Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
S 59
Offentligt
3079532_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Sagsnr. 2025 - 4652
Den 10. oktober 2025
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 59, som medlem af Folketinget Brigitte Klintskov
Jerkel (KF) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. oktober 2025.
Spørgsmål nr. S 59 fra medlem af Folketinget Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
”Hvad mener ministeren om, at danske svineeksportører i strid med EU’s transportforordning kan
indsende kørselsplaner til Fødevarestyrelsen med falske oplysninger om bestemmelsessted, uden
at det opdages eller sanktioneres, som i det dokumenterede tilfælde hvor 500 danske smågrise var
under transport i mere end 35 timer til Italien, selvom den maksimalt tilladte transporttid er 24
timer?”
Svar
Jeg har ikke mulighed for at kommentere på konkrete sager, men jeg forventer naturligvis, at reg-
lerne for transport af dyr bliver overholdt. Såfremt det ikke er tilfældet, skal der selvfølgelig være
en sanktion.
Derudover vil jeg gerne understrege, at det er myndighederne i det pågældende land, hvor et hvi-
lested, samlested eller bestemmelsessted er placeret, der har ansvaret for at kontrollere, at en even-
tuel videre transport sker i overensstemmelse med reglerne.
Det betyder også, at det er særligt vigtigt, at vi finder fælles løsninger på EU-niveau, der fremmer
dyrevelfærden under transport i hele EU. Netop af den grund er forslaget om nye regler for trans-
port af dyr en af det danske EU-formandskabs prioriteter i Rådet for landbrug og fiskeri.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk