Sundhedsudvalget 2025-26
L 44 Bilag 1
Offentligt
3078970_0001.png
Enhed: Innovation, Life Science og
Digitalisering
Sagsbeh.: iee
Koordineret med: POL
Sagsnr.: 2025 - 5833
Dok. nr.: 352359
Dato: 09-10-2025
Høringsnotat: Lovforslag om Digital Sundhed Danmark og forslag til
lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love som led i
udmøntningen af aftalen om sundhedsreform
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslagene har været sendt i høring i perioden fra den 4. juni 2025 til den 2. juli 2025 hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers
Organisation (ATO), Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Danish.Care,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Organdonation, Dansk Dermatolotisk Selskab (DDS), Dansk
Epidemiologisk Selskab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk
Selskab, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk IT
–
Råd for IT-og persondatasikkerhed,
Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS),
Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk
Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk Selskab for Palliativ Medicin
(DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),
Dansk Tandsundhed, Danske Bioanalytikere
–
dbio, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Osteopater, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De
praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Demenskoordinatorer i Danmark, Depressionsforeningen,
Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK), Det Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd,
Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, Djøf, DM, Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation
(DØNHO), Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), Farmakonomforeningen, FOA,
Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger
(FAS), Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HK, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-
halslæger i speciallægepraksis), Høreforeningen, Ingeniørforeningen, IDA, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Universitetet i København, Jordemoderforeningen, Kirkens Korshær, KL, Kost og
Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen
mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev
–
livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
MEDCOM, Medicoindustrien, Menighedsplejen i Danmark, Muskelsvindfonden, Nationalt Center for Etik,
OCD-foreningen, Optikerforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patientforeningen, Pharmadanmark,
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3078970_0002.png
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), PROSA - IT-
fagforening, Psoriasisforeningen, Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening,
Rigsrevisionen - Folketinget Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for
Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,
SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Stenocare, SUFO - Landsforeningen for ansatte i
SUndhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg, sundhed.dk, Syddansk Universitet,
Tandlægeforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), VaccinationsForum, VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Øjenforeningen, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
2. Modtagne høringssvar
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslagene fra den 4. juni 2025 til
den 2. juli 2025 modtaget bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Folkesundhed, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk
Selskab for Medicinsk Genetik, Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed (PS!), Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Bioanalytikere
–
dbio, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Tandplejere, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Diabetesforeningen, DM, Danske Øre-, Næse-,
Halslægers Organisation (DØNHO), Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), FOA, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Foreningen af Yngre Onkologer (FYO), Fresenius Kabi
Danmark, Fødevarer for Medicinske Formål, HK Kommunal, Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen IDA,
Innovationsenheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, IT-Branchen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere
–
LAP, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (Lif),
Medicoindustrien, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Hygiejnesygeplejerskers
Udvalg for Infektionshygiejnisk Sagsbehandling i Region Hovedstaden, Rigsrevisionen - Folketinget
Rigsrevisionen, sundhed.dk, Ældre Sagen, Dansk Center for Sundhedsinformatik på Aalborg Universitet og
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslagene:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Danske Osteopater,
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Demenskoordinatorer i Danmark og Foreningen for Ledere af Offentlig
Rusmiddelbehandling (FLOR).
Høringssvarene er vedlagt høringsnotatet.
3. Generelt om høringsnotatet
De væsentligste bemærkninger til lovforslagene i de modtagne høringssvar gennemgås i kort form
nedenfor. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til høringssvarene er
kursiveret.
Bemærkninger af overvejende teknisk karakter eller bemærkninger, der udtrykker grundlæggende
enighed med lovforslagene, vil som udgangspunkt ikke blive gennemgået i høringsnotatet.
Høringsnotatet omhandler som udgangspunkt ikke de ændringer i høringsversionen, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har foretaget af egen drift eller som følge af en løbende uformel dialog med andre
myndigheder og organisationer m.v.
Størstedelen af høringssvarene ser overordnet positivt på lovforslagene og implementeringen af Aftale
om Sundhedsreform 2024’s første digitale initiativer, herunder etableringen af Digital Sundhed Danmark,
herunder bl.a. fra Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab
for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Side 2
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3078970_0003.png
Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Diabetesforeningen,
Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FOA, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark, Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen IDA, KL, Kræftens
Bekæmpelse, Lægeforeningen, Medicoindustrien, Praktiserende Lægers Organisation (PLO),
Psykiatrifonden og Ældre Sagen.
4. Høringssvar
4.1. Bemærkninger til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
4.1.1. Etablering af Digital Sundhed Danmark som selvejende institution og offentlig myndighed
Dansk Erhverv bemærker, at Digital Sundhed Danmarks organisationsform løbende bør evalueres, at der
løbende følges op på implementeringen af Digital Sundhed Danmark, samt at der gennemføres en
evaluering af Digital Sundhed Danmark indenfor en kort årrække med henblik på at afdække bl.a. effekter
på markedet og samarbejdet med private, håndtering af dataadgang og tekniske krav og bidrag til
innovation og digital transformation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af sundhedsaftalen fremgår, at der skal ske en
gradvis og løbende evaluering af sundhedsreformen og omstillingen til det nære sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at Digital Sundhed Danmark som led heri skal efterleve
de mål, der følger af den til enhver tid gældende nationale strategi for digitalisering og data. Der lægges
op til, at strategien udarbejdes i forbindelse med den nationale sundhedsplan.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at Digital Sundhed Danmark i stedet oprettes som en
styrelse under Sundhedsministeriet for at sikre et tydeligt og direkte politisk ansvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det følger af sundhedsreformen, at Digital Sundhed
Danmark etableres som en selvejende institution. Dette er valgt af hensyn til at sikre en tilstrækkelig
armslængde til stat, regioner og kommuner i forhold til den daglige drift. Derudover understøtter det, at
organisationen selvstændigt kan tilrettelægge og prioritere sin opgaveløsning baseret på relevante,
faglige hensyn.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at flere organisationer i deres høringssvar til selve
sundhedsreformen påpegede de potentielle risici for bureaukrati og langsommelighed, når man
gennemfører en omfattende centralisering, som PLO vurderer er tilfældet med etableringen af Digital
Sundhed Danmark. Derfor foreslår PLO, at det fremgår af lovgrundlaget for Digital Sundhed Danmark, at
der med fast mellemrum gennemføres en ekstern evaluering af Digital Sundhed Danmark med henblik på
at vurdere bl.a. effekter og samarbejdsrelationer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med at samle opgaver i Digital Sundhed
Danmark bl.a. er at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft og fælles prioritering og retning
for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet. Dette følger bl.a. af sundhedsstrukturkommissionens
vurdering af, at en tydelig national retning og ramme for digitalisering og data kan bidrage til en mere
effektiv udvikling af bedre, sammenhængende og brugervenlige digitale løsninger på tværs af
sundhedssektoren. Til forslaget vedrørende evaluering bemærke Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der
skal ske en gradvis og løbende evaluering af sundhedsreformen og omstillingen til det nære
sundhedsvæsen.
Sundhed.dk bemærker, at det er vigtigt ift. hensyn til fastholdelse og rekruttering af it-medarbejdere at
have fokus på en produktion baseret på en stærk intern forankring, at der vælges en organisationsform,
der imødekommer medarbejderes ønsker til en attraktiv arbejdsplads. Det fremhæves, at en ambitiøs
strategi i sig selv er et godt middel, da der i store organisationer kan være en konkret risiko for, at
funktionerne bliver for specialiserede, og at udviklingsarbejdet og forretningsudviklingsarbejdet kommer
så langt fra hinanden, at purpose bliver for uskarpt. Hertil fremhæver Sundhed.dk, at omfavnelse af
teknologier er væsentligt, herunder fx AI-baserede teknologier, som ifølge sundhed.dk har vidtgående
potentialer og bør prioriteres højt i den nye organisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at stærke faglige miljøer er essentielt, og ved at samle
opgaver i Digital Sundhed Danmark er det også hensigten at skabe stærke og bæredygtige faglige miljøer,
hvilket forventes at bidrage til at gøre Digital Sundhed Danmark til en attraktiv arbejdsplads. Dette
Side 3
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
fremgår også af Sundhedsstrukturkommissionens vurderinger om behovet for en fælles national retning
for digitalisering og data på tværs af sundhedsvæsenet.
Aalborg Universitet efterlyser, at lovforslaget også indeholder en systematisk, uafhængig og løbende
evaluering af digitaliseringens rolle og effekt, herunder dens effekt på lighed, nærhed, sammenhæng,
kvalitet og effektivitet. De anbefaler særligt fokus på digitaliseringens systemiske effekter, som f.eks.
lokationsuafhængig lægedækning og tidlig opsporing via digitale løsninger, og foreslår nye
evalueringsmetoder, der kan fange disse effekter og muliggøre læring og justering over tid.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af sundhedsaftalen fremgår, at der skal ske en
gradvis og løbende evaluering af sundhedsreformen og omstillingen til det nære sundhedsvæsen.
Aarhus Universitet understreger vigtigheden af, at eventuelle tekniske krav til it-systemer ikke utilsigtet
begrænser forskningsfriheden, og at der sondres mellem infrastruktur til patientbehandling og forskning.
De ser positivt på lovgiverens valg om at fastlægge dataretlige roller i bekendtgørelser, men gør
opmærksom på, at en forsker ikke kan være databehandler i sit eget projekt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at analyseplatformen og Ét Kontaktpunkt, der udmøntes ved
bekendtgørelse i medfør af lov nr. 717 af 20. juni 2025 vil indeholde krav til standarder for sikkerhed,
såfremt man vil modtage data i miljøerne. Ét Kontaktpunkt og den fælles nationale analyseplatform har
desuden ikke til formål at begrænse forskningsfriheden, men tværtimod at gøre det nemmere og mere
sikkert at forske i danske sundhedsdata.
Københavns Universitet ved KU-SUND er positiv over for etableringen af en samlet enhed for digital
sundhed og dataadgang, men understreger, at succes forudsætter klare rammer for organisering, tillid og
koordination med relevante EU-initiativer, særligt European Health Data Space (EHDS).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man generelt er opmærksom på krav fra EU-lovgivningen,
herunder ved implementeringen af EHDS ved dansk lov.
4.1.2. Ejerne af Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner finder, at lovforslaget mangler en tydeliggørelse af, at Digital Sundhed Danmark ikke er
en styrelse, som bistår Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Ældreministeren, men en organisation
som er ejet og finansieret af parterne. Danske Regioner finder således, at ejerkredsens rolle skal skrives
frem i lovteksten, f.eks. i et nyt stk. 3. Ejerkredsen er nævnt i Det forberedende Digital Sundhed Danmark,
men det skal fremgå tydeligt i lovteksten, at ejerkredsen også har en funktion i den varige organisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerforholdet
nu fremgår som § 1, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at behovet for at nedsætte
organisationen ved lov og dermed lovforslaget i sig selv tydeliggør, at der ikke er tale om en styrelse under
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Danske Regioner bemærker, at det skal tydeliggøres i lovteksten, hvordan bemyndigelsen for Digital
Sundhed Danmark bliver i den nye konkrete governancemodel, samt hvad de decentrale myndigheders
(f.eks. regionernes) mandat er ift. Digital Sundhed Danmark. Herunder fremstår det bl.a. ikke klart,
hvordan der bestilles konkrete opgaver samt hvordan prioriteringsprocessen i regi af Digital Sundhed
Danmark skal foregå. Danske Regioner finder, at lovforslaget medfører en kompleks opgavefordeling
mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Digital Sundhed Danmark, regioner, kommuner og andre
aktører. Derfor opfordrer Danske Regioner til, at der fastlægges klare governance-strukturer og
ansvarslinjer for drift, fejlretning, systemnedbrud og sikkerhedshændelser. Dette kan f.eks. ske i
vedtægter, forretningsorden, instruks og/eller via bekendtgørelser udstedt efter
bemyndigelsesbestemmelser i loven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den konkrete governancemodel vil blive afspejlet i
vedtægterne for Digital Sundhed Danmark. Det bemærkes desuden vedrørerede uklarhed om opgaver, at
der parallelt med lovforslaget pågår et arbejde med en finansieringsmodel for Digital Sundhed Danmark,
herunder også vedrørende bestilling af nye opgaver i organisationen. Derudover vil fordelingen af opgaver
mellem Digital Sundhed Danmark og øvrige aktører ske inden for rammerne af den nationale strategi for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet og den nationale planlægningskompetence.
Side 4
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
KL anbefaler, at det i § 1 tydeliggøres, at regioner, stat og kommuner i fællesskab er ejerne af Digital
Sundhed Danmark samt, at der sker en konsekvensrettelse gennem hele lovforslaget, således at de
beslutninger der træffes af ministeren, sker efter indstilling fra parterne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at
KL’s anbefaling
om at tydeliggøre ejerforholdet i forhold
til at bidrage til at sætte de overordnede strategiske og økonomiske rammer for organisationen fremgår
som § 1, stk. 3.
KL bemærker, at Digital Sundhed Danmark bliver en selvejende institution med en professionel
bestyrelse. Den form for organisering kan være positiv og skabe fremdrift. Men skal den organisering
lykkes, er det en forudsætning at ejerkredsen (kommuner, stat og regioner), der er både finansierer og er
berørte parter, fortsat har nødvendig medbestemmelse af den strategiske og økonomiske ramme og
retning for Digital Sundhed Danmark. Ejerkredsen er som aftager af løsninger med til at sikre en udvikling,
der er forretningsnær og gennemførlig i praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ejernes beføjelser over for bestyrelsen i Digital Sundhed
Danmark nu fremgår af lovforslaget.
4.1.3. Formålsbestemmelsen
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til § 5 (side 43 og 44) fremgår det, at
”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan indsamle og udvikle sammenhængende
data til såvel patientbehandlingsformål, som til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og
videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet.”
Denne formålsbestemmelse bør udvides til at også
omfatte udvikling af redskaber der kan bistå med anvendelsen af data (f.eks. analyseredskaber,
implementeringen af AI-genererede metadata-kataloger m.v.). Formålet skal således ikke kun være at
indsamle og stille data til rådighed, ambitionen bør være at data også anvendes. Det fremgår yderligere at
”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan stille data til rådighed for
sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de
centrale sundhedsmyndigheder.”
Dansk Erhverv understreger i den forbindelse, at data til primær
anvendelse også når det er relevant bør stilles til rådighed for private som enten er leverandører af
sundhedsydelser eller indgår i et offentligt-privat samarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at intentionen er, at data også kan stilles til rådighed for
private leverandører af sundhedsydelser til det offentlige sundhedsvæsen, når det er relevant .
Lovforslaget fastlægger de overordnede rammer for Digital Sundhed Danmarks virke, herunder det
strategiske opdrag. Private aktørers adgang til patientdata reguleres derfor ikke med forslag til lov om
Digital Sundhed Danmark. Konkrete løsninger og redskaber reguleres ikke af lovforslaget og fremgår
derfor ikke af formålsbestemmelsen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) bemærker, at Digital Sundhed Danmark får en bred portefølje af
opgaver
–
blandt andet i forhold til flere lovgivninger, udvikling af digitale løsninger og datahåndtering.
Det er derfor vigtigt med et klart og tydeligt pejlemærke for aktiviteterne. Lovforslagets § 2 fastsætter, at
Digital Sundhed Danmark skal bidrage til et digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen. PS!
bemærker med bekymring, at formålsbestemmelsen ikke nævner, at digitalisering skal fremme høj
kvalitet, pålidelighed og patientsikkerhed. Digitalisering er ikke et mål i sig selv. PS! anbefaler, at
formålsparagraffen præciserer, hvorfor loven er nødvendig, og hvordan digitalisering tilfører konkret
værdi til sundhedsvæsenet og til patienterne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i lovforslaget nu er tydeliggjort, at Digital Sundhed
Danmark skal bidrage til at understøtte digitalisering af sundhedsvæsenet til gavn for borgere, patienter
og medarbejdere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at loven er nødvendig for at
sikre hjemmel til at etablere organisationen.
Danske Regioner finder, at det bør tydeliggøres, at Digital Sundhed Danmarks formål er at skabe en
sammenhængende it- og datamæssig understøttelse af sundhedsvæsenet og at Digital Sundhed Danmark
er en national service og leveranceorganisation, jf. bl.a. s.15, som skal udvikle og drifte nationale og
tværgående løsninger samt stille data til rådighed for sundhedsvæsenet.
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker, at ”sammenhængende” tilføjes til § 2, så det fremgår, at
”Digital Sundhed Danmark har til formål at bidrage til at sikre et sammenhængende digitalt, innovativt og
Side 5
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. til gavn for borgere,
patienter og medarbejdere.” Indenrigs-
og
Sundhedsministeriet bemærker også, at Digital Sundhed Danmark som led heri skal efterleve de mål, der
følger af den til enhver tid gældende nationale strategi for digitalisering og data. Der lægges op til, at
strategien udarbejdes i forbindelse med den nationale sundhedsplan.
Københavns Universitet ved KU-SUND mener, at lovforslaget mangler en egentlig formålsparagraf, selv om
der flere steder henvises til “organisationens formål”. Universitetet foreslår at ombytte
§3 og §4 og
reformulere §4 til en klar formålsparagraf med to hovedformål: at levere socialt robuste og bæredygtige
digitale løsninger samt at sikre god brug af sundhedsdata og forebygge uhensigtsmæssig sekundær
anvendelse. KU fremhæver, at begreber som social inklusion, bæredygtighed og borgernes tillid bør indgå
direkte i formålsbestemmelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålsbestemmelsen i § 2 indeholder en beskrivelse af:
”Digital
Sundhed Danmark har til formål at bidrage til at sikre et sammenhængende, innovativt og
dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. til gavn for borgere, patienter og medarbejdere.”
Ingeniørforeningen IDA forslår, at der i formålsparagraffen, udover at henvise til national strategi for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet, ligeledes henvises til at efterleve relevante punkter i andre
nationale strategier som grænser op til lov om Digital Sundhed Danmark:
−
−
−
Regeringens Life Science Strategi
Regeringens kommende strategi for anvendelse af velfærdsteknologi i ældreplejen
Regeringens cyber- og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale strategi for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet sammen med den nationale sundhedsplan sætter den overordnede ramme for
digitalisering af sundhedsdata sammen med arbejdet i Digital Sundhed Danmark.
KL bemærker, at manglende juridiske og dataunderstøttende rammer har hindret helhedspleje i det nære
sundhedsvæsen. For, at Digital Sundhed Danmark skal lykkes, skal rammerne tænkes bredere end kun
sundhedsvæsenet og sundhedsloven, hvorfor KL mener, at ansvaret for at sikre koordineringen for den
nødvendige lovgivningsmæssige sammenhæng bør ligge hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KL
fremhæver ligeledes, at Digital Sundhed Danmark ikke kun bør efterleve den til enhver tid gældende
nationale strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, men også imødekomme behov fra andre
strategier, herunder fx ældrereformen, 10 års-plan for psykiatrien, den nationale sundhedsplan,
kronikerpakker, barnets lov mv, således at det tydeliggøres, at målet er at understøtte en
sammenhængende opgaveløsning med borgeren i centrum.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale strategi for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet sammen med den nationale sundhedsplan sætter den overordnede ramme for
digitalisering af sundhedsdata sammen med arbejdet i Digital Sundhed Danmark. Det bemærkes i
forlængelse heraf, at den nationale sundhedsplan skal udgøre en overordnet, fælles strategisk ramme for
sundhedsplanlægning.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at Sundhedsdatastyrelsens formål og opgaver er
fastlagt i gældende lov, mens formålene med MedCom og sundhed.dk fremgår af aftaler mellem stat,
kommuner og regioner, og at der med forslaget lægges op til, at disse tre organisationer lægges sammen
i DSD med samme formåls-bestemmelse. PLO efterspørger klarhed om hvorvidt de formål og opgaver,
som fx. MedCom har haft over for praksissektorens leverandører og klinikker, også gælder i den nye
organisation og udtrykker bekymringer for, at der i bemærkningerne til forslaget om etablering af Digital
Sundhed Danmark ikke nævnes, hvorvidt denne hjælp vil fortsætte. PLO bemærker endvidere, at det
samme gælder sundhed.dk, der med sundhedsjournalen gør det muligt for andre sundhedsprofessionelle
at se data fra almen praksis
–
herunder sundhedsjournaler i et igangværende projekt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hele
MedCom og sundhed.dk og alle organisationernes opgaver overgår til Digital Sundhed Danmark, herunder
således også organisationernes nuværende opgaver i forhold til praksissektoren, jf. afsnit 3.1.2.2 Digital
Sundhed Danmarks formål og opgaver. Samtidig vil der løbende kunne overføres flere opgaver fra fx stat,
regioner, kommuner og de almenmedicinske tilbud mv. til Digital Sundhed Danmark. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker endeligt, at Digital Sundhed Danmark får til formål at sikre et
sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen mv. til gavn for borgere,
Side 6
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
patienter og medarbejdere. Ministeriet lægger til grund, at et sammenhængende sundhedsvæsen også
omfatter praksissektoren.
Sundhed.dk finder det væsentligt, at der arbejdes på at etablere én styrende og forpligtende strategi for
digitalisering og data, som dækker hele sundhedsvæsenet
–
fra praksissektor til private og offentlige
hospitaler samt, at denne understøttes af en gennemslagskraftig national planlægningskompetence i
kombination med et tydeligt mandat til Digital Sundhed Danmark. En fælles strategi giver fælles
pejlemærker og målbilleder, der blandt andet kan sikre stringente kanalstrategiske valg og fravalg og
skabe de bedste forudsætninger for, at prioriteringer og investeringer inden for sundheds-it kan
understøtte sundhedsreformens ide om en digital fordør og derved skabe mest mulig værdi for såvel
borgere som sundhedsfaglige.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at der
skal udarbejdes en national strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet i forbindelse med den
nationale sundhedsplan.
4.1.4. Digital Sundhed Danmarks opgaver
Dansk Erhverv opfordrer til, at Digital Sundhed Danmarks opgaver på sigt udvides til også at omfatte
redskaber, der stilles til rådighed for databrugere, f.eks. til identifikation af relevante data via
metadataanalyse, AI-assistenter m.v., samt adgang til værktøjer til analyse af data i et sikkert miljø. Dette
vil øge anvendelsesmulighederne, da brugerne ikke nødvendigvis selv skal investere i analyseredskaber
(hvilket særligt er en fordel for SMV’er).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der stilles sikre analysemiljøer til rådighed i arbejdet med
Visionen for bedre brug af sundhedsdata med sikre analyseplatforme, såfremt man opfylder krav til
sikkerhed.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at sundhedsreformen og dette lovforslag ikke tager stilling til om
Nævnet for Sundhedsapps, som i dag har sekretariat i Lægemiddelstyrelsen, skal flyttes over til Digital
Sundhed Danmark på sigt, men Dansk Erhverv foreslår under alle omstændigheder, at nævnet også får en
tilknytning til Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet noterer sig ønsket om at flytte Nævnet for
Sundhedsapps til Digital Sundhed Danmark og er åben for at se på muligheden på sigt. I første omgang er
der fokus på at få både Digital Sundhed Danmark og nævnet godt i gang Iarbejdet med etableringen af
Digital Sundhed Danmark lægges op til, at der skal igangsættes et arbejde med en køreplan med henblik
på at tage stilling at overføre yderligere opgaver i fremtiden. I den forbindelse vil ministeriet overveje, om
Nævnet for Sundhedsapps med fordel kunne overgå til Digital Sundhed Danmark, og ministeriet vil gerne
indgå i dialog herom.
Dansk Industri anbefaler, at digitaliseringen tager udgangspunkt i videreudvikling af eksisterende
systemer, at klinikere og patienter inddrages ved udvikling af nye løsninger, og at private leverandører
involveres tidligt gennem markedsdialog.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte værdiskabende og brugervenlige
løsninger.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at de med stor interesse ser, at Digital Sundhed Danmark får
mandat til at indsamle og udvikle sammenhængende data til både patientbehandling og
forskningsmæssige formål (§5). Dette skaber et afgørende fundament for mere præcis og
helhedsorienteret forskning, særligt i kræftbehandling, hvor kliniske data, billeddiagnostik, genomdata og
PROM-data (Patient Reported Outcome Measures) skal kunne integreres. Dansk Selskab for Klinisk
Onkologi opfordrer til:
-
-
-
-
-
Udbygning af datainfrastruktur til støtte for klinisk forskning på tværs af siloer og datatyper
Etablering af fælles semantiske standarder og datamodeller for kræftrelaterede data
Integration af nationale PROM-løsninger og digitale værktøjer til symptomregistrering i
patientforløb
Udbygning af datainfrastruktur til støtte for klinisk forskning på tværs af siloer og datatyper
Etablering af fælles semantiske standarder og datamodeller for kræftrelaterede data
Side 7
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
-
Integration af nationale PROM-løsninger og digitale værktøjer til symptomregistrering i
patientforløb
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og
innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at der er betydelige geografiske forskelle i kvalitet og
adgang til kræftbehandling. En central digital infrastruktur og koordineret dataanvendelse, som foreslået i
dette lovudkast, er en væsentlig brik i at modvirke sundhedsulighed. Dette fordrer dog, at de digitale
løsninger og AI-modeller anvendes bredt og konsekvent, og ikke kun i regioner med højt forsknings- og
udviklingsniveau. Dertil bemærker Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, at forudsætningen for succes er, at
Digital Sundhed Danmark får den nødvendige autonomi, kompetence og infrastruktur til at realisere det
tværgående potentiale, der ligger i moderne datadrevet kræftforskning og klinisk beslutningsstøtte.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at oprettelsen af et Nationalt Center for
Sundhedsinnovation og oprettelsen af Digital Sundhed Danmark netop skal bidrage til, at borgerne opnår
mere lige adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal
understøtte koordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på nationalt niveau,
så værdiskabende løsninger udbredes på tværs af landet og ikke afhænger af den lokale innovationskraft.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) anbefaler, at der etableres en robust infrastruktur, der
systematisk understøtter læring fra patientsikkerhedsrelaterede hændelser i forbindelse med digitale
løsninger
–
fx gennem UTH-systemet og andre relevante datakilder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af § 5, at Digital Sundhed Danmark får til
opgave at indsamle og udvikle sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige,
statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet. Det fremgår også,
Digital Sundhed Danmark får til opgave at stille data til rådighed til sundhedspersoner, administratorer i
regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøtte, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og innovation
i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)
bemærker, at i § 4 står det, at Digital Sundhed Danmark skal ”…
skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner”.
I forlængelse
heraf, nævner Dansk Selskab to konkrete undersøgelser (et aktuelt dansk studie om akutindlagte
patienter og en dansk interviewundersøgelse af patienters oplevelser med digitale løsninger), der peger
på, at digitalisering ikke altid er til gavn for borgere og det kan være direkte patientusikkert, hvis der ikke
er sammenhæng mellem borgerens digitale kompetence og den digitale løsning, der visiteres, og hvis der
ikke samtidig er adgang til personligkontakt mellem patient og sundhedsprofessionel.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 lægges op til, at
digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne, jf. initiativet om ret til digitale sundhedstilbud i
reformen. Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt
frem for fysisk fremmøde. Det kan også bidrage til at frigøre ressourcer til de borgere, der har særlige
behov, herunder for analoge tilbud.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) bemærker, at det i bemærkningerne til loven fremgår flere gange,
at noget skal være lettere for sundhedspersonale, men loven nævner ikke derimod, at digitalisering skal
være lettere for patienter og borgere. Der er en ikke ubetydelig fremkomsten af polyteknologi, dvs. det
forhold, at hver borger skal bruge en række forskellige tjenester og apps. PS! anbefaler, at lovteksten
tydeliggør, at digitale løsninger skal tilføre værdi for både sundhedsvæsenet og for borgeren/patienten.
Det bør være en opgave for Digital Sundhed Danmark at udvikle løsninger, der:
•
•
er tilpasset forskellige niveauer af digitale kompetencer
tager højde for den polyteknologiske virkelighed
Side 8
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
•
understøtter intentionen i Sundhedsreformen om differentierede indsatser baseret på
individuelle behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fokus på at forbedre vilkår for borgere nu er specificeret i
§ 2 i forslag til lov om Digital Sundhed Danmark. Derudover skal Digital Sundhed Danmark bidrage til at
konsolidere og skabe et mere overskueligt digitalt landskab for både borgere og medarbejdere. Desuden
indeholder visionen om en digital fordør en målsætning om, at borgere let, fleksibelt og overskueligt skal
kunne tilgå sundhedsvæsnet digitalt. Endeligt bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at der i
udviklingen af de digitale rettigheder er fokus på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at
borgerne selv kan vælge, om man ønsker at gøre brug af rettighederne.
Dansk Standard anerkender og deler den politiske og strategiske ambition om at sikre en mere ensartet,
sikker og sammenhængende digital infrastruktur i sundhedsvæsenet, men fremhæver ligeledes, at dette
risikerer ikke at kunne realiseres effektivt uden fokus på anvendelsen af fælles og internationale
standarder, særligt med fokus på følgende elementer:
•
Dataudveksling og interoperabilitet: Uden internationale standarder risikerer vi fragmenterede
løsninger, der nedsætter kvaliteten af patientbehandlingen og står i vejen for automatisering. I
vores optik er det derfor vigtigt, at standarder indskrives som et krav i lovgivningen, ikke blot en
teknisk mulighed.
Internationalt samarbejde: Ved at anvende internationale standarder kan Danmark nemt
samarbejde på tværs af grænser og deltage i fælles initiativer fx i relation til NIS2 og EHDS
(European Health Data Space).
•
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet generelt er opmærksom på krav fra EU-
lovgivningen, herunder ved implementeringen af EHDS ved dansk lov. Styrkelse af den nationale
planlægningskompetence skal netop bidrage til, at der indføres fælles og interoperable standarder og en
sammenhængende og fælles it- og datainfrastruktur til gavn for både patientbehandling samt innovation
og forskning.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at den første og vigtigste opgave for Digital Sundhed Danmark bør være at
etablere en fælles dataplatform, som det er beskrevet i aftalen om sundhedsreformen. Opgaven med en
fælles dataplatform bør stå tydeligt blandt de 13 formål, der er listet op for Digital Sundhed Danmark.
Hertil fremhæver Dansk Sygeplejeråd den juridiske barriereanalyse, som peger på, sygeplejersker og
deres kolleger allerede i dag oplever, at det ikke er alle systemer og relevante oplysninger om borgere og
patienter, der deles, og fremhæver, at i den bedste af alle verdener vil der være tale om ét system eller
en samlet interface, som ikke kræver mange klik og flere opslag i forskellige registre for at få den samlede
information.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at for at sikre et sammenhængende forløb for borgere og patienter har
sygeplejersker og deres kolleger brug for at kunne se helbredsoplysninger m.v., som er registreret i andre
dele af sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at sundhedsprofessionelle har den rette viden på rette
tidspunkt for at kunne vurdere og handle korrekt i en specifik situation, samt for at sikre
patientsikkerheden. Det bliver endnu mere aktuelt, når opgaverne flytter mellem sektorer, og der
kommer mulighed for flere private aktører. Der bør stilles samme krav til private aktører om datadeling,
ligesom de skal have samme adgang til andre sektorer, som offentlige udbydere. Samtidig har
sundhedsreformen store ambitioner om mere hjemmebehandling og at skabe sammenhæng i
patientforløb. Det kræver alt sammen, at personalet har adgang til opdaterede, relevante, tidstro data i
realtid.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og
innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Side 9
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at digitale løsninger skal udvikles efter principperne om
universelt design. Digitale løsninger skal udformes, så de kan bruges af alle. De skal kunne benyttes af
mennesker med handicap, der bruger kompenserende hjælpemidler, eller dem, der har behov for en
”easy to read”-udgave.
Løsningerne skal altid gå hånd i hånd med alternative løsninger for mennesker
med handicap, der ikke er digitale. Universelt design skal være en hjertesag for Digital Sundhed Danmark
og gennemsyre alt, hvad der udvikles.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige løsninger. Desuden
bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at der i udviklingen af de digitale rettigheder er fokus
på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man ønsker at
gøre brug af rettighederne
Danske Regioner bemærker, at Digital Sundhed Danmarks mandat til at fastsætte standarder og it-
arkitektur fremstår uklar og vag sammenlignet med Sundhedsdatastyrelsens nuværende rolle. Ligeledes
peger Danske Regioner på, at der for at understøtte Digital Sundhed Danmarks tværgående formål, bør
ske en uddybning af ‘standarder for it-anvendelse i sundhedsvæsenet’,
så den også dækker tværgående
arkitektur, snitflader og datastandarder på tværs af stat, regioner og kommuner. Fx kunne det med fordel
præciseres, at Digital Sundhed Danmark har mandat til at harmonisere sundhedsfaglig dokumentation og
fremme brug af internationale standarder og modulær it-arkitektur. Samtidig skal det sikres, at parterne
bag ejerkredsen har medindflydelse på fastsættelse af standarderne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formuleringen
”bidrage”
henviser til, at selve
bemyndigelsen ligger i Indenrigs- og Sundhedsministeriet jf. forslag om styrket national
planlægningskompetence i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love. Digital
Sundhed Danmark får således sammen med andre relevante aktører, herunder sundhedsvæsenets parter,
til opgave at bidrage til udviklingen af det faglige grundlag for anvendelsen af planlægningskompetencen
Danske Regioner bemærker til lovforslagets § 5, at bestemmelsens ordlyd ikke stemmer overens med
bemærkningerne til lovbestemmelsen (s.44), hvoraf det fremgår, at ”Digital Sundhed Danmark kan stille
data til rådighed for sundhedspersoner
[…]”. Der bør være en ensartethed i sprogbrug, da der ellers kan
opstå tvivl om Digital Sundhed Danmarks forpligtelse. Det bør desuden overvejes, at der med
lovgivningen sikres bemyndigelse til at stille krav til registreringskvaliteten, da moderne sundheds- og
velfærdsteknologiske løsninger kræver strukturerede og valide data. Når registreringspraksis varierer i
form og kvalitet begrænses muligheden for datadreven indsigt og proaktive indsatser og risikoen for fejl
og ineffektivitet ved dataudveksling og integration øges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af både lovforslagets § 5 og lovforslagets
bemærkninger nu fremgår, at Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed for sundhedspersoner,
administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale
sundhedsmyndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at krav til datastandarder
mv. kan fastsættes med den nationale planlægningskompetence, som foreslås etableres med
ændringsforslaget til sundhedsloven.
Dataetisk Råd anerkender det store arbejde, der er lagt i det nye lovforslag og i de forskellige tiltag
vedrørende øget brug af data og teknologier i vores sundhedsvæsen, men bemærker også, at i
nærværende lovforslag er dataetikken ikke nævnt. Rådets udgangspunkt er, at dataetik ikke står i vejen
for et digitalt sundhedsvæsen eller sundhedsteknologisk udvikling, men at dataetik er en forudsætning
for, at vi kan behandle og anvende vores sundhedsdata med omtanke og respekt for de værdier, som
sundhedsvæsenet bygger på. Dataetisk Råd anerkender ligeledes de mange muligheder, der er ved en
øget central digitalisering af sundhedsvæsenet, men fremhæver også, at øget digitalisering kræver
dataetiske overvejelser om datarelevans, ansvarlighed, gennemsigtighed, adgang, sikkerhed, kvalitet,
samt primære og sekundære formål for behandling af sundhedsdata, og opfordrer derfor til, at
dataetikken bør være integreret som et væsentligt hensyn i den stigende digitale omstillingsproces af
sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der lægges op til inddragelse af Dataetisk Råd i
forbindelse med de rammer, som udstikkes for bl.a. Digital Sundhed Danmark med den nationale
Side 10
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
planlægningskompetence, jf. forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love, hvor
Dataetisk Råd fremgår som en relevant part at inddrage.
Diabetesforeningen bakker op om ambitionen om at forbedre kommunikationen på tværs af sektorer,
særligt med henblik på de kommende kronikerpakker med en individuel og behovsstyret
behandlingsplan. Her ser Diabetesforeningen et behov for en National Guideline for Behovstyret
behandling, som bl.a. fastlægger: dataunderstøttelse, strategisk anvendelse af data, fælles metoder og
tilgang for behovsstyret behandlingsplan. Dette bør indgå tydeligt i grundlaget for Digital Sundhed
Danmarks fremtidige opgaveløsning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Diabetesforeningens input vedrørende behovsstyret
behandling vedrører lokale arbejdsgange, hvorfor det ikke reguleres i forslagene om Digital Sundhed
Danmark og forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) udtrykker bekymring for den centrale
myndighedsrolle, der tillægges Digital Sundhed Danmark, herunder om Digital Sundhed Danmark i
fornødent omfang vil kunne udvise den nødvendige fleksibilitet og tillade den fornødne selvbestemmelse
i forhold til de digitale løsninger, der anvendes i speciallægepraksis. Derfor opfordrer DØNHO til, at
lovgivningen tydeliggør, at praksis og speciallæger fortsat har en vis selvbestemmelse over anvendelse af
digitale løsninger, og at Digital Sundhed Danmark primært fungerer som en ramme- og
koordineringsinstans, snarere end en central styringsinstans med råderet over alle aspekter af den
digitale infrastruktur i praksissektoren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med at samle opgaver i Digital Sundhed
Danmark bl.a. er at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft samt fælles prioritering og
retning for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet. Dette følger bl.a. af
sundhedsstrukturkommissionens vurdering, at en tydelig national retning og ramme for digitalisering og
data kan bidrage til en mere effektiv udvikling af bedre, sammenhængende og brugervenlige digitale
løsninger på tværs af sundhedssektoren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at den
nationale planlægningskompetence bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til
sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital
Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte
rammerne for digitale løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den
enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de
fastsatte rammer. Det kan fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen
med øvrige fælles digitale løsninger.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at der er i dag allerede et stort behov for at dele data
på tværs af fx hospitaler, almen praksis samt kommunale og private leverandører. De nylige politiske
reformer på sundheds- og ældreområdet vil medføre en række opgaveflytninger, omorganiseringer og
nye snitflader i de faglige arbejdsfællesskaber, som patienterne er afhængige af. Digital Sundhed
Danmark skal naturligvis adressere de datamæssige behov, de nye strukturer vil medføre, men det er
vigtigt, at der også er fokus på overgangen, som vil være præget af et betydeligt fokus på implementering
af reformerne. Dette er dog en opgave, som også vil kræve en betydelig indsats af både kommuner,
regioner og af de relevante ministerier og styrelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi er opmærksomme på behovet for fokus på overgangen
og implementering af digital understøttelse af opgaveflytninger, og at det kræver en betydelig indsats fra
parterne. I regi af forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen fra maj 2025, har ministeriet
indledt en dialog med parterne om, hvordan der sikres, at der følger tilstrækkelig digital understøttelse af
opgaveflytningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at det fremgår af lovforslaget, at
der fra den 1. januar 2026 som led i overgangen til Digital Sundhed Danmark etableres en forberedende
organisation med en samlet ledelse, der kan træffe beslutninger på vegne af de omfattede organisationer
med henblik på, at der også i overgangsperioden kan træffes fælles forpligtende beslutninger.
Hygiejnesygeplejerskers Udvalg for Infektionshygiejnisk Sagsbehandling i Region Hovedstaden bemærker,
at dette kræver infektionshygiejnisk vurdering af udstyr som skal anvendes og evt. genbehandles, hvorfor
etablering af specifikt infektionshygiejnisk fokus er essentielt i Digital Sundhed Danmark og Nationalt
Center for Sundhedsinnovation. De bemærker endvidere, at det bør pointeres at i alle formålene
Side 11
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
anbefales det at sikre smitteforebyggelse, ligesom de anbefaler at inkludere infektionshygiejnisk
vurdering af udstyr/løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det vurderes, at ansvaret for en infektionshygiejnisk
vurdering af udstyr, der anvendes decentralt, ikke bor i Digital Sundhed Danmark eller det Nationale
Center for Sundhedsinnovation.
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark bemærker, at det er afgørende for de
private sundhedsvirksomheder, at de bliver tænkt med i udviklingen af Digital Sundhed Danmark
herunder, at de private aktører får samme adgang til patientdata, som de offentlige.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at private aktørers adgang til patientdata ikke reguleres
med forslag til lov om Digital Sundhed Danmark.
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark bemærker til § 4, at de støtter, at Digital
Sundhed Danmark skal skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og
sundhedspersoner. Det er vigtigt, at private sundhedsaktører også inkluderes i disse løsninger. Derfor
anbefaler vi, at stk. 2 omskrives
til følgende: ”Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive
infrastruktur og sikre elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende
patientforløb, digitale løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger. De
sammenhængende forløb understøttes af, at aktører på tværs af sektorer, herunder også private
sundhedsaktører,
der samarbejder med det offentlige, får adgang til den digitale infrastruktur.”
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
–
Sundhed Danmark bemærker desuden til § 5, at de ser
positivt på, at Digital Sundhed Danmark skal indsamle og udvikle sammenhængende data til
patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål.
Det er vigtigt, at data også stilles til rådighed for private sundhedsaktører på lige fod med de offentlige
aktører. Derfor anbefaler vi, at paragraffens
stk. 2 omskrives til følgende: ”Digital
Sundhed Danmark stiller
data til rådighed til sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale
brugere
–
herunder private sundhedsaktører, der behandler offentligt henviste patienter. Også de
centrale sundhedsmyndigheder skal have adgang.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at private aktørers adgang til digital infrastruktur og
patientdata ikke reguleres med forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
Hjerteforeningen bemærker, at det er særligt vigtigt, at:
−
−
Man som borger har så mange digitale oplysninger som muligt samlet et sted, så det er let at
tilgå og holde overblikket.
Systemerne taler sammen på tværs af landet og sektorer og udveksler oplysninger, så vi kommer
væk fra, at man som borger skal have sine egen notesblok med rundt for at holde styr på
aftalerne.
Data kan opsamles og bruges til forskning og monitorering.
Styrket datakvalitet kommer til at understøtte monitoreringen og de digitale tilbud, der tænkes
ind i kronikerpakkerne.
−
−
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det netop er formålet med Digital Sundhed Danmark at
realisere sundhedsreformens ambition om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af
geografi og sektorer i sundhedsvæsenet. Desuden indeholder visionen om en digital fordør en målsætning
om, at borgere let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå sundhedsvæsnet digitalt. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker også, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og
innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at udarbejde og fastsætte
standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet. Det vil være afgørende for det kommende europæiske
samarbejde, at der bliver tale om europæisk harmoniserede standarder, der er udarbejdet i regi af Dansk
Standard/Cen-Cenelec.
Side 12
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fastsættelse af standarder sker i regi af dem nationale
planlægningskompetence under hensyntagen til europæiske standarder, herunder EHDS.
KL bemærker, at det er vigtigt for en succesfuld realisering af ambitionerne med Digital Sundhed
Danmark, at prioriteringerne mellem indsatserne sker på baggrund af flerårige aftaler, og at der bliver
afsat ressourcer til implementeringskompetencer ligesom, at beslutninger om flerårige prioriteringer skal
være bindende for parterne og indgå i de krav og kriterier, man fastsætter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en national strategi for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet i forbindelse med den nationale sundhedsplan sammen den nationale
planlægningskompetence skal sikre forpligtende fælles retning. Den national sundhedsplan forventes at få
et sigte på 8-10 år og en løbende opdatering hvert fjerde år.
KL bemærker, at der i
§ 5 er fokus på ”patientbehandling”, der bør udvides til at inkludere opfølgende
træning og pleje samt forebyggelse. Dertil bør der være en generel konsekvensrettelse, så det ensidige
fokus på patienten ændres til også at handle om borgeren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre i definitionen og
omfanget af begrebet patientbehandling. Begrebet aktuel patientbehandling i lovforslaget skal således
fortolkes på samme måde som i Sundhedsloven.
KL bemærker, at i forhold til opgaver som Digital Sundhed Danmark skal varetage, vil KL anbefale, at
organisationen også bistår myndigheder med implementering af ny lovgivning fx fra EU på
sundhedsområdet såsom MDR, EHDS, AI Act mv. Dertil bør Digital Sundhed Danmark bistå med juridisk
afklaring i forbindelse med bl.a. nye løsninger eller teknologier, som potentielt kan skaleres op, herunder
fortolkning af eksisterende lovgivning, hvor rammerne for anvendelsen er uklar. Dette er ikke en triviel
opgave, og der bør skabes en konstruktion inden for Digital Sundhed Danmark, der har ressourcer til
løbende og hurtigt at kunne afklare juridiske uklarheder, fx i forhold til hjemmelsspørgsmål, GDPR, AI-
forordning mv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark ved at samle juridiske
kompetencer på tværs af de nuværende organisationer forventes at kunne understøtte en mere ensartet
fortolkning af regler mv. på tværs af sundhedsvæsenet.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at PRO-data bruges i både behandling, forskning og som
beslutningsstøtte, men alligevel mangler der landsdækkende og stabile digitale løsninger, der gør det
muligt at indsamle og anvende PRO-data på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Kræftens Bekæmpelse
kommer derfor med følgende forslag til præcisering af lovforslagets bemærkninger, hvor et fokus på at
integrere PRO-data bør skrives ind:
−
Bemærkningerne til §§ 4–5 bør præcisere, at Digital Sundhed Danmark skal sikre indsamling,
validering og integration af PRO-data i nationale dataplatforme og kliniske beslutningssystemer
samt understøtte den nationale digital PRO-infrastruktur i samarbejde med
sundhedsmyndigheder, fagmiljøer og patientrepræsentanter.
Det bør fremgå, at det nationale kontaktpunkt, jf. § 6, også skal kunne håndtere adgang til PRO-
data, på linje med øvrige sundhedsdata.
PRO-data bør systematisk integreres i infrastrukturen og gøres tilgængelige under gældende
databeskyttelsesretlige rammer til klinisk, strategisk og forskningsmæssig anvendelse.
−
−
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark overordnet har til formål at
stille data til rådighed for sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale
brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder, bl.a. gennem national dataplatform.
Københavns Universitet ved KU-SUND påpeger, at digital transformation er mere end teknisk udvikling,
det er en organisatorisk forandring, der kræver, at principper om social robusthed og bæredygtighed
indarbejdes eksplicit i organisationens opgaver. Det anbefales, at der indføres en vejledningspligt, så
borgere får kvalificeret hjælp til digitale løsninger, og at Digital Sundhed Danmark får et klart mandat til at
koordinere digitale initiativer på tværs af sektorer, regioner og institutioner. Koordination vurderes som
en afgørende opgave, da der fortsat vil eksistere mange lokale initiativer, som kan komme i konflikt med
nationale løsninger.
Side 13
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige og tilgængelige løsninger.
Det bemærkes, at den organisatoriske omstilling decentralt ikke reguleres af lovforslaget om Digital
Sundhed Danmark. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at en national strategi for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet i forbindelse med den nationale sundhedsplan sammen den
nationale planlægningskompetence skal sikre forpligtende fælles retning for sundhedsvæsenets aktører.
Planlægningskompetencen giver bl.a. mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets
aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I
andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale
løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan
vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det
kan fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles
digitale løsninger.
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
–
LAP
anbefaler, at følgende tilføjes eller
styrkes i den kommende lovgivning:
−
−
At borgernes selvbestemmelse over egne sundhedsdata understøttes mere aktivt, fx med
værktøjer til samtykkestyring og adgangslogning.
At der indføres en uafhængig brugerrepræsentation i styringen af Digital Sundhed Danmark,
herunder med repræsentanter for psykiatribrugere og andre sårbare grupper
–
som en konkret
forankring af borgerindflydelsen.
At det sikres, at patienter, der oplever overgreb, fejl eller diskrimination i sundhedssystemet, har
let adgang til rådgivning, støtte og klageadgang i et system, der er gennemsigtigt og forståeligt.
−
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen. Der er ikke taget stilling til konkret konstruktion for
inddragelse af relevante aktører.
Lægeforeningen bemærker, at Digital Sundhed Danmark skal være beslutningsforum for udbredelse af
effektive digitale løsninger. For at sikre en mere effektiv udbredelse af effektive digitale løsninger, er det
centralt, at Digital Sundhed Danmark understøtter og koordinerer afprøvning og udbredelse af løsninger,
som på lokalt niveau har vist sig at skabe værdi. Værdiskabelsen skal ikke kun tage afsæt i patienterne,
men også i form af optimeret udnyttelse af personaleressourcer. Digital Sundhed Danmark skal sætte
retning for det lokale udviklingsarbejde, samle erfaringer og på den baggrund beslutte skalering og
implementering af effektive ændringer. Det er dog vigtigt, at der i dette arbejde skabes plads til lokal
tilpasning og medbestemmelse. Med andre ord må Digital Sundhed Danmark ikke lukke sig om sig selv,
men skal inddrage udviklingsmiljøerne og være i tæt dialog med regioner og de kliniske miljøer. Vi
opfordrer til, at dette gøres mere tydeligt i lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en analyse i 2025 skal undersøge innovationscentrets
governance og opgaveportefølje og som også vil berøre hensigtsmæssige procedurer relateret til skalering
af effektive innovative løsninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Digital
Sundhed Danmark får til opdrag løbende at involvere relevante aktører og brugere i udviklingen.
Medicoindustrien bemærker, at definitionen af digitalisering er upræcis og ikke skelner i tilstrækkelig grad
mellem datainfrastruktur og medicinsk udstyr, hvilket bør præciseres i lovforslaget. Digitale løsninger
beskrives både som digital infrastruktur og konkrete redskaber, der bruges som led i hjemmebehandling,
fx hjemmemonitoreringsværktøjer, sensorteknologi, sundhedsapps og AI-løsninger, som regulatorisk set
vil være at betragte som medicinsk udstyr. Medicoindustrien bemærker endvidere, at der gælder
væsensforskellige vilkår for en hensigtsmæssig implementering af hhv. datainfrastruktur og medicinsk
udstyr. Medicoindustrien foreslår, at man i lovforslaget definerer klart, hvad der menes med digitale
løsninger og anbefaler, at der i lovforslaget laves følgende definition:
”Ved digitale løsninger til infrastruktur og kommunikation forstås systemer som f.eks. elektroniske
patientjournaler, databaser og kommunikationsplatforme, der understøtter deling af information. Ved
sundhedsteknologiske løsninger, herunder digitale løsninger til hjemmebehandling, forstås løsninger, der
har et medicinsk formål som defineret i EU-forordning 2017/745 (MDR) og 2017/746 (IVDR), og som
derfor er at betragte som medicinsk udstyr. Digital Sundhed Danmarks opgaver og beføjelser i relation til
Side 14
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
disse to kategorier er forskellige, særligt hvad angår indkøb, udvikling og markedsafdækning, hvor der for
sidstnævnte kategori skal tages fuldt hensyn til et velfungerende og konkurrencepræget marked.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget fastsætter de helt overordnede rammer for
Digital Sundhed Danmarks virke. Digital Sundhed Danmark vil være en central aktør ift. sundhedsvæsenets
arbejde med digitale løsninger i bred forstand, herunder både ift. udvikling og drift af fælles
datainfrastruktur og ift. at bidrage til at understøtte udbredelsen af digitale løsninger til
hjemmebehandling. Ift. sidstnævnte er det dog ikke i udgangspunktet hensigten, at Digital Sundhed
Danmark skal varetage indkøb af det konkrete medicotekniske udstyr, som anvendes decentralt i
forbindelse med fx hjemmemonitorering; dette vil forsat være op til regioner og kommuner, så længe det
lever op til de fælles krav, som fastsættes i regi af den nationale planlægningskompetence. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at intentionen er,
at der i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle digitale løsninger
i sundhedsvæsnet. Samtidig kan der dog være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at
udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes - fx i samarbejde
med private leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning.
Medicioindustrien bemærker, at lovforslaget bør tydeliggøre, hvilke typer af oplysninger, der anses for
indberetningspligtige, ligesom definitionen
af ’’en bredere kreds af aktører’’ bør specificeres. Heri mener
Medicoindustrien, at der skal foreligge tungtvejende grunde til, at private virksomheders data, der er
følsomme for forretningens virke, gøres indberetningspligtige. I praksis betyder dette, at data, der er
følsomme for en privat virksomheds kommercielle grundlag, som udgangspunkt ikke bør være
indberetningspligtige. Samtidig er det afgørende, at definitionen for en bredere kreds af aktører
specificeres, da sammensætningen af denne aktørkreds kan have konkurrencemæssige hensyn og derved
implikationer for, hvilke data der kan deles blandt aktørerne, eksempelvis vil konkurrerende
virksomheder ikke kunne forpligtige sig til at dele data med hinanden. Efterleves disse behov ikke kan det
potentielt holde aktører ude af markedet og hindre patienters adgang til innovativt medicinsk udstyr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de nævnte bemærkninger specifikt vedrører indberetning
af oplysninger til de infrastrukturer, databaser mv., som Statens Serum Institut driver og forvalter, bl.a. til
brug for Statens Serum Instituts opgaver i relation til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme
sygdomme og medfødte lidelser, på biobanksområdet mv. Med henblik på at skabe et klarere
hjemmelsgrundlag lægges der bl.a. op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligten til disse infrastrukturer, databaser mv. De nærmere regler forventes således at
fremgå af senere bekendtgørelser, som udmønter bestemmelsen.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at i såvel lovforslaget om Digital Sundhed Danmark
og i følgelovgivningen tales om ’hele sundhedsvæsenet’, men sundhedsreformens primære fokusområde
- udvikling af det nære sundhedsvæsen - defineres eller omtales ikke. Hvordan kommer fx den øvrige del
af praksissektoren herunder fysioterapeuter, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter mfl. med på den
digitale udvikling? Hvordan bidrager disse grupper til at få det nære (digitale) sundhedstilbud til at hænge
bedre sammen, og hvordan vil Digital Sundhed Danmark og ny lovgivning gøre det nemmere for disse
behandlergrupper at komme med på den fælles udvikling og få hjælp til at tage de it-løsninger i brug, der
vurderes som de bedste?
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at med etableringen af en national
planlægningskompetence kan der stilles krav til en sammenhængende digital udvikling af
sundhedsvæsenet, som også vil gælde de nævnte grupper. Samtidig lægges der med reformaftalen op til
at etablere en national dataplatform, som skal bidrage til at binde sundhedsvæsenet bedre sammen
digitalt. Digital Sundhed Danmark samler i første omgang MedCom, sundhed.dk og
Sundhedsdatastyrelsen samt udvalgte opgaver, som i dag løses i regionerne. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker dog, at der også iværksættes et arbejde med en køreplan, hvori det skal
afklares, hvilke yderligere opgaver der på sigt med fordel kan placeres i Digital Sundhed Danmark.
Psykiatrifonden anerkender intentionen om, at Digital Sundhed Danmark skal udvikle og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, jf. § 4. Det er dog vores vurdering, at
formuleringen ikke i tilstrækkelig grad adresserer det behov der også er for fagligt at vurdere de digitale
løsninger, der bliver udviklet andetstedsfra. Vi anbefaler, at Digital Sundhed Danmark gives et mere
eksplicit ansvar for at vurdere og fremme anvendelsen af evidensbaserede digitale behandlingsmetoder,
Side 15
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
ikke mindst inden for psykiatrien, hvor digitale løsninger vinder meget frem, men fortsat kræver grundig
evaluering. En sådan vurdering bør ske i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, forskningsmiljøer og
patientforeninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der pågår et arbejde med at konkretisere
opgaveporteføljen for Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som får en rolle i at skalere innovative
løsninger, herunder de digitale. Innovationscentrets opgaveportefølje skal tilrettelægges under
hensyntagen til tilstødende initiativer om vurdering og fremme af digitale sundhedsløsninger. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen.
Psykiatrifonden finder det endvidere vigtigt, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde fokuserer på
udbredelse og skalering af eksisterende dokumenterede løsninger, frem for selv at stå for nyudvikling. I
psykiatrien findes allerede veldokumenterede digitale redskaber, som kan komme flere til gavn, hvis de
systematisk udrulles og støttes nationalt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
intentionen er, at der i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle
digitale løsninger i sundhedsvæsnet. Samtidigt kan der dog være behov for, at organisationen selv skal
være i stand til at udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede
findes, fx i samarbejde med private leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig
markedsafdækning.
Sundhed.dk bemærker, at det er i deres optik væsentligt, at Digital Sundhed Danmark bliver etableret
med en stærk kompetence til at være responsiv i forhold til brugernes behov samt med en tilsvarende
stærk implementeringskompetence, der skal sikre, at nye sundheds-it-services faktisk kommer i
anvendelse, dér hvor de skal gøre gavn. Sundhed.dk har mange års erfaring med at praktisere
brugerinddragelse og invitere fremtidige brugere ind i udviklingen af nye løsninger. Det er en
kompetence, som sundhed.dk ser frem til at bringe i spil i den nye organisation. Det er videre
sundhed.dk’s observation, at en
begrænset prioritering af implementeringsindsatsen på tværs af hele
sektoren er blandt årsagerne til, at mange veltænkte løsninger anvendes for lidt, hvilket kalder på et
større opmærksomhed på implementeringsarbejdet i det kommende Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen for at understøtte udviklingen af brugervenlige og
værdiskabende løsninger.
Ældre Sagen bemærker, at de er helt enige i, at Digital Sundhed Danmark skal have til opgave at skabe og
udbrede løsninger til gavn for patienterne. Vi savner dog dertil, at lovforslaget indeholder nærmere
forklaring af, hvordan det konkret skal sikres, at udviklingen reelt bliver til gavn for patienterne, der bør
være i centrum for udviklingen af det (digitale) sundhedsvæsen, da deres deltagelse er afgørende for at
lykkes med at udbrede og anvende digitale løsninger. Vi mener derfor, at lovforslagets hensigt bør
understøttes med udstedelsen af bekendtgørelse og vejledning, der sikrer, at tilgangen om at skabe gavn
følges i praksis. Af samme årsag er vi meget optaget af, hvad der konkret påtænkes med overvejelserne
om en digital fordør, som er blevet omtalt i forbindelse med etableringen af Digital Sundhed Danmark.
Med henvisning til ovenstående afsnit er det vigtigt for os at understrege, at der altid skal være
ligeværdige og reelle adgange til sundhedsvæsenet, uanset om det er digital eller analog løsning, hvilket
skal iagttages i forbindelse med fremtidige overvejelser om udviklingen af digitale løsninger i
sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen for at understøtte, at digitale løsninger medfører mest
mulig værdi i praksis for både medarbejdere og borgere. Med hensyn til bemærkningen vedrørende lige
adgang til sundhedsvæsenet bemærkes det, at digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne,
jf. ret til digitale sundhedstilbud i reformen. Endeligt bemærkes det, at visionen om en digital fordør
indeholder en målsætning om, at borgere let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå sundhedsvæsnet
digitalt.
Side 16
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.1.4.1. Forskning og Ét Kontaktpunkt
Aarhus Universitet opfordrer til, at forskningsinstitutioner inddrages aktivt i udarbejdelsen af
bekendtgørelser og retningslinjer for Ét Kontaktpunkt, så der tages højde for sekundær brug af data til
forskning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at forskningsinstitutioner og andre aktører vil blive
inddraget i processen med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, der skal etablere Ét Kontaktpunkt, samt i et
referencegruppe-setup for etableringen af Ét Kontaktpunkt.
Dansk Erhverv anbefaler, at det tydeliggøres i lovforslaget, at adgang til og anvendelse af sundhedsdata
via Digital Sundhed Danmark også omfatter forskning og innovation uden for det offentlige
sundhedsvæsen,
fx i private virksomheder, NGO’er og forskningsinstitutioner. Dette bør fremgå eksplicit i
bemærkningerne til § 6, hvor det i dag står, at Digital Sundhed Danmark skal sikre én samlet indgang til
sundhedsdata "til brug for forskning og innovation." Det bør her præciseres, at dette også gælder
anvendt forskning og udvikling uden for sundhedsvæsenet. Dansk Erhverv bemærker, at det er afgørende
for innovation, at private aktører ikke opfattes som sekundære brugere, men sidestilles med offentlige
aktører. Adgang til data bør derfor bero på formål og ikke aktørtype i overensstemmelse med GDPR.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Ét kontaktpunkt etableres ved bekendtgørelse med
hjemmel i lov nr. 717 af 20. juni 2025. I forarbejderne til lov nr. 717 af 20. juni 2025 er det bemærket, at
etableringen af Ét Kontaktpunkt vil indebære, at forskningsinstitutioner, sundhedsmyndigheder, private
virksomheder m.v. kun skal søge om adgang til data ét sted på tværs af dataansvarlige myndigheder. Det
bemærkes dertil, at det ikke juridisk er en forudsætning, at virksomheder samarbejder med en forsker ved
en offentlig forskningsinstitution, for at de kan få tilladelse om videregivelse af sundhedsdata til et
forskningsprojekt. Det er dog fortsat et krav, at der er tale om et projekt af væsentlig samfundsinteresse.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at det i § 6 fremgår, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at
varetage rollen som Ét Kontaktpunkt. Dansk Erhverv understreger behovet for at omkostningsdatabasen
bliver en del af de sundhedsdata, der er adgang til via Ét Kontaktpunkt. Med det øgede pres på
sundhedsvæsenet, bliver omkostnings- og ressourcedata et vigtigt analyseparameter. I forlængelse heraf
er det generelt behov for at afklare koblingen til andre registerdata, hvor adgangen i dag ligger hos
Danmarks Statistik Med henvisning til § 10, opfordres der til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har blik
for de bredere samfundsøkonomiske analytiske muligheder ved at koble sundhedsregistre med øvrige
registre fra Danmarks Statistik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er enighed mellem Danmarks Statistik og Indenrigs-
og Sundhedsministeriet om et tæt formaliseret samarbejde. Samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Ét
Kontaktpunkt omfatter en ensrettet sagsbehandling og godkendelsesproces, så forskere kun behøver at
henvende sig ét sted, uanset om data skal analyseres hos Danmarks Statistik eller i andre sikre
analysemiljøer, der tilsluttes den nye nationale analyseplatform. Indeværende lovforslag regulerer ikke
adgangen til omkostningsdatabasen.
Dansk Selskab for Folkesundhed Selskabet støtter etableringen af Ét Kontaktpunkt for sundhedsdata til
forsknings- og innovationsformål, men understreger vigtigheden af bred adgang til data for
forskningsinstitutioner, kommuner og offentlige aktører. Vi foreslår, at der etableres klare og
gennemsigtige procedurer for datatilgængelighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udmøntningen af bestemmelserne i lov nr. 717 af 20. juni
2025 om Ét Kontaktpunkt ved bekendtgørelse skal sikre, at der etableres klare og gennemsigtige
procedurer for datatilgængelighed mv.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at som fagmiljø med stærk forankring i onkologisk forskning
og klinisk praksis ser vi stort potentiale i, at Digital Sundhed Danmark gives ansvar for at sikre én samlet
indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation (§ 6). I dag er forskere ofte afhængige af
komplekse og tidskrævende godkendelses- og adgangsprocesser, som spænder ben for tværgående,
nationale studier, ikke mindst inden for kræftområdet, hvor datagrundlag fra flere regioner og kilder er
nødvendige for valide konklusioner.
Vi opfordrer derfor til, at Digital Sundhed Danmark prioriterer:
−
Harmonisering af adgangsprocedurer på tværs af databaser og regioner
Side 17
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
−
−
Foruddefinerede adgangsmodeller til forskningsdata med standardiseret metadata og
kvalitetsbeskrivelser
Tæt samarbejde med DMCG’erne, herunder DMCG.dk og databaser som eSundhed,
Cancerregisteret, Patobanken og DCCC-infrastrukturerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med oprettelsen af Ét Kontaktpunkt er at gøre
op med de komplekse og tidskrævende godkendelses- og adgangsprocesser, som på nuværende tidspunkt
berettes om. Dette inkluderer også
samarbejde med DMCG’erne, cancerregistret mv.
Danske Patienter bemærker, at det er vigtigt, at Ét Kontaktpunkt indrettes med fokus på korte
sagsbehandlingstider, hurtig dataadgang og rimelige priser for forskerne. Der bør også være mulighed for
at acceptere mere omfattende forskningsprotokoller, så forskere ikke skal genansøge med en ny protokol
hver gang man ønsker at lave en analyse indenfor et område, som det er tilfældet i dag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er et stort fokus på, at etableringen af Ét
Kontaktpunkt sker med særligt fokus på sagsbehandlingstider, hurtig dataadgang og rimelige priser, da
netop disse aspekter er essentielle for, at formålene med kontaktpunktet efterleves.
Danske Regioner foreslår, at det i § 6 præciseres i bestemmelsen, at sundhedsdata fra Ét Kontaktpunkt
også vil kunne anvendes til kvalitetsarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i sundhedslovens § 48 a, stk. 1 om etableringen af Ét
Kontaktpunkt fremgår, at kontaktpunktet vedrører sundhedsdata til brug for forskning og innovation, og
dermed ikke kvalitetssikring/kvalitetsarbejde. Det har under udarbejdelsen af lov nr. 717 af 20. juni 2025,
som etablerede § 48 a, stk. 1, været et udtrykt ønske fra regioner og andre aktører, at Ét kontaktpunkt
ikke skulle forestå adgangen til kvalitetsprojekter.
Datatilsynet bemærker til §§ 5 og 6, at de har noteret sig, at der ved indførelse af bestemmelserne gives
en bred adgang for Digital Sundhed Danmark til at videregive oplysninger til en række forskellige formål,
herunder til statistiske, forsknings- og videnskabelige formål mv. Datatilsynet skal i den forbindelse gøre
opmærksom på databeskyttelsesforordningens artikel 89, hvorefter der ved behandling til bl.a.
videnskabelige forskningsformål er passende garantier for de registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder, herunder dataminimering og pseudonymisering, og at denne bestemmelse vil skulle
iagttages, når data stilles til rådighed til sådanne formål. Datatilsynet bemærker ligeledes, at
databeskyttelsesforordningens artikel 23 skal iagttages, i det omfang der sker en begrænsning af de
registreredes rettigheder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Datatilsynets kommentarer er noteret, og understreger
ligeledes vigtigheden af, at databeskyttelsesretlige regler overholdes i alle henseender af Digital Sundhed
Danmark.
Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK) bemærker, at det vurderes som væsentligt, at
formålet om støtte til forskning fremgår tydeligere og mere eksplicit i lovforslaget. I den nuværende
udformning henvises der korrekt til forskningsformål i bl.a. § 5 og § 6, hvor det anføres, at data skal kunne
anvendes til forsknings- og videnskabelige formål, samt at der skal etableres en samlet indgang til
sundhedsdata til brug for forskning og innovation. For at styrke den lovgivningsmæssige tydelighed
foreslås det, at dette formål indarbejdes eksplicit i øvrige relevante paragraffer og formuleringer. Det
gælder eksempelvis:
−
§ 4: Det foreslås, at sætningen om Digital Sundhed Danmarks opgaver udvides til at nævne
forskere direkte, fx: "Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter, forskere og sundhedspersoner."
§ 5, stk. 2: Det foreslås, at forskere også nævnes eksplicit blandt de brugere, der får adgang til
data: "Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner, forskere,
administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale
sundhedsmyndigheder." Denne præcisering vil sikre sammenhæng mellem lovteksten og de
intentioner, der fremgår af Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport.
−
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nuværende ordlyd i §§ 4-6 i lovforslaget om
oprettelsen af Digital Sundhed Danmark vurderes at være tilstrækkeligt klart og tydeligt til de formål, der
er tiltænkt med lovforslaget.
Side 18
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at de anerkender behovet for en styrket adgang og anvendelse af
sundhedsdata til både forskning, innovation og kvalitetsforbedringer. Det kan give grundlag for udvikling
af nye sundhedsteknologier, ligesom et solidt beslutningsgrundlag kan styrke sundhedsrådenes
implementering af teknologier på tværs af sektorerne. Da store mængder data, der genereres i
sundhedsvæsenet, pt. ikke opsamles systematisk, bør det overvejes, hvordan datakvalitet sikres under
hensyntagen til ressourceforbruget. Der kan således være behov for at arbejde med en distribueret
model, hvor Digital Sundhed Danmark stiller konsoliderede data til rådighed, mens regioner stiller lokale
og driftsdata til rådighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at
Ingeniørforeningen IDA’s
bemærkninger er noteret, og at
arbejdet med bl.a. Ét Kontaktpunkt og den nationale analyseplatform skal forbedre sammenhængen i
arbejdet med sundhedsdata. Der er etableret et tæt samarbejde mellem stat of regioner om en rullende
opstart af Ét kontaktpunkt, der skal sikre, at der ikke opstår flaskehalse i sagsbehandlingen, men hvor
udgangspunktet er, at forskningsadgang til alle sundhedsdata formidles via Ét kontaktpunkt.
Ingeniørforeningen IDA bemærker til § 6, at eftersom Digital Sundhed Danmark skal fungere som ét
Kontaktpunkt kan det blive en flaskehals for udvikling og implementering af nye sundhedsteknologier,
især hvis ikke de lokale muligheder for at tilgå sundheds- og driftsdata understøttes effektivt. I dag findes
der ”regionale datastøtte centre”, som er bemandet med datascienter,
jurister og forskere, som alle
understøtter processer og adgang til data. Bekymringen understøttes af forventningen om, at
Kontaktpunktet vil skulle finansieres gennem gebyrer, hvilket kan medføre en uhensigtsmæssige
belastning af mindre forskningsprojekter (ex. ph.d projekter) og konkurrence mellem sundhedsvæsenets
aktører. Det kan således overvejes om Kontaktpunktet bør bygge på lokale dataleverandører, hvor Digital
Sundhed Danmark i højere grad formidler kontakt til lokale data-leverandører end centraliserer adgangen
til sundhedsdata, hvor man eventuelt kan skele til opbygningen af Trial Nation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fortsat vil være muligt at søge om sundhedsdata
lokalt i de tilfælde, hvor data kun kommer fra én region. Der er ikke tiltænkt en højere gebyrpålæggelse af
forskningsprojekter, end hvad tilfældet er i dag i fx Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at af § 6 fremgår det, at Digital Sundhed Danmark skal fungere som ét
kontaktpunkt for adgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation. Kræftens Bekæmpelse
finder dette relevant og hensigtsmæssigt, idet det samtidig lægges vægt på, at sundhedsdata også skal
kunne kobles med andre relevante eksterne datakilder, så forskningen kan opnå større indsigt og
helhedsforståelse. Det er desuden afgørende, at sagsbehandlingstiderne ved kontaktpunktet ikke bliver
unødigt lange og dermed en flaskehals, der forsinker klinikeres udviklingstiltag eller forskernes arbejde.
For at sikre lige adgang for alle brugere af data og gennemsigtighed i sagsbehandlingen, anbefales:
−
At bemærkningerne til § 6 indeholder en forpligtelse til offentliggørelse af retningslinjer,
svartider og klageadgang ved kontaktpunktets behandling af ansøgninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse, og bemærker, at
der i arbejdet med bekendtgørelsen, som skal give hjemmel til Ét Kontaktpunkt, udarbejdes en ramme for
kontaktpunktets virke, der tilsigter en gennemsigtig og effektiv sagsbehandling. Dette vil også indebære
udspecificering af, hvilke forpligtelser Ét kontaktpunkt har vedrørende offentliggørelse af retningslinjer,
svartider og klageadgang. Det vil ikke være passende at regulere her, da Ét Kontaktpunkt etableres jf.
bemyndigelsesbestemmelserne i lov nr. 717 af 20. juni 2025 og ikke i indeværende lovforslag.
Lægeforeningen bemærker, at ændring i dataansvar bør respektere eksisterende aftaler. Lægeforeningen
ser positivt på etableringen af Ét Kontaktpunkt og ensretningen af dataansvar i den fælles digitale
infrastruktur, også med henblik på den sekundære anvendelse af sundhedsdata. Det er dog vigtigt, at
ændringer i dataansvar, herunder muligheden for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastlægge
dataansvar, ikke underminerer eksisterende aftaler om datadeling. det bør sikres, at ændringerne ikke
medfører, at allerede indgåede dataansvarsaftaler m.m. for igangværende forskningsprojekter skal
genforhandles. Ellers kan dette kan skabe unødig usikkerhed og forsinke vigtige forskningsaktiviteter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at selvom Ét Kontaktpunkt får kompetence til at behandle
anmodninger om videregivelse af sundhedsdata, forbliver dataansvaret hos de nuværende dataansvarlige
myndigheder. Ét Kontaktpunkt vil fungere som fælles indgang og sagsbehandler og kan indgå som
Side 19
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
databehandler, men overtager ikke rollen som dataansvarlig. Dette fremgår desuden af Folketingstidende
2024-25, tillæg A, L 182 som fremsat, side 10.
Psykiatrifonden
bemærker, at formuleringen omkring Digital Sundhed Danmarks fjerde opgave ”indsamle
og udvikle sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innovative,
forsknings- og videnskabelige formål i sundhedsvæsnet, samt at de stiller data til rådighed til
sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de
centrale sundhedsmyndigheder”,
kan synes lidt lukket om det offentlige institutioner. Det bør med andre
ord gøres tydeligt, at Digital Sundhed Danmarks opgave som leverandør og producent af sundhedsdata til
forskningsbrug ikke er begrænset til forskning indenfor de offentlige institutioner, men også forskning i det
hele taget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at alle offentlige såvel som private institutioner og
organisationer kan søge om adgang til sundhedsdata til forskning, såfremt der er tale om formål af
væsentlig samfundsmæssig interesse.
Københavns Universitet ved KU-SUND er som databrugere meget positiv over udsigten til enklere forhold
for dataadgang, hurtigere sagsbehandling, adgang til realtidsdata og lavere priser. Universitetet ser det
som en stor fordel at etablere ét samlet kontaktpunkt, men understreger, at dette bør ske i
overensstemmelse med EHDS’ krav til Health Data Access Body. Der bør være koordination i
formålsformuleringer, prissætning og organisering for at undgå dobbeltregulering og øgede
omkostninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udmøntningen af bestemmelserne i lov nr. 717 af 20. juni
2025 om Ét Kontaktpunkt vil ske i fuld overensstemmelse med EHDS.
4.1.2.4. Udviklingen af personlig medicin og Den Nationale Genomdatabase
Dansk Erhverv bemærker, at i § 7 opridses sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger,
m.v. og her foreslår Dansk Erhverv at virksomheder tilføjes som konkret fjerde kategori. En stor del af den
innovation der foregår indenfor personlig medicin og sundhedsfremme sker i private virksomheder,
hvorfor den kategori eksplicit bør skrives ind. I lovforslagets bemærkninger til §7 (side 45) fremgår det at
”Det foreslås i stk.1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at understøtte udviklingen af personlig
medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner,
patientforeninger, m.v.” Dansk Erhverv bemærker, at det bør præciseres hvad der menes med personlig
medicin, herunder om der fx er tale om præcisionsbehandling, personlig diagnostik, patient-justerede
doser, eller medicinsk udstyr i den regulatoriske kategori ”drug-device”.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at § 7 stk. 1 nu er justeret, så private virksomheder fremgår
som en fjerde kategori. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker til bemærkningen om definitionen, at
personlig medicin er et område som er i hastig udvikling. Derfor vil der for nu henvises til den til hver tid
gældende danske definition af personlig medicin. For nu henvises der til definitionen i regeringens strategi
for personlig medicin:
”Personlig
medicin er en tilgang i sundhedsvæsenet, hvor tidlig opsporing,
forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning i endnu højere grad skal ske i samarbejde med
patienten og dermed tilpasses og baseres på den enkeltes unikke profil og forløb. Denne individualiserede
tilgang muliggør anvendelsen af blandt andet sundheds data og avancerede teknologier til at skabe de
mest effektive og målrettede
sundhedsfremmende indsatser.”
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) bemærker i lyset af den stigende betydning af datadrevet
sundhed og AI anbefaler DSAM, at sundhedsdata lagres og behandles på infrastrukturer, hvor digital
suverænitet er garanteret. Computerome tilbyder en sådan ramme. Platformen bygger på danske og
europæiske principper for dataejerskab, offentlig kontrol og sikkerhed. Den opererer med fuld
overholdelse af GDPR og tilbyder teknisk og organisatorisk sporbarhed, revisionsspor og adgangsstyring.
Det bør derfor præciseres, om og hvordan Computerome og/eller Gefion integreres i Digital Sundhed
Danmarks struktur, og hvilke retslige rammer der skal gælde for disse systemer. Særligt hvis genetiske
data fra Den Nationale Genomdatabase eller fra forskningsprojekter overføres hertil, er det helt
afgørende, at de beskyttelser, som i dag gælder ifølge § 223 b, eksplicit videreføres og forankres. I denne
sammenhæng bør det også overvejes, hvordan følsomme helbredsoplysninger håndteres i samspil med
Danmarks Statistik og øvrige nationale dataplatforme, så som Sundhedsplatformen m.m. Derfor vurderer
DSAM: At Digital Sundhed Danmark ikke bør stille følsomme sundhedsdata til rådighed i infrastrukturer,
Side 20
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3078970_0021.png
som ikke er entydigt offentligt kontrolleret. At Gefion og DCAI A/S derfor ikke er egnet til behandling af
danskernes helbredsoplysninger og genomdata. At Computerome eller lignende bør være den primære
infrastruktur for behandling og analyse af følsomme sundhedsdata, herunder genetiske data, i Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger; det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Computerome eller Gefion ikke omfattes af
hverken lovgivningen om Digital Sundhed Danmark eller følgelovforslaget. Den i § 7 nævnte nationale
informationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder en supercomputer, er en videreførelse af de
opgaver, som Nationalt Genom Center varetager i dag i medfør af sundhedslovens § 223.
Datatilsynet bemærker, at efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, stiller Digital Sundhed Danmark
oplysninger fra Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sundhedspersoner til brug for bl.a.
patientbehandling og til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Det fremgår af sundhedslovens § 29, at en
patient har selvbestemmelsesret over biologisk materiale og genetiske oplysninger, hvorefter en patient
kan beslutte, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling,
og som opbevares af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til
formål, der har umiddelbar tilknytning hertil. Det fremgår endvidere af lovens § 29 a, at den behandlende
sundhedsperson forud for indhentning af patientens informerede samtykke efter lovens §§ 15 og 16 til en
behandling, der omfatter en genetisk analyse, skal informere patienten om retten til at træffe beslutning
om, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kun må anvendes til de nævnte
behandlingsformål. Følgende fremgår af afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til sundhedslovens §
29: ”Bestemmelsens i § 29, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at en patient til enhver tid har mulighed
for at
frabede sig, at egne genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genom Center, må anvendes til
andre formål end behandling af den pågældende og til formål, der har umiddelbart tilknytning hertil. Hvis
der ønskes udleveret genetiske oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, til andre formål
end behandling af patienten eller formål, der har en umiddelbar tilknytning til behandling af patienten,
skal der rettes henvendelse til Nationalt Genom Center, der herefter vil være forpligtet til at søge i
Vævsanvendelsesregisteret med henblik på at konstatere, om patienten har tilkendegivet, at
vedkommendes genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, ikke må anvendes til andre
formål end behandling eller formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Det er forudsat, at
patientens beslutning om, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse
med behandling, og som opbevares af Nationalt Genom Center, ikke må anvendes til andre formål end
behandling og formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil, ikke er til hinder for, at Nationalt Genom
Center kan videregive oplysninger til brug for behandling af klage- og erstatningssager i medfør af lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet eller til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds
varetagelse af tilsynsopgaver efter autorisationsloven eller sundhedsloven.” Der er således efter de hidtil
gældende regler en mere begrænset adgang til genetiske oplysninger, som opbevares i National Genom
Center og som oprindelig er indsamlet i forbindelse med patientbehandling, idet sådanne oplysninger kun
kan videregives til forskning i det omfang betingelserne i sundhedslovens § 46 er opfyldt, og kun i
tilfælde, hvor den registrerede ikke har tilkendegivet, at oplysningerne kun må anvendes til behandling af
den pågældende selv, jf. sundhedslovens § 29. Det er Datatilsynets umiddelbare forståelse, at der med
den foreslåede bestemmelse i § 7 er lagt op til en udvidelse af adgangen til at behandle (videregive)
personoplysninger fra Nationalt Genom Center til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Det fremgår ikke direkte af udkastet til lovforslaget, om og i
givet fald i hvilket omfang den registreredes selvbestemmelsesret efter sundhedslovens § 29 herved
begrænses eller ophører, ligesom dette ikke ses at fremgå af udkastet til ændring af sundhedsloven. Det
fremgår heller ikke, hvilken retstilstand der vil gælde for de registrerede, som allerede har frabedt sig
denne behandling i medfør af sundhedslovens § 29. Datatilsynet skal hertil gøre opmærksom på, at hvis
der med lovforslaget sker en begrænsning af den registreredes ret til indsigelse i medfør af
Side 21
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
3078970_0022.png
databeskyttelsesforordningens artikel 21 eller begrænsning i øvrige rettigheder, der er omhandlet i artikel
12-22 og 34 samt i relevant omfang artikel 5, er det en forudsætning, at begrænsningerne respekterer
det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og udgør en nødvendig
og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere angivne
forhold, jf. artikel 23, stk. 1, litra a-j.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger, det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
DM bemærker til §7, at det er vigtigt, at de juridiske og etiske garantier, der i dag beskytter genetiske
data i Nationalt Genom Center videreføres i Lov om Digital Sundhed Danmark
–
som beskrevet i §7 stk. 2
og 3. Her tænkes på den retlige beskyttelse af genetiske data, der er beskrevet i §223 b i Sundhedsloven.
DM mener, at det er yderst vigtigt, at der i forbindelse med de udstrakte muligheder for deling af data og
hermed også borgernes følsomme oplysninger ikke sker et skred i de begrænsninger, der er fastlagt for
edition og krav om tavshedspligt i den nuværende Sundhedslov. Danskerne bør fortsat kunne have fuld
tillid til, at der passes godt på deres data. Bekymringen skal særligt ses i forhold til det nuværende forslag
til en PET-lov, hvor der er lagt op til at PET får bred adgang til alle offentlige data om danske borgere,
herunder sundhedsoplysninger, uden dommerkendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger; det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
Ingeniørforeningen IDA bemærker til § 7, stk. 2 og 3, at i forslag til lov om ændring af sundhedsloven §1,
stk. 2: IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at udvikle og drive en national
genomdatabase, der skal stille oplysninger til rådighed for sundhedspersoner til brug ved
patientbehandling og til forskningsinstitutioner. Nationalt Genom Center er i dag omfattet af en række
juridiske og etiske sikkerhedsregler, der skal beskytte de genetiske data, f.eks. begrænsninger for edition
og krav om tavshedspligt, jf. sundhedslovens §223 b, stk. 1 og 2. IDA finder det nødvendigt, at disse
beskyttende foranstaltninger klart og tydeligt bringes med videre i den nye organisation. Genetiske data
er ikke blot dybt personlige for den enkelte, men er også en kilde til følsomme oplysninger om
familiemedlemmer. Det må anses for helt afgørende for danskernes tillid til at ville dele deres personlige
oplysninger til fordel for forskning, at der passes særlig godt på de mest følsomme data. Den sidste tids
skandale om forskning på data fra hælprøver fra nyfødte er et eksempel på, at tilliden kan blive brudt,
hvis der ikke vises tydelig respekt for brug af data. IDA anbefaler derfor, at der indhentes informeret
samtykke fra den enkelte borger ved brug af genetiske data. Dette gælder ikke mindst, hvis data skal
stilles til rådighed for udenlandske aktører, også indenfor EU. Dette behov forstærkes yderligere af det
igangværende forslag til PET-lov, der ønsker at give PET bred adgang til alle offentlige data om alle danske
borgere, også sundhedsoplysninger, uden, at politiet nødvendigvis har konkret mistanke eller
dommerkendelse. IDA arbejder aktivt for at få lukket PET-lovforslaget ned eller ændret det drastisk. Indtil
da kan IDA selvsagt ikke være positivt indstillet overfor, at man gør adgang til genom databasen og andre
sundhedsoplysninger mindre forpligtigende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger; det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
Medicoindustrien bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 7, at Digital Sundhed Danmark skal
understøtte udviklingen af personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sundhedsvæsenet,
Side 22
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v. Personlig medicin rummer et betydeligt potentiale for at
forbedre behandlingskvaliteten, øge effektiviteten i sundhedsvæsenet og sikre en mere målrettet
anvendelse af ressourcer. Det er derfor positivt, at området fremhæves som et indsatsområde i det
foreslåede lovgrundlag. Teknologier som diagnostisk udstyr, genetiske tests, avancerede medicotekniske
løsninger og digitalt medicinsk udstyr spiller en central rolle i realiseringen af personlig medicin. Den
personlige diagnostik, dvs. evnen til hurtigt og præcist at identificere sygdom, variationer og
behandlingsbehov, er en forudsætning for, at den rigtige behandling kan iværksættes på det rette
tidspunkt. Derfor er det afgørende, at diagnostik anerkendes som en strategisk forudsætning for
implementeringen af personlig medicin. En styrket og mere systematisk anvendelse af diagnostiske
løsninger vil ikke blot forbedre patientbehandlingen, men også understøtte ambitioner om mere
hjemmebehandling og et mere effektivt sundhedsvæsen. Medicoindustrien anbefaler derfor, at der sker
en præcisering af, hvad der i lovforslaget forstås ved personlig medicin. Det fremgår hverken af
lovteksten eller bemærkningerne, om begrebet udelukkende dækker lægemidler, der udskrives på
baggrund af diagnostiske testresultater, eller om det også omfatter patienttilpassede doser, magistrale
lægemidler samt medicinsk udstyr, herunder produkter i den regulatoriske kategori drug-device
combination products. Det er vigtigt for industrien at have klarhed over, hvilke teknologier og
produktkategorier, der er omfattet, da det har betydning for både regulering, udvikling og
implementering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at personlig medicin er et område som er i hastig udvikling.
Derfor vil der for nu henvises til den til hver tid gældende danske definition af personlig medicin. For nu
henvises der til definitionen i regeringens strategi for personlig medicin:
”Personlig
medicin er en tilgang i
sundhedsvæsenet, hvor tidlig opsporing, forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning i endnu
højere grad skal ske i samarbejde med patienten og dermed tilpasses og baseres på den enkeltes unikke
profil og forløb. Denne individualiserede tilgang muliggør anvendelsen af blandt andet sundheds data og
avancerede teknologier til at skabe de mest effektive og målrettede sundhedsfremmende
indsatser.”
4.1.4.3. Cyber- og informationssikkerhed
Dansk Standard bemærker, at det er positivt, at informationssikkerhed er et centralt fokus i lovforslaget,
da der behandles dybt fortrolige sundhedsdata. Vi ser med tilfredshed, at der henvises til NIS2-direktivet,
og anbefaler, at der desuden indføjes en specifik henvisning til den internationale standard ISO/IEC
27001. I Danmark har statslige myndigheder været forpligtet til at følge ISO/IEC 27001 siden 2016, hvilket
gør en henvisning til standarden både relevant og i tråd med gældende praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er afgørende, at borgerne fortsat kan have tillid til, at
sundhedsvæsenet behandler deres sundhedsoplysninger forsvarligt og sikkert. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker dog også, at lovforslaget om Digital Sundhed Danmark ikke regulerer,
hvilke standarder for informationssikkerhed, som myndigheder er underlagt. Digital Sundhed Danmark er
derfor underlagt de til en hver tid gældende standarder for informationssikkerhed, der er reguleret i øvrig
lovgivning.
Danske Regioner bemærker, at regionerne varetager i dag overvågnings-og analysearbejde af IT -
porteføljen, og derfor er der behov for større tydelighed om rækkevidden af Digital Sundhed Danmarks
analyse og overvågningsforpligtelse set i forhold til regionernes fremtidige opgavevaretagelse. I
bemærkningerne står der: ”Digital Sundhed Danmarks overvågnings-
og analysefunktion skal ske både i
bred forstand på tværs af sundhedssektorens aktører, men også dybdegående og konkret i forhold til den
enkelte aktør, så alle forhold der kan påvirke sundhedsydelserne er omfattet af Digital Sundhed Danmarks
opgave” (side 47). Omfanget heraf bør præciseres, herunder i hvilket omfang
Digital Sundhed Danmark
kan eller skal intervenere i den enkelte aktørs drift og sikkerhedsforhold. Derudover foreslås det, at
arbejdet som minimum udføres i tæt samarbejde med regionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at overvågnings- og analysearbejdet, der i dag er placeret i
Sundhedsdatastyrelsen med lovforslaget overflyttes til Digital Sundhed Danmark på samme vilkår. Det
forventes derfor også, at samarbejdet med regioner og kommuner herom fortsætter. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker i øvrigt, at sektoransvarsprincippet forsat vil være gældende.
Side 23
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Regioner ønsker også, at det bliver uddybet yderligere, hvordan fordelingen af ansvarsområder
bliver mellem Digital Sundhed Danmark og Indenrigs- og Sundhedsministeriets i forhold til NIS2. Danske
Regioner bemærker hertil, at tilsynsopgaven ikke bør ligge hos Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsat varetager rollen som NIS-2 kompetent myndighed og
tilsynsmyndighed.
Danske Regioner
ønsker desuden at få præciseret, hvad der menes med ”de fælles samarbejds-,
scannings-, overvågning- og analyse værktøjer og
funktioner” s. 47-48,
og om det vil få at konsekvenser
for regionerne og deres leverandører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at samarbejdet mellem regionerne og den decentrale cyber-
og informationssikkerhedsenhed i sundhedssektoren (DCISSund), som i dag ligger i Sundhedsdatastyrelsen,
videreføres.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) bemærker, at Digital Sundhed Danmark vil
fremadrettet få en omfattende opgave inden for cyber- og informationssikkerhed og speciallægepraksis
kan muligvis pålægges større og muligvis fordyrende krav. Inden evt. nye audit-, rapporterings- eller
tilslutningskrav indføres, bør der sikres en kompensation der opvejer evt. øgede udgifter for private
klinikker i denne forbindelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med forslaget om oprettelse af Digital Sundhed
Danmark ikke stilles nye krav til cyber- og informationssikkerhed, da disse er reguleret i øvrig lovgivning på
området.
Medicoindustrien bemærker til § 9, at Digital Sundhed Danmark fremover får ansvar for opgaver relateret
til cybersikkerhed, herunder NIS 2-direktivet. Det er vigtigt, at overdragelsen sker med fokus på de
særlige forhold ved cybersikkerhed i medicoteknisk udstyr. Den faglige ekspertise på området findes i
Lægemiddelstyrelsen (LMST), og derfor bør Digital Sundhed Danmark etablere et tæt samarbejde med
LMST for at sikre korrekt håndtering af medicinsk udstyr med integreret software. Det vil styrke både
patientsikkerhed og efterlevelse af national og EU-regulering
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet fortsat varetager rollen som NIS-2 kompetent myndighed og tilsynsmyndighed.
Opgaverne vedrørende cyber- og informationssikkerhed, der er placeret hos den decentrale cyber- og
informationssikkerhedsenhed i sundhedssektoren (DCISSund), som i dag ligger i Sundhedsdatastyrelsen,
overflyttes med lovforslaget til Digital Sundhed Danmark, der får til opdrag at samarbejde og koordinere
med relevante aktører på området.
Københavns Universitet ved KU-SUND foreslår, at Digital Sundhed Danmark som udgangspunkt benytter
datainfrastruktur placeret i Danmark eller inden for EU for at sikre høj grad af cyber- og
informationssikkerhed. Organisationen bør have en rådgivende og/eller kontrollerende rolle i forhold til
lokation og håndtering af sundhedsdata hos andre aktører, i samarbejde med Datatilsynet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at oprettelsen af Digital Sundhed Danmark ikke ændrer på,
at myndigheder fortsat, hvor det er relevant, er underlagt lokationskravet jf. databeskyttelsesloven jf.
lovens § 3, stk. 9.
4.1.4.4. Vederlagsfri anvendelse af MitID og NemLog-in
Danmarks Apotekerforening bemærker, at det nævnes i lovforslagets § 12, at private aktører vederlagsfrit
kan anvende MitID og NemLog-in uden eksplicit at nævne apoteket i rækken af eksempler, selvom
apotekerne i dag har samme vederlagsfri ordning. For en god ordens skyld bemærkes derfor, at Danmarks
Apotekerforening går ud fra, at sektoren fortsat vil være omfattet af ordningen i det nye regime.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danmarks Apotekerforenings forslag om at tydeliggøre,
at apotekerne er omfattet vedlagersfri anvendelser af MitID og NemLog-In nu fremgår af § 12, hvor
apotekerne er blevet eksplicit nævnt.
Danske Regioner foreslår til § 12, at opremsningen gøres udtømmende, således at alle de private
ydergrupper, der har overenskomst med regionerne, nævnes. Alternativt kan der anvendes en generisk
formulering, der dækker alle ydergrupper.
Side 24
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det nu fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
Sundhedsvæsenets aktører består af både private aktører, der alene udfører opgaver for det offentlige
(herunder privatpraktiserende læger), der lejlighedsvis udfører opgaver for det offentlige, samt private
aktører, der ikke som udgangspunkt udfører opgaver for det offentlige.”. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vurderer derfor, at det dækker de ydernumre, regionerne har overenskomst med.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at det er positivt, at det fortsat bliver muligt for
praksissektoren at anvende NemLog-in og MitID vedlagsfrit. Men PLO, FAPS og Danske Regioner har
længe efterspurgt muligheden for at kunne sende digital post på linje med fx sygehusene i stedet for, at
den enkelte praktiserende læge skal indgå aftaler om brug af E-boks eller Mit.DK. Det er nødvendigt fx i
situationer, hvor patient anmoder om aktindsigt i egen journal og lægen skal udlevere denne. I dag
foregår dette i print, på en usb-nøgle eller til E-boks eller Mit.dk, hvis klinikken har tilkøbt sig en sådan
funktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi er opmærksomme på ønsket om, at praktiserende
læger får mulighed for at sende post via Digital Post. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget alene
regulerer oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
4.1.4.5. Bistand til socialministeren
Dansk Psykolog Forening mener, at der i dag ikke skabes nok sammenhæng for patienter med psykisk
lidelse og deres pårørende på tværs af sektorer, og at der i et moderne sundhedsvæsen i væsentlig højere
grad bør være en bedre datainfrastruktur samt dialogveje mellem aktørerne i de psykiatriske
behandlingsforløb. Derfor vurderer Dansk Psykolog Forening, at der uhensigtsmæssigt, og særligt for
patienter, som er i behandlingsforløb for psykisk lidelse og mental mistrivsel, kan opstå en begrænsning i
værdien af den digitale udvikling, hvis Digital Sundhed Danmark kun bistår indenrigs- og
sundhedsministeren samt ældreministeren med opgaver angående digitalisering og data på sundheds- og
ældreområdet. Dansk Psykolog Forening foreslår, at det bør kunne vurderes, om andre indsatsområder
relevant kan tænkes med, herunder sammenhængen til fx sociale tilbud med betydning for patientens
behandling og helbred.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at bemærkningerne om behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger tages til efterretning, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning. Det
vil kræve et særskilt arbejde med inddragelse af relevante aktører. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets § 10, at Indenrigs- og sundhedsministeren på
baggrund af en samlet indstilling fra ejerkredsen, kan udpege konkrete områder uden for
sundhedsvæsenet, som Digital Sundhed Danmark skal bidrage til at understøtte digitalt.
Danske Regioner foreslår, at serviceloven tilføjes listen over de love, som Digital Sundhed Danmark skal
varetage opgaver i henhold til.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at bemærkningerne om behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger tages til efterretning, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning. Det
vil kræve et særskilt arbejde med inddragelse af relevante aktører.
KL påpeger, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad understøtter borgercentreret helhedspleje på tværs af
sundhedsloven, ældreloven, barnets lov og serviceloven. De foreslår, at Digital Sundhed Danmark får
tydelig hjemmel til at understøtte digitalisering og datadeling på tværs af disse love, og at ministeriet
indleder dialog med relevante parter for at sikre sammenhæng i indsatsen. KL ønsker også, at § 4 ændres,
så løsninger ikke kun retter sig mod patienter og sundhedspersoner, men også medarbejdere uden
autorisation og pårørende med fuldmagt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at bemærkningerne om behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger tages til efterretning, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning. Det
vil kræve et særskilt arbejde med inddragelse af relevante aktører. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bemærker vedrørende KL’s ønske om at ændre § 4, at der i dette lovforslag ikke ændres
på definitionerne i
sundhedsloven.
Side 25
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.1.4.6. Klageadgang
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til § 29 (øverst side 66) fremgår det at
”Indsendelse af klager fra borgere, virksomheder m.v. over Digital Sundhed Danmarks
opgaveløsning skal
rettes til direktøren for Digital Sundhed Danmark.” Dansk Erhverv opfordrer til, at der skabes klare og
velbeskrevne rammer for klageadgang for såvel borgere og virksomheder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love, at klageadgangen ensrettes for patienter i sundhedsvæsnet for uberettigede
opslag. Patienter kan fremover klage til Styrelsen for Patientklager over sundhedspersoners og andre
personers uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger i elektroniske systemer m.v. Forvaltningsretlige
afgørelser truffet af Digital Sundhed Danmark kan påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så
vidt angår retlige spørgsmål. Generelle klager over Digital Sundhed Danmarks opgaveløsning kan i
udgangspunktet rettes til direktøren for Digital Sundhed Danmark. Det bemærkes for så vidt angår
virksomheders klageadgang, at der ikke sker nogle ændringer i forhold til de nugældende regler. Dette
indebærer, at klager over overtrædelser af konkurrenceloven skal rettes til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, og klager over brud på udbudsreglerne skal indgives til Klagenævnet for udbud.
Danske Regioner bemærker til § 29, at de forstår, at patienter fremover kun kan klage over uberettigede
opslag i deres helbredsoplysninger til Styrelsen for Patientklager, hvor det tidligere kunne ske både til
Styrelsen for Patientklager og Datatilsynet. De forventer, at Styrelsen for Patientklager dermed vil
modtage flere klager end tidligere, hvilket kan medføre økonomiske konsekvenser for regionerne.
Endvidere bemærkes det, at klager over vurderinger vedrørende adgang til data til andre formål end
patientbehandling, såsom statistiske, forsknings- og innovationsformål, kan påklages til Datatilsynet.
Danske Regioner finder det uklart, hvilke ændringer i gældende ret dette indebærer, samt hvilke konkrete
klager der sigtes til, herunder om det dækker afgørelser efter både sundhedsloven og
databeskyttelsesreglerne. Det er også uklart, om det omfatter vurderinger af adgang til data både i Digital
Sundhed Danmark, herunder Et kontaktpunkt, og i regionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ensretningen af klageadgangen for uberettigede opslag
følger af, at særreglerne for Det Fælles Medicinkort og Det Danske Vaccinationsregister ophæves, og at
det i stedet vil være kapitel 9 i sundhedsloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at
at bemærkningerne om klageadgangen over vurderinger vedrørende adgang til data til andre formål end
patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til forskningsformål i afsnittet 3.1.2.7. om tilsyn og
klageadgang, og de specielle bemærkninger til § 29, udgår af lovforslaget. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker derudover, at reglerne om klageadgangen ikke ændres i medfør af
lovforslaget.
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 29, der vedrører klageadgang, at Digital
Sundhed Danmarks afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kun kan
efterprøve retlige spørgsmål. Samtidig fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.1.2.5. og af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at klager over vurderinger vedrørende adgang
til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til statistiske forsknings-
og innovationsformål m.v. kan påklages til Datatilsynet. Datatilsynet har forstået det sådan, at der ønskes
etableret en egentlig rekursadgang for så vidt angår den nævnte type af klager. Datatilsynet stiller sig
undrende over for den foreslåede ordning, som ikke ses at være forelagt for tilsynet inden udarbejdelsen
af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet efter databeskyttelsesloven § 39 alene
har kompetence til at behandle klager, der vedrører behandling af personoplysninger om klager selv.
Datatilsynet er ikke en rekursmyndighed, men en tilsynsmyndighed, der fører overordnet tilsyn med
behandling af personoplysninger. Hertil kommer, at de opgaver, som er beskrevet i den omhandlede
bestemmelse, væsentligt afviger fra den type af vurderinger, som tilsynet normalt foretager. Datatilsynet
bemærker, at såfremt en registreret er utilfreds med Digital Sundhed Danmarks håndtering af en
anmodning fra den pågældende om f.eks. udøvelse af rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, vil
den registrerede have mulighed for at klage til Datatilsynet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enige i Datatilsynets udlægning, og bemærker, at klageadgangen
over vurderinger vedrørende adgang til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af
adgang til data til forskningsformål, i afsnittet 3.1.2.7. om tilsyn og klageadgang, og de specielle
bemærkninger hertil, udgår af lovforslaget.
Side 26
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.1.4.7. Folkesundhedsformål
Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at der i højere grad indarbejdes et eksplicit fokus på, hvordan
digitalisering og data kan anvendes systematisk til at styrke folkesundheden. Både gennem forskning,
men også ved at understøtte planlægning, monitorering og evaluering af forebyggende, så data kan
danne grundlag for innovative og bæredygtige løsninger indenfor såvel forebyggelse som behandling. Der
er behov for en standardiseret og sammenhængende datainfrastruktur, der muliggør deling af data på
tværs af sektorer, med klare rammer for datakvalitet og adgang (i.e. bindende nationale standarder).
Særligt anbefaler vi, at også folkesundhedsdata prioriteres som et selvstændigt indsatsområde, på linje
med data til klinisk behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at forskning samt understøttelse af planlægning,
monitorering og evaluering er nævnt i lovforslaget, og vil også gælde for relevante formål inden for
styrkelse af folkesundheden.
4.1.4.8. Udpege konkrete områder uden for sundhedsvæsnet
Danske Regioner bemærker, at det fremgår af forslag til § 10, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan
udpege konkrete områder uden for sundhedsvæsenet, som DSD skal bidrage til at understøtte digitalt.
Danske Regioner lægger i den forbindelse stor vægt på, at ejerkredsen sikres medbestemmelse i
beslutninger om evt. kommende opgaveudvikling, opgave- og medarbejderflytning og prioritering, jf. §§
10-11 og 20.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at sikre ejerkredsen
medbestemmelse i beslutninger om eventuelle kommende opgaveudvikling nu fremgår eksplicit af §§ 10-
11 og 19-20.
4.1.4.9. Regler om dataansvar
Danske Regioner opfordrer til i § 13, at regionerne inddrages i ministeriets fastsættelse af regler for
dataansvar, og at der i tilknytning til bemyndigelsen også fastsættes regler om forvaltning af de konkrete
løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet i forbindelse med fastsættelse af regler for
dataansvar vil inddrage relevante aktører.
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at det fremgår af høringsbrevet af 4. juni 2025, at de nye regler
bl.a. har til hensigt at løfte administrative byrder i regioner, kommuner, almen praksis m.v. ved at lade en
bekendtgørelse træde i stedet for de mange databehandleraftaler, som datadeling i sundhedsvæsenet i
dag er baseret på, ligesom reglerne bevirker, at ansvarsfordelingen tydeliggøres. Det er Datatilsynets
forståelse, at bestemmelsens formål er at give bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastlægge de
databeskyttelsesretlige roller, der er mellem Digital Sundhed Danmark og øvrige myndigheder og
samarbejdspartnere. Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at fastlæggelsen af de
databeskyttelsesretlige roller i en bekendtgørelse skal afspejle principperne i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7 og 8, og den faktiske rollefordeling mellem de involverede
parter. Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at en ordning, hvor en bekendtgørelse udgør det
retligt bindende dokument i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 28 kan indebære mindre
fleksibilitet, hvis de konkrete forhold vedrørende behandlingen af personoplysninger ændrer sig. Det
følger af databeskyttelseslovens § 28 bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet. Ved udnyttelsen af
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 13 forudsættes det derfor, at Datatilsynet høres på ny.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at relevante parter, herunder Datatilsynet, vil blive hørt på
ny, hvis bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 13 udnyttes.
Side 27
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.1.4.10. Ministerbetjening
Danske Regioner bemærker til § 14, at det bør tydeliggøres i lovforslaget, hvordan der følges op og styres
på den særskilte økonomiske ramme til ministerbetjeningen, særligt med henblik på at det ikke påvirker
prioriteringen ift. drifts- og leveranceopgaven, som er hovedformålet med Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministerbetjening foregår inden for en særskilt økonomisk
ramme. Ved etablering af organisationen fastsættes denne ramme eksempelvis i forbindelse med
finansieringsmodellen eller i vedtægterne.
Ingeniørforeningen IDA bemærker til § 14, stk. 2 og 3, at Digital Sundhed Danmark bistår ældreministeren
i forvaltning af digitalisering og data på sundhedsområdet etc. IDA opfordrer til en mere forpligtende
kobling til Digital Sundhed Danmark og til at bygge videre på og anerkende den omstilling, der allerede
pågår både i ældreplejen og sundhedsvæsenet, som udspringer af analyser og konklusioner fra
Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen. Der er et stort behov for en styrket
sammenhængkraft mellem ældrepleje og det nære sundhedsvæsen. Det kræver et konstant fokus på
Robusthedskommissionens anbefalinger til løsning af de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet
og på ældreområdet ved bl.a. sikring af uddannet og kompetent personale og et fælles knudepunkt for
digitalisering og data. IDA opfordrer til at styrke lovteksten og lægge vægt på, at ældreplejen sørger for at
blive velintegreret med de øvrige dele af sundhedsvæsenet, når det kommer til digitalisering og teknologi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Ældreministeriet bemærker, at bemærkningerne vedrørende en mere
forpligtende kobling til ældreområdet tages til efterretning. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget alene
regulerer oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
4.1.4.11. Kunstig intelligens som beslutningsstøtte
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at vi ser det som en betydelig styrke, at Digital Sundhed
Danmark skal fremme udbredelse og drift af innovative sundhedsløsninger, herunder anvendelse af
kunstig intelligens til klinisk beslutningsstøtte (§ 4, § 8). Vi anbefaler derfor:
-
-
-
At Digital Sundhed Danmark etablerer en national AI-governance-struktur, der sikrer, at
validerede AI-modeller hurtigt kan bringes i anvendelse i hele sundhedsvæsenet
At Digital Sundhed Danmark understøtter fælles test-, validerings- og monitoreringsrammer for
AI-algoritmer, herunder i samarbejde med universiteter, DMCG og private aktører
At der skabes incitament for deling af trænede AI-modeller og annoterede datasæt mellem
hospitaler, så dobbeltarbejde undgås og datakapaciteten udnyttes effektivt
Dansk strålebehandling har allerede etableret en national forskningsdatabase for
strålebehandlingsplaner, DcmCollab, som ud over lagring og analyse af kliniske planer, også er udviklet
med henblik på sikker deling og validering af AI-modeller på tværs af regioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation, der etableres
som et selvstændigt center i Digital Sundhed Danmark, bl.a. har til formål at skalere og udbrede modne
løsninger, herunder eksempelvis AI-modeller.
Dataetisk Råd bemærker, at i lovforslaget om Digital
Sundhed Danmark er det beskrevet, hvordan ”Digital
Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og
aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som
beslutningsstøtteværktøj”
(lovforslaget side 19). I den forbindelse, vil Dataetisk Råd gerne henvise til
rådets nyeste anbefalinger omkring brugen af AI i sundheds- og velfærdsteknologier:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Dataetisk Råds anbefalinger.
Datatilsynet bemærker, at af de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.2.2. fremgår bl.a.
følgende:
”Digital Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale
løsninger,
som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig
intelligens som beslutningsværktøj.”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvad der nærmere skal forstås i
relation til at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at
automatisere arbejdsgange eksempelvis ved brug af kunstig intelligens. Udviklingen og anvendelsen af
kunstig intelligens er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne. Det fremgår dog af de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 4, at:
”[…]Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til
Side 28
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på digitale løsninger, som udvikles og driftes af Digital Sundhed
Danmark for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsnet og som anvendes af borgere, herunder
pårørende, patienter og sundhedspersoner.
[…]”
Datatilsynet skal hertil bemærke, at det fremstår uklart,
hvad opgaven omfatter, herunder i hvilket omfang sundhedsdata kan anvendes til udvikling af kunstig
intelligens, samt om der er tale om anvendelse af kunstig intelligens i Digital Sundhed Danmark
–
eller
generelt i hele sundhedssektoren. Datatilsynet bemærker endvidere, at udvikling og anvendelse af
kunstig intelligens forudsætter en særskilt klar og præcis lovhjemmel. Som bemærkningerne til
lovforslaget er udformet, ses disse ikke umiddelbart at kunne udgøre en selvstændig hjemmel til den
påtænkte indgribende behandling. Datatilsynet henviser i øvrigt til Datatilsynets vejledning om offentlige
myndigheders brug af kunstig intelligens fra oktober 2023, hvor der bl.a. er et afsnit om kravene til
klarheden af lovgrundlaget, samt til Datatilsynets udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift
af AI-løsninger inden for sundheds- og omsorgsområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer rammerne for brugen af kunstig
intelligens i sundhedsvæsenet. Digital Sundhed Danmark indebærer dog blandt andet oprettelsen af et
innovationscenter, der arbejder på at fremme udbredelsen af teknologier til forbedring af
sundhedsvæsenet. Lovbemærkningerne har ikke til hensigt at udgøre et decideret lovgrundlag for brugen
af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Den nyligt vedtagne § 48 e i sundhedsloven fra lov nr. 717 af 20.
juni 2025) er et eksempel på en bestemmelse, der giver hjemmel til behandling af forskningsdata i
beslutningsstøttesystemer, såsom AI-systemer i patientbehandling. Denne bestemmelse vil udmøntes ved
bekendtgørelse.
Københavns Universitet ved
KU-SUND foreslår at præcisere, at Digital Sundhed Danmark i visse tilfælde
kan anses som et sundhedssystem, hvilket kan gøre det lettere at afprøve og implementere datadrevne
beslutningsstøtteværktøjer under MDR-reguleringen uden krav om CE-mærkning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette må bero på en konkret fortolkning af MDR-
reguleringen, som Lægemiddelstyrelsen er kompetent myndighed for.
4.1.5. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Øre-, Næse-, Halslægers
Organisation, FH, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder Sundhed Danmark, Ingeniørforeningen IDA,
Hygiejnesygeplejerskers Udvalg for Infektionshygiejnisk Sagsbehandling i Region Hovedstaden, Kræftens
Bekæmpelse, Ældresagen, Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Patienter og
Medicoindustrien, opfordrer i deres høringssvar til, at der, udover de nævnte kompetencer i lovforslagets
bemærkninger, desuden lægges vægt på kendskab til og forståelse for følgende ved sammensætningen af
bestyrelsens kompetenceprofil:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Patient- og brugerinddragelse
Sundhedsområdet
STEM-profil, herunder dyb teknologiforståelse
Arbejdet med digitalisering og data
Ledelse og drift af en større organisation
Forskning og innovation, herunder de kommercielle perspektiver
Data og dataetik samt ekspertise vedr. EU-forordningen om det europæiske
sundhedsdataområde (EHDS)
Design thinking og engineering
Forretningsudvikling og offentlig privat samarbejde,
Regulatoriske rammer for medicinsk udstyr, reguleringen af AI, datastandarder, cybersikkerhed,
markedsdynamikker og implementeringen af teknologi i sundhedsvæsenet
Sundhedsvæsnets opbygning og dataanvendelse både i primær- og sekundærsektoren
Registerdata og dets anvendelse,
Udvikling, implementering og udbredelse af sundhedsteknologiske løsninger og andre typer af
medicinsk udstyr
Forståelse for mulighederne med digital sundhed
Infektionshygiejne
Det lægefaglige og det almen medicinske tilbud
Side 29
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
•
Sundhedsvæsenet som arbejdsplads, herunder hvordan der konkret løses opgaver ude på de
enkelte arbejdspladser i sundhedsvæsenet
Dertil understreger Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer vigtigheden af, at bestyrelsen
opretholder en reel armslængde til ejerkredsen, ligesom Ingeniørforeningen Ida understreger vigtigheden
af, at bestyrelsen er mangfoldig og præget af diversitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet noterer sig ovenstående input til bestyrelsens
kompetenceprofil. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker dertil, at ejerkredsen i udformningen af
organisationens vedtægter tager stilling til en kompetenceprofil, der skal sikre, at bestyrelsen til enhver tid
besidder de rette kompetencer til at varetage opgaven med at drive Digital Sundhed Danmark og sikre, at
organisationen lever op til sine formål jf. lovforslagets bemærkninger.
Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen, Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation, Kræftens
bekæmpelse, FH, Ældresagen, Danske Patienter, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder Sundhed
Danmark og Ingeniørforeningen IDA, foreslår alternativt til en fast post i bestyrelsen eller som tillæg dertil,
at der oprettes formelle rådgivende organer, faglige fora og/eller advisory boards, hvorigennem
patienter, private og offentlige sundhedsaktører, fagfolk, privatpraktiserende speciallæger og brugere er
repræsenteret og derved systematisk kan inddrages i Digital Sundhed Danmarks beslutningsprocesser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag
løbende at involvere relevante aktører og brugere i udviklingen. Der er ikke taget stilling til konkret
konstruktion for inddragelse af relevante aktører, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer, at dette
kunne ske i regi af advisory boards og faste rådgivende organer.
Danske Regioner bemærker til § 15, at de finder det centralt, at der i de kommende vedtægter for Digital
Sundhed Danmark skabes tydelighed om, hvordan Digital Sundhed Danmark organisatorisk styres og
træffer beslutninger på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Ejerkredsen skal derfor aftale vedtægter,
som skal indeholde en gennemskuelig og forpligtende governancemodel, der sikrer fælles retning,
ejerskab og effektiv implementering Danske Regioner finder endvidere, at det nuværende Ejerskabsforum
eller en tilsvarende struktur med fordel kan fastholdes efter overgangsperioden som forum for strategisk
dialog og beslutninger mellem parterne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udarbejdelsen af vedtægter vil ske efter lovens
ikrafttrædelse på baggrund af en samlet indstilling fra ejerkredsen.
Danske Regioner ønsker i § 16, at ejerkredsens rolle og mandat beskrives tydeligere i § 16. Det bør bl.a.
fremgå, at bestyrelsen er forpligtet på at leve op til den strategiske retning for Digital Sundhed Danmark
samt de rammebetingelser, der er aftalt i Ejerkredsen. Danske Regioner ønsker desuden, at det bliver
præciseret, at Ejerkredsen har sanktioneringsret ift. bestyrelsen både i forhold til at indsætte og afsætte
bestyrelsesmedlemmerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerforholdet
nu fremgår af § 16. I og med at ejerkredsen samlet indstiller bestyrelsesmedlemmerne til udpegning,
vurderes det, at ejerkredsen også samlet kan indstille, at bestyrelsen afsættes.
Danske Regioner og regionerne lægger stor vægt på, at ejerkredsen i § 17 skal kunne stille krav til
årsberetningen samt følge, hvordan Digital Sundhed Danmark opfylder sine målsætninger i henhold til
strategi og aftaler for organisationen. Det skal i vedtægterne fastlægges, hvordan ejerkredsen konkret
sikres mulighed for denne opfølgning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerkredsens
rolle nu fremgår af § 17 stk. 2.
Københavns Universitet ved KU-SUND
anbefaler, at begrebet “uafhængig” i §
16, stk. 5, præciseres, så
udpegning sker ud fra kompetencer og erfaringer frem for organisationsinteresser. Det bør fremgå,
hvordan interessekonflikter håndteres, især for medlemmer med baggrund i industrien eller
forskningsmiljøer, der selv er afhængige af dataadgang.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette er præciseret i bemærkningerne til § 16 stk. 5.
Side 30
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.1.6. Finansiering af Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner og KL understreger begge vigtigheden af en klar og entydig finansieringsmodel for Digital
Sundhed Danmark, hvor beslutningskompetencen står i forhold til parternes økonomiske bidrag.
Finansieringen skal fastlægges tydeligt i lovteksten og aftales i ejerkredsen. KL fremhæver behovet for
flerårig budgetsikkerhed og anbefaler muligheden for at opbygge en kapitalreserve til at håndtere
uforudsete omkostninger. Tidligere analyser af finansieringsmodeller, som fx PA-Consultings rapport fra
2021, bør indgå i arbejdet med modellen. KL bemærker endvidere, at bestyrelsen for Digital Sundhed
Danmark bør arbejde efter et princip om, at der ikke kun tages hensyn til centrale omkostninger i Digital
Sundhed
Danmark, men også de afledte omkostninger af beslutninger mv., såsom de omkostninger der afholdes i
kommuner og regioner til it-udvikling, omlægning af arbejdsgange, implementering m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at finansieringsmodellen udarbejdes i dialog med parterne i
ejerkredsen parallelt med lovforslaget.
Danske Regioner bemærker til §§ 20-21, Danske Regioner finder, at Digital Sundhed Danmarks mandat til
prioritering af opgaver, der ligger ud over hovedformål og -finansiering, skal tydeliggøres samtidig med, at
det skal være muligt for ejerskabskredsen at sikre, at indtægter for salg på markedsvilkår ikke prioriteres
over opgaver, som ejerskabskredsen ønsker prioriteret. Derudover bør processen, governance og
prioriteringsmekanismer tydeliggøres ift., hvordan f.eks. tilførelse af nye opgaver fra eksempelvis
Indenrigs- og Sundhedsministeren håndteres, jf. s. 27.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerkredsens
rolle nu fremgår af § 20.
Københavns Universitet ved KU-SUND understreger, at finansieringsmodellen bør være gennemsigtig og
understøtte tillid. Det foreslås, at der fastsættes klare rammer for anvendelse af donationer, fonds- eller
firmastøtte, så der ikke kan opstå tvivl om særbehandling af bestemte aktører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at finansieringsmodellen for Digital Sundhed Danmark
udarbejdes i dialog med parterne parallelt med lovforslaget. I den forbindelse vil det også indgå, hvordan
fondsfinansiering og lignende kan indgå med udgangspunkt i § 21 i lovforslaget.
4.1.6.1. Gebyrfinansiering / indtægtsdækket virksomhed
Dansk Erhverv påpeger, at gebyrfinansiering af Digital Sundhed Danmark kræver, at gebyrerne er
omkostningssvarende, transparente og mindst mulige for private leverandører. Gebyrniveauet skal være
konkurrencedygtigt internationalt for at understøtte forskning, innovation og udvikling i life science-
industrien samt sikre et førende sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at det
foreslås, at Digital Sundhed Danmark kan videreføre den indtægtsdækkede virksomhed, som
Sundhedsdatastyrelsen tidligere har drevet bl.a. i forbindelse med forskerservice. Hjemmel til at udføre
indtægtsdækket virksomhed følger betingelserne i Finansministeriets gældende budgetvejledning.
4.1.6.2. Revision af årsregnskabet
Rigsrevisionen bemærker, at de har på den baggrund følgende kommentarer til lovteksten og
bemærkningerne hertil. Foreslåede tekstbidrag er markeret med kursiv:
Til § 22, stk. 2 og § 24
Vi foreslår, at § 22, stk. 2 udformes således:
§ 22, stk. 2: Indenrigs- og sundhedsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at der oprettes intern revision og at årsregnskabet revideres af en
godkendt revisor. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler for budgetter og regnskaber for
Digital Sundhed Danmark og for revisionen efter den indgåede aftale.
Bestemmelserne i udkastets § 22, stk. 2, om frist for indsendelse af årsregnskabet mv. kan fastsættes i
bekendtgørelsen.
§ 24 udgår da bestemmelsen i stedet er indarbejdet i § 22, stk. 2.
Anvendelse af en godkendt revisor kan enten opnås ved, at der indgås en aftale efter rigsrevisorlovens §
9, stk. 2, eller ved at der i loven om DSD fastsættes bestemmelser om en medrevisorordning, jf.
rigsrevisorlovens § 2, stk. 2.
Side 31
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Rigsrevisionen anbefaler, at inddragelsen af en godkendt revisor sker ved, at der indgås en aftale om
intern revision mellem ministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9, stk. 2.
Rigsrevisionen vurderer på det foreliggende grundlag, at det vil være at foretrække frem for en
medrevisorordning. Det skyldes 3 ting:
- Loven indeholder mulighed for, at der udover Rigsrevisionen anvendes to godkendte revisorer, jf.
lovforslagets § 23, stk. 1 og 3. Det vil efter vores vurdering ikke være hensigtsmæssigt, at der er hele tre
revisorer, der afgiver en fælles påtegning. Dette vil umiddelbart være konsekvensen som følge af
revisorlovens § 19.
- En lovbestemt medrevisorordning etableres typisk, hvis det er bestemt i loven, at årsregnskabet skal
aflægges efter årsregnskabsloven. Generelt skyldes denne løsning, at virksomhederne skal kunne fungere
på markedsvilkår og optage lån mv. Det er der efter det oplyste ikke tale om her. Samtidig er behovet for
de forskellige revisorer, der foreslås i §§ 22 og 23 endnu usikkert, da finansieringsmodellen ikke er fuldt
afklaret.
- Der vil med en § 9-aftale kunne oprettes en intern revisionsenhed, hvor medarbejderne ansættes i DSD,
hvis der også er behov for dette.
Den foreslåede løsning med en § 9-aftale indebærer, at den godkendte revisor reviderer og påtegner
årsregnskabet for DSD og løser de interne revisionsopgaver som DSD’s bestyrelse, ministeriet eller
regioner/kommuner herudover måtte have behov for. Revisor vil være omfattet af de almindelige krav og
standarder, der gælder for godkendte revisorers revision af et regnskab, herunder reguleringen i
revisorlovens § 19 af situationer med flere godkendte revisorer.
Rigsrevisionen vil uafhængigt af den godkendte revisor og en eventuel ansat intern revisionsenhed
revidere DSD på grundlag af rigsrevisorloven. Vi vil ved udformningen af § 9-aftalen dog sikre
forudsætningerne for, at Rigsrevisionen i videst muligt omfang kan anvende den godkendte revisors
resultater, så dobbeltarbejde undgås.
Det nærmere indhold af § 9-aftalen vil skulle afklares i løbet af forberedelsesfasen i 2026, når
finansieringen er afklaret, og inden DSD etableres endeligt. Vi bistår naturligvis gerne med erfaringer og
forslag.
Til § 23
Paragraffen bør udgå i sin helhed, da grundlaget for godkendte revisorers revision af årsregnskabet i
stedet bliver den aftale, der indgås efter rigsrevisor-lovens § 9.
Til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.5 Årsregnskab, revision, tilsyn og klageadgang
Lovbemærkningerne skal ændres som konsekvens. Det oplyses, at DSD vil være omfattet af
rigsrevisorloven, og at der kan indgås en § 9-aftale, så årsregnskabet også revideres af en godkendt
revisor. Dette kan formuleres således:
Digital Sundhed Danmark vil være omfattet af Rigsrevisionens revision i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven). Rigsrevisorlovens § 9, stk. 2, giver mulighed
for, at Indenrigs- og sundhedsministeren og rigsrevisor indgår en aftale om, at Digital Sundhed Danmark
også revideres af en godkendt revisor, der varetager revisionen på vegne af ministeriet og regioner og
kommuner. Den godkendte revisors revision skal understøtte ministeriets tilsyn med Digital Sundhed
Danmark. Ved
en ’godkendt revisor’ forstås en revisor, der er godkendt i henhold til revisorloven. Det er
hensigten med aftalen, at Rigsrevisionen kan løse sine opgaver efter rigsrevisorloven på en måde, der så
vidt muligt inddrager den godkendte revisors resultater, så unødigt dobbeltarbejde undgås.
Til bemærkningerne til § 22
Den ovenstående oplysning om, at Digital Sundhed Danmark er omfattet af rigsrevisorloven, og at der kan
indgås en § 9-aftale, bør også fremgå i bemærkningerne til § 22.
Til det foreslåede § 22, stk. 2 (ovenfor) kan det eventuelt anføres i bemærkningerne, at reglerne om
revisionen efter den aftalte revisionsordning i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. vil kunne vedrøre udpegningen af den godkendte revisor og dennes opgaver.
Det bør oplyses at: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ikke kunne fast-sætte regler for Rigsrevisionens
revision, der udføres for Folketinget, da rigsrevisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv, jf.
rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.
Eventuelt kunne også oplyses, hvordan den godkendte revisor forventes udpeget. Den almindelige praksis
er i overensstemmelse med udkastes § 23, stk. 1, at det er bestyrelsen, der antager revisor. Hvis der er
behov derfor, kunne ministeriet/ejerkredsen i bekendtgørelsen eventuelt sikre sig en adgang til at
godkende eller afskedige/udskifte den valgte revisor.
Side 32
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Til bemærkningerne til § 23
Bemærkningerne udgår sammen med § 23.
Det er anført i udkastet, at ’Bestemmelsen vedrører, at Digital Sundhed Danmarks årsregnskab revideres
af Rigsrevisionen. Der er ingen regulering i gældende ret af dette spørgsmål’. Oplysningen er forkert, da
spørgsmålet er reguleret i rigsrevisorloven, og oplysningen bør også af den grund udgå.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet i dialog med Rigsrevisionen har justeret de
nævnte bestemmelser. Ministeriet tager til efterretning, at ejerkredsens mulighed for i særlige tilfælde at
udpege yderligere en revisor til at revidere organisationens regnskab ikke vil medføre den uafhængige
kontrolmekanisme for ejerkredsen, som var tiltænkt. I stedet er dette derfor blevet erstattet med
muligheden for, at ejerkredsen i særlige tilfælde kan pålægge bestyrelsen at udskifte den statsautoriserede
revisor, som reviderer Digital Sundhed Danmarks regnskab.
Rigsrevisionen bemærker, at der i lovforslaget ikke tages stilling til, om årsregnskabet skal udarbejdes
efter statens regnskabsregler eller årsregnskabslovens principper. Vi gør derfor opmærksom på, at der
bør tages tydeligt stilling til dette i reglerne i bekendtgørelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det forventes, at der vil blive taget stilling til dette i
forbindelse med bekendtgørelsen.
4.1.6.3. Øvrige bestemmelser om økonomi
FOA bemærker, at de undrer sig over at bestemmelserne omkring økonomi ikke er med i høringen. Det er
væsentligt for DSD virke, at der både styringsmæssigt og økonomisk er de rette rammer for arbejdet. FOA
går ud fra, at der vil ske en særskilt høring omkring disse forhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at finansieringsmodellen udarbejdes i dialog med parterne i
ejerkredsen parallelt med lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at der ikke vil blive udarbejdet en særskilt
høring om de økonomiske forhold for Digital Sundhed Danmark.
4.1.7. Nationalt Center for Sundhedsinnovation
4.1.7.1. Udvikling af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
Danmarks Apotekerforening bemærker, at de som relevante private sundhedsaktører, der allerede er
kernebrugere af den offentlige sundheds-IT, bliver involveret i en tidlig fase ved udvikling af dataplatform,
digital fordør og det nye center for sundhedsinnovation. Det er afgørende, at der i udviklingen af den
offentlige sundheds-IT tages højde for, at private aktører i sundhedssektoren, som apotekerne, almen
praksis m.fl., tænkes ind i designet, så systemerne er forberedt til eventuelle opgaveglidninger i det nære
sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at innovationscentret skal fokusere på skalering af modne
løsninger, som allerede er taget succesfuldt i brug ét eller flere steder i sundhedsvæsnet. Eventuelle it-
løsninger, som skal skaleres med understøttelse af innovationscentret vil skulle tage højde for alle aktører,
der har en brugerflade til dem
–
uanset om der er tale om offentlige eller private aktører. I
sundhedsaftalen fremgår, at ”etableringen [af Nationalt Center for Sundhedsinnovation] skal sikre, at
leverandører oplever klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra sundhedsvæsenet, og hvilke krav der
stilles til
produkter og udstyr.”
Dansk Erhverv bemærker, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal have en særskilt økonomi
inden for Digital Sundhed Danmarks rammer, og bakker op om dette. Ministeren bør i regeludformningen
sikre tidlig, struktureret og meningsfuld inddragelse af sundhedsteknologiudbydere, både store
virksomheder, start-ups og private aktører. Dette styrker innovation, fremmer hurtig implementering og
sikrer relevant markeds- og teknologividen. Dansk Erhverv anbefaler en fast struktur for inddragelse, fx en
offentlig-privat innovationsplatform med repræsentation i governance, behovsafdækning, testmiljøer og
evaluering. Centret bør klart afgrænse sit mandat og samarbejde med indkøbsfunktioner og klinikere for
at prioritere eksisterende teknologier før nye innovationsprojekter, så knappe kliniske ressourcer
udnyttes optimalt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker vedrørende afgrænsning af, hvilke typer innovative løsninger
der falder indenfor centrets virke, at der pågår en proces i forbindelse med etablering af centret som
afdækker emnet. Innovationscentret skal bygge oven på lokale innovationsindsatser, herunder med den
Side 33
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
inddragelse af klinikere og offentligt-private samarbejder, som disse indsatser indebærer. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er enige i vigtigheden af inddragelse af sundhedsteknologiudbydere i etableringen og
opgaveudførslen i innovationscentret, men formatet herfor er endnu ikke fastlagt.
Danske Regioner ser positivt på etableringen af et Nationalt Center for Sundhedsinnovation inden for
Digital Sundhed Danmark med selvstændig økonomi, men peger på, at innovation rækker ud over it, og
derfor kunne et center uden for DSD også være relevant. Regionerne mener, at deres rolle i udvikling og
samarbejde omkring innovative løsninger bør inddrages i tilstrækkeligt omfang. Der er ønske om en
nærmere afklaring af centrets rolle, opgaver og governance, da disse endnu ikke er tydeligt fastlagt. Det
anses for vigtigt, at ministeren fastsætter regler i samråd med ejerskabskredsen, og at DSD fremmer
partnerskaber mellem offentlige, private og forskningsaktører inden for sundhedsinnovation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeren jf. § 29, stk. 3 kan fastsætte regler for
organisationen, virke og opgave mv. Som det fremgår af bestemmelsen, vil det skulle indebære
inddragelse af organisationerne i ejerkredsen. Centret etableres ved lov, og det er endnu uvist, om
bestemmelsen vil blive bragt i anvendelse.
Datatilsynet bemærker, af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. fremgår, at Nationalt Center for
Sundhedsinnovation etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Danmark under den fælles
øverste ledelse, dvs. bestyrelsen i Digital Sundhed Danmark. Endvidere fremgår bl.a.
følgende: ”Centret
skal bidrage til at indfri potentialet i innovative sundhedsløsninger for at løfte behandlingskvaliteten og
frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet. Centrets opgaveportefølje, governance, m.v. skal afsøges i
og fastlægges nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren samt partnere. Det fremgår dog af
aftaleteksten, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation vil få ansvar bl.a. skal skabe overblik over
modne eksisterende løsninger, vurdere, følge og udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt
rådgive om og understøtte lokal innovation. Den foreslåede ordning vil medføre, at der skabes national
og tværgående koordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af
sundhedsvæsenet, herunder klare rammer, sammenhæng og understøttelse af innovationskraften i
sundhedsvæsenet med fokus på udbredelse af modne, værdiskabende løsninger.” Det fremgår ikke af
lovforslagets bemærkninger i øvrigt, hvorvidt der i forbindelse med Nationalt Center for
Sundhedsinnovations opgavevaretagelse vil blive behandlet personoplysninger. Datatilsynet bemærker,
at sådan behandling i givet fald skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at eventuel behandling af personoplysninger vil ske inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at de ser positivt på etableringen af et nationalt
center for sundhedsinnovation. I fastlæggelsen af de styringsmæssige detaljer i forholdet mellem
innovationscenteret og Digital Sundhed Danmark er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis der ikke
skabes en fornuftig adskillelse af opgaverne hos innovationscenteret og Digital Sundhed Danmark, så kan
der være en risiko for at ambitionerne på innovationsområdet kan blive prioriteret på bekostning af fx
smidige arbejdsprocesser, hvilket bl.a. kan betyde flere registreringer og administrative byrder for ledere
og medarbejdere. Digitaliseringen stiller krav om nye kompetencer til både ledere, medarbejdere og
borgene, hvorfor der er behov for løbende opfølgning og støtte ifm. digitalisering, mulighed for at tilpasse
digitale initiativer til den lokale kontekst, samt løbende uddannelse og kompetenceudvikling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
bl.a. skal sikre udbredelse af arbejdskraftfrigørende løsninger.
FOA bemærker, at de grundlæggende finder etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
positivt. FOA finder det imidlertid bekymrende, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver, at centeret
skal bidrage til at frigøre arbejdskraft. Innovative løsninger på sundhedsområdet må ikke blive en
sparerunde, men skal være en løftestang til at sikre og styrke kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen.
Og i det omfang nye teknologier frigør tid, bør det gå til at styrke velfærden over for borgerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i sundhedsaftalen fremgår, at etableringen af
Nationalt Center for Sundhedsinnovation bl.a. skal sikre at sundhedspersonalet aflastes og bruger tiden på
patienterne samt at innovative løsninger som automatisering af manuelle opgaver kan hjælpe til, at
sundhedspersonalet kan bruge tiden til det, der er vigtigt.
Side 34
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation bør have
pejlemærker/målsætninger for rådgivning, udbredelse og understøttelse og bør være optaget af at fjerne
barriererne, hvor adgang til risikovillig investering af nye løsninger ligeledes er én barriere. IDA er i
forbindelse med organiseringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation under Digital Sundhed
Danmark bekymret for en forholdsmæssig lille tildelt ressource allokering, som kan gør det vanskeligt at
agere i henhold til formålet i § 8. Centeret bør fx kunne
etablere et udgående ”rejsehold” til rådighed
med fokus på opgaven og indsamling af best practices og evt. identifikation af et passende antal
strategisk udvalgte innovation tiltag, som har potentiale til nationalt fokus. IDA anbefaler, at det Nationale
Center for Sundhedsinnovation styrkes med eksempelvis et Sundhedsteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram til at understøtte overgangen fra pilotprojekt til implementering. IDA henviser
her til de gode erfaringer med Udviklings- og Demonstrationsprogrammer, som er ordninger, der yder
støtte til projekter, der fokuserer på udvikling og demonstration af ny teknologi eller metoder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en foranalyse i 2025 skal danne grundlag for at
bestemme centrets governance og konkrete opgaveportefølje.
KL hilser det nationale center for sundhedsinnovation velkommen og ser frem til arbejdet med at skabe
klare rammer. Det er vigtigt, at centret fokuserer på at fremme og skalere de bedste løsninger nationalt,
med blik for nye teknologier som AI, og målgrupper på tværs af sektorer som ældre og kronikere. KL
mener, centret bør støtte innovation i praksis fremfor selv at udvikle den, og samarbejde tæt med Digital
Sundhed Danmark om implementering. Derudover bør kommuner og regioner inddrages systematisk i
udvælgelsen af løsninger, så brugernes behov prioriteres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en foranalyse i 2025 skal danne grundlag for at
bestemme centrets governance og samlede opgaveportefølje i sammenhæng med Digital Sundhed
Danmark.
Medicoindustrien bemærker, at de ser Digital Sundhed Danmark som et vigtigt skridt mod en mere
sammenhængende og datadrevet sundhedssektor. Vi er derfor meget optaget af, hvordan Digital
Sundhed Danmark og især Nationalt Center for Sundhedsinnovation kan styrke udbredelsen af nye,
innovative sundhedsløsninger, samtidig med at der understøttes et dynamisk og værdibaseret
indkøbssystem for medicinsk udstyr i regionerne. Medicoindustrien står klar til at bidrage konstruktivt i
det videre arbejde og ser frem til et sundhedsvæsen, der i højere grad realiserer potentialet i innovative
teknologier. Det kræver en klar prioritering af værdibaserede indkøb, som fokuserer på patientresultater,
effektivitet og sammenhæng fremfor kun indkøbspris. Vi anbefaler derfor, at modellen for værdibaserede
indkøb fra den nationale Life Science-strategi hurtigst muligt implementeres bredt i regionerne, da det er
afgørende for at sikre udbredelsen af de mest effektive og innovative løsninger til gavn for patienter,
klinikere og sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der er interessante perspektiver i modellen for
værdibaserede indkøb som videreudvikles i regi af strategi for life science. Opgaveporteføljen for Nationalt
Center for Sundhedsinnovation er stadig under afklaring.
Ældre sagen bemærker, at de støtter intentionerne i sundhedsreformen og lovforslaget om at udbrede
gode lokale løsninger nationalt. Samtidig er det vigtigt, at Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center
for Sundhedsinnovation ikke kun fokuserer på digitale løsninger, men også på organisering og samarbejde
mellem sygehus, egen læge og kommune. For patienter er en tryg kontakt til en fast
sundhedsprofessionel afgørende, og digitale løsninger bør ses som et redskab til bedre sammenhæng.
Derudover bør der også være fokus på at styrke patienternes digitale kompetencer, så de kan få mest
muligt ud af sundhedsløsningerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at sundhedsreformen ikke indskrænker genstandsfeltet for
Nationalt Center for Sundhedsinnovation til digitale sundhedsløsninger.
4.1.7.2. Om Innovation generelt
Dansk Erhverv ser positivt på etableringen af et Nationalt Center for Sundhedsinnovation (§ 30), som kan
styrke optaget af innovative løsninger og bidrage til et mere bæredygtigt og sammenhængende
sundhedsvæsen. For at skabe reel effekt bør centret fokusere på at nedbryde barrierer for skalering af
innovation, herunder ved at fortolke udbudslovens rammer, så innovative indkøb i sundhedsvæsenet
Side 35
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
fremmes. Det er vigtigt, at valget af løsninger holdes tæt på klinikken, især ved medicinsk udstyr, hvor
samarbejde mellem producent og bruger er afgørende for korrekt anvendelse og uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i sundhedsreformen fremgår, at centret skal være
indgang til dialog om at fremme hensigtsmæssige løsninger i sundhedsvæsenet, også set ud fra et
virksomhedsperspektiv.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at en ensretning, og hermed langt mere ensartethed af løsninger, fx
ifm. tilpasning af standarder og deling af data, kan indebære betydelige økonomiske omkostninger for de
private aktører, særligt de privatpraktiserende ydere i praksissektoren. Dansk Psykolog Forening
bemærker i den forbindelse, at det af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, og at dette er en tvivlsom konklusion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale planlægningskompetence bl.a. giver
mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles
løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil
planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i
sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe
den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om
minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger. Det
bemærkes, at bemyndigelsen til ministeren i sig selv ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at de er positive over for etableringen af et Nationalt Center for
Sundhedsinnovation. For at opnå effekt og resultater af sundhedsinnovation skal medarbejderne tænkes
med i hele processen - fra udvikling og indkøb til implementering og evaluering. Det kræver
ledelsesmæssig opbakning og prioriterede ressourcer. Og der skal være klarhed om de juridiske rammer,
herunder beskyttelse af personfølsomme data. Derudover bør man indtænke de anbefalinger, der
kommer fra Ældreministeriets partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi om, at
sundhedsinnovative løsninger skal understøtte et sammenhængende forløb og fungere på tværs af
sektorer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at sundhedsinnovation skal være med til at understøtte et
sammenhængende sundhedsvæsen og patientforløb, hvilket også er et af hovedformålene med Digital
Sundhed Danmark.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at der er et stort potentiale i sundhedsinnovation. Både for at løfte
kvaliteten og frigøre tid til andre opgaver. Men nye, innovative løsninger er ofte langsigtede investeringer,
hvor gevinster i form af højere behandlingskvalitet eller frigjort arbejdskraft kan tage flere år at indfri.
Derfor bør nye, innovative sundhedsløsninger være forskningsbaserede og have dokumenteret effekt. Og
der bør ikke tages forskud på gevinsterne, så investeringer og innovation ender med at blive en
spareøvelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er en proces i gang, der skal afklare centrets
governance og opgaveportefølje, herunder hvordan centret konkret skal arbejde med udbredelse af
innovative løsninger.
Diabetesforeningen bakker op om ambitionen om at udbrede innovative sundhedsløsninger i regi af et nyt
Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Her vil vi appellere til, at der afsættes tilstrækkeligt med
ressourcer og økonomi til opgaven. Det har i mange år været en ambition for kommuner, regioner og
ministerier at skalere gode løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Vi har dog ofte set, at det tager lang
tid at gøre de gode løsninger landsdækkende, hvis det overhovedet sker. Vi lægger derfor vægt på, at
lovgivningen også sikrer, at centeret får kompetence til at stille krav om implementering af innovative,
herunder digitale, løsninger for regioner og kommuner. Her savner vi konkrete anvisninger til, hvordan
det nye Center for Sundhedsinnovation skal sikre ensartet geografisk adgang til nye
behandlingsmuligheder og teknologier. Det kan f.eks. ske ved at indføre fælles retningslinjer for
implementering, afsætte midler til implementering ifm. økonomiforhandlinger eller en årlig status for
arbejdet med implementering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er en proces i gang der skal afklare centrets
governance og opgaveportefølje, herunder hvordan centret konkret skal arbejde med udbredelse af
innovative løsninger.
Side 36
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) bemærker, at de ser frem til etableringen af
Nationalt Center for Sundhedsinnovation, men kunne ønske, at det klart fremgik hvordan centeret ville
organisere og facilitere de forslag til innovation og effektivisering, der løbende kommer fra
primærsektoren herunder de praktiserende speciallæger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er en proces i gang der skal afklare centrets
governance og opgaveportefølje, herunder hvordan centret konkret skal arbejde med udbredelse af
innovative løsninger.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at det fremgår af politisk aftale om Strategi for Life Science 2024-2027
og regeringens Life Science strategi kapitel 3 om ”Bedre optag af innovation i sundhedsvæsenet”, at
Danmark skal fremme adgangen til innovative, effektive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger (og
innovative lægemidler) for at skabe bedre sundhed for borgere og fremtidssikre sundhedsvæsenet. IDA
opfordrer til, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation arbejder sammen med og knyttes tæt til
samarbejdet om det besluttede og kommende sundhedsinnovationsindeks. Det er afgørende, at indekset
baseres på eksisterende data og kobles på kommende (evt. nye) processer, som DSD/ sundhedsvæsenet
anvender indenfor innovation. Indekset bør forankres hensigtsmæssigt således, at der kan måles
fremdrift på området årligt, og indekset bør blive en positiv og motiverende driver i den kommende
udvikling, herunder i offentlig-private samarbejder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man noterer sig og følger arbejdet med et kommende
sundhedsinnovationsindeks i regi af national strategi for life science 2024-2027.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at øget offentlig-privat samarbejde (OPI) har til formål at kunne tilbyde
patienter hurtigere og mere lige adgang til mere præcise diagnoser, mere effektive behandlinger og nye
teknologiske løsninger, der er til gavn for borgere, patienterne og personale í sundhedsvæsenet.
Kommende pejlemærker for NCSI skal derfor understøtte vurderingen af potentialet i et partnerskab eller
et konkret partnerskabsprojekt. Partnerskaberne vil kunne bidrage til at løse sundhedsvæsenets
hovedudfordring med at sikre behandling af høj kvalitet på trods af det demografiske dobbeltpres.
(reducere ventetider, forbedre behandlingsresultater og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet) og
mindske ulighed i sundhed. Innovative løsninger og teknologier bør prioritere ét sted i landet, så de
hurtigere bliver udbredt og kommer til gavn for flere patienter og ansatte i sundhedsvæsenet. Dette sker,
når man bringer højspecialiseret kompetencer i sundhedsvæsenet i tæt samarbejde med
teknologivirksomheder/medicoindustrien, som besidder en unik teknologisk know-how og har både
udviklings- og implementerings viden og kraft. IDA ønsker at bemærke, at mennesker med teknologi og
STEM kompetencer, som arbejder i professionelle danske virksomheder og i sundhedsvæsenet samt på
universiteterne understøtter life science, samt sundhedsheds- og velfærdsteknologi som en af Danmarks
mest markante styrkepositioner. Sektoren leverer et stort økonomisk og jobmæssigt fodaftryk til dansk
økonomi. En væsentlig faktor for den succes er de offentlig-private innovationssamarbejder mellem
virksomheder, kommuner, regioner og stat. Via videndeling og samarbejde omsættes den nyeste
forskning og sundhedssektorens behov til nye konkurrencedygtige løsninger, der skaber mest mulig værdi
for både virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og patienter. Vi savner derfor generelt at industri og
private virksomheder nævnes mere eksplicit i de enkelte punkter.
–
fx i § 16 og § 30.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af sundhedsaftalen fremgår at centret skal være
indgang til dialog om at fremme hensigtsmæssige løsninger i sundhedsvæsenet, også set ud fra et
virksomhedsperspektiv.
4.1.7.3. Nationalt Center for Sundhedsinnovations særskilte økonomi
Danske Regioner bemærker til § 31, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at National Center for
Sundhedsinnovations særskilte økonomi er indenfor rammerne af Digital Sundhed Danmarks samlede
økonomi, jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 36. Endvidere bør det fremgå af bemærkningerne, at det
nationale center kan trække på ressourcer fra det øvrige Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ser ikke behov for at præcisere yderligere i lovtekst eller bemærkninger.
Side 37
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.1.8. Overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til §
32 (øverst side 68) fremgår det at ”Det
foreslås i stk. 1, at afgiver en myndighed eller en virksomhed i henhold til lovgivningen opgave til Digital
Sundhed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
ansatte, der er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.” Det bør imidlertid præciseres om dette
omfatter eventuelle patentrettigheder der er bundet i virksomheden, der overgår til Digital Sundhed
Danmark og om det også omfatter rettigheder til eventuelle virksomhedssponsorerede projekter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at i udgangspunktet vil eventuelle patentrettigheder, der er
bundet i virksomheden og virksomhedssponsorerede projekter overgå ved en flytning til Digital Sundhed
Danmark. Dette er dog ikke aktuelt for de nuværende planer for overflytningen af opgaver til Digital
Sundhed Danmark.
Danske Regioner bemærker til § 32, at de generelt finder det positivt, at Indenrigs- og
Sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for overdragelse af opgaver til
Digital Sundhed Danmark, da det kan sikre ensartethed og ressourcebesparelse. Det er vigtigt, at denne
bemyndigelse udnyttes med inddragelse af relevante myndigheder og virksomheder, og at der skabes
større klarhed om bemyndigelsens rækkevidde - især vedrørende værdiansættelse og håndtering af
uenigheder.
Danske Regioner anbefaler desuden, at der fastsættes tydelige processer og kriterier for fremtidige
opgaveoverdragelser (§ 32), for at sikre gennemsigtighed og en langsigtet, strategisk tilgang.
Overdragelser bør ske vederlagsfrit, uden overførsel af likviditet fra regionerne til Digital Sundhed
Danmark, som ved opgaveflytninger mellem kommuner og regioner. Derudover gør Danske Regioner
opmærksom på behovet for klarhed omkring immaterielle udviklingsprojekter i forhold til Budget- og
regnskabssystemet, så innovation og udvikling kan bevares tæt på driften og patienternes behov.
Overdragelse af løsninger i udviklingsfase bør ikke inkludere udviklingsressourcer, men kun
driftsressourcer, for at sikre en fortsat pipeline af innovative løsninger til Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kvitterer for, at Danske Regioner er positiv stemt over for modellen om
ensartet overdragelse af opgaver til Digital Sundhed Danmark i en bekendtgørelse. I forbindelse med
beregning og overførsel af værdier bemærkes det, at det vil ske med involvering af de berørte parter, og
afhænger af den konkrete kortlægning af værdien.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at det i de almindelige bemærkninger (side 22 og 34)
nævnes, at flere opgaver, herunder fra almenmedicinsk område, kan overføres til Digital Sundhed
Danmark, med proces aftalt i ejerkredsen. PLO finder det vigtigt at blive inddraget tidligt i sådanne
overvejelser. Det vurderes desuden som utilstrækkeligt, at der ikke gives klare oplysninger om kriterier og
begrundelser for udvidelserne, herunder den nævnte 2025-køreplan (side 28). PLO oplever det desuden
som bemærkelsesværdigt og måske forhastet, at der planlægges en udvidelse af opgaveporteføljen, før
den første portefølje er endeligt aftalt
–
og det sker uden bredere inddragelse end ejerkredsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der aktuelt ikke er planer om at overføre opgaver fra
private virksomheder til Digital Sundhed Danmark. Hjemlen i lovforslaget skal alene muliggøre en fleksibel
organisering fremadrettet. Hvis det på et senere tidspunkt bliver relevant at overføre opgaver, vil berørte
parter blive inddraget tidligt i processen.
HK Kommunal skal samtidig kvittere for, at der med etableringen af Det forberedende Digital Sundhed
Danmark er fokus på en smidig overdragelse af medarbejderne fra bl.a. regionerne til Digital Sundhed
Danmark pr. 1. januar 2026. Det er for os at se helt afgørende for en succesfuld overgang, at der er fokus
på at sikre medarbejdernes vilkår ved som foreslået at fastlægge, at alle omfattes af
virksomhedsoverdragelsesloven. Vi finder det dog bekymrende, at tidspunktet for overførsel ikke er
fastsat i loven. Der er alene indsat en hjemmel til, at dette fastsættes af Indenrigs- og
sundhedsministeren. Vi skal på den baggrund anbefale, at der i lovbemærkninger som minimum angives
det tidligste tidspunkt for overførsel. Dette for at skabe tid og tryghed for medarbejderne til at forberede
sig på overførslen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er korrekt, at den endelige dato for overførsel af
medarbejdere endnu ikke er fastlagt, da den afhænger af den videre proces. Medarbejdere, der overflyttes
Side 38
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
til Digital Sundhed Danmark, er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven jf. lovforslagets § 32. Berørte
medarbejdere vil blive inddraget og informeret i god tid forud for overførslen.
HK Kommunal bemærker, at der i udkast til lovforslag § 36, stk. 2 og 3, er indsat en hjemmel til, at
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fravige de centrale bestemmelser i loven, der omhandler vilkår for
overførsel af medarbejderne, herunder at grupper af ansatte ikke er omfattet af forslagets §§ 32-35. Vi
finder, at der mangler en begrundelse for, at noget sådan i givet fald er tvingende nødvendigt og vi
erindrer ikke at have set en sådan hjemmel i tidligere lovbestemmelser om overførsel af ansatte. Vi skal
derfor foreslå, at hjemlen udgår. Såfremt en hjemmel findes nødvendig, bør der lovgives om, hvornår og
hvordan vilkårene kan fraviges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at hjemlen i lovforslaget er indsat af hensyn til, at reglerne
kan fraviges, således der kan ske en fleksibel overførsel, hvor eksempelvis udelukkende medarbejdere eller
aktiver og passiver overflyttes til Digital Sundhed Danmark.
HK Kommunal bemærker, at det ikke kan udledes af lovforslaget hvilke overenskomster, der kan dække
Digital Sundhed Danmark. Vi kan i den forbindelse oplyse, at Sundhed.dk allerede er omfattet af de
regionale overenskomster, ligesom MedCom er omfattet af tiltrædelsesoverenskomster til de regionale
og kommunale overenskomster. Visheden om overenskomstdækning er vigtigt for at skabe tryghed for
medarbejderne i situationen hvor Digital Sundhed Danmark etableres. I lyset af, at hele det regionale
sundhedsområde, som Digital Sundhed Danmark skal understøtte digitalt, allerede er dækket af de
regionale overenskomster, finder HK Kommunal, at de regionale overenskomster med fordel også kan
dække Digital Sundhed Danmark. Vished om overenskomstdækning bør afklares inden etableringen af
Digital Sundhed Danmark i samarbejde med de relevante parter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette ikke fastlægges med lovgivning. Digital Sundhed
Danmarks ledelse forventes at tage stilling til, hvilken overenskomst medarbejderne i Digital Sundhed
Danmark eventuelt samles på.
Sundhed.dk bemærker vigtigheden af, at der i perioden frem mod den formelle etablering af Digital
Sundhed Danmark sikres fastholdelse af momentum, så vigtige beslutninger og strategiske indsatser ikke
sættes i bero under henvisning til, at man skal afvente transitionen. Alle de transitionsberørte
organisationer har formentligt aktuelt gang i en række vigtige indsatser, der ikke skal gå i stå. For
sundhed.dk’s vedkommende gælder det blandt andet:
−
−
−
−
en omfattende og nødvendig systemmodernisering,
en udvidelse af løsningsuniverset med vigtige løsninger på psykiatriområdet,
en produktionsplan med ca. 50 projekter, samt
afprøvninger af generative AI-løsninger, der ikke kan bære at miste tempo, hvis det kommende,
samlede Digital Sundhed Danmark skal have en førende position som troværdig og ikke-
kommerciel serviceudbyder i et broget farvand, hvor en stigende mangfoldighed af AI-baserede
løsninger byder sig til.
Endelig vil sundhed.dk i perioden frem mod 1. januar 2027 være optaget af, at der er klarhed om roller og
ansvar. Selvom 2026 bliver et forberedelsesår, hvor organisationerne helt naturligt nærmer sig hinanden
og med stigende intensitet vil koordinere og aligne tiltag og beslutninger, er det vigtigt, at der til hver en
tid er en entydighed omkring, hvem der har beslutningsmyndigheden og deraf naturligvis også ansvaret.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i tæt dialog med parterne i ejerkredsen arbejdes på at
kvalificere, hvordan igangværende indsatser styres i overgangsperioden.
4.1.8.1. Overdragelse af it-systemer til Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner bemærker, at i bemærkningerne til lovforslaget, side 22, nævnes en række konkrete
digitale løsninger. Danske Regioner skal hertil generelt bemærke, at der efter etablering af DSD ikke må
være tvivl om (lov)grundlaget for disse løsningers eksistens og forvaltning. Hertil bemærkes, at de
systemer, som skal overføres til DSD, spiller en afgørende rolle i regionernes drift. Ved den fremtidige
fordeling af dataansvaret er det derfor vigtigt, at man sikrer, at oplysningerne i systemerne fortsat kan
anvendes til de forskellige opgaver i regionernes drift, såsom ledelse kvalitet, planlægning, styring, kontrol
og følge patientforløb på tværs.
Side 39
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de it-systemer, der overflyttes til Digital Sundhed
Danmark vil omfattet af de nye regler om fælles digital infrastruktur i sundhedslovens §193 b og
bekendtgørelser udstedt i medfør af, hvor der vil blive taget stilling til dataansvar.
Danske Regioner bemærker, at ved flytning af praksisadministrationssystemet LUNA til Digital Sundhed
Danmark, er det afgørende, at regionerne fortsat har hurtig adgang til tidstro data, og at deres ønsker om
løbende opdateringer prioriteres højt. Det er vigtigt, at der ikke sker videnstab ved overflytningen.
Servicebussen (Region Hovedstaden) og Sygesikringsløsningen (KOMBIT) bør også overføres til DSD
sammen med LUNA for at sikre teknisk sammenhæng og undgå unødige transaktionsomkostninger og
datatab.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de konkrete opmærksomhedspunkter er taget til
efterretning, og at der i tæt dialog med parterne i ejerkredsen igangsættes et arbejde med en køreplan for
yderligere opgaver, som med fordel kan overføres til Digital Sundhed Danmark, med henblik på at træffe
beslutning om deres eventuelle overdragelse til Digital Sundhed Danmark.
4.1.9. Det forberedende Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner bemærker til §§ 37-38, at det ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen af den forberedende
Digital Sundhed Danmark kun udpeges efter inddragelse af parterne. Det bør præciseres, at ledelsen
udpeges efter samlet indstilling fra ejerkredsen, og at mindst én repræsentant fra hver region, der
overfører opgaver, skal indgå, som det også gælder for de øvrige parter. Derudover bør ejerkredsens rolle
og parternes inddragelse i planlægning, overgangsperioden og drift frem til 1. januar 2027 tydeliggøres.
Det bør også præciseres, hvordan sektorerne fremover inddrages i nye digitale tiltag, med bindende
samarbejdsprocesser på begge områder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerkredsens
rolle nu fremgår tydeligt af lovforslaget.
KL bemærker, at det er fornuftigt, at de berørte aktører udgør den midlertidige ledelse. Kommunerne bør
dog fortsat inddrages, da de er brugere af fælles løsninger. KL anbefaler, at fokus holdes på at få Digital
Sundhed Danmark godt etableret, før man udvider med nye opgaver, fx først mod slutningen af 2026. Det
giver plads til at færdiggøre relevante analyser og undgå stilstand i udviklingen undervejs.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i tæt dialog med parterne arbejdes på at kvalificere,
hvordan igangværende fælles it-projekter styres i overgangsperioden, herunder hvordan kommunerne
inddrages. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at overdragelsen af yderligere opgaver til Digital
Sundhed Danmark vil kræve grundig forberedelse, og at man derfor med fordel kan igangsætte analyserne
af relevante opgaver parallelt med overgangsperioden. Det forventes, at yderligere opgaver vil kunne
overgå til Digital Sundhed Danmark fra 2027.
4.1.10. Egenudvikling og offentligt-privat partnerskab
Dansk Erhverv og Dansk Industri fremfører, at Digital Sundhed Danmark (DSD) bør fokusere på skalering
og udbredelse af eksisterende løsninger og primært indkøbe eller udvikle nye digitale løsninger i
samarbejde med private leverandører. Begge organisationer mener, at egenudvikling kun bør finde sted i
særlige tilfælde og kun efter grundig og gennemsigtig markedsafdækning, der også kan rumme en
”omvendt markedsafdækning”, hvor leverandører kan byde ind med forslag.
Det understreges, at DSD
ikke bør udøve virksomhed i konkurrence med private aktører, da det kan undergrave markedet og
hæmme innovation. Egenudvikling bør derfor ikke være et centralt formål for DSD. Samtidig opfordres
der til tydelige rammer for, hvornår og hvordan DSD kan udføre opgaver for aktører uden for staten,
regionerne og kommunerne. Dansk Industri bemærker dertil, at, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
samt Konkurrencerådet kan gribe ind ved mistanke om overtrædelser af konkurrenceloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
intentionen er, at der i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle
digitale løsninger i sundhedsvæsnet. Samtidigt kan der dog være behov for, at organisationen selv skal
være i stand til at udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes
–
fx i samarbejde med private leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig
markedsafdækning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at det i lovbemærkningerne
Side 40
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
fremgår, at private leverandører kan kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med
Konkurrencerådet griber ind over for overtrædelser af Konkurrenceloven.
Medicoindustrien bemærker til §§ 4 og 8, at det er positivt, at egenudvikling i Digital Sundhed Danmark
og Nationalt Center for Sundhedsinnovation kun skal ske efter grundig markedsafdækning, og hvor det er
muligt, i samarbejde med private leverandører. Det foreslås, at lovbemærkningerne præciserer, at
egenudvikling kun må ske, hvis ingen relevante CE-mærkede løsninger findes på markedet i
overensstemmelse med MDR og IVDR. Markedsafdækning bør være standardiseret og kunne anvendes
bredt i sundhedsvæsenet. Derudover anbefaler Medicoindustrien, at der lovfæstes et krav om kun at
indkøbe CE-mærket medicinsk udstyr, når reglerne kræver det, for at sikre patientsikkerhed og fair
konkurrence. Endelig opfordres til, at produktkrav fastsættes i dialog med branchen, så globale løsninger
ikke udelukkes af danske særkrav.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at medicinsk udstyr, herunder kravene til CE-mærkning,
reguleres af to EU-forordninger, hhv. Forordningen for Medicinsk Udstyr (MDR) og Forordningen om
Medicinsk Udstyr til In Vitro-diagnostik (IVDR), som har forrang ift. national lovgivning.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at det er positivt, at Digital Sundhed Danmark ifølge
side 27 kan indkøbe løsninger fra private leverandører og stille dem til rådighed for praksissektoren som
det i dag ses med fx Sundhedsdatanet og videoinfrastruktur. Hvis Digital Sundhed Danmark fremover
ønsker at udvide til applikationsniveauet, bør det ske i tæt dialog med relevante parter, med blik for
markedspåvirkning og konkurrence. Det er vigtigt at respektere, at praksissektoren allerede har mange
velfungerende it-løsninger, udviklet i samarbejde med klinikere og leverandører. Eksempler som Min
Læge-app’en, udviklet i bredt samarbejde og brugt af millioner af danskere, viser værdien af
brugerinddragelse og partnerskab, hvilket bør fastholdes fremadrettet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen.
4.1.11. Inddragelse af patienter, pårørende og sundhedspersoner
Dansk Selskab for Folkesundhed bemærker, at borgernes tillid til anvendelse af deres data er afgørende.
Derfor bør der sikres gennemsigtighed i, hvordan data bruges og deles, samt inddragelse af borger- og
patientperspektiver i prioriteringer og beslutninger. Samtidig bør borgere have let adgang til egne data og
viden om, hvordan deres personoplysninger anvendes. Endelig anbefales det, at Digital Sundhed Danmark
arbejder målrettet for digital inklusion, så alle borgere, også dem med begrænsede digitale kompetencer,
får adgang til og kan drage nytte af digitale sundhedsløsninger. Det forudsætter brugervenlige løsninger,
samarbejde med civilsamfundet og systematisk monitorering af digital ulighed. DSFF anbefaler derfor at
Digital Sundhed Danmark forpligtes til at følge udviklingen i digital ulighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige løsninger. Desuden
bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at udviklingen af de digitale rettigheder er fokus på
forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man ønsker at gøre
brug af rettighederne
Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Ældreråd bemærker, at de er enige i, at der er behov for
flere samlede digitale løsninger i det offentlige Danmark. Samtidig fremhæves behovet for, at mennesker
med handicap kan tilgå digitale løsninger, og at der er analoge alternativer til rådighed for dem, som ikke
er digitale. Derudover bør der være fokus på at give borgere indsigt og kontrol med egne data. Samtidig
udtrykkes der bekymring for, at patientperspektivet er fraværende i lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige og tilgængelige løsninger.
Desuden bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at der i udviklingen af de digitale rettigheder
er fokus på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man
ønsker at gøre brug af rettighederne.
Dataetisk Råd bemærker, at hvis vores digitale sundhedsvæsen skal være en succes, er det helt essentielt,
at patienterne har tillid til sundhedsvæsenets håndtering af deres sundhedsdata. Det er i patientens egen
interesse at dele informationerne og patienterne bør altid have den primære gavn af databehandlingen.
Side 41
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Hertil mener rådet, at patient- og borgerperspektivet bør anskueliggøres mere i lovforslaget, især i
forhold til borgernes rettigheder, data-ejerskab og dataansvar. Der bør formuleres tydelige rammer for
datarettighederne i de nye datainfrastrukturer. I samme ombæring er det vigtigt at sikre, at der er et højt
niveau af gennemsigtighed og forklarlighed overfor borgere og patienter omkring, hvordan deres
sundhedsdata behandles og hvilke rettigheder de har.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de
databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere er tillagt efter gældende ret.
Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK) bemærker, at det generelle fokus på øget
digitalisering i sundhedsvæsenet vurderes som et positivt skridt, især med henblik på bedre brug af data
og øget tilgængelighed. Der er dog behov for opmærksomhed på specifikke udfordringer i relation til
børne- og ungdomspsykiatrien (BUP), særligt i forbindelse med udbredelsen af video-konsultationer.
Følgende forhold bør inddrages i det videre arbejde med digitalisering i behandlingssektoren:
−
−
−
−
−
−
−
Risiko for øget distance mellem behandler og patient, hvilket kan svække den relationelle
dimension i behandlingen.
Manglende mulighed for at opfange nonverbale signaler eller små ændringer i adfærd, som
lettere opfanges ved fysisk fremmøde.
Risiko for at børn og unge presses til øget skærmtid, hvilket kan være uhensigtsmæssigt
–
især
set i lyset af forebyggende perspektiver.
Udfordringer med fortrolighed og datasikkerhed
–
herunder usikkerhed om hvem der er til stede
i rummet ved videokonsultationer.
Risiko for at digital kontakt i visse tilfælde kan virke ekskluderende snarere end inkluderende
–
fx
for familier med lavt digitalt engagement.
Manglende dokumentation for, at digitalisering, herunder video-konsultationer, reelt forbedrer
behandlingskvalitet.
Risiko for urealistiske forventninger om, at digitalisering alene kan afhjælpe
kapacitetsudfordringer i BUP.
Det anbefales, at disse aspekter tages i betragtning ved implementeringen af nye digitale løsninger i
psykiatrien, således at kvalitet, nærhed og etisk forsvarlig praksis bevares.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 lægges op til, at
digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne, jf. ret til digitale sundhedstilbud i reformen.
Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt frem for fysisk
fremmøde.
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
–
LAP
bemærker, at som
forening med
mange medlemmer, der har oplevet ufrivillig behandling, magtanvendelse og stigmatisering i det
psykiatriske system, ser vi dog med alvorlig bekymring på risikoen for svækkelse af individets ret til
databeskyttelse og indsigtsmuligheder. LAP vil gerne understrege følgende:
1.
Retssikkerhed og gennemsigtighed skal styrkes
–
ikke svækkes. Oprettelsen af en stor, samlet
digital sundhedsaktør må ikke føre til mere uigennemsigtige beslutningsgange eller dårligere
muligheder for patienter og borgere for at forstå og klage over databehandling.
Bekymring over færre klagemuligheder.
Lovforslaget foreslår én samlet klagemyndighed. Det kan virke effektivt, men det risikerer også
at svække patienternes mulighed for retfærdig behandling, da adgang til specialiserede
klageinstanser forsvinder.
Særligt sårbare patienter, herunder psykiatribrugere, skal have reel borgerindflydelse.
De borgere, der har dårligst erfaring med systemet og lavest tillid til det
–
herunder mange
psykiatribrugere
–
skal have reel indflydelse på udviklingen af både digitale løsninger og
klagegange, så disse bliver tilgængelige, trygge og relevante for dem.
2.
3.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de
databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere er tillagt efter gældende ret. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker også, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at inddrage
brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige løsninger.
Side 42
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Lægeforeningen bemærker, at systematisk inddragelse af sundhedsprofessionelle sikrer god
implementering. Frontpersonalet er dem, der skal tage digitale løsninger i brug. Derfor er inddragelse i
beslutningsprocesserne afgørende for at sikre ejerskab og god implementering af nye løsninger. Stærkere
national koordinering giver mulighed for mere systematisk inddragelse af sundhedsprofessionelle i
beslutningsprocesserne, der skal foregå i regi af DSD. Vi opfordrer til, at det fremgår tydeligt af
lovforslaget, at relevante speciallæger fra både praksissektoren og fra sygehusene inddrages systematisk i
beslutningsprocesserne i form af rådgivende faglige fora, der kan bidrage til prioritering, evaluering og
understøtte implementering mv. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker til LAP’s bekymring om
oprettelse af ensrettet klageadgang til Styrelsen for Patientklager for uberettigede patientopslag, at det
netop er formålet med ændringen, at patienter ved, hvortil de skal klage.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kvitterer for bemærkningerne vedrørende brugerinddragelse. Det nu er
tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag at inddrage brugere i
udviklingen af digitale løsninger.
Ældre Sagen bemærker, at digitale sundhedsløsninger kan forstærke eksisterende ulighed, da mange især
ældre og personer med kort uddannelse har begrænsede digitale kompetencer. Derfor bør løsninger
udvikles med fokus på at mindske ulighed og altid være et frivilligt tilbud, ikke en pligt. Adgang til
sundhedsvæsenet må ikke afhænge af digitale færdigheder eller hjælp fra pårørende, som ikke skal føle
sig forpligtede til at bistå. Digitale løsninger skal støtte patienter
–
ikke skabe barrierer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 lægges op til, at
digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne, jf. ret til digitale sundhedstilbud i reformen.
Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt frem for fysisk
fremmøde.
Ældre Sagen bemærker, at for en god ordens skyld vil vi understrege behovet for, at patienterne kan føle
sig trygge, at det er tydeligt for dem, at datadelingen sker under hensyntagen til proportionalitet og
gyldigt formål for at sikre borgernes tillid til den nye konstruktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de
databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere er tillagt efter gældende ret.
4.1.12. Færøerne og Grønland
Danske Regioner bemærker, at af hensyn til samarbejdet mellem regionerne og det færøske og
grønlandske sundhedsvæsen om patientbehandlingen vil det være hensigtsmæssigt, at der i
bemærkningerne åbnes for, at Digital Sundhed Danmarks løsninger også kan tilbydes til anvendelse på
Færøerne og Grønland.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det ikke er muligt i lovforslaget at åbne op for, at Digital
Sundhed Danmarks løsninger kan anvendes på Færøerne og i Grønland, da dette følger af sundhedslovens
bestemmelser herom.
4.2. Bemærkninger til forslag lov om ændringen af sundhedsloven og forskellige andre love
4.2.1. National planlægningskompetence
Dansk Erhverv mener, at Digital Sundhed Danmark bør beskæftige sig med de overordnede rammer for
digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder sikre nogle klare rammer for arkitekturen. Digital Sundhed
Danmark bør sikre, at man i sundhedsvæsenet ”bygger med de samme byggeklodser” og således arbejde
med modulær arkitektur, interoperabilitet og åbne standarder. Men det er væsentligt, at Digital Sundhed
Danmark ikke kommer til at diktere, hvilke specifikke løsninger der bruges i praksis, da man dermed også
vil komme til at diktere den konkrete kliniske praksis, hvilket naturligvis ikke vil være hensigtsmæssigt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at styrkelse af den nationale planlægningskompetence bl.a.
skal bidrage til, at der indføres fælles og interoperable standarder og en sammenhængende og fælles it-
og datainfrastruktur til gavn for både patientbehandling samt innovation og forskning.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at de mener, at Indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse af
en national planlægningskompetence vedr. teknologiinvesteringer kan være hensigtsmæssigt, så længe
der ikke gives bemyndigelse til at bestemme leverandør. De mener videre, at det er vigtigt, at Digital
Sundhed Danmark ikke udvikler sig til en indkøbsorganisation på området for sundhedsteknologi og andet
Side 43
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
innovativt medicinsk udstyr, da der er en lang række udfordringer ved centraliserede indkøb, bl.a.
dårligere brugerinddragelse, risiko for monopoldannelse standardisering af produkter, samt langsommere
optag af innovative løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med den nationale planlægningskompetence
bl.a. er at fastlægge fælles standarder og rammer for udvikling af digitale løsninger, først og fremmest for
at sikre sikker og effektiv interoperabilitet på tværs af sundhedsvæsenet, samtidig med at der opretholdes
et konkurrenceudsat marked. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at
planlægningskompetencen bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets
aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I
andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale
løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan
vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det
fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale
løsninger.
Dansk Erhverv bemærker videre, at krav fastsat i medfør af planlægningskompetencen til digitale
løsninger kun bør gælde offentlige aktører og private leverandører, der er en del af det offentlige
sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at private sygehuse og klinikker forventes at blive omfattet
af krav fastsat i medfør af den nationale planlægningskompetence. Kortlægning af konsekvenserne vil
indgå som en del af arbejdet med udstedelsen af de kommende bekendtgørelser.
Dansk Industri bakker op om etableringen af en national planlægningskompetence, men bemærker, at
det er vigtigt at sikre national beslutnings- og eksekveringskraft, samtidig med at ansvaret for
forandringsledelse og implementering placeres decentralt, men med tæt understøttelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med den nationale planlægningskompetence
bl.a. er at fastlægge fælles standarder og rammer for udvikling af digitale løsninger, først og fremmest for
at sikre sikker og effektiv interoperabilitet på tværs af sundhedsvæsenet, samtidig med at der opretholdes
et konkurrenceudsat marked. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at planlægningskompetencen
bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende
samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil
planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i
sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe
den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om
minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at sundhedsministerens planlægningskompetence
balanceres af krav om åben høring og sundhedsfaglig rådgivning. At udvikling og implementering af
nationale digitale løsninger for almen praksis sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra almen
praksis
–
herunder PLO og DSAM.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udøvelsen af den nationale planlægningskompetence vil
skulle ske i tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere.
Dansk Standard bemærker, at det er positivt, at lovforslaget understøtter en mere ensartet deling af
sundhedsdata og henviser til både European Health Data Space og betydningen af standarder. De
foreslår, at de indgår som en central samarbejdspartner i udviklingen af nye fælles standarder for
sundhedsdata og eksplicit nævnes som aktør/samarbejdspartner i lovgivningen angående
planlægningskompetencen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at hvor det er relevant, forventes Dansk Standard inddraget
i arbejdet med at udøve den nationale planlægningskompetence. Det er Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse, at dette rummes af den nuværende formulering, som sætter de
overordnede rammer for arbejdet, der vil blive konkretiseret yderligere i forlængelse af lovforslaget.
Dansk Standard anbefaler, at planlægningskompetencen indarbejder en forpligtelse til at anvende
internationale og nationale standarder som fundament for kravene til digitalisering og dataudveksling.
Side 44
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Herigennem sikres interoperabilitet, datasikkerhed og fremtidssikring af løsninger, samtidig med at
danske interesser varetages effektivt i det europæiske og internationale samarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man generelt er opmærksom på krav fra EU-lovgivningen,
herunder ved implementeringen af EHDS ved dansk lov. Styrkelse af den nationale
planlægningskompetence skal netop bidrage til, at der indføres fælles og interoperable standarder og en
sammenhængende og fælles it- og datainfrastruktur til gavn for både patientbehandling samt innovation
og forskning.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at journalføring er en del af sygeplejen og vigtigt for patientsikkerheden.
Derfor bør fagpersoner, herunder sygeplejersker inddrages aktivt i de faglige oplæg til ministerens
planlægningskompetencen samt i udviklingen af standarder for dokumentations- og datasystemer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udøvelsen af den nationale planlægningskompetence vil
skulle ske i tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere.
Danske Regioner støtter digitalisering som et redskab og bakker op om national
planlægningskompetence, men ønsker tidlig inddragelse i beslutninger for at sikre lokal faglighed. De
mener ikke, at ministeren bør kunne udpege specifikke leverandører, og mener, at
planlægningskompetencen skal følge DUT-princippet, så regionerne ikke pålægges udgifter uden aftale.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udøvelsen af den nationale planlægningskompetence vil
skulle ske i tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere. Det
bemærkes endvidere, at planlægningskompetencen bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav
til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital
Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte
rammerne for digitale løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den
enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de
fastsatte rammer. Det fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med
øvrige fælles digitale løsninger.
Datatilsynet bemærker, at der sker en udvidelse af indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at
fastsætte krav til IT-anvendelse på sundhedsområdet, stille digitale løsninger til rådighed, som skønnes
nødvendige til brug for opfølgning på sundhedsvæsnets nationale sundhedsplan og øvrige forhold,
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, samt om anvendelse af nærmere
fastsatte standarder i forbindelse med aflevering af oplysninger efter loven, og at private sygehuse skal
overholde de fastsatte krav. Datatilsynet skal i den forbindelse igen gøre opmærksom på
databeskyttelseslovens § 28, og Datatilsynet forventer dermed at blive hørt i god tid i forbindelse med
udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet vil sørge for at høre Datatilsynet i god tid i
overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) bemærker, at lovforslaget giver ministeren
kompetence til bindende at pålægge anvendelse af fælles digitale løsninger og detaljerede krav til
standarder og arkitektur. Samtidig videreføres pligten for private klinikker til at efterleve disse krav, men
uden en klar, tidsfastsat dispensations- eller certificeringsproces. De anbefaler, at lovteksten fastslår, at
frit valg af IT-leverandør bevares, så længe systemet opfylder de fælles standarder, samt at der etableres
en transparent certificerings- og dispensationsordning med proportionale omkostninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at planlægningskompetencen bl.a. giver mulighed for i
udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles løsninger, som
fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne
anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til
rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de
krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at
kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger.
Side 45
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
KL støtter den nationale planlægningskompetence og ønsker et tæt samarbejde om, hvordan aktører
inddrages og beslutninger forberedes. De mener, der bør opstilles klare kriterier for, hvornår sager løftes
til ministeren, og kommuner og regioner skal have formel indflydelse, samt at borgerens behov og
sammenhængende indsatser på tværs af sektorer skal være i fokus.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er
hensigten, at udarbejdelsen af de faglige vurderinger, der skal danne grundlag for anvendelsen af
kompetencen vil ske med tæt inddragelse af bl.a. Digital Sundhed Danmark, sundhedsvæsenets parter
m.fl. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at der parallelt med lovforslaget er
igangsat et arbejde med inddragelse af parterne med henblik på at kvalificere og konkretisere processen
for udarbejdelsen af de faglige vurderinger, der skal danne grundlag for planlægningskompetencens
udøvelse.
Medicoindustrien støtter en fælles digital infrastruktur, men advarer mod centralisering af indkøb i Digital
Sundhed Danmark, hvilket ifølge dem kan føre til dårligere brugerinddragelse, hæmmet innovation,
monopoldannelse og lavere forsyningssikkerhed
–
uden garanti for lavere priser. Indkøb af medicinsk
udstyr bør fortsat foretages regionalt med fokus på kliniske behov. En national planlægningskompetence
kan være nyttig til at sikre udbredelse af udvalgte teknologier, så længe den ikke fastlåser produktvalg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale planlægningskompetence bl.a. giver
mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles
løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil
planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i
sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe
den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om
minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at det som nævnt ovenfor ikke i udgangspunktet
er hensigten, at Digital Sundhed Danmark skal varetage centralt indkøb af det konkrete medicotekniske
udstyr, som anvendes decentralt i forbindelse med fx hjemmemonitorering; dette vil forsat være op til
regioner og kommuner, så længe det lever op til de fælles krav, som fastsættes i regi af den nationale
planlægningskompetence.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at de har forståelse for intentionen bag forslaget om
en national planlægningskompetence for data og digitalisering. Et lovgivningsmæssigt instrument til fx at
gøre brugen af en bestemt it-løsning forpligtende i alle relevante dele af sundhedsvæsenet. De
efterspørger mere viden om, hvordan en national it-løsning reelt rulles ud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at fastlægge de
overordnede rammer for den nationale planlægningskompetence. Det konkrete implementeringsarbejde,
herunder udrulning og ibrugtagning af digitale løsninger, vil finde sted efterfølgende i tæt dialog med
relevante aktører i sundhedsvæsenet.
4.2.2. Fælles digital infrastruktur
Dansk Erhverv bemærker, at de finder det særligt vigtigt, at der er mulighed for sømløs datadeling mellem
offentlige og private aktører, så alle medarbejdere, der er inde over et patientforløb, har de rette
sundhedsinformationer om patienterne på det rette tidspunkt, uanset hvor, eller på hvilket hospital
udredningen eller behandlingen foregår. De mener desuden,at private virksomheder bør inddrages og
indgå i arbejdet med definitionen om datastandarder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag at inddrage
relevante aktører i sit arbejde. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at der med
reformaftalen igangsættes et arbejde med en dataplatform, der har til formål, at borgere og
medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er
relevante i forbindelse med patientbehandling.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at det præciseres i lovgivningen, at adgang til
journaloplysninger fra almen praksis forudsætter mulighed for lokal patientspærring, inden data
videredeles.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke regulerer dette.
Side 46
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Fysioterapeuter bemærker, at det er positivt, at tværsektoriel videndeling foreslås løst ved at
etablere en fælles digital infrastruktur. De bemærker, at ved planlægning af ny digitale løsninger er det
fuldstændig essentielt, at der i ministeriet etableres en tæt kobling og inddragelse af sundhedsaktører,
patienter mv., hvilket også fremgår af ministeriets bemærkninger. Ligeledes er det helt essentielt, at der
sikres robust implementering af nye digitale løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er en væsentlig prioritet, at udviklingen og
implementeringen af nye digitale løsninger sker i tæt dialog med relevante sundhedsaktører og med
inddragelse af patienter, hvor det er relevant. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at
der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en dataplatform, der har til formål, at borgere og
medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er
relevante i forbindelse med patientbehandling
Danske Fysioterapeuter foreslår, at ministeriet arbejder for, at der udarbejdes en implementeringsplan,
som tager hensyn til de små klinikker, som ikke har mulighed for at journalføre i dyre digitale
administrationssystemer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på reglerne om journalføring.
Dansk Industri støtter en mere ensartet og enstrenget styring af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur
med ansvar placeret hos Digital Sundhed Danmark. Løsninger drevet af andre aktører bør kunne indgå i
infrastrukturen for at understøtte afprøvning i større skala og national skalering. Data fra den fælles
digitale infrastruktur bør kunne anvendes til andre formål end patientbehandling, herunder innovation og
udvikling af sundhedsløsninger. Dansk Industri foreslår, at relevante data fra ældreområdet i
kommunerne også indgår i den fælles digitale infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det vil være en mulighed, såfremt den pågældende
private aktør i en bekendtgørelse er udpeget til at drive fælles digital infrastruktur jf. den foreslåede § 193
b, stk. 5, jf. § 193 b, stk. 1, pkt. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere til
bemærkningen om data fra den fælles digitale infrastruktur., at der med reformaftalen igangsættes et
arbejde med en dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en
nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med
patientbehandling. Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til
forskning og innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata. Med hensyn til bemærkningen
vedrørende ældreområdet noterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, men vil kræve et særskilt
arbejde med inddragelse af relevante aktører.
Danske Patienter bemærker, at det er væsentligt, at Digital Sundhed Danmark får en klar rolle i forhold til
at understøtte den nationale digitale infrastruktur for patientrapporterede oplysninger (PRO).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for understøttelse af PRO-data. Lovforslaget tager dog
ikke stilling til konkrete datatyper, men fastlægger rammerne for den nationale digitale infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde
med en dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Danske Patienter bemærker derudover, at det er vigtigt at opretholde transparens og tillid til deling af
patienters sundhedsdata. Derfor er det væsentligt, at man med etableringen af Digital Sundhed Danmark
arbejder aktivt for at styrke dialogen med og oplysningen af patienter og borgere om det offentlige
sundhedsvæsens brug og deling af data. Der kan for eksempel etableres borger- og etikudvalg (med
inspiration fra oprettelsen af det Nationale Genom Center), hvor myndigheder, borgere, patienter og
pårørende kan drøfte udviklingen og de dilemmaer, der ligger heri, og finde konkrete veje til at udbrede
dialog om dataanvendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at transparens og borgernes tillid er helt centrale
forudsætninger for håndtering og deling af sundhedsdata. Lovforslaget ændrer ikke på de eksisterende
databeskyttelsesretlige rammer, og borgernes rettigheder efter gældende databeskyttelseslovgivning
opretholdes uændret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at Digital Sundhed
Danmark i sit arbejde får til opdrag at inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte
værdiskabende og brugervenlige løsninger.
Side 47
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Regioner ser positivt på, at særreglerne for Det Fælles Medicinkort og Det Danske
Vaccinationsregister ophæves, men ønsker klarhed om, hvilke regler der gælder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den kommende bekendtgørelse om Infrastruktur vil
fastslå hvilke dele af kapitel 9 i sundhedsloven, der bliver gældende på det pågældende tidspunkt.
Danske Regioner påpeger behov for klarhed om Sundhedsjournalen, ligesom de ønsker at få tydeliggjort
forskellen mellem anvendelsesmulighederne i § 193 b og kapitel 9.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og realisering af
sundhedsreformen. Det gælder både anvendelse af data til primær- og sekundær brug. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan reglerne kan udformes mest
hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning.
Danske Regioner finder det positivt, at lovforslaget giver mulighed for at lovfæste dataansvar m.v., da det
kan reducere fortolkningstvivl og behovet for databehandleraftaler. Det forudsættes dog, at regionerne
inddrages i arbejdet, og at data fortsat kan bruges til drift, ledelse, forskning og innovation, så en
centralisering ikke begrænser regionale behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioner og regionerne vil blive inddraget i det
videre arbejde med implementeringen og fastsættelse af bekendtgørelser udsted med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse.
Datatilsynet bemærker, at der sker en udvidelse af indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at
udpege andre offentlige eller private aktører til at varetage opgaver med at drive fælles digital
infrastruktur og opgaver, dataansvar og tilsyn. m.v. for personoplysninger i den fælles digitale
infrastruktur. I forbindelse med driften af den digitale infrastruktur fastsættes nærmere regler om
opgaver, dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysningerne i den fælles infrastruktur. Datatilsynet skal i
den forbindelse igen gøre opmærksom på databeskyttelseslovens § 28, og Datatilsynet forventer dermed
at blive hørt i god tid i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet vil sørge for at høre Datatilsynet i god tid i
overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28.
Ergoterapeutforeningen bemærker, at der er få privatpraktiserende ergoterapeuter og der er tale om små
enheder. Derfor vil Ergoterapeutforeningen opfordre til at mindre sundhedsfaglige leverandører ligeledes
får mulighed for at være koblet til den digitale infrastruktur eller tilgodeses på anden hensigtsmæssig
måde således, at de problemfrit kan afsende fx afslutningsnotat og anbefalinger for patientens videre
forløb direkte i det relevante digitale system.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for, at den digitale infrastruktur understøtter bred
deltagelse, herunder også for små aktører, for at sikre sammenhæng og effektivitet i sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde
med en dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at den fælles digitale infrastruktur vil være et vigtigt
fundament for at skabe et mere robust og velfungerende sundhedsvæsen til gavn for både patienter og
medarbejdere. FH er enig i behovet for at forenkle og samtænke tilgangen til digitalisering og data i
sundhedsvæsenet. Det er desuden vigtigt at sikre medarbejderne en lettere adgang til relevant
patientinformation, som kan styrke kvaliteten for patienterne og deres oplevelse af sammenhæng i
systemet. Men det er vigtigt at pointere, at det naturligvis skal ske på et dataetisk grundlag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udviklingen af den fælles digitale infrastruktur naturligvis
vil ske efter dataetiske principper. Lovforslaget lægger derfor bl.a. op til inddragelse af Dataetisk Råd i
forbindelse med de rammer, som udstikkes for bl.a. Digital Sundhed Danmark med den nationale
planlægningskompetence.
KL hilser forslaget velkommen og vurderer, at tiltagene øger fleksibiliteten og potentialet i den fælles
digitale infrastruktur, især ved forenklet administration via bekendtgørelser frem for mange
databehandleraftaler. Vedrørende § 193 b, stk. 1, anbefaler KL, at ejerkredsen involveres, når andre
Side 48
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
aktører udpeges til at drive infrastrukturen, for at sikre kvalificerede beslutninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag at inddrage
relevante parter, så udviklingen af den fælles digitale infrastruktur understøtter konkrete behov fra
arbejdet i praksis på tværs af sundhedssektoren.
4.2.2.1. Nye regler for indhentning af medicinoplysninger og vaccinationer
Danske Regioner foreslår en udvidelse af den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 5, og opfordrer til, at
bivirkningsmanagere gives samme adgang til ordinationsoplysninger som apotekere, da de i regionerne
hjælper med korrekt indberetning af medicinbivirkninger, selvom de ikke altid deltager i
patientbehandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og realisering af
sundhedsreformen. Det gælder både anvendelse af data til primær- og sekundær brug. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan reglerne kan udformes mest
hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning
Danske Regioner bifalder, at apotekerlovens § 11, stk. 3, giver bemyndigelse til nye regler om
videregivelse fra Lægemiddeladministrationsregistret og Lægemiddelstatistiskregistret. Derudover
påpeges behovet for klar hjemmel, så Digital Sundhed Danmark kan videregive oplysninger til regionernes
myndigheds- og kvalitetsarbejde inden for rationel farmakoterapi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi vil indgå i dialog med Danske Regioner om at imødegå
ønsket om, at Digital Sundhed Danmark kan videregive oplysninger fra blandt andet
Lægemiddeladministrationsregisteret generelt til brug for regionernes myndighedsarbejde og i forhold til
kvalitetsopgaver indenfor rationel farmakoterapi.
Datatilsynet har noteret sig, at flere personer får adgang til sundhedsfaglige elektroniske registre.
Datatilsynet bemærker hertil, at det er vigtigt, at der er opmærksomhed omkring adgangsrettigheder og
adgangsstyring, hvorfor der skal indføres en adgangs- og rettighedsmodel, som afspejler de
roller/adgange, der tildeles efter loven. Samtidig er det væsentligt, at der indføres foranstaltninger, hvor
der føres fornøden kontrol for at sikre imod uberettigede opslag, f.eks. i form af periodisk
stikprøvekontrol, jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 32 om passende sikkerhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Datatilsynets bemærkning.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) anerkender behovet og fordelene i hurtigt og
effektivt at kunne få adgang til de mange sundhedsdata i underlagt Digital Sundhed Danmark, men er
bekymrede for udvidelsen i den personkreds, der bemyndiges at få adgang til intime og fortrolige
patient/beboerdata.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre relevant adgang til
sundhedsdata, så borgerne kan modtage mere effektiv og forbedret behandling. Adgangen gives under
klare regler og med passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte borgernes persondata.
Lægeforeningen bemærker, at der skal være fortrolighed og sikkerhed om deling af data. Deling af data
mellem relevante sundhedspersoner, der er inddraget i de enkelte patientforløb, er en forudsætning for
sammenhæng for patienten og omstilling af opgaveløsningen i sundhedsvæsenet. det er dog samtidig
vigtigt, at fleksibel datadeling ikke udfordrer sikkerhed og fortrolighed omkring patientens data. De
opfordrer generelt til, at lovforslaget tydeliggør, hvad de foreslåede ændringer betyder for sikkerhed og
fortrolighed omkring patientens data.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der skal være fortrolighed og sikkerhed om deling af data.
Det er afgørende, at borgere har tillid til, at deres sundhedsdata behandles forsvarligt og sikkert.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på de databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere
har i dag.
4.2.2.2. Tilpasninger af kapitel 9
Danske Regioner bifalder, at der fremover vil kunne benyttes teknisk bistand ved sundhedspersoners
indhentning af oplysninger efter § 42 d, stk. 2, nr. 4. De mener i forlængelse heraf, at der mangler
Side 49
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
eksplicit hjemmel til at indhente oplysninger til brug for videregivelse efter andre bestemmelser i
sundhedsloven og til at benytte teknisk bistand hertil.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Danske Regioner bifalder ændringen af § 42 d, stk. 3.
Hvad angår mulighederne for at indhente oplysninger med henblik på videregivelse efter bestemmelser i
sundhedslovens kapitel 9, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke, at der er behov for at etablere
eksplicit hjemmel til indhentning af oplysninger forud for videregivelse, idet sundhedspersonens
indhentning er en forudsætning for videregivelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af
høringssvaret præciseret ovenstående i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 3.3.1.1.1.
Hvad angår muligheden for at anvende teknisk bistand til at indhente oplysninger til andre formål end
behandling er der allerede hjemmel hertil i den gældende § 42 d, stk. 3, i sundhedsloven, hvis patienten
har givet samtykke til indhentningen, jf. sundhedslovens § 42 d, stk. 1. Det indebærer bl.a., at i tilfælde,
hvor en sundhedsperson skal indhente samtykke fra patienten med henblik på videregivelse efter
sundhedslovens § 43, stk. 1, f.eks. hvis patientens forsikringsselskab har anmodet den praktiserende læge
om oplysninger, med fordel i samme ombæring kan indhente samtykke til at indhente oplysninger efter §
42 d, stk. 1, hvis sundhedspersonen ønsker at benytte teknisk bistand til indhentningen. Når sekretæren
eller den sundhedsadministrative koordinator har indhentet oplysningerne, vil videregivelsen herfra, enten
til lægen eller forsikringsselskabet, ske efter den almindelige forvaltnings- og databeskyttelsesret, da
vedkommende ikke er en sundhedsperson og dermed ikke underlagt sundhedslovens særlige regler om
tavshedspligt. Hvis den praktiserende læge videregiver oplysningerne til forsikringsselskabet, vil det ske
med patientens samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1.
Reglerne om samtykke bidrager til at sikre patientens selvbestemmelsesret, da de giver patienten
mulighed for at bestemme, hvilke personer der må tilgå patientens helbredsoplysninger og andre
fortrolige oplysninger, når oplysningerne skal bruges til andre formål end behandling. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foretage yderligere
ændringer i lovteksten.
Danske Tandplejere ønsker, at tandplejere sidestilles med tandlæger, når det gælder digitale løsninger og
infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager bemærkningen vedrørende ønsket om at sidestille tandplejere
med tandlæger til efterretning, men bemærker, at det ikke reguleres i lovforslaget.
Ergoterapeutforeningen ønsker, at ergoterapeuter inkluderes i definitionen af sundhedspersoner og
tildeles de medfølgende rettigheder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi tager bemærkningen til efterretning, men at der i
lovforslaget ikke ændres på definitionerne i sundhedsloven.
KL bemærker, at forslaget om teknisk bistand skaber unødig forvirring om, hvem der kan tilgå
oplysningerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og videre realisering af
sundhedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan
reglerne kan udformes mest hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning.
4.2.2.3. Videreanvendelse til andre formål
Danske Regioner bemærker, at der lægges op til at give mulighed for, at der kan ske anvendelse af data
fra den fælles digitale infrastruktur til andre formål end patientbehandling, som bestemmelsen i dag er
begrænset til. Danske Regioner bakker op om dette, men foreslår, at der i samme bestemmelse ligeledes
skabes hjemmel til, at der kan videregives data fra den fælles digitale infrastruktur til brug for regionernes
myndighedsarbejde og kvalitetsarbejde, herunder på medicinområdet. Der henvises bl.a. til Danske
Regioners henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2025 med konkrete forslag til
revideringen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er bekendt med regionernes ønsker om at lette mulighederne for
adgang til sundhedsdata til andre formål end behandling, og har noteret sig de forslag, som Danske
Regioner har sendt til ministeriet i marts 2025. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som aftalt inddrage
Side 50
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Danske Regioner i det videre arbejde om et kommende lovforslag, hvor sundhedslovens regler om
behandling af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger til kvalitetsarbejde foreslås ændret.
Danske Regioner ønsker videre hjemmel til, at regionerne kan bruge rådata på cpr. niveau i alle sektorer i
sundhedsvæsnet, og at data hurtigt og let kan anvendes i regionerne til sekundære formål.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og videre realisering af
sundhedsreformen. Det gælder både anvendelse af data til primær- og sekundær brug. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan reglerne kan udformes mest
hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning.
Kræftens Bekæmpelse læser lovforslaget således, at de foreslåede ændringer til sundhedsloven ikke
medfører begrænsninger i adgangen til offentligt genererede sundhedsdata for civilsamfundsbaserede
forskningsaktører. Det er en grundlæggende forudsætning, at civilsamfundsbaserede og ikke-
kommercielle forskningsinstitutioner har adgang til data efter sundhedslovens §§ 48 a–d
–
også under
den udvidede anvendelse af § 193 b, stk. 4, og i samspil med den fælles digitale infrastruktur. Det
forudsættes også, at den hjemmel i § 193 a, stk. 4, der bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til
at stille tekniske og organisatoriske krav til digitale løsninger hos private aktører, ikke indebærer
uforholdsmæssige administrative byrder
–
navnlig for mindre eller civilsamfundsbaserede aktører uden
stor teknologisk kapacitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er korrekt, at de foreslåede ændringer til
sundhedsloven ikke medfører begrænsninger i adgangen til offentligt genererede sundhedsdata for
civilsamfundsbaserede forskningsaktører. Det er endvidere korrekt forstået, at den foreslåede § 193 b, stk.
4 indebærer, at forskere vil få mulighed for at forske i data fra den fælles digitale infrastruktur. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker til bemærkningen om § 193 a, stk. 4, der bemyndiger indenrigs- og
sundhedsministeren til at stille tekniske og organisatoriske krav til digitale løsninger hos private aktører, at
fastsættelse af krav og eventuelle administrative byrder forbundet hermed udarbejdes i en
bekendtgørelse, hvor der vil ske en særskilt offentlig høring i forbindelse hermed.
4.2.2.4. Anvendelse af journaldata mellem social- og sundhedslovgivningen
Danske Regioner finder det vigtigt, at sundhedslovgivningen skaber hjemmel til deling af journaldata
mellem social- og sundhedslovgivning, da manglende mulighed for at anvende oplysninger fra
serviceloven eller ældreloven i patientbehandling efter sundhedsloven
–
og omvendt
–
er en barriere for
et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen, især i lyset af sektorovergange og opgaveflytning til
regionalt ansvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for at se på datadeling mellem lovgivninger, men
bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, da det forudsætter et særskilt arbejde med
inddragelse af relevante aktører.
KL opfordrer til at udnytte sundhedsreformens omstrukturering til at skabe juridiske rammer, der
muliggør datadeling på tværs af lovgivninger. Problemer omfatter manglende adgang til oplysninger om
personlig pleje, kognitive funktioner, genoptræning og ernæring, samt begrænsninger i ’Et samlet
Patientoverblik’, hvor socialministeriet har indskrænket delingsmuligheder.
KL foreslår, at ministeriet
indleder dialog med relevante parter for at sikre hjemler til sammenhængende behandling og indsats på
tværs af lovgivning. Psykiatriområdet er fraværende i lovforslaget, men skal integreres i Digital Sundhed
Danmarks udvikling i overensstemmelse med 10-årsplanen for psykiatrien, så data kan deles på tværs af
psykiatrilov, sundhedslov, barnets lov, folkeskolelov og servicelov. Endelig påpeger KL, at tværgående
adgang mellem social-, ældre-
og sundhedsområdet er nødvendigt for at opfylde EU’s EDHS-forordning,
som ikke skelner mellem social- og sundhedsområdet på tværs af lande.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for at se på datadeling mellem lovgivninger, men
bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, da det forudsætter et særskilt arbejde med
inddragelse af relevante aktører.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) finder det utilstrækkeligt, at følgelovgivningen kun dækker det
regionale sundhedsområde. Almen praksis samarbejder i stigende grad med kommunale sektorer, der
rækker ud over sundhed, fx PPR, som organisatorisk ligger under social- eller familieområdet. Dette
Side 51
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
skaber digitale barrierer, bl.a. forskelle i samtykketyper (eksplicit vs. implicit) og usikkerhed om, hvilke
oplysninger egen læge må tilgå, fx skoleoplysninger. Sådanne barrierer gør det vanskeligt for almen
praksis at varetage sin rolle som tovholder for udsatte borgere og familier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for at se på datadeling mellem lovgivninger, men
bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, da det forudsætter et særskilt arbejde med
inddragelse af relevante aktører.
Lægeforeningen savner klarhed om udvidelsen af muligheden for brug af data i den fælles digitale
infrastruktur fra alene aktuel patientbehandling til også at omfatte statistiske, videnskabelige og
innovationsprojekter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at § 193 b, stk. 4 og 5, viderefører gældende ret om den
fælles digitale infrastruktur og etableringen af Ét Kontaktpunkt, ligesom det beskrives i
lovbemærkningerne. Stk. 4 indebærer, at videregivelse til statistiske og videnskabelige undersøgelser
fortsat sker efter reglerne i §§ 48 a–48 d og fastsættes ved bekendtgørelse, mens stk. 5 giver den
dataansvarlige mulighed for at godkende konkrete it- og innovationsprojekter. Bekendtgørelsen, der
udmønter bestemmelserne om etableringen af Ét Kontaktpunkt fra L182 fra 2025 vil træde i kraft i 2026.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) finder det positivt, at data, som er indhentet eller delt til et
formål, i visse tilfælde kan bruges til andre, så fx kvalitetsdata også kan finde anvendelse i direkte
patientbehandling, og at særlovgivningen omkring FMK og DDV afskaffes. I den forbindelse vil PLO gerne
fremhæve behovet for, at der etableres et nyt niveau i forhold til adgangen til data fra FMK og DDV: Et
såkaldt ’populationsniveau’, der ligger mellem opslag til individuel behandling og kollektive og anonyme
opslag til kvalitet og forskning. Hvis den praktiserende læge med sundhedsreformen i hånden skal spille
en endnu større rolle som tovholder for kronikere og andre populationer, er der behov for, at den enkelte
læge kan lave kollektive og ikke anonymiserede (populations-) opslag på især FMK og DDV. Formålet er at
finde de konkrete patienter
–
knyttet til den enkelte klinik
–
som enten mangler bestemte vaccinationer
eller ordineres for meget eller lidt at et eller flere præparater.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet
er opmærksom på PLO’s ønske om at kunne
tilgå data fra Fælles Medicinkort (FMK) og Det Danske Vaccinationsregister (DDV) på populationsniveau.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor lade det indgå i overvejelserne i forbindelse med ministeriets
fremtidige lovgivningsarbejde.
4.2.3. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til §6 (side 91) står, at pligten til at indberette
oplysninger til statistik også omfatter hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-84 og 86. Det bør
præciseres, hvilke oplysninger private leverandører indberetter nu og fremover i relation til disse
paragraffer. Dansk Erhverv anbefaler desuden, at oplysninger fra private leverandører overholder
klausuler i prisaftaler og volumener, og at følsomme afsætningsdata kun videregives i anonymiseret og
aggregeret form.
Ældreministeriet bemærker, at ældreministeren efter § 82 a, stk. 4 i retssikkerhedsloven, kan fastsætte
regler om omfanget af oplysninger efter § 82 a, stk. 1 og om, hvordan oplysningerne skal registreres og
indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er
datamodtager. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt, at omfanget af oplysninger m.v.
fremgår af lovens bemærkninger.
Ministeriet noterer sig ydermere Dansk Erhvervs bemærkning om, at afsætningsdata, der er underlagt
ikke-offentliggjorte prisaftaler, bør optræde i anonymiseret og aggregeret form.
4.2.4. Genetiske oplysninger
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at de gældende garantier for genetiske data i
Nationalt Genom Center og Den Nationale Genomdatabase videreføres eksplicit og uændret i
lovgivningen for Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger, at lovforslaget ikke ændrer formålene,
beskyttelsesniveauet eller kriterierne i § 223 b. Lovforslaget regulerer alene, at ansvaret flyttes
Side 52
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
organisatorisk, men gældende databeskyttelsesgarantier, nødvendighedskrav og
behandlingsbegrænsninger fastholdes.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) bemærker videre, at lovforslaget bør ses i sammenhæng med
EU’s
EHDS-forordning, som træder i kraft marts 2025, som bl.a. fastsætter regler om opt-out.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan opt-out-
muligheden i EHDS-forordningen vil blive implementeret i Danmark, men i den nationale udmøntning vil
borgernes rettigheder balanceres med hensynet til samfundsmæssigt vigtige formål.
4.2.5. Statens Serum Instituts infrastrukturer og databaser m.v.
Dansk Erhverv efterspørger en tydeliggørelse af, hvilke oplysninger private virksomheder kan blive pålagt
at indberette, og til hvilke formål.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forstår, at de nævnte bemærkninger specifikt vedrører indberetning af
oplysninger til de infrastrukturer, databaser mv., som Statens Serum Institut (SSI) drifter og forvalter, bl.a.
til brug for SSI’s opgaver i relation til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og medfødte
lidelser, på biobanksområdet mv. For så vidt angår visse infrastrukturer, databaser mv., som ikke kun
drives til brug for SSI’s
egne formål, kan der være behov for at tilvejebringe et mere dækkende
datagrundlag for at tilgodese et bredere formål. Et eksempel kan være den danske mikrobiologidatabase
(MiBa), der ud
over at understøtte SSI’s myndighedsopgaver også understøtter patientbehandling
i
regionerne. Til MiBa indberettes derfor også mikrobiologiske analysesvar fra regionerne, som SSI ikke har
behov for til brug for SSI’s opgaver i relation til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.
Med bestemmelsen lægges der bl.a. op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligten til disse infrastrukturer, databaser mv. De nærmere regler forventes således at
fremgå af senere bekendtgørelser, som udmønter bestemmelsen.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) finder det positivt, at SSI's rolle præciseres, men anbefaler, at
den vidtgående bemyndigelse balanceres med klare lovfæstede krav om datasikkerhed,
adgangsbegrænsning og transparens. Det bør desuden afklares, om SSI i fremtiden vil få adgang til eller
dele platforme og infrastrukturer med Digital Sundhed Danmark
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at tydeliggøre, at Statens
Serum Institut drifter og forvalter en række infrastrukturer, databaser m.v. som led i varetagelsen af
instituttets opgaver. Der er således ikke tiltænkt ændringer i instituttets hjemmel til at behandle
personoplysninger i den forbindelse. Der er lagt op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om de
nævnte infrastrukturer, databaser m.v., herunder om bl.a. formål, adgang, adgangsbegrænsning m.v.
Dette er bl.a. tiltænkt de infrastrukturer, databaser m.v., hvor fx aktører i sundhedsvæsenet har behov for
adgang til specifikke oplysninger, fx oplysninger om infektiøse mikroorganismer. Hertil gælder
databeskyttelsesreglerne, der blandt andet stiller krav om sikkerhed, risikovurderinger, adgangsstyring
m.v. Derudover bemærkes, at Statens Serum Instituts retlige hjemmel til behandling af personoplysninger
følger af sundhedsloven. Hvor også andre end instituttet selv skal anvende de af instituttets databaser,
registre m.v., har udstedelse af bekendtgørelser særligt til formål at fastsætte indholdet af løsningen til
disse formål samt regler om bl.a. formålsbegrænsning i overensstemmelse med instituttets og eventuelle
eksterne aktørers retlige hjemmel til behandling af oplysningerne.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet generelt forudsætter, at behandling af personoplysninger foranlediget
af lovforslaget sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, herunder særligt forordningens
artikel 6, stk. 1, om hjemmel til videregivelse af oplysninger, artikel 5, stk. 1, litra a, samt forordningens
artikel 32 om behandlingssikkerhed. Afslutningsvis bemærkes, at Datatilsynet forventer at blive hørt, i det
omfang bemyndigelsesbestemmelserne udnyttes, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sørge for at høre Datatilsynet i god tid i overensstemmelse med
databeskyttelseslovens § 28.
Københavns Universitet ved
KU-SUND udtrykker bekymring for, at Forskerservice fortsat er forankret i SSI
frem for at blive placeret under Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Forskerservice i dag er forankret under
Sundhedsdatastyrelsen og dermed overflyttes til Digital Sundhed Danmark.
Side 53
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.3. Andre bemærkninger
4.3.1. Den grønne blanket
Dansk Erhverv og Fagligt Selskab af Kliniske Diætister (FaKD) bemærker, at den grønne blanket til
ernæringspræparater er i dag ikke integreret i Fælles Medicinkort (FMK), hvilket øger risikoen for fejl,
manglende sammenhæng og øget tidsforbrug for sundhedspersonale. Dansk Erhverv foreslår, at
digitalisering af alle recepttyper, herunder grønne blanketter, indskrives i formålsbestemmelsen for
Digital Sundhed Danmark. Derudover bør relevante sundhedsprofessionelle, apoteker og leverandører få
adgang til FMK til registrering og ekspedition.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på ønsket om at integrere de grønne blanketter i FMK,
og henviser i den forbindelse til svar på SUU alm. del
–
spm. 532 fra den 12. juni 2025, som Dansk Erhverv
også selv henviser til.
4.3.2. En digital fordør
Dansk Psykolog Forening er enig i behovet for en samlet digital indgang til sundhedsvæsenet, der skal
gøre det nemmere for borgere at få adgang til sundhedsydelser og information, men påpeger, at
grundprincippet i digital behandling bør være, at det er en behandlingsform, som patienten selv har valgt
til, og fagligt vurderes i stand til at få effekt af.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i foreningens synspunkt. Ministeriet bemærker, at det fremgår
af aftale om sundhedsreform, at der i udviklingen af de digitale rettigheder skal være fokus på forskellene i
befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om de ønsker at gøre brug af
rettighederne.
4.3.3. Alle fravalg bør registreres samme sted
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at det er afgørende for borgernes og sundhedspersonernes retssikkerhed,
at ønsker om fravalg af behandling registreres samme sted.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at der er interesse for tilsvarende adgang til øvrige
typer af fravalg, herunder det lægelige fravalg, så der ét sted er et lettilgængeligt og samlet overblik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at et af formålene med Sundhedsreformen
er at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejderne i en travl hverdag
gennem bl.a. adgang til relevante og overskuelige oplysninger. Digital Sundhed Danmark skal i den
forbindelse bidrage til at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur på tværs af
sundhedsvæsenet.
4.3.4. Datakvalitet
Danske Bioanalytikere
–
dbio støtter samlet adgang til sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsenet, men
understreger, at patienterne kun får gavn, hvis datakvaliteten
–
især fra patientnære analyser uden for
sygehuse
–
er i orden. Etablering af samarbejde mellem sygehuslaboratorier og aktører i det nære
sundhedsvæsen kan forbedre kvaliteten, selvom kvalitetskrav på sygehuse vil være højere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer efterspørgslen efter ensartet kvalitetskontrol af diagnostisk
udstyr, men bemærker, at det falder uden for lovforslagets genstandsområde.
4.3.5. Computerome og Gefion
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at sundhedsdata, især genetiske data, lagres og
behandles på infrastrukturer med digital suverænitet og offentlig kontrol, som fx Computerome, der
overholder GDPR og tilbyder sporbarhed og sikkerhed. Det bør præciseres, hvordan Computerome og
Gefion integreres i Digital Sundhed Danmark, og sikre, at nuværende beskyttelser videreføres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, lovforslaget ikke ændrer på beskyttelsesgarantierne for
borgernes sundhedsdata.
Side 54
 L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.3.6. Sundhedsfonden
Medicoundustrien bemærker, at en væsentlig del af de 22 mia. kr. i sundhedsfonden skal øremærkes til
investeringer i medicinsk udstyr på sygehusene. De er bekymrede for manglende regionale midler til
moderne medicinsk udstyr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regionerne med sundhedsfonden får en ekstraordinær
mulighed for at gennemføre en langsigtet opretnings- og moderniseringsindsats på dele af deres
bygningsmasse og apparatur, der i dag i forskelligt omfang ikke er tidssvarende, og samtidig sikre løbende
reinvesteringer i teknologi og apparatur, jf. Aftale om regionernes økonomi for 2026. Sundhedsfonden og
regionernes øvrige anlægsramme vil udgøre en samlet finansiering af de regionale anlægsopgaver.
Regionerne skal udarbejde flerårige vedligeholdelses- og moderniseringsplaner for deres samlede
anlægsportefølje, herunder apparatur. Planerne skal vurderes af det ekspertpanel (herefter:
ekspertudvalg), som indenrigs- og sundhedsministeren skal etablere. Ekspertudvalget skal i den
forbindelse bl.a. vurdere planerne ud fra, at de flugter med de overordnede sigtelinjer i Aftale om
sundhedsreform fra november 2024, herunder at de sikrer et strategisk kvalitetsløft af bygninger og
apparatur på sygehuse i hele landet.
Side 55