L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2025-26
L 42 Bilag 1
Offentligt

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO)

Cystisk Fibrose Foreningen

Danmarks Apotekerforening

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Endokrinologisk Selskab

Dansk Erhverv

Dansk Firmaidræt

Dansk Industri (DI)

Dansk Psykolog Forening (DP)

Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM)

Dansk Selskab for Folkesundhed

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

Danske Bioanalytikere - dbio

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisationer (DH)

Danske Osteopater

Danske Patienter

Danske Regioner

Danske Seniorer

110

117

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Tandplejere

Danske Ældreråd

Datatilsynet

Diabetesforeningen

Ergoterapeutforeningen (Etf)

Femern Belt Development, Greater Copenhagen, Region Sønderjy-

lland-Schleswig og STRING

FGU Danmark

FOA

Forenede Care

Foreningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark

119

121

123

125

134

136

138

139

140

143

145

147

Hjernesagen

Hjerteforeningen

HK Kommunal

HØPA

Kirkens Korshær

Kommunale Velfærdschefer

Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister

Kræftens Bekæmpelse

LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Lev - Livet med udviklingshandicap

Lungeforeningen

Lægeforeningen, FAS, YL og PLO

150

155

160

163

164

165

167

169

184

188

189

191

201

202

204

206

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Reddernes Fagforening

Region Sønderjylland - Schleswig

Røde Kors

Rådet for Socialt Udsatte

Selveje Danmark

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

Sjældne Diagnoser

Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

Tandlægeforeningen

Varde Kommune

Ældre Sagen

Aarhus Universitet

208

209

210

212

216

220

221

222

224

226

228

230

235

241

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

Flemming Frandsen ([email protected]), Sarah Storm Egeskov ([email protected])

Ole Højbo Andersen ([email protected])

Sagsnr. 2025 - 3023

25-06-2025 13:36

Signature-20250625113831.txt;

ATO har ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Ole Højbo Andersen

Juridisk konsulent

Mobil:

Hovednr:

Web:

+45 28 11 09 00

+45 33 14 00 65

www.ato.dk

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK 2000 Frederiksberg

Sekretariatets åbningstider:

Mandag-fredag KL.9-15

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Fremsendt til [email protected] med kopi til [email protected] og [email protected]

1. juli 2025

Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

Cystisk Fibrose Foreningen indgiver hermed høringssvar til ovenstående lovforslag. Vi ser positivt på

ambitionerne i Sundhedsreform 2024 om at styrke og modernisere det danske sundhedsvæsen samt

lovforslagets initiativer for at fremme mere sammenhængende patientforløb.

Med dette høringssvar ønsker vi at fremhæve vigtigheden af fortsat højt specialiseret sygehusbehandling

for borgere med sjældne, alvorlige og behandlingskrævende sygdomme som bl.a. cystisk fibrose.

Herunder også behovet for effektiv koordinering mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen for

sådanne patientgrupper.

Adgang til højt specialiseret sygehusbehandling

Vi finder det positivt, at lovforslaget understreger, at borgere skal henvises til sygehusbehandling,

når en

problemstilling er alvorlig og tidskritisk, og hvor der er behov for kontinuerlig sundhedsfaglig observation,

adgang til multidisciplinære lægefaglige kompetencer døgnet rundt samt specialiseret udstyr

(lovforslag

s. 96). Sådan behandling er afgørende for borgere med sjældne, alvorlige og komplekse sygdomme som

cystisk fibrose. Vi anerkender, at patienters behov for sådan sygehusbehandling kan ændre sig over tid

pga. teknologiske fremskridt og nye behandlingsmetoder, men udvikling og ibrugtagning af nye og mere

effektive behandlingstiltag forudsætter, at der er sundhedsfaglig viden og kapacitet hertil. Derfor er det

centralt at fortsat bevare og fremme de fremskridt og resultater, der er opnået med mange års

specialisering af det danske sygehusvæsen.

I Danmark behandles alle patienter med cystisk fibrose på to højt specialiserede Cystisk Fibrose Centre

på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Den højt specialiserede og multidisciplinære

centerbehandling for patienter med cystisk fibrose i hele landet har medført betydelige forbedringer i

patienternes helbred, livskvalitet og overlevelse. Fra at være en sygdom, som kun få overlevede

barndommen med, lever mange nu et aktivt voksenliv med både karriere, familie og fremtidsdrømme. Et

geografisk nært sundhedstilbud er derfor alene ikke garanti for bedre sundhed. Den nødvendige

ekspertise indenfor sjældne sygdomme er netop sjælden og derfor bedst samlet nationalt ud fra et

ressourceoptimerende og fagligt hensyn, jf. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.

Vi ser det derfor som vigtigt, at der i lovforslaget og implementeringen heraf, herunder for national

sundhedsplan og sundhedsråd, også tages hensyn til de borgere, hvis livsvigtige sygdomsbehandling

primært sker uden for deres kommune eller region. Dette er så børn, unge og voksne fortsat får gavn af

højt specialiseret sygehusbehandling og støtte til tilværelsen med en alvorlig sygdom.

Koordinering mellem primært og sekundært sundhedsvæsen

For at sikre sammenhængende patientforløb er tæt koordinering mellem det primære og sekundære

sundhedsvæsen nødvendig. Særligt almen praksis spiller en central rolle i opsporing, forebyggelse og

behandling af andre sygdomme, som patienter med sjældne sygdomme også kan pådrage sig, særligt

som patienten bliver ældre. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at almen praksis og andre aktører i det

primære sundhedsvæsen har adgang til den nødvendige viden og rådgivning fra de højt specialiserede

sygehusafdelinger.

CYSTISK FIBROSE FORENINGEN

Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup

Tlf. +45 4371 4344

–

[email protected]

–

cff.dk

CVR nr. 4861 2016 - Bank: 1551 0006404383

Cystisk Fibrose Foreningen

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi anbefaler, at implementeringen af lovforslaget indeholder rådgivningsforpligtelser og klare

retningslinjer for samarbejdet mellem højt specialiserede sygehusafdelinger og det nære

sundhedsvæsen. Det inkluderer ressourcer til kompetenceudvikling og vidensdeling, så multisyge

patienter med sjældne, alvorlige kroniske sygdomme samtidigt modtager en helhedsorienteret

behandling, der tager højde for deres komplekse og individuelle behov på sikker og forsvarlig vis.

Speciallæger for fremtiden

Det er afgørende for fremtidens behandling, at lovforslaget, særligt vedrørende dimensioneringsplanen

for speciallæger, understøtter behovet for at opretholde og styrke de specialfaglige kompetencer, også i

det højt specialiserede sygehusvæsen. Kompetence, erfaring og viden inden for alvorlige, sjældne

sygdomme er allerede i dag samlet hos få læger og sundhedsfagligt personale, hvilket er sårbart over for

generationsskifte og andre driftsforstyrrelser. Endnu færre ressourcer her ville kunne betyde, at læge- og

sundhedsfaglige kompetencer spredes over flere subspecialer, hvilket strider mod formålet med den højt

specialiserede sygehusbehandling.

Speciallæger spiller derfor en central rolle i at sikre høj kvalitet og sikkerhed i behandlingen af patienter

med komplekse og sjældne sygdomme, også for fremtiden. Dimensioneringsplanen bør derfor nøje

overveje og tilpasse antallet af uddannelsesforløb, så det afspejler de aktuelle og fremtidige behov for

specialiseret viden og ekspertise, også inden for de mere sjældne sygdomme. Det vil bidrage til, at det

danske sundhedsvæsen fortsat kan levere behandling af højeste standard og imødekomme de

muligheder, som udviklingen inden for medicin og teknologi medfører for nogle af de mest

behandlingskrævende og sårbare borgere, børn, unge som voksne.

Afslutning

Cystisk Fibrose Foreningen støtter intentionerne i lovforslaget om at skabe et mere sammenhængende og

nærværende sundhedsvæsen. Vi ser frem til at samarbejde om implementeringen af lovforslaget og

sikre, at patienter får den bedst mulige behandling og støtte på tværs af sundhedsvæsenet.

Med venlig hilsen

CYSTISK FIBROSE FORENINGEN

Anja Nordstrøm Klett

Direktør

CYSTISK FIBROSE FORENINGEN

Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup

Tlf. +45 4371 4344

–

[email protected]

–

cff.dk

CVR nr. 4861 2016 - Bank: 1551 0006404383

Cystisk Fibrose Foreningen

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 · 1260 København K

Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99

[email protected] · www.apotekerforeningen.dk

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

02-07-2025

BNW/412/00104

Apotekerforeningens svar på høring om udkast til lov om opgaveflytning,

national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt forslag til lov om æn-

dring af sundhedsloven og forskellige andre love i offentlig høring. Lovforslaget om-

handler flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitets-

standarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nær-

sundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver mv.

Lovforslaget er en del af implementeringen af sundhedsreformen og implementerer

væsentlige dele af omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver fremover

skal løses i det nære sundhedsvæsen.

Apotekerne er en del af det nære sundhedsvæsen

Det fremgår af bemærkningerne til §1 nr. 1, at der med det nære sundhedsvæsen

forstås en samlet betegnelse for sundhedsydelser, der varetages uden for sygehu-

sene af f.eks. kommuner og regioner og eventuelt i samarbejde med de almenmedi-

cinske tilbud og øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle.

Apotekerne er som privatpraktiserende sundhedsprofessionelle en del af det nære

sundhedsvæsen. Med over 500 apoteker og mere end 4.000 farmaceuter og farma-

konomer er apotekerne til stede i hele landet med kompetencer, der skal bringes i

spil, når flere sundhedsopgaver skal løses lokalt.

Danmarks Apotekerforening takker derfor for muligheden for at afgive høringssvar.

Foreningen forholder sig i høringssvaret fortrinsvis til elementer, der vedrører leve-

ring af og rådgivning om medicin samt om forebyggelse.

Apotekerforeningen mener, at:

- apotekernes nuværende samarbejder med kommuner om at styrke medicin-

sikkerhed fremover også skal forankres hos regionerne.

- forebyggelse og samtaler om bedre brug af medicin skal udbredes og være et

tilbud i kronikerpakker.

- kvalitetsstandarder skal indeholde krav om regelmæssig kompetenceopbyg-

ning i medicinhåndtering.

- personale i kommuner og regioner kan søge medicinfaglig rådgivning på apo-

tek.

- apotekerne kan levere både patientspecifik medicin og medicin til medicin-

skabe på sundheds- og omsorgspladser. Dog bør mængden af medicin i medi-

cinskabe holdes på et minimum.

Danmarks Apotekerforening

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2 af 5

apotekerne kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin.

det vil sikre hurtigst levering af medicin til borgeren, hvis apoteket får besked

om placering af borger og sikring af, at alle recepter er klar.

der skal oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrådene

med lokale sundhedsprofessionelle, herunder apotekerne.

Ovenstående uddybes nedenfor.

Apotekernes nuværende samarbejder med kommuner om at styrke medicin-

sikkerhed skal fremover også forankres hos regionerne

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 3 om §118 står, at

det ikke alene er kommunerne, men fremadrettet også regionerne, der vil have an-

svaret for at sikre de i afsnittet nævnte sundhedsydelser.

I de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget under afsnit 3.1.2.1 står, at

opgaveflytningerne vedrører føl-

gende kommunale indsatser i det nære sundhedsvæsen: patientrettet forebyggelse,

akutsygeplejen, dele af genoptræningsindsatserne efter udskrivning fra sygehus,

samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser i kommunerne.

Apotekerforeningen gør opmærksom på, at apotekerne i flere år har haft samarbejde

med kommuner om levering af medicin og ydelser på midlertidige pladser, akutplad-

ser og i forbindelse med patientrettet forebyggelse. Samarbejder handler om:

- Bestilling og levering af medicin

- Undervisning fra apotekspersonale om medicinhåndtering og lægemiddelfag-

lige emner

- Hjælp til etablering af kvalitetssikre medicinarbejdsgange

- Medicingennemgange i samarbejde med læger.

Apotekerne finder det hensigtsmæssigt fremadrettet at kunne indgå aftaler med re-

gionerne om lignende samarbejder og fortsætte samarbejdet med kommunerne.

Samarbejdet vil udover medicinsikkerhed for patienterne også bidrage til den øn-

skede faglige bæredygtighed i fremtidens sundhedsvæsen.

Forebyggelse og samtaler om bedre brug af medicin skal udbredes og være

en del af kronikerpakker

Apotekerne er i kontakt med 95% af alle voksne danskere hvert år. Dermed ser apo-

tekerne patienter, som kan være svære for kommuner eller regioner at nå. Det giver

et stort potentiale for at varetage forebyggelsesopgaver, borgerne er glade for nær-

heden og tilgængeligheden til lokale apoteker. Samarbejde om patientrettet forebyg-

gelse handler fx om:

- Kommunernes henvisning til apotekernes rådgivning om fx nikotinstop eller

apotekernes henvisning til kommunens tilbud for borgere

- Vaccinationer mod fx influenza, pneumokok, COVID-19, HPV og helvedesild

- Rejsevaccinationer.

Apotekerne tilbyder i dag også samtaler med patienter om brug af medicin for at un-

derstøtte patientens behandling, så uhensigtsmæssig brug og indlæggelser undgås

For at understøtte, at flere patienter kommer godt i gang med at bruge den medicin,

lægen har ordineret, og at mestre egen sygdom, foreslår Apotekerforeningen, at

samtaleydelserne også tilbydes som en del af de fremtidige kronikerpakker.

Samtalerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af 9. december 2024 om medicinsam-

tale på apotek og bekendtgørelse nr. 1562 af 9. december 2024 om compliance-samtale

på apotek.

Danmarks Apotekerforening

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3 af 5

Kvalitetsstandarder skal indeholde krav om regelmæssig kompetenceopbyg-

ning i medicinhåndtering

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 4 om §118 b står

det beskrevet, at der skal udvikles kvalitetsstandarder. Der står, at

kvalitetsstandar-

derne kan f.eks. vedrøre krav og anbefalinger til den omfattede målgruppe, indsatser

og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og

registrering/monitorering, samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning m.v.

Mht. kompetencekrav foreslår Apotekerforeningen, at der i kvalitetsstandarderne

indføres krav om, at alle relevante medarbejdere på sundheds- og omsorgspladser,

plejehjem, bosteder og i hjemmeplejen regelmæssigt deltager i undervisning om sik-

ker håndtering af medicin.

Personalet disse steder har et stort ansvar, når de skal håndtere patienternes medi-

cin. Kompetencerne til at løfte opgaverne er imidlertid ikke altid til stede, og der kan

opstå fejl og utilsigtede hændelser. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre

på medicinske afdelinger er fx medicinrelaterede.

De seneste erfaringsopsamlinger

fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i 2024 på plejeområdet viser, at mange ple-

jeenheder har problemer med at leve op til krav om medicinhåndtering. På bosteder

er der også fortsat problemer med medicinhåndtering flere steder.

3,4

Samarbejde mellem apoteker og kommuner om undervisning af plejepersonale og

pædagogisk personale, indsatser om kvalitetssikring af medicineringsprocesser samt

medicingennemgang har eksisteret i flere år - det har vist sig at øge kompetencerne,

forbedre arbejdsgange omkring medicin og øge medicinsikkerheden for

patienterne.

5,6

Apotekerne skal fortsat have mulighed og rammer for at tilbyde disse ydelser til både

kommunale og regionale institutioner og personale. Ligesom der findes fasttilknyt-

tede læger på plejehjem og fremover på bosteder, kan der også indgås lokale aftaler

med apoteker om fasttilknyttede farmaceuter og/eller farmakonomer.

Personale i kommuner og regioner kan også søge medicinfaglig rådgivning

på apotek

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 4 om §118 b står,

regionerne skal yde rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver, som der er

udstedt kvalitetsstandarder om. Dette vil kunne være rådgivning fra læger i almen-

medicinske tilbud såvel som lægefaglig rådgivning eller rådgivning fra andre faggrup-

per med særlige kompetencer fra sygehusene.

Apotekerforeningen gør opmærksom på, at personale i kommuner og regioner også

kan søge medicinfaglig rådgivning og sparring på de lokale apoteker. Det foregår

også i dag, hvor personale får rådgivning fra apoteket om fx praktisk brug af medi-

cin. I apotekernes økonomiaftale med staten er der afsat mider til udvikling af en te-

Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national hand-

lingsplan. Sundhedsstyrelsen.

Tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen | Styrelsen

for Patientsikkerhed

Tilsyn: God udvikling af patientsikkerheden på bosteder | Styrelsen for Patientsikkerhed

Pharmaceutical care services available in Danish community pharmacies | International

Journal of Clinical Pharmacy

Mange behandlingssteder har udfordringer med medicinhåndtering - Dansk Selskab for

ledelse i Sundhedsvæsenet

Danmarks Apotekerforening

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4 af 5

lefonisk rådgivningshotline, som sundheds- og plejepersonale kan ringe til for at få

svar på spørgsmål om medicin.

Apotekerne kan levere både patientspecifik medicin og medicin til medicin-

skabe på sundheds- og omsorgspladser

§ 118 d beskriver, at

Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sund-

heds- og omsorgspladser.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til

§1 nr. 6 om §118 d står:

rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og om-

sorgspladserne vil som udgangspunkt blive de samme som på de nuværende midler-

tidige pladser.

I lovforslagets afsnit 3.1.1.5. Midlertidige pladser står:

patienter, der behandles på

midlertidige pladser, køber som udgangspunkt den nødvendige medicin på et apotek

og modtager tilskud til medicinen efter sundhedslovens regler. Der er mulighed for,

at bl.a. læger og sygeplejersker kan udlevere lægemidler til en patient fra et fælles

medicinskab, indtil patienten f.eks. kan komme på apoteket og hente et receptplig-

tigt lægemiddel.

Apotekerforeningen lægger derfor til grund, at personer på sundheds- og omsorgs-

pladser nævnt i forslagets § 118 d skal købe deres medicin fra et apotek, idet fore-

ningen også lægger til grund, at der ikke er tale om ”tilknyttede behandlingsinstitu-

tioner” jf. apotekerlovens § 55, hvorfor regionernes sygehusapoteker ikke kan levere

lægemidler til disse pladser. Apotekerforeningen gør i den forbindelse opmærksom

på, at de fleste apoteker og vagtapoteker tilbyder levering af medicin til patienter på

institutioner, som ikke selv kan hente medicinen eller har pårørende, der kan.

Med hensyn til medicinskabe mener Apotekerforeningen, at mængden af medicin i

medicinskabene skal holdes på et minimum, og at der kun rekvireres lægemidler til

medicinskabe, som vil kunne have afgørende betydning for den enkelte patients op-

start af behandling - både for at sikre korrekt opbevaring og for at undgå spild af læ-

gemidler grundet udløb. Ved receptekspedition på apotek sikres det også, at læge-

midlerne leveres med navn, dosering mv., hvilket vil være med til at sikre, at læge-

midlerne udleveres til den rette patient i rette mængde.

Helt generelt bør det inden for apotekets normale åbningstid være førstevalg at be-

stille lægemidlerne til den konkrete patient via en recept. Lægemiddelmarkedet er

plaget af restordrer, og af hensyn til forsyningssikkerheden, patientsikkerheden og

medicinspild bør der fastsættes rammer for mængden af lægemidler, der kan rekvi-

reres til et medicinskab for at sikre mod unødig lageropbygning.

Med hensyn til kvalitetssikringen af medicinskabe opfordres der til at gøre brug af de

lægemiddeluddannede farmakonomer og farmaceuter på apotekerne til at gennem-

føre tilsyn med medicinskabe, hvor der fx tjekkes udløb af medicin og korrekt opbe-

varing samt til at bistå instrukser på området.

Apotekerne kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin

I forlængelse af bemærkninger om levering af medicin til sundheds- og omsorgsplad-

ser, gør Apotekerforeningen opmærksom på, at apotekerne med ændringen af apo-

tekerloven fra 2024 også kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin til patienterne,

så de selv, pårørende eller personale på sundheds- og omsorgspladser ikke skal køre

langt til et sygehus eller en medicinboks for at hente vederlagsfri medicin.

Lokale samarbejder mellem sygehusapoteker og private apoteker om udlevering af

vederlagsfri sygehusmedicin lokalt udvikles og udbredes i disse år. Det er et godt ek-

Danmarks Apotekerforening

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5 af 5

sempel på, hvordan apotekerne kan bidrage til omstilling af aktivitet fra sygehusene

til sundhedsvæsenet tæt på patienterne.

Information til apoteket, så borgeren får sin medicin hurtigst muligt

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 6 om §118 d står, at

regionen

har ansvaret for, at kommunen får rettidig og relevant information om bor-

gerens behov inden afslutning af opholdet. Herunder er regionen ansvarlig for at

sikre, at oplysninger om borgerens forsatte behandling, herunder medicinske be-

handling, er til rådighed for kommunen.

Apotekerforeningen gør opmærksom på, at det vil være optimalt for borgerens medi-

cinske behandling, hvis regionen giver apoteket besked om, hvor borgeren skal op-

holde sig efter udskrivelse, og at regionen sørger for recepter til medicin, der ikke er

recept på. Apotekerne oplever i dag, at det typisk er manglende recepter og mang-

lende viden om, hvor borgeren skal hen, der forsinker levering af medicin. Apote-

kerne har gode erfaringer med at bruge korrespondancemeddelelser som kommuni-

kationskanal med kommunerne og i mere akutte situationer benyttes telefonisk kon-

takt.

Der skal oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrå-

dene med lokale sundhedsprofessionelle, herunder apotekerne

Lovforslaget gennemfører som nummer 16, jf. ny § 206 c, at Indenrigs- og sund-

hedsministeren fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning

for udvikling af sundhedsvæsenet, samt at de nye sundhedsråd, jf. ny § 206 d, udar-

bejder nærsundhedsplaner, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det

nære sundhedsvæsen.

Sundhedsrådene består af regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter, og

regionsrådene skal behandle nærsundhedsplanen efter rådgivning fra Sundhedssty-

relsen.

Apotekerforeningen ser behov for, at også sundhedsprofessionelle inddrages i arbej-

det i sundhedsrådene herunder udarbejdelse af nærsundhedsplaner. Det bør ikke

udelukkende være repræsentanter fra stat, regioner og kommuner, der indgår i sam-

arbejdet for at skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Apotekerforeningen opfordrer derfor til, at der oprettes praksisforum eller fagudvalg i

tilknytning til sundhedsrådene med repræsentanter for de lokale sundhedsprofessio-

nelle. Her kan aktørerne bidrage med erfaringer fra hverdagen og give input til sund-

hedsrådet om bl.a. indholdet i nærsundhedsplaner.

Medicin er en del af de fleste behandlingsforløb, og apotekerne er dermed en central

aktør for patienterne. Repræsentanter fra apotekernes kredsforeninger vil være rele-

vante deltagere i praksisfora eller fagudvalg.

En forpligtende inddragelse af sundhedsprofessionelle kan ses som en parallel til kra-

vet om, at patienters og pårørendes viden og perspektiver skal inddrages gennem

høring af patient- og pårørendeudvalg.

Med venlig hilsen

Birthe Søndergaard

Danmarks Apotekerforening

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB

DANISH SOCIETY OF CARDIOLOGY

Bestyrelse

Formand

Board

President

Rehabilitering og palliation er central for indfrielse af

ambitionerne i sundhedsreformen, men terminologien er

uklar i lovteksten

Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) takker for muligheden for at afgive

høringssvar vedr.

”Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning,

national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v. ”

DCS deler ambitionen i sundhedsreformen (1) om at sikre ensartet og høj

kvalitet i sundheds-indsatserne tæt på borgeren, hvor der er faglig evidens for

at indsatserne kan flyttes fra sygehuset til det nære sundhedsvæsen. Vi bakker

op om at regionerne sammen med sundhedsrådene får et større og mere

samlet ansvar for at sikre behandling tættere på eller helt ud i borgerens eget

hjem, så flere borgere vil opleve en tidlig, nær og sammenhængende indsats

med ambitionen om blandt andet at undgå unødige genindlæggelser.

På det kardiologiske område er vi lykkedes med at udbygge samarbejde med

det nære sundhedsvæsen i forhold til udflytning af hjerterehabilitering (2) for de

store hjertesygdomsgrupper (iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt). Vi er klar

til at fortsætte denne udvikling, i takt med at der skabes mere viden om

udflytning af indsatserne for de voksende antal ældre patienter med

atrieflimmer og andre hjertetilstande. Vi er i flere regioner lykkedes med at

opbygge bæredygtige modeller for styrket samarbejde omkring den nære

indsats, med placering af ansvar på hospitalet og levering af indsatser tæt på

borgeren (3). Kvaliteten af de tværsektorielle indsatserne monitoreres i Dansk

Hjerterehabiliteringsdatabase (4).

Uklar terminologi for rehabilitering

Vi har desværre også erfaret de udfordringer, der ligger i at den danske

sundhedslovgivning anvender uklar terminolog i forhold til rehabilitering.

Terminologien i lovgivningen lever ikke op til den danske definition af

rehabilitering (2,5). Evidensbaseret rehabilitering er en kompleks intervention,

som tager afsæt i patientens behov, er typisk sammensat af fysisk træning,

patientundervisning, livsstilsinterventioner og psykosociale indsatser.

I den nuværende lovgivning spreder rehabilitering sig over flere paragraffer og

bekendtgørelser (§84, §119, §140 og tilhørende paragraffer). Dette er videreført

uændret i det nye lovudkast. Videreførelse af den uklare terminologi efterlader

en høj risiko for at ambitionen om ensartet og høj kvalitet i indsatserne

kompromitteres. Uklarheden bidrager desuden til at spænde ben for indfrielse

af ambitionerne om at forebyggelse unødige indlæggelser. Loven tildeler

herudover alene patienter ret til vurdering af genoptræningsbehov og

udarbejdelse af genoptræningsplaner (§84), mens patienter ikke har ret til de

forebyggende indsatser som er helt centrale dele af evidensbaseret

Jens Flensted Lassen

Hjertemedicinsk Afdeling B

Odense Universitetshospital

J. B. Winsløws Vej 4

DK-5000 Odense C

E: [email protected]

Lægelig sekretær

Secretary

Gro Egholm

Hjertemedicinsk Afdeling B

Odense Universitetshospital

J. B. Winsløws Vej 4

DK-5000 Odense C

E: [email protected]

Medlemmer

Members

Christian Gerdes

Aarhus Universitetshospital

Claus Kjær Pedersen

Horsens sygehus

Ashkan Eftekhari

Aalborg Universitetshospital

Jacob Moesgaard Larsen

Aalborg Universitetshospital

Adam Blyme

Holbæk Sygehus

Ole Ahlehoff

Rigshospitalet

Emil Lind Flensborg

Kolding sygehus

Nanna Louise Junker Udesen

Odense Universitetshospital

Sekretariat

Secretariat

Vognmagergade 7, 3. sal

1120 København K

T: 31 37 88 54

E: [email protected]

Dansk Cardiologisk Selskab

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

rehabilitering, og som danner grundlaget for de forventede effekter af

rehabiliteringsindsatserne. DCS er af den overbevisning at uklarheden kan

minimeres ved at benytte ordet rehabilitering frem for genoptræning i

lovgivningen.

DCS indstiller derfor, at lovteksten §84, §139 og §140 tilpasses så ordet

genoptræning erstattes af rehabilitering. Der er herudover behov for at tilpasse

bekendtgørelsen om genoptræning, så den rummer alle rehabiliteringens

delelementer indlejret i den nye lovgivnings §119, §139 og §140.

Palliation er ikke en del af lovteksten

Lovforslaget introducerer regionale sundheds- og omsorgspladser. Lovteksten i

§118 fokuserer dog primært på det rehabiliterende sigte mens palliation ikke er

nævnt eksplicit. Data publiceret fra Syddansk Universitet om de eksisterende

kommunale midlertidige døgnpladser viser, at 16% dør inden for 30 dage efter

udskrivelse og at 38% dør inden for det første år. Herudover indlægges 7% af

patienterne akut fra pladserne (6). Tallene vidner om, at en betydelig andel af

patienterne på disse pladser er særdeles skrøbelige og har komplekse behov.

Disse patienter vil ofte have en eller flere kardiologiske problemstillinger hvoraf

stabil kronisk koronar sygdom, kronisk atrieflimmer og kronisk hjertesvigt vil være

dominerende. For disse patienter er indsats med palliativt sigte afgørende –

herunder afklaring af ønsker til fremtidig pleje og behandling samt stillingtagen til

udrednings- og behandlingsniveau, ikke mindst for at kunne respektere den

enkelte patients ønsker, men også for at undgå unødige indlæggelser og

udsigtsløs behandling (7,8). Det vil styrke fokus på palliation i fremtiden at få

ordet indført eksplicit i lovteksten.

Det indstilles derfor at palliation bliver indført i lovteksten §118 i forhold til

sundheds- og omsorgspladser.

Konkrete ændringer til lovteksten

Paragraf

§84

Lovtekst (tilføjelser indsat med rødt)

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at

regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan

rehabiliteringsplan

til

patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning

rehabilitering

efter udskrivning fra sygehus.

Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og

omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov

for sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende

og/eller pallierende

sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges

hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem.

Regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et

rehabiliterende

og/eller pallierende

sigte samt den pleje og omsorg,

som borgeren har behov for under opholdet.

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genoptræning

rehabilitering

til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et

lægefagligt begrundet behov for genoptræning

rehabilitering,

jf. § 84 om

genoptræning

rehabiliteringsplaner,

jf. dog § 118 d, stk. 2.

Regionsrådet tilbyder vederlagsfri genoptræning

rehabilitering

på

specialiseret niveau og rehabilitering på

højtspecialiseret

niveau til

§118d.

s.2.

§118d. stk.

s.2.

§ 139 a.

§ 139 b.

Dansk Cardiologisk Selskab

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet

behov for genoptræning

rehabilitering,

jf. § 84 om genoptræning

rehabiliteringssplaner

§ 140

Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139

b tilrettelægges i sammenhæng med andre relaterede kommunale og

regionale træningsindsatser m.v. efter denne lov og anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilvejebringe

tilbud om genoptræning

rehabilitering

efter §§ 139 a og 139 b ved at

etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler

herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private

institutioner.

Stk. 3.

En person, der udskrives fra sygehus med en genoptræning

rehabiliteringsplan,

jf. § 84, kan, medmindre genoptræning

rehabiliteringen

skal foregå på sygehus eller på en sundheds- og

omsorgsplads efter § 118 d, stk. 2, vælge at modtage genoptræning

rehabiliteringen

hos en privat leverandør, som KL henholdsvis Danske

Regioner har indgået aftale med efter stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan

tilbyde opstart af genoptræningen, jf. stk. 2. For borgere med ophold på

en sundheds- og omsorgsplads efter § 118 d, stk. 2, med fortsat

genoptræning

rehabiliteringsbehov

efter §§ 139 a, vil fristen regnes fra

endt ophold på sundheds- og omsorgspladsen. Angiver genoptræning

rehabiliteringplanen,

at genoptræning

rehabiliteringen

sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end

udskriv-ningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.

Stk. 4.

KL indgår på kommunernes vegne aftale efter stk. 3 med private

leverandører om levering af genoptræning

rehabilitering

efter § 139 a.

Danske Regioner indgår på regionernes vegne aftale efter stk. 3 med

private leverandører om levering af genoptræning efter § 139 b.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om

borgerens mulighed for at vælge mellem genoptræning

rehabiliteringstilbud

som følge af stk. 2 og 3.

Stk. 6.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelser i forhold til

udmøntningen af stk. 3, herunder om kommunalbestyrelsens og

regionsrådets forpligtelse til at informere borgerne om frit valg og

vilkårene herfor, og om kommunalbestyrelsens og regionsrådets

forpligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter

stk. 4.

Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om leve-

randørernes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,

om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie valg og

dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og om

information om ændringer i borgerens behov.

Dansk Cardiologisk Selskab

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om

betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk. 3.

Stk. 9.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om KLs og

Danske Regioners aftaleindgåelse med leverandører, herunder om brug

af underleverandører og tilsyn med leverandører.

Stk. 10.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om løsningen af tvister mellem KL og Danske Regioner og private

leverandører af genoptræning

rehabilitering

om vilkårene for aftaler

efter stk. 4.«

[Endelig udformning af denne bestemmelse, særligt stk. 2 og 3, udestår

nær-mere afklaring i forhold til udbudsreglerne]

§206d.

Tilføjelse til lovteksten:

Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske

område udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling

og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder f.eks. hvordan

sygehusene understøtter behandling,

forebyggelse, rehabilitering og

palliation

tæt på borgerne,

og i eget hjem

Det er DCS overbevisning, at der med disse ændringer skabes klarhed i initiering

af rehabilitering, og tilrettelæggelse af indsatser baseret på den enkelte patients

behov.

Mvh

Formand for DCS Jens Flensted Lassen,

Formand for arbejdsgruppen for præventiv kardiologi Ann-Dorthe Zwisler

Lægelig sekretær Gro Egholm

Referencer

AFTALE OM SUNDHEDSREFORM 2024

https://www.ism.dk/Media/638682281997250085/01-Aftale-om-

sundhedsreform-2024_TILG.pdf

2) DCS. Nationale behandlingsvejledning. Kapitel 29. Hjerterehabilitering.

2025.

https://www.cardio.dk/hjerterehabilitering

3) HjerteFyn. Tværsektoriel Sparring. Evaluring af en tværsektoriel

hjerterehabiliteringsindsats.

https://ouh.dk/media/ogsmbpwq/2023_evalueringsrapport-

tv%C3%A6rsektoriel-sparring-ouh_odense_assens_nordfyn_endelig.pdf

Dansk Cardiologisk Selskab

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4) Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD).

https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-

hjerterehabiliteringsdatabase-dhrd/

5) Hvidbog om rehabilitering. Version 2. 2022.

https://www.rehabiliteringsforum.dk/siteassets/publikationer/publikationerli

tteratur/hvidbog-2-udgave_180522-til-web.pdf

6) Harbi, H., Lundby, C., Jensen, P.B. et al. Characteristics and care

trajectories of older patients in temporary stays in Denmark. Eur Geriatr

Med (2025)

https://link.springer.com/article/10.1007/s41999-025-01209-9

7) DCS. Palliation ved fremskreden hjertesygdom. DCS Holdningspapir

2024.

https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/8160/c83

d52084295c501906467fdf9a730792785f57c.pdf

8) Lægeforeningens holdningspapir til styrket palliation

https://laeger.dk/media/nxpow5e5/laegeforeningens-holdningspapir-

forslag-til-styrket-

palliation.pdf?fbclid=IwY2xjawItGRRleHRuA2FlbQIxMAABHRXvpDYw9H

hWebyirDG23cjclfa7Y9Gi7ecL3dBfm5KylVCyLz2vsFrQGA_aem_H7bT9tf

8-aOMgO5QX2bzgA

Dansk Cardiologisk Selskab

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ([email protected])

Flemming Frandsen ([email protected]), Sarah Storm Egeskov ([email protected])

Fredrik Drews Mellbye ([email protected])

Høringssvar fra Dansk Endokrinologisk Selskab

02-07-2025 14:11

Signature-20250702121200.txt;

Høringssvar fra Dansk Endokrinologisk Selskab. Beklager 2 timers forsinkelse.

Dansk Endokrinologisk Selskab takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi er generelt positive over for intentionen om at sikre behandling tættere på – eller helt ud i –

borgerens eget hjem, såfremt en sådan organisering kan bidrage til, at flere borgere oplever en

tidlig, nær og sammenhængende indsats. Vi støtter også ambitionen om at forebygge unødige

sygehusindlæggelser ved at sammentænke indsatser på tværs af sektorer og modvirke

kassetænkning.

Vi har dog følgende bemærkninger til lovudkastet:

På side 5, § 206, fremgår det, at de lokale sundhedsråd skal udarbejde nærsundhedsplaner. Det

fremgår imidlertid ikke, hvordan universitetshospitaler og højt specialiserede afdelinger, der har

behandlingsansvar for borgere uden for nærområdet, skal indgå i planlægningen. Vi foreslår, at

det tydeliggøres, hvordan dette skal effektueres.

Derudover fremgår det af høringsbrevet, at visse opgaver, som kræver en vis specialisering og

volumen – og som derfor kan være vanskelige for nogle kommuner at løfte med tilstrækkelig

faglig og økonomisk bæredygtighed – overføres til regionerne. For endokrinologiske patienter er

det vigtigt, at der fortsat er tilgængelig sårbehandlingskompetence til behandling af diabetiske

fodsår samt kompetencer til genoptræning efter osteoporotisk sammenfald tæt på borgerne.

Med venlig hilsen

Dansk Endokrinologisk Selskab

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 2. juli 2025

Høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. lov om opgaveflytning, national sund-

hedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love

(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjem-

mel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sund-

hedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.).

Dansk Erhverv noterer sig, at lovforslaget skal indgå i første del af den anden lovpakke sammen

med et forslag til lov om Digital Sundhed Danmark samt forslag til lov om ændring af sundheds-

loven og forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i

sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital

Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.). Dansk Erhverv

noterer sig desuden, at lovforslagene, der er en del af anden lovpakke, forventes at blive fremsat

umiddelbart efter Folketingets åbning i oktober.

Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-

heds- og velfærdsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer sund-

hedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisatio-

ner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leverandø-

rer af forskellige velfærdsydelser og tilbud inden for genoptrænings- og præhospitalsområdet)

samt en række patientorganisationer. Ligeledes tæller Dansk Erhvervs medlemmer en række pri-

vate og selvejende virksomheder på ældreområdet og leverandører af socialpsykiatriske botilbud.

Dansk Erhverv har i forlængelse af den politiske proces omkring nærværende lovforslag haft

plads i følgegruppen til sundhedsstrukturkommissionen og har plads i følgegruppen for imple-

mentering af sundhedsreformen.

Dansk Erhverv arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor borgerne møder kva-

litet, tillid og effektiv udnyttelse af ressourcer, uanset om indsatsen eller behandlingen foregår i

offentligt eller privat regi. Dansk Erhverv ønsker som ansvarlig samfundsaktør at bidrage til løs-

ninger og være med til at gøre de nye tiltag som udmønter sundhedsreformen til en succes.

Opgaveflytning (kvalitetsstandarder, patientrettet forebyggelse, sygepleje, genop-

træning, etablering af sundheds- og omsorgspladser)

[email protected]

sosh

Side 1/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv stiller sig positivt overfor, at man i den nye sundhedsstruktur har fokus på at for-

ankre en stærkere indsats tættere på borgeren. Dansk Erhverv anerkender, at der ses et udfor-

dringsbillede præget af flere patienter med kroniske sygdomme, multisyge patienter og ældre pa-

tienter, som lever længere. Her er en del af løsningen en styrkelse af indsatsen tættere på bor-

gerne, som man ønsker at forankre blandt andet i de nye sundhedsråd og med den nye opgave-

portefølje til regionerne.

I forlængelse af, de af Dansk Erhverv afgivende høringssvar til lovpakke 1, bemærkes, at man

blandt andet

bør være opmærksomhed på, at der med sundhedsreformen er åbnet op for

at re-

gionerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale sundheds- og omsorgs-

pladser,

at private leverandører af helhedsplejen også skal have mulighed for at levere almene

sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, og

at muligheden for offentlig-privat samar-

bejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehandlingsteams, akutsygepleje samt genoptrænings-

og rehabiliteringsområdet. Hermed peger aftalen i retningen af et politisk ønske om et styrket of-

fentlig-privat samarbejde om sundhed.

Dansk Erhverv bemærker overordnet, at det foreliggende lovforslag har givet anledning til en vis

forvirring om, hvordan de fremtidige beslutningsgange konkret vil blive på de områder, hvor op-

gaver flytter myndighedsansvar, og hvor der i dag, er private og ikke-offentlige leverandører i dag.

Dansk Erhverv har forståelse for, at noget af uklarheden skyldes, at der fortsat skal udarbejdes

mere detaljeret lovgivning på flere områder, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne. Derud-

over skal visse forhold fastsættes på bekendtgørelsesniveau mv.

Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at beslutningsgangene bliver tydeliggjort, samt at informati-

onsniveauet og dialogen med virksomheder og organisationer på området styrkes.

Dansk Erhverv noterer sig desuden, at i alle lovforslagets elementer, der vedrører opgaveflytnin-

ger, er Indenrigs og Sundhedsministeriet ved at afklare de nærmere rammer i forhold til udbuds-

reglerne. I den forbindelse opfordrer Dansk Erhverv til, at der sker en fuld ligestilling mellem of-

fentlige og ikke-offentlige leverandører og at relevante aktører inddrages. Dansk Erhverv stiller

sig naturligvis gerne til rådighed og bidragermed ekspertviden og indsigt i forhold til udbudsreg-

ler og udbudsmodeller.

Specifikke bemærkninger

Kvalitetsstandarder (§ 118 b).

Dansk Erhverv er positive overfor bibeholdelsen af kvalitetsstandarder i den nye lovgivning.

Dansk Erhverv støtter en ambitiøs implementering, så kvalitetsstandarderne får karakter af

egentlige krav. Dansk Erhverv

bemærker

i forhold til paragraf 118b, at den ændring man har lavet

i formuleringen af lovgivningen, ved at skrive ”kan” ind flere steder, som vist nedenfor, er umid-

delbart unødvendige hvis ikke man ønsker en

mindre

omfattende tilgang. Eksempelvis fra starten

af lovgivningen her:

Side 2/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Uddrag af foreslåede lovgivning: »§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren

kan

fastsætte

nærmere regler i kvalitetsstandarder for kommunalbestyrelser og regions-

råd, herunder kvalitetskrav…

Uddrag af tidligere lovgivning: »§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter

nærmere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser, herunder om

kvalitetskrav….

Dansk Erhverv hæfter sig dog i forlængelse heraf også ved indførslen af bl.a. paragraf 118c og

206c samt at det i lovgivningsbemærkningerne er fremskrevet, at man forsat ser behovet for at

kunne lave kvalitetsstander/krav.

Dansk Erhverv anbefaler, at relevante private- og ikke-offentlige aktører inddrages ved udarbej-

delse og opdatering af kvalitetsstandarder og tilsynsmodeller, på områder, der også omfatter dem

- på lige fod med inddragelse af offentlige aktører. Krav til dokumentation og opfølgning bør være

proportionale og ensartede på tværs af driftsformer. Således at krav ikke må stilles alene til pri-

vate leverandører, og at tilsyn baseres på ensartede indikatorer og tilgange for offentlige og ikke-

offentlige aktører.

Patientrettet og borgerrettede forebyggelse (§ 246 c, se også §119 stk. 3)

Dansk Erhverv bemærker, at det er en forudsætning, at patientrettet- og borgerrettet forebyggelse

ikke kun er en udgift, men også en nødvendig investering. På arbejdsmarkedsområdet gør det sig

for eksempel

alt andet lige

gældende, at en mere sund arbejdsstyrke er en mere produktiv ar-

bejdsstyrke. Dansk Erhverv har blandt andet i vores analyser tidligere belyst, at syv kroniske syg-

domme trækker op mod 70.000 fuldtidsbeskæftigede personer ud af arbejdsstyrken (Dansk

Er-

hverv, 2023).

Dansk Erhverv konstaterer, at man i implementeringen af sundhedsreformen flytter den patient-

rettede forebyggelse fra kommunerne til regionerne. Dansk Erhverv anerkender behovet for at re-

gionerne får ansvar for den patientrettede forebyggelse.

Dansk Erhverv hæfter sig ved, at hvis man skal i mål med ambitionerne om styrket forebyggelse,

er der behov for en mere holistisk tilgang. Der er i lovgivningsarbejdet lagt op til en høj grad af

myndighedsdrevet tilgang, hvilket Dansk Erhverv ikke finder kan stå alene, hvis man vil i mål

med ambitionerne med sundhedsreformen. Dansk Erhverv opfordrer derfor til en styrket, syste-

matisk inddragelse af samfundets aktører på området i forbindelse med forebyggelsesarbejdet -

herunder bl.a. civilsamfundsorganisationer og virksomheder.

Afslutningsvis bemærker Dansk Erhverv, at kommunerne siden 2007 har haft ansvaret for sund-

hedsfremmende og forebyggende tilbud. Men den uklare lovgivning

–

ofte kaldt

‘gummiparagraf-

fen’

–

har resulteret i varierende forebyggelsesindsatser. Dansk Erhverv konstaterer, at man med

den foreslåede lovgivning ændrer i strukturerne omkring det, men for nuværende ikke i hjem-

melsgrundlaget for den borgerrettede forebyggelse (side 1-2).

Sundheds- og omsorgspladser (§ 118 d)

Side 3/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv kvitterer særdeles positivt for, at

’private’

er fremskrevet i den foreslåede lovgiv-

ning § 118 d stk. 3, som også følger af aftale om Sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Social-

demokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-

servative Folkeparti og Radikale Venstre.

Dansk Erhverv har følgende forslag til forbedringer, der enten kan imødekommes i forbindelse

med den nuværende lovgivning. Eller i forbindelse med bekendtgørelser eller som det fremgår af

lovgivningens bemærkninger, at der i kommende lovforslag kan fastsætte nærmere regler om en

række forhold angående sundheds- og omsorgspladser. Disse forbedringer kan både implemente-

res enkeltvis, eller sammentænkes i en fælles model:

•

Forbedringsforslag: Opstil ambitiøse mål, der sikrer inddragelse af privat

og ikke-offentlig kapacitet i opgaveløsningen.

Et sådant mål kan med fordel for-

ankres i lovgivningen. Nedenfor uddybes forslag til, hvordan der sikres reelt offentlig-pri-

vat samarbejde og konkurrence på området.

Forbedringsforslag: Sikre udbud, der giver mulighed for at private og ikke-

offentlige aktører kan byde ind på opgaven.

Dansk Erhverv opfordrer til, at man

sikrer udbud, så ikke-offentlige aktører sikres lige muligheder for at byde ind på opgaven.

Ligeledes opfordre Dansk Erhverv til en klar og gennemsigtig i prisstuktur, blandt andet

belært af erfaringerne med den pågående implementering af ældrereformen/helhedsple-

jen.

Forbedringsforslag: Frit valg af leverandør.

Dansk Erhverv anerkender, at der

med lovforslaget og den efterfølgende lovgivning på området indføres et geografisk “frit

valg” på området for sundheds-

og omsorgspladser, således at der åbnes op for, at bor-

gerne skal have mulighed for at vælge, hvor i landet de ønsker at benytte en regional

sundheds- og omsorgsplads. I den forbindelse mener Dansk Erhverv, at der med fordel

bør åbnes op for en model, der sikrer borgerne et reelt frit valg, således at de også får ret

og værdighed til selv at kunne vælge mellem et offentlige og ikke-offentlige tilbud.

•

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at man udnytter kapaciteten i de eksisterende pladser som

er placeret på kommunale, selvejende og private plejehjem, der kan sammentænkes med den nye

model for sundheds- og omsorgspladser.

Dansk Erhverv opfordrer desuden til at sker en systematisk dialog med private og ikke-offentlige

aktører samt med civilsamfundet om bl.a. klare retningslinjer for en ligestillet adgang til data og

datainfrastruktur mellem leverandører, henvisningsregler så bl.a. udsatte borgere ikke falder

imellem stole og ikke udsættes for usammenhængende behandling mv.

Genoptræning (§ 140)

Dansk Erhverv kvitterer positivt for bibeholdelsen af rettigheden på syv dage på genoptræning

efter paragraf 140.

Side 4/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv opfodrer kraftigt til, at man er opmærksom på at bruge eksisterende privat kapaci-

tet og den mangeårige viden, der er opbygget på området. Det er afgørende i forbindelse med op-

gaveflytningen, at der ikke sker en “afspecialisering” af området, således som der skete i 2007,

hvor viden og ekspertise gik tabt i den daværende reform på området.

Dansk Erhvervs medlemmer på området giver udtryk for, at der er uklarheder i forhold til dele af

beslutningsgrundlaget, herunder i lovforslagets bemærkninger samt notater fra Sundhedsstyrel-

sen. Dette giver anledning til følgende to bemærkninger:

Når det vurderes, at cirka 5 % af de patienter, der i dag modtager avanceret genoptræning,

fremover skal visiteres til specialiseret rehabilitering, sker det uden et solidt datagrundlag.

Det skaber usikkerhed om opgavens reelle omfang

–

og dermed også om, hvorvidt de nød-

vendige ressourcer følger med. Hvis finansieringen ikke matcher behovet, risikeres en for-

ringelse af kvaliteten i den specialiserede rehabilitering, hvilket vil ramme nogle af de

mest sårbare patienter.

2. Dansk Erhverv konstaterer, at der forud for lovforslagets tilblivelse er forsøgt at tilveje-

bringe data om brug af private leverandører på avanceret og specialiseret niveau, udeluk-

kende ved at række ud til kommunerne. Dansk Erhverv mener ikke, at den data kommu-

nerne har på området har været fyldestgørende. Dansk Erhverv finder det problematisk at

man ikke har forsøgt at række ud til de større leverandører på området i forbindelse med

tilblivelsen af beslutningsgrundlaget. Dansk Erhverv opfordrer til, at Sundhedsstyrelsen

tager kontakt direkte til leverandørerne forud for at det endelige lovgivningsarbejde, så

lovgivningen tilvejebringes på et oplyst grundlag.

Dansk Erhverv gør opmærksom på, at kompleksiteten i patientgrupperne indenfor den avance-

rede genoptræning og specialiserede rehabilitering betyder, at de fleste patienter henvises direkte

til et genoptræningstilbud fra sygehus og ikke kan vente i 7 dage. Dansk Erhverv opfordrer til at

lovgivningen implementeres med blik for, at der sker en direkte adgang til de private og ikke-of-

fentlige tilbud for patienterne, der leverer avanceret genoptræning og specialiserede rehabilite-

ring.

Dansk Erhverv bemærker, at kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser efter §§ 139a og

139b ifølge § 140 skal tilrettelægges i sammenhæng med øvrige kommunale og regionale træ-

ningsindsatser efter både Sundhedsloven og anden lovgivning, herunder Serviceloven. Bestem-

melsen er en videreførelse af gældende ret.

Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at når ansvaret for specialiseret rehabilite-

ring og dele af den avancerede genoptræning overgår til regionerne, kan der opstå nye uklarheder

i forhold til, hvordan indsatser efter Sundhedsloven skal koordineres med indsatser efter Service-

loven

–

eksempelvis for borgere, der har ophold i et botilbud efter § 107.

I sådanne tilfælde kan det blive uklart, hvem der har betalingsansvaret for de forskellige dele af

indsatsen, og hvordan den tværfaglige indsats skal koordineres i praksis. Der er således risiko for

opdeling af forløb, som i dag leveres samlet, hvilket kan svække helheden og kvaliteten i borge-

rens forløb.

Side 5/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der udarbejdes en præcisering på bekendtgørelsesniveau, der

tydeligt fastlægger rollefordeling, betalingsansvar og samarbejdsforpligtelser mellem kommuner

og regioner i disse situationer.

Regional akutsygepleje mv. (§ 138a stk. 1-2)

Dansk Erhverv bemærker, at arbejdet med at flytte ansvaret for akutsygeplejen pågår samtidig

med implementeringen af helhedsplejen, og opfordrer til dialog på tværs, så det sikres, at hel-

hedsplejen bliver implementeret hensigtsmæssigt.

Dansk Erhverv anbefaler i forbindelse med implementeringen, at der sikres klare snitflader mel-

lem den almene kommunale sygepleje og den regionale akutsygepleje samt gode samarbejdsmo-

deller for ikke-offentlige leverandører. Herunder for eksempel med særlig opmærksomhed på at

sikre, at datasystemer på tværs af myndigheder og leverandører spiller sammen, så man ikke

facto

ender med at favorisere nogle leverandørformer fremfor andre.

Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver og statsligt tilskud til

regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser

Dansk Erhverv støtter princippet om, at regioner kan medfinansiere kommunale sundhedsopga-

ver. Det er afgørende, at denne medfinansiering ikke er konkurrenceforvridende og kan anvendes

til at understøtte løsninger, hvor kommuner samarbejder med private leverandører.

National sundhedsplan og nærsundhedsplaner (206c og 206d)

Dansk Erhverv er positive over for udarbejdelsen af en national sundhedsplan og nærsundheds-

planer og anerkender behovet for at styrke planlægningen og sammenhængen i sundhedsvæsenet.

Nærværende lovgivning har til formål at give den lovgivningsmæssige hjemmel, samtidig med at

man allerede har igangsat arbejdet med at lave et fagligt oplæg til sundhedsplanen.

Dansk Erhverv bemærker, at det er væsentligt at sikre en systematisk inddragelse på tværs i for-

bindelse med arbejdet samt en ambitiøs implementering.

Det gælder

for eksempel

i forhold til at sikre, at sundhedsplan og nærsundhedsplaner har mål,

der understøtter offentligt-privat samarbejde på tværs af områder, f.eks. i forhold til digitalise-

ring, styrket hjemmebehandling samt sikre mål for produktivitet, kvalitet og ventetid i sundheds-

væsenet. Desuden foreslår Dansk Erhverv også, at der bl.a. opstilles mål der sikrer styrket sam-

menhæng, bl.a. i forbindelse med arbejdet om at integrere somatikken og psykiatrien; Mål, der

sikrer en styrket indsats for ernæring og ernæringsbehandling; Mål, der sikrer styrket forebyg-

gelse, herunder medicinsk forebyggelse og vaccination; Mål, der sikrer at

’Innovation

skal være en

prioriteret kerneopgave i det danske sundhedsvæsen’ –

herunder skalering af kloge løsninger;

Mål, der sikrer en systematisk og relevant inddragelse af civilsamfundet, herunder f.eks. patient-

foreninger.

Samt at man i det almenmedicinske tilbud i forlængelse af ovenstående, vil sikre offentligt-privat

samarbejde, mulighed for innovative samarbejdsformer og understøtte sundhedsreformens ambi-

tion om at sikre flere klinikformer på lige konkurrencevilkår. Endelig at man i høj grad sikrer

Side 6/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

nærsundhedsplaner, der giver mulighed for lokale aftaler med et bredt udsnit af klinikformer re-

præsenteret.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for at uddybe og drøfte ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Branchedirektør, Sundhed og Life Science

Side 7/7

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Den 18. september 2025

Høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. Supplerende høring over lovforslag om

opgaveflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen til forslag til lovændringer om ho-

risontale samarbejdsaftaler, som vil indgå i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og for-

skellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitets-

standarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedspla-

ner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.), i supplerende offentlig høring.

Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-

heds- og velfærdsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer sund-

hedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisatio-

ner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks.

privathospitaler, klinikker og leverandø-

rer af forskellige velfærdsydelser og tilbud inden for genoptrænings- og præhospitalsområdet)

samt en række patientorganisationer. Ligeledes tæller Dansk Erhvervs medlemmer en række pri-

vate og selvejende virksomheder på ældreområdet og leverandører af socialpsykiatriske botilbud.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv bemærker, at der med sundhedsreformen blandt andet er åbnet op for

at regio-

nerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale sundheds- og omsorgs-

pladser,

at private leverandører af helhedsplejen også skal have mulighed for at levere almene

sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, og

at muligheden for offentlig-privat samar-

bejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehandlingsteams, akutsygepleje samt genoptrænings-

og rehabiliteringsområdet. Hermed peger aftalen i retningen af et politisk ønske om et styrket of-

fentlig-privat samarbejde om sundhed.

Dansk Erhverv er således kritisk over for nærværende forslag til lovgivning.

Dels

stiller det

spørgsmål ved centrale punkter med offentlig-privat samarbejde i sundhedsreformen, og der stil-

les ligeledes overordnet spørgsmålstegn ved den grundlæggende retning i for aftalen, der skal

åbne døren for mere offentlig-privat samarbejde.

Dels

berører lovforslaget en række udbudsret-

lige forhold, der efter Dansk Erhvervs opfattelse bør beskrives mere detaljeret, således at der gives

kommunerne og regionerne et mere reelt billede af deres samarbejdsmuligheder inden for ram-

merne af udbudslovens § 15. Der henvises til de specifikke bemærkninger.

SOSH/MRTH/CHLH

Side 1/4

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Lovgivningen forholder sig ikke i Dansk Erhvervs læsning særskilt til rammerne for nuværende

ikke-offentlige underleverandører til f.eks. kommunerne. Dansk Erhverv opfordrer til, der også på

dette område arbejdes med gode og forudsigelige rammer for offentlig-privat samarbejde. Dansk

Erhverv bemærker også, at høringsperioden er for kort i forhold til hvor gennemgribende lovgiv-

ningen er.

Specifikke bemærkninger

3.6.3 - Horisontale samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner

–

den foreslåede ordning

Det fremgår af sundhedsreformens aftaletekst, at

“alle dele af sundhedsvæsenet skal tage et større

ansvar for at styrke det næresundhedsvæsen og patienternes samlede pleje- og behandlingstil-

bud.”

Dansk Erhverv forstår aftaleteksten således, at “alle dele af sundhedsvæsenet” omfatter

alle aktø-

rer, der løser opgaver, med forebyggelse, pleje og behandling af patienter i det det danske sund-

hedsvæsen, og at reformens politiske opdrag er, at sikre et stærkt samarbejde mellem både offent-

lige og private aktører.

Derfor mener Dansk Erhverv, at lovforslagets afsnit om horisontale samarbejder mellem kommu-

ner og regioner er i strid med reformens intentioner, da det netop baner vejen for, at regioner og

kommuner kan isolere sig i konstruktioner, der udelukker sundhedsvæsenets øvrige aktører.

Dansk Erhverv mener, at lovteksten i høj grad afspejler samme tendens, som ses i reformens lov-

pakke 2, hvor regionernes egne tilbud i almen praksis favoriseres og kan etableres udenfor udbuds-

systemet. Tilsvarende er det er uklart, om klinikkerne skal leve op til de samme økonomi- og kvali-

tetskrav som private aktører. De horisontale samarbejdsaftaler fremstår derfor motiveret af et øn-

ske om en hurtigere vej til at sikre offentligt ejerskab af opgaver og baner dermed vejen for, at ide-

ologiske hensyn kan trumfe kvalitet, økonomi, pris og nærhed, når fremtidens nære sundhedstilbud

skal etableres. Dansk Erhverv finder dette yderst problematisk, da lovteksten dermed udfordrer

intentionen om at sikre de bedste nære sundhedstilbud, da etableringen af horisontale samarbej-

der, giver mulighed for at udelukke bestemte aktører på forhånd.

Dansk Erhverv noterer sig desuden, at der i lovteksten ønskes klarhed om udgifter i forbindelse

med udregning af vederlag til den myndighed, der modtager opgaver i forbindelse med opgaveflyt-

ning:

“Vederlaget til den myndighed, der modtager opgaver, skal omfatte alle de direkte udgifter, der

er forbundet med opgavevaretagelsen, dvs. de udgifter, der direkte kan henføres til den pågæl-

dende aktivitet, som f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligehol-

delsesudgifter og eventuel husleje mv., og indirekte udgifter herved, dvs. de udgifter, der ikke di-

rekte kan henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. andel af fællesudgifter til lokaler, ad-

ministration mv.”

Aftale om sundhedsreform 2024 vers. 2-04.02.2025.pdf side 6

Side 2/4

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv betragter afsnittet som et klart udtryk for, at der skal sikres gennemsigtighed i be-

regning af vederlag til offentlige leverandører. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det specifice-

res i lovteksten, at beregningen af vederlag i opgaveoverdragelse mellem offentlige myndigheder

tager udgangspunkt i OECD’s anbefalinger for

prisgennemsigtighed, så der er klarhed over de reelle

omkostninger i forbindelse med opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, og at disse vil

kunne danne et reelt og retvisende sammenligningsgrundlag med vederlag til private leverandører

i forbindelse med indgåelse af aftaler efter udbud.

Udbudslovens § 15

–

horisontale aftaler mellem ordregivere

Efter Dansk Erhvervs opfattelse giver lovforslagets beskrivelse af retstilstanden efter udbudslovens

§ 15 et misvisende billede af de samarbejdsmuligheder, som kommunerne og regionerne reelt har

inden for rammerne af udbudsloven.

Først og fremmest konstateres det generelt i bemærkningerne, at den tredje betingelse i udbudslo-

vens § 15 (om markedsandele) er opfyldt, jf. § 15, nr. 3, hvis

“ordregiverne

ikke har leverancer til

andre end dem selv”.

Efter Dansk Erhvervs opfattelse er en sådan generel konstatering i strid med

det forvaltningsretlige forbud mod

“skøn under regel”,

der kræver, at bedømmelsen af lovligheden

af et konkret samarbejde mellem en eller flere kommuner og en region efter udbudslovens § 15

foretages på baggrund af en konkret vurdering af det pågældende samarbejde mv.

Af forarbejderne til udbudslovens § 15, nr. 3 (se lovforslag nr. 19 af 7. oktober 2015), fremgår det

bl.a., at:

“Efter

nr. 3 skal de deltagende ordregivere samlet udføre mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der

berøres af samarbejdet på det åbne marked. Denne betingelse har til formål at forhindre konkur-

renceforvridning, f.eks. ved at fordelene ved samarbejdet mellem ordregiverne anvendes til at

underbyde konkurrenter på det åbne marked igennem krydssubsidiering mellem de aktiviteter,

der udgør den offentlige tjeneste og eventuelle relaterede tjenester, der udføres på det åbne mar-

ked.”

Hverken ud fra selve ordlyden af § 15, nr. 3, eller forarbejderne hertil kan det generelt konstateres,

at betingelsen skulle være opfyldt alene fordi ordregiverne i samarbejdet

“ikke har leverancer til

andre end dem selv”.

Det skyldes, at risikoen for konkurrenceforvridning i form af krydssubsidiering til aktiviteter på

“det åbne marked”

blot er nævnt i forarbejderne som et eksempel på, hvornår der kan foreligge

konkurrenceforvridning, hvorved der således også kan forekomme andre tilfælde heraf. En sådan

konkurrenceforvridning vil f.eks. kunne finde sted, hvis afregningsprisen for sundhedsydelser mel-

lem en kommune og region blev fastsat kunstigt lavt, således at en privat leverandør af tilsvarende

sundhedsydelser ikke kan konkurrere om leveringen af de samme (eller andre) sundhedsydelser i

samme kommune eller region.

Derudover finder Dansk Erhverv ikke, at der generelt kan sondres mellem sundhedsydelser, der

udføres mellem kommuner og regioner, og sundhedsydelser, der herudover finder sted på

“det

åbne marked”.

Henset til karakteren af det danske sundhedsvæsen og de private aktørers rolle heri

Side 3/4

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

er det Dansk Erhvervs opfattelse, at offentlige myndigheders indbyrdes varetagelse af sundheds-

ydelser finder sted på det samme marked, hvor der også findes private leverandører, som kan levere

tilsvarende ydelser. Efter Dansk Erhvervs opfattelse bør der således ved fortolkning af § 15, nr. 3, i

denne sammenhæng anlægges en bred fortolkning af, hvad der samlet set udgør

“det

åbne mar-

ked”.

En sådan fortolkning af bestemmelsen stemmer navnlig overens med den brede forståelse af er-

hvervsvirksomhed, der findes i konkurrencelovens § 2, hvorefter enhver form for økonomisk akti-

vitet - også når den udøves af offentlige myndigheder

–

der foregår i et marked for varer og tjenester

er omfattet af konkurrencelovens regler. Under denne fortolkning er det langt mere væsentligt at

sikre sig, at kommunale og regionale samarbejder på sundhedsområdet efter dette lovforslag holder

sig inden for rammerne af udbudslovens § 15.

Efter Dansk Erhvervs opfattelse er der således i lovforslaget på forhånd taget stilling til, om betin-

gelsen i § 15, nr. 3, under visse betingelser generelt kan siges at være opfyldt. Dansk Erhverv opfor-

drer derfor til, at denne konstatering udgår af lovforslaget, og at det fastslås, at lovligheden af kon-

krete samarbejder mellem en eller flere kommuner og en region sker på baggrund af en konkret

vurdering efter reglerne i udbudsloven.

Dernæst er udbudslovens § 16 ikke omtalt nærmere i bemærkningerne til lovforslaget, hvilket ellers

er relevant i forhold til fortolkningen af udbudslovens § 15, idet bestemmelsen netop fastslår, hvor-

dan den procentandel, der er nævnt i § 15, nr. 3, skal fastsættes. Efter Dansk Erhvervs opfattelse

bør udbudslovens § 16 dermed også omtales nærmere i bemærkningerne til lovforslaget.

I bemærkningerne omtales det endvidere kort, at det efter udbudslovens § 15 er et krav, at der er

tale om et reelt samarbejde mellem ordregiverne. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er det væsentligt,

at det

–

med inddragelse af relevant retspraksis

–

beskrives nærmere, hvad der ligger i dette krav,

idet kravet navnlig skal sikre, at offentlige myndigheder ikke uden videre

kan fungere som “leve-

randører” for hinanden.

Samlet anmoder Dansk Erhverv således Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tilpasse bemærk-

ninger til lovforslagets bestemmelser, således at lovforslaget ikke på forhånd tager stillingen til, om

betingelserne efter udbudslovens § 15, nr. 3, er opfyldt, og at der i øvrigt gives en langt mere retvi-

sende beskrivelse af de samarbejdsmuligheder, der findes inden for rammerne af udbudslovens §

15.

Dansk Erhverv finder det dog positivt, at der vil blive udarbejdet en vejledning om de nærmere

rammer for indgåelsen af horisontale aftaler efter udbudslovens § 15.

Med venlig hilsen

Katrina Feilberg

Branchedirektør, Sundhed og Life Science

Side 4/4

Dansk Erhverv

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringsbrev

Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.: Sarah Storm Egeskov, Maja Sørensen m.fl.

Fra: Dansk Firmaidræt

Dato: 2. juli 2025

Vedrørende: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love

Dansk Firmaidræt takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående

lovforslag.

Vi anerkender intentionen om at skabe et mere sammenhængende og nært

sundhedsvæsen med øget fokus på forebyggelse, lighed og tidlig indsats. Som

landsdækkende forbund for idræts- (og sundheds-) fællesskaber på arbejdspladser

og i civilsamfundet ønsker vi at bidrage til, at bevægelse og hverdagsnær

forebyggelse får en tydeligere rolle i planlægning og opgaveløsning på tværs af

sektorer.

Overordnede bemærkninger

Dansk Firmaidræt støtter intentionen om at styrke det nære og forebyggende

sundhedsvæsen og anerkender behovet for øget sammenhæng og tydelighed i

opgavefordelingen mellem kommuner og regioner. Bevægelse, hverdagsforebyggelse

og fællesskab bør efter vores opfattelse være centrale elementer i det fremtidige

sundhedsvæsen, og vi ser med interesse på lovforslagets ambitioner i forhold til

nærsundhedsplaner og national sundhedsplanlægning.

Patientrettet forebyggelse og bevægelse i hverdagen

Med flytningen af patientrettet forebyggelse til regionerne er det vigtigt at sikre, at

hverdagsnære aktører fortsat har adgang til samarbejde og støtte til forebyggende

indsatser

–

særligt dem, der aktiverer borgerne gennem civilsamfund og

fællesskaber. Erfaringer viser, at bevægelse på arbejdspladsen og i fritidslivet når

bredt

–

også til dem, der ellers ikke er fysisk aktive.

Vi opfordrer derfor til, at:

- Civilsamfundsaktører og foreninger inddrages i udviklingen og implementeringen af

nærsundhedsplaner.

- Bevægelsesfremmende initiativer på arbejdspladser og i hverdagslivet nævnes

eksplicit i de nationale og lokale sundhedsplaner som dokumenterede og effektive

forebyggelsesgreb.

Dansk Firmaidræt

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nærsundhedsplaner og lokal forankring

Vi støtter op om etableringen af nærsundhedsplaner, hvor både kommunale og

regionale aktører skal samarbejde. Her vil det være afgørende, at det frivillige

foreningsliv og samarbejdspartnere som Dansk Firmaidræt også kan inddrages som

medskabere og bidragsydere. Det kan fx ske via partnerskaber, rådgivningsfora eller

decentrale puljer målrettet bevægelsesfremmende sundhedsinitiativer.

