Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Boligudvalget 2003-04
SB 10 1
Offentligt

Beretning til statsrevisorerne

Bygnings- og Boligregistret

April 2004

RB A502/04

Rigsrevisionen

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Resumé ................................................................................................. 5

Indledning, formål, afgrænsning og metode ....................................... 10

A. Indledning ..................................................................................... 10

B. Formål, afgrænsning og metode.................................................... 11

BBR’s opbygning, indhold, anvendelse og datakvalitet

..................... 12

A. Opbygning, indhold og anvendelse ............................................... 12

B. Datakvaliteten i BBR .................................................................... 15

Statens indsats for at forbedre datakvaliteten i BBR .......................... 18

A. Den statslige regeludstedelse

vedrørende kvaliteten af BBR’s

data ................................................................................................ 18

B. Statslige initiativer efter 1996 ....................................................... 19

C. Tilsyn og revision af kommunernes drift af BBR ......................... 28

D. Ministeriets overvejelser om lovgivningsinitiativer ..................... 30

III.

IV.

Bilag:

Oversigt over gældende administrative forskrifter for BBR pr.

1. marts 2004 ...................................................................................... 35

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Beretning om Bygnings- og Bolig-

registret

I. Resumé

Indledning og formål

1. Denne beretning vedrører Bygnings- og Boligregistret

(BBR), der er et landsdækkende register over samtlige lan-

dets bygninger og boliger.

2. Ledelsen af den samlede registerdrift påhviler efter res-

sortomlægningen i november 2001 Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet. Indtil da havde Boligministeriet dette ansvar. I

august 2002 flyttede Økonomi- og Erhvervsministeriet an-

svaret for BBR fra Kort- og Matrikelstyrelsen til Erhvervs-

og Boligstyrelsen.

Ministeriet har det overordnede ansvar for BBR og er be-

myndiget til at fastsætte regler for registrets drift, vedlige-

holdelse og udvikling.

Det er kommunernes ansvar at føre registret efter mini-

steriets regler. Udgifter til drift og vedligeholdelse af regi-

stret afholdes af kommunerne.

3. Der har løbende været fokus på datakvaliteten i BBR.

Stikprøveundersøgelser gennemført i enkelte kommuner in-

dikerer, at der i et betydeligt omfang er fejl i de registrere-

de data. De ansvarlige ministre er ved flere lejligheder ble-

vet bedt om over for Folketinget at redegøre for fejlene, og

hvilke initiativer de ville tage.

4. Det overordnede formål med undersøgelsen har været at

gennemgå og vurdere statens initiativer for at sikre og for-

bedre datakvaliteten i BBR. Formålet har nærmere været at

vurdere,



om Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministe-

riet har sikret sig tilstrækkelig viden om datakvaliteten i

registret, og



om de 2 ministeriers indsats for at forbedre datakvalite-

ten i BBR har været tilfredsstillende.

Side 5

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af foreliggen-

de materiale og undersøgelser vedrørende datakvaliteten i

BBR, ligesom Rigsrevisionen har aflagt et kommunebesøg

for at få baggrundsviden om registrets opbygning, anven-

delse og funktion. Endvidere har Rigsrevisionen gennem-

gået de gældende regler om BBR samt en række rapporter

mv., herunder analyseret et omfattende datamateriale ind-

hentet i Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Rigsrevisionen har ikke adgang til at foretage revision

af kommunernes drift og registerføring af BBR, men der

foreligger imidlertid en række enkeltstående undersøgelser,

der peger på, at oplysningerne i BBR er fejlbehæftede i et

ikke ubetydeligt omfang. Boligministeriet har endvidere i

en undersøgelse

af BBR’s datakvalitet fra 1996

anført, at

datakvaliteten varierer en del fra kommune til kommune.

Ministeriet har endvidere anført, at registret ajourføres lø-

bende, men at dette næppe er tilstrækkeligt til at sikre en ac-

ceptabel datakvalitet generelt. Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet finder ligeledes, at datakvaliteten er utilfredsstillen-

de, og har derfor siden overtagelsen af ansvaret for regi-

stret sat en række initiativer i værk.

Rigsrevisionen har derfor baseret undersøgelsen på, at

datakvaliteten samlet set ikke er tilfredsstillende, og har

fokuseret på de statslige myndigheders initiativer til at for-

bedre datakvaliteten.

BBR’s opbygning, indhold, anvendelse og datakvalitet

5. BBR blev etableret ved lov nr. 234 af 12. maj 1976. Lo-

ven pålægger hver enkelt kommune at føre et register om

bygnings- og boligforholdene i kommunen.

Registret indeholder en lang række oplysninger om ma-

trikelnummer, adresse, boligareal, varmekilde, køkken- og

badeforhold, tagmaterialer etc. Siden registrets oprettelse er

der sket en vis forøgelse, så der i dag skal registreres og ved-

ligeholdes 73 oplysninger for hver enkelt bygning eller bo-

lig.

6. Den oprindelige etablering af BBR skete ved, at ejerne

af fast ejendom udfyldte et særligt skema i forbindelse med

den 16. almindelige vurdering i 1977. Oplysningerne blev

lagt ind i BBR, og siden har ejerne haft pligt til at indbe-

rette ændringer til BBR via deres kommune.

Side 6

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

BBR blev oprindelig etableret for at lette den offentlige

ejendomsvurdering og udarbejdelse af bygge- og boligstati-

stik, men siden er anvendelsesområdet udvidet betydeligt.

Data fra BBR anvendes i dag således også ved beregning af

statens tilskud til kommunerne, mellemkommunal udlig-

ning, konjunktur- og huslejestatistik, energi- og varmeplan-

lægning, registrering af bevaringsværdige bygninger samt

som grundlag for lån og tilskud til det støttede byggeri. End-

videre indgår registret i en lang række centrale kommunale

forvaltningsopgaver, såsom byggesagsbehandling, bereg-

ning af boligstøtte, fastsættelse af vand- og kloakafgifter

etc. Oplysninger i BBR anvendes tillige af mange virksom-

heder uden for den offentlige sektor i forbindelse med han-

del med fast ejendom.

7. Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har

givet udtryk for, at der er problemer med datakvaliteten i

BBR.

Der foreligger således en række indikationer på, at da-

takvaliteten i BBR ikke er god. Stikprøver i enkelte kom-

muner har vist mange fejl, og indberetninger af oplysnin-

ger til BBR er til tider stærkt forsinkede, så fx byggestati-

stikken bliver misvisende.

Rigsrevisionens undersøgelse har endvidere vist, at der

stadig er næsten 50 % af bygningerne, hvor arealoplysnin-

gerne i BBR ikke er kontrolleret af kommunerne. Arealop-

lysningerne er blandt de væsentligste i BBR, da de indgår i

fastsættelse af ejendomsværdiskatterne. Samtidig viser un-

dersøgelsen, at der årligt kontrolleres færre og færre areal-

oplysninger.

Undersøgelsen har vist, at de ansvarlige statslige myn-

digheder aldrig har foretaget en samlet analyse af datakva-

liteten i BBR. Dermed har ingen af de ansvarlige ressort-

ministerier skaffet sig overblik over, endsige sikker viden

om, fejlenes art, antal og betydning.

Da oplysningerne i BBR indgår i løsningen af en lang

række statslige og kommunale opgaver, herunder i de øko-

nomisk væsentlige beregninger af ejendomsværdiskatten,

den mellemkommunale udligning og i fastsættelsen af sta-

tens tilskud til kommunerne, finder Rigsrevisionen, at Øko-

nomi- og Erhvervsministeriet bør skaffe sig en sikker viden

om antallet og karakteren af fejl i BBR, så der kan iværksæt-

tes målrettede tiltag for at forbedre datakvaliteten i registret.

Side 7

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Statens indsats for at forbedre datakvaliteten i BBR

8. Fra registrets oprettelse i 1977 og fremefter udsendte Bo-

ligministeriet en række administrative forskrifter vedrøren-

de kommunernes arbejde med at sikre datakvaliteten i BBR.

Forskrifterne var imidlertid ikke tilstrækkelige til at sikre

en acceptabel datakvalitet. På baggrund af kritik af datakva-

liteten udsendte Boligministeriet i 1996 en ny cirkulære-

skrivelse om datakvaliteten i BBR, hvor ministeriet opliste-

de en række initiativer bl.a. vedrørende kvalitetskontrol af

ajourføringsoplysninger, rettidig indberetning af oplysnin-

ger og en kritisk gennemgang af BBR’s dataindhold. Rigs-

revisionen har foretaget en gennemgang og opfølgning af

initiativerne.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at hovedparten af ini-

tiativerne, der blev lovet i cirkulæret fra 1996, endnu ikke

er gennemført mere end 7 år efter. Rigsrevisionen har bl.a.

bemærket, at de planlagte retningslinjer for kommunernes

kvalitetskontrol af ajourføringsoplysningerne først vil bli-

ve udsendt i 2006.

Det er på denne baggrund Rigsrevisionens vurdering, at

Boligministeriets indsats frem til 2001 ikke var tilfredsstil-

lende.

9. Fra 2001 overgik ansvaret for BBR til Økonomi- og Er-

hvervsministeriet. Rigsrevisionen har noteret sig, at mini-

steriet er i gang med at følge op på udestående initiativer

fra 1996, og at ministeriet herudover har iværksat en ræk-

ke yderligere tiltag for at forbedre datakvaliteten. De yder-

ligere tiltag omfatter bl.a. inddragelse af Den Offentlige

Informationsserver til fejlrettelse, initiativer i forbindelse

med digitalisering af kommunernes byggesagsbehandling

samt iværksættelse af et omfattende arbejde med henblik

på en grundlæggende modernisering af BBR. Endelig har

ministeriet forenklet det omfattende regelsæt i et udkast til

en ny bekendtgørelse om struktur, opdatering og drift af

BBR, der forventes at træde i kraft den 1. juli 2004. I for-

bindelse med denne forenkling er der bl.a. lagt op til en ud-

vikling af kommunernes kontrolrutiner. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at Økonomi- og Erhvervsministeriets ini-

tiativer vil sikre en række tiltrængte forbedringer af data-

kvaliteten. En endelig vurdering af, om datakvaliteten bli-

ver fuldt tilfredsstillende, kræver dog en grundlæggende

analyse af fejlenes art, antal og betydning. Undersøgelsen

Side 8

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

har også vist, at en række af initiativerne, herunder det nye

BBR-system, først træder i kraft primo 2006.

10. En del af Økonomi- og Erhvervsministeriets indsats be-

står i at føre tilsyn med kommunernes drift af BBR. Un-

dersøgelsen har vist, at ministeriets tilsyn først og fremmest

er baseret på dialog og samarbejde med de kommunale par-

ter. Dette finder Rigsrevisionen positivt. Det er dog Rigsre-

visionens vurdering, at Økonomi- og Erhvervsministeriet

inden for de givne rammer bør søge at gennemføre et mere

aktivt tilsyn med driften og datakvaliteten i BBR. Det kun-

ne fx ske ved, at ministeriet indgik aftaler om indsendelse

af relevante rapporter fra den kommunale revision, gen-

nemførte tværkommunale stikprøvekontroller af datakvali-

teten og indgik aftaler med kommunerne om indsendelse

af dokumentation eller redegørelser for tilrettelæggelse af

BBR-driften eller gennemførelse af kontrol.

11. Sammenfattende finder Rigsrevisionen, at Økonomi-

og Erhvervsministeriet nu bør kortlægge arten, antallet og

betydningen af fejlene i BBR, ligesom ministeriet inden for

de givne rammer bør søge at gennemføre et mere aktivt til-

syn med driften og datakvaliteten i BBR. Samlet skal dette

give grundlag for en vurdering af, om de allerede iværksat-

te initiativer er tilstrækkelige og hensigtsmæssige.

Såfremt datakvaliteten ikke bliver tilfredsstillende inden

for en kortere årrække, bør ministeriet tage supplerende ini-

tiativer.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist:



at BBR anvendes i forbindelse med en række centrale op-

gaver i staten og kommunerne af væsentlig økonomisk og

administrativ karakter,



at Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

har givet udtryk for, at der er problemer med datakvali-

teten i BBR,



at hverken Boligministeriet eller Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet har foretaget en samlet analyse af datakvali-

teten i registret, og at myndighederne derfor ikke har

overblik over fejlenes art, antal og betydning,



at Boligministeriets indsats frem til 2001 ikke var tilfreds-

stillende,

Side 9

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen



at Økonomi- og Erhvervsministeriet efter overtagelsen af

ansvaret for BBR i 2001 har iværksat en række initiati-

ver for at forbedre datakvaliteten, og



at Økonomi- og Erhvervsministeriet nu bør skaffe sig sik-

ker viden om fejlenes art, antal og betydning, og at mini-

steriet på den baggrund bør vurdere, om de allerede

iværksatte initiativer er tilstrækkelige og hensigtsmæssi-

ge.

II. Indledning, formål, afgrænsning og metode

A. Indledning

12. Denne beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3

af 7. januar 1997.

Beretningen vedrører Bygnings- og Boligregistret (BBR),

der er et landsdækkende register over samtlige landets byg-

ninger og boliger.

13. Ifølge lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002

om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven) skal regi-

stret indeholde grunddata om alle landets bygninger, bo-

lig- og erhvervsenheder mv. og de dertil knyttede adresser.

Oplysningerne anvendes af kommunale og statslige myn-

digheder, og de kan stilles til rådighed for private virksom-

heder og borgere.

Ledelsen af den samlede registerdrift påhviler efter res-

sortomlægningen i november 2001 Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet. Indtil da havde Boligministeriet dette ansvar. I

august 2002 overførte Økonomi- og Erhvervsministeriet an-

svaret for BBR fra Kort- og Matrikelstyrelsen til Erhvervs-

og Boligstyrelsen. Ministeriet er bemyndiget til at fastsæt-

te regler for registrets drift, vedligeholdelse og udvikling.

Statens udgifter til regulering af kommunernes drift og ved-

ligeholdelse er beskedne, men registret anvendes til løsning

af en række statslige opgaver.

Det er kommunernes ansvar at føre registret efter mini-

steriets regler. Udgifter til drift og vedligeholdelse af regi-

stret afholdes af kommunerne. Hvis kommunernes opgaver

udvides, skal de kompenseres økonomisk, jf. det udvidede

totalbalanceprincip (DUT).

Side 10

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

14. Der har løbende været fokus på datakvaliteten i BBR.

Ved flere lejligheder er de ansvarlige ministre blevet bedt

af Folketinget om redegørelser for fejlene og initiativer til

forbedring.

B. Formål, afgrænsning og metode

15. Det overordnede formål med undersøgelsen har været

at gennemgå og vurdere statens initiativer for at sikre og

forbedre datakvaliteten i BBR. Formålet har nærmere været

at vurdere,



om Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministe-

riet har sikret sig tilstrækkelig viden om datakvaliteten i

registret, og



om de 2 ministeriers indsats for at forbedre datakvalite-

ten i BBR har været tilfredsstillende.

16. Undersøgelsens fokus har været de statslige myndig-

heders initiativer til at forbedre kvaliteten af BBR’s data.

Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang af forelig-

gende materiale og undersøgelser vedrørende datakvalite-

ten i BBR, ligesom Rigsrevisionen har aflagt et kommune-

besøg for at få baggrundsviden om registrets opbygning,

anvendelse og funktion. Endvidere har Rigsrevisionen gen-

nemgået de gældende regler om BBR samt en række rap-

porter mv., herunder analyseret et omfattende datamateria-

le indhentet i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Materialet er ind-

hentet ved brevveksling og møder med Økonomi- og Er-

hvervsministeriet. En del af materialet er indhentet fra of-

fentligt tilgængelige kilder.

Rigsrevisionen har ikke adgang til at foretage revision

af kommunernes drift og registerføring af BBR, men der

foreligger imidlertid en række enkeltstående undersøgel-

ser, der peger på, at oplysningerne i BBR er fejlbehæftede

i et ikke ubetydeligt omfang. Boligministeriet har endvide-

re i en undersøgelse af

BBR’s datakvalitet fra 1996 anført,

at datakvaliteten varierer en del fra kommune til kommu-

ne. Ministeriet har endvidere anført, at registret ajourføres

løbende, men at dette næppe er tilstrækkeligt til at sikre en

acceptabel datakvalitet generelt. Økonomi- og Erhvervsmi-

nisteriet finder ligeledes, at datakvaliteten er utilfredsstil-

Side 11

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

lende, og har derfor siden overtagelsen af ansvaret for regi-

stret sat en række initiativer i værk.

Rigsrevisionen har derfor baseret undersøgelsen på, at

datakvaliteten samlet set ikke er tilfredsstillende, og har fo-

kuseret på de statslige myndigheders initiativer til at forbed-

re datakvaliteten.

Undersøgelsen er koncentreret om aktuelle forhold. I det

omfang, det er relevant for forståelsen, er udviklingen siden

registrets oprettelse i 1976 inddraget.

17. Beretningen har i udkast været forelagt Økonomi- og

Erhvervsministeriet. Ministeriets bemærkninger er i videst

muligt omfang indarbejdet i beretningen.

III. BBR’s opbygning, indhold, anvendelse og

datakvalitet

A. Opbygning, indhold og anvendelse

18. BBR blev etableret ved lov nr. 234 af 12. maj 1976.

Loven pålægger hver enkelt kommune at føre et register

om bygnings- og boligforholdene i kommunen. BBR er så-

ledes et kommunalt register, der for tiden består af 271 kom-

munale delregistre, som tilsammen udgør det landsdækken-

de BBR.

19. BBR består af 3 særskilte registre, der indgår i det sam-

lede registersystem, som vist i

tabel 1

Tabel 1. BBR’s delregistre

Stamregister

Viser aktuel status

for bygnings- og bolig-

massen

Ændringsregister

Indeholder oplysninger

om byggeri, der skal

byggesagsbehandles

Historisk register

Viser tidligere ændringer

i bygnings- og boligmas-

sen

Tabel 1 viser, at BBR indeholder 3 delregistre: stamregi-

stret, ændringsregistret og et historisk register.

Stamregistret ajourføres dels ved direkte manuel indbe-

retning, dels ved overførsel af oplysninger fra ændringsre-

gistret.

Ændringsregistret indeholder oplysninger om verserende

byggesager. Oplysningerne indberettes i forbindelse med

kommunernes byggesagsbehandling. Når en byggesag er af-

Side 12

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

sluttet, opdateres stamregistret automatisk med oplysninger

fra ændringsregistret. Bygningsændringer, som ikke kræver

byggesagsbehandling, indberettes manuelt til stamregistret.

Det historiske register ajourføres maskinelt på grundlag

af de indberetninger, der sker til stamregistret. Kommuner-

ne indberetter således ikke særskilt til dette register.

20. Oplysningerne om fx et parcelhus vil typisk være regis-

treret på 3 niveauer i BBR.

På ejendomsniveauet registreres oplysninger om ejen-

dommens identifikationsnummer, vandforsyning og afløbs-

forhold. Endvidere kan der registreres oplysninger om even-

tuelle tanke på ejendommen.

På bygningsniveauet registreres oplysninger om bygnin-

gens beliggenhed, opførelsesår, anvendelse, boligareal, er-

hvervsareal, antal etager etc. BBR omfatter samtlige bygnin-

ger, hvilket betyder, at registret også omfatter bebyggelser,

der er undtaget fra vurdering, såsom kirker, stationsbygnin-

ger og havneanlæg.

På niveauet for bolig- og erhvervsenheder registreres op-

lysninger om boligtype, areal til beboelse og erhverv, antal

værelser, oplysninger om toilet- køkken- og badeforhold,

energiforsyning etc. En boligenhed kan være en lejlighed,

et enkeltværelse eller en blandet bolig- og erhvervsenhed.

For bygninger, der udelukkende anvendes til erhverv, er der

ikke krav om opdeling i enheder.

Siden registrets oprettelse er der sket en vis forøgelse af

dataindholdet, så der i dag skal vedligeholdes 13 oplysnin-

ger på ejendomsniveau, 41 oplysninger på bygningsniveau

og 19 oplysninger på enhedsniveau. Ikke alle oplysninger

er relevante at registrere for samtlige bygninger og enhe-

der, ligesom 10 af oplysningsfelterne på ejendomsniveauet

omhandler frivillig registrering af olietanke.

21. BBR blev etableret ved, at ejerne af fast ejendom ud-

fyldte et særligt skema i forbindelse med den 16. alminde-

lige vurdering i 1977. Oplysninger herfra blev lagt ind i

BBR sammen med enkelte data fra andre registre. Siden

har bygnings- og boligejere haft pligt til at indberette op-

lysninger om ændringer til BBR via deres kommune.

Ved etableringen af BBR havde kun offentlige myndig-

heder og koncessionerede selskaber adgang til oplysninger

fra registret. Gennem årene er adgangen gradvist udvidet til

Side 13

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

også at omfatte virksomheder og privatpersoner, og oplys-

ningerne må nu anvendes i markedsføringsøjemed.

22. BBR blev oprindelig etableret for at lette offentlige

myndigheders arbejde, herunder især kommunernes bistand

til vurderingsmyndighederne og udarbejdelse af bygge- og

boligstatistik. Med årene er anvendelsesområdet blevet ud-

videt, og i dag anvendes BBR-data i løsningen af en lang

række opgaver. I det følgende omtales nogle af de vigtigste.

23. Vurdering af faste ejendomme finder sted hvert 2. år.

Ved vurderingen fastsættes en ejendomsværdi for ejendom-

men som helhed og en værdi for grunden i ubebygget stand.

Ved vurderingen anvendes bl.a. BBR’s bygningsoplysnin-

ger og visse boligoplysninger om boligareal, husleje etc.

Fejl i BBR vil derfor kunne medføre forkert fastsat ejen-

domsværdi og dermed også fx forkert ejendomsværdiskat.

Statens generelle tilskud til kommunerne og den mellem-

kommunale udligning fastsættes på baggrund af kommu-

nernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Ved bereg-

ning af udgiftsbehovet anvendes bl.a. BBR-data om antal

udlejningsboliger, antal særligt socialt belastede boliger og

beregnede boligstøtteudgifter. BBR anvendes som nævnt

ved fastsættelse af ejendomsværdier, der, sammen med løn-

indkomster og grundværdier, indgår i kommunernes ud-

skrivningsgrundlag. Fejl i BBR vil derfor kunne påvirke

fordelingen af statens tilskud til kommunerne og den mel-

lemkommunale udligning.

Danmarks Statistik bruger BBR-data i forbindelse med

folke- og boligtællinger, byggestatistik, konjunkturstatistik

samt huslejestatistik. BBR-data indgår endvidere i Finans-

ministeriets Lovmodel og i generelle økonomiske analy-

ser. Energistyrelsen har regelmæssigt anvendt BBR i for-

bindelse med energi- og varmeplanlægning. BBR bruges i

forbindelse med registrering af bevaringsværdige bygnin-

ger. Slots- og Ejendomsstyrelsen bruger BBR i forbindelse

med opdatering af Statens Ejendomsinformationssystem.

Endvidere bruger Erhvervs- og Boligstyrelsen BBR-data

som en del af det administrative grundlag for lån og til-

skud til det støttede byggeri, herunder byfornyelse.

BBR-data danner partielt grundlag for en lang række

centrale kommunale forvaltningsområder. Det drejer sig om

Side 14

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

byggesagsbehandling, beregning af boligstøtte, fastsættel-

se af vandafgifter og kloakbidrag etc.

Oplysningerne i BBR anvendes tillige af mange virksom-

heder uden for den offentlige sektor. Således bruger forsy-

ningsvirksomheder BBR-data til planlægnings- og analyse-

opgaver samt til at fastlægge tarifmæssige betalinger. Li-

geledes bruger banker, advokater, ejendomsmæglere og re-

alkreditinstitutter BBR i forbindelse med handel med fast

ejendom.

B. Datakvaliteten i BBR

24. Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet

har givet udtryk for, at der er problemer med datakvalite-

ten i BBR. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at de an-

svarlige statslige myndigheder aldrig har foretaget en sam-

let analyse af datakvaliteten i BBR. Dermed har ingen af

de ansvarlige ressortministerier skaffet sig overblik over,

endsige sikker viden om, fejlenes art, antal og betydning.

I forbindelse med iværksættelse af projekter til forbed-

ring af BBR’s datakvalitet blev der gennemført mindre un-

dersøgelser i Københavns Kommune i 1988 og i Aalborg

Kommune i 1993-1994. Disse undersøgelser viste, at de på-

gældende kommuners BBR indeholdt mange fejl. Således

var registreringen af arealet fejlbehæftet for en betydelig del

af en- og flerfamilieshuse samt etageboliger. Der forekom

afvigelser med både for små arealer og for store arealer. For

erhvervsbygninger tydede undersøgelserne også på, at der i

et vist omfang var registreret fejlagtige arealoplysninger.

Det fremgik endvidere af undersøgelserne, at der var fejl i

registreringen af arealer for småbygninger, kælderarealer og

tagetager. For et betydeligt antal bygninger var der yderli-

gere fejlagtige oplysninger om materialer, installationsfor-

hold, opførelsesår og anvendelse.

25. I 2002 bragte

”Danske

Kommuner” en artikel, som in-

dicerede, at oplysningerne i BBR var fejlbehæftet i betyde-

ligt omfang. Fejlene vedrørte bl.a. forkert boligareal, for-

kerte oplysninger om anvendelse af loftrum, forkerte op-

lysninger om tagmaterialer etc. I en kommune skulle man

således have fundet større registerfejl i 37 % og mindre re-

gisterfejl i 90 % af de oplysninger, der blev kontrolleret. I

en anden kommune fandt man fejl i 60-70 % af de ejen-

domsoplysninger, der blev kontrolleret i et parcelhuskvar-

Side 15

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

ter. I en tredje kommune skulle der ifølge artiklen være fun-

det fejl i stort set samtlige de ejendomsoplysninger, der blev

kontrolleret.

Til artiklen i

”Danske

Kommuner” har Økonomi- og Er-

hvervsministeriet bemærket, at i en af kommunerne havde

de ændringer, der skete i arealer som følge af kontrollen, be-

grænset økonomisk effekt. Ministeriet mente også, at de

omtalte kommuner alle er opmærksomme på fordelen ved

at have korrekte oplysninger til rådighed i BBR.

26. I en pressemeddelelse fra august 2003 anfægtede byg-

geriets arbejdsgiverforening Danmarks Statistiks byggesta-

tistik. Begrundelsen var, at statistikken led under store for-

sinkelser i kommunernes indberetning til BBR. Økonomi-

og Erhvervsministeriet har bekræftet, at der til tider er sto-

re forsinkelser i kommunernes indberetning af byggesager

til BBR. Dette har til følge, at byggestatistikken bliver mis-

visende.

27. For at belyse pålideligheden af registreringerne i BBR

har Rigsrevisionen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen modtaget

oversigter, der viser, hvor oplysningerne om bygningernes

størrelse stammer fra, og i hvilket omfang oplysningerne er

kontrolleret. Oplysning om bygningsstørrelse, herunder især

boligareal, er blandt de vigtigste oplysninger i BBR, bl.a.

fordi de har afgørende betydning for fastsættelse af ejen-

domsværdiskat. I

tabel 2

er vist, hvor oplysningerne om byg-

ningernes areal stammer fra, og om de er kontrolleret.

Tabel 2. Antal bygninger fordelt på kilder til oplysninger om bygningernes areal,

og om oplysningerne er kontrolleret

Uoplyst mv.

Oplyst af

ejere mv.

Oplyst eller

kontrolleret af

kommunerne

Procentandel

kontrolleret

Ændring fra

tidligere

opgørelse i

% pr. år

I alt

----- Antal -----

1991...............

1995...............

1998...............

1999...............

2001...............

2002...............

2003...............

----- % -----

932.731

1.093.620

1.166.534

1.192.073

1.223.526

1.235.430

1.250.762

38,7

44,9

48,0

49,0

50,1

50,5

51,1

4,3

2,7

2,2

1,9

1,0

1,2

Antal

2.409.480

2.433.745

2.429.773

2.432.177

2.441.275

2.444.886

2.450.069

5.901

4.452

3.339

3.089

2.945

2.874

2.789

1.470.848

1.335.673

1.259.900

1.237.015

1.214.804

1.206.582

1.196.518

Gennemsnitstal, der dækker flere år.

Side 16

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Tabel 2 viser, at der er registreret knap 2,5 mio. bygninger

i BBR. Antallet har ligget ret stabilt, dog med en svagt sti-

gende tendens.

I 1991 var kun 38,7 % af bygningerne kontrolleret af

kommunerne. I 2003 var det tilsvarende tal steget til 51,1 %.

Tabellen viser også, at den årlige ændring i antallet af

bygninger, som kommunerne har kontrolleret, har været fal-

dende, uanset de statslige myndigheders opfordring til at

forstærke kontrolindsatsen. Hvor den gennemsnitlige til-

vækst i kontrollerede bygninger var 4,3 % årligt i begyn-

delsen

af 1990’erne,

var dette faldet til omkring 1 % fra

2001 og frem. Det betyder, at der årligt kontrolleres færre

og færre oplysninger. Såfremt kommunernes kontrolind-

sats holder sig på det nuværende niveau, vil det tage årtier,

inden arealoplysningerne i hele bygningsmassen er verifi-

ceret.

28. Siden 1976 er arealoplysningerne, som er af væsentlig

betydning, kun blevet verificeret for godt halvdelen af lan-

dets bygninger. Rigsrevisionen vurderer derfor, at oplys-

ningerne i BBR formentlig er fejlbehæftede i et ikke ube-

tydeligt omfang. Det er uheldigt, fordi oplysningerne ind-

går i løsningen af en lang række statslige og kommunale

opgaver. Rigsrevisionen finder, at Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet burde have skaffet sig mere sikker viden om

antallet af fejl i BBR på landsplan og karakteren af disse

fejl, så der kan iværksættes målrettede tiltag for at forbed-

re datakvaliteten i BBR.

Rigsrevisionens bemærkninger

Boligministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har gi-

vet udtryk for, at der er problemer med datakvaliteten i BBR.

Der foreligger således en række indikationer på, at da-

takvaliteten i BBR ikke er god. Stikprøver i enkelte kommu-

ner har vist mange fejl, og indberetninger af oplysninger til

BBR er til tider stærkt forsinkede, så fx byggestatistikken bli-

ver misvisende.

Rigsrevisionens undersøgelse har endvidere vist, at der

stadig er næsten 50 % af bygningerne, hvor arealoplysnin-

gerne i BBR ikke er kontrolleret af kommunerne. Arealop-

lysningerne er blandt de væsentligste i BBR, da de indgår i

fastsættelse af ejendomsværdiskatterne. Samtidig viser un-

dersøgelsen, at der årligt kontrolleres færre og færre areal-

oplysninger.

Side 17

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Undersøgelsen har vist, at de ansvarlige statslige myn-

digheder aldrig har foretaget en samlet analyse af datakva-

liteten i BBR. Dermed har ingen af de ansvarlige ressortmi-

nisterier skaffet sig overblik over, endsige sikker viden om,

fejlenes art, antal og betydning.

Da oplysningerne i BBR indgår i løsningen af en lang

række statslige og kommunale opgaver, herunder i de øko-

nomisk væsentlige beregninger af ejendomsværdiskatten,

den mellemkommunale udligning og i fastsættelsen af sta-

tens tilskud til kommunerne, finder Rigsrevisionen, at Øko-

nomi- og Erhvervsministeriet bør skaffe sig en sikker viden

om antallet og karakteren af fejl i BBR, så der kan iværk-

sættes målrettede tiltag for at forbedre datakvaliteten i regi-

stret.

IV. Statens indsats for at forbedre datakvali-

teten i BBR

A. Den statslige regeludstedelse vedrørende kvalite-

ten af BBR’s data

29. Det er en ministers ansvar at følge med i udviklingen

på sit område og bruge eller skaffe de midler, der er nød-

vendige for at kunne sikre sig en hensigtsmæssig forvalt-

ning af området.

I henhold til BBR-loven er økonomi- og erhvervsmini-

steren dataansvarlig for registret. Ledelsen af den samlede

registerdrift påhviler Økonomi- og Erhvervsministeriet. Lo-

ven bemyndiger ministeren til at fastsætte regler, der giver

grundlag for en landsdækkende registrering af bygninger,

boliger og tekniske anlæg mv. Økonomi- og erhvervsmini-

steren har delegeret størstedelen af sine beføjelser vedrø-

rende BBR til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Det er kommunernes ansvar at føre registret efter Øko-

nomi- og Erhvervsministeriets regler. Det påhviler også

kommunerne at sikre den fornødne entydighed i registre-

ringen. Udgifter til registrets vedligeholdelse og drift afhol-

des af kommunerne.

30. Retningslinjer for administration og ajourføring af BBR

er fastsat i en række administrative forskrifter i form af be-

kendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser samt i den

såkaldte BBR-instruks af 31. december 1998.

Side 18

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Der var 19 gældende administrative forskrifter pr. 1.

marts 2004 fordelt på 3 bekendtgørelser, 10 cirkulærer, 5

cirkulæreskrivelser og 1 vejledning, jf.

bilag 1

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at dele af det nu-

værende omfattende regelsæt vil blive sammenskrevet i en

ny bekendtgørelse om struktur, opdatering og drift af BBR.

Denne bekendtgørelse vil træde i kraft den 1. juli 2004 for

de dele, der vedrører de administrative regler. Styrelsen for-

venter, at de dele af bestemmelserne, der vedrører BBR’s

struktur, træder i kraft den 1. januar 2006 samtidig med, at

et nyt BBR-system skal sættes i drift.

31. BBR-instruksen af 1998 er ifølge Økonomi- og Er-

hvervsministeriet en vejledning, der indeholder bindende

retsforskrifter for kommunerne. Sådanne bindende forskrif-

ter bør efter Rigsrevisionens opfattelse kun udstedes i form

af cirkulærer.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at instruksen er

en sammenskrivning af tidligere udsendte cirkulæreskrivel-

ser, men at BBR’s cirkulærer i dag ikke klart henviser til

BBR-instruksen og dermed dennes bindinger. BBR-instruk-

sen vil fremover blive knyttet til bekendtgørelsen om BBR’s

struktur, opdatering og drift, idet der heri vil blive indsat

en bestemmelse om, at instruksen indeholder bindende reg-

ler og retningslinjer for kommunalbestyrelsens drift, opda-

tering og anvendelse af BBR.

B. Statslige initiativer efter 1996

32. I perioden fra registrets etablering til 1996 udsendte Bo-

ligministeriet forskellige administrative retningslinjer, der

vedrører kommunernes arbejde med at sikre kvaliteten af

data i BBR. De retningslinjer, Boligministeriet udsendte

frem til 1996, var ikke tilstrækkelige til at sikre en accep-

tabel kvalitet af BBR’s data. Siden etableringen af registret,

og særligt op gennem 1990’erne, blev der ved flere lejlighe-

der rejst kritik af datakvaliteten i BBR.

På baggrund af kritikken blev der i januar 1996 nedsat

en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Boligmini-

steriet og Kommunernes Landsforening. På grundlag af for-

slag fra arbejdsgruppen udsendte Boligministeriet cirkulæ-

reskrivelse nr. 140 af 8. september 1996 om datakvalitet i

Bygnings- og Boligregistret (BBR). Cirkulæreskrivelsen in-

deholdt en præsentation af en række initiativer, der på kor-

Side 19

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

tere eller længere sigt skulle forbedre datakvaliteten i regi-

stret. Flere af initiativerne omfattede udarbejdelse af ret-

ningslinjer for kommunernes drift af BBR.

Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang og opfølg-

ning af de planlagte initiativer.

Udsendelse af BBR-ejermeddelelser

33. Boligministeriet lagde op til, at der blev udsendt BBR-

ejermeddelelse til ejere af en- og tofamiliehuse samt som-

merhuse mv. og opfordrede kommunerne til kontrol af

BBR-ejermeddelelse for øvrige ejere. BBR-ejermeddelel-

sen skulle udsendes sammen med meddelelse om den 20.

almindelige vurdering i 1996.

Dette initiativ blev gennemført som planlagt. Efterføl-

gende blev der foretaget en stikprøveanalyse omfattende 24

kommuner. Analysen viste, at mellem 1,4 % og 9,4 % af

ejerne reagerede på opfordringen ved indsendelse af korri-

gerede oplysninger. I gennemsnit fik ca. 3,4 % af ejendom-

mene korrigeret oplysninger. På denne baggrund har Er-

hvervs- og Boligstyrelsen besluttet på ny at udsende BBR-

ejermeddelelser ved den 22. almindelige ejendomsvurde-

ring.

Kvalitetskontrol af ajourføringsoplysninger

34. Med henblik på at udforme klarere retningslinjer for

kommunernes kvalitetskontrol af ajourføringsoplysninger-

ne ville Boligministeriet tage spørgsmålet op til drøftelse

med Kommunernes Landsforening samt Københavns og

Frederiksberg Kommune.

I forlængelse af cirkulæreskrivelsen fra september 1996

var der drøftelser med Kommunernes Landsforening om,

at kommunerne skulle føre kontrol med oplysninger, der

blev modtaget til ajourføring af BBR. Drøftelserne førte

imidlertid ikke på daværende tidspunkt til, at der blev ta-

get initiativ til udarbejdelse af retningslinjer for kvalitets-

kontrollen.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at drøftelserne

blev inddraget i forbindelse med udarbejdelse af udkastet

til den nye bekendtgørelse om struktur, opdatering og drift

af BBR, der udsendes i 2004. Erhvervs- og Boligstyrelsen

har også oplyst, at der i bekendtgørelsen ikke vil blive tale

om en formel skærpelse af kommunernes ansvar for opda-

Side 20

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

tering af BBR. Der lægges i stedet op til udvikling af kom-

munale kontrolrutiner af BBR’s datakvalitet, der vil blive

understøttet af det kommende nye system, der forventes ind-

ført primo 2006.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har tillige oplyst, at det i den

kommende bekendtgørelse skal tydeliggøres, at kommu-

nerne har en forpligtelse til at kontrollere allerede registre-

rede oplysninger i BBR. Det var efter styrelsens oplysnin-

ger imidlertid ikke muligt at skærpe bestemmelsen yderli-

gere over for kommunerne på det nuværende økonomiske

grundlag. En yderligere skærpelse ville medføre et krav fra

kommunerne om økonomisk kompensation for de forøge-

de omkostninger.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli

2004. De detaljerede retningslinjer vil blive fastsat i BBR-

instruksen, når denne bliver revideret i forbindelse med æn-

dringen af BBR’s struktur i 2006. Det vil i denne forbin-

delse blive understreget over for kommunerne, at de har en

egeninteresse i at have et korrekt datagrundlag at basere ad-

ministrationen på.

Rettidig indberetning af oplysninger til brug for bygge-

statistik mv.

35. Kommunernes indberetninger af data til BBR sker i et

vist omfang med en tidsmæssig forsinkelse. En konsekvens

heraf er, at Danmarks Statistiks byggestatistik er behæftet

med stor usikkerhed. For at sikre en hurtigere indberetning

i kommunerne gjorde det daværende Boligministerium i

cirkulæreskrivelsen fra september 1996 kommunerne op-

mærksom på de gældende regler, hvorefter indberetning af

byggeri skal foretages umiddelbart eller senest den følgen-

de måned. Det fremgik endvidere, at Danmarks Statistik

var i gang med dels at udarbejde forsinkelseslister, dels i

samarbejde med Kort- og Matrikelstyrelsen at analysere år-

sagerne til forsinkelserne samt deres fordeling på kommu-

nerne.

Der skete ikke en konkret opfølgning, før det i Kort- og

Matrikelstyrelsens resultatkontrakt for 2000-2003 blev ind-

sat som resultatmål, at styrelsen skulle tage initiativ til for-

bedring af den kommunale datakvalitet i BBR. Delmålet

for 2001 var at etablere en statistik over forsinkede indbe-

retninger og udarbejde forslag til nedbringelse af disse. På

grundlag heraf skulle der peges på foranstaltninger, der

Side 21

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

både kunne forbedre kvaliteten og lette ajourføringen af

BBR. Ifølge Kort- og Matrikelstyrelsens virksomhedsregn-

skab for 2001 blev den omtalte statistik udarbejdet, og der

blev peget på forslag til nedbringelse af forsinkelserne.

Kort- og Matrikelstyrelsens arbejde vedrørende dette re-

sultatmål ophørte med udgangen af 2001.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Kort- og Ma-

trikelstyrelsens arbejde tilsyneladende ikke var tilstrække-

ligt, da der fortsat er problemer med forsinkede indberet-

ninger i kommunerne. Erhvervs- og Boligstyrelsen har op-

lyst, at Kort- og Matrikelstyrelsens arbejde med at analy-

sere årsagerne til forsinkelserne fortsættes. Styrelsen vil på

baggrund heraf opstille en handlingsplan i løbet af 2004

for at nedbringe forsinkelserne. I dette arbejde indgår over-

vejelser om initiativer til et generelt kvalitetsløft i BBR,

baseret på tværgående registerbaserede analyser af de ak-

tuelle registreringer. Erhvervs- og Boligstyrelsen har i tråd

hermed nu igangsat et arbejde, der sigter på en hurtig ajour-

føring af igangværende byggesager. Styrelsen forventer i

april 2004 at drøfte initiativer hertil med Kommunernes

Landsforening.

Kritisk gennemgang af BBR’s dataindhold

36. I cirkulæreskrivelsen fra september 1996 blev der end-

videre lagt op til, at der skulle foretages en kritisk gennem-

gang af BBR’s dataindhold med henblik på at reducere an-

tallet af datafelter.

Dette arbejde blev gennemført af en arbejdsgruppe med

medlemmer fra bl.a. Boligministeriet, Danmarks Statistik

og Kommunernes Landsforening. Arbejdsgruppen afgav i

1998 rapporten ”Kritisk gennemgang af BBRs dataind-

hold”. Resultatet af arbejdsgruppens gennemgang

vil iføl-

ge Erhvervs- og Boligstyrelsen blive indarbejdet i de krav,

som vil blive fastsat med den kommende bekendtgørelse

om struktur, opdatering og drift af BBR. Denne del af be-

kendtgørelsen vil træde i kraft i 2006.

Kommunernes samarbejde med eksterne parter

37. Det fremgik også af cirkulæreskrivelsen fra september

1996, at det havde været drøftet, hvordan BBR-myndighe-

dens ajourføring af BBR kunne forbedres. Praksis viste, at

de anvendte ajourføringsmetoder ikke var tilstrækkelige til

Side 22

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

at sikre en høj datakvalitet i registret. Ministeriet fandt, at

der var gode muligheder for på sigt at forbedre datakvali-

teten i registret ved samarbejde med eksterne parter. For at

fremme mulighederne for kommunernes samarbejde med

eksterne parter ville Boligministeriet og Kort- og Matri-

kelstyrelsen tage initiativ til drøftelse og forhandling med

relevante parter i løbet af 1. halvår af 1997. Ved disse drøf-

telser skulle de eksterne parters ansvar og forpligtelser fast-

lægges, og der skulle udformes retningslinjer for, hvordan

samarbejdet kunne tilrettelægges med kommunerne.

Som en følge heraf pågik der forhandlinger med forsy-

ningsselskaber om medvirken til opdatering af BBR. Ud-

gangspunktet var, at data skulle leveres til selskaberne, der

som modydelse skulle levere ajourføringsoplysninger. Er-

hvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at der ikke blev op-

nået enighed om samarbejdet på de betingelser, der var på

daværende tidspunkt.

38. I 2002 indgik regeringen og kommunerne en såkaldt

frikøbsaftale om dataadgang, der også omfattede BBR. Da-

ta fra BBR kan herefter erhverves mod betaling af distribu-

tionsomkostninger. Det er herefter ikke muligt at anvende

den oprindelige model for selskabernes modydelse. Er-

hvervs- og Boligstyrelsen overvejer derfor at pålægge for-

syningsselskaberne og andre private virksomheder pligt til

at indberette relevante oplysninger til BBR om forsynings-

forhold mv. Erhvervs- og Boligstyrelsen har endvidere til-

kendegivet, at der vil blive arbejdet på, at der etableres pro-

cedurer og løsninger, som vil give en nem adgang for pri-

vate firmaer, der konstaterer fejl i forbindelse med deres an-

vendelse af BBR-data, til at rapportere tilbage til registret,

så fejlene rettes.

Styrelsen har oplyst, at der i den kommende bekendtgø-

relse om BBR vil blive indsat bestemmelser om, hvordan

den enkelte kommune lokalt kan indgå aftale med eksterne

parter. Der er ligeledes indsat bestemmelser om, at Er-

hvervs- og Boligstyrelsen kan indgå aftale med eksterne

parter om levering af data til masseopdatering af BBR.

Styrelsen har imidlertid valgt ikke at lave ad hoc-ændrin-

ger af det nuværende BBR-system. I stedet vil styrelsen la-

de den tekniske løsning med ekstern opdatering indgå som

et statsligt krav til det fremtidige BBR.

Side 23

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Metoder til forbedring af registreringen i BBR

39. Selv om ejerne har oplysningspligt til BBR, er særligt

oplysningerne vedrørende mindre byggearbejder ofte man-

gelfulde. Det fremgik imidlertid af cirkulæreskrivelsen fra

1996, at ønsket om en detaljeret og pålidelig registrering i

BBR på nogle områder står i modstrid med ønsket om en

enkel og hurtig sagsbehandling i forhold til bygningsregle-

menterne. Det blev dog skønnet muligt at fastlægge meto-

der, der kunne være egnede til at forbedre registreringen i

BBR, uden at gå på akkord med det overordnede ønske om

en enkel og hurtig sagsbehandling. Boligministeriet ville

i samarbejde med Bygge- og Boligstyrelsen i løbet af ef-

teråret 1996 overveje, hvordan en ajourføring af BBR kun-

ne forbedres ved hjælp af nye metoder.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at der blev over-

vejet 2 metoder til forbedring af datafangst i forbindelse

med byggesagsbehandling:



Integration af krav om ajourføring af BBR i byggeloven

og bygningsreglementerne.



Indskærpelse af ejernes ansvar for rigtigheden af BBR’s

oplysninger.

Det blev vurderet, at den første model ville kræve en stør-

re ændring af byggeloven, idet den forudsætter en anderle-

des fleksibel byggesagsbehandling. Kommunernes Lands-

forening og Erhvervs- og Boligstyrelsen har dog i 2003 af-

talt, at parterne vil finde en løsning, der indebærer, at ibrug-

tagningstilladelse til ejendommen først udstedes, når BBR-

datagrundlaget er på plads. Denne løsning er endnu ikke

trådt i kraft.

Kort- og Matrikelstyrelsen lagde i 1996 op til at udar-

bejde vejledende materiale til kommunerne, så der tilrette-

lægges bedre interne arbejdsgange og mere offensiv an-

vendelse af BBR’s regler over for bygherrer. Der foreligger

dog endnu ikke noget færdigt vejledningsmateriale. I for-

bindelse med Erhvervs- og Boligstyrelsens overtagelse af

BBR i august 2002 blev arbejdet hermed midlertidigt ned-

prioriteret til fordel for den mere presserende gennemgang

af BBR’s mange cirkulærer. Arbejdet forventes genopta-

get snarest muligt. De konkrete ændringer i ajourførings-

metoder vil blive indarbejdet i forbindelse med en kommen-

Side 24

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

de digitalisering af den kommunale byggesagsbehandling.

Et oplæg til initiativer på dette område skal udarbejdes af

en arbejdsgruppe nedsat under Erhvervs- og Boligstyrel-

sen. Styrelsen har oplyst, at det er aftalt med de involvere-

de parter, at der i december 2004 skal foreligge en hand-

lingsplan for arbejdet.

Koordinering af arealdefinitionerne i boliglovene med

BBR’s definitioner

40. Boligministeriet havde, allerede da cirkulæreskrivelsen

fra 1996 blev udsendt, taget initiativ til en koordinering af

boliglovenes arealdefinitioner med BBR’s definitioner. Det

fremgik imidlertid af cirkulæreskrivelsen, at det var en kom-

pliceret opgave, der greb ind i de enkelte lovgivningsområ-

der, hvorfor det måtte forventes, at opgaven ville strække sig

over de næste år.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe i Boligministeriet, der

kortlagde arealdefinitioner under de forskellige lovgivnin-

ger. Arbejdsgruppen konkluderede, at der ud over en harmo-

nisering af reglerne var behov for en differentiering af areal-

kategorierne i BBR, så BBR bedre kunne anvendes i for-

bindelse med forskellige lovområders arealdefinitioner. Ar-

bejdet blev herefter udmøntet dels i ændring af arealbestem-

melser i forskellige lovgivninger, dels ved oprettelse af ek-

stra arealfelter i BBR. Arealdefinitionerne er efter Erhvervs-

og Boligstyrelsens opfattelse på nuværende tidspunkt har-

moniseret, så langt det er muligt under hensyntagen til lov-

givningernes forskellige formål.

41. Erhvervs- og Boligstyrelsen har bemærket, at der si-

den 1996 har været arbejdet med samtlige punkter i hand-

lingsplanen. Nogle af disse punkter er gennemført, mens

andre af en række forskellige grunde endnu ikke er tilen-

debragt. Ingen af punkterne er opgivet. Tværtimod er der

løbende blevet arbejdet med alle punkter.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at hovedparten af de

initiativer, der blev bebudet i 1996, endnu ikke er gennem-

ført mere end 7 år efter. Rigsrevisionen har bl.a. bemærket,

at de planlagte retningslinjer for kommunernes kvalitets-

kontrol af ajourføringsoplysningerne først vil blive ud-

sendt i 2006. Det er på denne baggrund Rigsrevisionens

vurdering, at Boligministeriets indsats frem til 2001 ikke var

tilfredsstillende.

Side 25

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Fra 2001 overgik ansvaret for BBR til Økonomi- og Er-

hvervsministeriet. Rigsrevisionen har noteret sig, at mini-

steriet er i gang med at følge op på udestående initiativer

fra 1996.

Erhvervs- og Boligstyrelsens øvrige tiltag

42. Ud over opfølgning på initiativerne fra 1996 har Er-

hvervs- og Boligstyrelsen iværksat en række øvrige tiltag,

som bygger på den strategi, at kommunerne har en egenin-

teresse i at sikre en god datakvalitet i BBR.

43. Erhvervs- og Boligstyrelsen har således taget initiativ

til at udvikle en facilitet på Den Offentlige Informations-

server (OIS), der muliggør, at ejere af fast ejendom kan

indberette ændringer i BBR-oplysninger via internettet. Det

er herved blevet væsentligt nemmere for bygnings- og bo-

ligejere at korrigere forkerte oplysninger. Faciliteten er fra

ultimo marts 2004 tilgængelig for alle ejere af fast ejen-

dom i hver af de ca. 260 kommuner, der har tilmeldt sig

ordningen. OIS er en internetportal, der drives af Erhvervs-

og Boligstyrelsen, og som bl.a. har til formål at give let ad-

gang til offentligt indsamlede ejendomsdata.

44. Med virkning fra 1. juni 2004 forventes endvidere alle

tilstandsrapporter, udarbejdet efter 31. december 2002, at

blive tilgængelige for alle på OIS. Allerede fra ultimo marts

2004 var alle tilstandsrapporter tilgængelige for ejerne. Der-

udover forhandler Erhvervs- og Boligstyrelsen om at ska-

be fri adgang til tilstandsrapporter udarbejdet før 31. de-

cember 2002. Fra 1. januar 2005 forventes BBR-data ind-

arbejdet i de nye tilstandsrapporter. Det betyder i praksis,

at BBR-data printes ud på besigtigelsesskemaet, og såfremt

der iagttages afvigelser herfra, registreres dette på skema-

et. Disse registreringer leveres automatisk til kommunen,

når tilstandsrapporten lægges ind i systemet.

45. I marts 2003 udgav Den Digitale Taskforce under Fi-

nansministeriet en rapport om mulighederne for, at digital

byggesagsbehandling kan bidrage til at forbedre kvaliteten

af ejendomsdata. I forlængelse heraf har Erhvervs- og Bo-

ligstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en

handlingsplan med oplæg til fremtidige initiativer. Et væ-

sentligt element i denne handlingsplan kunne ifølge styrel-

Side 26

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

sen være, at udstedelse af byggetilladelser betinges af sam-

tidig opdatering af BBR. Det vil medføre færre forsinkel-

ser i indberetning af byggesagsoplysninger til registret. Et

andet væsentligt element kunne være, at BBR-data integre-

res i den egentlige byggesagsbehandling.

46. Erhvervs- og Boligstyrelsen har endvidere indledt for-

handlinger med finanssektoren om muligheden for masse-

opdatering af BBR på grundlag af oplysninger fra penge-

og realkreditinstitutter. Ideen er, at en ansøgning om belå-

ning af fast ejendom skal påføres BBR-oplysninger om den

pågældende ejendom. Låntager skal derefter med sin under-

skrift indestå for, at de BBR-oplysninger, der ligger til

grund for lånet, er korrekte.

47. Endelig har Erhvervs- og Boligstyrelsen, efter at have

overtaget ansvaret for BBR, iværksat et ganske omfattende

arbejde med henblik på at modernisere BBR. BBR er et ef-

terhånden godt 35 år gammelt system, og derfor finder sty-

relsen, at der er behov for en grundlæggende omstrukture-

ring. Erhvervs- og Boligstyrelsen har taget initiativ til at

indføre et nyt BBR-system. Som led heri udarbejdede Er-

hvervs- og Boligstyrelsen i 2003 en kravspecifikation til

det nye system. Kravspecifikationen indeholder dels et ka-

pitel om datastruktur, dels et kapitel om funktionelle, tek-

niske og sikkerhedsmæssige krav samt krav til kvalitetssi-

kring.

For så vidt angår sidstnævnte fremgår det bl.a., at der

skal etableres maskinelle kvalitetssikringsrutiner vedrøren-

de datastruktur, manglende data, formatfejl, brud på vali-

deringsregler samt forsinkelser i indberetningen. Endvide-

re lægges der op til, at kommunerne indpasser yderligere

kontroller i BBR til sikring af datakvaliteten, herunder lo-

giske kontroller på dataindholdet, sandsynlighedskontrol-

ler og afstemning med data i andre registre. Kravspecifika-

tionen har været sendt i høring i kommunerne, og Erhvervs-

og Boligstyrelsen forventer, at det nye BBR-system vil kun-

ne tages i brug 1. januar 2006.

48. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Økonomi- og Er-

hvervsministeriets samlede initiativer vil sikre en række

tiltrængte forbedringer af datakvaliteten. En endelig vurde-

ring af, om datakvaliteten bliver fuldt tilfredsstillende, kræ-

Side 27

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

ver dog en grundlæggende analyse af fejlenes art, antal og

betydning. Undersøgelsen har også vist, at en række af ini-

tiativerne, herunder det nye BBR-system, først træder i kraft

primo 2006.

C. Tilsyn og revision af kommunernes drift af BBR

49. Kommunerne er selvstændige forvaltningsmyndighe-

der, som ikke står i noget almindeligt over-underordensfor-

hold til de statslige myndigheder. Folketinget fastlægger,

hvilke opgaver kommunalforvaltningen skal udføre, og i

hvilket omfang statsforvaltningen skal kunne styre kom-

munalforvaltningens udførelse af disse opgaver. En mini-

ster kan hverken udstede generelle forskrifter eller konkre-

te påbud til kommunerne, medmindre der er hjemmel her-

til i loven, jf. grundlovens § 82.

Ud over eventuelle lovhjemlede beføjelser kan de stats-

lige myndigheder anvende forskellige ikke-retlige styrings-

midler i forhold til kommunerne. Et middel kan være at

indgå aftaler, der typisk har karakter af fælles henstillinger

om, at der for samtlige kommuner under et søges opnået et

bestemt resultat.

I tilknytning til aftalesystemet kan de statslige myndig-

heder også anvende det såkaldte dialogsystem, hvor de cen-

trale myndigheder og de kommunale parter drøfter udvik-

lingen på bestemte sektorområder inden for nogle fastlagte

rammer. Systemet kan omfatte informationsudvekslingen fx

gennem skemaindberetninger eller indsendelse af planer og

redegørelser.

Herudover kan staten påvirke udviklingen i kommuner-

ne gennem henstillinger, vejledninger mv.

50. I henhold til BBR-loven er det kommunerne, der fore-

står drift og vedligeholdelse af BBR, og udgifter til driften

af systemet afholdes af kommunerne.

BBR-loven indeholder ikke nogle specielle bestemmel-

ser for den kommunale revision. Revisionen af systemerne

og forretningsgangene omkring anvendelsen af systemerne

er derfor omfattet af den almindelige kommunale revision.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke i den gælden-

de lovgivning adgang til at fastsætte nærmere regler angå-

ende revision af BBR. Ministeriet kan derfor ikke umid-

delbart påvirke omfanget og indholdet af den kommunale

revision på området. Tilsvarende giver lovgivningen ikke

Side 28

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

hjemmel til, at ministeriet kan foretage en stedlig kontrol af

kommunernes drift af registret.

51. Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at den statsli-

ge regulering af kommunernes drift af BBR har været ba-

seret på en række ikke-retlige styringsmidler som følge af

det kommunale selvstyre. Tiltagene har spændt fra henstil-

linger, dialog gennem kontakt- og arbejdsgrupper samt sam-

arbejde om udvikling af vejledninger og statslige krav til et

moderniseret BBR.

52. Et systemudvalg for BBR varetager opgaver inden for

det generelle tilsyn med BBR. Systemudvalget har deltagel-

se af de kommunale parter, Danmarks Statistik, ToldSkat og

med Erhvervs- og Boligstyrelsen som formand. Systemud-

valget skal, i lighed med det tilsvarende udvalg, der tidlige-

re var nedsat under Kort- og Matrikelstyrelsen, stå for op-

samling af problemer og ændringsønsker. Det er tanken, at

dette forum skal styrke dialogen med de kommunale parter

bl.a. med henblik på at nedbringe forsinkelser og udvikle

nye værktøjer til effektiv kontrol af datakvalitet.

Når det er påkrævet, at der sker ændringer i BBR, her-

under ændringer i regelsættet, inddrages de kommunale par-

ter i hele forløbet. Ændringer vil fremover blive aftalt i sy-

stemudvalget for BBR. I forbindelse med udarbejdelse af

udkast til den kommende bekendtgørelse om struktur, op-

datering og drift af BBR pågik der lange forhandlinger med

de kommunale parter, og disse deltog også aktivt i udform-

ningen af de statslige krav til BBR.

Der er ikke etableret procedurer for tilsyn med de en-

kelte kommuner ved fx indsendelse af dokumentation eller

redegørelser for tilrettelæggelse af BBR-driften eller gen-

nemførelse af kontrol.

53. Erhvervs- og Boligstyrelsen modtager årligt et udtræk

fra BBR for at følge udviklingen i kvaliteten af BBR’s da-

ta. På baggrund heraf foretages forskellige statistiske ana-

lyser af registret, bl.a. i hvilket omfang de enkelte kommu-

ner har foretaget kontrol af BBR’s oplysninger.

Styrelsen har oplyst, at en række kommuner efter hen-

stilling fra styrelsen eller på egen hånd har påbegyndt en

kvalitetssikring af kommunens BBR. Styrelsen finder det

imidlertid af afgørende betydning, at kvaliteten i højere grad

Side 29

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

sikres via gode administrative procedurer, så alle kommu-

ner tilrettelægger administrative procedurer til sikring af da-

takvaliteten. Ifølge styrelsen indgår det derfor i det kom-

mende arbejde med det fremtidige BBR, at mulighederne

for forbedringer af datakvaliteten skal vurderes fx ved krav

til den kommunale (forvaltnings)revision.

Styrelsen har endvidere på baggrund af analyser konsta-

teret, at en række ældre byggesager ikke er afsluttet i BBR.

Fordelingen af disse sager varierer efter kommune og byg-

ningstype. Styrelsen påregner i april 2004 at udsende disse

fejllister til de respektive kommuner med anmodning om

hurtig opfølgning.

54. Undersøgelsen har vist, at Erhvervs- og Boligstyrelsen

i forbindelse med tilsynet af BBR ikke har etableret en af-

tale med de kommunale parter om fx indsendelse af rede-

gørelser eller dokumentation for tilrettelæggelsen af BBR-

driften. Styrelsen har heller ikke på anden måde sikret sig

indsendelse af revisionsrapporter fra den kommunale revi-

sion.

Undersøgelsen har vist, at ministeriets tilsyn først og

fremmest er baseret på dialog og samarbejde med de kom-

munale parter. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Øko-

nomi- og Erhvervsministeriet inden for de givne rammer

bør søge at gennemføre et mere aktivt tilsyn med driften

og datakvaliteten i BBR. Det kunne fx ske ved, at ministe-

riet indgik aftaler om indsendelse af relevante rapporter fra

den kommunale revision, gennemførte tværkommunale stik-

prøvekontroller af datakvaliteten og indgik aftaler med kom-

munerne om indsendelse af dokumentation eller redegørel-

ser for tilrettelæggelse af BBR-driften eller gennemførelse

af kontrol.

D. Ministeriets overvejelser om lovgivningsinitiativer

55. Som nævnt sætter den nuværende lovgivning forholds-

vis snævre rammer for de statslige myndigheders mulighe-

der for at føre kontrol og tilsyn med kommunernes drift af

BBR. En minister er imidlertid som ansvarlig over for Fol-

ketinget nødsaget til at følge med i udviklingen på sit res-

sortområde, og ministeren må tage initiativ til ændring af

lovgivningen, hvis det skønnes påkrævet.

Rigsrevisionen har undersøgt, om Økonomi- og Er-

hvervsministeriet har gjort sig overvejelser om at foreslå

Side 30

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

ændringer i BBR-loven med henblik på at forbedre data-

kvaliteten.

56. Rigsrevisionen har bemærket, at ingen af de gældende

regler om BBR’s førelse indeholder bestemmelser om sank-

tioner over for kommuner, der ikke overholder reglerne. Så-

ledes er der fx ingen sanktionsmuligheder over for kom-

muner, som undlader at ajourføre BBR løbende.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at isoleret set er

det givet, at sanktionsmuligheder over for kommunerne vil

kunne medføre en højere grad af efterlevelse af udsendte

cirkulærer mv. Sanktionsmuligheder vil endvidere kunne

være et anvendeligt værktøj over for de kommuner, der ik-

ke får løst opgaven. Generelt er det imidlertid Erhvervs- og

Boligstyrelsens opfattelse, at det bedste samarbejde om og

engagement i BBR’s registreringer og fortsatte udvikling

nås ved at satse på kommunernes egeninteresse i bedre da-

takvalitet. Det er styrelsens erfaring, at de kommuner, der

med succes har gennemført kontrolopmålinger, typisk har

taget udgangspunkt i en erkendelse af kommunens egen in-

teresse i en høj datakvalitet. Dette skyldes, at oplysninger-

ne danner grundlag for opkrævning af en bestemt afgift,

eller at kommunen har indset værdien af at have ajourførte

pålidelige registreringer, der umiddelbart kan lægges til

grund for administrative opgaver.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at erfaringerne har

vist, at kommunernes egeninteresse i registrets oplysninger

ikke har været tilstrækkelig til at sikre en god datakvalitet.

Erhvervs- og Boligstyrelsen vil dog undersøge nærme-

re, i hvilket omfang indførelsen af sanktionsmuligheder

over for kommunerne kan styrke datakvaliteten. Erhvervs-

og Boligstyrelsen vil gennemføre en nærmere analyse af

bl.a. kommunernes egeninteresse i en korrekt og tidstro re-

gistrering. Dette vil ske i 2004 gennem en interessentana-

lyse, der afdækker de enkelte interessenters behov. Beho-

vet for at indføre sanktionsmuligheder over for kommuner,

der ikke løser de pålagte opgaver, vil blive overvejet.

57. Rigsrevisionen har endvidere bemærket, at kommuner-

ne ikke har hjemmel til at aflægge kontrolbesøg hos en bo-

ligejer med henblik på at kontrollere, om ejerens oplysnin-

ger er korrekte. I de gældende regler er der alene hjemmel

til at idømme en bøde på 2.000 kr., hvis det på anden må-

Side 31

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

de opdages, at ejeren har tilsidesat sin oplysningspligt eller

afgivet urigtige oplysninger. I øvrigt er der, så vidt vides,

aldrig idømt en bøde. I den forbindelse er tillige bemær-

ket, at bødestraffen på 2.000 kr. har været uændret, siden

BBR blev etableret i 1977.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har oplyst, at der i dag ikke

er lovhjemmel til kontrolbesøg hos boligejere. Der kan iføl-

ge styrelsen næppe være tvivl om, at en direkte hjemmel vil

have en vis virkning. Erhvervs- og Boligstyrelsen vil på

baggrund af en interessentanalyse, der gennemføres i 2004,

vurdere behovet for en lovhjemmel til kontrolbesøg. I den

forbindelse vil Erhvervs- og Boligstyrelsen endvidere vur-

dere, hvorvidt en skærpet bødestraf over for borgerne kan

være det element, der i større omfang bidrager til, at bor-

gerne overholder deres forpligtelser med henblik på at

indberette til BBR.

58. Rigsrevisionen har endvidere forespurgt styrelsen, om

der er overvejelser om at etablere lovhjemmel inden for

BBR-loven med henblik på fastsættelse af revisionsbestem-

melser og øgede muligheder for kontrol af kommunernes

drift.

Det er Erhvervs- og Boligstyrelsens vurdering, at proble-

merne med ukendt eller dårlig datakvalitet især relaterer sig

til oplysninger, som ejere meddelte til brug for registrets eta-

blering, og som endnu ikke er kontrolleret af kommunen,

men også til de bygningsændringer, som ejere gennemfører

uden byggesagsbehandling og til kommunens byggesagsbe-

handling.

Det er styrelsens opfattelse, at en mere præcis ansvars-

og opgavefordeling i relation til BBR vil kunne resultere i

en væsentlig bedre datakvalitet. Som tidligere anført, be-

står BBR i dag i princippet af 271 kommunale delregistre.

Registret kan derfor ikke forenkles, forbedres eller udvik-

les uden udbredt konsensus mellem staten og kommuner-

ne, hvilket både har vist sig at være en relativt tung og tids-

krævende proces. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil der-

for undersøge mulighederne for at ændre BBR’s status.

I den forbindelse finder styrelsen, at det vil være særde-

les relevant at overveje etablering af yderligere lovhjem-

mel inden for BBR-loven om fx revisionsbestemmelser el-

ler mulighed for kontrol af kommunernes drift. Erhvervs-

og Boligstyrelsen vil i forbindelse med strukturændringen

Side 32

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

af BBR overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at fast-

sætte bestemmelser om revision, herunder forvaltningsre-

vision af kommunernes drift af BBR.

Ud over de statslige krav har Erhvervs- og Boligstyrel-

sen arbejdet med tanker om IT-arkitekturen for hele ejen-

domsdataområdet. I den forbindelse er det spørgsmålet, om

BBR mest hensigtsmæssigt skal fortsætte som decentrale

kommunale registre eller omstruktureres til et statsligt re-

gister i stil med CPR. Med henblik på udformning af det

fremtidige aftalegrundlag med kommunerne om BBR vil

Erhvervs- og Boligstyrelsen undersøge muligheden for at

skærpe reglerne omkring sanktionsmuligheder og revisions-

bestemmelser mv. med henblik på at højne datakvaliteten i

BBR.

59. Økonomi- og Erhvervsministeriet har siden overtagel-

sen af ansvaret for BBR taget forskellige initiativer med

henblik på at forbedre datakvaliteten. Såfremt datakvalite-

ten ikke bliver tilfredsstillende inden for en kortere årræk-

ke, bør ministeriet tage supplerende initiativer.

Rigsrevisionens bemærkninger

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at hovedparten af de

initiativer, der blev lovet i cirkulæret fra 1996, endnu ikke er

gennemført mere end 7 år efter. Rigsrevisionen har bl.a. be-

mærket, at de planlagte retningslinjer for kommunernes

kvalitetskontrol af ajourføringsoplysningerne først vil blive

udsendt i 2006. Det er på denne baggrund Rigsrevisionens

vurdering, at Boligministeriets indsats frem til 2001 ikke var

tilfredsstillende.

Fra 2001 overgik ansvaret for BBR til Økonomi- og Er-

hvervsministeriet. Rigsrevisionen har noteret sig, at ministe-

riet er i gang med at følge op på udestående initiativer fra

1996, og at ministeriet herudover har iværksat en række

yderligere tiltag for at forbedre datakvaliteten. Det er Rigs-

revisionens vurdering, at Økonomi- og Erhvervsministeriets

initiativer vil sikre en række tiltrængte forbedringer af data-

kvaliteten. En endelig vurdering af, om datakvaliteten bliver

fuldt tilfredsstillende, kræver dog en grundlæggende ana-

lyse af fejlenes art, antal og betydning. Undersøgelsen har

også vist, at en række af initiativerne, herunder det nye

BBR-system, først træder i kraft primo 2006.

Undersøgelsen har vist, at ministeriets tilsyn først og

fremmest er baseret på dialog og samarbejde med de kom-

munale parter. Dette finder Rigsrevisionen positivt. Det er

dog Rigsrevisionens vurdering, at Økonomi- og Erhvervs-

Side 33

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

ministeriet inden for de givne rammer bør søge at gennem-

føre et mere aktivt tilsyn med driften og datakvaliteten i BBR.

Det kunne fx ske ved, at ministeriet indgik aftaler om ind-

sendelse af relevante rapporter fra den kommunale revision,

gennemførte tværkommunale stikprøvekontroller af datakva-

liteten og indgik aftaler med kommunerne om indsendelse

af dokumentation eller redegørelser for tilrettelæggelse af

BBR-driften eller gennemførelse af kontrol.

Sammenfattende finder Rigsrevisionen, at Økonomi- og

Erhvervsministeriet nu bør kortlægge arten, antallet og be-

tydningen af fejlene i BBR, ligesom ministeriet inden for de

givne rammer bør søge at gennemføre et mere aktivt tilsyn

med driften og datakvaliteten i BBR. Samlet skal dette give

grundlag for en vurdering af, om de allerede iværksatte ini-

tiativer er tilstrækkelige og hensigtsmæssige.

Såfremt datakvaliteten ikke bliver tilfredsstillende inden

for en kortere årrække, bør ministeriet tage supplerende ini-

tiativer.

Rigsrevisionen, den 27. april 2004

Henrik Otbo

/Bjørn Olsen

Side 34

Statsrevisorerne beretning SB10/2003 - Bilag 1: Beretning om Bygnings- og Boligregistret

Rigsrevisionen

Bilag 1

Oversigt over gældende administrative forskrifter for BBR pr. 1. marts 2004

Nummer, dato og titel på gældende administrative forskrifter vedrørende BBR

Cirkulære nr. 6 af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering

Cirkulære nr. 195 af 23. oktober 1978 om bygnings- og boligregistrets drift og anvendelse

Cirkulære nr. 214 af 4. december 1979 om benyttelse af private virksomheder m.v. til behandlingsopgaver

o.lign. i forbindelse med oplysninger fra bygnings- og boligregistret samt om overdragelse af bygnings- og

boligregisteroplysninger til koncessionerede selskaber

Cirkulære nr. 214 af 15. december 1980 om privates adgang til oplysninger i bygnings- og boligregistret

Cirkulære nr. 14 af 11. februar 1986 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift

Cirkulære nr. 51 af 14. april 1989 om effektivisering af anvendelsen af ejendomsdataregistrene og mulig-

hederne for tilknytning af et digitalt kortgrundlag ved etablering af et krydsreferenceregister

Cirkulære nr. 57 af 19. april 1989 om registrering af kommuneplaner, lokalplaner, byfornyelsesbeslutninger,

varmeplaner og andre offentligretlige rådighedsindskrænkninger, der vedrører ejendomme beliggende i del-

områder af kommunen

Cirkulæreskrivelse nr. 4021 af 25. marts 1991om indsamling af oplysninger om leje til brug for 19. alm.

ejendomsvurdering

Cirkulære nr. 105 af 2. juli 1992 om videreudvikling af planregistret samt adgang til registreringen

Cirkulære nr. 106 af 2. juli 1992 om videreudvikling af Krydsreferenceregistret samt adgang til registreringen

Cirkulæreskrivelse nr. 4031 af 6. august 1992 om effektivisering af forvaltningsopgaver ved målrettet anven-

delse af digitale kort og registre

Cirkulæreskrivelse nr. 165 af 22. august 1995 om 20. alm. ejendomsvurdering pr. 1. januar 1996

Cirkulæreskrivelse nr. 140 af 8. september 1996 om datakvaliteten i Bygnings- og Boligregistret (BBR)

Cirkulæreskrivelse nr. 89 af 27. maj 1998 om ajourføring af huslejeoplysninger i bygnings- og boligregistret

(BBR) til brug ved den almindelige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2000

Vejledning nr. 9628 af 31. december 1998 BBR-instruks

Bekendtgørelse nr. 860 af 28. september 2001 om adgangen til at modtage oplysninger fra Bygnings- og

Boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort

Cirkulære nr.137 af 11. december 2002 om adresser

Bekendtgørelse nr. 1028 af 12. december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Bolig-

registret (BBR)

Bekendtgørelse nr. 53 af 2. februar 2004 om henlæggelse af visse beføjelser på boligområdet til Erhvervs-

og Boligstyrelsen samt om afskæring af klageadgang

Kilde: Retsinformation.

Side 35