L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
L 6 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 1234

Folketinget 2025-26

Fremsat den 8. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om foranstaltninger til fremme af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg

til den dansk-tyske landegrænse

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på et brinttransmissions-

system fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse med

forbindelse til det tyske brinttransmissionssystem.

Byggelinjer, forbud og overtagelse af arealer m.v.

§ 2.

Energinet kan pålægge byggelinjer, når det er nød-

vendigt for at sikre gennemførelsen af brinttransmissionssy-

stemet nævnt i § 1.

Stk. 2.

Byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges for en perio-

de af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg

efter stk. 1 forlænges én gang med op til 10 år.

Stk. 3.

På arealer, der ligger inden for en byggelinje, må

der ikke uden tilladelse fra Energinet opføres ny bebyggel-

se eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væ-

sentlige forandringer i eksisterende bebyggelse, genopføres

nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre

anlæg eller indretninger af blivende art.

§ 3.

Energinet skal offentliggøre byggelinjepålæg efter §

2, stk. 1. Senest samtidig med offentliggørelsen skal Energi-

net endvidere sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis

ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst

fremgår af tingbogen.

Stk. 2.

Klage over pålæg af byggelinjer kan ske til klima-,

energi- og forsyningsministeren senest fire uger efter, at

pålægget er offentliggjort. Ministeren kan se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 3.

Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet

afgørelse i eventuelle klagesager, skal byggelinjepålægget

tinglyses med angivelse af hjemmel.

Stk. 4.

Klage over pålæg af byggelinjer tillægges ikke

opsættende virkning, medmindre klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bestemmer det.

Stk. 5.

Et byggelinjepålæg skal respekteres af enhver in-

dehaver af rettigheder over berørte ejendomme fra datoen

for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår rettighederne

er erhvervet.

Stk. 6.

Inden byggearbejde iværksættes på en ejendom,

hvorpå der er pålagt byggelinjer, skal bygherren indhente

oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdets udførelse vil

være i strid med byggelinjepålægget.

Stk. 7.

Klage over helt eller delvist afslag på tilladelse

efter § 2, stk. 3, kan ske til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren, senest fire uger efter at afgørelsen er meddelt den

pågældende. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridelse,

hvis særlige omstændigheder taler for det.

§ 4.

Energinet kan, forud for et eventuelt pålæg af bygge-

linjer efter § 2, stk. 1, nedlægge forbud mod, at der på en

ejendom, der berøres af projekteringen eller etableringen af

brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, foretages de foran-

staltninger, der er nævnt i § 2, stk. 3.

Stk. 2.

Et forbud efter stk. 1 kan nedlægges for en periode

af højst et år og kan ikke nedlægges mere end én gang.

Stk. 3.

Inden en kommunalbestyrelse giver tilladelse til

foranstaltninger, der er nævnt i § 2, stk. 3, på ejendom-

me, der ikke er pålagt byggelinjer, men som berøres af

projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-

met nævnt i § 1, skal kommunalbestyrelsen give Energinet

oplysning herom. Har Energinet ikke inden to måneder efter

at have modtaget en sådan oplysning nedlagt forbud efter

stk. 1, kan tilladelsen gives.

Stk. 4.

Energinet skal offentliggøre forbud efter stk. 1. Se-

nest samtidig med offentliggørelsen skal Energinet endvide-

re sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme

direkte berøres af forbuddet, og hvis adkomst fremgår af

tingbogen.

Stk. 5.

Klage over forbud kan ske til klima-, energi- og

forsyningsministeren senest fire uger efter, at forbuddet er

offentliggjort. Ministeren kan se bort fra en fristoverskridel-

se, hvis særlige omstændigheder taler for det.

DokumentId

Journalnummer

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 6.

Klage over forbud tillægges ikke opsættende virk-

ning, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmer det.

Stk. 7.

Et forbud skal respekteres af enhver indehaver af

rettigheder over berørte ejendomme fra datoen for forbud-

dets offentliggørelse, uanset hvornår rettighederne er erhver-

vet.

§ 5.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren af et areal,

der er pålagt byggelinjer efter § 2, stk. 1, overtage arealet

mod erstatning, når ejeren afskæres fra en udnyttelse, der

er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets

beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den

udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende og omlig-

gende arealer.

Stk. 2.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren af et

areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinjer

efter § 2, stk. 1, overtage arealet mod erstatning, når bygge-

linjerne hindrer afhændelse af arealet på normale vilkår, og

ejeren af særlige personlige grunde ønsker at afstå arealet,

før det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation.

Stk. 3.

Udgør det areal, der er pålagt byggelinjer efter § 2,

stk. 1, kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejen-

dommen overtaget af Energinet, hvis den tilbageværende del

af ejendommen bliver så lille eller af en sådan beskaffenhed,

at det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den bevares som

en selvstændig ejendom, eller hvis det skønnes, at ejendom-

men ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Tilsvarende

gælder, hvis byggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele

ejendommen på normale vilkår i de situationer, der er nævnt

i stk. 2.

Stk. 4.

Afslår Energinet ejerens anmodning efter stk. 1-3,

eller kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse,

kan sagen indbringes for ekspropriations- og taksationsmyn-

dighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved eks-

propriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 6.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren af en ejen-

dom, selv om den ikke er pålagt byggelinjer, i særlige tilfæl-

de overtage ejendommen, før det tidspunkt hvor der kan

foretages ekspropriation, hvis ejendommen berøres særligt

indgribende af en aktivitet i forbindelse med projekteringen

eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1,

og ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Stk. 2.

Afslår Energinet ejerens anmodning efter stk. 1, el-

ler kan der ikke opnås enighed om prisen for ejendommens

overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

Fravigelse af anden lovgivning

§ 7.

Afgørelser vedrørende projekteringen eller etablerin-

gen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1, som træffes

efter lov om naturbeskyttelse, lov om skove eller museums-

loven eller regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2 og

Stk. 2.

Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af kommunalbe-

styrelsen kan påklages af Energinet til klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Stk. 3.

Afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af andre myndig-

heder end kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet

efter bestemmelserne herom i de pågældende love og regler,

jf. dog § 11.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

slutte at overtage en anden myndigheds beføjelser efter love

og regler nævnt i stk. 1 i en nærmere bestemt sag, der

vedrører projekteringen eller etableringen af brinttransmissi-

onssystemet nævnt i § 1.

Stk. 5.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-

syn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til

brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 4 pålægge

kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug

for en vurdering af forhold, der reguleres i love og regler

nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune. Mini-

steren kan herunder pålægge, at oplysningerne skal afgives i

en bestemt form.

Adgang til forundersøgelser m.v.

§ 8.

Energinet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang

til en privat ejendom med henblik på at foretage sådanne un-

dersøgelser af udendørsarealer, som Energinet skønner nød-

vendige for projekteringen eller etableringen af brinttrans-

missionssystemet nævnt i § 1. Energinet kan under samme

betingelser lade foretage arkæologiske forundersøgelser.

Stk. 2.

Energinet skal underrette de berørte ejere og bruge-

re mindst 14 dage før gennemførelsen af forundersøgelser

efter stk. 1, 1. pkt., og mindst 28 dage før gennemførelsen

af arkæologiske forundersøgelser efter stk. 1, 2. pkt. Er en

direkte underretning ikke mulig, skal oplysning om forun-

dersøgelser og arkæologiske forundersøgelser offentliggøres

i lokale medier el.lign.

Stk. 3.

Tab forvoldt ved skade eller ulempe i forbindelse

med forundersøgelser og arkæologiske forundersøgelser ef-

ter stk. 1, skal erstattes af Energinet. Ved uenighed mellem

skadelidte og Energinet om erstatningens størrelse fastsættes

denne efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-

priation vedrørende fast ejendom.

Ekspropriation m.v.

§ 9.

Energinet kan iværksætte ekspropriation vedrørende

fast ejendom, når det er nødvendigt af hensyn til projekterin-

gen og etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i §

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres

efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

Stk. 3.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 10.

I tilfælde hvor Energinet til brug for projekteringen

og etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1

har erhvervet de nødvendige rettigheder over et areal ved af-

tale i stedet for ved ekspropriation, kan uenighed om erstat-

ningens størrelse påkendes af ekspropriations- og taksations-

myndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i

§§ 17 og 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom finder anvendelse.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen finder § 103 i lov om

offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

Afskæring af klageadgang

§ 11.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser

efter denne lov og ministerens afgørelser efter love og regler

nævnt i lovens § 7 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

Afgørelser efter denne lov og afgørelser efter love

og regler nævnt i lovens § 7 truffet af en myndighed, til hvil-

ken klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret

beføjelser efter denne lov, kan ikke påklages til ministeren

eller anden administrativ myndighed.

Domstolsprøvelse

§ 12.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov

og afgørelser efter love og regler nævnt i lovens § 7 skal

være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er med-

delt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort,

regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af

denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen

ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Straffebestemmelse

§ 13.

Den, der forsætligt borttager, forvansker eller be-

skadiger afmærkninger, som er foretaget i forbindelse med

forundersøgelser og arkæologiske forundersøgelser efter §

8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre strengere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Ikrafttræden

§ 14.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

10.

11.

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Afskæring af klageadgange og mulighed for call-in

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Adgang til forundersøgelser

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pålæg af byggelinjer og mulighed for overtagelse af arealer

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ekspropriation

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

have mulighed for at kræve arealet overtaget af Energinet

mod erstatning.

For det andet foreslås der en bred hjemmel for Energinet

til at gennemføre de nødvendige forundersøgelser, herunder

forundersøgelser, som vil være nødvendige i forbindelse

med etablering af erstatningsnatur og klimarelaterede afvær-

geforanstaltninger.

Herudover foreslås det, at der medtages en bred ekspropria-

tionshjemmel med særligt sigte på at kunne erhverve rettig-

heder over arealer, herunder midlertidig rådighed, før gen-

nemførelsen af ekspropriation til selve brinttransmissionssy-

stemet ved anlægsloven, hvis dette skulle vise sig nødven-

digt for projekteringen og forberedelsen af anlægsfasen. Det

kan særligt blive relevant, såfremt det af tidsmæssige grun-

de vurderes nødvendigt at udføre arkæologiske udgravnin-

ger eller etablere erstatningsnatur, før anlægsloven træder i

kraft.

Endvidere foreslås det, at klageadgangen afskæres i forhold

til en række tilladelser, dispensationer m.v., som Energinet

forventeligt skal indhente efter anden lovgivning i forbin-

delse med de nødvendige forundersøgelser og den senere

etablering af brinttransmissionssystemet – dog således, at

Energinet bibeholder en klageadgang. Det foreslås desuden,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte at

1. Indledning

Regeringen ønsker med lovforslaget at muliggøre brug af en

række værktøjer, der kan bidrage til en kortere og mere ro-

bust tidsplan for etableringen af et brinttransmissionssystem

fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse. Et brinttrans-

missionssystem består af nedgravet rørbunden infrastruktur,

der har til formål at transportere brint, samt stationer, hvor

det er muligt at tilføre brint til eller aftage brint fra syste-

met. Lovforslaget indeholder bestemmelser, som bl.a. skal

sikre Energinets adgang til arealer samt optimering af myn-

dighedsprocesserne. Der forventes desuden i efteråret 2027

fremsat forslag til en anlægslov for projektet med ikrafttræ-

delse den 1. januar 2028.

Det foreslås for det første, at Energinet får mulighed for at

pålægge byggelinjer, inden for hvilke der ikke uden Energi-

nets tilladelse kan opføres ny bebyggelse m.v. Herudover

foreslås det at give Energinet mulighed for forud for pålæg

af byggelinjer at nedlægge foreløbigt forbud mod opførelse

af ny bebyggelse m.v., på ejendomme, der berøres af projek-

teringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet.

I den forbindelse foreslås det, at ejere af arealer, som er

pålagt byggelinjer, eller som berøres særligt indgribende af

aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etableringen

af brinttransmissionssystemet, under visse betingelser skal

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

overtage andre myndigheders beføjelser efter samme love i

enkeltsager (call-in) under hensyn til fremdriften i projektet.

Endelig foreslås en søgsmålsfrist på seks måneder for prø-

velse ved domstolene.

Lovforslaget indebærer ikke nogen fravigelse af de almin-

delige regler, der gælder for Energinet efter lov om Ener-

ginet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023 med

senere ændringer, herunder for så vidt angår formål, organi-

sering, beslutningskompetence og økonomi. Særligt bemær-

kes, at lovforslaget ikke indeholder nogen godkendelse af

brinttransmissionssystemet omfattet af forslaget, herunder af

en specifik linjeføring, eller fravigelse af gældende krav her-

om. Gennemførelse af projektet vil således bl.a. forudsætte

den påkrævede godkendelse af projektet efter § 4 i lov om

Energinet. Energinet har modtaget en sådan godkendelse

den 28. august 2025.

2. Baggrund

Grøn brint og grønne brændstoffer i form af Power-to-X

(PtX) spiller en central rolle i omstillingen til en fossilfri

fremtid og kan understøtte EU’s mål om klimaneutralitet

senest i 2050. PtX dækker over en række teknologier, som

alle tager udgangspunkt i, at strømkilder udnyttes til at frem-

stille brint. Brinten kan bruges direkte i f.eks. færger eller

industrien eller viderekonverteres til andre brændstoffer og

produkter, f.eks. jetfuel og ammoniak. PtX og produktionen

af grøn brint baseret på strøm fra vedvarende energikilder

kan bidrage til CO

-reduktioner, forsyningssikkerhed i Eu-

ropa og nye grønne arbejdspladser.

PtX er også en vigtig brik i udviklingen af nye grønne

erhvervs- og eksportmuligheder for Danmark, hvor der sær-

ligt fra tysk side er interesse for at aftage grøn dansk brint

understøttet af brintinfrastruktur. Dette skyldes bl.a. krav

i VEIII-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv

(EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv

98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvaren-

de energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)

2015/652) om, at 42 % af det samlede brintforbrug i indu-

strien i EU skal være baseret på grøn brint i 2030.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Dansk Fol-

keparti og Alternativet har den 22. maj 2023 indgået 1.

delaftale om ejerskab og drift af fremtidens danske, rørbund-

ne brintinfrastruktur. Af denne fremgår, at Energinet skal

etablere og drive det danske brinttransmissionssystem.

Første fase består af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg

til den dansk-tyske landegrænse. Hensigten med den stræk-

ning af brintinfrastrukturen er at eksportere grøn brint pro-

duceret i Danmark til det tyske marked, herunder til tyske

industrivirksomheder.

PtX-branchen har tilkendegivet, at det vil være økonomisk

mest attraktivt, hvis brinttransmissionssystemet fra Esbjerg

til den dansk-tyske landegrænse idriftsættes senest i 2030,

grundet muligheden for at indgå aftaler om levering af brint

til tyske partnere. Tyskland står foran en massiv industriom-

stilling væk fra fossil energi, og her er grøn brint en vigtig

del af løsningen. Det forventes bl.a., at der i udbudsbetingel-

serne i flere af de tyske brintudbud vil være et krav om, at

brintleverandører senest skal levere brint i 2030 for at kunne

deltage i og eventuelt vinde udbuddene.

Energinet opdaterede i 2024 det forventede tidspunkt for

idriftsættelse af brinttransmissionssystemet fra 2028 til 2032

efter at have identificeret en række udfordringer i forbindel-

se med modning og projektering heraf.

For at afhjælpe den væsentlige forsinkelse af projektet

blev der den 6. februar 2025 indgået en politisk aftale om

”Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet”

mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Aftalen indeholder beslutning om at understøtte realiserin-

gen af brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland

(”Syvtallet”) i 2030. Der skal således etableres et brinttrans-

missionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse,

og projektet består af nyetablering af brintrør fra Esbjerg til

Veerst samt konvertering af et eksisterende metangasrør til

transport af brint fra Veerst til den dansk-tyske landegrænse.

Der er tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko

for forsinkelse, og Energinet har vurderet, at idriftsættelse

inden udgangen af 2030 kun vil være mulig, såfremt der

ikke opstår forsinkelser eller kun helt uvæsentlige forsin-

kelser i de enkelte dele af projektet. Det vurderes derfor

nødvendigt, at der vedtages en anlægslov for projektet med

ikrafttrædelse i januar 2028, samt at der forinden, ved det-

te lovforslag, muliggøres en række tiltag, som allerede fra

projektets indledende faser kan medvirke til at formindske

risikoen for forsinkelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i forlængelse

af den politiske aftale endvidere ved brev af 19. maj 2025

fastsat, at Energistyrelsen er miljøvurderingsmyndighed for

projektet, jf. muligheden herfor i § 17, stk. 7, i lov om miljø-

vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 med

senere ændringer, (herefter miljøvurderingsloven).

