L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Transportudvalget 2025-26
L 8 Bilag 1
Offentligt

22. september 2025

Sagsnr. 2023-3007

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af jernbane-

loven og lov om DSB (Fremtidens S-bane, støj fra jernba-

neaktiviteter, ekspropriation m.v.)

Indholdsfortegnelse

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov

om DSB ( .......................................................................................... 1

1.1.

1.2.

2.1.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.2.

Høringen .................................................................................. 2

Høringsperiode

.................................................................... 2

Hørte myndigheder, organisationer m.v.

........................... 2

Høringssvarene ........................................................................ 6

Generelle bemærkninger til lovforslaget

............................ 7

Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

........... 7

Fremtidens S-bane

........................................................... 7

DSB som infrastrukturforvalter på S-banen

.................. 7

Regelforenkling

............................................................... 8

2.2.1.2. Gods på S-banen

.............................................................. 8

2.2.2.1. Lokalbaner mv. som undtages fra EU-regulering

.......... 8

2.2.2.2. § 2, stk. 5 om særlige undtagelser for S-banen

............... 9

2.2.2.3. Andet i forhold til regelforenkling

................................. 10

2.2.3.

2.2.4.

Ekspropriation - § 30

.................................................... 10

Støj fra infrastrukturarbejder

....................................... 10

2.2.4.1. Sundhed

......................................................................... 10

2.2.4.2. Terminalaktiviteter, klargøring m.v.

............................. 11

2.2.4.3. Kommunernes planlægning

........................................... 12

2.2.4.4. Dialog i forhold til anlægsarbejder, kampagner og på

henvendelse fra kommuner

........................................................... 13

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 2/22

2.2.4.5. Transportministerens udpegning af arbejdspladser og

jernbaneinfrastrukturarbejder

.....................................................14

2.2.4.6. SMV- og habitatdirektiver..............................................

2.2.4.7. Bybaner og privatbaner

.................................................16

2.2.4.8. Etablering af tilsyn for støj m.v.

....................................16

2.2.4.9. Miljøregler vedrørende støj

............................................ 17

2.2.5.

Andet

...............................................................................19

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet......................................... 20

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om

DSB har i perioden fra den 7. juli 2025 til den 21. august 2025 væ-

ret sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev

den 7. juli 2025 endvidere

sendt til

Transportudvalget til orientering.

Herudover blev

udkastet til lovforslag

offentliggjort på Hørings-

portalen den 7. juli 2025.

Det bemærkes, at lovforslagets støjbestemmelser er blevet tilpasset

og sendt i en supplerende offentlig høring i perioden fra den 8. til

den 16. september 2025.

Høringsparterne, der afgav bemærknin-

ger i den tidligere høring, er blevet opfordret til at genfremsende

bemærkninger til den supplerende offentlige høring.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, der ikke er blandt de

hørte myndigheder og organisationer mv., som på egen foranled-

ning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne

interessenter er i oversigten markeret med *.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 3/22

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Ankenævnet for Bus,

Tog og Metro

Captrain

CLF Cargo Danmark

ApS

Contec Rail

COWI

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Banegods

Danske Advokater

Dansk Jernbanefor-

bund

Dansk Transport og

Logistik - DTL

Danske Shipping -

Havnevirksomheder

Danske Regioner

Danske Veterantogs

Fællesrepræsentation

DB Cargo Scandinavia

A/S

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 4/22

Den Danske Dommer-

forening

DI Transport

Fredericia Shipping

Freja Ejendomme A/S

og Nrep

Gentofte Kommune

Glostrup Kommune

GoCollective

Green Cargo AB

Havarikommissionen

for Civil Luftfart og

Jernbane

Hector Rail AB

Hovedstadens Letbane

I/S

HK Trafik og Jernbane

Høje-Taastrup Kom-

mune

IDA Rail

ITD

Jernbanenævnet

Keolis Letbaner A/S

Kommissarius ved Sta-

tens Ekspropriationer

på Øerne

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 5/22

Kommunernes Lands-

forening (KL)

Københavns Kommune

Københavns Kom-

mune, Vesterbro Lo-

kaludvalg

Landdistrikternes Fæl-

lesråd

Lokaltog A/S

Metroselskabet I/S

Metroservice

Midtjyske Jernbaner

Movia

Nordjyllands Trafiksel-

skab

Nordjyske Jernbaner

Odense Kommune

Odense Letbane P/S

Rådet for Bæredygtig

Trafik

SJ AB

Sund & Bælt Holding

A/S

Sydtrafik

Trafikforbundet

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 6/22

Trafikselskaberne i

Danmark

Trailc

TX Logistik AB

Tårnby Kommune

Vestbanen A/S

Øresundsbro Konsor-

tiet

Aarhus Kommune

Aarhus Letbane I/S

Grundejerforeningen

Fredensvænge, Taa-

strup *

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-

svar om udkastet til lovforslag.

Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder

om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget

i forhold til de udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-

les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-

svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 7/22

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Flere høringsparter har generelt været positive over for lovforsla-

get, herunder for deregulering og sikring af fremtidens S-bane.

Derudover indeholder flere høringssvar anmodning om, at der sker

præciseringer og tilpasninger i forslaget.

Transportministeriet bemærker hertil, at de indkomne hørings-

svar har givet anledning til præciseringer i bemærkningerne

samt en udvidelse af anvendelsesområdet for støjbestemmelserne

efter ønske fra bybaner og privatbaner. Disse ændringer har væ-

ret sendt i supplerende offentlig høring.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Fremtidens S-bane

2.2.1.1. DSB som infrastrukturforvalter på S-banen

Dansk Industri Transport (DI) støtter de foreslåede ændringer,

som skal medvirke til at gennemføre projektet om automatisk tog-

drift på S-banen, så ansvaret for driften og forvaltningen af infra-

strukturen samles hos DSB.

SJ AB anfører, at et af hovedpunkterne i lovforslaget er at definere

S-banen, som en bybane således at strækningen kan undtages EU-

reguleringen. Det anføres, at samlingen af drift og infrastruktur i

DSB udnytter EU-reguleringen negativt, da målsætningen med

EU-reguleringen er at adskille infrastrukturforvalter og operatør.

Det fremføres blandt andet, at konkurrencen skades, og at man bør

samle S-banevirksomheden i et separat selskab adskilt fra DSB.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget

ikke er tiltænkt nogen ændring i retstilstanden i forhold til defini-

tionen af S-banen som en bybane. S-banen er en bybane og som

sådan allerede undtaget fra direktiverne som en bybane. Konkur-

rencemæssige hensyn relateret til grænseoverskridende jernbane-

transport gør sig ikke i samme grad gældende for en bybane, der

i funktionsmæssig henseende er adskilt fra unionens jernbanenet.

For så vidt angår SJ SB’s bemærkning om separate selskaber be-

mærkes, at den fremtidige organisering på S-banen bl.a. sker i

overensstemmelse med markedsåbningsdirektivets krav om ad-

skilt regnskab

for

så vidt angår forbindelserne mellem jernbane-

virksomheden og den virksomhed eller enhed, som direkte eller in-

direkte kontrollerer den.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 8/22

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.1.2. Gods på S-banen

DB Cargo Scandinavia A/S bemærker, at virksomheden krydser S-

banen ved Hillerød, og at lovbemærkningerne, der anfører, at der

ikke vil køre gods på S-banens net, efter lovens ikrafttræden vil

kunne forhindre, at der betjenes godskunder nord for Hillerød.

IDA Rail anfører, at funktionskravet for bybane bør præciseres, da

det fortsat bør være muligt at køre både passager og godstrafik,

hvor det er nødvendigt.

Transportministeriet bemærker hertil, at S-banen allerede i dag

er undtaget direktiverne som en bybane og at anvendelsen fortsat

vil skulle ske i overensstemmelse hermed.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.2. Regelforenkling

2.2.2.1. Lokalbaner mv. som undtages fra EU-regulering

Danske Regioner bemærker i forhold til bybaneregler, at Midtjyske

Jernbaner også har godsdrift og at det ene ikke må stille sig i vejen

for det andet.

Contecrail anfører, at forslagets mulighed for at undtage stræknin-

ger fra EU-regulering, ikke bør fjerne muligheden for at udføre

gods- og specialtransporter på disse lokale strækninger, og det bør

derfor forudsættes at jernbanevirksomheder med EU-sikkerheds-

certifikat til jernbanenettet og godkendt materiel, fortsat kan an-

vendes på de omfattede strækninger. Det anføres endvidere, at det

vil være stærkt omkostningsforøgende, hvis jernbanevirksomheder

skal søge om et særskilt certifikat for undtagne strækninger.

DB Cargo Scandinavia A/S anfører, at privatbaner, som undtages

fra EU-regulering, fortsat bør skulle levere en infrastruktur, som

lever op til krav om kanaltildeling og indretning, som betyder, at

strækningerne kan holde til godskørsel.

Danske Veterantogs Fællesrepræsentation udtrykker bekymring

for om lokale strækninger som undtages EU-regler, vil blive lukket

af for andre operatører end de, der udfører persontransport.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 9/22

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget skal

sikre, at undtagelsesmulighederne i direktiverne og mulighederne

for at fastsætte national lovgivning for baner, der er undtaget fra

EU-reguleringen, i højere grad kan udnyttes end i dag. Lovforsla-

get ændrer ikke på, hvilke baner, som vil kunne undtages. Der vil

være tale om net, der i funktionsmæssig henseende er adskilt fra

resten af Unionens jernbanesystem, og som kun er tænkt anvendt

til persontrafik i lokal-, by- og oplandsområder. Bemærkningerne

vil indgå i det videre arbejde med at udmønte de foreslåede be-

stemmelser.

Danske Regioner spørger ind til, om lovforslaget bemyndiger

Transportministeriet til at fritage privatbaner og regionale baner

for TEN-T-krav om f.eks. signalsystem og elektrificering, idet man

er bekymret for om de fordele, som er forbundet med at være en

del af TEN-T strækningen, bortfalder.

Transportministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke i sig

selv fritager lokalbaner fra krav i forordninger og direktiver, og

at der ikke med ændringen af jernbaneloven stilles forslag om

ændring af TEN-T-nettet. Lovforslaget bestemmer alene, hvilke

regler der gælder i stedet for EU-reglerne, hvis det besluttes at

udnytte muligheden for at undtage en bane fra EU-reguleringen.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.2.2. § 2, stk. 5 om særlige undtagelser for S-banen

Aarhus Letbane I/S, Metroselskabet I/S og Odense Letbane P/S

ønsker, at forslag til regler om selvforvaltning på S-banen, herun-

der § 39 b om krav til godkendelse af tog og infrastruktur, også skal

omfatte øvrige bybaner, som i sin organisering eller indretning kan

sammenlignes med den fremtidige organisering på S-banen. Aar-

hus Letbane I/S anfører blandt andet, at selv mindre og relativt af-

grænsede ændringer på letbanekøretøjer skal igennem en fuld risi-

kostyringsproces, som medfører en økonomisk og tidsmæssig

byrde, som i sidste ende påvirker driften og passagererne negativt.

Transportministeriet tager bemærkningerne til efterretning og

skal hertil bemærke, at Transportministeriet ser positivt på i for-

bindelse med en fremtidig lovændring at udbrede reglerne til

også at omfatte metro og letbaner. Transportministeriet ønsker

at indgå i en dialog herom med høringsparterne.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 10/22

2.2.2.3. Andet i forhold til regelforenkling

IDA Rail foreslår, foreslår som led i lovforslagets fokus på at redu-

cere kompleksiteten af løsninger og processer, at der afsættes mid-

ler til en arbejdsgruppe med henblik på at gennemgå eksisterende

regler, dokumentationskrav og processer og bidrage med forslag til

et særskilt regelsæt, dokumentationsomfang og forenklede proces-

ser.

Transportministeriet kvitterer for forslaget.

Lokaltog foreslår, at definitionen af en bybane ikke begrænses til S-

banen med henblik på at Nærumbanen kan omfattes af definitio-

nen.

Transportministeriet bemærker hertil, at Nærumbanen vil kunne

omfattes af de regler i loven, som gælder for bybaner i medfør af

lovens forslag til § 2, stk. 8 og § 2, stk. 9.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.3. Ekspropriation - § 30

Aarhus Letbane I/S, Lokaltog A/S og Odense Letbane P/S foreslår,

at det indskrives direkte i lovteksten, at transportministeren ude-

lukkende skal foretage en generel vurdering af grundlaget for ek-

spropriation og ikke en partshøring.

Transportministeriet skal hertil bemærke,

det anførte fremgår

af de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Transportministe-

riet har derfor ikke fundet anledning til at justere bestemmelsens

ordlyd.

2.2.4.

Støj fra jernbanen

2.2.4.1. Sundhed

Høje-Taastrup Kommune, Odense Kommune, Københavns Kom-

mune, Aarhus Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, Grundejerfor-

eningen Fredensvænge, Taastrup, Tårnby Kommune, Gentofte

Kommune og Glostrup Kommune har påpeget, at de foreslåede

regler vil medføre en forhøjet støjbelastning, som går ud over

sundheden. Parterne foreslår, at der fastsættes strengere støjgræn-

ser.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 11/22

Aarhus Kommune, Freja Ejendomme, NREP og Odense Kommune

bemærker i den supplerende offentlige høring, at de fastholder de-

res bemærkninger til støjbestemmelserne fra den offentlige hø-

ringsperiode fra 7. juli til 21. august 2025.

Høje Taastrup Kommune, Odense Kommune og Kommunernes

Landsforening (KL) bemærker i den supplerende offentlige høring,

at justeringerne ikke medfører fornødne ændringer over lovforsla-

gets støjbestemmelser. Høje Taastrup Kommune bemærker endvi-

dere, at infrastrukturforvalteren bør have pligt til at begrænse støj

uanset kommunens henvendelse herom.

Transportministeriet finder ikke, at forslaget går videre end hvad

der er nødvendigt af hensyn til formålet om at sikre funktionalite-

ten af jernbanen, samtidig med at de nødvendige arbejder gen-

nemføres. Baggrund for lovforslaget er ikke, at der skal ske en

stigning i støjen fra infrastrukturarbejder ved jernbanen, idet lov-

forslaget sigter på at kodificere den type arbejde, som hidtidigt er

udført, og den støj der ikke kan undgås i forbindelse hermed. Det

bemærkes i øvrigt, at infrastrukturforvalteren med forslaget ek-

splicit får en pligt til at indgå i dialog med kommunerne med hen-

blik på så vidt muligt at begrænse støjen fra infrastrukturarbej-

der.

Transportministeriet bemærker samtidig, at det er vigtigt at være

klar over alternativet, hvor det vil blive nødvendigt som følge af

støjmæssige restriktioner at flytte jernbaneaktiviteter fra af-

ten/nat til dag eller geografisk til en anden arbejdsbase med

deraf følgende betydelig negativ trafikal påvirkning i form af re-

duceret kapacitet og dermed en væsentligt reduceret togtrafik, li-

gesom det vil indebære meromkostninger for jernbanen og øget

biltrafik med efterfølgende stigende trængsel omkring de større

byer.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget udover den ændring, der har været i

supplerende offentlig høring.

2.2.4.2. Terminalaktiviteter, klargøring m.v.

Tårnby Kommune og Gentofte Kommune bemærker, at der ikke

gælder støjgrænser fra værkstedsaktiviteter og klargøringsanlæg,

og at dette kan udgøre store støjgener. DI Transport og Gentofte

Kommune bemærker, at ingen øvre støjgrænse for opladning af

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 12/22

batteritog virker for vidtgående. DB Cargo Scandinavia A/S udtryk-

ker ønske om, at støjreglerne også skal omfatte godsoperatørvirk-

somheder, herunder støj fra kombiterminaler.

Transportministeriet bemærker, at en fungerende togdrift forud-

sætter, at jernbanevirksomhederne - ligesom infrastrukturforval-

tere - kan udføre nødvendige terminalaktiviteter tæt på bebyggel-

ser. Disse aktiviteter er særligt omfattende om natten, hvor selve

togdriften er minimal. Ligeledes gælder det ved klargøringsan-

læg, hvor aktiviteten er særligt høj i natteperioden og tog range-

res, sættes i drift og tages ud af drift.

Transportministeriet bemærker, at opladning af batteritog er

nødvendigt for at togdriften kan fungere på strækninger, hvor

dieseltog bliver erstattet med batteritog.

Transportministeriet bemærker, at det ikke er hensigten, at reg-

lerne skal omfatte støj fra jernbanegodsvirksomheder og kombi-

terminaler, idet reglerne er målrettet opretholdelsen af funktiona-

liteten af infrastrukturen samt passagertogsdriften. Det er ikke

hensigten at reglerne skal stille private og kommercielle aktivite-

ter på kombiterminaler og aktiviteter udført af jernbanegodsvirk-

somheder bedre end den øvrige godsbranche.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

2.2.4.3. Kommunernes planlægning

Kommunernes Landsforening (KL), Høje-Taastrup Kommune,

Gentofte Kommune, Glostrup Kommune, Tårnby Kommune,

Odense Kommune, Aarhus Kommune og Københavns Kommune

peger på lovforslagets betydning for kommunernes planlægning fx

ved byudvikling.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker i den supplerende

offentlige høring, at lovforslaget grundlæggende vurderes at udfor-

dre kommunernes mulighed for byudvikling i nærheden af jernba-

nestrækninger og Banedanmarks arealer.

Københavns Kommune bemærker i den supplerende offentlige hø-

ring, at det ved ny planlægning bør være en forudsætning, at infra-

strukturforvalteren og grundejeren indgår en aftale om aktivite-

terne på infrastrukturforvalterens arealer og det deraf afledte støj-

niveau.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 13/22

Transportministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer plan-

lovens § 15a og kommunernes mulighed for at udarbejde kom-

mune- og lokalplaner. De foreslåede bestemmelser vil give kom-

munerne tydeligere rammer for lokalplanlægning i forhold til ek-

sempelvis Banedanmarks arbejdspladser mv., der af transport-

ministeren er udpeget, således at regler vedrørende støj i lov om

miljøbeskyttelse ikke skal finde anvendelse. Dette medfører, at der

ved kommunernes planlægning og bygherres udarbejdelse af

byggeprojekt skal tages højde for den mulige støjpåvirkning fra

arbejdspladser knyttet til jernbanen og derved modvirke senere

udfordringer med støjgener i boliger og anden støjfølsom anven-

delse.

Infrastrukturforvalterne - som Banedanmark - er og vil fortsat

være i dialog med kommunerne, når kommunerne udarbejder så-

vel kommuneplaner og lokalplaner. Hvis kommunerne planlæg-

ger at udlægge arealer til støjfølsom anvendelse, herunder til boli-

ger, i nærheden af Banedanmarks udpegede arbejdspladsarealer,

vil dette indgå i dialogen med kommunerne. Dette bliver der ikke

ændret på med forslaget til ændring af jernbaneloven. Banedan-

mark vil også fremover indgå i dialog med bygherrer af sådant

jernbanenært byggeri og redegøre for de fornyelses- og vedlige-

holdelsesaktiviteter, som et givent projekt vil skulle tage højde for.

Transportministeriet bemærker, at ministeriet på baggrund af

høringssvar har justeret ordlyden i §§ 37 c og 37 d, således, at det

fremgår tydeligere, at infrastrukturforvalteren skal indgå i dia-

log med den pågældende kommune, herunder fx når kommunerne

udarbejder såvel kommuneplaner og lokalplaner.

Transportministeriet bemærker desuden, at i de senere år har sa-

ger og dialog med kommunerne som støjmyndighed vist, at det

kan være vanskeligt at forene byudvikling tæt ved jernbanen i by-

erne og en fortsat tilstedeværelse af de omtalte nødvendige ar-

bejdsbaser.

Ovenstående er senest eksemplificeret med udviklingen af Jernba-

nebyen i København, hvor en gennemførelse af byudviklingen

med de oprindelige planer ville betyde, at Banedanmark ikke

kunne opretholde de nødvendige aktiviteter omkring bl.a. Køben-

havns Hovedbanegård.

For udviklingen af Jernbanebyen i København vil en vedtagelse af

lovforslaget betyde, at transportministeren vil kunne tilbagekalde

indsigelsen imod Københavns Kommunes lokalplansudkast, idet

en fortsættelse af Banedanmarks eksisterende jernbaneaktiviteter

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 14/22

dermed er sikret. Herefter vil det være muligt for grundejerne,

Banedanmark og Københavns Kommune at afdække og aftale en

samlet løsning med fortsatte jernbaneaktiviteter, støjmitigering

og byudvikling. Lignende forhold må forventes i forbindelse med

lokale ønsker om byudvikling af arealer tæt på jernbanen i øvrige

større byer i Danmark.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

2.2.4.4. Dialog i forhold til anlægsarbejder, kampagner og på

henvendelser fra kommuner

Høje Taastrup Kommune og Gentofte Kommune bemærker, at det

bør fremgå af loven, at Banedanmark skal informere berørte bor-

gere om gener, omfang og varighed.

Høje Taastrup Kommune og Gentofte Kommune bemærker igen i

den supplerende offentlige høring, at det bør fremgå af lovforsla-

get, at Banedanmark skal informere berørte borgere. Gentofte

Kommune bemærker endvidere i den supplerende offentlige hø-

ring, at de ønsker en beskrivelse af kommunernes rolle og mandat i

dialogen med infrastrukturforvalteren.

Transportministeriet bemærker, at Banedanmark allerede i dag

indgår i dialog med kommuner om støjende anlægsarbejder som

en fast del af Banedanmarks projektforberedelse. Banedanmark

adviserer på større projekter naboer og andre interessenter om

sine anlægsarbejder og mulige gener blandt andet via skiltning,

udsendelse af breve og sms, informationsmøder mv. Dette må li-

geledes forventes af infrastrukturforvalterne på privatbaner og

bybaner.

Banedanmark arbejder herudover på en model for kommunika-

tion målrettet naboer til de faste arbejdspladser. Endeligt er Ba-

nedanmark i løbende dialog med kommuner og borgere på bag-

grund af konkrete henvendelser om støj. Denne dialog vil fort-

sætte også efter vedtagelse af lovforslaget.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

2.2.4.5. Transportministerens udpegning af arbejdspladser og

jernbaneinfrastrukturarbejder

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 15/22

Høje-Taastrup Kommune, Tårnby Kommune og Gentofte Kom-

mune, henviser til, at den teknisk-økonomiske redegørelse for mu-

lig støjreduktion, der fx påbydes efter miljøbeskyttelseslovens § 72

og indgår i kommunernes afgørelsesvirksomhed, bør finde anven-

delse.

Høje Taastrup Kommune og Gentofte Kommune bemærker endvi-

dere i den supplerende offentlige høring, at der for alle Banedan-

marks støjende aktiviteter bør skulle udarbejdes en teknisk økono-

misk redegørelse vedrørende mulighed for at nedbringe støj.

Transportministeriet bemærker, at det forud for at transportmi-

nisteren udpeger en arbejdsplads, hvor regler vedrørende støj i

lov om miljøbeskyttelse ikke skal finde anvendelse, forventes, at

infrastrukturforvaltere - som Banedanmark - forsøger at nå til

enighed med den pågældende kommune om rammerne for stø-

jende aktiviteter. Hvor transportministeren ikke har udpeget en

arbejdsplads eller infrastrukturarbejder, er det således fortsat

kommunerne, som er støjmyndighed, ligesom de almindeligt gæl-

dende støjregler vil gælde for arbejdspladsen eller infrastruktur-

arbejdet.

Transportministeriet bemærker desuden, at det er forventningen,

at infrastrukturforvaltere, der ønsker arbejdsbaser udpeget af

Transportministeriet, i den forbindelse skal redegøre for mulighe-

derne for støjreduktion, den hidtidige dialog med den pågældende

kommune samt vigtigheden af arbejdsbaseren for togdriften, her-

under hvorfor en alternativ placering af arbejdsbasen ikke vurde-

res hensigtsmæssig.

Transportministeriet henviser i øvrigt til tidligere nævnte dialog

mellem infrastrukturforvalterne og kommunerne samt det for-

hold, at eksempelvis Banedanmark i dag modtager henvendelser

fra kommuner og borgere vedrørende støj og på den baggrund

har dialog med henblik på at identificere konkrete støjgener og

vurdere mulighederne for støjmitigering. Denne dialog vil fort-

sætte også efter vedtagelse af lovforslaget.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

Freja Ejendomme og NREP bemærker, at det bør præciseres, at de

udpegede områder i § 37 c, stk. 1 også bør omfatte eksisterende ar-

bejdsplads- og/eller og områder, hvor der endnu ikke er tilveje-

bragt et (nyt) plangrundlag for sådanne arbejdspladser og -baser.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 16/22

Transportministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet

anledning til at justere lovforslagets bemærkninger, således at det

præciseres, at Transportministeriets mulighed for at udpege om-

råder både omfatter områder, hvor der er eksisterende arbejds-

pladser og/eller -baser, og områder, hvor der endnu ikke er tilve-

jebragt et plangrundlag for sådanne arbejdspladser og/eller -ba-

ser. Dette omfatter tillige tilfælde, hvor placering eller omfang af

eksisterende arbejdspladser og/eller -baser skal ændres.

2.2.4.6. SMV- og habitatdirektiver

Tårnby Kommune og Odense Kommune bemærker, at der ikke er

gennemført en miljøvurdering af lovforslaget.

Transportministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke i sig

selv vurderes at være omfattet af kravet om miljøvurdering af

planer og programmer, jf. miljøvurderingsloven. I den forbin-

delse er vurderingen, at lovforslaget ikke udgør en betydningsfuld

helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksæt-

telse af projekter, der er omfattet af VVM-direktivets bilag I og II.

Der er derfor ikke tale om en ramme for fremtidige anlægstilla-

delser.

Større anlægsprojekter, der vil blive omfattet af lovforslaget, er

som udgangspunkt omfattet af VVM-direktivet. De pågældende

anlægsprojekter vil derfor altid blive behandlet i overensstem-

melse med dette direktiv. Dette betyder, at der er krav om, at pro-

jekterne underlægges enten en miljøkonsekvensvurdering (MKV)

eller en MKV- screening, inden de kan udføres.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

2.2.4.7. Bybaner og privatbaner

Danske Regioner, Odense Letbane P/S, Aarhus Letbane I/S, Me-

troselskabet I/S, Hovedstadens Letbane, Movia og Lokaltog A/S

ønsker sidestilling af infrastrukturforvaltere, så der ikke længere

skelnes mellem statslige og ikke-statslige. Parterne bemærker, at

regler om støj også bør omfatte dem.

Transportministeriet imødekommer forslaget, således at by- og

privatbaner også omfattes af de foreslåede regler om støj. Trans-

portministeriet har haft et justeret lovforslag i supplerende offent-

lig høring.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 17/22

Lokaltog A/S, Metroselskabet, Hovedstadens Letbane, Odense Let-

bane P/S, Midtjyske Jernbaner og Green Cargo AB bemærker i den

supplerende offentlige høring, at de er positive i forhold til juste-

ringerne til støjbestemmelserne.

Transportministeriet bemærker hertil, at forslaget er imødekom-

met således, at bestemmelserne sikrer at infrastrukturforvaltere

og operatører i højere grad får mulighed for at gennemføre den

nødvendige fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen og togmate-

riellet ved fastsættelse af særskilte støjregler for jernbaneaktivite-

ter.

2.2.4.8. Etablering af tilsyn for støj m.v.

Odense Kommune og Kommunernes Landsforening (KL) efterlyser

i sine høringssvar regler om tilsynsmyndighed i forbindelse med

udpegning af arbejdsbaser og gennemførsel af støjende infrastruk-

turarbejder.

Høje-Taastrup Kommune, Gentofte Kommune og Odense Kom-

mune anfører, at det er en stor forringelse af borgernes rettighe-

der/retssikkerhed, når klageadgangen fjernes.

Tårnby Kommune

bemærker, at der ikke er ”tradition for” at til-

sidesætte allerede gældende lov eller dispensationer.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker i den supplerende

offentlige høring, at problemstillingen angående støj er den

samme, men at ændringen nu vil gælde et større område, og at det

ikke er hensigtsmæssigt, at klageadgangen for støjende jernbanein-

frastruktur afskæres med lovforslaget.

Københavns Kommune bemærker i den supplerende offentlige hø-

ring, at det bør præciseres, hvem der som miljømyndighed skal

håndhæve støjbestemmelserne.

Transportministeriet bemærker, at der er tale om offentlige insti-

tutioner eller offentligt ejede selskaber, som må forventes at leve

op til reglerne, samt at disse etablerer og udfører den fornødne

egenkontrol. Transportministeriet vurderer desuden ikke, at ud-

pegning af en tilsynsmyndighed vil kunne bidrage hertil, men vil

medføre yderligere bureaukrati.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 18/22

2.2.4.9. Miljøregler vedrørende støj

Kommunernes Landsforening (KL), Høje-Taastrup Kommune,

Gentofte Kommune, Tårnby Kommune, DI Transport, Odense

Kommune bemærker, at man tilsidesætter alle regler om miljø i

støjbestemmelserne, og at man ikke udviser nok hensyn herved.

Transportministeriet bemærker, at lovteksten er blevet præciseret

på baggrund af høringssvarene således, at det tydeliggøres, at det

alene er miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støj, der fravi-

ges. Ændringen af lovforslaget har været i en supplerende offent-

lig høring.

KL efterspørger en mere præcis definition af akutte og planlagte

vedligeholdelsesprojekter samt mindre renoveringer.

Transportministeriet bemærker, at der med akutte og planlagte

vedligeholdelsesprojekter samt mindre renoveringer tænkes på

samtlige øvrige arbejder ved og på jernbaneinfrastrukturen, som

ikke kan betragtes som større jernbaneinfrastrukturarbejder.

Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning

til at ændre i lovforslaget.

DB Cargo Scandinavia A/S bemærker, at henvisning til

batteritog

tog

giver anledning til at forstå bestemmelsen sådan, at både

passager- og godsmateriel er omfattet. Herudover bemærkes, at

begrebet

terminalaktiviteter,

skaber uklarhed om, hvorvidt at også

aktiviteter på kombiterminaler ønskes omfattet.

Transportministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet

anledning til at justere bestemmelsen, således at formuleringen

”jernbanekøretøjer”

nogle steder anvendes for tog.

Transportministeriet bemærker, at reglerne ikke har til hensigt at

vedrøre kombiterminaler. Reglerne er målrettet opretholdelsen af

funktionaliteten af infrastrukturen samt passagertogsdriften,

herunder togdrift med batteritog.

I forhold til det af DB Cargo Scandinavia A/S i øvrigt fremhævede

vedrørende passager- og godsmateriel, er det Transportministe-

riets vurdering, at begreberne fremstår forståelige i den kontekst,

de indgår.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 19/22

Flere høringsparter, herunder Tårnby Kommune, Freja Ejen-

domme, NREP og Glostrup Kommune, har anmodet om en defini-

tion eller præcisering af begrebet

”arbejderpladser” og ”arbejdsba-

ser” i

relation til støjbestemmelser.

Transportministeriet bemærker hertil, at begrebet i lovudkastet

er anvendt i relation til en bemyndigelsesbestemmelse til ministe-

ren. En stram afgrænsning af begrebet vurderes at udgøre en

unødig begrænsning ikke mindst i lyset af udviklingen med større

brug af tovejskøretøjer og indsatsen med etablering af påsæt-

ningssteder. Banedanmarks

”Arbejdspladsarealer”

er udpeget

som nationale interesseområder, der er indtegnet under jernba-

neanlæg (4.3) på Kort.Plandata.dk. Her kan kommuner m.v. gøre

sig bekendt med data, da Kort.Plandata.dk er et arbejdsredskab

ved såvel kommuneplanlægning som ved lokalplanlægning. Der

vil blive taget stilling til, om dette også skal udvides til at omfatte

eksempelvis centrale påsætningssteder i takt med, at disse etable-

res over de kommende år.

Københavns Kommune anfører i sit høringssvar, at anvendelse af

”bolig” i den foreslåede § 37c, stk. 2 kan give anledning til fortolk-

ningstvivl.

Københavns Kommune bemærker igen i den supplerende offent-

lige høring, at det bør præciseres, at anden støjfølsom anvendelse

bør tilføjes til § 37 c, stk. 2.

Transportministeriet bemærker hertil, at der i planloven generelt

anvendes begrebet

”støjfølsom

anvendelse”. Lovforslaget justeres

dermed på baggrund af høringssvaret således, at bestemmelsen

også omfatter bolig og arealer til anden støjfølsom anvendelse.

2.2.5. Andet

DB Cargo Scandinavia A/S anfører, at anvendelsen

af begrebet ”be-

redskabsydelser”, som i den nuværende

jernbanelov fremgår af §

110a, og som med forslaget udvides til at omfatte andre infrastruk-

turforvaltere allerede med nuværende § 110a er blevet flertydig,

idet der med ordet ”beredskab” som anvendt i udkast til forslaget

menes det,

der tidligere omtaltes som ”hjælpevognsydelser”, imens

”beredskab” i

jernbanelovens kapitel 12 eller jernbanelovens § 2a,

jf. den seneste ændring til jernbaneloven, ved lov nr. 753 af 20. juni

2025, har betydning i meget bredere forstand ift. virksomheders

modstandsdygtighed overfor nødsituationer og ekstraordinære si-

tuationer.

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 20/22

Transportministeriet bemærker hertil, at ændringen foretages af

hensyn til at fremtidssikre lovens ordlyd, såfremt at DSB som for-

valter på S-banen i fremtiden ønsker at udbyde beredskabsydel-

ser, kurser og uddannelser samt foretage opgaver i forbindelse

med tredjepartsprojekter. Transportministeriet bemærker endvi-

dere, at bestemmelsen vurderes at passe i den kontekst, den er

skrevet, og at der herudover ikke er fundet anledning til at ændre

i bestemmelsen.

Dansk Industri Transport (DI) bemærker, at Transportministeriet

tillægger projekternes økonomi en betydelig vægt over hensyn til

miljø- og støjforhold

– og opfordrer til tværministerielt ”nysyn” på

miljølovgivningen.

Transportministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at

sikre, at fornyelsen og vedligeholdelsen af skinnenettet og visse

aktiviteter på togene kan gennemføres i samme omfang, som det

har været tilfældet hidtil, herunder at der kan arbejdes om afte-

nen og natten. Hvis ikke arbejderne kan gennemføres fra arbejds-

baser tæt på bykernerne og også uden for dagtimerne, må spær-

ringen af sporene for at få gennemført aktiviteterne i vidt omfang

ske i løbet af dagen, og det vil i praksis umuliggøre en sammen-

hængende jernbanetrafik i Danmark. Dette er ikke en økonomisk

udfordring for infrastrukturforvalteren, men vil blive en sam-

fundsøkonomisk udfordring, hvis jernbaneinfrastrukturen skal

fornyes og vedligeholdes om dagen, hvorved erhvervslivet vil op-

leve større trængsel og større vanskeligheder ved at få arbejds-

kraft og varer til og fra virksomhederne.

Danske Regioner bemærker vedrørende lov om elforsyning, at æn-

dringen også bør gælde ikke-statslige infrastrukturforvaltere. Kon-

kret har ”tre-i-en” løsningen (samme elforsyning dækker tog, bus

og opladning af biler) vist sig administrativ vanskelig. Lokaltog A/S

mener tilsvarende, at Lokaltog A/S og øvrige private infrastruktur-

forvaltere bør være ligestillet med statslige infrastrukturforvaltere

og være undtaget ift. elforsyningsloven.

Transportministeriet bemærker hertil, at lov om elforsyning ikke

finder anvendelse på Banedanmarks forsyningsaktiviteter, jf.

jernbanelovens § 22, stk. 1. Dette hænger sammen med, at Ba-

nedanmark i medfør af jernbanelovens § 22, stk. 2, er forpligtet til

at forsyne jernbanevirksomhederne, der ønsker at anvende elek-

trisk trækkraft, med kørestrøm.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 21/22

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-

holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-

ger:

•

§ 2, stk. 3 er justeret, hvorefter opremsningen af bestem-

melser, der vil blive undtages for bybaneoperatører, udvi-

des til også at omfatte § 65, da denne bestemmelse henvi-

ser til §§ 66 og 68 og derfor korrekt bør indgå.

I forslaget til § 2, stk. 9, er det tilføjet, at net der undtages i

medfør af bestemmelsen, betegnes som lokalbanenet og lo-

kalbaneoperatører.

I de specielle bemærkningerne til § 2, stk. 7, som er en vi-

dereførelse af gældende § 2, stk. 5 uddybes beskrivelsen af

gældende ret for privatejet jernbaneinfrastruktur.

§ 37 c, stk. 1 er justeret, så det fremgår, at bestemmelsen

vedrører bolig og

”arealer

til anden støjfølsom anvendelse”.

§§ 37 c-d er justeret, så det fremgår, at infrastrukturen efter

dialog med den pågældende kommune så vidt muligt skal

søge at begrænse støjen.

§ 37 f er justeret, så bestemmelsen omfatter

”jernbanekøre-

tøjer” i stedet for ”tog”.

I de specielle bemærkninger til nr. 10 til § 37 c, stk. 1, er det

tilføjet, at transportministerens mulighed for at udpege ar-

bejdspladser og faste arbejdsbaser omfatter både områder,

hvor der er eksisterende arbejdspladser og/eller -baser, og

områder, hvor der endnu ikke er tilvejebragt et plangrund-

lag for sådanne arbejdspladser og/eller -baser. Dette om-

fatter tillige tilfælde, hvor placering eller omfang af eksiste-

rende arbejdspladser og/eller -baser skal ændres.

I de specielle bemærkninger til nr. 10 til § 37 c, stk. 1, er det

tilføjet, at den foreslåede bestemmelse også omfatter ny-

byggeri til boliger og arealer til anden støjfølsom anven-

delse som fx institutioner, skoler, kontorerhverv og hotel-

ler.

I de specielle bemærkninger til nr. 10 til § 37 f et det tilfø-

jet, at den foreslåede bestemmelse er målrettet oprethol-

•

L 8 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren

Side 22/22

delsen af funktionaliteten af infrastrukturen samt passa-

gertogsdriften, herunder togdrift med batteritog og således

ikke omfatter kombiterminaler m.v.

•

I de specielle bemærkninger til nr. 14 er der tilføjet uddy-

bende bemærkninger om transportministerens beføjelse til

at fastsætte regler om overdragelse af opgaver og certifice-

ring.

I de specielle bemærkninger til nr. 15, 17 og 18 er det tilfø-

jet, at der er foretaget ændringer med henblik på at rette op

på tidligere fejlagtig henvisning til § 39 b.

•

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.