Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 5395
Doknr.
55672384
Dato
14-10-2025
Medlem af Folketinget Carl Andersen (LA) har d. 7. oktober 2025 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 1:
”Hvorfor har regeringen valgt at indgå aftalen »Bedre muligheder for digital
kommunikation mellem lejere og private udlejere« uden at inddrage andre
partier end SF og K?”
Svar:
Jeg har med glæde noteret mig, at Liberal Alliance ser positivt på
lovændringen. Og jeg er glad for at Liberal Alliance viser interesse for et øget
samarbejde på boligområdet.
Der er med aftalen om Bedre muligheder for digital kommunikation mellem
lejere og private udlejere sikret en bred politisk forankring med Regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti. Det skaber en sikkerhed for både lejer som
udlejer om, at ændringerne er langsigtede.
Aftalen er et vigtigt skridt for at sikre den fremtidige kommunikation mellem
parterne i de private lejemål, og aftalen skal munde ud i et forslag til ændring af
lejeloven.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1