S 51
Spørgsmål nr. S 51
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Europaministeren
7. oktober 2025
Sólbjørg Jakobsen (LA)
Med henvisning til ministerens udtalelser i det fælles debatindlæg i Altinget
den 18. september 2025, »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og
igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne«, samt i sit opslag og de
dertilhørende kommentarer herom på Facebook og i lyset af
uoverensstemmelsen mellem Venstres ligestillingspolitik, som ministeren og
de andre Venstre-topfolk på Christiansborg tilrettelægger, og så den
hjemmepasningspolitik, der føres ude i alle Venstre-kommunerne i det
konkrete Danmark, vil ministeren så svare på, om det er ministeren selv og
partitoppen eller Venstre-borgmestrene, som er gale på den, samt redegøre
for, hvad ministeren egentligt mener om retten til hjemmepasning?
(Spm. nr. S 51).
Begrundelse
Der henvises til kronikken af Linea Søgaard-Lidell, Marie Bjerre og Anni
Matthiesen: »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder
ned. Det hører hjemme i 1950'erne«, bragt på Altinget.dk den 18. september
2025. Der henvises endvidere til følgende facebookopslag:
www.facebook.com. Marie.Bjerre.i.FT: LA bliver ved med at tale kvinder ned
og nu har de senest lavet et familieudspil.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1
OFFENTLIG