L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
L 51 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Sendt til [email protected]

Att.: Ida Kjærgaard

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet

(Fremtidssikret elforsyning)

Energistyrelsens sagsnummer: 2025–1949 (Fremtidssikret elfor-

syning).

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive

høringssvar om ”Forslag

til lov om

ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning)”.

Det er positivt, at klima-, energi-, og forsyningsministeren med lovforslaget får bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om kapacitetsmekanismer og hilser også initiativer, der frem-

mer kapacitetsmekanismer velkommen.

Dansk Fjernvarme deler den bekymring om elforsyningssikkerheden, der er konklusionen

i de analyser og prognoser for elforsyningssikkerheden, der ligger til grund for lovforsla-

get.

Dansk Fjernvarme vil samtidig gerne kvittere for en god dialog med Energistyrelsen om

elforsyningssikkerhed og kapacitetsmekanismer, og vi ser frem til fortsatte gode drøftel-

ser om detaljerne i udviklingen af en kapacitetsmekanisme i Danmark.

I de følgende gennemgås Dansk Fjernvarmes generelle bemærkninger til forslag om æn-

dring af lov om elforsyning (afsnit 1), specifikke bemærkninger til forslag om ændring af

lov om elforsyning (afsnit 2), generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om

Energinet (afsnit 3), samt Dansk Fjernvarmes baggrund for bemærkningerne (afsnit 4).

30. juni 2025

Side 1/4

1. Generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning

Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte

regler om en kapacitetsmekanisme, men indeholder ikke samtidig en konkret politisk be-

slutning om at indføre en sådan mekanisme i Danmark.

Som det fremgår af afsnit 4 nedenfor, så er der brug for hurtig handling, såfremt eksiste-

rende fleksibel elproduktion på danske kraftvarmeanlæg ikke skal være i fare for at blive

afviklet. Dansk Fjernvarme understreger, at mange af de decentrale kraftvarmeanlæg

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

står overfor nødvendige reinvesteringer i fleksibel elproduktion med henblik på levetids-

forlængelse. Disse investeringer er afgørende for elforsyningssikkerheden, men under de

nuværende rammevilkår er det vanskeligt at foretage dem uden negative økonomiske

konsekvenser, der gør anlæggene urentable set i forhold til varmeproduktion alene. Der-

med vil mange anlæg i praksis være tvunget til at lukke ned, da varme kan produceres

billigere på anden vis.

Dette lovforslag vil kunne afhjælpe en stor del af den strukturelle udfordring, der er i el-

markedet omkring betaling for kapacitet, og som bl.a. Energinet kalder missing money

problem, jf. afsnit 4.

Dansk Fjernvarme skal samtidig gøre opmærksom på, at der er risiko for at implemente-

ring af en kapacitetsmekanisme først kan ske længe efter det er nødvendigt for fjernvar-

meselskaber at træffe beslutning om levetidsforlængelse af de eksisterende anlæg.

Det er uklart hvilke processer, der er nødvendige for, at man kan træffe en beslutning om

rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen fremlægger og så vidt muligt fremskyn-

der de nødvendige processer, der leder op til beslutning om rent faktisk at indføre en ka-

pacitetsmekanisme i Danmark.

Hvis tidshorisonten omkring implementering af en kapacitetsmekanismer bliver for lang,

så anbefaler Dansk Fjernvarme, at der tages andre initiativer, der kan virke på kort sigt.

Det kan f.eks. være modernisering af afgiftsregler, så de tager højde for stigende andel af

biogas i ledningsnettet og etablering af en statslig pulje til støtte af investeringer i leve-

tidsforlængelse af eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg. En sådan støtte vil bidrage

til at forhindre, at kritisk kapacitet lukkes ned, inden en egentlig kapacitetsmekanisme kan

etableres. Det er væsentligt at en sådan pulje kan etableres uden at det er nødvendigt at

igangsætte en proces omkring statsstøttegodkendelse. Det skal derfor undersøges i flere

detaljer hvordan enten gruppefritagelsesordningen eller de minimis-reglerne kan tages i

brug. Dansk Fjernvarme uddyber gerne disse kortsigtede initiativer, som man kan over-

veje.

Det skal understreges, at Dansk Fjernvarme støtter udvikling af kapacitetsmekanismer

som den primære måde at løse udfordringerne på, men at disse kortsigtede initiativer kan

bidrage til bedre rammevilkår på kort sigt.

Side 2/4

2. Specifikke bemærkninger til forslag om ændring af lov om elforsyning

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at “De

regionale koordinationscentre bereg-

ner hvert år, på baggrund af en af ACER godkendt metode, den maksimale indgangska-

pacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet. De regionale koordi-

nationscentre fastsætter derved den maksimale kapacitet, som må bydes ind i en

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt i den faktiske nettoimport i en

knaphedssituation via udlandsforbindelserne.”

Det fremgår af lovforslaget, som om

de re-

gionale koordinationscentre allerede foretager disse beregninger. Dansk Fjernvarme har

været i kontakt med Nordic RCC, og de angiver, at de slet ikke er gået i gang med at for-

berede disse beregninger endnu. De beregninger og kapaciteter, som fremgår af deres

hjemmeside, følger desuden en helt anden metode, end den, som jf. EU-lovgivningen

skal anvendes til beregningen af kapacitet for udenlandsk deltagelse i kapacitetsmekanis-

men. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen hurtigst muligt indgår i dialog

med Nordic RCC, således at det ikke bliver denne beregning, som forsinker processen

med at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.

3. Generelle bemærkninger til forslag om ændring af lov om Energinet

Der fremsættes også lovforslag om at ændre lov om Energinet, således at Energinet

fremover kan varetage opgaver vedrørende trykluftslagring, som kan anvendes til aktive-

ring af turbiner til elproduktion, hvilket vil kunne styrke elforsyningssikkerheden fremadret-

tet.

Dansk Fjernvarme gør i den forbindelse opmærksom på vigtigheden af at der fastsættes

en markedsmæssig pris for trykluftslagring. Hvis Energinet ikke opkræver en markeds-

mæssig betaling for trykluftslagringen, så er der risiko for, at det kan få karakter af stats-

støtte, som kan have uhensigtsmæssige effekter på elmarkedet.

Side 3/4

4. Baggrund

Risikoen for at der opstår afbrud i Danmark som følge af utilstrækkelig elproduktion er sti-

gende. Det fremgår af de seneste års Redegørelse for Elforsyningssikkerhed

, som Ener-

ginet offentliggør hvert år, og i tilsvarende beregninger fra den europæiske sammenslut-

ning af TSO’er, ENTSO-E

Både Energinet og ENTSO-E peger på, at lukning af kraftværker, mere vejrafhængig el-

produktion og stigende elektrificering er de primære årsager til forøget risiko for effektutil-

strækkelighed. Lange perioder med begrænset produktion fra vind og sol betyder, at for-

bruget enten skal reduceres eller at elproduktionen skal komme fra andre kilder. For at

fastholde elforsyningssikkerheden er der behov for både initiativer der understøtter fleksi-

belt forbrug, og tiltag, der skaber de økonomiske rammer for regulerbar elproduktion.

Der er bred enighed om, at der er stigende udfordringer med at fastholde elforsyningssik-

kerheden. Derfor har man ændret de europæiske regler for elmarkedet, så kapacitetsme-

kanismer ikke længere er

last resort,

men godt kan være en mere permanent del af el-

markedet. En kapacitetsmekanisme betragtes dog stadig som statsstøtte og implemente-

ring i medlemslandene kræver godkendelse i EU. Med udgangspunkt i den seneste el-

markedsreform har europakommissionen fremlagt en plan for hurtigere godkendelse af

Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2024

ERAA - European Resource Adequacy Assessment

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kapacitetsmekanismer i medlemslandene

. Denne plan skal dels sikre en hurtigere god-

kendelsesproces i EU, dels sikre at der er større harmonisering af kapacitetsmekanismer

i de europæiske nabolande.

Det fremgår bl.a. af Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed fra 2024 (s. 16), at

der inden for det eksisterende elmarked ikke er tilstrækkeligt økonomisk incitament og

profitabilitet til, at der på markedsvilkår foretages tilstrækkelige investeringer, selvom der

samfundsmæssigt er en betalingsvillighed. Dette kaldes

The missing money problem.

Med en kapacitetsmekanisme kan der via konkurrencebaserede auktioner udbetales rå-

dighedsbetaling til kapacitet, der har evnen til at levere effekt i mangelsituationer eller til

forbrugere, der i sådanne situationer er villige til at reducere forbruget.

Med lovforslaget får klima-, energi-, og forsyningsministeren bemyndigelse til at kunne

fastsætte nærmere regler om en evt. kapacitetsmekanisme i overensstemmelse med reg-

lerne i elmarkedsforordningen.

Dansk Fjernvarme repræsenterer en række forskellige aktører, der tilsammen ejer langt

hovedparten af de eksisterende regulerbare elproduktionsanlæg.

Flere af Dansk Fjernvarmes medlemmer har anlæg, der kan levere regulerbar elprodukti-

onskapacitet. Og det er dokumenteret flere gange, at en stor del af disse anlæg vil lukke i

de kommende år, og at det skyldes det såkaldte missing money problem, som Energinet

refererer til i Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2024

Dansk Fjernvarme har også dokumenteret, at det er billigere at levetidsforlænge de eksi-

sterende kraftvarmeanlæg end det vil være, hvis man på et senere tidspunkt skal etab-

lere f.eks. nye gasturbiner, der kan levere regulerbar elproduktion

. Derfor er der brug for

en hurtig beslutning om at implementere en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på ændringsforslaget og står

til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Michael Søgaard Schrøder

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 30 90 27 66

Side 4/4

Draft Clean Industrial State Aid Framework (CISAF) - European Commission

Medlemsundersøgelse: Udvikling i kapacitet på decentrale kraftvarmeværker | DanskFjernvarme

Effektstøtte fra kraftvarmeværkerne i et grønt energisystem | DanskFjernvarme

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato

Side

30. juni 2025

1 af 2

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Høringssvaret sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om

Energinet (Fremtidssikret elforsyning)

Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsudkast til forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og lov om Energinet, loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. Vores

bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.

Generelt

Lovforslaget kan ses som rettidig omhu mht. at gøre klar til fremtidige tiltag der sikrer

effekttilstrækkeligheden og elforsyningssikkerheden, hvor en stadig større del af elektriciteten

kommer fra VE-kilder. Lovforslaget indeholder to elementer.

Danmark påtænker at indføre en kapacitetsmekanisme, hvilket to EU-medlemslande allerede har

indført. I nærværende lovudkast åbnes op for, at trykluftslagring kan blive et af flere håndtag, som

kunne anvendes i den henseende. Det indebærer at markedsaktører får mulighed for at anvende

de nuværende Energinet-ejede gaskaverner til lagring af trykluft. Energinet gives bemyndigelse til

at optimere, hvad kaverne skal bruges til og hvilke markedsaktører, der kan få adgang til brugen

heraf.

Med udbygningen af VE stiger behovet for balancering, hvilket betyder at behovet for lagring af

energi i direkte eller indirekte form stiger i takt med øget brug af vindmøller og solceller.

Trykluftslagring for senere konvertering til elektricitet er et nyt og relativt uprøvet instrument.

Desuagtet finder Landbrug & Fødevarer det positivt, at der fokuseres på plads til forskellige måder

at sikre elforsyningssikkerheden på, fremfor at lægge sig fast på en eller få teknologier. Dog må det

ikke føre til, at denne nye teknologi, erstatter lagringen/brugen af gas i de nuværende gaskaverner.

Der skulle gerne være plads til begge lagringsformer, da lagret gas i dag og fremover er et vigtigt

brændsel, som sikrer en høj grad af effekttilstrækkelighed. Forbruget af gas er baseret på velkendt

teknologi som samtidigt er driftssikkert. Med ambitionerne om et 100 pct. grønt gassystem i

Danmark, vil gaslagringen ligeledes være baseret på grøn energi.

Det fremgår af høringsmaterialet, at det påtænkes at bruge overskudselektricitet til at komprimere

luften, som så senere frigives ved turbinedrift til elektricitetsproduktion. Førend der gives

godkendelse til at anvende gaskavernerne til trykluftslagring, bør der fremlægges analyser, der

påpeger effektiviteten ved denne lagringsform, og hvor stort fx konverteringstabet er ved

komprimeringen/dekomprimering i forhold til gasalternativet. Tiden må vise, om ideen om et

trykluftsbatteri vil fungere i praksis. Hvis det er unødigt dyrt fører det til, at forbrugerne pålægges

yderligere balanceringsomkostninger, hvilket omvendt sænker elektrificeringshastigheden.

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2 af 2

En kapacitetsmekanisme i Danmark skal sikre, at vi har strøm nok i knaphedssituation. Hvis

indførslen af en kapacitetsmekanisme indbefatter, at visse produktioner ikke får strøm, vil det havde

betydelige samfundsmæssige konsekvenser, hvilket forhåbentlig indgår i overvejelserne af hvilke

brancher der, i så fald står først og sidst for en sådan handling.

Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde sig muligheden for at vende tilbage med yderligere

kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovenstående uddybet er Energistyrelsen

velkommen til at rette henvendelse til undertegnede.

Med venlig hilsen

Finn Christensen

Klima & Energi

M: 2724 5639

E: [email protected]

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lov om ændring af lov om elforsyning –”Fremtidssikret elforsyning”

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Journalnummer: 2025 - 1949

Den 30. juni 2025

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om elforsyning og lov om Ener-

ginet

Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til Energistyrelsens lovforslag om ændring

af lov om elforsyning og lov om Energinet.

Generelle bemærkninger vedr. kapacitetsmekanisme

Dansk Erhverv anerkender behovet for at sikre tilstrækkelig effektkapacitet i et mere elektrificeret

og fleksibelt energisystem. I lyset af stigende elforbrug, udfasning af konventionel termisk pro-

duktion og en høj andel af variabel vedvarende energi er det afgørende, at der findes løsninger,

som kan sikre den nødvendige kapacitet til at opretholde elforsyningssikkerheden også i ekstreme

situationer.

Det er helt centralt, at enhver kapacitetsmekanisme i Danmark designes som en markedsbaseret

og teknologineutral mekanisme, der fremmer konkurrence, effektivitet og omkostningsminime-

ring. En markedsbaseret tilgang sikrer, at den nødvendige kapacitet tilvejebringes der, hvor den

samfundsøkonomisk skaber mest værdi, og at omkostningerne ikke bliver højere end nødvendigt

for forbrugerne.

Et administrativt eller subsidiebaseret system vil derimod indebære en høj risiko for overkom-

pensation, markedsforvridning og fortrængning af investeringer i fleksibilitet, energieffektivitet

og lagring. Det vil også være i direkte modstrid med den europæiske elmarkedsmodel, der bygger

på prisbaserede markedsmekanismer.

En kapacitetsmekanisme bør alene aktiveres i kritiske situationer med dokumenteret strukturel

mangel på kapacitet, hvor eksisterende markedsmekanismer

–

herunder investeringer drevet af

elprissignaler og balanceringsmarkedet

–

ikke længere er tilstrækkelige. Derfor bør kapacitetsme-

kanismen også indrettes ud fra et konkret identificeret behov, og der bør dertil opstilles klare og

transparente kriterier for, hvornår en kapacitetsmekanisme kan aktiveres, herunder en vurdering

af effekttilstrækkeligheden i en fast metode godkendt af myndighederne og baseret på europæiske

retningslinjer. Det vil sikre proportionalitet og fastholde tilliden til markedet.

En kapacitetsmekanisme må ikke udvande incitamenterne til investeringer i fleksibel efterspørg-

sel, batterier, sektorintegration, øget VE-produktion og styrket transmissionskapacitet. Det er

derfor vigtigt, at mekanismen udformes, så den understøtter et langsigtet effektivt og robust elsy-

stem

–

ikke blot kortsigtet backup.

Side 1/2

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv støtter derfor, at der etableres lovhjemmel til at etablere en kapacitetsmekanisme

Ved en evt. efterfølgende etablering, er det vigtigt, at der laves midlertidig, markedsbaseret og

målrettet kapacitetsmekanisme, der udelukkende anvendes som sidste udvej i tilfælde af varig

strukturel effekttilstrækkelighed. Mekanismen skal designes, så den er teknologineutral, konkur-

rencedygtig og understøtter udviklingen af et fleksibelt og omkostningseffektivt energisystem.

Dansk Erhverv skal desuden understrege vigtigheden af, at der sker en grundig analyse af evt. fi-

nansieringsmodeller for en mulig kapacitetsmekanisme. Det er væsentligt, at finansiering via fi-

nansloven indgår som et reelt alternativ til tarifbaseret finansiering, da yderligere stigninger i elt-

arifferne vil kunne svække dansk konkurrenceevne, elektrificeringshastighed og forbrugertillid.

Generelle bemærkninger vedr. Energinet og opgaver relateret til trykluftslagring og udlejning af

lagringsfaciliteter

Dansk Erhverv noterer, at lovforslaget lægger op til, at Energinet kan få nye opgaver relateret til

trykluftslagring og udlejning af lagringsfaciliteter. Det er afgørende, at eventuelle nye opgaver for

Energinet ikke forringer selskabets evne til at varetage sine eksisterende kerneopgaver.

Energinet er i forvejen præget af kritiske forsinkelser. Blandt andet ses langsom opgaveudførelse i

forhold til nettilslutning og netforstærkninger, hvilket har betydelige konsekvenser for udbygnin-

gen af vedvarende energi i Danmark. Yderligere opgavetilførsel må ikke forværre denne problem-

stilling.

Med venlig hilsen

Esben Thietje Mortensen

Energipolitisk chef

Side 2/2

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

ENS Elmarked ([email protected])

Ida Kjærgaard ([email protected]), ES ([email protected])

ES ([email protected])

Høring over lovforslag om fremtidssikret elforsyning J.nr. 2025-1949: ES 151-25.

19-06-2025 10:26

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

ES 151-2025

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om ændring af

lov om elforsyning og lov om Energinet.

ES støtter lovforslaget, som skal implementeres, da det muliggører styrkelse af elforsyningssikkerheden i forbindelse

med den forventede indfasning af elfly.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of GA.CSTG, AG.004 & CA.CSTG

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.

Only print this e-mail if necessary.

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Attn.: Ida Kjærsgaard

HØRINGSSVAR - JOURNALNR. 2025–1949

(FREMTIDSSIKRET ELFORSYNING)

Med henvisning til Energistyrelsens høring vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning) (“lovforslaget”),

skal Nordic RCC A/S (“Nordic RCC”)

hermed afgive høringssvar.

Ved høringssvaret foreslås ændringer af bemærkningerne til lovforslaget og deres

angivelse af de regionale koordinationscentres rolle i forbindelse med fastsættelsen

af den maksimale indgangskapacitet, som må bydes ind i en kapacitetsmekanisme.

De foreslåede ændringer er som følger og vedrører bemærkninger til lovforslaget,

Almindelige bemærkninger, Afsnit 3.1.1, tekstafsnit 17, 2. pkt. (side 8 i lovforsla-

get):

”(…). De regionale koordinationscentre beregner hvert år, på baggrund af en

af ACER godkendt metode

og for de grænser hvor en kapacitetsmekanisme er

implementeret,

den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for

deltagelse af udenlandsk kapacitet. De regionale koordinationscentre fast-

sætter

fremsætter

derved

til transmissionssystemoperatørerne en henstilling

den maksimale kapacitet, som må bydes ind i en

kapacitetsmekanisme og beregnes med udgangspunkt i den faktiske nettoim-

port i en knaphedssituation via udlandsforbindelserne.