Arbejdet med projektering, etablering og senere drift af

brinttransmissionssystemet vil hovedsageligt blive varetaget

af Energinets helejede datterselskaber. Efter § 2, stk. 6, i

lov om Energinet, kan Energinets datterselskaber dog ikke

varetage myndighedslignende opgaver, som en række af be-

føjelserne foreslået muliggjort ved dette lovforslag vil udgø-

re. Grænsedragningen mellem myndighedslignende og mere

driftsprægede opgaver og dermed fordelingen af opgaverne

mellem moderselskabet og datterselskaberne foretages efter

bemærkningerne til § 2, stk. 6, i lov om Energinet af Energi-

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

net og fastlægges i koncerninstruksen, som skal forelægges

klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse, jf.

§ 5, stk. 4, i lov om Energinet. Henvisninger i lovforslaget

til »Energinet« skal i den forbindelse forstås som omfatten-

de både Energinet og Energinets helejede datterselskaber, i

det omfang den konkrete opgave vil skulle varetages af et

datterselskab.

Det bemærkes, at Energinet skal overholde forvaltningslo-

ven, lov om offentlighed i forvaltningen og lov om aktind-

sigt i miljøoplysninger, da disse love gælder for Energinet

og virksomhedens helejede datterselskaber, jf. § 17 i lov om

Energinet og § 1, stk. 2, i lov om aktindsigt i miljøoplysnin-

ger.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Afskæring af klageadgange og mulighed for call-in

3.1.1. Gældende ret

Gennemførelse af et anlægsprojekt af en størrelse som brint-

transmissionssystemet vil som oftest forudsætte en række

godkendelser, tilladelser og dispensationer efter plan-, na-

tur-, miljø- og museumslovgivningen m.v. Dette vil særligt

være tilfældet i anlægsfasen, men også i projekteringsfasen

kan de nødvendige forundersøgelser, f.eks. arkæologiske

søgerender, kræve en række dispensationer m.v., hvis de

skal gennemføres på beskyttede arealer.

Nedenfor beskrives en række af de dispensationer m.v., som

det forventes, det vil blive aktuelt at indhente allerede i for-

bindelse med projekteringen af brinttransmissionssystemet,

samt de gældende muligheder for at påklage afgørelser her-

om. Gennemgangen er ikke udtømmende, men omfatter de

væsentligste dele af den regulering, der foreslås fraveget ved

forslaget.

I kapitel 2 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 927 af 28. juni 2024 med senere ændringer, (herefter

naturbeskyttelsesloven) er der fastsat forbud mod tilstands-

ændringer af bl.a. naturtyperne naturlige søer, beskyttede

vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev

(såkaldte § 3-beskyttede naturtyper). Herudover indeholder

kapitel 2 en række forbud mod tilstandsændringer eller be-

byggelse inden for forskellige beskyttelseslinjer, herunder

strandbeskyttelseslinjen, sø- og å-beskyttelseslinjen, skov-

byggelinjen, fortidsmindebyggelinjen og kirkebyggelinjen.

Naturbeskyttelseslovens kapitel 5 indeholder bl.a. bestem-

melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må

forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I

tilknytning hertil fremgår det, at yngle- eller rasteområder

for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadi-

ges eller ødelægges.

Gennemførelse af forundersøgelser, der berører de nævnte

arealer, beskyttelseslinjer eller naturtyper, kan herefter kræ-

ve dispensation. En sådan kan i visse tilfælde meddeles efter

naturbeskyttelseslovens kapitel 10 af enten kommunalbesty-

relsen, ministeren for grøn trepart eller Styrelsen for Grøn

Arealomlægning og Vandmiljø. En dispensation kan eventu-

elt indeholde vilkår om eksempelvis afværgeforanstaltninger

eller etablering af erstatningsnatur.

Efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kan fredningsnævnet

gennemføre fredning af landarealer og ferske vande. En

fredning kan omhandle bevaring af den nuværende tilstand

eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal

bevares, samt indeholde påbud og forbud vedrørende areal-

ernes anvendelse. Fredningsnævnet kan efter samme kapitel

meddele dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det

ansøgte ikke vil stride imod fredningens formål.

Efter kapitel 12 i naturbeskyttelsesloven kan en række af-

gørelser efter loven påklages til Miljø- og Fødevareklage‑

nævnet. Herudover er fastsat en række øvrige regler om

adgangen til at påklage afgørelser efter loven, herunder om

klageberettigelse, klagefrist, opsættende virkning og forbud

mod udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristens

udløb m.v.

Kapitel 3 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af

26. maj 2023 med senere ændringer, (herefter skovloven)

fastsætter regler om anvendelsen af fredskovspligtige area-

ler, herunder om pligt til at holde arealet bevokset med træer

og om begrænsninger i adgangen til at foretage hugst. I

skovlovens kapitel 4 fastsættes endvidere regler om beskyt-

telse af skovnaturtyper og levesteder for arter, herunder om

at bevaringsværdige egekrat og ydre skovbryn af løvtræer

og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares, og at sø-

er, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge

og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke

er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, fordi de er min-

dre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, ikke må ændres.

Efter skovlovens kapitel 7 kan Styrelsen for Grøn Arealom-

lægning og Vandmiljø i visse tilfælde dispensere fra disse

bestemmelser. Styrelsen kan i den forbindelse fastsætte vil-

kår, herunder bl.a. om erstatningsskov.

Efter kapitel 9 i skovloven kan en række afgørelser efter

loven påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kapitlet

indeholder herudover en række øvrige regler om adgangen

til at påklage afgørelser efter loven, herunder om klagebe-

rettigelse, klagefrist, opsættende virkning og forbud mod

udnyttelse af en meddelt tilladelse før klagefristens udløb

m.v.

Museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. juli

2025, fastsætter i kapitel 8 a forbud mod tilstandsændring af

sten- og jorddiger og af fortidsminder. Efter samme kapitel

kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra

forbuddet mod tilstandsændringer af sten- og jorddiger. Ved

dispensation kan der bl.a. stilles vilkår om, at der etableres

erstatningsdiger. For så vidt angår fortidsminder kan kultur-

ministeren i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod

tilstandsændringer. Ministeren kan i den forbindelse stille

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vilkår, herunder om, at der for ansøgerens regning skal udfø-

res en arkæologisk undersøgelse.

Kapitel 8 a i museumsloven indeholder endvidere regler om,

at visse afgørelser efter kapitlet kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet. Herudover er fastsat en række øvrige

regler om adgangen til at påklage afgørelser efter kapitlet,

herunder om klageberettigelse, klagefrist, opsættende virk-

ning og forbud mod udnyttelse af en meddelt tilladelse før

klagefristens udløb m.v.

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, (herefter kommune-

styrelsesloven) fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommu-

nerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for

offentlige myndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

er øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn viger, i

det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage

stilling til den pågældende sag, jf. kommunestyrelseslovens

§ 48, stk. 3. De kommunale tilsynsmyndigheder har derfor

ikke kompetence til at føre tilsyn for så vidt angår de sager,

der kan påklages til f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Anlægslove, som i Danmark traditionelt anvendes ved stør-

re statslige anlægsprojekter særligt på vej- og baneområ-

det, indeholder under hensyn til fremdriften i projekterne

ofte bestemmelser om fravigelse af anden lovgivning, som

den ovenfor beskrevne. Ud over direkte undtagelser fra

f.eks. krav om tilladelser og dispensationer ses almindelig-

vis afskæring af den administrative klageadgang og det

kommunale tilsyn samt hjemmel til, at ressortministeren

kan beslutte at overtage andre myndigheders beføjelser i

enkeltsager, der vedrører projektet, f.eks. behandlingen af

en konkret dispensationsanmodning fra anlægsmyndigheden

(call-in). Endvidere ses det ofte fastsat, at ministeren kan

pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger

til brug for ministerens behandling af sådanne sager.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Tilladelser eller dispensationer meddelt til Energinet til brug

for projekteringen og etableringen af brinttransmissionssy-

stemet vil efter gældende lovgivning ofte kunne påklages

administrativt i henhold til de fastlagte procedurer i den på-

gældende lovgivning. Det vil ikke alene være Energinet, der

som adressat for afgørelsen er klageberettiget, men – afhæn-

gig af afgørelsesgrundlaget – også bl.a. ejeren af den ejen-

dom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, visse

lokale og landsdækkende foreninger og organisationer samt

enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. Klager

over mange af de ovenfor beskrevne afgørelser vil endvidere

som udgangspunkt have opsættende virkning. I det tilfælde,

at rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en afgø-

relse, vil myndigheden desuden efter praksis være nødsaget

til at meddele afgørelse om standsning af igangværende ar-

bejde. Videre arbejde med forundersøgelser eller etablering

vil herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler

sagen. De gældende klageadgange kan derfor indebære be-

tydelige risici og usikkerheder for projektet i form af forsin-

kelse og fordyrelse.

Det foreslås derfor ved lovforslagets § 7, at afgørelser ved-

rørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissi-

onssystemet, som træffes efter naturbeskyttelsesloven, skov-

loven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør af

disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myn-

dighed, samt at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fø-

rer tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser, og herun-

der kommunalbestyrelsens tilsynspligt, på områderne. Der

vil fortsat være mulighed for at indbringe afgørelserne for

domstolene. Dog foreslås det, at der skal gælde en frist her-

for på seks måneder af hensyn til projektets fremdrift, jf. den

foreslåede § 12. Der vil desuden være almindelig adgang

til at klage til Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke har

opsættende virkning.

Under hensyn til realiseringen af brinttransmissionssystemet

foreslås det som en undtagelse til ovenstående, at Energinet

kan påklage de omfattede afgørelser efter de almindelige

regler i de pågældende love. Det kan bl.a. være relevant,

hvis Energinet får afslag på en dispensation eller pålægges

vilkår for en sådan, som kan medføre forsinkelser. Særligt

for så vidt angår kommunalbestyrelsernes afgørelser foreslås

det, at Energinet kan påklage disse til klima-, energi- og for-

syningsministeren. Ministeren vil have en betydelig indsigt i

sammenhængen og rammerne for det samlede projekt, som

vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager.

Af samme grund foreslås det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan beslutte at overtage en anden myndig-

heds beføjelser efter naturbeskyttelsesloven, skovloven eller

museumsloven eller regler udstet i medfør heraf i enkeltsa-

ger, der vedrører projekteringen eller etableringen af brint-

transmissionssystemet (call-in). Bestemmelsen kan også væ-

re relevant, hvis en myndighed ikke inden for den nødvendi-

ge tidsramme træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig

betydning for fremdriften i projektet, herunder muligheden

for at gennemføre afgørende forundersøgelser.

Endelig foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe

oplysninger til brug for ministerens behandling af klage- og

call-in-sager.

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke ved, at de omfat-

tede afgørelser som hidtil skal træffes efter reglerne i natur-

beskyttelsesloven, skovloven og museumsloven samt regler

udstedt i medfør heraf. De krav og betingelser, som gælder

for tilladelser og dispensationer m.v. efter disse love og reg-

ler, vil således fortsat være gældende. Dette gælder både for

andre myndigheders afgørelser, og hvor klima-, energi- og

forsyningsministeren træffer afgørelse i en klage- eller call-

in-sag. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder

skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages

hensyn til en ansøgers, en bygherres eller en samfundsmæs-

sig interesse i et givent projekt, vil hensynet til projektet

kunne indgå med betydelig vægt.

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De foreslåede bestemmelser vil finde anvendelse for afgø-

relser og sager vedrørende såvel projekteringen som eta‑

bleringen af brinttransmissionssystemet. Bestemmelserne er

dog særligt rettet imod behovet for fravigelser knyttet til

projekteringsfasen, idet det forventes, at der ved den anlægs-

lov, som påtænkes vedtaget forud for etableringen af brint-

transmissionssystemet, vil være behov for at fastsætte yder-

ligere fravigelser fra anden lovgivning, tilsvarende hvad der

ses i andre anlægslove. Da der i projekteringsfasen primært

vil være tale om gennemførelse af diverse forundersøgelser,

hvis udstrækning vil være begrænset, og hvor indgrebene

som udgangspunkt alene vil have midlertidig karakter, vur-

deres antallet af borgere og organisationer m.v., som berøres

af de foreslåede fravigelser knyttet til projekteringsfasen at

være relativt beskedent.

De foreslåede bestemmelser vil alene gælde afgørelser og

sager vedrørende projekteringen og etableringen af brint-

transmissionssystemet. Afgørelser og sager vedrørende den

efterfølgende drift af brinttransmissionssystemet og eventu-

elle senere ændringer dertil m.v. vil således skulle behandles

og vil kunne påklages efter de almindelige regler.

Ved lovforslagets § 11 foreslås det, at klima-, energi- og

forsyningsministerens afgørelser samt afgørelser truffet af

myndigheder, som ministeren har delegeret beføjelser til,

ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndig-

hed. Dette vil gælde både for afgørelser truffet efter dette

lovforslag og afgørelser efter love og regler nævnt i for-

slagets § 7, dvs. afgørelser truffet efter naturbeskyttelseslo-

ven, skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i

medfør heraf vedrørende projekteringen eller etableringen

af brinttransmissionssystemet. Ministerens afgørelser truffet

efter dette lovforslag omfatter bl.a. afgørelser af klager over

Energinets pålæg af byggelinjer, jf. det foreslåede § 3, stk. 2,

og nedlæggelse af forbud, jf. det foreslåede § 4, stk. 5.

Afskæringen er fundet nødvendig af hensyn til projektets

fremdrift, idet klagesager vil kunne indebære risici og usik-

kerheder for projektet i form af forsinkelse og fordyrel-

se. Der vil fortsat være mulighed for at indbringe de omfat-

tede afgørelser for domstolene, dog inden for en frist på

seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Der vil desuden være

almindelig adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Århus-konventionen af 25. juni 1998 vedrører adgangen til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. EU

er kontraherende part i Århus-konventionen. Forslaget æn-

drer som beskrevet ikke ved, at det fortsat vil være muligt

at prøve en sag ved domstolene, og lovforslaget lever op

til Århus-konventionen, idet det foreslås fastsat i forslagets

§ 12, stk. 2, at retten ved søgsmål om miljøforhold skal

påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkomme-

ligt høje for de berørte parter. Lovforslaget ændrer ikke

på domstolenes muligheder for efter gældende ret efter en

konkret vurdering at tillægge søgsmål opsættende virkning

eller efter en konkret vurdering at afvise søgsmål på grund

af manglende retlig interesse, eksempelvis hvis en sagsøger

ikke er tilstrækkeligt konkret berørt af den omhandlede

afgørelse. Processen ved danske domstole forudsættes at

leve op til kravene i Århus-konventionen m.v. Efter dansk

praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets

almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af

Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe

spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de

danske domstole. Forpligtelser i henhold til Århus-konventi-

onen er derfor opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til

at anlægge et civilt søgsmål.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 7, 11 og 12 og

bemærkningerne hertil.

3.2. Adgang til forundersøgelser

3.2.1. Gældende ret

Det følger af § 3 i lov om fremgangsmåden ved ekspropria-

tion vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 386

af 13. april 2023, (herefter ekspropriationsprocesloven), at

anlægsmyndigheden kan foretage de nødvendige forbered-

ende opmålinger, nivellementer og andre tekniske forarbej-

der og undersøgelser, når der i lovgivningen er hjemmel til

ekspropriation. Under samme betingelser kan anlægsmyn-

digheden foretage arkæologiske forundersøgelser. De angiv-

ne undersøgelser skal varsles mindst 14 dage før gennemfø-

relsen, dog mindst 28 dage for så vidt angår arkæologiske

forundersøgelser. Forvoldes der skader ved arbejderne, fast-

sættes erstatning herfor efter ekspropriationsproceslovens

regler om ekspropriationserstatningers fastsættelse. Den, der

forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærknin-

ger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes

med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straf-

feloven.

Lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16.

august 2023 med senere ændringer, (herefter gasforsynings-

loven) finder også anvendelse på brint, jf. gasforsyningslo-

vens § 2, stk. 1.

Efter § 55, stk. 1, i gasforsyningsloven kan klima-, energi-

og forsyningsministeren til etablering og drift af de nød-

vendige transmissionssystemer, når almenvellet kræver det,

tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Energinet har på dette grundlag adgang til at foretage de

i ekspropriationsprocesloven angivne forundersøgelser m.v.

i forbindelse med projekteringen og etableringen af brint-

transmissionssystemet omfattet af forslaget.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er afgørende for realiseringen af projektet inden for

tidsplanen, at Energinet har adgang til at foretage alle nød-

vendige forundersøgelser uden at være afhængig af at skulle

afvente en senere ekspropriation.

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For at sikre, at der ikke med forsinkelse til følge kan rejses

tvivl om omfanget af Energinets forundersøgelsesadgang ef-

ter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gasforsyningslovens

§ 55, foreslås en nyaffattet, konkret afstemt bred hjemmel til

foretagelse af forundersøgelser specifikt gældende for pro-

jekteringen og etableringen af brinttransmissionssystemet

omfattet af forslaget. Herved sikres samtidig samlede og

transparente retlige rammer omkring projektet.

Det foreslås bl.a., at forundersøgelsesadgangen omfatter alle

typer af undersøgelser, som Energinet vurderer er nødven-

dige. Herudover foreslås det fastslået, at adgangen omfat-

ter undersøgelser relateret til nødvendige supplerende foran-

staltninger. Dette kan bl.a. være etablering af adgangsveje

og oplagspladser, af erstatningsnatur eller af klimarelaterede

afværgeforanstaltninger, f.eks. udpegning af arealer til bort-

ledning og nedsivning af vand.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen angives direk-

te, at adgangen til en privat ejendom kan ske uden retsken-

delse mod behørig legitimation, hvis det skønnes nødven-

digt.

Lignende bestemmelser om adgang til forundersøgelser, for

så vidt angår retten til adgang uden retskendelse og undersø-

gelser relateret til etablering af klimarelaterede afværgefor-

anstaltninger, findes bl.a. i § 99 i lov om offentlige veje

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april 2024 med se-

nere ændringer, (herefter vejloven) og § 38 i jernbaneloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 11. august 2023 med senere

ændringer.

De foreslåede varslingsfrister, erstatningsregler og strafbe-

stemmelser svarer i det væsentlige til de gældende bestem-

melser herom i ekspropriationsproceslovens § 3.

3.3. Pålæg af byggelinjer og mulighed for overtagelse af

arealer

3.3.1. Gældende ret

Byggelinjer anvendes bl.a. på vej- og baneområdet til at

sikre gennemførelsen af anlæg mod fordyrelser ved, i en

afgrænset periode frem mod anlægsarbejdet, at begrænse

muligheden for at opføre ny bebyggelse m.v. inden for de

pålagte byggelinjer. Forud for et eventuelt pålæg af bygge-

linjer kan anlægsmyndigheden midlertidigt nedlægge forbud

mod de samme foranstaltninger, som kan hindres ved byg-

gelinjer.

Efter tinglysningslovens § 1, stk. 1, skal rettigheder over fast

ejendom som udgangspunkt tinglyses for at opnå beskyttelse

mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Der

foretages imidlertid i en række tilfælde tinglysning af rettig-

heder, selv om tinglysningen ikke i sig selv er nødvendig til

beskyttelse af rettigheden. Det er bl.a. tilfældet i forhold til

byggelinjer pålagt efter vejloven og jernbaneloven, der skal

respekteres af enhver fra datoen for pålæggets offentliggø-

relse, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet. Gyldig-

hedsvirkningen af byggelinjepålæg efter vejloven og jernba-

neloven er dermed knyttet til offentliggørelsen, men vej-

eller jernbanemyndigheden er dog forpligtet til at tinglyse

pålagte byggelinjer.

Byggelinjer er som udgangspunkt erstatningsfri regule-

ring. Hjemmel til byggelinjepålæg suppleres imidlertid på

vej- og baneområdet af en ret for ejeren til at kræve, at

anlægsmyndigheden overtager et areal, som er pålagt byg-

gelinjer, hvis ejeren derved f.eks. afskæres fra en rimelig

udnyttelse af arealet.

Der er ikke hjemmel til pålæg af byggelinjer, nedlæggelse af

forbud eller overtagelse i den forbindelse i gasforsyningslo-

ven eller anden lovgivning relevant for nærværende projekt.

Det fremgår af visse love, herunder § 45 i vejloven og §

33 i jernbaneloven, og en række projekteringslove på Trans-

portministeriets område, at der – ud over de ovennævnte

tilfælde, hvor der er pålagt byggelinjer – efter anmodning

fra ejeren i særlige tilfælde kan ske overtagelse af en ejen-

dom, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer. Det er

en betingelse, at ejendommen berøres særligt indgribende af

en projekterings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med et

projekt omfattet af de pågældende love, og at ejendommen

ikke kan afhændes på normale vilkår.

Der er ikke i gasforsyningsloven eller anden lovgivning,

som er relevant for nærværende projekt, hjemmel til, at en

ejer af en ejendom, som forventes eksproprieret, kan begære

denne overtaget på et tidligere tidspunkt end de ordinære

ekspropriationer.

Energinet er, som statsejet infrastrukturselskab etableret ved

lov, underlagt legalitetsprincippet og øvrige forvaltningsret-

lige krav og principper. Energinet kan alene varetage virk-

somhed, som ligger inden for Energinets formål, jf. § 2,

stk. 1, i lov om Energinet, og som Energinet derudover har

hjemmel i enten § 2, stk. 2, i lov om Energinet eller relevant

sektorlovgivning til at varetage. Energinet kan ikke afholde

omkostninger til aktiviteter, som ikke er omfattet af eller har

nødvendig tilknytning til virksomhed, som Energinet kan

varetage. Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor være

et led i Energinets varetagelse af sine lovhjemlede opgaver

og de retlige forpligtelser for Energinet, som følger heraf.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Energinet får bemyndigelse til at sikre de

nødvendige arealer til brinttransmissionssystemet ved at

kunne pålægge byggelinjer, nedlægge forbud og overtage

arealer.

Muligheden for at pålægge byggelinjer vil sikre projektet

mod fordyrelse, eller i yderste konsekvens umuliggørelse,

og samtidig sikre ejere og brugere af de berørte ejendomme-

ne mod senere krav om nedrivning af bygninger m.v., der

eventuelt lige så godt kunne være placeret andre steder på

ejendommen.

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis byggelinjer pålægges, vil ejere og brugere af de berørte

ejendomme ikke uden tilladelse fra Energinet kunne opføre

ny bebyggelse eller andre indretninger af blivende art eller

foretage væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse

m.v. Et byggelinjepålæg vil være tidsbegrænset til højst 10

år, men der vil kunne træffes en ny afgørelse om byggelin-

jepålæg i op til 10 år yderligere, hvis der er behov for at

opretholde en pålagt byggelinje. Energinet vil ved et eventu-

elt pålæg eller forlængelse heraf konkret skulle vurdere, om

en varighed under 10 år vil være tilstrækkelig.

Det foreslås, at Energinet skal tinglyse byggelinjepålæg,

men at gyldighedsvirkningen knyttes til den forudgående

offentliggørelse af pålæggene, som Energinet også skal fo-

restå. Tinglysningen vil således ikke få nogen rettighedsbe-

skyttende funktion, men skal tjene til oplysning af borgere

og virksomheder. Herved fraviges det almindelige udgangs-

punkt efter tinglysningslovens § 1, stk. 1. Dette skal sikre,

at den foreslåede ordning svarer til, hvad der gælder for

så vidt angår offentliggørelse og tinglysning af tilsvarende

byggelinjepålæg på vej- og baneområdet.

Tilsvarende hvad der gælder på bl.a. på vej- og baneområdet

foreslås det endvidere, at Energinet, forud for et eventuelt

pålæg af byggelinjer, kan nedlægge forbud mod de samme

foranstaltninger, som kan hindres ved byggelinjer. Et sådant

forbud vil kunne nedlægges for en periode af højst et år og

vil ikke kunne nedlægges mere end én gang.

For at sikre de berørte borgere og erhvervsvirksomheder

en tilfredsstillende retsstilling foreslås samtidig, at disse i

visse tilfælde kan kræve, at Energinet overtager arealer, som

er pålagt byggelinjer, bl.a. hvis de derved afskæres fra en

rimelig udnyttelse af arealerne.

Ud over overtagelse i forbindelse med pålæg af byggelinjer

foreslås det, at der indsættes en bestemmelse svarende til

bl.a. vej- og baneområdet, hvorefter Energinet efter anmod-

ning fra ejeren af en ejendom, selv om den ikke er pålagt

byggelinjer, i særlige tilfælde kan overtage ejendommen, før

det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis

ejendommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i

forbindelse med projekteringen eller etableringen af brint-

transmissionssystemet nævnt i § 1, og ejendommen ikke kan

afhændes på normale vilkår.

Det foreslås, at hvis Energinet afslår ejerens anmodning, el-

ler hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for ejendom-

mens overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations-

og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriations-

procesloven.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet og ekspropriations-

og taksationsmyndigheder vil kunne komme i besiddelse

af personoplysninger, herunder følsomme personoplysnin-

ger, i forbindelse med behandling af konkrete anmodninger

om fremrykket overtagelse og eventuel klagesagsbehand-

ling. Anmodning vil i nogle tilfælde blive begrundet i, at

ejeren har særlige personlige årsager til at ønske ejendom-

men overtaget før det tidspunkt, hvor der kan foretages

ekspropriation. Særlige personlige årsager kan f.eks. være

sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre sociale

grunde, jf. nærmere bemærkningerne til § 5, stk. 2, og § 6,

stk. 1. En anmodning om fremrykket overtagelse vil derfor i

visse tilfælde indeholde følsomme personoplysninger, f.eks.

helbredsoplysninger. Med hensyn til personoplysninger for-

udsættes det generelt, at Energinet og ekspropriations- og

taksationsmyndighederne iagttager reglerne i databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de data-

beskyttelsesretlige principper i forordningens artikel 5 og

reglerne om oplysningspligt over for den registrerede i arti-

kel 13 og 14, herunder med hensyn til de eventuelle følsom-

me personoplysninger, som måtte indgå i sagen.

For nærmere om byggelinjer, forbud og overtagelse henvises

til lovforslagets §§ 2-6 og bemærkningerne hertil.

3.4. Ekspropriation

3.4.1. Gældende ret

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten

er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge

lov og mod fuldstændig erstatning.

Gasforsyningsloven finder også anvendelse på brint, jf. gas-

forsyningslovens § 2, stk. 1.

Det følger af gasforsyningslovens § 55, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det,

kan tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende

fast ejendom til etablering og drift af de nødvendige trans-

missionssystemer, herunder klynger.

Ifølge gasforsyningslovens § 55, stk. 5, finder ekspropria-

tion i henhold til bl.a. stk. 1 sted efter reglerne i ekspropria-

tionsprocesloven.

Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for

staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgiv-

ningen er hjemlet ekspropriation til formålet.

Af kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven fremgår bl.a.,

at når transportministeren har henvist ekspropriationsbegæ-

ringen til behandling ved en ekspropriationskommission,

skal ekspropriationskommissionen afholde en besigtigelses-

forretning på stedet, jf. § 12, stk. 1. Under besigtigelsesfor-

retningen foretager kommissionen en almindelig prøvelse af

det foreliggende projekt, jf. § 12. Hvis anlægsmyndigheden

efter besigtigelsesforretningen ønsker at gennemføre projek-

tet, træffer transportministeren beslutning om meddelelse af

ekspropriationsbemyndigelse, medmindre beslutning herom

er truffet før besigtigelsen, jf. ekspropriationsproceslovens

§ 14, stk. 1. Ekspropriationskommissionen afholder herefter

ekspropriationsforretning.

For ekspropriationer efter ekspropriationsprocesloven fore-

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tager ekspropriationskommissionen derfor en tilbundsgåen-

de prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødven-

dig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig,

indebærer bl.a., at det almindelige proportionalitetsprincip

skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan

således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspro-

priationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre

indgribende måde.

De tilladelser i henhold til anden lovgivning, der er nød-

vendige for at gennemføre de foranstaltninger, der ønskes

eksproprieret til, skal som udgangspunkt være til stede på

tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen. Dette kan f.eks.

være tilladelse efter § 25 i miljøvurderingsloven og plan-

grundlag efter planloven m.v. Det er anlægsmyndighedens

ansvar at have indhentet de nødvendige tilladelser efter an-

den lovgivning, hvilket påses af ekspropriationskommissio-

nen.

Spørgsmål om erstatningens størrelse ved aftaler på ekspro-

priationslignende vilkår kan ikke indbringes for ekspropria-

tions- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropria-

tionsprocesloven eller en anden administrativ instans, hver-

ken i medfør af gasforsyningsloven eller i medfør af andre

regler, der er relevante for nærværende projekt.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det forventes, at hovedparten af de ekspropriationer, der

bliver nødvendige for etableringen af brinttransmissionssy-

stemet, sker med den kommende anlægslov.

Ekspropriation til brug for brinttransmissionssystemet vil

også kunne ske efter de gældende regler i gasforsyningslo-

ven. I praksis vil dette dog vanskeligt kunne lade sig gøre,

før den planlagte anlægslov er vedtaget, da de nødvendige

tilladelser m.v. til projektet som helhed først forventes at

blive givet med anlægsloven eller i perioden herefter, og

betingelserne for ekspropriation efter de gældende regler og

praksis formentlig ikke vil være opfyldt.

Der kan imidlertid opstå behov for, at Energinet kan erhver-

ve arealer eller rettigheder over arealer allerede i projekte-

ringsfasen, for at de nødvendige undersøgelser og forbered-

ende foranstaltninger kan foretages. Dette vurderes særlig

at kunne være relevant, hvis de arkæologiske forundersø-

gelser viser, at der skal foretages egentlige arkæologiske

udgravninger, før der kan foretages anlægsarbejder på det

pågældende areal. Det kan f.eks. også blive relevant, hvis de

foretagne miljøundersøgelser og vurderingerne heraf viser,

at det er nødvendigt at etablere erstatningsnatur, forud for

at eksisterende beskyttet natur, herunder både beskyttede

naturtyper, fredskovpligtig skov og biotoper og diger, der

fungerer som levesteder for beskyttede arter, påvirkes af

anlægsarbejdet. Da det ikke er sikkert, at alle de nødvendige

rettigheder kan erhverves ved aftale, kan der blive behov for

ekspropriation.

Det foreslås derfor i lovens § 9 at indsætte en hjemmel til at

foretage ekspropriation allerede i projekteringsfasen.

Ekspropriation vil efter grundlovens § 73 kun kunne ske,

hvis det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Der vil der-

for kun kunne ske ekspropriation, hvis der er en høj grad af

sikkerhed for, at de foranstaltninger, der eksproprieres til, vil

være nødvendige for, at etablering af brinttransmissionssy-

stemet kan fuldføres i 2030. Da tidsplanen for etableringen

forudsætter, at etableringen kan påbegyndes umiddelbart ef-

ter vedtagelse af en anlægslov, kan det være nødvendigt at

foretage visse foranstaltninger, som kræver ekspropriation,

på et tidligere tidspunkt end det efter de gældende regler

ville blive anset for nødvendigt. Ved vurderingen af nød-

vendigheden af en ekspropriation, vil der med lovforslaget

skulle lægges betydelig vægt på hensynet til, at de nødven-

dige foranstaltninger til forberedelse af etableringen af brint-

transmissionssystemet kan ske så tidligt, at der ikke skabes

forsinkelser af selve etableringen.

Den foreslåede hjemmel vil derfor kunne anvendes, selv

om de nødvendige tilladelser og dispensationer m.v. til eta-

blering af selve anlægget, der efter gældende ret vil skulle

foreligge, før der kan foretages ekspropriation, endnu ikke

er givet, idet de først gives ved eller i forlængelse af anlægs-

loven.

Den foreslåede hjemmel til ekspropriation vil imidlertid ik-

ke kunne bringes i anvendelse, før Energinet har indhentet

de nødvendige tilladelser og dispensationer vedrørende de

konkrete aktiviteter, som Energinet vil ekspropriere ret til at

gennemføre på de konkret berørte ejendomme, eller der er

opnået bindende forhåndstilsagn el.lign.

I visse tilfælde kan der opnås enighed mellem Energinet og

en lodsejer om erhvervelse af en rettighed, men ikke om

erstatningens størrelse.

Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor der er indgået

aftale på ekspropriationslignende vilkår om rettigheder over

et areal i en begrænset periode, f.eks. til midlertidige foran-

staltninger, og hvor erstatningen først kan opgøres senere,

ved tilbagelevering af arealet. Der kan også være tale om

tilfælde, hvor erstatningen kan opgøres umiddelbart i forbin-

delse med indgåelse af aftalen, men der ikke kan opnås

enighed om størrelsen.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at der skal være

mulighed for at indbringe spørgsmålet om erstatning for en

anden uvildig instans ud over domstolene. Hvis en sådan

mulighed ikke findes, kan det afholde lodsejere fra at indgå

aftale, særlig i de tilfælde, hvor erstatningen først kan fast-

sættes senere, og det kan derfor føre til flere egentlige eks-

propriationer. Samtidig vurderes det, for at sikre et ensartet

erstatningsniveau for aftaler og egentlige ekspropriationer,

at det er mest hensigtsmæssigt, at erstatningen i disse tilfæl-

de fastsættes af samme instans, som ville skulle tage stilling

hertil, hvis erhvervelsen var sket ved ekspropriation.

Det foreslås derfor, at spørgsmålet om erstatning i sådanne

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tilfælde kan indbringes for en ekspropriationskommission

nedsat efter ekspropriationsprocesloven.

Efter forslaget vil der derudover være adgang til at indbrin-

ge ekspropriationskommissionens afgørelse for en taksati-

onskommission nedsat efter ekspropriationsprocesloven.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser

for staten.

Med lovforslaget foreslås mulighed for hjemtagelse af

sagsbehandling af enkeltsager efter naturbeskyttelsesloven,

skovloven og museumsloven, samt regler udstedt i medfør

heraf ved brug af call-in. Myndighedsbehandling af disse

sager varetages normalt af bl.a. kommunalbestyrelsen, Sty-

relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller kultur-

ministeren, og det vil derfor have både økonomiske og im-

plementeringsmæssige konsekvenser for staten, såfremt der

gøres brug af call-in-bestemmelsen.

Merudgifter i forbindelse med ressourcebehovet i Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet finansieres via interne om-

prioriteringer under Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets egen ramme.

Lovforslaget vurderes at ville medføre implementeringskon-

sekvenser for staten.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der giver Energinet

en række værktøjer til at sikre, at brinttransmissionssystemet

kan etableres inden for den fastlagte tidsplan. Enkelte af dis-

se bestemmelser kan forventes at medføre en øget mængde

opgaver i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herun-

der Energistyrelsen.

Eksempler på opgaver som følge af lovforslaget kan

være sagsbehandling af enkeltsager ved anvendelse af

den foreslåede call-in-bestemmelse og klagesagsbehandling

vedr. byggelinjepålæg, forbud og afgørelser vedrørende pro-

jektet truffet efter naturbeskyttelsesloven, skovloven og mu-

seumsloven, samt regler udstedt i medfør heraf.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-

ser og implementeringskonsekvenser for regionerne.

Ved brug af den foreslåede call-in-bestemmelse på enkelt-

sager, som normalt behandles af kommunalbestyrelsen, vil

arbejdsmængden i den enkelte kommune blive mindsket. I

og med at der vil være tale om relativt få enkeltsager, og

idet klima-, energi- og forsyningsministeren til brug for

behandlingen af indkaldte sager vil kunne pålægge kommu-

nalbestyrelsen at tilvejebringe visse oplysninger, vil dette

dog samlet set have en minimal påvirkning på den samlede

arbejdsmængde i den enkelte kommune, og det forventes

derfor ikke, at anvendelse af call-in-bestemmelsen vil have

økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner.

Forslaget om, at en kommunalbestyrelse skal informere

Energinet, inden der gives tilladelse til byggeri m.v. på ejen-

domme, der berøres af projekteringen eller etableringen af

brinttransmissionssystemet, vurderes ligeledes alene at ville

medføre meget begrænsede konsekvenser for kommunerne.

Det vurderes desuden, at lovforslaget er i overensstemmelse

med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget giver Energinet mulighed for at pålægge byg-

gelinjer. Såfremt denne mulighed udnyttes, kan det have ad-

ministrative konsekvenser for eventuelle virksomheder, der

ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne,

idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet

oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdet vil komme i

strid med byggelinjepålægget, og efter at have opnået Ener-

ginets tilladelse hertil. De økonomiske konsekvenser forbun-

det med afslag på at kunne opføre ny bebyggelse m.v.,

samt for eventuelle virksomheder, over for hvilke Energinet

udnytter den foreslåede mulighed for at nedlægge forbud

mod opførelse af ny bebyggelse m.v., vil være begrænsede,

idet der forventeligt vil være tale om bebyggelse, der ellers

senere ville kunne kræves nedrevet. Samtidig vil både virk-

somheder, hvis arealer pålægges byggelinjer, og hvis ejen-

dom berøreres særligt indgribende af projekteringen eller

etableringen af brinttransmissionssystemet, i visse særlige

tilfælde kunne kræve, at Energinet overtager disse arealer og

ejendomme mod erstatning. Dette vil kræve fremsendelse af

en anmodning herom.

Lovforslaget vurderes potentielt at få økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for Energinet. Energinet har den 28.

august 2025 modtaget godkendelse af projektet i henhold til

§ 4 i lov om Energinet. I medfør af godkendelsen finansieres

Energinets anlægsomkostninger af den statslige låneramme

(såkaldt ”genudlån”) afsat med den politiske aftale ”Brintin-

frastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet”. Derud-

over tilvejebringer staten et statsligt driftstilskud, der skal

finansiere Energinets udgifter med henblik på at bringe tarif-

ferne på niveau med Energinets forventninger til markedets

betalingsvillighed, jf. den politiske aftale. Økonomiske og

administrative konsekvenser for Energinet som følge af lov-

forslaget forventes dækket af den overordnede finansiering

af projektet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for Ener-

ginet vil afhænge af, hvorledes værktøjerne i de enkelte

bestemmelser vil blive brugt i det videre arbejde med pro-

jektet. Energinet må f.eks. forventes at få en øget opgave-

mængde, såfremt den foreslåede mulighed for pålæg af byg-

gelinjer udnyttes. Herudover vil eventuelle anmodninger om

tidligere overtagelse af arealer indebære behov for sagsbe-

handling ved Energinet, og kan desuden medføre øgede eller

fremrykkede omkostninger, såfremt der er borgere, der får

medhold i deres anmodning.

Samlet set vurderes det, at de administrative konsekvenser

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for erhvervslivet ikke vil overstige bagatelgrænsen på 4 mio.

kr.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Såfremt lovforslagets bestemmelse, der giver Energinet mu-

lighed for pålæg af byggelinjer, udmøntes i faktiske pålæg,

kan det have administrative konsekvenser for borgere, der

ønsker at gennemføre byggearbejde inden for byggelinjerne,

idet dette først vil kunne iværksættes, efter der er indhentet

oplysning hos Energinet om, hvorvidt arbejdet vil komme i

strid med byggelinjepålægget, og efter at have opnået Ener-

ginets tilladelse hertil.

Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage afgørelser

vedrørende projektet, som træffes efter naturbeskyttelseslo-

ven, skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i

medfør heraf, til anden administrativ myndighed. Dette in-

debærer, at borgerne vil være henvist til domstolene, hvis de

ønsker en afgørelse prøvet.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Med lovforslagets §§ 7 og 11 foreslås det, at klageadgangen

afskæres i forhold til en række tilladelser og dispensationer

m.v., som Energinet forventeligt skal indhente efter anden

lovgivning, samt i forhold til klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser efter dette lovforslag.

EU er kontraherende part i Århus-konventionen af 25. juni

1998. Processen ved danske domstole forudsættes at leve op

til kravene i Århus-konventionen beskrevet i pkt. 3.1.2. Ef-

ter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter

dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer

omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således

bl.a. indbringe spørgsmål om lovligheden af forvaltningsak-

ter for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom

af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod

Storbritannien, præciseres i forslagets § 12, stk. 2, at retten

ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet

af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er

uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen vil

påhvile samtlige retsinstanser.

Med lovforslagets § 12, stk. 2, og øvrige nationale regler

vedrørende sagsomkostninger og adgang til foreløbige rets-

midler m.v. vurderes lovforslaget, herunder de foreslåede

bestemmelser om afskæring af klageadgang, at leve op til

Århus-konventionens regler om adgang til klage og dom-

stolsprøvelse på miljøområdet. Der henvises til lovforslagets

§ 12 og bemærkningerne hertil.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2025

til den 21. august 2025 (43 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alle landets kommuner, Accura Advokatpartnerselskab,

ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Ad-

vokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Akademisk

Arkitektforening, Aluminium Danmark, Andel, Ankenæv-

net på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og

ressourceindustrien under DI), Artelia A/S, Asfaltindustri-

en, BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, Better Energy,

Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Borger, Born-

holms Energi og Forsyning (BEOF), Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen for møller, Branche-

foreningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen

for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen

for Små- og Mellemstore Vindmøller, Branchehuset, Brint-

branchen, Brunata, Bryggeriforeningen, BUILD, Business

Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, An-

lægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byg-

geskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,

Bærebro A/S, C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen,

Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica

Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, CO-industri, Conci-

to, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Mer-

chants, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, Crossbridge

Energy Fredericia, CTR, Daka, DAKOFA, Dana Petrole-

um, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-

ifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene

Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie

Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæ-

gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil

Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjern-

varme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC),

Dansk halm, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,

Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Me-

thanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentan-

svarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk

Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører

og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S,

Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Dan-

ske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Rederi-

er, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, Dan-

ske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening), DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCC Ener-

gi Naturgas, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik,

DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen,

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Drivkraft Danmark, DTU – Myndighedsbetjening, E. ON

Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, Em-

ballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og

Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark,

Energifællesskaber, Energiklagenævnet, Energinet, Energi-

sammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten,

Energycluster, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S,

Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund

(3F), FDM, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkre-

ditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjern-

varme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skattean-

kenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-

ske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA),

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen

Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S,

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsy-

ningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg For-

syning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE,

FSR Danske revisorer, G, GAFSAM, Gaz-system, Gentof-

te og Gladsaxe Fjernvarme, Get2Grid, GRAKOM, Green

Power Denmark, Greenpeace, Grundfos, GTS (Godkendt

Teknologisk service), H2 Energy Esbjerg, Havarikommissi-

onen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hess Denmark

ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el

og varme, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S,

HORESTA, Hulgaard advokater, IBIS, Ineos Danmark, In-

geniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktud-

vikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, Ista

Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, Klima-

bevægelsen, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kommissarius

ved Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius ved

Statens Ekspropriationer på Øerne, KommuneKredit, Kom-

munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka,

Kredsløb A/S, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kom-

mune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kom-

11. Sammenfattende skema

mune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsbyg-

gefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforenin-

gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer

til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes

Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Bio-

gas, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelgrundens Vindmølle-

laug, Mobility Denmark, MorGen Energy, Maabjerg Energy

Center - MEC, N1 A/S, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Na-

tionalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature

Energy, Neptune Energy Denmark ApS, NetVarme, Niras,

NOAH Energi og Klima, Nordisk Energirådgivning ApS,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nor-

lys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nærbutikkernes lands-

forening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær,

Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt,

Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab,

Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Reel Ener-

gioplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Rej-

searbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurations-

branchen.dk, RWE Renewables Denmark A/S, Rådet for

Bæredygtig Trafik, rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet

for grøn omstilling, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-

mesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen

i Danmark, Skovgaard Energy, SMV danmark, SMVdan-

mark, Solar Lightning Consultants ApS, SRF Skattefaglig

Forening, Substain, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tek-

nologisk Institut, Total S. A., TREFOR/EWII, T-REGS,

Varmepumpeindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,

Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK, VELTEK – VVS- og

El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Sko-

ve, Verdo Randers, Vestas, Vestas Wind systems A/S, Vest-

forbrænding, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark,

Vindenergi Danmark, VisitDenmark, Wind Estate A/S, Win-

tershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Æld-

re Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Forsy-

ning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus

Universitet og 92-Gruppen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Gør klima- energi- og forsyningsministeren

stat, kommuner og regioner

brug af muligheden for at hjemtage sagsbe-

handlingen af visse enkeltsager fra kommu-

nalbestyrelser og andre myndigheder, vil det-

te, i tillæg til behandlingen af klager relateret

til projektet, medføre en øget opgavemængde

i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og

dertil knyttede øgede udgifter.

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Gør klima- energi- og forsyningsministeren

stat, kommuner og regioner

brug af muligheden for at hjemtage sagsbe-

handlingen af visse enkeltsager fra kommu-

nalbestyrelser og andre myndigheder, vil det-

te, i tillæg til behandlingen af klager relateret

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

til projektet, medføre en øget opgavemængde

i Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Energinets mulighed for at afslå opførelse af

ny bebyggelse m.v. inden for byggelinjer, el-

ler nedlægge forbud herimod henset til pro-

jekteringen eller etableringen af brinttransmis-

sionssystemet, kan medføre begrænsede nega-

tive økonomiske konsekvenser for eventuelt

berørte virksomheder. De økonomiske konse-

kvenser for Energinet vil afhænge af den kon-

krete anvendelse af de hjemlede værktøjer og

den dermed forbundne øgede opgavemængde,

f.eks. i form af pålæg og administration af

byggelinjer. Eventuelle anmodninger om tidli-

ge overtagelse af arealer vil indebære behov

for sagsbehandling ved Energinet og kan des-

uden medføre øgede eller fremrykkede om-

kostninger.

Lovforslagets bestemmelser kan medføre ad-

ministrative konsekvenser for virksomheder,

der ønsker at gennemføre byggearbejde inden

for pålagte byggelinjer. Energinet må forven-

tes at få en øget opgavemængde, herunder i

forbindelse med behandling af anmodninger

om tidlig overtagelse eller pålæg af byggelin-

jer. Konsekvenserne afhænger dog af, hvor-

dan lovforslagets værktøjer bruges.

Lovforslagets bestemmelser kan medføre ad-

ministrative konsekvenser for borgere, der øn-

sker at gennemføre byggearbejde inden for

pålagte byggelinjer. Dertil afskæres borgernes

administrative klageadgang efter en række lo-

ve, hvorefter borgerne vil være henvist til

domstolene, hvis de ønsker en afgørelse prø-

vet.

Ingen

EU er kontraherende part i Århus-konventionen af 25. juni 1998.

Lovforslagets bestemmelser vurderes at leve op til Århus-konventionens regler om ad-

gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Nej

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering (der i rele-

vant omfang også gælder ved im-

plementering af ikke-erhvervsret-

tet EU-regulering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at loven finder anvendelse på et brint-

transmissionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske lande-

grænse med forbindelse til det tyske brinttransmissionssy-

stem.

Den foreslåede bestemmelse vil alene fastsætte anvendelses-

området for loven og de derved muliggjorte værktøjer. Be-

stemmelsen indebærer ikke nogen geografisk afgrænsning

af området, inden for hvilket brinttransmissionssystemet

vil kunne placeres – hverken for så vidt angår den nærme-

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

re linjeføring eller endepunkter. Loven vil dog kun finde

anvendelse på et brinttransmissionssystem placeret på en

strækning fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse med

forbindelse til det tyske brinttransmissionssystem. Loven vil

alene finde anvendelse på dansk territorium.

De ved loven muliggjorte værktøjer vil primært være rele-

vante i projekteringsfasen, men vil efter den foreslåede be-

stemmelse i § 1, og hvor andet ikke fremgår af de konkrete

bestemmelser, også kunne finde anvendelse herefter. Såle-

des vil der f.eks. med hjemmel i den foreslåede § 8 kunne

foretages eventuelt yderligere nødvendige forundersøgelser

efter anlægsarbejdets opstart, eksempelvis med henblik på

etablering af yderligere nødvendige klimarelaterede afvær-

geforanstaltninger.

Til § 2

Energinet har ikke hjemmel til at pålægge byggelinjer efter

gasforsyningsloven eller anden lovgivning relevant for pro-

jektet.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at Energinet kan pålægge bygge-

linjer, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af

brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.

Det vil herefter være Energinet, der konkret vurderer, om

nødvendighed foreligger. Vurderingen vil dels bero på, om

projektet har en sådan fast karakter, at det konkret vurderes,

at projektet forventes gennemført, herunder i den overordne-

de linjeføring, der ønskes pålagt byggelinjer omkring. Idet

der er indgået politisk aftale vedrørende brinttransmissions-

systemet, og Energinet har modtaget godkendelse af projek-

tet efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger, forventes projektet gen-

nemført. Eventuelle senere ændringer af betydning for den

modtagne § 4-godkendelse vil skulle tages i betragtning

ved efterfølgende vurderinger. Herefter vil der i forhold til

projektets fasthed alene skulle tages stilling til, om projek-

tet forventes gennemført i den overordnede linjeføring, der

ønskes pålagt byggelinjer omkring. Ud over stillingtagen til

projektets fasthed vil Energinet skulle foretage en konkret

afvejning af projektets behov i forhold til sikring af gennem-

førelse inden for tidsplanen og budgettet og det indgreb, der

foretages i ejere og brugeres råden over berørte ejendomme.

Det vil endvidere være Energinet, der vurderer, hvilken ud-

strækning det er nødvendigt, at et eventuelt byggelinjepålæg

skal have. Energinet kan ud over udstrækningen nødvendig-

gjort af det påtænkte anlægsarbejde og selve det fremtidige

brinttransmissionssystem, bl.a. tage hensyn til afstandskrav

gældende for brinttransmissionssystemer, således at der ikke

opføres bebyggelse m.m., der efter anlægget vil være belig-

gende i en sikkerhedszone.

Et pålæg af byggelinjer vil udgøre en afgørelse i forvalt-

ningslovens forstand. Energinet vil i den forbindelse skulle

overholde forvaltningsloven.

Pålæg af byggelinjer efter den foreslåede bestemmelse vil

ikke påvirke eventuelle andre byggelinjer på samme areal

pålagt efter anden lovgivning. Disse vil således fortsat skul-

le overholdes i overensstemmelse med de gældende regler.

I § 2,

stk. 2,

foreslås, at byggelinjer efter stk. 1 kan pålægges

for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan ved et

nyt pålæg efter stk. 1 forlænges én gang med op til 10 år.

Der er tale om en tidsgrænse, der skal sikre, at borgere og

virksomheder ikke bebyrdes for længe af de restriktioner,

der følger af byggelinjepålæg. Energinet vil ved et eventuelt

pålæg eller forlængelse heraf konkret skulle vurdere, om en

varighed under 10 år vil være tilstrækkelig. Her vil bl.a.

kunne lægges vægt på den forventede tidshorisont for pro-

jektets gennemførelse på tidspunktet.

Det foreslås i § 2,

stk. 3,

at der på arealer, der ligger

inden for en byggelinje, ikke uden tilladelse fra Energinet

må opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende

bebyggelse, foretages væsentlige forandringer i eksisterende

bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggel-

se eller etableres andre anlæg eller indretninger af blivende

art.

»Andre anlæg eller indretninger af blivende art« vil bl.a.

omfatte sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, mure, grusgra-

ve, jordvolde, organiseret skovrejsning og ledninger.

Forbuddet mod væsentlige forandringer i eksisterende be-

byggelse vil også gælde, selv om de ikke giver sig udslag

i bebyggelsens ydre. Et byggelinjepålæg vil dog ikke være

til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse og

vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af ek-

sisterende bygninger og anlæg. Et byggelinjepålæg vil heller

ikke være til hinder for salg af ejendommen eller optagelse

af lån mod sikkerhed i ejendommen, for eksempel kreditfor-

eningslån eller boliglån. Derimod vil en ombygning af en

ejendom til andre formål eller erstatning af en træbygning

med en stenbygning falde ind under forbuddet.

Et byggelinjepålæg anses som udgangspunkt som alminde-

lig regulering af ejendomsretten. Det udgør som sådan ikke

et ekspropriativt indgreb, og er principielt erstatningsfrit. I

tilfælde, hvor et byggelinjepålæg virker særligt indgribende,

foreslås det dog, at ejeren får adgang til under visse nærmere

betingelser at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget

af Energinet mod erstatning, jf. de i § 5, stk. 1-4, foreslåede

bestemmelser.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet

med pålæg af byggelinjer, herunder offentliggørelse og ting-

lysning m.v., efter denne og de følgende foreslåede bestem-

melser afholdes af Energinet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at Energinet skal offentliggøre

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

byggelinjepålæg efter § 2, stk. 1. Senest samtidig med of-

fentliggørelsen skal Energinet endvidere sende meddelelse

til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af

pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Der foreslås ingen formkrav til offentliggørelsen. Det vil

være Energinet, som bestemmer, hvilken offentliggørelses-

måde der vil være bedst egnet til at sikre udbredelsen af

afgørelsen om et byggelinjepålæg.

Forpligtelsen for Energinet til senest samtidig med offentlig-

gørelsen at sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis

ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst

fremgår af tingbogen, vil indebære en pligt til at oplyse

disse om beliggenheden af byggelinjer på de pågældende

ejendomme.

Den foreslåede bestemmelse gælder også ved forlængelse

af byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-

gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.

I § 3,

stk. 2,

foreslås, at klage over pålæg af byggelinjer kan

ske til klima-, energi- og forsyningsministeren senest fire

uger efter, at pålægget er offentliggjort. Ministeren kan se

bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder

taler for det.

Klagefristen vil herefter ikke løbe fra meddelelsen om byg-

gelinjepålæg, men fra offentliggørelsen heraf, hvortil også

gyldighedsvirkningen af pålægget vil være knyttet, jf. det

foreslåede § 3, stk. 5. Klagefristen vil dermed i praksis løbe

fra samme tidspunkt som den foreslåede søgsmålsfrist efter

§ 12, stk. 1, idet der efter det foreslåede § 3, stk. 1, vil være

krav om offentliggørelse af byggelinjepålæg.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe-

der, vil ministeren bl.a. kunne lægge vægt på længden af

fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydnin-

gen for klageren og sandsynligheden for medhold.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-

dighed efter det foreslåede § 3, stk. 2, ikke kunne påklages

til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens

beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden

myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til

ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-

ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes

for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden

for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer

heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-

tingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 3,

stk. 3,

at når fristen for klage er udløbet,

og der er truffet afgørelse i eventuelle klagesager, skal byg-

gelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel.

Tinglysning foretages af Energinet, som afholder udgifterne

forbundet hermed.

Tinglysningen vil være af oplysende karakter, jf. bemærk-

ningerne nedenfor til det foreslåede stk. 5, hvoraf det frem-

går, at gyldighedsvirkningen af et byggelinjepålæg er knyttet

til offentliggørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Det foreslås i § 3,

stk. 4,

at klage over pålæg af byggelin-

jer ikke tillægges opsættende virkning, medmindre klima-,

energi- og forsyningsministeren bestemmer det.

Herefter vil en klage over et pålæg af byggelinjer som ho-

vedregel ikke have opsættende virkning. Opsættende virk-

ning vil dog konkret kunne tillægges, såfremt det f.eks.

findes helt urimeligt, at en borger eller en virksomheds plan-

lagte byggeri ikke kan fortsættes. Et andet forhold, der kan

indgå i den konkrete vurdering, er, om Energinet utvivlsomt

har brug for det pågældende areal, eller om linjeføringen

uden forsinkelse eller væsentlig fordyrelse eventuelt kan

rykkes for at skabe plads til det planlagte byggeri.

I § 3,

stk. 5,

foreslås, at et byggelinjepålæg skal respekteres

af enhver indehaver af rettigheder over berørte ejendomme

fra datoen for pålæggets offentliggørelse, uanset hvornår

rettighederne er erhvervet.

Gyldighedsvirkningen af byggelinjepålæg vil således være

knyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til visse ejere og

brugere af berørte ejendomme vil kun være af oplysende

karakter.

Det foreslås i § 3,

stk. 6,

at inden byggearbejde iværksæt-

tes på en ejendom, hvorpå der er pålagt byggelinjer, skal

bygherren indhente oplysning hos Energinet om, hvorvidt

arbejdets udførelse vil være i strid med byggelinjepålægget.

Såfremt en bygherre handler i strid med et nedlagt bygge-

linjepålæg, vil Energinet senere kunne kræve, at bygherren

fjerner det opførte byggeri el.lign.

I § 3,

stk. 7,

foreslås, at klage over helt eller delvist afslag

på tilladelse efter § 2, stk. 3, kan ske til klima-, energi-

og forsyningsministeren, senest fire uger efter at afgørelsen

er meddelt den pågældende. Ministeren kan se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Energinets afslag på

tilladelse til opførelse af ny bebyggelse m.v. inden for en

byggelinje eller betingede tilladelser hertil m.v. kunne påkla-

ges til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Klagefristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er meddelt

den pågældende, dvs. er kommet frem til denne.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe-

der, vil ministeren bl.a. kunne lægge vægt på længden af

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydnin-

gen for klageren og sandsynligheden for medhold.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-

dighed efter den foreslåede § 3, stk. 7, ikke kunne påklages

til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens

beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden

myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til

ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-

ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes

for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden

for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer

heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-

tingets Ombudsmand.

Til § 4

Energinet har ikke efter gældende ret hjemmel til at nedlæg-

ge forbud mod, at der opføres ny bebyggelse eller andre

anlæg eller indretninger af blivende art m.v. på ejendomme,

der berøres af projekteringen eller etableringen af brinttrans-

missionssystemet.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1,

at Energinet, forud for et eventuelt

pålæg af byggelinjer efter § 2, stk. 1, kan nedlægge forbud

mod, at der på en ejendom, der berøres af projekteringen

eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1,

foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 2, stk. 3.

Bestemmelsen vil give Energinet mulighed for midlerti-

digt at hindre byggeri m.v. på ejendomme, der berøres af

projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-

met. Forbud vil f.eks. kunne bruges over for konkrete byg-

geønsker, som måtte opstå, før der er taget stilling til pålæg

af generelle byggelinjer. Det vil ikke være en forudsætning,

at et byggelinjepålæg er under forberedelse på den konkrete

ejendom, eller at der senere faktisk pålægges en byggelinje.

Som for byggelinjepålæg vil Energinet forud for nedlæggel-

se af forbud konkret skulle tage stilling til, om projektet har

en sådan fast karakter, at det forventes gennemført, herunder

i en overordnet linjeføring for hvilken projekteringen eller

etableringen af brinttransmissionssystemet berører den ejen-

dom, der ønskes nedlagt forbud på, jf. bemærkningerne til

forslagets § 2, stk. 1. Idet der er indgået politisk aftale ved-

rørende brinttransmissionssystemet, og Energinet har mod-

taget godkendelse af projektet efter § 4 i lov om Energinet,

jf. pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

forventes projektet gennemført. Eventuelle senere ændringer

af betydning for den modtagne § 4-godkendelse, vil skulle

tages i betragtning ved efterfølgende vurderinger. I forhold

til projektets fasthed vil der herefter alene skulle tages stil-

ling til, om projektet forventes gennemført i en overordnet

linjeføring, for hvilken projekteringen eller etableringen af

brinttransmissionssystemet berører den ejendom, der ønskes

nedlagt forbud på. Ud over stillingtagen til projektets fast-

hed, vil Energinet skulle foretage en konkret afvejning af

projektets behov i forhold til sikring af gennemførelse inden

for tidsplanen og budgettet og det indgreb, der foretages i

ejere og brugeres råden over berørte ejendomme.

Nedlæggelse af forbud vil udgøre en afgørelse i forvalt-

ningslovens forstand. Energinet vil i den forbindelse skulle

overholde forvaltningsloven.

I § 4,

stk. 2,

foreslås, at et forbud efter stk. 1 kan nedlægges

for en periode af højst et år og ikke kan nedlægges mere end

én gang.

Et nedlagt forbud vil dermed ikke kunne forlænges ved ned-

læggelse af et nyt forbud, heller ikke hvor forbuddet første

gang blev nedlagt for mindre end et år.

Det foreslås i § 4,

stk. 3,

at inden en kommunalbestyrelse

giver tilladelse til foranstaltninger, der er nævnt i § 2, stk.

3, på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, men som

berøres af projekteringen eller etableringen af brinttransmis-

sionssystemet nævnt i § 1, skal kommunalbestyrelsen give

Energinet oplysning herom. Har Energinet ikke inden to

måneder efter at have modtaget en sådan oplysning nedlagt

forbud efter stk. 1, kan tilladelsen gives.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre Energinet bedre mu-

lighed for at anvende forbudsbeføjelsen efter det foreslåede

stk. 1. Oplysningsforpligtelsen vil omfatte foranstaltninger,

der er nævnt i § 2, stk. 3, på ejendomme, der ikke er pålagt

byggelinjer, men som berøres af projekteringen eller etable-

ringen af brinttransmissionssystemet, dvs. alle forhold, der

kan nedlægges forbud mod efter stk. 1. Det vil ikke være

en forudsætning, at et byggelinjepålæg er under forberedelse

på den konkrete ejendom, eller at et sådant senere gennem-

føres.

Det forudsættes, at Energinet i forbindelse med projekte-

ringsarbejdet informerer de berørte kommuner nærmere om

de relevante ejendomme.

Det forudsættes endvidere, at Energinet vil tilstræbe hurtigst

muligt inden for de angivne to måneder efter en kommunes

indberetning at tage stilling til, om der skal nedlægges for-

bud.

Det foreslås i § 4,

stk. 4,

at Energinet skal offentliggøre

forbud efter stk. 1. Senest samtidig med offentliggørelsen

skal Energinet endvidere sende meddelelse til de ejere og

brugere, hvis ejendomme direkte berøres af forbuddet, og

hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Der foreslås ingen formkrav til offentliggørelsen. Det vil

være Energinet, som bestemmer, hvilken offentliggørelses-

måde der vil være bedst egnet til at sikre udbredelsen af

beslutningen om et forbud.

Det foreslås i § 4,

stk. 5,

at klage over forbud kan ske

til klima-, energi- og forsyningsministeren senest fire uger

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

efter, at forbuddet er offentliggjort. Ministeren kan se bort

fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler

for det.

Klagefristen vil herefter ikke løbe fra meddelelsen om for-

bud, men fra offentliggørelsen heraf, hvortil også gyldig-

hedsvirkningen af forbuddet vil være knyttet, jf. det foreslå-

ede § 4, stk. 7. Klagefristen vil dermed i praksis løbe fra

samme tidspunkt som den foreslåede søgsmålsfrist efter §

12, stk. 1, idet der efter det foreslåede § 4, stk. 4, er krav om

offentliggørelse af forbud.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændighe-

der, vil ministeren bl.a. kunne lægge vægt på længden af

fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydnin-

gen for klageren og sandsynligheden for medhold.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-

dighed efter det foreslåede § 4, stk. 5, ikke kunne påklages

til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens

beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden

myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til

ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-

ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes

for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden

for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer

heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-

tingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 4,

stk. 6,

at klage over forbud ikke tillægges

opsættende virkning, medmindre klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bestemmer det.

Herefter vil en klage over et forbud som hovedregel ikke

have opsættende virkning. Opsættende virkning vil dog kon-

kret kunne tillægges, såfremt det f.eks. findes helt urimeligt,

at en borger eller virksomheds planlagte byggeri ikke kan

fortsættes. Et andet forhold, der kan indgå i den konkrete

vurdering, er, om Energinet utvivlsomt har brug for det på-

gældende areal, eller om linjeføringen uden forsinkelse eller

væsentlig fordyrelse eventuelt kan rykkes for at skabe plads

til det planlagte byggeri.

Det foreslås i § 4,

stk. 7,

at et forbud skal respekteres af

enhver indehaver af rettigheder over berørte ejendomme fra

datoen for forbuddets offentliggørelse, uanset hvornår rettig-

hederne er erhvervet.

Gyldighedsvirkningen af et forbud vil således være knyttet

til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere og brugere af

berørte ejendomme vil kun være af oplysende karakter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 5

Der er ikke efter gældende ret hjemmel til, at en ejer af et

areal, som er pålagt byggelinjer, kan begære dette overtaget

af Energinet.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at Energinet efter anmodning fra

ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 2, stk.

1, kan overtage arealet mod erstatning, når ejeren afskæres

fra en udnyttelse, der er økonomisk rimelig og forsvarlig un-

der hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed,

og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre

tilgrænsende og omliggende arealer.

Den retsbeskyttelse, som den foreslåede bestemmelse vil

give ejere af berørte arealer, er herefter begrænset til situa-

tioner, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på økonomisk

forsvarlig måde. Som eksempel på et sådant tilfælde kan

nævnes den situation, hvor en tilbygning ikke vil kunne

opføres, og hvor det må lægges til grund, at det på ejen-

dommen beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har

en sådan størrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin

beliggenhed, størrelse og værdi kan anses for udnyttet i

økonomisk rimeligt omfang.

Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for over-

tagelse er opfyldt, træffes af Energinet. Energinet vil i den

forbindelse skulle overholde forvaltningsloven.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet

med overtagelse af arealer efter bestemmelsen afholdes af

Energinet. Tilsvarende gælder for omkostninger til overta-

gelse omfattet af de følgende foreslåede bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse gælder også for forlængede

byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-

gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til §

44, stk. 1, i vejloven og § 37, stk. 1, i jernbaneloven samt

bestemmelser i en række projekteringslove.

Det foreslås i § 5,

stk. 2,

at Energinet efter anmodning fra

ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt

byggelinjer efter § 2, stk. 1, kan overtage arealet mod erstat-

ning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet på nor-

male vilkår, og ejeren af særlige personlige grunde ønsker

at afstå arealet, før det tidspunkt hvor der kan foretages

ekspropriation.

Det foreslåede krav om, at der skal være tale om et areal,

som i »ikke uvæsentligt omfang« er pålagt byggelinjer,

sigter til den situation, hvor Energinet vurderer, at der er

betydelig risiko for, at den pågældende ejendom helt eller

i større omfang senere vil blive eksproprieret i forbindelse

med projektets eventuelle gennemførelse. Der skal således

på det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse frem-

sættes, i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering

af byggelinjernes betydning for arealet eller ejendommen,

som bl.a. er baseret på den viden, der er om linjeføringen

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ud fra den foretagne projektering på dette tidspunkt. Vurde-

ringen vil være afhængig af, om der er tale om en beboelses-

ejendom eller en erhvervsejendom, og om den pågældende

ejendom består af én eller flere lodder.

Udgangspunktet vil være, at byggelinjepålægget skal omfat-

te en så stor del af ejendommen, at der er risiko for, at ejen-

dommen vil skulle overtages for at realisere projektet i den

linjeføring, som byggelinjen skal sikre. Hvis byggelinjen

eksempelvis alene vedrører en lod af en landbrugsejendom,

der er beliggende et stykke fra bygningslodden, vil dette

normalt ikke kunne begrunde en overtagelse. Tilsvarende vil

det forhold, at en landbrugsejendoms bygningslod perifert

berøres af byggelinjer, og uden at byggelinjerne hindrer

en fremtidig bygningsudvidelse, heller ikke kunne begrun-

de en overtagelse. Konkret for realiseringen af brinttrans-

missionssystemet bemærkes, at den for langt størstedelens

vedkommende ikke forudsætter arealerhvervelser, men alene

indskrænkninger i ejerens rådighed ved pålæg af servitutter

for at sikre brintrørets tilstedeværelse og sikkerhed samt

bestemmelser om færdsel m.v. Sådanne indgreb vil som

udgangspunkt ikke kunne begrunde overtagelse. Der vil dog

altid skulle foretages en konkret vurdering.

»Særlige personlige grunde« vil for eksempel foreligge,

hvor en ejer på grund af sygdom, alder, familiemæssige

forhold eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde

ejendommen før tidspunktet for den ordinære ekspropria-

tion. Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i

visse tilfælde ligeledes kunne opfylde kriteriet om »særlige

personlige grunde«. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet

om en særlig personlig grund kunne opfyldes, hvis erhvervs-

virksomheden lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke

sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer.

Ejeren vil i anmodningen skulle oplyse, hvilke særlige per-

sonlige grunde der er tale om, og hvorfor de begrunder, at

der er behov for at afhænde ejendommen før de ordinære

ekspropriationer. Energinet vil, hvis det vurderes nødven-

digt, kunne kræve, at der indsendes dokumentation for de

forhold, der påberåbes i anmodningen.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at byggelinjerne hindrer

salg af arealet eller ejendommen på normale vilkår. Ejeren

vil f.eks. kunne dokumentere dette ved erklæring fra en

ejendomsmægler.

Energinet vil ved den konkrete afgørelse om, hvorvidt betin-

gelserne for overtagelse er opfyldt, skulle overholde forvalt-

ningsloven.

Der vil ikke gælde nogen frister for fremsættelse af begæ-

ring om overtagelse.

Den foreslåede bestemmelse gælder også for forlængede

byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-

gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til §

44, stk. 2, i vejloven og § 37, stk. 2, i jernbaneloven samt

bestemmelser i en række projekteringslove.

Det foreslås i § 5,

stk. 3,

at såfremt det areal, der er pålagt

byggelinjer efter § 2, stk. 1, kun udgør en del af en ejendom,

kan ejeren kræve hele ejendommen overtaget af Energinet,

hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille

eller af en sådan beskaffenhed, at det ikke skønnes hensigts-

mæssigt, at den bevares som en selvstændig ejendom, eller

hvis det skønnes, at ejendommen ikke kan udnyttes på en

rimelig måde. Tilsvarende gælder, hvis byggelinjepålægget

hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår i

de situationer, der er nævnt i stk. 2.

Herefter vil der ikke alene kunne begæres overtagelse af

et areal, der er pålagt byggelinjer, men også af restejendom-

men, i tilfælde hvor hele ejendommens udnyttelse berøres af

byggelinjepålægget.

Energinet vil ved den konkrete afgørelse om, hvorvidt betin-

gelserne for overtagelse er opfyldt, skulle overholde forvalt-

ningsloven.

Den foreslåede bestemmelse gælder også for forlængede

byggelinjepålæg, jf. det foreslåede § 2, stk. 2, idet forlæn-

gelse sker ved et nyt pålæg efter § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til §

44, stk. 3, i vejloven og § 37, stk. 3, i jernbaneloven samt

bestemmelser i en række projekteringslove.

Det foreslås i § 5,

stk. 4,

at hvis Energinet afslår ejerens

anmodning efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås

enighed om erstatningens størrelse, kan sagen indbringes for

ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom.

Bestemmelsen indebærer, at hvis Energinet ikke imødekom-

mer anmodning om overtagelse, eller hvis der ikke kan

opnås enighed om prisen, vil ejeren kunne indbringe sag-

en for ekspropriations- og taksationsmyndighederne. Disse

myndigheder vil skulle tage stilling til, om kriterierne efter

stk. 1-3 er overholdt, og ved uenighed om erstatning fast-

sætte denne i henhold til ekspropriationsprocesloven og det

foreslåede stk. 5.

Det forventes, at det også er disse myndigheder, der efter

vedtagelsen af en anlægslov vil skulle fastsætte erstatning i

forbindelse med ekspropriation til gennemførelse af projek-

tet.

Det bemærkes, at Energinets afslag på anmodninger efter

stk. 1-3 ikke i øvrigt vil kunne påklages til anden admini-

strativ myndighed, herunder klima-, energi- og forsynings-

ministeren, idet der ikke er almindelig adgang til at påklage

Energinets afgørelser til ministeren eller andre.

Det foreslås i § 5,

stk. 5,

at ved erstatningsfastsættelsen efter

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stk. 4 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende

anvendelse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9,

stk. 3, om erstatningsfastsættelse ved egentlige ekspropriati-

oner.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 6

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at en ejer af en

ejendom, som forventes eksproprieret efter gasforsyningslo-

ven eller andre regler af relevans for projektet, kan begære

denne overtaget på et tidligere tidspunkt end de ordinære

ekspropriationer.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at Energinet efter anmodning fra

ejeren af en ejendom, selv om den ikke er pålagt byggelin-

jer, i særlige tilfælde kan overtage ejendommen, før det tids-

punkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejendom-

men berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse

med projekteringen eller etableringen af brinttransmissions-

systemet nævnt i § 1, og ejendommen ikke kan afhændes på

normale vilkår.

Bestemmelsen svarer til en række projekteringslove, herun-

der § 14 i lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af en

fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg

i Danmark og § 7 i lov nr. 609 af 12. juni 2013 om elektrifi-

cering af jernbanen samt bestemmelsen i § 45 i vejloven og

§ 33 i jernbaneloven.

Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse – også kal-

det fremrykket ekspropriation – af ejendomme, der berøres

særligt indgribende i forbindelse med projekteringen eller

etableringen af brinttransmissionssystemet.

Formålet med bestemmelsen er, at borgere, der reelt bliver

afskåret fra at afhænde deres ejendom som følge af planlæg-

ning, projektering eller forventede kommende anlægsaktivi-

teter, kan anmode om at få deres ejendom overtaget på et

tidligere tidspunkt i processen.

Den forslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Energinet

i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren, uanset om

der er pålagt byggelinjer, vil kunne overtage en ejendom,

der berøres særligt indgribende af planlægning, projektering

eller de forventede kommende anlægsaktiviteter, før der kan

foretages ekspropriation.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet

med overtagelse af ejendomme efter bestemmelsen afholdes

af Energinet.

Ved »særligt indgribende« sigtes primært til den situation,

hvor Energinet vurderer, at der er betydelig risiko for, at den

pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret. Det

vil dog ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen

vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme

på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at Energinet

overtager et areal, selv om ejendommen f.eks. kun forventes

delvist eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige

ulemper i forbindelse med projekteringen eller eventuelle

efterfølgende aktiviteters gennemførelse. Det indebærer, at

den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper, som

projekteringen eller følgende aktiviteter indebærer, vil skulle

have et betydeligt omfang.

De forventede ekspropriative indgreb i forbindelse med an-

læg af brinttransmissionssystemet indebærer arealerhvervel-

ser til etablering af nye stationer og udvidelse af eksisteren-

de stationer, herunder linjeventilstationer m.fl. Størstedelen

af de ekspropriative indgreb vil dog ikke medføre arealer-

hvervelser, men derimod indskrænkninger i ejerens rådighed

ved pålæg af servitutter for at sikre anlæggets tilstedeværel-

se og sikkerhed samt bestemmelser om færdsel i forbindelse

med drift og vedligeholdelse af anlægget. Herudover skal

der gennemføres midlertidige ekspropriationer af arealer

til brug for anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af

brinttransmissionssystemet. De forventede anlægsaktiviteter

for så vidt angår selve strækningsanlægget (brintrøret) vil

være fjernelse af vegetation, gravearbejder, svejsning af rør

m.v.

Det forventes derfor, at det kun vil være i få tilfælde, at de

forventede aktiviteter vil have et så betydeligt omfang, at

den foreslåede regel vil kunne finde anvendelse, men det vil

bero på en konkret vurdering af aktiviteternes betydning for

den pågældende ejendom.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt

indgribende, er opfyldt, vil også betingelsen om, at der

skal være tale om et »særligt tilfælde« skulle være opfyldt,

førend Energinet kan overtage de pågældende ejendomme

på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Som ek-

sempler på »særlige tilfælde« kan nævnes, at en fremrykket

overtagelse kan afværge væsentlige økonomiske konsekven-

ser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed lider et betydeligt

indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse før de ordinære

ekspropriationer. Forventede ændringer i ejendomspriserne

vil ikke i sig selv kunne anses for at udgøre en væsentlig

økonomisk konsekvens. Et andet særligt tilfælde kan væ-

re, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønske

ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinære eks-

propriation. Særlige personlige årsager kan f.eks. være syg-

dom, alder, familiemæssige forhold eller andre sociale grun-

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de. Hvis ejeren ønsker at gøre særlige personlige årsager

gældende som begrundelse for anmodning om fremrykket

overtagelse, vil ejeren skulle oplyse, hvilke særlige personli-

ge årsager der er tale om, og hvorfor de begrunder, at der er

behov for at afhænde ejendommen før de ordinære ekspro-

priationer. Energinet vil, hvis det vurderes nødvendigt, kun-

ne kræve, at der indsendes dokumentation for de forhold,

der påberåbes i anmodningen.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer af-

hændelse af den pågældende ejendom på normale vilkår,

hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en

ejendomsmægler.

En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis eje-

ren af den pågældende ejendom anmoder herom.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil kunne anvendes, når

projektet har en sådan fast karakter, at det konkret vurde-

res, at projektet forventes gennemført, og det kan vurderes,

hvordan projektet forventeligt vil påvirke berørte ejendom-

me.

Betingelsen skal tilgodese to overordnede hensyn. På den

ene side hensynet til, at der ikke overtages et stort antal

ejendomme til projektet, hvis det ikke gennemføres som for-

ventet, herunder med hensyn til linjeføring. På den anden si-

de behovet for så tidligt som muligt i planlægningsprocessen

omkring etablering af brinttransmissionssystemet at kunne

hjælpe lodsejere, der på grund af indtrufne særlige forhold

får behov for at afhænde ejendommen til en pris, der svarer

til prisen i almindelig fri handel uden planerne vedrørende

projektering og etablering af brinttransmissionssystemet.

Idet der er indgået politisk aftale vedrørende brinttransmis-

sionssystemet, og Energinet har modtaget godkendelse af

projektet efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, forventes projektet

gennemført. Eventuelle senere ændringer af betydning for

den modtagne § 4-godkendelse vil skulle tages i betragtning

ved efterfølgende vurderinger.

Herefter vil der i forhold til projektets fasthed alene skulle

tages stilling til, om projektet forventes gennemført i en

overordnet linjeføring, som medfører, at betingelsen om,

at den pågældende ejendom berøres særligt indgribende af

planlægning, projektering eller de forventede kommende an-

lægsaktiviteter, jf. ovenfor, kan anses for opfyldt.

Det vil være Energinet, der konkret vurderer, om projektet

har en sådan fast karakter, herunder særlig i forhold til lin-

jeføringen, at anmodninger om fremrykket overtagelse kan

realitetsbehandles.

Det vil dog som minimum være en forudsætning for, at

Energinet kan anvende bestemmelsen, at overtagelsen af

ejendommen ligger inden for rammerne af den gældende

godkendelse af projektet i henhold til § 4 i lov om Energinet

og eventuelle ændringer hertil.

Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for frem-

rykket overtagelse er opfyldt, vil skulle træffes af Energi-

net. Energinet vil i den forbindelse skulle overholde forvalt-

ningsloven.

Det foreslås i § 6,

stk. 2,

at hvis Energinet afslår ejerens

anmodning efter stk. 1, eller hvis der ikke kan opnås enig-

hed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen ind-

bringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne i

henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-

rørende fast ejendom.

Bestemmelsen indebærer, at hvis Energinet ikke imødekom-

mer anmodning om fremrykket overtagelse, eller hvis der

ikke kan opnås enighed om prisen, vil ejeren kunne ind-

bringe sagen for ekspropriations- og taksationsmyndighe-

derne. Disse myndigheder vil skulle tage stilling til, om

kriterierne efter stk. 1 er overholdt, og ved uenighed om

erstatning fastsætte denne i henhold til lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og det

foreslåede stk. 3.

Det forventes, at det også er disse myndigheder, der efter

vedtagelsen af en anlægslov vil skulle fastsætte erstatning i

forbindelse med ekspropriation til gennemførelse af projek-

tet.

Det bemærkes, at Energinets afslag på anmodning efter stk.

1 ikke i øvrigt vil kunne påklages til anden administrativ

myndighed, herunder klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, idet der ikke er almindelig adgang til at påklage Energi-

nets afgørelser til ministeren eller andre.

Det foreslås i § 6,

stk. 3,

at ved erstatningsfastsættelsen efter

stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende

anvendelse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9,

stk. 3, om erstatningsfastsættelse ved de egentlige ekspro-

priationer.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Til § 7

Naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven inde-

holder hver især en række forbud mod tilstandsændringer

m.v. og dertil knyttede krav om tilladelser og dispensatio-

ner. Lovene indeholder desuden regler om adgangen til at

påklage afgørelser herom. Kommunestyrelsesloven fastsæt-

ter i tillæg hertil, at Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kom-

munerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

offentlige myndigheder, i det omfang, der ikke er særlige

klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den

pågældende sag.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 7, stk. 1,

at afgørelser vedrørende pro-

jekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet

nævnt i § 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse, lov

om skove eller museumsloven eller regler udstedt i medfør

af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myn-

dighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klageadgangen

afskæres i forhold til afgørelser efter de nævnte love og reg-

ler, som vedrører projekteringen eller etableringen af brint-

transmissionssystemet nævnt i § 1. Dette vil gælde, uanset

hvilken myndighed der har truffet afgørelsen, f.eks. en kom-

munalbestyrelse, et fredningsnævn eller en minister. Det

foreslåede vil indebære, at reglerne om klageadgang, klage-

myndighed, opsættende virkning og forbud mod udnyttelse

af en meddelt tilladelse før klagefristudløb m.v. i de nævnte

love ikke finder anvendelse.

De omfattede afgørelser vil fortsat kunne indbringes for

domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden

for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer

heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-

tingets Ombudsmand. For så vidt angår Energinets klagead-

gang henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3.

Behandlingen af de omfattede sager vil fortsat være regule-

ret af naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven

og regler udstedt i medfør heraf. De regler, der gælder for

f.eks. ansøgninger, tilsyn, straf og fremgangsmåden ved af-

gørelser, vil således gælde uændret. Tilsvarende gælder de

krav og betingelser, der stilles for at opnå tilladelser, dispen-

sationer m.v. efter de respektive love. Hvor bestemmelserne

i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og

hvor der efter disse kan tages hensyn til en ansøgers, en

bygherres eller en samfundsmæssig interesse i et givet pro-

jekt, vil hensynet til projektet kunne indgå med betydelig

vægt. Det samme vil gælde ved behandlingen af klagesager

efter stk. 2 og 3, og hvor klima-, energi- og forsyningsmini-

steren har overtaget afgørelseskompetencen efter stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle afgørelser ved-

rørende projekteringen eller etableringen af brinttransmissi-

onssystemet nævnt i § 1, herunder nødvendige supplerede

foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstaltninger, som

ikke udgør en egentlig del af brinttransmissionssystemet,

men som Energinet skønner er nødvendige at gennemfø-

re i forbindelse med projekteringen eller etableringen her-

af. Dette omfatter f.eks. etablering af adgangsveje og op-

lagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger og

foranstaltninger til kompensation for projektets eventuelle

indgreb i naturtilstanden, herunder hvor sådanne foranstalt-

ninger gennemføres på arealer uden for det egentlige an-

lægsområde.

Bestemmelsen vil ikke være begrænset til afgørelser direk-

te rettet mod selve projekterings- eller anlægsarbejdet eller

projektområdet, men vil også omfatte andre afgørelser efter

naturbeskyttelsesloven, skovloven eller museumsloven eller

regler udstedt i medfør heraf, når disse påvirker projekte-

ringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet eller

kan medføre forsinkelse, fordyrelser el.lign.

Afskæring af klageadgangen vil, som de følgende foreslå-

ede bestemmelser, alene gælde afgørelser vedrørende pro-

jekteringen eller etableringen af brinttransmissionssystemet

nævnt i § 1. Afgørelser vedrørende den efterfølgende drift af

anlægget og eventuelle senere ændringer dertil m.v. vil der-

med kunne påklages efter de sædvanlige regler herom. Etab-

leringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 anses for

afsluttet ved samlet fuld idriftsættelse heraf.

Det foreslås i § 7,

stk. 2,

at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af

kommunalbestyrelsen kan påklages af Energinet til klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Energinet vil herefter kunne påklage kommunale afgørelser

vedrørende projekteringen eller etableringen af brinttrans-

missionssystemet nævnt i § 1 truffet efter de i stk. 1 nævnte

love og regler udstedt i medfør heraf, herunder f.eks. afslag

på dispensationer eller vilkår for tilladelser, til klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren som administrativ klageinstans.

Klima-, energi- og forsyningsministerens behandling af dis-

se klagesager vil være reguleret af de i stk. 1 nævnte love

og regler. Det vil f.eks. sige, at de krav og betingelser, som

gælder for tilladelser og dispensationer m.v. efter disse love

og regler, fortsat vil gælde. Ligesom ved kommunalbestyrel-

sens behandling vil klima-, energi- og forsyningsministeren

ved afgørelsen af klagesagen også kunne inddrage og lægge

betydelig vægt på hensynet til projektet, hvis bestemmelser-

ne i de i stk. 1 nævnte love og regler indeholder skønsmæs-

sige beføjelser, og der efter disse kan tages hensyn til en

ansøgers, en bygherres eller en samfundsmæssig interesse

i et givet projekt. Ministeren vil i den forbindelse kunne

udnytte sin viden om projektet.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren er klagemyn-

dighed efter det foreslåede § 7, stk. 2, ikke kunne påklages

til anden administrativ myndighed. Delegeres ministerens

beføjelse til at træffe afgørelse i disse klagesager til en

anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden

myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til

ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-

ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes

for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden

for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-

tingets Ombudsmand.

Det foreslås i § 7, stk.

at afgørelser nævnt i stk. 1 truffet af

andre myndigheder end kommunalbestyrelsen kan påklages

af Energinet efter bestemmelserne herom i de pågældende

love og regler, jf. dog § 11.

Energinet vil herefter kunne påklage f.eks. en statslig myn-

digheds eller et fredningsnævns afgørelser efter de i stk. 1

nævnte love og regler, herunder f.eks. afslag på dispensati-

oner eller vilkår for tilladelser, efter de sædvanlige regler

om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning

af klage m.v. i disse love og regler. Hvor der ikke er fastsat

særlige klageregler, herunder om afskæring af klageadgang,

i de i stk. 1 nævnte love og regler, vil Energinet have

sædvanlig ulovbestemt klageadgang. I forhold til afgørelser

truffet af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen vil

Energinet herefter få samme klageadgang som normalt på de

pågældende områder. For så vidt angår afgørelser truffet af

klima-, energi- og forsyningsministeren efter de foreslåede

§ 7, stk. 2 og 4, vil det følge af det foreslåede § 11, stk.

1, at Energinet ikke vil kunne påklage disse afgørelser til

anden administrativ myndighed efter det foreslåede § 7, stk.

3. Hvis ministeren delegerer beføjelsen til at træffe afgørelse

i disse klage- og call-in-sager til en anden myndighed, f.eks.

Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser ik-

ke kunne påklages til ministeren eller anden administrativ

myndighed, jf. det foreslåede § 11, stk. 2.

På samme måde som klima-, energi- og forsyningsministe-

rens klagebehandling efter stk. 2, vil klagemyndighedens

behandling af disse klagesager også være reguleret af de i

stk. 1 nævnte love og regler. Klagemyndigheden vil ligele-

des under tilsvarende betingelser kunne inddrage og lægge

betydelig vægt på hensynet til projektet.

Det foreslås i § 7,

stk. 4,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan beslutte at overtage en anden myndigheds

beføjelser efter love og regler nævnt i stk. 1 i en nærmere

bestemt sag, der vedrører projekteringen eller etableringen

af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.

Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kom-

petence til at træffe afgørelse i nærmere bestemte enkeltsa-

ger (call-in), som efter de i stk. 1 nævnte love og regler

verserer hos andre myndigheder, f.eks. en kommunalbesty-

relse, et fredningsnævn eller en anden statslig myndighed,

herunder også hvor disse ressortmæssigt henhører under en

anden minister.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne udnyttes, hvor en sag på grund

af væsentlige hensyn til fremdriften i projektet kræves be-

handlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig ind-

sigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestem-

melsen kan endvidere f.eks. være relevant, hvis en anden

myndighed ikke træffer afgørelse inden for den nødvendige

tidsramme i en sag, der er af væsentlig betydning for frem-

driften i projektet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil – ligesom efter

det foreslåede stk. 2 – skulle træffe afgørelse efter bestem-

melserne i og praksis efter de love og regler, der er nævnt

i stk. 1, idet hensynet til projektet, herunder til at undgå væ-

sentlig forsinkelse eller fordyrelse, kan tillægges betydelig

vægt, hvis det er muligt efter de pågældende love og regler.

Selv om klima-, energi- og forsyningsministeren måtte be-

slutte at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, vil denne

beslutning ikke ændre på de almindelige regler om tilsyn

og håndhævelse. Ministeren vil dog også kunne beslutte at

overtage kompetencen i en tilsynssag.

Efter den foreslåede § 11 vil klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser i sager, hvor ministeren har overtaget

beføjelser efter det foreslåede § 7, stk. 4, ikke kunne påkla-

ges til anden administrativ myndighed. Delegeres ministe-

rens beføjelse til at træffe afgørelse i disse call-in-sager til

en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, vil denne anden

myndigheds afgørelser tilsvarende ikke kunne påklages til

ministeren eller anden administrativ myndighed.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, eller af en myndighed til hvilken ministeren har delege-

ret beføjelser efter denne lov, vil fortsat kunne indbringes

for domstolene efter de almindelige regler herom, dog inden

for seks måneder, jf. den foreslåede § 12. Forslaget ændrer

heller ikke ved den almindelige adgang til at klage til Folke-

tingets Ombudsmand.

Klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at

overtage en anden myndigheds beføjelser vil alene gælde for

sager vedrørende projekteringen eller etableringen af brint-

transmissionssystemet nævnt i § 1. Sager vedrørende den ef-

terfølgende drift af anlægget og eventuelle senere ændringer

dertil m.v. vil derimod ikke kunne hjemtages. Etableringen

af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1 anses for afsluttet

ved samlet fuld idriftsættelse af heraf.

Det foreslås i § 7,

stk. 5,

at de kommunale tilsynsmyndighe-

der ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser

omfattet af stk. 1.

For så vidt angår afgørelser, der kan påklages til klima-,

energi- og forsyningsministeren efter det foreslåede stk. 2,

følger dette allerede af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer imidlertid samtidig,

at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med

kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter de i stk. 1, nævnte

love.

Det foreslås i § 7, stk.

at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og

4 kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-

ninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres

i love og regler nævnt i stk. 1, inden for den pågældende

kommune. Ministeren kan herunder pålægge, at oplysnin-

gerne skal afgives i en bestemt form.

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bestemmelsen skal sikre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen

har – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan

pålægges at tilvejebringe – til brug for ministerens behand-

ling af klagesager eller call-in-sager efter stk. 2 og 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i pålæg efter be-

stemmelsen kunne fastsætte en frist for indsendelsen. Fristen

vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under hensyn til omfanget

af oplysningerne og disses karakter, herunder om oplysnin-

gerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes, og under hen-

syn til hvor hastende sagen er.

Den foreslåede beføjelse er en udvidelse i forhold til vide-

regivelsespligten efter forvaltningslovens § 31. Dels fordi

bestemmelsen giver adgang til at pålægge kommunalbesty-

relsen at tilvejebringe oplysninger, dels fordi den foreslåede

bestemmelse ikke indeholder en regel svarende til forvalt-

ningslovens § 31, stk. 2, hvorefter der skal ske en afvejning

af det merarbejde, der påføres kommunalbestyrelsen op mod

den betydning, som oplysningerne har for sagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 8

Energinet har efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gas-

forsyningslovens § 55, mulighed for at foretage nødvendige

forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske

forarbejder og undersøgelser.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at Energinet, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation

og uden retskendelse har adgang til en privat ejendom med

henblik på at foretage sådanne undersøgelser af udendørs-

arealer, som Energinet skønner nødvendige for projekterin-

gen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i

§ 1.

Den foreslåede bestemmelse vil, som de følgende, gælde

ved siden af, og således supplere, forundersøgelsesadgangen

efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gasforsyningslo-

vens § 55. Der er ikke ved forslaget taget stilling til det

nærmere anvendelsesområde for disse bestemmelser.

Energinet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fore-

tage forundersøgelser uden retskendelse, hvis det skønnes

nødvendigt. Begrundelsen herfor er, at det vil være yderst

begrænset, hvad en dommer i givet fald ville kunne tage stil-

ling til, hvis der blev stillet krav om en retskendelse. Hertil

kommer, at der alene vil være tale om adgang til udendørs

undersøgelser og dermed ikke til privates boliger. Det er

forudsat, at det er Energinet, der træffer beslutning om at fo-

retage de pågældende undersøgelser uden retskendelse, men

at den faktiske udførelse af undersøgelserne kan overlades

til private, herunder entreprenører eller landinspektører. Dis-

se skal i den forbindelse fremvise behørig legitimation for,

at de er berettigede til at udføre undersøgelserne.

Anvendelse af bestemmelsen vil ikke være betinget af, at

projektet har en særlig fast karakter, herunder at der forelig-

ger en godkendelse af projektet efter § 4 i lov om Energinet,

idet de muliggjorte forundersøgelser netop bl.a. tager sigte

på at fastlægge linjeføringen m.v.

Den foreslåede ordning for så vidt angår retskendelse svarer

i det væsentlige til bl.a. vejlovens § 99, stk. 1, og jernbane-

lovens § 38, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Energinet kan

foretage alle typer af undersøgelser, som Energinet skønner

nødvendige for projekteringen eller etableringen af brint-

transmissionssystemet. Typiske undersøgelser vil omfatte

f.eks. jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og

besigtigelser.

»Projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssy-

stemet nævnt i § 1« omfatter også nødvendige supplerende

foranstaltninger i den forbindelse, dvs. foranstaltninger, som

ikke udgør en egentlig del af brinttransmissionssystemet,

men som Energinet skønner er nødvendige at gennemfø-

re i forbindelse med projekteringen eller etableringen her-

af. Dette omfatter f.eks. etablering af adgangsveje og op-

lagspladser, samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger og

foranstaltninger til kompensation for projektets eventuelle

indgreb i naturtilstanden, herunder hvor sådanne foranstalt-

ninger gennemføres på arealer uden for det egentlige an-

lægsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil således bl.a. hjemle foreta-

gelse af undersøgelser, som f.eks. besigtigelse af arealer,

med henblik på udpegning af egnede arealer til bortledning

og nedsivning af vand fra ledningsgraven og arbejdsarealer

i våde perioder eller til etablering af erstatningsnatur, dvs.

natur, som etableres til erstatning for natur, som nedlægges

eller ødelægges ved etablering af anlægget, herunder både

beskyttede naturtyper, fredskovpligtig skov og biotoper og

diger, der fungerer som levesteder for beskyttede arter.

Hvorvidt og hvornår en supplerede foranstaltning er nød-

vendig i relation til gennemførelse af undersøgelser, vurde-

res af Energinet. I forhold til f.eks. etablering af erstatnings-

natur er det således ikke en betingelse, at der er fastsat krav

herom. Undersøgelser med henblik på udpegning af egnede

arealer til etablering af erstatningsnatur vil dermed kunne

foretages, når Energinet, f.eks. på baggrund af drøftelser

med miljøvurderingsmyndigheden eller rådgiver, skønner, at

det må forventes, at der vil blive fastsat krav herom.

I § 8, stk. 1,

2. pkt.,

foreslås, at Energinet under samme

betingelser kan lade foretage arkæologiske forundersøgelser.

Rammerne for gennemførelsen af de arkæologiske forun-

dersøgelser reguleres efter reglerne i museumsloven. Fast-

læggelsen af behovet for arkæologiske forundersøgelser vil

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

foregå i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, herunder

de lokale statsanerkendte museer.

Det foreslås i § 8,

stk. 2,

at Energinet skal underrette de

berørte ejere og brugere mindst 14 dage før gennemførelsen

af forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt., og mindst 28 dage

før gennemførelsen af arkæologiske forundersøgelser efter

stk. 1, 2. pkt. Er en direkte underretning ikke mulig, skal

oplysning om forundersøgelser og arkæologiske forundersø-

gelser offentliggøres i lokale medier el.lign.

Den foreslåede bestemmelse foreskriver den varsling, der

skal ske af de berørte ejere og brugere, inden der iværk-

sættes forundersøgelser eller arkæologiske forundersøgel-

ser. Den længere varsling af arkæologiske forundersøgelser

er fundet rimelig, da sådanne typisk er mere indgribende for

ejere og brugere end forundersøgelser efter stk. 1, 1. pkt.

Hvor det ikke er muligt at give direkte besked til de berørte

ejere og brugere, foreslås det, at oplysning om forundersø-

gelser og arkæologiske forundersøgelser skal offentliggøres

i lokale medier el.lign. Det vil være op til Energinet at fast-

sætte, hvilken offentliggørelsesmåde der konkret vil være

bedst egnet til at sikre udbredelsen af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til

varslingsbestemmelserne i ekspropriationsproceslovens § 3,

stk. 2 og 4.

Det foreslås i § 8,

stk. 3,

at tab forvoldt ved skade eller

ulempe i forbindelse med forundersøgelser og arkæologiske

forundersøgelser efter stk. 1, skal erstattes af Energinet. Ved

uenighed mellem skadelidte og Energinet om erstatningens

størrelse fastsættes denne efter reglerne i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Energinet, i tilfælde

af at have betalt erstatning efter den foreslåede bestemmelse,

vil kunne søge regres hos f.eks. entreprenører m.v., der har

stået for den praktiske gennemførelse af undersøgelserne, og

derfor efter dansk rets almindelige erstatningsregler endeligt

skal bære udgiften til erstatning.

Den foreslåede bestemmelse svarer i det væsentlige til be-

stemmelsen om erstatningsfastsættelse i ekspropriationspro-

ceslovens § 3, stk. 5.

I § 13 foreslås en strafbestemmelse for forsætlig borttag-

ning, forvanskning eller beskadigelse af afmærkninger, der

er foretaget i forbindelse med forundersøgelser, som i det

væsentlige svarer til bestemmelsen om straf i ekspropriati-

onsproceslovens § 3, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 9

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten

er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge

lov og mod fuldstændig erstatning.

Det følger af gasforsyningslovens § 55, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det,

kan tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende

fast ejendom til etablering og drift af de nødvendige trans-

missionssystemer, herunder klynger.

Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for

staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgiv-

ningen er hjemlet ekspropriation til formålet.

Der henvises i øvrigt vedrørende gældende ret til pkt. 3.4.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at Energinet kan iværksætte ekspro-

priation vedrørende fast ejendom, når det er nødvendigt af

hensyn til projekteringen og etableringen af brinttransmissi-

onssystemet nævnt i § 1.

I modsætning til gasforsyningslovens ekspropriationshjem-

mel vil det efter forslaget ikke kræve en tilladelse fra klima-,

energi- og forsyningsministeren, før Energinet vil kunne an-

mode Transportministeriet om at henvise ekspropriationsbe-

gæring til behandling ved en ekspropriationskommission, jf.

bemærkningerne til stk. 2. Transportministeriet giver den

formelle ekspropriationsbemyndigelse efter ekspropriations-

proceslovens § 14, med henblik på at ekspropriationskom-

missionen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation skal ske. Det

følger af ekspropriationsprocesloven, at det er ekspropria-

tionskommissionen, der træffer afgørelse om ekspropriatio-

nens gennemførelsen samt fastsætter erstatningens størrelse.

Ekspropriation vil efter grundlovens § 73 kun kunne ske,

hvis det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Idet der

er indgået politisk aftale vedrørende brinttransmissionssy-

stemet, og Energinet har modtaget godkendelse af projektet

efter § 4 i lov om Energinet, jf. pkt. 1 og 2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, forventes projektet gennemført og

må anses som nødvendigt af hensyn til almenvellet. Even-

tuelle senere ændringer af betydning for den modtagne §

4-godkendelse vil skulle tages i betragtning ved efterfølgen-

de vurderinger. Der vil derfor dog kun kunne ske ekspropri-

ation efter den foreslåede bestemmelse, hvis der er en høj

grad af sikkerhed for, at de konkrete foranstaltninger, som

Energinet ønsker at ekspropriere til, vil være nødvendige for

projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-

met, og at de er nødvendige at foretage, før vedtagelsen

af en anlægslov, hvis der ikke skal opstå forøget risiko

for, at brinttransmissionssystemet ikke kan færdiggøres til

tiden. Der henvises til eksempler nedenfor.

Som det fremgår af pkt. 2 og pkt. 3.4.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, vurderes det, at brinttransmissi-

onssystemet ikke vil kunne færdigetableres inden udgangen

af 2030, hvis der opstår andet end helt uvæsentlige forsin-

kelser i de enkelte dele af projektet. Ved vurderingen af

nødvendigheden af en ekspropriation vil der med lovforsla-

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

get skulle lægges betydelig vægt på hensynet til, at de nød-

vendige foranstaltninger til forberedelse af etableringen af

brinttransmissionssystemet kan ske så tidligt, at der ikke

skabes forsinkelser af selve etableringen. Den foreslåede

hjemmel vil derfor kunne anvendes, selv om de nødvendige

tilladelser og dispensationer m.v. til etablering af selve an-

lægget, der efter gældende ret vil skulle foreligge, før der

kan foretages ekspropriation, endnu ikke er givet, idet de

først gives ved eller i forlængelse af anlægsloven.

Den foreslåede hjemmel til ekspropriation vil imidlertid ik-

ke kunne bringes i anvendelse, før Energinet har indhentet

de nødvendige tilladelser og dispensationer vedrørende de

konkrete aktiviteter, som Energinet ønsker at ekspropriere

ret til at gennemføre på de konkret berørte ejendomme, eller

der er opnået bindende forhåndstilsagn el.lign. Det vil bl.a.

gælde eventuelle dispensationer fra naturbeskyttelseslovgiv-

ningen, som er nødvendige for de pågældende aktiviteter,

f.eks. arkæologiske udgravninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at det som udgangspunkt

ikke er et krav for at kunne ansøge om en tilladelse eller

dispensation, at ansøgeren samtidig har ret til at disponere

over arealet på ansøgnings- eller afgørelsestidspunktet, se

således bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19.

oktober 2011, NMK-31-00424 vedrørende en ansøgning om

landzonetilladelse forud for ekspropriation. Energinet vil

derfor som udgangspunkt – medmindre andet fremgår af den

pågældende lovgivning – kunne påbegynde de nødvendige

ansøgningsprocesser, selv om Energinet endnu ikke har ret

til at disponere over arealet, f.eks. i henhold til en fuldmagt

fra ejeren.

»Projekteringen og etableringen af brinttransmissionssyste-

met nævnt i § 1« omfatter også nødvendige supplerende

foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, som ikke udgør en

egentlig del af brinttransmissionssystemet, men som Ener-

ginet skønner er nødvendige at gennemføre i forbindelse

med projekteringen og etableringen heraf. Der vil således

med den foreslåede bestemmelse kunne eksproprieres til alle

de typer af foranstaltninger, der er nødvendige for projekte-

ringen og etableringen, herunder nødvendige supplerende

foranstaltninger, og som ikke kan afvente vedtagelse af an-

lægslov.

Der vil med den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne ske

ekspropriation i tilfælde, hvor resultaterne af de gennemfør-

te miljøundersøgelser og vurderingerne heraf viser, at det vil

være nødvendigt at etablere erstatningsnatur, forud for at ek-

sisterende beskyttet natur, herunder både beskyttede naturty-

per, fredskovpligtig skov og biotoper og diger, der fungerer

som levesteder for beskyttede arter, påvirkes af anlægsarbej-

det og før vedtagelse af anlægslov. Her vil etableringen af

erstatningsnaturen være at anse som en forberedelse til etab-

leringen af brinttransmissionssystemet, og der kan derfor

med den foreslåede bestemmelse foretages ekspropriation

hertil, selv om krav om etablering af erstatningsnatur endnu

ikke er fastsat, idet dette først sker ved anlægsloven. Et

andet eksempel kan være pålæg af servitut om faunapassage

i tilfælde, hvor en sådan vil være nødvendig at etablere, før

anlægget etableres, og før vedtagelse af anlægslov.

Med den foreslåede bestemmelse vil der eksempelvis også

kunne ske ekspropriation i tilfælde, hvor de arkæologiske

forundersøgelser har vist, at der skal foretages egentlige

arkæologiske udgravninger, før der kan foretages anlægsar-

bejder på det pågældende areal.

Det vil være Energinet, som vil være anlægsmyndighed i

ekspropriationsproceslovens forstand, og som vil blive inde-

haver af de rettigheder, der erhverves ved ekspropriationen.

Det foreslås i § 9,

stk. 2,

at ekspropriation i henhold til stk.

1 gennemføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Dette svarer til den gældende bestemmelse om ekspropria-

tion i gasforsyningsloven og til andre lignende ekspropriati-

onsbestemmelser.

Energinet vil skulle anmode Transportministeriet om at hen-

vise ekspropriationsbegæring til behandling ved en ekspro-

priationskommission. Transportministeriet giver den formel-

le ekspropriationsbemyndigelse efter ekspropriationsproces‑

lovens § 14, med henblik på at ekspropriationskommissio-

nen kan afgøre, hvorvidt ekspropriation skal ske. Det følger

af ekspropriationsprocesloven, at det er ekspropriationskom-

missionen, der træffer afgørelse om ekspropriationens gen-

nemførelse samt fastsætter erstatningens størrelse.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af fremgangsmåden

efter ekspropriationsprocesloven i lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 3.4.1.

Det foreslås i § 9,

stk. 3,

at ved erstatningsfastsættelsen efter

stk. 2 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Til § 10

Der er ikke efter gældende ret mulighed for at indbringe

spørgsmål om erstatningens størrelse ved aftaler på ekspro-

priationslignende vilkår for en administrativ instans, hver-

ken i medfør af gasforsyningsloven eller i medfør af andre

regler, der er relevante for nærværende projekt.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at i tilfælde, hvor Energinet

til brug for projekteringen og etableringen af brinttransmis-

sionssystemet nævnt i § 1 har erhvervet de nødvendige

rettigheder over et areal ved aftale i stedet for ved ekspro-

priation, kan uenighed om erstatningens størrelse påkendes

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold

til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom

finder anvendelse.

Der vil f.eks. kunne være tale om tilfælde, hvor der er

indgået aftale på ekspropriationslignende vilkår, der giver

Energinet ret til at råde over et areal i en begrænset periode,

og hvor erstatningen først kan opgøres ved tilbageleveringen

af arealet. Der vil også kunne være tale om tilfælde, hvor

der er indgået en aftale på ekspropriationslignende vilkår

om permanent arealafståelse eller tidsubegrænset råden over

et areal, hvor erstatningen kan opgøres ved indgåelse af

aftalen, men der ikke kan opnås enighed om størrelsen.

Forslaget indebærer, at spørgsmålet om erstatning i sådanne

tilfælde vil kunne indbringes for en ekspropriationskommis-

sion. Efter forslaget vil der derudover være adgang til at ind-

bringe ekspropriationskommissionens afgørelse for taksati-

onskommissionen. Forslaget indebærer endvidere, at regler-

ne i §§ 17 og 19 i ekspropriationsprocesloven skal anvendes,

herunder reglerne om den nærmere fremgangsmåde ved er-

statningsfastsættelsen.

Efter forslaget vil taksationsmyndighederne således kunne

medvirke ved erstatningsfastsættelsen, selv om der ikke er

truffet en formel ekspropriationsbeslutning, men derimod

indgået en aftale på ekspropriationslignende vilkår mellem

Energinet og ejeren eller brugeren.

Det foreslås i § 10,

stk. 2,

at ved erstatningsfastsættelsen

finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anven-

delse.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse i § 9,

stk. 3, om erstatningsfastsættelse ved egentlige ekspropriati-

oner.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Til § 11

Enhver forvaltningsafgørelse truffet af en statslig myndig-

hed kan som udgangspunkt påklages til en højere forvalt-

ningsmyndighed, i sidste instans vedkommende minister,

medmindre andet er bestemt ved lov. Idet ministeren er

øverste administrative instans, vil dennes afgørelser kun

kunne påklages til anden administrativ myndighed, hvis der

er fastsat særlig adgang hertil, f.eks. regler om klageadgang

til et ankenævn. Ved delegation af kompetence fra en myn-

dighed til en anden vil der som udgangspunkt være rekurs til

den delegerende myndighed.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at klima-, energi- og forsynings-

ministerens afgørelser efter denne lov og ministerens afgø-

relser efter love og regler nævnt i lovens § 7 ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed.

Herved tydeliggøres, at klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens afgørelser efter loven, f.eks. af klager over Energi-

nets pålæg af byggelinjer, jf. det foreslåede § 3, stk. 2, og

nedlæggelse af forbud, jf. det foreslåede § 4, stk. 5, ikke vil

kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også klima-, energi-

og forsyningsministerens afgørelser efter love og regler

nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende projekterin-

gen eller etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt

i § 1, som ministeren træffer efter naturbeskyttelsesloven,

skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør

heraf. Ministerens afgørelser i klagesager efter det foreslå-

ede § 7, stk. 2, og i sager, hvor ministeren har overtaget

beføjelser efter det foreslåede § 7, stk. 4, vil således ikke

kunne påklages til anden administrativ myndighed – heller

ikke hvor der måtte være fastsat særlig adgang hertil i de

nævnte love eller regler udstedt i medfør af disse. Dette

indebærer også, at Energinet ikke efter det foreslåede § 7,

stk. 3, vil kunne påklage ministerens afgørelser efter § 7,

stk. 2 og 4.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almin-

delige regler herom, dog inden for seks måneder, jf. den

foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den almin-

delige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Den foreslåede § 11 angår alene afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren, jf. stk. 1, og myndigheder,

til hvilke ministeren har delegeret beføjelser efter denne lov,

jf. stk. 2. Klageadgangen for afgørelser truffet af Energinet,

f.eks. vedr. byggelinjepålæg og overtagelse af ejendom, er

reguleret i de enkelte foreslåede bestemmelser desangåen-

de. Klageadgangen for afgørelser truffet af andre myndighe-

der efter naturbeskyttelsesloven, skovloven eller museums-

loven eller regler udstedt i medfør heraf er reguleret i den

foreslåede § 7.

I § 11,

stk. 2,

foreslås, at afgørelser efter denne lov og

afgørelser efter love og regler nævnt i lovens § 7 truffet af

en myndighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren har delegeret beføjelser efter denne lov, ikke kan

påklages til ministeren eller anden administrativ myndighed.

Delegeres klima-, energi- og forsyningsministerens beføjel-

se til at træffe afgørelse efter loven, f.eks. i klager over

Energinets pålæg af byggelinjer, jf. det foreslåede § 3, stk.

2, eller nedlæggelse af forbud, jf. det foreslåede § 4, stk.

5, til en anden myndighed, f.eks. Energistyrelsen, følger det

af den foreslåede bestemmelse, at denne anden myndigheds

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

afgørelser ikke vil kunne påklages til ministeren eller anden

administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også afgørelser efter

love og regler nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende

projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-

met nævnt i § 1, som træffes efter naturbeskyttelsesloven,

skovloven eller museumsloven eller regler udstedt i medfør

heraf. Delegeres f.eks. klima-, energi- og forsyningsministe-

rens beføjelse til at træffe afgørelse i klagesager efter det

foreslåede § 7, stk. 2, eller til at overtage beføjelser efter

det foreslåede § 7, stk. 4, til en anden myndighed, f.eks.

Energistyrelsen, vil denne anden myndigheds afgørelser i

disse klage- og call-in-sager ikke kunne påklages til ministe-

ren eller anden administrativ myndighed – heller ikke hvor

der måtte være fastsat særlig adgang hertil i de nævnte love

eller regler udstedt i medfør af disse. Dette indebærer også,

at Energinet ikke efter det foreslåede § 7, stk. 3, vil kunne

påklage afgørelser efter § 7, stk. 2 og 4, truffet af en myn-

dighed, til hvilken klima-, energi- og forsyningsministeren

har delegeret beføjelser efter disse bestemmelser.

Afgørelser truffet af en myndighed, til hvilken klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren har delegeret beføjelser efter

denne lov, vil fortsat kunne indbringes for domstolene efter

de almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.

den foreslåede § 12. Forslaget ændrer heller ikke ved den al-

mindelige adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Til § 12

Der gælder ingen almindelig frist for indbringelse af for-

valtningsakter for domstolene. Søgsmåls‑ frister er dog i

betydeligt omfang foreskrevet i særlovsbestemmelser. Søgs-

målsfrister ses bl.a. i en række anlægslove samt i naturbe-

skyttelseslovens § 88, skovlovens § 64 og museumslovens §

29 x.

Århus-konventionen indeholder krav om adgang til klage

og/eller domstolsprøvelse på miljøområdet, herunder om

adgang til foreløbige retsmidler, og om at de tilgængelige

retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Der henvises

til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Domstolene kan efter en konkret vurdering på ulovbestemt

grundlag tillægge søgsmål om prøvelse af en forvaltnings-

akts gyldighed opsættende virkning, jf. eksempelvis Høje-

sterets kendelse af 24. august 1994 i sag I 86/1994, offent-

liggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, s. 823 ff.

Domstolene kan efter en konkret vurdering afvise en sag,

hvis sagsøgeren ikke har retlig interesse, eksempelvis hvis

sagsøgeren ikke er tilstrækkeligt konkret berørt af afgørel-

sen, eller søgsmålet ikke er tilstrækkelig aktuelt.

Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. no-

vember 2024 med senere ændringer, indeholder regler for

prøvelse af sager ved domstolene. Af lovens kapitel 30

vedr. sagsomkostninger følger bl.a., at den tabende part som

udgangspunkt erstatter de udgifter, som den vindende part

har afholdt. Retten kan dog af egen drift bestemme, at den

tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de

påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne

grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat

fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den

pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller inter-

nationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige

retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.

Efter retsplejelovens kapitel 31 kan der under visse betin-

gelser gives fri proces, herunder til personer, der opfylder

en række økonomiske betingelser, og som skønnes at have

rimelig grund til at føre proces, eller hvor særlige grunde

taler for det, hvilket bl.a. gælder i sager, som er af principiel

karakter eller af almindelig offentlig interesse.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at søgsmål til prøvelse af afgørel-

ser efter denne lov og afgørelser efter love og regler nævnt

i lovens § 7 skal være anlagt inden seks måneder efter, at

afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offent-

ligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørel-

sen.

Den foreslåede søgsmålsfrist skal sikre, at der efter en vis

periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden

af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål

mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den

pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af

den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse omfatter også afgørelser efter

love og regler nævnt i lovens § 7, dvs. afgørelser vedrørende

projekteringen eller etableringen af brinttransmissionssyste-

met nævnt i § 1, som træffes efter naturbeskyttelsesloven,

skovloven eller museumsloven, eller regler udstedt i medfør

heraf, jf. § 7, stk. 1, afgørelser i klagesager herom, jf. § 7,

stk. 2 og 3, og afgørelser hvor klima-, energi- og forsynings-

ministeren har overtaget en anden myndigheds beføjelser

efter de nævnte love og regler, jf. § 7, stk. 4.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen er med-

delt den pågældende, dvs. er kommet frem til denne. Er af-

gørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid her-

fra. Ved »offentligt bekendtgjort« sigtes til offentliggørelse

af afgørelser i henhold til regler fastsat herom og ikke til of-

fentliggørelse af hensyn til almindelig orientering om prak-

sis m.v. For pålæg af byggelinjer og nedlæggelse af forbud,

som skal offentliggøres efter bestemmelserne foreslået i §

3, stk. 1, og § 4, stk. 4, vil søgsmålsfristen således løbe her-

fra. Tilsvarende vil gælde for f.eks. visse dispensationer fra

naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer eller

bebyggelse inden for forskellige bygge- og beskyttelseslin-

jer, som skal offentliggøres i henhold til bekendtgørelse nr.

1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer.

Den foreslåede frist svarer til søgsmålsfristen fastsat i bl.a.

naturbeskyttelseslovens § 88 og museumslovens § 29 x.

Lovforslaget ændrer ikke på domstolenes muligheder for

efter en konkret vurdering at tillægge søgsmål opsættende

L 6 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

virkning eller på efter en konkret vurdering at afvise søgs-

mål på grund af manglende retlig interesse.

Det foreslås i § 12,

stk. 2,

at ved søgsmål om miljøforhold,

der er omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostnin-

gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte

parter.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre overholdelse af kra-

vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler

ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil der-

for skulle forstås i overensstemmelse med konventionen og

VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter

sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af hen-

holdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallika-

ropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissio-

nen mod Storbritannien.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i rets-

plejelovens kapitel 30 om den tabende parts erstatning af

udgifter, som den vindende part har afholdt, samt med reg-

lerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri

proces.

Forpligtelsen vil påhvile samtlige retsinstanser.

Den foreslåede bestemmelse vil angå alle søgsmål om miljø-

forhold, der er omfattet af denne lov, herunder både søgsmål

til prøvelse af afgørelser efter loven og afgørelser efter love

og regler nævnt i lovens § 7 vedrørende projekteringen eller

etableringen af brinttransmissionssystemet nævnt i § 1.

Til § 13

Energinet har efter ekspropriationsproceslovens § 3, jf. gas-

forsyningslovens § 55, mulighed for at foretage nødvendige

forberedende opmålinger, nivellementer og andre tekniske

forarbejder og undersøgelser. Den, der forsætligt borttager,

forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages

i forbindelse med forarbejderne, straffes efter ekspropriati-

onsproceslovens § 3, stk. 6, med bøde, medmindre strengere

straf er forskyldt efter straffeloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.

3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 13,

at den, der forsætligt borttager, forvan-

sker eller beskadiger afmærkninger, som er foretaget i for-

bindelse med forundersøgelser og arkæologiske forundersø-

gelser efter § 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre stren-

gere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Herefter vil der i forhold til de i § 8, stk. 1, foreslåede for-

undersøgelsesadgange gælde samme bestemmelse om straf

som efter ekspropriationsproceslovens § 3, stk. 6, idet der

dog henvises til straf forskyldt efter anden lovgivning og

ikke blot efter straffeloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, samt til lovforslagets § 8 og bemærkningerne

hertil.

Til § 14

Det foreslås i

§ 14,

at loven træder i kraft den 1. januar

2026.