L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2025-26
L 44 Bilag 1
Offentligt

Høringssvar: Lovforslag om Digital Sundhed Danmark (DSD)

Vi takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag.

Lovforslaget om Digital Sundhed Danmark udgør en væsentlig mulighed for at fremme

digitalisering og styrket datadeling på tværs af sundhedsvæsenet. Dette er særligt relevant på

høreområdet, hvor der er et betydeligt potentiale i at anvende teknologiske løsninger som

digital visitation til at øge effektiviteten og forbedre patientforløbene.

Ved digital visitation uploades resultaterne fra patientens forundersøgelse elektronisk,

hvorefter patienten henvises direkte til den relevante behandling. Det reducerer behovet for

fysiske konsultationer, sparer tid og mindsker antallet af unødvendige undersøgelser, hvilket

frigør ressourcer i sundhedsvæsenet og kan bidrage til at nedbringe ventetiderne. Dette er

helt centralt, da høreområdet er presset af mangel på kapacitet og ressourcer og vil få flere

patienter i fremtiden, hvorfor det er nødvendigt at prioritere innovative løsninger, som kan

effektivisere behandlingen.

Erfaringerne fra InHEAR-projektet i Region Nordjylland dokumenterer, at digital visitation kan

levere samme høje niveau af patientsikkerhed og -tilfredshed som traditionel visitation,

samtidig med at der opnås en langt mere effektiv ressourceudnyttelse. Helt konkret vil

udbredelsen af digital visitation kunne medføre økonomiske gevinster på over 100 mio. kr.

årligt som følge af hurtigere og mere målrettede patientforløb samt færre overflødige

konsultationer og undersøgelser.

I lyset af disse dokumenterede gevinster er det både relevant og nødvendigt, at digital

visitation implementeres nationalt og forankres som en integreret del af fremtidens

hørebehandling. Det forudsætter dog, at Høremappen opgraderes, så data fra digital

visitation kan uploades, tilgås og deles med relevant sundhedspersonale.

Arbejdsgruppen anerkender og kvitterer derfor for regeringens aftale om sundhedsreform og

det tilhørende implementeringsarbejde, som blandt andet skal bidrage til at udbrede

innovative, digitale løsninger og kan føre til øget sammenhæng på høreområdet.

Samtidig er det afgørende, at den nationale udbredelse af digital visitation accelereres, så

både patienter og sundhedsvæsenet hurtigst muligt kan drage nytte af de dokumenterede

fordele. Det bør derfor være et centralt fokusområde for Digital Sundhed Danmark at sikre,

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

at innovative løsninger som digital visitation opprioriteres, så vi kan fremtidssikre

høreområdet.

Vi ser på den baggrund frem til, at den nye organisering med etableringen af Digital Sundhed

Danmark bidrager til realisere det fulde potentiale i digitale løsninger på høreområdet.

Endnu en gang mange tak for opmærksomheden,

På vegne af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering

•

Majbritt Garbul Tobberup,

Landsformand, Høreforeningen

Lotte Grostøl,

Direktør, Høreforeningen

Marie L. Kamp Gonzales,

Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne,

Københavns Kommune

Gert Ravn,

Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology

Dorte Hammershøi,

Professor, Aalborg Universitet

Ågot Møller Grøntved,

Ekstern lektor, speciallæge, Audiologi-uddannelsen (Bachelor-

og kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)

Jesper Hvass Schmidt,

Professor, M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH)

Silja Hofby de Neergaard,

Interim Sales Manager Denmark, GN Hearing A/S

Karen Wibling Solgård,

Market Manager, Nordics, Demant A/S

Michael Mathiasen,

Head of Sales Denmark, WS Audiology

Thomas Agerskov,

Nordic Commercial & Business Development Manager, Sonova

Denmark A/S

Tine Schou,

General Manager, Audika A/S

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

01-07-2025

SHE/4201/00001

Høring vedr. lov om Digital Sundhed Danmark

Danmarks Apotekerforening hilser lovforslaget om etablering af Digital Sundhed

Danmark velkomment. Foreningen bifalder ambitionen om

–

gennem en samling af

en række IT-relaterede områder med national sigte

–

at skabe en mere effektiv og

sammenhængende national IT-infrastruktur på sundhedsområdet.

Inddragelse og samarbejde

Foreningen har i flere sammenhænge samarbejde med alle parter bag fusionen, og

især Sundhedsdatastyrelsen er en helt central samarbejdspartner for os. Det gælder

ikke mindst i regi af FMK og tilknyttede samarbejdsfora, fordi FMK er et helt afgø-

rende og kritisk IT-system for apotekernes daglige virke. Danmarks Apotekerfor-

ening går i den forbindelse ud fra, at dette samarbejde fortsættes.

Danmarks Apotekerforening ser endvidere gerne, at vi som relevante private sund-

hedsaktører, der allerede er kernebrugere af den offentlige sundheds-IT, bliver invol-

veret i en tidlig fase ved udvikling af dataplatform, digital fordør og det nye center

for sundhedsinnovation. Det er afgørende, at der i udviklingen af den offentlige

sundheds-IT tages højde for, at private aktører i sundhedssektoren

–

som apote-

kerne, almen praksis m.fl.

–

tænkes ind i designet, så systemerne er forberedt til

eventuelle opgaveglidninger i det nære sundhedsvæsen.

Foreningen har en lang erfaring med at udvikle og arbejde med kvalitet og standar-

der, og har derfor høj fokus på betydningen heraf, hvorfor vi finder det afgørende

vigtigt at være med i udviklingen af nye IT-sundhedstandarder.

Foreningen stiller sig gerne til rådighed også til indledende dialoger om disse ting,

idet det er vigtigt for sektoren og vores systemers samspil med sundheds-IT, at Digi-

tal Sundhed Danmark får mulighed for at tage højde for apotekernes udfordringer og

behov.

Innovative sundhedsløsninger

I lovforslagets §8 nævnes det, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at styrke

udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger. Danmarks Apotekerfor-

ening opfatter det som en meget positiv og tiltrængt ambition, og ser meget gerne,

at det afspejles i en øget hastighed i udvikling og implementering af IT-systemer

bredt på Sundhedsministeriets område.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2 af 2

Danmarks Apotekerforening har i de senere år udviklet nye digitale løsninger, som

kræver såvel administrativ, politisk og IT-teknisk medspil og understøttelse for at

blive realiseret. Foreningen håber, at der med etableringen af Digital Sundhed Dan-

mark åbnes op for en konstruktiv og agil tilgang til at finde løsninger, som fx tilpas-

ning eller udvikling af nye snitflader, der muliggør, at apotekerne kan indløse sekto-

rens digitale potentiale til gavn for borgerne og det øvrige sundhedsvæsen.

Vederlagsfri adgang til MitID

Det nævnes i lovforslagets §12, at private aktører vederlagsfrit kan anvende MitID

og NemLog-in uden eksplicit at nævne apoteket i rækken af eksempler, selvom apo-

tekerne i dag har samme vederlagsfri ordning.

For en god ordens skyld bemærkes derfor, at Danmarks Apotekerforening går ud fra,

at sektoren fortsat vil være omfattet af ordningen i det nye regime.

Med venlig hilsen

Dan Rosenberg Asmussen

Viceadministrerende direktør, Danmarks Apotekerforening

Sendt til:

[email protected]

CC: [email protected] & [email protected].

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsgade 4

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Den 2. juli 2025

Dansk Erhvervs høringssvar til udkast til lovforslag om Digital Sundhed

Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og for-

skellige andre love

Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen af udkast til lovforslag om Digital

Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige an-

dre love.

Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-

heds- og digitaliseringsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer

sundhedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisa-

tioner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leveran-

dører af forskellige velfærdsydelser til ældre og socialområdet og tilbud inden for genoptrænings-

og præhospitalsområdet) samt IT-virksomheder og en række patientorganisationer.

Dansk Erhverv arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor høj kvalitet, tillid og

effektiv udnyttelse af ressourcer er centrum for udviklingen, uanset om indsatsen eller behandlin-

gen foregår i offentligt eller privat regi. Dansk Erhverv ønsker som ansvarlig samfundsaktør at

bidrage til løsninger og være med til at gøre de nye tiltag som udmønter sundhedsreformen til en

succes.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv er positive overfor sundhedsreformens ambition om en ny organisering og styring

af arbejdet med digitalisering og data, herunder etablering af Digital Sundhed Danmark og Natio-

nalt Center for Sundhedsinnovation. Dansk Erhverv er desuden enige i, at et stærkt digitalt og da-

taunderstøttet sundhedsvæsen er nødvendig for at sikre et sundhedsvæsen, som er bæredygtigt og

rustet til eksisterende og fremtidige udfordringer.

Dansk Erhverv tager således også positivt imod intentionerne i de to lovforslag, men understreger

også generelt behovet for at planlægningen og udførslen af de tiltag der skal fremme digitalise-

ring, databrug og innovation i sundhedsvæsenet, sker med inddragelse af brugerne og private le-

verandører til sundhedsvæsenet. De private leverandører af sundhedsydelser og sundhedsløsnin-

ger bør tænkes ind fra starten, da de er en vigtig del af sundhedsvæsenet, og tilmed har en lang

række erfaringer med netop digitalisering, databrug og innovation, som kan være til stor nytte.

[email protected]

LADD/LADD

Side 1/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Generelt om øget optag af innovation

Innovative teknologiske løsninger og samarbejde mellem offentlige og private aktører er afgø-

rende, hvis sundhedsvæsenet i en fremtid med færre medarbejdere skal kunne behandle flere bor-

gere med voksende og stadigt mere komplekse behov. Med disse to lovforslag tages initiativ til at

centralisere styringen med og udbredelsen af digitale løsninger og innovative løsninger i sund-

hedsvæsenet. Dansk Erhverv bakker op om ambitionen om et centralt overblik og koordination,

med fokus på standarder og interoperabilitet på tværs af systemer, og under hensyntagen til, at

indkøb og valg af specifikke løsninger og systemer skal foretages så tæt på brugeren som muligt.

Dansk Erhverv bakker således også op om udsigten til et nyt Nationalt Center for Sundhedsinno-

vation. Med ambitionen om at styrke optaget af innovative løsninger i sundhedsvæsenet, er cente-

ret et vigtigt skridt i retning af et mere bæredygtigt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

Men hvis centret for alvor skal gøre en forskel, skal det først og fremmest nedbryde de mange bar-

rierer, som i dag står i vejen for skaleringen af innovative løsninger i sundhedsvæsenet.

Det Nationale Center for Sundhedsinnovation bør primært sikre, at der er skaleringsmuligheder

for de løsninger som allerede findes i dag, men som strander i pilotprojekter og innovationspro-

jekter på de enkelte hospitaler. Fra et virksomhedsperspektiv, skal der skabes et behovsdrevet

marked, der er stort nok til at man har mulighed for at investere i udvikling af nye løsninger, og

der skal være et helt andet kommercielt sigte

–

ellers taber vi konkurrencen om den nyeste tekno-

logi til større og mere modne markeder. Fra et sundhedsvæsens- og patientperspektiv er det lige-

ledes uhensigtsmæssigt, hvis de gode løsninger ikke bliver udbredt, og dermed kommer til gavn

for hele sundhedsvæsenet og patienter i hele landet.

Der synes i dag at være en udbredt ”pilotsyge”

i det danske sundhedsvæsen,

og en såkaldt ”not in-

vented here”-tankegang,

hvor alle vil opfinde deres eget pilotprojekt, men hvor ingen tager ansvar

for at udbrede og skalere de gode løsninger til hele sundhedsvæsenet (eller modet til at lukke ned

for de projekter som ikke bør skaleres). Fra erhvervslivets side oplever vi, at løsningerne oftest

findes og at det er meget sjældent, at vi ikke kan imødekomme et krav fra indkøber i et offentligt-

privat samarbejde. Men det er klart, at virksomheder sætter ressourcerne der, hvor der er mulig-

hed for skalering.

Et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation bør derfor have fokus på hvordan Udbudslovens

rammer kan fortolkes på en måde så vi i højere grad end i dag kan bruge innovative indkøb i

sundhedsvæsenet. Centret bør generelt arbejde med

markedsdrevet innovation

og bruge ud-

bud, åbne calls, innovationspartnerskaber, osv. Dette skal imidlertid gøres på en måde, så valg af

den specifikke løsning fastholdes tæt på klinikken. Dette er særligt vigtigt for medicinsk udstyr,

hvor der er behov for tæt samarbejde mellem producent og bruger i forhold til bl.a. uddannelse og

korrekt brug af udstyret.

Generelt om national planlægningskompetence

Digital Sundhed Danmark bør beskæftige sig med de overordnede rammer for digitalisering af

sundhedsvæsenet, herunder sikre nogle klare rammer for arkitekturen. Digital Sundhed Danmark

bør sikre, at man i sundhedsvæsenet ”bygger med de samme byggeklodser” og

således arbejde

med modulær arkitektur, interoperabilitet og åbne standarder. Men det er væsentligt, at Digital

Side 2/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Sundhed Danmark ikke kommer til at diktere, hvilke specifikke løsninger der bruges i praksis, da

man dermed også vil komme til at diktere den konkrete kliniske praksis, hvilket naturligvis ikke

vil være hensigtsmæssigt.

Generelt om digitalisering og data, herunder datainfrastruktur

Med lovforslagene etableres bl.a. en ny datainfrastruktur under Digital Sundhed Danmark, som

dog i vid udstrækning er en videreførsel af eksisterende lovgivning. Der etableres dertil Ét Kon-

taktpunkt.

I den forbindelse anbefaler Dansk Erhverv, at det tydeliggøres, at adgang til og anvendelse af

sundhedsdata også kan ske til forskning uden for sundhedsvæsenet, f.eks. i private virksomheder,

NGO’er eller forskningsinstitutioner.

De nuværende formuleringer i lovforslaget afspejler ikke

praksis i Danmark, hvor rigtig meget sundhedsforskning, innovation og udvikling foregår i pri-

vate virksomheder eller i organisationer som ligger udenfor det offentlige sundhedsvæsen. Det er

afgørende for udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger, at disse også har lige muligheder for

at afvende data til relevante formål, og det bør lovgivningen afspejle. Private virksomheder og an-

dre ikke-offentlige aktører bør ikke blive betragtet som sekundære databrugere, men bør fra star-

ten tænkes ind på lige fod med de offentlige.

I tråd med GDPR-forordningen bør der således skelnes til

formål snarere end aktør

når data

stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark.

Dertil er det Dansk Erhvervs opfordring, at Digital Sundhed Danmarks opgaver på sigt udvides til

også at omfatte redskaber der stilles til rådighed for databrugere

–

f.eks. til identifikation af rele-

vante data via metadataanalyse, AI-assistenter m.v.

–

samt adgang til værktøjer til analyse af data

i et sikkert miljø. Dette vil øge anvendelsesmulighederne, da brugerne ikke nødvendigvis selv skal

investere i analyseredskaber (hvilket særligt er

en fordel for SMV’er).

I de følgende afsnit fremlægges Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger vedrørende de to lov-

forslag. Det bemærkes imidlertid også, at en del af indholdet i de to afsnit er overlappende, og

dermed vedrører både det ene og det andet lovforslag. Derfor bør de to afsnit læses samlet og be-

mærkningerne bør opfattes som gældende for begge lovforslag, der hvor det er relevant.

Specifikke bemærkninger vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed

Danmark

Lovforslaget har til formål at etablere Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution,

der samler en række af de opgaver med tilhørende ressourcer, der vedrører de digitale løsninger,

sundhedsdataregistre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der binder sundheds-

væsenet sammen, men som i dag er fordelt på mange aktører. Dertil at fastsætte rammerne for

Digital Sundhed Danmarks virksomhed, herunder overgangen til Digital Sundhed Danmark, samt

at give hjemmel til etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Side 3/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Organiseringen af Digital Sundhed Danmark

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der har været en del overvejelser og dialog om

organiseringsformen for Digital Sundhed Danmark. Der har været enighed om, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt at Digital Sundhed Danmark etableres som en statslig styrelse, men i stedet skal

etableres som en selvejende institution med en professionel bestyrelse, dog på offentligretligt ini-

tiativ. Det understreges desuden at der skal tilstrækkelig armslængde fra ejerne (stat, regioner og

kommuner) til den daglige drift. Dansk Erhverv bakker umiddelbart op om denne organisations-

form, som dog løbende bør evalueres.

Bestyrelsen

Det fremgår af lovforslagets §16, stk. 5 at

”Bestyrelsens medlemmer er uafhængige”.

Det bakker

Dansk Erhverv op om, og understreger vigtigheden af at sikre en reel uafhængighed med tilstræk-

kelig politisk armslængde til ejerkredsen. Dansk Erhverv opfordrer desuden til at der i sammen-

sætningen af bestyrelsen skeles til, at medlemmer har kendskab til sundhedsområdet, kendskab

til arbejdet med digitalisering og data, samt kompetencer udi ledelse og drift af en større organi-

sation. Derudover finder vi det helt afgørende at der er kompetencer i bestyrelsen, som har forstå-

else for forskning og innovation, herunder de kommercielle perspektiver. Det er centralt at besty-

relsen har forståelse for, at Digital Sundhed Danmark kommer til at have stor betydning for hvor

attraktivt et marked Danmark er for ny sundhedsteknologi og IT, og som formår at inddrage dette

perspektiv i ledelsen af organisationen.

Gebyrfinansiering

Det fremgår af bemærkningerne på side 28 at Digital Sundhed Danmark får mulighed for at gen-

nemføre opgaver som indtægtsdækket virksomhed (dvs. gebyrfinansiering). Dansk Erhverv for-

står ønsket om at indtægtsdække aktiviteter gennem gebyrfinansiering, men understreger at ge-

byrerne skal være omkostningssvarende og transparente, så de udgør mindst mulig byrde for de

private leverandører. Da gebyrniveauet er afgørende for, hvorvidt virksomheder og har mulighed

for at forske i og udvikle nye teknologier her i landet, vil vi på det kraftigste opfordre til at gebyr-

niveauet er konkurrencedygtigt med andre lande, og afspejler det generelle politiske ønske om at

sikre et innovativt sundhedsvæsen i verdensklasse samt skabe optimale rammer for life science-

industrien i Danmark.

Klageadgang

I lovforslagets bemærkninger til §29 (øverst side 66) fremgår det at

”Indsendelse af klager fra borgere, virksomheder m.v. over Digital Sundhed Danmarks opgave-

løsning skal rettes til direktøren for Digital Sundhed Danmark”

Dansk Erhverv opfordrer til, at der skabes klare og velbeskrevne rammer for klageadgang for så-

vel borgere og virksomheder.

Overførsel af opgaver til Digital Sundhed Danmark

I lovforslagets bemærkninger til §32 (øverst side 68) fremgår det at

Side 4/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

”Det foreslås i stk. 1, at afgiver en myndighed eller en virksomhed i henhold til lovgivningen op-

gave til Digital Sundhed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de aktiver, passiver,

rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til varetagelsen af den

overførte opgave”

Det bør imidlertid præciseres om dette omfatter eventuelle patentrettigheder der er bundet i virk-

somheden, der overgår til Digital Sundhed Danmark og om det også omfatter rettigheder til even-

tuelle virksomhedssponsorerede projekter.

Implementering og evaluering

Dansk Erhverv anbefaler, at der løbende følges op på implementeringen af Digital Sundhed Dan-

mark, samt at der gennemføres en evaluering af Digital Sundhed Danmark indenfor en kort år-

række med henblik på at afdække bl.a. effekter på markedet og samarbejdet med private, håndte-

ring af dataadgang og tekniske krav og bidrag til innovation og digital transformation.

Digital Sundhed Danmarks opgaver

Med lovforslaget samles Sundhedsdatastyrelsen (med få undtagelser), det tidligere Nationalt Ge-

nom Center, sundhed.dk, MedCom, og enkelte opgaver fra regionerne, ligesom ansvaret for en

national dataplatform placeres her. Sundhedsreformen og dette lovforslag tager ikke stilling til

om Nævnet for Sundhedsapps, som i dag har sekretariat i Lægemiddelstyrelsen, skal flyttes over

til Digital Sundhed Danmark på sigt, men Dansk Erhverv foreslår under alle omstændigheder, at

nævnet også får en tilknytning til Digital Sundhed Danmark.

I det følgende opridses Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til lovforslaget og dets bemærk-

ninger fsva. Digital Sundhed Danmarks

opgaver.

Digital Sundhed Danmarks formål

Af lovforslagets §4 fremgår det at

”Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for

borgere, patienter og sundhedspersoner.

Stk. 2. Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive infrastruktur og sikre elektronisk kom-

munikation og information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger

for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.

Stk. 3. Digital Sundhed Danmark har til opgave at bidrage til at udarbejde og fastsætte stan-

darder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet.”

Dansk Erhverv mener, at Digital Sundhed Danmark først og fremmest bør fokusere på skalering

og udbredelse af eksisterende løsninger, og at eventuelt nye løsninger så vidt muligt skal indkøbes

hos eller skabes i samarbejde med private leverandører. Digital Sundhed Danmark bør søge at

skabe en efterspørgselsdrevet innovation i markedet. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at private

virksomheder oftest kan levere den løsning der efterspørges eller er i stand til hurtigt at udvikle

den, eventuelt i et offentligt-privat samarbejde.

Det bør derudover specificeres, at de digitale løsninger også skal komme forskere til gavn (stk. 1).

Side 5/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv bifalder, at der skal fastsættes standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet,

og understreger vigtigheden af at Digital Sundhed Danmark rammestyrer it-anvendelsen i sund-

hedsvæsenet ved hjælp af standarder og overordnede krav til arkitektur og ”byggesten” snarere

end krav til specifikke løsninger.

Data og Ét Kontaktpunkt

Lovforslagets §5-7 beskrives det, at Digital Sundhed Danmarks skal indsamle og udvikle data, skal

stille data til rådighed, skal varetage rollen som Ét Kontaktpunkt (EKP), og skal understøtte ud-

viklingen af personlig medicin og sundhedsfremme.

Der ændres efter Dansk Erhvervs opfattelse ikke i, hvem data stilles til rådighed for, samt til

hvilke formål, sammenholdt med eksisterende lovgivning.

I §5 fremgår det, at Digital Sundhed Danmark kan indsamle og udvikle data til diverse formål i

sundhedsvæsenet,

men der foregår imidlertid også forskning m.v. andre steder end i sund-

hedsvæsenet, fx på universiteter, NGO’er eller private virksomheder.

Derfor foreslår Dansk Er-

hverv, at disse tilføjes konkret til paragraffen, eller alternativt en formulering om

”andre forsk-

ningsinstitutioner”.

I §6 fremgår det at Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontakt-

punkt. Dansk Erhverv understreger behovet for at omkostningsdatabasen bliver en del af de

sundhedsdata, der er adgang til via EKP. Med det øgede pres på sundhedsvæsenet, bliver omkost-

nings- og ressourcedata et vigtigt analyseparameter. I forlængelse heraf er det generelt behov for

at afklare koblingen til andre registerdata hvor adgangen i dag ligger hos Danmarks Statistik

(Med henvisning til §10, opfordres der til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har blik for de

bredere samfundsøkonomiske analytiske muligheder ved at koble sundhedsregistre med øvrige

registre fra Danmarks Statistik).

I §7 opridses sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger,

m.v.

og her foreslår

Dansk Erhverv at

virksomheder

tilføjes som konkret fjerde kategori. En stor del af den innova-

tion der foregår indenfor personlig medicin og sundhedsfremme sker i private virksomheder,

hvorfor den kategori eksplicit bør skrives ind.

I lovforslagets bemærkninger til §5 (side 43 og 44) fremgår det at

”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan indsamle og udvikle sammen-

hængende data til såvel patientbehandlingsformål, som til styringsmæssige, statistiske, innova-

tive, forsknings-

og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet”

Denne formålsbestemmelse bør udvides til at også omfatte udvikling af redskaber der kan bistå

med anvendelsen af data (f.eks. analyseredskaber, implementeringen af AI-genererede metadata-

kataloger m.v.). Formålet skal således ikke kun være at indsamle og stille data til rådighed, ambi-

tionen bør være at data også anvendes.

Side 6/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Det fremgår yderligere at

”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan stille

data til rådighed for sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre cen-

trale brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder”

Dansk Erhverv understreger i den forbindelse, at data til primær anvendelse også når det er rele-

vant bør stilles til rådighed for private som enten er leverandører af sundhedsydelser eller indgår i

et offentligt-privat samarbejde.

I lovforslagets bemærkninger til §6 (side 44) fremgår det at bestemmelsen foreslår, at

”(…) Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontaktpunkt og sikre

en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation”

Og her bør det tydeliggøres, at det også gælder forskning og innovation udenfor sundhedsvæse-

net, herunder private virksomheder for at fremme innovation og udvikling af konkrete produkter

(anvendt forskning).

I lovforslagets bemærkninger til §7 (side 45) fremgår det at

”Det foreslås i stk.1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at understøtte udviklingen af

personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsinstituti-

oner, patientforeninger, m.v.”

Dansk Erhverv bemærker, at det bør præciseres hvad der menes med personlig medicin, herun-

der om der fx er tale om præcisionsbehandling, personlig diagnostik, patient-justerede doser, el-

ler medicinsk udstyr i den regulatoriske kategori ”drug-device”.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation

I lovforslagets §8 samt §30-31 beskrives det at Digital Sundhed Danmark har til opgave at styrke

udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet i regi af

Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Som beskrevet tidligere i dette høringssvar, er det Dansk Erhvervs opfattelse at et sådant center

primært skal have til formål at skalere de eksisterende løsninger der findes i dag, og som rummer

et stort potentiale ved national skalering. Centret har til formål at styrke udvikling og udbredelse

af innovative sundhedsløsninger. Men udviklingen skal nok ske af sig selv, så længe der er et godt

setup omkring skalering

–

det er der værdien ligger for virksomhederne. Centret bør således un-

derstøtte den markedsdrevne innovation.

Det fremgår, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal etableres med en særskilt økonomi

indenfor rammerne af Digital Sundhed Danmarks samlede økonomi, hvilket Dansk Erhverv bak-

ker op om. Det fremgår yderligere af lovforslagets bemærkninger, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om centres virke, opgaver, m.v.

Side 7/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

I den videre proces omkring fastsættelse af regler, bør ministeren lægge vægt en tidlig, strukture-

ret og meningsfuld inddragelse af udbydere af sundhedsteknologier og -ydelser, herunder både

større virksomheder, start-ups og andre private aktører. Der er flere væsentlige grunde til dette:

Dels bidrager udbydere med afgørende viden og erfaring om ny og eksisterende teknologi, samt

implementeringsbarrierer. Dels fremmer det en hurtig implementering, hvis det er et tæt samar-

bejde og måske endda tidlig og fælles dialog om udvikling og tilpasning (altså offentligt-privat

samarbejde). Og dels har udbydere en markedsindsigt og indsigt i internationale trends og stan-

darder, som kan være yderst relevante at inddrage i arbejdet.

Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der etableres en fast struktur for inddragelse af sundhedstek-

nologiudbydere i det nationale center, f.eks. via en offentlig-privat innovationsplatform til lø-

bende dialog, repræsentation i centrets formelle governancestruktur samt involvering i behovsaf-

dækning, testmiljøer og evaluering. Et nationalt center for sundhedsinnovation bør være en sam-

lende aktør, som bygger bro mellem behov i sundhedsvæsenet og løsninger i markedet. Dette

kræver aktiv og systematisk inddragelse af leverandører af teknologi og løsninger.

Slutteligt bør det afgrænses tydeligt, hvilken type innovative løsninger der falder indenfor centrets

virke. Sundhedsinnovation kan i sagens natur dække over en meget bred vifte af teknologier, in-

frastruktur, m.v. og det bør bemærkes, at der er væsentlige forskelle på både udvikling, imple-

mentering og brug. Der er således behov for et nærmere afklaret mandat for den meget vidtgå-

ende opgave, som Nationalt Center for Sundhedsinnovation tillægges, ligesom indkøbsfunktio-

nerne og klinikerne bør få en vigtig rolle således at man i fællesskab kan afsøge markedet for alle-

rede eksisterende sundhedsteknologier, før der igangsættes innovationsprojekter med brug af de

knappe kliniske ressourcer i det danske sundhedsvæsen.

Egenudvikling af løsninger og konkurrence med private leverandører

Dansk Erhverv opfordrer til, at Digital Sundhed Danmark generelt ikke skal have til formål at egen-

udvikle digitale løsninger eller udøve virksomhed som kan være i konkurrence med private leve-

randører.

I lovforslagets bemærkninger midt på side 23 fremgår det, at der kan

”(…) være behov for, at organisationen selv skal være i

stand til at udvikle eller bidrage til ud-

viklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes

–

f.eks. i samarbejde med pri-

vate leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning”.

Dansk Erhverv mener som udgangspunkt at der skal bruges eksisterende evidensbaserede løsnin-

ger, såfremt de findes eller nemt kan udvikles i markedet. Hvis ikke, bakker vi op om udvikling af

løsninger i et samarbejde mellem offentlige og private aktører. Vi mener grundlæggende, at det

ikke bør være Digital Sundhed Danmarks opgave at egenudvikle løsninger. Derfor bør der også

være klare rammer for markedsafdækningen, som bør rumme mulighed for en ”omvendt mar-

kedsafdækning”, hvor leverandører kan henvende sig

med identificerede behov og muligheder til

Digital Sundhed Danmark.

I lovforslagets §11 samt §20-21 står der yderligere at

Side 8/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

”Digital Sundhed Danmark kan (…) varetage opgaver inden for Digital Sundhed Danmarks for-

mål, der rekvireres og finansieres af andre end stat, regioner og kommuner (…)”

og at

”Digital

Sundhed Danmark kan indenfor organisationens formål og opgaver opkræve indtægter for salg

på markedsvilkår (…)”

Vi forestiller os at der kan være ganske få eksempler på at Digital Sundhed Danmark kan løse op-

gaver for fx offentlige institutioner som ikke er stat, regioner eller kommuner. Men vi vil i Dansk

Erhverv på det kraftigste opfordre til, at det ikke ligger indenfor Digital Sundhed Danmarks for-

mål at udøve virksomhed som kan være i konkurrence med private leverandører, da det vil under-

grave det private marked og dermed incitamentet til at udvikle innovative løsninger.

Digital understøttelse af grønne blanketter

Den grønne blanket til ernæringspræparater er i dag den eneste recepttype, som ikke er en inte-

greret del af Fælles Medicinkort (FMK). Det medfører en øget risiko for fejl og ufuldstændige or-

dinationer, manglende sammenhæng i patientforløbet, uforholdsmæssigt stort tidsforbrug hos

læger, hjemmeplejen og apotekspersonale, samt sårbarhed hos svækkede patienter.

Derfor bør digital understøttelse af grønne blanketter indgå i prioriteringen af digitale udviklings-

initiativer, som fremadrettet vil skulle gennemføres i regi af det kommende Digital Sundhed Dan-

mark (som også bekræftet af indenrigs- og sundhedsministeren i svar på spørgsmål 532 SUU alm.

del).

Dansk Erhverv foreslår derfor, at det skal fremgå i bemærkningerne til lovforslagets §2 at det er

en del af formålsbestemmelsen for Digital Sundhed Danmark at alle receptformer, herunder er-

næringspræparater, skal digitaliseres. Derudover bør man på sigt arbejde for, at adgangen til

FMK giver til relevante sundhedsprofessionelle som spiller en central rolle i ernæringsbehandlin-

gen, herunder kliniske diætister og kommunale sygeplejersker, og at apoteker og leverandører gi-

ves adgang til registrering og ekspedition i FMK-online.

Specifikke bemærkninger vedr. udkast til følgelovforslag om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love

Lovforslaget har til formål at etablere en national planlægningskompetence for digitalisering og

data i sundhedsvæsenet, at ensrette og forenkle regler for datadeling i sundhedsvæsenet, at kon-

sekvensrette sundhedsloven og forskellige andre love, samt at tydeliggøre opgaver for Statens Se-

rum Institut m.m.

National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsenet

Det fremgår at Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til IT-anvendelsen på sund-

hedsområdet. Bemyndigelse af en national planlægningskompetence vedr. teknologiinvesteringer

kan være hensigtsmæssigt, så længe der ikke gives bemyndigelse til at bestemme leverandør. Der

skal som nævnt være fokus på at fastsætte standarder og arkitektur med fokus på interoperabilitet

Side 9/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

og modularitet for både private og offentlige aktører, som giver mulighed for at afprøve nye tek-

nologier, og som skaber incitament til at udvikle innovative løsninger som kan være arbejds-

kraftsbesparende eller på anden måde afhjælpe udfordringer i sundhedsvæsenet.

Områder hvor der i dag er et dårligt optag af ny teknologi, og hvor der er et stort potentiale for ge-

vinster forbundet med implementering af ny teknologi - fx i almen praksis, bør i særdeleshed have

gavn af at der fastlægges kravspecifikationer og krav til interoperabilitet m.v., dog uden krav om

specifikke løsninger, hvormed der kan skabes bedre mulighed for at bruge ny teknologi og andre

løsninger end i dag.

Det er samtidig vigtigt at sikre, at Digital Sundhed Danmark ikke udvikler sig til en indkøbsorga-

nisation på området for sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr, da der er en

lang række udfordringer ved centraliserede indkøb, bl.a. dårligere brugerinddragelse, risiko for

monopoldannelse standardisering af produkter, samt langsommere optag af innovative løsninger.

Det er derudover positivt at lovforslaget vil udmønte retten til digitale sundhedstilbud, som vi i

Dansk Erhverv længe har været fortalere for.

Privatfinansierede ydelser

I lovforslagets bemærkninger side 14 (nederst) fremgår det at

”Med

lovforslaget kan indenrigs- og sundhedsministeren også fastsætte regler om, at private

sygehuse og klinikker m.v. skal leve op til krav fastsat i medfør af planlægningskompetencen

(…)

Bemyndigelsen omfatter således efter forslaget også private sygehuse og klinikker m.v., der

leverer sundhedsydelser, som ikke er omfattet af sundhedsloven, det vil i praksis sige sundheds-

ydelser, som er privatfinansieret”

Det bør præciseres, hvilke aktører der er forpligtet til at leve op til de krav der fastsættes til speci-

fikke løsninger eller overordnede rammer for anvendelsen af digitale løsninger lokalt. Disse krav

bør således alene rette sig mod staten, regioner, kommuner, myndigheder, samt private sygehuse

og klinikker og praktiserende sundhedspersoner, som opererer under ydernummer eller på anden

måde indgår i eller er leverandør til det offentlige sundhedsvæsen.

Såfremt en privat leverandør leverer en ydelse til borgere som ikke er en del af det offentlige

sundhedsvæsen og som ikke er offentligt finansieret, så bør denne virksomhed ikke være forplig-

tet til at leve op til de pågældende krav. Det kan eksempelvis være ydelser som er brugerfinansie-

ret eller ydelser som stilles vederlagsfrit til rådighed af virksomheden.

Eftersom det beskrives i bemærkningerne at ovenstående bestemmelse skal være en videreførelse

af sundhedslovens §193 a, stk. 2 i dag, så er det Dansk Erhvervs opfattelse at den nuværende

praksis skal fortsætte og at der ikke med dette lovforslag skal indføres nye krav til de pågældende

virksomheder.

Regler for datadeling i sundhedsvæsenet

Foruden de bemærkninger der allerede er givet til hovedloven, finder vi det i Dansk Erhverv sær-

ligt vigtigt, at der er mulighed for sømløs datadeling mellem offentlige og private aktører. Der er

Side 10/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

behov for at sikre, at alle medarbejdere, der er inde over et patientforløb, har de rette sundhedsin-

formationer om patienterne på det rette tidspunkt, uanset hvor, eller på hvilket hospital udred-

ningen eller behandlingen foregår. Det styrker patientsikkerheden og sikrer borgerne en sam-

menhængende behandling på tværs af hospital, kommunale hjemmepleje, egen læge og hjemme-

behandling, og uanset om det sker i offentlig eller privat regi. Desuden bør private virksomheder

inddrages og indgå i arbejdet med definitionen om datastandarder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget om Digital Sundhed Danmark, særligt

§5-7 og bemærkninger.

Virksomheders indberetningspligt og beskyttelse af kommercielt sensitive data

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 59 (andet afsnit) at

”Det er

hensigten med forslaget, at der skal kunne fastsættes indberetningspligt for offentlige

myndigheder, private virksomheder eller organisationer m.fl. med henblik på at sikre tilstræk-

keligt datagrundlag i infrastrukturer, databaser m.v., herunder navnlig i tilfælde, hvor infra-

strukturer, databaser m.v. har til formål at understøtte en fælles offentlig indsats eller tjener et

formål for en bredere kreds af aktører.”

Det bør i denne sammenhæng tydeliggøres, hvilken type oplysninger, der kan være indberetnings-

pligtige, samt til hvilke formål. Der bør under alle omstændigheder være meget tungtvejende

grunde til at private virksomheder skal indberette data som kan være kommercielt sensitive, lige-

som disse naturligvis altid skal behandles med en fortrolig som sikrer, at der ikke sker brud på IP-

rettighederne. Her bør skeles til EU-forordningen for European Health Data Space artikel 52

samt den kommende retsakt, som skal etablere rammer for beskyttelse af IP-rettigheder og forret-

ningssensitive oplysninger i forbindelse med virksomhedernes pligtmæssige deling af data under

EHDS.

I lovforslagets bemærkninger til §6 (side 91) fremgår det at

”Med det foreslåede vil pligten for offentlige og private leverandører, kommunalbestyrelser og

regionsråd til at tilvejebringe og indberette oplysninger, som ministeren anmoder om til brug

for statistik også skulle omfatte oplysninger om hjælp of støtte ydet efter §§ 83-84 og 86 lov om

social service”

Det bør tydeliggøres hvilken type oplysninger der kunne tænkes at blive gjort indberetningsplig-

tige i forhold til de oplysninger private leverandører nu og i fremtiden indberetter til danske kom-

muner i relation til Servicelovens §83-4 og 86.

Dansk Erhverv mener det bør tilføjes, at denne type oplysninger fra private virksomheder (leve-

randører) overholder eventuelle klausuler i forbindelse med prisaftaler og volumener. Afsæt-

ningsdata der er underlagt ikke-offentliggjorte prisaftaler bør i så fald kun optræde i anonymise-

ret og aggregeret form.

Side 11/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for at uddybe og drøfte ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Laura Duus Dahlin

Fagchef for digital sundhed og innovation

Side 12/12

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. juli 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1016 København K

Sendt på mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag

Dansk Industri (DI) har den 4. juni 2025 modtaget udkast til lovforslag om lov om Digital Sundhed

Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

(National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles

digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum

Instituts infrastrukturer, databaser mv.).

Generelle bemærkninger

DI deler ambitionen og ønsket om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, og er enig i, at

den omstilling bedst understøttes af et digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen. DI mener, at

den politiske aftale om sundhedsreformen og nærværende lovforslag tager afgørende skridt for et

digitalt sammenhængende sundhedsvæsen.

Et digitalt sammenhængende sundhedsvæsen er bl.a. afgørende for mere sammenhængende

patientforløb, tværsektorielt samarbejde, at flere kan behandles i eget hjem og at sundhedsdata

kan anvendes til at styrke forebyggelse, behandling og udvikling af nye sundhedsløsninger.

DI læser dog også lovforslaget sådan, at der med de foreslåede ændringer stadig er udeståender

med hjemmel til drift af AI-løsninger og håber det vil blive løst i en fremtidig implementering.

DI bakker grundlæggende op om etableringen af Digital Sundhed Danmark og den nationale

planlægningskompetence, der skal sætte fælles retning og sikre beslutnings- og eksekveringskraft.

DI finder det imidlertid afgørende, at Digital Sundhed Danmark ikke lukker sig om sig selv, men

løbende indgår i dialog med sundhedsvæsenets aktører, leverandører og samarbejdspartnere i

arbejdet med digitaliseringen af sundhedsvæsenet.

Derudover skal Digital Sundhed Danmark være opmærksom på og bevidst om, at det danske

sundhedsvæsen ikke er isoleret, men del af et europæisk marked og derfor bør følge fælles

europæiske standarder mv. I forlængelse herfra mener DI, at Digital Sundhed Danmark bør bidrage

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

aktivt og understøtte et tættere nordisk samarbejde og højt fælles ambitionsniveau på

sundhedsområdet, herunder på dataområdet.

Vedr. lov om Digital Sundhed Danmark

Etablering af Digital Sundhed Danmark

DI bakker op om en ny samlet organisering på tværs af stat, regioner og kommuner med Digital

Sundhed Danmark, der får ansvaret og opgaven med at sikre fælles retning for arbejdet med

digitalisering og sundhedsdata samt styrke anvendelsen og udbredelsen af digitale løsninger.

DI bakker ligeledes op om, at Digital Sundhed Danmark etableres som en selvejende institution med

professionel bestyrelse uden partsinteresser, da den nuværende organisering har hæmmet og

forsinket udvikling og udbredelse af digitale løsninger, der lokalt har skabt dokumenteret værdi for

borgere og sundhedspersonale. Relevante kompetencer i bestyrelsen er bl.a. erfaring med offentlig-

privat samarbejde, skalering og implementering af digitale løsninger samt forståelse for

mulighederne med digital sundhed.

DI kvitterer desuden for, at lovforslaget inkluderer en bemyndigelsesbestemmelse i § 13, således at

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om dataansvar og tilsyn i henhold

til databeskyttelsesreglerne.

Opgaver og formål

Det fremgår af lovforslagets §4 stk. 1, at Digital Sundhed Danmark bl.a. får til opgave at skabe og

udbrede digitale løsninger.

Af bemærkningerne fremgår det, at Digital Sundhed Danmark skal ”udvikle

og udbrede digitale

løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved

brug af kunstig intelligens som beslutningsstøtteværktøj”,

og ”bidrage

til at sikre et stærkt og

sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen og skabe digitale

løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, drive infrastruktur og sikre elektronisk

kommunikation og information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger

for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger og har til opgave at bidrage til at udarbejde og

fastsætte standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet”.

DI er grundlæggende enig i formålet og bakker op. Men DI mener ikke, at Digital Sundhed Danmark

skal bygge it-løsninger selv, men i stedet understøtte konkurrence og fokusere på at anvende

markedets kapabiliteter og eksisterende velfungerende løsninger, hvor det matcher behovene.

Det er DI’s klare anbefaling, at Digital Sundhed Danmark ikke både er bestiller og leverandør af

digitale løsninger, men i stedet køber eller får udviklet it-systemer og digitale løsninger hos private

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

leverandører. Det er afgørende for at sikre et sundt og innovativt marked for digitale

sundhedsløsninger.

Det er desuden

DI’s anbefaling,

at Digital Sundhed Danmark sikrer, at Danmarks digitale

infrastruktur og krav til løsninger og udstyr i størst muligt omfang er markedskonform med store

europæiske markeder (f.eks. Tyskland og Frankrig), så sundhedsløsninger udviklet i Danmark kan

eksporteres til resten af Europa.

DI finder det derfor afgørende, at der i bemærkningerne til lovforslaget som nu fremgår, at

intentionen er, at der ”i

vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og

udvikle digitale løsninger i sundhedsvæsnet”

og at ”det

skal bl.a. ske ved, at organisationen indkøber

løsninger, både hvor gode løsninger allerede er tilgængelige på markedet og hvor der kan

efterspørges nye løsninger på markedet”.

DI anerkender, at der af hensyn til at undgå teknologisk afhængighed, fremme konkurrencen eller

sikre datasuverænitet

kan

være behov for i mindre omfang eller i samspil med private leverandører

at egenudvikle udvalgte løsninger. Der skal dog være klare hegnspæle for egenudviklingen,

herunder at det, som det fremgår af bemærkningerne, kun må ske efter en grundig

markedsafdækning.

I forlængelse heraf og af hensyn til at sikre en fair konkurrence på markedet er det helt afgørende,

at der i bemærkninger som nu fremgår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet

kan inddrages med henblik på at gribe ind ved mistanke om overtrædelse af konkurrencelovens

regler. Dette er især vigtigt såfremt Digital Sundhed Danmark har kompetencer og kapacitet til

egenudvikling af løsninger i konkurrence med private leverandører.

DI bakker op om, at Digital Sundhed Danmark bidrager til mere ensartede krav til den digitale

udvikling i sundhedsvæsenet, så private leverandører har klarhed om, hvilke behov der efterspørges

fra sundhedsvæsenet, og hvilke krav og standarder der stilles til produkter, løsninger og udstyr.

DI bakker ligeledes op om, at Digital Sundhed Danmark agerer dataansvarlig for sundhedsvæsenets

aktører med henblik på at reducerede de administrative omkostninger forbundet med indgåelse og

tilsyn med databehandleraftaler for både offentlige og private aktører. DI anbefaler, at Digital

Sundhed Danmark i større omfang kan indgå databehandleraftaler på vegne af sundhedsvæsenets

aktører med inspiration fra Det fælleskommunale Databehandlersekretariat (DBS).

I forlængelse heraf anbefaler DI, at Digital Sundhed Danmark bidrager til at sikre en mere ensartet

fortolkning af relevant lovgivning, såsom GDPR, EHDS, EU’s AI forordning, EU/DK udbudsregler, samt

regler for spin-outs og teknologioverførsel (techtrans).

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DI anbefaler desuden, at Digital Sundhed Danmark sikrer en digitalisering af sundhedsområdet med

udgangspunkt i videreudvikling af tilgængelige systemer. Områder hvor der er tydelige

stordriftsfordele ved fælles nationale løsninger eller hvor der er tydelige legacy-problemer med

eksisterende systemer (herunder også egenudviklede løsninger), skal der også investeres i udvikling

af ny it-infrastruktur. Ved bestilling af udvikling af nye systemer skal der ske en involvering af

klinikere og patienter, så løsningerne reelt bliver brugt. Tilsvarende skal de private leverandører

involveres tidligt via markedsdialog for at sikre bedre produkter, hurtigere udvikling og nemmere

implementering. Implementering af nationale løsninger bør generelt være en faseinddelt proces af

hensyn til driften af sundhedsvæsenet.

Sundhedsdata og understøttelse af udvikling

DI bakker op om, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at sikre, at sundhedsdata med bl.a. ét

kontaktpunkt stilles til rådighed og dermed kan anvendes til innovation, forskning i nye

behandlingsformer og til styring af sundhedsvæsnet.

DI mener, at Digital Sundhed Danmark bør skabe forudsætningerne og understøtte bedre brug af

data og digitalisering af sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. I forlængelse heraf bakker DI op om,

at Digital Sundhed Danmarks digitale understøttelse af sundhedsvæsenet skal dække på tværs af

alle sektorer i sundhedsvæsenet. DI anbefaler derfor, at ældreområdet i kommunerne indtænkes

og omfattes af Digital Sundhed Danmarks digitale understøttelse med henblik på at styrke

forebyggelsen af forværring af sygdom og indlæggelser samt hjemmebehandling og monitorering

mv.

DI bakker ligeledes op om, at Digital Sundhed Danmark skal understøtte udviklingen af personlig

medicin og sundhedsfremme med den nationale informationsinfrastruktur og national

genomdatabase og en bred relevant adgang til data.

Tilsvarende bakker DI op om, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at koordinere og varetage

den fælles indsats for at styrke cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsenet.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation

DI bakker op om, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation etableres som et selvstændigt center

under Digital Sundhed Danmark med formål at understøtte udvikling og sikre udbredelse og

skalering af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.

DI er enig i, at der er et uindfriet potentiale i innovative sundhedsløsninger, der kan øge

behandlingskvaliteten, frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet og understøtte patienternes

mestring af egen sygdom. I dag oplever både forskere, klinikere og virksomheder, at mange

løsninger ender som pilotprojekter, der har svært ved at blive skaleret og implementeret nationalt.

Det betyder bl.a., at der spildes ressourcer på at udvikle de samme løsninger flere steder i landet,

og at sundhedsvæsnet går glip af den fulde effekt af de gode og innovative løsninger.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DI anbefaler derfor, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation fokuserer på at skabe rammerne

for lokal innovation og på at få skaleret løsninger med dokumenteret effekt. Det bør bl.a. ske ved,

at der skabes overblik og tværgående koordinering af forsknings- og udvikling med henblik på at

undgå utilsigtede parallelle forløb, der efterfølgende kan hæmme skalering og indfrielse af

potentialerne.

DI anbefaler desuden, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation indbyder konsortier til udvikling

af innovative løsninger på områder, hvor der aktuelt ikke findes løsninger, men hvor

sundhedsvæsenet har store behov.

I forlængelse heraf anbefaler DI, at udviklingen af løsninger sker i samarbejde med private

leverandører og brug af markedets kapabiliteter, og at National Center for Sundhedsinnovation

dermed ikke bruger ressourcer på at udvikle løsninger in-house.

Vedr. lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Digital infrastruktur

DI er enig i behovet for en mere ensartet og enstrenget styring af sundhedsvæsenets digitale

infrastruktur. DI bakker derfor op om, at ansvaret samles hos Digital Sundhed Danmark for at sikre

en sikker og effektiv deling af relevante sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsenet samt sikre en

bedre og mindre ressourcekrævende håndtering af visse aspekter af databeskyttelsesreglerne,

såsom rollefordelingen, herunder udarbejdelse af nødvendige aftalekomplekser.

DI bakker ligeledes op om, at løsninger, der drives af andre aktører end Digital Sundhed Danmark,

kan omfattes af den fælles digitale infrastruktur med henblik på at understøtte afprøvning i større

skala og national skalering.

Adgang til sundhedsdata fra den fælles digitale infrastruktur kan understøtte forskningen og

udvikling af nye innovative behandlinger og produkter til brug i sundhedsvæsenet. DI bakker derfor

op om, at der skabes hjemmel til, at data fra den fælles digitale infrastruktur også kan bruges til

andre formål end den aktuelle patientbehandling, herunder innovation og udvikling af nye

sundhedsløsninger.

DI foreslår, at relevante data fra ældreområdet i kommunerne også kan indgå i den fælles digitale

infrastruktur med henblik på at styrke forebyggelsen af sygdom og indlæggelser af ældre samt

udvikling af tværsektorielle løsninger.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Planlægningskompetencen

Ansvaret og opgaven med at digitalisere sundhedsvæsenet har været spredt på mange aktører med

forskellige incitamenter og interesser. Der har generelt manglet koordinering og fælles retning, hvil-

ket har medført flere parallelle udviklings- og implementeringsforløb. DI bakker derfor op om, at der

nationalt sættes en forpligtende ramme for, hvor ansvaret for digitaliseringen inden for forskellige

områder placeres.

DI er desuden enig i, at planlægningskompetencen skal sikre hurtigere udbredelse af digitale løsnin-

ger, gøre det lettere at dele oplysninger og skabe sammenhæng på tværs af sundhedsvæsnet og

sikre, at teknologier og løsninger med dokumenteret effekt skaleres nationalt og ikke kun anvendes

lokalt.

Det er for DI afgørende, at planlægningskompetencen bruges til at understøtte konkurrencen og

undgå vendor lock-in ligesom der skal være et klart fokus på interoperabilitet samt fælles forplig-

tende retning og prioritering (arbejdskraftbesparende løsninger og effektiviseringer), herunder at

det er nemt at integrere nye løsninger med etablerede systemer og datainfrastrukturen. DI er derfor

enig i, at planlægningskompetencen i fastsættelsen af krav skal tage hensyn til konkurrencen, her-

under muligheden for, at mindre leverandører kan deltage.

DI anbefaler desuden, at der i udførelsen sikres en national beslutnings- og eksekveringskraft, så

lokale egeninteresser (f.eks. it-afdelinger, kommunale og regionale beslutningstagere) ikke står i

vejen for en sammenhængende digital omstilling af sundhedsvæsenet. Ansvaret for forandringsle-

delsen og implementeringen uddelegeres til de decentrale aktører, men understøttes og følges tæt.

DI bakker op om, at der med planlægningskompetencen stilles krav til standarder og interoperabili-

tet. DI opfordrer til, at fastsættelse af standarder mv. sker i samspil med og involvering af industrien,

følger EU-regulering og europæiske standarder og så løsningerne kan eksporteres.

DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Lars Bech-Jørgensen

Fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26. juni 2025

Høringssvar til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om

ændring af sundhedsloven mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt to udkast til lovforslag i høring hos Dansk

Psykolog Forening, hhv. forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data

i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital

Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Dansk Psykolog Forenings tilgang til digital sundhed:



Digital infrastruktur skal understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgere

og behandlere

Digital behandling til psykisk lidelse har potentiale – men skal bruges klogt og til gavn for pa-

tienten

Digitale redskaber skal bidrage til at mindske ulighed i adgangen til behandling, men skal un-

derstøtte en behandlingsindsats på rette niveau

Bemærkninger til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark

Dansk Psykolog Forening er enig i, at digitale løsninger har et potentiale, også inden for det nære

mentale sundhedsvæsen og psykiatrien, hvor de kan være en vigtig og relevant del af behandlingen

og i det hele taget og generelt give mennesker med psykiske lidelser lettere adgang til forebyggelse,

støtte og behandling.

Af lovforslaget fremgår, at

”et

stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen er afgørende for omstillingen af sundhedsvæse-

net og en væsentlig forudsætning for at realisere ambitionen om et nært og sammenhængende sund-

hedsvæsen. Det skal bl.a. bidrage til at flere kan behandles i eget hjem og til at borgerne oplever sam-

menhængende forløb og lige adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Det skal derudover bidrage

til, at sundhedstilbud i højere grad tilpasses den enkeltes behov i forbindelse med f.eks. kronikerpakker,

og til at hjælpe og aflaste medarbejderne i en travl hverdag”.

Dansk Psykolog Forening forventer, at der i de kommende år – og i forlængelse af ambitioner i aftalen

om en 10-års plan for psykiatrien – er et fokus på digitalt at understøtte og udvikle det nære mentale

sundhedsvæsen og psykiatrien.

Digital behandling har potentiale – men er ikke for alle patienter.

Lovforslaget adresserer, at innovation i højere grad tager afsæt i sundhedsvæsenets og patienternes

behov. Dansk Psykolog Forenings tilgang til digital behandling i psykiatrien er positiv, og potentialet i

rette form er stort, fx som et understøttende og/eller supplerende værktøj i behandlingsforløbet eller

i opstarten af et forløb. Dansk Psykolog Forening gør dog opmærksom på, at det er vigtigt at holde sig

for øje, at digital behandling ikke er for alle målgrupper/patienter i psykiatrien. Det er afgørende vig-

tigt, at der hele tiden er fokus på kvalitet og sikkerhed i behandlingen og en præcisering af, hvor,

hvornår og hvordan digital behandling kan anvendes til gavn for patienten. En nærmere begrebsaf-

klaring af ”digital behandling” er en forudsætning for at kunne drøfte anvendelse af digital behand-

ling i psykiatrien i fremtiden.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26. juni 2025

Dansk Psykolog Forening ønsker også at gøre opmærksom på, at øget digital

behandling kan risikere at skabe ulighed i behandlingsmuligheder, da alle pa-

tienter ikke har kompetencer inden for eller mulighed for at opøve kompetencer til teknologi. Dansk

Psykolog Forening lægger i den sammenhæng vægt på, at digitalisering bør integreres i en både hel-

hedsorienteret og individualiseret behandlingsstrategi, der tager højde for både psykosociale og me-

dicinske faktorer. Der er desuden et generelt behov for overvejelser vedr. systematisk implemente-

ring og bred ibrugtagen af de rette nye digitale løsninger – herunder ledelsesopgaven, der følger med.

En digital infrastruktur skal understøtte patientforløb på tværs af alle sektorer

Dansk Psykolog Forening mener, at der i dag ikke skabes nok sammenhæng for patienter med psy-

kisk lidelse og deres pårørende på tværs af sektorer, og at der i et moderne sundhedsvæsen i væsent-

lig højere grad bør være en bedre datainfrastruktur samt dialogveje mellem aktørerne i de psykiatri-

ske behandlingsforløb.

Derfor vurderer Dansk Psykolog Forening, at der uhensigtsmæssigt – og særligt for patienter, som er

i behandlingsforløb for psykisk lidelse og mental mistrivsel – kan opstå en begrænsning i værdien af

den digitale udvikling, hvis Digital Sundhed Danmark kun bistår indenrigs- og sundhedsministeren

samt ældreministeren med opgaver angående digitalisering og data på sundheds- og ældreområdet.

Dansk Psykolog Forening foreslår, at det bør kunne vurderes, om andre indsatsområder relevant kan

tænkes med, herunder sammenhængen til fx sociale tilbud med betydning for patientens behandling

og helbred.

Sundhedsreform og et styrket nært sundhedsvæsen

Digitale løsninger skal understøtte omstillingen af et langt mere nært sundhedsvæsen – også indsat-

ser i det nære for mennesker med psykisk lidelse og mental mistrivsel. Derfor er der behov for natio-

nale løsninger, der følger borgerens forløb på tværs af indsatser leveret i forskellige sektorer, og hvor

det primære sundhedsvæsen bredt også varetages. Dansk Psykolog Forening mener derfor, at prak-

sissektoren bør stå eksplicit nævnt igennem lovforslaget, og ikke sporadisk omtales som almene læ-

ger, speciallæger eller andre private aktører.

Af lovforslaget fremgår, at det på sigt forventes, at etableringen af Digital Sundhed Danmark bidrager

til mere ensartede krav til den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, hvorved bl.a. private leverandø-

rer vil opleve klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra sundhedsvæsenet, og hvilke krav der stil-

les til produkter og udstyr. Hertil skal Digital Sundhed Danmark – i samarbejde med Nationalt Center

for Sundhedsinnovation – understøtte skaleringen af innovative løsninger, som er udviklet lokalt i

samarbejde mellem f.eks. klinikere og private leverandører. I dag anvender praksissektoren mange

leverandører af it- og datasystemer. En ensretning, og hermed langt mere ensartethed af løsninger, fx

ifm. tilpasning af standarder og deling af data, kan indebære betydelige økonomiske omkostninger

for de private aktører, særligt de privatpraktiserende ydere i praksissektoren. Dansk Psykolog For-

ening bemærker i den forbindelse, at det af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, og at dette er en tvivlsom konklusion.

En digital fordør - vision om en samlet digital indgang til sundhedsvæsenet

Dansk Psykolog Forening er enige i behovet for en samlet digital indgang til sundhedsvæsenet, der

skal gøre det nemmere for borgere at få adgang til sundhedsydelser og information. Dog er det i den

forbindelse nødvendigt at gøre opmærksom på, at i nogle typer digital behandling (programmer) er

patienten selv ansvarlig for sin behandling og gennemførelse af sit forløb, og det er en svaghed, fordi

mange patienter med psykisk lidelse og/eller mental mistrivsel har behov for faste aftaler og en be-

handlingsansvarlig psykolog (som andre steder i sundhedsvæsenet). Dansk Psykolog Forening gør

opmærksom på, at der i Internetpsykiatrien er 5 ud af 6 forløb, der afvises/går forgæves, fordi det

vurderes for komplekst til digital behandling. Grundprincippet i digital behandling bør derfor være,

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

26. juni 2025

at det er en behandlingsform, som patienten selv har valgt til, og fagligt vur-

deres i stand til at få effekt af.

Bemærkninger til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Dansk Psykolog Forening har ingen bemærkninger til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven

og forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundheds-

væsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed

Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 13. juni 2025

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedr. Lovforslag om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige

andre love

DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar til

”Lov om Digital Sundhed Dan-

mark”

”Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love”,

som vedrører

etableringen af Digital Sundhed Danmark.

Lovforslagene har til formål at styrke digitaliseringen og udviklingen af en samlet data-

infrastruktur i det danske sundhedsvæsen. Dette indebærer en markant centralisering af

sundhedsdata og rejser væsentlige spørgsmål om patientfortrolighed, retssikkerhed, data-

suverænitet og faglig autonomi. Forslagene lægger op til en lettere og mere omfattende

adgang til sundhedsdata – herunder genetiske oplysninger – både til primære og sekun-

dære formål, også for aktører uden for sundhedsvæsenet. Samtidig bortfalder de regaran-

tier, som i dag beskytter genetiske oplysninger i regi af Nationalt Genom Center.

•

DSAM vurderer, at de 2 lovforslag i deres nuværende form indebærer en uac-

ceptabel risiko for patientfortrolighed, retssikkerhed og faglig autonomi.

DSAM vurderer, at lovforslagene bør vurderes i tæt sammenhæng med an-

den aktuel lovgivning – herunder ændringen af PET-loven og EU-forordnin-

gen om det europæiske sundhedsdataområde (EHDS).

•

Opsummerende vedrørende etablering af Digital Sundhed Danmark og tilhø-

rende ændringer i sundhedslovgivningen

De to lovudkast foreslår en omfattende omstrukturering af den nationale organisering af

sundhedsdata og digitale sundhedsløsninger i Danmark. Det centrale formål er at samle

udvikling, drift og forvaltning af væsentlige digitale sundhedsløsninger i en ny offentlig,

selvejende institution kaldet Digital Sundhed Danmark. Denne institution vil overtage op-

gaver fra blandt andre Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk, MedCom og Nationalt Genom

Center med det formål at etablere en mere sammenhængende digital infrastruktur i sund-

hedsvæsenet.

Digital Sundhed Danmark vil blive organiseret med en bestyrelse og en direktion og finan-

sieres primært af stat, regioner og kommuner i fællesskab. Institutionen vil også have mu-

lighed for at modtage finansiering fra andre kilder, herunder tilskudsfinansiering fra fonde

eller lignende, samt opkræve indtægter for salg på markedsvilkår.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2 af 10

Ændringsloven gennemfører en række konsekvensrettelser i eksisterende lovgivning, her-

under sundhedsloven, som formelt forankrer Digital Sundhed Danmarks rolle som central

aktør inden for teknisk drift, databehandling, forskningsunderstøttelse og digital infrastruk-

tur, herunder også i relation til genetiske oplysninger, biobankdata og nationale databaser.

Lovkomplekset indebærer en betydelig koncentration af datarelaterede beføjelser i én in-

stitution, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for datasikkerhed, sundhedspersonalets

rettigheder og pligter samt balancen mellem digital styring og patientcentreret sundheds-

praksis.

I forbindelse med lovændringer nedlægges Nationalt Genom Center og centerets opgaver

overføres til Digital Sundhed Danmark. Dette sker uden eksplicit omtale i lovteksten og

uden særskilte beskyttelsesforanstaltninger for genetiske oplysninger, hvilket er problema-

tisk, da genetiske data i dag er omfattet af skærpede krav i både sundhedslovgivningen og

EU's databeskyttelsesforordning. Den manglende regulering rejser væsentlige spørgsmål

om samtykke, formålsbegrænsning, dataansvar og adgangskontrol i relation til nogle af

danskernes mest følsomme oplysninger.

Endelig tydeliggør lovforslaget, at Statens Serum Institut (SSI) varetager drift og forvalt-

ning af flere infrastrukturer og databaser som led i sine myndighedsopgaver, herunder

sygdomsovervågning og epidemiberedskab. Det foreslås, at Indenrigs- og Sundhedsmini-

steren får bemyndigelse til at fastsætte regler om SSI's behandling af personoplysninger

samt drift og forvaltning af instituttets databaser og infrastrukturer, herunder indberet-

ningspligt.

Konkrete kommentarer, bekymringer og anbefalinger følger.

1) Etablering som selvejende institution

Lovforslaget etablerer Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution, men fast-

slår samtidig, at institutionen er en offentlig myndighed. Dette indebærer, at Digital Sund-

hed Danmark vil være omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og øvrige forvalt-

ningsretlige regler, hvilket sikrer borgerne adgang til indsigt og klagemuligheder. DSAM

finder det positivt, at lovudkastet tydeliggør denne status, men anbefaler, at der sikres et

entydigt politisk ansvar for databehandlingen af danskernes følsomme helbredsoplysnin-

ger, herunder genetiske.

DSAM anbefaler:

•

At Digital Sundhed Danmark i stedet oprettes som en styrelse under

Sundhedsministeriet for at sikre et tydeligt og direkte politisk ansvar.

2) Planlægningskompetence, digital centralisering og konsekvenser for almen

praksis

Lovforslaget sikrer sundhedsministeren vidtgående planlægningskompetence, herunder

mulighed for at pålægge sundhedsvæsenets aktører at anvende bestemte digitale løsnin-

ger og tekniske standarder. Dette skal understøtte opbygningen af en fælles national

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 3 af 10

digital infrastruktur, som også kan komme til at omfatte almen praksis.

Selvom formålet er at styrke sammenhæng og effektivitet i sundhedsvæsenet, rejser en

sådan centralisering væsentlige retlige, økonomiske og faglige spørgsmål. DSAM ser føl-

gende mulige problemer:

•

Risiko for centralisering og tab af valgfrihed:

Lovforslaget åbner mulighed for,

at der på sigt etableres ét fælles journalsystem for almen praksis. Hvis anvendelsen

af bestemte journalsystemer eller datainfrastrukturer gøres obligatorisk, kan det i

praksis begrænse klinikkernes mulighed for at vælge mellem forskellige leverandø-

rer. Dette kan hæmme konkurrence, innovation og tilpasning til lokale behov.

Adgang til brødtekst og lokal spærring:

Det fremgår ikke klart, hvordan adgan-

gen til journaloplysninger – herunder journalens brødtekst – vil blive reguleret. Det

er afgørende, at der fortsat findes mulighed for lokal patientspærring direkte i

praksissystemet, også inden eventuel deling med centrale løsninger. Der er tidli-

gere fra sundhedsministeren gjort tydeligt, at oplysninger givet i fortrolighed og

journalens fritekst – herunder psykosociale notater – ikke er omfattet af pligten til

indberetning til centrale myndigheder (svar på spørgsmål 37 til L 127, 2019

). Det

fremlagte lovforslag forholder sig ikke til denne sondring. DSAM finder det afgø-

rende, at der i lovgivningen præciseres, at journalens brødtekst og følsomme oplys-

ninger ikke uden videre må indgå i nationale datainfrastrukturer eller deles uden

lokal kontrol og eksplicit patientmedvirken.

Faglig bekymring:

Indførelse af nye centrale digitale løsninger kan få væsentlig

betydning for klinikkernes daglige drift, arbejdsgange og den sundhedsfaglige

praksis.

•

DSAM anbefaler derfor:

•

At sundhedsministerens planlægningskompetence balanceres af krav om

åben høring og sundhedsfaglig rådgivning.

At udvikling og implementering af nationale digitale løsninger for almen

praksis sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra almen praksis – her-

under PLO og DSAM.

At det præciseres i lovgivningen, at adgang til journaloplysninger fra almen

praksis forudsætter mulighed for lokal patientspærring, inden data videre-

deles.

At journalens fritekst og følsomme oplysninger – herunder oplysninger givet

i fortrolighed – ikke automatisk må deles eller behandles centralt, medmin-

dre der foreligger patientens informerede samtykke og mulighed for lokal

spærring.

•

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l127/spm/37/svar/1555158/2013583.pdf

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 4 af 10

3) Genetiske oplysninger skal beskyttes på niveau med Nationalt Genom Center –

også fremadrettet

Lovforslaget indebærer, at opgaver, infrastrukturer og data fra både Sundhedsdatastyrel-

sen og Nationalt Genom Center overdrages til Digital Sundhed Danmark. Dette betyder, at

det særskilte organisatoriske værn, der i dag omgiver behandlingen af omfattende geneti-

ske data, forsvinder.

Nationalt Genom Center har til opgave at udvikle og drive en fælles, landsdækkende infor-

mationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder genomsekventering og opbevaring af

oplysninger i Den Nationale Genomdatabase. Med den nye lovgivning og omstrukturering

vil disse opgaver, herunder Den Nationale Genomdatabase, blive overført til Digital Sund-

hed Danmark.

Sundhedslovens § 223 b fastlægger i dag et særligt retligt værn om genetiske og hel-

bredsmæssige oplysninger, der behandles i regi af Nationalt Genom Center. Ifølge § 223

b, stk. 1 må sådanne følsomme oplysninger kun behandles, hvis det er nødvendigt i rela-

tion til konkrete sundhedsfaglige formål, såsom sygdomsforebyggelse, medicinsk diag-

nose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af sundhedsydelser. Behandlingen skal

i så fald udføres af sundhedspersoner, der efter gældende lovgivning er underlagt tavs-

hedspligt. Alternativt kan oplysningerne behandles med henblik på at gennemføre statisti-

ske eller videnskabelige undersøgelser, forudsat at formålet har væsentlig samfundsmæs-

sig betydning, og behandlingen er nødvendig for at kunne gennemføre undersøgelsen.

Stk. 2 tilføjer et særligt beskyttelseslag ved at udelukke, at disse oplysninger kan kræves

udleveret som led i edition (retslig dokumentudlevering) efter retsplejelovens § 804 –

medmindre der er tale om efterforskning af meget alvorlige forbrydelser omfattet af straf-

felovens § 114 eller § 114 a, dvs. terrorrelaterede lovovertrædelser. Samlet set etablerer §

223 b således en dobbeltsikring: dels ved at præcisere, hvilke formål og aktører der lovligt

må behandle genetiske data, og dels ved at beskytte oplysningerne mod retslig udlevering,

med undtagelse af sager om terror.

Da Nationalt Genom Center, og herunder Den Nationale Genomdatabase, blev etableret,

var der heftig debat i Folketinget og blandt diverse aktører omkring beskyttelse af geneti-

ske oplysninger

. DSAM deltog i denne debat. Bekymringerne og diskussionerne fremgår

tydeligt af lovbehandlingen af L 146 – forslag til lov om ændring af sundhedsloven – herun-

der de mange bilag og spørgsmål, som i dag danner grundlag for de retsgarantier, der

knytter sig til behandlingen af genetiske oplysninger

Det fremlagte lovforslag indeholder imidlertid ikke bestemmelser, der viderefører den ret-

lige beskyttelse af genetiske oplysninger, som § 223 b i sundhedsloven og forarbejdet til

loven om Nationalt Genom Center hidtil har sikret. Der nævnes heller ikke konkrete planer

for, hvordan sådanne garantier skal opretholdes fremover.

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/8/1873747.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l146/index.htm

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 5 af 10

DSAM finder det afgørende, at de juridiske og etiske garantier, som i dag beskytter geneti-

ske data i Nationalt Genom Center, eksplicit og uændret videreføres i den nye struktur og

lovgivning. Dette gælder særligt de nuværende begrænsninger for edition (retslig doku-

mentudlevering), adgangsregler for databehandling og kravet om, at følsomme genetiske

oplysninger kun må behandles af sundhedspersoner underlagt tavshedspligt eller til sam-

fundsvigtige statistiske og forskningsformål.

Sundhedsdatastyrelsen fremhæver i en pressemeddelelse den 23. april 2025, at nedlæg-

gelsen af Nationalt Genom Center ”… skal gøre det muligt at stille endnu flere sundheds-

data til rådighed for klinikere, forskere og virksomheder."

Dette må ikke ske på bekostning af retssikkerhed og fortrolighed.

DSAM anbefaler derfor:

•

At de gældende garantier for genetiske data i Nationalt Genom Center og

Den Nationale Genomdatabase videreføres eksplicit og uændret i lovgivnin-

gen for Digital Sundhed Danmark.

At nuværende retlige beskyttelser jf. § 223 b, som gælder for genetiske op-

lysninger i regi af Nationalt Genom Center og Den Nationale Genomdata-

base, kommer til at gælde for alle omfattende genetiske oplysninger, uanset

om de lagres i regi af Digital Sundhed Danmark eller andre steder.

At hverken organiseringen eller fremtidig ministeriel regulering må udhule

de særlige patientrettigheder, der i dag gælder for omfattende genetiske

oplysninger.

•

4) Omfattende genetiske oplysninger på forskningsinfrastrukturen Computerome

Der opbevares i dag også omfattende genetiske oplysninger for mere end 500.000 dan-

skere på forskningsinfrastrukturen Computerome. Disse data stammer blandt andet fra

forskningsprojekter som iPSYCH, nationale biobanker og bloddonorstudier. Det er værd at

bemærke, at disse data typisk databehandles under regionalt dataansvar herunder Region

Hovedstadens dataansvar

DSAM anbefaler derfor:

•

At det gøres klart, om Digital Sundhed Danmark også skal være dataansvar-

lig for de mangfoldige omfattende genetiske oplysninger på forskningsinfra-

strukturen Computerome.

At de omfattende genetiske oplysninger, som i dag databehandles på forsk-

ningsinfrastrukturen Computerome, fremadrettet omfattes af de retlige ga-

rantier, som i dag gælder jvf. § 223 b.

•

https://www.ism.dk/Media/638787595998085503/01-Biobankanalysen,%20januar%202025.pdf

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 6 af 10

5) Omfattende genetiske oplysninger som databehandles i regionale patient-

journaler

I en besvarelse fra Sundhedsministeriet har Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) fået

oplyst, at genetiske oplysninger i Danmark hidtil ofte er blevet opbevaret både i patient-

journaler og centralt hos Nationalt Genom Center. Dette betyder, at genetiske oplysninger

kan behandles både lokalt, for eksempel i patientjournaler, og centralt i Nationalt Genom

Center. Ifølge ministeriet er dette i overensstemmelse med de gældende regler og forord-

ninger, herunder sundhedsloven, komitéloven, databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven. Dette indebærer, at de samme genetiske oplysninger til patientbehand-

lingsmæssige formål i vid udstrækning databehandles både i patientjournaler under regio-

nalt dataansvar og i Nationalt Genom Center.

DSAM anbefaler derfor:

•

At det gøres klart, om Digital Sundhed Danmark også skal være dataansvar-

lig for de mangfoldige genetiske oplysninger, som i dag databehandles regi-

onalt i patientjournaler.

At de omfattende genetiske oplysninger, som i dag databehandles regionalt

i patientjournaler, fremadrettet omfattes af de retsgarantier som i dag gæl-

der jvf. § 223 b.

•

6) Sammenhæng med EU-forordningen om sundhedsdata (EHDS)

Lovforslaget om Digital Sundhed Danmark bør ses i sammenhæng med EU-forordningen

om det europæiske sundhedsdataområde (EHDS), som træder i kraft i marts 2025. Denne

forordning vil gradvist etablere en fælles ramme for anvendelse og deling af sundhedsdata

på tværs af EU. Forordningen omfatter både primær og sekundær anvendelse af sund-

hedsdata, herunder genetiske oplysninger, og fastsætter krav til interoperabilitet, datasik-

kerhed og patientrettigheder.

Den danske implementering af disse regler må ikke svække den tillidskultur, som kende-

tegner det danske sundhedsvæsen. DSAM anbefaler derfor, at lovgivningen om Digital

Sundhed Danmark eksplicit forholder sig til samspillet med EHDS og sikrer, at eksiste-

rende patientrettigheder ikke udhules i denne proces.

Det bør også præciseres, at overførsel af følsomme oplysninger, herunder genetiske data,

til tredjelande ikke kun omfatter fysisk flytning af data, men også teknisk "se-adgang" fra

udenlandske aktører. Dette fremgår eksplicit af Sundhedsministeriets svar til Folketingets

Sundheds- og Ældreudvalg, spørgsmål nr. 15 (L 146 – forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven

, hvor det anføres, at "begrebet 'overførsel' juridisk også kan bestå af en såkaldt

'se-adgang'. Det understreges i samme svar, at et af de oprindelige formål med Nationalt

Genom Center netop var at sikre, at "følsomme genetiske oplysninger ikke skal sendes fy-

sisk til udlandet", men i stedet behandles i et lukket, dansk system med høj datasikkerhed.

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880404.pdf

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 7 af 10

DSAM anbefaler derfor:

•

At Danmark udnytter de muligheder, som fremgår af præambel 18 og artikel

51, stk. 2, i EHDS-forordningen, til at sikre en national fravalgsret (opt-out),

særligt med henblik på beskyttelse af genetiske data.

At det præciseres, at helbredsoplysninger – i særdeleshed genetiske – kun

deles via EHDS, hvis patienten har givet informeret samtykke.

At der samtidig sikres mulighed for patientspærring, inden data deles med

EHDS i forhold til primær dataanvendelse.

•

7) PET-loven og risiko for udhuling af tavshedspligten og genetisk masseprofilering

Lovforslaget om Digital Sundhed Danmark bør læses i nøje sammenhæng med L 218 –

ændringen af PET-loven – der giver Politiets Efterretningstjeneste adgang til blandt andet

helbreds- og genetiske oplysninger uden dommerkendelse, uden konkret mistanke og

uden patientens informerede samtykke, hvis oplysningerne vurderes som “strengt nødven-

dige”.

Når PET får adgang til genetiske datasæt og kombinerer disse med CPR-numre samt of-

fentligt tilgængelige genealogiske kilder, såsom digitaliserede kirkebøger, bliver det mu-

ligt genetisk at identificere stort set hele den danske befolkning. Dette inkluderer også

personer, der aldrig selv har afgivet genetiske prøver. Efterretningstjenesten vil nemlig

kunne krydsreferere slægtskabsdata med genetiske oplysninger, hvilket udvider mulighe-

den for genetisk identifikation til at omfatte personer, der ikke har afgivet prøver.

Lovgivningen for Digital Sundhed Danmark giver ikke afværgemekanismer over for denne

risiko. Det rejser en række uafklarede og principielt bekymrende spørgsmål:

•

Vil PET med L 218 fremover kunne få adgang til genetiske oplysninger, hvis disse

lagres hos Digital Sundhed Danmark?

Hvordan giver den nuværende lovgivning, herunder § 223 b, beskyttelse mod udle-

vering genetiske oplysninger til politi, efterretningstjenester og forsikringsselska-

ber?

Er det overhovedet teknisk og juridisk muligt at indføre værn mod udlevering af

sundhedsoplysninger til efterretningstjenester? Og er der i så fald politisk vilje til

dette?

•

DSAM ser dette som en principiel og akut trussel mod patienternes ret til fortrolighed og

lægers mulighed for at opretholde tavshedspligten, hvilket kan føre til, at patienter ikke sø-

ger læge eller undlader at lade sig undersøge.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 8 af 10

DSAM anbefaler derfor:

•

At mulighed for adgang til helbredsdata, herunder genetiske oplysninger,

fjernes fra PET-loven (L 218).

8) Digital infrastruktur for sundhedsdata: Dataplatformen bør være offentligt ejet

og kontrolleret

Lovbemærkningerne angiver, at Digital Sundhed Danmarks informationsinfrastruktur for

personlig medicin skal omfatte en governance for infrastrukturen, forskellige services samt

en supercomputer i form af en HPC (High Performance Computing) og en genomdatabase,

og det fremgår, at ”HPC’en sammen med genomdatabasen udgør den beregnende og lag-

rende kerne i informationsinfrastrukturen for personlig medicin”.

Selvom der ikke nævnes konkrete navne, er det nærliggende at antage, at der henvises til

eksisterende infrastrukturer såsom Computerome og muligvis Gefion. Computerome er

Danmarks nationale HPC-løsning for sikker håndtering og beregning på personfølsomme

data, herunder omfattende genetiske oplysninger fra blandt andet Nationalt Genom Cen-

ter, iPSYCH, nationale biobanker og bloddonorstudier. Den drives af DTU og er allerede i

dag en central komponent i den tekniske infrastruktur bag genomdatabaser og følsom

sundhedsdataforskning.

Gefion er en central del af Danmarks AI- og data-infrastruktur og ledes af Danish Centre

for AI Innovation (DCAI). Nadia Carlsten, CEO for DCAI, har en fortid som kommercialise-

ringschef i U.S. Department of Homeland Security og har været ansvarlig for udviklingen

og lanceringen af Amazons kvantecomputerydelse. Hendes professionelle baggrund er for-

ankret i amerikanske myndigheder og tech-giganter. Dette er ikke en kritik af enkeltperso-

ner, men illustrerer, at Danmarks afhængighed af amerikansk software og teknologi også

indebærer en potentiel eksponering for amerikansk jurisdiktion og sikkerhedspolitik.

Dette rejser væsentlige spørgsmål om datasuverænitet, især da Gefion er afhængig af

NVIDIA's softwarearkitektur, som er underlagt amerikansk lovgivning, som giver amerikan-

ske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data, som teknisk er tilgængelige for

amerikanske virksomheder, selv hvis de fysisk befinder sig uden for USA. Dette skaber be-

kymring omkring, hvorvidt Danmark har fuld kontrol over sine egne data, når de behandles

på Gefion, og om amerikanske myndigheder potentielt kan få adgang til disse data.

Bekymringen understøttes af Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) i deres udta-

lelse om EU-US Data Privacy Framework (Udtalelse 5/2023

). I denne udtalelse fastslås

det, at amerikanske myndigheder kan få adgang til personoplysninger gennem overvåg-

ningsprogrammer. Desuden kan amerikanske virksomheder blive pålagt at udlevere data

via lovgivning som CLOUD Act, uanset hvor disse data fysisk befinder sig.

I lyset af den stigende betydning af datadrevet sundhed og AI anbefaler DSAM, at sund-

hedsdata lagres og behandles på infrastrukturer, hvor digital suverænitet er garanteret.

Computerome tilbyder en sådan ramme. Platformen bygger på danske og europæiske

https://www.edpb.europa.eu/system/files/2023-09/edpb_opinion52023_eu-us_dpf_da.pdf

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 9 af 10

principper for dataejerskab, offentlig kontrol og sikkerhed. Den opererer med fuld overhol-

delse af GDPR og tilbyder teknisk og organisatorisk sporbarhed, revisionsspor og ad-

gangsstyring.

Det bør derfor præciseres, om og hvordan Computerome og/eller Gefion integreres i Digi-

tal Sundhed Danmarks struktur, og hvilke retslige rammer der skal gælde for disse syste-

mer. Særligt hvis genetiske data fra Den Nationale Genomdatabase eller fra forsknings-

projekter overføres hertil, er det helt afgørende, at de beskyttelser, som i dag gælder ifølge

§ 223 b, eksplicit videreføres og forankres.

I denne sammenhæng bør det også overvejes, hvordan følsomme helbredsoplysninger

håndteres i samspil med Danmarks Statistik og øvrige nationale dataplatforme, så som

Sundhedsplatformen m.m.

Derfor vurderer DSAM:

•

At Digital Sundhed Danmark ikke bør stille følsomme sundhedsdata til rå-

dighed i infrastrukturer, som ikke er entydigt offentligt kontrolleret.

At Gefion og DCAI A/S derfor ikke er egnet til behandling af danskernes hel-

bredsoplysninger og genomdata.

At Computerome eller lignende bør være den primære infrastruktur for be-

handling og analyse af følsomme sundhedsdata, herunder genetiske data, i

Danmark.

•

9) Statens Serum Institut og udvidet adgang til sundhedsdata

Lovforslaget indebærer en udvidelse og konsolidering af SSI's adgang til store mængder

følsomme sundhedsdata. Det giver mulighed for at ændre og udvide databehandlingens

omfang og karakter via ministerielle bekendtgørelser uden ny lovgivning. Det er uklart,

hvilke grænser der fremadrettet vil gælde for SSI's adgang til genetiske oplysninger, bio-

bankdata og andre typer sundhedsdata, særligt i lyset af overlap med Digital Sundhed

Danmark.

DSAM finder det positivt, at SSI's rolle præciseres, men anbefaler, at den vidtgående be-

myndigelse balanceres med klare lovfæstede krav om datasikkerhed, adgangsbegræns-

ning og transparens. Det bør desuden afklares, om SSI i fremtiden vil få adgang til eller

dele platforme og infrastrukturer med Digital Sundhed Danmark.

DSAM anbefaler:

•

At det præciseres, hvilke typer data, herunder genetiske oplysninger og bio-

bankdata, SSI må behandle, samt under hvilke formål og retlige garantier.

At det sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssigt overlap eller sammenblan-

ding af SSI's opgaver med Digital Sundhed Danmarks datainfrastruktur uden

tydelig juridisk og organisatorisk adskillelse.

•

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 10 af 10

•

At der fastsættes en grænse for, hvilke ændringer af SSI’s databehandling

der kan gennemføres administrativt via bekendtgørelse, og hvilke der kræ-

ver egentlig lovændring.

10) Afsluttende bemærkninger

DSAM anerkender intentionen om at styrke den digitale sammenhæng i sundhedsvæse-

net, men vurderer, at lovforslaget i sin nuværende form indebærer en væsentlig risiko for

retssikkerhed, datasuverænitet og faglig autonomi.

Det vækker særlig bekymring, at etableringen af Digital Sundhed Danmark kan medføre en

afvikling af de eksisterende, lovfæstede garantier for genetiske oplysninger og samtidig

åbne for adgang til følsomme sundhedsdata for aktører, som i dag er udelukket – herunder

efterretningstjenester.

En ny digital sundhedsinfrastruktur må hvile på ufravigelige principper om patientfortrolig-

hed, høj teknisk og organisatorisk datasikkerhed samt entydig offentlig kontrol. Dette er en

forudsætning for, at borgere og sundhedsprofessionelle fortsat kan have tillid til systemet.

DSAM anbefaler derfor, at lovforslaget ikke vedtages, før følgende minimumskrav

er opfyldt:

•

At de gældende retlige garantier vedrørende genetiske oplysninger (jævnfør

§ 223 b) videreføres uden svækkelse og eksplicit indskrives i den kom-

mende lovgivning om Digital Sundhed Danmark.

At det i lovgivningen præciseres, at hverken Politiets Efterretningstjeneste

(PET) eller andre aktører uden sundhedsfagligt eller godkendt videnskabe-

ligt formål kan få adgang til genetiske oplysninger. Dette uanset hjemmel i

anden lovgivning.

At det fastslås, at sundhedsoplysninger generelt er undtaget fra adgang i

medfør af PET-loven, herunder oplysninger i patientjournaler, registre og na-

tionale infrastrukturer, medmindre der foreligger konkret domstolsprøvet

mistanke og proportionalitetsvurdering i overensstemmelse med grundlæg-

gende retssikkerhedsprincipper.

•

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

28. juni 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indsendt pr. mail til:

[email protected];

cc:

[email protected]; [email protected]

Høringssvar til ’Lovforslag om Digital Sundhed Danmark’ Sagsnr.: 2025 - 3894

Dansk Selskab for Folkesundhed takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om

oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.

Vi anerkender behovet for en samlet, strategisk styrket datainfrastruktur som grundlag for udviklingen af et

digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen. Lovforslaget udgør et væsentligt skridt i retning af et

dataunderstøttet sundhedsvæsen, hvor digitalisering og adgang til valide sundhedsdata kan bidrage til

bedre patientbehandling, forskning og ressourceudnyttelse.

Dansk Selskab for Folkesundhed ønsker at fremhæve nogle centrale perspektiver, som vi vurderer, kan

styrkes i lovgivningen og den kommende implementering:

•

Selskabet anbefaler, at der i højere grad indarbejdes et eksplicit fokus på, hvordan digitalisering og

data kan anvendes systematisk til at styrke folkesundheden. Både gennem forskning, men også ved

at understøtte planlægning, monitorering og evaluering af forebyggende, så data kan danne

grundlag for innovative og bæredygtige løsninger indenfor såvel forebyggelse som behandling.

Der er behov for en standardiseret og sammenhængende datainfrastruktur, der muliggør deling af

data på tværs af sektorer, med klare rammer for datakvalitet og adgang (i.e. bindende nationale

standarder). Særligt anbefaler vi, at også folkesundhedsdata prioriteres som et selvstændigt

indsatsområde, på linje med data til klinisk behandling.

Selskabet støtter etableringen af ét kontaktpunkt for sundhedsdata til forsknings- og

innovationsformål, men understreger vigtigheden af bred adgang til data for

forskningsinstitutioner, kommuner og offentlige aktører. Vi foreslår, at der etableres klare og

gennemsigtige procedurer for datatilgængelighed.

Borgernes tillid til anvendelse af deres data er afgørende. Derfor bør der sikres gennemsigtighed i,

hvordan data bruges og deles, samt inddragelse af borger- og patientperspektiver i prioriteringer

og beslutninger. Samtidig bør borgere have let adgang til egne data og viden om, hvordan deres

personoplysninger anvendes.

Endelig anbefaler selskabet, at Digital Sundhed Danmark arbejder målrettet for digital inklusion, så

alle borgere – også dem med begrænsede digitale kompetencer – får adgang til og kan drage nytte

af digitale sundhedsløsninger. Det forudsætter brugervenlige løsninger, samarbejde med

civilsamfundet og systematisk monitorering af digital ulighed. DSFF anbefaler derfor at Digital

Sundhed Danmark forpligtes til at følge udviklingen i digital ulighed.

•

Vi står gerne til rådighed for yderligere input og dialog om de sundheds- og samfundsfaglige perspektiver i

lovens implementering.

Med venlig hilsen,

På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed,

Anne-Louise Bjerregaard, Næstforperson

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København d. 24/6 2025

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Kommentering ” Forslag til lov om Digital Sundhed Danmark”

Til rette vedkommende

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

Dansk Selskab for Infektionsmedicin har ingen overordnede bekymringer

vedrørende lovforslaget, da de foreslåede ændringer ikke i væsentlig

grad berører vores faglige område direkte.

Vi ønsker dog at knytte en enkelt kommentar til afsnittet om finansiering

af dataudtræk (s. 28). Her lægges der op til, at den gebyrbaserede

finansieringsmodel, som tidligere blev anvendt af Forskerservice,

videreføres

Vi vil foreslå, at man overvejer alternative finansierings- og/eller

adgangsmodeller, da gebyrer i nogle tilfælde kan udgøre en barriere –

særligt for mindre, uafhængige eller ikke-kommercielle

forskningsprojekter. En mere fleksibel tilgang til finansiering og data

kunne fremme lighed i adgangen til sundhedsdata og understøtte bred

forskningsaktivitet til gavn for patienter og samfund.

Forperson:

Overlæge Lars Skov Dalgaard

[email protected]

Næstforperson:

Læge Christian Kraef

[email protected]

Sekretær:

Afdelingslæge Michala Vaaben Rose

[email protected]

Kasserer:

Afdelingslæge Karina Frahm Kirk

[email protected]

Bestyrelsesmedlem:

Overlæge Zitta Barrella Harboe

Bestyrelsesmedlem:

Overlæge Christian Brandt

Bestyrelsesmedlem (suppleant): Cheflæge Anne Lindebo Holm Øvrehus

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar – Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Vedr. forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark

1. Lettere adgang til sundhedsdata til forskning i onkologi

Som fagmiljø med stærk forankring i onkologisk forskning og klinisk praksis ser vi stort potentiale i, at

Digital Sundhed Danmark gives ansvar for at sikre én samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning

og innovation (§6). I dag er forskere ofte afhængige af komplekse og tidskrævende godkendelses- og

adgangsprocesser, som spænder ben for tværgående, nationale studier, ikke mindst inden for

kræftområdet, hvor datagrundlag fra flere regioner og kilder er nødvendige for valide konklusioner.

Vi opfordrer derfor til, at Digital Sundhed Danmark prioriterer:

- Harmonisering af adgangsprocedurer på tværs af databaser og regioner

- Foruddefinerede adgangsmodeller til forskningsdata med standardiseret metadata og

kvalitetsbeskrivelser

- Tæt samarbejde med DMCG’erne, herunder DMCG.dk og databaser som eSundhed, Cancerregisteret,

Patobanken og DCCC-infrastrukturerne

2. Sammenkobling og præcision i sundhedsdata på tværs af registre

Vi ser med stor interesse, at Digital Sundhed Danmark får mandat til at indsamle og udvikle

sammenhængende data til både patientbehandling og forskningsmæssige formål (§5). Dette skaber et

afgørende fundament for mere præcis og helhedsorienteret forskning – særligt i kræftbehandling, hvor

kliniske data, billeddiagnostik, genomdata og PROM-data (Patient Reported Outcome Measures) skal kunne

integreres.

Vi opfordrer til:

- Udbygning af datainfrastruktur til støtte for klinisk forskning på tværs af siloer og datatyper

- Etablering af fælles semantiske standarder og datamodeller for kræftrelaterede data

- Integration af nationale PROM-løsninger og digitale værktøjer til symptomregistrering i patientforløb

3. Udnyttelse og deling af kunstig intelligens i hele landet

Vi ser det som en betydelig styrke, at Digital Sundhed Danmark skal fremme udbredelse og drift af

innovative sundhedsløsninger, herunder anvendelse af kunstig intelligens til klinisk beslutningsstøtte (§4,

§8). Det er afgørende, at AI-modeller ikke forbliver lokale initiativer, men deles og implementeres på tværs

af regioner for at sikre ensartet kvalitet og behandlingstilbud til alle patienter i Danmark.

Vi anbefaler derfor:

- At Digital Sundhed Danmark etablerer en national AI-governance-struktur, der sikrer, at validerede AI-

modeller hurtigt kan bringes i anvendelse i hele sundhedsvæsenet

- At Digital Sundhed Danmark understøtter fælles test-, validerings- og monitoreringsrammer for AI-

algoritmer, herunder i samarbejde med universiteter, DMCG og private aktører

- At der skabes incitament for deling af trænede AI-modeller og annoterede datasæt mellem hospitaler, så

dobbeltarbejde undgås og datakapaciteten udnyttes effektivt

Dansk strålebehandling har allerede etableret en national forskningsdatabase for strålebehandlingsplaner,

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar – Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

DcmCollab, som ud over lagring og analyse af kliniske planer, også er

udviklet med henblik på sikker deling og validering af AI-modeller på tværs af regioner.

4. Begrænsning af ulighed i kræftbehandling

Som påpeget i flere nationale rapporter er der betydelige geografiske forskelle i kvalitet og adgang til

kræftbehandling. En central digital infrastruktur og koordineret dataanvendelse – som foreslået i dette

lovudkast – er en væsentlig brik i at modvirke sundhedsulighed og sikre, at patienter uanset bopæl får gavn

af den nyeste viden og teknologi.

Dette fordrer dog, at de digitale løsninger og AI-modeller anvendes bredt og konsekvent – ikke kun i

regioner med højt forsknings- og udviklingsniveau. Vi opfordrer til, at dette princip forankres eksplicit i

Digital Sundhed Danmarks strategiske målsætninger og tilsynsmodel.

Afslutning

Lovforslaget tegner konturerne af en stærk, national platform for data og digital sundhed, som kan blive et

afgørende redskab i den videre udvikling af kræftområdet i Danmark. Forudsætningen for succes er dog, at

Digital Sundhed Danmark får den nødvendige autonomi, kompetence og infrastruktur til at realisere det

tværgående potentiale, der ligger i moderne datadrevet kræftforskning og klinisk beslutningsstøtte.

Vi ser frem til at bidrage aktivt til samarbejdet omkring implementeringen og videreudviklingen – og takker

for muligheden for at afgive høringssvar

På vegne af bestyrelsen

D. 1. juli 2025

Malene Støchkel Frank

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Overlæge, Klinisk Forskningslektor

Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder

Sjællands Universitetshospital

Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet

Telefon +45 20 57 56 48

E-mail

[email protected]

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK

Aarhus 24.6.2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Hermed høringssvar til lovforslag vedr. Digital Sundhed Danmark på vegne af Dansk Selskab for

Medicinsk Genetik

Kommentar til § 16 (bestyrelsens sammensætning)

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) takker for muligheden for at indsende høringssvar

og støtter etableringen af en samlet national struktur for digitalisering og datainfrastruktur i

sundhedsvæsenet.

Set i lyset af, at Digital Sundhed Danmark får ansvar for udvikling og drift af den nationale

genomdatabase (§ 7), finder DSMG det afgørende, at der i bestyrelsen for Digital Sundhed

Danmark indgår relevant sundhedsfaglig og datafaglig ekspertise.

Vi anbefaler derfor, at der inddrages mindst én repræsentant med lægefaglig og datafaglig indsigt

udpeget via LVS (Lægevidenskabelige Selskaber).

Herudover vurderer DSMG, at der bør indgå en repræsentant med klinisk-genetisk ekspertise fra

DSMG, da lovforslaget omfatter opgaver med direkte betydning for håndtering og fortolkning af

genomdata og personlig medicin – områder hvor klinisk genetisk viden er nødvendig for både

faglig forsvarlighed og patientsikkerhed.

Vi opfordrer derfor til, at denne dimension af bestyrelsens sammensætning tydeliggøres i

forbindelse med § 16, stk. 2, hvor der fastsættes krav til kompetencer og egnethed.

På vegne af bestyrelsen,

Søren Færgeman

Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Afdelingslæge, DPhil

Klinisk Genetisk Afdeling

Olof Palmes Allé 49 DK-8200 Aarhus N

Molekylær Medicinsk Afdeling

Olof Palmes Allé 49

DK-8200 Aarhus N

Aarhus Universitetshospital

DSMG-sekretariat:

e-mail:

[email protected]

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK

DSMG-sekretariat:

e-mail:

[email protected]

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

Afsender:

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

Høringssvar fra DSNR’s bestyrelse vedr. lovforslag om oprettelse af Digital

Sundhed Danmark

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) takker for muligheden for at afgive

høringssvar til det fremsatte lovforslag om oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.

Som et tværfagligt selskab under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

repræsenterer DSNR et bredt spektrum af fagprofessionelle, der arbejder med

rehabilitering og genoptræning af patienter med hjerneskade og neurologiske

lidelser i både regionalt, kommunalt og privat regi.

DSNR hilser ambitionen om at styrke digital infrastruktur og datatilgængelighed

velkommen, særligt med fokus på forskning, innovation og kvalitetsudvikling. Som

selskab med faglig forankring i det tværsektorielle rehabiliteringsfelt finder vi det

afgørende, at data kan anvendes fleksibelt og kontekstuelt både lokalt og på tværs

af sektorer. Vi ønsker derfor at rejse følgende to hovedbemærkninger, som vi anser

som helt centrale for lovens fremtidige implementering og virkning i praksis.

1. Sikring af lokal adgang og administrativ råderet over data til forskning,

udvikling og kvalitetsarbejde

Lovforslaget indebærer, at Digital Sundhed Danmark får en omfattende rolle i

indsamling, sammenstilling og formidling af sundhedsdata (jf. § 5 og § 6), herunder

rollen som

”Ét

Kontaktpunkt” for adgang til data til forskning og innovation. Denne

centralisering rummer mange potentialer, men indebærer også en væsentlig risiko

for, at lokale dataenheder, der ofte er bundet til lokale forskningsenheder, og

kliniske fagmiljøer inden for neurorehabilitering, mister den direkte adgang og

fleksibilitet, som er afgørende for det løbende forsknings-, udviklings- og

kvalitetsarbejde.

Vi anbefaler, at det i lovbemærkningerne og den efterfølgende implementering

eksplicit præciseres, at lokale og specialespecifikke dataenheder forbundet med

kliniske funktioner fortsat skal have:

Ret og fri adgang til data på egne forløb

Mulighed for selvstændig databehandling og analyse inden for gældende

rammer

Mulighed for at udvikle og vedligeholde lokale datastrukturer og

kvalitetsindikatorer

1/3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

Der bør etableres en samarbejdsmodel, hvor Digital Sundhed Danmark supplerer

–

og ikke erstatter

–

det lokale og kliniknære dataled, så forskning, innovation og

kvalitetssikring kan ske tæt på patienten og den kliniske virkelighed. Dette vil i øvrigt

være i tråd med det nationalt stigende fokus på lærings- og forbedringsmodeller,

hvor realtidsdata spiller en afgørende rolle.

2. Inddragelse af data fra kommunale og private aktører efter patientens

overgang til livet som borger

I dag går store dele af patientens videre forløb

–

særligt i rehabilitering og

hverdagsliv

–

gennem det kommunale og private sundhedsvæsen. Det gælder ikke

mindst for borgere med erhvervet hjerneskade, som efter hospitalsudskrivning i vidt

omfang modtager kommunal genoptræning, pleje, beskæftigelsesindsatser og

social støtte.

Lovforslaget omtaler flere steder ambitionen om sammenhængende data, men det

er uklart, hvordan data fra kommunale og private aktører reelt skal inkluderes og

integreres i den nationale datainfrastruktur.

Vi anbefaler:

At det eksplicit fremgår af lovgrundlaget, at kommunale og private

sundhedsdata skal indgå på lige fod i den nationale sundhedsdata-

infrastruktur.

At Digital Sundhed Danmark får til opgave at understøtte datakilder fra hele

borgerens livsforløb

–

ikke kun hospitalssektoren hvor de er patienter.

At der etableres klare snitflader og integrationsmuligheder for kommuner,

almen praksis og specialiserede private leverandører, herunder standarder

for datamodtagelse og deling.

Som DSNR tidligere har fremhævet i forbindelse med Sundhedsstrukturkommis-

sionens arbejde, er relevante data fra faserne 3 og 4 i rehabiliteringsforløbet ofte

helt afgørende for at forstå og forbedre patientens funktionsevne og livskvalitet på

lang sigt. Uden disse data risikerer vi at mangle indsigt i hele borgerens forløb og

dermed det samlede outcome af sundhedsindsatsen.

Afsluttende bemærkning

DSNR’s bestyrelse bakker op om ambitionen om mere tilgængelige og anvendelige

sundhedsdata til gavn for både patienter, forskning og samfund. Men dette kræver,

2/3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

at der sikres både lokalt råderum og tværsektoriel dataintegration, som reflekterer

det faktiske patientforløb

–

også efter hospitalsudskrivning.

Som et tværfagligt lægevidenskabeligt selskab, der repræsenterer fagprofessionelle

på tværs af sektorer og faser i genoptræning og rehabilitering i Danmark,

værdsætter DSNR muligheden for at bidrage med et høringssvar til lovforslaget.

Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog og faglig sparring i det videre arbejde

med lovgivningen.

På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR).

Med venlig hilsen,

Kåre Eg Severinsen

Forperson i DSNR

Cheflæge, ph.d.

[email protected]

3/3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

Afsender:

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

Høringssvar fra Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) vedrørende

udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og andre forskellige love

Til Sundheds- og Indenrigsministeriet

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) værdsætter muligheden for at afgive

høringssvar til de foreslåede ændringer af sundhedsloven og andre forskellige love.

Som et tværfagligt selskab under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

repræsenterer DSNR et bredt spektrum af fagprofessionelle, der arbejder med

rehabilitering og genoptræning af patienter med hjerneskade og neurologiske

lidelser i både regionalt, kommunalt og privat regi.

I det følgende ønsker DSNR særligt at rette opmærksomheden mod to forhold, der

vurderes at være af afgørende betydning for en fremtidssikret og værdiskabende

sundhedslovgivning, der afspejler et digitalt sundhedsvæsen.

1. Sundhedsloven og digitaliseringens potentiale

Sundhedsloven synes endnu at være forankret i en analog forståelse af journalen

som et dokumentationsredskab for aktuel behandling. Det fortsatte fokus på

dokumentation og patientens beskyttelse er nødvendigt

–

men ikke tilstrækkeligt i

en digital tidsalder, hvor dataindsamling fra klinisk praksis også bør kunne bidrage

til vores fælles vidensgrundlag på en juridisk smidig og etisk forsvarlig måde.

Med moderne computerkraft, statistiske metoder og kunstig intelligens skabes

hidtil usete muligheder for at anvende data fra journalen

–

ikke alene til at informere

den enkelte behandling, men også til forskning, kvalitetsudvikling og systematisk

læring. Sundhedsloven bør derfor i højere grad understøtte, at data kan bruges

samtidigt til flere formål under én samlet godkendelse og governance-struktur.

2. Fremtidssikring af journaldata

–

validering og anvendelse

Vi finder det afgørende, at der i den nationale digitale infrastruktur og i lovgivningen

skabes mulighed for, at historiske journaldata kan valideres, konsolideres og flyttes

ind i nye funktioner i journalsystemerne eller fremtidige journalsystemer på en

måde, så data elektronisk og systematisk kan genfindes. Dette er vigtigt af to

centrale grunde:

1/2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

For det første skal den enkelte borgers samlede sundhedsdata let kunne

genfindes og anvendes i fremtidige behandlingsforløb for at sikre kontinuitet

og optimal beslutningsstøtte.

For det andet skal sundhedsvæsenets samlede datagrundlag kunne bruges

til forskning og kvalitetsudvikling uden at blive påvirket af bias eller

skævheder i udvælgelsen af data. Sådanne skævheder kan opstå, hvis ældre

data er utilgængelige, opdelt på tværs af systemer eller indeholder fejl

–

for

eksempel fordi registreringsmetoderne har ændret sig over tid, og data derfor

ikke er lagret på en ensartet og tilgængelig måde.

Det bør være et mål, at hele patientjournalen

–

ikke kun den på et givet tidspunkt

aktuelle behandling

–

indgår som en robust kilde til fremtidig sundhedsfaglig og

samfundsmæssig læring. Dette kræver både tekniske, juridiske og etiske rammer,

som vi ikke finder adresseret tilstrækkeligt i det foreliggende lovforslag.

Afslutning

Sundhedslovgivningen bør ikke blot regulere datadeling

–

men også understøtte

dataanvendelse til gavn for patient, faglighed og samfund. DSNR opfordrer derfor til,

at lovgivningen i højere grad anerkender og understøtter samtidig og flerstrenget

anvendelse af sundhedsdata, samt skaber grundlag for, at historiske journaldata

bevares og kan bringes i spil for fremtiden

–

både til individets og fællesskabets

bedste.

Som et tværfagligt lægevidenskabeligt selskab, der repræsenterer fagprofessionelle

på tværs af sektorer og faser i genoptræning og rehabilitering i Danmark,

værdsætter DSNR muligheden for at bidrage med et høringssvar til de foreslåede

ændringer.

Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog og faglig sparring i det videre arbejde

med lovgivningen.

På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR).

Med venlig hilsen,

Kåre Eg Severinsen

Forperson i DSNR

Cheflæge, ph.d.

[email protected]

2/2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

c/o Frederiksberg

Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

[email protected]

www.patientsikkerhed.dk

2. juli 2025

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Høring over udkast til lovforslag hhv.

forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og

forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i

sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om

Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.).

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive

høringssvar til lovforslaget om Digital Sundhed Danmark og det tilhørende forslag om ændring

af sundhedsloven. PS! vil i dette svar fokusere på de patientsikkerhedsrisici, som digitalisering

potentielt kan medføre.

PS! anerkender, at digitalisering rummer mange muligheder og er en forudsætning for

fremtidens sundhedsvæsen. Digitale sundhedstilbud som videokonsultationer i almen praksis,

virtuel genoptræning og skærmbesøg fra hjemmeplejen har klare fordele for brugerne:

reduceret transporttid, mindre stress ved at skulle forlade hjemmet samt lavere risiko for

infektion i venteværelser. For medarbejdere kan nem adgang til tidstro data og mulighed for

deling på tværs af almen praksis, regioner og kommuner understøtte patientsikre arbejdsgange

i patientforløb. Det fulde potentiale opnås dog først, når løsningerne er udviklet sammen med

brugerne og fuldt implementeret i den daglige drift.

Lovens formål og behov for tydelig prioritering af patientsikkerhed

Digital Sundhed Danmark får en bred portefølje af opgaver

–

blandt andet i forhold til flere

lovgivninger, udvikling af digitale løsninger og datahåndtering. Det er derfor vigtigt med et klart

og tydeligt pejlemærke for aktiviteterne.

Lovforslagets §2 fastsætter, at Digital Sundhed Danmark skal bidrage til et digitalt, innovativt og

dataunderstøttet sundhedsvæsen. PS! bemærker med bekymring, at formålsbestemmelsen

ikke nævner, at digitalisering skal fremme høj kvalitet, pålidelighed og patientsikkerhed.

Digitalisering er ikke et mål i sig selv.

PS! anbefaler, at formålsparagraffen præciserer, hvorfor loven er nødvendig, og hvordan

digitalisering tilfører konkret værdi til sundhedsvæsenet og til patienterne.

Digitalisering og patientsikkerhed

I Danmark har arbejdet med patientsikkerhed stået på i næsten 25 år. Vi har et generelt sikkert

sundhedsvæsen, men antallet af utilsigtede hændelser (UTH) viser, at der stadig er

læringspotentiale. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds årsrapport for 2024 blev der i 2023

rapporteret knap 3.500 hændelser relateret til sundhedsfaglig visitation, telefonkonsultation, it,

telefoni og telemedicin. Derudover vil en række hændelser med digitalt indhold være registreret

under andre kategorier

–

fx er hændelser i telemedicinsk sårbehandling ofte klassificeret under

"behandling og pleje".

Årsberetning fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase 2024

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

En undersøgelse fra 2020 viste, at patientsikkerhedsrisici og UTH i forbindelse med telemedicin

i vid udstrækning er en blind vinkel, og at der mangler systematisk opsamling og læring på

hændelser i digitale sundhedsydelser.

Patientsikkerhed og telemedicin (2020)

Et projekt, som fulgte overgang fra fysiske til virtuelle kræftopfølgningskonsultationer under

COVID-19, viste bl.a., at det i digitale rum kan være vanskeligt at opfange non-verbal

kommunikation, hvilket kan medføre, at patienter misforstår behandlingsplaner.

Digital kræftopfølgning

–

rapport (2021)

PS! anbefaler, at der etableres en robust infrastruktur, der systematisk understøtter læring fra

patientsikkerhedsrelaterede hændelser i forbindelse med digitale løsninger

–

fx gennem UTH-

systemet og andre relevante datakilder.

Ulighed i adgang og digitale kompetencer

I §4 står det, at Digital Sundhed Danmark skal

”…

skabe og udbrede digitale løsninger til gavn

for borgere, patienter og sundhedspersoner””.

Et aktuelt dansk studie viser, at halvdelen af akutindlagte patienter har vanskeligheder med at

betjene smartphones, tablets og fx logge ind med MitID. Studiet viser også en sammenhæng

mellem skrøbelighed og lav digital kompetence.

BMJ Emergency Medicine

–

juni 2025

En dansk interviewundersøgelse giver desuden et nuanceret billede af patienters oplevelser

med digitale løsninger (genoptræning, videokonsultation og selvmonitorering). Patienterne

fremhæver både fordele og ulemper, og understreger vigtigheden af relation og respons fra

sundhedsprofessionelle samt hensyn til forskellige digitale færdigheder er forudsætninger for

velfungerende digitale systemer.

LLK-projekt

–

2025

De to undersøgelser peger således på, at digitalisering ikke altid er til gavn for borgere og det

kan være direkte patientusikkert hvis der ikke er sammenhæng mellem borgerens digitale

kompetence og den digitale løsning der visiteres, og hvis der ikke samtidig er adgang til

personligkontakt mellem patient og sundhedsprofessionel.

Digitaliseringens værdi for borgere og patienter

I bemærkningerne til loven er flere gange nævnt at noget skal være lettere for

sundhedspersonale. Loven nævner ikke derimod ikke at digitalisering skal være lettere for

patienter og borgere. Der er en ikke ubetydelig fremkomsten af polyteknologi, dvs. det forhold,

at hver borger skal bruge en række forskellige tjenester og apps. Man skal i dag forholde sig til

rigtig mange forskellige løsninger, og der er mange indgange. At komme i kontakt med almen

praksis kræver en løsning, mens en tid hos en terapeut kræver en anden.

PS! anbefaler, at lovteksten tydeliggør, at digitale løsninger skal tilføre værdi for både

sundhedsvæsenet og for borgeren/patienten. Det bør være en opgave for Digital Sundhed

Danmark at udvikle løsninger, der:

•

er tilpasset forskellige niveauer af digitale kompetencer

•

tager højde for den polyteknologiske virkelighed

•

understøtter intentionen i Sundhedsreformen om differentierede indsatser baseret på

individuelle behov.

Side 2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontor for Innovation, Life Science og Digitalisering

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Specialkonsulent Isabelle Erlich-Eriksen

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Dato:

Ref.:

2025-07-02

MIS

Dansk Standards høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed

Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige

andre love

Dansk Standard takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Indenrigs-

og Sundhedsministeriets udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National

planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for

fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og

Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.).

Generelle bemærkninger

Dansk Standard anerkender og deler den politiske og strategiske ambition om at sikre

en mere ensartet, sikker og sammenhængende digital infrastruktur i

sundhedsvæsenet, og vi ønsker med vores høringssvar at fremhæve, at dette risikerer

ikke at kunne realiseres e ektivt uden fokus på anvendelsen af fælles og internationale

standarder, særligt med fokus på følgende elementer:



Dataudveksling og interoperabilitet: Uden internationale standarder risikerer vi

fragmenterede løsninger, der nedsætter kvaliteten af patientbehandlingen og

står i vejen for automatisering. I vores optik er det derfor vigtigt, at standarder

indskrives som et krav i lovgivningen, ikke blot en teknisk mulighed.

Internationalt samarbejde: Ved at anvende internationale standarder kan

Danmark nemt samarbejde på tværs af grænser og deltage i fælles initiativer fx

i relation til NIS2 og EHDS (European Health Data Space).



Dansk Standard – Danmarks o icielle standardiseringsorganisation

Dansk Standard er Danmarks o icielle standardiseringsorganisation,

udpeget af Erhvervsministeriet til at repræsentere danske interesser i

europæisk og international standardisering. Dansk Standard varetager

hermed

Danmarks

forpligtelser

henhold

til

EU’s

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

standardiseringsforordning (1025/2012) og WTO’s aftale om tekniske

handelshindringer, ligesom arbejdet bidrager til den danske forskningsmålsætning.

Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, der virker til

gavn for samfundet. Som o iciel standardiseringsorganisation er vi bl.a. forpligtet til at

sikre bred konsensus om standarder på tværs af sektorer, organisationer og

interessenter.

Inden for sundhedsdata og digital infrastruktur faciliterer Dansk Standard allerede en

åben og teknisk funderet proces for udvikling af fælles standarder, herunder standarder

for interoperabilitet. Arbejdet foregår i vores standardiseringsudvalg, hvor aktører som

MedCom, Sundhedsdatastyrelsen, Nationalt Genom Center, Rigshospitalet,

industrien, regioner og mindre leverandører deltager. Hensynet til små og mellemstore

virksomheder samt brede brugerbehov er en integreret del af processen.

Dansk Standard sikrer, at alle relevante perspektiver bliver inddraget i en transparent

og struktureret proces, og at resultatet af arbejdet både afspejler nationale behov og er

i overensstemmelse med Danmarks europæiske forpligtelser.

Udviklingen af fælles tekniske standarder gennem Dansk Standard bidrager til, at

løsninger bygger på internationalt anerkendte principper, er i tråd med EU's

standardiseringsforordning og kan anvendes på både europæisk og internationalt

niveau. Dansk Standards neutralitet ift. både myndigheder og kommercielle aktører er

med til at sikre faglig legitimitet og praktisk anvendelighed.

Standarder støtter sikker og e ektiv deling af sundhedsdata

Det er positivt, at lovforslaget understøtter en mere ensartet deling af sundhedsdata

og henviser til både European Health Data Space og betydningen af standarder. For at

sikre høj e ektivitet, styrket samarbejde og datakvalitet, nu og i fremtiden, vil vi foreslå,

at der også henvises eksplicit til det igangværende arbejde i de internationale og

europæiske standardiseringsorganisationer samt til Dansk Standards rolle i relation

hertil.

Idet Dansk Standard er Danmarks o icielle standardiseringsorganisation og udgør den

nationale adgang til udviklingen af disse standarder, som allerede anvendes bredt både

i Danmark og internationalt i relation til sundhedsdata, vil vi foreslå, at Dansk Standard

indgår som en central samarbejdspartner i udviklingen af nye fælles standarder for

sundhedsdata, fx ift. krav til interoperabilitet for at sikre sammenhæng, kvalitet og

fremtidssikring i det tværnationale sundhedsdataområde.

Derfor foreslår vi, at Dansk Standard eksplicit nævnes som aktør/samarbejdspartner i

lovgivningen angående planlægningskompetencen (Lov om ændring af sundhedsloven

og forskellige andre love) på side 14:

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren



“Udøvelsen af planlægningskompetencen vil derfor skulle ske i tæt samarbejde

med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.

sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter,

Dansk Standard

repræsentanter for borgere og medarbejdere.” (s.14)

Ligeledes foreslår vi, at Dansk Standard indskrives i bemærkningerne til lovforslag:



“Sundhedsdatastyrelsen styrker endvidere den overordnede digitalisering og

fremmer en sammenhængende data- og it-arkitektur i sundhedsvæsenet med

fokus på internationale standarder tilpasset nationale behov

i samarbejde med

Dansk Standard

og informationssikkerhed i henhold til gældende lovgivning. På

udvalgte områder sikrer Sundhedsdatastyrelsen dækkende og valide

sundhedsdata til patientbehandling m.v.” (s. 15)

“Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af personlig medicin i

samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner,

patientforeninger,

Dansk Standard

m.v.” (s. 15)

“Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af personlig medicin i

samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner,

patientforeninger,

Dansk Standard

m.v.” (Lov om ændring af sundhedsloven og

forskellige andre love) (s.40)



Standarder er afgørende for at sikre et højt niveau af informationssikkerhed

Det er positivt, at informationssikkerhed er et centralt fokus i lovforslaget, da der

behandles dybt fortrolige sundhedsdata. Vi ser med tilfredshed, at der henvises til

NIS2-direktivet, og anbefaler, at der desuden indføjes en speciﬁk henvisning til den

internationale standard ISO/IEC 27001.

ISO/IEC 27001 er anerkendt globalt som et centralt værktøj til systematisk håndtering

af informationssikkerhed, og anvendelsen af standarden vil være med til at sikre et højt,

ensartet og kontrollerbart sikkerhedsniveau på tværs af aktører og sektorer. I Danmark

har statslige myndigheder været forpligtet til at følge ISO/IEC 27001 siden 2016, hvilket

gør en henvisning til standarden både relevant og i tråd med gældende praksis.

Understøttelse af national planlægningskompetence for digitalisering og data i

sundhedsvæsenet

Dansk Standard bakker op om initiativet til at etablere en national

planlægningskompetence, som skal give Indenrigs- og Sundhedsministeren mulighed

for at fastsætte klare og sammenhængende krav til IT-anvendelse i sundhedsvæsenet.

En sådan kompetence er afgørende for at sikre koordinering og ensartethed i udvikling

og implementering af digitale løsninger, IT-infrastruktur og standarder på tværs af

sektorer og myndigheder.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi anbefaler, at planlægningskompetencen indarbejder en forpligtelse til at anvende

internationale og nationale standarder som fundament for kravene til digitalisering og

dataudveksling. Herigennem sikres interoperabilitet, datasikkerhed og fremtidssikring

af løsninger, samtidig med at danske interesser varetages e ektivt i det europæiske og

internationale samarbejde.

Dansk Standard vil se frem til at bidrage til det videre arbejde

Lovforslaget kan styrkes ved at knytte en tydeligere forbindelse til det allerede

igangværende arbejde med internationale, europæiske og nationale standarder Dansk

Standard faciliterer de danske interessenters indﬂydelse på disse standarder og stiller

sig gerne til rådighed med viden, indsigt og adgang til de europæiske og internationale

standardiseringsorganisationer.

Gennem vores etablerede system og platform kan vi understøtte udviklingen af fælles

standarder i en åben og konsensusbaseret proces med bred inddragelse af aktører på

tværs af sektorer. I det videre arbejde med Digital Sundhed Danmark ser vi særligt

mulighed for at bidrage til de indledende foranalyser i forbindelse med

dataplatform

innovationscenter,

ligesom vi vurderer, at Dansk Standard kan spille en væsentlig rolle

i forhold til udviklingen af planlægningskompetencen.

Vi anbefaler derfor, at lovforslaget henviser eksplicit til standardiseringsindsatsen som

en integreret del af implementeringen og videreudviklingen af Digital Sundhed

Danmark. For at sikre en succesfuld implementering anbefaler vi, at lovgivningen

tydeligt integrerer anvendelsen af standarder samt anerkender Dansk Standards

centrale rolle som o iciel standardiseringsorganisation og samarbejdspartner i

arbejdet med standardisering, interoperabilitet og informationssikkerhed.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af høringssvaret samt besvarelse af

eventuelt andre spørgsmål i den forbindelse.

Med venlig hilsen

Mikael Sørud, Fagleder Sundhed og Life Science

E: [email protected] | M: 22596472

Fonden Dansk Standard,

Göteborg Plads 1, DK-2150 Nordhavn

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Juni 2025

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd vedr. forslag til lov

om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag.

Bedre datadeling har været højt på sygeplejerskernes ønskeliste i lang

tid. Det er kun blevet mere aktuelt med sundhedsreformen, når opga-

ver flytter på tværs af sektorer, mere behandling skal foregå i hjem-

met, og der bliver åbnet for flere private aktører.

DSR vil følge arbejdet i både Digital Sundhed Danmark og Nationalt

Center for Sundhedsinnovation med stor interesse.

Formålet med Digital Sundhed Danmark bør først og fremmest være

at sikre bedre datadeling på tværs i sundhedsvæsenet

Den første og vigtigste opgave for Digital Sundhed Danmark bør være

at etablere en fælles dataplatform, som det er beskrevet i aftalen om

sundhedsreformen. Opgaven med en fælles dataplatform bør stå ty-

deligt blandt de 13 formål, der er listet op for Digital Sundhed Dan-

mark.

Som den juridiske barriereanalyse har peget på, oplever sygeplejer-

sker og deres kolleger allerede i dag, at det ikke er alle systemer og

relevante oplysninger om borgere og patienter, der deles.

I den bedste af alle verdener vil der være tale om ét system eller en

samlet interface, som ikke kræver mange klik og flere opslag i for-

skellige registre for at få den samlede information.

Behov for høj grad af videndeling på tværs af aktører og sektorer

For at sikre et sammenhængende forløb for borgere og patienter har

sygeplejersker og deres kolleger brug for at kunne se helbredsoplys-

ninger m.v., som er registreret i andre dele af sundhedsvæsenet.

Det er afgørende, at sundhedsprofessionelle har den rette viden på

rette tidspunkt, for at kunne vurdere og handle korrekt i en specifik si-

tuation, samt for at sikre patientsikkerheden

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf:

+45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det bliver endnu mere aktuelt, når opgaverne flytter mellem sektorer,

og der kommer mulighed for flere private aktører. Der bør stilles

samme krav til private aktører om datadeling, ligesom de skal have

samme adgang til andre sektorer, som offentlige udbydere.

Samtidig har sundhedsreformen store ambitioner om mere hjemme-

behandling og at skabe sammenhæng i patientforløb. Det kræver alt

sammen, at personalet har adgang til opdaterede, relevante, tidstro

data i realtid.

Faglig i dokumentations- og datasystemer

Journalføring er en del af sygeplejen og vigtigt for patientsikkerhe-

den. Patientjournalen er et væsentligt arbejdsredskab for sygeplejer-

sker og andre sundhedspersonerne.

Derfor bør fagpersoner, herunder sygeplejersker inddrages aktivt i de

faglige oplæg til ministerens planlægningskompetencen samt i udvik-

lingen af standarder for dokumentations- og datasystemer.

Det vil være med til at sikre, at de indeholder de nødvendige oplysnin-

ger til at understøtte patientplejen korrekt. Det kan også være med til

at undgå nogle af de samme fejl som man stødte på med fx Sund-

hedsplatformen.

Alle fravalg bør registreres samme sted

Dansk Sygeplejeråd mener fortsat, det er afgørende for borgernes og

sundhedspersonernes retssikkerhed, at der kun er ét sted sundheds-

personerne skal slå op, når de står i en akut situation og skal orien-

tere sig om, hvilke fravalg en borger eller patient har truffet.

Fx fremgår det af bekendtgørelsen om genoplivningsregisteret, at

sundhedspersonerne skal foretage opslag i den fælles digitale infra-

struktur, når de skal kontrollere, om der foreligger et registerfravalg.

Det kommer til at betyde, at der både skal foretages opslag i journa-

len (for at orientere sig i forhold til bl.a. det lægelige fravalg) og i den

fælles digitale infrastruktur (for at se om der foreligger et registerfra-

valg). Det er uhensigtsmæssigt i en akut situation, hvor tiden er afgø-

rende, og hvor enhver sundhedsperson ønsker at følge borgerens/læ-

gens eventuelle beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg.

Klageadgang

Det er positivt, at klageadgangen over uberettigede opslag i borger-

nes helbredsoplysninger samles hos Styrelsen for Patientklager.

Dansk Sygeplejeråd oplever, at praksis i dag er præget af en høj grad

af tilfældighed. Det handler både om hvilken instans, der behandler

klagerne, og at klagerne bliver behandlet forskelligt alt efter, hvor de

ender, fx om der som udgangspunkt politianmeldes.

Side 2 af 3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nationalt center for sundhedsinnovation

Innovation og teknologi er en integreret del af sygepleje og behand-

ling, og er under konstant udvikling. Udviklingen kan bidrage til en

mere effektiv ressourceanvendelse samt forbedret arbejdsmiljø og

patientsikkerhed.

Derfor imødekommer Dansk Sygeplejeråd positivt etableringen af et

Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Det er nødvendigt med en

national strategi, der sætter retning for forpligtende, samarbejder på

tværs af regioner, kommuner og almen praksis om innovation og tek-

nologiske løsninger. Som en del af strategien skal der afsættes de

nødvendige midler til udvikling, implementering, drift og evaluering.

For at opnå effekt og resultater af sundhedsinnovation skal medarbej-

derne tænkes med i hele processen

–

fra udvikling og indkøb til im-

plementering og evaluering. Det kræver ledelsesmæssig opbakning

og prioriterede ressourcer. Og der skal være klarhed om de juridiske

rammer, herunder beskyttelse af personfølsomme data.

Derudover bør man indtænke de anbefalinger, der kommer fra ældre-

ministeriets partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi, om at

sundhedsinnovative løsninger skal understøtte et sammenhængende

forløb og fungere på tværs af sektorer.

Undgå at tage forskud på gevinsterne ved innovation og teknologi

Der er et stort potentiale i sundhedsinnovation. Både for at løfte kvali-

teten og frigøre tid til andre opgaver. Men nye, innovative løsninger er

ofte langsigtede investeringer, hvor gevinster i form af højere behand-

lingskvalitet eller frigjort arbejdskraft kan tage flere år at indfri.

Derfor bør nye, innovative sundhedsløsninger være forskningsbase-

rede og have dokumenteret effekt. Og der bør ikke tages forskud på

gevinsterne, så investeringer og innovation ender med at blive en spa-

reøvelse.

Dansk Sygeplejeråd ser frem til at følge implementeringen tæt og bi-

drager gerne med viden og erfaringer.

Med venlig hilsen

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Side 3 af 3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

02/07/25

Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag

Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovændrin-

gerne og at kunne deltage i dialogmødet. I dette høringssvar bidrager vi med et overord-

net opmærksomhedspunkt i forhold til Digital Sundhed Danmarks opgave om at ind-

samle og udvikle sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige,

statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet.

Hovedbudskaber

•

Danske Bioanalytikere bakker op om ambitionen om at få systemer i sundhedsvæse-

net til at tale bedre sammen, så sundhedsdata bliver tilgængelige på tværs af sund-

hedsvæsenet.

•

Skal patienter få gavn af, at man kan se diagnostiske data (prøvesvar m.v..) på tværs

af sundhedsvæsenet og eksempelvis kunne undgå gentagende prøver eller benytte

digitale sundhedstilbud, kræver det, at man kan stole på datakvaliteten.

I Danske Bioanalytikere er vi enige i behovet for at sikre samlet adgang til sundhedsdata

på tværs af sundhedsvæsenet. Men vi ser et behov for at gøre opmærksom på, at patien-

ter kun får gavn af det, hvis datakvaliteten af de diagnostiske data - særligt fra patient-

nære analyser, som foretages uden for sygehuse - er i orden. Det vil desuden være vig-

tigt for styringen i sundhedsvæsenet, at man baserer sig på pålidelige data, når man sty-

rer og udvikler.

Datakvalitet i det nære som forudsætning for gevinst ved at samle data på tværs

I dag er der ingen ensartet kvalitetskontrol af det diagnostiske udstyr, der anvendes til

patientnære analyser, eller kvalitetssikring af diagnostiske tests foretaget uden for syge-

huse. En undtagelse er almen praksis, hvor der er en såkaldt laboratoriekonsulentord-

ning, som sikrer kvaliteten af diagnostiske tests foretaget dér.

Kort sagt er der altså hverken overblik over eller kontrol med et minimumsniveau af kva-

liteten af diagnostiske tests uden for sygehusene.

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er ingen forventning om, at man uden for sygehuse skal leve op til de samme kvali-

tetskrav og akkrediteringer som på sygehusene. Men konsekvensen af manglende ens-

artet kontrol med kvaliteten af diagnostiske tests er, at der på sygehuse ofte ikke er tillid

til testresultater (data) fra det nære sundhedsvæsen.

Det betyder, at selv hvis diagnostiske data blev bedre tilgængelige på tværs af sund-

hedsvæsenet, vil det ikke nødvendigvis komme patienterne til gavn, hvis datakvaliteten

ikke er pålidelig. Patienter vil f.eks. fortsat opleve at få foretaget gentagne blodprøver,

hvis man på sygehusene ikke stoler på kvaliteten af prøveresultater fra det nære sund-

hedsvæsen.

Men som i almen praksis er det muligt at etablere samarbejder mellem sygehuslabora-

torier og aktører i det nære sundhedsvæsen (f.eks. akutteams), som giver forudsætninger

for at kunne udvikle ensartet kvalitet af diagnostiske tests

—

naturligvis med øje for, at

kvalitetsstandarder og -krav på sygehuse altid vil være på et højere niveau end det, der

er nødvendigt i det nære sundhedsvæsen.

Eksempel på digitale sundhedstilbud med sikker datakvalitet

Det vil også være en udfordring for udbredelsen af digitale sundhedstilbud, hvis der ikke

sikres datakvalitet i forbindelse med diagnostiske tests foretaget i patienters egne hjem.

Når man i dag anvender digitale sundhedstilbud - som eksempelvis projekter om hjem-

mecancerbehandling i Region Sjælland - er det afgørende, at data fra patienters egen

blodprøvetagning i hjemmet kan deles. Men det er ikke nok, at data kan deles. Hjemme-

behandlingen kan kun fungere sikkert, når der er styr på at data fra blodprøveresulta-

terne er pålidelig.

En måde at sikre kvaliteten af data er at sørge for, at patienters prøvesvar kun kan uploa-

des til Sundhedsplatformen (eller lignende platforme), hvis kvalitetssikringen af blodprø-

vetagningen er i orden. Der findes i dag systemer med denne funktionalitet, som giver en

sikkerhed for datakvaliteten.

Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Forkvinde, Danske Bioanalytikere

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Høringssvar til høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed

Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og

forskellige andre love

Danske Fysioterapeuter takker for høring af udkast til lovforslag om Digital

Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven

og forskellige andre love.

Danske Fysioterapeuter er positive overfor, at

der fastsættes forpligtende

fælles mål og retning for digitalisering og data i,

at sundhedsvæsenets

anvendelse af digitale løsninger og data skal styrkes samt, at den fælles

digitale fælles infrastruktur skal ensrettes og forenkle regler indenfor

datadeling med hensigten om at bidrage til at løfte administrative byrder.

Først og fremmest er det positivt, at tværsektoriel videndeling foreslås løst ved

at etablere en fælles digital infrastruktur. Vi hører ofte fra vores medlemmer

om store udfordringer ved videndeling på tværs af sektorer, hvor

sundhedspersoner aktuelt ikke kan tilgå helbredsoplysninger, som er

registreret i andre dele af sundhedsvæsenet,.

Ved planlægning af ny digitale løsninger er det fuldstændig essentielt, at der i

ministeriet etableres en tæt kobling og inddragelse af sundhedsaktører,

patienter mv., hvilket også fremgår af ministeriets bemærkninger.

Ligeledes er det helt essentielt, at der sikres robust implementering af nye

digitale løsninger.

Det fremgår, at alle sundhedspersoner skal være del af det nye digitale

sundhedsvæsen.

I dag er det jævnfør journalføringsbekendtgørelsen muligt at skrive journaler i

papir eller i et word-dokument, som ikke er kompatibelt med digitale systemer.

Dette gør særligt små sundhedsfaglige virksomheder stadig brug af.

Vi har en bekymring for, at små virksomheder, som ikke har midlerne til at

investere i dyre digitale løsninger efter de nye regler ikke får mulighed for at

dele helbredsoplysninger på lige fod med andre sundhedsydbydere.

Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at ministeriet

arbejder for, at der udarbejdes en implementeringsplan, som

tager hensyn til de små klinikker, som ikke har mulighed for

at journalføre i dyre digitale administrationssystemer.

1/2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Meningsfyldt at patienterne nu får én klageadgang

Vi vurderer, at det er positivt og giver god mening, at patienten fremadrettet

alene skal klage til Styrelsen til Patientklager, hvis patienten opdager, at en

sundhedsperson har foretaget et uberettiget opslag.

Denne ændring styrker sundhedspersonernes retssikkerhed, da alle

patientklager til Styrelsen for Patientklager, som udgangspunkt starter som

forløbsklager og hvor klagen rettes mod hele behandlingsforløbet eller

behandlingsstedet, i stedet for at fokusere på individuelle sundhedspersoner.

-0-

Vi har ingen yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dokument oprettet 30. juni 2025 / jrf

Sag 17-2025-00162 – Dok. 671273

Høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til føl-

gelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Kære Indenrigs- og Sundhedsministerium

Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark

og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.

I DH er vi enige med indenrigs- og sundhedsministeren i, at der er behov for flere samlede digitale løsninger i

det offentlige Danmark. Det er i dag svært for mange – ikke kun mennesker med handicap – at navigere rundt

i de forskellige systemer, som i dag er til rådighed. Men det er særligt en udfordring for mennesker med han-

dicap, som har udfordringer med at tilgå for eksempel apps grundet mangel på tilgængelighed, eller menne-

sker med handicap, som ikke er digitale. At kigge på den fællesdigitale infrastruktur og sektorovergange ser

DH et stort potentiale i.

Selvom sundhedsvæsenet i dag fortsat er tilgængeligt offline, er der en bevægelse mod mere digital infra-

struktur. For eksempel videokonsultationer, behandlinger gennem apps eller kommunikation med sundheds-

personale gennem portaler på nettet. I DH ser vi perspektiver i den digitale udvikling, men vi skal huske at få

alle med – og lave alternative løsninger til de mennesker, som ikke er digitale.

Netop derfor er det vigtigt, at handicapperspektiverne er en del af overvejelserne i alt, hvad Digital Sundhed

Danmark laver. Derfor bekymrer det også, at patientperspektivet er fuldstændig fraværende i høringen. På

intet tidspunkt kan DH se, at patientperspektiverne er noget, som ministeriet har overvejet at få mere syste-

matisk ind i arbejdet med Digital Sundhed Danmark.

Digital Sundhed Danmark får en professionel bestyrelse, hvor det dog er ministeren, som udpeger. Derudover

vil der være en ejerkreds bestående af staten, kommunerne og regionerne. Selvom ministeriet i høringen gør

meget ud af, at der er armslængde til den professionelle bestyrelse, er det på papiret svært at se. Det er også

uklart, hvilke kvalifikationer medlemmerne af den professionelle bestyrelse skal besidde. Selvom medlem-

merne af bestyrelsen skal repræsentere sig selv og ikke en organisation, håber vi, at ministeren vil udpege

nogen, som også kan komme med patientperspektiver. I DH bidrager vi gerne med kompetente forslag.

Derudover ser vi et stort potentiale i en mere koordineret indsamling af data, som på sigt kan styrke udvikling,

kvalitet og forskning på sundhedsområdet. Vi ønsker, at Digital Sundhed Danmark, når institutionen har gjort

sine første erfaringer med indsamling af data, også begynder at kigge mod kommunerne og de dele af social-

området, som har grene til sundhedsområdet. Det kan være hjælpemidler, genoptræning eller lignende. Det

er vores håb, at vi med en bedre dataindsamling også kan sætte bedre ind med kvalitetsforbedrende tiltag.

I DH har vi følgende forslag, som vi mener vil højne kvaliteten af Digital Sundhed Danmarks arbejde.

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Forslag

Opret et advisory board

For at sikre, at patientperspektivet er systematisk inddraget i bestyrelsens arbejde, bør der nedsættes et ad-

visory board med repræsentanter fra handicap-, pårørende- og patientforeningerne. Det er for sent, hvis ind-

dragelsen først finder sted ved helt konkrete indsatser. Inddragelsen skal være systematisk og fra start af.

Digitale løsninger skal udvikles efter principperne om universelt design

Digitale løsninger skal udformes, så de kan bruges af alle. De skal kunne benyttes af mennesker med handi-

cap, der bruger kompenserende hjælpemidler, eller dem, der har behov for en ”easy to read”-udgave. Løsnin-

gerne skal altid gå hånd i hånd med alternative løsninger for mennesker med handicap, der ikke er digitale.

Universelt design skal være en hjertesag for Digital Sundhed Danmark og gennemsyre alt, hvad der udvikles.

Venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand for Danske Handicaporganisationer

Side 2 af 2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til to lovforslag, hhv. forslag til lov om

Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love (National

planlægningskompetence for digitalisering og data i

sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur,

ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og

Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.

De to lovforslag indgår i første del af den anden lovpakke til udmøntning

af sundhedsreformsaftalen fra november 2024. Med forslagene

implementeres en række tiltag, der skal bidrage til en styrket og mere

sammenhængende national struktur for digitalisering og

dataanvendelse i sundhedsvæsenet. Forslagene lægger op til at samle

centrale funktioner og ansvarsområder i én ny national enhed, Digital

Sundhed Danmark, og etablere fælles rammer for planlægning,

infrastruktur og datadeling.

Danske Patienter er overordnet positive over for lovforslagene. Vi

bakker op om en styrket national organisering og koordinering af

digitalisering og datadeling i sundhedsvæsenet. Vi ser det som et vigtigt

skridt i retning af at sikre et sundhedsvæsen, hvor data og digitale

løsninger i højere grad understøtter et mere sammenhængende forløb.

Samlet organisering skaber klarhed og handlekraft men bør også

omfatte PRO-data

Danske Patienter bakker op om, at der med lovforslaget lægges op til at

samle opgaver og ansvar for de fælles digitale løsninger og

infrastrukturer i en ny national enhed, Digital Sundhed Danmark. Med

organiseringen skabes der ét samlet, nationalt ansvar for de fælles

digitale løsninger, sundhedsdataregistre og infrastrukturer, som binder

sundhedsvæsenet sammen.

Det nuværende landskab er præget af opgave- og ansvarsfordeling

mellem mange aktører, hvilket fører til overlap, uensartethed og

udfordringer med at sikre sammenhæng på tværs af sektorer og

specialer. Den nye organisering er den rigtige retning til at mindske

denne fragmentering og sikre større klarhed omkring, hvem der har

ansvar for udvikling, drift og prioritering. Samtidig rummer

organiseringen potentiale for en mere strategisk og koordineret tilgang,

Dato:

2. juli 2025

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/4

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen

Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,

Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,

Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

der fremmer løsninger, som virker på tværs af kommune, region og

almen praksis samt på tværs af systemgrænser og teknologiske siloer.

Danske Patienter ser det desuden som positivt, at der med lovforslaget

gives en tydelig national planlægningskompetence i forhold til

digitalisering og data. Det vil kunne styrke den fælles retning og sikre, at

ressourcer anvendes effektivt - til gavn for både patienter og

sundhedsprofessionelle.

Det er afgørende, at fremtidens digitale løsninger kan fungere på tværs

af sektor-, speciale- og landegrænser. Det kræver en organisation, der

har både det nødvendige mandat og den tekniske og strategiske

kapacitet til at sikre drift, videreudvikling og implementering. Med Digital

Sundhed Danmark lægges der et nyt fundament, som rummer

potentiale for at styrke sammenhæng og kvalitet i hele

sundhedsvæsenet.

Danske Patienter ser det som positivt, at Digital Sundhed Danmark med

lovforslaget får til opgave at varetage rollen som Ét Kontaktpunkt for

adgang til sundhedsdata til forskning og innovation. En samlet indgang

kan bidrage til at gøre processerne mere overskuelige og effektive for

forskningsmiljøer, som spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye

behandlinger, teknologier og viden til gavn for patienterne. Det er dog

vigtigt, at Ét Kontaktpunkt indrettes med fokus på korte

sagsbehandlingstider, hurtig dataadgang og rimelige priser for

forskerne. Der bør også være mulighed for at acceptere mere

omfattende forskningsprotokoller, så forskere ikke skal genansøge med

en ny protokol hver gang man ønsker at lave en analyse indenfor et

område, som det er tilfældet i dag.

Det er derudover væsentligt, at Digital Sundhed Danmark får en klar

rolle i forhold til at understøtte den nationale digitale infrastruktur for

patientrapporterede oplysninger (PRO). PRO-data rummer et stort

potentiale som grundlag for både kliniske beslutninger,

kvalitetsudvikling og forskning, men anvendelsen i praksis begrænses i

dag af manglende nationale løsninger, der fungerer på tværs af

sektorer. Der er derfor behov for, at Digital Sundhed Danmark bidrager

til at sikre, at indsamling og anvendelse af PRO-data bliver bedre

integreret i de fælles digitale løsninger samt at der sikres adgang til

PRO-data gennem Ét Kontaktpunkt på samme måde som for øvrige

sundhedsdata.

Datadeling er afgørende for sammenhæng men kræver

gennemsigtighed og tillid

En voksende gruppe af patienter lever med én eller flere kroniske

sygdomme, som kræver behandling på tværs af specialer og sektorer.

De efterspørger forløb, der hænger sammen på tværs og er tilpasset

deres livssituation og individuelle behov. Det skaber et stigende behov

for, at data og digitale løsninger kan binde systemerne sammen og

sikre sammenhæng med det levet liv.

Danske Patienter er derfor generelt positivt stemt over for etablering af

en fælles digital infrastruktur, der skal forenkle og ensrette reglerne for

datadeling i sundhedsvæsenet. En fælles digital infrastruktur for

Side 2/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

datadeling er en vigtig forudsætning for bedre og mere

sammenhængende forløb. Vi ved, at den del af kontakten med

sundhedsvæsenet, som flest mennesker med langvarig sygdom oplever

som belastende, er opgaven med at sikre, at viden om dem selv og

deres forløb når frem til de rette fagpersoner på det rette tidspunkt. Når

data følger patienten, sikres det, at sundhedspersonalet har de

nødvendige oplysninger, og at patienter oplever et sammenhængende

forløb.

Det er samtidig afgørende at understrege, at tillid til sundhedsvæsenets

håndtering af data er en grundpille, som skal bevares og styrkes.

Patienter har generelt høj tillid og vil gerne dele sundhedsdata med det

offentlige om deres helbred og sygdomsforløb, både til primær og

sekundær brug, og ønsker samtidig adgang til egne data, for bedre at

kunne følge med i deres forløb. Dette er en forudsætning for, at

patienter og evt. deres pårørende kan tage mere aktivt del i forløbet,

hvilket er en politisk ambition. Men den tillid er ikke en selvfølge. Den er

opbygget over tid og hviler på transparens, dialog og inddragelse. Hvis

datadeling fremstår uigennemskuelig, kan det risikere at skabe

usikkerhed og modstand - også blandt patienter, der grundlæggende er

positive. Derfor er det væsentligt, at man med etableringen af Digital

Sundhed Danmark arbejder aktivt for at styrke dialogen med og

oplysningen af patienter og borgere om det offentlige sundhedsvæsens

brug og deling af data. Der kan for eksempel etableres borger- og

etikudvalg (med inspiration fra oprettelsen af det Nationale Genom

Center), hvor myndigheder, borgere, patienter og pårørende kan drøfte

udviklingen og de dilemmaer, der ligger heri, og finde konkrete veje til at

udbrede dialog om dataanvendelse.

Manglende patientperspektivet i governance og styring af Digital

Sundhed Danmark

Selvom Danske Patienter ser store perspektiver i at samle ansvar og

kompetencer i én national enhed, er vi bekymrede over, hvordan

styringen og ledelsen af Digital Sundhed Danmark er foreslået

organiseret. Det fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne skal indstilles på

baggrund af forskellige kompetencer, herunder sektorviden om

sundhedsvæsenet, kendskab til it-drift i andre sektorer, innovation,

økonomistyring eller ledelse. Vi finder det påfaldende, at der ikke

nævnes kompetencer relateret til patientperspektivet til trods for, at

formålet med Digital Sundhed Danmark netop er at udvikle løsninger,

der skal være til gavn for patienterne. Derfor er det afgørende, at dette

perspektiv er repræsenteret - ikke kun i bestyrelsens sammensætning,

men også i det videre udviklingsarbejde, hvor lovforslaget ikke nævner

patientinddragelse.

Vi mener, at dette er en væsentlig mangel, når man etablerer en

institution, der skal forvalte infrastrukturen bag digitale løsninger, som

patienterne dagligt vil være i kontakt med og som i stigende grad

former, hvordan patienter oplever sundhedsvæsenet. Hvis vi skal skabe

digitale løsninger, som er relevante, tilgængelige og meningsfulde i

patienters hverdag, skal de udvikles med patientperspektivet som en

integreret del.

Side 3/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I takt med at sundhedsvæsenet bliver mere digitalt, bliver

digitaliseringen ikke bare et teknisk spor, men et vilkår for at kunne

deltage i egen behandling og i sundhedsvæsenet i det hele taget. Det

forpligter til at sikre, at beslutninger om digitale løsninger træffes med

inddragelses af patienternes behov, ressourcer og erfaringer.

Danske Patienter anbefaler derfor, at der i vedtægterne for Digital

Sundhed Danmark sikres strukturer for, hvordan patientperspektivet

skal inddrages i Digital Sundhed Danmarks arbejde. Det kunne

eksempelvis ske gennem etablering af et rådgivende organ med

repræsentation fra patientforeninger og sundhedsfaglige selskaber,

som aktivt inddrages ved strategiske beslutninger og udvikling af større

digitale initiativer. En sådan struktur vil kunne sikre, at patienternes

erfaringer og behov systematisk bringes i spil og bidrager til at gøre

digitale løsninger mere relevante og anvendelige i praksis.

Med venlig hilsen

Side 4/4

Morten Freil

Direktør

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

30-06-2025

EMN-2025-00566

1789451

Danske Regioners høringssvar over forslag til lov om Digital Sundhed

Danmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt forslag til lov om

Digital Sundhed Danmark og forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og

data i sundhedsvæsenet mv.) (i det følgende ”følgelovgivningen”) i

høring.

Danske Regioner fremsender hermed to høringssvar på vegne af de fem

regioner.

1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner bakker op om visionerne for og formålet med etableringen af

Digital Sundhed Danmark (DSD), herunder samling af digitale løsninger som går

på tværs af sektorer og som i dag er fordelt på mange aktører samt at sikre et

stærkt og sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet

sundhedsvæsen. Danske Regioner lægger vægt på, at DSD skal være til gavn for

patienter og medarbejdere i sundhedsvæsenet, hvor digitale løsninger og

adgangen til data i højere grad understøtter borgernes forløb og klinikernes

arbejde.

Oprettelsen af DSD rummer potentiale til at sikre bedre sammenhæng,

hurtigere udbredelse af velfungerende og afprøvede løsninger samt en mere

ensartet digital understøttelse på tværs af landet. Det er et vigtigt skridt i

realiseringen af sundhedsreformen, hvor DSD får en helt central opgave med

at stille data til rådighed for sundhedsvæsenet. Regionerne ser frem til at

bidrage aktivt til, at den nye organisation får de bedst mulige forudsætninger

for at lykkes.

Danske Regioner bakker op om den overordnede styringsmodel for DSD, hvor

der sikres armslængde mellem ejerkredsen og den daglige drift af DSD. Det er

dog afgørende for Danske Regioner, at der i lovforslaget sker en præcisering af

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

formålet, det fælles ejerskab samt governance for DSD både i forhold til det

forberedende arbejde samt det langsigtede samarbejde.

Danske Regioner finder således, at lovforslaget mangler en tydeliggørelse af, at

DSD ikke er en styrelse, som bistår Indenrigs- og Sundhedsministeren samt

Ældreministeren, men en organisation som er ejet og finansieret af parterne.

Ejerkredsens rolle skal derfor skrives frem i lovteksten.

Derudover skal det tydeliggøres i lovteksten, hvordan bemyndigelsen for DSD

bliver i den nye konkrete governancemodel, samt hvad de decentrale

myndigheders (f.eks. regionernes) mandat er ift. DSD. Herunder fremstår det

b.la ikke klart, hvordan der bestilles konkrete opgaver samt hvordan

prioriteringsprocessen i regi af DSD skal foregå.

Det er desuden vigtigt for Danske Regioner, at DSD i sit virke også formår at

skabe et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets drift således, at løsninger får

en klinisk forankring, og at der skabes klare snitflader mellem DSD og

regionerne, så der sikres et ensartet og gennemsigtigt grundlag for arbejdet

fremover. Der skal således være en balance mellem den centrale styring og den

lokale faglige indsigt, innovationskraft og praktisk erfaring fra regionerne, som

fortsat har ansvaret for at drive og udvikle it-løsninger, -systemer m.v., der er

relateret til driften af hospitalerne.

Endelig er det afgørende for Danske Regioner, at etableringen af DSD

–

herunder de forskellige faser frem mod 2027

–

gennemføres i et tæt og

inddragende samarbejde med de afgivende organisationer. Hermed skabes der

sikkerhed for, at parterne sammen kan skabe en tryg, ordentlig og korrekt

overgang for medarbejdere, ledere og opgaver

–

både i overgangsåret og ved

den endelige virksomhedsoverdragelse.

2. Bemærkninger til konkrete bestemmelser

Det fremgår af forslag til

§ 1,

at med loven oprettes DSD som en selvejende

institution, og at DSD er en offentlig myndighed.

Danske Regioner finder, at lovforslaget mangler en tydeliggørelse af, at DSD

ikke er en styrelse, som bistår Indenrigs- og Sundhedsministeren samt

Ældreministeren, men en organisation som er ejet og finansieret af parterne.

Danske Regioner finder således, at ejerkredsens rolle skal skrives frem i

lovteksten, f.eks. i et nyt stk. 3.

Ejerkredsen er nævnt i Det forberedende Digital Sundhed Danmark, men det

skal fremgå tydeligt i lovteksten, at ejerkredsen også har en funktion i den

varige organisation.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår forslag til

§ 2,

at DSD har til formål at bidrage til at sikre et digitalt,

innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v.

Danske Regioner finder, at det bør tydeliggøres, at

DSD’s formål er

at skabe en

sammenhængende it- og datamæssig- understøttelse af sundhedsvæsenet og

at DSD er en national service og leveranceorganisation, jf. bl.a. s.15, som skal

udvikle og drifte nationale og tværgående løsninger samt stille data til rådighed

for sundhedsvæsenet.

Ifølge forslag til

§ 3

varetager DSD de opgaver, der tillægges DSD i henhold til

denne lov og til en række andre love.

Danske Regioner bemærker hertil, at sundhedsvæsenet i stigende grad er

afhængigt af data for at kunne yde rettidig, koordineret og individualiseret

behandling

–

især i forhold til ældre borgere, som ofte modtager både

sundhedsydelser og socialfaglige indsatser. Data, der genereres i kommunalt

regi via Serviceloven, giver i den forbindelse vigtig indsigt i borgerens

helbredstilstand, funktionsniveau og progression over tid og kan i

overensstemmelse med sundhedsreformens målsætninger skabe mere

sammenhængende forløb. Serviceloven genererer data, der kan være

prædiktive for f.eks. forværring i helbred, funktionstab, fald eller behov for

genoptræning

–

men disse data er ofte ikke tilgængelige for

sundhedsprofessionelle pga. sektoradskillelse i lovgivning.

Danske Regioner foreslår derfor, at Serviceloven tilføjes listen over de love, som

DSD skal varetage opgaver i henhold til.

Det fremgår af forslag til

§ 4,

at DSD har til opgave at skabe og udbrede digitale

løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, og at DSD skal

drive infrastruktur og sikre elektronisk kommunikation og information om

patienten i sammenhængende patientforløb mv. Endvidere har DSD til opgave

at bidrage til at udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i

sundhedsvæsenet.

Danske Regioner finder, at lovforslaget medfører en kompleks opgavefordeling

mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, DSD, regioner, kommuner og andre

aktører. Derfor opfordrer Danske Regioner til, at der fastlægges klare

governance-strukturer og ansvarslinjer for drift, fejlretning, systemnedbrud og

sikkerhedshændelser. Dette kan f.eks. ske i vedtægter, forretningsorden,

instruks

og/eller

via

bekendtgørelser

udstedt

efter

bemyndigelsesbestemmelser i loven.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DSD’s mandat til at fastsætte standarder og it-arkitektur

er uklar sammenlignet

med Sundhedsdatastyrelsens nuværende rolle. DSD’s opgave er beskrevet til at

"bidrage til at udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i

sundhedsvæsenet"

(§ 4, stk. 3), hvilket er mere vagt end SDS’ nuværende

mandat til at

"styrke digitalisering og fremme en sammenhængende data- og

it-arkitektur

med

fokus

på

internationale

standarder

informationssikkerhed."

Endvidere finder Danske Regioner, at der for at understøtte DSD’s tværgående

formål bør ske en uddybning af ‘standarder for it-anvendelse

sundhedsvæsenet’, så det sikres, at det også tager højde for tværgående

arkitektur, snitflader og datastandarder på tværs af såvel stat som regioner og

kommuner. F.eks. kunne det med fordel præciseres, at DSD har mandat til at

harmonisere sundhedsfaglig dokumentation på tværs af sektorer (f.eks. for at

nedbringe dobbeltdokumentation, udfase nationale proprietære standarder og

nyttiggøre internationale standarder samt indfase modulær it-arkitektur

baseret på international best practice). Hertil skal det præciseres, at parterne

bag ejerskabskredsen har medindflydelse på fastsættelse af standarderne.

Ifølge forslag til

§ 5

har DSD til opgave at indsamle og udvikle

sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige,

statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i

sundhedsvæsnet. DSD stiller data til rådighed til sundhedspersoner,

administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder

de centrale sundhedsmyndigheder, jf. stk. 2.

Danske Regioner skal bemærke, at bestemmelsens ordlyd ikke stemmer

overens med bemærkningerne til lovbestemmelsen (s.44), hvoraf det fremgår,

”Digital Sundhed Danmark

kan stille data til rådighed for sundhedspersoner

[…]”.

Der bør være en ensartethed i sprogbrug, da der ellers kan opstå tvivl om

DSD’s forpligtelse.

Det bør desuden overvejes, at der med lovgivningen sikres bemyndigelse til at

stille krav til registreringskvaliteten, da moderne sundheds- og

velfærdsteknologiske løsninger kræver strukturerede og valide data. Når

registreringspraksis varierer i form og kvalitet begrænses muligheden for

datadreven indsigt og proaktive indsatser og risikoen for fejl og ineffektivitet

ved dataudveksling og integration øges.

Det fremgår af forslag til

§ 6,

at DSD har til opgave at varetage rollen som Ét

kontaktpunkt og sikre en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning

og innovation.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner bakker op om lovforslagets elementer om Visionen for bedre

brug af sundhedsdata, herunder at der etableres en nem og hurtig adgang til

sundhedsdata med Ét kontaktpunkt og en sikker og fleksibel adgang til data på

en fælles national analyseplatform.

Som del af ejerkredsen og som nøgleaktør i Visionen for bedre brug af

sundhedsdata vil Danske Regioner også fremover deltage aktivt i den videre

udvikling af Ét kontaktpunkt, samt den tilhørende analyseplatform.

Endelig skal Danske Regioner foreslå, at det præciseres i bestemmelsen, at

sundsdata fra Ét kontaktpunkt også vil kunne anvendes til kvalitetsarbejde.

DSD har ifølge forslag til

§ 9

til opgave at koordinere og varetage initiativer i

den fælles indsats for at styrke cyber- og informationssikkerheden i

sundhedsvæsnet m.v., samt at varetage overvågnings- og analysefunktioner og

fremme cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsnet m.v. Hertil kan

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at DSD kan

varetage opgaver i medfør af lov om foranstaltninger til sikring af et højt

cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven).

Regionerne varetager i dag overvågnings-og analysearbejde af IT -porteføljen,

og derfor er der behov for større

tydelighed om rækkevidden af DSD’s analyse

og overvågningsforpligtelse set i forhold til regionernes fremtidige

opgavevaretagelse. I bemærkningerne står der: ”Digital

Sundhed Danmarks

overvågnings- og analysefunktion skal ske både i bred forstand på tværs af

sundhedssektorens aktører, men også dybdegående og konkret i forhold til den

enkelte aktør, så alle forhold der kan påvirke sundhedsydelserne er omfattet af

Digital Sundhed Danmarks opgave”

(side 47). Omfanget heraf bør præciseres,

herunder i hvilket omfang DSD kan eller skal intervenere i den enkelte aktørs

drift og sikkerhedsforhold. Derudover foreslås det, at arbejdet som minimum

udføres i tæt samarbejde med regionerne.

Danske Regioner ønsker også, at det bliver uddybet yderligere, hvordan

fordelingen af ansvarsområder bliver mellem DSD og Indenrigs- og

Sundhedsministeriets i forhold til NIS2. Danske Regioner bemærker hertil, at

tilsynsopgaven ikke bør ligge hos DSD.

Danske Regioner ønsker desuden at få præciseret, hvad der menes med ”de

fælles samarbejds-, scannings-, overvågning- og analyse værktøjer og

funktioner”

s. 47-48,

og om det vil få at konsekvenser for regionerne og deres

leverandører.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår af forslag til

§ 10,

at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan udpege

konkrete områder uden for sundhedsvæsenet, som DSD skal bidrage til at

understøtte digitalt.

Danske Regioner lægger i den forbindelse stor vægt på, at ejerkredsen sikres

medbestemmelse i beslutninger om evt. kommende opgaveudvikling, opgave-

og medarbejderflytning og prioritering, jf. §§ 10-11 og 20.

DSD understøtter ifølge forslag til

§ 12,

at sundhedsvæsnets private aktører,

herunder privatpraktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger,

privathospitaler m.v. vederlagsfrit kan anvende MitID og NemLog-in.

Det foreslås, at opremsningen gøres udtømmende, således at alle de private

ydergrupper, der har overenskomst med regionerne, nævnes. Alternativt kan

der anvendes en generisk formulering, der dækker alle ydergrupper.

Det fremgår af forslag til

§ 13,

at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om dataansvar og tilsyn m.v. for

personoplysningerne i forbindelse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf.

§§ 3-12.

Danske Regioner skal i den forbindelse opfordre til, at regionerne inddrages i

ministeriets fastsættelse af regler for dataansvar, og at der i tilknytning til

bemyndigelsen også fastsættes regler om forvaltning af de konkrete løsninger.

Ifølge forslag til

§ 14

bistår DSD Indenrigs- og Sundhedsministeren i forbindelse

med udførelsen af ministerens opgaver angående digitalisering og data på

sundhedsområdet. Indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren kan

inden for særskilte økonomiske rammer rekvirere de nævnte ydelser fra DSD

inden for organisationens formål. De nævnte økonomiske rammer er en del af

organisationens finansiering, jf. § 19.

Det bør tydeliggøres i lovforslaget, hvordan der følges op og styres på den

særskilte økonomiske ramme til ministerbetjeningen, særligt med henblik på at

det ikke påvirker prioriteringen ift. drifts- og leveranceopgaven, som er

hovedformålet med DSD.

Det følger af forslag til

§ 15,

at DSD ledes af en bestyrelse og en direktion, og at

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter vedtægter for DSD efter samlet

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

indstilling fra stat, regioner og kommuner. Bestyrelsen kan indgive forslag til

vedtægtsændringer.

Danske Regioner finder det centralt, at der i de kommende vedtægter for DSD

skabes tydelighed om, hvordan DSD organisatorisk styres og træffer

beslutninger på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Ejerkredsen skal derfor

aftale vedtægter, som skal indeholde en gennemskuelig og forpligtende

governancemodel, der sikrer fælles retning, ejerskab og effektiv

implementering

Danske Regioner finder endvidere, at det nuværende Ejerskabsforum eller en

tilsvarende struktur med fordel kan fastholdes efter overgangsperioden som

forum for strategisk dialog og beslutninger mellem parterne.

Lovforslagets

§ 16

regulerer sammensætning af bestyrelsen, proces for

indstilling

bestyrelsesmedlemmer,

udpegningsperiode,

beslutningsdygtighed mv.

Danske Regioner ønsker, at ejerkredsens rolle og mandat beskrives tydeligere i

§ 16. Det bør bl.a. fremgå, at bestyrelsen er forpligtet på at leve op til den

strategiske retning for DSD samt de rammebetingelser, der er aftalt i

Ejerkredsen.

Danske Regioner ønsker desuden, at det bliver præciseret, at Ejerkredsen har

sanktioneringsret ift. bestyrelsen både i forhold til at indsætte og afsætte

bestyrelsesmedlemmerne.

Ifølge forslag til

§ 17

udarbejder bestyrelsen for DSD årligt en beretning til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hertil fastlægges det i bestemmelsen,

hvilket indhold beretningen skal have, og at beretningen indsendes senest

samtidig med årsregnskabet. Det fremgår også af stk. 2, at bestyrelsen efter

anmodning fra ministeriet udarbejder særlige redegørelser m.v. om konkrete

eller generelle forhold og udleverer materiale, som ministeriet anser for

nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven.

Danske Regioner og regionerne lægger stor vægt på, at ejerkredsen skal kunne

stille krav til årsberetningen samt følge, hvordan DSD opfylder sine

målsætninger i henhold til strategi og aftaler for organisationen. Det skal i

vedtægterne fastlægges, hvordan ejerkredsen konkret sikres mulighed for

denne opfølgning.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ifølge forslag til

§ 19

finansieres DSD af stat, regioner og kommuner i fællesskab

og hertil lægges der op til, at Kapitel 7 skal regulere øvrig økonomi. Det

nærmere indhold er under afklaring.

Danske Regioner konstaterer, at den konkrete finansieringsmodel og øvrige

bestemmelser om økonomi fortsat udestår. I forbindelse med udarbejdelse af

finansieringsmodellen gør Danske Regioner opmærksom på, at det er vigtigt, at

graden af beslutningskompetence er proportional med parternes

finansieringsbidrag samtidig med, at der sikres en entydig finansieringsmodel,

så der ikke er flere modeller i spil. F.eks. skal der være afklaring af, om der sker

finansiering via fordeling på bloktilskuddet vs. fakturering af de enkelte

regioner. Det fremgår i bemærkningerne til bestemmelsen, at finansiering

aftales i ejerkredsen. Dette bør også fremgå tydeligt i lovteksten.

Ifølge forslag til

§§ 20-21

kan DSD mod anvisning af finansiering udføre ydelser,

der rekvireres af andre end stat, regioner og kommuner, og godkendes af

Indenrigs- og Sundhedsministeren eller ældreministeren i medfør af §§ 10 og

11. Endvidere kan DSD inden for organisationens formål og opgaver opkræve

indtægter for salg på markedsvilkår samt modtage tilskudsfinansiering fra

fonde eller lignende.

Danske Regioner finder, at DSD’s mandat til prioritering af opgaver, der ligger

ud over hovedformål og -finansiering, skal tydeliggøres samtidig med, at det

skal være muligt for ejerskabskredsen at sikre, at indtægter for salg på

markedsvilkår ikke prioriteres over opgaver, som ejerskabskredsen ønsker

prioriteret. Derudover bør processen, governance og prioriteringsmekanismer

tydeliggøres ift., hvordan f.eks. tilførelse af nye opgaver fra eksempelvis

Indenrigs- og Sundhedsministeren håndteres, jf. s. 27.

Ifølge forslag til

§ 29,

kan DSD’s afgørelser indbringes for

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Klageadgangen begrænses til kun at angå retlige

spørgsmål relateret til myndighedsudøvelsen, der tillige kan fremgå af anden

lovgivning.

Af bemærkningerne til § 29 fremgår det bl.a., at patienter fremover kan klage

over uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger og andre fortrolige

oplysninger mv. til Styrelsen for Patientklager, fordi indhentningen og

videregivelsen fremover sker i medfør af reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

Danske Regioner forstår dette således, at patienter fremover kun kan klage

over uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger til Styrelsen for

Patientklager og ikke som hidtil både til Styrelsen for Patientklager og til

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Datatilsynet. Danske Regioner går ud fra, at dette vil indebære, at Styrelsen for

Patientklager fremover vil komme til at behandle flere klager over uberettigede

opslag end hidtil. Danske Regioner gør i den forbindelse opmærksom på, at det

kan få økonomiske konsekvenser for regionerne.

Det fremgår videre af bemærkningerne til § 29, at klager over vurderinger

vedrørende adgang til data til andre formål end patientbehandling eller

nægtelse af adgang til data til statistiske, forsknings-, innovationsformål mv.

kan påklages til Datatilsynet.

Danske Regioner skal i den forbindelse bemærke, at det er uklart, hvilken

ændring af gældende ret der lægges op til her, samt hvilke klager der sigtes til,

herunder om det både omfatter klager over afgørelser truffet i medfør af

sundhedsloven og afgørelser truffet i medfør af de databeskyttelsesretlige

regler. Det er endvidere uklart, om der både sigtes til vurderinger om adgang

til data i regi af DSD, herunder Et kontaktpunkt, og vurderinger i regionerne.

Ifølge forslag til

§ 30,

etableres Nationalt Center for Sundhedsinnovation som

et selvstændigt center i DSD forankret under bestyrelsen i DSD. Ifølge stk. 2,

har National Center for Sundhedsinnovation til formål at styrke udvikling og

udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet, og

ministeren kan fastsætte nærmere regler om Nationalt Center for

Sundhedsinnovations organisation, virke og opgaver m.v. efter inddragelse af

Danske Regioner og KL.

Danske Regioner støtter, at lovforslaget giver hjemmel til etablering af et

selvstændigt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal medvirke til

at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af

sundhedsvæsenet. Med sundhedsreformen er det givet, at Nationalt Center

for Sundhedsinnovation skal placeres i DSD, og med det udgangspunkt bakker

Danske Regioner op om, at centret etableres som et selvstændigt center med

selvstændig økonomi i DSD. Danske Regioner havde dog gerne set, at Nationalt

Center for Sundhedsinnovation var blev etableret som et selvstændigt center

uden om DSD, da innovation ikke er afgrænset til it- og teknologi, men handler

om at forbedre og forny sundhedsvæsenets måde at levere sundhed på

bredere set.

Regionerne spiller en vigtig rolle ift. udviklingen og samarbejdet om innovative

løsninger med stærke testmiljøer tæt på de kliniske og patientnære behov, og

bør derfor inddrages i relevant omfang.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner støtter endvidere, at der igangsættes en analyse af rolle,

opgaver og governance for Nationalt Center for Sundhedsinnovation, da disse

elementer ikke er præciseret i det foreliggende lovforslag. Lovforslaget

medfører en kompleks opgavefordeling mellem Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, DSD, regioner, kommuner og andre aktører, som kræver

yderligere afklaring forud for centrets etablering. Herudover bør det

præciseres, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

efter samlet indstilling fra ejerskabskredsen. Derudover bør det fremgå af

lovforslaget, at DSD skal fremme partnerskaber om sundhedsinnovation på

tværs af det offentlige, private og forskningssektoren.

Det fremgår af forslag til

§ 31,

at Nationalt Center for Sundhedsinnovation har

selvstændig økonomi.

Det bør tydeliggøres i lovteksten, at National Center for Sundhedsinnovations

særskilte økonomi er indenfor rammerne af DSD’s samlede økonomi, jf.

bemærkningerne til lovforslaget, s. 36. Endvidere bør det fremgå af

bemærkningerne, at det nationale center kan trække på ressourcer fra det

øvrige DSD.

Det følger af forslag til

§ 32,

at afgiver en myndighed eller en virksomhed i

henhold til lovgivningen en opgave til DSD, så overtager DSD de aktiver,

passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til varetagelsen af den

overførte opgave. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter regler om

tidspunktet for overførslen, og ministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere

regler om overførslen, herunder om kompensation, værdiansættelsen af

aktiver og passiver m.v. Ministeren kan desuden i forbindelse med overførslen

fastsætte forskellige regler for forskellige aktiver, passiver, rettigheder, pligter

og ansatte. Endelig fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om

beregning og overførsel af nettoformuen, nettoformuens størrelse og betaling

og fordeling af nettoformuen mellem myndighederne, virksomheden og DSD.

Danske Regioner finder overordnet, at bemyndigelsesbestemmelser om, at

Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler, er en

velegnet model, som sikrer en ensartet overdragelse af opgaver til DSD, og som

er ressourcebesparende, da man ikke skal udarbejde konkrete aftaler i hvert

enkelt tilfælde. Det forudsættes, at bemyndigelsen bliver udnyttet, og at det

sker med inddragelse af de myndigheder eller virksomheder, som afgiver

opgaver til DSD.

Danske Regioner finder desuden, at der er behov for større tydelighed i

bemærkningerne om rækkevidden af disse bemyndigelser, især hvad angår

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

beregning og overførsel af værdier. Derudover bør det præciseres, hvordan

tvivlsspørgsmål og uenighed ift. bl.a. værdiansættelse og deling af aktiver og

passiver håndteres.

Danske Regioner opfordrer endvidere til, at der i det videre forløb skabes øget

tydelighed om, hvilke opgaver og løsninger der skal overdrages til DSD. Derfor

anbefaler Danske Regioner, at der opstilles tydelige processer og kriterier for

fremtidige opgaveoverdragelser. Dette vil være nødvendigt for at sikre

gennemsigtighed, involvering og en strategisk, langsigtet tilgang til udviklingen

af DSD’s opgaveportefølje.

Hertil finder Danske Regioner, at det på fuldstændig samme vis som ved

opgaveflyttet imellem kommuner og regioner, må fastholdes, at regionerne

ikke skal overføre likviditet til DSD, da opgaveoverførslen skal ske vederlagsfrit.

Danske Regioner skal også gøre opmærksom op, at der er tvivl om, hvordan

internt immaterielle udviklingsprojekter skal afgrænses i forhold til de

nuværende regler i Budget- og regnskabssystemer for regioner. Det kan b.la

betyde uklarhed i forhold til overførsel af aktiver til DSD.

Danske Regioner gør endvidere opmærksom på, at det skal være muligt at

overdrage løsninger, der befinder sig i et udviklingsstadie, til DSD , uden

overførsel af udviklingsressourcer fra de regionale udviklings-og

innovationsmiljøer. Det er således vigtigt at fastholde kapacitet til udvikling og

innovation tæt på driften og på patienternes behov. Derfor skal overdragelse

af nyudviklede løsninger ikke indebære overførsel af udviklingsressourcer, men

alene ressourcer knyttet til en eventuel drift af løsningen, da man ellers

risikerer at udtørre den pipeline af innovative løsninger, som centeret skal

bruge som fødekæde.

Ifølge forslag til

§ 37,

etableres der som led i overgangen til DSD den 1. januar

2026 Det forberedende Digital Sundhed Danmark, som har til opgave at

koordinere og effektuere overførslen af opgaver, aktiver, passiver, rettigheder,

pligter og ansatte fra MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt en

eller flere regioner til DSD, når denne endeligt etableres.

Det fremgår af forslag til

§ 38,

at ministeren udpeger en samlet ledelse for Det

forberedende Digital Sundhed Danmark, som kan træffe beslutninger på vegne

af Det forberedende Digital Sundhed Danmark. Den samlede ledelse kan, i det

omfang det er nødvendigt for etablering af og overførslen af opgaver til DSD,

træffe beslutninger på vegne af MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen

samt de regioner, som overfører opgaver til DSD. Ifølge stk. 3, skal direktøren

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

for Sundhedsdatastyrelsen konstitueres som direktør for Det forberedende

Digital Sundhed Danmark i funktionsperioden, og Indenrigs- og

Sundhedsministeren udpeger Det forberedende Digital Sundhed Danmarks

øvrige ledelse efter inddragelse af Danske Regioner og KL med mindst én

repræsentant fra MedCom, sundhed.dk og Sundhedsdatastyrelsen, samt én

samlet repræsentant fra de regioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed

Danmark, jf. stk. 4.

Danske Regioner finder det ikke tilstrækkeligt, at ledelsen af det forberedende

Digital Sundhed Danmark udpeges efter inddragelse af parterne. Det bør

således præciseres, at ledelsen udpeges efter samlet indstilling fra ejerkredsen.

Derudover bør ejerkredsens rolle tydeliggøres samtidig med, at det bør

præciseres i forhold til ledelsen af den forberedende DSD, at det er

’mindst en

repræsentant fra hver af de regioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed

Danmark.’,

ligesom det står ved de øvrige parter.

Lovgivningen bør også præcisere, at parterne, herunder regionerne og de

øvrige sundhedssektorer reelt skal inddrages i planlægningsfasen og

overgangsperioden af etableringen af DSD, hvad der kan træffes beslutning om

på vegne af de andre organisationer samt hvilke forpligtigelser og ansvar

parterne har ift. drift i overgangsperioden frem til den 1. januar 2027.

Tilsvarende bør det præciseres, hvordan sektorerne inddrages ift. nye digitale

tiltag, som DSD fremadrettet skal gennemføre. For begge områder bør der være

bindende processer for samarbejde.

Det fremgår af forslag til

§ 40,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Af hensyn til samarbejdet mellem regionerne og det færøske og grønlandske

sundhedsvæsen om patientbehandlingen vil det være hensigtsmæssigt, at der

i bemærkningerne åbnes for, at DSD’s løsninger også kan tilbydes til anvendelse

på Færøerne og Grønland.

3. Vedrørende systemer, der skal overføres til DSD

I bemærkningerne til lovforslaget, side 22, nævnes en række konkrete digitale

løsninger.

Danske Regioner skal hertil generelt bemærke, at der efter etablering af DSD

ikke må være tvivl om (lov)grundlaget for disse løsningers eksistens og

forvaltning.

Hertil bemærkes, at de systemer, som skal overføres til DSD, spiller en

afgørende rolle i regionernes drift. Ved den fremtidige fordeling af

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

dataansvaret er det derfor vigtigt, at man sikrer, at oplysningerne i systemerne

fortsat kan anvendes til de forskellige opgaver i regionernes drift, såsom ledelse

kvalitet, planlægning, styring, kontrol og følge patientforløb på tværs.

I forbindelse med flytning af praksisadministrationssystemet LUNA til DSD, er

det yderst vigtigt, at der er opmærksomhed på, at regionerne fortsat har hurtig

adgang til relevante tidstro data. Ligeledes bør regionernes ønsker til løbende

opdateringer og forbedring af systemet fortsat prioriteres højt og

implementeres. Et andet opmærksomhedspunkt er, at der ikke må ske

videnstab i forbindelse med flytningen af LUNA.

For så vidt angår LUNA, er det desuden afgørende, at servicebussen (i Region

Hovedstaden) og Sygesikringsløsningen (i KOMBIT) også overføres til DSD, da

de sammen med LUNA udgør et sammenhængende systemkompleks. Dermed

sikres den nødvendige tekniske sammenhæng på tværs, hvor

uhensigtsmæssige transaktionsomkostninger og vitale datatab i løsningerne

undgås.

Hvad angår overdragelsen af løsningen SAMBLIK, understreges det, at der er

tale om et udviklingsprojekt, hvor udviklingsressourcer er finansieret af

eksterne midler. Det betyder, at løsningen ikke er idriftsat, samt at der ikke på

nuværende tidspunkt er finansieringsmæssig afklaring i forhold til den

efterfølgende drift, hvilket der skal tages højde for i den videre proces og aftale

for overdragelse.

Danske Regioner bemærker endelig, at der ikke er konsistent omtale af system-

komplekset omkring WebReq. Det antages, at der i lovforslaget menes alle

moduler. Det er Danske Regioners opfattelse, at det ikke giver mening at

adskille dele af systemkomplekset.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioners høringssvar over forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og andre love (følgelovgivningen)

1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner anerkender og støtter op om, at der i lovforslaget lægges op

til en samling af de digitale løsninger på sundhedsområdet og til en ensretning

og forenkling af reglerne for datadeling i sundhedsvæsenet til gavn for den

sammenhængende patientbehandling og forskning mv.

2. Bemærkninger til konkrete bestemmelser

2.1. Kontrol af ordination af lægemidler

I sundhedslovens

§ 42 a

foreslås et nyt stk. 5, hvorefter apotekere og

apotekspersonale, som er undergivet tavshedspligt, kan indhente oplysninger

om patientens ordinationer til brug for ekspedition heraf. Regionerne foreslår,

at der indsættes tydelig hjemmel til ikke kun

”ekspedition” men også ”kontrol

heraf”, så teksten bliver ”indhente oplysninger om patientens ordinationer til

brug for ekspedition og kontrol heraf.”

Der opfordres videre til, at det i loven skrives ind, at såkaldte

bivirkningsmanagere også kan få adgang til ordinationsoplysninger i samme

omfang som apotekere og apotekspersonale. Dette følger af, at der i

regionerne er ansat bivirkningsmanagere, som hjælper med indberetning af

bivirkninger af medicin. Bivirkningsmanagere deltager ikke altid i selve

behandlingen af patienten men har stadig brug for adgang til ordinationer til

brug for korrekt indberetning af bivirkninger.

2.2. Teknisk bistand ved indhentning af oplysninger mv.

Det foreslås, at

§ 42 d, stk. 3

i sundhedsloven, ændres således, at der fremover

vil kunne benyttes teknisk bistand ved sundhedspersoners indhentning af

oplysninger efter § 42 d, stk. 2, nr. 4, hvilket Danske Regioner kan bifalde.

Regionerne bemærker dog i den forbindelse, at der fortsat mangler en eksplicit

hjemmel til at indhente oplysninger til brug for videregivelse efter

sundhedslovens §§ 41 og 46 og til at benytte teknisk bistand hertil. Med § 46,

stk. 5, er det blevet muligt for forskere selv efter tilladelse at indhente data

efter § 46, stk. 1 og 2, og det er specifikt angivet i § 46, stk. 5, at der kan benyttes

teknisk bistand hertil. Dette fremgår imidlertid ikke eksplicit af § 46 stk. 1 og 2,

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hvorfor der i praksis er opstået tvivl om, hvorvidt der fortsat må benyttes

teknisk bistand i forbindelse med videregivelse efter § 46, stk. 1 og 2.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der fortsat også er behov for en eksplicit

indhentningshjemmel i forbindelse med videregivelse af oplysninger med

patientens samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1, samt en eksplicit

hjemmel til at benytte teknisk bistand hertil. Det kan f.eks. være relevant ved

videregivelse af oplysninger til et forsikringsselskab på baggrund af et samtykke

fra patienten. Her vil en sundhedsperson også have behov for en hjemmel til

selve indhentningen, og ofte vil det af hensyn til prioritering af de

sundhedsfaglige ressourcer ikke være sundhedspersonen selv men f.eks. en

sekretær, der foretager videregivelsen.

2.3. Den fælles digitale infrastruktur

Det foreslås, at bl.a.

§§ 157 og 157 a

i sundhedsloven ophæves.

Af de generelle bemærkninger i lovforslaget side 31 f. fremgår det,

”At

ophæve

særregler og samle reguleringen af al digital infrastruktur på sundhedsområdet

vurderes at kunne forsimple og forenkle sundhedsloven og dermed skabe en

klarere og mere letforståelig hjemmel, herunder sikre at sundhedspersoner får

ens mulighed for at indhente og videregive helbredsoplysninger på samme

måde uanset, hvilket it-system, der anvendes.”

Det fremgår videre at lovforslaget side 34 f., at ”Den

foreslåede ordning vil

medføre, at indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger om

patienternes medicin og vaccinationer fremover vil ske i medfør af reglerne i

kapitel 9.

Det fremgår imidlertid i umiddelbar forlængelse heraf, at

”Datadeling

imellem

sundhedsvæsnets aktører af disse helbredsoplysninger vil fremover have

hjemmel i en bekendtgørelse udstedt i medfør af den foreslåede § 193 b, og

dermed indgå som en del af den

fælles digitale infrastruktur.”

Regionerne finder det positivt, at indhentning og videregivelse af oplysninger

om patienternes medicin og vaccinationer fremover vil være reguleret af

sundhedslovens kapitel 9, da dette vil være en forenkling af reglerne på

området.

Det virker dog modstridende, når det samtidig oplyses, at Det Fælles

Medicinkort og Det Danske Vaccinationsregister vil blive en del af den fælles

digitale infrastruktur. Det fremgår således af § 193 b, stk. 2, at oplysninger i den

fælles digitale infrastruktur kun kan indhentes til brug for aktuel behandling og

evt. statistik og forskning (ny foreslået mulighed), mens der i

patientjournalerne og andre supplerende patientsystemer kan indhentes og

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

videregives oplysninger til en lang række andre formål efter hele

sundhedslovens kapitel 9.

Det er derfor uklart, hvilke regler der fremadrettet gælder for indhentning og

videregivelse af oplysninger fra Det Fælles Medicinkort og Det Danske

Vaccinationsregister. Det betyder også, at der stadig vil være forskel på, hvilke

muligheder der er for at indhente eller videregive oplysninger afhængigt af,

hvilket it-system der tilgås.

Det fremgår videre af lovforslagets afsnit 3.2.2, at

”evalueringen

viste, at en

række løsninger uden for Sundhedsdatastyrelsen kan siges at udgøre fælles

digital infrastruktur. Det drejer sig f.eks. om en række løsninger i MedCom, som

understøtter

digital

kommunikation

sundhedsvæsenet,

samt

Sundhedsjournalen, som Region Nordjylland driver, hvor der deles bl.a.

journalnotater og prøvesvar på tværs af sundhedsvæsenet. Ved at lade disse

løsninger omfatte af sundhedslovens bestemmelser om digital infrastruktur kan

der spares administrative ressourcer på udarbejdelse og opfølgning på et

uforholdsmæssigt stort antal databehandleraftaler samt sikres klarhed om

ansvar for datasikkerhed og kontrol.”

Regionerne bemærker hertil, at der er behov for tydeliggørelse af, hvad

Sundhedsjournalen som en del af den fælles digitale infrastruktur konkret må

anvendes til. Det har hidtil været regionernes opfattelse, at Sundhedsjournalen

i dag alene kan anvendes til aktuel behandling, hvilket er i tråd med

bestemmelsen i § 193 b, stk. 2, men det er i lovforslaget uklart, hvorvidt

Sundhedsjournalen fremadrettet må anvendes til andre formål end behandling

f.eks. til brug for kvalitetsarbejde og forskning i overensstemmelse med

sundhedslovens kap. 9.

Opsamlende skal Danske Regioner opfordre til, at der i lovforslaget skabes

klarhed over de tilsyneladende forskellige muligheder for indhentning og

videregivelse af oplysninger i henholdsvis sundhedslovens § 193 b, stk. 2, om

den fælles digitale infrastruktur og reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

2.4. National planlægningskompetence

Det fremgår bl.a. af forslag til

§ 193 a

i sundhedsloven, at Indenrigs- og

Sundhedsministeren kan fastsætte krav til IT-anvendelsen på

sundhedsområdet, herunder krav til sundhedsmyndighedernes anvendelse af

digitale løsninger, IT-infrastruktur, standarder, særlige digitale formater,

elektroniske patientjournaler mv. Med lovforslaget bemyndiges Indenrigs- og

Sundhedsministeren således med en planlægningskompetence til bindende at

kunne fastsætte, hvor i sundhedsvæsnet der skal anvendes fælles digitale

løsninger, eller hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i national

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

anvendelse. Hertil gøres det også muligt for Indenrigs- og Sundhedsministeren

at stille krav til standarder og arkitektur i sundhedsvæsenet.

Danske Regioner finder det positivt, at der er opmærksomhed på, at

digitalisering er et redskab, der skal løse sundhedsvæsenets udfordringer

–

ikke et mål i sig selv. Hertil bakker Danske Regioner op om, at den nationale

planlægningskompetence giver et stærkt mandat til Indenrigs- og

Sundhedsministeren ift. at beslutte anvendelse og udbredelse af digitale

løsninger i både den primære og den sekundære sundhedssektor. Danske

Regioner finder dog, at det i lovteksten skal fremgå, at der skal ske en tæt og

tidlig inddragelse af parterne i forhold til fastlæggelse af kriterierne for og

udøvelsen af planlægningskompetencen med henblik på at balancere den

centrale styring med lokal faglig indsigt, innovationskraft og praktiske

erfaringer fra de aktører, der hver dag driver og udvikler sundheds-it tæt på

patienter og borgere.

Danske Regioner gør endvidere opmærksom på, at det af hensyn til såvel

konkurrencelovgivning

som

effektiv

leverandørstyring,

ikke

hensigtsmæssigt, hvis ministeren kan pege på specifikke leverandørers

løsninger.

Danske Regioner er enige i, at planlægningskompetencen skal være omfattet af

gældende regler for fastsættelse af kommunale og regionale opgaver, jf. Det

Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). I den forbindelse er det vigtigt, at det

bliver præciseret, at DSD ikke kan pålægge regionerne udgifter med mindre det

er aftalt mellem parterne.

2.5. Fastsættelse af dataansvar

Ifølge forslag til

§ 193, b, stk. 3, pkt. 8

kan Indenrigs- og Sundhedsministeren

fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om opgaver, dataansvar og tilsyn

m.v. for personoplysninger i den fælles digitale infrastruktur, herunder for

overgangene, hvor et dataansvar overgår fra én dataansvarlig til en anden

dataansvarlig. Der kan derudover udstedes en bekendtgørelse, der vil udgøre

et retligt bindende instrument i medfør af databeskyttelsesforordningens

artikel 28, stk. 3, med en beskrivelse af den databehandlerkonstruktion, som

bekendtgørelsen beskriver, således at det ikke bliver nødvendigt at indgå

mange databehandleraftaler fremover. Det foreslås derudover, at der i

bekendtgørelserne fremover vil fremgå de forpligtelser og muligheder for

datadeling, som en aktør i sundhedsvæsnet har.

Danske Regioner bemærker hertil, at bestemmelsen indeholder en meget bred

bemyndigelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren om at fastsætte nærmere

regler om dataansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandling af

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

personoplysninger i den fælles digitale infrastruktur. Danske Regioner bakker

op om, at der er fordele ved at lovgive om dataansvar mv., da man derved kan

undgå fortolkningstvivl om fastlæggelse af de databeskyttelsesretlige roller mv.

Det vil hertil være ressourcebesparende, da det vil begrænse mængden af

databehandleraftaler. Det forudsættes dog, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vil inddrage Danske Regioner og regionerne i det videre

arbejde med implementeringen og ligeledes give Danske Regioner lejlighed til

at komme med bemærkninger inden fastsættelse af bekendtgørelser udstedt

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.

Derudover bemærker regionerne, at det er vigtigt, at det ved den fremtidige

placering af dataansvaret sikres, at oplysningerne i systemerne fortsat kan

anvendes til de forskellige opgaver i regionernes drift, herunder ledelse,

kvalitet, planlægning, styring, kontrol og at følge patientforløb på tværs. De

systemer

–

og dermed data

–

som kommer til at ligge i DSD er således af

afgørende betydning for regionerne og deres opgaver. Det skal derfor sikres, at

en evt. centralisering af dataansvaret ikke spænder ben for de lokale og

individuelle behov, som regionerne har

–

f.eks. inden for forskning og

innovation.

2.6. Videregivelse og behandling af data

Det fremgår af forslag til

§ 193 b, stk. 4,

at Indenrigs- og Sundhedsministeren

kan fastsætte regler om, at den dataansvarlige kan videregive oplysninger som

nævnt i stk. 1, uanset stk. 2, til brug for konkrete statistiske eller videnskabelige

undersøgelser efter reglerne i §§ 48 a

–

48 d.

Danske Regioner bemærker, at der hermed lægges op til, at der gives mulighed

for, at der kan ske anvendelse af data fra den fælles digitale infrastruktur til

andre formål end patientbehandling, som bestemmelsen i dag er begrænset til.

Danske Regioner bakker op om dette men foreslår, at der i samme

bestemmelse ligeledes skabes hjemmel til, at der kan videregives data fra den

fælles digitale infrastruktur til brug for regionernes myndighedsarbejde og

kvalitetsarbejde, herunder på medicinområdet.

Danske Regioner skal i forlængelse heraf bemærke, at det længe har været et

ønske fra regionerne at få en bredere hjemmel i sundhedsloven til at indhente

og behandle sundhedsdata, herunder fra primærsektoren og fra flere systemer

end hidtil, i forbindelse med regionernes arbejde med kvalitetsudvikling og

planlægning af det nære og tværsektorielle sundhedsvæsen. Der er således et

helt generelt behov for, at der skabes bedre juridiske rammer for datadeling til

kvalitetsformål mv.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner vil herunder opfordre til, at der skal etableres en lovhjemmel,

så regionerne kan bruge rådata på cpr. niveau i alle sektorer i sundhedsvæsnet,

idet det er nødvendigt for at kunne bedrive ledelse, kvalitet, planlægning og

kontrol samt følge patientforløb på tværs.

Derudover skal der være fokus på, at data hurtigt og let kan anvendes i

regionerne til sekundære formål

–

f.eks. skal ordinationsdata indsamlet i LUNA

også kunne bruges til at sikre forsvarlig forvaltning af medicin i almen praksis.

Hertil bemærkes, at der i den nuværende § 42 d, stk. 2, nr. 2, i sundhedsloven,

alene er hjemmel til

indhentning

af journaloplysninger i patientjournaler til

brug for kvalitetsarbejde, men der er et stort behov for, at der etableres

hjemmel til

videregivelse

af journaloplysninger til tværgående kvalitetsarbejde,

da eksterne sundhedspersoner ikke kan få systemteknisk adgang til

patientjournaler og selv indhente oplysningerne, hvilket vanskeliggør

tværgående kvalitetsarbejde. Der henvises til Danske Regioners henvendelse til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2025 med konkrete forslag til

revideringen.

Danske Regioner finder det endvidere meget vigtigt, at der bliver skabt

hjemmel i sundhedslovgivningen til deling af journaldata mellem social- og

sundhedslovgivning. Der er fortsat ikke hjemmel til at anvende oplysninger

indsamlet efter serviceloven eller ældreloven i patientbehandling efter

sundhedsloven

–

og omvendt. Dette er en barriere for et digitalt

sammenhængende sundhedsvæsen, særligt i lyset af sundhedsreformens

sektorovergange, herunder opgaveflytningen af f.eks. patientrettet

forebyggelse til regionalt ansvar.

Det bemærkes i den forbindelse, at sundhedsvæsenet i stigende grad er

afhængigt af data for at kunne yde rettidig, individualiseret, koordineret og

sammenhængende behandling

–

især i forhold til ældre borgere, som ofte

modtager både sundhedsydelser og socialfaglige indsatser. Data, der genereres

i kommunalt regi via serviceloven (fx i hjemmeplejen, rehabiliteringsforløb,

socialpædagogiske observationer mv.), giver således vigtig indsigt i borgerens

helbredstilstand, funktionsniveau og progression over tid.

2.7. Apotekerloven

Det foreslås, at

§ 11, stk. 3-5,

i apotekerloven ophæves, og i stedet indsættes

et nyt stk. 3, hvorefter

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om Digital Sundhed Danmarks videregivelse af

oplysninger

fra

Lægemiddeladministrationsregistret

Lægemiddelstatistiskregistret til brug for generel planlægning af

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsvæsenets opgaver m.v., samt statistiske eller videnskabelige

undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er

nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.

Danske Regioner bifalder, at der indsættes bemyndigelse til nye regler for

videregivelse

fra

Lægemiddeladministrationsregistret

Lægemiddelstatistiskregistret som angivet i lovforslaget. Det er Danske

Regioners opfattelse, at bemyndigelsen bør aktiveres hurtigst muligt efter

vedtagelsen af lovpakken, da aktivering af ny hjemmel er af stor betydning for

at understøtte regionernes arbejde med at skabe bedre sammenhængende

patientforløb og lige adgang til sundhedstilbud, som er dataunderstøttet.

Danske Regioner skal hertil bemærke, at der er et betydeligt behov for at sikre

en klar hjemmel til, at DSD kan videregive oplysninger fra blandt andet

Lægemiddeladministrationsregisteret generelt til brug for regionernes

myndighedsarbejde og i forhold til kvalitetsopgaver indenfor rationel

farmakoterapi.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Mads Duedahl

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

27. juni 2025

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

E: [email protected]

www.dansketandplejere.dk

Danske Tandplejeres høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast

til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Danske Tandplejere gør opmærksom på, at tandplejere bør sidestilles med tandlæger, når det gælder

digitale løsninger og infrastruktur.

Danske Tandplejere oplever desværre ofte, at tandplejere som faggruppe enten glemmes eller slås sammen

med gruppen ”tandlæger”, når nye løsninger udvikles. Det er uhensigtsmæssigt af flere årsager.

Tandplejere

og tandlæger er to forskellige faggrupper og bør selvfølgelig fremstå som dette. Derudover giver det

anledning til tvivl, når det eksempelvis skal vurderes, hvem der skal have en given systemadgang, og

gruppebetegnelsen ”tandlæger”, som skal dække begge faggrupper, tolkes indskrænkende til udelukkende

at være tandlæger. Derudover giver det en stor konkurrenceforvridning mellem tandlæger og tandplejere.

Det gælder bl.a. i forhold til adgangen til Det Fælles Medicinkort, hvor tandplejerne i dag ikke har

selvstændig adgang.

Tandplejernes manglende adgang til FMK

Danske Tandplejere appellerer til, at styrkelsen af digitale løsninger og infrastruktur giver anledning til at

udvide gruppen af sundhedsfaglige professioner, der har adgang til oplysningerne i Det Fælles Medicinkort

(FMK), så tandplejere fremadrettet får selvstændig adgang til FMK.

I juni 2023 lavede Styrelsen for Patientsikkerhed følgende vurdering:

”Tandplejeres opslag i FMK vil efter styrelsens vurdering ligge inden for bekendtgørelsens formål.

Patientsikkerheden vil desuden højnes for de komplekse patienter, idet patienterne hurtigere vil kunne

komme i behandling hos tandlægen og dermed undgå forværring af deres almene helbredstilstand,

spredning af infektion fra mundhulen til øvrige dele af kroppen og undgå tandtab.

Med baggrund i ny information og viden om tandplejeres faglige niveau i forhold til vurdering af patienters

medicinindtag, indstiller styrelsen til, at der igangsættes initiativer med henblik på, at der etableres adgang

for tandplejere til at søge relevante

oplysninger i FMK om deres patienters helbredstilstand”

Danske Tandplejere opfordrer til, at tandplejerne får selvstændig adgang til FMK i overensstemmelse med

Styrelsen for Patientsikkerheds faglige vurdering.

Danske Tandplejere står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.

Venlig hilsen

Elisabeth Gregersen

Forperson, Danske Tandplejere

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Den 1.juli 2025

Mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høringssvar fra Danske Ældreråd vedr. lovforslag om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til de fremsendte

lovudkast.

Vi ser det overordnet som positivt, at der etableres en ny national organisering i form af

Digital Sundhed Danmark,

som skal samle og koordinere de fælles digitale løsninger og

dataanvendelse i sundhedsvæsenet.

Behov for en samlet national organisering

Danske Ældreråd mener, at det nuværende digitale landskab er præget af fragmentering,

hvor mange parallelle systemer uden tilstrækkelig sammenhæng gør det vanskeligt for

både sundhedspersonale og borgere

–

ikke mindst ældre

–

at orientere sig og få adgang til

relevante oplysninger og tilbud.

Datadeling kan skabe bedre forløb for ældre

Et mere samlet datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre behandling, reducere fejl og

understøtte helhedsorienterede forløb

–

særligt for ældre borgere, der ofte har komplekse

sundhedsbehov og kontakt med flere sektorer. Når data følger borgeren, og når relevante

sundhedsaktører hurtigt og sikkert kan tilgå disse oplysninger, øges muligheden for

sammenhæng og rettidig behandling.

For eksempel er det et problem, når vigtige oplysninger om den enkelte ældres behandling

ikke kan tilgås i overgangene. Et eksempel på det er ved udskrivelse til eget hjem, hvor det

kan være svært at tilgå de nødvendige oplysninger om den igangsatte behandling, som skal

følges op på.

For svækkede ældre, der ofte har flere samtidige behandlingsforløb, er det en belastning,

og kan være direkte fatalt, hvis relevante oplysninger ikke er tilgængelige.

Vi støtter derfor, at Digital Sundhed Danmark skal have en koordinerende rolle i at sikre

bedre adgang til og brug af sundhedsdata, og skal stå for både drift og udvikling af digital

infrastruktur. Det kan være med til at sikre større sammenhæng i ældres patientforløb.

Ensartet adgang gennem national planlægning

Vi er også optagede af, at der med lovforslaget lægges op til en national

planlægningskompetence, så fælles digitale løsninger hurtigere kan udbredes. Dette er

vigtigt for at sikre en mere ensartet adgang til sundhedsteknologiske løsninger på tværs af

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

landet. I dag afhænger borgeres adgang til velfungerende digitale sundhedsløsninger

desværre ofte af geografi

–

noget som ikke bør være tilfældet i et ligeværdigt

sundhedsvæsen.

Vi støtter derfor intentionen om, at det fremover skal være muligt at stille krav om

nationale standarder og fælles anvendelse, så gode løsninger kommer alle

–

og også ældre

til gavn

–

ikke kun dem, der bor i en digitalt fremsynet kommune eller region.

Vigtige hensyn i det videre arbejde

Men med et øget datadrevet sundhedsvæsen opstår også en række problemstillinger, som i

særlig grad kan have konsekvenser for ældre borgere. En del ældre borgere har

begrænsede digitale færdigheder, og de kan derfor have vanskeligt ved at forstå, hvordan

deres data anvendes, eller hvordan de kan få adgang til og kontrollere dem.

Derudover bør der være opmærksomhed på, hvordan ældre borgere, herunder personer

med kognitive vanskeligheder, informeres om og giver informeret samtykke til brug af

deres data

–

fx i forskningssammenhænge.

Vi opfordrer derfor til, at der i det videre arbejde lægges vægt på digital inklusion. Det kan

blandet andet være i form af enkle brugervenlige systemer, der giver borgerne indsigt og

kontrol med egne data. Samtidig skal der etableres støtte og alternativer til dem, der ikke

kan eller ønsker at anvende digitale værktøjer.

Med venlig hilsen

Inger Møller Nielsen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Direktør

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 2. juli 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt elektronisk til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag

Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet rådgiver regeringen og folketinget

om dataetiske problemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan anvendelse af

teknologier og data kan ske på en etisk forsvarlig måde, med udgangspunkt i borgernes

rettigheder og grundlæggende samfundsmæssige værdier.

Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt, at udarbejde et kort opsummerende høringssvar.

Rådet udarbejdede i forbindelse med sundhedsstrukturkommissionens arbejde et mere

fyldestgørende høringssvar

, med dataetiske overvejelser omkring både Digital Sundhed

Danmark og flere af hovedpunkterne i følgelovforslaget.

Baseret på arbejdet rådets tidligere arbejde med høring over sundhedsstruktur-

kommissionens afrapportering, vil rådet gerne fremhæve følgende kommentarer til

nærværende lovforslag:

Dataetisk Råd anerkender det store arbejde, der er lagt i det nye lovforslag og i de

forskellige tiltag vedrørende øget brug af data og teknologier i vores

sundhedsvæsen. Samtidig kalder disse tiltag på nogle grundige dataetiske refleksioner.

I regeringens

”Aftale om sundhedsreformen 2024”, står der hvordan ”Det

er samtidig

afgørende for borgernes tillid til sundhedsvæsenet, at de digitale løsninger er sikre,

dataetisk ansvarlige og brugervenlige”

(se aftalens side 29).

Men i nærværende

lovforslag er dataetikken ikke nævnt. Rådets udgangspunkt er, at dataetik ikke står i vejen

for et digitalt sundhedsvæsen eller sundhedsteknologisk udvikling. Dataetik er en

forudsætning for, at vi kan behandle og anvende vores sundhedsdata med omtanke og

respekt for de værdier, som sundhedsvæsenet bygger på.

”Dataetisk Råds høringssvar over sundhedsstrukturkommissionens afrapportering”. Tilgængelig her:

Dataetisk Råds

høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven | Dataetisk Råd.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 2. juli 2025

Dataetisk Råd anerkender ligeledes de mange muligheder der er ved en øget central

digitalisering af sundhedsvæsenet. Men øget digitalisering kræver dataetiske

overvejelser om datarelevans, ansvarlighed, gennemsigtighed, adgang, sikkerhed,

kvalitet, samt primære og sekundære formål for behandling af sundhedsdata.

Dataetikken bør derfor være integreret som et væsentligt hensyn i den stigende digitale

omstillingsproces af sundhedsvæsenet.

Hvis vores digitale sundhedsvæsen skal være en succes, er det helt essentielt, at

patienterne har tillid til sundhedsvæsenets håndtering af deres sundhedsdata. En

forudsætning for at sundhedspersonalet kan stille korrekte diagnoser, komme med

relevante forslag til behandling og følge op på denne er, at patienterne er villige til dele

alle de relevante informationer om deres helbred. Det er altså i patientens egen interesse

at dele informationerne og patienterne bør altid have den primære gavn af

databehandlingen. Derfor er tilliden til, at sundhedsvæsenet behandler

patientinformationer ordentligt, altafgørende for både patienter og sundhedsvæsenet.

Hertil mener rådet, at patient- og borgerperspektivet bør anskueliggøres mere i

lovforslaget, især i forhold til borgernes rettigheder, data-ejerskab og dataansvar. Der

bør formuleres tydelige rammer for datarettighederne i de nye datainfrastrukturer. I

samme ombæring er det vigtigt at sikre, at der er et højt niveau af gennemsigtighed og

forklarlighed overfor borgere og patienter omkring, hvordan deres sundhedsdata

behandles og hvilke rettigheder de har.

I lovforslaget om Digital Sundhed Danmark beskrives det, hvordan Digital Sundhed

Danmark vil have til opgave at sikre digitale løsninger for hjemmebehandling

(lovforslaget side 1). Rådet ser positivt på forslaget om et mere nært sundhedsvæsen

gennem implementeringen af digitale løsninger og nye teknologier i hjemmet, men

opfordrer til en dataetisk afvejning af, hvordan digitalisering og sundhedsteknologier i

hjemmet kan skabe både øget lighed og øget ulighed i adgangen til sundhedsydelser.

Ligeledes vil rådet opfordre til grundig inddragelse af de sundhedsprofessionelle, som

skal anvende de nye digitale løsninger, samt de borgere som skal have de nye

teknologier i deres hjem.

I lovforslaget om Digital Sundhed Danmark er det beskrevet,

hvordan ”Digital

Sundhed

Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan

hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af

kunstig intelligens som beslutningsstøtteværktøj”

(lovforslaget side 19). I den forbindelse,

vil Dataetisk Råd gerne henvise til rådets nyeste anbefalinger omkring brugen af AI i

sundheds- og velfærdsteknologier:

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

Dato: 2. juli 2025

Anbefaling 1: AI skal gøre gavn.

AI bør kun anvendes i sundheds- og

velfærdssektoren, hvis løsningen kan forventes at skabe reel gavn for patienter,

borgere og/eller fagprofessionelle.

Anbefaling 2: AI skal udvikles med inddragelse.

AI-løsninger i sundheds- og

velfærdssektoren bør udvikles og implementeres med inddragelse af alle

relevante aktører.

Anbefaling 3: AI skal kunne forklares.

AI-løsninger bør kun anvendes i sundheds-

og velfærdssektoren, hvis de kan

–

og bliver

–

forklaret på en måde, der er

meningsfuld for de aktører, der bliver berørt af teknologien.

Anbefaling 4: Der skal sikres enkel adgang til rådgivning om AI.

Der bør etableres

fælles rammer for viden, samarbejde og støtte til udviklingen, anvendelsen og

udbredelsen af AI-løsninger indenfor sundheds- og velfærdsområdet.

Disse anbefalinger kan være med til at øge både effekten af og tilliden til AI-teknologier

i vores sundhedsvæsen. Dataetisk Råd er fortaler for, at de fire anbefalinger bør blive

fulgt i både eksisterende og kommende AI projekter i sundheds- og velfærdsteknologier.

For uddybende materiale, se

rådets udgivelse ”

nsvarlig AI i sundheds- og

velfærdsteknologier: Dataetiske perspektiver”

Afsluttende takker Dataetisk Råd for tilliden som en af de nævnte relevante parter i

sundhedsvæsenet i forhold til udøvelsen af planlægningskompetencen i Indenrigs- og

sundhedsministeriet. Rådet ser frem til det kommende samarbejde.

Dataetisk Råd står desuden til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.

På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen

Johan Busse

Formand

Tilgængelig her:

Ansvarlig AI i sundheds- og velfrdsteknologier_Dataetiske perspektiver.pdf

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

2. juli 2025

J.nr. 2025-11-0343

Dok.nr. 744534

Sagsbehandler

Ajla Catovic

Sendt med Digital Post

Høring over udkast til lov om Digital Sundhed Danmark og

ændring af sundhedsloven samt ændring af andre forskellige

love

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Lovforslagene indgår i første del af den anden lovpakke, der har til formål at udmønte

dele af Aftale om en sundhedsreform 2024. Der er således tale om en ny hovedlov ”Lov

om Digital Sundhed Danmark” samt deraf følgende ændringer af en række eksisterende

love i to separate lovforslag.

Datatilsynet bemærker, at tilsynet den 30. januar 2025 har afgivet bemærkninger til første

del af lovpakken, tilsynets sagsnummer 2024-11-0251.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sine høringsbreve ikke nærmere angivet, hvilke

dele af udkastene ministeriet ønsker Datatilsynets bemærkninger til. Datatilsynet har for

så vidt angår udkast til lov om Digital Sundhed Danmark forholdt sig overordnet til ind-

holdet og søgt at identificere de bestemmelser, som kan have betydning for beskyttelsen

af privatlivet. I udkastene til lov om ændring af sundloven og andre love har Datatilsynet

hovedsagelig forholdt sig til det anførte i afsnit 4 om lovforslagets forhold til databeskyt-

telsesretten.

Datatilsynet har ikke nærmere vurderet alle de databeskyttelsesretlige problemstillinger,

som de tre udkast til lovforslag vil kunne medføre, men Datatilsynet kan umiddelbart pege

på visse opmærksomhedspunkter.

Udkastene giver Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1. Lov om Digital Sundhed Danmark

1.1. Den foreslåede § 4

Den foreslåede § 4 har følgende ordlyd:

”§ 4.

Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale

løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.

Stk. 2.

Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive infrastruktur og sikre

elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende pa-

tientforløb, digitale løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 3.

Digital Sundhed Danmark har til opgave at bidrage til at udarbejde og

fastsætte standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet.

Side 2 af 9

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.2.2. fremgår b.la. følgende:

” Digital Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede di-

gitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automati-

sere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som beslutningsværk-

tøj.”

Det står ikke Datatilsynet klart, hvad der nærmere skal forstås i relation til at udvikle og

udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere

arbejdsgange eksempelvis ved brug af kunstig intelligens.

Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er ikke nærmere beskrevet i bemærk-

ningerne. Det fremgår dog af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4, at:

” […] Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og

udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.

Bestemmelsen vil finde anvendelse på digitale løsninger, som udvikles og driftes

af Digital Sundhed Danmark for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsnet og

som anvendes af borgere, herunder pårørende, patienter og sundhedspersoner.

[…]”

Datatilsynet skal hertil bemærke, at det fremstår uklart, hvad opgaven omfatter, herunder

i hvilket omfang sundhedsdata kan anvendes til udvikling af kunstig intelligens, samt om

der er tale om anvendelse af kunstig intelligens i Digital Sundhed Danmark – eller gene-

relt i hele sundhedssektoren.

Datatilsynet bemærker endvidere, at udvikling og anvendelse af kunstig intelligens for-

udsætter en særskilt klar og præcis lovhjemmel. Som bemærkningerne til lovforslaget er

udformet, ses disse ikke umiddelbart at kunne udgøre en selvstændig hjemmel til den

påtænkte indgribende behandling.

Datatilsynet henviser i øvrigt til Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug

af kunstig intelligens fra oktober 2023, hvor der bl.a. er et afsnit om kravene til klarheden

af lovgrundlaget

, samt til Datatilsynets udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og

drift af AI-løsninger inden for sundheds- og omsorgsområdet.

1.2. Den foreslåede § 13

Af den foreslåede § 13 fremgår, at Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om dataansvar og tilsyn m.v. for behandling af personoplysninger i

forbindelse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf. udkastets §§ 3-12.

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse fremgår bl.a., at:

”Formålet med regelændringen er, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om dataansvar for de opgaver, som Digital Sundhed Dan-

mark varetager i en bekendtgørelse, herunder for at fastlægge opgaver, ansvar

og tilsyn, herunder fastlæggelsen af de databeskyttelsesretlige roller og over-

gange af dataansvar, dvs. at der kan fastsættes regler om datadelingen af Digital

Sundhed Danmarks opgaver alt afhængig af, om der er tale om en dataansvarlig,

Datatilsynets vejledning om offentlig myndigheders brug af kunstig intelligens fra oktober 2023.

Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

en databehandler eller der er tale om fælles dataansvarlige, herunder overgan-

gen fra én dataansvarlig til en ny selvstændig dataansvarlige.”

Side 3 af 9

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at det fremgår af høringsbrevet af 4. juni 2025, at

de nye regler bl.a. har til hensigt at løfte administrative byrder i regioner, kommuner,

almen praksis m.v. ved at lade en bekendtgørelse træde i stedet for de mange databe-

handleraftaler, som datadeling i sundhedsvæsenet i dag er baseret på, ligesom reglerne

bevirker, at ansvarsfordelingen tydeliggøres.

Det er Datatilsynets forståelse, at bestemmelsens formål er at give bemyndigelse til i en

bekendtgørelse at fastlægge de databeskyttelsesretlige roller, der er mellem Digital

Sundhed Danmark og øvrige myndigheder og samarbejdspartnere.

Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at fastlæggelsen af de databe-

skyttelsesretlige roller i en bekendtgørelse skal afspejle principperne i databeskyttelses-

forordningens artikel 4, nr. 7 og 8, og den faktiske rollefordeling mellem de involverede

parter. Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at en ordning, hvor en bekendtgø-

relse udgør det retligt bindende dokument i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 28 kan indebære mindre fleksibilitet, hvis de konkrete forhold vedrørende behand-

lingen af personoplysninger ændrer sig.

Det følger af databeskyttelseslovens § 28 bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser,

cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en ud-

talelse fra Datatilsynet. Ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslå-

ede § 13 forudsættes det derfor, at Datatilsynet høres på ny.

1.3. Den foreslåede §§ 5 og 6

Den foreslåede § 5 har følgende ordlyd:

”§

Digital Sundhed Danmark har til opgave at indsamle og udvikle sammen-

hængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innova-

tive, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsenet.

Stk. 2. Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner,

administratorer i regioner og kommuner og andre centre brugere, herunder de

centrale sundhedsmyndigheder.”

Den foreslåede § 6 har følgende ordlyd:

”§

Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontakt-

punkt og sikre en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og in-

novation.”

Datatilsynet har noteret sig, at der ved indførelse af bestemmelserne gives en bred ad-

gang for Digital Sundhed Danmark til at videregive oplysninger til en række forskellige

formål, herunder til statistiske, forsknings- og videnskabelige formål mv.

Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på databeskyttelsesforordningens

artikel 89, hvorefter der ved behandling til bl.a. videnskabelige forskningsformål er pas-

sende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, herunder datamini-

mering og pseudonymisering, og at denne bestemmelse vil skulle iagttages, når data

stilles til rådighed til sådanne formål.

Datatilsynet bemærker ligeledes, at databeskyttelsesforordningens artikel 23 skal iagtta-

ges, i det omfang der sker en begrænsning af de registreredes rettigheder.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 4 af 9

1.4. Den foreslåede § 7

Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, stiller Digital Sundhed Danmark

oplysninger fra Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sundhedspersoner til brug

for bl.a. patientbehandling og til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre

statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Det fremgår af sundhedslovens § 29

, at en patient har selvbestemmelsesret over biolo-

gisk materiale og genetiske oplysninger, hvorefter en patient kan beslutte, at genetiske

oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som

opbevares af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågæl-

dende og til formål, der har umiddelbar tilknytning hertil.

Det fremgår endvidere af lovens § 29 a, at den behandlende sundhedsperson forud for

indhentning af patientens informerede samtykke efter lovens §§ 15 og 16 til en behand-

ling, der omfatter en genetisk analyse, skal informere patienten om retten til at træffe

beslutning om, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kun må anven-

des til de nævnte behandlingsformål.

Følgende fremgår af afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til sundhedslovens §

”Bestemmelsens i § 29, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at en patient til enhver tid har

mulighed for at frabede sig, at egne genetiske oplysninger, der opbevares af Na-

tionalt Genom Center, må anvendes til andre formål end behandling af den pågæl-

dende og til formål, der har umiddelbart tilknytning hertil.

Hvis der ønskes udleveret genetiske oplysninger, som opbevares i Nationalt

Genom Center, til andre formål end behandling af patienten eller formål, der har en

umiddelbar tilknytning til behandling af patienten, skal der rettes henvendelse til

Nationalt Genom Center, der herefter vil være forpligtet til at søge i Vævsanven-

delsesregisteret med henblik på at konstatere, om patienten har tilkendegivet, at

vedkommendes genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, ikke

må anvendes til andre formål end behandling eller formål, der har en umiddelbar

tilknytning hertil.

Det er forudsat, at patientens beslutning om, at genetiske oplysninger, som er ud-

ledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af Na-

tionalt Genom Center, ikke må anvendes til andre formål end behandling og formål,

der har en umiddelbar tilknytning hertil, ikke er til hinder for, at Nationalt Genom

Center kan videregive oplysninger til brug for behandling af klage- og erstatnings-

sager i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

eller til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds varetagelse af tilsynsopgaver efter

autorisationsloven eller sundhedsloven.”

Der er således efter de hidtil gældende regler en mere begrænset adgang til genetiske

oplysninger, som opbevares i National Genom Center og som oprindelig er indsamlet i

forbindelse med patientbehandling, idet sådanne oplysninger kun kan videregives til

forskning i det omfang betingelserne i sundhedslovens § 46 er opfyldt, og kun i tilfælde,

hvor den registrerede ikke har tilkendegivet, at oplysningerne kun må anvendes til be-

handling af den pågældende selv, jf. sundhedslovens § 29.

Det er Datatilsynets umiddelbare forståelse, at der med den foreslåede bestemmelse i §

7 er lagt op til en udvidelse af adgangen til at behandle (videregive) personoplysninger

3 Bekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025

4 Lovforslag nr. L 63 fremsat den 8. oktober 2020, Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om apoteksvirk-

somhed.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fra Nationalt Genom Center til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre statistiske

eller videnskabelige undersøgelser. Det fremgår ikke direkte af udkastet til lovforslaget,

om og i givet fald i hvilket omfang den registreredes selvbestemmelsesret efter sund-

hedslovens § 29 herved begrænses eller ophører, ligesom dette ikke ses at fremgå af

udkastet til ændring af sundhedsloven. Det fremgår heller ikke, hvilken retstilstand der vil

gælde for de registrerede, som allerede har frabedt sig denne behandling i medfør af

sundhedslovens § 29.

Datatilsynet skal hertil gøre opmærksom på, at hvis der med lovforslaget sker en be-

grænsning af den registreredes ret til indsigelse i medfør af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 21 eller begrænsning i øvrige rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og

34 samt i relevant omfang artikel 5, er det en forudsætning, at begrænsningerne respek-

terer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og

udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen-

syn til en række nærmere angivne forhold, jf. artikel 23, stk. 1, litra a-j.

Side 5 af 9

1.5. Den foreslåede § 29

Det fremgår af den foreslåede § 29, der vedrører klageadgang, at Digital Sundhed

Danmarks afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kun kan

efterprøve retlige spørgsmål.

Samtidig fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.5. og af de

specielle bemærkninger til bestemmelsen, at klager over vurderinger vedrørende adgang

til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til statisti-

ske forsknings- og innovationsformål m.v. kan påklages til Datatilsynet. Datatilsynet har

forstået det sådan, at der ønskes etableret en egentlig rekursadgang for så vidt angår

den nævnte type af klager.

Datatilsynet stiller sig undrende over for den foreslåede ordning, som ikke ses at være

forelagt for tilsynet inden udarbejdelsen af lovforslaget.

Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet efter databeskyttelsesloven § 39 alene

har kompetence til at behandle klager, der vedrører behandling af personoplysninger om

klager selv. Datatilsynet er ikke en rekursmyndighed, men en tilsynsmyndighed, der fører

overordnet tilsyn med behandling af personoplysninger.

Hertil kommer, at de opgaver, som er beskrevet i den omhandlede bestemmelse, væ-

sentligt afviger fra den type af vurderinger, som tilsynet normalt foretager.

Datatilsynet bemærker, at såfremt en registreret er utilfreds med Digital Sundhed Dan-

marks håndtering af en anmodning fra den pågældende om f.eks. udøvelse af rettigheder

efter databeskyttelsesforordningen, vil den registrerede have mulighed for at klage til Da-

tatilsynet.

1.6. Den foreslåede § 30

Af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. fremgår, at Nationalt Center for Sundhedsin-

novation etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Danmark under den fæl-

les øverste ledelse, dvs. bestyrelsen i Digital Sundhed Danmark. Endvidere fremgår bl.a.

følgende:

”Centret skal bidrage til at indfri potentialet i innovative sundhedsløsninger for

at løfte behandlingskvaliteten og frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Centrets opgaveportefølje, governance, m.v. skal afsøges i og fastlægges nær-

mere af indenrigs- og sundhedsministeren samt partnere.

Det fremgår dog af aftaleteksten, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation

vil få ansvar bl.a. skal skabe overblik over modne eksisterende løsninger, vur-

dere, følge og udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive

om og understøtte lokal innovation.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der skabes national og tværgående ko-

ordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs

af sundhedsvæsenet, herunder klare rammer, sammenhæng og understøttelse

af innovationskraften i sundhedsvæsenet med fokus på udbredelse af modne,

værdiskabende løsninger.”

Side 6 af 9

Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger i øvrigt, hvorvidt der i forbindelse med

Nationalt Center for Sundhedsinnovations opgavevaretagelse vil blive behandlet perso-

noplysninger. Datatilsynet bemærker, at sådan behandling i givet fald skal ske inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningen.

2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

2.1. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af

opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,

etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

De foreslåede bestemmelser i ovennævnte udkast vil ifølge afsnit 4 i de almindelige be-

mærkninger indebære, at en række opgaver vedrørende sundhedsbehandling af borgere

flyttes fra kommunerne til regionsrådene, og der vil i den forbindelse ske indsamling og

videregivelse af personoplysninger.

Datatilsynet har noteret sig, at der med lovforslaget ønskes tilvejebragt en national hjem-

mel til behandling af personoplysninger, således at regionsrådene kan få overflyttet op-

gaver, der tidligere har været pålagt kommunerne, med henblik på at sikre borgerne

sundhedsbehandling.

Datatilsynet har endvidere noteret sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser i

relation til omlægningen af opgavevaretagelsen, og tilsynet har generelt ingen bemærk-

ninger for så vidt angår omlægning af eksisterende forretninger til en anden ressortmyn-

dighed.

Datatilsynet bemærker, at der i bemærkningerne i forbindelse med vurderingen efter da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er henvist til ”artikel 6, stk. 1, litra og e,

jf. stk. 2 og 3.” Tilsynet formoder, at ordet ”og” skal udgå af sætningen.

2.2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National

planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler

for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed

Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.

2.2.1. Lovforslagets § 1, nr. 4-8

Det fremgår af udkastets § 1, nr. 8, at sundhedslovens § 157-157a, der b.la. regulerer,

hvilke sundhedsfaglige persongrupper og myndigheder der kan få adgang til oplysnin-

gerne i Det Fælles Medicinkort (’FMK’) og i Det Danske Vaccinationsregister (’DDV’),

ophæves. Samtidig ophæves straffebestemmelsen i sundhedslovens § 271, stk. 4, for

uberettiget adgang til oplysninger i FMK og DDV.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, fremgår bl.a. følgende:

”Det foreslås, at der i § 42 a, stk. 4, indsættes som nyt punktum: »Ledelsen

på regionale, kommunale og private bosteder samt andre tilsvarende boligen-

heder kan tillige godkende, at andre personer, der efter lovgivningen er under-

lagt tavshedspligt, ved opslag kan indhente oplysninger som nævnt i stykke 1,

hvis det er nødvendigt i forbindelse med medicinudlevering eller oplysninger

om en patients vaccinationer og hertil knyttede oplysninger, herunder vaccina-

tionsstatus.

Med den foreslåede ændring vil andre personer, der efter lovgivningen er un-

derlagt tavshedspligt, ved opslag kunne indhente oplysninger om patienter i for-

bindelse med medicinudlevering eller oplysninger om en patients vaccinationer

og eventuelle vaccinationsstatus. Bestemmelsen sikrer, at ledelsen på regio-

nale, kommunale og private bosteder samt andre tilsvarende boligenheder vil

skulle godkende, at andre medarbejdere kan få den nødvendige adgang til at

indhente disse oplysninger, når de bistår patienten.”

Side 7 af 9

Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, fremgår bl.a. følgende:

”Det foreslås, at der i sundhedslovens § 42 a indsættes efter stk. 4 som nyt stk.

5: »Apotekere og apotekspersonale, som er undergivet tavshedspligt, kan ind-

hente oplysninger om patientens ordinationer til brug for ekspedition heraf.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.

Med den foreslåede ændring vil apotekere og apotekspersonale fortsat

kunne udlevere medicin til patienter efter at have fået oplysninger om ordina-

tionerne. Bestemmelsen sikrer derfor, at der er hjemmel til at apotekere

og apotekspersonale kan udlevere medicin til patienten, som en læge har

ordineret.

Det bemærkes, at apotekere og apotekspersonale er undergivet tavshedspligt

om den medicin, som de udleverer til patienten.”

Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, fremgår bl.a. følgende:

”Det foreslås i stk. 3, at ændre »den autoriserede sundhedsperson« til: »en

sundhedsperson«, og »stk. 2, nr. 1 og 2« ændres til: »stk. 2, nr. 1, 2 og 4«.

Det foreslåede vil betyde, at der vil kunne ydes teknisk bistand af andre perso-

ner, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, til sundhedspersoners

indhentning efter stk. 2, nr. 4. Det vil sige, hvor indhentningen er nødvendig for

at kunne videregive oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 1-3, §

45 eller § 45 a.

Baggrunden for lovforslaget er et ønske om, at lovgivningen i højere grad mu-

liggør en praktisk og effektiv tilrettelæggelse af standardmæssige arbejdsgange

i forbindelse med klagesager. Lovforslaget vil også have den effekt, at sund-

hedspersonernes ressourcer i højere grad frigøres til behandling af patienter

frem for administrativt arbejde.”

Datatilsynet har noteret sig, at de foreslåede bestemmelser vil medføre, at flere personer

får adgang til sundhedsfaglige elektroniske registre. Datatilsynet bemærker hertil, at det

er vigtigt, at der er opmærksomhed omkring adgangsrettigheder og adgangsstyring,

hvorfor der skal indføres en adgangs- og rettighedsmodel, som afspejler de roller/ad-

gange, der tildeles efter loven. Samtidig er det væsentligt, at der indføres foranstaltnin-

ger, hvor der føres fornøden kontrol for at sikre imod uberettigede opslag, f.eks. i form af

periodisk stikprøvekontrol, jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 32 om pas-

sende sikkerhed.

2.2.2. Lovforslagets § 1, nr. 11-15

I medfør af ændringsforslagene til §§193a og 193b sker der en udvidelse af Indenrigs-

og Sundhedsministeren bemyndigelse.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 8 af 9

I henhold til § 193 a får Indenrigs- og sundhedsministeren b.la. bemyndigelse til at fast-

sætte krav til IT-anvendelse på sundhedsområdet, stille digitale løsninger til rådighed,

som skønnes nødvendige til brug for opfølgning på sundhedsvæsnets nationale sund-

hedsplan og øvrige forhold, fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myn-

digheder, samt om anvendelse af nærmere fastsatte standarder i forbindelse med afle-

vering af oplysninger efter loven, og at private sygehuse skal overholde de fastsatte krav.

I medfør af ændringsforslagene til §193 b får ministeren bl.a. bemyndigelse til at udpege

andre offentlige eller private aktører til at varetage opgaver med at drive fælles digital

infrastruktur og opgaver, dataansvar og tilsyn. m.v. for personoplysninger i den fælles

digitale infrastruktur. I forbindelse med driften af den digitale infrastruktur fastsættes nær-

mere regler om opgaver, dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysningerne i den fælles

infrastruktur.

Datatilsynet skal i den forbindelse igen gøre opmærksom på databeskyttelseslovens §

28, og Datatilsynet forventer dermed at blive hørt i god tid i forbindelse med udnyttelsen

af bemyndigelsesbestemmelsen.

2.2.3. Lovforslagets § 1, nr. 16 og 17

Det fremgår af udkastet, at sundhedslovens § 222 foreslås ændret, således at § 222

fremover får følgende ordlyd:

”§ 222.

Statens Serum Institut er et institut under indenrigs- og sundhedsmini-

steren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, med-

fødte lidelser og biologiske trusler. Statens Serum Institut fungerer som central-

laboratorium, for så vidt angår diagnostiske analyser, herunder referencefunk-

tioner. Instituttet har en national rolle i forhold til varetagelse af landets opgaver

i medfør af internationale forpligtelser i relation til grænseoverskridende sund-

hedsrisici. Instituttet sikrer forsyning af vacciner til de offentlige vaccinations-

programmer og beredskabsprodukter gennem fremskaffelse, lagring og distri-

bution. Instituttet prioriterer og tilrettelægger distributionen med henblik på at

sikre forsyningen og nedbringe risiko for spild af vacciner og beredskabspro-

dukter. Instituttet indgår i det operationelle beredskab mod smitsomme syg-

domme og biologisk terrorisme og beredskabet på det veterinære område. In-

stituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning og bistand på områ-

der, som vedrører instituttets opgaver. Som led i instituttets opgaver drifter og

forvalter instituttet en række infrastrukturer, databaser m.v.

Stk.2.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Sta-

tens Serum Instituts behandling af personoplysninger, herunder om formålsbe-

grænsning, indsamling af oplysninger, dataansvar og videregivelse af perso-

noplysninger, herunder om udstilling af personoplysninger og deling af statistik

m.v., og om drift og forvaltning af de i stk. 1 nævnte infrastrukturer, databaser

m.v., herunder om indberetning af oplysninger til Statens Serum Institut.

Stk.3.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler, herunder om beta-

ling, for instituttets udlevering af præparater og udførelse af undersøgelser

m.m.”

Datatilsynet bemærker, at tilsynet generelt forudsætter, at behandling af personoplysnin-

ger foranlediget af lovforslaget sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen,

herunder særligt forordningens artikel 6, stk. 1, om hjemmel til videregivelse af oplysnin-

ger, artikel 5, stk. 1, litra a, samt forordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed.

Afslutningsvis bemærkes, at Datatilsynet forventer at blive hørt, i det omfang bemyndi-

gelsesbestemmelserne udnyttes, jf. databeskyttelseslovens § 28.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3. Afsluttende bemærkninger

Udkastene til lovforslag giver udover det ovenstående ikke umiddelbart Datatilsynet an-

ledning til bemærkninger. Datatilsynet skal opfordre til, at tilsynets synspunkter inddrages

ved færdiggørelsen af lovforslaget og den fortsatte behandling heraf.

Hvis ovenstående giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til spørgsmål, kan

ministeriet kontakte Datatilsynet, gerne telefonisk.

Datatilsynet har sendt en kopi af dette høringssvar til Justitsministeriets Lovafdeling til

orientering.

Med venlig hilsen

Ajla Catovic

Side 9 af 9

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark

1. Forskningsformål bør tydeliggøres

Det vurderes som væsentligt, at formålet om støtte til forskning fremgår tydeligere og mere eksplicit i

lovforslaget. I den nuværende udformning henvises der korrekt til forskningsformål i bl.a. §5 og §6,

hvor det anføres, at data skal kunne anvendes til forsknings- og videnskabelige formål, samt at der skal

etableres en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation.

For at styrke den lovgivningsmæssige tydelighed foreslås det, at dette formål indarbejdes eksplicit i

øvrige relevante paragraffer og formuleringer. Det gælder eksempelvis:

•

§4:

Det foreslås, at sætningen om Digital Sundhed Danmarks opgaver udvides til at nævne

forskere direkte, fx:

"Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for

borgere, patienter, forskere og sundhedspersoner."

§5, stk. 2:

Det foreslås, at forskere også nævnes eksplicit blandt de brugere, der får adgang til

data:

"Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner, forskere,

administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale

sundhedsmyndigheder."

•

Denne præcisering vil sikre sammenhæng mellem lovteksten og de intentioner, der fremgår af

Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport.

2. Forbehold ved øget brug af digitale løsninger i BUP-området

Det generelle fokus på øget digitalisering i sundhedsvæsenet vurderes som et positivt skridt, især med

henblik på bedre brug af data og øget tilgængelighed. Der er dog behov for opmærksomhed på

specifikke udfordringer i relation til børne- og ungdomspsykiatrien (BUP), særligt i forbindelse med

udbredelsen af video-konsultationer.

Følgende forhold bør inddrages i det videre arbejde med digitalisering i behandlingssektoren:

•

Risiko for øget distance mellem behandler og patient, hvilket kan svække den relationelle

dimension i behandlingen.

Manglende mulighed for at opfange nonverbale signaler eller små ændringer i adfærd, som

lettere opfanges ved fysisk fremmøde.

Risiko for at børn og unge presses til øget skærmtid, hvilket kan være uhensigtsmæssigt

–

især

set i lyset af forebyggende perspektiver.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Udfordringer med fortrolighed og datasikkerhed

–

herunder usikkerhed om hvem der er til

stede i rummet ved videokonsultationer.

Risiko for at digital kontakt i visse tilfælde kan virke ekskluderende snarere end inkluderende

–

fx for familier med lav digitalt engagement.

Manglende dokumentation for, at digitalisering, herunder video-konsultationer, reelt

forbedrer behandlingskvalitet.

Risiko for urealistiske forventninger om, at digitalisering alene kan afhjælpe

kapacitetsudfordringer i BUP.

Det anbefales, at disse aspekter tages i betragtning ved implementeringen af nye digitale løsninger i

psykiatrien, således at kvalitet, nærhed og etisk forsvarlig praksis bevares.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

1. juli 2025

Høringssvar til Lovforslag om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag

om ændring af sundhedsloven og andre love

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

sendte d. 4. juni 2025 forslag til lov om Digital Sundhed Danmark

og følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National

planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital

infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts

infrastrukturer, databaser m.v.) i høring. Diabetesforeningen takker for muligheden for at afgive

høringssvar.

Diabetesforeningen bakker op om lovforslagets formål om at sikre et digitalt, innovativt og

dataunderstøttet sundhedsvæsen og den samling af aktører, som i dag har ansvaret for den digitale

infrastruktur. Det er vores håb, at denne samling kan bidrage til sammenhængende patientforløb –

særligt i kombination med de kommende kronikerpakker.

I dette høringssvar fokuserer vi på de områder, hvor loven vil have størst indvirkning på behandlingen af

mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme. Det skal desuden bemærkes, at vores fokus

på udvalgte områder ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for enighed i de dele af lovforslaget, som

vi ikke kommenterer konkret.

En fælles digital infrastruktur skal være udgangspunktet for en behovsstyret behandlingsplan

Det fremgår af lovforslaget, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at drive infrastruktur og sikre

elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale

løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger. Vi bakker i Diabetesforeningen op om

ambitionen om at forbedre kommunikationen på tværs af sektorer, særligt med henblik på de

kommende kronikerpakker som også omtales i bemærkningerne til lovforslaget. En vigtig del af

kronikerpakkerne vil være en individuel, behovsstyret behandlingsplan, og den bør kunne tilgås af

både behandlere og patienter digitalt. Vi foreslår, at det konkret sikres via en videreudvikling af den

eksisterende digitale forløbsplan.

Med behovsstyret behandling menes, at differentiering bliver en præmis i hele forløbet – i tråd med

sundhedsreformens tekst. Patienter med kronisk sygdom har forskellige behov for sundhedsfaglige

indsatser, afhængig af faktorer som sygdommens sværhedsgrad, multisygdom,

behandlingskompleksitet, adgang til teknologi til egenmonitorering, sundhedskompetencer og

egenomsorg, herunder i forhold til ulighed i sundhed generelt og patienternes sårbarhed og netværk

mere specifikt. Der er derfor behov for forløb, der tilrettelægges individuelt som en

differentieret/behovsstyret indsats.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Her ser vi i Diabetesforeningen et behov for en National Guideline for Behovstyret behandling, som

bl.a. fastlægger:

At behovstyret behandling bygger på data

Hvornår og hvordan bruges forskellige data (fx populationsdata, patienters kliniske data og

PRO-data, herunder sundhedskompetencer.)

Fælles metoder til dialog med patienter om behovstyret behandling

En fælles skabelon for Behovstyret Behandlingsplan (digital)

Udbredelse af behovstyret behandling og en guideline herfor bør derfor også indgå tydeligt i grundlaget

for Digital Sundhed Danmarks fremtidige opgaveløsning.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation

Diabetesforeningen bakker op om ambitionen om at udbrede innovative sundhedsløsninger i regi af et

nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Her vil vi appellere til, at der afsættes tilstrækkeligt med

ressourcer og økonomi til opgaven. Det har i mange år været en ambition for kommuner, regioner og

ministerier at skalere gode løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Vi har dog ofte set, at det tager

lang tid at gøre de gode løsninger landsdækkende, hvis det overhovedet sker. På diabetesområdet har

vi bl.a. set trægheden på udbredelse af diabetesteknologi, hvor udbredelse af sensorbaserede

glukosemålere til personer med type 1-diabetes har taget mange år trods forskningsmæssig evidens

og anbefaling fra Behandlingsrådet. Vi ser nu ind i en lignende udfordring fsva. lige adgang til

automatiske insulinpumper.

Et andet eksempel er, at alle fem regioner nu – efter en årrække – har besluttet at implementere direkte

henvisning til sårambulatorium for mennesker med alvorlige diabetiske fodsår. Der er tale om en ny

arbejdsgang opfundet og afprøvet i én region og med stort potentiale til at forebygge dyre amputationer

– ikke kun der, hvor ideen er skabt, men i hele landet. Den type innovation er til gavn for både

sundhedsvæsen og patienter og bør ikke tage flere år at udbrede, som det er tilfældet i dag.

Med Nationalt Center for Sundhedsinnovation er der nu mulighed for at forløse potentialet i de mange

innovative løsninger ved at sikre hurtigere national skalering og implementering. Vi lægger derfor vægt

på, at lovgivningen også sikrer, at centeret får kompetence til at stille krav om implementering af

innovative – herunder digitale – løsninger for regioner og kommuner. Her savner vi konkrete anvisninger

til, hvordan det nye Center for Sundhedsinnovation skal sikre ensartet geografisk adgang til nye

behandlingsmuligheder og teknologier. Det kan f.eks. ske ved at indføre fælles retningslinjer for

implementering, afsætte midler til implementering ifm. økonomiforhandlinger eller en årlig status for

arbejdet med implementering.

Diabetesforeningen bidrager gerne til det videre arbejde

Diabetesforeningen bidrager gerne med viden fra patientperspektivet til det videre arbejde med at

implementere lovgivningen. Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere

drøftelse, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Signe Riis Andersen

Politisk Chef i Diabetesforeningen

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

26. juni 2025

Side 1/1

Overordnet anerkender DM behovet for at lovgivning på sundhedsområdet, så

der er klarhed om regler og brug af sundhedsdata på tværs af forskellige institu-

tioner, og DM ser fordele i, at man f.eks. samler koordinering omkring styrkelse

af cyber

–

og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet.

DM takker derfor for muligheden for at afgive høringssvar og har i det videre

valgt at koncentrere svaret om §7 i Lov om Digital Sundhed Danmark, der om-

handler udviklingen og driften af en national genomdatabase.

Den digitale udvikling giver mulighed for et dataunderstøttet sundhedsvæsen,

men kalder også på klare regler og rammer, hvis danskerne skal have tillid til, at

følsomme oplysninger, herunder stille data til rådighed for værdifuld forskning.

Derfor mener DM, at det er vigtigt, at de juridiske og etiske garantier, der i dag

beskytter genetiske data i Nationalt Genom Center videreføres i Lov om Digital

Sundhed Danmark

–

som beskrevet i §7 stk. 2 og 3. Her tænkes på den retlige

beskyttelse af genetiske data, der er beskrevet i §223 b i Sundhedsloven.

DM mener, at det er yderst vigtigt, at der i forbindelse med de udstrakte mulig-

heder for deling af data og hermed også borgernes følsomme oplysninger ikke

sker et skred i de begrænsninger, der er fastlagt for edition og krav om tavs-

hedspligt i den nuværende Sundhedslov. Danskerne bør fortsat kunne have fuld

tillid til, at der passes godt på deres data. Bekymringen skal særligt ses i forhold

til det nuværende forslag til en PET-lov, hvor der er lagt op til at PET får bred ad-

gang til alle offentlige data om danske borgere, herunder sundhedsoplysninger,

uden dommerkendelse. Denne bekymring har DM delt i et

åbent brev

med et

lang række øvrige aktører, og i dette lys er et skred i danskernes garantier for, at

deres personfølsomme genetiske oplysninger er beskyttet, og kun kan udleves

ved de allermest alvorlige lovovertrædelser, bekymrende.

Venlig hilsen

Den akademiske fagforening DM

Peter Bangs Vej 30

2000 Frederiksberg

+45 38 15 66 00

dm.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmgade 10-12

1216 København K

Enhed: Patientsikkerhed ogLovkvalitet

Att. Isabelle Erlich-Eriksen

Aarhus d. 27. juni 2025

Høringssvar vedr:

Høring over udkast til lov om digital Sundhed Danmark og følgelovforslag

Fra:

DØNHO

–

Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation

Sagsnr.: 2025 - 3894

Indledningsvis vil jeg på vegne af DØNHO takke for muligheden for at afgive høringssvar på

udkast til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag.

DØNHO vil gerne udtrykke bekymring vedrørende den foreslåede lov om etablering af Digital

Sundhed Danmark, som skal samle og forvalte sundhedsdatabaser, digitale løsninger, infrastruktur

og sikkerhed på tværs af det danske sundhedsvæsen.

Bekymring om myndighedsroller:

DØNHO´s primære bekymring knytter sig til den centrale myndighedsrolle, der tillægges Digital

Sundhed Danmark, herunder om institutionen i fornødent omfang vil kunne udvise den nødvendige

fleksibilitet og tillade den fornødne selvbestemmelse i forhold til de digitale løsninger, der

anvendes i speciallægepraksis. Der er risiko for, at en alt for centraliseret styring kan begrænse

innovation, hæmme tilpasning til specifikke praksisbehov og skabe unødigt bureaukrati, hvilket kan

gå ud over kvaliteten af den patientbehandling, vi kan tilbyde.

Det er vigtigt, at praksissektoren fortsat har mulighed for at vælge og anvende de bedst egnede

digitale løsninger uden unødigt indgreb fra centralt hold. En for stærk central kontrol kan medføre,

at innovation og tilpasning forhindres, hvilket kan have negativ indvirkning på såvel service som

kvalitet.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Selvom målet er at optimere ressourceudnyttelse og skabe mere sammenhængende løsninger, er der

en risiko for, at en centraliseret planlægnings- og standardiseringsrolle kan føre til en begrænsning

af den praksisnære fleksibilitet og innovative udvikling i praksis. Det er afgørende, at

speciallægepraksis ikke mister sin selvbestemmelsesret i valg af de digitale løsninger, som bedst

understøtter patientbehandlingen og praksisdriften.

Derfor opfordrer DØNHO til, at lovgivningen tydeliggør, at praksis og speciallæger fortsat har en

vis selvbestemmelse over anvendelse af digitale løsninger, og at Digital Sundhed Danmark primært

fungerer som en ramme- og koordineringsinstans, snarere end en central styringsinstans med

råderet over alle aspekter af den digitale infrastruktur i praksissektoren.

Inddrag praksissektoren i styringen:

Digital Sundhed Danmarks bestyrelse udpeges kun af stat, regioner og kommuner. Vi foreslår, at

privatpraktiserende speciallæger tildeles en fast plads

–

eller at der oprettes et formelt rådgivende

forum

–

så beslutninger om fælles infrastrukturer afspejler hele sundhedsvæsenet.

DØNHO opfordrer således til, at der oprettes et forum hvor der sikres Foreningen af Praktiserende

Speciallæger (FAPS) indflydelse, rådgivnings- og indsigelsesret, i tilfælde af at der arbejdes med

aspekter, der vedrører anvendelse af specifikke sundheds-IT-løsninger.

DØNHO ser frem til etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation, men kunne ønske, at

det klart fremgik hvordan centeret ville organisere og facilitere de forslag til innovation og

effektivisering, der løbende kommer fra primærsektoren herunder de praktiserende speciallæger

Administrations- og financieringsbyrder:

Digital Sundhed Danmark vil fremadrettet få en omfattende opgave inden for cyber- og

informationssikkerhed og speciallægepraksis kan muligvis pålægges større og muligvis fordyrende

krav. Inden evt. nye audit-, rapporterings- eller tilslutningskrav indføres, bør der sikres en

kompensation der opvejer evt. øgede udgifter for private klinikker i denne forbindelse.

Bevar leverandørfriheden:

Lovforslaget giver ministeren kompetence til bindende at pålægge anvendelse af fælles digitale

løsninger og detaljerede krav til standarder og arkitektur. Samtidig videreføres pligten for private

klinikker til at efterleve disse krav, men uden en klar, tidsfastsat dispensations- eller

certificeringsproces. Vi anbefaler, at lovteksten fastslår, at fri valg af IT-leverandør bevares, så

længe systemet opfylder de fælles standarder, samt at der etableres en transparent certificerings- og

dispensationsordning med proportionale omkostninger.

Følgelovforslag:

Vedrørende følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National

planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital

infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts

infrastrukturer, databaser m.v.), anerkender DØNHO behovet og fordelene i hurtigt og effektivt at

kunne få adgang til de mange sundhedsdata i underlagt Digital Sundhed Danmark, men vi er

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

overordnet bekymrede for den foreslåede drastiske udvidelse antalsmæssigt i den personkreds, der

bemyndiges at få adgang til intime og fortrolige patient/beboerdata.

På vegne af DØNHO´s bestyrelse

Med venlig hilsen

Rikke Haahr

Formand DØNHO

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att. Kontor for Innovation, Life Science og Digitalisering

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

Cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 30. juni 2025

Side 1

Ref.: UG

E-mail: [email protected]

Direkte tlf.: 53 36 49 25

Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:

Høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.

Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart til oven-

nævnte høring.

Bemærkninger til:

2.1. Lov om Digital Sundhed Danmark

Ergoterapeutforeningen bakker fuldt op om etablering af Digital Sundhed Dan-

mark og intentionen om at samle en række af de opgaver med tilhørende res-

sourcer, der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregistre, cyber-

og informationssikkerhed og infrastrukturer.

Bemærkninger til:

2.2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Ergoterapeutforeningen bakker op om de forslåede sammenlægninger af Sund-

hedsdatastyrelsen, Nationalt Genom center mv. under Digital Sundhed Danmark

som ansvarlig myndighed.

Fra et medarbejderperspektiv finder Ergoterapeutforeningen helt generelt at am-

bitionerne i et øget digitalt sundhedsvæsen kræver fokus på en løbende nødven-

dig kompetenceudvikling så hele det digitale område afstemmes med forventnin-

gerne i de kommende love.

Ergoterapeutforeningen forstår, at man ønsker at gøre op med forskellige regi-

streringskulturer, og vi vil bifalde at der forenkles i dataindberetning på tværs af

sektorer.

Ligeledes mener Ergoterapeutforeningen, at der er ræson både for medarbejdere

og patienter i at samle opslag vedr. patientklager.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er få privatpraktiserende ergoterapeuter og der er tale om små enheder. Der-

for vil Ergoterapeutforeningen opfordre til at mindre sundhedsfaglige leverandører

ligeledes får mulighed for at være koblet til den digitale infrastruktur eller tilgode-

ses på anden hensigtsmæssig måde således, at de problemfrit kan afsende fx

afslutningsnotat og anbefalinger for patientens videre forløb direkte i det relevan-

te digitale system. Inklusion af mindre private sundhedsaktører bør grundlæg-

gende give dem mulighed for at efterkomme alle intentionerne i de kommende

love enkelt og sikkert.

Ergoterapeutforeningen har tidligere gjort opmærksom på, at vi mener, at det er

nødvendigt at udvide definitionen af sundhedspersoner bl.a. med henvisning til,

at andre og flere faggrupper end de hidtil omfattede skal kunne deltage i det

tværfaglige samarbejde indenfor medicinområdet og fx have adgang til opslag i

det fælles medicinkort. Ergoterapeutforeningen mener således, at der med opret-

telse af Digital Sundhed Danmark bør ændres i Sundhedsloven, så også ergote-

rapeuter inkluderes i personkredsen af sundhedspersoner og tildeles de medføl-

gende rettigheder.

Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for ministeriet i det udviklings-

arbejde som følger af lovforslagene.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

Formand for Ergoterapeutforeningen

2/2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Sendes via mail til:

[email protected]

Sagsnr. 25-2453

Vores ref. MABJ

Den 2. juli 2025

Bemærkninger til høring vedr. udkast til lovforslag om Digital

Sundhed Danmark

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovændringen, som danner rammen om det kommende Digital Sundhed Danmark.

Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen er på mange måder en forudsætning for at

sikre mere sammenhæng i patienternes forløb, bedre arbejdsprocesser for medarbejderne

samt skabe en mere effektiv organisering og styring af ressourcerne.

Denne digitalisering vil ofte kræve en betydelig omstilling

–

både lokalt på de enkelte

arbejdspladser og i de forskellige områder og enheder, som tilsammen udgør kompleksiteten i

det danske sundhedsvæsen. Kompleksiteten tillader en høj grad af specialisering i

opgaveløsningen, men udfordrer samtidig den tværgående koordinering og opgaveløsning.

Derfor ser FH positivt på etableringen af Digital Sundhed Danmark, som netop har et

potentiale for at skabe flere fælles løsninger til den digitale omstilling. Både ift. data,

værktøjer, rammesætning og organisering af digitaliseringen. Den fælles digitale infrastruktur

vil være et vigtigt fundament for at skabe et mere robust og velfungerende sundhedsvæsen til

gavn for både patienter og medarbejdere.

Digitaliseringen af sundhedsvæsenet har potentiale ift. at skabe mere effektive arbejdsgange,

smidigere patientforløb og bedre ressourceudnyttelse. Men der er også et betydeligt

innovationspotentiale, hvor digitaliseringen ofte går hånd i hånd med udviklingen af nye

værktøjer og løsninger. Derfor ser FH også positivt på etableringen af et nationalt center for

sundhedsinnovation.

FH har desuden følgende bemærkninger til lovforslaget:

•

Store potentialer i fælles digital infrastruktur, men husk dataetikken

FH er enig i behovet for at forenkle og samtænke tilgangen til digitalisering og data i

sundhedsvæsenet. Det er desuden vigtigt at sikre medarbejderne en lettere adgang til

relevant patientinformation, som kan styrke kvaliteten for patienterne og deres

oplevelse af sammenhæng i systemet. Men det er vigtigt at pointere, at det naturligvis

skal ske på et dataetisk grundlag.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Innovationspotentialet i data kan drive en vækst i registreringer og

administration for medarbejderne

FH ser positivt på etableringen af et nationalt center for sundhedsinnovation. Der er et

betydeligt potentiale i at skabe nogle fælles ambitioner og innovationsmæssige

satsninger. I forslaget fremgår det, at innovationscenteret etableres som et

selvstændigt center i Digital Sundhed Danmark, og at det forankres under bestyrelsen

i Digital Sundhed Danmark.

De styringsmæssige detaljer i forholdet mellem innovationscenteret og Digital

Sundhed Danmark skal defineres på et senere tidspunkt. Her er det vigtigt at være

opmærksom på, at hvis der ikke skabes en fornuftig adskillelse af opgaverne hos

innovationscenteret og Digital Sundhed Danmark, så kan der være en risiko for at

ambitionerne på innovationsområdet kan blive prioriteret på bekostning af fx smidige

arbejdsprocesser, hvilket bl.a. kan betyde flere registreringer og administrative byrder

for ledere og medarbejdere.

•

Medarbejdere og ledere skal klædes på til den digitale omstilling

Digitaliseringen stiller krav om nye kompetencer til både ledere, medarbejdere og

borgene. Ledere og medarbejdere skal klædes på til at håndtere

forandringsudfordringer i forbindelse med ny teknologi og digitalisering. Det kræver

løbende opfølgning og støtte ifm. digitalisering, mulighed for at tilpasse digitale

initiativer til den lokale kontekst, samt løbende uddannelse og kompetenceudvikling.

•

Husk datadelingen i overgangen indtil Digital Sundhed Danmark er fuldt

etableret

Der er i dag allerede et stort behov for at dele data på tværs af fx hospitaler, almen

praksis samt kommunale og private leverandører. Men de nylige politiske reformer på

sundheds- og ældreområdet vil medføre en række opgaveflytninger, omorganiseringer

og nye snitflader i de faglige arbejdsfællesskaber, som patienterne er afhængige af.

Digital Sundhed Danmark skal naturligvis adressere de datamæssige behov, de nye

strukturer vil medføre, men det er vigtigt, at der også er fokus på overgangen, som vil

være præget af et betydeligt fokus på implementering af reformerne. Dette er dog en

opgave, som også vil kræve en betydelig indsats af både kommuner, regioner og af

de relevante ministerier og styrelser.

•

Behov for kompetencer fra hverdagen i sundhedsvæsenet i

ledelsesstrukturen i Digital Sundhed Danmark

Lovforslaget nævner, at Digital Sundhed Danmark skal ledes af en bestyrelse og en

direktion. Bestyrelsen udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter samlet

indstilling fra stat, regioner og kommuner.

Bestyrelsens sammensætning kan have en betydelig indvirkning på hvilke udfordringer

og potentialer, der vil være på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Og mens der kan

være gode grunde til at fokusere på bestyrelsesmedlemmer, som har kompetencer ift.

datapotentialer, innovation eller effektiviseringsgevinster, så er det vigtigt at huske, at

sundhedsvæsenet samtidig er en arbejdsplads for de mange medarbejdere og ledere

på alle niveauer.

Side 2 af 3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er vigtigt, at der i ledelsen af Digital Sundhed Danmark er kompetencer, som har

et blik for, hvordan der konkret løses opgaver uden på de enkelte arbejdspladser i

sundhedsvæsenet. Dette kan naturligvis være ift. bestyrelsessammensætningen, men

også ift. etablering af advisory boards og lignende.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund

Næstformand, FH

Side 3 af 3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Sendt til:

[email protected]

med

[email protected]

i kopi

2. juli 2025

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag

FaKD takker for muligheden for at afgive høringssvar og ønsker hermed at fremføre følgende

bemærkninger med henblik på at styrke lovforslagets digitale ambitioner:

Digitalisering af ordinationen af medicinske ernæringspræparater

Det nuværende system for ordination af medicinske ernæringspræparater via den såkaldte “grønne

blanket” foregår fortsat udelukkende på papir og er ikke integreret i den digitale sundhedsinfrastruktur.

Dette er ikke i overensstemmelse med målsætningerne i lovforslagets § 4, hvoraf det fremgår, at Digital

Sundhed Danmark skal fremme og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og

sundhedspersoner.

FaKD ﬁnder det derfor afgørende, at også ordinationen af ernæringspræparater digitaliseres. En sådan

løsning vil være i tråd med § 5 i lovforslaget om indsamling og udvikling af sammenhængende

sundhedsdata, og samtidig bidrage til en mere ePektiv patientbehandling i relation til

sygdomsrelateret underernæring. Data vil endvidere kunne benyttes til ledelsesmæssige, statistiske,

forskningsmæssige og innovative formål.

Over 200.000 borgere i Danmark lever med underernæring, hvorfor der er et væsentligt potentiale i en

styrket ernæringsindsats –I mange tilfælde involverer det brugen af ernæringspræparater

sammenholdt med en individuel ernæringsindsats udført i samarbejde med diætister.

Betydningen af ernæringsdata og ernæringsindsatsen på kronikerområdet

Ernæring er en integreret del af behandlingen – og også i de kommende kronikerpakker, vil ernæring

spille en central rolle i det samlede patientforløb og for de optimerede individuelle indsatser.

Medicinske ernæringspræparater indgår ofte i behandlingen af sårbare patientgrupper, særligt ift.

præhabilitering vedr. kræft og KOL. Derfor er der brug for en digital løsning for at understøtte tættere

opfølgning og styrke behandlingskvaliteten på tværs af faggrupper.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Anbefalinger

På den baggrund anbefaler FaKD:

- at ordinationen af medicinske ernæringspræparater integreres i det Fælles Medicinkort (FMK), uagtet

at disse produkter ikke er klassiﬁceret som lægemidler.

- at relevante sundhedsprofessionelle, herunder kliniske diætister, tildeles adgang til FMK med henblik

på at kunne udfylde og indsende den grønne blanket digitalt. Kliniske diætister er allerede i dag

bemyndiget via rammedelegering til at varetage denne opgave, men alene ved at udfylde blanketten i

papirformatet.

at digitalisering af ernæringsordination prioriteres som et konkret initiativ under Digital Sundhed

Danmark, da det vil lette den administrative byrde for sundhedsprofessionelle og samtidig sikre, at

patienter modtager relevant ernæringsbehandling – med korrekt type, dosis og nødvendig opfølgning

og monitorering, herunder afslutning af ordinationen.

Afsluttende bemærkning

Digitalisering af ernæringsordinationen vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af underernæring og i

etableringen af et mere tidssvarende og sammenhængende sundhedsvæsen. FaKD står naturligvis til

rådighed for eventuelle spørgsmål eller uddybning af ovenstående.

Mette Theil

Formand

Fagligt selskab af Kliniske Diætister, FaKD

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Mail:

[email protected]

CC:

[email protected]

Dato:

02-07-2025

Høringssvar over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag

FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.

FOA finder det positivt, at der med oprettelsen af Digital Sundhed Danmark tages

et vigtigt skridt i retningen mod et mere samlet ansvar for den digitale

infrastruktur i det danske sundhedsvæsen. FOA har imidlertid enkelte

bemærkninger til det foreliggende udkast, som vedrører:

•

Etableringen af Digital Sundhed Danmark

Etableringen af National Center for Sundhedsinnovation

Øvrige bestemmelser om økonomi (Kapitel 7)

Ovennævnte bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.

Etableringen af Digital Sundhed Danmark

FOA finder det positivt, at ansvaret for at skabe og udbrede digitale løsninger i

sundhedsvæsenet med etableringen af Digital Sundhed Danmark (DSD) forankres

på et nationalt niveau med en bred ejerkreds, som både tæller stat regioner og

kommuner. FOA er desuden tilfredse med, at DSD får til opgave at skabe og

udbrede digitale løsninger i sundhedsvæsenet til gavn for både borgere, patienter

og sundhedspersoner.

Det er tillige positivt, at DSD skal sikre, at den digitale infrastruktur understøtter

et sammenhængende patientforløb, da sammenhængende digital infrastruktur

rummer et betydeligt forbedringspotentiale ift. både behandlingskvaliteten,

patientsikkerheden og dokumentationsbyrden i sundhedsvæsenet. Det er

afgørende, at sundhedspersoner

–

uanset sektortilhørsforhold

–

har let og hurtig

adgang til nødvendig og relevant information om borgeren/patienten. Det vil

styrke sammenhængen i og kvaliteten af behandlingen på tværs af sundheds-

væsenet og imødekomme kendte sektorovergangsproblematikker vedr. til-

gængeligheden af nødvendig viden om patienten.

Etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation

FOA finder det grundlæggende positivt, at der på et nationalt niveau etableres et

center for sundhedsinnovation, som skal sikre en national og tværgående

koordinering af udviklingen og udbredelsen af innovative sundhedsløsninger i

sundhedsvæsenet. FOA håber, at centeret kan sikre mere kvalitet og ensartethed

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Kontaktperson:

Sofie Tolstrup

Mail:

soto.foa.dk

Telefon:

46972626

Direkte telefon:

31790841

www.foa.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

i de innovative sundhedsløsninger, som implementeres på tværs af sundheds-

væsenet.

FOA finder det imidlertid bekymrende, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet

skriver, at centeret skal bidrage til at frigøre arbejdskraft. For FOA er det nemlig

afgørende, at de innovative sundhedsløsninger som implementeres, først og

fremmest understøtter sundhedspersonalet i deres arbejde og bidrager til at

styrke fagligheden og øge kvaliteten i sundhedsvæsenet. Innovative løsninger på

sundhedsområdet må ikke blive en sparerunde, men skal være en løftestang til at

sikre og styrke kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen. Og i det omfang nye

teknologier frigør tid, bør det gå til at styrke velfærden over for borgerne.

Øvrige bestemmelser om økonomi (kapitel 7)

FOA undrer sig over at bestemmelserne omkring økonomi ikke er med i høringen.

Det er væsentligt for DSD virke, at der både styringsmæssigt og økonomisk er de

rette rammer for arbejdet. FOA går ud fra, at der vil ske en særskilt høring omkring

disse forhold.

FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller

drøftelse af vores bemærkninger.

Venlig hilsen

Mona Striib,

Forbundsformand, FOA

Tanja Nielsen

Formand for social- og

sundhedssektoren

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

02-07-2025

Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Digital Sundhed

Danmark

Vi takker for muligheden for at indgive et høringssvar vedrørende forslaget til Lov om Digital

Sundhed Danmark. Sundhed Danmark, som repræsenterer private sundhedsvirksomheder,

herunder privathospitaler og private fysioterapeutiske klinikker med ydernummer, ser positivt

på intentionen bag lovforslaget.

Generelle bemærkninger:

Vi anerkender behovet for et digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen, som kan

sikre sammenhængende patientforløb og lette deling af sundhedsoplysninger.

Det er afgørende for de private sundhedsvirksomheder, at de bliver tænkt med i udviklingen af

Digital Sundhed Danmark – herunder, at de private aktører får samme adgang til patientdata,

som de offentlige. Dette bidrager til at sikre de mest sammenhængende patientforløb.

Adgangen for private aktører kan i dag dog styrkes på en række områder, som vi opfordrer til, at

man tænker med i implementeringen af Digital Sundhed Danmark:

•

Ingen adgang til databaser uden ydernummer:

Private aktører oplever udfordringer

med at indberette til bl.a. ADHD-databasen, da indberetning hertil kræver et

tilføjelsesprogram, Sentinel, som skal kobles op på et ydernummer. Privathospitaler,

der behandler offentlige patienter gennem Det Udvidede Frie Sygehusvalg har ikke

nødvendigvis et ydernummer, hvilket afskærer dem fra at bidrage med en væsentlig

mængde data på dette område.

Bedre support ved RKKP:

Private aktører oplever en ringe adgang i forhold til

rådgivning om, hvordan indrapportering i RKKP foregår. Der efterspørges bedre adgang

til support i forhold til den konkret anvendelse af RKKP.

Innovation og samarbejde:

Private sundhedsaktører oplever i mindre grad at blive

inkluderet i regionale udviklings- og kvalitetstiltag indenfor digitalisering. Det er

essentielt for de private aktører, som årligt behandler mange patienter for det

offentlige, at de bliver inddraget i følgegrupper for konkrete projekter til udvikling af

offentlig digitalisering. Der bør ligeledes sikres lige adgang til nationale platforme og

implementering af løsninger med dokumenteret effekt. Endvidere opleves der i

psykiatrien en efterspørgsel efter adgang til samme patientrapporterede oplysninger,

•

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

som visse offentlige aktører i dag har adgang til. Helt konkret efterspørges, der adgang

til PRO-psykiatri, som bruges i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Private fysioterapeuter mangler adgang:

Private fysioterapeutiske klinikker, der

samarbejder med det offentlige under praksisoverenskomsten med regionerne, men

oplever ofte udfordringer i forhold til adgangen til fx EPJ-notater, henvisninger,

relevante journaldata om tidligere behandling og diagnostik, billeddiagnostik og

medicinoplysninger. Det skyldes, at den praktiserende fysioterapeut kun får adgang til

de oplysninger, som den praktiserende læge har sendt med videre i henvisningen til

fysioterapi. Ofte kan fysioterapeuten dog have gavn af flere oplysninger i behandlingen

i stedet for at skulle efterspørge denne fra lægen. Det kan fx være adgangen til et

røntgenbillede, som kan være nødvendigt i den fysioterapeutiske behandling.

Specifikke bemærkninger:

Kapitel 3 - Digital Sundhed Danmarks opgaver (§§ 3-14):

•

§ 4:

Vi støtter, at Digital Sundhed Danmark skal skabe og udbrede digitale løsninger til

gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner. Det er vigtigt, at private

sundhedsaktører også inkluderes i disse løsninger.

•

Derfor anbefaler vi, at stk. 2 omskrives til følgende:

”Digital Sundhed Danmark

har til opgave at drive infrastruktur og sikre elektronisk kommunikation og

information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger

for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.

De sammenhængende

forløb understøttes af, at aktører på tværs af sektorer, herunder også private

sundhedsaktører, der samarbejder med det offentlige, får adgang til den digitale

infrastruktur.”

•

§ 5:

Vi ser positivt på, at Digital Sundhed Danmark skal indsamle og udvikle

sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske,

innovative, forsknings- og videnskabelige formål. Det er vigtigt, at data også stilles til

rådighed for private sundhedsaktører på lige fod med de offentlige aktærer.

•

Derfor anbefaler vi, at paragraffens stk. 2 omskrives til følgende:

”Digital

Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner, administratorer

i regioner og kommuner og andre centrale brugere – herunder private

sundhedsaktører, der behandler offentligt henviste patienter. Også de centrale

sundhedsmyndigheder skal have adgang.”

PRO-Psykiatri - Sundhed Fagperson

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kapitel 4 - Digital Sundhed Danmarks ledelse (§§ 15-18):

Vi støtter, at Digital Sundhed Danmark ledes af en bestyrelse og en direktion. Det er vigtigt, at

bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres kompetencer og ikke som

repræsentanter for parter. Vi finder det dog afgørende, at private aktører lig de offentlige bliver

hørt.

•

Derfor foreslår vi følgende omskrivning af §15 stk. 2:

”Indenrigs og sundhedsministeren

fastsætter vedtægter for Digital Sundhed Danmark efter samlet indstilling fra stat,

regioner, kommuner samt relevante private aktører, der samarbejder med det offentlige

i sundhedsvæsenet. ”

Det anbefales også, at der etableres et fast rådgivende organ med direkte kobling til

bestyrelsens beslutninger, hvor private og offentlige sundhedsaktører repræsenteres.

Uden dette risikerer man at digitaliseringen drives uden nødvendig forståelse for

sektorens arbejdsgange og behov.

•

Sundhed Danmark ser frem til at følge implementeringen af lovforslaget og bidrage til en

fortsat udvikling af et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen. Vi står til rådighed

for yderligere dialog og samarbejde om de konkrete initiativer og implementeringen af

lovforslaget

Med venlig hilsen

Dorthe Mikkelsen, formand for Sundhed Danmark

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Foreningen af Yngre Onkologer

Høringssvar

02. juli 2025

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.

Vores forening består af yngre læger i det onkologisk speciale. Blandt vores medlemmer er der

mange, der er involveret i kræftforskning og vi er på vegne af dem positivt stemt overfor

etableringen af Digital Sundhed Danmark og national samling af data. Vi har dog følgende

kommentarer til forslaget:

1. Begrænset gebyrer

I udkastets bemærkninger

lægges der op til at ”Ét

Kontaktpunkt i forbindelse med Visionen for

bedre brug af sundhedsdata vil skulle finansieres gennem gebyrer”

(side 28).

Vi vil i den

forbindelse appellere til at gebyrer holdes på et minimum, da de, især for yngre forskere, kan være

en barriere for at udfører registerforskning og dermed sænke det nationale vidensudbytte af vores

fælles sundhedsdata.

2. Simpel adgang til komplet data

Erfaringen blandt både yngre og mere erfarende forskere er at det er administrativt tungt at få

godkendelse til at søge i registerdata. Vi håber derfor at man med Digital Sundhed Danmark vil

arbejde for at der bliver en enkel og enstrenget ansøgningsprocedurer, som er harmoniseret på

tværs af landet. Ønsket er at man som forsker kun skal sende én ansøgning ét sted for at få

adgang til nationale data.

Det vil i denne forbindelse også være fremmende for forskningen, hvis man vil kunne søge om

adgang til patient data på tværs af behandlingsforløb. Et ønske er derfor en central "cohort builder"

i Digital Sundhed Danmark, hvor man definerer populationen én gang (fx "alle med ICD-10 J44")

og derefter automatisk får adgang til det data man søger om (fx laboratorieværdier, recepter,

notater). Det sparer tid, minimerer papirarbejde og sikrer, at studierne faktisk kan besvare de

spørgsmål, de stiller.

3. Fælles kvalitetsstempel og åbne metadata

Tillid til data kræver, at alle kan se, hvordan de er målt, og hvor gode de er. Vi forslår derfor at

Digital Sundhed Danmark:

•

Validerer tilgængelige

datasæt efter fælles nationale kriterier (fx “hvor ofte mangler BMI?”).

Publicerer åbne metadata- og kvalitetsrapporter, så både forskere og klinikere kan vurdere,

om et datasæt er egnet til deres spørgsmål.

Versionerer data, så man altid kan genskabe det udtræk, man brugte sidste år.

På vegne af foreningen og venlig hilsen

Troels Dreier Christensen, formand for Foreningen af Yngre Onkologer

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs og sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt til [email protected], [email protected] og [email protected].

København 2. juli 2025

Høringssvar over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag

Fresenius Kabi Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovudkastet til

lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag.

I forlængelse af sundhedsminister Sophie Løhdes svar til spørgsmål 532 SUU alm

del

, ønsker vi med dette høringssvar at gøre opmærksom på en konkret udfordring, der

skal løses i regi af Digital Sundhed Danmark og vil samtidig pege på et lavthængende

potentiale for digital udvikling, der har store positive konsekvenser for patienter og

sundhedsvæsen og som i dag ikke er omfattet af den fælles digitale sundhedsinfrastruktur:

de grønne blanketter

til medicinske ernæringspræparater.

Den grønne blanket

–

et analogt levn i et digitalt sundhedsvæsen

Den grønne blanket er i dag den eneste recepttype, som ikke er en integreret del af Fælles

Medicinkort (FMK). Ordinationen skal udstedes på en særlig papirblanket og kan ikke

fremsendes elektronisk. Det giver anledning til en række konkrete, veldokumenterede

udfordringer for både patienter, sundhedsprofessionelle og apoteker

–

herunder:

•

Øget risiko for fejl og ufuldstændige ordinationer

Manglende sammenhæng i patientforløbet, herunder i ernæringsbehandling

Uforholdsmæssigt stort tidsforbrug hos læger, hjemmeplejen og apotekspersonale

Sårbarhed hos svækkede patienter, som selv skal fremskaffe, opbevare og indløse

recepten

Manglende dokumentation for patientens historiske og nuværende

ernæringsbehandling

Denne digitale undtagelse skaber et unødvendigt gab i et ellers veldokumenteret digitalt

sundhedssystem. Samtidig står den i modsætning til intentionerne i lovforslagets § 2, stk.

1–2 om at styrke anvendelsen af fælles digitale løsninger og understøtte en fleksibel og

sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet.

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/suu/spm/532/svar/2148644/3040021.pdf

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2/3

Digitalisering er en nødvendig og lavt hængende gevinst

En digitalisering af den grønne blanket vil:

•

lette arbejdsgange

for læger og muliggøre delegering til fx diætister og

sygeplejersker

forbedre patientsikkerheden

gennem færre fejl og bedre adgang til historik

understøtte sektorovergange,

fordi relevante sundhedsaktører kan få indsigt i

aktuelle og tidligere ordinationer

sikre mere retvisende data

om ernæringspræparater og dermed forbedre

monitorering og kvalitet

Sundhedsdatastyrelsen har tidligere vurderet, at digitalisering og FMK-integration af den

grønne recept vil kunne gennemføres for en

engangsomkostning på ca. 7,8 mio. kr.,

samt en

årlig driftsudgift på 0,3 mio. kr.

–

et relativt beskedent beløb i forhold til de

drifts- og sundhedsgevinster, der kan høstes.

Tabel 1:

Omkostninger implementering af den grønne recept i FMK

Mio. kr.

2,8

7,8

Omkostninger

Implementering

Implementering, decentrale

systemer

I alt

Kilde:

Sundhedsdatastyrelsen, 2019 og 2023

Underernæring

–

et overset og dyrt problem

I Danmark er mere end 200.000 mennesker underernærede

. Det er især udbredt blandt

ældre og svækkede patienter. Der er veldokumenteret, at underernæring medfører

forringet funktionsevne, øget sygdomsbyrde, længere indlæggelser og flere

genindlæggelser og behov for mere pleje.

En analyse fra 2024 peger på, at underernæring koster det danske samfund op mod 40

mia. kr. om året, men at der med tidlig indsats, opsporing, behandling og opfølgning er et

besparelsespotentiale på op mod 46 mia. kr. frem mod 2035

Behandling med ernæringspræparater

–

herunder medicinske ernæringsdrikke

–

er en

veldokumenteret del af indsatsen. Derfor er der et klart behov for at sikre hurtig, ensartet

og fejlfri adgang til disse produkter.

Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark, Menon Economics, 2024

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Sendt til:

[email protected]

med

[email protected]

i kopi

2. juli 2025

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark

og følgelovforslag

Sagsnr.: 2025

–

3894 Dok. nr.: 323763

Brancheforeningen FMF

–

Fødevarer til Medicinske Formål vil gerne fremføre følgende bemærkninger

i forbindelse med høring over udkast til forslag om lov om Digital Sundhed Danmark og følgelov-

forslag.

FMF er en brancheforening, der repræsenterer producenter af fødevarer til særlige medicinske formål.

Disse fødevarer er specielt sammensatte ernæringsprodukter, der er beregnet til personer med særlige

ernæringsbehov, som ikke kan dækkes af en almindelig kost.

På baggrund af sundhedsminister Sophie Løhdes besvarelse af spørgsmål 532 (SUU alm. del) ønsker vi

med dette høringssvar at gøre opmærksom på en konkret, uløst problemstilling. Samtidig peger vi på

et lavpraktisk og realiserbart digitaliseringspotentiale under Digital Sundhed Danmark, som kan bi-

drage væsentligt til både patientoplevelse og ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet. Konkret drejer

det sig om de grønne blanketter til medicinske ernæringspræparater, som i dag ikke er omfattet af den

fælles digitale sundhedsinfrastruktur.

Den grønne recept bør digitaliseres

Medicinske ernæringsdrikke er energi- og proteinrige drikke, som er udviklet til at dække særlige er-

næringsbehov, der opstår ved alvorlig sygdom eller alvorlig svækkelse, fx i forbindelse med kræft og

KOL. Sundhedslovens § 159 giver ret til et tilskud på 60 % til tilskudsberettigede ernæringspræparater

Side 1/4

Sagsnr.: 2025 – 3894

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ifm. sygdom eller alvor svækkelse. Dette er den såkaldte grønne blanket til medicinske ernæringspræ-

parater.

Ordination af den grønne recept foregår for nuværende forsat på en særlig papirblanket, og kan ikke

sendes elektronisk via Fælles Medicinkort (FMK), som den eneste recepttype i Danmark.

Dette besværliggør processen, og er en hindring for et sammenhængende behandlingsforløb. Det øger

desuden risikoen for at mindre ressourcestærke patienter ikke modtager den ordinerede ernæring.

En digitalisering af ordination af den grønne recept vil samtidig give et bedre datagrundlag for anven-

delsen og opsporing og opfølgning på ernæringsbehandling, som er identificeres som et vigtigt punkt i

Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner, sygehus

og almen praksis: ”Underernæring:

Opsporing,

behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko”.

Denne digitale undtagelse skaber en unødig mangel i et ellers velfungerende og veldokumenteret digi-

talt sundhedssystem. Samtidig strider den mod intentionerne i lovforslagets § 2, stk. 1–2, som har til

formål at styrke brugen af fælles digitale løsninger og fremme en fleksibel og sammenhængende ind-

sats i sundhedsvæsenet.

Fra FMFs side anbefaler vi, at ordinering af ernæringspræparater foregår via Det Fælles Medicinkort

(FMK), på lige vilkår som ordination af receptpligtig medicin. Digitaliseringen vil understøtte sund-

hedsaktører i at skabe sammenhæng for den enkelte borger på tværs af sektorer, som det følger af stra-

tegi for fortsat digitalisering af sundhedsvæsenet og levere aktuelle data over hvilke og antal af ernæ-

ringspræparater (typebetegnelser) der ordineres, i regionerne.

Desuden vil digitalisering af ernæringsrecepten lette lægernes arbejdsgang og arbejdsbyrde, for i sidste

ende at sikre at de patienter der har behov for ernæringspræparater, også får dem. I sidste ende vil di-

gitaliseringen kunne bidrage til, at vi i fremtiden bliver endnu bedre til at bekæmpe underernæring.

Sundhedsdatastyrelsen har tidligere vurderet, at digitalisering og FMK-integration af den grønne re-

cept vil kunne gennemføres for en engangsomkostning på ca. 7,8 mio. kr., samt en årlig driftsudgift på

0,3 mio. kr.

–

et relativt beskedent beløb i forhold til de drifts- og sundhedsgevinster, der kan høstes.

Side 2/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tabel 1:

Omkostninger

Implementering

Omkostninger implementering af den grønne recept i FMK

Mio. kr.

2,8

7,8

Implementering, decentrale systemer

I alt

Kilde:

Sundhedsdatastyrelsen, 2019 og 2023

For nuværende har kun de(n) involverede læge(r) adgang til patientens/borgerens behandlings-samar-

bejde i FMK. For at kunne opnå den mest effektive lettelse af arbejdsbyrder i sundhedsvæsnet, bør

f.eks. diætister og sygeplejersker ligeledes kunne tilgå FMK, således at den grønne recept kan ordine-

res af flere relevante fagpersoner.

For at skabe et dynamisk system er der ligeledes et behov for, at hjemmeleverandørerne opnår adgang

til FMK. I notatet fra Sundhedsdatastyrelsen foreslås, at leverandører af præparater og apoteker benyt-

ter FMK-online til at registrere salg, hvilket betyder at der ikke skal udvikles en særlig indgang/forum

til leverandører og apoteker. Denne løsning er ligeledes at foretrække set til følsomheden af medicin-

data.

Opsummering

På baggrund af ovenstående har FMF derfor følgende anbefalinger:

•

At digitalisering og FMK-integration af den grønne recept eksplicit prioriteres i den kom-

mende nationale digitaliseringsstrategi under Digital Sundhed Danmark.

At lovforslagets § 2, stk. 1–2 suppleres med en klar henvisning til digitalisering af samtlige re-

cepttyper

–

herunder ordination af medicinske ernæringspræparater.

At relevante sundhedsprofessionelle, herunder kliniske diætister og kommunale sygeplejer-

sker, fremadrettet gives adgang til FMK, i anerkendelse af deres centrale rolle i ernæringsbe-

handling.

•

At apoteker og leverandører sikres adgang til FMK-online med henblik på registrering og ek-

spedition

–

uden at dette sker på bekostning af datasikkerheden.

Side 3/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

FMF står naturligvis til rådighed, såfremt der er spørgsmål til ovenstående bemærkninger. Derudover

vil FMF gerne anmode om, at brancheforeningens hovedpostkasse

[email protected]

fremadrettet kom-

mer på høringslister i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Med venlig hilsen

Matthias Korth Vesterdal

Sekretariatschef

Side 4/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

01.07.2025

Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Vognmagergade 7, 3.

1120 København K

+45 70 25 00 00

[email protected]

hjerteforeningen.dk

Hjerteforeningens høringssvar: Udkast til lovforslag om

Digital Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag om

ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

Hjerteforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Den digitale omstilling af vores

sundhedsvæsen er afgørende for, at vi kan indfri ambitionerne i sundhedsreformen om at skabe

bedre sammenhæng og tilgængelighed for patienterne.

For Hjerteforeningen er det særligt vigtigt, at:

•

Man som borger har så mange digitale oplysninger som muligt samlet et sted, så det er

let at tilgå og holde overblikket.

Systemerne taler sammen på tværs af landet og sektorer og udveksler oplysninger, så vi

kommer væk fra, at man som borger skal have sine egen notesblok med rundt for at

holde styr på aftalerne.

•

Data kan opsamles og bruges til forskning og monitorering.

Styrket datakvalitet kommer til at understøtte monitoreringen og de digitale tilbud, der

tænkes ind i kronikerpakkerne.

I Hjerteforeningen ser vi frem til etableringen af Digital Sundhed Danmark og bistår gerne

arbejdet for at give et indblik i, hvor vi ser potentialerne og udfordringerne ift. fx

patientinddragelse, brugervenlighed og databrug til forskning og kvalitetsudvikling.

Med venlig hilsen

Anne Kaltoft

Administrerende direktør

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Isabelle Erlich-Eriksen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Lina Gisselbæk Lauritsen <[email protected]>

26. juni 2025 11:02

DEP Indenrigs- og Sundhedsministeriet; [email protected]; Kristoffer Kjærgaard

Christensen

Lars Brandstrup Nielsen; Mogens Jepsen; Helle Basse

Høringssvar til lovforslag om etablering af Digital Sundhed Danmark

Signature-20250626090357.txt

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d. 4. juni 2025 sendt udkast til lovforslag om etablering af Digital Sundhed

Danmark i høring med svarfrist den 2. juli.

HK Kommunal noterer med tilfredshed, at der med lovforslaget etableres Digital Sundhed Danmark (i det følgende

DSD) - med det formål at samle og styrke den nationale indsats for digitalisering og datadrevet udvikling i

sundhedsvæsenet. Dataindsamling, -deling og -beskyttelse er et omdrejningspunkt for sundhedsvæsnet og samtidig

en velkendt akilleshæl, fordi de mange aktører på tværs af regioner, kommuner og private bruger forskellige

systemer, der ikke nødvendigvis ”taler sammen”. At samle disse opgaver giver således god mening, også i lyset af

den forværrede sikkerhedssituation, der stiller endnu højere krav til databeskyttelse og cybersikkerhed.

Vi noterer samtidig, at DSD er at betragte som en offentlig myndighed, og at der er tale om en selvejende institution

med egen ledelse, og at den finansieres af stat, regioner og kommuner i fællesskab. Vi har samtidig forstået på

ministeriet, at DSD ikke er en del af den statslige forvaltning, hvilket vi skal opfordre til bliver præciseret i lovforslaget,

idet der ellers kan herske tvivl herom, jf. lovforslaget s. 17-18, der på dette punkt synes at være uklar.

Det fremgår af lovforslagets § 19, at DSD finansieres af stat, regioner og kommuner i fællesskab, men de nærmere

bestemmelser om økonomi er endnu ikke udarbejdet. Vi tager derfor forbehold for at vende tilbage, når der kommer

afklaring heraf.

HK Kommunal skal samtidig kvittere for, at der med etableringen af Det forberedende Digital Sundhed Danmark er

fokus på en smidig overdragelse af medarbejderne fra bl.a. regionerne til DSD pr. 1. januar 2026. Det er for os at se

helt afgørende for en succesfuld overgang, at der er fokus på, at sikre medarbejdernes vilkår ved som foreslået at

fastlægge, at alle omfattes af virksomhedsoverdragelsesloven. Vi finder det dog bekymrende, at tidspunktet for

overførsel ikke er fastsat i loven. Der er alene indsat en hjemmel til, at dette fastsættes af Indenrigs- og

sundhedsministeren. Vi skal på den baggrund anbefale, at der i lovbemærkninger som minimum angives det tidligste

tidspunkt for overførsel. Dette for at skabe tid og tryghed for medarbejderne til at forberede sig på overførslen.

HK Kommunal bemærker samtidig, at der i udkast til lovforslag § 36, stk. 2 og 3, er indsat en hjemmel til, at Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fravige de centrale bestemmelser i loven, der omhandler vilkår for overførsel af

medarbejderne, herunder at grupper af ansatte ikke er omfattet af forslagets §§ 32-35. Vi finder, at der mangler en

begrundelse for, at noget sådan i givet fald er tvingende nødvendigt og vi erindrer ikke at have set en sådan hjemmel

i tidligere lovbestemmelser om overførsel af ansatte. Vi skal derfor foreslå, at hjemlen udgår. Såfremt en hjemmel

findes nødvendig, bør der lovgives om, hvornår og hvordan vilkårene kan fraviges.

Det kan ikke udledes af lovforslaget hvilke overenskomster, der kan dække DSD. Vi kan i den forbindelse oplyse, at

Sundhed.dk allerede er omfattet af de regionale overenskomster, ligesom MedCom er omfattet af

tiltrædelsesoverenskomster til de regionale og kommunale overenskomster. Visheden om overenskomstdækning er

vigtigt for at skabe tryghed for medarbejderne i situationen hvor DSD etableres. I lyset af, at hele det regionale

sundhedsområde, som DSD skal understøtte digitalt, allerede er dækket af de regionale overenskomster, finder HK

Kommunal, at de regionale overenskomster med fordel også kan dække DSD. Vished om overenskomstdækning bør

afklares inden etableringen af DSD i samarbejde med de relevante parter,

HK Kommunal er i sagens natur til rådighed i forhold til uddybning af kommentarerne i det foreliggende høringssvar,

ligesom vi også gerne indgår i en konstruktiv dialog om etablering af DSD, herunder overenskomstdækningen heraf.

Venlig hilsen

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lina Gisselbæk Lauritsen

Telefon +45 7011 4545

Direkte +45 3330 4332

Mobil +45 41166024

[email protected]

HK Kommunal

Weidekampsgade 8

2300 København S

h p://www.hk.dk/kommunal

Juridisk konsulent og advokatfuldmægtig

Anmeld os på

HK’s privatlivspoli k

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2. juli 2025

Ingeniørforeningen, IDA

Kalvebod Brygge 31-33

DK-1780 København V

Tlf. +45 33 18 48 48

ida.dk

Til

Indenrigs og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 20-12

1216 København K

Email:

[email protected]; [email protected];

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om Digital Sundheds

Danmark og følgelovforslag (Sagsnummer: 2025-2894)

Att.: Isabelle Erlich-Eriksen og Kristoffer Kjærgaard Christensen

Overordnet til de to forslag:

IDA takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om lov

om Digital Sundhed Danmark (i det følgende kaldet DSD) samt lov og

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.

Med den endelig aftale om en ny sundhedsreform fra november 2024,

som bl.a. har fokus på at indfri potentialerne i IT, AI, sundhedsteknologi

og medicinsk udstyr, er etableringen og lovforslag om oprettelsen af

Digital Sundhed Danmark et meget afgørende skridt for at opnå et

sammenhængende og nært sundhedsvæsen i hht. bl.a.

sundhedsreformaftalen.

IDA anerkender behovet for en opdatering af sundhedsloven til en mere

digital og forskningsmæssig brug af sundhedsdata. Det er både vigtigt

og positivt, at der skabes klarhed over regler og forudsætninger for brug

af sundhedsdata på tværs af de forskellige institutioner under

sundhedsvæsenet.

IDA vil fremhæve følgende områder:

•

Centrale hensyn ift. datahåndtering og databeskyttelse

•

Lovforslagene bør forholde sig til tæt sammenhæng med anden

aktuel lovgivning

–

herunder ændringen af PET-loven og EU-

forordningen om det europæiske sundhedsdataområde (EHDS

•

Cyber og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet

•

Organisering og nødvendige midler og kompetencer i både

Digital Sundhed Danmark og National Center for innovation

–

særligt kompetencer inden for STEM-området samt midler til

national udmøntning af teknologier.

Kontakt i IDA

Navn: Anne Brandt

Mail: [email protected]

Tlf: 22563039

IDA

–

Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden

Vores mere end 170.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst

og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Konkrete bemærkninger til forslag til Lov om Digital Sundhed

Danmark (DSD):

§2 Stk. 2.

IDA forslår, at der i formålsparagrafen, udover at henvise til national

strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet, ligeledes henvises

til at efterleve relevante punkter i andre nationale strategier som

grænser op til lov om Digital Sundhed Danmark:

•

Regeringens Life Science Strategi

•

Regeringens kommende strategi for anvendelse af

velfærdsteknologi i ældreplejen

•

Regeringens cyber- og informationssikkerhed i

sundhedsvæsenet.

§4, stk. 3:

IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at

udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i

sundhedsvæsenet. Det vil være afgørende vigtigt for det kommende

europæiske samarbejde, at der bliver tale om europæisk harmoniserede

standarder, der er udarbejdet i regi af Dansk Standard/Cen-Cenelec.

§5

IDA anerkender behovet for en styrket adgang og anvendelse af

sundhedsdata til både forskning, innovation og kvalitetsforbedringer.

Det kan give grundlag for udvikling af nye sundhedsteknologier,

ligesom et solidt beslutningsgrundlag kan styrke sundhedsrådenes

implementering af teknologier på tværs af sektorerne.

Da store mængder data, der genereres i sundhedsvæsenet, pt. ikke

opsamles systematisk, bør det overvejes, hvordan datakvalitet sikres

under hensyntagen til ressourceforbruget. Der kan således være behov

for at arbejde med en distribueret model, hvor DSD stiller konsoliderede

data til rådighed, mens regioner stiller lokale og driftsdata til rådighed.

§6

Eftersom DSD skal fungere som ét Kontaktpunkt kan det blive en

flaskehals for udvikling og implementering af nye sundhedsteknologier,

især hvis ikke de lokale muligheder for at tilgå sundheds- og driftsdata

understøttes effektivt. I dag findes der

”regionale

datastøtte centre”,

som er bemandet med datascienter, jurister og forskere, som alle

understøtter processer og adgang til data.

Bekymringen understøttes af forventningen om, at Kontaktpunktet vil

skulle finansieres gennem gebyrer, hvilket kan medføre en

Side 2 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

uhensigtsmæssige belastning af mindre forskningsprojekter (ex. ph.d

projekter) og konkurrence mellem sundhedsvæsenets aktører.

Det kan således overvejes om Kontaktpunktet bør bygge på lokale

dataleverandører, hvor DSD i højere grad formidler kontakt til lokale

data-leverandører end centraliserer adgangen til sundhedsdata,hvor

man eventuelt kan skele til opbygningen af Trial Nation.

§7, stk. 2 og 3

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven §1, stk. 2: IDA bemærker, at

Digital Sundhed Danmark får til opgave at udvikle og drive en national

genom database, der skal stille oplysninger til rådighed for

sundhedspersoner til brug ved patientbehandling og til

forskningsinstitutioner.

Nationalt Genom Center er i dag omfattet af en række juridiske og

etiske sikkerhedsregler, der skal beskytte de genetiske data, f.eks.

begrænsninger for edition og krav om tavshedspligt, jf. sundhedslovens

§223 b, stk. 1 og 2.

IDA finder det nødvendigt, at disse beskyttende foranstaltninger klart

og tydeligt bringes med videre i den nye organisation. Genetiske data er

ikke blot dybt personlige for den enkelte, men er også en kilde til

følsomme oplysninger om familiemedlemmer. Det må anses for helt

afgørende for danskernes tillid til at ville dele deres personlige

oplysninger til fordel for forskning, at der passes særlig godt på de mest

følsomme data. Den sidste tids skandale om forskning på data fra

hælprøver fra nyfødte er et eksempel på, at tilliden kan blive brudt, hvis

der ikke vises tydelig respekt for brug af data. IDA anbefaler derfor, at

der indhentes informeret samtykke fra den enkelte borger ved brug af

genetiske data. Dette gælder ikke mindst, hvis data skal stilles til

rådighed for udenlandske aktører, også indenfor EU.

Dette behov forstærkes yderligere af det igangværende forslag til PET-

lov, der ønsker at give PET bred adgang til alle offentlige data om alle

danske borgere, også sundhedsoplysninger, uden, at politiet

nødvendigvis har konkret mistanke eller dommerkendelse. IDA arbejder

aktivt for at få lukket PET-lovforslaget ned eller ændret det drastisk.

Indtil da kan IDA selvsagt ikke være positivt indstillet overfor, at man gør

adgang til genom databasen og andre sundhedsoplysninger mindre

forpligtigende.

Side 3 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

§8 Nationalt Center for Sundhedsinnovation

IDA har store forventninger til Digital Sundhed Danmarks opgave, som

drejer sig om at fremme udviklingen og udbredelsen af innovative

sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Det skal primært ske

ved etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnovation. (senere

kaldet NCSI).

Det fremgår af den politiske aftale, at centeret bl.a. skal følge og

udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive om og

understøtte lokal innovation. Det er velkendt, at der er en række

barrierer for indførelse af nye sundhedsteknologier, herunder

ibrugtagning og skalering af arbejdskraftfrigørende løsninger i

sundhedsvæsenet. Disse barrierer er påpeget af flere aktører, senest ved

et ekspertmøde med Folketingets Sundhedsudvalg i april 2024. Mødet

anviste potentialer og barrierer for sundhedsinnovation og belyste

behovet for eventuelle politiske indsatser, der kan styrke

innovationskraften.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation bør derfor have

pejlemærker/målsætninger for rådgivning, udbredelse og

understøttelse og bør være optaget af at fjerne barriererne, hvor

adgang til risikovillig investering af nye løsninger ligeledes er én

barriere.

IDA har en særlig opmærksomhed på, at National Center for

Sundhedsinnovation organisatorisk er underlagt DSD og bakker op om

vigtigheden af, at der i afsnit 3.2.2 lægges vægt på, at National Center

for Sundhedsinnovation etableres med en særskilt økonomi.

IDA er dog bekymret for en forholdsmæssig lille tildelt ressource

allokering, som kan gør det vanskeligt at agere i henhold til formålet i

§8. Centeret bør fx kunne etablere et udgående

”rejsehold”

til rådighed

med fokus på opgaven og indsamling af best practices og evt.

identifikation af et passende antal strategisk udvalgte innovation tiltag,

som har potentiale til nationalt fokus.

IDA anbefaler, at det Nationale Center for Sundhedsinnovation styrkes

med eksempelvis

et Sundhedsteknologisk

Udviklings- og

Demonstrationsprogram til at understøtte overgangen fra pilotprojekt

til implementering.

IDA henviser her til de gode erfaringer med

Udviklings- og

Demonstrationsprogrammer,

som er ordninger, der yder støtte til

projekter, der fokuserer på udvikling og demonstration af ny teknologi

eller metoder. Konkret findes der demonstrationsprogrammer på

Side 4 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

energi (EUDP), miljø (MUDP) eller fødevarer (GUDP). Formålet er at

fremme innovation, bæredygtighed og kommercialisering af ny

teknologi.

Sammenhæng med regeringens implementering af

Strategi for Life

Science 2030?

Det fremgår af politisk aftale om Strategi for Life Science 2024-2027 og

regeringens Life Science strategi kapitel

3 om ”Bedre optag af

innovation i sundhedsvæsenet”, at Danmark skal fremme adgangen til

innovative, effektive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger (og

innovative lægemidler) for at skabe bedre sundhed for borgere og

fremtidssikre sundhedsvæsenet.

IDA opfordrer til, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation arbejder

sammen med og knyttes tæt til samarbejdet om det besluttede og

kommende sundhedsinnovationsindeks.

Det er afgørende, at indekset baseres på eksisterende data og kobles på

kommende (evt. nye) processer, som DSD/ sundhedsvæsenet anvender

indenfor innovation. Indekset bør forankres hensigtsmæssigt således, at

der kan måles fremdrift på området årligt, og indekset bør blive en

positiv og motiverende driver i den kommende udvikling, herunder i

offentlig-private samarbejder.

Innovation i skala via offentlig-privat samarbejde, en del af

opgaveporteføljen i National Center for Sundhedsinnovation.

Øget OPI har til formål at kunne tilbyde patienter hurtigere og mere lige

adgang til mere præcise diagnoser, mere effektive behandlinger og nye

teknologiske løsninger, der er til gavn for borgere, patienterne og

personale í sundhedsvæsenet.

Kommende pejlemærker for NCSI�½ skal derfor understøtte

vurderingen af potentialet i et partnerskab eller et konkret

partnerskabsprojekt. Partnerskaberne vil kunne bidrage til at løse

sundhedsvæsenets hovedudfordring med at sikre behandling af høj

kvalitet på trods af det demografiske dobbeltpres. (reducere ventetider,

forbedre behandlingsresultater og frigøre ressourcer i

sundhedsvæsenet) og mindske ulighed i sundhed.

Innovative løsninger og teknologier bør prioritere ét sted i landet, så de

hurtigere bliver udbredt og kommer til gavn for flere patienter og

ansatte i sundhedsvæsenet. Dette sker, når man bringer

højspecialiseret kompetencer i sundhedsvæsenet i tæt samarbejde

med teknologivirksomheder/medicoindustrien, som besidder en unik

Side 5 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

teknologisk know-how og har både udviklings- og implementerings

viden og kraft.

IDA ønsker at bemærke, at mennesker med teknologi og STEM

kompetencer, som arbejder i professionelle danske virksomheder og i

sundhedsvæsenet samt på universiteterne understøtter life science,

samt sundhedsheds- og velfærdsteknologi som en af Danmarks mest

markante styrkepositioner.

Sektoren leverer et stort økonomisk og jobmæssigt fodaftryk til dansk

økonomi. En væsentlig faktor for den succes er de offentlig-private

innovationssamarbejder mellem virksomheder, kommuner, regioner og

stat. Via videndeling og samarbejde omsættes den nyeste forskning og

sundhedssektorens behov til nye konkurrencedygtige løsninger, der

skaber mest mulig værdi for både virksomheder, sundhedsvæsen,

kommuner og patienter.

Vi savner derfor generelt at industri og private virksomheder nævnes

mere eksplicit i de enkelte punkter.

–

fx i §16 og §30.

§9, stk. 1:

IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at koordinere

og varetage initiativer i den fælles indsats for at styrke cyber- og

informationssikkerheden i sundhedsvæsnet m.v. Det er meget positivt,

da et højt it-sikkerhedsniveau er absolut nødvendigt. Både for at styrke

tilliden til indsamling og brug af borgernes data, men også jf. den

generelle geopolitiske situation, hvor vi må forvente en stigning i

velorganiserede angreb på den kritisk danske infrastruktur, herunder

sundhedssystemet.

§14, stk. 2 og 3:

Digital Sundhed Danmark bistår ældreministeren i forvaltning af

digitalisering og data på sundhedsområdet etc.

IDA opfordrer til en mere forpligtende kobling til Digital Sundhed

Danmark og til at bygge videre på, og anerkende, den omstilling, der

allerede pågår både i ældreplejen og sundhedsvæsenet, som

udspringer af analyser og konklusioner fra Robusthedskommissionen

og Sundhedsstrukturkommissionen.

Der er et stort behov for en styrket sammenhængkraft mellem

ældrepleje og det nære sundhedsvæsen. Det kræver et konstant fokus

på Robusthedskommissionens anbefalinger til løsning af de

grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet og på ældreområdet

Side 6 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ved bl.a. sikring af uddannet og kompetent personale og et fælles

knudepunkt for digitalisering og data.

Regeringen barsler med en

kommende strategi for udbredelse af

velfærdsteknologi i ældreplejen,

hvor et større partnerskab har givet

anbefalinger til indholdet. IDA har deltaget i arbejdet og opfordrer til at

styrke lovteksten og lægge vægt på, at ældreplejen sørger for at blive

velintegreret med de øvrige dele af sundhedsvæsenet, når det kommer

til digitalisering og teknologi. Hvis ældreområdet bliver afkoblet,

risikerer man at gå glip af positive forandringer, som f.eks.

sundhedsområdet vil driver frem i de kommende år via f.eks. DSD.

Partnerskabet har desuden peget på behovet for at se fælles på

barrierer og potentialer i udvikling af udbudsmodeller og afklaring af

juridiske rammer, digitale sundheds- og velfærdsteknologiske

fællesskaber samt incitamentsstrukturer for implementeringen af

digitale løsninger, da gevinsten ofte høstes i forskellige dele af

værdikæden over sektor grænser. Digital Sundhed Danmark skal

forventeligt have fokus på at fremme modeller for dette og have flere

ressourcer til at udvikle modellerne.

§15, §16

Digital Sundhed Danmarks ledelse og organisering samt lovforslagets

bemærkninger, side 21-25

IDA hilser etableringen af Digital Sundhed Danmark som en selvejende

institution og offentlig myndighed som selskabs konstruktion

velkommen, og IDA ser det som væsentligt for at indfri visionerne i

reformen.

Det fremgår af lovforslaget, at Digital Sundhed Danmark skal ledes af en

bestyrelse og en direktion. Ifølge § 16 skal bestyrelsen bestå af en

formand, en næstformand samt syv øvrige medlemmer, som udpeges

af indenrigs- og sundhedsministeren efter en samlet indstilling fra stat,

regioner og kommuner.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det endvidere, at

bestyrelsen skal sammensættes som en professionel bestyrelse, på

baggrund af en beskrivelse af de samlede kompetencebehov. Det skal

sikre, at bestyrelsen til enhver tid råder over de nødvendige

forudsætninger for at løfte sin opgave. Bestyrelsens arbejde skal være

forankret i sundhedsvæsenets daglige drift og udvikling, men også have

blik for den overordnede nationale retning. Der nævnes relevante

Side 7 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kompetencer som sektorviden, it-drift, innovation, økonomistyring og

ledelse.

IDA opfordrer til, at Digital Sundhed Danmark i det kommende arbejde

vil sikre en høj grad af diversitet i bestyrelsen ud over at bestyrelsen

sammensættes på baggrund af (personlige og faglige) kompetencer,

og at medlemmerne er uafhængige og repræsenterer organisationen

frem for en part. Bestyrelsesmedlemmerne bør rekrutteres med

forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver, herunder køn, alder,

etnicitet, faglig-og kulturel baggrund.

IDA har stor erfaring med, at en sådan bestyrelse kan bidrage til bedre

beslutningstagning, øge innovation og den langsigtede

bæredygtighed.

I forhold til organisationens udvikling og tilblivelse (det forberedende

Digital Sundheds Danmark, National Center for Sundhedsinnovation

m.v.) bør rekruttering af kandidater til bestyrelsen følge en grundig

proces. IDA anbefaler, at der i vurderingen af bestyrelseskandidater,

udover individuelle kompetencer og kvalifikationer, også indgår hensyn

til behovet for kontinuitet, fornyelse og mangfoldighed.

Bestyrelsen bør desuden kunne lade sig rådgive/ supplere af input fra et

ekspertråd/Advisery Board af relevante eksperter med relevante faglige

kompetencer inden for eksempelvis digitale og teknologiske

kompetencer fra både den offentlige og private sektor.

Bestyrelsen kan desuden kommittere bestyrelseskompetence, der kan

bringe værdi i særlige faser af organisations strategiske udvikling og

arbejde.

Konkret forslår IDA at:

- Der lægges vægt på at sikre mindst en STEM kompetence med

en dyb teknologiforståelse, da ledelse af digitalisering og

teknologidannelse bliver stadig vigtigere del af for

transformationen til det nye sundhedsvæsen. (særligt med tanke

på udviklingen inden for anvendelse af kunstig intelligens,

teknologi på strategisk niveau og tæt på den kliniske hverdag).

Der skal være fokus på kompetencer inden for

brugerinddragelse, brugervenlighed for såvel borgere som

professionelle brugere ligesom design thinking og engineering

bør inddrages. Disse kompetencer er nødvendige for at sikre

systemerne ikke udrulles eller gennemgår større ændringer

Side 8 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

uden forudgående test med repræsentative brugere

–

det være

sig problemer med navigation, funktionalitet og forståelighed.

Brobygningen mellem bruger, klinik og teknologi for at sikre

værdi i hele kæden og herunder hindring af mulig polyteknologi

er ligeledes væsentlig.

At der sikres kompetencer inden for data og dataetik. Det

gælder også ekspertise vedr. EU-forordningen om det

europæiske sundhedsdataområde (EHDS). Denne forordning vil

gradvist etablere en fælles ramme for anvendelse og deling af

sundhedsdata på tværs af EU. Forordningen omfatter både

primær og sekundær anvendelse af sundhedsdata, herunder

genetiske oplysninger, og fastsætter krav til interoperabilitet,

datasikkerhed og patientrettigheder. Den danske

implementering af disse regler skal understøtte den nuværende

høje tillid til anvendelse af data og digitalisering som

kendetegner det danske sundhedsvæsen og samfund. Den skal

der værnes om.

At der er indsigt i The EU-US Data Privacy Framework, der har til

formål at skabe en sikker overførsel af personoplysninger fra EU

til USA, holdes skarpt øje med evt. ændringer for aftalens

grundlag som følge af den geopolitiske situation. Med det nye

Digital Sundhed Danmark vil der i stigende grad være mulighed

for at sende sundhedsdata ud af EU og det kræver en tilsvarende

skærpet opmærksomhed på, om det er nødvendigt fra dansk

side at trække i bremsen.

At der sikres kompetence inden for innovation,

forretningsudvikling og offentlig privat samarbejde. Faglig

forståelse af blandt andet regulatoriske rammer for medicinsk

udstyr, reguleringen af AI, datastandarder, cyber sikkerhed,

markedsdynamikker og implementeringen af teknologi i

sundhedsvæsenet.

IDA stiller sig til rådighed som samarbejdspartner i det videre

arbejde i DSD og NCSI

IDA´s medlemmer arbejder inden for it, AI, teknologi, datascience og

ingeniørfaget. Medlemmerne er brobyggere samt integratorer og er

således involveret i teknologiudviklingen i det danske samfund. Over

16.723 af IDAs medlemmer arbejder indenfor sundhedsvæsnet og Life-

science industrien, og derudover arbejder de med forskning og

udvikling på landets universiteter.

Side 9 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

IDA har en række fagtekniske netværk som udbyder kurser,

konferencer, podcast og webinarer i hele landet, hvor fagligheder på

tværs mødes og bliver klogere af hinanden inden for sundheds- og Life

science-området. Emnerne spænder fra kunstig intelligens,

digitalisering, VR, tracking, apps, hjemmebehandling, telemedicin,

robotteknologi, 3D-print, sundhedsdata etc.

Netværket IDA-

Sundhedsteknologi

har over 3.300 medlemmer, og IDA har desuden en

række

eksperter

vi kan henvise til som ressource personer i DSD samt

NCSI.

Slutteligt vil vi invitere til en relevant kommende konference den

22.september med titlen

Hvad er klog digitalisering i

sundhedsvæsenet?

Læs

her

Med venlig hilsen

Anne Brandt, Chefkonsulent

Side 10 af 10

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringsbidrag til udkast til lov vedr. Digi-

tal Sundhed Danmark og følgelovgivning

om ændring af sundhedsloven og forskel-

lige andre love

Innovationsenheden

Bispebjerg&Frederiksberg Hospital

Bispebjerg Bakke 23, Indgang 20D

2400 København NV

Innovationschef

Brian Holch Kristensen

Direkte: 26299924

[email protected]

Sagsnummer 25048425

Dato: 27. juni 2025

Innovationsenheden ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ser meget frem til samarbej-

det med Digital Sundhed Danmark og bidrager særligt til formålet bag Nationalt Center for

Sundhedsinnovation, herunder særligt elementerne i §8 i lovforslaget samt Kapitel 10 om-

handlende netop Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Vi vil dog foreslå, at man mere direkte i lovteksten §8 og §30 stk. 2 også holder fokus på,

hvad det er, man ønsker at opnå med innovationen, så innovationen alene ikke fremstår som

et succeskriterie for centret.

Det kunne konkret være en mindre omformulering af §8 som i nedenstående tekst:

Digital Sundhed Danmark skal styrke udvikling og udbredelse af sundhedsløsninger, der

adresserer stratificerede behov i arbejdet med borgere og patienter på tværs af sundheds-

væsenet i regi af Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Og supplerende til teksten kunne være et indhold som fx nedenstående:

Som led i denne opgave skal Nationalt Center for Sundhedsinnovation også fremme en

behovsdrevet innovationsstrategi, hvor innovation tager strategisk udgangspunkt i fag-

lige, kliniske behov og i patientens (almene) sygdom frem for i specifikke teknologiske

løsninger. Dette indebærer en national model for offentlig-privat samarbejde, hvor syge-

plejersker, fysioterapeuter, læger, social- og sundhedsassistenter og andet klinisk perso-

nale systematisk inddrages i samarbejdet med de evt. private partnere.

For at fremme denne tilgang skal Nationalt Center for Sundhedsinnovation tilbyde juridi-

ske og økonomiske rammer for offentlig-privat samarbejde samt indkøbs- og udbudsstra-

tegier. Dette indebærer en prioritering af behovets værdi og en tilgang, hvor behovet ud-

bydes frem for at specificere en færdig løsning.

Nedenfor er indsat en mere grundig tekst, der illustrerer, gennem et konkret udbud, hvorle-

des et partnerskab kan sættes op.

Innovationspartnerskabsudbud i Sundhedssektoren

Introduktion

Innovationspartnerskabsudbud er en ny udbudsform, der giver offentlige og private aktører

mulighed for at samarbejde om at udvikle innovative løsninger, hvor der ikke findes færdige

produkter på markedet. I sundhedssektoren kan denne tilgang være særlig værdifuld, da den

understøtter udviklingen af behovsbaserede løsninger med høj implementerbarhed.

Følgende tager udgangspunkt i en konkret case fra Region Hovedstaden, hvor et innovati-

onspartnerskab er anvendt til at udvikle intelligent patientmonitorering på sengeafsnit.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Baggrund og Formål

Traditionelle udbud bygger på detaljerede krav, hvilket kan hæmme innovation. Innovations-

partnerskaber fokuserer i stedet på at afdække behov i tæt dialog med klinikere, før en løs-

ning udvikles. Det giver fleksibilitet og mulighed for løbende justeringer. I dette tilfælde op-

stod behovet som følge af overgangen fra flersengsstuer til ensengsstuer, hvor det er van-

skeligere at bevare overblikket over patienternes tilstand.

Formålet med innovationspartnerskabet er at skabe en løsning, der gør det muligt at over-

våge patienter intelligent og videregive relevante data til sundhedspersonale, så ressourcer

udnyttes bedre og patientsikkerheden styrkes.

Centrale Behov

- Løsningen skal imødekomme tre primære behov:



Overvågning af patientens vitale parametre i realtid for at opdage forværringer.



Identifikation af fald.



Information om patientens tilstedeværelse på stuen.

Kliniske Fordele

- Innovationspartnerskabsudbud medfører flere fordele:



Behovsbaseret udvikling: Løsningen tager udgangspunkt i klinikernes hverdag. Fx

er sygeplejersker fra Bispebjerg, Frederiksberg, Amager og Hvidovre Hospital ak-

tivt involveret i udviklingen.



Forbedret patientoverblik: Med intelligent monitorering kan personalet få adgang

til information uden fysisk tilstedeværelse på stuen – en slags virtuel åben dør.

Det øger trygheden og letter overvågningen på ensengsstuer.



Øget patientsikkerhed: Hurtig detektion af kritiske hændelser muliggør rettidig ind-

sats og reducerer risikoen for utilsigtede hændelser.



Effektivisering: Automatiseret monitorering frigør tid til patientnær pleje og reduce-

rer afbrydelser, hvilket styrker arbejdsglæden og kvaliteten i plejen.



Løbende tilpasning: Partnerskabet tillader justeringer undervejs, så løsningen kan

optimeres i takt med erfaringer.



Styrket innovation: Samarbejdet med private leverandører tilfører ny viden og tek-

nologisk innovation, som ikke altid er tilgængelig i det offentlige.

Implementering og Skalering

Efter udviklingsforløbet forventes løsningen at blive implementeret på Geriatrisk og Palliativ

Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Gastro-enheden på Amager og Hvid-

ovre Hospital. Region Hovedstaden har desuden ubegrænset brugsret til løsningen, hvilket

muliggør anvendelse på tværs af regionens hospitaler.

Konklusion

Innovationspartnerskabsudbud giver sundhedssektoren en struktureret måde at samarbejde

med private aktører om nye løsninger. Casen fra Region Hovedstaden viser, hvordan model-

len kan føre til konkrete forbedringer i overvågning, patientsikkerhed og personalets arbejds-

gange – med perspektiv for skalering og langsigtet implementering.

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/behovsfabrikken/Sider/default.aspx

Side 2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

IT-Branchen

Langebrogade 3D, 3.

1411 København K

Telefon:

60 15 23 30

Mail:

[email protected]

København, 2. juli, 2025

Til indenrigs- og sundhedsministeriet ([email protected]), samt Isabelle Erlich-Eriksen ([email protected]) og

Kristoffer Kjærgaard Christensen ([email protected]).

Høringssvar fra IT-Branchen vedrørende Lov om Digital Sundhed Danmark og følgelov

IT-Branchen har modtaget de to lovudkast for hhv. Digital Sundhed Danmark og følgeloven og deltog

også på dialogmødet mandag d. 23. juni.

IT-Branchen er en selvstændig brancheorganisation, og varetager interesser for ca. 800

medlemsvirksomheder indenfor it, digitalisering og tele.

Digitalisering af sundhedsvæsenet er et område, der betyder meget for IT-Branchen, især fordi vi

har flere medlemsvirksomheder, der allerede i dag udvikler og implementerer de digitale løsninger,

der skal muliggøre den nødvendige digitale transformation af sundhedsvæsenet. De er organiseret

i Policy Board for Digital Sundhed, og også herfra vi har fået inputs til høringssvaret.

Høringssvaret er struktureret, så der først er kommentarer til Lov om Digital Sundhed Danmark

(DSD), herefter følgeloven, og til sidst afsluttende bemærkninger.

Generelle bemærkninger til Lov om Digital Sundhed Danmark

At styrke digitaliseringskraften i sundhedsvæsenet ser vi som afgørende, hvis man skal lykkes med

ambitionen om at øge den digitale sammenhængskraft og datadeling på tværs. At sikre digitalt

sammenhængende patientforløb har længe været en vigtig prioritet hos IT-Branchen, og vi ser derfor

med glæde på, at realisering af loven kan medføre det.

Vi hilser DSD’s formål ”at bidrage til at sikre et digitalt, innovativt og dataunderstøttet

sundhedsvæsen m.v.” velkomment, ligesom det er fornuftigt, at DSD bliver indtænkt fx på

ældreområdet, for at sikre en ensretning af digitalisering på de overlappende områder som sundhed-

, social- og ældreområdet.

Samtidig håber vi også, at DSD vil give klarere behov og krav til fx digitale sundhedsløsninger eller

systemer.

Der er mange positive elementer i lovforslaget, og fremfor at fremhæve dem alle, har vi valgt at

fokusere på en gennemgående bekymring ved lovforslaget og bemærkningerne:

Om DSD på sigt

vil udvikle og levere sine egne løsninger, fremfor at anvende de løsninger der i dag og i fremtiden

udvikles af private leverandører.

Lov om Digital Sundhed Danmark, samt bemærkningerne til lovforslaget

Egenudvikling mv.

Vi er opmærksomme på, at erhvervslivets interesser ikke eksplicit optager meget plads i lovforslaget

eller bemærkningerne, hvilket undrer os, taget i betragtning af, at det bl.a. er IT-Branchens

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

medlemmer der skal udvikle, levere og implementere de løsninger der sikrer et ”digitalt, innovativt

og dataunderstøttet sundhedsvæsen”.

I §20 står der ”Digital Sundhed Danmark kan mod anvisning af finansiering udføre ydelser, der

rekvireres af andre end stat, regioner og kommuner”, hvilket vi bad uddybet til dialogmødet, og dér

fik mundtligt forklaret, at det primært handlede om opgaver for fonde, eller for at DSD kunne udføre

ydelser for andre offentlige institutioner. Derfor forventer vi ikke, at §20 åbner op for at DSD udfører

opgaver, som det private ellers ville kunne løse.

Det er vigtigt at pointere, at erhvervslivet kan, og bør være dem, der udvikler og leverer løsninger til

sundhedsvæsenet. Derfor bekymrer det os, når det i bemærkningerne (s. 19) står: ”Digital Sundhed

Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste

medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som

beslutningsstøtteværktøj.”

Derfor så vi gerne, at formuleringen blev ændret til: ”Digital Sundhed Danmark får endvidere til

opgave i samarbejde med leverandører, at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe

og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som

beslutningsstøtteværktøj”.

Vi er opmærksomme på, at der i bemærkningerne (s.23) står ”Intentionen er således, at der i vid

udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle digitale løsninger i

sundhedsvæsnet.” hvilket vi mener er den rigtige vej at gå, da det private erhvervsliv enten

har

eller

vil

udvikle de digitale løsninger, som der skal til for at løse sundhedsvæsenets opgaver og

udfordringer.

Derfor er vi ret bekymrede over formuleringen der følger kort efter, hvor der står (s.23): ”Samtidigt

kan der være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at udvikle eller bidrage til

udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes – f.eks. i samarbejde med private

leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning.”

Vi forventer et godt samarbejde mellem leverandører og DSD om fremtidens digitale løsninger –

også når det kommer til udvikling. Ligesom sundheds-it leverandører i dag også samarbejder med

kommuner, regioner, hospitaler, forskere mv. på sundhedsområdet. Derfor vil det betrygge de it-

virksomheder, der lige nu skal investere på det her område, at man ikke i fremtiden får et DSD, der

udfører egenudvikling, for så herefter at skulle diskutere om og hvorvidt der er foretaget en ”grundig

markedsafdækning”.

Vi anerkender, at der ikke findes løsninger på alle nuværende og kommende behov, men ser hellere

et samarbejde mellem DSD og leverandører, fremfor egenudvikling. Vores forslag er, at der kan stå:

”Samtidigt kan der være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at bidrage til

udviklingen af udvalgte løsninger, i samarbejde med private leverandører, der hvor løsningerne ikke

allerede findes.”

Den samme problematik gør sig gældende s.41-42, hvor der i bemærkningerne til lovforslaget står:

”Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere,

patienter og sundhedspersoner […] Bestemmelsen vil finde anvendelse på de digitale løsninger,

som udvikles og driftes af Digital Sundhed Danmark”.

Her er det igen vigtigt at pointere, at DSD ikke bør egenudvikle løsninger til sundhedsvæsenet, men

at DSD fx kan stille opgaver, beskrive behov, krav mv., som leverandører kan efterleve, samt at

udviklingen af en løsning kan være et offentligt-privat samarbejde mellem DSD og en eller flere

privatleverandører.

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Klageadgang for virksomheder

Virksomheder og private leverandørers klageadgang bliver beskrevet i lovforslaget (fx s. 32 og s.

66) og bemærkningerne. Det er vigtigt for os, at klageadgangen for virksomheder, fx ved afgørelser

omkring leverandører og udbud, er transparente og tydelige.

Overførsel af opgaver

I bemærkningerne (s.34) står der, at der løbende kan overføres opgaver fra regioner og

virksomheder til DSD, og her savner vi, at der også er en opmærksomhed på, hvilke opgaver der

kan flyttes fra fx regioner eller andre organisationer til private leverandører.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation (NCS)

Det er positivt at der kommer mere fokus på innovation og skalering af løsninger på

sundhedsområdet, og her håber vi, at NCS kommer til at trække udviklingen i den retning.

I IT-

Branchen har vi bl.a. vist, at der allerede i dag med velafprøvede teknologier, er et potentiale der

ikke indfries til fulde.

Derfor er det også positivt at der i bemærkningerne står, at innovation både skal ”løfte

behandlingskvaliteten og frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.” (s.36), hvilket vi ser som

bydende nødvendigt hvis sundhedsvæsenet skal levere ydelser under et stigende dobbelt-

demografisk pres.

Vores bekymring er dog, at man med NCS ikke fokuserer mere på den grundlæggende ramme for

at skalere og udbrede innovation, herunder lovgivning, standarder og finansiering. Ligesom vi frygter,

at en centralt styret proces for innovation ikke er den optimale. I stedet mener vi, at fokus bør være

at understøtte innovation og gøre det lettere at lave lokal innovation, hvor udvalgte dele efterfølgende

kan skaleres lettere og mere simpelt, fordi man har arbejdet i henhold til fælles standarder.

Generelle bemærkninger til Følgeloven

digitalisering og data i sundhedsvæsenet

national

planlægningskompetence

for

Et centralt element i følgeloven er oprettelsen af en national planlægningskompetence for

digitalisering og data, og det burde fremgå tydeligere af selve lovteksten (udover overskriften).

Det er positivt at lovforslaget vil styrke deling af data i sundhedsvæsenet, løfte administrative byrder

samt lave en juridisk barriereanalyse for datadeling. For at sikre konkrete input fra leverandør-

vinklen, er det vigtigt, at vi kan komme med inputs til denne analyse.

Vi noterer os samtidigt, at der skal laves en ny national strategi, der skal sætte fælles mål og retning

for digitalisering og data i sundhedsvæsenet – som brancheforening for ca. 800 it- og

televirksomheder, herunder en del sundheds-it leverandører, vil vi meget gerne bidrage til

strategiarbejdet med viden og inputs.

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Specifikke bemærkninger til Følgeloven

National planlægningskompetence

Vi noterer os at: ”Med lovforslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren med en

planlægningskompetence til bindende at kunne fastsætte, hvor i sundhedsvæsnet der skal

anvendes fælles digitale løsninger, eller hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i national

anvendelse. Med lovforslaget gøres det også muligt for indenrigs- og sundhedsministeren at stille

krav til standarder og arkitektur i sundhedsvæsenet.” (s.12).

Det er vigtigt at sikre transparens og klar beskrivelse af, hvad ”succesfulde lokale løsninger” er, fx

hvad dokumentation af disse løsningers værdi skal indeholde, uden dog at skabe yderligere

administrative omkostninger for sundhedspersonale eller leverandører.

Det er positivt at lovforslaget vil udmønte retten til digitale sundhedstilbud, hvilket vi i IT-Branchen

ser som en af forudsætningerne for at lykkes med den digitale omstilling af sundhedsvæsenet. Vi

ser gerne, at udøvelsen af planlægningskompetencen også inddrager IT-Branchen, da vi netop

repræsenterer de virksomheder, der skal udvikle og levere digitale løsninger til sundhedsvæsenet.

Centralisering digitale løsninger

I bemærkningerne (s.74) til følgeloven §193 a., ændres således at ”indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter krav til IT-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til

elektroniske patientjournaler og til anvendelsen af standarder […] herunder krav til

sundhedsmyndigheder anvendelse af digitale løsninger, IT-infrastruktur, særlige digitale formater,

elektroniske patientjournaler m.v.”

Som IT-Branchen tidligere har kommenteret,

bl.a. i indspil til sundhedsstrukturkommisionen,

så kan

teknologi og digitale løsninger skabe sammenhæng uden centralisering og skabe

sammenhængende forløb ud fra patientens præmisser. For at sikre at samarbejdet fungerer, bør

hospitaler, kommuner og praktiserende læger forpligtes til at anvende digitale løsninger, der skaber

sammenhængende patientforløb - uanset hvor patienten og klinikerne befinder sig. Det er også

vigtigt at sikre, at innovation kan og vil foregå lokalt. Ligesom det er vigtigt, at ansvaret for velfærd,

borgere og patienterne ikke bliver afkoblet fra indkøb af digitale løsninger, fx elektroniske patient-

eller omsorgsjournaler.

Bemærkninger af særlig samfundsmæssig relevans

På tværs af de to lovforslag, er der to dagsordner der ikke fylder, men som vi i IT-Branchen mener,

der bør være større opmærksomhed på i den digitale transformation af sundhedsvæsenet.

Bæredygtighed og grønt it

I bemærkningerne til lovforslaget om DSD angives det, at lovforslaget ikke har klimamæssige

konsekvenser (s.37, lov om DSD). Vi mener dog, at bæredygtighed og grønt-it burde fylde og vægtes

højere end tilfældet er i den digitale omstilling af sundhedsvæsenet. For inspiration vi anbefale at

læse

IT-Branchens anbefalinger til grønne IT-indkøb.

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Digital suverænitet

Set i lyset af den geopolitiske situation, hvor sikkerhed, teknologi og økonomi i stigende grad er

interdependente, bør der tages initiativ til en analyse og kortlægning af, hvor der i sundhedsvæsenet

er uønskede teknologiske afhængigheder og sårbarheder.

I Sundhedssektorens strategi for cyber-

og informationssikkerhed definerer man kritisk it-infrastruktur,

og det er vigtigt at det arbejde følges

op med, hvordan man kan mindske uønsket afhængigheder eller sårbarheder for kritisk it-

infrastruktur på sundhedsområdet.

Opsummerende bemærkninger

Vi ser generelt positivt på anerkendelsen og det øgede fokus på, at datadeling og digitalisering er to

afgørende faktorer for at lykkes med den nødvendige transformation til fremtidens sundhedsvæsen.

Vi hilser Digital Sundhed Danmark velkomment, og ser frem til samarbejdet og inddragelsen, men

det er afgørende at være opmærksom på faren ved overcentralisering. Det skal sikres, at innovation

fortsat sker lokalt. Ligesom det er vigtigt for os at pointere, at private it-leverandører i dag og i

fremtiden er, og bør være dem der udvikler og leverer digitale løsninger til sundhedsvæsenet. I

samarbejde med DSD og andre på sundhedsområdet, som det også er tilfældet i dag.

Vi ser samtidigt frem til, at der kommer større digital eksekveringskraft til sundhedsvæsenet, samt

klarere og ensartede krav. Det er her vigtigt, at de løsninger der efterspørges ikke bør tænkes i et

snævert nationalt lys, men udnytte muligheden til at de løsninger der nu og i fremtiden skal udvikles,

også kan eksporteres til udlandet. For at sikre et fleksibelt marked med stor konkurrence. Derfor bør

de standarder der fastsættes være internationale standarder, og have fokus på interoperabilitet og

modularitet.

Vi ser frem til at fortsætte dialogen om disse vigtige emner og bidrage til et sundhedsvæsen, der er

både digitalt avanceret og menneskecentreret, og vi står naturligvis til rådighed for evt. opklarende

spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Asbjørn William Ammitzbøll Flügge

Chefkonsulent, IT-Branchen

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Høringssvar fra KL vedr. udkast til Lov om Digital

Sundhed Danmark

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til Lov om

Digital Sundhed Danmark. Høringssvaret gennemgår KL’s bemærkninger

kronologisk efter lovforslagets kapitler.

Kapitel 1. Digital Sundhed Danmarks opgaver

KL bakker op om intentionen med Digital Sundhed Danmark ved at skabe en

stærk digital og dataunderstøttet sundhedssektor til at realisere ambitionen

om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.

KL er enig i, at der er behov for en større beslutnings- og eksekveringskraft

og fælles prioritering og retning for digitalisering samt brug af data i

sundhedsvæsenet. KL bakker derfor også op om, at skabe en selvejende

institution med Digital Sundhed Danmark, hvor ejerkredsen sætter de

overordnede økonomiske og strategiske rammer.

KL anbefaler, at det i §1 tydeliggøres at regioner, stat og kommuner i

fællesskab er ejerne af Digital Sundhed Danmark. Samt at der sker en

konsekvensrettelse gennem hele lovforslaget, således at de beslutninger der

træffes af ministeren, sker efter indstilling fra parterne.

Kapitel 2. Digital Sundhed Danmarks formål

Digital Sundhed Danmark skal efterleve de mål der fremgår af den nationale

strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsnet. KL er enig i, at det er

helt afgørende for Digital Sundhed Danmarks succes, at organisationen

understøtter kommuner og regioners behov, defineret gennem de strategier

der aftales fællesoffentligt og med hensyntagen til de indsatser, der er i gang

i kommunerne.

KL vil dog også henlede opmærksomheden på, at en af de udfordringer vi

historisk set har oplevet i det nære sundhedsvæsen, er de manglende

juridiske og dataunderstøttende rammer for at skabe en reel helhedspleje og

indsats for borgeren. Skal Digital Sundhed Danmark opnå de ønskede

ambitioner, er det helt afgørende at skabe rammerne for at tænke bredere

end kun sundhedsvæsnet og sundhedsloven. Den nødvendige

lovgivningsmæssige sammenhæng bør understøttes af Digital Sundhed

Danmark og derfor mener KL, at ansvaret for at sikre en koordinering herfor

påhviler Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

KL bemærker, at der i § 2 stk. 2. fremgår, at Digital Sundhed Danmark skal

efterleve de mål som følger af den til enhver tid gældende nationale strategi

for digitalisering og data i sundhedsvæsnet. Det bør derfor være tydeligt at

Digital Sundhed Danmark også skal imødekomme evt. forretningsbehov der

kommer fra andre strategier m.v., såsom ældrereformen, 10-års plan for

psykiatrien, den nationale sundhedsplan, kronikerpakker, barnets lov mv.

Dato: 13. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3592980

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Det er disse reformer og planer som skal sætte mål og retning for, hvad det

er for digitaliseringstiltag og data, der skal understøtte en

sammenhængende opgaveløsning med borgeren i centrum. Dette uanset at

borgeren får indsats, hjælp, pleje og behandling fra mange dele af den

offentlige sektor på tværs af sektorer og domæner.

Kapitel 3. Digital Sundhed Danmarks opgaver

KL ser positivt på at samle indsatsen med den fællesoffentlige infrastruktur

og dermed skabe synergi mellem nationale opgaver. Derfor er det også

vigtigt at Digital Sundhed Danmark i fremtiden primært har fokus på, at

understøtte infrastruktur af tværsektoriel fællesoffentlig karakter og sikrer at

dataudveksling fortsat kan flyde frit gennem fællesoffentlige standarder og

fællesoffentlig it-arkitektur.

KL ser et stort potentiale for at Digital Sundhed Danmark, kan skabe en

større eksekveringskraft og dermed bedre udnyttelse af den fælles

infrastruktur på tværs af sundhedsvæsnet. Dette kan fx gøres ved at skabe

bedre udnyttelse af den telemedicinske infrastruktur og telemedicinske

løsninger til borgere og medarbejdere. Kommuner og regioner har i

fællesskab investeret ganske meget i dette. Den telemedicinske infrastruktur

og løsninger kan nu og i fremtiden danne rammen om deling af data til

hjemmebehandling af alt fra specifikke diagnoser til et bredere fokus på

multisygdom og den ældre medicinske patient. På denne måde kan der

opnås gevinstrealisering af de investerede midler.

Dertil bliver det vigtigt, at prioriteringerne mellem indsatserne sker på

baggrund af flerårige aftaler og at der bliver afsat ressourcer til

implementeringskompetencer. I kommunalt regi har vi gode erfaringer med

systematisk understøttelse af større digitale projekter på sundheds- og

ældreområdet gennem implementeringsprogrammer understøttet af fx

MedCom. Denne tilgang

til systematiske forandringer i arbejdsgange og digital transformation bliver

helt central for en succesfuld realisering af ambitionerne med Digital

Sundhed Danmark. Hertil skal beslutninger om flerårige prioriteringer være

bindende for parterne og indgå i de krav og kriterier man fastsætter.

Tværsektoriel digital infrastruktur, it- løsninger og datadeling skal

systematisk implementeres i bund.

KL mener imidlertid, at det er problematisk, at lovgivningen ikke i højere grad

understøtter en borgercentreret helhedspleje ved at gå på tværs af

lovgivninger. KL mener at man bør tydeliggøre at Digital Sundhed Danmark

kan understøtte digitalisering og datadeling på tværs af sundhedsloven,

ældreloven, barnets lov og serviceloven og ikke kun have fokus på

sundhedsloven.

KL vil forslå, at der i bemærkningerne til lovforslaget kommer en

tilkendegivelse af, at ministeriet vil indlede en dialog med øvrige relevante

parter og ministerier for at skabe de nødvendige hjemler, der understøtter

sammenhæng på tværs af lovgivninger, således at vi kan give borgerne en

sammenhængende behandling, pleje og indsats.

Det manglende fokus på helhedsindsatsen og helhedsplejen understøttes

ligeledes af den retorik, der anvendes i lovteksten, som tager meget

Dato: 13. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3592980

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

udgangspunkt i et sygehusvæsen. Når man i strukturreformen har et ønske

om, at løse opgaver i det nære og skabe sammenhæng, bør man overveje

at lade indhold og ordvalg afspejle dette. KL bemærker som eksempel at det

i §4 fremgår, at Digital Sundhed Danmark skal skabe digitale løsninger til

gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner. KL foreslår at dette

ændres, således at det medtager medarbejdere, der varetager

sundhedsrelaterede opgaver eller understøttende/sammenhængende

indsatser og som ligeledes har behov for at kunne tilgå de nødvendige data,

men som ikke er autoriserede sundhedspersoner. Ligeledes bør Digital

Sundhed Danmark sikre at løsninger er til gavn for andre som borgeren har

givet fuldmagt hertil, eksempelvis pårørende.

Det skaber unødig forvirring om, hvem der kan tilgå oplysningerne og det

sender samtidig et uhensigtsmæssigt signal til borgere og medarbejdere. Et

eksempel er praktiserende lægers hjemmel til at indhente oplysninger via

korrespondancemeddelelser fra kommunerne, som ikke er helt entydige i

sundhedslovens nuværende kapitel 9.

Tilsvarende fremgår det af 10-års planen for psykiatrien, at Digital Sundhed

Danmark skal sikre, at der kan deles data mellem psykiatrien og

socialpsykiatrien, hvor der i sidstnævnte sidder medarbejdere med i

borgerens forløb, der ikke er sundhedsfaglige. Samme kan være gældende

på et kommunalt botilbud, der både har indsatser efter serviceloven og

sundhedsloven samt medarbejdere med begge fagligheder. Her ville man

stå i en situation, hvor kun den sundhedsfaglige ville kunne se oplysninger

om borgeren.

Tilsvarende er der i §5 fokus på ”patientbehandling”, der bør udvides til at

inkludere opfølgende træning og pleje samt forebyggelse. Dertil bør der

være en generel konsekvensrettelse, så det ensidige fokus på patienten

ændres til også at handle om borgeren.

I forhold til opgaver som Digital Sundhed Danmark skal varetage, vil KL

anbefale at organisationen også bistår myndigheder med implementering af

ny lovgivning fx fra EU på sundhedsområdet såsom MDR, EHDS, AI Act mv.

Dertil bør Digital Sundhed Danmark bistå med juridisk afklaring i forbindelse

med bl.a. nye løsninger eller teknologier, som potentielt kan skaleres op,

herunder fortolkning af eksisterende lovgivning, hvor rammerne for

anvendelsen er uklar. Dette er ikke en triviel opgave, og der bør skabes en

konstruktion inden for Digital Sundhed Danmark, der har ressourcer til

løbende og hurtigt at kunne afklare juridiske uklarheder, fx i forhold til

hjemmelsspørgsmål, GDPR, AI-forordning mv.

Kapitel 4. Digital Sundhed Danmarks ledelse

Digital Sundhed Danmark bliver en selvejende institution med en

professionel bestyrelse. Den form for organisering kan være positiv og

skabe fremdrift. Men skal den organisering lykkes, er det en forudsætning at

ejerkredsen (kommuner, stat og regioner), der er både finansierer og er

berørte parter, fortsat har nødvendig medbestemmelse af den strategiske og

økonomiske ramme og retning for Digital Sundhed Danmark. Ejerkredsen er

som aftager af løsninger med til at sikre en udvikling, der er forretningsnær

og gennemførlig i praksis.

Dato: 13. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3592980

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark bør arbejde efter et princip om, at

der ikke kun tages hensyn til centrale omkostninger i Digital Sundhed

Danmark, men også de afledte omkostninger af beslutninger mv., såsom de

omkostninger der afholdes i kommuner og regioner til it-udvikling,

omlægning af arbejdsgange, implementering m.v.

Kapitel 5. Finansiering af Digital Sundhed Danmark

I udkastet til lovforslaget, fremgår der af §19 stk. 2 at der forventelig

indsættes en nærmere beskrivelse af finansiering fra stat, regioner og

kommuner. KL ser frem til at indgå i udformningen af en fremtidig

finansieringsmodel. KL vil gøre opmærksom på at Sundhedsdatastyrelsen

tilbage i 2021 fik udført en analyse af PA-Consulting om en revideret

finansieringsmodel for sundheds-it, som med fordel kan indgå i

overvejelserne.

KL anbefaler, at der bliver mulighed for at opbygge formue i Digital Sundhed

Danmark. De finansierende parter har behov for budgetsikkerhed for en

flerårig periode, det kan bl.a. sikres ved at skabe mulighed for at opbygge en

mindre kapitalbuffer, der kan opsuge evt. utilsigtede meromkostninger.

Kapitel 10 Nationalt Center for Sundhedsinnovation

KL hilser det nationale center for sundhedsinnovation velkommen. KL ser

frem til den videre proces om at skabe rammerne for centerets virke. For at

skabe en succes inden for de forventede rammer, vurderer KL, at det er

afgørende, at centerets virke bliver fokuseret.

KL mener derfor, at centret skal være et faciliterende organ, som

understøtter at de bedste løsninger hurtigere udbredes, skaleres og bliver

nationale. I tillæg hertil bør centeret ligeledes forholde sig til nye

teknologiske muligheder, som fx AI. Centeret skal ikke kun fokusere ensidigt

på hospitalsvæsnet, men bredere på løsninger der understøtter fx

målgrupper såsom den ældre medicinske patient, multisyge kronikere mv. -

altså borgere der går på tværs af fagområder og sektorgrænser såsom

ældre- og sundhedsområdet. Dertil bliver det afgørende, at centret ikke selv

innoverer men bidrager til den innovation, der sker i forretningen og med

afsæt i forretningsnære behov. Innovationscenteret skal indgå konstruktivt i

det samlede innovationslandskab på tværs af sektoren.

Innovationscenteret bør fokusere på, at være en skaleringsmotor, således at

de særlig interessante løsninger hurtigere udbredes og skaleres. Dette bør

ske i et tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark, som i højere grad

har kapaciteten til at faciliterer implementering af konkrete løsninger.

Endelig bliver det vigtigt, at der kommer faste krav og kriterier for hvordan

man udvælger ideer til videre udbredelse. Her skal kommuner og regioner

medvirke systematisk i processen. Det er afgørende at dem, der skal bruge

løsningerne er kritisk lakmusprøve på, hvad der skal satses på.

Kapitel 14 Det forberedende Digital Sundhed Danmark

I transitionsperioden vil de berørte aktører danne den midlertidige ledelse.

Det er der meget fornuft i, for dermed at skabe en god overgangsperiode for

berørte parter. Kommunerne berøres ikke direkte, men indirekte af de

beslutninger, der træffes i perioden, da vi fortsat er brugere af infrastrukturen

Dato: 13. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3592980

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

og fælles it-løsninger. Derfor ser KL et behov for at kommunerne i

overgangsperioden fortsat bliver inddraget i de projekter og

digitaliseringstiltag, der er sat i gang.

Af lovgivningen fremgår det, at man allerede i år vil igangsætte analyse af

køreplanen for hvilke fremtidige løsninger, der yderligere skal ind i Digital

Sundhed Danmark. Denne tidsplan er meget ambitiøs også belært af

tidligere erfaringer fra oprettelsen af Sundhedsdatastyrelsen. KL anbefaler,

at der kommer fokus på at komme godt i gang med den nye og i sig selv

meget ambitiøse organisering, inden man igangsætter analysen af nye

fremtidige områder fx til ultimo 2026. Dette vil også give mulighed for at få

færdiggjort sundhedsplanen, kronikerpakkerne, dataplatformsanalyserne og

fordørsanalysen. Alle sammen analyser der kan sætte retning for hvilke

opgaver Digital Sundhed Danmark bør varetage i fremtiden.

Endelig bør der være fokus på, at der ikke kommer stilstand i udviklingen i

mellemperioden.

./.

KL vedlægger yderligere tekstnære bemærkninger til udkast til lovforslaget.

KL har endvidere ikke haft mulighed for at behandle høringssvaret politisk

inden for fristen. KL tager derfor også forbehold for senere politisk

behandling og økonomiske konsekvenser.

Med venlig hilsen

Frederik Nordentoft Andersen

Kontorchef

Kontor for Digitaliseringpolitik

Dato: 13. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3592980

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Høringssvar fra KL vedr. udkast til Lov om ændring af sundhedsloven

og forskellige andre love

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til Lov om

ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National

planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet,

nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om

Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer,

databaser m.v.)

Generel bemærkning - Skab sammenhæng i borgerens forløb

KL er enig i ambitionen i sundhedsreformen om, at sundhedsopgaverne

skal løses så tæt på borgerne som muligt, samt at der skal skabes bedre

sammenhæng i patientforløbet. Digital Sundhed Danmark og følgeloven

skal bidrage til at indfri disse ambitioner.

KL anser det imidlertid ikke for muligt at skabe den bedre sammenhæng i

patientforløbet uden, at man samtidig skaber muligheden for øget og

mere fleksibel datadeling. Dette skal særligt ses i lyset af, at de

borgergrupper, der i stigende grad kommer til at fylde i sundhedsvæsnet,

er borgergrupper, der går på tværs af sektor- og faggrænser, herunder

den ældre medicinske patient, multisyge borgere og borgere med

samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom (jf.

sundhedsstrukturkommissionsrapporten s. 82).

./.

Den nuværende lovgivning forhindrer, at sundhedspersoner på hospitaler

og i almen praksis, kan se oplysninger, som kommunerne har registreret

om borgeren efter bl.a. serviceloven og ældreloven, som er nødvendige

for at realisere et reelt samlet og dækkende patientoverblik. KL vil derfor

opfordre til, at man ser denne omstrukturering i sundhedsvæsnet som en

ny mulighed for at skabe de nødvendige juridiske rammer for en god og

sammenhængende patientbehandling. Vedhæftet er en analyse af

manglende hjemmel i dag til at skabe datadeling på tværs af lovgivning

og de udfordringer det giver samt et konkret forslag til lovændring.

Den nuværende retstilstand betyder, at fx følgende oplysninger i dag ikke

kan overføres fra kommunerne til den fælles digitale infrastruktur:

–

Udfordringer/problemer ift. personlig pleje, kognitive funktioner,

kommunikation, hukommelse og trivsel

–

Hjælp og støtte ift. personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp i hjemmet,

genoptræning (ældrelov) og ernæring

Et andet eksempel på de lovgivningsbegrænsninger, der er i forbindelse

med deling af data på tværs af lovgivningsområder er ’Et samlet

Patientoverblik’. Patientoverblikket har til hensigt at forbedre

koordinationen for multisyge borgere, men Socialministeriet begrænsede

mulighederne for deling af aftaler til et antal paragraffer i serviceloven

fremfor en bred hjemmel til deling. En filtrering af de aftaler, borgeren har

indenfor serviceloven og senere ældreloven, har medført en stærk

Dato: 6. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3590846

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

begrænsning i det samlede overblik for de (sundheds)medarbejdere,

borgeren er i kontakt med.

KL vil derfor forslå, at der i bemærkningerne til lovforslaget kommer en

tilkendegivelse af, at ministeriet vil indlede en dialog med øvrige

relevante parter og ministerier for at skabe de nødvendige hjemler, der

understøtter sammenhæng på tværs af lovgivning, således at vi kan give

borgere en sammenhængende behandling og indsats.

I forlængelse heraf ser KL også, at psykiatriområdet er fraværende i

lovforslaget. 10-årsplanen for psykiatri sætter rammerne og ambitionerne

for, hvordan den samlede psykiatri skal styrkes og udvikles de

kommende år. Digital Sundhed Danmark skal som del af aftalen sikre, at

digitaliseringen, herunder særligt deling af data og planer på tværs af

sektorer og lovgivninger, bliver en integreret del af denne udvikling jf. den

politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025.

Psykiatrien omfatter flere juridiske rammer, der skal sikre

sammenhængende, tværsektorielle (behandlings)tilbud som led i

borgerens forløb i det offentlige. Der skal på tværs af sektorgrænser

være adgang til data fra psykiatrilov, sundhedslov, barnets lov,

folkeskoleloven og servicelov.

Endelig er kravet om at kunne gå på tværs af social-, ældre- og

sundhedsområdet nødvendigt for at kunne leve op til EDHS forordningen,

hvor der ikke skelnes mellem socialområdet og sundhedsområdet – det

der er socialområdet i Danmark kan være sundhedsområdet i andre EU-

lande.

KL vil ligeledes gerne fremhæve, at den retorik der anvendes i

lovteksten, tager meget udgangspunkt i et sygehusvæsen. Når man i

strukturreformen har et ønske om at løse opgaver i det nære og skabe

sammenhæng, bør man overveje at lade retorikken understøtte dette.

Retorikken bør derfor afspejle et borgercentrisk perspektiv, hvor

udgangspunktet er, at borgeren har et liv i lokale omgivelser, men i en

periode eller med regelmæssig frekvens går til behandling eller

opfølgning på sygehuset - i modsætning til et patientperspektiv, hvor der

(undtagelsesvist) tages hensyn til borgerens andre behov og prioriteter

Lovforslagets første del om en ny planlægningskompetence - Skab

en kvalificeret brug af planlægningskompetencen

KL bakker op om intentionerne i etableringen af den nationale

planlægningskompetence. Formålet med planlægningskompetencen er at

beslutte og sikre, at alle aktører i Sundhedsvæsenet anvender nationalt

aftalte løsninger og standarder og samtidigt medvirke til hurtigere og

mere effektiv udbredelse af løsninger på tværs af kommuner, sygehuse

og almen praksis m.fl.

Samtidig ser vi frem til, at indgå i det videre samarbejde, for at

konkretisere hvordan den faglige inddragelse af relevante aktører skal

ske, for at forberede og kvalificere det faglige oplæg til ministeren. I tillæg

hertil, er det også vigtigt, at parterne i det forberedende arbejde ikke blot

har fokus på inddragelse af aktører, men også opstiller klare krav og

kriterier for, hvornår fx løsninger løftes op til beslutning på ministerens

bord. Der skal være en klar, aftalt og veldefineret fødekæde fra idéer

fødes til de vedtages med planlægningskompetencen - her skal

Dato: 6. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3590846

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

ejerkredsen og forretningen (de driftsansvarlige kommuner og regioner)

have formel indflydelse med henblik på at sikre gode tiltag af høj kvalitet,

der kan gennemføres i praksis i de daglige arbejdsgange. En art hvidbog

af principperne for hvornår planlægningskompetencen bringes i

anvendelse, herunder inddragelsesprocessen og trinnene frem mod

vedtagelse af et tiltag med planlægningskompetencen bør opstilles af

ejerkredsen i fællesskab.

Fra kommunal side er det fx et centralt, at der tages udgangspunkt i

borgerens behov og oplevelse af sammenhængende indsatser på tværs

af lovgivninger og sektorer.

Lovforslagets anden del om at ensrette og forenkle datadeling -

Skab datadeling med respekt for lokale omkostninger

KL hilser lovforslagets anden del velkommen. KL vurderer, at de mange

tiltag skaber mere fleksibilitet og nye potentialer for at udnytte den fælles

infrastruktur. Herunder bakker KL ligeledes op om, at man forenkler

administrationen af den fælles infrastruktur, ved at man gennem

bekendtgørelse vil sikre datadelingen på tværs af sundhedsvæsnets

aktører, som dermed træder i stedet for indgåelsen af mange

databehandleraftaler.

I § 193 b, stk. 1, indsættes som nyt punktum: ”Indenrigs- og

sundhedsministeren kan udpege andre offentlige eller private aktører til

at varetage opgaver med at drive fælles digital infrastruktur”. Dette kan

være hensigtsmæssigt i visse situationer, men KL anbefaler at

ejerkredsen også indgår i denne beslutning til at kvalificere udvidelsen af

Digital Sundhed Danmarks virke.

KL ser også positivt på, at der i § 193 b indsættes ”stk. 4. Indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den dataansvarlige kan

videregive oplysninger som nævnt i stk. 1, uanset stk. 2, til brug for

konkrete statistiske eller videnskabelige undersøgelser efter reglerne i §§

48 a - 48 d. Her vil KL imidlertid pege på, at der i dag mangler

lovgivningsmæssige muligheder for at kunne anvende statistik til større

grad af udbredelse fra bl.a. FMK (sundhedslovens § 157 a) til opfølgning

på udbredelse af dosispakket medicin i kommuner, på sygehus og i

almen praksis. Det er afgørende at kunne understøtte udbredelsestiltag

som sikre større patientsikkerhed og frigør mange sygeplejersker og

SOSU-assistenter.

KL bakker op om tilføjelsen i ”Fælles Digital Infrastruktur” §193b stk. 5, at

man indfører nye muligheder for at anvende data fra infrastrukturen til fx

afprøvning af nye projekter og efterfølgende skalering af projekter. Det er

hensigtsmæssigt, at skabe bedre rammer for innovation og evt. skalering.

KL anbefaler imidlertid, at parterne i fællesskab opstiller klare krav og

kriterier for, dels hvordan man får mulighed for at gøre brug af

muligheden fx som kommune, og dels hvornår den dataansvarlige løfter

de innovative løsninger op til fælles infrastruktur. Hvilket med fordel bør

fremgå af bemærkningerne til lovteksten. Der skal være en klar, aftalt og

veldefineret proces - her skal ejerkredsen og forretningen (de

driftsansvarlige kommuner og regioner) have formel indflydelse. Her er

det vigtig at knæsætte et princip om, at det er kunderne – kommuner og

Dato: 6. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3590846

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

regioner – der efterspørger løsninger hos leverandøren – Digital Sundhed

Danmark og ikke omvendt.

I forbindelse med udviklingen af infrastruktur, digitale løsninger,

datadeling og teknologi er det vigtigt, at man følger de fællesoffentlige

standarder og arkitekturregler og principper, så data og processer kan

udveksles sømløst mellem forskellige sektorer, domæner, organisationer

og systemer. I den offentlige sektor er deling af data og processer blevet

stadig vigtigere for at opnå effektivitet, gennemsigtighed og bedre service

til borgerne. Det handler om at sikre, at data kan genbruges på tværs af

forskellige systemer og myndigheder, og at processer kan udføres på en

sammenhængende måde

Det er også vigtigt, at der anvendes en aftalt kanalstrategi af hensyn til at

udnytte knappe ressourcer og investeringer i eksisterende kanaler og

løsninger. Historisk har der været mange overlappende eller

konkurrerende digitale løsninger på sundhedsdomænet bl.a. på grund af

manglende koordination og viden om eksisterende løsningers

muligheder.

Efterspørgslen på nye data er stor, men dette skal ske med særskilt

hensyntagen til at sikre enkle arbejdsgange for de medarbejdere, der

skal udføre opgaverne. Det er helt afgørende, at der ikke stilles krav om

yderligere dokumentation af nye data, der ikke skaber værdi for løsning

af kerneopgaven. Der skal være fokus på genbrug af eksisterende data,

der genereres ud fra faglige behov i kommuner og regioner.

Medarbejdere på området er en sparsom ressource. Spørgsmålet er ikke

hvor mange data vi kan få, men snarere hvilke nøgledata vi kan nøjes

med.

./.

KL vedlægger yderligere tekstnære bemærkninger til udkast til lovforslaget.

Samt et forslag til lovgivningsændring med henblik på datadeling mellem

sundhedslov og servicelov.

KL har endvidere ikke haft mulighed for at behandle høringssvaret politisk

inden for fristen. KL tager derfor også forbehold for senere politisk

behandling og økonomiske konsekvenser.

Med venlig hilsen

Frederik Nordentoft Andersen

Kontorchef

Kontor for Digitaliseringpolitik

Dato: 6. juni 2025

Sags ID: SAG-2025-02226

Dok. ID: 3590846

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3377

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Notat - Hjemmel til udveksling af datasæt vedrørende

tilstande og indsatser efter serviceloven og

ældreloven med Sundhedsdatastyrelsen-_100625

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

1. Baggrund

Hvis ambitionen om et sammenhængende patientforløb skal realiseres, er

der behov for at patientbehandlingen understøttes af relevante data fra

kommunerne om en borgers tilstand, kommunens indsatser og om målinger,

tests og observationer foretaget i tilknytning til kommunernes

omsorgsarbejde.

Kommunale medarbejdere indenfor ældre og omsorgsområdet indsamler

oplysninger om de borgere, som de hjælper. Disse oplysninger kan være

værdifulde for andre aktører indenfor sundhedssektoren, såsom

praktiserende læger, hospitalsansatte læger og sygeplejersker, i forbindelse

med patientbehandling.

I dag har de andre aktører indenfor sundhedssektoren, fx hospitalsansatte

læger og sygeplejersker og praktiserende læger, kun begrænset adgang til

oplysninger, som registreres af de kommunale medarbejdere i medfør af

serviceloven (og fremadrettet også ældreloven), fx aftaler således, at man

undgår at den kommunale hjemmepleje og hospitalet booker borgeren til en

aftale på samme tid.

Disse aktører inden for sundhedssektoren har adgang til at slå op i

oplysninger, der er registreret i den fælles digitale infrastruktur (§ 42 og §

193 b i sundhedsloven).

I forlængelse af et møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Sundhedsdatastyrelsen i begyndelsen af 2025 fik KL i opdrag at udarbejde

et notat med henblik på at afdække hjemmelsspørgsmål vedrørende

videregivelse af kommunale data om tilstande og indsatser for borgere med

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke videregives i dag til brug

for patientbehandling, til den fælles digitale infrastruktur.

Spørgsmålet er således, om der allerede er lovhjemmel til videregivelsen,

eller om der er behov for en lovændring.

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 16

2. Sammenfatning

Det er KL’s vurdering, på grundlag af en analyse af forarbejder til den

sociale retssikkerhedslov om udveksling af oplysninger, og sundhedslovens

§ 193 b, at der ikke i retssikkerhedsloven, som finder anvendelse på

serviceloven og ældreloven, er hjemmel til videregivelsen af oplysninger til

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

den fælles digitale infrastruktur, og at der heller ikke er hjemmel i

sundhedslovens

§ 193 b eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til at kommunerne kan

videregive oplysninger om borgernes tilstande og kommunale indsatser på

grundlag af servicelovs- eller ældrelovsydelser til den fælles digitale

infrastruktur.

Vurderingen bygger på, at det ved en ændring af retssikkerhedsloven og

sundhedsloven i 2021 har været lagt til grund af det daværende Social- og

Ældreministerium og Sundhedsministeriet, at § 193 b om den fælles digitale

infrastruktur ikke omfattede kommunernes elektroniske omsorgssystemer i

deres helhed, og at en ændring både af sundhedsloven og af

retssikkerhedsloven var påkrævet. Ved lovændringen blev § 193 b

fremtidssikret, således at de kommunale EOJ-systemer nu i deres helhed

udtrykkeligt er omfattet af bestemmelsen. Derimod angik ændringen af

retssikkerhedsloven kun hjemmel til videregivelse af én specifik

servicelovsrelateret oplysningstype (oplysning om aftaletidspunkter med

henblik på at undgå dobbeltbookinger i fx både kommunen og på hospitalet).

Hvis oplysninger om tilstanden hos en patient med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne og den kommunale indsats indsamlet med hjemmel i

serviceloven og ældreloven, skal kunne videregives og blive tilgængelig for

opslag af andre aktører i sundhedssektoren, fx praktiserende læger og

hospitalsansatte læger og sygeplejersker, er det – med de forudsætninger,

der er lagt til grund af lovgiver i 2021 - derfor nødvendigt på ny at ændre

lovgivningen, hvis yderligere servicelovs- og ældrelovsrelaterede

oplysninger skal tilføjes til infrastrukturen.

Derimod vurderes det, at der er hjemmel til, i videre omfang end det sker i

dag, at videregive oplysninger om patienters tilstande og kommunale

indsatser, når disse oplysninger er registreret i forbindelse med kommunale

sundhedsydelser efter sundhedsloven.

Udnyttelsen af den gældende lovhjemmel (oplysninger vedrørende

kommunale sundhedslovsydelser) og udnyttelsen af en ny lovhjemmel

(oplysninger vedrørende kommunale servicelovs- og ældrelovsydelser) til

videregivelse af flere data fra de kommunale EOJ-systemer vil umiddelbart

også forudsætte at driftsbekendtgørelsen om den fælles digitale infrastruktur

ændres.

Hvordan data med den eksisterende hjemmel, for så vidt angår oplysninger i

EOJ-systemerne registreret i forbindelse med kommunale sundhedsydelser,

og med en ny hjemmel for så vidt angår oplysninger i EOJ-systemerne

registreret i forbindelse med kommunale servicelovs – og ældrelovsydelser,

teknisk kan udstilles, er kort beskrevet i bilaget til nærværende notat.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 16

3. Faktum om efterspørgsel på flere kommunale data

Kommunale medarbejdere hjælper borgere, der har sundhedsmæssige

problemer eller funktionsnedsættelser. Medarbejdere dokumenterer

oplysninger om de borgere, som de hjælper, i kommunale elektroniske

patient og omsorgsjournaler. Der har længe været et stort ønsker fra de

andre aktører i sundhedssektoren om at få adgang til de kommunale

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

medarbejderes dokumentation, da det kan være meget relevant ift.

patientbehandling.

Ultimo 2024 og primo 2025 er der gennemført workshops og interviews med

praktiserende læger og hospitalsansatte læger og sygeplejersker. Disse

sundhedspersoner ser et stort behov for at få adgang til relevante

kommunale oplysninger:

•

”Jeg

tror, vi i vores enhed vil komme til at bruge disse data på daglig

basis, fordi meget af vores opfølgning det foregår telefonisk og så

ringer man op og må høre fra patientens eller ægtefællens mund,

hvordan går det så.”

[Hospitalslæge]

•

”Jeg

tror, jeg vil have kollegaer, der vil gå ind dagligt og bruge det som

en del af deres forberedelse, hvis de ikke kender patienten, eller hvis

de bliver kontaktet af hjemmesygeplejen ifm. en given problemstilling.”

[Hospitalssygeplejerske]

•

”Det

kan måske ikke redde en borger, der er i livsfare, men det kan

måske gøre, at vi kan få handlet på nogle ting eller problemer, der er

opstået.”

[Hospitalslæge]

•

”Vi

ser nok anvendelsen af det her kan være relevant ift. den almene

medicinske skrøbelige patient, som fejler 5 forskellige ting – der

tænker jeg, det her giver et rigtig godt overblik.”

[Praktiserende læge]

•

”Ift.

den ældre skrøbelige patient tænker jeg de her data er meget

vigtige at få adgang til”

[Praktiserende læge]

De oplysninger, som såvel sygehuse som alment praktiserende læger m.v.

efterspørger som relevante med henblik på at give et helhedsbillede af

borgeren/patienten omfatter fx:

•

Oplysninger om en borgers tilstand kan fx være at en borger har

problemer ift.:

Personlig pleje

Mobilitet og bevægelse

Kognitive funktioner

Spise og drikke

Osv.

Oplysninger om de indsatser, som de kommunale medarbejder

hjælper en borger med, kan fx være:

Personlig hjælp og pleje

Genoptræning

Mobilitet

Ernæring

Osv.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 16

•

4. Hjemmel til udveksling af oplysninger i sundhedsloven

Baggrund om udstilling ctr. videregivelse:

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Ved almindelig udveksling af oplysninger forstås den situation, hvor en rekvirent indgiver en

konkret anmodning om en oplysning, hvorefter den, der er i besiddelse af oplysningen,

foretager en konkret prøvelse af, om videregivelse af oplysningen er berettiget.

Ved udstilling af data sker videregivelsen af en samling af data på én gang, hvorefter

autoriserede medarbejdere kan foretage opslag i oplysningerne ved konkret behov uden

konkret prøvelse af, om opslaget er berettiget.

Der vil ved videregivelse med henblik på udstilling være tale om videregivelse mellem to

selvstændigt dataansvarlige og ikke om overladelse fra en dataansvarlig til en databehandler.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 16

4.1. Udvekslingshjemler i sundhedsloven

Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024,

indeholder forskellige bestemmelser om udveksling og deling af oplysninger.

4.1.1. Enkeltstående videregivelse efter prøvelse

I lovens § 41 er det reguleret, under hvilke betingelser en sundhedsperson

efter anmodning kan videregive oplysninger, som den pågældende har i sin

besiddelse om en patient. Bestemmelsen omfatter også kommunalt ansatte

sundhedspersoner. Det vil sige, den der ønsker oplysningerne, ikke selv kan

slå oplysningen op, men er henvist til, at en sundhedsperson vurderer, om

betingelserne for videregivelse er opfyldt.

I lovens § 42 a er der hjemmel til, at sundhedspersoner selv kan foretage

opslag om en patients helbredsforhold i elektroniske systemer uden

forudgående prøvelse. Forudsætningen for at opslag er berettiget, er fx, at

det er nødvendigt af hensyn til aktuel behandling af patienten . Det fremgår

af forarbejderne til sundhedsloven

, at den digitale infrastruktur, der er

reguleret i lovens § 193 b er at betragte som et elektronisk system, hvorfra

der er adgang til at indhente oplysninger ved opslag, jf. bl.a. § 42 a.

4.1.2. Automatisk videregivelse af datasæt med henblik på

tilgængeliggørelse for opslag

Om den digitale infrastruktur fremgår det af sundhedslovens § 193 b, at

Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive en fælles digital infrastruktur

til udveksling og registrering af udvalgte oplysninger om de enkelte borgeres

helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.

Det fremgår af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 1, at sundhedsministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om typen af oplysninger, der må

registreres i den digitale infrastruktur.

Det fremgår af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 5, at den ansvarlige

ressortminister bemyndiges til at fastsætte regler om den dataansvarliges

adgang og pligt til at indberette oplysninger til den fælles digitale

infrastruktur.

Pkt. 2.2.1. (Etablering af en fælles digital infrastruktur til brug for

patientbehandling) i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 127 om

ændring af sundhedsloven, som fremsat den 13. december 2018.

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l127/20181_l127_som_frem

sat.pdf

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Dato: 10. juni 2025

4.1.2.1.

De oplysninger, der kan registreres i den fælles digitale

infrastruktur

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 16

Det fremgår således af forarbejderne om de oplysninger, der kan registreres

i den fælles digitale infrastruktur bl.a.:

”Det

foreslås for det tredje, at sundhedsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvilke oplysninger der må registreres i den fælles

digitale infrastruktur. Det er hensigten at udmønte bestemmelsen til at

fastsætte regler om, at den fælles digitale infrastruktur skal indeholde

oplysninger om blandt andet borgerens fysiske og mentale helbred,

kontakt med og levering af ydelser inden for sundhedsvæsenet m.v.

Det er endvidere hensigten, at oplysninger fra borgerens

patientjournal må opbevares i den fælles digitale infrastruktur.

I det omfang andre oplysninger end helbredsoplysninger fremgår af

patientjournalen, må disse også registreres i den fælles digitale

infrastruktur, i det omfang det er nødvendigt til brug for aktuel

patientbehandling. Dette kan være oplysninger om adgangsforhold til

boligen eller om pårørende, f.eks. oplysninger om forhold, der

forhindrer en ægtefælles mulighed for at yde pleje eller foretage løft af

patienten, eller oplysninger om patientens behov for døvetolkebistand.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om rent private

forhold, som ikke er relevante for behandlingen, og som er givet til en

sundhedsperson (f.eks. patientens egen læge eller sygehuslægen) i

fortrolighed, ikke vil skulle registreres

i den fælles digitale infrastruktur.

(…)

Det er kun oplysninger, der hidrører fra sundhedsvæsenets

elektroniske systemer, der må opbevares i den fælles digitale

infrastruktur. Det er således kun kildesystemer inden for

sundhedsvæsenet – forstået som den primære sektor, den

sekundære sektor og de centrale sundhedsmyndigheder, der kan

tilknyttes den fælles digitale infrastruktur, f.eks. elektroniske

patientjournaler, Det Fælles Medicinkort m.v.

Det er ifølge forslaget en forudsætning, at de oplysninger, der skal

kunne opbevares i den fælles digitale infrastruktur skal kunne

understøtte etableringen af et samlet patientoverblik. Det kan derfor

være relevant at opbevare patientens stamoplysninger, aftaleoversigt,

planer og indsatser, patientrapporterede oplysninger (PRO-data),

livstestamente, behandlingstestamente, forløbsplaner og oplysninger

om diagnoser m.v. i den fælles digitale infrastruktur, ligesom den

fælles digitale infrastruktur løbende vil kunne suppleres med andre

oplysninger om patienten, der er relevante at kunne indhente i

forbindelse med og til brug for aktuel behandling af patienten (…)

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

[opdelt i afsnit for læsevenlighedens skyld, derudover KLs

understregninger, ref.]

Bestemmelsen giver, som det fremgår, ministeren bemyndigelse til at

beslutte ved bekendtgørelse, at ikke blot helbredsoplysninger men også

oplysninger, som ikke er helbreds- eller sundhedsoplysninger i sig selv, fx

adgangsforhold til boligen, kan registreres i infrastrukturen, hvis to

betingelser er opfyldt. Oplysningerne skal fremgå af patientjournalen og

registreringen skal være nødvendig for aktuel patientbehandling.

Det er ifølge lovbemærkningerne desuden et generelt krav vedrørende alle

typer af oplysninger, at oplysningerne skal hidrøre fra kildesystemer inden

for sundhedsvæsenet og oplysningerne skal kunne understøtte etableringen

af et samlet patientoverblik. Begrænsningen om, at der skal være tale om

kildesystemer inden for sundhedsvæsenet, følger ikke af selve den

foreslåede lovtekst.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at det i lovbemærkningerne er forudsat, at

den fælles digitale infrastruktur løbende vil kunne suppleres med andre

oplysninger, der er relevante for patientbehandling. Dette må forstås sådan,

at bemyndigelsesbestemmelsen for ministeren ligeledes kan udnyttes

løbende.

4.1.2.2.

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger hidrører

fra kildesystemer inden for sundhedsvæsenet.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 16

Ved en lovændring i 2021, som ændrede Lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) samt

Sundhedsloven, blev der i retssikkerhedsloven indsat en specifik hjemmel til

at videregive oplysninger om en borgers aftaler vedrørende ydelser tildelt

efter serviceloven til Sundhedsdatastyrelsen. Desuden blev Sundhedslovens

§ 193 b præciseret, således at det tydeligt fremgik, at der var hjemmel til at

tilknytte den del af kommunernes EOJ-systemer (Elektronisk Omsorgs

Journal), der angik aftaler om visse servicelovsydelser.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, jf. lovforslag nr. 63 om

ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og

sundhedsloven (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og

sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og

omsorg for borgerne) fremsat den 10. november 2021, bl.a.

”Til nr. 2

[§ 2, nr. 2]

Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 7, at

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke systemer

der skal tilknyttes den digitale infrastruktur som kildesystemer.

Det foreslås, at tilknyttes i

§ 193 b, stk. 3, nr. 7,

i sundhedsloven ændres til knyttes til.

Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten.

Det fremgår af bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni 2020 om

drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, at systemer, der

understøtter den kommunale sundheds- og omsorgsindsats, herunder

kommunale sundheds- og omsorgssystemer (fx EOJ-systemer), i

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan tilknyttes den fælles

digitale infrastruktur som kildesystem.

Baggrunden herfor er, at kommunale elektroniske omsorgsjournaler

både indeholder oplysninger vedrørende kommunens opgaver udført

efter serviceloven, og oplysninger vedrørende kommunens opgaver

udført efter sundhedsloven, herunder de sygeplejefaglige optegnelser.

EOJ-systemerne kan således allerede efter de gældende regler

tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som kildesystem med henblik

på at sikre, at aftaler i sundhedsvæsenet, som er registreret i EOJ-

systemerne, kan opbevares i den fælles digitale infrastruktur.

Forslaget indebærer således alene, at det præciseres, at den del af

kommunernes EOJ-system, som indeholder aftaler om

omsorgsydelser efter serviceloven, også vil kunne tilknyttes den

fælles digitale infrastruktur som kildesystem.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovændringen vedrørende

sundhedslovens § 193 b, at kommunernes EOJ-systemer allerede efter

(da)gældende ret kan knyttes til Den Fælles Digitale Infrastruktur, idet det

samtidig bemærkes, at EOJ-systemerne indeholder oplysninger både om

servicelovsydelser og sundhedslovsydelser.

KL konstaterer, at det blev fundet nødvendigt at fremsætte lovforslag om en

ændret affattelse også af bestemmelsen i § 193 b, stk. 3, nr. 1, om hvilke

oplysningstyper, der kan registreres i Den Fælles Digitale Infrastruktur,

således at oplysninger om aftaler vedrørende visse servicelovsydelser også

kan indgå i infrastrukturen. Det fremgår af lovforslaget:

”Til

nr. 1

[§ 2, nr. 1]

Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 1, at

sundhedsministeren fastsætter nærmere om typen af oplysninger, der

må registreres i den digitale infrastruktur.

Det følger bl.a. af forarbejderne til sundhedslovens § 193 b, at det kun

er oplysninger, der hidrører fra sundhedsvæsenets elektroniske

systemer, der må opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Det er

således kun kildesystemer inden for sundhedsvæsenet, der kan

tilknyttes den fælles digitale infrastruktur, f.eks. elektroniske

patientjournaler, Det Fælles Medicinkort m.v., jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 17.

Det foreslås, at typen af oplysninger i

§ 193 b, stk. 3, nr.

i sundhedsloven ændres til hvilke oplysningstyper.

Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten.

Den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede indsættelse af § 13 i

retssikkerhedsloven, vil gøre det muligt for kommunalbestyrelser til

brug for planlægningen af aftaler at kunne videregive oplysninger om,

hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a

i serviceloven og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven til

Sundhedsdatastyrelsen med henblik på behandling, herunder

opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. sundhedslovens §

193 b.

Forslaget vil indebære, at de nævnte aftaler om forebyggende

hjemmebesøg og omsorgsydelser efter serviceloven vil kunne

opbevares i den fælles digitale infrastruktur.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 16

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Det er hensigten, at sundhedsministeren, såfremt lovforslaget

vedtages, vil ændre bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni 2020 om drift

m.v. af den fælles digitale infrastruktur, således at det fremgår heraf,

at kommunalbestyrelsen kan give Sundhedsdatastyrelsen adgang til

oplysninger om aftaler om forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i

serviceloven og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven med

henblik på registrering i den fælles digitale infrastruktur.

Bemærkningerne må forstås sådan, at det er lovgivers opfattelse, at når der

til den fælles digitale infrastruktur alene kan kobles kildesystemer i

sundhedsvæsenet, så udgør det også en begrænsning i forhold til, hvilke

oplysningstyper, der kan registreres i infrastrukturen, og at oplysning om

aftaler om ydelser efter serviceloven vil være afskåret fra at kunne indgå i

infrastrukturen uden den foreslåede hjemmel.

Hertil kan efter KLs opfattelse anføres, at det samtidig i lovbemærkningerne

bemærkes, at kommunernes EOJ-systemer, inklusiv de heri indeholdte

oplysninger vedrørende servicelovsydelser, allerede efter dagældende ret

ved lovforslagets fremsættelse i 2021 kan tilsluttes Den Fælles Digitale

Infrastruktur. Det kan også anføres, at 2018-forarbejderne ikke synes at

understøtte, at oplysningstyper i infrastrukturen er indskrænket til

oplysninger, der i snæver forstand udgør helbredsoplysninger eller på anden

måde er snævert forbundet med en patients sundhed, helbred og

behandling. Der henvises til det ovenfor anførte om adgangsforhold til bolig

og pårørendes evne til at støtte og yde pleje.

Det er heller ikke i lovbemærkningerne til ændringsforslaget vedrørende §

193 b i 2018 udtrykkeligt anført, at bestemmelsen alene knytter sig til ydelser

efter sundhedsloven.

Men begrænsningen kan formentlig læses ind i henvisningen i

lovbemærkningerne til ”sundhedsvæsenet” sammenholdt med

sundhedslovens § 3, stk. 2:

Af pkt. 2.2.1. i 2018-forarbejderne fremgår bl.a.:

” Som nævnt i punkt 1.2. blev der den 26. juni 2018 indgået en politisk

aftale om forenkling af rammerne for digital deling af relevante

oplysninger på tværs af sundhedsvæsenet til brug i direkte

patientbehandling.

Det fremgår af aftalen, at ændringen af sundhedsloven bl.a. skal

understøtte etableringen af et samlet patientoverblik, der går på tværs

af egen læge, sygehus og kommunal pleje (…)”

Sundhedsvæsenet ses ikke defineret i sundhedsloven, men det fremgår af

sundhedslovens § 3, stk. 2, at sundhedsvæsenets opgaver udføres af

regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne

og øvrige offentlig og private institutioner. I sundhedslovens afsnit 9,

kapitlerne 34 – 41, er de kommunale sundhedsydelser reguleret.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 139 fremsat 29.

marts 2012 til en ændring af sundhedsloven, jf. lov nr. 603 af 18. juni 2012 ,

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 16

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

hvorved bestemmelsen i § 193 b om Det Nationale Patientindeks, nu Den

Fælles Digitale Infrastruktur, første gang blev indsat, bl.a.:

”2.4.2.1.

Det Nationale Patientindeks

(…) Målet er, at borgere og sundhedspersonale skal have et samlet

digitalt overblik over relevante helbredsoplysninger på tværs af

sundhedsvæsenets parter.

Initiativet skal ses som led i øvrige initiativer til at øge anvendelsen af

IT i sundhedsvæsenet. En øget IT-anvendelse vil bl.a. styrke

vidensdelingen og understøtte sammenhængende patientforløb, høj

kvalitet i behandlingen og patientsikkerhed, herunder at alle relevante

oplysninger til brug for udredning, behandling og pleje m.v. er

tilgængelige på sygehuset, i akutberedskabet, hos den praktiserende

læge og i den kommunale hjemmepleje m.v.

NPI skal udstille et samlet overblik over patientens data i de

tilknyttede datakilder. (…).”

Spørgsmålet er således, om henvisningen til ”sundhedsvæsenet” i

forarbejderne fra 2012 og 2018 indebærer, at hjemlen til efter gældende ret

(ved fremsættelsen af L 63 i november 2021) at koble kommunernes EOJ-

systemer til Den Fælles Digitale Infrastruktur skal forstås med den

begrænsning, at det alene er oplysninger fra den del af EOJ-systemet, der

angår ydelser, der ydes i henhold til Sundhedslovens bestemmelser, der kan

udstedes bekendtgørelser om i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne i

sundhedslovens § 193 b, stk. 3, mens tilknytning af den del af EOJ-

systemet, der angår oplysninger om servicelovsydelser, vil kræve en

ændring af både sundhedsloven og retssikkerhedsloven i det enkelte

tilfælde.

En snæver afgrænsning af hjemlen i sundhedslovens § 193 b, harmonerer

efter KL’s opfattelse ikke særlig godt med formålet med bestemmelsen, som

var og er at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af

sektorer. Der er også i et vist omfang overlap mellem ydelser efter

serviceloven og ydelser efter sundhedsloven, fx genoptræningsydelser,

hvilket i sig selv taler for at se indsatserne i sammenhæng. Det forekommer

heller ikke logisk, at fx oplysninger om adgangsforhold til en bolig er en

oplysning, der vil kunne registreres i infrastrukturen, fordi den oprindeligt er

registreret i forbindelse med tildeling af sundhedsydelser i medfør af

sundhedslovens bestemmelser, mens den samme oplysning ikke ville kunne

registreres i infrastrukturen, hvis den oprindeligt er registreret i forbindelse

med tildeling af servicelovsydelser.

Lovgiver har imidlertid fundet det nødvendigt at gennemføre en lovændring

for at skabe hjemmel til den automatiske videregivelse af oplysninger om

aftaler vedrørende servicelovsydelser med henblik på udstilling i den fælles

digitale infrastruktur.

Der kan henvises til høringsnotatet vedrørende 2021-ændringen, hvoraf

fremgår bl.a.:

” 3. Ændringer på baggrund af høringen

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 16

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende materielle

ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i høring:

•

(…)

•

Der er foretaget ændringer af teknisk karakter vedrørende

lovforslagets del om aftaleoversigten, således der er de

nødvendige koblinger til sundhedsloven, idet aftaleoversigten

reguleres i sundhedsloven. Det drejer sig for det første om

indsættelse i den foreslåede § 13, stk. 1, i retssikkerhedsloven

af en henvisning til § 193 b i sundhedsloven. For det andet er

der indsat en mindre ændring af sundhedslovens § 193 b, stk.

3, i lovforslaget. Denne ændring skal sikre, at § 193 b i

sundhedsloven og de regler, som sundhedsministeren

udsteder i medfør heraf, også gælder for de oplysninger om

ydelser efter serviceloven, som med lovforslaget foreslås

omfattet af aftaleoversigten”

4.1.2.3.

Behov for hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område?

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 16

Det kan anføres, at det afgørende kriterium for rækkevidden af

sundhedsministerens bemyndigelse bør være, om de oplysninger,

ministeren ved bekendtgørelse forlanger videregivet fra et kildesystem - som

der udtrykkeligt er hjemmel til at tilknytte til infrastrukturen - er relevante og

nødvendige for en sammenhængende patientbehandling (fx oplysninger om

graden af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse = tilstanden) end om

oplysningerne er registreret i forbindelse med en servicelovsydelse, når til

sammenligning fx oplysninger om adgangsforhold til en bolig registreret i

forbindelse med administrativ sagsbehandling i forbindelse med en

sundhedslovsydelse godt kan registreres i den fælles digitale infrastruktur.

KL konsulenterne konstaterer imidlertid, at lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område blev ændret ved lov nr. 2619 af 28.

december 2021, således at loven fik en ny bestemmelse i § 13 med henblik

på, at kommunerne fik utvetydig hjemmel til at videregive oplysninger om

aftaler vedrørende servicelovsydelser til den fælles digitale infrastruktur.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”§ 13.

Til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser

videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en

borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om

social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social

service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles

digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan

ske automatisk og uden borgerens samtykke.

Stk. 2.

En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes

oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som er videregivet til

Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a,

stk. 5, og § 42 b, stk. 2.”

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der blev

fremsat ved L 63 den 10. november 2021, at bestemmelsen har til formål at

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

sikre, at visse ydelser til ældre m.v. efter serviceloven omfattes af en

aftaleoversigt, som på daværende tidspunkt var ved at blive etableret i regi

af sundhedssektoren. Aftaleoversigten indebærer, at borgeren dels selv kan

få overblik over sine aftaler i sundhedsvæsenet m.v. Samtidigt kan aktører i

sundhedssektoren se, hvornår borgeren har aftaler og undgå

dobbeltbookninger. Det fremgår af lovbemærkningerne, at lovforslaget har til

formål at sikre, at også visse ydelser til ældre m.v. efter serviceloven

omfattes af aftaleoversigten og dermed vises for både borgeren selv og for

aktørerne i sundhedssektoren.

Da det herefter, med de forudsætninger der af ressortministerierne er lagt til

grund om rækkevidden af de eksisterende hjemler, er vurderingen, at

bestemmelsen i sundhedslovens § 193 b ikke indeholder tilstrækkelig

hjemmel til – uden samtidig hjemmel i den sociale lovgivning – at omfatte de

oplysninger om fx tilstande og indsatser i de kommunale EOJ-systemer, som

er registreret i forbindelse med servicelovs- og ældrelovsydelser, vil der

være behov for at etablere en ny lovhjemmel i retssikkerhedsloven.

KL kan i den forbindelse foreslå en ændring af retssikkerhedsloven, der

giver hjemmel til, at oplysninger fra de kommunale EOJ-systemer - når det

er nødvendigt for sammenhængende patientforløb - kan videregives til

Sundhedsdatastyrelsen (eller Digital Sundhed Danmark, som ifølge et endnu

ikke fremsat lovforslag, offentliggjort i høringsportalen, påtænkes at skulle

overtage Sundhedsdatastyrelsens opgaver) også når oplysningerne er

registreret i forbindelse med ydelser på grundlag af serviceloven og

ældreloven.

Ændringen kunne se ud således, at der i stedet for en henvisning til

specifikke oplysninger indsættes en bredere henvisning til de relevante

kapitler i serviceloven og ældreloven, sådan at der til infrastrukturen – når

det er nødvendigt for et sammenhængende patientforløb - kan knyttes flere

oplysningstyper relateret til ydelser efter de to love uden at

retssikkerhedsloven skal ændres hver gang:

§ 13.

Til brug for

etablering af et samlet patientoverblik i

sundhedsvæsenet kan kommunalbestyrelsen videregive oplysninger

til Sundhedsdatastyrelsen om aftaler, tilstande og indsatser registreret

i forbindelse med ydelser ydet planlægningen af aftaler kan

kommunalbestyrelser videregive oplysninger til

Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager

forebyggende hjemmebesøg

efter

§§ 79 a i lov om social service og

omsorg m.v. efter §§ , 83-84 og 86kapitel 16

i lov om social service

samt efter kapitel 4 i Ældreloven,

med henblik på behandling,

herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i

sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden

borgerens samtykke.

Stk. 2.

En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes

oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som er videregivet til

Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a,

stk. 5, og § 42 b, stk. 2.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 16

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

4.1.2.4.

Behov for supplerende ændring af bekendtgørelse nr. 131 af 3.

februar 2025 om drift af den fælles digitale infrastruktur, fastsat i

medfør af sundhedslovens § 193 b, stk. 3.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 16

Hvis det lægges til grund, at det er nødvendigt at etablere en hjemmel i

retssikkerhedsloven for at kommunerne lovligt kan videregive data om

tilstande og indsatser registreret i de kommunale EOJ-systemer på grundlag

af servicelovs- og ældrelovsydelser til den fælles digitale infrastruktur, og en

sådan hjemmel vedtages af Folketinget, må det antages, at indenrigs- og

sundhedsministerens bemyndigelse i medfør af sundhedslovens § 193 b,

stk. 3, nr. 5, til at fastsætte regler om den dataansvarliges (kommunes)

adgang og pligt til at indberette oplysninger til den fælles digitale infrastruktur

også vil omfatte oplysninger omfattet af en ny videregivelseshjemmel i

retssikkerhedsloven.

Det fremgår i den forbindelse af 2018-forarbejderne til ændringen af § 193 b,

bl.a.:

”Det foreslås for det syvende at bemyndige

sundhedsministeren til at fastsætte regler om den

dataansvarliges adgang og pligt til at indberette oplysninger til

den fælles digitale infrastruktur. Det er hensigten at fastsætte

regler om, at de regioner, kommuner, privatpraktiserende

læger m.v., der er dataansvarlige for de kildesystemer, som

ifølge forslaget vil blive tilknyttet den fælles digitale

infrastruktur, skal indberette oplysninger til den fælles digitale

infrastruktur fra de lokale kildesystemer. En udmøntning af

den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de

dataansvarlige forpligtes til at videregive de oplysninger til

Sundhedsdatastyrelsen, som – efter regler fastsat af

sundhedsministeren – må opbevares i den fælles digitale

infrastruktur.

Det bemærkes, at den fælles digitale infrastruktur vil blive

integreret med de lokale kildesystemer, som

sundhedspersoner benytter i deres daglige arbejde. Når

sundhedspersonen har afsluttet sin registrering (f.eks.

oprettelse af en ny aftale for patienten) i kildesystemet, vil

aftalen automatisk blive

overført til den fælles nationale infrastruktur, hvorfra den vil

kunne vises til andre sundhedspersoner, så de har mulighed

for at koordinere deres planlægning, ligesom aftalen vises for

borgeren selv på sundhed.dk.”

Det fremgår altså af forarbejderne til bestemmelsen, at det bl.a. er

hensigten, at fastsætte regler om, at kommuner skal indberette oplysninger

til den fælles digitale infrastruktur fra de lokale kildesystemer. Det fremgår

videre, at en udmøntning af den foreslåede bestemmelse vil medføre, at

kommunerne forpligtes til at videregive de oplysninger fra kildesystemer til

Sundhedsdatastyrelsen, som - efter regler fastsat af sundhedsministeren –

må opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Inden for

sundhedsministerens bemyndigelse er der således hjemmel til at fastsætte

ikke blot en videregivelseshjemmel (berettigelse) for kommunerne, men en

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

videregivelsespligt for kommunerne for så vidt angår de oplysninger, som

bekendtgørelsen angiver.

I forlængelse heraf bemærkes, at det fremgår af § 2, stk. 3 i

bekendtgørelsen, at bl.a. kommuner kan give Sundhedsdatastyrelsen

adgang til de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Sundhedsdatastyrelsen har i medfør af § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen

hjemmel til at behandle, herunder registrere oplysninger om

helbredsmæssige forhold og andre fortrolige oplysninger, som fremgår af

bilag 1.

Det må antages, at bemyndigelsen i sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 7 til

at bestemme, hvilke kildesystemer, der kan knyttes til den fælles digitale

infrastruktur med lovændringen i 2021 nu omfatter de kommunale EOJ-

systemer i deres helhed, og der vil derfor kunne argumenteres for, at

ordlyden af bekendtgørelsen også kan rumme udstilling af

servicelovsrelaterede og ældrelovsrelaterede oplysninger om tilstande og

indsatser.

Det vurderes umiddelbart ikke at være nødvendigt at ændre selve

bekendtgørelsen for at oplysninger om tilstande, herunder målinger, tests og

observationer, og indsatser registreret på grundlag af servicelovs- og

Ældrelovsydelser kan udstilles i den fælles digitale infrastruktur.

Det vurderes derimod umiddelbart at være nødvendigt at ændre bilag 1 til

bekendtgørelsen om hvilke oplysningstyper, der kan behandles i den fælles

digitale infrastruktur.

I Bilag 1, som indeholder et skema, kunne følgende række i skemaet

foreslås ændret fx:

Planer og Det er i infrastrukturen muligt at behandle,

indsatser herunder modtage, opbevare og dele oplysninger marts

om patienters planer og indsatser i

2020

sundhedsvæsenet

og oplysninger om tilstande og

indsatser registreret i de kommunale EOJ-

systemer på grundlag af servicelovens kapitel 16

og Ældrelovens kapitel 4..

Planer og indsatser omfatter alle former for

digitale planer og indsatser, samt resultater og

observationer som indgår i planer og indsatser,

der er indgået mellem en patient og de parter, der

er tilsluttet den fælles digitale infrastruktur jf. § 2.

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 13 af 16

Oplysningerne i den fælles

infrastruktur er underlagt

de samme slettefrister

som de underliggende

datakilders slettefrister.

Det vil næppe være nødvendigt at ændre bilag 1 for så vidt angår

oplysninger om tilstande og indsatser registreret i EOJ-systemerne som led i

ydelser efter fx sundhedslovens § 119, § 138 og § 140.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Bilag 2 vurderes umiddelbart ikke at skulle ændres, idet bilaget henviser til

de kommunale sundheds- og omsorgssystemer som sådan, og ordlyden kan

således også rumme oplysninger registreret på grundlag af

servicelovsydelser og ældrelovsydelser.

Bilag 2 er sålydende:

Bilag 2. Beskrivelse af de systemer, der må tilknyttes den fælles

digitale infrastruktur som kildesystemer, jf. § 2, stk. 1

De systemer, der i medfør af § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse, kan

tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som kildesystemer er

følgende:

Regionale sundhedssystemer (fx EPJ-systemer).

Systemer, der understøtter den kommunale sundheds- og

omsorgsindsats, herunder kommunale sundheds- og

omsorgssystemer (fx EOJ-systemer).

[kursiveret af KL]

Systemer, der understøtter behandling i almen praksis,

herunder lægepraksis systemer og platforme.

Systemer, der understøtter private sundhedsaktører, herunder

systemer, der anvendes på privathospitaler og af speciallæger

m.v.

Systemer der understøtter behandling på tandlægeklinikker

og tandplejeklinikker.

Nationale portaler (fx. borger.dk og sundhed.dk).]

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 14 af 16

5. Behandlingshjemmel i databeskyttelsesreglerne

I det omfang det vurderes, at der skal etableres hjemmel i

retssikkerhedslovens § 13 og sundhedslovens § 193 b til at videregive

oplysninger om tilstande og indsatser jf. pkt. 4 ovenfor, fra de kommunale

EOJ-systemer, d.v.s. også når disse oplysninger er registreret i tilknytning til

servicelovsydelser og ældrelovsydelser, vil det også ligge inden for

rammerne af de databeskyttelsesretlige regler at videregive oplysningerne.

KL kan for så vidt angår tilstande, som i vidt omfang vil skulle anskues som

helbredsoplysninger, pege på hjemlen i GDPR artikel 9, stk. 2, litra h, jf.

databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, der afløfter behandlingsforbuddet i artikel

9, stk. 1, idet oplysningerne vurderes nødvendige at behandle i form af

videregivelse med henblik på sygepleje og sammenhængende

patientbehandling, og idet opslag alene vil kunne foretages af

sundhedspersoner, der er underlagt tavshedspligt, jf. GDPR art. 9, stk. 3.

For så vidt angår indsatser vil disse i vidt omfang udgøre almindelige

oplysninger, som kan videregives på grundlag af national ret, som led i

myndighedsudøvelse, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 3. Samme

bestemmelse vil udgøre behandlingsgrundlaget for videregivelsen af

helbredsoplysningerne nævnt ovenfor.

For så vidt angår oplysninger om indsatser, som måtte vurderes at udgøre

helbredsoplysninger, henvises til det anførte om behandlingsgrundlag

vedrørende tilstande.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Dato: 10. juni 2025

Det bemærkes, at viderebehandlingen af oplysningerne ved videregivelse til

den fælles digitale infrastruktur vurderes at være fuldt foreneligt med de

oprindelige indsamlingsformål, idet oplysningerne om tilstande og indsatser

fra de kommunale EOJ-systemer skal genanvendes til brug for sygepleje og

patientbehandling.

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 15 af 16

6. Konklusion

Det er KL’s vurdering på grundlag af analysen af de forudsætninger, der er

lagt til grund i den hidtidige lovgivning, jf. herom under pkt. 4, at

bemyndigelsen i sundhedslovens § 193 b nu omfatter de kommunale EOJ-

systemer i deres helhed, men samtidig kun omfatter oplysninger i EOJ-

systemerne, der er registreret i tilknytning til ydelser reguleret af

sundhedsloven (bortset fra oplysningen om tidspunktet for omsorgsaftaler på

grundlag serviceloven), og at en tilføjelse af oplysninger om tilstande og

indsatser efter servicelovens og ældrelovens bestemmelser til den fælles

digitale infrastruktur derfor vil kræve lovændring, medmindre Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet finder grundlag for

genvurdere forudsætningerne.

KL anbefaler, for så vidt forudsætningerne står fast, at retssikkerhedsloven i

givet fald ændres, således at det bliver muligt løbende og fleksibelt ved

bekendtgørelsesændring at tilføje relevante oplysninger fra den

servicelovsrelaterede og den ældrelovsrelaterede del af de kommunale

EOJ-systemer til infrastrukturen, når det er nødvendigt for at realisere

ambitionen om sammenhængende patientforløb.

Den databeskyttelsesretlige hjemmel til at videregive oplysninger vil være

GDPR artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 3 og for så vidt angår

helbredsoplysninger suppleret af artikel 9, stk. 2, litra h, jf.

databeskyttelseslovens § 7, stk. 3.

Videreanvendelsen af de indsamlede oplysninger vurderes at være fuldt

forenelige med de oprindeligt indsamlede formål, jf. GDPR art. 5, stk. 1, litra

b og art. 6, stk. 4, idet oplysningerne skal videreanvendes til sundhedspleje

og patientbehandling.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Bilag om den it-mæssige gennemførelse af den

foreslåede lovændring

Kommunale medarbejdere registrer oplysninger om de borgere som de

hjælper i elektroniske omsorgs- og sygeplejejournal systemer (EOJ-

systemer).

Delingen af kommunale oplysninger i EOJ-systemerne kan ske ved at

genbruge et dataudtræk fra EOJ-systemerne, som allerede er etableret, hvor

alle kommuners EOJ-systemer en gang i døgnet afleverer data via den

Fælles Kommunale Gateway til Sundhedsdatastyrelsen. Den Fælles

Kommunale Gateway er en infrastruktur komponent, som administreres af

kommunernes fælles udviklings- og driftsenhed (Kombit). Det allerede

etablerede dataudtræk anvendes i dag alene til statistiske formål og

ledelsesinformation (såkaldt sekundær brug af data) og der er ikke adgang

til data på individniveau

Hos Sundhedsdatastyrelsen skal der bygges en ny database, hvor de

kommunale data, der sendes via den Fælles Kommunale Gateway, kan

opsamles.

Når en sundhedsperson har en patient i behandling, kan sundhedspersonen

lave opslag på oplysninger fra EOJ-systemerne via deres login på

Sundhedsjournalen på Sundhed.dk, ved at Sundhed.dk henter patientens

oplysninger på individniveau i den nye database hos Sundhedsdatastyrelsen

(såkaldt primær brug af data).

Dato: 10. juni 2025

Sags ID: SAG-2024-03204

Dok. ID: 3591563

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3261

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 16 af 16

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

01.07.2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

Kopi til

[email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til lov om Digital Sundhed

Danmark samt forslag til lov om ændring af sundhedsloven og

forskellige andre love

Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere på forslag

til lov om Digital Sundhed Danmark og forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love.

Kræftens Bekæmpelse anerkender og støtter intentionen bag de fremsatte

lovforslag om at styrke datagrundlaget og den digitale infrastruktur i

sundhedsvæsenet. Oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og udbygningen

af en fælles digital infrastruktur er nødvendige og tidssvarende initiativer, der

potentielt kan styrke både patientbehandlingen og de forskningsmæssige

muligheder.

Kræftens Bekæmpelse har en række bemærkninger, som tager afsæt i, at

lovgivningen skal fungere i praksis uden at svække adgangen til

sundhedsdata, skabe utilsigtede administrative byrder eller svække den

demokratiske og faglige legitimitet.

Kommunikation og

Politik

Strandboulevarden 49

2100 København Ø

Tlf +45 35 25 75 00

www.cancer.dk

UNDER PROTEKTION AF

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Del I – Lov om Digital Sundhed Danmark

1. Governance og brugerinddragelse i Digital Sundhed Danmark

Det fremgår af § 16 i forslaget til lov om Digital Sundhed Danmark, at

bestyrelsen udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra

stat, regioner og kommuner. Der er ikke i lovudkastet lagt vægt på

inddragelse af patienter og sundhedsfaglige kompetencer i governance-

strukturen.

Det er efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse en mangel. Set i lyset af

Digital Sundhed Danmarks formål, jf. § 2 og opgaveportefølje, jf. §§ 4–9, bør

governance-strukturen omfatte, at de interessenter, der påvirkes direkte af

digitale løsninger, har formel indflydelse på prioriteringer og standarder.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Brugerinddragelse er ikke alene af hensyn til den demokratiske legitimitet,

men et reelt ledelsesværktøj, der kan styrke beslutningskvalitet og

implementering.

Forslag til præcisering eller ændring:

•

I § 16, stk. 2, anbefales det, at det tilføjes, at vedtægterne skal sikre

etablering af et rådgivende organ med repræsentation fra

patientforeninger og sundhedsfaglige selskaber, der høres ved

fastlæggelse af strategier og større beslutninger.

Alternativt foreslås det, at der i bemærkningerne til § 16 anføres, at

patienter og fagfolk skal inddrages gennem rådgivende fora.

•

2. Ét kontaktpunkt og adgang til data

Af § 6 fremgår det, at Digital Sundhed Danmark skal fungere som ét

kontaktpunkt for adgang til sundhedsdata til brug for forskning og

innovation.

Kræftens Bekæmpelse finder dette relevant og hensigtsmæssigt, idet det

samtidig lægges vægt på, at sundhedsdata også skal kunne kobles med

andre relevante eksterne datakilder, så forskningen kan opnå større indsigt

og helhedsforståelse.

Det er desuden afgørende, at sagsbehandlingstiderne ved kontaktpunktet

ikke bliver unødigt lange og dermed en flaskehals, der forsinker klinikeres

udviklingstiltag eller forskernes arbejde.

For at sikre lige adgang for alle brugere af data og gennemsigtighed i

sagsbehandlingen, anbefales:

•

At bemærkningerne til § 6 indeholder en forpligtelse til

offentliggørelse af retningslinjer, svartider og klageadgang ved

kontaktpunktets behandling af ansøgninger.

3. Digital understøttelse af PRO (patientrapporterede oplysninger)

PRO-data bruges i både behandling, forskning og som beslutningsstøtte.

Alligevel mangler der landsdækkende og stabile digitale løsninger, der gør det

muligt at indsamle og anvende PRO-data på tværs af sundhedsvæsenets

sektorer.

Det fremgår af § 4, stk. 2, at Digital Sundhed Danmark skal udvikle

borgerrettede løsninger og understøtte hjemmebehandling, herunder

telemedicinske løsninger. PRO bør betragtes som en integreret del heraf, da

det ofte anvendes i digital opfølgning og monitorering.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ifølge § 5 skal Digital Sundhed Danmark stille data til rådighed for både

sundhedspersoner og forskere, og PRO-data bør derfor integreres i

infrastrukturen som datakilde.

Endelig fremgår det af § 7, stk. 1 og 2, at personlig medicin og

sundhedsfremme er centrale formål. Her er PRO-data afgørende for at forstå

patientens præferencer og behov.

Forslag til præcisering

•

Bemærkningerne til §§ 4–5 bør præcisere, at Digital Sundhed

Danmark skal

sikre indsamling, validering og integration af PRO-data i

nationale datapla�½tforme og kliniske beslutningssystemer

samt

understøtte den nationale digital PRO-infrastruktur i samarbejde med

sundhedsmyndigheder, fagmiljøer og patientrepræsentanter.

•

Det bør fremgå,

at det nationale kontaktpunkt, jf. § 6, også skal kunne

håndtere adgang til PRO-data, på linje med øvrige sundhedsdata.

PRO-data bør systematisk integreres i infrastrukturen og gøres

tilgængelige under gældende databeskyttelsesretlige rammer til

klinisk, strategisk og

forskningsmæssig anvendelse.

•

Del II – Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre

love

1. Forudsætninger vedrørende adgang til data, datakilder og

byrdefordeling

Kræftens Bekæmpelse læser lovforslaget således, at de foreslåede ændringer

til sundhedsloven ikke medfører begrænsninger i adgangen til offentligt

genererede sundhedsdata for civilsamfundsbaserede forskningsaktører.

Det er en grundlæggende forudsætning, at civilsamfundsbaserede og ikke-

kommercielle forskningsinstitutioner har adgang til data efter

sundhedslovens §§ 48 a–d – også under den udvidede anvendelse af § 193 b,

stk. 4, og i samspil med den fælles digitale infrastruktur.

Det forudsættes også, at den hjemmel i § 193 a, stk. 4, der bemyndiger

indenrigs- og sundhedsministeren til at stille tekniske og organisatoriske krav

til digitale løsninger hos private aktører, ikke indebærer uforholdsmæssige

administrative byrder – navnlig for mindre eller civilsamfundsbaserede

aktører uden stor teknologisk kapacitet.

2. Databeskyttelsesretlige forhold ved forskningsadgang – afklaring af roller

og ansvar

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Kræftens Bekæmpelse har med tilfredshed noteret sig de overvejelser, der

fremgår af afsnit 3.4.2.2 i de almindelige bemærkninger (s. 58 ff.), samt de

specielle bemærkninger til § 193 b, stk. 3, (nyt nr. 8), jf. nr. 14 (s. 77 ff.), og § 222,

stk. 2, jf. nr. 8 i nr. 17 (s. 82 ff.), hvor det anføres, at der med hjemmel i disse

bestemmelser vil kunne fastsættes nærmere regler om behandlingen af

personoplysninger i regi af Statens Serum Institut og den fælles digitale

infrastruktur.

Det er positivt, at der lægges op til en regulering, der tager udgangspunkt i en

klar ansvarsfordeling og en operationel model for databehandlingen, som

samtidig tilgodeser forskningsadgang og hensynet til

databeskyttelsesforordningen.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at det fremgår eksplicit af

bemærkningerne, at:

•

Rollen som dataansvarlig eller databehandler for den fælles digitale

infrastruktur placeres hos SSI eller Digital Sundhed Danmark, i

overensstemmelse med den praksis, der kendes fra f.eks. Danmarks

Statistik.

Sikkerhedsmæssige, tekniske og organisatoriske foranstaltninger –

herunder krav om logning, adgangsstyring og kryptering – i videst

muligt omfang varetages centralt hos de respektive dataejere og ikke

overvæltes på de enkelte forskningsinstitutioner og

civilsamfundsorganisationer.

Der ved udarbejdelsen af reglerne tages højde for minimale

administrative og økonomiske byrder for ikke kommercielle

forskningsinstitutioner, så løsningerne reelt fremmer adgang til data

og ikke medfører indirekte barrierer som følge af tekniske krav eller

risikohåndtering.

•

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Att: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedr. lovforslag om Digital Sundhed

Danmark

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU-

SUND) har med stor interesse læst lovforslaget om Digital Sundhed

Danmark. Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger og vil

gerne bidrage konstruktivt til, at lovforslaget kan blive et solidt fundament

for en succesfuld etablering af Digital Sundhed Danmark, der både kan

fremme forskning og innovation samt sikre befolkningens tillid til

anvendelsen af sundhedsdata.

Vores høringssvar tager afsæt i KU-SUNDs to roller:

1. Som interessent og databruger, der vil blive påvirket af Digital

Sundhed Danmarks arbejde.

2. Som forsknings- og uddannelsesinstitution med stærke faglige

miljøer inden for digital sundhed, der gerne bidrager med viden til at

understøtte politiske mål på området.

For overblik har vi opdelt vores bemærkninger under to overskrifter

svarende til disse roller.

KU-SUND som interessent og databruger

Som databruger er KU-SUND meget positiv over for udsigten til enklere

forhold for dataadgang og et mere samlet datalandskab. Det muliggør hurtig

sagsbehandling, adgang til realtidsdata og en overkommelig pris på data. Vi

ser det som en stor fordel, hvis man samtidig implementerer ét kontaktpunkt

i tråd med visionspapiret.

Vi anbefaler dog, at der allerede nu sikres tæt koordination mellem dette

lovforslag og EU’s forordning om European Health Data Space (EHDS).

2. JULI 2025

FAKULTETSSTAB

LEDELSESSEKRETARIAT

BLEGDAMSVEJ 3B

KØBENHAVN N.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Hvis ikke EHDS tænkes ind fra begyndelsen, risikerer vi unødige

omkostninger ved efterfølgende organisatorisk tilpasning og yderligere

kompleksitet for databrugerne, der skal navigere i både nationale og

europæiske regelsæt.

Vi ser især behov for koordinering i forhold til:

•

Formuleringerne omkring formålet med datadeling.

•

Definition og organisering af ét kontaktpunkt (jf. §6) i

overensstemmelse med Health Data Access Body i EHDS.

•

Prissætning af data, idet EHDS lægger op til kompensation frem for

salg på markedsvilkår, som det er formuleret i §21.

Et overskueligt datalandskab kræver koordination mellem forskellige tiltag,

og vi ser potentiale for en bedre sammenhæng mellem dette lovforslag og

EU-forordningen om European Health Data Space (EHDS). Ved at tage

højde for EHDS kan man undgå unødvendige omkostninger forbundet med

organisatorisk omstilling og ekstra arbejde for databrugerne ift. oplæring i

de lokale forskningsmiljøer.

Det kan især være en fordel at koordinere med EHDS ift.:

•

SIDE 2 AF 6

Formålsformuleringer for udlevering af data.

Ét kontaktpunkt (§6), som bør specificeres i overensstemmelse med

beskrivelsen af Health Data Access Body.

Prissætning af data, som i EHDS forstås som kompensation frem for

salg, mens §21 omtaler “salg på markedsvilkår”.

Vi vil gerne dele erfaringer fra Finland, hvor etableringen af en one-stop-

shop for dataadgang ikke lykkedes som ønsket. Vi mener, Danmark kan

lære af denne erfaring og undgå tilsvarende udfordringer ved at skabe

tydelige rammer fra begyndelsen.

Med EHDS kan der blive indført nye opt-out-muligheder, som er lette for

borgerne at benytte. Det vil naturligt blive Digital Sundhed Danmarks

ansvar at stå for disse løsninger. Det er vigtigt, at den brede offentlighed er

positivt indstillet over for og har tillid til Digital Sundhed Danmark. Hvis

Digital Sundhed Danmark mod forventning forbindes med skandaler eller

miskreditering, risikerer udbredt brug af opt-out at begrænse mulighederne

for at anvende data til forskning og andre samfundsgavnlige formål.

Vi vil derfor anbefale, at tillid og organisatorisk integritet indarbejdes som

helt centrale principper i lovgivningen. Vi ser særligt behov for:

•

En tydelig formålsparagraf (§3-4, §20-21).

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

En præcisering af, hvad der menes med uafhængighed i bestyrelsen

(§16).

Fastlæggelse af rammer for finansiering, så der ikke kan sås tvivl om

organisationens integritet (§20-21).

SIDE 3 AF 6

Lovforslaget mangler efter vores vurdering en egentlig formålsparagraf,

selvom der flere steder henvises til “organisationens formål” (fx §21 og

§11). I bemærkningerne nævnes ordet “formål”, men det er vagt beskrevet

og svarer mere til det, som kaldes “opgaver”. To tydeligt formulerede

formål kunne nemt skabes ved at bytte om på §3 og §4 og reformulere §4

som en reel formålsparagraf. To formål kunne fx formuleres som:

1. “at levere, koordinere og udbrede socialt robuste og bæredygtige

digitale løsninger på sundhedsområdet til gavn for borgere, patienter

og sundhedspersoner,” samt

2. “at sikre god brug af sundhedsdata til gavn for patientbehandling,

forskning og innovation samt forhindre uhensigtsmæssig sekundær

databrug.”

En tydelig formålsparagraf vil styrke legitimiteten og tydeliggøre

ambitionen om ikke blot at skabe flere digitale løsninger, men løsninger, der

tager højde for social inklusion, miljøhensyn og befolkningens tillid til

dataanvendelse. Man kan overveje at ændre formuleringer som “skabe og

udbrede digitale løsninger”, da vi i dag ved, at mere ikke nødvendigvis er

bedre. Der er brug for løsninger, som tager højde for udfordringer med

digital inklusion (social robusthed) og bæredygtighed (klima og miljø). Man

kunne lade disse begreber indgå i formålsformuleringen og forklare dem

nærmere i bemærkningerne. En specificering af formål 2 ville vise

bevidsthed om betydningen af borgernes tillid til databrug og kunne

harmoniseres med EHDS’ artikel 53 og 54 om tilladt og forbudt anvendelse

af sekundære patientdata. “God brug” og forbud kunne uddybes i

bemærkningerne. Formålsparagraffen vil samtidig kunne sikre, at

kommercielle partnerskaber kun tjener formål, der har offentlig legitimitet,

hvilket er afgørende for at bevare tillid.

Begrebet “uafhængig” i §16, stk. 5, kan efter vores opfattelse med fordel

præciseres nærmere, fx ved at fastslå, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på

baggrund af deres kompetencer og erfaring og ikke repræsenterer bestemte

organisationers interesser. Vi anbefaler samtidig, at det overvejes, hvordan

man håndterer eventuelle interessekonflikter for personer med baggrund i

industrien eller forskningsmiljøer, der selv er afhængige af adgang til data.

Vi foreslår endvidere, at loven fastlægger tydelige rammer for donationer,

fonds- eller firmastøtte (§20-21).

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det bør fremgå, hvilke formål sådanne midler må anvendes til, og hvordan

man sikrer, at der ikke kan opstå tvivl om særbehandling af bestemte

aktører.

Uden befolkningens tillid kan vi ikke udføre vores forskning, og Digital

Sundhed Danmarks omdømme i befolkningen vil blive en afgørende

medierende faktor for denne tillid, når organisationen skal formidle

sundhedsdata til forskningsbrug. Derfor er det vigtigt, at denne

organisatoriske forandring aktivt sikrer ansvaret for at bevare denne tillid.

KU-SUND som uddannelses- og forskningsinstitution

Selvom lovforslaget primært handler om at etablere en juridisk ramme, har

det betydning for, hvordan fremtidens digitale sundhedslandskab vil udvikle

sig. Vi ser en stor mulighed for, at Danmark kan blive foregangsland, også

organisatorisk, hvis vi tager forskningsbaseret viden i brug fra starten.

Vi anbefaler, at principperne om social robusthed og bæredygtighed

indarbejdes eksplicit i lovens formålsparagraf (i §4 lægges der lige nu blot

op til at udbrede flere digitale løsninger). I dag har vi desuden stor viden om

digital inklusion, og det kan være relevant at tage højde for, at:

•

SIDE 4 AF 6

•

mange ikke kan benytte digitale løsninger (et nyligt studie viste, at

43 % på en akutmodtagelse ikke kunne bruge en digital

kommunikationsplatform).

folk ikke enten er digitalt kompetente eller ej, men gennemgår faser

med varierende kompetencer, afhængigt af forskellige emner. Alle

har perioder i deres liv, hvor de ikke kan bruge digitale løsninger.

manglende brug af digitale løsninger ofte skyldes simple

designproblemer, der ikke passer til brugeren, frem for manglende

digital kompetence, fx brug af farvekoder, som ikke kan aflæses af

farveblinde.

Al brug af digitale løsninger kræver derfor en analyse af variationen i den

potentielle brugergruppe samt anvisning af alternative veje for dem, der ikke

kan bruge den digitale indgang. Dette kan med fordel være i fokus i en

organisation af denne type.

Digital transformation er også organisatorisk forandring, og det kræver

særlig opmærksomhed. Dette er en god anledning til at rette op på tidligere

udfordringer og dermed gøre Danmark til et foregangsland inden for digital

udbredelse.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi foreslår, at der indføres en egentlig vejledningspligt. Lige nu skal mange

sundhedsprofessionelle, der ikke er trænet til det, vejlede borgere i brugen af

digitale løsninger. Ansvaret er desuden uklart, hvilket betyder, at nogle

borgere ikke får tilstrækkelig vejledning. At specificere denne

organisatoriske opgave vil understøtte udviklingen af de kompetencer, der

er nødvendige for at blive førende i udviklingen af digitale løsninger, der

virker.

Der er i sundhedsvæsenet et klart behov for koordination af digitale

initiativer. Vi ser derfor positivt på Digital Sundhed Danmarks muligheder

for at fremme denne dagsorden. Vi anbefaler, at koordination indskrives

eksplicit som en del af Digital Sundhed Danmarks opgaveportefølje.

Selvom nogle opgaver samles i én institution, vil der forventeligt stadig

være store IT-afdelinger i f.eks. regionerne og innovative klinikere samt

forskere, som tager egne initiativer til udvikling af nye løsninger. Dertil

findes der meget sundheds-IT i Forsvaret, tandplejen m.m., som i dag slet

ikke er samtænkt med nationale løsninger. Der vil altså fortsat, og måske i

stigende grad, være brug for koordination, og koordinationsopgaven kan

derfor med fordel indføjes i opgaveporteføljen.

Vi har desværre erfaret, at der eksisterer digitale løsninger, som ikke er

koordinerede, såsom privatmarkeringer i SP og Sundhed.dk, og dette kan

forventes at blive endnu mere komplekst med EHDS og opt-out-muligheder.

Vi foreslår derfor, at der under opgaver og koordination gives Digital

Sundhed Danmark mandat til at kræve koordination og gensidig tilpasning

mellem digitale tiltag initieret af lokale aktører, hvis DSD vurderer, at de

modarbejder hinanden.

Igen handler det om at tage konsekvensen af, at digitale løsninger er

organisatoriske forandringer, der rækker ud over den enkelte

sundhedsprofessionelles virke, og derfor kræver andre virkemidler.

Endelig foreslår vi at overveje, om betegnelsen “tilsyn” er den rette, da der

primært er tale om selvrapportering i lovforslagets nuværende ordlyd.

Måske bør betegnelsen præciseres, så det fremgår, at der er tale om

afrapportering og ikke et egentligt tilsyn.

Øvrige bemærkninger

I forbindelse med §9 foreslår vi, at det enten direkte i lovteksten eller i den

tilhørende betænkningstekst specificeres, at Digital Sundhed Danmark som

udgangspunkt skal benytte eller udvikle datainfrastruktur beliggende inden

for Danmarks grænser, subsidiært inden for EU’s grænser. Dette for at sikre,

at der ikke kan opstå usikkerhed om cyber- og informationssikkerheden i

SIDE 5 AF 6

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsvæsenet set i lyset af de på nuværende tidspunkt uforudsete

udenrigspolitiske forandringer.

I forlængelse heraf foreslås det, at Digital Sundhed Danmark får en

rådgivende og/eller kontrollerende rolle i forhold til andre aktørers (inkl.

forskeres) lokation af sundhedsdata i samarbejde med Datatilsynet. De

ovenfor nævnte retningslinjer skal som udgangspunkt gælde for denne

rådgivning/kontrol samt vilkårene for øvrige aktørers håndtering af

sundhedsdata.

Vi foreslår endvidere, at det præciseres, at Digital Sundhed Danmark og de

underliggende funktioner i visse tilfælde kan opfattes som et

sundhedssystem. Dette foreslås specificeret for at lette afprøvningen og

implementeringen af beslutningsstøtteværktøjer, da disse ifølge MDR-

reguleringen kan implementeres i et sundhedssystem uden CE-mærkning,

men med gennemgang og godkendelse ud fra en specificeret liste af krav.

Dette vil betyde, at det danske sundhedsvæsen kan fungere som en hub for

afprøvning og implementering af datadrevet beslutningsstøtte.

Slutteligt vil vi gøre opmærksom på, at der eksisterer en bekymring, hvis

forankringen af Sundhedsdatastyrelsen og herunder “Forskerservice” fortsat

er knyttet til SSI og ikke en ny, uafhængig organisation under det nye

Digital Sundhed Danmark. Dette fordi nogle af vores forskere, der arbejder

med registerdata, oplever træghed i forhold til levering af data gennem

Forskerservice.

Med disse forslag håber KU-SUND at kunne bidrage til et lovforslag, der

kan skabe rammerne for en ambitiøs organisation omkring Digital Sundhed

Danmark.

SIDE 6 AF 6

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1016 København K

Sagsnr.: 2025-3894

24.06 2025

Høringssvar LAP: Udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag

LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar til de fremsendte lovudkast

vedrørende oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og de tilhørende lovændringer.

Overordnet bemærkning

LAP anerkender behovet for en styrket national koordinering og sammenhæng på det

digitale sundhedsområde. En mere ensartet infrastruktur og enklere datadeling kan

potentielt bidrage til bedre patientbehandling og effektiv ressourceudnyttelse, hvis det sker

med tydelig respekt for borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Bekymringer ved centralisering og udvidet datadeling

Som forening med mange medlemmer, der har oplevet ufrivillig behandling,

magtanvendelse og stigmatisering i det psykiatriske system, ser vi dog med alvorlig

bekymring på risikoen for svækkelse af individets ret til databeskyttelse og

indsigtsmuligheder.

LAP vil gerne understrege følgende:

1.Retssikkerhed og gennemsigtighed skal styrkes – ikke svækkes.

Oprettelsen af en stor, samlet digital sundhedsaktør må ikke føre til mere uigennemsigtige

beslutningsgange eller dårligere muligheder for patienter og borgere for at forstå og klage

over databehandling.

2.Bekymring over færre klagemuligheder.

Lovforslaget foreslår én samlet klagemyndighed. Det kan virke effektivt, men det risikerer

også at svække patienternes mulighed for retfærdig behandling, da adgang til

specialiserede klageinstanser forsvinder.

3.Særligt sårbare patienter, herunder psykiatribrugere, skal have reel

borgerindflydelse.

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

De borgere, der har dårligst erfaring med systemet og lavest tillid til det – herunder mange

psykiatribrugere – skal have reel indflydelse på udviklingen af både digitale løsninger og

klagegange, så disse bliver tilgængelige, trygge og relevante for dem.

Ønske om styrket borgerindflydelse og datamæssigt selvbestemmelse

LAP anbefaler, at følgende tilføjes eller styrkes i den kommende lovgivning:

•At borgernes selvbestemmelse over egne sundhedsdata understøttes mere aktivt, fx med

værktøjer til samtykkestyring og adgangslogning.

•At der indføres en uafhængig brugerrepræsentation i styringen af Digital Sundhed

Danmark, herunder med repræsentanter for psykiatribrugere og andre sårbare grupper –

som en konkret forankring af borgerindflydelsen.

•At det sikres, at patienter, der oplever overgreb, fejl eller diskrimination i

sundhedssystemet, har let adgang til rådgivning, støtte og klageadgang i et system, der er

gennemsigtigt og forståeligt.

Afslutning

Digitalisering af sundhedsvæsnet bør ske med mennesker i centrum – ikke blot systemer

og effektivitet. LAP vil gerne bidrage med konkrete erfaringer og perspektiver fra

psykiatribrugere, og vi opfordrer derfor til, at civilsamfundsorganisationer som vores aktivt

involveres i det videre arbejde med både Digital Sundhed Danmark og tilhørende

lovgivning – som et udtryk for reel og systematisk borgerindflydelse.

Anette Pedersen

LL- medlem

På vegne af LAP

Med venlig hilsen

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Store Glasvej 49

5000 Odense C.

Tlf.: 66 19 45 11

E-mail: [email protected]

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

[email protected]

Østerbro 26-06-2025

Høringssvar fra Lungeforeningen vedr. lovforslag om Digital Sundhed Danmark

og ændring af sundhedsloven m.fl.

Lungeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslagene om

oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og det tilhørende følgelovforslag.

Vi ønsker at knytte følgende bemærkninger til lovforslaget:

Positive over for fælles digital infrastruktur

Lungeforeningen hilser det velkomment, at der med lovforslaget tages afgørende

skridt i retning af at samle og styrke den fælles digitale infrastruktur i

sundhedsvæsenet. Den nuværende digitale fragmentering har i mange år været en

barriere for sammenhængende patientforløb – særligt for patienter med kronisk

sygdom, som ofte har kontakt med flere sektorer og sundhedsfaglige aktører i deres

behandlingsforløb.

Patienterne er klar til mere hjemmebehandling

Vi er samtidig meget positive over for ambitionerne om mere hjemmebehandling, som

en del af den nationale digitale dagsorden.

Vi ser i vores arbejde et stort potentiale i teknologiske løsninger, der understøtter

behandling i eget hjem – og erfaringer viser, at patienterne ønsker og er parate til

denne udvikling, hvis løsningerne gør det nemmere at leve med en lungesygdom i

hverdagen og er med adgang til sundhedsfaglig støtte ved behov.

Dette bekræftes i vores analyse

"Patienterne er klar – lad os derfor udrulle

hjemmebehandling til alle KOL-patienter i hele landet",

hvor bl.a. løsningen PreCare-

KOL i Region Sjælland fremhæves som et konkret eksempel på, at digitale værktøjer

kan skabe stor værdi for både patienter og sundhedsvæsenet, når de implementeres

rigtigt.

Lungeforeningen

Strandboulevarden 49, B-8

2100 København Ø

+45 6037 7313

[email protected]

www.lunge.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

https://lunge.dk/wp-content/uploads/2024/07/Analyse_Patienterne-er-klar-Lad-os-

derfor-udrulle-hjemmebehandling-til-alle-KOL-patienter-i-hele-landet.pdf.

Fokus på udbredelse frem for opfindelse af nye løsninger

Det er vigtigt, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som forankres i Digital

Sundhed Danmark, ikke kun fokuserer på at udvikle nye løsninger, men i høj grad

også prioriterer udbredelse af eksisterende, velfungerende løsninger.

Vi anbefaler, at der i arbejdet med både digital infrastruktur og innovation systematisk

inddrages erfaringer fra allerede implementerede initiativer – herunder fx

forløbsplaner for KOL-patienter i almen praksis og hjemmemålingsløsninger som

PreCare-KOL. Det bør være en klar prioritet at bygge videre på disse, så alle

patienter – uanset bopæl – får adgang til løsninger, der virker.

Vi ønsker samtidig at understrege, at det er vigtigt for os, at den nationale

planlægning bruges aktivt til at løfte velfungerende lokale løsninger op på nationalt

niveau. For mange patienter er kvaliteten af digital understøttelse i dag afhængig af,

hvor i landet man bor – og om der er lokale ildsjæle.

Lungeforeningen ser positivt på etableringen af Digital Sundhed Danmark og den

styrkede digitale organisering. Det er afgørende, at patienternes perspektiv bliver

inddraget løbende, og at de digitale ambitioner altid måles på deres evne til at gøre

hverdagen lettere og tryggere for dem, der lever med kronisk sygdom.

Lungeforeningen bidrager gerne yderligere og skulle vores høringssvar medføre

spørgsmål eller ønske om en yderligere drøftelse, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Ann Leistiko,

Direktør i Lungeforeningen

Lungeforeningen

Strandboulevarden 49, B-8

2100 København Ø

+45 6037 7313

[email protected]

www.lunge.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar

02. juli 2025

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lersø Parkallé 101

2100 København Ø

Telefon 39 27 60 60

www.lif.dk

[email protected]

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected], [email protected],[email protected]

2. juli 2025

Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag

Lif skal indledningsvist takke for muligheden for at deltage i høringen.

Overordnede bemærkninger

Høringssvar fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) vedrørende etableringen af Digital Sundhed Dan-

mark

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) anerkender det betydelige potentiale i etableringen af Digital Sund-

hed Danmark som et vigtigt skridt mod et mere digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæ-

sen.

Gennem en årrække har Lif arbejdet for en styrket og mere sammenhængende indsats for mennesker

med kroniske sygdomme. I den forbindelse vurderes det, at der er et væsentligt behov for, at Digital

Sundhed Danmark tildeles kompetence til at definere, hvor i sundhedsvæsenet fælles digitale løsnin-

ger bør implementeres, samt hvor velfungerende lokale løsninger med fordel kan udbredes nationalt.

Etableringen vurderes at kunne fremme en mere målrettet og koordineret digital udvikling på tværs af

sektorer og dermed sikre, at flere borgere får adgang til veldokumenterede og effektive løsninger.

Digital Sundhed Danmark vurderes desuden at kunne spille en central rolle i understøttelsen af udvik-

lingen af personlig medicin. En sådan indsats vil både gavne danske patienter og styrke Danmarks

internationale position inden for life science.

Desuden tilslutter Lif sig ambitionen om at et kontaktpunkt organisatorisk kommer til at ligge under Di-

gital Sundhed Danmark. Én samlet indgang til sundhedsdata vil gøre det nemmere og mere gennem-

sigtigt for forskere og virksomheder at få adgang til sundhedsdata til forskning og udvikling af nye in-

novative behandlinger til gavn for patienterne.

Lif har ikke yderligere bemærkninger.

---oOo---

Lif stiller sig selvfølgelig til rådighed for en uddybning af ovenstående synspunkter.

Med venlig hilsen

Thomas Klit Christensen

Handelspolitisk chef

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1214 København K

[email protected]

Att.: Isabelle Erlich-Eriksen og Kristoffer Kjærgaard Christensen

02.07.2025

Høringssvar over forslag til lov om Digital Sundhed Danmark

Medicoindustrien takker indledningsvist for modtagelsen af høringen over for-

slag til lov om Digital Sundhed Danmark

(herefter “lovforslaget”)

og følgelov-

forslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love af den 4. juni

2025

(herefter ’’følgelovforslag’’).

Med den endelig aftale om en ny sundhedsreform indgået i november 2024,

som bl.a. har fokus på at indfri potentialerne i moderne sundhedsteknologi,

apparaturer og andet innovativt medicinsk udstyr, markerer dette lovforslag

om oprettelsen af Digital Sundhed Danmark et afgørende skridt i retning af et

mere moderne og nært sundhedsvæsen.

Det er en absolut nødvendighed i et sundhedsvæsen, der i stigende grad er

præget af pres på ressourcer og kapacitet, at der skabes de rette rammer for,

at sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr i større grad kan

anvendes til at løse sundhedsvæsenet opgaver mere effektivt og patientsik-

kert.

Medicoindustrien hilser derfor forslaget omkring oprettelsen af Digital Sund-

hed Danmark velkommen og støtter også ambitionen om, at styrke den digi-

tale infrastruktur, fremme innovation og muliggøre en mere datadrevet og

præcis behandling, samtidig med at den administrative byrde reduceres gen-

nem mere effektive og sammenhængende processer på tværs af sektorer.

For Medicoindustrien er det en central målsætning at bidrage til opbygningen

af et moderne, integreret og digitaliseret sundhedsvæsen, der i højere grad

understøtter sammenhæng, kvalitet og nærhed i behandlingen. Medicoindu-

strien ser et stærkt potentiale i et mere digitalt og datadrevet sundhedsvæsen,

hvor adgangen til behandling styrkes, og hvor kapaciteten omkring at udbrede

hjemmebehandling til gavn for patienter og borgere udbygges. ¨

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er Medicoindustriens klare opfattelse, at realiseringen af disse ambitioner

forudsætter et tæt og systematisk samspil mellem sundhedsmyndigheder, uni-

versiteter, GTS’er,

sygehuse, almen praksis og de virksomheder, der udvikler

og leverer sundhedsteknologiske løsninger.

Som branche bidrager medicoindustrien aktivt til denne udvikling allerede i

dag, og fremadrettet ser Medicoindustrien og organisationens mere end 230

medlemmer frem til at indgå i et endnu tættere samarbejde om at omsætte

lovforslagets intentioner til konkret værdi for patienter, klinikere og sundheds-

væsen, herunder de elementer, der beskrives i de almindelige bemærkninger

på s. 12 omkring at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen,

hvor ”flere kan behandles i eget hjem”

I august 2024 indgav Medicoindustrien et omfattende høringssvar i forbindelse

med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til en på daværende tids-

punkt kommende sundhedsreform. Mange af de hovedpointer og anbefalin-

ger, Medicoindustrien fremførte dengang, er fortsat fuldt ud gældende, idet

de både adresserer strukturelle og gennemgående udfordringer i det danske

sundhedsvæsen, men også peger på flere konkrete løsninger. Medicoindu-

strien finder det derfor relevant at fastholde og uddybe en række af disse syns-

punkter i nærværende høringssvar.

Nedenstående er Medicoindustriens bemærkninger til lovforslaget og følge-

lovforslaget.

Medicoindustriens bemærkninger er opdelt i følgende afsnit:

•

Definition af digitalisering er upræcis og skelner ikke i tilstrækkelig grad

mellem datainfrastruktur og medicinsk udstyr

•

Digital Sundhed Danmarks 0rganisatorisk ramme

•

Den nationale planlægningskompetence og hensyn i relation til potenti-

elt bindende afgørelser om sundhedsløsninger

•

Afgørende, at private leverandører har nem og smidig klageadgang

•

Markedsafdækning er en forudsætning, før sundhedsvæsenet kan ud-

vikle selv

•

Centrale hensyn ift. datahåndtering og databeskyttelse

•

Diagnostik er en forudsætning for personlig medicin

•

Den faglige ekspertise bør styrke cybersikkerhedsindsatsen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 12

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Definition af digitalisering er upræcis og skelner ikke i tilstrækkelig grad mel-

lem datainfrastruktur og medicinsk udstyr

Det bemærkes helt indledningsvis, at den på mange områder upræcise og man-

gelfulde definition af digitalisering, som også gennemsyrede Sundhedsstruk-

turkommissionens hovedrapport, går igen i lovforslaget.

Det beskrives bl.a., at ”Digital Sundhed Danmark har til opgave at

bidrage til at

sikre et stærkt og sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet

sundhedsvæsen og skabe digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og

sundhedspersoner”.

Heri

defineres ”digitale løsninger” både som værende

noget, der skal

”sikre

elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende

patientforløb”

, men også

som ”digitale løsninger for hjemmebehandling og

borgerrettede løsninger”

Ved førstnævnte eksempel er de såkaldte digitale løsninger derved beskrevet

som værende datainfrastruktur, mens digitale løsninger i sidstnævnte eksem-

pel udgør de løsninger, der bruges som led i hjemmebehandling, herunder ek-

sempelvis hjemmemonitoreringsværktøjer, sensorteknologi, sundhedsapps

og AI-løsninger. Sidstnævnte løsninger vil regulatorisk set være at betragte

som medicinsk udstyr.

Det bemærkes, at der gælder væsensforskellige vilkår for en hensigtsmæssig

implementering af hhv. datainfrastruktur og medicinsk udstyr. Derfor bør det

præciseres i lovforslaget, hvornår man taler om datainfrastruktur, og hvornår

man aktivt adresserer medicotekniske løsninger.

Forordningen om medicinsk udstyr definerer i artikel 2, nr. 1 medicinsk udstyr

på følgende måde:

”Ethvert

instrument, apparat, udstyr, software, implantat, reagens, ma-

teriale eller anden genstand, som ifølge fabrikanten er bestemt til an-

vendelse, alene eller i kombination, på mennesker med henblik på et el-

ler flere af følgende særlige medicinske formål:

1) diagnosticering, forebyggelse, monitorering, forudsigelse, prog-

nose, behandling eller lindring af sygdomme,

2) diagnosticering, monitorering, behandling, afhjælpning af eller kom-

pensation for skader eller handicap,

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 20

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3) afprøvning, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiolo-

gisk eller patologisk proces eller tilstand, og

4) tilvejebringelse af oplysninger ved hjælp af in vitro-undersøgelse af

prøvemateriale fra det menneskelige legeme, herunder organ-, blod-

og vævsdonationer,

[…]

hvis forventede hovedvirkning i eller på det

menneskelige legeme ikke fremkaldes ad farmakologisk, immunolo-

gisk eller metabolisk vej, men at udstyrets virkning kan understøttes

ad denne vej.

Følgende produkter anses også for at være medicinsk udstyr:

1) udstyr til svangerskabsforebyggelse eller

–støtte,

2) produkter, der specifikt er beregnet til rengøring, desinfektion el-

ler sterilisering af udstyr.”

Definitionen er afgørende, da man i Medicoindustriens optik med fordel kan

samle datainfrastrukturen i det danske sundhedsvæsen, men at man på mar-

kedet for medicinsk udstyr skal være meget påpasselig med at centralisere de

beslutningsprocesser, der gælder indkøb af medicinsk udstyr, da det kan med-

føre en lavere grad af konkurrence, bidrage til monopoldannelse og hæmme

innovation. De konkrete markedsforhold, som bør tilgodeses ved indkøb af

medicinsk udstyr beskrives også senere i dette høringssvar.

Medicoindustrien foreslår, at man i lovforslaget definerer klart, hvad der me-

nes med digitale løsninger, netop for at undgå den nuværende tvetydighed,

som kan få utilsigtede negative konsekvenser for markedet og for patientbe-

handlingen.

Medicoindustrien anbefaler derfor, at der i lovforslaget laves følgende defini-

tion:

”Ved

digitale løsninger til infrastruktur og kommunikation forstås systemer som

f.eks. elektroniske patientjournaler, databaser og kommunikationsplatforme,

der understøtter deling af information. Ved sundhedsteknologiske løsninger,

herunder digitale løsninger til hjemmebehandling, forstås løsninger, der har et

medicinsk formål som defineret i EU-forordning 2017/745 (MDR) og 2017/746

(IVDR), og som derfor er at betragte som medicinsk udstyr. Digital Sundhed Dan-

marks opgaver og beføjelser i relation til disse to kategorier er forskellige, særligt

hvad angår indkøb, udvikling og markedsafdækning, hvor der for sidstnævnte

kategori skal tages fuldt hensyn til et velfungerende og konkurrencepræget mar-

ked.”

Retsinformation, 2025: Bekendtgørelse om medicinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål

(https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/957)

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Digital Sundhed Danmarks 0rganisatoriske ramme

Medicoindustrien ser det som positivt, at etableringen af Digital Sundhed Dan-

mark som en selvejende institution og offentlig myndighed giver mulighed for

at samle en række centrale funktioner under én samlet ledelsesstruktur. Det

kan bidrage til øget sammenhæng og mindske den fragmentering, som i dag

præger it- og dataområdet i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af lovforslagets § 15, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark skal ledes

af en bestyrelse og en direktion. Ifølge § 16 skal bestyrelsen bestå af en for-

mand, en næstformand samt syv øvrige medlemmer, som udpeges af inden-

rigs- og sundhedsministeren efter en samlet indstilling fra stat, regioner og

kommuner.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger på s. 23 fremgår det, at bestyrelsen

skal sammensættes på baggrund af en beskrivelse af de samlede kompetence-

behov med henblik på at sikre, at bestyrelsen til enhver tid råder over de nød-

vendige forudsætninger for at løfte sin opgave.

Der lægges vægt på, at bestyrelsens arbejde skal være forankret i sundheds-

væsenets daglige drift og udvikling, men også at den har blik for den overord-

nede nationale retning. Derfor nævnes relevante kompetencer som sektorvi-

den, it-drift, innovation, økonomistyring og ledelse.

Endvidere præciseres det i bemærkningerne på s. 25, at bestyrelsen har det

overordnede ansvar for hele Digital Sundhed Danmarks virksomhed

–

herun-

der også Nationalt Center for Sundhedsinnovation

–

og dermed bærer det stra-

tegiske ansvar for prioritering, planlægning, udvikling og effektivisering.

Medicoindustrien skal i den forbindelse udtrykkeligt understrege vigtigheden

af, at bestyrelsens sammensætning afspejler hele det økosystem, som Digital

Sundhed Danmark forventes at skulle navigere i og samarbejde med

–

herun-

der ikke mindst medicovirksomhederne, som udvikler og leverer de sundheds-

teknologiske løsninger, organisationen skal understøtte og implementere.

Der er flere væsentlige grunde til dette forhold, som i Medicoindustriens optik

bør afstedkomme, at medicobranchen inddrages i bestyrelsen:

1. Udbydere bidrager med afgørende viden og erfaring

Udbydere af sundhedsteknologier og andre typer af medicinsk udstyr besidder

unik viden om teknologiens muligheder, implementeringsbarrierer og

Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2025, forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 23

Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2025, forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 25

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

realiserede gevinster på tværs af sektorer og lande. Denne viden er nødvendig

for at sikre, at innovationsindsatser bygger på realistiske og skalerbare løsnin-

ger.

2. Samarbejde fremmer hurtigere implementering

Tidlig dialog og fælles udvikling mellem offentlige aktører og leverandører af

medicinsk udstyr skaber bedre grobund for smidig implementering. Det redu-

cerer både risikoen for udvikling af løsninger, der ikke passer til praksis, og

modvirker også tilblivelsen af

”pilotprojekter uden skaleringspotentiale”.

3. Offentlig-private partnerskaber skaber værdi

Danmark har en stærk tradition for offentlig-private samarbejder. Ved at inte-

grere udbydere i centerets struktur og arbejdsgrupper understøttes udviklin-

gen af løsninger, der både skaber værdi for patienter og effektivitet i sund-

hedsvæsenet.

4. Markedsindsigt og internationalt udsyn

Udbydere har ofte direkte indsigt i internationale trends, standarder og evi-

dens og kan dermed bidrage til, at sundhedsinnovationen i Danmark bygger på

bedste praksis globalt. Det understøtter også eksport og erhvervsudvikling.

Samtidig vil en tæt inddragelse af medicobranchen og den deraf følgende mar-

kedsindsigt sikre, at man

ikke opstarter ”grundforskning” og ”grundinnova-

tion” indenfor områder, hvor der allerede findes helt-

eller delvist udviklede

løsninger.

Det er derfor Medicoindustrien klare opfattelse, at det bør være en bindende

forudsætning, at mindst ét medlem af bestyrelsen har dokumenteret erfaring

med udvikling, implementering og udbredelse af sundhedsteknologiske løs-

ninger og andre typer af medicinsk udstyr

–

herunder teknologier, der allerede

i dag anvendes i klinisk praksis. Alternativt bør et eller flere medlemmer repræ-

sentere en aktør fra medicoindustrien med dyb indsigt i de muligheder og ud-

fordringer, der knytter sig til teknologisk innovation i sundhedsvæsenet.

Denne kompetenceprofil er ikke blot ønskelig, men i Medicoindustriens optik

en afgørende forudsætning for at sikre, at bestyrelsen kan træffe strategiske

beslutninger på et fuldt informeret grundlag. Den teknologiske udvikling inden

for sundhedsområdet sker med høj hastighed og med stigende kompleksitet,

hvilket stiller særlige krav til faglig forståelse af blandt andet regulatoriske ram-

mer for medicinsk udstyr, reguleringen af AI, datastandarder, cybersikkerhed,

markedsdynamikker og implementeringen af teknologi i sundhedsvæsenet.

En stemme i bestyrelsen med indsigt i netop dette felt vil være i stand til at

bringe viden ind om konkrete barrierer og løsninger og vil samtidig kunne

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

bidrage til en mere effektiv og værdiskabende dialog med både industrien og

sundhedsaktører. En sådan repræsentation vil ligeledes være i tråd med den

ambition om partnerskab og samarbejde, som flere steder fremgår både impli-

cit og eksplicit i lovforslaget og de tilhørende bemærkninger.

Samtidig vil det sende et vigtigt signal om, at Digital Sundhed Danmark betrag-

ter industrien som en legitim og strategisk samarbejdspartner

–

ikke blot en

leverandør

–

i det fælles arbejde for at modernisere og digitalisere sundheds-

væsenet til gavn for patienter, sundhedspersonale og samfundsøkonomi.

Det bemærkes afslutningsvis, at Medicoindustrien stiller sig til rådighed for be-

styrelsen, enten som medlem eller ift. at understøtte arbejdet omkring at ud-

pege et eller flere relevante medlemmer.

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den nationale planlægningskompetence og hensyn i relation til potentielt

bindende afgørelser om sundhedsløsninger

I henhold til følgelovforslagets § 193 a fremgår det, at indenrigs- og sundheds-

ministeren kan fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herun-

der krav til sundhedsmyndighedernes anvendelse af digitale løsninger, it-infra-

struktur, standarder, særlige digitale formater, elektroniske patientjournaler

mv.

Ligeledes fremgår det af sundhedslovens § 193 a, stk. 2, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan bestemme, at myndigheder skal stille en digital løs-

ning til rådighed, som ministeren skønner nødvendig til brug for opfølgning på

sundhedsvæsnets nationale sundhedsplan og øvrige forhold.

Af de almindelige bemærkninger fremgår følgende:

’’Konkret

vil ministeren for eksempel kunne fastsætte regler om bl.a.:

•

Hvor der inden for sundhedsområdet skal anvendes fælles digitale løsnin-

ger

–

for eksempel løsninger som stilles til rådighed af Digital Sundhed

Danmark.

•

Krav til opbygningen af digitale løsninger og løsninger til data og kommu-

nikation herunder bl.a. standarder, interoperabilitet, infrastruktur, it- ar-

kitektur, cyber- og informationssikkerhed mv., som kan være gældende

sundhedsmyndighedernes lokale løsninger og it-systemer.

•

Fastsættelse af rammer for digitale værktøjer, som aktører i sundheds-

væsnet skal stille til rådighed for borgere og sundhedsfaglige, for eksem-

pel krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen

med øvrige fælles digitale løsninger.

•

Arbejdsprogrammer/planlægningsrammer for sundhedsvæsenets imple-

mentering af fælles digitale løsninger i form af bindende frister.’’

Såfremt den nationale planlægningskompetence primært skal varetage en sty-

rende rolle ift. at opbygge en fælles it-arkitektur, er det Medicoindustriens op-

fattelse, at fælles datainfrastruktur og -arkitektur vil være positivt i forhold til

medicovirksomheders mulighed for at udvikle nye teknologier, der er kompa-

tible med den danske infrastruktur og arkitektur.

Herunder bør man samtidig ensarte og harmonisere supportfunktioner i hen-

hold til it-infrastruktur på tværs af institutioner, både i den primære og sekun-

dære sektor, for at opnå et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt

sundhedsvæsen. Her menes bl.a. harmonisering af it såsom elektroniske pati-

entjournaler, cybersikkerhed og drift; juridiske data såsom kontrakter

Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2025, forslag til lov om ændring af sundhedsloven, s. 12-13

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vedrørende kliniske forsøg og databehandleraftaler; samt bæredygtighed så-

som at sikre veldefinerede og harmoniserede krav til leverandører, der går på

tværs af hele landet og på tværs af offentlige instanser.

Som tidligere nævnt i dette høringssvar er det dog Medicoindustriens opfat-

telse, at der i lovforslaget fremgår en forskellig og til tider divergerende brug

ordet ”digitale

løsninger”, der i lovforslaget bl.a. også bruges til at beskrive

løsninger til brug for hjemmebehandling. Det bevæger sig ind på det medico-

tekniske område, hvor det i Medicoindustriens optik vil være dybt uhensigts-

mæssigt, at man samler kompetencerne omkring indkøb og produktspecifik

prioritering.

Medicoindustrien er fuldt bevidst omkring, at det ikke er intentionen med Di-

gital Sundhed Danmark, at indkøb af medicotekniske løsninger skal indkøbes

centralt, da det på medicoområdet fortsat vil være de regionale indkøbsafde-

linger, som primært varetager denne opgave, dog med undtagelse af høreap-

paratsområdet, hvor det både i dag og fremadrettet er Amgros I/S, som står

for indkøb på disse former for medicinsk udstyr.

Grunden til, at Amgros I/S varetager denne opgave skal ses i lyset af, at market

access er væsensforskelligt på høreapparatsområdet sammenlignet med alle

andre typer af medicinsk udstyr, fordi høreapparater enten helt eller delvist

finansieres via. tilskud fra det offentlige ud fra Indenrigs- og Sundhedsministe-

riets bekendtgørelse om høreapparatbehandling. Derfor kan erfaringer med

indkøb af høreapparater og strukturen for organiseringen heraf ikke bruges i

denne kontekst.

Medicoindustrien finder det nødvendigt at nævne forbeholdene omkring cen-

traliserede indkøb, da det i lovforslaget er beskrevet, at

der ”løbende [vil]

kunne overføres flere opgaver fra f.eks. stat, regioner, kommuner og de al-

menmedicinske tilbud til

Digital Sundhed Danmark”

. Her vil Medicoindustrien

klart fraråde, at Digital Sundhed Danmark på sigt udvikler sig til en indkøbsor-

ganisation.

Medicoindustrien føler sig desuden nødsaget til at tydeliggøre dette forbe-

hold, da det i lovforslaget yderligere er beskrevet, at det er ambitionen, at Di-

gital Sundhed Danmark fremadrettet

”indkøber løsninger,

både hvor gode løs-

ninger allerede er tilgængelige på markedet[,] og hvor der kan efterspørges

nye løsninger på markedet.”

Medicoindustrien er bevidst om, at det i første

omgang formentlig primært at tiltænkt løsninger af datainfrastrukturmæssig

Indenrigs-

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 22

og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 23

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

karakter, men vil alligevel tydeliggøre de udfordringer, der knytter sig til cen-

traliserede indkøb på området for medicinsk udstyr.

Udfordringer ved centraliserede indkøb er følgende:

•

Dårligere brugerinddragelse og alvorlig risiko for standardisering af

produkter, der ikke efterkommer borgere og patienters teknologibe-

hov

Jo længere væk man kommer fra de kliniske behov i indkøbsprocessen

af medicinsk udstyr og anden sundhedsteknologi, jo større er risikoen

for, at det udstyr, der indkøbes, ikke forbedrer arbejdsgange, bidrager

til den nødvendige effektivisering af sundhedsvæsenet eller kan efter-

komme borgere og patienters teknologibehov, simpelthen fordi den

faglige, kliniske vurdering ikke får tilstrækkelig vægtning i indkøbspro-

cessen.

I Norge har man en central indkøbsfunktion, hvilket markant har svæk-

ket norske patienters adgang til innovative sundhedsløsninger. Forsk-

ning på området viser, at patienter og borgere i mindre grad har adgang

til brugerrettede teknologiske løsninger som følge af en centraliseret

indkøbsfunktion.

Det bør i øvrigt bemærkes, at den norske Riksrevis-

sjonen (Rigsrevisionen) har kritiseret den høje alder på medicoteknisk

udstyr i det norske sundhedsvæsen, hvor mere end en tredjedel af alt

udstyr er mere end ti år gammelt, hvor 30 pct. af det medicinske udstyr,

der bruges i patientbehandlingen, har passeret sin økonomiske levetid,

og hvor 20 pct. af investeringsmidlerne bruges til at erstatte udstyr, der

bryder sammen.

•

Risiko for monopoldannelse, langsommere optag af innovative sund-

hedsteknologiske løsninger samt forsyningssikkerhedsudfordringer

Centraliserede indkøb af sundhedsteknologi har den indbyggede risiko,

at de kan medføre monopoldannelse på markedet for medicinsk udstyr,

hvis udbuddene indrettes på en måde, så kun en eller et fåtal af aktører

får mulighed for at sælge ind på de enkelte aftaler. Centraliserede ind-

køb mindsker derved udbuddet af sundhedsteknologiske løsninger på

sigt, fordi det vil være uattraktivt at være på et marked, hvis man holdes

ude af markedet i en længere årrække.

Niels-Henrik M von der Fehr, Sentraliserte innkjøp i helsesektoren, 2007, s. 39 -40

Riksrevisjonen, 2022: Riksrevisjonens undersøkelse av helseforetakenes investeringer i bygg og

medisinsk-teknisk utstyr

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samtidig risikerer centraliserede indkøb at holde mindre aktører ude af

markedet, da de ikke nødvendigvis har musklerne til at sælge til hele det

danske sundhedsvæsen. Med det risikerer man samtidigt at mindske

forsyningssikkerheden af medicinsk udstyr, da man ved afhængighed af

færre leverandører vil opleve en større sårbarhed overfor potentielle

produktionsproblemer, logistikudfordringer eller lignende, der kan på-

virke forsyningen.

Et formindsket leverandørsegment er ikke kun problematisk i en er-

hvervspolitisk kontekst, hvor det vil mindske adgangen til markedet for

start-ups i sundhedsteknologisegmentet samt branchens små- og mel-

lemstore aktører. Det kan i lige så stor udstrækning være hæmmende

for selve innovationsgraden i sundhedsvæsenet, da mange nye og inno-

vative løsninger netop kommer fra små og mellemstore aktører.

Det vil derfor få alvorlige implikationer for sundhedsvæsenets evne til

at optage innovativt medicinsk udstyr, hvis sundhedsvæsenets indkøbs-

funktion centraliseres, da medicomarkedet i Danmark og det øvrige Eu-

ropa

–

i modsætning til lægemiddelindustrien

–

domineres af små og

mellemstore virksomheder.

En national indkøbsfunktion i Digital Sund-

hed Danmark vil derved ikke kunne understøtte en hurtigere udbredelse

og optag af gode løsninger. Tværtimod.

•

Usikkert, om centralisering giver stordriftsfordele

Det blev påpeget i Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, at

det ved centrale indkøb ville være muligt at ”opnå

stordriftsfordele og

bedre indkøbsaftaler, som vil være en konsekvens af den større volu-

men”.

Dette er en hyppig antagelse omkring centraliserede indkøb.

Boston Consulting Group undersøgte i 2018 dette forhold og kom imid-

lertid frem til, at der er begrænset sammenhæng mellem den gennem-

snitlig salgspris for medicinsk udstyr og volumen (målt ved kontraktstør-

relse). Nogle individuelle hospitaler får således bedre priser end de stør-

ste integrerede leveringsnetværk.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at det danske marked for me-

dicinsk udstyr i forvejen er underlagt et markant prispres. Eksempelvis

er det et integreret mål i Regionernes indkøbsstrategi fra 2020 til 2025,

at der årligt skal opnås besparelser på indkøb af medicinsk udstyr sva-

rende til 200 mio. kr., hvilket giver samlede besparelsesmålsætninger

MedTech Europe, 2024: Facts & Figures 2024, s. 14 (medtech-europes-facts-figures-2024.pdf)

Sundhedsstrukturkommissionen, 2024: Sundhedsstrukturkommissionens rapport, s. 225

Boston Consulting Group, 2018: Next-Generation Pricing Is Transforming Medtech

(https://www.bcg.com/publications/2018/next-generation-pricing-is-transfor

ming-medtech)

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

for 1 mia. kr. over en femårig periode. Disse besparelsesmålsætninger

bygger oven på allerede indfriede besparelser, der samlet for perioden

2010 til 2025 giver akkumulerede indkøbseffektiviseringer for 3,5 mia.

kr.

De omfangsrige besparelsesmålsætninger understreger, at markedet

for medicinsk udstyr i forvejen er under et massivt prispres, der ofte til-

godeser lavprisprodukter frem for løsninger med dokumenteret klinisk

effekt. Samtidig er det et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der allerede

i dag foregår parallelimport af varer, hvilket presser den etablerede

branche og i øvrigt bidrager med et større negativt aftryk i miljøregnska-

bet. Presses markedet yderligere, er det ikke givet, at det fortsat vil

være attraktivt for medicoaktører at agere i Danmark, hvilket vil svække

udbuddet af innovativt medicinsk udstyr og derved hæmme patienters

adgang til moderne sundhedsteknologiske løsninger. Denne udvikling

er allerede set i Norge.

Dertil kommer, at det generelt er vigtigt at skelne mellem kortsigtede

gevinster og langsigtede konsekvenser. For selvom centraliserede ind-

køb måske på den korte bane kan medføre visse besparelser, er det lagt

fra givet, at dette også vil forekomme over tid, fordi markedet bevæger

sig mod en monopollignende tilstand, der kan medføre højere priser på

dårlige produkter. Som det pointeres på baggrund af erfaringer fra det

norske marked ”kan det, som på kort sigt fremstår som billigt, på lang

sigt blive både dyrt og dårligt.”

Desuden risikerer man i forbindelse med centraliserede indkøb, at der

opstår behov for, at klinikere må indkøbe egnet udstyr udenfor de ud-

budte aftaler, hvilket både kan medføre, at klinikere skal bruge mere tid

på disse indkøb, fordi de falder udenfor regionernes indkøbssystemer,

og dels at der vil være indkøb, der ikke konkurrenceudsættes, hvilket vil

kunne medføre højere priser.

Afslutningsvis må det desuden bemærkes, at det er Medicoindustriens

erfaring, at decentrale versus centrale indkøb ikke er den eneste faktor

i prissætningen på medicoprodukter. Faktorer såsom konkurrence fra

lavkvalitetsprodukter, produktkategori, leveringsbetingelser og virk-

somheders evne til at prissætte alt afhængig af udstyrskategori spiller

Danske Regioner, 2023: Regionernes indkøbsstrategi 2020-2025, Vi handler for patienterne

–

Effektive

indkøb, der hjælper både patienter og klima, s. 16 (https://www.e-pages.dk/regioner/177)

Niels-Henrik M von der Fehr, Sentraliserte innkjøp i helsesektoren, 2007, s. 43 (egen oversættelse fra

norsk til dansk. Originaltekst: Slik sett kan det som på kort sikt fremstår som billig, på lang sikt bli både

dyrt og dårlig)

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

alle ind. Dertil kommer, at implementeringen af forordningen for medi-

cinsk udstyr (MDR) og forordningen for in-vitro diagnostisk medicinsk

udstyr (IVDR) over de seneste år har pålagt producenter af medicinsk

udstyr i Europa fornyede ekstraomkostninger i relation til at få udstyr

certificeret efter den nye regulering, hvilket alt andet lige øger priserne

på medicinsk udstyr, ligesom der for nuværende fortsat er omkostnings-

fulde og unødvednige recertificeringskrav i forordningerne, der også bi-

drager til forøgede omkostninger. Disse mange forhold underbygger

pointen om, at centralisering ikke i sig selv kan forventes at medføre la-

vere priser på tværs af udstyrskategorier.

Desuden er det afgørende at fremhæve, at Danmark allerede i dag har

den sjette mest centraliserede indkøbsfunktion i EU, hvorfor ulemperne

ved centralisering i Medicoindustriens optik langt vil overstige eventu-

elle kortsigtede gevinster.

Medicoindustriens hovedbudskab er derfor, at Digital Sundhed Danmark ikke

må føre til en centralisering af indkøbskompetencerne. Det er helt afgørende,

at man ikke centraliserer indkøbskompetencen på området for sundhedstek-

nologi og andet innovativt medicinsk udstyr. En centraliseret indkøbsfunktion

vil risikere at medføre et langsommere optag af innovative sundhedsløsninger,

standardisering af produkter, hvilket hæmmer patienters adgang til individu-

elle teknologiløsninger, indkøb foretaget længere væk fra den kliniske praksis

samt risiko for monopoldannelse på markedet for medicinsk udstyr

–

og der-

ved ingen eller begrænsede, kortvarige stordriftsfordele, der ikke kan opveje

de negative implikationer for klinikere, patienter eller sundhedsvæsen.

Derudover bør man være opmærksom på, at det med visionen om et mere

nært sundhedsvæsen er forventningen, at behandlingen i stigende grad rykker

hjem i borgernes eget hjem. Det kræver en optimal udnyttelse af udstyret, hvil-

ket befordrer en fokuseret indsats for uddannelse og træning af de borgere,

som skal bruge udstyret i det daglige. Her vil en central indkøbsfunktion for-

mentlig ikke kunne tage højde for sådanne forhold, og man vil risikere at op-

leve et hul mellem den nationale, digitale intention og den kommunale eller

regionale virkelighed.

Som det fremgår af ovenstående, er det med andre ord vigtigt, at den natio-

nale planlægningskompetence ikke fører til en standardisering af medicotek-

niske løsninger gennem overordnede strategiske beslutninger, der går på pro-

duktniveau.

MedTech Europe, 2025

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I stedet kan en national planlægningskompetence , der bemyndiger indenrigs-

og sundhedsministeren til at tage overordnede beslutninger på bestemte tek-

nologiområder, være hensigtsmæssig, fordi den giver indenrigs- og sundheds-

ministeren bemyndigelse til at fastslå, hvornår kommuner og regioner er for-

pligtet til at foretage visse teknologiinvesteringer, uden at man samtidig be-

stemmer, hvilke leverandører som skal levere løsningen. Selve indkøbskompe-

tencen er godt placeret i de regionale indkøbsafdelinger, hvor ekspertisen er

til stede, og hvor det er praksis at inddrage de kliniske behov i selve indkøbs-

processen.

Medicoindustrien finder det således hensigtsmæssigt, at man på nationalt ni-

veau på visse områder kan prioritere, at man nationalt implementerer en be-

stemt teknologi, så længe, at der er plads til lokale og regionale forskelle i le-

verandørvalg, der tilgodeser lokale, kliniske behov.

Eksempler på områder, hvor dette vil være hensigtsmæssigt, er eksempelvis

inden for sensorteknologi til diabetikere og TMS-udstyr til behandling af pati-

enter med behandlingsresistent depression. Begge teknologiområder er ble-

vet anbefalet til national udbredelse af Behandlingsrådet, men der forekom-

mer alligevel store regionale forskelle i, hvorvidt og i hvilket tempo anbefalin-

gerne implementeres.

1920

Her vil en national planlægningskompetence hos indenrigs- og sundhedsmini-

steren kunne understøtte, at regioner og kommuner reelt foretager de nød-

vendige teknologiinvesteringer, som sikrer en mere ensartet behandling på

tværs af Danmark.

Behandlingsrådet, 2024, rTMS til behandling af patienter med behandlingsresistent moderat til svær

unipolar depression (https://behandlingsraadet.dk/find-evalueringer-analyser/evalueringer/2023/tms)

Behandlingsrådet, 2023, Anvendelse af patientnær diabetesteknologi (https://behandlingsraa-

det.dk/find-evalueringer-analyser/analyser/2021/anvendelse-af-patientnaer-diabetesteknologi)

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Afgørende, at private leverandører har nem og smidig klageadgang

Efter lovforslagets § 29 kan Digital Sundhed Danmarks afgørelser indbringes

for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan

kun efterprøve retlige spørgsmål. Det betyder, at der ikke er adgang til en fuld

prøvelse af skøn eller faktuelle vurderinger foretaget af Digital Sundhed Dan-

mark, hvilket kan begrænse retssikkerheden for de berørte parter.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 32 fremgår det, at så-

fremt en privat leverandør vil efterprøve at Digital Sundhed Danmark overhol-

der konkurrencelovens regler, skal den private leverandør kontakte Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurrencerådet er den uaf-

hængige konkurrencemyndighed, som bl.a. griber ind over for overtrædelser

af konkurrenceloven, ligesom de godkender større fusioner og udarbejder

analyser af markedsforholdene med henblik på at skabe mere velfungerende

markeder.

Ydermere fremgår det af bemærkningerne, at hvis en privat leverandør vil på-

klage Digital Sundhed Danmarks valg af en anden privat leverandør efter et

offentligt EU-udbud, kan der indgives en klage til Klagenævnet for Udbud.

Medicoindustrien finder det positivt, at disse klagemuligheder beskrives i lov-

bemærkningerne, men Medicoindustrien understreger vigtigheden i, at disse

klage- og tilsynsmekanismer ikke blot nævnes i bemærkningerne, men også ef-

terleves i praksis, når Digital Sundhed Danmark træder i funktion.

Det er afgørende for at sikre et velfungerende, åbent og retfærdigt marked,

hvor offentlige og private aktører konkurrerer på lige vilkår, og hvor myndig-

hedens beslutninger kan efterprøves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 32

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Markedsafdækning er en forudsætning, før sundhedsvæsenet kan udvikle

selv

Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til op-

gave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og

sundhedspersoner. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 23

fremgår nedenstående:

’’Det skal bl.a. ske ved, at organisationen indkøber løsninger, både hvor gode løs-

ninger allerede er tilgængelige på markedet[,] og hvor der kan efterspørges nye

løsninger på markedet. Samtidigt kan der være behov for, at organisationen selv

skal være i stand til at udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger,

der hvor de ikke allerede findes

–

f.eks. i samarbejde med private leverandører.

Egen udvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning. ’’

Ydermere fremgår det af lovforslagets § 8, at Digital Sundhed Danmark har til

opgave at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på

tværs af sundhedsvæsenet i regi af Nationalt Center for Sundhedsinnovation.

Af de almindelige bemærkninger på s. 36 fremgår det af aftaleteksten, at Nati-

onalt Center for Sundhedsinnovation vil få ansvar for bl.a. at

’’skabe

overblik

over modne eksisterende løsninger, vurdere, følge og udbrede nye og eksiste-

rende innovationsindsatser samt rådgive om og understøtte lokal innovation.’’

Medicoindustrien forstår aftaleteksten således, at det er hensigten, at Natio-

nal Center For Sundhedsinnovation skal sikre en grundig markedsafdækning,

inden organisationen vurderer hvorvidt, der er et hul i markedet og derfor be-

hov for at udvikle egne digitale løsninger.

Medicoindustrien finder det positivt, at det nu i lovforslaget fremgår, at egen-

udvikling først skal ske efter en grundig markedsafdækning, og at man, så-

fremt en pågældende løsning ikke eksisterer, vil stræbe efter at udvikle løsnin-

ger samarbejde med private leverandører. Det er en væsentlig forbedring sam-

menlignet med Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, der mang-

lede blik for løsninger udviklet af private leverandører.

I relation til markedet for medicinsk udstyr, finder Medicoindustrien det vigtigt

at påpege, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal have blik for, om

de løsninger, der afdækkes, er CE-mærkerede, hvis de falder ind under den

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 23

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 36

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

regulatoriske kategorisering af medicinsk udstyr som beskrevet i MDR art. 2 og

IVDR art. 2, der også er gengivet indledningsvis i dette høringssvar.

En grundig markedsafdækning må således være udgangspunktet for ethvert

offentligt udbud og indkøb, og der bør ikke kunne gøres undtagelser herfra

uden en dokumenteret og fagligt velbegrundet markedsdialog, der viser, at in-

gen CE-mærkede løsninger kan imødekomme det kliniske behov.

Kun i helt ekstraordinære tilfælde bør der

–

under skærpede krav til dokumen-

tation og i fuld overensstemmelse med undtagelsesbestemmelserne i MDR

art. 5, stk. 5 og den tilsvarende bestemmelse i IVDR

–

kunne anvendes ikke-CE-

mærket udstyr. Det skal imidlertid stå klart, at denne undtagelsesmulighed

ikke må anvendes som smutvej eller bagdør til at omgå de regulatoriske krav,

som gælder for medicinsk udstyr i EU.

Derfor forslår Medicoindustrien,i at bemærkningen om egenudvikling på s. 23

ændres til:

”Egenudvikling

skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning, således at

der kun må udvikles teknologi, såfremt ingen relevante, CE-mærkede produkter

er på markedet.”

Det er nemlig en klar forudsætning for, at man som sundhedsinstitution over-

hovedet må udvikle sit eget medicinske udstyr, at der ikke er lignende CE-mær-

kede alternativer tilgængelige på det europæiske marked. Derfor kræves det,

at man i sundhedsvæsenet undersøger markedet for innovative teknologier og

andet udstyr, før man selv går i gang med at udvikle.

Medicoindustrien foreslår her konkret, at National Center for Sundhedsinno-

vation udarbejder en standardmetode for sådanne grundige markedsafdæk-

ninger, som kan anvendes af centret selv samt stilles til rådighed for sundheds-

væsenet i bred forstand, således at aktører, der ikke til dagligt foretager så-

danne markedsdialoger og afdækninger, har en standardiseret metode at an-

vende.

Såfremt man efter en grundig markedsafdækning når frem til, at det kliniske

behov, man har i sundhedsvæsenet, ikke er dækket af en eksisterende løsning,

indeholder forordningen for medicinsk udstyr (MDR) en præcis beskrivelse af

kravene til de sundhedsinstitutioner, der måtte have behov for ’in-house’ at

udvikle medicinsk udstyr.

Medicoindustrien bemærker i øvrigt, at den globale medicobranche verden

over udvikler løsninger, der kan forbedre behandling og bidrage til omstillin-

gen af sundhedsvæsenet mod et mere nært og sammenhængende system.

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ved at orientere sig mod markedet for medicinsk udstyr fremfor at udvikle løs-

ninger selv, kan man sikre sig, at patienter får hurtigere adgang til bedre og

mere effektive behandlinger.

Dertil kommer, at selve arbejdet med at udvikle, teste, dokumentere og certi-

ficere medicinsk udstyr i henhold til forordningen for medicinsk udstyr (MDR)

samt forordningen for in-vitro diagnostisk medicinsk udstyr (IVDR)

–

og derved

leve op til de høje patientsikkerhedskrav, der stilles til medicinsk udstyr i Eu-

ropa

–

kræver kompetencer, som sundhedsvæsenet ikke selvstændigt besid-

der, men som i stedet ligger hos medicobranchen.

Medicoindustrien skal samtidig kraftigt opfordre til, at der nationalt lovfæstes

en klar og bindende forpligtelse for offentlige sundhedsinstitutioner til udeluk-

kende at udbyde og indkøbe CE-mærket medicinsk udstyr, når det pågældende

produkt falder ind under definitionerne i MDR art. 2 og IVDR art. 2. Det er helt

grundlæggende for, at man kan sikre en høj grad af patientsikkerhed.

Det er Medicoindustriens erfaring, at det danske sundhedsvæsen på både

kommunalt og regionalt niveau af flere omgange har indkøbt løsninger med

medicinsk formål, der ikke er CE-mærket og derved ikke lever op til de høje

patientsikkerhedskrav, der stilles til medicinsk udstyr generelt. Det er konkur-

renceforvridende for medicobranchen, men også til potentielt stor skade for

patienter. Derfor er der behov for, at der nationalt lovfæstes en klar og bin-

dende forpligtelse for offentlige sundhedsinstitutioner til udelukkende at ud-

byde og indkøbe CE-mærket medicinsk udstyr,

Det fremgår ydermere af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det på

sigt forventes, at etableringen af Digital Sundhed Danmark bidrager til mere

ensartede krav til den digitale udvikling i sundhedsvæsenet. Dermed vil bl.a.

private leverandører opleve klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra

sundhedsvæsenet, og hvilke krav der stilles til produkter og udstyr.

Medicoindustrien anser det som positivt, at det er ambitionen, at der er tyde-

lighed omkring, hvilke krav der stilles. Det er dog magtpåliggende for Medico-

industriens at pointere, at kravene bør defineres med tæt inddragelse af bran-

chen, så private leverandører har mulighed for at gå i dialog med Digital Sund-

hed Danmark ift. de konkrete krav.

Digital Sundhed Danmark skal nemlig have blik for, at moderne sundhedstek-

nologiske løsninger ofte udvikles til et globalt marked, hvorfor særkrav på det

danske marked kan være uhensigtsmæssige. I stedet bør krav stilles med blik

for branchens globale karakter, så man undgår at holde innovative og sund-

hedsfremmende løsninger ude af markedet og derved uforvarende hindrer

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

patienters adgang til nye og innovative sundhedsteknologier. Medicoindu-

strien stiller sig til rådighed i denne proces omkring at specificere de konkrete

krav.

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Centrale hensyn i forhold til datahåndtering og databeskyttelse

Af lovforslagets indledende bemærkninger på s. 14 fremgår det, at etablerin-

gen af Digital Sundhed Danmark skal styrke udviklingen og udbredelsen af løs-

ninger, der hjælper medarbejderne i en travl hverdag samt bidrage til bedre

brug af sundhedsdata til forskning, innovation og kvalitetsudvikling i sund-

hedsvæsenet.

Af følgelovforslagets almindelige bemærkninger på s. 59 fremgår følgende:

’’Det

er hensigten med forslaget, at der skal kunne fastsættes indberetningspligt

for offentlige myndigheder, private virksomheder eller organisationer m.fl. med

henblik på at sikre tilstrækkeligt datagrundlag i infrastrukturer, databaser m.v.,

herunder navnlig i tilfælde, hvor infrastrukturer, databaser m.v. har til formål at

understøtte en fælles offentlig indsats eller tjener et formål for en bredere kreds

af aktører.”

Medicoindustrien mener her, at det bør tydeliggøres, hvilke typer af oplysnin-

ger der anses for indberetningspligtige, ligesom definitionen af

’’en

bredere

kreds af aktører’’ bør specificeres. Heri mener Medicoindustrien, at der skal

foreligge tungtvejende grunde til, at private virksomheders data, der er føl-

somme for forretningens virke, gøres indberetningspligtige.

I praksis betyder dette, at data, der er følsomme for en privat virksomheds

kommercielle grundlag, som udgangspunkt ikke bør være indberetningsplig-

tige.

Samtidig er det afgørende, at definitionen for en bredere kreds af aktører spe-

cificeres, da sammensætningen af denne aktørkreds kan have konkurrence-

mæssige hensyn og derved implikationer for, hvilke data der kan deles blandt

aktørerne, eksempelvis vil konkurrerende virksomheder ikke kunne forpligtige

sig til at dele data med hinanden.

Efterleves disse behov ikke kan det potentielt holde aktører ude af markedet

og hindre patienters adgang til innovativt medicinsk udstyr.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 14

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, s. 59

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Diagnostik er en forudsætning for personlig medicin

Det fremgår af lovforslagets § 7, at Digital Sundhed Danmark skal understøtte

udviklingen af personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sund-

hedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v.

Personlig medicin rummer et betydeligt potentiale for at forbedre behand-

lingskvaliteten, øge effektiviteten i sundhedsvæsenet og sikre en mere målret-

tet anvendelse af ressourcer. Det er derfor positivt, at området fremhæves

som et indsatsområde i det foreslåede lovgrundlag.

Teknologier som diagnostisk udstyr, genetiske tests, avancerede medicotekni-

ske løsninger og digitalt medicinsk udstyr spiller en central rolle i realiseringen

af personlig medicin. Den personlige diagnostik

–

dvs. evnen til hurtigt og præ-

cist at identificere sygdom, variationer og behandlingsbehov

–

er en forudsæt-

ning for, at den rigtige behandling kan iværksættes på det rette tidspunkt.

Derfor er det afgørende, at diagnostik anerkendes som en strategisk forudsæt-

ning for implementeringen af personlig medicin. En styrket og mere systema-

tisk anvendelse af diagnostiske løsninger vil ikke blot forbedre patientbehand-

lingen, men også understøtte ambitioner om mere hjemmebehandling og et

mere effektivt sundhedsvæsen.

Medicoindustrien anbefaler derfor, at der sker en præcisering af, hvad der i

lovforslaget forstås ved personlig medicin. Det fremgår hverken af lovteksten

eller bemærkningerne, om begrebet udelukkende dækker lægemidler, der ud-

skrives på baggrund af diagnostiske testresultater, eller om det også omfatter

patienttilpassede doser, magistrale lægemidler samt medicinsk udstyr, herun-

der produkter i den regulatoriske kategori drug-device combination products.

Det er vigtigt for industrien at have klarhed over, hvilke teknologier og pro-

duktkategorier, der er omfattet, da det har betydning for både regulering, ud-

vikling og implementering.

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den faglige ekspertise bør styrke cybersikkerhedsindsatsen

Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til op-

gave at koordinere og varetage initiativer i den fælles indsats for at styrke cy-

ber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsnet m.v. Af bestemmelsens

stk. 3 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om, at Digital Sundhed Danmark kan varetage opgaver i medfør af

lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-direk-

tivet).

Medicoindustrien har tidligere udtrykt bekymring over den nuværende op-

gave- og kompetencefordeling i relation til hændelseshåndtering under NIS 2-

direktivet

–

særligt når det gælder cybersikkerhed i medicotekniske produkter ,

da det i dag varetages af Sundhedsdatastyrelsen. Den faglige ekspertise på

dette område er i dag forankret i Lægemiddelstyrelsen (LMST), som i forvejen

varetager regulering og markedsovervågning af medicinsk udstyr.

Det er Medicoindustriens opfattelse, at ansvaret for NIS 2-relaterede opgaver

i sundhedssektoren fremover vil blive overført fra Sundhedsdatastyrelsen til

Digital Sundhed Danmark. I den forbindelse er det afgørende, at overdragelsen

sker med opmærksomhed på de særlige forhold, der gør sig gældende for cy-

bersikkerhed i medicotekniske løsninger, herunder deres tekniske kompleksi-

tet og reguleringsmæssige rammer.

Medicoindustrien anbefaler derfor, at Digital Sundhed Danmark etablerer et

tæt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, så den relevante faglige ekspertise

inddrages systematisk i sager, der vedrører medicinsk udstyr og digitale sund-

hedsløsninger med integreret software.

Et sådant samarbejde vil ikke blot understøtte en korrekt og effektiv efterle-

velse af NIS 2-direktivet i henhold til både national og europæisk regulering,

men også styrke den samlede cybersikkerhedsindsats

–

til gavn for patienter,

sundhedsvæsenet og de virksomheder, der udvikler og leverer disse løsninger.

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Afsluttende bemærkninger

Digital Sundhed Danmark markerer et vigtigt skridt i retning af en mere sam-

menhængende og datadrevet sundhedssektor.

Derfor er Medicoindustrien stærkt optaget af, hvordan Digital Sundhed Dan-

mark og i særdeles National Center for Sundhedsinnovation kan være med til

at styrke optaget af nye og innovative sundhedsløsningen, samtidig med at

man understøtter et dynamisk, værdibaseret og konkurrencepræget indkøbs-

system for medicinsk udstyr i regionerne.

Medicoindustrien stiller sig derfor til rådighed for det videre arbejde med etab-

leringen af Digital Sundhed Danmark samt Nationalt Center for Sundhedsinno-

vation og ser frem til at få mulighed for at bidrage konstruktivt til et sundheds-

væsen, som i større grad formår at indfri potentialerne i innovative sundheds-

teknologiske løsninger.

Den rejse kræver, udover etableringen af Digital Sundhed Danmark samt Nati-

onalt Center for Sundhedsinnovation, en klar regional og national prioritering

af i fremtiden at indkøbe sundhedsteknologi og andet medicinsk udstyr med

udgangspunkt i værdibaserede betragtninger, der vægter patientoutcome, ef-

fektivitet og sammenhæng i behandlingsforløbet højere end selve indkøbspri-

sen af de medicotekniske løsninger.

Derfor er det også Medicoindustriens klare anbefaling, at modellen for værdi-

baserede indkøb, som ved den nationale Strategi for life science fra november

2024 fik finansiering til at blive færdigudviklet, hurtigst muligt omsættes til vir-

kelighed og bliver bragt i spil ved langt flere regionale indkøb.

Værdibaserede indkøb er nemlig en forudsætning for, at man indkøber medi-

cinsk udstyr på både en klog og hensigtsmæssig måde, der sikrer udbredelsen

af de mest effektive og innovative løsninger, til gavn for patienter, klinikere og

sundhedsvæsen.

Derudover er det Medicoindustriens klare indstilling, at en stor del af de 22 mia.

kr., der er afsat til sundhedsfonden som led i aftalen om sundhedsreformen fra

november 2024, allokeres målrettet til teknologiinvesteringer på sygehusene.

Det er allerede benævnt i den endelige sundhedsaftale, at en del af midlerne

skal gå til teknologi og apparaturer, men Medicoindustrien ser en overhæn-

gende risiko for, at midlerne i sidste ende alene vil blive brugt til renovering af

sygehusene og derved ikke allokeres til medicinsk udstyr, der ellers kan under-

støtte et mere effektivt og fremtidssikret sundhedsvæsen, som netop har

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

behov for nye teknologiske løsninger for at modstå det dobbeltdemografiske

pres.

Det bør derfor sikres, at en fast procentdel af Sundhedsfondens midler øre-

mærkes til implementering af medicinsk udstyr. En sådan øremærkning vil

være et konkret redskab til at realisere den digitale og teknologiske transfor-

mation, som er et kerneelement i reformens intentioner. Uden klare og dedi-

kerede investeringer i ny teknologi risikerer man, at planlægningskompeten-

cen

–

herunder Digital Sundhed Danmark

–

bliver et tandløst værktøj, der

mangler midler til at omsætte nationale prioriteringer til konkret forandring i

klinisk praksis. En planlægningskompetence uden ledsagende investeringska-

pacitet vil i praksis være virkningsløs.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Danske Regioner af flere omgange og

senest op til forhandlingerne omkring økonomiaftalen for 2026 mellem rege-

ringen og Danske Regioner advarede om, at man ikke har tilstrækkelige midler

i de regionale budgetter til at investere i moderne medicinsk udstyr.

Afslutningsvis skal det i øvrigt bemærkes, at Medicoindustrien selvsagt står til

rådighed med henblik på en uddybning af de ovennævnte synspunkter og anbe-

falinger, som de er fremført i dette høringssvar.

Med venlig hilsen,

May Azzam

Legal Advisor

Stellan Nørreskov Wulff

Director, Public A ffairs &

Communications

Sundhedsmonitor, 2025, Kühnau om voldsomt efterslæb på vedligeholdelse:

”Vi

har svært ved at følge

med”

(https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/oekonomi/article18219272.ece?utm_campaign=Sund-

hedsmonitor+-+det+daglige+nyhedsbrev&utm_content=2025-05-27&utm_me-

dium=email&utm_source=sundhedsmonitor)

Medicoindustrien

Bøge Allé 5

2970 Hørsholm

Denmark

+45 49 18 47 00

[email protected]

medicoindustrien.dk

Side

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

HØRINGSSVAR

Høringssvar over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed

Danmark og følgelovforslag

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) takker for muligheden for at del-

tage i høringen over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark

(”DSD”) og følgelovforslag.

PLO indgår også som afsender af det høringssvar, som er afsendt fra Læ-

geforeningen, og nedenstående er således et supplement hertil.

PLO ser positivt på, at de fællesoffentlige parter samler de organisatoriske

og ressourcemæssige kræfter inden for sundheds-it og digitalisering. Det

vil være et godt, nyt tiltag ovenpå traditionen med at lave fælles digitali-

seringsstrategier for sundhedsområdet, og skaber basis for at kunne ekse-

kvere disse strategiers målsætninger hurtigere. Erfaringerne fra de store

fælles programmer såsom Fælles Medicinkort, Et Samlet Patientoverblik

og digital forløb for gravide er, at disse i dag løber over 8-10 år. Kan den

implementeringstid nedbringes til blot fem år, vil meget være vundet.

PLO ser positivt på, at en lange række af regionernes fælles it-løsninger,

som også bruges af almen praksis og den øvrige praksissektor, nu nationa-

liseres ved overdragelse til Digital Sundhed Danmark. Det positive ligger

især i, at der med denne overdragelse lægges op til, at man kan nedbringe

de administrative opgaver, som gælder i dag, når det kommer til håndte-

ring af databehandleraftaler mellem fx dataansvarlige klinikker og databe-

handlende løsningsejere i regionerne.

Digital Sundhed Danmark

(”DSD”)

Det er oplagt og nødvendigt, at den kommende digitaliseringsstrategi for

sundhedsvæsenet er understøttet af den kommende sundhedsplan, som

udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. PLO er dog

–

som også påpeget af Læ-

geforeningen

–

bekymret, for om DSD i det daglige, i de enkelte projekter

og de løbende strategiske beslutninger, vil inddrage de relevante sund-

hedsfaglige i tilstrækkeligt omfang.

For at undgå dette potentielle ”læge-

faglige underskud”,

opfordrer PLO til, at man som minimum har blik for

Dato: 02.07.2025

Sagsnr.: 2025-09992

Dok.-nr.:

931594

Sagsbehandler: Martin

Bagger Brandt

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: 3544 8477

Tlf. (dir.): +45 29 17 09 06

E-mail: [email protected]

www.plo.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

både det lægefaglige og det almen medicinske tilbud, når man skal udpege personer til be-

styrelsen for DSD.

Det anføres i de almindelige bemærkninger side 22

–

og det gentages på side 34

–

at flere

opgaver kan overføres til DSD, herunder bl.a. fra det almenmedicinske område. Proces her-

for aftales i ejerkredsen bag DSD. PLO ser naturligvis gerne, at man inddrager PLO i sådanne

overvejelser i en tidlig fase og finder det desuden mangelfuldt, at der hverken på side 22,

side 34 eller på side 28, hvor der direkte omtales en 2025-køreplan for udvidelse af opgave-

porteføljen for DSD, oplyses nærmere om hvilke kriterier og begrundelser, der lægges til

grund for udvidelsen. Og det virker bemærkelsesværdigt, og måske en smule forhastet, at

man allerede inden opgaveportefølje 1 er aftalt på plads, er i gang med at planlægge udvi-

delse nummer 2. Helt uden inddragelse af andre end ejerkredsen selv.

Det er positivt, at det på side 27 fremgår, at DSD kan indkøbe løsning fra private leverandø-

rer og bl.a. stille deres ydelser til rådighed for fx praksissektoren. Det har sektoren i dag god

gavn af når det kommer til fx Sundhedsdatanet og videoinfrastruktur. Hvis man fremover har

planer om at udvide fra såkaldte infrastrukturydelser til fx applikationsniveauet, bør det ske i

tæt dialog med de relevante repræsentanter og med blik for, hvordan en given it-løsning,

der evt. tilbydes uden brugerbetaling, påvirker det øvrige it-landskab i sektoren

–

især ift. om

den påvirker konkurrencen på markedet. Samtidig bør man naturligvis have stor bevidsthed

om, at praksissektoren og almen praksis i dag rummer mange velfungerende it-løsninger,

som over årene er udviklet i tæt dialog med læger, andre sundhedsprofessionelle og dygtige

leverandører, der dagligt har løsningerne mellem hænderne. Et andet eksempel er Min Læge

app, hvor almen praksis i konstruktiv dialog med alle de fællesoffentlige partnere har skabt

én mobil og digital indgang til egen læge for mere end 3 mio. danskere. Sådanne succeser

–

og den måde som den er skabt på

–

bør man både værne om og bygge videre på de kom-

mende år.

I såvel lovforslaget om DSD og i følgelovgivningen tales om ’hele sundhedsvæsenet’, men

sundhedsreformens primære fokusområde

–

udvikling af det nære sundhedsvæsen

–

define-

res eller omtales ikke. Hvordan kommer fx den øvrige del af praksissektoren

–

fysioterapeu-

ter, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter mfl.

–

med på den digitale udvikling? Hvordan

bidrager disse grupper til at få det nære (digitale) sundhedstilbud til at hænge bedre sam-

men, og hvordan vil DSD og ny lovgivning gøre det nemmere for disse behandlergrupper at

komme med på den fælles udvikling og få hjælp til at tage de it-løsninger i brug, der vurderes

som de bedste?

Sundhedsdatastyrelsens formål og opgaver er fastlagt i gældende lov, mens formålene med

MedCom og sundhed.dk fremgår af aftaler mellem stat, kommuner og regioner. Med forsla-

get lægges der op til, at disse tre organisationer lægges sammen i DSD med samme formåls-

bestemmelse. Gælder de formål og opgaver, som fx. MedCom har haft over for praksissekto-

rens leverandører og klinikker, også i den nye organisation? Den øgede digitalisering og data-

deling fra almen praksis har gennem de sidste mange år haft stor gavn af hjælp fra MedCom.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Derfor bekymrer det, at der i bemærkningerne til forslaget om etablering af DSD ikke gøres

nogle tanker om, hvorvidt denne hjælp vil fortsætte. Det samme gælder sundhed.dk, der

med sundhedsjournalen gør det muligt for andre sundhedsprofessionelle at se data fra al-

men praksis

–

herunder sundhedsjournaler i et igangværende projekt.

Følgelovgivning

I forhold til forslaget om følgelovgivning er det positivt, at der lægges op til at data, som er

indhentet eller delt til et formål, i visse tilfælde kan bruges til andre, så fx kvalitetsdata også

kan finde anvendelse i direkte patientbehandling. På tilsvarende vis er det positivt, at sær-

lovgivningen omkring FMK og DDV afskaffes, og at data fra disse registre sidestilles med an-

den data, der deles via den fælles infrastruktur. I den forbindelse vil PLO gerne fremhæve

behovet for, at der etableres et nyt niveau i forhold til adgangen til data fra FMK og DDV: Et

såkaldt

’populationsniveau’,

der ligger mellem opslag til individuel behandling og kollektive

og anonyme opslag til kvalitet og forskning. Hvis den praktiserende læge med sundhedsre-

formen i hånden skal spille en endnu større rolle som tovholder for kronikere og andre popu-

lationer, er der behov for, at den enkelte læge kan lave kollektive og ikke anonymiserede

(populations-) opslag på især FMK og DDV. Formålet er at finde de konkrete patienter

–

knyttet til den enkelte klinik

–

som enten mangler bestemte vaccinationer eller ordineres for

meget eller lidt at et eller flere præparater.

PLO har forståelse for intentionen bag forslaget om en national planlægningskompetence for

data og digitalisering. Et lovgivningsmæssigt instrument til fx at gøre brugen af en bestemt it-

løsning forpligtende i alle relevante dele af sundhedsvæsenet. En ting er dog lovgivning og

forpligtigelse, noget andet er, hvordan en national it-løsning reelt rulles ud til alle relevante

personer og hvordan de begynder at bruge den. Denne store og helt centrale opgave

–

rug-

brødsarbejdet

–

med at få skubbet løsninger ud og få dem taget i brug

–

så gevinster høstes

– er efter PLO’s opfattelse helt fraværende i

både de almindelige bemærkninger og de speci-

fikke bemærkninger.

PLO finder det mangelfuldt, at følgelovgivningen begrænser sig til det regionale sundheds-

område. Almen praksis har en stigende kommunikation og samarbejde med den kommunale

sektor, der som bekendt favner mere end sundhed. PPR er et godt eksempel. PPR-området

er i den kommunale forvaltning placeret forskelligt, enten på social- eller familieområdet,

hvilket gør det digitale samarbejde mellem almen praksis og kommunen om fx udsatte børn

og unge, vanskelig. PPR-området opererer med datadeling via eksplicit samtykke, mens

sundhedsområdet som bekendt opererer med implicit samtykke. Derudover er der usikker-

hed om, hvilke oplysninger egen læge må se om fx den unge patient

–

fx oplysninger om,

hvor et barn går i skole. Sådanne små, men talrige barrierer gør det vanskeligt for almen

praksis at løfte opgaven med at være tovholder for personer eller familier, der har brug for

det.

Øvrige bemærkninger

Flere organisationer påpegede i deres høringssvar til selve sundhedsreformen de potentielle

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

risici for bureaukrati og langsommelighed, når man gennemfører en omfattende centralise-

ring, som det er tilfældet med etableringen af DSD. Derfor foreslår PLO, at det fremgår af

lovgrundlaget for DSD, at der med fast mellemrum gennemføres en ekstern evaluering af

DSD med henblik på at vurdere bl.a. effekter og samarbejdsrelationer.

Det er positivt, at det fortsat bliver muligt for praksissektoren at anvende NemLog-in og Mi-

tID vedlagsfrit. Men PLO, FAPS og Danske Regioner har længe efterspurgt muligheden for at

kunne sende digital post på linje med fx sygehusene i stedet for, at den enkelte praktise-

rende læge skal indgå aftaler om brug af E-boks eller Mit.DK. Det er nødvendigt fx i situatio-

ner, hvor patient anmoder om aktindsigt i egen journal og lægen skal udlevere denne. I dag

foregår dette i print, på en usb-nøgle eller til E-boks eller Mit.dk, hvis klinikken har tilkøbt sig

en sådan funktion.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

2. juli 2025

Psykiatrifonden

Hejrevej 43

2400 København NV

Høringssvar fra Psykiatrifonden vedr. høringssvar til udkast til

lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til

følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige

andre love

Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til

lov om Digital Sundhed Danmark.

Psykiatrifonden er en sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for

bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Vi

repræsenterer patient- og pårørendeperspektivet med fokus på rettidig

adgang til behandling, høj faglig kvalitet og lighed i sundhedsvæsenet.

Det aktuelle lovforslag har stor betydning for fremtidens digitale infrastruktur

og datahåndtering i sundhedsvæsenet

–

også på psykiatriområdet, hvor

digitalisering både rummer muligheder og risici. Vi finder det derfor

afgørende, at lovgivningen sikrer, at digitale løsninger udvikles og anvendes

med fokus på kvalitet, evidens og brugernes behov, herunder særligt for

sårbare grupper som mennesker med psykisk sygdom.

Nedenstående er en række bemærkninger til fremsendte høring.

3929 3909

[email protected]

CVR. 1917 4883

Bank. 3001

7950741613

Generelle bemærkninger

Overordnet hilser Psykiatrifonden etableringen af Digital Sundhed Danmark

velkommen, og håber at etableringen vil bidrage til bedre brug af

sundhedsdata, herunder patientrapporteret data, samt udbredelse af

evidensbaserede digitale løsninger.

Specifikke bemærkninger vedr. § 4 og 3.1.2.2. Digital Sundhed

Danmarks formål og opgaver

Psykiatrifonden anerkender intentionen om, at Digital Sundhed Danmark skal

udvikle og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og

sundhedspersoner, jf. § 4. Det er dog vores vurdering, at formuleringen ikke i

psykiatrifonden.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tilstrækkelig grad adresserer det behov der også er for fagligt at vurderede de

digitale løsninger, der bliver udviklet andetstedsfra.

Vi anbefaler, at Digital Sundhed Danmark gives et mere eksplicit ansvar for at

vurdere og fremme anvendelsen af evidensbaserede digitale behandlingsmetoder,

ikke mindst inden for psykiatrien, hvor digitale løsninger vinder meget frem, men

fortsat kræver grundig evaluering. En sådan vurdering bør ske i tæt samarbejde

med Sundhedsstyrelsen, forskningsmiljøer og patientforeninger. Psykiatrifonden

anerkender, at dette er berørt i høringsmaterialet i om med det fremgår, at man

”

med bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat også kunne fastsættes

forpligtende krav til kvaliteten af de kommunale og regionale sundhedsydelser i

det nære sundhedsvæsen”

og vil indstille til, at man ikke blot anvender denne

bemyndigelse, men også bruger kompetencen til at kvalitetsvurdere digitale

sundhedsløsninger i det hele taget.

Psykiatrifonden finder det endvidere vigtigt, at Digital Sundhed Danmark i sit

arbejde fokuserer på udbredelse og skalering af eksisterende dokumenterede

løsninger, frem for selv at stå for nyudvikling. I psykiatrien findes allerede

veldokumenterede digitale redskaber, som kan komme flere til gavn, hvis de

systematisk udrulles og støttes nationalt.

Psykiatrifonden bemærker desuden, at formuleringen omkring Digital Sundhed

Danmarks fjerde opgave ”

indsamle og udvikle sammenhængende data til

patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og

videnskabelige formål i sundhedsvæsnet, samt at de stiller data til rådighed til

sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale

brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder”,

kan synes lidt lukket om det

offentlige institutioner. Det bør med andre ord gøres tydeligt, at Digital Sundhed

Danmarks opgave som leverandør og producent af sundhedsdata til

forskningsbrug ikke er begrænset til forskning indenfor de offentlige institutioner,

men også forskning i det hele taget.

Vi ser frem til at følge det videre arbejde og stiller os gerne til rådighed med

viden og erfaring i forbindelse med implementering af planen.

De venligste hilsner

Psykiatrifonden

psykiatrifonden.dk

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K.

[email protected]; [email protected]; [email protected]

Kampmannsgade 4

1604 København V

[email protected]

3frus.dk

25. juni 2025

/nbl

Høringssvar til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt udkast til to lovforslag, hhv. forslag til lov

om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og for-

skellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i sund-

hedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om

Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.) i

offentlig høring.

I Reddernes Udviklingssekretariat i 3F har vi med stor interesse læst de to lovforslag, og

har i den forbindelse noteret os, at ambulancepersonalet har særlige interesser og kom-

petencer i forhold til adgangen til sundhedsdata. Vi tillader os derfor at komme med

dette korte høringssvar. Vi anerkender det store arbejde, der er lagt i forslaget, og ser

positivt på ambitionen om en styrket og mere sammenhængende digital infrastruktur i

sundhedsvæsenet.

Vi vil gerne kvittere for, at digitalisering og datadrevet udvikling nu forankres tydeligere

med en hovedlov og en national planlægningskompetence. Det skaber bedre rammer

for koordination og kvalitet i sundhedsvæsenets digitale indsatser - også på tværs af

sektorer, hvor ambulancefaglige funktioner spiller en central rolle i både akut og ikke-

akut indsats.

Adgang til sundhedsdata og FMK for ambulancepersonale

En væsentlig udfordring i det nuværende system er, at ambulancepersonale i dag ikke

har adgang til centrale sundhedsdata, herunder Fælles Medicinkort (FMK). Det betyder,

at vigtige oplysninger om borgerens medicinering, diagnoser og behandlingshistorik ikke

er tilgængelige i den præhospitale indsats - netop dér, hvor hurtige og kvalificerede be-

slutninger kan være livsafgørende.

Vi opfordrer derfor til, at den kommende lovgivning understøtter og muliggør adgang til

relevante sundhedsdata for autoriseret ambulancepersonale. Det bør ske under klare

rammer for datasikkerhed og patientsamtykke, og med henblik på at sikre sammen-

hæng i patientforløb og bedre kvalitet i akutte indsatser.

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er både fagligt nødvendigt, teknologisk muligt og økonomisk billigt at sikre denne

adgang, og vi står naturligvis til rådighed med viden og erfaring fra praksisfeltet i den

videre proces.

Venlig hilsen

Flemming Overgaard

Formand for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F

-2-

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar på forslag til Lov om Digital

Sundhed Danmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 4. juni 2025 sendt forslag til Lov om

Digital Sundhed Danmark (DSD) i høring. Rigsrevisionen har 16. juni 2025

modtaget ministeriets justerede lovforslag om revision, som derfor danner ud-

gangspunkt for dette svar.

Ved behandlingen af lovforslaget har vi taget stilling til Rigsrevisionens op-

gave efter rigsrevisorloven og vurderet, hvordan intentionen i lovforslaget om,

at DSD også revideres af godkendte revisorer (statsautoriserede revisorer),

kan opnås på en hensigtsmæssig måde.

Rigsrevisionens opgave efter rigsrevisorloven

DSD oprettes ved lov som et selvstændigt forvaltningssubjekt. Det betyder, at

DSD vil være omfattet af rigsrevisorloven og dermed en del af vores revisi-

onsopgave, jf. § 2, stk. 1. nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/1 2012).

Det fremgår af lovforslaget, at DSD finansieres af stat, regioner og kommuner

i fællesskab, mens en række øvrige bestemmelser om økonomi udestår. Det

vil blive fastlagt senere i dialog med regioner og kommuner. Det fremgår

også, at DSD kan udføre ydelser for andre og modtage tilskud fra fonde mv.

Vi har lagt til grund, at DSD’s udgifter eller regnskabsmæssige underskud

ikke dækkes af staten. Vi lægger også til grund, at bestyrelsen udpeges sam-

let, og at der ikke sker et kapitalindskud, men alene sker en overførsel af akti-

ver og passiver, når DSD overtager opgaver. Hvis dette ændrer sig, beder vi

om, at ministeriet gør os opmærksom på dette, da det har betydning for vur-

deringen af vores opgave efter rigsrevisorloven.

Nationalt Center for Sundhedsinnovation

etableres med lovforslaget som

et ’selvstændigt center’ i DSD med ’selvstændig økonomi’. Vi har forudsat, at

centret indgår i DSD’s årsregnskab, og at centret dermed ikke aflægger et

selvstændigt årsregnskab.

2. juli 2025

19. kontor

J.nr.: 25/00223-4

Rigsrevisionen

Landgreven 4

1301 København K

33 92 84 00

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Side 1 | 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

For den midlertidige enhed

’Forberedende Digital Sundhed Danmark’

fast-

sættes det i forslaget, at ledelsen udpeges af ministeriet, og at direktøren for

Sundhedsdatastyrelsen konstitueres som direktør. Vi har på den baggrund

lagt til grund, at regnskabet i overgangsfasen indgår som en del af

statens

regnskaber,

jf. rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det Forberedende DSD vil

derfor indgå i vores revision af statsregnskabet på linje med det øvrige mini-

sterområde, og vi påtegner ikke et særskilt regnskab i overgangsfasen.

Ændringerne i lovforslaget

Rigsrevisionen har på den baggrund følgende kommentarer til lovteksten og

bemærkningerne hertil. Foreslåede tekstbidrag er markeret med

kursiv:

Til § 22, stk. 2 og § 24

Vi foreslår, at § 22, stk. 2 udformes således:

§ 22, stk. 2:

Indenrigs- og sundhedsministeren og rigsrevisor kan i henhold til

§ 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at der oprettes in-

tern revision og at årsregnskabet revideres af en godkendt revisor. Indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte regler for budgetter og regnskaber for

Digital Sundhed Danmark og for revisionen efter den indgåede aftale.

Bestemmelserne i udkastets § 22, stk. 2, om frist for indsendelse af årsregn-

skabet mv. kan fastsættes i bekendtgørelsen.

§ 24 udgår da bestemmelsen i stedet er indarbejdet i § 22, stk. 2.

Anvendelse af en godkendt revisor kan enten opnås ved, at der indgås en af-

tale efter rigsrevisorlovens § 9, stk. 2, eller ved at der i loven om DSD fast-

sættes bestemmelser om en medrevisorordning, jf. rigsrevisorlovens § 2, stk.

Rigsrevisionen anbefaler, at inddragelsen af en godkendt revisor sker ved, at

der indgås en aftale om intern revision mellem ministeren og rigsrevisor i

henhold til rigsrevisorlovens § 9, stk. 2.

Rigsrevisionen vurderer på det foreliggende grundlag, at det vil være at fore-

trække frem for en medrevisorordning. Det skyldes 3 ting:

Loven indeholder mulighed for, at der udover Rigsrevisionen anven-

des to godkendte revisorer, jf. lovforslagets § 23, stk. 1 og 3. Det vil

efter vores vurdering ikke være hensigtsmæssigt, at der er hele tre

revisorer, der afgiver en fælles påtegning. Dette vil umiddelbart være

konsekvensen som følge af revisorlovens § 19.

En lovbestemt medrevisorordning etableres typisk, hvis det er be-

stemt i loven, at årsregnskabet skal aflægges efter årsregnskabslo-

ven. Generelt skyldes denne løsning, at virksomhederne skal kunne

Side 2 | 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fungere på markedsvilkår og optage lån mv. Det er der efter det oply-

ste ikke tale om her. Samtidig er behovet for de forskellige revisorer,

der foreslås i §§ 22 og 23 endnu usikkert, da finansieringsmodellen

ikke er fuldt afklaret.

Der vil med en § 9-aftale kunne oprettes en intern revisionsenhed,

hvor medarbejderne ansættes i DSD, hvis der også er behov for

dette.

Den foreslåede løsning med en § 9-aftale indebærer, at den godkendte revi-

sor reviderer og påtegner årsregnskabet for DSD og løser de interne revisi-

onsopgaver som DSD’s bestyrelse, ministeriet eller regioner/kommuner her-

udover måtte have behov for. Revisor vil være omfattet af de almindelige

krav og standarder, der gælder for godkendte revisorers revision af et regn-

skab, herunder reguleringen i revisorlovens § 19 af situationer med flere god-

kendte revisorer.

Rigsrevisionen vil uafhængigt af den godkendte revisor og en eventuel ansat

intern revisionsenhed revidere DSD på grundlag af rigsrevisorloven. Vi vil ved

udformningen af § 9-aftalen dog sikre forudsætningerne for, at Rigsrevisio-

nen i videst muligt omfang kan anvende den godkendte revisors resultater,

så dobbeltarbejde undgås.

Det nærmere indhold af § 9-aftalen vil skulle afklares i løbet af forberedelses-

fasen i 2026, når finansieringen er afklaret, og inden DSD etableres endeligt.

Vi bistår naturligvis gerne med erfaringer og forslag.

Til § 23

Paragraffen bør udgå i sin helhed, da grundlaget for godkendte revisorers re-

vision af årsregnskabet i stedet bliver den aftale, der indgås efter rigsrevisor-

lovens § 9.

Til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.5 Årsregnskab, revision, tilsyn

og klageadgang

Lovbemærkningerne skal ændres som konsekvens. Det oplyses, at DSD vil

være omfattet af rigsrevisorloven, og at der kan indgås en § 9-aftale, så års-

regnskabet også revideres af en godkendt revisor. Dette kan formuleres såle-

des:

Digital Sundhed Danmark vil være omfattet af Rigsrevisionens revision i med-

før af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsre-

visorloven). Rigsrevisorlovens § 9, stk. 2, giver mulighed for, at Indenrigs- og

sundhedsministeren og rigsrevisor indgår en aftale om, at Digital Sundhed

Danmark også revideres af en godkendt revisor, der varetager revisionen på

vegne af ministeriet og regioner og kommuner. Den godkendte revisors revi-

sion skal understøtte ministeriets tilsyn med Digital Sundhed Danmark. Ved

en ’godkendt revisor’ forstås en revisor, der er godkendt i henhold til revisor-

loven. Det er hensigten med aftalen, at Rigsrevisionen kan løse sine opgaver

Side 3 | 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

efter rigsrevisorloven på en måde, der så vidt muligt inddrager den god-

kendte revisors resultater, så unødigt dobbeltarbejde undgås.

Til bemærkningerne til § 22

Den ovenstående oplysning om, at

Digital Sundhed Danmark

er omfattet af

rigsrevisorloven, og at der kan indgås en § 9-aftale, bør også fremgå i be-

mærkningerne til § 22.

Til det foreslåede § 22, stk. 2 (ovenfor) kan det eventuelt anføres i bemærk-

ningerne, at

reglerne om revisionen efter den aftalte revisionsordning i hen-

hold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. vil kunne vedrøre

udpegningen af den godkendte revisor og dennes opgaver.

Det bør oplyses at:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ikke kunne fast-

sætte regler for Rigsrevisionens revision, der udføres for Folketinget, da rigs-

revisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv, jf. rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.

Eventuelt kunne også oplyses, hvordan den godkendte revisor forventes ud-

peget. Den almindelige praksis er i overensstemmelse med udkastes § 23,

stk. 1, at det er bestyrelsen, der antager revisor. Hvis der er behov derfor,

kunne ministeriet/ejerkredsen i bekendtgørelsen eventuelt sikre sig en ad-

gang til at godkende eller afskedige/udskifte den valgte revisor.

Til bemærkningerne til § 23

Bemærkningerne udgår sammen med § 23.

Det er anført i udkastet, at ’Bestemmelsen vedrører, at Digital Sundhed Dan-

marks årsregnskab revideres af Rigsrevisionen. Der er ingen regulering i

gældende ret af dette spørgsmål’. Oplysningen er forkert, da spørgsmålet er

reguleret i rigsrevisorloven, og oplysningen bør også af den grund udgå.

Reglerne for årsregnskabet

Vi har desuden bemærket, at der i lovforslaget ikke tages stilling til, om års-

regnskabet skal udarbejdes efter statens regnskabsregler eller årsregnskabs-

lovens principper. Vi gør derfor opmærksom på, at der bør tages tydeligt stil-

ling til dette i reglerne i bekendtgørelsen

Hvis der er spørgsmål i forbindelse med dette høringssvar, kan de rettes til

chefkonsulent Kristoffer Blegvad ([email protected]) eller undertegnede.

Vi beder desuden om, at ministeriet gør os opmærksom på, hvis der i det

ovenstående er oplysninger eller forudsætninger, som ministeriet er uenig i,

eller som efterfølgende ændrer sig.

Med venlig hilsen

Nanna Henning

Afdelingschef

Side 4 | 4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

30. JUNI 2025

SUNDHED.DK’S HØRINGSSVAR

TIL FORSLAG TIL LOV OM DIGITAL

SUNDHED DANMARK

Sundhed.dk takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om Digital

Sundhed Danmark.

Afsender af høringssvaret er sundhed.dk-sekretariatet. Sundhed.dk’s

bestyrelse har haft

mulighed for at afgive input til høringssvaret.

Sundhed.dk ser frem til at indgå i det kommende Digital Sundhed Danmark og bidrage til

at løfte de politiske ambitioner på sundheds-it-området for herved at understøtte

sundhedsreformen.

Sundhed.dk spiller i dag en væsentlig rolle i det danske sundheds-it-landskab, som det

eneste sted, hvor alle borgere har adgang til egne sundhedsdata, og hvor alle

sundhedsfaglige i alle sundhedsorganisationer har adgang til patientdata

–

på tværs af

sektorielle og geografiske grænser.

Sundhed.dk ser et stort potentiale i at konsolidere og skalere sundheds-it-løsningerne på

tværs af sektorer og geografi og ser frem til at blive en del af en stærk fællesoffentlig

aktør, der har muskler og mandat til at udvikle og drifte sundheds-it-løsninger til gavn

for den enkelte borger, den enkelte sundhedsfaglige og det samlede sundhedsvæsen.

Lovforslaget giver sundhed.dk anledning til enkelte bemærkninger, der centrerer sig om

forhold, sundhed.dk vurderer er afgørende for Digital Sundhed Danmarks succes.

En fælles, retningsgivende strategi

Sundhed.dk finder det væsentligt, at der arbejdes på at etablere én styrende og

forpligtende strategi for digitalisering og data, som dækker hele sundhedsvæsenet

–

fra

praksissektor til private og offentlige hospitaler

–

samt at denne understøttes af en

gennemslagskraftig national planlægningskompetence i kombination med et tydeligt

mandat til Digital Sundhed Danmark.

En fælles strategi giver fælles pejlemærker og målbilleder, der blandt andet kan sikre

stringente kanalstrategiske valg og fravalg og skabe de bedste forudsætninger for, at

prioriteringer og investeringer inden for sundheds-it kan understøtte

sundhedsreformens ide om en digital fordør og derved skabe mest mulig værdi for såvel

borgere som sundhedsfaglige.

SIDE 1

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Et tydeligt brugerafsæt og en stærk implementeringsmuskel

Det er i sundhed.dk’s optik væsentligt, at Digital Sundhed Danmark

bliver etableret med

en stærk kompetence til at være responsiv i forhold til brugernes behov samt med en

tilsvarende stærk implementerings-kompetence, der skal sikre, at nye sundheds-it-

services faktisk kommer i anvendelse, dér hvor de skal gøre gavn.

Sundhed.dk har mange års erfaring med at praktisere brugerinddragelse og invitere

fremtidige brugere ind i udviklingen af nye løsninger. Det er en kompetence, som

sundhed.dk ser frem til at bringe i spil i den nye organisation.

Det er videre

sundhed.dk’s observation, at en begrænset prioritering af

implementeringsindsatsen

–

på tværs af hele sektoren

–

er blandt årsagerne til, at

mange veltænkte løsninger anvendes for lidt, hvilket kalder på et større opmærksomhed

på implementeringsarbejdet i det kommende Digital Sundhed Danmark.

En attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft

Det er sundhed.dk’s erfaring, at man har mest held med at rekruttere og fastholde

medarbejdere på det konkurrencetunge arbejdsmarked for it-profiler ved at have en

produktion, der er baseret på en stærk intern forankring, ligesom det er vigtigt at vælge

en organisationsform, der imødekommer it-medarbejdernes ønsker til en attraktiv

arbejdsplads.

I store organisationer kan der konkret være en risiko for, at funktionerne bliver for

specialiserede, og at it-udviklingsarbejdet og forretningsudviklingsarbejdet kommer så

langt fra hinanden, at

purpose

–

som alt peger på er en afgørende værdi for denne og

kommende generationer af it-medarbejdere

–

bliver for uskarpt. I sundhed.dk er der

succes

–

også på trivselsbundlinjen

–

med at samorganisere it- og forretningsudvikling i

selvbærende teams med et stærkt løsningsejerskab.

Endelig kan det fremhæves, at en ambitiøs strategi i sig selv er et middel til at tiltrække

og fastholde dygtige medarbejdere. Stærke it-kompetencer søger mod organisationer,

der tør omfavne nye teknologier

–

aktuelt mest oplagt AI-baserede teknologier, som

også set fra sundhed.dk’s perspektiv har vidtgående potentialer og bør prioriteres højt i

den nye organisation.

Afslutning

Afslutningsvist vil sundhed.dk betone vigtigheden af, at der i perioden frem mod den

formelle etablering af Digital Sundhed Danmark sikres fastholdelse af momentum, så

vigtige beslutninger og strategiske indsatser ikke sættes i bero under henvisning til, at

man skal afvente transitionen.

Alle de transitionsberørte organisationer har formentligt aktuelt gang i en række vigtige

indsatser, der ikke skal gå i stå. For sundhed.dk’s vedkommende gælder det

blandt

andet:

SIDE 2

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

en omfattende og nødvendig systemmodernisering,

en udvidelse af løsningsuniverset med vigtige løsninger på psykiatriområdet,

en produktionsplan med ca. 50 projekter, samt

afprøvninger af generative AI-løsninger, der ikke kan bære at miste tempo, hvis

det kommende, samlede Digital Sundhed Danmark skal have en førende

position som troværdig og ikke-kommerciel serviceudbyder i et broget farvand,

hvor en stigende mangfoldighed af AI-baserede løsninger byder sig til.

Endelig vil sundhed.dk i perioden frem mod 1. januar 2027 være optaget af, at der er

klarhed om roller og ansvar. Selvom 2026 bliver et forberedelsesår, hvor

organisationerne helt naturligt nærmer sig hinanden og med stigende intensitet vil

koordinere og aligne tiltag og beslutninger, er det vigtigt, at der til hver en tid er en

entydighed omkring, hvem der har beslutningsmyndigheden og deraf naturligvis også

ansvaret.

SIDE 3

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

[email protected]

cc.: [email protected] og [email protected]

1. juli 2025

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

www.aeldresagen.dk

[email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til lov om Digital Sundhed

Danmark

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar til dette forslag om

Digital Sundhed Danmark.

Ældre Sagen mener overordnet, at forslaget om at samle arbejdet med den digitale

udvikling i sundhedsvæsenet under én institution er en god idé.

Vi bemærker med stor tilfredshed, at forslaget i indledningen (s. 12) indeholder

bemærkninger om, at formålet med loven blandt andet er at bidrage til, at flere kan

behandles i eget hjem og til, at borgerne oplever sammenhængende forløb og lige

adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Vi noterer os, at ambitionen er, at

digitalisering skal bidrage til denne udvikling. Med dette høringssvar fokuserer

Ældre Sagen derfor på patienternes behov relateret til den digitale udvikling i

sundhedsvæsenet.

Digitale sundhedsløsninger er en del af løsningen, men ikke hele svaret:

Organisering og nærværende sundhedsprofessionelle er afgørende

Det er Ældre Sagens opfattelse, at mange patienter finder stor glæde ved at have

muligheden for at benytte digitale sundhedsløsninger. Det skyldes bl.a., at mange

patienter ser fordelene i at undgå (strabadserende og langvarig) transport til og fra

behandlingsstedet, samt at den digitale kontakt til sundhedsvæsenet opleves som

værende nemmere og mere fleksibel. Endvidere oplever mange patienter og

pårørende, at inddragelsen af pårørende er lettere, og derved kan de bidrage til og

deltage i behandlingsforløbet. Ældre Sagen bakker derfor naturligvis op om

udbredelsen af digitale sundhedsløsninger.

På baggrund af hidtidige erfaringer med digitale løsninger, der kan bidrage til bedre

sammenhæng og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, fx ældrelægers (geriateres)

digitale konsultationer/stuegang for svækkede ældre uden for sygehuset, ser vi

positivt på, at digitale løsninger kan fungere som et redskab til at sikre bedre faglig

kvalitet og understøtte udvikling af udadvendte sygehuse mod det nære

sundhedsvæsen.

Side 1 ud af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi støtter således op om intentionen i henholdsvis sundhedsreformen og udkastet

til lovforslag om at udbrede de gode lokale løsninger til hele landet. Det er dog

vigtigt også i den videre udvikling af Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center

for Sundhedsinnovation, at der ikke kun er fokus på de digitale løsninger i sig selv.

Det fremgår af bemærkningerne, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation har til

formål at styrke udviklingen og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på

tværs af sundhedsvæsenet, samt at centret får til opgave at bidrage til at indfri

potentialet i innovative sundhedsløsninger for at løfte behandlingskvaliteten og

frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet. For Ældre Sagen er det vigtigt at

pointere, at i det arbejde skal der være opmærksomhed på, at det handler om

udbredelse af de gode løsninger generelt og ikke kun med fokus på de digitale

løsninger, men også med fokus på organisering og tæt samarbejde på tværs af

sygehus, egen læge og kommune. Ikke mindst for patienterne er det altafgørende

med en god og tryk kontakt til en fast sundhedsprofessionel. Så den digitale løsning

er ikke hele løsningen i sig selv, men et middel til bedre sammenhæng.

Dertil mener vi, at det ligeledes skal være en opgave at sikre patienternes digitale

kompetencer, idet det er en afgørende forudsætning for, at patientrettede

sundhedsløsninger kan tages i brug.

Patienternes digitale kompetencer er meget forskellige

Befolkningens digitale kompetencer afhænger af en række faktorer

. Uddannelse,

beskæftigelse og erfaringer med digitale løsninger fra arbejdslivet har i høj grad

betydning for, hvordan den digitale udvikling rammer én. Digitale udfordringer

rammer i væsentlig højere grad personer med korte uddannelser, ligesom personer

på særlige vilkår (fx flexjob eller skånejob), på pension, førtidspension eller efterløn

i højere grad oplever digitale udfordringer end andre. Det skal her understreges, at

det er disse persongrupper, som generelt oplever ulighed i sundhed i det

eksisterende sundhedsvæsen,

For patienter, der allerede i dag oplever ulighed i sundhed, vil manglende digitale

kompetencer eller digitale udfordringer desværre kunne bevirke en forstærket

ulighed i sundhed. Derfor er det fuldstændig afgørende, at der ved udviklingen og

brugen af digitale sundhedsløsninger tages stilling til, hvordan løsningerne aktivt

kan bidrage til at reducere uligheden fremfor at forværre denne, samt hvordan

patienterne understøttes i at benytte løsningerne.

En persons alder i sig selv kan også spille ind i digitale udfordringer. Vigtigt at

bemærke i den forbindelse er, at en befolkningsundersøgelse fra 2023 viser, at

blandt den ældste del af befolkningen 84+ år oplever 29 pct. at have fysiske eller

kognitive udfordringer, der gør det sværere at benytte digitale løsninger. Tallet er

markant lavere for de yngre aldersgrupper. Med en befolkning, hvor der i stigende

omgang kommer flere ældre, vil dette således være en problematik, der skal være

fokus på.

https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/analyser-

og-undersoegelser/2023-oplevelser-udfordringer-digitalt-samfund

Side 2 ud af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dertil kommer, at også konkrete livssituationer, der kan forringe ellers stærke

digitale kompetencer (eksempelvis stress, hjernerystelse, dødsfald i familien,

sygdom). Det betyder, at en person kan være digitalt selvhjulpen en dag, men ikke

have samme færdigheder den efterfølgende dag. Dertil kan vi konstatere, at der

med alderen sker en væsentlig stigning i ældres oplevelser af at være udfordret af

at benytte digitale løsninger som følge af deres helbredstilstand.

Derfor må det aldrig blive en pligt for befolkningen, men derimod altid en ret at have

adgang til at benytte digitale sundhedsløsninger under forudsætning af, at det er

sundhedsfagligt forsvarligt at tilbyde brug af disse.

Pårørende spiller en stor rolle

Patienternes meget forskellige digitale kompetencer ses også ved omfanget af

pårørendes hjælp. Eksempelvis kan vi konstatere, at 75 pct. af befolkningen

mellem 15-54 år har hjulpet andre med deres brug af digitale løsninger, og heraf er

det 25 pct. som har hjulpet andre med at tjekke sundhedsoplysninger eller at forny

recepter

. Derfor er det også afgørende at indtænke pårørendes rolle og

understøttelsen af dem ved udviklingen af digitale sundhedsløsninger.

Der er naturligvis mange patienter og pårørende, der trives (rigtig) godt med at

kunne få og yde denne hjælp, hvorfor vi også støtter adgangen hertil. Det er dog

samtidig vigtigt for os at understrege, at det aldrig må blive således, at patienterne

føler sig presset til at give pårørende adgang til deres private og fortrolige

sundhedsoplysninger, medmindre de har et konkret ønske herom. Ej heller skal det

være en pligt for pårørende at stå for brugen af de digitale løsninger - vi ved, at det

for nogle pårørende kan opleves som en ekstra belastning. Digitale løsninger bør

derimod altid være et tilbud, som man kan benytte sig af.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at den enkeltes adgang til sundhedsvæsenet

aldrig må blive afhængig af pårørende eller øvrigt civilsamfund, fordi adgangen er

blevet digital.

Hvornår skaber digitale løsninger gavn for borgerne og patienterne?

Vi er helt enige i, at Digital Sundhed Danmark skal have til opgave at skabe og

udbrede løsninger til gavn for patienterne. Vi savner dog dertil, at lovforslaget

indeholder nærmere forklaring af, hvordan det konkret skal sikres, at udviklingen

reelt bliver til gavn for patienterne, der bør være i centrum for udviklingen af det

(digitale) sundhedsvæsen, da deres deltagelse er afgørende for at lykkes med at

udbrede og anvende digitale løsninger.

Vi mener derfor, at lovforslagets hensigt bør understøttes med udstedelsen af

bekendtgørelse og vejledning, der sikrer, at tilgangen om at skabe gavn følges i

praksis.

Ældre i tal: https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-

tal/aeldre-i-tal/2025-aeldres-anvendelse-af-it-2024

Side 3 ud af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Af samme årsag er vi meget optaget af, hvad der konkret påtænkes med

overvejelserne om en digital fordør, som er blevet omtalt i forbindelse med

etableringen af Digital Sundhed Danmark. Med henvisning til ovenstående afsnit er

det vigtigt for os at understrege, at der altid skal være ligeværdige og reelle adgange

til sundhedsvæsenet, uanset om det er digital eller analog løsning, hvilket skal

iagttages i forbindelse med fremtidige overvejelser om udviklingen af digitale

løsninger i sundhedsvæsenet.

Brugerinddragelse er nødvendig

For at sikre, at løsningerne, der skal udvikles, faktisk bliver til gavn for patienterne,

er det helt afgørende, at brugerne inddrages tæt i dette arbejde.

Da der er tale om en ny og visionær måde at arbejde på, vil vi opfordre til, at

organisationer som Ældre Sagen og andre, der repræsenterer patienter og

pårørende, bliver inddraget i form for en organisatorisk repræsentation, fx gennem

et digitalt inklusionsforum eller et advisory board. Denne inddragelse bør fremgå af

loven. Der henvises til aftaleteksten i Aftale om sundhedsreform 2024 (side 32).

Desuden skal udviklingen og brugen af alle digitale løsninger ske med konkret

brugerinddragelse undervejs og efterfølgende evaluering.

Datasikkerhed

For en god ordens skyld vil vi understrege behovet for, at patienterne kan føle sig

trygge, at det er tydeligt for dem, at datadelingen sker under hensyntagen til

proportionalitet og gyldigt formål - for at sikre borgernes tillid til den nye

konstruktion.

Ældre Sagens anbefalinger

Da befolkningen aldrig vil have samme forudsætninger og kompetencer for at tilgå

et sundhedsvæsen via digitale løsninger, vil disse løsninger ej heller i alle tilfælde

være til gavn for patienterne. Derfor skal der altid være andre adgange til kontakt

med og behandling i sundhedsvæsenet.

For de patienter, der kan og vil de digitale løsninger, er det afgørende at holde sig

for øje, at implementeringen af digitale løsninger altid skal være et middel for at

sikre bedre behandling og adgang til behandling for patienterne, men at det aldrig

må være et mål i sig selv at implementere digitale sundhedsløsninger.

Vi har derfor følgende anbefalinger:

•

Sæt fokus på nærhed, tryghed og empati i det digitale møde med patienten.

Dette gøres ved at sikre kontinuitet i, hvilket personale patienten møder

digitalt.

•

Sikre adgang til at tale med et menneske samt struktureret respons på

digitale løsninger ved at fastlægge aftaler og forventningsafstemme

svartider med patienten.

•

Lav brugervenlige løsninger gennem brugerinddragelse og fokus på

design.

Side 4 ud af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

•

Brug de digitale løsninger til at skabe bedre sammenhæng, overblik og

koordinering mellem aktører i sundhedsvæsenet gennem vidensdeling og

samarbejde.

Manglende fokus på disse anbefalinger vil ikke blot forringe muligheden for at

lykkes med den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, men også medvirke til at øge

uligheden i sundhed.

For yderligere viden om patienternes og befolkningens oplevelser med digitale

sundhedsløsninger henviser vi til vores to

–

henholdsvis kvalitative og kvantitative

–

undersøgelser om digital sundhed fra 2025, der er offentliggjort på vores

hjemmeside:

https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/analyser-

og-undersoegelser/2025-aeldre-og-digitalisering

https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/aeldre-i-

tal/2025-aeldres-anvendelse-af-it-i-sundhed-2024

Ældre Sagen vil dertil afslutningsvis henvise til de fællesoffentlige principper for

digital inklusion for at sikre, at den digitale udvikling sker i overensstemmelse med

befolkningens behov.

Venlig hilsen

Michael Teit Nielsen

Vicedirektør

Side 5 ud af 5

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Isabelle Erlich-Eriksen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Christian Gradhandt Nøhr <[email protected]>

2. juli 2025 18:26

DEP Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Isabelle Erlich-Eriksen; Kristoffer Kjærgaard Christensen

Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark

Opfølgning

Fuldført

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Hermed fremsendes

Dansk Center for Sundhedsinforma k

(DaCHI) høringssvar l udkast l forslag l lov om Digital

Sundhed Danmark.

Høringssvar Sundhedsreformen

Høringssvar – Sundhedsloven og Digital Sundhed Danmark

Vi hilser det nye lovforslag om Digital Sundhed Danmark velkomment. De sidste 25 års erfaringer med

innova on, udvikling og dri af sundhedsvæsenets digitalisering har været en fremkaldervæske for de

strukturelle modsætningsforhold i sektoren og har været med l at forme det digitale systemlandskab, vi

ser i dag. Forskellige aktørers egeninteresser har o e stået i vejen for etableringen af generiske,

tværgående løsninger – løsninger, der er nødvendige for eﬀek v, sammenhængende sundhedsindsats på

tværs af sektorer.

Lovforslaget er derfor både re digt og nødvendigt, ikke mindst set i lyset af strukturreformens ambi on

om et mere proak vt sundhedsvæsen med øget brug af hjemmebehandling og forebyggelse. Med en

tydelig na onal strategi og den fornødne ledelseskra er Danmark godt posi oneret l at realisere disse

målsætninger.

Men

vi savner i lovforslaget et centralt element: behovet for

systema sk, ua ængig og longitudinel

evaluering og monitorering

af digitaliseringens rolle og eﬀekt i forhold l reformens overordnede mål.

Vi anbefaler, at de e integreres i lovforslaget og foreslår, at monitorering og evaluering designes med blik

for digitaliseringens bidrag l reformens mål om øget lighed, nærhed og sammenhæng i følgeskab med

højere kvalitet og eﬀek vitet.

Særligt bør der være opmærksomhed på digitaliseringens

systemiske eﬀekter

– f.eks. i forhold l

lægedækning og proak v indsats. Det kræver nye evalueringsgreb, hvis vi skal kunne følge med i, hvordan

loka onsua ængig lægedækning (via digitale kontak ormer) og digitale løsninger l dlig opsporing og

borgerdrevet lstandsmonitorering fak sk skaber værdi i praksis.

Tradi onelle evalueringsmetoder risikerer at overse disse eﬀekter, og derfor er det afgørende at s lle

spørgsmålet:

Hvordan monitorerer vi, så vi sikrer, at vi høster de gevinster, som særligt digitaliseringen gør

mulige – og som ikke nødvendigvis fanges af klassiske indikatorer?

En sådan forma v evaluerings lgang vil kunne sikre reel læring, innova on og justering over d – og

derved øge sandsynligheden for, at digitaliseringen bliver en reel succes i sundhedsreformens tjeneste.

Med venlig hilsen

Chris an Nøhr

Direktør for Dansk Center for Sundhedsinforma k (DaCHI)

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DaCHI (Danish

Center for Health Informa cs)

er et forskningscenter ved Aalborg Universitet der arbejder med

forskning, udvikling, rådgivning og undervisning i informa onsteknologi l sundhedssektoren. Centret arbejder med

at fremme forståelsen af samspillet mellem informa onsteknologi, sundhedvæsenets organisa on og

sundhedsfaglige problems llinger. Centret er et formelt netværkssamarbejde mellem universiteter, oﬀentlige og

private virksomheder og organisa oner, hospitaler og regioner.

C h r i s t i a n N ø h r , M S c . , P h D , F AC M I , F I AH S I

Professor in Health I nformatics, Department of Sust ainabilit y and Planning, Aalborg Univ ersity

Adj unct Profes sor at Sc hool of Healt h I nform at ion Science, Univ ersit y of Vic toria, BC, Canada

Research Professor HS, Department of Biomedical Informatics, Jacob’s School of Medicine and Biomedical Sciences,

University at Buffalo.

P h . : ( + 4 5 ) 4 0 3 7 0 0 3 9

E m a i l :

c g n @ p l a n . a a u . d k

W e b : ww w . a a u . d k

Aalborg University |

Rendsburggade 14

9000 Aalborg

| Denmark

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Mail:

[email protected]

og cc

[email protected]

Sagsnr.: 2025-3894

Høringssvar fra Aarhus Universitet, Health over udkast til lovforslag om Di-

gital Sundhed Danmark og følgelovforslag

Dekanatet, Health

Anne-Mette Hvas

Dekan, professor

Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet har den 4. juni

2025 modtaget høring over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og

følgelovforslag. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Som forskningsinstitution med omfattende erfaring i behandling og analyse af sund-

hedsdata i klinisk såvel som registerforskning ser Aarhus Universitet særdeles positivt

på intentionerne om at skabe en mere sammenhængende digital infrastruktur og for-

bedrede adgangsmuligheder til sundhedsdata til brug for patientbehandling og forsk-

ningsformål samt den styrkede nationale ensretning og koordinering ved den foreslå-

ede etablering af Ét Kontaktpunkt (Digital Sundhed Danmark).

Samtidig ønsker vi at gøre opmærksom på nogle centrale forhold, som har betydning

for forskningens rammebetingelser i praksis. Nedenfor følger bemærkninger til hø-

ringsmaterialet.

Bemærkninger

Adgang til data og Ét Kontaktpunkt

Et centralt aspekt af lovforslagene er udbygningen af de juridiske rammer for forsk-

ningsmæssig adgang til sundhedsdata, jf. forslaget til sundhedslovens § 193b, stk. 4,

hvor det fastslås, at den dataansvarlige – uanset tidligere begrænsninger – kan videre-

give oplysninger til brug for statistiske og videnskabelige undersøgelser, i det omfang

det er tilladt efter reglerne i sundhedslovens §§ 48 a–48 d.

Det er positivt, at der lægges op til at samle adgangen til sundhedsdata ét sted. Mange

forskningsprojekter involverer i dag dialog med en række dataansvarlige myndigheder

som f.eks. andre universiteter, regioner og virksomheder, der er indgået forsknings-

samarbejde med. Navnlig rekvireringen af sundhedsdata er administrativt tungt og in-

debærer ofte lange sagsbehandlingstider, fordi data skal indhentes flere steder fra, og

Dato: 30. juni 2025

Direkte tlf.: +45 87152007

E-mail: [email protected]

Web: au.dk

Afs. CVR-nr.: 31119103

Sagsnr. 2025-0840971

Side 1/4

Dekanatet, Health

Aarhus Universitet

Vennelyst Boulevard 4

8000 Aarhus C

Tlf.: +45 8715 0000

E-mail: [email protected]

Web: health.au.dk/om-

health/ledelsen/dekanatet

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

det skal ske på separate ansøgninger hos, f.eks. hver region. En samlet adgangsstruk-

tur kan reducere denne kompleksitet og skabe bedre overblik.

Det bliver dog afgørende, hvordan Ét Kontaktpunkt organiseres og vurderer anmod-

ninger om adgang/videregivelse af data til forskningsbrug.

Vi opfordrer til, at forskningsinstitutionerne inddrages aktivt i udviklingen af de kom-

mende bekendtgørelser og retningslinjer for brug og adgang samt i forbindelse med

fastlæggelse af data, som skal indgå i Digital Sundhed Danmark, så kontaktpunktet

også kommer til at tage højde for sekundær brug af data til forskning på bedst mulig

vis.

Digital Sundhed Danmarks rolle

Aarhus Universitet gør opmærksom på, at Digital Sundhed Danmark i lovforslaget til-

lægges en central og bred rolle, som både omfatter myndighedsopgaver samt mulighe-

den for at medvirke i udviklings- og innovationsprojekter, herunder også i forskning.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget s. 19, at: ”Digital Sundhed Danmark får

endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og afla-

ste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelli-

gens som beslutningsstøtteværktøj.”

Hertil bemærkes at beslutningsstøtte på sundhedsområdet forudsætter en klar hjem-

mel i de relevante regelsæt (for kommuner f.eks. serviceloven, for regioner f.eks. sund-

hedsloven og tilhørende bekendtgørelser) som pågældende arbejdsgange vedrører,

fordi det ud fra en risikobaseret tilgang kan have alvorlige konsekvenser for fysiske

personer (i værste fald død), hvis kunstig intelligens forårsager fejl/fejlbehandling.

Den klare hjemmel findes ikke pt.

Det fremgår på s. 19, at: ”Digital Sundhed Danmark får endeligt til opgave at sikre, at

sundhedsdata kan anvendes til innovation, forskning i nye behandlingsformer og til

styring af sundhedsvæsnet.”

Hertil bemærkes, at Aarhus Universitet forudsætter her, at universiteterne anerkendes

som selvstændige forskningsinstitutioner og dermed aktører i sin egen ret, som bidra-

ger med vigtig og innovativ forskning i samfundets interesse på sundhedsområdet,

uafhængigt af – om end ofte i samarbejde med - regioner, således at brug af Digital

Sundhed Danmark som kontaktpunkt, div. høringer, tiltag, vejledninger, netværk mv.

ikke går via regioner til universiteterne, men at universiteterne har sit eget ben ind i

vigtige drøftelser hos Digital Sundhed Danmark mv.

Vi opfordrer til, at der etableres en tydelig organisatorisk adskillelse mellem disse

funktioner dvs. både omfatter myndighedsopgaver samt muligheden for at medvirke i

udviklings- og innovationsprojekter, herunder også i forskning – dels af hensyn til

transparens, armslængde og dels for at sikre, at forskningsinstitutioner fortsat kan del-

tage på lige vilkår i udvikling og adgang til infrastruktur og data.

Side 2/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

Det er ikke en ukendt problemstilling, og det har f.eks. været diskuteret i pressen, jf.

Kronik i Jyllands Posten den 29. marts 2025 “Regeringen

tager magten over sund-

hedsdata”.

Der bør desuden være opmærksomhed på, hvordan prioriteringer og sagsbehandling i

Digital Sundhed Danmark kan påvirke forskningsprojekter, særligt i tilfælde hvor Di-

gital Sundhed Danmark både er adgangsforvalter og mulig projektpartner.

Krav til infrastruktur og forskningsfrihed

Af bemærkningerne til § 193 a fremgår det, at Digital Sundhed Danmark – med hjem-

mel i den foreslåede bestemmelse – vil kunne fastsætte krav til it-systemer og kompo-

nenter, herunder i forhold til sikkerhed og interoperabilitet. Det anføres tillige, at så-

danne krav kan tænkes at omfatte systemer anvendt i forskning, hvis disse tilkobles

den fælles digitale infrastruktur.

Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at eventuelle krav til forskningsinstitutioners

it-løsninger udformes med blik for forskningens særlige karakter.

Forskning adskiller sig metodisk og organisatorisk væsentligt fra klinisk drift, og løs-

ninger udvikles ofte midlertidigt og i et internationalt samarbejdende felt. Krav til tek-

nisk opbygning, snitflader eller registreringspraksis bør ikke fastsættes på en måde,

der utilsigtet begrænser forskningsfriheden eller forhindrer konkrete projekter i at

blive gennemført, fordi krav til patientbehandlingssystemer udstrækkes til forsknings-

infrastruktur.

Vi opfordrer til, at der i udmøntningen sondres mellem infrastruktur til patientbe-

handling og forskningsformål, og at forskningsinstitutionerne eventuelt høres og ind-

drages nærmere i forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere tekniske og organisa-

toriske krav.

Fastlæggelse af databeskyttelsesretlige roller

Aarhus Universitet ser yderligere positivt på, at lovgiver vælger at fastlægge de dataret-

lige roller i bekendtgørelser i forbindelse med etableringen af den digitale infrastruk-

tur. Vores erfaring er, at afdækningen af de databeskyttelsesretlige roller er en kom-

pleks øvelse, hvilket også gør indgåelse af databeskyttelsesretlige aftaler langvarig og

kompliceret. Vi opfordrer i den forbindelse til, at der skabes yderligere klarhed om de

databeskyttelsesretlige roller på det sundhedsretlige område. Jf. lovforslagets § 13 vil

der ske afklaring ift. dataretlige roller. AU gør dog opmærksom på, at en forsker ikke

kan være databehandler i sit eget projekt. En forsker kan juridisk set udelukkende

være databehandler, hvis der er tale om f.eks. rekvireret analyse i et projekt, som for-

skeren/forskerens hjemme-universitetet ikke har en selvstændig forskningsmæssig in-

teresse i, og som forskeren ikke har nogen medbestemmelse i.

Side 3/4

L 44 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

AARHUS

UNIVERSITET

HEALTH

Specifikke bemærkninger

Slåfejl i § 21 (mangler et ’s’ i ’organisationen(s)’.

Side 4/4

Afsluttende bemærkninger

Sammenfattende ser Aarhus Universitet meget positivt på bestræbelserne på at skabe

en mere sammenhængende og professionel digital sundhedsinfrastruktur. Vi støtter

ønsket om at forbedre adgangen til sundhedsdata og skabe klarere rammer for sekun-

dær databrug til forskning.

Samtidig er det afgørende, at udmøntningen sker med forståelse for de praktiske og

metodiske forudsætninger for datadrevet forskning.

Aarhus Universitet forudsætter, at Det forberedende Digital Sundhed Danmark sørger

for en – for forskere – sømløs overgang til Digital Sundhed Danmark. Det er vigtigt, at

forskere kan stole på den dataadgang, som allerede er godkendt og at evt. autorisatio-

ner ikke bortfalder eller at forskningen på anden vis forhindres pga. administrativ

overgang fra Sundhedsdatastyrelsen og Nationalt Genomcenter til Digital Sundhed

Danmark.

Vi står gerne til rådighed med viden og erfaringer fra den konkrete forskningspraksis

og opfordrer til, at forskningsinstitutionernes behov og perspektiver inddrages aktivt i

det videre arbejde.

Venlig hilsen

Anne-Mette Hvas

Dekan, professor