Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

Forsvarsudvalget 2003-04
SB 7 2
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om hjemmeværnet

Maj

2010

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om hjemmeværnet (beretning nr. 7/03)

3. maj 2010

RN A505/10

Indledning

1. Jeg afgav i februar 2003 beretning nr. 7/03 om hjemmeværnet til Statsrevisorerne. Beret-

ningen handlede om hjemmeværnets styring og kontrol med gennemførelsen af den lovplig-

tige uddannelse af hjemmeværnets medlemmer (frivillige). Den lovpligtige uddannelse er

bl.a. en forudsætning for at få udleveret våben.

Statsrevisorerne kritiserede i deres bemærkning til beretningen, at Forsvarsministeriet ikke

har ført tilsyn med, om hjemmeværnet overholder hjemmeværnslovens krav til medlemmer-

nes uddannelse og tjenestetid, herunder dokumentation for, at lovkravet om mindst 24 timers

aktiv tjeneste om året er opfyldt for medlemmer, der har fået våben udleveret til opbevaring

i hjemmet.

2. Jeg lovede i mit § 18, stk. 4-notat til Statsrevisorerne af 29. juli 2004, at jeg fortsat ville føl-

ge udviklingen i hjemmeværnets styring af uddannelsesområdet. Jeg har fulgt udviklingen

på følgende områder:

•

hjemmeværnets kontrol med medlemmernes våben, herunder kontrollen med, at kun

medlemmer, der er aktive mindst 24 timer om året, har våben

hjemmeværnets arbejde med at bringe praksis for uddannelse af medlemmerne i over-

ensstemmelse med hjemmeværnsloven og sikre, at lovpligtig uddannelse gennemføres

medlemmernes skift af funktion.

3. Hjemmeværnet har siden 2004 været gennem en stor omstillingsproces som følge af for-

svarsforliget for 2005-2009. Med forliget blev det bl.a. besluttet at integrere hjemmeværnet

i Forsvarets operative og støttende strukturer. Hjemmeværnet fik derfor i 2006 med vedta-

gelsen af lovforslag L 100 (forslag til lov om ændring af lov om hjemmeværnet) ændret sine

opgaver og struktur. Derudover blev kravene til uddannelse og tjeneste skærpet for aktive

medlemmer. Det gælder særligt medlemmer, der har fået udleveret våben til opbevaring på

privat bopæl.

4. Jeg har fulgt hjemmeværnets arbejde med at følge op på beretningen og dermed også

hjemmeværnets arbejde med at implementere lovændringerne vedrørende uddannelse og

medlemmernes adgang til våben. Ændringerne var fuldt gennemført i 2008. Jeg har derfor

i 2009 og 2010 gennemgået en række af hjemmeværnets procedurer for at konstatere, om

hjemmeværnets kontrol med medlemmernes uddannelse og de udleverede våben er tilfreds-

stillende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

5. Som led i opfølgningen har Rigsrevisionen haft særligt fokus på de helhedsinspektioner,

som Hjemmeværnskommandoen gennemfører af hjemmeværnsdistrikterne. Hjemmevær-

net har i perioden december 2006 - februar 2010 gennemført helhedsinspektion af samtlige

23 hjemmeværnsdistrikter. Helhedsinspektionerne omfatter gennemgang af bl.a. distrikter-

nes og underafdelingernes kontrol med medlemmernes uddannelse og adgang til våben

samt en opfølgningsinspektion ca. �½ år efter helhedsinspektionen. Til dato har Hjemme-

værnskommandoen gennemført opfølgningsinspektion i 20 hjemmeværnsdistrikter og plan-

lægger at gennemføre opfølgningsinspektioner i de resterende distrikter i løbet af 2010.

Rigsrevisionen deltog i juni 2009 i en helhedsinspektion og har gennemgået rapporterne

fra samtlige helhedsinspektioner og opfølgningsinspektioner, der er gennemført i perioden

januar 2008 - april 2010. Det drejer sig om 17 hjemmeværnsdistrikter. Heraf er der gennem-

ført opfølgningsinspektion i 14 distrikter.

Som led i opfølgningen på beretningen har Rigsrevisionen derudover gennemgået hjemme-

værnets registreringer af medlemmernes lovpligtige uddannelsesaktiviteter og registreringer-

ne af de lovpligtige færdighedsprøver og skydeøvelser for 2009 for samtlige medlemmer i

2 udvalgte underafdelinger. Endelig har Rigsrevisionen holdt møder og udvekslet breve med

ministeriet og Hjemmeværnskommandoen.

6. Notatet har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet, hvis bemærkninger er indarbejdet

i det endelige udkast.

II.

Hjemmeværnets kontrol med medlemmernes våben

7. Med ændringen af hjemmeværnsloven i 2006 blev kravene til de medlemmer, der har fået

eller ønsker at få udleveret våben til opbevaring på privat bopæl, skærpet.

Ifølge § 11 i hjemmeværnsloven (lovbekendtgørelse nr. 198 af 9. februar 2007) er det i dag

en forudsætning for udlevering af våben, at medlemmerne:

•

har gennemført en grunduddannelse på 100 timer (gælder dog ikke personer, der har

gennemført værnepligtsuddannelsen)

er aktive, dvs. forretter mindst 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt

består en årlig færdighedsprøve i våbenbetjening samt en kontrolskydning.

Lovændringen medførte samtidig pligt til, at underafdelingerne i hjemmeværnet årligt skal

føre kontrol med, at medlemmerne opfylder kravene til uddannelse og tjeneste. Medlem-

mer, der ikke lever op til kravene, skal overføres fra aktiv tjeneste til reserven og aflevere

deres eventuelle tjenestevåben.

8. Der er pr. 1. marts 2010 i alt 48.562 medlemmer af hjemmeværnet. Heraf er 42 % akti-

ve. Figur 1 viser udviklingen i antallet af aktive medlemmer i perioden fra 2005, hvor det

blev muligt at opgøre dette, til marts 2010. Figuren viser også udviklingen i antal våben,

som blev opbevaret på privat bopæl i perioden 2003-2010.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

Figur 1. Oversigt over aktive medlemmer i hjemmeværnet og våben udleveret til opbevaring

på privat bopæl i perioden 2003-2010

(Antal)

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Våben

Aktive medlemmer

Note: Opgørelserne er foretaget i december de enkelte år med undtagelse af 2010, hvor opgørelsen

er foretaget i marts.

Kilde: Hjemmeværnet.

Det fremgår af figur 1, at der primo 2010 var ca. 8.500 våben i hjemmeværnet, som er udle-

veret til opbevaring på privat bopæl, og at antallet af udleverede våben er mere end halve-

ret i perioden 2003-2010. Antallet af aktive medlemmer er faldet fra 22.650 i 2005 til 20.466

i 2010, hvilket svarer til et fald på 10 %.

9. I det følgende gennemgås først hjemmeværnets kontrol med opbevaringen af våben på

privat bopæl. Derefter gennemgås hjemmeværnets kontrol af 24-timers-reglen og kontrollen

af medlemmernes våbenfærdigheder. Begge dele er som nævnt en forudsætning for at få

udleveret våben. Hjemmeværnets kontrol med medlemmernes uddannelsesaktiviteter gen-

nemgås i kap. III.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

Hjemmeværnets kontrol af opbevaring af våben på privat bopæl

10. Hjemmeværnet har med udgangspunkt i hjemmeværnsloven en række regler for opbe-

varing og transport af våben. Reglerne fremgår i uddrag af boks 1.

BOKS 1. HJEMMEVÆRNETS REGLER FOR FRIVILLIGT HJEMMEVÆRNSPERSONALES OP-

BEVARING AF TJENESTEVÅBEN PÅ PRIVAT BOPÆL OG UNDER TRANSPORT (UDDRAG)

•

Medlemmer af hjemmeværnet, der har et godkendt våbenskab monteret på bopælsadressen, kan

få udleveret ét stk. funktionsvåben, hvis de lever op til uddannelseskravene og kravet om mindst

24 timers aktiv tjeneste om året. Der udleveres ikke ammunition til opbevaring på privat bopæl.

•

Våbnet skal opbevares i våbenskab (dog dispensationsmulighed som overgangsordning frem til

30. november 2010). Våbenskabet skal monteres i hoved-/tilbygning og fastgøres med gennem-

gående bolte eller tilsvarende. Våbnets vitale del skal være taget ud og skal opbevares i våben-

skabets særlige boks til vital del.

•

Ved transport til og fra tjeneste skal våbnets vitale del være taget ud. Denne skal til stadighed op-

bevares af våbenbesidderen. Våbnet skal pakkes ind, hvis det medbringes i offentlige transport-

midler mv. Våbenet kan undtagelsesvist efterlades i en aflåst bil i forbindelse med et kort ærinde,

hvis det ikke kan ses udefra.

•

Ved fravær fra bopæl mere end 3 uger skal våbnet afleveres til opbevaring på depot.

Tilsyn og kontrol

•

Det er det enkelte medlem, der har ansvaret for, at våbnet opbevares efter reglerne. Det enkelte

medlem skal endvidere underrette underafdelingen ved uro/ustabilitet i egen situation eller hos

andre medlemmer af hjemmeværnet og ved adresseskift.

•

Underafdelingschefen skal til stadighed vide, hvem i enheden der har fået udleveret våben. Un-

derafdelingschefen skal desuden vurdere og godkende mulighederne for at opbevare våben på

privat bopæl og gennemføre stikprøvevist tilsyn af opbevaring af våbnenes vitale del. Opbevarin-

gen af alle underafdelingens våben skal kontrolleres inden for en 5-års periode.

•

Udleverede våben skal fremlægges til eftersyn og kontrol én gang årligt.

Kilde: Hjemmeværnsbestemmelse 640-002, februar 2010.

Boks 1 viser, at medlemmer, der lever op til bestemte uddannelses- og aktivitetskrav, kan

få et våben udleveret til opbevaring på privat bopæl. Hjemmeværnet har ultimo 2009 indført

regler om, at nyudleverede våben skal opbevares i våbenskab. Tilsvarende skal fra decem-

ber 2010 gælde for de øvrige våben, som opbevares på privat bopæl. Hjemmeværnet har

regler for montering af våbenskabet og for, hvordan våbnet opbevares og transporteres.

Det er chefen for den enkelte underafdeling, der skal vurdere og godkende mulighederne

for opbevaring af våben på privat bopæl og føre tilsyn med opbevaringen.

11. Rigsrevisionen har set på, hvordan Hjemmeværnskommandoen sikrer sig, at cheferne

for hjemmeværnets underafdelinger fører dette tilsyn. Rigsrevisionen kan konstatere, at til-

synet hovedsageligt foregår via de helhedsinspektioner, som Hjemmeværnskommandoen

hvert år gennemfører ved

⅓

af alle hjemmeværnsdistrikter, og som bl.a. omfatter inspektion

af distriktets procedurer og dokumentation for underafdelingernes tilsyn med de våben, der

opbevares på privat bopæl.

Inspektionernes form og indhold fremgår af boks 2.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

BOKS 2. HJEMMEVÆRNETS HELHEDSINSPEKTIONER OG OPFØLGNINGSINSPEKTIONER

Hjemmeværnskommandoen indførte ultimo 2006 et inspektionssystem, der sikrer kontrol af samtlige

hjemmeværnsdistrikter over en 3-årig periode via helhedsinspektioner og opfølgningsinspektioner.

Alle distrikter har gennemgået helhedsinspektion i perioden december 2006 - februar 2010.

