Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
L 48 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Indholdsfortegnelse
1. ATP
2. Dansk Erhverv
3. Dansk Industri
4. Danske Handicaporganisationer
5. Danske Regioner
6. Dataetisk Råd
7. Datatilsynet
8. e-Boks Nordic A/S*
9. Finans Danmark
10. Forbrugerrådet Tænk
11. Ældre Sagen
1
3
7
9
12
15
18
22
25
28
30
Oversigten omfatter herudover en interessent, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men
på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Denne interessent er i oversigten
markeret med *.
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0002.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 2 -- [ ATP's svar på høring over forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
[email protected]
[email protected] (Michael Lehmann - MLE), [email protected] (Michael Kaasgaard Jermer - MKJ), [email protected]
(Susan Krarup - SUU), [email protected] (Frida Christiansen - ACHR), [email protected] (Mona L. Frandsen - MLF)
Koncernjurahøringer ([email protected])
Fra:
Titel:
ATP's svar på høring over forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog
Sendt:
12-06-2025 21:01
Bilag:
image004.png; image001.png;
Til:
Cc:
Til Digitaliseringsstyrelsen.
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til den nationale digitale identitetstegnebog.
ATP og de lovbundne ordninger forventer at blive omfattet af den kommende regulering som offentligretlige organer og
noterer sig i den henseende, at brug af den nationale digitale identitetstegnebog vil være frivillig både for brugere og
modtagerparter.
ATP vil gerne kvittere for den trinvise implementering af kommende forpligtelser efter eIDAS2-forordningen og forventer,
at den nationale identitetstegnebog vil kunne danne et godt grundlag for den fremtidige danske udgave af den
europæiske identitetstegnebog, samt bistå med værdifuld erfaringsopbygning. Herunder har ATP noteret med tilfredshed,
at autentifikation ved første anvendelse af tegnebogen sker ved brug af MitID eller andet eID.
I relation til den trinvise implementering har ATP bemærket, at følgende fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
om ”Centrale krav i den reviderede eIDAS-forordning”:
”Det fremgår også som et krav af forordningen, at alle myndigheder og udvalgte sektorer, fx finanssektoren, forpligtes til
at understøtte autentifikation og signering med tegnebogen.”
ATP’s selvbetjeningsløsninger understøtter ikke signering, og vi har hidtil haft forståelsen af, at det ikke vil blive et
kommende krav. Det fremgår af lovforslagets s. 41, at ”bevisudstedelsesservicen sikrer, at beviser er digitalt signerede
med en signatur, der kan valideres af relevante modtagerparter, når disse anvender en teknologi, der muliggør dette.”
Hvis det bliver et krav til modtagerparter at kunne håndtere signering ved en kommende implementering af eIDAS2, kan
det overvejes at præcisere bemærkningerne herom.
Da området er vigtigt for ATP, vil vi fortsat gerne høres, når der skal fastsættes regulering for at implementere eIDAS2-
forordningen. I må meget gerne sende fremtidige høringer til [email protected], der er ATP’s høringspostkasse.
Venlig hilsen
Lone Knudsen - LKU
Director, Legal Counsel · Koncernjura & Databeskyttelse - Governance og Jura
Direkte nummer 29289045
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 ·
www.atp.dk
· CVR-nr. 43405810
Følg ATP på
Facebook
·
LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til
afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra:
Anne Sofie Buitenhuis Severinsen <[email protected]>
Sendt:
9. maj 2025 10:20
Emne:
Høring over lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Kære høringspart
Digitaliseringsstyrelsen anmoder hermed om eventuelle bemærkninger til lovforslag om den nationale digitale
identitetstegnebog. Se vedlagte høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag.
1
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0003.png
Høringssvar bedes fremsendt via e-mail til
[email protected]
senest den 12. juni 2025.
Høringsmaterialet kan også ses på Høringsportalen på
www.hoeringsportalen.dk,
hvor modtagne høringssvar også vil
blive gjort tilgængelige.
Med venlig hilsen
Anne Sofie Buitenhuis Severinsen
Specialkonsulent
Kontor for eID og apps
T 21253741
E
[email protected]
_________________________
www.digst.dk
Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår
af beskeden.
Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og
hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/
2
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0004.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar, Dansk Erhverv ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Emil Thomas Kielgast ([email protected])
Høringssvar, Dansk Erhverv
12-06-2025 14:08
Høringssvar til udkast til lovforslag om digital identitetstegnebog, Dansk Erhverv.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Anne Sofie,
Hermed fremsendes Dansk Erhvervs høringssvar til udkastet til den nationale identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Emil Thomas Kielgast
Politisk konsulent
M.: +4525541207
T.: +4533746446
[email protected]
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
DK-1215 København K
CVR nr. 43232010
[email protected]
T. +45 3374 6000
www.danskerhverv.dk
Læs vores persondatapolitik online
3
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0005.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar til udkast til lovforslag om digital identitetstegnebog, Dansk Erhverv ] --
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Att.: Anne Sofie Buitenhuis Severinsen
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Den 12. juni 2025
Høring over udkast til den nationale digitale identitetstegnebog
Dansk Erhverv har modtaget høring fra Digitaliseringsstyrelsen vedr. udkast til lov om den natio-
nale digitale identitetstegnebog og har følgende bemærkninger til udkastet:
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv ser positivt på ambitionen om at modernisere og fremtidssikre danskernes adgang
til digitale identitetsbeviser. En velfungerende digital identitetstegnebog har potentiale til at
skabe smidigere kundeoplevelser, effektivisere alders- og identitetsverifikation, og understøtte
yderligere digitalisering i samfundet. Det er dog afgørende, at udviklingen og implementeringen
sker i tæt dialog med de sektorer, der forventes at tage løsningen i brug
–
herunder erhvervslivet
bredt og detailhandlen særligt med henblik på aldersverifikationsløsningen.
Det er afgørende, at lovgivningens teknologiske rammer for tegnebogen ikke bliver for smal
–
det
skal sikres, at nye
–
og måske i dag ukendte eller ikke bredt anvendte - teknologiske løsninger
også kan omfavnes af lovgivningens rammer for tegnebogen.
Vi bemærker, at nærværende lovudkast ikke er en garanti for at der rent faktisk er myndigheder
der vælger af udstede beviser
–
det her er blot en digital pung
–
det er de enkelte myndigheder
der skal vælge om de vil tilbyde indhold til pungen. Det er derfor afgørende for at kunne leve op til
ambitionen om, at tegnebogen skal kunne anvendes til at aldersvalidering i butikkerne, at der ud-
stedes et bevis der kan anvendes til dette, samt at tegnebogen tilvirkes på en sådan måde, at den
kan anvendes til det formål i butikkerne
–
dvs. at tegnebogen som udgangspunkt skal kunne an-
vendes på eksisterende udstyr i butikker, herunder fx via NFC-læseren i betalingsterminalen.
Dansk Erhverv har ikke de fornødne tekniske forudsætninger til at kunne vurdere, om nærvæ-
rende lovforslag indeholder de nødvendige forudsætninger og rammer der gør, at der kan skabes
en tegnebog, som både er relevant for myndighederne, brugerne og modtagerne.
Vi opfordrer derfor Digitaliseringsstyrelsen til aktivt at inddrage erhvervslivet i den videre ud-
formning og udvikling af både lovgivningen og tegnebogens tekniske rammer og løsninger, så der
sikres de bedste muligheder for at skabe en løsning, der er praktisk anvendelig for både brugere
og modtagerparter. Detailhandlen har fx betydelig erfaring med identifikation, aldersverifikation
[email protected]
emtk/emtk
Side 1/3
4
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
DANSK ERHVERV
og digitale kundeinteraktioner
–
og kan dermed bidrage med konkret viden om brugeradfærd,
teknisk integration og forretningsmæssige behov.
Vi foreslår etablering af en tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse fra erhvervslivet
–
herun-
der detailbranchen
–
for at sikre, at den digitale tegnebog bliver både brugervenlig, relevant og
realistisk at implementere.
Vi støtter lovforslagets udgangspunkt om frivillighed. Det er essentielt, at både borgere og virk-
somheder frit kan vælge hvorvidt de ønsker at gøre brug af løsningen.
Det er afgørende, at der skabes en løsning, som lever op til kravene i EiDas2 og at løsningen kan
anvendes på tværs af EU-landene.
Konkrete bemærkninger
§2, nr. 9
Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med tegnebogsapplikationen er at give brugerne mulig-
hed for at overføre beviser til modtageparter. Der vil imidlertid være situationer, hvor der ikke
overføres data, men at applikationen alene fremvises til en modtagerpart, uden at der sker over-
førsel af data. Dette skal præciseres i bestemmelsen, jf. bemærkningerne på side 49 nederst,
hvoraf det fremgår, at modtagerparten visuelt kan inspicere brugerens bevis.
Ved de enkelte myndigheders valg/tilføjelser af applikationer skal det klarlægges hvilke(n) hjem-
mel i persondataloven der muliggør overførsel af persondata fra bruger til modtagerpart.
§3
Det bør tilføjes, at tegnebogen og dens anvendelse stilles gratis til rådighed for både brugere og
modtagere af løsningen.
§8
Det er afgørende, at modtageren kan have tillid til den digitale identitetstegnebog. Modtageren
skal derfor kunne antage, at den der anvender appen, også er den som tegnebogen identificerer.
På den måde kan modtageren i god tro antage, at dette er tilfældet, således at misbrug af tegnebo-
gen ikke kommer modtageren af oplysningerne til skade, mens misbrugeren efter omstændighe-
derne vil kunne straffes for dokumentfalsk.
Side 2/3
5
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv står til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Emil Thomas Kielgast
Politisk konsulent
Side 3/3
6
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0008.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar fra Dansk Industri ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar fra Dansk Industri
12-06-2025 13:36
Høringssvar_national_digital_identitetstegnebog.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej
Vedhæftet finder I DIs høringssvar.
Med venlig hilsen
Jacob Høffer Larsen
Chief Consultant
Digitaliseringspolitik
+4533773479
+4551705926 (Mobil)
[email protected]
digital.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i
DI's Privatlivspolitik
7
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0009.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar_national_digital_identitetstegnebog ] --
12.06.2025
Dansk Industris høringssvar til forslag om national digital
identitetstegnebog
Dansk Industri (DI) ser det som positivt, at man forud for eIDAS2 laver en
lovgivningsmæssige ramme for en national digital identitetstegnebog. Det er vigtigt i
forhold til at understøtte en sikker og effektiv digital infrastruktur i Danmark og at sikre at
vi står stærkest muligt i forhold til eIDAS 2.0 og EUDI Wallet.
Det er dog vores opfattelse, at det nuværende lovforslag i for høj grad fokuserer ensidigt på
det offentliges anvendelse af den tilhørende infrastruktur. Dette skaber usikkerhed om
private aktørers fremtidige muligheder på området, hvilket kan hæmme innovation og
værdiskabelse på tværs af den private og offentlige sektor.
Det undrer os, at man ikke ønsker at indhente erfaringer på vegne af markedet også.
Lovgivningen bør i højere grad adressere interoperabilitet med private alternativer og
skabe klare rammer for, hvordan godkendelse og certificering af sådanne løsninger vil blive
håndteret i overensstemmelse med intentionerne i eIDAS2.
Generelt savner vi erhvervslivets perspektiv i lovgivningen. Den private sektor er ikke
blevet inddraget i tilstrækkelig grad, hvilket er en forpasset mulighed for at sikre erfaring
og udbredelse af den danske tegnebog. Et tættere samarbejde mellem offentlige og private
aktører er afgørende for en succesfuld implementering af eIDAS2.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Erhvervsstyrelsen ikke er på høringslisten, da et
strategisk samarbejde med erhvervsrettede myndigheder kan fremme byrdelettelse og
skabe synergi med eksisterende initiativer som OOTS og EUDI Wallet.
DI ser frem til at deltage i den fortsatte dialog om den nationale digitale identitetstegnebog
og ikke mindst implementeringen af eIDAS2 i Danmark. Vi står klar til at bidrage med vores
erfaring og ekspertise for at sikre en implementering, der fremmer en sikker, effektiv og
konkurrencedygtig digital økonomi i Danmark og EU.
Med venlig hilsen
Jacob Høffer Larsen
Chefkonsulent
8
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0010.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra DH Høring over udkast til lov om den nationale digitale identitetstegn… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Monica Løland ([email protected])
Høringssvar fra DH: Høring over udkast til lov om den nationale digitale identitetstegnebog.
11-06-2025 10:59
Høringssvar Høring over forslag til lov om den nationale digitale tegnebog_669802_0.11.docx;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Digitaliseringsstyrelsen
Vedhæftet følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. høring over udkast til lov om den nationale
digitale identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Monica Løland
Chefkonsulent
Direkte: +45 36 38 85 24
Mobil: +45 40 14 05 24
E-mail:
[email protected]
Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af
fællesskabet. DH er fælles talerør for 36 handicaporganisationer, der tilsammen har ca. 400.000 medlemmer inden for alle typer af handicap.
Følg os på
handicap.dk, Facebook,
X
og LinkedIn.
9
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0011.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar Høring over forslag til lov om den nationale digitale tegnebog_669802_0… --
Til Digitaliseringsstyrelsen
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
21. maj 2025 / mol
Sag 6-2025-00139
Dok. 669802
Høringssvar: Høring over forslag til lov om den nationale digitale tegne-
bog
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:
DH mener, det er vigtigt, at den nationale digitale tegnebog bliver overskuelig og tilgængelig for alle. Det er
nødvendigt for mennesker med handicap, men det er også godt for alle andre borgere. Desuden er det vig-
tigt, at der fortsat stilles ikke-digitale alternativer til rådighed for de digitale beviser/kort, der indføres i den di-
gitale tegnebog. Den digitale tegnebog må ikke være årsag til, at mennesker, der ikke er digitale, bliver eks-
kluderet fra samfundet.
Tilgængelighed
Mennesker med handicap kan have mange barrierer i forhold til at anvende digitale løsninger. Det kan være
både fysiske, kognitive eller andre sammensatte udfordringer. Ud fra et lighedsprincip skal alle borgere have
adgang til løsningerne. Det skal derfor meget tydeligt fremgå, at alle løsninger tilknyttet den digitale tegne-
bog, skal anvende godkendte standarder for tilgængelighed, ligesom systemerne skal være forberedt for
fremtidig videreudvikling af standarder mv.
DH mener, det vigtigt at tænke tilgængelighed for mennesker med handicap ind fra starten, når man skal
sikre en lige adgang for alle. Både tegnebogsapplikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartsregi-
stret skal leve op Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (lov nr. 692
af 8. juni 2018) og hermed den europæiske it-tilgængelighedsstandard EN 301 549. Desuden er det vigtigt at
lave en bred brugerinddragelse og test blandt brugere med handicap. Ligesom vi vil anbefale, at der bliver
tilknyttet en tilgængelighedsrådgiver til udviklingen af tegnebogen.
Legitimationskort
Vi har længe efterspurgt et fysisk legitimationskort, der kan fungere som gyldigt billedlegitimationskort. Kortet
skal udstedes med de samme garantier som kørekort og pas, og der skal være en accept af kortet i banker,
butikker mv. Vi oplever desværre, at det nuværende legitimationskort ikke fungerer optimalt, blandt andet
fordi kendskabet til kortet og dets funktion ikke er tilstrækkeligt.
Derfor mener vi, at det digitale legitimationskort i den digitale tegnebog skal være med til at kunne ændre
dette. Den digitale nationale tegnebog vil gøre det muligt for personer, der ikke har kørekort, at kunne legiti-
mere sig på lige fod med andre. Og når med det digitale legitimationskort er indført, burde det også være
muligt at indføre et fysisk legitimationskort, som vil kunne hjælpe mange ikke-digitale medborgere.
10
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0012.png
EU’s handicapkort
Der foregår i øjeblikket en national implementering af EU-direktivet om det europæiske handicapkort. DH
mener, det vil være oplagt at lade handicapkortet indgå i den nationale digitale tegnebog, når det kortet er
færdigudviklet, og tegnebogen er klar til det.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:
3638 8524 eller e-mail:
[email protected].
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 2 af 2
11
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0013.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar vedr. udkast til den nationale digitale identitetstegnebog ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Nicklas Colerick ([email protected])
Høringssvar vedr. udkast til den nationale digitale identitetstegnebog
12-06-2025 12:22
Høringssvar fra Danske Regioner vedrørende forslag til lov om den nationale di.pdf;
Kære Digitaliseringsstyrelsen.
Vedhæftet er Danske Regioners høringssvar vedr. den nationale identitetstegnebog.
Mvh.
Nicklas Colerick
Danske Regioner
12
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0014.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar fra Danske Regioner vedrørende forslag til lov om den nationale di ] --
Digitaliseringsstyrelsen
10-06-2025
EMN-2025-00237
1786790
[email protected]
Høringssvar fra Danske Regioner vedrørende forslag til lov om
den nationale digitale identitetstegnebog
Modtaget d. 9. juni 2025
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om
den nationale digitale identitetstegnebog. Vi anerkender ambitionen om at styrke
borgernes digitale muligheder og sikre en fremtidssikret infrastruktur for identifikation
og bevisudveksling.
Lovforslaget vil få betydning på tværs af flere domæner i det danske sundhedsvæsen,
da der vil være flere steder, hvor man skal kunne modtage identifikationsoplysninger
fra tegnebogsappen. Dette er også relevant i lyset af det kommende European Health
Data Space (EHDS), hvor deling af sundhedsdata på tværs af landegrænser – fx i
behandlingsøjemed – forudsætter sikre og interoperable identitetsløsninger.
Bevisudstedelse og teknologisk afhængighed
Det fremføres i lovforslaget, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer med
ansvar for autentisk kilde vil have pligt til at anskaffe sig bevisudstedelsesservicen fra
Digitaliseringsstyrelsen. Det er i den henseende vigtigt, at løsningen laves så fleksibel
og teknisk kompatibel som muligt så den nemt kan tilpasses regionernes eksisterende
it-infrastruktur. I den forbindelse er det ligeledes svært at gennemskue, hvilke krav der
vil blive stillet, både teknisk og sikkerhedsmæssigt, når det f.eks. gælder tilslutning til
bevisudstedelsesservicen.
Derudover kan det overvejes at der laves endnu tydeligere kriterier for undtagelser fra
pligten til at anvende Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, hvis løsningen
ikke kan understøtte særlige behov i sundhedssektoren.
Legitimation og adgang til beviser
Det værdsættes, at der kan dannes et digitalt legitimationsbevis med foto. Det
bemærkes dog, at det i modsætning til den eksisterende lov om udstedelse af
legitimationskort kræver gyldigt pas – og ikke fx kørekort eller andet gyldigt ID. Dette
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
13
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
kan opleves som et tilbageskridt for nogle borgere. Vi foreslår, at der åbnes mulighed
for at hente foto fra andre kilder (fx kørekort eller eksisterende legitimationskort), eller
at foto kan verificeres via kommunal borgerservice.
I lovforslaget nævnes det yderligere, at brugerne på sigt skal kunne få flere beviser i
tegnebogsapplikationen. Dette er ønskværdigt, men det vil også stille krav til
datakvaliteten hos de enkelte myndigheder, hvilket kan medføre ekstra omkostninger.
Der er derfor en risiko for, at dette vil stille en række indirekte krav til de enkelte
myndigheder, herunder regioner.
Økonomiske og tekniske konsekvenser
Lovforslaget anfører, at der ikke forventes økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det er vigtigt, at påpege at erfaringerne fra tidligere lignende udviklingstiltag f.eks.
implementeringen af det digitale sundhedskort, medførte omkostninger for
regionerne. I tilfældet med det digitale sundhedskort blev regionerne nødt til at
udskifte mange scannere på sygehusene for at det kunne aflæses på digitale skærme.
Der bør derfor tages højde for potentielle merudgifter og behov for teknisk
opgradering i forbindelse med implementeringen og integration til tegnebogsappen
såfremt man ønsker at bruge den.
Brugerens kontrol og frivillighed
Vi støtter princippet om, at anvendelsen af tegnebogsapplikationen er frivillig for
borgerne. Det er dog vigtigt at sikre, at der fortsat er fokus på inklusion af borgere med
lav digitale kompetencer, så ingen stilles dårligere jf. det arbejde der allerede pågår i
regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Danske Regioner ser frem til det videre arbejde med at sikre en robust, brugervenlig
og fremtidssikret digital identitetsinfrastruktur.
Venlig hilsen
Minna Friehling
Centerchef
14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0016.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar fra Dataetisk Råd ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Bergliot Borg Christensen ([email protected])
Høringssvar fra Dataetisk Råd
12-06-2025 08:50
Høringssvar ifm. digital tegnebog.pdf;
Til rette vedkommende
Vedhæftet er høringssvar fra Dataetisk Råd vedr. vedr. forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog.
Rådet står til rådighed såfremt der måtte være spørgsmål eller andet.
Med venlig hilsen
Bergliot
Bergliot Borg Christensen
Specialkonsulent
Dataetisk Råds Sekretariat
Enheden for Samfund og Etik
Nationalt Center for Etik
Ørestads Boulevard 5
Building 37K, ground floor
2300 Copenhagen S
Denmark
M: +45 72 21 61 09
[email protected]
www.nationaltcenterforetik.dk
15
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0017.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar ifm. digital tegnebog ] --
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 12.6.2025
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Sendt elektronisk til [email protected]
Dataetisk Råds høringssvar vedr. forslag til lov om den nationale digitale identitets-
tegnebog
Dataetisk Råd takker for høring over forslag til lov om den nationale digitale identitetsteg-
nebog. Rådet rådgiver regeringen og Folketinget om dataetiske problemstillinger knyttet til
spørgsmålet om, hvordan anvendelse af ny teknologi kan ske med udgangspunkt i borger-
nes rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier.
Rådet har valgt at udarbejde dette høringssvar, da den digitale identitetstegnebog vil blive
borgernes primære adgangsnøgle til digitale tjenester og derfor vil have betydelig indvirk-
ning på borgernes digitale rettigheder og muligheder. Dataetisk Råd ser positivt på etable-
ringen af en national digital identitetstegnebog og anerkender de muligheder, den kan
skabe for borgernes digitale selvbestemmelse på tværs af både offentlige og private tjene-
ster i EU. Det er imidlertid afgørende, at implementeringen sker på et solidt dataetisk funda-
ment for at sikre borgernes tillid og opbakning til løsningen.
Som led i det forberedende arbejde deltager Dataetisk Råd i Digitaliseringsstyrelsens udvik-
ling af tegnebogen som medlem af rådgivningskomiteen. Som grundlag for rådets med-
lemskab af komiteen har rådet
udarbejdet konkrete anbefalinger til tegnebogen,
som blev
offentliggjort i maj 2025. Rådet opfordrer Digitaliseringsstyrelsen til at overveje, hvorledes
disse anbefalingerne kan følges i den videre implementering af den digitale identitetsteg-
nebog og nærværende lovforslag. Ikke mindst er det efter rådets opfattelse vigtigt at sikre
dataetikken i de lovmæssige rammer, inkl. de bl.a. tekniske krav, som ministeren efter lov-
forslagets § 4 bemyndiges til at fastsætte rammerne for.
Anbefalinger til implementeringen
Rådet understreger vigtigheden af, at de dataetiske principper tænkes ind i systemets
grundlæggende arkitektur og design fra start. Dataetisk Råds anbefalinger fremhæver
særligt:
1.
Privatliv og databeskyttelse:
Systemet skal forhindre sporing og overvågning, give
brugerne kontrol over præcis hvilke data de deler (f.eks. bevise alder uden at vise
16
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0018.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 12.6.2025
fødselsdato), og beskytte mod overdreven dataindsamling gennem privacy-by-de-
sign.
2.
Sikkerhed og ansvarlighed:
Robust beskyttelse mod hacking, høj driftssikkerhed med
beredskabsplan, og sikker dataopbevaring med end-to-end kryptering og eventuelt
biometrisk verifikation.
3.
Gennemsigtighed, brugerinddragelse og -kontrol:
Klar information før hver datade-
ling, komplet overblik over hvad der er delt med hvem og hvornår, samt mulighed for
at trække deling tilbage eller slette data.
4.
Tilgængelighed og inklusion:
Intuitivt design for alle tekniske niveauer, alternative
løsninger for ikke-digitale borgere, mulighed for partsrepræsentation, og omfat-
tende support gennem forskellige kanaler.
Rådet står til rådighed for yderligere rådgivning og vejledning i implementeringsprocessen.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
17
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0019.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 13 -- [ Datatilsynets høringssvar - tegnebogsloven ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Ditte Malene Kieler Koefoed ([email protected])
Morten Juul Gjermundbo ([email protected])
Datatilsynets høringssvar - tegnebogsloven
12-06-2025 18:07
Høringssvar.pdf;
Vedlagt findes Datatilsynets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Gjermundbo
Kontorchef
[email protected]
T 29 49 32 77
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
18
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0020.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar ] --
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
12. juni 2025
J.nr. 2025-11-0323
Dok.nr. 732968
Sagsbehandler
Ditte Malene Kieler
Koefoed
Sendt til
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om den nationale digitale
identitetstegnebog
1.
Ved e-mail af 9. maj 2025 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.
Lovforslaget giver anledning til nedenstående bemærkninger fra Datatilsynet. Tilsynet bemær-
ker i den forbindelse, at tilsynet primært har forholdt sig til de dele af lovforslaget, som mere
snævert relaterer sig til behandling af personoplysninger.
2.
Digitaliseringsstyrelsen har tidligere oplyst Datatilsynet om, at den nationale digitale identi-
tetstegnebog i videst muligt omfang tager udgangspunkt i EU’s referenceimplementering og
tekniske rammeværk (ARF – Architecture and Reference Framework).
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at eIDAS-forordningen forudsætter en såkaldt un-
linkability, hvilket indebærer, at det tekniske set-up for tegnebøgerne ikke må gøre det muligt
for bevisudbydere og andre parter at indhente data med det formål at spore, linke eller korre-
lere brugertransaktioner og adfærd.
Datatilsynet bemærker endvidere, at det fremgår af de almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.2)
i udkastet til lovforslaget, at tegnebogsapplikationen er koblet op på en MitID-løsning, hvor
brugeren to gange skal logge ind med MitID – henholdsvis for at bekræfte gyldigheden af
tegnebogsapplikationen og for at bevise sin identitet. For så vidt angår borgere uden CPR-
numre dannes et bevis for navn og fødselsdato fra NemLog-in.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 25 skal den dataansvarlige allerede fra tidspunk-
tet, hvor midlerne for en behandling af personoplysninger fastlægges, gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en ef-
fektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, herunder princippet
om formålsbegrænsning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og princip-
pet om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens 5, stk. 1, litra c.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt, at den valgte forretningsarkitek-
tur og den tekniske implementering let og hurtigt kan migreres og ændres på en måde, hvorpå
det sikres, at kravene til eIDAS-forordningen tilgodeses, og at Digitaliseringsstyrelsen ikke lå-
ses i en teknisk understøttelse, der kun vanskeligt og langsomt kan migreres væk fra.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
19
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
Dette skal særligt ses i lyset af, at den nuværende version af ARF ikke i enhver situation synes
at kræve en løsning, som sikrer den forudsatte ”unlinkability”.
Datatilsynet henstiller på den baggrund, at dette overvejes i forbindelse med lovforslaget.
3.
Det fremgår af udkast til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer, at
bevisudstedelsesservicen indeholder en funktionalitet i form af en liste over udstedte bevisers
gyldighed.
Af udkastet til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5 følger endvidere følgende:
”[…]
Listen tjener tillige det formål, at en modtagerpart ved anmodning om at modtage
et bevis, har mulighed for at slå op i listen og få aktuel status på, hvorvidt et givent
bevis er aktivt eller spærret. Dette har særlig betydning i de tilfælde, hvor brugeren
anvender et bevis fra sin tegnebogsapplikation uden adgang til internettet. Her vil
tegnebogsapplikationen grundet manglende adgang til internettet ikke nødvendig-
vis korrekt angive om et givent bevis er aktivt eller spærret.
[…]”
Datatilsynet har ikke bemærkninger til, at bevisudstedelsesservicen indeholder en liste over
udstedte bevisers gyldighed. Den praktiske anvendelse af listen står dog ikke Datatilsynet helt
klart, ligesom det ikke står klart, hvilke oplysninger på listen der konkret videregives til en mod-
tagerpart.
Datatilsynet skal på den baggrund bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen i overensstemmelse
med princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, skal
sikre, at behandlingen af personoplysninger i listen begrænses til det minimum, der er nød-
vendigt til formålet. Det skal således sikres, at der kun videregives de oplysninger til en mod-
tagerpart, som er nødvendige for, at modtagerparten eksempelvis kan kontrollere, at et givent
bevis er aktivt eller spærret.
4.
Det følger af udkast til lovforslagets § 14, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig
for behandling af personoplysninger i bevisudstedelsesservicen, samt for behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med levering af et udstedt bevis, indtil beviset er leveret til bruge-
rens tegnebogsapplikation.
Datatilsynet har noteret sig, at det følger af de almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.2) i udka-
stet til lovforslaget, at brugeren har enekontrol over oplysningerne i tegnebogsapplikationen,
og at der i bevisudstedelsesservicen ikke opbevares oplysninger om allerede udstedte beviser.
Når et bevis er udstedt i tegnebogsapplikationen, har Digitaliseringsstyrelsen dermed ikke læn-
gere adgang til oplysningerne.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen fortsat vil være
ansvarlig for så vidt angår sikkerheden og driften af tegnebogsapplikationen, jf. præambelbe-
tragtning nr. 18 til databeskyttelsesforordningen.
5.
Det fremgår af en række af udkastet til lovforslags bestemmelser, at der administrativt kan
fastsættes nærmere regler.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at tilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget,
Side 2 af 3
20
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0022.png
hvis disse vil have betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
6.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Såfremt Digitaliseringsstyrelsen har spørgsmål til høringssvaret, kan specialkonsulent Ditte
Kieler Koefoed kontaktes på
[email protected]
og tlf. nr. 29 49 32 83.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Ditte Kieler Koefoed
21
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0023.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar fra e-Boks til udkast til lov om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar fra e-Boks til udkast til lov om den nationale digitale identitetstegnebog
11-06-2025 16:04
Høringssvar fra e-Boks til forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Digitaliseringsstyrelsen
e-Boks ønsker hermed at afgive vedlagte høringssvar til forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog.
Best regards | Med venlig hilsen
Erik Abildgaard Knudsen
CPO
M: +45 2727 1831
R: +45 7021 2400
[email protected] | global.e-Boks.com
e-Boks Group A/S | Hans Bekkevolds Allé 7 | DK-2900 Hellerup
The information contained in this e-mail and any attached documents are confidential
and intended solely for the use of the individual or entity to whom they are addressed.
If you have received this e-mail in error, please immediately notify the sender and delete
the e-mail as soon as possible. Any review, dissemination, distribution or copying of this
e-mail is strictly prohibited.
22
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0024.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar fra e-Boks til forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
Kbh. d. 11/6 2025
Til:
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
[email protected]
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om den nationale digitale
identitetstegnebog
e-Boks ønsker hermed at afgive høringssvar til forslag til Lov om den nationale digitale
identitetstegnebog.
Vi anerkender intentionen om at skabe en lovgivningsmæssig ramme for sikre og
brugervenlige digitale identitetstegnebøger og tillidstjenester, der kan understøtte borgeres og
virksomheders behov for digital identifikation
og udveksling af digitale beviser
i både offentlig
og privat sammenhæng.
Vi ønsker dog at understrege vigtigheden af, at lovgivningen allerede fra starten sikrer, at den
nationale løsning udvikles med fokus på interoperabilitet og åbenhed over for private
alternativer og initiativer, ligesom lovgivningen sikrer fair konkurrence og etablerer lige vilkår
for private og offentlige udbydere,
så private udbydere ikke stilles konkurrencemæssigt
dårligere og sættes bagud i udviklingen. Det er afgørende, at lovgivningen og den tekniske
infrastruktur bag identitetstegnebogen ikke skaber barrierer for, men tværtimod fremmer, et
åbent økosystem, hvor både offentlige og private aktører kan bidrage til værdiskabelse
og at
den nationale løsning og de private alternativer får samme retsvirkning.
eIDAS 2.0 indeholder bestemmelser om, at hver medlemsstat kan have mere end én godkendt
digital tegnebog og at der kan udpeges kompetente myndigheder og etableres
akkrediteringsmekanismer for private alternativer.
Ved ensidigt at regulere en offentlig identitetstegnebog
uden stillingtagen til infrastrukturens
tilgængelighed for private aktører, skabes barrierer for konkurrence og usikkerhed omkring
private aktørers fremtidige muligheder på området, som dermed risikerer at hindre
udviklingen i den private sektor.
Der bør således sikres en tilgang, som:
23
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0025.png
•
Understøtter innovation i den private sektor ved at gøre det muligt for virksomheder at
udvikle nye tjenester, der bygger på eller integrerer med den nationale
identitetsinfrastruktur, herunder gør det muligt at
kombinere offentligt
udstedte beviser
med private beviser.
En sådan model vil understøtte fleksibilitet, innovation og bred
anvendelighed.
Styrker konkurrence og kvalitet, idet borgere og virksomheder sikres valgfrihed mellem
forskellige løsninger, der hver især kan tilbyde specialiserede funktioner og skabe
sammenhæng mellem anvendelsesområder i både den offentlige og private sektor.
Fremmer
adoption og brugervenlighed gennem fleksibilitet og tilpasning til forskellige
behov på tværs af samfundsgrupper og sektorer.
•
•
Vi anbefaler derfor, at lovforslaget eksplicit tilføjes bestemmelser, der:
•
Tilskynder til teknisk og juridisk interoperabilitet med private digitale tegnebøger og
tillidstjenester.
Åbner for godkendelse af private udbydere, der ønsker at tilbyde tjenester baseret på
fælles standarder og sikkerhedskrav.
Undgår eksklusivitet eller monopoletablering i praksis, fx ved krav om anvendelse af én
bestemt løsning i hele den offentlige sektor.
Sikrer at den nationale digitale tegnebog og alternative private godkendte løsninger
opnår samme retsvirkning allerede fra starten.
•
•
•
Med den rette balance mellem en offentlig kerneinfrastruktur og en åben tilgang til private
initiativer kan der skabes en meget større værdi for borgere og virksomheder i Danmark.
Med venlig hilsen
Erik Abildgaard Knudsen
CPO
e-Boks Nordic A/S
Hans Bekkevolds Allé 7
2900 Hellerup
24
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0026.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar fra Finans Danmark - Lovforslag om national digital identitetstegnebog ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Martin Eskerod Nielsen ([email protected])
Høringssvar fra Finans Danmark - Lovforslag om national digital identitetstegnebog
12-06-2025 15:22
Høringssvar - Lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Digitaliseringsstyrelsen
Hermed fremsendes høringssvar fra Finans Danmark til lovforslaget om den nationale digitale
identitetstegnebog.
Venlig hilsen
Martin Eskerod Nielsen
Chefkonsulent
Digital innovation, kritisk infrastruktur og beredskab
Direkte nr: +45 2112 5145
[email protected]
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark.
Tilmeld dig her.
Finans Danmark er interesse‑ og arbejdsgiverorganisation for penge‑ og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere,
børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it‑ og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
25
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0027.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar - Lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Att: Anne Sofie Buitenhuis Severinsen
Sendt pr. mail til
[email protected]
Høringssvar vedr. lov om den digitale
identitetstegnebog
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget til lov
om den nationale digitale identitetstegnebog.
Finans Danmark hilser udviklingen af en digital identitetstegnebog velkommen og
ser introduktionen af tegnebogen som et betydeligt skridt i den fortsatte digitali-
sering af det danske samfund. Der er flere forskellige potentialer ved en digital
identitetstegnebog, og eIDAS2-forordningen stiller tillige mange krav til løsningen
samt til modtagelsen af den. Herunder også krav som endnu ikke er fuldt klar-
lagte. Det er afgørende, at disse krav ikke forhindrer en bred anvendelse af løs-
ningen, hvor den på nyttige og udvalgte områder supplerer de digitale løsninger,
som allerede er udviklet, og som præger vores samfund i dag.
Med MitID har den finansielle sektor sammen med det offentlige udviklet en vel-
fungerende og sikker eID-løsning, som anvendes bredt i det danske samfund.
Løsningen er stabil, fungerer på tværs af sektorer, og nyder stor tilslutning og til-
fredshed blandt danskerne. Derfor vil en række af de primære funktionaliteter i
en digital identitetstegnebog også allerede være tilgængelige i det danske
samfund via MitID.
Derfor støtter Finans Danmark Digitaliseringsministeriets strategi om at fokusere
udviklingen af den første udgave mod aktiviteter i det danske samfund, hvor en
digital identitetstegnebog for alvor vil kunne gøre en forskel. Det vedrører eksem-
pelvis aldersverifikation i forbindelse med køb af alkohol og tobak, hvor en digital
identitetstegnebog kan gøre købs- og kontrolsituationen lettere for alle involve-
rede parter. Samtidig kan løsningen forhåbentlig gennem offentlige myndighe-
ders udstilling af beviser til tegnebogen gøre en række processer mere digitale
og nemmere for både borgere, myndigheder og virksomheder.
I denne første fase af den digitale identitetstegnebog involveres pengeinstitutter
og øvrige finansielle virksomheder kun i begrænset grad. eIDAS2-forordningen
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
Høringssvar
12. juni 2025
Dok: FIDA-1232191906-59623-v1
Kontakt Martin Eskerod Nielsen
26
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0028.png
stiller imidlertid krav til, at disse fra december 2027 skal kunne modtage løsningen,
såvel den danske som alle øvrige udgaver i EU. Dette giver imidlertid anledning til
en række spørgsmål, som forordningen ikke besvarer, og som kun i nogen grad
afdækkes i de implementeringsretsakter, som har været under udvikling siden
forordningens ikrafttrædelse. Det vedrører eksempelvis koblingen mellem forord-
ningens krav om, at banker skal kunne modtage identitetstegnebøger til brug for
stærk kundeautentifikation, jf. det eksisterende betalingstjenestedirektiv (PSD2),
og vurdering af kundeforhold, jf. hvidvasklovgivningen, samt opfyldelse af krav i
øvrig lovgivning som den kommende betalingsforordning (PSR).
På nuværende tidspunkt fremstår de forskellige typer af lovgivning ikke fuldt koor-
dinerede, og det efterlader fortolkningsspørgsmål hos den finansielle sektor, som
på den ene side gerne vil kunne tage imod den nye europæiske eID-løsning,
men på den anden side skal have sikkerhed for sine kunders identitet og vare-
tage sin rolle forsvarligt og sikkert i overensstemmelse med allerede eksisterende
finansiel lovgivning.
Finans Danmark vil følge det fortsatte arbejde på EU-niveau med udvikling af im-
plementeringsretsakter og øvrige aktiviteter, hvor koblingen mellem de forskellige
forpligtigelser forhåbentlig klarlægges. Det vurderes dog, at der er tale om ikke
uvæsentlige konsekvenser og implementeringskrav, som endnu ikke er kendte,
hvilket risikerer at udfordre ibrugtagningen af den endelige europæiske digitale
identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
12. juni 2025
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-59623-v1
Høringssvar
Martin Eskerod Nielsen
Direkte: 21 12 51 45
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
27
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0029.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Pia Saxild ([email protected]), Esben Grønborg Geist ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
11-06-2025 14:06
Høringss-323361.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære DIGST,
Hermed sender Forbrugerrådet Tænk sit høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Peter Grønlund Holm
FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER / CONSUMER POLICY ADVISER
M +45 4188 1608
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
28
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0030.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 20 -- [ Høringss-323361 ] --
Dok. 323361
11. juni 2025
Høringssvar til lov om den nationale digitale identitetstegnebog
Vi støtter lovforslaget om en national identitetstegnebog, men bemærker at selvom de nærmere tekniske detaljer udestår
af eIDAS 2, bør funktioner der lader brugere tage ejerskab over deres data samt governance vedrørende
modtagerpartregistret prioriteres ind i implementeringen og videreudviklingen af den nationale identitetstegnebog.
Prioritér funktioner der styrker data-ejerskab og rapportering af svigagtighed
I lovforslaget udestår funktioner som ellers nævnes i eiDAS2-forordningen, og som vi ser vil styrke brugernes retssikkerhed
og kontrol over deres data i situationer hvor de er i risiko blive udnyttet. Vi forstår dog også at nogle af disse funktioner
stadig mangler at blive nærmere beskrevet, at indførelsen af flere krav kan betyde at tegnebogens lancering kan forsinkes,
og at den nationale tegnebog til at starte med vil understøtte få mindre risikable scenarier. Dog mener vi at risikoen stadig
eksisterer, og at den vil blive større i takt med at brugen af tegnebogen og mængden beviser udvides.
Konkret set anbefaler vi derfor at man i videreudviklingen prioriterer privatlivsfremmende funktioner, herunder muligheden
for at rapportere en anmodning fra en modtagerpart for brud på databeskyttelsesforordningen, samt en log over
anmodninger modtaget i tegnebogsapplikationen.
Fastlæg governance vedrørende forvaltningen af modtagerpartregistret
Som § 10 skriver fastsætter ministeren regler om forvaltningen af modtagerpartregistret, om en modtagerparts registrering
heri og om tekniske krav herom. Bemærkningerne nævner hvad man kan bede modtagerparten om at registrere, men det
fremgår ikke som et krav. Vi ser et potentiale for at DIGST kan imødekomme svigagtig adfærd for modtagerparter og styrke
brugernes retssikkerhed ved at stille krav til modtagerparter om at de skal oplyse hvilke beviser, de ønsker at modtage og
til hvilket formål i registret.
I forslagets §9 står det, at Digitaliseringsstyrelsen blandt andet sikrer forvaltningen af modtagerpartregistret. I
bemærkningerne hertil står det, at modtagerpartsregistret blandt andet har til formål at sikre entydig identifikation af en
modtagerpart. Af hensyn til brugernes retssikkerhed og den stigende trussel fra udenlandske erhvervsdrivende med falske
kontaktoplysninger og navne, bør entydig identifikation indebære verificering af modtagerpartens identitet.
Derfor anbefaler vi at modtagerparter registreres med følgende informationer: Navn, kontaktoplysninger, hvilke beviser
man ønsker at modtage og til hvilke formål. Ydermere bør det fremgå tydeligt, at forvaltningen af modtagerpartsregistret
indebærer at sikre både entydig identifikation og verifikation af modtagerparterne.
For opfølgende spørgsmål eller bemærkninger bedes I kontakte:
Esben Grønborg Geist
VICEDIREKTØR
T
+45 3050 7157
Peter Grønlund Holm
FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER
M +45 4188 1608
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
W
taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
29
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0031.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til den nationale digitale identitetstegnebog ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Høring Tegnebogslov ([email protected])
Samfundsanalyse ([email protected])
Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til den nationale digitale identitetstegnebog
10-06-2025 11:18
2025-hoeringssvar-digital-identitetsbog-100625.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Digitaliseringsstyrelsen
Hermed fremsendes Ældre Sagens høringssvar vedr. ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Mobil: +45 21 19 59 53
[email protected]
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
Læs vores privatlivspolitik
30
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0032.png
-- AKT 2423401 -- BILAG 22 -- [ 2025-hoeringssvar-digital-identitetsbog-100625 ] --
Digitaliseringsstyrelsen
[email protected]
10. juni 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til den nationale digitale identitetsbog
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har følgende
bemærkninger til høringen.
Det er vores vurdering, at selvom anvendelsen af den digitale tegnebog bliver
frivillig, vil en stor del af befolkningen finde det attraktivt at benytte applikationen.
Vi vil dog hertil bemærke, at det er vores vurdering, at befolkningens oplevelse af
den fulde værdi af den digitale tegnebog først vil opnås, når der er sket en fuld
implementering med samlet integration af offentlige beviser. Der bør også være
opmærksomhed på, at der i tiden frem til den fulde integration vil kunne opstå
både usikkerhed på værdien af applikationen samt frustration over oprettelsen og
dens (begrænsede) anvendelse.
Der skal altid være et analog alternativ
Vi har bemærket, at anvendelsen af den digitale tegnebog bliver frivillig. Vi bakker
fuldt ud op om denne tilgang og vil i den forbindelse understrege, at dette skal
være tilfældet både nu og i fremtiden.
Der vil altid være dele af befolkningen, der ikke kan tilgå de digitale muligheder,
som flertallet benytter sig af. Derfor er det vigtigt, at der altid er et reelt og
brugbart fysisk alternativ.
Vi vil i den forbindelse opfordre til, at der skabes samme mulighed med et fysisk
legitimationskort, der skal udstedes med de samme garantier som kørekort og
pas, og der skal være en accept af kortet i banker, butikker mv. Idet vi oplever, at
legitimationskortet ikke fungerer optimalt i dag, blandt andet fordi kendskabet til
kortet og dets funktion ikke er tilstrækkeligt.
Vi vil samtidig understrege, at adgangen til at kunne identificere sig på anden vis
end digitalt også skal anerkendes i lovgivning og i praksis inden for øvrige ressort-
områder. Ellers kan vi være bekymrede for, at der eksempelvis vil være private
erhvervsdrivende og udbydere af forskellige tjenester, serviceydelser mv., der vil
afskære ikke-digitale kunder adgang hertil, fordi kunden ikke benytter sig af den
digitale tegnebog. Dette kan fx være, når der kræves legitimation til at købe
indgangsbilletter eller hente pakkepost.
Side 1 ud af 3
31
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0033.png
Træk på erfaringerne fra udrulningen af MitID
Som nævnt ovenfor tror vi, at store dele af befolkningen vil finde det relevant at
benytte sig af applikationen, og det er vigtigt at skabe en god proces for befolk-
ningen i den forbindelse. Derfor vil vi kraftigt opfordre til, at der skeles til de
erfaringer, som MitID-partnerskabet samt de mange civilsamfundsorganisationer,
herunder Ældre Sagen, ligger inde med.
Vi vil i den forbindelse understrege nødvendigheden af, at der fra starten er fokus
på brugerinddragelse, adgangen til og behovet for at få hjælp, at der udarbejdes
en klar, tydelig og forståelig kommunikation til befolkningen, samt at der er
samarbejde med at hjælpe og understøtte dem, som hjælper, i god tid før
udrulningen.
Brugerinddragelse er essentielt ved udviklingen af den digitale tegnebog
Jo tidligere og jo bredere brugere inddrages, des bedre vil ikke alene oprettelsen
og brugervenligheden i selve applikationen være, men det vil også være værdifuld
viden i forhold til kommunikationen og indsigter i behovet for den hjælp, der vil
blive efterspurgt.
Adgangen til hjælp skal være let
For utrolig mange var det langt fra simpelt at overgå fra NemID til MitID. Dette
betød, at civilsamfundet, og blandt andet Ældre Sagens it-frivillige trådte til i stor
stil og hjalp mange mennesker med at få MitID som app. Trods denne massive
civilsamfundsindsats var der alligevel næsten en million henvendelser i borger-
service for at få hjælp til MitID.
Med denne nye applikation bør der derfor være et udtalt fokus på, at befolk-
ningens behov for adgang til hjælp understøttes, herunder hvor hjælpen kan
opsøges, hvem der har ansvaret for at hjælpe og i supplement hertil kan hjælpe,
samt at der er afsat de nødvendige ressourcer - både tid og økonomi - hertil.
Kommunikationen skal være målrettet brugerne
En stor del af befolkningen havde svært ved at forstå kommunikationen, der blev
udarbejdet i forbindelse med MitID. Vi vil derfor opfordre til, at der i god tid bliver
udviklet materiale med udgangspunkt i en dybdegående brugerinddragelse.
Hjælp til dem, som hjælper
For at civilsamfundet kan understøtte overgangen bedst muligt, kræver det tidlige
forberedelser i samarbejdet mellem myndighed og organisationerne. Det
indebærer blandt andet udvikling af undervisningsmateriale og prøvemiljøer,
information mv.
Mange offentlige mobilapplikationer skaber forvirring
Ældre Sagen har bemærket, at det fremgår af høringen, at eksisterende offentlige
mobilapplikationer, som fx det digitale kørekort og sundhedskort, forsat vil kunne
eksistere, og at forslaget heller ikke hindrer udviklingen af nye offentlige
selvstændige mobilapplikationer.
Side 2 ud af 3
32
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083592_0034.png
Det er vores oplevelse, at der i befolkningen hersker en vis grad af forvirring og
frustration over antallet af offentlige apps, der benyttes til forskellige formål.
Vi anerkender, at der eksisterer forskellige bevæggrunde til dette, men med
henvisning til høringens egen pointe er der potentiale for at samle de offentlige
mobilapplikationer samt befolkningens behov for overblik i egne data og behov for
overblik i de offentlige digitale løsninger/applikationer. Derfor vil vi opfordre til, at
der udarbejdes en klar offentlig strategi, der begrænser den fremtidige udvikling
af en lang række offentlige mobilapplikationer som supplement til den
eksisterende lovgivning, og at denne skal udvikles på tværs af ministerielle
ressortområder.
Frygten for økonomisk it-kriminalitet og overvågning
Grundet de seneste års udvikling i den økonomiske it-kriminalitet oplever vi i
Ældre Sagen en stigende frygt og bekymring i befolkningen. Dette afholder nogle
fra at benytte sig af digitale muligheder og løsninger. Det kan bl.a. være frygten for
at installere en app, trykke på links og scanne QR-koder.
Vi vil i den forbindelse henvise til behovet for, at der fremadrettet er fokus på,
hvordan der arbejdes med brugen af links og QR-koder i forbindelse med den
digitale tegnebog. Dette skal ske på en tillidsvækkende og gennemsigtig måde,
således at det er tydeligt for befolkningen, at man ikke risikerer at blive offer for
økonomisk it-kriminalitet.
Desuden oplever vi en stigende bekymring for, at det er svært at vide, hvad nye
digitale løsninger har af slagsider, eksempelvis bekymringen for hvem der får
adgang til ens oplysninger, og hvad de kan bruges til. For nogle er det frygten for
et overvågningssamfund, eller at myndighederne kommer til at vide for meget om
en eller kan tilgå ens data på tværs.
I Ældre Sagen er vi opmærksomme på, at den digitale tegnebog er et frivillig
tilbud, og at den netop udvikles med brugeren i centrum og bygges op om
brugerens enekontrol, samt at beviserne, der hentes af brugere, kun er placeret
på brugerens enhed og ikke centralt lageret.
Vi vil derfor opfordre til, at der lægges en indsats i at undersøge og arbejde med,
hvad der skal til for at sikre en høj tillid i befolkningen til nye løsninger, der ikke er
kendte i forvejen, og en tryghed i at anvende dem.
Afslutningsvis henviser vi til, at digitaliseringsstyrelsen i det fortsatte arbejde
anvender både egne principper for både digitaliseringsklar lovgivning samt de
fælles offentlige principper for digital inklusion.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 3 ud af 3
33