L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
L 52 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 1234

Folketinget 2025-26

Fremsat den 24. oktober 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven

(Øget hastighed og styrkede borgerrettigheder i form af mulighed for tidligere overtagelse m.v. ved arealerhvervelse til det

kollektive elnet)

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 745 af 13.

juni 2023 og senest ved § 5 i lov nr. 736 af 20. juni 2025,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 6

Ekspropriation m.v.

§ 33.

Til etablering og drift af transmissions- og distribu-

tionsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når

almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-

ation vedrørende fast ejendom. Der kan eksproprieres til

nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør

og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til

udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift

af anlæggene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Til distributionsnet kan der ikke eksproprieres til

etablering af erstatningsnatur.

Stk. 3.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres

efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

Stk. 4.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 3 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

§ 34.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren af en

ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før det

tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejen-

dommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i for-

bindelse med projekteringen eller etableringen af nye trans-

missionsnet eller ændring af bestående transmissionsnet, og

ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Stk. 2.

En netvirksomhed kan efter anmodning fra ejeren

af en ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før

det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis

ejendommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i

forbindelse med projekteringen eller etableringen af nye dis-

tributionsnet eller ændring af bestående distributionsnet, og

ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Stk. 3.

Netvirksomheders afgørelser i henhold til stk. 2

skal fremsendes skriftligt til ejeren af ejendommen, og med-

delelsen skal indeholde en begrundelse og en vejledning

om klageadgang, jf. stk. 4, medmindre afgørelsen fuldt

ud giver ejeren medhold. Begrundelsen skal indeholde en

henvisning til de regler, i henhold til hvilke afgørelsen er

truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på

et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvel-

sen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde

en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Stk. 4.

Afslår Energinet eller en netvirksomhed ejerens

anmodning efter stk. 1 eller 2, eller kan der ikke opnås

enighed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen

indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne

i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 34 a.

I tilfælde, hvor Energinet eller en netvirksomhed

til brug for et anlæg som omhandlet i § 33 har erhvervet de

nødvendige rettigheder over et areal ved aftale i stedet for

ved ekspropriation, kan uenighed om erstatningens størrelse

påkendes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne

i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom finder anvendelse.

DokumentId

Journalnummer

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 1 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 34 b.

I tilfælde, hvor et anlæg som omhandlet i § 33

med et spændingsniveau på eller over 50 kV er beliggen-

de på et areal, hvor Energinet eller en netvirksomhed har

erhvervet de nødvendige rettigheder over det pågældende

areal uden ekspropriation, kan krav om erstatning i anled-

ning af anlægget, som rejses af andre end ejeren af det

areal, som anlægget er beliggende på, efter den pågældendes

begæring påkendes efter reglerne i § 20 i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, uanset

at der ikke er sammensat en ekspropriationskommission til

behandling af sager vedrørende det pågældende anlæg, hvis

vedkommende kommissarius ved statens ekspropriationer

anser sagen for egnet til behandling for en ekspropriations-

kommission.

Stk. 2.

Begæring i henhold til stk. 1 skal være modtaget af

vedkommende kommissarius senest 1 år efter, at anlægget er

fuldført.«

§ 51 a

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Energinet og netvirksomheder skal betale omkost-

ningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens opga-

ver i forbindelse med sagsbehandling vedrørende tilladelse

til iværksættelse af ekspropriation efter § 33, stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 51 a, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:

»stk. 1-5«.

§ 89, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser ef-

ter § 33, stk. 1, 1. pkt., kan ikke indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.«

§2

I elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10.

januar 2019, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af 9. juni

2020 og § 3 i lov nr. 637 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for elektriske anlæg

for transmission og distribution, som ejes af en transmissi-

ons- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om elfor-

syning.«

§ 28

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for elektriske

anlæg for transmission og distribution, som ejes af en trans-

missions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om

elforsyning.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

§ 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, jf. §

1, nr. 1, i denne lov finder ikke anvendelse på ansøgninger

om tilladelse til ekspropriation til elektriske anlæg for trans-

mission eller distribution af elektrisk energi, som ejes af en

transmissions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov

om elforsyning, og som er modtaget af Sikkerhedsstyrelsen

inden den 1. januar 2026. Sådanne ansøgninger færdigbe-

handles efter de hidtil gældende regler i elsikkerhedslovens

§ 27.

Stk. 3.

Ekspropriation i henhold til § 33 i lov om elforsy-

ning, jf. § 1, nr. 1, i denne lov, kan iværksættes på grundlag

af en tilladelse til ekspropriation til elektriske anlæg for

transmission eller distribution af elektrisk energi, som ejes

af en transmissions- eller netvirksomhed som defineret i §

5 i lov om elforsyning, og som er meddelt i henhold til

elsikkerhedslovens § 27.

Stk. 4.

Fortjeneste, som efter de hidtil gældende regler i

elsikkerhedslovens § 27 ville opfylde betingelserne for at

være undtaget fra skattepligt i medfør af § 11, stk. 1, 2.

pkt., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom, anses for at opfylde disse betingelser, selv om den

pågældende aftale indgås efter den 1. januar 2026.

Stk. 5.

§ 34 a i lov om elforsyning, jf. § 1, nr. 1, i denne

lov, finder ikke anvendelse for aftaler indgået før den 1.

januar 2026. For aftaler indgået før den 1. januar 2026,

finder reglerne i elsikkerhedslovens § 28 anvendelse.

Stk. 6.

§ 34 b i lov om elforsyning, jf. § 1, nr. 1, i denne

lov, finder ikke anvendelse for anlæg, som er fuldført før

den 1. januar 2026.

Stk. 7.

Regler udstedt i medfør af § 51 a, stk. 5, i lov om

elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober

2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-

ler udstedt i medfør af § 51 a, stk. 6, i lov om elforsyning, jf.

denne lovs § 1, nr. 2.

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ekspropriation til transmissions- og distributionsnet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Erstatningsfastsættelse ved aftaler om erhvervelse af rettigheder vedrørende fast ejendom

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Overtagelse af ejendomme, før tidspunktet hvor der kan foretages ekspropriation

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ensartet klageadgang for naboer til elnetanlæg

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget implementerer dele af aftale om hurtigere og

mere effektiv udbygning af elnettet af 20. december 2024,

indgået af et bredt flertal bestående af regeringen (Socialde-

mokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti,

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Aftalepartierne ønsker med aftalen et grønnere Danmark,

hvor olie, kul og gas erstattes med grøn strøm. Det kræver

et stærkere og markant mere udbygget elnet end i dag, da

elnettet er det, der skal binde den grønne omstilling sammen

– fra produktion til forbrug.

Lovforslagets formål er således at bidrage til at understøtte

den igangværende udbygning af elnettet i Danmark, som

skal binde en øget elektrificering sammen med en øget pro-

duktion af vedvarende energi. Herved understøttes rammer-

ne for den grønne omstilling frem mod 2030-klimamålsæt-

ningen om 70 pct. CO

-reduktion og videre mod klimaneu-

tralitet.

Aftalen og lovforslaget følger op på delanbefalinger fra au-

gust 2024 fra arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnet-

tet. Arbejdsgruppen var nedsat under den nationale energi-

krisestab (NEKST).

De dele af aftalen, som implementeres i dette lovforslag,

vedrører hurtigere arealerhvervelse og styrkede borgerrettig-

heder. Lovforslaget omfatter dog ikke indførelse af opmærk-

somhedszoner for distributionsnettets større transformersta-

tioner, idet dette ikke kræver lovændring.

Lovforslaget vil blandt andet muliggøre en hurtigere udbyg-

ning af elnettet ved at tilpasse ekspropriationsregler med

henblik på hurtigere arealerhvervelse i forbindelse med ud-

bygning af elnettet. Ved udbygning af elnettet er der i dag

flere krav, der skal være opfyldt, inden der gives tilladelse

til ekspropriation, end det er tilfældet ved øvrige offentlige

infrastrukturprojekter såsom veje, jernbaner og gasnet. Med

lovforslaget foreslås det at ensarte processerne for ekspro-

priation med disse andre områder.

Lovforslaget indeholder tillige forslag om, at Energinet skal

kunne ekspropriere til brug for udlæg af erstatningsnatur i

forbindelse med Energinets elinfrastrukturprojekter.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om at overføre

reglerne om ekspropriation til transmissions- og distributi-

onsnettet fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning og

overføre kompetencen til at give tilladelse til, at der iværk-

sættes ekspropriation, fra Sikkerhedsstyrelsen til klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Lovforslaget styrker endvidere borgerrettigheder i forbindel-

se med udbygning af elnettet ved at indføre mulighed for

tidligere overtagelse af ejendomme i særlige tilfælde, hvis

ejeren ønsker det, og ved at indføre ensartet klageadgang for

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

naboer til elnetanlæg, som ønsker erstatning efter naboretli-

ge regler.

Henvisninger i lovforslaget til »Energinet« skal forstås som

omfattende både Energinet og Energinets helejede dattersel-

skaber, i det omfang den konkrete opgave vil skulle vareta-

ges af et datterselskab. Efter § 2, stk. 6, i lov om Energinet,

kan Energinets datterselskaber dog ikke varetage myndig-

hedslignende opgaver.

Det er besluttet, at Sikkerhedsstyrelsen skal fusionere med

Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2026, hvor lovforslaget for-

slås at træde i kraft. Som følge heraf afspejler lovforslagets

bemærkninger fusionen, og Sikkerhedsstyrelsen betegnes

dermed fremadrettet som Erhvervsstyrelsen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ekspropriation til transmissions- og distributionsnet

2.1.1. Gældende ret

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten

er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge

lov og mod fuldstændig erstatning.

Der er i dag hjemmel i elsikkerhedsloven til at foretage

ekspropriation til fordel for elektriske anlæg. Det følger af

elsikkerhedslovens § 27, at Sikkerhedsstyrelsen, når hensy-

net til almenvellet kræver det, kan tillade ekspropriation til

elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution

og lagring af elektrisk energi. Det fremgår endvidere, at

reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-

rørende fast ejendom (herefter ekspropriationsprocesloven)

følges.

Bestemmelsen omfatter således alle elektriske anlæg omfat-

tet af elsikkerhedsloven, herunder både anlæg til produktion,

transport og lagring. For så vidt angår anlæg til transport,

er anvendelsen af elsikkerhedslovens regler uafhængig af,

hvilken status den pågældende linje har i henhold til lov om

elforsyning. Det er således uden betydning for anvendelsen

af ekspropriationshjemmelen i elsikkerhedslovens § 27, om

der efter lov om elforsyning er tale om en direkte linje eller

en linje, der er en del af det kollektive elforsyningsnet bestå-

ende af transmissions og distributionsnet, jf. definitionerne §

5 i lov om elforsyning. Ejerskabet af linjen, herunder om det

er privat eller offentligt, har heller ikke betydning for, om

den er omfattet af elsikkerhedslovens § 27. Det har heller

ikke betydning for anvendelsen af elsikkerhedslovens § 27,

om den pågældende linje hører til et produktions-, forbrugs-

eller lagringsanlæg, eller om linjen løber på tværs af matrik-

ler.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-

ketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 119 som

fremsat, side 29, at Sikkerhedsstyrelsen ved behandlingen

af ansøgninger om tilladelse til ekspropriation skal foretage

både en vurdering af forholdet til almenvellet og anlæggets

sikkerhedstekniske forhold. Sikkerhedsstyrelsen skal i for-

bindelse med vurderingen af forholdet til almenvellet blandt

andet vurdere, hvilke ejendomme, respektive linjeføring og

fremføringsmåde, der ud fra hensynet til almenvellet skal

foretrækkes til placering af anlægget – inden for rammerne

af den fysiske planlægning. Det fremgår videre af bemærk-

ningerne, at hvis anlægget er godkendt af Energistyrelsen

eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter elforsy-

ningsloven eller § 4 i lov om Energinet, tager Sikkerheds-

styrelsen i almindelighed ikke stilling til, om hensynet til

almenvellet kan begrunde, at anlægget skal etableres, men

tager alene stilling til det konkrete valg af areal ud fra hen-

synet til almenvellet samt til anlæggets sikkerhedstekniske

forhold. Det skyldes, at spørgsmålet om det pågældende

anlægs almennytte i disse tilfælde som udgangspunkt må

anses for afklaret ved Energistyrelsens eller Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriets godkendelse af, at anlægget

etableres. Sikkerhedsstyrelsen tager således ved ansøgninger

om tilladelse til ekspropriation til andre typer anlæg end de

nævnte både stilling til, om almenvellet kan begrunde, at

anlægget etableres, og det konkrete valg af areal, og stilling

til anlæggets sikkerhedstekniske forhold.

Det er Sikkerhedsstyrelsens praksis, at man som led i vurde-

ring af, om ekspropriation er nødvendig, forholder sig til,

om ansøger har søgt formålet realiseret med mindre indgri-

bende midler, for eksempel ved en aftale med den eller de

berørte lodsejere. Det er således i praksis en forudsætning

for, at Sikkerhedsstyrelsen giver tilladelse til ekspropriation,

at det forgæves er forsøgt at opnå de nødvendige rettigheder

ved aftale.

Den, der ansøger om tilladelse til ekspropriation efter be-

stemmelsen, skal således i ansøgningen angive de matrikler,

som de ønskede ekspropriationer vedrører, og dokumentere,

at der forgæves er forsøgt indgået aftale, og at de øvrige

krav er opfyldt. Sikkerhedsstyrelsen foretager høring af de

pågældende lodsejere, der vil blive berørt at de ansøgte

ekspropriationer. Sikkerhedsstyrelsens tilladelse til ekspro-

priation sendes til Transportministeriet, som igangsætter en

ekspropriationsproces efter ekspropriationsprocesloven.

Elsikkerhedslovens § 27 giver ifølge forarbejderne til be-

stemmelsen hjemmel til at ekspropriere både til selve anlæg-

get og til supplerende foranstaltninger. Det er ikke nærmere

angivet, hvad der er dækket af begrebet supplerende foran-

staltninger. Sikkerhedsstyrelsen har på grundlag af bestem-

melsens tilblivelse og forarbejder vurderet det som juridisk

tvivlsomt, om bestemmelsen omfatter ekspropriation til for-

anstaltninger, som ikke tjener rent anlægsmæssige formål,

og har på den baggrund og henset til, at ekspropriation ge-

nerelt er underlagt et skærpet hjemmelskrav grundet dens

indgribende karakter, afvist at give tilladelse efter § 27 til

foranstaltninger til kompensation for et elanlægs indgreb i

naturen, herunder etablering af erstatningsnatur.

Ifølge § 1 i ekspropriationsprocesloven finder loven anven-

delse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgivningen

er hjemlet ekspropriation til formålet.

Efter § 4 i ekspropriationsprocesloven ledes ekspropriatio-

ner, der omfattes af loven, af kommissarierne ved statens

ekspropriationer. Efter lovens § 5 nedsætter transportmini-

steren ekspropriationskommissioner og fastsætter deres for-

retningsområde. Kommissionerne behandler forslag om eks-

propriation og fastsætter erstatning for de ekspropriationer,

som foretages.

Af kapitel 4 i ekspropriationsprocesloven fremgår bl.a.,

at når transportministeren har henvist ekspropriationsbegæ-

ringen til behandling ved en ekspropriationskommission,

skal ekspropriationskommissionen afholde en besigtigelses-

forretning på stedet, jf. § 12, stk. 1. Kommissarius skal med

mindst 4 ugers varsel offentliggøre tid og sted for besigti-

gelsesforretningen samt offentliggøre oversigtsplaner for det

påtænkte anlæg, jf. § 12, stk. 2. Ejere og brugere af de

arealer, der må antages at blive berørt af det påtænkte anlæg,

skal så vidt muligt underrettes, jf. § 12, stk. 3. Under besig-

tigelsesforretningen foretager kommissionen en almindelig

prøvelse af det foreliggende projekt, jf. § 12. Kommissionen

kan herved bestemme, at ekspropriationen kun kan gennem-

føres, såfremt der foretages sådanne ændringer i projektet,

som kommissionen finder nødvendige af hensyn til ejere,

andre rettighedshavere, almene interesser eller anlæggets

hensigtsmæssige gennemførelse. Hvis anlægsmyndigheden,

dvs. den der har anmodet om ekspropriation, stadig ønsker

at gennemføre projektet, træffer transportministeren beslut-

ning om meddelelse af ekspropriationsbemyndigelse, med-

mindre beslutning herom er truffet før besigtigelsen, jf. §

14, stk. 1. Ekspropriationskommissionen afholder herefter

ekspropriationsforretning, som ligeledes skal varsles over

for bl.a. ejere og brugere af de berørte ejendomme med

mindst 4 ugers varsel, jf. nærmere § 15, stk. 3. Efter at de

fremmødte har haft lejlighed til at udtale sig for kommis-

sionen, træffer denne bestemmelse om, hvorledes projektet

og ekspropriationen nærmere skal gennemføres, herunder

hvilke arealer, bygninger med tilbehør samt rettigheder eks-

propriationen skal omfatte, jf. § 15, stk. 4.

For ekspropriationer efter ekspropriationsprocesloven fore-

tager ekspropriationskommissionen derfor en tilbundsgåen-

de prøvelse af, om den enkelte ekspropriation er nødven-

dig. Kravet om, at ekspropriationen skal være nødvendig,

indebærer bl.a., at det almindelige proportionalitetsprincip

skal være opfyldt. Tvangsmæssig afståelse af ejendom kan

således ikke gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspro-

priationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre

indgribende måde.

Ekspropriationskommissionen fremsætter forslag til erstat-

ning, og hvis dette ikke accepteres af begge parter, afsiger

kommissionen kendelse om erstatningens størrelse, jf. nær-

mere ekspropriationsproceslovens § 17.

Kendelse, hvorved erstatning gives eller nægtes, kan ind-

bringes til efterprøvelse for vedkommende taksationskom-

mission, jf. ekspropriationsproceslovens § 19, stk. 1, 1. pkt.

Taksationskommissionerne er nedsat af transportministeren,

jf. ekspropriationsproceslovens § 7.

Det følger af § 11 i lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom (herefter ejendomsavancebeskat-

ningsloven), at fortjeneste, der er indvundet ved modtagel-

se af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, ikke

medregnes i den skattepligtige indkomst. Det samme gælder

fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med

erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejen-

dommen.

Lov om elforsyning finder anvendelse på produktion, trans-

port, handel og levering af elektricitet samt på aggregering

og energilagring. Loven regulerer bl.a. elforsyningsnet.

På el-området står Energinet for transmissionsnettet, mens

en række netvirksomheder står for distributionsnettet.

Det fremgår af § 5, nr. 32, i lov om elforsyning, at der ved

transmissionsnet forstås kollektivt elforsyningsnet, som har

til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til

et overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det

med andre sammenhængende elforsyningsnet.

Det fremgår af § 5, nr. 9, i lov om elforsyning, at der

ved distributionsnet forstås kollektivt elforsyningsnet, som

har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af

elforbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsynings-

virksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger

direkte med transmissionsnettet.

Det følger af § 19, stk. 1, i lov om elforsyning, at transmis-

sionsvirksomhed og netvirksomhed kun kan udøves efter

bevilling. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet

eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør

af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udføres dog uden

bevilling.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriet, og er oprettet i hen-

hold til lov om Energinet. Ifølge lovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,

er Energinets formål at eje, drive og udbygge overordnet

energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng

hertil og herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral

energiforsyning.

Efter § 4, stk. 1, i lov om Energinet kan etablering af nye

eltransmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net

ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen,

herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsynings-

sikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfun-

gerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvaren-

de energi. Energinets større eller væsentlige projekter skal

godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter §

4, stk. 3, i lov om Energinet og de nærmere regler i bekendt-

gørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af

eltransmissionsnettet m.v. Det samme gælder alle Energinets

anlægsprojekter, som forudsætter ekspropriation.

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Netvirksomhedernes projekter skal ikke godkendes af kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren.

Ud over transmissions- og distributionsnet, som er en del

af det kollektive elforsyningsnet, og som kun må varetages

af Energinet eller en netvirksomhed med bevilling, kan der

i visse tilfælde etableres linjer til transport at elektricitet

af andre end Energinet og netvirksomhederne. Det gælder

direkte linjer, jf. § 5, nr. 8, og § 23 i lov om elforsyning, og

interne elektricitetsforbindelser, jf. § 5, nr. 21, og § 23 a i

lov om elforsyning.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Ifølge den politiske aftale skal der ske en ligestilling af mu-

ligheder for ekspropriation til eltransmissionsprojekter, så de

svarer til andre offentlige infrastrukturprojekter.

Vedrørende en sådan ensretning af muligheder for ekspropri-

ation fremgår det nærmere af aftalen, at Energinet fremover

hurtigere skal kunne foretage ekspropriation til elinfrastruk-

tur uden først at forsøge at indgå en aftale, som praksis er i

dag.

Det nævnes i aftalen, at ændringen også vil forenkle og

forkorte processen for borgerne. Med tiltaget vil berørte

lodsejere således få en mere ensartet, hurtigere og gennem-

skuelig proces, hvor en uvildig instans træffer afgørelse

om indgrebet og erstatningen som ved andre offentlige in-

frastrukturprojekter, der involverer ekspropriation. Aftalen

nævner også, at borgerne ligeledes fortsat vil blive inddraget

gennem borgermøder og høringer i forbindelse med miljø-

og planprocesser og ved høring af hver enkelt lodsejer i

forbindelse med ekspropriationsprocessen.

Det fremgår, at aftalepartierne noterer sig, at tiltaget udmøn-

tes ved, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet over-

tager opgaven med at træffe afgørelse om Energinets og

netvirksomhedernes ekspropriationssager fra Erhvervsmini-

steriet, således at denne afgørelse samordnes, for så vidt an-

går transmissionsnettet, med Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets generelle proces for godkendelse af Energinets

projekter.

På denne baggrund foreslås det, at hjemmelen til ekspropria-

tion til etablering og drift af transmissions- og distributions-

net på el-området som defineret i lov om elforsyning flyt-

tes fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning. Samtidig

foreslås det, at tilladelse til iværksættelse af ekspropriation

fremover skal gives af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren for disse anlæg.

Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til iværksæt-

telse af ekspropriation vil klima-, energi- og forsyningsmini-

steren skulle påse, at det pågældende anlæg er nødvendigt af

hensyn til almenvellet, jf. nærmere den foreslåede bestem-

melse i § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det vil ikke være en generel betingelse for at søge om

tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, at der forgæves

er forsøgt indgået aftale med de berørte lodsejere. Energi-

net forventes at foretage en vurdering af, i hvilke af deres

projekter det fortsat vil være hensigtsmæssigt at afsøge mu-

lighederne for at erhverve de nødvendige rettigheder ved

aftale, før der eventuelt søges om tilladelse til iværksættelse

af ekspropriation. Det forventes, at netvirksomhederne, hvis

projekter ofte kun berører få ejendomme, fortsat normalt

kun vil ansøge om tilladelse til iværksættelse af ekspropria-

tion, hvis de nødvendige rettigheder ikke kan erhverves ved

aftale, og netvirksomhederne vil skulle redegøre herfor i

forbindelse med ansøgningen.

Det er ikke hensigten, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil høre lodsejere m.v., før klima-, energi- og forsy-

ningsministeren giver tilladelse til iværksættelse af ekspro-

priation til et anlæg, medmindre det anses for nødvendigt af

hensyn til den konkrete sags oplysning. Dette svarer til prak-

sis på andre områder, hvor klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren giver tilladelse til iværksættelse af ekspropriation,

herunder på gasforsyningslovens område. Det svarer også til

praksis for behandling af sager om godkendelse efter § 4,

stk. 3, i lov om Energinet.

Borgerne vil fortsat i hidtidigt omfang blive inddraget i pro-

jektet gennem borgermøder og høringer i forbindelse med

miljø- og planprocesser. De enkelte berørte lodsejere vil

desuden blive inddraget efter reglerne i ekspropriationspro-

cesloven, før ekspropriationskommissionen træffer afgørelse

om ekspropriation. Ekspropriationsprocessen omfatter bl.a.

en fysisk besigtigelse af de berørte ejendomme, hvor ejerne

er til stede, og hvor ekspropriationskommissionens formand

og anlægsmyndigheden orienterer mundtligt om projektet og

om sagsforløbet, herunder lodsejernes rettigheder. Lodsejer-

ne kan stille opklarende spørgsmål og komme med indven-

dinger mod eller ændringsforslag til f.eks. linjeføringer.

Det foreslås, at Energinet og netvirksomheder skal betale

omkostningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens

opgaver forbundet med tilladelse til iværksættelse af ekspro-

priation, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, og bemærkningerne

hertil.

Det foreslås, at der i lov om elforsyning gives hjemmel til

ekspropriation til såvel selve det pågældende anlæg som

nødvendige supplerende foranstaltninger. Supplerende for-

anstaltninger vil f.eks. kunne være manøvrebygninger, par-

keringspladser m.v. i tilknytning til bl.a. transformer- og

omformerstationer, adgangsveje, nødvendig omlægning af

eksisterende veje, støjafskærmende foranstaltninger, klima-

relaterede afværgeforanstaltninger i relation til anlæggene

samt foranstaltninger til kompensation for anlæggets ind-

greb i naturtilstanden, f.eks. faunapassager, landskabelig

indpasning af anlægget m.v. og etablering af erstatningsna-

tur, hvis det konkret er nødvendigt, for at et projekt, der ef-

ter sit formål er nødvendigt for almenvellet, kan gennemfø-

res. Erstatningsnatur er natur, som etableres til erstatning for

natur, som nedlægges eller ødelægges ved etablering af an-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lægget, herunder både beskyttede naturtyper, fredskovpligtig

skov og biotoper og diger, der fungerer som levesteder for

beskyttede arter.

Det fremgår af den politiske aftale, at Energinet skal kunne

ekspropriere til udlæg eller arealerhvervelse til erstatnings-

natur i forbindelse med Energinets elinfrastrukturprojekter,

ligesom det er muligt i vej- og jernbaneloven. Ekspropria-

tive indgreb skal være proportionale med det formål, ind-

grebet skal opfylde. Der lægges derfor i aftalen vægt på,

at Energinet ikke eksproprierer boliger for at etablere erstat-

ningsnatur af hensyn til at sikre balance mellem natur, net-

udbygning og borgernes rettigheder.

Der henvises til det foreslåede § 33, stk. 1, 2. pkt., i lov om

elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at udlæg-

ning af erstatningsnatur undtages fra ekspropriationshjem-

melen for så vidt angår distributionsnettet. Der vil således

efter forslaget alene kunne eksproprieres til erstatningsnatur

i forbindelse med projekter vedrørende transmissionsnet og

ikke projekter vedrørende distributionsnet.

Den foreslåede undtagelse vil ikke omfatte andre typer af

foranstaltninger, som er nødvendige for at kompensere for

anlæggets indgreb i naturtilstanden, og som typisk ligger på

samme areal som anlægget og eventuelt umiddelbart tilstø-

dende arealer, f.eks. faunapassager. Netvirksomhederne vil

således ligesom Energinet efter forslaget kunne ekspropriere

hertil.

Det vurderes, at der sjældent vil være behov for at kunne

ekspropriere til erstatningsnatur i forbindelse med projekter

vedrørende distributionsnettet. Det kan dog ikke afvises,

at der kan forekomme tilfælde, hvor et projekt vedrørende

udbygning af distributionsnettet forsinkes eller må ændres,

fordi det er svært eller umuligt at etablere nødvendig erstat-

ningsnatur via aftaler. Det følger også af forslaget, at net-

virksomhederne fortsat vil være afskåret fra at indgå aftaler

på ekspropriationslignende vilkår til brug for etablering af

erstatningsnatur, da der kun kan indgås sådanne aftaler, når

der ville være hjemmel til at foretage ekspropriation.

Der henvises til det foreslåede § 33, stk. 2, i lov om elforsy-

ning, jf. § lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Erstatningsfastsættelse ved aftaler om erhvervelse af

rettigheder vedrørende fast ejendom

2.2.1. Gældende ret

Elsikkerhedslovens § 28 indeholder en regel om voldgift,

som finder anvendelse, hvis ejeren af et elektrisk anlæg i

stedet for ved ekspropriation erhverver rettighed over fast

ejendom ved aftale. I så fald afgøres spørgsmålet om erstat-

ningens størrelse ved uenighed mellem rettighedshaveren

og ejeren af det elektriske anlæg af en voldgiftsret, hvor

hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Kan der ikke

opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen

ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten

for vedkommende landsret. Opmandens kendelse om erstat-

ning kan af hver af parterne ved begæring fremsat over

for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for

vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i

ekspropriationsprocesloven. I øvrigt finder reglerne i § 26 i

nævnte lov tilsvarende anvendelse.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

I visse tilfælde kan der opnås enighed mellem Energinet

eller en netvirksomhed og en lodsejer om erhvervelse af en

rettighed, men ikke om erstatningens størrelse.

Der kan være tale om tilfælde, hvor der er indgået aftale

om rettigheder over et areal, f.eks. til midlertidige foranstalt-

ninger, og hvor erstatningen først kan opgøres senere, når

arealet er tilbageleveret. Der kan også være tale om tilfælde,

hvor erstatningen skal fastsættes umiddelbart i forbindelse

med indgåelse af aftalen, men der ikke kan opnås enighed

om størrelsen.

Sådanne tilfælde er i dag dækket af elsikkerhedslovens §

28 om voldgift. Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at

der fortsat skal være mulighed for at indbringe spørgsmålet

om erstatning for en anden uvildig instans end domstole-

ne. Hvis en sådan mulighed ikke findes, kan det afholde

lodsejere fra at indgå en aftale, særlig i de tilfælde, hvor

erstatningen først kan fastsættes senere, og det kan derfor

føre til flere egentlige ekspropriationer. Samtidig vurderes

det, for at sikre et ensartet erstatningsniveau for aftaler og

egentlige ekspropriationer, at det er mest hensigtsmæssigt,

at erstatningen i disse tilfælde fastsættes af samme instans,

som ville skulle tage stilling hertil, hvis erhvervelsen var

sket ved ekspropriation.

Det foreslås derfor, at spørgsmålet om erstatning for så vidt

angår transmissions- og distributionsnet kan indbringes for

en ekspropriationskommission nedsat efter ekspropriations-

procesloven. Muligheden for voldgift foreslås således ikke

videreført for så vidt angår transmissions- og distributions-

nettet.

Efter forslaget vil der derudover være adgang til at ind-

bringe ekspropriationskommissionens afgørelse for en tak-

sationskommission nedsat efter ekspropriationsprocesloven,

ligesom det er tilfældet ved voldgift efter elsikkerhedslovens

§ 28.

Der henvises til den foreslåede § 34 a i lov om elforsyning,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.3. Overtagelse af ejendomme, før tidspunktet hvor der

kan foretages ekspropriation

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af visse love, herunder vejlovens § 45 og jern-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

banelovens § 33, at der efter anmodning fra ejeren i særlige

tilfælde kan ske overtagelse af en ejendom, før tidspunktet

for de ordinære ekspropriationer. Det er en betingelse, at

ejendommen berøres særligt indgribende af en projekte-

rings- eller anlægsaktivitet i forbindelse med et projekt om-

fattet af de pågældende love, og at ejendommen ikke kan

afhændes på normale vilkår. Ved afslag på en anmodning

fra ejeren eller ved uenighed om prisen, henvises sagen til

ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til

ekspropriationsprocesloven.

Der er ikke bestemmelser af denne art i hverken elsikker-

hedsloven eller lov om elforsyning.

Energinet er, som statsejet infrastrukturselskab etableret ved

lov, underlagt legalitetsprincippet og øvrige forvaltningsret-

lige krav og principper. Energinet kan alene varetage virk-

somhed, som ligger inden for Energinets formål, jf. § 2,

stk. 1, i lov om Energinet, og som Energinet derudover har

hjemmel i enten § 2, stk. 2, i lov om Energinet eller relevant

sektorlovgivning til at varetage. Energinet kan ikke afholde

omkostninger til aktiviteter, som ikke er omfattet af eller har

nødvendig tilknytning til virksomhed, som Energinet kan

varetage. Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor være

et led i Energinets varetagelse af sine lovhjemlede opgaver

og de retlige forpligtelser for Energinet, som følger heraf.

Netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, jf. § 19 i lov

om elforsyning. Netvirksomheder kan alene drive de aktivi-

teter, som ligger inden for bevillingen, jf. § 47 i lov om el-

forsyning. Omkostninger til arealerhvervelse skal derfor fo-

regå som led til den bevillingspligtige aktivitet. Netvirksom-

heder får årligt fastsat en indtægtsramme med henblik på

dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv

drift af deres bevillingspligtige aktivitet og forrentning af

den investerede kapital, jf. lov om elforsyning § 69.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at særligt berørte borgere

skal have mulighed for at få fremrykket Energinets eller en

netvirksomheds overtagelse af en ejendom, hvis borgeren

selv ønsker det. Tiltaget skal sikre særligt berørte borgere

hurtig afklaring om ekspropriation eller overdragelse på eks-

propriationslignende vilkår af hele deres ejendom, som det

er muligt i forbindelse med vej- og jernbaneanlæg.

På baggrund heraf foreslås det, at der indsættes bestemmel-

ser i lov om elforsyning, hvorefter Energinet eller en net-

virksomhed efter anmodning fra ejeren af en ejendom i

særlige tilfælde kan overtage ejendommen, før det tidspunkt

hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejendommen

berøres særligt indgribende af en aktivitet i forbindelse

med projekteringen eller etableringen af nye transmissions-

net, henholdsvis distributionsnet, eller ændring af bestående

transmissionsnet, henholdsvis distributionsnet, og ejendom-

men ikke kan afhændes på normale vilkår. Det foreslås, at

hvis Energinet eller en netvirksomhed afslår ejerens anmod-

ning, eller hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for

ejendommens overtagelse, kan sagen indbringes for ekspro-

priations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspro-

priationsprocesloven.

Energinet og netvirksomhederne får således med forslaget

både ret og pligt til i visse særlige tilfælde at overtage en

ejendom på et tidligere stadie af et projekt end efter de gæl-

dende regler, hvis ejeren ønsker det. Med forslaget forbedres

borgernes retsstilling.

Det foreslåede vil medføre, at Energinet, netvirksomheder

og ekspropriations- og taksationsmyndigheder vil kunne

komme i besiddelse af personoplysninger, herunder følsom-

me personoplysninger, i forbindelse med behandling af kon-

krete anmodninger om fremrykket overtagelse og eventuel

klagesagsbehandling. Den foreslåede betingelse om, at der

skal være tale om et særligt tilfælde, kan således bl.a. væ-

re opfyldt, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at

ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for de ordinæ-

re ekspropriationer. Særlige personlige årsager kan f.eks.

være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre so-

ciale grunde, jf. nærmere bemærkningerne til de foreslåede

bestemmelser i § 34, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1. En anmodning om fremrykket

overtagelse vil derfor i visse tilfælde indeholde følsomme

personoplysninger, f.eks. helbredsoplysninger. Med hensyn

til personoplysninger forudsættes det generelt, at Energinet,

netvirksomhederne og ekspropriations- og taksationsmyn-

dighederne iagttager reglerne i databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven, herunder de databeskyttelsesretli-

ge principper i forordningens artikel 5 og reglerne om op-

lysningspligt over for den registrerede i artikel 13 og 14,

herunder med hensyn til de eventuelle følsomme personop-

lysninger, som måtte indgå i sagen.

Der henvises til den foreslåede § 34 i lov om elforsyning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.4. Ensartet klageadgang for naboer til elnetanlæg

2.4.1. Gældende ret

Det følger af ekspropriationsproceslovens § 20, at hvis der

rejses krav om erstatning i anledning af et ekspropriations-

anlæg af nogen, der ikke er omfattet af ekspropriationen,

kan spørgsmålet efter den pågældendes begæring påkendes

af vedkommende ekspropriationskommission, hvis den an-

ser sagen for egnet til behandling for kommissionen. Kravet

skal være indgivet inden et år efter, at ekspropriationsanlæg-

get er fuldendt, jf. ekspropriationsproceslovens § 21, stk.

1, 2. pkt. Bestemmelsen i § 20 indebærer, at naboer til

et anlæg, som er etableret på et eksproprieret areal, efter

omstændighederne kan få spørgsmål om ret til erstatning

på naboretligt grundlag for gener fra anlægget påkendt af

ekspropriationskommissionen. Reglen finder imidlertid ikke

anvendelse, hvis der ikke er sammensat en konkret ekspro-

priationskommission til behandling af sager vedrørende det

pågældende anlæg. Det kan være tilfældet, hvor anlægget

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er anlagt på arealet på basis af en aftale med den eller de

pågældende lodsejere, også selv om aftalen er indgået på

ekspropriationslignende vilkår. I disse tilfælde vil der ikke

eksistere en ekspropriationskommission, som har kompeten-

ce til at træffe afgørelse vedrørende naboens erstatningskrav

på naboretligt grundlag.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal skabes hjem-

mel til, at alle naboer til Energinets og netvirksomhedernes

kommende elinfrastrukturprojekter med et spændingsniveau

på eller over 50 kV får samme adgang til at få prøvet de-

res naboretlige erstatningsspørgsmål ved en administrativ

instans, uanset om anlægsgrunden er erhvervet ved ekspro-

priation eller aftale.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

er mest hensigtsmæssigt, at det bliver ekspropriations- og

taksationskommissionerne efter ekspropriationsprocesloven,

som kan tage stilling til disse erstatningskrav, ligesom det er

tilfældet efter ekspropriationsproceslovens § 20.

På denne baggrund foreslås det at indsætte en bestemmel-

se i lov om elforsyning, som i det væsentlige svarer til

ekspropriationsproceslovens § 20, men som vedrører tilfæl-

de, hvor et anlæg med et spændingsniveau på eller over

50 kV er beliggende på et areal, hvor Energinet eller en

netvirksomhed har erhvervet de nødvendige rettigheder over

det pågældende areal uden ekspropriation. Efter den fore-

slåede bestemmelse vil krav om erstatning i anledning af

anlægget, som rejses af andre end ejeren af det areal, som

anlægget er beliggende på, kunne påkendes af en ekspro-

priationskommission, hvis vedkommende kommissarius ved

statens ekspropriationer, der fungerer som formand for eks-

propriationskommissionerne inden for kommissarius’ forret-

ningsområde, anser sagen for egnet til behandling for en

ekspropriationskommission.

Der henvises til den foreslåede § 34 b i lov om elforsyning,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Klima-, energi- og forsyningsministeren overtager sager om

tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, som hidtil har

været varetaget af Sikkerhedsstyrelsen, og vil dermed få

forøgede omkostninger svarende til ca. 0,36 mio. kr. i 2026,

hvorefter antallet af sager forventes at stige som følge af

en generel stigning i antallet af sager om anlægsprojekter

til udbygningen af elnettet, som følge af en stigende elektri-

ficering af samfundet. Omkostningsforøgelsen fra 2027 og

frem forventes at være 1,26 mio. kr. Det er hensigten, at dis-

se omkostninger skal gebyrfinansieres. Sikkerhedsstyrelsen

fusioneres med Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2026, og vil

som følge af overførslen få lavere omkostninger svarende til

ca. 0,36 mio. kr. årligt.