Helhedsinspektionerne består i, at en gruppe kontrollanter fra Hjemmeværnskommandoen besøger

hvert distrikt og sammen med distriktets ledelse gennemgår en række spørgeskemaer. Spørgeske-

maerne afdækker distriktets og underafdelingernes procedurer, registreringer og dokumentation for

en lang række forskellige forhold i distriktet, herunder kontrollen med våbenopbevaring, våbenfær-

digheder, medlemmernes aktivitetsniveau og uddannelsesaktiviteter.

Ca. �½ år efter helhedsinspektionen gennemfører Hjemmeværnskommandoen en opfølgningsinspek-

tion. Ved opfølgningsinspektionen følges op på de anmærkninger og anbefalinger, som helhedsin-

spektionen gav anledning til, og det vurderes, i hvilket omfang distriktets initiativer på områderne har

været tilstrækkelige.

12. Rigsrevisionen deltog i juni 2009 i en helhedsinspektion og kunne generelt konstatere,

at der er tale om en meget grundig og systematisk gennemgang af distrikternes forhold og

procedurer. Ved inspektionen var Rigsrevisionen bl.a. med til gennemgangen af distriktets

procedurer for tilbagekaldelse af våben fra medlemmer, der ikke længere opfylder kravene

til at have våben på bopælen, herunder de foranstaltninger, der skal sikre, at den enkelte

underafdeling til enhver tid kan lokalisere et givent våben.

Derudover har Rigsrevisionen gennemgået rapporter og spørgeskemaer fra helhedsinspek-

tionerne og opfølgningsinspektionerne i de øvrige hjemmeværnsdistrikter i perioden 2008-

2010. Rapporterne viser, at der ved helhedsinspektionerne i 7 ud af 17 gennemgående di-

strikter ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at underafdelingerne førte regelmæssig kon-

trol med våbenopbevaringen på privat bopæl. Derudover var der i 3 af distrikterne ikke et

dokumenteret overblik over, hvem der opbevarede våben på bopælen. I alt 9 af de 17 di-

strikter fik anmærkninger vedrørende våbenopbevaring eller overblik over våben.

Hjemmeværnskommandoen har på nuværende tidspunkt gennemført opfølgningsinspek-

tion i 7 af de 9 distrikter, der fik anmærkning ved helhedsinspektionen for våbenopbevaring

og/eller manglende dokumentation for overblik over udleverede våben. Rapporterne fra op-

følgningsinspektionerne viser generelt, at forholdene nu er bragt i orden. Dog fik et enkelt

hjemmeværnsdistrikt ved opfølgningsinspektionen påbud om at styrke tilsynet med under-

afdelingernes kontrol af våbenopbevaring.

13. Samlet set kan jeg konstatere, at der i Hjemmeværnskommandoen er stort fokus på kon-

trol og tilsyn med underafdelingernes forhold, herunder underafdelingernes kontrol med op-

bevaringen af de 8.500 våben, der er udleveret til medlemmerne af hjemmeværnet. Jeg fin-

der Hjemmeværnskommandoens løbende opfølgning på våbenopbevaringen via helheds-

inspektioner og opfølgningsinspektioner tilfredsstillende. Jeg skal dog samtidig bemærke, at

jeg finder det meget vigtigt, at Hjemmeværnskommandoen til stadighed følger op over for

de hjemmeværnsdistrikter, der ikke kan dokumentere, at reglerne om opbevaring af våben

overholdes fuldstændigt.

Hjemmeværnets kontrol med 24-timers-reglen

14. Et aktivt medlem af hjemmeværnet skal som nævnt deltage i mindst 24 timers funktions-

relateret tjeneste i løbet af et år. Funktionsrelateret tjeneste spænder fra uddannelse og øvel-

ser til indsættelser til støtte for samfundet og deltagelse i forsvarets internationale operatio-

ner.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

15. Hjemmeværnets underafdelinger skal løbende registrere det enkelte medlems funktions-

relaterede tjeneste. Én gang om året skal chefen for hver underafdeling vurdere, hvilke af

underafdelingens medlemmer der i det forgangne år har levet op til 24-timers-reglen, og som

dermed kan opnå status som aktiv. De øvrige medlemmer skal overføres til reserven, og

deres eventuelle våben skal inddrages.

