Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Arbejdsmarkedsudvalget 2004-05 (1. samling)
SB 12 1
Offentligt

12/04

Beretning om

løntilskudsordningen

Beretning fra rigsrevisor fremsendt

til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

KØBENHAVN 2005

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisoratet

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.folketinget.dk

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-232-0

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,

stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de

af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Statsrevisoratet, den 30. marts 2005

Peder Larsen

Helge Mortensen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Erik Larsen

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Resumé .................................................................................................................................. 7

Indledning, formål, afgrænsning og metode ........................................................................ 15

A. Indledning ...................................................................................................................... 15

B. Formål ............................................................................................................................ 15

C. Afgrænsning................................................................................................................... 16

D. Metode............................................................................................................................ 17

Aktiv beskæftigelsesindsats og løntilskudsordningen.......................................................... 18

A. Aktiv beskæftigelsesindsats ........................................................................................... 18

B. Løntilskudsordningen..................................................................................................... 19

AF’s administration af løntilskudsordningen....................................................................... 23

A. Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes med løntilskud, som de virksomheder,

der modtager løntilskud, opfylder lovens tilskudsbetingelser? ...................................... 24

B. Opfylder AF lovens bestemmelser om fastsættelse af løntilskuddets størrelse? ............ 32

C. Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne lever op til lovens bestemmelser om

varighed? ........................................................................................................................ 34

D. Efterlever AF lovens krav om opfølgning på løntilskudsansættelserne?........................ 35

E. Samlet vurdering af AF’s administration af løntilskudsordningen og Arbejds-

markedsstyrelsens initiativer .......................................................................................... 36

Beskæftigelsesministeriets tilsyn med AF’s administration af løntilskudsordningen.......... 37

A. Sikrer Beskæftigelsesministeriets tilsyn med AF’s administration af løntilskuds-

ordningen, at løntilskudsansættelser af ledige opfylder kravene i loven om en

aktiv beskæftigelsesindsats?........................................................................................... 37

III.

IV.

Statsrevisorernes bemærkning......................................................................................................... 43

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Beretning om løntilskudsordningen

I. Resumé

Indledning og formål mv.

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde

den 16. juni 2004 rigsrevisor om i et notat at

redegøre for bevillinger og regler for ydelse af

løntilskud til private og offentlige arbejdsgive-

re i henhold til loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats (lov nr. 419 af 10. juni 2003 med se-

nere ændringer). Notatet skulle indeholde en re-

degørelse for, hvordan reglerne bliver admini-

streret, og hvorledes kontrollen med ydelsen af

løntilskud bliver foretaget af Arbejdsformid-

lingen (AF). Endvidere skulle Beskæftigelses-

ministeriets tilsyn med løntilskudsordningen be-

lyses.

2. Rigsrevisor vurderede i november 2004 på

baggrund af den foreløbige undersøgelse, at der

var basis for at foretage en dyberegående under-

søgelse af løntilskudsordningen, da denne kun-

ne forventes at give anledning til bemærknin-

ger.

Rigsrevisor fandt, at det var rigtigst, at be-

skæftigelsesministeren gennem beretningsproce-

duren fik mulighed for at kommentere resulta-

terne af undersøgelsen, og besluttede derfor at

afgive en beretning om løntilskudsordningen til

statsrevisorerne.

3. Løntilskud er et beløb, der efter bestemte ti-

mesatser ydes til en arbejdsgiver, der ansætter

en ledig med henblik på at opøve dennes so-

ciale, sproglige og/eller faglige kompetencer.

Målet er at øge den lediges muligheder for at

opnå selvforsørgelse gennem ordinær beskæfti-

gelse.

4. Rigsrevisionens undersøgelse af løntilskuds-

ordningen tager udgangspunkt i statsrevisorer-

nes anmodning. Beretningens overordnede for-

mål er at belyse reglerne og tilskudsbetingelser-

ne for løntilskudsansættelser af forsikrede ledi-

ge og i forlængelse heraf vurdere AF’s admini-

stration af løntilskudsordningen. Herudover er

formålet at belyse og vurdere Beskæftigelsesmi-

nisteriets, herunder Arbejdsmarkedsstyrelsens,

tilsyn med AF’s administration af løntilskuds-

ordningen.

5. Rigsrevisionen har belyst og vurderet AF’s

administration af løntilskudsordningen ved at be-

svare følgende 4 spørgsmål:

•

Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes

med løntilskud, som de virksomheder, der

modtager løntilskud, opfylder lovens tilskuds-

betingelser?

•

Opfylder AF lovens bestemmelser om fast-

sættelse af løntilskuddets størrelse?

•

Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne lever

op til lovens bestemmelser om varighed?

•

Efterlever AF lovens krav om opfølgning på

løntilskudsansættelserne?

6. Rigsrevisionen har belyst og vurderet Be-

skæftigelsesministeriets tilsyn med AF’s admi-

nistration af løntilskudsordningen ved at besva-

re følgende spørgsmål:

•

Sikrer Beskæftigelsesministeriets tilsyn med

AF’s administration af løntilskudsordningen,

at løntilskudsansættelser af ledige opfylder

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

kravene i loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats?

7. Undersøgelsen omfatter tiden efter den 1. ju-

li 2003, hvor loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats trådte i kraft.

Undersøgelsen baserer sig primært på revi-

sionsbesøg i 3 udvalgte AF-regioner: AF-Nord-

jylland, AF-Storstrøm og AF-Århus. I AF-re-

gionerne har Rigsrevisionen dels foretaget en

række interview med medarbejdere og ledere,

dels gennemgået i alt 179 stikprøvevis udtagne

sager om konkrete løntilskudsansættelser af

forsikrede ledige, der blev iværksat i maj 2004.

De 179 løntilskudssager blev udvalgt tilfældigt

med en fordeling på henholdsvis 56 (31 %)

private og 123 (69 %) offentlige løntilskudsan-

sættelser. Denne procentvise fordeling svarer

til fordelingen af private og offentlige løntil-

skudsansættelser på landsplan. Stikprøvens stør-

relse betyder, at de udtagne sager statistisk set

ikke er repræsentative for administrationen af

løntilskudsordningen, men sagsgennemgangen

giver efter Rigsrevisionens opfattelse et rime-

ligt dækkende billede af AF’s administration på

området. På landsplan var der i 2004 i alt ca.

36.000 løntilskudsansættelser af forsikrede le-

dige.

Undersøgelsen omfatter ikke kommunernes

administration af løntilskudsordningen i forhold

til ikke-forsikrede ledige.

Endvidere beskæftiger undersøgelsen sig

ikke med effekten af løntilskudsordningen som

beskæftigelsesredskab, men omhandler alene

administrationen af og tilsynet med ordnin-

gen.

Da undersøgelsens overordnede formål er

at belyse og vurdere, om AF administrerer løn-

tilskudsordningen efter reglerne, herunder om

sagerne indeholder de nødvendige oplysninger

og opfylder betingelserne for at igangsatte løn-

tilskudsansættelserne, har undersøgelsen heller

ikke haft til formål at vurdere, om der er sket

misbrug af løntilskudsordningen i form af, at

ordinære job fortrænges af løntilskudsansættel-

ser.

AF’s administration af løntilskudsordningen

Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes

med løntilskud, som de virksomheder, der

modtager løntilskud, opfylder lovens tilskuds-

betingelser?

8. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at AF ikke i tilstrækkelig grad sikrer dokumen-

tation for, at såvel de ledige, der ansættes med

løntilskud, som de virksomheder, der modta-

ger løntilskud, opfylder lovens tilskudsbetin-

gelser.

9. For at forsikrede ledige kan ansættes med

løntilskud, er der nogle betingelser, som skal

være opfyldt. Det drejer sig om forhold vedrø-

rende den lediges ledighedsperiode og risikoen

for langvarig ledighed samt om udarbejdelse af

jobplaner.

For forsikrede ledige i 1. ledighedsperiode

er det således en betingelse for ansættelse med

løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at ved-

kommende vurderes at have en særlig risiko for

langvarig ledighed. Undersøgelsen har vist, at

det ikke er dokumenteret, at ledige i 1. ledig-

hedsperiode, der er ansat i privat løntilskud, op-

fylder lovens betingelse om at have en særlig

risiko for langvarig ledighed.

Forud for afgivelse af tilbud om ansættelse

med løntilskud skal alle ledige have udarbejdet

en jobplan. Hensigten med jobplanen er at præ-

cisere formålet med at igangsætte det enkelte

tilbud. Det anføres i lovbemærkningerne, at ind-

holdet og detaljeringsgraden i jobplanerne af-

hænger af den enkelte ledige og af, hvilket for-

mål der er med at igangsætte et tilbud. Under-

søgelsen har vist, at der i alle de gennemgåede

sager foreligger jobplaner, hvor den konkrete

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

løntilskudsansættelse er indeholdt, men hoved-

parten af de lediges jobplaner præciserer ikke

nærmere formålet med at igangsætte den enkel-

te løntilskudsansættelse.

I hovedparten af løntilskudssagerne fremgår

det således ikke klart, hvorfor den enkelte ledi-

ge har behov for at blive ansat med løntilskud,

og hvordan det enkelte løntilskudsforløb skal

opfylde den lediges behov for oplæring og gen-

optræning af faglige, sociale og/eller sproglige

kompetencer.

10. Arbejdsmarkedsstyrelsen finder det proble-

matisk, at det for ledige i 1. ledighedsperiode ik-

ke fremgår af jobplanen, hvilken vurdering AF

har lagt til grund ved bedømmelsen af, om den

ledige har en særlig risiko for langvarig ledig-

hed.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil sørge for, at det-

te fremover skal fremgå af jobplanen.

11. Såvel offentlige som private virksomheder

skal opfylde en række tilskudsbetingelser for at

kunne modtage løntilskud ved ansættelse af for-

sikrede ledige.

For det første skal den enkelte løntilskuds-

ansættelse medføre merbeskæftigelse i virksom-

heden, dvs. at der ikke må være fratrådt eller

afskediget ansatte uden støtte i forbindelse med

løntilskudsansættelsen.

For det andet skal virksomhedens medarbej-

dere høres om løntilskudsansættelsen, og ar-

bejdsgiveren skal oplyse, hvorvidt arbejdsgiver

og medarbejdere er enige om, at løntilskudsan-

sættelsen opfylder merbeskæftigelseskravet. En-

delig skal der være et rimeligt forhold mellem

antallet af støttede ansatte samt personer i virk-

somhedspraktik og antallet af ordinært ansatte

på virksomheden, der tilbyder løntilskudsansæt-

telsen.

12. Undersøgelsen har vist, at AF anvender blan-

ketter med tro og love erklæringer ved sin vur-

dering af, om arbejdsgiverne opfylder lovens til-

skudsbetingelser.

Rigsrevisionen finder ikke, at AF’s anven-

delse af tro og love erklæringer fra arbejdsgi-

verne i sig selv giver tilstrækkelig sikkerhed

for, at tilskudsbetingelserne er opfyldt, da AF

ikke kontrollerer, om arbejdsgivernes oplysnin-

ger er korrekte. Rigsrevisionen finder, at AF

bør supplere tro og love erklæringerne med stik-

prøvekontrol af de afgivne oplysningers rigtig-

hed.

Undersøgelsen har vist, at AF i 7 af 56 sa-

ger har godkendt private løntilskudsansættelser

og dermed bevilget tilskud på trods af, at virk-

somhedernes oplysninger har vist, at lovens til-

skudsbetingelser om merbeskæftigelse, høring

af medarbejderne mv. ikke var opfyldt. Under-

søgelsen har også vist, at AF har godkendt et

mindre antal offentlige løntilskudsansættelser og

dermed bevilget tilskud på trods af, at de offent-

lige arbejdsgivere har afgivet oplysninger, der er

flere år gamle.

Herudover har undersøgelsen vist, at AF har

godkendt hovedparten af de offentlige og et min-

dre antal af de private løntilskudsansættelser og

dermed bevilget tilskud på trods af, at virksom-

hederne ikke har afgivet alle de oplysninger,

der var nødvendige for, at AF kunne vurdere,

om virksomhederne opfyldte tilskudsbetingelser-

ne om merbeskæftigelse, høring af medarbejder-

ne mv.

Endvidere har undersøgelsen vist, at der ik-

ke i nogen af de gennemgåede offentlige løntil-

skudssager er dokumentation for, at AF har vur-

deret, om der er et rimeligt forhold mellem an-

tallet af ordinært ansatte og antallet af støttede

ansatte.

Endelig har undersøgelsen vist, at det ikke

er klart præciseret, hvordan lovkravet om, at

der skal være et rimeligt forhold mellem antal-

let af ordinært ansatte og støttede ansatte, skal

opfyldes på offentlige virksomheder. Rigsrevisi-

onen finder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen bør præ-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

cisere rimelighedskravet på det offentlige an-

sættelsesområde, ligesom styrelsen har gjort det

for det private område.

13. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen vil udarbejde retningslinjer for, hvilke krav

der skal være opfyldt og dokumenteret for at si-

kre, at betingelserne for at yde tilskud er opfyldt

i forhold til både private og offentlige arbejds-

givere.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har herudover op-

lyst, at styrelsen finder det utilfredsstillende, at

AF har godkendt løntilskudsansættelser på trods

af, at de afgivne oplysninger har vist, at virk-

somhederne ikke opfylder tilskudsbetingelserne,

eller at virksomhederne ikke har afgivet alle de

fornødne oplysninger.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil på den bag-

grund iværksætte en række initiativer med det

sigte at stramme op på AF’s administration af

løntilskudsordningen. Rigsrevisionen finder det-

te positivt.

Opfylder AF lovens bestemmelser om fastsæt-

telse af løntilskuddets størrelse?

14. Rigsrevisionen finder ikke, at AF i alle til-

fælde fastsætter løntilskuddets størrelse i over-

ensstemmelse med lovens bestemmelser.

Undersøgelsen har vist, at AF konsekvent

giver private virksomheder den højest mulige

løntilskudssats, når løntilskudsansættelsen på-

begyndes, selv om fastsættelsen af satsen iføl-

ge loven skal ske efter en konkret vurdering af,

hvilken arbejdsindsats den ledige kan yde. Af

bemærkningerne til loven fremgår imidlertid

også, at det som udgangspunkt er det angivne

maksimum for løntilskud, der gives til virksom-

heden.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen vil præcisere reglerne om anvendelse af

variable tilskudssatser til private arbejdsgivere

over for AF.

Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne lever op

til lovens bestemmelser om varighed?

15. Rigsrevisionen finder ikke, at AF sikrer do-

kumentation for, at løntilskudsansættelserne le-

ver op til lovens bestemmelser om varighed.

Ansættelse af ledige med løntilskud må højst

gives i 12 måneder. Undersøgelsen har vist, at

langt størstedelen af alle løntilskudsansættelser

er fastsat til en periode på 6 måneder, men at

det ikke fremgår af AF’s sagsbehandling, hvil-

ken vurdering der ligger til grund herfor. Varig-

heden af løntilskudsansættelsen skal fastsættes

individuelt og bør ikke bevilges for en længere

periode end nødvendigt, for at den ledige kan

opøve de tilsigtede kompetencer.

16. Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig med Rigs-

revisionen i, at det er påfaldende, at der i stør-

stedelen af de undersøgte sager er fastsat en løn-

tilskudsperiode på 6 måneder. Arbejdsmarkeds-

styrelsen er ligeledes enig i, at løntilskudsperio-

den skal fastsættes individuelt i forhold til den

lediges kvalifikationer og i forhold til den stil-

ling, der skal bestrides, og at dette skal fremgå

af sagen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen vil indskærpe disse forhold over for AF.

Efterlever AF lovens krav om opfølgning på

løntilskudsansættelserne?

17. Rigsrevisionen finder, at AF gennemfører

opfølgningen på løntilskudsansættelserne som

forudsat i loven, dog benytter AF aldrig mulig-

heden for at justere løntilskudssatsen til private

arbejdsgivere.

Undersøgelsen har vist, at AF som forudsat

i loven tager kontakt til de ledige, når disse har

været ansat med løntilskud i 3 måneder, og den

ledige opfordres bl.a. til at opdatere sit CV og

fortsætte med aktivt at søge ordinær beskæfti-

gelse.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Undersøgelsen har imidlertid også vist, at de

private arbejdsgivere gennem hele løntilskuds-

forløbet får den højest mulige tilskudssats, da

ingen af de undersøgte AF-regioner i forbindel-

se med opfølgning på løntilskudsansættelserne

vurderer, om tilskudssatsen skal justeres. Lovens

intention om, at de private virksomheder skal

betale for den arbejdsindsats, den ledige tilfører

virksomheden, søges således ikke opfyldt.

Samlet vurdering af AF’s administration af løn-

tilskudsordningen og Arbejdsmarkedsstyrelsens

initiativer

18. Samlet set finder Rigsrevisionen ikke, at

AF’s administration af løntilskudsordningen si-

krer, at løntilskudsansættelserne af forsikrede le-

dige opfylder kravene i loven om en aktiv be-

skæftigelsesindsats. Dette er efter Rigsrevisio-

nens opfattelse ikke tilfredsstillende.

19. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen på foranledning af Rigsrevisionens un-

dersøgelse vil iværksætte en række initiativer

med sigte på at stramme op på AF’s administra-

tion af løntilskudsordningen. Initiativerne, som

Beskæftigelsesministeriets departement tilslutter

sig, er blandt andre følgende:

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udarbejde nær-

mere retningslinjer for AF’s administration af

løntilskudsordningen, herunder retningslinjer for,

hvilke krav der skal være opfyldt og dokumen-

teret for at sikre, at betingelserne for at yde til-

skud er opfyldt i forhold til både private og of-

fentlige arbejdsgivere. Styrelsen vil endvidere

undersøge muligheden for at anvende oplysnin-

ger fra ToldSkat til kontrol af de oplysninger,

som private arbejdsgivere afgiver på tro og lo-

ve, samt gøre de tilbudsblanketter, som virksom-

hederne anvender i forbindelse med ansøgning

om løntilskud, obligatoriske for såvel offentlige

som private virksomheder. Fremover skal også

repræsentanter for medarbejderne skrive under

på, at virksomheden opfylder tilskudsbetingel-

serne.

Endelig vil styrelsen orientere kommunerne

om de nye initiativer i forhold til AF og baggrun-

den herfor.

20. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen vil iværksætte de nævn-

te initiativer, som forventes at kunne bidrage til

en forbedring af AF’s administration af løntil-

skudsordningen.

Rigsrevisionen finder det endvidere positivt,

at Arbejdsmarkedsstyrelsen vil orientere kom-

munerne om de initiativer, som denne beretning

har givet Beskæftigelsesministeriet og styrelsen

anledning til, da kommunerne har ansvaret for

administrationen af løntilskudsordningen i for-

hold til ikke-forsikrede ledige og dermed for-

valter ca. halvdelen af de samlede bevillinger på

finansloven til løntilskud.

Beskæftigelsesministeriets tilsyn med AF’s

administration af løntilskudsordningen

Sikrer Beskæftigelsesministeriets tilsyn med AF’s

administration af løntilskudsordningen, at løn-

tilskudsansættelser af ledige opfylder kravene i

loven om en aktiv beskæftigelsesindsats?

21. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at Beskæftigelsesministeriets, herunder Arbejds-

markedsstyrelsens, tilsyn med AF’s administra-

tion af løntilskudsordningen ikke sikrer, at løn-

tilskudsansættelser af ledige opfylder kravene i

loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Undersøgelsen har vist, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen ikke har ført et systematisk tilsyn med

AF’s administration af løntilskudsordningen.

Herudover er rammerne for tilsynet uklare, da

Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har udarbejdet ret-

ningslinjer for styrelsens tilsyn.

Rigsrevisionen finder, at Arbejdsmarkedssty-

relsen bør udarbejde retningslinjer for styrelsens

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

tilsyn med AF’s administration af løntilskuds-

ordningen, da ordningen dels har et betydeligt

økonomisk omfang, dels er decentraliseret til 14

AF-regioner.

22. Beskæftigelsesministeriets departement og

Arbejdsmarkedsstyrelsen er enige med Rigsre-

visionen i, at der er behov for en forbedring af

AF’s administration af løntilskudsordningen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil derfor foretage den

nødvendige opstramning og samtidig skærpe sit

tilsyn med AF’s administration af ordningen.

Initiativerne, som Beskæftigelsesministeriets de-

partement tilslutter sig, er blandt andre følgen-

de:

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udarbejde ret-

ningslinjer for sit tilsyn med administrationen af

løntilskudsordningen. Styrelsen vil forpligte AF

til løbende at gennemføre stikprøvekontrol af,

om der administreres efter reglerne, og vil frem-

over årligt gennemgå AF’s stikprøvekontrol for

at vurdere, om AF’s administration er forsvarlig.

I relation hertil vil styrelsen lade ”god forvalt-

ning” af løntilskudsordningen indgå i AF-re-

gionschefernes resultatkontrakter og anvende

stikprøvekontrollen til en vurdering heraf. Ende-

lig vil styrelsen ultimo 2005 indkalde et antal

løntilskudssager til gennemgang for at evaluere,

om de nævnte tiltag har haft den fornødne effekt.

23. Rigsrevisionen finder det positivt, at mini-

steriet vil iværksætte de nævnte initiativer på

tilsynsområdet. Rigsrevisionen forventer, at ini-

tiativerne vil kunne bidrage til at styrke Arbejds-

markedsstyrelsens indseende med AF’s admi-

nistration af løntilskudsordningen.

24. Endelig har undersøgelsen vist, at Arbejds-

markedsstyrelsen i et notat af 26. oktober 2004

orienterede Folketinget om i alt 16 indkomne sa-

ger om misbrug af løntilskudsordningen. Alle sa-

gerne var indsendt af faglige organisationer efter

opfordring fra styrelsen. Som sin samlede vur-

dering af de 16 sager anførte Arbejdsmarkeds-

styrelsen følgende i notatet: ”Der er i perioden

januar-september 2004 påbegyndt godt 27.200

løntilskudsjob. På det foreliggende grundlag vur-

deres det, at der kun er indsendt få sager vedrø-

rende misbrug. Der er således ikke dokumenta-

tion for et omfattende og systematisk misbrug

af løntilskudsredskabet. Ud fra de redegørelser,

styrelsen har modtaget, og det begrænsede an-

tal sager, der er rejst, er det styrelsens vurde-

ring, at løntilskud generelt administreres efter

de gældende regler og procedurer.”

25. Rigsrevisionen kan konstatere, at Arbejds-

markedsstyrelsen orienterede Folketinget om de

16 indkomne sager om påstået misbrug af løn-

tilskudsordningen, samt at styrelsen gjorde det

klart, at vurderingen baserede sig på et beskedent

antal indkomne sager.

Rigsrevisionen finder, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen med vurderingen i sit notat til Folketin-

get har givet et for positivt indtryk af AF’s ad-

ministration af løntilskudsordningen. En generel

vurdering af, hvordan AF administrerer løntil-

skudsordningen, vil efter Rigsrevisionens op-

fattelse kræve en mere grundig undersøgelse end

styrelsens gennemgang af 16 indkomne sager

om påstået misbrug af ordningen. Rigsrevisio-

nens påvisning af en række svagheder ved AF’s

administration af løntilskudsordningen i denne

beretning understreger det uheldige i formule-

ringen af Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering.

Undersøgelsens resultater:

AF’s administration af løntilskudsordningen

Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes med

løntilskud, som de virksomheder, der modtager

løntilskud, opfylder lovens tilskudsbetingelser?

•

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at AF ikke i tilstrækkelig grad sikrer doku-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

mentation for, at såvel de ledige, der ansæt-

tes med løntilskud, som de virksomheder,

der modtager løntilskud, opfylder lovens til-

skudsbetingelser.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på føl-

gende:

•

Det er ikke dokumenteret, at ledige, der bliver

ansat i privat løntilskud i deres 1. ledigheds-

periode, opfylder lovens betingelse om at ha-

ve en særlig risiko for langvarig ledighed.

•

AF’s anvendelse af tro og love erklæringer

fra arbejdsgiverne giver ikke i sig selv AF

tilstrækkelig sikkerhed for, at tilskudsbetin-

gelserne er opfyldt, da AF ikke kontrollerer,

om arbejdsgivernes oplysninger er korrekte.

•

AF har i et mindre antal tilfælde godkendt

private løntilskudsansættelser og dermed be-

vilget tilskud på trods af, at virksomheder-

nes oplysninger har vist, at lovens tilskuds-

betingelser om merbeskæftigelse, høring af

medarbejderne mv. ikke var opfyldt.

•

AF har godkendt et mindre antal offentlige

løntilskudsansættelser og dermed bevilget til-

skud på trods af, at de offentlige arbejdsgi-

vere har afgivet oplysninger, der er flere år

gamle.

•

AF har godkendt hovedparten af de offent-

lige og et mindre antal af de private løntil-

skudsansættelser og dermed bevilget tilskud

på trods af, at virksomhederne ikke har af-

givet alle de oplysninger, der var nødvendi-

ge for at vurdere, om virksomhederne op-

fyldte tilskudsbetingelserne om merbeskæf-

tigelse, høring af medarbejderne mv.

•

Der er ikke i nogen af de gennemgåede of-

fentlige løntilskudssager dokumentation for,

at AF har vurderet, om der er et rimeligt for-

hold mellem antallet af ordinært ansatte og

antallet af støttede ansatte.

•

Det er ikke klart præciseret, hvordan lov-

kravet om, at der skal være et rimeligt for-

hold mellem antallet af ordinært ansatte og

antallet af støttede ansatte, skal opfyldes på

offentlige virksomheder.

Opfylder AF lovens bestemmelser om fastsæt-

telse af løntilskuddets størrelse?

•

Rigsrevisionen finder ikke, at AF i alle til-

fælde fastsætter løntilskuddets størrelse i

overensstemmelse med lovens bestemmel-

ser.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på føl-

gende:

•

AF giver konsekvent private virksomheder

den højest mulige løntilskudssats, når løn-

tilskudsansættelsen påbegyndes, selv om fast-

sættelsen af satsen ifølge loven skal ske ef-

ter en konkret vurdering af, hvilken arbejds-

indsats den ledige kan yde.

Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne lever op

til lovens bestemmelser om varighed?

•

Rigsrevisionen finder ikke, at AF sikrer do-

kumentation for, at løntilskudsansættelserne

lever op til lovens bestemmelser om varig-

hed.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på føl-

gende:

•

Langt størstedelen af alle løntilskudsansæt-

telser er fastsat til 6 måneder, og det frem-

går ikke af AF’s sagsbehandling, hvilken

vurdering der ligger til grund herfor.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Efterlever AF lovens krav om opfølgning på

løntilskudsansættelserne?

•

Rigsrevisionen finder, at AF gennemfører op-

følgningen på løntilskudsansættelserne som

forudsat i loven, dog benytter AF aldrig mu-

ligheden for at justere løntilskudssatsen til

private arbejdsgivere.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på føl-

gende:

•

AF tager, som forudsat i loven, kontakt til

de ledige, når disse har været ansat med løn-

tilskud i 3 måneder.

•

De private arbejdsgivere får gennem hele løn-

tilskudsforløbet den højest mulige tilskuds-

sats, da ingen af de undersøgte AF-regioner i

forbindelse med opfølgning på løntilskuds-

ansættelserne vurderer, om tilskudssatsen skal

justeres.

Samlet vurdering af AF’s administration af løn-

tilskudsordningen og Arbejdsmarkedsstyrelsens

initiativer

•

Samlet set finder Rigsrevisionen ikke, at

AF’s administration af løntilskudsordningen

sikrer, at løntilskudsansættelserne af forsi-

krede ledige opfylder kravene i loven om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er efter

Rigsrevisionens opfattelse ikke tilfredsstil-

lende.

•

Rigsrevisionen finder det positivt, at Arbejds-

markedsstyrelsen vil iværksætte en række

initiativer, som forventes at kunne bidrage

til en forbedring af AF’s administration af

løntilskudsordningen.

•

Rigsrevisionen finder det positivt, at Arbejds-

markedsstyrelsen vil orientere kommunerne

om de initiativer, som denne beretning har

givet Beskæftigelsesministeriet og styrelsen

anledning til, da kommunerne har ansvaret

for administrationen af ca. halvdelen af de

samlede bevillinger på finansloven til løntil-

skud.

Beskæftigelsesministeriets tilsyn med AF’s

administration af løntilskudsordningen

Sikrer Beskæftigelsesministeriets tilsyn med

AF’s administration af løntilskudsordningen,

at løntilskudsansættelser af ledige opfylder

kravene i loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats?

•

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at Beskæftigelsesministeriets, herunder Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens, tilsyn med AF’s ad-

ministration af løntilskudsordningen ikke si-

krer, at løntilskudsansættelser af ledige op-

fylder kravene i loven om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats.

Rigsrevisionens vurdering er baseret på føl-

gende:

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen fører ikke et syste-

matisk tilsyn med AF’s administration af løn-

tilskudsordningen.

•

Rammerne for Arbejdsmarkedsstyrelsens til-

syn med AF’s administration af løntilskuds-

ordningen er uklare, da Arbejdsmarkedssty-

relsen ikke har udarbejdet retningslinjer for

styrelsens tilsyn.

•

Rigsrevisionen finder det positivt, at mini-

steriet vil iværksætte en række initiativer på

tilsynsområdet, som Rigsrevisionen forven-

ter vil kunne bidrage til at styrke Arbejds-

markedsstyrelsens indseende med AF’s ad-

ministration af løntilskudsordningen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

II. Indledning, formål, afgrænsning

og metode

A. Indledning

26. Statsrevisorerne anmodede på deres møde

den 16. juni 2004 rigsrevisor om i et notat at re-

degøre for bevillinger og regler for ydelse af

løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere

i henhold til loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats (lov nr. 419 af 10. juni 2003 med senere

ændringer). Notatet skulle indeholde en redegø-

relse for, hvordan reglerne bliver administreret,

og hvordan kontrollen med ydelsen af løntil-

skud bliver foretaget af Arbejdsformidlingen

(AF). Endvidere skulle Beskæftigelsesministe-

riets tilsyn med løntilskudsordningen belyses.

27. Rigsrevisor vurderede i november 2004 på

baggrund af den foreløbige undersøgelse, at der

var basis for at foretage en dyberegående under-

søgelse af løntilskudsordningen, da denne kun-

ne forventes at give anledning til bemærknin-

ger. Rigsrevisor fandt, at det var rigtigst, at be-

skæftigelsesministeren gennem beretningsproce-

duren fik mulighed for at kommentere resulta-

terne af undersøgelsen, og besluttede derfor at

afgive en beretning om løntilskudsordningen til

statsrevisorerne.

28. Loven om en aktiv beskæftigelsesindsats

trådte i kraft den 1. juli 2003. Loven lægger op

til en forenkling og harmonisering af de regler

og redskaber, som AF og kommunerne anven-

der i beskæftigelsesindsatsen. I loven udpeges

løntilskudsordningen som et centralt redskab i

AF’s og kommunernes arbejde med at hjælpe

personer uden for arbejdsmarkedet tilbage til

hel eller delvis ordinær beskæftigelse. Løntilskud

kan ydes i op til 1 år til såvel private som of-

fentlige arbejdsgivere, der ansætter en ledig med

henblik på at forbedre dennes sociale, sproglige

og/eller faglige kompetencer.

29. Grundprincipperne bag løntilskudsordnin-

gen er ikke nye. Under den tidligere lovgivning

var der ligeledes mulighed for at tilbyde ledige

jobtræningsforløb, hvis formål stemmer over-

ens med løntilskudsordningens.

30. Løntilskudsordningen blev i april 2003 an-

meldt til EU-Kommissionen og er efterfølgen-

de blevet godkendt. Undersøgelsen beskæftiger

sig i øvrigt ikke med EU-retlige konkurrence-

spørgsmål.

31. Rigsrevisionen afgiver denne beretning til

statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 3 af 7. januar 1997. Beretningen omhandler

forhold under finanslovens § 17. Beskæftigel-

sesministeriet.

B. Formål

32. Loven om en aktiv beskæftigelsesindsats in-

deholder en række regler og tilskudsbetingelser,

som skal opfyldes i forbindelse med en løntil-

skudsansættelse. Reglerne og betingelserne har

bl.a. til hensigt at sikre, at løntilskudsordningen

ikke medfører, at ordinære job fortrænges af støt-

tede.

AF administrerer løntilskudsordningen i for-

hold til forsikrede ledige, dvs. dagpengemodta-

gere og nyuddannede handicappede, mens kom-

munerne har ansvaret for administrationen af

ordningen i forhold til ikke-forsikrede ledige.

Denne gruppe omfatter modtagere af kontant-

hjælp og starthjælp, revalidender mv.

33. Rigsrevisionens undersøgelse af løntilskuds-

ordningen tager udgangspunkt i statsrevisorer-

nes anmodning. Beretningens overordnede for-

mål er at belyse reglerne og tilskudsbetingelser-

ne for løntilskudsansættelser af forsikrede ledi-

ge og i forlængelse heraf vurdere AF’s admini-

stration af løntilskudsordningen. Herudover er

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

formålet at belyse og vurdere Beskæftigelsesmi-

nisteriets tilsyn med AF’s administration af løn-

tilskudsordningen.

34. Indledningsvis vil Rigsrevisionen belyse de

overordnede rammer for den aktive beskæfti-

gelsesindsats og løntilskudsordningen (kap. III).

Dette kapitel omfatter også bevillingerne til løn-

tilskudsordningen, som er opført på finanslo-

ven.

35. Herefter gennemgås reglerne og tilskudsbe-

tingelserne for løntilskudsansættelser, og med

udgangspunkt heri belyses og vurderes AF’s ad-

ministration af løntilskudsordningen (kap. IV).

Dette kapitel omfatter således statsrevisorernes

anmodning om at få belyst reglerne for ydelse

af løntilskud til private og offentlige arbejdsgi-

vere, hvordan reglerne bliver administreret, og

hvorledes kontrollen med ydelsen af løntilskud

bliver foretaget af AF. Rigsrevisionen vil i kap.

IV besvare følgende spørgsmål:

•

Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes

med løntilskud, som de virksomheder, der

modtager løntilskud, opfylder lovens til-

skudsbetingelser?

•

Opfylder AF lovens bestemmelser om fast-

sættelse af løntilskuddets størrelse?

•

Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne lever

op til lovens bestemmelser om varighed?

•

Efterlever AF lovens krav om opfølgning på

løntilskudsansættelserne?

Tilsammen belyser svarene på de 4 spørgsmål,

hvordan AF administrerer løntilskudsordningen,

hvilket opsummeres afslutningsvis i kap. IV.

36. Kap. V omfatter bl.a. Beskæftigelsesmini-

steriets tilsyn med løntilskudsordningen. Rigs-

revisionen vil belyse statsrevisorernes anmod-

ning ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Sikrer Beskæftigelsesministeriets tilsyn med

AF’s administration af løntilskudsordningen,

at løntilskudsansættelser af ledige opfylder

kravene i loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats?

C. Afgrænsning

37. Løntilskudsansættelser af forsikrede og ik-

ke-forsikrede ledige varetages i hvert sit regi.

AF har som nævnt ansvaret for løntilskudsan-

sættelser af forsikrede ledige, mens kommuner-

ne har ansvaret for løntilskudsansættelser af ik-

ke-forsikrede ledige.

Staten afholder udgifter i forbindelse med

løntilskudsansættelser af både forsikrede og ik-

ke-forsikrede ledige.

38. Rigsrevisionen har på baggrund af statsre-

visorernes specifikke anmodning om at få be-

lyst AF’s kontrol med og administration af løn-

tilskudsordningen afgrænset undersøgelsen til

alene at omhandle løntilskudsansættelser af for-

sikrede ledige (§ 2, nr. 1, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats), da det er AF, som forestår

aktiveringen af denne gruppe ledige.

Undersøgelsen omhandler således ikke kom-

munernes administration af løntilskudsordnin-

gen i forhold til ikke-forsikrede ledige og der-

med heller ikke statens refusion af en del af kom-

munernes udgifter til løntilskud.

39. Undersøgelsen behandler ikke effekten af

løntilskudsordningen som beskæftigelsesredskab,

dvs. spørgsmålet om, i hvilket omfang løntil-

skudsansættelserne af forsikrede ledige bringer

disse tilbage til eller tættere på ordinær beskæf-

tigelse efter løntilskuddets ophør.

Da undersøgelsens overordnede formål er at

belyse og vurdere, om AF administrerer løntil-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

skudsordningen efter reglerne, herunder om løn-

tilskudssagerne indeholder de nødvendige oplys-

ninger og opfylder betingelserne for at igang-

sætte løntilskud, har undersøgelsen heller ikke

haft til formål at vurdere, om der er sket mis-

brug af ordningen i form af, at ordinære job for-

trænges af løntilskudsansættelser.

Som tidligere nævnt beskæftiger undersøgel-

sen sig heller ikke med EU-retlige konkurren-

cespørgsmål.

40. Undersøgelsen vedrører tiden efter den 1.

juli 2003, hvor loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats trådte i kraft.

D. Metode

41. Rigsrevisionen har i undersøgelsesforløbet

haft møder og brevveksling med Beskæftigel-

sesministeriets departement og Arbejdsmarkeds-

styrelsen.

Rigsrevisionen har endvidere foretaget revi-

sionsbesøg i 3 udvalgte AF-regioner: AF-Nord-

jylland, AF-Storstrøm og AF-Århus. De 3 AF-

regioner blev udvalgt ud fra et væsentligheds-

kriterium, da de var blandt de AF-regioner, der

iværksatte flest løntilskudsansættelser i 1. halv-

år af 2004.

42. I de 3 AF-regioner har Rigsrevisionen dels

foretaget en række interview med medarbejde-

re og ledere, dels gennemgået i alt 179 stik-

prøvevis udvalgte sager om konkrete løntil-

skudsansættelser, der alle blev påbegyndt i maj

2004. I 2004 var der på landsplan i alt ca.

36.000 løntilskudsansættelser af forsikrede le-

dige.

Interviewene har haft til hensigt at give en

generel indsigt i de 3 AF-regioners administra-

tion af løntilskudsordningen. Formålet med gen-

nemgangen af løntilskudssagerne har været at

vurdere, om de 3 AF-regioner administrerer løn-

tilskudsordningen efter reglerne, herunder om

sagerne indeholder de nødvendige oplysninger

og opfylder betingelserne for at igangsætte løn-

tilskudsansættelserne.

De 179 løntilskudssager blev udvalgt til-

fældigt med en fordeling på henholdsvis 56

(31 %) private og 123 (69 %) offentlige løntil-

skudsansættelser. Denne procentvise fordeling

svarer til fordelingen af private og offentlige

løntilskudsansættelser på landsplan. Størrelsen

af Rigsrevisionens stikprøve betyder, at de 179

tilfældigt udvalgte sager ikke kan ses som et

statistisk set repræsentativt udtryk for admini-

strationen af løntilskudsordningen i de 3 ud-

valgte AF-regioner eller landet som helhed. Det

er imidlertid Rigsrevisionens vurdering på bag-

grund af interviewene i de 3 AF-regioner og

møder med Arbejdsmarkedsstyrelsen, at gen-

nemgangen af sagerne giver et rimeligt dækken-

de billede af AF’s administration af løntilskuds-

ordningen.

Rigsrevisionen valgte at udtage sin stikprø-

ve i maj 2004, fordi AF-regionerne i samarbej-

de med Arbejdsmarkedsstyrelsen på dette tids-

punkt førte den såkaldte ”jobtimismekampag-

ne” for at øge antallet af løntilskudsjob.

43. Undersøgelsen bygger herudover på en gen-

nemgang af lovmateriale, herunder bemærknin-

ger til lovforslag, og på et betydeligt materiale

indhentet i Arbejdsmarkedsstyrelsen og hos de

besøgte AF-regioner.

44. Rigsrevisionen har forelagt beretningen i ud-

kast for Beskæftigelsesministeriet, herunder Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, og ministeriets bemærk-

ninger til udkastet er i videst muligt omfang ind-

arbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

III. Aktiv beskæftigelsesindsats og

løntilskudsordningen

A. Aktiv beskæftigelsesindsats

Disse ordninger er vejledning og opkvalificering

af den ledige, virksomhedspraktik/arbejdsintro-

duktion samt

ansættelser med løntilskud.

b. Organisering af beskæftigelsesindsatsen

a. Baggrund

45. Et stort flertal af Folketingets partier indgik i

oktober 2002 et forlig – ”Flere i Arbejde” – om

en reform af beskæftigelsespolitikken. Loven om

en aktiv beskæftigelsesindsats, der trådte i kraft

den 1. juli 2003, udmønter en del af forliget. De

nye regler samler de hidtidige bestemmelser om

tilbud til forsikrede ledige efter loven om aktiv

arbejdsmarkedspolitik og tilbud til personer, der

modtager hjælp efter loven om aktiv socialpoli-

tik, i én lov. Derudover indfører loven bl.a. et in-

dividuelt tilpasset kontaktforløb for ledige samt

nye regler om tilbud til unge ledige. Loven har-

moniserer og forenkler desuden den redskabsvif-

te, som AF og kommunerne kan anvende i be-

skæftigelsesindsatsen, idet de hidtidige beskæf-

tigelsesordninger reduceres til i alt 3 ordninger.

Figur 1. Organisering af beskæftigelsesindsatsen

46. I henhold til loven om ansvaret for og sty-

ringen af den aktive beskæftigelsesindsats (lov

nr. 416 af 10. juni 2003 med senere ændringer)

påhviler ansvaret for beskæftigelsesindsatsen,

herunder administrationen af løntilskudsordnin-

gen, AF og kommunerne.

AF varetager beskæftigelsesindsatsen over

for forsikrede ledige, dvs. dagpengemodtagere

og nyuddannede handicappede, mens kommu-

nerne har ansvaret for indsatsen i forhold til ik-

ke-forsikrede ledige. Sidstnævnte gruppe omfat-

ter modtagere af kontanthjælp og starthjælp, re-

validender samt personer med varig nedsat ar-

bejdsevne, som ikke er i stand til at fastholde el-

ler opnå beskæftigelse på normale vilkår.

Figur 1 viser organiseringen af beskæftigel-

sesindsatsen.

Beskæftigelsesministeriet

Centralt niveau

Beskæftigelsesrådet

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Regionalt niveau

Regionalt

arbejdsmarkedsråd

14 AF-regioner

Lokalt niveau

40 AF-kontorer

Sociale

koordinationsudvalg

271 kommunal-

bestyrelser

= Rådgivende organ

= Administration

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

47. Det fremgår af figur 1, at det centrale stats-

lige niveau i beskæftigelsesindsatsen udgøres af

Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesministeriet

samt Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelses-

rådet, der er sammensat af repræsentanter for ar-

bejdsmarkedets parter, rådgiver beskæftigelses-

ministeren om beskæftigelsesindsatsen. Beskæf-

tigelsesministeriet er øverste administrative myn-

dighed for AF og bistås af Arbejdsmarkedssty-

relsen, der står for den daglige ledelse af AF på

landsplan.

Det regionale niveau består af en statslig AF-

region i hvert af landets 14 amter. Den statslige

AF-region overvåger og følger op på AF’s be-

skæftigelsesindsats. Regionen ledes af en regi-

onschef, der er udpeget af beskæftigelsesmini-

steren. Til hver af regionerne er der knyttet et

regionalt arbejdsmarkedsråd, der ligesom Be-

skæftigelsesrådet er sammensat af repræsentan-

ter for arbejdsmarkedets parter. Det enkelte re-

gionale arbejdsmarkedsråd godkender organise-

ringen af AF efter indstilling fra regionschefen

samt udstikker retningslinjer for beskæftigelses-

indsatsen i regionen.

Det lokale niveau udgøres dels af 40 AF-

kontorer landet over, hvor virksomheder og for-

sikrede ledige kan få hjælp og service, dels af

de 271 kommuner, som varetager beskæftigel-

sesindsatsen i forhold til ikke-forsikrede ledi-

ge. Kommunerne rådgives af de sociale koor-

dinationsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter

og andre faglige organisationer er repræsente-

ret.

B. Løntilskudsordningen

a. Løntilskud

48. Både forsikrede og ikke-forsikrede ledige

kan ansættes med løntilskud. Løntilskud kan

ydes til såvel private som offentlige arbejdsgi-

vere (virksomheder) ved ansættelse af ledige.

Der er 5 faste løntilskudssatser, som reguleres

én gang om året. For 2004 ligger satserne fra

20,58 kr. til 102,90 kr. i timen. For forsikrede

ledige kan tilskuddet (i 2004-tal) højst udgøre

57,39 kr. pr. time til private arbejdsgivere, mens

tilskuddet til offentlige arbejdsgivere ifølge lo-

ven om en aktiv beskæftigelsesindsats altid skal

være efter den højeste sats.

Formålet med løntilskuddet vedrørende for-

sikrede ledige er at give virksomhederne et in-

citament til at ansætte ledige med henblik på

oplæring og genoptræning af disses sociale,

sproglige og/eller faglige kompetencer på en ar-

bejdsplads, så den enkelte ledige kan forøge si-

ne muligheder for at opnå selvforsørgelse gen-

nem ordinær beskæftigelse.

49. Løntilskud kan ydes i op til 1 år til såvel

private som offentlige arbejdsgivere. Der er

imidlertid intet til hinder for, at den forsikrede

ledige efter det første tilbud om ansættelse med

løntilskud får endnu en løntilskudsansættelse

hos samme eller en ny arbejdsgiver, hvis det

vurderes, at det nye tilbud bringer den ledige

nærmere ordinær beskæftigelse. Hvis den ledi-

ge skal genansættes med løntilskud hos sin tid-

ligere arbejdsgiver, vil der være tale om et helt

nyt aktiveringstilbud, der skal godkendes af

AF.

Forsikrede ledige optjener ikke ret til dag-

penge under en løntilskudsansættelse. Bl.a. der-

for er det væsentligt, at den ledige ikke forbli-

ver i en løntilskudsansættelse længere end nød-

vendigt.

b. Bevillinger til løntilskud

50. De statslige bevillinger til løntilskud er på

finansloven for 2005 opført under Beskæfti-

gelsesministeriets § 17.46. Aktiv beskæftigel-

sesindsats. Bevillingerne til løntilskudsordnin-

gen er fordelt på 2 hovedkonti i forhold til

henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede le-

dige.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Forsikrede ledige

51. Bevillingen på hovedkonto 17.46.51 vedrø-

rer statens udgifter til forsikrede ledige, der an-

sættes med løntilskud hos enten offentlige eller

private arbejdsgivere eller får løntilskud i for-

bindelse med en uddannelsesaftale. Udgifterne

til løntilskudsansættelser ved private og offentli-

ge arbejdsgivere i perioden 2003-2005 fremgår

af tabel 1.

Tabel 1. Budgetterede udgifter i perioden 2003-2005 til forsikrede ledige ansat med løntilskud

2003

Regnskabs-

tal

Mio. kr.

Løntilskud til offentlige

arbejdsgivere .....................

Løntilskud til private

arbejdsgivere .....................

I alt .....................................

Kilde: Finansloven for 2005.

1.814,2

248,3

2.062,5

% af den

samlede

bevilling

100

2004

Budgetterede

udgifter

Mio. kr.

2.106,6

446,0

2.552,6

% af den

samlede

bevilling

100

2005

Budgetterede

udgifter

Mio. kr.

2.455,2

413,3

2.868,5

% af den

samlede

bevilling

100

52. Tabel 1 viser, at den samlede bevilling til

løntilskud til ansættelser af forsikrede ledige er

steget fra ca. 2,1 mia. kr. i 2003 til knap 3 mia.

kr. i 2005, hvilket svarer til en stigning på ca.

800 mio. kr. eller knap 40 %. I 2005 forventes

86 % af den samlede bevilling at gå til offent-

lige løntilskudsansættelser, mens 14 % forven-

tes at gå til private løntilskudsansættelser. Den-

ne fordeling afspejler sig ligeledes i 2003 og

2004.

Herudover er der på finansloven afsat en be-

villing til løntilskud ved uddannelsesaftaler for

ledige. Denne bevilling er ikke indeholdt i tabel

1, da uddannelsesaftaler ikke regnes som ansæt-

telser. I 2005 er der budgettet med 112,8 mio. kr.

til løntilskud ved uddannelsesaftaler for ledige.

53. Det forventede antal helårspersoner (forsi-

krede ledige) ansat med løntilskud i henholds-

vis offentligt og privat regi fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Helårspersoner (forsikrede ledige) ansat med løntilskud i perioden 2003-2005

2003

(Faktiske tal)

Offentlige arbejdsgivere:

Kommuner ...............................

Amter .......................................

Staten ......................................

I alt ..............................................

Private arbejdsgivere ..................

I alt ..............................................

2004

(Budgetterede tal)

2005

(Budgetterede tal)

----- Løntilskudsansættelser (helårspersoner ) -----

7.888

1.398

1.104

10.390

2.649

(80 %)

(20 %)

9.050

1.750

800

11.600

4.500

(72 %)

(28 %)

10.300

1.700

1.300

13.300

4.200

(76 %)

(24 %)

13.039 (100 %)

16.100 (100 %)

17.500 (100 %)

Helårspersoner udtrykker et løntilskudsforløb på 12 måneder. Fx svarer 2 løntilskudsansættelser af hver 6

måneders varighed til en helårsperson ansat med løntilskud.

Kilde: Finansloven for 2005.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

54. Tabel 2 viser, at der forventes 17.500 hel-

årspersoner ansat med løntilskud i 2005, heraf

13.300 helårspersoner inden for det offentlige

og 4.200 på det private område. Det fremgår

endvidere, at der i 2003 blev ansat 13.039 hel-

årspersoner med løntilskud, hvilket betyder, at

det samlede antal helårspersoner med løntilskud

forventes at stige med knap 4.500 helårsperso-

ner i perioden 2003-2005. Det kan tillige ses af

tabel 2, at det er inden for den kommunale sek-

tor, der forventes flest forsikrede ledige ansat

med løntilskud. I 2005 forventes der således

10.300 helårspersoner ansat inden for denne sek-

tor, hvilket svarer til knap 60 % af det samlede

budgetterede antal på 17.500 helårspersoner.

Ikke-forsikrede ledige

55. Bevillingen på hovedkonto 17.46.61 om-

fatter statens lovbundne udgifter til refusion af

kommunernes tilskud til offentlige og private ar-

bejdsgivere, der ansætter ikke-forsikrede ledige

med løntilskud. Staten refunderer mellem 50 %

og 100 % af kommunernes tilskud afhængigt

af, om den ikke-forsikrede ledige fx er kontant-

hjælpsmodtager, revalidend eller har varig ned-

sat arbejdsevne. Tabel 3 viser udviklingen i dels

statens lovbundne udgifter til refusion til kom-

munerne, dels antallet af helårspersoner (ikke-

forsikrede) ansat med løntilskud i perioden 2003-

2005.

Tabel 3. Statens udgifter til lovbunden refusion af kommunernes udgifter til ikke-forsikrede ledige ansat

med løntilskud samt antal helårspersoner (ikke-forsikrede) i perioden 2003-2005

2003

2004

----- Mio. kr. -----

Statens udgifter til refusion af kommunernes

løntilskud .............................................................

2005

2.436,0

2.793,4

----- Antal -----

3.429,7

Helårspersoner ansat med løntilskud ...............

32.900

37.200

42.100

Regnskabstal.

Helårspersoner udtrykker et løntilskudsforløb på 12 måneder. Fx svarer 2 løntilskudsansættelser af hver 6

måneders varighed til en helårsperson ansat med løntilskud.

Kilde: Finansloven for 2005.

56. Det fremgår af tabel 3, at statens budgette-

rede udgifter til refusion af kommunernes ud-

gifter i forbindelse med løntilskudsordningen er

steget med ca. 1 mia. kr. fra ca. 2,4 mia. kr. i

2003 til ca. 3,4 mia. kr. i 2005.

Tabellen viser endvidere, at der forventes

godt 42.100 ikke-forsikrede helårspersoner an-

sat med løntilskud i 2005 mod 32.900 i 2003,

hvilket svarer til en stigning på 9.200 helårs-

personer, eller knap 30 %, i perioden 2003-

2005.

57. På finansloven for finansåret 2005 er der

samlet afsat ca. 6,4 mia. kr. til statens udgifter i

forbindelse med løntilskudsansættelser af for-

sikrede og ikke-forsikrede ledige.

Hertil kommer de udgifter på ca. 1,45 mia.

kr., som staten ikke refunderer, men som kom-

munerne selv afholder i forbindelse med løntil-

skudsansættelser af ikke-forsikrede ledige. De

samlede offentlige bevillinger til løntilskudsord-

ningen andrager således knap 8 mia. kr. i 2005.

c. Anvendelse af løntilskudsordningen i for-

hold til forsikrede ledige

58. Staten og (amts)kommunerne har i henhold

til loven om ansvaret for og styringen af den

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

aktive beskæftigelsesindsats (lov nr. 416 af 10.

juni 2003 med senere ændringer) pligt til in-

den for eget forvaltningsområde eller i anden

offentlig støttet institution at fremskaffe et gi-

vent antal løntilskudspladser til brug for forsik-

rede ledige. Kvoten fastsættes én gang om året

af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra

Beskæftigelsesrådet. Den statslige og kommu-

nale kvote har siden 2000 været fastsat til hen-

holdsvis 2.500 og 21.000 løntilskudspladser,

så den offentlige sektor i alt skal tilbyde 23.500

pladser om året. Figur 2 viser det faktiske an-

tal forsikrede ledige ansat med løntilskud i

2004.

Figur 2. Antal forsikrede ledige ansat med løntilskud i 2004

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

Antal

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

ri l

Privat regi

Offentligt regi

I alt

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, AF’s produktionstal, bestandstal.

59. Det fremgår af figur 2, at antallet af forsi-

krede ledige ansat med løntilskud hos offentli-

ge arbejdsgivere har ligget forholdsvist stabilt

på omkring 11.000-12.000 om måneden gennem

hele 2004. Derimod er antallet af forsikrede le-

dige ansat med løntilskud hos private arbejds-

givere næsten fordoblet fra godt 3.100 i januar

til knap 5.500 i december.

Endvidere viser figur 2, at det samlende an-

tal forsikrede ledige ansat med løntilskud har

været stigende i perioden fra januar til august,

mens det var aftagende fra august til december.

Faldet i perioden fra august til december opve-

jer dog ikke stigningen i perioden fra januar til

august. I december var der således ca. 1.800 fle-

re forsikrede ledige ansat med løntilskud sam-

menlignet med januar, idet der i december 2004

var ca. 16.250 forsikrede ledige ansat med løn-

tilskud mod ca. 14.450 i januar samme år.

60. Det overordnede formål med at give forsi-

krede ledige tilbud om at blive ansat med løn-

tilskud er, at den enkelte ledige bliver i stand til

at forsørge sig selv gennem ordinær beskæftigel-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

se. Rigsrevisionen har ikke undersøgt effekten

af løntilskudsordningen. Arbejdsmarkedsstyrel-

sen har udarbejdet tabel 4, der viser andelen af

forsikrede ledige, der 26 uger efter, at de enten

har afsluttet en privat eller en offentlig løntil-

skudsansættelse, er selvforsørgende. Ifølge Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen dækker selvforsørgelse

over, at den ledige enten er kommet i ordinær

beskæftigelse, ordinær uddannelse eller er ble-

vet hjemmegående.

Tabel 4. Andel af forsikrede ledige, der er selvforsørgende 26 uger efter afslutningen af et løntilskuds-

forløb (løntilskudsforløb afsluttet i 2003)

Andel, der er selvforsørgende

26 uger efter afslutningen af

et løntilskudsforløb

Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.................................

Ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.............................

Selvforsørgelse dækker over, at den ledige enten er i ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse eller er

blevet hjemmegående.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen.

61. Det fremgår af tabel 4, at af de ledige, der i

2003 afsluttede et løntilskudsforløb hos en pri-

vat arbejdsgiver, var 54 % selvforsørgende 26

uger efter endt aktivering, mens det tilsvarende

tal var 29 % efter ansættelse med løntilskud hos

en offentlig arbejdsgiver. Med andre ord er fle-

re (procentuelt) selvforsørgende, men ikke nød-

vendigvis i ordinær beskæftigelse, 26 uger efter

afslutningen af et privat løntilskudsforløb end

efter et offentligt.

63. Rigsrevisionen har på baggrund af kravene

i loven opstillet følgende 4 spørgsmål:

•

Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes

med løntilskud, som de virksomheder, der

modtager løntilskud, opfylder lovens til-

skudsbetingelser?

•

Opfylder AF lovens bestemmelser om fast-

sættelse af løntilskuddets størrelse?

•

Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne lever

op til lovens bestemmelser om varighed?

•

Efterlever AF lovens krav om opfølgning på

løntilskudsansættelserne?

Tilsammen belyser svarene på de 4 spørgsmål,

hvordan AF administrerer løntilskudsordnin-

gen.

64. Rigsrevisionen belyser og vurderer i det føl-

gende AF’s administration af løntilskudsordnin-

gen på baggrund af de gennemgåede løntilskuds-

sager i de 3 udvalgte AF-regioner.

IV. AF’s administration af løntilskuds-

ordningen

62. Loven om en aktiv beskæftigelsesindsats og

den tilhørende bekendtgørelse (bekendtgørelse

nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats med senere ændringer) indehol-

der en række tilskudsbetingelser og regler, som

skal opfyldes, før der kan foretages en løntil-

skudsansættelse. Loven indeholder ligeledes be-

stemmelser om løntilskuddets størrelse, den en-

kelte ansættelses varighed samt AF’s opfølgning

på den enkelte ansættelse.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

A. Sikrer AF, at såvel de ledige, der ansættes

med løntilskud, som de virksomheder, der

modtager løntilskud, opfylder lovens tilskuds-

betingelser?

65. Loven om en aktiv beskæftigelsesindsats

stiller en række krav, som den enkelte løntil-

skudsansættelse skal opfylde, før AF kan god-

kende den. Nogle krav vedrører den ledige, an-

dre den ansættende virksomhed.

a. AF’s godkendelse af den ledige

Lovkrav for godkendelse af den ledige

66. Forud for afgivelse af tilbud om ansættelse

med løntilskud skal der ifølge lovens § 29 udar-

bejdes en jobplan, og tilbuddet om ansættelse

med løntilskud skal indgå heri. Hvis den ledige

skal have et tilbud, som ikke indgår i jobplanen,

skal planen revideres. Af lovbemærkningerne

fremgår det, at jobplanen indeholder nærmere

informationer om beskæftigelsesmål, beskrivel-

se af de enkelte aktiviteter mv. Formålet med

jobplanen er at præcisere målet med igangsættel-

se af et tilbud, i dette tilfælde en løntilskudsan-

sættelse. Indholdet og detaljeringsgraden i job-

planen afhænger af den enkelte ledige og af,

hvilket formål der er med at igangsætte tilbud-

det. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at

udarbejde en kort og overordnet jobplan, mens

det i andre tilfælde vil være nødvendigt at udar-

bejde længere og mere detaljerede jobplaner.

67. For forsikrede ledige er det ifølge § 51 i lo-

ven en betingelse for ansættelse med løntilskud

hos en

privat arbejdsgiver,

at personen vurde-

res at have en særlig risiko for langvarig ledig-

hed eller har været ledig i sammenlagt mere end

12 måneder, for personer under 30 år dog kun i

sammenlagt mere end 6 måneder.

AF opererer i praksis med 2 ledighedsgrup-

per: ledige i 1. ledighedsperiode og ledige i 2.

ledighedsperiode. Ledige i 1. ledighedsperiode

er kendetegnet ved, at de sammenlagt har min-

dre end 12 måneders ledighed eller mindre end

6 måneders ledighed, hvis den ledige er under

30 år. Ledige i 2. ledighedsperiode er karakteri-

seret ved at have mere end 12 måneders ledig-

hed eller mere end 6 måneders ledighed, hvis

vedkommende er under 30 år.

Hvis den ledige befinder sig i 1. ledigheds-

periode, er det således med udgangspunkt i § 51

en betingelse for ansættelse med løntilskud hos

privat arbejdsgiver,

at den pågældende vur-

deres at have en særlig risiko for langvarig le-

dighed.

68. AF har ansvaret for, at den lediges jobplan

udarbejdes eller revideres i forbindelse med, at

løntilskudsansættelsen påbegyndes, ligesom AF

har ansvaret for, at den ledige opfylder de krav

om ledighedslængde eller -risiko mv., der er an-

givet i loven.

AF’s godkendelse af den ledige

69. I alle de 179 gennemgåede løntilskudssa-

ger foreligger der jobplaner, hvor den konkrete

løntilskudsansættelse enten har været aftalt med

den ledige forud for ansættelsen eller er blevet

indarbejdet i planen i umiddelbar forlængelse af,

at den ledige har påbegyndt ansættelsen.

I flertallet af jobplanerne er der overensstem-

melse mellem den lediges beskæftigelsesmål og

den konkrete løntilskudsansættelse, men kun 27

af jobplanerne præciserer nærmere formålet med

at igangsætte tilbuddet. I de resterende jobpla-

ner er det således ikke klart, hvad der er formå-

let med de enkelte løntilskudsansættelser, og

dette fremgår heller ikke på anden vis af løntil-

skudssagerne.

I hovedparten af løntilskudssagerne er det

således ikke klart, hvorfor den enkelte ledige

får tilbud om at blive ansat med løntilskud, og

hvordan det enkelte løntilskudsforløb skal opfyl-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

de den lediges behov for oplæring og genoptræ-

ning af faglige, sociale og/eller sproglige kom-

petencer.

70. Da forsikrede ledige får tilbud om løntil-

skud med henblik på oplæring og genoptræning

af faglige, sociale og/eller sproglige kompeten-

cer, anbefaler Rigsrevisionen, at Arbejdsmar-

kedsstyrelsen overvejer, om det i højere grad

bør fremgå af jobplanen, hvad der er målet med

løntilskudsansættelsen, fx hvilke konkrete op-

lærings- og/eller genoptræningsbehov den en-

kelte ledige har i forhold til sit beskæftigelses-

mål, og hvordan løntilskudsansættelsen skal op-

fylde disse behov.

71. Når ledige i 1. ledighedsperiode ansættes

med løntilskud i private virksomheder, skal de

som nævnt have en særlig risiko for langvarig

ledighed. Det fremgår imidlertid kun af én en-

kelt af de gennemgåede sager, at den ledige har

en særlig risiko for langvarig ledighed.

I de øvrige sager er der ingen oplysninger

om, hvorfor den ledige vurderes at være beret-

tiget til at blive ansat med løntilskud hos en pri-

vat arbejdsgiver i 1. ledighedsperiode.

72. Rigsrevisionen finder, at det er uklart, om

ledige, der ansættes med løntilskud hos private

arbejdsgivere i 1. ledighedsperiode, opfylder be-

tingelsen om at være i særlig risiko for langva-

rig ledighed. Rigsrevisionen finder derfor, at det

af AF’s sag bør fremgå, hvordan den enkelte

ledige opfylder denne betingelse.

73. I én af de undersøgte AF-regioner har det

regionale arbejdsmarkedsråd udpeget en række

målgrupper, der vurderes at have en særlig risi-

ko for langvarig ledighed og derfor er omfattet

af tidlig indsats i deres 1. ledighedsperiode.

Rigsrevisionen finder ikke, at AF udelukken-

de kan støtte sig til overordnede målgrupper,

men bør foretage en individuel bedømmelse af

den enkelte lediges særlige risiko for langvarig

ledighed.

74. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen finder det problematisk, at det for ledige

i 1. ledighedsperiode, ansat med løntilskud hos

en privat arbejdsgiver, ikke fremgår af jobpla-

nen, hvilken vurdering AF har lagt til grund

ved bedømmelsen af, om den ledige har en sær-

lig risiko for langvarig ledighed. Arbejdsmar-

kedsstyrelsen vil derfor drage omsorg for, at det-

te fremover kommer til at fremgå af jobplanen.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen vil tage initiativ til en op-

stramning af AF’s løntilskudsadministration på

dette område.

75. Arbejdsmarkedsstyrelsen er endvidere enig

med Rigsrevisionen i, at de regionale arbejds-

markedsråd ikke kan udpege særlige målgrupper

med den konsekvens, at AF kan undlade at fore-

tage et individuelt skøn i hver enkelt sag. Ifølge

styrelsen har rådene ansvaret for at udmønte den

regionale beskæftigelsesindsats og kan derfor

fastsætte rammer for udmøntningen af løntil-

skudsordningen i regionen, herunder hvordan

ordningen skal prioriteres i forhold til de øvrige

redskaber, samt hvilke målgrupper af ledige og

faglige områder man vil prioritere indsatsen i

forhold til. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen kan

dette dog aldrig tilsidesætte AF’s pligt til at fore-

tage et individuelt skøn i den enkelte sag.

b. Godkendelse af den ansættende virksomhed

76. Intentionen med løntilskudsordningen er at

øge de lediges muligheder for at opnå varig be-

skæftigelse. Dette skal bl.a. ske på en sådan må-

de, at ordinære ansættelser i den konkrete situa-

tion ikke fortrænges af støttet arbejdskraft. Der-

for indeholder loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats regler, der skal forhindre, at ordinæ-

re job erstattes med løntilskudsansættelser.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Lovkrav for godkendelse af den ansættende

virksomhed

Betingelse om merbeskæftigelse og medarbejder-

høring

77. Ifølge lovens § 61 er det et krav, at ansæt-

telse af forsikrede ledige med løntilskud skal

medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte

hos vedkommende arbejdsgiver. Dette krav gæl-

der både for offentlige og private arbejdsgi-

vere.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigel-

se i forhold til virksomhedens normale beskæf-

tigelse. Ifølge bemærkningerne til loven forud-

sættes merbeskæftigelsen opgjort efter objekti-

ve kriterier. Ved vurderingen af, hvorvidt der

foreligger en nettoudvidelse, skal der ifølge be-

kendtgørelsen indgå en bedømmelse af, om der

i tilknytning til en ansættelse med løntilskud er

foretaget afskedigelser af ansatte uden støtte,

om ansatte uden støtte er fratrådt, eller om an-

sættelsen sker i en stilling, som for nylig er ble-

vet ledig ved afskedigelse af en ansat uden støt-

te. Er dette tilfældet, kan der ikke gives løntil-

skud. Endvidere kan der ikke ansættes perso-

ner med løntilskud i virksomheder, hvor der er

etableret eller aftalt en arbejdsfordelingsord-

ning.

78. På det

offentlige

område skal vurderingen

af, om betingelsen om merbeskæftigelse er op-

fyldt, tage udgangspunkt i antallet af beskæfti-

gede ifølge budgettet for den enkelte offentlige

virksomhed.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at be-

grebet ”den enkelte offentlige virksomhed” i be-

kendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats

ikke er uddybet yderligere. Det betyder, at der

regionalt/lokalt er mulighed for nærmere at af-

grænse den enkelte offentlige virksomhed, fx i

forhold til den måde, en kommune har organise-

ret sig på.

79. Betingelsen om merbeskæftigelse skal iføl-

ge lovens § 61, stk. 2, påses opfyldt af arbejds-

giveren og de ansatte i fællesskab. Inden den

enkelte løntilskudsansættelse foretages, skal den

ifølge lovens § 60 have været drøftet mellem

virksomheden og repræsentanter for dennes an-

satte. Medarbejderne har i den forbindelse mu-

lighed for at give udtryk for eventuelle betæn-

keligheder eller utilfredshed med løntilskuds-

ansættelsen, ligesom drøftelsen giver dem lej-

lighed til at påse, om kravet om merbeskæfti-

gelse er opfyldt. Ved løntilskudsansættelse af for-

sikrede ledige skal det fremgå af de oplysninger,

som virksomheden afgiver, om der er enighed

mellem arbejdsgiver og de ansatte om, hvorvidt

betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

80. AF har som led i sin administration af løn-

tilskudsordningen til opgave at sikre sig, at be-

tingelserne i loven er overholdt. Dette gælder fx

kravet om, at den enkelte løntilskudsansættelse

skal have været drøftet mellem virksomheden

og repræsentanter for de ansatte, inden den ef-

fektueres.

Spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsen med-

fører en nettoudvidelse af medarbejdere i virk-

somheden, skal ifølge lovens ordlyd påses over-

holdt af de ansatte og arbejdsgiveren i fælles-

skab, da det er disse parter, der kender forhol-

dene på arbejdspladsen bedst. AF er uanset den-

ne bestemmelse forpligtet til at kontrollere, om

betingelserne for ansættelse med løntilskud er

opfyldt.

Betingelse om et rimeligt forhold mellem støttede

og ordinært beskæftigede

81. Ifølge § 62 i loven om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats skal der i såvel offentlige som pri-

vate virksomheder være et rimeligt forhold mel-

lem antallet af ordinært ansatte og antallet af an-

satte med løntilskud samt antallet af personer i

virksomhedspraktik.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

For

private

virksomheder er det i bekendtgø-

relsen fastsat, at antallet af personer med løntil-

skud (og i virksomhedspraktik) maksimalt må

udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis

virksomheden har op til 50 ansatte, og herudover

1 person for hver 10 ordinært ansatte. Opgørel-

sen skal ske ved at beregne gennemsnittet af an-

tallet af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder

før løntilskudsansættelsen og sammenligne med

den tilsvarende periode året forud. Der kan dog

altid ansættes 1 person med løntilskud.

82. Bekendtgørelsen indeholder ikke regler for,

hvordan rimelighedskravet skal forstås i

offent-

lige

virksomheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen har

oplyst, at vurderingen af, om der er tale om et

rimeligt forhold mellem støttede og ordinært an-

satte på offentlige virksomheder, bygger på AF’s

faglige skøn.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har endvidere an-

ført, at mens rimelighedskravet i forhold til pri-

vate virksomheder begrænser, hvor mange løntil-

skudsansatte der kan være i forhold til ordinært

ansatte, har der aldrig været udmøntet et særligt

rimelighedskrav for offentlige virksomheder.

Dette skyldes bl.a., at det offentlige har pligt til

at sikre det fornødne volumen i ordningen. Hvis

det således ikke lykkes at skaffe et tilstrækkeligt

antal private løntilskudspladser, har de offentlige

virksomheder pligt til at stille pladser til rådig-

hed, jf. de kvoter, som Beskæftigelsesministeriet

årligt udmelder for (amts)kommunerne og staten

i henhold til loven om ansvaret for og styringen

af en aktiv beskæftigelsesindsats.

83. Det er under alle omstændigheder AF’s an-

svar at påse, at rimelighedskravet er opfyldt, før

en løntilskudsansættelse sættes i værk. Dette

gælder for såvel private som offentlige virksom-

heder.

84. Betingelserne for, at der kan ydes løntil-

skud, kan opsummeres i følgende punkter:

•

Den enkelte løntilskudsansættelse skal med-

føre merbeskæftigelse i virksomheden – dvs.

at der ikke må være fratrådt eller afskediget

ansatte uden støtte i forbindelse med løntil-

skudsansættelsen. Endvidere kan der ikke an-

sættes personer med løntilskud i virksomhe-

der, hvor der er etableret eller aftalt en ar-

bejdsfordelingsordning.

•

Virksomhedens medarbejdere skal høres om

løntilskudsansættelsen.

•

Arbejdsgiveren skal oplyse, om arbejdsgiver

og medarbejdere er enige om, at merbeskæf-

tigelseskravet er opfyldt.

•

Der skal være et rimeligt forhold mellem an-

tallet af støttede ansatte (og personer i virk-

somhedspraktik) og antallet af ordinært an-

satte på virksomheden.

85. For at AF kan få et tilstrækkeligt grundlag

for at bedømme, om tilskudsbetingelserne er op-

fyldt, skal såvel offentlige som private arbejds-

givere fremkomme med en række oplysninger i

forbindelse med, at de afgiver tilbud om at an-

sætte en forsikret ledig med løntilskud.

AF’s godkendelse af den ansættende virksom-

hed

86. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udformet en

blanket, som såvel offentlige som private ar-

bejdsgivere kan bruge, når de afgiver tilbud om

at ansætte en forsikret ledig med løntilskud til

AF. Tilbudsblanketten indeholder oplysninger,

der skal vise, om løntilskudsansættelsen opfyl-

der ovennævnte lovkrav. Arbejdsgiver underskri-

ver på tro og love, at de afgivne oplysninger er

korrekte, og fremsender tilbuddet til AF.

87. AF tager som udgangspunkt ikke skridt til

at kontrollere, om oplysningerne er korrekte,

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

men henholder sig til, at virksomhederne har af-

givet oplysningerne på tro og love. Tro og love

erklæringerne spiller således en afgørende rolle

ved AF’s vurdering af, om virksomhederne op-

fylder tilskudsbetingelserne. AF finder endvide-

re, at tro og love erklæringerne fungerer som be-

vis for, at virksomheden er bekendt med de gæl-

dende krav til løntilskudsordningen.

Herudover peger AF på, at både a-kasser,

fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og virk-

somhedernes medarbejdere er opmærksomme

på, om virksomhederne lever op til lovens krav,

når de ansætter personer med løntilskud. Ingen

af disse parter er ifølge AF interesseret i, at løn-

tilskudsordningen fortrænger ordinære job, og

AF vurderer, at de vil opdage og indberette løn-

tilskudsansættelser, som ikke opfylder tilskuds-

betingelserne.

88. Rigsrevisionen finder ikke, at AF’s anven-

delse af tro og love erklæringer fra arbejdsgi-

verne i sig selv giver tilstrækkelig sikkerhed

for, at tilskudsbetingelserne er opfyldt, da AF ik-

ke kontrollerer, om arbejdsgivernes oplysninger

er korrekte.

Rigsrevisionen anbefaler derfor, at AF sup-

plerer indhentningen af tro og love erklæringer-

ne med stikprøvekontrol af oplysningernes rig-

tighed.

89. Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig med Rigs-

revisionen i de kontrolhensyn, der ligger til grund

for Rigsrevisionens anbefaling, og styrelsen vil

derfor forpligte AF til fremover at foretage en

løbende stikprøvekontrol af de private arbejds-

giveres oplysninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen

har i den forbindelse oplyst, at arbejdsgivere i

dag foretager månedlige indberetninger til Told-

Skat om de personer, som de udbetaler A-ind-

komst til. Indberetningerne giver delvis mulig-

hed for at vurdere, om merbeskæftigelseskravet

og rimelighedskravet er opfyldt. Arbejdsmar-

kedsstyrelsen vil derfor som supplement til tro

og love erklæringerne undersøge, om ToldSkats

informationer kan lægges til grund for AF’s

kontrol af de private arbejdsgiveres oplysnin-

ger. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil også pålægge

AF at foretage stikprøvekontrol af de oplysnin-

ger, som de offentlige arbejdsgivere afgiver til

AF.

90. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende,

at Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge anbefalin-

gen om at foretage stikprøvekontrol af såvel de

private som de offentlige arbejdsgiveres oplys-

ninger. Rigsrevisionen finder det ligeledes po-

sitivt, at Arbejdsmarkedsstyrelsen vil undersø-

ge muligheden for at benytte oplysninger fra

ToldSkat i forbindelse med kontrollen af de pri-

vate arbejdsgivere.

Løntilskudsansættelser på private virksomheder

91. Rigsrevisionens gennemgang af de 56 pri-

vate løntilskudssager viser, at selv om AF har

godkendt tilbuddene fra virksomhederne, er løn-

tilskudsansættelser i 7 tilfælde iværksat på trods

af, at virksomhedernes oplysninger viste, at lo-

vens tilskudsbetingelser om merbeskæftigelse

mv. ikke var opfyldt, og virksomhederne derfor

ikke på det foreliggende grundlag var berettiget

til at modtage løntilskud. 5 virksomheder har så-

ledes angivet over for AF, at de ikke har op-

fyldt kravet om høring af medarbejderne, mens

1 virksomhed har oplyst, at løntilskudsstillin-

gen var blevet ledig i forbindelse med, at en an-

sat uden støtte var fratrådt. Endelig har AF god-

kendt en løntilskudsansættelse på 1 virksomhed

med en arbejdsfordelingsordning.

92. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at AF-regionerne har godkendt løntilskudsansæt-

telser og dermed bevilget tilskud, selv om pri-

vate virksomheder har afgivet tro og love erklæ-

ringer, der viser, at ansættelserne ikke lever op

til lovens krav.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig i, at dette

ikke er tilfredsstillende, og styrelsen agter at føl-

ge op herpå over for AF.

93. I de 3 undersøgte AF-regioner er der endvi-

dere eksempler på, at virksomhederne har afgi-

vet mangelfulde svar på centrale spørgsmål, som

skal belyse, om virksomhederne opfylder lovens

tilskudsbetingelser.

Tabel 5 giver et overblik over manglerne i

de private virksomheders tro og love erklærin-

ger.

Tabel 5. Mangler i centrale oplysninger fra private arbejdsgivere i forbindelse med løntilskudsansættelser

Private

løntilskudssager

(Absolutte tal)

Arbejdsgiveren har

ikke

oplyst:

Om ansatte uden støtte er fratrådt eller afskediget i forbindelse med den konkrete løn-

tilskudsansættelse

Om medarbejdere er hørt i forbindelse med den konkrete løntilskudsansættelse

Om arbejdsgiver og virksomhedens ansatte er enige om, at kravet om merbeskæftigelse

er opfyldt i forbindelse med den konkrete løntilskudsansættelse

Om der er et rimeligt forhold mellem støttede og ordinært ansatte på virksomheden

Note: Tabellen er baseret på gennemgangen af 56 private løntilskudssager.

94. Tabel 5 viser, at AF i én sag har iværksat

en privat løntilskudsansættelse, selv om der

manglede oplysninger om, hvorvidt ansatte uden

støtte var fratrådt eller afskediget i forbindelse

med den konkrete løntilskudsansættelse. I 5 til-

fælde har virksomheder ikke oplyst, om medar-

bejderne er blevet hørt i forbindelse med løntil-

skudsansættelsen, og i 8 sager har virksomhe-

derne ikke angivet, om virksomheden og de an-

satte er enige om, at merbeskæftigelseskravet er

opfyldt.

Tabellen viser ligeledes, at der i 11 sager

mangler oplysninger, der viser, om virksomhe-

den opfylder kravet om et rimeligt forhold mel-

lem antallet af ordinære og støttede beskæftige-

de.

95. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at AF i en række tilfælde har godkendt private

løntilskudsansættelser og dermed bevilget til-

skud, uden at virksomhederne havde afgivet al-

le de oplysninger, der var nødvendige for at AF

kunne vurdere, om virksomhederne opfyldte til-

skudsbetingelserne.

Løntilskudsansættelser på offentlige virksom-

heder

96. Når offentlige arbejdsgivere afgiver tilbud

om løntilskudsansættelse, har de mulighed for

at anvende de samme tilbudsblanketter, som pri-

vate arbejdsgivere anvender, dog uden at dette er

obligatorisk.

97. Langt de fleste offentlige løntilskudsansæt-

telser finder sted i kommunerne. I Rigsrevisio-

nens undersøgelse er 108 af de 123 gennemgåe-

de offentlige løntilskudssager kommunale. Un-

dersøgelsen har vist, at 74 af de kommunale ar-

bejdsgivere, svarende til 69 %, ikke har afgivet

tro og love erklæringer, ligesom de heller ikke

har anvendt standardblanketter ved tilbud om

løntilskudsansættelser. I stedet har de anvendt

egne blanketter eller tilbudsblanketter fra tiden

før, loven om en aktiv beskæftigelsesindsats

trådte i kraft.

Blandt de gennemgåede sager findes der li-

geledes flere eksempler på, at kommunale virk-

somheder har genanvendt allerede udfyldte til-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

budsskrivelser. Nogle af disse er flere år gamle,

og de ældste er udfyldt og underskrevet i 1996,

7 år før den nugældende lov trådte i kraft.

98. Rigsrevisionen kan således konstatere, at

mange af de oplysninger, som skal belyse, om

virksomhederne opfylder tilskudsbetingelserne,

ikke afspejler de aktuelle forhold i de offentlige

virksomheder.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at

AF har godkendt offentlige løntilskudsansættel-

ser, der baserer sig på oplysninger, der er flere år

gamle, og har accepteret, at virksomhederne har

genanvendt tidligere fremsendte tilbudsskrivelser.

99. Det er imidlertid ikke kun i forbindelse

med de løntilskudsansættelser, hvor kommunen

er arbejdsgiver, at der er fejl eller mangler i de

afgivne tilbud. Tabel 6 giver et samlet overblik

over mangler i de centrale oplysninger om løn-

tilskudsansættelserne, som er afgivet i tilbudde-

ne fra offentlige arbejdsgivere.

Tabel 6. Mangler i centrale oplysninger fra offentlige arbejdsgivere i forbindelse med løntilskudsansættelser

Offentlige

løntilskudssager

(Absolutte tal)

Arbejdsgiveren har

ikke

oplyst:

Om ansatte uden støtte er fratrådt eller afskediget i forbindelse med den konkrete løn-

tilskudsansættelse

Om medarbejdere er hørt i forbindelse med den konkrete løntilskudsansættelse

Om arbejdsgiver og ansatte er enige om, at kravet om merbeskæftigelse er opfyldt i

forbindelse med den konkrete løntilskudsansættelse

Om der er et rimeligt forhold mellem støttede og ordinært ansatte på virksomheden

Note: Tabellen er baseret på gennemgangen af 123 offentlige løntilskudssager.

100. Tabel 6 viser, at der i 70 af de offentlige

løntilskudssager mangler oplysninger om, hvor-

vidt ansatte uden støtte er fratrådt eller afskedi-

get i forbindelse med den konkrete løntilskuds-

ansættelse. I 60 tilfælde har den offentlige virk-

somhed ikke oplyst, om medarbejderne er ble-

vet hørt i forbindelse med løntilskudsansættel-

sen, og i 75 af de gennemgåede sager er det ik-

ke angivet, om virksomheden og de ansatte er

enige om, at merbeskæftigelseskravet er opfyldt.

Herudover viser sagsgennemgangen, at 87 af

de offentlige arbejdsgivere ikke har afgivet op-

lysninger, der belyser, om den enkelte løntil-

skudsansættelse opfylder kravet om, at der skal

være et rimeligt forhold mellem antallet af or-

dinært ansatte og antallet af støttede ansatte.

Manglerne betyder, at AF ikke har haft de

informationer, der er nødvendige for at kunne

vurdere, om virksomhederne opfylder betingel-

serne for at modtage løntilskud, ligesom AF ik-

ke har haft sikkerhed for, at de enkelte løntil-

skudsansættelser ikke har fortrængt ordinære job.

101. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillen-

de, at AF har godkendt hovedparten af de of-

fentlige løntilskudsansættelser og dermed bevil-

get tilskud, uden at virksomhederne havde afgi-

vet alle de oplysninger, der var nødvendige, for

at AF kunne vurdere, om virksomhederne op-

fyldte tilskudsbetingelserne.

Rigsrevisionen anbefaler, at det gøres obli-

gatorisk for de offentlige arbejdsgivere at anven-

de de standardiserede tilbudsblanketter, som in-

deholder de nødvendige oplysninger for AF.

102. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at det

ikke er tilfredsstillende, at der ved en stor del af

de offentlige løntilskudsansættelser ikke forelig-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

ger den fornødne dokumentation. Arbejdsmar-

kedsstyrelsen vil derfor forpligte AF og arbejds-

giverne til fremover at anvende de standardise-

rede tilbudsblanketter, så der sikres den fornød-

ne dokumentation på sagerne. Arbejdsmarkeds-

styrelsen vil endvidere kræve, at repræsentanter

for medarbejderne i virksomhederne fremover

skal skrive under på, at medarbejderne er ble-

vet hørt og er enige i, at tilskudsbetingelserne

er opfyldt i forbindelse med den enkelte løntil-

skudsansættelse. Dette skal gælde både offentli-

ge og private virksomheder.

Rigsrevisionen finder Arbejdsmarkedsstyrel-

sens initiativer tilfredsstillende.

103. Kravet om, at der i såvel private som of-

fentlige virksomheder skal være et rimeligt for-

hold mellem antallet af ordinært ansatte og an-

tallet af ansatte med løntilskud samt antallet af

personer i virksomhedspraktik, har også været

gældende tidligere, men blev lovfæstet i 2003 i

loven om en aktiv beskæftigelsesindsats. Be-

stemmelsen er indføjet i loven med henvisning

til en tidligere gældende bekendtgørelse (om en

aktiv arbejdsmarkedsindsats), hvor rimeligheds-

kravet var udmøntet i forhold til private løntil-

skudsansættelser, men ikke i forhold til offent-

lige.

Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen bygger vur-

deringen af, om der ved den enkelte offentlige

løntilskudsansættelse er tale om et rimeligt for-

hold mellem ordinært og støttede ansatte, alene

på AF’s skøn.

Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid

vist, at der ikke i nogen af de gennemgåede of-

fentlige løntilskudssager er dokumentation for,

at AF har vurderet, om der er et rimeligt for-

hold mellem antallet af ordinært ansatte og an-

tallet af støttede ansatte, eller med andre ord, om

dette lovkrav er opfyldt.

104. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillen-

de, at AF ikke kan dokumentere, at der er fore-

taget den krævede vurdering af forholdet mel-

lem antallet af ordinært ansatte og antallet af støt-

tede ansatte i forbindelse med offentlige løntil-

skudsansættelser.

Rigsrevisionen skal i den forbindelse pege

på, at det kan have uheldige konsekvenser, hvis

rimelighedskravet ikke er opfyldt. Er der ikke

et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært

ansatte og antallet af støttede ansatte, kan det

bl.a. medføre, at de enkelte ansatte med løntil-

skud ikke får det fulde faglige, sociale og/eller

sproglige udbytte, der er formålet med løntil-

skudsansættelsen. Endvidere kan en udbredt an-

vendelse af støttet arbejdskraft inden for den en-

kelte offentlige virksomhed have en konkurren-

ceforvridende virkning på områder, hvor offent-

lige og private virksomheder konkurrerer om op-

gavevaretagelsen.

105. Rigsrevisionen har ved at sammenholde

oplysninger fra de gennemgåede løntilskudssager

med oplysninger fra AF’s it-system, AMANDA,

fundet eksempler på, at offentlige virksomhe-

der har lige så mange løntilskudsansatte som or-

dinært ansatte, eller en overvægt af løntilskuds-

ansatte.

Et andet eksempel er en offentlig (selvejen-

de) institution, som i sin årsrapport for 2003

har oplyst, at institutionen har 21 faste medar-

bejdere, men at den er ”… helt afhængig af sine

korttidsansatte medarbejdere i aktivering, job-

træning, arbejdsprøvning mv. I løbet af 2003

var 67 personer ansat i sådanne stillinger for et

halvt år eller mere…”.

Da rimelighedskravet imidlertid ikke – som

på det private område – er præciseret nærmere

for offentlige løntilskudsansættelser, fx i be-

kendtgørelsesform, er det uklart, hvornår det ri-

melige forhold mellem antallet af ordinært an-

satte og antallet af støttede ansatte er opfyldt.

Beskæftigelsesministeren har en generel bemyn-

digelse til at fastsætte nærmere regler i relation

til løntilskudsordningen. Denne bemyndigelse

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

findes i § 68 i loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, og det er i lovbemærkningerne dertil

særligt fremhævet, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at kunne fastsætte regler om,

hvornår betingelsen om et rimeligt forhold mel-

lem antallet af ordinært og støttede ansatte kan

anses for opfyldt.

Rigsrevisionen finder på denne baggrund, at

ministeren snarest bør tage initiativ til anvende

sin bemyndigelse i loven til at udmønte rime-

lighedskravet i relation til offentlige løntilskuds-

ansættelser.

106. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen vil udarbejde retningslinjer for, hvilke

krav der skal være opfyldt og dokumenteret for

at sikre, at betingelserne for at yde tilskud til bå-

de offentlige og private arbejdsgivere er til stede.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at AF

ikke i tilstrækkelig grad sikrer dokumentation

for, at såvel de ledige, der ansættes med løntil-

skud, som de virksomheder, der modtager løn-

tilskud, opfylder lovens tilskudsbetingelser.

Rigsrevisionen bygger sin vurdering på, at

hovedparten af de lediges jobplaner ikke nær-

mere præciserer målet med at igangsætte den

enkelte løntilskudsansættelse. Endvidere viser

Rigsrevisionens sagsgennemgang, at det ikke er

dokumenteret, om ledige, der bliver ansat med

privat løntilskud i deres 1. ledighedsperiode, op-

fylder lovens betingelse om at have en særlig

risiko for langvarig ledighed.

AF’s anvendelse af tro og love erklæringer

fra arbejdsgiverne giver ikke i sig selv tilstrække-

lig sikkerhed for, at tilskudsbetingelserne er op-

fyldt, da AF ikke kontrollerer, om arbejdsgiver-

nes oplysninger er korrekte. Rigsrevisionen an-

befaler derfor, at AF supplerer indhentningen af

tro og love erklæringerne med stikprøvekontrol

hos såvel offentlige som private arbejdsgivere.

AF har i et mindre antal tilfælde godkendt

private løntilskudsansættelser og dermed bevil-

get tilskud på trods af, at arbejdsgivernes op-

lysninger har vist, at lovens tilskudsbetingelser

om merbeskæftigelse, høring af medarbejderne

mv. ikke var opfyldt.

AF har godkendt et mindre antal offentlige

løntilskudsansættelser og dermed bevilget tilskud

på trods af, at de offentlige arbejdsgivere har af-

givet oplysninger, der er flere år gamle.

AF har godkendt hovedparten af de offent-

lige og et mindre antal af de private løntilskuds-

ansættelser og dermed bevilget tilskud på trods

af, at virksomhederne ikke har afgivet alle de

oplysninger, der var nødvendige for at vurdere,

om tilskudsbetingelserne var opfyldt.

Der er ikke i nogen af de gennemgåede of-

fentlige løntilskudssager dokumentation for, at

AF har vurderet, om der er et rimeligt forhold

mellem antallet af ordinært og antallet af støtte-

de ansatte.

Det er ikke klart præciseret, hvordan lovkra-

vet om, at der skal være et rimeligt forhold mel-

lem antallet af ordinært ansatte og antallet af

støttede ansatte, skal opfyldes på offentlige virk-

somheder. Rigsrevisionen finder, at ministeren

snarest bør tage initiativ til anvende sin be-

myndigelse i loven til at udmønte rimeligheds-

kravet i relation til offentlige løntilskudsansæt-

telser.

B. Opfylder AF lovens bestemmelser om fast-

sættelse af løntilskuddets størrelse?

Lovkrav vedrørende løntilskuddets størrelse

107. I lovens §§ 63 og 64 er der fastsat regler for

løntilskuddets størrelse og anvendelse. Der er 5

faste satser, som reguleres én gang om året. For

2004 ligger satserne fra 20,58 kr. til 102,90 kr. i

timen. Fastsættelsen af, hvilken løntilskudssats

der skal udbetales til arbejdsgiveren, skal ske ef-

ter en konkret vurdering af den lediges evner og

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

forudsætninger for at deltage i arbejdet på linje

med virksomhedens øvrige ansatte. Det er såle-

des lovens intention, at tilskudssatsen skal variere

efter, hvilken arbejdsindsats den pågældende kan

bidrage med i virksomheden, da virksomheden

skal betale for den arbejdskraft, den får.

For forsikrede ledige kan tilskuddet (2004)

højst udgøre 57,39 kr. pr. time til private arbejds-

givere, mens tilskuddet til offentlige arbejdsgi-

vere ifølge loven altid skal være efter den høje-

ste sats, altså 102,90 kr.

108. Tilskudssatsen fastsættes af AF, og det føl-

ger af loven, at fastsættelsen af satsen ved pri-

vate løntilskudsansættelser altid skal ske efter

en konkret, individuel vurdering af, hvilken ar-

bejdsindsats den ledige kan yde. Af bemærknin-

gerne til loven fremgår det dog, at maksimum er

udgangspunktet for fastsættelsen af det enkelte

løntilskud. Det fritager imidlertid ikke AF for

at foretage en individuel vurdering. Det er ale-

ne ved ansættelser med løntilskud i det offentli-

ge, at satsen er fast.

AF’s fastsættelse af løntilskuddets størrelse

109. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

alle 3 regioner konsekvent anvender den højest

mulige sats, når løntilskudsansættelser påbegyn-

des hos private arbejdsgivere.

I én af de 3 AF-regioner har det regionale

arbejdsmarkedsråd besluttet, at den højeste sats

altid skal anvendes, mens det i de 2 andre AF-

regioner er administrativ praksis, at der altid gi-

ves den højest mulige tilskudssats ved private

løntilskudsansættelser. Den væsentligste begrun-

delse for dette er ifølge AF, at arbejdsgiveren ik-

ke ville have ulejlighed med løntilskudsansæt-

telser for et mindre beløb.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at de re-

gionale arbejdsmarkedsråd ikke har hjemmel til

at fastsætte retningslinjer, der afviger fra bestem-

melsen om, at tilskudssatsen for private løntilskud

skal fastsættes ved en individuel vurdering af,

hvilken arbejdsindsats den ledige kan yde.

110. Rigsrevisionen finder ikke, at AF foreta-

ger den i loven forudsatte konkrete, individuel-

le vurdering af, hvilken arbejdsindsats den ledi-

ge kan yde ved fastsættelsen af løntilskudssat-

sen til private arbejdsgivere. Dette er efter Rigs-

revisionens opfattelse ikke tilfredsstillende.

Rigsrevisionen anbefaler, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen tager skridt til at sikre, at AF frem-

over foretager en konkret, individuel vurdering

af, hvilken arbejdsindsats den ledige kan yde i

forbindelse med fastsættelsen af løntilskudssat-

sen til private arbejdsgivere.

111. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen vil præcisere reglerne om variable til-

skudssatser til private arbejdsgivere over for AF

og i den forbindelse understrege, at der ikke er

lovhjemmel til, at en region kan beslutte altid at

anvende den højeste tilskudssats til private ar-

bejdsgivere. Styrelsen vil ligeledes præcisere,

at det skal fremgå af AF’s sagsdokumentation,

hvad baggrunden er for fastsættelsen af til-

skudssatsen ved private løntilskud.

Rigsrevisionen finder dette initiativ tilfreds-

stillende.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen finder ikke, at AF i alle tilfælde

fastsætter løntilskuddets størrelse i overensstem-

melse med lovens bestemmelser.

Rigsrevisionen bygger sin vurdering på, at

de 3 undersøgte AF-regioner konsekvent giver

private virksomheder den højeste tilskudssats,

når løntilskudsansættelsen påbegyndes, selv om

fastsættelsen af satsen ifølge loven skal ske ef-

ter en konkret vurdering af, hvilken arbejdsind-

sats den ledige kan yde.

Rigsrevisionen anbefaler, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen sørger for, at AF fremover foretager en

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

individuel fastsættelse af tilskudssatsen ved pri-

vate løntilskudsansættelser.

C. Sikrer AF, at løntilskudsansættelserne

lever op til lovens bestemmelser om varighed?

Lovkrav vedrørende løntilskuddets varighed

112. Ansættelse af forsikrede ledige med løn-

tilskud må ifølge § 53 i loven om en aktiv be-

skæftigelsesindsats højst gives i op til 12 måne-

der. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at

den ledige efter den første ansættelse med løn-

tilskud får endnu en løntilskudsansættelse hos

samme eller en ny arbejdsgiver, hvis det vurde-

res, at det nye tilbud bringer den ledige tættere

på ordinær beskæftigelse.

113. Det er AF’s opgave at sikre, at bestemmel-

serne om løntilskuddets varighed bliver over-

holdt, både som led i godkendelsen af tilbud-

det om løntilskudsansættelse og i det videre for-

løb.

AF’s fastsættelse af løntilskudsansættelsernes

varighed

114. Der er ikke fra centralt hold fastsat ret-

ningslinjer for varigheden af løntilskudsperio-

den, og varigheden beror derfor på et konkret

skøn i hvert enkelt tilfælde.

I én af de 3 AF-regioner har det regionale

arbejdsmarkedsråd dog fastsat den politik, at

ansættelsesperioden bør være på mindst 6 må-

neder ved private ansættelser, men at den om-

vendt heller ikke bør forlænges, medmindre sær-

lige behov hos den ledige taler herfor.

En anden AF-region oplyser, at den tilstræ-

ber at give tilbud af forskellig varighed fra 1 til

12 måneder, og at løntilskudsperioden fastlæg-

ges i forhold til, hvor lang tid det vil tage den

ledige at opøve de kompetencer, som løntilskuds-

ansættelsen sigter på at udvikle. I praksis er de

fleste løntilskudsforløb i denne AF-region dog

på 6 måneder.

115. Gennemgangen af løntilskudssagerne vi-

ser, at 148 ansættelser, eller langt hovedparten

af de 179 gennemgåede sager, er fastsat til en

varighed på 6 måneder. Ingen af de gennemgåe-

de sager indeholder nogen vurdering af, hvad der

ligger til grund for fastsættelsen af løntilskuds-

periodens længde.

116. Rigsrevisionen kan konstatere, at langt

størstedelen af løntilskudsansættelserne fastsæt-

tes til 6 måneder, og uden at AF har dokumen-

teret, at der er foretaget en konkret bedømmel-

se af, hvor lang tid det vil tage den pågældende

ledige at opøve de tilsigtede kompetencer.

Rigsrevisionen finder, at varigheden af løn-

tilskudsansættelsen bør fastsættes individuelt og

ikke vare længere end nødvendigt, for at den le-

dige kan opøve de tilsigtede kompetencer.

117. Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig med Rigs-

revisionen i, at det er påfaldende, at der i stør-

stedelen af de undersøgte sager er fastsat en løn-

tilskudsperiode på 6 måneder. Arbejdsmarkeds-

styrelsen er ligeledes enig i, at løntilskudsperio-

den skal fastsættes individuelt i forhold til den

lediges kvalifikationer og til kravene til det job,

der skal bestrides. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil

indskærpe disse forhold over for AF, herunder

at der skal være dokumentation for AF’s over-

vejelser på løntilskudssagerne.

Rigsrevisionen finder dette initiativ tilfreds-

stillende.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen finder ikke, at AF sikrer doku-

mentation for, at løntilskudsansættelserne lever

op til lovens bestemmelser om varighed.

Rigsrevisionen bygger sin vurdering på, at

langt størstedelen af løntilskudsansættelserne er

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

fastsat til 6 måneder, og at det ikke fremgår af

AF’s sagsbehandling, hvilken vurdering der lig-

ger til grund herfor.

Rigsrevisionen finder, at varigheden af løn-

tilskudsansættelsen bør fastsættes individuelt og

ikke vare længere end nødvendigt, for at den le-

dige kan opøve de tilsigtede kompetencer.

D. Efterlever AF lovens krav om opfølgning

på løntilskudsansættelserne?

Lovkrav til AF’s opfølgning efter løntilskuds-

ansættelsen

118. I kap. 7 i loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats er det bestemt, at der skal være et

individuelt kontaktforløb mellem AF og den le-

dige. For en ledig i et løntilskudsforløb indebæ-

rer det, at AF skal afholde en individuel samta-

le med den ledige, hver gang denne har været

ansat med løntilskud i sammenlagt 3 måneder.

Samtalen behøver ikke finde sted ved person-

ligt fremmøde, men kan ske telefonisk, digitalt

eller på anden måde.

119. Kontaktforløbet skal bl.a. bruges til at føl-

ge op på den lediges jobsøgning, idet loven for-

pligter ledige i løntilskud til fortsat at søge job

under hele løntilskudsforløbet.

Herudover fremgår det af bemærkningerne til

loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, at AF

under kontaktforløbet med den ledige i private

løntilskudsansættelser i samarbejde med virk-

somheden skal tage stilling til, om den indsats,

den ledige yder i det enkelte løntilskudsjob, har

ændret sig, så løntilskuddet bør justeres. Denne

bestemmelse skal ses på baggrund af lovens in-

tention om, at løntilskuddet skal modsvare den

arbejdsindsats, den ledige tilfører virksomheden.

Det fremgår imidlertid også af bemærkningerne

til loven, at AF og virksomheden kan aftale mu-

ligheden for at justere tilskudssatsen, allerede når

aftalen om løntilskudsansættelse indgås.

120. AF har ansvaret for, at der følges op på løn-

tilskudsansættelserne mindst hver 3. måned, og

at det bliver vurderet, om der er behov for at æn-

dre løntilskudssatsen under ansættelsesforløbet.

AF’s opfølgning på løntilskudsansættelserne

121. Rigsrevisionens gennemgang af løntil-

skudssagerne viser, at de 3 undersøgte AF-regio-

ner tager kontakt til de ledige, når disse har væ-

ret ansat med løntilskud i 3 måneder. Den ledige

opfordres bl.a. til at opdatere sit CV og fortsætte

med aktivt at søge ordinær beskæftigelse.

Undersøgelsen har imidlertid også vist, at de

private arbejdsgivere gennem hele løntilskuds-

forløbet får den højest mulige tilskudssats, da in-

gen af de undersøgte AF-regioner i forbindelse

med opfølgningen på løntilskudsansættelserne

vurderer, om tilskudssatserne skal justeres. Lo-

vens intention om, at de private virksomheder

skal betale for den arbejdsindsats, den ledige til-

fører virksomheden, søges således ikke opfyldt.

122. Rigsrevisionen konstaterer, at de 3 AF-re-

gioner gennemfører kontaktopfølgning til de le-

dige som forudsat i loven om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, men finder det mindre tilfreds-

stillende, at AF ikke vurderer, om der er grund-

lag for at justere løntilskudssatsen i løbet af løn-

tilskudsperioden.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen finder, at AF gennemfører op-

følgning på løntilskudsansættelserne som for-

udsat i loven, dog benytter AF aldrig mulighe-

den for at justere løntilskudssatsen til private ar-

bejdsgivere.

Rigsrevisionen bygger sin vurdering på, at

de 3 undersøgte AF-regioner tager kontakt med

de ledige, når disse har været ansat med løntil-

skud i mindst 3 måneder. Imidlertid får de pri-

vate arbejdsgivere gennem hele løntilskudsfor-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

løbet den højest mulige tilskudssats, da ingen

af de undersøgte AF-regioner i forbindelse med

opfølgningen på løntilskudsansættelserne vur-

derer, om tilskudssatsen skal justeres. Lovens

intention om, at de private virksomheder skal

betale for den arbejdsindsats, den ledige tilfører

virksomheden, søges således ikke opfyldt.

E. Samlet vurdering af AF’s administration

af løntilskudsordningen og Arbejdsmarkeds-

styrelsens initiativer

123. I det følgende foretages en samlet vurde-

ring af resultaterne af Rigsrevisionens undersø-

gelse af AF’s administration af løntilskudsord-

ningen og af Arbejdsmarkedsstyrelsens bebude-

de initiativer for at stramme op på administrati-

onen af ordningen.

124. Undersøgelsen har bl.a. vist, at AF’s an-

vendelse af tro og love erklæringer fra arbejds-

giverne ikke i sig selv giver tilstrækkelig sik-

kerhed for, at tilskudsbetingelserne er opfyldt,

da AF ikke kontrollerer, om arbejdsgivernes op-

lysninger er korrekte.

Herudover har undersøgelsen vist, at AF har

godkendt hovedparten af løntilskudsansættelser-

ne og dermed bevilget tilskud på trods af, at lo-

vens tilskudsbetingelser i forhold til den ansæt-

tende virksomhed enten ikke har været opfyldt,

eller at opfyldelsen ikke er dokumenteret.

AF opfylder ikke lovens krav til fastsættelse

af løntilskuddets størrelse ved private løntilskuds-

ansættelser, ligesom AF ikke sikrer, at offentlige

og private løntilskudsansættelser lever op til be-

stemmelserne om ansættelsesforholdets varighed.

Endelig benytter AF ikke muligheden for at fo-

retage justeringer af løntilskudssatsen ved op-

følgningen på private løntilskudsansættelser.

125. Samlet set finder Rigsrevisionen ikke, at

AF’s administration af løntilskudsordningen sik-

rer, at løntilskudsansættelser af forsikrede ledige

med løntilskud opfylder kravene i loven om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Dette finder Rigsre-

visionen ikke tilfredsstillende.

126. Arbejdsmarkedsstyrelsen har som tidlige-

re nævnt oplyst, at styrelsen på foranledning af

Rigsrevisionens undersøgelse vil iværksætte en

række initiativer med det sigte at stramme op

på AF’s administration af løntilskudsordningen.

Initiativerne, som Beskæftigelsesministeriets de-

partement tilslutter sig, er følgende:

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udarbejde ret-

ningslinjer for AF’s administration af løntil-

skudsordningen, herunder retningslinjer for,

hvilke krav der skal være opfyldt og doku-

menteret for at sikre, at betingelserne for at

yde tilskud til både private og offentlige ar-

bejdsgivere er til stede.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil undersøge mulig-

heden for at lægge oplysninger fra ToldSkat til

grund for en kontrol af de oplysninger, som

private arbejdsgivere afgiver på tro og love.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil gøre brugen af

de tilbudsblanketter, som anvendes i forbin-

delse med ansøgning om løntilskud, obliga-

torisk for såvel offentlige som private virk-

somheder.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil ændre tilbuds-

blanketterne, så også repræsentanter for med-

arbejderne – og ikke kun arbejdsgiverne –

skal skrive under på, at virksomheden op-

fylder tilskudsbetingelserne.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil orientere kom-

munerne om de nye initiativer i forhold til

AF og baggrunden herfor.

127. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen vil iværksætte de nævn-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

te initiativer, som forventes at kunne bidrage til

en forbedring af AF’s administration af løntil-

skudsordningen.

Rigsrevisionen finder det endvidere positivt,

at Arbejdsmarkedsstyrelsen vil orientere kom-

munerne om de initiativer, som denne beret-

ning har givet Beskæftigelsesministeriet og sty-

relsen anledning til, da kommunerne har ansva-

ret for administrationen af løntilskudsordnin-

gen i forhold til ikke-forsikrede ledige og der-

med forvalter ca. halvdelen af de samlede bevil-

linger på finansloven til løntilskud. Efter Rigsre-

visionens opfattelse kan kommunerne drage nyt-

te af de statslige erfaringer og ministeriets nye

initiativer på løntilskudsområdet.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen finder samlet, at AF’s administra-

tion af løntilskudsordningen ikke sikrer, at løntil-

skudsansættelser af forsikrede ledige opfylder kra-

vene i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Rigsrevisionen finder det dog positivt, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen vil iværksætte en række

initiativer, som forventes at kunne bidrage til en

forbedring af AF’s administration af løntilskuds-

ordningen.

Rigsrevisionen finder det endvidere positivt,

at Arbejdsmarkedsstyrelsen vil orientere kom-

munerne om de initiativer, som denne beretning

har givet Beskæftigelsesministeriet og styrelsen

anledning til, da kommunerne har ansvaret for

administrationen af ca. halvdelen af de samlede

bevillinger på finansloven til løntilskud.

med AF’s administration af løntilskudsordnin-

gen sikrer, at løntilskudsansættelser af forsik-

rede ledige opfylder kravene i loven om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats.

A. Sikrer Beskæftigelsesministeriets tilsyn med

AF’s administration af løntilskudsordningen,

at løntilskudsansættelser af ledige opfylder

kravene i loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats?

a. Beskæftigelsesministerens tilsynsforpligtelse

129. Enhver minister har pligt til inden for sit

lov- og ansvarsområde at føre tilsyn med admi-

nistrationen af bl.a. tilskudsordninger. På løn-

tilskudsområdet, hvor der består et over- og un-

derordnelsesforhold mellem ministeren (beskæf-

tigelsesministeren) og den tilskudsforvaltende

myndighed (AF), har ministeren det overordne-

de retlige og politiske ansvar for administratio-

nen af tilskudsområdet.

Beskæftigelsesministeriet er en enhedsorga-

nisation, hvilket indebærer, at ansvaret for de

enkelte forvaltningsområder under ministeriet er

henlagt til direktorater og styrelser. Det fremgår

af § 5 i loven om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats, at Arbejds-

markedsstyrelsen er daglig leder af AF på lands-

plan, og at beskæftigelsesministeren er den øver-

ste ansvarlige for AF, således også for admini-

strationen af løntilskudsordningen.

Beskæftigelsesministeren er endvidere den

regeludstedende myndighed på løntilskudsom-

rådet, hvorfor ministeren har en generel forplig-

telse til at følge udviklingen og sikre sig, at de

gældende regler – det være sig love, bekendt-

gørelser eller cirkulærer mv. – følges af de for-

valtende myndigheder og i øvrigt virker efter

hensigten. Ministeren har således ud fra sit over-

ordnede tilsyn en initiativforpligtelse, der inde-

bærer, at han skal rette fejl og afhjælpe eventu-

elle mangler, fx ved udstedelse af supplerende

V. Beskæftigelsesministeriets tilsyn

med AF’s administration af løn-

tilskudsordningen

128. Formålet med dette kapitel er at belyse og

vurdere, om Beskæftigelsesministeriets tilsyn

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

regler inden for sin bemyndigelse eller tage ini-

tiativ til forslag til lovændringer. Også på regel-

området har beskæftigelsesministeren i praksis

delegeret sine beføjelser til Arbejdsmarkedssty-

relsen. Initiativforpligtelsen til at føre tilsyn og

udstede retningslinjer påhviler således i første

række Arbejdsmarkedsstyrelsen.

130. Ud over ansvaret for det overordnede til-

syn med sit ansvarsområde har beskæftigelses-

ministeren en personlig initiativforpligtelse, der

indtræder, når ministeren bliver gjort opmærk-

som på fejl og mangler.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at mi-

nisteren nøje har fulgt den kritik, der har været

rejst af, at løntilskudsordningen bliver misbrugt

og er medvirkende til at fortrænge ordinære ar-

bejdspladser, og at ministeren løbende har væ-

ret i kontakt med Arbejdsmarkedsstyrelsen her-

om. I forlængelse heraf nedsatte Arbejdsmarkeds-

styrelsen en intern gruppe, der skulle afdække,

om der var hold i kritikken. Beskæftigelsesmini-

steren blev informeret om de konkrete sager og

om styrelsens konklusion på kritikken.

b. Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med løn-

tilskudsordningen

131. Når administrationen af og tilsynet med

en tilskudsordning er henlagt til underliggende

myndigheder, er det efter Rigsrevisionens op-

fattelse vigtigt, at ministeriet præciserer det nær-

mere ansvar herfor, eventuelt ved at udstikke

retningslinjer for tilsynet.

132. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har udarbejdet

interne retningslinjer e.l. for styrelsens tilsyn

med AF’s administration af løntilskudsordnin-

gen.

133. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsens tilsyn med AF’s administration bygger på

en række forskellige indsatser og informations-

kilder. Det drejer sig bl.a. om:

•

Budgetter, regnskaber og statistik.

•

Opfølgning på AF’s resultater.

•

Udarbejdelse af vejledningsmateriale til AF

med henblik på at sikre, at AF forvalter ef-

ter reglerne.

•

Indgåelse af resultatkontrakter med AF og

opfølgning herpå.

•

Opfølgning i forbindelse med behandling af

klagesager.

•

Henvendelser udefra.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har endvidere oplyst,

at såfremt der via disse indsatser og informati-

onskilder fremkommer oplysninger om gene-

relle problemer med AF’s administration (fx på

løntilskudsområdet), sørger styrelsen for, at for-

holdene bliver bragt i orden.

134. Efter Rigsrevisionens vurdering er de

nævnte indsatser mv. i højere grad generelle op-

gaver og informationer, der følger af Arbejds-

markedsstyrelsens rolle som ansvarlig for den

daglige ledelse af AF, end egentlige, målrettede

tilsynsfunktioner.

135. Rigsrevisionen finder ikke, at Beskæftigel-

sesministeriet, herunder Arbejdsmarkedsstyrel-

sen, har ført et systematisk tilsyn med AF’s ad-

ministration af løntilskudsområdet. Rigsrevisio-

nen finder endvidere, at rammerne for tilsynet

med AF’s administration af løntilskudsordnin-

gen er uklare, da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke

har udarbejdet retningslinjer for tilsynet.

Rigsrevisionens undersøgelse af de 3 udvalg-

te AF-regioners administration af løntilskudsord-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

ningen påviser en række fejl og mangler i til-

skudsforvaltningen. Disse fejl og mangler kunne

være konstateret på et væsentligt tidligere tids-

punkt, hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen havde haft

et effektivt tilsyn med AF’s tilskudsadministra-

tion. Rigsrevisionen finder derfor, at Arbejds-

markedsstyrelsen bør udarbejde retningslinjer

for styrelsens tilsyn med AF’s administration af

løntilskudsordningen, da ordningen dels har et

betydeligt økonomisk omfang, dels er decentra-

liseret til 14 AF-regioner.

136. Beskæftigelsesministeriets departement og

Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig med Rigsrevi-

sionen i, at der er behov for en opstramning af

AF’s administration af løntilskudsordningen. Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen vil derfor tage de nød-

vendige initiativer og samtidig skærpe sit tilsyn

med AF’s administration af ordningen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har således oplyst,

at styrelsen på grundlag af Rigsrevisionens un-

dersøgelse og anbefalinger vedrørende Arbejds-

markedsstyrelsens tilsyn med AF’s administra-

tion af løntilskudsordningen snarest vil tage en

række konkrete initiativer. Disse initiativer, som

Beskæftigelsesministeriets departement tilslutter

sig, er følgende:

•

Der vil blive udfærdiget retningslinjer for Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med admini-

strationen af løntilskudsordningen.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil forpligte AF til

løbende at gennemføre stikprøvekontrol af,

om der administreres efter reglerne.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremover årligt

gennemgå AF’s stikprøvekontroller og på

den baggrund vurdere, om AF’s administra-

tion er forsvarlig.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil lade ”god for-

valtning” af løntilskudsordningen indgå i

regionschefernes resultatkontrakter og an-

vende stikprøvekontrollerne til en vurdering

heraf.

•

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil ultimo 2005 ind-

kalde et antal løntilskudssager til gennem-

gang for at evaluere, om de nævnte tiltag har

haft den fornødne effekt.

137. Beskæftigelsesministeriets departement har

mere generelt oplyst, at tilsynet med admini-

strationen af den statslige beskæftigelsesindsats

vil blive skærpet med de lovforslag, der frem-

sættes på ministeriets område i forbindelse med

kommunalreformen. Der vil således fremover

blive foretaget praksisundersøgelser også for ind-

satsen vedrørende forsikrede ledige.

138. Rigsrevisionen finder, at de nævnte initia-

tiver på tilsynsområdet vil kunne bidrage til at

styrke Arbejdsmarkedsstyrelsens indseende med

AF’s administration af løntilskudsordningen.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Arbejds-

markedsstyrelsen vil systematisere sit tilsyn med

ordningen og udarbejde nærmere retningslinjer

herfor. Rigsrevisionen finder det ligeledes posi-

tivt, at Beskæftigelsesministeriet vil skærpe tilsy-

net med den statslige beskæftigelsesindsats i for-

bindelse med den forestående kommunalreform.

c. Arbejdsmarkedsstyrelsens behandling af en

række sager om påstået misbrug af løntilskuds-

ordningen

139. Som nævnt ovenfor har Arbejdsmarkeds-

styrelsen oplyst, at styrelsens tilsyn med AF’s

administration bygger på en række forskellige

indsatser og informationskilder, herunder be-

handling af klagesager og henvendelser udefra.

I det følgende belyses Arbejdsmarkedsstyrel-

sens behandling af en række klagesager om på-

stået misbrug af løntilskudsordningen, som bl.a.

blev rejst af fagforbund.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

140. I forbindelse med den landsdækkende løn-

tilskudskampagne i foråret 2004 modtog Arbejds-

markedsstyrelsen 3 konkrete klagesager, hvor

nogle fagforbund fandt, at arbejdsgivere havde

misbrugt løntilskudsordningen, og at AF havde

omgået reglerne for at få ansat flere forsikrede

ledige med løntilskud. Efter at have behandlet

sagerne konkluderede Arbejdsmarkedsstyrelsen

i maj 2004, at intet tydede på, at arbejdsgiverne

eller AF havde misbrugt ordningen.

141. Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterede i ju-

ni 2004 i et notat Beskæftigelsesrådet (se figur

1 i kap. III) om styrelsens behandling af de 3

sager.

Det fremgår af notatet, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen havde bedt AF om at redegøre for be-

villingen af løntilskud i de pågældende sager.

På baggrund af AF’s redegørelse fandt Arbejds-

markedsstyrelsen ikke, at AF havde misbrugt

løntilskudsordningen, men det anføres i notatet,

at der havde været enkelte fejl eller misforståel-

ser i forbindelse med AF’s sagsbehandling.

Herudover havde styrelsen påset, om virk-

somhederne i de pågældende sager havde afgi-

vet de fornødne oplysninger for at kunne mod-

tage et løntilskud, samt vurderet, om oplysnin-

gerne opfyldte lovens tilskudsbetingelser. Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen anfører i notatet, at alle

de 3 virksomheder havde overholdt reglerne og

procedurerne for oprettelse af løntilskudsplad-

serne, da virksomhederne på tro og love havde

erklæret, at de opfyldte tilskudsbetingelserne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen havde ikke foretaget

yderligere kontrol eller indhentet dokumentati-

on, der kunne belyse, om de oplysninger, som

virksomhederne havde afgivet, var rigtige.

142. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen i sager om påstået mis-

brug af løntilskudsordningen ikke kan afgøre,

om virksomhederne opfylder tilskudsbetingelser-

ne udelukkende på grundlag af tro og love erklæ-

ringer fra arbejdsgiverne. Rigsrevisionen finder,

at Arbejdsmarkedsstyrelsen i de konkrete sager

burde have indhentet dokumentation, som kunne

belyse, om de oplysninger, som virksomheder-

ne havde afgivet vedrørende merbeskæftigelse,

medarbejderhøring mv., var korrekte.

143. På baggrund af de rejste sager i forbindel-

se med den landsdækkende kampagne opfordre-

de Arbejdsmarkedsstyrelsen alle berørte til at

indsende eventuelle sager om misbrug af løntil-

skudsordningen til styrelsen. Styrelsen oprettede

samtidig et beredskab i form af en intern ar-

bejdsgruppe, som skulle undersøge de indkomne

sager med henblik på at gribe ind, hvis der blev

konstateret misbrug. Det blev samtidig aftalt

med ministeriet, at Beskæftigelsesrådet løbende

skulle orienteres om de sager om misbrug af

løntilskudsordningen, der måtte blive sendt til

Arbejdsmarkedsstyrelsen, tillige med styrelsens

vurdering af sagerne.

144. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af de rejste

sager om påstået misbrug af løntilskudsordnin-

gen i foråret 2004 oprettede et beredskab, som

skulle undersøge indkomne sager med henblik

på at hindre misbrug af løntilskudsordningen.

145. Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterede i et

notat af 26. oktober 2004 Folketinget om i alt

16 indkomne sager vedrørende påstået misbrug

af løntilskudsordningen. Alle sagerne var ind-

sendt af faglige organisationer efter opfordring

fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen vurdere-

de, at der kun i 2 af sagerne var sket brud på

reglerne om løntilskud. Fx havde en virksom-

heds tilbud om at ansætte en forsikret ledig med

løntilskud indeholdt fejlagtige oplysninger, som

burde have medført, at AF ikke havde bevilliget

tilskuddet. I de øvrige 14 sager var reglerne ef-

ter styrelsens vurdering overholdt, dog var der i

nogle af sagerne sket procedurefejl.

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Som sin samlede vurdering anførte Arbejds-

markedsstyrelsen følgende i notatet til Folketin-

get: ”Der er i perioden januar-september 2004

påbegyndt godt 27.200 løntilskudsjob. På det

foreliggende grundlag vurderes det, at der kun

er indsendt få sager vedrørende misbrug. Der er

således ikke dokumentation for et omfattende

og systematisk misbrug af løntilskudsredska-

bet. Ud fra de redegørelser, styrelsen har modta-

get, og det begrænsede antal sager, der er rejst,

er det styrelsens vurdering, at løntilskud gene-

relt administreres efter de gældende regler og

procedurer.”

146. Rigsrevisionen kan konstatere, at Arbejds-

markedsstyrelsen orienterede Folketinget om de

16 indkomne sager om påstået misbrug af løn-

tilskudsordningen, samt at Arbejdsmarkedssty-

relsen gjorde det klart, at vurderingen baserede

sig på et beskedent antal indkomne sager.

Rigsrevisionen finder, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen med vurderingen i sit notat til Folketin-

get har givet et for positivt indtryk af AF’s ad-

ministration af løntilskudsordningen. En generel

vurdering af, hvordan AF administrerer løntil-

skudsordningen, vil efter Rigsrevisionens opfat-

telse kræve en mere grundig undersøgelse end

styrelsens gennemgang af 16 indkomne sager

om påstået misbrug af ordningen. Rigsrevisio-

nens påvisning af en række svagheder ved AF’s

administration af løntilskudsordningen i denne

beretning understreger det uheldige i formulerin-

gen af Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering.

d. Intern revision i Arbejdsmarkedsstyrelsen

147. Arbejdsmarkedsstyrelsen har en intern re-

vision (kaldet AF Revision), som er etableret i

henhold til en aftale mellem beskæftigelsesmi-

nisteren og rigsrevisor, jf. rigsrevisorlovens § 9.

Den interne revision, som efter aftalen både skal

udføre finansiel revision og forvaltningsrevision

af den statslige arbejdsformidling, indgår som led

i styrelsens overordnede styring af AF-regioner-

ne, og den interne revisions resultater er en inte-

greret del af styrelsens tilsyn med AF’s admini-

stration af beskæftigelsesindsatsen over for for-

sikrede ledige.

Den interne revision udarbejder på baggrund

af sine revisionsresultater summariske rappor-

ter til Arbejdsmarkedsstyrelsens ledelse om de

væsentligste problemstillinger, ligesom revisio-

nen kommer med indstillinger om opfølgning

over for den berørte AF-region eller samtlige re-

gioner.

148. Efter møder med Rigsrevisionen – både i

forbindelse med den løbende revision og som

led i denne undersøgelse – har den interne revi-

sion i efteråret 2004 udvidet sin revision af løn-

tilskudsområdet til også at omfatte en stikprø-

vevis gennemgang af private og offentlige ar-

bejdsgiveres tilbud om ansættelse af forsikrede

ledige med løntilskud. Formålet er at efterprø-

ve, om AF i forbindelse med bevilling af løntil-

skud har haft det nødvendige grundlag for at

vurdere, om arbejdsgiveren har opfyldt tilskuds-

betingelserne i loven om en aktiv beskæftigel-

sesindsats. Revisionen er tillige udvidet til at om-

fatte AF’s henvisning af ledige til ansættelse med

løntilskud, herunder udarbejdelse af jobplaner for

de ledige.

Den interne revision har medio februar 2005

orienteret Arbejdsmarkedsstyrelsens ledelse om

resultaterne af stedlig revision i henholdsvis AF-

Storkøbenhavn og AF-Sønderjylland, hvor revi-

sionen har gennemgået de 2 regioners admini-

stration af løntilskudsordningen.

149. Rigsrevisionen kan konstatere, at resulta-

tet af den interne revisions gennemgang af løn-

tilskudsadministrationen i de 2 AF-regioner sva-

rer til resultatet af Rigsrevisionens undersøgel-

se. I sine notater vedrørende revisionen af de 2

regioner konkluderer den interne revision såle-

des, at der er behov for, at regionerne i betyde-

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

ligt højere grad påser, at betingelserne for be-

villing af løntilskud er opfyldt, herunder at der i

denne forbindelse sikres en større skriftlighed i

sagsbehandlingen.

150. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens interne revision har ud-

videt sin revision til også at omfatte en revision

af det grundlag, hvorpå AF har bevilget løntil-

skud til såvel private som offentlige arbejdsgi-

vere.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at

Beskæftigelsesministeriets, herunder Arbejdsmar-

kedsstyrelsens, tilsyn med AF’s administration

af løntilskudsordningen ikke sikrer, at løntil-

skudsansættelser af ledige opfylder kravene i

loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Rigsrevisionen bygger sin vurdering på, at

Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har ført et syste-

matisk tilsyn med AF’s administration af løntil-

skudsordningen, ligesom rammerne for tilsynet

er uklare, da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har

udarbejdet retningslinjer for tilsynet.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der

er behov for et systematisk og effektivt tilsyn med

ordningen. Rigsrevisionen finder det positivt, at

Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge Rigsrevisio-

nens anbefaling om at udarbejde retningslinjer

for styrelsens tilsyn med AF’s administration af

ordningen. Rigsrevisionen finder det ligeledes

positivt, at Beskæftigelsesministeriet vil skærpe

tilsynet med den statslige beskæftigelsesindsats i

forbindelse med den forestående kommunalre-

form.

Undersøgelsen har endelig vist, at Arbejds-

markedsstyrelsen i et notat af 26. oktober 2004

orienterede Folketinget om sin gennemgang og

samlede vurdering af i alt 16 indkomne sager

om påstået misbrug af løntilskudsordningen. Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen gjorde det klart, at vur-

deringen byggede på det begrænsede antal ind-

sendte sager.

Rigsrevisionen finder, at Arbejdsmarkeds-

styrelsen i sit notat har givet Folketinget et for

positivt indtryk af AF’s administration af løntil-

skudsordningen, idet Arbejdsmarkedsstyrelsen

bl.a. vurderede, ”at løntilskud generelt admini-

streres efter de gældende regler og procedurer”.

En sådan generel vurdering af AF’s administra-

tion vil efter Rigsrevisionens opfattelse kræve

en mere grundig undersøgelse. Rigsrevisionens

påvisning af en række svagheder ved AF’s ad-

ministration af ordningen i denne beretning un-

derstreger det uheldige i formuleringen af Ar-

bejdsmarkedsstyrelsens vurdering.

Rigsrevisionen, den 16. marts 2005

Henrik Otbo

/Inge Laustsen

Statsrevisorerne beretning SB12/2004 - Bilag 1: Beretning om løntilskudsordningen

Statsrevisorernes bemærkning

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-

stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i

forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Statsrevisorerne bad rigsrevisor om denne undersøgelse på baggrund af en række sager i 2004

vedrørende påstået misbrug af løntilskudsordningen.

Beretningen viser, at Arbejdsformidlingens (AF’s) administration af løntilskudsordningen ikke

opfylder kravene i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ansættelser med løntilskud af forsikrede ledige har fundet sted med utilfredsstillende sagsbe-

handling og kontrol, så der i en række sager uberettiget er udbetalt løntilskud på et ikke korrekt

grundlag. Dette gælder ansættelser med løntilskud i såvel den private som den offentlige sektor.

Statsrevisorerne kritiserer Beskæftigelsesministeriets, herunder Arbejdsmarkedsstyrelsens, til-

syn med AF’s administration af løntilskudsordningen. Statsrevisorerne konstaterer i den forbindel-

se, at ministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen efterfølgende har udvist den fornødne vilje til at rea-

gere hurtigt.

Statsrevisorerne påtaler, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med orienteringen af Folke-

tinget om indkomne sager om misbrug af løntilskudsordningen i efteråret 2004 gav Folketinget et

alt for positivt indtryk af ordningen. En skærpende omstændighed er, at styrelsen ikke benyttede

lejligheden til at foretage en mere grundig gennemgang af sagerne.

Statsrevisorerne påtaler skarpt, at beskæftigelsesministeren ikke har sikret en admini-

stration af løntilskudsordningen i overensstemmelse med de bestemmelser og intentioner, som

Folketinget har fastsat i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats.