, som er gennemført siden Rigsrevisionens
seneste notat af 5. marts 2008, ikke kunne være komprimeret yderligere.
11. Forsvarsministeriet har videre oplyst, at Danmark fortsat vil leve op til Helsinki-konven-
tionen, selv om antallet af flyvetimer reduceres til 450 timer pr. år, hvis det anbefalede sce-
narie fastholdes efter evalueringen af resultaterne fra forsøgsperioden. Der er i Helsinki-kon-
ventionen ikke opstillet noget krav om et minimum antal flyvetimer.
12. Jeg konstaterer, at Forsvarsministeriet nu har gennemført en undersøgelse af flyover-
vågningen, og at ministeriet har igangsat et forsøg af det scenarie, der ifølge rapporten fra
december 2008 vil sikre den mest effektive flyovervågning af havmiljøet. Jeg finder, at der
er gået lang tid med forsvarets undersøgelse af havmiljøovervågningen, men jeg lægger
Forsvarsministeriets oplysninger om processen til grund for, at undersøgelsen ikke har kun-
net gennemføres hurtigere. Når forsvaret i foråret 2011 har evalueret resultaterne fra for-
søgsperioden med det anbefalede scenarie, vil jeg orientere Statsrevisorerne herom.
Jeg vil derfor fortsat følge Forsvarsministeriets initiativer til effektiv overvågning af havmiljøet.
IV. Miljøministeriets arbejde med lovforslaget til ændring af havmiljøloven og ud-
arbejdelse af planer for nødområder
13. Jeg lovede videre i mit notat, at jeg ville følge Miljøministeriets arbejde med ændringen
af havmiljøloven. En arbejdsgruppe under Miljøministeriet fandt, at det lovmæssige grund-
lag for udpegning af områderne og udarbejdelse af tilhørende planer ikke var tilstrækkeligt.
14. Miljøministeren fremsatte den 30. oktober 2008 et lovforslag til ændring af havmiljøloven.
Formålet med lovforslaget var at skabe hjemmel til at udpege nødområder og udarbejde til-
hørende planer. Lovforslaget blev vedtaget i december 2008, jf. lov nr. 1401 af 27. decem-
ber 2008 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet med senere bekendtgørelse af
lov i lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009.
Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 7. december 2010
965703_0005.png
4
15. Miljøministeriet har foretaget den endelige udpegning af 21 nødområder i de danske far-
vande, som skibe med behov for assistance kan bruge i situationer med risiko for forurening
eller af sikkerhedshensyn, jf. bekendtgørelse nr. 180 af 9. marts 2009. 13 havne og områ-
der kan anvendes af skibe, hvor der er høj risiko for forurening, og 8 områder kan anven-
des af skibe, hvor der er en lav risiko for forurening. Nødområderne omfatter bl.a. Esbjerg
Havn, Kalundborg Fjord og Grenå Havn.
Der er i forbindelse med udpegningen udarbejdet 16 planer for nødområderne. Enkelte pla-
ner omfatter flere nødområder, hvilket skyldes disse områders tætte beliggenhed. Det er
hovedsageligt Søværnets Operative Kommando, der skal anvende planerne i forbindelse
med assistance til skibe.
16. Miljøministeriet har oplyst, at planerne skal opdateres ca. én gang årligt, og hvis der kom-
mer nye oplysninger om væsentlige ændringer vedrørende det enkelte nødområde. By- og
Landskabsstyrelsen er ansvarlig for ajourføring af nødområdeplanerne.
17. Jeg finder det tilfredsstillende, at Miljøministeriet har gennemført udpegningen af nød-
områder og har udarbejdet planer for nødområderne. Jeg finder det videre tilfredsstillende,
at ministeriet vil foretage en årlig opdatering af planerne for nødområderne.
Jeg betragter dermed punktet som afsluttet.
V.
Sammenfatning
18. Jeg finder samlet, at sagen om Miljøministeriets arbejde med ændringen af havmiljølo-
ven og udpegningen af nødområder er afsluttet. Jeg kan dog konstatere, at sagen på et en-
kelt af Forsvarsministeriets områder endnu ikke fuldt ud er afsluttet. Jeg finder, at der er
gået lang tid med forsvarets undersøgelse af havmiljøovervågningen, men jeg lægger For-
svarsministeriets oplysninger om processen til grund for, at undersøgelsen ikke har kunnet
gennemføres hurtigere. Jeg noterer mig, at forsvaret dog forventer i løbet af foråret 2011 en-
deligt at kunne afslutte undersøgelsen af flyovervågningen vedrørende havmiljøet.
Jeg vil derfor følge udviklingen på følgende område:
Forsvarsministeriets evaluering og fortsatte initiativer til effektiv overvågning af havmil-
jøet.
Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo