Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Statens afholdelse af Energinets forundersøgelsesomkostninger vedrørende arealer til havvindmølleparker).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Regeringen indgik sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, altså mange partier og en bred repræsentation af partier, sidste år en aftale om at udbyde tre vindmølleparker på i alt 3 GW. Parkerne skal stå klar senest i 2033 og vil producere grøn strøm til millioner af danske hjem. For i Danmark har vi længe satset på havvind, og vi har opbygget en førerposition. Det har skabt tusindvis af danske arbejdspladser og lave elpriser til danskerne, og vi skal under de markedsvilkår, der desværre er mindre gunstige nu end tidligere, fortsætte udbygningen af havvind. Socialdemokratiet er glade for den aftale, vi har lavet, hvor mange partier, som det ses, tager ansvar.

Det gjaldt altså også de to borgerlige partier Danmarksdemokraterne og Konservative. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ville ikke tage medansvar for at få mere vindkraft fra havvindmøller. Seneste har Liberal Alliance så foreslået at underminere og aflyse den aftale, som flere af deres angivelige alliancepartnere er med i. Det stritter i alle retninger på den blå side, og det står klart, at klima- og energipolitikken og Danmarks grønne omstilling vil lide skade, hvis de blå partier skulle komme til magten.

Konkret skal lovforslaget her giver en hjemmel i VE-loven til at afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser i forbindelse med de igangværende havvindsudbud. Det skyldes jo, at vi har et politisk ønske om at reducere omkostningerne for VE-opstillerne. Derfor bakker vi op om, at ministeren gives bemyndigelse til, at staten afholder de her udgifter.

I Energinets geofysiske og geotekniske forundersøgelser undersøges havarealets egnethed til opstilling af en havvindmøllepark med tilhørende elkabler og installationer. Det er som sagt en del af det at forbedre vilkårene for at få havvindmøllerne op og mindske støttebehovet, når selskaberne skal give deres bud i en kommende udbudsrunde.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget og glæder sig igen i dag over, at der i Danmark ikke er flertal bag en borgerlig regering, som vil standse udbygningen af grøn energi fra vindmøller på havet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, som skal sikre, at staten kan betale for Energinets forundersøgelser i forbindelse med udbud af havvindmølleparker. Lovforslaget følger op på den politiske aftale fra maj i år om rammerne for tre kommende havvindmølleparker: Nordsøen Syd, Nordsøen Midt og Hesselø. Her blev det besluttet, at staten skal dække udgifterne til forundersøgelserne for at sikre en smidig proces og skabe gennemsigtighed for markedet.

Desuden får klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslaget fremover mulighed for i forbindelse med konkrete udbud at beslutte, om det er staten eller udbudsvinderen, der skal betale for forundersøgelserne. Det handler om, at der så ikke er brug for en lovændring fra gang til gang, når der er indgået en aftale i en aftalekreds.

I Danmark og EU er det helt afgørende, at vi kan forsyne os selv med grøn strøm og med grøn energi. Derfor tager vi jo også politisk mange skridt for at få indfriet potentialet, der er for havvind i Danmark. For det mener vi der er et stort potentiale for. Det er det her lovforslag jo også, altså et skridt nærmere, at vi rent faktisk kan få noget havvind op, og det mener vi er det helt rigtige at gøre, og derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det. Ja, her får I også fornøjelsen af mig.

Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at beslutte, at staten i stedet for vindere af et havvindsudbud kan afholde Energinets udgifter til forundersøgelser af arealer til havvindmølleparker. Ændringen skal sikre, at staten kan finansiere disse forundersøgelser ved fremtidige udbud uden at ændre loven hver gang.

Danmarksdemokraterne stemmer for, da det er den politiske aftale om udbudsrammerne for tre havvindmølleparker, som vi allerede har tiltrådt. Det giver fleksibilitet og forudsigelighed i planlægningen af kommende havvindsprojekter og sikrer, at staten kan tage et mere aktivt ansvar for at få projekterne hurtigt i gang.

Havvindmøllebranchen får selvfølgelig også gavn af det her forslag. Og i Danmarksdemokraterne er vi meget bevidste om, at jo mere strøm vi får lavet på havet, des mindre pres kommer der på det åbne land i landdistrikterne, hvor truslerne om jernmarkerne desværre er en stor del af hverdagen.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Og den næste på talerstolen er hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. SF er med i VE-aftalen, hvor vi bl.a. blev enige om, at staten skal dække Energinets udgifter til forundersøgelser i forbindelse med de tre udbud af havvindmølleparker. Derfor støtter vi naturligvis forslaget, men som vi desværre har set flere eksempler på, medfører en folketingsbeslutning om, at Energinet skal løse en given opgave, ikke altid, at det sker – eller i hvert fald ikke, at det altid sker til tiden eller inden for en rimelig tidshorisont. For hvis regeringen ikke samtidig sikrer, at de myndigheder, som Energinet samarbejder med, har tilstrækkelige ressourcer til at løse deres opgaver, så kan afgørende vigtige opgaver blive forsinket, og det ser vi jo bl.a. i forbindelse med Energinet.

Den problemstilling tog SF fat på i forbindelse med VE-aftalen, og vi bidrog til at få løst noget af det, men jeg frygter, at vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af den rundbarbering af de grønne ministerier, som ligger i regeringens finanslovsforslag. Men den diskussion skal vi nok tage i et andet forum.

SF bakker op om det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Staten skal med det her lovforslag afholde udgifterne til forundersøgelser for tre kommende havvindmølleparker, og det er jo bare en anden måde at støtte disse projekter på. Jeg synes, det virker uheldigt, da det modarbejder, at man gennemskueliggør og viser, hvor meget støtte man egentlig giver til havvindmølleparkerne.

Havvind har vi intet imod, men skal vi bruge så mange milliarder kroner på mere energi, så er endnu flere ustabile vejrafhængige kilder, som enten producerer meget lidt eller kannibaliserer på hinanden, når det endelig blæser, så vi skal støtte dem på så mange forskellige måder med så mange penge, ikke løsningen – og slet ikke, når alt fra Energinet over Green Power Denmark til Klimarådet bekymret udgiver rapporter om dalende forsyningssikkerhed som følge deraf. Kurs mod brownouts ændres ikke af mere ustabilitet.

Liberal Alliance har anvist en anden vej, som modvirker disse ekstreme udsving på priser og elmangel. Liberal Alliance stemmer derfor imod forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Vi fortsætter talerrækken. Nej, undskyld, der kom lige en spørger ind her i sidste øjeblik, og det er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Hvis hr. Steffen W. Frølund taler om det udspil, Liberal Alliance kom med den anden dag, som det, der er at udstikke en anden vej, så er det jo en idé om, at man med meget stor statsstøtte i 2040 – længe efter at nye havvindmølleparker kan stå klar – potentielt, hvis en teknologi udvikler sig, som man håber, kan levere strøm i væsentlig mindre mængder end dem, der vil komme med de havvindmølleparker, vi taler om her. Det er det, forslaget er. Og samtidig er det jo stik imod en aftale – altså at tage penge og rykke tæppet væk under den – som de partier, man skulle forestille at være i alliance med, har indgået med det nuværende regering.

Er det forslag seriøst? Mener I det? Altså, skal vi standse udbygningen af havvind i Danmark og måske i 2040 få mindre strøm end det, vi kunne have fået? Er det reelt det, I vil?

Ordføreren.

Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte. Der er så mange ting, der bliver sagt, iblandet så mange misforståelser, at det er svært at finde ud af, hvad for en man skal hive i først. Men hvad angår pengene, bliver det sagt, at det er dyrt. Nej, det er ikke dyrt. Det er billigere end den vej, som spørgeren foreslår vi skal.

Så siger han, at der kommer mindre strøm ud af det. Ja, det gør der, men til gengæld er den der lige præcis, når den skal bruges. Og 600 MW på det rigtige tidspunkt er altså lidt bedre end 0 MW, når det ikke blæser. Så på den måde er det ekstremt meget mere værd.

Den næste ting er det om, at det er en usikker teknologi – det sagde ministeren også før – og noget, der ikke findes. Nej, det findes. Det bliver bygget allerede nu i Canada. Vattenfall i Sverige peger på, at det er den teknologi, de vil sætte op ved Ringhals. Der siger den svenske regering, at det har de midt i 2030'erne. Det er langt hurtigere end nogen energiøer nogen sinde kommer på banen.

Jeg synes slet ikke på nogen måde, at det er urealistisk. Jeg synes faktisk det er urealistisk og bekymrende, at man tør satse så mange af danskernes penge på noget, som vi overhovedet ikke aner om virker. Der er mange flere atomkraftværker i spil, end der er energiøer.

Spørgeren.

Det, som Liberal Alliance foreslår, er jo, at vi skal standse med at gøre noget, vi ved virker i dag, og som vi i dag gør og lykkes med. Og det er en dyb mistro til, at teknologi kan udvikle sig til noget, der gør det bedre, billigere og nemmere at lagre den vedvarende energi, vi producerer. Det er det jo et udtryk for, altså at batterier, power-to-x, brint og andre ting skal vi ikke gå videre med, og at det kan bruges til noget. Men vi kan måske i 2040 – det er det årstal, der nævnes i Liberal Alliances eget udspil, og det er derfor, jeg siger det – producere mindre strøm end det, der ligger i forslaget her.

Tror Liberal Alliance selv på, det kan lade sig gøre, når Konservative, Venstre og andre partier er imod det, som Liberal Alliance foreslår?

Ordføreren.

Hvis man er bekymret for, at man ikke kan få stabil grøn strøm, hvis man stemmer på nogle andre partier end Liberal Alliance, så er det jo helt åbenlyst, hvem man skal stemme på. Så allerede der kan vi jo bare sende den anbefaling videre.

Jeg ved ikke engang helt, hvad for et argument jeg skal hive fat i her lige nu. Men hvad angår det med den store teknologisatsning, er det jo ikke os, der laver en teknologisatsning. Vi hiver noget ned fra hylden, som alle mulige andre lande gør. Det er jo ordføreren og regeringen, der laver et kæmpe sats. Nu bliver der foreslået, at vi bare skal vente på, at lagringsteknologierne forhåbentlig og måske bliver bedre, og at ptx bliver rentabelt. Hvem laver satset? Det er jo ikke os.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken, og det er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak, formand, og tak for ordet. Det her forslag handler om at gøre tingene enklere og hurtigere, når vi udbyder havvindmølleprojekter. Når staten i nogle udbud ønsker at betale udgiften til de Energinets forundersøgelser, skal det stå klart i loven, at det er muligt, ikke som midlertidige enkeltbeslutninger fra gang til gang, men som en stabil og gennemskuelig regel. Hvorfor er det fornuftigt?

Det er det, fordi risikoplaceringen i de tidligere faser betyder noget for den konkurrence, der er i udbuddene. Når staten i udvalgte udbud afholder de indledende omkostninger til forundersøgelser, sænker vi adgangsbarriererne, øger sandsynligheden for flere og stærkere bud, og vi kan i sidste ende opnå bedre pris og et lavere støttebehov. Det gavner forbrugerne, og det gavner også den grønne udbygning.

Samtidig binder vi os med lovforslaget ikke til én model. Hjemlen giver mulighed for at vælge fra sag til sag, i forhold til hvad der er bedst, understøtter sund konkurrence og understøtter udbygning af vedvarende energi på havet.

Modellen låser os altså ikke fast. Den gør det muligt at beslutte, ud fra konkrete udbud, om staten skal tage regningen for forundersøgelserne, alt efter hvad der er bedst og fremmer et godt felt af bydere og en rettidig proces.

Beslutningen forankres politisk, inden den skrives ind i udbudsmaterialet, så alle kan se spillereglerne på forhånd. Klarhed giver bedre udbud. Det er god forvaltning og et konkret skridt til at få mere energi fra havvindmøller. Moderaterne kan med glæde støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen spørgsmål, og derfor fortsætter vi talerrækken. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Vi har lige talt om brint, og nu handler det så om havvindmølleprojekter. Det bliver sådan lidt noget med, at det nu er brint, der møder blæst. Og hvis det går efter planen, skal de to til at begynde at lege med hinanden.

Det her lovforslag er ikke rigtig noget, der kan få nogen til at falde ned af stolen, selv om det godt kunne se ud, som om der er nogle, der ved at falde i søvn på stolen, når man kigger ud over salen.

Det her handler bare om, at staten må betale for forundersøgelser, når der skal bygges nye havvindmøller.

Det er lidt ligesom at betale for jordbundsundersøgelser, inden man udbyder opgaven med at bygge et supersygehus. Men selv over det her er der åbenbart nogle, der kan blive uenige.

Af høringssvarene kan man læse, at der er to borgere, som synes, at vi skal hente gas og olie op i stedet for at bygge grønt, fordi det er billigere. Og jeg tænker, at hvis vi stadig væk skal diskutere, om vi skal have den grønne omstilling, altså om den overhovedet skal ske, så bliver det nok rigtig svært for os at nå hinanden. For Konservative handler det om, at vi har truffet en beslutning om grøn omstilling. Nu skal vi bare videre, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til De Konservatives ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen.

Det her er en opfølgning på endnu en aftale, som Enhedslisten er med i. Når jeg læser det her lovforslag, lægger jeg meget vægt på det, der står i § 2, hvor der står:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan helt eller delvist afholde Energinets omkostninger ved forundersøgelser, som gennemføres efter stk. 3.«

Det vil sige, at det her lovforslag altså ikke betyder, at vi sådan i al evighed skal betale for forundersøgelser.

Jeg synes egentlig, vi kommer fra et sted, hvor det har været smart, at staten lavede en vis planlægning, inden man afholdt et udbud af havvindmøller, og dem, der så vandt udbuddet, skulle så betale for de forundersøgelser for at få lov til at høste vores vindenergi et eller andet sted. Det synes jeg egentlig er det bedste princip.

Vi er så kommet et sted hen, hvor det ser ud til, at der kan være en periode, hvor havvindmølleprojekter skal have et statsligt tilskud, og det her er så et indirekte tilskud for de her havvindmølleparker. Vi håber meget, at der kommer nogle gode bud ind her midt i december, så vi kan komme videre med de her tre havvindmølleparker. Vi støtter det her lovforslag, men vi lægger altså vægt på, at det her ikke er noget, som uendeligt kan bruges til at understøtte de vindmølleaktører, som skal opføre vores vindmølleparker.

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og denne gang er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak, formand. Jeg skal lige starte med at sige, at jeg er her for vores klimaordfører, hr. Nick Zimmermann, og har taget den her sag for ham.

Det, vi står med i dag, er ikke bare et teknisk lovforslag. Det er endnu en brik i regeringens grønne prestigeprojekt, og det er et projekt, der kan komme til at koste danskerne op mod 55 mia. kr. Dansk Folkeparti er ikke med i den aftale, og det er med god grund.

Vi ønsker ikke at lægge stemmer til endnu et milliarddyrt projekt, hvor regningen ender med at ligge hos helt almindelige danskere, mens gevinsten er uvis. Vi ønsker ikke at kaste enorme beløb efter havvindmølleparker uden omtanke og uden sikker gevinst for befolkningen. Vi ønsker ikke at se staten tage hele risikoen, bare fordi regeringen har forhandlet en dårlig aftale.

Lovforslaget i dag handler om de indledende forundersøgelser til tre havvindmølleparker i Nordsøen Syd og Nordsøen Midt, men det er ikke bare småbeløb, vi taler om. Der er allerede bevilget over 750 millioner skattekroner, og næste år venter yderligere 25 mio. kr. Det skal alt sammen lægges oven i en aftale, der i forvejen kan koste op mod 55 mia. kr.

Det er penge, der kunne være brugt på noget andet, f.eks. på at sikre en værdig ældrepleje, på at lette skatten for dem, der knokler hver eneste dag, eller på at give en håndsrækning til de mange familier, der kæmper med stigende priser på dagligvarer.

I stedet for vælger regeringen at sende endnu flere penge afsted til en havvindmølleplan, som selv markedet ikke tror på. For hvis det virkelig var en god forretning, ville markedet nok selv tage risikoen. Nu står staten i stedet for med regningen. Staten skal betale for undersøgelserne, for opførelsen og for finansieringen, og når staten skal løbe risikoen hver eneste gang, er det måske værd at stoppe op og spørge sig selv, om det her overhovedet er en sund eller bæredygtig model, eller om det i virkeligheden er et tegn på, at projektet slet ikke bør gennemføres.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set ikke imod grøn omstilling. Vi støtter den gerne, men det skal være en grøn omstilling, der giver mening; det skal være en omstilling, hvor danskerne bliver rigere, og ikke fattigere. Vi har allerede investeret massivt i vindmøller og solceller, men når vinden ikke blæser, solen ikke skinner og priserne eksploderer, så hjælper det altså ikke at kaste endnu flere penge i samme retning. Strømmen skal stadig komme et sted fra, og det er netop i de perioder, hvor elpriserne eksploderer, at vi mangler en stabil og driftssikker løsning.

Derfor ser vi i Dansk Folkeparti kernekraft som et oplagt og fornuftigt supplement. Atomkraft leverer CO₂-fri strøm hele døgnet uanset vind og vejr. Det kan sikre både stabile priser og en tryg energiforsyning. Det er ansvarlig energipolitik, der både tager hensyn til økonomien og til klimaet, og det er langt mere bæredygtigt end endnu et vindeventyr, hvor staten betaler og danskerne må håbe på, at solen altid skinner, og at vinden altid blæser.

Vi skal ikke bruge milliarder af skattekroner på projekter, bare fordi de bliver kaldt grønne. Vi skal sikre, at danskerne kan mærke forbedringer i deres hverdag, i velfærden og på elregningen. Og her står vi altså med over 700 mio. kr. lagt oven i de 55 mia. kr., som staten allerede er klar til at sende ud ad døren. Staten betaler, staten løber risikoen, men danskerne får ingen garantier.

Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at det er på tide at tage reelt ansvar og vælge en anden vej. Det skal være en vej, hvor vi vi prioriterer teknologier, der altid leverer, hvor vi får noget for pengene, og hvor vi sætter danskerne først. Derfor stemmer vi imod det her forslag.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ingen spørgsmål. Jeg ser ikke nogen til stede fra Radikale Venstre, og derfor fortsætter vi talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Alternativet vil gerne gøre det muligt for staten at støtte forundersøgelser af arealer til vindmølleparker. Tak, formand.

Tak. Der er ingen spørgsmål. Nu er vi igennem talerrækken. Jeg giver nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg ved ikke, om der tages tid på, hvor hurtigt ordførerne kan få sagt det, de mener, men det, hr. Torsten Gejl leverede, var hvert fald kvikt.

Tak for ordførernes bemærkninger til lovforslaget, og tak til de partier, der den 19. maj i år indgik en aftale sammen med regeringen om at udbyde yderligere tre havvindmølleparker på mere attraktive vilkår, herunder muligheden for statsstøtte og mere fleksibilitet. Det var ikke nogen let beslutning, tror jeg, for nogen af os at krydse den streg, men det kommer jo på bagkant af, at vi i den næsten tilsvarende kreds af partier var sammen om et udbud, der ikke indeholdt elementer af statsstøtte, og det viser sig så desværre, at i den tid, vi lever i, kan det ikke lade sig gøre, uden at staten går ind og hjælper med at risikoafdække.

Hvad leverer den aftale så? Får vi noget for pengene? Den leverer grøn strøm svarende til forbruget i 3 millioner husstande. Det er selvsagt afgørende i en tid, hvor vi skal sikre, at Danmark kan producere en energimængde, der gør, at vi kan klare os selv, både forstået som at dække Danmarks forbrug og naturligvis også understøtte, at vores nabolande også gradvis kan gøre sig uafhængige af brug af fossil energi. For at mindske de samlede udgifter for opstillerne besluttede vi, at staten skal afholde Energinets omkostninger i forbindelse med forundersøgelserne til de tre parker. De omkostninger har tidligere været afholdt af budvinder.

For lige at gøre logikken meget klar hænger det her jo sammen med, at vi nu skal lave et udbud, hvor der er et element af statsstøtte. Det vil sige, at enten betaler staten direkte forundersøgelserne, sådan at byderne ikke skal forholde sig til den regning og den risiko, der er der, eller også kommer staten til at betale via et højere tilskud eller et mindre attraktivt bud på parkerne. Derfor vil jeg bare følge op på det, som Enhedslisten påpegede, i forhold til at det her en mulighed. Det er jo ikke sådan, at vi har besluttet, at ved alle fremtidige udbud, hvis vi forhåbentlig engang igen kommer i den situation, at der ikke skal betales tilskud, så skal byderne ikke betale forundersøgelsesomkostningerne.

For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt med en lovændring.

Folketingets Finansudvalget har allerede givet staten hjemmel til at afholde de forundersøgelsesomkostninger, som falder i 2025. Men nogle enkelte af Energinets omkostninger falder altså først i 2026, og lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, sikrer, at staten også kan afholde disse. Lovforslaget giver derudover også mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren fremadrettet kan beslutte, hvordan forundersøgelsesomkostningerne skal afholdes mellem staten og budvinder. Det vil selvfølgelig ske efter drøftelse med de relevante aftalepartier. Som jeg forklarede før, afhænger det jo rigtig meget af, hvad den fremadrettede prisudvikling bliver på havvind. Sigtet med det er, at vi undgår at skulle lave lovændringer løbende på det her punkt. Med de bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak til ministeren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.