L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
L 51 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

CENTER FOR EL, VAND

OG VE PÅ LAND

Kontor

Kontor for el og sikkerhed

Dato

2. oktober 2025

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om

elforsyning og lov om Energinet (kapacitetsmekanismer og mulighed for at Energinet

kan eje og drive et trykluftslager)

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet (fremtidssikret elforsyning) blev

sendt i ekstern høring den 2. juni 2025 med frist for afgivelse af høringssvar den 30. juni

2025.

Der er modtaget i alt 14 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 11 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

Forbrugerrådet Tænk

DI Energi

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

EWII – TREFOR

Fjernvarme Fyn

Ørsted

Dansk Fjernvarme

Dansk Erhverv

Green Power Denmark

Landbrug & Fødevarer

Nordic RCC

J nr.

2025 - 3153

/LKI/TKFO/MNHM

Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Dataetisk Råd

Danske Bygningskonsulenter

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået

efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets bemærkninger er

markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de

fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1 Kapacitetsmekanisme: Generelt

Nr. 2 Kapacitetsmekanisme: Udfordringsbilledet

Nr. 3 Kapacitetsmekanisme: Design

Side 1/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nr. 4: Kapacitetsmekanisme: Hurtig proces og afklaring

Nr. 5: Kapacitetsmekanisme: Finansiering

Nr. 6: Markedsdialog og inddragelse i det videre arbejde

Nr. 7: Kapacitetsmekanisme: Andre tiltag

Nr. 8: Kapacitetsmekanisme: RCC’ens opgave med at beregne og fremsætte henstilling om

den maksimale indgangskapacitet

Nr. 9: Trykluftslagring: Generelle bemærkninger

Nr. 10 Trykluftslagring: Lagringsfaciliteter på markedsvilkår

Nr. 11: Trykluftslagring: Anvendelse af CAES-anlæg

Nr. 12: Trykluftslagring: Energinets rolle

Ad nr. 1: Kapacitetsmekanisme: Generelt

Forbrugerrådet Tænk

anerkender intentionen bag lovforslaget om at styrke

elforsyningssikkerheden i takt med, at Danmark elektrificeres og omstiller sig til vedvarende

energi og støtter ligeledes behovet for at skabe fleksible og robuste rammer, der kan sikre

balancen i elsystemet - særligt i timer med lav vind- og solproduktion.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

støtter lovforslaget, da det muliggør styrkelse

af elforsyningssikkerheden i forbindelse med den forventede indfasning af elfly.

Fjernvarme Fyn

mener, at lovforslaget er nødvendigt for at kunne fastholde den høje

forsyningssikkerhed i de kommende år. Lovforslaget er et vigtigt bidrag til at realisere

målene for elektrificering og grøn omstilling uden at gå på kompromis med

forsyningssikkerheden.

Ørsted

roser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for, at de nærmere nationale rammer

fastsættes på bekendtgørelsesniveau, hvilket skaber gode vilkår for en hastig proces.

Dansk Fjernvarme

mener, at det er positivt, at klima-, energi-, og forsyningsministeren med

lovforslaget får bemyndigelse til at fastsætte regler om kapacitetsmekanismer og hilser også

initiativer, der fremmer kapacitetsmekanismer velkommen.

Landbrug & Fødevarer

mener, at lovforslaget kan ses som rettidig omhu mht. at gøre klar

til fremtidige tiltag, der sikrer effekttilstrækkeligheden og elforsyningssikkerheden, hvor en

stadig større del af elektriciteten kommer fra VE-kilder.

Side 2/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for de generelt positive høringskommentarer til lovforslaget.

Nærværende lovforslag skal sikre tilvejebringelse af tilstrækkelige juridiske rammer for det

videre arbejde med en eventuel etablering af en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Baggrunden for lovforslaget er de potentielt stigende udfordringer med

elforsyningssikkerheden i fremtiden, og det er derfor ministeriets vurdering, at

tilvejebringelse af klare juridiske rammer er rettidig omhu.

Ørsted og Dansk Fjernvarme bemærker ligeledes, at det er positivt, at de juridiske nationale

rammer fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet kvitterer for bemærkningerne, og

er enig i, at fastsættelsen af regler om kapacitetsmekanismer på bekendtgørelsesniveau vil

muliggøre en hurtig og smidig proces. Det bemærkes hertil, at kapacitetsmekanismer er

reguleret i elmarkedsforordningen og statsstøttereglerne, som således er rammerne for den

nationale regulering på bekendtgørelsesniveau.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 2: Kapacitetsmekanisme: Udfordringsbilledet

EWII – TREFOR

bemærker bl.a., at udviklingen i det danske elsystem kan give anledning til

bekymringer. Elnettet udbygges ikke hurtigt nok. Den danske strategi om at have mange og

stærke udlandsforbindelser for eltransmission til nabolande har været centralt i sikring af

balanceringen af sol- og vindkraft. Med den norske udmelding om ikke at ville bidrage til

reinvestering i Skagerrak 1 og 2 forbindelserne, så bør der være skærpet fokus på sikring af

kapaciteten i selve transmissionsnettet og sikring af indenlandske ressourcer. Kapaciteten

for elproduktion skal være diversificeret og ikke kun bygge på en eller to teknologier. Der

skal fortsat skal være tilstrækkelig regulerbar kapacitet i form af centrale og decentrale

kraftvarmeværker, samt at fremme investeringer i fx elbatterier og termiske batterier.

Passivitet vil betyde, at lukningen af de centrale kraftvarmeværker vil fortsætte. Mange

andre lande end Danmark har udfordring med at sikre tilstrækkelig elkapacitet, når sol og

vind er fraværende. Derfor er der indført forskellige typer af kapacitetsmekanismer og

kapacitetsmarkeder. Den vej skal Danmark også gå.

Ørsted

er enig i, at prognoserne for fremtidens elforsyning peger på stigende udfordringer

med at opretholde effekttilstrækkelighed i fremtiden og ser det derfor som rettidig omhu at

sikre den nødvendige bemyndigelse for at kunne implementere kapacitetsmekanismer i

Danmark i fremtiden.

Dansk Fjernvarme

deler den bekymring om elforsyningssikkerheden, der er konklusionen i

de analyser og prognoser for elforsyningssikkerheden, der ligger til grund for lovforslaget.

Dansk Erhverv

anerkender behovet for at sikre tilstrækkelig effektkapacitet i et mere

elektrificeret og fleksibelt energisystem.

Side 3/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Green Power Denmark

er helt enige i den problemanalyse, som Energistyrelsen fremstiller i

høringsmaterialet. Green Power Denmark ser en meget høj elforsyningssikkerhed som en

grundlæggende forudsætning for elektrificeringen og dekarboniseringen af det danske

samfund. Green Power Denmark er af den opfattelse, at udfordringen kan løses ved at

implementere en kapacitetsmekanisme. Den vil reducere den investeringsmæssige risiko i

anlæg, der kan være tilgængelige på tidspunkter med risiko for effektmangel. Green Power

Denmark støtter dermed ændringsforslaget til lov om elforsyning, således at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om en

kapacitetsmekanisme i Danmark. Det er et udtryk for rettidig omhu og et første skridt i

dialogen om, hvordan vi sikrer et fortsat højt niveau af elforsyningssikkerhed i Danmark.

Ministeriets bemærkninger:

Flere høringsparter bemærker, at der er potentielt stigende udfordringer med

elforsyningssikkerheden. Dette understøttes af prognoser fra bl.a. Energinet og ENTSO-E.

Nærværende lovforslag skal sikre et klart juridisk grundlag for det videre arbejde med en

eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark til opretholdelsen af elforsyningssikkerheden.

Ministeriet noterer høringsparternes kommentarer til udfordringsbilledet og henviser også til

lovforslagets baggrund om udfordringerne med elforsyningssikkerheden, som bl.a. er

forårsaget af lukning af regulerbar kapacitet og øget elektrificering.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 3: Kapacitetsmekanisme: Design

DI Energi

opfordrer til, at man så vidt muligt fastholder en markedsbaseret og fossilfri tilgang

til elforsyningssikkerhed i Danmark. I den forbindelse vil fleksibilitet givetvis kunne afhjælpe

dele af udfordringerne med effekttilstrækkelighed. Og det er vigtigt, at mulighederne for

fleksibilitet bliver afsøgt grundigt i en åben dialog med branchen, inden der træffes endelig

beslutning om en kapacitetsmekanisme. DI Energinet mener, at en kapacitetsmekanisme

bør have en tilstrækkelig tidshorisont til at give investeringssikkerhed for VE-producenter. I

den forbindelse minder DI Energi om elmarkedsforordningens regler om fremme af

deltagelse af fossilfri fleksibilitet efter artikel 19 g og principperne for udformning af

kapacitetsmekanismer efter artikel 22.

EWII – TREFOR

mener, at kapacitetsmekanismen skal være teknologineutral, og Energinet

skal udbyde kapaciteter med færrest mulige krav og forbehold, så mest mulig kapacitet kan

komme i spil, og der bliver tilstrækkelig likviditet og et acceptabelt prisniveau. Forbrug af

brændsel og drift skal som variable omkostninger dækkes af indtægter ved aktivering. Hvis

der lægges mange restriktioner på de deltagende enheders tilvalg eller fravalg af

markedsmuligheder, da kan kapacitetsmekanismen blive dyr, når alle omkostninger skal

Side 4/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tjenes hjem via de - forhåbentlig få aktiveringer fra Energinet. Når en model for

kapacitetsmekanisme er kendt, skal der helst være en fair frist på fx et par år, så

markedsaktørerne kan nå at tilpasse deres IT-systemer og kontrakter med anlægsejerne.

Det kan anbefales, at der indføres en mekanisme, som er afprøvet i andet land og med EU-

godkendelse.

Dansk Erhverv

mener, at det er helt centralt, at enhver kapacitetsmekanisme i Danmark

designes som en markedsbaseret og teknologineutral mekanisme, der fremmer

konkurrence, effektivitet og omkostningsminimering. En kapacitetsmekanisme bør alene

aktiveres i kritiske situationer med dokumenteret strukturel mangel på kapacitet, hvor

eksisterende markedsmekanismer – herunder investeringer drevet af elprissignaler og

balanceringsmarkedet – ikke længere er tilstrækkelige. Derfor bør kapacitetsmekanismen

også indrettes ud fra et konkret identificeret behov, og der bør dertil opstilles klare og

transparente kriterier for, hvornår en kapacitetsmekanisme kan aktiveres, herunder en

vurdering af effekttilstrækkeligheden i en fast metode godkendt af myndighederne og

baseret på europæiske retningslinjer. Det vil sikre proportionalitet og fastholde tilliden til

markedet. En kapacitetsmekanisme må ikke udvande incitamenterne til investeringer i

fleksibel efterspørgsel, batterier, sektorintegration, øget VE-produktion og styrket

transmissionskapacitet. Det er derfor vigtigt, at mekanismen udformes, så den understøtter

et langsigtet effektivt og robust elsystem – ikke blot kortsigtet backup.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at det vil have betydelige samfundsmæssige

konsekvenser, hvis visse produktioner ikke får strøm.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for modtagelse af høringssvar, der vedrører designet af en eventuel

kapacitetsmekanisme. Nærværende lovforslag er en sikring af klare juridiske rammer for

tilblivelsen af en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark, og der er ikke med lovforslaget

taget nærmere stilling til designet af en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark.

For så vidt angår bemærkninger fra DI Energi, EWII – TREFOR og Dansk Erhverv

vedrørende tilblivelsen og designet af en kapacitetsmekanisme i Danmark henvises til den

videre proces og udmøntning af en bekendtgørelse om kapacitetsmekanismer. Det

bemærkes, at der endnu ikke er truffet politisk beslutning herom med nærværende

lovforslag. Med lovforslaget sikres en tilstrækkelig hjemmel til at kunne supplere

elmarkedsforordningen og statsstøttereglerne i en bekendtgørelse. Elmarkedsforordningen

og statsstøttereglerne indeholder krav og rammer for kapacitetsmekanismer i

medlemsstaterne, og en eventuel kapacitetsmekanisme skal være i overensstemmelse

hermed, herunder med krav om en statsstøttegodkendelse, at mekanismen ikke må skabe

unødige markedsforvridninger, at mekanismen skal udvælge kapacitetsbydere ved hjælp af

en gennemsigtig, ikkediskriminerende og konkurrencebaseret proces samt at mekanismen

skal være åben for deltagelse af alle ressourcer, der er i stand til at levere den krævede

tekniske ydelse, herunder energilagring og efterspørgselsstyring.

For så vidt angår bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer, bemærker ministeriet, at en

kapacitetsmekanisme har til formål at sikre elforsyningssikkerheden ved at sikre

Side 5/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eksisterende og ny kapacitet. Mekanismen skal indrettes, så den er teknologineutral. Det

betyder, at alle teknologier som udgangspunkt skal kunne deltage, herunder også

fleksibilitet. Fleksibilitet kan være, at en forbruger, der ellers ville forbruge elektricitet på et

givent tidspunkt, selv slukker for forbruget i en knaphedssituation. En kapacitetsmekanisme

indebærer altså ikke, at visse brancher eller produktioner uden eget ønske vil stå uden

strøm, men er et værktøj til at sikre, at det ikke vil ske.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 4: Kapacitetsmekanisme: Hurtig proces og afklaring

EWII – TREFOR

mener, at kapacitetsmekanismen bør indføres snarest mulig og derved

sende signal til branchen om, at der er løsninger på vej. Lovforslaget er svagt ved blot at

åbne en juridisk mulighed. Jo før Energistyrelsen og Energinet får udmeldt, at der kommer

en kapacitetsmekanisme, og jo før model og vilkår kendes, jo bedre er det for forberedelsen

af markedsaktørerne.

Fjernvarme Fyn

opfordrer til, at der hurtigst muligt kommer afklaring på en eventuel

indførsel af kapacitetsmekanisme i Danmark, således at eksisterende anlæg kan foretage

nødvendige vedligehold- og reinvesteringsbeslutninger på et oplyst grundlag.

Ørsted

mener, at det er afgørende at fastholde en hastig proces i de efterfølgende faser, da

det er en risiko, at den kapacitet, der er afgørende for, at der kan opretholdes en høj

forsyningssikkerhed, ikke længere er tilgængelig.

Dansk Fjernvarme

påpeger, at lovforslaget ikke indeholder en konkret politisk beslutning

om at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark. Dansk Fjernvarme mener, at der er brug

for hurtig handling, såfremt eksisterende fleksibel elproduktion på danske kraftvarmeanlæg

ikke skal være i fare for at blive afviklet. Dansk Fjernvarme understreger, at mange af de

decentrale kraftvarmeanlæg står overfor nødvendige reinvesteringer i fleksibel elproduktion

med henblik på levetidsforlængelse. Der er risiko for, at implementering af en

kapacitetsmekanisme først kan ske længe efter det er nødvendigt for fjernvarmeselskaber at

træffe beslutning om levetidsforlængelse af de eksisterende anlæg. Dansk Fjernvarme

mener, at det er uklart hvilke processer, der er nødvendige for, at man kan træffe en

beslutning om rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark og opfordrer til, at

Energistyrelsen fremlægger og så vidt muligt fremskynder de nødvendige processer, der

leder op til beslutning om rent faktisk at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Ministeriets bemærkninger:

Nærværende lovforslag har til hensigt at skabe klare juridiske rammer for det videre arbejde

med en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark ved udmøntning i en bekendtgørelse. Det

er ministeriets vurdering, at sikring af et juridiske klart grundlag er rettidig omhu, men

understreger også, at beslutningen om at etablere en kapacitetsmekanisme i Danmark skal

Side 6/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

baseres på et grundigt beslutningsgrundlag. Derfor pågår der parallelt et arbejde til sikring af

et beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. Ministeriet henviser

til dette arbejde for nærmere afklaring af proces og beslutning om en eventuel

kapacitetsmekanisme i Danmark.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 5: Kapacitetsmekanisme: Finansiering

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at eftersom en kapacitetsmekanisme forventeligt vil blive

finansieret via elmarkedet og/eller tariffer fra Energinet, og dermed potentielt af

privatforbrugerne, finder Forbrugerrådet Tænk det væsentligt, at der gennemføres en

vurdering af økonomiske konsekvenser for privatforbrugere, at det sikres, at eventuelle

økonomiske byrder ikke urimeligt pålægges privatforbrugere i forhold til andre elforbrugere

(erhvervsliv, industri mm.) eller elproducenter, og at privatforbrugere ikke utilsigtet kommer til

at betale for overkapacitet. Der bør indføres transparente kriterier for tildeling, betaling og

evaluering af kapacitetsmekanismer.

EWII – TREFOR

mener, at finansieringen af en kapacitetsmekanisme bør ske over

Energinet systemtariffen, hvilket medfører behov for godkendelse iht. EU-statsstøtteregler.

Dansk Erhverv

understreger vigtigheden af, at der sker en grundig analyse af evt.

finansieringsmodeller for en mulig kapacitetsmekanisme. Det er væsentligt, at finansiering

via finansloven indgår som et reelt alternativ til tarifbaseret finansiering, da yderligere

stigninger i eltarifferne vil kunne svække dansk konkurrenceevne, elektrificeringshastighed

og forbrugertillid.

Ministeriets bemærkninger:

Nærværende lovforslag har til hensigt at skabe klare juridiske rammer for det videre arbejde

med en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark ved udmøntning i en bekendtgørelse.

Udmøntningen i bekendtgørelsen skal holde sig inden for rammerne for

kapacitetsmekanismer i EU-reguleringen, som bl.a. stiller krav til finansieringen.

Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for privatforbrugere, da der er tale

om en bemyndigelsesbestemmelse til senere udmøntning på bekendtgørelsesniveau.

Parallelt med arbejdet med at sikre et klart juridisk grundlag pågår der et analysearbejde til

sikring af et grundigt beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark.

Ministeriet henviser til dette arbejde for nærmere afklaring om finansiering af en eventuel

kapacitetsmekanisme i Danmark.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 7/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 6: Markedsdialog og inddragelse i det videre arbejde

Forbrugerrådet Tænk

mener, at tidlig inddragelse af forbrugerorganisationer bør være en

forudsætning for det videre arbejde med udformningen af bekendtgørelsen. Forbrugerrådet

Tænk opfordrer til, at det indskrives i lovens bemærkninger.

DI Energi

sætter pris på den åbne markedsdialog om processen frem mod indførelse af en

eventuel kapacitetsmekanisme.

Fjernvarme Fyn

ser frem til at følge implementeringen samt deltage aktivt i det videre

arbejde omkring den potentielle indførsel af en kapacitetsmekanisme.

Ørsted

ser frem til at bidrage med input til det kommende arbejde om design og regler for

kapacitetsmekanismer i Danmark.

Dansk Fjernvarme

kvitterer for en god dialog med Energistyrelsen om

elforsyningssikkerhed og kapacitetsmekanismer og ser frem til fortsatte gode drøftelser om

detaljerne i udviklingen af en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Green Power Denmark

ser frem til dialogen mellem branche, myndigheder og

beslutningstagere i de kommende måneder og bistår med den nødvendige faglige ekspertise

om fordele og implikationer ved forskellige design- og finansieringsmodeller i forbindelse

med en konkret kapacitetsmekanisme i Danmark.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for bemærkningerne og interessen for arbejdet med

kapacitetsmekanismer. Der pågår parallelt med nærværende lovforslag et arbejde med at

sikre et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i Danmark. I

det arbejde har der allerede været afholdt indledende møder om proces og indhold med

interessenter, ligesom interesserede interessenter også løbende vil blive inddraget i det

videre arbejde.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at det indskrives i lovbemærkningerne, at

forbrugerorganisationer inddrages tidligt. Ministeriet henviser til interessentinddragelsen i det

videre arbejde med kapacitetsmekanismer og i øvrigt en offentlig høring af bekendtgørelsen

inden endelig udmøntning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 7: Kapacitetsmekanisme: Andre tiltag

Dansk Fjernvarme

anbefaler, at der tages andre initiativer, der kan virke på kort sigt, hvis

tidshorisonten omkring implementering af en kapacitetsmekanisme bliver for lang. Det kan fx

være modernisering af afgiftsregler, så de tager højde for stigende andel af biogas i

Side 8/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ledningsnettet og etablering af en statslig pulje til støtte af investeringer i leve-

tidsforlængelse af eksisterende decentrale kraftvarmeanlæg. En sådan støtte vil bidrage til at

forhindre, at kritisk kapacitet lukkes ned, inden en egentlig kapacitetsmekanisme kan

etableres. Det er væsentligt, at en sådan pulje kan etableres uden, at det er nødvendigt at

igangsætte en proces omkring statsstøttegodkendelse. Det skal derfor undersøges i flere

detaljer, hvordan enten gruppefritagelsesordningen eller de minimis-reglerne kan tages i

brug.

Ministeriets bemærkninger:

Nærværende lovforslag vedrører kapacitetsmekanisme, og der vil pågå et videre

analysearbejde for at sikre et beslutningsgrundlag for en eventuel kapacitetsmekanisme i

Danmark. Ud over dette arbejde undersøger ministeriet også løbende andre muligheder for

at sikre elforsyningssikkerheden, men genstanden for nærværende lovforslag og høring er

kapacitetsmekanismer.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 8: Kapacitetsmekanisme: RCC’ens opgave med at beregne og fremsætte

henstilling om den maksimale indgangskapacitet

Dansk Fjernvarme

påpeger, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de

regionale koordinationscentre allerede foretager beregninger af den maksimale

indgangskapacitet. Dansk Fjernvarme har været i kontakt med Nordic RCC, der angiver, at

de ikke er gået i gang endnu. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at Energistyrelsen hurtigst

muligt indgår i dialog med Nordic RCC, således at det ikke bliver denne beregning, som

forsinker processen med at indføre en kapacitetsmekanisme i Danmark.

Nordic RCC

foreslår, at det præciseres i lovforslagets afsnit 3.1.1., at de regionale

koordinationscentre skal fremsætte en henstilling til transmissionssystemoperatørerne, og at

det er transmissionssystemoperatørerne som, på baggrund af denne henstilling, fastsætter

den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk

kapacitet. Nordic RCC ønsker det endvidere præciseret, at de regionale koordinationscentre

naturligvis alene foretager sådanne beregninger og fremsætter de dertil hørende

henstillinger for de grænser, hvor kapacitetsmekanismer er implementeret.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslagets bemærkninger læner sig op ad

elmarkedsforordningens ordlyd fsva. RCC’ens rolle i forbindelse med etablering og drift af en

kapacitetsmekanisme. Det er ikke ministeriets opfattelse, at RCC’en skal beregne og

fremsætte henstillinger, hvor der endnu ikke er implementeret en kapacitetsmekanisme.

Side 9/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dette understøttes af ACER’s metode herfor, som ligeledes er nævnt i lovforslagets

bemærkninger. Ministeriet er opmærksom på RCC’ens rolle ved tilblivelsen af en eventuel

kapacitetsmekanisme, og at der i tidsplaner skal tages højde for disse beregninger og

henstillinger fra RCC’en.

Bemærkningerne vedrørende Nordic RCC’s præciseringsforslag fsva. rollefordelingen

mellem de regionale koordinationscentre og transmissionssystemoperatørerne giver

anledning til ændringer i lovforslagets bemærkninger. Der er derfor blevet tilføjet en

nærmere beskrivelse af rollefordelingen i bemærkningerne.

Side 10/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 9: Trykluftslagring: Generelle bemærkninger

DI Energi

bakker op om at muliggøre, at Energinet kan stille lagringsfaciliteter til rådighed for

trykluftlagring.

Green Power Denmark

støtter overordnet ændringsforslaget, så Energinet kan varetage

opgaver vedrørende trykluftslagring, ligesom Energinet varetager opgaver vedrørende

transmission af el, gas og CO₂.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig de positive tilkendegivelser.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 10: Trykluftslagring: Lagringsfaciliteter på markedsvilkår

Green Power Denmark

finder det meget vigtigt, at man ikke kun sikrer, at der er funktionel

adskillelse mellem Energinet og de aktører, der samlet set varetager

energilagringsaktiviteter, men også sikrer, at udlejningen af aktiviteterne til kommercielle

aktører sker på transparente markedsvilkår.

EWII

fremfører, at driften af CAES- anlægget ifht. elmarkederne skal være på rimelige og fair

vilkår.

Dansk Fjernvarme

gør opmærksom på vigtigheden af, at der fastsættes en

markedsmæssig pris for trykluftslagring. Hvis Energinet ikke opkræver en markedsmæssig

betaling for trykluftslagringen, så er der risiko for, at det kan få karakter af statsstøtte, som

kan have uhensigtsmæssige effekter på elmarkedet.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget, at det er et vilkår, at Energinet skal stille lagringsfaciliteterne til

rådighed på markedsvilkår således, at det er markedet, der vil skulle fastsætte prisen for

rådighedsstillesen af trykluftslagringslokaliteterne.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 11: Trykluftslagring: Anvendelse af CAES-anlæg

EWII

fremfører, at der bør tages stilling til, hvilken opgave CAES-anlægget skal løse. Skal

anlægget hjælpe med effektbalancen (MW) eller energibalancen (MWh).

Side 11/12

L 51 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Landbrug & Fødevarer

påpeger, at der bør fremlægges analyser, der påpeger effektiviteten

ved denne lagringsform, og hvor stort fx konverteringstabet er ved

komprimeringen/dekomprimering i forhold til gasalternativet. Hvis det er unødigt dyrt, fører

det til, at forbrugerne pålægges yderligere balanceringsomkostninger, hvilket omvendt

sænker elektrificeringshastigheden.

Ministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslaget, vurderer ministeriet, at trykluftslagring potentielt kan

imødekomme dele af det fremtidige behov for sikring af effekttilstrækkelighed og balancering

af elsystemet. Ministeriet påpeger, at Energinet ikke selv må varetage energiproduktion i

form af konvertering af trykluft til elektricitet. Energinet kan alene stille lagringsfaciliteterne til

rådighed. I sin egenskab af at være en selvstændig offentlig virksomhed skal Energinet

udøve sin virksomhed på den mest effektive måde. Det vil på den baggrund være Energinets

ansvar selv at vurdere, hvordan kaverne anvendes mest hensigtsmæssigt. Det må i den

forbindelse understreges, at Energinet netop ikke er forpligtet til at anvende kavernerne til

trykluftslagring, men at der alene er tale om en mulighed. Det vil derfor være

markedsaktøren, der bestemmer, hvorledes den lagrede trykluft skal anvendes.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ad nr. 12: Trykluftslagring: Energinets rolle

EWII

spørger til, hvorvidt CAES-anlægget vil være at betragte som en integreret del af

Energinets transmissionssystem, eller om CAES-anlægget vil blive en aktiv markedsaktør i

åben konkurrence. EWII angiver derudover, at CAES-anlæg vil blive en stor aktør på de

forskellige elmarkeder, når eldrevne kompressorer laver trykluften, og når turbiner laver

trykluft om til el igen. Energinet er single buyer på mange af disse elmarkedsprodukter. For

at undgå unfair konkurrence, så vil det mest optimale være, at Energinet-koncernen får et

nyt datterselskab for CAES-aktiviteten, og at dette datterselskab kun bygger og ejer CAES-

anlægget.

Dansk Erhverv

finder det afgørende, at eventuelle nye opgaver for Energinet ikke forringer

selskabets evne til at varetage sine eksisterende kerneopgaver.

Ministeriets bemærkninger:

Energinet kan alene stille lagringsfaciliteterne til rådighed ved at udleje kavernerne til en

tredjepart, som vil varetage trykluftslagringen. Energinet vil således ikke have en rolle i selve

energiproduktion og etableringen af CAES-anlægget, hvilket ikke bør medføre en forringelse

af Energinets andre opgaver.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Side 12/12