Sundhedsudvalget 2025-26
S 40
Offentligt
3081092_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
2025-26
S 40 endeligt svar
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 14-10-2025
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: EMJ
Sagsnr.:2025 - 10124
Dok. nr.: 4532445
Medlem af Folketinget Kirsten Norman Andersen (SF) har den 7. oktober 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 40 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 40:
”Vil
ministeren undersøge muligheden for indkøb af vacciner mod RS-virus til nyfødte
hos andre producenter end Sanofi samt muligheder for eventuel dansk produktion af
vacciner?”
Svar:
På nuværende tidspunkt findes der kun én godkendt vaccine mod RS-virus ift.
spædbørn. Den produceres af Pfizer og gives til gravide for at beskytte børnene lige
fra fødslen. Denne vaccine indgår i det nye vaccinationsprogram mod RS-virus hos
spædbørn, som netop er introduceret til gravide kvinder pr. 1. oktober 2025. Jeg ser
på den baggrund ikke for nuværende behov for at overveje dansk produktion af
vacciner mod RS-virus.
Udover vacciner findes der flere forskellige godkendte antistoffer mod RS-virus,
herunder et nyere produkt fra Sanofi, som kan gives til spædbørn ved injektion på
sygehusene forud for og under deres første RSV-sæson for at forebygge infektion
med RS-virus.
./.
Det er regionerne, som varetager indkøb af lægemidler, herunder antistoffer, til brug
på sygehusene. For yderligere information om forebyggende behandling af RS-virus
blandt spædbørn henvises til min besvarelse af 8. oktober 2025 af SUU (Alm. del)
spørgsmål nr. 737, som vedlægges.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde