L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
L 6 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

Center for varme, affald og

gas

Kontor

Kontor for gas, PtX og be-

redskab

Dato

9. september 2025

J nr.

2025-1113

Høringsnotat vedr. forslag til Brintaccelerationslov

Forslag til Brintaccelerationslov blev sendt i ekstern høring den 9. juli med frist for afgivelse af

høringssvar den 21. august.

Der er modtaget i alt 13 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 8 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Brintbranchen

Dansk Erhverv

Dansk Metal

Danske Advokater

Esbjerg Kommune

Green Power Denmark

Klog Energi Kommunerne (Lemvig, Struer og Holstebro Kommune)

Aabenraa Kommune

/ SOFHA

Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Københavns Kommune

Dansk Arbejdsgiverforening

Byggeskadefonden

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Dataetisk Råd har valgt ikke at udarbejde et egentligt høringssvar, men har indsendt generelle

bemærkninger.

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efter-

fulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.

For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar,

som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Generelle bemærkninger til lovforslagets formål og anvendelsesområde

Nr. 2 Forhold, roller og frister inden for og uden for byggelinjer

Nr. 3 Tilsynsmyndigheder og afskæring af klageadgang

Nr. 4 Forhold til anden kommunal planlægning

Side 1/4

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 1: Generelle bemærkninger om lovforslagets formål og anvendelsesområde

Brintbranchen, Dansk Erhverv, Green Power Denmark og Dansk Metal bakker alle op om

lovforslaget, som de vurderer vil understøtte Energinets tidsplan for idriftsættelse af

brintinfrastruktur fra Esbjerg til Tyskland (”Syvtallet”) i 2030 og som kan styrke Danmarks

klimaindsats, samt europæisk forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. De fremhæver

positivt, at forslaget adresserer centrale barrierer, hvilket bl.a. er til gavn for brintsektoren i

Danmark.

Alle organisationerne understreger dog, at brintudbygning i Danmark alene kan lykkes, hvis

de underliggende forudsætninger, især udbygningen af elnettet og tilgængeligheden af grøn

strøm, understøttes tilsvarende. Uden et parallelt fokus på VE-udbygning og netkapacitet

risikerer brintinfrastrukturen at blive forsinket i sin anvendelse.

Dansk Metal og Klog Energi Kommunerne (Struer, Lemvig og Holstebro Kommune)

fremhæver, at brintinfrastrukturen bør udbygges ud over Esbjerg-forbindelsen og forbinde

områder med strømproduktion og brintprojekter, herunder styrkepositionen i Nordjylland.

Dansk Metal påpeger i den forbindelse et behov for langsigtet planlægning af andre

strækninger af brintinfrastruktur end Syvtallet, samt vigtigheden i at have regionale

styrkepositioner i mente, når brintrøret yderligere skal udbygges. Dertil anbefaler Klog Energi

Kommunerne, at loven ikke afgrænses til én strækning (Syvtallet), men danner rammen for

den samlede udrulning af Danmarks Hydrogen Backbone (DHB).

Klog Energi Kommunerne (Struer, Lemvig og Holstebro Kommune) anfører, at der fortsat er

behov for politisk afklaring om etableringen af brintledningen til Idomlund, da en tydelig plan

er afgørende for at sikre investeringer, udnytte eksisterende infrastruktur og fastholde arbejds-

pladser i Nordvestjylland.

Klog Energi Kommunerne bemærker, at lovforslaget ikke indeholder størrelse eller angivelse

af en potentiel byggelinje langs et brintrør. Kommunerne forventer, at relevante kommuner

bliver inddraget tidligt ifm. Idomlund, således fremtidige arealreservationer og byggelinjer pla-

ceres hensigtsmæssigt. Dertil anfører Klog Energi Kommunerne, at tidlig ekspropriation og

byggelinjer kan påvirke kommunernes lokalplanlægning, som kan medføre tilpasningsbehov

af lokalplaner mv. Ydermere bemærker kommunerne, at kommunen bør informeres om Ener-

ginets forundersøgelser, således det kan koordineres med kommunens øvrige aktiviteter.

Dataetisk Råd anbefaler generelt, at ministerier redegør for de dataetiske konsekvenser af

lovforslag.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for de indsendte høringssvar og den brede

opbakning til lovforslaget. Det er positivt, at organisationerne ser forslaget som et vigtigt bidrag

til at muliggøre idriftsættelse af Energinets brintinfrastrukturprojekt i 2030. Ministeriet noterer

sig samtidig den anerkendelse, der gives til lovforslagets tiltag for at håndtere væsentlige bar-

rierer for etableringen af brintinfrastruktur i Danmark.

Ministeriet noterer sig aktørernes pointe om vigtigheden af udbygningen af elnettet og tilgæn-

geligheden af grøn strøm som forudsætninger for udbygningen af brintinfrastruktur. Ministeriet

vil dog påpege, at nærværende lovforslag ikke adresserer disse emner. Lovforslaget har bag-

grund i ”Aftale om brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet” af 6. februar 2025.

Aftalepartierne er enige om et behov for at forkorte og robustgøre Energinets tidsplan for Syv-

tallet. Derfor adresserer nærværende lovforslag udelukkende tiltag, der skal understøtte rea-

liseringen af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den tyske grænse i 2030.

Side 2/4

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet er opmærksom på branchens ønske om politisk afklaring af de næste særskilte

strækninger af brintinfrastrukturen. Til det bemærker ministeriet, at der er tale om en meget

stram tidsplan med betydelig risiko for forsinkelse, og det er derfor nødvendigt, at projektet i

første omgang fokuseres til strækningen mellem Esbjerg og Tyskland – det såkaldte ”Syvtal”.

Af den politiske aftale fremgår det desuden, at fokus på Syvtallet ikke betyder, at aftaleparti-

erne har forladt ambitionen om, at der kan etableres et fuldt jysk brintbackbone. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet har allerede igangsat et arbejde, som er i gang med at se på de

næste særskilte strækninger med inddragelse af tværkommunale og lokale interessenter samt

brancheaktører.

Ministeriet noterer sig Klog Energi Kommunernes bemærkninger vedr. fremtidig planlægning

af brintrørssystemer og har videresendt bemærkningerne til Energinet.

I forhold til persondata og dataetiske konsekvenser har ministeriet indsat tekst herom i de

almindelige bemærkninger vedrørende fremrykket overtagelse, idet ansøgning herom kan in-

deholde følsomme personoplysninger, særligt helbredsoplysninger. Energinet og netvirksom-

hederne, som modtager ansøgningen, samt i tilfælde af klage ekspropriations- og taksations-

myndighederne vil skulle iagttage reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven.

Ad nr. 2: Forhold, roller og frister indenfor og udenfor byggelinjer

Esbjerg og Aabenraa Kommune efterlyser en tydeligere og mere præcis beskrivelse af deres

rolle og ansvar i sager både inden for og uden for byggelinjerne. De peger på, at kommunerne

ofte er første myndighed, der møder sagerne, og at det indebærer en risiko for fejl, hvis

ansvaret alene placeres hos lodsejer. Samtidig fremhæves, at § 4, stk. 3, er uklar og pålægger

kommunerne et betydeligt ansvar uden tilstrækkelig vejledning om, hvilke forhold de konkret

skal reagere på, såfremt en kommunalbestyrelse skal give tilladelse til byggeri eller anden

retlige eller fysiske foranstaltninger på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer. Aabenraa

Kommune ønsker desuden en tydelig og specifik angivelse af byggelinjen.

Dertil bemærker Esbjerg og Aabenraa Kommune begge, at lovforslaget ikke indeholder en

frist for Energinet inden for byggelinjer, hvorimod der er fastsat en frist på to måneder uden

for pålagte byggelinjer. Kommunerne anfører, at fristen på to måneder for Energinet er

uforholdsmæssig lang ift. kommunernes egne frister, hvorfor denne diskrepans kan medvirke

til, at kommunerne ikke kan opfylde svarfrister ifm. fx ansøgning om byggetilladelse, såfremt

Energinet bruger to måneder på behandling af en tilladelse. Esbjerg Kommune finder, at

Energinet bør kunne foretage deres sagsbehandling af tilladelse indenfor en måned.

Aabenraa Kommune påpeger, at begrebet ”brugere”, der er omfattet af regler uden for og

inden for byggelinjer, er uklart, idet det ikke fremgår, om det omfatter fx lejere, erhvervslejere

eller forpagtere, som ikke har tinglyst adkomst, men kan have væsentlige interesser i sagen.

Derudover fremhæves, at også andre relevante myndigheder bør inddrages.

Ministeriets bemærkninger:

I forhold til bemærkningerne vedr. kommunernes roller og an-

svar inden og uden for byggelinjer vil ministeriet bemærke, at de foreslåede bestemmelser i

det væsentlige svarer til, hvad der gælder for kommunernes forpligtelser efter jernbaneloven

og en række tidligere projekteringslove på transportområdet. Dog er den foreslåede bestem-

melse i § 4, stk. 3, i forlængelse af høringen tilpasset, så de forhold, kommunalbestyrelsen

forpligtes til at give Energinet oplysning om, afgrænses til tilladelser til de foranstaltninger, der

er nævnt i den foreslåede § 2, stk. 3, dvs. opførelse af ny bebyggelse eller tilbygning til eksi-

sterende bebyggelse, væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopførelse af

nedbrændt eller nedrevet bebyggelse og etablering af andre anlæg og indretninger af blivende

Side 3/4

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

art. I forhold til ønsket om en tydelig og specifik angivelse af byggelinjen bemærkes, at lov-

forslaget alene muliggør, at Energinet kan pålægge byggelinjer. Hvis Energinet vælger at ud-

nytte denne beføjelse, vil Energinet bl.a. skulle offentliggøre byggelinjepålægget, herunder

forudsætningsvist placeringen af byggelinjen.

Ministeriet noterer kommunernes bemærkninger vedr. frister for sagsbehandling inden for og

uden for byggelinjer. Bemærkningerne er sendt til Energinet til orientering. Ministeriet vil des-

uden bemærke, at de foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelserne vedr. frister for an-

lægsmyndighedens stillingtagen til meddelelser fra bygherrer og kommunalbestyrelser om

byggearbejde m.v. inden og uden for byggelinjer fastsat i jernbaneloven, lov om offentlige veje

m.v. samt en række tidligere projekteringslove på transportområdet. Ministeriet vil ydermere

tilføje, at Energinet er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper om god forvaltnings-

skik i deres myndighedsudøvelse, hvilket bl.a. indebærer, at sager skal behandles inden for

rimelig tid og ikke må trække unødigt ud.

Med hensyn til definitionen af ”brugere” vil ministeriet bemærke, at forslaget alene forpligter

Energinet til at sende meddelelse til ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af

pålægget, hhv. forbuddet, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. Brugere, hvis adkomst ikke

fremgår af tingbogen, vil ikke modtage meddelelse. Sådanne brugere vil - såvel som øvrige

interessenter - kunne varetage deres interesser på baggrund af den påkrævede offentliggø-

relse af byggelinjepålægget, hhv. forbuddet. De foreslåede bestemmelser svarer i denne hen-

seende til reglerne om offentliggørelse og meddelelse af byggelinjepåbud og forbud som fin-

des i jernbaneloven og lov om offentlige veje m.v. samt en række tidligere projekteringslove

på transportområdet.

Ad nr. 3: Tilsynsmyndigheder og afskæring af klageadgang

Esbjerg og Aabenraa Kommune udtrykker bekymring over § 7, stk. 5, idet det er uklart, hvem

der fører tilsyn med afgørelserne, når kommunerne ikke længere har denne rolle. Det skaber

usikkerhed i forhold til håndtering af borgerhenvendelser og opfølgning i anlægsfasen,

herunder væsentlige vilkår som fx reetablering af diger. Samtidig rejser det spørgsmål om, i

hvilket omfang bestemmelsen tilsidesætter naturbeskyttelseslovens § 73, og om borgernes

manglende adgang til at klage til et uafhængigt klagenævn. Kommunerne peger på, at klager

til ministeren bryder med sædvanlig praksis og foreslår i stedet en fortsat adgang til

klagenævnet, eventuelt via en fast track-ordning.

Danske Advokater bemærker ligeledes lovforslagets afskæring af klageadgang. Danske

Advokater finder, at det forekommer uproportionalt, at man fratager borgere og kommunale

tilsynsmyndigheder klageadgang i en række situationer, fordi man gerne ser brintsalget til

Tyskland fremrykket. Danske Advokater foreslår i stedet en forenklet klagesagsproces med

en kort sagsbehandlingstid.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet ønsker at bemærke, at lovforslagets § 7, stk. 5, ikke

regulerer kommunalbestyrelsens tilsyn. Bestemmelsen medfører derimod, at de kommunale

tilsynsmyndigheder – dvs. Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet – ikke fører

tilsyn med kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter de i § 7, stk. 1, nævnte love. Ankestyrelsen

fører dermed fx ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse efter NBL § 73.

Ministeriet er enige i, at lovforslagets afskæring af klageadgang er et tiltag, der begrænser de

berørte borgere og virksomheders klagemuligheder. Aftalepartierne bag ”Aftale om brintinfra-

struktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet” af 6. februar 2025 er enige om at optimere

myndighedsprocesser, hvor det er muligt, herunder gennem afskæring af klageadgange, for

at understøtte sandsynligheden for, at Energinets projekt kan gennemføres ift. tidsplanen.

Side 4/4