Stigningen i antal sager vil derudover medføre højere om-

kostninger i ekspropriations- og taksationskommissionerne

på Transportministeriets område på 1,5 mio. kr. i 2027

og 5,9 mio. kr. i 2028 og frem. Disse meromkostninger

forventes fuldt ud finansieret af bygherre (Energinet og

netvirksomheder), som anmoder om ekspropriation, og lov-

forslaget vil således på Transportministeriets område være

udgiftsneutralt.

Lovforslaget forventes derfor samlet at have positive økono-

miske konsekvenser for staten på 0,36 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske

konsekvenser for det offentlige, herunder for kommuner og

regioner.

Lovforslaget vil ligeledes medføre implementeringskonse-

kvenser for Erhvervsstyrelsen, samt på Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets og Transportministeriets område,

idet sager om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation

overføres fra Sikkerhedsstyrelsen, der fusioneres med Er-

hvervsstyrelsen, til Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, og da antallet af sager om ekspropriation forventes at

stige. Øget sagsmængde på Transportministeriets område

vil blive modsvaret af tilsvarende reduktioner i årsværk og

nedskrivning af dertilhørende bevilling inden for Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets område på 1,8 årsværk i

2027 og 7,1 årsværk fra 2028 og frem. Lovforslaget forven-

tes således at være årsværksneutralt for staten.

Derudover medfører enkelte dele af lovforslaget yderligere

konsekvenser som følge af udmøntning i bekendtgørelse.

Lovforslaget vurderes herudover ikke have implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige, herunder for kommu-

ner og regioner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Energinet og netvirksomhederne vil have stigende omkost-

ninger til gebyrbetaling som følge af det forventede gebyr

for behandling af ansøgninger om tilladelse til iværksættel-

se af ekspropriation og stigning i gebyrbetaling for den

forventede stigning i antal sager ved ekspropriations- og tak-

sationsmyndighederne. Desuden vil eventuelle anmodninger

om tidligere overtagelse af ejendomme indebære omkostnin-

ger til sagsbehandling ved Energinet og netvirksomhederne

og vil desuden kunne medføre øgede eller fremrykkede

omkostninger til arealerhvervelse, såfremt der er borgere,

der får medhold i deres anmodning. Disse meromkostninger

vil blive dækket af takstindtægter fra forbrugerne, herunder

erhvervsvirksomheder. Lovforslaget forventes at bidrage til

en mere effektiv udrulning af elnetinfrastruktur i forbindel-

se med hurtigere arealerhvervelse og derigennem samlet at

medføre uændrede eller lidt lavere omkostninger hos Ener-

ginet og netvirksomhederne. Samlet vurderes lovforslag der-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for at medføre uændrede eller lidt lavere takster, herunder

for erhvervslivet.

Herudover vil adgang til tidligere overtagelse af ejendomme

i særlige tilfælde kunne have en positiv økonomisk konse-

kvens for de enkelte konkrete virksomheder, i det omfang

hjemmelen bliver anvendt.

Lovforslaget vurderes derfor samlet at have ingen eller be-

grænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Energinet vil få en administrativ lettelse som følge af, at

Energinet ikke i alle tilfælde skal afsøge muligheden for at

erhverve de nødvendige rettigheder ved aftale, før de kan

anmode om tilladelse til at iværksætte ekspropriation. Be-

handling af eventuelle anmodninger om tidligere overtagelse

af ejendomme vil medføre en begrænset øget administrativ

byrde i Energinet og netvirksomhederne.

Samlet vurderes lovforslaget derfor at have ingen eller be-

grænsede positive administrative konsekvenser for erhvervs-

livet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke nogen direkte klimamæssige

konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. juni 2025

til den 30. juni 2025 (28 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk

Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akade-

mikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, Alumi-

nium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, An-

tenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under

DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, BAT-kartellet, BattMan

Energy ApS, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-

selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet,

Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforenin-

gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for møl-

ler, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-forretnin-

ger, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin-

gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,

BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business Dan-

mark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),

Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter,

Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture

Cluster Copenhagen, Center for Electric Power and Energy

(DTU), CEPOS, Cerius, Centrica Energy trading A/S, CTR,

CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure

Partners, Copenhagen Merchants, Crossbridge Energy Fre-

dericia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Dansk halm,

Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-

ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration

A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscen-

ter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),

Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-

ter (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,

Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Me-

thanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentan-

svarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL) Dansk

Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører

og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbruge-

re (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske

Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, DAN-

VA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Da-

taetisk råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, DELTA

Dansk Elektronik, DI, DKCPC, DOF BirdLife, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myndig-

hedsbetjening, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, E. ON

Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Ener-

gi Fyn, Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Energik-

lagenævnet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygnings-

rådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer

ApS, Energitjenesten, Enyday, Erhvervsflyvningens Sam-

menslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Ener-

gy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fæl-

les Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-

enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører

af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af

fabrikanter og importører af elektriske husholdningsappara-

ter (FEHA), Biogas Danmark, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S,

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, For-

syningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg

Forsyning, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske reviso-

rer, GAFSAM, Gaz-system, Get2Grid, GRAKOM, Green-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

peace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power

Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Grundfos,

Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter,

Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR

A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOF-

OR el og varme, HORESTA, SMV danmark, H2 Energy

Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i

Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intel-

ligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, Ista

Danmark A/S, IT-Branchen, Justitia, Klimabevægelsen, Kli-

marådet, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommissarius

for Statens Ekspropriationer i Jylland, Kommissarius for

Statens Ekspropriationer på Øerne, KommuneKredit, Kom-

munernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark) Kraka,

Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune – Teknik-

og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomi-

forvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Uni-

versitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fælles-

råd, Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Lands-

foreningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredyg-

tigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøl-

ler, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,

Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, Mellemfolkeligt

Samvirke, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mobility Den-

mark,Maabjerg Energy Center – MEC, Nasdaq OMX Co-

penhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø

og Energi, Nature Energy, N1 A/S, Neptune Energy Den-

10. Sammenfattende skema

mark ApS, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Ener-

girådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S,

Nuuday, Nærbutikkernes Landsforening, Nævnenes Hus,

Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet

for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Ad-

vokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radi-

us Elnet A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører

i Danmark, Reel Energioplysning (REO), Regstrup Natur

og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæ-

redygtigt Byggeri, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for

grøn omstilling, RWE Renewables Denamark A/S, SEGES,

Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade-

og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark,

Solar Lightning Consultants ApS, SRF Skattefaglig Fore-

ning, Synergi, Sustain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknolo-

gisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varme-

pumpeindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle

Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandø-

rers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK,

Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S,

Vestas, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisatio-

nen i Danmark, VisitDenmark, Wind Denmark, Wind Estate

A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-

den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-

borg Portland A/S, Aalborg Forsyning, Aalborg Universitet,

Aarhus Universitet, 92-Gruppen, samtlige kommuner.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

ja, angiv omfang, Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Lovforslagets merudgifter vil primært blive Ingen

stat, kommuner og regioner

gebyrfinansieret, hvilket vil medføre en netto-

besparelse for staten, idet Sikkerhedsstyrelsens

bevilling på 0,36 mio. kr. årligt bortfalder.

Implementeringskonsekvenser Ingen.

Lovforslaget vil medføre implementerings-

for stat, kommuner og regioner

konsekvenser for Erhvervsstyrelsen, samt

på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets og Transportministeriets område, idet

sager om tilladelse til iværksættelse af eks-

propriation overføres fra Sikkerhedsstyrel-

sen, der fusioneres med Erhvervsstyrelsen,

til Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, og da antallet af sager om ekspropria-

tion forventes at stige. Øget sagsmængde

på Transportministeriets område vil blive

modsvaret af tilsvarende reduktioner i års-

værk og nedskrivning af dertilhørende be-

villing inden for Klima- Energi- og Forsy-

ningsministeriets område på 1,8 årsværk i

2027 og 7,1 årsværk fra 2028 og frem.

Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget forventes at få ingen eller be-

Ingen.

erhvervslivet

grænsede positive økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, idet lovforslaget vurderes at

medføre uændrede eller lidt lavere takster for

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elektricitet, herunder for erhvervslivet, og idet

adgang til tidligere overtagelse af ejendomme

i særlige tilfælde vil kunne have en positiv

økonomisk konsekvens for de enkelte konkre-

te virksomheder, i det omfang hjemmelen bli-

ver anvendt.

Administrative konsekvenser Energinet vil ikke i alle tilfælde skulle afsøge Behandling af eventuelle anmodninger om

for erhvervslivet m.v.

muligheden for at erhverve de nødvendige ret- tidligere overtagelse af ejendomme vil

tigheder ved aftale, før de kan anmode om

medføre en begrænset øget administrativ

tilladelse til at iværksætte ekspropriation.

byrde.

Lovforslaget forventes samlet at få ingen el-

ler begrænsede positive administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regu-

lering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af grundlovens § 73, stk. 1, fremgår det, at ejendomsretten

er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge

lov og mod fuldstændig erstatning.

Det følger af elsikkerhedslovens § 27, at Sikkerhedsstyrel-

sen, når hensynet til almenvellet kræver det, kan tillade

ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmis-

sion, distribution og lagring af elektrisk energi. Det fremgår

endvidere, at reglerne i ekspropriationsprocesloven følges.

Ekspropriationsprocesloven indeholder regler om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for

staten eller for koncessionerede selskaber, når der i lovgiv-

ningen er hjemlet ekspropriation til formålet.

Lov om elforsyning indeholder ikke regler om ekspropria-

tion.

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at en ejer af

en ejendom, som forventes eksproprieret efter elsikkerheds-

loven, kan begære denne overtaget på et tidligere tidspunkt

end de ordinære ekspropriationer.

Hvis en rettighed over en fast ejendom er erhvervet af ejeren

af et elektrisk anlæg ved aftale i stedet for ved ekspropria-

tion, følger det af elsikkerhedslovens § 28, at spørgsmålet

Nej

om erstatningens størrelse ved uenighed afgøres af en vold-

giftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Kan

der ikke opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes

afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af

præsidenten for vedkommende landsret. Opmandens kendel-

se om erstatning kan af hver af parterne indbringes for

vedkommende taksationskommission.

Ekspropriationsproceslovens § 20 indebærer, at naboer til

et anlæg, som er kan få krav om erstatning på naboretligt

grundlag for gener fra anlægget påkendt af ekspropriations-

kommissionen. Reglen finder imidlertid ikke anvendelse,

hvis anlægget er anlagt på arealet på basis af aftale.

etableret på et eksproprieret areal,Der henvises i øvrigt ved-

rørende gældende ret til pkt. 2.1.1, 2.2.1, 2.3.1 og 2.4.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 6

indeholdende §§

33-34 b om ekspropriation m.v. i lov om elforsyning.

(Til § 33)

Det foreslås i

§ 33, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren til etablering og drift af transmissions-

og distributionsnet, når almenvellet kræver det, kan tillade,

at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte ekspropriation til

transmissions- og distributionsnet som defineret i § 5 i lov

om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil således, jf. § 5, nr. 32, i

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lov om elforsyning, som definerer transmissionsnet, omfat-

te ekspropriation til kollektive elforsyningsnet, som har til

formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et

overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det

med andre sammenhængende elforsyningsnet.

Den foreslåede bestemmelse vil også, jf. § 5, nr. 9, i lov om

elforsyning, der definerer distributionsnet, omfatte kollekti-

ve elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til

en ubestemt kreds af elforbrugere, samt net, som ejes af en

kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at

forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.

Forslaget indebærer, at det fremover vil være klima-, energi-

og forsyningsministeren, som kan tillade, at der iværksættes

ekspropriation med henblik på etablering og drift af trans-

missions- og distributionsnet på el-området.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-

ger af elsikkerhedslovens §§ 27 og 28, jf. lovforslagets § 2,

nr. 1 og 2, hvorefter anlæg for transmission og distribution,

som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som defi-

neret i § 5 i lov om elforsyning, udgår af elsikkerhedslovens

ekspropriationshjemmel og den tilhørende voldgiftsbestem-

melse. Ekspropriation til elektriske anlæg for produktion og

lagring af elektrisk energi og til linjer, der ikke er transmis-

sions- eller distributionsnet i lov om elforsynings forstand,

vil fortsat skulle foretages med hjemmel i elsikkerhedsloven

efter tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, der fusioneres med

Sikkerhedsstyrelsen pr. 1. januar 2026, jf. nærmere bemærk-

ningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Tilladelse til iværksættelse af ekspropriation vil, jf. det fore-

slåede § 33, stk. 3, indebære, at Energinet, henholdsvis den

netvirksomhed, som har fået tilladelsen, efter ekspropriati-

onsprocesloven kan anmode Transportministeriet om at hen-

vise ekspropriationsbegæringen til behandling ved en eks-

propriationskommission. Det følger af ekspropriationsproce-

sloven, at det er ekspropriationskommissionen, der træffer

afgørelse om ekspropriationens gennemførelse samt fastsæt-

ter erstatningens størrelse, jf. nærmere pkt. 2.1.1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Det vil være Energinet, henholdsvis netvirksomheden, som

vil være anlægsmyndighed i ekspropriationsproceslovens

forstand, og som vil blive indehaver af de rettigheder, der

erhverves ved ekspropriationen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil, før der kan ta-

ges stilling til en ansøgning om tilladelse til iværksættelse af

ekspropriation, skulle vurdere, om det anlæg, som ansøgnin-

gen vedrører, er nødvendigt af hensyn til almenvellet.

For Energinets projekter vil denne vurdering bl.a. kunne

bygge på de oplysninger, der ligger til grund for vurderin-

gen af, om projektet kan godkendes efter § 4, stk. 3, i

lov om Energinet, hvis projektet kræver en sådan godken-

delse. Energinet skal til brug for en godkendelse efter § 4,

stk. 3, i lov om Energinet bl.a. oplyse, om projektet sker

med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige

hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder el-

ler indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er

nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af § 4, stk. 6, i

lov om Energinet. I så fald vil det være en forudsætning for

at give tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, at pro-

jektet senest samtidig godkendes efter § 4, stk. 3, i lov om

Energinet. Hvis projektet ikke kræver godkendelse efter § 4,

stk. 3, i lov om Energinet, vil Energinet skulle give alle nød-

vendige oplysninger vedrørende anlæggets nødvendighed af

hensyn til almenvellet i forbindelse med ansøgning om tilla-

delse til iværksættelse af ekspropriation.

Netvirksomhedernes projekter skal hverken efter de gælden-

de regler eller efter forslaget godkendes af klima-, energi-

og forsyningsministeren. Netvirksomhederne vil derfor i alle

tilfælde i deres ansøgning om tilladelse til iværksættelse

af ekspropriation skulle give alle nødvendige oplysninger

vedrørende anlæggets nødvendighed af hensyn til almenvel-

let. Der vil herunder dels skulle redegøres for, at anlægget

er nødvendigt for at udføre netvirksomhedens opgaver i hen-

hold til lovgivningen, dels skulle redegøres for behovet for

at erhverve rettigheder ved ekspropriation, herunder bl.a.

redegøres for baggrunden for den valgte linjeføring m.v.

Både for Energinets og netvirksomhedernes projekter vil

som hidtil gælde, at det er ekspropriationskommissionen,

der træffer afgørelse om, hvilke konkrete arealer og rådig-

hedsindskrænkninger der er nødvendige for, at projektet kan

realiseres. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil ikke

skulle foretage en sådan detaljeret vurdering i forbindelse

med behandling af ansøgning om tilladelse til iværksættelse

af ekspropriation, og oplysning om de enkelte berørte ma-

trikler vil ikke nødvendigvis skulle fremgå af ansøgning om

tilladelse til iværksættelse af ekspropriation. Særlig for stør-

re projekter, herunder mange af Energinets projekter, vil det

således ikke være en forudsætning for at søge om tilladelse

til iværksættelse af ekspropriation, at detaljerne i projektet,

herunder den præcise linjeføring, er fastlagt.

Det vil heller ikke være en generel betingelse for at søge om

tilladelse til iværksættelse af ekspropriation, at der forgæves

er forsøgt indgået aftale med de berørte lodsejere.

Energinet forventes dog at foretage en vurdering af, i hvilke

af deres projekter det fortsat vil være hensigtsmæssigt at

afsøge mulighederne for at erhverve de nødvendige rettighe-

der ved aftale, før der eventuelt søges om tilladelse til at

iværksætte ekspropriation.

Det forventes, at netvirksomhederne, hvis projekter ofte kun

berører få ejendomme, fortsat normalt kun vil ansøge om

tilladelse til at iværksætte ekspropriation, hvis de nødven-

dige rettigheder ikke kan erhverves ved aftale, og netvirk-

somhederne vil skulle redegøre herfor i forbindelse med

ansøgningen, herunder begrunde det, hvis der undtagelsesvis

ikke er søgt indgået aftale, før der søges om tilladelse til

iværksættelse af ekspropriation.

Det vil ikke være en forudsætning for, at klima-, energi- og

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forsyningsministeren kan meddele tilladelse til iværksættel-

se af ekspropriation, at en tilladelse efter miljøvurderingslo-

ven eller særlovstilladelser foreligger. Ekspropriationskom-

missionen påser i forbindelse med ekspropriationsprocessen,

at de nødvendige tilladelser foreligger, så der er tilstrækkelig

sikkerhed for, at projektet kan gennemføres, før der foreta-

ges ekspropriation.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil heller ikke skul-

le foretage en vurdering af, om anlægget lever op til de

gældende sikkerhedsmæssige krav. Energinet eller netvirk-

somheden vil være forpligtet til at sikre dette, uanset om

der anmodes om tilladelse til iværksættelse af ekspropriation

eller ikke.

Da klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse ikke

vil have retsvirkninger for lodsejere og andre, der kan blive

berørt af de kommende ekspropriationer, og tilladelsen ikke

vil afslutte ekspropriationssagen for disses vedkommende,

vurderes klima-, energi- og forsyningsministerens tilladel-

se ikke at ville være en afgørelse over for disse, men en

procesledende beslutning, og de vurderes heller ikke i øv-

rigt at skulle anses for parter i sagen i forvaltningsretlig

forstand. Der vil derfor ikke skulle foretages partshøring af

lodsejere m.v. i henhold til forvaltningsloven. Det er heller

ikke i øvrigt hensigten, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil høre lodsejere m.v., før klima-, energi- og forsy-

ningsministeren giver tilladelse til iværksættelse af ekspro-

priation til et anlæg, medmindre det anses for nødvendigt af

hensyn til den konkrete sags oplysning. Dette svarer til prak-

sis på andre områder, hvor klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren giver tilladelse til iværksættelse af ekspropriation,

herunder på gasforsyningslovens område. Det svarer også til

praksis for behandling af sager om godkendelse efter § 4,

stk. 3, i lov om Energinet.

Borgerne vil fortsat i hidtidigt omfang blive inddraget i

projektet gennem borgermøder og høringer i forbindelse

med miljø- og planprocesser. De enkelte berørte lodsejere

vil desuden blive inddraget efter reglerne i ekspropriations-

procesloven, før ekspropriationskommissionen træffer afgø-

relse om ekspropriation. Ekspropriationsprocessen efter eks-

propriationsprocesloven omfatter bl.a. en fysisk besigtigelse

af de berørte ejendomme, hvor ejerne er til stede, og hvor

ekspropriationskommissionens formand og anlægsmyndig-

heden orienterer mundtligt om projektet og om sagsforløbet,

herunder lodsejernes rettigheder. Lodsejerne kan stille op-

klarende spørgsmål og komme med indvendinger mod eller

ændringsforslag til f.eks. linjeføringer.

Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 2 og

3, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 33, stk. 1,

2. pkt.,

at der kan eksproprieres til

nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør

og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til

udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift

af anlæggene, jf. dog stk. 2.

Forslaget indebærer, at der vil kunne ske ekspropriation

til permanente og midlertidige areal- og rettighedserhvervel-

ser. Der vil kunne eksproprieres til brug for såvel nyanlæg

og udvidelse og ændringer af anlæg som til sikring af an-

lægs fortsatte beståen.

Der vil kunne eksproprieres til bl.a. transformerstationer,

omformerstationer, over- og underjordiske lednings- og ka-

belanlæg med tilhørende master, muffer, linkboksbrønde og

andet tilbehør, herunder kabelovergangsanlæg m.v.

Der vil også kunne eksproprieres af hensyn til udnyttelse,

betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift af anlæg-

gene, herunder f.eks. trådhegn, markeringspæle og fiberan-

læg til brug for bl.a. overvågning af drift af anlæg m.v.

For så vidt angår tilbehør og supplerende foranstaltninger vil

der bl.a. kunne være tale om manøvrebygninger, parkerings-

pladser m.v. i tilknytning til bl.a. transformer- og omformer-

stationer, adgangsveje, nødvendig omlægning af eksisteren-

de veje i forbindelse med nyanlæg, udvidelse og ændringer

af transmissions- og distributionsanlæg, støjafskærmende

foranstaltninger og klimarelaterede afværgeforanstaltninger

i relation til anlæggene, herunder afvanding af stationsarea-

ler m.v.

Herudover skal der efter forslaget ved »supplerende foran-

staltninger« forstås, at der kan eksproprieres til andre nød-

vendige supplerende foranstaltninger, herunder bl.a. fauna-

passager og erstatningsnatur, herunder både til erstatning

for beskyttede naturtyper, fredskovpligtig skov og biotoper

og diger, der fungerer som levesteder for beskyttede ar-

ter. »Supplerende foranstaltninger« vil endvidere bl.a. kunne

omfatte andre foranstaltninger til kompensation for anlæg-

gets indgreb i naturtilstanden, tiltag til landskabelig indpas-

ning af anlægget, herunder afskærmende beplantning m.v.,

samt f.eks. tiltag til beskyttelse af vandforekomster.

Det vil følge af de almindelige ekspropriationsretlige betin-

gelser om nødvendighed og proportionalitet, at der normalt

ikke i medfør af bestemmelsen vil kunne ske ekspropriation

af boliger til etablering af erstatningsnatur og lign. Dette

vil dog i særlige tilfælde kunne ske, hvis betingelserne for

ekspropriation i øvrigt er opfyldt, f.eks. hvis det konkret

vil være den mindst indgribende foranstaltning over for den

pågældende lodsejer, og lodsejeren er enig heri.

Det foreslås i § 33,

stk. 2,

at der til distributionsnet ikke kan

eksproprieres til etablering af erstatningsnatur.

Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne ske ekspropriation

med henblik på at etablere erstatningsnatur i forbindelse

med projekter vedrørende distributionsnet. Aftaler herom vil

derfor ikke kunne indgås på ekspropriationslignende vilkår.

Den foreslåede undtagelse vil udelukkende omfatte ekspro-

priation til brug for etablering af natur, som etableres til

erstatning for natur, som nedlægges eller ødelægges ved

etablering af distributionsnet, herunder både beskyttede na-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

turtyper, fredskovpligtig skov og biotoper og diger, der fun-

gerer som levesteder for beskyttede arter.

Den foreslåede undtagelse vil ikke omfatter andre typer af

foranstaltninger, som er nødvendige for at kompensere for

anlæggets indgreb i naturtilstanden, og som typisk ligger på

samme areal som anlægget og eventuelt umiddelbart tilstø-

dende arealer, f.eks. faunapassager og tiltag til landskabelig

indpasning. Undtagelsen omfatter heller ikke andre typer

af miljørelaterede foranstaltninger, f.eks. tiltag til beskyttel-

se af vandforekomster, støjafskærmende foranstaltninger og

klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Der vil derfor kun-

ne eksproprieres til disse formål både til transmissions- og

distributionsnet.

Det foreslås i § 33,

stk. 3,

at ekspropriation i henhold til stk.

1 gennemføres efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Dette svarer til den gældende bestemmelse om ekspropria-

tion i elsikkerhedsloven og til andre lignende ekspropria-

tionsbestemmelser.

Forslaget indebærer, at Energinet eller netvirksomheden,

når de har modtaget tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren efter det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt.,

til iværksættelse af ekspropriation, vil skulle anmode Trans-

portministeriet om at henvise ekspropriationsbegæringen til

behandling ved en ekspropriationskommission. Transport-

ministeriet giver den formelle ekspropriationsbemyndigelse

efter ekspropriationsproceslovens § 14, med henblik på at

ekspropriationskommissionen kan afgøre, hvorvidt ekspro-

priation skal ske. Det følger af ekspropriationsprocesloven,

at det er ekspropriationskommissionen, der træffer afgørelse

om ekspropriationens gennemførelse samt fastsætter erstat-

ningens størrelse.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af fremgangsmåden

efter ekspropriationsprocesloven i lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 2.1.1.

Det foreslås i § 33,

stk. 4,

at ved erstatningsfastsættelsen

efter stk. 3 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anven-

delse.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

(Til § 34)

Det foreslås i

§ 34, stk. 1,

at Energinet efter anmodning

fra ejeren af en ejendom i særlige tilfælde kan overtage ejen-

dommen, før det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropri-

ation, hvis ejendommen berøres særligt indgribende af en

aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etableringen

af nye transmissionsnet eller ændring af bestående transmis-

sionsnet, og ejendommen ikke kan afhændes på normale

vilkår.

Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse – også kal-

det fremrykket ekspropriation – af ejendomme, der berøres

særligt indgribende i forbindelse med projekteringen eller

anlægget af nye transmissionsnet eller ændring af bestående

transmissionsnet.

Formålet med bestemmelsen er at indsætte en generel be-

stemmelse i lov om elforsyning, hvorefter borgere, der reelt

bliver afskåret fra at afhænde deres ejendom som følge af

planlægning, projektering og anlægsaktiviteter, kan anmode

om at få deres ejendom overtaget på et tidligere tidspunkt i

processen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Energi-

net i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren, vil kunne

overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende af en

projekteringsaktivitet eller heraf følgende aktivitet, før tids-

punktet for de ordinære ekspropriationer.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet

med overtagelse af ejendomme efter bestemmelsen afholdes

af Energinet.

Ved »særligt indgribende« sigtes primært til en situation,

hvor Energinet vurderer, at der er en betydelig risiko for,

at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprie-

ret. Det vil dog ikke være et krav, at det forventes, at ejen-

dommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne

komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at

Energinet overtager et areal, selv om ejendommen f.eks.

kun forventes delvist eksproprieret, eller hvis ejeren påføres

væsentlige ulemper i forbindelse med aktivitetens gennem-

førelse. Det indebærer, at den forventede delvise ekspropria-

tion eller de ulemper, som aktiviteten indebærer, vil skulle

have et betydeligt omfang.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt

indgribende af aktiviteten, er opfyldt, vil også betingelsen

om, at der skal være tale om »særlige tilfælde« skulle

være opfyldt, førend Energinet kan overtage den pågælden-

de ejendom på et tidspunkt før de ordinære ekspropriatio-

ner. Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes, at

en fremrykket overtagelse kan afværge væsentlige økonomi-

ske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed lider

et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse

før de ordinære ekspropriationer. Forventede ændringer i

ejendomspriserne vil ikke i sig selv kunne anses for at

udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens. Et andet sær-

ligt tilfælde kan være, hvis ejeren har særlige personlige

årsager til at ønske ejendommen overtaget før tidspunktet

for den ordinære ekspropriation. Særlige personlige årsager

kan f.eks. være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller

andre sociale grunde. Hvis ejeren ønsker at gøre særlige per-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sonlige årsager gældende som begrundelse for anmodning

om fremrykket overtagelse, vil ejeren skulle oplyse, hvilke

særlige personlige årsager der er tale om, og hvorfor de be-

grunder, at der er behov for at afhænde ejendommen før de

ordinære ekspropriationer. Energinet vil, hvis det vurderes

nødvendigt, kunne kræve, at der indsendes dokumentation

for de forhold, der påberåbes i anmodningen.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer af-

hændelse af den pågældende ejendom på normale vilkår,

hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en

ejendomsmægler.

En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis eje-

ren af den pågældende ejendom anmoder herom.

Det er hensigten, at bestemmelsen først vil kunne anvendes,

når et konkret projekt har en sådan fast karakter, at det

konkret vurderes, at projektet vil blive gennemført.

Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret afvej-

ning af to overordnede hensyn. På den ene side vil der skulle

tages hensyn til, at der ikke overtages et stort antal ejendom-

me til et projekt, der muligvis ikke bliver gennemført. På

den anden side vil der skulle tages hensyn til behovet for så

tidligt som muligt i planlægningsprocessen omkring nye el-

ler ændrede transmissionsnet at kunne hjælpe lodsejere, der

på grund af indtrufne særlige forhold får behov for at afhæn-

de ejendommen til en pris, der svarer til prisen i almindelig

fri handel uden planerne vedrørende transmissionsnettet.

Det vil være Energinet, der konkret vurderer, om et projekt

har en sådan fast karakter, at anmodninger om fremrykket

overtagelse kan realitetsbehandles. Et projekt vil f.eks. kun-

ne have fornøden fast karakter, når første offentlighedsfase i

et miljøkonsekvensvurderingspligtigt projekt er gennemført,

eller der er gennemført lignende tiltag, der har til formål at

fastlægge placeringen eller linjeføringen for et eltransmissi-

onsanlæg.

Hvis projektet kræver en godkendelse efter § 4, stk. 3, i lov

om Energinet, vil Energinet tidligst kunne anvende bestem-

melsen, når denne tilladelse er meddelt, og det vil være en

forudsætning for, at Energinet kan anvende bestemmelsen,

at overtagelsen af ejendommen ligger inden for rammerne af

den gældende godkendelse af projektet i henhold til § 4 i lov

om Energinet og eventuelle ændringer hertil.

Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for frem-

rykket overtagelse er opfyldt, vil skulle træffes af Energi-

net. Energinet vil i den forbindelse skulle overholde forvalt-

ningsloven, da denne lov gælder for Energinet og virksom-

hedens helejede datterselskaber, jf. § 17 i lov om Energi-

net. Afgørelsen vil skulle træffes af Energinet og ikke af et

datterselskab, da det følger af § 2, stk. 6, i lov om Energinet,

at bl.a. myndighedslignende opgaver ikke kan varetages i

datterselskaber.

Der findes tilsvarende bestemmelser bl.a. i vejlovens § 45

og jernbanelovens § 33.

Det foreslås i § 34,

stk. 2,

at en netvirksomhed efter anmod-

ning fra ejeren af en ejendom i særlige tilfælde kan overtage

ejendommen, før det tidspunkt hvor der kan foretages eks-

propriation, hvis ejendommen berøres særligt indgribende

af en aktivitet i forbindelse med projekteringen eller etable-

ringen af nye transmissionsnet eller ændring af bestående

transmissionsnet, og ejendommen ikke kan afhændes på

normale vilkår.

Bestemmelsen vedrører fremrykket overtagelse – også kal-

det fremrykket ekspropriation – af ejendomme, der berøres

særligt indgribende i forbindelse med projekteringen eller

anlægget af nye distributionsnet eller ændring af bestående

distributionsnet.

Formålet med bestemmelsen er at indsætte en generel be-

stemmelse i lov om elforsyning, hvorefter borgere, der reelt

bliver afskåret fra at afhænde deres ejendom som følge af

planlægning, projektering og anlægsaktiviteter, kan anmode

om at få deres ejendom overtaget på et tidligere tidspunkt i

processen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at netvirk-

somheder i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren, vil

kunne overtage en ejendom, der berøres særligt indgribende

af en projekteringsaktivitet eller heraf følgende aktivitet, før

tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Det foreslåede indebærer, at alle omkostninger forbundet

med overtagelse af ejendomme efter bestemmelsen afholdes

af den pågældende netvirksomhed.

Ved »særligt indgribende« sigtes primært til en situation,

hvor netvirksomheden vurderer, at der er en betydelig risiko

for, at den pågældende ejendom senere vil blive totalekspro-

prieret. Det vil dog ikke være et krav, at det forventes,

at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor

kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt,

at netvirksomheden overtager et areal, selv om ejendommen

f.eks. kun forventes delvist eksproprieret, eller hvis ejeren

påføres væsentlige ulemper i forbindelse med aktivitetens

gennemførelse. Det indebærer, at den forventede delvise

ekspropriation eller de ulemper, som aktiviteten indebærer,

vil skulle have et betydeligt omfang.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt

indgribende af aktiviteten, er opfyldt, vil også betingelsen

om, at der skal være tale om »særlige tilfælde« skulle være

opfyldt, førend netvirksomheden kan overtage den pågæl-

dende ejendom på et tidspunkt før de ordinære ekspropria-

tioner. Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes,

at en fremrykket overtagelse kan afværge væsentlige øko-

nomiske konsekvenser, f.eks. hvis en erhvervsvirksomhed

lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker overtagelse

før de ordinære ekspropriationer. Forventede ændringer i

ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en

væsentlig økonomisk konsekvens. Et andet særligt tilfælde

kan være, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at

ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordi-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nære ekspropriation. Særlige personlige årsager kan f.eks.

være sygdom, alder, familiemæssige forhold eller andre so-

ciale grunde. Hvis ejeren ønsker at gøre særlige personlige

årsager gældende som begrundelse for anmodning om frem-

rykket overtagelse, vil ejeren skulle oplyse, hvilke særlige

personlige årsager der er tale om, og hvorfor de begrunder,

at der er behov for at afhænde ejendommen før de ordinæ-

re ekspropriationer. Netvirksomheden vil, hvis det vurderes

nødvendigt, kunne kræve, at der indsendes dokumentation

for de forhold, der påberåbes i anmodningen.

Det vil i øvrigt være en betingelse, at projektet hindrer af-

hændelse af den pågældende ejendom på normale vilkår,

hvilket ejeren kan dokumentere f.eks. ved erklæring fra en

ejendomsmægler.

En fremrykket overtagelse vil kun komme på tale, hvis eje-

ren af den pågældende ejendom anmoder herom.

Det er hensigten, at bestemmelsen først vil kunne anvendes,

når et konkret projekt har en sådan fast karakter, at det

konkret vurderes, at projektet vil blive gennemført.

Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret afvej-

ning af to overordnede hensyn. På den ene side vil der skulle

tages hensyn til, at der ikke overtages et stort antal ejendom-

me til et projekt, der muligvis ikke bliver gennemført. På

den anden side vil der skulle tages hensyn til behovet for

så tidligt som muligt i planlægningsprocessen omkring nye

eller ændrede distributionsnet at kunne hjælpe lodsejere, der

på grund af indtrufne særlige forhold får behov for at afhæn-

de ejendommen til en pris, der svarer til prisen i almindelig

fri handel uden planerne vedrørende distributionsnettet.

Det vil være netvirksomheden, der konkret vurderer, om

et projekt har en sådan fast karakter, at anmodninger om

fremrykket overtagelse kan realitetsbehandles. Et projekt vil

f.eks. kunne have fornøden fast karakter, når første offent-

lighedsfase er gennemført, hvis der er tale om et miljøkon-

sekvensvurderingspligtigt projekt, eller der er gennemført

lignende tiltag, der har til formål at fastlægge placeringen

eller linjeføringen for et eldistributionsanlæg.

Den konkrete afgørelse om, hvorvidt betingelserne for frem-

rykket overtagelse er opfyldt, vil skulle træffes af netvirk-

somheden.

Der findes tilsvarende bestemmelser bl.a. i vejlovens § 45

og jernbanelovens § 33.

Det foreslås i § 34,

stk. 3,

at netvirksomheders afgørelser i

henhold til stk. 2 skal fremsendes skriftligt til ejeren af ejen-

dommen, og at meddelelsen skal indeholde en begrundelse

og en vejledning om klageadgang, jf. stk. 4, medmindre

afgørelsen fuldt ud giver ejeren medhold. Det foreslås, at

begrundelsen skal indeholde en henvisning til de regler, i

henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det foreslås vide-

re, at i det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på

et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvel-

sen. Dertil foreslås, at begrundelsen endvidere om fornødent

skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger ved-

rørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væ-

sentlig betydning for afgørelsen.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at netvirksom-

hederne ved deres afgørelser efter det foreslåede stk. 2 vil

skulle overholde i det væsentlige tilsvarende regler som ville

gælde, hvis netvirksomhederne var omfattet af forvaltnings-

loven. Hermed sikres, at ejere, der har anmodet om fremryk-

ket overtagelse, vil få en skriftlig afgørelse, hvoraf ejeren vil

kunne se, på hvilket grundlag og med hvilken begrundelse

afgørelsen er truffet, medmindre ejeren får fuldt ud med-

hold. Dette vil gælde både i forhold til selve spørgsmålet om

fremrykket overtagelse og prisen for ejendommen. Der vil

endvidere skulle gives klagevejledning. Ejeren vil således

have et grundlag for at tage stilling til, om vedkommende

ønsker at klage, jf. det foreslåede stk. 4, og hvordan dette

kan ske.

Det foreslås i § 34,

stk. 4,

at hvis Energinet eller en netvirk-

somhed afslår ejerens anmodning efter stk. 1 eller 2, eller

hvis der ikke kan opnås enighed om prisen for ejendommens

overtagelse, kan sagen indbringes for ekspropriations- og

taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis Energinet eller en net-

virksomhed ikke imødekommer anmodning om fremrykket

overtagelse, eller hvis der ikke kan opnås enighed om pri-

sen, vil ejeren kunne indbringe sagen for ekspropriations-

og taksationsmyndighederne. Disse myndigheder vil skulle

tage stilling til, om kriterierne efter stk. 1 og 2 er overholdt,

og ved uenighed om erstatning fastsætte denne i henhold til

ekspropriationsprocesloven og det foreslåede stk. 5.

Der vil skulle gives klagevejledning i Energinets og netvirk-

somhedernes afgørelser, medmindre afgørelsen fuldt ud gi-

ver ejeren medhold.

Det bemærkes, at Energinets eller en netvirksomheds afslag

på anmodning efter stk. 1 og 2 ikke i øvrigt vil kunne på-

klages til anden administrativ myndighed, herunder klima-,

energi- og forsyningsministeren, idet der ikke er almindelig

adgang til at påklage Energinets eller netvirksomhedernes

afgørelser til ministeren eller andre.

Det foreslås i § 34,

stk. 5,

at ved erstatningsfastsættelsen

efter stk. 4 finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsva-

rende anvendelse.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dette svarer til den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 4,

om erstatningsfastsættelse ved de egentlige ekspropriationer.

(Til § 34 a)

Det foreslås i

§ 34 a, stk. 1,

at i tilfælde, hvor Energinet

eller en netvirksomhed til brug for et anlæg som omhandlet

i § 33 har erhvervet de nødvendige rettigheder over et areal

ved aftale i stedet for ved ekspropriation, kan uenighed om

erstatningens størrelse påkendes af ekspropriations- og tak-

sationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Det foreslås

videre, at bestemmelserne i §§ 17 og 19 i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder

anvendelse.

Forslaget skal for Energinets og netvirksomhedernes projek-

ter vedrørende transmissions- og distributionsnettet træde i

stedet for den ordning, som findes i elsikkerhedslovens §

28 om voldgift, og som dækker de situationer, hvor der er

indgået aftale om erhvervelse af rettigheder over et areal til

brug for et elektrisk anlæg.

Forslaget vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor der er indgået

aftale på ekspropriationslignende vilkår, der giver Energinet

eller netvirksomheden ret til at råde over et areal i en be-

grænset periode, og hvor erstatningen først kan opgøres ved

tilbageleveringen af arealet. Der vil også kunne være tale

om tilfælde, hvor der er indgået en aftale på ekspropriati-

onslignende vilkår om permanent arealafståelse eller tidsu-

begrænset råden over et areal, hvor erstatningen kan opgøres

ved indgåelse af aftalen, men der ikke kan opnås enighed

om størrelsen.

Forslaget indebærer, at spørgsmålet om erstatning i sådanne

tilfælde vil kunne indbringes for en ekspropriationskommis-

sion. Efter forslaget vil der derudover være adgang til at

indbringe ekspropriationskommissionens afgørelse for tak-

sationskommissionen.

Efter forslaget vil taksationsmyndighederne således kunne

medvirke ved erstatningsfastsættelsen, selv om der ikke er

truffet en formel ekspropriationsbeslutning, men derimod

indgået en aftale på ekspropriationslignende vilkår mellem

Energinet og ejeren eller brugeren.

Forslaget indebærer endvidere, at reglerne i §§ 17 og 19

i ekspropriationsprocesloven vil skulle anvendes, herunder

reglerne om den nærmere fremgangsmåde ved erstatnings-

fastsættelsen.

Muligheden for voldgift foreslås således ikke videreført for

så vidt angår transmissions- og distributionsnet.

Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 5, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 34 a,

stk. 2,

at ved erstatningsfastsættelsen

finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anven-

delse.

Forslaget indebærer, at erstatningen vil skulle fastsættes ef-

ter reglerne i vejlovens § 103. Heraf følger, at erstatningen

skal fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

der ved erstatningens fastsættelse vil skulle ske fradrag for

den værdiforøgelse, som den eventuelt tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationsanlægget,

samt at erstatningen helt kan bortfalde, hvis ejendommen

skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der

påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Dette svarer til den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 4,

om erstatningsfastsættelse ved de egentlige ekspropriationer.

(Til § 34 b)

Det foreslås i

§ 34 b, stk. 1,

at i tilfælde, hvor et anlæg

som omhandlet i § 33 med et spændingsniveau på eller

over 50 kV er beliggende på et areal, hvor Energinet eller

en netvirksomhed har erhvervet de nødvendige rettigheder

over det pågældende areal uden ekspropriation, kan krav om

erstatning i anledning af anlægget, som rejses af andre end

ejeren af det areal, som anlægget er beliggende på, efter

den pågældendes begæring påkendes efter reglerne i § 20

i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom, uanset at der ikke er sammensat en ekspro-

priationskommission til behandling af sager vedrørende det

pågældende anlæg, hvis vedkommende kommissarius ved

statens ekspropriationer anser sagen for egnet til behandling

for en ekspropriationskommission.

Der vil også fremover være mange tilfælde, hvor Energinet

og netvirksomhederne gennemfører areal- og rettighedser-

hvervelser ved aftaler på ekspropriationslignende vilkår. Be-

stemmelsen skal sikre, at naboernes administrative klagemu-

ligheder ikke er afhængige af, om areal- og rettighedserhver-

velserne til det pågældende anlæg med et spændingsniveau

på eller over 50 kV er sket ved aftale eller ved ekspropria-

tion.

Med bestemmelsen vil naboer til sådanne anlæg, der er

en del af eltransmissions- eller distributionsnet, og som er

etableret uden at der er sammensat en konkret ekspropria-

tionskommission vedrørende det pågældende anlæg, således

blive ligestillet med naboer til sådanne anlæg, hvor der er

sket ekspropriation, og hvor ekspropriationskommissionen

kan behandle naboretlige erstatningskrav i medfør af eks-

propriationsproceslovens § 20.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset hvornår det på-

gældende areal eller rettigheder over det er erhvervet.

Det foreslås i § 34 b,

stk. 2,

at begæring i henhold til stk. 1

skal være modtaget af vedkommende kommissarius senest 1

år efter, at anlægget er fuldført.

Anlægget vil normalt skulle anses for fuldført, når det sættes

i drift.

En afvisning af at behandle en sag efter den foreslåede be-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stemmelse vil ikke kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Den foreslåede frist svarer til fristen for at indbringe et krav

efter ekspropriationsproceslovens § 20, jf. § 21, stk. 1, 2.

pkt. Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk.

6, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Der betales ikke gebyr for Sikkerhedsstyrelsens behandling

af sager om tilladelse til ekspropriation efter elsikkerhedslo-

ven.

Lov om elforsyning indeholder i §§ 51 a-51 d regler om

gebyrer til dækning af omkostninger ved udførelsen af en

række opgaver efter loven.

Det foreslås, at der i lov om elforsyning

§ 51 a

indsættes

et nyt

stk. 5,

hvorefter Energinet og netvirksomheder skal

betale omkostningerne til klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens opgaver i forbindelse med sagsbehandling vedrøren-

de tilladelse til iværksættelse af ekspropriation efter § 33,

stk. 1, 1. pkt.

Der vil dels skulle ske betaling for omkostninger til behand-

ling af ansøgninger om egentlig tilladelse til iværksættelse

af ekspropriation, dels for omkostninger til udfærdigelse af

udtalelser om ekspropriationsvilje til brug for indgåelse af

aftaler på ekspropriationslignende vilkår.

Til nr. 3

Efter § 51 a, stk. 5, i lov om elforsyning kan klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om beta-

ling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne

efter stk. 1-4.

Bestemmelsen er udmøntet i bl.a. bekendtgørelse nr. 1735 af

30. december 2024 om betaling for myndighedsbehandling i

Energistyrelsen.

Det foreslås, at i lov om elforsyning

§ 51 a, stk. 5,

der bliver

stk. 6, ændres »stk. 1-4« til »stk. 1-5«.

Ændringen vil medføre, at det foreslåede nye stk. 5 i § 51 a

bliver omfattet af bemyndigelsen i § 51 a, stk. 5, der bliver

stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således med den

foreslåede ændring kunne fastsætte nærmere regler om beta-

ling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne

efter det foreslåede nye stk. 5.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vedrørende det foreslåe-

de nye stk. 5 udmøntes på tilsvarende måde som den til en-

hver tid gældende udmøntning af bemyndigelsen vedrørende

de eksisterende stykker i § 51 a. Det forventes således, at

der vil blive fastsat regler om beregning, opkrævning og

betaling til dækning af omkostninger efter det foreslåede

stk. 5, der vil svare til de regler, der fastsættes for beregning,

opkrævning og betaling til dækning af omkostningerne efter

stk. 1-4.

Til nr. 4

Efter § 89, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning behandler

Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-,

energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet

efter lov om elforsyning eller regler udstedt i henhold til

loven. Efter § 89, stk. 3, kan Forsyningstilsynets afgørelser

om certificering, jf. § 19 d, alene indbringes for Energikla-

genævnet, hvis Forsyningstilsynet afslår certificeringen.

Ifølge elsikkerhedslovens § 33, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrel-

sens afgørelser efter elsikkerhedsloven og regler udstedt i

medfør heraf ikke indbringes for anden administrativ myn-

dighed.

Det foreslås i

§ 89, stk. 3,

i lov om elforsyning at indsætte

2. pkt.,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministerens

afgørelser efter § 33, stk. 1, 1. pkt., ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed.

Ifølge det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsy-

ning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til etablering og drift af transmissions- og

distributionsnet, når almenvellet kræver det, tillade, at der

iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom. Sådan-

ne tilladelser gives efter gældende ret af Sikkerhedsstyrelsen

i medfør af elsikkerhedslovens § 27.

Forslaget indebærer, at der ikke vil kunne klages til anden

administrativ myndighed over tilladelser og afslag på tilla-

delse efter det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elfor-

syning, uanset om en sådan tilladelse eller et sådant afslag

må anses for at være en forvaltningsretlig afgørelse. I for-

hold til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en afgørelse

i forvaltningsretlig forstand, henvises til bemærkningerne til

det foreslåede § 33, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

1. Dette svarer til den gældende retstilstand i forhold til Sik-

kerhedsstyrelsens afgørelser om tilladelse til ekspropriation

efter elsikkerhedslovens § 27, jf. elsikkerhedslovens § 33,

stk. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 27 i elsikkerhedsloven kan Sikkerhedsstyrelsen, når

hensynet til almenvellet kræver det, tillade ekspropriation

til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution

og lagring af elektrisk energi. Reglerne i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges.

Det foreslås, at der i elsikkerhedslovens

§ 27

indsættes et

stk. 2,

hvorefter stk. 1 ikke finder anvendelse for elektriske

anlæg for transmission og distribution, som ejes af en trans-

missions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om

elforsyning.

Efter forslaget vil elsikkerhedslovens ekspropriationshjem-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mel udelukkende omfatte ekspropriation til andre elektriske

anlæg end anlæg for transmission og distribution, som ejes

af en transmissions- eller netvirksomhed som defineret i § 5

i lov om elforsyning.

Foruden produktions- og lagringsanlæg vil bestemmelsen

i elsikkerhedslovens § 27 efter forslaget omfatte anlæg til

transport af elektricitet, hvor der ikke i lov om elforsyning

er krav om, at de er ejet af en transmissions- eller netvirk-

somhed. Hvis et produktions- eller lagringsanlæg skal være

tilsluttet det kollektive elnet, vil eventuel ekspropriation til

interne elektricitetsforbindelser frem til tilslutningspunktet

til det kollektive net således fortsat skulle ske med hjemmel

i elsikkerhedsloven.

Forslaget er en del af den foreslåede overflytning af hjem-

mel til at tillade iværksættelse af ekspropriation til transmis-

sions- og distributionsnet fra elsikkerhedsloven til lov om

elforsyning og skal ses i sammenhæng med forslaget til en

ny § 33 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

Sikkerhedsstyrelsen fusionerer med Erhvervsstyrelsen pr. 1.

januar 2026, hvor lovforslaget foreslås at træde i kraft. Det

betyder, at det vil være Erhvervsstyrelsen, der fremadrettet

kan give tilladelse til ekspropriation efter elsikkerhedslovens

§ 27, stk. 1.

Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 2 og

3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

§ 28, stk. 1, i elsikkerhedsloven bestemmer, at hvis ejeren af

et elektrisk anlæg til produktion, transmission, distribution

og lagring af elektrisk energi med henblik på etablering af et

elektrisk anlæg hertil erhverver rettighed over fast ejendom,

afgøres spørgsmålet om erstatningens størrelse ved uenighed

mellem rettighedshaveren og ejeren af det elektriske anlæg

af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgifts-

mand. Kan der ikke opnås enighed mellem voldgiftsmænde-

ne, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand

udpeget af præsidenten for vedkommende landsret. Ifølge §

28, stk. 2, kan opmandens kendelse om erstatning af hver af

parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4

uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksations-

kommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden

ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder

reglerne i § 26 i nævnte lov tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at der i elsikkerhedslovens

§ 28

indsættes et

stk. 3,

hvorefter stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for elek-

triske anlæg for transmission og distribution, som ejes af en

transmissions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov

om elforsyning.

Efter forslaget vil bestemmelsen om voldgift i elsikkerheds-

lovens § 28 udelukkende omfatte tilfælde, hvor der indgås

aftale om erhvervelse af rettighed over fast ejendom til an-

dre elektriske anlæg end anlæg for transmission og distribu-

tion, som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som

defineret i § 5 i lov om elforsyning. Anvendelsesområdet

for bestemmelsen vil herefter svare til anvendelsesområdet

for elsikkerhedslovens § 27 om ekspropriation som foreslået

ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Forslaget er en del af den foreslåede overflytning af hjem-

mel til at tillade iværksættelse af ekspropriation til transmis-

sions- og distributionsnet fra elsikkerhedsloven til lov om

elforsyning og skal ses i sammenhæng med forslaget til

nye bestemmelser i §§ 33 og 34 a i lov om elforsyning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der foreslås overgangsregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 5, og

bemærkningerne hertil.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om elfor-

syning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse

på ansøgninger om tilladelse til ekspropriation til elektriske

anlæg for transmission eller distribution af elektrisk energi,

som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som de-

fineret i § 5 i lov om elforsyning, og som er modtaget

af Sikkerhedsstyrelsen inden den 1. januar 2026. Sådanne

ansøgninger færdigbehandles efter de hidtil gældende regler

i elsikkerhedslovens § 27.

Forslaget vil betyde, at overflytningen af ekspropriations-

hjemmelen fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, ikke vil medføre

behov for genindsendelse af ansøgninger om tilladelse til

iværksættelse af ekspropriation, eller at behandlingen af an-

søgninger skal starte forfra i Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet.

Sikkerhedsstyrelsen fusionerer med Erhvervsstyrelsen pr. 1.

januar 2026, hvor lovforslaget foreslås at træde i kraft. Det

betyder, at det vil være Erhvervsstyrelsen, der færdigbe-

handler de ansøgninger om tilladelse til ekspropriation, der

er modtaget af Sikkerhedsstyrelsen inden den 1. januar

2026.

Det foreslås i

stk. 3,

at ekspropriation i henhold til § 33 i lov

om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kan iværksættes

på grundlag af en tilladelse til ekspropriation til elektriske

anlæg for transmission eller distribution af elektrisk energi,

som ejes af en transmissions- eller netvirksomhed som defi-

neret i § 5 i lov om elforsyning, og som er meddelt i henhold

til elsikkerhedslovens § 27.

Forslaget betyder, at klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke vil skulle udstede nye ekspropriationstilladelser, i de

tilfælde hvor Sikkerhedsstyrelsen allerede har udstedt en

tilladelse før den 1. januar 2026, men ekspropriationen end-

nu ikke er gennemført. Det samme vil gælde i forhold til

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de tilladelser, som Erhvervsstyrelsen udsteder efter den 1.

januar 2026, jf. overgangsreglen i det foreslåede § 3, stk. 2.

Det følger af § 11, stk. 1, 1. pkt., i ejendomsavancebeskat-

ningsloven, at fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse

af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, ikke

medregnes i den skattepligtige indkomst efter loven. Det

samme gælder ifølge § 11, stk. 1, 2. pkt., fortjeneste ved

salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen

opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 11,

stk. 1, 2. pkt., omfatter bl.a. aftaler, som indgås af Energinet

og netvirksomhederne som alternativ til ekspropriation, og

hvor fortjenesten som udgangspunkt ville være omfattet af

skattepligt efter ejendomsavancebeskatningsloven. Skattefri-

hed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2.

pkt., forudsætter bl.a., at der på aftaletidspunktet er hjemmel

til ekspropriation, og at den myndighed, der kan tillade

iværksættelse af ekspropriation til det formål, som ekspro-

priationshjemmelen vedrører, og som erhvervelsen sker til,

har udtalt, at myndigheden ville være indstillet på at tillade

ekspropriation til det pågældende anlæg. Sikkerhedsstyrel-

sen har derfor hidtil afgivet sådanne vejledende udtalelser

om ekspropriationsvilje i forhold til projekter om transmis-

sions- og distributionsnet omfattet af ekspropriationsbestem-

melsen i elsikkerhedslovens § 27.

Det foreslås i

stk. 4,

at fortjeneste, som efter de hidtil gæl-

dende regler i elsikkerhedslovens § 27 ville opfylde betin-

gelserne for at være undtaget fra skattepligt i medfør af

ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., anses

for at opfylde disse betingelser, selv om den pågældende

aftale indgås efter den 1. januar 2026.

Den foreslåede bestemmelse vedrører aftaler, som Energinet

eller en netvirksomhed indgår om bl.a. erhvervelse af et

areal, hvor fortjenesten som udgangspunkt er omfattet af

den skattepligtige indkomst i henhold til ejendomsavancebe-

skatningsloven, men hvor fortjenesten uden de ændringer,

der indføres med nærværende lovforslag, hvor ekspropriati-

onshjemmelen foreslås overflyttet til lov om elforsyning,

ville være undtaget fra skattepligt efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., idet Sikkerhedsstyrelsen

har afgivet en udtalelse om ekspropriationsvilje, og de øvri-

ge betingelser i bestemmelsen er opfyldt.

Betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk.

1, 2. pkt., skal normalt være opfyldt på det tidspunkt, hvor

den endelige aftale indgås. Forslaget indebærer, at selv om

en sådan aftale indgås efter lovens ikrafttræden den 1. januar

2026, vil betingelserne for skattefrihed i ejendomsavancebe-

skatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt., skulle anses for opfyldt,

uanset at hjemmelen til ekspropriation på aftaletidspunktet

findes i lov om elforsyning og ikke i elsikkerhedsloven, som

Sikkerhedsstyrelsens udtalelse er afgivet på baggrund af, og

uanset at det ville være klima- energi- og forsyningsministe-

ren, der skulle tillade iværksættelse af ekspropriation, hvis

der ikke blev indgået en aftale. Det vil således ikke være

nødvendigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren afgi-

ver udtalelser om ekspropriationsvilje i disse tilfælde, hvor

Sikkerhedsstyrelsen har afgivet en sådan udtalelse inden den

1. januar 2026.

Det er ikke hensigten med overflytningen af hjemmelen til

ekspropriation fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning

at indskrænke mulighederne for ekspropriation. Tværtimod

udvides adgangen på visse punkter. Hvis der efter den 1.

januar 2026 indgås en aftale med et formål, der ikke efter

de hidtil gældende regler har været mulighed for at ekspro-

priere til, men hvor der efter den 1. januar 2026 er hjemmel

til ekspropriation, herunder hvis Energinet indgår aftale ved-

rørende et areal med henblik på etablering af erstatningsna-

tur, vil aftalen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, kunne

blive omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11,

stk. 1, 2. pkt. I dette tilfælde vil det imidlertid kræve, at

klima-, energi- og forsyningsministeren afgiver en udtalelse

om ekspropriationsvilje, også selv om Sikkerhedsstyrelsen

tidligere har afgivet en udtalelse om ekspropriationsvilje til

det pågældende projekt. Det skyldes, at ekspropriation til

dette formål ikke er omfattet af Sikkerhedsstyrelsens udta-

lelse om ekspropriationsvilje, idet ekspropriation til dette

formål ikke anses for omfattet af ekspropriationshjemmelen

i elsikkerhedsloven.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 34 a i lov om elforsyning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse for aftaler

indgået før den 1. januar 2026. Det foreslås, at for aftaler

indgået før den 1. januar 2026, finder reglerne i elsikker-

hedslovens § 28 anvendelse.

Forslaget omhandler den situation, at der i stedet for eks-

propriation er indgået en aftale mellem Energinet eller en

netvirksomhed og en lodsejer eller anden rettighedshaver,

men der er uenighed om erstatningen. I elsikkerhedslovens

§ 28 er der hjemmel til at forelægge spørgsmålet for en

voldgiftsret og herefter i givet fald for vedkommende taksa-

tionskommission efter reglerne i § 19 i ekspropriationspro-

cesloven. Efter det foreslåede § 34 a i lov om elforsyning

vil der være hjemmel til at indbringe spørgsmålet for eks-

propriations- og taksationsmyndighederne i henhold til eks-

propriationsprocesloven, dvs. for vedkommende ekspropria-

tionskommission og herefter i givet fald for vedkommende

taksationskommission.

Forslaget indebærer, at det vil være tidspunktet for aftalens

indgåelse, som er afgørende for, om det er reglen i elsikker-

hedsloven eller den foreslåede regel i lov om elforsyning,

som vil finde anvendelse.

Der vil være indgået aftaler inden denne lovs ikrafttræden,

hvor erstatningen endnu ikke er fastsat, fordi aftalen er ind-

gået kort tid før lovens ikrafttræden, eller fordi erstatningen

først kan opgøres, når anlægget er færdigt. Da det i nogle til-

fælde kan have været en væsentlig forudsætning for indgåel-

se af aftalen, at erstatningen kunne fastsættes ved voldgift,

vurderes det, at denne mulighed bør bibeholdes i forhold til

aftaler indgået før lovens ikrafttræden.

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås i

stk. 6,

at § 34 b i lov om elforsyning, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse for anlæg,

som er fuldført før den 1. januar 2026.

Den foreslåede § 34 b i lov om elforsyning omhandler

adgang til, at ekspropriations- og taksationsmyndighederne

i henhold til ekspropriationsprocesloven kan påkende nabo-

retlige erstatningskrav i anledning af eltransmissions- og

eldistributionsanlæg med et spændingsniveau på eller over

50 kV, som er beliggende på et areal, hvor Energinet eller en

netvirksomhed har erhvervet de nødvendige rettigheder over

det pågældende areal uden ekspropriation. Der er i forvejen

hjemmel til, at sådanne erstatningskrav kan påkendes af eks-

propriations- og taksationskommissionerne, hvis et anlæg er

beliggende på et areal, der er erhvervet ved ekspropriation,

jf. ekspropriationsproceslovens § 20.

Det fremgår af den politiske aftale om hurtigere og mere

effektiv udbygning af elnettet, at den nye adgang til at få

påkendt naboretlige erstatningskrav skal gælde kommende

infrastrukturprojekter.

Forslaget indebærer, at hvis et anlæg er fuldført før lovens

ikrafttræden, vil den foreslåede § 34 b i lov om elforsyning

ikke finde anvendelse. Dette vil kun have betydning for an-

læg, som er fuldført i 2025, da erstatningskravene efter den

foreslåede bestemmelse skal være indbragt senest 1 år efter,

at anlægget er fuldført, hvilket svarer til den eksisterende

frist i ekspropriationsprocesloven. Forslaget gennemfører

den politiske aftale, hvoraf det fremgår, at den nye adgang

til at få påkendt naboretlige erstatningskrav kun skal gælde

kommende projekter.

Det foreslås i stk.

at regler udstedt i medfør af § 51 a,

stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248

af 24. oktober 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør af § 51 a, stk. 6, i lov om

elforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at de regler, der er udstedt i medfør

af den gældende bemyndigelse i § 51 a, stk. 5, i lov om

elforsyning, opretholdes, selv om stykket ændrer nummer til

stk. 6 på grund af forslaget om at indsætte et nyt stykke i §

51 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Dette omfatter bl.a. bekendtgørelse nr. 1699 af 2020 om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og

bekendtgørelse nr. 1735 af 30. december 2024 om betaling

for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland og vil

heller ikke kunne sættes i kraft for disse dele af riget, fordi

de hovedlove, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne

og Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene

i kraft for Færøerne eller Grønland, jf. § 107 i lov om

elforsyning og § 45 i elsikkerhedsloven.

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 745 af 13.

juni 2023 og senest ved § 5 i lov nr. 736 af 20. juni 2025,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 6

Ekspropriation m.v.

§ 33.

Til etablering og drift af transmissions- og distribu-

tionsnet kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når

almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-

ation vedrørende fast ejendom. Der kan eksproprieres til

nyanlæg, udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør

og nødvendige supplerende foranstaltninger og af hensyn til

udnyttelse, betjening, sikring, synlighed, beskyttelse og drift

af anlæggene, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Til distributionsnet kan der ikke eksproprieres til

etablering af erstatningsnatur.

Stk. 3.

Ekspropriation i henhold til stk. 1 gennemføres

efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

Stk. 4.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 3 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

§ 34.

Energinet kan efter anmodning fra ejeren af en

ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før det

tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis ejen-

dommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i for-

bindelse med projekteringen eller etableringen af nye trans-

missionsnet eller ændring af bestående transmissionsnet, og

ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Stk. 2.

En netvirksomhed kan efter anmodning fra ejeren

af en ejendom i særlige tilfælde overtage ejendommen, før

det tidspunkt hvor der kan foretages ekspropriation, hvis

ejendommen berøres særligt indgribende af en aktivitet i

forbindelse med projekteringen eller etableringen af nye dis-

tributionsnet eller ændring af bestående distributionsnet, og

ejendommen ikke kan afhændes på normale vilkår.

Stk. 3.

Netvirksomheders afgørelser i henhold til stk. 2

skal fremsendes skriftligt til ejeren af ejendommen, og med-

delelsen skal indeholde en begrundelse og en vejledning om

klageadgang, jf. stk. 4, medmindre afgørelsen fuldt ud giver

ejeren medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning

til de regler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det

omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administra-

tivt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn,

der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundel-

sen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegø-

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

relse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn-

digheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 4.

Afslår Energinet eller en netvirksomhed ejerens

anmodning efter stk. 1 eller 2, eller kan der ikke opnås

enighed om prisen for ejendommens overtagelse, kan sagen

indbringes for ekspropriations- og taksationsmyndighederne

i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom.

Stk. 5.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 4 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 34 a.

I tilfælde, hvor Energinet eller en netvirksomhed

til brug for et anlæg som omhandlet i § 33 har erhvervet de

nødvendige rettigheder over et areal ved aftale i stedet for

ved ekspropriation, kan uenighed om erstatningens størrelse

påkendes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne

i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom. Bestemmelserne i §§ 17 og 19 i

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom finder anvendelse.

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 1 finder §

103 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 34 b.

I tilfælde, hvor et anlæg som omhandlet i § 33

med et spændingsniveau på eller over 50 kV er beliggen-

de på et areal, hvor Energinet eller en netvirksomhed har

erhvervet de nødvendige rettigheder over det pågældende

areal uden ekspropriation, kan krav om erstatning i anled-

ning af anlægget, som rejses af andre end ejeren af det

areal, som anlægget er beliggende på, efter den pågældendes

begæring påkendes efter reglerne i § 20 i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, uanset

at der ikke er sammensat en ekspropriationskommission til

behandling af sager vedrørende det pågældende anlæg, hvis

vedkommende kommissarius ved statens ekspropriationer

anser sagen for egnet til behandling for en ekspropriations-

kommission.

Stk. 2.

Begæring i henhold til § 1 skal være modtaget af

vedkommende kommissarius senest 1 år efter, at anlægget er

fuldført.«

§ 51 a.

---

Stk. 2-4.

---

§ 51 a

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Energinet og netvirksomheder skal betale omkost-

ningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens opga-

ver i forbindelse med sagsbehandling vedrørende tilladelse

til iværksættelse af ekspropriation efter § 33, stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb til

dækning af omkostningerne efter stk. 1-4.

§ 89.

---

Stk. 1-2.

---

§ 51 a, stk. 5,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:

»stk. 1-5«.

L 52 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 3.

Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf.

§ 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis

Forsyningstilsynet afslår certificeringen.

§ 89, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter §

33, stk. 1, 1. pkt., kan ikke indbringes for anden administra-

tiv myndighed.«

§2

I elsikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10.

januar 2019, som ændret ved § 42 i lov nr. 799 af 9. juni

2020 og § 3 i lov nr. 637 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 27.

---

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for elektriske anlæg

for transmission og distribution, som ejes af en transmissi-

ons- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om elfor-

syning.«

§ 28

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for elektriske

anlæg for transmission og distribution, som ejes af en trans-

missions- eller netvirksomhed som defineret i § 5 i lov om

elforsyning.«

§ 28.

---

Stk. 2.

---