S 65 - 2025-26 - Endeligt svar på S 65: Finder ministeren det acceptabelt, at Dansk Søredningsselskab ikke er udstyret med almindelig skibsradio med nødkanal 16, og at de ikke har det standardradiosystem (SINE-radioer), som benyttes af politi, redning og ambulancer, når det medfører, Dansk Sørredningsselskab forhindres i at kommunikere med de øvrige aktører, idet søredningsskibene ikke kan kommunikere direkte med politiets indsatsleder, brandvæsnets både eller ambulancer og akutlægebiler på land, og at al deres kommunikation skal gå via Flyvevåbnets Merlin-helikopter?

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2025-26
S 65
Offentligt

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25

FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 419

Offentligt

Dato:

9. oktober 2025

Sagsnr.: 2025 - 2149

Akt-id.: 21688

Besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Forsvars-, Sam-

fundssikkerheds- og Beredskabsudvalget

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 419 (Alm. del), som Fol-

ketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har

stillet til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 27. au-

gust 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard

(EL).

Torsten Schack Pedersen

Side 1/3

S 65 - 2025-26 - Endeligt svar på S 65: Finder ministeren det acceptabelt, at Dansk Søredningsselskab ikke er udstyret med almindelig skibsradio med nødkanal 16, og at de ikke har det standardradiosystem (SINE-radioer), som benyttes af politi, redning og ambulancer, når det medfører, Dansk Sørredningsselskab forhindres i at kommunikere med de øvrige aktører, idet søredningsskibene ikke kan kommunikere direkte med politiets indsatsleder, brandvæsnets både eller ambulancer og akutlægebiler på land, og at al deres kommunikation skal gå via Flyvevåbnets Merlin-helikopter?

Spørgsmål nr. 419 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfunds-

sikkerheds- og Beredskabsudvalg:

”Hvad er ministerens forklaring på, at der i dag er en geo-

grafisk skævhed i søberedskabet, idet de offentlige red-

ningsstationer primært er placeret på Vestkysten, mens

de fleste ulykker til søs sker i de indre danske farvande?”

Svar:

Kystredningstjenesten og de offentlige redningsstationer er blot én af

flere aktører i den danske eftersøgnings- og redningstjeneste (Se-

arch and Rescue/SAR-tjenesten). Skibsfartens og Luftfartens Red-

ningsråd beskriver i ”SAR Danmark, Bind 1” den danske SAR orga-

nisation således:

”Den danske SAR-organisation er opbygget med

bidrag fra mange statslige myndigheder, suppleret med bidrag fra

kommunale og private organisationer. Frivillige ressourcer er til rå-

dighed, men indgår ikke formelt i organisationen”.

Den nationale SAR-strukturs faste, operative indsatsenheder omfat-

ter: Flyvevåbnets redningshelikoptere og Søværnets maritime ind-

satsenheder, Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnets fartø-

jer, Beredskabsstyrelsens inspektionsfartøj og Landbrugs- og Fiske-

ristyrelsens skibe.

Joint Rescue and Coordinations Center (JRCC) Danmark har ansva-

ret for at assistere nødstedte personer, skibe, havanlæg og luftfartø-

jer i dansk eftersøgnings- og redningsområde. JRCC Danmark er or-

ganisatorisk placeret i Nationalt Maritimt Operations Center (NMOC)

i Søværnskommandoen, som er en del af Forsvarskommandoen.

JRCC Danmark leder eftersøgnings- og redningsoperationer til havs

eller i indre danske farvande. JRCC Danmark kan i udførelse heraf

anmode om assistance fra relevante myndigheder og frivillige res-

sourcer, som for eksempel Dansk Søredningsselskab.

Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd fastlægger løbende en

række målepunkter (mål- og resultatkrav), der sætter rådet i stand til

at følge og evaluere sø- og flyveredningstjenesten i Danmark samt

Side 2/3

afdække udviklingstendenser i redningstjenestens operative indsats.

I den seneste offentliggjorte årlige redegørelse for 2023 vurderer rå-

det på baggrund af de fastlagte mål- og resultatkrav, at sø- og flyve-

redningstjenestens indsats for året 2023 er tilfredsstillende.

Side 3/3