L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2025-26
L 42 Bilag 1
Offentligt

Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet

Sagsbeh.: hsp

Koordineret med:

Sagsnr.: 2025 - 3023

Dok. nr.: 350441

Dato: 09-10-2025

Høringsnotat: Lovforslag om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v. som led i udmøntningen af aftalen om sund-

hedsreform

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslagene har været sendt i høring i perioden fra den 4. juni 2025 til den 2. juli 2025 hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisa-

tion (ATO), Astma-Allergi Danmark, Autismeforeningen, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, CP Dan-

mark, Danish.Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut

–

EVA, Danmarks Lungefor-

ening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Dermatologisk Selskab (DDS), Dansk Epidemiologisk

Selskab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Handi-

cap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS),

Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk

Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Samfunds-

medicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin

(DSAM), Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for Folkesundhed,

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk Selskab for

Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),

Dansk Tandsundhed, Danske Bioanalytikere

–

dbio, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske HF &

VUC, Danske HF og VUC

–

Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Osteopater, Danske Patienter,

Danske Regioner (DR), Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Be-

styrelserne, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Danske Vandværker, Danske Ældreråd, DANVA,

Datatilsynet, De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Demenskoordinatorer i Danmark, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

–

DUKH, Depressionsforeningen, Det Børne- og ung-

domspsykiatriske selskab (BUP-DK), Det Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk,

Diabetesforeningen, DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers Organisation), Epilepsiforeningen, Ergotera-

peutforeningen, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nord-

jylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorga-

nisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i

Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), Farmakonomforeningen, FGU Danmark, FOA

–

Fag og Arbejde, For-

brugerrådet TÆNK, Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger

(FAS), Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), Gigtforeningen, Greater Copenha-

gen, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HK,

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Høreforenin-

gen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KA Pleje, Kirkens Korshær, KKR Hovedsta-

den, KKR Midtjylland, KKR Nordjylland, KKR Sjælland, KKR Syddanmark, KL, Kommunale Velfærdschefer,

Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-

tet, LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT),

Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsor-

ganisationen for Sociale Tilbud

–

LOS, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP - Landsforenin-

gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev

–

livet med udviklings-

handicap, Lægeforeningen, Menighedsplejen i Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge

omkring FGU, Muskelsvindfonden, OCD-foreningen, Optikerforeningen, Organisationen af Lægevidenska-

belige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patientforeningen,

Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation, (PTO), Psoriasisfor-

eningen Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,

Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Sønderjylland - Schleswig, Retspolitisk Forening, Roskilde

Universitet, Røde Kors, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Soci-

alt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Unge med Handi-

cap, SAND

–

De hjemløses Landsorganisation, Scleroseforeningen, Sekretariat for den lægelige videreud-

dannelse Syd, Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for lægers videreuddannelse

Nord, Selveje Danmark, Sex og Samfund, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,

Slesvigsk Parti, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Socialt Lederforum, Stenocare,

SUFO - Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg, Sundhed Dan-

mark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Sydslesvigsk Vælgerforening,

Tandlægeforeningen, Tolkebureauernes Brancheforening, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),

VaccinationsForum, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre

Sagen, Øjenforeningen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Lovbidrag om horisontale samarbejdsaftaler samt konsekvensændringer i anden lovgivning, der henviser

til regionernes udviklingsstrategier, har været sendt i supplerende høring i perioden fra den 5. september

2025 til den 18. september 2025 hos ovenstående myndigheder og organisationer m.v. samt Reddernes

Fagforening.

2. Modtagne høringssvar

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslagene fra den 4. juni 2025 til

den 2. juli 2025 og den supplerende høring fra den 5. september 2025 til den 18. september 2025 modta-

get bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Cystisk Fibrose Foreningen, Danmarks Apotekerforening, Dansk Cardiologisk selskab, Dansk Endokrinolo-

gisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri (DI), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk

Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Infektionsmedicin,

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR), Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab

for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne,

Danske Bioanalytikere - dbio, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Oste-

opater, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Da-

tatilsynet, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen (Etf), FOA

–

Fag og Arbejde, Forenede Care, For-

eningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark, Hjernesagen, Hjerteforeningen, HK Kom-

munal, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Kirkens

Korshær, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diæti-

ster, Kræftens Bekæmpelse, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lev - Livet

med udviklingshandicap, Lungeforeningen, Lægeforeningen (Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og

Side 2

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Praktiserende Lægers Organisation), Reddernes Fagforening, Region Sønderjylland - Schleswig, Røde Kors,

Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagno-

ser, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), STRING, Tandlægeforeningen, Varde Kommune, Ældre Sagen

og Aarhus Universitet.

Følgende myndigheder og organisationer m.v. har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslagene:

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) og FGU Danmark.

Høringssvarene er vedlagt høringsnotatet.

3. Generelt om høringsnotatet

De væsentligste bemærkninger til lovforslaget i de modtagne høringssvar gennemgås i kort form neden-

for. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til høringssvarene er

kursiveret.

De væsentligste bemærkninger i de modtagne høringssvar ifm. den supplerende høring af lovbidrag om

horisontale samarbejdsaftaler samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til disse er indar-

bejdet sammen med de øvrige elementer i høringsnotatet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Høringssvar og bemærkninger,

der ikke er relevante for lovforslaget, er ikke behandlet i nærværende høringsnotat.

Høringsnotatet omhandler som udgangspunkt ikke de ændringer i høringsversionen, som Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har foretaget af egen drift eller som følge af en løbende uformel dialog med andre

myndigheder og organisationer m.v.

4. Høringssvar

4.1. Generelle bemærkninger

Høringssvarene udtrykker en generel opbakning til retningen i reformen, hvilket viser, at lovforslaget hvi-

ler på et solidt fagligt og politisk grundlag.

Særligt lovforslagets element om kvalitetsstandarder møder opbakning. Her fokuserer bl.a. Danske Regio-

ner, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv, FOA og Hjerteforeningen på, at kvalitetsstanderne kan medvirke til

at borgerne sikres ensartede tilbud og at der sikres ensartet kvalitet på tværs af landet.

I relation til selve opgaveflytningen er en række organisationer herunder bl.a. Dansk Industri, Kræftens

Bekæmpelse og Sjældne Diagnoser positive overfor, at regionerne får ansvaret for en større mængde op-

gaver. Dertil bakker en række organisationer m.v. ligeledes op om etableringen af sundheds- og omsorgs-

pladser, herunder Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Rådet for Socialt Udsatte.

Lovforslagets element om etablering af en national sundhedsplan samt nærsundhedsplaner får ligeledes

bred opbakning. Flere organisationer, herunder Dansk Erhverv, Danske Ældreråd, Dansk Industri, KL og

Kræftens Bekæmpelse, understreger blandt andet, at planerne er med til at angive retningen for udviklin-

gen af både det samlede og det nære sundhedsvæsen og dermed understøtte reformens mål. Derudover

støtter bl.a. Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Kræftens Bekæmpelse princippet om, at

regioner kan medfinansiere kommunale sundhedsopgaver og påpeger bl.a., at det kan sikre en fælles

kommunal og regional forankring af udbygningen af det nære sundhedsvæsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til lovforslaget.

Side 3

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dansk Selskab for Folkesundhed anerkender reformens overordnede målsætninger om at styrke det nære

og sammenhængende sundhedsvæsen, mindske geografisk ulighed og skabe en mere forpligtende plan-

struktur på tværs af aktører. Flere dele af lovforslaget kan dog ifølge organisationen med fordel styrkes

med et tydeligere og mere forpligtende folkesundhedsperspektiv, herunder fokus på evidens, social ulig-

hed og datadrevet prioritering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den kommende folkesundhedslov skal styrke den

strukturelle forebyggelse i kommunerne. Loven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk og på

tværs af velfærdsområder med at forbedre folkesundheden, styrke den borgerrettede forebyggelse og

mindske ulighed i sundhed. Folkesundhedsloven skal være med til at skabe gode og sunde rammer, der

bidrager til at forebygge, at et stigende antal danskere får sygdomme som kræft, KOL og diabetes, så flere

kan leve et sundt og langt liv. Lovforslaget forventes fremsat i 2026. Lovgivningen forventes at træde i

kraft den 1. januar 2027.

Danske Patienter, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse finder det

afgørende, at palliation bliver en eksplicit del af lovteksten, herunder at eksisterende palliative tilbud ind-

tænkes i fortolkningen af lovteksten. Det foreslås desuden, at det bør skrives ind i loven, at patienters og

borgeres palliative behov skal vurderes systematisk eksempelvis via en ny patientrettighed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig ønskerne til tydeliggørelser og bemærker hertil, at der med

lovforslaget og opgaveflytningen ikke ændres på de palliative indsatser, som indgår i sygeplejen. Samtidig

vil indsatsen på de kommende sundheds- og omsorgspladser fortsat omfatte basale palliative indsatser.

For både sygeplejen og pladserne skal Sundhedsstyrelsen desuden udarbejde kvalitetsstandarder, som

konkretiserer det nærmere sundhedsfaglige indhold i tilbuddene, herunder palliation.

Ministeriet bemærker desuden, at der med sundhedsreformen og Kræftplan V er afsat midler til et løft af

den palliative indsats

–

både den basale palliation og den specialiserede palliation. Midlerne med Kræft-

plan V skal bl.a. understøtte kapaciteten og kompetencer til den palliative indsats, at patienterne i højere

grad kan modtage palliation tidligt og løbende i deres behandlingsforløb, og at der kan afholdes palliative

samtaler med patienterne.

4.1.1. Sundhedsrådenes arbejde og inddragelse af aktører

Danske Fysioterapeuter, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Syge-

plejeråd, Danske Tandplejere og Aarhus Universitet bemærker en række input til sundhedsrådenes kom-

mende arbejde, herunder fokus på kvalitetsarbejde med praksisnær og borgerrettet sundhed, at sund-

hedsrådene skal følge indikatorer over tid, at sundhedsrådene får formelt ansvar for forebyggelse, at

sundhedsrådene arbejder langsigtet, at sundhedsrådene har fokus på at tilrettelægge særlige indsatser til

eksempelvis socialt udsatte, og at sundhedsrådene årligt drøfter tandområdet. Dansk Psykolog Forening

bemærker, at sundhedsrådene bør inddrage praksissektoren.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at sundhedsrådenes kompetencer og opgaver er regu-

leret i lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-

lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love. Et sundhedsråd va-

retager som udgangspunkt den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-,

social- og specialundervisningsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede om-

råde. Sundhedsrådene vil i kraft af deres umiddelbare forvaltningsansvar have kompetence til inden for

regionsrådets rammer at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af

sundhedsrådenes sagsområder. Endvidere vil sundhedsrådene kunne nedsætte underudvalg med forbere-

dende eller rådgivende funktioner, der alene består af medlemmer af det pågældende sundhedsråd. Sund-

hedsrådene vil også kunne nedsætte udvalg og arbejdsgrupper.

Side 4

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ministeriet bemærker desuden, at regionerne som led i deres betjening af sundhedsrådene har ansvaret

for at inddrage sundhedsfaglig ekspertise, relevante aktører m.v., når det er relevant. Det kan eksempelvis

ske ved at inddrage praksissektoren heriblandt de almenmedicinske tilbud. Et regionsråd kan vælge at

etablere de samarbejdskonstruktioner- og fora m.v., som der lokalt vurderes behov for, men der indføres

ikke fra statslig side særskilte krav om det.

I forhold til patient- og pårørendeudvalg påpeger Danske Seniorer, at Ældrerådene ikke nævnes i lov-

forslaget. De påpeger desuden, at opgaveflytningen vil have betydning for Ældrerådenes kompetencer, og

at rådenes rolle derfor skal overvejes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at som følge af en tidligere lovpakke om udmøntning

af Aftale om sundhedsreform 2024, etableres patient- og pårørendeudvalgene i tilknytning til hvert af

sundhedsrådene. Sundhedsrådene skal systematisk inddrage patient- og pårørendeudvalgene i deres drøf-

telser ifm. større, planlægningsmæssige beslutninger. De nærmere regler for medlemmer og inddragelse

af patient- og pårørendeudvalgene vil blive fastsat ved bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring.

4.1.2. Sammenhæng på tværs af sektorer

Cystisk Fibrose Foreningen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Kirkens Korshær, SIND og Ældre Sagen på-

peger risiko for, at ændringerne i lovforslaget ikke sikrer tilstrækkelig sammenhæng, og at visse borgere

kan falde imellem to stole. Der bør være fokus på patientsikkerhed, tydelig ansvarsfordeling, koordinering

på tværs af sektorer og særlige patient-/borgergrupper.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne med lovforslaget får et større og mere

samlet ansvar for at sikre behandling tættere på eller i borgernes hjem. Dette skal fremme kvalitet og kon-

tinuitet i behandlingen samt sikre, at flere borgere oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.

Regler og indhold i sundhedsydelserne vil blive udmøntet i kommende bekendtgørelser, kvalitetsstandar-

der og vejledninger som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

Cystisk Fibrose Foreningen anbefaler, at lovforslaget indeholder rådgivningsforpligtelser og klare retnings-

linjer for samarbejdet mellem højt specialiserede sygehusafdelinger og det nære sundhedsvæsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at muligheden for at stille krav om rådgivningsforplig-

telse fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen indgår i mulige krav til nye kvalitetsstandarder. Ministe-

riet bemærker i øvrigt, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt at udvide den nuværende ord-

ning om sygehusenes 72 timers behandlingsansvar til 96 timer efter udskrivelse af borgerne.

4.1.3 Evaluering og monitorering

Danske Patienter, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og SIND bemærker vigtigheden af en løbende

landsdækkende monitorering på baggrund af rigtige indikatorer og kvalitetsdata, og at der også kigges på

effekterne lokalt, f.eks. på sundhedsrådsniveau. Danske Ældreråd påpeger, at omfordeling af myndigheds-

ansvar og nye strukturer kan føre til tab af nærhed og lokalkendskab i nye overgange, hvorfor implemen-

teringen bør følges tæt og evalueres løbende og systematisk

–

også med fokus på borgernes oplevelser.

KL opfordrer desuden til, at man nationalt og lokalt følger udviklingen og fordelingen i antallet af genop-

træningsplaner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er beslut-

tet, at der skal foretages en gradvis evaluering af sundhedsreformen i takt med, at reformens initiativer

bliver udrullet for at sikre en god vidensopsamling. Dertil skal der foretages løbende monitorering af om-

stillingen til det nære sundhedsvæsen og effekten for patienterne. Regeringen, KL og Danske Regioner har

med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen aftalt, at der i 2025 og 2026 skal arbej-

des med en større udvikling af de nationale mål, således at målene og indikatorerne er i overensstem-

melse med de overordnede hensyn i reformen.

Side 5

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.2. Opgaveflytningen generelt

Dansk Selskab for Folkesundhed finder det afgørende, at opgaveflytningen sker med folkesundheden som

styrende hensyn, og ikke alene ud fra driftsmæssige eller organisatoriske logikker.

Sjældne Diagnoser bemærker, at opgaveflytningen har potentiale til at forbedre vilkårene for mennesker

med sjældne diagnoser, men at det kræver, at der i forbindelse med tilrettelæggelsen er særligt fokus på,

om tilbuddene også dækker patienter med sjældne diagnoser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at en række hensyn lå bag beslutningen om at flytte

opgaver fra kommuner til regioner bl.a. nærhed for alle borgere og mere ensartet kvalitet i hele landet. Et

andet hensyn bag opgaveflytningerne er, at flere sundhedsopgaver bør løses af samme myndighed, hvor-

med der skabes bedre incitamenter for bl.a. forebyggende indsatser og for at skabe bedre rammer for

sammenhæng mellem sundhedsopgaver på tværs af sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Sundheds-

loven skelner overordnet set ikke mellem særlige grupper af borgere eller patienter. De juridiske rammer

gælder for alle med behov for indsatser dermed også for patienter med sjældne diagnoser. Ministeriet be-

mærker desuden, at den kommende folkesundhedslov skal styrke den strukturelle forebyggelse i kommu-

nerne.

Dansk Selskab for Almen Medicin vurderer, at opgaveflytningen kan medføre centralisering og svække

nærhed og lighed og opfordrer til, at der indarbejdes en systematisk vurdering af geografisk afstand og

patientens perspektiv.

Diabetesforeningen og Varde Kommune bemærker, at opgaveflytning og lovforslagets udformning bør

have respekt for og afspejle forskelle mellem kommuner, herunder at loven understøtter, at både regio-

ner og kommuner har mulighed for at skabe sammenhæng i forløb og i forhold til patientrettigheder, pri-

oritere og fastholde allerede velfungerende indsatser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Forårsaftale 2025 om implementering af sund-

hedsreformen var enighed om, at regionerne skal sikre en geografisk nærhed og tilgængelighed i hele regi-

onen i de regionale sundhedstilbud og særligt i de sundhedstilbud af almen karakter, hvor det er et væ-

sentligt element i at sikre høj kvalitet til borgerne, at tilbuddene er nære og let tilgængelige.

Der var med aftalen desuden enighed om, at hensigten med opgaveflytningen bl.a. er at skabe grundlag

for at udvikle og ensarte kvaliteten på de områder, hvor opgaveansvaret ændres. Det kan betyde, at eksi-

sterende velfungerende tilbud og indsatser skal bringes i spil i forhold til borgere på tværs af kommune-

grænser. Der er med aftalen samtidig enighed om, at det fordrer, at der i opgaveflytningen er et væsent-

ligt fokus på at fastholde stærke faglige miljøer. Rammerne for patientrettigheder, som forventeligt kom-

mer med kronikerpakkerne for kronisk sygdom, følger af et senere lovforslag.

Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter og Dansk Endokrinologisk Selskab ønsker specifikke, faglige

tilbud og indsatser skrevet tydeligt frem i loven, herunder diagnostiske tests, behandling af diabetiske

fodsår og genoptræning efter osteoporotisk sammenfald samt rehabiliterende indsatser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig ønskerne og bemærker, at nærmere regler og indhold i

de konkrete sundhedsydelser vil blive udmøntet i kommende bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vej-

ledninger som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at patient- og pårørenderepræsentanter bør inddrages i arbejdet med

at opdatere bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vejledninger om patientrettet forebyggelse, akutsy-

gepleje, kommunal sygepleje og genoptræning, som indeholder nærmere regler og vejledning om, hvad

de forskellige sundhedsindsatser indeholder.

Side 6

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ministeriet og dets styrelser vil inddrage og høre

relevante parter i udarbejdelsen af administrative forskrifter. Ministeriet henviser i øvrigt til høringsnota-

tets pkt. 4.3.1 i forhold til inddragelse af interessenter i udarbejdelse af kvalitetsstandarder.

4.2.1. Samarbejde med andre myndigheder, private aktører, organisationer m.v.

Dansk Erhverv opfordrer til i overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 at sikre, at regio-

nerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale sundheds- og omsorgspladser, at

private leverandører af helhedsplejen kan byde ind på almene sygeplejeydelser, der integreres i helheds-

plejen, og at muligheden for offentlig-privat samarbejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehand-

lingsteams, akutsygepleje samt genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Dansk Erhverv bemærker des-

uden, at beslutningsgangene bør tydeliggøres på de områder, hvor opgaver flytter myndighedsansvar, og

hvor der i dag er private og ikke-offentlige leverandører. Dansk Erhverv opfordrer til, at sker en fuld lige-

stilling mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører. Dansk Erhverv opfordrer også til, at der opstilles

mål for inddragelse af ikke-offentlig kapacitet i opgaveløsningen, og at de kommende regler om frit valg

til regionale sundheds- og omsorgspladser udvides til at omfatte private leverandører.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark opfordrer til styrket og inddragende dialog med virksomheder og or-

ganisationer på området om bl.a. planlægning og udførelse af opgaverne.

Dansk Industri bemærker, at sundhedsrådene bør indgå samarbejder med private leverandører og øvrige

samarbejdspartnere om levering af sundhedsydelser og -løsninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i forhold til sundheds- og omsorgspladser, at regionsrådet

efter den foreslåede § 118 e, stk. 3, vil kunne indgå aftale med en privat leverandør om tilvejebringelse af

sundheds- og omsorgspladser under regionens myndighedsansvar. Regionerne får således mulighed for at

indgå aftaler med private leverandører, forudsat at disse lever op til relevante krav på området, herunder

udbudsregler. Ministeriet planlægger i et kommende lovforslag at fastsætte regler om frit valg til regio-

nale sundheds- og omsorgspladser, herunder nærmere bestemmelser om betingelserne og rammerne her-

for.

Ministeriet bemærker også, at lovforslaget viderefører eksisterende muligheder for brug af private aktø-

rer, herunder i forhold til genoptræning, kommunal sygepleje og akutsygepleje. Ligeledes fremgår det af

Aftale om sundhedsreform 2024, at private leverandører af helhedsplejen også får mulighed for at levere

kommunale sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen. Dette element i reformaftalen vil blive imple-

menteret på et senere tidspunkt. Endelig indgår det i reformaftalen, at det kan være relevant med offent-

ligt-privat samarbejde i relation til de kommende hjemmebehandlingsteams. Udmøntning af initiativet

vedrørende hjemmebehandlingsteams skal forventeligt aftales mellem regeringen, Danske Regioner og KL

i foråret 2026. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på baggrund af bl.a. drøftelser med Danske Regioner

og KL vurdere behov for evt. yderligere tydeliggørelse af hjemmel m.v. til brug af private aktører, herunder

bl.a. i relation til hjemmehandlingsteams, kronikerpakker og patientrettet forebyggelse.

Danske Regioner bemærker, at det i forårsaftalen blev aftalt, at der skal ses på mulighederne for i kom-

mende lovgivning, at skabe yderligere hjemler til, at regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i

det nære sundhedsvæsen. Det gælder smidigere rammer f.eks. i forhold til fælles indkøb, samarbejde om

accessorisk virksomhed såsom fælles køkkener, fælles visitation og bedre mulighed for udøvelse af fælles

faktisk forvaltningsvirksomhed.

FOA finder det bekymrende, at det endnu ikke er afklaret, hvordan man vil håndtere udbudsreglerne ifm.

opgaveflytningen, og bemærker at de går ud fra, at man kan fastholde opgaven i offentligt regi, uden at

opgaven skal sendes i udbud. FOA bemærker også, at der findes forskellige modeller for at inddrage pri-

Side 7

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vate leverandører f.eks. i ældreplejen via reglerne for frit valg og generelt i den offentlige opgavevareta-

gelse via udbud og udliciteringskontrakter. Det beskrives, at jo mere komplekse ydelserne er, jo sværere

er det at få en sådan model til at fungere uden problemer med ansvar for kvaliteten. FOA opfordrer til, at

det afklares, hvordan det entydige ansvar skal sikres via samarbejdsmodellen, og hvordan det samtidig

sikres, at der bliver tale om et kvalitetsløft.

KL påpeger, at det er centralt, at kommuner og regioner kan samarbejde om tilbud, herunder særligt, at

kommunerne kan varetage driften af tilbud på vegne af regionerne. KL bemærker også, at hvis en kom-

mune fremadrettet skal varetage driftsopgaver på regionens vegne, bør det være en forudsætning, at

kommunen selv vurderer sig i stand til at påtage sig opgaven og at det kræver opbakning og tilkendegi-

velse fra både region og kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget gør det muligt for kommuner og regioner at

indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen efter afsnit IX i sund-

hedsloven, herunder de sundhedsydelser der flytter fra kommuner til regioner den 1. januar 2027. Horison-

tale samarbejdsaftaler er reguleret i udbudslovens § 15. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at der skal

foreligge et reelt samarbejde mellem parterne. Ministeriet vil gå i videre dialog med Danske Regioner og

KL med henblik på afdækning af behov og muligheder for yderligere samarbejde.

4.2.2. Finansieringen af opgaver som flytter fra kommuner til regioner

Danske Regioner bemærker, at der i den afsatte økonomi til opgaveflytningen på 4,208 mia. kr., der over-

føres pr. 1. januar 2027, også er indregnet midler til overheadudgifter, der f.eks. skal dække udgifter til

system- og dataunderstøttelse. Danske Regioner bemærker, at det kan vedrøre udgifter til it-understøt-

telse i regionerne, herunder øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse, videreudvikling af nu-

værende systemer samt eventuel overtagelse af kommunale systemer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at den afsatte økonomi også dækker udgifter til system og

dataunderstøttelsen ifm. opgaveflytningen. Den økonomiske ramme kan vedrøre udgifter til it-understøt-

telse i regionerne, herunder bl.a. øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse, videreudvikling af

nuværende systemer samt eventuel overtagelse af kommunale systemer m.v.

Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, Diabetesforeningen, Hjernesagen

og Hjerteforeningen finder det usikkert, om de sundhedsopgaver, der flytter fra kommuner til regioner,

svarer til den afsatte økonomiske ramme.

Danske Regioner fremhæver, at den faglige afgrænsning af målgruppen for genoptræning og specialiseret

rehabilitering skal svare til den økonomi og det ansvar, der er overflyttet fra kommunerne til regionerne

via forårsaftalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Danske Regioner, KL og regeringen med Forårsaf-

tale 2025 om implementering af sundhedsreformen er blevet enige om de økonomiske konsekvenser ved

flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret for de sundhedsopgaver, der flytter fra kommuner til re-

gioner per 1. januar 2027, og som er beskrevet i lovforslaget. Aftalen indebærer, at hhv. det statslige blok-

tilskud til kommuner nedreguleres, og det statslige tilskud til regioner vedrørende sundhedsområdet opre-

guleres med 4,208 mia. kr. (2025-pl) pr. 1. januar 2027 på baggrund af opgaveændringerne. Det bemær-

kes desuden, at der som led i aftalen om regionernes økonomi for 2026 målrettes 325 mio. kr. til under-

støttelse af et solidt grundlag for implementering af sundhedsreformen i 2026, herunder til patientrettet

forebyggelse og akutsygepleje.

Side 8

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.2.3. Data og digital understøttelse

4.2.3.1. Regionale journal- og støttesystemer

Danske Regioner påpeger, at de regionale systemer med tilpasninger sandsynligvis kan understøtte

mange af de kommende opgaver, men at der mangler analyse og afdækning forbundet med den æn-

drede opgavefordeling. Samtidig bemærkes det, at regionerne har en meget kort frist til at sikre den for-

nødne it-understøttelse, og at det bør fremgå tydeligt, hvis regionerne it-understøtter opgaverne fremad-

rettet, uanset sundhedsrådenes beslutning om, hvem der konkret udfører opgaverne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Forårsaftale 2025 om implementering af

sundhedsreformen blev aftalt med KL og Danske Regioner, at ministeriet vil tage initiativ til, at parterne

drøfter, hvordan der sikres tilstrækkelig digital understøttelse af opgaveflytningen. Parterne planlægger

herefter, hvordan Danske Regioner og KL igangsætter et arbejde for at udvikle og tilpasse den digitale un-

derstøttelse, herunder den nødvendige deling af data ifm. patientbehandling, af opgaveflytningen.

4.2.3.2. Samarbejde på tværs af sektorgrænser

Danske Regioner, Dansk Erhverv og Dansk Sygeplejeråd (DSR) bemærker, at det er vigtigt at sikre, at rele-

vante data og information kan deles på tværs af regioner og kommuner samt evt. leverandører, så man

undgår uhensigtsmæssige overgange i borgerens forløb.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der i etableringen af Digital Sundhed Danmark, som

får en central rolle i at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur på sundhedsområdet, er

en opmærksomhed på at tilrettelægge tilbud, så en bred skare af leverandører kan bidrage til centerets

løsninger.

Ministeriet vil endvidere tage initiativ til, at parterne drøfter, hvordan der sikres tilstrækkelig digital under-

støttelse af opgaveflytningen. Det bemærkes desuden, at det i Forårsaftalen 2025 om implementering af

sundhedsreformen indgår, at det er afgørende at sikre et godt og effektivt samspil også på tværs af de

ændrede grænser, der fremadrettet vil være mellem kommuners og regioners ansvarsområder, f.eks. i for-

hold til kommunale og regionale sygeplejeopgaver.

4.2.4. Ansatte og proces for deling

FOA bemærker, at der skal initieres tryghedsskabende foranstaltninger for at undgå unødvendig bekym-

ring og utryghed for medarbejderne, herunder social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjæl-

pere. FOA opfordrer til, at medarbejderne som berøres af opgaveflytningen orienteres og involveres tid-

ligt i forløbene, og at der skabes mest mulig transparens omkring opgaveflytningen.

Danske Fysioterapeuter bemærker, at medlemmer henvender sig og spørger til ansættelsesretlige og øv-

rige ændringer forbundet med flytningen af opgaver fra kommuner til regioner. Danske Fysioterapeuter

opfordrer til klare og tydelige rammer for opgaveflytningen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at rammerne for delingsprocessen, herunder de ansat-

tes rettigheder i forbindelse med overførsel af opgaver fra kommuner til regioner, reguleres i lov om over-

gangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Overførslen af den ansatte vil skulle ske i overens-

stemmelse med virksomhedsoverdragelseslovens regler, og de ansatte og de ansattes organisationer vil

skulle inddrages i processen.

Kommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til opgaver, der overføres til ved-

kommende region, overføres til regionen, medmindre region og kommune har indgået aftale om ikke at

overtage den ansatte, jf. nærmere overgangslovens § 142. Ansatte, der overføres, har ret til at blive hørt

inden overførelsen, og repræsentanter for de ansatte i kommuner og regioner har ret til at blive informe-

ret om delingsprocessen og overførslerne, jf. nærmere overgangslovens § 156. Ministeriet vil derfor gå i

Side 9

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

dialog med KL og Danske Regioner om, hvordan der skabes mest mulig transparens om processen for

medarbejderne.

KL bemærker, at teksten om aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte bør konsekvensrettes i for-

hold til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), hvor det fremgår, at det er akti-

ver,

passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der ”helt overvejende eller udelukkende” er knyttet til den

sundhedsopgave, der overføres, som udgangspunkt overføres til den myndighed, der modtager opgaven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er justeret, således at det flugter med

lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).

4.2.5. Eftersyn af befordringsreglerne og befordring ifm. opgaveflytningen

Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Hjernesagen, Kræftens Bekæmpelse,

SIND og Ældre Sagen bemærker vigtigheden af, at der skabes mere enkle og klare regler for befordring, da

reglerne i dag er for komplekse og uigennemskuelige borgere og patienter. De finder det derfor positivt,

at der som led i sundhedsreformen skal gennemføres et generelt eftersyn af befordringsreglerne i sund-

hedsloven. Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd og KL bemærker desuden, at det som led

i eftersynet bør sikres, at sundheds- og omsorgspladser er omfattet, så borgere ikke pålægges udgifter.

Danske Regioner bemærker desuden, at det fremstår uklart hvilken myndighed, der skal betale for udgif-

ter til transport ifm. genoptræning. KL, Varde Kommune og Ældre Sagen bemærker, at regionerne bør

være ansvarlige for befordring eller befordringsgodtgørelse til de tilbud, der flyttes fra kommuner til regi-

oner, herunder den specialiserede rehabilitering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår befordring eller befordringsgodtgørelse til

den del af genoptræningsområdet, som indgår i opgaveflytningen, at der med lovforslaget foreslås, at det

fortsat er kommunerne, der finansierer befordringen uanset opgaveflytningen. Dette svarer til gældende

ret, hvor kommunerne varetager befordring til indsatser uden for sygehusene. Ligeledes finansierer kom-

munerne også befordring til den del af genoptræningsindsatsen, der allerede i dag foregår hos regionerne.

På baggrund af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, at kommunerne fortsat vil

have ansvaret for også at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning på specialiseret

niveau, der foregår på sygehus.

Ministeriet bemærker desuden, at det blandt andet fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024 og af det

regionale samarbejdsprogram, at der skal gennemføres et eftersyn af reglerne om befordring og befor-

dringsgodtgørelse i sundhedsloven.

Ministeriet kan i øvrigt henvise til, at det fremgår af Aftalen om regionernes økonomi for 2026, at Danske

Regioner på baggrund af erfaringerne med de nuværende regler foreslår, hvordan reglerne kan tilpasses

inden for den nuværende økonomiske ramme med henblik på, at parterne kan aftale en konkret model.

Det fremgår endvidere, at forslaget og modellen skal ses i sammenhæng med befordring til og fra de kom-

mende regionale sundheds- og omsorgspladser.

Side 10

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.3. Kvalitetsstandarder

4.3.1. Implementering af kvalitetsstandarder

Danske Patienter, Dansk Erhverv, Kræftens Bekæmpelse og Sundhed Danmark støtter muligheden for at

fastsætte kvalitetsstandarder for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen og understreger samtidig

vigtigheden af, at kvalitetsstandarder udarbejdes i samarbejde med relevante aktører, herunder private

sundhedsvirksomheder, patient- og pårørendeforeningerne samt andre private- og ikke-offentlige aktø-

rer. Dansk Erhverv understreger i den forbindelse, at krav til dokumentation og opfølgning bør være pro-

portionale og ensartede på tværs af driftsformer.

FOA bemærker, at det er vigtigt, at

FOA’s

medlemmer medtænkes i forhold til de kompetencer, der efter-

spørges med de kommende kvalitetsstandarder.

Kræftens Bekæmpelse finder det uklart, hvordan kommende kvalitetsstandarder bliver revideret eller ud-

formet.

Varde Kommune ønsker det skrevet tydeligt frem i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder, at rammerne

og indhold for regionernes forpligtelse til sparring og rådgivning i forbindelse med udførelsen af den kom-

munale opgavevaretagelse skal aftales mellem kommuner og regioner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsen står for at udarbejde kvalitets-

standarder med inddragelse af relevante aktører, herunder kommuner og regioner.

Sundhedsrådene vil desuden få en rolle i forhold til implementeringen af kvalitetsstandarder som led i

sundhedsrådenes umiddelbare forvaltning af regionens sundhedsopgaver inden for sundhedsrådenes geo-

grafiske områder, herunder at have fokus på at sikre ensartet implementering.

Ministeriet kan oplyse, at kvalitetsstandarder bl.a. kan indeholde krav og anbefalinger til en pågældende

indsats, herunder f.eks. nærmere om faglige indsatser og tilrettelæggelse, tilgængelighed, kapacitet og

organisering, kompetencer og uddannelse samt vedligehold heraf, kvalitetssikring og registrering, monito-

rering, samarbejde mellem sektorer og med andre aktører, myndighedsansvar samt rådgivning.

KL understreger, at kommunerne skal kompenseres for de omkostninger, kommuner påføres i situatio-

ner, hvor nationale kvalitetsstandarder stiller krav til den kommunale opgavevaretagelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til høringsnotatets afsnit 4.7.5 om kvalitetsstandarder i sund-

hedsrådene og 4.8.6 om statsligt tilskud til regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser,

herunder minimumsrammer til sundhedsrådene. Ministeriet henviser desuden til lovforslagets bemærknin-

ger, hvor det bl.a. fremgår, at omfanget af de mulige økonomiske og administrative konsekvenser vil af-

hænge af indholdet i de udstedte kvalitetsstandarder, hvis indhold og økonomi vil blive drøftet med kom-

muner og regioner.

4.3.2. Indhold i kvalitetsstandarder

Danmarks Apotekerforening og Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der i kvalitetsstandarder bør indføres krav

om kompetenceniveau, bl.a. kompetencer i forhold til f.eks. medicinhåndtering. Danske Bioanalytikere og

Sundhed Danmark mener, at kvalitetsstandarder bør gå på tværs af sektorer for at sikre ensartet kvalitet.

Dansk Selskab for Infektionsmedicin anbefaler kvalitetsstandarder for intravenøs og kompleks antibiotika-

behandling i hjemmet, herunder nærmere om det faglige indhold.

Danske Fysioterapeuter foreslår, at det tydeliggøres i fremadrettede kvalitetsstandarder og anbefalinger,

at ”patientuddannelse” og ”patientrettet forebyggelse” er sundhedsfaglige ydelser, som bør journalføres.

Side 11

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner fremhæver, at henvisningspraksis bør indgå i kommende kvalitetsstandarder.

Ergoterapeutforeningen anbefaler, at kvalitetsstandarder i nærsundhedsplaner tager højde for, at patien-

ten ikke falder ”mellem to stole”

i forhold til kvaliteten af rehabilitering og genoptræningsindsatser bredt

set.

Varde Kommune mener, at det kan være hensigtsmæssigt at lave kvalitetsstandarder til kommunerne

vedrørende borgere i risiko for eller med symptomer på kronisk sygdom henset til sammenhængen mel-

lem den borgerrettede og patientrettede forebyggelse.

Ældre Sagen opfordrer til, at der også kommer kvalitetsstandarder med krav til ernæringsindsats, hjem-

mebehandlingsteams og sundheds- og omsorgspladser samt andre midlertidige pladser, der fortsat måtte

være i praksis.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvalitets-

standarder. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at

Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at udarbejde kommende kvalitetsstandarder med inddragelse af rele-

vante aktører. De eksisterende kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom

omfatter også delvist den borgerettede forebyggelse.

Ministeriet bemærker desuden, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt kvalitetsstandarder

for hhv. almen sygepleje og basal palliation og sundheds- og omsorgspladserne. Det fremgår ligeledes af

lovforslagets bemærkninger, at Sundhedsstyrelsen forsat vil skulle rådgive ministeren om konkrete sund-

hedsopgaver, som fremadrettet kan løses mere hensigtsmæssigt inden for det nære sundhedsvæsen. Be-

mærkningerne giver ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

KL mener ikke, at der bør kunne stilles krav om øvrige kommunale genoptræningstilbud efter anden lov-

givning i regionale kvalitetsstandarder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt heri. Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der ikke

kan stilles krav til indsatser efter anden lovgivning end sundhedsloven.

4.3.3. Bindende krav i kvalitetsstandarder

Danske Patienter, Diabetesforeningen, Lungeforeningen og Ældre Sagen ser positivt på, at kvalitetsstandar-

der vil blive et redskab til bl.a. at sikre ensartet kvalitet på tværs i landet, men at hele eller flere dele af

kvalitetsstandarderne bliver bindende for at udligne kvalitetsforskelle på tværs af landet. Danske Patienter

anbefaler, at kvalitetsstandarder for pladserne gøres obligatorisk med bindende nationale krav til f.eks.

sundhedsfagligt indhold, udstyr og kapacitet.

Dansk Erhverv er positive overfor bibeholdelsen af kvalitetsstandarder i den nye lovgivning og støtter, at

kvalitetsstandarderne får karakter af egentlige krav.

Kræftens Bekæmpelse støtter op om kvalitetsstandarder bestående af en blanding af bindende krav og en

række ikke-bindende anbefalinger, men det er afgørende, at balancen mellem bindende krav og lokalt

implementerede anbefalinger ikke fører til for uensartet implementering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at kvalitetsstandarder består af både bindende krav

samt anbefalinger til indsatsen. Kombinationen af både krav og anbefalinger sikrer en helhedsorienteret

og smidig tilgang i kvalitetsstandarderne til opgaveløsningen, herunder at kvalitetsstandarderne også kan

indeholde anbefalinger i forhold til praksis på andre lovområder, hvilke der ikke kan stilles krav til efter

sundhedsloven og bestemmelsen om kvalitetsstandarder. Der henvises desuden til høringsnotatets afsnit

4.9 om regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.

Side 12

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse påpeger, at der bør opstilles nationale indikatorer for kvalitet,

herunder også den borger-/patientoplevede, så det bliver muligt at følge både effekt og oplevelse

–

f.eks.

i forhold til funktionsevne, livskvalitet og tilfredshed blandt kræftpatienter i genoptræningsforløb.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsens udvikling af konkrete kvalitets-

standarder bl.a. kan omfatte krav og anbefalinger til kvalitetssikring og registrering/monitorering heraf.

Dette også i takt med, at der udvikles bedre data for det nære sundhedsvæsen, således at det på sigt vil

være muligt at monitorere efterlevelse af kravene. Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser desuden til

høringsnotatets afsnit 4.1.3 om generel evaluering og monitorering af Aftale om sundhedsreform 2024.

4.4. Patientrettet forebyggelse

Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår, at regionerne har visitationsretten, men at det også

tydeligt bør fremgå, at regionerne har myndighedsansvaret for den afklarende samtale. Teksten om den

afklarende samtale kan med fordel suppleres med teksten fra forårsaftalen. I forhold til henvisning, kan

det med fordel også beskrives yderligere i de kommende kvalitetsstandarder, hvornår der kan henvises,

hvem der kan henvise, og hvilke tilbud der kræver en henvisning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret bemærkningerne på tværs af lovforslaget for at tydelig-

gøre regionernes myndighedsansvar til de nye opgaver, som regionerne overtager fra kommunerne.

De nærmere rammer for den afklarende samtale i forbindelse med tildeling af patientrettede forebyggel-

sestilbud fremgår af kvalitetsstandarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, og mi-

nisteriet vurderer derfor ikke, at der er behov for at uddybe dette i lovforslaget. Kvalitetsstandarderne skal

revideres i forbindelse med opgaveflytningen, og Danske Regioner vil blive inddraget i processen.

Dansk Erhverv bemærker, at kommunerne siden 2007 har haft ansvaret for sundhedsfremmende og fore-

byggende tilbud, men at uklar lovgivning har resulteret i varierende forebyggelsesindsatser. Dansk Er-

hverv konstaterer, at man med den foreslåede lovgivning ændrer i strukturerne omkring det, men for nu-

værende ikke i hjemmelsgrundlaget for den borgerrettede forebyggelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den kommende folkesundhedslov skal styrke den

strukturelle forebyggelse i kommunerne. Loven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk og på

tværs af velfærdsområder med at forbedre folkesundheden, styrke den borgerrettede forebyggelse og

mindske ulighed i sundhed. Lovforslaget forventes fremsat i 2026. Lovgivningen forventes at træde i kraft

den 1. januar 2027.

KL mener, at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at det primære formål med patientrettet forebyggel-

ses er at give borgerne redskaber til bedre at håndtere deres sygdom, herunder forebygge udvikling og

forværring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det i lovforslagets bemærkninger er blevet uddybet,

at formålet med patientrettet forebyggelse bl.a. er at give borgeren indsigt, redskaber og tro på egne ev-

ner, som over tid kan føre til bedre håndtering af livet med sygdom.

KL bemærker endvidere, at det uklart, hvem der skal assistere med tilbud om transport for de borgere,

der måtte have behov herfor. KL peger desuden på, at der i højere grad tænkes i differentiering af tilbud,

samt at digitale og hybride løsninger, som kan understøtte nærhed, fleksibilitet og tilgængelighed, særligt

i områder, hvor regionernes tilbud medfører lang transporttid.

Side 13

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de gældende regler for befordring og befordrings-

godtgørelse ikke omfatter befordring/befordringsgodtgørelse til patientrettet forebyggelse. Ministeriet

bemærker videre, at der skal gennemføres et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgø-

relse i sundhedsloven med fokus på, at reglerne skal være mere gennemskuelige.

Ministeriet vurderer ikke, at der er behov for at fremhæve i lovforslaget, at digitale løsninger kan under-

støtte en differentiering af de patientrettede forebyggelsestilbud, da dette allerede fremgår af kvalitet-

standarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.

4.4.1. Sammenhæng med civilsamfundsindsatser og andre aktører

Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Danske Patienter, Hjerteforeningen og KL peger på vigtigheden af at ind-

drage civilsamfundet systematisk og skabe brobygning til indsatser i civilsamfundet som led i indsatsen for

patientrettet forebyggelse.

KL påpeger at det bør fremgå, at regionerne i deres forvaltning af den patientrettede forebyggelse aktivt

skal samarbejde og understøtte sammenhængen til kommunale velfærdsindsatser.

Sundhed Danmark opfordrer til, at private sundhedsaktører såsom privathospitaler og private fysiotera-

peutiske klinikker med ydernummer inkluderes i den patientrettede forebyggelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at sam-

arbejdet mellem sundhedsvæsen, pårørende, civilsamfund og den enkeltes sociale- og beskæftigelsesret-

tede forhold spiller en væsentlig rolle for en velfungerende patientrettet forebyggelse. Tilbuddene skal

tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål for hverdagslivet, ligesom at der skal tages højde for

en efterfølgende videreførelse af indsatser forankret i civilsamfundet.

Ministeriet bemærker desuden, at lovforslaget gør det muligt for kommuner og regioner at indgå horison-

tale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen efter afsnit IX i sundhedsloven, her-

under patientrettet forebyggelse. Den mulighed for samarbejde mellem myndigheder rykker ikke ved den

adgang, som regioner og kommuner har til at anvende private aktører i opgaveløsningen, jf. ministeriets

bemærkning til Dansk Industris bemærkning ovenfor.

4.4.2. Geografisk tilgængelighed

Danske Regioner ønsker en ændret formulering af lovforslagets bemærkninger om den geografiske til-

gængelighed af patientrettede forebyggelsestilbud, da formuleringen ifølge Danske Regioner ikke stem-

mer overens med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen eller Aftale om sundheds-

reform 2024, og da er op til regionerne at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt at samle tilbud

geografisk af hensyn til den faglige kvalitet og bæredygtighed.

KL og Kræftens Bekæmpelse peger på, at ønsket om et mere lige og nært sundhedsvæsen bør afspejle sig i

den geografiske placering af de forebyggende indsatser og vurderer, at geografisk tilgængelighed, herun-

der kort afstand, har afgørende betydning for borgernes deltagelse i forebyggende tilbud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at hensy-

net til geografisk fordeling og tilgængelighed gælder særligt de sundhedstilbud af almen karakter, hvor

det er et væsentligt element i at sikre høj kvalitet til borgerne, at tilbuddene er let tilgængelige. Ligesom

det fremgår eksplicit i forhold til den patientrettede forebyggelse, at geografisk nærhed, tilgængelighed og

nem adgang til forebyggelsestilbuddene er centralt for den fremtidige organisering af den patientrettede

forebyggelse.

Side 14

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det bemærkes desuden, at det med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen blev af-

talt med KL og Danske Regioner, at der som udgangspunkt skal forefindes patientrettede forebyggelsestil-

bud i alle kommuner, med mindre hensyn til faglig og organisatorisk bæredygtighed tilsiger andet. Mini-

steriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger.

4.4.3. Målgruppe- og opgavebeskrivelse

Danske Patienter, Danske Regioner, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Varde Kommune mener,

at afgrænsningen af patientrettet og borgerrettet forebyggelse er uklar, og der kan opstå usikkerhed om-

kring håndteringen af visse målgrupper. Der peges bl.a. på, at der en risiko for, at nogle patienter falder

mellem to stole, hvis ikke det tydeliggøres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsen har tilkendegivet, at i forbindelse

med revideringen af kvalitetsstandarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom vil af-

grænsningen mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse og målgrupperne herfor blive yderligere

tydeliggjort heri.

Danske Regioner efterspørger tydelig skelnen mellem definition og beskrivelse af patientrettet forebyg-

gelse efter lovens § 119, stk. 3, og patientrettet forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at rammerne for § 119, stk. 4, ikke ændres med lov-

forslaget. Ministeriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger.

Danske Patienter og Hjernesagen ønsker at udvide listen over eksempler på målgrupper, der er nævnt

som eksempler på relevante patientgrupper i regi af patientrettet forebyggelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de oplistede målgrupper er eksempler, og at listen

ikke er udtømmende. Ministeriet bemærker endvidere, at der er lagt vægt på målgrupper, som typisk ind-

går i de eksisterende patientrettede forebyggelsestilbud i kommuner, og at regionerne fortsat er ansvar-

lige for patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. efter § 119, stk. 4, hvor

nogle målgrupper også kan modtage patientrettede forebyggelsestilbud.

Varde Kommune mener ikke, at det fremstår tydeligt, hvordan somatikken og psykiatrien skal samtænkes,

f.eks. hvad patientrettet forebyggelse er i forhold til psykisk sygdom.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at integrationen af somatik og psykiatri er et hovedfo-

kus i sundhedsreformen, herunder i sundhedsrådenes arbejde med at sikre sammenhæng i de nære tilbud.

Ministeriet bemærker desuden, at sundhedslovens bestemmelser omfatter patienter med både psykiske

og somatiske sygdomme, og der ikke med lovforslaget sker en ændring af målgruppen for patientrettet

forebyggelse, som også kan omfatte patienter med psykiske lidelser i lighed med gældende ret. Bemærk-

ningen har således ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.

4.5. Kommunal sygepleje og regional akutsygepleje

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til organiseringen af akutsygeplejen i vagt-

tid. Danske Regioner mener, at det med fordel kan tydeliggøres i bemærkningerne, at regionerne har mu-

lighed for at tilrettelægge indsatsen under hensyntagen til de ofte begrænsede personaleressourcer uden

for almindelig arbejdstid.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det bør præciseres, hvordan regionerne vil sikre geografisk tilgænge-

lighed i praksis, herunder om den udekørende funktion fortsat dækker hele regionen

–

også i yderområ-

der, hvor behovet for nærhed er særligt udtalt.

Side 15

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det i lovforslagets bemærkninger er blevet uddybet,

at det er centralt for organiseringen af akutsygeplejen, at indsatserne leveres i alle dele af landet med

geografisk nærhed, stor tilgængelighed og i samarbejde med eller som en del af det øvrige akutberedskab,

f.eks. ambulancetjeneste, lægevagt/akuttelefoner og det almenmedicinske tilbud samt den kommunale

sygepleje. De yderligere faglige krav til indsatsen vil blive fastlagt i kvalitetsstandarden.

KL noterer sig, at kommunerne med overdragelsen af akutsygeplejen til regionerne ikke skal understøtte

samarbejdspartnere i almen praksis, lægevagt/1813 m.v. i forhold til patienter med akutte behov henset

til, at ansvaret for den akut syge patient forankres i regionerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der ikke med lovforslaget stilles krav til den kommu-

nale sygepleje, men at der med Aftale om sundhedsreform 2024 og Forårsaftale 2025 om implementering

af sundhedsreformen er aftalt, at der skal udvikles nye kvalitetsstandarder for den kommunale sygepleje.

Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at udvikle nye krav og anbefalinger til den kommunale sygepleje, der

bl.a. kan omfatte faglige indsatser og tilrettelæggelse samt samarbejde mellem sektorer og med andre

aktører. Relevante parter såsom KL vil blive inddraget i processen.

Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd (DSR) fremhæver begge koblingen til det kommende arbejde med

etablering af hjemmebehandlingsteams, der også har nær tilknytning til akutsygeplejen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget alene fastlægger rammerne for den

kommunale sygepleje og regionale akutsygepleje. De nærmere rammer for etableringen af de nye hjem-

mebehandlingsteams vil forventeligt indgå i den planlagte aftale i foråret 2026 om implementering af

sundhedsreformen mellem regeringen, Danske Regioner og KL.

4.5.1. Sektorovergange, organisering og ansvar

Dansk Erhverv bemærker, at arbejdet med at flytte ansvaret for akutsygeplejen pågår samtidig med im-

plementeringen af helhedsplejen, og opfordrer til dialog på tværs, så helhedsplejen implementeres hen-

sigtsmæssigt.

Danske Regioner bemærker, at der anvendes forskellige formuleringer om, hvem der har ansvaret for or-

ganisering og koordinering af akutsygeplejen. Danske Regioner anbefaler, at det tydeligt præciseres, at

det er regionen, der har det overordnede ansvar for organisering og koordinering af akutsygeplejen pba.

drøftelse i sundhedsrådene.

KL bemærker, at udviklingen af helhedsplejen og modellen for integration af kommunale sygeplejeydelser

i ældreloven skal bygge videre på de eksisterende praksisser og styrke det tætte samarbejde, herunder så

organisatoriske ændringer ikke utilsigtet svækker eksisterende velfungerende tværfagligt samarbejde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger og bemærker derudover, at

spørgsmål relateret til helhedsplejen adresseres i senere lovforslag, der udmønter Aftale om sundhedsre-

form 2024.

4.5.2. Snitflader og ansvarsfordeling

Danske Regioner, KL og Varde Kommune bemærker, at der i det kommende arbejde med at udvikle kvali-

tetsstandarder for den kommunale sygepleje er behov for at tydeliggøre snitflader og ansvarsfordeling

mellem akutsygepleje og kommunal sygepleje.

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne bemærker, at begrebet almen kommunal sygepleje an-

vendes, uden at det er defineret hvad almen kommunal sygepleje er og opfordrer til, at det kommende

arbejde med at opdatere bekendtgørelser, vejledninger m.v. samt udarbejde en ny kvalitetsstandard for

Side 16

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kommunal sygepleje vil blive prioriteret, så kommunerne får en klar ramme at drøfte kommunal sygepleje

ud fra.

Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd og KL

har opfordret til, at betegnelsen ’almen kommunal sygepleje’

erstattes af ´kommunal sygepleje´, som er den nuværende betegnelse. Dette henset til, at de anser be-

tegnelsen almen som misvisende i forhold til de opgaver, den kommunale sygepleje kommer til at løfte

fremadrettet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig opfordringer til det videre arbejde med kvalitetsstandarder.

Ministeriet henviser til, at de nærmere regler og faglige indhold, herunder rammer for opgavedelingen

mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen vil blive udmøntet i efterfølgende bekendtgørelser,

kvalitetsstandarder og vejledninger som beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Sundhedsstyrelsen vil få

til opgave at revidere eksisterende kvalitetsstandarder samt udarbejde nye kvalitetsstandarder for kom-

munal sygepleje med inddragelse af relevante aktører.

Ministeriet har justeret lovforslagets lovtekst og bemærkninger, således at det i den foreslåede ændring til

sundhedslovens § 138 fremgår, at kommunerne fremadrettet vil have ansvaret for den ´kommunale syge-

pleje´ frem for at anvende begrebet ´almen kommunal sygepleje´.

4.5.3. Rådgivning og sparring på tværs

Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd, FOA, KL, Kræftens Bekæmpelse, Sjældne Diagnoser og Ældre Sagen

bemærker, at det er afgørende, at der fremover er et tæt samarbejde mellem den kommunale sygepleje

og den regionale akutsygepleje, herunder at det sikres, at akutsygeplejen er let tilgængelig for den kom-

munale sygepleje i forhold til at yde faglig støtte, samt at akutsygeplejen forpligtes til at understøtte den

kommunale sygepleje gennem rådgivning og sparring.

FOA er bekymret for, at flytningen af akutsygeplejen vil påvirke de kommunalt ansattes mulighed for at få

faglig rådgivning og sparring, og at tilblivelsen af en ny sektorovergang vil skabe mere dokumentation og

øge behovet for koordination på tværs af sektorer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i behovet for et tæt samarbejde mellem den kommunale syge-

pleje og den regionale akutsygepleje. Det fremgår af lovforslagets lovtekst og bemærkninger, at regio-

nerne vil blive forpligtede til at tilbyde rådgivning og sparring til kommunerne for at sikre, at medarbej-

derne i den kommunale sygepleje vil kunne få nødvendig, faglig hjælp. Bemærkningerne giver således ikke

anledning til ændringer i lovforslaget. Ministeriet henviser til, at de nærmere regler og faglige indhold, her-

under rammer for opgavedelingen mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen vil blive udmøntet

i efterfølgende bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vejledninger som beskrevet i lovforslagets be-

mærkninger.

4.5.4. Visitation og tilgængelighed

Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det er vigtigt med tydelige og ensartede hen-

visnings- og visitationskriterier til akutsygeplejen for at sikre klare retningslinjer, samt undgå unødige visi-

tationsbarrierer mellem den kommunale sygepleje og regionale akutsygepleje. KL bemærker, at det er

uklart, hvem der kan visitere til indsatser i den regionale akutsygepleje, og Fagligt Selskab for Sygeplejer-

sker i Kommunerne påpeger ligeledes, at det er ærgerligt, hvis regional akutsygepleje kun kan ydes efter

lægehenvisning. Samtidig understøtter det forbeholdte virksomhedsområde, at sygeplejersker kan handle

selvstændigt. Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne håber derfor, at ændringen i lovgivningen

fortsat understøtter den tilgængelighed og kontaktflade, som kommunerne har i dag.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at en fremtidig organisering af akutsygeplejen skal favne alle relevante

målgrupper. For at sikre lighed i adgang mener Kræftens Bekæmpelse derfor, at målgruppebeskrivelserne

bør udformes bredt.

Side 17

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har uddybet lovforslagets bemærkninger i forhold til, hvornår regionsrå-

det og kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for tildeling af relevante sygeplejefaglige indsatser for hen-

holdsvis regional akutsygepleje og kommunal sygepleje.

Ministeriet kan desuden oplyse, at regionen således vil have ansvaret for at tildele akutsygepleje til perso-

ner med ophold i regionen, uafhængigt af boform. Som følge af lovforslaget vil der være behov for forny-

ede beskrivelser af arbejdsgange, herunder praksis for henvisning og tildeling. Ministeriet henviser til, at

de nærmere regler og indhold, herunder rammer for opgavedelingen mellem den kommunale sygepleje og

akutsygeplejen vil blive udmøntet i efterfølgende bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vejledninger

som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

4.6. Genoptræning

4.6.1. Målgruppeafklaring og -definition

Danske Regioner, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, KL og Kræftens Bekæmpelse mener, at det i lov-

forslaget bør fremgå, at målgruppen for almen genoptræning skal præciseres og opdateres, da de mest

specialiserede dele skal flyttes til rehabilitering på specialiseret niveau. Derudover bør det fremgå, hvor-

dan målgrupperne og krav til indhold i de forskellige niveauer af genoptræning vil blive defineret og præ-

ciseret som led i opgaveflytningen for at sikre ensartet kvalitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret i lovforslaget, at målgruppen for almen genoptræning vil

blive opdateret som led i Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere vejledningen. Det fremgår endvidere

af lovforslaget, at som led i opgaveflytningen vil Sundhedsstyrelsen bl.a. opdatere beskrivelsen og kriteri-

erne for de forskellige niveauer af genoptræning, herunder præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. mål-

grupperne. Dette skal medvirke til en mere ensartet henvisningspraksis, når det efterfølgende omsættes til

lokale retningslinjer. Sundhedsstyrelsen vil desuden gå i dialog med relevante parter om den lokale imple-

mentering.

Forenede Care mener, at § 140 om genoptræning skal opdeles i modulopbyggede forløb, der gør det mu-

ligt at navigere i komplekse forløb med gennemsigtig finansiering og ansvar, sikrer helhedsrehabilitering,

glidende overgange og tværfaglighed og tager højde for individuelle behov og progression.

Varde Kommune undrer sig over, at vederlagsfri almen genoptræning kobles til sygeplejeparagrafferne,

fordi følgende er indsat i kapitel 39: ”§ 139 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genop-

træning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræ-

ning, jf. § 84 om genoptræningsplaner, jf. dog § 118

d, stk. 2.”

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ændrer på de faglige rammer for

genoptræningsindsatser efter sundhedsloven. Derudover vil nærmere regler og indhold i sundhedsydel-

serne blive udmøntet i opdatering af bl.a. bekendtgørelser, og Sundhedsstyrelsen skal revidere vejlednin-

gen om genoptræning. Det vil bl.a. kunne omsættes til lokale målgruppespecifikke retningslinjer i forhold

til specifikke forløb.

Ministeriet kan oplyse, at den foreslåede bestemmelse § 139 a ikke vedrører sygepleje efter §§ 138 og

139, og at den nye nummerering af § 139 a alene er af lovtekniske hensyn.

4.6.2. Genoptræningsplaner

Danske Fysioterapeuter foreslår en tilføjelse i lovforslaget om, at regionsrådet tilbyder en genoptrænings-

plan til patienter, der har et terapeutfagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning

fra sygehus, og dermed ikke kun et lægefagligt begrundet behov.

Side 18

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Fysioterapeuter og Kræftens Bekæmpelse mener, at det er vigtigt, at overlevering af genoptræ-

ningsplaner gøres smidigt og med fleksible overgange for borgerne, samt at der bl.a. kan udvikles ramme-

aftaler og retningslinjer for samarbejdet.

Kost og Ernæringsforbundet mener, at en genoptræningsplan skal følges af krav om en ernæringsplan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de eksisterende rammer for genoptræning viderefø-

res med lovforslaget. Dermed vurderes behovet for genoptræning ud fra en lægefaglig vurdering, ligesom

fysioterapeuter ofte indgår i vurderingen af genoptræningsbehovet hos patienter på sygehuset. Nærings-

behov vil kunne være en del af den samlede vurdering af patienten ifm. udarbejdning af genoptrænings-

planen. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Ministeriet er enigt i, at overlevering af genoptræningsplaner skal gøres smidigt og fleksibelt. Det fremgår

bl.a. af vejledningen om genoptræning, at genoptræningsplanen skal indeholde den tilstrækkelige, fagligt

relevante og nødvendige information vedrørende det fortsatte genoptræningsbehov. Derudover skal Sund-

hedsstyrelsen bl.a. revidere vejledningen om genoptræning, hvilket bl.a. skal understøtte mere ensartet

henvisningspraksis til genoptræning. Det vil efterfølgende skulle omsættes til lokale retningslinjer, og

Sundhedsstyrelsen vil desuden gå i dialog med relevante parter ifm. den lokale implementering.

4.6.3. Ønske om større opgaveflytning af genoptræning

Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Hjernesagen rejser en kritik og bekymring i forhold til

Sundhedsstyrelsens faglige arbejde og afgræsningsnotat vedrørende opgaveflytningen af de mest specia-

liserede dele af avanceret genoptræning til rehabilitering på specialiseret niveau, særligt i forhold til om

opgaveflytningen er tilstrækkelig, og om der sikres genoptræningsindsatser i høj kvalitet for alle patienter

med behov for specialiserede indsatser. De påpeger bl.a., at det er lavet på et ufuldstændigt grundlag, og

at der er usikkerhed om afgræsningen af målgruppen, som flyttes fra kommuner til regioner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er vigtigt, at borgere med de mest specialise-

rede genoptræningsbehov modtager de rette genoptræningsindsatser af høj kvalitet. Ministeriet vil derfor

bede Sundhedsstyrelsen igangsætte en afdækning af genoptræningsområdet. Afdækningen vil både bestå

af en kvantitativ og en kvalitativ analyse, som bl.a. skal belyse visitationspraksis, herunder variation på

tværs af landet, målgrupper og forløbenes karakter, med særligt fokus på avanceret genoptræning. Af-

dækningen forventes at kunne være færdig primo 2027 Tidsperspektivet for afdækningen skal ses i sam-

menhæng med, at den kvantitative del af afdækningen vil kræve nationale data om den kommunale gen-

optræningsindsats, som tidligst forventes at være tilgængelig i nationale registre i Sundhedsdatastyrelsen

medio 2026 på baggrund af implementeringen af Fælles Sprog III. Fælles Sprog III er en fælleskommunal

datastandard, som sikrer ensartede nationale data, hvor det bl.a. er muligt at se, hvilke tilstande patien-

terne har, samt hvilke indsatser de får. Indberetningerne på genoptræningsområdet vil også indeholde op-

lysninger om, hvorvidt en indsats bevilges på basalt eller avanceret niveau, hvilket ikke registreres natio-

nalt i dag. Det forventes således at være muligt at få en bedre indsigt i det kommunale genoptræningsom-

råde. På baggrund af afdækningens resultater vil aftalekredsen drøfte relevante mulige tiltag i forhold til

at styrke genoptræningsindsatsen. Det vil f.eks. kunne være ved at indføre forpligtende kvalitetsstandar-

der. Afdækningen skal samtidig danne fagligt grundlag for udvikling af nationale visitationsretningslinjer

til de forskellige niveauer af genoptræning efter sundhedsloven efter udskrivning fra sygehuset for at un-

derstøtte hensigtsmæssig og ensartet henvisningspraksis på tværs af landet.

4.6.4. Samarbejde og koordinering på tværs af sektorer

Danske Regioner, Dansk Erhverv, KL og Varde Kommune påpeger, at koordinering ifm. genoptræning og

andre samtidige indsatser er vigtigt, og at det fremgår uklart af lovforslaget, hvem der har ansvar for

hvilke dele ifm. bl.a. rehabilitering på specialiseret niveau, herunder samspillet med kommunernes indsat-

ser efter anden lovgivning og visitering hertil. Det bemærkes videre, at sundhedsrådenes rolle i forhold til

at sikre sammenhængende forløb kan medføre forskel i kvalitet på tværs af sundhedsrådene.

Side 19

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KL ønsker præcision af regionens ansvar for løbende opfølgning på patientens fremskridt og dialog til

kommune, almen praksis og de pårørende. KL finder det uklart, hvem der har ansvaret for at tage hånd

om patienten, hvis vedkommende ikke er klar til at modtage specialiseret rehabilitering, og vedkom-

mende f.eks. ikke kan klare sig i eget hjem.

Hjernesagen opfordrer til en koordinerende funktion ved genoptræning under rehabilitering på specialise-

ret niveau og avanceret niveau, som er forankret i de fremtidige sundhedsråd, og er fælles finansieret af

både kommuner og regioner mhp. at bevare de nuværende hjerneskadekoordinatorer i kommunerne. KL

påpeger desuden, at ikke alle kommuner har en hjerneskadekoordinator, hvilket læsning af lovforslaget

kan give opfattelsen af.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at koordinering ifm. genoptræning og samtidige indsatser ef-

ter anden lovgivning end sundhedsloven er vigtigt. Med lovforslaget videreføres gældende regler om, at

både regioner og kommuner er ansvarlige for koordination og opfølgning ifm. et genoptræningsforløb og

desuden at koordinere i forhold til relevante indsatser efter anden lovgivning. Det kan være relevant for

borgere, hvor genoptræningen f.eks. af sundhedsfaglige hensyn skal opstartes senere, men hvor borgeren

samtidig har behov for andet ophold, fordi vedkommende ikke kan være i eget hjem. Det er også en stor

del af indsatsen, som koordineres i dag. Det fremgår også af eksisterende bekendtgørelser og vejledninger

om genoptræning, som vil blive opdateret, som følge af lovforslaget, herunder i forhold til myndigheder-

nes forpligtelser i forhold til koordinering og sikring af sammenhængene forløb.

Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at ikke alle kommuner har hjerneskadekoordina-

torer.

Danske Regioner anfører, at lovbemærkningerne tolkes som, at regionerne vil kunne trække på det regio-

nale socialområde til at levere rehabilitering på specialiseret niveau, men finder, at det står uklart og bør

præciseres, at de kan det.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i lighed med Danske Regioner, at det fremgår flere steder af

de relevante dele af lovforslaget, at der kan tilvejebringes tilbud ved at etablere tilbud på egne institutio-

ner eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd, kommunalbestyrelse eller private institutioner. Insti-

tutioner henførende til det regionale socialområde såvel som eventuelle regionale institutioner efter anden

lovgivning er således indeholdt heri. Det fremgår dog eksplicit, at hvis en borger har behov for døgndæk-

kende indsatser, kan det ikke foregå på regionernes sundheds- og omsorgspladser.

Dansk Cardiologisk Selskab og Kræftens Bekæmpelse påpeger, at rehabilitering spreder sig over flere para-

graffer i sundhedsloven, hvilket kan skabe uklarhed og føre til udfordringer i forhold til at sikre ensartet

kvalitet i indsatserne og forebygge indlæggelser.

Hjerteforeningen påpeger en bekymring for, hvordan hjerterehabilitering skal varetages fremover, og at

der kan ske sammenhængsproblematikker i forhold til patientrettet forebyggelse og genoptræning efter

sundhedsloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der i regi af Kræftplan V igangsættes et projekt,

som bl.a. skal se på, hvordan man kan understøtte en mere systematisk og ensartet henvisningspraksis til

hhv. rehabiliteringstilbud efter § 119 og genoptræning efter § 140 i sundhedsloven. Derudover reviderer

Sundhedsstyrelsen bl.a. vejledningen om genoptræning, som bl.a. skal understøtte en mere ensartet hen-

visningspraksis til genoptræning. Projektet vil have et særligt fokus på kræftområdet.

Side 20

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.6.5. Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser

Danske Regioner, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, KL og Ældre Sagen finder det uklart, hvordan gen-

optræning skal varetages på de regionale sundheds- og omsorgspladser. Herunder i forhold til håndtering

af genoptræningsplanen, vurdering af behov for basal eller avanceret genoptræning, sikring af en ensar-

tet indsats uanset driftsansvaret, og omfanget af regionens forpligtelse til at tilbyde almen genoptræning

under opholdet. Derudover er der bemærkninger vedrørende overgangen til den efterfølgende kommu-

nale indsats.

Danske Regioner og KL beder om uddybning af, hvor rehabilitering på specialiseret niveau skal tilbydes i

regionalt regi, og om det må være på samme matrikel som en sundheds- og omsorgsplads.

Varde Kommune påpeger, at der ikke fremgår en frist for opstart af genoptræning på en sundheds- og

omsorgsplads.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at genoptræning til bor-

gere, som udskrives med en genoptræningsplan til almen genoptræning, og som har behov for ophold på

en sundheds- og omsorgsplads, vil skulle modtage genoptræningsindsatser svarende til genoptræning ef-

ter den foreslåede § 139 a, og at det er regionen, som varetager genoptræningsindsatsen, så længe bor-

geren har brug for ophold på en plads. Ligeledes har ministeriet præciseret, at regionerne kan oprette

pladser til rehabilitering på specialiseret niveau på samme matrikel som sundheds- og omsorgspladser.

Ministeriet kan derudover oplyse, at genoptræningsindsatsen vil skulle opstartes hurtigst muligt for bor-

gere udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan efter sundhedslovens § 84, medmindre sund-

hedsfaglige forhold tilsiger en senere opstart.

De nærmere krav til bl.a. genoptræningsindsatsen på pladserne, herunder det sundhedsfaglige indhold og

overgang til kommunen, vil kunne beskrives i de kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og om-

sorgspladserne.

Hjernesagen opfordrer til en undersøgelse og vurdering af, om patienter, som tidligere er opkrævet beta-

ling for ophold på en plads af kommunerne, bør have tilbagebetalt deres egenbetaling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ophold på sundheds- og omsorgspladser vil være

vederlagsfri, hvormed der gøres op med tidligere mulige uklarheder i praksis i forhold til, hvornår der kan

opkræves egenbetaling for et ophold efter sundhedsloven. Det er og vil fortsat være muligt at opkræve

egenbetaling for ophold, der er bevilget som del af serviceloven eller ældreloven.

4.6.6. Inddragelse af private leverandører og frit valg til genoptræning

Dansk Erhverv og Dansk Selskab for Neurorehabilitering opfordrer til at bruge eksisterende privat kapacitet

og den mangeårige viden, der er opbygget på genoptræningsområdet. Det findes uklart, hvordan fremti-

digt samarbejde med private leverandører vil blive og udtrykker bekymring for, om eksisterende videns-

miljøer vil gå tabt og føre til afspecialisering. Dansk Erhverv og Forenede Care opfordrer til, at der med lov-

givningen skal være direkte adgang til private leverandører af genoptræning og skal indskrives som en del

af den primære opgaveløsning frem for, at der er en tidsfrist på syv dage.

Dansk Erhverv konstaterer, at forud for lovforslagets tilblivelse har Sundhedsstyrelsen forsøgt at tilveje-

bringe data om brug af private leverandører på avanceret og specialiseret niveau uden at række ud til de

private leverandører.

Danske Ældreråd, KL og Sundhed Danmark påpeger, at der skal informeres tydeligt og systematisk om bor-

gerens ret til frit valg til genoptræning efter syv dage, og at der igangsættes en indsats for at informere

Side 21

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

borgerne. KL mener, at kriteriet for frit valg til genoptræning efter syv dage bør skrives mere tydeligt frem

i lovforslaget, når det tilpasses til også at omfatte regionsrådet.

Forenede Care mener, at der bør stilles nationale krav til leverandører af specialiseret neurorehabilitering,

herunder i forhold til kapacitet, helhedsrehabilitering, adgang til fagligheder og dokumentation af effekt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de eksisterende regler for genoptræning videreføres

med lovforslaget, og for at afklare mulige misforståelser vil ministeriet understrege, at der ikke ændres i

gældende regler for brugen af private leverandører udover opgaveflyttet af myndigheds- og finansierings-

ansvaret herfor. Det betyder også, at der ikke sker ændringer for så vidt angår muligheden for at samarbejde

med private leverandører og myndighedernes forpligtelser ifm. genoptræning, som også gælder for private

leverandører, som kan varetage indsatsen på kommuner og regioners vegne efter aftale. Derudover videre-

føres mulighederne for at stille krav til private leverandørers levering af genoptræning samt forpligtelsen til

at informere om frit valg, hvor gældende bekendtgørelser bl.a. opdateres som led i opgaveflytningen.

Ministeriet forventer endvidere, at regioner og kommuner gør brug af den samlede kapacitet i sundheds-

væsenet ifm. varetagelse af genoptræningsindsatserne og retten til frit valg af genoptræning efter syv dage.

Kommuner og regioner vil udover reglerne for frit valg også kunne indgå aftaler med private leverandører

om tilbud om genoptræning inden for de lovgivningsmæssige rammer i udbudsreglerne.

Ministeriet har i sin dialog med Danske Regioner fået tilsagn om, at de også er optagede af, at rehabilitering

på specialiseret niveau skal udføres med solide faglige kompetencer i stærke vidensmiljøer. Danske Regioner

er vidende om, at der gennem mange år er oparbejdet relevante kompetencer hos private leverandører af

rehabilitering på specialiseret niveau. Danske Regioner vil sørge for, at der bliver indgået relevante aftaler,

så det er muligt, at regionerne kan anvende de private tilbud, ligesom regionerne vil gå i dialog med nuvæ-

rende private leverandører for at afdække, hvordan de fortsat kan bidrage til opgaven. Ministeriet vil følge

området og den fremadrettede anvendelse af private leverandører og fortsætte dialogen med Danske Re-

gioner herom.

Ministeriet kan desuden oplyse, at formålet med Sundhedsstyrelsens faglige arbejde var at afdække, hvilke

dele af den mest specialiserede del af avanceret genoptræning, som kan omfattes af opgaveflytningen.

Det har således ikke været formålet med det faglige arbejde at afdække brugen af private leverandører.

4.6.7. Geografisk tilgængelighed

Kræftens Bekæmpelse påpeger at der er en risiko for geografisk ulighed i adgangen til specialiserede til-

bud, og at det er uklart, hvordan både nærhed og tilgængelighed til regionale tilbud vil blive sikret

–

sær-

ligt for patienter uden bil, netværk eller i yderområder. Der bør derfor være fokus på at sikre geografisk

dækning og tilgængelighed og både patienters ventetid og afstand til tilbud bør monitoreres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at geografisk nærhed er en væsentlig faktor, men at

det med opgaveflytningen for særligt rehabilitering på specialiseret niveau har været et hensyn til faglig

bæredygtighed, hvor det kan være nødvendigt at samle indsatsen for små målgrupper med komplekse be-

hov, så både volumen og kompetenceniveau kan opretholdes, hvilket bl.a. er beskrevet nærmere i lov-

forslagets bemærkninger og har

været overvejelsen bag Sundhedsstyrelsens notat om ’Ændret ansvar for

rehabilitering på specialiseret niveau og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret ni-

veau’. Ministeriet bemærker desuden,

at de gældende muligheder for befordring og befordringsgodtgø-

relse til genoptræning videreføres med lovforslaget. Ministeriet bemærker videre, at der skal gennemføres

et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse i sundhedsloven med fokus på, at reg-

lerne skal være mere gennemskuelige.

4.7. Sundheds- og omsorgspladser

Danske Regioner og KL bemærker, at forårsaftalen skal afspejles tydeligere i lovforslagets del om etable-

ring af sundheds- og omsorgspladser, herunder bl.a. i forhold til målgruppe, principper for visitationen og

Side 22

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

formålet med det rehabiliterende sigte. Danske Regioner påpeger bl.a., at det bør fremgå, at borgere

med et primært behov for palliation ikke er i målgruppen. KL finder desuden, at der lægges for stor vægt

på at skabe sammenhæng til sygehusindsatserne frem for overgangen til eget hjem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslagets bemærkninger er justeret med henblik

på i højere grad at afspejle Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen i forhold til sund-

heds- og omsorgspladser. Herunder i forhold til målgruppe og principper for kommende visitations- og af-

slutningskriterier. Det er bl.a. præciseret i overensstemmelse med forårsaftalen, at det primære kriterium

for tildeling af ophold vil være behovet for sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller be-

handling og genoptræning. Basal palliation udgør i sig selv ikke et sådant kriterium, men en basal palliativ

indsats forventes ofte at indgå som en del af et samlet forløb.

I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 fremgår det fortsat af lovforslagets bemærknin-

ger, at etableringen af sundheds- og omsorgspladserne bl.a. skal skabe mere sammenhæng til sygehusind-

satserne. Hensigten er f.eks. at sikre, at sundhedsfaglige medarbejdere på pladserne har let adgang til

rådgivning og sparring fra relevante specialister på sygehusene.

4.7.1. Visitation til sundheds- og omsorgspladser

Danske Patienter bemærker, at princippet om, at borgere i målgruppen for ophold på sundheds- og om-

sorgspladser har behov for lægefaglige kompetencer, er for restriktiv. Der bør også være opmærksomhed

på snitfladen mellem sundheds- og omsorgspladserne og kommunale midlertidige pladser i implemente-

ringen.

Danske Regioner efterspørger præcisering af, at en region og kommune skal kunne visitere og tildele op-

hold på sundheds- og omsorgspladser samtidigt. Derudover påpeger Danske Regioner, at der i forhold til

målgruppen ikke bør skelnes mellem udskrivning fra hhv. psykiatrisk eller somatisk sygehusafdeling.

Kirkens Korshær påpeger en risiko for, at udsatte borgere afskæres fra adgang til sundheds- og omsorgs-

pladserne, da det kan være vanskeligt at vurdere, om gruppen tilhører målgruppen. Der påpeges også ri-

siko for, at udsatte borgeres sundhedsfaglige behov ikke vurderes som komplekse, på trods af behov for

lægefaglig støtte i lyset af deres samlede situation.

KL bemærker, at ophold på sundheds- og omsorgspladser også kan tilskrives andre årsager end alene be-

hov for tæt adgang til lægelige kompetencer f.eks. hensyn til organisatorisk bæredygtighed.

Varde Kommune finder det uklart, hvem der har kompetencen til at vurdere, om den rehabiliterende ind-

sats kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i borgerens hjem. Varde Kommune bemærker derudover, at det i

tilfælde af at en kommune varetager visitationen er uklart, hvem der skal finansiere dette. Endvidere be-

mærker Varde Kommune, at der er borgere, som uden forudgående indlæggelse vil kunne have gavn af

ophold på en sundheds- og omsorgsplads.

Ældre Sagen bemærker, at lovforslaget bl.a. ikke i tilstrækkelig grad tydeliggør kriterier for ophold. Det

fremstår også uklart, om visitationen skal foretages af en enhed, der ikke er tydeligt defineret. Det er hel-

ler ikke tydeligt, hvordan det afgøres, om en borger ikke er i målgruppen som følge af primært behov for

indsats efter service- eller ældrelov.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regi-

onen vil skulle tildele ophold på en sundheds- og omsorgsplads på baggrund af en konkret sundhedsfaglig

helhedsvurdering af, om den enkelte borger opfylder kriterierne for ophold. Det er derudover hensigten, at

f.eks. sygehusafdelinger, den kommunale sygepleje og almenmedicinske tilbud kan henvise borgere til en

Side 23

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundheds- og omsorgsplads med henblik på at opnå en nærmere vurdering. Sundhedsstyrelsens kom-

mende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser vil beskrive nærmere visitations- og afslut-

ningskriterier for sundheds- og omsorgspladser.

Tildelingen af ophold på sundheds- og omsorgspladser vil skulle foregå uafhængigt af, hvor borgeren for-

udgående har opholdt sig. Borgere vil eksempelvis skulle tildeles ophold på en sundheds- og omsorgsplads

efter udskrivelse fra en somatiske eller psykiatrisk sygehusafdeling eller fra eget hjem, hvis de på baggrund

af en sundhedsfaglig helhedsvurdering vurderes at opfylde kriterierne for et ophold på en sundheds- og

omsorgsplads.

Målgruppen vil f.eks. ikke omfatte borgere, der primært har behov for personlig pleje og praktisk hjælp

som led i helhedspleje efter ældreloven eller personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven. Det for-

ventes, at denne gruppe overvejende vil bestå af borgere, der, set fra et sundhedsfagligt perspektiv, er i

stabile forløb, hvor indsatserne i nogen grad er forudsigelige, og der ikke er behov for akutte justeringer i

indsatser og behandlingsplan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at borgernes behov for

adgang til lægefaglige kompetencer kan variere i omfang og karakter inden for målgruppen for sundheds-

og omsorgspladser. For nogle borgere vil behovet for tilstedeværelse af lægefaglige kompetencer være

med henblik på f.eks. løbende justeringer af behandlingsplan. Derudover vil det faste sundhedsfaglige per-

sonale kunne have behov for let adgang til at modtage lægefaglig sparring og rådgivning om borgere. Det

er ligeledes præciseret, at tildeling af ophold kan foretages af f.eks. en medarbejder på sundheds- og om-

sorgspladsen.

Et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser vil endvidere kunne indgå samar-

bejde efter den foreslåede § 118 d i sundhedsloven om samarbejde om kommunale og regionale sund-

hedsydelser i det nære sundhedsvæsen, herunder sundheds- og omsorgspladser. Et sådant samarbejde vil

også kunne omfatte overdragelse af ansvaret for tildeling af ophold på sundheds- og omsorgspladser til en

kommune. Den nye bestemmelse erstatter samtidig det stykke af § 118 e vedrørende sundheds- og om-

sorgspladser (tidligere § 118 d, stk. 4, i høringsversionen af lovforslaget), hvorefter en kommunalbesty-

relse eller et andet regionsråd, der tilvejebringer et tilbud om sundheds- og omsorgspladser efter § 118 e,

stk. 3, vil kunne visitere borgere til tilbuddet på vegne af regionen.

4.7.2. Tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser ved ophold på sundheds- og omsorgspladser

Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin og Hjerteforeningen bemærker, at en stor

andel af borgere på sundheds- og omsorgspladserne forventes at have behov for indsatser med palliativt

sigte. Herunder lægger Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin bl.a. vægt på, at

der skal foretages vurdering af udrednings- og behandlingsniveau.

Danske Regioner bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at kommune og region er

forpligtet til at samarbejde om de sundhedsfaglige indsatser i borgerens hjem, hvis en borger ikke ønsker

ophold på en sundheds- og omsorgsplads.

Dansk Selskab for Almen Medicin efterspørger, at det fremgår, hvem der varetager en tovholderfunktion

under ophold. Dansk Selskab for Almen Medicin foreslår, at både kontakt fra plejepersonalet og konferen-

cer med sygehusspecialister skal gå gennem den læge, der fungerer som tovholder.

KL efterspørger, at regionen skal monitorere anvendelsen af bl.a. kapaciteten og indsatser, herunder gen-

optræningsindsatser, på sundheds- og omsorgspladserne.

Sjældne Diagnoser bemærker, at regionalt ansvar for sundheds- og omsorgspladser bør sikre mere kvalifi-

ceret pleje.

Side 24

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ældre Sagen bemærker, at der bør udarbejdes en helhedsorienteret plan for et ophold, samt at bl.a. al-

men genoptræning, ernæringsindsats, tandpleje og basal sygepleje bør være en del af den sundhedsfag-

lige indsats.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvali-

tetstandarder. Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser vil

bl.a. kunne fastsætte nærmere krav og anbefalinger om sundhedsfagligt indhold under ophold på sund-

heds- og omsorgspladser og en række andre forhold som monitorering.

I forlængelse heraf bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at basale palliative indsatser vil være omfattet af de sundhedsfaglige indsatser, der kan varetages

på sundheds- og omsorgspladserne og henviser til høringsnotatets afsnit om 4.1 i forhold til palliative til-

bud og afsnit 4.7 i forhold til ensretning til forårsaftalen.

Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at hvis en borger i målgruppen for sundheds- og

omsorgspladser vælger ikke at tage imod et tilbud om ophold, bør relevante myndigheder samarbejde om

at tilrettelægge alternative løsninger ud fra borgerens konkrete situation og behov.

4.7.3. Tilrettelæggelse af socialfaglige og øvrige indsatser ved ophold på sundheds- og omsorgspladser

Dansk Selskab for Patientsikkerhed bemærker, at det ikke fremgår klart, om borgere vil have adgang til

kommunale socialfaglige indsatser under ophold.

KL bemærker, at det ikke fremgår klart, hvilke socialfaglige indsatser en borger skal kunne modtage fra

kommunen under ophold på en sundheds- og omsorgsplads.

Røde Kors foreslår, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at sygehusene kan henvise til Røde

Kors’ omsorgscentre for borgere, der ikke er i målgruppen for sundheds-

og omsorgspladser.

KL, Kirkens Korshær og Rådet for Socialt Udsatte efterspørger afklaring af håndtering og ansvar for bl.a.

socialtandpleje og alkohol- og stofbehandling under ophold. Rådet for Socialt Udsatte foreslår også, at

bopælskommunen medfinansierer ophold for borgere, hvis sundhedsmæssige behov relaterer sig til de-

res sociale situation.

Socialpædagogerne efterspørger uddybning af, at borgere i botilbud ofte har et særligt behov for håndte-

ring af sundhedsfaglige indsatser i vante rammer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at kommunen vil kunne koordinere relevante social-

faglige indsatser under et ophold på en sundheds- og omsorgsplads. I sådanne tilfælde vil det være vigtigt,

at regionen gør kommunen opmærksom på eventuelle behov for sådanne indsatser, så kommunen kan

vurdere behovet for at videreføre eller igangsætte socialfaglige indsatser.

Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at det blandt andet vil kunne være relevant, at

kommunen vurderer, om det er hensigtsmæssigt at fastholde borgerens kontakt til f.eks. en støtte- og

kontaktperson under borgerens ophold på en sundheds- og omsorgsplads. Det vil desuden kunne være re-

levant, at kommunen under opholdet har mulighed for at fortage en vurdering af, om en borger med f.eks.

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal visiteres til et socialfagligt tilbud eller indsats efter afsluttet

ophold, f.eks. botilbud. Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgsplad-

ser vil bl.a. kunne beskrive sammenhængen til kommunale tilbud og indsatser nærmere.

Side 25

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

det vil være væsentligt at vurdere den enkelte borgers behov for rette type af indsats og tilbud. Dette om-

fatter også hensyntagen til de forskellige behov, som borgere i botilbud kan have.

Endelig vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forslag om henvisning til omsorgscentre og etable-

ring af en særskilt finansieringsordning i relation til socialt udsatte borgere ligger uden for rammerne af

det aktuelle lovforslag.

4.7.4. Kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at Sundhedsstyrelsen forpligtes til at udarbejde kvali-

tetsstandarder for sundheds- og omsorgspladserne.

Danske Regioner bemærker, at den nærmere beskrivelse af adgang til lægeressourcer og faglige kompe-

tencer bør indgå i kvalitetsstandarder og ikke fastsættes i lovforslagets bemærkninger.

Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen inddrages gerne i udarbejdelse af

kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser.

Dansk Sygeplejeråd efterspørger bl.a. præcisering af lægefagligt ansvar, kontaktmuligheder samt krav til

kompetenceniveau.

Danske Ældreråd efterspørger let adgang til lægefaglige specialistkompetencer, herunder geriatriske, og

at der sikres kontinuitet i overgangene mellem sygehus, pladserne og eget hjem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvalitets-

standarder. Det fremgår af Forårsaftalen 2025 om implementering af sundhedsreformen, at Sundhedssty-

relsens kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser forventes udarbejdet ultimo 2025.

Ministeriet bemærker endvidere, at Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante aktører skal udar-

bejde kvalitetsstandarder, som bl.a. kan omfatte krav og anbefalinger om målgruppe, faglige indsatser og

tilrettelæggelse, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og registrering, monitorering, samar-

bejde mellem sektorer og andre aktører, myndighedsansvar og rådgivning.

4.7.5. Placering af sundheds- og omsorgspladser

Dansk Erhverv opfordrer til, at kapaciteten i de eksisterende pladser på kommunale, selvejende og private

plejehjem sammentænkes med den nye model for sundheds- og omsorgspladser.

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der stilles krav om geografisk nærhed i forhold til

placering af sundheds- og omsorgspladserne for at undgå, at pladserne placeres på for få matrikler eller

placeres i en anden region. Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Palliativ Medicin anbefa-

ler, at sundheds- og omsorgspladser og kommunale midlertidige pladser placeres på samme lokation for

at undgå fragmenterede behandlingsforløb.

Danske Seniorer bemærker, at borgere ikke bør flyttes fysisk mellem regionale sundheds- og omsorgs-

pladser og kommunale midlertidige pladser alene som følge af, at myndighedsansvaret overgår fra region

til kommune, f.eks. hvis borgeren afventer en plejehjemsplads efter afsluttet ophold. Ældre Sagen be-

mærker, at der ikke må skabes en ekstra overgang, hvor ældre flyttes fra sygehus til en sundheds- og om-

sorgsplads og derfra videre til midlertidig kommunal plads.

Varde Kommune bemærker, at sundhedsrådene bør definere, hvor og hvordan pladserne tilvejebringes,

så kommuner har indflydelse herpå.

Side 26

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets afsnit om overvejelser

bag etablering af sundheds- og omsorgspladser, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt, at

sundheds- og omsorgspladser som udgangspunkt skal være til stede i alle kommuner, medmindre hensyn

til faglig og organisatorisk bæredygtighed taler imod. Denne målsætning fremgår også af Forårsaftale

2025 om implementering af sundhedsreformen mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Sundhedssty-

relsens kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser vil derudover kunne fastsætte

nærmere krav og anbefalinger om bl.a. kapacitet for sundheds- og omsorgspladser med udgangspunkt i

reformaftalens målsætning. Endvidere skal den kommende afregningsordning for sundheds- og omsorgs-

pladser understøtte, at kommunerne i en overgangsperiode efter afsluttet ophold har mulighed for at an-

vende sundheds- og omsorgspladser i stedet for kommunale ventepladser for dermed at minimere antallet

af overgange i borgerens forløb.

Ministeriet bemærker endvidere, at regioner og kommuner i bl.a. sundhedsrådene vil kunne samarbejde

om planlægning af sundheds- og omsorgspladserne, så disse understøtter sammenhængende forløb for

borgerne. Sundhedsrådene vil f.eks. kunne have fokus på gode rammer for hjemtagning, f.eks. ved at sam-

arbejde om at begrænse antallet af overgange i borgerens forløb. Sundheds- og omsorgspladser kan f.eks.

ligge på en regional matrikel eller en kommunal matrikel, som regionen har råderet over f.eks. via leje- og

leasingaftale.

4.7.6. Rammer og kvalitetskontrol for sundheds- og omsorgspladser

Danske Patienter bemærker, at der bør fastsættes krav om løbende kvalitetskontrol, samarbejde med

kommuner og almen medicinske tilbud, når regionen indgår aftale om driften med en ekstern aktør.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at der bør opstilles kriterier for løbende kontrol med kvaliteten af ind-

satsen i henhold til lovgivning og standarder samt fastsættes krav til samarbejde med kommuner og al-

menmedicinske tilbud ved overdragelse af driften til anden aktør.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsen udarbejder kvalitetsstandarder

for sundheds- og omsorgspladser med forpligtende kvalitetskrav og -anbefalinger. Andre regionsråd, kom-

munerne og private institutioner, der driver sundheds- og omsorgspladser på vegne af regionen, vil skulle

kunne leve op til relevante krav for sundheds- og omsorgspladser, herunder for krav der følger af de kom-

mende kvalitetsstandarder. Regionerne vil have myndighedsansvar for opgavevaretagelsen på sundheds-

og omsorgspladserne, også i tilfælde hvor driften er udlagt til andre aktører. Det indebærer, at regionerne

vil skulle sikre, at kvaliteten af tilbuddene lever op til både lovgivningsmæssige krav og standarder for om-

rådet.

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse bemærker, at den kommende afregningsordning for sund-

heds- og omsorgspladser ikke må medføre uhensigtsmæssige incitamenter i forbindelse med sundheds-

faglige vurderinger af behovet for ophold.

KL bemærker, at man forventer at blive inddraget i det løbende arbejde med at fastsætte rammerne for

pladserne, henset til at ministeren opnår bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig de fremsatte overvejelser til det videre arbejde med af-

regningsmodellen og forventer i et kommende lovforslag at etablere en særskilt afregningsordning i rela-

tion til sundheds- og omsorgspladserne for bl.a. at understøtte, at kommunerne vil have et medansvar for

borgerne, der opholder sig på pladserne, og at disse vil kunne komme hjem, når det kan lade sig gøre med

den fornødne kommunale hjælp og omsorg.

Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til sundheds- og omsorgspladser alene

Side 27

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

forventes at vil blive anvendt i det omfang, der vil opstå behov herfor, eksempelvis for at forebygge uklar-

hed om ansvarsplacering.

Danske Regioner foreslår præcisering af kommunernes ansvar for at videregive rettidig og relevant infor-

mation om borgernes behov, særligt når en borger tildeles ophold på en sundheds- og omsorgsplads di-

rekte fra eget hjem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at det vil kunne være rele-

vant, at kommunen videregiver oplysninger, f.eks. om borgerens sundhedstilstand, til regionen, eksempel-

vis i nogle situationer, hvor en borger overgår fra eget hjem til et midlertidigt ophold på en sundheds- og

omsorgsplads. Der henvises i øvrigt til høringsnotatets afsnit 4.2.3.2 om samarbejde på tværs af sektor-

grænser.

4.7.7. Medicin på sundheds- og omsorgspladserne

Danmarks Apotekerforening bemærker, at regionen ved afslutning af ophold på en sundheds- og om-

sorgsplads bør give apoteket besked om, hvor borgeren skal opholde sig samt sikre, at de nødvendige re-

cepter foreligger med henblik på at undgå forsinket levering af medicin.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det forventes, at regionen i forbindelse med udskriv-

ning af en patient sikrer koordinering mellem relevante aktører i sundhedsvæsenet. Ligeledes forventes

det, at den behandlingsansvarlige læge sikrer, at patienten får ordineret den nødvendige medicin.

Danmarks Apotekerforening mener, at personer på sundheds- og omsorgspladser skal købe deres medicin

fra et apotek, idet foreningen lægger til grund, at sygehusapoteker ikke kan levere lægemidler til disse

pladser.

Danske Regioner mener, at sundheds- og omsorgspladser skal betragtes på samme måde som regionens

egne sygehuse eller dertil knyttet behandlingsinstitutioner, og at de derfor vil være omfattet af de samme

regler for medicinindkøb og -distribution. Det vil bl.a. indebære, at sygehusapotekerne kan indkøbe og

levere lægemidler samt andre relevante varer til de regionale sundheds- og omsorgspladser, og at de kan

anvende samme systemer til registrering og monitorering. Dette er i følge Danske Regioner vigtigt for at

sikre sammenhæng i indsatserne mellem sygehusene og sundheds- og omsorgspladserne.

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til rammerne for medicin i akutsygeplejen.

For at sikre, at akutsygeplejen fremover kan planlægges og koordineres i sammenhæng med øvrige regio-

nale funktioner vurderer Danske Regioner, at det er afgørende, at de gældende regler for medicinopbeva-

ring, udlevering, indkøb, distribution m.v. i regional regi, også gælder for akutsygeplejen.

Danske Ældreråd, KL, Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen mener, det er vigtigt, at der er adgang til ve-

derlagsfri medicin som del af opholdet på sundheds- og omsorgspladser. Kræftens Bekæmpelse undrer sig

over, at borgerne skal afholde medicinudgifterne under opholdet, når ophold på de regionale sundheds-

og omsorgspladser er vederlagsfri.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ophold på sundheds- og omsorgspladserne vil være

vederlagsfri. Det indebærer, at borgerne ikke kan opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lig-

nende under ophold, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet bemærker desuden, at det ifm. Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen er

aftalt, at Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil drøfte muligheder for at sikre effektiv

medicinbestilling, dokumentation og monitorering af medicinforbrug på sundheds- og omsorgspladser

samt i forbindelse med akutsygeplejen.

Side 28

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derudover vurdere behovet for lovændringer med henblik på at

igangsætte et lovforberedende arbejde for at sikre effektiv og hensigtsmæssig medicinhåndtering på sund-

heds- og omsorgspladser og i forbindelse med akutsygepleje. Heri vil indgå muligheder for, at vilkårene for

medicinindkøb, udlevering og registrering m.v. på sundheds- og omsorgspladserne svarer til medicinudle-

vering på sygehusene.

4.8. Horisontale samarbejdsaftaler

Danske Regioner, KL, Kommunale Velfærdschefer, Hjernesagen, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd,

Tandlægeforeningen, Reddernes Fagforening og Hjerteforeningen er positive over for muligheden for at

kunne indgå horisontale samarbejdsaftaler. Danske Patienter fremhæver, at horisontale samarbejdsafta-

ler kan bidrage til høj kvalitet i opgaveflytningen, da man således kan bygge videre på eksisterende løsnin-

ger med høj kvalitet. Hjerteforeningen fremhæver, at horisontale samarbejdsaftaler er et vigtigt værktøj

til at gøre det muligt for sundhedsrådene at finde de lokale løsninger, som understøtter den bedst mulige

kvalitet i opgaveløsningen.

Dansk Industri, Dansk Erhverv og Selveje Danmark er kritiske over for muligheden for at kunne indgå hori-

sontale samarbejder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til muligheden for

at indgå horisontale samarbejdsaftaler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til ministeriets be-

mærkninger nedenfor for så vidt angår høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Selveje Danmark

med flere.

4.8.1. Sammenhæng på tværs af sektorer

KL bemærker, at de horisontale samarbejdsaftaler giver parterne mulighed for at etablere tværsektorielle

samarbejder med det formål at sikre bedre og mere sammenhængende tilbud til borgerne.

Reddernes Fagforening finder, at horisontale samarbejdsaftaler kan være med til at øge samarbejdet mel-

lem regioner og kommuner og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Tandlægeforeningen anerkender intentionen om at skabe mere fleksible samarbejdsmodeller mellem re-

gioner og kommuner, særligt med henblik på at sikre en mere sammenhængende indsats i det nære

sundhedsvæsen.

Hjernesagen bakker op om tæt tværsektorielt og interdisciplinært samarbejde, men vil gøre opmærksom

på, at det på rehabiliteringsområdet i praksis har vist sig vanskeligt at levere delydelser og samtidig sikre

koordinerede og helhedsorienterede forløb. Der skal derfor være en særlig opmærksomhed, hvis der la-

ves samarbejdsaftaler om levering af delydelser.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed vurderer, at en opdeling mellem driftsansvar og myndighedsansvar

ikke vil medvirke til at reducere risikoen for utilsigtede hændelser i de overgange, som forsat vil være til

stede med flere forskellige aktører. De fremhæver også, at det i lovforslaget ikke fremgår, hvor opgaven

med at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser placeres for de hæn-

delser, hvor en kommunalbestyrelse har driftsansvar og et regionsråd myndighedsansvar.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne med lovforslaget får et større og mere

samlet ansvar for at sikre behandling tættere på eller i borgernes hjem. Dette skal fremme kvalitet og kon-

tinuitet i behandlingen samt sikre, at flere borgere oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.

Side 29

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at i et horisontalt samarbejde vil hele eller dele af

driftsansvaret kunne overdrages, men ikke myndighedsansvaret, dog med den undtagelse hertil, at ansva-

ret for at beslutte visitering til eller tildeling af en sundhedsydelse (tildelingskompetencen) godt kan over-

drages. Myndighedsansvaret omfatter bl.a. muligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsop-

gaven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn med udøvelsen af driftsopgaven. Endvidere kan inden-

rigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om kontrakter indgået efter § 118 d., stk. 1.

4.8.2. Horisontale samarbejdsaftalers rækkevidde og anvendelsesmuligheder

KL bemærker, at det er afgørende, at horisontale samarbejdsaftaler med deltagelse af flere kommuner

kan træde i kraft fra den 1. januar 2027, således at eksisterende kommunale samarbejder kan viderefø-

res.

Danske Regioner bemærker, at det også i overgangsåret bør være muligt for regionsrådet at indgå kon-

trakter med flere kommunalbestyrelser, samt at regionen skal kunne give borgeren et tilbud, selvom bor-

geren bor i en anden kommune, end den kommune regionen har indgået en horisontal samarbejdsaftale

med om driften af opgaven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i KL og Danske Regioners forslag om at kunne indgå aftaler

mellem et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser. Lovforslaget er på den baggrund justeret så-

ledes, at det vil være muligt for regioner og én eller flere kommuner at indgå horisontale samarbejdsafta-

ler efter sundhedsloven indtil senest den 1. april 2026, såfremt aftalerne skal træde i kraft den 1. januar

2027.

KL bemærker, at der er behov for at tydeliggøre, hvad forskellen er på hjemlen i overgangslovens § 5, stk.

2, og hjemlen i sundhedsloven § 118 d, herunder formålet med opretholdelse af hjemlen i overgangslo-

ven, når sundhedsloven fungerer ved siden af.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til overgangslovens § 5,

stk. 2, at den ordning, der foreslås indført ved ændringer af overgangsloven, i vidt omfang svarer til den

generelle ordning, som foreslås indført i sundhedslovens § 118 d. Ordningen i overgangsloven omhandler

dog udelukkende samarbejdsaftaler om, at en kommune på regionens vegne skal varetage driften af en

eller flere opgaver, som den 1. januar 2027 ellers overføres til regionen. Ordningen efter sundhedsloven er

derimod ikke særligt knyttet til overførslen af opgaver i forbindelse med sundhedsreformen. Ordningen

efter overgangsloven giver i øvrigt ikke mulighed for at omfordele ansvaret mellem flere kommuner. Det

gør derimod ordningen efter sundhedsloven.

KL og Danske Regioner efterspørger yderligere muligheder for samarbejde f.eks. på andre områder end

opgaver i det nære sundhedsvæsen, jf. henvisning til afsnit IX i sundhedsloven, samt mulighed for hori-

sontalt samarbejde på tværs af regioner. Hjernesagen efterspørger også mulighed for at indgå samarbej-

der på tværs af regioner, da det nærmeste specialiserede tilbud for patienterne i nogle kommuner vil

ligge i en kommune i en anden region.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet vil gå i videre dialog med Danske Regioner og

KL med henblik på afdækning af behov og muligheder for yderligere samarbejde med henblik på senere

lovgivning.

Danske Regioner bemærker, at når § 118 d også skal udgøre hjemlen for indgåelse af samarbejdsaftaler

omkring tidspunktet for etableringen af den nye region Østdanmark, bør ”herunder det forberedende re-

gionsråd”, også tilføjes denne bestemmelse.

Side 30

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt i, at det forberedende regionsråd i Re-

gion Østdanmark også har hjemmel til at indgå horisontale samarbejdsaftaler, hvilket fremgår af lovbe-

mærkningerne til § 118 d. Ministeriet henviser til overgangslovens § 66, hvor det fremgår, hvilke opgaver

det forberedende regionsråd har hjemmel til at løse i 2026 som led i forberedelsen af den nye Region Øst-

danmark. En af disse opgaver er indgåelse af aftaler med virkning for Region Østdanmark fra den 1. ja-

nuar 2027, jf. overgangsloven § 66, stk. 2, nr. 10.

Danske Regioner gør opmærksom på, at der fortsat skal være mulighed for, at regionerne kan benytte

hinandens tilbud på tværs af regionsgrænserne. Danske Regioner finder det hertil vigtigt, at lovforslaget

giver mulighed for, at en opgave kan løses med og af flere leverandører, både offentlige og private, alt

efter opgavens kompleksitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at for så vidt angår indgåelse af horisontale samarbejdsaf-

taler giver lovforslaget mulighed for, at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser i den pågæl-

dende region i overensstemmelse med udbudslovens § 15 kan indgå en kontrakt om samarbejde om kom-

munale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. lovens afsnit IX. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet bemærker videre, at ministeriet vil gå i videre dialog med Danske Regioner og KL med

henblik på afdækning af behov og muligheder for yderligere samarbejde med henblik på senere lovgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for så vidt angår muligheden for at løse en opgave med flere leve-

randører henvise til lovforslagets bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at en opgave vil kunne udgøre en

del af leveringen af en sundhedsydelse. Det vil altså ikke være en forudsætning, at hele opgaven med at

levere en sundhedsydelse bliver overdraget ved en samarbejdsaftale.

Danske Regioner bemærker i forhold til, at der gives mulighed for, at regionen kan overdrage ansvaret for

visitationen af eller tildelingen af en sundhedsydelse til kommunen, at der vil være behov for en nærmere

drøftelse af, hvordan udmøntningen samt administrationen heraf i praksis skal foregå, og at det er væ-

sentligt, at det er en regional beslutning, hvordan visitationen foretages.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget giver mulighed for, at et regionsråd og en

eller flere kommunalbestyrelser i en kontrakt efter § 118 d, stk. 1, vil kunne overdrage driften af opgaver

mellem hinanden, herunder kan ansvaret for at tildele sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdrages i

tilknytning til opgaven med at levere en sundhedsydelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker vi-

dere, at den konkrete udmøntning og administration i praksis heraf kan indgå i en kontrakt indgået efter §

118 d, stk. 1.

Danske Patienter og Hjernesagen opfordrer til, at lovgivningen i højere grad præciserer, at afsøgning af

samarbejdsmuligheder med civilsamfundet bør indgå som en integreret del af arbejdet med horisontale

samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at samarbejde med civilsamfundet spiller en vigtig

rolle for et velfungerende sundhedsvæsen. Ministeriet bemærker også, at lovforslaget giver hjemmel til, at

et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser vil kunne indgå en kontrakt om

samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens

afsnit IX. Formålet er at sikre, at regioner og kommuner på fleksibel vis og inden for udbudslovens regler

kan samarbejde om levering af sundhedsydelser, jf. intentionerne i reformaftalen. Denne mulighed for

samarbejde mellem regioner og kommuner rykker ikke ved den adgang, som regioner og kommuner har til

at anvende f.eks. civilsamfundet i opgaveløsningen.

Tandlægeforeningen fremhæver, at tydelige og entydige rammer for rolle- og ansvarsfordeling er afgø-

rende for velfungerende samarbejder, hvor mindre fagområder som tandplejen ikke tilsidesættes. Tand-

lægeforeningen ser også et behov for at sikre, at der, uagtet region, etableres et ensartet system og klare

Side 31

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

retningslinjer, som også dækker tandområdet, og de anbefaler at inddrage tandplejeområdet aktivt i det

videre arbejde med udmøntning af samarbejdsaftaler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i vigtigheden af tydelige og entydige rammer for rolle- og an-

svarsfordelingen. Ministeriet bemærker også, at der udarbejdes vejledningsmateriale, som skal under-

støtte regioner og kommuner ved indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler, jf. lovbemærkninger.

Hjernesagen er bekymret for, at der kan laves horisontale samarbejdsaftaler med kommunerne på områ-

det for rehabilitering på specialiseret niveau, da det i dag er ganske få kommuner, som kan leve op til kra-

vene herfor. Endvidere undrer det Hjernesagen, at man ikke nævner den avancerede genoptræning. Hjer-

nesagen nævner også, at hjerneskadekoordinationsfunktionen burde blive lovbestemt og er oplagt at lave

horisontale samarbejdsaftaler omkring. Hjernesagen henstiller også til, at der ved etablering af horison-

tale samarbejdsaftaler er opmærksomhed på sammenhæng mellem genoptræning og sundheds- og om-

sorgspladser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget har til formål at sikre, at regioner og

kommuner på fleksibel vis og inden for udbudslovens regler kan samarbejde om levering af sundhedsydel-

ser i det nære sundhedsvæsen. Det skal f.eks. gøre det muligt i tråd med reformaftalen, at kommunerne

kan bidrage til helhedsorienterede løsninger på områder, hvor det giver mening for patienter og borgere.

Ministeriet kan endvidere henvise til reformaftalen, hvor det bl.a. fremgår, at et kommunalt driftsansvar

især vil være relevant i de kommuner, hvor grundlaget for den tilstrækkelige kvalitet er til stede, og hvor

der er faglig og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til borgerne. Endelig bemærker ministeriet, at der

alene er nævnt eksempler på nære sundhedsindsatser i lovforslagets bemærkninger, og at samarbejde om

øvrige niveauer af genoptræning også vil være muligt.

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at horisontale samarbejdsaftaler anvendes til at oprette funktioner, der påta-

ger sig forløbskoordinationen. Dansk Sygeplejeråd foreslår også, at horisontale samarbejdsaftaler kan an-

vendes på sundhedsrådsniveau (men fortsat godkendes på regionsrådsniveau).

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget sikrer hjemmel til, at et regionsråd og

en eller flere kommunalbestyrelser kan indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det

nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX. Et horisontalt samarbejde om forløbskoordination vil

således være muligt, såfremt det er omfattet af en sundhedsydelse efter sundhedslovens afsnit IX. Ministe-

riet bemærker også, at samarbejde generelt mellem regioner og kommuner kan drøftes i sundhedsrådene,

jf. reformaftalen, men hjemlen i sundhedsloven § 118 d vedrører horisontale samarbejdsaftaler mellem

regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser.

4.8.3. Anvendelse af private leverandører

Dansk Industri udtrykker bekymring for, at lovforslaget vedrørende horisontalt samarbejde vil bidrage til

øget hjemtagning af opgaver, skævvridning af konkurrencen mellem offentlige og private leverandører på

sundhedsområdet og svække mulighederne for at opnår høj kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene.

Dansk Erhverv er kritisk over for lovforslaget, som efter Dansk Erhvervs opfattelse dels stiller spørgsmål

ved centrale punkter og den overordnede retning med offentlig-privat samarbejde i sundhedsreformen,

dels berører en række udbudsretlige forhold, som efter Dansk Erhvervs opfattelse bør beskrives mere de-

taljeret.

Selveje Danmark tilslutter sig Dansk Erhvervs høringssvar til lovbidrag om horisontale samarbejdsaftaler.

Hjernesagen bemærker, at det i forlængelse af arbejdet med horisontale samarbejdsaftaler mellem of-

fentlige myndigheder kan være relevant at undersøge muligheden for at indgå andre typer samarbejdsaf-

taler med private leverandører inden den 1. januar 2027 i det mindste i en overgangsperiode, da de løser

Side 32

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

flere kommuners opgave med rehabilitering på specialiseret niveau. Med hensyn til hospitaler efter sund-

hedsloven § 79 bør det undersøges, hvilken form for samarbejdsaftaler regionerne kan have med disse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter dele af Aftale om sundhedsreform

2024 og har bl.a. til formål at sikre, at regioner og kommuner på fleksibel vis og inden for rammerne af

udbudsloven kan samarbejde om levering af sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Det skal f.eks.

gøre det muligt i tråd med reformaftalen, at kommunerne kan bidrage til helhedsorienterede løsninger på

områder, hvor det giver mening for patienter og borgere.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget om opgaveflytning giver mulighed

for at anvende private aktører i forhold til drift af sundheds- og omsorgspladser og genoptræning. Hertil

kommer, at lovforslaget viderefører eksisterende muligheder for brug af private aktører inden for syge-

pleje og akutsygepleje. Endelig kan ministeriet henvise til det videre arbejde med implementeringen af re-

formaftalen, herunder i forhold til at sikre at private leverandører af helhedsplejen også får mulighed for

at levere kommunale sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, samt de kommende hjemmebehand-

lingsteams, hvor offentligt-privat samarbejde også kan være relevant. Denne mulighed for samarbejde

mellem regioner og kommuner rykker således ikke ved den adgang, som regioner og kommuner har til at

anvende private aktører i opgaveløsningen, herunder de muligheder som indgår som en del af reformafta-

len.

HØPA er bekymrede for, at muligheden for indgåelse af horisontale samarbejder ad bagvejen indfører en

administrativ mulighed for afvigelse fra den gældende fritvalgsmodel på høreapparatområdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse vedrørende mulighed for at

indgå horisontale samarbejder i sundhedslovens § 118 d alene omfatter sundhedsydelser i sundhedslovens

afsnit IX. Bestemmelser om høreapparatbehandling findes i sundhedslovens afsnit V og er således ikke om-

fattet af den foreslåede bestemmelse om horisontale samarbejder.

4.8.4. Udbudsloven

Dansk Industri foreslår, at de horisontale samarbejdsaftaler, der indgås mellem regioner og kommuner,

skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal vurdere gyldigheden af aftaler i forhold til

udbudslovens regler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker generelt, at Klagenævnet for Udbud kan behandle klager

over formodede overtrædelser i konkrete sager. Klager til Klagenævnet for Udbud kan indbringes af en-

hver, som har en retlig interesse heri. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker videre, at det fremgår

af bemærkninger til lovforslaget, at der vil blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som

nærmere beskriver muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav, som følger

af udbudsretten.

Dansk Erhverv anfører, at lovforslagets beskrivelse af retstilstanden efter udbudslovens § 15 efter Dansk

Erhvervs opfattelse giver et misvisende billede af de samarbejdsmuligheder, som kommuner og regioner

har. Dansk Erhverv henviser konkret til lovforslagets bemærkninger vedrørende udbudslovens § 15, nr. 3,

hvor det bl.a. fremgår, at ”hvis

ordregiverne ikke har leverancer til andre end dem selv, vil betingelsen

allerede derfor være opfyldt”.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse, af en sådan generel konstatering er i strid

med det forvaltningsretlige forbud mod ”skøn under regel”, der kræver, at bedømmelse af lovligheden

et konkret samarbejde efter udbudslovens § 15 foretages på baggrund af en konkret vurdering af det på-

gældende samarbejde m.v. Dansk Erhverv finder endvidere, at der efter Dansk Erhvervs opfattelse ikke

kan sondres mellem sundhedsydelser, der udføres af kommuner og regioner, og sundhedsydelser, der

herudover finder sted på det åbne marked.

Side 33

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt i, at der i forbindelse med indgåelse af

horisontale samarbejde skal foretages en konkret vurdering af, om alle betingelserne i § 15 i udbudsloven

er opfyldt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker videre, at den nævnte formulering i lovforslagets bemærk-

ninger om, at

”hvis

ordregiverne ikke har leverancer til andre end dem selv, vil betingelsen allerede derfor

være opfyldt”,

er en direkte følge af praksis om udbudslovens § 15, nr. 3, som sondrer mellem samarbejdet

og det åbne marked. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog enigt i, at en sådan tolkning kræver en nær-

mere udfoldelse af praksis, som er mere relevant i vejledningsmateriale. Ministeriet vil på den baggrund

justere i lovforslagets bemærkninger og undlade den pågældende sætning. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet bemærker videre, at der vil blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som nærmere

beskriver muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav, som følger af udbuds-

retten, samt relevant praksis herfor, jf. ovenfor.

Dansk Erhverv anfører, at efter Dansk Erhvervs opfattelse bør udbudslovens § 16 omtales nærmere i be-

mærkninger til lovforslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udbudsreglerne skal overholdes, og der er således ikke

efter ministeriets opfattelse anledning til at nævne den omtalte bestemmelse specifikt i bemærkninger til

sundhedsloven.

Dansk Erhverv anfører, at det er væsentligt, at det

–

med inddragelse af relevant retspraksis

–

beskrives

nærmere,

hvad der ligger i kravet om et ”reelt samarbejde”.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at der vil

blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som nærmere beskriver muligheden for at indgå

horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav som følger af udbudsretten.

Danske Regioner vurderer, at det kan blive en juridisk vanskelig og administrativ tung opgave for regio-

nerne, at de har ansvaret for at vurdere, om kriterierne for horisontale samarbejdsaftaler er opfyldt. Dan-

ske Regioner opfordrer derfor til, at der udarbejdes en vejledning til regioner og kommuner samt en ska-

belon eller lignende til brug for aftalerne, og at bekendtgørelser udarbejdes hurtigst muligt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at der vil

blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som nærmere beskriver muligheden for at indgå

horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav som følger af udbudsretten.

4.8.5. Evaluering og monitorering

Dansk Sygeplejeråd bakker op om, at der løbende opsamles erfaringer med indgåelse af samarbejdsafta-

lerne med henblik på eventuel yderligere fastsættelse af regler om aftalerne.

Dansk Industri foreslår, at der indføjes en evalueringsbestemmelse i sundhedsloven, således at Indenrigs-

og Sundhedsministeriet gennemfører en evaluering af loven inden for tre år efter lovens ikrafttræden.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af reformaftalen, at der skal gennemføres en

evaluering af sundhedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig ønsket om at se nær-

mere på samarbejdet mellem regioner og kommuner.

Hjernesagen finder, at der skal være en løbende monitorering og opsamling af erfaringer om samarbejds-

aftalerne for at sikre, at de bliver effektueret i forhold til deres formål, og at patienterne får det de har

behov for.

Side 34

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regioner og kommuner i forbindelse med en hori-

sontal samarbejdsaftale vil kunne overdrage driften af opgaver mellem hinanden, men ikke myndigheds-

ansvaret for sundhedsydelsen, dog med undtagelse om, at ansvaret for at beslutte visitering til eller tilde-

ling af en sundhedsydelse (tildelingskompetencen) godt kan overdrages. Myndighedsansvaret omfatter

bl.a. muligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsopgaven og forpligtelsen til at føre kontrol

og tilsyn med udøvelsen af driftsopgaven, jf. lovbemærkningerne.

4.8.6. Vederlag ifm. horisontale samarbejdsaftaler

KL er enig i den overordnede beskrivelse i lovforslaget af, hvilke udgifter der skal indgå i vederlaget til den

myndighed, der modtager opgaver, og KL ser frem til at blive inddraget i drøftelser omkring en eventuel

fastlæggelse af nærmere regler.

Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at der fastsættes retningslinjer for beregning af udgifter, og

at regionerne kan stille specifikke krav og forudsætninger i en aftale for driften, hvis en kommune vareta-

ger opgaven. Danske Regioner mener også, at der behov for at fastsætte regler og vejledninger til aftaler

om finansiering og parternes vurdering af, hvad der indgår i både direkte og indirekte udgifter.

Dansk Erhverv opfordrer til, at det specificeres i lovteksten, at beregningen af vederlag i opgaveoverdra-

gelsen mellem offentlige myndigheder tager udgangspunkt i OECD’s anbefalinger for prisgennemsigtig-

hed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at Dansk Erhvervs opfordring vedrører horisontale

samarbejder, der indebærer en myndigheds overdragelse af en driftsopgave til en anden myndighed, samt

beregning og afholdelse af udgifter forbundet hermed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at

det fremgår af lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om

beregning og afholdelse af disse udgifter, jf. § 118 d, stk. 4. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker

endvidere, at Dansk Erhvervs opfordring vil indgå i ministeriets videre overvejelser.

4.8.7. Tidsfrister ifm. horisontale samarbejdsaftaler

KL finder, at lovgivningen bør fastlægge de overordnede rammer for horisontale samarbejdsaftaler og an-

befaler, at der ikke fastsættes entydige og ensartede tidsfrister på nationalt niveau. KL foreslår derfor, at

ministeren bemyndiges til at fastsætte fleksible minimums- og maksimumsrammer, hvorefter parterne

lokalt kan fastlægge de konkrete tidsmæssige vilkår.

Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt for regionerne at kende tidsfrister, grundlaget for evt.

opsigelse af kontrakten, hvordan misligholdelse af kontrakten skal håndteres samt grundlaget for tilpas-

ning på baggrund af de nye nationale rammer, da det har betydning for tilrettelæggelse af opgaverne.

Danske Regioner foreslår en minimumsgyldighedsperiode på 1 år.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler

om kontrakterne. Det er hensigten at benytte adgangen til at kunne fastsætte tidsfrister til bl.a. at sikre, at

der i tilstrækkelig god tid inden overdragelsen af opgaver er klarhed over, hvilken myndighed der vareta-

ger hvilke opgaver af hensyn til de ansatte og borgerne samt til en hensigtsmæssig planlægning. Ligeledes

er det hensigten, at der af hensyn til forudsigeligheden om arbejdsfordelingen fastsættes regler om en mi-

nimumsgyldighedsperiode for samarbejdsaftaler og en mindsteperiode for opsigelse, når minimumsgyldig-

hedsperioden er udløbet.

4.8.8. Overførsel og fordeling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte

FOA, HK Kommunal og Dansk Sygeplejeråd er positive over for muligheden for at indgå horisontale samar-

bejdsaftaler, men fremhæver alle vigtigheden af, at vilkårene for overførelse af medarbejdere fra fx en

kommune til en region i forbindelse med en delingsproces fastsættes med tilsvarende rettigheder, som

følger af overgangsloven.

Side 35

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i behovet og vil sikre, at det vil blive fastlagt ved bekendtgø-

relse, at de ansatte, der overføres, vil få tildelt de rettigheder, de har efter overgangsloven.

KL vurderer, at muligheden for tvungen fordeling af aktiver, passiver m.v. ved ophør af en driftsaftale kan

få betydning for investeringer i opgavevaretagelsen i driftsperioden. Det er således centralt, at reglerne

indeholder en bestemmelse svarende til §141 stk. 2, hvorefter parterne kan aftale noget andet. KL vurde-

rer ligeledes, at ændringen kan forlænge den periode, hvor der er behov for at opretholde den pulje, der

er forudsat til at finansiere kommuner, der vederlagsfrit skal afstå bygninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 205 e, stk. 2, kan

fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af akti-

ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved opsigelse eller udløb

af kontrakter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov eller

overgangsloven eller ved ophør eller udløb af anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at rammerne vedrørende pulje mhp. at yde tilskud målrettet de

kommuner, der overdrager bygninger, indgår i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsrefor-

men indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL.

Danske Regioner bemærker, at formålet med den nye § 205 e om overførsel af aktiver, passiver, rettighe-

der, medarbejdere m.v. kun er sparsomt beskrevet i bemærkningerne. Danske Regioner mener, at reg-

lerne skal tydeliggøres i lovgivningen, og at det som udgangspunkt bør være de nuværende vilkår i over-

gangsloven vedrørende delingsaftaler, som bør finde anvendelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 205 e, stk. 1, kan

fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af akti-

ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved indgåelsen af kontrak-

ter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vil indgå i nærmere dialog herom med Danske Regioner og KL.

4.8.9. Regional anmodning om kommunal varetagelse af drift af opgaver

KL bemærker, at visse kommuner iflg. lov om forpligtende kommunale samarbejder, lovbekendtgørelse

nr. 789 af 24. juni 2024, er forpligtet til at samarbejde om indsatser efter sundhedslovens § 140. KL spør-

ger i forlængelse heraf, hvordan kommuner omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, i

tilfælde af påbud herom, skal levere specialiseret rehabilitering, hvis de ikke må indgå mellemkommunale

samarbejder efter overgangsloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt, og at lovforslaget som følge heraf er

justeret. Der er tilføjet yderligere bestemmelser i sundhedslovens § 118 d, stk. 2, og overgangslovens § 5,

stk. 4, der indebærer, at hvis en sundhedsydelse er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbej-

der, og hvis kommuner i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder er pålagt at samarbejde

med hinanden om levering af sundhedsydelsen, skal både den udøvende og den delegerende kommunal-

bestyrelse være parter i en kontrakt efter overgangslovens § 5, stk. 2. Hertil tilføjes, at en anmodning efter

overgangslovens § 5, stk. 3 om levering af sundhedsydelsen i den pågældende kommune skal omfatte

begge kommuner.

KL forudsætter, at muligheden for, at en region kan anmode en kommune om at varetage driften af en

opgave, der flyttes til regionen, alene anvendes, hvor det er nødvendigt ud fra forsyningssikkerhedsmæs-

sige hensyn.

Side 36

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024 af den

15. november 2024, at kommunernes pligt til at til at varetage driften af sundhedsopgaverne under regio-

nernes ansvar og finansiering, såfremt regionerne anmoder herom, til og med 2028, først og fremmest er

indført for at sikre forsyningssikkerheden af hensyn til patienterne i overgangen til en ny struktur med en

ændret opgavefordeling.

Danske Regioner støtter op om, at muligheden for at anmode en kommune om at varetage driften af en

opgave fastholdes. Danske Regioner finder, at der er behov for en uddybning af, hvordan regionen skal

anmode kommunen om at varetage en opgave frem til og med 2028 efter indstilling fra en region.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren kan efter overgangslo-

vens § 5, stk. 6 og 8 (som bliver til § 5, stk. 6 og 9) fastsætte regler om anmodninger efter overgangslovens

§ 5, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil gå i dialog med Danske Regioner og KL herom.

4.9. Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver

Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri, Dansk Selskab for Folkesundhed og

Hjerteforeningen bakker generelt op om muligheden for regional medfinansiering af kommunale indsat-

ser.

Dansk Erhverv finder det afgørende, at medfinansieringen ikke er konkurrenceforvridende og kan anven-

des til at understøtte løsninger, hvor kommuner samarbejder med private leverandører.

Dansk Industri anbefaler at udbrede muligheden for medfinansiering til investering i sundhedsløsninger,

der f.eks. kan forebygge indlæggelser og forværring af sygdom for ældre samt udbrede behandling og

monitorering med henblik på at undgå kassetænkning og høste-så problematikker mellem ældreområdet

i kommunerne og sundhedsområdet under regionalt ansvar.

Dansk Firmaidræt opfordrer til, at der i udmøntningen sikres fleksibilitet og mulighed for at støtte brede

og innovative tilgange til forebyggelse, herunder samarbejder med civilsamfundsorganisationer og for-

eninger, der arbejder med bevægelse som sundhedsstrategi.

Danske Patienter ser en risiko for ulighed, da regionerne ikke er forpligtet til at indgå aftaler med alle

kommuner. Ordningen bør indrettes, så den modvirker geografiske forskelle, og kriterierne for implemen-

teringskrav og vilkår for flerårige tilsagn bør tydeliggøres, så kommuner kan planlægge langsigtet uden

urimelige krav. Danske Patienter mener, at der bør stilles krav om, at regional støtte reelt løfter serviceni-

veauet til gavn for borgerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget anlægges en udvidet fortolk-

ning af, hvilke typer af sundhedsindsatser som sundhedsrådet kan medfinansiere i kommunerne. Midlerne

målrettet kommunale indsatser efter Aftale om sundhedsreform 2024 er dog formålsafgrænset til nære

kommunale indsatser. Ministeriet er enigt i, at regional medfinansiering af nære kommunale indsatser kan

bidrage til at undgå de beskrevne høste-så problematikker.

Eventuel regional medfinansiering af en kommunal indsats ændrer ikke på de konkrete rammer for den

kommunale opgavevaretagelse i øvrigt. Aftaler om medfinansiering af kommunale sundhedsindsatser kan

således anvendes til løft af indsatser, som kommunerne ellers kan varetage i overensstemmelse med gæl-

dende lovgivning, herunder også indsatser, hvor kommuner lovligt måtte samarbejde med private leveran-

dører.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at regionerne ikke forpligtes til at indgå aftaler med alle kommuner bl.a.

af hensyn til at sikre mulighed for at yde differentierede løft til områder/kommuner med større behov. Det

Side 37

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

er ministeriets vurdering, at sundhedsrådenes rolle som investeringsmotor sikres bedst ved lokalt aftalte

konkrete løft, frem for fordeling af midlerne til kommunerne efter centralt fastsatte fordelingsnøgler. Dette

flugter med hensigten i Aftale om sundhedsreform 2024 om at have fokus på de områder, hvor behovet er

størst.

Ministeriet er desuden enigt i, at det er centralt, at den regionale medfinansiering ikke blot erstatter eksi-

sterende indsatser, men reelt løfter serviceniveauet til gavn for borgerne. Det fremgår således bl.a. af lov-

forslagets bemærkninger, at et regionsråd eksempelvis kan aftale med en eller flere kommunalbestyrelser

at medfinansiere kommunale sundhedsopgaver mod betingelser om, at der ikke sker en samtidig udhuling

af direkte relaterede kommunale sundhedsopgaver.

Ministeriet bemærker endvidere, at der med lovforslaget ikke udelukkes aftaler om at anvende midlerne til

sundhedsindsatser, hvor kommuner måtte samarbejde med civilsamfundsorganisationer og foreninger, så

længe midlerne anvendes til sundhedsindsatser kommunerne lovligt må varetage i øvrigt.

4.9.1. Rammer for aftaler og tilsagnskrav

Danske Regioner anbefaler at præcisere ankemulighederne i forhold til uenigheder om opfyldelse af afta-

lebetingelser i forbindelse med regionernes implementeringskrav samt tilladelse af en forlænget frist i

opstartsåret 2026. Danske Regioner ønsker endvidere, at det præciseres, at det gældende proportionali-

tetsprincip om, at regionerne kan stille implementeringskrav i det omfang, der er proportionalitet mellem

krav og tilsagnets størrelse, kan give anledning til forskelligartet fortolkning, samt afhænge af serviceni-

veau i de pågældende kommuner. Danske Regioner bemærker, at det kan overvejes, hvilke krav og doku-

mentation, der særligt skal gælde ved anlægsinvesteringer. Det bemærkes i forlængelse heraf, at regio-

nerne ikke må afholde anlægsudgifter til ikke-ejede aktiver, hvorfor sådanne tilskud må bogføres som

driftsudgifter, selvom de i økonomiaftalen budgetteres som anlæg. Der efterlyses præcisering i lovgivning

af hensyn til korrekt økonomistyring mellem drift og anlæg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til sundhedsrådene og kommunerne

selv at aftale de passende betingelser for de enkelte tilsagn henset til hensigten om lokal implementering

og differentieret anvendelse af midlerne til kommunale indsatser, hvilket ministeriet har præciseret i lov-

forslagets bemærkninger.

Endvidere forventer ministeriet at opstarte en særskilt dialog med Danske Regioner og KL om håndtering

af de nærmere detaljer i opstartsåret. Det bemærkes, at den i lovforslaget fastsatte frist tillader en over-

skridelse af fristen i særtilfælde

–

som for eksempel i opstartsåret 2026.

Ministeriet bemærker, at der pågår en dialog mellem Danske Regioner og ministeriet for at afklare de nær-

mere forhold omkring bogføringen af de omtalte midler

4.9.2. Fordeling af midler og evaluering

Kræftens Bekæmpelse, Sjældne Diagnoser og Ældre Sagen opfordrer til, at fordelingsmodellen for mid-

lerne til sundhedsrådene justeres, så den bedst muligt indfanger de forskellige patientgrupper og bor-

gere. Ældre Sagen finder det bl.a. vigtigt, at der i implementeringen af modellen tages højde for antallet af

ældre tilknyttet hjemmeplejen og beboere på plejehjem lokalt. Sjældne Diagnoser opfordrer til, at forde-

lingen af ressourcer og planlægningen af det nære sundhedsvæsen tager højde for grupper med lav præ-

valens, men høj kompleksitet. Kræftens Bekæmpelse støtter intentionen om at styrke samarbejdet mel-

lem regioner og kommuner, men det bør sikres, at aftalemodellen ikke øger geografiske forskelle, men

tværtimod bidrager til en mere lige udvikling af sundhedsindsatser på tværs af landet.

Dansk Selskab for Folkesundhed og Hjerteforeningen efterspørger tæt monitorering og evaluering af sund-

hedsrådenes konkrete udmøntning af midler til medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.

Side 38

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den overordnede intention med Aftale om sund-

hedsreform 2024 er at øge ligheden i sundhedstilbuddene, samt at sikre at kommunale investeringer er

forankret lokalt og dermed kan tilpasses efter lokale behov. Ministeriet er enigt i, at mere ressourcesvage

kommuner skal løftes mere, hvorfor det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fordelingsmodellen vil

tage højde for sundhedsrådenes patienttyngde og demografiske sammensætning, og vil tage udgangs-

punkt i den nationale fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud. Yderligere kan det fremhæves, at

modellen har et særskilt fokus på sammensætningen af ældre i de enkelte sundhedsråd, og at det vil være

op til de enkelte sundhedsråd at sikre, at midlerne går til de kommuner, hvor behovet er størst. Bekendt-

gørelsen vedrørende fordelingen af midlerne til sundhedsrådene forventes at blive sendt i offentlig høring

ultimo 2025. Det kan yderligere nævnes, at det er op til de enkelte sundhedsråd at sikre, at midlerne går til

de kommuner, hvor behovet er størst.

Ministeriet bemærker desuden, at der med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen er

aftalt, at kommunerne og regionerne kan foretage opfølgning på de konkrete indsatser alt efter lokale for-

hold. Det er desuden aftalt at følge op på samarbejdet om løft af de nære kommunale indsatser, herunder

erfaringer med de etablerede aftaleprocesser og de konkrete prioriteringer i de kommunale sundhedsind-

satser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner aftaler den nærmere tilrettelæggelse

heraf som led i opfølgningen på den samlede sundhedsreform.

Ministeriet bemærker endvidere, at den overordnede hensigt med modellen er at indsatserne og de kon-

krete løft kan tilpasses efter lokale behov. Ydermere er det forventningen, at regionerne og kommunerne

sammen tager ansvar for at foretage de investeringer i sundhedsindsatser, som er mest hensigtsmæssig

lokalt.

4.9.3. Omprioritering af midler til regionale indsatser

KL finder det uhensigtsmæssigt, at midler afsat til udbygning af kommunale indsatser i sundhedsrådene

samtidig kan anvendes til finansiering af regionale indsatser, da det ifølge KL vil vanskeliggøre samarbej-

det lokalt i sundhedsrådene om at udbygge kommunale sundhedsindsatser. Hvis midlerne prioriteres til

regionerne, er de ikke klart afgrænset til nære regionale sundhedsindsatser.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at muligheden for at kunne omprioritere midler til regionale indsatser

ikke må ske på bekostning af formålet om at styrke de kommunale sundhedsopgaver, og der bør sikres

gennemsigtig og inddragende proces for fordelinger og aftaler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er forudsat med sundhedsstrukturreformen, at

der bør være fleksibilitet til, at midler kan anvendes til regional opgaveløsning såfremt kommunerne øn-

sker dette. Der henvises i den forbindelse også til regeringens udspil til sundhedsreform. Ministeriet finder

det hensigtsmæssigt, at regioner og kommuner lokalt og i fællesskab kan indgå aftale om at løfte de kom-

munale sundhedsindsatser ved hjælp af regionale bidrag til opgavevaretagelsen, hvis alle kommuner i

sundhedsrådet er enige heri. Det er ministeriets forventning, at der fortsat vil være stor tilskyndelse til at

finde midlerne anvendt på kommunale løft, da midlerne ellers tilbageføres til staten.

For så vidt angår processen omkring fordeling af midler til sundhedsråd vil der blive udstedt bekendtgø-

relse herom. Denne sendes forventeligt i offentlig høring ultimo 2025.

4.9.4. Forårsaftalen

KL mener generelt, at teksten i lovforslaget bør afspejle teksten i Forårsaftale 2025 om implementering af

sundhedsreformen. KL fremhæver desuden, at formuleringen vedrørende, at et regionsråd eksempelvis

kan aftale med en eller flere kommunalbestyrelser at medfinansiere kommunale sundhedsopgaver mod

betingelser om, at der ikke sker en samtidig udhuling af direkte relaterede kommunale sundhedsopgaver i

lovforslaget bør afspejle indholdet i forårsaftalen. KL foreslår, at det i lovforslaget, jf. den politiske aftale,

Side 39

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

understreges, at det primære hensyn bag finansiering af kommunale sundhedsindsatser er langsigtet ka-

pacitetsopbygning. KL undrer sig over, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 118 c, stk. 5 alene står,

at midler kan bruges til anlægsinvesteringer, hvilket ikke flugter med formuleringen i forårsaftalen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at kommunerne fortsat skal have mulighed for tværgående

prioritering. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at tilsagnskravene skal være

direkte relateret til den konkrete sundhedsopgave, der aftales at give økonomisk tilsagn til varetagelsen

af, og at tilsagnskrav i forlængelse heraf ikke kan omfatte en låsning af kommunale udgiftsniveauer. Såle-

des forudsættes det, at tilsagnskrav ikke kan indebære en direkte låsning af kommunale udgiftsniveauer,

mens der dog kan stilles indholdsmæssige krav som betingelse for et økonomisk tilsagn.

Ministeriet bemærker endvidere, at den omtalte formulering vedrørende langsigtet kapacitetsopbygning i

lovforslaget flugter med den aftalte formulering i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsrefor-

men. Det fremgår begge steder, at aftalerne skal/kan bidrage til, at der investeres i langsigtet kapacitets-

opbygning i tråd med sundhedsreformens intentioner om omstilling af sundhedsvæsenet. Det fremgår

endvidere, at der heri også kan indgå midlertidige løft f.eks. ifm. udvikling og afprøvning af nye indsatser.

Det er således ministeriets synspunkt, at de to passager indholdsmæssigt er ens.

Ministeriet har endvidere justeret lovforslagets afsnit om anlægsmidler, så det flugter med formuleringen i

Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen.

4.9.5. Kvalitetsstandarder i sundhedsrådene

Ældre Sagen opfordrer til, at det i bemærkningerne skærpes, at kvalitetsstandarder bliver formuleret som

faglige kvalitetsstandarder med krav

–

både i regioner og i kommuner. De er uforstående over for, at der

på et sundhedsfagligt område bliver lagt op til, at der ikke kun er bindende kvalitetskrav men også ikke-

bindende anbefalinger. Ikke-bindende anbefalinger hører ifølge organisationen ikke hjemme ifm. indsat-

ser til ældre (medicinske) patienter. Det er bydende nødvendigt med klare kvalitetskrav og krav til fore-

byggelse

–

også i kommuner. KL bemærker, at det er væsentligt, at kommunerne sikres finansiering til

bindende krav til kommunale indsatser, der udmøntes via nationale kvalitetsstandarder. KL er enig i frem-

stillingen af dette i lovforslaget, der også er i tråd med forårsaftalen, hvorfor denne del af teksten ikke bør

være i kantet parentes.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at hovedparten af midlerne til kvalitetsstandarder i

sundhedsrådene fordeles til kommunerne mhp. implementering af bindende krav. Således vil der blive ud-

stedt bindende kvalitetskrav til kommunale indsatser.

I lyset af reformens intentioner, herunder bl.a. intentionen om at sundhedsindsatser i større grad løftes

med øje for lokale forskelle og implementeres efter lokale behov, er derudover afsat midler til at imple-

mentere indsatser, der i større grad tilpasses efter lokale behov. Det er ministeriets vurdering, at lokal til-

pasningsdygtighed i givent omfang forudsætter, at der kan ydes differentierede løft af konkrete indsatser i

kommunerne

–

dog på baggrund af Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger. Indenrigs og Sundhedsmi-

nisteriet bemærker således, at der med lovforslaget lægges op til en balance, hvor der er god mulighed for

at rejse bindende kvalitetskrav til kommunale sundhedsindsatser, samtidig med, at flere indsatser i større

grad kan implementeres med lokale forhold for øje.

Ministeriet bemærker endvidere, at udmøntningen af midler til finansiering til bindende krav til kommu-

nale indsatser, der udmøntes via nationale kvalitetsstandarder vil følge den model, som er aftalt i forårsaf-

talen.

Side 40

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.9.6. Statsligt tilskud til regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser herunder minimums-

rammer til sundhedsrådene

Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår, at staten også fastsætter minimumsrammer på kommu-

nalt niveau gældende for den andel af midlerne, der er koblet op til de bindende krav til kommunale ind-

satser i kvalitetsstandarderne. Danske Regioner mener også, at det bør fremgå, at indenrigs- og

sundhedsministeren inddrager Danske Regioner ifm. den årlige fastsættelse af minimumsrammer målret-

tet kommunale indsatser. Derudover bør det fremgå tydeligere hvad der skal ske med ikke-forbrugte mid-

ler i kommunerne, og hvad det eventuelt kan have af påvirkning på regionerne, og mener, at det bør afsø-

ges, om regionernes nuværende bogføringsregler i budget- og regnskabssystemer kan være i modstrid

med intentionerne om regionsrådets modtagelse af midler, der skal ydes som tilskud til kommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at fordelingen af midler til bindende krav i kvalitets-

standarderne ikke nødvendigvis kan sammenlignes med de fastsatte minimumsrammer til sundhedsrå-

dene. I forhold til forslaget om at inddrage Danske Regioner ifm. den årlige fastsættelse af minimumsram-

mer til sundhedsrådene bemærkes det, at minimumrammerne fastsættes på baggrund af den beskrevne

fordelingsmodel. Der henvises i øvrigt til Aftale om sundhedsreform 2024, hvor det fremgår, at fordelingen

mellem sundhedsråd fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Ministeriet bemærker desuden, at det er op til kommunerne selv at finde fuld anvendelse af midlerne som

er givet som led i et tilsagn fra sundhedsrådet. Dette henset til ikke at begrænse det kommunale priorite-

ringsrum unødigt. Det understreges, at så længe sundhedsrådene har udmøntet deres minimumrammer

igennem aftaler med kommunerne, så har et eventuelt underforbrug i kommunerne ingen indflydelse på

regionerne for så vidt angår den beskrevne styringsmekanisme.

Vedrørende den regionale kontoplan henvises der til det pågående arbejde mellem ministeriet og Danske

Regioner, som bl.a. har til formål at facilitere disse ændringer.

Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det er vigtigt, at den administrative styring og krav om revision af det

statslige tilskud til nær sundhed ikke bliver så omfattende, at det hæmmer fleksibilitet og lokalt samar-

bejde. Der bør særligt være opmærksomhed på, at ubrugte midler ikke tilbageføres til staten uden en for-

udgående vurdering af årsagen, herunder f.eks. om midlerne ikke er udmøntet grundet manglende kapa-

citet, uenighed om aftalevilkår eller for sent udmeldte rammer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at revisionsforpligtelsen udelukkende pålægges regio-

nerne og kun berører, hvorvidt der er indgået aftaler for de tildelte minimumrammer. Ministeriet kan des-

uden fremhæve hensigten om, at sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne tager fælles ejerskab over

investeringerne i kommunale indsatser og arbejder mod at sikre, at midler udmøntes efter hensigten. Der-

med opfordres der også til, at de formelle rammer for aftalerne læner sig op ad de beskrevne retningslinjer

som foreslået i lovforslaget. Ministeriet anerkender hensigten omkring, at revisionsforpligtelsen i sin hel-

hed ikke skal hæmme fleksibiliteten og det lokale samarbejde.

4.10. National sundhedsplan og nærsundhedsplaner

4.10.1. Relation mellem national sundhedsplan, regional sundhedsplan og nærsundhedsplaner

Danske Regioner anbefaler, at det i lovteksten fremgår, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i både den

nationale sundhedsplan og den regionale sundhedsplan, fremfor den nuværende formulering hvor nær-

sundhedsplanen skal være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan.

Side 41

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

KL efterspørger uddybning af, at den regionale sundhedsplan skal udarbejdes i tæt samarbejde med kom-

munerne, da nærsundhedsplanen blandt andet skal afspejle den regionale sundhedsplan. KL og Ældre Sa-

gen ønsker desuden tydeliggjort, at kommunerne ikke er forpligtigede til at udarbejde kommunale sund-

hedspolitikker.

Reddernes Fagforening påpeger, at placeringen af det præhospitale er under den regionale sundhedsplan,

mens ansvaret for det nære sundhedsvæsen findes i nærsundhedsplanen. Redderne mener, at det

præhospitale potentielt vil kunne blive brugt meget heterogent imellem sundhedsrådenes områder, hvil-

ket de finder uhensigtsmæssigt.

Indenrigs- og sundhedsministeriet bemærker hertil, at der i nærsundhedsplanerne ikke kan opstilles mål,

som bryder rammerne fastsat i den regionale sundhedsplan. Det betyder f.eks., at der i nærsundhedspla-

nerne ikke kan opstilles forpligtende mål for indsatser, som går ud over den kapacitet, der er afsat til sund-

hedsrådets geografiske område i den regionale sundhedsplan. Det samme gælder indsatser, som bryder

med de rammer for tværgående planlægning, som fremgår af den regionale sundhedsplan.

I forbindelse med udarbejdelsen af nærsundhedsplanen kan regionerne inddrage kommunerne i overvejel-

ser vedrørende den regionale sundhedsplan, ligesom regionerne generelt kan inddrage relevante aktører i

forbindelse med udarbejdelsen af den regionale sundhedsplan. Det følger samtidig, at nærsundhedsplanen

i sin rolle som planlægningsværktøj for den lokale omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen,

ikke begrænser sig til at være en udmøntning af den regionale sundhedsplan.

Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at nærsundhedsplanen i sin rolle som planlæg-

ningsværktøj for den lokale omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen ikke begrænser sig til at

være en udmøntning af den regionale sundhedsplan.

Ministeriet bemærker desuden, at der ikke kan stilles forpligtende krav til konkrete kommunale indsatser i

nærsundhedsplanen. Nærsundhedsplanen kan danne udgangspunkt for de aftaler, som indgås mellem

kommunalbestyrelserne og regionsrådene i den regionale medfinansiering af kommunale indsatser. Ind-

hold i nærsundhedsplanen, som har udgiftsmæssig virkning på kommunen, bliver derfor alene bindende

for kommunen i de tilfælde, hvor det indgår som led i et aftalebaseret tilsagn fra regionsrådet, hvilket er

præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne ikke er

forpligtede til at udarbejde sundhedspolitikker.

4.10.2. Sundhedsstyrelsens rådgivningsfunktion

Danske Regioner anbefaler, at lovteksten vedrørende Sundhedsstyrelsens rådgivning i forhold til nær-

sundhedsplanen udgår, så det alene er regionsrådet, som skal behandle nærsundhedsplanerne.

Dansk Selskab for Almen Medicin efterspørger en præcisering af, hvordan Sundhedsstyrelsen skal bistå

med faglig rådgivning til udarbejdelsen af sundhedsplaner og nærsundhedsplaner, herunder om faglige

selskaber inddrages.

Varde Kommune mener, at det bør fremgå, at sundhedsrådet inddrages, når regionsrådet forud for be-

handling af nærsundhedsplanen skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsens rådgivning i forhold til nær-

sundhedsplanerne skal understøtte, at nærsundhedsplanerne følger den strategiske retning for udvikling

af sundhedsvæsenet, som udstikkes i den nationale sundhedsplan, samt understøtte at nærsundhedspla-

nen er i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan. Dette formål forstærkes af Sundhedsstyrel-

sens eksisterende rådgivningsrolle i forhold til de regionale sundhedsplaner.

Side 42

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ministeriet kan desuden oplyse, at nærsundhedsplanen udarbejdes af sundhedsrådet. Sundhedsrådet vil

derfor naturligt være inddraget forud for indhentning af Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrel-

sen forventes at udarbejde en vejledning til sundhedsrådenes udarbejdelse af planerne. De nærmere ram-

mer for nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

4.10.3. Kobling til øvrige styringsværktøjer

Dansk Industri mener, at en national sundhedsplan skal sikre sammenhæng med øvrige initiativer i sund-

hedsreformen f.eks. Digital Sundhed Danmark, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og opgavebeskri-

velse af det almenmedicinske sundhedstilbud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af kommissoriet for Sundhedsstyrelsens faglige oplæg

til den nationale sundhedsplan fremgår, at planen skal sætte retning for udviklingen i blandt andet opga-

vebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud. Ministeriet bemærker også, at den nationale sundhedsplan

som overordnet strategisk ramme vil bidrage til fælles mål og retning for digitalisering og data i sundheds-

væsenet i den nationale strategi for digitalisering og data.

4.10.4. Bortfald af praksis- og sundhedsaftaler

Varde Kommune finder det uklart, om praksisplan for fysioterapi udgår i forbindelse med, at praksispla-

nen for almen praksis udgår. KL efterspørger afklaring af procedurerne, både i tilfælde hvor regioner og

kommuner vælger at videreføre den nuværende sundhedsaftale, der udløber i 2028, samt i tilfælde hvor

planen afsluttes i 2026.

Indenrigs- og sundhedsministeriet bemærker hertil, at praksisplaner for fysioterapi ikke ophæves med lov

nr. 719 af 20. juni 2025 (overgangsloven).

Ministeriet bemærker desuden, at ophævelsen af hjemmel til sundhedsaftaler træder i kraft den 1. januar

2026. Nuværende sundhedsaftaler er indgået for perioden 2024-2027, hvorefter de ikke skal fornyes, men

eksisterende aftaler kan fortsat bestå. I henhold til nuværende sundhedsaftaler skal regionsrådene som

opfølgning på aftalerne udarbejde midtvejs- og slutstatus. Disse sendes til orientering til Sundhedsstyrel-

sen. Der vil fremadrettet ikke være krav om udarbejdelse af sundhedsaftaler, men sundhedsrådene har

mulighed for at udarbejde aftaler, herunder samarbejdsaftaler, ud fra lokale behov, ligesom eksisterende

aftaler fortsat kan bestå og videreføres.

4.10.5. Afspecialisering og målgrupper for planerne

Danske Patienter, Hjernesagen og Kræftens Bekæmpelse fremhæver, at fokus på det nære sundhedsvæ-

sen kan medføre en afspecialisering. Cystisk Fibrose Foreningen og Danske Handicaporganisationer påpe-

ger, at den nationale sundhedsplan skal tage højde for målgrupper med behov for specialiserede indsat-

ser på højt niveau.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at den nationale sund-

hedsplan sætter retning for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, herunder både det almene og det

specialiserede niveau, og at planen også skal understøtte en fortsat udvikling af den specialiserede syge-

husbehandling.

Danske Osteopater, Sjældne Diagnoser og Socialpædagogerne opfordrer til, at der i den nationale sund-

hedsplan og nærsundhedsplanerne er fokus på hhv. sjældne diagnoser, osteopati, udsatte borgere samt

borgere med svære handicap og psykiske lidelser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordring til det videre arbejde med national

sundhedsplan og nærsundhedsplaner. Det bemærkes, at det endelige indhold og fokus i den nationale

sundhedsplan afventer Sundhedsstyrelsens igangværende arbejde med et fagligt oplæg til den nationale

Side 43

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsplan og den efterfølgende aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i foråret 2026

Nær-

mere rammer for indhold i nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, ligesom der vil udar-

bejdes en vejledning til brug for sundhedsrådenes udarbejdelse af planen.

Dansk Psykolog Forening påpeger, at nærsundhedsplaner også skal gælde for psykiatrien, og at rammer

for planernes indhold også skal afspejle formålene i En samlet 10-årsplan for psykiatrien.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den nationale sundhedsplan som ramme for øvrig

national og lokal sundhedsplanlægning, herunder nærsundhedsplaner, skal sætte retning for udvikling af

det samlede sundhedsvæsen, herunder både somatik og psykiatri. Dette er præciseret i lovbemærkninger

ligesom det er tilføjet, at den nationale sundhedsplan vil forholde sig til retningen i Aftale om en samlet

10-års plan for psykiatrien. Det er desuden præciseret i lovbemærkningerne, at nærsundhedsplanen om-

fatter indsatser inden for både somatik og psykiatri samt integration af de to områder.

4.10.6. Planernes indhold, fagområder og målgrupper

Dansk Erhverv foreslår, at nærsundhedsplanerne skal give mulighed for lokale aftaler med et bredt udsnit

af klinikformer repræsenteret.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at nærsundhedsplanen kan sætte rammen for et tættere samarbejde

mellem sundhedsaktørerne, og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet.

Dansk Selskab for Infektionsmedicin ønsker, at nærsundhedsplanerne sikrer, at hjemmebehandling med

antibiotika bliver en del af det nære sundhedsvæsen.

Danske Bioanalytikere og Tandlægeforeningen mener, at hhv. det diagnostiske område og tandpleje bør

indgå både i nationale planlægningsrammer og i nærsundhedsplanerne.

Danske Handicaporganisationer og Lev

–

livet med udviklingshandicap påpeger, at begge planniveauer skal

have fokus på tilgængelighed i bred forstand, det vil sige både den fysiske, pædagogiske og sociale tilgæn-

gelighed.

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse mener, at nærsundhedsplanerne skal adressere samarbejdsfla-

der, kapacitetsbehov og overgange mellem sektorer med fokus på bl.a. sårbare borgere og borgere med

komplekse forløb.

Hjerteforeningen anbefaler, at de nationale sundhedsplaner forholder sig til nye opgavesnit og f.eks. laver

en national afklaring af, hvordan arbejdsdelingen i forhold til hjerterehabilitering kommer til at være

fremadrettet.

Sjældne Diagnoser anbefaler, at både den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne sikrer klare

visitationsveje og tværsektoriel koordination.

Ældre Sagen efterspørger uddybning af adgang til geriatri i det nære sundhedsvæsen samt det udvidede

behandlingsansvar for ældre med høj skrøbelighed og foreslår, at det udadvendte sygehus i kombination

med eventuelle digitale løsninger, hjemmebehandling og almen sygepleje tænkes ind.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer i forhold til indhold i den nationale

sundhedsplan og nærsundhedsplanerne. Det bemærkes, at tilgængelighed, samarbejde mellem sundheds-

aktører og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet er en del af opdraget til nærsund-

hedsplanerne. De nærmere rammer for indhold i nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgø-

relse, ligesom der vil udarbejdes en vejledning til brug for sundhedsrådenes udarbejdelse af planen.

Side 44

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår desuden af kommissoriet for Sundhedsstyrelsens arbejde med en national sundhedsplan, at

digitalisering og hjemmebehandlingsteams forventes at indgå i overvejelserne vedrørende planens ind-

hold. Endeligt indhold og fokus i den nationale sundhedsplan afventer Sundhedsstyrelsens igangværende

arbejde med et fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan og den efterfølgende aftale mellem regerin-

gen, Danske Regioner og KL i foråret 2026. Dermed sikres også en tæt inddragelse af regioner og kommu-

ner, som forudsat med lovforslaget.

4.10.7. Forebyggelse og helhedsindsatser

KL mener, at den nationale sundhedsplan bør tage et helhedsperspektiv og omfatte både regionernes og

kommunernes samlede sundhedsindsatser.

Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Palliativ Medicin foreslår, at nærsundhedsplanen skal be-

skrive sygehusenes understøttelse af forebyggelse, rehabilitering og palliation tæt på borgerne, og i eget

hjem.

Dansk Firmaidræt opfordrer til at bevægelsesfremmende initiativer på arbejdspladser og i hverdagslivet

nævnes eksplicit i de nationale og lokale sundhedsplaner som dokumenterede og effektive forebyggelses-

greb.

Dansk Selskab for Folkesundhed mener, at den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne skal in-

deholde målbare, tværgående og forpligtende folkesundhedsmål, som ikke alenes forankres i folkesund-

hedsloven, herunder krav om koordinering og sammenhæng mellem de mange nye planredskaber. Dansk

Selskab for Folkesundhed mener desuden, at ikke kun geografisk ulighed men også social ulighed i sund-

hed bør være et tydeligt og målbart pejlemærke i både den nationale sundhedsplan som nærsundheds-

planerne.

Kræftens Bekæmpelse mener, at nærsundhedsplanerne bør forholde sig til snitflader i forhold til folke-

sundhedsloven med henblik på at skabe sammenhæng i de opstillede mål for folkesundheden såvel natio-

nalt og lokalt niveau.

Indenrigs- og sundhedsministeriet noterer sig opfordringer og forslag til det videre arbejde med en natio-

nal sundhedsplan og nærsundhedsplaner. Det bemærkes, at det fremgår af kommissoriet for Sundhedssty-

relsens arbejde med en national sundhedsplan, at planen bl.a. skal sikre, at ressourcerne fordeles mere

lige på tværs af landet og anvendes, hvor de gør mest gavn for patienterne. Det er derfor ministeriets for-

ventning, at forebyggelse og ulighed i sundhed vil indgå ifm. Sundhedsstyrelsens arbejde med det faglige

oplæg.

Nærmere rammer for indhold i nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, ligesom der vil

udarbejdes en vejledning til brug for sundhedsrådenes udarbejdelse af planen. Forebyggelse og ulighed i

sundhed vil indgå i de videre afklaringer af nærsundhedsplanernes indhold.

Ministeriet bemærker, at der pågår et arbejde med at udarbejde en folkesundhedslov, og at ministeriet er

opmærksomt på at sikre et hensigtsmæssigt samspil med andre planlægningsredskaber, herunder en nati-

onal sundhedsplan.

4.10.8. Inddragelse af patienter og pårørende, interessenter og offentligheden

Danske Patienter efterspørger, at patient- og pårørendeudvalget involveres i udarbejdelsen af nærsund-

hedsplanen, da høring ikke findes tilstrækkeligt, ligesom der bør etableres en struktur, som fremmer tidlig

dialog mellem sundhedsrådet og udvalget.

Ældre Sagen bemærker, at nærsundhedsplanen skal vedtages 1. april 2027, hvorfor det må forventes, at

de nye patient- og pårørendeudvalg, som nedsættes 1. januar 2027, vil få et færdigt udkast til planen i

Side 45

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

høring. De foreslår derfor, at der i 2026 nedsættes forberedende patient- og pårørendeudvalg i 2026,

som de forberedende sundhedsråd kan inddrage i udarbejdelsen af nærsundhedsplanen frem mod 1. ja-

nuar 2027.

Indenrigs- og sundhedsministeriet bemærker, at sundhedsrådet systematisk skal inddrage det patient- og

pårørendeudvalg, som regionsrådet nedsætter i tilknytning til hvert sundhedsråd, i dets drøftelser af nær-

sundhedsplanen. De nærmere regler for inddragelsen af patient- og pårørendeudvalgene vil blive fastsat

ved en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring. De nye 17 patient- og pårørendeudvalg kan inddra-

ges fra de nedsættes den 1. januar 2027 og frem mod vedtagelse af nærsundhedsplanen 1. april 2027.

Ministeriet bemærker desuden, at i overgangsåret 2026 vil de eksisterende fem patientinddragelsesudvalg

under regionerne videreføres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at regionerne i 2026

inddrager de eksisterende patientinddragelsesudvalg i deres drøftelser om emner, som ligger inden for de

forberedende sundhedsråds emneområder, herunder i forhold til forberedelse af nærsundhedsplaner.

Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen opfordrer til tydelig og tæt inddragelse af patienter og pårørende.

Røde Kors efterspørger en yderligere beskrivelse af de kommende patient- og pårørendeudvalg i forhold

til mandat, organisering og sammensætning. Røde Kors foreslår, at relevante civilsamfundsaktører på

sundhedsområdet får sæde i udvalgene. Danske Ældreråd mener tilsvarende, at repræsentanter fra æld-

rerådene vil bidrage konstruktivt i udvalgene og bygge bro mellem sundheds- og ældreområdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de nærmere regler for inddragelsen af patient- og

pårørendeudvalgene samt regler for udvalgenes sammensætning og antal medlemmer vil blive fastsat ved

en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring i 2026.

Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Foreningen af Speciallæger, Lægeforenin-

gen, Praktiserende Lægers Organisation, Tandlægeforeningen og Yngre Læger opfordrer til, at nærsund-

hedsplanerne udarbejdes på grundlag af hhv. lægefagligt input, tandlægefagligt input og input fra univer-

sitetshospitaler samt højt specialiserede afdelinger.

Danmarks Apotekerforening og Dansk Sygeplejeråd foreslår, at der oprettes et sundhedsfagligt udvalg i

tilknytning til sundhedsrådene, som kan inddrages i arbejdet med nærsundhedsplanerne.

LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere opfordrer til, at psykiatribrugere inddra-

ges i udformningen og implementeringen af nærsundhedsplaner, og Rådet for Socialt Udsatte påpeger

behovet for en struktur, der kan sikre, at mennesker i social udsathed bliver hørt på sundhedsrådsniveau i

relation til planerne.

Dansk Firmaidræt opfordrer til, at det frivillige foreningsliv og samarbejdspartnere inddrages i nærsund-

hedsplanerne. Røde Kors anbefaler i tråd hermed, at civilsamfundet inddrages igennem et udvalg i regi af

de nye sundhedsråd, og at civilsamfundets tilbud indtænkes i nærsundhedsplanerne.

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne og Aarhus Universitet opfordrer til, at kommunale syge-

plejefaglige kompetencer og universiteterne inddrages i forhold til nærsundhedsplaner og national sund-

hedsplan.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne som led i deres administrative betjening

af sundhedsrådene har ansvaret for at inddrage sundhedsfaglig ekspertise m.v., når det er relevant i sags-

forberedelsen. Det gælder også ved udarbejdelsen af nærsundhedsplaner. Ligeledes vil Sundhedsstyrelsen i

arbejdet med det faglige oplæg til den nationale sundhedsplan inddrage en bred kreds af aktører.

Side 46

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ministeriet bemærker videre, at sundhedsrådene vil kunne nedsætte udvalg og arbejdsgrupper, som f.eks.

nedsættes med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter med repræsentanter for borgere, for-

eninger, institutioner m.v.

Danske Seniorer opfordrer til en offentlig debat af det nærmere indhold i planen eller behandling i Folke-

tinget. Ældre Sagen ønsker, at den nationale sundhedsplan kommer i offentlig høring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er enighed om,

at der skal udarbejdes en national sundhedsplan, som skal sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæ-

senet. Et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen danner udgangspunkt for den aftale om den nationale sund-

hedsplan, som regeringen, Danske Regioner og KL indgår i foråret 2026. Sundhedsstyrelsen vil i arbejdet

med det faglige oplæg inddrage en bred kreds af aktører bl.a. via en følgegruppe.

4.10.9. Mål, opfølgning og evaluering

Dansk Erhverv mener, at det er væsentligt, at den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne har

mål, der understøtter offentligt-privat samarbejde på tværs af områder.

Dansk Industri anbefaler, at tidlig, effektiv diagnosticering og risikobaseret screening integreres i en natio-

nal sundhedsplan og afspejler sig i mål for den lokale udbredelse af diagnostik, behandling og monitore-

ring i eller tæt på eget hjem.

Dansk Industri anbefaler, at sundhedsrådene benytter og udvikler det nære sundhedsvæsen i samspil

med de eksisterende leverandører og aktører, herunder kommunale og private leverandører. Sundhed

Danmark opfordrer til anvendelse af private leverandørers kapacitet og ekspertise i realiseringen af må-

lene i den nationale sundhedsplan, herunder tillader at disse kan byde ind på driften af hele sundheds-

centre.

Dansk Selskab for Almen Medicin anbefaler, at Sundhedsstyrelsen forpligtes på at inddrage lægefaglige

kompetencer i fremtidig udarbejdelse af faglige oplæg til den nationale sundhedsplan.

Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at folkesundhedsprofessioner, forskere og praksisfelter inddra-

ges i udvikling, implementering, monitorering og evaluering af indsatserne i den nationale sundhedsplan

og nærsundhedsplanerne.

Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse påpeger, at nærsundhedsplanerne skal være konkrete sty-

ringsredskaber med en reel forpligtende karakter. Tilsvarende mener Dansk Industri, at målene skal være

forpligtende, særligt når det gælder omstillingen til hjemmebehandling.

KL ønsker, at der følges op på de fastsatte mål i den nationale plan, og at opfølgningen muliggør en lø-

bende evaluering, så der kan foretages justeringer undervejs.

Varde Kommune opfordrer til, at den nationale sundhedsplan bliver konkret på udvalgte temaer, der kan

omsættes til konkrete initiativer i nærsundhedsplanerne. Ældre Sagen mener, at der i den nationale sund-

hedsplan bør stilles krav til konkrete indsatser i nærsundhedsplanerne for at sikre en ensartet kvalitet på

tværs.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med en natio-

nal sundhedsplan. Det endelige indhold og fokus i den nationale sundhedsplan afventer Sundhedsstyrel-

sens igangværende arbejde med et fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan og den efterfølgende af-

tale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i foråret 2026. Arbejdet inddrager en bred kreds af aktø-

rer, herunder Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, som udgør et multidisciplinært forskningsmiljø

Side 47

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

og får en central rolle i evalueringen af sundhedsreformen. De nærmere rammer for indhold i nærsund-

hedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, ligesom der vil udarbejdes en vejledning til brug for

sundhedsrådenes udarbejdelse af planen.

Ministeriet bemærker, at den nationale sundhedsplan skal udgøre en overordnet, fælles strategisk ramme

for sundhedsplanlægning. Målene i den nationale sundhedsplan skal omsættes til konkrete indsatser i de

øvrige nationale og lokale planlægningsværktøjer, herunder nærsundhedsplanerne, som forpligtes til at

følge den nationale sundhedsplan. Private aktører er en del af sundhedsvæsenets samlede kapacitet, og

spiller en rolle i at realisere sundhedsreformens ambitioner, herunder også i forhold til de mål der opsæt-

tes med en national sundhedsplan og i nærsundhedsplanerne. Den nationale sundhedsplan opdateres for-

venteligt hvert fjerde år, hvilket giver mulighed for løbende justeringer i planen.

4.11. Bortfald af øvrige regionale opgaver

KL bemærker at regeringen bør være bevidst om, at kommunerne ikke vil kunne løfte den tværgående

udviklingsindsats uden tilførsel af ressourcer. Selvom den lovbestemte opgave bortfalder, forsvinder be-

hovet for indsatser, der sikrer sammenhængskraft og udvikling, ikke. Dette vil åbenlyst medføre et samlet

udviklings- og væksttab for Danmark.

KL vurderer, at der fortsat er betydelige frie midler og medarbejderkapacitet i regionerne på udviklings-

området

–

også efter, at regeringen og Danske Regioner har aftalt en regulering af regionernes bloktil-

skud som følge af opgavebortfaldet. KL forventer at indgå i en dialog om anvendelsen af de fortsatte regi-

onale udviklingsmidler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig opfordringerne og bemærker, at reguleringen i bloktil-

skud dækker de opgaver, der bortfalder.

KL bemærker, at det foreslås, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2, således at regionsrå-

dene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og landdistrikter at

fremsætte forslag til landsplanlægningen. KL bemærker, at regionsrådenes adgang til over for ministeren

for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægning ikke har været brugt og bakker på den

baggrund op om forslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2,

således at regionsrådene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og

landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægningen. Det er med Aftale om sundhedsreform 2024

aftalt, at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.

4.11.1. Infrastruktur

Danske Regioner vurderer at den foreslåede ændring af planlovens § 22 a, stk. 2 er uhensigtsmæssig i det

omfang, det begrænser regionernes muligheder for at understøtte udviklingen og tilgængeligheden i

landdistrikterne i forhold til den kollektive mobilitet (offentlig servicetrafik), jordforurening og råstoffer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2,

således at regionsrådene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og

landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægningen. Det er med Aftale om sundhedsreform 2024

aftalt, at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.

Danske Regioner bemærker, at regionernes opgaver vedrørende kollektiv trafik og mobilitet ikke omtales i

lovpakken, men at det i Aftale om sundhedsreform 2024 anføres, at opgaver relateret til kollektiv trafik

fortsat indgår i regionernes opgaveportefølje, samt at man desuden afventer anbefalingerne fra Ekspert-

Side 48

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

udvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark. Danske Regioner finder det væsentligt for at løfte ansva-

ret for den regionale kollektive trafik, at regionerne fortsat kan arbejde med mobilitet og udvikle nye mo-

bilitetsløsninger som eksempelvis samkørsel, cyklisme, delemobilitet, fleksibel transport og tilbringer tra-

fik til de regionale busnet og jernbanerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,

at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil. De opgaver, som regio-

nerne varetager som led i deres myndighedsopgave via trafikselskaberne i henhold til lov om trafikselska-

ber, ændres ikke med Aftale om sundhedsreform 2024 og indgår derfor ikke i lovforslaget. Hvilke opgaver

regionerne fremadrettet skal varetage vedrørende den kollektive transport, afventer regeringens opfølg-

ning på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

Ministeriet kan desuden oplyse, at Erhvervsministeriet har bemærket, at lov om erhvervsfremme hidtil har

givet regionerne hjemmel til at beskrive de lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, herunder

bl.a. kollektiv trafik i den regionale udviklingsstrategi.

4.11.2. Erhvervsområdet

KL foreslår, at KL overtager regionernes plads i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Dette skal ses i lyset

af fortsat behov for at styrke den nationale koordinering, lokal forankring og sammenhæng i erhvervs-

fremmeindsatsen, fortsat at sikre en stærk decentral indsats med tæt kobling mellem lokale og statslige

initiativer samt at fastholde en fortsat stærk demokratisk legitimitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Erhvervsministeriet noterer sig

KL’s ønske om at

overtage regionernes plads i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

blev nedsat i 2018 med henblik på at sikre et sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret

erhvervsfremmesystem. Den lokale forankring i bestyrelsen er helt afgørende for koblingen mellem sted-

bundne interesser og erhvervsfremmesystemet på tværs af hele Danmark. Det var og er derfor naturligt,

at kommunerne er stærkt repræsenteret i bestyrelsen.

KKR, som er en del af KL’s politiske organisation,

udpeger i dag fem medlemmer i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud af bestyrelsens 17 medlemmer.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at KL’s interesser

allerede er stærkt repræsenteret i Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse.

KL bakker op om, at reglerne om udpegningsperioder for formanden og medlemmerne i erhvervshuses

bestyrelser ophæves.

Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget ophæver bestemmelsen om maksimalt én genudpegning af

medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Dette medfører, at medlemmerne af Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse fremover vil kunne genudpeges flere gange. Det er ikke en del af lovforslaget, at

formanden og medlemmerne i erhvervshusenes bestyrelser vil kunne genudpeges flere gange.

4.11.3. Kulturområdet

Danske Regioner ser positivt på, at regionerne fremadrettet kan gennemføre initiativer af kulturel karak-

ter inden for sundhedsvæsenets rammer, når initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finan-

sieret af sundhedsbudgettet. Danske Regioner bemærker, at der er evidens for den effekt, som kunst og

kultur har på sundhed, trivsel og livskvalitet, og at samarbejdet med kulturlivet og sundhedsvæsenet er til

gavn for både borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne fremadrettet kan vælge at prioritere ini-

tiativer af kulturel karakter inden for sundhedsvæsenets rammer, når initiativerne har et sundhedsfrem-

mende formål og er finansieret af sundhedsbudgettet.

Side 49

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner bemærker at det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at der i lovforsla-

get lægges op til, at ændringer på kulturområdet træder i kraft den 1. januar 2026. Danske Regioner be-

mærker, at det er i modstrid med både den politiske aftale og økonomiaftalen for 2026, der fastslår, at

midlerne fra kulturområdet først overføres til kommunerne fra 2027.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse på kultur-

området er ændret til 1. januar 2027 i overensstemmelse med de nævnte aftaler.

Varde Kommune mener at det i forbindelse med, at kommunerne overtager regionernes kulturopgaver,

er vigtigt at pege på, hvad regionerne rent faktisk er lykkes med. De er i høj grad lykkes med at under-

støtte kommuner, institutioner og andre aktører med finansielt at løfte store indsatser og projekter inden

for kulturområdet. Midlerne fra regionen har aldrig udgjort hele finansieringen, men har lagt en solid

bund under tiltag, der fremmer det gode liv lokalt og regionalt. Derfor er det væsentligt, at midlerne sta-

dig er en del af kommunernes kulturbudgetter, da kommuner, institutioner og andre aktører fortsat har

til opgave at gøre det sydlige Danmark til et skønt og godt sted at leve og bo.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de midler regionerne i dag bruger på tilskud til kul-

turelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet fra 2027. Midlerne indgår derfor i kommu-

nernes samlede prioriteringsrum.

Varde Kommune ønsker en stærkere kobling mellem kultur og sundhed i reformen, da deltagelse i kultur-

livet i sig selv er strukturelt forebyggende. Samtidig er der betydelig evidens for, at deltagelse i specielt

tilrettelagte kultur- og kunstforløb kan hjælpe med at rehabilitere borgere, som har ondt i livet og er ramt

af stress, depression og angst. Kultur på Recept og Craft Psychology er eksempler på sådanne tilgange.

Det vil kommunerne selv kunne fokusere mere på, når de overtager regionernes opgaver og finansiering

på kulturområdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de midler regionerne i dag bruger på tilskud til kul-

turelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet fra 2027. Midlerne indgår derfor i kommu-

nernes samlede prioriteringsrum.

Varde Kommune vurderer det uhensigtsmæssigt og uambitiøst på det nære sundhedsvæsens vegne, at

regionernes sundhedsbudgetter foreslås at finansiere evt. regionale kulturelle initiativer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionernes generelle aktiviteter på kulturområdet

er bortfaldet, og at midler der i dag bruges på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via

bloktilskuddet fra 2027. Regionerne kan fremadrettet vælge at prioritere initiativer af kulturel karakter in-

den for sundhedsvæsenets rammer, når initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finansieret

af sundhedsbudgettet.

KL bemærker, at regionerne ikke længere kan arbejde med kultur i samme udstrækning som tidligere, dog

vil Region Syddanmark og Region Østdanmark fortsat have adgang til også at kunne deltage i og medfi-

nansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,

at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.

Danske Regioner lægger til grund, at henvisningen til den dansk-tyske grænseregion, i § 1, stk. 2, også om-

fatter den nuværende Region Sjælland, således at hele den kommende Region Østdanmark vil have ad-

gang til at deltage i grænseregionale samarbejder på kulturområdet. Region Sjælland har gennem mange

år prioriteret det grænseregionale samarbejde omkring Femern Bælt meget højt for at sikre, at de udvik-

Side 50

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

lingsmæssige muligheder, som den faste forbindelse skaber, bliver udnyttet optimalt. Det er i den forbin-

delse helt afgørende, at hele den kommende Region Østdanmark fortsat kan samarbejde med tyske part-

nere om bl.a. nedbrydning af kulturelle barrierer gennem konkrete projekter med fokus på sprog, kultur-

forståelse m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at hele den kommende Region Østdanmark vil have

adgang til at deltage i grænseregionale samarbejder på kulturområdet.

4.11.4. Grænseoverskridende samarbejder

Danske Regioner finder det positivt, at regionerne fortsat har mulighed for at deltage i og medfinansiere

grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, der ligger inden for regionernes opgave-

portefølje på det regionale udviklingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Danske Regioner note-

rer sig desuden, at den administrative forankring af nogle af Interreg-programmerne fortsat vil være i re-

gionerne. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse, at de eksisterende regler om grænseoverskri-

dende og internationale samarbejder videreføres fleksibelt i en kommende revidering af bekendtgørelsen

om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til va-

retagelse heraf og om disse organers sammensætning. Danske Regioner opfordrer til, at erhvervsministe-

ren i bekendtgørelsen om det grænseoverskridende og internationale samarbejde sikrer, at regionerne

fortsat kan arbejde med den kollektive trafik og mobilitet i de interregionale samarbejder.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,

at regionerne fortsat vil kunne indgå i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder In-

terreg-projekter, som ligger inden for det regionale udviklingsområde. Ligeledes vil den administrative for-

ankring af Interreg-programmer fortsat være i regionerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Erhvervsministeriet har oplyst, at det fremgår af

bekendtgørelsen, at regioner kan samarbejde grænseoverskridende og internationalt med andre om udfø-

relse af regionale udviklingsopgaver, som regioner varetager efter lovgivningen. Bekendtgørelsen viderefø-

res i overensstemmelse med den Aftale om sundhedsreform 2024, så regionerne fortsat kan indgå i græn-

seoverskridende samarbejder inden for det regionale udviklingsområde. Erhvervsministeriet har desuden

oplyst, at bekendtgørelsen er sendt i offentlig høring i september 2025.

Dansk Industri kvitterer for, at Region Østdanmark og Region Syddanmark med lovforslaget fortsat har

adgang til at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder med nabolande på kul-

turområdet.

DI anbefaler dog, at betegnelsen ’kulturområdet’ også indbefatter,

at der i regi af de to

nævnte regioner fortsat kan arbejdes med et fælles, integreret arbejdsmarked samt sammenhængende

infrastruktur og mobilitet i grænseregionerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne fortsat har mulighed for at deltage i og

medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger inden for deres

opgaveportefølje, f.eks. på det regionale udviklingsområde. Ligeledes vil den administrative forankring af

Interreg-programmer fortsat være i regionerne. I tillæg til dette har Region Syddanmark og Region Øst-

danmark også adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på

kulturområdet.

Dansk Industri gør opmærksom på at er det uklart, hvilket konkret mandat samt budget de to regioner,

Region Østdanmark og Region Syddanmark, vil disponere over i forhold til det grænseoverskridende sam-

arbejde. DI efterspørger her mere transparens.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne fortsat har mulighed for at deltage i og

medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger inden for deres

opgaveportefølje, f.eks. på det regionale udviklingsområde. I tillæg til dette har Region Syddanmark og

Side 51

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Østdanmark også adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende sam-

arbejder på kulturområdet. Regionerne kan fremadrettet vælge at prioritere midler inden for deres økono-

miske ramme til ovenstående formål.

KL påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, hvis regionerne ikke længere kan medfinansiere EU-kontorer el-

ler EU-ansøgninger og -projekter inden for de opgaver, som bortfalder fra regionerne. Tilsvarende peger

Region Sønderjylland-Schleswig på behovet for at medtage alle opgaver, som Region Syddanmark tidligere

har støttet i opgavelisten. STRING bemærker i tillæg hertil, på vegne af også Femern Belt Development,

Greater Copenhagen og Region Sønderjylland-Schleswig, at bortfaldet af regionernes udviklingsopgaver,

herunder regionale udviklingsstrategier, kan medføre et institutionelt og finansielt tomrum for de græn-

seoverskridende aktiviteter, som regionerne varetager i dag. I den forbindelse påpeger STRING særligt

samarbejder og fora, der understøtter sammenhæng og mobilitet såsom arbejdsmarkedsintegration, ud-

dannelses- og kulturudvekslinger, erhvervsudvikling samt den grønne omstilling på tværs af grænser, kan

ophøre fra 2026.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,

at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil. Med aftalen kan regio-

nerne fortsat deltage i og medfinansiere grænseoverskridende og internationale samarbejder, herunder

EU-kontorerne, inden for deres opgaveportefølje på det regionale udviklingsområde, der f.eks. omhandler

sundhed, herunder udviklings- og forskningsarbejde og sundhedsinnovation, samt jordforurening, råstof-

indvinding, visse opgaver på uddannelsesområdet m.v. Endvidere fremgår det af den politiske aftale, at

Region Syddanmark og Region Østdanmark skal have en særlig adgang til også at kunne deltage i og med-

finansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.

Med hensyn til klimatilpasning, har Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyst, at regionerne i dag ikke har

lovbundne opgaver eller ansvar for klimatilpasning i Danmark. Opgaverne er et fælles ansvar mellem sta-

ten og kommunerne, som sammen har ansvaret for at sikre vores samfund mod det vildere vejr og sti-

gende vandstande.

Ministeriet kan desuden oplyse, at Erhvervsministeriet har bemærket, at lov om erhvervsfremme hidtil har

givet regionerne hjemmel til at beskrive de lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling i den regio-

nale udviklingsstrategi.

4.11.5. Klima- og Miljøopgaver

Danske Regioner bemærker, at ændringerne i vandforsyningslovens § 70, ikke har betydning for regioner-

nes arbejde med at løse myndighedsopgaver inden for jord- og råstofområdet. Hertil bemærkes, at den

foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 70, er en konsekvensændring i medfør af, at landvæsens-

retter og amter blev nedlagt i 2007.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har oplyst, at æn-

dringen er en konsekvensændring i medfør af, at landvæsensretter og amter blev nedlagt i 2007.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har desuden bemærket, at en tilpasning i kommunens opgaver følger af

ændringen til vandforsyningslovens § 70 og ikke ændringen til vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4.

Kommunerne kan herefter ikke længere fremadrettet forpligtes til at registrere indvindingstilladelser med-

delt af en landvæsensret eller et amtsråd, som er en konsekvens af, at landvæsensretter og amter blev

nedlagt i 2007. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at registreret dog også fortsat vil skulle

indeholde indvindingstilladelser, som blev udstedt af landvæsensretter og/eller amter, da kommunale

myndigheder er omfattet af arkivloven og registreringer derfor vil blive behandlet på samme må som an-

dre tilsvarende oplysninger. Ændringen tilsigter derved alene at tilpasse ordlyden af § 70, men tilsigter ikke

i øvrigt nogle substantielle ændringer.

Side 52

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner bemærker, at de finder det beklageligt, at naturbeskyttelseslovens § 55 a ophæves og

ikke kun ændres, så den regionale udviklingsstrategi udgår af paragraffen. Danske Regioner vurderer dog,

at regionerne fortsat kan arbejde med natur i råstofgrave som en del af myndighedsopgaven på råstof-

området.

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Ministeriet for Grøn Trepart har oplyst, at naturbe-

skyttelseslovens § 55 a giver mulighed for, at regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter,

der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsstrategi. Som følge af Aftale

om sundhedsreform 2024, hvoraf det fremgår, at regionerne fremover ikke længere skal udarbejde regio-

nale udviklingsstrategier, ophæves bestemmelsen. Bemærkningen giver ikke anledning til at ændre i lov-

forslaget.

KL bemærker, at der fortsat vil være behov for indsatser, der sikrer sammenhængende infrastruktur, ud-

vikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning. Tilpasningen som

følge af opgavebortfaldet vil få konsekvenser for en række aktiviteter, analyser og udviklingsprojekter,

som regionerne hidtil har løftet med medfinansiering og medarbejdertimer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har oplyst, at regio-

nerne i dag ikke har lovbundne opgaver eller ansvar for klimatilpasning i Danmark. Opgaverne er et fælles

ansvar mellem staten og kommunerne, som sammen har ansvaret for at sikre vores samfund mod det vil-

dere vejr og stigende vandstande.

Kommunerne har således ansvaret for at godkende kystbeskyttelsesanlæg, ligesom de kan igangsætte

større kommunale fællesprojekter med henblik på at beskytte længere kyststrækninger. Desuden planlæg-

ger kommunerne i dag for håndtering af tag- og overfladevand (regnvand), som håndteres af spildevands-

selskaberne. Samme mulighed har kommunerne fået i forhold til håndtering af højtstående grundvand.

Endelig er kommunen vandløbsmyndighed og skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand un-

der hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

Der findes en række eksempler på kommunale samarbejder i forhold til at håndtere klimatilpasning på

tværs af kommuner, herunder de tværkommunale samarbejder omkring de tre store vandløbssystemer,

Gudenåen, Storåen og Kongeåen, samt kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid.

Side 53