Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling)
SB 8 1
Offentligt

8/04

Beretning om

Helsinki-konventionens

bestemmelser om

forurening af havmiljøet

Beretning fra rigsrevisor fremsendt

til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

KØBENHAVN 2005

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisoratet

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.folketinget.dk

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-227-4

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,

stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de

af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Statsrevisoratet, den 19. januar 2005

Peder Larsen

Helge Mortensen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Erik Larsen

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Resumé .................................................................................................................................. 7

Indledning, formål, afgrænsning og metode ........................................................................ 12

A. Indledning ...................................................................................................................... 12

B. Formål ............................................................................................................................ 14

C. Afgrænsning................................................................................................................... 14

D. Metode............................................................................................................................ 14

Er reglerne implementeret, og fører myndighederne tilsyn?................................................ 15

A. Det er forbudt at udlede spildevand m.m. fra skibe i Østersøen..................................... 15

B. Der er opstillet modtagefaciliteter til kloakspildevand i havnene .................................. 16

C. Skibe skal aflevere affald før afsejling. Afbrænding af skibsaffald er forbudt i

nationalt farvand............................................................................................................. 16

a. Aflevering af affald .................................................................................................. 16

b. Afbrænding af affald................................................................................................. 18

D. Skibe i international fart underkastes kontrol af udstyr.................................................. 18

Er tiltag til forbedring af navigationsforholdene sat i værk?................................................ 19

A. Myndighedernes opgaver ............................................................................................... 19

a. Farvandsvæsenet skal foretage en revurdering af de vigtigste sejlruter.................... 19

b. Kort- og Matrikelstyrelsen skal udvikle elektroniske søkort for de vigtigste

sejlruter og største havne .......................................................................................... 20

c. Farvandsvæsenet skal i samarbejde med de andre medlemslande etablere et

automatisk identifikationssystem (AIS).................................................................... 21

d. Miljøstyrelsen skal udpege/etablere pladser for skibe i nød ..................................... 21

Bliver andre medlemslande orienteret om forureningsforhold?........................................... 23

A. Myndighedernes foranstaltninger................................................................................... 23

a. Forsvaret skal underrette de andre medlemslande om forureningshændelser i

ansvarsområdet ......................................................................................................... 23

b. Miljøstyrelsen skal gennemføre konsultationer om forebyggelse og kontrol af

forurening ................................................................................................................. 23

c. Miljøstyrelsen skal regelmæssigt rapportere til Helsinki-Kommissionen om

tiltag, effektivitet og problemer ................................................................................ 24

Er der etableret et hensigtsmæssigt beredskab? ................................................................... 24

A. Myndighedernes forpligtelser......................................................................................... 24

a. Forsvaret skal udarbejde en national beredskabsplan for bekæmpelse af

maritim forurening.................................................................................................... 25

III.

IV.

VI.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Side

b. Forsvaret skal regelmæssigt gennemføre øvelser i forureningsbekæmpelse

(nationalt som internationalt).................................................................................... 27

c. Forsvaret skal gennemføre overvågning i ansvarsregionen i overens-

stemmelse med målsætningen/planen....................................................................... 28

d. Søfartsstyrelsen skal gennemføre havnestatskontrol i overensstemmelse med

internationale aftaler ................................................................................................. 31

VII.

Ulykken i Kadetrenden ........................................................................................................ 32

A. Der var opstillet et tilstrækkeligt beredskab ................................................................... 33

B. Bekæmpelse af forureningen blev gennemført effektivt ................................................ 34

Statsrevisorernes bemærkning......................................................................................................... 39

Bilag:

De relevante artikler fra Helsinki-konventionen.................................................................. 41

Oversigt over ansvarlige myndigheder på området samt deres aktører og opgaver............. 42

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser

om forurening af havmiljøet

I. Resumé

1. Denne beretning afgives til statsrevisorerne

i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.

Beretningen indeholder resultatet af en under-

søgelse af implementeringen af Helsinki-konven-

tionens artikel 8, 13, 14 og 16 i dansk ret samt af,

hvorledes beredskabet virkede i et konkret tilfælde.

Konventionen omfatter landene ved Østersø-

en: Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen,

Polen, Rusland, Sverige og Tyskland, herefter kal-

det medlemslandene.

2. Helsinki-konventionens hovedformål er at

medvirke til at beskytte havmiljøet mod forure-

ning. Den første konvention blev underskrevet i

1974 og trådte i kraft 1980. Konventionen er si-

den revideret i 1992. Alle landene ved Østersøen

har tiltrådt konventionen, som dækker Østersø-

en, Øresund og Bælterne samt Skagerrak op til

en linje fra Skagen til Gøteborg.

Konventionen omfatter 38 artikler samt 7 an-

nekser knyttet til nogle af artiklerne. Herudover

er der udstedt godt 100 anbefalinger, såkaldte re-

kommandationer. Denne undersøgelse omfatter:

•

Artikel 8 om forhindring af forurening fra

skibe

•

Artikel 13 om underretning og konsultation

vedrørende forureningshændelser

•

Artikel 14 om samarbejde vedrørende bekæm-

pelse af havforurening

•

Artikel 16 om rapportering og udveksling af

informationer.

Til artikel 8 knyttes anneks IV, der handler om

udledning og aflevering af kloakspildevand m.m.

samt om forbedring af navigationsforholdene. Til

artikel 14 knyttes anneks VII, der bl.a. handler

om beredskabsplaner.

3. Rigsrevisionen har undersøgt og vurderet om:

•

Reglerne er implementeret, og om myndig-

hederne fører tilsyn hermed.

•

Forbedring af navigationsforholdene i Øster-

søområdet er sat i værk.

•

Andre medlemslande bliver orienteret om for-

ureningsforhold.

•

Der er etableret et hensigtsmæssigt beredskab.

Endvidere har Rigsrevisionen undersøgt, hvor-

ledes beredskabet virkede i et konkret tilfælde.

Resultaterne heraf indgår i kapitlet om ulykken

i Kadetrenden.

4. Undersøgelsen er tilrettelagt som en del af en

parallel revision med deltagelse af rigsrevisio-

nerne i Danmark, Estland, Finland, Letland, Li-

tauen, Polen, Rusland og Tyskland. Der er ind-

gået en samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at

de enkelte rigsrevisioner individuelt vælger me-

tode for undersøgelsen. En sammenstilling af op-

lysninger om implementering af de udvalgte be-

stemmelser i Helsinki-konventionen vil indgå i

en fælles rapport. Rapporten vil redegøre for for-

hold i og forskelle mellem medlemslandene. Den-

ne beretning omfatter alle danske forhold, som

indgår i rapporten. Den fælles rapport vil blive

tilstillet Helsinki-Kommissionen og nationale

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

myndigheder og fremsendes til statsrevisorer-

ne.

Er reglerne implementeret, og fører myndig-

hederne tilsyn?

5. Det er Rigsrevisionens vurdering, at bestem-

melserne i Helsinki-konventionen om beskyttelse

af havmiljøet er implementeret i danske love, be-

kendtgørelser mv. Rigsrevisionen finder det til-

fredsstillende, at Miljøstyrelsen vil henvende sig

til Helsinki-Kommissionen angående bestemmel-

sen om afbrænding. Myndighedernes tilsyn, med

om regler overholdes, er imidlertid utilstrækkeligt.

Implementering

6. Reglerne om udledning af spildevand, om op-

stilling af anlæg til modtagelse af affald og kloak-

spildevand samt om aflevering af affald er fast-

sat i Miljøministeriets bekendtgørelser. Søfarts-

styrelsen har i meddelelser fastsat, at større ski-

be skal underkastes en gennemgang for at sikre, at

skibet er udstyret med faciliteter til behandling og

opbevaring af affald.

Tilsyn

7. Miljøstyrelsen har oplyst, at man af ressour-

cemæssige årsager ikke foretager noget aktivt

tilsyn med, om der er opstillet passende modta-

gefaciliteter i havnene. I henhold til havmiljø-

loven skal havnene udarbejde en plan for mod-

tagelse og håndtering af affald fra skibe. Planen

skal indeholde oplysninger om typer og mæng-

der af affald, som kan modtages og håndteres,

og den skal godkendes af Miljøstyrelsen. Hav-

nen er ikke forpligtet til at oplyse styrelsen om,

hvilke mængder der faktisk modtages, men sty-

relsen skal have en kopi af anmeldelser om af-

levering af affald. Styrelsen har oplyst, at disse

oplysninger anvendes i forbindelse med havnens

beregning af den nødvendige kapacitet og ved

myndighedernes kontrol. Styrelsen har videre op-

lyst, at havnene normalt ikke registrerer mæng-

den af affald.

Søfartsstyrelsen fører efter aftale med Miljø-

styrelsen tilsyn med skibenes aflevering af affald.

Styrelsen gennemfører tilsynet på grundlag af et

papirbaseret kontrolskema, som efterfølgende

scannes ind på sagen, der vedrører det pågælden-

de skib. Der er således ikke mulighed for en stati-

stisk efterbehandling, da elektronisk datasøgning

på tværs af sagerne ikke kan lade sig gøre. Ifølge

Søfartsstyrelsen har stort set ingen lastskibe fore-

taget anmeldelser om aflevering af affald, da hver-

ken besætninger eller rederier for de synede uden-

landske skibe har været bekendt med reglerne.

Rigsrevisionen finder, at Søfartsstyrelsen bør kun-

ne redegøre for, om alt affald er afleveret.

Miljøstyrelsen har heller ikke påset, om for-

buddet mod afbrænding bliver efterlevet. Miljø-

styrelsen mener, at omkostningerne ved tilsyn ik-

ke står i et rimeligt forhold til chancen for at af-

sløre overtrædelser.

Søfartsstyrelsen har ikke modtaget oplysnin-

ger om fejl og mangler fra klassifikationsselska-

berne, der forestår kontrollen med, om skibet er

udstyret med faciliteter til behandling og opbeva-

ring af affald, og styrelsen har ikke haft bemærk-

ninger i forbindelse med gennemgang af klassifi-

kationsselskabernes arbejde. Efter styrelsens op-

fattelse er de nødvendige certifikater udstedt, og

det antages, at synene har haft den ønskede effekt.

Rigsrevisionen finder imidlertid, at Søfartsstyrel-

sen bør udbygge tilsynet med området ved at ind-

hente årlige rapporter fra klassifikationsselska-

berne.

Er tiltag til forbedring af navigationsforhol-

dene sat i værk?

8. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de dan-

ske myndigheder har sikret, at en række tiltag

om forbedring af navigationsforholdene er sat i

værk.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Efter Helsinki-konventionen skal medlemslan-

dene revurdere de vigtigste sejlruter, udvikle elek-

troniske søkort, etablere et automatisk identifika-

tionssystem (AIS) og etablere pladser for skibe i

nød.

Farvandsvæsenet har udarbejdet principper

for opmålingsarbejdet af de vigtigste sejlruter,

og genopmålingen er påbegyndt i 2003. Kort-

og Matrikelstyrelsen har udarbejdet de elektroni-

ske kort og ajourfører disse løbende.

Etableringen af et landbaseret monitorerings-

system baseret på AIS-signaler vil kunne afslut-

tes i Danmark som aftalt. Det fælles system vil

dog ikke kunne afsluttes til tiden grundet for-

hold i andre lande. Det vil derfor ikke være mu-

ligt for Farvandsvæsenet at udarbejde fuldt ud

dækkende statistikker over skibstrafikken.

Miljøstyrelsen har udpeget nødpladserne, men

de beredskabsmæssige forhold er endnu ikke af-

klaret.

Bliver andre medlemslande orienteret om for-

ureningsforhold?

9. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de andre

medlemslande bliver orienteret om forurenings-

forhold.

Underretning om forureningshændelser

10. Forsvaret har udarbejdet en række rapporter

vedrørende ulykken med tankskibet Baltic Carrier.

Rapporterne er baseret på en særlig skabelon,

som er anbefalet af Helsinki-Kommissionen. Rap-

porterne er sendt til Tyskland og Sverige, som

deltog i bekæmpelsen, men ikke til andre med-

lemslande.

Endvidere har forsvaret udarbejdet nogle si-

tuationsrapporter i forbindelse med en større

ulykke ved Bornholm. Forsvaret har ikke i un-

dersøgelsesperioden modtaget rapporter fra de

andre medlemslande om hændelser, som kan true

danske farvande.

Konsultationer om forebyggelse

11. Miljøstyrelsen var i forbindelse med ulyk-

ken med tankskibet Baltic Carrier i kontakt med

Helsinki-Kommissionens sekretariat, som besøg-

te området ved Grønsund. Miljøstyrelsen har op-

lyst, at man formentlig vil drøfte de forskellige

aspekter i relation til Fu Shan Hai med de andre

medlemslande, dog først når sagen er afsluttet.

Miljøstyrelsen har bekræftet, at der ikke derud-

over i undersøgelsesperioden har været konsul-

tationer af den nævnte type.

Miljøstyrelsen har således efterlevet bestem-

melsen vedrørende konsultationer om forebyg-

gelse og kontrol af forurening i sagen om Baltic

Carrier, idet det vedrørende Fu Shan Hai er Mil-

jøstyrelsens vurdering, at konsultationer kan ske

efterfølgende.

Rapportering om implementering

12. Repræsentanter fra medlemslandene har på

årsmøderne i Helsinki inden for henholdsvis ma-

ritim sikkerhed og forureningsbekæmpelse frem-

lagt og udvekslet oplysninger om relevante hæn-

delser siden sidste møde. Det meste er ifølge Mil-

jøstyrelsen mundtligt refereret, men nogle lande

har også udarbejdet skriftlige indlæg. Miljøsty-

relsens rapportering om tiltag, effektivitet og pro-

blemer vedrørende implementeringen af bestem-

melserne i Helsinki-konventionen finder udeluk-

kende sted mundtligt.

Miljøstyrelsen bør overveje om rapportering

af så komplicerede forhold også bør foreligge

skriftligt, så erfaringerne kan fastholdes.

Er der etableret et hensigtsmæssigt beredskab?

13. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de dan-

ske myndigheders foranstaltninger, som skal sik-

re et beredskab, der vil være i stand til effektivt

at kunne bekæmpe en forurening, bør udvikles

yderligere.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Et hensigtsmæssigt beredskab forudsætter, at

medlemslandene har udarbejdet en beredskabs-

plan, gennemfører øvelser i forureningsbekæm-

pelse, overvåger havmiljøet samt foretager kon-

trol i overensstemmelse med internationale afta-

ler.

National beredskabsplan

14. Søværnets Operative Kommando (SOK) har

i 2004 udsendt en plan for det statslige, danske

beredskab til bekæmpelse af forurening af havet

med olie og andre skadelige stoffer. I henhold til

aftalen af 23. december 1999 mellem det davæ-

rende Miljø- og Energiministerium og Forsvars-

ministeriet om forsvarets opgaver og beføjelser

på havmiljøområdet skal Forsvarsministeriet fo-

restå

bekæmpelse af olie- og kemikalieforure-

ning

af havet og de kystnære dele af søterritoriet

i samarbejde med redningsberedskabet og andre

myndigheder.

Forsvarskommandoen (FKO) har oplyst, at

bestemmelserne om kemikalieforurening ikke

skulle følges.

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør Forsvars-

ministeriet udbygge beredskabsplanen, så bestem-

melserne om kemikalieforurening indgår heri.

Rigsrevisionen bemærker, at SOK i juni 2002

nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge

kapaciteten på miljøområdet, herunder antal mil-

jøskibe og deres udrustning. Rigsrevisionen fin-

der, at fastlæggelse af kapaciteten på miljøområ-

det burde have foreligget langt tidligere, fx ved

overførslen i januar 2000 eller umiddelbart efter

ulykken i Kadetrenden i marts 2001.

På foranledning af Søfartsstyrelsen og Far-

vandsvæsenet blev der i 2002 udarbejdet en ri-

sikovurdering af sejladsforhold i de danske far-

vande. Rigsrevisionen bemærker, at vurderin-

gen er baseret på statistikker for perioden 1997-

2001, og at den nye udskibningshavn i Primorsk

i Rusland ikke indgår i rapporten. Forsvaret har

anført, at der ikke er belæg for at udarbejde en

ny risikoanalyse før efter 2008, hvor effekten af

AIS vil kunne afspejles. Rigsrevisionen finder, at

Forsvarsministeriet bør udarbejde en ny risiko-

analyse, særlig henset til at der i 2002 blev åbnet

en ny stor udskibningshavn for olie i Primorsk.

Miljøenhederne er placeret i København og

Korsør og er således nær Drogden, Langelands-

bæltet, Hatter Rev, Kadetrenden og Sundet Nord,

hvor der er en høj risiko for skibsulykker. Efter

Rigsrevisionens opfattelse kan en effektiv be-

kæmpelse af olieforurening i Femernbælt, i far-

vandet omkring Bornholm eller i Nordsøen væ-

re vanskelig, da miljøskibene ikke kan nå frem

i tide. Bekæmpelse i mørke er ifølge FKO heller

ikke muligt.

Øvelser i forureningsbekæmpelse

15. I henhold til beredskabsplanen skal der af-

holdes både nationale og internationale øvelser,

der skal indgå forskellige elementer, og der skal

normalt aflægges rapport om forløbet. SOK har i

samarbejde med Beredskabsstyrelsen planlagt og

normalt også gennemført 6 årlige øvelser i foru-

reningsbekæmpelse i de kystnære farvande. Ved

øvelserne har både statslige, amtslige og kommu-

nale enheder deltaget. Efter afholdelsen af de år-

lige øvelser er der udarbejdet en evalueringsrap-

port. Øvelserne er på nær én (ved Rømø) afvik-

let i de østlige farvande og finder ikke sted i vin-

termånederne (december-februar), hvor vejrfor-

holdene kan være barske. Ifølge evalueringerne

er der bl.a. behov for at skabe større klarhed over

det ansvar, som påhviler de enkelte myndighe-

der, at forbedre kommunikationen mv. Rigsrevi-

sionen finder, at øvelserne kan forbedres ved, at

SOK tilstræber, at aktiviteterne afvikles gennem

hele året. SOK har for så vidt angår de internati-

onale øvelser oplyst, at der afvikles 2 årlige øvel-

ser dels en såkaldt papirøvelse i kommunikation,

dels egentlige øvelser, hvor skibe afprøves og

samarbejde indøves. Planlægningen af de inter-

nationale øvelser går på skift landene imellem,

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

og det tilstræbes, at øvelserne afvikles i forbindel-

se med de nationale beredskabsøvelser.

Overvågning af havmiljøet

16. Omfanget af overvågning af havmiljøet blev

fastlagt i forbindelse med overførslen af opga-

ven til Forsvarsministeriet, hvorefter Flyvevåb-

net skal udføre overvågning i 500 jetflyvetimer

udført af specialudrustede fly af hele søterrito-

riet.

Planen for flyovervågning skal sikre, at flest

mulige olieudslip m.m. bliver opdaget. Imidler-

tid afviger afviklingen af flyvetimer fra planen,

hvorfor der er en øget risiko for, at færre olieud-

slip bliver opdaget. Den effektive overvågning

af havet er dog forbedret, idet ruteforløb er ænd-

ret, hvorved der anvendes færre flyvetimer over

landområder.

Havnestatskontrol

17. I henhold til internationale aftaler skal med-

lemslandene foretage kontrol på mindst 25 % af

udenlandske skibe. Søfartsstyrelsen foretog i 2003

havnestatskontroller på 606 udenlandske skibe i

danske havne. I forbindelse hermed blev 22 ski-

be tilbageholdt, idet der blev konstateret så væ-

sentlige mangler ved skibet, at fortsat sejlads vil-

le medføre fare for de ombordværende, den øvri-

ge skibstrafik eller havmiljøet.

Søfartsstyrelsen har, baseret på opgørelser fra

Danmarks Statistik for perioden 2000-2003, skøn-

net, at 2.400 skibe årligt anløber danske havne.

Først fra den 1. juli 2003 blev der gennemført en

registrering af udenlandske skibe, hvorfor Sø-

fartsstyrelsen først fra denne dato kan dokumen-

tere, at bestemmelsen om kontrol på mindst 25 %

af udenlandske skibe er efterlevet.

Når der opstår mistanke om en ulovlig udled-

ning fra et skib, anmoder SOK Søfartsstyrelsen

om en havnestatskontrol i skibets næste ankomst-

havn, dog kun hvis forsvaret af særlige grunde ik-

ke har mulighed for at foretage ransagning af ski-

bet, mens det befinder sig på dansk havområde.

Ifølge forsvaret behandler Søfartsstyrelsen ik-

ke sådanne anmodninger uden for normal arbejds-

tid/i weekenden. Dette har medført, at der i flere

tilfælde ikke er foretaget de nødvendige under-

søgelser af skibet i næste ankomsthavn, og at en

(eventuel) straffesag mod skibet har måttet hen-

lægges på grund af manglende bevis. Søfartssty-

relsen har afvist anklagerne fra forsvaret.

Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der mel-

lem forsvaret og Søfartsstyrelsen har hersket uklar-

hed om procedurerne for undersøgelse og indsam-

ling af beviser. Søfartsstyrelsen har meddelt, at

der i december 2004 er indgået en aftale om en

klar ansvarsfordeling på det maritime område mel-

lem Forsvarsministeriet og Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet.

Ulykken i Kadetrenden

18. Baltic Carrier er navnet på den olietanker,

som marts 2001 kolliderede med fragtskibet Tern.

Ulykken skete i dybtvandsruten ved Kadetren-

den øst for Falster. Ved kollisionen blev en olie-

tank på Baltic Carrier slået læk, og ca. 2.400 tons

olie – ud af en samlet last på 33.000 tons – løb

ud i havet.

Beredskabsstyrelsen har i rapporten om be-

kæmpelse af olieforureningen efter Baltic Car-

rier gennemgået og vurderet myndighedernes ind-

sats m.m. Rapporten blev udarbejdet umiddelbart

efter ulykken af en tværfaglig arbejdsgruppe.

I denne beretning vurderes de danske myn-

digheders aktiviteter omkring beredskab og be-

kæmpelse i sagen om Baltic Carrier i forhold til

relevante bestemmelser i Helsinki-konventionen.

19. Det er Rigsrevisionens vurdering, at forløbet

af bekæmpelsen af olieforureningen efter Baltic

Carrier viste, at beredskabet ikke var fuldt til-

strækkeligt, og at bekæmpelsen af forureningen

kunne have været gennemført mere effektivt.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Beredskabet

20. Gennemgangen har vist, at beredskabet ik-

ke var fuldt tilstrækkeligt. Således var informa-

tioner om bekæmpelse af tung fuelolie på havet

og forurening i lavvandede områder ikke umid-

delbart tilgængelige for myndighederne. Den stats-

lige plan var ikke koordineret med beredskabs-

indsatsen på land, og fx var der ingen planer for

bortskaffelse af spildolien.

Bekæmpelsen

21. Gennemgangen har vist, at det lykkedes at

opsamle 90 % af den spildte olie. Beredskabs-

styrelsen har i rapporten om bekæmpelse af olie-

forureningen efter Baltic Carrier gennemgået og

vurderet myndighedernes indsats m.m. I rappor-

ten anføres bl.a., at bekæmpelsesopgaven samlet

set må vurderes som værende løst på tilfredsstil-

lende vis. Rigsrevisionen finder det positivt, at

myndighederne har foretaget en evaluering af og

indsamlet erfaringer fra bekæmpelsen af olieforu-

reningen. I rapporten findes en række anbefalinger

om styrkelse af havmiljøberedskabet. Forsvaret

har således anskaffet nyt udstyr, som kan bruges

ved bekæmpelse af forurening med tung fuelolie.

Bekæmpelsen kunne have været gennemført

mere effektivt, idet kun en del af olien blev op-

samlet på åbent hav. Det meste af olien blev

samlet op i et fuglebeskyttelsesområde, så det

lykkedes ikke at skåne miljøfølsomme områder.

SOK kunne ikke på nær én overholde de tidsfri-

ster, der er fastsat i anbefalinger i henhold til Hel-

sinki-konventionen.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist:

•

At bestemmelserne i Helsinki-konventionen

om beskyttelse af havmiljøet er implemente-

ret i danske love, bekendtgørelser mv. Myn-

dighedernes tilsyn, med om regler overhol-

des, er imidlertid utilstrækkeligt.

•

At de danske myndigheder har sikret, at en

række tiltag om forbedring af navigationsfor-

holdene er sat i værk.

•

At de andre medlemslande bliver orienteret

om forureningsforhold.

•

At de danske myndigheders foranstaltninger,

som skal sikre et beredskab, der vil være i

stand til effektivt at kunne bekæmpe en for-

urening, bør udvikles yderligere.

•

At forløbet af bekæmpelsen af olieforurenin-

gen efter Baltic Carrier viste, at beredskabet

ikke var fuldt tilstrækkeligt. Det lykkedes at

opsamle 90 % af den spildte olie, men be-

kæmpelsen af forureningen kunne have væ-

ret gennemført mere effektivt. Myndigheder-

ne har på baggrund af ulykken taget en ræk-

ke initiativer, således har forsvaret efterføl-

gende anskaffet nyt udstyr.

II. Indledning, formål, afgrænsning

og metode

A. Indledning

22. Denne beretning afgives til statsrevisorerne

i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997.

Beretningen indeholder resultatet af en un-

dersøgelse af implementeringen af Helsinki-kon-

ventionens artikel 8, 13, 14 og 16 i dansk ret samt

af, hvorledes beredskabet virkede i et konkret

tilfælde.

Konventionen omfatter landene ved Øster-

søen: Danmark, Estland, Finland, Letland, Li-

tauen, Polen, Rusland, Sverige og Tyskland, her-

efter kaldet medlemslandene.

23. Rigsrevisionen har i statsrevisorernes beret-

ning nr. 9/00 om overvågningen af olieforure-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

ningen på havet behandlet de statslige initiativer

vedrørende opdagelse af olieforurening i de dan-

ske farvande samt identifikation og strafforføl-

gelse af olieforurenere i perioden 1995-2000.

Rigsrevisionerne i de fleste lande omkring

Østersøen gennemførte i 2000 en parallel revi-

sion af Helsinki-konventionens artikel 6 om for-

urening fra landbaserede kilder. I den anled-

ning blev der udarbejdet en fælles rapport med

resultaterne af de nationale undersøgelser.

24. Havets miljøtilstand har stor bevågenhed hos

befolkningen. Transporten af olie gennem Øster-

søen er stigende, og der er øget risiko for, at ha-

vet forurenes ved udledninger fra skibe eller som

følge af ulykker. Der har i de senere år været 2

større skibsulykker i Østersøen med olieforure-

ning til følge.

Rigsrevisionerne i Danmark, Estland, Finland,

Letland, Litauen, Polen, Rusland og Tyskland

blev i 2003 enige om at undersøge implemente-

ringen af Helsinki-konventionens bestemmelser

om forurening af havmiljøet.

25. Helsinki-konventionens hovedformål er at

medvirke til at beskytte havmiljøet mod forure-

ning. Den første konvention blev underskrevet i

1974 og trådte i kraft i 1980. Konventionen er

siden revideret i 1992. Alle landene ved Øster-

søen har tiltrådt konventionen, som dækker Øster-

søen, Øresund og Bælterne samt Skagerrak op til

en linje fra Skagen til Gøteborg.

Konventionen omfatter 38 artikler samt 7 an-

nekser knyttet til nogle af artiklerne. Herudover

er der udstedt godt 100 anbefalinger, såkaldte re-

kommandationer. Denne undersøgelse omfatter

konventionens bestemmelser om forurening af

havmiljøet:

•

Artikel 8 om forhindring af forurening fra skibe

•

Artikel 13 om underretning og konsultation

vedrørende forureningshændelser

•

Artikel 14 om samarbejde vedrørende bekæm-

pelse af havforurening

•

Artikel 16 om rapportering og udveksling af

informationer.

Til artikel 8 knyttes anneks IV, der handler om

udledning og aflevering af kloakspildevand m.m.

samt om forbedring af navigationsforholdene. Til

artikel 14 knyttes anneks VII, der bl.a. handler

om beredskabsplaner. I beretningen omtales be-

stemmelserne i samme rækkefølge, dog behand-

les havnestatskontrollen i kap. VI. I bilag 1 er de

valgte artikler gengivet.

26. Konventionens bestemmelser er bindende for

medlemslandene på den måde, at de er forpligtet

til at implementere bestemmelserne i national lov-

givning. Anbefalingerne, der vedtages af mini-

strene fra medlemslandene, har ikke samme ju-

ridiske status som konventionen. Imidlertid bliver

anbefalinger af danske myndigheder opfattet som

bindende regler.

27. EU udsteder også forordninger og direktiver

vedrørende havmiljøet mv. Disse regler har for

Danmarks vedkommende forrang. I nogle tilfæl-

de henviser Helsinki-konventionen til regler ud-

stedt af EU og til FN’s søfartsorganisation, In-

ternational Maritime Organisation (IMO). Som

eksempel kan nævnes, at det i anneks IV, § 4, er

fastsat, at reglerne i Marpol-konventionen (Inter-

national Convention for the Prevention of Pollu-

tion from Ships, 1973/78) skal anvendes.

28. Miljøministeriet er ansvarlig for lovgivnin-

gen, jf. lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyt-

telse af havmiljøet med senere ændringer. På det

nationale plan er ansvaret for havmiljøet fordelt

mellem kommuner, amtskommuner og staten.

Havmiljøloven fastlægger de organisatoriske ram-

mer for bekæmpelse af forureninger med olie og

andre stoffer. Forsvarsministeren forestår i sam-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

arbejde med redningsberedskabet og andre myn-

digheder bekæmpelsen af olieforurening på ha-

vet og i de kystnære dele af søterritoriet. For-

svarsministeriet har i bekendtgørelse fastsat, at

en række opgaver og beføjelser efter havmiljø-

loven, herunder bekæmpelsesopgaven, henlæg-

ges til Forsvarskommandoen (FKO). Søværnets

Operative Kommando (SOK) forestår overvåg-

ning og det operative bekæmpelsesarbejde.

Kommunalbestyrelserne forestår sanering af

kyststrækningerne og bekæmpelse af forurening

i havne og skal bl.a. udarbejde beredskabsplaner

herfor. Amtsrådet samordner de kommunale be-

redskabsplaner samt forestår og koordinerer ind-

satsen ved alvorlige og omfattende forureninger.

I bilag 2 findes en oversigt over ansvarlige

myndigheder på området samt deres aktører og

opgaver.

B. Formål

29. Rigsrevisionen har undersøgt og vurderet om:

•

Reglerne er implementeret, og om myndig-

hederne fører tilsyn hermed.

•

Forbedring af navigationsforholdene i Øster-

søområdet er sat i værk.

•

Andre medlemslande bliver orienteret om

forureningsforhold.

•

Der er etableret et hensigtsmæssigt beredskab.

Endvidere har Rigsrevisionen undersøgt, hvor-

ledes beredskabet virkede i et konkret tilfælde.

Resultaterne heraf indgår i kapitlet om ulykken

i Kadetrenden.

C. Afgrænsning

30. Undersøgelsen omfatter et udvalg af Helsin-

ki-konventionens artikler. I undersøgelsen indgår

departementer og styrelser under Forsvarsmini-

steriet, Miljøministeriet, samt Økonomi- og Er-

hvervsministeriet. Undersøgelsen omfatter pri-

mært perioden 2000-2003.

D. Metode

31. Rigsrevisionen har som led i undersøgelsen

gennemgået love, bekendtgørelser mv. af rele-

vans for området, brevvekslet og holdt møder

med FKO, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen samt

SOK i Århus.

Rigsrevisionen har endvidere gennemgået og

inddraget resultater fra Beredskabsstyrelsens rap-

port om bekæmpelse af olieforureningen efter

olietankeren Baltic Carrier. Der er endvidere ind-

hentet faglig bistand fra Danmarks Meteorologi-

ske Institut til brug for undersøgelsen af ulykken

i Kadetrenden.

32. Rigsrevisionen har benyttet et konkret til-

fælde til at belyse, om beredskabet fungerer på

tilfredsstillende måde. I den periode, som er om-

fattet af undersøgelsen, har der været flere ulyk-

ker i Østersøen, hvor der er sluppet olie ud i ha-

vet med en større forurening til følge. På dansk

område har der bl.a. været en ulykke i Kadetren-

den i 2001, hvor olietankeren Baltic Carrier blev

vædret, og en ulykke ved Bornholm i 2003, hvor

fragtskibet Fu Shan Hai gik ned. I denne under-

søgelse indgår sagen vedrørende Baltic Carrier,

da denne ulykke var meget omfattende. Forløbet

er tillige evalueret af de statslige myndigheder,

som var involveret. Sagen vedrørende Fu Shan

Hai er endnu ikke afsluttet.

33. Undersøgelsen er tilrettelagt som en del af

en parallel revision med deltagelse af rigsrevi-

sionerne i Danmark, Estland, Finland, Letland,

Litauen, Polen, Rusland og Tyskland. Der er ind-

gået en samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, at

de enkelte rigsrevisioner individuelt vælger me-

tode for undersøgelsen. En sammenstilling af op-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

lysninger om implementering af de udvalgte be-

stemmelser i Helsinki-konventionen vil indgå i

en fælles rapport. Rapporten vil redegøre for for-

hold i og forskelle mellem medlemslandene. Den-

ne beretning omfatter alle danske forhold, som

indgår i rapporten. Den fælles rapport vil blive

tilstillet Helsinki-Kommissionen og nationale

myndigheder og fremsendes til statsrevisorerne.

34. Beretningen har i udkast været forelagt Mil-

jøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet

samt Forsvarsministeriet. Ministeriernes bemærk-

ninger er i videst muligt omfang indarbejdet i be-

retningen.

udstyret med rørledning og pumpe til udtømning

til modtageanlæg i land. I forskriften findes og-

så retningslinjer for systemer til opbevaring af

kloakspildevand. Forskriften er senere for visse

typer af skibe erstattet af en række tekniske for-

skrifter.

Søfartsstyrelsen har i de tekniske forskrifter

præciseret, under hvilke omstændigheder det er

tilladt at udlede spildevand, men man har ikke

taget afsæt i et generelt forbud.

38. Søfartsstyrelsen eller de internationale klas-

sifikationsselskaber fører tilsyn med, at danske

skibe er udstyret med de tekniske installationer,

som er fastlagt i Marpol-konventionen, og udste-

der/fornyer i forbindelse hermed certifikat om

forebyggelse af forurening med kloakspildevand.

Søfartsstyrelsen kontroller også operative for-

hold omkring håndteringen af kloakspildevand

på passagerskibe og visse større fiske- og last-

skibe.

39. I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 534

af 21. juni 1992 om udtømning af

affald

fra ski-

be mv. – udstedt i henhold til havmiljøloven – er

det fastsat, at udtømning af affald, som frem-

kommer ved skibets normale drift, ikke må finde

sted på dansk søterritorium.

40. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse straf-

fes overtrædelser af bestemmelserne om udtøm-

ning i havet med bøde eller hæfte. Miljøstyrel-

sen har oplyst, at der ikke i undersøgelsesperio-

den har været overtrædelser af reglerne.

41. Undersøgelsen har vist, at Søfartsstyrelsen

i de tekniske forskrifter – udstedt i henhold til

lov om skibes sikkerhed – har præciseret, under

hvilke omstændigheder det er tilladt at udlede

spildevand. Miljøministeriet har i bekendtgørel-

se yderligere fastsat, at udtømning af affald inkl.

kloakspildevand er forbudt på dansk søterrito-

rium.

III. Er reglerne implementeret, og

fører myndighederne tilsyn?

35. I dette kapitel undersøges og vurderes, om

en række bestemmelser i Helsinki-konventionen

er blevet implementeret i danske love, bekendt-

gørelser mv. I tilknytning til de enkelte bestem-

melser vil Rigsrevisionen også undersøge, om

myndighederne fører tilsyn med, om reglerne

overholdes, og om de virker.

A. Det er forbudt at udlede spildevand m.m.

fra skibe i Østersøen

36. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmelse

i anneks IV, § 5, er udledning af kloakspilde-

vand forbudt, dog med visse undtagelser. Fx er

det tilladt at udlede behandlet, desinficeret kloak-

spildevand på åbent hav, dvs. mindst 4 sømil fra

land.

37. Søfartsstyrelsen har i teknisk forskrift af 15.

februar 1990 om behandling og opbevaring af

kloakspildevand i skibe – udstedt i medfør af lov

om skibes sikkerhed mv. – fastsat, at udtømning

kloakspildevand

kan finde sted under nærme-

re bestemte betingelser, og at skibet skal være

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

B. Der er opstillet modtagefaciliteter til

kloakspildevand i havnene

42. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmelse

i anneks IV, § 5, skal havnene etablere passende

modtagefaciliteter for kloakspildevand.

43. Denne bestemmelse er implementeret i hav-

miljøloven og specificeret i bekendtgørelse nr.

1003 af 10. december 2002 om modtagefacilite-

ter for affald fra skibe mv.

Ifølge bekendtgørelsen skal alle danske hav-

ne etablere modtagefaciliteter for driftsaffald fra

skibe.

Faciliteterne skal have tilstrækkelig kapacitet

til at opfylde behovet for aflevering, så skibene

ikke forsinkes unødigt.

Havnen skal tillige sørge for at etablere mod-

tagefaciliteter for olieslam og andre olierester,

samt for kloakspildevand.

En bruger, der finder, at havnens modtagefa-

ciliteter ikke har den tilstrækkelige kapacitet,

kan klage til vedkommende, som driver havnen.

Havnen skal sende en kopi af klagen til Miljøsty-

relsen, der kan meddele havnen et påbud om at

udbygge faciliteterne.

44. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen af res-

sourcemæssige årsager ikke foretager noget ak-

tivt tilsyn med, om der er opstillet modtagefacili-

teter i havnene.

Styrelsen har oplyst, at der ikke er udstedt

påbud til nogen havne angående udbygning af

modtagefaciliteter i perioden 2000-2003.

Styrelsen har videre oplyst, at havnemyn-

dighederne normalt ikke registrerer modtaget

affald.

45. Undersøgelsen har vist, at Miljøstyrelsen har

fastsat regler om opstilling af anlæg til modta-

gelse af affald, herunder kloakspildevand, men

styrelsen fører ikke aktivt tilsyn med havnenes

modtagefaciliteter.

C. Skibe skal aflevere affald før afsejling. Af-

brænding af skibsaffald er forbudt i nationalt

farvand

a. Aflevering af affald

46. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmelse

i anneks IV, § 7, har skibe pligt til at aflevere alt

affald (olieholdigt materiale, kloakspildevand

mv.) til havnens modtagefacilitet.

Der gælder visse undtagelser, fx for passa-

gerskibe med kort overfart og ved utilstrække-

lige modtagefaciliteter.

47. Efter Miljøministeriets bekendtgørelse om

modtagefaciliteter for affald fra skibe mv. har

skibsføreren pligt til at sørge for, at alt driftsaf-

fald og alle lastrester afleveres til havnens mod-

tagestation. Skibsføreren skal anmelde mængde

og type af affald, som skibet forventes at have

ombord ved anløb, og samtidig angive, hvad der

påtænkes afleveret til havnen. Ifølge Miljøstyrel-

sen skal alt affald afleveres, dvs. også kloakspil-

devand.

Miljøstyrelsen har oplyst, at ifølge anbefa

ling 22/3 af 21. marts 2001 er bl.a. kloakspil-

devand undtaget fra den obligatoriske afleve-

ring. Bekendtgørelse nr. 631 af 27. juni 2000

og den gældende bekendtgørelse nr. 1003 af 10.

december 2002 indeholder dog bestemmelser

om en obligatorisk aflevering. Miljøstyrelsen

har således fastholdt, at alt affald er dækket af

afleveringspligten. Miljøstyrelsen har anført, at

ud over hensynet til miljøet har EU’s direktiv

om modtagefaciliteter (2000/59), som fastsætter

afleveringspligt for alt skibsgenereret affald, haft

betydning.

De danske regler om aflevering af affald er

således efter Rigsrevisionens opfattelse mere vidt-

gående end reglerne i Helsinki-konventionen,

som fastsætter, at affald, der lovligt kan udledes i

henhold til Marpol-konventionen 1973/78, er und-

taget fra afleveringspligten.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør myndig-

hedernes tilsyn med reglernes overholdelse såle-

des følge EU’s direktiv og ikke Helsinki-konven-

tionen.

48. Miljøstyrelsen har oplyst, at Søfartsstyrel-

sen efter en aftale med Miljøstyrelsen, som tråd-

te i kraft i december 2002, fører tilsyn med ski-

benes aflevering af affald.

Søfartsstyrelsen har vedrørende tilsynet i

2003 oplyst følgende: I foråret 2003 har styrel-

sen løbende udarbejdet og implementeret de værk-

tøjer, som er nødvendige for tilsynet med ski-

benes anmeldepligt og aflevering af affald. Efter

denne periode er tilsynet udført i fuldt omfang.

Styrelsen har således udført syn vedrørende af-

fald på 450 skibe, hvoraf 370 er udført på uden-

landske skibe i forbindelse med havnestatskon-

trol, mens 80 er udført på danske skibe under det

almindelige lovpligtige syn. (Havnestatskontrol-

len er omtalt i kap. VI). Stort set alle syn er ud-

ført i perioden juni-december, dvs. efter imple-

menteringsperioden i foråret 2003. Tilsynsfor-

pligtelsen er således for perioden juni-december

2003 efter Søfartsstyrelsens opfattelse overholdt,

idet der på årsbasis skal afholdes syn på ca. 600

udenlandske og ca. 100 danske skibe.

49. Søfartsstyrelsen udfører tilsynet på grundlag

af et papirbaseret kontrolskema, som efterføl-

gende scannes ind på den pågældende sag. Der

er således ikke mulighed for en statistisk efterbe-

handling, da elektronisk datasøgning på tværs af

rapporterne ikke kan lade sig gøre.

Hovedresultatet af tilsynene er en konstate-

ring af, at stort set ingen lastskibe har foretaget

anmeldelser om aflevering af affald, da hverken

besætninger eller rederier for de synede uden-

landske skibe har været bekendte med reglerne.

Søfartsstyrelsen oplyser, at flertallet af færger,

som går i fast rutefart på dansk havn, af Miljø-

styrelsen har fået dispensation for anmeldeplig-

ten.

Rigsrevisionen finder, at Søfartsstyrelsen bør

kunne redegøre for, om alt affald er afleveret.

50. På baggrund af Søfartsstyrelsens konstate-

ring af det manglende kendskab til reglerne be-

sluttede Miljøstyrelsen at iværksatte en oplys-

ningskampagne. Som opfølgning herpå har Sø-

fartsstyrelsen fra 2004 udleveret en informati-

onsskrivelse til skibenes besætninger i forbin-

delse med de foretagne havnestatskontroller,

hvor anmeldelsespligten indskærpes.

51. Efter bekendtgørelsen om modtagefacilite-

ter for affald fra skibe mv. skal den, der driver

havnen, udarbejde en plan for modtagelse og

håndtering af affald fra skibe. Planen skal ind-

sendes til og godkendes af Miljøstyrelsen. I

henhold til særlige kravspecifikationer skal pla-

nen indeholde oplysninger om typer og mæng-

der af affald, som kan modtages og håndteres.

Planen skulle indsendes første gang den 15. no-

vember 2002, næste gang den 15. november

2005. Havnene er ikke forpligtede til at oplyse

styrelsen om, hvilke mængder der faktisk mod-

tages, men skal have en kopi af anmeldelser om

aflevering af affald. Styrelsen har oplyst, at dis-

se oplysninger anvendes i forbindelse med hav-

nens beregning af den nødvendige kapacitet og

ved myndighedernes kontrol. Styrelsen har vi-

dere oplyst, at havnene normalt ikke registrerer

mængden af affald.

52. Undersøgelsen har vist, at skibsføreren ef-

ter Miljøministeriets bekendtgørelse om modta-

gefaciliteter for affald fra skibe mv. har pligt til

at sørge for, at alt driftsaffald afleveres til hav-

nens modtagestation. Bestemmelsen om anmel-

delse vedrørende aflevering af affald efterleves

ikke, da hverken besætninger eller rederier for

de synede udenlandske skibe har været bekendt

med reglerne. Rigsrevisionen finder, at Søfarts-

styrelsen bør kunne redegøre for, om alt affald

er afleveret.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Undersøgelsen har tillige vist, at Miljøstyrel-

sen ikke får oplysninger om, hvilke typer og

mængder af affald som faktisk modtages og

håndteres i danske havne.

b. Afbrænding af affald

53. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmel-

se i anneks IV, § 8, er afbrænding af skibsgene-

reret affald forbudt i nationalt farvand.

54. Afbrænding af materialer må ifølge havmil-

jøloven ikke finde sted på havet. Affald opstået i

forbindelse med normal drift af skibet er dog

undtaget. Denne bestemmelse synes ikke at være

i overensstemmelse med reglen i anneks IV,

hvorefter ”The Contracting Parties shall prohibit

any incineration of ship-generated wastes on

board ships, irrespective of their nationality, ope-

rating in their territorial seas”.

55. Miljøstyrelsen har meddelt, at det er korrekt,

at der er en uoverensstemmelse mellem Helsinki-

konventionens anneks IV, § 8, og ordlyden af

havmiljølovens § 31, stk. 3. pkt. 1. Baggrunden

er, at definitionen af ”incineration” i Helsinki-

konventionens artikel 10 ikke medtager afbræn-

ding af ”normaldriftsaffald”, mens konventio-

nens anneks IV, § 8, medtager alt affald. Miljø-

styrelsen vil henvende sig til Helsinki-Kommissi-

onen for at afklare dette spørgsmål.

56. Overtrædelse af bestemmelser i havmiljølo-

ven straffes med bøde. Rigsrevisionen har bedt

Miljøstyrelsen om en redegørelse for, hvorledes

forbuddet bliver håndhævet. Rigsrevisionen har

desuden bedt om en oversigt, som viser antal sa-

ger, der er rejst i perioden 2000-2003, samt hvor

mange bøder der er udstedt.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der ikke i under-

søgelsesperioden har været sager angående ulov-

lig afbrænding. Miljøstyrelsen mener, at omkost-

ningerne ved tilsyn ikke står i et rimeligt forhold

til chancen for at afsløre overtrædelser. Styrelsen

har derfor ikke iværksat initiativer for at påse,

om forbuddet mod afbrænding efterleves.

57. Undersøgelsen har vist, at afbrænding af

materialer ifølge havmiljøloven ikke må finde

sted på havet. Affald opstået i forbindelse med

normal drift af skibet er dog undtaget, hvilket

ikke er i overensstemmelse med reglen i Hel-

sinki-konventionens anneks IV. Rigsrevisionen

finder det tilfredsstillende, at Miljøstyrelsen vil

henvende sig til Helsinki-Kommissionen angå-

ende denne bestemmelse. Miljøstyrelsen har ik-

ke iværksat initiativer for at påse, om forbuddet

mod afbrænding efterleves. Miljøstyrelsen me-

ner, at omkostningerne ved tilsyn ikke står i et

rimeligt forhold til chancen for at afsløre over-

trædelser.

D. Skibe i international fart underkastes kon-

trol af udstyr

58. I henhold til anneks IV, § 5, skal et skib i

international sejlads underkastes en gennemgang,

inden det indsættes i fart, for at sikre, at skibet er

udstyret med forskellige faciliteter til behandling

og opbevaring af affald. Tillige skal skibet under-

kastes periodisk tilsyn for at sikre, at faciliteterne

fortsat er til stede og virker.

59. I henhold til meddelelser fra Søfartsstyrel-

sen, række B, kap. 24, om forebyggelse af foru-

rening med affald, skal større skibe underkastes

de ovennævnte syn. Disse syn skal være så effek-

tive, at de sikrer, at konstruktionen, systemerne

og materialerne fuldstændigt opfylder de gælden-

de bestemmelser.

60. Søfartsstyrelsen har oplyst, at der er indgå-

et aftaler med de såkaldte klassifikationsselska-

ber, der – bortset fra passagerskibe – er bemyn-

diget til at udføre syn på alle klassificerede ski-

be.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

For så vidt angår passagerskibe samt skibe,

der er uklassificerede, forestår styrelsen syn og

godkendelse. For passagerskibe har styrelsen ale-

ne oplysninger om resultatet af de foretagne syn,

som findes på sagerne. Styrelsen har ikke fo-

retaget en gennemgang af disse, men det er sty-

relsens generelle indtryk, at certificeringen af dis-

se skibe ikke har givet anledning til problemer.

61. Da Søfartsstyrelsen ikke har modtaget oplys-

ninger om fejl og mangler fra klassifikationssel-

skaberne, og da styrelsen ikke har haft bemærk-

ninger i forbindelse med gennemgang af klassifi-

kationsselskabernes kontrol af danske skibe, kon-

kluderer styrelsen, at de nødvendige certifikater er

udstedt, uden at der er konstateret fejl eller mang-

ler, efter at synet blev afholdt. Det antages heref-

ter, at synene har haft den beskrevne effekt.

62. Undersøgelsen har vist, at Søfartsstyrelsen i

lighed med mange andre lande har overladt kon-

trollen med danske skibes overholdelse af de in-

ternationale konventioner om beskyttelsen af det

maritime miljø (fx Helsinki-konventionen) til

anerkendte klassifikationsselskaber. Søfartssty-

relsen bør efter Rigsrevisionens opfattelse ud-

bygge tilsynet med området ved at indhente år-

lige rapporter fra klassifikationsselskaberne.

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at bestemmel-

serne i Helsinki-konventionen om beskyttelse af

havmiljøet er implementeret i danske love, be-

kendtgørelser mv. Myndighedernes tilsyn, med

om regler overholdes, er imidlertid utilstrækkeligt.

Rigsrevisionen bygger vurderingen på:

•

At reglerne om udledning af spildevand, om

opstilling af anlæg til modtagelse af affald

og kloakspildevand samt om aflevering af af-

fald er fastsat i Miljøministeriets bekendtgø-

relser.

•

At Miljøstyrelsen ikke fører aktivt tilsyn med

området. Reglerne om anmeldelse af affald

efterleves ikke, da hverken besætninger eller

rederier for de synede udenlandske skibe har

været bekendt hermed. Miljøstyrelsen får ik-

ke oplysninger om, hvilke typer og mængder

af affald som faktisk modtages og håndteres

i danske havne. Søfartsstyrelsen bør kunne re-

degøre for, om alt affald er afleveret.

•

At kontrollen med skibes udstyr i lighed med

mange andre lande er overladt til anerkendte

klassifikationsselskaber. Rigsrevisionen fin-

der imidlertid, at Søfartsstyrelsen bør udbyg-

ge tilsynet med området ved at indhente årli-

ge rapporter fra klassifikationsselskaberne.

IV. Er tiltag til forbedring af naviga-

tionsforholdene sat i værk?

63. I dette kapitel undersøges og vurderes, om

en række tiltag, der skal forbedre navigationsfor-

holdene og dermed sejladssikkerheden, er sat i

værk eventuelt afsluttet på tilfredsstillende vis

inden for fastsatte tidsfrister.

A. Myndighedernes opgaver

64. Ifølge Helsinki-konventionens artikel 8 om

forebyggelse af forurening fra skibe skal med-

lemslandene gennemføre de foranstaltninger,

som er nævnt i anneks IV. De relevante be-

stemmelser i annekset vil blive omtalt i forbin-

delse med gennemgangen.

a. Farvandsvæsenet skal foretage en revur-

dering af de vigtigste sejlruter

65. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmel-

se i anneks IV, § 9, skal medlemslandene inden

udgangen af 2002 have udarbejdet et koncept

for revurdering af de vigtigste sejlruter og hav-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

ne. Opmåling og vurdering skal sættes i værk i

2003.

66. For så vidt angår de danske farvande har

Farvandsvæsenet fastsat, at hovedvægten af op-

målingsindsatsen skal lægges på:

•

Hovedgennemsejlingsruten, Rute T, gennem

Kattegat, Storebælt og Kadetrenden

•

Hovedgennemsejlingsruten, Rute B, gennem

Kattegat og Øresund

•

Sejlruterne til de vigtigste trafikhavne i Dan-

mark.

Kritiske områder, fx snævre og vanskeligt pas-

sable afsnit af disse ruter, hvor vanddybden er

mindre end 25 meter, genopmåles med 10 års

interval.

Disse principper er i 2002 koordineret med

opmålingsmyndigheder i de andre medlemslan-

de.

67. De konkrete planer for opmålingen i dan-

ske farvande for 2003-2007 er koordineret med

Sverige og Tyskland og indgår som en integre-

ret del af den samlede genopmåling af hovedru-

terne i Østersøen, herunder indsejlingerne til

hovedhavnene i Østersøen.

Ifølge planen vil Rute T være genopmålt i

2005 og Rute B i 2007.

Genopmålingen af ruterne i danske farvan-

de blev påbegyndt i 2003, hvor dele af Rute T

blev opmålt fra Skagen til den nordlige del af

Storebælt. Opmålingen har ifølge Farvandsvæ-

senet ikke givet anledning til ændring af sejlru-

ten.

68. Undersøgelsen har vist, at Farvandsvæse-

net har udarbejdet principper for opmålingsar-

bejdet af de vigtigste sejlruter, og genopmålin-

gen er påbegyndt i 2003.

b. Kort- og Matrikelstyrelsen skal udvikle

elektroniske søkort for de vigtigste sejlruter

og største havne

69. Efter Helsinki-konventionens bestemmelse

i anneks IV, § 9, skal medlemslandene udvikle

elektroniske søkort (ENC) for de vigtigste sejl-

ruter og havne i et samarbejde med de andre lan-

de.

70. Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) har op-

lyst, at KMS medio 2000 afsluttede produktionen

af elektroniske søkort over de danske farvande

og de største havne med et indhold svarende til

indholdet i de danske papirsøkort. Da de elek-

troniske søkort alene dækker eget nationalt an-

svarsområde, er det nødvendigt med et meget tæt

internationalt samarbejde om produktion, data-

harmonisering, distribution mv. Brugeren af de

elektroniske søkort bør efter KMS’s opfattelse så

vidt muligt have et ensartet produkt at navigere

efter. KMS har derfor sammen med 10 andre na-

tioner valgt at lade distributionen af de elektroni-

ske søkort foregå gennem det internationale sø-

kortcenter ”Primar Stavanger”, Norge.

ENC ajourføres løbende af KMS, og ajour-

føringerne distribueres ugentligt gennem ”Pri-

mar Stavanger”.

71. ENC er beregnet til anvendelse i et elektro-

nisk kortvisnings- og informationssystem (ECDIS).

ECDIS bruges til sejladsplanlægning, naviga-

tion og sejladsovervågning og forøger sejlads-

sikkerheden hovedsagligt ved at give skibene et

forbedret overblik over position og bevægelser

samt over trafikken omkring skibet.

ECDIS er endnu ikke særligt udbredt, hvil-

ket bl.a. skyldes begrænset geografisk dækning

af ENC, usikkerhed omkring det internationale

regelsæt for overgang til papirløs navigation og

prisen i forhold til papirbaserede søkort. Derfor

er det på nuværende tidspunkt efter KMS’s op-

fattelse ikke muligt at undersøge effekten af

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

ENC’s og ECDIS’s virkning på sejladssikker-

heden.

72. Undersøgelsen har vist, at KMS har udarbej-

det elektroniske kort og løbende ajourfører disse.

c. Farvandsvæsenet skal i samarbejde med de

andre medlemslande etablere et automatisk

identifikationssystem (AIS)

73. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmelse

i anneks IV, § 10, skal medlemslandene senest

1. juli 2005 have etableret et landbaseret moni-

toreringssystem baseret på AIS-signaler. Endvi-

dere bestemmes, at de nationale systemer skal

sammenkobles, og at der på basis af informatio-

nerne i overvågningssystemerne skal udarbejdes

statistikker over skibstrafikken.

74. Til at tilrettelægge etableringen af et land-

baseret moniteringssystem i Danmark nedsatte

Forsvarsministeriet i december 2001 en arbejds-

gruppe med repræsentanter fra departementet,

Farvandsvæsenet, FKO og SOK. Projektet om-

fatter etablering af 18 basestationer samt et data-

indsamlingssystem. Den endelige udbygning af

netværket forventes påbegyndt oktober 2004 og

afsluttet juni 2005. Når sidste fase er afsluttet,

skal Farvandsvæsenet forestå en evaluering, der

forventes afsluttet ultimo 2005.

75. Farvandsvæsenet har oplyst, at der blev ind-

gået kontrakt med et privat firma i januar 2004.

Udgifterne til etableringen forventes at udgøre

ca. 24 mio. kr., og de årlige driftsudgifter forven-

tes at udgøre ca. 3,6 mio. kr.

76. Til koordinering af samarbejdet vedrørende

AIS er der under Helsinki-Kommissionens se-

kretariat nedsat en ekspertarbejdsgruppe, hvori

Sverige har formandskabet. Vedrørende de for-

ventede tidspunkter for afslutning af installatio-

nerne gav de enkelte lande på et møde i oktober

2003 oplysninger herom. Således ville Tysk-

land ikke kunne overholde fristen, og Letland

kunne ikke oplyse om tidspunktet for afslutning

af installationerne.

77. Farvandsvæsenet har oplyst, at oplysnin-

gerne for Danmark vedrørende tidspunktet for

installation til test senere er flyttet fra december

2004 til maj 2005. Det forventedes imidlertid,

at Danmark kunne opfylde Helsinki-konventio-

nens krav allerede i juni 2004, hvilket skyldes,

at nabolandene moniterer en del af de danske

farvande, og at ikke alle danske farvande er om-

fattet af Helsinki-konventionen.

78. Ekspertarbejdsgruppen vedtog på et møde i

februar 2002, at Danmark opstiller en server, der

samler relevante data fra de nationale monite-

ringsanlæg og stiller dem til rådighed for Helsin-

ki-Kommissionen og for de kompetente myn-

digheder i de enkelte lande. Etablering af serve-

ren sker i Farvandsvæsenet, som forventer, at sy-

stemet vil være i drift i maj 2005. Udgifterne ved

etableringen forventes at blive ca. 1 mio. kr. og

afholdes af Farvandsvæsenet.

