L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2025-26
L 5 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregi-

ster og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulov-

ligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til lovforslaget om ændring af udlændingeloven, lov Det Centrale Personre-

gister og forskellige andre love har i perioden fra den 18. august 2025 til den 15.

september 2025 været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer

m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 18. august 2025 endvidere sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen.

Udkastet til lovforslaget blev sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.: Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikerne, Amnesty Internati-

onal, Amnesty Nu, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Asylret, ATP

–

Arbejdsmarkedets

Tillægspension, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening i Danmark, AutoCamperRådet, Bankdata, BEC, Bedsteforældre for Asyl, Bil-

ledkunstnernes Forbund, BIQ, Bisbase, Borger- og retssikkerhedschefen i Skattefor-

valtningen, Bryggeriforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Campingbranchen, Carta, Centralforeningen af

Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS,

Computershare, Copenhagen Business School, Danes Worldwide, Danish Venture

Capital and Private Equity Association, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Evalueringsinstitut

–

EVA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Motor Union, Danmarks Natio-

nalbank, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Rejsebu-

reau Forening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Teaterfor-

eninger, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Artistforbund, AutoGenbrug, Dansk Automat Branchefor-

ening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler

Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Lokalsyn, Dansk Kulturliv, Dansk Magister-

forening, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Mu-

sikerforbund, Dansk PersonTransport, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM),

Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk

Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeple-

jeråd (DSR), Dansk Teater, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske

Annoncører og Markedsførere, Danske Bank, Danske Dramatikere, Danske Ensem-

bler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervs-

akademiers Studenterorganisation (DESO), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Side

1/30

8. oktober 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Filmin-

struktører, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Gallerier, Dan-

ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporga-

nisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC

–

Bestyrelserne, Danske Iværksæt-

tere, Danske Kunsthåndværkere og Designere, Danske Landbrugsskoler, Danske

Maritime, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Scenografer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske

SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Speditører, Danske Studerendes Fællesråd,

Danske Synsvirksomheder, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De

Danske Bilimportører, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Bilbranche, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Filmskole,

Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Dan-

ske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Danske Scenekunstskole, Den

Katolske Kirke i Danmark, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Jy-

ske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det

Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Akademi

–

Arkitektur, Design,

Konservering, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Det Øko-

nomiske Råds Sekretariat, DFF, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring), DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DI (Dansk In-

dustri), Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, DI (Trans-

port), DIRF

–

Dansk Investor Relations Forening, Djøf, DM, DSK

–

De Samvirkende

Købmænd, Dunn & Bradstreet, Effektivt Landbrug, Efterskoleforeningen, Eksport-

rådet, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Er-

hvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsakademi Zealand, Er-

hvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Er-

hvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regule-

ring, FAF, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd,

FDM, FGU Danmark, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, First North, Flygtningenæv-

net, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Forbrugerombudsmanden, Foreningen

af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kommu-

nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af

Kristne Friskoler, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Danske Re-

visorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og

Privatskoler, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredericia Maskinme-

sterskole, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR

–

Danske Revisorer, Færøer-

nes landsstyre, GRAKOM, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes

Lærerforening, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menne-

skerettigheder, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, IT-Universitetet i København,

Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Komiteen for god Selskabsledelse, Kommune-kre-

dit, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-

gen, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Køben-

havns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøj-skole, Kø-

benhavns Universitet, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes

Fællesråd, Landsdækkende Banker, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske

Side

2/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen

Adoption & Samfund, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorgani-

sation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-

dede, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-che-

fer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Ledersamrådet for STU og

VSU i Danmark, Lilleskolerne, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Lærernes

Centralorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Mar-

stal Navigationsskole, MARTEC, MEDCOM, Mellemfolkeligt Samvirke, Menigheds-

plejen i Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU,

Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, NASDAQ

OMX Copenhagen A/S, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OXFAM IBIS

–

Inter-

national Bistand International Solidaritet Oxfam, Patienterstatningen, Patientfor-

eningen, Penneo, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Freds-fon-

den), Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Produ-

centforeningen, Professionshøjskolen Absalon, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Rektor-

kollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de ma-

ritime uddannelser, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisio-

nen, Roskilde Universitet Center (RUC), Rytmisk Musikkonservato-ium, Røde Kors,

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Socialt

Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Samarbejdsgruppen

om Børnekonventionen, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet

af Specialskoleledere, SEGES, SIMAC, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og

Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteanke-forvaltningen, Skole og Foræl-

dre, Skolelederforeningen, Skoleskibet Georg Stage, SMV Danmark, SOS Racisme,

SRF Skattefaglig Forening, Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Styrelsen

for dataforsyning og infrastruktur (SDFI), Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musik-

konservatorium, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, Teknika, Tolke-bu-

reauernes Brancheforening (TBBF), Uafhængige Scenekunstnere, UCL Erhvervsaka-

demi og Professionshøjskole, Udbetaling Danmark, Uddannelsesfor-bundet, Ung-

dommens Røde Kors, Ungdomsskoleforeningen, UNHCR (Regional Representation

for Northern Europe), University College Nordjylland, University College Syddan-

mark, VIA University College, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark,

Yngre Læger, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Økonomistyrelsen, Aalborg

Universitet, Aarhus BSS, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Maskin-

mesterskole, Aarhus Universitet, 3 F.

Lovforslaget blev eftersendt til Udlændingenævnet og har været i høring fra den

28. august til den 15. september 2025.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Advokatrådet, ATP, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dan-

ske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier,

Side

3/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske Skoleelever, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Katolske Kirke, FGU Danmark,

Finans og Leasing, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneske-

rettigheder, Kommunernes Landsforening, Patienterstatningen, Refugees Wel-

come, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, SOS Racisme og Udlændingenævnet.

Derudover har privatperson Peter Jensen afgivet bemærkninger på eget initiativ.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Aktive Ejere, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Flygt-

ningenævnet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Forhandlingsfællesskabet, Færøernes Landsstyre, Kø-

benhavns Byret (på vegne af landets byretter), Naalakkersuisut, Politiforbundet,

Rigsrevisionen, Sekretariatet for Digitaliseringsklar Lovgivning, Sikkerhedsstyrelsen,

Vestre Landsret og VIA University College.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar. Under hvert emneområde angives de enkelte myndighe-

ders eller organisationers hovedsynspunkter samt det relevante ministeriums kom-

mentarer hertil. Det relevante ministeriums kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvar

2.1 Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1.1 Generelt om afskæring af udlændinge fra offentlige tilbud m.v.

Dansk Arbejdsgiverforening

har bemærket, at foreningen bakker op om forslagene

om indførelsen af en CPR-løsning og en udvidet adgang til registersamkøring, indtil

CPR-løsningen er etableret. Foreningen anerkender behovet for at indskrænke ad-

gangen til undervisnings- og uddannelsestilbud samt Statens Uddannelsesstøtte

(SU) for udlændinge uden lovligt ophold.

Dansk Industri

har bemærket, at offentlige ydelser bør være forbeholdt personer,

der har lovligt ophold i Danmark, og at man med rette kan gøre det lettere for myn-

digheder at tilgå oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag, så de ikke modta-

ger ydelser, de ikke er berettiget til.

Børnesagens Fællesråd

har bemærket, at lovforslaget medfører, at unge uden lov-

ligt ophold mister retten til Statens Uddannelsesstøtte (SU) fra den måned, hvor

Side

4/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

opholdet bliver ulovligt. Det vil påvirke unge, som er vokset op i Danmark og reelt

har deres liv her, og skabe grundlag for svær mistrivsel og social eksklusion.

Rådet for Socialt udsatte

har bemærket, at rådet ikke støtter lovforslaget, da lov-

forslaget vil have negative konsekvenser og forværre udsatheden for en i forvejen

udsat gruppe.

Den Katolske Kirke i Danmark

har bemærket, at kirken forstår nødvendigheden af

en sammenhængende og ansvarlig udlændingepolitik, men at kirken, ud fra et kri-

stent og katolsk menneskesyn med fokus på det enkelte menneskes umistelige vær-

dighed og menneskerettigheder, vil anfægte lovforslagets hensigt, som, hvis det

anvendes generelt og udifferentieret, vil ramme mennesker, som af mange forskel-

lige grunde er havnet i en situation, de ikke selv har haft indflydelse på. Den Katol-

ske Kirke har videre bemærket, at også udlændinge, der af den ene eller den anden

grund ikke længere opholder sig lovligt i Danmark, som udgangspunkt har krav på

fortsat at modtage de økonomiske og sundhedsmæssige ydelser, som de har behov

for at kunne leve et menneskeligt liv.

SOS Racisme

har bemærket, at foreningen er kritisk over for at indskrænke ret-

tigheder for udlændinge uden lovligt ophold. Foreningen mener, at begrænsninger

i offentlige ydelser ikke får flere til at udrejse, men øger fattigdom og marginalise-

ring. Foreningen anfører, at især børn og unge rammes, bl.a. ved begrænset adgang

til skolegang, sundhed og trygge rammer. Foreningen finder det urimeligt at straffe

personer, der ikke kan rejse hjem, fordi de f.eks. ikke kan få rejsedokumenter eller

kommer fra lande, som Danmark ikke samarbejder med. Begrænsninger i adgang

til sundhedsydelser og sociale tilbud kan forværre fysisk og psykisk helbred og øge

risikoen for udnyttelse og hjemløshed. Foreningen henviser til internationale kon-

ventioner om børns rettigheder og menneskerettigheder og mener, at lovændrin-

gerne kan stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere fremhæves

risikoen for, at stramningerne kan skabe grobund for diskrimination og racisme,

samt underminere integration og tilliden til myndighederne. Derudover har SOS Ra-

cisme bemærket, at foreningen grundlæggende er imod, at Danmark vil fratage ud-

lændinge på ulovligt ophold flere rettigheder, herunder adgang til uddannelse. Især

når der er brug for arbejdskraft.

Refugees Welcome

har bemærket, at lovforslagets tiltag vil ramme personer, der

ikke kan udrejse frivilligt, f.eks. afviste asylansøgere fra lande, som Danmark ikke

kan udsende til. Refugees Welcome påpeger herudover, at stramningerne øger ri-

sikoen for fattigdom, hjemløshed og marginalisering, og at især børn risikerer at

komme i klemme, hvis forældre mister opholdstilladelsen. Refugees Welcome

fremhæver desuden, at en begrænsning af adgang til sundhed, uddannelse og kon-

tanthjælp kan skabe større social og sundhedsmæssig ulighed uden nødvendigvis

at øge udrejsetallet, og at de foreslåede tiltag kan være vanskelige at håndhæve og

kan føre til øget kriminalisering af en sårbar gruppe uden at løse det underliggende

problem med manglende hjemsendelser. Refugees Welcome har endvidere be-

mærket, at et af de mest kritisable elementer i lovforslaget er, at studerende ikke

kan optages eller være indskrevet på uddannelse, hvis de opholder sig ulovligt i

Side

5/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmark. Her burde man tværtimod gå den modsatte vej og sikre, at alle unge, som

bor i Danmark, har adgang til uddannelse.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at lovforslaget vil finde

anvendelse på udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, men at der er en

del udlændinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, men som opholder sig her i

landet, fordi de ikke kan sendes ud af forskellige grunde, bl.a. fordi deres hjemland

ikke ønsker at modtage dem

–

også selvom de medvirker til udsendelsen. Disse ud-

lændinge vil med lovforslaget blive afskåret fra at deltage i uddannelsessystemet

og i øvrigt få offentlige ydelser.

Bedsteforældre for Asyl

har bemærket, at lovudkastet bør vurderes i lyset af Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder Flygtningekonventionen og Verdens-

erklæringen om Menneskerettigheder. Bedsteforældre for Asyl anfører, at nogle

personer, som betegnes som udlændinge med ulovligt ophold, reelt er flygtninge,

der har måttet bruge falske papirer for at komme i sikkerhed. Ifølge Bedsteforældre

for Asyl bør dette ikke kriminaliseres, da det er almindeligt kendt som et vilkår for

flugt, og foreningen henviser til Flygtningekonventionens artikel 31. Foreningen

fremhæver endvidere, at en gruppe afviste asylansøgere senere vil få medhold i

deres sager, og at det derfor er urimeligt at fratage dem bevægelsesfrihed eller ad-

gang til uddannelse og sundhedstilbud, mens sagerne genbehandles. Organisatio-

nen henviser til Højesteretsdommen af 17. juni 2025, hvor en flygtning, der havde

brugt falske papirer, men straks erkendte dette ved ankomsten, blev frikendt. Bed-

steforældre for Asyl mener, at lovudkastets afgrænsning

af ”offentlige tilbud” stri-

der mod princippet om universel adgang og dermed mod Verdenserklæringen om

Menneskerettigheder, bl.a. artikel 1, 25 og 26. Organisationen finder, at lovudka-

stet på centrale punkter er i konflikt med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at regeringen ønsker at føre en

stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik.

Udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at udrejse. Det er derfor helt afgørende,

at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, i videst muligt omfang forhin-

dres i at tage del i det danske samfund og gøre brug af det danske velfærdssystem.

Udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, bør derfor ikke kunne gøre brug

af en række offentlige tilbud, og det er regeringens opfattelse, at det er stødende,

hvis udlændinge, som hverken må arbejde eller opholde sig i Danmark, modtager

offentlige tilbud som f.eks. kontanthjælp, førtidspension eller Statens Uddannelses-

støtte (SU), som de enten ikke er berettiget til, eller som de efter regeringens opfat-

telse ikke bør være berettiget til.

Regeringen ønsker med lovforslaget at stoppe for de retmæssige og uretmæssige

adgange til det danske velfærdssystem, som udlændinge uden lovligt ophold har i

dag.

Side

6/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår bemærkningerne om forholdet til Danmarks internationale forplig-

telser kan henvises til gennemgangen i lovforslagets pkt. 3.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2.1.2 Mulighed for udsendelse

Børnesagens Fællesråd

har bemærket, at lovforslaget beror på en forståelse af, at

ulovligt ophold fører til en hurtig udrejse af landet. Faktum er dog, at familier med

børn i flere tilfælde har længerevarende ophold i Danmark, når udsendelse ikke er

muligt. Børnesagens Fællesråd har videre bemærket, at berørte børn og unge udgør

en særlig sårbar gruppe med behov for stabilitet, omsorg og adgang til institutionel

støtte. Med de foreslåede begrænsninger øges risikoen for, at børnene og de unge

påvirkes yderligere negativt i deres trivsel og udvikling. Børnesagens Fællesråd har

desuden bemærket, at unge ikke må bære konsekvenserne af deres forældres op-

holdsstatus. Lovgivningen bør udformes, så børns og unges rettigheder og trivsel

sikres uanset forældrenes opholdsgrundlag. Børnesagens Fællesråd har anbefalet,

børneperspektivet indarbejdet eksplicit i lovforslaget, så både direkte og indi-

rekte konsekvenser vurderes og håndteres systematisk,

der etableres undtagel-

ser og sikkerhedsventiler for familier med børn og unge, så afgrænsningerne af for-

ældrenes ophold ikke medfører yderligere udsathed for dem, og

der sikres fort-

sat adgang til værdifulde og udviklende fællesskaber i form af fritidsaktiviteter, so-

ciale fællesskaber og forebyggende indsatser.

Børnerådet

har bemærket, at børn ikke skal lide under, at deres forældre ikke kan

eller vil forlade landet. Rådet anbefaler, at mindreårige undtages fra lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udlændinge uden lovligt op-

hold i Danmark skal udrejse. Ministeriet er enigt i, at der skal tages hensyn til, at der

er tale om mindreårige udlændinge. Børnefamilier i udsendelsesposition er således

indkvarteret på Center Avnstrup, hvor børnene ikke har en hverdag omgivet af hegn,

som det er tilfældet på Udrejsecenter Kærshovedgård. Center Avnstrup indeholder

samtidig en række pædagogiske tilbud til børn, herunder vuggestue, børnehave-,

skole- og fritidstilbud. Dette er tilbud, som er iværksat for at højne børnenes trivsel.

At der er børn involveret, ændrer imidlertid ikke på, at familierne er i udsendelses-

position, og at de

–

sammen med deres forældre

–

har pligt til at udrejse af landet.

Rådet for Socialt Udsatte

har bemærket, at somatiske og psykiske lidelser samt

stofafhængighed mindsker målgruppens mulighed for at udrejse, da forudsætnin-

gerne for udrejse ikke er til stede, hvis den sundhedsmæssige tilstand er væsentlig

svækket.

Udlændinge og Integrationsministeriet bemærker, at udlændingemyndighederne er

opmærksomme på udlændinge uden lovligt ophold, som er særligt udsatte f.eks.

pga. somatiske og psykiske lidelser samt stofafhængighed. Udlændingemyndighe-

derne tilbyder i dag at give den behandling, der er nødvendig for den enkelte ud-

lænding, såfremt den pågældende er under Udlændingestyrelsens forsørgelse.

Side

7/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ligesom udlændingemyndighederne igennem en række målrettede indsatser tilby-

der at understøtte de pågældende bedst muligt med henblik på en bæredygtig ud-

sendelse.

2.1.3 Høringsperioden

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at det er urimeligt, at lov-

forslaget har været sendt i offentlig høring med en fire ugers høringsfrist. Lovforsla-

get er omfattende og indgribende. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har vi-

dere bemærket, at lovforslaget er sendt i høring samme dag som et andet lov-

forslag, og at begge lovforslag har høringsfrist samme dato.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget har været i hø-

ring i fire uger, som anses for at være en passende høringsperiode under normale

omstændigheder. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer ikke, at der har

været særlige omstændigheder, der burde have medført, at høringsfristen skulle

have været forlænget.

3. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

3.1. Afskæring af adgang til undervisnings- og uddannelsestilbud samt Statens

Uddannelsesstøtte (SU)

3.1.1. Uddannelsesinstitutionernes administration med de forslåede ordninger

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

har bemærket, at organisationen støtter in-

tentionen om at sikre, at personer uden lovligt ophold i Danmark ikke kan optages

eller fortsætte på uddannelses- og undervisningstilbud. Organisationen bemærker

imidlertid, at ordningen rejser en række praktiske og retssikkerhedsmæssige pro-

blemstillinger for uddannelsesinstitutionerne. Indtil CPR-løsningen er implemente-

ret, er der for institutionerne ikke mulighed for at kontrollere, om ansøgere eller

elever opholder sig ulovligt i Danmark. At der er en uens systemunderstøttelse in-

debærer endvidere forskellig praksis og øgede administrative byrder for de enkelte

institutioner. Der anbefales, at der udarbejdes centralt informationsmateriale, der

kan danne grundlag for vejledningen af ansøgere, indtil CPR-løsningen er imple-

menteret. Organisationen bemærker desuden, at det

er uklart, hvad begrebet ”bli-

ver bekendt med” indebærer

af forpligtelser for institutionerne.

Dansk Industri

har bemærket, at der er behov for en klarere definition af, hvornår

og på hvilket grundlag uddannelsesinstitutioner kan anses for at være ”bekendt

med”,

at en person opholder sig ulovligt i Danmark og derfor skal udskrives. Det

findes desuden uklart, hvad det indebærer,

når der skal vejledes om ”den foreslå-

ede generelle betingelse om, at ansøgeren ikke må opholde sig ulovligt i Danmark”.

FGU Danmark

har anbefalet, at tilpasningerne i de studieadministrative systemer

gennemføres fra centralt hold, så de enkelte institutioner ikke skal stå for det. Der

bør endvidere udarbejdes ensartede retningslinjer for den administrative håndte-

ring af at identificere personer, der opholder sig ulovligt i Danmark i forbindelse

med optag og udskrivning.

Side

8/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske Erhvervsakademier

bemærker, at der fra centralt hold bør sikres en teknisk

løsning, der i videst muligt omfang understøtter en simpel og let administration.

Ligeledes bemærker Danske Erhvervsakademier, at administrationen, frem til den

tekniske løsning er implementeret ultimo 2028, alene vil skulle tage afsæt i vejled-

ning og information til potentielle ansøgere. Dette findes hensigtsmæssigt.

Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kul-

turministeriet bemærker, at

begrebet ”bliver bekendt med” indebærer, at instituti-

onerne skal være bekendt med, at en indskreven person opholder sig ulovligt i Dan-

mark. Det forudsættes ikke, at institutionerne løbende foretager en nærmere un-

dersøgelse af de indskrevne personers opholdsgrundlag, men får institutionen kon-

krete oplysninger om, at en indskreven person opholder sig ulovligt i Danmark, skal

den iværksætte en udskrivning. Når CPR-løsningen er implementeret, og der er etab-

leret en integration mellem CPR og institutionens studieadministrative system, vil

institutionen være bekendt med det ulovlige ophold, når den modtager en advise-

ring via systemets abonnering på CPR.

Med hensyn til institutionernes vejledning, hvor der ikke er etableret systemunder-

støttelse, indebærer det alene, at institutionerne f.eks. i forbindelse med optagel-

sesprocessen skal orientere om, at personer med ulovligt ophold i Danmark ikke kan

optages. Institutionerne skal ikke vejlede om udlændingelovgivningens bestemmel-

ser om ulovligt ophold, men vil kunne henvise til udlændingemyndighederne. Insti-

tutionerne er ikke forpligtede til at undersøge ansøgernes opholdsgrundlag før op-

tagelse i perioden, indtil CPR-løsningen er implementeret, men hvis en institution

bliver bekendt med, at en ansøger opholder sig ulovligt i Danmark, skal vedkom-

mende afvises fra optagelse. Hvis der i denne periode sker optagelse af en person

med ulovligt ophold, vil det ikke have konsekvenser for institutionen, medmindre

institutionen har optaget vedkommende, selvom den var bekendt med det ulovlige

ophold.

Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kul-

turministeriet kan vedrørende bemærkningerne om understøttelse af de studiead-

ministrative systemer oplyse, at det forventes, at de studieadministrative systemer,

når CPR-løsningen er etableret via en integration til CPR, vil få adgang til oplysnin-

gerne om opholdsstatus, og systemunderstøttelsen dermed vil kunne etableres.

Uddannelses- og Forskningsministeriet kan herudover oplyse, at tilsvarende gør sig

gældende for så vidt angår SU-it-systemet.

Det bemærkes ift. Børne- og Undervisningsministeriets område, at integrationen til

CPR-registeret allerede er reguleret via, at der i bekendtgørelse nr. 1180 af 19. no-

vember 2024 om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenuddan-

nelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, de gymnasiale uddan-

nelser, forberedende grunduddannelse m.fl. i bilag 1, kontrolmål nr. 9 hvoraf det

fremgår, at der i det studieadministrative system bl.a. er sikret, at der for elever og

kursister senest ved uddannelsesstart kan foretages opslag fra systemet i CPR og

Side

9/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hentes relevante personoplysninger fra registeret til indlægning i systemet, samt

oprettes personabonnementer for elever og kursister i registeret.

3.1.2. Rettigheder ved udskrivning og forholdet til børnekonventionen

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at de foreslåede bestem-

melser om, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan tage en

uddannelse, bør udgå af forslaget. Foreningen bemærker, at personer, der i øjeblik-

ket er startet på en uddannelse, må have ret til at fuldføre deres uddannelse, evt.

efter Hjemrejsestyrelsens og de øvrige udlændingemyndigheders henvisning. For-

eningen har videre bemærket, at der under hensynet til integration og mindreåri-

ges tarv bør være mulighed for dispensation fra udskrivning af igangværende ud-

dannelser på ikrafttrædelsestidspunktet, således at disse kan gøres færdige.

Børnerådet

har bl.a. bemærket, Danmark er forpligtet til at beskytte børns rettighe-

der i medfør af børnekonventionen, uagtet børnenes opholdsgrundlag, og at bar-

nets bedste altid bør veje tungest i beslutninger, der vedrører børn. Børnerådet er

derfor kritiske over for begrænsningen i indskrivning/adgang til ungdomsuddannel-

ser og finder, at det er uproportionalt med den foreslåede afskæring. Børnerådet

har desuden bemærket, at straksudskrivning er

”skøn

under regel”, og at processen

omkring udskrivning bør ske i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler

som proportionalitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning. Det anføres vi-

dere, at en mindreårig, der er optaget på en uddannelse, har en berettiget forvent-

ning om at kunne fortsætte denne uddannelse.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at børnekonventionen indehol-

der rettigheder for børn op til 18 år, som er relevante for de bestemmelser, der

indebærer, at en uddannelsesinstitution skal udskrive en udlænding, hvis instituti-

onen bliver bekendt med, at udlændingen opholder sig ulovligt i Danmark. Blandt

de relevante bestemmelser i børnekonventionen er artikel 2, stk. 1, artikel 3 og ar-

tikel 28. Instituttet har desuden bemærket, at det følger af Menneskerettigheds-

domstolens praksis, at skønsmarginen er snævrere, når der er tale om ungdomsud-

dannelser, end når der er tale om videregående uddannelser. Instituttet har videre

bemærket, at det er instituttets vurdering, at det ikke er muligt at etablere en ord-

ning, hvorefter børn udskrives fra en igangværende ungdomsuddannelse alene som

følge af, at de har ulovligt ophold i Danmark. Instituttet anbefaler, at lovudkastet

ændres, så afskæring af uddannelse for mindreårige alene kan ske efter en konkret

vurdering af den omfattede persons situation, uanset ulovligt ophold. Det anbefa-

les videre, at der nærmere redegøres for, hvordan straksudskrivning af børn med

ulovligt ophold sikrer børns rettigheder og retssikkerhed.

Danske Skoleelever

har bemærket, at det er positivt, at der er fokus på at over-

holde børnekonventionen ift. de elever, som foreningen repræsenterer (grundsko-

leelever).

Børnesagens Fællesråd

har bemærket, at foreningen vedrørende afskæringen fra

ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, forberedende grunduddannelser

Side

10/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

(FGU), almen voksenuddannelse (AVU) og voksenuddannelse anbefaler, at børne-

perspektivet indarbejdes eksplicit i lovforslaget, så både direkte og indirekte kon-

sekvenser vurderes og håndteres systematisk. Børnesagens Fællesråd har videre

bemærket, at det for unge i familier med ulovligt ophold kan skabe oplevelsen af at

stå uden fremtidsperspektiv, hvilket risikerer at skade deres trivsel.

Røde Kors

har bemærket, at for mindreårige på asylcentrene er det vigtigt, at de

har mulighed for at udvikle sig og lære. Røde Kors er af den opfattelse, at afskæring

af adgang til uddannelse for mindreårige kan være i uoverensstemmelse med bør-

nekonventionens bestemmelser om børns ret til uddannelse, uanset forslagets

menneskeretlige redegørelse.

Børne- og Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kultur-

ministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udlændinge

uden lovligt ophold har pligt til at udrejse af landet. Den foreslåede ordning inde-

bærer, at der skal ske udskrivning af personer, der har ulovligt ophold i Danmark.

Der vil være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at den fo-

reslåede afskæring af adgang til bl.a. ungdomsuddannelser og videregående ud-

dannelser til udlændinge under 18 år, der opholder sig ulovligt i Danmark, er for-

eneligt med Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises til lovforslagets

pkt. 3.2, som indeholder en gennemgang af afskæring af adgang til uddannelser for

unge under 18 år i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at udlændin-

gemyndighedernes afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding,

at vedkommende ikke har ret til at opholde sig i Danmark, indeholder en frist for

udrejse i medfør af udlændingelovens § 33, stk. 1. Efter udlændingelovens § 33, stk.

4, 1. pkt., kan en udrejsefrist fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis

særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til skolesøgende børn eller

anden familiemæssig eller social tilknytning, taler herfor. En mindreårig udlænding

–

eller dennes nærmeste familie

–

vil som følge heraf kunne henvises til at rette

henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik at få foretaget en vurde-

ring af, hvorvidt udrejsefristen i den konkrete situation skal udsættes, eksempelvis

med henblik på at den mindreårige udlænding måtte få mulighed for at færdiggøre

eventuelle eksaminer. Der kan f.eks. være tale om en familie, hvor et mindreårigt

barn er i gang med en ungdomsuddannelse, og som på den baggrund får udsat sin

udrejsefrist. Det vil være udlændingemyndighederne, der vil træffe en sådan afgø-

relse. Der er indsat en beskrivelse heraf i pkt. 3.2 i lovforslagets bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at der i lovudkastets pkt. 3.2 er

gennemgået de menneskeretlige overvejelser forbundet med afskæring af adgang

til ungdomsuddannelser

–

og således ikke videregående uddannelser

–

for unge un-

der 18 år. Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det i samme afsnit

Side

11/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

nævnes, at der gælder en vid skønsmarin for staten i forhold til at fastsætte ad-

gangsbetingelser for videregående uddannelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget justeringer i

lovforslagets pkt. 3.2, så det tydeligt fremgår, at der er tale om afskæring af adgan-

gen til bl.a. ungdoms- og videregående uddannelser for unge under 18 år.

3.2. Afskæring af adgang til sundhedstilbud

3.2.1. Generelle bemærkninger

Børnesagens Fællesråd

har anført, at selv om tiltaget ikke vil ramme børn, må man

forvente at tiltagets påvirkning af børnenes forældre også vil have en negativ effekt

på hele familien.

Rådet for Socialt Udsatte

har påpeget, at forslagets målgruppe ofte er belastet af

både somatiske og psykiske lidelser, der risikerer at blive forværret, og at dette kan

have en række negative følgevirkninger. Lovforslaget risikerer desuden at medføre

en øget belastning af det

akutte sundhedssystem samt sundhedstilbud hos NGO’er,

der i forvejen er under et betydeligt pres.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at indskrænkningen af ret til

ydelser efter sundhedsloven kan rejse alvorlige proportionalitets og menneskeret-

lige spørgsmål, idet fratagelsen af adgang til nødvendig behandling men ikke akut

behandling kan stride mod Danmarks internationale forpligtelser og samtidig føre

til øgede sundhedsudgifter, når sygdomme forværres uden rettidig indsats.

SOS Racisme

har anført, at personer, der har behov for det, bør have lægehjælp

m.v., uanset om det er akut eller ej. Organisationen problematiserer endvidere det

nuværende serviceniveau for nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter udlæn-

dingeloven.

Dansk Selskab for Almen Medicin

har anført, at mange akutte tilstande bedst og

billigst håndteres i almen praksis, og at samfundsmæssige hensyn tilsiger, at der er

adgang til basal akut behandling i almen praksis. Det anbefales, at der i forbindelse

med lovændringen sikres en klar ordning, der gør det muligt for personer uden

sundhedskort at få adgang til almen praksis ved akutte tilstande.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet skal

indledningsvis understrege, at lovforslaget har til hensigt at lukke en utilsigtet rets-

tilstand, hvor personer, der ikke længere har lovligt ophold i Danmark, men fortsat

er tilmeldt Folkeregistret (CPR), fortsat har ret til alle sundhedslovens ydelser efter

dennes § 7, stk. 1 og 2, selvom denne persongruppe alene bør have adgang til nød-

vendige sundhedsmæssige ydelser efter udlændingeloven, og akut og fortsat syge-

husbehandling efter sundhedsloven. Den foreslåede ordning vil således sikre, at alle

udlændinge uden lovligt ophold, der opholder sig i Danmark, behandles på samme

måde

–

nemlig efter reglerne i udlændingeloven. Det bemærkes, at

Side

12/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændingestyrelsen alene forsørger udlændinge uden lovligt ophold under forud-

sætning af, at de pågældende lader sig indkvartere på eller i tilknytning til et af

Udlændingestyrelsen anvist indkvarteringssted, jf. 42 a, stk. 7.

Udlændinge, der opholder sig i Danmark uden lovligt ophold, og som er under Ud-

lændingestyrelsens forsørgelse, har efter udlændingeloven adgang til sundheds-

ydelser, der kan karakteriseres som nødvendige, men ikke akutte (nødvendige

sundhedsmæssige ydelser). Der er således tale om en ensretning af retstilstanden

til, hvad der allerede i dag gælder for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark

efter udlændingeloven. En sundhedsydelse anses som nødvendig, hvis den er smer-

telindrende og/eller opsættelig. En nødvendig, men ikke akut sundhedsydelse, kan

f.eks. være hospitalsbehandling, psykologbehandling eller behandling ved special-

læger. Nødvendige sundhedsmæssige ydelser er en mere begrænset adgang til

sundhedsydelser end den fulde ret til ydelser efter sundhedsloven. Til eksempel an-

ses fysioterapi og fertilitetsbehandling som udgangspunkt ikke som en nødvendig

sundhedsmæssig ydelse efter udlændingeloven, mens sådanne ydelser er tilgænge-

lige for personer med ret til sundhedslovens ydelser, forudsat at lovens tildelingskri-

terier er opfyldt. Det bemærkes i denne henseende, at hvis udlændinge uden lovligt

ophold under Udlændingestyrelsens forsørgelse har behov for akut og evt. fortsat

sygehusbehandling, har de adgang hertil efter de almindelige regler i sundhedslo-

ven. Dette gælder for alle, der opholder sig i Danmark.

3.2.2. Sundhedstilbud til børn

Børnerådet

Institut for Menneskerettigheder

har påpeget vigtigheden af, at

børn ikke rammes af den foreslåede afskæring af sundhedsydelser, herunder på

grund af børnekonventionens regler herom, og anbefaler, at det tydeliggøres, hvad

der kommer til at gælde for denne gruppe.

For så vidt angår børns adgang til sundhedsydelser generelt kan Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til lov-

forslagets pkt. 2.4.1.2, hvoraf det fremgår, at mindreårige børn under Udlændinge-

styrelsens forsørgelse har samme adgang til sundhedsydelser som andre børn i Dan-

mark i medfør af Børnekonventionens artikel 24. Det betyder, at børn, der er under

Udlændingestyrelsens forsørgelse, fortsat har og vil have samme adgang til sund-

hedsydelser som andre herboende børn i Danmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der ikke opkræves betaling for akut

og fortsat sygehusbehandling efter sundhedsloven af børn og unge under 18 år.

Dette fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.4. Udlændinge- og Integrationsministeriet

kan oplyse, at Udlændingestyrelsen dækker udgifter til nødvendige sundhedsmæs-

sige ydelser efter udlændingeloven for udlændinge under Udlændingestyrelsens for-

sørgelse, og at Udlændingestyrelsen kan pålægge en udlænding at betale udgif-

terne til udlændingens eller dennes families nødvendige sundhedsmæssige ydelser,

såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Dette fremgår også af lov-

forslagets pkt. 2.1.4. Hverken akut og fortsat sygehusbehandling efter

Side

13/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sundhedsloven eller nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter udlændingeloven

kan nægtes med henvisning til manglende betalingsevne uanset alder.

3.2.3. Sundhedstilbud til gravide

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at menneskeretten sikrer både

gravide kvinder og børn en udvidet ret til sundhedsbehandling, at forebyggende

graviditetsundersøgelser m.v. har afgørende betydning for, at komplikationer ved

fødslen samt under og efter graviditeten hindres eller mindskes, og at børn kan få

en god start på livet. Danmark er derfor efter instituttets opfattelse menneskeret-

ligt forpligtet til at sikre gravide kvinder uden lovligt ophold adgang til forebyggende

sundhedsydelser både før, under og efter fødslen. Instituttet anbefaler, at statens

forpligtelser til at sikre sundhedstilbud til børn og gravide præciseres i lovudkastet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at alle gravide har adgang til hjælp

til akut fødsel, dvs. fødsel uden for termin, efter sundhedslovens bestemmelser. Ef-

ter praksis betragtes en fødsel som til termin, når den finder sted fra uge 37 + 0 til

uge 41 + 6. Kvinder, som ikke har ret til sundhedslovens ydelser, har dog også ret til

fødselshjælp, hvis de kommer til et sygehus og er i fødsel, selvom fødslen finder sted

til planlagt tid. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Udlændinge-

styrelsen dækker udgifterne til svangerskabsundersøgelser, der foretages under

indlæggelse i forbindelse med fødsler, der sker til tiden, når kvinden er under Ud-

lændingestyrelsens forsørgelse. Gravide kvinder under Udlændingestyrelsens for-

sørgelse vil med lovforslaget fortsat have adgang til nødvendig sundhedshjælp før,

under og efter fødslen.

3.3. Afskæring af adgang til at indgå i virksomheder

3.3.1. Afskæring af adgang til at registrere og eje visse virksomheder med per-

sonlig hæftelse

ATP

har bemærket, at ATP og de af ATP administrerede ordninger i stor stil benytter

oplysninger om virksomheder fra CVR og Skattestyrelsen som led i administratio-

nen. ATP henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at virksomheder vil kunne blive

slettet fra Erhvervsstyrelsens register, og at det fremgår af Erhvervsstyrelsens

hjemmeside, om sletning og genregistrering af I/S og K/S, at en sletning ikke bety-

der, at en virksomhed ikke længere vil fremgå af CVR, men blot at virksomheden

skifter status. ATP har bemærket, at ATP er i tvivl om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen

og Skattestyrelsen reelt har til hensigt at slette virksomhedsdata.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningen fra ATP og kan i overensstem-

melse med det på Erhvervsstyrelsens hjemmeside angivne bemærke, at en sletning

ikke betyder, at virksomheden ikke længere vil fremgå af CVR, men at virksomheden

blot vil skifte status.

Skatteministeriet bemærker, at der ikke på Skatteministeriets område er tiltænkt

ændringer i eksisterende procedurer i Skatteforvaltningen i forbindelse med afmel-

delse af en virksomheds evt. registrering for skatter og afgifter m.v.

Side

14/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.3.2. Afskæring af adgangen til at deltage i kapitalselskaber, visse personvirk-

somheder og erhvervsdrivende fonde

Dansk Industri

Danske Advokater

stiller sig uforstående over for de foreslåede

ændringer i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende

fonde, som vedrører rettigheder (henholdsvis som kapitalejer, ledelsesmedlem og

stifterkompetence i private selskaber og fonde), der intet har med offentlige ydel-

ser at gøre. Dansk Industri og Danske Advokater har desuden bemærket, at de fo-

reslåede ændringer forekommer højest uhensigtsmæssige både konkret og princi-

pielt. Dansk Industri og Danske Advokater advarer mod at bruge selskabsloven, er-

hvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde som instrument til at

håndhæve lovgivning på andre retsområder, i dette tilfælde udlændingeområdet.

Dansk Industri og Danske Advokater har bemærket, at foreslåede ændringer i sel-

skabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde synes at

indebære stærkt problematiske konsekvenser, herunder af retssikkerhedsmæssig

karakter både for de berørte personer og de berørte virksomheder.

Advokatrådet

har bemærket, at det kan udgøre et principielt problem at anvende selskabsretten

som redskab til at fremme udlændingepolitiske mål, idet selskabsretten er udviklet

med det formål at regulere forholdet mellem selskaber, ejere, kreditorer og øvrige

interesser

–

ikke som sanktionsinstrument i forhold til andre retsområder, og at de

foreslåede ændringer indebærer en risiko for at undergrave selskabsrettens syste-

matik samt skabe retlig og kommerciel usikkerhed for erhvervslivet.

Advokatrådet har bemærket, at de foreslåede ændringer lægger op til ganske vidt-

gående indgreb over for personer uden lovligt ophold, idet disse udelukkes fra en

bred vifte af rettigheder i erhvervslivet. Advokatrådet anerkender dog ønsket om

at forhindre misbrug af erhvervsformalia fra personer, der ikke lovligt må opholde

sig i landet, men de finder, at der foreligger retssikkerhedsmæssige betænkelighe-

der.

Dansk Industri og Danske Advokater har bemærket, at der må stilles spørgsmåls-

tegn ved proportionalitetsprincippets overholdelse, og at de negative konsekven-

ser af forslagene ikke er tilstrækkeligt belyst, ligesom der ikke præsenteres nogen

afvejning af forslagenes proportionalitet. Advokatrådet anbefaler, at de foreslåede

ændringer i selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende

fonde genovervejes ud fra en proportionalitets- og retssikkerhedsvurdering, mens

Dansk Industri og Danske Advokater opfordrer til, at alle de foreslåede ændringer i

selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde ud-

går, da de foreslåede ændringer er betænkelige og forekommer uproportionale.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at ændringen teoretisk

kan få utilsigtede konsekvenser for eksisterende virksomheder, ansatte og skatte-

indtægter.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Industri, Danske Ad-

vokater, Advokatrådet og Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

Side

15/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Erhvervsministeriet bemærker, at udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at ud-

rejse af Danmark. Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at en udlænding,

der opholder sig ulovligt her i landet, i videst muligt omfang skal afskæres fra at

deltage i det danske samfund. Selvom Erhvervsministeriet er enig med Dansk Indu-

stri og Danske Advokater i, at deltagelse i danske virksomheder ikke har noget med

offentlige ydelser at gøre, er det imidlertid Erhvervsministeriets opfattelse, at en

udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, ikke bør kunne etablere eller drive

virksomhed, herunder som led i et forsøg på at arbejde i Danmark i strid med kravet

om arbejdstilladelse.

3.3.2.1. Afhændelse af kapitalandele

Dansk Industri

Danske Advokater

har bemærket, at de foreslåede ændringer i

selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven, som indebærer, at en person med

ulovligt ophold skal afhænde sine kapital- eller ejerandele inden for et år, er et vidt-

gående indgreb af ekspropriativ karakter, da de forvaltningsmæssige og økonomi-

ske rettigheder, der følger med ejerskabet af en kapital- eller ejerandel, tilsammen

udgør ejendomsretten.

Advokatrådet

har anført, at det kan sidestilles med en form for ekspropriativt ind-

greb, da ejeren tvinges til at skille sig af med sin ejendom med konsekvens om at

miste alle tilknyttede rettigheder. Advokatrådet har bemærket, at ekspropriation

normalt forudsætter, at indgrebet sker af hensyn til almenvellet, og at der ydes fuld

kompensation, jf. grundlovens § 73. Advokatrådet har endvidere bemærket, at for-

slaget berører ejendomsrettens kerne, da ejerne fratages al råden og nytte af sin

ejendom uden nogen form for erstatning eller kompensation. Efter Advokatrådets

opfattelse bør det derfor overvejes, om de foreslåede regler går videre end, hvad

der er nødvendigt, hvorfor bestemmelsens ordlyd efter deres opfattelse bør

genovervejes.

Dansk Industri og Danske Advokater har bemærket, at bortset fra personer, der er

på en international sanktionsliste, og de specielle regler, der findes i investerings-

screeningsloven, findes der i dag

–

Dansk Industri bekendt

–

ingen begrænsninger

i, hvem der må eje en kapitalandel i danske virksomheder. Dansk Industri og Danske

Advokater har anført, at hvis man ikke er på en international sanktionsliste, er der

i dag således intet til hinder for, at en hvilken som helst person må eje kapitalandele

i et privatejet dansk selskab, og man kan ikke blive ramt med påbud fra offentlige

myndigheder om at sælge sine ejerandele i selskabet. Dansk Industri og Danske Ad-

vokater har hertil bemærket, at tværtimod er dansk selskabsret grundlæggende

indrettet således, at investeringer i og medejerskab af danske virksomheder tilskyn-

des, både fra danske og udenlandske investorer, og at forslaget derfor vil indebære

en nyskabelse i dansk selskabsret.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Industri, Danske Ad-

vokater og Advokatrådet og bemærker følgende:

Side

16/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Formålet med det foreslåede forbud mod at eje virksomheder er, at udlændinge,

der opholder sig ulovligt i Danmark, forhindres i at deltage i virksomheder uden i

væsentlig grad at gøre det mere ressourcekrævende at etablere en virksomhed her

i landet.

Forbuddet mod at eje hele eller dele af en virksomhed for udlændinge, der opholder

sig ulovligt i Danmark, vil kun gælde fremadrettet. Det betyder, at personer uden

lovligt ophold, der efter lovens ikrafttræden erhverver ejerandele eller personer, der

efter lovens ikrafttræden mister sit lovlige ophold, vil skulle afhænde sine ejeran-

dele.

For så vidt angår proportionaliteten i det foreslåede forbud mod at eje kapital- eller

ejerandele bemærker Erhvervsministeriet, at der må lægges vægt på et samlet skøn

over indgrebets beskaffenhed. Erhvervsministeriet kan hertil bemærke, at der vil

kunne forekomme tilfælde, hvor en person, der bliver omfattet af forbuddet, har

baseret en væsentlig del af sin indkomst på indtægter fra sin virksomhed, og derfor

som følge af lovens gennemførelse vil blive påført en betydelig nedgang i sin ind-

komst. Det kan isoleret set være meget vidtgående for den enkelte virksomhedsejer.

Der er imidlertid i lovforslaget tale om et generelt forbud, som er sagligt begrundet

i nationale hensyn, og der gives en frist på et år til at afhænde sine kapitalandele,

før personen mister sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Det er Er-

hvervsministeriets vurdering, at dette mindsker intensiteten af forslaget for den en-

kelte virksomhedsejer.

Det er vurderingen, at begrænsningerne af muligheden for at besidde ejerandele

eller deltage i selskaber omfattet af selskabsloven for personer med ulovligt ophold

i Danmark ikke er et ekspropriativt indgreb. Der er navnlig lagt vægt på, at en even-

tuel afhændelse af ejerandele alene vil gælde fremadrettet. Ordningen finder såle-

des anvendelse for personer, som opholder sig ulovligt her i landet, og som efter

lovforslagets ikrafttræden erhverver ejerandele, eller personer, som har ejerandele,

og som efter lovforslagets ikrafttræden mister deres lovlige ophold i Danmark. Her-

til kommer, at afhændelsen følger af en generel regulering af erhvervslivets forhold,

og retsstillingen for personer med ulovligt ophold i Danmark. Endelig er der lagt

vægt på, at forpligtelserne til at afhænde ejerandele først indtræder efter påbud fra

Erhvervsstyrelsen og med en frist på 1 år, og at der går yderligere 1 år, inden Er-

hvervsstyrelsen kan oversende selskabet til tvangsopløsning.

3.3.2.2. Tvangsopløsning

Dansk Industri

Danske Advokater

har bemærket, at de foreslåede ændringer i

selskabsloven og erhvervsvirksomhedsloven, som indebærer, at et kapitalselskab

eller en virksomhed kan sendes til tvangsopløsning, vil betyde, at ét retssubjekt

(selskabet/virksomheden) straffes for et andet retssubjekts (ejeren) manglende

overholdelse af et påbud.

Advokatrådet

har vurderet, at sanktionen ikke alene

rammer den pågældende kapitalejer, men hele selskabet eller virksomheden som

juridisk enhed.

Side

17/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Industri og Danske Advokater har anført, at dette strider imod grundlæg-

gende strafferetlige principper i Danmark, hvor der kræves medansvar, hvis man

skal kunne straffes for et andet retssubjekts handlinger eller undladelser.

Efter Advokatrådets opfattelse er tvangsopløsning en yderst vidtgående og helt

uproportional sanktionsform, da en tvangsopløsning griber ind i samtlige ejeres ret-

tigheder og dermed hos ejere, der intet ulovligt har foretaget sig. Advokatrådet har

endvidere anført, at der hertil kommer de betydelige konsekvenser for kreditorer,

medarbejdere, forretningspartnere og eventuelle minoritetsaktionærer, der risike-

rer at lide tab som følge af én persons manglende efterlevelse af et påbud. Efter

Advokatrådets opfattelse, bryder de foreslåede bestemmelser derfor med propor-

tionalitetsprincippet.

Advokatrådet har endvidere bemærket, at det er betænkeligt, at en tvangsopløs-

ning i dette tilfælde ikke knytter sig til klassiske selskabsretlige hensyn som insol-

vens, kapitaltab eller grov misligholdelse af selskabspligter, hvilket markerer et

brud med selskabsrettens systematik og indfører et sanktionsniveau, der ikke står i

naturlig sammenhæng med selskabsreguleringens formål.

På denne baggrund har Advokatrådet vurderet, at de foreslåede bestemmelser om

tvangsopløsning er et uproportionalt og retssikkerhedsmæssigt problematisk ind-

greb, der bør udgå af lovforslaget.

Dansk Industri og Danske Advokater har endvidere bemærket, at de foreslåede reg-

ler har helt urimelige konsekvenser, da de kan medføre, at alle danske børsnote-

rede selskaber kan blive sendt til tvangsopløsning, hvis én person, der opholder sig

ulovligt i Danmark, ejer én aktie i hvert selskab og nægter at sælge dem.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DI, Danske Advokater og

Advokatrådet og bemærker følgende:

For virksomheder, der retsevneregistreres i Erhvervsstyrelsens it-system, kan Er-

hvervsstyrelsen i dag anmode skifteretten om at tvangsopløse virksomheden, hvis

de i loven anførte forhold ikke er overholdt, f.eks. manglende indsendelse af virk-

somhedens årsrapport, og berigtigelse ikke sker inden for den frist, som styrelsen

fastsætter. Tilsvarende kan virksomheder, hvor der ikke er tale om en retsevneregi-

strering, slettes i Det Centrale Virksomhedsregister (herefter CVR). Efter Erhvervs-

ministeriets vurdering er det ikke proportionalt, at en virksomhed uden videre kan

tvangsopløses eller slettes i CVR på baggrund af én virksomhedsejers ulovlige op-

hold i Danmark.

Det er dog Erhvervsministeriets vurdering, at en ordning, hvor den pågældende virk-

somhedsejer får to år til at afhænde sine kapitalandele, før Erhvervsstyrelsen kan

anmode skifteretterne om at tvangsopløse en virksomhed eller kan slette en virk-

somhed fra CVR, vil give virksomhedsejeren tilstrækkelig tid til at efterkomme på-

buddet om afhændelse af ejerandelene. Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen ikke er

Side

18/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

pligtig til at træffe beslutning om tvangsopløsning eller sletning, og at vurderingen

af, om der kan ske oversendelse til tvangsopløsning hos skifteretten, eller om virk-

somheden kan slettes i CVR, vil blive foretaget på baggrund af en konkret vurdering

af, om det er rimeligt og proportionelt.

Det er på det grundlag Erhvervsministeriets vurdering, at muligheden for tvangsop-

løsning eller sletning af en virksomhed bør være sidste udvej, hvis det foreslåede

forbud mod at eje ejerandele for personer med ulovligt ophold ikke efterleves eller

bringes til ophør efter påbuddet.

Det er desuden Erhvervsministeriets vurdering, at det ikke vil være proportionalt, at

de foreslåede regler kan medføre, at et dansk børsnoteret selskab kan blive sendt

til tvangsopløsning, hvis en kapitalejer i selskabet opholder sig ulovligt i Danmark

og ikke har efterkommet Erhvervsstyrelsens påbud om at afhænde sine kapitalan-

dele inden for to år. Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at børs-

noterede selskaber skal undtages fra den foreslåede regel om, at erhververen af en

kapitalandel i et kapitalselskab ikke må være en person, der opholder sig ulovligt i

Danmark.

Vurderingen af, om der kan ske oversendelse til tvangsopløsning, vil blive foretaget

på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til rimelighed og pro-

portionalitet. Det bemærkes desuden, at i sager, hvor et selskab eller virksomhed

påtænkes oversendt til tvangsopløsning, vil den pågældende på samme måde som

i de situationer, hvor der i dag er mulighed for at oversende et selskab eller en virk-

somhed til tvangsopløsning, få mulighed for at berigtige forholdet inden for en nær-

mere angivet frist, inden sagen oversendes til skifteretten, såfremt det er muligt at

berigtige. Berigtiger selskabet forholdet inden for den angivne frist, vil selskabet

ikke blive oversendt til tvangsopløsning. Finder berigtigelse ikke sted, oversendes

selskabet til tvangsopløsning. Selskabet har herefter på samme måde som i dag mu-

lighed for at anmode om genoptagelse af selskabet efter oversendelsen til skifteret-

ten.

Der er i lovforslagets § 16, nr. 5, indsat en undtagelse for børsnoterede selskaber.

3.3.2.3. Afvisning af registrering og afregistrering af ledelsesmedlemmer

Advokatrådet

har bemærket, at de foreslåede ændringer i selskabsloven, erhvervs-

virksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, som indebærer, at Erhvervs-

styrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere personer, der opholder sig ulovligt

i Danmark, som ledelsesmedlem, vil udvide de selskabsretlige og fondsretlige ude-

lukkelseskriterier. Advokatrådet,

Dansk Industri

Danske Advokater

har anført,

at retten til at være ledelsesmedlem i dag kun er begrænset af reglerne om kon-

kurskarantæne, samt hvis man er fradømt retten til at være ledelsesmedlem i Dan-

mark eller i et EU/EØS-land.

Advokatrådet har desuden anført, at det kan anses som uproportionalt, at en per-

son, som ellers er fuldt valgbar for ledelsen i et selskab, kan udelukkes eller

Side

19/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

afregistreres alene på grundlag af opholdsstatus, idet kriterier som bopæl, nationa-

litet eller opholdstilladelse traditionelt er uden betydning for valgbarheden til le-

delsesposter, hvorfor bestemmelsen ikke varetager et selskabsretligt egnetheds-

krav. Advokatrådet har vurderet, at indgrebet ikke blot rammer den enkelte person,

men også kapitalejerne, der mister retten til frit at sammensætte deres ledelse.

Dansk Industri og Danske Advokater har bemærket, at de foreslåede ændringer for-

følger et formål, der ligger inden for udlændingelovgivningen, som hverken er sel-

skabsretligt relevant eller et proportionalt indgreb i ejernes udpegningsret/ejen-

domsret.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Industri, Danske Ad-

vokater og Advokatrådet og kan hertil bemærke, at retten til at være ledelsesmed-

lem i et kapitalselskab i dag er begrænset af reglerne i konkursloven om konkurska-

rantæne, samt selskabslovens forbud mod at være ledelsesmedlem, hvis man er fra-

dømt retten til at være ledelsesmedlem i Danmark eller i et andet EU/EØS-land.

Lov om erhvervsdrivende fonde fastsætter i § 44 bestemmelser om, hvornår et be-

styrelsesmedlem skal udtræde af bestyrelsen. Efter denne bestemmelse skal et med-

lem af bestyrelsen udtræde, hvis den pågældende er under konkurs, hvis den pågæl-

dende gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at

være medlem af bestyrelsen, eller hvis den pågældende på grund af længereva-

rende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet

som medlem af bestyrelsen, eller har vist sig uegnet.

Derudover fastsætter § 45 i lov om erhvervsdrivende fonde, at fondsmyndigheden,

som er Erhvervsstyrelsen, kan afsætte et medlem af bestyrelsen eller en direktør,

der ikke opfylder betingelserne i § 39 om, at medlemmer af ledelsen skal være myn-

dige personer og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller un-

der samværgemål efter værgemålslovens § 7. Fondsmyndigheden kan endvidere af-

sætte et medlem af bestyrelsen, der ikke opfylder kravene i fondens oprettelsesdo-

kument eller vedtægt, eller som skal udtræde af bestyrelsen efter reglerne i § 44,

stk. 2-4.

Det er efter Erhvervsministeriets vurdering derfor ikke uden for selskabs- og fonds-

rettens systematik at indføre begrænsninger i retten til at være ledelsesmedlem.

3.3.2.4. Forbud mod at være stifter af et dansk kapitalselskab

Dansk Industri

Danske Advokater

har bemærket, at adgangen til at stifte et

dansk selskab for myndige personer (danskere såvel som udlændinge), der ikke er

under værgemål, DI bekendt i dag alene er begrænset af reglerne om konkurska-

rantæne. Dansk Industri og Danske Advokater har hertil tilføjet, at hvis de pågæl-

dende personer ønsker at oprette et kapitalselskab, vil de

–

selv efter det foreslå-

ede forbud evt. indføres

–

nemt via internettet kunne oprette et udenlandsk sel-

skab og drive det fra Danmark.

Side

20/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Industri og Danske

Advokater og kan hertil bemærke, at adgangen til at stifte et selskab ikke er regu-

leret af reglerne om konkurskarantæne, da denne begrænsning udgik af straffelo-

ven ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 i forbindelse med indførelsen af konkurskaran-

tænereglerne i konkursloven ved lov nr. 429 af 1. maj 2013.

Adgangen til at stifte et kapitalselskab eller en erhvervsdrivende fond er i dag be-

grænset af, at en stifter ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller kon-

kurs, og at stifter, hvis denne er en fysisk person, skal være myndig og ikke må være

under værgemål efter § 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter § 7 i

værgemålsloven, jf. selskabslovens § 24, stk. 2 og 3, og lov om erhvervsdrivende

fonde § 26, stk. 2 og 3.

Det er efter Erhvervsministeriets vurdering derfor ikke uden for selskabs- og fonds-

rettens systematik at indføre begrænsninger i retten til, hvem der må stifte et sel-

skab eller en erhvervsdrivende fond. Hertil bemærkes, at udenlandske selskaber, der

stiftes og drives fra Danmark, ikke er omfattet af den danske selskabslovgivning.

3.3.2.5. Byrder

Dansk Industri

Danske Advokater

har bemærket, at de foreslåede ændringer i

selskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om erhvervsdrivende fonde vil

medføre en række nye byrder både for virksomheder og myndigheder, ligesom for-

slagene vil bidrage til yderligere kompleksitet i de tre virksomhedslove i stedet for

den forenkling, som andre dele af regeringen og centraladministrationen arbejder

for.

Dansk Industri og Danske Advokater har påpeget, at alle danske kapitalselskaber

fremover bl.a. vil skulle bruge ressourcer på forud for hver generalforsamling og

hver udbetaling af udbytte el.lign. til kapitalejerne at tjekke, om selskabet har kapi-

talejere, der opholder sig ulovligt her i landet, modregne de pågældende stemmer

i det samlede stemmeantal, hver gang der er en afstemning på generalforsamlin-

gen, og lave foranstaltninger til sikring af, at udbytte mv. til de pågældende kapital-

ejere deponeres og frigøres fra deponeringen, når betingelserne herfor er opfyldt.

Dansk Industri og Danske Advokater har i forlængelse heraf anført, at Erhvervssty-

relsen bl.a. vil skulle bruge ressourcer på at sikre, at de nye registreringskrav i sel-

skabsregistret er korrekte og opdaterede, sende påbud til berørte kapitalejere samt

forestå diverse korrespondancer til kapitalejere, selskaber og skifteretterne i for-

bindelse med oversendelse af selskaber til tvangsopløsning mv.

Dansk Industri og Danske Advokater har endvidere bemærket, at de foreslåede be-

stemmelser om afvisning af registrering og afregistrering af ledelsesmedlemmer,

der opholder sig ulovligt i Danmark, vil indebære administrative byrder både for

selskaber, anmeldere af selskabsoplysninger til CVR-registret, og Erhvervsstyrelsen.

Side

21/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Industri har herudover anført, at forslaget savner en vurdering af, hvad dets

reelle konsekvenser er, og en vurdering af, om indgrebet er proportionalt.

Erhvervsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk Industri og Danske

Advokater og kan hertil bemærke, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regule-

ring i forbindelse med vurderingen af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

har fundet, at lovforslagets element om, at personer med ulovligt ophold ikke kan

være medlem af ledelsen eller ejer henholdsvis deltager i kapitalselskaber eller virk-

somheder med begrænset ansvar, vurderes at have begrænsede administrative

konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser vil bestå i en pligt

for ledelsen til at sikre, at personen ikke kan udnytte sine forvaltningsmæssige og

økonomiske beføjelser i tilfælde, hvor personen er blevet påbudt af Erhvervsstyrel-

sen at afhænde sine kapital- eller ejerandele, men ikke har gjort dette inden for et

år fra påbuddets meddelelse. De administrative konsekvenser kvantificeres ikke

nærmere. Vurderingen er indsat i lovforslagets pkt. 6.

3.4. Afskæring på skatteområdet

Dansk Arbejdsgiverforening

har bemærket, at foreningen kan tilslutte sig, at en

udlænding, som ikke har lovligt ophold i Danmark, skal have tilbagekaldt sit skatte-

kort. Samtidig bemærker Dansk Arbejdsgiverforening, at det dog fortsat er vigtigt,

at arbejdsgiveren kan svare skat af den optjente løn for en given medarbejder, der

måtte miste sin opholdstilladelse.

Skatteministeriet bemærker, at det fortsat vil være muligt at afregne skat af den

løn, en medarbejder, der opholder sig ulovligt i Danmark, har optjent.

Hvis en udlænding ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige arbejdsgiver

ved forespørgsel i eIndkomst modtage skattekorttypen »intet skattekort«. I så-

danne situationer vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat med 55 pct. uden fra-

drag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.7.2.

Det gælder i øvrigt i alle situationer og i forhold til alle ansatte, hvor en arbejdsgiver

ved forespørgsel i eIndkomst modtage skattekorttypen »intet skattekort«. Det æn-

drer lovforslaget ikke på, ligesom lovforslaget heller ikke ændrer på mulighederne

for at foretage indberetning i en sådan situation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget heller

ikke ændrer på, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke har ret til

at arbejde.

3.5. Den hovedsagelige administration af lovforslagets foreslåede ordninger

3.5.1. Registrering af opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR)

3.5.1.1. Adgangen til oplysninger i CPR

Dataetisk Råd

har bemærket, at lovforslaget differentierer i adgangen til de nye

oplysninger om opholdsstatus fra adgangen til øvrige oplysninger i CPR. Det

Side

22/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

betyder, efter rådets forståelse, at ansatte i alle offentlige myndigheder med CPR-

adgang vil kunne tilgå og modtage oplysninger om udlændinges opholdsstatus,

uanset om disse oplysninger er relevante for myndighedens specifikke sagsbehand-

ling. Dataetisk Råd opfordrer til, at der etableres en generel adgangsbegrænsning

til oplysningerne om opholdsstatus, så det kun er offentlige myndigheder med et

reelt og legitimt behov, som får adgang til oplysningerne.

Dataetisk Råd har desuden bemærket, at en systematisk registrering af opholdssta-

tus i CPR vil kunne skabe en kategorisering mellem borgere, der kan have negativ

betydning for følelsen af værdighed og ligebehandling. Rådet anbefaler, at der re-

degøres for de dataetiske konsekvenser, og at der foretages en konsekvensanalyse.

Kommunernes Landsforening

har bemærket, at det af lovforslaget fremgår, at

myndigheder kan abonnere på en given udlænding i CPR, hvilket rejser spørgsmålet

om, hvilke udlændinge myndighederne skal abonnere på, hvilket kan blive en van-

skelig screening, da der ikke er fastlagt klare kriterier herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Digitaliseringsministeriet bemærker, at

adgangen for offentlige myndigheder til oplysninger i CPR ikke ændres ved lovforsla-

get. Den enkelte myndighed, herunder den enkelte kommune, vil ligesom i dag

skulle foretage en saglig afgrænsning af, hvilke personer myndigheden har brug for

at tilgå eller modtage oplysning om for at kunne løse sine opgaver, f.eks. ved at

abonnere på oplysninger om den pågældende. Såfremt en udlænding modtager et

offentligt tilbud, som en myndighed administrerer, vil det være sagligt at kunne tilgå

oplysninger om den pågældende, hvor lovligt opholdsgrundlag indgår som kriterium

for modtagelsen af det pågældende tilbud.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at kriterierne, som

ligger til grund for de tre kategorier af opholdsstatus, er kendte og objektive, og at

der ved lovforslagets udarbejdelse er foretaget en dataetisk konsekvensanalyse,

hvor der er taget stilling til de dataetiske konsekvenser.

Finans og Leasing

har bemærket, at finansielle selskaber, herunder leasingselska-

ber og forbrugslånsvirksomheder foruden banker, også bør få adgang til oplysnin-

ger om låneansøgers opholdsgrundlag i CPR med henblik på, at disse virksomheder

kan undgå at give lån til udlændinge uden opholdsgrundlag. Finans og Leasing har

herved

henvist til hvidvasklovens krav om ”know-your-customer”, kreditaftalelo-

vens krav om kreditværdighedsvurdering samt kommende krav i hvidvaskforord-

ningens artikel 22 gældende fra 2027. Finans og Leasing bemærker, at der desuden

er behov for at kunne tilgå oplysninger i CPR om civilstand og antal børn til brug for

kreditvurderinger.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at afskære udlæn-

dinge, som ikke har lovligt ophold i Danmark, men som fortsat befinder sig i landet,

fra visse offentlige tilbud. På den baggrund indeholder lovforslaget ikke hjemmel til,

at private virksomheder kan tilgå oplysninger om udlændinges opholdsstatus fra

CPR. Digitaliseringsministeriet finder ikke, at hvidvasklovens krav om ”know-your-

Side

23/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

customer” eller

kravene til kreditværdighedsvurdering i kreditaftaleloven indebæ-

rer, at private finansielle virksomheder

–

for at kunne opfylde krav efter disse regler

–

skal kunne tilgå oplysninger om opholdsstatus i CPR. Digitaliseringsministeriet har

herudover noteret sig, at hvidvaskforordningen først træder i kraft den 10. juli 2027,

og på den baggrund vurderer ministeriet ikke, at der for nuværende er behov for at

forholde sig til, hvilke oplysninger finansielle selskaber som følge af forordningen

måtte have behov for at kunne tilgå.

3.5.1.2. Angivelse af opholdsstatus i CPR

Kommunernes Landsforening

har bemærket, at det i lovforslaget er uklart, om EU-

borgere vil fremgå med ulovligt ophold i CPR, hvis Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration (SIRI) vurderer, at deres opholdsret er bortfaldet. Kom-

munernes Landsforening foreslår, at en udlændings specifikke opholdsgrundlag

kommer til at fremgå af CPR, og ikke blot, som det er i dag, af Udlændinge Informa-

tions Systemet (UIS), og efterspørger i perioden, indtil lovforslaget er implemente-

ret, at kommunerne får flere unikke brugere, såfremt det forventes, at myndighe-

derne i højere grad end i dag foretager opslag i UIS. Landsforeningen har bemærket,

at det er vigtigt, at kommunerne også får del i den udvidede mulighed for at fore-

tage registersamkøring. Kommunernes Landsforening har endvidere efterspurgt, at

der i lovforslaget indsættes et antalsmæssigt bud på, hvor mange udlændinge der

opholder sig ulovligt i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at nordiske statsborgere samt

statsborgere i EU/EØS og Schweiz og deres familiemedlemmer uanset nationalitet,

har en videre ret til arbejde og ophold i Danmark end andre udlændinge. Afskæring

af udlændinge fra offentlige tilbud vil blive administreret i overensstemmelse med

disse rettigheder. Nordiske statsborgere samt statsborgere i EU/EØS og Schweiz og

deres familiemedlemmer uanset nationalitet, vil

–

ligesom for andre grupper af ud-

lændinge

– alene fremgå som værende ”med ulovligt ophold” i CPR,

hvis der fore-

ligger et sikkert grundlag for at konstatere, at de opholder sig i Danmark uden lov-

ligt ophold. Udlændinge- og Integrationsministeriet vil udarbejde en myndigheds-

vejledning til brug for bl.a. myndighedernes administration af de nye regler.

For så vidt angår administrationen indtil CPR-løsningen er implementeret bemær-

kes, at den udvidede adgang til registersamkøring vil indebære, at udlændingemyn-

dighederne vil kunne samkøre oplysninger fra egne registre med f.eks. Indkomstre-

gisteret med henblik på at afskære udlændinge med ulovligt ophold fra at modtage

forsørgelsesydelser. Såfremt udlændingemyndighederne identificerer, at en udlæn-

ding, der opholder sig ulovligt i Danmark, modtager lønindkomst, forsørgelsesydel-

ser eller offentlige tilbud, som udlændingen ikke er berettiget til, vil udlændinge-

myndighederne indgive politianmeldelse eller underrette de relevante myndighe-

der, der vil kunne forfølge afskæringen. Der lægges ikke op til at udvide adgangen

til registersamkøringen for øvrige myndigheder.

Vedrørende forslaget om, at en udlændings specifikke opholdsstatus skal fremgå af

CPR, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke, at opholdsstatus i dag

Side

24/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ikke fremgår direkte af Udlændinge Informations Systemet (UIS), men skal udledes

af de oplysninger om udlændingemyndighedernes afgørelser, som er tilgængelige i

UIS. De relevante myndigheder vil derfor i nogle tilfælde skulle kontakte udlændin-

gemyndighederne med henblik på en afklaring af, hvorvidt en udlænding har lovligt

ophold i Danmark. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering

og Integration anvender derfor i dag løbende ressourcer på at besvare henvendelser

fra bl.a. kommuner om, hvordan afgørelserne, som fremgår af UIS, skal forstås i

forhold til spørgsmålet om opholdsstatus. Det er Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet opfattelse, at der med lovforslaget etableres en ordning, hvor adgangen til

udlændinges opholdsstatus lettes for bl.a. de myndigheder, der skal tage stilling til,

om en udlænding opfylder betingelserne for at modtage offentlige tilbud, når oplys-

ninger om opholdsstatus fremover vil kunne tilgås via CPR. Det vil dog fortsat være

en mulighed at kontakte udlændingemyndighederne ved tvivlstilfælde.

Det er ikke muligt at oplyse et præcist tal på den gruppe udlændinge, der vil være

omfattet af lovforslaget. Dette skyldes, at gruppen af udlændinge uden lovligt op-

hold i Danmark ikke er en konstant gruppe, idet den ændrer sig løbende i takt med,

at udlændinge ind- og udrejser.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at lovforslaget konse-

kvent anvender betegnelsen ”ulovligt ophold”,

men at det af udlændingelovgivnin-

gen har forskellig betydning. Foreningen anbefaler, at begrebet ”ulovligt ophold”

defineres nøje. Det er foreningens opfattelse, at den fortolkning, der er lagt op til

med lovforslaget, er urimelig, da enhver, som ikke har opholdstilladelse i Danmark,

vil opholde sig i Danmark ulovligt. Foreningen spørger, om udlændinge, der ophol-

der sig i Danmark, mens deres sag behandles, opholder sig lovligt i Danmark, og

hvordan udlændinge, der ikke har fået asyl eller en anden form for opholdstilla-

delse, men som (anerkendt) samarbejder om udrejse, skal behandles efter lov-

forslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget indeholder en

gennemgang af de gældende regler for, hvornår udlændinge opholder sig henholds-

vis lovligt eller ulovligt i Danmark. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker videre, at der med lovforslagets

foreslåede ændringer af lov om Det Centrale Personregister vil blive indført oplys-

ninger om udlændinges opholdsstatus i Det Centrale Personregister (herefter CPR).

Dette indebærer, at udlændingemyndighederne vil udstille oplysninger om opholds-

status i CPR.

Efter CPR-løsningen vil udlændinge, der opholder sig i Danmark på baggrund af en

opholdstilladelse eller opholdsret, i CPR blive registreret ”med fast opholdsstatus”.

Udlændinge, for hvem der kan sikres pålidelige registermæssige oplysninger om, at

der ikke

foreligger et opholdsgrundlag, vil i CPR blive registreret ”med ulovligt op-

hold”. Øvrige udlændinge vil i CPR blive registreret ”uden fast opholdsstatus”. Dette

vil eksempelvis kunne omfatte udlændinge, der opholder sig i Danmark på baggrund

Side

25/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

af et kortvarigt ophold, eksempelvis på et visum eller på processuelt ophold. Der

henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.

For så vidt angår udlændinge, der opholder sig i Danmark uden et lovligt ophold,

men som samarbejder med myndighederne om deres udrejse, skal Udlændinge- og

Integrationsministeriet bemærke, at denne gruppe opholder sig ulovligt i Danmark.

Dette gælder allerede i dag, og lovforslaget ændrer ikke herpå.

3.5.3. Forholdet til databeskyttelsesretten

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har bemærket, at lovforslaget udvider

adgangen til registersamkøring markant, og at det rejser væsentlige databeskyttel-

sesmæssige spørgsmål, idet der er risiko for en unødig og uforholdsmæssig behand-

ling af personoplysninger.

Datatilsynet

har bemærket, at registersamkøring i kontroløjemed udgør en indgri-

bende behandling af personoplysninger. Hertil kommer, at registersamkøringen i

det konkrete tilfælde kan have en høj konsekvens for de registreredes rettigheder,

idet der potentielt kan træffes afgørelse om opholdsretlige konsekvenser for de re-

gistrerede, ligesom de registrerede kan afskæres fra at modtage offentlige tilbud.

Datatilsynet har desuden bemærket, at den forslåede registrering af oplysninger

om en udlændings opholdsstatus i CPR efter lovforslagets § 2 kan få særdeles høje

konsekvenser for de registrerede, idet de afskæres fra at modtage offentlige ydel-

ser, i det omfang de registreres i kategorien ”med ulovligt ophold”.

I forlængelse

heraf har Datatilsynet noteret sig, at registersamkøringen og registreringen i CPR

skal ske i overensstemmelse med de registreredes rettigheder og de grundlæg-

gende databeskyttelsesprincipper efter databeskyttelsesforordningen, herunder

princippet om formålsbegrænsning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk.

1, litra b, princippet om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel

5, stk. 1, litra c, og princippet om rigtighed, jf. databeskyttelsesforordningens 5, stk.

1, litra d. Datatilsynet har noteret sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

skal sikre, at de registreredes rettigheder indarbejdes i systemets design og stan-

dardindstillinger fra starten af, samt at der indføres passende kontroller for at ned-

bringe risiciene til et passende niveau, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 25.

Endvidere skal ministeriet forud for behandlingen sikre, at der udarbejdes en kon-

sekvensanalyse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at registersamkøringen og regi-

streringen i CPR skal ske i overensstemmelse med de regler og principper, der følger

af databeskyttelsesforordningen. Udlændingemyndighederne vil i den forbindelse

udføre risikoanalyser med henblik på at sikre, at der kun behandles de oplysninger,

der er nødvendige, og at oplysningerne er rigtige og ajourførte. Hvis det vurderes,

at den foreslåede udvidelse af registersamkøringen og registrering af oplysninger

om en udlændings opholdsstatus i CPR kan få særdeles høje konsekvenser for de

registrerede, vil der forud for behandlingen skulle udarbejdes relevante konsekvens-

analyser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35.

Side

26/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at register-

samkøringen ikke i sig selv vil medføre, at en udlænding afskæres fra f.eks. lønind-

komst, forsørgelsesydelser og øvrige offentlige tilbud eller føre til opholdsretlige

konsekvenser, såsom administrativ udvisning. Registersamkøringen vil alene give

udlændingemyndighederne et større kendskab til potentielle sager og dermed

kunne danne baggrund for efterfølgende undersøgelser af, hvorvidt de pågældende

udlændinge f.eks. uretmæssigt har adgang til offentlige ydelser. I forbindelse med

de efterfølgende undersøgelser vil myndighederne skulle overholde de registreredes

rettigheder og de databeskyttelsesretlige grundprincipper.

I forhold til registreringen af udlændinges opholdsstatus i CPR bemærker Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, at kriterierne, som ligger til grund for de tre kate-

gorier om opholdsstatus, er kendte og objektive, ligesom oplysningerne løbende

skal være korrekte og ajourførte.

Datatilsynet

har noteret sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet konkret har

fundet det nødvendigt og hensigtsmæssigt at afskaffe kravet om forudgående ori-

entering om udlændingemyndighedernes adgang til registersamkøring efter ud-

lændingelovens § 44 a, stk. 10, pkt. 3, og tilsynet har derfor ikke bemærkninger

hertil. Datatilsynet gør dog opmærksom på databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 4, og anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i lovforslagets be-

mærkninger forholder sig til, hvorvidt den foreslåede ændring af udlændingelovens

§ 44 a, stk. 10, vil udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et de-

mokratisk samfund af hensyn til de mål, der følger af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 23, stk. 1.

Datatilsynet har desuden bemærket, at det ikke står klart, om der vil kunne være

tilfælde, hvor oplysningerne er indsamlet hos den registrerede selv

–

f.eks. fordi der

alene behandles oplysninger, som den registrerede selv har afgivet til udlændinge-

myndighederne

–

og hvor det derfor vil være databeskyttelsesforordningens artikel

13, som finder anvendelse.

Datatilsynet har videre bemærket, at der i vurderingen af, hvorvidt oplysningsplig-

ten kan fraviges efter artikel 14, stk. 5, litra b, kan lægges vægt på antallet af regi-

strerede, oplysningernes alder og eventuelle fornødne garantier, der stilles, jf. da-

tabeskyttelsesforordningens præambelbetragtning. Herudover har Datatilsynet

bemærket, at det forhold, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil skulle ind-

hente yderligere oplysninger om den registrerede f.eks. fra andre myndigheder,

ikke i sig selv kan føre til, at iagttagelsen af oplysningspligten vil kræve en uforholds-

mæssig stor indsats.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, det er ministeriets vurdering, at

der ikke er databeskyttelsesretlige hensyn til hinder for at afskaffe kravet om forud-

gående orientering i udlændingelovens § 44 a, stk. 10, 3. pkt., da kravet går videre

end den oplysningspligt, der følger af databeskyttelsesforordningen.

Side

27/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med at registersam-

køre efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, bl.a. er at

sikre, at der kan føres kontrol med, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Dan-

mark, ikke modtager offentlige tilbud, som de ikke er berettiget til. På den baggrund

er det ministeriets vurdering, at registersamkøringen efter den foreslåede ændring

er en nødvendig og forholdsmæssig kontrolforanstaltning, som er nødvendig i et

demokratisk samfund, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra h, jf.

litra c og e, og registersamkøringen vil derfor blive foretaget i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4.

Ministeriet har på baggrund af Datatilsynets høringssvar foretaget de nødvendige

ændringer, så dette er afspejlet i lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker til Datatilsynet bemærkning om,

hvorvidt databeskyttelsesforordningens artikel 13 også vil kunne finde anvendelse,

at de oplysninger, som Udlændingestyrelsen vil samkøre med øvrige myndigheders

registre, vil være oplysninger, som er indsamlet på baggrund af et datatrak fra

Hjemrejsestyrelsen. Der vil således ikke være indsamlet oplysninger fra den registre-

rede selv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig, at Datatilsynet har bemær-

ket, at der vil skulle foretages en konkret vurdering i forhold til, om oplysningsplig-

ten kan undlades efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, og

at det forhold, at der vil skulle indhentes yderligere oplysninger om den registrerede

f.eks. fra andre myndigheder, ikke i sig selv kan føre til, at iagttagelsen af oplys-

ningspligten vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats.

4. Lovforslagets økonomi

Kommunernes Landsforening

har bemærket, at det fremgår af lovforslaget, at mi-

nisteriet forventer, at de økonomiske konsekvenser skal forhandles med Landsfor-

eningen. Landsforeningen bemærker i den sammenhæng, at regelændringer efter

gældende praksis skal forhandles mellem det regeludstedende ministerium og

Landsforeningen, før lovforslaget fremsættes jf. DUT-vejledningen kapitel 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er en vigtig prioritet for

regeringen, at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, afskæres fra både

retmæssige og uretmæssige adgange til det danske velfærdssystem, og at dette bør

ske snarest muligt. Det har derfor ikke været muligt at indlede forhandlingerne før

fremsættelse af lovforslaget, hvilket ellers er normal praksis. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet bemærker, at i dette særlige tilfælde må drøftelsen undtagel-

sesvist finde sted efterfølgende, jf. DUT-vejledningens kapitel 3.

5. Forslag om afskæring af udlændinge uden lovligt ophold fra yderligere regule-

ring m.v.

Side

28/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Patienterstatningen

har bemærket, at lovforslaget ikke tager stilling til, om retten

til erstatning for skader i sundhedsvæsenet efter patienterstatningsordningen er en

rettighed, der bør gælde for udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at det falder uden for formålet med

dette lovforslag at ændre i reglerne for patienterstatningsordningen.

Privatperson Peter Jensen

har anbefalet, at det afdækkes nærmere, om lovforsla-

get også bør afskære udlændinge uden lovligt ophold fra anden lovgivning. Det fo-

reslås i den forbindelse, at det afdækkes, om lovforslaget tillige bør omfatte ydel-

ser/udlån af materialer efter lov om biblioteksvirksomhed (biblioteksloven), ydelser

efter serviceloven, ydelser og lån efter boligstøtteloven, udlejning, anvisning, valg-

barhed og opnotering som boligsøgende på venteliste efter almenboligloven, kom-

munal anvisning til lejligheder i private udlejningsejendomme efter lov om boligfor-

hold, kommunal anvisning af erstatningsbolig efter lov om byfornyelse og udvikling

af byer (byfornyelsesloven), udlejning til uddannelsessøgende efter lov om støt-

tende private ungdomsboliger, erhvervelse af adkomst på fast ejendom eller et

pant til brugelighed efter lov om erhvervelse af fast ejendom, valgret og valgbarhed

til menighedsråd efter lov om valg til menighedsråd.

Udlændingenævnet

har anbefales, at det overvejes, om der bør indføres nærmere

regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration kan orientere uddannelsesinstitutioner om styrelsernes afgørelser.

Dette kan skabe et bedre grundlag for uddannelsesinstitutionernes administration

af de nye regler om afskæring. Der findes allerede i dag i udlændingelovens § 44 a,

stk. 12-13, en lignende ordning om orientering af arbejdsgivere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig forslagene.

Da en evt. indførelse af de anbefalede ændringer i lovforslaget kræver et nærmere

analysearbejde, er ændringerne ikke medtaget i lovforslaget.

6. Ændringer foretaget i lovforslaget siden offentlig høring

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det

fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Der er i lovforslagets §§ 4-7 tilføjet 1. pkt. til de foreslåede bestemmelser, hvor-

efter ansøgere eller studerende, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan

optages eller være indskrevet på en uddannelse udbudt efter denne lov.

•

Der er i lovforslagets § 8 tilføjet et stk. 2 om, at hvis institutionen bliver bekendt

med, at en studerende opholder sig ulovligt i Danmark, skal institutionen straks

udskrive den studerende.

•

Der er i lovforslagets § 12, nr. 1, tilføjet en bestemmelse om udskrivning af

personer med ulovligt ophold i Danmark fra arbejdsmarkedsuddannelser.

•

Der er i lovforslagets § 16, nr. 5, tilføjet en undtagelse for børsnoterede selska-

ber, således at personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke er omfattet

af forbuddet mod at erhverve kapitalandele i børsnoterede selskaber.

Side

29/30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Der er foretaget justeringer i lovforslagets pkt. 3.2, så det tydeligt fremgår, at

der er tale om afskæring af adgangen til bl.a. ungdoms- og videregående ud-

dannelser for unge under 18 år.

Der er i lovforslagets pkt. 3.2 indsat oplysninger om muligheden for at få udsat

en udrejsefrist i medfør af udlændingelovens § 33, stk. 4.

Det er i bemærkningerne til lovforslagets §§ 4-7 præciseret, i hvilke situationer

en uddannelsesinstitution skal udskrive en studerende, der opholder sig ulov-

ligt i Danmark, indtil CPR-løsningen er etableret. Det er præciseret, at det f.eks.

kan dreje sig om situationer, hvor institutionen får videregivet oplysninger om

ulovligt ophold fra f.eks. ansøgeren eller den studerende selv.

Det er i bemærkningerne til § 8 præciseret, at indtil CPR-løsningen er imple-

menteret, foretager det enkelte uddannelsessted ikke på anden vis kontrol af,

hvorvidt ansøgere og studerende opholder sig ulovligt i Danmark.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-

ter.

Side

30/30