L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2025-26
L 5 Bilag 1
Offentligt

Advokatradet

ADVOKAT

,,‘

SAM FUNDET

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 16. september 2025

SAGSNR.: 2025

Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected]; iahbuirn.dk og [email protected]

2471

10 NR.: 1132523

Høringssvar vedr, udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre love

(j.nr. 2025-4887).

Ved e-mail af 18. august 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet

anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte.

Advokatrådet har følgende bemærkninger, navnlig til § 16-18:

§ 16-18 lægger op til ganske vidtgående indgreb over for personer uden lovligt

ophold, idet disse udelukkes fra en bred vifte af rettigheder i erhvervslivet. Vi

anerkender ønsket om at forhindre misbrug af erhvervsformalia fra personer, der

ikke lovligt må opholde sig i landet. Ikke desto mindre finder vi, at der foreligger

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som behandles særskilt nedenfor.

Afhændelse af kapitalandele

Forslaget i lovforslagets § 16, nr. 5, indebærer, at en kapitalejer kan pålægges at

affiænde sine ejerandele, hvilket i realiteten kan sidestilles med en form for

ekspropriativt indgreb. Selvom staten ikke selv overtager ejerandelene, tvinges

ejeren til at skille sig af med sin ejendom med konsekvens om at miste alle

tilknyttede rettigheder.

Ekspropriation forudsætter normalt, at indgrebet sker af hensyn til almenvellet,

og at der ydes fuld kompensation, jf. grundlovens § 73. I det aktuelle forslag må

det overvejes, om hensynet til almenvellet er tilstrækkeligt begrundet, og om

indgrebet er proportionalt. Lovudkastet indeholder ingen kompensationsordning

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatradet

,EGRIr

ADVOKAT

SAI\4 FUN

DET

for den pågældende ejer. Hvis en person tvinges til at sælge sine kapitalandele

inden for et år, kan vedkommende blive nødt til at sælge til en lav pris presset

af tidsfristen eller måske slet ikke finde en køber, hvilket især kan være en

udfordring i mindre anpartsselskaber. Dette berører ejendomsrettens kerne, da

ejernes fratages ejeren al råden og nytte af sin ejendom uden nogen form for

erstatning eller kompensation. Efter Advokatrådets opfattelse bør det overvejes

om dette går videre end, hvad der er nødvendigt, hvorfor bestemmelsens ordlyd

efter vores opfattelse bør genovervejes.

—

Afvisning og afregistrering af ledelsesmedlemmer

Lovforslagets § 16, nr. 6, foreslår indsat et nyt stk. 4 i selskabsiovens § 112,

hvorefter personer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke kan registreres som

medlemmer af et kapitalselskabs ledelse. Ændringen suppleres af § 16, nr. 3, der

indsætter et nyt stk. 2 i selskabsiovens § 23 f. Efter denne bestemmelse skal

Erhvervsstyrelsen afvise at registrere eller afregistrere en person som

ledelsesmedlem, hvis vedkommende enten opholder sig ulovligt ved

registreringstidspunktet eller senere mister sit lovlige ophold. Tilsvarende regler

foreslås indført i erhvervsvirksomhedsloven og i lov om erhvervsdrivende fonde.

—

Disse bestemmelser indebærer, at adgang til at indgå i selskabs- og fondsledelser

ikke længere kun afhænger af de traditionelle selskabsretlige kriterier, men af en

udlændingeretlig status. Efter gældende ret er adgangen til at være

ledelsesmedlem kun begrænset i få tilfælde, navnlig konkurskarantæne eller

frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i Danmark eller et andet

EU/EØS-land, jf. Selskabsiovens § 112. Det nye forslag udvider således

udelukkelseskriterierne og baserer dem ikke på hensyn til selskabets drift eller

kreditorbeskyttelse, men alene på opholdsstatus i Danmark.

Det kan anses som uproportionalt, at en person, som ellers er fuldt valgbar for

ledelsen i et selskab, kan udelukkes eller afregistreres alene på grundlag af

opholdsstatus, idet kriterier som bopæl, nationalitet eller opholdstilladelse

traditionelt er uden betydning for valgbarheden til ledelsesposter, hvorfor

bestemmelsen ikke varetager et selskabsretligt egnethedskrav.

Indgrebet rammer ikke blot den enkelte, men også kapitalejerne, der mister

retten til frit at sammensætte deres ledelse.

www.advokatsamfundet.dk• postkasseadvokatsamfundet.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-ç G Ri

Advokatradet

ADVOKAT

SAMFUNDET

Sammenfattende kan det overvejes, om bestemmelserne om ledelsesmedlemmer

i Lovforslagets § 16, nr. 6 og § 16, nr. 3 samt de tilsvarende bestemmelser i

erhvervsvirksomhedsloven og fondsioven er uproportionale. De udgør et brud

med selskabsrettens systematik, og de griber ind i både den enkeltes rettigheder

og selskabernes frihed til at sammensætte deres ledelse uden at der er påvist et

sagligt behov ud fra et selskabsretligt egnethedskrav.

—

Tvangsopløsning

Lovforslagets § 16, nr. 8, indebærer, at et selskab kan sendes til tvangsopløsning,

hvis en kapitalejer, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke har efterkommet et

påbud om at afhænde sine kapitalandele inden for en periode på to år.

Bestemmelsen medfører, at sanktionen ikke alene rammer den pågældende

kapitalejer, men hele selskabet som juridisk enhed.

Denne sanktionsform er efter vores opfattelse yderst vidtgående og helt

uproportionalt. En tvangsopløsning griber ind i samtlige ejeres rettigheder og

ikke kun hos kapitalejere, der ønskes sanktioneret og dermed hos kapitalejere,

der intet ulovligt har foretaget sig. Hertil kommer de betydelige konsekvenser for

—

kreditorer, medarbejdere, forretningspartnere og eventuelle

minoritetsaktionærer, der risikerer at lide tab som følge af én persons manglende

efterlevelse af et påbud.

Bestemmelsen bryder således efter Advokatrådets opfattelse med

proportionalitetsprincippet. Der anvendes et således et meget vidtgående

retsmiddel, der kan få uforholdsmæssigt vidtrækkende følger for en bred kreds af

tredj eparter.

Det er desuden betænkeligt, at en tvangsopløsning i dette tilfælde ikke knytter

sig til klassiske selskabsretlige hensyn som insolvens, kapitaltab eller grov

misligholdelse af selskabspligter. Det markerer et brud med selskabsrettens

systematik og indfører et sanktionsniveau, der ikke står i naturlig sammenhæng

med selskabsreguleringens formål.

På denne baggrund vurderer Advokatrådet at tvangsopløsning som foreslået i §

16, nr. 8, er et uproportionalt og retssikkerhedsmæssigt problematisk indgreb,

der bør udgå af lovforslaget.

Selskabsretten som sanktionsmiddel

www.advokatsamfundet.dk [email protected]

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatradet

ADVOKAT

0j.i SAMFUNDET

Som kort nævnt ovenfor, vurderer Advokatrådet, at det kan udgøre et principielt

problem at anvende selskabsretten som redskab til at fremme

udlændirigepolitiske mål. Selskabsretten er udviklet med det formål at regulere

forholdet mellem selskaber, ejere, kreditorer og øvrige interessenter ikke som

sanktionsinstrument i forhold til andre retsområder.

—

Den indebærer en risiko for at undergrave selskabsrettens systematik samt skabe

retlig og kommerciel usikkerhed for erhvervslivet.

Sammenfatning

Advokatrådet anbefaler derfor, at lovforslagets § 16-18 genovervejes ud fra en

proportionalitets og retssikkerheds vurdering.

Særligt den forslåede mulighed for tvangsopløsning i lovforslagets § 16, nr. 8, er

efter Advokatrådets vurdering retssikkerhedsmæssigt problematisk og bør udgå

af lovforslaget. Denne sanktion kan få meget vidtrækkende konsekvenser, idet

den ikke alene rammer den pågældende kapitalejer, men også selskabet og dets

øvrige ejere, kreditorer, medarbejdere og forretningspartnere.

Advokatrådet står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og uddybning af

vores synspunkter. Det er vores håb, at lovgivningsprocessen vil medføre de

nødvendige justeringer, så de legitime hensyn til at håndhæve

udlændingereglerne kan ske uden at gå på kompromis med fundamentale

retssikkerhedsprincipper.

Med veIi

/1/

lflsen

Andr’ew Hjtiler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk•

postkasseadvokatsamfundet.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Maria Rask Hetoft Larsen ([email protected])

Bo Sandberg ([email protected])

SV: Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige

andre love.

Sendt: 19-08-2025 08:53

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet!

Aktive Ejere har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Bo Sandberg

Cheføkonom

AKTIVE EJERE

Løngangstræde 20 4. sal

1468 København K Danmark

E-ma

i I: hsa@akthejeiedk

+45 28 50 38 19

—

Fra: Merethe Bjerager <mebuim.dk>

Sendt: 18. august 2025 16:16

Til: samfund@advokatsamfunetd k; an tcarnnesty.dk; info@astiietdk;

styregru ppen@ besteforaeldreforastLdk; Børnerådet <bid@ixddk>; bv@ bornsvilkar.dk; into@cfurnetdk;

[email protected]; dh@dhdk;

drf@trave[asscdk;

çia@çia.dk; Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>;

drc@drcngo;

Danske Advokater <mail@danskeadvokateLdk>;

[email protected]; dh handicap.dk; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; eiibevieuhevdk;

[email protected]; hj @katcilsLdk; [email protected]; dkr@dkrdk; dnir@sirLdk;

di@dLdk; infocUgnitydk;

[email protected]; Flygtningenævnet <[email protected]>; kontor@Ifddk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; HK Service <[email protected]>; [email protected];

mrtennnyidk; Qdeqiisyddk; p

ningEndk; i@rnandghtsdk;

[email protected][k; Kommunernes Landsforening <KL@KLDK>; knud@vflbdk; [email protected];

[email protected];

mkhaLpaakeadoption.dk; foieningen@adoptiondk;

[email protected];

[email protected]; [email protected];

govsec@xionoqg1;

[email protected]; pIumsIondpIumsfond.dk;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; post@oestrelandsretdk;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Justitsministeriet <jrncjmcik>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; aeldresagen@aeldresagendk;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; aciacdk; Aktiveejere <[email protected]>; Ankestyrelsen <ast@astdk>;

aeae.diç; a@aarc1id1ç; ATP <[email protected]>; piesse@atpdk; [email protected]; b bec.dk;

[email protected];

kontakt@biqdk; [email protected]; [email protected]; Danske Læskedrik Fabrikanter (info)

<[email protected]>; [email protected];

[email protected];

[email protected]; [email protected];

infocmputerhare,dk; cbs@chsdk; Danmarks Evalueringsinstitut <[email protected]>; dif@difdk; [email protected];

[email protected]; infopiLvateskokrdk;

[email protected]; dst@dstdk; Danmarks

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Anke styrelsen

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

2025-

Det centrale Personregister og forskellige andre love

—

20. august 2025

J.nr. 25-85088

4887.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

astast.dk

sikke rma I @a st. d k

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid

reception:

man-tors kl. 9.00-15.00

fre kl. 9.00-13.00

Åbningstid

ons lukket

tors-fre kl. 9.00-15.00

telefon:

man-tirs kl. 9.00-15.00

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

atp=

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: Simone Hein Lagstrøm

Vedr. j.nr. 2025-4887

15. september 2025

ATP’s høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale

Personregister og forskellige andre love (Afskæring af

udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra

offentlige tilbud m.v.)

ATP takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående høring. ATP’s

besvarelse adresserer henholdsvis ændringer i CPR’s udstilling af oplysninger om

udlændinges opholdsgrundlag og det vi oplever som en uklarhed omkring

Erhvervsstyrelsens evt. sletning af virksomheder.

Opholdsgrundlag og lovforslagets implementering

ATP bemærker, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus er en nødvendig

oplysning i relation til en lang række af de ydelser og ordninger, som ATP administrerer,

ikke mindst på Udbetaling Danmarks område. Den foreslåede lovændring vedrørende

lov om Det Centrale Personregister vil gøre det lettere for ATP at tilgå og anvende

oplysningerne i administrativt øjemed.

Med variation mellem ordningerne vil der skulle ske tilpasninger, som understøtter

anvendelsen af data i eksisterende sagsforløb. Det vil i flere tilfælde forudsætte

supplerende systemudvikling, der understøtter eksisterende automatiserede

sagsbehandlingsforløb, mens tilpasningen på andre områder vil være afgrænset til

instrukstilpasninger med henblik på, at datakilden kan finde anvendelse ved brug af

manuelle opslag.

Det er ATP’s generelle forventning, at tilpasninger og konsekvensrettelser, der

gennemføres med lovforslaget, sker under hensyntagen til eksisterende rammer og

praksis. På fx området for studiegæld vil det illustrativt indebære, at krav på

tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, der opstår på baggrund af den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets

3, nr. 2, oprettes med samme kravstype, stamdata mv.,

som øvrige krav på tilbagebetaling at uddannelsesstøtte.

De administrative økonomiske konsekvenser afledt at lovforslagets implementering

vurderes at være op til 3-7 mio. kr. for ATP som helhed. Skønnet vil skulle kvalificeres

for de enkelte berørte ordninger, når der foreligger en endelig model for håndteringen

og den tekniske løsning i CPR. Det bemærkes, at ATP og ordninger herunder arbejder

på omkostningsdækket basis.

ATP

Kongens Vænge 8,

3400 HHlerød

Tlf.: 70 1112 13

Fax: 48 20 48 02

www.atp.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag-Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

atp=

Sletning af virksomheder

ATP og de af ATP administrerede ordninger1 benytter i stor stil oplysninger om

virksomheder fra CVR og Skattestyrelsen som led i administrationen.

ATP bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at virksomheder vil kunne blive slettet fra

Erhvervsstyrelsens register. Bla.:

i forlængelse af lovforslaget vil blive foretaget relevante ændringer i bekendtgørelse

nr. 1243 af 29. august 2022 om Det Centrale Virksomhedsregister som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1287 af 9. november 2023 og bekendtgørelse nr. 988 af 30. juni

2025 (herefter CVR-bekendtgørelsen) med henblik på, at Erhvervsstyrelsen vil kunne

slette PMV’er i CVR, hvis den person, der er fuldt ansvarlig for virksomheden, opholder

sig ulovligt i Danmark.”

“For interessentskaber og kommanditselskaber der registreres i henhold til

erhvervsvirksomhedsloven, vil virksomheden kunne blive slettet fra Erhvetvsstyrelsens

ATP bemærker dog, at det af Erhvervsstyrelsens hjemmeside om Sletning og

genregistrering af lIS og KIS I erhvervsstyrelsen.dk fremgår:

En “sletning” betyder ikke, at virksomheden ikke længere vil fremgå af CVR, men blot

at virksomheden skifter status.

ATP er derfor i tvivl om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen reelt har til

hensigt at slette virksomhedsdata. For god ordens skyld sender ATP derfor dette

høringssvar for at være sikker på, at Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen ikke reelt

sletter virksomhedsdata fra CVR, men at “sletning”, som det fremgår af lovforslaget,

også blot betyder, at virksomheden skifter status.

I tilfælde af det sidste vil ATP gerne gøre opmærksom på, at hvis Erhvervsstyrelsen

eller Skattestyrelsen planlægger at ændre i de data, de har om virksomhederne eller

disses medarbejdere, fx hvis styrelserne opretter en ny status som “slettet”, vil det få

betydning for de systemtilslutninger, som ATP og administrerede ordninger har med

styrelserne, og endvidere skal ATP ændre virksomhedsdata i egne systemer. ATP

anmoder om så tidligt som muligt at blive inddraget i evt, kommende ændringer.

ATP vil gerne gøre opmærksom på, at hvis Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen reelt

sletter i deres registre, vil det kunne have væsentlige konsekvenser for ATP’s

administration. Det vil bla. betyde, at ATP ikke vil have mulighed for at tilgå

ejeroplysninger om virksomheder, og således ikke kunne inddrive udeståender via

Danmark, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Lønmodtagernes

Garantifond, Barsel.dk, FerieKonto, Lønmodtagernes Feriemidler og Arbejdsmarkedets

Fond for Udstationerede.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

atp=

fogedretterne eller overdrage krav til Gældsstyrelsen.

ATP har ikke udarbejdet et økonomisk estimat på, hvad en reel sletning af

virksomhedsdata fra Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen vil kunne medføre, men

forbeholder sig ret til at frembringe det på et senere tidspunkt.

Giver de afgivne bemærkninger anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at

kontakte chefkonsulent Elers Christian Boesen, ecbatp.dk.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel: Fwd: J.nr. 2025 4887

Sendt: 12-09-2025 23:10

Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Ete Forchhammer ([email protected])

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-maiI er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

UNDSKYLD! Jeg havde ikke fået sat komma mellem @dresseme i første omgang

Start

på videresendt besked:

Fra: Ete

Forchhammer

Emne: J.nr. 2025 4887

Dato: 12. september 2025 kl. 23.02.51 CEST

Til: uirn@uimdk,

[email protected]

Hedehusene d. 12/9 2025

Bedsteforældre for Asyl

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ang. j.nr. 2fl25-4887

Høringssvar på lovudkast om ændring af udlændingeloven, lov

Det Centrale Personregister rn.rn.

(Afskæring af udlændinge som opholder sig ulovligt i Danmark,

fra offentlige tilbud).

“Regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og konsekvent

udlændingepolitik.” Således indledes Lovudkastets

Bemærkninger.

Det

må

antages at sigtet med lovforslaget, som nævnt bl.a. i

høringsbrevet, er en “afskæring af udlændinge som opholder sig

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud”, samt andre

indskrænkninger i disse personers levevilkår i dette land.

I Bedsteforældre for Asyl er vi optaget af ansvarligheden

som

nævnt i ovenstående indledning OG afoverholdelsen af de

konventioner, Danmark har underskrevet.

Straks melder et par spørgsmål sig.

Først: Hvilke udlændinge opholder sig ulovligt i DK?

Det gør visse arbejdstagere som nævnes i lovudkastet, men

som ikke falder ind under Bedsteforældre for Asyl’s

interessesfære.

Det gør derimod de flygtninge og asylansøgere hvis flugt kun

har kunnet lade sig gøre med falske papirer. I Danmark

IKKE

internationalt kriminaliseres disse mennesker, skønt dette

vilkår for flugt er almindeligt kendt og derfor ikke burde give

anledning til nogen

form

for kriminalisering sådan som

Udlændingeloven

59,

1) anviser det. At dette sker, finder vii

Bedsteforældre for Asyl i strid med Flygtningekonventionens

Artikel3l, 1.

—

Endelig er der en pæn stor gruppe udlændinge-der-opholder-

sig-ulovligt-i-Danmark, nemlig de afviste asylansøgere, der

viser sig at være fejlagtigt afvist. At fratage disse personer deres

bevægelsesfrihed og dertil deres mulighed for uddannelse i

ventetiden mens deres asylsag genbehandles, er at føje spot til

skade, foruden at det er tvivlsomt, om det også er lovligt i

henhold til Verdenserklæringen

Menneskerettigheder Artikel

25,

i og Artikel 26, i

Desuden

må

i denne sammenhæng Højesterets dorn om netop

det vilkår for flugt dette at flygte med falske papirer, men hvor

flygtningen straks ved ankomsten fortæller om falskneriet den

dom

må

ikke glemmes.

—

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hojesteretsdomrnen blev afsagt d. 17. 6. 2025. Flygtningen blev

frikendt.

Næste spørgsmål der melder sig, drejer sig om “offentlige

tilbud” dvs, foruden tilbud/muligheder, relevante for

bevægelsesfriheden, også tilbud om uddannelse samt

sundhedstilbud.

—

Ifølge Ordbog over det Danske Sprog betyder “offentlig” bl.a.

“som vedrører, tilkommer alle”. Men når dette lovudkast

omtaler “offentlige tilbud”, erstattes betydningen af “alle” med

betydningen “nogle” hvilket efter Bedsteforældre for Asyl’s

bedste overbevisning er i strid med Verdenserklæringen om

Menneskerettigheder, fx dens Artikel 1.

—

I Bedsteforældre for Asyl er vi desværre nødt til at konstatere, at

dette lovudkast på fundamental vis er i strid med konventioner,

Danmark har underskrevet. Når ministeriet hævder at dette ikke

er tilfældet, sker det efter at have “klippet tæer og skåret hæle”

på konventionerne, hvilket Bedsteforældre for Asyl ikke kan

bifalde.

Venlig hilsen

Ete Forchhammer på vegne af bevægelsen Bedsteforældre for

Asyl

—

Kongelysvej 37

2640 Hedehusene

Asyl

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams [email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Merethe Bjerager ([email protected])

Børne- og Kulturchefforeningen ([email protected])

til j.nr. 2025-4887 SV: Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale

Personregister og forskellige andre love.

Sendt:

19-08-2025 10:01

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Udlændinge- og Integrationsministeriet

Børne- og Kulturchefforeningen takker for invitationen til at komme med høringssvar. Vi har ingen kommentarer til dette

udkast.

Vh Maria

Maria Kangas Christensen

Foreningssekretær

Chefkonsulent

Børne- og Kulturchefforeningen

41 75 06 60 I Asylgade 30 I 7700 Thisted I hkdleferdk

Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt: 18. august 2025 16:16

Til: [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Børnerådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; [email protected]; Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Flygtningenævnet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; HK Service <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; plumsfondplumsfond.dk;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Justitsministeriet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; ATP <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Læskedrik Fabrikanter (info)

<[email protected]>; Maria Kangas Christensen <[email protected]>; [email protected];

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge-

I ntegrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

BØRNE

15.09.2024

i.nr. 3.5.10/amc

Unge uden lovligt ophold skal beskyttes som de mindreårige, de

er.

Høring over udkast tilforslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister

og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige

tilbud m.v.)

Forslaget medfører, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, fordi de ikke har

opholdstilladelse eller har fået frataget deres opholdstilladelse, bliver afskåret fra visse offentlige tilbud.

Forslaget påvirker mindreårige i forhold til deres adgang til og fortsættelse på en ungdomsuddannelse.

Det er uklart, hvorvidt forslaget ændrer på forholdene for børn uden lovligt ophold, hvad angår

sundhedsydelser.

Børnerådet fremhæver følgende:

•

Danmark er forpligtet til at fremme og beskytte alle børns rettigheder i medfør af

Børnekonventionen, når de opholder sig i Danmark, uagtet opholdsgrundlag

Barnets bedste bør altid veje tungest i beslutninger, der vedrører børn

Danmark er forpligtet til at “gøre højere uddannelse opnåelig for alle inden for rammerne af

deres evner” jævnfør Børnekonventionen artikel 28

Børn har ret til at opnå højest opnåelige sundhedstilstand jævnfør Børnekonventionens artikel 24

Børn skal ikke lide under, at deres forældre ikke kan eller vil forlade landet

Børnerådet anbefaler derfor, at mindreårige helt undtages fra forslaget.

Børn har ret til at opnå højest opnåelige sundhedstilstand.

Børnerådet noterer sig ordlyden i bemærkningerne side 69 om, at børn uden lovligt ophold har samme

adgang til sundhedsydelser som andre børn. Børnerådet forstår det sådan, at ministeriet tilslutter sig, at

forslaget ikke får betydning for mindreåriges adgang til behandling, når de oplever sygdom. Der kan dog

ud fra formuleringerne opstå tvivl om, hvorvidt de pågældende børn er fuldt omfattet. Vi vil derfor på det

kraftigste anbefale, at det præciseres, at Danmark har en forpligtelse til at sikre, at mindreårige har fuld

adgang til sundhedsydelser, herunder tandlægebehandling, på lige fod med andre børn i Danmark, så der

ikke kan opstå tvivl om, at børnene er omfattet af samme adgang som alle andre børn.

Uddannelse skal også være for mindreårige uden lovligt ophold

Forslaget medfører både en afskæring af adgangen til uddannelserne, og at der skal ske straks

udskrivning fra ungdomsuddannelsen. Børnerådet forholder sig meget kritisk til en begrænsning i

indskrivning/adgang til ungdomsuddannelser, da en afskæring af en mindreårig fra fællesskabet på den

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

made, som udgangspunkt ikke er til barnets bedste. Ungdomsuddannelserne er en vagtig del af

BØRNE

mindreåriges dannelse og udvikling, og vi stiller derfor spørgsmålstegn ved, om det er en

uproportionel afskæring af adgang, ministeriet foreslår. Det er fastslået i Børnekonventionens

artikel 3, at i alle afgørelser skal barnets bedste komme i første række. Ofte vil det ikke være til barnets

bedste, at det ikke længere kan deltage i det fællesskab, som en ungdomsuddannelse danner rammen

om. Det vil slet ikke være tilfældet, hvis barnet er en del af en familie, der hverken kan eller vil udrejse, og

hvor barnet på den måde kommer til at lide uforskyldt. Forholdene for en mindreårig skal ikke forværres

yderligere på den måde. BØrnerådet anbefaler derfor, at forslaget ikke gennemføres.

Straksudskrivning er skøn under regel og vægter ikke barnets bedste

Børnerådet mener ikke, uddannelsesstedet kan udskrive den unge under 18 år så hurtigt, som det er

angivet i forslaget: “Institutionen skal straks iværksætte en udskrivnirig af den pågældende elev eller

lærling fra undervisningen. Det forudsættes således, at institutionen iværksætter processen med

udskrivning samme dag eller senest første hverdag efter den er blevet bekendt med forholdet”. Hensynet

til barnets bedste skal indgå i en eventuel vurdering. Man kan forestille sig, at det at blive frataget sin

opholdstilladelse og at skulle forlade uddannelsesinstitutionen og det fællesskab, som er opbygget der, så

brat, vil opleves meget voldsomt for en mindreårig. Hvad forestiller ministeriet sig, at

uddannelsesinsitutionen skal gøre, hvis den mindreårige er i chok og for eksempel ikke vil forlade stedet?

Processen omkring udskrivning bør derimod ske i overenstemmelse med de forvaltningretlige regler som

proportionalitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning, og med behørigt hensyn til barnets bedste.

En straksudskrivning er hverken til barnets bedste, proportionelt i forhold til, hvad der søges opnået eller

i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.

Derudover vedrører dommen Ponomaryovi mod Bulgarien, som omtales i bemærkningerne, ikke

udskrivning, men udelukkende adgangen til uddannelse. En udskrivning er en langt mere vidtgående

konsekvens end en begrænsning af adgang, da man fratager en allerede opnået ydelse. Mindreårige, der

allerede er optaget på en ungdomsuddannelse, har en berettiget forventing om at kunne fortsætte denne

uddannelse. Når man fratager de studerende denne ydelse, skal man som minimum foretage et skøn

fremfor generelt at afskære den studerende fra uddannelsen. Det bekræftes af dommen Altinay mod

Tyrkiet1.

Børnerådet anbefaler, at udskrivning også slettes helt af forslaget, da det hverken er til mindreåriges

bedste at udskrive den mindreårige fra uddannelsen, eller fordi den omtalte dom ikke bekræfter

muligheden for at udskrive en studerende fra en ungdomsuddannelse.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Sagsnummer 37222/04, præmis 60.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Børnesagens

Fællesråd

Bygmestervej 10. 3.

ty,

2400 København NV. Tlf. 2462 62 29. CVR-nr. 23 19 0419. www.børnesagen.dk

12. september 2025

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

lov om Det Centrale Person register og forskellige andre love (Afskæring af

udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud

m.v.)

Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag om

ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

(Afskæring at udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud mv..).

I dette høringssvar vil vi fremhæve de konsekvenser, lovforslaget kan få for børn og unge, når

enten en at deres forældre påvirkes af de afskæringer, som lovændringerne vil medføre, eller

de tilfælde hvor en ung under 18 år selv påvirkes.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget har som erklæretformål atforhindre udlændinge uden lovligtophold i attage del

i det danske samfund og modtage offentlige tilbud. Set fra et børne- og ungeperspektiv efter

lader det dog væsentlige udfordringer. Børnene bevarer formelt visse rettigheder eksempel

vis retten til grundskolegang men deres opvækstvilkår påvirkes markant, når forældrene at-

skæres fra uddannelse, sundhed, forsørgelsesgrundlag og deltagelse i samfundslivet.

—

Lovgivningen synes at bero på en forståelse at, at ulovligt ophold oftest fører til hurtig udrejse

at landet. Men faktum er, at familierne med børn i flere tilfælde har længerevarende ophold i

landet, når udsendelse ikke er muligt. Lovforslagets begrænsninger vil derfor føre til kraftigt

forringede vilkår og muligheder for en sund og udviklende opvækst for børnene og de unge i

både kortere og længere perioder og i værste fald hele opvæksten.

En undersøgelse fra DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur) viser, at børn med forældre med

flygtningebaggrund eller traumatiserede forældre har betydeligt højere sandsynlighed for at

leve med risikofaktorer som langtidsfattigdom, forældres psykiske sygdom og ophobede be

lastninger. Derudover har Røde Kors dokumenteret, at børn, der bor på udrejsecentre, har

dobbelt så høj risiko for psykiske lidelser som andre nyankomne flygtningebørn. Mange udvi

ser symptomer på PTSD, mareridt, søvnproblemer og stagnerende udvikling.

Med udgangspunkt i ovenstående finder vi, at de berørte børn og unge udgør en særlig sårbar

gruppe med behov for stabilitet, omsorg og adgang til institutionel støtte. Med de foreslåede

begrænsninger, øges risikoen for, at børnene og de unge påvirkes yderligere negativt i deres

trivsel og udvikling.

Konkrete bemærkninger

I det følgende oplistes konkrete emner, som går på tværs af de berørte bestemmelser, som

giver anledning til bemærkninger.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

(

Børnesagens

Fællesråd

Bygmestervej

10, 3.

ty,

2400 København NV. Tlf. 24 62 62 29. CVR-nr. 23 19 0419. www.børnesagen.dk

Adgang til uddannelse

Lovforslaget afskærer unge uden lovligt ophold fra adgang til ungdomsuddannelser, erhvervs

uddannelser, FGU, AVU og voksenuddannelse. Institutioner pålægges at udskrive elever og

kursister, hvis ulovligt ophold konstateres.

Selvom grundskolen formelt bevares, indebærer det en alvorlig begrænsning af unges mulig

heder for udvikling gennem uddannelse og fremtidig selvforsørgelse. For unge i familier med

ulovligt ophold kan det skabe oplevelsen af at stå uden fremtidsperspektiv, hvilket risikerer at

skade deres trivsel kraftigt.

Statens uddannelsesstøtte (SU)

Lovforslaget medfører, at unge uden lovligt ophold mister retten til SU fra den måned, hvor

opholdet bliver ulovligt. Det vil påvirke unge, som er vokset op i Danmark og reelt har deres

liv her, og skabe grundlag for svær mistrivsel og social eksklusion.

Økonomi og forsørgelse

Forskning viser, at børn og unge i familier præget af fattigdom har højere risiko for dårlig triv

sel, helbredsproblemer og social isolation.

Forældre uden lovligt ophold afskæres fra at modtage kontanthjælp, pension og andre forsør

gelsesydelser. Det vil uundgåeligt skabe yderligere fattigdom og usikkerhed i familierne og for-

ringe børnenes og de unges levevilkår og mulighed for udvikling.

Adgang til sundhedsydelser

Som nævnt indledningsvist, viser erfaringer fra udrejsecentre, at børns trivsel påvirkes mar

kant af forældres helbredsmæssige og psykiske vanskeligheder.

Forældre uden lovligt ophold begrænses til alene at modtage akut og nødvendig behandling.

Det må forventes at påvirke hele familien, da børn og unge risikerer at vokse op med forældre

med markant forringet helbredstilstand.

Anbefalinger

Børnesagens Fællesråd vurderer, at lovforslaget i sin nuværende form ikke tilstrækkeligt

adresserer og håndterer de alvorlige konsekvenserfor børn og unge, som lovændringerne for

ventes at medføre. Vi anbefaler derfor:

•

børneperspektivet indarbejdes eksplicit i lovforslaget, så både direkte og indirekte

konsekvenser vurderes og håndteres systematisk.

•

der etableres undtagelser eller sikkerhedsventiler for familier med børn og unge, så

forringelserne ogafgrænsningerne af forældrenes ophold ikke medfører yderligere ud

sathed for dem.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

(

Bygmestervej 10,3.

ty,

Børnesagens

Fællesråd

2400 København NV. Tlf. 24 62 62 29. CVR-nr. 23 19 04 19. www.børnesagen.dk

•

At der sikres fortsat adgang til værdifulde og udviklende fællesskaber i form at fritids

aktiviteter, sociale fællesskaber og forebyggende indsatser da disse er afgørende for

børns og unges trivsel og udvikling.

Afslutningsvis vil vi understrege, at børn og unge ikke må bære konsekvensen af forældres

opholdsstatus. Lovgivningen bør udformes, så børns og unges rettigheder og trivsel sikres uan

set forældrenes opholdsgrundlag.

Med venlig hilsen

Pernille Gry Petersen

Generalsekretær

‘q

FADD

tubajo

LIVSVkRK

“

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Tinne Hjerrild Jakobsen ([email protected])

CFU høringssvar på j.nr. 2025-4887

21-08-2025 13:33

CFU har ingen bemærkninger til ovennævnte høring.

Med venlig hilsen

Tinne Hjerrild Jakobsen

Fuldmægtig

jI__I—.

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Niels Hemmingsens Gade 10,4.

1153 København K

Direkte telefon 4224 1698

Mail: thjskafneLdk

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede fler kan indeholde fortrolige oplysninger. Er

ikke rette modtager, bedes du

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dklpersondatapolitik

https://www.lc.dk!persondatapolitik

https :/!www.co 10 .dk/persondaiapaiitik

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

lSGIVERFORENINO

Høringssvar til forslag om ændring af udlændin-

geloven, lov om Det Centrale Personregister og

forskellige andre love (Afskæring at udlændinge,

som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offent

lige tilbud m.v.)

Dansk Arbejdsgiverforening har den 25. august 2025 modtaget høring

over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlæn

dinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud mv.).

DA takker for høringen.

Med lovforslaget ønsker regeringen blandt andet at afskære udlændinge,

som opholder sig ulovligt i Danmark fra offentlige ydelser såsom kontant-

hjælp og førtidspension.

DA er enige i, at offentlige ydelser skal være forbeholdt personer, der har

lovligt ophold i Danmark, og at man med rette kan gøre det lettere for

myndigheder at tilgå oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag, så

disse ikke modtager ydelser, de ikke er berettiget til.

Derfor kan DA bakke op om, at myndighederne fremover via CPR kan

tilgå oplysninger om, hvorvidt en udlænding opholder sig lovligt i Dan

mark, samt en udvidelse af den kreds af registre, som udlændingemyn

dighederne vil kunne registersammenkøre med, indtil oplysninger om

opholdsgrundlag fremgår af CPR.

Dertil anerkender DA behovet for at indskrænke adgangen til de nævnte

undervisnings- og uddannelsestilbud samt adgangen til SU for udlæn

dine uden lovligt ophold i Danmark. DA kan bakke o om de foreslåede

ændringer.

DA kan ogsa tilslutte sig Udlændmge- og Integrationsministeriets og

Skatteministeriets opfattelse, at en udlænding, som ikke har lovligt op-

hold i Danmark, skal have tilbagekaldt sit skattekort. Dog bør det

26august2025

IHHO

DokID. 443913

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

pointeres, at det vigtigt, at arbejdsgiver fortsat kan svare skat af den op-

tjente løn for en given medarbejder, der måtte miste sin opholdstilladelse.

DA har ingen yderligere bemærkninger.

Side 2/2

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Ida Helmi House

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Industri

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.: Simone Hein Lagstrøm

Sendt til: [email protected],

Iahb(uim.dk,

(iu i

iii

.dk

15. september 2025

Jeres j.nr.

2025-4887

Høringssvar vedr, udkast til forslag om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

Dl takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovudkast.

Dl er enig i, at offentlige ydelser skal være forbeholdt personer, der har lovligt ophold i Danmark,

samt at man med rette kan gøre det lettere for myndigheder at tilgå oplysninger om udlændinges

opholdsgrundlag, så disse ikke modtager ydelser, de ikke er berettiget til.

DI støtter de foreslåede ændringer, der direkte vedrører opnåelse af dette formål, og henviser til

DA’s hØringssvar herom.

Derimod stiller DI

Erhvervsdrivende

(henholdsvis som

der intet har med

sig uforstående over for de foreslåede ændringer i Selskabsloven, Lov om visse

Virksomheder og Lov om Erhvervsdrivende Fonde, som vedrører rettigheder

kapitalejer, ledelsesmedlem og stifterkompetence i private selskaber og fonde),

offentlige ydelser at gøre.

Disse foreslåede ændringer forekommer højest uhensigtsmæssige både konkret og principielt.

De konkrete forslag synes at indebære stærkt problematiske konsekvenser, herunder af

retssikkerhedsmæssig karakter både for de berørte personer og de berørte virksomheder.

Forslagene indeholder vidtgående indgreb af ekspropriativ karakter og bryder med grundlæggende

principper om personligt ansvar i dansk ret (medmindre man har medansvar, kan man ikke straffes

for et andet retssubjekts handlinger og undladelser), ligesom der må stilles spørgsmålstegn ved

proportionalitetsprincippets overholdelse.

Forslagene vil endvidere medføre en række nye byrder både for virksomheder og myndigheder,

ligesom forslagene vil bidrage til yderligere kompleksitet i de tre virksomhedslove i stedet for den

forenkling, som andre dele af regeringen og centraladministrationen arbejder for.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 KØbenhavn V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

På det mere principielle plan advarer Dl imod at bruge selskabslovene som instrument til at

håndhæve lovgivning på andre retsområder, her udlændingeområdet.

De negative konsekvenser af forslagene både de konkrete og de principielle

ligesom der ikke præsenteres nogen afvejning af forslagenes proportionalitet.

—

er helt ubelyste,

Dl bemærker, at regeringen og centraladministrationen med Dl’s store støtte har fokus på at

minimere byrder for erhvervslivet, reducere regeljunglen og minimere danske særregler, der går

udover vores EU-retlige forpligtelser, med henblik på at styrke danske virksomheders

konkurrenceevne. Dette inkluderer bl.a. en igangværende kortlægning af, om der er nationale

særregler i selskabsloven, som kan afskaffes. Det virker modstridende, at der samtidig med denne

fornuftige regelsaneringsøvelse kan komme forslag til vidtgående nationale særregler i

selskabsloven som dem, der er indeholdt i denne høring.

—

Dl opfordrer derfor til, at denne del af lovudkastet slettes. Dl henviser til de specifikke kommentarer

for en uddybning af de konkrete og principielle uhensigtsmæssigheder ift. ovenstående.

For så vidt angår diverse uddannelseslove, er det foreslået, at institutionen skal udskrive eleven,

hvis de “bliver bekendt med” at en elev ikke har lovligt ophold. Denne pligt påhviler både offentlige

og private udbydere. Det er Dl’s opfattelse, at der er behov for en klarere definition af, hvornår og

på hvilket grundlag institutionerne kan anses for at være “bekendt med” et forhold og derfor er

forpligtet til at handle, herunder om der er krav om verifikation hos myndigheder, hvis elevens

opholdsstatus ikke fremgår af CPR. Dl finder det desuden uklart, hvilken vejledningsforpligtelse

udbyderne påføres, når de skal vejlede om “den foreslåede generelle betingelse om, at ansøgeren

ikke må opholde sig ulovligt i Danmark.” Det bør fremgå klart, at der ikke er en forpligtelse for

udbyderne til at vejlede om de udlændingeretlige regler om ophold, da dette ikke ligger inden for

udbydernes kompetenceområde.

Specifikke kommentarer

§ 16— Selskabsioven (SEL)

Det er i høringsudkastet foreslået, at personer, der opholder sig ulovligt her i landet, hverken kan

være

medejer

af et dansk kapitalselskab (eje aktier eller anparter), være

ledelsesmedlem

i et dansk

kapitalselskab eller være

stifter

et dansk kapitalselskab, dvs, et A/S eller ApS). Dl opfordrer til at alle

de foreslåede ændringer i selskabsloven udgår, da alle tre forbud er betænkelige og forekommer

uproportionale, jf. bl.a. bemærkningerne nedenfor og

de generelle bemærkninger.

Side 2 af 5

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forbud mod at eje kapitalandele i et dansk kapitalselskab (AIS eller ApS)

Forbuddet mod at eje kapitalandele indeholder dels (1) en

suspension af kapitalejerens

ejendomsret, dels (2) et potentielt krav om

tvangsopløsning

af selskabet, dels (3) en række

administrative byrder

for både selskabet og Erhvervsstyrelsen.

Ad 1: Suspension at kapitale/erens ejendomsret

De forvaltningsmæssige og Økonomiske rettigheder, der følger med ejerskabet af en kapitalandel,

udgør tilsammen ejendomsretten til den pågældende kapitalandel. Forslaget udgør derfor

ekspropriation. Dette særdeles bebyrdende indgreb i ejendomsretten ses langt fra tilstrækkeligt

begrundet.

Bortset fra personer, der er på en international sanktionsliste, og de specielle regler der findes i

investeringsscreeningsloven, findes der i dag Dl bekendt ingen begrænsninger

hvem der må eje

en kapitalandel i danske virksomheder. lnvesteringsscreeningsloven indebærer i øvrigt ikke et

forbud imod at eje kapitalandele, men er en tilladelsesordning og er desuden begrænset til direkte

udenlandske investeringer inden for særligt følsomme sektorer og aktiviteter, og kapitalandelen skal

samtidig udgøre over 10 pct. lnvesteringsscreeningsloven griber endvidere ikke ind i allerede

erhvervede ejerrettigheder.

Hvis man ikke er på en international sanktionsliste, er der således i dag intet til hinder for, at en

hvilken som helst person må eje kapitalandele i et privatejet dansk selskab, og man kan ikke blive

ramt med påbud fra offentlige myndigheder om at sælge sine ejerandele i selskabet. Tværtimod er

dansk selskabsret grundlæggende indrettet således, at investeringer i og medejerskab af danske

virksomheder tilskyndes, både fra danske og udenlandske investorer.

—

Forslaget ville således ikke alene udgøre et ekspropriativt indgreb, men indebære en nyskabelse i

dansk selskabsret.

Der savnes en velovervejet analyse af behovet for dette ekstraordinære indgreb, samt dets fordele,

ulemper og proportionalitet.

Ad 2: Potentielt krav om tvangsopløsning afse/skabet

Det er i lovudkastet foreslået, at

se/skabet

kan sendes til tvangsopløsning, hvis

kapita/ejeren

(personen der opholder sig ulovligt i Danmark) ikke har afhændet sine kapitalandele i selskabet

inden for den givne frist.

Forslaget vil straffe ét retssubjekt (selskabet) for et andet retssubjekts (kapitalejeren) manglende

overholdelse af et påbud. Dette strider imod grundlæggende strafferetlige principper i Danmark,

hvor det kræves medansvar, hvis man skal kunne straffes for et andet retssubjekts handlinger eller

undladelser.

Side

af 5

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forslaget har endvidere helt urimelige konsekvenser. Det kan eksempelvis medføre, at alle danske

børsnoterede selskaber kan blive sendt til tvangsopløsning, hvis en person, der opholder sig ulovligt

i Danmark, ejer én aktie i hvert selskab og nægter at sælge dem.

Ad 3 Nye administrative byrder for både selskabet og Erhvervsstyrelsen

Hvis forslaget vedtages, vil alle danske kapitalselskaber fremover bl.a. skulle bruge ressourcer på:

• Forud for hver generalforsamling og hver udbetaling af udbytte el.lign. til kapitalejerne, tjekke

om selskabet har kapitalejere, der opholder sig ulovligt her i landet.

• Hvis det er tilfældet, modregne de pågældende stemmer i det samlede stemmeantal, hver gang

der er en afstemning på generalforsamlingen.

• Hvis det er tilfældet, lave foranstaltninger til sikring af at udbytte mv. til de pågældende kapi

talejere deponeres, og frigøres fra deponeringen, når betingelserne herfor er opfyldt.

Hvis forslaget vedtages, vil Erhvervsstyrelsen bl.a. skulle bruge ressourcer på at sikre, at de nye

registreringskrav i selskabsregistret er korrekte og opdaterede, sende påbud til berørte kapitalejere,

forestå diverse korrespondancer til kapitalejere, selskaber og skifteretterne i forbindelse med

oversendelse af selskaber til tvangsopløsning mv.

til,

opfordrer

proportionalitetsvu rdering.

forslagets

administrative

konsekvenser

underlægges

Forbud mod at være ledelsesmedlem i et dansk kapitalselskab (A/S eller ApS)

Det er i dag et selskabs ejere, der ultimativt beslutter, hvem der udgør selskabets ledelse.

Udnævnelse af ledelsesmedlemmer er således også en ret, der som udgangspunkt udgør en del af

ejendomsretten

et selskab.

kun begrænset af reglerne om konkurskarantæne, samt hvis man er

Retten er Dl bekendt

fradØmt retten til at være ledelsesmedlem i Danmark eller i et EU/EØS-land. Dette er

undtagelsesregler, der åbenlyst har til hensigt at beskytte selskabet eller dets kreditorer, og

forfølger derfor et formål, der hører til i selskabsretten og som i øvrigt er velbegrundede indgreb

i ejernes normale udpegningsret/ejendomsret.

—

der forfølger et formål, der ligger inden for

som den foreslåede

En undtagelse

udlændingelovgivningen, forekommer derimod hverken at forfølge et formål, der er selskabsretligt

relevant, eller at være et proportionalt indgreb i ejernes udpegningsret/ejendomsret.

—

Dl bemærker, at forslaget desuden vil indebære administrative byrder både for selskaber,

anmeldere at selskabsoplysninger til CVR-registret, og Erhvervsstyrelsen. Hvis der arbejdes videre

bør disse byrder kvantificeres og underlægges en selvstændig

med forslaget,

proportionalitetsvurdering.

Side4af5

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Forbud mod at være stifter af et dansk kapitalselskab (AIS eller ApS)

Adgangen for myndige personer (danskere såvel som udlændinge), der ikke er under værgemål, til

at stifte et dansk selskab er Dl bekendt i dag alene begrænset af reglerne om konkurskarantæne.

—

Forslaget om, at udlændinge uden lovligt ophold i Danmark skal miste deres stifterkompetence ift.

oprettelsen af danske selskaber, forekommer på den foreliggende baggrund mest af alt at være et

symbolsk slag i luften. Hvis de pågældende personer ønsker at oprette et kapitalselskab, vil de selv

efter det foreslåede forbud evt, indføres nemt via internettet kunne oprette et udenlandsk selskab

og drive det fra Danmark.

Forslaget vil medføre administrative byrder for både selskaber, anmeldere af selskabsoplysninger

til CVR-registret, og Erhvervsstyrelsen.

Der er ingen oplysninger om,

hvilket omfang udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i dag stifter

danske selskaber, og hvilke konsekvenser det har både positive og negative.

—

Forslaget savner således en vurdering af, hvad dets reelle konsekvenser er, og en vurdering af, om

indgrebet er proportionalt.

17 og 18— Erhvervsvirksomhedsloven og Lov om erhvervsdrivende fonde

Dl henviser til sine bemærkninger til de tilsvarende forslag i

§ 16.

ooOoo

Dl står meget gerne til rådighed for en uddybning.

Med venlig hilsen

Lars Hammer

Seniorchefkonsulent

Side 5 af 5

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk

SeLskab for

ALmen

Medicin

København, den 10. september 2025

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Høringssvar vedr, forsLag til Lov om ændring af udLændingeLoven,

Det CentraLe Personregister og forskeLLige andre Love

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Lovforslaget indebærer, at personer med ulovligt ophold i Danmark fortsat vil have adgang

til vederlagsfri akut sygehusbehandling, men ikke til offentlig finansieret behandling i al

men praksis. Dette betyder, at de reelt vil blive privatpatienter i almen praksis.

DSAM ønsker at gøre opmærksom på følgende problematikker:

Akut behandling i aLmen praksis er biLLigst

Mange akutte tilstande håndteres bedst og billigst i almen praksis, fx infektioner

der kræver antibiotika eller forværring af kronisk sygdom, hvor tidlig indsats kan

forhindre sygehusindlæggelse. Hvis patienter uden sundhedskort alene kan søge

hjælp på sygehus, kan det føre til unødige 112-opkald, overbelastning af sygehuse

og højere samlede omkostninger for det offentlige.

2. Samfundsmæssige hensyn

Manglende adgang til basal akut behandling i almen praksis øger risikoen for

spredning af smitsomme sygdomme og skaber ulighed i sundhed. Fra et folke

sundhedsperspektiv bør det tilstræbes, at personer uden lovligt ophold kan mod

tage vederlagsfri akut behandling i almen praksis på en administrativt enkel måde.

KonkLusion

DSAM anbefaler, at der i forbindelse med lovændringen sikres en klar ordning, der gør det

muligt for personer uden sundhedskort at få adgang til almen praksis ved akutte tilstande.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 21&Q København ø

•

7&7 7431

•

[email protected]

•

ww.dsam.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske

Advokater

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotholrnsgade 10

1216 København

Sendt til: [email protected], [email protected] og uim(uirn.dk

Ang. J.nr. 2025-4884

16. september 2025

Horingssvar over udkast til forslag om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi har gennemgået Dansk Industris høringssvar og tilslutter os dette for så vidt angår de bemærkninger,

der vedrører de foreslåede ændringer afselskabsloven, erhvervsvirksomhedsloven og lov om

erhvervsdrivende fonde.

Vi står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Hakop Muradian

Juridisk konsulent

Danske Advokater

vesterbrogade 32, 1620 København V.

I45

33 43 7000

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Side I af i

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

danske

erhvervs

akademier

Høringssvar vedrørende forsLag til Lov om ændring af udtændingetoven,

Lov om Det Centrale Personregister og forskeLlige andre Love (Afskæring

af udLændinge, som opholder sig uLovLigt i Danmark, fra offentlige tilbud

m.v.) (j.nr. 2025-4887).

Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov

om ændring af udlændingeloven mv. (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulov-

ligt i Danmark.)

Med forslaget ønskes bl.a. reglerne for optagelse og udskrivning samt for SU ændret

således at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke skal have adgang til en

række undervisnings- og uddannelsestilbud på Børne- og Undervisningsministeriets,

Kulturministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område eller adgang til

SU.

Danske Erhvervsakademier forholder sig i det følgende til de administrative og forvalt

ningsmæssige dele af forslaget, der vedrører erhvervsakademier i Danmark. Dette dre

jer sig nærmere bestemt om afskæring af adgang til undervisnings- og uddannelsestil

bud samt Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Forslaget betyder, at en udlænding, der opholder sig ulovligt i Danmark, fremover ikke

vil have ret til at blive optaget eller være indskrevet på en videregående uddannelse

under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller modtage SU. Ved konstateringen af,

at en allerede optaget person opholder sig ulovligt i Danmark, skal vedkommende

straks udskrives af uddannelsen.

I praksis vil myndighederne og uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt skulle admini

strere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister

(herefter CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus vil fremgå. Disse vil

Danske

Erhvervsakademier

Danske

Erhvervsakademier

Vester Voldgade 109

1552 København V

www.dkea.dk

Sofie Valentin Weiskopf

Senioranalytiker

Telefon: 41 9149 14

E-mail: [email protected]

15. september 2025

Side laf 2

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

være implementeret ultimo 2028. Frem til den automatiserede CPR-Iøsning er implementeret, vil uddannel

sesinstitutionerne skulle administrere opgaven med afsæt i at vejlede ansøgere om reglerne for optag på

uddannelsesinstitutionerne gennem information på relevante hjemmesider og lignende.

Indledningsvis skal det bemærkes, at som følge af aftalen om begrænsning af SU-udgifter til udenlandske

studerende fra EU af juni 2021 er der fra sommeroptag 2022 lukket for optag på en lang række engelsk

sprogede uddannelser på erhvervsakademierne. Med et uddannelsesudbud, som i al overvejende grad her

efter er dansk, er der naturligt sket en betydelig begrænsning blandt udlændinge i søgningen til uddannel

sespladser. Hertil kommer, som også angivet i forslaget, at udlændinge som udgangspunkt er selvbetalere.

Derudover bemærkes det, at som led i sagsbehandlingen af ansøgninger om optagelse på en uddannelse

udbudt af et erhvervsakademi undersøges, om ansøger har et lovligt opholdsgrundlag i Danmark.

I forhold til forslaget om administration af ordningen/kontrol af lovligt ophold bør der fra centralt hold sik

res en teknisk løsning, der i videst muligt omfang understøtter en simpel og let administration. Ligeledes

bemærkes det, at administrationen, frem til den tekniske løsning er implementeret ultimo 2028, alene vil

skulle tage afsæt i vejledning og information til potentielle ansøgere. Dette findes hensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen

Udvalgene Internationalt udvalg og Udvalget for ressourcer, økonomi og administrative systemer under

Danske Erhvervsakademier

Side 2 af 2

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

‘ERHVERVSSKOLER

O6 -GYMNASIER

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Den 15. september 2025

Sagsnr.: 2025-4887

Horingssvar over udkast til lovforslag om ændring af udtændingeloven, lov om Det Centrale

Personregister og forskellige andre love, (Afskæring af udlændinge, som ophoLder sig

ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi

støtter intentionen om at sikre, at personer uden lovligt ophold i Danmark ikke kan optages eller

fortsætte på uddannelses- og undervisningstilbud. Vi finder imidlertid, at lovudkastet rejser en

række praktiske og retssikkerhedsmæssige problemstillinger for vores medlemsinstitutioner,

som vi opfordrer til, at der tages højde for, inden reglerne gennemføres.

1. Manglende mulighed for kontrol indtil CPR-løsningen er implementeret

Indtil den foreslåede CPR-løsning er fuldt implementeret, har uddanneLsesinstitutionerne ingen

mulighed for at kontrollere, om ansøgere eller elever opholder sig ulovligt i Danmark. Samtidig

pålægges institutionerne et ansvar for at nægte optagelse eller udskrive sådanne personer.

Dette skaber en uholdbar situation, hvor institutionerne risikerer enten at handle i strid med

lovens formål eller utilsigtet at optage personer uden lovligt ophold.

2. Uklar pLigt til at handle, hvis skolen “bliver bekendt med” ulovLigt ophold

Lovudkastet fastslår derudover, at uddannelsesinstitutionerne skal afslå optagelse eller

udskrive personer, hvis de “bliver bekendt med”, at en ansøger eller elev opholder sig ulovligt i

Danmark. Det er uklart, hvad dette begreb dækker over, og hvorvidt institutionerne skal reagere

på f.eks. rygter, ufuldstændige oplysninger eller kun på officielle meddelelser. Vi finder, at der

bør præciseres en klar standard, så institutionerne ikke pålægges en vurderingsopgave, de ikke

har forudsætninger for at løfte.

3. Uens systemunderstøttelse og administrative byrder

Muligheden for systemunderstøttelse af optagelsesprocessen afhænger af de enkelte

uddannelsesinstitutioners studieadministrative systemer. Dette indebærer risiko for forskellig

praksis og øgede administrative byrder, særligt for mindre institutioner. Vi anbefaler, at der

sikres fælles standarder for systemintegration.

4. Krav om vejledning i relation til ophoLdsstatus

Indtil CPR-løsningen er fuldt implementeret, lægges der i lovforslaget op til, at

uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med optagelsen vejleder ansøgere om, at lovligt

ophold i Danmark er en generel optageLsesbetingelse. Institutionerne har imidlertid hverken

15. september 2025

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

4t.

ERHVERVSSKOLER

OG -GYMNASIER

kompetence eLler ressourcer til at vurdere, hvorvidt ansøgerens ophold er lovligt, og det bør

derfor stå klart, at der alene er taLe om en orientering om betingelsen samt en henvisning tiL de

relevante udlændingemyndigheder for nærmere vejLedning. For at undgå risiko for

misforståelser og retssikkerhedsprobLemer anbefales det, at myndighederne udarbejder

centralt informationsmateriale, som institutionerne kan henvise tit.

Afslutning

Sammenfattende findervi, at lovudkastet rummer nogle væsentlige udfordringer i forhold til

retssikkerhed, praktisk administration og ensartet implementering. DEG anbefaler, at

ovennævnte forhoLd adresseres, så uddanneLsesinstitutionerne kan løfte deres opgave på et

klart og sikkert grundlag uden at pålægges myndighedsopgaver, som de ikke har kompetence

til.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

Trine SimmeL Olsen

økonomikonsulent

15. september 2025

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske

Skoleelever

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre

love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra

offentlige tilbud m.v.)

Danske Skoleelever takker først og fremmest for muligheden for at give bemærkninger i

denne høring.

Overordnede bemærkninger til udkastet til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Person register og forskellige andre love

Danske Skoleelever har udelukkende bemærkninger til de dele af udkastet til ændringsloven,

der vedrører Børne- og Undervisningsministeriets området og påvirker elever, som vi

repræsenterer. Danske Skoleelever ser det som positivt, at lovgiver har haft fokus på at

overholde Børnekonventionen, og at Børnekonventionen er vurderet overholdt. Derudover

betragter vi det også som positivt, at det er vurderet, at forslaget tillige er foreneligt

med

grundlovens

76, hvorefter alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri

undervisning i folkeskolen.

Danske Skoleelever står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt

[email protected].

Med venlig hilsen,

Magnus Herrrnann

Formand for Danske Skoleelever

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dataetisk

Råd

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt elektronisk til [email protected], jahbuim.dk og [email protected]

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 15.09.2025

Dataetisk Råds horingssvar vedr, forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov

om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

Dataetisk Råd takker for høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Rådet rådgiver regeringen og Folketinget om dataetiske problemstillinger knyttet til

spørgsmålet om, hvordan anvendelse at ny teknologi kan ske med udgangspunkt i

borgernes rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier.

Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt at afgive et høringssvar, fordi rådet finder, at dele af

lovforslaget rejser væsentlige dataetiske spørgsmål vedrørende registrering af oplysninger

om opholdsstatus i CPR.

Rådets bemærkninger koncentrerer sig primært om to centrale dataetiske problemstillinger.

For det første rejser lovforslagets udvidelse at CPR med følsomme oplysninger om

opholdsstatus spørgsmål om privatliv, da alle offentlige myndigheder med CPR-adgang

efter rådets forståelse vil kunne tilgå disse oplysninger uanset om sådanne oplysninger er

nødvendige for deres sagsbehandling. For det andet kan den systematiske registrering af

opholdsstatus potentielt skabe en kategorisering mellem borgere, der rejser dataetiske

spørgsmål i forhold til lighed og værdighed, som ikke ses at være vurderet nærmere.

Registrering af opholdsstatus i CPR

Lovforslagets

2 indebærer, at oplysninger om udlændinges opholdsstatus fremover skal

registreres i CPR som en del af oplysningerne om adresseforhold. Rådet bemærker, at dette

repræsenterer en udvidelse at CPR’s dataindhold med oplysninger af følsom karakter.

Rådet noterer, at formålet med registreringen er at gøre det lettere for myndigheder at

identificere personer med ulovligt ophold med henblik på at afskære dem fra offentlige

tilbud.

Rådet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ses at differentiere adgangen til de nye

oplysninger om opholdsstatus fra adgangen til øvrige oplysninger i CPR. Det betyder efter

rådets forståelse, at ansatte i alle offentlige myndigheder med CPR-adgang vil kunne tilgå

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dataetisk

Råd

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

dataetiskraadadketik.dk

Dato: 15.09.2025

(og måske slet ikke kan undgå at modtage?) oplysninger om udlændinges opholdsstatus,

uanset om disse oplysninger er relevante for den ansattes og myndighedens specifikke

sagsbehandling.

Lovforslaget

indeholder

allerede

begrænsede

adgangsbestemmelser

for

private

uddannelsesinstitutioner, der specificeret får adgang

“i

det omfang det er nødvendigt til brug

for institutionens administration’ af de relevante bestemmelser. Dataetisk Råd opfordrer

myndighederne til at overveje at etablere en mere generel adgangsbegrænsning til de nye

oplysninger om opholdsstatus, således at kun offentlige myndigheder med et reelt og

legitimt behov for disse oplysninger

deres sagsbehandling får adgang hertil.

øvrige bemærkninger

Rådet nævner for god ordens skyld i forlængelse heraf på, at en systematisk registrering af

opholdsstatus i CPR kan skabe en kategorisering mellem borgere, der uanset den konkrete

opholdsstatus kan have negativ betydning for visse gruppers følelse

cif

værdighed og

ligebehcindling, som rækker ud over den ønskede politiske målsætning om at afskære

sådanne personer fra offentlige tilbud, I dataetisk sammenhæng betyder lighed, at

behandlingen af data ikke bør diskriminere eller reproducere fordomme. En omfattende og

eksplicit registrering af opholdsstatus kan utilsigtet bidrage til at skabe eller forstærke skel

mellem forskellige grupper i samfundet.

Rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataetiske konsekvenser af

lovforslag. Datcietiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper som

blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed,

gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil således

hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem

i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere kvalificeret

grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår persondata.

Rådet står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen,

Johan Busse

Formand for Dataetisk Råd

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

DATArI LSYN ET

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

15. september 2026

J.nr. 2025-11-0377

Dok.nr. 768054

sagsbehandler

Josefine Jensen

Sendt til: uim(uim.dk, iahbuim.dk og shnuim.dk

Sendt i kopi til: imjm.dk

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

Det Centrale Personregister og forskellige andre love

1. Udlændinge- og lntegrationsministeriet har ved e-mail af 18. august 2025 anmodet om Da-

tatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenfornævnte lovforslag.

Lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger fra Datatilsynet.

2. Udvidelse af registersamkøring

2.1. Datatilsynet har noteret sig, at udlændingemyndighederne efter gældende ret har adgang

til registersamkøring,jf. udlændingelovens

44 a, stk. 10. Den foreslåede ændring af bestem

melsen ses derfor alene at udvide udlændingemyndighedernes ret til registersamkøring.

Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at Udlændinge- og integrationsministeriet har vurderet,

at registersamkøringen vil have hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

e. Udlændingelovens

44 a, stk. 10, vil således udgøre den supplerende hjemmel, som data

beskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3 stiller krav om.

Datatilsynet lægger til grund, at Udlændinge- og Integrationsministeriet konkret har fundet det

nødvendigt og hensigtsmæssigt at foretage denne udvidelse, og tilsynet har derfor ikke be

mærkninger hertil.

2.2. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger

skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en

måde, der er uforenelige med disse formål.

Datatilsynet lægger til grund, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved registersamkørin

gen vil behandle personoplysninger til formål, som er uforenelige med de formål, hvortil oplys

ningerne blev indsamlet.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, er,

jf.

artikel 6, stk. 4, imidlertid ikke til

hinder for viderebehandling af personoplysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret,

som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen

syn til de formål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Datatilsynet skal derfor henlede Udlændinge- og Integrationsministeriets opmærksomhed på

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, idet ministeriet i lovforslagets bemærkninger

Datatilsynet

Carl

Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynetdk

CVR 11883729

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

bør forholde sig til, hvorvidt den foreslåede ændring af udlændingelovens

44 a, stk. 10, vil

udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til

de mål, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1.

2.3. Herudover finder Datatilsynet anledning til at bemærke, at registersamkøring i kontroløje

med udgør en indgribende behandling af personoplysninger. Hertil kommer, at registersam

køringen i det konkrete tilfælde har en betydelig indvirkning for de registreredes rettigheder,

idet der potentielt kan træffes afgørelse om opholdsretlige konsekvenser for de registrerede,

ligesom de registrerede kan afskæres fra at modtage offentlige tilbud.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 25 skal den dataansvarlige allerede fra tidspunk

tet, hvor midlerne for en behandling af personoplysninger fastlægges, gennemføre passende

tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en ef

fektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, herunder princippet

om formålsbegrænsning,

jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, princippet

om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og princippet om

rigtighed, jf. databeskyttelsesforordningens 5, stk. 1, litra d.

Det er på den baggrund afgørende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet sikrer, at de

registreredes rettigheder indarbejdes i systemets design og standardindstillinger fra starten af.

Dette særligt med henblik på at sikre, at der kun behandles de oplysninger, der er nødvendige,

og at oplysningerne er rigtige og ajourførte.

2.4. Datatilsynet skal endvidere gøre opmærksom på, at enhver risiko, der indebærer en høj

konsekvens for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder også ved relativt lave

sandsynligheder for, at risikoen realiseres sandsynligvis vil indebære en høj risiko for de

registreredes rettigheder, hvilket udløser pligten til at gennemføre en konsekvensanalyse ved

rørende databeskyttelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1.

—

Side2af5

Datatilsynet har noteret sig, at registersamkøringen ikke i sig selv vil få opholdsretlige konse

kvenser, men at samkøringen er et systematisk kontrolredskab, som myndighederne kan

bruge til at identificere et potentielt ulovligt ophold. Den afledte effekt af registersamkøringen

har således en høj konsekvens for de registreredes rettigheder. Dette i form af potentiel af

skæring fra offentlige tilbud og beslutning om administrativ udvisning.

Datatilsynet finder på den baggrund, at Udlændinge- og Integrationsministeriet bør udarbejde

en konsekvensanalyse forud for behandlingen.

3. Udlændingemyndighedernes oplysningspligt ved registersamkøring

Datatilsynet har noteret sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at ophæve kra

vet om forudgående orientering i udlændingelovens

44 a, stk. 10, 3 pkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i de almindelige bemærkninger (afsnit 2.1.2.2.2)

oplyst, at ministeriet ikke vurderer, at der skulle være databeskyttelsesretlige hensyn til hinder

for at afskaffe kravet om forudgående høring, da kravet er mere vidtgående end den lovhjem

lede oplysningspligt i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger (afsnit 4.1), at ministeriet har vurderet,

at selvom oplysninger, som fremgår af registrene, kan være indsamlet hos den registrerede

selv, så vil samkøringen af personoplysninger fra udlændingemyndighedernes egne registre

med andre myndigheders registre, være behandling af personoplysninger, der er indsamlet

hos andre end den registrerede selv.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 3 af 5

Herudover fremgår det, at ministeriet har vurderet, at der umiddelbart er en formodning for, at

det vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats at iagttage oplysningspligten i sager, hvor en

udlænding ikke kan modtage Digital Post, hvorfor oplysningspligten efter en konkret vurdering

formentlig vil kunne undtages i disse sager, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.

5, litra b.

Det står ikke Datatilsynet klart, om der vil kunne være tilfælde, hvor oplysningerne er indsamlet

hos den registrerede selv f.eks. fordi der alene behandles oplysninger, som den registrerede

selv har afgivet til udlændingemyndighederne og hvor det derfor vil være databeskyttelses

forordningens artikel 13, som finder anvendelse.

—

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at der i databeskyttelsesforordningens artikel 13 ikke

findes en tilsvarende bestemmelse, hvorfor oplysningspligten ikke kan fraviges, hvis oplysnin

gerne indhentes fra den registrerede selv.

Endvidere skal Datatilsynet bemærke, at en afvigelse af oplysningspligten forudsætter en kon

kret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal på

den ene side lægge vægt på den arbejdsindsats, som vil være forbundet med iagttagelsen af

oplysningspligten. På den anden side skal ministeriet lægge vægt på den betydning, det vil

have for den registrerede at modtage oplysningerne. Datatilsynet bemærker, at det forhold, at

der er tale om en særlig indgribende behandling medfører, at hensynet til den registrerede

vægter tungt.

I vurderingen kan der endvidere lægges vægt på antallet af registrerede, oplysningernes alder

og eventuelle fornødne garantier, der stilles,

jf.

databeskyttelsesforordningens præambelbe

tragtning nr. 62.

Datatilsynet kan i den forbindelse oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har bevis

byrden for, at meddelelsen vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats.

Herudover skal Datatilsynet bemærke, at det forhold, at Udlændinge- og Integrationsministe

net vil skulle indhente yderligere oplysninger om den registrerede f.eks. fra andre myndighe

der, ikke i sig selv kan føre til, at iagttagelsen af oplysningspligten vil kræve en uforhoidsmæs

sig stor indsats.

Datatilsynet har imidlertid forståelse for, at der potentielt kan opstå situationer, hvor det vil

være vanskeligt eller umuligt at verificere en udlændinges opholdssted, og hvor undtagelsen i

artikel 14, stk. 5, litra b, vil kunne finde anvendelse, I sådanne situationer skal Udlændinge- og

Integrationsministeriet være opmærksom på, at databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.

5, litra b, stiller supplerende krav om, at den dataansvarlige træffer passende foranstaltninger

for at beskytte den registreredes rettigheder, frihedsrettigheder samt legitime interesser, her

under ved at gøre oplysningerne offentligt tilgængelige.

4. Registrering af data i Det Centrale Personregister

Datatilsynet har noteret sig, at formålet med ændringen at reglerne er at lette relevante myn

digheders og uddannelsesinstitutioners adgang til opholdsstatus for udlændinge, der i dag er

bopælsregistreret i CPR-registret. Dette ved at indføre tre nye kategorier i registret: “med fast

opholdsstatus”, “med ulovligt ophold” og “uden fast opholdsstatus”. Myndighederne kan på

denne måde ved opslag i CPR-registret afskære udlændinge uden lovligt ophold fra at

modtage forskellige offentlige tilbud.

—

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er Datatilsynets generelle opfattelse, at udvidelsen af reglerne kan få særdeles høje kon-

sekvenser for de registrerede, idet de afskæres fra at modtage offentlige ydelser, i det omfang

de registreres i kategorien “med ulovligt ophold”:

Datatilsynet forudsætter således, at kriterierne, som ligger til grund for de tre kategorier er

kendte og objektive at hensyn til den registreredes retssikkerhed.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 2.1.1.1.1), at Udlændinge-

og Integrationsministeriet bla. har gjort sig følgende overvejelser om ajourføring af personop

lysninger:

Side 4 af 5

Det kan desuden ikke afvises, at der kan opstå situationer hvor en udlænding

som følge af forsinket eller fejlagtig opdatering af registreringen i CPR i praksis

afskæres fra at modtage offentlige tilbud, som udlændingen er berettiget til i kraft

af sit opholdsgrundlag.

Det følger videre af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (afsnit 2.1.1.2), at den lø

bende ajourføring af oplysningerne og de nærmere procedurer herfor forudsættes beskrevet i

en kommende vejledning.

Datatilsynet skal bemærke, at det følger af det grundlæggende princip om rigtighed, jf. data

beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d, at personoplysninger skal være korrekte og

om nødvendigt ajourførte, og at der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personop

lysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berig

tiges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er således efter de databeskyttelsesretlige regler for

pligtet til at sikre, at oplysningerne er korrekte og ajourførte.

Endvidere er Udlændinge- og Integrationsministeriet ifølge databeskyttelsesforordningens ar

tikel 25, forpligtet til at arbejde struktureret med de risici, som registreringen af data i CPR

registret vil medføre. Reglerne stiller videre krav om, at ministeriet indfører passende kontroller

for at nedbringe risiciene til et passende niveau i overensstemmelse med forordningen. De

passende foranstaltninger skal gennemføres allerede på tidspunktet, hvor midlerne for be

handlingen fastlægges.

Det er Datatilsynet vurdering, at en fejlregistrering i CPR-registret vil kunne medføre en høj

risiko for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, idet den enkelte udlænding helt

eller midlertidigt afskæres fra adgangen til grundlæggende rettigheder, som vedkommende

ellers ville være berettiget til, herunder inden for sundhed, erhverv og uddannelse.

—

Efter Datatilsynets opfattelse stiller en sådan risiko høje krav til de kontrolforanstaitninger, som

vil skulle implementeres for at sikre et passende sikkerhedsniveau for de registrerede.

Hertil kommer, at den høje konsekvens for de registrerede udløser pligten for ministeriet til at

udarbejde en konsekvensanalyse forud for behandlingen,

jf.

databeskyttelsesforordningens

artikel 35.

Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at registreringen af den enkeltes udlændings op

holdsstatus i CPR ikke i sig selv vil være et udtryk for en automatisk afgørelse.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Side 5 af 5

Datatilsynet skal dog for god ordens skyld fremhæve, at det følger af databeskyttelsesforord

ningens artikel 22, stk. i at den registrerede som udgangspunkt har ret til ikke at være gen

stand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, medmindre en af und

tagelserne i artikel 22, stk. 2, finder anvendelse.

5. Bemærkninger til øvrige lovudkast vedrørende afskæring af offentlige ydelser mm.

Datatilsynet har forholdt sig samlet til de konkrete myndigheders brug af udvidelsen af CPR

registret herunder de databeskyttelsesretlige overvejelser, som brugen medfører.

Datatilsynet har noteret sig, at de enkelte myndigheder vil behandle personoplysninger med

hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. i, litra c eller e, og at lovforslaget vil

udgøre den nationale hjemmel, som påkrævet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

Datatilsynet skal dog generelt bemærke, at de enkelte myndigheder skal sikre fornødne kon

trolmekanismer, der kan forhindre misbrug med CPR-registret. Myndighederne skal således

kunne føre fornøden og tilstrækkelig kontrol med, at det kun er medarbejdere med et arbejds

betinget behov, som vil kunne tilgå registret og alene i det omfang det er nødvendigt.

I forbindelse med implementeringen af de nødvendige systemtilpasninger, som lovændringen

vil medføre, skal myndighederne således gennemføre passende tekniske og organisatoriske

foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 25.

6. Afsluttende bemærkninger

Datatilsynet bemærker, at tilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af

bekendtgørelser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget, hvis disse vil

have betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysnin

ger, jf. databeskyttelseslovens

Hvis Datatilsynets bemærkninger giver anledning til spørgsmål er Udlændinge- og lntegra

tionsministeriet velkommen til at kontakte undertegnede på iosdatatilsvnet.dk eller på tlf. 29

49 33 04.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet til orientering.

Med venlig hilsen

Josefine Jensen

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

CzEsLAw KozoN

ROMERSK-KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

GL. KONGEVEJ

DK-1610

KØBENHAVN

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

9. september 2025

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud), j.nr. 2025-4887

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i

ovennævnte høring.

Vi forstår nødvendigheden af en sammenhængende og ansvarlig udlændingepolitik,

men vil ud fra et kristent og katolsk menneskesyn med fokus på det enkelte menneskes

u m istelige værdighed og men neskerettigheder alligevel anfægte forslagets hensigt,

som, hvis det anvendes generelt og udifferentieret, vil ramme mennesker, som af mange

forskellige grunde er havnet i en situation, de ikke selv har haft indflydelse på.

Det er, trods de mange udfordringer, som vort samfund står overfor, vor etiske pligt som

borgere i et velhavende og demokratisk land at sikre, at der er kontinuitet i vore værdier

og bestræbelser på at sikre grundlaget for menneskets værdighed og behov for omsorg

og beskyttelse. Derfor mener vi, at også udlændinge, der af den ene eller den anden

grund ikke længere opholder sig lovligt i Danmark som udgangspunkt har krav på fortsat

at modtage de økonomiske og sundhedsmæssige ydelser, som de har behov for at kunne

leve et menneskeligt liv.

Med de venligste hilsner

Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 3355 60 80

FAX

(+45) 3355 60 86

E-MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

FGU DANMARK

Udlændinge- og lntegrationsministeriet

Att.: [email protected]ç [email protected] og [email protected]

Vedr.: j.nr. 2025-4887

HØring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Bemærkninger fra FGU Danmark

For at sikre gennemarbejdede tilpasninger til de studieadministrative systemer, så

de hurtigt er i stand til at efterleve intentionerne i lovforslaget, foreslår FGU

Danmark, at tilpasningerne i de studieadministrative systemer gennemføres fra

centralt hold, frem for at de enkelte uddannelsesinstitutioner står alene med

opgaven.

FGU Danmark ser en fordel i, at der kommer fælles standarder for hurtig og

effektiv systemintegration.

FGU Danmark ser med bekymring på, at institutioner, der i forvejen har en stram

økonomi, pålægges ekstra administrative byrder i forhold til implementering af

systemu nderstøttelse.

Desuden opfordrer FGU Danmark til, at der fra centralt hold udarbejdes ensartede

retningslinjer for den administrative håndtering af at identificere personer, der

opholder sig ulovligt i Danmark, både i forbindelse med optag og udskrivning.

Samt at sikre en ensartet vejledning om reglerne for optag fra institutionerne.

FGU Danmark bemærker i den forbindelse, at det er kommunerne, der i sidste

ende visiterer elever til FGU-uddannelsen.

FGU Danmark har ikke yderligere bemærkninger og takker for muligheden for at

afgive høringssvar.

FGU Danmark

Ny Vestergade 17

1471 København K

www.fgu.dk

fgufgu dk

CVR: 40842357

15. september

2025

Med venlig hilsen

Lisa Goth

Sekretariatschef i FGU Danmark

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

FINANS

‘

Finans & Leasing

Amaliegade 7, 1256 København K

[email protected]

ww.finansogleasing.dk

L’

A Q T

L,LrxJ1 IN

11. september 2025

Til

Justitsministeriet

Høringssvar til implementering af CCD3 i kreditaftaleloven

Finans og Leasing takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet der implementerer det

seneste forbrugerkred itd irektiv.

Vi har som det fremgår nedenfor en række bemærkninger om ønskede ændringer af

kreditaftaleloven, som ikke følger af direktivet, men som bør ske ved samme lejlighed.

Ændringsønskerne har tidligere været fremsat overfor ministeriet. Vi beder venligst om, at det

indarbejdes i det endelige lovforslag.

nr.

Nuværende 50 dage indskrænkes til 40 dage. Jf. bemærkningerne på s. 99 tilslutter vi os

Justitsministeriets forslag om at benytte direktivets mulighed for at benytte undtagelsesmuligheden

for købekort med henstand i 40 dage.

nr.

Som noget nyt omfattes leasingaftaler med forkøbsret af kreditaftaleloven hvad angår

forbrugerforhold jf. CCD3. Vi ønsker at pege på, at det ikke bør have afsmittende virkning på de

rent danske bestemmelser i kreditaftaleloven, som er præceptive i erhvervsforhold. Dvs, lovens

kap. 11, som henviser tilbage til fx generalklausulen i

22,

26 om førtidig indfrielse og

29 om

begrænsninger i kreditgivers misligholdelsesbeføjelser. Det skyldes, at det i erhvervsforhold er

almindeligt forekommende, at leasingtager har en option efter endt leasing på at erhverve den

leasede genstand altså svarende til en forkøbsret. Dette bør i erhvervsforhold fortsat kunne aftale,

uden at leasing aftalen falder ind under kreditaftalelovens bestemmelser. Direktivet har på ingen

måde til formål at regulere erhvervsforhold, hvorfor der ikke bør være en utilsigtet afsmittende

virkning på leasing i erhvervsforhold i Danmark. Vi beder derfor om, at der gøres en undtagelse

herfor fx i

3, stk. 1, nr. 5 hvad angår erhvervsforhold. Eller at dette håndteres på anden måde.

nr.

På s. 83 nævnes begrebet “informationssamfundstjeneste”. Vi beder om, at der gives konkrete

praktiske eksempler på, hvad der er henholdsvis ikke er at henregne som en

“informationssamfundstjeneste”. Det skal ifølge ordlyden kunne sendes og modtages digitalt. Vi

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

går derfor ud fra, at det begrebet ikke dækker over fx en leasingaftale af et motorkøretøj, da en

sådan aftale jo angår brugsretten til et fysisk motorkøretøj, hvor tjenesteydelsen altså ikke kan

leveres digitalt.

1, nr. 9

Her findes en ny definition af kreditformidler. Spørgsmålet er, om Facebook eller andre digitale

‘platforme” omfattes af definitionen, idet de tillader såkaldte “Facebook-lånegrupper”, hvor der

ydes lån mellem tilsyneladende private personer?

Hvis Facebook-lånegrupper ikke anses for omfattet, bør der ses på muligheden for at ændre

definitionen på kreditformilder, så disse lånegrupper omfattes, således at private der låner via

facebookgrupper kan nyde beskyttelsen efter kreditaftaleloven. Det beskyttelse synes at være

påtrængt. Der kan herom henvises til Finanstilsynets rapport om emnet fra 2024:

https:l/www.finanstilsynet.dkInyheder-oq-presse/nyheder-oc

rressemeddelelser/2024ldec/facebook laan 181 224?link id=4cee3b i b-3dc8-4824-bfab-

da0fbe7ell4a Det fremgår heraf, at det anslås, at i pct. af befolkningen anvender facebooklån.

Det vil altså sige mere end 50.000 mennesker, som formentlig udgør den mest sårbare del af

befolkningen.

Baggrunden for den nuværende undtagelse af lån mellem forbrugere har været en tro på, at det er

lån mellem venner eller familie, som kender og vil hjælpe hinanden med en håndsrækning i en

svær situation med gratis lån eller i hvert fald til “vennepris”. Det er der ikke være tale om i disse

facebook-lånegrupper, hvor lånene har skyhøje ÅOP-satser, præcis som vi så det med “kviklåne

udbyderne”for år tilbage. Det ser ud til at denne lånegruppe nu er flyttet over til Facebook. Det kan

samfundet ikke være tjent med. Tiden er derfor løbet fra, at de lånegrupper der faciliteres på

Facebook, er undtaget fra forbrugerbeskyttelsen i kreditaftaleloven. Vi opfordrer derfor til, at det

sikres at lovgivningen i alle tilfælde omfatter disse situationer, herunder med krav om registrering

af kreditformilder hos Finanstilsynet.

1, nr. 10

“...

alternativt skal forbrugeren oplyses om, at der påregnes omkostninger”.

Det fremgår s. 336, at

Dette oplysningskrav følger af præamblen nr. 41 Det er en uheldig lovgivningsteknik, at et

decideret oplysningskrav rettet mod kreditgiver alene følger af præamblen, og at det så ligeledes

alene følger af bemærkningerne til kreditaftaleloven med den virkning at kreditgiver hurtigt overser

kravet. Hvis det skal anses for at gælde, bør det i det mindste fremgå direkte af lovteksten.

1, nr. 15

Jf. bemærkningerne på s. 343 går vi ud fra, at en dansk kreditgiver kan afslå ansøgning fra en

låntager bosat i et andet land, fx Berlin/Tyskland, med den begrundelse at kreditgiver ikke driver

forretning i Tyskland.

Ligeledes går vi ud fra, at hvis en bank fx med hovedsæde i Sverige driver bankvirksomhed via

filial i både Danmark og Tyskland, så vil den danske filial ikke vil være forpligtet til at give en

låntager bosat i Tyskland et lån. Den tyske låntager må henvende sig i bankens tyske filial.

Dette ønskes bekræftet.

1, nr. 16

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

S. 347 er forbrugerens vaigmulighed begrænset til “almindeligt anvendte medier”, hvilket vi støtter.

Der kunne med fordel i lovforslagets bemærkninger giver eksempler på, hvilke medier der i dag må

anses for almindeligt anvendte samt eksempler på det modsatte.

nr. 18— krav til kreditværdighedsvurdering

Finans og Leasing støtter den valgte direktivnære implementering.

Bestemmelsen er totalharmoniseret. Vi finder i det lys, at det bør beskrives i lovbemærkningerne,

at danske myndigheder, som etterser opfyldelse af lovkravet i deres myndighedsudøvelse og

fortolkning af reglen i væsentligt omfang bør skele til hvorledes andre EU-lande fortolker

bestemmelsen. Ligesom EBA’s kommende revidere vejledninger på området (guide on ban

origination) er relevant at inddrage i fortolkningen.

Vi vil ved denne lejlighed gentage vores tidligere opfordringer til, at Justitsministeriet i samarbejde

med andre relevante ministerier, søger at give kreditgiver et så godt oplysningsgrundlag som

muligt med henblik på at kunne leve op til kravet om en fyldestgørende, individuel

kreditværdighedsvurdering af lånansøger. Det gælder særligt følgende, som vi har gjort

opmærksom på ved forskellige lejligheder senest i ministeriets følgegruppe til implementering af

direktivet:

eSkatData bør opdateres dagligt hvad angår optagelse af nye lån

Det er oplagt, at lånansøgers eksisterende gæld er et centralt element ved en

kreditværdighedsvurdering. I Danmark er der ikke lovgivet om dannelse af en egentlig national

gældsdatabase, hvilket typisk ellers er tilfældet i de øvrige EU-lande, hvilket også er baggrunden

for direktivets art. 19 om databaser, som kan være svær at forstå i Danmark i mangel af en sådan

samlet national database. Vi har dog Experians KreditStatus (oprettet i samarbejde med Finans og

Leasing tilbage i 2010, da kravet om individuel kreditværdighedsvurdering første gang blev indført)

og eSkatData, som må anses for databaser omfattet af art. 19. Dette bør fremgå af lovforslagets

bemærkninger. KreditStatus omfatter desværre fortsat hovedsaligt kun lån ydet af Finans og

Leasings medlemmer og er således ikke dækkende for alle låntagere.

eSkatData i Skatteministeriets regi

(jf.

lovgivning i Lov om et indkomstregister

11 a), hvor man

med lånansøger’s samtykke kan tilgå skatteoplysninger herunder visse oplysninger om lån, idet

der jo er fradragsret for renteudgifter, er det tætteste vi kommer på en form for nationalt

gældsoplysningssystem, hvor alle låntageres gæld findes.

Udfordringen med e-SkatData er imidlertid, at låneoplysninger kun opdateres kvartalsvis. Finans

og Leasing har overfor Skatteministeriet argumenteret for at systemet bør tilrettelægges, så

låneoplysningerne kan opdateres dagligt. Det vil give det bedst mulige grundlag for at kreditgiver

kan være sikker på lånansøgers gældsforpligtelser, og at oplysningerne herom ikke er op til tre

måneder gamle. Alt med henblik på at man undgår at yde lån til personer, som allerede er på vej

ind i en uheldig gældsspiral. Dette bør som nævnt ske særligt i mangel af, at Danmark ikke som de

fleste andre FU-lande har et dækkede positivt gældsoplysningssystem.

Vi opfordrer derfor til, at der i forbindelse med implementering af CCD3 i samarbejde med

Skatteministeriet sker en ændring af lovgrundlaget bag eSkatData, således at låneoplysningerne

fremgår dagligt (eller så tæt på, som det er teknisk muligt). Det vil bevirke en væsentlig forbedring

af grundlaget for kreditgivers arbejde med kreditværdighedsvurderingen. Alt sammen til gavn for at

undgå overgældsætning af den enkelte forbrugere ganske i overensstemmelse med

forbrugerkreditdirektivets intention.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kreditgiver bør have adgang til insolvenserklæringer afgivet ved fogedretten

Ved samme lejlighed bør nævnes, at Finans og Leasing tidligere gentagne gange har fremsat

ønske over for Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet herunder senest i ministeriets følgegruppe

til implementering af CCD3 om, at der gives kreditgivere adgang til insolvenserklæringer afgivet

ved fogedretterne.

Det ønske skyldes, at der findes et meget stort “mørketal” hvad angår registrering af dårlige

betalere. Det er således langt fra alle dårlige beta lere der findes ved søgning i RKI eller

Debitorregistret. Adgangen til insolvenserklæringer vil derfor også i væsentligt omfang kunne

kvalificere kreditgivers grundlag for at foretage kreditværdighedsvurdering. Vi opfordrer derfor

Justitsministeriet til i samarbejde med Domstolsstyrelsen at sørge for at kreditgivere med

lånansøgers samtykke kan tilgå afgivne insolvenserklæringer til brug for

kreditværdighedsvurderingen. Det bemærkes, at der er tale om en lovbunden

kreditværdighedsvurdering og at indhentning af oplysninger til brug herfor sker med lånansøgers

forudgående, eksplicit oplyste samtykke, hvorfor persondatalovens bestemmelser er opfyldt.

RKI-oplysninger om gæld bør ikke automatisk slettes efter fem år

I databeskyttelsesloven

20, stk. 3 om negative gældsoplysningsregistre så som fx RKI-systemet

findes et krav om, at oplysninger om gæld slettes efter 5 år, uagtet at gælden fortsat består. Dette

slette-krav bør fjernes, idet enhver gæld selvsagt er relevant ved en kreditværdighedsvurdering, så

længe gældsforholdet rent faktisk består. Vi opfordrer derfor Justitsministeriet til i samarbejde med

Datatilsynet at ændre den nævnte bestemmelse i sammenhæng med nærværende lovforslag.

Bedre adgang til data i CPR-registret

Kreditgiver bør havde bedre adgang til data i CPR-registret til brug for kreditværdighedsvurdering

herunder tjek af kundens oplysninger. Det angår fx oplysning om civilstand, antal børn etc. Og

også oplysninger om statsborgerskab, midlertidigt opholdsgrundlag og lignende, da det har

betydning for vurderingen af sandsynligheden for låntagers forbliven i landet og dermed om lånet

vil blive tilbagebetalt. Disse oplysninger vil i øvrigt også være relevant hvad angår krav om KYC

efter hvidvaskloven som jo er gældende sammenfaldende på låneområdet.

52 a

bør nyaffattes

Endelig mener vi der bør ske en nyaffattelse at §52 a om krav til kreditværdighedsvurdering ved

motorkøretøjer. Kravet bør gælde i alle tilfælde og ikke afhængig at om leasinggiver har

selvanmelderstatus i forhold til betaling af registreringsafgift eller er underlagt hvidvaskloven. Alle

forbrugere bør nyde samme beskyttelse i form at kreditværdighedsvurdering uanset de

bagvedliggende forhold hos leasinggiver. Det bør ved samme lejlighed tydeliggøres i ordlyden at

bestemmelsen, at den gælder i alle tilfælde, hvor der indgås aftale om brugsretten til et køretøj

uanset om aftalen benævnes “leasing”, “leje”, “abonnement” eller andet. Vi foreslår dog, at det

samtidig afgrænses, at bestemmelsen ikke gælder biludlejning, som ifølge

biludlejningsbekendtgørelsen forstås som brugsretten til et køretøj i mindre end 30 dage. Vi

opfordrer til at Justitsministeriet koordinerer arbejdet herom med Erhvervsministeriet, som er på vej

med en licensordning for leasingselskaber, der udbyder leasing af motorkøretøjer.

nr.

7h databaser hvorfor omtales ikke eksempler på danske databaser som fx KreditStatus og

eSkatData. S. 368 står “bør” modsat 7 h, stk. 3, hvor der står “skal”. Det bør afklares, om det er bør

eller skal, da der selvsagt er en væsentligt forskel.

—

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår, at en database til brug for kreditværdighedsvurdering skal indeholde oplysninger om

restancer på lån. Datatilsynet har tidligere fastlagt en undergrænse på 1.000 kr. ved oplysning om

restancer på lån i KreditStatus, som drives af Experian. KreditStatus er klart en database omfattet

af art. 19. Det ses ikke at være nogen beløbsbegrænsning i art. 19 hvad angår kravet om

oplysning om restancer på lån. Det bør derfor afklares i forbindelse med lovforslaget, om

Datatilsynet kan opretholde kravet om denne undergrænse.

Det bør fremgå af bemærkningerne, hvilke nuværende systemer i Danmark herunder KreditStatus

og eSkatdata, der er omfattet af bestemmelsen. Det er vores opfattelse, at eSkatData er en

databae omfattet af art. 19, da adgang til eSkatData netop sker med henblik på

kreditværdighedsvurdering. Det bør derfor sikres, at udenlandske kreditgivere har uhindret adgang

til eSkatData. Samtidig bør der så fastsættes pligt for udenlandske långivere til at indberette rente

mv. til det danske skattevæsen på linje med indenlandske kreditgivere.

Det må afklares med Konkurrencemyndighederne, at der ikke er noget til hinder for at KreditStatus

i fremtiden har oplysninger om långivers navn i systemet, således som det kræves efter art. 19. Vi

henviser til vores tidligere henvendelse til ministeriet herom.

nr.

stk. 6 bør ved samme lejlighed ændres, så forbrugslånsvirksomheder ligestilles med banker.

Begge typer kreditgivere er underlagt licenskrav, god skik-regler mv. hvorfor forskelsbehandlingen

er en reminiscens fra tidligere tider, før lov om forbrugslånsvirksomheder.

Det må også overvejes at fjerne

8 c om cooling off for lån med løbetid under 3 mdr., da reglerne

er overflødiggjort af senere regler om

AOP-

og omkostningsloft, ligesom bestemmelsen må anses

for stridende mod nærværende direktivs bestemmelser om aftaleindgåelse, hvor der netop ikke er

krav om cooling off.

22— ændring i debitorrenten

Det fremgår s. 377, 4. sidste afsnit, at ændringer i rente som noget

nyt

skal kommunikeres i “god

tid” til forbrugeren. Det fremgår ikke mere præcist hvad der menes med i god tid. Der bør i den

forbindelse henvises til gældende god skik-regler for banker, hvorefter der gælder en frist på 30

dage ved ændringer til ugunst for kunden som ikke skyldes udefrakommende omstændigheder

(

6, stk. 4).

1, nr. 26

14 om rådgivningstjenester

Det bør fremgå af bemærkninger på side 387, hvornår nærmere der skal gives oplysning om

rådgivningstjenester. “I forbindelse med transaktioner” er en mærkelig sprogbrug i

kreditaftaleloven, hvor den transaktion, der er i fokus jo er indgåelse at en kreditaftale. Det er vores

opfattelse, at bestemmelsen derfor må forstås som en forpligtelse til at oplyse om der ydes

rådgivning eller ej inden forbrugeren indgår kreditaftalen. Det bør præciseres i bemærkningerne.

Det bør også præciseres, at ordet “hvorvidt” betyder, at en kreditgiver som ikke udbyder rådgivning

og i i øvrigt i det konkrete tilfælde ikke er forpligtet til fx via god skik-regler at yde rådgivning uanset

dette skal oplyse lånansøger, at der ikke ydes rådgivning.

Vi undrer os over, hvorfor der ikke er indsat et standardfelt herom i de prækontraktuelle

oplysninger eller i kravene til en kreditaftale. Spørgsmålet er, om Justitsministeriet evt, efter

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

forelæggelse for kommissionens implementeringsgruppe kan indsætte et yderligere standardfelt?

Det kunne være hensigtsmæssigt for alle parter at finde en standardiseret løsning.

Det bør fremgå af bemærkningerne til stk. 7, at denne bestemmelse alene er relevant, når

kreditgiver har påtaget sig en rådgivningsforpligtelse eller en sådan forpligtelse følger af

lovgivningen fx god skik-regler.

1, nr. 29— forholdet mellem kreditaftaleloven og lov om forbrugeraftaler

Vi undrer os over, at der i forslaget til

19, stk. 8 alene henvises til stk. “1-3, 6 og 7” og ikke også

stk. 5. Der kan herom henvises til, at det fremgår af bemærkningerne til stk. 5 på side 394, 4.

sidste afsnit, “hvis forbrugeren har fortrydelsesret i henhold til stk. 1-5, finder kapitel 4 i

forbrugeraftaleloven ikke anvendelse,

jf.

stk. 6”

1, nr. 29 og 32— contra kreditaftalelovens

4 1/48

Ifølge direktivet har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret og derefter i øvrigt ret til at indfri lånet før

tid. Det følger af artikel 26 og 29. Begge artikler er ifølge direktivet totalharmoniserede, hvorfor

Danmark ikke må fravige bestemmelserne på nogen måde. Se herom art. 42, som bestemmer “I

det omfang dette direktiv indeholder harmoniserede bestemmelser; må medlemsstaterne ikke i

national ret bibeholde eller indføre bestemmelser; der fra viger dem, der er fastsat i dette direktiv,

med mindre andet er fastsat i dette direktiv”

Det er vores opfattelse, at KAL

41/48 i det lys må udgå eller modificeres, idet bestemmelserne

medfører, at låntager ikke hæfter for en restgæld som følge af at et finansieret aktivs værdi ikke

strækker til restgælden.

Det giver forbrugeren en langt mere vidtgående beskyttelse end de nævnte artikler.

Ifølge artikel 29 har låntager på et hvert tidspunkt ret til førtidig tilbagebetaling. Men her i ligger jo

så netop en forpligtelse hos låntageren til at betale restgælden på dette tidspunkt. Og dermed ikke

fx kunne nøjes med at give fx en finansieret bil af en lavere værdi tilbage mod indfrielsen af (den

større) gæld, som det følger af de rent danske regler i

4 1/48.

I forhold til art. 26 om fortrydelsesret i 14 dage fra indgåelse af kontrakt betyder

4 1/48 i realiteten

også en langt mere vidtgående beskyttelse end fortrydelsesret i 14 dage. Der er reelt tale om en

evigtvarende form for fortrydelsesret for forbrugeren i de trepartsforhold, som KAL

41/48 angår,

når låntager til hver en tid kan stille fx en finansieret bil og ikke hæfte for en evt, restgæld som

følge af, at bilen er mindre værd end restgælden. Dette synspunkt er der også støtte for i

litteraturen på området.

Hovedformålet med direktivet udover at sikre en god forbrugerbeskyttelse er at skabe grundlag for

det indre marked med grænseoverskridende aktiviteter til gavn for konkurrence og dermed

prissætningen for forbrugerne. Derfor er det efter vores opfattelse helt i tråd med formålet med

direktivet at forlade den danske sær-beskyttelse i form af

41 udgå, da bestemmelsen alt andet

lige vil afholde udenlandske finansieringsgivere fra at gå ind på markedet i Danmark.

1, nr. 32

—

førtidig indfrielse

Vi støtter ministeriets opfattelse af, at ret til førtidig indfrielse ikke involverer betalt

tinglysningsafgift.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vi støtter også ministeriets indstilling om, at nuværende retstilstand vedr. førtidig indfrielse af

fastrentelån fastholdes baseret på betænkningen bag implementeringen af de gældende direktiv

fra 2008.

1, nr. 34—henstand

Side 403, 4. sidste afsnit fremgår det for bastant, at kreditgiver “i alle tilfælde” skal yde henstand.

Det bør modificeres.

Vi ønsker at pege på, at bestemmelserne om omkostningsloft på 100 pct. af hovedstolen kan være

en hæmsko for kreditgivers mulighed for at yde henstand fx i form nedsættelse af ydelse af

forlængelse af øbetiden, idet de samlede omkostninger herved vil stige og kan komme i konflikt

med omkostningsoftet. Denne sammenhæng bør fremgå af bemærkningerne.

Det bør efter vores opfattelse fremgå af bemærkningerne, at

kvalificeret misligholdelse som omtalt i

29.

a ikke er relevant i tilfælde af

1, nr. 35— gæ!dsrådgivningstjenester

Det bør som også påpeget i ministeriets følgegruppe fremgå, at kreditgiver kan opfylde sin pligt til

at henvise til gældsrådgivningstjenester ved henvisning til en central offentlig hiemmeside fx hos

Social- og Boligministeriet, der er ansvarlig for tildeling af midler til danske

gældsrådgivningstjenester. Vi opfordrer til at det sikres at en sådan oversigt etableres på

ministeriets hjemmeside (idet det øjensynligt ikke er tilfældet i dag), således at kreditgiver ikke

tvinges til at vælge blandt de mange forskellige gældsrådgivningstjenester, og således at låntager

har et godt værktøj til at vælge blandt dem herunder i forhold til fx en tjeneste dr findes i

vedkommendes nærområde. (Så vidt vi kan se er der i dag kun sparsom information på

ministeriets hjemmeside: https:/lwww.sm .dk/arbeidsomraader/frivillig-social

indsats/gaeldsraadgivning).

1, nr. 37

Der er meget fyldige og svært tilgængelige bemærkninger bla. på side 407-412 til bestemmelsen

om, at såvel Finanstilsynet som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af

kreditaftaleloven. Spørgsmålet er om ikke det vil være langt mere enkelt at overlade tilsynet alene

til Finanstilsynet.

Det er svært at gennemskue i hvilket omfang, der måtte være ændringer til den bestående

retstilstand. Vi opfordrer til at det beskrives mere klart, om der er ændringer til bestående

retstilstand, og hvad det i givet fald helt præcist er.

På side 411, 2. afsnit kunne der med fordel henvises specifikt til Højesterets dom af 12. nov. 2024

(den såkaldte Resurs Bank dom) om krav til kreditværdighedsvurdering.

nr. 3

11 d

“...

være til hinder for at en bank i

Det fremgår om nr. i nederst side 416, at bestemmelsen ikke vil

forbindelse med en individuel rådgivning feks. rådgiver en kunde til at omlægge lån, hvoived

kunden sparer penge”. Det bør også fremgå, at det kan gælde for kreditgivere hvad enten de har

status som bank eller forbrugslånsvirksomhed, uanset om de udfører egentlig rådgivning fx i

almindelig dialog med kunden

Nr. 4 “Fremhæve hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kredit” er ifølge direktivet en valgmulighed,

som Danmark kan benytte sig af, men ikke er tvunget til.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af bemærkningerne side 417, nederst, at bestemmelsen bunder i en risiko for, at

forbrugeren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet. Men dette forhold er der jo netop taget

højde for i kravet til kreditgiver om at gennemføre en individuel kreditværdighedsvurdering. Det er

derfor vores opfattelse, at bestemmelsen ikke bør medtages i dansk lov

Det er en relevant og helt legitim parameter for forbrugere, der ønsker at optage lån, om kreditgiver

kan tilbyde en smidig og hurtig proces, hvorfor det er et relevant konkurrenceparameter, som

kreditgiverne bør kunne reklamere med. Det er en udbredt misforståelse en myte at hurtighed i

bankens systemer og beslutningsprocesser er noget negativt. Hurtighed og god kvalitet kan

sagtens følges ad, fx fordi kreditgiver benytter sig af systemadgange til valide, dokumenterede

oplysninger om lånansøger økonomi fx eSkatdata, KreditStatus, RKI, PSD2-data m.v. i stedet for

manuelle og usikre processer, hvor personlige irrelevante opfattelser kan indgå.

Direktivet har talrige andre værn imod at låntager skulle træffe en for hastig beslutning fx de

intensive dokumentationskrav, nu suppleret med en opremsning af de væsentlige karakteristika

ved låneaftalen, gentagelse af forbrugerens fortrydelsesret, tortrydelsesret i 14 dage mv.

Bestemmelsen er således overflødig.

Hvis bestemmelsen på trods heraf medtages bør det fremgå klart af bemærkningerne, at

bestemmelsen ikke vil stille krav til kreditgivere om at ændre deres navn, hvis navnet skulle

indeholde mindelser om hastighed med långivning, fx “Kvikbank”. Vi mener, det må kunne støttes

på ordet “fremhæve”, idet man ikke via brug af sit selskabsnavn i markedsføringen kan anses for at

fremhæve et budskab om hurtighed i kreditbehandlingen.

MFL

11 b bør fjernes eller modificeres

I øvrigt vil vi opfordre til at MFL

11 b fjernes eller erstattes af et specifikt forbud mod

markedsføring af lån til brug for spil. Bestemmelsen giver ingen mening i dag, hvor AOP-loftet har

betydet, at de kviklåneselskaber, som reklameindg rebet var rettet imod, er stoppet på det danske

marked.

Alternativt bør man i det mindste tilføje leasing at motorkøretøjer i undtagelsesbestemmelsen i stk.

3, som i dag bla. omfatter lån til køb af biler i trepartsforhold.

nr. 10— kukke, scrolle, swipe

Forbrugerombudsmandens nuværende vejledning på området må ændres som følge af fly

stk. 5, hvorefter nogle oplysninger kan gives ved at klikke, scrolle eller swipe.

Vi opfordrer til, at de danske nationale særregler om prisoplysningskrav for banker

(bekendtgørelse nr. 1210 af 27. oktober 2010 om information til forbrugere om priser m.v. i

pengeinstitutter) ved samme lejlighed ophæves som led i afbureaukratisering.

18,

—

regulering afkreditformidlere

—

3, nr. 3 Vi støtter at lov om forbrugslånsvirksomheder kommer til at omfatte alle virksomheder,

der udbyder lån, uanset om det udgør et selvstændigt forretningsområde.

nr. 11, I 7 24

—

registrering og uddannelseskrav kreditformidlere

Vi støtter som også tidligere udtrykt i ministeriets følgegruppe oplægget til en direktivnær

implementering at reguleringen at kreditformidlere hvad angår krav til uddannelse og registrering.

Hvad angår uddannelse fremgår det s. 273 og 455, at erhvervsministeren ved udstedelse at

nærmere krav herom vil lade sig inspirere af eksisterende regler på baggrund at

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

boligkreditdirektivet. Boligfinansiering er typisk at langt mere vidtgående betydning og indeholder

komplicerede lånetyper end de mere almindelige dagligdags lån med en langt mindre kompleksitet,

som Finans og leasings medlemmer udbyder (billån og forbrugslån) og som omfattes af

nærværende lovforslag, hvilket bør afspejle sig i kravene til uddannelsen Vi finder derfor, at

udgangspunktet for uddannelseskrav ikke bør være boligkreditdirektivet men viii stedet pege på,

at der kan søges inspiration i reglerne om forsikringsformidling, herunder særligt reglerne om

uddannelseskrav for accessoriske forsikringsformidlere, hvor virksomheden skal sørge for at

relevante ansatte har en “passende viden”.

Vi anmoder i øvrigt venligst om at Finans og Leasing inddrages i det videre forløb om

uddannelseskrav for kreditformidlere, da foreningens medlemmer i betydelig grad har samarbejder

med fx detailhandlen, bilforhandlere mv. om formidling at deres kreditprodukter. Vi kan herom

henvise til, at Finans og Leasing i dag i lovgivningen om forsikringsformidling har indstillingsret

sammen med FIDA i Finanstilsynets uddannelsesudvalg på dette område.

nr.

Det undrer os, at det foreslås, at Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med kreditformidlerne,

når nu de skal registreres hos Finanstilsynet. Vi foreslår, at Finanstilsynet får tilsynet her med.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør for Finans og Leasing

Mobil 40382987

[email protected]

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

FLYGTNINENÆVNET

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt

pr. maiL: til [email protected], [email protected] og

[email protected]

Dato:

Jur

Sagsbehandler:

26august2025

25/185555

rnebh

Ved e-mail af 18. august 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet

Flygtningenævnet om eventuelle bemærkninger vedrørende udkast til forslag om ændring af Lov

om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

(Afskæring af udlændinge, som befinder sig i Danmark uden lovligt ophold, fra offentlige tilbud

m.v.)

I den anledning skal det meddeles, at Flygtningenævnet ikke har bemærkninger til udkastet, da

lovforslaget ikke vedrører Flygtningenævnets virksomhed.

Der henvises til ministeriets j.nr.: 2025-4887

T rp Henriksen

Adelgade 11-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.flndk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Simone Hein Lagstrøm ([email protected]), Jakob Halkjær Brams (jahbuim.dk), Marie Louise Veng Thomsen

([email protected])

Kontoret for Udsendelser ([email protected])

Fra:

Titel: VS: Høring vedr, forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre

love.

Sendt: 16-09-2025 09:26

Til:

Fra: UIM Hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt: 15. september 2025 11:01

Til: Kontoret for Udsendelser <[email protected]>

Emne: VS: Høring vedr, forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige

andre love.

Fra: Emma Sophie Borg Dideriksen <[email protected]>

Sendt: 12. september 2025 15:36

Til: UIM Hoved postkasse <[email protected]>

Emne: Høring vedr, forslag til lov om ændring at udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre

love.

Til Udlændinge- og lntegrationsministeriet

Forbrugerombudsmanden har modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets høringsbrev at 18. august 2025

med anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det

Centrale Personregister og forskellige andre love.

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Emma Sophie Borg Dideriksen

BA.jur.

E-maih esbdforbrugerombudsmanden.dk

FouucutoMBuosMAN

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på

nbitdsmflndendk.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

FAU

Formand:

Advokat

Jytte

Lindgârd, Niels Hemmingsens Gade 10, 3, 1153 København K.

Tlf.: 33 93 03 30- E-mail: jlnhglaw.dk

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

15. september

2025

Sagsnr.: 12536 JLISB

Sekretær

Sonja Bjørneboe

[email protected]

Vedr.: J. nr. 2025-4887 horingssvar vedrørende udkast til forslag til lov

om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og

forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig

ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

—

Hermed følger bemærkninger til Udlændinge- og I ntegrationsministeriets

lovforslag 2025-4887 som er en ændring af udlændingeloven og en lang

række andre love.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater FAU finder anledning til at

understrege, at det ikke er rimeligt med en 4 ugers frist til et så omfattende

lovforslag, men specielt så indgribende det er for de personer/udlændinge!

klienter, der bliver omfattet at det.

Ministeriet understreger i bemærkningerne indledningsvist, at regeringen

ønsker at føre en stram ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik samt at

udlændinge uden lovligt ophold har pligt til at ud rejse.

Samtidig understreges det så, at det er vigtigt, at udlændingen i videst muligt

omfang forhindres i at tage del i det danske samfund og gøre brug at det

danske velfærdssystem.

Dette lyder som en politisk udmelding, som hvis den stod alene i nogen tilfælde

kunne være fornuftig, men den måde loven er skruet sammen på gør, at den

også kommer til at ramme fuldstændig urimeligt, hvilket vi nedenfor vil

redegøre for.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

I ntegrationsministeriet understreger til slut, at “Lovforslaget indeholder

derudover ændringer i en række love med henblik på at afskære udlændinge,

der opholder sig lovligt her i landet, får offentlige tilbud, som de pågældende i

dag retmæssigt har adgang til”.

Denne sætning kommer til at ramme fuldstændig skævt og urimeligt overfor

personer, som har fået ret til at påbegynde og afslutte en uddannelse. Pr. 1.

januar 2026 vil flere stå tæt på afslutningen, det kan være en 9. klasse, en 10.

klasse et HF forløb eller en længere videregående uddannelse.

Hele lovforslaget bruges hver gang på udlændinge, som er her ulovligt, men

der er jo stadigvæk en del udlændinge, som ikke har fået et lovligt ophold i

Danmark, men som er her, fordi de ikke kan sendes ud af forskellige grunde,

bl.a. fordi deres pågældende land ikke ønsker at modtage dem også selvom

de medvirker til udsendelse. Disse er nu fuldstændig afskåret fra at deltage i

uddannelsessystemet og i øvrigt få offentlige ydelser, således som lovforslaget

er sat op.

Man har gennemgået samtlige de steder, hvor vi får en ydelser herfra fra det

danske velfærdssystem. Det bliver de nu frataget, selvom de har gjort, hvad

de kunne for at rejse tilbage til det land, de kommer fra.

Et eksempel med en konkret sag:

3 unge fra Algeriet kommer til Danmark for 11 år siden. De er lige omkring 18

år, og den ældste 21 år. De er statsiøse palæstinensere, men kommer fra

Algeriet.

Den algeriske ambassade har udtrykt, at de ikke vil tage dem tilbage.

De har fået afslag på asyl flere gange, og deres sag har været genoptaget og

samtidig afsluttet.

De yngste har gået i danske folkeskoler, har taget 9. klasse, senere HF med

høje karakterer, og den ene er fortsat på DTU og ville til sommer kunne blive

maskinmester med høje karakterer. Hun har i sit uddannelsesforløb flere 12-

taller.

Hvis dette lovforslag træder i kraft 1. januar 2026, så skal DTU udskrive hende

fra uddannelsen, hvis ikke der findes en dispensationsmulighed. Denne ses

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ikke at fremgå af loven med den meget klare udmelding, som ministeriet har

skrevet til slut i de indledende bemærkninger.

Det fremgår, at der hele tiden benyttes ordet

udlændingelovgivningen har det en forskellig betydning.

“ulovlig”.

Men

Med den brede fortolkning, som der synes lagt op til

forslaget, virker det

urimeligt, for der vil enhver som ikke har en opholdstilladelse, være i Danmark

ulovligt.

Man må da også tro, at dem der i øjeblikket har ret til at være her, fordi deres

sag behandles, de er her vel også lovligt?

Hvis det er således, at regeringen ønsker at personer, som ikke har en

opholdstilladelse, ikke skal kunne benytte sig af uddannelsessystemet, så bør

det i hvert fald være således, at de personer, som i øjeblikket er startet på

systemet, må have ret til at fuldføre deres uddannelse indenfor den

pågældende institution.

Når det f. eks. i lovforslagets

4, ændring om universitetsloven

8 fremgår

også at hvis personer opholder sig ulovligt i Danmark, kan de ikke optages,

men heller ikke være indskrevet efter denne lov.

De bestemmelser i de enkelte

under de enkelte uddannelser bør udgå.

Det gælder således i universitetslovens

8, hvor i hvert fald sætningen

vedrørende indskrevet bør udgå, forslagets

5, de maritime uddannelser, hvor

det i

20 også fremgår, at man kan ikke være indskrevet,

6 vedrørende

erhvervsuddannelserne,

7 vedrørende kunstneriske uddannelser,

8 de

videregående kunstneriske uddannelser,

9 almen voksenuddannelse.

I nogle af bestemmelserne fremgår det, at man straks skal udskrives, også

selvom personen helt retmæssigt har fået de danske myndigheders ret til at

uddanne sig og fulgt kurserne, også efter Hjemrejsestyrelsen og de øvrige

udlændingemyndigheders henvisning.

10 er det de forberedende grunduddannelser, hvor problemet også gør sig

gældende.

Derudover skal det understreges, at en lang række personer også har fået

tilladelse til at arbejde på samme måde som unge har fritidsjob, og de har

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

naturligvis betalt skat af det de har tjent og opgive

t det, men nu fratages de

også denne mulighed.

Forslaget indebærer endvidere ændringer i sundhe

dsloven, så personer uden

lovligt ophold alene har ret til akut behandling

. Dette kan rejse alvorlige

proportionalitets- og menneskeretlige spørgsmål, ide

t fratagelsen af adgang til

nødvendig behandling men ikke akut behandling

kan stride mod Danmarks

internationale forpligtelser og samtidig føre til øge

de sundhedsudgifter, når

sygdomme forværres uden rettidig indsats.

Derudover

rummer

lovforslaget

vidtgående

begrænsninger

på

erhvervsområdet, herunder, at personer uden

lovligt ophold ikke kan eje

kapitalandele eller være del af selskabsledelser.

Sådanne regler kan teoretisk

set få utilsigtede konsekvenser for eksisterende virk

somheder, ansatte og

skatteindtægter, da vi somme tider har afviste

personer, som tidligere har

drevet virksomhed. Det er ikke rigtig reguleret i dag

, men det kan måske være

nødvendigt i så fald at indføre overgangsordnin

ger, som sikrer en rimelig

tilpasning.

Lovforslaget udvider også adgangen til registersam

køring markant. Det rejser

væsentlige databeskyttelsesmæssige spørgsmål,

idet der er risiko for en

unødig og uforholdsmæssig behandling af personopl

ysninger. Jeg tænker det

bør sikres, at de foreslåede ordninger resp

ekterer gældende

databeskyttelsesret og indeholder tilstrækkelige retssikk

erhedsgarantier.

Den korte høringsfrist samtidigt med at der er sendt en

andet lovforslag i

høring samme dag med samme frist og få dage senere nok

et lovforslag med

frist en uge senere.

Til slut ønsker FAU at understrege og fremhæve to punkte

Det er urimeligt, at loven træder i kraft med det sam

me ikke mindst de

personer, som allerede er indskrevet på de pågældend

e uddannelser og

måske endda nær afslutningen Der burde være indsat

mulighed fro

dispensations mulighed særligt for personer under uddann

else, men også i

de andre lovkomplekser.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Begrebet “ulovligt ophold bør defineres nøje. Personer der ikke har fået asyl

eller anden form for opholdstilladelse, men

(

anerkendt

)

samarbejder om

udrejse, hvordan skal de behandles i forhold til det foreslåede lovudkast

“

Med venlig hilsen

Foreningen af Ud lænd ingretsadvokater FAU

Jytte Lindgård

Ordførende (formand)

Jimmy Vitenson

Bestyrelsesmedlem

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Søren Tonnesen Lodahl ([email protected]), Karsten Suhr ([email protected])

Simone Dalsgaard ([email protected])

Vedr. j.nr. 2025-4887. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven mv. Danmarks

Private Skoler

Sendt: 12-09-2025 08:19

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-maiI er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Vedr.

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og

forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

j.nr. 2025-4887

I høringsbrev af

august 2025 anmoder

Udlændinge- og Integrationsministeriet om eventuelle bemærkninger

vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier takker

for muligheden til at

give vores synspunkter til kende.

—

Vi har ingen særlige bemærkninger.

På foreningens vegne,

Med venlig hilsen

Simone Dalsgaard

Danmarlis Private

Slço(er,

«sC.-

5scf’ Seniorkonsulent

Tt +45 33307927

+45

60771719

E sdpiivotesko1er.dk

S: Send sikker mail’ til mig hei

Danmarks Privale Skoler—grondskoler og gymnasiet

Ny Kongensgade 15, 1472 Kobonhovn K

45 33307930

int

ulgriyateu1saIer.k

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ForhandUngs

fællesskabet

Til

Udlændinge- og Integrationsministeriet

uirn(’d)u im

dk,

jahb(uim.dk og [email protected]

Aktivitetsnr.: 25-0035.27.

LSJ

5. september 2025

Vedr.: Horing over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.) Jur. 2025-4887

—

Forhandlingsfællesskabet

har

ved mail af

19.

august 2025 modtaget udkast til forslag til lov om

ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

(Af

skæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.) i høring,

med frist for eventuelle bemærkninger 15. september 2025, kl. 12.00.

Forhandlingsfællesskabet har ikke bemærkninger til høringen, men henviser til eventuelle hø

ringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation samt fra Forhandlingsfællesskabets medlems

organisationer.

Med venlig hilsen

Forhandlingsfællesskabet, Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700

www.forhandUngsfællesskabet.dk postforhandIingsfaeIlesskabet.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Elinborg Apol (elinborgalmr.fo)

Høringssvarj.nr. 2025-4887

20-08-2025 11:14

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Asyl og Opholdsafdelingerne

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring: “Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale

Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige

tilbud mv.)”.

Ifølge lovudkastets § 24, stk. i gælder loven ikke for Færøerne. Ifølge lovudkastets § 24, stk. 2 kan lovudkastets §1

og 2 ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger, såfremt færøske myndigheder anmoder herom. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til

lovforslaget.

Vinarliga

Kind

regards

Elinborg Apol

Fulltrùi

Advisor

Mobile: +298 595711

ellboiga@JmrJo

L0GMALARÅDIO

Minisiry of Justice

Løgmàlarâôiô

Gongin 7

Postrtm 377

FC-hO Térshavn

+298 358080

wwwimrJo

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: [email protected], [email protected] og [email protected]

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Mobil +45 91 32 5701

[email protected]

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/01821-2

15. september 2025

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af

udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 18. august 2025 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til

lovforslag om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og

forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i

Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Instituttet har bemærkninger til de dele af forslaget, der vedrører afskæring af

børns adgang til ungdomsuddannelser og sundhedstilbud til børn og gravide.

1. Afskæring af adgang til ungdomsuddannelser for unge under 18 år

Det foreslås i lovudkastet blandt andet at ændre reglerne for optagelse og

udskrivning således, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, ikke skal

have adgang til en række undervisnings- og uddannelsestilbud.

Formålet med det foreslåede udkast er at afskære udlændinge med ulovligt ophold

adgang til ungdomsuddannelser for i videst muligt omfang at forhindre, at

udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, tager del i det danske samfund

og gør brug af det danske velfærdssystem (afsnit 2.1.3.2.).

På Børne- og Undervisningsministeriets område foreslås indsættelse af

bestemmelser, der blandt andet vil medføre, at uddannelsesinstitutionen, hvis den

bliver bekendt med, at en på uddannelsen optaget person opholder sig ulovligt i

Danmark, straks skal udskrive personen (lovudkastets forslag til ny § 39a i lov om

forberedende grunduddannelse, fly § 50a i lov om erhvervsuddannelser og ny § 42a

i lov om de gymnasiale uddannelser).

I praksis vil myndighederne og uddannelsesinstitutionerne hovedsageligt

administrere den foreslåede ordning på baggrund af oplysninger i Det Centrale

Personregister (CPR), hvoraf oplysninger om udlændinges opholdsstatus (“ulovligt

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ophold”) vil fremgå. Denne oplysning skal uddannelsesinstitutionerne ligge uprøvet

til grund for institutionens afgørelse af optagelse eller udskrivning (se eksempelvis

de specielle bemærkninger til § 10 nr. 1 om ny § 6 a i lov om forberedende

grunduddannelse).

Børnekonventionen indeholder rettigheder for børn op til 18 år. Konventionens

artikel 3 fastslår princippet om barnets tarv. Princippet betyder, at hensynet til, hvad

der er bedst for barnet, skal komme i første række i alle foranstaltninger, der

vedrører børn. Princippet er også anerkendt i praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, der har udtalt, at hensynet til barnets bedste er af

afgørende vigtig hed.1

Det fremgår af Børnekonventionens artikel 2, stk. 1, at de rettigheder, der er fastsat

efter konvention, skal respekteres og sikres for ethvert barn inden for statens

jurisdiktion. Børnekonventionens artikel 28,jf. artikel 2, stk. 1, beskytter alle børns

ret til uddannelse. Artikel 28, stk. 1, litra c, forpligter stater til at gøre højere

uddannelse opnåelig for alle inden for rammerne af deres evner og med alle

passende midler. Børnekonventionens artikel 28 skal ses i sammenhæng med

Børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv.

Ministeriet har i lovudkastet gennemgået de menneskeretlige overvejelser

forbundet med afskæring af adgang til ungdomsuddannelser for unge under 18 år.

Ministeriet nævner i den forbindelse, at der gælder en vid skønsmargin for staten i

forhold til at fastsætte adgangsbetingelser til videregående uddannelser

(lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 3.2).

Instituttet bemærker, at det relevante afsnit i lovudkastet vedrører afskæring af

adgang til ungdomsuddannelser og således ikke videregående uddannelser for

unge under 18 år, og at det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at

skønsmarginen er snævrere, når der er tale om ungdomsuddannelser end, når der

er tale om videregående uddannelser.2 Det skyldes, at ungdomsuddannelser i

videnssamfund spiller en stigende rolle for succesfuld personlig udvikling samt for

social og professionel integration.3

—

Desuden følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i

retten til uddannelsen efter Tillægsprotokol 1, artikel 2, skal foretages en konkret

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Jeunesse mod Nederlandene, storkammerdom af 3. oktober 2014,

præmis 109.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ponomaryovi mod Bulgarien, sagsnummer 5335/05, dom af 21.

juni 2011, præmis 57-58.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ponomaryovi mod Bulgarien, sagsnummer 5335/05, dom af 21.

juni 2011, præmis S7.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vurdering af den enkelte persons situation.4 Det gælder også, selvom pågældende

ikke har lovligt ophold i landet.5

På den baggrund er det instituttets vurdering, at det ikke er muligt at etablere en

ordning, hvorefter børn udskrives fra en igangværende ungdomsuddannelse alene

som følge af, at de har ulovligt ophold i Danmark.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet ændrer den med lovudkastet foreslåede ordning, så det

alene er muligt at udskrive børn med ulovligt ophold fra en igangværende

ungdomsuddannelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

I forhold til de børn, som på baggrund af en sådan konkret og individuel vurdering,

måtte blive udskrevet, lægges der som nævnt med lovudkastet op til, at børn straks

skal udskrives fra deres igangværende ungdomsuddannelse.

Den foreslåede proces for meddelelse af straks udskrivning, forudsættes at foregå

ved, at institutionen iværksætter processen med udskrivning samme dag eller

senest første hverdag efter den er blevet bekendt med forholdet. Når en afgørelse

om udskrivning er overbragt eleven, vil den have virkning straks. Desuden

forudsættes det, at eleven, hvis afgørelsen overbringes eleven på institutionen,

umiddelbart efter den er overbragt, forlader uddannelsesinstitutionen og ikke

længere deltager i undervisningen m.v. (se eksempelvis de specielle bemærkninger

til § 10, nr. 2 om forslag til fly § 39a i lov om forberedende grunduddannelse).

Barnets tarv skal som nævnt iagttages i alle foranstaltninger, der vedrører børn,

herunder den foreslåede ordning om straks udskrivning. Instituttet vurderer, at der

er tale om en indgribende afgørelse, som kan have alvorlige konsekvenser for det

enkelte barn. Det er derfor afgørende, at det sikres, at processen omkring en sådan

udskrivning sker med behørigt hensyn til forvaltningsretlige krav, herunder

partshøring, begrundelse og klagevejledning, og barnets tarv.

Det fremgår imidlertid ikke af lovudkastet, hvordan uddannelsesinstitutionerne ved

administrationen af den foreslåede ordning om straks udskrivning fra

ungdomsuddannelser sikrer børns rettigheder og retssikkerhed.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet nærmere redegør for, hvordan straks udskrivning af

børn med ulovligt ophold sikrer børns rettigheder og retssikkerhed.

“Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ponomaryovi mod Bulgarien, sagsnummer 5335/05, dom af 21.

juni 2011, præmis 59.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ponomaryovi mod Bulgarien, sagsnummer 5335/OS, dom af 21.

juni 2011, præmis 60.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Afskæring af adgang til sundhedstilbud

De foreslåede ændringer af sundhedslovens § 8, stk. 2, og § 80, stk. 1 vil medføre at

udlændinge, der opholder sig ulovligt her i landet, alene har ret til akut og fortsat

sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80.

Det følger af lovudkastet, at alle udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark

uanset om de har bopæl her i landet ikke vil skulle modtage andre

sundhedsydelser end akut og fortsat sygehusbehandling i henhold til

udlændingeloven,jf. lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.2. Det

følger imidlertid også et andet sted i lovudkastet, at børn underlagt

Udlændingestyrelsens forsørgelse har samme adgang til sundhedsydelser som

andre børn i Danmark,jf. lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.4.1.2

og 3.1. Desuden fremgår det af lovudkastets (afsnit 2.1.4.1.1.2 om Personer uden

bopæl i Danmark), hvilken sundhedsadgang der er for gravide kvinder. Gravide

kvinders sundhedsadgang her instituttet tidligere forhold sig

til.6

—

Instituttet finder det således uklart, om det med lovudkastet foreslås at afskære

sundhedsydelser for børn med ulovligt ophold, så børn med ulovligt ophold alene

har adgang til akut og fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80.

Desuden om der foreslås opkrævning af betaling fra børn.

Instituttet bemærker, at menneskeretten sikrer både gravide kvinder og børn en

udvidet ret til sundhedsbehandling.7 Forebyggende graviditetsundersøgelser m.v.

har afgørende betydning for, om komplikationer ved fødslen samt under og efter

graviditeten hindres eller mindskes, og om børnene kan få en god start på livet.

Derfor er det instituttets opfattelse, at Danmark menneskeretligt er forpligtet til at

sikre gravide kvinder med ulovligt ophold adgang til forebyggende

sundhedsydelser både før, under og efter fødslen. Børnekonventionens artikel 24

pålægger udtrykkeligt staten at sikre, at intet barn fratages sin ret til behandling og

pleje. Spædbørns- og børnedødelighed skal mindskes, og alle børn skal sikres den

nødvendige lægelige bistand og sundhedspleje. Dette må antages at række videre

end akutbehandling og tillige, i et vist omfang, omfatte sundhedsydelser i

primærsektoren (behandling ved praktiserende læge, sundhedsplejerske m.v.).8

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

lntegrationsministeriet i lovudkastet præciserer statens forpligtelser til at sikre

sundhedstilbud til børn og gravide.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2025-4887.

Institut for Menneskerettigheder, uregistrerede migranter— status 2018, side 24, tilgængelig på:

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udciivelser/status/20i 8/ureci migranter status 201 8.pdf.

‘Børnekonventionens artikel 24, stk. 2, litra a og d, Kvindekonventionens artikel 12, Handicapkonventionens artikel

25 og Racediskriminationskonventionens artikel 5, litra e Civ).

Institut for Menneskerettigheder, Uregistrerede migranter— status 2018, side 27, tilgængelig på:

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/status/201 8/ureg miciranter status 201 8.pdf

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med venlig hilsen

Emilie Thage

Juridisk rådgiver

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

1(1

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt pr. mail til uiniuim.dk, jahbuim.dk og shnuim.dk

KL’s bemærkninger til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og

forskellige andre love

KL har modtaget forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

Det Centrale Personregister og forskellige andre love mv. med frist for

afgivelse af bemærkninger den 15. september 2025. Lovforslaget ændrer

i 21 forskellige love.

Dato: 15. september2025

Sags ID:SAG-2025-00160

Dok ID: 3612874

E-maii: [email protected]

Direkte: 3370 3149

weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København 5

www.kl.dk

Generelle bemærkninger

Lovforslagets overordnede formål er at “afskære udlændinge, som ikke

har lovligt ophold i Danmark, men som fortsat befinder sig i landet, fra

visse offentlige tilbud, som de i dag uretmæssigt eller retmæssigt kan

få adgang til.”

—

Side laf 3

KL finder, at lovforslaget i sin nuværende form kan give kommunerne en

række administrative meropgaver. KL efterlyser dermed en tydeligere

afklaring af de kommunale opgaver, og hvilke arbejdsgange, der

forventes af kommunerne for at disse opgaver konkret kan løftes.

Bla. er det ifølge KL’s læsning af lovforslaget uklart, i hvilket omfang

kommunerne har pligt til at indberette udlændinge med ulovligt ophold

eller “uden fast opholdsstatus”til udlændingemyndighederne.

KL mener desuden, at lovforslaget rejser en række spørgsmål om, hvilke

borgere kommunerne skal slå op for at tjekke deres opholdsstatus. Får

kommunerne en advis fra CPR-registret, når en borger i et offentligt

tilbud registreres med ulovligt ophold, eller hvordan forventes det, at

kommunerne får “mistanke” om, at en given person har ulovligt ophold?

Det er desuden uklart, om EU-borgere vil fremstå med ulovligt ophold i

CPR-registeret, hvis Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI) vurderer, at deres opholdsret er bortfaldet.

Kommunerne indsender løbende sager til SIRI om borgere, der ikke

længere opfylder betingelserne for ophold. Hvis CPR-registeret ikke

opdateres med denne afgørelse, risikerer kommunale sagsbehandlere at

tildele ydelser og tilbud på et forkert grundlag.

KL kunne ønske sig, at der i lovforslaget fremgik et antalsmæssigt bud

på, hvor mange udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark. Dette

for bla. at give en indikation af opgavernes omfang og proportionaliteten

i de, alt andet lige, store ændringer i især CPR-loven.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

1(1

Dato: 15. september 2025

Bemærkninger til lov om Det Centrale Personregister

Det fremgår af lovforslaget, at oplysninger om udlændinges

opholdsstatus i CPR fremover vil blive registreret i tre forskellige

kategorier; “med fast opholdsstatus”, “med ulovligt ophold” og “uden fast

opholdsstatus”. Den sidstnævnte kategori er vanskelig at administrere.

KL efterspørger mere præcise retningslinjer for denne kategori, og hvilke

pligter og handlemuligheder, som følger deraf.

Desuden foreslår KL, at en udlændings specifikke opholdsgrundlag

kommer til at fremga af CPR, og ikke blot, som det er

dag, af

UdlændingelnformationsSystemet (UIS). Forskellige opholdsgrundlag

giver adgang til forskellige offentlige tilbud, og det er relevant for

kommunerne at kende opholdsgrundlaget, også for de udlændinge, der

har lovligt ophold. At udlede opholdsgrundlaget i UIS kan være

kompliceret, og kommunerne er ofte nødsaget til at henvende sig til

Udlændingestyrelsen eller SIRI for at få sikkerhed om en udlændings

opholdsg rund lag.

Jf. lovforslaget vil det tage mindst tre år at udvikle ændringerne i CPR

registret. Ændringerne i CPR forventes at være implementeret ultimo

2028. I perioden mellem lovforslagets ikrafttræden og til ændringerne i

CPR er færdige, er det uklart, hvad der forventes af kommunerne. Hvis

det forventes, at der i højere grad end i dag skal foretages opslag i UIS,

bør Udlændingemyndighederne give adgang til flere unikke brugere, og

det må forventes, at flere brugere kontakter udlændingemyndighederne.

Det fremgår af lovforslaget, at visse myndigheder får adgang til udvidet

registersamkøring i perioden, indtil CPR er ændret. Det er vigtigt, at

kommunerne også får del i den udvidede mulighed for at foretage

registersamkøring. Det vil betyde, at kommunerne får bedre mulighed for

at tjekke, om en given udlænding har et lovligt opholdsgrundlaget.

Alternativt bør Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark få adgang til

registersamkøring.

Det fremgår af lovforslaget, at myndigheder kan abonnere på en given

udlænding i CPR, og herefter vil modtage en advisering ved ændringer i

udlændingens registreringer i CPR. Det rejser spørgsmålet om, hvilke

udlændinge myndighederne skal abonnere på, hvilket kan blive en

vanskelig screening ud fra uklare kriterier. KL er bekymret for, at

kommunerne utilsigtet kommer til at foretage uhensigtsmæssige

profileringer.

økonomiske konsekvenser

KL noterer, at lovforslaget påvirker det administrative område med øgede

udgifter til it, som kommunerne skal kompenseres for.

Det fremgår af lovforslaget, at ministeriet forventer, at de økonomiske

konsekvenser skal forhandles med KL. KL bemærker i den

sammenhæng, at regelændringer efter gældende praksis skal forhandles

mellem det regeludstedende ministerium og KL, før lovforslaget

fremsættes jf. DUT-vejledningens kapitel 3.

Sags ID SAG-2025-00160

Dok. ID: 3612874

Weidekampsgade 10

www.kI.dk

Side2af3

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

1(1

KL imødeser på den baggrund en konkret opgørelse af ministeriets skøn

for de kommunaløkonomiske konsekvenser i en kommende DUT-

forhandling.

Forbehold for politisk behandling

Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for

høringsfristen. KL tager derfor forbehold for efterfølgende politisk

behandling.

Dato: 15. september 2025

Sags ID: SAG-2025-00160

Dok. ID: 3612874

E-mail:

Direkte

[email protected]

3370 3149

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 KøbenhavnS

www.kI.dk

Side 3 sf3

Med venlig hilsen

Nicolas Johansen

Sara Glahder Lindberg

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Københavns Byret

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 IS

CVR2I 659509

dm.kbh.i dornstoldk

J.nr.

25/22167

Den 8. september 2025

Ved mail af 18. august 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om eventu

elle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig

ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be

mærkninger til udkastet.

Der henvises til J.nr. 2025-4887.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

lsumaginninnermut. Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

N AA LAK K ER SU I SUT

GOVERNMENT OF GREENLAND

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att.

Simone Hein Lagstrøm

u im(u im .dk

jahbuirn.dk

15-09-2025

Sags

nr.

2025-17631

shn(uim.dk

Postboks 970

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34

5000

Fax (+299) 34 63 64

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

HØRINGSS

VAR Vedr. “Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love

(Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud

m.v.)”. j.nr. 2025-4887.

—

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender har den 20.

august 2025 modtaget ovennævnte høring med den 15. september 2025 som frist for

eventuelle bemærkninger.

I henhold til lovforslagets

24, stk. I gælder loven ikke for Grønland; på nær lovens

I og

2 samt

16-18, der ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som grønlandske forhold tilsiger,

jf. §

24, stk. 2 og 3.

Departementet har dermed for nuværende ingen bemærkninger til udkastet.

Venlig hilsen,

Julie Dybro Madsen

Juridisk fuldmægtig

Afdeling for Jura

1/1

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Simone Hein Lagstrøm

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

FP Let Byrder <[email protected]>

11. september 2025 14:39

UIM Hovedpostkasse; [email protected]; [email protected]

Emil Bundgaard Nielsen; Emilie Andersen; Antonie Sonne-Ragans; Katharina

Lindharth Møbjerg Madsen; Johan Juul-Haslund

OBR høringssvar Lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister

og forskellige andre love (J.nr. 2025-4887)

Lovudkast.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf

Opflgning

Afmærket

Kære modtager i Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Hermed OBR’s høringssvar vedr. nedenstående høring.

Med venlig hilsen

Emilie Andersen

Høringssvar vedrørende forslag

til

lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige

andre love

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) takker for fremsendte.

OBR henviser til nedenstående tidligere afsendte høringssvar, afsendt d.

26-06-2025,

og har dermed ikke yderligere

kommentarer.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet, som

ikke overstiger bagatelgrænsen for forelæggelse for Regeringens Økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Emil Bundgaard Nielsen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291166

E-post [email protected]

Med venlig hilsen

Emilie Andersen

Studentermedhjælper

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291363

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Patienterstatningen

behandlings og ægemiddeIskcler

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

3. september 2025

Dokument:nummer: 25PEBL-132732

Høringssvar Udkast tiL forsLag tiL Lov om ændring af udl.ændingetoven, Lov om Det

CentraLe Personregister og forskeLLige andre Love

—

Ved mail af 18. august 2025 (sagsnummer 2025-4887) har Udlændinge- og Integrati

onsministeriet bedt om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love. Lovudka

steL har undertitlen: Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra

offentlige tilbud m.v.

I lovbemærkningerne har ministeriet præciseret, at det er regeringens ønske, at udlæn

dinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, i videst muligt omfang forhindres i at tage del

i det danske samfund og gøre brug af det danske velfærdssystem.

Lovforslaget omfatter en lang række områder inden for det danske velfærdssystem.

Patienterstatningen gør opmærksom på, at lovforslaget ikke tager stilling til, om retten tiL

erstatning for skader i sundhedsvæsenet, er en rettighed, der bør gælde for udlændinge,

som opholder sig ulovligt

Danmark.

Patienterstatningsordningen er en overvejende offentligt finansieret erstatningsordning, der

sikrer patienter ret til erstatning, uden at der i lovgivningen (Lov om klage- og erstatnings

adgang inden for sundhedsvæsenet) stilles krav om lovligt ophold i Danmark.

Erstatningsordningen, både reglerne om behandLingsskader i lovens kapitel 3 og reglerne

om lægemiddelskader i lovens kapitel 4, gælder således i dag fuLdt ud for udlændinge, der

opholder sig ulovligt i Danmark.

Det overlades til ministeriets overvejelser, om der skal ske ændringer heri.

Hvis ministeriet ønsker dette, kan det for eksempel ske ved følgende lovændringer, som

her er indføjet med rødt for henholdsvis behandlingsskader og lægemiddelskader:

19. Der ydes erstatning efter reglerne i dette kapitel til patienter eller efterladte til pati

enter, som her i landet under lovligt ophold påføres skade i forbindelse med undersøgelse,

behandling el.lign., som er foretaget

KLVEB0D BRYGGE 45

•

1560 KØBENHPVN V

•

TEL +45 33 12 43 43

•

FPX +45 33 12 43 41

peb[øpaLieritersÊaningen.dk www.paÊienterslatnirigen dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

39. Erstatning ydes, hvis lægemidlet erhvervsmæssigt er udleveret i Danmark til forbrug eller

kliniske forsøg med lægemidler til personer med lovligt ophold i Danmark. Udleveringen skal

være sket gennem apotek

PatienLersaLningen bisår gerne, hvis der er behov for yderligere, herunder hjælp bL lovbe

mærkninger.

Kopi af dette svar er sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

Peter jakobsen

chefjurist

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, 14. september 2025

Sendt på mail til [email protected], [email protected] og [email protected]

Høringssvar over udkast

til

forslag

til

lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder

sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.) j.nr. 2025-4887.

Det bør nærmere afdækkes i hvilket omfang de i udkastet foreslåede ændringer om

afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.,

omfatter eller i lovforslaget som fremsat eller vedtaget tillige bør omfatte følgende ydelser.

•

Ydelser/udlån af materialer efter lov om biblioteksvirksomhed (biblioteksloven).

Ydelser efter lov om social service (serviceloven), herunder ydelser i medfør af § 2,

stk. 4, efter at den idømte foranstaltning efter straffelovens § 68-69 er ophørt.

Ydelser og lån efter lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven).

Udlejning, anvisning, valgbarhed og opnotering som boligsøgende på venteliste efter

lov om almene boliger (almenboligloven).

Kommunal anvisning til lejligheder i private udlejningsejendomme efter lov om

boligforhold.

Kommunal anvisning af erstatningsbolig efter lov om byfornyelse og udvikling at byer

(byfornyelsesloven).

Udlejning til uddannelsessøgende efter lov om støttede private ungdomsboliger

(ungdomsboligloven).

Erhvervelse af adkomst på fast ejendom eller et pant til brugelighed efter lov om

erhvervelse af fast ejendom (erhvervelsesloven).

Valgret og valgbarhed til menighedsråd (uden dansk indfødsret!) ved fast bopæl i

riget uafbrudt i et år forud for valgdagen, jf. § 2, stk. i i lov om valg til menighedsråd.

•

Med venlig hilsen

Peter Jensen

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Christian Palsteen Dong ([email protected])

J.nr. 2025-4887.

15-09-2025 13:58

Udlændinge- og integrationsministeriet

Politiforbundet takker for høringen om udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love, og kan

samtidig oplyse, at vi ikke har bemærkninger til det fremsendte.

Vores j.nr. 2025-00742

Venlig hilsen

Christian Dong

Forbundssekretær

POLITI

%S—’ FORBUNDET

Det stærkeste

fællesskab

Tlf.: +45 33 45 59 60

Mobil: +45 29 63 83 99

GI. Kongevej 60, 11. sal

1850 Frederiksberg

Tlf.: +45 3345 5900

[email protected]

Politiforbundet beskytter dine data. Læs mere: Databeskyttelsespolitik.

Denne e-mall kan indeholde fortrolige oplysninger og er kun tiltænkt ovennævnte modtager(e).

Har du fejlagtigt modtaget mallen, beder vi dig kontakte afsender og slette mailen samt evt. vedhæftninger.

Sikker mail kan sendes til mail©politifoibiirtdefdk (kræver adgang til sikker mail).

Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt: 19. august 2025 09:34

Til: Advokatrådet (Advokatsamfundet)

<[email protected]>;

Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; lndvandrerrådgivningen <[email protected]>;

Grønlands landsstyre Naalakkersuisut <govsecinanoqg1> Politiforbundet <maihpolitiforbundet.dk>; Refugees

Welcome <[email protected]>; Danske Erhvervsakademier <intodanskeerhvervsakademier.dk>;

into@danskgallexidk;

ds@senografdk; [email protected]; [email protected]; fds5socialchefforeningen.dk;

Forhandlingsfællesskabet <[email protected]>; sekretariatet@lopLdk;

inf@maritimeunne1serd

intoerIagmppeiibilsyn.dk

Emne: Genfremsendelse Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale

Personregister og forskellige andre love m.v. i høring (UIM ld: 3276317)

Genfremsendelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov

om Det Centrale Personregister og forskellige andre love m.v. i høring.

Der er tale om et lovforslag, hvor en række ministerier udover Udlændinge- og Integrationsministeriet, herunder

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet,

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Skatteministeriet og Digitaliseringsministeriet, også har lovelementer. Alle

lovelementerne relaterer sig til afskæringen af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud

mv.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger senest den 15.

september 2025.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til uini@iilmdk, [email protected] og shn@iirndk og med henvisning til j.nr.

2025-4887.

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-mail: meh@iiimdk

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-mail: uimiuirn.dk

https://url41.mailanyonenet/scanner?m=1uoGpu-000000007RH-

33jb&d=4%7Cmail%2F90%2F1755588600%2FluoGpu-000000007RH-

33jb%7Ci n4lg%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C68A428A2E6DAOB2BB1AEBSCD22DFD416&o=..

wwkirndwu&s=jgJwB7c7wQn PODFu U4pgDNiNf8w

Besøgsa d resse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

ProcessinR of voiILernaidata

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Høringssvar fra foreningen Refugees Weicome

Vedr, to forskellige lovudkast om ændring at diverse love:

‘4fskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark fra offentlige tilbud m.v.”

(A) samt

“Mere intensiv kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motorkøretøj m.v.”

(B)

Høringsfrist for begge: 15. september 2025

Refugees Welcome takker for opfordringen til at afgive høringssvar til lovforslagene, og har valgt at besvare

dem samlet. Vi henviser til dem som henholdsvis A og B.

Indledning

Målet med begge lovforslag er “at gøre det helt klart for udlændinge uden lovligt ophold, at de ikke skal

være en del at det danske samfund”. Det er mange af dem ikke desto mindre allerede, og en del får også

tilkendt lovligt ophold på et senere tidspunkt.

En del af de foreslåede ændringer vedrører mindre “huller”, som angiveligt skulle kunne udnyttes, som f.eks.

at man fortsat kan bruge et CPR-nummer; man én gang har fået udstedt. Det forekommer dog som at skyde

gråspurve med kanoner. Ud fra vores 18 års erfaringer er det i praksis meget få personer; der kan gøre brug

af offentlige tilbud, som de ikke har ret til.

En anden del indeholder forskellige tiltag til at gøre livet på udrejsecentrene endnu mere utåleligt end det

allerede er; og isolere beboerne yderligere. Man vil “øge trygheden” og motivationen til at udrejse gennem

højere straffe, hvilket aldrig har virket. Årsagerne til det faldende antal personer i udrejseposition er dels

rekordlave indrejsetal gennem 10 år og dels at de fleste rejser til andre lande i Europa fremfor at bo i

udrejsecenter. Kontrolforanstaitninger og straf for at overtræde disse har ikke medført flere frivillige eller

tvungne udrejser til hjemlandet.’ I øvrigt er udstedelsen af økonomiske bøder lidt absurd, når det gælder

mennesker, som ikke må have en indtægt.

Udvidelse at meldepligten og forbud mod at køre bil vil klart indskrænke rettigheder; som er beskyttet under

EMRK artikel 8, og det kan på ingen måde forsvares som proportionalt eller nødvendigt. Der er intet belæg

for at det vil føre til flere udrejser. Det vil påføre samfundet flere økonomiske udgifter; og det vil ikke øge

sikkerheden eller trygheden.

Hvem opholder sig ulovligt, og hvorfor?

Hvad menes der egentlig, når vi taler om en person, “som opholder sig ulovligt i Danmark”? Mange

politikere vil nok tænke på hårdkogte, udspekulerede mennesker; som bare ikke lige gider at forlade landet,

fordi de har det skønt med at udnytte det danske system. Her kommer en håndfuld anderledes eksempler

på, hvem der kan ende med at opholde sig ulovligt i landet:

https:!/refugeeswetcome.dk/media/1 225/en-fast-haand_web.pdf

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

• En person, som er

født

og opvokset i Danmark, men som ikke vidste, at man selv skal ansøge om

opholdstilladelse, når man fylder 18 år, og derfor uden at vide det har mistet sin opholdstilladelse.

Personen vil relativt nemt kunne få opholdstilladelse på ny, men risikerer efter dette lovforslag at blive

udmeldt fra sin uddannelse og miste adgang

til

sin læge.

• En kvinde, som har fået afslag på asyl og familiesammenføring, og derfor bor i udrejsecentei men er

mor til to herboende børn med lovligt ophold.

• En afvist asylansøger, som er bange for at rejse tilbage, og kæmper for at få sin sag genoptaget og

omgjort. Dette lykkes i en del tilfælde.

• En udenlandsk studerende, som har betalt sin egen uddannelse, men har overtrådt reglerne om

arbejde ved siden af studierne med ganske få timer, og ikke er udrejst indenfor fristen.

• En person, der kom til Danmark som barn med sine forældre, men fik afslag på asyl og ikke har nogen

steder at rejse hen.

• En person, som er udvist ved dom og har afsonet sin straf men som ifølge de danske myndigheder

risikerer umenneskelig behandling hvis han rejser hjem, og derfor er på Tålt Ophold på ubestemt tid.

Livet i Danmark uden lovligt ophold

Tillad os at påpege, at det i forvejen er et helvede at leve i Danmark uden lovligt ophold. Digitale løsninger

spærrer effektivt vejen for det meste tænk på, hvor ofte man bruger sit MitID, MobilePay, kreditkort og

sygesikringskort. Disse ting har man meget sjældent, hvis man ikke har lovligt ophold.

—

For dem, der bor på udrejsecentrene, gør opholds- og meldepligten det allerede i dag praktisk umuligt at

drive et firma eller følge en uddannelse og hvem skal i øvrigt betale for uddannelsen og transporten? Vi er

—

ikke bekendt med en eneste afvist asylansøgei som har modtaget SU. Adgang til sundhedsydelser er i

forvejen stærkt begrænsede for denne gruppe, som aldrig har haft et sygesikringskort.

For dem, der lever under jorden2, er Danmark allerede et meget vanskeligt sted at klare sig. Udover massiv

digitalisering og kontrol har vi meget høje priser og et beskedent marked for sorte jobs, man kan leve af.

Kontrolforanstaitninger på udrejsecentrene

Hvis man bor på udrejsecenter, er man i dag underlagt daglig opholdspligt, samt en meldepligt, som

lovforslag B vil skærpe yderligere til at være hver dag fremfor den typiske 3 gange om ugen. Lovforslaget

nævner selv, at det allerede i dag er næsten umuligt for beboerne at overholde de gældende regler det

sker efter vores erfaring ikke af ond vilje, men ofte selvom man forsøger sit bedste. Derfor vil en skærpelse

—

blot gøre ondt værre.

https://refugeeswelcome.dklda/advocacy/indsatser/flygtninge-under-jorden/

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis man virkelig ønskede at vide, hvor folk var henne, ville det være langt mere effektivt at give dem

incitamenter til at opholde sig på centret, som f.eks. uddannelsestilbud, selvhushold, adgang til praktik,

mulighed for at optjene lidt penge. De umenneskelige udrejsecentre har ført til at mange flere går under

jorden end før de blev oprettet.

Menneskerettighederne tillader ikke, at staten spærrer mennesker inde på ubestemt tid og uden grund.

Kærshovedgård er dog i praksis et fængsel, fordi de reelle muligheder for at forlade stedet er yderst

begrænsede under det gældende regime. Stedet ligger ekstremt isoleret, beboerne må ikke have en

indtægt, og de skal som udgangspunkt overnatte i centret hver nat og leve af maden i kantinen. Der er stort

set ingen aktiviteter i centret.3

Unges adgang til uddannelse

Et af de mest kritisable elementer i lovforslag A er at “studerende ikke kan optages eller være indskrevet på

uddannelse, hvis de opholder sig ulovligt i Danmark”, herunder HF og gymnasiei enkeitfag og

erhvervsuddannelser. Her burde man tværtimod gå den modsatte vej, og sikre, at alle unge, som bor i

Danmark, har adgang til uddannelse. Det er et stort problem, at man som barn i asylsystemet er tvunget til

at stoppe sin skolegang efter 9. klasse. De ganske få afviste unge, der hidtil er lykkedes med at tage en

ungdomsuddannelse, har fået massiv hjælp og ofte økonomisk støtte til selvbetaling af studieafgift fra

private danskere, og har mødt en særlig velvillighed fra en skoleleder.

Langt de fleste af de unge, som har tilbragt deres barndom i asylcentrene, ender alligevel med at få lovligt

ophold før eller senere af forskellige grunde. De er uden eget ansvar for den situation, de står i, og de skal

ikke tvinges til at spilde deres ungdom.

Overvågning og fagprofessionelles rolle

Lovforslag A vil udvide adgang til registersamkøringer. Det vil øge den generelle overvågning af befolkningen

og desuden øge risikoen for misbrug og datalæk. Ikke kun for dem, der står uden lovligt ophold.

At pålægge fagfolk som skoleledere og læger at nægte visse personer adgang i endnu højere grad end i dag

vil sætte dem i en urimelig situation, hvor de er tvunget til at handle imod deres faglighed: Som skoleleder

vil man nødig afskære en ung person fra uddannelse, og som læge vil man nødig afskære en patient fra et

sund hedsti Ibu d.

Kollektiv afstraffelse

Forslagene om at gøre det ulovligt at eje eller føre et motorkøretøj, selvom man har gyldigt kørekort, tager

afsæt i to forhold. Det ene er den meget tragiske ulykke sidste år hvor en beboer på et udrejsecenter kørte

groft uforsvarligt og dræbte et menneske. En helt igennem utilgivelig opførsel og en tragisk sag, som

imidlertid intet havde at gøre med, om han havde lovligt ophold eller ej. Den gældende lovgivning er helt

fornuftig: man må køre bil, hvis man har et gyldigt kørekort. Opholdsstatus har intet med det at gøre.

Desuden forekommer lovforslag Bs kobling mellem det at køre bil og udføre kriminalitet besynderlig, og

https://refugeeswelcome.dklmedia/1 225/en-fast-haand_web.pdf

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

påstanden om at det “ikke kan afvises”, at et dansk kørekort kan anvendes til at opnå en række offentlige

tilbud, er rent gætværk.

Det andet forhold er det generelle ønske fra politisk side om at gøre livet i udrejsecentrene4 så utåleligt som

muligt, herunder at gøre det praktisk umuligt at bevæge sig væk fra centrene, selvom beboerne i princippet

har lov til det. Der er ingen offentlig transport til Kærshovedgård og begrænsede transportmuligheder til

Avnstrup i weekenden, og beboerne modtager hverken ydelser eller har ret til at arbejde. De få, som har en

gammel bil og et kørekort, fungerer derfor også som chauffører for alle andre især i akutte tilfælde. Det

nye forslag vil derfor straffe samtlige nuværende og fremtidige beboere, herunder børn i Avnstrup, og

isolere dem yderligere. At “køre rundt i landet efter forgodtbefindende”, som der står ordret i lovforslag B,

—

kan f.eks. være for at besøge herboende børn eller ægtefælle, eller for at hente en anden beboer så

vedkommende kan nå tilbage i tilfælde af forsinkelser/aflysning med offentlig transport. Der er 7 km fra

Kærshovedgård til nærmeste bus, og ikke alle er i stand til at cykle.

Tryghed og sikkerhed på udrejsecentre

Vi hilser det velkomment, at knivloven også skal gælde for udrejsecentre. Der er absolut ingen grund til at

tillade våben på området, og majoriteten af fredelige beboere føler sig meget utrygge pga. minoriteten af

voldelige og truende beboere. Dette har vi påpeget mange gange.

Kompetence i diverse sager

Vi menei det vil svække asylansøgeres retsstilling, hvis man fremover lader alle sager om Dublinoverførte

høre under Hjemrejseloven, inklusive beslaglæggelse. Muligheden for at indsætte udlændinge med Dublin-

sager i Ellebæk anvendes allerede i dag i alt for høj grad. Danmark har gentagne gange fået international

kritik for både brugen af detention og forholdene i Ellebæk5. De øvrige forslag til flytning af kompetencer

har vi ingen bemærkninger til.

I forbindelse med Dublinsager og Hjemrejsestyrelsen vil vi benytte lejligheden til at gøre Folketinget og

Udlændingeministeriet opmærksom på to kritisable forhold:

En del asylansøgere ender med at tilbringe den periode, hvor deres asylsag er under behandling, og

de derfor er i fase 2, i et udrejsecenter eller i Ellebæk. Dette sker i forbindelse med genoptagelser,

Dublinsager og ulovlig indrejse. Alle personer i fase 2 bør indkvarteres i et opholdscenter.

Al elektronisk post til og fra Udlændingenævnet vedr. klagesager om permanent ophold og

familiesammenføring går via Hjemrejsestyrelsen. Det fremkalder unødig stress hos herboende

flygtninge med lovligt ophold at modtage post med afsender Hjemrejsestyrelsen.

Med venlig hilsen

Refugees Weicome

Nørre Allé 7, 2200 Kbh N

refugeeswelcome.dk

[email protected]

WELCOME

‘

https://refugees.dk/da/fakta/asylproceduren-i-danmark/asylcentre-og-udrejsecentre/

https://refugees.dk/da/fakta/asylproceduren-i-danmark/eliebaek/

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected])

Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Christian Bille-Sandø ([email protected])

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre love (j.nr. 2025-

4887)

Sendt:

20-08-2025 11:17

[EKSTERN E-MAIL.]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ministeriet har den 18. august 2025 sendt ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre

love i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven,

7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Christian Bille-Sandø

Specialkonsulent

FOLKETINGET

RIGSREVESIONEN

Landgreven 4

DK-i 301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 86 50

wwwsigsrevisiorien.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her

Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.

Please confirm receipt of this e-mail.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte

Dato: 12.09.2025

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN, DET

CENTRALE PERSONREGISTER OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

Rådet takker for hø ringen.

Rådets høringssvar omhandler udelukkende den del af lovforslaget, der vedrører afskæring af

adgang til sundhedstilbud for voksne udlændinge, der er registreret med bopæl i CPR, men ikke

har lovligt ophold i Danmark.

Rådet kan af følgende grunde ikke tilslutte sig lovforslaget:

•

Udlændinge i målgruppen for lovforslaget, fx afviste asylansøgere og udlændinge, der har

fået afslag på opholdstilladelse eller har en udløbet opholdstilladelse, er ofte belastet af

både somatiske og psykiske lidelser, der risikerer at forværres, hvis de ikke behandles i

tilstrækkelig grad. Lovforslaget vil derfor have negative konsekvenser og forværre

udsatheden for en allerede udsat målgruppe.

En del udlændinge i målgruppen for lovforslaget opholder sig på gaden og i miljøer side om

side med øvrige mennesker i social udsathed, heraf mange af de 12.000 borgere med

rettigheder i Danmark, som regeringen ønsker at hjælpe med bla. værdighedsreformen. En

forværret sundhedstilstand blandt målgruppen for lovforslaget udgør en risiko for

målgruppen selv, men også de 12.000 borgere, da ubehandlede somatiske og psykiske

lidelser samt ubehandlede rusmiddelproblematikker kan føre til fx sygdomssmitte og

voldelige konflikter.

Lovforslaget risikerer at føre til øget utryghed for borgere bosiddende i de områder, hvor

målgruppen for lovforslaget typisk opholder sig, da en forværret sundhedstilstand kan føre

til kriminalitet forbundet med et socialt udsat liv, fx kriminalitet forbundet med ubehandlede

psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker.

•

Rådet bemærker endvidere at:

•

Somatiske og psykiske lidelser samt stofafhængighed mindsker målgruppens mulighed for

at udrejse, da forudsætningerne for udrejse ikke er til stede, hvis den sundhedsmæssige

tilstand er væsentlig svækket.

Hvis målgruppen udelukkende har adgang til nødvendige sundhedsmæssige ydelser efter

udlændingeloven samt akut og fortsat sygehusbehandling efter

80 i sundhedsloven, vil

det medføre en øget belastning af det akutte sundhedssystem samt sundhedstilbud hos

NGO’er, der i forvejen er under et betydeligt pres.

•

Rådet anbefaler derudover, at muligheder jf.

80 i sundhedsloven og

5 i bekendtgørelse nr. 657

af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen) formidles i alle dele

af sundhedsvæsenet. Der er behov for oplysning om mulighederne for at yde vederlagsfri akut og

fortsat behandling til især hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer, som ikke er i stand

til at betale for behandlingen. Det er rådets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt kendskab til

Rådet for

Socialt Udsatte

e [email protected] w udsatte.dk a St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

mulighederne for vederlagsfri akut og fortsat behandling

sygehusbekendtgørelsen

jf.

sundhedsloven

Med venlig hilsen

Kira West

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for

Socialt Udsatte

[email protected]

udsatte.clk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Simone Hein Lagstrøm ([email protected]), Kontoret for Udsendelser ([email protected])

Merethe Bjerager ([email protected])

VS: Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige

andre love.

Sendt: 19-08-2025 11:24

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-mail: rneb@uimdk

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-mail: uiin@iilmsik

wwwuim.dk

Besøgsa d resse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

Proressing.of yoi’rprsnnl

rIta

Fra: Digitaliseringsklar lovgivning høring <[email protected]>

Sendt: 19. august 2025 10:18

Til: Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne: SV: Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige

andre love.

Kære Merethe

Mange tak for tilsendte.

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har ikke yderligere bemærkninger til tidligere afsendte høringssvar

af 19. juni 2025 til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Digitaliserings

streIsen

Stine Nygaard Kjerulf Hansen

Fuldmægtig

sekretariat for digitaliseringskiar lovgivning

Kontor for Analyse og Strategi

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Simone Hein Lagstrøm ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), UIM ([email protected])

3 SIK Høringer (SIK) ([email protected])

Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre

love.

Sendt: 15-09-2025 08:14

Bilag: Lovudkast.pdf; Høringsbrev. pdf; Høringsliste.pdf;

Kære Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sikkerhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til: Intern høring over lovforslag om ændring af udlændingeloven, lov

om Det Centrale Personregister og forskellige andre love.

Venlig hilsen

Karin Hessel Madsen

Kontorfuldmægtig

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

E-mail: sik@sikdk

wwwsik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet

er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette

e-mailen og enhver vedhæftetful. På forhånd tak.

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt: 18. august

2025

16:16

Til: samfund@advnkatsamfunetdk; ainnesty amnesty.dk;

into@asy1retdk;

[email protected]; Børnerådet <bid@bicidk>; [email protected]ç; into@cfunetdlç;

danesdanes.dk;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; [email protected];

Danske Advokater <mailtdartskeadvckateLdk>;

doiraadgixemedk; [email protected];

Datati Isynet

<dt@datail[synetdk>; mailidfunk.dk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; dchidchdk; dkr@dkrçjk; dnir@skLdk; [email protected]; info@dignitdk;

[email protected]; Flygtningenævnet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; HK Service <[email protected]>; [email protected];

[email protected];

odeq@ssdc1_k;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

dppoIitiforbund.dk; maiI@politiforbundetdk;

vnn@iarovestdk;

st@vestrelandsretdk; st@_oetreIandsret.dk;

redhamet@redharnetdk;

[email protected];

foirnand@ietspoiitikcIk;

Justitsministeriet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; post@shieLdk; [email protected]; airsagenaeIdresagen.dk;

[email protected]; ac&ac.dk; [email protected]; Ankestyrelsen <ast@astdk>; [email protected];

[email protected]; ATP <pote@atpdk>; [email protected]; [email protected]; bc hec.dk; hkf@hktdk;

kontakt@biqdk; [email protected]; retssikkrhad@skattefnrvaitningerLdk;

Danske Læskedrik Fabrikanter (info)

<111f0@bLygge rifo ren ingen .d k>; [email protected];

bf@baernesagendiç by hoxnsIkar.dk; inIocposdk;

[email protected];

Danmarks Evalueringsinstitut

<[email protected]>; dif@ditdk;

irifn@drnjxdk;

nailona1banken@national bankendk; info@privateskoIeLdk;

danmarks@skibskredit,.dk;

dst@dstdk;

Danmarks

Tekniske Universitet (dtu) <çitu@dtudk>; [email protected]; art

steri@artistendk; d@ddk; [email protected];

migr@dLdk; jakoh@danskkulturlhtdk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; dsarndsam.dk;

[email protected]; [email protected]; dsf@skuespillerforbundetclk;

[email protected];

ptdanikteatrg;

infdanmdk;

[email protected]; erhvervdirekte@cIanskehankdk; [email protected]; Danske Erhvervsakademier

<info@danskeerhvervsakademieLdk>;

[email protected];

[email protected]; Iedenie@degdk; niail@Ji[mdir.dk;

info(forsikringsforbundet.dk; info(danskgaierLdjç: koptaktcdesnet.dk; mail(danskeevmnasier.dk; vuccvuc.dk;

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

9SOS

Racisme

SOS Racisme, Danmark

Nørre Allé 7

2200 København N.

SOS @SOS

ra cism e d k

www.sosracisme.dk

15. september 2025

HØringssvar fra SOS Racisme, Danmark, Vedrørende j.nr. 2025-4887

Til: Udlændinge- og Integrationsministeriet:

att. [email protected], [email protected] og [email protected].

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det

Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

SOS Racisme takker for tilsendelse af lovudkastet til høring.

SOS Racisme er grundlæggende imod, at Danmark vil fratage udviste udlændinge flere rettigheder.

Vi mener; det er en

syg idé,

at afskære udlændinge fra flest muligt offentlige tilbud!

Officielt påstår nogle lovgivere og lovskrivere i ministerierne, at jo værre og jo mere utålelige, man

gør forholdene i Danmark og især i Ellebæk og på udrejsecentrene, jo flere udviste udlændinge vil

udrejse.

Det er et synspunkt, der ingen gang har på jorden og Danmark har selv bevist det, for selv om

Danmark har brugt “motivationsskabende foranstaltninger” i cirka 25 år, er der stadigvæk mange

udlændinge, der har været strandet i Danmark i mange år nogle i over 10 år. Og mange er blevet

psykisk syge på udrejsecentrene og bor nu i omsorgsafdelinger hvor de dog ikke får omsorg eller

behandling nok. Mange af dem kan ikke tage en beslutning, og kan nu ikke klare sig selv mere. De

er blevet ødelagt af det udlændingepolitiske folketingsflertals system med udrejsecentre, pligter og

lange fængselsstraffe og utålelige forhold.

Ved at se på de to tabeller i bilaget fra en kommende e-bog i afsnittet: “6. Færre udsendes en

større andel med tvang skønt det ikke var målet” kan man se:

-at der ikke er udsendt særlig mange i de år, Hjemrejsestyrelsen har været udsendelsesmyndighed

og øverstbefalende på udvisningsom rådet,

og at der derimod forsvandt flere selv især omkring 2014-2017, hvor grænserne endnu var

rimeligt åbne, og hvor fx Tyskland kunne modtage en del af dem og ovenikøbet finde job til mange

i arbejdsstyrken. Andre tog til Sverige, især de, der havde familie dér.

—

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Samtidig var der åbnet to udrejsecentre Sjælsmark i 2015, og i 2016 Kærshovedgård. Begge var

endnu værre end Sandholmlejren, bl.a. på grund af lovgivernes idé med at placere

bandemedlemmer med tidligere narkotikadomme og “fremmedkrigere” og psykisk syge

mennesker, der var til fare for samfundet, sammen med afviste asylansøgere og folk på tålt ophold

på Kærshovedgård. Mange der ikke før havde et stofproblem, fik det. Og politikerne ville ikke

betale for at dem på stoffer skulle kunne få reel behandling mod stofmisbrug de kunne kun få

vedligeholdelsesbehandling, fx med Metadon. De utålelige udrejsecentre har ødelagt mange

mennesker, som SOS Racisme kender, og deres familier. Andre er rejst til andre lande, og nogle har

fået asyl dér, og atter andre har fået asyl i Danmark og skulle have haft det for længe siden, uden

at blive nedværdiget og ødelagt på udrejsecentrene eller blive kriminaliseret af

meldepligtsystemerne, og uden at blive psykotiske af at opholde sig i isolationscelle i Ellebæk eller

et andet fængsel.

Det mest syge

i de to fremsatte lovforslag med frist 15. september om daglig meldepligt,

frakendelse af førerretten mv., er, at bestemmelserne ikke får flere til at udrejse! Dvs, de har reelt

intet formål, men tjener kun til kollektiv afstraffelse af alle udviste. De vil gøre flere mennesker

endnu mere syge, end som situationen allerede er på udrejsecentrene i dag.

De vil desuden omfatte endnu flere udviste udlændinge, som nok ville rejse hjem under alle

omstændigheder, men på en måde, der ikke var beregnet på at nedbryde deres selvværd og

sundhed fuldstændigt!

Lovgiverne kunne måske tænke sig om og ophæve de mange skøre paragraffer i

udlændingeloven, straffeloven og hjemrejseloven, som de har lovet at gøre. Mange af dem er helt

urimelige og burokratiske, beregnet på at kunne bruge som kattelem for at få en hvilken som helst

uønsket udlænding ud af landet. Især vil politikerne af med folk, der er muslimer, folk fra MENAP-T

lande eller fra ikke-vestlige lande.

I SOS Racisme er vi imod alle disse former for racisme og diskrimination hvad enten de går på

nationalitet, religion med islam som den p.t. mest forhadte af det udlændingepolitiske

folketingsflertal, eller af hudfarve, sprog eller etnicitet.

Nedgangen i antallet af udsendelsesparate udviste og afviste asylansøgere i Danmark i de sidste år

skyldes især at der ikke er kommet ret mange flygtninge til Danmark hverken FN-kvoteflygtninge

eller spontane asylansøgere. Derfor er der heller ikke brug for så bidsk en udlændingelovgivning

som den vi har p.t., medmindre da, at det udlændingepolitiske folketingsflertals Ønske er et hvidt,

racistisk, intolerant og islamofobisk Danmark, der lader sig tryne af stærke folk, og lader hånt om

individets rettigheder over for staten!

SOS Racisme mener, at såvel udlændingecentrene som Ellebæk bør nedlægges nu, da de kun

skaber store menneskelige lidelser og psykisk sygdom hos beboerne, og hverken får folk til selv

at hjemrejse frivilligt eller til at lade sig sende ud af Hjemrejsestyrelsen. De foreslåede ændringer

herunder daglig meldepligt og fratagelse af fØrerret til bil, vil kun gøre det sværere for folk selv at

udrejse og ikke sikre at nogen hjemrejser med eller uden tvang.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til nogle af de enkelte hovedelementer i lovforslaget:

2.1. SOS Racisme kan ikke se, hvorfor Danmark skal afskære alle uden lovligt ophold fra offentlige

tilbud!

2.1.1.1.1.

SOS Racisme er imod denne skelnen, som ligner unødigt burokrati.

“Ulovligt ophold” vs. “Uden fast opholdsstatus”: Hvad skal det til for?

systemejere fx. blandt tech.-ejerne i USA!

2.1.3. Afskæring af alle uddannelses- og undervisningstilbud

Det er et af de sygeste forslag! Tidligere indsatser for at få folk til at rejse tilbage til hjemlandet,

inkluderede ofte et mindre uddannelsestilbud. Danmark har ingen glæde af at folk ingen

uddannelse får i deres unge år. Tværtimod viser det sig jo at fx mange unge ukrainere studerer og

arbejder ved siden af, og Danmark får i længden brug for flere med uddannelser.

Afskæring af uddannelse er “gak i låget”: Det er dårligt for både de unge og for Danmark. Vi ved

heller ikke, hvor mange af de unge, der bliver

Danmark, selv om politikerne vil have dem til at

rejse væk. Måske får de en asylsag genoptaget af et Flygtningenævn, der tror på dem, eller mener

de har behov for beskyttelse.

2.1.4. Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Dette er det ringeste forslag) en dansk regering nogensinde er kommet medl

Selvfølgelig skal folk, der har behov for det, have lægehjælp og hvad de ellers har fornødent, når de

bliver syge, uanset om det er akut eller ej.

Regeringen vil blive uvenner med samtlige ansatte i sundhedsvæsenet over sådan et forslag!

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

‘‘3.1. Afskæring af adgang til sundhedstilbud

Det fremgår af artikel 12) stk. 1, i FNs Konvention om Økonomiske) Sociale og Kulturelle

Rettigheder (herefter ICESCR), at de i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert

menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed. Det følger af artikel 12,

stk. 2, litra d) i konventionen) at deltagerstaterne skal træffe nødvendige foranstaltninger

for at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom.

Inden rigs- og Sundhedsministeriet har tidligere vurderet, at en differentieret

adgang til sundhedsydelser erforenelig med ICESCR. så længe differentierin gen varetager et sagligt

formål)

rapporten »Sundhedsydelser til uregistrerede migranter, Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse) 2014) side 26-28. På baggrund af ministeriets tidligere vurdering og daforslaget

alene medføret at målgruppen gives det niveau af sundhedsydelser som allerede gives til

udlændinge uden bopælsregistrering i CPR,

pkt. 2.1.4.1.2 og 2.1.4.1.1.2 vurderer Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, at forslaget er i overensstemmelse med ICESCR/’

—

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Nej, SOS Racisme vurderer ikke, det er hverken sagligt eller rigtigt!

Vi er meget bekymrede og forurettede over den behandling folk uden lovligt ophold aktuelt får i

udrejsecentrene den er bestemt ikke tilstrækkelig!

Vi har ikke behov for

Danmark, at et tiltagende antal udlændinge ikke får sufficiente

behandlingsmuligheder eller bliver psykisk syge uden behandlingsmuligheder. Når man tænker på,

hvor mange mennesker bare på Kærshovedgård, der bliver skadet af insufficient behandling samt

selvfølgelig et højt niveau af traumatisk stress, ender Danmark og verden med et stort tilskud af

syge mennesker. Selvom lovskriverne har tilføjet på hver underlinje til en overskrift, at personer

uden lovligt ophold skal udrejse af Danmark, gør de det jo ikke altid mange kan heller ikke rejse

tilbage til deres land!

3.2. Afskæring af adgang til ungdomsuddannelser for unge under 18 år

Også her kan SOS Racisme ikke være mere uenige med regeringen! Vi fatter ikke, at den vil være

det bekendt! Det er spild af liv og unge år, når de unge ikke får en uddannelse! Og vi deler ikke

lovskrivernes opfattelse af, hvad der harmonerer med børnekonventionen, og hvad der ikke gør! Vi

forstår ikke denne ondsindethed over for børn! Heller ikke selv om den er i kraft for fx 17-årige

børn i Avnstrup. Det, som det viser er et ekstremt fremmedfjendtligt Danmark også mod unge

mennesker!

Efter SOS Racismes mening gennem mange år, bør alle børn under 18 år ikke kun have ret til

undervisning, men også ret til at bruge folkeskolen. Og børn, der magter det, bør have samme ret

som danske børn til at gå på en ungdomsuddannelse.

Indtil nu har der næsten ikke været ord om menneskerettigheder og racisme de kommer her:

Danmark skal vende tilbage til den respekt for menneskerettigheder, vi engang havde for 30 år

siden! Et land, der respekterede og søgte at udbrede menneskerettighederne, grundlagde Det

Danske Center for Menneskerettigheder, Rehabiliteringscentret for Torturofre, som hjalp

torturoverlevere; oprettede Nævnet for Etnisk Ligestilling og en Anti-Diskriminationsenhed i

Ankestyrelsen og i Københavns Kommune. Vi indførte Ligeret for kvinder og Ligestillingsrådet og

indtil flere ligebehandlingslove. Vi var et land, som tog imod ganske mange flygtninge fra Ex

Jugoslavien og senere Kosovo, og faktisk fra store dele af verden. Vi indførte et Børneråd,

inkorporerede EMRK i dansk lovgivning, og vi havde ikke konstant sager om overtrædelser af

Børne-, Kvinde-, Tortur-, Racisme-, Flygtningekonventionen og andre

men neskerettighedskonventioner ved FN’s komiteer og Menneskerettighedsrådet, eller sager om

EMRK ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Når vi fik kritik af ECRI, forsøgte vi at rette

ind, det samme gjaldt ved kritik fra UNHCR. Og samtidig blev en meget større del af befolkningen

uddannet. Vi fik bedre sundhed og bedre boliger, og havde samtidig et velfærdssamfund, hvor de

fleste ikke var så rige som nu; men på den anden side blev de hjemløse og de “anderledes og

udstødte” behandlet bedre end nu.

Vi ved ikke præcis, hvad der har befordret denne racistiske og intolerante udvikling i Danmark.

Mens det tidligere var de få nazister i Danmark, der kæmpede for racisme og intolerance mod

udlændinge, mod muslimer, og mod personer med anden hudfarve end hvid, synes det nu at være

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

“det udlændingepolitiske folketingsflertal”, der vil bekæmpe alle udlændinge men især muslimer

og personer fra MENAP-T landene.

Når tingene har kunnet ændre sig så relativt hurtigt

og det fx ikke skyldes, at et islamisk land

eller et MENAPT-land har truet Danmark militært eller på anden måde, håber vi inderligt, at

nogle toneangivende politikere vil søge at stoppe denne udvikling henimod racisme, intolerance

og racediskrimination.

Indtil da håber vi at de allerfleste politikere vil stå op for menneskerettighederne og stemme

nej til lovforslag som dette!

Venlig hilsen,

For SOS Racisme,

Anne Nielsen, Talsperson.

Bilag: 6. Færre udsendes

—

en større andel med tvang

—

skønt det ikke var målet

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

6. Færre udsendes

—

en større andel med tvang

—

skønt det ikke var målet

Tabel 1. AsylansØgere: afviste, udsendte og forsvundne pr. år 2012-2024

År

AlAsylansØgere,

bruttoregistrerede

A2Asylelleranden

opholdstilladelse

B.Afvisteasylans.i

udsendelsesposition

ved årets udgang

C. Afviste asylansØ-

gere udsendt af

myndighederne

D. ledsagede

(oftest tvang)

2012

6184

2013

7557

2014

14792

2016

21316

2016

6266

2017

3500

2018

3559

2019

2716

2020

1515

2021

2099

2022

4597

2023

2479

2024

2333

2583

3889

6104

10849

7493

2750

1652

1783

601

1362

1403

1343

859

1525

1519

1686

1393

1154

945

1189

1122

1155

806

548

391

330

508

1285

599

646

491

586

488

449

214

269

222

243

196

139

522

135

103

128

111

E.-udsendtpåset3

F. -selv rejst3

G.Forsvundneafviste

asylansØgere 9g

udvisningsdØmte for

kriminalitet

dAl. Udsendte i %

af alle asylansøgere

dB. Udsendte i % af

344

605

158

182

1510

379

164

2119

242

176

2206

362

2189

341

1941

333

1541

155

656

182

907

142

730

171

493

133

320

52%

17%

84%

39%

38%

35%

17%

51%

14%

52%

17%

38%

14%

19%

13%

23%

28%

10%

44%

59%

afviste asylansøgere

i udrejseposition

D/C.Ledsagede

udsendte i % af alle

udsendte

27%

41%

23%

16%

15%

22%

23%

21%

24%

28%

36%

28%

31%

Kilder: Rigspolitiet: Status på udsendelse af afviste asylansøgere i 2012, 2013 og 2014

Udlændingestyrelsen og SIRI: Tal og Fakta på Udlændingeområdet. Årene 2015 -2024

Tal om forsvundne (skøn): https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/57/svar/2100396/2958192/index.htm

‘Alle der henvender sig til myndighederne og beder om asyl indgår

antal bruttoregistrerede. Kun de, der ikke er “Åbenbart

grundløse” eller som kan Dublin-overføres eller selv er rejst, får en asylproces og indgår

antal nettoregistrerede. Fordrevne fra

Ukraine indgår ikke i tallene, cirka 56.000 ukrainere har fået opholdstilladelse

Danmark i maj 2025 efter en særlov fra 2022.

2”l

udsendelsesposition” betyder: efter endeligt afslag på asyl, hvor udrejsefristen er overskredet og udlændingen ikke har

processuelt ophold under andre verserende sager. Mange udviste asylsøgere er i Danmark flere år efter afslaget og udvisningen, da

de ikke kan, tør eller ønsker at rejse hjem. De er talt med, så længe de bor her. Nogle få får deres sag genoptaget og eventuelt asyl.

Antallet af tvangsudsendelser er ikke direkte oplyst, men oftest skyldes ledsaget udsendelse tvang, påsete udsendelser kan også

være tvang. “Selv rejst” er talt med i “udsendt” efter 2020 kun hvis myndighederne har vished for, at personen er udrejst. Der var

store udsendelser til Serbien i 2013, herunder tvangsudsendelser

Forsvundne: omfatter både afviste asylansøgere og flygtninge, og udlændinge med udvisningsdom eller uden legalt ophold.

Politiets opgørelse fra 2014- juli 2020 er dog ikke helt sammenlignelig med Hjemrejsestyrelsens tal fra august 2020 oktober 2024.

Tabel

i er sammensat aftal fra myndighederne om udsendelser af afviste asylansøgere pr. år,

sammenholdt med antal spontane asylansØgere, antal, der fik asyl, antal afviste asylansøgere i

udrejseposition ved årets slutning og antal forsvundne.

Tabel 2 viser tilsvarende tal for tre perioder. Der er ikke fundet officielle tal

for udsendte

pr. år for

2010 og 2011, derfor er den første periode, der sammenlignes med, kun på 3 år: 2012-2014. For

forsvundne

er der kun tal fra 2014-2024, tallene fra politiet og Hjemrejsestyrelsen er ikke helt

sammenlignelige.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 2: Asylansøgere, afviste og udsendte opdelt i tre perioder og i alt 2012-2024

Periode

Al. Nye asylansøgere, “Bruttoregistrerede”

A2. Asyl eller anden opholdstilladelse

B. Afviste asylansøgere “i udsendelsesposition”

ved årets slutning: i alt,

2012-2014

28.533

12.576

4.730

2015-2019

37.357

24.527

5.803

2020-2024

13.023

5.568

3.230

2012-2024

78.913

42.671

13.763

samt det gennemsnitlige antal i perioden iQ

C. Antal afviste asylansøgere udsendt af

myndighederne

perioden inkl. “selv rejst”

Årsgns. (1.577)

Års gns.

(1.161)

Årsgns. (646)

Årsgns. (1.059)

2.392

2.660

1.144

6.196

D. heraf ledsagede3 (oftest tvang)

796

1.131

265

508

1.657

495

333

783

1.637

3.769

788

E. heraf påset3 (ofte frivilligt/eller medvirkende)

F. heraf selvrejst3

G. Forsvundne afviste asylansøgere

udvtsningsdømte for kriminalitet

‘

dAl Udsendte i perioden sammenlignet med

alle asylansøgere i perioden

d/(B)

Udsendte i perioden i % af

afriste asyl-

Na.

9.996

3.106

13.102

ansøgere

udsendelsesposition optalt

perioden

D/d Ledsaget udsendte i % af alle udsendte

asylansøgere (oftest tvang)

51%

46%

35%

45%

33%

19%

29%

26%

Kilder:

Rigspolitiet: Status på udsendelse af afviste asylansøgere i 2012, 2013 og 2014

Udlændingestyrelsen og SIRI: Tal og Fakta på Udlændingeområdet, 2015 2024

Tal om forsvundne (skøn): https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/sm/57/svar/2100396/2958192/index.htm

OBS: Udvisningsdømte for kriminalitet indgår i antallet afforsvundne og udgør formentlig oktuelt det største antal.

1Alle der henvender sig til myndighederne og beder om asyl indgår i

antal bruttoregistrerede.

Kun de, der ikke er “Åbenbart

grundløse” eller som kan Dublin-overføres eller selv er rejst, får en asylproces og indgår i

antal nettoregistrerede.

Fordrevne fra

Ukraine indgår ikke

tallene, cirka 56.000 ukrainere har midlertidigt ophold i Danmark efter en forlænget særlov fra 2022.

2”l

udsendelsesposition” betyder “efter endeligt afslag på asyl”. Mange udviste asylsøgere er i Danmark flere år efter afslaget og

udvisningen, da de ikke kan eller vil sendes hjem, og er talt med hvert år. Nogle får deres sag genoptaget og får eventuelt asyl.

Der er formentlig tale om et minimumstal, da nogle påsete udsendelser er tvangsmæssige. “Selv rejst” er talt med i “udsendt”

efter 2020 kun hvis myndighederne har vished for at personen er udrejst. Der var store udsendelser til Serbien

2013.

“Forsvundne: omfatter både afviste asylansøgere og flygtninge, og udlændinge med udvisningsdom eller uden legalt ophold.

Politiets opgørelse fra 2014- juli 2020 er dog ikke helt sammenlignelig med Hjemrejsestyrelsens tal fra august 2020 oktober 2024.

Perioder:

2012-2014:

før der var udrejsecentre, mange asylansøgere især fra Syrien

2015-2019: drift af udrejsecentre for afviste asylansøgere og andre grupper af udviste med

opholdspligt og meldepligt. I 2014-2016: mange flygtninge fra Syrien og mange voldsomme

stramninger af udlændingelovgivningen især for flygtninge

2020-2024:

Hjemrejsestyrelsen og Hjemrejseloven dannes for at kunne hjemsende flere afviste

flygtninge og andre udlændinge især “kriminelle udlændinge med udvisningsdom”.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hjemrejsestyrelsen har i 2024 hjemsendt i alt

2.453 udlændinge,

heraf er

196 afviste asylansøgere

967 domsudviste.

I Tabel 1 og 2 er kun medtaget udsendte afviste asylansøgere og flygtninge.

Antal asylansøgere

har svinget meget, men været meget lavt i 2020-2024, langt under halvdelen aL

hvad det var i 2012-2014 og 2015-2019. Det er også årsag til, at der har været meget færre

udsendte afviste asylansøgere

i 2020-2024 end i de tidligere perioder.

Antallet af

afviste asylansøgere i udsendelsesposition

faldt fra slutningen af 2019 til slutningen af

2024 fra 1122 til 330. Det skyldes blandt andet, at nogle vælger selv at udrejse enten til et andet

land eller til hjemlandet lige efter et endeligt afslag på asyl, frem for at skulle på udrejsecenter.

Ser man på, hvor stor en procentdel antal udsendte udgør i forhold til antal afviste asylansøgere i

udsendelsesposition for hele perioden 2020-2024 er der tillige et fald i andelen af

myndighedsudsendte

blandt de

afviste asylansøgere i udsendelsesposition,

Tabel 2: dB 35%, mod

51% i 2012-2014, 46% i 2015-2019 og 35%

2020-2024. Det kan skyldes at myndighederne ikke kan

udsende mange af de afviste asylansøgere fordi det vil udgøre refoulement, eller fordi intet land

vil modtage dem.

lden nederste række i bådeTabellogTabel2erangivethvorstorendelaf

myndighedsudsendelserne, der foregår ledsaget.

Brugen af ledsaget udsendelse er steget, hvilket

peger på Øget brug af tvang. Der er her en stor diskrepans imellem, hvad Direktøren fra

Hjemrejsestyrelsen oplyser; at ved udsendelserne medvirker 85% frivilligt eller udrejser selv i 2023,

og i 2024 er tallet 95% eller omvendt: 15% med tvang i 2023 og 5% i 2024. Men ifølge antal

ledsagede udsendte i Hjemrejsestyrelsens statistik udgør andelene af

ledsaget udsendelse af

afviste asylansøgere: 28% i 2023 og 31% i 2024. Tidligere betød ledsaget udsendelse næsten altid

tvangsudsendelse,

men kan nu også skyldes krav fra myndighederne, eller skyldes “fremstilling på

grænsen”, hvor det først afgøres af migrationsmyndighederne ved ankomsten

lufthavnen i det

modtagende land, om den udsendte vil blive godtaget som statsborger i landet eller ej, eller om

man overhovedet vil acceptere vedkommende, hvis han/hun ikke er kommet frivilligt, I nogle

tilfælde er udsendte personer siden blevet tilbagesendt med de danske myndighedspersoner fx

fra Afghanistan, Syrien og Somalia. Desuden kan nogle påsete udsendelser reelt være med tvang.

At der er færre afviste asylansøgere på udrejsecentrene skyldes muligvis, at en del vælger at rejse

ud, kort efter de har fået afslag på asyl frem for at tage på et udrejsecenter. Mange tør eller kan

ikke rejse tilbage til det land, de er flygtet fra, og i mange tilfælde vil det udgøre refoulement ifølge

FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR’s seneste vejledninger om landet. Det kan fx gælde personer

fra Syrien, Somalia, Iran, Irak og Afghanistan.

Forsvundne

Det skønnede antal forsvundne i 2015-2024

som altså omfatter i princippet alle med ulovligt

ophold også mange andre end afviste asylansøgere og udvisningsdømte for kriminalitet

er cirka

tre gange højere end antallet af afviste asylansøgere, der er udsendt af myndighederne.

I 2014 se Tabel 1 udgjorde de 1510 forsvundne 10

hvis man sammenligner dem med de

14.792 asylansøgere samme år.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Sammenligner man antal forsvundne med antallet af asylansøgere i den følgende periode 2015-

2019 i Tabel 2, udgør de næsten 10.000 forsvundne

perioden 27% af asylansøgere for hele

perioden, og sammenligner man de to tilsvarende tal for 2020-2024 udgør de 3.106 forsvundne

24% af antallet af de 13.023 asylansøgere.

Nogle afviste asylansøgere rejser formentlig til et andet land og lever udokumenteret en periode,

og nogle kan senere søge asyl eller andet ophold, mens andre går under jorden i Danmark. Nogle

afviste asylansøgere forlader Danmark selv inden udrejsef risten er overskredet.

En del af de afviste asylansøgere på udrejsecentrene får genoptaget deres sag og får asyl eller

anden opholdstilladelse i Danmark af andre grunde fx til familiesammenføring med deres

mindreårige børn.

Der er ikke noget

de sammenstillede tal i Tabel 1 og Tabel 2, der peger på, at oprettelsen af

udrejsecentre har fremmet udsendelsen af udviste udlændinge. Antallet af forsvundne er dog

relativt højt, især i perioder uden meget grænsekontrol. En stor del af beboerne på

udrejsecentrene er formentlig blevet for traumatiserede eller for mentalt syge enten før eller

under opholdet til selv at udrejse, og flere er kommet på omsorgsafdelinger

asyl- og

udrejsesystemet.

Forsvundne fra udrejsecentrene

Der er iflgen helt aktuelle tal om forsvundne fra udrejsecentrene.

Fra Udrejsecenter Sjælsmark forsvandt 773 beboere i perioden 11. februar 2015 1. december

2019.

Fra Udrejsecenter Kærshovedgård var 311 beboere forsvundet fra centret fra dets ibrugtagning d.

21. marts 2016 29. november 2024 på godt 7%

år,

der kan dog være overlapning med nogle af

dem i opgørelsen fra Sjælsmark. Mens de fleste beboere i begyndelsen af tiden som udrejsecenter

var afviste asylansøgere, blev en stigende andel tidligere kriminelle, som tillige var domsudviste, og

personer på tålt ophold.

Fra Udrejsecenter Avnstrup er der ingen tilgængelige tal om forsvundne. Avnstrup var tidligere

asylcenter, fra 2018 2020 hjemrejsecenter for afviste asylansøgere og fra sommeren 2020

udrejsecenter for børnefamilier, fra december 2024 også for enlige kvinder.

Af 2327 tidligere indkvarterede på Sjælsmark i løbet af perioden 11. februar 2015 1. december

2019 var:

1322 ud af de oprindelig 2622 personer var udrejst eller udsendt af Danmark

79 havde fået opholdstilladelse

102 var overflyttet til et andet indkvarteringssted

51 var fraf lyttet, de fraflyttede kan fx omfatte: folk, der er privat indkvarterede eller afgået ved

døden, eller frihedsberøvede i fængsel eller Ellebæk

773 var udeblevne dvs, forsvundne. Enten direkte fra Sjælsmark, eller efter de fra Sjælsmark var

overflyttet til et andet inclkvarteringssted. De er ikke registreret i indkvarteringssystemet i marts

2019.

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

En grund til, at mange var blevet udsendt eller selv udrejst fra Sjælsmark relativt hurtigt, var at

mange beboere på Sjælsmark skulle Dublin-overføres til andre lande.

Af 653 tidligere indkvarterede på Kærshovedgård i løbet af perioden 21. marts 2016 25.

september 2019 havde:

78 fået opholdstilladelse

74 blevet udsendt eller var udrejst med tvang eller frivilligt

26 af dem, der ikke længere er registreret på Kærshovedgård, var per 25. september indkvarteret

på eller i tilknytning til et andet indkvarteringssted.

55 fraf lyttet, men ikke registreret på et nyt indkvarteringssted i centersystemet. Det skyldtes for

hovedpartens vedkommende, at de var blevet frihedsberøvet.

419 var forsvundne

I december 2024 blev det oplyst, at i Kærshovedgårds tid som udrejsecenter var 311 beboere, som

var dømt for kriminalitet og dømt til udvisning, forsvundet fra udrejsecentret, hvilket igen

medførte forslag om at “sætte lås på Kærshovedgård”, hvilket ville overtræde Danmarks

internationale forpligtelser. Dommene kunne for en dels vedkommende skyldes overtrædelser af

meldepligt, opholdspligt og underretningspligt, men mange var dømt for egentlig kriminalitet,

nogle for alvorlig kriminalitet, se Blog 4.

Det må kunne lade sig gøre at udarbejde en offentlig tilgængelig opgørelse af det samlede antal

personer i hver af kategorierne nedenfor: i alt og i hvert udrejsecenter på en bestemt dag, og i alt i

de tre udrejsecentres funktionstid som hjemrejse- eller udrejsecentre indtil i dag (september 2025):

Antal der har fået asyl- eller anden opholdstilladelse

Antal myndighedsudsendte med tvang

Antal myndighedsudsendte

udsendt uden der officielt er tale om tvang

Antal der selv er udrejst frivilligt, efter sikre oplysninger fra det land, de opholder sig i

Antal der er døde, mens de var indkvarteret på hjemrejse- eller udrejsecenter

Antal, der selv er forsvundet uden at være kommet tilbage i udvisningssystemet igen

Antal familier antal mødre og antal fædre til mindreårige børn

Danmark og antal børn, der

har været indkvarteret på hjemrejse- og udrejsecentre sammen, og som er blevet udsendt

af Danmark, hhv, med og uden tvang

Antal mødre og antal fædre, der har været indkvarteret i hjemrejse- og udrejsecentre, uden

deres børn

Antal mindreårige børn, der er tvangstilbagesendt i alt

Antal voksne, der har været indkvarteret i hjemrejse- og udrejsecentre, men nu har lovligt

ophold i Danmark

Antal børn, der har været indkvarteret

hjemrejse- og udrejsecentre, men nu har lovligt

ophold i Danmark

Antal, der er kommet på omsorgsafdeling eller omsorgscenter i udrejsesystemet

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

UULÆNDINENÆVNET

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sendt via c-mail til [email protected], [email protected] og

[email protected]

Dato:

Sagsnummer:

Sagsbehandler:

12. september 2025

25/273582

mkin

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som

opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 28. august 2025 anmodet

Udlændingenævnct om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af

udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Udlændingenævnet skal i den forbindelse bemærke, at der i dag i udlændingelovens

44 a, stk.

12—13, er hjemmel til, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI) uden samtykke videregiver oplysninger til den arbejdsgiver eller de

arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder. Dette

omhandler oplysningen om, at udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller hvis

udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget,

eller hvis udlændingens ret til ophold efter EU-retten er konstateret ophørt.

Derimod er der ikke i udlændingeloven hjemmel til at underrette uddannelsesinstitutioner, hvis

et studieophold afslås, nægtes forlænget eller inddrages. Det kan give anledning til, at

institutionen ikke orienteres, selv ved manglende gyldig tilladelse, før CPR-løsningen er fuldt ud

implementeret og uddannelsesinstitutioner herefter kan abonnere og modtage adviseringer

vedrørende ændringer af udlændingens opholdsstatus i CPR.

Udlændingcnævnet finder på den baggrund, at der i lovforslaget med fordel kunne indsættes en

udtrykkelig hjemmel til, at SIR! kan videregive oplysninger om ændring af en udlændinges

opholdsstatus til uddannelsesinstitutioner frem til, at CPR-løsningen er fuldt ud implementeret.

Adelgade 13 1304 København K

Telefon: 6198 3800

[email protected]

www.udln.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets

.nr.: 2025-4887.

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

formand

Side 2

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og I ntegrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til uim(uim.dk, jahbuim.dk og shnuim.dk

28. august2025

J.nr.: 25/22730-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. august 2025 (sagsnr. 2025-4887) anmodet

om eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Per

sonregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark,

fra offentlige tilbud m.v.).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

•

8800 Viborg

•

Telefon 99 68 80 00

CVR-NR. 21659509

•

EAN. NR. 5798000161221

[email protected]

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Mette Lyster Knudsen ([email protected]), Jura og Forretning

([email protected])

Anders Raagaard ([email protected])

Fra:

Titel: Høringssvar j.nr. 2025-4887

Sendt: 15-09-2025 15:36

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ved mail af 18. august 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til

lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af

udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Der lægges med udkastet op til en række lovændringer, som alle har til formål at afskære udlændinge, som opholder sig

ulovligt i Danmark, fra at tage del i det danske samfund og gøre brug af det danske velfærdssystem.

Da udkastet er af udpræget politisk karakter, ønsker Dommerforeningen ikke at udtale sig om det.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2025-03716.

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

4. afdeling

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.:

45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

UIM ([email protected]), Jakob Halkjær Brams ([email protected]), Simone Hein Lagstrøm ([email protected])

Johanne Signe Asingh (JASI

VIA ([email protected])

Studieservice Uddannelsesjura (studieservice.j ura) ([email protected])

UIM-j.nr. 2025-4887 SV: SVARFRIST til UIM 15 SEP 2025: Ekstern høring forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige andre love.

Sendt: 11-09-2025 13:41

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

Vi har ingen bemærkninger her fra VIA.

UIM-j.nr. 2025-4887

Med venlig hilsen

Best regards

Troels Korsgaard

J u rist

Studieservice Fællesenhed

Cam pus Aarhus N

T: +4587551 846

E: [email protected]

www.via.dk

Fra: Birgitte Frigaard (BIFR)

VIA <[email protected]>

Sendt: 21. august 2025 11:26

Til: Studieservice Uddannelsesjura (studieservice.jura) <[email protected]>; Helle Betina Hansen (HBHA)

VIA <[email protected]>; Rasmus Dalsbirk Fossing (RAFO)

VIA <[email protected]>; Karen Dvinge Ryberg (KDVI)

VIA

<[email protected]>

Cc: Johanne Signe Asingh (JASI)

VIA <[email protected]>

Emne: SVARFRIST til UIM 15 SEP 2025: Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale

Personregister og forskellige andre love.

A25-79858

Til Studieservice,

Att.: Helle Betina Hansen, Rasmus Dalsbirk Fossing og Karen Dvinge

Kære Helle, Rasmus og Karen

VIA har modtaget nedenstående og vedlagte høring.

Studieservice anmodes om at samle høringsbemærkninger fra de rette uddannelser/personer i VIA og

herefter indsende VIAs samlede høringssvar senest 15. september 2025 til Udlændinge- og

Integrationsministeriet på de tre mailadresser fremhævet med gult herunder, med henvisning til UIM-j.nr.

2025-4887, og med CC til Johanne Signe Asingh [email protected], idet svaret samtidig journaliseres på VIAs

sag A25-79858

—

Med venlig hilsen / Best regards

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Birgitte Frigaard

PA for Professionshøjskoledirektør Kirsten Suhr Bundgaard

Di rektionsstaben

Campus Aarhus N

VIA University College

Hedeager 2, Adm.bygn., lokale T4.14

8200 Aarhus N

T: +4587551 006

E: bjfrvia.d1ç

www.via.diç

Fra: VIA Postkasse (VIA) <[email protected]>

Sendt: 19. august 2025 09:57

Til: Johanne Signe Asingh (JASI)

VIA <JASI viad1>; Birgitte Frigaard (BIFR)

VIA <BIER@viadk>

Emne: VS: Ekstern høring forslag til lov om ændring af udlændingeloven, Det centrale Personregister og forskellige

andre love.

Med venlig hilsen / Best regards

Stine Rasmussen

PA for rektor Gitte Sommer Harrits

Direktionsstaben

VIA University College

Hedeager2

8200 Aarhus N

T: +4587550572

E: SIIR@viadJç

www.via.dk

Fra: Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt: 18. august 2025 16:16

Til: samfund@advokatsamfunetdk;

[email protected];

inIo@as4retdk;

stregruppen@hesteforaeId[efcrasyLdk; Børnerådet <brd@brcidk>; [email protected]; inIo@cfurnetdk;

[email protected]; [email protected]; dxftra

[assoc.dk;

[email protected];

Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; [email protected]; Danske Advokater

<maiL@danskeadkateLfIk>;

[email protected];

dh@iiandicapctk;

Datatilsynet

<dt@datatiisynetdk>; [email protected]; euhe@euhevdk;

[email protected]; hjor@katoIskdk; [email protected]; dkr@dkrdk;

dnic@sirLdk;

[email protected]; infodignitydk;

[email protected]; Flygtningenævnet <[email protected]>;

kontor@ftddiç; [email protected];

L 5 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

CVR-nr.: 20 70 02 11

Udlændinge og Integrationsministeriet

[email protected], [email protected] og [email protected]

—

15. september 2025

Horingssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om

Det Centrale Personregister og forskellige andre love (Afskæring af udlændinge, som op

holder sig ulovligt i Danmark, fra offentlige tilbud m.v.) J.nr. 2025-4887

Røde Kors har med interesse læst forslaget til lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Cen

trale Personregister og andre love. Røde Kors har gennem 40 r drevet en række asylcentre i Dan

mark og har aktiviteter p Kriminalforsorgens centre Kærshovedgaard og Sjælsmark. Vores hørings

svar tager udgangspunkt

vores erfaringer fra dette arbejde.

Afskæring af adgang til uddannelse for personer i udsendelsesposition

Det fremgår af det fremsendte lovudkast, at regeringen ønsker at fratage personer uden lovligt op

hold adgang til uddannelse. Røde Kors har

en årrække været fortaler for, at alle asylansøgere i Dan

mark skal have adgang

til

undervisning og aktivering. Det anbefaler vi, fordi det er vores erfaring, at

en aktiv og udviklende hverdag bidrager til, at beboerne er bedre rustet til at tage beslutninger om

fremtiden.

Særligt for de unge p asylcentrene er det efter vores opfattelse vigtigt, at de har mulighed for at ud

vikle sig og lære, og selv korte perioder uden uddannelse kan f stor og alvorlig betydning for unges

mulighed for at tilegne sig kvalifikationer, de kan bruge til at skabe en levevej. For mindreårige det

kunne for eksempel være 17-årige p Udrejsecenter Avnstrup, der er del af en familie og ikke har en

selvstændig asylsag, mener vi, at afskæring af adgang til uddannelse, som det foreslås, kan være i

uoverensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser om børns ret til uddannelse, uanset for

slagets menneskeretlige redegørelse.

—

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Røde Kors naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Anders Ladekarl, generalsekretær

Altid til stede

rødekors.dk