(…)”

og 5. pkt:

”På baggrund af det Nordiske Regionale Koordinationscenters beregninger

be-

regner

fastsætter

transmissionssystemoperatøren, i Danmark Energinet, hvert

år, på baggrund af den af ACER godkendte metode, den maksimale indgangs-

kapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet. Efter

elmarkedsforordningens artikel 26, stk. 12, forvisser de berørte regulerende

myndigheder sig om, at kapaciteterne er beregnet i overensstemmelse med

metoden. Medlemsstaterne skal sikre, at indgangskapaciteten tildeles beret-

tigede kapacitetsudbydere på en gennemsigtig, ikkediskriminerende og mar-

kedsbaseret måde.”

Nordic RCC’s ændringsforslag

er et ønske om en præcisering af afsnittet om gæl-

dende ret, da det følger af artikel 26, stk. 7 i elmarkedsforordningen

, at de regio-

nale koordinationscentre skal fremsætte en henstilling til

25. juni 2025

Ref.: HMD

Nordic RCC A/S

Copenhagen Towers

Ørestads Boulevard 114

2300 København S

Danmark

T: +45 70118100

E: [email protected]

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

transmissionssystemoperatørerne og at det er transmissionssystemoperatørerne som,

på baggrund af denne henstilling, fastsætter den maksimale indgangskapacitet, som

står til rådighed for deltagelse af udenlandsk kapacitet.

Denne fordeling mellen de regionale koordinationscentre og transmissionssystemop-

eratørerne er også indarbejdet i ACERs

‘Technical

specifications for cross-border

participation in capacity mechanisms’ dateret 22. december 2020 og udstedt i

medfør af artikel 26, stk. 11 i elmarkedsforordningen, at de regionale koordina-

tionscentre ”shall

calculate the maximum entry capacity available for the partici-

pation of foreign capacity providers in a given CM and issue a recommendation to

the TSOs.”

Endelig ønskes det præciseret, at de regionale koordinationscentre naturligvis alene

foretager sådanne beregninger og fremsætter de dertil hørende henstillinger for de

grænser hvor kapacitetsmekanismer er implementeret.

Såfremt der måtte være nogen spørgsmål til ovenstående foreslåede ændringer er I

naturligvis velkomne til at vende tilbage herom.

Med venlig hilsen,

Henrik Mikkelsen Djurhuus

General Counsel

Nordic RCC

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

30. juni 2025

Energistyrelsen

Att.: Ida Kjærgaard

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Energistyrelsens Journalnummer 2025-1949

(Fremtidssikret elforsyning)

Høringssvar til høring over lovforslag om fremtidssikret elforsyning

DI Energi takker mange gange for muligheden for at fremsende høringssvar til lovforslaget om

fremtidssikret elforsyning.

Lovforslaget indeholder en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indførelse af en

kapacitetsmekanisme, hvis dette måtte blive nødvendigt i fremtiden.

DI Energi bakker op om, at man tager de nødvendige skridt for at sikre en fremtidssikret

elforsyning. Og vi sætter stor pris på, at Energistyrelsen har taget initiativ til en åben

markedsdialog om processen frem mod indførelse af en eventuel kapacitetsmekanisme. Dog

opfordrer vi til, at man så vidt muligt fastholder en markedsbaseret og fossilfri tilgang til

elforsyningssikkerhed i Danmark. I den forbindelse vil fleksibilitet givetvis kunne afhjælpe dele af

udfordringerne med effekttilstrækkelighed. Og det er vigtigt, at mulighederne for fleksibilitet

bliver afsøgt grundigt i en åben dialog med branchen, inden der træffes endelig beslutning om en

kapacitetsmekanisme.

Hvis man i den forestående markedsundersøgelse finder behov for at anvende en

kapacitetsmekanisme, bør kapacitetsmekanismen have en tilstrækkelig tidshorisont til at give

investeringssikkerhed for VE-producenter. Desuden minder vi om elmarkedsforordningens regler

om at designe kapacitetsmekanismen, så den fremmer deltagelse af fossilfri fleksibilitet efter

artikel 19g samt principperne for udformning af kapacitetsmekanismer efter artikel 22, hvor

særligt principperne om teknologineutralitet, undgåelse af markedsforvridninger og CO

emissionsgrænserne vægter højt for, at en fremtidig kapacitetsmekanisme kan understøtte en

fortsat markedsbaseret grøn omstilling af den danske elforsyning.

Desuden giver lovforslaget mulighed for, at Energinet kan stille lagringsfaciliteter til rådighed for

markedet ved at udleje faciliteterne til en tredjepart, så en kommerciel aktør kan anvende

faciliteterne til at producere elektricitet ved hjælp af trykluftslagring.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi bakker meget op om at muliggøre trykluftslagring på markedsvilkår. I takt med omstillingen af

den danske elforsyning med mere vedvarende energi er der behov for at udnytte muligheder for

at producere fossilfri elektricitet, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Her er

trykluftslagring en vigtig del af løsningen.

Jeg står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Ane-Katrine Zink Sørensen

Chefkonsulent, DI Energi

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen ([email protected])

med kopi til Ida Kjærgaard ([email protected])

Dok. 323680

30. juni 2025

Høringssvar - Journal nr. 2025 – 1949

(Fremtidssikret elforsyning)

Forbrugerrådet Tænk takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsyning).

Vi anerkender intentionen bag lovforslaget om at styrke elforsyningssikkerheden i takt med, at Danmark

elektrificeres og omstiller sig til vedvarende energi. Vi støtter ligeledes behovet for at skabe fleksible og

robuste rammer, der kan sikre balancen i elsystemet – særligt i timer med lav vind- og solproduktion. Vi

har dog følgende bemærkninger.

Manglende vurdering af økonomiske konsekvenser for privatforbrugere

Lovforslaget indeholder ikke en vurdering af de mulige økonomiske konsekvenser for privatforbrugere i

forbindelse med etableringen af kapacitetsmekanismer. Eftersom en kapacitetsmekanisme forventeligt vil

blive finansieres via elmarkedet og/eller tariffer fra Energinet – og dermed potentielt af privatforbrugerne –

finder vi det væsentligt, at:

•

Der gennemføres en vurdering af økonomiske konsekvenser for privatforbrugere.

Det sikres, at eventuelle økonomiske byrder ikke urimeligt pålægges privatforbrugere i forhold til

andre elforbrugere (erhvervsliv, industri mm.) eller elproducenter.

Privatforbrugere ikke utilsigtet kommer til at betale for overkapacitet.

Behov for forbrugerbeskyttende principper i kommende bekendtgørelser

Lovforslaget giver bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kapacitetsmekanismer på bekendtgørelsesniveau. Forbrugerrådet Tænk mener, at følgende bør indgå

som forudsætninger i det videre arbejde:

•

At forbrugerorganisationer inddrages tidligt i udformningen af bekendtgørelsen.

At der indføres transparente kriterier for tildeling, betaling og evaluering af kapacitetsmekanismer.

Vi opfordrer derfor til, at det i bemærkningerne til loven indskrives, at relevante forbrugerinteresser skal

inddrages i udmøntningen af bekendtgørelser.

Afsluttende bemærkninger

Vi anerkender behovet for fleksibel og grøn elforsyning, men det er afgørende, at privatforbrugere ikke

bliver usynlige finansieringskilder i den grønne omstilling. Forbrugernes tillid og accept afhænger af, at der

er klarhed, inddragelse og forbrugerbeskyttelse, når der indføres nye ordninger, som kan påvirke

økonomien i husholdningerne via elregningen.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Christian Sand

Forbrugerpolitisk seniorrådgiver

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

30. JUNI 2025

GREEN POWER DENMARK

LANGEBROGADE 3H

1411 KØBENHAVN K

Energistyrelsen

Att.: Ida Kjærgaard

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

DOK. ANSVARLIG: AUB

SEKRETÆR:

SAGSNR.: S2025-582

DOKNR: D2025-1871719-06-2025

Høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov

om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret elforsy-

ning)

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet, også benævnt

med titlen

Fremtidssikret elforsyning.

Ændringsforslagene til henholdsvis lov om elforsyning og lov om Energinet har vidt

forskellig karakter og hensigt, og vi vil derfor i vores høringssvar inddele vores svar

herefter.

Ændringsforslag til lov om elforsyning

Først og fremmest er vi i Green Power Denmark helt enige i den problemanalyse,

som Energistyrelsen fremstiller i høringsmaterialet

–

som understreget bl.a. i Klima-

rådets rapport

Sikker elforsyning med sol og vind

, Green Power Denmarks rapport

Grøn elbalance i fremtiden

, de seneste tre udgaver af Energinets

Redegørelse for

elforsyningssikkerhed

samt ENTSO-E’s

European Resource Adequacy Assessment

fra 2023 og 2024.

I al sin enkelhed består udfordringen i, at man i perioder med lav elproduktion fra

vind- og solenergianlæg og et højt elforbrug kan få store udfordringer med at sikre,

at der er tilstrækkelig effekt i systemet

–

også kaldet effekttilstrækkelighed.

Denne situation forventes at opstå i kolde, mørke og vindstille vejrscenarier, hvor el-

produktionen fra vind- og solenergi er meget lav, og hvor elforbruget til opvarm-

ning er meget højt. Dette fænomen kaldes også

dunkelflaute.

Det er således et

vejrscenarie, som ikke opstår ofte, men som med en vis sandsynlighed kan fore-

komme, og som man bør forberede energisystemet på med henblik på at opret-

holde en elforsyning. En ressource der kun bliver mere kritisk i takt med elektrifice-

ringen og digitaliseringen af vores samfund.

Klimarådet,

Sikker elforsyning med sol og vind

(2023)

Green Power Denmark,

Grøn elbalance i fremtiden

(2024)

Energinet,

Redegørelse for elforsyningssikkerhed

(2022-2024)

ENTSO-E,

European Ressource Adequacy Assessment

(2023-2024)

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilmed vil der sandsynligvis være en samtidighed i, hvornår vi og vores nabolande

oplever udfordringer med effekttilstrækkeligheden som resultat af

dunkelflaute.

Det betyder at vores importmuligheder i de kritiske timer er begrænsede om end

stadig meget vigtig for elforsyningssikkerheden.

Årsagen til, at vi netop i de kommende år vil opleve denne udfordring, er flerfoldig.

Kombinationen af en højere andel fluktuerende energi fra vind- og solenergi, et

markant øget elforbrug og en gradvis nedgang i regulerbar kapacitet fra kraftvar-

meværkerne betyder alt sammen, at vi sandsynligvis vil opleve udfordringer med

vores effekttilstrækkelighed, hvis vi ikke handler snart.

Det er vigtigt at understrege, at Green Power Denmark ser en meget høj elforsy-

ningssikkerhed som en grundlæggende forudsætning for elektrificeringen og de-

karboniseringen af det danske samfund. Hvis ikke danske forbrugere og virksomhe-

der kan stole på, at der er strøm i stikkontakten, når der er behov for det, så kan vi

som samfund ikke overbevise den enkelte om, at man bør udskifte fossil energi

med grøn strøm. Den sikkerhed er en forudsætning for, at danskerne vælger elek-

trisk.

Videre skal udfordringen løses på en måde, som fungerer parallelt med og under-

støtter de øvrige ambitioner, vi som samfund har for det danske energisystem

–

herunder udbygningen af havvind, udbygning vind- og sol på land, Power-to-X og

CO₂-fangst

og -udnyttelse.

Årsagen til, at det er nødvendigt at have en dialog om og overveje en kapacitetsme-

kanisme i Danmark, er, at den måde, vores elmarked er designet på i dag, ikke giver

incitament til at investere i anlæg, der også kan være klar til at træde til de få dage

om året, hvor vi oplever det føromtalte fænomen

dunkelflaute.

Det energy-only-marked, vi har i dag, er optimeret til at sikre klare prissignaler ned

til enkelte minutter og sekunder

–

således at prisen på strøm tydeligt afspejler for-

holdet mellem udbud og efterspørgsel på netop det tidspunkt, hvor den forbruges

og produceres. Det er et elmarked, der understøtter, at de billigste vedvarende

energikilder har adgang til markedet først, og at fossil energi aktiveres til sidst

–

hvor forbrugerne i Danmark kan se besparelsen på elregningen, hvis de forbruger

strømmen, når vinden blæser og solen skinner.

De meget kortsigtede og marginale elmarkeder, vi har i dag, betyder, at man som

aktør hellere investerer i anlæg, der er bedst til at konkurrere i de markedssituatio-

ner, som forekommer hyppigst

–

nemlig dage med normale forbrugs- og produkti-

onsmønstre, hvor vinden blæser og solen skinner. Det er således vigtigt, at vi fortsat

arbejder på at udvikle elmarkedet til at optimere leveringen af billig strøm baseret

på sol- og vindenergi til forbrugerne i normaltilstanden i langt størstedelen af tiden.

Når det kan være nødvendigt at overveje en kapacitetsmekanisme i Danmark, skyl-

des det, at vi på få dage om året vil opleve vejrforhold, hvor elmarkedet, som det er i

dag, ikke er i stand til at levere effekttilstrækkelighed på det niveau, som er sam-

fundsøkonomisk fornuftigt. Det er drevet af henholdsvis en markedsmæssig og en

regulatorisk risiko. Den markedsmæssige risiko består i, at det

–

fra en investors

synspunkt

–

er forbundet med for stor usikkerhed, hvad angår prisbilledet i situatio-

ner med

dunkelflaute

og hvor hyppigt det opstår. Den regulatoriske risiko er risi-

koen for en intervention i markedet under de scenarier, hvor markedet egentlig

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

finansierer de anlæg, der er inaktive i de øvrige 99 % af tiden. Her kan nævnes ind-

tjeningsloftet på 180 euro under energikrisen samt senest loven om

Norgespris

Norge.

Elmarkedets opbygning og de investeringsmæssige risici, der er forbundet med at

investere i anlæg, der står klar i få situationer, indfanges også af begrebet

the mis-

sing money problem

–

at markedet ikke aflønner den nødvendige mængde kapaci-

tet til opretholdelse af det samfundsøkonomisk mest optimale niveau af effekttil-

strækkelighed.

Helt konkret har Forsyningstilsynet i et udkast beregnet, at det optimale niveau er,

at vi kun oplever 1,51 timer om året med utilstrækkelig effekt, målt i day-ahead-mar-

kedet (også kaldet

loss-of-load-expectation

eller LOLE)

. Den europæiske sammen-

slutning af transmissionsnetoperatører, ENTSO-E, har i deres seneste effekttilstræk-

kelighedsanalyse estimeret, at DK1 i 2028 vil opleve utilstrækkelighed i op til 18,8 ti-

mer, og at DK2 samme år vil opleve 21 timer med utilstrækkelig effekt i day-ahead-

markedet

. Diskrepansen mellem 1,51 timer og de ca. 20 timer for DK1 og DK2 skyl-

des de ovenfor nævnte udfordringer og vedbliver frem mod og efter år 2035.

Green Power Denmark er af den opfattelse, at udfordringen kan løses ved at imple-

mentere en kapacitetsmekanisme. Den vil reducere den investeringsmæssige risiko

i anlæg, der kan være tilgængelige på tidspunkter med risiko for effektmangel.

Vi støtter dermed ændringsforslaget til lov om elforsyning, således at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeren kan bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om en kapacitetsmekanisme i Danmark. Det er et udtryk for rettidig omhu og et

første skridt i dialogen om, hvordan vi sikrer et fortsat højt niveau af elforsyningssik-

kerhed i Danmark.

Green Power Denmark ser frem til dialogen mellem branche, myndigheder og be-

slutningstagere i de kommende måneder og bistår med den nødvendige faglige

ekspertise om fordele og implikationer ved forskellige design- og finansieringsmo-

deller i forbindelse med en konkret kapacitetsmekanisme i Danmark.

Afslutningsvis vil Green Power Denmark gerne rose Energistyrelsen for

–

på trods af

den regulatoriske kompleksitet, som præger netop dette emne

–

at have tilveje-

bragt et samlet overblik i høringsmaterialet over alle relevante regulatoriske for-

hold.

Ændringsforslag til lov om Energinet

Green Power Denmark støtter overordnet ændringsforslaget, så Energinet kan va-

retage opgaver vedrørende trykluftslagring, ligesom Energinet varetager opgaver

vedrørende transmission af el, gas og CO₂.

Trykluftslagring i underjordiske kaverner kan få en rolle i sikringen af dansk elforsy-

ningssikkerhed, men dette potentiale er foreløbigt ikke forløst i en dansk sammen-

hæng.

Forsyningstilsynet,

Høring over udkast til et forslag til en pålidelighedsstandard med tilhørende para-

metre.

6. marts til 3. april 2025.

ENTSO-E,

European Ressource Adequacy Assessment 2024

–

Executive report.

S. 8

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I redegørelsen af gældende ret på området i høringsmaterialet beskrives det, at

Energinet ikke må varetage energilagringsaktiviteter, men at man i denne forbin-

delse opdeler processerne mellem Energinet og kommercielle aktører, og at man

derfor ikke vurderer, at Energinet varetager energilagringsaktiviteter som en samlet

organisatorisk enhed. For så vidt angår muliggørelsen af adgang til og brug af ka-

verner til trykluftslagring af kommercielle aktører, er Green Power Denmark enig i

Energistyrelsens vurdering og finder det hensigtsmæssigt i forhold til at få udnyttet

potentialet i en dansk sammenhæng.

Dog er det efterfølgende meget vigtigt, at man ikke kun sikrer, at der er funktionel

adskillelse mellem Energinet og de aktører, der samlet set varetager energilag-

ringsaktiviteter, men også sikrer, at udlejningen af aktiviteterne til kommercielle ak-

tører sker på transparente markedsvilkår.

Ved behov for uddybning eller spørgsmål til ovenstående er man velkommen til at

kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Green Power Denmark

August Bech

Konsulent

E-mail:

[email protected]

Tlf.: +45 22 75 04 91

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

[email protected]

Ida Kjærgaard

[email protected]

20. juni 2025

kbeh

Høringsbidrag

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet

(Fremtidssikret elforsyning)

EWII – TREFOR takker for muligheden for at afgive høringsbidrag til Energistyrelsen om

”Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret

elforsyning) –

j.nr. 2025-1949

EWII – TREFOR er en multiforsyningsvirksomhed med regulerede aktiviteter inden for

samfundsvital forsyning som Varme, Elnet og Vand og kommercielle aktiviteter bl.a. inden for

elbil-ladestandere og store el-batterier. Ejer og driver en række store elbatterier i Danmark,

herunder landets største placeret i Hasle pa Bornholm med 30 MW og 43 MWh.

EWII – TREFOR forventer i de kommende mange ar at investere i elektrificering af

varmeforsyningen som bidrag til opfyldelse af de politisk besluttede mal om CO

-fri el- og

varmeforsyning og sikker forsyning med iagttagelse af skærpede krav til beredskab og høj

forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder.

Anbefaling

EWII – TREFOR anbefaler at lovforslaget med de to ændringer hurtigst muligt kommer til

behandling i Folketinget, hvilket vil sige i oktober 2025 og EWII – TREFOR anbefaler at

lovforslaget vedtages og bliver til lov og anbefaler at Energistyrelsen hurtigt fremsætter regler

for indførelse af en kapacitetsmekanisme. I forhold til etablering af CAES-anlæg anbefaler

EWII – TREFOR at Energinet far mandat til at undersøge denne mulighed grundigt og i

samarbejde med forskningsmiljøerne f.eks. pa DTU og AAU. Investeringen i CAES-anlæg vil

blive substantiel og bør afvente grundigere analyser.

Generelle betragtninger

Lovforslaget er ændring af to love, henholdsvis Lov om elforsyning og Lov om Energinet. EWII

– TREFOR er interesseret i begge dele.

Kapacitetsmekanisme

Udviklingen i det danske elsystem kan give anledning til bekymringer. Selve elnettet for bade

transmission (Energinet) og distribution (netvirksomheder) udbygges ikke hurtigt nok.

Dok.nr. 2376952

Side 1 af 5

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nye sol- og vindkraftanlæg ma vente i flere ar for at blive tilsluttet. Det er ikke

tilfredsstillende, hverken ud fra et klimahensyn eller for forsyningssikkerheden. Den danske

strategi om at have mange og stærke udlandsforbindelser for eltransmission til nabolande har

været centralt i sikring af balanceringen af sol- og vindkraft. Med den norske udmelding om

ikke at ville bidrage til reinvestering i Skagerrak 1 og 2 forbindelserne, sa bør der være

skærpet fokus pa sikring af kapaciteten i selve transmissionsnettet og sikring af indenlandske

ressourcer. Det er en forudsætning for at have en høj og stigende andel elproduktion fra sol-

og vindkraft.

Kapaciteten for elproduktion skal være diversificeret og ikke kun bygge pa en eller to

teknologier. Under den europæiske energikrise i efteraret 2022 slap Danmark relativt sikkert

igennem fordi bade el- og fjernvarmesystemerne kunne aktivere mange forskellige

teknologier for opretholdelse af intakt forsyning til alle typer kunder. Der blev heldigvis ikke

behov for Brown Out eller andre indgreb fra myndigheder eller operatører. Det taler for at der

fortsat skal være tilstrækkelig regulerbar kapacitet i form af centrale og decentrale

kraftvarmeværker, samt at fremme investeringer i f.eks. elbatterier og termiske batterier.

Fra kraftvarmeværker bidrages der bade med energi og effektbalancering af elsystemet og

med levering af de systembærende tekniske ydelser for opretholdelse af et sikkert elsystem.

Imidlertid er der planlagt markante reduktioner af kapaciteten for bade de centrale og de

decentrale kraftvarmeværker. Dette sker samtidig med at elforbruget planlægges at stige

voldsomt. Først til transportsektoren i form af el-køretøjer, derefter elektrificering af

fjernvarmen sa til datacentre, brintproduktion, PtX anlæg, CCSU-anlæg og generel

elektrificering i industrien. Alle de nye elforbrug har en forstaelig og rimelig forventning om at

el-forsyningssikkerheden er intakt. Beredskabsplaner tager udgangspunkt i at Danmark

fortsat har meget høj forsyningssikkerhed for el og fjernvarme– det er et betydeligt

samfundsgode.

Særligt lukningen af centrale kraftvarmeværker medfører, at der tabes meget store kapaciteter

for bade el- og fjernvarmeproduktion. Oprindeligt havde Danmark 16 centrale

kraftvarmværker. Værkerne i Aabenraa (Ensted) og Esbjerg er lukket i Jylland. H.C.

Ørstedværket, Svanemølleværket, Stigsnæsværket og Kyndbyværket er lukket pa Sjælland.

Herefter følger Studstrupværket, Nordjyllandsværket, og Skærbækværket med planlagte

lukninger. Det er en meget voldsom areladning af den kapacitet, som har tjent det danske

samfund sa godt i artier.

Passivitet vil betyde at lukningen af de centrale kraftvarmeværker vil fortsætte. Ogsa flere af

de mellemstore decentrale kraftvarmeværker med gasturbiner er pa vej til lukning og selv de

mindre motoranlæg har det vanskeligt. Nar flere værker ikke er lukket endnu, sa skyldes det

bl.a. at de er kraftvarmeværker med samproduktion af el og fjernvarme. I takt med at

fjernvarmen bliver elektrificeret vil driftsmønsteret for kraftvarmeværkerne ændres. El til

varme købes nar elpriserne er lave (meget sol og vind) og kraftvarmeenhederne er i drift nar

elpriserne er høje. Det er for alle parter et godt system.

Dok.nr. 2376952

Side 2 af 5

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Udfordringen er imidlertid at kraftvarmeværker med fadriftstimer om aret ikke kan tjene nok

til bade at dække de faste og de variable omkostninger. Der er brug for hjælp. Den hjælp skal

komme fra elsystemet, da kraftvarmeenhederne, store og sma, opretholdes af hensyn til

elsystemets stabilitet og effekttilstrækkelighed.

Transformationen fra fossilt baseret brændsler over til sol- og vind pagar i de fleste

Europæiske lande. Nogle lande bygger ny gasfyret kapacitet for hurtig udfasning af kul og

brunkul. Danmark har udfaset kul hurtigt ved brug af biomasse. Danmark vil i de kommende

ar gennemga en ny transformation væk fra biomasse til elektrificerede løsninger. Biomassen

var og er et overgangsbrændsel, der fremadrettet vil være en nyttig lagerbar ressource for

spids- og reservelast inden for el- og fjernvarmeproduktion.

Mange andre lande end Danmark har udfordring med at sikre tilstrækkelig elkapacitet nar sol

og vind er fraværende. Derfor er der indført forskellige typer af kapacitetsmekanismer og

kapacitetsmarkeder. Den vej skal Danmark ogsa ga. Det er en logisk konsekvens af at satse pa

sol- og vindkraft med sa høj vejrafhængighed. Løsningen er ikke at aftage el fra nabolande

med brug af fossile brændsler. Vi skal kunne løfte opgaven med egne energisystemer.

CAES anlæg

Ændringerne i Lov om Energinet omhandler mulighed for at Energinet i sin koncern kan

supplere med et datterselskab for etablering og drift af et CAES anlæg f.eks. i Ll. Torup. CAES

(Compressed Air Energy Storage). Der er ingen tvivl om at CAES vil være fremragende for

balancering af vindkraft ud fra et teknisk synspunkt. Nar der er rigeligt med vindkraft i

elsystemet, og lave elpriser, kan energi gemmes som trykluft i en kaverne i en salthorst. Her

kan den tryksatte luft gemmes i timer, dage eller uger for tidsforskudt levering af eleffekt til

elsystemet, i situationer med lav vindkraft og høje elpriser.

Et CAES-anlæg skal have betydelig størrelse før det for alvor kan hjælpe med balancering af

det samlede elsystem, hvor planerne er at ga fra ca. 7 GW vindkraft til 20 eller flere GW

vindkraft i det danske elsystem. CAES-anlæg med f.eks. 450 MW kapacitet, eller svarende til

bare et af de centrale kraftvarmeværker, som lukkes vil blive en meget store anlægs-

investeringer. CAES-anlægget vil i de fleste situationer skulle konkurrere med norsk vandkraft.

Tidligere analyser fra bl.a. DTU og AAU af muligheder for CAES i det danske elsystem har ikke

kunnet finde positiv økonomi. Det kan dog ændre sig med stigende mængder vindkraft i

elsystemet og risiko for reduceret HVDC elkapacitet mellem Norge og Jylland.

Før etableringen af CARE anlæg er det væsentligt at tage stilling til, hvilken opgave CAES-

anlægget skal løse. Skal anlægget hjælpe med effektbalancen (MW) eller energibalancen

(MWh). Skal CAES-anlægget være at betragte som en integreret del af Energinets

transmissionssystem pa niveau med synkronkompensatorer og tilsvarende tekniske anlæg,

eller skal CAES-anlægget blive en aktiv markedsaktør i aben konkurrence?

Dok.nr. 2376952

Side 3 af 5

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specifikke bemærkninger

Kapacitetsmekanismen skal være teknologineutral og Energinet skal udbyde kapaciteter med

færrest mulige krav og forbehold, sa mest mulig kapacitet kan komme i spil og der bliver

tilstrækkelig likviditet og et acceptabelt prisniveau. Ved teknologineutralitet far f.eks. store

elbatterier mulighed for ogsa at deltage, udover kraftvarmekapaciteter. Udbud af

kapacitetsmekanismen skal sikr,e at kraftvarmeværkerne og andre enheder kan fa dækket

deres faste omkostninger. Forbrug af brændsel og drift skal som variable omkostninger

dækkes af indtægter ved aktivering.

Hvis der lægges mange restriktioner pa de deltagende enheders tilvalg eller fravalg af

markedsmuligheder, da kan kapacitetsmekanismen blive dyr, nar alle omkostninger skal

tjenes hjem via de – forhabentlig fa aktiveringer fra Energinet. Energinet har for ar tilbage søgt

at lave udbud af Strategiske reserver for DK2 uden succes. Bl.a. fordi kravene var restriktive.

Mulighed for at opna indtjening fra andre elmarkeder kan ogsa medvirke til at relativt nye

anlæg vil deltage i kapacitetsmarkedet og ikke kun gamle udtjente enheder. Det har afledte

miljøfordele og stimulere investeringslysten f.eks. i elbatterier.

Kapacitetsmekanismen bør indføres snarest mulig, og derved sende signal til branchen om at

der er løsninger pa vej. Lovforslaget er svagt ved blot at abne en juridisk mulighed. Jo før

Energistyrelsen og Energinet far udmeldt, at der kommer en kapacitetsmekanisme og jo før

model og vilkar kendes, jo bedre er det for forberedelsen af markedsaktørerne.

Nar en model for kapacitetsmekanisme er kendt, skal der helst være en fair frist pa f.eks. et

par ar, sa markedsaktørerne kan na at tilpasse deres IT-systemer og kontrakter med

anlægsejerne. Det kan anbefales, at der indføres en mekanisme, om er afprøvet i andet land og

med EU godkendelse. Derved kan en dansk ordning komme hurtigere pa plads. Belgien er et

godt sted at søge inspiration.

Finansieringen af en kapacitetsmekanisme bør ske over Energinet systemtariffen, hvilket

medfører behov for godkendelse iht. EU statsstøtteregler.

CAES-anlæg vil blive en stor aktør pa de forskellige elmarkeder nar eldrevne kompressorer

laver trykluften og nar turbiner laver trykluft om til el igen. Energinet er single buyer pa

mange af disse elmarkedsprodukter. For at undga unfair konkurrence, sa vil det mest optimale

være at Energinet-koncernen far et nyt datterselskab for CAES aktiviteten og at dette

datterselskab kun bygger og ejer CAES-anlægget. Driften af CAES- anlægget op i elmarkederne

skal være pa rimelige og fair vilkar. En løsning kan være at udbyde denne operatøropgave, sa

markedsdriften kan forebygge unfair konkurrence. Operatøren pa CAES-anlægget kan byde pa

de udbud af systemydelser, som Energinet foretager, men det skal være i aben og fair

konkurrence med de øvrige markedsaktører.

Dok.nr. 2376952

Side 4 af 5

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CAES-anlæg er en meget stor milliardinvestering. Der skal være store kompressoranlæg, der

vil afgive store mængder varme og tilsvarende skal luften opvarmes igen nar den

komprimerede luft tages ud af kavernen igen, da der ellers dannes store mængder is.

Trykluften kan drive en turbine, der leverer el tilbage til elnettet. Hvis et CAES-anlæg skal

være effektivt og fa en ”roundtrip” virkningsgrad højere end 50%, sa skal varmeoverskud og

varmeunderskud kobles med andre energiforsyninger. Det kan være et fjernvarmesystem,

eller det kan være et stort termisk batteri f.eks. med sand eller salt. Placeringen af et CAES-

anlæg i Ll. Torup er optimalt ud fra at have adgang til kaverner i salthorste og en

driftsorganisation. Det reducerer dog muligheden for kobling til fjernvarmesystem i en større

by med et fjernvarmegrundlag.

Der er ikke mange CAES anlæg i drift. Og normalt er det sma anlæg pa 200-400 kW, som løser

konkrete opgaver. Anlæg i utility-størrelse over 100 MW begynder at komme for at balancere

større solcelleparker og sikring af el i timer uden sol. Tyskland har et 300 MW anlæg i Huntorf,

der skulle balancere et oliekraftværk, men som nu balancerer solceller. Der er kun to anlæg i

verden i den størrelse. Ingen steder er der tale om anlæg i saltkaverner. Det taler for at man

starter med et demonstrationsprojekt og far teknologien afprøvet.

Dok.nr. 2376952

Side 5 af 5

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side

26. juni 2025

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om elforsyning og lov om Energinet (Fremtidssikret

elforsyning)

Send til Energistyrelsen ([email protected]),

Att.:

Ida Kjærgaard ([email protected])

Sagsnummer:

2025-1949 (Fremtidssikret elforsyning).

Fjernvarme Fyn takker for muligheden for at afgive høringssvar til fremlagte lovforslag. Vi støtter op om

lovforslaget. Det er vores vurdering, at lovforslaget er nødvendigt, for at kunne fastholde den høje

forsyningssikkerhed i de kommende år.

Fjernvarme Fyn vurderer, at lovforslaget er et vigtigt bidrag til at realisere målene for elektrificering og

grøn omstilling uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden. Vi bakker derfor fuldt op om

forslaget og ser frem til at følge implementeringen samt deltage aktivt i det videre arbejde omkring den

potentielle indførsel af en kapacitetsmekanisme.

Vi opfordrer til, at der hurtigst muligt kommer afklaring på en eventuel indførsel af

kapacitetsmekanisme i Danmark, således at eksisterende anlæg kan foretage nødvendige vedligehold-

og reinvesteringsbeslutninger på et oplyst grundlag.

Med venlig hilsen

Ulrik Gregers Jørgensen

Teamleder

Telefon: +45 21 47 14 04

[email protected]

Fjernvarme Fyn

Havnegade 120

5000 Odense C



+ 45 65 47 30 00



[email protected]