Hjemmeværnskommandoens opgørelser for 2007 og 2008 viser, at der er betydelige forskel-

le i den andel, de forskellige distrikter overførte til reserven i disse år. Fx var der 3 distrikter

i 2007, der slet ikke overførte medlemmer til reserven, mens opgørelserne for 2008 viser, at

distrikterne overførte mellem 1,4 % og 18,5 % fra aktiv tjeneste til reserven.

På denne baggrund gennemførte Hjemmeværnskommandoen i 2009 ekstraordinære tema-

kontroller af distrikternes kontrol med overførsel af medlemmer fra aktiv tjeneste til reserven

i de 2 hjemmeværnsdistrikter, der i 2008 overførte den laveste andel (mindre end 2 %) af

deres medlemmer til reserven. Hjemmeværnskommandoen har på baggrund af temakon-

trollerne taget forskellige initiativer til at sikre, at distrikternes kontrol bringes i orden.

Distrikternes kontrol med den funktionsrelaterede tjeneste indgår desuden i Hjemmeværns-

kommandoens helhedsinspektioner, jf. boks 2. Ved helhedsinspektionerne kontrolleres di-

strikternes kontrol af 24-timers-reglen systematisk bl.a. ved, at distrikternes dokumentation

for egenkontrollerne gennemgås. Ved helhedsinspektionerne i 2008-2010 fik 3 ud af 17 di-

strikter anmærkning for deres kontrol med 24-timers-reglen. I disse 3 distrikter er der nu gen-

nemført opfølgningskontrol, som har vist, at forholdene er bragt i orden.

16. Samlet set kan jeg konstatere, at Hjemmeværnskommandoen siden 2008 har haft be-

tydeligt ledelsesmæssigt fokus på kontrollen med, at kun medlemmer, der reelt er aktive,

kan have våben udleveret til opbevaring på deres private bopæl. Dette finder jeg tilfreds-

stillende.

Hjemmeværnets kontrol med medlemmernes våbenfærdigheder

17. Medlemmer af hjemmeværnet skal ifølge hjemmeværnsloven bestå en årlig færdigheds-

prøve i våbenbetjening og en kontrolskydning, hvis de fortsat skal have våben udleveret til

opbevaring på privat bopæl. Hjemmeværnets underafdelinger og distrikter skal løbende føl-

ge op på, at medlemmerne består de årlige færdighedsprøver og kontrolskydninger, og at

medlemmernes våben inddrages, hvis dette ikke sker.

Distrikternes kontrol med våben- og skydefærdigheder indgår i Hjemmeværnskomman-

doens helhedsinspektioner, jf. boks 2. Ved inspektionerne gennemgås distriktets procedu-

rer for egenkontrol og dokumentationen for, at færdigheds- og skydeprøver er gennemført.

Rapporterne fra helhedsinspektionerne for 2008-2010 viser, at 3 ud af 17 distrikter ikke i til-

strækkeligt omfang har sikret sig, at prøverne gennemføres. For ingen af disse distrikter er

der dog anmærkninger i rapporterne fra opfølgningskontrollerne.

Rigsrevisionen har desuden gennemgået registreringerne af kontrolskydningerne for 2009

i 2 udvalgte underafdelinger og kan konstatere, at samtlige medlemmer med våben i disse

distrikter har gennemført kontrolskydning eller en tilsvarende prøve i forbindelse med hjem-

meværnets grunduddannelse.

18. Samlet set finder jeg hjemmeværnets kontrol med medlemmernes våben- og skydefær-

digheder tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

III.

Den lovbestemte uddannelse af hjemmeværnets medlemmer

19. Ifølge hjemmeværnslovens § 11, stk. 1, skal medlemmerne af hjemmeværnet gennem-

føre en uddannelse på 250-300 timer inden for de første 3 år, herunder en grunduddannel-

se på 100 timer som forudsætning for at få udleveret våben. Dette gælder dog ikke for per-

soner, der har gennemført værnepligtsuddannelsen i det militære forsvar.

20. I beretningen om hjemmeværnet konstaterede Rigsrevisionen, at hjemmeværnet ikke

kunne dokumentere, at medlemmerne gennemførte den (daværende) lovpligtige uddannel-

se. Dette skyldtes bl.a., at der ikke var nedskrevne krav til uddannelserne, der kunne bruges

som grundlag for kontrol af, om den lovpligtige uddannelse blev gennemført. Desuden viste

beretningen, at hjemmeværnets medlemmer kunne gennemføre den lovpligtige uddannelse

hurtigere, end hjemmeværnsloven gav mulighed for.

Kravene til indholdet i og forløbet af den lovpligtige uddannelse blev ændret med den nye

hjemmeværnslov i 2006. Det har betydet, at uddannelsesaktiviteterne kan gennemføres

mere fleksibelt end tidligere. Denne øgede fleksibilitet har medført, at problemerne med

uoverensstemmelse mellem praksis for uddannelsesforløbene og lovens bestemmelser,

som blev påpeget i beretningen, ikke længere er aktuelle.

21. Hjemmeværnet har også siden beretningens offentliggørelse detailbeskrevet alle lovplig-

tige uddannelser, så kravene til indholdet i de enkelte moduler i uddannelserne er tydeligt

beskrevet i hjemmeværnets direktiver. Rigsrevisionen gennemgik i 2007 hjemmeværnets

it-system DeMars og kunne konstatere, at det var muligt at trække oplysninger, som viste,

om det enkelte medlem lever op til de krav, der stilles til den pågældendes funktion.

I 2010 har Rigsrevisionen desuden gennemført en stikprøvekontrol af registreringerne i 2 af

hjemmeværnets underafdelinger. Stikprøven viste, at der for hvert medlem af hjemmevær-

net i de pågældende underafdelinger er registreret en række uddannelsesmoduler. Registre-

ringerne foretages af uddannelsesstedet, når et medlem har bestået et modul. Hjemmevær-

net har oplyst, at hjemmeværnsdistrikterne løbende følger op på, om medlemmerne gen-

nemfører den lovpligtige uddannelse ved ca. månedligt at trække rapporter fra DeMars, som

drøftes med de enkelte chefer for underafdelingerne.

22. Ved hjemmeværnets helhedsinspektioner (jf. boks 2) gennemgår Hjemmeværnskom-

mandoen distrikternes registrerings- og opfølgningspraksis vedrørende den lovpligtige grund-

uddannelse. Rapporterne fra helhedsinspektionerne for 2008-2010 viser, at 2 ud af 17 gen-

nemgåede distrikter har fået anmærkninger i relation til deres opfølgningsprocedurer. 5 di-

strikter har fået besked på fortsat at fokusere på området ved den opfølgende inspektion.

23. Jeg kan konstatere, at det i dag er muligt at kontrollere, om medlemmerne af hjemme-

værnet løbende gennemfører den lovpligtige grunduddannelse, da uddannelserne er blevet

opbygget i beskrevne moduler, og uddannelsesstederne registrerer de godkendte moduler

for hvert medlem. Derudover kan jeg konstatere, at hjemmeværnet i dag fører kontrol med,

at alle elementer i grunduddannelserne gennemføres af medlemmerne. Dette finder jeg til-

fredsstillende.

IV.

Funktionsskift blandt medlemmerne af hjemmeværnet

24. Det fremgik af beretningen, at medlemmerne af hjemmeværnet løbende skiftede funk-

tion, og at hjemmeværnet derfor brugte resurser på at uddanne medlemmer til funktioner,

som de ikke varetog på længere sigt. Hjemmeværnet lovede som opfølgning på beretnin-

gen at undersøge problemet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2003 - Bilag 2: Rigsrevisors fortsatte notat af 3. maj 2010

25. Hjemmeværnet undersøgte derfor i foråret 2007 omfanget af og årsagerne til, at med-

lemmerne skifter funktion. Undersøgelsen foregik som en stikprøve i 5 hjemmeværnsdistrik-

ter, og den viste, at 5 % af medlemmerne i stikprøvens distrikter skiftede funktion i den 3-

måneders-periode, der blev undersøgt. Det svarer til, at ca. 20 % af medlemmerne skifter

funktion i løbet af et år, hvis stikprøven og perioden er repræsentativ.

Hjemmeværnets undersøgelse viste også, at 70 % af de skift af funktion, som medlemmer-

ne foretog i undersøgelsesperioden, skete af hensyn til de hjemmeværnsenheder, hvor med-

lemmerne var aktive, fx som følge af organisationsændringer eller et medlems overgang fra

aktiv tjeneste til reserven. De resterende 30 % af skiftene skyldtes personspecifikke forhold,

fx overførsel til anden enhed, manglende tid til tjeneste i hjemmeværnet, helbredsmæssige

årsager og flytning af bopæl. Hjemmeværnet har i den forbindelse oplyst, at det er nødven-

digt at tage hensyn til medlemmernes ønsker og familie- og arbejdssituation ved besættelse

af funktioner, da medlemmerne er frivillige.

Hjemmeværnet har også oplyst, at undersøgelsen af funktionsskift er foretaget i en periode,

hvor hovedparten af underafdelingerne var berørt af sammenlægninger af distrikter og un-

derafdelinger som følge af implementeringen af forsvarsforliget for 2005-2009. Forsvarsmi-

nisteriet har dog siden oplyst, at der til stadighed er mange skift af funktioner blandt medlem-

merne af hjemmeværnet. Det nøjagtige omfang kendes ikke, da hjemmeværnet ikke løben-

de registrerer medlemmernes skift af funktion. Forsvarsministeriet anser en sådan registre-

ring for at være for belastende for enhederne.

26. Jeg finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har belyst omfanget og årsagerne

til medlemmernes funktionsskift. Jeg finder omfanget af funktionsskift stort, men finder det

godtgjort, at årsagerne bl.a. skal søges i de omfattende organisationsændringer som følge

af forsvarsforliget for 2005-2009. Derudover er jeg enig med hjemmeværnet i, at værnet er

nødt til at tage hensyn til medlemmernes ønsker til funktioner, hvis værnet skal fastholde

sine medlemmer.

Sammenfatning

27. Jeg finder samlet set, at de initiativer, som Forsvarsministeriet har taget for dels at skær-

pe kontrollen med de våben, som hjemmeværnet har udleveret til medlemmerne, dels at

sikre, at uddannelsen i hjemmeværnet foregår i overensstemmelse med regelgrundlaget,

er tilfredsstillende. Hjemmeværnskommandoens tilsyn med distrikter og underafdelinger

hviler på et omfattende og grundigt inspektionskoncept med helhedsinspektioner og opfølg-

ningsinspektioner, og der er stort ledelsesmæssigt fokus på, at reglerne vedrørende våben-

færdigheder, våbenopbevaring samt medlemmernes aktivitetsniveau og uddannelse bliver

overholdt.

Jeg finder det dog meget væsentligt, at hjemmeværnet fortsat fører grundig kontrol med,

at kravene til medlemmernes uddannelse, våbenfærdigheder og aktivitetsniveau i hjemme-

værnet overholdes, samt kontrol med opbevaringen af udleverede våben.

Forsvarsministeriet har i forbindelse med høringen af dette notat oplyst til Rigsrevisionen,

at ministeriet opfatter hjemmeværnets kontrol med medlemmernes våben og våbenfærdig-

heder som tilfredsstillende.

Jeg skal dog for god ordens skyld bemærke, at selv den mest omfattende kontrol med med-

lemmernes våben ikke er en garanti for, at der ikke i fremtiden kan ske ulykker og ulovlig an-

vendelse af hjemmeværnets våben.

Jeg betragter hermed sagen som afsluttet.

Henrik Otbo