Sundhedsudvalget 2025-26
L 49 Bilag 1
Offentligt
3083988_0001.png
Psyko1ogrævriet
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over lovforslag om ændring af sundhedsloven (Behandling
af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og
24 år).
11. juli 2025
J.nr. 25-72008
Psykolognævnet
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid
-
Høringen er ikke relevant for Psykolog nævnet.
Venlig hilsen
Psykolognævnet
reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
telefon:
-
man-tirs kl. 9.00-15.00
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0002.png
DANSKE
REGION ER
NOTAT
06-08-2025
EM N-2024-00187
1796873
Lars Mørck Jarl
Udkast til høringssvar fra Danske Regioner vedr. Udkast til forslag til
lov om ændring af sundhedsloven (Behandling af let til moderat de
pression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
Danske Regioner vil på vegne af de fem regioner gerne takke for muligheden
for at afgive høringssvar til Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedslo
ven (Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18
og 24 år). Til brug for besvarelsen har Danske regioner indhentet input fra de
fem regioner.
Overordnede bemærkninger
Danske Regioner bakker op om, at borgere med angst og depression får hurtig
hjælp. Psykologbehandling af børn og unge med angst og depression er derfor
en vigtig indsats for at fremme unges trivsel.
Danske Regioner ser positivt på, at ansvaret for den vederlagsfri behandling af
de 18-24-årige med let til moderat angst og depression overgår fra psykolog-
praksis med ydernummer til regionerne. Danske Regioner vil arbejde for, at
hjælpen til de unge tænkes sammen med den samlede indsats i sundhedsvæ
senet.
Danske Regioner deler endvidere ambitionen om at tilbyde den rette behand
ling på det rette tidspunkt og bakker derfor op om, at tilbuddet fremover skal
implementeres ud fra en stepped care-tilgang med øget brug af digitale tilbud
og gruppeforløb. Det forventes ligeledes, at flytningen af den vederlagsfri ord
ning vil skabe mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbuddet for den pågæl
dende gruppe af patienter.
Danske Regioner noterer sig også, at der indføres en rettighed til behandling
inden for 30 dage, hvilket vil medvirke til at bedre patientens prognose og
sænke risiko for funktionstab. Det er dog helt væsentligt, før at dette kan im
plementeres, at det afklares, hvordan rettigheden udformes. Det kan hertil
1
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0003.png
bemærkes, at implementeringen kræver både økonomi, tid og den nødven
dige rekruttering af psykologer samtidig med, at målgruppen er hastigt vok
sende.
Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at der
i
kommende bekendtgørelser
vil kunne fastsættes nærmere regler om f.eks. det regionale behandlingstil
buds målgruppe og behandlingsmæssige indhold, aftalevilkår mellem regioner
og private behandlingssteder, samarbejde med alment praktiserende læge,
udveksling af oplysninger mellem regioner og ydernummerpsykologer, be
handlingsovergange mellem ydernummerpsykologer og regioner, rammer for
det konkrete valg af privat behandlingssted, samt indhold og udformning af
informationsmateriale om behandlingstilbuddet om retten til hurtig behand
ling, herunder regionernes forpligtelser til at oplyse herom.
Det er helt centrale bekendtgørelser for at få planlagt og forberedt den nye
ordning på en god måde, herunder få fastlagt, hvordan rettigheden konkret
udformes. Derfor opfordrer Danske Regioner til, at disse bekendtgørelser
kommer i høring snarest muligt efter vedtagelse af loven.
Nedenfor fremgår bemærkninger til konkretet temaer i høringssvaret:
Målgruppe:
Danske Regioner vurderer, at en klar og entydig definition af målgruppen for det nye
behandlingstilbud er afgørende for at undgå tvivl og usikkerhed om, hvilke borgere
der er omfattet af ordningen. Målgruppen bør derfor præciseres i de kommende be
kendtgørelser, så regionerne kan planlægge, visitere og implementere tilbuddet kor
rekt og effektivt. En entydig målgruppeafgrænsning vil desuden bidrage til at sikre
ensartethed på tværs af regionerne og understøtte opfyldelsen af intentionerne bag
reformen.
Geografisk dækning
Det følger af intentionerne i forslaget om ensartede tilbud, at der i et vist omfang må
forventes etablering af tilbud, som samler behandlingen i større og mere bæredyg
tige enheder og dermed også færre enheder. Det skal bemærkes, at dette kan resul
tere i længere transporttid for nogle patienter, hvor der er behov for fysisk frem
møde.
Anvendelsen af digitale løsninger kan dog på den anden side kan være med til at
kompensere for fysisk afstand og gøre tilbuddene mere tilgængelige for de patienter
der ikke har behov for fysisk fremmøde.
Afklaring ift. udbud:
2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0004.png
Der ønskes en central afklaring af, om det kræver et forudgående udbud, hvis regionen
fx vælger at supplere en række regionsklinikker med aftaler med et antal af de nuvæ
rende praktiserende psykologer (af hensyn til den geografiske udbredelse og af kapa
citets hensyn).
Finansiering og økonomi:
Det er afgørende for regionerne, at de nødvendige økonomiske og administrative
ressourcer følger med ved implementeringen af det nye behandlingstilbud. Danske
Regioner understreger, at økonomien skal understøtte lovforslagets intentioner om
høj kvalitet, ensartethed og rettidighed i indsatsen uden at svække den øvrige psyki
atri. Danske Regioner finder det væsentligt, at eventuelle ekstraomkostninger til nye
eller udvidede opgaver, herunder til administration af ordningen, kompenseres fuldt
ud, og at finansieringen løbende tilpasses.
Det fremgår i lovforslaget, at der skal overføres 19 mio. kr. fra overenskomsten mel
lem RLTN og Dansk Psykolog Forening til regionerne. Danske Regioner mener, at de
19 mio. kr. er penge til blandt andet voldsramte, som har et stort behov for psykolog-
behandling, og her er der i forvejen lange ventelister. Det vil være mest hensigts
mæssigt at anvende den ledige kapacitet, der opstår hos psykologerne, til blandt an
det at prioritere de voldsramte frem for at tage penge fra det område. Danske Regio
ner foreslår derfor, at de 19 mio. ikke tages ud af overenskomsten, men at der i ste
det findes og prioriteres 19 mio. ekstra (nye midler) til den nye ordning.
Det bemærkes ligeledes, at ikke alle regioner har en central visitation, hvorfor der vil
være behov for at oprette en sådan. Derudover må det påregnes, at tilførslen af en
ny og relativt stor målgruppe vil betyde, at der vil komme øget tryk på den eksiste
rende visitation, hvorfor en udvidelse kan være nødvendig og indebære udgifter.
Det fremgår af forslaget, at hvis regionen ikke kan tilbyde behandling indenfor 30
dage, kan patienten vælge et privat tilbud. Det fremgår også, at det private tilbud bør
følge det behandlingsbehov, som fagligt er blevet vurderet af regionen. Dette bør
ændres til, at det private tilbud skal følge det behandlingsbehov og deraffølgende
behandlingstilbud, som fagligt er vurderet af regionen. Dette med henblik på at sikre
ensartede behandlingsforløb og økonomisk styring.
Tidsplan og implementering:
Danske Regioner bemærker, at tidsperspektivet for implementering af de nye tilbud
skal tage højde for den nødvendige opbygning af kapacitet, rekruttering og uddan
nelse af personale samt etablering af nye samarbejdsflader. Erfaringer viser, at en for
hurtig implementering kan føre til mangler i kvaliteten og udfordringer med at re
kruttere kvalificeret arbejdskraft.
Det anbefales derfor, at der afsættes tilstrækkelig tid til implementering, herunder
også tid til dialog med relevante aktører og inddragelse af brugere og pårørende.
Derfor bør implementeringen udskydes til eksempelvis den 1. januar 2027, hvor også
Region Østdanmark er etableret.
3
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0005.png
Danske Regioner ser frem til det videre arbejde og står til rådighed for dialog om den
videre implementering.
4
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0006.png
i
Peter Bangs Vej 7A
2000 Frederiksberg
CVR 2640 17 39
www.angststress.dk
Danske Bank
Reg.nr. 1551
Konto 60049424
Giro 6004 94 24
ANGST & STRESS
FORENINGEN
8. august 2025
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
sundhedsloven Behandling af let til moderat depression og
angst for personer mellem 18 og 24 år
—
AMBASSADØRER
Dan Andersen
Kasper Buch
Jakob KJeldbjerg
Katrine Køhier
Rudi Køhnke
Anders Lund Madsen
Angst & StressForeningen ønsker at takke for muligheden for at afgive
høringssvar.
FAGPANEL
Kristian Bech Arendt
cand.psych.aut.
ph.d i klinisk psykologi
das Winding Christensen
overlæge og team/eder
Psykiatrisk CenterKøbenhavn
Per Fink
dcmed,phd,forskningsleder
Aarhus Universitet
Jens Einar
Jansen
specialist ipsykoterapi
specialpsykolog ipsykiatri; phil
Ireneoestnch
cand.psychaut.
ph.d og adj professor
Mikael
pro fessor candpsych.aur
Aarhus Universitet
Per Hove Thomsen
professor børne-ungdomspsykiatri
overlæge, drmed
Aarhus Universitet
Vi bifalder lovforslaget og hilser det velkomment, at
unge mellem
18 og 24 år med let til moderat angst og depression fremover vil få ret
til hurtig, vederlagsfri behandling. Det er et vigtigt skridt mod større
lighed i sundhedsvæsenet, hvor unges adgang til psykologisk
behandling ikke længere vil afhænge af økonomisk formåen. At gribe
disse unge før angsten får lov at sætte sig fast for alvor vil også være
en væsentlig gevinst både for den enkelte og for samfundsøkonomien.
Samtidig ser vi det som en positiv udvikling, at behandlingsansvaret
flyttes til regionerne, hvilket kan skabe mulighed for en mere
sammenhængende indsats,
Vi ser også positivt på muligheden for i et vist omfang at tilrettelægge
behandlingen som gru ppeforløb. Det er ikke blot en kosteffektiv
løsning, men gør det samtidig muligt for de unge at mødes, spejle sig i
hinanden, opleve fællesskab og yde gensidig støtte gennem
behandlingsforløbet.
Dog ønsker vi at gøre opmærksom
på en væsentlig bekymring:
Det er afgørende, at
indholdet og kvaliteten af
behandlingstilbuddene er ensartet og fagligt funderet.
Behandlingsmetoderne bør baseres på evidensbaserede retningslinjer
og best practice inden for angst- og depressionsbehandling. Der må
ikke opstå en situation, hvor unge modtager markant forskellige tilbud
afhængigt af, hvilken region de bor i, eller hvor nogle tilbud benytter
behandlingsformer, der ikke er dokumenteret virksomme særligt ikke
til angstbehandling, hvor kvalitet og metodevalg har stor betydning for
effekten.
—
BESTYRELSE
Formand
Carsten Juul
candpsychaut
Næstformand
Lars Mansfeld Guldbrandsen
area sales manager
Kasserer
Preben Jørgensen
konsulent
Linda Lykke Lundgaard
candjur
Mia
socialrådgiver
Tore Liljegren
lærer
Ulrich Nielsen
candsciencadm
Nikolaj
MayYde
projekt/eder
Landsforeningen for mennesker med angst og stress
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0007.png
ANGST& STRESS
FORENINGEN
Vi anbefaler derfor, at der i implementeringen af loven:
•
•
Sikres ensartede, nationale retningslinjer
for behandlingsindsatsen.
Stilles krav om, at der anvendes evidensbaserede behandlingsmetoder:
-
Kognitiv adfærdsterapi,
som i forvejen anbefales i
Sundhedsstyrelsens NKR: Behandling af angstlidelser hos voksne
-
Metakognitiv terapi
(MKT), som ikke fik anbefaling som førstevalg i
Sundhedsstyrelsens NKR tilbage i 2021 grundet mangelfuld evidens
på daværende tidspunkt. Siden da er der foretaget nye studier, som
understøtter, at MCT har stærk og vedvarende effekt ved angst og
depression også som solo- eller add-on-behandling. Nye meta-
analyser og studier viser stærke resultater og indikerer ligefrem, at
MCT kan være mindst lige så effektiv og potentielt overlegen ved
visse angstlidelser, især generaliseret angst.
—
—
—
Jf. bla.
Zanini, 5., Chiappini, 5., Bortolomasi, M., et al. (2025).
Assessing the efficacy of metacognitive therapy as monotherapy and as add
on for anxiety and depression.
Journal of Affective Disorders.
https:IIdoi.org/1
0.101
61j.jad.2024.1
17490
Solem, S., Hagen, R., Nordahl, H. M., et al. (2024).
Metacognitive therapy is superior to intolerance-of-uncertainty therapy in
treating GAD.
PLOS ONE.
https:lldoi.orgll 0.1 371/journal.pone.02871 71
Nicoline Normann, Nexhmedin Morina (2018).
The efficacy of metacognitive therapy: A systematic
review and meta-analysis
https://researchprofi les. ku. dk/da/publications/the-efficacy-of-metacognitive
therapy-a-systematic-review-and-met
Vi ser frem til lovforslagets vedtagelse og til at følge implementeringen med fokus på,
at unge får den bedst mulige behandling, uanset hvor
i
landet de bor.
Med venlig hilsen
Carsten Juul, formand
Angst & StressForeningen
[email protected]
Tlf. 30633435
Landsforeningen for mennesker med angst og stress
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0008.png
Mie Saabye
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Frederik Pors Klinting <Frederik.Pors.Klintingl @rsyd.dk>
12. august 2025 12:44
DEP Indenrigs- og Sundhedsministeriet; Mie Saabye
[email protected]
Høringssvar vedr, udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Behandling af
let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
Signature-20250812104432.txt
Til rette vedkommende
DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven i
relation til behandling af depression og angst hos personer ml. 18 og 24 år. Vi har gennemgået materialet og har
ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet og en fortsat involvering omkring de akutte
patienter og det akutte psykiatriske område.
Venlig hilsen
Frederik Pors Klinting
Hoveduddannelseslæge Akutmedicin
Faglig sekretær, DASEM
Frederik.Pors.Klintingl @rsyd.dk
Tlf. +45 76360894
Mobil. +45 29727497
—
-
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0009.png
‘
?
Dansk
SeLskab for
ALmen
Medicin
København, den 15. august 2&25
TIL Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar vedr. LovforsLag om ændring af sundhedsLoven (Be
handLing af Let tiL moderat depression og angst for personer meL
Lem 18 og 24 år)
DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende Lovforslag om ændring
af sundhedsloven (BehandLing af Let til moderat depression og angst for personer melLem
18 og 24 år).
Vi anerkender og støtter formålet med at nedbringe ventetiden og sikre et behandlingstiL
bud af høj kvalitet til unge mellem 18 og 24 år med Let til moderat depression og angst.
Samtidig er vi bekymrede for visse elementer i lovforslaget, som risikerer at underminere
centrale principper for kvalitet, kontinuitet og patientens frie valg.
BehandLerkontinuitet og vatgfrihed
For mange unge er det ikke udelukkende tid til behandling, der er afgørende men hvem
de møder. Kontinuitet i kontakt og relation kan være afgørende for effekten at et terapeu
tisk forløb, især ved tilbagefaLd eller nye episoder. I det fremlagte forslag er der ikke sikret
mulighed for at vælge samme psykolog ved genhenvisning, hvilket kan svække effekten og
tilliden i behandlingen.
-
Vi anbefaler, at patienten tilbydes valgmulighed mellem:
•
•
at blive henvist til regional visitation med ret til hurtig behandling, eller
at opsøge en navngiven psykolog uden ventetidsgaranti, men med mulighed for
kontinuitet.
Dette vil ikke blot fremme patientens autonomi og tilfredshed, men også understøtte kon
kurrence og kvalitet og sikre, at flere behov kan imødekommes.
Differentieret visitation og måLrettet behandLing
Hvis der skal kunne tilbydes både digital behandling, personLig behandling og gruppebe
handling, er det afgørende med en kvalificeret visitation, der bygger på en kLinisk vurde
ring. Vi anbefaler, at der gives mulighed for 1-3 krisesamtaler hos egen læge, som kan at-
klare, at diagnosen er så korrekt som muligt og vurdere behandlingsbehovet mhp. at sikre
en målrettet henvisning som ikke kræver yderligere visitation.
—
Kvatitetssikring og faglig inddragelse
Det bør fremgå eksplicit i Lovbemærkningerne, at reLevante fagLige organisationer, her
under Dansk Psykolog Forening, børne- og ungepsykiatere og DSAM, inddrages, når be
kendtgørelser om behandlingsformer og kvalitetskriterier udformes (jf. side 12 og 27 i be
mærkningerne).
Dansk Selskab for Almen Medicin
•
StockhoLmsgade 55, 21& København ø
•
77 7431
•
[email protected]
•
www.dsam.dk
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0010.png
?
Dansk
SeLskab for
ALmen
Medicin
Side 2 af 2
Der bør defineres konkrete kvaLitetskriterier, fx:
•
•
•
At patienten møder samme behandLer gennem forLøbet.
Et varighedskriterium, så en samtaLe med en psykoLog ikke ender med at være me
get kort (et fænomen man kender fra private forsikringsordninger).
Supervision.
Risiko for centraLisering og tab af LokaL forankring
Overgangen tiL regionaLt ansvar risikerer at medføre centraLisering af tiLbuddene. Vi anbe
faler, at det indskrives i bemærkningerne, at den geografisk nærhed skaL sikres, fx med
minimumstransporttid. Dette er særLigt vigtigt i yderområder og for sårbare unge, der kan
have vanskeLigt ved at rejse Langt.
Samarbejde med øvrige sundhedsaktører
For at sikre sammenhæng og korrekt triagering anbefaLes det, at der etabLeres formeLLe
samarbejdsformer meLLem regionaLe tiLbud og aLmen praksis, på Linje med PKO-ord
ningerne i sygehusvæsenet.
EvaLuering og økonomisk reaLisme
Der bør etableres en Løbende evaLuering af ordningen, hvor de forskeLLige behandLings
former digital, gruppe og individueL sammenLignes på effekt, tiLfredshed og gennemfø
reLse. EvaLueringen bør være offentLig.
-
-
Vi viL også advare imod en for optimistisk forventning om økonomisk neutraLitet. Venteti
den har i dag en begrænsende effekt på antaLLet af henvisninger. Hvis denne bortfaLder
uden tiLførseL af ekstra midLer (jf. side 15), risikerer man enten afviste henvisninger pga. ka
pacitetsbegrænsninger eLLer at unge henvises tiL digitaLe tilbud, de ikke er i måLgruppen tiL
og ikke kan profitere af.
Med venLig hiLsen
BoLette Friderichsen
Formand for DSAM
Dansk SeLskab for ALmen MedicLn
•
StockhoLmsgade 55, 21 København ø
•
7&7& 7431
•
[email protected]
•
www.dsam.dk
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0011.png
Mie Saabye
Fra:
Mie Saabye
Sendt:
Til:
Emne:
25. august 2025 09:27
Mie Saabye
VS: Høring over lovforslag om ændring af sundhedsloven (Behandling af let til
moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
Fra: DASYS <[email protected]>
Sendt: 15. august 2025 14:25
Til: Dina Emilie Piras LützhØft <DEPLsum.dk>
Emne: SV: Høring over lovforslag om ændring af sundhedsloven (Behandling af let til moderat depression og angst
for personer mellem 18 og 24 år)
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Dina Emilie Piras Lützhøftllndenrigs- og Sundhedsministeriet
DASYS takker for at få mulighed for at afgive høringssvar til “Høring over lovforslag om ændring at sundhedsloven
(Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)”. Høringen har været sendt ud til
DASYS’ faglige selskaber og der er ikke indkommet bemærkninger til den.
Venlig hilsen
Diana Juhl
DASYS sekretariat
[email protected]
+45 4695 4246
E9
DASVS
J)ani
p1q
Iska
Sankt Annæ Plads 30,
DK-1250 København K
[email protected]
I
wwwdasys.dk
Fra: Dina Emilie Piras Lützhøft <[email protected]>
Sendt: 10. juli 2025 14:51
Til: [email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
Danske Regioner <[email protected]>; Dansk Erhverv (info) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; DASYS
<[email protected]>; Dansk Sygeplejeråd <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; infofadd.dk; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>, [email protected]; [email protected];
[email protected]; Lægeforeningen <[email protected]>; kontaktocd-foreningen.dk; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Ankestyrelsen <[email protected]>;
[email protected]
Cc:
Emma Lea Stenbæk Nielsen <[email protected]>; Mie Saabye <[email protected]>
Emne: Høring over lovforslag om ændring af sundhedsloven (Behandling af let til moderat depression og angst for
personer mellem 18 og 24 år)
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0012.png
Til høringsparterne.
Se venligst vedhæftede.
Bemærk høringsfrist 21. august 2025
Med venlig hilsen
Dina Piras LützhØft
Studentermedhjælper, center for det behandlende
sundhedsvæsen
M 24871786
@
DEPLsum.dk
INDENRIGS- OG
SLJNDH EDSMINISTERIET
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0013.png
R4
7g93
i 8. august 2025
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem
18 og 24 år)
Dansk Psykoterapeutforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag
om ændring af sundhedsloven (Behandling af let til moderat depression og angst for personer
mellem 18 og 24 år), herunder især ændringen fra at være et tilbud med udgangspunkt i
psykologer med ydernumre til at være et regionalt forankret tilbud.
I forbindelse med lovforslaget er det efter Dansk Psykoterapeutforenings opfattelse vigtigt at
tydeliggøre, at ordningens overgang til et tilbud, som regionerne er ansvarlige for, vil medføre, at
flere fagligheder end psykologer kommer til at deltage i behandlingen af depression og angst.
Det gælder eksempelvis psykoterapeuter, der arbejder i psykiatrien, hos privatpraktiserende
speciallæger i psykiatri eller i de kommunale tilbud mod mistrivsel (se formulering vedr.
behandlerkompetencer i sidstnævnte side 23 i Sundhedsstyrelsens faglige ramme for tilbuddet)
Region Hovedstaden har eksempelvis i år bevilget ekstra midler til praktiserende psykiatere og
børne- og ungdomspsykiatere, så de kan ansætte og inddrage klinikpersonaie
i
flere opgaver, med
henblik på at frigøre tid hos lægerne til flere nye patienter.
Klinikpersonalet kunne i disse tilfælde være medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.
Det er vigtigt, at lovforslaget sikrer, at regioneme
far
tilstrækkelig fleksibilitet og mulighed for at
bruge andre faggrupper end psykologer, hvis lovforslagets mål om at nedbringe ventelister i især
yderområder skal nås.
Til orientering kan tilknyttede psykoterapeuter hos privatpraktiserende psykiatere eller i psykiatrien
eksempelvis stå for selve psykoterapien, psykoedukation, gruppeterapi, test m.v..
På vegne af Dansk Psykoterapeutforening
Christina Lchtinen
Formand
Vibeke Lubanski
Sekretariatschef
Dansk Psykoterapeutforening, Frederiksholms Kanal 20, st., 1220 København K
www.dpfo.dk kontaktdfo.dk
+
45 70 27 70 07
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0014.png
DANSKE
PSYKOMOTORISKE
TERAPEUTER
18.
august 2025
Høringssvar vedrørende LovforsLag om ændring af sundhedsLoven
(Behand(in af Let tiL moderat denression o angst for nersoner meLLem 18 o 24
Danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP) tiLslutter os forslagets ønske om at sikre en
hurtigere behandling af Let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år
og herunder ændringen fra at være et tilbud med udgangspunkt i psykologpraksis med
ydernumre til at være et regionalt forankret tilbud.
Vi læser desuden forslaget således, at der gives mulighed for at inddrage andre relevante
fagligheder
i
behandlingen. Vi mener, at der er et stort potentiale i at bruge andre
fagligheder til at understøtte og styrke behandlingen af denne målgruppe.
Hvis intentionen om at nedbringe ventelisterne skal nås, er det vigtigt, at der i lovforslaget
og den efterfølgende betænkning er tilstrækkelig fleksibilitet til— og mulighed for
andre kvalificerede faggrupper end psykologer.
—
at bruge
Det gælder for eksempelfor de psykomotoriske terapeuter, der i dag arbejder i den
regionaLe psykiatri, samt privatpraktiserende behandlere der allerede i dag har et
samarbejde med regionerne, eller behandlere der fremadrettet kunne tænkes at indgå i et
samarbejde med regionerne omkring netop denne målgruppe.
Ved at inddrage psykomotoriske terapeuter hvor det måtte være relevant i behandlingen af
patienter i behandlingstilbuddet, kan de unge gennem fx gennem psykoedukation dæmpe
symptomer og styrke deres mestrings- og funktionsniveau. Psykomotoriske terapeuter kan
således understøtte og styrke øvrig behandling i samarbejde med fx psykologfaglige
behandlere, men kan i visse tilfælde også afhjælpe patienternes symptomer tilstrækkeligt
til, at der ikke er behov for yderligere behandling.
Psykomotoriske Terapeuter arbejder både med individer og med grupper.
Vi vil med stor interesse følge implementeringen af dette lovforslag.
På vegne af Danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP)
Anne Marie Horn, Forperson
Danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP), Staunings P’ads 3, 3. 1607 Kbh V
çjpdap.k
Tlf: 33791260
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0015.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 KøbenhavnK
www.danskerhvervdk
info@danskerhvervdk
T. +45 3374 6000
DAN S 1<
ERH’JER’J
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057
København K
Den
21.
august,
2025
Høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. hørmg behandling af let til moderat de
pression og angst for personer mellem t8 og
24
år.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen til udkast til lovforslag om ændring
af sundhedsloven (Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og
24
år).
Dansk Erhverv noterer sig, at lovforslaget er en udmøntning af initiativet “Unge skal have ret til
hurtig behandling for angst og depression” iAftale om en samlet io-årsplan for psykiatrien, som
blev indgået den
19.
maj
2025
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
Dansk Erhverv kvitterer for at have deltaget i arbejdsgruppen
ifm.
tilblivelsen af rettigheden.
Dansk
Erhverv
har tidligere udtalt sig positivt om initiativet i vores pressenleddelelse ifm. aftalen
den.
19
april— den kan findes
i.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv bakker overordnet op om io-årsplanen for psykiatri, og Dansk Erhverv støtter i
forlængelse heraf op om, at patientrettighederne
udvides til
i højere grad at omfatte psykiatrien,
og kvitterer for, at der bliver tale om en reel patientrettighed, hvor den private kapacitet tages i
brug. Det gælder både muligheden for at indgå aftaler med private aktører fra dag ét og en
klar
frist, hvor patienterne får mulighed for at vælge en privat aktør efter en på forhånd fastsat statisk
tidsfrist.
Dansk Erhverv bemærker, at dette forudsætter, at man fra det offentliges side er parat til at indgå
i et ligeværdigt samarbejde med private aktører på området. Dansk Erhverv har i forlængelse
heraf nogle præciseringer til lovgivningen for at understøtte et godt samarbejde. Dette uddybes i
de specifikke bemærkninger nedenfor.
Hvis
udfordringerne med kapacitet, ventelister og mang
lende sammenhæng i psykiatrien skal løses, kræver det, at de igangværende indsatser understøt
tes af konkrete partnerskaber, bedre koordinering og nye måder at organisere tilbuddene på, hvor
offentlige og private kræfter i samarbejde med civilsamfundet bringes i spil.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv anbefaler, at der i forbindelse med implementeringen af § 73
j,
stk.
1-4,
sikres
en
systematisk og forpligtende inddragelse af den eksisterende kapacitet hos private behandlingsste
der.
Af
lovgivningens bemærkninger på side
12
fremgår det, at “det
erforventningen, at der i
be
[email protected]
sosh
Side 1/2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0016.png
DANSK ERHVERV
kendtgarelserne vil kunne blive fastsat nærmere regler omf.eks. det regionale behandlingstil
buds målgruppe og behandlingsmæssige indhold, aftalevilkår mellem regioner og private be
handlingssteder.” Dansk Erhverv opfordrer til, at dialogen forud for formuleringen af bekendtgø
relsen ud over dialog med de praktiserende psykologer, der allerede er på området naturligvis
også omfatter privathospitaler, sundhedsvirksomheder og forsikringsselskaber.
—
—
Det bør samtidig sikres, at digitale løsninger kan anvendes på tværs af regionsgrænser. Som også
anført i lovgivningsbemærkningerne på side
11
er geografisk tilgængelighed central, og der bør
etableres en klar struktur for, at digitale behandlingstilbud ikke begrænses til den region, hvor
udbyderen er placeret. Dansk Erhverv noterer, at det i vores læsning af lovforslaget er, men bør
tænkes eksplicit med som en mulighed i det opfølgende lovarbejde og ifm. implementeringen.
Vedrørende takstfastsættelsen,
jf.
side
15,
bør der sikres gennemsigtighed omkring de regionale
takster, så der kan foretages en reel og objektiv sammenligning mellem offentlige og private til
bud. Dansk Erhverv henviser her til bemærkningerne i brancheforeningen Sundhed Danmarks
høringssvar.
Dansk Erhverv kvitterer for, at det fremgår af lovgivningsbemærkningerne på side
ii,
at en kom
mende bekendtgørelse med hjemmel i § 73
j,
stk. 6, vil fastsætte nærmere regler om regionrådets
forpligtelser til at sikre klar og tydelig information om retten til hurtig behandling. En sådan in
formationspligt er afgørende for, at patienterne reelt kan udnytte deres rettigheder.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for at uddybe og drøfte ovenstående bemærkninger.
Side 2/2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0017.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Behandling
af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
Dansk psykolog Forening har den 11. juli 2025 modtaget høring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
om forslag til Lov om ændring afsundhedsloven (Behandling af let til moderat depression og angst for
personer mellem 18 og 24 år).
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Opmærksomhedspunkter til lovforslaget om en ny regional behandlingsindsats for unge med
angst og depression
Dansk Psykolog Forening har en række væsentlige opmærksomhedspunkter til regeringens beslutning
om at flytte den vederlagsfrie behandling af 18-24-årige med angst og depression fra den offentlige
psykologordning til regionerne samt at etablere en ny patientrettighed.
I det følgende gennemgås kommentarer til lovforslaget med udgangspunkt i nedenstående positioner:
•
•
Den vederlagsfri del i psykologordningen har været underfinansieret og uden nødvendige ram
mer for at etablere et velfungerende tilbud på trods afpsykologernes indsats.
De 19 mio. kr., der nu pludselig foreslås flyttet fra psykologordningens almene ordning, og som
ikke vedrører lovforslagets målgruppe, skal blive
i
den almene ordning for at sikre, at venteti
der nedbringes og ordningen kan udvikles. Den del af lovforslagets finansiering bør således
findes udenfor psykologordningens økonomi.
Det skal sikres, at indsatsen i et nyt regionalt tilbud fortsat løftes af psykologer, og at den faglige
kvalitet holdes i hævd.
Der skal fortsat sikres mulighed for individuel behandling af målgruppen hos ydernummerpsy
kologer.
Der skal sikres en visitation, som understøtter rette indsats på rette niveau efter den enkeltes
behov.
Dansk Psykolog Forening bakker op om udviklingen af digitale metoder og understøttelse, men
det vurderes ikke fagligt forsvarligt udelukkende at tilbyde digital- og gruppebehandling som
førstevalg for alle unge i indsatsen. Dette bør bero på en konkret og individuel vurdering og
visitation.
Det er afgørende, at den regionale indsats løftes med høj og ensartet kvalitet.
•
•
•
•
•
Et styrket nært mentalt sundhedsvæsen
Dansk Psykolog Forening ønsker på lige fod med regel-ingen at unge, der har symptomer på de
pression eller angst, skal kunne modtage behandling hurtigt inden de psykiske problemer vokser sig
så store, at de overtager styringen med livet og gør det svært at passe uddannelse og arbejde og
indgå i sociale relationer.
-
-
Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at regeringen og aftalepartierne langt om længe har pri
oriteret en større økonomi til at indføre en behandlingsgaranti til vederlagsfri behandling af de unge i
alderen 18-24 år.
1
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0018.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
Dansk Psykolog Forening ønsker at bidrage til, at sundhedsvæsenet leverer
behandling af høj kvalitet: de unge med angst og depression skal gribes med rette psykologfaglige be
handlingsindsats og på rette niveau og det skal sikres, at de unge færdigbehandles.
-
Manglende finansiering har altid været problemet i den vederlagsfri ordning for unge
Mange unge i det vederlagsfri psykologtilbud har desværre ventet alt for længe på at komme i be
handling for deres angst og depression, og med risiko for at få det værre. Og der har fra politisk hold
desværre ikke været afsat den tilstrækkelige og nødvendige økonomi set ift. efterspørgslen.
Siden den vederlagsfrie forsøgsordning blev etableret i 2018, og sidenhen permanentgjort, har Dansk
Psykolog Forening nøje fulgt udviklingen i ventetid til behandlingen af de unge 18-24-årige. Vok
sende ventetider til behandling indikerede hurtigt, at behandlingsbehovet hos de unge var større end
først antaget og at de unge var mere belastet af symptomer og øvrige livsvilkår, end måske indled
ningsvist antaget.
Dansk Psykolog Forening har kontinuerligt og vedholdende udtrykt bekymring om de lange venteti
der, og gjort Danske Regioner, Sundheds- og Indenrigsministeriet samt politikere opmærksomme på,
at der ikke var var afsat nok økonomi i ordningen til at sikre behandling til de mange unge med be
hov og henvisning fra lægen. Dertil har Dansk Psykolog Forening gentagne gange italesat, at en stor
andel af de unge, som blev henvist til den vederlagsfri ordning, var meget belastede og ikke kunne
rummes afhenvisningskategorien “let til moderat angst og depression”. Den sværhedsgrad som psy
kologerne har oplevet hos de 18-24-årige hidtil, giver anledning til særlig omtanke i tilrettelæggelsen
af de nye regionale tilbud.
Den nye økonomi ville gøre mest gavn i psykologordningen
Dansk Psykolog Forenings klare holdning er, at merfinansieringen, som med den endelige aftale om
en samlet 10-årsplan for psykiatrien er afsat til behandling af unge med angst og depression, havde
gjort størst gavn i den vederlagsfri psykologordning, så psykologer med ydernummer kunne tage
flere unge med behov ind i ordningen og ikke skulle begrænses i behandlingskapacitet.
økonomien i psykologordningen er et overenskomstanliggende
Dansk Psykolog Forening noterer, at den foreslåede ændring om at flytte behandlingsansvaret for
personer mellem 18 og 24 år med depression og angst fra psykologpraksis med ydernummer til regi
onerne medfører, at økonomien, som i dag anvendes til behandling i målgruppen af 18-24-årige med
angst og depression, flytter med.
Dansk Psykolog Forening mener, at det er fuldstændig uacceptabelt, at regeringen i lovforslaget og i
tillæg til ovenstående overførsel af økonomi på samme tid nu pludselig vil overføre 19 mio. kr. årligt
til regionerne af den øvrige økonomiramme for den almene ordning, i lovforslaget omtalt som “øvrig
psykologoverenskomstramme”.
Antallet af patienter med angst og depression over 24 år er stigende og udgør over 60% afpatien
terne som behandles i den almene ordning. Efterspørgslen i hele målgruppen og på tværs af alle al
dre har altså været og er fortsat i markant stigende udvikling. Derfor er det nødvendigt at sikre øko
nomien i den almene i-amme, så ventetider til behandling på den almene ordning også kan nedbrin
ges og udviklingen med øget efterspørgsel og behandlingsbehov kan imødeses.
-
-
Dansk Psykolog Forening påpeger, at midlerne i den afsatte økonomiramme for den almene psyko
logordning er et overenskomstanliggende og anvendelsen heraf aftales mellem Dansk Psykolog For
ening og Regionernes Lønnings- og takstnævn.
2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0019.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
Langt størstedelen af økonomien i den almene ordning er udmøntet ved poli
tisk aftale om fx satspuljemidler til angst og depression. Dansk Psykolog Forening bemærker yderli
gere, at omprioritering af eksisterende regionale midler ikke er nævnt i den endelige aftale blandt
aftalepartierne om en samlet lO-årsplan for psykiatrien. Det bør derfor antages, at det ikke har været
aftalepartierne bekendt, at finansieringen af den foreslåede ordning indebærer, at der nu pludselig
også flyttes væsentlige midler ud af den almene del afpsykologordningen.
Dansk Psykolog Forening anbefaler på den baggrund, at regeringens forslag om at fjerne 19 mio.kr.
fra den almene psykologordning ikke gennemføres. I stedet bør økonomien bibeholdes netop med
henblik på at sikre, at der er en forsvarlig økonomisk ramme til at nedbringe ventetiderne for de øv
rige patienter og sikre udvikling af ordningen.
Den almene psykologordning har fortsat stor relevans i det nære sundhedsvæsen
I forlængelse afForårsaftalen 2025, om implementering af sundhedsreformen, ser Dansk Psykolog
Forening frem til bidrage til regeringens ønsker om at omstille til et sundhedsvæsen, hvor mere be
handling rykker ud af sygehusene og tættere på borgerne.
Ydernummerpsykologernes rolle skal derfor fremadrettet og igennem den almene psykologordning
fortsat være en del af et stærkt nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Således er der behov
for at udvikle og styrke psykologordningen, så den almene ordning i fremtiden er en del af en fore
byggende, behandlingsparat og sammenhængende indsats i det nære mentale sundhedsvæsen.
-
-
Ydernummerpsykologerne leverer en behandlingsmæssig kerneydelse og vil kunne bidrage med at
løse langt flere opgaver i det nære mentale sundhedsvæsen, så det matcher det ændrede sygdomsbil
lede på psykisk lidelse. Det er derfor vigtigt at udvikle den almene psykologordning med mere og
bedre brobygning fra psykologernes praksis til fx almen praksis, psykiatri, privatpraktiserende psy
kiatere med ydernummer samt til kommuner.
Psykologkapacitet og sammenhæng i indsatserne
Lovforslaget anslår, at ændringerne vil give bedre mulighed for overblik over og udnyttelse af den
aktuelle kapacitet, systematisk kvalitetssikring og skabe sammenhæng med den regionale psykiatri.
Dansk Psykolog Forening slår fast, at ydernummerpsykologer i dag leverer en effektiv behandling af
høj kvalitet, samt at de 900 ydernumre er fordelt geografisk bredt.
Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at kapaciteten i psykologordningen har ligget stabilt og
er reguleret ved anvendelse af styringsmodeller i overenskomsten. Således har Dansk Psykolog For
ening igennem de seneste 10-15 år gjort opmærksom på behovet for at oprette flere ydernumre i
psykologordningen.
Dansk Psykolog Forening gør i øvrigt opmærksom på, at foreningen har kæmpet for bedre sammen
hæng og kvalitet mellem psykiatrien, almen praksis og psykologordningen, og med seneste overens
komst lykkedes at sikre mulighed for tværsektorielle og tværfaglige konferencer, koordinering/kom
munikation vedr, konkrete klienter samt samarbejde med alment praktiserende læger, praktiserende
psykiatere og personale i psykiatrien.
Det skal dertil nævnes, at psykologer er en faggruppe i vækst. Det viser en ny analyse fra DREAM som
fremskriver antallet af psykologer og deres tilknytning til arbejdsstyrken. Og så er psykologer i gang
3
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0020.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
med at få en ny sundhedsautorisation. Psykologer kan dermed, og endnu
mere end i dag, sættes i spil i behandlingsindsatser.
Et geografisk nært tilbud
Dansk Psykolog Forening bemærker, at det af lovforslaget fremgår at regionerne med den nye fore
slåede ordning vil have ansvaret for at sikre en passende geografisk dækning af behandlingstilbud
det. Regionerne har allerede i dag med praksisplaner og som en del af regionens samlede sundheds-
plan ansvaret for at sætte rammer og mål for tilrettelæggelsen af blandt andet kapacitet og samar
bej de for praksissektoren, herunder psykologordningen.
-
-
Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at de 900 psykologerne med ydernummer findes over
alt i landet og er en væsentlig del af det nære sundhedsvæsen. Dansk Psykolog Forening har desuden
oplevet en betydelig interesse for at ansøge om ydernummer. Psykologerne med ydernummer sikrer,
at der er nær og geografisk tilgængelig behandling af blandt andet depression og angst der, hvor dan
skerne bor og lever. Med et regionalt behandlingsansvar, med centraliseret drift og udlicitering af op
gaver, risikerer man at øge den geografiske ulighed og fjerner nærhedsprincippet sammenlignet med
den brede geografiske placering afydernummerpsykologerne i dag. Med sundhedsreformen er en
intention om at praksissektoren i højere omfang skal aflaste det sekundære sundhedsvæsen. Place
ringen af det vederlagsfrie tilbud i et regionalt behandlingsansvar understøtter ikke denne intention.
På den baggrund mener Dansk Psykolog Forening, at en løsning omkring ventetider til behandling af
unge med angst og depression og geografisk adgang bedst var løst ved at styrke den nuværende ve
derlagsfri ordning. og vurderer at både den almene og vederlagsfri psykologordning, med udgangs
punkt i ovenstående, er et meget vigtigt bidrag til et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæ
sen.
Bekymring for kvalitet og krav i et regionalt tilbud
I dag leverer den offentlige psykologordning en høj kvalitet i indsatsen, og der stilles høje krav til
psykologers kompetencer og erfaring for at kunne modtage et ydernummer. Kravene, herunder kom
petencer og erfaring, for at få tildelt et ydernummer i psykologordningen er fastlagt i overenskom
sten, som sikrer en høj kvalitet og ensartethed. For at blive tildelt et ydernummer skal psykologer
være autoriseret og minimum have 5 års erfaring (fuldtid) som kandidatuddannet psykolog, heraf
minimum 3 års erfaring (fuldtid) efter autorisation. Dertil skal minimum 3 års arbejde (fuldtid) være
direkte relateret til behandling af angst og depression samt de øvrige omfattede indsatser i overens
komsten. Dertil er mange psykologer med ydernummer tillige specialistuddannede.
Lovforslaget lægger op til at regionerne frit kan vælge hvilke faggrupper og kompetencer som skal
varetage behandlingsindsatsen i det regionale tilbud. Dansk Psykolog Forening er meget bekymrede
for, at tilbuddet på tværs af regioner ikke bliver ensartet samt at regionerne ansætter faggrupper
med mindre erfaring og formelle kompetencer end hos psykologer. Det vil betyde et tilbud med en
lavere kvalitet og at behandlingen gives på et for lavt specialiseringsniveau. Dansk Psykolog Forening
vurderer derfor, at det er tvivlsomt om det nye regionale vederlagsfri tilbud kan gribe patienter med
moderat og moderat til svær belastning af angst og depression. Konsekvensen for patienterne bliver
manglende bedring og unødig forlængelse afbehandlingsforløb, manglende færdigbehandling samt
en forringelse i forebyggelsen af patienters behov for ambulant behandling i psykiatrien.
Dansk Psykolog Forening mener, det er afgørende, at behandlingsindsatsen af de unge med angst og
depression fortsat udføres af psykologer. Behandling af angst er depression er en del af psykologer
nes kernefaglighed, og de unge patienter skal mødes med behandlingsmæssig kvalitet, rette faglighed
og patientsikkerhed. Lovforslaget bør derfor sikre de unge med angst og depression adgang til et
4
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0021.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
tilbud om psykologbehandling af samme høje kvalitet, som ydernummerpsy
kologer med stor erfaring i dag leverer.
Adgang til behandling efter behov
Lovforslaget giver regionerne fleksibilitet til at tilrettelægge og sammensætte behandlingen på rette
niveau, så behandlingsindsatsen tilpasses den enkeltes behov. Lovforslaget eksemplificerer, at det vil
være muligt for regionerne fx at tilbyde gruppebehandling, digitale behandlingsforløb eller lignende,
samt at det forventes, at den foreslåede ordning vil kunne medføre besparelser i regionerne som
følge af en mere effektiv udnyttelse af ressourcer gennem øget anvendelse af digitale tilbud og grup
peforløb.
Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at ydernummerpsykologer klinisk vurderer patientens
behandlingsbehov, og allerede i dag, i forlængelse af planlægning af et behandlingsforløb, kan tilbyde
digital behandling via video samt gruppebehandling.
Dansk Psykolog Forening finder det stærkt bekymrende, at individuel behandling til målgruppen ikke
nævnes i lovforslaget en eneste gang. I gruppen af unge mellem 18-24 år med angst og depression er
der en væsentlig variation i funktionsniveau og behandlingsbehov. Dansk Psykolog Forening vurde
rer, at målgruppen som modtager behandling i psykologordningen i dag i overvejende grad, er mode
rat til svært belastet af deres psykiske udfordringer eller lidelser.
Det regionale behandlingstilbud skal baseres på Stepped Care
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at behandlingsindsatsen af 18-24-årige med angst og depression
sker i en Stepped Care model, så indsatsen struktureres efter og tilpasses klientens funktionsniveau.
En kortlægning afmålgruppen for psykologbehandling ud fra forskellige behandlingsbehov skal un
derstøtte opbygningen af en stepped care-model så patienterne hurtigst og bedst muligt får rette be
handlingstilbud.
Må/grupper og egnet behandlingsindsats
Nedenfor gives en overordnet beskrivelse af målgruppen for digital- eller gruppefaciliteret psykolog-
behandling samt målgruppen for individuel psykologbehandling. For begge målgrupper er det altid
nødvendigt at se på patientens sociale situation, historik, evt. somatisk lidelse, evt. medicinering,
selvmordsrisiko, evt. overforbrug af rusmidler, kognitive evner samt robustheden i nære relationer
og familie.
Må/grupper i let, let til moderat, moderat og moderat til svær angst og depression
• Let, let til moderat nedsatfunktionsniveau
Den del af målgruppen, som har let til moderat nedsat funktionsniveau og lav kompleksi
tet er ofte karakteriseret ved et godt funktionsniveau, men med lette symptomer. Mål-
gruppen har en almindelig dagligdag, er socialt fungerende, er motiverede for at modtage
behandling og har en god symptomopfattelse. Digitale behandlingstilbud, kommunale til
bud og gruppebehandling er for denne målgruppe relevante og passende tilbud.
• Moderat og moderat til svært nedsatfunktionsniveau
Målgruppen med moderat og moderat til svært nedsat funktionsniveau og en grad af
kompleksitet bør derimod modtage individualiseret psykologbehandling, evt, kombina
tion af gruppebehandling og individuelle samtaler eller “ren” gruppebehandling efter fag
lig vurdering. Målgruppen med moderat til svært nedsat funktionsniveau er karakterise
ret ved et vanskeligt eller udfordret funktionsniveau. Det betyder ofte, at målgruppen vil
have en besværet eller hæmmet dagligdag, fx præget af sociale udfordringer og
5
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0022.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
manglende ressourcer, kompromitteret evne til at passe job og
uddannelse og øvrige hverdagsforpligtelser. Der vil være mode
rate til svære symptomer, men symptomopfattelse kan være udfordret eller dårlig og der
er manglende/begrænsede ressourcer, og et evt, behov for udredning og diagnose.
I tilrettelæggelsen af indsatsen, for målgruppen med moderat og moderat til svært nedsat funktions
niveau og en grad af kompleksitet, er det nødvendigt udover at tilpasse behandlingen til patientens
behov at tilpasse i forhold til behandlingsrespons. Dette kan ske ved behandling der udelukkende
består af individuel behandling eller ved en kombination af individuel- og gruppebehandling.
-
-
Digital- oggruppebehandling kan ikke fungere som førstevalg for alle unge i indsatsen
Dansk Psykolog Forening bakker op om udviklingen af digitale metoder og indsatser. Langt største
delen af de psykologer, der i dag varetager indsatsen, benytter sig af digitale metoder som en del af
tilbuddet. Hvis digital og gruppebehandling skal være førstevalg i det regionale tilbud, vil dette
komme med en fare for, at man i realiteten ikke får hjulpet alle unge i målgruppen godt nok Vi ved fra
lnternetpsykiatriens digitale tilbud om behandling og angst, at en stor andel afvises i visitationen, da
de vurderes som værende for komplekse til at modtage digital behandling.
—
Henvisning og visitation
Af lovforslaget fremgår, at regionerne kan oprette centrale visitationer, som med fordel kan lægges i
eksisterende visitationer for at sikre, at henviste patienter tilbydes det rette behandlingsforløb. Visi
tationen skal bidrage med den faglige vurdering af den enkeltes patients behandlingsbehov, samt
vurdere hvorvidt patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned (30 dage). Det fremgår yderli
gere at kontakt til visitationen kan ske efter henvisning fra almen praksis på samme måde, som den
nuværende psykologordning også forudsætter.
Det kendskab, Dansk Psykolog Forening har til de unge mellem 18-24 år med angst og depression,
viser, at ungemålgruppen er en gruppe præget af stor diversitet i symptomniveau, sociale og kogni
tive ressourcer, og præferencer for behandling. For Dansk Psykolog Forening er det derfor helt afgø
rende, at visitationen i det nye tilbud for angst og depression til de 18-24-årige sikrer transparens,
sammenhæng og tydelig opgavefordeling for både patienter, pårørende og fagpersoner.
Det er centralt, at man i opbygningen af visitationen til og fra det nye tilbud tager højde for følgende:
-
-
I dag afvises en meget stor del af de patienter, der henvender sig direkte til fx Inter
netpsykiatrien, fordi de er for belastede eller har for komplekse tilstande til at kunne
modtage denne type digitale tilbud. Dette viser, at en ren digital visitation kun er eg
net til at rumme den lettere belastede målgruppe, som forventes at kunne have gavn
af primært digitale tilbud.
I dag har almen praksis ikke til opgave at lægehenvise til digitale tilbud som fx inter
netpsykiatrien, og lægehenvisning som adgangskriterie hertil vil presse kapaciteten i
almen praksis.
På denne baggrund mener Dansk Psykolog Forening:
-
-
At digitale tilbud som henvender sig til borgere med bekymringer eller helt lette tegn
på angst mv. fortsat bør have direkte adgang uden lægehenvisning. Sundhedsvæsenet
skal i den forbindelse sikre en brugbar anvisning til borgere om, hvilke digitale tilbud
som er godkendte.
At det er nødvendigt, at almen praksis eller en alternativ model for central visitation i
fremtiden skal foretage den faglige vurdering af behandlingsbehovet for de 18-24-
6
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0023.png
•
21.
august
2025
DANSK
PSYKOLOG
FORENING
-
årige med tegn på moderat til svær angst og depression, eller hvor lettere symptomer
følges med f.eks. social udsathed.
At almen praksis eller en alternativ model for samlet visitation i fremtiden bør kunne
henvise unge 18-24-årige med angst og depression direkte til:
•
•
•
Regionalt tilbud om digitalt eller gruppefaciliteret psykologbehandling ved let,
let til moderat belastningsgrad
Individuel psykologbehandling i ydernummerordningen ved moderat, mode
rat til svær belastningsgrad
Psykiatrien ved svær belastningsgrad
-
Det er nødvendigt i fremtiden at sikre, at ydernummerpsykologerne både vil kunne
henvise direkte til privatpraktiserende psykiatere og regionspsykiatrien og til de let
tere behandlingstilbud, ligesom samme aktører skal kunne henvise til ydernummer
psykolog, hvis det er dette tilbud den unge har brug for.
Regionale aftaler med private behandlingssteder om behandlingsgaranti
Lovforslaget giver regionerne mulighed for at indgå aftaler med private behandlingssteder. Det næv
nes, at der kan gøres brug af fx regionale klinikker og aftaler med privathospitaler eller -klinikker el
ler autoriserede psykologer, hvis regionen ikke selv kan påbegynde behandling inden for i måned
(30 dage). Yderligere står der i lovforslaget at behandlingen der tilbydes patienten i tilfældet af, at
denne vælger at gøre brug af sin ret til hurtig behandling, grundlæggende skal varetage patientens
behandlingsbehov, som er fagligt vurderet af regionen, men ikke nødvendigvis behøver at svare én til
én med det behandlingsforløb, som regionen tilbyder.
Det er væsentligt at et regionalt udbud reguleres gennem rammesætning af faglighed og vilkår for at
sikre en høj kvalitet i indsatsen. Det er Dansk Psykolog Forenings erfaring, at hvis økonomien bliver
primær parameter for indsatsen styres behandlingen ved at tildele antal konsultationer i små portio
ner, fx tre timer ad gangen, og behandlingsforløb styres på lavest mulige gennemsnit. Det kan med
føre at behandlingen ikke lever op til faglige standarder. Det er derfor væsentligt at arbejde for fag
lige standarder og fælles rammesætning i behandlingstilbud af de unge, hvor udbyderne vurderes og
konkurrerer på prisniveau og lave omkostninger frem for på kvalitet.
Afventer høring af fly bekendtgørelse
Dansk Psykolog Forening ser frem til at modtage den nye bekendtgørelse om regionalt vederlagsfrit
tilbud i høring, med beskrivelse af indhold af tilbuddet samt beskrivelse af målgruppen. Dansk Psyko
log Forening håber at bekendtgørelsen tydeliggør, at regeringen fortsat ønsker at sikre de unge med
angst og depression adgang til psykologbehandling og ikke forringer kvaliteten heraf, sammenholdt
med det tilbud de 18-24-årige med angst og depression har adgang til i dag.
Dansk Psykolog Forening ønsker i forlængelse heraf en præcisering af, at det i lovforslaget står at der
yderligere skal deles oplysninger mellem f.eks. regioner og ydernummerpsykologer, herunder en
præcisering af hvilke typer af data og oplysninger der henvises til, og som regionerne allerede i dag
ikke har adgang til.
7
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0024.png
0
Høringssvar
LÆGEFORENINGEN
Lov om ændring af sun dhedsloven (Behandling af let til mode-
rat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år)
21. august 2025
Sagsnr.: 2025-12430
Doknr: 1133084
Lægeforeningen bifalder, at unge mellem 18 og 24 år skal have hurtigere adgang
til behandling for let til moderat depression og angst. Vi bakker op om, at ansva
ret for tilbuddet overgår til regionerne, som et tilbud i praksissektoren. eftersom
ventetiderne i dag er for lange. I den forbindelse er det afgørende, at man med til
buddet sikrer en ensartet behandlingskvalitet, giver målgruppen en ret til hurtig
behandling og øger den geografiske dækning i tilbuddet.
Det fremgår, at de nærmere rammer for behandlingstilbuddet vil blive fastlagt i
en kommende bekendtgørelse. Lægeforeningen ønsker allerede nu at fremhæve
nogle væsentlige opmærksomhedspunkter, som er afgørende for en vellykket im
plementering af behandling af let til moderat depression og angst for personer
mellem 18 og 24 år.
Der skal stilles ensartede krav om høj faglig kvalitet til både offentlige og pri
vate behandlingssteder på tværs af landet samt en tydelig beskrivelse af den
geografiske dækning.
Når der gives fleksibilitet i behandlingstilbuddenes organisering (regionale kli
nikker, autoriserede psykologer mv.) og i valg af behandlingsformer (gruppebe
handling. digitale forløb mv.), skal det sikres, at der er ensartet høj faglig kvalitet i
tilbuddene på tværs af landet og bruger den eksisterende kapacitet klogt.
Målgruppen kan vælge at blive behandlet på et privat behandlingssted, som har
indgået aftale med regionen herom, hvis regionen ikke selv er i stand til at påbe
gynde behandling inden for 30 dage.
Lægeforeningen opfordrer til, at der gælder samme kvalitetskrav for private leve
randører på det psykologiske område som for psykologer med ydernummer.
Domus Medica
De lange ventetider i det offentlige sundhedsvæsen vil betyde, at mange unge vil
være nødt til at benytte de nye patientrettigheder og dermed modtage behandling
hos en privat udbyder. Derfor er det afgørende, at der indgås samarbejdsaftaler
med private udbydere, som lever op til høje krav om faglig kvalitet, og at der bli-
ver tale om ens retningslinjer på tværs afregioner. På nuværende tidspunkt er
det uklart, hvad de private udbydere skal leve op til, da der i udkastet til lov-
forslag står, at behandlingen ikke nødvendigvis skal være lig med det behand-
lingsforløb, der tilbydes i regionen.
Kristianiagade 12
DK-2looKøbenhavnØ
T:+45 3544 8500
Tlf: +45 3544 8310 (direkte)
E-post:[email protected]<
E-POSt:SmP@DADLDK
www.laegercik
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0025.png
0
Derudover bør der være en nærmere beskrivelse
af.
hvad en “passende geografisk
dækning” af tilbuddet konkret betyder, og hvordan det sikres, at patienterne stil
les ens, så der ikke opstår stor variation i adgang til tilbuddet regionerne imellem.
Der skal fastsættes klare krav til informationsudveksling og samarbejde mel
lem aktørerne.
Det er afgørende at sikre et velfungerende samarbejde og systematisk informati
onsdeling mellem almen praksis og de regionale såvel som de private behand
lingstilbud. Den almen praktiserende læge skal have mulighed for at følge patien
tens forløb for at kunne varetage sin rolle bedst muligt og agere tovholder ved at
sikre sammenhæng i patientens behandling.
Valg af behandlingsform skal altid bero på en faglig vurdering af patientens
behov og ikke på hensynet til at opnå økonomiske besparelser.
Med forslaget får regionerne mulighed for at tilbyde gruppebehandling, digitale
behandlingsforløb eller lignende. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det,
at ordningen forventes at kunne medføre besparelser i regionerne gennem en
mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, blandt andet ved øget brug af digitale
tilbud og gruppeforløb. Men det er afgørende, at sådanne hensyn ikke bliver sty
rende, men at valget af behandlingsform altid sker ud fra en individuel faglig vur
dering af patientens behov.
Der skal være løbende monitorering via indberetning om behandlingstilbud
dene til de centrale sundhedsmyndigheder.
Det er afgørende, at den nye ordning monitoreres systematisk, herunder også
med fokus på, hvilke konkrete behandlingstilbud patienterne modtager. Formålet
med løbende indberetning bør være at sikre en vedvarende adgang til relevante
data, som kan danne grundlag for at følge udviklingen og vurdere effekten af ord
ningen over tid.
Lægeforeningen ser frem til en bekendtgørelse, som nærmere beskriver tilbuddet,
og som sikrer, at der bliver talt om ens kvalitet på tværs af landet, ligesom en ens
forståelse af en geografisk god dækning.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
2/2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0026.png
Foreningen ar danske sundhedsvirksomheder
Dato: 21. august 2025
Modtager: Indenrigs- og Sundhedsministeriet att. Mie Saabye
SUflDHED DF1flflR
Vedrørende: LovforsLag om ændring af sundhedsloven
depression ogangstfor personer meLLem 18 og 24 år
—
behandLing af Let tiL moderat
Indledningsvis skal der rettes en tak for inddragelsen
i
høringsprocessen. Sundhed Danmark
bakker op om i 0-årspianen for psykiatrien samt intentionen om at styrke patienternes rettigheder,
herunder retten til at søge behand[ing hos private aktører, når ventetiden i det offentlige er tang.
Lovforslaget adresserer en væsentlig udfordring i det nuværende psykologsystem, nemlig de lange
ventetider for unge med [et til moderat depression og angst. De private sundhedsvirksomheder
står klar til at bidrage tiL, at flere unge kan få hurtig adgang til den nødvendige hjæLp, hvorfor det
også er meget positivt, at der indføres en ret til at blive behandlet privat, såfremt regionsrådet ikke
selv er i stand til at påbegynde behand[ing inden for i måned (30 dage).
GenereLLe bemærkninger
Indførelsen af § 73
ji
sundhedsloven markerer et væsentligt fremskridt for unge med [et tit
moderat depression og angst, da bestemmelsen sikrer en konkret rettighed til behandling inden
for 30 dage og sikrer derfor, at den private kapacitet udnyttes, når den offentlige kapacitet er
presset. Denne mulighed understøtter, at flere unge hurtigt kan få hjælp, og bidrager til et mere
smidigt og tilpasset system, der favner både offentlige og private tiLbud.
Samtidig får regionerne mulighed for at tilbyde både gruppebehandling og digitale
behandlingsforløb, hvilket kan bidrage til en bedre udnyttelse at kapaciteten og øge
tilgængeligheden for de unge, der har behov for støtte.
Specifikke bemærkninger
Kapacitetsopbygning: Implementeringen af lovforsLaget forudsætter, at regionerne hurtigt
etablerer den nødvendige kapacitet. I stedet for at regionerne alene skal opbygge denne kapacitet,
anbefaler Sundhed Danmark, at der i højere grad gøres brug at den allerede eksisterende
kapacitet hos private aktører. Dette fremhæves ligeledes som en mulighed på side 16. Private
aktører tilbyder i dag psykologhjælp og råder over et velfungerende setup af høj kvalitet på
landsplan, hvilket gør dem særligt velegnede til at imødekomme behovet for behandling.
Patientinddragelse og information: Det bør endvidere sikres, at regionerne har en klar forpligtelse
til at informere de unge om deres rettigheder og tilgængelige behandlingsmuligheder.
Informationen skal formidles på en let tilgængelig og målrettet måde, således at alle relevante
patienter har mulighed for at træffe oplyste valg om deres behandlingsforløb.
Mest mulig sundhed for pengene: I bemærkningerne til lovforslaget på s. 13 skrives der, at hvis en
person vælger at gøre brug at muligheden for hurtig behandling på et private behandlingssted, vil
Side I at2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0027.png
DRflFIRH
SUflOHED
sundhedsvirksomheder
Foreningen ar danske
prisen pr. patientforløb på det private behandlingssted skulle afspejle det visiterede tilbud fra
regionen. Samtidig sikres det, at der ikke bruges flere offentlige midler, end hvis behandlingen var
foregået i regionen.
Sundhed Danmark bemærker, at det er positivt, at midlerne følger borgeren, samt at der
tilstræbes størst mulig sundhedsmæssig effekt pr. anvendt krone. I den forbindelse anbefaler
Sundhed Danmark, at det regionale og det private tilbud sammenlignes på objektive vilkår, og at
der sikres transparens omkring priserne i det offentlige tilbud. Det anbefales desuden, at der
tages udgangspunkt i OECD’s principper for prisgennemsigtighed, når der sammenlignes.
Indhold og målgruppe for tilbuddet: Det beskrives på s. 16, at indhold og målgruppe for tilbuddet
beskrives i en kommende bekendtgørelse, og at regionerne i samarbejde med private
behandlingssteder kan beslutte hvordan behandlingstilbuddet bedst organiseres og
implementeres lokalt.
I den forbindelse anbefaler Sundhed Danmark, at den kommende bekendtgørelse sikrer ensartet
kvalitet på tværs af regioner og behandlingssteder. Der bør etableres nationale standarder for
behandlingsforløb ogvisitation. Dette sikrer bedre mulighed for sammenligning og måling af
kvalitet på tværs.
Brug af private behandlingssteder: På s. 26 defineres det, at man med “privat behandlingssted”
forstår sundhedsfaglige selvejende institutioner eller sundhedsfaglige private behandungssteder,
som har de fornødne faglige kompetencer til at kunne behandle let til moderat depression og
angst, og som regionen har indgået aftale med. Det vil være op til regionerne at indgå aftaler med
private behandlingssteder, f.eks. autoriserede psykologer, der kan gøres brug af, hvis regionen ikke
selv kan varetage behandlingen inden for 1 måned (30 dage).”
Sundhed Danmark opfordrer i den forbindelse til, at leverandørneutralitet fra regionernes side af,
således at alle private aktører med den nødvendige faglige kompetence, kan byde ind på opgaven
hos regionerne.
AfsLuttende bemærkninger
Sundhed Danmark står til rådighed for yderligere dialog og samarbejde om implementeringen af
lovforslaget og den kommende bekendtgørelse. Vi ser frem til at bidrage til en løsning, der sikrer
hurtig, kvalificeret og tilgængelig behandling for unge med psykiske lidelser
mellem offentlige og private aktører.
Med venlig hilsen
Sundhed Danmark
vi branchedirektør, Jakob Karlsson Rixen
—
i et samarbejde
Side2af2
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0028.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Journal nr.: 24/17782
21
august 2025
Psykiatri fonden
Hejrevej 43
2400 København NV
3929 3909
satrifo
Høringssvar fra Psykiatrifonden vedr, lov om ændring af
sundhedsloven (Behandling af let til moderat depression og angst
for personer mellem 18 og 24 år)
Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive hØringssvar til udkast til lov
om ændring af sundhedsloven.
Psykiatrifonden arbejder for et samfund, hvor mennesker med psykisk sygdom og
deres pårørende får de bedste muligheder for et godt liv. Vi repræsenterer
patient- og pårørendeperspektivet med fokus på rettidig hjælp, høj faglig kvalitet
og lighed, uanset om det handler om behandling, støtte, skolegang eller
arbejdsliv.
Nedenstående er en række bemærkninger til fremsendte hØring.
Bank
Generelle bemærkninger
Psykiatrifonden er generelt positivt stemt overfor lovforslaget, herunder særligt
ambitionen om at nedbringe ventetiderne for unge med let til moderat depression
og angst samt de medfølgende patientrettigheder for denne gruppe.
Ligeledes er den forventede bedre geografiske dækning af psykologhjælp både
nødvendig og et vigtigt skridt i at sikre hurtig og tilgængelig hjælp.
Specifikke bemærkninger vedr, private leverandøren
Som fremført på
s.
10 i de almindelige bemærkninger indeholder lovforslaget
muligheden
for at
tilvælge private behandlingssteder såfremt regionen ikke kan
tilbyde behandlingen indenfor den pågældende tidsfrist.
Psykiatrifonden vil i den henseende gerne bemærke, at lovforslaget giver private
leverandører væsentlig friere rammer og dermed mindre kvalitetssikring end den
gængse praksis på det somatiske område.
Her beskriver specialeaftalerne oftest i detaljeret grad det enkelte forløbsindhold
blandt andet i henhold til antal konsultationer, metoder og krav til opfølgning.
For at sikre en ensartet og høj kvalitet på tværs af de private leverandører vil
Psykiatrifonden derfor gerne opfordre til, at der skal gælde samme ambitioner for
psykiatrifonden.dk
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0029.png
psykiatri
fonden
SAMMEN 8EKÆMPER VI PSYKISK SYGDOM
til at sikre kvaliteten og mængden af behandling for private leverandører på det
psykologiske område som på det somatiske område.
Der bør derfor tilføjes en passage til lovforslaget, der via en specialeaftale på
samme måde som i somatikken sikrer ensartede forløb af høj kvalitet for alle de
unge, der modtager hjælp i den vederlagsfrie psykologordning.
Specifikke bemærkninger vedr, den diagnosespecifikke hjælp
Psykiatrifonden
antager jævnfør s.
23
og s.
24 i de almindelige bemærkninger, at
målgruppekriterierne for at modtage hjælp vil videreføres i tilfælde
af en
lovændring.
I den relation vil Psykiatrifonden gerne bemærke, at kriterierne for at få adgang til
hjælpen i højere grad bør bero på en vurdering af den enkeltes
funktionspåvirkning fremfor en diagnosespecifik adgang.
At bruge funktionspåvirkning som vurderingsparameter er afgørende for at sikre,
at den rette hjælp tilbydes den rette målgruppe. Der findes standardiserede
måleredskaber til at måle funktionspåvirkning. At anvende sådanne værktøjer
sikrer ligeledes, at det ikke er den enkeltes ressourcer men en vurdering på
baggrund af et måleredskab, der giver adgangen til hjælp.
Som fremført på s. 23 anvendes funktionspåvirkningen allerede som et element i
vurderingen af, hvorvidt den enkelte er berettiget til at modtage hjælp via den
vederlagsfrie psykologordning for personer mellem 18 og 24 år.
Denne tilgang bør fra Psykiatrifondens perspektiv være udgangspunkt for
henvisningen til den vederlagsfrie ordning og være uafhængig af diagnoserne.
Afsluttende bemærkninger
Den foreslåede styrkelse af patientrettighederne kan være afgørende for at
nedbringe ventetiderne for den omtalte målgruppe. Det er Psykiatrifonden meget
positiv overfor. For at målgruppe ikke bare modtager hurtig hjælp, men også kan
forvente ensartet hjælp på tværs af geografi, håber Psykiatrifonden at denne
høring kan medvirke til, at den endelige lov i højere grad ligner den almindelige
praksis for brugen af private leverandører i resten af sundhedsområdet.
Vi ser frem til at følge det videre arbejde og stiller os gerne til rådighed med viden
og erfaring i forbindelse med implementering af planen.
De venligste hilsner
P syki at rifo n den
2
psykiatrifonden.dk
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0030.png
Danske
Patienter
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sumsum.dk cc: msbsum.dk
Høringssvar vedr, udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Behandling at let til moderat depression og angst
for personer mellem 18 og 24 år)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det
fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem
18
og
24
år).
Dato:
21. august2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
m ldanskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/3
Vi støtter intentionen om at styrke indsatsen for unge med let til
moderat depression og angst gennem en lovfæstet ret til hurtig
behandling og et samlet regionalt ansvar. Samtidig er det afgørende, at
der udarbejdes nationale faglige retningslinjer for de tilbud regionerne
og private aktører skal levere, og at arbejdet sker med inddragelse af
repræsentanter for patienter og pårørende og faglige miljøer, så der
sikres ensartet, høj kvalitet på tværs af landet.
Ret til hurtig behandling
Danske Patienter ser det som et vigtigt fremskridt, at unge mellem 18
og 24 år med let til moderat depression og angst fremover får en
lovfæstet ret til behandling inden for 30 dage. Hidtil har denne gruppe
haft adgang til vederlagsfri psykologbehandling gennem
psykologordningen, men uden nogen garanti for, hvornår behandlingen
kunne påbegyndes. Mange unge har derfor oplevet lange ventetider,
hvilket kan føre til forværring af sygdommen, frafald fra uddannelse eller
arbejde og svækkede sociale relationer.
Vi støtter derfor, at der med lovforslaget indføres en egentlig
patientrettig hed, der kan bidrage til at sikre en tidlig indsats og
forhindre, at problemerne vokser sig større. Det kræver
gennemsigtighed om ventetider og tydelig information til patienterne om
deres rettigheder.
Reciionalt ansvar
Med lovforslaget placeres ansvaret for behandlingstilbuddet hos
regionerne, hvilket kan skabe bedre sammenhæng til den øvrige
psykiatri og samtidig give mulighed for at tilrettelægge tilbuddene
fleksibelt. For Danske Patienter er det dog centralt, at et styrket
regionalt ansvar og fleksibel tilrettelæggelse af tilbuddene ikke
medfører, at kvaliteten i behandlingen svækkes. De regionale tilbud
skal fortsat leve op til høje faglige standarder, tilpasses den enkelte
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen
Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,
Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,
Scleroseforeningen, SIND, Sældne Diagnoser, tjlykkesPatientForeningen og øjenforeningen.
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0031.png
Danske
Patienter
unge patients behov og være med en ensartet kvalitet på tværs af
landet.
Det forudsætter, at der udarbejdes faglige retningslinjer for indhold og
kvalitet i de tilbud, som regionerne etablerer. Samtidig bør der ske
gennemsigtig monitorering af ventetider, så det bliver tydeligt, om den
nye patientrettighed indfries og om unge i alle regioner får adgang til et
hurtigt behandlingstilbud.
Det fremhæves i lovforslaget, at en øget anvendelse af digitale tilbud og
gruppeforløb kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer
og besparelser i regionerne (s. 15). Danske Patienter ser positivt på, at
nye behandlingsformer og organiseringsmåder kan give flere unge
adgang til hjælp. Det er imidlertid afgørende, at behandlingen altid
tilrettelægges ud fra den enkelte patients behov. For nogle patienter er
digitale tilbud i psykiatrien et positivt tilbud, som kan gøre det nemmere
at møde op til behandling. For andre vil det være nødvendigt med
fysiske konsultationer, hvis der eksempelvis skal opbygges en relation.
Det er et individuelt anliggende, og derfor skal behandlingsform altid
vælges i samråd med patienten og eventuelt pårørende.
Mulighed for privat behandling
Danske Patienter ser det som positivt, at unge får mulighed for at vælge
behandling i privat regi, hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden
for 30 dage. Denne mulighed er central for at sikre, at den nye
patientrettighed kan overholdes, også når der er kapacitetsudfordringer
i regionerne.
Det er væsentligt, at behandling i privat regi lever op til de samme krav
til faglighed og kvalitet som regionernes egne tilbud. Indholdet og
kvaliteten af et privat behandlingsforløb skal svare til det, patienten ville
have fået i regionalt regi, og samtidig skal der sikres sammenhæng til
den øvrige psykiatri. For Danske Patienter er det derfor vigtigt, at der
fastsættes klare rammer og faglige standarder også for de private
tilbud, som regionerne indgår aftale med.
lnddragelse af patientforeninger og faglige selskaber
Det fremgår af lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren vil få
bemyndigelse til at fastsætte regler om behandlingstilbuddets
overordnede rammer (s. 27). Vi vil opfordre til, at dette arbejde sker i
tæt dialog med patient- og pårørendeforeninger og relevante faglige
selskaber, der besidder den nødvendige viden om, hvordan
behandlingstilbuddene fungerer i praksis. Deres erfaringer bør indgå
som en central del af grundlaget for at sikre tilbud af høj og ensartet
kvalitet.
Side 2/3
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0032.png
Danske
Patienter
Med venlig hilsen
—‘7
Side 3/3
Morten Freil
Direktør
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0033.png
SIND —21-8 2025
Høringssvar
Regional
vederlagsfti behandling af
unge
mellem 18-24 år diagnostiseret med let til moderat
depression eller angst.
-
SIND
-
siger tak for muligheden for at indgive høringssvar på dette udkast til en ny
lov om rammerne for og behandling af unge med depression eller angst.
I Sind hilser vi det meget velkomment, at dette forslag forsøger at adressere problemet
med de lange ventelister og de manglende muligheder for at få adgang til relevant
professionel behandling, og især non-farmakologisk behandling. Og at det på den måde
er med til at udvikle og udvide psykisk sårbare og psykisk syges adgang til til
vederlagsfri non-farmakologisk behandling generelt.
UVi mener desuden at den her foreslåede rettighed til vederlagsfri behandling for
patienter med psykiske lidelser, forankret i det regionale sundhedsvæsen, er en ret som
bør udbredes til flere/alle patient- og aldersgrupper.
Vi kan dog være bekymrede for flere aspekter af den måde man i dette forslag søger at
løse disse problemer.
Bekymringspunkter
Ventetider og ret til behandling
Vi finder det bekymrende at personer som allerede er i et behandlingsforløb,
når
disse nye
regler træder i kraft, ikke får samme muligheder, rettigheder som ny-henviste.
Vi finder det bekymrende at der ikke i lovudkastet er beskrevet hvordan det håndteres
trygt for patienterne, når/hvis behandlingsstedet/regionsrådet ønsker at afvise
henvisninger. UODet kunne afstedkomme lange, problematiske forløb hvor nogle patienter
bliver henvist igen og igen, uden af få deres ret til behandling realiseret, og derved ville
SIND Landsforeningen for psykisk sundhed, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
landsforeninen(sind.dk
*
Tlf. 3524 0750
Side 1/5
www.sind.dk
Protektor: H.M. Dronning Mary
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0034.png
det sætte patientens ret til behandlingen ud af kraft? En ny form for den ‘kasteboids
problematik’. Det har vi set før. B
I SIND er vi meget optagede af, at man i ny lovgivning sikrer ‘No Wrong Door’ princippet.
Vi kan være bekymrede for om og hvordan dette lovforslag
vil
sikre dette for disse unge
mennesker. I den sammenhæng giver afsnittet i lovudkastet om, at det skal give en
oplevelse af mere sammenhængende behandlingsforløb for patienterne jo heller ikke
meget mening.
Ensartethed og kvalitetssikring i behandlingstilbuddene.
Vi er helt enige i at der skal gøres noget ved problemet med de lange ventelister på støtte
til recovery og behandling, også for de unge der bliver ramt af angst eller
depressionslidelser. Vi er enige i at ansvaret for en behandlings-rettighedl-garanti bør
ligge hos de regionsbestyrelser, som i forvejen har ansvaret for driften af vores
sundhedsvæsen. Men vi
har
svært ved at se hvordan det skulle blive bedre for patienterne,
fordi man ændrer placeringen af behandlingsforløbene, og centraliserer styring og kontrol
af behandlingen ind i regionerne. ElDermed bliver det jo langt mere en hidtil den
udførende instans som kommer til at definere hvad det bedste og tilstrækkelige tilbud til
disse patienter er. Og ikke patienterne, eller behandlerne selv. Denne form for
styringsperspektiv i organiseringen af borgerrettigheder, giver i vores erfaring ikke de
bedste og mest effektive forløb for patienter og deres pårørende. BEIVi kunne foreslå at
man i stedet lagde op til et frit valg for patienterne. Det kunne så fint være mellem
regionale klinikker (når de måtte være etablerede), og de mere lokalt placerede
privatpraktiserende psykologer. Det vil kun kræve at man indrettede det vederlagsfri
system, så de midler som man har tænkt sig at afsætte til denne øgede indsats i regionerne
fulgte med den enkelte patient og hans/hendes valg, og ikke fra overordnet side blev
styret. Dermed kunne man også spare ressourcer til administration af en udvidelse af
visitations- og behandlingsgaranti ordningen. En udvidelse som i vores øjne både kunne
forlænge den tid, der
går
før behandlingsforløbet kan starte og bremse det frie valg af
behandler for patienten. Disse patienter, som i forvejen er ramt på deres ressourcer har
ikke brug yderligere belastning fra et kompliceret visitationsforløb.
På samme måde kan vii SIND være bekymrede for den del af forslaget, som handler om at
man via gruppe-behandling, digitalforløb eller lignende vil give bedre mulighed for at
regionerrie kan styre behandlingsindsatsen på kvalificeret måde.
Når
man
i teksten bruger vendinger om overblik, udnyttende aktuelle kapacitet,
systematisk kvalitetssikring og sammenhæng med den regional psykiatri. Vi tillader os at
være bekymrede for om man med disse termer kan sikre at dette vil komme til at ske i den
Side 2/5
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0035.png
virkelighed som er i den regionale behandlingspsykiatri. Vores erfaring siger at disse
styring-termer ikke er egnede til at sikre god behandling for patienterne, men mere
anvendes til at lade økonomiske forhold styre udmøntningen af borgerrettigheder.
Det vækker også bekymring, at der lovforslaget udelukkende anvendes og refereres til de
eksisterende diagnosekategorier indenfor disse to diagnosegrupper. Der er således ikke er
taget højde for at den nye udgave, ICD- 11, som er ved at blive oversat, og som man
forventer kan anvendes i Danmark inden for de næste par år.LlDerfor er det et problem at
lave lovforslag, som ikke forholder sig til de nye grupper/diagnoser, der i ICD-1 1 er
kommet til i forhold til angst og depression. Herunder både hovedkategorien
stresslidelser, men også konkrete diagnoser som fx kompliceret sorg og kompleks PTSD.
Dermed er vi bekymrede for at der vil være risiko for, at dette forslags diagnoseramme vil
være forældet i løbet af ganske kort tid. Vi kunne derfor foreslå at de relevante
diagnosekriterier tilføjes.
Dette er særligt et problem i lyset af at mange behandlere allerede er begyndt at anvende
diagnostiske kriterier fra ICD- 11 og behandlingsformer overfor f.eks. kompliceret sorg og
kompleks PTSD. Manualen har jo været klar siden 2018.
I udkastet beskrives det, at en væsentlig grund til at flytte disse forløb ind i regionalt regi
er, at sikre en ensrettet høj kvalitet, som med ensrettede overordnede rammer på tværs af
regionerne skal sikre at geografi ikke bliver afgørende for den behandling der tilbydes
virker også en smule bekymrende. EIVi har svært ved at se hvordan det at flytte disse
forløb ind på regionale centrale behandlingssteder skulle sikre en bredere geografisk
dækning. Det er ligeledes svært for os at se hvordan det at man i forslaget vil centralisere
behandlingstilbuddene ind i et regionalt regi skulle sikre en landsdækkende ensartethed
og kvalitet.
Det er jo almindeligt kendt at der er ret stor forskel på hvordan man udmønter de
forskellige regler og ordninger, i de forskellige regioner. Der er mange ting, der ser meget
anderledes ud, også i forhold til psykiatrisk behandling, om det er i Region Nordjylland
eller om det er i Region Hovedstaden. EIVi går ind for en bedre kvalitetssikring af disse
behandlingsforløb. UMen vi kan ikke se hvorfor det ikke kan varetages via de systemer der
ellers anvendes til dette for andre områder af sundhedsvæsenet, altså Styrelsen for
patientsikkerhed og Styrelsen for patientklager, overordnet via de retningslinjer som
udstikkes af Sundhedsstyrelsen. Vi er bekymrede over denne tendens i lovforslaget som
ikke sikrer armslængde mellem regionernes opgave med at sikre at der er gode
behandlingstilbud til patienterne, og så opgaven med at definere hvad de gode
behandlingstilbud bør bestå i.
Digitale behandlingsforløb
Side 3/5
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0036.png
Vi ser det som en udmærket mulighed for de patienter som måtte tilvælge det, at man
udvider med et digitalt behandlingstilbud. Det kan være godt hvis man fx er for angst til
kunne komme afsted til en fysisk samtale. Men det bør altid være patientens frie tilvalg,
og ikke et spørgsmål om hvad der tilbydes.
Vi kan også være bekymrede for at ønsket om at tilbyde patienterne en mulighed for at
vælge et digitalt behandlingsforløb kan vel blive til en ny standard en lavere standard for
tilbuddene
til
disse patienter. IlMan kunne f.eks. forestille sig at ventetiden til et fysisk
forløb kunne blive længere end ventetiden til et digitalforløb, da man fra mange sider har
den opfattelse, at digitale forløb er en mindre ressourcekrævende løsning af samme
kvalitet og effekt. flDigital behandling
kan
i vores perspektiv være udmærket som
supplement til fysiske forløb. Eller for de klienter som ønsker det og som har det bedst
med det. liMen vi
kan
være bekymrede for at det bliver et glidebane hvor det bliver den
nye standard. LiFor hvad så med kvaliteten for de patienter som ønsker og har mest brug
for at fysisk sidde overfor den behandler de skal tale med? USkal disse patienter så tvinges
igennem digitale forløb som de måske ingen effekt
har
for dem. liDet passer jo ikke med
ambitionen om at sikre den rigtige behandling før tilstanden forværres. li
I denne forbindelse kan vi henvise til at Behandlingsrådets rapport om digital psykiatri,
bestilt af Danske Regioner. Her kom man frem til den konklusion, at der ikke er evidens
for at fastslå at digitale behandlingsformer som fx iKAT har en tilstrækkelig behandlings
effekt og kvalitet som gør at det kan betegnes som et ligeværdigt tilbud i forhold til et
face-to-face fysisk samtaleforløb. Og ud over denne mangel på statistisk evidens, er der
også det forhold at patienternes mulighed for at vælge selv, altid må være en væsentlig del
af en behandlingsrettighed. Hvis man så fra regionernes side har ressourcer til at tilbyde et
digitalt alternativ, så vil det jo vise sig hvor mange patienter som vælger det til, og hvilket
udbytte de rapporterer fra det.
Behandlingsforløb i regional psykiatrien
Det kan også undre os lidt, at man på denne måde vælger at flytte disse behandlingsforløb
fra privat praksis og ind i et regionalt regi.
Det er jo kendt at den værste flaskehals i forhold til privat praktiserende psykologer har
været manglende økonomi til de enkelte ydernumre, så alle henviste patienter kunne
tilbydes et forløb med støtte. Samt en mangel i antallet af ydernumre som udbydes. Altså
igen en systemisk økonomistyrings-flaskehals, mere end en mangel på kvalificerede
psykologer i
privat
praksis som patienter frit kunne vælge imellem ud fra deres ønsker til
tilgang og personligt match.
Side 4/5
 L 49 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3083988_0037.png
Det ville svare lidt til at man sagde, at fordi der mangler almen praktiserende læger i visse
områder af landet, så lægges alle almen praksis-patientforløb ind under regioner
til
visitation, styring, kontrol og kvalitetssikring. Så det kan undre hvorfor man i dette forslag
vælger at gå denne vej i forhold til behandlingen af psykisk syge unge?
Behandlingsforløb i privat praksis
Derfor undrer det at man ikke bruger disse midler i det systemet er der og udvider den
eksisterende ordning. Særlig lyset af at der, så vidt vi orienteret, ikke står et overskud af
kvalificeret arbejdskraft i den regionale behandlingspsykiatri til at overtage disse mange
nye klient-/patient-forløb.
I forslaget beskrives jo en behandlingsgaranti på 30 dage, samt at hvis regionerne ikke kan
tilbyde behandling for denne frist så kan patienterne have ret til at søge en privat
behandlingssted. EIVi undrer os i SIND over hvorfor man ikke også her, kunne stille
patienterne helt fri fra starten, og så lade dem vælge selv det behandlingstilbud som de
synes passer bedst til dem. UHvorfor bruge tid og ressourcer på at lave en stor ny
visitationsøvelse ind i den regionale behandling, også før har det nødvendige kvalificerede
personale klar. Hvis man vælger at udvide den non-farmakologiske behandling af disse
patienter i det regionale behandlingsvæsen, så kunne midlerne jo blot følge patienterne og
fordeles efter hvor mange der vælger det offentlige tilbud til.
Med venlig hilsen
Erik Mønsted Pedersen
Ell.
Næstformand
SIND
-
Landsforeningen for psykisk sundhed
Side 5/5