Regional medfinansiering og investeringsmotor

Dansk Firmaidræt finder det positivt, at der etableres en investeringsmotor, som gør

det muligt for sundhedsrådene at medfinansiere kommunale sundhedsindsatser. Vi

opfordrer til, at der i udmøntningen sikres fleksibilitet og mulighed for at støtte brede

og innovative tilgange til forebyggelse, herunder samarbejder med

civilsamfundsorganisationer og foreninger, der arbejder med bevægelse som

sundhedsstrategi.

Afslutning

Dansk Firmaidræt ser frem til at følge den videre proces og stiller gerne op til dialog

om, hvordan forebyggelse og bevægelse kan spille en stærkere rolle i fremtidens

nære sundhedsvæsen.

Med venlig hilsen

Direktør, Mette Mandrup

Tlf.nr. 0045 6114 0928

www.firmaidraet.dk

Dansk Firmaidræt

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. juli 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1016 København K

Sendt på mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

Dansk Industri (DI) har den 4. juni 2025 modtaget udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven

og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende

kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

Generelle bemærkninger

DI deler ambitionen og ønsket om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, og det er derfor

afgørende at gøre op med den fragmenterede finansierings- og beslutningsstruktur, der hidtil har

kendetegnet sundhedsvæsenet og sundhedsområdet.

DI bakker derfor op om at give regionerne mere ansvar for et samlet sundhedsvæsen, med

sundhedsrådene i en central rolle for transformationen af sundhedsvæsenet. Med denne struktur

kan der skabes reelle incitamenter til at investere i forebyggelse samt hjemmebehandling og -

monitorering og egenmestring. DI mener grundlæggende, at den politiske aftale og det nærværende

lovforslag tager positive skridt imod et nært og sammenhængende sundhedsvæsen med

patienterne i centrum.

DI finder det imidlertid afgørende, at de kommende sundhedsråd løbende samarbejder og indgår i

dialog med private leverandører og øvrige samarbejdspartnere. DI mener, at offentlig-private

samarbejder bør være den primære fremgangsmåde for sundhedsrådenes opgavevaretagelse.

DI mener, at sundhedsrådene bør indgå samarbejder om levering af sundhedsydelser og -løsninger

med sygehuse, kommunale (inkl. tværkommunale) og private leverandører, herunder praktiserende

læger, speciallæger, apoteker, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer m.fl. Sundhedsrådenes

fokus og den politiske beslutningskraft vil på den måde entydigt være at sikre borgerne

sundhedsydelser af høj kvalitet fremfor på driftsrollen.

DI mener desuden, at sundhedsrådene bør afdække mulighederne for at inddrage øvrige aktører,

herunder tandlæger, optikere og høreklinikker samt leverandører af sundhedsløsninger i

sundhedsindsatsen.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

Dansk Industri (DI)

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vedr. national sundhedsplan

DI bakker op om en national sundhedsplan, der skal sikre en strategisk retning for omstillingen af

sundhedsvæsenet, herunder at mere diagnostik, behandling og monitorering sker uden for

sygehusene i eller tæt på patientens eget hjem. Det er desuden helt centralt, at en national

sundhedsplan sikrer sammenhæng med de mange øvrige initiativer i sundhedsreformen, som

eksempelvis Digital Sundhed Danmark, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og

opgavebeskrivelse af det almenmedicinske sundhedstilbud.

DI mener, at en national sundhedsplan bør indeholde retningslinjer og målbare pejlemærker for

sundhedsvæsenets omstilling, herunder hvordan sundhedsvæsenet opsporer bl.a. kroniske

sygdomme tidligere ud fra en risikobaseret tilgang.

Fremskreden ikke-diagnosticeret sygdom betyder flere symptomer og eventuelle følgesygdomme

for den enkelte, og et mere komplekst og dyrt patientforløb for sundhedsvæsenet og

samfundsøkonomien. DI anbefaler derfor, at tidlig, effektiv diagnosticering og risikobaseret

screening integreres i en national sundhedsplan og ses i sammenhæng med den politiske aftale om

kronikerpakker. Sundhedsrådene kan i nærsundhedsplanerne fastlægge mål for, hvordan

diagnostik, behandling og monitorering i eller tæt på eget hjem udbredes lokalt.

Vedr. nærsundhedsplaner

DI bakker op om det overordnede formål med nærsundhedsplanerne: At konkretisere og virkelig-

gøre omstillingsprocessen og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehu-

sene kan vendes udad ved f.eks. i langt højere grad at stille specialiseret rådgivning til rådighed for

nære tilbud og tage et ansvar før og efter sygehusophold.

DI bakker ligeledes op om, at der i nærsundhedsplanerne skal opstilles konkrete og forpligtende

mål, der er relevante for at sikre borgerne en mere lige, nær og sammenhængende patientbehand-

ling. Det er helt centralt, at målene bliver forpligtende, særligt når det gælder omstillingen til hjem-

mebehandling.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at "Nærsundhedsplanen

skal samtidig indeholde en

plan for sundhedstilbuddenes geografiske tilgængelighed. Med nærsundhedsplanen kan sundheds-

rådene også sætte rammen for et tættere samarbejde mellem sundhedsaktørerne og en fleksibel og

effektiv anvendelse af den samlede kapacitet."

Et afgørende parameter for at lykkes med denne

ambition er inddragelse af private og ikke-offentlige ressourcer fremfor at etablere nye regionale

driftsorganisationer uden for sygehusene.

Det er derfor DI’s anbefaling, at sundhedsrådene benytter og udvikler det nære sundhedsvæsen i

samspil med de eksisterende leverandører og aktører, herunder kommunale (inkl. tværkommunale)

Dansk Industri (DI)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

og private leverandører, herunder praktiserende læger, speciallæger, apoteker, fysioterapeuter, ki-

ropraktorer, psykologer m.fl.

DI anbefaler desuden, at sundhedsrådene går behovsfokuseret til opgaverne og er åbne for samar-

bejder med ikke-offentlige aktører, der har kompetencer og ressourcer til at bidrage til sundheds-

indsatsen herunder tandlæger, optikere, høreklinikker samt leverandører af sundhedsløsninger.

DI finder det i forlængelse heraf positivt, at det i udkast til lovforslaget generelt er tydeligt og ekspli-

cit, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet er forpligtet til at informere borgerne om frit valg og

vilkårene herfor. Det er vigtigt at kende til det frie valg, hvis man skal bruge det, og derfor bakker DI

op om det.

Vedr. regionalmedfinansiering af kommunale sundhedsopgaver

DI bakker op om, at regionerne via sundhedsrådene får mulighed for at medfinansiere kommunale

sundhedsopgaver, jf. kapitel 34-41.

DI anbefaler, at muligheden for medfinansiering gøres bredere, så det også vil være muligt for sund-

hedsrådene at medfinansiere investering i sundhedsløsninger, der f.eks. kan forebygge indlæggelser

og forværring af sygdom for ældre samt udbrede behandling og monitorering i eget hjem og på

plejehjem. En mulighed for medfinansiering vil kunne bidrage til at undgå kassetænkning og høste-

så problematikker, der ellers vil bestå mellem ældreområdet i kommunerne og sundhedsområdet,

der er under regionalt ansvar.

Vedr. bortfald af øvrige regionale opgaver

DI kvitterer for, at Region Østdanmark og Region Syddanmark med lovforslaget fortsat har adgang

til at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder med nabolande på kul-

turområdet. Det omhandler konkret det regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og

mellem Danmark og Sverige i hovedstadsområdet.

DI anbefaler dog, at betegnelsen ’kulturområdet’ også indbefatter, at der i regi af de to nævnte

regioner fortsat kan arbejdes med et fælles, integreret arbejdsmarked samt sammenhængende

infrastruktur og mobilitet i grænseregionerne. Derudover er det uklart, hvilket konkret mandat

samt budget de to regioner vil disponere over ift. det grænseoverskridende samarbejde. DI efter-

spørger her mere transparens.

DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Lars Bech-Jørgensen

Fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen

Dansk Industri (DI)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

18. september 2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1016 København K

Fremsendt pr. mail til

[email protected]

med kopi

til

[email protected]

Høringssvar vedr. lovændringer horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov

om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.

DI har d. 5. september 2025 modtaget udkast til lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler,

som vil indgå i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af

opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af

sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige

regionale opgaver m.v.).

Generelle bemærkninger

DI deler sundhedsreformens ambition om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. DI

bakker derfor også op om, at regionerne får et større ansvar for det samlede sundhedsvæsen, med

sundhedsrådene i en central rolle i udviklingen af de nære tilbud og behandlinger.

DI har i forbindelse med tidligere høringssvar anbefalet, at offentlig-privat samarbejde bliver den

primære fremgangsmåde for sundhedsrådenes opgavevaretagelse. Med afsæt i et entydigt mål

om at sikre højest mulig kvalitet i sundhedsydelserne bør sundhedsrådene således indgå aftaler

med sygehuse, kommunale (inkl. tværkommunale) og private leverandører, herunder

speciallæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. Konkurrenceudsættelse kan sikre, at opgaverne

varetages af den leverandør

–

offentlig eller privat

–

der kan levere de bedste sundhedsløsninger

til patienterne.

DI er af samme årsag bekymret for, at de foreslåede lovændringer om horisontale

samarbejdsaftaler uden forudgående udbud vil bidrage til øget hjemtagning af opgaver,

skævvridning af konkurrencen mellem offentlige og private leverandører på sundhedsområdet og

svække mulighederne for at opnå høj kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene. DI ser en reel

risiko for, at det store potentiale for styrket offentlig-privat samarbejde i sundhedsreformen

sættes over styr.

DI foreslår på den baggrund, at de horisontale samarbejdes skal anmeldes til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen med henblik på vurdering af, om de tre betingelser i udbudslovens § 15 er

opfyldt. Forslaget og DI’s nærmere overvejelser uddybes i det følgende.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

Dansk Industri (DI)

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lovforslaget om horisontale samarbejdsaftaler

Lovforslaget lægger op til, at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser kan indgå aftale

med et andet regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser om at overdrage driften af en

sundhedsydelse, som den overdragende myndighed stadig har ansvaret for. Kontrakten skal ifølge

lovforslaget opfylde kravene til offentlige kontrakter mellem ordregivere efter udbudslovens § 15.

Samarbejde med henblik på at realisere fælles målsætninger

Det følger af § 15, nr. 1, at kontrakten skal etablere eller gennemføre et

samarbejde

mellem

ordregiverne med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre,

leveres med henblik på at realisere fælles målsætninger.

Klagenævn for Udbud fandt i kendelse af 22. marts 2018, Det Danske Madhus A/S mod Norddjurs

Kommune, at Norddjurs Kommune og Randers Kommune i deres aftale om ”produktion af mad til

hjemmeboende borgere” havde indgået et gensidigt forpligtende samarbejde i

overensstemmelse

med §15, nr. 1, da begge parter havde påtaget sig forpligtelser.

Det følger af Kommissionens

arbejdsdokument om anvendelse af udbudsreglerne på ”offentligt-

offentligt samarbejde”,

forskellen mellem et samarbejde og en kontrakt, skal forstås ved, at

”[…]

formålet med samarbejdet (er) at sikre en

fælles udførelse af en offentlig opgave, som alle

samarbejdspartnere skal varetage.

En sådan fælles udførelse kendetegnes ved parternes

deltagelse og gensidige forpligtelser, som fører til gensidige synergieffekter. Det betyder ikke

nødvendigvis, at hver af de samarbejdende parter deltager lige meget i den faktiske udførelse af

opgaven

–

samarbejdet kan være baseret på en opdeling af opgaverne eller på en vis

specialisering. Ikke desto mindre skal aftalen tage udgangspunkt i et fælles mål, nemlig den fælles

udførelse af den

samme opgave.

[…]

En generel læsning af retspraksis antyder også, at aftalens

karakter skal være

ægte samarbejde

og ikke blot en almindelig offentlig kontrakt, hvor den ene

part udfører en bestemt opgave mod betaling. En sådan ensidig tildeling af en opgave fra én

ordregivende myndighed til en anden kan derfor ikke betragtes som samarbejde.

(egen

understregninger)

Det følger af ligeledes af bemærkningerne til udbudsloven

§ 15, nr. 1, at ”for

at opfylde disse

betingelser skal samarbejdet baseres på reelt samarbejde.”

Der skal altså være tale om et reelt samarbejde og ikke blot et indkøb af en ydelse. Det er meget

tvivlsomt og uklart, hvorvidt en sådan aftale, som lovforslaget lægger op til, kan kategoriseres som

et reelt samarbejde og dermed undtages fra udbudspligten. DI finder det således betænkeligt at

antage, at alle påtænkte horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære

sundhedsvæsen vil opfylde de tre kumulative betingelser i udbudslovens §15.

DI anbefaler på den baggrund, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som ressortmyndighed på

udbudsloven inddrages i vurderingen af, hvorvidt der er tale om samarbejdsaftaler i

Dansk Industri (DI)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

overensstemmelse med § 15 for at undgå, at lovforslagets indhold bliver uden egentlig praktisk

virkning.

DI foreslår specifikt, at der tilføjes et nyt stykke i Sundhedslovens §118d med følgende ordlyd:

”Stk.

5. Horisontale samarbejdsaftaler skal på forhånd anmeldes til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen og aftaler må først træde i kraft, såfremt alle betingelserne i udbudslovens §15

vurderes opfyldt”.

Ordregivernes samlede andel af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet

Det er desuden værd at være opmærksom på, om ordregiverne på det åbne marked tilsammen

udfører mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet, jf. § 15, stk. 1, nr. 3.

Der er ikke meget praksis der bidrager til fortolkningen af betingelsen, men det følger af

bemærkningerne, at betingelsen har til formål at forhindre konkurrenceforvridning, f.eks. ved at

fordelene ved samarbejdet mellem ordregiverne anvendes til at underbyde konkurrenter på det

åbne marked igennem krydssubsidiering mellem de aktiviteter, der udgør den offentlige tjeneste

og eventuelle relaterede tjenester, der udføres på det åbne marked.

Konsekvenser ved hjemtagning

DI bemærker, at lovforslaget om adgang til at indgå horisontale samarbejdsaftaler omfatter en

lang række opgaver i det nære sundhedsvæsen, hvor borgerne i dag har adgang til at få leveret

sundhedsydelser fra private aktører, herunder bl.a. kapitel 37 om kommunal tandpleje, § 140 om

fysioterapi og genoptræning og § 141 om alkoholbehandling. DI ser på den baggrund en reel risiko

for, at balancen mellem offentlig og privat opgavevaretagelse af de skattefinansierede ydelser

forrykkes kraftigt som følge af øget offentlig in-house kapacitet, uden at det har været hensigten

med sundhedsreformen.

Evaluering

DI ser afslutningsvist behov for, at der indføjes en evalueringsbestemmelse i §118d, således at

Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemfører en evaluering af loven inden for tre år efter lovens

ikrafttræden med henblik på at følge op på, om loven har virket efter hensigten. Som led i

evalueringen bør der også ske ekstern høring af relevante interessenter, herunder de

organisationer m.v., som havde bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI

Dansk Industri (DI)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. juli 2025

Høringssvar til lov om ændring af sundhedsloven mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt høring om forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel ved-

rørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nær-

sundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.).

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Overordnede bemærkninger



Psykologer skal inddrages i rådgivningsfunktioner af sundhedsrådene

Nærsundhedsplaner skal omfatte psykiatrien og det nære mentale sundhedsvæsen

Nærsundhedsplaner skal sikre sammenhæng og kapacitet i hele behandlingskæden og med

blik for anvendelse af sundhedsvæsenets samlede kapacitet

Dansk Psykolog Forening ønsker at bidrage til at mindske ulighed i sundhedsvæsenet, herunder sikre

mere social og geografisk lighed. Borgere skal modtage behandling rettidigt og på rette indsatsni-

veau. Dansk Psykolog Forening håber derfor, at med ændring af sundhedsloven sikres et mere sam-

menhængende sundhedsvæsen, hvor særligt indsatsen i det nære mentale sundhedsvæsen og samar-

bejdet omkring patienten styrkes.

Sundhedsråd

Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at psykologer bør fungere i rådgivningsfunktioner til

sundhedsrådene. Særligt for at bidrage til etabling og omstilling til et styrket nært mentalt sundheds-

væsen, men også i opgaver på det somatiske område, fx vedr. ældre og kronikere, hvor mange bor-

gere ofte vil have behov for en indsats målrettet deres samtidige eller afledte psykiske trivsel og/eller

lidelse.

I forlængelse af etableringen af sundhedsrådene forventer Dansk Psykolog Forening, at inddragelse

af praksissektoren fortsat vil ske som i dag, fx i forbindelse med udarbejdelse af praksisplaner, sund-

hedssamarbejdsudvalg mv., og som led i Sundhedsrådenes forvaltningsmæssige ansvar.

Nærsundhedsplan

Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at nærsundhedsplaner også skal gælde for psykiatrien

og dermed sætte en strategisk retning for udviklingen - og omstilling – af nære indsatser for menne-

sker med psykiske lidelser. Det er derfor relevant at tilføje, at fastlæggelse af rammer vedrørende

nærsundhedsplanernes indhold, ikke alene skal afspejle de formål, der er angivet i Aftale om sund-

hedsreform 2024, men også aftalen om En samlet 10-årsplan for psykiatrien.

Med nærsundhedsplanen kan sundhedsrådene også sætte rammen for et tættere samarbejde mellem

sundhedsaktørerne, og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet. Dansk Psykolog

Forening vurderer, at potentialet for at øge kapaciteten og styrke den primære sundhedssektor bør

ske ved, at sundhedsrådene sikrer, at en udvidelse af kapaciteten i det nære sundhedsvæsen ikke

sker på bekostning af kapaciteten i det øvrige sundhedsvæsen, samt at indsatsen løses på det rette

specialiseringsniveau.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at psykologer bidrager i hele behandlingskæden og udgør en

ledig kapacitet i sundhedsvæsenet. Det betyder, at den psykologfaglige kapacitet kan sættes i spil når

vi skal styrke indsatser overfor mennesker med mental mistrivsel og psykisk lidelse.

Med venlig hilsen

Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening (DP)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 27. juni 2025

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar vedr. forslag til lov om opgaveflytning, national

sundhedsplan og nærsundhedsplaner m.v.

DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om opgaveflytning,

national sundhedsplan og nærsundhedsplaner m.v.

Lovforslaget rummer ambitioner om betydelig investering i det nære sundhedsvæsen for

at imødegå den demografiske udvikling. Man ønsker at skabe øget kvalitet, ensartethed og

geografisk nærhed samt styrke omsorgen for de patienter, der har det største behov. Det

fremgår, at

”det primære sundhedsvæsen skal styrkes”,

herunder det almen medicinske

tilbud, og at der skal være et

”mere samlet ansvar for patientforløbet”.

DSAM anerkender disse målsætninger, men finder, at flere elementer i lovforslaget risike-

rer at modarbejde intentionerne i sundhedsreformen, hvilket vi vil redegøre for.

Vi savner desuden en tydelig lokal lægefaglig forankring i udarbejdelse af nærsundheds-

planer.

1. Nærhed i ord, men ikke i struktur. Det kan skabe ulighed.

Lovforslaget fremhæver nærhed og lighed i adgang til sundhedsydelser som centrale pej-

lemærker. Samtidig lægges op til, at flere sundhedsopgaver overføres fra kommuner til re-

gioner. Det fremgår, at små kommuner kan have vanskeligt ved at løfte opgaverne alene,

og at fælles kommunale eller regionale løsninger kan være nødvendige.

DSAM vurderer, at der hermed er åbenlys risiko for centralisering, og at det i praksis vil

kunne svække netop den nærhed og lighed, der efterlyses. For sårbare patienter kan fysi-

ske afstande have stor betydning. Vi opfordrer til, at der indarbejdes en systematisk vurde-

ring af geografisk afstand og patientens perspektiv. Det kan være nødvendigt at angive en

øvre kilometergrænse/tid i offentlig transport for afstand til rehabilitering og ikke bare en

ventetidsgaranti.

2. Der er brug for lægefaglig rådgivning af sundhedsråd.

Det fremgår af lovforslaget, at Sundhedsstyrelsen skal bistå med faglig rådgivning til udar-

bejdelsen af både sundhedsplaner og nærsundhedsplaner. Men det præciseres ikke, hvor-

dan denne rådgivning skal foregå, eller om faglige selskaber – herunder DSAM – reelt skal

inddrages.

Dansk Selskab for Almen

medicin (DSAM)

Dansk Selskab for Almen

Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 2 af 3

Vi ved, at Sundhedsstyrelsen aktuelt inddrager relevante lægefaglige kompetencer i udar-

bejdelse af sundhedsplaner. For at sikre dette også gøres fremover, bør det nævnes i lov-

givningen.

Hvad angår nærsundhedsplaner, forekommer det besynderligt, at man angiver, at man vil

høre patient- og pårørendeorganisationer, men ikke de relevante lægefaglige kompeten-

cer i området. Vi anbefaler, at der knyttes lokal lægefagligt rådgivning til sundhedsrådene,

hvor DSAM og PLO deltager.

DSAM anbefaler, at KAP-enhederne bevares (fx i samme model som i Region Nordjylland

= NordKAP) og udbygges til at varetage en strukturel del af planarbejdet i forhold til nær-

sundhedsplaner, der vedrører almen praksis. Det vil styrke det lægefaglige indhold i pla-

nerne, give relevant lokal viden og bygge bro til en vellykket implementering.

3. Risiko for mange skift i opholdssted og ansvar. Samlokation er løsningen.

Lovforslaget introducerer regionale omsorgspladser. Det fremgår ikke, hvordan disse plad-

ser koordineres med eksisterende kommunale omsorgspladser. Vi frygter, at dette vil

skabe en ekstra 'silo' i patientforløbene og øge kompleksiteten. Der er nemlig risiko for, at

patienten oplever talrige lægeskift og personaleskift i sit behandlingsforløb, og det øger

risiko for fejl og fragmentering. Der er behov for langt større tydelighed omkring rolle- og

ansvarsfordeling.

For eksempel kan man forestille sig, at en 80-årig patient med demens, der indlægges fra

egen bolig, gennemgår følgende forløb, med en lang række skift i både opholdssted og

ansvar.

Egen bolig/egen læge

Sygehus eller akutmodtagelse – patientansvarlig læge

Regional omsorgsplads – hvilken tilknyttet læge?

Kommunal omsorgsplads – hvilken tilknyttet læge?

Permanent plejebolig/fasttilknyttet plejehjemslæge eller egen bolig/egen læge

Ved hver overgang skifter patienten lokation og muligvis læge.

DSAM anbefaler, at man konsekvent arbejder med samlokation af midlertidige regionale

og kommunale pladser. På den måde kan man, populært sagt, flytte viden fremfor at flytte

patienten. Patienten bliver i samme rum - sundhedspersoner kan skifte og har mulighed

for at konferere med hinanden.

4. Der er brug for en tydelig tovholder med generalistviden.

Patienter, der ”indlægges” på regionale midlertidige pladser, er meget sårbare. En ny un-

dersøgelse viser, at 40% af de borgere, der i dag indlægges på kommunale akutpladser,

dør indenfor et år

. Mange har behov for vurdering af udrednings- og behandlingsniveau

samt stillingtagen til genoplivning og tidlig palliativ indsats.

https://link.springer.com/article/10.1007/s41999-025-01209-99

Dansk Selskab for Almen

medicin (DSAM)

Dansk Selskab for Almen

Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 3 af 3

Derfor er en lægefaglig tovholder med generalistkompetencer og kendskab til patienten

afgørende.

I forslaget om sundheds- og omsorgspladser anerkendes behovet for lægefaglig sparring

og behandlingsansvar (side 40), men det fremgår ikke klart, hvem der har tovholderrollen.

Det beskrives på side 61, hvordan sygehusene kan vendes udad ved fx i langt højere grad

at stille specialiseret rådgivning til rådighed for nære tilbud og tage ansvar før og efter sy-

gehusophold.

DSAM anbefaler, at det tydeligt fremgår, at både kontakter fra plejepersonalet og konfe-

rencer med sygehusspecialister skal gå gennem den læge, der har det samlede behand-

lingsansvar og fungerer som tovholder. Det gælder, uanset om patienten er på en regional

eller kommunal midlertidig plads.

Tovholderen kan være patientens egen læge eller en anden læge – men det er afgørende,

at én læge har ansvar for patienten som helhed, ikke blot for en enkeltstående problem-

stilling eller et organsystem.

Dette udelukker ikke, at den behandlingsansvarlige læge konfererer med fx patientens

egen læge – men ansvarsplaceringen skal være tydelig og konsekvent.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen

medicin (DSAM)

Dansk Selskab for Almen

Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Patientsikkerhed og Lovkvalitet

Sendt via e-mail til

[email protected]

Cc.:

[email protected]

2. juli 2025

Høringssvar til lovforslag om opgaveflyt, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

Dansk Selskab for Folkesundhed takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovforslaget om opgaveflytning og etablering af nationale og lokale sundhedsplaner samt

til det samlede lovforslag om ændring af sundhedsloven og tilhørende love, som led i

implementeringen af sundhedsreformen. Vi anerkender reformens overordnede

målsætninger om at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mindske

geografisk ulighed og skabe en mere forpligtende planstruktur på tværs af aktører. Vi

vurderer dog, at flere dele af lovforslaget med fordel kan styrkes med et tydeligere og

mere forpligtende folkesundhedsperspektiv, herunder fokus på evidens, social ulighed

og datadrevet prioritering.

Dansk Selskab for Folkesundhed ønsker at fremhæve følgende perspektiver:

•

Opgaveflytning med fokus på folkesundhed:

Vi ser positivt på, at flere sundhedsopgaver med lovforslaget flyttes tættere på

borgerne, og at en større volumen i opgaverne vil bidrage til at løfte den faglige

kvalitet. Det er dog afgørende, at opgaveflytningen sker med folkesundheden

som styrende hensyn, og ikke alene ud fra driftsmæssige eller organisatoriske

logikker. Vi savner i lovforslaget tydelige forpligtelser til, at den nationale

sundhedsplan og de kommunale nærsundhedsplaner (jf. § 196 a og b) indeholder

målbare, tværgående folkesundhedsmål, som aktører på tværs af sektorer skal

forpligte sig på. Det skal ikke alene være forankret i folkesundhedsloven – det bør

være et bærende princip for hele sundhedssystemet. Samtidig bør der stilles krav

om koordinering og sammenhæng mellem de mange nye planredskaber, så der

ikke opstår parallelle processer, men én samlet strategi for sundhed og

forebyggelse. Eksempelvis er der risiko for, at fragmenteringen øges ved, at den

specialiserede rehabilitering overtages af regionerne, mens kommunerne stadig

har ansvar for den generelle rehabilitering.

Fokus på social ulighed – ikke kun geografisk ulighed:

Vi anerkender, at ændringen af sundhedslovens § 119 og oprettelsen af

sundhedsråd har til hensigt at reducere geografisk ulighed i sundhedstilbud. Det

er et vigtigt mål. Men vi anbefaler, at fokus udvides til systematisk også at

adressere social ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed følger i høj grad sociale og

socioøkonomiske mønstre ofte på tværs af geografi og bør derfor være et tydeligt

og målbart pejlemærke i såvel den nationale sundhedsplan som

nærsundhedsplanerne.

Regionernes medfinansiering som drivkraft for sammenhængende og

målrettet forebyggelse:

Med lovforslaget åbnes der for, at regionerne kan yde tilskud til kommunale

sundhedsopgaver via sundhedsrådene. Vi ser dette som et positivt og nødvendigt

skridt mod fælles investeringer og koordineret indsats i det nære

•

Dansk Selskab for Folkesundhed

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsvæsen. For at opnå reel effekt bør midlerne målrettes både patientrettet

og befolkningsrettet forebyggelse og prioriteres, hvor de reducerer ulighed og

skaber bedre sundhed for flest. Vi anbefaler, at der i lovgrundlaget indskrives

krav om, at midlerne anvendes på baggrund af dokumenteret effekt og løbende

monitoreres og evalueres, ikke kun med fokus på aktivitet, men på

sundhedsudbytte og lighed i sundhed. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at der er

incitamenter, der fremmer tværgående og tværsektorielt samarbejde på tværs af

kommuner, regioner, stat og øvrige aktører, og at det sikres, at der en

sammenhæng mellem, hvem der betaler for en forebyggelsesindsats, og hvem

der høster fordelene. Der kunne eventuelt etableres fonde i regi af

sundhedsrådene, der kan udligne ulighed i gevinster og investeringer mellem

kommuner og regioner.

•

Lokale sundhedsråd med tydelig folkesundhedsprofil:

Vi bakker op om, at der med ændringen af sundhedsloven etables 17

sundhedsråd. Sundhedsrådene rummer et vigtigt potentiale for at styrke en mere

systematisk, databaseret og behovsorienteret sundhedsplanlægning lokalt. For at

sundhedsrådene reelt kan løfte denne rolle, er det afgørende, at de har adgang til

relevante sundhedsdata og profiler, kan trække på faglig rådgivning og

analysekapacitet, og arbejder ud fra klare prioriteringsprincipper baseret på

evidens og befolkningens behov. Vi anbefaler, at sundhedsrådene får et formelt

ansvar for at sikre rådgivning om forebyggelse, herunder om indsatser med

dokumenteret effekt, og at ressourcer prioriteres til de områder, hvor vi ved, at

tidlig indsats skaber størst sundhedsmæssig værdi fx tobak, alkohol, mental

sundhed, fysisk aktivitet og kost. Samtidig er det vigtigt, at sundhedsrådene

forpligtes til langsigtede strategier for sundhedsplanlægning, da resultaterne af

forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag ofte først viser sig på længere sigt end

de kommunale og regionale valgperioder.

Styrk inddragelsen af folkesundhedsprofessioner og forskningsmiljøer:

For at sikre kvalitet, relevans og effekt i både nationale og lokale sundhedsplaner

er det afgørende, at implementeringen sker i tæt samarbejde med relevante

fagmiljøer. Vi anbefaler, at folkesundhedsprofessioner, forskere og praksisfelter

systematisk inddrages i udvikling, implementering, monitorering og evaluering af

indsatserne. Det er en forudsætning for, at planerne bliver evidensbaserede,

målrettede og bæredygtige.

•

Afslutningsvis vil vi opfordre til, at folkesundhed bliver et grundlæggende sigte i hele

reformarbejdet. En strategisk og ambitiøs prioritering af sundhedsfremme og

forebyggelse er en forudsætning for et bæredygtigt og lighedsskabende

sundhedsvæsen.

Vi står gerne til rådighed for yderligere input og faglig sparring om implementeringen af

lovforslaget.

Med venlig hilsen,

På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed,

Christina Bjørk Petersen, forperson

Dansk Selskab for Folkesundhed

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København d. 24/6 2025

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Kommentering ”Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love

(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende

kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)”

Til rette vedkommende

På vegne af Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSI) takker vi for

muligheden for at afgive høringssvar.

Vedr. nærsundhedsplaner og behov for nationale rammer for intravenøs

antibiotikabehandling i hjemmet

Lovforslaget har overvejende strukturel karakter, men vi ønsker at benytte

lejligheden til at fremhæve ét specifikt område med stor betydning for både

patienter og sundhedsvæsen:

behovet for nationale rammer for intravenøs

antibiotikabehandling i hjemmet.

Udvikling og potentiale

Behandling med intravenøs antibiotika i hjemmet er i hastig vækst – drevet

af:

•

Øget pres på hospitalskapacitet og behov for sektorovergange

Nye teknologiske muligheder (f.eks. infusionspumper, telemedicin)

Patientønske om behandling i/eller tæt på hjemmet

Strukturelle ændringer som følge af sundhedsreformen og

forårsaftalen

Behandlingen kan øge livskvalitet, reducere nosokomielle infektioner og

bidrage til bedre ressourceudnyttelse.

Forperson:

Overlæge Lars Skov Dalgaard

[email protected]

Næstforperson:

Læge Christian Kraef

[email protected]

Sekretær:

Afdelingslæge Michala Vaaben Rose

[email protected]

Kasserer:

Afdelingslæge Karina Frahm Kirk

[email protected]

Bestyrelsesmedlem:

Overlæge Zitta Barrella Harboe

Bestyrelsesmedlem:

Overlæge Christian Brandt

Bestyrelsesmedlem (suppleant): Cheflæge Anne Lindebo Holm Øvrehus

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Udfordringer og behov for rammesætning

Området er i dag præget af stor regional variation - fra velfungerende OPAT-

enheder til lokale, uensartede løsninger. Der mangler fælles rammer for:

•

Faglig kvalitet og patientsikkerhed

Antimicrobial stewardship og resistensforebyggelse

Udstyr og overvågning (f.eks. infusionspumper, D+R-kontrol)

Tværsektorielt samarbejde, finansiering og ansvar

Anbefaling

I tilknytning til arbejdet med nærsundhedsplaner (afsnit 3.5.3.2) anbefaler

DSI:

•

At der etableres

nationale standarder og retningslinjer

for

intravenøs og kompleks antibiotikabehandling i hjemmet

At disse standarder

integrerer antimicrobial stewardship-principper

At rammerne understøtter

lighed i adgang,

systematisk

kvalitetssikring og mulighed for forskning og patientinddragelse

Afsluttende bemærkning

Vi ser udviklingen af nærsundhedsplanerne som en oplagt anledning til at

sikre, at hjemmebehandling med antibiotika bliver en veldesignet og fagligt

bæredygtig del af det nære sundhedsvæsen - på tværs af regioner og

kommuner.

Forperson:

Overlæge Lars Skov Dalgaard

[email protected]

Næstforperson:

Læge Christian Kraef

[email protected]

Sekretær:

Afdelingslæge Michala Vaaben Rose

[email protected]

Kasserer:

Afdelingslæge Karina Frahm Kirk

[email protected]

Bestyrelsesmedlem:

Overlæge Zitta Barrella Harboe

Bestyrelsesmedlem:

Overlæge Christian Brandt

Bestyrelsesmedlem (suppleant): Cheflæge Anne Lindebo Holm Øvrehus

Dansk Selskab for Infektionsmedicin

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

Afsender:

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

Til Sundheds- og Indenrigsministeriet

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) værdsætter muligheden for at afgive høringssvar til

de foreslåede lovændringer.

Som et tværfagligt selskab under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) repræsenterer DSNR et

bredt spektrum af fagprofessionelle, der arbejder med rehabilitering og genoptræning af patienter

med hjerneskade og neurologiske lidelser i både regionalt, kommunalt og privat regi.

De foreslåede ændringer og flytningen af opgaver inden for rehabiliterings- og

genoptræningsområdet kan få væsentlige konsekvenser for både vores medlemmer og de

patientgrupper, der tilhører selskabets målgruppe.

DSNR vil derfor gerne henlede opmærksomheden på følgende forhold i forbindelse med de

kommende lovgivnings- og strukturændringer:

•

At ændringerne ikke må føre til fald i kvaliteten af genoptræning og rehabilitering, selvom

intentionen er at styrke området

At der bør være særlig opmærksomhed på koordination, kapacitet og faglig kvalitet i

overgangsperioden, hvor ændringerne endnu ikke er fuldt implementeret

At eksisterende vidensmiljøer integreres i den nye struktur, så opbygget viden og erfaringer

bevares og fortsat kommer patienterne til gode

I det følgende gives konkrete kommentarer til flere af de specifikke ændringer, der foreslås som led

i lovgivnings- og strukturændringen:

Kommentar 1: Etablering af og visitation til sundheds- og omsorgspladser

Efter sundhedslovens § 140 skal kommunen tilbyde genoptræning til patienter, der udskrives fra et

sygehus med en genoptræningsplan. I genoptræningsplanen skal det fremgå, om patienten har

behov for almen genoptræning, specialiseret genoptræning eller rehabilitering på specialiseret

niveau. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning

efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig

vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau

(BEK nr. 918 af 22/06/2018).

1/4

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

I forbindelse med den kommende sundhedsreform etableres flere sundheds- og omsorgspladser.

Det er regionerne, der får ansvaret for disse pladser, herunder rehabilitering, som det fremgår af

lovforslagets kapitel 34a, § 118 d. og uddybes i ”Bemærkninger til lovforslaget”, s. 104: ”For

borgere, der har ophold på en sundheds- og omsorgsplads, og som er udskrevet fra sygehuset med

en genoptræningsplan, har regionen ansvar for at levere og finansiere genoptræningsindsatsen

under opholdet ud fra borgerens genoptræningsplan”.

Det fremgår desuden, at medarbejdere på sundheds- og omsorgspladserne som led i

overdragelsen af ansvaret fra regionen til kommunen, skal udarbejde en sundhedsfaglig vurdering

af den aktuelle status på funktionsevnen som tillæg til genoptræningsplanen fra sygehuset for

borgere, der fortsat har behov for almen genoptræning efter endt ophold på sundheds- og

omsorgspladserne. Vurderingen skal også beskrive genoptræningsbehov under opholdet samt

angive, hvilke genoptræningsindsatser borgeren har modtaget, herunder om indsatserne har

svaret til basalt eller avanceret niveau (”Bemærkninger til lovforslaget”, s. 104).

1. Der savnes en tydeliggørelse af, hvorvidt kommunerne ved udskrivelse til sundheds- og

omsorgspladserne straks skal stratificere genoptræningsplanen til basal eller avanceret

niveau, eller om dette først gøres ved overgangen fra regionalt til kommunalt forløb.

Hvordan imødekommer man eventuelle udfordringer i samarbejdet, hvis kommunerne

bestemmer indsatserne, men det er regionerne, der skal levere dem i en periode, hvor

borgeren er på sundheds- og omsorgspladserne?

Det fremgår af lovforslaget vedr. sundheds- og omsorgspladser, kapitel 34a § 118 d, at regionsrådet

kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en kommunalbestyrelse vedr. etablering af

sundheds- og omsorgspladser. Det uddybes i ”Bemærkninger til lovforslaget”, s. 106, at kommuner

efter aftale med regionen kan varetage hele eller dele af driften af sundheds- og omsorgspladserne

under regionens myndighedsansvar.

2. Der ønskes en tydeliggørelse af, hvordan det i lovgivningen sikres at der ikke er

uhensigtsmæssige forskelle på genoptræningsforløb på de sundheds- og omsorgspladser,

hvor kommunen efter aftale med regionen varetager driften, men hvor det fortsat er

regionerne der har myndighedsansvaret.

3. Der ønskes en skærpet opmærksomhed på, hvordan det med den nye sundhedsreform

sikres, at tilbud om genoptræning til patienter på tværs af landet bliver mere ensartet.

Sundhedsstyrelsens afdækning af aktuelle forhold viste, at der var stor forskel på, hvor

mange patienter der blev visiteret til hhv. basal og avanceret genoptræning. I nogle

kommuner drejer det sig om hver tiende borger, der visiteres til avanceret genoptræning

2/4

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

mens andre kommuner stratificerer hver fjerde almene genoptræningsplan til avanceret

niveau

Kommentar 2: Usikkerhed om antal af patienter med behov for specialiseret rehabilitering og

den økonomiske ramme

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat "Ændret

ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau

og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau"

(05-03-2025)

, at der i dag

er betydelige forskelle i kommunernes praksis for visitation til avanceret og basal genoptræning.

Samtidig understreges det, at der ikke findes præcise data for, hvor mange patienter der visiteres

til avanceret genoptræning på baggrund af en almen genoptræningsplan – de nuværende

estimater bygger alene på spørgeskemaundersøgelser blandt et udvalg af kommuner.

Dette rejser en væsentlig bekymring: Når det vurderes, at cirka 5 % af de patienter, der i dag

modtager avanceret genoptræning, fremover skal visiteres til specialiseret rehabilitering, sker det

uden et solidt datagrundlag. Det skaber usikkerhed om opgavens reelle omfang – og dermed også

om, hvorvidt de nødvendige ressourcer følger med. Hvis finansieringen ikke matcher behovet,

risikerer vi en forringelse af kvaliteten i de specialiserede rehabiliteringsforløb, hvilket vil ramme

nogle af de mest sårbare patienter.

Kommentar 3: Uklarhed om fremtidigt samarbejde mellem regioner, kommuner og private

aktører

Det er uklart, hvordan rammerne for et fremtidigt samarbejde mellem regioner, kommuner og

nuværende private aktører inden for specialiseret rehabilitering vil blive. Erfaringerne fra tidligere

reformer giver anledning til bekymring for, at eksisterende vidensmiljøer inden for rehabilitering

risikerer at gå tabt, hvis de ikke aktivt inddrages som en ressource i den nye struktur for det

specialiserede rehabiliteringsområde. Kommunalreformen i 2007 medførte nedlæggelse af flere

specialiserede tilbud inden for hjerneskadeområdet, og det tog adskillige år at genopbygge den

nødvendige viden og kapacitet. I mellemtiden var mange patienter væsentligt dårligere stillet. Det

er derfor afgørende, at der fra politisk hold rettes særlig opmærksomhed mod at undgå, at den

kommende reform fører til lignende utilsigtede konsekvenser for patienterne.

Sundhedsstyrelsen (05-03-25): Ændret ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau og den mest specialiserede

del af genoptræning på avanceret niveau (https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2025/Opgaveflyt/Aendret-ansvar-

for-rehabilitering-paa-specialiseret-niveau-og-den-mest-specialiserede-del-af-genopt.ashx)

3/4

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

02.07.25

Som et tværfagligt lægevidenskabeligt selskab, der repræsenterer fagprofessionelle på tværs af

sektorer og faser i genoptræning og rehabilitering i Danmark, værdsætter DSNR muligheden for at

bidrage med et høringssvar til de foreslåede ændringer.

Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog og faglig sparring i det videre arbejde med

lovgivningen.

På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR).

Med venlig hilsen,

Kåre Eg Severinsen

Forperson i DSNR

Cheflæge, ph.d.

[email protected]

4/4

Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar:

Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v. ”

Dato 1. juli 2025

Til:

Indenrigs – og Sundhedsministeriet

Palliativ indsats er central for indfrielse af ambitionerne i sundhedsreformen,

men mangler i lovteksten

Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.

”Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v. ”

DSPaM deler ambitionen om at sikre større lighed i sundhed, øget nærhed og en rettidig,

sammenhængende og tidlig indsats af ensartet høj kvalitet for alle patienter (1).

Styrkelse af den samlede palliative indsats er helt central i forhold til indfrielse af ambitionerne i

sundhedsreformen og den nye sundhedslov. Der er evidens for at palliation lindrer lidelse hos syge

og døende, sikrer god koordination, forebygger unødige indlæggelser og overbehandling. Palliation

leveres på tværs af regioner, almen praksis og kommuner og er en central del af det nære

sundhedsvæsen.

Der dør ca 57.000 mennesker i Danmark om året (2). Mere end en tredjedel dør på hospitalet (3)

og i de sidste måneder før døden ses en eksplosiv vækst i hospitalsindlæggelser (4). Udsigtsløse

indlæggelser, i den sidste del af livet, har store konsekvenser for patienten, de pårørende og ikke

mindst for presset ind mod sundhedsvæsenet.

Det er på denne baggrund afgørende at palliation bliver en del af den fremtidige lovtekst.

DSPaM indstiller derfor, at lovteksten tilpasses så palliation fremgår eksplicit. Selskabet indstiller

samtidig, at der tilføjes en patientrettighed om vurdering af palliative behov (§84b) på linje med

patienters ret til vurdering af genoptræningsbehov og udarbejdelse af genoptræningsplaner (§84).

Regionerne vil med denne lovmæssige præcisering få skærpet opmærksomheden på palliation (5-

7) i overensstemmelse med den politiske og faglige ambition (8-12).

Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail

[email protected]

www.palliativmedicin.dk

Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Konkrete ændringer til lovteksten:

Paragraf

§84

Nyt afsnit

§118d.

s.2.

Lovtekst (tilføjelser indsat med rødt)

§ 84b Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at

regionsrådet tilbyder en plan for palliation, til patienter, der har et

lægefaglig begrundet behov for palliative indsatser i forbindelse med

kontakt med sygehuset.

Tilføjelse til lovteksten:

Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og

omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov for

sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende

og/eller

pallierende

sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under

ophold i eget hjem.

Tilføjelse til lovteksten:

Regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et

rehabiliterende

og/eller pallierende

sigte samt den pleje og omsorg, som

borgeren har behov for under opholdet.

Ingen forslag om ændring.

Tilføjelse til lovteksten:

Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område

udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og udbygning

af det nære sundhedsvæsen, herunder f.eks. hvordan sygehusene understøtter

behandling,

forebyggelse, rehabilitering og palliation

tæt på borgerne,

og i

eget hjem

§118d. stk. 2.

s.2.

§138

§206d.

Med disse tilføjelser sikres patienters rettigheder til palliativ indsats på samme niveau som retten til

rehabilitering i Sundhedsloven.

DSPaM’s vigtigste kommentarer til fortolkning af lovgivningen i den nuværende form er i øvrigt:

Skrøbelige patienters behov kalder på indsats med palliativt sigte

Lovforslaget introducerer regionale sundheds- og omsorgspladser. Data fra de eksisterende

kommunale midlertidige døgnpladser viser, at 7% af patienterne indlægges akut fra pladserne, at

16% dør inden for 30 dage efter udskrivelse og at 38% dør inden for det første år (13). Tallene

vidner om, at en betydelig andel af patienterne på disse pladser er særdeles skrøbelige og har

komplekse behov. For disse patienter er indsats med palliativt sigte afgørende – herunder afklaring

af ønsker til fremtidig pleje og behandling samt stillingtagen til udrednings- og behandlingsniveau,

ikke mindst for at kunne respektere den enkelte patients ønsker, men også for at undgå unødige

indlæggelser og udsigtsløs behandling. Lovteksten fokuserer dog primært på det rehabiliterende

sigte. Ved indførelse af de indstillede ændringer til lovgivningen ovenfor vil en målrettet og

integreret palliativ indsats blive en forpligtende indsats.

Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail

[email protected]

www.palliativmedicin.dk

Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Risiko for manglende sammenhæng i indsatser

Lovforslaget beskriver ikke, hvordan regionale sundheds- og omsorgspladser koordineres med

kommunale pladser. Det kan medføre skift i ansvar, lægedækning og personale med risiko for

manglende sammenhæng i patientforløbet især for skrøbelige patienter. DSPaM anbefaler at

placeringen af midlertidige regionale og kommunale pladser sker samme sted for at sikre

sammenhæng og kontinuitet.

Medtænk specifikke palliative tilbud i terminologi og beskrivelse

Der findes flere specifikke palliative tilbud, i form af specialiserede palliative senge på hospitaler,

specialiserede udkørende palliative teams, hospice samt kommunale tilbud. Dette bør medtænkes

i fortolkning af lovteksten.

DSPaM ønsker at bidrage til udformning af en lovgivning, der – i overensstemmelse med

intentionerne i sundhedsreformen – understøtter sundhedsprofessionelles mulighed for at lindre

lidelse hos mennesker med alvorlig sygdom, til gavn for både patienter og pårørende.

DSPaM stiller sig gerne til rådighed for en åben og konstruktiv dialog med relevante myndigheder

og deltager gerne i faglige drøftelser, der kan kvalificere beslutningsgrundlaget og sikre, at den

palliative indsats styrkes på et solidt fagligt fundament.

Pva Bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Formand Emma Helledie

Næstformand Anette Hygum

Professor Ann-Dorthe Zwisler

Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail

[email protected]

www.palliativmedicin.dk

Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Referencer

Dansk Selskab for Palliativ Medicin: National strategi for lindring af patienter med livstruende

sygdomme.

https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2024/04/DSPaM_National-strategi-2024.pdf

2) https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald

Dødsfald fordelt på dødssted og region 2014-2023

4) Healthcare utilisation trajectories in patients dying from chronic obstructive pulmonary disease, heart

failure or cancer: a nationwide register-based cohort study

https://bmjopen.bmj.com/content/bmjopen/11/11/e049661.full.pdf

5) Rigsrevisionens beretning om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende

sygdomme maj 2025

https://www.rigsrevisionen.dk/Media/638826416432697549/SR1724.pdf

6) Rigsrevisionens notat om beretning om adgangen til specialiseret palliation august 2023

https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2023/10/Rigsrevisionen-notat-om-beretning-om-

adgangen-til-specialiseret-palliation-2023.pdf

7) Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger: Adgangen til

specialiseret palliation august 2020

https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2021/12/rigsrevisionens-rapport.pdf

8) Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats 2017

https://www.sst.dk/da/sygdom-

ogbehandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx

9) Kristeligt Dagblad: Danskere lider uden lindring. Sophie Løhde: ”Det kan vi ikke leve

med.”21.05.2025.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danskere-lider-uden-lindring-sophie-loehde-det-kan-vi-

ikke-leve-med

10) Danske Regioners Positionspapir for udviklingen af den palliative indsats

https://www.regioner.dk/media/13753/positionspapir-for-udvikling-af-den-palliative-indsats-danske-

regioner-august-2020.pdf

11)

AFTALE OM SUNDHEDSREFORM 2024

https://www.ism.dk/Media/638682281997250085/01-Aftale-om-sundhedsreform-2024_TILG.pdf

12)

Lægeforeningens holdningspapir til styrket palliation

https://laeger.dk/media/nxpow5e5/laegeforeningens-holdningspapir-forslag-til-styrket-

palliation.pdf?fbclid=IwY2xjawItGRRleHRuA2FlbQIxMAABHRXvpDYw9HhWebyirDG23cjclfa7Y9Gi7

ecL3dBfm5KylVCyLz2vsFrQGA_aem_H7bT9tf8-aOMgO5QX2bzgA

13)

Harbi, H., Lundby, C., Jensen, P.B. et al. Characteristics and care trajectories of older patients in

temporary stays in Denmark. Eur Geriatr Med (2025)

https://link.springer.com/article/10.1007/s41999-025-01209-9

Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail

[email protected]

www.palliativmedicin.dk

Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

c/o Frederiksberg Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

E [email protected]

www.patientsikkerhed.dk

30. juni 2025

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Høring

over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, nationale

sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive

høringssvar til forslag til lov om opgaveflytning, nationale sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

PS! anerkender, at ønsket om at samle ydelser tættere på borgerne imødekommer

ambitionerne i sundhedsreformen om at borgere kan opleve en tidlig og tæt indsats. PS!

vil i dette svar fokusere på de kvalitets og patientsikkerheds aspekter, der er indlejret i en

opgaveflytning.

I Danmark har arbejdet med patientsikkerhed foregået i snart 25 år og vi har et

sundhedsvæsen som på mange områder er meget sikkert. Overgange mellem forskellige

organisatoriske dele af sundhedsvæsenet er et af de mest risikofyldte tidspunkter i

patientforløb, typisk med svigtende, uklar eller manglende kommunikation.

I 2024 blev rapporteret 13.401 utilsigtede hændelser (herefter UTH) omhandlende

overlevering af information, ansvar og dokumentation til den nationale database for UTH

Heraf var 505 alvorlige, mens 49 var dødelig for de patienter som var involveret.

https://stps.dk/udgivelser/2025/apr/dpsd-aarsberetning-2024

Disse UTH opstår i overgange internt mellem afdelinger eller i overgange på tværs af

sundhedsvæsenet, der er således intet som tilsiger, at organisatoriske ændring med

flytning af opgaver eller ansvar alene kan forbedre kvalitet og patientsikkerhed.

Aktuelt opleves tværgående forløb ofte med et uklart og skiftende ansvar hen over tid i en

borgers forløb. Der foregår koordinering uden klare strukturer og arbejdsgange, samt

udfordret data- og informationsdeling. Alt sammen noget der øger risikoen for at der sker

fejl med betydning for patientsikkerheden. I en ph.d -

”Patientovergange

- Et eksplorativt

studie af faktorer der påvirker sikkerheden af patientovergange” –

er der identificeret otte

faktorer med indflydelse på patientovergange: kommunikation, information,

organisation, infrastruktur, professionalisme, ansvar, teamopmærksomhed og kultur.

PS! vurderer, at lov om opgaveflytning ikke bidrager med at reducere disse risici, men har

potentielt har indbygget en risiko for at bidrage med nye og hidtidig ukendte risici, med

nye (digitale og mundtlige) kommunikationsveje på tværs af sektorer (regioner, almen

praksis, akutsygeplejen, apoteker, kommunal visitation, hjemmepleje og hjemme

sygepleje).

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er med loven uklarhed om i hvilken grad borgere vil have adgang til de samme

kommunale ydelser fx social faglige ydelser når ansvar og drift af sundheds- og

omsorgspladser flyttes til regioner. Social faglige ydelser kan have stor betydning for

patientsikkerheden da disse bidrager til involvering af borgere i beslutninger og lign.

PS! anbefales, at der gøres et grundigt arbejde med at vurdere mulige afledte

konsekvenser af nye tiltag i et fremtidigt sundhedsvæsen, med de muligheder og

udfordringer, der kan vise sig, herunder at formulere indikatorer, som sundhedsrådene

kan følges over tid.

PS! anbefaler, at der som del af implementeringen af loven proaktivt og systematisk

opsamles og analyseres UTH’er, og at viden om risici i, de eksisterende og nye overgange

deles således, at patientforløb ikke bliver mere usikre for patienter.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

30. juni 2025

Side 2

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

c/o Frederiksberg Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

E [email protected]

www.patientsikkerhed.dk

17. september 2025

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til

supplerende høring over lovændringer om horisontale

samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning,

nationale sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive

supplerende høringssvar over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm.

forslag til lov om opgaveflytning, nationale sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

idet vi henviser til vores tidligere høringssvar af 30.06.2025

Som nævnt i PS!’s høringssvar af 30.6.2025 er overgange

mellem forskellige

organisatoriske dele af sundhedsvæsenet er et af de mest risikofyldte tidspunkter i

patientforløb, typisk med svigtende, uklar eller manglende kommunikation. PS! vil i

dette svar fokusere på de kvalitets og patientsikkerheds aspekter, der er indlejret i en

opgaveflytning.

Af lovforslaget fremgår at

”et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere

kommunalbestyrelser kan indgå en kontrakt om samarbejde om kommunale og

regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.

De vil i den forbindelse kunne

overdrage driften

(PS! fremhævet) af opgaver mellem

hinanden,

men ikke ansvaret

(PS! fremhævet) for sundhedsydelsen. Et regionsråd,

en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser vil dog i tilknytning til opgaven

med at levere en sundhedsydelse også kunne få overdraget ansvaret for at tildele

sundhedsydelsen”.

Lovforslaget, som særligt har fokus på de kontraktuelle forhold i et sådant

samarbejde, muliggør således en opdeling mellem udførelse af ydelse og ansvar for

ydelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår ”Udgangspunktet

er altså, at hele eller dele

af driftsansvaret vil kunne overdrages ved en samarbejdsaftale, men ikke

myndighedsansvaret. Myndighedsansvaret omfatter bl.a. muligheden for at kunne

fastsætte retningslinjer for driftsopgaven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn

med udøvelsen af driftsopgaven”.

PS! vurderer, at en opdeling mellem driftsansvar og myndighedsansvar ikke vil

medvirke til at reducere risikoen for utilsigtede hændelser i de overgange, som forsat

vil være til stede med flere forskellige aktører.

For nuværende er det Regionsrådet og kommunalbestyrelsen, der modtager,

registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser, til brug for

forbedring af patientsikkerheden. PS! har tidligere vurderer, at lov om opgaveflytning

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ikke bidrager med at reducere de risici vi kender i dag ved overgange, men har

potentielt har indbygget en risiko for at bidrage med nye og hidtidig ukendte risici, med

nye (digitale og mundtlige) kommunikationsveje på tværs af sektorer (regioner, almen

praksis, akutsygeplejen, apoteker, visitation, hjemmepleje og hjemmesygepleje).

Netop derfor er det nødvendigt med entydige kommunikationsveje for rapportering og

analyse af utilsigtede hændelser og de nødvendige fora for læring. Det fremgår ikke af

nærværende lovforslag, hvor denne opgave placeres for de hændelser, hvor en

kommunalbestyrelse har driftsansvar og et regionsråd myndighedsansvar.

PS! anbefales, at der gøres et grundigt arbejde med at vurdere mulige afledte

patientsikkerhedsmæssige konsekvenser af horisontale samarbejdsaftaler, med de

muligheder og udfordringer, der kan vise sig.

PS! anbefaler, at der som del af implementeringen af loven proaktivt og systematisk

opsamles og analyseres UTH’er, og at viden om risici i, de eksisterende og nye

overgange deles således, at patientforløb ikke bliver mere usikre for patienter.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

17. september 2025

Side 2

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Den: 30. juni 2025

Ref.: LSA

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om opgaveflytning, natio-

nal sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Bilag: Vedlagt er høringssvar fra Fagligt Selskab for Sygeplejersker i

Kommunerne (FSSK)

DSR bakker op om ambitionerne i sundhedsreformen

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovudkast om opgaveflytning mv. som led i udmøntning af sundheds-

reformen.

DSR er grundlæggende positive overfor det høje ambitionsniveau i

sundhedsreformen, herunder fokus på forebyggelse af ulighed i sund-

hed, forebyggelse af (akutte) indlæggelser og sygdomsforværring

samt styrkelse af det nære sundhedsvæsen til gavn for patienter og

borgere.

Derfor fokuserer DSR’s høringssvar på de elementer i lovudkastet,

som vurderes mest nødvendige for at sikre den ønskede sammen-

hæng i behandling og plejeforløb i de nye strukturer.

Behov for stærkt og smidigt samarbejde mellem akutsygeplejen og

den kommunale sygepleje

DSR er fortsat af den holdning, at det er centralt for samarbejdet,

sammenhængen og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, at akutsy-

geplejefunktionen fungerer optimalt.

Det betyder først og fremmest, at der ikke er unødige visitationsbarri-

erer mellem den regionale akutsygepleje og den kommunale syge-

pleje. Der er i dag et smidigt og velfungerende lokalt samarbejde mel-

lem de to funktioner, som i høj grad bidrager til færre unødige indlæg-

gelser af særligt ældre og skrøbelige borgere. DSR mener derfor, at

lovteksten bør præcisere, at der skal være

let og direkte adgang

mel-

lem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen, så sygeplejer-

skerne let kan få fat i hinanden. DSR imødeser det kommende arbejde

med opdatering af kvalitetsstandarderne for akutsygeplejen, hvori

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-

16.00 fredag 9.00-15.00

Tlf +45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

eventuelle visitations- og henvisningsregler for samarbejdet mellem

regional akutsygepleje og kommunal (hjemme)sygepleje bør konkreti-

seres med afsæt i de mange gode erfaringer, der allerede findes lo-

kalt.

For det andet er det nødvendigt, at der er styr på fælles adgang til

data og koordinering i hverdagen mellem den kommunale sygepleje

og den regionale akutsygepleje, så der ikke skabes en ny overgang i

borgernes forløb. Sektorgrænser må ikke hindre samarbejde. Det kræ-

ver bl.a., at data fra de enkelte sektorer automatisk deles på tværs.

Hvis flytningen af akutsygeplejen skal lykkes, må datadeling fungere

gnidningsfrit fra dag ét. DSR deltager meget gerne i dette kommende

arbejde.

Styrkelse af den kommunale sygepleje

Efter reformen får den kommunale sygeplejerske en endnu større

nøglerolle end i dag, når mange flere indlæggelser skal forebygges.

Den kommunale sygeplejerske vil ofte være første kontakt med den

borger, som oplever sygdomsforværring og/eller at noget ikke er, som

det burde være. Det er ikke en let opgave. Blandt andet derfor mener

DSR, at termen ’almen sygepleje’ bør erstattes af ’kommunal syge-

pleje’, så der ikke opstår en misvisende forståelse af sværhedsgraden

af opgaven, men i stedet holder fokus på hvem, der udfører opgaven,

samt hvor i kæden den udføres.

Derudover bør kapacitet og kompetencer i den kommunale sygepleje

styrkes, hvis vi for alvor skal lykkes med at forebygge mange flere ind-

læggelser. DSR foreslår, at der uddannes flere i borgernær sygepleje

og som APN-sygeplejersker med kompetence til at håndtere de aller-

mest komplekse forløb. Erfaringer fra blandt andet Esbjerg og Aal-

borg viser, at en målrettet uddannelsesindsats inden for disse to spe-

cialiseringer reducerer indlæggelser og højner livskvaliteten for den

enkelte. DSR foreslår derfor, at midler fra den nye regionale medfinan-

siering af kommunale sundhedsopgaver samt det statslige tilskud til

sundhedsrådene med fordel kan anvendes til, at hvert sundhedsråd

fastlægger et kommunalt måltal for antal sygeplejersker med special-

uddannelse i henholdsvis borgernær sygepleje og APN. Den enkelte

kommunes måltal bør afspejle sammensætningen i demografi, syg-

domstyngde, adgang til øvrige sundhedstilbud mv.

DSR ser store potentialer i mere hjemmebehandling

–

men hvordan i

praksis?

DSR deler ambitionen og bevægelsen mod langt mere hjemmebe-

handling i fremtidens sundhedsvæsen. Dels er der stort potentiale for

bedre behandlingsforløb for den enkelte, når man kan blive i vante

rammer frem for at skulle indlægges på hospitalet. Og dels går den

sundhedsteknologiske udvikling så stærkt, at der allerede er en

masse gode digitale og teknologiske redskaber, der muliggør hjem-

mebehandling for mange patientgrupper.

Side 2 af 3

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Men DSR hæfter sig også ved, at der er meget lidt konkret beskrivelse

af,

hvad

sundhedsreformen anser som hjemmebehandling,

hvem

der

er målgruppen,

hvem

der udfører hjemmebehandling, samt under

hvilke

forudsætninger hjemmebehandling kan finde sted. DSR mener

derfor, at disse forhold snarest bør beskrives i kliniske retningslinjer

og med kvalitetsstandarder knyttet på og bør trække på alle de gode

hjemmebehandlingseksempler, som allerede findes mange steder i

landet. Det er desuden vigtigt, at kommende kvalitetsstandarder for

hjemmebehandling tydeligt beskriver, at kompetenceniveauet af be-

handlingen og sygeplejen bør være den samme, selvom opgaven flyt-

ter ud af hospitalet. DSR indgår meget gerne i dette kommende ar-

bejde.

Sundheds- og omsorgspladser

DSR noterer sig, at der ultimo 2025 skal udarbejdes kvalitetsstandar-

der for sundheds- og omsorgspladser med krav til kapacitet, udstyr,

sundhedsfagligt indhold samt visitations- og afslutningskriterier. DSR

foreslår, at disse kvalitetsstandarder også indeholder præcisering af

lægefagligt ansvar og kontaktmuligheder samt krav til kompetenceni-

veauet på sundheds- og omsorgspladserne. DSR indgår meget gerne i

dette kommende arbejde.

Bred sundhedsfaglig rådgivning af de nye sundhedsråd

De 17 nye sundhedsråd er politiske udvalg med en meget stor porte-

følje, og med samlet ansvar for at skabe konkret sammenhæng i ind-

satserne i det nære sundhedsvæsen, herunder udarbejde nærsund-

hedsplaner. DSR mener, at de beslutninger kræver solid sundhedsfag-

lig rådgivning fra flere faggrupper, der kan bringe de gode eksempler

ind på bordet, og som kan kvalificere, verificere samt konkretisere de

politiske ideer. Derfor foreslår DSR, at der oprettes et sundhedsfagligt

rådgivningsudvalg til hvert sundhedsråd med relevante fagligheder

fra begge sektorer, der dels kan kvalificere de politiske beslutninger

på forhånd, og dels kan skabe bedre grobund for ejerskab og imple-

mentering af de lokale beslutninger efterfølgende.

En sådan sundhedsfaglig rådgivning vil også mindske ulighed i sund-

hed, da sundhedsfaglige perspektiver for marginaliserede grupper i

samfundet i så fald kan bringes ind. Fx foreslår Dansk Sygeplejeråd,

at sundhedsrådene har blik for at tilrettelægge et særligt tilbud til bor-

gere, som i dag har svær adgang til almindelige sundhedsfaglige ydel-

ser. Det er fx borgere på botilbud og i socialpsykiatrien.

Med venlig hilsen

Side 3 af 3

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

BILAG 1: Bemærkninger til høring over lovforslag om opgaveflyt,

national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) d. 17.06.2025

Generelle kommentarer

Overordnet set, er der mange gode intentioner i lovforslaget som skal sikre ensartet kvalitet,

sammenhæng og faglig bæredygtighed i sundhedsvæsenet. I FSSK er vi positive overfor at den

specialiserede genoptræning og de midlertidige pladser overgår til regionerne, som et led i at

skabe større ensartethed i behandlingen.

Vi undrer os dog over, at der i lovforslaget anvendes begrebet

almen kommunal sygepleje,

uden at

det er defineret hvad almen kommunal sygepleje er. Vejledningen om hjemmesygepleje (VEJ nr.

102 af 11/12/2006) har behov for en revidering. Lige nu bliver der anvendt begreber i

kommunerne, som ikke er klart defineret, og det bliver derfor upræcist hvad der menes med

almen kommunal sygepleje. I forårsaftalen for implementering af sundhedsreformen, kan vi dog

læse at vejledninger, bekendtgørelser mv. skal opdateres, og at der skal udarbejdes en ny

kvalitetsstandard for almen kommunal sygepleje. Vi håber at denne vejledning bliver prioriteret,

så kommunerne får en klar referenceramme at drøfte almen kommunal sygepleje ud fra.

Specifikke kommentarer

National sundhedsplan og nærsundhedsplaner (§§ 206 c-d)

En national strategisk retning og krav om lokale nærsundhedsplaner er et vigtigt og konstruktivt

skridt i retning af større koordinering. Det kan styrke sammenhængen mellem kommune og

region, hvis det suppleres med konkrete krav om involvering af kommunale sygeplejefaglige

kompetencer.

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundheds- og omsorgspladser (§ 118 d)

Flytningen af ansvar for midlertidige pladser til regionerne kan forbedre adgangen til kompleks,

rehabiliterende pleje uden egenbetaling, og sikre lægefaglig tilknytning og specialiseret

sundhedsfaglighed.

Minimumsrammer for samarbejdsaftaler (§ 118 c, stk. 3)

Det er positivt, at der afsættes konkrete økonomiske rammer, som regioner skal bruge til aftaler

med kommuner. Dette kan sikre reel kapacitetsopbygning og forpligtende samarbejde.

Lægehenvisning til regional akutsygepleje (§ 138 a, stk. 1)

Det er ærgerligt, hvis regional akutsygepleje kun kan ydes efter lægehenvisning. I praksis anvendes

akutteams ofte direkte af kommunale sygeplejersker eller plejepersonale til sparring og vurdering,

og jf. forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen, får regionen en forpligtelse for at

stå til rådighed og sparring for den almene kommunale sygepleje, hvilket forventes at blive skrevet

ind i sundhedsloven. Samtidig understøtter det forbeholdte virksomhedsområde, at sygeplejersker

kan handle selvstændigt. Vi håber derfor at ændringen i lovgivningen fortsat understøtter den

tilgængelighed og kontaktflade som kommunerne har i dag.

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Den: 18. sep. 2025

Ref.: LSA

Høringssvar vedr. lovændringer om horisontale samar-

bejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning, nati-

onal sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar.

DSR bakker op om formålet med de horisontale samarbejdsaftaler

DSR er enige i, at disse lovændringer skal understøtte retningen for, at

regioner og kommuner i endnu videre omfang får et fælles ansvar for

at levere sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen med udgangs-

punkt i mere fleksible samarbejdsmodeller.

DSR deler desuden vurderingen af, at et stærkere samarbejde mellem

regioner og kommuner er en forudsætning for, at ambitionerne i sund-

hedsreformen kan realiseres i praksis. Det gælder især mulighederne

for at kunne sætte tidligt ind med rette tiltag, der forebygger (gen)ind-

læggelser og sikrer sammenhæng i borger- og patientforløb til gavn

for både den enkelte og for det samlede ressourcetræk på sundheds-

ydelserne i Danmark.

Derfor bakker vi også op om de positive tilkendegivelser i lovforslaget

om, at disse ændringer dels anses som en trædesten til en mere per-

manent og generel mulighed for samarbejde på tværs, og dels indfø-

rer et selvstændigt hjemmelsgrundlag (§118 d) for at kunne indgå

samarbejdsaftaler.

DSR’s forslag til anvendelsesmuligheder

Lovudkastet foreslår, at de horisontale samarbejdsaftaler fx kan an-

vendes på følgende fire områder: Den patientrettede forebyggelse,

sundheds- og omsorgspladser, akutsygeplejen og rehabilitering på

specialiseret niveau.

DSR er enige i, at de fire nævnte områder er gode eksempler på, hvor

horisontale samarbejdsaftaler kan anvendes. I tillæg til særligt akut-

sygeplejen ønsker DSR at pege på anvendelsesmulighed for den nye

undtagelsesbestemmelse om overdragelse af ansvar for selve tilde-

ling af sundhedsydelsen. Det vil i praksis betyde, at den kommunale

sygeplejerske, der oplever pludselig forværring i en borgers tilstand,

hurtigt kan tilkalde akutsygeplejen uden at skulle igennem regional vi-

sitation til akutsygeplejen. Tid og rette kompetence er ofte afgørende

i forhold til at undgå indlæggelse.

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf:

+45 33 15 15 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Derudover foreslår DSR også, at horisontale samarbejdsaftaler anven-

des til at oprette funktioner, der påtager sig forløbskoordinationen.

Det kan fx være en sygeplejerske, der tager ansvaret for at koordinere

hjemmebehandlingsforløb og/eller særligt komplekse borgeres forløb

på tværs af de mange sundhedsydelser, som tilbydes fra både hospi-

tal, kommune og praksis. Erfaringer fra særligt Aalborg og Aarhus vi-

ser, at tilknytning af en sygeplejerske med et særligt klinisk og organi-

satorisk blik på patientens situation både bidrager til sygdoms-

fremme hos den enkelte patient og sparer både region og kommune

for udgifter.

Endeligt foreslår DSR, at disse horisontale samarbejdsaftaler kan an-

vendes på sundhedsrådsniveau (men fortsat godkendes på regions-

rådsniveau). Det vil give mulighed for at afprøve forskellige modeller,

der passer i den lokale kontekst, og dermed sætte skub i udviklingen

af gode samarbejdsmodeller flere steder i landet på samme tid. I til-

læg hertil bakker DSR op om, at der løbende opsamles erfaringer med

indgåelse af samarbejdsaftalerne med henblik på eventuel yderligere

fastsættelse af regler om aftalerne.

Opmærksomhedspunkter vedr. ansatte

For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører vilkår for over-

førsel af ansatte som led i indgåelse af eller ophør af horisontale

samarbejdsaftaler har DSR følgende bemærkninger:

DSR vil bemærke, at der med en generel hjemmel til at indgå horison-

tale samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner på området for

sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen bliver tale om, at over-

førsel af medarbejdere tidsmæssigt har et længere sigte, end hvad

der indgår i overgangsperioden, hvor ansvaret for en række opgaver

den 1. januar 2027 flyttes fra kommuner til regioner.

Som konsekvens heraf indføres der i forslag til ny § 205, stk. 3, en

hjemmel til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan fastsætte regler

om, at

”hele eller dele af kapitlerne 10-13 i lov nr. 699 af 20. juni 2025

om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven) finder an-

vendelse på overførsler af opgaver …. herunder med de fornødne tilpas-

ninger.”

Det fremgår supplerende af lovbemærkningerne hertil, s. 13, 3. afsnit,

at der i anvendelsen af hjemlen kan ”hentes

inspiration”

i de bestem-

melser, der indgår om samme emne i Overgangslovens kapitel 10-13,

herunder

”med de fornødne tilpasninger”.

DSR finder det afgørende, at ansattes rettigheder ved overførsel af

opgaver mellem kommuner og regioner som led i Sundhedsreformen

sker på et identisk lovgrundlag.

Side 2 af 3

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DSR foreslår derfor konkret, at det præciseres i lovbemærkningerne,

at det af hensyn til ligebehandlingsprincippet er væsentligt, at vilkå-

rene for overførsel af ansatte fastsættes med tilsvarende rettigheder,

som følger af kapitel 10-13 i overgangsloven, og at fravigelse alene

kan ske, hvis der er tvingende årsager til tilpasninger fx i relation til

fremgangsmåden for overførslen og deling af aktiver, passiver mv.

Med venlig hilsen

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde

Side 3 af 3

Dansk Sygeplejeråd (DSR)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

02/07/25

Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sund-

hedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovændrin-

gerne. I dette høringssvar bidrager vi med centrale opmærksomhedspunkter inden for

det diagnostiske område i relation til opgaveflytning og den nationale sundhedsplan

–

herunder de regionale sundhedsplaner og nærsundhedsplanerne,

Hovedbudskaber

•

Behandling og diagnostik skal følges ad i opgaveflytningen

Danske Bioanalytikere støtter forslaget om at samle ansvaret for behandling tættere

på og helt ude i borgeres egne hjem. Med behandling følger dog også diagnostiske

tests, som derfor også skal foretages tæt på og i egne hjem. Der er derfor behov for,

at der i relation til opgaveflytningen også nævnes, at det samler ansvaret for de diag-

nostiske tests i det nære sundhedsvæsen. Borgere og patienter har brug for diagno-

stik, af høj, ensartet kvalitet, så mere behandling kan foregå tæt på og unødvendige

indlæggelser forebygges.

•

Behov for nationale kvalitetsstandarder for diagnostik

Danske Bioanalytikere ser det som yderst relevant at udvikle kvalitetsstandarder,

som går på tværs af sektorer som led i en national sundhedsplan. Det vil være oplagt

med kvalitetsstandarder for diagnostikken i det nære sundhedsvæsen for at sikre

ensartet kvalitet i alle led af sundhedsvæsenet.

Kommentarer til opgaveflytning

Danske Bioanalytikere ser gode muligheder i intentionerne om, at mere behandling skal

foregå tættere på borgerne og i deres eget hjem. Det er dog vigtigt, at det samtidig aner-

kendes, at behandling og diagnostik hænger uløseligt sammen. Diagnostiske tests er en

forudsætning for korrekt behandling

–

også i det nære sundhedsvæsen.

Der er i dag allerede mange diagnostiske tests, som foretages tæt på borgere og i egne

hjem. Et område med stort potentiale i omstillingen af sundhedsvæsenet er patientnære

Sekretariatet

analyser (Point of Care Testing, POCT). POCT dækker over diagnostiske tests, der udføres

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

tæt på patienten

–

ofte ved seng eller i hjemmet

–

og som leverer resultater på få

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

Danske Bioanalytikere - dbio

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

minutter. Disse analyser anvendes direkte i vurderingen af patientens tilstand, behov for

indlæggelse og den videre behandlingsplan.

Bioanalytikere fra sygehuslaboratorierne indgår i dag allerede i faste samarbejder med

almen praksis i form af laboratoriekonsulentordningen, hvor de understøtter kvalitetssik-

ring og -udvikling af diagnostik foretaget i almen praksis. Det fungerer i dag og gælder

alle i almen praksis.

Men der er et stort uudnyttet potentiale i, at bioanalytikere fra sygehuslaboratorierne

også samarbejder med kommunale akutteams, kommende hjemmebehandlingsteams

og præhospitale enheder

–

alle aktører, der allerede udfører eller ønsker at udføre diag-

nostiske tests tæt på borgerne.

Ved at tildele sygehuslaboratorier det overordnede ansvar for patientnære analyser i det

nære sundhedsvæsen og etablere faste samarbejder om oplæring og kvalitetssikring af

diagnostik, kan behandling på forsvarlig vis flyttes ud tæt på og flere indlæggelser vil

kunne forebygges.

Det er nødvendigt at al diagnostik i det primære sundhedsvæsen er til at stole på. Der

kan let ske fejl som fx betyder, at borgere bliver fejlindlagt pga. fejlmåling af hæmoglo-

bin i blodet eller at en urinvejsinfektion overses pga. fejlmålinger med urinstix. Som pati-

enter, der skal modtage behandling i eget hjem, skal man fx også være tryg ved, at det

fungerer, og det kræver, at der løbende er korrekt monitorering af ens sygdom.

Det er desuden vigtigt, at sygehuslaboratorier inddrages i arbejdet med bedre priorite-

ring, da de også kan sikre, at der foretages mindre unødvendig diagnostik i det nære

sundhedsvæsen

–

det øger nemlig også presset på sygehuse, da de kan modtage pati-

enter på fejlagtigt grundlag. Der er allerede mange initiativer i gang på sygehuse for at

reducere unødvendig diagnostik, hvilket er inspireret af organisationen Vælg Klogt. Det

er arbejde bioanalytikere bidrager til i dag på sygehuse og gerne bringer med ud i deres

samarbejder med aktører fra det nære sundhedsvæsen.

Kommentarer til national sundhedsplan

I forlængelse af ovenstående ser Danske Bioanalytikere det som yderst relevant, at der i

en national sundhedsplan også nævnes det diagnostiske område i forhold til omstilling

af aktiviteter fra sygehuse til sundhedsvæsenet tæt på borgerne.

Det vil være oplagt at udvikle overordnede kvalitetsstandarder, som sikrer, at der bliver

etableret samarbejde om kvalitetssikring af diagnostik mellem sygehuslaboratorier og

relevante aktører i det primære sundhedsvæsen. Det vil sikre en udvikling af ensartet

kvalitet i diagnostik i alle led af sundhedsvæsenet, hvilket der langt fra er i dag.

I dag findes der kun anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om kvalitetssikring af diagnostik

i forhold til kommunale akutteams (Kvalitetsstandarder for kommunale akutteams, 2023).

Men det er langt fra alle kommunale akutteams, som har indgået samarbejde om kvali-

tetssikring af den diagnostik, de udfører. I en opgørelse af Danske Bioanalytikere fra juli

2024 fremgår det, at 62 ud af de 98 kommunale akutteams endnu ikke har etableret

samarbejder med sygehuslaboratorier om kvalitetssikring af blodprøver, herunder både

POCT-tests og venøse blodprøver. Dertil kommer de mange andre steder i kommunerne

(fx plejehjem) og præhospitale enheder, hvor der også foretages POCT-tests, men hvor

der ikke er anbefalinger om kvalitetssikring.

Danske Bioanalytikere - dbio

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I de regionale sundhedsplaner og nærsundhedsplanerne, som udformes i hvert sund-

hedsråd, bør det diagnostiske område på lignende vis være et selvstændigt område,

hvor der sikres lokale planer for, hvordan det samlede ansvar for det nære sundhedsvæ-

sen kan udmøntes i en højere og mere ensartet kvalitet af diagnostiske tests.

Som borger bør man kunne forvente, at kvaliteten er høj, uanset hvor en prøve bliver ta-

get, og at der er et samlet ansvar for diagnostikken i hele sundhedsvæsenet

Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Forkvinde, Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere - dbio

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Høringssvar til lovforslag om opgaveflytning, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at komme med

bemærkninger til lovforslag om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

Generel kommentar

Først og fremmest vil vi gerne takke ministeren og ministeriet for at

have sat fokus på den sundhedsfaglige indsatser, der ofte har et

rehabiliterende sigte. Desværre fremgår der flere steder i lovudkastet

en uklarhed om hvem der skal varetage denne funktion. Vi vil generelt

foreslå, at den fysioterapeutiske faglighed bliver skrevet ind i

lovforslaget.

Efterfølgende er direkte bemærkninger til høringen

Vedr. 3.5.1.1. Kvalitetsstandarder

Det bør fremgå af standarder og anbefalinger, at patientuddannelse er

en sundhedsfaglig ydelse

Det er positivt med standarder, så borgerne sikres ensartede tilbud i

kommunerne.

Danske Fysioterapeuter får en del medlemshenvendelser om indsatser

om ”patientuddannelse” og ”patientrettet forebyggelse” i kommuner, og

hvor kommunerne ikke anser indsatserne som sundhedsydelser. Nogle

kommuner anser ”patientuddannelse” og ”patientrettet forebyggelse”

som generel undervisning og træning. En indsats som dermed, ifølge

kommunen, ikke skal journalføres jævnfør journalførings-

bekendtgørelsen.

Når tilbud om patientuddannelse og patientrettet forebyggelse er

forudgået af en individuel målrettet anamnese og fysioterapeutisk

undersøgelse, hvor fysioterapeuten har vurderet, at

patientuddannelsen/den patientrettede forebyggelse er klinisk relevant

for patienten, så vurderer vi, at patientuddannelse/forebyggelse er en

Email:

[email protected]

Dato:

26-06-2025

Tlf. direkte:

3341 4671

1/4

Danske Fysioterapeuter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedsydelse. Fysioterapeuten bør derfor føre journal jævnfør

journalbekendtgørelsen ved patientuddannelse og patientrettede

forebyggelsesindsatser. Det vil sige, at der som minimum hver gang

skal journalføres ”efter planen”, når patienten har fulgt planen for

forløbet.

Vi vurderer, at det svækker fysioterapeutens retssikkerhed samt

patientens ret til at sundhedsfaglige ydelser dokumenteres, når

kommuner ikke anser patientuddannelse/patientrettet forebyggelse,

som en sundhedsfaglig ydelse.

Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at det

tydeliggøres i fremadrettede kvalitetsstandarder og

anbefalinger, at ”patientuddannelse” og ”patientrettet

forebyggelse” er sundhedsfaglige ydelser, som bør

journalføres jnf. bestemmelserne i

journalføringsbekendtgørelsen.

Vedr. 3.1.1.2. Patientrettet forebyggelse

Fysioterapeutiske praksis bør skrives ind i den patientrettede

forebyggelse

Danske Fysioterapeuter deler opfattelsen af, at den patientrettede

forebyggelse særligt til i forhold til kronisk syge, langvarigt syge, samt

patienter med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, er et

sammenspil mellem regioner, kommuner og praksis.

Vi mener, at fysioterapeuter i praksis kommer til at være en vigtig brik i

de kommende kronikerpakker, ikke mindst til kronikkerpakken vedr.

lænd-ryg smerter, både når det kommer til opsporing, behandling og

genoptræning.

Derfor forslår vi, at

fysioterapipraksis

nævnes i

følgende sætning:” … at regionernes opgaver på det

forebyggende og sundhedsfremmende område

vedrører specielt den patientrettede forebyggelse. Det

drejer sig bl.a. om videreudvikling af de forebyggende

sygehuse, almen

og fysioterapeutpraksis

og deres

opgaver på forebyggelses- og

sundhedsfremmeområdet og samarbejdet med

kommuner om især indsatsen i forhold til kronisk syge,

langvarigt syge, samt patienter med genoptrænings- og

rehabiliteringsbehov.

Danske Fysioterapeuter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vedr. 3.1.2.1. OPGAVEFLYTNING

Ja tak til ensartede genoptræningsforløb med høj kvalitet og

medarbejdere med de rette kompetencer

Danske Fysioterapeuter deler ambitionen om, at der skal sikres

”genoptræningsindsatser

af høj kvalitet for borgere med komplekse

genoptræningsbehov”

og, at

”medarbejdere med de rette kompetencer

(skal)

løfte opgaverne”.

Det er helt essentielt, at der skal medfølge kompetenceudvikling af alle

medarbejdere samt, at overlevering af genoptræningsplaner, og

sparring om borgerne, gøres så smidigt og nemt, som overhovedet

muligt. Dette også af hensyn til patientsikkerheden og det smidige

forløb.

Derfor foreslår Danske Fysioterapeuter, at der udvikles

robuste standarder og rammeaftaler for overlevering af

genoptræningsplaner, så ingen, hverken fysioterapeut

eller patient, er i tvivl om pligt og ret i den givne

situation.

Vi afventer afklaring og tydelige rammer for alle fysioterapeuter og

medarbejdere, som skal være part i opgaveflytningen

Vi får henvendelser fra vores medlemmer, som i forbindelse med

opgaveflytning fra kommune til region, spørger til hvilke

ansættelsesretlige og øvrige ændringer de skal forholde sig til.

Vi imødeser, at ministeriet kommer med klare og

tydelige rammer for opgaveflytningen, så den enkelte

fysioterapeut trygt kan gå på arbejde.

Vedr. 3.1.1.4 Genoptræning

Tilføjelse af fysioterapeutfaglige kompetencer til vurdering af

genoptræningsbehov.

Danske Fysioterapeuter vurderer, at det fremadrettet vil være rettidig

omhu at tilføje en ændring i sundhedslovens § 84. Fysioterapeuter vil i

mange tilfælde diagnosticere og behandle selvstændigt i dialog med

patienterne. Dette vurderer vil forekomme i stigende grad, da Danske

Fysioterapeuter forventer, at direkte adgang til fysioterapi uden

lægehenvisning, vil blive udbredt i den nærmeste fremtid. Allerede i

dag får en væsentlig andel af patienter en direkte henvisning til

fysioterapi via deres forsikringsselskab, og som derfor ikke er henvist

via læge.

Derfor forslår Danske Fysioterapeuter, at der tilføjes

”eller terapeutfagligt”

til følgende sætning: ”…

Danske Fysioterapeuter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til

patienter, der har et lægefagligt

eller terapeutfagligt

begrundet behov for fortsat genoptræning efter

udskrivning fra sygehus.

Dette foreslås, da det i vid udstrækning er den fysioterapeutfaglige

vurdering, der ligger til grund for diagnose og plan for patientens

funktionsevne på udskrivningstidspunktet, herunder almen

genoptræning, genoptræning på basalt og avanceret niveau eller

genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på

specialiseret niveau.

Vedr. 3.2.3.2. Nationale kvalitetsstandarder i sundhedsrådene

Oprettelse af centre for kvalitetstandarder og forskning i borgernær

sundhedsløsninger

Vi vurderer, at der vil være et behov for at støtte sundhedsrådene i

deres kvalitetsarbejde i praksisnær og borgerrettede

sundhedsløsninger. Regionerne er stærkt repræsenteret i forskning

rettet mod sekundærsektoren, men der er et behov for at kunne

understøtte sundhedsrådenes beslutninger, når det gælder

patientovergangene og de kommunale sundhedsydelser med

kvalitetsarbejde.

Det er vigtigt, at der arbejdes med at udvikle en kvalitetsorganisation for

det nære sundhedsvæsen, og en forudsætning herfor er at der er et

forskningsmæssigt fokus på kvalitetsudvikling.

Danske Fysioterapeuter forslår derfor, at der oprettes

forskningsinstitutioner rettet mod det nære

sundhedsvæsen lign. Forskningsenheden for almen

praksis.

Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis ministeriet ønsker vores

høringssvar uddybet.

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

Danske Fysioterapeuter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dokument oprettet 18. juni 2025 / jrf

Sag 17-2025-00153 – Dok. 670941

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar vedr. lovforslag om opga-

veflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for modtagelsen af høringen over lovforslag om opgaveflyt,

national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Høringen er led i lovpakke 2A i sundhedsreformen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I det følgende vil vi

komme med bemærkninger til delene omkring opgaveflyt, sundhedsplaner og patientbefordring. Til de øvrige

dele i lovpakken har DH ingen bemærkninger.

Indledning

Lovpakke 2A udmønter en central del af sundhedsreformen. Fra DH’s side har vi været spændte på opgave-

flyttet omkring genoptræning og rehabilitering samt tankerne bag de kommende sundhedsplaner.

Handicap bliver ikke registreret i Danmark, men større undersøgelser viser, at omkring 30 procent af dan-

skerne i alderen 16-64 år vurderer, at de har et større eller mindre handicap. Oveni kommer børn og ældre

med handicap. 120.164 danskere har ifølge VIVE et større psykisk handicap. 313.155 danskere har et større

fysisk handicap. Nogle er født med det, andre har fået det senere i livet. Fælles for dem alle er, at de har hyp-

pig kontakt med det danske sundhedsvæsen og har behov for samme adgang til udredning, behandling og

opfølgning som alle andre borgere.

Netop derfor er det afgørende, at sundhedsvæsenet ikke alene er indrettet til den gennemsnitlige patient. Det

skal også have viden om og kapacitet til at møde mennesker med komplekse og sammensatte behov. Det

kræver specialiseret faglighed, tværgående koordinering og tydeligt myndighedsansvar.

Vi anerkender, at sundhedsreformen indeholder ambitioner om et klarere kædeansvar på tværs af sundheds-

tilbud. Det er positivt. Men vi ser samtidig en risiko for, at ambitionen om et mere nært og alment sundheds-

væsen kan føre til afspecialisering af de tilbud, som mange af DH’s medlemmer i dag er afhængige af. Hvis

behandlingen flyttes tættere på borgerne, uden at sikre den nødvendige specialisering, risikerer vi et sund-

hedsvæsen, der bliver mindre tilgængeligt for netop dem, der har størst behov for en differentieret og videns-

baseret indsats.

Opgaveflyt

I selve sundhedsreformen er der lagt op til et ambitiøst opgaveflyt på den specialiserede rehabilitering. DH er

glade for opgaveflyttet af den specialiserede rehabilitering. Det vil komme mange mennesker med handicap

til gavn med et tydeligere myndighedsansvar og sundhedstilbud af højere kvalitet.

Dog er vi skuffede over opgaveflyttet på den avancerede genoptræning. Med forårsaftalen blev det klart, at

opgaveflyttet på den avancerede genoptræning blev meget begrænset og isoleret til et par tusinde mennesker

inden for neurologien.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg danner grundlag for opgaveflytningen – men oplægget er både uklart og

utilstrækkeligt i forhold til at belyse behovet for specialiserede indsatser på tværs af målgrupper. Patienter

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

Danske Handicaporganisationer (DH)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

med sjældne kræftdiagnoser, amputationer eller hoved-hals-kræft nævnes kun sporadisk – og mange syg-

doms- og handicapgrupper nævnes slet ikke. Det gælder også mange børn og unge med komplekse behov,

som ellers eksplicit blev nævnt i reformen.

Samtidig viser Sundhedsstyrelsens egen rapport om bæredygtighed i sundhedsplanlægning, at der fortsat kun

i ringe grad er etableret tværkommunale samarbejder om avanceret genoptræning. Servicetjekket fra 2017

dokumenterede store forskelle i genoptræningstilbuddene, afhængigt af hvilken kommune borgeren blev

udskrevet til. Det kan ikke være politisk tilfredsstillende. DH har svært ved at forestille sig, at dette var den

løsning, aftalepartierne havde ønsket sig.

Det må desuden kritiseres, at regeringen, ministeriet og aftalekredsen i vidt omfang lægger hele ansvaret over

på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg – et oplæg, der selv understreger sine egne begrænsninger. Sundheds-

styrelsen skriver blandt andet: "Der

er tale om en lille delmængde af målgruppen inden for genoptræning på

avanceret niveau, som har så komplekse behov, at en række kommuner i dag er udfordret på at opretholde fagligt

bæredygtige tilbud. Der er således ikke lagt op til en omfattende gennemgang af den samlede avancerede genop-

træning."

Det betyder, at opgaveflytningen nu foretages på et ufuldstændigt grundlag. Det er kritisabelt – både

fagligt og politisk.

DH foreslår, at man reviderer bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptræningsplaner og om patien-

ters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. I dag er det sådan, at der findes almen og spe-

cialiseret genoptræning. Under den almene genoptræning er der både den basale og avancerede. Kommu-

nerne kan godt levere på den basale genoptræning, som – jf. bekendtgørelsen – forudsætter sundhedsperso-

ner med generelle kompetencer, hvorimod personer, som modtager avanceret genoptræning, har brug for

sundhedspersoner med særlige kompetencer. På den avancerede genoptræning har kommunerne som næv-

nt utroligt svært ved at levere tilbud af den nødvendige kvalitet.

Konkret foreslår vi, at man i bekendtgørelsen udskiller den avancerede genoptræning fra kategorien almen

genoptræning. Dermed opstår der en ny kategori, som vi foreslår flyttet til regionalt regi – på linje med den

specialiserede genoptræning – så flere borgere med et genoptræningsforløb på avanceret niveau oplever et

mere sammenhængende forløb af høj kvalitet.

Sundhedsplaner

I DH kan vi sagtens se behovet for at lave sundhedsplaner på tre niveauer: en national sundhedsplan, en

overordnet regional sundhedsplan og en nærsundhedsplan i hvert sundhedsråd. Det giver god mening, at

man i sundhedsrådene opretter tilbud, designet til den befolkningsgruppe, som bor i det geografiske område.

Dog har vi en bekymring for, at fokusset på at skabe et nært og mere alment sundhedsvæsen får konsekven-

ser for den specialiserede behandling og viden, som mange mennesker med handicap i dag modtager på fx

sygehusene. Hvis disse behandlinger skal ud i hvert enkelt sundhedsråd, er der en reel risiko for en afspeciali-

sering.

Derfor opfordrer vi til, at man i den nationale sundhedsplan har øje for målgrupper, som har brug for specia-

liserede indsatser på højt niveau. Det kan for eksempel være døvblinde, hals- og mundhuleopererede, smer-

tepatienter eller mennesker med muskelsvind, epilepsi og cerebral parese. Ved at indtænke målgrupperne i

den nationale sundhedsplan sikres den nødvendige behandling og kapacitet på tværs af regionerne. For DH er

Side 2 af 3

Danske Handicaporganisationer (DH)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

det vigtigt, at postnummerlotteri ikke afløses af sundhedsrådslotteri.

I sundhedsplanerne – uagtet niveau – er det altafgørende for DH’s medlemmer, at tilgængelighed i bred for-

stand spiller en stor rolle i tilrettelæggelsen af sundhedstilbuddene. Udover at den fysiske tilgængelighed skal

være i orden, så mennesker med handicap kan benytte sig af sundhedsvæsenet, skal den pædagogiske og

sociale tilgængelighed ligeledes spille en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Det vil desu-

den ikke kun komme patienter med handicap til gavn, men alle patienter.

DH foreslår desuden, at man i den regionale sundhedsplanlægning forpligter regionerne på at levere almen-

medicinske tilbud til landets beboere på diverse botilbud. Personer med udviklingshandicap, som er en stor

del af målgruppen for landets botilbud, dør fx i gennemsnit 20 år før resten af befolkningen. Så der er alvorligt

brug for at kigge på deres adgang til sundhedsvæsenet.

Befordring

Mennesker med handicap har ofte svært ved at komme til og fra behandling. Det kan være umuligt at benytte

offentlig transport, hvis man har mange smerter eller har svært ved at finde rundt. Og det kan være vanskeligt

at skulle vente mange timer sammen med andre patienter, hvis man har det psykisk dårligt og lider af angst.

Blandt mennesker med handicap fortæller mere end hver fjerde, at de har oplevet at droppe behandling i

sundhedsvæsenet, fordi de ikke kunne komme til og fra behandlingen

. Uanset om man skal til behandling på

et sygehus, til sin praktiserende læge eller til genoptræning, skal det være muligt at komme derhen.

Derfor er det helt afgørende, at transport til behandling for patienter, der ikke selv kan komme dertil, ses som

en integreret del af behandlingen og som en patientrettighed på lige fod med den øvrige behandling. Der bør

ske en gennemgribende revision af befordringsreglerne, så reglerne bliver gennemskuelige for brugerne, så

transporten bliver mulig at anvende – også selvom man har en funktionsnedsættelse – og så det sikres, at

tilbud om transport er ens og velfungerende i hele landet.

Når kommuner og regioner fremover skal samarbejde mere og også udvikle fælles tilbud i sundhedsrådene,

er der brug for en tydelig og klar afklaring af, hvem der står for transport af borgeren. For eksempel kan man

nemt forestille sig, at et specialiseret rehabiliteringstilbud kan foregå andre steder end på sygehuset – fx et

kommunalt tilbud med driftsoverenskomst med sundhedsrådet. Er det så flexpatient eller flexkommune?

Vi forudser store problemer med befordringen, hvis dette ikke kommer på plads, inden reformen skal træde i

kraft i 2027. Med sundhedsreformen er det helt oplagt at foretage en gennemgribende revision af befor-

dringsreglerne.

Slutteligt vil DH også gerne påpege behovet for, at ledsagelse kan bruges på tværs af alle sektorer. Blinde og

svagtseende har for eksempel stort behov for ledsagelse i sundhedsvæsenet, hvis de skal kunne finde rundt

på sygehusene.

Venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand for Danske Handicaporganisationer

DH undersøgelse om sundhed, 2023

Side 3 af 3

Danske Handicaporganisationer (DH)

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

01. Juli

2025

J.nr. Sagsnr.: 2025 – 3023

Danske Osteopater har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriet høringsbrev af 4.

juni 2025 vedrørende udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v. Danske Osteopater har noteret sig, at der med

udkastet til lovforslaget skal ske en flytning af ansvaret - herunder

genoptræningsindsatsen- fra kommunerne til regionerne, ligesom at der med

ændringen bl.a. tilsigtes, at regionerne får et større og mere samlet ansvar for at sikre

behandling tættere på eller helt ud i borgerens eget hjem, hvorved flere borgere vil

opleve en tidlig, nær og sammenhængende indsats. Det skal samtidig give mulighed

for at forebygge unødige sygehusindlæggelse.

Osteopater er autoriserede sundhedspersoner med en helhedsorienteret og

personcentreret tilgang og specialiseret viden om undersøgelse, manuel behandling,

funktionel træning, sundhedsfremme og livsstilsrådgivning. Osteopati betragtes

internationalt som en flerkomponent sundhedsprofession, der integrerer manuel

behandling, øvelser, sundhedspædagogik, psykosocial støtte og rådgivning relateret til

livsstil og trivsel [1]. Evidensen for osteopatisk behandling er voksende og viser

dokumenteret effekt for en række tilstande, herunder lænderygsmerter,

nakkesmerter, skulderdysfunktion, hofte- og knæartrose samt muskuloskeletale

gener under og efter graviditet. Flere systematiske reviews og retningslinjer peger på

positive resultater for funktion, livskvalitet, smertereduktion og reduceret sygefravær

[1]. En systematisk gennemgang af internationale spørgeskemaundersøgelser viser at

de fleste patienter søger osteopatisk behandling for subakutte eller kroniske

muskuloskeletale tilstande, især lænderyg- og nakkesmerter, og over 50 % af

patienterne er i den erhvervsaktive alder [2].

Danske Osteopater

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Osteopati har været anerkendt siden 2018 som en selvstændig, autoriseret

sundhedsprofession i Danmark. Autorisationen varetages af Styrelsen for

Patientsikkerhed. Der er dags dato udstedt flere end 350 autorisationer til osteopater

og Danske Osteopater repræsenterer 90% af disse. I forhold til nærheden, kan vi

oplyse, at der er autoriserede osteopater i alle regioner og herunder de fleste

kommuner i Danmark [3]. Osteopater er således en allerede etableret og tilgængelig

faggruppe i nærmiljøet og bidrager dagligt til forebyggelse, behandling og

rehabilitering i et tæt samarbejde med de øvrige sundhedsprofessionelle [3].

Danske Osteopater opfordrer til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter forslaget

til ændringen af sundhedslovens § 118 d, stk. 5, får tænkt osteopati ind i

nærsundhedsplanen, således at Regionsrådene, de nye sundhedsråd og KL på behørig

vis inddrager osteopati i relevant omfang ved tilbuddet til patienternes behandling,

genoptræning og rehabilitering. På den måde sikres det, at patienterne ydes bedst

mulig faglig kompetent behandling, genoptræning og rehabilitering, jf. herved også

forslaget til det nye kap. 39 i sundhedsloven.

På Danske Osteopaters vegne,

Hanna Tómasdóttir

Formand for Danske Osteopater

Danske Osteopater

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Referencer

Alliance, O.-O.I. Global review of osteopathic medicine and osteopathy

2020. 2020 [cited 2025 26.06]; Available from:

https://oialliance.org/wp-

content/uploads/2024/02/OIA_Report_2020_FINAL.pdf.

Ellwood, J. and D. Carnes. An international profile of the practice of

osteopaths: a systematic review of surveys. International Journal of

Osteopathic Medicine 2021 [cited 2025 26.06]; 14-21]. Available from:

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S17460689210002

37.

Osteopater, D.-D. Profilering af Danske Osteopater - Data fra

medlemsundersøgelse - Efterår 2023. 2023 [cited 2025 15.06]; Available

from:

https://usercontent.one/wp/www.danskeosteopater.dk/wp-

content/uploads/2025/06/Profilering-af-DO-2024-Folder-

.pdf?media=1749545346.

Danske Osteopater

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra

kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,

etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det

fremsendte udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Lovforslaget er en del af lovpakke 2, som har til formål at udmønte dele af

den politiske aftale om en sundhedsreform. Sigtet med lovforslaget er

dermed at realisere den politiske aftales intentioner om et mere nært

sundhedsvæsen, som leverer sammenhængende sundhedsydelser af høj

kvalitet til gavn for patienter og pårørende.

Der er flere gode takter i lovforslaget. Vi finder det bl.a. positivt, at der

etableres hjemmel til regional medfinansiering af kommunale

sundhedsopgaver, som kan sikre en fælles kommunal og regional

forankring af udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Det er også

positivt, at der med lovforslaget fremover skal udarbejdes en national

sundhedsplan, som kan sætte retning for udvikling af det samlede

sundhedsvæsen, og nærsundhedsplaner, som kan målrette udviklingen af

sundhedstilbud lokalt.

Der er imidlertid også en flere forhold, som er utilstrækkelige og uafklarede

med det forelagte lovforslag. Vi er særligt bekymrede for, at der med

lovforslaget kan ske en utilsigtet afspecialisering af behandlingstilbud til

mennesker med kroniske og langvarige sygdomme, og at utilstrækkelig

afgrænsning af funktioner skaber nye snitfladeproblematikker for patienter

og deres pårørende.

Dato:

2. juli 2025

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/7

Opgaveflytning

Det fremgår af lovforslaget, at bl.a. kvalitetsstandarder for de flyttede

indsatser skal opdateres, hvilket er positivt. Kvalitetsstandarderne for alle

områder bør være konkrete og bindende, så de understøtter en ensartet

kvalitet på tværs af landet, og så indsatsen ikke varierer afhængig af lokale

ressourcer, prioriteringer og fortolkninger. Samtidig bør der opstilles

nationale indikatorer for kvalitet, herunder også den patientoplevede, så det

bliver muligt at følge både effekt og oplevelse.

Vi opfordrer til, at patient- og pårørendeforeningerne bliver inddraget i

arbejdet med revision af kvalitetsstandarder, vejledninger mv.

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen

Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,

Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,

Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Uambitiøse planer for genoptræning og rehabilitering

Med den politiske aftale om sundhedsreformen er det aftalt, at regionerne

skal overtage ansvaret for de mest specialiserede niveauer af

genoptræning og rehabilitering. Danske Patienter har rost beslutningen om

at flytte myndighedsansvaret for disse indsatser. Det er gentagne gange

blevet dokumenteret, at kommunerne har haft en for lille patientvolumen til

at kunne løfte den specialiserede og højt specialiserede genoptræning med

tilstrækkeligt niveau af kvalitet – med store konsekvenser for patienterne.

Det fremgår også af høringsmaterialet, at hensigten med lovforslagets dele

om opgaveflytning er at understøtte, at indsatserne vil kunne varetages på

et mere fagligt bæredygtigt grundlag som følge af regionernes størrelse.

Vi må dog konkludere, at det foreliggende udkast ikke kommer til at højne

kvaliteten i forventet og tilstrækkeligt omfang. Sundhedsstyrelsen har

vurderet, at kun en lille gruppe af de patienter, der i dag modtager

genoptræning på avanceret niveau, med fordel kan omfattes af målgruppen

for rehabilitering på specialiseret niveau. Sundhedsstyrelsen forarbejde

hviler imidlertid på et ufuldstændigt grundlag da forarbejdet er gennemført

under korte tidsfrister. Det resulterer nu i, at der kun afsættes regional

økonomi til en lille del af de patienter, der har behov for mere

specialiserede indsatser.

Af samme årsag er den forskelligartede kommunale praksis for brug af

rehabilitering efter hhv. § 119 og § 140 ikke er blevet afdækket

tilstrækkeligt, hvilket igen har medført, at den økonomiske ramme er

estimeret mindre end hvad det formentlig er det reelle behov. Det medfører

også en risiko for, at der vil blive stor forskel på hvilket kvalitetsløft

patienterne møder, når kommunerne har vidt forskellig praksis på området

ift. anvendelse af § 119 og § 140, og opgaven fremover får to forskellige

ejere.

Vi mener, at der er en reel risiko for, at kvaliteten på området reelt vil blive

forværret, når behovet for genoptræning og rehabilitering i regionalt regi

viser sig at være langt større end estimeret – og økonomien og kapaciteten

ikke er gearet til den egentlige målgruppe. Konsekvensen er enten, at for få

patienter vil få det tilbud, de har behov for og ret til, eller at alle patienter

med behov for en specialiseret genoptrænings- eller rehabiliteringsindsats

vil få et tilbud, der ikke modsvarer deres behov.

Det matcher på ingen måde den politiske ambition, og det er ikke fagligt

forsvarligt. Derfor opfordrer vi til, at der afsættes ressourcer til en grundig

faglig afdækning, som kan danne grundlag for en korrekt dimensionering af

tilbuddet, og at tvivlsspørgsmål om nye potentielle snitflader afklares i den

nationale sundhedsplan.

Uklar afgrænsning mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse

Med lovforslaget opdeles myndighedsansvaret for hhv. borgerrettet og

patientrettet forebyggelse, således at den borgerrettede del fremover

fortsat vil ligge i kommunalt regi, mens regionerne overtager ansvaret for

den patientrettede forebyggelse. Formålet med flytningen af den

patientrettede forebyggelse er at skabe mere sammenhængende løsninger

for patienter med kronisk eller langvarig sygdom, som er i regelmæssig

eller tilbagevendende kontakt med sundhedsvæsenet.

Side 2/7

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi mener dog, at afgrænsningen af patientrettet forebyggelse er uklar.

Lovforslaget henviser til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, men også her

er afgrænsningen uklar. Et eksempel er demensområdet, hvor

kommunerne – som anbefalet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til

tværsektorielle forløb på demensområdet – har forskellige tilbud om

pyskosociale indsatser. Heri ligger bl.a. tilbud om træning, socialt samvær,

aktiviteter og kognitiv træning. Det er uklart, om denne del fremover

reguleres i ældreloven – eller skal anses som en del af den patientrettede

forebyggelse, som overflyttes til regionerne. I dag hjemler kommunerne det

forskelligt og forholder sig ofte ikke så nøje til, om forebyggelse gives efter

den ene eller anden paragraf. Der er en risiko for, at nogle patienter falder

mellem to stole, hvis ikke det tydeliggøres, hvad der fortsat er en

kommunal forpligtelse.

I lovforslaget listes en række eksempler på borgere, der kan være i

målgruppen for patientrettet forebyggelse: ”Det

gælder eksempelvis

borgere med en eller flere sygdomme som KOL, type 2 diabetes,

kræftsygdomme, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, muskel-

og skeletlidelser m.v.”

(s. 33). Vi anerkender, at ministeriet ikke anser dette

for at være en udtømmende liste, men vi må alligevel påpege, at gruppen

af mennesker med kronisk sygdom er langt bredere end det, der opregnes

med de nævnte sygdomme. Mange patienter med mange forskellige

diagnoser vil således have gavn af en forebyggende indsats.

Med flytningen af den patientrettede forebyggelse er det væsentligt at få

udfoldet opgaven omkring brobygning til civilsamfundet og de indsatser,

der ligger dér. I forlængelse heraf bør der være mere fokus på opgaven

med at håndtere de mentale udfordringer, der for mange følger med en

kronisk eller langvarig sygdom.

Positivt med nye sundheds- og omsorgspladser, men behov for

opmærksomhed på snitflader til øvrige midlertidige pladser

Med lovforslaget oprettes regionale sundheds- og omsorgspladser til

patienter med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke

hensigtsmæssigt kan udføres i eget hjem, og som ikke kræver indlæggelse

på sygehus. Det er en opgave, som i dag varetages på kommunale

akutpladser og store dele af de øvrige midlertidige pladser. Der lægges op

til, at der skal tilknyttes lægefaglige kompetencer til sundheds- og

omsorgspladserne, ligesom der ikke kan kræves egenbetaling for opholdet.

Vi vurderer, at oprettelsen af de nye sundheds- og omsorgspladser vil

medføre højnet kvalitet for mange patienter, bl.a. henset til tilstedeværelsen

af lægefaglige kompetencer og udsigten til kvalitetsstandarder. Vi ser dog

en række forhold, der kræver særlig opmærksomhed:

For det første

indebærer regionens mulighed for at tilvejebringe pladser

via egne eller eksterne aktører, herunder på tværs af regionsgrænser, en

risiko for, at tilbuddene samles på få matrikler langt fra borgerens netværk

og hverdag. Vi anbefaler, at der stilles krav om geografisk nærhed, så

pladserne er tilgængelige for borgere i hele regionen, herunder også i

yderområder og for borgere med begrænset mobilitet.

For det andet

bør der fastsættes klare krav om løbende kvalitetskontrol,

samarbejde med almen praksis og kommuner samt efterlevelse af

nationale standarder, når regionen udliciterer driften af sundheds- og

omsorgspladserne.

Side 3/7

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

For det tredje

anbefaler vi, at kvalitetsstandarder for pladserne gøres

obligatorisk. Lovbemærkningerne anfører, at Sundhedsstyrelsen "vil kunne"

fastsætte kvalitetsstandarder for pladserne. Vi anbefaler, at dette ændres til

"skal", og at der i standarderne udarbejdes bindende nationale krav til fx

sundhedsfagligt indhold, udstyr og kapacitet.

For det fjerde

må den kommende afregningsmodel ikke medføre

utilsigtede incitamenter. Udskrivning skal baseres på sundhedsfaglige

vurderinger og være tryg for patienten – ikke på økonomiske hensyn. Det

bør eksplicit fremgå af de kommende regler. Vi anbefaler desuden, at

modellen evalueres løbende ud fra patientens funktionsevne og oplevede

kvalitet – ikke alene belægningsgrader.

Vi gør for det femte

opmærksom på, at der i implementeringen af

lovgivningen er behov for en løbende opmærksomhed på snitfladen mellem

sundheds- og omsorgspladserne, de resterende kommunale midlertidige

pladser og aflastningspladserne i regi af ældreloven. Vi frygter, at den

målgruppedefinition for de pladser, som regionerne skal overtage, er for

snæver i forhold til den virkelighed, der i dag er i kommunerne, og som

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg tager afsæt i.

I lovforslagets bemærkninger står: ”Det

er i den forbindelse et afgørende

princip for ophold på pladserne, at borgerens sundhedsfaglige behov

fordrer adgang til lægefaglige kompetencer, herunder at borgernes behov

afgør adgangen til specialistkompetence”

(s. 39). Det er ikke i dag et

kriterium for visitation til midlertidigt ophold i kommunerne, fx efter

indlæggelse. Der vil være en stor gruppe, som ud fra et sundhedsfagligt

begrundet behov ikke kan være i eget hjem, men hvor behovet ikke bunder

i behov for adgang til lægefaglige kompetencer.

Det står videre i bemærkningerne, at: ”Med

de foreslåede regler omfatter

målgruppen f.eks. ikke borgere, der primært har behov for helhedspleje

efter ældreloven eller personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven.

Målgruppen omfatter f.eks. heller ikke borgere, der primært har behov for

socialfaglige indsatser, og som derfor skal modtage kommunal støtte

fremfor ophold på sundheds- og omsorgs-pladser for at sikre kontinuitet i

deres indsatser”

(s. 39). I dag er det ofte denne gruppe, der anvender

pladserne – eksempelvis en ældre borger, der efter et hoftebrud er

færdigbehandlet, men fortsat er fysisk svækket og ikke kan være i sit eget

hjem, fx fordi der er trapper, som han/hun ikke kan gå på, eller fordi der er

brug for en ernæringsindsats eller lignende. Den indsats, der skal leveres,

vil således være under ældreloven, men behovet for aflastning er

sundhedsfagligt begrundet. Det bør præciseres, hvordan disse snitflader

håndteres i praksis.

Fravær af palliation

Det palliative område er nærmest fraværende i lovforslaget, til trods for at

palliation spiller en central rolle i et værdigt og sammenhængende

sundhedsvæsen. Behovet for palliative indsatser kan opstå i hele

sygdomsforløbet og skal kunne tilbydes både i primær og sekundær sektor

– og koordineres med rehabiliterende indsatser og genoptræning.

Det fremgår både af Sundhedsreformen 2024 og Kræftplan V, at der er

behov for at styrke den palliative indsats, særligt på basalt niveau. Både

Rigsrevisionen og de helt nye tal fra Dansk Palliativ Database peger på

behovet for en mere systematisk vurdering af palliative behov. Det vil

Side 4/7

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

styrke rettidigheden og mindske social og diagnosebetinget ulighed i

adgang til lindring.

Vi opfordrer derfor til, at palliation og systematisk vurdering af palliative

behov indskrives eksplicit i lovteksten.

Side 5/7

Regional medfinansiering af kommunale opgaver

Danske Patienter ser positivt på, at der åbnes for, at regioner kan

medfinansiere kommunale sundhedsopgaver – fx til styrkelse af basal

palliation eller forebyggelse. Det kan understøtte sammenhæng og fælles

ansvar. Men vi ser samtidig en risiko for ulighed, da regionerne ikke er

forpligtet til at indgå aftaler med alle kommuner. Det kan efterlade mindre

eller ressourcesvage kommuner uden samme adgang til støtte. Det bør

sikres, at ordningen ikke forstærker geografiske forskelle, men tværtimod

modvirker dem.

Desuden bør kriterierne for implementeringskrav og vilkår for flerårige

tilsagn tydeliggøres, så kommuner kan planlægge langsigtet uden

urimelige krav.

Endelig bør der stilles krav om, at regional støtte ikke blot erstatter

eksisterende indsatser, men reelt løfter serviceniveauet til gavn for

borgerne.

Nationale, regionale og nære sundhedsplaner

Med lovforslaget skal indenrigs- og sundhedsministeren fremover fastsætte

en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for udvikling af

sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Den

nationale sundhedsplan skal ifølge aftale om sundhedsreformen sikre

bedre geografisk fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet og

understøtte omstillingen af det samlede sundhedsvæsen, hvor sygehusene

i højere grad skal vendes udad, og det nære sundhedsvæsen styrkes.

Danske Patienter støtter intentionen om en national plan, der sætter retning

– og vi er enige i ambitionen om at styrke og udvikle det nære

sundhedsvæsen. Vi kan dog frygte, at det stærke fokus på at flytte aktivitet

til det nære sundhedsvæsen medfører en afspecialisering, som vil være et

massivt tilbageskridt for patienterne og kvaliteten i sundhedsvæsenet

samlet set. Det højt specialiserede sundhedsvæsen er fuldstændig

afgørende for de mest sundhedsudsatte borgere. Det gør sig også

gældende i fremtiden, hvor den samlede patientpopulation med komplekse

sygdomme ikke ser ud til at falde, og hvor nye – og ofte dyre – innovative

behandlingsformer og -teknologier vinder frem. Fremtidens nye

behandlinger fordrer et stærkt, højt specialiseret niveau, hvis de skal tages

i anvendelse. Det er der ikke – og det bør der næppe være – ekspertise til

uden for de højt specialiserede miljøer. Desuden har højt specialiseret

faglighed betydning for livskvalitet og livslængde hos patienter med kronisk

sygdom og kompleks komorbiditet.

Derfor anbefaler vi, at det fremgår af lovteksten, at den nationale

sundhedsplan også skal forholde sig til udviklingen af og rammerne for den

højt specialiserede behandling.

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Forpligtende nærsundhedsplaner kan bidrage til sammenhæng og

lighed

Vi finder det positivt, at hvert sundhedsråd skal udarbejde en

nærsundhedsplan, som beskriver omstillingen og udbygningen af det nære

sundhedsvæsen i den lokale kontekst. Nærsundhedsplanerne kan, når de

udvikles i regi af sundhedsrådene, blive en vigtig faktor i at sikre

sammenhæng for de mange patienter, som fx er i kontakt med forskellige

specialer eller som både har behov for indsatser fra region og kommune.

Det er dog væsentligt, at planerne ikke blot bliver hensigtserklæringer, men

derimod konkrete styringsredskaber med tydelig sammenhæng mellem

mål, opfølgning, økonomi og ansvar. For at bidrage til sammenhæng og

lighed i sundhedsvæsenet anbefaler vi, at planerne skal adressere

overgange, kapacitetsbehov og samarbejdsflader mellem sektorer – særligt

for sårbare borgere og komplekse forløb.

Derudover bør det præciseres, at nærsundhedsplanerne skal forholde sig

eksplicit til det fælles populationsansvar, herunder hvilke dele af

populationen nærsundhedsplanen konkret adresserer og hvordan der i regi

af sundhedsrådene tilvejebringes relevante sundhedstilbud til de relevante

grupper på tværs af kommune og region.

Behov for løbende inddragelse af patient- og pårørendeudvalg i

udviklingen af nærsundhedsplanerne

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 61), at sundhedsrådet skal

høre det lokale patient- og pårørendeudvalg i forbindelse med

nærsundhedsplanen.

Hvis man vil sikre, at patienter og pårørendes perspektiver gør sig

gældende i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, er det ikke

tilstrækkeligt, at patient- og pårørendeudvalget

høres

i forbindelse med

nærsundhedsplanen. Udvalget bør involveres i udarbejdelsen af planen.

Dertil bør der helt generelt etableres en struktur som fremmer en tidlig,

vedvarende og ligeværdig dialog mellem sundhedsrådets medlemmer og

patient- og pårørendeudvalget, hvis der skal træffes beslutninger, som reelt

afspejler brugerperspektivet.

Monitorering af implementering af sundhedsreformen

Danske Patienter hæfter sig ved, at aftalepartierne bag sundhedsreformen

er enige om, at der skal foretages en løbende monitorering af omstillingen

til det nære sundhedsvæsen – herunder effekten for patienterne. Vi er helt

enige i, at sådan en landsdækkende monitorering af implementeringen af

sundhedsreformen er afgørende for at sikre, at intentionerne med reformen

bliver efterlevet. I monitoreringen af implementeringen bør man også kigge

på effekten lokalt, fx på sundhedsrådsniveau, så man sikrer sig, at

omstillingen ikke resulterer i 17 forskellige sundhedsvæsener og en ny

geografisk ulighed i sundhed.

Side 6/7

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Befordring

Det er positivt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som led i

implementering af sundhedsreformen vil foretage en generelt eftersyn af

befordringsreglerne i sundhedsloven. De nuværende regler er alt for

komplekse for patienter og pårørende at navigere i, og det indviklede og

usmidige system betyder, at mange pårørende må yde befordring, og at

patienter uden pårørende måske helt undlader at møde op til deres aftaler.

I forlængelse heraf vil vi foreslå en tilføjelse til § 118d og § 139b, som

regulerer hhv. sundheds- og omsorgspladser samt genoptræning på

specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. Der bør

tilføjes et stk., som sikrer patienter vederlagsfri transport og hjælpemidler,

samt dækning af eventuelle ledsagerudgifter til hjælpere. Uden vederlagsfri

transport kan tilgængelighed blive en reel barriere for patienter med

bevægelseshandicap, og automatisk ledsagerret vil sikre, at de mest

svækkede patienter kan deltage uden ekstra omkostninger til følgeperson.

Med disse tilføjelser sikres det lovteknisk, at transportudgifter, ledsagelse

og nødvendige hjælpemidler bliver en integreret del af de regionale tilbud.

Side 7/7

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lovændringer om

horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om

opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til de

supplerende lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler, som

indgår i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre

love (flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende

kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser,

national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.).

Vi ser positivt på, at lovændringerne vil skabe bedre rammer for, at der i

forbindelse med opgaveflytningen kan bygges videre på eksisterende

løsninger med høj kvalitet. Horisontale samarbejdsaftaler kan være et

vigtigt redskab til at sikre, at faglige fyrtårne og gode kommunale

erfaringer ikke går tabt, men i stedet bruges aktivt i opgaveflytningen.

Samtidig bør det sikres at samarbejde med civilsamfundet tænkes

systematisk ind, og at der skabes bedre forudsætninger for

monitorering og datadrevet udvikling på tværs af landet.

Dato:

18. september 2025

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/3

Horisontale samarbejdsaftaler skal bidrage til høj kvalitet i

opgaveflytningen

Danske Patienter støtter, at der med det supplerende lovforslag skabes

bedre muligheder for at indgå horisontale samarbejdsaftaler mellem

regionerne og kommunerne. Det er afgørende, at opgaveflytningen fra

kommunerne til regionerne ikke sker på bekostning af kvalitet, faglighed

og lokale løsninger, som allerede har vist deres værdi for patienterne.

Ingen patientgrupper bør som følge af opgaveflytningen opleve

forringelser i deres tilbud eller adgang til relevante indsatser. Tværtimod

bør det sikres, at de eksisterende tilbud af høj kvalitet kan videreføres

og bringes i spil som inspiration og løftestang for udviklingen på tværs

af landet.

Et eksempel på et opgaveområde, hvor nogle kommuner har prioriteret

at udvikle og drive tilbud af høj kvalitet, er den patientrettede

forebyggelse, hvor der er betydelig variation i, hvordan tilbud er

prioriteret og tilrettelagt på tværs af landets kommuner. Nogle steder er

der opbygget stærke faglige miljøer og tilbud med specialiseret viden og

høj kvalitet. Disse erfaringer risikerer at gå tabt, hvis opgaveflytningen

gennemføres uden blik for de løsninger, der allerede fungerer godt.

Netop derfor er det positivt, at horisontale samarbejdsaftaler kan

anvendes som et redskab til at sikre en mere fleksibel opgaveflytning,

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen

Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,

Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,

Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hvor lokale kompetencer kan videreføres og sikre høj kvalitet i

tilbuddene til gavn for patienterne.

Hvis sundhedsreformen skal lykkes med at styrke kvaliteten i det nære

sundhedsvæsen, er det afgørende, at opgaveflytningen ikke sænker

ambitionsniveauet, men tværtimod bygger videre på det bedste fra

begge sektorer. Her udgør de horisontale samarbejdsaftaler et vigtigt

element, som bør prioriteres og følges tæt i den videre implementering.

Samarbejde med civilsamfund

Samarbejdet med civilsamfundsaktører, herunder patientforeninger,

rummer et væsentligt potentiale i udviklingen af det nære

sundhedsvæsen. Patientforeninger har et indgående kendskab til

patienternes behov, hverdagsliv og motivation og kan derfor bidrage

med viden, støtte og konkrete tilbud, der supplerer det offentlige

sundhedsvæsen og gør indsatserne mere relevante og brugbare for

patienterne.

Særligt i arbejdet med patientrettet forebyggelse har civilsamfundet

allerede en dokumenteret rolle som værdifuld samarbejdspartner. Her

bidrager aktører som patientforeninger med fællesskaber, netværk og

viden, der kan hjælpe med at fastholde sundhedsfremmende vaner og

livsstilsændringer. Civilsamfundstilbud kan være med til at styrke det

samlede forløb, mindske risikoen for tilbagefald og samtidig adressere

den sociale dimension af sundhed ved fx at reducere ensomhed og

skabe meningsfulde fællesskaber.

Danske Patienter opfordrer derfor til, at lovgivningen i højere grad

præciserer, at afsøgning af samarbejdsmuligheder med civilsamfundet

bør indgå som en integreret del af arbejdet med horisontale

samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner. Det vil være et vigtigt

skridt i retning af at skabe helhedsorienterede, patientnære løsninger.

Behov for løbende monitorering

En forudsætning for, at de nye rammer for samarbejde og

opgaveløsning kan fungere i praksis, er stærke sundhedsråd med det

rette datagrundlag og de nødvendige forudsætninger for at lede

udviklingen lokalt. Det gælder ikke mindst på områder som patientrettet

forebyggelse og rehabilitering, hvor det i dag er vanskeligt at få

systematisk viden om kvalitet, volumen og effekt.

Danske Patienter er derfor bekymret over, at arbejdet med Fælles

Sprog III, som skulle bidrage til et fælles dokumentationsgrundlag, er

blevet sat på pause. Uden monitorering og systematisk viden om

behov, kvalitet og resultater vil det være vanskeligt at realisere

ambitionen om at styrke kvaliteten for patienter på tværs af landet.

Uafklarede snitflader mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse

og rehabilitering efter § 140

Side 2/3

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er fortsat væsentlige uafklarede spørgsmål i relation til snitfladerne

mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse samt mellem

rehabilitering efter § 140. Danske Patienter har tidligere påpeget, at

disse uklarheder indebærer en reel risiko for, at patienter falder mellem

to stole, og at den faglige kvalitet i de regionale tilbud ikke løftes

tilstrækkeligt. Det er nødvendigt, at snitfladerne præciseres yderligere,

og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til en korrekt

dimensionering af opgaven, så både ansvar og kvalitet står mål med

ambitionerne i reformen.

Med venlig hilsen

Side 3/3

Morten Freil

Direktør

Danske Patienter

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

30-06-2025

EMN-2025-00566

1790965

Danske Regioners høringssvar over lovforslag om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt et udkast til lov

om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love, i høring. Danske

Regioner fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner. Juridiske

bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lovforslaget, er vedlagt som

bilag.

Danske Regioner bakker overordnet op om lovforslaget, der skal være med til

at sikre sammenhæng og at sundhedsopgaverne løses så tæt på borgerne som

muligt, samtidig med at der sikres den nødvendige kvalitet i indsatsen. Danske

Regioner bakker op om, at ansvaret for en række sundhedsopgaver flytter fra

kommuner til regioner, og vil bidrage til, at dette sker i et godt samarbejde med

kommunerne. Danske Regioner mener overordnet, at lovforslaget skaber gode

rammer for denne opgaveflytning, og at det i øvrigt også skal ses i

sammenhæng med den forårsaftale, som regeringen har indgået med Danske

Regioner og KL. Det er Danske Regioners opfattelse, at lovforslaget på lange

stræk flugter godt med denne aftale, men noterer på enkelte væsentlige

områder, at der er behov for konsekvensrettelser, for at sikre

overensstemmelse med aftalen. Derudover har Danske Regioner en række

ønsker til præciseringer, som beskrives neden for.

1. Forslag til ændring af sundhedsloven

1.1 Bemærkninger vedr. sundheds- og omsorgspladser

1.1.1. Målgruppebeskrivelse

Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 1, at regionsrådet tilbyder vederlagsfrit

midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har

bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der

tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges

hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår,

at regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et

Danske Regioner

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov for

under opholdet på sundheds- og omsorgspladserne. Med lovforslaget

overtager regionerne ansvaret for en andel af de nuværende midlertidige

pladser i kommunerne. Det er derfor vigtigt, at der er klarhed om målgruppen

for de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser og afgrænsningen

mellem de regionale og kommunale pladser. Derfor blev der som en del af

forårsaftalen udarbejdet et særligt bilag 5 om sundheds- og omsorgspladserne,

som beskriver målgruppen og principper for kommende visitations- og

afslutningskriterier. Danske Regioner gør opmærksom på, at beskrivelsen i

lovbemærkningerne til § 118 d stk. 2, skal være i overensstemmelse med

bilagets ordlyd.

Her fremgår det, at målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er

’borgere med somatisk sygdom og eventuel samtidig psykisk lidelse med behov

for sundhedsfaglige indsatser…’,

og at sundhedsfaglige indsatser forstås som

’observation/pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der

tilsammen har et rehabiliterende sigte’.

I forlængelse heraf vil Danske Regioner

opfordre til, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt borgeren udskrives fra hhv.

psykiatrisk eller somatisk afdeling, idet visitationen i stedet skal bero på

borgerens behov for sundhedsfaglige indsatser (fremfor udskrivende afdeling).

Dette skal også ses i lyset af sundhedsreformens ambitioner om, at skabe mere

sammenhæng og en ligestilling af psykiatri og somatik.

Derudover er det i forårsaftalen aftalt, at borgere med et primært behov for

palliation, ikke er i målgruppen for pladserne, jf. følgende tekst i bilag 5:

”I forlængelse heraf er borgere, der kan opholde sig i eget hjem, når borgeren

modtager de nødvendige kommunale og/eller regionale indsatser og tilbud, og

hvor de sundhedsfaglige indsatser kan tilrettelægges i forbindelse med eget

hjem, ikke i målgruppen for sundheds- og omsorgspladser. Det gælder også

borgere med behov for basale palliative indsatser, som kan tilrettelægges i eget

hjem

–

fx fordi der ikke er behov for sundhedsfaglig observation eller

lægedækning, som ellers er tilgængelig på sundheds- og omsorgspladserne”.

Danske Regioner opfordrer til, at dette konsekvensrettes i bemærkningerne til

lovens § 118 d, stk. 1 og stk. 2, herunder på s. 97 og 105, så det er i

overensstemmelse med det aftalte.

Danske Regioner bemærker også, at det bør præciseres i lovens bemærkninger

til afsnit 3.1.3.2 og § 118 d, stk. 1 og stk. 2 (på s. 38, 96 og 103), hvad der menes

med ”rehabiliterende sigte”.

I bilaget beskrives det, at der med rehabiliterende

sigte forstås

’…

forbedre, vedligeholde eller forsinke forringelse af borgerens

funktionsniveau og kan fx bidrage til at forebygge sygehusindlæggelse’,

hvilket

også bør fremgå af lovbemærkningerne. Begrebet rehabilitering anvendes også

på andre velfærdsområder, og det er derfor nødvendigt, at det tydeligt

afgrænses, hvordan indsatserne på sundheds- og omsorgspladserne kan

bidrage til rehabilitering.

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1.1.2. Medicin

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 118 d, stk. 1, på s. 102, at

rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladserne som

udgangspunkt vil blive de samme som på de nuværende midlertidige pladser.

Det bemærkes hertil, at det er Danske Regioner vurdering, at de kommende

regionale sundheds- og omsorgspladser skal betragtes på samme måde, som

regionens egne sygehuse eller en dertil knyttet behandlingsinstitution, og

derfor vil være omfattet af de gældende regler for medicinindkøb og -

distribution. Dette vil også indebære, at sygehusapotekerne via Amgros I/S, kan

indkøbe og levere lægemidler samt andre relevante varer til de regionale

sundheds- og omsorgspladser. Der henvises til apotekerlovens § 55, jf.

sundhedslovens § 74, stk. 2, hvoraf fremgår, at en regions sygehusapotek eller

sygehusapoteksfilial kan levere lægemidler og andre varer til regionens egne

sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner mv., jf. sundhedslovens § 74,

stk. 2 og § 75, stk. 2-4.

Danske Regioner lægger i den forbindelse vægt på, at sundheds- og

omsorgspladserne er sengepladser med døgnophold, og at der ydes behandling

omfattet af sundhedslovens § 5, for eksempel i form af sygdomsbehandling,

genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i

forhold til den enkelte patient. Det bemærkes i øvrigt, at der vil være tilknyttet

lægefaglige kompetencer.

Det er Danske Regioners klare vurdering, at det vil være en afgørende barriere

for at opnå den fulde effekt af sammenhængen til sygehusindsatserne,

herunder akutberedskabet, hvis rammerne for medicin ikke går på tværs af

regionens enheder, og der dermed ikke kan udleveres medicin til borgerne på

sundheds- og omsorgspladserne på samme måde, som på sygehusene. Danske

Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse

om kommuners og private

virksomheders håndtering af lægemidler til brug for sygeplejerskers og lægers

behandling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladser”

vil

være visse muligheder for at udlevere og opbevare medicin, men med

væsentlige begrænsninger. Ligeledes vil det have store konsekvenser for

sammenhængen på tværs af indsatser, hvis der alene kan indkøbes medicin via

de private apoteker. Det vil bl.a. betyde, at regionerne ikke kan anvende det

eksisterende elektroniske system, og dermed ikke kan monitorere og følge op

på medicinforbrug eller sikre effektiv medicinbestilling, hvilket vil medføre

væsentlige administrative udfordringer og udgifter.

Endeligt skal det bemærkes, at samme muligheder bør være til stede, hvis en

region og en kommune indgår aftale om, at kommunen skal varetage driften af

pladserne. Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af en anden vurdering,

anmodes ministeriet om, at der etableres en klar hjemmel, så sundheds- og

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

omsorgspladserne er omfattet af reglerne for medicinindkøb og

–

distribution,

så der sikres en smidig løsning for patienterne på disse pladser.

1.1.3. Befordring

Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, s. 41, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vil foretage et eftersyn af befordringsreglerne, og at

eftersynet også skal tage højde for behovet for befordring til og fra de

kommende regionale sundheds- og omsorgspladser. Danske Regioner bakker

op om, at ministeriet foretager et eftersyn og kommer med forslag til en

forenkling af reglerne vedr. befordring generelt.

Danske Regioner vil derudover fremhæve, at de fremtidige regler for befordring

til sundheds- og omsorgspladser bør understøtte bedre sammenhæng for

patienterne og også fastlægge, hvordan reglerne skal være for befordring ifb.

indførelsen af frit valg på sundheds- og omsorgspladser.

Som reglerne er i dag i forhold til midlertidige pladser, betaler regionen for

befordringen fra hospital til akutplads eller øvrige midlertidige pladser, idet de

sidestilles med transport til borgerens eget hjem. Kommunen betaler for

befordring fra eget hjem til akutplads eller midlertidig plads samt fra akutplads

eller midlertidig plads til eget hjem. Lovforslaget lægger op til, at de gældende

regler videreføres.

Danske Regioner opfordrer til, at der ses nærmere på, hvilke regler der skal

gælde på området

–

herunder ift. hvad der er vederlagsfrit for patienterne.

Danske Regioner finder, at befordringsreglerne til sundheds- og

omsorgspladserne skal ses i sammenhæng med den kommende fastlæggelse af

frit valg til sundheds- og omsorgspladserne og de økonomiske konsekvenser

heraf.

1.1.4. Visitationsret samt visitation-, afslutnings- og henvisningskriterier

Det følger af opgaveflytningen på området, at visitationsretten til sundheds- og

omsorgspladserne er regional. Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 4, at

regionsrådet kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en

kommunalbestyrelse, der tilvejebringer et tilbud efter stk. 3, om, at det andet

regionsråd eller kommunalbestyrelsen også kan visitere borgere til tilbuddet på

vegne af regionen, og åbner op for, at regionerne ifølge den foreslåede § 118

d, stk. 4, samt bemærkningerne hertil, får mulighed for at indgå aftale med

andre regioner eller kommuner om visitation. Dette kan være relevant, hvis en

region f.eks. vælger at lade én eller flere kommuner drifte sundheds- og

omsorgspladser.

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner bakker op om denne mulighed, men understreger, at

uddelegering af visitationsretten alene er en regional beslutning. Danske

Regioner finder det vigtigt at slå fast, at en kommune ikke kan forvente at få

visitationen tildelt, såfremt kommunen skal varetage driften af pladserne og

dermed, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem at varetage driften og

at få tildelt visitationsretten eller retten til at afslutningsmelde borgeren. Det

bør derfor fremgå, at regionen også vil have mulighed for selv at visitere til en

sundheds- og omsorgsplads, selvom der er lavet aftale med fx en kommune om

at varetage visitationen. Tilsvarende bakker Danske Regioner op om, at loven

åbner mulighed for, at kommunen efter aftale skal kunne afslutningsmelde

borgere fra sundheds- og omsorgsplader efter samme principper.

1.1.5. Tilstedeværelsen

kompetencer

lægefaglige

kompetencer

andre

Det fremgår af lovens § 118 b, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler i kvalitetsstandarderne for kommunalbestyrelser og

regionsråd om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i nærværende

afsnit i loven, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne.

Danske Regioner finder det positivt, at der lægges op til, at der skal udvikles

kvalitetsstandarder som fagligt fundament, som samtidig skal fungere

dynamisk og understøtte, at der løbende sker en udvikling og nytænkning af

opgaveløsningen. Danske Regioner støtter endvidere, at der med etablering af

sundheds- og omsorgspladser sikres en større tilknytning af relevante

lægefaglige kompetencer. I bilag 5 fra forårsaftalen står der følgende om

tilknytning af lægefaglige kompetencer:

’Sundheds-

og omsorgspladser

organiseres derfor således, at der sikres fast tilknytning af lægefaglige

kompetencer som fx speciallæger i almen medicin eller geriatri’.

Denne

formulering bør indskrives og erstatte de nuværende formuleringer på s. 40-41

i afsnit 3.1.3.2 i bemærkningerne til § 118 b. Danske Regioner finder det

uhensigtsmæssigt, at det i loven fastlægges, hvilke speciallæger, der skal være

tilknyttet, da det må bero på en faglig vurdering. Den nærmere beskrivelse af

adgang til lægeressourcer bør i stedet indgå i de kommende

kvalitetsstandarder.

Det følger af lovens § 118, d, stk. 1, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfrit

midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har

bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der

tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges

hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Det fremgår af lovens

bemærkninger på s. 102, at de indeholder en beskrivelse af de faglige

kompetencer på sundheds- og omsorgspladserne, herunder sundhedsfaglige

og socialfaglige kompetencer. Danske Regioner vil tilsvarende opfordre til, at

dette beskrives nærmere i de kommende kvalitetsstandarder og udgår af

lovens bemærkninger.

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1.1.6. Borgerens valgfrihed ift. tilrettelæggelsen af ydelsen

Danske Regioner noterer sig, at det på lovforslagets s. 26, under gældende ret,

fremgår, at det af servicelovens § 84, stk. 2, fremgår, at borgere på nuværende

tidspunkt har mulighed for at vælge at modtage den fornødne hjælp i eget hjem

fremfor på en midlertidig plads. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt

borgere, som tilbydes en sundheds- og omsorgsplads, får samme valgfrihed.

Danske Regioner vil opfordre til, at denne mulighed fortsat skal gælde, så

borgeren har mulighed for at takke nej til ophold på en sundheds- og

omsorgsplads. Det bør indskrives i lovens bemærkninger, at kommune og

region i disse tilfælde er forpligtet til at samarbejde og tilbyde et

hensigtsmæssigt tilbud/sundhedsfaglig indsats i borgerens hjem, som både vil

indeholde kommunale og regionale sundhedsindsatser.

1.1.7. Tilrettelæggelse af opgaveløsning

Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlig for at yde

sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og

omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og

omsorgspladserne. Det følger videre af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet

skal tilbyde vederlagsfri genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering

på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et

lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det fremgår af lovforslagets

bemærkninger på s. 123-124, at regionen ikke må benytte de regionale

sundheds- og omsorgspladser til specialiseret rehabilitering. Regionen har dog

mulighed for at oprette disse pladser andre steder eller lade den specialiserede

rehabilitering finde sted på et opholdssted under anden lovgivning. Danske

Regioner stiller sig undrende overfor, at fysisk placering i sig selv skal være en

begrænsning for regionernes opgaveløsning og brug af sundheds- og

omsorgspladserne. I stedet bør det være de faglige kompetencer og adgangen

til udstyr, der udgør rammerne for opgavevaretagelsen. Danske Regioner

foreslår derfor, at pladser til specialiseret rehabilitering og til genoptræning på

specialiseret niveau kan være placeret på samme matrikel som sundheds- og

omsorgspladser, hvis det vurderes relevant af regionen.

1.2 Bemærkninger vedr. patientrettet forebyggelse

Med lovforslaget udmøntes den politiske aftale om, at regionerne skal overtage

ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der hidtil har ligget hos

kommunerne, mens kommunerne fortsat skal varetage den borgerrettede

forebyggelse og sundhedsfremme.

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner bemærker, at regionerne hidtil har været

–

og fremover også

vil være - ansvarlig for den patientrettede forebyggelse i regi af

sygehusvæsenet og praksissektoren, jf. lovforslagets § 119, stk. 4. Den

patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4, adskiller sig fra den

patientrettede forebyggelse, der hidtil har foregået i kommunerne. Det er

således væsentligt, at det tydeligt fremgår i lovbemærkningerne, hvornår det

er patientrettet forebyggelse efter lovens § 119, stk. 3, der defineres og

beskrives, og hvornår det er patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk.

1.2.1. Målgruppe- og opgavebeskrivelse

I bemærkningerne til lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1, og side 108-

109, skelnes der mellem personer, der er i risiko for eller har symptomer på

kronisk/langvarig sygdom (borgerrettet forebyggelse og dermed kommunalt

ansvar) og personer med kronisk/langvarig sygdom (patientrettet forebyggelse

og dermed fremadrettet regionalt ansvar). Danske Regioner bemærker, at

denne skelnen i praksis vil være meget svær at håndtere, og der vil givetvis være

tale om tilbud til målgrupperne, der i vid udstrækning ligner hinanden.

Danske Regioner finder, at målgruppen til tilbuddet om patientrettet

forebyggelse efter lovforslaget § 119, stk. 3, bør beskrives og defineres

yderligere, så der fastlægges en klar afgrænsning af, hvilken myndighed, der

har ansvaret for hvilke målgrupper, så det på baggrund af

målgruppeafgrænsningen er muligt at foretage rette visitation til rette tilbud.

Danske Regioner foreslår, at det specificeres fx i et arbejde i Sundhedsstyrelsen.

Regionerne stiller sig til rådighed for og ønsker at blive involveret i arbejdet

med at definere målgruppen.

Det fremgår af

Sundhedsstyrelsens faglige arbejde i ’Notat: Ændret ansvar for

den patientrettede forebyggelse’, at forebyggelsestilbud til gravide

kategoriseres som borgerrettet forebyggelse, hvorfor det er et kommunalt

ansvar. Dette mener Danske Regioner bør fremgå af lovbemærkningerne,

ligesom det for god ordens skyld bør præciseres , eventuelt i en bekendtgørelse

eller vejledning, hvilken myndighed, der har ansvar for forebyggelsestilbud til

personer i fertilitetsbehandling.

Derudover henleder Danske Regioner opmærksomheden på, at det af

lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1 samt s. 108, fremgår, at borgere

med depression og angst er nævnt som eksempler på borgere i målgruppen for

patientrettet forebyggelse. Det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det

alene omhandler borgere med svær depression og angst, idet kommunerne

som borgerrettet forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental

trivsel f.eks. vedr. stress samt lettere angst og depression. Kommunerne har

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

desuden ansvaret for det lettilgængelige tilbud for børn og unge med angst og

depression, jf. sundhedslovens § 126.

Hertil bemærkes, at det i forårsaftalen om implementering af

sundhedsreformen er specificeret, at kommunerne som borgerrettet

forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental trivsel, fx stress

samt lettere angst og depression mhp. at forebygge forværring, hvilket er en

præcisering til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om patientrettet

forebyggelse. Dette indgår ikke i bemærkningerne til lovforslaget, hvilket

Danske Regioner mener, bør præciseres.

Hertil bemærker Danske Regioner, at der er behov for en stringent

opgavebeskrivelse af patientrettet forebyggelse. Beskrivelsen på side 33, afsnit

3.1.3.1, og s. 108, bør følge ordlyden fra forårsaftalen. Følgende sætning på s-

108:

”[…] for eksempel for bedre at lære at håndtere egen sygdom”,

bør derfor

slettes.

1.2.2. Afklarende samtale og henvisninger

I lovbemærkningerne til § 119, stk. 3, s. 110, beskrives henvisning og afklarende

samtale i relation til patientrettet forebyggelse helt kort.

Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår, at det er regionerne, der

har visitationsretten, men finder det væsentligt, at det ligeledes tydeligt

fremgår, at det er regionerne, der har myndighedsansvaret for den afklarende

samtale. Teksten om den afklarende samtale kan med fordel suppleres med

teksten fra forårsaftalen.

I forhold til henvisning, kan det med fordel også beskrives yderligere i de

kommende kvalitetsstandarder, jf. § 118 b, hvornår der kan henvises, hvem der

kan henvise, og hvilke tilbud der kræver en henvisning.

1.2.3. Faglighed, nærhed og kvalitet

Danske Regioner bemærker, at regionerne har ansvar for at balancere

hensynene til faglighed, nærhed og kvalitet i tilrettelæggelsen af den

patientrettede forebyggelse, hvilket også fremgår af lovforslagets

bemærkninger på s. 110. Det fremgår i andet afsnit, s. 110, at nogle borgere

kan få længere transporttid til patientrettede forebyggelsestilbud, da det

”[…]

begrænset omfang” kan være nødvendigt at samle indsatser for at sikre

tilstrækkelig faglig kvalitet og bæredygtighed. I forlængelse af ovenstående

bemærkes det, at sætningen ”[…] i begrænset omfang”

til § 119, stk. 3, bør

udgå, da det dels ikke indgår i forårsaftalen eller aftalen om sundhedsreformen,

og dels er det op til regionerne at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt

at samle tilbud geografisk, af hensyn til den faglige kvalitet og bæredygtighed.

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger s. 110, at geografisk nærhed,

tilgængelighed og nem adgang til forebyggelsestilbud, er centralt for den

fremtidige organisering af opgaven. Danske Regioner er enige i, at regionerne

skal finde en passende balance, hvor både faglig kvalitet og geografisk nærhed

vægtes højt i planlægningen. Organiseringen af patientrettede

forebyggelsestilbud skal desuden drøftes i sundhedsrådene.

1.3 Bemærkninger til akutsygeplejen mv.

Danske Regioner finder det positivt, at lovforslagets beskrivelse af

akutsygeplejen afspejler teksten i den politiske aftale om sundhedsreformen,

forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen samt de faglige

beskrivelser fra Sundhedsstyrelsens tilpassede kvalitetsstandarder. Danske

Regioner mener dog, at der fortsat er et behov for tydeligere afgrænsning af

snitflader og ansvarsfordeling mellem akutsygepleje og almen kommunal

sygepleje. Danske Regioner forventer, at dette indgår i Sundhedsstyrelsen

arbejde med kvalitetsstandarder for almen kommunal sygepleje, jf. § 118 b,

som Danske Regioner ser frem til at bidrage til.

1.3.1. Døgndækningsforpligtelsen

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til organiseringen

af akutsygeplejen i vagttid. Af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for

akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen fremgår det, at

døgndækningsforpligtelsen kan dækkes af øvrige regionale funktioner med

samme kompetencer og indsatsmuligheder. En lignende formulering kan med

fordel indgå i loven, så det tydeligt fremgår, at regionerne har mulighed for at

tilrettelægge indsatsen under hensyntagen til de ofte begrænsede

personaleressourcer uden for almindelig arbejdstid.

1.3.2. Medicin

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til rammerne for

medicin i akutsygeplejen. Det er Danske Regions vurdering, at en

hensigtsmæssig håndtering af medicin er afgørende for, at sundhedsreformens

ambitioner om øget sammenhæng og mindre kassetænkning kan opnås.

For at sikre, at akutsygeplejen fremover kan planlægges og koordineres i

sammenhæng med øvrige regionale funktioner

–

herunder den præhospitale

indsats, jf. den politiske aftale om sundhedsreformen - er det afgørende, at de

gældende regler for medicinopbevaring, udlevering, indkøb, distribution mv. i

regional regi, også gælder for akutsygeplejen. Således skal akutsygeplejen

–

på

samme måde som fx akutberedskabet

–

have mulighed for at medbringe

medicin fra sygehusapotekerne samt at udlevere medicin, herunder igangsætte

relevant behandling.

Danske Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

om kommuners og private virksomheders håndtering af lægemidler til brug for

sygeplejerskers og lægers behandling af patienter i eget hjem og midlertidige

døgndækkede pladser”

vil være visse muligheder for at udlevere og opbevare

medicin, men med væsentlige begrænsninger. Konkret foreslår Danske

Regioner derfor, at det i bemærkningerne skrives ind, at det skal sikres, at

akutsygeplejen har adgang til visse lægemidler på samme vilkår som i

akutberedskabet og på det præhospitale område, og at disse distribueres via

sygehusapotekerne. Dette skal sikre, at akutsygeplejen kan planlægges og

koordineres med den præhospitale indsats, jf. den politiske aftale, uden at

adgangen til medicin skaber barrierer herfor. Det skal sikres, at rammerne for

medicin også gælder i de tilfælde, hvor kommunerne drifter akutsygeplejen.

Danske Regioner vil opfordre til, at der bliver fulgt op herpå i kommende

lovgivning, hvis nødvendigt

1.3.3. Hjemmebehandlingsteams

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, s. 115, at regionsrådet

er ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri regional akutsygepleje efter

lægehenvisning til personer med ophold i regionen. Det fremgår på side 117 af

bemærkningerne til bestemmelsen, at opgaveflytningen af akutsygeplejen skal

ses som led i indførelsen af de nye hjemmebehandlingsteams. Regionerne vil

med disse kunne gentænke indsatser i eller tæt på borgernes hjem, bl.a. med

fokus på at øge monitorering af borgerens tilstand digitalt og køre ud i

borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Danske

Regioner er enige i, og understreger vigtigheden af, at akutsygeplejen netop

forstås som en del af disse kommende hjemmebehandlingsteams.

1.3.4. Organisering og ansvar

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget anvender forskellige formuleringer

om, hvem der har ansvaret for organisering og koordinering af akutsygeplejen.

Af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, side 117, fremgår det, at

regionsrådet selv vurderer og beslutter, hvordan akutsygeplejen skal

organiseres, mens det på side 118, anføres, at de nye sundhedsråd skal

koordinere og organisere de nære sundhedstilbud, herunder akutsygeplejen.

Det anbefales, at det i lovforslaget tydeligt præciseres, at det er regionen, der

har det overordnede ansvar for organisering og koordinering af akutsygeplejen

pba. drøftelse i sundhedsrådene.

1.4 Bemærkninger vedr. genoptræning og specialiseret rehabilitering

Med reformen følger, at regionerne overtager ansvaret for genoptræning på

specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer, der

efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for

genoptræning, jf. sundhedslovens § 84, om genoptræningsplaner samt

ansvaret for genoptræning på sundheds- og omsorgspladser.

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1.4.1. Præcisering af målgrupper

Det følger af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfri

genoptræning på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra

sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Med

opgaveflyttet af dele af genoptræningsområdet følger, at Sundhedsstyrelsen

skal opdatere beskrivelserne af niveauerne for genoptræning. Det fremgår af

afsnit 3.1.3.1, i lovforslagets bemærkninger, s. 35, at Sundhedsstyrelsen vil

skulle præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. målgrupperne for

genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau.

Det bør endvidere fremgå, at det også vil kræve en præcisering af

målgrupperne, der modtager almen genoptræning, da de mest specialiserede

dele skal flyttes til rehabilitering på specialiseret niveau. Det bør fremgå af

lovpakken, at den faglige afgrænsning af målgruppen skal svare til den økonomi

og det ansvar, der er overflyttet fra kommunerne til regionerne via

forårsaftalen, og det skønnede antal forløb, der følger heraf. Danske Regioner

opfordrer derudover til, at området følges tæt i forhold til, om den faglige

præcisering af målgrupperne stemmer overens med det, der er aftalt.

1.4.2. Det regionale socialområde

Det følger af lovforslagets § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsens og

regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139 b, tilrettelægges i sammenhæng

med andre relaterede kommunale og regionale træningsindsatser m.v. efter

denne lov og anden lovgivning, og af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilvejebringe tilbud om

genoptræning efter §§ 139 a og 139 b, ved at etablere behandlingstilbud på

egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre

kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Danske Regioner

har tidligere henledt statens opmærksomhed på, om det juridisk vil være muligt

for regionerne, at trække på det regionale socialområde til, at løse ansvaret for

rehabilitering på specialiseret niveau. Det fremgår af bemærkninger til § 140

stk. 1, s. 127, at regionsrådets ansvar for genoptræning på specialiseret niveau

og rehabilitering på specialiseret niveau, vil kunne supplere og tilrettelægges i

henhold til relaterede indsatser i både regioner og kommuner, også indsatser

efter anden lovgivning, såsom lovgivning på det sociale område,

specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Danske Regioner

tolker, at dette betyder, at regionerne vil kunne trække på det regionale

socialområde til at levere rehabilitering på specialiseret niveau, men vi finder,

at det står uklart og bør præciseres.

1.4.3. Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser

Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlige for at

yde sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og

omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og

omsorgspladserne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 35, at der

som led i etableringen af sundheds- og omsorgspladser i regionerne, indføres

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

enkelte undtagelser for reglerne for genoptræning efter udskrivning fra

sygehusene. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, s. 105, at der også

kan iværksættes genoptræning på sundheds- og omsorgspladser på baggrund

af en konkret sundhedsfaglig vurdering fra en ansvarlig sundhedsperson på

pladsen, hvis det vurderes, at borgeren har behov for genoptræning under

opholdet. Det fremgår ikke klart, om der i disse tilfælde skal udarbejdes en

genoptræningsplan, hvordan typen af genoptræning skal kategoriseres, og om

der skal udarbejdes en genoptræningsplan, hvis genoptræningen skal fortsætte

i kommunen efterfølgende. Det er desuden uklart, om det vil være regionerne,

der skal vurdere om genoptræningen skal være basal eller avanceret, hvis

patienten er udskrevet til genoptræning på alment niveau, så længe patienten

ligger på en sundheds- og omsorgsplads.

1.4.4. Ansvaret for koordination

Det fremgår af bemærkningerne til § 140, stk. 1, s. 128, at det forventes, at

kommuner og regioner vil sikre sammenhæng for borgerens forløb på tværs af

sektorer. Det fremgår desuden af bemærkninger på s. 127, at genoptræning på

specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau ligeledes kunne

supplere og tilrettelægges i henhold til relaterede indsatser i både regioner og

kommuner, også indsatser efter anden lovgivning såsom lovgivning på det

sociale område, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet.

Danske Regioner bemærker, at koordinationen er en omkostningsfuld opgave,

og det bør fremgå tydeligt, hvem der har ansvar for hvad.

Det fremgår endvidere på s. 127, at sundhedsrådene forventes at få en central

rolle, i at sikre det fortsatte fokus på sammenhængende forløb for personer

med behov for genoptræning og samtidige indsatser efter anden lovgivning.

Det bemærkes, at det medfører en risiko for, at serviceniveau og kvalitet vil

blive varierende på tværs af sundhedsrådene.

1.4.5. Befordring

Det fremgår af lovens § 172 og § 263, at henvisningen til § 140, ændres til §§

139 a og 139 b. Det følger af bemærkningerne s. 145, at kommunerne fortsat

vil have ansvaret for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til

genoptræningsindsatser efter §§ 139 a, og 139 b, samt at afholde udgifterne

hertil. Danske Regioner bemærker, at den foreslåede ændring følger den

allerede eksisterende struktur i reglerne om befordring i sundhedsloven,

hvorefter regionerne har ansvaret for at afholde befordringsudgifter til

behandling, der foregår på sygehuset og kommunerne til behandling uden for

sygehusene.

Det bemærkes dog, at de to afsnit på side 145, vedr. ændringen til lovens § 172

og § 263, kan fremstå modstridende, idet specialiseret genoptræning, som

foregår på et hospital, er en del af § 139 b. Det opfattes som om, at det første

Danske Regioner

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

afsnit beskriver, at kommunerne skal betale for al transport til genoptræning,

mens det ift. principperne i det andet afsnit er hospitalet, der betaler.

1.5. Bemærkninger vedr. sundhedsplaner og nærsundhedsplaner

Det følger af lovforslagets § 206 c, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for

udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Der

er i lovforslaget lagt op til, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den

nationale sundhedsplan, samt være i overensstemmelse med den regionale

sundhedsplan, jf. § 206 c, stk. 2. Danske Regioner anbefaler, at lovteksten i

stedet formuleres således, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i både den

nationale sundhedsplan og den regionale sundhedsplan. Dette for at sikre et

entydigt hierarki, hvor den regionale sundhedsplan udgør bindeleddet mellem

de nationale mål og lokale indsatser samt sikrer helhedstænkning på tværs af

sundhedsrådene.

Det følger af lovforslagets § 206 d, stk. 3, at forud for regionsrådets behandling

af nærsundhedsplanen, skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens

rådgivning. Danske Regioner anbefaler, at denne lovtekst udgår, så det alene er

regionsrådet som skal behandle nærsundhedsplanerne. Det vil nedbringe de

administrative byrder i forbindelse med sundhedsreformen og samtidig sikre et

entydigt ansvar for, at nærsundhedsplanerne er i overensstemmelse med såvel

den regionale som den nationale sundhedsplan.

Generelt vil Danske Regioner opfordre til, at regionerne kan få

Sundhedsstyrelsens rådgivning så smidigt og fleksibelt som muligt. Det gælder

bl.a. rådgivningen til de regionale sundhedsplaner. Samtidig er det vigtigt, at

Sundhedsstyrelsens rådgivning er præcis og hviler på et klart fagligt grundlagt.

Af lovforslagets bemærkninger s. 62,

fremgår det, at ”[d]en foreslåede ordning

indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national

sundhedsplan, forstået således, at ministeren bemyndiges til at kunne træffe

beslutning om indholdet af planen. I praksis forventes det, at der vil være tæt

inddragelse af regioner og kommuner i fastlæggelsen af planen.” Danske

Regioner anbefaler en mere forpligtende formulering, hvor det fremgår, at der

i praksis vil være en tæt og tidlig inddragelse af regioner og kommuner i

fastlæggelsen af planen. Det skal sikre, at centrale, harmoniserende tiltag og

regionalt/lokalt handlerum afbalanceres i en løbende dialog, hvor det bl.a.

sikres, at der ikke stilles urealistiske krav til den samlede ressourceanvendelse

og organisatoriske kapacitet.

1.6. Bemærkninger vedr. økonomiske konsekvenser herunder it- og

dataunderstøttelse af regionernes nye myndighedsopgaver

Danske Regioner

100

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1.6.1. Midlertidige økonomiske konsekvenser og it-udvikling

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 77-78, at grundet regionernes i

forvejen omfangsrige it-systemer med mange funktionaliteter, der

understøtter regionernes eksisterende opgaver, antages det i lovforslaget, at

de implementeringsmæssige konsekvenser af opgaveflyt, jf. § 118 d, § 119, stk.

3, § 138 a og § 139 b, forventeligt vil bestå af primært ændrede konfigurationer

eksisterende

systemer,

dermed

begrænsede

implementeringskonsekvenser og it-udvikling.

De regionale journal- og støttesystemer har mange funktionaliteter, og kan

med tilpasninger sandsynligvis understøtte mange af de kommende opgaver.

Danske Regioner bemærker hertil, at der mangler analyse og afdækning af de

eksisterende arbejdsgange og it-arkitektur forbundet med den kommunale

opgavevaretagelse, før der er tilstrækkeligt overblik over klinikernes behov og

de konkrete behov for teknisk udvikling og implementering forbundet med den

ændrede opgavefordeling. Den regionale tilpasning og udvikling af it-

understøttelse udfordres af, at sundhedsrådene først i foråret/sommeren 2026

skal træffe beslutning om driften af de opgaver, regionerne overtager ansvaret

for. Regionerne har derfor en meget kort frist til at sikre den fornødne it-

understøttelse, som ligeledes udfordres af, at beslutningerne kan variere på

tværs af sundhedsrådene i de enkelte regioner. Danske Regioner bemærker

hertil, at det bør fremgå tydeligt, hvis det er formålet med lovforslaget, at

regionerne it-understøtter opgaverne fremadrettet, uanset sundhedsrådenes

beslutning om, hvem der konkret udfører opgaverne.

Danske Regioner bemærker, at den afsatte økonomi til opgaveflytningen på

4,208 mia. kr., der overføres pr. 1. januar 2027, også er indregnet midler til

overheadudgifter, der fx skal dække udgifter til system- og dataunderstøttelse.

Danske Regioner bemærker, at det kan vedrøre udgifter til it-understøttelse i

regionerne, herunder øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse,

videreudvikling af nuværende systemer samt eventuel overtagelse af

kommunale systemer.

1.6.2. Deling af relevante data på tværs af myndigheder

Danske Regioner bakker op om formuleringen på side 111 og 118 om, at

kommuner og regioner også efter den ændrede ansvarsfordeling, jf. § 119, stk.

3 og § 138 a, skal sikre, at relevante data og information kan deles på tværs

imellem myndigheder, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige hindringer

for den enkelte borgers forløb. Danske Regioner bemærker, at regionerne

allerede i dag i stort omfang deler relevante data på tværs af sektorer, fx via

Sundhedsjournalen, og det er nødvendigt, at kommunerne i højere grad deler

relevant information med regionerne.

1.7.

Bemærkninger vedr. de økonomiske rammer

Danske Regioner

101

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner bemærker indledningsvis, at det bør afsøges om regionernes

nuværende bogføringsregler i budget- og regnskabssystemer kan være i

modstrid med intentionerne om regionsrådets modtagelse af midler, der skal

ydes som tilskud til kommunerne.

1.7.1. Medfinansiering af kommunale opgaver

Danske Regioner finder det positivt, at det af bemærkningerne til lovens § 118

c, i punkt 3.2.3.1 understreges, at kommunerne har det entydige ansvar for

varetagelsen af de kommunale sundhedsopgaver.

Danske Regioner ønsker endvidere, at det i lovforslagets punkt 3.2.3.1

præciseres, at det gældende proportionalitetsprincip om, at regionerne kan

stille implementeringskrav i det omfang, der er proportionalitet mellem krav og

tilsagnets størrelse, kan give anledning til forskelligartet fortolkning, samt

afhænge af serviceniveau i de pågældende kommuner. Det fremgår ikke i

lovforslaget, hvad konsekvenserne er, hvis regionernes implementeringskrav

ikke efterleves. Det anbefales derfor, at der indsættes en præcisering om

ankemulighederne ift. uenigheder om opfyldelse af aftalebetingelser.

Det følger af lovens § 118 c, stk. 5, at et regionsråd kan indgå aftale med en

eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn til

medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet. Danske Regioner

mener, at dette bør præciseres yderligere. Det kan overvejes, hvilke krav og

dokumentation, der særligt skal gælde ved anlægsinvesteringer. Det bemærkes

i forlængelse heraf, at regionerne ikke må afholde anlægsudgifter til ikke-ejede

aktiver, hvorfor sådanne tilskud må bogføres som driftsudgifter, selvom de i

økonomiaftalen budgetteres som anlæg. Der efterlyses præcisering i lovgivning

af hensyn til korrekt økonomistyring mellem drift og anlæg.

Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår, at der tillades en forlænget

frist i opstartsåret 2026. Disse overgangsbestemmelser bør fremgå.

1.7.2. Bemærkninger vedr. fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsråd

målrettet kommunale indsatser.

Det følger af lovens § 118 c, stk. 3, at Indenrigs- og Sundhedsministeren

fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af

regionslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene kan anvende på aftaler med

kommunalbestyrelser efter stk. 1 og stk. 2. Danske Regioner bemærker, at der

i forlængelse af lovbemærkningerne, om minimumsrammer til sundhedsråd

ikke fremgår, at der af staten også fastsættes minimumsrammer på kommunalt

niveau gældende for den andel af midlerne, der er koblet op til de bindende

krav til kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne. Disse dele har en

sammenhæng til hinanden, så det bør fremgå tydeligt.

Danske Regioner

102

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Danske Regioner mener endvidere, at det i bemærkningerne bør fremgå, at

Indenrigs- og sundhedsministeren inddrager Danske Regioner ifm. den årlige

fastsættelse af minimumsrammer målrettet kommunale indsatser.

1.7.3. Krav til statsligt tilskud til regionerne til kommunale sundhedsindsatser

Det følger af lovens § 246 a, at staten yder et tilskud til nær sundhed til

regionerne, som målrettes til at finansiere aftaler mellem regionsråd og

kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale

sundhedsopgaver i medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes

årligt af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Danske

Regioner mener, at det bør fremgå tydeligere hvad der skal ske med ikke-

forbrugte midler i kommunerne, og hvad det eventuelt kan have af påvirkning

på regionerne.

Danske Regioner bemærker, at der som følge af sundhedsreformens elementer

skal ske en række ændringer og tilpasninger i regionernes budget- og

konteringspraksis, herunder ift. sundhedsrådenes midler til kommunale

indsatser. Det fremgår i lovbemærkningerne, at opfølgningen i regionernes

regnskaber på sundhedsrådenes midler til kommunale indsatser forudsætter,

at den nuværende kontoplan ændres og tilpasses hertil.

1.8. Generelle bemærkninger

Danske Regioner vurderer overordnet, at lovforslaget er i overensstemmelse

med sundhedsreformens intentioner og de rammer, som efterfølgende er

aftalt i forårsaftalen. I forårsaftalen blev det dog aftalt, at der skal ses på

mulighederne for i kommende lovgivning, at skabe yderligere hjemler til, at

regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i det nære

sundhedsvæsen. Danske Regioner savner generelt, at der skabes bedre og

mere smidige rammer for en fleksibel opgaveløsning på tværs af regioner og

kommuner, fx med henblik på nemmere at kunne samarbejde i en fælles

lokation, hvor der er behov for at hjælpe hinanden i forbindelse med den

konkrete opgaveløsning. Det gælder smidigere rammer fx i forhold til fælles

indkøb, samarbejde om accessorisk virksomhed såsom fælles køkkener, fælles

visitation og bedre mulighed for udøvelse af fælles faktisk

forvaltningsvirksomhed. Det er en nødvendig forudsætning for at sikre en

sammenhængende indsats med borgeren i centrum samt, at sundhedsrådene

reelt kan løfte deres fælles populationsansvar og sikre den bedst mulige

anvendelse af de begrænsede personaleressourcer. Dette bør derfor indgå som

et centralt element i lovforslaget.

Danske Regioner bemærker desuden, at de forskellige dele af lovforslaget er

beskrevet forskellige steder i den samlede lovpakke. Det bør sikres, at der er

Danske Regioner

103

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

stringens i ordlyd og formuleringer i de enkelte afsnit, så det der ikke opstår

uklarhed, og at formuleringer kan fortolkes modsatrettet.

2. Tilpasning af regionernes øvrige opgaver

Danske Regioner konstaterer med tilfredshed, at regionerne fremadrettet ud

over sundhedsopgaven har en opgaveportefølje, der omfatter en række øvrige

opgaver, herunder i relation til jordforurening, råstofindvinding på land,

uddannelsesområdet, indstillingsret til socialfondsmidler og opgaver relateret

til kollektiv trafik.

Danske Regioner vurderer, at der generelt er overensstemmelse mellem Aftale

om sundhedsreform 2024 og lovforslagets tilpasninger på andre opgaver end

sundhedsområdet.

2.1 Forslag til ændring af vandforsyningsloven

Det følger af lovforslaget, at vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves,

og der i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvoraf fremgår, at såfremt der ikke opnås

enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning

af indsatsplanen for kommunen, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen

for miljømisteren, som herefter træffer afgørelse. Ændringen medfører, at

regionernes mæglingsopgave samt kommunens pligt til registrering af

indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et amtsråd, ophæves.

Det følger af lovforslaget, at i vandforsyningslovens § 70, udgår henvisningen

til en landvæsensret og et amtsråd. Danske Regioner bemærker, at

ændringerne ikke har betydning for regionernes arbejde med at løse

myndighedsopgaver inden for jord- og råstofområdet. Hertil bemærkes, at den

foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 70, er en konsekvensændring i

medfør af, at landvæsensretter og amter blev nedlagt i 2007.

2.2 Forslag til ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende

grunduddannelse

Det fremgår af lovforslagets §§ 3, 4 og 5, at regionsrådet fortsat vil have

mulighed for at yde udviklingstilskud på uddannelsesområdet, idet

henvisningen til den regionale udviklingsstrategi bortfalder.

Danske Regioner bakker op om denne tilpasning af lovgivningen, og at

regionerne dermed fortsat kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud

til

ungdomsuddannelser,

forberedende

grunduddannelser

voksenuddannelser, samt at indstillingsretten til 20 procent af EU-

Danske Regioner

104

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

socialfondsmidler i 2021-2027 bibeholdes (herunder at regionen fortsat kan

søge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under

Socialfonden). Danske Regioner bemærker hertil, at regionerne bidrager til, at

unge i alle dele af landet har nærhed og valgfrihed til en ungdomsuddannelse

af høj kvalitet, og regionerne har desuden et særligt fokus på, at flere vælger

og gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette forudsætter, at regionerne

kontinuerligt har mulighed for at udvikle området i samarbejde med

uddannelsesinstitutionerne, kommuner, virksomheder m.fl.

Der bør ske en tilsvarende tilpasning af støttehjemlerne i hhv.

miljøbeskyttelseslovens § 18 a og i naturbeskyttelseslovens § 55 a, således at

der heller ikke i disse bestemmelser henvises til den regionale

udviklingsstrategi, idet koblingen her alene bør være til regionernes

lovhjemlede opgaver.

2.3.

Forslag til ændring af lov om planlægning

Med lovforslagets § 22 a, stk. 2, i lov om planlægning, foreslås, at der skal ske

et bortfald af regionsrådenes adgang til at fremsætte forslag til

landsplanlægning over for ministeren for byer og landdistrikter.

Den foreslåede ændring af § 22 a, stk. 2 vurderes uhensigtsmæssig i det

omfang, det begrænser regionernes muligheder for at understøtte udviklingen

og tilgængeligheden i landdistrikterne ift. den kollektive mobilitet (offentlig

servicetrafik), jordforurening og råstoffer.

2.4. Forslag til ændring af lov om erhvervsfremme

Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme, bortfalder regionernes

opgaver vedrørende regionale udviklingsstrategier, udviklingsaktiviteter i

relation til udviklingsstrategierne, samt indstillingsret til bestyrelser på

erhvervsfremmeområdet.

Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at dette er i overensstemmelse

med det foreslåede i Aftale om sundhedsreform 2024.

Danske Regioner finder det positivt, at regionernes fortsat har mulighed for at

deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder

Interreg-projekter, der ligger inden for regionernes opgaveportefølje på det

regionale udviklingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Danske

Regioner noterer sig desuden, at den administrative forankring af nogle af

Interreg-programmerne fortsat vil være i regionerne. Det må i den forbindelse

forudsættes, at de eksisterende regler om grænseoverskridende og

internationale samarbejder videreføres fleksibelt i en kommende revidering af

Danske Regioner

105

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

bekendtgørelsen om regioners grænseoverskridende og internationale

samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse

organers sammensætning. Danske Regioner opfordrer til, at

erhvervsministeren i bekendtgørelsen om det grænseoverskridende og

internationale samarbejde sikrer, at regionerne fortsat kan arbejde med den

kollektive trafik og mobilitet i de interregionale samarbejder.

Danske Regioner bemærker, at regionernes opgaver vedrørende kollektiv trafik

og mobilitet ikke omtales i lovpakken. I Aftale om sundhedsreform 2024, s. 24,

anføres det, at opgaver relateret til kollektiv trafik fortsat indgår i regionernes

opgaveportefølje, samt at man desuden afventer anbefalingerne fra

Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.

Danske Regioner ønsker i denne sammenhæng at bemærke, at det er

væsentligt for at løfte ansvaret for den regionale kollektive trafik, at regionerne

fortsat kan arbejde med mobilitet og udvikle nye mobilitetsløsninger som

eksempelvis samkørsel, cyklisme, delemobilitet, fleksibel transport og

tilbringertrafik til de regionale busnet og jernbanerne.

Danske Regioner mener endvidere, at regionerne som led i ansvaret for den

regionale kollektive transport, fortsat har behov for at kunne samarbejde med

kommuner, stat og øvrige, herunder afgive høringssvar, om den fremtidige

udvikling i regionen, infrastruktur og udvikling i yderområderne mv., i det

omfang det har betydning for den regionale kollektive trafik.

Forslag til ændring af lov om regionernes opgaver og kommunernes

samarbejde på kulturområdet

Det fremgår, at der i lovforslagets § 1, indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter Region

Østdanmark og Region Syddanmark skal have adgang til at kunne deltage i og

medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på tværs af landegrænser på

kulturområdet.

I de specielle lovbemærkninger til § 1, stk. 2, s. 168 anføres det, at:

”Det drejer

sig konkret om det regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og

mellem Danmark og Sverige i hovedstadsregionen”. Danske Regioner lægger til

grund, at henvisningen til den dansk-tyske grænseregion også omfatter den

nuværende Region Sjælland, således at hele den kommende Region

Østdanmark vil have adgang til at deltage i grænseregionale samarbejder på

kulturområdet. Region Sjælland har gennem mange år prioriteret det

grænseregionale samarbejde omkring Femern Bælt meget højt for at sikre, at

de udviklingsmæssige muligheder, som den faste forbindelse skaber, bliver

udnyttet optimalt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at hele den

kommende Region Østdanmark fortsat kan samarbejde med tyske partnere om

Danske Regioner

106

2.5.

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

bl.a. nedbrydning af kulturelle barrierer gennem konkrete projekter med fokus

på sprog, kulturforståelse mv.

Danske Regioner ser positivt på, at regionerne fremadrettet kan gennemføre

initiativer af kulturel karakter inden for sundhedsvæsenets rammer, når

initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finansieret af

sundhedsbudgettet. Danske Regioner bemærker, at der er evidens for den

effekt, som kunst og kultur har på sundhed, trivsel og livskvalitet, og at

samarbejdet med kulturlivet og sundhedsvæsenet er til gavn for både borgere,

patienter, pårørende og sundhedspersonale.

2.6. Ikrafttrædelse ift. ændringer på kulturområdet

Det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at der i lovforslaget

lægges op til, at ændringer på kulturområdet træder i kraft den 1. januar 2026.

Danske Regioner bemærker, at det er i modstrid med både den politiske aftale

og økonomiaftalen for 2026, der fastslår, at midlerne fra kulturområdet først

overføres til kommunerne fra 2027.

2.7. Overgangsbestemmelse vedr. tilskud til kulturelle anliggender

Danske Regioner ser positivt på, at det af lovforslagets § 10, fremgår, at

regionerne i en overgangsperiode vil kunne udbetale midler til flerårige

kulturprojekter, der ved lovens ikrafttrædelse allerede har modtaget bindende

tilsagn om støtte, i overensstemmelse med det afgivne tilsagn.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Mads Duedahl

Danske Regioner

107

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag [tekniske bemærkninger]:

Det fremgår af

lovforslagets s. 53,

at:

”Det foreslås, at der indsættes en ny § 243 a i sundhedsloven”

Dette bør retteligt være en ny § 246 a.

Det fremgår af

lovforslagets s. 73,

at:

”Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige personoplysninger i medfør

af de foreslåede bestemmelser om opgaveflytning kan ske i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Regionsråd og

kommunalbestyrelser vil således have eller få opgaver, som forudsætter

behandling af personoplysninger.”

og:

”Det er vurderingen, at behandlingen af følsomme personoplysninger efter de

foreslåede opgaveflytninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens

artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 6, stk. 1. Det er vurderingen, at de foreslåede

bestemmelser vil leve op til kravene i forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, idet

regionråds og kommuners behandling af følsomme personoplysninger,

herunder oplysninger om patienters helbredsforhold, er en forudsætning for, at

myndighederne kan tilbyde den sundhedsomsorg og -behandling, som de efter

lovforslaget bliver pålagt.”

Danske Regioner bemærker, at det bør præciseres, at der henvises til artikel 6,

stk. 1, litra e.

Det fremgår af

lovforslagets s. 106, at

”Den foreslåede bestemmelse giver regioner mulighed for at indgå aftaler med

kommunale leverandører af sundheds- og omsorgspladser på vegne af

regionsrådet. I medfør af lov nr. L 213 fremsat d. 24. april 2025 om overgangen

til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) vil regionsrådet i 2026 skulle træffe

beslutninger angående af driften af hele eller dele af sundheds- og

omsorgspladser fra 1. januar 2027.”

Danske Regioner bemærker, at der i fjerde linje efter regionsrådet, også bør

henvises til det forberedende regionsråd i Region Østdanmark.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til

lovforslagets §§ 3, 4 og 5, jf.

pkt. 3.6.3, s. 65,

at der med bestemmelserne sker bortfald af regionale opgaver

Danske Regioner

108

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

på undervisningsområdet, da der sker en ændring af bestemmelserne som

følge af, at de regionale udviklingsstrategier bortfalder, hvorfor der ikke

længere kan ydes tilskud med henblik på at understøtte disse.

Det fremgår imidlertid af de specielle bemærkninger til bestemmelserne, s.

161-163, at regionsrådet fortsat efter ansøgning fra de samme institutioner kan

yde tilskud til de samme formål som hidtil.

Danske Regioner bemærker, at det således ikke er korrekt at tale om

opgavebortfald på undervisningsområdet, da der umiddelbart ikke sker en

substantiel ændring af regionens opgaver ved ansøgninger om tilskud fra de

nævnte institutioner. Dette bør afspejles i formulering af bestemmelsen,

bemærkningerne til bestemmelsen og vurderingen af lovforslagets økonomiske

og administrative betydning.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af flytning af kulturmidlerne til

kommunerne ikke er beskrevet i lovforslaget, jf.

afsnit 7.1.2, s. 76.

økonomiske konsekvenser er hverken beskrevet i tabellen side 76 (Økonomiske

konsekvenser for opgaveflytning for kommuner, regioner og staten) eller

afsnittet ’For så vidt angår pkt. 3.6,

side 79. Retvisende bør de økonomiske

konsekvenser af flytning af kulturmidler til kommunerne fremgå.

Det fremgår af

lovforslagets s. 102, at

”Regionen har ansvaret for, at

kommunen får rettidig og relevant information

om borgerens behov inden afslutning af opholdet. Herunder er regionen

ansvarlig for at sikre, at oplysninger om borgerens forsatte behandling,

herunder medicinske behandling, er til rådighed for kommunen. Formålet med

dette er at sikre, at kommunen bl.a. har den nødvendige tid til at igangsætte de

rette indsatser, som f.eks. som pleje og omsorg, behandling og genoptræning i

hjemmet, samt at sikre, at de nødvendige hjælpemidler, arbejdsredskaber mv.

er tilgængelige

ved hjemkomst”.

Danske Regioner ønsker, at ansvaret for at dele rettidig og relevant information

om borgerens behov også gælder kommunerne. Det er vigtigt i de situationer,

hvor en borger kommer fra eget hjem til en sundheds- og omsorgsplads.

Det fremgår af

lovforslagets s. 103, at

”De sundhedsfaglige indsatser som f.eks. observation, pleje og/eller

behandling, genoptræning og basal palliation, skal tilsammen understøtte et

rehabiliterende sigte med henblik på at forbedre, vedligeholde eller forsinke

forværring af borgerens psykiske og kognitive funktionsniveau i en

sammenhængende indsats med let adgang til lægefaglige kompetencer”.

Danske Regioner ønsker at gøre opmærksom på, at der på linje 4 i citatet er en

slåfejl, da der i stedet for

”psykiske” skal stå ”fysiske”.

Danske Regioner

109

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

18-09-2025

EMN-2025-00566

1806102

Danske Regioners høringssvar over forslag om ændring af

sundhedsloven og forskellige andre love

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 5. september 2025 sendt et udkast

til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af

opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,

etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.), i høring.

Danske Regioner fremsender herved høringssvar på vegne af de fem regioner.

Høringssvaret sendes med forbehold for godkendelse i Danske Regioners

bestyrelse den 25. september 2025.

1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner bakker op om, at der skabes en langsigtet løsning med

mulighed for at indgå horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og

kommuner i forbindelse med, at regionerne overtager opgaver fra

kommunerne. Danske Regioner kan derfor også støtte, at den nuværende

mulighed i overgangsloven for, ved bekendtgørelse at henlægge opgaver fra

region til en kommune i overgangsperioden, ophæves. Danske Regioner finder

det således positivt, at der med lovforslaget skabes mulighed for at indgå

horisontale samarbejder i overensstemmelse med udbudsreglerne, med

henblik på at understøtte sundhedsreformens målsætninger.

Det fremgår af forslag til ændring af både overgangsloven (§ 5, stk. 2) og

sundhedsloven (§ 118 d, stk. 1), at kontrakten mellem en region og en eller flere

kommuner skal opfylde kravene til offentlige kontrakter mellem ordregivere

efter udbudslovens § 15 om horisontale samarbejdsaftaler. Hertil fremgår det

af lovforslagets bemærkninger, at fristen for at indgå horisontale

samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner, forventes fastsat til den 1.

april 2026. Ifølge lovforslagets bemærkninger, vil regionerne have ansvaret for

at vurdere, om kriterierne for at indgå horisontale samarbejdsaftaler er opfyldt,

Danske Regioner

110

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hvilket vurderes at kunne blive en juridisk vanskelig og administrativ tung

opgave for regionerne.

Danske Regioner opfordrer derfor til, at der udarbejdes vejledning til regioner

og kommuner og imødeser, at ministeriet hurtigst muligt udarbejder

bekendtgørelser til nærmere afklaring af rammer og proces. Hertil finder

Danske Regioner, at det vil være nyttigt, hvis der udarbejdes en skabelon eller

lignende til brug for de aftaler, der skal indgås for at regulere samarbejdet.

2. Bemærkninger vedr. forslag til ændring af sundhedsloven

Det fremgår af lovforslagets

§ 118 d, stk. 1,

at et regionsråd og en

kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser kan indgå en kontrakt

om samarbejder om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære

sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der lægges vægt på, at den nye

§ 118 d, udelukkende henviser til opgaveløsning i relation til sundhedslovens

kapitel IX om

”kommunale sundhedsydelser”.

Danske Regioner finder, at der er behov for at foretage en undersøgelse af, om

der med en snæver henvisning alene til sundhedslovens kapitel IX, er skabt en

løsning, som er bred nok til at omfatte alle relevante driftsopgaver for

områderne, som overdrages til regionerne. Der henvises i den forbindelse også

til Danske Regioners ønske om, at der skabes en klar hjemmel til regionernes

samarbejde med bl.a. kommuner, jf. sundhedslovens § 78.

Endelig bemærkes det, at når § 118 d, også skal udgøre hjemlen for indgåelse

af samarbejdsaftaler omkring tidspunktet for etableringen af den nye region

Østdanmark,

bør ”herunder

det forberedende regionsråd”,

også tilføjes denne

bestemmelse.

Vedr. indgåelse af aftaler mellem en region og flere aktører, herunder

kommuner

Af lovforslagets bemærkninger til

§ 118 d, stk. 1, side 17,

fremgår, at

”Bestemmelsen vil således ikke omfatte aftaler mellem en region og en eller

flere kommuner, der ligger i andre regioner. Ligeledes vil bestemmelsen ikke

omfatte aftaler mellem flere regioner, ligesom den ikke vil omfatte aftaler, som

alene indgås

mellem kommuner.”

Danske Regioner gør opmærksom på, at der fortsat skal være mulighed for, at

regionerne kan benytte hinandens tilbud, på tværs af regionsgrænserne.

Danske Regioner finder det hertil vigtigt, at lovforslaget giver mulighed for, at

en opgave kan løses med og af flere leverandører, alt efter opgavens

kompleksitet. Dette er særligt nødvendigt indenfor specialiseret rehabilitering,

hvor der i dag er flere aktører på området. Der er tale om aktører, der både er

private, kommunale og regionale, og som hver især har opbygget særlige

Danske Regioner

111

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kompetencer indenfor deres felt. Danske Regioner finder på den baggrund, at

det skal præciseres i lovens bemærkninger til § 118 d, at en opgave kan deles

op sådan, at en del af en konkret opgave løses af private leverandører, på

baggrund af et udbud, mens en anden del af opgaven løses af kommunale

leverandører, på baggrund af en horisontal samarbejdsaftale, og den sidste del

af opgaven af regionale leverandører. For at sikre den bedste

patientbehandling, er det derfor væsentligt, at en opgave kan løses af flere

aktører og ikke kun en enkelt aktør på området.

Vedr. visitationskompetencen

Det fremgår af lovforslagets

§ 118 d, stk. 1,

at et regionsråd, en

kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i tilknytning til opgaven

med at levere en sundhedsydelse også vil kunne få overdraget ansvaret for at

tildele sundhedsydelsen.

Af lovforslagets bemærkninger til

§ 118 d, side 9,

fremgår, at ansvaret for at

beslutte visitering til eller tildeling af sundhedsydelser (tildelingskompetencen)

godt kan overdrages, men dog under den forudsætning, at det vil blive

varetaget af det regionsråd eller den eller de kommunalbestyrelser, som i øvrigt

får ansvaret for at levere sundhedsydelsen.

Danske Regioner noterer sig, at der gives mulighed for at regionen kan

overdrage ansvaret for visitationen af eller tildelingen af en sundhedsydelse til

kommunen. Danske Regioner bemærker hertil, at der vil være behov for en

nærmere drøftelse af, hvordan udmøntningen samt administrationen heraf i

praksis skal foregå. Danske Regioner bemærker hertil, at det er væsentligt, at

visitationsmuligheden i forbindelse med en horisontal samarbejdsaftale er

formuleret som et ”kan” i forhold til kommunerne, således det

er en regional

beslutning, hvordan visitationen foretages. Det er af relevans for såvel

mulighederne for regional forankring af opgaven i fremtiden pga. erfaringer

med de nye opgaver, men kan også være relevant i forhold til at sikre

fleksibilitet i opgavevaretagelsen på kort sigt.

Vedr. § 78 i sundhedsloven

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

side 7 og side 19,

at sundhedsloven

allerede indeholder forskellige udtrykkelige hjemler til offentlige myndigheder

om at kunne indgå i samarbejder med private og andre offentlige myndigheder,

bl.a. sundhedslovens §§ 78, 203 og 239. Det fremgår endvidere, at

bestemmelserne ikke udgør hjemler til at fravige reglerne om offentlige udbud.

Danske Regioner anbefaler, at det tydeligt fremgår af lovens bemærkninger, at

et samarbejde indgået i henhold til sundhedslovens § 78, også vil kunne udgøre

et horisontalt samarbejde efter udbudslovens § 15, hvis kriterierne i

bestemmelsen herfor er opfyldt. Endvidere bør det fremgå, at andre af

udbudslovens undtagelsesgrunde, f.eks. § 22 om forskning og udvikling, vil

Danske Regioner

112

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kunne være relevante. Dette særligt henset til, at sundhedslovens § 78 ikke

alene tjener som hjemmel for samarbejder med private virksomheder og/eller

organisationer, men også som hjemmel for regionernes samarbejder med bl.a.

staten, universiteter og andre landes sundhedsmyndigheder.

Vedr. kontrakter

Det følger af lovforslagets

§ 118 d, stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler om kontrakter omfattet af stk. 1, herunder om, hvor lang

tid der mindst skal gå fra kontraktens indgåelse indtil dens ikrafttræden, om

kontraktens gyldighedsperiode, om partnernes adgang til at kunne opsige

kontrakten og om meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om

indgåelse af kontrakten, hvilket Danske Regioner bakker op om.

Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt for regionerne at kende disse

tidsperioder, grundlaget for evt. opsigelse af kontrakten, hvordan

misligholdelse af kontrakten skal håndteres samt grundlaget for tilpasning på

baggrund af de nye nationale rammer, da det har betydning for tilrettelæggelse

af opgaverne. Danske Regioner foreslår en minimumsgyldighedsperiode på 1

år.

Vedr. retningslinjer for udgifter

Det fremgår af lovforslagets

§ 118 d, stk. 4,

at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling

af udgifter efter stk. 3.

Danske Regioner bemærker hertil, det er vigtigt, at der fastsættes retningslinjer

for beregningen, herunder kontrol med, at kommunen ikke påfører regionen

utilsigtede omkostninger udenom regionens kontrol. Det er endvidere vigtigt,

at regionerne kan stille specifikke krav og forudsætninger i en aftale for driften,

hvis en kommune varetager opgaven, fx om systemanvendelse, visitation,

indgange, kvalitetskrav osv.

Danske Regioner mener, at der behov for at fastsætte både regler og

vejledninger til aftaler om finansiering og parternes vurdering af, hvad der

indgår i både direkte og indirekte udgifter. Danske Regioner og regionerne

stiller sig til rådighed i forbindelse med det forestående arbejde om

udarbejdelse af regler og vejledninger, herunder ift. økonomi- og styringsmodel

i aftalerne.

Vedr. overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte

Det fremgår af lovforslagets

§ 205 e,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og

mellem kommuner af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte,

herunder om ansattes rettigheder, når der som led i kontrakter mellem

Danske Regioner

113

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

regionsråd og kommunalbestyrelser indgået i medfør af øvrige regler i denne

lov overdrages opgaver mellem dem.

Danske Regioner bemærker, at formålet med den nye § 205 e, om overførsel af

aktiver, passiver, rettigheder, medarbejdere m.v., kun er sparsomt beskrevet i

bemærkningerne. Hertil bemærkes, at regler om virksomhedsoverdragelse af

medarbejdere ved ophør af aftalerne er nødvendige, hvis det viser sig, at

strukturelle forhold giver behov herfor. Regler om overførsel af aktiver/passiver

synes dog mindre relevant, når § 205 e netop henviser til de frivillige aftaler,

der indgås i medfør af andre bestemmelser i sundhedsloven, der forudsætter

fuld udgiftsdækning for den myndighed, der udfører opgaven, hvorimod

overgangslovens § 5 er relevant, da den handler om opgaver der fortsat

varetages efter den 1. januar 2027.

Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår af loven, at overførsel af

aktiver, passiver, rettigheder og pligter kan ske, også på et senere tidspunkt

efter eventuelt ophør af en horisontal samarbejdsaftale. Danske Regioner

bemærker hertil, at det virker uklart, hvorvidt virksomhedsoverdragelsesloven

gælder for senere overdragelse af personale, når det af lovforslaget fremgår, at

indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

overførsel og fordeling af ansatte og ansattes rettigheder. Endvidere

bemærkes, at der mangler eksempler på, hvornår udstedelse af

bekendtgørelser kan blive aktuelle samt en mere præcis afgrænsning heraf.

Danske regioner bemærker, at det er uklart i lovgivningen, hvorvidt der skal

indgås delingsaftaler efter ophør af et horisontalt samarbejde. Danske Regioner

mener, at reglerne skal tydeliggøres i lovgivningen, og det som udgangspunkt

bør være de nuværende vilkår i overgangsloven vedr. delingsaftaler, som bør

finde anvendelse.

3. Forslag til ændring af overgangsloven

Det fremgår af lovforslagets

§ 5, stk. 2,

at en region herunder det forberedende

regionsråd for Region Østdanmark, kan indgå en kontrakt med en kommune

om, at kommunen på regionens vegne varetager driften af en eller flere

opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

side 13-14,

at ordningen

udelukkende omhandler samarbejdsaftaler om, at en kommune på regionens

vegne skal varetage driften af en eller flere opgaver, som den 1. januar 2027

ellers overføres til regionen. Ordningen giver ikke mulighed for at omfordele

ansvaret mellem flere kommuner.

Der er i lovforslagets § 118 d, stk. 1, stillet forslag om, at et regionsråd og en

eller flere kommunalbestyrelser kan indgå kontrakt om samarbejde om

kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Danske

Danske Regioner

114

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regioner bemærker hertil, at for at regionerne og kommunerne får så meget

fleksibilitet som muligt til at indrette den offentlige opgavevaretagelse i det

nære sundhedsvæsen, bør det også i overgangsåret være muligt for

regionsrådet at indgå kontrakter med flere kommunalbestyrelser samt at

regionen kan give borgeren et tilbud, selvom borgeren bor i en anden

kommune, end den kommune regionen har indgået en horisontal

samarbejdsaftale med om driften af opgaven.

Det fremgår videre af overgangslovens

§ 5, stk. 3,

at fastsætter indenrigs- og

sundhedsministeren ikke regler efter stk. 2 for en kommune, skal kommunen

også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist, der

fastsættes i medfør af stk. 6, anmoder kommunen herom, varetage driften af

opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter stk.

7. Dog varetages ansvaret for opgaven af regionen.

Med lovforslaget foreslås, at ”Fastsætter indenrigs-

og sundhedsministeren

ikke regler efter stk. 2” ændres til ”Indgås der ikke med en kommune en

kontrakt omfattet af stk. 2”.

Danske Regioner støtter op om, at muligheden for at anmode en kommune om

at varetage driften af opgaven, fastholdes. Danske Regioner finder dog, at der

er behov for en uddybning af, hvordan regionen skal anmode kommunen om

at varetage en opgave frem til og med 2028 efter indstilling fra en region i

henhold til stk. 3. I den forbindelse skal det uddybes, hvilken type aftale, og på

hvilke vilkår denne aftale skal indgås med en kommune.

4. Forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse

Danske Regioner finder det positivt, at der fortsat kan gives støtte til

samarbejdsprojekter med relevante statslige, regionale og lokale interessenter

på miljøbeskyttelsesområdet inden for både jordforurenings- og

råstofområdet.

5. Forslag til ændring af lov om naturbeskyttelse

Det foreslås, at naturbeskyttelseslovens § 55 a, ophæves. Ifølge bestemmelsen

kan regionsrådet give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at

realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsstrategi efter lov

om erhvervsfremme inden for lovens formål.

Danske Regioner finder det beklageligt, at paragraffen ophæves og ikke kun

ændres, så den regionale udviklingsstrategi udgår af paragraffen. Danske

Regioner vurderer dog, at regionerne fortsat kan arbejde med natur i

råstofgrave som en del af myndighedsopgaven på råstofområdet.

Danske Regioner

115

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Mads Duedahl

Danske Regioner

116

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected]

cc.

[email protected]

;

[email protected]

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

[email protected]

www.danske-seniorer.dk

København 23. juni 2025

Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i skrivelse af 4. juni 2025 anmodet om eventuelle kommentarer

til ovenstående lovforslag.

Lovforslaget er et element i de love, der skal udmønte sundhedsreformaftalen fra november 2024. Med

disse love vil der ske en ny organisering og en ny retning for sundhedssystemet i Danmark, således at de

dyre sygehusene så vidt muligt aflastes, og der sker en bedre geografisk fordeling af

sundhedsressourcerne og en mere helhedsorienteret sundhedsindsats. Danske Seniorer er generelt enig i

de målsætninger, sundhedsreformen indeholder, men har naturligvis enkelte kommentarer.

Opgaveflytning

Med lovforslaget flyttes en række opgaver fra kommunerne til regionerne. Et væsentlig led heri er

regionernes overtagelse af formentlig omkring 75% af kommunernes midlertidige pladser i flg.

Sundhedsstyrelsens notat fra april 2025. Disse bliver nu regionale sundheds- omsorgspladser. Den

enkelte borger vil ofte kunne overgå fra at blive behandlet i regionalt regi til at høre til i kommunalt

regi, f.eks. medens der ventes på en plejehjemsplads. Danske Seniorer lægger vægt på, at den enkelte

borger ikke fysisk flyttes rundt på grund af ændring af regi, men at der kun er én ”station” mellem

sygehus og plejehjem eller egen bolig.

I 3.5.1.2. nævnes, at der vil komme et forslag om patient- og pårørendeudvalg. Der nævnes ikke i

nuværende forslag noget om Ældreråd, og der lægges – så vidt man kan se – heller ikke op til at

behandle spørgsmålet i det nævnte kommende forslag. Med den kommende ordning, der indebærer

overflytning af kommunale opgaver fra kommuner til regioner, vil Ældrerådenes kompetenceområde

umiddelbart blive tilsvarende begrænset. Det bør overvejes, hvordan Ældrerådenes rolle skal være i den

nye ordning: Er det idéen, at Ældrerådene kun skal kommentere, det der er i kommunalt regi eller skal

afgrænsningen være, det der foregår i kommunen på ældreområdet? Det vil formentlig være

hensigtsmæssigt, at Ældrerådene hele tiden er berettigede og forpligtigede til at kommentere, det der

foregår i kommunen på området, herunder overgangene mellem forskellige dele af sundheds- og

omsorgsområdet.

National sundhedsplan og nærsundhedsplaner

I § 206 c i lovforslaget står: ”Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national sundhedsplan”.

Man kan forstå af bemærkningerne, at det vil ske efter oplæg fra Sundhedsstyrelsen og i samarbejde

med regionerne og kommunerne. Den nationale sundhedsplan skal sætte retningen for

Danske Seniorer

117

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

sundhedsindsatsen i Danmark og danne rammen for de regionale sundhedsplaner. Det oplyses, at den

nationale sundhedsplan skal skabe en samlet plan for et sundhedsvæsen tættere på borgerne med mindre

belastning af hospitalerne og en bedre geografisk fordeling af sundhedspersonalet.

Der lægges op til, at den nationale sundhedsplan skal være en art grundlov for sundhedsindsatsen i

Danmark; men der lægges ikke op til at den skal behandles i Folketinget eller i øvrigt være genstand for

en offentlig debat. Danske Seniorer er meget betænkelige over denne fremgangsmåde. Den nationale

sundhedsplan skal ikke kun være specialisternes plan, den skal være befolkningens plan, og det opnås

kun ved at respektere demokrati, debat og folkelig medindflydelse.

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

Danske Seniorer

118

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

02. juli 2025

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

E: [email protected]

www.dansketandplejere.dk

Danske Tandplejeres høringssvar vedr. lovforslag om opgaveflyt, national

sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.

Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danske Tandplejere bakker op om, at

der kommer et øget fokus på smidige overgange mellem sektorer, herunder at der kommer en mere tydelig

ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner.

Danske Tandplejere finder det yderligere positivt, at børne- og ungetandplejen og tandplejeordningerne for

udsatte/sårbare voksne fortsat er forankret i kommunerne. Tandpleje bør være tæt på borgerne, så man

skaber de bedste betingelser for, at forebyggende arbejde er i centrum, at man møderne borgerne i

øjenhøjde, og at børn og familier får den støtte og rådgivning, de har brug for

–

tæt på, hvor de bor og lever

deres liv.

Det er dog meget centralt og vigtigt, at der også på tandområdet skabes de rette rammer/strukturer for en

tidlig forebyggende indsats og en løbende koordinering mellem kommuner og regioner.

Den orale forebyggelsesindsats bør prioriteres højere

Sammenhængen mellem sygdomme i mund og tænder og en lang række somatiske og psykiske sygdomme

er veldokumentet. Der er således sammenhæng mellem parodontitis (inflammatorisk sygdom i tændernes

støttevæv) og en række alvorlige sygdomme, som fx diabetes, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme.

På trods af denne omfattende viden og dokumentation af sammenhængen mellem tandsundhed og det

generelle helbred, ser vi dag fortsat, at der er store udfordringer knyttet til tandområdet. Studier viser:

At 78 pct. af plejehjemsbeboere havde behov for hjælp til mundhygiejne, men kun 7 pct. modtog

denne hjælp

At op til 10 procent af dødsfald forårsaget af lungebetændelse på plejehjem kan forhindres ved

bedre mundhygiejne

”At sundhedspersonale både i primær og sekundær sektor mangler viden omkring udførelsen af

korrekt mundhygiejne, herunder hvilke midler og redskaber der bør anvendes, viden om

sammenhængen mellem mundhygiejne og systemiske infektioner samt medikamenters påvirkning af

mundens tilstand”

Frølund, Jannie Christina,

Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk

retningslinje

–

Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020):

https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne

Petteri Sjögren DDS, PhD, m.fl.:

“A Systematic Review of the Preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and

Respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing Homes: Effect Estimates and Methodological Quality of

Randomized Controlled Trials”

(2008):

Sjögren - 2008 - Journal of the American Geriatrics Society - Wiley Online Library)

Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:

”Klinisk

retningslinje

–

Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020):

https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne

Danske Tandplejere

119

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

At 91 pct. af de indlagte medicinske patienter på et dansk hospital allerede ved indlæggelse havde

ét eller flere problemer relateret til mundhulen

Det estimeres, at ca. 400-450 indlæggelser hvert år kan undgås alene, hvis mundhygiejnen forbedres hos

plejehjemsbeboere i Danmark. Det vil det betyde en besparelse på cirka 20 millioner kr. for samfundet

Studier viser yderligere, at fokus på mundhygiejne i forbindelse med indlæggelse på hospitaler kan føre til en

nedbringelse af antallet af indlæggelsesdage. Det er yderligere blevet påvist, at systematisk og sufficient

mundhygiejne på patienter, der får hjerteoperation, kan reducere forekomsten af lungebetændelse med hele

45 procent

. Et andet studie viser i forlængelse heraf, at der er store gevinster for patienterne og den øvrige

sundhedspersonale ved at inddrage tandplejerfaglige kompetencer på hospitalerne, bl.a. i form af færre

infektioner, færre smerter og færre senfølger som konsekvens af ubehandlet tand- og mundproblematik

Tandplejen bør derfor helt åbenlyst være en integreret del af de sundhedstilbud, som gives til borgerne og

bør indtænkes som et helt centralt element i at forebygge sygdomme og sikre bedre og mere

sammenhængende patientforløb, bl.a. for ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme.

Danske Tandplejere foreslår konkret:

1. At tandpleje og god mundhygiejne i højere grad prioriteres hos indlagte patienter, bl.a. ved at

ansætte tandplejere på alle landets hospitaler.

2. At patienter får udarbejdet en mundplejeplan ved udskrivning fra hospital/sygehus og dermed ved

overgang fra region til kommune.

3. At der skabes de rette incitamenter/strukturer i kommunerne til at prioritere tandsundhed hos sårbare

voksne og ældre, så gen(indlæggelser) så vidt muligt undgås.

4. At sundhedsrådene årligt drøfter tandområdet med deltagelse af Danske Tandplejere.

5. At tandpleje indskrives i alle pakkeforløb for alvorlige sygdomme, herunder kroniske sygdomme.

6. At alle borgere, ved diagnosticering af kroniske sygdomme, som fx diabetes, nyresygdomme, hjerte-

kar-sygdomme, leddegigt etc., bliver henvist til tandklinik mhp. at undgå infektioner i mund- og

tænder, der kan få alvorlige konsekvenser for det generelle helbred.

7. At der gives tilskud til tandpleje for diabetespatienter (praksissektoren) på lige fod med tilskud til

fodterapi (hvor personer med diabetes kan få et tilskud på 50 procent til en årlig risikovurdering hos

en autoriseret fodterapeut)

Danske Tandplejere står gerne til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet, eller der er behov for

yderligere information.

Med venlig hilsen

Elisabeth Gregersen

Forperson, Danske Tandplejere

Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk

retningslinje

–

Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020):

https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne

Børge Hede:

”Munden – et overset organ men en nøgle til sundhed og livskvalitet”

bedrehygiejne.dk

Puljefinansieret NKR: Mundhygiejne for postoperative infektioner - Sundhedsstyrelsen

Kortlægning af gevinster ved inddragelse af tandplejerfaglige kompetencer på hospitalerne (2020)

https://diabetes.dk/radgivning/stotte-og-rettigheder/hjaelp-og-stotte#anchor-id-hjaelp-og-stoette-a-til-aa-fodterapi

Danske Tandplejere

120

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

05. september 2025

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

E: [email protected]

www.dansketandplejere.dk

Danske Tandplejeres høringssvar vedr. supplerende høring over lovændringer om

horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,

nærsundhedsplaner mv.

Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danske Tandplejere bakker op om, at

der kommer et øget fokus på smidige overgange mellem sektorer, herunder at der kommer en mere tydelig

ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner.

Det er for Danske Tandplejere meget centralt og vigtigt, at der også på tandområdet skabes de rette

strukturer for en tidlig forebyggende indsats og en løbende koordinering mellem kommuner og regioner. Det

indebærer, at man husker at inddrage tandpleje som en del af helhedsplejen, når der indgås aftaler mellem

regioner og kommuner, fx i overgang fra hospital til eget hjem.

Den orale forebyggelsesindsats bør prioriteres højere

Sammenhængen mellem sygdomme i mund og tænder og en lang række somatiske og psykiske sygdomme

er veldokumentet. Der er således sammenhæng mellem parodontitis (inflammatorisk sygdom i tændernes

støttevæv) og en række alvorlige sygdomme, som fx diabetes, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme.

På trods af denne omfattende viden og dokumentation af sammenhængen mellem tandsundhed og det

generelle helbred, ser vi dag fortsat, at der er store udfordringer knyttet til tandområdet. Studier viser:

At 78 pct. af plejehjemsbeboere havde behov for hjælp til mundhygiejne, men kun 7 pct. modtog

denne hjælp

At op til 10 procent af dødsfald forårsaget af lungebetændelse på plejehjem kan forhindres ved

bedre mundhygiejne

”At sundhedspersonale både i primær og sekundær sektor mangler viden omkring udførelsen af

korrekt mundhygiejne, herunder hvilke midler og redskaber der bør anvendes, viden om

sammenhængen mellem mundhygiejne og systemiske infektioner samt medikamenters påvirkning af

mundens tilstand”

Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk

retningslinje

–

Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020):

https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne

Petteri Sjögren DDS, PhD, m.fl.:

“A Systematic Review of the Preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and

Respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing Homes: Effect Estimates and Methodological Quality of

Randomized Controlled Trials”

(2008):

Sjögren - 2008 - Journal of the American Geriatrics Society - Wiley Online Library)

Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:

”Klinisk

retningslinje

–

Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020):

https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne

Danske Tandplejere

121

L 42 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren