Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
L 48 Bilag 1
Offentligt
3083591_0001.png
19. juni 2025
KEA/ANNSEV/BIL/JAMMAH
J. nr. 2024-5585
Høringsnotat om forslag til lov om den nationale
digitale identitetstegnebog
Indholdsfortegnelse
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.1.5.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.2.3.
2.2.4.
2.2.5.
3.
Høringen
Høringsperiode
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Høringssvar
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Private aktørers rolle, interoperabilitet og konkurrencevilkår:
Frivillighed og digital inklusion
Bevisudstedelse
Økonomiske, tekniske og juridiske konsekvenser
Persondataretlige emner
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Definitioner
Vederlagsfri anvendelse af tegnebogen
Retsvirkning af beviser i tegnebogen
Lister over beviser i tegnebogen
Signering
Lovforslaget i forhold til lovudkastet
2
2
2
6
6
6
8
8
9
10
12
12
12
13
13
13
14
1. Høringen
1.1.
Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog har i
perioden fra den 9. maj 2025 til den 12. juni 2025 været sendt i høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v.
Side 1 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0002.png
Udkastet til lovforslag blev den 7. april 2025 endvidere sendt til Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslaget, høringsbrev og høringsliste
offentliggjort på Høringsportalen den 9. maj 2025.
1.2.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Der er modtaget 14 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer,
heraf 10 med bemærkninger, herudover er der modtaget et høringssvar fra en
interessent på egen foranledning.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover en interessent, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Denne interessent er i oversigten
markeret med *.
Høringspart
Høringssvar Bemærkninger Ingen
modtaget
bemærkninger
Advokatsamfundet
AE
–
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
ATP
BL
–
Danmarks almene
boliger
Børns Vilkår
X
X
Side 2 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0003.png
Cybersikkerhedsrådet
Danmarks
Nationalbank
Danmarks Statistik
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk IT
Danske A-Kasser
Danske Advokater
Danske
X
Handicaporganisationer
Danske Regioner
Danske Universiteter
Dataetisk Råd
Datatilsynet
Den Danske
Dommerforening
Det Centrale
Handicapråd
DI Digital
Digital Lead
DKCERT
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0004.png
e-Boks Nordic A/S*
Erhvervshus Fyn
Erhvervshus
Hovedstaden
Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus
Nordjylland
Erhvervshus Sydjylland
Erhvervshus Sjælland
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Finans Danmark
Finanstilsynet
Fonden Dansk
Standard
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen Danske
Revisorer
Forsikring og Pension
FSR
–
danske revisorer
Green Power Denmark
GTS-foreningen
Institut for
menneskerettigheder
IT-Branchen
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0005.png
IT-Politisk Forening
KL
–
Kommunernes
Landsforening
KOMBIT
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Landbrug & Fødevarer
LOS
–
Landsorganisationen
for sociale tilbud
MADE
Red Barnet
Rigsombudsmanden i
Grønland
Naalakkersuisut (via
Rigsombudsmanden i
Grønland)
Rigsombudsmanden på
Færøerne
Landsstyret (via
Rigsombudsmanden på
Færøerne)
Rigsrevisionen
Rådet for Digital
Sikkerhed
Rådet for Socialt
Udsatte
SMVdanmark
X
X
X
X
Side 5 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0006.png
TEKNIQ
Teleindustrien
Ældre Sagen
X
X
2. Høringssvar
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslaget om den nationale digitale tegnebog.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som
ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Digitaliseringsministeriets egen foranledning.
2.1.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Private aktørers rolle, interoperabilitet og konkurrencevilkår:
Dansk Industri ser det som positivt, at der med lovforslaget etableres en
national ramme for den digitale identitetstegnebog forud for eIDAS 2.0, og
fremhæver vigtigheden af at understøtte en sikker og effektiv digital
infrastruktur. DI påpeger dog, at lovforslaget i højere grad bør adressere private
aktørers rolle og muligheder.
e-Boks støtter intentionen om at skabe en lovgivningsmæssig ramme for sikre
og brugervenlige digitale identitetstegnebøger og tillidstjenester, men
fremhæver en række bekymringer og anbefalinger vedrørende interoperabilitet,
konkurrence og lige vilkår for private aktører. e-Boks påpeger, at lovgivningen
bør sikre teknisk og juridisk interoperabilitet med private alternativer.
Dansk Erhverv er positiv over for ambitionen om at modernisere danskernes
adgang til digitale identitetsbeviser og ser tegnebogen som et vigtigt redskab til
kundeoplevelser, effektiv alders- og identitetsverifikation samt øget
digitalisering. Dansk Erhverv mener, at løsningen kun bliver praktisk
anvendelig, hvis den udvikles i tæt dialog med sektorer, der skal bruge den,
særligt detailhandlen. Dansk Erhverv ønsker fokus på, at tegnebogen skal
fungere på eksisterende udstyr i butikker f.eks. via betalingsterminaler med
NFC. Dansk Erhverv støtter, at anvendelse af tegnebogen skal være frivillig for
Side 6 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0007.png
både borgere og virksomheder. Dansk Erhverv lægger vægt på, at løsningen
skal være i overensstemmelse med eIDAS2 og fungere på tværs af EU.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriets anerkender behovet for erhvervsinddragelse og har
derfor inddraget erhvervslivet allerede tidligt i udviklingen af den nationale
digitale identitetstegnebog. Denne tilgang vil Digitaliseringsministeriet
fortsætte i det videre arbejde, herunder gennem dialog med
erhvervsorganisationer og sektorspecifikke aktører. Digitaliseringsministeriet
anerkender ligeledes behovet for løbende dialog med erhvervslivet og
relevante modtagerparter og har nedsat et advisory board, hvor erhvervslivet
er repræsenteret, og hvor DI og Dansk Erhverv har udpeget medlemmer, der
inddrages direkte i udviklingen af den konkrete løsning.
Digitaliseringsministeriet deler høringsparternes synspunkt om, at anvendelse
af tegnebogen skal være frivillig for både borgere og modtagerparter, hvilket
også fremgår af lovforslaget. Digitaliseringsministeriet er opmærksom på
behovet for, at løsningen bliver praktisk anvendelig i forskellige sektorer,
herunder i detailhandlen, der også er repræsenteret i advisory boardet.
Digitaliseringsministeriet anerkender betydningen af et velfungerende marked
og understreger, at den nationale digitale identitetstegnebog er en frivillig
løsning, som borgere og modtagere kan vælge at anvende. Den nationale
digitale identitetstegnebog er ikke en fuldstændig implementering af den
tegnebog, der beskrives i eIDAS2-forordningen. I første omgang er det bl.a.
ikke muligt for private aktører at få udstedt beviser til den nationale digitale
identitetstegnebog. Lovforslaget begrænser ikke markedet for private og andre
offentlige tegnebøger i national sammenhæng. Digitaliseringsministeriet stiller
en national digital identitetstegnebog, herunder en bevisudstedelsesservice til
rådighed for offentlige myndigheder og offentligretlige organer, som skal
benytte bevisudstedelsesservicen, når de med ansvar for en autentisk kilde,
som led i deres myndighedsudøvelse leverer data fra deres autentiske kilde til
brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen. Lovforslaget
begrænser ikke markedet og muligheden for, at private aktører kan lave egne
tegnebogsapplikationer eller udstede beviser til deres egne
tegnebogsapplikationer. Desuden giver lovforslaget mulighed for, at private
aktører har mulighed for at facilitere bevisudstedelse for offentlige
myndigheder og offentligretlige organer til den nationale digitale
identitetstegnebog, hvis disse har særlige behov som Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice ikke kan imødekomme. Lovforslaget forudsætter
desuden, at private aktører og offentlige myndigheder og offentligretlige
organer teknisk kan modtage beviser fra den nationale digitale
identitetstegnebog. Der vil derfor være et potentiale for private leverandører at
levere den modtagelsesinfrastruktur, som bl.a. forventes at blive brugt i
Side 7 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0008.png
detailhandelen. Med den fulde implementering af den europæiske
identitetstegnebog vil private aktører endelig kunne udstede beviser til denne.
2.1.2. Frivillighed og digital inklusion
Danske Regioner støtter, at brugen af tegnebogen er frivillig, og understreger
vigtigheden af, at borgere med lavere digitale kompetencer ikke stilles
dårligere.
Ældre Sagen støtter, at anvendelsen af den nationale digitale
identitetstegnebog er frivillig og peger på behovet for, at der altid skal være et
analogt alternativ for ikke-digitale brugere, herunder det fysiske
legitimationskort. Ældre Sagen peger på borgeres frygt for økonomisk it-
kriminalitet og uklarhed om tilgængelighed og foreslår, at der arbejdes aktivt
med tillidsskabende design og kommunikation.
Danske Handicaporganisationer (DH) understreger, at den nationale digitale
identitetstegnebog skal være overskuelig og tilgængelig for alle, også
mennesker med handicap. DH fremhæver vigtigheden af tilgængelighed i alle
løsninger tilknyttet tegnebogen, og at disse skal følge gældende
tilgængelighedsstandarder. Desuden foreslås det, at EU’s kommende
handicapkort på sigt indgår i tegnebogen, og at der arbejdes på en
udbredelsesstrategi vedrørende det fysiske legitimationskort.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet deler Danske Regioners fokus og arbejder målrettet
for at sikre digital inklusion. Dette sker bl.a. via initiativer i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi, hvor der samarbejdes med kommuner, civilsamfund og
biblioteker om støtte til borgere med behov for hjælp til digital deltagelse.
Digitaliseringsministeriet anerkender den meget store indsats, som Ældre
Sagen yder i relation til inklusionsdagsordenen. Digitaliseringsministeriet
anerkender betydningen af, at digitale løsninger ikke må udelukke borgere, der
ikke anvender digitale værktøjer og ministeriet har derfor et særligt fokus på
inklusion, og på at imødekomme bekymringer hos ældre gennem
tillidsskabende design og kommunikation.
Digitaliseringsministeriet anerkender betydningen af, at digitale løsninger
udvikles med udgangspunkt i tilgængelighed for alle borgere, herunder
personer med handicap. Det bemærkes i forbindelse hermed, at DH er
repræsenteret i advisory board for den digitale identitetstegnebog.
Legitimationsbeviset i den nationale digitale identitetstegnebog kan anvendes
til samme formål som det fysiske legitimationskort og der arbejdes på at sikre
udbredelse og kendskab til legitimationsbeviset i praksis. I udviklingen af den
Side 8 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0009.png
nationale digitale identitetstegnebog arbejdes med bred brugerinddragelse,
ligesom Digitaliseringsstyrelsen har tilknyttet medarbejdere med særlige
tilgængelighedskompetencer.
2.1.3. Bevisudstedelse
Danske Regioner fremhæver vigtigheden af, at Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice bliver fleksibel og teknisk kompatibel med
regionernes eksisterende it-infrastruktur. Ydermere efterspørger Danske
Regioner tydelighed og klarere kriterier i forbindelse med undtagelser til pligten
til at bruge Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, hvor særlige
sektorspecifikke behov gør sig gældende. Danske Regioner støtter, at borgerne
på sigt kan få adgang til flere typer af beviser i tegnebogen. Danske Regioner
foreslår, at der åbnes for at hente foto fra andre kilder. Danske Regioner
påpeger dog, at dette stiller krav til datakvaliteten hos de enkelte myndigheder
og kan føre til afledte økonomiske og administrative omkostninger.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet er opmærksomt på behovet for fleksibilitet og teknisk
sammenhæng med eksisterende løsninger. På den baggrund er det valgt ikke
at stille egentlige krav til hvad der udgør særlige behov, som kan begrunde
undtagelse fra pligten til at anvende Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice. Digitaliseringsministeriet bemærker, at pasfoto er det
eneste foto, der digitalt kan gendannes og som lever op til tilstrækkeligt høje
sikkerhedsstandarder, som gør det kvalificeret til at anvende som
billedlegitimation.
2.1.4. Økonomiske, tekniske og juridiske konsekvenser
Danske Regioner bemærker, at tidligere digitale initiativer, såsom det digitale
sundhedskort, har medført uforudsete omkostninger f.eks. til udskiftning af
hardware. Danske Regioner opfordrer til, at dette indtænkes i den videre
planlægning og implementering.
Finans Danmark bakker op om lovforslaget og udviklingen af en national digital
identitetstegnebog og fremhæver, at løsningen kan bidrage positivt til
samfundets digitalisering. Finans Danmark vil følge udviklingen af den
europæiske tegnebog i forhold til samspillet mellem eIDAS2 og andre
gældende regler, herunder PSD2, hvidvasklovgivningen og kommende EU-
regulering som betalingsforordningen (PSR).
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet forstår, at implementering af nye digitale løsninger
kan medføre behov for teknisk tilpasning. Digitaliseringsministeriet vil løbende
Side 9 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0010.png
drøfte dette med berørte parter og tilstræbe, at eventuelle konsekvenser
identificeres og håndteres i god tid. Opmærksomhed kan i øvrigt henledes på,
at det er frivilligt at udstede beviser til den nationale digitale
identitetstegnebog. Digitaliseringsministeriet har ikke mulighed for at estimere
omkostninger, da det afhænger af de tekniske forhold vedrørende
myndighedens autentiske kilde, som leverer data til bevisudstedelsesservicen.
2.1.5. Persondataretlige emner
Datatilsynet understreger betydningen af, at løsningen overholder unlinkability-
princippet i eIDAS-forordningen, så bevisudbydere og øvrige parter ikke kan
spore, linke eller korrelere brugertransaktioner.
Datatilsynet lægger vægt på, at den valgte løsning let og hurtigt skal kunne
migreres, så Digitaliseringsstyrelsen ikke bindes til tekniske løsninger, der
vanskeliggør efterlevelse af nye krav.
Datatilsynet noterer sig, at Digitaliseringsstyrelsen ikke opbevarer oplysninger
om udstedte beviser, når disse er overført til brugerens tegnebog, og
understreger, at styrelsen fortsat har ansvar for sikkerheden og driften af
applikationen.
Datatilsynet forudsætter at blive hørt ved udarbejdelse af fremtidige
bekendtgørelser og generelle regler i medfør af lovforslaget, hvis disse har
betydning for persondatabeskyttelse.
Dataetisk Råd anerkender, at en national digital identitetstegnebog kan styrke
borgernes digitale selvbestemmelse og adgang til tjenester på tværs af EU og
opfordrer til, at dataetiske principper forankres i både den grundlæggende
arkitektur og i de bemyndigelsesbestemmelser, der giver mulighed for at
fastsætte nærmere tekniske krav,
Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at videreudviklingen af den nationale digitale
identitetstegnebog prioriterer privatlivsfremmende funktioner, herunder
muligheder for at indrapportere en modtagerpart for brud på
databeskyttelsesforordningen samt en log over anmodninger modtaget i
tegnebogsapplikationen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at der i højere grad
stilles krav til modtagerparter i modtagerpartregistret, herunder om at angive,
hvilke beviser de ønsker adgang til og til hvilket formål og at
modtagerparternes identitet ikke blot skal registreres, men også verificeres.
Digitaliseringsministeriet bemærkninger
Digitaliseringsministeriet er opmærksom på kravet om unlinkability og har en
teknisk og forretningsmæssig arkitektur, der understøtter unlinkability i tråd
Side 10 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0011.png
med eIDAS-forordningens krav. Den danske løsning baserer sig i videst muligt
omfang på EU’s referenceimplementering, men tilrettelægges samtidig, så det
kan videreudvikles og tilpasses nye tekniske krav og fortolkninger, herunder
med henblik på løbende at understøtte unlinkability og
databeskyttelsesprincipperne.
Digitaliseringsministeriet er enig i, at teknisk fleksibilitet er væsentlig.
Løsningen tilrettelægges med anvendelse af åbne standarder og modulær
arkitektur, hvilket muliggør løbende tilpasning og videreudvikling i takt med
den europæiske og teknologiske udvikling.
Digitaliseringsministeriet har noteret bemærkningerne om, at
Digitaliseringsstyrelsen fortsat har ansvar for selve driften og sikkerheden af
infrastrukturen i overensstemmelse med gældende regler, herunder
præambelbetragtning 18 til databeskyttelsesforordningen.
Digitaliseringsministeriet kan bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt i det
omfang, kommende regler i medfør af lovforslaget har relevans for
behandlingen af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Digitaliseringsministeriet takker Dataetisk Råd for bemærkningerne, der vil
indgå i det videre arbejde med udvikling den nationale digitale
identitetstegnebog, herunder under inddragelse af advisory board for den
digitale identitetstegnebog, hvor Dataetisk Råd er repræsenteret.
Digitaliseringsministeriet anerkender Forbrugerrådets Tænks fokus på at sikre
høj forbrugerbeskyttelse, gennemsigtighed og datasikkerhed, og tager de
fremførte anbefalinger med i det videre arbejde med implementering og
regulering. Digitaliseringsministeriet arbejder løbende på at sikre, at løsningen
understøtter brugernes privatliv og gennemsigtighed. En funktionalitet, hvor
brugeren kan tilgå en log over modtagne anmodninger i
tegnebogsapplikationen, indgår ikke i den første version af tegnebogen. Det er
dog forventningen, at denne funktionalitet bliver implementeret som led i
videreudvikling og gradvis udbygning af løsningens funktionalitet, efterhånden
som der tilføjes flere beviser.
Det bemærkes desuden, at enhver kan henvende sig til Datatilsynet og
eventuelt Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at indrapportere en
modtagerpart for brud på databeskyttelsesforordningen.
Digitaliseringsministeriet anerkender behovet for at sikre gennemsigtighed og
retssikkerhed for brugerne i mødet med modtagerparter, hvilket er en del af
forvaltningen af modtagerpartregisteret. Ministeriet har på den baggrund
tydeliggjort i bemærkninger til § 9, at forvaltning af modtagerpartsregistret
Side 11 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0012.png
også omfatter entydig identifikation og verifikation af modtagerparterne.
Ministeriet noterer sig ønsket om, at modtagerparter skal registreres med
information om hvilke beviser man ønsker at modtage og til hvilke formål,
2.2.
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Definitioner
Dansk Erhverv nævner, at det til § 2, nr. 9, bør præciseres, at fremvisning af
beviser ikke nødvendigvis indebærer dataoverførsel samt at det skal
klarlægges hjemmel i persondataloven der muliggør overførsel af persondata
fra bruger til modtagerpart for de enkelte myndigheders valg/tilføjelser af
applikationer.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Det er tydeliggjort, at definitionen ikke udelukker visuel inspektion af beviser
fra tegnebogsapplikationen.
Digitaliseringsministeriet forstår de enkelte myndigheders ¨valg/tilføjelser af
applikationer¨ som et spørgsmål om hjemmelsgrundlag for en modtagerparts
modtagelse af et konkret bevis udstedt til den nationale digitale
identitetstegnebog. Vedrørende hjemmelsgrundlaget for behandling af
personoplysninger, som overføres fra brugerens tegnebogsapplikation til
modtagerparten, fastslås det med den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4,
at modtagerparten er dataansvarlig for de modtagne personoplysninger.
Modtagerparten skal derfor selv have hjemmel til behandlingen, uanset om
denne er omfattet af registreringskrav i modtagerpartregistret. Modtagerparten
skal selvstændigt undersøge hjemmelsgrundlaget for sin databehandling.
2.2.2. Vederlagsfri anvendelse af tegnebogen
Dansk Erhverv nævner, at tegnebogen efter § 3, bør være gratis at anvende for
både brugere og modtagere.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget indeholder ingen gebyrbestemmelse. Af denne årsag er det
vederlagsfrit for brugere at benytte den nationale digitale identitetstegnebog.
Modtagelse af tegnebogen forudsætter en modtagerinfrastruktur, som kan
medføre omkostninger at etablere for modtagerparten.
Digitaliseringsministeriets har med dette lovforslag ikke hjemmel til at
fastlægge et gebyr for selve interaktionen med tegnebogsapplikationen.
Side 12 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0013.png
2.2.3. Retsvirkning af beviser i tegnebogen
Dansk Erhverv anfører til § 8, at det skal sikres, at modtagere kan have tillid til,
at brugeren af tegnebogen er den rette person og at misbrug ikke retsligt
skader modtageren.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at modtagerparter kan have
tillid til, at den person, der anvender tegnebogen, også er den, som beviset
relaterer sig til. Det følger af lovforslagets § 8, at anvendelsen af tegnebogen
ikke ændrer de grundlæggende retsvirkninger, der knytter sig til beviser. Dette
reguleres af straffeloven og særlovgivningen i øvrigt. Den nationale digitale
identitetstegnebog er underlagt forskellige sikkerhedskrav, som understøtter,
at en modtagerpart, der er i god tro som udgangspunkt kan lægge til grund, at
brugeren af tegnebogen er den, som identifikationsoplysningerne angår.
2.2.4. Lister over beviser i tegnebogen
Datatilsynet har ikke indvendinger mod, at der etableres en offentlig
tilgængelig gyldighedsliste over udstedte beviser, men efterspørger nærmere
klarhed over, hvilke oplysninger der konkret videregives til modtagerparter og
understreger, at kun nødvendige oplysninger må videregives, jf. princippet om
dataminimering.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet er opmærksom på, at listen over gyldige/spærrede
beviser skal udformes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
principper. Digitaliseringsministeriet har på den baggrund uddybet
bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3, således, at den praktiske
anvendelse af listen tydeliggøres.
2.2.5. Signering
ATP bemærker, at
ATP’s selvbetjeningsløsninger ikke understøtter signering, og
de har haft forståelsen af, at det ikke vil blive et kommende krav og fremhæver
hertil, at det fremgår af lovforslagets
s. 41, at ”bevisudstedelsesservicen sikrer,
at beviser er digitalt signerede med en signatur, der kan valideres af relevante
modtagerparter, når disse anvender en teknologi, der muliggør dette.”
ATP
anfører hertil, at hvis det bliver et krav til modtagerparter at kunne håndtere
signering ved en kommende implementering af eIDAS2, kan det overvejes at
præcisere bemærkningerne herom.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Side 13 af 14
 L 48 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren
3083591_0014.png
Digitaliseringsministeriet kan bekræfte, at den signering, der omtales i
bemærkninger på s. 41, er en teknisk signering, der har til formål over for en
modtagerpart at verificere, at et bevis er udstedt af Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de
funktioner og krav i eIDAS2,
der vedrører ”signing of documents with a Wallet
Unit”, ikke indgår som en del af den
indledende danske implementering af den
nationale digitale identitetstegnebog.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder
det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
Ministeriet har tydeliggjort bemærkningerne til § 9, så det fremgår at
forvaltning af modtagerpartsregistret også omfatter entydig identifikation
og verifikation af modtagerparterne.
•
Ministeriet har ændret formuleringen i lovforslagets § 2, nr. 9, således, at
der nu står ¨dele¨ i stedet for ¨overføre¨ beviser.
•
Ministeriet har uddybet bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3,
så den praktiske anvendelse af listen over bevisers gyldighed
tydeliggøres.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og redaktionel karakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.
Side 14 af 14