Beskæftigelsesudvalget 2025-26
S 56
Offentligt
3081773_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Karin Liltorp
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 5037
10. oktober 2025
Folketingsmedlem Karin Liltorp (Alternativet) har den 7. oktober 2025 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 44, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 44:
”Hvordan forholder ministeren sig til, at flere S-byrådsmedlemmer har udtrykt be-
kymring for, at kontanthjælpsaftalen kan føre til, at flere kontanthjælpsmodtagere
bliver hjemløse som følge af, at deres ydelse sættes ned, og at et særligt tillæg til
husleje forsvinder, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at aftalens
konsekvenser ikke presser økonomisk udsatte borgere ud af deres boliger?”
Svar:
Det er godt, at socialdemokratiske byrådsmedlemmer er på vagt i forhold til at
sikre, at også kontanthjælpsmodtagerne bliver behandlet ordentligt.
Regeringen står på mål for den kontanthjælpsaftale, som vi har lavet. Jeg synes, at
vi har fundet en god balance mellem, at man modtager en rimelig ydelse samtidig
med, at det altid skal kunne betale sig at tage et arbejde, og at danske ydelser ikke
bliver en selvstændig tiltrækningsfaktor for udlændinge.
Jeg mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt kan sige noget entydigt om sammen-
hængen mellem det nye kontanthjælpssystem og risikoen for hjemløshed.
Det nye kontanthjælpssystem gør det nemmere for kontanthjælpsmodtagerne at
tjene penge ved siden af ydelsen. Modtager man den laveste sats kan man tjene op
til 5.200 kr. om måneden, uden at det påvirker kontanthjælpen. På den måde kan
kontanthjælpsmodtagerne øge deres disponible indkomst med bare få timers lønnet
arbejde, og derfor bør kommunerne også have et særligt fokus på at hjælpe dem
med at finde ordinære løntimer.
Hvis borgeren ikke har en rimelig udsigt til at kunne komme i arbejde eller i ud-
dannelse på grund af særlige helbredsrelaterede, psykiske eller sociale årsager, så
skal borgeren hjælpes videre fra kontanthjælpssystemet. Derfor har vi også indført
en afklaringsret, der forpligter kommunerne til, at de løbende skal tage stilling til,
om borgerne får den rette hjælp og støtte.
S 56 - 2025-26 - Endeligt svar på S 56: Mener ministeren, at det er rimeligt, at konsekvenserne af kontanthjælpsreformen nu betyder, at mennesker med meget lave indkomster risikerer at miste deres bolig og ende i hjemløshed, samt om ministeren mener, at det er bedre både for samfundsøkonomisk og menneskeligt, at mennesker ikke kan anvises en bolig eller bliver sat på gaden, frem for at de får en ydelse, der gør det muligt at beholde et hjem?
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Beskæftigelsesminister
2