79. Undersøgelsen har vist, at etableringen af et

landbaseret monitoreringssystem baseret på AIS-

signaler vil kunne afsluttes i Danmark som af-

talt. Det fælles system vil dog ikke kunne afslut-

tes til tiden grundet forhold i andre lande. Som

en konsekvens heraf vil det ikke være muligt at

udarbejde fuldt ud dækkende statistikker over

skibstrafikken.

d. Miljøstyrelsen skal udpege/etablere plad-

ser for skibe i nød

80. Ifølge Helsinki-konventionens bestemmel-

se i anneks IV, § 13, skal medlemslandene ud-

pege egnede pladser for skibe, der er kommet i

en nødsituation, og de andre medlemslande skal

underrettes herom.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

81. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen sam-

men med relevante statslige myndigheder, am-

terne, kommunerne, interesseorganisationer og

grønne organisationer har udarbejdet en redegø-

relse for udpegning af nødområder i danske far-

vande i 2004.

I redegørelsen anføres, at der er lagt vægt på

at tilvejebringe en liste med nødområder, der er

geografisk jævnt fordelt i den umiddelbare nær-

hed af skibsfartens hovedruter igennem de dan-

ske farvande. Generelt er der lagt vægt på, at ski-

be med en dybgang på 10 meter og derover skal

kunne anvende de forhåndsudpegede nødområ-

der. Der er endvidere lagt vægt på, at en even-

tuel forurening skal kunne inddæmmes bedst

muligt. Derfor er der udpeget et antal havne, idet

mulig forurening af vandmiljøet så kan holdes

inde i havneområdet gennem afspærring.

82. Miljøstyrelsen har i første omgang udpeget

14 nødområder til brug for anvisning af nødsted-

te skibe med højt forureningspotentiale. Endvi-

dere er der udpeget 8 nødområder, som kan an-

vendes i tilfælde, hvor der er tale om skibe med

lavt forureningspotentiale.

83. Før nødområderne er etableret, skal der fo-

religge planer med oplysninger om bugser- og

slæbebådsassistance, brandslukningsudstyr, læn-

seudstyr samt tidsforbrug til indsættelse for mil-

jømateriel, herunder miljøskibe.

Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen i sep-

tember 2004 vil begynde en møderække med de

involverede amter, kommuner og havne med

henblik på at undersøge de beredskabsmæssige

forhold i de enkelte nødområder og – hvis det er

nødvendigt – efterfølgende udarbejde lokale be-

redskabsplaner. Miljøstyrelsen forventer, at dette

arbejde er afsluttet i løbet af 2004 eller i begyn-

delsen af 2005.

84. Miljøstyrelsen har oplyst, at de andre med-

lemslande ikke er blevet underrettet direkte. Der

vil i forbindelse med det førstkommende møde i

Helsinki-Kommissionen i oktober 2004 blive gi-

vet en orientering om de danske nødområder.

Styrelsen har meddelt, at Danmark på en EU-

workshop oplyste, hvorledes man havde udpeget

de danske nødområder med virkning fra 5. fe-

bruar 2004.

I forbindelse med udpegningen udsendte Mil-

jøstyrelsen pressemeddelelser til alle relevante

samarbejdspartnere både i Danmark og i udlan-

det.

85. Undersøgelsen har vist, at Miljøstyrelsen har

udpeget nødpladserne, men de beredskabsmæs-

sige forhold er endnu ikke afklaret.

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske

myndigheder har sikret, at en række tiltag om for-

bedring af navigationsforholdene er sat i værk.

Rigsrevisionen bygger vurderingen på:

•

At Farvandsvæsenet har udarbejdet princip-

per for opmålingsarbejdet af de vigtigste sejl-

ruter, og at genopmålingen er påbegyndt i

2003.

•

At Kort- og Matrikelstyrelsen har udarbejdet

de elektroniske kort og løbende ajourfører

disse.

•

At etableringen af et landbaseret monitore-

ringssystem baseret på AIS-signaler vil kun-

ne afsluttes i Danmark som aftalt. Det fælles

system vil dog ikke kunne afsluttes til tiden

grundet forhold i andre lande. Det vil derfor

ikke være muligt at udarbejde fuldt ud dæk-

kende statistikker over skibstrafikken.

•

At Miljøstyrelsen har udpeget nødpladserne,

men de beredskabsmæssige forhold er endnu

ikke afklaret.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

V. Bliver andre medlemslande orien-

teret om forureningsforhold?

86. I dette kapitel undersøges og vurderes, om

danske myndigheder lever op til bestemmelser-

ne vedrørende gensidig orientering, konsultation

og rapportering.

A. Myndighedernes foranstaltninger

a. Forsvaret skal underrette de andre med-

lemslande om forureningshændelser i an-

svarsområdet

87. Ifølge Helsinki-konventionens artikel 13 om

notifikation og konsultation skal de nationale

myndigheder umiddelbart underrette de andre

medlemslande om forureningshændelser i deres

farvande, som kan true de andre landes søterri-

torier.

88. FKO har til illustration af, hvorledes be-

stemmelsen efterleves, fremsendt de 22 rappor-

ter, som SOK havde udarbejdet vedrørende ulyk-

ken med tankskibet Baltic Carrier for perioden

29. marts - 9. april 2001. Rapporterne er baseret

på en særlig skabelon (Polrep), som er anbefalet

af Helsinki-Kommissionen. Rapporterne er sendt

til Tyskland og Sverige, som deltog i bekæmpel-

sen, men ikke til andre medlemslande.

89. Operationen vedrørende Fu Shan Hai var

ifølge FKO primært et anliggende mellem Dan-

mark og Sverige. På grund af den tætte daglige

kontakt mellem de deltagende enheder blev der

ikke udvekslet Polrep-rapporter. I stedet for frem-

sendte SOK situationsrapporter til den svenske

kystbevogtning.

FKO har videre oplyst, at såfremt der – ud

fra en faglig vurdering hos SOK – ikke er risi-

ko for forurening af andre medlemslandes sø-

territorier, vil dette ikke blive meddelt nabolan-

dene.

90. SOK har videre oplyst, at observationer af

formodede olieforureninger på nabolandenes sø-

territorium i forbindelse med flyovervågning el-

ler satellitpassager er videresendt til de respekti-

ve lande (Sverige, Tyskland, Norge og England)

pr. e-mail.

91. Undersøgelsen har vist, at forsvarets rappor-

ter vedrørende de 2 største ulykker på dansk sø-

territorium er sendt til Tyskland og Sverige. For-

svaret har ikke i undersøgelsesperioden modta-

get rapporter fra de andre medlemslande om hæn-

delser, som kan true danske farvande.

b. Miljøstyrelsen skal gennemføre konsul-

tationer om forebyggelse og kontrol af for-

urening

92. Ifølge Helsinki-konventionens artikel 13 om

notifikation og konsultation skal de nationale

myndigheder gennemføre rådslagning om, hvor-

ledes forebyggelse og kontrol med forureningen

bør gribes an i de konkrete tilfælde.

93. Miljøstyrelsen har oplyst, at der i forbindel-

se med Baltic Carrier var kontakt med Helsinki-

Kommissionens sekretariat, som bl.a. sammen

med generalsekretæren besøgte området og ud-

sendte pressemeddelelser.

Beredskabsstyrelsen tog kontakt til EU’s task

force, som sendte en delegation af eksperter til

området. Desuden tog Miljøministeriet umiddel-

bart efter uheldet kontakt til samtlige relevante

ministre i medlemslandene for at få drøftet, hvor-

ledes sejladssikkerheden eventuelt kunne forbed-

res.

Med hensyn til Fu Shan Hai har Miljøstyrel-

sen oplyst, at man formentlig vil drøfte de for-

skellige aspekter med de andre medlemslande,

dog først når sagen er afsluttet.

Miljøstyrelsen har bekræftet, at der ikke der-

udover i undersøgelsesperioden har været kon-

sultationer af den nævnte type.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

94. Miljøstyrelsen har videre oplyst, at der af-

holdes møder i de etablerede arbejdsgrupper

mindst én gang om året, hvor forebyggelse og

kontrol af forurening diskuteres, og der udveks-

les erfaringer om forureningsbekæmpelse mv. lan-

dene imellem.

95. Undersøgelsen har vist, at bestemmelsen ved-

rørende konsultationer om forebyggelse og kon-

trol af forurening er efterlevet af Miljøstyrelsen

i sagen om Baltic Carrier, idet det vedrørende Fu

Shan Hai er Miljøstyrelsens vurdering, at kon-

sultationer kan ske efterfølgende.

c. Miljøstyrelsen skal regelmæssigt rappor-

tere til Helsinki-Kommissionen om tiltag,

effektivitet og problemer

96. Ifølge Helsinki-konventionens artikel 16 skal

de nationale myndigheder regelmæssigt rappor-

tere til kommissionen om tiltag for at implemen-

tere bestemmelserne, effektiviteten af disse tiltag

og problemer vedrørende implementeringen.

97. Miljøstyrelsen har oplyst, at medlemslande-

ne på årsmøderne inden for henholdsvis maritim

sikkerhed og forureningsbekæmpelse har frem-

lagt og udvekslet oplysninger om relevante hæn-

delser siden sidste møde. Det meste er mundtligt

refereret, men nogle lande har også udarbejdet

skriftlige indlæg.

Miljøstyrelsen har tillige henvist til rapporte-

ringen vedrørende opfyldelsen af anbefalinger-

ne, rekommandationerne, som afgives hvert 3. el-

ler 5. år til Helsinki-Kommissionens sekretariat.

98. Undersøgelsen har vist, at rapportering om

tiltag, effektivitet og problemer vedrørende im-

plementeringen af bestemmelserne i Helsinki-

konventionen udelukkende finder sted mundtligt.

Miljøstyrelsen bør overveje om rapportering

af så komplicerede forhold også bør foreligge

skriftligt, så erfaringerne kan fastholdes.

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de andre

medlemslande bliver orienteret om forurenings-

forhold.

Rigsrevisionen bygger vurderingen på:

•

At forsvarets rapporter vedrørende de 2 stør-

ste ulykker på dansk søterritorium er sendt til

Tyskland og Sverige. Forsvaret har ikke i un-

dersøgelsesperioden modtaget rapporter fra

de andre medlemslande om hændelser, som

kan true danske farvande.

•

At Miljøstyrelsen har efterlevet bestemmel-

sen vedrørende konsultationer om forebyggel-

se og kontrol af forurening i sagen om Baltic

Carrier, idet det vedrørende Fu Shan Hai er

Miljøstyrelsens vurdering, at konsultationer

kan ske efterfølgende.

•

At Miljøstyrelsens rapportering om tiltag, ef-

fektivitet og problemer vedrørende implemen-

teringen af bestemmelserne i Helsinki-konven-

tionen udelukkende finder sted mundtligt.

Miljøstyrelsen bør overveje om rapportering

af så komplicerede forhold også bør forelig-

ge skriftligt, så erfaringerne kan fastholdes.

VI. Er der etableret et hensigtsmæs-

sigt beredskab?

99. I dette kapitel undersøges og vurderes, om

danske myndigheder har gennemført en række til-

tag for at sikre et beredskab, som vil være i stand

til effektivt at kunne bekæmpe en forurening.

A. Myndighedernes forpligtelser

100. Ifølge Helsinki-konventionens artikel 14 om

samarbejde vedrørende bekæmpelse af havforure-

ning skal medlemslandene gennemføre de foran-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

staltninger, som er nævnt i anneks VII. De rele-

vante bestemmelser i annekset vil blive omtalt i

forbindelse med gennemgangen.

a. Forsvaret skal udarbejde en national be-

redskabsplan for bekæmpelse af maritim for-

urening

101. Ifølge Helsinki-konventionen anneks VII,

§ 2, skal medlemslandene udarbejde en bered-

skabsplan om bekæmpelse af forurening.

102. SOK har i marts 2004 udsendt en plan for

det statslige danske beredskab til bekæmpelse af

forurening af havet med olie og andre skadelige

stoffer. Beredskabsplanen er udarbejdet med bi-

stand fra et konsulentfirma. SOK har oplyst, at

de væsentligste ændringer i forhold til de tidlige-

re planer fra Miljøstyrelsen bl.a. består i, at pla-

nen nu er udarbejdet i overensstemmelse med de

gældende anbefalinger fra IMO, og at planen er

fordelt til et større antal myndigheder.

103. Beredskabsplanen erstatter Miljøstyrelsens

beredskabsplan vedrørende olie fra september

1993 og Miljøstyrelsens beredskabsplan vedrø-

rende andre skadelige stoffer fra juni 1985. Det

er således Miljøstyrelsens planer, der har været

gældende i undersøgelsesperioden, og som SOK

har måttet lægge til grund for indsatsen.

104. Beredskabsplanen fra 2004 består af en

hovedplan og en beredskabsmanual. Hovedpla-

nen beskriver i korte træk målsætningen for be-

redskabet, det lovmæssige grundlag, ansvarsfor-

deling og kommandostruktur, bekæmpelsesstra-

tegi og taktik samt indberetningspligt mv. Ma-

nualen er af operativ karakter, og den kan tjene

som en opslagsbog for alle involverede i en kon-

kret bekæmpelsesaktion. Heri findes bl.a. et be-

slutningsdiagram, der omhandler grundstødning,

kollision, brand, forlis, olie drevet i land, udslip

fra skibe og formodet olieplet.

Rigsrevisionen finder, at SOK bør udbygge

diagrammet ved, at de nævnte situationer beskri-

ves, fx hvilket udstyr der skal benyttes, hvor det-

te er opbevaret osv. De relevante myndigheder

vil herefter bedre være i stand til at vurdere, hvil-

ke tiltag der skal iværksættes for at løse opgaven.

105. Målsætningen for det statslige beredskab

til bekæmpelse af forurening vedrører dels olie,

hvor beredskabet skal kunne imødegå olieudslip

på 10.000 tons, dels andre skadelige stoffer, hvor

beredskabet skal kunne bjærge beholdere. Tillige

skal forsvaret kunne håndhæve dansk ret ved

hjælp af overvågning med fly. Det anføres i pla-

nen, at målsætningen er baseret på en vurdering

af truslen for forurening og på en række interna-

tionale henstillinger.

FKO har oplyst, at mål og midler for det nu-

værende beredskab som nævnt er fastlagt af Mil-

jøstyrelsen forud for ressortoverførslen af hav-

miljøområdet til forsvaret den 1. januar 2000, og

at forsvaret har overtaget beredskabet til ”aktuelt

besluttet niveau”, jf. forsvarsforliget for 2000-

2004.

Forsvarets miljøberedskab består af 6 skibe:

Gunner Seidenfaden og Gunner Thorson (Supply

Class), Marie Miljø og Mette Miljø (Sea Truck)

samt Miljø 101 og Miljø 102 (lægtvandsfartøjer).

Hertil kommer nogle pramme. Udstyret på skibe-

ne består af flydespærringer, olieoptagere, olie-

beholdere, absorberingsmidler samt diverse hjæl-

pemateriel. En del materiel er tillige oplagret i

Korsør, Holmen, Esbjerg, Kalundborg og Frede-

rikshavn.

106. I henhold til aftalen af 23. december 1999

mellem det daværende Miljø- og Energiministe-

rium og Forsvarsministeriet om forsvarets opga-

ver og beføjelser på havmiljøområdet skal For-

svarsministeriet forestå

bekæmpelse af olie- og

kemikalieforurening

af havet og de kystnære de-

le af søterritoriet i samarbejde med redningsbe-

redskabet og andre myndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

FKO har oplyst, at overtagelsen til ”aktuelt

besluttet niveau” indebar, at bestemmelserne om

kemikalieforurening ikke skulle følges.

Ifølge status for implementering, jf. forsva-

rets rapportering til Helsinki-Kommissionen 2002,

er anbefalingen om beredskab fulgt fuldstændigt.

FKO har hertil bemærket, at man ved rapporte-

ringen til Helsinki-Kommissionen meddelte, at

Danmark kun delvist opfylder anbefalingen, re-

kommandation 11/13. Kommissionen har efter-

følgende på trods af dette konkluderet, at Dan-

mark har fulgt anbefalingen.

107. For så vidt angår fastsættelse af mål og

midler for det statslige beredskab har FKO op-

lyst, at SOK i juni 2002 nedsatte en arbejdsgrup-

pe, der skulle undersøge kapaciteten på miljøom-

rådet, herunder antal miljøskibe og deres udrust-

ning. Gruppen har ultimo 2003 afleveret sin fo-

reløbige rapport til SOK. Den endelige rapport

for ventes at foreligge i 2. halvår af 2004.

Rigsrevisionen finder, at fastlæggelse af ka-

paciteten på miljøområdet burde have foreligget

langt tidligere, fx ved overførslen den 1. januar

2000 hvor forsvaret fik det fulde operative og

økonomiske ansvar, eller umiddelbart efter ulyk-

ken i Kadetrenden i marts 2001, hvor det statsli-

ge beredskab havde stået over for den første sto-

re opgave.

108. Ifølge beredskabsplanen er bekæmpelses-

strategien en proces, som overvejende er af poli-

tisk karakter – og det nævnes, at der ikke er ud-

arbejdet en ny risikoanalyse. FKO har oplyst, at

det ikke har været et formål med den nye bered-

skabsplan at analysere, om de hidtidigt formu-

lerede mål og midler til løsning af opgaven er

tilstrækkelige. Folketinget har ifølge Forsvarsmi-

nisteriet ikke fået beredskabsplanen fremlagt til

orientering.

109. På foranledning af Søfartsstyrelsen og Far-

vandsvæsenet blev der i 2002 af COWI A/S ud-

arbejdet en rapport ”Risikovurdering af sejlads-

forhold i de danske farvande”. Rigsrevisionen be-

mærker, at vurderingen er baseret på statistik-

ker for perioden 1997-2001, og at den nye ud-

skibningshavn i Primorsk i Rusland ikke er om-

talt i rapporten.

Forsvaret har anført, at der ikke er belæg for

at udarbejde en ny risikoanalyse før efter 2008,

hvor effekten af AIS vil kunne afspejles.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriet

bør udarbejde en ny risikoanalyse, særlig henset

til at der i 2002 blev åbnet en ny stor udskib-

ningshavn for olie i Primorsk. COWI A/S har

oplyst, at skibstrafikken til og fra Primorsk ikke

indgår i grundlaget for rapporten og dermed hel-

ler ikke i vurderingen af sejladsforholdene i de

danske farvande.

110. Beredskabsplanen er ikke koordineret med

kommunale planer, men den omtaler dog en ræk-

ke internationale samarbejdsaftaler, fx Helsin-

ki-konventionen og nogle samarbejdsordninger,

fx mellem Sverige, Danmark og Tyskland, kal-

det Swedenger. Rigsrevisionen finder, at andre

myndigheder burde være omtalt. Fx er politiets

rolle som koordinerende leder af indsatsen i de

kystnære områder ikke beskrevet.

Efter loven er det miljøministeren, som ud-

arbejder retningslinjer for indholdet af bered-

skabsplanerne for kommunerne. Forsvarsministe-

ren skal dog underrettes om indholdet af disse

planer.

FKO har oplyst, at forsvaret ikke har modta-

get de kommunale beredskabsplaner. SOK har

derimod modtaget amternes planer, som anven-

des i SOK i den udstrækning, der er behov her-

for.

111. SOK har oplyst, at med henblik på at styr-

ke koordineringen af beredskabsindsatsen mel-

lem de statslige og kommunale myndigheder i

de kystnære områder og på kysten har politime-

steren i politiregion V nedsat en arbejdsgruppe,

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

der skal udarbejde en beredskabsplan for strand-

sanering i hele regionens område. Det er hensig-

ten, at beredskabsplanen efter godkendelse skal

danne ramme for lignende planer i de øvrige po-

litiregioner.

Rigsrevisionen finder dette tiltag for hensigts-

mæssigt.

112. Ifølge rapporten ”Risikovurdering af sej-

ladsforhold i de danske farvande” var der en høj

risiko for skibsulykker i Drogden, Langelands-

bæltet, Hatter Rev, Kadetrenden og Sundet Nord.

Da miljøenhederne er placeret i København og

Korsør, kan de 4 store miljøskibe således dække

de 5 nævnte områder, men ikke Nordsøen.

Ifølge FKO kan de 4 store miljøskibe ikke in-

den 6 timer efter afgang begynde bekæmpelse af

forurening i Femernbælt og farvandet omkring

Bornholm (eller Nordsøen). Bekæmpelse i mør-

ke er heller ikke muligt.

En effektiv bekæmpelse af olieforurening ved

Bornholm eller i Nordsøen kan således være

vanskelig, da miljøskibene ikke kan nå frem i

tide.

113. Beredskabsplanen indeholder ingen oplys-

ninger om mandskab, uddannelse mv.

SOK har oplyst, at Søværnet har ansat 75 per-

soner til havmiljøopgaven, heraf er 24 officerer.

Personalet har gennemgået forskellige miljøkur-

ser.

114. Undersøgelsen har vist, at forsvaret har ud-

arbejdet en ny beredskabsplan i 2004, men at

Helsinki-Kommissionens anbefalinger vedrøren-

de bekæmpelse af kemikalier ikke indgår. Efter

Rigsrevisionens opfattelse bør Forsvarsministe-

riet udbygge beredskabsplanen, så bestemmel-

serne om kemikalieforurening indgår heri.

Rigsrevisionen bemærker, at SOK i juni 2002

nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge

kapaciteten på miljøområdet, herunder antal mil-

jøskibe og deres udrustning. Rigsrevisionen fin-

der, at fastlæggelse af kapaciteten på miljøom-

rådet burde have foreligget langt tidligere, fx ved

overførslen i januar 2000 eller umiddelbart efter

ulykken i Kadetrenden i marts 2001.

Forsvarsministeriet bør udarbejde en ny ri-

sikoanalyse henset til, at der i 2002 blev åbnet

en ny stor udskibningshavn for olie i Primorsk i

Rusland. En effektiv bekæmpelse af olieforure-

ning ved Bornholm eller i Nordsøen kan være

vanskelig, da miljøskibene ikke kan nå frem i

tide.

b. Forsvaret skal regelmæssigt gennemføre

øvelser i forureningsbekæmpelse (nationalt

som internationalt)

115. Ifølge Helsinki-konventionen anneks VII,

§ 10, skal medlemslandene regelmæssigt afhol-

de fællesøvelser i bekæmpelse og alarmering.

116. Ovennævnte paragraf er ikke præciseret i

anbefalinger eller af Helsinki-Kommissionen,

fx i form af antal øvelser pr. år.

I henhold til beredskabsplanen skal der af-

holdes både nationale og internationale øvelser,

der skal indgå forskellige elementer – planlæg-

ning, alarmering, stabsfunktioner osv. – og der

skal normalt aflægges rapport om forløbet.

SOK har bekræftet, at der er gennemført na-

tionale øvelsesaktiviteter i perioden 2000-2003.

SOK har i samarbejde med Beredskabsstyrelsen

planlagt og normalt også gennemført 6 årlige

øvelser i forureningsbekæmpelse i de kystnære

farvande. Ved øvelserne har både statslige, amts-

lige og kommunale enheder deltaget. Efter afhol-

delsen af de årlige øvelser er der udarbejdet en

evalueringsrapport.

117. Rigsrevisionen har gennemgået evalue-

ringsrapporterne og finder, at politi og kommu-

nale myndigheder bør inddrages i planlægningen

af øvelserne, herunder af deres indhold. Øvelser-

ne er på nær én (ved Rømø) afviklet i de østlige

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

farvande og finder ikke sted i vintermånederne

(december-februar), hvor vejrforholdene kan væ-

re barske. Ifølge evalueringerne er der bl.a. be-

hov for at skabe større klarhed over det ansvar,

som påhviler de enkelte myndigheder, at forbed-

re kommunikationen mv.

SOK har oplyst, at politiet deltog i planlæg-

ningsmødet i 2004, og at man har til hensigt at

tilbyde andre interessenter at indgå i planlæg-

ningen.

118. SOK har videre oplyst, at der afvikles 2

årlige internationale øvelser dels en såkaldt pa-

pirøvelse i kommunikation, dels egentlige øvel-

ser, hvor skibe afprøves og samarbejde indøves.

Planlægningen af de internationale øvelser går

på skift landene imellem, og det tilstræbes, at

øvelserne afvikles i forbindelse med de nationa-

le beredskabsøvelser.

119. Undersøgelsen har vist, at forsvaret årligt

har gennemført i alt 8 såvel nationale som inter-

nationale øvelser i forureningsbekæmpelse. SOK

bør tilstræbe, at øvelsesaktiviteterne afvikles gen-

nem hele året.

c. Forsvaret skal gennemføre overvågning i

ansvarsregionen i overensstemmelse med mål-

sætningen/planen

120. Ifølge Helsinki-konventionen anneks VII,

§ 3, forpligter medlemslandene sig til at udføre

overvågningsaktiviteter i Østersøen med hen-

blik på at lokalisere olieudslip mv. Medlems-

landene bør benytte fly til overvågningen.

121. Ovennævnte paragraf er ikke præciseret i

anbefalinger eller af Helsinki-Kommissionen,

fx i form af antal flyvetimer pr. km² søterritori-

um.

FKO har oplyst, at grundlaget for flybåren

overvågning af havmiljøet er fastlagt ved res-

sortoverførslen til Forsvarsministeriet. Flyvevåb-

net er således blevet pålagt at udføre overvåg-

ning i 500 jetflyvetimer udført af specialudrus-

tede fly af hele søterritoriet.

122. Flyvevåbnet skal ifølge planen være på vin-

gerne 42 timer pr. måned, 6 dobbeltmissioner a

7 timers varighed. Flyveruterne er udarbejdet, så

udstyret, primært SLAR-radaren, får den optima-

le virkning. For at opnå de 7 timers flyvning un-

der dobbeltmissionerne er der udarbejdet 3 mo-

dificerede ruter. Som supplement til den flybår-

ne overvågning foretages også overvågning med

satellit.

Da skibstrafikken gennem de danske farvan-

de er jævnt fordelt over året, er det ifølge FKO

ønskeligt, at den flybaserede havmiljøovervåg-

ning tilsvarende fordeles jævnt for at opnå den

største forebyggende effekt. Såfremt overvågnin-

gen er ujævnt fordelt over året, vil færre olieud-

slip blive opdaget.

123. Overvågningen i 2002 og 2003 udgjorde

henholdsvis 502 og 501 timer. Den planlagte

og afviklede flyovervågning opgjort ud fra må-

nedsrapporterne er vist i figur 1.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Figur 1. Overvågning 2002-2003

2002

100

Timer

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Plan

Jul

Afvikling

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

2003

Timer

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Plan

Jul

Afvikling

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

124. Figur 1 viser, at der er meget betydelige af-

vigelser fra planen på månedsbasis. De afvikle-

de flyvetimer afviger særligt i juli og september

2002, samt i maj, september og oktober 2003.

125. Der er ifølge FKO’s opgørelser i alt af-

viklet 501 timers flybåren overvågning i 2003.

Af disse er 298 timer gennemført uden for nor-

mal arbejdstid eller i weekender, 103 timer er

gennemført i døgnets mørke timer. Det er dog

som nævnt ikke hensigtsmæssigt, at de faktisk

gennemførte flyvetimer afviger væsentligt fra pla-

nen, men dette sker som følge af andre priori-

terede opgaver, tekniske problemer, sygdom samt

vejrmæssige forhold.

126. FKO har oplyst, at uregelmæssigheder i gen-

nemførelsen af den flybaserede havmiljøovervåg-

ning tillige kan forklares med, at Flyvevåbnets

inspektionsfly (Gulfstream) i undersøgelsesperio-

Tabel 1. Overvågning 2001-2003

den har været under afløsning af nye fly (Chal-

lenger). I forbindelse med ibrugtagning af disse

nye fly har det været nødvendigt at udstyre flyene

med en anden sensor end den oprindelige. Som

følge af denne modifikation har et af Challen-

ger-flyene periodevis været til opdatering i Ca-

nada.

De 2 Gulfstream-fly er udfaset i september

2004. Der er imidlertid tekniske problemer med

den nye SAR-radar, som skal anvendes til Chal-

lenger-flyene. Forsvaret gennemfører derfor den

flybaserede havmiljøovervågning med Challen-

ger-flyene konfigureret med den hidtidigt an-

vendte SLAR-radar.

127. I henhold til indberetningen af flyovervåg-

ningen for 2003 til Helsinki- og Bonn-kommis-

sionens sekretariater er aktiviteterne målt i flyve-

timer (omregnet til jettimer) imidlertid noget min-

dre, jf. tabel 1.

2001

2002

----- Timer -----

2003

Kommissionerne...................................

Forsvarskommandoen..........................

Forskel..................................................

417

500

÷83

422

502

÷80

465

501

÷36

128. SOK har oplyst, at forskellen mellem rap-

porteringen til FKO og til Helsinki-Kommissio-

nen henholdsvis Bonn-kommissionen skyldes, at

der til FKO rapporteres om den totale flyvetid,

mens der til kommissionerne rapporteres om fly-

vetid over havet. Dette medfører en difference

på ca. 30 min. i forbindelse med hver flyvning.

Som ovenfor anført gennemføres 6 dobbelt-

missioner hver måned, svarende til 72 flyveture.

SOK’s oplysning kan således forklare, at der på

årsbasis er en forskel på 36 timer. Den kor-

rigerede flyvetid svarer herefter til afviklingen

for 2003, men ligger under både i 2001 og 2002.

FKO har oplyst, at forsvaret har optimeret det

faktiske ruteforløb, hvorved der anvendes færrest

mulige flyvetimer over landområder.

129. Undersøgelsen har vist, at forsvaret gen-

nemfører overvågningsaktiviteter i ansvarsregi-

onen ved hjælp af fly.

Undersøgelsen har i øvrigt vist, at planen for

flyovervågning skal sikre, at flest mulige olie-

udslip m.m. bliver opdaget. Imidlertid afviger

afviklingen af flyvetimer fra planen, hvorfor der

er en øget risiko for, at færre olieudslip bliver

opdaget. Den effektive overvågning af havet er

dog forbedret, idet ruteforløb er ændret, hvorved

der anvendes færre flyvetimer over landområder.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

d. Søfartsstyrelsen skal gennemføre havne-

statskontrol i overensstemmelse med inter-

nationale aftaler

130. I henhold til anneks IV, § 11, skal de enkel-

te medlemslande udføre havnestatskontrol efter

”Paris Memorandum of Understanding on Port

State Control” eller EU’s direktiver.

I henhold hertil er medlemslandene forplig-

tet til at foretage kontrol på mindst 25 % af de

udenlandske handelsskibe, som anløber en havn.

Ved kontrollen på skibet gennemgås bl.a. visse

certifikater og dokumenter. Myndighederne kan

tilbageholde skibe.

131. Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i

2003 foretog 606 havnestatskontroller på uden-

landske skibe i danske havne. I forbindelse her-

med blev 22 skibe tilbageholdt, idet der blev

konstateret så væsentlige mangler ved skibet, at

fortsat sejlads ville medføre fare for de om-

bordværende, den øvrige skibstrafik eller hav-

miljøet. Heraf blev 4 skibe tilbageholdt på grund

af manglende opfyldelse af de såkaldte Marpol-

regler – for store mængder spildolie i skibets

tanke, spildolie i maskinrummet og fejl ved ski-

benes lastvandsseparatorer.

132. Søfartsstyrelsen har oplyst, at man baseret

på opgørelser fra Danmarks Statistik for perio-

den 2000-2003 har skønnet, at 2.400 skibe årligt

anløber danske havne. Først fra den 1. juli 2003

blev der gennemført en registrering af uden-

landske skibe. Styrelsen har oplyst, at de danske

havne i perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004 har

rapporteret om anløb af 1.795 skibe. Rigsrevisi-

onen konstaterer, at Søfartsstyrelsen ikke for pe-

rioden 1. januar 2000 - 30. juni 2003 kan doku-

mentere, at bestemmelsen om kontrol på mindst

25 % af udenlandske skibe er efterlevet.

133. Forsvaret har anført, at når der opstår mis-

tanke om en ulovlig udledning fra et skib, an-

moder SOK Søfartsstyrelsen om en havnestats-

kontrol i skibets næste ankomsthavn, dog kun

hvis forsvaret af særlige grunde ikke har mu-

lighed for at foretage ransagning af skibet, mens

det befinder sig på dansk havområde. Styrelsen

har oplyst, at efterforskning og bevissikring ikke

nødvendigvis skal foretages i tilknytning til en

havnestatskontrol, og at der ikke er noget til hin-

der for, at SOK fremsender begæringen direkte

til de pågældende myndigheder.

134. Ifølge forsvaret behandler Søfartsstyrelsen

ikke sådanne anmodninger uden for normal ar-

bejdstid/i weekenden. Dette har medført, at der

i flere tilfælde ikke er foretaget de nødvendige

undersøgelser af skibet i næste ankomsthavn, og

at en (eventuel) straffesag mod skibet har måt-

tet henlægges på grund af manglende bevis. Sø-

fartsstyrelsen har tilbagevist 3 sager fra maj 2004,

som forsvaret har lagt til grund for kritikken.

Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen siden

februar 2003 har haft en vagtordning, hvortil

anmodninger om syn, udtagning af olieprøver

mv. kan rettes døgnet rundt. Styrelsen har vide-

re oplyst til SOK, at en udenlandsk myndighed

ikke kan forventes at tage sig af en sådan hen-

vendelse, medmindre den modtages inden for det

pågældende lands normale kontortid.

135. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at der

har hersket uklarhed om procedurerne for under-

søgelse og indsamling af beviser mellem forsva-

ret og Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen og

Forsvarsministeriet har udarbejdet et forslag til

en klar ansvarsfordeling, hvorefter SOK skal an-

mode om olieprøver hos relevante udenlandske

myndigheder samt støtte politiet ved udtagning

af olieprøver og anden sikring af beviser i dan-

ske havne. En aftale om en ansvarsfordeling på

det maritime område mellem Forsvarsministeriet

og Økonomi- og Erhvervsministeriet blev indgå-

et i december 2004.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

136. Undersøgelsen har vist, at Søfartsstyrelsen

først efter den 30. juni 2003 kan dokumentere,

at bestemmelsen om kontrol på mindst 25 % af

udenlandske skibe er efterlevet.

Undersøgelsen har videre vist, at der mellem

forsvaret og Søfartsstyrelsen har hersket uklar-

hed om procedurerne for undersøgelse og ind-

samling af beviser. Rigsrevisionen konstaterer,

at en aftale om en ansvarsfordeling på det mari-

time område mellem Forsvarsministeriet og Øko-

nomi- og Erhvervsministeriet blev indgået i de-

cember 2004.

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de danske

myndigheders foranstaltninger, som skal sikre

et beredskab, der vil være i stand til effektivt at

kunne bekæmpe en forurening, bør udvikles yder-

ligere.

Rigsrevisionen bygger vurderingen på:

•

At forsvaret har udarbejdet en ny bered-

skabsplan i 2004. Efter Rigsrevisionens op-

fattelse bør Forsvarsministeriet udbygge be-

redskabsplanen, så bestemmelserne i Helsin-

ki-Kommissionen om kemikalieforurening

indgår. Rigsrevisionen bemærker, at SOK i

juni 2002 nedsatte en arbejdsgruppe, der

skulle undersøge kapaciteten på miljøområ-

det, herunder antal miljøskibe og deres ud-

rustning. Rigsrevisionen finder, at fastlæg-

gelse af kapaciteten på miljøområdet burde

have foreligget langt tidligere, fx ved over-

førslen i januar 2000 eller umiddelbart efter

ulykken i Kadetrenden i marts 2001. For-

svarsministeriet bør udarbejde en ny risiko-

analyse henset til, at der i 2002 blev åbnet en

ny stor udskibningshavn for olie i Primorsk i

Rusland. En effektiv bekæmpelse af oliefor-

urening ved Bornholm eller i Nordsøen kan

være vanskelig, da miljøskibene ikke kan nå

frem i tide.

•

At forsvaret årligt har gennemført i alt 8 så-

vel nationale som internationale øvelser i for-

ureningsbekæmpelse, men at disse aktiviteter

kan forbedres ved, at SOK tilstræber, at ak-

tiviteterne afvikles gennem hele året.

•

At forsvaret gennemfører overvågningsakti-

viteter i ansvarsregionen ved hjælp af fly.

Forsvarets overvågning i 2002 og 2003 af-

viger fra planen, hvilket betyder, at der er

en øget risiko for, at færre olieudslip bliver

opdaget. Den effektive overvågning af havet

er dog forbedret, idet ruteforløb er ændret,

hvorved der anvendes færre flyvetimer over

landområder.

•

At Søfartsstyrelsen først efter 30. juni 2003

kan dokumentere, at havnestatskontrollen ud-

føres i overensstemmelse med reglerne, jf.

bestemmelsen om kontrol på mindst 25 % af

udenlandske skibe. Rigsrevisionen finder det

uheldigt, at der mellem forsvaret og Søfarts-

styrelsen har hersket uklarhed om procedu-

rerne for undersøgelse og indsamling af be-

viser. Forsvarsministeriet og Økonomi- og

Erhvervsministeriet har nu indgået en aftale

om en klar ansvarsfordeling.

VII. Ulykken i Kadetrenden

137. I dette kapitel undersøges og vurderes, om

beredskabet fungerede på tilfredsstillende måde

i forbindelse med ulykken i Kadetrenden i 2001.

Baltic Carrier er navnet på den olietanker,

som den 29. marts 2001 kolliderede med fragt-

skibet Tern. Ulykken skete i dybtvandsruten ved

Kadetrenden øst for Falster. Ved kollisionen blev

en olietank på Baltic Carrier slået læk, og ca.

2.400 tons olie – ud af en samlet last på 33.000

tons – løb ud i havet.

De danske myndigheders aktiviteter omkring

beredskab og bekæmpelse i sagen om Baltic Car-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

rier vurderes bl.a. i forhold til relevante bestem-

melser i Helsinki-konventionen. I det omfang

det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt, vil

forholdene vedrørende Fu Shan Hai blive ind-

draget. Fragtskibet Fu Shan Hai stødte den 31.

maj 2003 ind i containerskibet Gdynia lidt nord

for Bornholm. Fu Shan Hai sank i løbet af få

timer, og der løb godt 1.200 tons olie ud i havet.

138. Beredskabsstyrelsen har i rapporten om be-

kæmpelse af olieforureningen efter Baltic Carrier

gennemgået og vurderet myndighedernes indsats

m.m. Rapporten blev udarbejdet umiddelbart ef-

ter ulykken af en tværfaglig arbejdsgruppe med

repræsentanter fra det lokale politi, de berørte

kommuner, amtet, Miljøstyrelsen, SOK og FKO.

I rapporten anføres bl.a., at bekæmpelsesopgaven

samlet set må vurderes som værende løst på til-

fredsstillende vis.

Rigsrevisionens undersøgelse er som nævnt

fokuseret på bestemmelser, som tager afsæt i Hel-

sinki-konventionen. Rapportens vurdering af ind-

satsen kan derfor ikke umiddelbart sammenlig-

nes med de bemærkninger, Rigsrevisionen måtte

fremkomme med.

Rigsrevisionen finder det positivt, at myndig-

hederne har foretaget en evaluering af og ind-

samlet erfaringer fra bekæmpelsen af olieforure-

ningen. I rapporten findes en række anbefalinger

om styrkelse af havmiljøberedskabet. Forsvaret

har således anskaffet nyt udstyr, som kan bruges

ved bekæmpelse af forurening med tung fuelolie.

A. Der var opstillet et tilstrækkeligt beredskab

139. Ifølge Beredskabsstyrelsens rapport burde

indsatsmyndighederne have haft adgang til en

fortegnelse over myndigheder og organisationer i

Danmark med særlig viden om bekæmpelse af

olieforurening. Det ville have været hensigts-

mæssigt, at SOK og Beredskabsstyrelsen havde

haft lettere og hurtigere adgang til særlig rådgiv-

ning og ekspertise.

140. I EU-regi blev der i december 2000 truffet

beslutning om at oprette en fælles hjemmeside

vedrørende bekæmpelse af havforurening. Hjem-

mesiden skulle bestå af dels en fællesskabsside,

dels nationale sider med oplysninger om de en-

kelte landes kontaktpunkter, materiel mv.

EU-hjemmesiden er etableret, og Danmark på-

begyndte ifølge SOK udfyldelsen i januar 2001.

På EU-hjemmesiden mangler dog stadig nogle

oplysninger, fx vedrørende Beredskabsstyrelsen

og materiel tilhørende det civile beredskab.

Hjemmesiden er opdateret i april 2003, der-

næst i september 2004, men den indeholder alene

oplysninger om organisation af beredskabet samt

oplysninger om miljøskibene.

141. Rapporten anbefaler, at der på et meget tid-

ligt tidspunkt i hændelsesforløbet skabes kontakt

til faglige fora, herunder internationale organi-

sationer, fx Kommunernes Internationale Miljø-

organisation (KIMO), EU-Kommissionen og In-

ternational Tanker Owners Pollution Federation,

som besidder særlig viden eller har kendskab til

eksperter inden for olieforureningsbekæmpelse.

Da olieforureningen efter Baltic Carrier ikke

blev klassificeret som en katastrofe, så forsvaret

ingen grund til at kontakte KIMO. SOK vurde-

rede, at der kun var behov for særlig viden ved-

rørende oliens sammensætning samt oliens far-

lighed over for mennesker og i det maritime mil-

jø. Der blev således taget kontakt til Danmarks

Miljøundersøgelser, Beredskabsstyrelsens Kemi-

ske Laboratorium samt ejeren af olieladningen.

142. Mange organisationer og myndigheder, der

normalt ikke arbejder sammen, deltog i bekæm-

pelsen af olieforureningen. Det bemærkes i rap-

porten, at stabsarbejdet viste sig væsentligt me-

re omfattende og belastende end afprøvet ved

øvelser, som gennemføres af SOK og Bered-

skabsstyrelsen. Rapporten peger særligt på en

manglede rutine i opstart og organisering af ar-

bejdet. Som forklaring på det mangelfulde sam-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

arbejde anføres bl.a., at uddannelsen i håndtering

af større, længerevarende og komplicerede ulyk-

ker er blevet nedtonet.

143. Ifølge rapporten havde den statslige del af

beredskabet ikke overblik over affaldsmodtager-

ne. Det er nødvendigt at have et samlet effektivt

stabsapparat til at vurdere og håndtere spørgsmål

om borttransport, deponering og destruktion af

opsamlet materiale mv. Den statslige plan var

ikke koordineret med beredskabsindsatsen på

land, og fx var der ingen planer for bortskaffelse

af olien.

FKO har oplyst, at der i november 2003 –

2�½ år efter ulykken i Kadetrenden – er indgået

en aftale om transport og behandling af op til

47.000 tons olie- og kemikalieaffald mellem

Kommunekemi A/S og SOK.

B. Bekæmpelse af forureningen blev gennem-

ført effektivt

144. Ifølge Helsinki-konventionen anneks VII,

§ 7, skal medlemslandene i tilfælde af en foru-

reningsulykke tage alle nødvendige skridt med

henblik på at undgå eller minimere virkninger-

ne heraf.

145. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at

det alt i alt lykkedes at opsamle 90 % af den

spildte olie. Opsamlingen af olien lykkedes på

trods af, at det udstyr SOK rådede over til be-

kæmpelse af olieforurening ikke kunne anven-

des på grund af vejrsituationen på ulykkestids-

punktet og oliens svære konsistens.

146. Det fremgår af Beredskabsstyrelsens rap-

port, at ca. 2.400 tons olie løb ud i havet ved kol-

lisionsstedet. Frem til den 11. april 2001 blev der

i alt opsamlet 3.950 tons olie og olieforurenet

materiale. Heraf blev 1.100 tons opsamlet på

dybt vand, mens resten blev opsamlet i de kyst-

nære dele af søterritoriet og på kysten. Da olie

opsamlet på dybt vand formentlig ikke er op-

blandet med sand, tang mv., kan det konstate-

res, at mindre end 50 % af olien blev samlet op

på åbent hav. Det meste af olien blev således

samlet op i Grønsund – især ved Farø – et områ-

de, der er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.

147. En hurtig indsats vil alt andet lige kunne

reducere skadernes omfang. Til belysning af hvor-

vidt de danske indsatsenheder var hurtigt frem-

me, har Rigsrevisionen taget udgangspunkt i de

tidsfrister, der fremgår af Helsinki-Kommissio-

nens anbefaling, rekommandation 11/13.

148. Efter anbefalingen bør den første bekæm-

pelsesenhed afgå senest 2 timer efter udkald.

SOK modtog melding fra Lyngby Radio den 29.

marts 2001 kl. 00.20. Gunner Seidenfaden lå til

ankers i det sydlige Storebælt og kunne umiddel-

bart beordres til kollisionsstedet. Gunner Thorson

afgik fra Holmen kl. 04.54. De mindre miljøskibe

Mette og Marie afgik fra henholdsvis København

kl. 01.25 og Korsør kl. 02.40. Mette måtte dog

vende om på grund af en utæt udstødnings-

manifold og afgik igen efter reparation kl. 05.13.

149. Det var således muligt at overholde tids-

fristen, fordi Gunner Seidenfaden var i søen, og

fordi Mette afgik rettidigt. Gunner Thorson, som

var udset til at være kommandocentral, afgik

først 4�½ time efter udkald.

FKO har anført, at Gunner Thorson lå i Hol-

men på 16 timers varsel, da skibet via Kattegat

Marinedistrikt blev alarmeret kl. 01.20. Der gik

således 1 time, før SOK videresendte meldingen

fra Lyngby Radio til miljøskibene. Rigsrevisio-

nen skal bemærke, at anvendelse af varsler for et

skib er et internt anliggende, som ikke har rela-

tion til, hvorvidt reglen om 2-timers fristen er

overholdt.

150. SOK har anført, at fristen for afsejling

regnes fra det øjeblik, hvor skibet modtager or-

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

dre fra den operative myndighed. Efter FKO’s

opfattelse overholdt miljøskibet Marie også fri-

sten i henhold til rekommandation 11/13.

Efter Rigsrevisionens opfattelse indebærer

denne tolkning af reglen, at der kan forløbe en-

dog meget lang tid fra alarmeringen lyder, til

undsætningen er på vej – alt imens forureningen

breder sig.

151. Efter anbefalingen skal de første enheder

være i forureningsområdet inden 6 timer efter af-

gang. Gunner Thorson og Gunner Seidenfaden

var klar til indsættelse den 29. marts kl. 11.15

henholdsvis kl. 12.00. Marie var i området kl. 14

og Mette kl. 18.

152. SOK konkluderer, at alarmeringsfasen for-

løb meget tilfredsstillende. FKO har meddelt, at

på grund af det dårlige vejr, kunne miljøfartøjer-

ne ikke være fremme i området inden for de an-

befalede 6 timer.

Fristen er gældende for hele Helsinki-kon-

ventionens område, for Danmarks vedkommen-

de den vestlige del af Østersøen, Øresund, Bæl-

terne og Kattegat, og den er ikke gradueret ef-

ter vejrforholdene.

153. Inden for 12 timer skal der også være en

velorganiseret, tilstrækkelig og betydelig bekæm-

pelse af forureningen.

Den 29. marts forsøgte SOK at iværksætte en

bekæmpelse, men denne måtte opgives på grund

af den høje sø, 2-3 m, og den stærke vind, 18-20

m/s. Skibene alene observerede og fulgte oliens

bevægelse.

SOK konkluderer, at vejrsituationen og den

udledte olies beskaffenhed gjorde, at miljøski-

bene ikke kunne opsamle olien på åbent hav.

154. For perioden november 1986 - januar 1990

findes informationer indsamlet via satellit om

bølgehøjder. For området øst for Falster findes

en sandsynlighed for bølgehøjder større end 2 m

på 19 % og større end 3 m på 3 %. Danmarks

Meteorologiske Institut har på denne baggrund

meddelt, at 2 m høje bølger optræder relativt

hyppigt i den vestlige Østersø, og at 3 m høje bøl-

ger er mere sjældne. Vejret var således ikke så

usædvanligt, som FKO giver udtryk for.

155. Det er FKO’s vurdering, at operationen var

velorganiseret, og at der var tilstrækkeligt med

bekæmpelsesenheder i området, selv om tidsfri-

sten på 12 timer ikke kunne overholdes på grund

af vejret på uheldstidspunktet.

FKO har imidlertid den opfattelse, at anbefa-

lingen fra Helsinki-Kommissionen er subjektiv.

Det skyldes, at en succes vil være afhængig af

udslippets størrelse, vejr og vind og ikke mindst

af kaptajnens erfaringsgrundlag og mandskabets

uddannelsesniveau.

156. SOK skal endvidere kunne kontrollere for-

ureningen efter højst 2 dages mekanisk bekæm-

pelse.

På dybt vand blev det meste olie samlet op ef-

ter 2 dages indsats. Således var 960 tons olie ind-

dæmmet og opsamlet på dybt vand den 30. marts

2001. På lægt vand blev der arbejdet frem til den

9. april 2001.

157. Henset til at SOK’s indsats først blev af-

sluttet knap 2 uger efter ulykken, og at det me-

ste af olien som nævnt blev samlet op i Grøn-

sund – især ved Farø – et område, der ligger ca.

40 km fra ulykkesstedet, er det Rigsrevisionens

opfattelse, at SOK ikke var i stand til at kon-

trollere forureningen.

158. De tidsfrister, som er anbefalet i henhold

til Helsinki-konventionen, blev ikke overholdt –

på nær fristen på 2 timer for afsejling. Forsvaret

har henvist til det dårlige vejr som årsag til, at

fristerne ikke kunne overholdes. Imidlertid var

vejret ifølge Danmarks Meteorologiske Institut

ikke usædvanligt.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

159. De store miljøskibe kunne ikke håndtere

ulykken i Kadetrenden under de givne forhold.

Ifølge rapporten fra Beredskabsstyrelsen var der

også betydelige problemer med materiellet. Så-

ledes anføres, at oliens meget svære konsistens

og de svære adgangsforhold til kysten gjorde, at

store dele af materiellet til opsamling viste sig

uanvendeligt til opgaven.

I rapporten anføres endvidere:

•

Opfejning (sweeping) var ikke mulig på grund

af oliens viskositet.

•

En stor grabbe var nødvendig til opsamling af

olien, og en sådan havde miljøskibene ikke

ombord.

•

Der manglede opvarmningsmuligheder, hvor-

for olien ikke kunne pumpes videre til pram-

me.

•

De statslige pramme var placeret 3 forskelli-

ge steder i landet.

•

De store miljøskibe kunne på grund af dyb-

gang ikke operere tæt på land.

160. FKO har erkendt, at intet af det udstyr,

SOK rådede over til bekæmpelse af olieforure-

ning, kunne anvendes.

FKO har videre bemærket, at der ikke på glo-

balt plan findes flydespærringer, som kan an-

vendes til bekæmpelse af olie i den da herskende

vejrsituation.

Ifølge rapporten blev olien samlet op ved

hjælp af lejet materiel, som var udstyret med

grabber. Dette materiel blev indsat på lægt vand

i dagene efter havariet.

161. Mandskabet, som foretog oprydning i kyst-

området, bestod hovedsageligt af indkaldte vær-

nepligtige. Beredskabsstyrelsen har oplyst, at ho-

vedparten af de værnepligtige var fra de såkaldte

6-måneders hold, som blev indkaldt henholdsvis

1. november 2000 og 5. februar 2001. Resten af

de værnepligtige var fra 3-måneders holdet, som

blev indkaldt den 2. april 2001. Det oplyses vi-

dere, at værnepligtige fra 6-måneders holdet gen-

nemgår en uddannelse, som sætter dem i stand til

at assistere ved akutte uheld.

162. En særlig ”task force” udsendt af EU-Kom-

missionen bistod i perioden 1.-5. april 2001 med

faglig rådgivning, jf. pkt. 93. Ifølge disse eks-

perter er oprensning i de kystnære vådområder

meget vanskelig, og det tilrådes at hidkalde vi-

denskabelig ekspertise samt at iværksætte et sær-

ligt overvågningsprogram.

163. Efter Helsinki-konventionens anbefalinger,

rekommandation 12/9, skal der laves et opfølg-

ningsstudie over de miljømæssige konsekvenser.

Miljøstyrelsen har oplyst, at Storstrøms Amts-

kommune med bistand fra bl.a. Danmarks Mil-

jøundersøgelser har gennemført et studie over de

miljømæssige virkninger efter olieudslippet fra

Baltic Carrier.

Efter Fu Shan Hais forlis indledte skibets for-

sikringsselskab en større operation for at tømme

vraget for olie. Det skønnes, at der stadig er 219

tons olie i vraget.

Miljøstyrelsen har efterfølgende udarbejdet

en miljømæssig risikovurdering, og FKO har på

denne baggrund besluttet, at der for nuværende

ikke skal foretages yderligere. SOK vil dog fort-

sat overvåge farvandet omkring vraget af Fu Shan

Hai.

Rigsrevisionens bemærkninger

Det er Rigsrevisionens vurdering, at forløbet af

bekæmpelsen af olieforureningen efter Baltic Car-

rier viste, at beredskabet ikke var fuldt tilstræk-

keligt, og at bekæmpelsen af forureningen kun-

ne have været gennemført mere effektivt.

Rigsrevisionen bygger vurderingen på:

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

•

At informationer om bekæmpelse af og foru-

rening med tung fuelolie på havet og i lav-

vandede områder var ikke umiddelbart tilgæn-

gelige for indsatsmyndighederne. Den statsli-

ge plan var ikke koordineret med beredskabs-

indsatsen på land.

•

At det lykkedes at opsamle 90 % af den spild-

te olie. Myndighederne har på baggrund af

ulykken taget en række initiativer, således har

forsvaret efterfølgende anskaffet nyt udstyr.

Bekæmpelsen af forureningen kunne have

været gennemført mere effektivt, da kun en

del af olien blev opsamlet på åbent hav. Det

lykkedes ikke at skåne miljøfølsomme om-

råder, da det meste af olien blev samlet op i

et fuglebeskyttelsesområde. SOK kunne ik-

ke på nær én overholde de tidsfrister, der er

fastsat i anbefalinger i henhold til Helsinki-

konventionen.

Rigsrevisionen, den 12. januar 2005

Henrik Otbo

/Niels de Bang

Statsrevisorernes bemærkning

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-

stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i

forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Beretningen viser, at Helsinki-konventionens bestemmelser om beskyttelse af havmiljøet er til-

fredsstillende indarbejdet i danske love og regler, og at samarbejdet om orientering om forure-

ningsforhold mellem medlemslandene fungerer.

Statsrevisorerne konstaterer imidlertid, at myndighedernes tilsyn, beredskab og kapacitet ikke

er fuldt ud effektivt og koordineret. Til trods for, at der er iværksat en række udviklingsinitiativer,

er der behov for yderligere initiativer.

Statsrevisorerne understreger, at implementering af internationale aftaler også skal omfatte

den praktiske gennemførelse.

Bilag 1

De relevante artikler fra Helsinki-konventionen

Article 8

Prevention of pollution from ships

1. In order to protect the Baltic Sea Area from pollution from ships, the Contracting Parties shall take measures

as set out in Annex IV.

2. The Contracting Parties shall develop and apply uniform requirements for the provision of reception facilities

for ship-generated wastes, taking into account, inter alia, the special needs of passenger ships operating in the

Baltic Sea Area.

Article 13

Notification and consultation on pollution incidents

1. Whenever a pollution incident in the territory of a Contracting Party is likely to cause pollution to the marine

environment of the Baltic Sea Area outside its territory and adjacent maritime area in which it exercises sover-

eign rights and jurisdiction according to international law, this Contracting Party shall notify without delay such

Contracting Parties whose interests are affected or likely to be affected.

2. Whenever deemed necessary by the Contracting Parties referred to in paragraph 1, consultations should take

place with a view to preventing, reducing and controlling such pollution.

3. Paragraphs 1 and 2 shall also apply in cases where a Contracting Party has sustained such pollution from the

territory of a third state.

Article 14

Co-operation in combating marine pollution

The Contracting Parties shall individually and jointly take, as set out in Annex VII, all appropriate measures to

maintain adequate ability and to respond to pollution incidents in order to eliminate or minimize the conse-

quences of these incidents to the marine environment of the Baltic Sea Area.

Article 16

Reporting and exchange of information

1. The Contracting Parties shall report to the Commission at regular intervals on:

a) the legal, regulatory, or other measures taken for the implementation of the provisions of this Convention, of

its Annexes and of recommendations adopted there under;

b) the effectiveness of the measures taken to implement the provisions referred to in sub-paragraph a) of this

paragraph; and

c) problems encountered in the implementation of the provisions referred to in sub-paragraph a) of this para-

graph.

2. On the request of a Contracting Party or of the Commission, the Contracting Parties shall provide information

on discharge permits, emission data or data on environmental quality, as far as available.

Statsrevisorerne beretning SB8/2004 - Bilag 1: Beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet

Bilag 2

Oversigt over ansvarlige myndigheder på området samt deres aktører og opgaver

Ansvarlig

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Aktører

Opgaver

International samarbejde/konven-

tioner

Regeludsteder

Tilsyn

Digitale kort

Regeludsteder på skibsområdet

Tilsyn på skibsområdet

Planlægger og koordinerer forsva-

rets indsats

Overvågning til havs

Bekæmpelse til havs

Sejlruter

Lodsregler

AIS-systemet

Beredskabsplan og oprydning på

land

Bekæmpelse til havs og opryd-

ning på land

Kort- og Matrikelstyrelsen

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Forsvarsministeriet

Søfartsstyrelsen

Forsvarskommandoen

Søværnets Operative Kommando

Farvandsvæsenet

Beredskabsstyrelsen

Hjemmeværnet (marine)